1 af 12

Kulturpolitik Syddjurs som Kulturkommune frem mod 2017

Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets beslutning

af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng med projektet ”Aarhus som europæisk kulturhovedstad

2017”.

2 af 12

Forord ................................................................................................................................................................ 3

Baggrund og formål ........................................................................................................................................... 4

Visioner og mål for Syddjurs Kommunes Kulturpolitik ....................................................................................... 5

Kulturelle styrker og kvaliteter i Syddjurs Kommune ......................................................................................... 6

Landområderne ................................................................................................................................................. 8

Det blå bånd ...................................................................................................................................................... 9

Det grønne bånd .............................................................................................................................................. 10

Ebeltoft by ........................................................................................................................................................ 11

Dialog og lokale samarbejder .......................................................................................................................... 12

3 af 12

Forord Dette er et foreløbigt udkast til en kulturpolitik.

Syddjurs Kommune er en typisk bosætnings- og pendlerkommune, der på én gang kan kategoriseres som

både en del af en storbyregion med Aarhus som centrum og en typisk landdistriktskommune med byer og

landsbyer.

Syddjurs Kommune er et markant bosætnings- og arbejdskraftsopland for det øvrige Østjylland og kan

dermed defineres som en del af en voksende funktionel by- og vækstregion med Aarhus som centrum.

Denne definition betyder, ud over at Syddjurs Kommune i stigende grad satser på og udvikle de fantastiske

bosætningsmuligheder, som kommunen tilbyder både i de større byområder og i landområder også at der de

seneste år er arbejdet strategisk med kulturpolitiske visioner for dels den lokale kultur og kultur i en større

dimension med eksterne samarbejdspartnere.

Syddjurs Kommune har siden 2009 været en aktiv medspiller i udvikling af en kulturaftale mellem

Kulturministeriet og de seks østjyske kommuner i Kulturring Østjylland, og i 2011 besluttede byrådet at

tilslutte sig Kulturhovedstadsprojektet Aarhus som kulturhovedstad 2017 sammen med de øvrige 18

kommuner i Region Midt.

Kulturpolitikken har fokus på kulturaktiviteter såvel i landområderne som i byområderne i Det blå bånd, Det

grønne bånd og Ebeltoft. Samtidig er politikken visionær i relation til eksterne kultursamarbejder på tværs i

regionen og ikke mindst metropolen Aarhus.

4 af 12

Baggrund og formål

Der blev med baggrund i en byrådsbeslutning i 2011 og budgetaftale for 2012 besluttet at:

”Der arbejdes målrettet og strategisk med kulturudviklingen i kommunen. I forlængelse af byrådets

beslutning af juni 2011 udnyttes synergien i sammenhæng med projektet ”Aarhus som europæisk

kulturhovedstad 2017”.

Målet er, at styrke kommunens image, forbedre mulighederne for meromsætning gennem tiltrækning af

investeringer i kultur, kulturelle synergier og kulturoplevelser til kommunens borgere. For at få fuld udbytte af

indsatsen skal kulturudviklingen ses som et samarbejde mellem flere partnere f.eks. omkring den regionale

turismestrategi.

Byrådet er opmærksom på, at disse indsatser kan forudsætte en vis medfinansiering.”

Med udgangspunkt i denne beslutning er der afviklet temamøde med byrådet, og i 2013 er der afholdt to

kulturtemamøder for udvalget for plan, udvikling og kultur.

Nærværende kulturpolitik er et resultat af dialogen på temamøderne, temamøde for byrådet med inviterede

borgere, og kulturkonferencerne afholdt i 2011 og 2012. Kulturpolitikken bygger endvidere på de seneste års

mange erfaringer fra kulturelle projekter, kultursamarbejder og tilbagemeldinger fra kulturlivets aktører i

Syddjurs Kommune.

Kulturpolitikken skal desuden ses i sammenhæng med kommunens øvrige sektorpolitikker og planer,

herunder:

Syddjurs Kommuneplan 2013

Landdistriktspolitikken, der er under vedtagelse

Civilsamfundsstrategien

Ungdomspolitikken vedtaget i 2007

5 af 12

Kulturpolitikken afløser samtidig Syddjurs Kommunes Politik for Kultur og Fritid – Lokalt engagement,

vedtaget i 2009.

