L)iAiNli8St-s1: Af / OiZitissci l)/

v x i L i k i . i 0 i x ^

KsbsnkAvn / dvpetikAZsn

Os)I/5MNZS»' OM Os)^AV§nsl: c>Z bruZe^ettiZ^Scjer; SS vsnIiZ3H vwwv.lcd.cjlc

^c>»' informAHiori c>ri cop/k'iZ^ Anci user ri^kts, pIsAss consul^ vwvw.lcb.cilc

/-.X /

5 ^ " V ^ ^

!>PL5NAIt'I'

N ̂ z v^

"/7Z ^O/..

> .' » >tt.t

^»»»

. -- -

WWNN^UZW^HL ^ ^ ^ .

<» . .V . . V WU^I

^ ' -'.<

«.^rWUM»WM

1300207382SS

Historisk Lovtale

o v e r

L o r e n z S p e n g l e r .

(Smskilt Aftryk af Maanedssriftet Iris og Hebe.)

^ O/ett /e T'e/'om^e

c^>. /. v. l!2. 11Z.

K j s b e n h a v n , 1 8 O F .

Paa Hofboghandler S. Poulsens JorlaZ,

trykt hos Morthorstes Enke 6c Eomp.

?^ s

7 ! k R 5 L ^ »i z 2 -z

(.ZZzH. tz5 )A^tt?6)Nv 's^ '. sjjL i-' -^ l " '

.Uri'.'LA^l- ^ ^ Z'.L.

.L l l .Q?7 V .1 .,') , n K 2 I!

-»8 ^ ^ ^ i>

> T « Z ^ Z > ' Z ) ? U L

^ - i ' - ^

°'^aOo!Z. »s^-

-««GOOMKGQSSGSGSSSSGO«GKKK»--»T.

Higoriff Lovtale over Lorenz SpetWr.

^.ad andre, ved Indtrykket af storeMavnes og Krefrygtbydende HandllngersGlands, hellige Fyr­ster og Krigshelte deres Lovtaler; jeg foretræk­ker at rose de private Dyder hos Borgere, som have gjort sig velfortjente paa deres., stjondt i Sjne lidet faldende, Post, hvorAlverdeNersi^>erre satte dem. Defsrste,. som Alexa ndev, sreJor­dens Skrsk og Forbavselses de andre , Mor be-hagel'gt! eredensFrydog Opbyggelse: Hine, vare de end vårdige til deres Navnkundighed, kunne ikke, uden for megtt faa Personer, fremsagtes til Efterlignelse; disse ere Monstre og Velgiorere for hele Menneskekisnnet og iscer for den ringere Stand: man kan, uden Skade for det.Mmnde-lige, afholde sig fra at rose Mcrnd, som Beun­dring, Smiger, Fordom k«n altfor meget kap-ves om at bersmme: derimod kunde det give An­ledning til Græmmelse, kunde volde stort Tab, for Familiers og Enkeltes Vejledelse, ja selv for det offentlige Beste, at lade i Forglemmelse Erindringen af dem, som ved deres Talenter vg deres Dpder have gavnet Fædrelandet.

A s L o -

4

L o r e n z S p e n g l e r , B o r g e r f r a S c h a f -hansen og i Kjsbenhavn, Kunstdreier ved detdan-ffe Hof, Opsynsmand over det kongelige Natur-og Kunstkammer, Medlem af det kongelige Vl-denskahers-Selstab i denne Hovedstad, og mange andre ltrrde Selssaber, faave! i, som Udenfor Landet, blev fod, omtrent i Midten af September 1720, (Bagen vidste han ikke nsjagtig,) iSchaf-hansen, en Stad i Sveits ved Rhinens hsjre A a b r e d . H a n s F o r æ l d r e v a r e I o h a n ' K o n r a d Spengler, Bygmester i denne Stad og Med­lem af denne lille Republiks Store »Raad; og M a r iePet er s, begge af Schafhausen. Den 22de i samme MaaNed blev han dsbti Adels­manden Bf l h e lmG o sWeiler! var hans Gud­f a d e r , 0 g ' K r u K a t h a r i n e P e i e r I m - H o f , en Ltvges ZEgtefcrlle, hans Gudmoder. Navnet Lorenz, som man gav ham, var efter en Ncrr-frende, i Folge en forvendt Skik, som i mange Familier har Sted, altid at gientage de famme Navne.

Forældrene til vor (Spengler forplantede paa ham, kan man sige, en sund S?'«l i et sundtLegeme; et uffat^eerligtGode: og, som m e d M o d e r m æ l k e n , i n d d r a k h a n d e n n e H e r r e n s -Frygt, Grundlag til uforanderlig RetstaffeN-hed, et Hovedtrak i hans Karakter. Jsvrigt mistede han sin Moder, da ^an var tre Aar gammel. Faderen giftede sig paa ny, omtrent 1726, med en Jomfru Blank, en Bundtmager ^Datter;

^ ^ men

5

men havde ingen Bsrn med hende. Han blev, efter nogle Aars Forlob, anden gang Enkemand, og dsde 1748, i en Alder af henved 71 Aar. Schafhausen har denne duelige Mand at takke for mange af sine Forskønnelser, ifa?r for Op­bygningen af den smukke Bro over Rhinen. Med fin fsrste ZEgtefcrlle havde han cre Ssnner, af hvilke Lorents var den yngste. Den crldste, I o han-Konrad, var, ligesom Faderen, Byg­

mester i Staden Schafhausen, og Medlem af det store Raad. Han dsde i en Alder af halvfjerd­sindstyve Aar, omtrent 1781, og efterlod med sin Kone, fsdt Metzger, toDsttre: den ene ( H e l e n e ) g i f t m e d D o m m e r e n F i s c h e r , a f hvilke man har seer en Ssn i Kjsbenhavn Aar 1 7 9 4 ; d e n a n d e n g i f t m e d e n v e d N a v n H a b i c h t . Han havde havt en Ssn, som, efterat han i Genf havde vsret Handels-Lærling, ssulde rejse til Kjsbenhavn, og gaae paa Iselin'6 Kontor, da en for tidlig Dsd bortrev ham i sit attende Aar. Den anden Broder ril vor Spengler, Johan, Fabrikant og Fajansemaler, dsde i Bern, i en ung Alder, omtrent 24 Aar, hen­ved Aaret l7Z8 *), — Men, lad 06 igien vende

os

*) Endnu et Par Ord om L- Spengler's Nar-

yaarsrende og Forfcedre: Johan-Konrad, Fa­

deren, havde tre Brsdre; af dm ene Broder, ved

Navn Georg, stal endnu vcvre Descendenters: en

s

os til ham, der er Gienstattden for vor Sorg/ og ssm i 64 Aar var dansk Patriot.

L.

eil anden hed Lorents-. Der har vamt.m

Spengler, Architekt og Maffinmester ved Hysse: k

Mitau , der havde en Ssn, svm jeg troer, og har

efterladt sig Efterkommere. Fra denne Sidelinie

var en Spengler, som for mange Aar siden hav

vDret i Kjsbenhasn; ligesom og en bersmt Ak­

tor af dette Navn paa det tydffe Theater i Pe­

tersborg. Men da vor Spengler, forresten meget

lidet Tidsregner og GenealoM, aldrig har kiendt

sine Onkler eller vexlet Breve med denne Deel af

sin Familie/ er det, som manveed om disse Spengler,

meget ubestemt; og upaatvivleligt ere de Enkelts

af denne Familie meget adspredte. — Slcrgteik

Spengler i Almindelighed, antages oprindelig fra

Schlesien, er gammel og meget talrig. Der er

enkelte Personer af den i Saksen, i Franken, i Sveits og i Nederlandene. Den har givet Offi-

serer og Chefer for Armeer og Flaader, Pastorer i

Kirken, Lcerde i Videnskabernes Republik, fornem­

melig Kunstnere. Lazarus Spengler, Syn-

dikus i Nurnberg, Luthers Samtidige og Ven, var

Stammefader til en talrig Familie, til hvilken sand­

synligvis Svenskerne fra Schafhauftn henhsre.

Der findes Spengler i det borgerlige Fifferlaug, det

ene af denne Stads tolv Laug: men, de danne der,

for lang Tid siden, mange Familier eller forstiellige

Side«

5

L . G p e n g l e r , f o d , s o m v i h a v e s e e t , i hvad man kalder den borgerlige Stand, fik en fimpel, men sand kristelig, Opdragelse; og, efter fine gudelige Forældres Underviisnmg og Exempel, lcrrde han betimelig, at lade sig Alt, hvad der angik Religionen og Gudsdyrkelsen, v<rre magtpaalig-gende. — En Anekdote, til Beviis herpaa, for­tjener at bringes i Erindring. Man veed, hvil­ken rædsom Ildsvaade Kisbenhavn leed mod En­den af Oktober 1728. De Reformeertes Tem­pel, opbygt fyrretyve Aar iforvejen, blev , lige­s o m f l e r e a f d e n n e H o v e d s t a d s K i r k e r . , e t R o v for Luerne: t den Anledning foranstaltedes en Kollekt, i den tydske og fransse Menigbeds Navn, hos Menighederne af samme Troesbekien-

delse

Sidelinier, som ikke have noget Mes uden Navnet.

Her, s. E., har, i en Tid af Tredive Aar, varet en

A r b e j d s f o r s t a n d e r f o r e n S p e j l f a b r i k ( e n a f d e n t y d s s -

reformeerte Menigheds Diakoni), der, endsijondt

han har de selvsamme Navne og det samme Fode--

stad som vor Afdsde, dog var ham fremmed. I

H a m b o r g e r l i g e l e d c s e n J o h a n - J a k o b S P e n g -

ler, Pottemager og Kakkelovnsfabrikant. Forre-

- sten, da Ordet Spengler, i nogle Provindsers

D i a l e k t , e r a p p e l j a t i v i s t o g b e t y d e r B l i k k e n s l a ­

ger, kan det, ligesom Ordene Wolf, Klein, Meier :c.

hsre til forstiellige Familier. Endelig, Zreinmsra <zuic1 5scivnl? si czuss aoa LsLunus ips!»

