Konkurrencekraft og bedre sundhed

Få det maksimale ud aF din dyrlæge og rådgiver!

KonKurrenceKraft og bedre sundhed

vi vil rykke, skubbe trække lidt i dig som landmand, derfor søsatte vi projektet konkurrencekraft og bedre sundhed. sammen kan vi skabe resultater, og det kræver, at du som landmand sætter dig

for bordenden og får sat et stærkt hold, der passer til dig og din bedrift. holdet kan f.eks. som beskrevet her i magasinet bestå af en dyrlæge, en eller flere rådgivere, en betroet medarbejder og så dig selv. vores pointe er, at der kan komme et betydeligt udbytte af et godt og tæt samarbejde mellem rådgiver, dyrlæge og landmand. men det er dig som landmand, der skal sætte rammerne og sørge for at få lavet forventningsafstemning og sat de mål, som du finder relevant i din besætning.

magasinet giver dig et indblik i syv forskellige landmænds oplevelser af deres delta-gelse i projektet. hvad har det betydet for dem? hvad har fungeret godt? hvorfor er et samarbejde mellem din dyrlæge og rådgiver effektfuldt? hvordan har de udviklet sig som ledere?, og kan det aflæses på produktionsresultaterne at dine medarbejdere er motiverede?

vi håber, at magasinet her vil give dig inspiration til at sætte nye mål og sætte en proces i gang, som vil forbedre din bedrift og dit arbejdsliv.

Marianne Kaiser og Rikke Ingeman Svarrer

kolofonMagasinet ‘Konkurrencekraft og bedre sundhed’ er udgivet af Videncenter for Svineproduktion.

Redaktion: Anders Hedegaard, Rikke Ingeman Svarrer,

Marianne Kaiser og Claus Quiding

Idé og koncept: Claus Quiding og Marianne Kaiser

Design: Kristina Green Bonne Studio

Foto: David Bering

Korrektur: Anders Ankerstjerne, Jøp, Ove & Myrthu

Tryk: UniTryk-PR Offset

3663-D-11-00508 / Oktober 2013

2 KonKurrenceKraft og bedre sundhed

indhold

side 4 tilfredse medarbejdere løftede snittet fra 28 til 32side 7 kom nemt i gang med teambuilding

side 8 henning fandt overblikketside 11 kom nemt i gang med tavlemøder

side 12 landmanden for bordendenside 15 kom nemt i gang med forventningsafstemning

side 16 interview: bag om projektet

side 20 mus på godset.side 23 kom nemt i gang med mus samtaler

side 24 tæt samarbejde rykkede strandgårdenside 27 kom nemt i gang med db tjek

side 28 en leder i mavenside 31 kom nemt i gang med forandringsledelse

side 32 smart med smart målside 35 kom nemt i gang med smart-mål

side 36 tak til deltagerneside 38 efterlysning

3KonKurrenceKraft og bedre sundhed

På kun et år løftede Frihedslund sig fra 28,6 til 32,5

grise pr. årsso ved at deltage i projektet ’Konkurrence-

kraft og bedre sundhed’. Bestyrer for den fondsejede

ejendom Frihedslund, Frank Thulsted, er ikke i tvivl om, hvad

det er, der har skabt de gode resultater.

– Vi har arbejdet med motivation af medarbejdere, og det

sat sammen med den ekstra rådgivningsindsats med dyrlæge

og rådgiver har givet de gode resultater i produktionen,

påpeger han.

Motivation, teambuilding, anerkendende ledelse og andre

psykologiske tilgange til ledelse kan umiddelbart lyde lidt

langhåret, men Frank Thulsted mener, at alle landmænd kan

få udbytte af de ledelsesredskaber.

– Teambuilding hos os handler ikke om, at vi har ligget en

uge i en våd skovbund i Sverige og dræbt kaniner med tæn-

derne, nej, her er det implementeret i hverdagens

arbejdsopgaver, og så har vi holdt enkelte ture og fester

sammen. Det helt afgørende punkt har været, at vi har

præsenteret resultaterne fra DB tjek for vores elever og

medarbejdere, så de sort på hvidt kan se, hvad vi tjener på

f.eks. at lave en gris mere pr. årsso eller få færre spildfoder-

dage. Vi inddrager dem i benchmarking, og det giver dem

ejerskab. Det betyder meget for mig, at vi kan sende vores

elever videre med den forståelse og økonomiske indsigt,

understreger Frank Thulsted, der i dag har inviteret til

opfølgningsmøde med virksomhedskonsulent fra Gefion,

Marlene Sparre Ibsen, og driftslederen på Frihedslund,

Christina Kanstrup. De tre udgør sammen med dyrlæge

Claus Bahne Heisel det succesfulde hold i projektet. Marlene

Sparre har været tovholder i forløbet og har sørget for at

sende rådgivere med spidskompetence på det enkelte om-

råde ud i stalden for at løse et givent problem. De har holdt

fire fællesmøder, hvor alle deltog.

Fokus på overblikketProcessen startede med et møde, hvor rådgiver, dyrlæge,

Frank og Christina deltog. På mødet fik de diskuteret

igennem, hvilke udfordringer de ville sætte fokus på. De

skrev dem op i overskriftsform på farvede kort, som blev

tilfredse medarbejdere løftede snittet fra 28 til 32

På Frihedslund har indsigt givet medejerskab hos medarbejderne. det kan nu ses på bundlinjen. Tekst: Claus Quiding. Foto: David Bering


lagt på bordet foran dem. De valgte tre overskrifter, nemlig

Medarbejdere, Foder og Reproduktion. Kortene gav et godt

overblik, og de blev løbende taget frem gennem processen.

De mange kort ligger nu igen her efter et år foran os på

bordet i Frihedslunds store mødelokale. Fra det store vindue

i gavlen kigger nogle af hovedpersonerne op på os nemlig

300 af de 1100 søer på ejendommen. De farvede kort vender

enten med forsiden eller med bagsiden op for at signalere,

hvilke mål der er opnået.

- Kortene har givet overblik og syn for sagen i forhold til hvad

vi arbejder med af mål, og hvor langt vi er kommet.

Medarbejderne kan se vores mål, og de ved, hvorfor vi gør,

som vi gør, siger Christina. Hun blev ansat samtidig med pro-

jektets start som driftsleder, og blev dermed kastet direkte

ind i projektet.

- Projektet har bragt mig tættere på rådgiverne og dyrlægen,

nu er jeg ikke i tvivl om, hvor jeg kan hente hjælp. Jeg lærte

hurtigt af Marlene, at jeg ikke skulle have hovedet begravet i

grisene, men i stedet holde overblikket, og det har projektet

hjulpet godt med, for mig var det nærmest et efteruddan-

nelsesforløb i ledelse jeg gennemgik, fortæller Christina.

dyrlæge og rådgiver bragttættere sammenEfter en fælles ERFA gruppe dag i forbindelse med projektet,

lærte deltagerne om LEAN og det at have en positiv anerken-

dende tilgang til medarbejderne, og det faldt i god jord hos

Christina. Hun indførte straks ugentlige medarbejdermøder.

- Her bliver alle spurgt, og alle kommer med input. De bliver

holdt hver gang, vi aflyser ikke. Det er et godt forum, hvor

• FRIHEDSLUND LæREGåRD EJES AF JARLFONDEN.

• På FRIHEDSLUND ER DER ALTID FEM ELEVER I

PRAKTIK.

• 1070 åRSSøER.

• SæLGER 27.000 SMåGRISE 30 KG.

• 5.000 7 KGS.

• 5.000 SLAGTESVIN I LEJEDE STALDE

• 620 HA PLANTEAVL

• ANSATTE: 5 ELEVER, 4 FASTANSATTE + FRANK.

FaktaFrank Thulsted, Marlene Sparre Ibsen, Christina Kanstrup


kommunikationen går begge veje mellem leder og medar-

bejdere. De føler, at vi tager dem mere alvorligt i dag, de føler

ejerskab og er mere inddraget, siger hun.

Chefkonsulent Marlene Sparre Ibsen har også haft udbytte af

deltagelsen.

- Det har været et spændende rådgivningsforløb at være en

del af. Udfordringen har især været, at der var så mange nye

tiltag, at vi var nødt til at stoppe op og sortere i dem, så vi

ikke bare kørte for hurtigt. En anden gevinst har været, at

Claus Bahne Heisel (dyrlæge) og jeg er kommet tættere på

hinanden efter at have siddet sammen og arbejdet sammen

mod samme mål. Så i bilen ringer jeg lige til ham for at følge

op på et givent problem, forklarer Marlene.

smag for ledelseEt væsentligt mål for Frihedslund er at uddanne gode

landbrugselever, også derfor er arbejdsmiljøet vigtigt for

bedriften.