Kulturpolitikken har således ikke til formål at omhandle områder, der allerede er defineret og politisk

behandlet i kommuneplan og sektorpolitikker - herunder skolepolitikker, ældrepolitikker og trafikplaner.

I stedet sætter kulturpolitikken fokus på, hvorledes det aktive og ”gode” kulturliv i hele Syddjurs Kommune

kan understøttes politisk.

Sidst men ikke mindst er det kulturpolitikkens formål sammen med borgerne at drøfte, hvordan kommunen

bedst kan støtte op omkring de lokale ildsjæle og det lokale initiativ, der er afgørende for udviklingen af

kommunens kulturpolitiske investeringer.

Kulturpolitikken er udformet som en digital politik og er derfor en dynamisk politik, der let kan revideres og

være let tilgængelig for borgerne med henblik på inddragelse i den videre proces fra udkast til endelige

vedtaget politik.

Visioner og mål for Syddjurs Kommunes Kulturpolitik

Byrådets vision er Syddjurs Kommune som Kulturkommune. Derfor skal der arbejdes målrettet og strategisk

med kulturudviklingen i kommunen.

Visionen er endvidere, at sikre kulturen som dagsordensættende i Syddjurs Kommune og som et naturligt

fokuspunkt for den generelle udvikling i kommunen.

Visionen er endvidere Syddjurs Kommune som en aktiv del af projektet Aarhus som Europæisk

Kulturhovedstad 2017 så de synergier, der opstår i forlængelse af dette projekt således, understøtter

oplevelse, engagement og involvering i kulturelle aktiviteter på lokalt så vel som regionalt plan. Kulturen i

Syddjurs Kommune skal også efter 2017 bære positive spor af at have været en aktiv del af et markant

projekt som kulturhovedstadsprojektet.

6 af 12

Syddjurs Kommunes vision for kulturen er derfor:

At den udfordrer

Har kvalitet

Rykker perspektiver

Medfører nytænkning.

Målet er, at søge forbedret livskvalitet for borgerne, hvor kulturoplevelser og aktiviteter, der øger det lokale

engagement, fællesskab og medborgerskab vægtes og at styrke kommunens image, forbedre mulighederne

for meromsætning gennem tiltrækning af investeringer i kultur, kulturelle synergier og kulturoplevelser til

kommunens borgere.

For at få fuldt udbytte af indsatsen skal kulturudviklingen ses som et samarbejde mellem flere partnere f.eks.

omkring den regionale turismestrategi. Kulturen har også stor betydning for bosætning, hvorfor synlighed er

vigtig, både når det handler om indhold og formidling af den kultur, der kommer til at foregå i og omkring

kommunen.

Kulturelle styrker og kvaliteter i Syddjurs Kommune

For at give en kulturpolitik styrke er det afgørende at tage udgangspunkt i de styrker og kvaliteter, Syddjurs

Kommune allerede besidder. Det er de såkaldte stedbundne og allerede eksisterende potentialer og

bevidstheden om disse, der skal være med til at understøtte kulturtiltag, og gentænke resurser.

Kultur binder sammen, giver fælles oplevelser og er udgangspunkt for samvær og i denne sammenhæng

også et lokalt tilhørsforhold. Kulturen er med andre ord det kit, der binder kommunen sammen og skaber liv i

kommunen. Derfor er kulturen særlig vigtig i arbejdet med at styrke kommunens sammenhængskraft. Derfor

er det vigtigt at have fokus på hele kommunens kulturelle landkort i dag så vel som på sigt med

udgangspunkt i de eksisterende platforme.

7 af 12

Der er særligt fem strategiske fokusområder, der gør sig gældende for at styrke og udvikle kulturen i

Syddjurs Kommune og understøtte målrettede tiltag:

1. Mødesteder

2. Naturen

3. Det innovative, gentænkende og kreative

4. Børn og unge

5. Formidling

Det vil vi:

Understøtte de lokale ildsjæle og initiativtagere ved at gøre mødesteder fleksible, guides og information

tilgængeligt og lån og leje af grej-kasser mulige

Indgå i relevante partnerskaber for at understøtte det aktive friluftsliv og sikre dets udvikling

Imødekomme innovative og kreative miljøer og tiltag ved at have en synlig faciliterende rolle og være

konkrete på henvisninger til fundraising, samarbejdspartnere o.l.

