Kursus i grundlæggende grammatik

24. oktober 2005

Agenda● Ord og ordklasser● Sætningsled● Ledsætninger● På græsk

Ordklasser● Åbne:

– Navneord (nomen/noun)

– Udsagnsord (verbum/verb)

– Tillgægsord (adjektiv/adjective)

– Biord (adverbium/adverb)

● Lukkede:

– Forholdsord (præposition/preposition)

– Stedord (pronomen/pronoun)

– Bindeord (konjunktion/conjunction)

– Artikel (artikel,article)

– Udråbsord (interjektion/interjection)

– Andre partikler (partikel,particle)

Ordklasser

Ordklasser

Åbne Lukkede

Navneord

Udsagnsord

Tillægsord

Biord

Partikler Stedord Forholds­ord

Bindeord Interjektioner Andrepartikler

Artikel

Ordklasser: Navneord● Eksempler:

– Mand, kvinde, barn, pige, dreng...– Hest, hoppe, hingst, føl, ko, kvie, kalv, tyr...– Morfologi, grammatik, tidslogik, matematik, fysik, 

mængde, plus­tegn, gange­tegn... (abstrakte størrelser)

● På dansk kan vi sætte “en” eller “et” foran. ● På græsk kan man sætte hO foran (eller en af 

dens former!)

Ordklasser: Navneord ● Bøjes på græsk i køn, tal og kasus.● Køn:

– Hankøn, Hunkøn, Intetkøn (Masculinum, Femininum, Neutrum)

● Tal:

– Ental, Flertal(Singularis, Pluralis)

● Kasus:

– Nominativ, Akkusativ, Genitiv, Dativ, Vokativ

Ordklasser: Tillægsord● “lægger sig til” eller “beskriver” et navneord.● Eksempler:

– Grøn, rød, gul, blå– Klog, intelligent, indsigtsfuld, lærenem– Tynd, slank, fnugagtig

● Brug:

– Den grønne eng, et stort menneske, en lille blomst, etc. etc.

● Bøjes på græsk – som navneord – i køn, tal og kasus.

Ordklasser: Biord/adverbier● Lægger sig til eller beskriver tillægsord, udsagsnord, biord 

eller sætninger!● Det vil sige, der er en klar fordeling imellem tillægsord og 

biord: Tillægsord beskriver navneord, mens biord beskriver resten!

● På dansk dannes de som regel ved at man sætter “t” på enden af et tillægsord.  Dette kan dog også betyde “intetkøn”, så man skal lige passe på.

● På engelsk dannes de som regel ved at man sætter “ly” på et tillægsord (adjective + ly = adverb).

Ordklasser: biord/adverbier● Eksempler:

– Nu, her, dér, ind, ud, inde, ude...– Højt (“han talte højt”; men ikke: “et højt hus”: Det er 

et tillægsord!)– Overstadigt (han udbredte sig overstadigt om hendes 

fortræffeligheder)– Giftigt: En giftigt grøn blanding...

● Bøjes på græsk slet ikke!● Ender mange gange på ­WS.

Ordklasser: Udsagnsord/Verber● Eksempler: At...

– Løbe, gå, tale, synge, pleje– Udregne, bøje, forstå, fatte, opnå– Takke, ligne, synes, mene...

● På dansk kan man sætte “at” foran.

Ordklasser: Udsagnsord/Verber● På dansk bøjes verber i tid: Jeg går (nutid), jeg gik (dativ), jeg vil gå 

(fremtid)

● På dansk kan vi også udtrykke arter (genera): Jeg går (aktiv), Du bedes gøre X (passiv), Jeg snakker (aktiv), Han blev slået ihjel (passiv)

● Vi kan også udtrykke måde: 

– Jeg går faktisk (indikativ: Det sker!), – Jeg kunne godt gå (konjunktiv: det sker måske),– Jeg ville ønske, at du gjorde X (optativ, ønskemåde),– Går du? (interrogativ, spørgemåde)– Gå! (imperativ: bydemåde)