– Jeg kan allerede mærke, at antallet af ansøgere er steget,

og vi er samtidig blevet mere bevidste om at finde de rigtige

elever. Her er en god atmosfære i dag og en langt bedre tone

blandt de ansatte, end før vi igangsatte projektet. En elev

sagde i går, at han synes, vi har fået et godt team i en positiv

ånd. Og at det er blevet tydeligere for dem, hvad målene er.

Før arbejdede de i hver deres lille kasse, i dag ved de, hvad

de andre laver, forklarer Frank Thulsted, og tilføjer – det er

langt sjovere i dag end for et år siden. Vores glæde og iver ved

arbejdet smitter af på medarbejderne og eleverne. De byder

nu ind med ideer og kritik, og samspillet med rådgiver og

dyrlæge har været rigtig godt.

For Christina er projektet ikke slut her, tværtimod har det sat

yderligere tanker i gang hos hende.

– Jeg har helt klart fået lyst til at lære mere om ledelse, til

forskel fra før hvor jeg var meget fokuseret på at blive bedre

til at passe grise, nu har jeg mere lyst til at blive bedre til at

passe mennesker, hvis man kan sige det på den måde, griner

hun.

Til det afsluttende møde i projektet blev alle kortene bragt

frem og diskuteret igen, og her blev prioriteret, hvad der skal

arbejdes videre med i fremtiden.

– Vi fortsætter på sin vis projektet, da vi fremover har aftalt

at mødes hvert halve år. Vi har lagt en handlingsplan for de

næste seks måneder og vil følge den. Det at lave så målrettet

rådgivning vil vi også benytte fremover, fastslår Frank.

Holdet bag projektet på FriHedslund:

Frank thulsted bestyrer Frihedslund

Christina kanstrup driftsleder Frihedslund

Marlene sparre ibsen Chefkonsulent gefion telefon: 20 11 31 06 / [email protected]

jette sandager svinerådgiver gefion. telefon: 21 70 25 52 / [email protected]

Claus bahne Heisel Chefdyrlæge, svinefagdyrlæge lvk. telefon: 21 71 53 00 / [email protected]

resultat af indsatsområder1. Medarbejdere: Vi er nået godt i mål med medarbejderne, har fået skabt en god kultur. 2. Foder: Vi har lært at holde styr på forbruget – lært fodercomputeren bedre at kende. Foderforbrug er gået markant ned.3. reproduktion: Rod med poltene. Jette Sandager gik med ved løbningerne. I dag ingen tomme søer og højere faringsprocent. Før havde vi 20 spildfoderdage i dag nede på 9.


effekt

Hvad er teambuilding?

Hvordan kommer du i gang?

Kom nemt i gang med teambuildingaf: tove goldbeck jensen, ledelseskonsulent gefion

• du arbejder med dine medarbejderes trivsel, motivation og arbejdsglæde • du får motiverede medarbejdere, der arbejder målrettet • du får medarbejdere der trives, og du undgår brok • du får medarbejdere der arbejder sammen og skaber resultater • du opdager dine medarbejderes individuelle og fælles potentialer • du skaber rum for kreativitet og udvikling • du skaber en platform for at arbejde med ansvars- og arbejdsfordeling på holdet

• aktiviteter der opbygger samarbejdet i en gruppe • aktiviteterne kan knytte sig til virksomheden • en medarbejdergruppe som arbejder sammen om at løse en konkret opgave, med en klar rollefordeling og et fælles mål

• lav sociale arrangementer - få evt. ideer fra internettet • kontakt din lokale ledelseskonsulent • brug disC profiler til at kortlægge og synliggøre forskellighed hos dine medarbejdere • sørg for god kommunikation og information


svinerådgiver Pernille Elkjær havde luret, at situ-

ationen hos Henning Jakobsen var perfekt til at

bringe ind i projektet ’Konkurrencekraft og bedre

sundhed’, da den unge landmand stod over for en

større udvidelse af sin bedrift Elbjerg ved Hader-

slev. Det første de greb fat i var at udarbejde en indkø-

ringsplan for udvidelsen af besætningen, og her var dyrlæge

Kristian Havn med ind over.

- Da udvidelsen var sat i gang var det væsentligt at vi traf

nogle hurtige og kloge beslutninger. Så til de første møder

blev det til grundige diskussioner mellem os alle tre, hvilket

resulterede, i at vi fik belyst tingene fra flere vinkler. På den

måde har sam-besøgene mellem dyrlæge, Henning og jeg

været meget effektfulde. Grunden er, at vi ikke bare som

man ofte plejer, går en tur gennem stalden med en hale af

medarbejdere efter sig og skyder på det, man nu ser. Nej, vi

har snævret det ind, sat en dagsorden, og alle ved, hvorfor vi

er samlet, fortæller Pernille Elkjær.

minimere fejleneOgså Henning Jakobsen er tilfreds med det fokus, udvidelsen

har fået, og han vurderer, at de har undgået mange

fejltagelser ved at være på forkant med situationen.

- Der er ingen tvivl om, at hvis jeg igen står overfor en given

udfordring, så vil jeg benytte mig af at samle et hold omkring

mig, der har ekspertise inden for præcis det område. Faktisk

overvejer jeg, at sætte fokus på foder som det næste, siger

Henning fandt overbliKKet

På vej mod en større udvidelse blev henning Jakobsen anbefalet at gå med i projektet ’konkurrencekraft og bedre sundhed’ for at skabe overblik.Tekst: Claus Quiding. Foto: David Bering


Henning Jakobsen.

Et af de redskaber Henning Jakobsen har benyttet sig af er

Tavlemøder og Weekplanner.

- Det er svært for mig at sige, hvor meget mere der er på

bundlinjen pga. Tavlemøder og Weekplanner, måske har jeg

sparet lidt på overarbejdstimer. Men det har givet mig et

fantastisk overblik, og det betyder samtidig, at ingen er i tvivl

om det fælles mål. Et godt eksempel er ved en sygemelding,

så kan vi nemt fordele opgaverne ud på os andre. Jeg er helt

klart blevet mere bevidst om lederrollen gennem projek-

tet og har udviklet mig på det punkt. Vi har fået en bedre

hverdag, og det er slet ikke så kaotisk, som vi har oplevet før.

Introduktionen til LEAN, som vi fik gennem projektet, var

interessant og gør, at jeg er begyndt at tænke Lean-orienteret

• 1100 åRSSøER

• SæLGER 33.000 7 KGS GRISE


• ANSATTE: 3

FaktaPernille Elkjær og Henning Jakobsen


resultat af indsatsområder1. Medarbejdere: Fokus på lean tavlemøder2. sodødelighed: lå mellem 12-14% i dag under 10 %3. indkøringsplan for udvidelsen

Holdet bag projektet på elbjerg:

Henning jakobsen landmand elbjerg

pernille elkjær Chefkonsulent syddansk svine rådgivning. telefon: 40 26 39 88 / [email protected]

kristian Havn svinefagdyrlæge lvk. telefon: 73 52 12 10 / [email protected]

i mange sammenhænge. Nu ærgrer det mig bare, at jeg ikke

er startet op noget før, for faktisk indkøbte jeg tavlerne for

flere år siden, men har aldrig vidst hvilke streger der skulle

slås, fortæller Henning Jakobsen. Næste skridt er, at udvide

Tavlerne med punkterne Forbedringer og Mål for produk-

tionen.

Foruden medarbejdermotivation har Henning haft fokus på

bl.a. sodødelighed, farringsprocent og pattegrisedødelighed,

som alle tre har givet de ønskede resultater.

- Vi kan i dag se på E-kontrollen, at sodødeligheden er kom-

met under 10%, så det kan vi vel godt tillade os at kalde for

en lille succes, påpeger Pernille Elkjær.


tavlemøder handler om • at involvere medarbejderne, så de tager ansvar og engagerer sig helhjertet i at skabe forbedringer • at øge produktiviteten gennem effektivisering • at skabe synligt overblik over de daglige opgaver og sætte vedligehold, forslag til forbedringer, mål og handlingsplaner i system

effekt

Hvad er tavlemøder?


i fællesskab får i klarhed over, hvilken medarbejder, der har ansvaret for de enkelte opgaver hen over ugen. • Tavlemøderforegårstående • Startmedatplanlæggeugensforløb,hvormedarbejderneselvbyderindpå opgaverne • Snakom”hvadgikgodtisidsteuge?”HerharIsamtidigmulighedforatrose hinanden og ikke mindst sig selv • Følgoppåjeresmålogarbejdmednyeindsatserforatnåjeresmål • Gennemgåalleugensforbedringsforslagogprioriterdem • Lavhandlingsplaner;hvemgørhvadoghvornårpåindsatsområderneog forbedringsforslagene?

