Kvalitetsrapport 2015...2 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune ... En af de nye ting i reformen er begrebet ’åben skole’, ... ende, ligesom

Kvalitetsrapport for skoleåret 2013/2014 for skolerne i Fredensborg Kommune 1

Kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg Kommune

2 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune

Kvalitetsrapport 2015

for skoleområdet i Fredensborg Kommune

Center for Skoler og Dagtilbud

Børn, Kultur og Sundhed

Fredensborg Kommune

2. udgave med skolebestyrelsens kommentarer

Februar 2016.


Indholdsfortegnelse

Indledning .................................................................................................................... 4

År 1 med folkeskolereformen .......................................................................................... 5

Sammenfattende helhedsvurdering ................................................................................ 10

Skoleområdet i Fredensborg Kommune .......................................................................... 20

Mål og resultatmål ....................................................................................................... 25

Nationalt fastsatte mål og resultatmål ........................................................................ 25

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan ................................. 26

Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test ........... 26

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år .................. 28

Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater ........ 31

Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset

social baggrund skal reduceres år for år. ..................................................................... 31

Den socioøkonomiske reference ................................................................................. 33

Resultater af nationale test opdelt efter forældres uddannelse ....................................... 34

Tosprogede elevers resultater ved 9. klasseprøverne .................................................... 36

Socioøkonomisk tildeling ........................................................................................... 38

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel

viden og praksis .......................................................................................................... 39

Elevernes trivsel skal øges ........................................................................................ 39

Elevfravær .............................................................................................................. 45

Tilliden til folkeskolen skal styrkes .............................................................................. 48

Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de forlader folkeskolen ............................. 50

Resultat af 9. klasseprøverne ..................................................................................... 50

Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2 i dansk og matematik ........ 55

Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af 95%-målsætningen ........................................ 56

Opfølgning på de politisk opstillede mål i Fredensborg Kommune...................................... 62

Fokuspunkter og indikatorer ......................................................................................... 63

Kompetencedækning ................................................................................................ 63

Attraktiv arbejdsplads ............................................................................................... 66

Inklusion ................................................................................................................. 67

Inklusionsindsatsen i Fredensborg Kommune ............................................................... 69

Ullerødskolen / Autismecenter Fredensborg skoleåret 2014/15 ...................................... 71

Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning ...................................... 73

Skolebestyrelsens udtalelse .......................................................................................... 74


Indledning

Folkeskolen er en kommunal opgave hvor Byrådet, indenfor rammerne af folkeskoleloven,

fastsætter mål og rammer og fører tilsyn med skolernes virksomhed.

Kvalitetsrapporten er et mål- og resultatstyringsværktøj, der understøtter en systematisk eva-

luering og resultatopfølgning på kommunalt niveau og fungerer som grundlag for lokal dialog

og kvalitetsudvikling. Rapporten med skolebestyrelsernes kommentarer behandles i Byrådet,

og ligger således til grund for Byrådets opfølgning på og vurdering af skolerne i Fredensborg

Kommune.

Administrationen vil følge op på kvalitetsrapporten i en dialog med skolernes ledelser, hvor

rapporten sammen med andet data bruges som grundlag for en systematisk refleksion over

skolernes mål og resultater. Ledelsesdialogen sikrer ledelsesfokus på faglige resultater og fag-

lig udvikling samtidig med, at det synliggøres, hvor der er behov for særligt fokus og særlige

tiltag i det lokale arbejde på skolerne.

Rapporten indeholder en beskrivelse af nationalt og kommunalt fastsatte mål for skolerne med

tilhørende resultatmål. Herudover indeholder rapporten selve vurderingen af niveauet med

anbefalinger til fokus for skolerne.

De centrale og obligatoriske data til denne kvalitetsrapport hentes fra Undervisningsministeri-

ets ledelsesinformationssystem, LIS, der har trukket oplysninger fra skolernes administrative

systemer. Disse data suppleres af data indhentet fra skolerne.


År 1 med folkeskolereformen

Folkeskolereformen trådte i kraft fra skoleåret 14/15 samtidig med nye arbejdstidsregler for

lærerne. Det betød, at skoledagen blev forlænget for eleverne og at lærerne skulle undervise

mere og være længere på skolen end hidtil. Der blev indført nye fag og elementer; ’understøt-

tende undervisning’, ’lektiehjælp og faglig fordybelse’, åben skole og bevægelse i løbet af sko-

ledagen, og de fælles mål for fagene blev ændret og lærerne skulle vænne sig til at undervise

efter læringsmål. En stor reform, der er inde og ændre på den helt grundlæggende måde at

drive skole på.

For at kunne indfri reformens intentioner måtte skolerne finde nye måder at organisere daglig-

dagen på. Hvordan kan man fx organisere den understøttende undervisning så den kan under-

støtte de forskellige fag? Hvordan får man en tilstrækkelig fleksibel organisering, så indholdet

løbende kan forme sig efter behovet? Hvordan organiseres en frivillig lektiehjælp, hvor man

ikke på forhånd ved, hvor mange eller hvilke elever, der deltager? Hvordan kommer den nye

medarbejdergruppe – pædagogerne – godt ind i skolen? Hvordan skal de få deres pædagog-

faglighed i spil på en fornuftig måde? Hvordan organiserer man sig, så det er muligt for lærere

og pædagoger at mødes og planlægge undervisningen når eleverne har så mange timer og

størstedelen af pædagogerne skal videre i fritidstilbud? Hvordan får man mere fokus på den

enkelte elevs læring, og får opstillet mål og fulgt op på det for alle elever?

Måske ikke overraskende blev det et travlt efterår 2014, hvor alle de nye elementer skulle fin-

de sin form. Der blev samtidig afviklet en del efteruddannelseskurser, som betød at mange

lærere var en del væk, hvilket øgede presset på de tilbageværende.

Derfor blev der i december 2014 i et samarbejde mellem skoleledelse, TR, arbejdsmiljørepræ-

sentanter og forvaltningen sat tiltag i værk for at dæmme op for det pres, der blev oplevet af

skolernes medarbejdere:

Konkrete handleplaner på den enkelte skole for at afbøde uhensigtsmæssigheder

Anmodning om ro for skolerne i forhold til nye tiltag, administrativt såvel som politisk

Bredere videndeling for at lette lærernes forberedelse, bl.a. med anskaffelse af en læ-

ringsplatform

Afdækning af muligheden for at kanonisere dele af undervisningen, så lærerne ikke be-

høvede at starte fra grunden med ethvert undervisningsforløb

Udbygning af Skolen i Virkeligheden, der kan understøtte lærernes arbejde med åben

skole

Mulighed for at bruge Skolen i Virkelighedens læringskonsulent til at udvikle konkrete

læringsmålstyrede forløb

Opfølgning på skolernes brug af pædagoger, så det var klart for pædagogerne hvad op-

gaven er og der er mulighed for at indhente evt. nye nødvendige kompetencer

En fælles masterplan, der angiver hvilke områder der skal arbejdes med i særlig grad i

de første skoleår med reformen.

Masterplan

Masterplanen – som er udviklet i et samarbejde mellem skolelederne og administrationen –

lægger linjerne for den forandringsproces skolerne skal gennemgå, så det bliver muligt at fo-

kusere på færre elementer ad gangen og dermed få en mere gennemgribende implementering.

Lærerforeningens Kreds 36 er blevet orienteret om planen og er kommet med input.


Selvom alle skolereformens elementer naturligvis er implementeret i sin basale form på alle

skoler fra og med skoleåret 14/15, skal masterplanen bruges til at rette fokus mod de enkelte

elementer, så skolerne bliver eksperter på de forskellige områder.

Masterplanen er bindende for skolerne, og der udarbejdes kommunale mål for de enkelte om-

råder, som alle skoler skal leve op til. Ønsker skolerne at sætte mere turbo på implemente-

ring/udvikling af et område, står det dem frit for så længe, de samtidig følger masterplanen.

Masterplanen løber frem til 2020, hvor skolereformen forventes fuldt indfaset.

forår 2015

efterår 2015

forår 2016

efterår 2016

forår 2017

efterår 2017

forår 2018

efterår 2018

forår 2019

efterår 2019

forår 2020

Organisering og

struktur

Nye fælles mål

Læringsmålstyret

undervisning

Mål for den enkel-

te elev

Åben Skole

Læringsforløb

med IT

Bevægelse

Understøttende

undervisning

En varieret skole-

dag

Teamsamarbejde

Kontaktlærerord-

ning

Faglig fordybel-

se/lektiecafé

Undervisningsdif-

ferentiering

Trivsel og klasse-

ledelse


Fokusfag

Matematik linje-

fagsuddannelse

Matematik fokus-

fag

Design og hånd-

værk, kursus

Samf. Faglige fag,

linjefagsudd.

Samf/hist/krist

fokusfag

Læsning

Naturfag linjefag

Naturfag fokusfag

Skoleår Fokusområder, fokusfag, kompetenceudvikling

14/15 Alle elementer implementeres, så loven overholdes.

Særligt fokus: Organisering og struktur, Nye Fælles Mål, Læringsmålstyret under-

visning, Åben skole

Kompetenceudvikling: Linjefag i matematik, læringsvejledere år 1, inspiration De-

sign og Håndværk

15/16 Særligt fokus: Læringsmålstyret undervisning, it-understøttelse af læringsforløb og

videndeling, understøttende undervisning, bevægelse, fornyet fokus på trivsel og

klasseledelse i hele perioden.

Særligt fagligt fokus: matematik, læsning

Kompetenceudvikling: Læringsvejledere år 2. (Uddannelsen består i at læringsvej-

lederne kører praksisnært forløb på egen skole), linjefag i Samfunds-

fag/kristendom/historie, kompetenceudvikling af pædagoger, kursus i digitale læ-

remidler på alle skoler

16/17 Særligt fokus: Læringsmålstyret undervisning, understøttende undervisning, en

varieret skoledag (det praktiske element), teamsamarbejde, kontaktlærerordning,

undervisningsdifferentiering som led i læringsvejledernes arbejde på skolen.

Særligt fagligt fokus: matematik (fortsat), læsning, samfundsfag/religion/historie

Kompetenceudvikling: Linjefag Samfundsfag/kristendom/historie. Læringsvejledere

etablerer kompetenceudvikling på skolen (aktionslæring)

17/18 Særligt fokus: Mål for den enkelte elev, en varieret skoledag, faglig fordybel-

se/lektiecafé, undervisningsdifferentiering, teamsamarbejde

Særligt fagligt fokus: læsning, samfundsfag/kristendom/historie

Kompetenceudvikling: Linjefag naturfag


18/19 Særligt fokus: Faglig fordybelse/lektiecafé, undervisningsdifferentiering

Særligt fagligt fokus: naturfag (fysik/kemi/Natur og Teknologi/biologi, geografi)

Kompetenceudvikling: Linjefag naturfag

19/20 Særligt fokus: afventer

Særligt fagligt fokus: naturfag (fysik/kemi/Natur og Teknologi/biologi, geografi)

Kompetenceudvikling: afventer

Opfølgning på masterplanen 14/15

Organisering og struktur: Som nævnt blev reformens første år i høj grad brugt til at finde formen for

’den nye folkeskole’. Reformen beskriver intentioner og timetal, men det har været op til skolerne at fin-

de formen. På skolerne har man afprøvet forskellige løsninger, og på flere skoler måtte man ændre i

skemaet undervejs, fordi der viste sig nye udfordringer med den struktur der var valgt i første omgang.

Åben skole: En af de nye ting i reformen er begrebet ’åben skole’, der handler om at knytte skolen og

det omgivende samfund tættere sammen. Det handler både om at eleverne kommer ud og oplever ver-

den udenfor og at andre aktører kommer ind i skolen og bidrager med deres spidskompetencer som et

supplement til de traditionelle fag. De ’åben skole’-elementer man inddrager, skal indtænkes i elevernes

læring i fagene og hænger på den måde sammen med det øgede fokus på læringsmålstyret undervisning.

I Fredensborg Kommune er der etableret ’Skolen i Virkeligheden’ (SIV), som netop skal understøtte sko-

lernes brug af åben skole. På SIV’s portal, skolenivirkeligheden.dk, kan skolernes pædagogiske personale

finde åben skole-tilbud indenfor forskellige områder, der kan understøtte den faglige undervisning.

I skoleåret 14/15 fik 5 af kommunens skoler et forløb med Undervisningsministeriets lærings-

konsulenter omkring implementering af åben skole i undervisningen. I projektet fik skolerne

støtte til at udvikle eksemplariske læringsmålstyrede forløb med elementer af åben skole.

Nye Fælles Mål, Læringsmålstyret undervisning: I 14/15 blev der på alle skoler arbejdet

med de nye fleksible Fælles Mål, så lærerne blev fortrolige med målene og hvordan man ar-


bejder med dem. Blandt andet deltog alle skoler i en eller flere af Undervisningsministeriets

workshops om de nye Fælles Mål i fagene.

Derudover arbejdede alle skoler med læringsmålstyret undervisning, så så mange lærere som

muligt fik mulighed for at opstille læringsmål for et forløb og udarbejde forløbet på baggrund

af målene. Læringsmålstyret undervisning er på mange måder anderledes end lærerne er vant

til at arbejde, og det vil tage noget tid for alle lærere at få det rigtigt ind under huden.

Uddannelsen af læringsvejledere på kommunens skoler startede op i skoleåret 14/15. Læ-

ringsvejlederne bliver uddannet i arbejdet med læringsmålstyret undervisning, klasserumsle-

delse og inklusion og skal kunne vejlede og sidemandsoplære deres kolleger i disse områder.


Sammenfattende helhedsvurdering

Eleverne i skolernes 9. klasser fik gennemsnitlig karakteren 7,7 i de bundne prøvefag ved 9.

klasseprøverne i maj-juni 2015, en stigning fra 7,6 i 2014. Landsgennemsnittet ligger på 7,0,

så kommunens elevers resultater ligger rigtigt flot. Resultaterne i de bundne prøvefag ligger

0,5-0,9 karakterpoint højere end de tilsvarende resultater i hele landet.

Karaktergennemsnittet på de forskellige skoler spænder fra 6,9 på Kokkedal skole til 8,5 på

Langebjergskolen. Samlet ligger skolerne bedst i engelsk, idræt, biologi og kristendom tysk og

dansk læsning. Det er ikke muligt at se nogen gennemgående tendens i forhold til hvilke fag,

der ligger godt og skidt.

Gennemsnittet af de tosprogede elevers resultater er faldet med 0,5 karakterpoint siden sidste

år og ligger på niveau med skoleåret 12/13. Det ligger 2,1 karakterpoint under deres danske

kammeraters gennemsnit, hvilket er noget mere end sidste år.

93,7% af eleverne i kommunens 9. klasser fik mindst karakteren 2 i både dansk og matema-

tik. Det er et fald fra 96,5% i 13/14. Undervisningsministeriet bruger dette mål til at vurdere,

om eleverne er i stand til at gennemføre en ungdomsuddannelse, ligesom det er afgørende for,

at eleven betegnes som uddannelsesparat og er et optagelseskrav til erhvervsskolerne.

Fredensborg Kommune er ikke så langt fra at leve op til Regeringens mål om, at 95% af en

ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Ifølge Undervisningsministeriets

profilmodel forventes 92-94% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2014, at gennemføre

mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år.