Sikre fokus på børn og unge ved at understøtte de behov og ønsker der kommer fra de unge selv og fra

børnefamilierne ved at sikre faciliteter, tilgængelighed og synlig opbakning af initiativer, der har fokus på

denne målgruppe. Børn og unge er kommunens fremtid

Løbende arbejde med at styrke formidling, kommunikation og information til borgerne. Målet er, at der

skal være en oplevelse af, at der kan være kort fra idé til handling og realisering af projekter. Den gode

idé med de engagerede initiativtagere skal mødes med konkret sparring til at komme videre med et

projekt. Derudover skal afdelingen sikre tilgængelig information om alt fra at etablere en forening til

afholde en koncert eller søge penge til et arrangement eller projekt, men også om de mange aktiviteter

der findes i kommunen ved hjælp af hjemmesider, app, Facebook o.l.

8 af 12

Landområderne

Afsnittet vedrørende landdistrikterne forefindes i den Landdistriktspolitik, der er i høring. Afsnittet lyder:

Kulturen, naturen og betydningen for det gode liv

Kulturarven, kulturværdierne og landskabsværdierne spiller en helt særlig rolle i Syddjurs Kommune og i

arbejdet med at skabe en attraktiv bosætningskommune. Det gælder i særdeleshed i landsbyerne og

landområderne, hvor kulturarven og de enestående landskaber skal understøtte landsbyernes og

landområdernes identitet og anvendes aktivt til glæde for bosætning, turisme og erhvervsudvikling.

Kommunens tiltag i landsbyerne og landområderne vil oftest have karakter af understøttelse af de sociale

fællesskaber og det lokale foreningsliv – eksempelvis ved sikring af fysiske rammer for dette fællesskab, da

det ofte er disse funktioner, der gør den enkelte landsby til et godt sted at bo og leve.

Et naturligt udgangspunkt for fællesskabet er mødestedet - i form af forsamlingshuset, gadekæret, bytoften

eller grønningen. Disse mødesteder skal gentænkes og være afsæt for aktiviteter i det lokale miljø.

Ligeledes er adgangen til naturen i form af stiforbindelser og formidling af kulturhistorien af stor betydning.

Adgangen skal derfor udbygges og de tilhørende natur- og kulturoplevelser skal formidles.

Det vil vi:

Understøtte mødesteder som rammer for sociale og kulturelle aktiviteter

Understøtte de rekreative muligheder, særligt i form af tilgængelighed til naturen via eksempelvis

kirkestier, naturstier o.l.

Synliggøre og formidle kulturarven og naturoplevelserne i landsbyerne og landområderne blandt andet

igennem pjecer, natur- og kulturture samt fysisk planlægning

Understøtte projektet Gentænk Landsbyen. (Regionalt udviklingsprojekt under Kulturhovedstad 2017).

Arbejde målrettet og strategisk med kulturudviklingen og sikre kulturoplevelser til alle kommunens

borgere.

Præmiere lokale initiativer, eksempelvis Årets Landsby, Blomstrende Landsby, Landby Make-over,

Arkitekturprisen eller lignende

Fortsætte arbejdet med, at udpege bevaringsværdige bygninger samt repræsentative og egnstypiske

kulturmiljøer.

9 af 12

Det blå bånd

Det blå Bånd betegner området fra Eskerod i vest til Rønde i øst og altså området, der overvejende løber

langs Kaløbugten og Århusbugten.

Området er kendetegnet ved bosætning, store herlighedsværdier, maritime miljøer, kysten, Nationalparkens

besøgscenter og det kulturelle center Kulturhotellet i Rønde, der både huser musikskole, billedskole,

Egnsteater og andre foreninger i området. Derudover er der flere uddannelsesmiljøer, hvilket giver grobund

for innovation og udvikling, samt en platform for ungemiljøer og nye samarbejder. Styrkerne i dette område

er:

1. Naturen og det maritime

2. Idræt og kultur

3. Børn og unge

Det vil vi:

Videreudvikle events og arrangementer, der knytter sig til naturen, samt understøtte en udvikling af

kystkulturen

Understøtte samarbejder mellem idrætsaktører og de kulturelle events og foreninger

Arbejde på også fremadrettet at få etableret kvalitative kultur tilbud til børn og unge både i form af en

Kulturskole og et talent-akademi, men også i form af mere løbende åbne arrangementer.