• Tavlemøderstartermed,atduinvestereriwhiteboardtavler.Antalletaf medarbejdere, afgør hvor mange tavler du har brug for. sørg for at der er god plads at skrive på. • tavlerne skal stafferes med tape, som danner et skema, så der er plads til ugedagene nedad og medarbejdernes navne henad • køb magnetiske skilte til at skrive arbejdsopgaverne på, så man ikke skal skrive det samme hver uge og køb tuscher til at skrive med • Findinspirationtilatkommeigangmedtavlemøderpåwww.arbejdsplan. kvaeg.dk, hvor man også kan se en lille film af både det perfekte tavlemøde og en film over fejl og faldgrupper ved tavlemøder

tavlemøder giver resultater fra dag 1af: Vibeke Fladkjær nielsen, konsulent Videncentret for landbrug


vi plejer at møde landmanden for enden af

skovlen, traktorrattet eller foderblanderen,

men på Lynggaard har landmand Peder

Andersen sat sig for bordenden, og det med

ret stor succes. Peder har, ifølge ham selv, nået

en alder, hvor han gerne vil arbejde så lidt som muligt. Men

man fornemmer hurtigt, at det ikke er ensbetydende med,

at han ikke er interesseret i at vide, hvordan resultaterne i

svinestaldene udvikler sig. I dag har han indkaldt et af sine to

gårdråd, der rådgiver ham i forhold til driften af Lynggaard.

Rundt om bordet sidder dyrlæge Kasper Jeppesen, svineråd-

giver Gitte Hansen, driftsleder på Lynggaard, Michael Blædel,

kollegaen svineproducent Jørgen Kjørup og for bordenden

har Peder Andersen sat sig.

- Jeg har i mange år været åben over for at modtage råd-

givning og gode råd fra andre. For eksempel er det 20 år

siden, jeg første gang nedsatte en gårdbestyrelse, og for to

år siden syntes jeg, at det blev nødvendigt med et operatio-

nelt gårdråd, som består af disse gode mennesker rundt om

bordet her, siger Peder med et smil.

Dagens program er nøje tilrettelagt af Peder, og alle deltag-

ere har fået tilsendt udførlig dagsorden og program, hvilket

har stor værdi for effekten af møderne, mener Gitte Hansen,

Svinerådgiver i Gefion.

- I dag fokuserer vi på foderblanding, og alle møder forbered-

te og kan hver især byde ind med relevante input. Med andre

ord kaldes det forventningsafstemning, og det er Peder rigtig

god til. Han har en meget konstruktiv tilgang til møderne.

Alle kender deres rolle, rådgiver, dyrlæge og praktikerne, på

den måde er det lykkedes ham at stille et stærkt hold til at

tage sig af de udfordringer, der er i produktionen, forklarer

Gitte Hansen, der er kommet på Lynggaard gennem 10 år.

Gårdrådet fokuserer udelukkende på drift og svineproduk-

tion, hvorimod Gårdbestyrelsen tager sig af den strategiske

udvikling af bedriften. På trods af, at Peder har haft stærke

hold omkring sig, så greb han muligheden, da Michael Blædel

præsenterede ham for projektet ’Konkurrencekraft og bedre

sundhed’.

nej til zigzag rådgivning- Min erfaring siger, at jo flere rådgivere, jo flere facetter,

bare de er samlet. For desværre har jeg ofte oplevet, at

når dyrlæge og rådgiver kommer på skift, så opstår der en

zigzag-rådgivning, hvor dyrlæge siger A, og næste dag siger

landmanden for bordenden

en opprioritering af forventningsaf-stemning betyder, at alle trækker i samme retning på lynggaard.Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering


• KøBTE I 1972 MED 40 HA

• 19 MEDARBEJDERE

• 450 HA EGEN – 350 HA FORPAGTET.

• SæLGER CA. 1.000 SMåGRISE PR. UGE.

Fakta

Jørgen Kjørup, Gitte Hansen, Peder Andersen, Michael Blædel, Kasper Jeppesen


rådgiveren det modsatte. Derfor var oplægget til projektet i

mine øjne rigtig brugbart, da vi nu sidder sammen og belyser

emnet, træffer en beslutning og så er alle enige om, at det er

det vi arbejder hen mod, forklarer Peder Andersen, og

tilføjer at projektet til fulde er lykkes, og har hjulpet ham

videre i forhold til det, som allerede var sat i gang.

Ved første møde blev der fundet nogle fokuspunkter, som

skulle behandles gennem projektet, og et af problemerne

var øresår. På det tidspunkt var der ofte op mod 40 %, som

ikke kunne sælges, i dag er det tal under 10 %. - Det er et

godt eksempel på et problem, som vi ret hurtigt kunne løse,

ved at dyrlæge, rådgiver og driftsleder arbejdede tæt sam-

men, og når det er så store fremskridt, der er blevet gjort, så

kan det selvfølgelig aflæses på bundlinjen i positiv forstand,

understreger Peder Andersen.

motiverende at se det rykkerDyrlæge Kasper Jeppesen har draget sig nogle vigtige

erfaringer gennem projektet og samarbejdet med Peder

Andersen og Gitte Hansen.

- Når vi går herfra, så ved alle, hvad der skal ske. Der er en

naturlig respekt mellem os, og vi anerkender det, som de

andre er stærke til. Jeg lærer en masse af Gitte, og så har det

givet en god ekstra dimension, at Jørgen Kjørup er en del af

gruppen. Han forstår at sætte det hele i perspektiv, og vi kan

jo se på resultaterne, at det har en effekt. Men det afgøren-

de for succes er, at landmanden sætter sig for bordenden og

tror på konceptet, siger Kasper Jeppesen, mens Gitte Hansen

tilføjer, at det for hende er den største glæde ved arbejdet

som rådgiver, når man sammen med landmanden virkelig får

ting til at rykke.

større ører og mindre mundIfølge Kasper Jeppesen så har han kunnet se på Peder, at

hans mund er blevet mindre og ørerne større gennem de år,

han er kommet på Lynggaard.

- Tja, han har nok ret, jeg er blevet bedre til at læne mig til-

bage og lytte, men det er også fordi, jeg har et hold omkring

mig, som passer godt til mig. For eksempel er vi kommet

godt igennem 2013-tilpasningen, selvom jeg måtte en lille

omvej i forhold til ombygningen. Jeg havde alle planer klar,

men ville lige høre Jørgen Kjørups mening, siger Peder, inden

Jørgen afbryder. - Ja, da blev der stille i telefonen, efter

jeg havde sagt, hvad jeg mente om dine ideer, griner han.

Og Peder måtte rette planerne til, for man lytter jo til sit

gårdråd.

Holdet bag projektet på lYnggaard:

peder andersen landmand lynggaard

Michael blædel driftsleder lynggaard

jørgen kjørup landmand

gitte Hansen svinerådgiver gefiontelefon: 21 63 03 97 / [email protected]

kasper jeppesen dyrlæge danvettelefon: 40 41 91 88 / [email protected]

resultat af indsatsområder1. Forbedret kvalitet på grise ved salg 2. ombygget til løsgående uden produktionstab – tvært i mod. Målsætning for sohold er indfriet.3. Mere valid e-kontrol og db-tjek


når du afklarer dine forventninger med dine rådgivere eller medarbejdere, opnår du et stærkere samarbejde fordi misforståelser undgås, hvilket igen forebygger konflikter. Ved en klar og gensidig forventningsafstemning opnår både du og dine samarbejdspartnere en bedre arbejdsglæde og dermed også større trivsel. du undgår usikkerhed om, hvorfor eller hvordan en given opgave skal løses, hvilket til gengæld resulterer i en højere effektivitet samt kvalitet i opgaveløsningen.

effekt

Hvad er forventningsafstemning?


en gensidig kalibrering af ønsker plus en dialog om, hvad der kan realiseres, samt hvad der skalprioriteres.Såenkelterdet!Forventningsafstemninghandleromkommunikation;Atgive ren besked og sætte klare linjer op for opgavens udførelse og mål.

et godt sted at starte er at besvare disse hv-spørgsmål, når du stiller andre mennesker en opgave:

• Hvorfor skal opgaven løses? • Hvem skal løse opgaven? • Hvad går opgaven ud på? • Hvornår skal opgaven være løst? • Hvordan skal opgaven løses?

det er vigtigt, at du respekterer, når dine samarbejdspartnere ønsker at løse en opgave på en anden måde, end du egentlig havde tænkt dig. Husk at rose, når du er tilfreds – for det giver positiv energi til at tage fat på den næste opgave.

få styr på forventningerneaf: Helen uglebjerg Filskov specialkonsulent Videncentret for landbrug


Hvordan opstod ideen til projektet?