74,6% af eleverne, der afsluttede 9. klasse i 2013, er efter 15 måneder begyndt på gymnasiet,

mens 12,6% er begyndt på en erhvervsfaglig uddannelse. Det er et lille fald i begge grupper i

forhold til 2012-årgangen, hvor hhv. 75,9% og 14,4% af eleverne var i gang med en ung-

domsuddannelse 15 mdr. efter de sluttede 9. klasse. Fredensborg Kommune er fortsat et styk-

ke fra Regeringens mål om, at 25% i 2020 og 30% i 2025 skal vælge en erhvervsuddannelse.

I forhold til de nationalt opstillede mål om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver

så dygtige som de kan, bliver der fulgt op på, at mindst 80% af eleverne skal være gode til at

læse og regne i de nationale test. Samlet for kommunen er målet nået i 4 ud af 6 test, mens

der i de to sidste er en andel elever med gode resultater på hhv. 79% og 76%.

Målsætningen er desuden, at andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal

stige år for år. Her ser vi i Fredensborg Kommune en stigning i 5 ud af 6 test. Kun i læsetesten

i 2. klasse er der et fald.

For at følge op på målet om, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i for-

hold til faglige resultater, opgøres andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test

for læsning og matematik uanset social baggrund, idet målet er, at den skal reduceres år for

år. Dette er for Fredensborg Kommune opnået i 1 ud af 6 test, nemlig matematik i 6. klasse.

For 3 af testene ligger andelen af elever med dårlige resultater på samme niveau som året før,

mens der er tale om en mindre stigning i 2 test.

Den socioøkonomiske korrektion af afgangsprøvekaraktererne for 14/15, viser at alle kommu-

nens skoler har enten en neutral eller positiv forskel mellem karaktergennemsnittet og den

socioøkonomiske reference. Dvs. de løfter eleverne på niveau med eller over hvordan elever

med samme baggrundsforhold på landsplan har klaret prøverne. Set over en treårig periode

ligger de 5 af skolerne enten neutralt eller positivt, heraf 2 med en signifikant forskel på +0,4.

En enkelt har en negativ forskel -0,1.

Det er opgjort, hvordan resultaterne af de nationale test fordeler sig mellem eleverne, når de

grupperes efter deres forældres uddannelsesniveau. Her ses det med stor tydelighed på lands-

plan såvel som i Fredensborg Kommune, at elever, hvis forældre har et lavt uddannelsesniveau

får dårligere resultater end deres kammerater, hvis forældre har en længere uddannelse. Ek-

sempelvis er der ikke nogen elever, hvis forældre har en uddannelse på grundskoleniveau


blandt de allerdygtigste i de nationale test i matematik og læsning. Tilsvarende er der kun i 2

ud af 6 test elever, hvis forældre har en lang videregående uddannelse, der har dårlige resul-

tater i testene.

I foråret 2015 blev der for første gang gennemført en national trivselsmåling blandt eleverne i

folkeskolen. Målingen skal udgøre en ’baseline’ for målingerne de kommende år, så man kan

vurdere, om elevernes trivsel er øget.

Undersøgelsen opdeler spørgsmålene i 4 indikatorer og sammenlægger svarene til et tal mel-

lem 0 = meget dårlig trivsel og 5 = meget god trivsel. Skolerne i Fredensborg lander på 4,1

for indikatoren ’social trivsel’, 3,8 i ’faglig trivsel’ og ’ro og orden’, og på 3,3 i ’støtte og inspi-

ration i undervisningen’. Helt på linje med landsgennemsnittet.

Elevernes fravær ligger samlet set på 5,3% i 14/15. Det er et fald fra 5,9 i 13/14 og 6,1 i

12/13. Det bekymrende ulovlige fravær ligger heldigvis et pænt stykke under landsgennem-

snittet.

Ser man på privatskoleandelen som et udtryk for forældrenes tillid til folkeskolen, er andelen

steget siden 13/14, hvor den samlede privatskoleandel var 19,6 mod 20,1 i 14/15. Der er tale

om en national tendens, hvor flere forældre vælger privatskoler, bl.a. fordi folkeskolerefor-

mens længere skoledag ikke gælder for privatskoler.

I 2015 blev trivselsundersøgelsen ”Great place to work” gennemført i hele kommunen ligesom

i 2013. På 5 ud af 7 skoler er andelen af medarbejdere, der er enige i udsagnet ’alt taget i be-

tragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde’ steget, så det nu ligger mellem

80% og 100%. På Kokkedal Skole er andelen steget fra 49% i 2013 til 80% i 2015, mens det

på Ullerødskolen er steget fra 93% til 100% og på Nivå er steget fra 78% til 84%. På Endrup-

skolen og Fredensborg Skole er andelen faldet en smule fra 86-87% til 85%.

Sygefraværet blandt skolernes medarbejdere er steget noget på 5 ud af 7 skoler og ligger mel-

lem 3,8 på Langebjergskolen og 6,5 på Humlebæk Skole.

Inklusionsgraden for Fredensborg Kommune som bopælskommune er i 14/15 94,7% mod et

landsgennemsnit på 95,2. Det nationale mål er 96%.

De enkelte skoler

Nedenfor foretages en vurdering af den enkelte skole på baggrund af resultater og andre indi-

katorer, der er beskrevet i kvalitetsrapporten. For hver skole er der udarbejdet en faktaboks,

der samler skolens resultater og derefter følger administrationens vurdering af skolens faglige

niveau og en anbefaling til, hvordan skolen kan arbejde med evt. udfordringer.

Endrupskolen

Fakta:

Antal elever: 468 i almenklasser, 36 i specialklasser

Klassekvotient i almenklasser: 23,5 (Kommunen samlet: 22,9)

Elever pr. pædagogisk medarbejder: 12,0 (Kommunen samlet: 11,9)

Elevfravær: 5,1% (Kommunen samlet: 5,3%)

Pædagogisk personale, antal: 46 i almenklasser, 12 i specialklasser

Andel uddannede lærere: 100% (Kommunen samlet: 93,2%)

Bundne

prøvefag

7,6

Socio-

økonomisk

reference

0,0

Kompe-

tencedækning

86,4%

Elev-

fravær

5,1%

Medarbej-

dertilfredshed

85%

Elever m.

mindst 2

100%


Kompetencedækning: 86,4% (Kommunen samlet: 85,7%).

Gennemførte timer efter planen: 93,5% (Kommunen samlet: 87,9%)

Vikartimer med uddannet lærer: 43,3% (Kommunen samlet: 48,0%)

Medarbejderfravær: 4,2%

Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 14/15: 0,0 karakterpoint

Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: +0,3 karakterpoint

9. klasseprøver, bundne prøvefag: 7,6 (Kommunen samlet: 7,7)

9. klasseprøver, dansk: 7,3 (Kommunen samlet: 7,4), matematik: 7,8 (Kommunen samlet: 7,9)

9. klasseprøver, drenge: 6,9, piger: 8,3

Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 100% (Kommunen samlet: 93,7%)

I gang med ungdomsuddannelse 15 mdr. efter afsluttet 9. klasse (2013): 88,5% (Kommunen samlet: 82,6%)

Medarbejdernes generelle tilfredshed: 85% (Hele Fredensborg Kommune samlet: 85%)

Mål om at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne: I 4 ud af 6 nationale test er målet nået

Mål om at andelen af de allerdygtigste elever skal stige år for år: I 3 ud af 6 nationale test er målet nået

Mål om at andelen af elever med dårlige resultater uanset social baggrund skal reduceres år for år: I 3 ud af 6 natio-

nale test er målet nået

Administrationens vurdering og anbefaling

Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport, var

”at skolen fastholder det stabilt høje faglige niveau. Der bør dog ikke på en skole

som Endrupskolen med et stærkt elevgrundlag, være fag, hvor eleverne i 9.

klasseprøverne scorer under 5.

Kompetencedækningen bør øges til 90% og der bør arbejdes med at nedbringe

elevfraværet, så det kommer under 5%.

Der er faldende elevtal i Endrupskolens distrikt. Så selvom distriktsgrænserne i

2014 er blevet flyttet, så der vil være grundlag for at oprette to børnehaveklas-

ser af en rimelig størrelse, er der en risiko for at klasserne ikke bliver helt fyldt

op. Det er derfor vigtigt, at skolen fremstår med en klar og attraktiv profil for at

tiltrække elever.”

Skolen har fastholdt det høje faglige niveau, gennemsnittet af karakterer i de bundne prøvefag

til afgangsprøven er i 2015 på 7,6, en lille stigning fra 7,5 sidste år. Danskprøverne ligger

samlet set på 7,3, mens matematik ligger på 7,8. Alle eleverne på Endrupskolen fik mindst

karakteren 2 i dansk og matematik, hvilket er imponerende. Der er i 2015 ikke fag, hvor ele-

verne scorer under 5. Der er 1,4 karakterpoints forskel på drengenes og pigernes resultater

ved afgangsprøven.

Kompetencedækningen er steget fra 76% i 13/14 til 86,4% i 14/15.

Ifølge den nye trivselsmåling lå elevernes sociale trivsel på Endrupskolen på 4,2, den faglige

trivsel på 3,8, støtte og inspiration i undervisningen på 3,3 og ro og orden på 3,7. Elevfravæ-

ret er bragt en tak ned med 5,1 i 14/15 mod sidste års 5,3.

Medarbejderfraværet ligger på 4,2%, en stigning fra sidste års 2,3%. Ved trivselsmålingen

’Great place to work’ i 2015 var andelen af medarbejdere, der var enige i udsagnet ’alt taget i

betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde’ på 85%, et lille fald fra 86% i

2013, men stadig i den høje ende.

Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter det gode gedigne arbejde med høj faglighed

for alle elever. Skolen bør have særlig opmærksomhed på drengenes resultater, der ligger be-

tragteligt dårligere end pigernes.

Kompetencedækningen skal fortsat øges, og der skal være opmærksomhed på elevernes fra-

vær, særligt det ulovlige fravær, der ligger relativt højt på 0,8%. Forældrene bør inddrages i

hvorledes fraværet kan nedbringes i skolens ældste klasser.

Der er en generel god tilfredshed blandt medarbejderne, og alligevel ligger skolen Trust

Index© relativt lavt. Skolen bør analysere resultaterne og se, hvor medarbejdernes tilfredshed

kan øges.


Fredensborg Skole

Fakta:

Antal elever: 991

Klassekvotient: 22,5 (Kommunen samlet: 22,9)



Pædagogisk personale, antal: 121

Andel uddannede lærere: 88,5% (Kommunen samlet: 93,2%)





Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver for skoleåret 14/15: +0,3 karakterpoint

Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: +0,4* karakterpoint




Andel elever, der har fået mindst 2 i dansk og matematik: 94,3% (Kommunen samlet: 93,7%)








Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til Fredensborg Skole var,

”at skolen fastholder det stabilt høje faglige niveau. Der bør fortsat være fokus på

læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere. Skolen skal have

stort fokus på, at en større andel af afgangseleverne opnår mindst karakteren 2 i

både dansk og matematik, så de har muligheden for at gå videre i en ungdomsud-

dannelse.

Elevfraværet bør kunne nedbringes, så det kommer under 5%.”

Skolen har fastholdt det høje faglige niveau med et gennemsnit på 8,0 i de bundne prøvefag,

en lille stigning fra sidste års 7,9. Både danskprøverne (7,7) og matematikprøverne (8,0) lig-

ger flot, ligesom den socioøkonomiske reference viser, at skolen har løftet eleverne 0,3 karak-

terpoint over hvad en tilsvarende elevgruppe ville opnå på landsplan. 94,3% af eleverne fik

mindst karakteren 2 i dansk og matematik, hvilket er lidt over det kommunale gennemsnit.

Som den eneste skole i kommunen er drengenes resultater en lille smule bedre end pigernes.

Elevfraværet ligger på 6,1 lige som sidste år, en tak over det kommunale gennemsnit.

Kompetencedækningen er faldet en lille tak fra 82,7% i 13/14 til 82,3% i 14/15. Det er i den

høje ende, men bør naturligvis ikke falde.

Der er et medarbejderfravær på 5,5%, en stigning fra sidste års 4,2%. Ved trivselsmålingen


betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde’ på 85%, et lille fald fra 87% i

2013, men stadig i den høje ende.

Bundne

prøvefag

8,0

Socio-

økonomisk

reference

+0,3

Kompe-

tencedækning

82,3%

Elev-

fravær

6,1%

Medarbej-

dertilfredshed

85%

Elever m.

mindst 2

94,3%



for alle elever. Andelen af elever, der får mindst 2 i dansk og matematik, bør dog ikke være

under 95%.

Kompetencedækningen skal fortsat øges, og der skal være opmærksomhed på elevernes fra-

vær, der ligger relativt højt på 6,1%. Forældrene bør inddrages i hvorledes fraværet kan ned-

bringes i skolens ældste klasser.

Medarbejderfraværet er relativt højt og bør nedbringes. Der bør desuden være opmærksom-

hed omkring medarbejdertilfredsheden, da der har været en nedgang siden 2013.

Humlebæk Skole

Fakta:

Antal elever: 622 i almenklasser, 26 i læseklasser, 19 på modtagehold











Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: -0,1 karakterpoint












Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til Humlebæk Skole var,

”at skolen fastholder det høje faglige niveau med særligt fokus på at alle elever bli-

ver så dygtige som de kan. Der bør være et særligt fokus på at få hævet den socio-

økonomiske reference så den bliver positiv, dvs. at hæve det faglige niveau for bå-

de de dygtigste elever og de mere ressourcesvage. Der bør fortsat lægges stor

vægt på læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere.

Andelen af vikartimer, der varetages af en uddannet lærer, skal bringes op til de

politisk besluttede 50%. Medarbejderfraværet bør nedbringes, så det kommer un-

der 5%.”

Bundne

prøvefag

8,0

Socio-

økonomisk

reference

0,0

Kompe-

tencedækning

89,7%

Elev-

fravær

4,0%

Medarbej-

dertilfredshed

86%

Elever m.

mindst 2

96,6%


Skolen har fastholdt det høje faglige niveau med et gennemsnit på 8,0 i de bundne prøvefag,

en stigning fra sidste års 7,7. Især resultatet i matematikprøverne (8,8) ligger imponerende

højt. 96,6% af eleverne fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik, noget over det kom-

munale gennemsnit. Der er et karakterpoint forskel på resultaterne for drenge og piger.

Skolen har fået hævet den socioøkonomiske reference, der var negativ i 2014, til 0,0, dvs. at

skolen løfter eleverne på niveau med en tilsvarende elevgruppe på landsplan.

En indikator, der giver os en pejling om betydningen af social baggrund for de faglige resulta-

ter, er udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater ved de nationale test i dansk og

matematik. Her er der på Humlebæk Skole en positiv udvikling i 5 ud af 6 test, og den sidste

er på niveau med året før, så det peger i den rigtige retning.

Andelen af vikartimer med uddannet lærer er bragt op over det fastsatte mål på 50% med

hele 60,5%.

Elevfraværet ligger i den lave ende med 4,0%

Kompetencedækningen er med 89,7% meget tæt på målet om 90%, så det er flot.



betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde’ var på 86%, en stigning i for-

hold til 2013, hvor den var 82%.

Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter det gode gedigne arbejde med høj faglig-

hed. Der skal fortsat fokuseres på at nedbringe betydningen af social baggrund i forhold til

faglige resultater og der bør arbejdes systematisk med at få bragt undervisningseffekten i

plus.

Medarbejderfraværet er relativt højt og bør nedbringes.