Ordklasser: Udsagnsord/Verber

Verbum

Finit Infinit

Infinitiv ParticipiumIndikativ

Konjunktiv Optativ

Imperativ

Ordklasser: Udsagnsord/Verber

Verbum

Finit Infinit

Infinitiv ParticipiumIndikativ

Konjunktiv Optativ

Imperativ

Bøjes i: tid, art, person, tal

Bøjes i:tid og art

Bøjes i:tid, art,køn, tal,kasus

Ordklasser: Ordsagnsord/Verber● Tider på græsk:

– Hovedtider: Præsens (nutid), Futurum (fremtid), Perfektum

– Historiske tider: Imperfektum, Aorist, Pluskvamperfektum.

● (Det kommer vi alt sammen til!)

Ordklasser: Udsagnsord/Verber● Måder på græsk:

– Finitte verber:● Indikativ (bruges både om faktiske hændelser og til spørgsmål)● Konjunktiv (bruges f.eks. Om “for at” sætninger (hINA))● Optativ (ønskemåde; MEGET sjælden i NT!)● Imperativ (bydemåde: Gå! Løb! Kom!)

– Infinitte verber:● Infinitiv (At løbe, at gå, at springe)● Participium (en løbende hest, en springende ræv)

Ordklasser: Udsagsnord/Verber● Arter (genera) på græsk (voice):

– Aktiv (han løber)– Medium (han vasker sig selv)– Passiv (han løbes i gang af træneren)

Ordklasser: Stedord/Pronominer● Står i stedet for (pro) et navneord (nomen).● Eksempler:

– Han, hun, den, det (personlige pronominer)– Som, der (relative pronominer)– Denne, dette (demonstrative pronominer)– Hvem?, hvad?, hvilken?, hvis? (interrogative 

pronominer)– Sig, sine (refleksive pronominer) (dem kan vi være 

stolte af, at vi har på dansk!)

Ekskursus: Person● Pronominer og visse verber bøjes i person.● “Personen” er først, anden eller tredie person.● Personen angiver, hvad forholdet er mellem den 

der taler og det, der tales om:– Første person inkluderer den, der taler (jeg, vi)– Anden person er den, som taleren taler med (du, I)– Tredie person er den, som hverken er taleren eller 

den, som han/hun taler med (han/hun/den/det/de).

Ekskursus: Køn og tal● Køn:

– Der findes tre køn på græsk: Hankøn (maskulinum), hunkøn (femininum), og intetkøn (neutrum).

– På dansk har vi to køn: Fælleskøn (en; communis) og intetkøn (et; neutrum).

● Tal:– På dansk og græsk har vi to tal: Ental (singularis) og 

flertal (pluralis). Begge vises v.h.a. endelser på både dansk og græsk.

Ordklasser: Personlige Stedord/Pronominer

● Nominativ:– Jeg– Du– Han/hun/

den/det– Vi– I– De

● Akkusativ:– Mig– Dig– Ham/Hende/

Den/Det– Os– Jer– Dem

Genitiv:MinDinHans/Hendes/

Dens/DetsVoresJeresDeres

Ordklasser: Personlige Stedord/Pronominer

● Nominativ:

– EGW– SU– AUTOS/

AUTHS/AUTO

– hHMEIS– hUMEIS– AUTOI/

AUTAI/AUTA

● Akkusativ:

– ME– SE– AUTON/

AUTHN/AUTO

– hHMAS– hUMAS– AUTOUS/

AUTAS/AUTA

Genitiv:MOUSOUAUTOU/

AUTHS/AUTOU

hHMWNhUMWNAUTWN/

AUTWN/AUTWN

Dativ:MOISOIAUTWi/

AUTHi/AUTWi

hHMINhUMINAUTOIS/

AUTAIS/AUTOIS

Ordklasser: Partikler● Bindord

– Eksempler: Og, eller, men, for, fordi– Binder ting sammen :­) 

● Interjektioner:– Av! Amen! Ja! Nej! Ve! Åh! Oh! Nå!