Rc el ^ro^vos, vix ea noltra xulo.

s?

delse i de forskielligs Lande i Europa, til Kirfens og Præsteboligernes Opbygning paa ny. L. S v e n g-ler har ofte fortalt, at han erindrede sig, da de afsendte Indsamlere rejste giennem Schaf-hansen i Aaret 1729, at han da selv havde bi­draget til Kollekten nl Beste sor en Kirke, som i Fremtiden tullede ham blandt dens Diakoni og Mldste. Hans Fader gav ham, til det Brug, en Daler, som Barnet, paa den Tid ni til ti Nar gammel, lagde selv i den store sorte Vors,. fremrakt ved den anden Deputeerte.

Efter den fsrste Barndommens Undervis­ning, bestemte L. Spengler sig, formedelst sin Til­bøjelighed til Mekaniken og Kunsterne, for Drejer-kunsten ; en Haandt^ring lidet agtet, en Haand-tering t Almindelighed forviist til de blot meka, uiffe Arbejderes Klasse, men som han ssulde for-<vdle og ophoje, ved Anvendelse af de sjeldneste og beundringsværdigste Talenter« Derfor maatte han rejse ud blandt Fremmede; og det blev be-fluttet, at scrtte ham i Lsre i Regensburg, hos den bersmte Teuber Kunstdrejer af fsrste Rang, bsesat for mere end tyve Aar siden,

som

5 ) P a u l H e r a u l t , fra Genf, den «ldste af Prce-sterne ved den reformeerte Kirke, og Anion Jean,

Wiichandlsr, en af den franffe Menigheds Notabler.

Man har sf denne bewmte Kunstner Skriftet: Jo­

hann - Martin Teubers, Mechanici, auch Kunst- und

9

som arbejdede i Elfenbeen og Solv. Fyrindey Spengler forlod sin Faders Huns, blev han ved en Gejstlig af Gchafhausen underviist i Kristendommen; og konfirmeret, da han neppe var fjorten Aar. I Hosten af Aaret 1734, blev han Lsrling hos Teuber, og tilbragteder fem Aar, hvilke blsve vel anvendte. I dette Tidspunkt fik han undertiden det Indfald, at be-ssge Kirker og Klostere, og at hore katholffe Præ­dikanter: men faa gudfrygtig han var, faa lidet behagede ham Taler, hvilke altfor meget toge Hensyn til theologiske Stridspunkter, og den -Overtro, hvortil han var Vidne.

Fra Regensburg kom han tilbage til Schaf-haufen i Aaret 17Z9, kommuniseerte der, faa? sin Fader for sidste gang, vg begav sig samme Aar til Bern, for der at arbejde som Svend. Der var han i den strcrnge Vinter 1740, hvilket han ofte har fortcelt, og arbejdede hos en Prin-sipal, hvis Vcrrksted var i et hvælvet Vcerelse. Patrisiernes Ssnnep kom der i Mcengde, for at see den, af den sisrsteDeelalerede udmærkede,

unge

Silber-Drechflers in Regensburg, Vollstandige Un-

terricht von gemeinen und hvhern Drehkunff,

worinnen ntcht nur:c. Regensburg, 4. 1740. mit

Kupf. — Der ffal og virre en nyere Udgave i qvart,

Regensburg 1754, med 51 Figurer. — Man havde

alerede et andet Skrift i samme Materie, i franst og

latinst, Lyv«, 1706, af Munken Karl Plumier.

T0

unge Kunstner dreje; og alle bleve ligefaa indtagne af hans jevne Godhed som af hans Duelighed.

Det fattedes Spengler paa en Skueplads, were stikket for hans Talenter: han borde des­uden, som ung Kunstner, see sig noget om i Ver, den, og ssge at giore sig fuldkommen. Han for­lod Bern og Sveits i Foraaret af 1742, foer ned ad Rhinen, indffibede sig i Nimwegen, og, tiden at opholde sig i Holland, rejste til England, for der at prsve Lykken. I London levede han kun med sine Landsmand

eller Tydffere, og arbejdede hos en Prinsipal, en Ungarer af Fsdfel, som talede det tydste Sprog ined ham. I denne store Stad, hvor han stedse forblev simpel og from, havde han ellers nogle Bekiendtere, med hvilke han oprettede et Gel-stab, hvorved det blev unsdvendigt fsr ham at omgaaes Englændere, og ac lcrre deres Sprog. I. U. S chna? tzler, G. M. Mo s e r, :c., vare de Kunstnere, som han oftest omgikkedes"). Han erindrede sig alene, at han, fiere end eengang, af Psbelen var bleven boldt for en Franskmand; og at han havde seetPrindsen af Wakis, Georg den Ildens Ssn, en overmaadeelssetPrinds, den sam-we som dsde lcenge for-sin Fader, i Aaret 1751-

Da Spengler, meget lidt engelsk af Karak, ter, efter et Aar og nogle Maaneders -Ophold i

Lov-

See, hvad I.'G. FSesli sigev derom, i fine Nach-

r i c h t e n d e r b e s t e » K u n s t l e r - i n d e r S c h w e i t z , Zurick 1769: - -

I?

London, traf en Lejlighed at komme til Kjsbettt havn, hvorhen man havde opmuntret ham ti! at begive sig, greb han med Iver d^nne Lsilighed.-Nogle Kunstnere, som paa samme Tid vare i Lon-don, hvilke efter den danste Regisrings Foran­staltning rejste til Kjsbenhavn, overtalede ham t i l a t f o l g e m e d . D e v i g t i g s t e v a r e N a t t e r , e n fortrinlig fim Gteenarbejder og Udgraverer, og den beromte M. C. Tuscher, fra Nm nberg, hi­storist Kobberstikker, som ssulde stikke Kobberne ril Nordens Rejse i Egypten. Spengler og hans Rejsefaller gik ombord, henmod Enden af Ok, tober 1743/ en af de tre Fregatter, som Kristian den VI, paa den Tis i Missorstaaelse nied Sverrig havde kisbt afStorbrittanien/ o g s o m k o m m a n d e r e d e s a f e n K a p i t a i n G a r d -n e r. Efter sexten Dages Sejlads, og ikke uden at have vcrret stedt i adskillige Farer, kom de til Kjsbenhavn, henimod Midten af November 1743; er mærkværdigt Tidspunkt i Spenglers Liv, da han fra den Tid af ikke rejste oftere/ men forblev stedse i Danmark.

Alligevel var det ikke hans Mening; tht besjcrlet af «del Attraa for at fuldende sin Kunsts

vilde

*) Anledningen var den tilfaldige Arvefølge til Sver-

rigs Throne, til hvilken Kongen havde anbefalet

sm Sen, siden Frederik V., som og Fornyelsen af

den kalmarffe Union: en gavnlig Plan, som mis­

lykkedes ved det russisse magthavende Parti.

12

vilde han i denne Hovedstav kun arbejde nogen Tid, for at benytte sig af de Mynsire, han maatte antræffe her; siden saa hastig som mulig begive sig paa Reisen til sit Fædreland, og boe-sattte sig der; thi han elssede ingensinde det omvankende Liv. Men Tuscher, som forstod at vurdere ham, anbefalede ham, talede selv om ham til Hosset; og denne Kunstners Iver bidrog ikke lidet til at holde Spengler i dette Land, hvor han, kort efter sin Ankomst, blev erkiendt som mesterlig i sit Fag. Den unge Kunstner maatte, imod sin Faders Snsse, en agtværdig Olding, der saa gierne vilde see og omfavne sin Son, og imod sin egen Tilbøjelighed, bestem­me sig til at opholde sig saa langt fra Sine. For at overvinde denne Hjemlængsel, behsvedes intet ringere, end Hoffets og mange af de an-seeligste Personers indstændige Anmodninger og Opmuntringer: det var fsrst efter megen Raad-vildhed, og paa stcrrke Tilssyndelser af en Fyrste, som^ var indtaget af hans redelige Karakter og en Ven af Kunsterne, at han samtykkede i, at oH?aae her sin Boelig.

Hans agtede Navn, hvilket snart kom Kri­stian den VIte for Aren, forssaffede ham den f o r s t e F o r f r e m m e l s e s o m H o f k u n s t d r e j e r ; Patent herpaa, samt Privilegier som Kjsbenhavns Borger, modtog han, fra isteFebr. i?45, med en anstamdig Lsn, som efxsrhaanden blev for-eget indtil 4vo Rdlr., og desforuden blev ethvert

TZ

ssrffilt Stykke betalt. Med Sverrig var lgim god Forstaaeife bragt tilveje; og denne Omstæn­dighed var gunstig for Kunstneren, som var vel anseet af Hoffet og Staden. Over-Kammer-j u n k e r V o l l r a t h > A u g u s t v o n d e r L u h e klcrrede sig meer end nogen anden Herre som Spenglers Patron, og ssgte at v«re ham nyttig. Man indi'ettede for vsr Schafhausner, fra delt Tid af i kongelig Tjeneste, et Vcerksted Med alle fornsdUe Mdffaber, i et Gemak paa Kristiansborg-Slot, hvor de fornemste Personer kom for at besog<^ ham, tale med ham, og undervises i hans KuNst. Ja endog Monarken selv, Dron­ningen Sophie-Magdalene og hendes Ssster Karo l i n e Fyrstinde afOstflisland,og aNdre Per­soner af den ksngeligeFamilie ansaae det ikke for ringe at modtage Underviisning af ham i den Kunst at dreje; og at forlyste sig ved denne yp-perlige Forretning *). Iblandt sine Discipler h a v d e h a n o g s a a d e n e f t e r f e l g e n d e K o n g F r e d e ­rik V. og de tvende Dronninger hans Gemalin? der. Her var det, at Spengler, opildnet ved saadanne Opmuntringer, forfærdigede de fleste af sine Mesterstykker i Elfenbeen og Rav, nemlig

Ber-

-*) Den samme Smag har mange Prindset viist,

i disse to sidste Aarhnndteber. See, i Fortale« af

Teubers Mrk, en vmiwndelia Meldning Sm Petft-

ner af hvjeste Rang, ssm modtoge Undervitsniich

itf ham.