Kokkedal Skole

Fakta:

Antal elever: 645 i almenklasser, 54 i specialklasser

Klassekvotient:23,0 (Kommunen samlet: 22,9)



Pædagogisk personale, antal: 74 i almenklasser, 22 i specialklasser



Gennemførte timer efter planen: 88% (Kommunen samlet: 87,9%)




Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: +0,4* karakterpoint









Bundne

prøvefag

6,9

Socio-

økonomisk

reference

0,0

Kompe-

tencedækning

68,1%

Elev-

fravær

5,5%

Medarbej-

dertilfredshed

80%

Elever m.

mindst 2

81,8%





Anbefalingen i sidste kvalitetsrapport til Kokkedal Skole var,

”at skolen fastholder det stabilt høje faglige niveau, også i forhold til de tosprogede

elever. Der bør fortsat være stort fokus på læseundervisningen specielt med blik for

de svageste læsere, så gruppen af de svageste læsere bliver nedbragt.

Der bør være fokus på at nedbringe elevfravær og medarbejderfravær, så de kom-

mer under 5%. Endelig bør kompetencedækningen hæves til 90%.”

Gennemsnittet i de bundne prøvefag lå i 2015 på 6,9 et fald fra 7,5 i 2014. Skolen har meget

flotte resultater i idræt, engelsk og biologi, men ligger lavt i både dansk og matematik. 81,8%

fik mindst karakteren 2 i de to fag, hvilket er et betragteligt fald i forhold til sidste års 98,3%.

Der er 1,4 karakterpoints forskel mellem drengenes og pigernes resultater.

Forskellen mellem karakterniveauet ved afgangsprøverne og den socioøkonomiske reference er

i 14/15 på 0,0. Det viser, at eleverne præsterer på niveau med elever med samme socioøko-

nomiske baggrund på landsplan. Set over de seneste 3 år er forskellen på signifikante +0,4,

der viser, at skolen har løftet elever med 4 karakterpoint.

Resultaterne til afgangsprøven for de tosprogede elever med ikke vestlig baggrund ligger på

5,2, mens deres danske kammerater får 7,4, altså en difference på 2,2 karakterpoint.

Elevfraværet ligger på 5,5%, og er nedbragt fra 6,3% i 2014.

Kompetencedækningen ligger lavt med 68,1%. Skolen har gået tallene efter, og mener, der er

tale om en indberetningsfejl. Ifølge deres udregning er kompetencedækningen 82,1.



betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde’ var på 80%, en stor stor stig-

ning i forhold til 2013, hvor den var 49%.

Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter med at have stort fokus på de faglige resul-

tater i basisfagene dansk/læsning og matematik, så elevernes mulighed for at gennemføre en

ungdomsuddannelse styrkes. Andelen af elever, der får mindst 2 i dansk og matematik, bør

hæves til mindst 85%. Der skal fortsat være fokus på de tosprogede elevers udbytte af under-

visningen. Endelig bør skolen have fokus på drengenes resultater, der ligger 1,4 karakterpoint

under pigernes.

Kompetencedækningen skal øges og der skal udvises omhyggelighed ved indberetning til mini-

steriet, da disse data ligger til grund for den løbende evaluering af skolen.

Der skal være opmærksomhed på elevernes fravær, der ligger relativt højt på 5,5%. Foræl-

drene bør inddrages i hvorledes fraværet kan nedbringes i skolens ældste klasser.

Medarbejdertilfredshed og medarbejderfravær bør fortsat være opmærksomhedspunkter.

Langebjergskolen

Fakta:

Antal elever: 468

Bundne

prøvefag

8,5

Socio-

økonomisk

reference

+0,4

Kompe-

tencedækning

89,8%

Elev-

fravær

3,3%

Medarbej-

dertilfredshed

91%

Elever m.

mindst 2

97,7%












Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: +0,2 karakterpoint












Sidste års anbefaling var, at

Administrationens anbefaling er, at skolen fastholder fokus på et højt fagligt niveau

i alle fag med særligt blik for, at alle elever bliver så dygtige som de kan. Der bør

fortsat være fokus på læseundervisningen specielt med blik for de svageste læsere.

Skolen skal have stort fokus på, at en større andel af afgangseleverne opnår mindst

karakteren 2 i både dansk og matematik, så de har muligheden for at gå videre i en

ungdomsuddannelse.

Skolen skal fremover sørge for, at tal til kvalitetsrapporten bliver rettidigt og fuld-

stændigt indberettet til ministeriet.

Skolen har fastholdt det høje faglige niveau med et gennemsnit på flotte 8,5 i de bundne prø-

vefag, en stigning fra sidste års 7,5. Især resultatet i matematikprøverne (9,3) ligger impone-

rende højt. 97,7% af eleverne fik mindst karakteren 2 i dansk og matematik, en stigning i for-

hold til sidste års 93,5.

Skolen har opnået en forskel mellem karakterniveau og socioøkonomisk reference for afgangs-

prøverne i 2015 på 0,4, dvs. de har løftet eleverne 0,4 karakterpoint over hvad en tilsvarende

elevgruppe har opnået på landsplan. Over de tre sidste skoleår har skolen en forskel på +0,2.

Andelen af vikartimer med uddannede lærere ligger på 37,4% og der er et stykke op til det

kommunale mål om 50%.

Elevfraværet ligger flot i den lave ende med 3,3%

Kompetencedækningen er med 89,8% meget tæt på målet om 90%, så det er flot.

Der er et medarbejderfravær på 3,8%, et fald fra sidste års 4,3%. Ved trivselsmålingen ’Great

place to work’ i 2015 var andelen af medarbejdere, der var enige i udsagnet ’alt taget i be-

tragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde’ var på hele 91%, en stigning i

forhold til 2013, hvor den var 89%.


for alle elever.

Andelen af vikartimer, der dækkes af en uddannet lærer, bør øges til 50%.


Nivå Skole

Fakta:

Antal elever: 808






Kompetencedækning: 100% (Kommunen samlet: 85,7%).





Socioøkonomisk reference for 9. klasseprøver i perioden 12/13-14/15: 0,0 karakterpoint












Sidste års anbefaling var,

”at skolen fastholder det høje faglige niveau med særligt fokus på at alle elever bliver så

dygtige som de kan. Der bør være et særligt fokus på at fastholde en positiv socioøko-

nomisk reference, dvs. at have fokus på det faglige niveau for både de dygtigste elever

og de mere ressourcesvage. Der skal sættes ind i forhold til elevernes læsning for at

nedbringe antallet af elever i gruppen af de svageste læsere.

Elevfraværet bør nedbringes til under 5% og kompetencedækningen bør øges, så den

kommer op på 90%.”

Gennemsnittet i de bundne prøvefag lå i 2015 på 7,1 et fald fra 7,5 i 2014. Andelen af elever

med mindst karakteren 2 i dansk og matematik ligger på 88,4, hvilket er et betragteligt fald

fra 96,9% i 2014.

Forskellen mellem karakterniveauet ved afgangsprøverne og den socioøkonomiske reference er

i 14/15 på +0,1. Det viser, at skolen har løftet eleverne 0,1 karakterpoint over hvad elever

med samme socioøkonomiske baggrund præsterer på landsplan. Set over de seneste 3 år er

forskellen på 0,0, altså på niveau med elever med samme baggrund på landsplan.

Resultaterne til afgangsprøven for de tosprogede elever med ikke vestlig baggrund ligger på

3,9, mens deres danske kammerater får 7,5, altså en difference på 3,6 karakterpoint.

Elevfraværet ligger på 6,6%, hvilket er et lille fald fra sidste års 7,0%, men stadig højeste fol-

keskole i kommunen.

Kompetencedækningen ligger helt i top med 100%.

Bundne

prøvefag

7,1

Socio-

økonomisk

reference

+0,1

Kompe-

tencedækning

100%

Elev-

fravær

6,6%

Medarbej-

dertilfredshed

84%

Elever m.

mindst 2

88,4%


Vikartimer læst af uddannet lærer ligger med 41,2 under målet på 50%.

Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter med at have stort fokus på de faglige resul-

tater i basisfagene dansk/læsning og matematik, så elevernes mulighed for at gennemføre en

ungdomsuddannelse styrkes. Andelen af elever, der får mindst 2 i dansk og matematik, bør

hæves til mindst 90%. Der skal fortsat være fokus på de tosprogede elevers udbytte af under-

visningen.

Der skal være opmærksomhed på elevernes fravær, der ligger relativt højt på 6,6%. Foræl-

drene bør inddrages i, hvorledes fraværet kan nedbringes i skolens ældste klasser.

Ullerødskolen / Autismecenter Fredensborg

Fakta:

Antal elever: 44


Antal lærere: 15,5, antal pædagoger: 15

Medarbejderfravær: 5,1 %



På Ullerødskolen er der ikke så mange resultater, der kan bruges til at vurdere det faglige ni-

veau. Der er hvert år nogle enkelte elever, der går til 9. klasseprøve i enkelte fag. Ofte får de

meget flotte karakterer.

Skolen har et stærkt fokus på socialfag – hvor eleverne undervises i hvordan de kan fungere

bedst muligt med det handicap de har. Skolen har et godt ry i specialskolekredse, der vidner

om, at dette arbejde virker for eleverne.

Der er et medarbejderfravær på 5,1%, et fald i forhold til sidste års 6,2%. Ved trivselsmålin-

gen ’Great place to work’ i 2015 var andelen af medarbejdere, der var enige i udsagnet ’alt

taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtigt godt sted at arbejde’ var på fantastiske

100%, en stigning i forhold til 2013, hvor den også var meget høj på 93%.

Ullerødskolen indgår kun få steder i opgørelserne over rammer og resultater på skolerne. I

stedet er et par sider viet til opgørelse over relevante parametre for Ullerødskolen (se side 71).

Administrationens anbefaling: At skolen fortsætter det gode arbejde med elevernes faglige og

sociale læring.

Opsamling på handlingsplaner

Hvis resultaterne i kvalitetsrapporten eller andre undersøgelser peger på, at der er skoler, der

ikke fungerer tilfredsstillende, kan Byrådet beslutte, at der skal udarbejdes en handleplan for

at bringe skolen på rette kurs. Administrationen har angivet en række anbefalinger til hver

skole, men der har ikke været anledning til at opstille deciderede handleplaner for nogen af

skolerne på baggrund af kvalitetsrapporten for skoleåret 14/15.

Elev-

fravær

8,0

Medarb.

tilfredshed

100%


Skoleområdet i Fredensborg Kommune

I Fredensborg Kommune er der 6 folkeskoler med 0.-9. klasse. Derudover driver kommunen i

samarbejde med Helsingør Kommune et 10. klasse-tilbud ”10-klasseskolen Øresund”, der er

beliggende i Helsingør. Skolen indgår i Helsingør Kommunes kvalitetsrapport og er ikke yderli-

gere beskrevet i denne rapport.

Overordnet styres området af Center for Skoler og Dagtilbud, der står for det kommunale til-

syn og kvalitetsudvikling af skolerne, herunder udarbejdelse af den årlige kvalitetsrapport.

Rapporten omhandler følgende skoler i de kommunens fire bysamfund:

Fredensborg: Endrupskolen (ES), Fredensborg Skole (FS)

Humlebæk: Humlebæk Skole (HS), Langebjergskolen (LS)

Nivå: Nivå Skole (NS)

Kokkedal: Kokkedal Skole (KS), Ullerødskolen (UL)

Kommunens specialklasser er samlet på Endrupskolen og Kokkedal Skole, der hver har en spe-

cialklasserække. Kommunens Læsecenter er placeret på Humlebæk Skole, hvor der er tre læ-

seklasser. Kommunens to modtagehold ligger også på Humlebæk Skole. Ullerødskolen er et

vidtgående specialundervisningstilbud for elever indenfor autismespektret.

Udover folkeskolerne har kommunen Møllevejens Skole, som er et tilbud under Ungdomsskolen

til skoletrætte unge og dagbehandlingstilbuddet Kejserdal.

I Fredensborg Kommune er fritidsområdet organiseret i fritidshjem og fritidsklubber, der er

organiseret i områdeinstitutioner 0-14 år.

Nærværende rapport har fokus på de 6 folkeskoler, hvor der sker en kontinuerlig dataindsam-

ling via Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling og i lokale dataopgørelser. Ullerødsko-

len er medtaget i enkelte opgørelser og beskrives desuden i et afsnit for sig med relevante

data for skolen.

Elever og klasser

I Fredensborg Kommune var der i 14/15 ca. 5650 skolesøgende børn og unge i 0.-10. klasse.

Omkring 70% af disse børn og unge gik i kommunens folkeskoler, mens ca. 6% gik i folke-

skoler i andre kommuner, ca. 19% gik på privatskoler, mens ca. 4% gik på andre skoler, her-

under privatskoler, specialskoler og efterskoler.

95 elever fra andre kommuner gik i Fredensborg Kommunes folkeskoler i skoleåret 14/151.

Der gik 4.133 elever på kommunens 6 folkeskoler 5. september 2014, mens Ullerødskolen

havde 44 elever, hvoraf de 22 var elever fra Fredensborg Kommune.

1 Tal udtrukket fra det kommunale elevadministrationssystem TEA.


Antal elever pr. skole opdelt på køn, Fredensborg

Elevtal skoleåret 14/152

ES FS HS KS LS NS UL I alt

Antal elever i almenklas-

ser 468 991 622 645 468 808 4002

Elever i specialskole 44 44

Elever i special- og læse-

klasser 36 26 54

Elever i modtagetilbud 19

Elever i alt 506 991 667 699 468 808 44 4183

Elever og klasser 11/12-14/15

ES FS HS KS LS NS I alt

Elever i almenklasser

14/15 468 991 622 645 468 808 4002

Antal almenklasser pr.

5/9 2014 20 44 26 28 20 38 176


13/14 458 1001 641 689 459 863 4.111


12/13 490 874 646 699 467 953 4.129


11/12 466 842 635 704 462 1022 4.131


Klassekvotient almen-

klasser 14/15 23,5 22,5 23,9 23,0 23,4 21,8 22,93

Klassekvotient almen-

klasser 13/14 22,9 22,2 22,1 22,2 23,0 21,6 22,2

2 Elevtallene for skoleåret 14/15 er ligesom for året før hentet fra Undervisningsministeriets ledelsesinformationssy-stem, LIS, der har trukket elevtal den 5. september. Klassekvotienten er egen udregning på baggrund af elevtal og antal klasser i almenklasserne. 3 Tal fra skolernes egen beregning ved indberetning fra marts 2015.


Klassekvotient almenkl.

12/13 25,8 23,0 22,3 22,5 23,4 19,9 22,3

Klassekvotient almenkl.

11/12 23,3 22,2 20,5 21,3 23,1 19,7 21,3

Som det fremgår, er det samlede elevtal på skolerne faldet noget over de seneste år. Faldet

skyldes dels faldende børnetal i de fleste bysamfund, dels en øget søgning til privatskoler efter

skolereformen.

Klassekvotienten for hele kommunen ligger efter kommunens egen opgørelse på gennemsnitlig

22,9 for skoleåret 14/15. Tallene er baseret på opgørelse af elevtallet pr. 31/3 2015 for alle

almenklasser. Det er en stigning på 0,7 i forhold til året før.

I Social- og Indenrigsministeriets opgørelse er klassekvotienten for hele kommunen 22,6 for

2014 og 22,2 for 20154. Det fremgår ikke, om specialklasser og 10. klasse indgår i denne ud-

regning.