● Andre partikler:– Negationer: ikke– Andre: OK, såh?

Ordklasser: Artikler● På engelsk har vi to artikler: En bestemt artikel 

(the) og en ubestemt, som findes i to former: (a, an).

● På græsk har vi kun én artikel (hO), som er den bestemte artikel. Den bøjes i køn, tal og kasus.

Del II

Sætningsled

Hwa’ er’et?● Et sætningsled er et eller flere ord, som går 

sammen som en enhed/helhed, og som har en funktion i sætningen.

● Eksempler:– [Mandens hest] [løb] [en tur]– [Pigen] [kom løbende] [ind] [til sin mor]– [Man] [kan ikke komme brasende] [på den måde]

Ledtyper● Følgende ledtyper findes:

– Grundled (Subjekt/subjekt)– Udsagnsled (Prædikat,predicate)– Genstandsled ((Direkte) Objekt, (Direct) Object)– Hensynsled (Indirekte objekt, indirect object)– Omsagnsled til grundled (subjektsprædikativ, predicate 

complement)– Forholdsordled (præpositionalled,prepositional phrase)– Biordsled (adverbialled, adverbial phrase)

Fraser● Ud over led findes også fraser. En frase er et eller flere ord, 

som går sammen om at danne en helhed. Led er også fraser. Men forskellen er, at led altid har en funktion på ledsætnings/sætningsniveau, mens fraser godt kan indgå i andre fraser, uden at man kommer helt op på ledniveau.

● Der findes således flere “niveauer”:

– Ord < Fraser <= Led < Ledsætning <= Sætning.● En frase er et led, når frasen indgår med en funktion på 

sætningsledsniveau.

Frasetyper● Der findes flere slags frasetyper, herunder:

– NP (nominalfrase/noun phrase): Har et navneord eller et pronomen som kerne.

– VP (verbalfrase/verb phrase): Har et verbum som kerne.– AP (adjektivfrase/adjective phrase): Har et adjektiv som kerne.– AdvP (adverbialfrase/adverbial phrase): Har et adverbium som kerne– PP (præpositionsfrase/prepositional phrase): Består af en eller flere 

præpositioner, plus en NP)– CjP (konjunktionsfrase/conjunction phrase): Består af en eller flere 

konjunktioner/bindeord.

Ledtyper: Udsagnsled● Udsagnsleddet siger, hvad handlingen er.● Det vil typisk være lavet af verber (løber, springer, kan springe, 

kan ikke springe, kan ville turde springe, kan skulle ville blive indsat, o.s.v.)

● Det vil sige, der er et verbum som kerne, og er oftest en VP.● Eksempler:

– Han [løb] en tur– Han [gav] hende bogen– Hun [kyssede] ham på kinden

Ledtyper: Grundled● Grundleddet siger, hvem der udfører handlingen (i arten “aktiv”), 

eller hvem handlingen udføres på (i passiv)● Grundleddet vil typisk have et navnord som kerne (eller et 

pronomen), og er oftest en NP.● Man kan spørge: 

– Hvem/hvad løber/springer/o.s.v. (aktiv)–  Hvem/hvad skydes, myrdes, fængsles, etc. (passiv)

● Eksempler:

– [Han] løb, [Hun] kyssede ham, [Mandens hest] blev skudt.

Ledtyper: Genstandsled● Genstandleddet siger, hvem eller hvad handlingen går ud over.

● Genstandsleddet vil, ligesom grundleddet, typisk have et navneord eller et pronomen som kerne, og er oftest en NP.

● Man kan spørge: Hvem/Hvad bliver solgt/kysset/spist/hængt/givet.