Z4

Berlok-er; Glober Mr SEg indfattede det ens i det andet; meget lignende Portraiter, det ene Kisedet i det andet; Pagoder og Klokketaarne be­hængte med Smaating; Skibe med deres Takke­lage; saakaldte Treenigheds Ringe; ogenMcengde fortræffelige og sammensatte Stykker, der scette Elvere af det Sjeldne i Forundring'.

Han havde ligeledes sit eget Mrksted, til lMlket han indssrcrnkede sig, efterat have hsrt op wed at arbejde paa Kristiansborg. Hans Due­ligheds og den Flid han ved Drejerladet anvendte paa sirre Arbejder , sorffaffede ham, iscrr i de ssrste Aar, anseelig Vinding, som udgjorde, tilligemed en ganffe ringe Arvepart, Begyndel­sen tit hans Formue: han og hans Folk kunde mppebestride Arbejdet. Da han ^om her, havde Kunsterne kun gjort ubetydelig Fremskridt: dec var alt at vinde for Kunsten. De Stykker, som ere udgangne fra hans Værksted , have altid ud­mærket sig ved Nsjagtighed, ved det Fine i For-inerne, og ved Fuldendelse. Ogsaa vare hans Arbejder stærkt ssgte: til ham henvendte man sig om disse, der vare forfærdigede med stsrste Flid, og om alt hvad der bearbejdes paa Drejerla­det og i Elfenbeen af det meest fortræffeligste. Der ere endog blandt hans Stykker saadanne,

forudsatte en, just ikke almindelige Videnffab : man beundrer, med Rette, blandt hans Ar­bejder, adMlige anatomisse Efterlignelser, i Sær­deleshed tvende Stpkkep, hvilke forestille nsjag-

55

tig, det ene Sjets) det andKt Årets Mekanis­me. Hvilken Færdighed forresten i tusinde Ting, enten til Nytte eller til Prydelse, hvjlke han havde at gisre fra Ny af, eller ar udbedre; og altji) sendtes det til Spengler! Endstisndt han sidey efter, ved Forretninger af andet Slags, og ved andre Sysselsætte lser , var nodt t i l a t hsre op med sit AMsde paa Drejerladet, har han dog vedblevet, at holde et Værksted, med svende og Lcrr linger, indtil Begyndelsen af dette Aarhun-drede, og det mere, fordi han nu var. saazvam dertil, ens for Vindings Skyld. AdWMjaf disse Kun sintre, som yqnnedes under hanD Besiy/ r e l s e ( H o l m , f > E x . , G r a u m a n n , O p i t z , K o p p i, KVrpe r, S chwart z, zc.), have ned­sat. sig fordeelagtigen her og i Proviydsen> og Kunsten har ikke longere vcrret saa sjelden, pg saa indffLLnket til eet Punkt.

H':. V - , SiI :t 7 7.!^ Efter nogle Aars Ophold i KjobenhMrr,

hvor Lykken havde virret ham saa gunstig, Hg hvor han havde forssaffet sig Velyndere og ner, tzav Spengler Slip paa Tanken om, at rejse tithage til Sveits, hvor Dsdens Lee havde af?-mejet hans N^rpaarsrende og mange af ha<i>s BekMdteke. Hans Forretninger og hans^mag, Hv'vrtil/Lsm Hoffets Bevaagenhed, holS'te. tichqze 4 dette Land, som var blevet ham et M-naatt, vg<Mode ham ikke at fyretage sig en.d ikke a^bessge Kong^'igets Provindser. .Haj;

hen«

l6

henhsrte desuden, vor brave .^unstnee, til de Men-ttesser, der blive gierne , hvor de ere, da han altid elskede sit Hjemsted. Hans-eneste UdSan-dringtt, i denne lange Periode af 64 Aar, vare til HelfiNgser, Frederiksborg og andre ma?rk-vårdige Steder paa vor Se. Han var sgsaa^ e n S o m m e r , m e d s i n V e n , P a s t o r K e m n t c z , bed den bsrsmte Ramlssa-Brsnd i Skaane. Men, det var hans non j?Iu8 ulrra.

S P e n q l e r ̂ s o M a l d e l e s i k k e v a t i n d -KMiket til sin Profession, hvilket matt allerede ha^feet, habdemed Held b'vet sig i and^reHaand-iMstek' Han havde, ^ Gxlet egee Talent til at forarbejde Kicevebene, at indscktte tvMge Twnder; han forfærdigede dem af de haardesie b^enagtW SubstaNtser, sKdv^nligvlis af Nar­hval: dg dette Slags Arbejde, temmelig ind­bringende, sysselsatte ham endnk i M hAj-Al­der. Paa en Tid, da denne Kunst endnu var Lidet beHeudt dg var hev soM en HeMM'tllgh^d, har han gavnet mange Personer af begge Kisn^ ser Vare meg'et fsrnsjede ved at erholde Tcvnver paa

maaffee meget smukkere, end hine de havde nlistet. 'Men denne nyttige Kunst ee ogjM i vore Dage bleven mSre bekiendt.

Dog dkt er Tid at betragte den Afdsde uNVer hsjtre Shnsvunkter, at betragte ham som N a t u r k y n d i g , j a e n d o g s o m L s r S s S p e r g ­ler, aldeles indtagen for Naturvidenskaberne vg nidkim' for deres Fremme, sysselsatte stg M-

get

get i nogle Aar, med Elektt issteten og dens S«r-syn. Han blev endog Opfinder af en ny Maade at elektrisere paa., og forbedrede meget Tilbehs-ret. Og dette var ikke for ham en blot Forly­stelses-Genstand; han vilde, som de sande Na­turkyndige, gisre Nytte med Elektriseringen, ved at anvende den, saavidt muligt, paa Læge­kunsten. I Aaret 1743, bekendtgjorte I. I q -labert, physisk Professor i Genf, at han, ved Elektrisere«, havde helhredet En, der var rsrt af Slag: B. de Sau v age paastod, at have havt samme Held i Montpellier: og i Tydjkland, i Eng­land kappedes man om, at anvende den som et Helbredelses-Middel. Dette var nok, for at opmuntre Spengler, allerede Kunstens store Tilhamger, til at anstille Forssg af samme Slags med sin Elektriseermassine *). Hans fsrste Forssg skeete paa en af hans Arbeidere, som var beladt med en heftig Forkslelsesgigt i Armen; og det heldige Udfald, som snart blev bekiendt, til­skyndede andre Personer, at henvende sig til vor Elektrisist. Hvilken Humanitet og Kdel Uegen-

nyttig-Meget sjeldne og interessante Erfaringer i denne Deel af Physiken, som tilforn var ubekiendt, heftede Opmærksomheden, omtrent Aar 1745, paa denne nye Kilde ti! Vidunderligheder, og gjorde Eletkriseringen til en saa moderne Gienstand, at alle Mennesker, Hsje og Lave, vilde underrettes om den, «3 forlyste sig ved samme. S, den Tids wrde Blade.

B

5 8

nyttighed viste ikke den brave Spengler! En Dag om Ugen var befiemt ti! disse mennesseki<rrlige Forretninger: i hans Laboratorium indfandt fig da undertiden indtil tresindstyve Personer og derover. Oftere end een gang har den Afdode formlt mig, hvad der, i Aaret i753vg de fvl-gende, tildrog sig i denne Henseende; nemlig, at Mennesker, for at erfare Elektriseringens gavnlige Virkninger, strsmmede til ham i saa-dan Ma?ngde, at han, i nogen Tid, maatte have en Skildvagt v5d Gaardens Port, hvilken m a n o m r i n g e d e s o m e n I n d g a n g t i l S a l i g -hedens Tempel. Podagrister, Slagrsrte, Hoftevees-Pasienter betjente sig iscrr, og det ikke uden Held, af dette Middel; Kroblinger fik de, res Fsrlighed, Dove Hsrelfen. Kort, disse Pirkelige Helbredelser, som han ingensinde vilde modtage Belsnnmg for, gjorde Opsigt, opvakde endog nogen Misundelse, og forhvervede ham en Anseelse, der snart rygtedes blandt Fremmede. Efter Manges Anffe, hvilke ikke fandt de af Fr. Reve rb i l i ̂lereure 6ano!s givneEfterretninger tilfredsstillende, bekiendtgjorte Spengler i Som­meren 1754, Udfaldet af sine Erfaringer ihen-seende til Elektriseringens helbredende Kraft,

M N d e r T i t e l : B r i e f e , w e l c h e e i n i g e E r -f a h r u n g e n d e r e l e k t r i s c h e W i r k u n -gen in Krankheiten enthalten, ?c. 8vo. Kopenhagen, bei Rothens Wiwe. Disse Breve, i hvilke ogsaa lnses en omstændelig Bestrivelft ' ^ over

?9

vver hans Maskine, blese atter trykte i Leipzig? vg allevegne vel imodtagne. Efter Professor Kr ugers Raad, og under hans Præsidium, oplyste Dokr. Silenz fra Flensborg dem ved Anmærkninger i sin inangural Disputats for Doktorgraden; ogHortmann fra Hannover bar, i We Skrifter om Elektriseringen, omtalt hine Breve med Bersmmelse. Gpengler havde desforuden prisværdige Kundskaber i Mekanikett og ypperlige Indsigter i Skonomien, som?aa stisnnes af en Beskrivelse, han, 1759, ud­gav i Trykken over Jern - Gtueovnes besie Ind­r e t n i n g , u n d e r T i t e l : P r a k t i s c h e A n z e i g s voneifernenStuben-Qefen. 8vo. Ko­pens)., bei Rothens Witwe, mit Kupfern. Denne Anvisning er oversat paa Dansk.