I flere år har vi arbejdet på at styrke samarbejdet mellem

dyrlæge og rådgiver, så det gav ekstra effekt hos landman-

den. Det, vi ville afprøve her i projektet, var, at nøglen til

succes i det samarbejde lå hos landmanden. Det er ham, der

skal sætte sig for bordenden og definere, hvad han vil have

løst, så han slipper for en ZigZag-rådgivning, som en af vores

deltagere har kaldt den rådgivning, som rådgiver og dyrlæge

ind i mellem kan bedrive.

Hvad var jeres mål med projektet?

Vores udgangspunkt var, at lave et projekt, der var an-

derledes end det, vi plejer at tilbyde i VSP. Vi ville gerne

tilbyde landmændene et aktivt forløb, hvor de selv skulle

arbejde med tingene, og det vigtigste var, at der skulle foku-

seres på specifikke problemer i landmandens egen stald. Men

til forskel fra tidligere projekter, der handler om at lave noget

om i stalden, så var fokus i dette projekt at lave noget om hos

landmanden.

Vi plejer at levere ekspertviden, som vi jo ind imellem kan

fornemme blot går hen over hovedet på deltagerne, og

så virker vores viden jo ikke. Projektet skulle præsentere

landmændene for nogle redskaber, de skulle kigge på sig selv

og hver især definere sin egen rolle på bedriften, og så ville

vi have landmanden til at styre processen. I den forbindelse

skulle det fungere som et udviklingsforløb, hvor landman-

den skulle blive en dygtigere leder. Målet var, at han skulle

styre og lede på to niveauer, først processen med dyrlæge og

rådgiver og selvfølgelig over for medarbejderne. For at kunne

lede et sådant samarbejde ville vi klæde landmanden på med

redskaber, som gør ham i stand til at styre et sådant samar-

bejde mellem dyrlæger, konsulenter og personale.

Hvordan startede projektet?

Vi var med til opstartsmøde i hver af de 11 bedrifter. Her

hjalp vi til med at sætte rammerne for projektet og forsøgte

at hjælpe dem godt i gang. Vi forklarede om forventnings-

afstemning og det at sætte et mål og prioritere indsatsen.

Herefter var det landmandens ansvar at få indkaldt til de fire

indlagte møder, der var afsat i projektet.

Hvordan skulle deltagerne bruge hinanden?

I forløbet var indlagt seks mødedage med mødepligt, hvor

landmændene kunne dele deres erfaringer. Der oplevede vi

en fantastisk åbenhed, hvilket betød, at alle bød ind, og vi

fornemmer, at de fik rigtig meget med sig hjem fra møderne.

På møderne blev der også undervist, leget og udfordret. Til

tider lige til grænsen for, hvad deltagerne syntes var relevant.

Vi havde en spændende flok af store individer med egne

holdninger, som løftede forløbet. Men vi er helt bevidste om,

at det ikke ligger i landmandens DNA at være i selvudvikling,

eller det at gøre ting på en anden måde end man plejer. Det

udfordrede vi landmændene med, og mange havde nok

interview:bag om projeKtet


styrke samarbejdet mellem dyrlæge og rådgiver

landmanden for bordenden

et anderledes vsP projekt

store individer med egne holdninger

Rikke Ingeman Svarrer, Marianne Kaiser


svært ved at se logikken i noget af det, vi var igennem, men vi

tror på, at det efterhånden har givet mening for dem. Målet

var jo at blive mere bevidst om sit lederskab, især over for

dyrlægen og konsulenten, da god ledelse giver bedre resul-

tater i produktionen.

Hvorfor har landmændene ikke sat dyrlæge og rådgiver sammen før nu?

Det handler selvfølgelig om økonomi og så en smule om

faggrænser og nogle dyrlæger og rådgivere, som mener, at de

ved bedst. Vores råd er, at landmanden skal se det som en in-

vestering, og vi er ikke i tvivl om udbyttet, hvis han får samlet

det rigtige hold omkring sig, og får afstemt forventningerne,

så vil det blive betalt tilbage mange gange. Det viser flere af

eksemplerne her i projektet.

Hvilke værktøjer ville I konkret give land-mændene at arbejde med?

Forventningsafstemning. SMART Mål. Lean Tavlemøder.

Medarbejder motivation. Forandringsledelse. DB Tjek.

Hvad er resultatet af projektet?

Vi er blevet bekræftet i, at det her er to besværlige disciplin-

er, altså dyrlæge-rådgiver samarbejde og det at få landman-

den til at sætte sig for bordenden. Indstillingen fra alle tre

parter er afgørende for succes, og i de tilfælde hvor landman-

den har taget styringen og sat rammerne, samtidig med at

rådgiver og dyrlæge er gået 100 % ind i det, og har haft fokus

på at sætte de rigtige mål, forventningsafstemme og lave op-

følgning opfølgning og opfølgning, da har det virkelig rykket i

produktionen, hvor vi har kunnet måle forbedrede resultater.

DB Tjek gjorde vi til et krav, da vi gerne ville kunne måle på

effekten af projektet på hver enkelt bedrift.

Hvad skal resultatet bruges til?

Vi har fået skabt et netværk blandt rådgivere og dyrlæger, og

det håber vi selvfølgelig vil brede sig voldsomt i den nær-

meste fremtid. De har fået et nærmere kendskab til hinan-

dens kompetencer og er blevet trygge ved at samarbejde

sammen. Vi kan samtidig se, hvor afgørende det er, at land-

manden træder meget mere i karakter som leder, og det har

vi in mente i fremtiden, så vi kan udvikle flere projekter og

uddannelser, som kan udvikle landmanden som en bedre

leder. Vi håber, at flere landmænd efter disse erfaringer vil

tage det til sig og invitere rådgivere og dyrlæger ud på

bedriften for i fællesskab at opnå et fast defineret mål.

Hvordan kommer jeg i gang?Start med at spørge dig selv:

Hvad er mine mål med min virksomhed både på den lange

bane og den korte?

Gå så i gang med at få sat det helt rigtige hold omkring dig, som kan

hjælpe dig med at indfri målene.

Fakta

rikke ingeman svarrerseniorprojektleder videncenter for svineproduktion Projektleder på konkurrencekraft og bedre sundhed

Marianne kaiserseniorprojektleder videncenter for svineproduktionProjektleder på konkurrencekraft og bedre sundhed


Forventningsafstemning

bliv en bedre leder

bedre resultater i produktionen


når man har drevet landbrug siden 1407, så

opstår der automatisk en stærk forankret kul-

tur, som videreføres gennem generationer. I

dag, 600 år senere, fornemmer man kulturen,

når man bevæger sig rundt på den brostens-

belagte gårdsplads på Astrup Gods. Men trods godsets

historiske vingesus, så var driftsleder på Astrup Gods Tyge

Bech ikke så begejstret for den på mange måder gammeldags

medarbejderkultur, han oplevede, da han startede på Astrup

Gods.

- Det var lidt af et kulturchok at starte på godset. Her er en

anden kultur både blandt medarbejdere og i forhold til at

benytte rådgivere i produktionen. Blandt medarbejderne var

tendensen, at man passede sig selv og sine arbejdsopgaver,

og hvad der ellers skete på godset, var man ikke en del af,

fortæller Tyge Bech. Tyge har været selvstændig landmand,

men solgte sin gård i 2005, og søgte efter et par år stillingen

som driftsleder på Astrup Gods, hvor han har været siden

2010.

vidensdeling i erfagruppeDerfor kom tilbudet om at deltage i projektet ‘Konkurrence-

kraft og bedre sundhed’ på et godt tidspunkt.