● Eksempler:

– Han bad hende om [tilgivelse]– Hun kyssede [ham]– Hun kunne nemlig ikke gøre [andet]– For bødlerne hængte [forbryderen] ved daggry

Ledtyper: Forholdsordsled● Forholdsordsled starter på dansk med et eller flere forholdsord, 

hvorefter der kommer en “nominalfrase” (som godt kunne have været genstandsled eller grundled i en anden sammenhæng). Nominalfrasen har et navneord eller et pronomen som kerne. (D.v.s. dette er altid en PP: Præposition(er) + NP = PP.)

● Eksempler:

– Hun gav ham kysset [bag hofdamernes skørter]– Han kunne kun nå hende [til hagen]– For han var kort [af vækst]– Derfor bøjede hun sig ned [til ham]

Ledtyper: Omsagnsled til grundled● Omsagnsled til grundled bruges på dansk om det led, som grundleddet 

er eller beskrives som ved hjælp af et copula verbum (er/var, være, blive).

● Man kan spørge: Hvad/hvordan er grundleddet. Det kan enten være en AP, en NP, en AdvP eller en PP.

● Eksempler:

– Hun var [dejlig, yndefuld og smuk – og tilmed sød].– Jeg er [forelsket] i hende op over begge ører.– Kermit er [en grøn frø].– Planten er [stedsegrøn].– Håbet er [lyserødt], og skyen er [lysegrøn], mens jeg er [fuld]

Ledtyper: Biordsled/Adverbialled● Biordsled siger som regel noget om måden, tiden eller stedet hvorpå 

handlingen (udsagnsleddet) foregår.

● Biordsleddet har – sjovt nok – som regel et biord som kerne, men kan også have en lang tillægsform (f.eks. gennemtrængende) m.m. (d.v.s. dette er ofte en AdvP.)

● Eksempler:

– Tarzan svømmede [hurtigt og ubesværet] hen til Jane– Han svingede sig [let og elegant] gennem lianerne, mens han 

[fjendeskræmmende] udstødte sine hyl.– Elefanten stødte i sin snabel [højt og gennem­trængende], men det 

hørte den sårede Tarzan [kun svagt].

Del III

Ledsætninger

Ledsætninger● En sætning kan bestå af flere ledsætninger.● En ledsætning har som regel et grundled og et 

udsagnsled.● Der er aldrig mere end ét udsagsnled i en 

ledsætning.● Derfor: Hvis der er mere end ét udsagnsled i en 

sætning, så er der mere end én ledsætning.

Ledsætninger● Ledsætninger kan være subjekt (grundled) eller 

obekt (genstandled) i andre ledsætninger:– [ 

   [At hun kunne synge som en lærke]    var der ingen tvivl om.]

– [   Det kunne ses på ham,    [at han var mærket af krigens gru]]

Ledsætninger og sætningsled● Vi sagde før, at sætningsled har en funktion i sætningen.  

Det vil vi nu raffinere, ved at sige, at de i virkeligheden har en funktion i et sætningsled.

● Vi skelner i dén forbindelse mellem tre typer af sætningsled:– Prædikater (udsagnsled)– Komplementer (de, som skal til, for at udsagnsleddet 

er “komplet”)– Adjunkter (de, som kunne være udeladt).

Ledsætningers struktur

Mandens   hest løb En     tur

VP/Prædikat NP/ObjektNP/Subjekt

Ledsætning

Sætning

Ledsætningers struktur

At mandens hest løb en tur var en nyhed  i hele landsbyen

NP

PP/Forholds­ordsled

NP/Omsagnsledtil grundled.

VP/Præd.

Ledsætning/Subj

Ledsætning

Sætning

Koordination● Bindeord kan “koordinere”:

– Ord og fraser, så de bliver til større fraser,– Ledsætninger, så de bliver til større ledsætninger– Sætninger, så de bliver til større afsnit.

● For eksempel:

– Frase­­> større frase: Et [vådt og ømt] kys (AP)– Ledsætning: [Han gik en tur], men 

[kom aldrig tilbage].

– Sætning: Jeg er ikke ekspert i grammatik. Men jeg ved da lidt. Derfor har jeg det OK med at stå her.