L . S p e n g l e r v a r i k k e a l e n e K u n s t n e r , Naturforsker, Skonomist: han havde, ydermere, Anwg for Digtekunsten. Breve i Vers, som han, eftersin Afrejse fra Sveits, havde tilskre­vet sin Fader, men hvis Indhold hans Hukom­melse havde beholdt, adskillige Lesiighedsstykker af hans Sammensætning, hvilke han ligeledes erindrede sig, og som han har fremsagt for os udenad, ere Beviser herpaa Men, et meget rorende Mindeslycrrke, som endnu er til, er et Digt, fuldt af Kdle Folelser, hvilket han forfattede til Roes for 1m afdsde Fader, en agtet og dyderig Borger. Denne Faders Dsdsfald, som, 1748, indtraf i Schafhansen, voldte ham en dyb, lang-

B s varig

2 S

bang Sorg. Han var endnu, nogle Aar efter, saa rort herover, at han forfattede den Elegie, hvorom jeg nys har talet, og som han, 1755, lod trykke i Kjsbenhavn, i Folio, men kun faa E x e m p l a r e r , u n d e r T i t e l : K i n d l i c h e s D e n k -mal, welches :c., med den Afdsdes Billede, siukket efter et meget lignende Portraie eller ud­graveret Arbejde i Elfenbeen, som Sonnen havde forf«rdiget. Forfatteren overrakde adffillige Rangspersoner det, iblandt andre, Sjællands B i s t o p P . H e r s l e b , d e n d a n s s e C h r y f o f t o -mus, som med Fsje roste Digtet, og iftrr den ssnlige LErbodighed, som hvert Udtryk saa hjer? teligen vidne om. ;

Med langt storre Indsigt forstod Spengler at skrive i Prosa. Han fsrte en meget udvidet Korrespondenz. I physitke og naturhistoriske An­l e d n i n g e r v e x l e d e h a n B r e v e m e d R e a u m u r , N o l l e t , L i n n e e , M a r t i n i , H a l l e r , B l o k , Chai s. Man har mange Afhandlinger fra ham, for stsrstedelen over konkyliologiffe og infektologiffe Gienstande, indrykkede i adffillige Akademiers Skrifter og i nogle lcrrde Blade; iblandt andre, en over^ers^o'en, en Orm, som gnaver og giennem-Horer Digerne i Nederlandene. Forfatteren af Nos L i z e n o v e r d e n A f d s d e , i l l v r d e E f t e r r e t n . i L v Z , No. 2 (Prof. P. E. Muller) siger: „Meest viden­skabeligt Va?rd tillægges hans Skrifter i Konkylio-logien, isår for saavidt disse angaae Skaldyrenes Udvendige, hvori han. har giort mange ny Op-

dage!-

21

dagesser." I Anledning af en Beskrivelse oser et yderst lille Skaldyr, forfattet for det berlinske naturformende Selskab/ men som nogle Perso­ner, der llvste denne Afhandling, formaaede ham at flissnke det kongelige dansse Videnskabers-Selskab, blev han (1778) optaget i dette la?rde Samfund. Vi tilfsje, at Spengler bidrog, t i l l i g e m e d P r o f e s s o r e r n e K r a t z e n s t e i n o g Ascanius, til at forfatte Texten til det pragt­f u l d e K o n k y l i e « V a : r k , m e d T i t e l : A u s e r l e -f e n e S c h n e k k s n , M u s c h e l n u n d a n d e r e G c h a a l t h i e r e , : c . , v o n F r a n t z - M i -e h a e l R e g e n f u s s , a u s N u r n b e r g , k 5 -ni gl. Kupferstecher. Dette Vcrrk, som er Filfojet franst Oversættelse, er udgivet paa kon­gelig Bekostning, i Aaret 1758, i stort Folio.

En Mand, som Spengler, der havde vnst sig her som Kunstner og som Naturforster, og der forenede hermed en -Orden og Flid, af end sisrre Vwrd end Videnskaben, en Mand desforu­den nidkicer for sit nye Fædrelands Beste, for­tjente vel en Post af den Beskaffenhed, som man, i lang Tid, gav ham Haab om. I Aaret 1769, erholdt han (uden Kunstgreb, fordi hans Talen­ter ikke trsngte til flige) Exvektancse paa Kunst-kammer-Bestyrelsen, hvilket Embede beklcrdedes af Gerhard Morel, en Hamborger af Fod-sel, og en fortjent Mand; og ved benævnte Morels uventede Dsd, den 29de Maj 1771, blev Spengler, allerede bekiendt med Kabinet­

tet,

22

tet, dets virkelige Forvalter eller Tilsynsmand^): og dette Tillids-Hverv forskaffede ham fra dette Sjeblik, istedet for sinHofkunstdreier>Lsn, et aar-ligt Honorar af 600 Rolr., foruden meget bety­delige tilfældige Indtwgter.

Fra nu af var han, kan man sige, paa rette Sted: vi ter nok forsikre, uden at gisre hans Formamd Uret, at det kongelige Kjsben-havnsse Kunstkammer, eet af de smukkeste, som fremvises, er af denne duelige Mand bleven ved­ligeholdt med sisrste -Omhu; og at det, uden endnu at veere bleven hvad det borde vaere, har under hans Bestyrelse faaet betydelige Forsgel-

ser.

Dette Kabinet, begyndt under Frederik ur., blev,

efter Kristian den Femtes Ordre, 1680 flottet fr«

det gamle Slot til den Bygning, hvor det for n«r-

vcvrende Tid endnu er. Det var dengang un^

der Ben. Gro tskillings Omsorg, om hvilken

Bartholin taler, som om en duelig Drejer, og en

Mand, der lagde Vind paa fremmede Planters

Opelskning. Hans Ssn efterfulgte ham under

Frederik iv. Ssnnesonnen, af samme Navn som

Bestefaderen, havde Forvaltning over Kabinettet i

endel Aar, eftexat Spengler var kommen til Sta­

d e n . E f t e r d e t r e n d e G r o t s k i l l i n g e r , k o m J o ­

han-Samuel Duval, Maler; ham blev efter

en Bestyrelse i en Tid af 27 Aar, for sin Dsd?

der indtraf den 5te December 1765, substitueret

G. Mor el, Spenglers umiddelbare Formand.

2-5

ser. Vi indlade os ikke, i denne Henseende, z nogen omstændelig Beretning, som kun vilde va?re en Gientagelse af hvad man kan lafe anden­steds: vi sige blot, at iblant andre Arbejder af Gpengler, hvilke bidrage til det kongelige Kunst­kammers Prydelse, seer man i der andet Værelse, en stor Lysekrone af Rav med fire og tyve Arme, og et skiont Brystbillede af hans Fader. Gpeng­ler forstod fuldkommen, og bedre end nogen Tchitcherone *) i Rom, det Hele, som ud­fordres til at meddele en tydelig Forklaring over de forekommende Gjenstande. Med Malerier, Kobberstykker, Tegninger, Kunstens Mesterstyk­ker, -Oldsager, Konkylier, Mineralier, Planter, Myntvidenffaben, med alle disse Dele var han fortrolig, og i enhver af samme besad han dyb Indsigt, som tillige var forenet med stadigt godt 5une. Saaledes, naar han havde at fremvise Kabinettet, hvilket, paa visse Aarstider, havde Sted ncesten daglig, skilte han sig ikke herved, som en flet og ret Kongens Tjener, som forret­ter sit Dagværk, men som en sand Kunstelsker, med ligesaa megen Smag som Forbindtlighed og Lyst. Da Alderen ikke lcengere tillod ham, per­sonlig at begive sig derhen, skete Fremvisnin­

gen,

Man kalder saaledes, af Ordet Cicero udtalt paa italienff, Den, som i Rom paatager sig at ledsage en Rejsende paa de offentlige Steder og i Kabinet-Mne/ vg at udtyde ham alle Kunstens GienTande.

S4

Zen, med kongelig Tilladelse, og det paa en Mr-digMaade, af hans Son, en dydig, smagfuld og erfaren Mand, som med Nytte har btzsogt, adskillige gange, en sior Deel af Europas Lande, saavel for Handelen, som for at gisre sine Kund­skaber fuldkomnere.