- Jeg havde selv læst om projektet, men inden jeg nåede at

gøre mere ved det, kom godsejer Henrik Schrøder og spurgte,

og det projekt ikke var noget for os. Vi har et imageproblem

i forhold til andre grene i svineproduktionen, og derfor vil

vi gerne ud og blande os med andre, bl.a. på denne måde

hvor vi via erfagruppen, kan få lov til at fortælle om vores

avlsarbejde. Folk tror, vi skovler penge ind på avl, men det

er altså ikke helt den virkelig, vi lever i, så det var fint for os,

at komme med i gruppen omkring projektet, hvor vi kunne

blive sammenlignet med andre, forklarer Tyge om bag-

grunden for at deltage.

rådgiver med til mus giver effektEn ændring af kulturen blandt medarbejderne var et af de

mål, som Tyge Bech, Henrik Schrøder og deres svinerådgiver

Tove Goldbeck satte sig fra start.

- Vores mål var, at vi ville have medarbejderne til at føle et

større medejerskab her på godset. Vi besluttede som det

første at indføre Medarbejder Udviklings Samtaler med

alle medarbejdere, og det var virkelig interessant for mig at

blive introduceret til MUS. Jeg havde Tove Goldbeck med til

mus på godset

der skal tales med og lyttes til medar-bejderne for at kunne flytte en kultur, det har man erfaret på astrup gods.Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering


• ASTRUP: 550 yORKSHIRE-SøER MED AVL

OG RENRACET OPFORMERING OG SALG AF

POLTE OG ORNER.

• SMAKKERUP: 130 DUROC-SøER MED AVL

OG SALG AF ORNER OG POLTE, 220 Ly-SøER

MED SALG AF 30 KG`S GRISE.

• GL.-SVEBøLLE: OPFEDNING AF 5200 GALT-

GRISE FRA 9 KG TIL 110 KG.

• MARKBRUG: 160 HA, 40 HA GRæS OG

SKOVBRUG På 363 HA.

• ANSATTE: 18

Fakta

Tyge Beck


samtalerne, og det lærte jeg utrolig meget af. Min indstilling

til samtalerne var jo baseret på, hvad jeg selv havde erfaret

gennem årene som selvstændig, men jeg kunne hurtigt se, at

der var andre mere brugbare måder at håndtere dem på end

min egen tilgang, siger Tyge. Han fremhæver, at Tove Gold-

beck brugte en særlig spørgeteknik, som fik medarbejderen

til at åbne op og på ærlig vis fortælle om arbejdsopgaver

og trivsel. De følte sig langt mere trygge i situationen, fordi

rådgiveren sad med, frem for hvis det kun havde været Tyge

og medarbejderen.

Gennem projektet ’Konkurrencekraft og bedre sundhed’ har

deltagerne fået undervisning i MUS-samtaler. Blandt andet i

forhold til at få svar på, hvorfor gennemføres MUS samtaler?

Hvordan gør man? Og hvad er effekten af dem?

intern undervisning Et andet tiltag, som Tyge har indført i forbindelse med

projektet, er, at medarbejderne samles til et fællesmøde hver

anden uge. Her evalueres på de seneste ugers arbejde og

fremlægges planer for de kommende uger. Desuden kommer

der én udefra og fortæller om et aktuelt emne, så det fun-

gerer som intern undervisning. Det kan være en rådgiver eller

en konsulent fra et foderstoffirma.

- Mit mål var jo at flytte en kultur blandt medarbejderne.

Derfor er det vigtigt med fællesmøderne, der giver dem mere

indsigt i produktionen, så de på den måde bliver mere moti-

veret, tager mere ansvar og bliver bedre til at samarbejde på

tværs. Vi har brug for dygtige folk i stalden, der selv tør træffe

beslutninger, det er afgørende for, at vi kan lave god avl, siger

Tyge. Der er i alt otte ansatte i staldene på Astrup Gods.

Næste tiltag for den energiske driftsleder er at tage en

ny runde MUS-samtaler, og i den forbindelse vil Tyge lave

DiSC-profiler på alle ansatte, så han på den måde kan sam-

mensætte det helt rigtige hold i staldene.

- Alt hvad jeg har lært ved at deltage i projektet vil blive

videreført, som f.eks. MUS samtalerne som jeg vil indføre tre

gange om året. Her vil jeg have en rådgiver med mindst en

gang. Jeg er begyndt at arbejde med forventningsafstemning

især ved ansættelse af nye medarbejdere. En lille ting i den

forbindelse er, at jeg aldrig har været god til at rose, og der er

ikke kultur for at sætte pris på medarbejdernes indsats. Det

arbejder vi hårdt på at ændre, for det er selvfølgelig afgøren-

de i dagens Danmark. Vi har sat et mål, der lyder, at om et år

skal vi kunne mærke på medarbejderne, at de oplever større

ejerskab og har større lyst til at arbejde her, hvilket gerne

skulle kunne ses på produktionsresultaterne, understreger

Tyge.

resultat af indsatsområder1. indførelse af Mus samtaler 2. Medarbejdermøder hver 14. dag3. større ansvarsfølelse hos medarbejderne

Holdet bag projektet på astrup gods:

Henrik schrøder godsejer astrup gods

tyge beck driftsleder astrup gods

tove goldbeck jensen svine - og ledelsesrådgiver gefiontelefon: 20 11 18 02 / [email protected]

Claus bahne Heisel Chefdyrlæge lvktelefon: 21 71 53 00 / [email protected]


• Dufårvidenomdinemedarbejderestrivselogkanarbejdemedatudvikle deres motivation og kompetencer • Dufårmotiveredemedarbejdere • Duudviklermedarbejderne-ogbedriften

• Duforbedrersamarbejdetpåbedriften

effekt

Hvad er Mus


• Enfortroligsamtalemellemlederogmedarbejder • Ensamtalemedfokuspåudviklingafmedarbejderneogbedriften • Enmulighedforatarbejdemedsamarbejdetmellemmedarbejderneog udvikling af teamet • Ensamtale,derudmøntesipræcisehandlingsplanerformedarbejderens udvikling og aftaler om opfølgning

Mus samtaler kan suppleres med grus samtaler = fællesmøder hvor samarbejde og kom-munikation sættes på dagsordenen

• Startmedatfortælledinemedarbejdere,hvorforduvilholdeMUSsamtaler og skab en positiv holdning til samtalerne • Laventidsplanforsamtalerne,derpasserindiarbejdsrytmen • Brugetskematilforberedelse-ettildigselv,ogettilmedarbejderen • Bruggerneenledelsesrådgivertilatsikre,atallekommertilordeogalt kommer frem

Mus= Medarbejder udviklings samtale

mus samtaleraf: tove goldbeck jensen, ledelsesrådgiver gefion


der er fuld gang i snakken omkring morgenbor-

det hos landmand Erling Rasmussen. Dagen

er dog ikke helt ny her på Strandgården på

Sydlangeland, hvor dyrlæge Jesper Bisgaard

Sanden og svinerådgiver Thea Dahl Villadsen

allerede har været på rundtur i staldene for at følge op på de

handlingsplaner, der er iværksat i forbindelse med projektet

‘Konkurrencekraft og bedre sundhed’.

Erling havde fra starten et klart mål med projektet.

– Jeg ville op på 32 grise pr. årsso. Så nemt kan målet de-

fineres. Spørgsmålet var så bare, hvordan kommer vi det?

spørger Erling og kigger over på sine rådgivere på den anden

side af bordet. Til at hjælpe sig med at nå målet blev dyrlæge

Jesper Bisgaard Sanden og svinerådgiverne Louise Helmer og

Thea Dahl Villadsen fra Centrovice hidkaldt, og sammen med

Erling og driftleder Poul Egon igangsatte de jagten på de 32

grise pr. årsso.

– Jeg var selv nået til et punkt, hvor det føltes som om,

der bare stod en stor mur af udfordringer foran mig, men

gennem projektet her, er det stille og roligt lykkedes at få den

mur brudt ned stykke for stykke. Jeg har haft konsekvente

rådgivere med, som har givet mig ren besked, og det kan jeg

godt lide, fastslår Erling.

For mange mavesårEt af de områder, der først blev sat fokus på, var mavesund-

heden hos søerne, som på det tidspunkt havde store proble-

mer med mavesår.

- Da vi undersøgte søerne, viste det sig, at 19 ud af 21

undersøgte bøvlede med mavesår. Den seneste undersø-

gelse, har nu vist at mavesundheden har rettet sig, efter at

vi i fællesskab har ændret på for eksempel management og

fodersammensætningen, da Erling er skiftet til selv at blande

foderet. Det har haft den gavnlige effekt, at so-dødeligheden

er halveret på et år, forklarer Jesper Bisgaard Sanden.

Samarbejdet mellem de fire har været velfungerende, og

alle parter er blevet klogere gennem forløbet og har gjort

hinanden bedre.