Undervisning og pædagogisk personale

Antal elever pr. lærer og pr. pædagogisk medarbejder i almenklasser


Lærer/elev-ratio 14,5 14,4 14,3 14,4 15,2 13,1 14,2

Pædagogisk medarbejder/elev-

ratio 14/155 12,0 11,3 11,3 11,2 12,0 11,8 11,9

Når timetallet udvides, som det har gjort med skolereformen fra skoleåret 14/15, læses der

flere undervisningstimer end førhen. Med skolereformen er dette opnået ved, at lærerne har

fået flere undervisningstimer og der er kommet pædagoger ind i skolen.

Lærer/elev-ratioen efter folkeskolereformen bliver lavere end tidligere år, fordi der er kommet

flere medarbejderårsværk i skolerne for at dække det øgede timetal. Da timetallet er ændret,

kan man imidlertid ikke sammenligne niveauet med tidligere år.

I tabellen ovenfor er både angivet lærer/elev-ratioen og en ratio, der viser antal elever pr.

pædagogisk medarbejder, dvs. både lærere, pædagoger og assistenter.

Forskellene i antallet af elever pr. pædagogisk medarbejder på de forskellige skoler afspejler

skolernes prioriteringer, herunder i hvor høj grad skolerne har kunnet sammenlægge mindre

klasser.

4 Klassekvotienten fra Social- og Indenrigsministeriets www.noegletal.dk er antal normalklasseelever i børnehaveklas-

se til 10. klasse pr. klasse. Det er opgjort som gennemsnittet i de to skoleår, der indgår i kalenderåret. For det seneste

skoleår er der tale om et forventet antal.

5 Pædagogisk medarbejder/elev-ratioen, altså hvor mange elever, der er pr. lærer/pædagog, er udregnet på baggrund

af egne tal fra skolernes opgivelser. Tallet er beregnet på baggrund af antal pædagogisk medarbejderårsværk og

samtlige elever, også børnehaveklasseeleverne.

http://www.noegletal.dk/


Pædagogisk personale i almenklasser


Antal lærere6 14/15 36 86 46 56 33 69 326

Antal pædagoger7 14/15 8 33 18 14 11 9 93

Antal medhjælpere/assistenter 2 2 4 3 3 14

ES FS HS KS LS NS Gn. snit

Lærerårsværk 14/15 32,3 68,82 43,6 44,7 30,7 61,7 281,9

Pædagogårsværk 14/15 5,0 18,2 11,3 8,8 6,9 4,7 54,8

Årsværk medhj./assistenter 1,9 0,7 4,0 1,3 2,3 10

ES FS HS KS LS NS Gn. snit

Lærere uden læreruddannelse,

antal 14/15 14 3 5 1 4 27

% uddannede lærere 14/15 (års-

værk) 100,0 86,5 94,0 93,3 99,0 93,8 93,2

I skoleåret 13/14 – før reformen - havde skolerne tilsammen 344 lærere, 54 pædagoger og 14

assistenter, svarende til 349 årsværk ansat. I 14/15, hvor timetallet er øget med 57 timer i

gennemsnit pr. uge i forhold til før reformen, er der 326 lærere, 93 pædagoger og 14 med-

hjælpere/assistenter, svarende til 346,9 årsværk. Altså et fald i det samlede antal årsværk på

trods af den øgede undervisningstid.

93,2% af skolernes lærere er læreruddannet, spændende fra 86,5% på Fredensborg Skole til

100% på Endrupskolen.

I 14/15 var der 27 af skolernes lærere, der ikke var læreruddannet. Heraf havde 17 en anden

relevant uddannelse, f.eks. cand. mag., husholdningslærer eller musikpædagog, 7 var i gang

med en merituddannelse, mens 3 havde en uddannelse som pædagog eller socialpædagog. Til

dette tal kommer helt løse vikarer med få ugentlige timer, typisk unge med en studentereksa-

men.

Gennemførte timer

ES FS HS KS LS NS Gn.

snit Timer læst efter planen 14/15 93,5 83,7 87,5 88,0 89,9 88,1 87,9

Lektioner læst efter planen 13/14 91,6 84,6 88,7 91,4 93,2 90,5 89,8




snit Timer med vikar 14/15 6,5 16,3 12,4 11,9 10,0 11,9 12,0

Lektioner med vikar 13/14 8,4 15,3 11,1 8,6 6,7 9,5 10,1


6 Medarbejdere, der fungerer som lærere (altså med og uden uddannelse)

7 Medarbejdere, der fungerer som pædagoger (altså med og uden uddannelse)




snit Timer med uddannet vikar 14/15 43,3 43,1 60,5 62,9 37,4 41,2 48,0

Lektioner med udd. vikar 13/14 35,2 51,2 10,1 46,3 61,5 45,1 41,8



87,9% af timerne blev gennemført efter planen, dvs. at 12.1% blev gennemført med vikar, en

lille stigning i forhold til sidste år. Alle skoler på landsplan har været udfordret i dette første

reform-år pga. langtidssygemeldinger og meget kompetenceudvikling, der skal vikardækkes.

I 48% af vikartimerne blev undervisningen varetaget af en uddannet lærer, en pæn stigning i

forhold til sidste år. Det skyldes blandt andet, at der er blevet rettet op på måden at opgøre

tallet på. Hidtil har nogle skoler nemlig ikke opgjort vikartimer, der blev læst af lærerteamet,

så andelen af vikartimer læst af uddannet lærer blev for lav.

Humlebæk Skole og Kokkedal Skole lever op til den politiske målsætning om, at mindst 50% af

vikartimerne skal læses af en uddannet lærer.


Mål og resultatmål

Nationalt fastsatte mål og resultatmål

Med aftalen af 7. juni 2013 om et fagligt løft af folkeskolen er der fastsat en række nationale

mål og resultatmål for folkeskolen. Disse mål og resultatmål er et centralt udgangspunkt for

den opfølgning, der skal ske på alle niveauer i forhold til udviklingen i elevernes faglige niveau,

og er derfor også retningsgivende for Byrådets arbejde for at højne kvaliteten i folkeskolen.

Opfyldelsen af målene sigter mod, at eleverne i den danske folkeskole opnår et højere fagligt

niveau, når de forlader folkeskolen – herunder at flere elever mindst opnår karakteren 2 i

dansk og matematik – samt at folkeskolen i højere grad understøtter opfyldelsen af målsæt-

ningen om, at 95% af en ungdomsårgang gennemfører mindst en ungdomsuddannelse.

De nationale mål og resultatmål i aftalen om et fagligt løft af folkeskolen er følgende:

1) Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test.

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år.

2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Andelen af elever med dårlige læseresultater i de nationale test for læsning og mate-

matik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

3) Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professio-

nel viden og praksis.

Elevernes trivsel skal øges.


Nationalt mål:

Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så

dygtige, de kan

Det første mål for folkeskolen efter den nye reform er, at folkeskolen skal udfordre alle elever,

så de bliver så dygtige, de kan.

Med denne formulering slås det fast, at alle elever skal udfordres på det niveau de er, så de får

udnyttet deres fulde potentiale.

Det understreges, at målet er en faglig progression hos alle elever, således at der er fokus på

en positiv udvikling i forhold til elevens udgangspunkt.

Målet understreger behovet for at arbejde læringsmålsstyret og opstille og følge op på mål for

den enkelte elev.

De nationale test

Man bruger resultaterne af de nationale test til at afgøre, om skolerne har nået det nationale

mål om, at alle elever, skal udfordres, så de bliver så dygtige som de kan.

Mellem 3% og 6% af eleverne har ikke gennemført de nationale test i 14/15. Ca. halvdelen er

fritaget, mens den anden halvdel har booket test, men der er ikke kommet noget testresultat.

Det sidste skyldes formentlig fravær på testdagen.

De tre nationale resultatmål er operationaliseret på følgende måde i forhold til resultaterne af

de nationale test.

Mindst 80 pct. af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test8

For at vurdere, hvor stor en andel af eleverne, der er gode til at læse og regne, tager man an-

tallet af elever i kategorierne ’fremragende præstation’, ’rigtig god præstation’ og ’god præsta-

tion’. Mindst 80% af eleverne skal ligge indenfor disse kategorier for at leve op til målet.

8 I forlængelse af folkeskolereformen er tilbagemeldingerne på de nationale test i dansk, læsning og matematik om-lagt. Indtil 2013 er testresultaterne alene blevet opgjort i forhold til andre elevers testresultater. Fra og med den obli-gatoriske testrunde i 2014 bliver testresultater også beskrevet i forhold til faglige kriterier.


Dansk, læsning

I Fredensborg Kommune er der i skoleåret 14/15 hhv. 84%, 79%, 80% og 83% på de forskel-

lige klassetrin der testes, der har gode resultater i dansk, læsning. Der er tale om en lille stig-

ning på 2. og 8. klassetrin, et fald på 4. klassetrin og status quo på 6. klassetrin. Bortset fra

testen i 4. klasse på 79%, lever eleverne i kommunens skoler samlet set op til målet i dansk

læsning om at 80% skal være gode til at læse.

Andel elever med gode resultater i dansk, læsning, Fredensborg

Ser vi på resultaterne af de nationale test i matematik, kan vi se en stigning for både 3. og 6.

klassetrin. I 6. klasse er man nu oppe på målet med 80% og en bid over landsgennemsnittet,

mens resultatet i 3. klasse er steget til 76%, en tak bedre end sidste år, men under målet på

80%.

Andel elever med gode resultater i matematik, Fredensborg

Da der er strenge restriktioner på, hvordan man må bruge resultaterne af de nationale test,

kan de ikke offentliggøres. Skolerne har dog resultaterne på elev og klasseniveau og kan tilret-

telægge undervisningen med udgangspunkt i den enkelte elevs resultater og progression.


Man kan imidlertid opgøre, om skolernes udvikling i de forskellige test fra det ene år til det

andet er positiv eller negativ og markere, om skolen lever op til de nationalt opstillede resul-

tatmål.

I skemaet nedenfor angiver grøn eller rød farve hvorvidt skolerne lever op til det nationale

mål, om at 80% af eleverne skal være gode til hhv. læsning og matematik i de nationale test.

Pil op indikerer, at resultatet er bedre end resultatet for samme klassetrin året før, mens pil

ned indikerer, at resultatet er dårligere end året før og streg markerer at resultataet er på

samme niveau som sidste år.

Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik

Fra 2014 - 2015 ES FS HS KS LS NS

Gode til læsning 2. kl. -

Gode til læsning 4. kl. -

Gode til læsning 6. kl.

Gode til læsning 8. kl.

Gode til matematik 3.

kl.

Gode til matematik 6.

kl.

I 21 ud af i alt 36 test – svarende til 58,3% - er der mindst 80% af eleverne med gode resul-

tater, dvs. et resultat i en af kategorierne ’god præstation’, ’rigtig god præstation’ eller ’frem-

ragende præstation’. For Humlebæk Skole og Langebjergskolen er det tilfældet i 5 ud af 6 test,

for Endrupskolen og Fredensborg Skole i 4 ud af 6, for Nivå Skole i 2 ud af 6 og for Kokkedal

Skole i 1 ud af 6 test.

I ca. halvdelen af testene er der opnået et bedre testresultat end året før.

Som altid når man sammenligner faglige resultater for skolerne, skal man tage højde for en

varieret elevsammensætning. Testresultaterne er ikke socialt korrigeret og siger måske mere

om den socioøkonomiske sammensætning af elever på klassetrinnet end om hvor godt skolen

lykkes med at løfte eleverne.

Andelen af de allerdygtigste elever i dansk og

matematik skal stige år for år

Målet om, at alle elever skal udfordres, så de bliver så dygtige, som de kan, betyder også at

de dygtigste elever skal udvikle sig fagligt. Her er opstillet et særligt mål om, at andelen af de

allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år. Målet vurderes på baggrund af

resultaterne i de nationale test, hvor det opgøres, hvor mange elever der har opnået ’fremra-

gende præstation’ i testen.

Dansk, læsning

I dansk læsning var der i 14/15 hhv. 5%, 14%, 8% og 17% af eleverne, der i de nationale test

i læsning opnåede den’ fremragende præstation’ i testen. I 2. klasse er der tale om et stort

fald siden de 13% i 13/14, mens der er tale om stigninger for de øvrige klassetrin, fra 11% til

14% i 4. klasse, fra 7% til 8% i 6. klasse og fra 11% til 17% i 8. klasse, en tangering af de

flotte resultat i 12/13.


I 14/15 ligger Fredensborg Kommunes resultater over landsgennemsnittet på samtlige klasse-

trin

Andel af de allerdygtigste elever til dansk, læsning, Fredensborg

I matematik var der i 14/15 8% i 3. klasse og 7% i 6. klasse, der opnåede resultatet ’fremra-

gende præstation’ i Fredensborg Kommunes skoler. Der er tale om en stigning på begge år-

gange i forhold til 13/14, så målet om at andelen skal stige år for år er indfriet. Resultatet lig-

ger dog under landsgennemsnittet for 6. klasse.

Andel af de allerdygtigste elever til matematik, Fredensborg

Grafen nedenfor viser udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i de nationale test i

dansk og matematik. Grøn farve indikerer, at resultatet er bedre end resultatet for samme

klassetrin året før, mens rød indikerer, at resultatet er dårligere end året før. Gul markerer

samme niveau som sidste år.


Udviklingen i andelen af de allerdygtigste elever i læsning og matematik


Andel allerdygtigste

læsning 2. kl.


læsning 4. kl.


læsning 6. kl.


læsning 8. kl.


matematik 3. kl.


matematik 6. kl.

I 21 ud af i alt 36 test – svarende til 58,3 % - er resultatet bedre end året før, målet om, at

andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år er altså nået her. I

13 ud af 36 test er resultatet dårligere end året før, mens det i 2 tilfælde er status quo.

Humlebæk Skole og Kokkedal Skole har således en positiv udvikling i 5 ud af 6 test, Nivå Skole

i 4 ud af 6, Langebjerg og Endrupskolen i 3 ud af 6, mens Fredensborg Skole har et bedre re-

sultat i en enkelt test og en test, der lander på samme niveau som året før.

Det skal understreges at skemaet udelukkende viser, om resultaterne er bedre eller dårligere

end året før, og slet ikke siger noget om niveauet. En rød markering kan således dække over

et resultat hvor der var fx 15% af eleverne i den allerdygtigste kategori i 13/14, mens der blot

var 12% i 14/15, altså et fald. Tilsvarende kan en grøn markering dække over en stigning fra

f.eks. 2% til 4%.


Nationalt mål:

Folkeskolen skal mindske betydningen af social bag-

grund i forhold til faglige resultater

Det andet mål i reformen handler om, at alle elever uanset deres sociale baggrund, skal udvik-

le sig så de bliver så dygtige som de kan. Det er altså betydningen af det man populært kalder

den negative sociale arv, der skal nedbringes.

Andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik uanset social baggrund skal reduceres år for år.

For at vurdere om skolerne har nået målet om mindske betydningen af social baggrund i for-

hold til faglige resultater, ser man på, om andelen af elever med dårlige resultater i de natio-

nale test for læsning og matematik uanset social baggrund bliver reduceret år for år’. Dårlige

resultater er defineret som resultater i kategorierne ’mangelfuld præstation’ og ’ikke tilstræk-

kelig præstation’ i de to fag.