Da han havde saa megen Smag for Natur­historien, vil man ikke forundre sig over, at Gpengler betimelig forskaffede sig selvet Ka­binet. Hans herskende Smag var for So»Kon­kylier, som han fra sin Ankomst her begyndte fra de fsrste Aar af at samle paa. Forresten samlede han smaaligen og greb med Nidkærhed vg Indsigt enhver Lejlighed til at forege det. Konkylierne, ordnede efter Klasser, Slcegter og Arter, og i Prydelse af deres fulde Glands, ud­gjorde i det mindste Grundvolden eller den aller­betydeligste Deel af Kabinettet, hvor de indtoge m lang Sal, i smukke Glasffabe. Iblandt andre Stykker af stor Anseelse gaves den Konkylie For­trinet, som selv Linne havde kaldet, efter hans Navn, IVlacrra 8^enZ!er-i. Denne Konkylie-samling, bekiendt, saa at sige, i hele Europa, og Klenodiet for vor Krvsrdige Afdodes Forkiar-Zighed, er maaffee den fuldstædigste, som har virret til, og berigedes stedse med eet eller andet nyt Stykke: den kappedes om Fortrinet med de stisnneste i England og i Frankrigs, og overgik m e g e t T h o t t ' s , K e m n i t s ' s o g M o l t ­ke's Samlinger her. Speng ler gjorde et

ganste

25

ganffe skreget Studium af denne Green af Na­turhistorien, og blev en af de stsrste Konkylwlogi-sier. Alle de Boger, som handlede vm denne Materie, studerede han: alle de Fortegnelser, indenlandske og udenlandske, som han kunde for­skaffe sig, undgik ikke hans Giennemsyn: og, som vi have sagt, hans Pen sysselsatte sig fortrin? lig og oftest med Konkyliologiens Gien stande. I'ralm lua czuem^us volupras. Hvad Syssel­sættelse isvrigt vel uffyldigere! hvilken Smag renere og crdlers! saameget mere som hans Li-denstab i denne Henseende ikke bragte ham til at forssmme nogen af sine Pligter, end ikke en­gang til at paatage sig Udgifter, hvorover hans Familie havde kunnet beklage sig; og som ved at siudere Naturen i en af dens vigtigste Frembrin­gelser, oplsftede sig altid til Skaberen, som ikke havde nogen mere oprigtig og mere andagtsfuld Tilbeder. Der var desforuden lignende og an­dre Naturfrembringelser, som Fslgeskab, saa-som Krebs, mærkværdige Slanger, Fisketcrnder, Sommerfugle af alle Slagter, pragtfulde Ko-ralvaxter, adskillige Dyrplanter og Stjerneko­raller, af hvilke mange vare fra Norge og eeif fra Frankrigs-Sen (Isle <Zs trance), den eneste i sit Slags. Man saae ogsaa i Kabi­nettet hos Spe n g ler, som Mineralogien var intet mindre end fremmed for, en rig Sam­ling af Mineraller, kostbare Stene, Krystaller, Kalsedynier, og megen Lava saavel raa som be-

arbej«

25

arbejdet. -Og hvad ffal jeg sige om Maleriv<x-relfet, hvor der ikke findes uden Virker af de sisrste Mestere; om denne Samling, som i det Hele bestod af sjeldne og udvalgte Stykker, som jo longere man betragter dem, jo ffwnnere fin­der man dem, og som Kiendere ansee uvurdeer-lig *)? Skade, at den Afdsde, som var i Arbejde med en udforlig og r«sonnert Fortegnelse over samme, ikke fik dette Katalog suldendet. Ende­lig, hvad angaaer de Kunstens Gienstaude, der Kode i ntrrmere Forbindelse med hans Haand-tering, da vare hans Værelser, hans Vindver, prydede med Vcerker i Elfenben og Rav, i hans Maneer, og Arbejdet det fineste og fortræffeligste. Mange Stykker, udarbejdede paa Drejerladet af ham, ere sande Mesterstykker og nisten Under-vcrrker.

Ligesaa forbindtlig og omgamgelig, som ind­sigtsfuld og begavet med Talenter, havde Speng-ler ingen stsrre Fornsjelse, end at fremvise sit Kabinet, iscer for Kunstelskere og Kiendere. Hvem er der i Kjsbenhavn, som bessger Kunstsale, hvilken Fremmed er der, som nyfigen for ac see ffiynne Vcvrker, og med nok saa ringe Indsigt, der ikke har seet denne Konkyliesamling? Ikke

saa-

») Hvad private Sgmlinger angaaer, kan denne Maleri­samling, efter steres Mening, ikke sammenlignes uden m e d H o f k i r u r g I . K r i s t i a n B o d e n d i k S , e n vmdig Ven af den Afdsde, og som ofte besogde ham.

2?

faasnark ankom nogen, for Speng ler siray havde Besog. Ikke alene Medlemmerne i det diplomatiske Korps, den ene efter den anden; alle Rangspersoner; endog adstlllige Prindser kom til ham; selv Hans Kongelige Hsjhed Kronprind-sen, ledsaget af Sin Hofmarsjal I. af Bulow, overrassede ham en Dag i Sommeren 1786. A l l e o n s k e d s a t o m g a a e s e n M a n d s o m S p e n g -ler, og alle have ladet hans Fortjeneste, hans Menneskekærlighed vederfares Ret: alle bleve ligesaa indtagne af hans helvetijke Simpelhed yg Mrlighed, som af hans Duelighed som Na­turens Forsker og Fortolker, I Almindelig, hed, siod SPenglersig godt med alle Store; han bevidnede dem sin Hojagtelse, og han havde igien Beviser paa deres Forbindtlighed. Vi kunde anmcerke her, at den franske Ambassa« dsr I. F. Ogier, ssm opholdt sig her i mange Aar, satte i Særdeleshed Pris paa ham, og indbod ham ofte: at han, flere end eengang, var ved Taffelet hos de hessiske Prindser og andre Personer af hsj Rang.

Da Kabinettet udfordrede en betydelig og siadig Plads, kiobde Spengler, som i Forsinin-ningen boede i Fsrgestrcrde, efter faa Aars Forlob, for en billig Priis, et Huus i Silke­gaden *), som svarede til hans Snfler; da han

havde

Saa kaldet'efter et Silkemanufaktur, som var an^ lagt her i Kristian IV. Tid,

havde ejet det i tredive Aar, solgte han det, og kisbde et andet, end mere rummeligt, i Naboe-lavet. Dette har han fra den Tid af stedse be­boet, og ingensinde villet afhænde, uagtet han kunde vundet paa det. Han elssede ikke Forandring ; og at fiytte et Kabinet, som hans, der bestod af saa mange drikkelige og uvurdeerlige Ting, var ingen let Sag. Dog blev dette Mu­seum en Herlighed uden Nytte, da Alderen ikke longere tillod ham dets Brug ved at stige op til det, eller at opholde sig ved det. Enig med Fa­milie og Venner, besluttede han sig da til den store Opofrelse, at stille det fra sin Boep<el.

Der var Spsrgsmaal om, at scelge det, snart til Kajserinden af Rusland, denne Katha­rina, som omgaves gierne af Alt, hvad der kunde give hende Glands; snart til den franske Republik, hvilken endnu fattedes, siger man, en saadan Samling; snarr til hiin eller denne Fyrste, som kunde vire sindet at kisbe det. Men, hvilken Forvirring, hvilke Transport-Van­skeligheder, og isvrigt hvilken Harme, at en Sam­ling , begyndt og fortsat under Regieringens be­skyttende Bevaagenhed, og saa stor LEre for denne Hovedstad, ffulde bortfsreS til et fremmed Land, eller splittes ad! Spengler, som fortræffelig Patriot, foretrak at afstaae den til sin Konge, om det endog ssulde ffee til en meget ringere Pris. Ogsaa Fyrsten, som en Fslge af den Bevaagen-Hed, han«rededen Afdode med,har i Aaret 1804/

-9

for den Summe af fem Tusinde Rigsdaler, kisbt denne herlige Konkylieffat, spm indtil videre er bleven opstillet, i samme Orden, paa Rosenborg Slot: og i det mindste stal den altid have Navn af Gpenglers Kon kyliesamlinZ. Hvad isvrigt de andre Artikler angaaer, som ere til­bage i Huset, Mineraller, Malerier^ Bsger, Gjeldenheder, alt det er nu tilfals, lemxus colliZLN^i, tempus rZivey^Llicii.

Da han, ved sit Embede og ved sine For­bindelser, ofte saae Fremmede, isa?r Franske, for-trsd det Spengler tidt, at han ikke i Kn fsrste Ungdom havde lsrt det franste Sprog. Han var dog, ved Hjelp af den franffe Skoles L^rer, I. R. RK ber, som gav ham nogen Undervisning heri, kommen saavidt, at han kunde udtrykke sig taalelig, iswr over Naturhistoriens og Kunstens Gienstande, og ved saadanne Lejligheder, hvor han ikke havde Grund til at frygte for en stramg Kritik. Saa-ledes kunde den brave Mand, denDagjeglsrteat kiende ham personlig (i Januar 1787), meget godt udtrykke for mig den Fornsjelse, han folede ved at giore mit Bekiendtssab; og, uagtet det Pin, lige i en saadan Mellemtale, snakkede vi, i mange Aar, for det meste det fransteSprog. Ogsaa for-trsd han, at han ikke havde lcrrt lidt Latin, hvilket Gavn ikke kuyde andet, end hindre ham i sin Los­ning og i sine Underfsgelser,- et Sprog, som des­foruden alttd giver Opdragelsen en vis Glands, der har sin Fordel. Det engelffe Sprog, uagtet

dets

ZS

deks store Nytte, blev ham altid ubekiendt, og han brvd sig ikke om at lare det. Hva5 det Danske angaaer, var han altfor heftigt indtaget ? sit nye Fædreland, til at han ikke ffulde lcrre Sproget hvilket han snart blev ligesaa fortrolig med, fom med sit Modersmaal det Tydske. Han foretrak dog altid Brugen af det rydsse Sprog, saavel i Tale som i Skrift. Dette Sprog talede han med sin Familie; og i dette Sprog, fom han talede langsomt og tydeligt, underholdt jeg mig faa gl'ertte med ham,' efterat vi ikke lwngere faldt hinanden ̂ tilBesvKr med det franske Sprog, saa NeM mere, som jeg selv vandt derved.

