Økonomiske udfordringer for Økonomiske udfordringer for Danmark

Finanskrise, velfærd og demografi

Torben M. AndersenTorben M. AndersenInstitut for ØkonomiAarhus Universitet

• Finanskrisen

• Demografi

• Velstandsdilemma• Velstandsdilemma

• Vækstproblemet

FinanskrisenFinanskrisen

KrisenKrisenBNP Danmark: 2002-2012

125

115

120

110

100

105

952002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

ArbejdsløshedArbejdsløshed12

10Denmark

OECD

6

8

%

4

0

2

Q1‐19

90

Q1‐19

91

Q1‐19

92

Q1‐19

93

Q1‐19

94

Q1‐19

95

Q1‐19

96

Q1‐19

97

Q1‐19

98

Q1‐19

99

Q1‐20

00

Q1‐20

01

Q1‐20

02

Q1‐20

03

Q1‐20

04

Q1‐20

05

Q1‐20

06

Q1‐20

07

Q1‐20

08

Q1‐20

09

BoligmarkedetBoligmarkedet

RenteudviklingRenteudvikling

KonkurrenceevneRelative enhedsomkostninger

120

Relative enhedsomkostninger

100

110

5=100

70

80

90

eks 2005

50

60

70

Ind

50

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Export og markedsandeleExport og markedsandele

International spændingerInternational spændinger

• Store budgetunderskud – behov for konsolideringg

EU h d k l St bilit t • EU- hvordan skal Stabilitets- og Vækstpagten repareres?

EURO h d d • EURO – hvad gør med problemlandene?

Budget balanceBudget balance

Rentespænd udvalgte landeRentespænd – udvalgte lande

Euro plus pagten – fokus på konkurrenceevne konkurrenceevne

(enhedslønomkostninger)( g )

1.2

1.25

1.15Tyskland

Euro området samlet

1.05

1.1Euro området samlet

1

0.95

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

DemografiDemografiDemografisk forsørgerbrøk

80

60

70

40

50

%

Velfærdskommission

20

30

Danmarks Statistik

0

10

Restlevetid for en 60 årig

90 90

Restlevetid for en 60 årig

8688

8688Velfærdsaftale

8284

8284

788082

788082

7678

7678

741980 2000 2020 2040 2060

74

Alder Alder

Offentlige finanser – systematiske underskud

3 3

12

12

101

101

NP

Offen

-2-1

-2-1

pct.

af B

N tlig saldo

-4-3

-4-3

ig s

aldo

i o i pct. af

-52000 2010 2020 2030 2040 2050

-5

Offe

ntl fB

NP

VelstandsdilemmaVelstandsdilemma

K b h til F itid (f i • Krav og behov tiloffentligvelfærdsservice vil

• Fritid (ferie, arbejdstid, orlov, indgang/ udgang fravelfærdsservice vil

ændre sigindgang/ udgang fraarbejdsmarkedet)

mindre arbejdstid– Ses relativt til

samfunds-

– mindre arbejdstidpga stigende velstand

samfundsudviklingen generelt Men

– Nye muligheder(sundhedsvæsenet)

– Fritid er ikkebeskattet

Offentlig forbrug og beskæftigelse Danmark 1966beskæftigelse – Danmark 1966-

201035

40

25

30

15

20

Offentlig forbrug % BNP

5

10

Offentlig forbrug % BNP

Off. Beskæftigelse % total beskæftigelse

0

1966 1969 1972 1975 1978 1981 1984 1987 1990 1993 1996 1999 2002 2005 2008

Individuel Velfærdsservice:Andel af offentligt forbrug

0 74

0.72

0.74

0 68

0.7

0.66

0.68

%

0.62

0.64

0.6

1971 1974 1977 1980 1983 1986 1989 1992 1995 1998 2001 2004 2007

Real vækst i offentligt forbrugde sidste 10 år

3 5

3

3.5

2

2.5

1.5

Vækst %

0.5

1

‐0 5

0

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 20110.5

Hvad har drevet væksten?Hvad har drevet væksten?% af BNP

8

9

10

Undervisning + forskning

6

7

8

Sundhed

4

5Sundhed

1

2

3

0

1

2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009

PlanernePlanerne

Sundhedsudgifter og mervækst- Danmark

Hvorfor er velstandsdilemmaet først et stort problem nu??