Dansk, læsning

I Fredensborg Kommunen er andelen af elever med dårlige resultater i dansk læsning i skole-

året 14/15 hhv. 6%, 6%, 9% og 7% for de forskellige klassetrin, der testes. Bortset fra 6.

klasse, hvor andelen er steget fra 8% til 9% ligger det på niveau med sidste år. Alle steder

væsentlig under landsgennemsnittet, hvilket jo er positivt i denne sammenhæng.

Andel elever med dårlige resultater i dansk, læsning, Fredensborg

I matematik ligger andelen af elever med dårlige resultater også et pænt stykke under

landsgennemsnittet med hhv. 10% i 3. klasse og 9% i 6. klasse. Andelen er steget i 3. klasse

fra 9% sidste år, mens det er faldet i 6. klasse, hvor den var oppe på 13% sidste år.


Andel elever med dårlige resultater i matematik, Fredensborg

Skemaet nedenfor viser, om andelen af elever med dårlige resultater er faldet eller steget på

de forskellige skoler i de forskellige test. Grøn betegner at andelen af dårlige resultater er fal-

det, mens rød betyder, at andelen er steget. Gul indikerer også her samme niveau som sidste

år.

Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik


Dårlige resultater,

læsning 2. kl.


læsning 4. kl.


læsning 6. kl.


læsning 8. kl.


matematik 3. kl.


matematik 6. kl.

Der har været en positiv udvikling, dvs. at andelen af elever med dårlige resultater faldet, i 13

ude af 36 test – svarende til 36,1%. I 6 test er det status quo, mens udviklingen er gået den

forkerte vej i 17 ud af 36 test. Humlebæk Skole har et fald i 5 test og status quo i en enkelt.

Endrupskolen har et fald i 3 ud af 6, mens Kokkedal Skole og Nivå Skole har et fald i 2 ud af 6.

Fredensborg Skole har ikke fald i nogen af testene.


Den socioøkonomiske reference

Med den socioøkonomiske reference har man gjort det muligt, at vurdere elevernes resultater i

lyset af, hvordan man kunne forvente, at elever med samme baggrund som de målte elever,

ville klare sig. Socioøkonomisk reference er et modelberegnet tal, der viser, hvordan eleverne

på landsplan med samme baggrundsforhold som skolens elever har klaret testene. ’Socioøko-

nomisk’ refererer til elevernes sociale og økonomiske baggrund, mens ’reference’ fortæller, at

tallet kan bruges som et sammenligningsgrundlag for skolens faktisk opnåede karaktergen-

nemsnit. Det er forskellen mellem de to tal, der viser om eleverne har præsteret bedre eller

dårligere end en tilsvarende elevgruppe.

Den socioøkonomiske reference er her brugt i forhold til karaktererne for 9. klasseprøverne.

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske

referencer, 9. klasse, Fredensborg

Skoleår Skoleår Skoleår

2014/2015 2013/2014 2012/2013

Skole Karakter-gennem-

snit

Socioøk. reference

Forskel Karakter-gennem-

snit

Socioøk. reference

Forskel Karakter-gennem-

snit

Socioøk. reference

Forskel

Endrupskolen 7,6 7,6 0,0 8,0 7,8 0,2 8,4 7,9 0,5

Fredensborg

Skole

8,0 7,7 0,3 7,9 7,4 0,5* 8,1 7,6 0,5

Humlebæk Skole 8,0 8,0 0,0 7,4 7,6 -0,2 7,3 7,3 0,0

Kokkedal Skole 6,9 6,9 0,0 7,6 6,7 0,9* 6,7 6,6 0,1

Langebjergskolen 8,5 8,1 0,4 7,5 7,4 0,1 7,5 7,6 -0,1

Nivå Skole 7,1 7,0 0,1 7,5 7,4 0,1 6,9 7,2 -0,3

Beregningen af den socioøkonomiske reference viser, at forskellen i skoleåret 14/15 var neu-

tral eller positiv for samtlige kommunens skoler, hvor både Humlebæk Skole og Kokkedal Sko-

le ligger på niveau med det en tilsvarende gruppe elever på landsplan ville opnå, mens Lange-

bjergskolen har en positiv forskel på 0,4, dvs. de løfter eleverne 0,4 karakterpoint over hvad

en tilsvarende sammensat elevgruppe gennemsnitlig ville få.

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag i alt og socioøkonomiske

referencer for periode på 3 skoleår, 9. klasse, Fredensborg

Skoleår

2012/2013-2014/2015

Skole Karakter-

gennem-

snit

Socioøk.

reference

Forskel

Endrupskolen 8,0 7,7 0,3

Fredensborg

Skole

8,0 7,6 0,4*

Humlebæk Skole 7,6 7,7 -0,1

Kokkedal Skole 7,1 6,7 0,4*

Langebjergskolen 7,8 7,6 0,2

Nivå Skole 7,2 7,2 0,0

Tabellen ovenfor viser et gennemsnit af årene 11/12, 12/13 og 13/14. Her har Kokkedal Skole

og Fredensborg Skole en signifikant positiv forskel mellem karaktergennemsnit og socioøko-

nomisk reference på 0,4, Endrupskolen har +0,3 og Langebjergskolen +0,2. Nivå Skole ligger

neutralt på 0,0, mens Humlebæk Skole har en lille negativ forskel over de tre år på -0,1.


Ser man på den socioøkonomiske reference i forhold til grupperne af bundne prøvefag, kan vi

se der samlet for kommunen er udfordringer på fysik/kemi, mundtlig dansk og engelsk, hvor

eleverne scorer under det niveau tilsvarende elevgrupper har på landsplan. For fysik har der

været en negativ forskel i de tre skoleår, mens det i mundtlig dansk er tilfældet i de to sidste

skoleår. Samlet set er forskellen mellem gennemsnitskarakter og socioøkonomisk reference for

de bundne prøvefag 0,0.

Opnået karaktergennemsnit i bundne prøvefag og socioøkonomiske referencer, 9.

klasse, Endrupskolen, Fredensborg

Skoleår Skoleår Skoleår

2014/2015 2013/2014 2012/2013

Fag Fagdiciplin Karak-ter-

gennem-

snit

Socioøk. referen-

ce

For-skel

Karak-ter-

gennem-

snit

Socioøk. referen-

ce

For-skel

Karak-ter-

gennem-

snit

Socioøk. referen-

ce

For-skel

Dansk Læsning 7,3 7,0 0,3 7,5 7,4 0,1 7,9 7,6 0,3

Mundtlig 7,5 8,0 -0,5 8,4 8,6 -0,2 8,8 8,5 0,3

Retskrivning 8,1 7,9 0,2 8,1 7,4 0,7 8,9 7,7 1,2*

Skriftlig 7,4 7,1 0,3 8,0 7,6 0,4 8,6 7,4 1,2*

Engelsk Mundtlig 8,1 8,3 -0,2 8,6 8,7 -0,1 8,8 8,6 0,2

Fysik/kemi Prak-

tisk/mundtlig

6,3 7,0 -0,7 7,2 7,4 -0,2 5,4 6,8 -1,4*

Matematik Matematisk

problemløsning

8,2 7,8 0,4 7,8 7,6 0,2 9,5 7,8 1,7*

Matematiske

færdigheder

7,8 7,8 0,0 8,8 8,2 0,6 9,4 8,5 0,9*

Gennem-

snit

//////////////

/

7,6 7,6 0,0 8,0 7,8 0,2 8,4 7,9 0,5

Resultater af nationale test opdelt efter forældres uddannelse

Ser man på resultaterne af de nationale test, kan man se en klar tendens til, at elever, hvis

forældre har en lang uddannelse, får bedre resultater.

Eksemplet nedenfor viser fordelingen af elevernes resultater i matematik i 3. klasse i skoleåret

14/15, hvor man tydeligt kan se, at elever, hvis forældre har den laveste uddannelsesbag-

grund får de dårligste resultater. Tendensen gælder i store træk for fagene på alle klassetrin

og for hele landet og er en af de væsentligste udfordringer, den danske folkeskole står overfor.


Andel elever der er gode til matematik, 3. klasse, Fredensborg

Målet er naturligvis, at andelen af elever med gode resultater skal stige i de grupper af elever,

hvis forældre har den laveste uddannelsesbaggrund, så betydningen af social baggrund for

faglige resultater mindskes.

Nedenfor er angivet, om resultaterne af de nationale test i dansk og matematik er steget for

klassetrinnet siden sidste år opdelt efter forældres uddannelsesbaggrund.

Udviklingen i andelen af elever med gode resultater i læsning og matematik fordelt

på forældres uddannelse fra 13/14 – 14/15

Forældres uddannelses-

niveau

Dansk

2. kl.

Dansk

4. kl.

Dansk

6. kl.

Dansk

8. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

6. kl.

Grundskolen

Gymnasium/EUD

Kort og ml.lang vide-

regående uddannelse

Lang videregående

uddannelse

Hvis man ønsker at bryde med den negative sociale arv, er det grupperne af elever med for-

ældre med den laveste uddannelsesbaggrund, man især skal fokusere på. I halvdelen af teste-

ne er andelen af gode resultater steget for elever, hvis forældre har grundskoleuddannelse,

mens det gælder for 2/3 af elever, hvis forældre, har gymnasie/EUD.

Ser man på udviklingen for gruppen af de allerdygtigste elever fordelt efter forældrenes ud-

dannelse, falder det i øjnene, at der ikke – over de tre målte år - er nogen af de elever, hvis

forældre har grundskolebaggrund, i gruppen af de allerdygtigste. Dette er markeret med hvid

farve på skemaet. For matematik i 6. klasse er der heller ingen elever, hvis forældre har en

gymnasie-EUD-baggrund, blandt de allerdygtigste.


Udviklingen i andelen af allerdygtigste elever med i læsning og matematik fordelt på

forældres uddannelse fra 13/14 – 14/15


niveau

Dansk

2. kl.

Dansk

4. kl.

Dansk

6. kl.

Dansk

8. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

6. kl.

Grundskolen

Gymnasium/EUD



Lang videregående

uddannelse

I skemaet nedenfor er det opgjort om andelen af elever med dårlige resultater i de forskellige

uddannelsesgrupper er steget eller faldet fra 13/14 til 14/15. Her er den grønne farve et ud-

tryk for, at andelen af elever med dårlige resultater er faldet, mens rød indikerer, at andelen

er steget.

I 4 ud af 6 test er gruppen af elever med dårlige resultater steget for elever i grundskole-

gruppen, for elever i gymnasie/EUD-gruppen er det halvdelen. I 4 af testene er der ingen ele-

ver, hvis forældre har en lang videregående uddannelse i gruppen af elever med dårlige resul-

tater hverken sidste år eller i år, hvilket er markeret med hvid farve.

Udviklingen i andelen af elever med dårlige resultater i læsning og matematik fordelt

på forældres uddannelse fra 13/14 – 14/15


niveau

Dansk

2. kl.

Dansk

4. kl.

Dansk

6. kl.

Dansk

8. kl.

Matematik

3. kl.

Matematik

6. kl.

Grundskolen

Gymnasium/EUD



Lang videregående

uddannelse

Tosprogede elevers resultater ved 9. klasseprøverne

Skolerne i Fredensborg Kommune har i flere år opgjort karakterniveauet for elever med dansk

baggrund, elever med vestlig baggrund og elever med ikke-vestlig baggrund. Resultaterne for

elever med vestlig baggrund er ikke medtaget, da det er baseret på et meget lavt antal elever.

Karaktererne i tabellerne nedenfor er udelukkende baseret på de bundne prøvefag og projekt-

opgaven, derfor ser tallene lidt anderledes ud, end når også udtræksfag regnes med.

Som det fremgår nedenfor, har gruppen af elever med ikke-vestlig baggrund i skoleåret 14/15

opnået et samlet gennemsnit på 5,7, noget lavere end året før. Gruppen af elever med dansk

modersmål er også faldet siden sidste år, men ikke med mere end 0,2 karakterpoint. Differen-

cen mellem de to grupper er altså øget noget.


Afgangsprøvekarakterer for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund*

Alle elever

Elever med dansk bag-

grund

Elever med

ikke-vestlig** baggrund

2015 7,7 7,8 5,7

2014 7,9 7,7 6,2

2013 7,6 7,8 5,7

2012 7,2 7,6 5,7

2011 7,2 7,5 5,0

2010 7,3 7,6 5,8 * Optælling af afgangsprøvekarakterer i dansk i de bundne prøvefag (dansk mundtlig, skriftlig fremstilling, retskriv-

ning, læsning, matematik færdighedsregning og problemregning, mundtlig engelsk og fysik/kemi).

** Vestlige lande = lande i Norden, EU, Nordamerika, Australien, New Zealand, Andorra, Liechtenstein, Monaco, San

Marino, Schweiz og Vatikanstaten (def. fra Integrationspolitikken).

12/13 13/14 14/15

Fag Dansk

mo-

ders-

mål

Ikke-

vest-

ligt

Diffe-

rence*

Dansk

mo-

ders-

mål

Ikke-

vest-

ligt

Diffe-

rence*

Dansk

mo-

ders-

mål

Ikke-

vest-

ligt

Diffe-

rence*

Dansk læsning 7,5 5,1 2,4 7,9 6,3 1,6 6,9 5,9 1,0

Dansk retskriv-

ning 7,3 4,4 2,9 7,5 5,9 1,6 7,8 6,3 1,5

Dansk skriftlig 7,4 5,1 2,3 7,7 5,8 1,9 7,3 4,5 2,8

Dansk mundtlig 8,5 7,2 1,3 8,7 6,8 1,9 8,2 6,5 1,7

Matematik fær-

digheder 8,3 5,5 2,8 7,7 6,0 1,7 8,1 5,5 2,6

Matematisk pro-

blemløsning 7,3 4,2 3,1 7,1 5,4 1,7 7,9 5,0 2,9

Engelsk mundtlig 8,3 6,6 1,7 8,5 6,9 1,6 8,7 7,2 1,5

Fysik/kemi 7,3 6,1 1,2 7,7 5,8 1,9 7,6 5,4 2,2

Projektopgaven 8,7 7,3 1,4 8,6 7,0 1,6 7,9 5,0 2,9

* Den numeriske forskel mellem de to karakterer

Differencen mellem elever med dansk som modersmål og elever med andet modersmål end

dansk med ikke-vestlig baggrund er øget siden sidste år og er over 2 hele karakterpoint i

skriftlig dansk, færdighedsregning, matematisk problemløsning, fysik/kemi og projektopgaven.

I tabellen nedenfor, kan man se at differencen på Kokkedal Skole er 2,2 karakterpoint, mens

den er 3,6 på Nivå Skole. Humlebæk Skole er ikke medtaget i år, da antallet af tosprogede i

afgangsklasserne var for lavt.

Resultat af afgangsprøverne for elever med dansk og ikke-vestlig baggrund

HS KS NS

Dansk-

sproget Ikke-vestlig

Dansk-


Dansk-


2015 - - 7,4 5,2 7,5 3,9

2014 7,8 5,9 8,2 6,8 7,9 4,4


2013 7,8 6,5 7,4 5,3 7,4 6,1

2012 7,9 7,9 7,6 5,2 7,3 4,2

*Der er kun medtaget skoler, hvor mindst 5 tosprogede elever med ikke-vestlig baggrund er gået til afgangsprøve.