S p e n g l e r s T a l e n t e r o g v i d e n s k a b e l i g e Kundskaber erhvervede ham Parnassets Ho­vring som gcivtilig Skribeftt; og hans Agtelse, uagtet hans Beskedenhed, kunde ikke andet enp rygtes. -Ogsaa adskillige ltvrde SeWaber, saa-danne hvor man fornemmelig sysselsætter sig med Naturlæren og Naturhistorien^ opkGe ham til Medlem. Er dei ikke og bed flige Forbindelser, M Lysets Straaler virkelig udbredes? Han blev allerfsrst Medlem af det keiferlige-leopoldiniffe na­turforskende Akademie, ved et Patent dateret Halle, den!2teOktob. 1761 — af detfysikalske Selskab, j Hyrik, den 21de Jan. 1764 -- af Gelffabet for Naturhistoriens Fremskridt, i Berlin , den Tde Sept. 176Z — af et lignende i Dantsig, den 19de Dec. 1776 af det kongelige Viden» ffabers-.Selskab i Kjsbenhavn, den 24de April

1778

ZI

Z77«z — af det fystografiske Selskab, i Lundt Skaane, den 7de Oktob. 1778 — af det kur-fyrstelige Videnstab.-Akademie i Erfurt, den 2den Oktob. 1782 — af det kongelige Tronhiemffe V-denffab.-Selffab, den 4de Novemb. 1784 — afdetStokholmffe, Heders«Ledamot, den 29de Marts 1797. — Nogle af Diplomerne til hans Optagelse i disse Selskaber ere paa Latin; og han hilses i det fsrste, nemlig i det kaiserlige, paa Grund af hans Indsigter og Opdagelser i Mekaniken , med Navn af-^rcd^rT rarenrini rer-tii. Han var ogsaa i det herværende Naturhistorie-Selskab, stiftet af ham, i Forening med Suhm, Thyge Rothe, Tender Lund og Abildgaard, 5789. — Desuden udnwvnedes han, ved konge­ligt Reskript af 9de August 1780, tilligemed Konferentsr. G. Nielsen og F. A. Muller og Etatsr. O. P. Kslle, til at forfatte og udgive den pragtfulde Beskrivelse over Landets Myn­ter og Medallier: et betydeligt Arbejde, i hviS Anledning Forsamlingerne holdtes paa Rosen­borg, og som ikke fsr efter fleer end ti Aars Forlob blev fuldendt. Dette Bstrk, med en forudgaaende Indledning, udarbejdet afdenltrrde P. F. Suhm, udkom i 2 Vol., Folio, 1791, u n d e r T i t e l : B e s k r i v e l s e o v e r d a n s k e M y n t e r o g M e d a l l i e r i d e n k o n g e ­lige Samling. — Og, i Almindelighed, er vor salig Vens Navn forenet med dette Lands meesi glimrende.

S p e n g -

Z2

S P e n g l e r , m e d a l l e s i n e F o r t j e n e s t e r , a t « traaede ikke nogen Rang (i en af de ni Klasser), uagtet han flere gange blev, for stsrre Anseelses Skyld, anmodet af sine Velyndere om, at anssge, hvad man kalder enKaraktcr: han var i de-i Henseende urokkelig i sin Vcvgring; han vilde forblive Lorents Spengler: af hvilke Bevæggrunde? det er noget, /eg afholder mig fra at underssge. Fri, som han var, for For­fængelighed og Hovmod, og heel forssjellig fra disse, i vore Dage saa talrige, Mennesker, som uroelig hige efter Fortrin, anstille sig som Ypperlige, og hvis Sjemed er at hcrve sig til storeHerrers Rang, som Salomon siger, Ordsprog. XXV. 6, ssgte han ingen anden Udmærkelse, end den, som fsl-ger med et godt Rygte og er grundet paa Hojag-telfe: han ssgte kun sin Bersmmelse i Dyd oz Fortjenester; han tragtede kun efter, hvad der er sandt, anstændigt og retfærdigt, svm Paulus siger, Phil. IV. z. Den forfængelige Menne­skehob har, uden at kunne ncrgte ham sin For­tjeneste, seet i ham en »karakteriseret Mand, som man kaldte blot ved sit Navn: sande Kien-dere have betragtet ham som ophsjet over blotte biller. Dog det, hvorover man maajkee kan sat­tes i Forundring, ihenseende til en Mand lige-saasvet i Kunsterne og i Naturvidenskaberne, som god ZEsthetiker, det er, at han ikke indtraadte som Professor ved Akademiet for de ffisnne Kunster,

hvor-

Zs

hvortil det synes, at Kunstkammerforvalteren b o r d e v « r e e - t f u l d b e r e t t i g e t M e d l e m .

Det er nu Tid at betragte L. Spengler un­der de interessante Forhold som ZEgtemand og Fa­miliefader. Han ssyndte sig ikke med at gifte sig, og tog ikke denne Bestemmelse fsr i sit Z6de Aar. Den zide Juli 1756, cegtede han Gertrud-SabineTrott*), fsd her i Sta­den, en ung Pige, sytten og et halvt Aar, Datter afIoha n-G asparTrotr, en Sakser, Skri­ver paa Toldboden, og af B. M unzinger, fra Basel. Hun var et af deres sex Bsrn**). Speng-ler har levet med hende lykkelige Dage, hvilke, un­der dette Synspunkt, benne vårdige Kones Dod satte en Gramdse for. Efter tolv Dages Syg­dom, dsde hun den 16de Maj 1789. Da han snffede at forsikre sin Mage en anstændig Pension, ifald han forst ved Dsden var afgaaet, hvilket var sandsynligt, havde han i Aarer 1776 indsat for

hen-I . Rud. R c e b e r , fra Aras, Wgteparrets Ven,

allerede navnet ovenfor, forfattede et

niiuzn (.Bryllupsvers) i denne Anledning/under Ti­

t e l : A u f d a s S H e n g l e r s c h e u n d T r o t t i s c h e

Hvch zeit-Fest, :c. Folio, Kopenhagen, 1766.

«^)De fem andre vare Sonner, hvoraf to eller tre have giftet sig: men een,Major Trvtt, dsd i Aar­

hus, har efterladt Afkom, nemlig en eneste Ssn,

Hans-Kazimit, som er dsd ugift 1797, i en Alder af zo Aar.

C

Z4

hende i Enkekassen. Da Spengler,ved denne Lejlig­hed, maatte opgive sin Alder, lod han i Schafhau-sen, sit Fsdested, tage en Udskrift af Kirkebogen, h v o r A n t t s t e s ( K i r k e f o r s t a n d e r e n ) I . H . - O s w a l d figer om vor kistre Afdsde: Vir xrTclai-iZLimus

6oLlrina ornaru8z czuv civeLcka^kusi^ Aoriarur, <^e. Sveng lers Hustru havde et muntert Lune, besad Kundskaber, talede og ffrev temmelig vel Fransk; men isccr forstod hun fuldkommen huuslig Indretning og Styrelse; det var den Hustru, som skikkede sig for ham, e« MedlMper ham liig (i Mosb. 2, 7.), og som havde hans hele Fortrolighed; det var bogstave­lig sandt, hvad ieg sagde om hende i en Gravskrift, den kraftfulde Hustru (-Ordsp. XXX^). P a s t o r e r n e K e m n i t s o g M a u r e n b r e c h e r , Husets Venner, indrykkede ligeledes Epitafier over den Afdsde i Adres-Avisen. I! hendes Afkom, 6g alle Zsom kiendte hende! visselig, I velsigne hendes Erindring. Virmris nescir vivi6a lama mori.

L . S p e n g l e r h a v d e i s i t Z E g t e f f a b o t t e Bsrn, tre Ssnner og fem Dsttre, hvis Opteg­nelse fslger her:

i) B e r n h a r d i n e , fod den Zote Marts 1758; gift, den 21 de Januar 1779, med I o-ha-n-Jakob Frslich, fra Bruck i Sveits, Handelsmand, siden efter kongelig Agent *):

Enke

5) Fod den isie Maj 17^6, af Kanzeleren i benne

Stad, hvis Hustru varen S-ester til Baron Ise-lin. Kom her i Aaret i/74, paa sin Tilbage­

rejse fra London, efter sin Onkels Tilstyndelse.

Z5

Enke efter ham siden Aftenen den 7de April ivoi: et ZEgteffab velsignet med mange Bsrn.

2 ) J o h a n n e - K o n r a d i n e , f s d d e n i s t e April 1760; gift, den 20de Februar 1778, med Emanuel Basler, fra Bafel, Garvexme-Ker "). De have ingen Bsrn.

3 ) G e r t r u d - M a r i a , f s d d e n i s i e J a ­nuar 1762; gift, den 20de Marts 1782, med Thomas Potter, fra Edingburgh, Handels­mand*^); dsd den iste Augbzsi 1785, efterladende sig tvende Dsttre, som overlevede hende kun i kort Tid *5*).

4 ) L o r e n t s , f s d d e n 2 7 d e O k t o b . 1 7 6 Z 5 forsynet 1784, med Ventebrev paa sin Faders Emhede, i hvilken Anledning han gjorde nogle Rejfer: dsd, ugift, den 28de Maj 1801.

5 ) I u l i a n a . M a r i a , f o d d e n i z d e D e -sember 1765; gift, den 25de Zuni 1787, med

C 2 F e r d .

Fvd den iZde Iuin 174?, kom her i Januar 177-. Fod 1746 den 24de Maj, kom her 1778.

-"**)Katharine,Gertrud (Ketty), den<rldre,dsd,

4 Aar og 2 Maaneder gammel, den iste Juni

1 7 8 7 ; o g B e r n l ) a r d i n e - M a r i e , d o d n o g l e U g e r

efter fin Moder. Th. Potter, Enkemand ester

G. M. Spengler, har gjftet sig igien tvende gange: fsrste gang, den iffe Marts 1789, med

Inger-Marie Wismer, bod den 19de s. M.;

a n d e n g a n g , d e n z d i e M a j 1 7 3 4 , m e d I n g e r -

Dorothea Hertz, som han har trende Psm med.

z 6

F e r d . - k u d v i g M o u r i e r , f r a G e n f , d m ene af Præsierne ved den franff-reformeerte Me­nighed, siden Pastor primarius *); dsd, om Aftenen, den 4de Maj 1799, efterladende sig tre Bsrn.