Koordination● Koordination 

tegnes sådan:

Et       vådt   og   ømt      kys

AP

AP AP

NP

NP/Subj

var belønningen

NP/Omsagnsled til grundled

VP/Prædikat

Ledsætning

Del IV

På græsk

På græsk: Kasus● Nominativ: Bruges bl.a. til grundled og til 

omsagnsled til grundled● Akkusativ: Bruges bl.a. til genstandled● Dativ: Bruges bl.a. til hensynsled● Genitiv: Bruges bl.a. til at lægge sig til de andre 

led (ejefald)

På græsk: Kasus● Nominativ som grundled:

– [hO LOGOS] HN PROS TON QEON– [hO PROFHTHS] GRAFEI EN TWi BIBLIWi

● Akkusativ som genstandled:– hO PROFHTHS LEGEI [TOUS LOGOUS]– hO DIDASKALOS DIDASKEI [TON LOGON]– hO APOSTOLOS GRAFEI [TON LOGON 

TOU QEOU] (akkusativ + genitiv)

På græsk: Kasus● Dativ som hensynsled:

– hO APOSTOLOS LEGEI [TWi DIDASKALWi] TOUS LOGOUS TOU QEOU

– hO APOSTOLOS LEGEI [TWi MARKWi] TON LOGON THS ZWHS

– EGW LEGW [hUMIN] TOUS LOGOUS TOUS EN TWi BIBLIWi

● Genitiv lægger sig til andre led:

– EGW GRAFW hUMIN TOUS LOGOUS TOU QEOU– hO APOSTOLOS TOU QEOU GRAFEI TON LOGOS THS ZWHS

På græsk: Pronominer● Demonstrative pronominer:

– hOUTOS, EKEINOS● Personlige pronominer:

– EGW, SU, AUTOS/AUTH/AUTON,hHMEIS, hUMEIS, AUTOI/AUTAI/AUTA

● Relative pronominer:– hOS

Ekskursus: Morfemer● Et morfem er et mindste betydningsbærende element i et ord.● For eksempel er der i “huset” to morfemer: Det leksikalske 

morfem “hus” (som er selve ordets indhold), og det grammatiske morfem “­et” (som angiver køn og tal).

● Vi taler om leksikalske morfemer (som giver ordets kerneindhold), grammatiske morfemer (som giver grammatisk information) og derivationelle morfemer (som får ords ordklasse til at ændre sig, f.eks. “­lig” gør navneord til adjektiver: ende + lig = endelig).

Ekskursus: Affixer● Et affix er som regel et morfem, og er noget, man 

sætter på eller inden i et ord, for at ændre dets betydning.

● Der findes tre typer affixer:Affix

Præfix(foran)

Infix(inden i)

Suffix(bagpå)

Affixer/morfemer på græsk● På græsk taler vi om, at ordene har en “stamme”, 

der som regel er det leksikalske morfem (LOG, GRAF, LEG, etc.)

● Man sætter så affixer på, indtil ordets slutbetydning er nået (græsk er et “syntetisk” sprog, fordi det “sammensætter” (SUN: sammen TIQHMI: jeg sætter) ords betydning v.h.a. stammer og affixer.

Affixer/morfemer på græsk● For eksempel:

– LOG + ­OS: Stamme (leksikalsk morfem, som fortæller indhold) + suffix (grammatisk morfem, som fortæller køn, tal og kasus)

– LEG + ­EI:Stamme (leksikalsk morfem)+ suffix (som fortæller person, tal, tid, art og måde)

– (forklaringen til LEGEI eksemplet er forsimplet... det vil I kunne se, når kurset er færdigt til næste sommer!)

Slut

AMHN AMEN LEGW hUMIN

hO AKOUWN TOUS LOGOUS MOU

KAI MNHMONEUWN AUTOUS,

hOUTOS ESTIN 

hO GINWSKWN

THN hELLHNIKHN GLOSSHN