Sk tt t k Erhvervsfrekvenser

100

Skattetryk

60

8090

100

40

50

60

506070%

20

30

40

afB

NP

4096 0 96 3 96 6 96 9 97 2 97 5 97 8 98 1 98 4 98 7 99 0 99 3 99 6 99 9 00 20

10

20%

1 96 1 96 1 96 1 96 1 97 1 97 1 97 1 98 1 98 1 98 1 99 1 99 1 99 1 99 2 00

Mænd Kvinder

01950 1960 1970 1980 1990 2000 2005

Top 10 målsætning?Vækst og velstand

Top 10 målsætning?

Nogle lande har højN

Luxembourg

Indkomst per capita, 2008US$,PPP

indkomst af særligegrunde

AustriaNetherlands

IrelandSwitzerland

United StatesNorway

Små forskelle har storbetydning for placeringFinland

DenmarkIcelandCanada

AustraliaSweden

betydning for placering

Mindre vigtigt om man erJapanFrance

GermanyBelgium

United KingdomFinland

nr 8 eller 12 

MEN ikke at forskellenKoreaSlovenia

New ZealandGreece

ItalySpain

MEN ikke, at forskellentil f.eks USA er 25%  ogHolland 15% ‐ og med enPoland

HungarySlovak Republic

PortugalCzech Republic

Korea

Holland 15%  og med en tendens til større afstandtil toppen0 20000 40000 60000 80000 100000

ChileTurkeyMexico

GDP per capita ‐ relativt til USA

1

GDP per capita ‐ relativt til USAPPP‐korrigeret USA

0.9

0.95Denmark

OECD

0.85

dkom

st

Sweden

0.75

0.8

Relative in

0.65

0.7

0.6

1970

1971

1972

1973

1974

1975

1976

1977

1978

1979

1980

1981

1982

1983

1984

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

Potentiel vækst 2012‐2025OECD lande

3

3.5

OECD‐lande

2.5

3

OECD gennemsnit

1.5

2

%

0.5

1

0

Grundlaget for materiel velstandGrundlaget for materiel velstand

• Indkomst pr mand= (flid) x (dygtighed) (flid) x (dygtighed)= Arbejdsindsats pr mand x

d kti it tproduktivitet

• Arbejdsindsats = andel i beskæftigelse t l b jd tix antal arbejdstimer

Et produktivitetsparadoksEt produktivitetsparadoks

Gennemsnitlig timeproduktivitet

1,3

1,2

1,25

1,1

1,15

1

1,05

0,9

0,95

1990 1991 1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Relativ uddannelsesniveauRelativ uddannelsesniveau

35

40

Ingen uddannelse

35

40

Videregående uddannelse

25

30

35

25

30

35

15

20%

15

20%

5

10

5

10

0

199719981999200020012002200320042005200620072008

Denmark OECD

0

199719981999200020012002200320042005200620072008

Denmark OECD

RestgruppenRestgruppenAndel af ungdomsårgang, som ikke får en ungdomsuddannelse

25

30

20

10

15%

5

01990 1995 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008

Løser vækst alle problemer?Løser vækst alle problemer?

• Udfordringer: • Øget vækst = disse problemer kan løses

– Demografi

• Upopulære – Velfærdsservice

Upopulære reformer kan undgåesundgåes

Kan mere vækst i den private sektor ikke skabe råderum til mere

velfærdsservice?velfærdsservice?

Overfør‐sler

Alle skal have del i velstandsstigningen ‐

Skat

sler Uændret fordeling

Skat

VelfærdsIngen forringelseri velfærdsservice

service

• Stort finansieringsproblem

• Store krav for at sikre vækst

• Ingen nemme løsninger• Ingen nemme løsninger