6 ) J o h a n - K o n r a d , f s d d e n 2 2 d e J u l i 1767; forsynet, siden 1789, med Exspektanse paa Faderens Embede; ikke gift.

7 ) J o h a n - G a s p a r , fsd den 16de Juli 1772; dsd paafslgende iZde Januar.

8 ) G a f p a r i n e , f s d d e n Z O t e D e s e m b e r 1773; ugift.

Af de syv Bsrn have alene tre, nemlig Fru­erne Frolich, Potter og Mourier, gjort L. Speng-ler til Bestefader. Og da Fru Potters Bsrn ere dode for lang Tid siden, indffrankes Bsrnebsr-mne, som Spengler har efterladt sig,til Frslich's oz Mourier's (med I. M. Spengler) Efterkommere. Jeg hidscekter her Optegnelsen, og tilfsjer endog dem, som Dsden har bersvet os, af hvilke to alle­rede vare temmelig fremvoxne.

1)

») Fsd den 12de Novemb. 1754; indviet til Præste­

standen i ASrick, den -ode April 1780; siden Apo­

stel-Minister og Kateket i sit Fædreland, indtil

hans Kalo hertil i August 1786. Efter 4s Aar5

Enkemandsstand, har han giftet stg igien, den2deil

Desemb. 1802, med M. S. v.Harboe, i hvilket

stab han er Fader til tvende Bern.

37

i) Frolichske Familie. Anna-Eliza-bet-Bernhar dine, fod den 7de Juli 1780, dsd den 21 de April 18^6, af en langvarig Syg« dom, hvilket Dsdsfald foraarsagede sior Sorg. — Iohaw-Jakob, fod den 19de August 1731, opofret til Handelen. -— M a r i a-M a r g a r e t a, f o d d e n 2 8 d e F e b r u a r 1 7 8 3 . — G o t t l i e b - L o -rencs, fod den isie Januar 1785^ dsd den 19de om Aftenen, den Dag han var dsbt. —> Henrik-Lo rents, fod den 26de Juli 1786, bestemt til Handelen, for nKrv^rendeTid i Bor­deaux. — Juliane (min Guddatter), fod den 6 t e J u n i 1 7 8 9 . " " K a r l - E m i l , f s d d e n 2 8 d e Marts 1791, dsd efcerfolgende 7de September.

2) Mouriersse Familie (fra Spenglers Side). David-Al fon sus, fod den 9deApril 1788, en haabefuld Dreng, dsd den 18de Maj 1795. —' Jul ie-J ertryd, fod den 4deJuni 1790. — Georg-Edvard, fsd den 25de Juni 1792, v p o f r e t t i l S t u d e r i n g e r . — K o n r a d - E m i l , fod den iite April 1795, indskrevet i Sse,Eca-ten fra September 1801, og virkelig Kadet siden Sept. 1806. — Zelie-Alfonsine, fsd den iite September 1797, dsd efterfolgende 24de Januar.

Et Ord om Oprindelsen til mine Forbin­delser (saa lidet i Sandsynlighedernes Orden) med den salige Spengler, vil ikke staae her paa uret Sced. Jeg erindrer mig med en levende Folelse det Tidspunkt, saa vigtigt for

mig,

38

mkcj, Mandagenden 15deJanuar 1737, da jeg, indfort i hans Huus ved min tydsse Embedsbroder I. G. Ma uren brecher, gjorde Bekiendtffab med denne agtværdige Mand og med min afdodeKs-ne, sotn jeg allerede havde hort fordelagtig omtale. Det var ikke stort over toMaaneder sidei? min An» koMst her fra Genf. Hvilken sm Modtagelse, hndffiondt han kiendte mig alene af min Indtra?-delsesprcrdiken, i hvilken han havde indfundet sig! hvilken udmærket Agtelse , uden Tvivl sotn for iN La'rer af den Religion, han holdt hsjt i ZEre, erfarede jeg ikke fra hans Side! med hvilken For­bindtlighed og Godhed viste han mig sit Kabinet, alle sine Sjeldenheder, hvoriblandt det Dyreba­reste, Min Juliane, jeg saae hende paa denne Dcig fsrste gang kun i Forbigaaende! Og i de fslgende Befsg, som Faderens Godhed forbandt mig til at gientage hos ham, der forstyrrede flere end een 5Egtestabsplan, hvilken Glcrde for den brave Mand, Vidne til den selskabelige Om» gangs Afvexlinger, og som troede mig i et temmelig godt Embede, at see den Behag, haNs dydige Datter og jeg snart fandt i hinanden! hvor al­mindelig eensteMmig FaNnlien var i, at vise mig Bevaagenhed, og (saaatsige) paastyndeselvFor-bindelsen ! Saaledes var min lykkelige Stil­

ling.

-") Vi bleve trolovede fsr Maanedens Udlsb. Der

fattedes kun til vor fuldkomne Gl«de, paa denne lykke-

39

ling. Behsvedes endnu mere, endskisndt dette Huus ikke var af min Menighed, for at hefte mig inderlig til det, og at opofre det enhver anden Udsigt?

L . S p e n g l e r , i e t v a n t r o o g l e t s i n d i g t Tidsrum udmærket ved sin Gudsfrygt og ved sin Tro, var ikke afskildret, naar msn kun lsseltg bersrde dette vigtige Punkt, Hovedsagen i Han6 Lovtale. I Gravskrifterne gives altfor ofte den Titel af gudfrygtig og retskaffen Mand, af sand Kristen, til saadanne Afdsde, som kun lidet fortjene den. Her, kunne vi sige med Sandhed: Spengler var et Msnsier, nemlig Krisien i Aand og Sandhed, hvilket jeg med Beundring blev vaer fra den fsrste Tid. Han kiendte og udsvede sin Religion: han havde lcrst og overvejet detLcesie; og havde faa megen Losning i de helllge Bsger, at han altid var isiand til (hvilket var hans Lyst), at anfsre heldige og op­byggelige Tankescrtninger, uden nogen Kuusilen. Han elskede Lyset, og drog Nytte af de Mcends Op­lysninger, hvis Stand forpligter dem til Gransk­n i n g : m e n b e s i y r t s e t o v e r d e t y d s k e O p k l a r e ­res Aderligheder, hvilke sigtede til, syntes ham,

ac

lykkelige Dag, (for ikke at tale noget om Fravæ­

relsen af min egen Familie,) at hendes Soster og

Svoger Basler paa den Tid opholdt sig i SveitS,

hvorfta de ikke kom tilbage, for 1734.

at rokke Grundvolden, fattede han med Feje Miscro til Oplysningsmcendene og Heterodox-erne. Gejstlige vare ham et kicrrt Selstab, iscrr naar deres Stands Aand fremlysts i deres Ad« fa?rd; og med de fleste stod han i Forbindelse, formedelst lige Grundsætninger. Det er udenfor al Tvivl, at dersom han, med saa megen Viden« skab og Dyd, var bleven ansat i det hellige Lwre-Embede, han da havde underviist med den mest apostoliske Nidkiwrhed, og med heldig Fremgang.

Men der er flere Maader at opbygge Kir­ken paa: Medlem af den tydsk-reformeerte Me­nighed "), blev L. Spengler, hvis oplyste Men­neskekærlighed var bekiendt, i Januar 1760, under Stubenrauchs og Vilhelmis Pastorat, en af Diakoni eller af de tjenende Forstandere ved denne Kirke; et Embede, som gav ham Sstde i Presbyteriet og Deel i Bestyrelsen. Han bles i denne Tjeneste den bestemte Tid; derpaa, ifolge Kirkens VsdtiZgt, indtraadte han igien, som TEidste eller Senior (Presbyter-Laikus), den 7de Januar 1778. Da de sædvanlige fire Aar, Tiden for Senioratet, vare udlsbne, blev hatt

anmo-

I denne Familiens Sognekirke bleve alle Speng«

lers Vsrn dsbte, som og de, der have levet, kon-

firmette, undtagen den sidste (Gasparine), der blev

antaget til den hellige Kommunion af Pastoren hendes

Svoger, i hans PMegaard, Sen -den Sept. i7ss«

4!

anmodet, uagtet Reglementerne, at forblive endnu i dette Embede: han bestyrede det vsrdi« gen, og fratraadts det ikke, fsr ved Enden af 1789, kort efter vort Iubilenm: og, i Betragt­ning af den billige Hsjagtelfs, der styldtes ham, vedblev han, stisndt Ex-?Eldste, at tage Deel i Alt, hvad der foretoges af-Vigtighed i Kirken ^), i hvilken Henseende man aldrig undlod at raad-fsre sig med ham. End videre var, siden 1766, den ekonomiste Forsorg for begge refor-meerte Menigheders falles Udgifter, overdra­get ham: en Forretning, som han efter begge Presbyteriers Snffe, hvilke havde Prover paa hans Nojagtighed og Nidkærhed, vedblev at be­styre, og fom han ikke fratraadts, fsr i Begyn­delsen af Aaret 1804. Hvilken Pris satte Spengler ikke paa Alr, hvad der angik Kirken og Religionen! hvilken Nidkærhed for sm gud­dommelige Mesters JEre besjælede ham ikke! hvilken Glcrde var det ham ikke, brændende af Lyst til Herrens Huus, at stige ind i Templet Z hvilken Kirke - ZEldste, endelig, cerede mere Hel, ligdommen ? Dersom det, i de sidste Aar, voldte

ham

*) F.Ex. (foruden hvad der angik vortIubileum i Nos. 1789) Antagelsen af de nye Reglementer, i Aprili^z,

og Indførelsen af den nye Kirkesange-Samling, i

Aaret 1804. I Almindelighed var L. Spengler,

i sin Tid, saavelsom P. Tnttin og K. A. Fabrit-

sius, af de utrætteligste i Forretningernes Bestyrelse«

42

ham Kummer, at han ikke kunde gaae ud (ha! hvor det fordsmmer vor Tids straMdige Lige­gyldighed!) var det iscer, ja var det issr med Hensyn til Gudsdyrkelsen, som han havde gjort til sin Glaede, og som intet i Verden holdt ham siadeslss for.