- Som rådgiver har det været rigtig givende, at dyrlægen hele

tiden har deltaget. Ofte spørger man ejeren om nogle ting i

forbindelse med sundheden, og det kan være svært at huske,

hvad der er prøvet af, men det ved dyrlægen, så der var straks

svar på staldgulvet. Min oplevelse har været, at vi har rykket

både i produktionsrådgivningen og på sundheden i forbin-

delse med indsatsen her hos Erling, vurderer Thea Dahl

Villadsen. Hun fulgte blandt andet med farestaldspasseren

gennem pasningsrutinerne i løbet af en dag, og rutinerne

blev tilrettet med det resultat, at dødeligheden i farestalden

nu er faldet.

tæt samarbejde ryKKede strandgården

et fortrinligt samarbejde mellem landmand, rådgiver og dyrlæge har væltet mure på strandgård.Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering


• ERLING RASMUSSEN, STRANDGåRDEN

• 650 åRSSøER

• SæLGER 19.000 SMåGRISE


• ANSATTE: 3

Fakta

Thea Dahl Villadsen, Jesper Bisgaard Sanden, Erling Rasmussen 25KonKurrenceKraft og bedre sundhed

Også dyrlæge Jesper Bisgaard Sanden har taget nogle positive

erfaringer med sig fra projektet.

- Fordelen ved at være med i projektet har været, at vi på den

måde har haft mulighed for at lave nogle langt grundigere

møder, end vi plejer. Ofte mødes Erling jo enten kun med

mig eller kun med rådgiveren. Nu var der sat fællesmøder i

kalenderen, og i stedet for den sædvanlige brandslukning,

så kunne vi kigge frem, sætte mål og forfølge dem helt tæt,

understreger Jesper Bisgaard Sanden.

På Strandgården indførte de straks DB tjek for at kunne følge

udviklingen af tiltagene, og i forhold til at kunne benchmarke

sig med de øvrige i projektet.

- DB tjek har været interessant. Det er spændende at sam-

menligne sig selv med de andre i gruppen, og samtidig kunne

følge mig egne tal. Det har bekræftet mig i, hvad vi gør godt,

og hvor vi kan blive bedre. Det synliggør, hvor der kan være

en gevinst at hente, påpeger Erling Rasmussen.

klemmekommunikations-systemStemningen blandt de ansatte er blevet markant bedre, og

det mærker man også her ved morgenbordet, hvor der falder

jokes af om hinanden. Et af de punkter, hvor de på Strand-

gården har forbedret sig, er i den interne kommunikation.

– Jeg fik jo undervisning i forskellige ledelsesværktøjer, og

det såede nogle frø. Men det sjove er, at vi nu har opbygget

vores helt eget kommunikationssystem med klemmerne på

tavlerne over hver boks, fortæller Erling Rasmussen. – Ja,

det system kører bare for os, indskyder driftsleder Poul Egon

og medhjælper Daniel i munden på hinanden, hvorefter de

forklarer, at når klemmen hænger i bunden skråt til højre, så

er der for få grise, hænger den til venstre er der for mange.

Hænger tavlen vandret uden klemmer, så er alt perfekt i

boksen, og derudover er der mange andre koder. Fordelen

ved det system er, at informationerne er, hvor der er brug for

dem, pointerer de.

Fortsætter med holdetNu afventer Erling Rasmussen at kunne se resultaterne af

projektet.

- Vi glæder os til at se resultaterne af indsatsen for flere

levende fødte, som gerne skulle vise sig i løbet af de næste

6-8 måneder. Jeg har besluttet mig for at fortsætte dette set

up og indkalde dyrlæge og rådgiver en gang i kvartalet

fremover. Vi har brug for det spark, og vi har sat så mange

ting i gang, så vi skal bare derudaf, slutter han, og arbejdet

med at sætte flueben i handlingsplanen kan fortsætte om-

kring bordet.

resultat af indsatsområder1. Medarbejdere: pasningsrutiner er blevet forbedret og stemningen blandt de ansatte er blevet meget bedre. kommunikationen er blevet langt bedre. 2. Mavesundhed: der er kommet styr på mavesundheden, og mavesårsproblemet er udryddet. 3. so-dødelighed: den er blevet halvveret. 4. Foder: er blevet hjemmeblander.

Holdet bag projektet på strandgården:

erling rasmussen landmand

poul egon krogh jensen driftsleder strandgården

daniel Finsen medarbejderemanuel loan tudoache medarbejder

louise Helmer rådgiv.chef svin, miljø & kvæg virksomhedskonsulent Centrovice telefon: 20 53 29 05 / [email protected]

thea dahl Villadsen, svinebrugskonsulent Centrovice telefon: 29 33 93 78 / [email protected]

jesper bisgaard sanden dyrlæge Porcustelefon: 40 79 28 00 / [email protected]


i den nye version af db-tjek kan du ud over at benchmarke op imod andre svineproducenter: 1. Følge udviklingen i dine egne tal 2. se om dit dækningsbidrag er tilfredsstilende i forhold til krav til db (dine kapacitets og kapitalomkostninger) 3. det hjælper dig til at kunne udpege fokusområder

effekt

Hvad kræver det af landmanden?


en afstemt e-kontrol: dyreomsætningen og foderforbruget i e-kontrollen og regnskabet skal være det samme. energi og vedligehold opdelt på produktionsgrenene en driftsgrensopgørelse i seneste års regnskab

Kontakt din svineproduktionsrådgiver

db tjeK – den nye versionaf: jette pedersen, seniorprojektleder landbrug & Fødevarer


birgitte Pedersen har sammen med sin mand Jon

drevet ejendommen Langerdalgård siden 2007,

hvor de købte i frihandel. Med sin uddannelse

som agrarøkonom i 2007 i bagagen er Birgitte

stadig en ung leder, og det var en af årsagerne til

at hun meldte sig til projektet ’Konkurrencekraft og bedre

sundhed’. – Jeg elsker at arbejde med mennesker, og har nok

altid gået med en lille leder i maven, siger Birgitte, der meget

aktuelt er gået på barsel, da hun venter parrets tredje barn.

Men inden da nåede Birgitte at få flyttet rigtig meget på be-

driften. – Her, et år efter vi startede i projektet føler jeg, at vi

har fået ryddet op. Det kan lyde lidt banalt, men jeg tror, de

fleste kender følelsen af at få ryddet godt og grundigt op i et

skur eller en kælder. Den følelse har vi nu i forhold til produk-

tionen. Men også i forholdet til medarbejderne, hvor vi har

fået indført nogle arbejdsrutiner, der er langt mere gunstige

end før, forklarer Birgitte.

De to unge ejere har indført LEAN i et vist omfang, bl.a. med

et ugentligt møde hvor der planlægges og fokuseres på mål

og resultater.

- Det giver en ro i hovedet på medarbejderne, da de tydeligt

kan se, hvilke ekstraopgaver der er, som de kan gå i gang

med. På møderne involveres de på en helt anden måde end

før i arbejdsplanlægningen, og det giver god mening for alle.

Så de redskaber, jeg har lært gennem projektet, kombineret

med den viden, jeg havde i forvejen, gør at vi i dag har fået

mere styring, og at tingene bliver udført rettidigt. En god

pejling er, at vores telefon ikke ringer så ofte mere, fordi

medarbejderne ved, hvad deres opgave er, smiler hun.

smart med smart-målI dag er dyrlæge Lars Haarh Andersen fra LVK kommet på

besøg for at evaluere den seneste indsats som Jon og Birgitte

har gennemført. De har sammen med Lars opsat et såkaldt

SMART-mål for at få styr på et alvorligt angreb af PRRS i

klimastaldene. – Vi havde sat et mål om, at være helt fri for

PRRS inden for 12 måneder, og vi er nu halvvejs, og det ser

ud til at lykkes. Vi har lavet en fælles plan for, hvordan proces-

sen skal styres med bl.a. løbende afrapportering. Grundtan-

ken om at vi udpeger et SMART-mål og samarbejder rådgiver,

landmand og mig er rigtig god med masser af potentiale i sig,

siger Lars. Birgitte tilføjer, at de er blevet langt bedre til at ud-

nytte Lars´ evner og at samarbejdet er blevet meget tættere

end før. Han har fået os til at indse, at jo før vi sætter fokus på

et problem, jo nemmere bliver det at få løst. – Det tillidsfor-

hold, vi har fået skabt, betyder, at Jon og Birgitte tør fortælle

en leder i maven

oprydning på flere niveauer har skaffet bedre resultater i stalden.Tekst: Claus Quiding Foto: David Bering


• 650 SøER

• SALG AF 30 KGS

• 3 EJENDOMME

• 135 HA

• 2-3000 SLAGTESVIN

• ANSATTE: 3

Fakta

Birgitte Pedersen og Lars Haahr Andersen 29KonKurrenceKraft og bedre sundhed

mig alt, hvad der rører sig i produktionen, så vi sammen kan

løse de udfordringer, der vil opstå. Et konkret eksempel er

problemet i klimastalden, hvor vi har højnet sundhedssta-

tus generelt, fortæller Lars.

hvad sker der om natten?Af andre SMART-mål har de opsat en nedbringelse af døde-

ligheden i farrestalden og bedre brunst blandt poltene.