Socioøkonomisk tildeling

I Fredensborg Kommune er der en stor forskel på elevsammensætningen på de forskellige sko-

ler, hvilket har stor betydning for de både faglige og trivselsmæssige resultater skolerne op-

når. I ressourcetildelingen til skolerne tages der i nogen grad højde for dette aspekt ved at der

tildeles en sum baseret på skolens elevsammensætning. Skoler med mange elever fra socialt

dårligere stillede hjem får således nogle ekstra ressourcer til at iværksætte særlige tiltag der

styrker læringen hos denne elevgruppe.

Det socioøkonomiske niveau beregnes på grundlag af følgende kriterier: 1) barn af enlige for-

ældre, 2) herkomst, 3)uddannelsesniveau for familien, 4) arbejdsmarkedstilknytning, 5) ind-

komstniveau, 6) andel af indkomsterstattende ydelser for familien. Her skal 3-6 kriterier være

opfyldt for at elevens familie betegnes som ressourcesvag.

Der blev i 2015 indhentet et nyt udtræk fra Danmarks Statistik, der viste at antallet af res-

sourcesvage familier i kommunen er 389.

Socioøkonomi

ES FS HS KS LS NS

Andel af kommunens

ressourcesvage familier 6,4% 15,2% 9,5% 26,0% 10,8 32,1%

Socioøkonomisk index

2015 105,4 105,9 105,2 94,1 100 90,1

Socioøkonomisk index

2011 107,1 104,8 102,0 93,3 101,4 96,3

Opgørelsen viser, at fordelingen af de ressourcesvage familier er ændret siden sidste opgørel-

se. Endrupskolen, Fredensborg Skole og Humlebæk Skole ligger stort set på samme niveau,

mens Langebjergskolens elevsammensætning tangerer det kommunale gennemsnit. Nivå Sko-

le og Kokkedal Skole har de mest udfordrede elever, her er byttet om, så det nu er Nivå, der

har den højeste andel af ressourcesvage familier og dermed det laveste socioøkonomiske

index.


Nationalt mål:

Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes

blandt andet gennem respekt for professionel viden

og praksis

Elevernes trivsel skal øges

Det er et nationalt mål, at elevernes trivsel skal øges. Elevernes trivsel har stor indflydelse på

deres motivation og udbytte af undervisningen, derfor er trivsel en afgørende faktor for at ele-

verne bliver så dygtige som de kan.

National trivselsmåling

I foråret 2015 blev der for første gang gennemført en national trivselsmåling. Målingen skal

udgøre en baseline, som de følgende års resultater kan måles op ad for at se om indikatoren

for elevtrivsel – at elevernes trivsel skal øges – er nået.

Målingen består for 4.-9. klasse af 40 spørgsmål, mens elever i indskolingen skal svare på 20

mere enkle spørgsmål.

Der er dannet en række indikatorer, som er udtryk for grupperinger af spørgsmål, som grund-

læggende måler samme underliggende holdning hos eleverne. For hver elev beregnes et gen-

nemsnit af svarene på spørgsmålene i indikatoren på en skala fra 1 til 5, hvor 5 repræsenterer

den bedst mulige trivsel. Graferne nedenfor viser et gennemsnit af elevernes gennemsnit.

Trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr indikator, Fredensborg,

2014/2015

Indikatoren ’Social trivsel’ bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørsfor-

hold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.

Indikatoren ’Faglig trivsel’ består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige evner,

koncentrationsevne og problemløsningsevne.

Indikatoren ’Støtte og inspiration i undervisningen’ består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevel-

se af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.

Indikatoren ’Ro og orden’ indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen

samt klasseledelse.

Den samlede trivsel for alle skoler og alle klassetrin i Fredensborg Kommune er på 3,8, hvor

den samlet for hele landet er på 3,7. Drenge er en lille smule (3,8) mere tilfredse end pigerne

(3,7), hvilket også gælder for hele landet.


Svarene er fordelt på de fire indikatorer, hvor Social trivsel scorer højest med samlede 4,1.

Faglig trivsel og Ro og orden ligger en tak under på 3,8, mens indikatoren Støtte og inspiration

i undervisningen ligger lavest med 3,3. Det følger fuldstændig gennemsnittet på landsplan.

Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr køn og

klassetrin, Fredensborg, 2014/2015

For indikatoren Social trivsel9 er den samlede score 4,1 fordelt med 4,2 for drengene og 4,0 for

pigerne.

Der er tale om mindre udsving på forskellige klassetrin eller i forhold til køn, som det ses her

for 4.-9. klasse. Højeste tilfredshed 4,3 findes hos drenge i 5. klasse, mens den laveste til-

fredshed på 4,0 ses hos piger i 8. og 9. klasse. Generelt ligger pigernes sociale trivsel lidt un-

der drengenes.

Trivsel, social trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution,

Fredensborg, 2014/2015

Ser man på de forskellige skoler er der et udsving på den samlede indikator Social trivsel fra

3,9 på Ullerødskolen til 4,2 på Langebjergskolen og Endrupskolen. Eleverne på Ullerødskolen

9 Indikatoren ’Social trivsel’ bygger på 10 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes opfattelse af deres tilhørs-forhold til skolen, klassen og fællesskabet, samt tryghed og mobning.


har problemstillinger indenfor autismespektret, hvorfor det ikke er overraskende, at deres so-

ciale trivsel ligger lavere. Der er dog ikke tale om nogen stor forskel, så det er et rigtigt flot

resultat for Ullerødskolen. Interessant, at det er netop de to mindste folkeskoler, der har det

bedste resultat på den sociale trivsel. Man kunne forstille sig, det havde noget at gøre med et

trygt og overskueligt miljø. Men forskellene for den samlede indikator er ikke store.

Et af de spørgsmål. Der indgår i indikatoren Social trivsel er det meget grundlæggende ”Er du

glad for din skole?”.

På opgørelsen på klassetrin kan vi se, at den største tilfredshed med skolen ses i 5. klasse. Der

er tendens til at færre svarer de meget tit er glade for at gå i skole jo højere op i klasserne de

kommer. Sammen med svaret ’tit’, er der mellem 80% (5. klasse) og 72% (8. og 9. klasse),

der er glade for at gå i skole.

Ser man på de forskellige skoler på dette spørgsmål, kan man se at tilfredsheden er størst på

Langebjergskolen og Humlebæk Skole, herefter kommer Ullerødskolen, Endrupskolen, Nivå

Skole og Fredensborg Skole. Endelig kommer Kokkedal Skole med en tilfredshed på 66% (der

svarer, at de tit eller meget tit er glade for at gå i skole), mens 25% svarer engang imellem og

9% svarer enten sjældent eller aldrig.

Der er en tendens til, at elevernes sociale baggrund slår kraftigt igennem i forhold til deres

trivsel, hvilket måske kan forklare svarene på Kokkedal Skole. Hvis det er tilfældet, må man

konstatere, at Nivå Skole, der også har en stor andel elever fra ressourcesvage familier, ikke

oplever lige så stor andel af elever, der ikke er glade for at gå i skole. Så det er flot klaret af

Nivå Skole.


Indikatoren Faglig trivsel10 ligger samlet på 3,8 for både piger og drenge og nogenlunde jævnt

fordelt på de forskellige klassetrin. Der er en lille tendens til, at den faglige tilfredshed falder

for pigerne i de ældste klasser.

Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr køn og

klassetrin, Fredensborg, 2014/2015

Der er ikke de store udsving mellem skolerne på indikatoren faglig trivsel. Langebjergskolen

scorer højest med 3,9, mens Ullerødskolen og Fredensborg Skole ligger lavest med 3,7.

10 Indikatoren ’Faglig trivsel’ består af 8 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes oplevelse af egne faglige ev-ner, koncentrationsevne og problemløsningsevne.


Trivsel, faglig trivsel, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution,


Indikatoren Støtte og inspiration11 i undervisningen ligger på gennemsnitlige 3,3 for både piger

og drenge, men her er der en faldende tendens jo højere man kommer op i klasserne.

Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer,

gennemsnit pr klassetrin, Fredensborg, 2014/2015

For denne indikator ligger Ullerødskolen lavest med 3,0, mens Nivå Skole ligger højest med

3,4. De øvrige skoler har alle 3,3 for denne indikator.

11 Indikatoren ’Støtte og inspiration i undervisningen’ består af 7 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevernes ople-velse af motivation og medbestemmelse, samt af lærernes hjælp og støtte.


Trivsel, støtte og inspiration i undervisningen, differentierede indikatorer,

gennemsnit pr institution, Fredensborg, 2014/2015

Indikatoren Ro og orden12 i undervisningen ligger på gennemsnitlige 3,3 for både piger og

drenge, men her er der en faldende tendens jo højere klassetrin.

Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr køn og klassetrin,


Opgjort på skolerne ligger Ullerødskolen, Kokkedal Skole og Endrupskolen på 3,7, mens de

øvrige skoler ligger på 3,8.

12 Indikatoren ’Ro og orden’ indeholder 4 spørgsmål. Spørgsmålene omhandler elevens oplevelse af ro og støj i klassen samt klasseledelse.


Trivsel, ro og orden, differentierede indikatorer, gennemsnit pr institution,


Den generelle tendens når man ser på resultaterne er, at tilfredsheden med skolen falder no-

get efterhånden som eleverne bliver ældre. Ved enkelte spørgsmål er der forskelle mellem pi-

ger og drenge, men det er ikke mange. Endelig kan man se, at Ullerødskolen med dens særli-

ge elevprofil ligger lidt lavere end folkeskolerne ved de fleste trivselsspørgsmål. Der er også en

tendens til, at skoler med store sociale udfordringer har lidt dårligere elevtrivsel end de øvrige

skoler. Det gælder især for Kokkedal Skole.

Ugebrevet A4 præsenterede først i efteråret 2015 resultaterne af trivselsmålingen ved at ind-

dele landets ca. 1200 skoler i 6 kategorier med 200 skoler i hver. Kokkedal Skole lå som den

eneste af skolerne i Fredensborg Kommune i den laveste kategori, mens de øvrige skoler lå i

de to øverste. Skolernes resultater må imidlertid ligge meget tæt, for som vi kan se af oven-

stående, er der ikke så store forskelle mellem skolerne i Fredensborg Kommune.

Trivselsmålingen blev gennemført i første kvartal af 2015. Herefter har alle skoler udarbejdet

en handleplan for trivslen, som de er begyndt at handle på. Typisk involverer det indsatser på

skoleniveau og lokale indsatser på årgangs- og klassetrin.

Elevfravær

Elevernes fravær kan være en indikator for, om eleverne trives med deres skolegang og har

succes med deres skolegang. Et stort fravær hos en elev kan være tegn på, at noget ikke er,

som det skal være og bør derfor have stor opmærksomhed. Et stort generelt elevfravær i en

klasse eller på en skole kan på samme måde være tegn på, at der skal rettes op på noget i

klassen eller på skolen.

I opgørelse af elevernes fravær skelnes mellem lovligt og ulovligt fravær, hvor lovligt fravær er

fravær, forældrene er vidende om og skolen er adviseret om/har givet tilladelse til. Dette fra-

vær skyldes især, at eleverne bliver bedt fri til at holde ferie.

I skoleåret 14/15 var det gennemsnitlige fravær for kommunens skoler på samlet 5,3%, for-

delt med 1,4% som lovligt fravær, 3,6% som fravær pga. sygdom og 0,3% som ulovligt fra-

vær. Det er et fald for alle tre kategorier i forhold til sidste skoleår. Det lovlige fravær ligger på


niveau med landsgennemsnittet, fravær pga. sygdom ligger et godt stykke over landsgennem-

snittet, mens det ulovlige fravær i Fredensborg Kommune ligger et godt stykke under lands-

gennemsnittet.

Gennemsnitligt elevfravær, Fredensborg

Fraværet fordeler sig uensartet på de forskellige klassetrin, hvor det samlede fravær er højest

for både drenge og piger i udskolingen, specielt i 8. og 9. klasse. Det ulovlige fravær er stort

set ikke eksisterende i de små klasser, mens det er noget højere i udskolingen, hos drengene

1,4% i 9. klasse.


Gennemsnitligt elevfravær, pr. klassetrin og køn, Fredensborg

Fraværet er naturligvis også forskelligt fra skole til skole, hvor Ullerødskolen ligger højest med

8%. Dette fravær er dog udelukkende lovligt fravær og sygefravær. Nivå Skole ligger derefter

med ca. 6,6% fravær, Fredensborg Skole har 6,1, mens Endrupskolen har ca. 5,1%.

Endrupskolen og Langebjergskolen har det højeste ulovlige fravær med hhv 0,8% og 0,6%.


Gennemsnitligt elevfravær, pr. skole, Fredensborg

Skolerne skal i deres indberetning til kvalitetsrapporten redegøre for, hvordan de håndterer

elevfraværet. Der er generelt stor opmærksomhed om fraværet, specielt det ulovlige fravær.

På Endrupskolen, der har den højeste andel elever med ulovligt fravær har de fat i alle de ak-

tuelle elever og deres familier, ofte i samarbejde med familieafdelingen og/eller PPR.

Tilliden til folkeskolen skal styrkes

Det nationale mål om at ’Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem

respekt for professionel viden og praksis’ indeholder udover trivselsdelen også en dimension,

der handler om tilliden til folkeskolen. Der bliver ikke gennemført nationale målinger af dette,

men andelen af elever, der vælger en privatskole, giver en pejling på forældrenes til- og fra-

valg af folkeskolen.

Nedenfor er en oversigt over, hvor stor en andel af elever i skolens distrikt, der vælger privat-

skole. Tallet er lidt lavere med dette udtræk fra kommunens elevadministrationssystem end

med udtrækket fra Indenrigsministeriets nøgletal, hvor det er 20,1% i 2013 og 20,8 i 2014.

Tallet fra noegletal.dk er opgjort for kalenderår og indeholder desuden elever, der søger priva-

te efterskoler samt elever i 10. klasse.

Andel elever fra skoledistriktet, der har valgt privatskole

ES FS HS KS LS NS Samlet

14/15 7,8 15,5 20,3 34,7 14,6 15,6 20,1

13/14 8,7 14,5 19,4 34,1 13,9 14,1 19,6

12/13 8,3 15,9 19,0 33,3 12,5 12,9 19,6

11/12 9,5 16,6 18,3 34,0 13,7 13,1 19,3

10/11 10,1 17,4 15,0 35,9 13,0 14,3 18,9

*Tallene er trukket af kommunens elevadministrationssystem den 1. maj hvert skoleår.


Den samlede privatskolefrekvens er steget fra 19,6 i skoleåret 13/14 til 20,1. Bortset fra En-

drupskolen er der en lille stigning på alle skoler.

Som vi har set i foregående år, er privatskolefrekvensen meget forskellig i de forskellige skole-

distrikter, men dog ensartet fra år til år. I nogle områder er der tradition for at vælge privat-

skole, f.eks. i Kokkedal, hvor en ret stor del af distriktets elever traditionelt vælger Nordsjæl-

lands Grundskole og Gymnasium, NGG.

Der er i hele landet en tendens til en stigning i privatskoleandelen. Således var privatskolefre-

kvensen i hele landet 15,8 i 2012, 16,2 i 2013 og 16,7 i 201413.

Et andet resultat af det frie skolevalg, er, at en del elever vælger kommunale skoler i andre

kommuner. Det gælder især i områder, der ligger tæt op til kommunegrænsen, som f.eks. i

Kokkedal, hvor det for mange elever ikke er længere at tage til Vallerødskolen i Rungsted eller

Usserød Skole i Hørsholm end til Kokkedal Skole.