Efter hvad der er sagt om Spengler, denne saa driftige Mand, har man ncesten giettet, hvad Plan han havde lagt for sit Liv og fin Moroe. Hans Sysselsættelser, i Almindelighed, som man af det soregaaende kan have lagtMsrke til, vare saa sorffieliige, at Afvexling med dem var tilstrcrk, keZig til hans Forfriskning, og at han ingensinde kiendte Keedfomhed. Samtaler i ethvert Til-fKlde over hans Forretningers Gienstande, smaa Spadsereture, Dagens Nyheder, Politiken, i hvis Omvæltninger han tog Deel indtil sin Dsd, ssassede ham noksom Hvile og forssisnnede hanS Fritimer. Hans dyrebare Familie og hans Venner (is-rr efterat han ikke arbejdede mere, og ikke havde lsngere sine Konkylier), Los­ning efter hans Smag, undertiden smaa huslige Konserter, i hvilke hans yngsie Datter, som fortressslig spilte paa Klaver ^), ud« gjorde Hovedpartiet, gialdt ham mere, end

alle

Den celdste Ssn, dsd i Aaret i8->l, var vgsaa

Tonekunstner. Det var af ham min Ssn Edvard,

fra sit ottende Aar af, la-rte fsrst noget af Kun­

sten.

43

alle Skuespil. I sin Ungdom havde han havt Nogen Smag for Flojten, men han svede sig ikke lcrnge. Hvad man kalder Spil, denne sel' stabelige Nsdhjelp, var ingen for ham, der ikke engang kiendte Kort. Hvad Behag stulde en Mand som Svengler knnnet finde deri? Han fandt Adspredelse og Glsde nok i en fornuftig Samtale, hvori man gierne overlod ham at fsre Ordet; og han tiltrak sig altid Opmærksomhed ved sine, endog de oftest gientagne, Fortællinger. Hvorledes vor Spengler, Musernes og Fredens Ven, betragtede de militære Svelscr og alt hvad der ligner Krig, denne ssrgelige Kunst, som ncesten enhver Stats« Borger i vore Tider bsr kiende, behsver jeg ikke at tale et Ord om. Han var, til Trods for Moden, i ingen Klub, og han tramgte ikke dertil. Han hsrte ikke heller til Frimurer-Selskabet: han havde altid, af let begribelige Grunde, en just ikke saa gansse fordelagtig Mening, som ikke kunde gisre ham det hengiven. Iscerdeleshed syntes han ikke om, at fee i dette Samfund Mwnd af irrvcrrdige Titler, Gejstlige, Pruster ... Men, lad os ikke tale mere om en saa ommelig Sag, vi maatte ellers ud-lwgge os med mange Personer.

Efter den gamle hollandske Kapellan G. Tb. Grim melii Dsd(Oes. 1799), var L. Svengler den ZEldste blandt de Fremmede i denne Hovedstad, o g h a v d e e n d n u H a a b o m n o g l e g o d e L e v e - A a r . Folede han end, i den sidste Tid, Alderdommens

Svag'

44

Svaghed, var han dog endnu munter og sund. Han var, endstisndt han tragtede efter ds uden Sammenligning hsjere Forhaabninger, et levende Vidnesbyrd paa hvad St. Paulus siger, at G u d s f r y g t h a ? a l l e r e d e F o r j æ t t e l s e r f o r det ncervK rende siv. Uagtet han giftede sig sildig, saae han dog sin Familie opdragen og i god Forfatning. Han havde virret en faa god Gsn; han fortjente ar virre lykkelig Fader. Alle hans Bsrn, som vist have Grund til, at fsle sig hu­drede ved en saadan Fader, forstaffede ham Gla?de og vare hans Krone; en billig Belsnning for hans Omsorg for dem: og som hans Dottre ikke efter­gav nogen i Hengivenhed for denne agtvccrdige Fa­der, tog han det ikke i Betænkning, at anssge for dem, at de, ihenseende til Arven, maatte sa?ttes paa lige Fod med deres Brsdre (hvori disse havde den ZEdelmodighed at samtykke): hvilkst ogsaa blev tilstaaet ved kongeligt Samtykke af 7de Januar 1791. 3 Sommeren 1799 erholdt han ogsaa Bevilgning, at hans yngste Datter, hans tro Selskaberinde i Alderdommens Dage, strax blev, e f t e r h a n s D s d , k i e n d t m y n d i g . E n , a k ! ikke almindelig Lykke i en Faders Stilling, og hvorfor han med Fslelse aldrig aflod at takke Gud. Maaffee det manglede i hans Lykke, at ses sin eneste Son skaffe ham Bsrnebsrn, som kunde forevige hans kiwre Navn, uagtet han, i den Henseende, var rigelig ssadeslss ved tvende af sine Dsttre.

In-

45

Intet Menneffe har i en lige lang R«kke af Aar, nydt en varigere Sundhed. Dertil var den fsrsie Grund (hvilket han oste med Taksigelse bevidnede), hans snnde og stakke Legemsbygning, hvori hans Born ligne ham; dernæst hans Klogskab og Maadehold, hans virksomme, ædru­elige og ordentlige Liv, hvilket han altid forte; og endnu kan man tilfsje, hans rolige Samvit­tighed, hans jcrvne Lune, Fritagelse fra disse Li­denskaber, som vaa eengang bekrige baadeSMen og Legemet. Ikke heller kiendte han Forkælelses-gigt eUer Podagra, ikke nogen af de Svagheder og af de Sygdomme, som Umaadelighedensædvanlig Paafsrer; oghansMund, fuldkommen sund, var ikke bersvet en eneste Tand. Han kunde, som Benjamin Franklin, en af disse Viise, som han a g t e d e , g i e n t a g e a f E r f a r e n h e d , a t M e n n e , s k e t h o l d e r s i n e D a g e i s i n H a a n d : eftersom Levetiden virkelig beroer paa, at stye Dderligheder. Af Naturen havde han nogen Fsrlighed, som han ved mere Bevægelse, havde kunnet formindske, hvilket vilde endnu have for­længet hans Levetid. Men, lader os snsre os til Lykke og takke Gud, som lod ham med Bru­gen af ncesten alle hans Evner, opleve en Alder, som faa Mennesker opnaae i vore Dage; en Al­der, som lod ham overleve saa mange Venner oz Samtidige; en Alder, udover hvilken, modig, som han var, af Jordens Ting, han skulde have b l e v e t a l t f o r f r e m m e d i d e n n e V e r d e n o g a t t f o x

ubs-

46

ubehagelig for sig selv. Han var for lang Tid fisen moden for Himlen: han lcrngtes efter, at forlade dette Elendighedernes Opholdssted, hvor Scenen, takket vcere Menneskernes Ondstab, bliver msrkere og msrkere: han længtes, efterår h a v e s t r i d e t d e n g o d e S t r i d o g b e v a r e t Troen (2 Dm. IV. 7), at gaae bort herfra, ad Vejes for alle Mennesker, til sit rette Fædreland. Hans Aftagelse blev endelig folelig; og i den sidste Uge, ssrgelige Forvarsel for os! blev han sengeliggende. Han havde fyldt 87 Aar og tre Maaneder, da han, hvad Legemet angaaer, Udslukkedes aldeles, Ssndag Eftermiddag, den 20de Desember 180F.

Man kunde ikke snsse denne Retskafne en roligere Dsd, da han endelig maatte forlade os. Den fslgende Torsdag, Dagen fsr Juul, beviiste hans Bsrn og Bsrnebsr.n Ham de sidste Pligter: vg han blev jordet paa den tydffe Menigheds lille Kirkegaard her, bag Templet, hvor den Saliges Sjælesorger, den agtede Pastor I. I. Berken-hout ^), holdt en kort og rorende Ssrgetale over ham, Apvk. XIV. iz. Der hviler nu vor Speng« lers jordisse Deel ved Siden afen værdig ̂ Egtefa-lle og andre kicere Personer, som nu samles med hin­anden i ZLrens og Herlighedens Boeliger.

Hans Ankommen fsrst i Sept. iZoK, som Paffor K. Kr.

von Gehrens Efterfslger, har ikke havt den For­

del at kiende den Afdsde, uden af hans godeNam

oz som Bessger.

47

Vor nu salige Vens Portrait, forffiellige gange malet og stukket, og sidste gangAar 1302, forestil-ler ham, som han var her i Livet, af en redelig Karakteer, som Videnskabsmanden, med sand Fortjeneste, og med de udmærkende Egenskaber af Naturens gudhengivne Forsker og de smukke Kun­sters Ven. Hans herlige Aasyu, som under Besku­elsen tiltrækker sig vor Andesi, rsrer eder, indtager eder, finder I ganske efter Naturen. Men frem-for al.t forbliver han, denne cervcrrdige Fader, indgravet i sin Families og i alle sine Venners Hjerter, som helligen bevare hans Erindring.

I Folge den Grundsætning, at en Mindetale kun bor fremstille Manden, for saavidt han ad­skiller sig fra Almeen-Klassen: vil man maaskee finde denne Levnetsbeskrivelse alt for vidtløftig, is«r paa Grund af den omstændelige Familie-Beretning. Men Mangel paa Tid til at glatte og forkorte Stilen, og den Nsdvendighed dog ikke altfor lcenge at tilbageholde denne Lovtale, maae tjene os til Undskyldning.

Kiebenhavn, i Februar 1803.

I''. 1̂ . KlvUKILK.

G"' V» >

< - ' R>'.