– Vi har sat ind på hygiejne, vi har lavet registreringen og

talt hver dag, så vi havde en ugentlig rapport, vi kunne

diskutere på medarbejdermødet. Det har givet et fantastisk

overblik. For eksempel kunne vi se, at der døde flest om

natten, og så kunne vi reagere på det i fællesskab, forklarer

Birgitte. Den næste tid står i barslens tegn for Birgitte, men

når hun igen er tilbage i bedriften, så vil der blive videreud-

viklet på LEAN tankegangen på Langerdalgård.

resultat af indsatsområder1. indførelse af lean i form af tavlemøder2. Håndtering af prrs i klimastaldene3. dødeligheden i farrestalden er gået ned

Holdet bag projektet på langerdalgård:

birgitte og jon pedersen ejere langerdalgård

Martin Mølgaard pedersen svinekonsulent lmo. telefon: 29 63 09 93 / [email protected]

lars Haahr andersen, svinedyrlæge lvk.telefon: 21 71 52 80 / [email protected]

niels Hjørnholm. svinefagdyrlæge lvktelefon: 40 19 40 12 / [email protected]

Birgitte Pedersen

Lars Haahr Andersen


effekt

Hvad er forandringsledelse?


forandringsledelse – en vigtig disciplinaf: pernille Frisch, erhvervspsykolog og partner i Humanact.

Forandringsledelse er vigtig at kunne mestre, fordi: • Dukanikkedriveenvirksomhedudenatskulleforandrenoget.Menen forandring er afhængig af, at medarbejderen der skal udføre den er opsat på at bære forandringen igennem. • Kun30%afforandringerderigangsættesivirksomhedernårimål. 70 % når ikke i mål. • Joflereafdeinvolverededufårmedpåattrækkeidenrigtigeretning,jo større gennemslagskraft har det. Forandringen vil gå hurtigere og resultaterne bliver bedre, måske bedre end først planlagt.

• Startmedatgøreklart,hvadderskalforandres,oghvadermåletmed forandringen. lav en plan for hvordan du kommer fra a til b. • Såskaldukommunikeremeddinemedarbejderesådeforstårforandringen, kan se ideen med den og kan se nytten af forandringen, så de får lyst til at bakke den op. • Forattilsluttesigenforandringskalmedarbejderen: 1. Forstå den. 2. acceptere den.(Her er det følelserne der styrer.) 3. Have tillid til dig som leder forandringen

• Denledelsederskaltilforatfågennemførtforandringer,såmanopnårde resultater, man har sat, og at man på vejen opnår mindst muligt modstand. • Duskalkunneledepåtoplaner.Denforretningsmæssigesideaf forandringen, altså ændringen i produktionen – men du skal også lede den menneskelige side. Her kræves god kommunikation, så du motiverer dine folk til at ud føre det. • Ienforandring,skalmenneskergørenogetandetenddeplejer.Deskalæn- dre på godt kendte arbejdsrutiner og vaner, og det er meget svært. du kan ikke bare sige, gør sådan her i dag – det kan ikke dikteres. dialog er afgøren- de for at det lykkes. • Duskalsørgeforatinvolveredemennesker,somermediforandringen,og helst så tidligt som muligt.


vi er med omkring bordet hos Nøhr Svinepro-

duktion i Aulum til det afsluttende møde i

projektet ‘Konkurrencekraft og bedre sund-

hed’. I det store mødelokale, hvor væggene

er tapetseret med hvide whiteboardtavler og

en kæmpe plasmaskærm på den ene gavl, sidder svinerådg-

iver Dorthe Poulsgård, dyrlæge Thomas Hansen, driftsleder

Kristian øgendahl og ejer af Nøhr Svineproduktion, René

Vestergaard. Nu skal der evalueres på det halvandet år lange

forløb, og hvad der er mindst lige så vigtigt, så skal der sættes

nye mål for virksomheden. Dorthe Poulsgård har som altid

udsendt en kort dagsorden, så alle ved, hvad mødet skal

omhandle, og hun varetager rollen som mødeleder. Rollerne

har været præcist fordelt gennem projektet, Dorthe med det

overordnede overblik, Thomas der er stærk på staldgulvet

og på analysedelen, Kristian som den, der fik tingene til at

lykkedes, i tæt samarbejde med de engagerede medarbej-

dere hos Nøhr Svineproduktion, og René som ansvarlig og

ham, der kommer med nye ideer.

Fokuseret indsats = hurtigt resultat– Vi fik fra start sat nogle fokuspunkter og mål og arbejdede

bevidst med redskabet SMART-mål. Den måde at opnå mål

og resultater på passer godt til mig, da vi på den måde

forholdvis hurtigt kan se resultaterne af vores indsats,

fortæller René Vestergaard.

Et af de første problemer, teamet tog fat på, var

pattegrisedødeligheden, der lå på 15 %.

– Vi startede med at justere foderet, men det viste sig hurtigt,

at det ikke havde effekt. Så igangsatte vi en undersøgelse,

hvor de ansatte skulle registrere ned i mindste detalje, hvor

og hvornår de fandt en død pattegris, og de tal kunne jeg

bearbejde og se, hvor vi skulle sætte ind. Samtidig lavede jeg

en del obduktioner. Den store indsats medarbejderne har

lagt i registreringen, har været afgørende for, at vi lykkedes

med den indsats. Vores SMART Mål var, at komme ned på

10 procent, og det har vi nået, forklarer dyrlæge Thomas

Hansen. Også driftsleder Kristian øgendahl har været tilfreds

med forløbet.

– Det har været vigtig for os, at der følges op med hurtige

tilbagemeldinger i registreringen, så vi har kunnet mærke en

forandring. Dokumentationen, som Thomas er kommet med,

har været meget værdifuld. Vi kunne jo se sort på hvidt, hvad

der skulle ændres. Det har været meget intensivt, og nu skal

vi til at finde vores egen form fremadrettet. Thomas kommer

jo alligevel på besøg, og så skal vi have det maksimale ud af

ham, smiler Kristian.

smart med smart mål

en fokuseret indsats med registreringog obduktioner har fået pattegrisedødeligheden til atfalde fra 15 % til 10 %. Tekst: Claus Quiding Foto: Christian Sørig


dyrlæge og rådgiver sammen har effektDorthe Poulsgård fortsætter punkterne på dagsordenen,

mens der meldes ind fra alle sider. Der diskuteres polteflow,

og Dorthe har fremlagt fem forslag, hvor René har valgt et af

dem.

– I dette setup får vi belyst mulighederne med det samme til

mødet, da både rådgiver og dyrlæge er her på samme tid. Jeg

kan straks sende spørgsmål om sundhed videre til Thomas på

den anden side af bordet, og så får vi svar på det. Og Kristian

kan med det samme komme med sit bud på, om han mener,

at et givent tiltag kan lade sig gøre her hos os. Der er ingen

tvivl om, at jeg vil fortsætte med at indkalde rådgivere og

dyrlæger samtidig til specifikke opgaver, som vi har defineret

via SMART Mål. Det bliver dog ikke de samme hver gang,

da jeg vil håndplukke dem, fra opgave til opgave. For mig

er det ikke vigtigt, at det er den rådgiver eller dyrlæge, der

bor tættest på, det er i stedet kompetencerne, jeg går efter,

pointerer René.

tavler giver overblikket Motivation af medarbejdere var et andet SMART-mål, som

blev taget op hos Nøhr Svineproduktion, og her havde René

Vestergaard stor gavn af de temadage, der var lagt ind i

projektet. Det kan i dag ses på udsmykningen i mødeloka-

let, hvor tre store tavler er hængt op og sirligt inddelt i små

firkanter. øverst står alle navnene på de ti medarbejdere, og

lodret er dagene angivet. Med små magnetskilte hvor op-

gaver er skrevet på, kan René rykke rundt og holde overblik

• NøHR SVINEPRODUKTION BESTåR AF

FIRE EJENDOMME.