Elevfordeling pr. skoledistrikt*

Skoledistrikt ES FS HS KS LS NS I alt I %

Antal skolesøgende børn i distrik-

tet 767 1009 802 1453 519 1106 5656 100,0

Distriktsbørn på privatskole 50 149 149 480 72 162 1062 18,8

Distriktsbørn på anden folkeskole

i kommunen 288** 115 123 45 103 33 707 12,5

Distriktsbørn på folkeskole i an-

den kommune 17 48 19 177 16 76 353 6,2

Distriktsbørn på 10. klasseskole,

efterskole, ungdomsskole 20 34 31 47 17 58 207 3,7

Distriktsbørn i privatskoler og

kommunale skoler i andre kom-

muner i procent

8,7% 19,5% 20,9% 45,2% 17,0% 21,5% 25,0%

*Tallene er trukket fra elevadministrationssystemet TEA pr. 6/9 2014

** Trækket tager udgangspunkt i det nuværende skoledistrikt og tager ikke højde for, at distriktsgrænsen mellem

Endrupskolen og Fredensborg Skole er blevet rykket flere gange.

I tabellen er det opgjort hvor de skolesøgende børn fra 0.– 10. klasse, der ikke går på di-

striktsskolen, går i skole. Tallene er trukket pr. 6/9 2014 og er derfor noget anderledes end i

tabellen med privatskoleandel ovenfor, der er trukket 1/5 2015. Tabellen ovenfor kan primært

illustrere fordelingen mellem de forskellige skoletilbud.

Elevfordeling for kommunen samlet

13 Tal hentet fra Indenrigsministeriets noegletal.dk

Distriktsbørn på distriktsskolen

Distriktsbørn på privatskole

Distriktsbørn på anden folkeskole ikommunen

Distriktsbørn på folkeskole i andenkommune

Distriktsbørn på 10. klassesskole,efterskole, ungdomsskole


Nationalt mål:

Eleverne skal opnå et højere fagligt niveau, når de

forlader folkeskolen

I rapportens foregående afsnit er der samlet data til evaluering af de tre overordnede mål i

reformen. Men i reformaftalen ligger også en målsætning om, at eleverne skal opnå et højere

fagligt niveau, når de forlader folkeskolen.

Resultat af 9. klasseprøverne

Omkring 350 elever gik til de afsluttende 9. klassesprøver i forsommeren 2015. 93% af ele-

verne i 9. klasse tog alle prøver, en stigning fra 90,8% i 13/14. 7% af eleverne har altså været

fritaget eller har ikke villet aflægge prøve i en eller flere af afgangsprøverne. Andelen af ele-

ver, der har gennemført alle afgangsprøverne går fra 88,2% på Kokkedal Skole til 96,4% på

Nivå Skole.

Gennemsnitligt fik de elever, der aflagde prøver i 9. klasses afgangsprøver karakteren 7,7 i de

bundne prøvefag. Det er en lille stigning fra sidste års 7,6, stadig lidt højere end det nationale

gennemsnit.

Pigerne fik noget højere karakterer end drengene, nemlig gennemsnitligt 8,0 mod drengens

gennemsnit på 7,4.

Ved 9. klasseprøverne i foråret 2014 var eleverne til prøve i:

Dansk: læsning, retskrivning, skriftlig fremstilling og mundtlig.

Matematik: matematiske færdigheder og matematisk problemløsning.

Mundtlig engelsk

Fysik/kemi

Disse fag udgør tilsammen de bundne prøvefag.

Derudover aflægges der prøve i ét humanistisk og ét naturvidenskabeligt udtræksfag:

Et humanistisk udtræksfag (skriftlig engelsk, mundtlig fransk/tysk, skriftlig

fransk/tysk, kristendom, historie, samfundsfag)

Et naturvidenskabeligt udtræksfag (geografi, biologi, mundtlig matematik, idræt)

De forskellige klasser på en skole skal typisk op i forskellige udtræksfag.

Resultat af projektopgaven indgår desuden på prøvebeviset.


Karaktergennemsnit i bundne prøvefag, 9. klasse, almenklasser, Fredensborg14

Ser man på resultaterne for de forskellige fag, fik eleverne i Fredensborgs skolers 9. klasser

gennemsnitligt 7,4 i danskprøverne, 8,6 i engelsk, 7,6 i fysik/kemi og 7,9 i matematik.

Karaktergennemsnit i bundne prøvefag pr. fag, 9. klasse, Fredensborg

Set i forhold til resultaterne sidste år, er der tale om et lille fald i gennemsnitskarakteren i

danskprøverne fra 7,7 i 13/14 til 7,4 i 14/15. Her ligger pigerne på 8,0 mens drengenes karak-

tergennemsnit er nede på 6,8.

14 Tallene er for almenklasser i de 6 folkeskoler. Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer.

Karaktergennemsnittet beregnes som et gennemsnit af de enkelte elevers gennemsnit i faget/fagene, dvs. at alle elever vægter lige meget, uanset hvor mange prøver de har aflagt.

I dansk og matematik indgår alle elever, der har aflagt mindst én prøve i faget. Ved beregningen af karaktergennem-snit i alle bundne prøver indgår kun elever, der har aflagt mindst 4 ud af 8 prøver.

Karakterdata baserer sig på skolernes indberetninger til Styrelsen for It og Læring fra deres administrative systemer.


Karaktergennemsnit i dansk, 9. klasse, Fredensborg

Fordelingen mellem de forskellige danskdiscipliner viser, at eleverne er særligt dygtige til den

mundtlige dansk, mens retskrivning i 14/15 også ligger pænt med gennemsnitlige 7,8.

Gennemsnitskarakteren i matematikprøverne er steget i 14/15, hvor de er hele 7,9 sammen-

lignet med 7,2 sidste år. I matematik er drengenes resultater bedst, nemlig gennemsnitlige

8,2 mod pigernes 7,5.

Karaktergennemsnit i matematik, 9. klasse, Fredensborg

I forhold til de to discipliner i matematik, matematisk problemløsning og matematiske færdig-

heder, er resultaterne lidt bedre i matematiske færdigheder, men forskellen mellem de to er

blevet reduceret over de sidste 3 år.

Skolernes gennemsnit i de bundne prøvefag går fra 8,5 på Langebjergskolen til 6,7 på Kokke-

dal Skole, der, som den eneste skole, ligger under landsgennemsnittet.


Karaktergennemsnit i Bundne prøvefag pr. skole, 9. klasse, almenklasser,

Fredensborg

Ser man på fordelingen på køn er der stor forskel på hvordan drenge og piger klarer sig på

Kokkedal Skole og Endrupskolen, mens de to køn præsterer næsten lige godt på Nivå Skole og

Fredensborg Skole. Fredensborg Skole er den eneste skole, hvor drengene præsterer en anelse

bedre end pigerne.

I Fredensborg Kommune er der i en årrække indsamlet data for afgangsprøvekarakterer direk-

te fra skolerne. Her er det samlede gennemsnit udregnet på baggrund af prøvekarakterer i

samtlige fag inklusive projektopgaven. I oversigten kan man se hvordan de forskellige skoler

ligger i de enkelte fag i 14/15 og hvordan skolernes gennemsnit for alle fag har været de se-

neste år.

Tabellen på næste side viser, at når man medtager udtræksfag og projektopgave, har Lange-

bjergskolen 8,3, som det højeste snit, så følger Fredensborg Skole med 8,0 og Humlebæk Sko-

le med 7,9. Det er også de tre skoler, hvor karaktergennemsnittet er steget siden sidste år.

Det samlede snit ligger på 7,6 ligesom sidste år.


Afgangsprøvekarakterer i 2015

fordelt på fag for elever i almenklasser15

2015 ES FS HS KS LS NS

Gen-

nemsnit 2014 2013

Dansk, læsning 6,9 6,9 6,3 7,4 6,9 6,6 6,8 7,6 7,3

Dansk, retstavn. 7,6 7,5 7,5 7,9 8,6 7,6 7,7 7,3 6,9

Dansk, skriftlig fremstilling

7,0 7,7 7,1 5,1 7,1 7,0 7,0 7,5 7,1

Dansk, mundtligt 7,0 8,8 7,9 6,8 8,7 8,1 8,0 8,5 8,4

Matematik, fær-dighedsregn.

7,3 8,3 8,7 5,6 9,6 7,2 7,9 7,5 8,0

Matematik, pro-blemregning

7,7 7,7 9,1 6,4 9,1 6,5 7,7 6,9 6,9

Engelsk 7,6 8,7 9,8 8,7 9,5 7,3 8,5 8,4 8,1

Fysik/kemi 6,0 8,5 7,7 7,2 8,6 6,8 7,5 7,5 7,1

Hum. Udtræk: Tysk

6,9 0,0 4,8 6,1 6,0 7,1 6,0

Hum. Udtræk: Fransk

6,0 0,0 10,1 5,8 7,5 7,9 7,0

Hum. Udtræk: Samfundsfag

7,7 8,2 5,9 7,8 7,4 7,4 7,3 7,7

Hum. Udtræk: Engelsk skr.

7,0 7,0 7,6 7,4

Hum. Udtræk: Kristendom

7,9 7,8 8,4 8,0 8,3 7,9

Hum. Udtræk: Historie

7,5 9,9 6,0 5,3 0,0 7,3 8,2 8,0

Nat. Udtræk: Biologi

7,1 8,4 8,4 8,3 8,1 8,0 7,6

Nat. Udtræk: Geografi

7,9 7,6 8,1 8,7 6,9 7,8 7,0 7,2

Nat Udtræk: Matematik

8,0 7,9 6,2 7,4 6,3 7,1

Idræt 9,1 9,4 8,0 7,4 8,4

Projektopgave 7,0 8,3 7,6 4,6 7,7 8,5 7,9 8,5 8,6

Samlet snit 7,2 8,0 7,9 6,8 8,3 7,3 7,6 7,7 7,5

ES FS HS KS LS NS Snit

Gennemsnit alle fag 2014

8,0 7,9 7,6 7,8 7,6 7,6 7,7


8,4 8,0 7,6 6,9 7,3 7,0 7,5


8,4 7,4 7,9 7,0 7,2 7,3 7,5

Ser man på resultaterne i de forskellige fag, kan man se, at de bedste resultater er engelsk i

top med gennemsnitlige 8,5, og udtræksfaget Idræt, der er prøvefag for første gang ligger på

flotte 8,4. Herefter kommer biologi, kristendom og mundtlig dansk med 8,0-8,1. Projektopga-

ven ligger med 7,9 noget under, hvad den har gjort de tidligere år, men dog stadig i den pæne

ende, ligesom matematik, geografi og dansk retstavning, der ligger over 7,5. Både de to skrift-

lige og den mundtlige udtræksprøve i matematik er steget pænt i forhold til sidste år.

Tysk ligger lavest med 6,0, så kommer dansk, læsning med 6,8.

15 Tallene fra skolernes egne indberetninger er det rene gennemsnit for det enkelte fag, altså summen af elevernes karakterer divideret med summen af antal elever, der har aflagt prøve. Det samlede gennemsnit er udregnet på sam-me måde. Gennemsnittene adskiller sig derfor nogle steder fra Undervisningsministeriets beregninger af de bundne prøvefag.


Alle elever skal forlade folkeskolen med mindst karakteren 2

i dansk og matematik

Det er et mål i folkeskolereformen, at alle elever, der forlader folkeskolen, mindst skal have

karakteren 2 i dansk og matematik. Betragtningen er, at hvis man har under 2 i de to basis-

fag, vil det være vanskeligt at gennemføre en ungdomsuddannelse. Det er også den grænse,

der sættes for optag på erhvervsuddannelserne.

Samlet set var der 93,7% af eleverne i Fredensborg Kommune, der fik mindst karakteren 2 i

både dansk og matematik. Det er et fald fra 96,6% i sidste skoleår og ligger faktisk på niveau

med landsgennemsnittet. Der er ikke nogen særlig forskel mellem piger og drengene, 93,8%

af pigerne fik mindst 2 i både matematik og dansk, mens det var 93,5% af drengene.

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik, 9. klasse, almenklasser, Fre-

densborg

Andelen af elever, der har fået mindst karakteren 2 i dansk og matematik på de enkelte skoler

går det fra Endrupskolens 100% til Kokkedal Skoles 81,8%.

Andel elever med mindst 2 i både dansk og matematik pr. skole, 9. klasse,

almenklasser, Fredensborg


Nationalt mål:

Folkeskolen skal understøtte opfyldelsen af

95%-målsætningen

95%-målsætningen er Regeringens mål for hvor mange elever i en årgang, der skal gennem-

føre mindst en ungdomsuddannelse. Dette mål skulle gerne være opnået i 2015.

Det er ikke noget folkeskolen klarer alene, vejledningen af de unge og ungdomsuddannelser-

nes evne til at fastholde eleverne har også stor betydning. Men det er i folkeskolen eleverne

får det faglige og personlige fundament, der skal gøre dem i stand til at gennemføre en ung-

domsuddannelse.

Elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse

Ser man på, hvor mange elever, der har fuldført en ungdomsuddannelse 6 år efter afsluttet 9.

klasse, er tallet 81,6 for den årgang, der afsluttede 9. klasse i 2008, fordelt med 83,5% af pi-

gerne og 79,6% af drengene.

Elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse

55,3% af eleverne i de kommunale almenklasser, der afsluttede 9. klasse i 2014, var påbe-

gyndt en ungdomsuddannelse 3 mdr. efter 9. klasse. Andelen er en smule lavere end året før,

men andelen er stadig meget høj i forhold til landsgennemsnittet.

Eleverne, der er startet ungdomsuddannelse umiddelbart efter 9. klasse fordeler sig med

50,5% på de gymnasiale uddannelser og 4,8% på de erhvervsfaglige uddannelser. På lands-

plan er det hhv. 35,5% på de gymnasiale uddannelser og 7,3% på de erhvervsfaglige. Forde-

lingen er altså noget anderledes i Fredensborg Kommune, hvor flere går direkte på gymnasiet.


Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse tre måneder efter 9. klasse,

pr. ungdomsuddannelse, Fredensborg

Andelen af elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse inde-

holder både de elever, der går i gang med en ungdomsuddannelse direkte efter 9. klasse og de

elever, der har valgt at tage 10. klasse med, på et 10. klassecenter eller måske en efterskole.

Her er der i Fredensborg Kommune 87,7 % af eleverne, der er gået i gang med en ungdoms-

uddannelse, 74,6% med en gymnasial og 12,6% med en erhvervsfaglig. Andelen, der vælger

en erhvervsfaglig uddannelse er steget fra 3,3% i 2013, men er fortsat ganske langt fra det

nationale mål om at 25% af en ungdomsårgang skal vælge en erhvervsfaglig uddannelse,

Andel elever, der er i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter 9. klasse,

Fredensborg

Opgørelsen af uddannelsesstatus viser hvor eleverne er 9 mdr. efter de forlader grundskolen,

dvs. enten 9. klasse eller 10. klasse. For de elever, der afsluttede grundskolen i 12/13 var

79,6% i gang med en ungdomsuddannelse, 3,6% havde afbrudt, mens 16,8% ikke havde på-

begyndt endnu.


Ungdomsuddannelsesstatus 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen,

Fredensborg

Af de elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse er 95,7% af eleverne stadig i gang

med uddannelsen 9 mdr. efter de har forladt grundskolen, en lille tak over landsgennemsnit-

tet.

UU-Øresund følger disse tal tæt og følger op på elever, der falder ud af systemet.