10 af 12

Det grønne bånd

Båndet betegner det område af kommunen, der snor sig med jernbanen ind i Djursland, med de fire

kommende ”letbanebyer” og nuværende stationsbyer Hornslet, Mørke, Ryomgård og Kolind.

Byerne i dette bånd er kendetegnet ved nærhed til Aarhus og en tilgængelig, velfungerende infrastruktur,

hvilket også er en del af deres byprofilering. Udvikling af disse byers mødesteder og faciliteter er undervejs

og skal understøtte det lokale tilhørsforhold og sikre liv og aktivitet i området. Dette gælder især for de

børnefamilier, der vælger at flytte til området med arbejde i Aarhus. Hornslet har Kom-Bi og det renoverede

bibliotek som platforme for kulturelle aktiviteter, mens Kolind har streetfaciliteten Kraftværket.com og et helt

nyt borgersted på vej i form af Byens Hus med hal, bibliotek og mødested. Derudover er området rig på

varieret natur, der kalder på et aktivt friluftsliv, og derfor også er et aktiv i arbejdet med bosætning. Styrkerne

i dette område er:

1. Byprofilering

2. Det fleksible mødested

3. Børnefamilier

4. Friluftsliv

Det vil vi:

Understøtte en byprofilering, der handler om nærhed til Aarhus og den gamle stationsby som en

levende forstad med lokal charme

Synliggøre den lokale kulturarv og historie, der giver identitet til byerne

Sikre, at disse områder har et aktivt og alsidigt mødested med plads og mulighed for kulturelle

arrangementer og generelt et fritidsliv med udgangspunkt i et lokalt fællesskab

Holde fokus på at understøtte initiativer, der har børnefamilier som målgruppe.

11 af 12

Ebeltoft by

Byen er kommunens største og en kendt turistmagnet for det gamle købstadsmiljø og havnemiljø men også

for det kreative glasmiljø og Fregatten Jylland. Byen rummer en gentænkt fremtid i form af kreative miljøer

og et stærkt foreningsmiljø, der udgør stærke udgangspunkter for at videreudvikle en by, der har brug for at

realisere sin fremtid. Derfor skal byen styrkes som en dynamo og stærkt brand indenfor kreative erhverv,

kulturturisme og kunst. Byens styrker er:

1. Det kreative miljø

2. Det maritime, havnene og kystkulturen

3. Kunst og kunsthåndværk

4. Udover postnummer 8400

Det vil vi:

Arbejde videre med at gøre brug af de kreative miljøer i byen i konstruktive samarbejder

Understøtte et løft af byens maritime miljø både i det fysiske udtryk og de foreninger og initiativtagere,

der ønsker at udvikle områderne

Holde fokus på, at kunsten i byen er i højsædet og samarbejde med kræfter, der bærer i den retning,

hvor kunsten bringer området i fortsat udvikling

Bruge byens kendis-værdi til at sikre samarbejder, der er tværkommunale, men også utraditionelle

samarbejder, der understøtter kulturturismen og altså tænke i nationale og internationale perspektiver.

12 af 12

Dialog og lokale samarbejder

Kulturkommunen bliver båret af det lokale fællesskab og af lokale kræfter og ildsjæle. Syddjurs Kommune vil

støtte op, hvor der lokalt er vilje og engagement.

Det er Byrådets holdning, at fremtidens kultur og fritidspalet skal bygges og udvikles i samarbejde med de

lokale ildsjæle. Med andre ord sker udvikling bedst på lokalt initiativ og med en finasiering, der både kan

være baseret på egen finansiering, tilskud fra private fonde og puljer og støttet af kommunal

medfinansiering.

For at sikre det strategiske og målrettede skal der derfor udarbejdes en handleplan, der bliver konkret på mål

og midler og sikrer en udmøntning, der er i overensstemmelse med nærværende politik og borgernes

ønsker.

Handleplaner skal udvikles og kulturinvesteringer skal ske i samspil og dialog med kulturaktører og

institutioner samt være dynamiske redskaber for brugerne.