• 830 åRSSøER

• 27.000 STK 30KG. GRISE TIL TySKLAND

• 5.500 STK 7-100 KG INDKøBTE GRISE

• 2200 STK SLAGTE SVIN FRA 30-100 KG

• 630 HA. PT.

• ANSATTE: 10

FaktaDorthe Poulsgaard, René Vestergaard, Kristian øgendahl, Thomas Hansen


resultat af indsatsområder1. pattegrisedødeligheden: en fokuseret indsats med registrering og obduktioner har fået antallet til at falde fra 15 % til 10 %. 2. Medarbejdere: Ved indførelse af tavlemøder er motivationen blandt medarbejderne steget. 3. antal grise pr. årsso: antallet er nu steget til 34.

Holdet bag projektet:

rené Vestergaard, ejer, nøhr svineproduktion

kristian Øgendahl driftsleder

dorthe poulsgård svinerådgiver svine rådgivning danmark. telefon: 20 20 09 14 / [email protected]

thomas Hansen dyrlæge vet-team. telefon: 20 85 18 87 / [email protected]

over, hvilke medarbejdere der varetager opgaver som er

udover deres normale arbejdsopgaver.

– Vi skal have evalueret tavlemøderne, siger Dorthe Pouls-

gård. René og Kristian går i gang med at fortælle, hvad der

fungerer, og hvad de skal blive bedre til, når de hver onsdag

afholder møde med alle medarbejdere foran tavlerne.

– Vi er klart blevet mere effektive siden vi startede. Nu har

René og jeg skrevet det meste på tavlen inden, og kan så

rykke rundt, hvis en medarbejder har en ændring til noget.

Vi var nok lidt for grundige i starten. Vores rose-punkt er

også kommet godt i gang, selvom det er lidt en overvin-

delse for nogle, men vi kan se, at folk tager godt imod at

blive rost. Grundlæggende har tavlerne givet os et godt og

realistisk overblik over, hvillke opgaver der er, og vi er mere

bevidste om, hvor mange opgaver man kan nå eller rettere

ikke nå på en uge, påpeger Kristian. Så tager Dorthe dem

med videre igennem sin dagsorden i evalueringsmødet,

som til forskel fra de fleste andre evalueringer også vil være

startskuddet til fortsat udvikling hos Nøhr Svineproduktion.

Dorthe Poulsgaard

Thomas Hansen

René Vestergaard

Kristian øgendahl


du får opsat et gennemtænkt mål for din virksomhed som er præcist defineret og synligt for alle. • Dufårmotiveredemedarbejdere • Dubliveristandtilatmålejeresindsats • Duskaberfællesretningogfokus • Duskalhuskeatinddragedindyrlægeogkonsulent

effekt

Hvad er sMart-mål?


specifikt: i formulerer i fællesskab et mål, der er helt præcist beskrevet. ingen kan være i tvivl om, hvad der skal opnås. Målbart: Målet skal kunne måles. For eksempel fald i antallet af døde pattegrise. accepteret: når målet er accepteret af alle involverede, arbejdes der i samme retning. realistisk: et realistisk mål er mere troværdigt og tages derfor mere seriøst. tidsbestemt: der skal sættes en præcis dato for, hvornår målet skal nås.

start med et kortsigtet overskueligt sMart-mål og øv dig lidt i det små.

• Inddragdindyrlægeogkonsulent,nårduerfortroligmedmetoden. • HuskløbendeatsynliggørestatuspåjeresSMART-mål-fordigselvogandre. • Opnåedemålskalfejres!Gørdetpåjeresmåde.

er du gået i stå, så ring til din konsulent.

Kom nemt i gang med smart-målaf: Helen uglebjerg Filskov, specialkonsulent VFl


taK til deltagerne i projeKtet ’KonKurrenceKraft og bedre sundHed’


langerdalgårdbirgitte pedersen

nordkærCarl skou

elbjergHenning jakobsen

Horskærgårdtorben jacobsen

lynggårdpeder andersen

frihedslundFrank thulsted

strandgårdenerling rasmussen

torben kristensen

nøhr svineproduktionrené Vestergaard

astrup godstyge bech

ringkøbing

rødvig

Haderslev

odder

præstø

ruds Vedby

Humble

Varde

aulum

jyderup

niels Hjørnholm. lVklars Haahr andersen. lVk

anja kibsgaard. Ø-vet

kristian Havn. svinevet

anders elvstrøm. svinepraksis

kasper jeppesen. danvet

Claus Heisel. lVk

jesper bisgaard sanden. porcus

klaus H. pedersen. HyoVet

thomas Hansen. Vet team

Claus Heisel, lVk

Martin pedersen. lMo

keld sommer. gefion

pernille elkjær. syddansk svinerådgivning

sønke Møller. svinerådgivning danmark

gitte Hansen. gefion

Marlene sparre ibsen / jette sandager. gefion

louise Helmer / thea dahl Villadsen. Centrovice

pernille elkjær. syddansk svinerådgivning

dorthe poulsgaard. svinerådgivning danmark

tove goldbeck. gefion


vsp projeKtUdryd brysthindear i din besætning

vi søger: 1 deltager

(der kan måle foderforbrug på stiniveau hos slagtesvin og har problemer med ondartet lungesyge)

Hvorfor?

mange besætninger er smittet med én eller flere typer ondartet lungesyge. ofte medfører smitten ikke tydelige tegn på sygdom, men den vil alligevel med-føre nedsat tilvækst og forringet foderudnyttelse.

der ses også akutte udbrud af ondartet lungesyge. udover produktivitetsforringelsen medfører syg-dommen også øget antibiotikaforbrug, udsættelse af leverancer til slagteriet, kassation af grise ved slagtning og forringet dyrevelfærd. i velsektionerede systemer ses sådanne akutte udbrud oftest sent i slagtesvinepe-rioden.

der findes flere vacciner på markedet, men deres effekt kan diskuteres.

Formålet med undersøgelsen er at vurdere effekten på produktivitet og sundhed af tre forskellige vacciner mod ondartet lungesyge under de samme forhold i en besætning.

dermed gives dyrlæger, konsulenter og svineprodu-center et redskab til at vurdere den mulige gevinst ved at vaccinere mod ondartet lungesyge i besæt-ninger, som ikke nødvendigvis oplever akutte udbrud, men må formodes at give en produktionsøkonomisk forringelse.

efterlysning

Hvad skal vi?

vi skal afprøve tre vacciner mod hinanden og sam-menligne foderforbruget hos slagtesvin.

Hvordan?

dyrlæger og agronomer hos vsP arbejder sammen i projektet.dyrlægen sikrer at besætningen er egnet, og agronomerne sikrer at foderanlægget virker opti-malt, og at vi får indsamlet de data, der skal bruges.

vil du deltage?

så kontakt

Charlotte sonne kristensen, Chefforsker, dyrlægeveterinær Forskning & udviklingvidencenter for svineproduktion

telefon 33 39 49 46 / email [email protected]


vsp projeKtMinus 30 foderenheder pr gris Fra polten/soen løbes til grisen slagtes

vi søger: 50 integrerede besætninger

Vil du være deltager i et demoprojekt, hvor vi forsøger at sænke foderenhederne pr gris med 30. så læs videre her, og meld dig til projektet.

mål: minus 30 foderenheder pr gris

år 1: minus 5 foderenhederår 2: minus 15 foderenhederår 3: minus 30 foderenheder

minus 10 procent i løbet af 3 år Fra 320 foderenheder til 290 foderenheder 10 foderenheder i soholdet 20 foderenheder hos slagtesvinene

økonomi:

deltagerne får dækket halvdelen af deres udgifter til rådgivning, dog max. 20.000 kr./år.

tidsplan:

december : opstartsmødedecember: kontrakter/aftaler på pladsJanuar 2014: opstartsbesøg: 1. afdækning af fokus i besætning 2. Forventningsafstemning 3. styr på data

Hvordan når vi målet?

sundhed og sygdom1. ai/au og sektioneret drift2. vaccinationsprogrammer/rutiner3. karantænerutiner

repro-, farestalds- og vækstmanagement1. Foderkurver2. Foderrutiner3. motivation og begejstring

sikker fodring1. kvalitet i hjemmeblanding2. Foderstrategi (valg af blandinger)

klima og ventilation1. rengøring, justering og optimering2. nødvendige rutiner/tjeklister

vil du deltage?

så kontakt anders hedegaardafdelingschef, rådgivningsaktiviteter vsPtelefon: 87 40 53 58 / email [email protected]


Documents

Konkurrencekraft og bedre sundhed