Fastholdelse i ungdomsuddannelse 9 mdr. efter de unge forlader grundskolen, Fre-

densborg

Uddannelsesparathed

Med den nye EUD-reform blev begrebet uddannelsesparathed introduceret. Eleverne i 8. klasse

får i december en første vurdering af, om de er uddannelsesparate eller ej. For at være ud-

dannelsesparat, skal man mindst have standpunktskarakteren 4 i dansk og matematik og blive

vurderet socialt uddannelsesparat.


For de elever, der ikke bliver vurderet uddannelsesparate i 8. klasse, sættes der ind i forhold

til en faglig og social udvikling, der kan gøre dem uddannelsesparate. Denne endelige vurde-

ring foreligger 1. marts i 9. klasse, hvor eleverne skal søge om optagelse på en ungdomsud-

dannelse.

Vejleders uddannelsesparathedsvurdering pr. 1. marts, Fredensborg

Som det fremgår, blev 97,6% af eleverne i 9. klasse, 100% af pigerne og 95,2% af drengene,

vurderet uddannelsesparate i skoleåret 14/15. Det er en stigning fra 96,7% i 13/14.

Elever, der forventes at fuldføre en ungdomsuddannelse

For at vurdere de aktuelle elevers muligheder for at gennemføre en ungdomsuddannelse, må

man imidlertid bruge modeller, der kan forudsige deres uddannelsesmønster.

Undervisningsministeriets profilmodel bruges til at fremskrive udviklingen i uddannelses-

niveauet for en given ungdomsårgang. Ifølge modellen forventes 92% af den årgang i Fre-

densborg Kommune, der gik ud af folkeskolen i 2014, at gennemføre mindst en ungdomsud-

dannelse16 senest 25 år efter afsluttet grundskole. Det er et fald fra 93% for ungdomsårgang

2013. 16 ud af 98 kommuner har en andel på 95% eller derover, som forventes at opnå

mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 25 år. I denne gruppe finder vi en del af de nordsjæl-

landske kommuner: Hørsholm, Hillerød, Furesø, Allerød, Rudersdal, Lyngby-Taarbæk og Gen-

tofte, som det også fremgår af kortet nedenfor.

16

Når man opgør hvor mange elever, der mindst har opnået en ungdomsuddannelse er det fordi der er unge, der får

en videregående uddannelse uden at have gennemført en ungdomsuddannelse.


Fredensborg Kommune ligger altså midt i feltet for forventningen for årgang 2014, hvor det

forventes at 92-94% vil gennemføre en ungdomsuddannelse.

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse

inden for 6 år efter 9. klasse, Fredensborg

Profilmodellens prognose for, hvor stor en del af en 9. klasses årgang, der forventes at fuldføre

mindst én ungdomsuddannelse indenfor 6 år efter 9. klasse er 76,9 for årgang 2014 i Fredens-

borg Kommune. Det svarer til landsgennemsnittet. Det er en nedgang i forhold til årgang

2013, hvor prognosen var 78,3%, mens det var 79,9 for årgang 2012.


Det forventes, at 82,6% af pigerne vil gennemføre mindst en ungdomsuddannelse i løbet af 6

år efter 9. klasse, mens det kun er 71,8% af drengene. Altså en væsentlig forskel.

Andel af 9. klasse årgang, der forventes at fuldføre mindst en ungdomsuddannelse

inden for 6 år efter 9. klasse pr. køn, Fredensborg

Opgjort på de forskellige ungdomsuddannelser, forventes en fordeling, hvor 65,3% får en

gymnasial uddannelse, mens 10% får en faglig erhvervsuddannelse.


Kommunale mål:

Opfølgning på de politisk opstillede mål i

Fredensborg Kommune

Til den løbende opfølgning på skolerne, blev der i 2011 i forbindelse med ændringer i skole-

strukturen vedtaget 5 politiske mål for skolerne:

1. Skoleområdet i Fredensborg Kommune skal op på undervisningsministeriets vejledende timetal for

alle klassetrin senest i 2013.

2. Over 90% af normalundervisningstimerne skal fra 2013 undervises af linjefagslærere eller lærere

med tilsvarende kvalifikationer

3. Mindst 50% af alle vikartimer skal læses af uddannede folkeskolelærere eller lærere med tilsvarende

kvalifikationer i 2013

4. 95% af en ungdomsårgang i Fredensborg Kommune skal have gennemført en ungdomsuddannelse

5. Folkeskolerne skal have en kvalitet så flere elever vælger Fredensborg Kommunes folkeskoler

Siden folkeskolereformen, der trådte i kraft med skoleåret 14/15, har alle skoler nu fast time-

tal, hvorfor den første indikator ikke længere giver mening, at opgøre.

Opfølgning på kompetencedækningen, altså hvor stor en andel af undervisningen, der undervi-

ses af en lærer med linjefagsuddannelse i faget, opgøres nu nationalt (side 63), ligesom der

følges op på overgang til ungdomsuddannelse (side 56). Endelig beskrives det, i hvilken ud-

strækning eleverne vælger Fredensborgs Skoler i afsnittet om tillid og tiltro til folkeskolen på

side 48.

Tilbage er opgørelsen af hvor stor en andel af vikartimer, der læses af en uddannet lærer.

Vikartimer med uddannet lærer

Skole-

år ES FS HS KS LS NS I alt

14/15 Vikartimer med uddannet lærer 43,3 43,1 60,5 62,9 37,4 41,2 48,0



Samlet læses 48% af skolernes vikartimer af uddannede lærere. Humlebæk Skole og Kokkedal

Skole ligger på over de 50%, mens de øvrige ligger mellem 37 og 43%. Humlebæk Skole har

ændret deres indberetning, så de også medtæller vikartimer, der læses af årgangsteamets

lærere, noget de ikke havde med tidligere år, hvorfor de lå meget lavt i opgørelsen.


Fokuspunkter og indikatorer

Udover de opstillede mål i skolereformen, er kompetencedækning og inklusion fokuspunkter

for folkeskolen. Lokalt i Fredensborg Kommune der desuden fokus på det gode arbejdsmiljø.

Kompetencedækning

Andelen af planlagte undervisningstimer med kompetencedækning viser, hvor mange af sko-

lernes faglige timer, der er planlagt med en lærer med enten linjefagsuddannelse i faget eller

tilsvarende kompetencer.

I Fredensborg Kommune har målet siden 2012 været, at kompetencedækningen skulle være

på mindst 90% og med den nye reform er det også forligspartiernes mål, at kompetencedæk-

ningen i 2015 skal være på 90% og i 2020 på 100%.

Opgørelsen viser, at 85,7% af timerne på skolerne i Fredensborg Kommune i 14/15 var plan-

lagt med en linjefagsuddannet lærer. En stigning fra sidste års 78,1% og et stykke over lands-

gennemsnittet.

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, Fredensborg

Oversigten over kompetencedækningen i de forskellige fag på næste side viser, at kompeten-

cedækningen på Fredensborg kommunes skoler er høj på Fysik/kemi, dansk, håndværk og

design, fransk, biologi, musik og matematik, der alle ligger over 85%. Lavest er kompetence-

dækningen i kristendomskundskab med 47,7%, der er det eneste fag med en kompetence-

dækning under 60%.


Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. fag, Fredensborg


Som det fremgår af grafen nedenfor er kompetencedækningen bedst i 8. og 9. klasse, men

også i 2. klasse ligger det højt.

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning pr. klassetrin, Fre-

densborg

Kompetencedækningen på de forskellige skoler viser, at Nivå Skole har 100% kompetence-

dækning i alle fag, mens Langebjergskolen og Humlebæk Skole ligger lige under de 90%. En-

drupskolen har 86,4% og Fredensborg Skole har 82,3%, lige omkring landsgennemsnittet.

Kokkedal Skole har ifølge opgørelsen den laveste kompetencedækning med 68,1%. Det viser

sig imidlertid, at der er tale om fejl i indberetningen. Skolen har efterfølgende gået tallene ef-

ter manuelt, og ifølge deres egen beregning, ligger skolen med en kompetencedækning 82,1.

Andel planlagte undervisningstimer med kompetencedækning, pr. skole,

Fredensborg.


Attraktiv arbejdsplads

Fredensborg Kommune stræber efter at være en god kommune at arbejde i.

Trivselsundersøgelsen ’Great place to work’ blev gennemført i 2013 og igen i 2015.

I 2013 blev den gennemført i efteråret, kort tid efter den store arbejdskonflikt med lock-out af

lærerne på skolerne.

Undersøgelsen i 2015 blev gennemført knap et år efter folkeskolereformen trådte i kraft i au-

gust 2014. I det første reform-år har der været et stort pres på skolernes pædagogiske perso-

nale, der har skullet indarbejde nye måder at arbejde på, nye fagligheder og nye arbejdsvilkår

med flere undervisningstimer.

Udsnit af resultater fra undersøgelsen ’Great place to work’,

Fredensborg Kommune, 2013 og 2015


End

rup

sko

len

Fred

ensb

org

Sko

le

Hu

mle

bæ

k

Sko

le

Ko

kked

al S

kole

Lan

geb

jerg

-

sko

len

Niv

å Sk

ole

Ulle

rød

sko

len

A

uti

smec

ente

r Fr

eden

sbo

rg

Fred

ensb

org

Ko

mm

un

e

20

13

2013

Antal besvarelser: 43 112 59 84 45 93 45 2291

Alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtig godt sted at arbejde.

86% 87% 82% 49% 89% 78% 93% 81%

Trust Index © gennemsnit: 67% 82% 76% 55% 78% 73% 83% 76%

Troværdighed, gennemsnit: 55% 83% 78% 54% 77% 71% 86% 75%

Respekt, gennemsnit: 56% 72% 64% 45% 66% 62% 73% 69%

retfærdighed, gennemsnit: 69% 83% 77% 64% 78% 73% 85% 77%

Stolthed, gennemsnit: 82% 88% 85% 59% 86% 83% 89% 82%

Fællesskab, gennemsnit: 78% 87% 82% 54% 90% 80% 86% 80%

2015

Antal besvarelser:

51 99 60 84 47 80 22 2124

Alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtig godt sted at arbejde.

85% 85% 86% 80% 91% 84% 100% 85%

Trust Index © gennemsnit: 73% 79% 80% 81% 82% 75% 85% 79%

Troværdighed, gennemsnit: 77% 82% 88% 85% 89% 78% 94% 83%

Respekt, gennemsnit: 65% 71% 67% 71% 70% 62% 68% 71%

retfærdighed, gennemsnit: 70% 80% 79% 81% 80% 75% 84% 77%

Stolthed, gennemsnit: 77% 80% 87% 86% 86% 80% 89% 83%

Fællesskab, gennemsnit: 74% 81% 83% 85% 87% 82% 89% 82%

Tager man det opsummerende udsagn ’alt taget i betragtning mener jeg, at det er et rigtigt

godt sted at arbejde’, ligger skolerne rigtigt flot mellem 80% og 100%. Nivå Skole og Humle-

bæk Skole, der lå i det gule område omkring 80% i 2013 er begge flot i det grønne område


med hhv. 86% og 84%, der er enige i udsagnet. Kokkedal Skole, der lå i det røde felt med blot

49% medarbejdere, der var enige i udsagnet i 2013 er steget til 80%.

Ser man på de forskellige tematiske grupperinger af spørgsmål, er det tydeligt, at punktet ’Re-

spekt’ er der, hvor tilfredsheden er lavest. De spørgsmål, hvor der er den laveste tilfredshed

går bl.a. på faglige udviklingsmuligheder, nødvendige ressourcer og udstyr, faciliteter, mulig-

heden for at tage fri for arbejde, når det er nødvendigt, opmuntring til at balancere arbejdsliv

og privatliv og medarbejdergoder. Til gengæld er der stor tilfredshed på nogle af de andre

spørgsmål i temaet, der handler om anerkendelse fra nærmeste leder.

Det såkaldte ’Trust Index’, der er en vægtet sammenregning af undersøgelsens spørgsmål,

lander på mellem 73% på Endrupskolen og 85% på Ullerødskolen. For 6 ud af 7 skoler ligger

trust index’et højere i 2015 end i 2013.

Svarprocenten på skolerne har været høj med mellem 82 og 100% besvarelser på de 7 skoler.

Sygefravær

Medarbejdernes sygefravær er en af de indikatorer, der kan fortælle noget om arbejdsmiljøet.

Udover medarbejdertrivselen har et stort sygefravær altså en negativ betydning for kvaliteten

af undervisningen og for skolens økonomi, så der er stort fokus på at nedbringe det.

Sygefravær blandt skolernes medarbejdere*

ES FS HS KS LS NS UL

Sygefravær 14/15 4,2 5,5 6,5 6,2 3,8 5,2 5,1

Sygefravær 13/14 2,3 4,2 5,5 5,4 4,3 3,4 6,2

Sygefravær 12/13 3,6 3,1 2,8 4,7 1,9 4,1 5,0

* Sygefraværstallene dækker over samtlige medarbejdere på skolerne og ikke kun det pædagogiske personale

Som det fremgår af ovenstående, er sygefraværet på 5 ud af 7 skoler steget noget siden sidste

år med Humlebæk Skole og Kokkedal Skole på over 6% fravær. Langebjergskolen og Ullerød-

skolens fravær er gået ned siden sidste år, Langebjergskolens er helt nede på 3,8%.

Inklusion

Inklusion er et fokuspunkt for regeringen, og der er sat et mål for inklusionsgraden, dvs. hvor

stor en andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning i folkeskolen. Målet

er, at mindst 96,0% af eleverne i en kommune, skal være inkluderet i den almene undervis-

ning.

Der er to tal for inklusionsgraden i en kommune, dels som ’institutionskommune’ – dvs. bereg-

net i forhold til de elever, der går i kommunens skoler og specialtilbud, og i ’bopælskommune’

– dvs. beregnet i forhold til de elever, der bor i kommunen. Betragtet som institutionskommu-

ne blev der i skoleåret 14/15 inkluderet 95,3% af børnene i den almene undervisning, mens

tallet var 94,7% for Fredensborg Kommune som bopælskommune.

Landsgennemsnittet på 95,2%.


Andel elever, der modtager undervisning i den almene undervisning,

Fredensborg (institutionskommune)

205 elever i Fredensborg Kommune modtog i 14/15 specialundervisning. Det er noget færre

end de 215 året før og på niveau med 12/13, hvor det var 204 elever.

Antal elever, der modtager specialundervisning pr. institutionstype og køn,

Fredensborg

51 af eleverne går på specialskoler, 24 på dagbehandlingstilbud og anbringelsessteder mens

130 går i specialtilbud på skolerne.

Den aldersmæssige fordeling af elever, der modtager specialundervisning fremgår af tabellen

nedenfor. Man kan se, at der er forskel på, hvornår drenge og piger bliver udskilt til specialun-

dervisningstilbud; der er allerede en ret stor drengegruppe fra 2. klasse, mens der først er

piger fra 4. klasse.


Antal elever, der modtager specialundervisning pr. klassetrin og køn, Fredensborg

Inklusionsindsatsen i Fredensborg Kommune

Udover de elever, der er visiteret til særlige tilbud på specialskoler og i specialklasser, er der

en række elever, der modtager specialpædagogisk bistand i folkeskolernes almenklasser.

Skolerne modtager tilskud til timer udover 12 lektioner for de elever, der har behov for mere

end 12 lektioner/9 klokketimers specialpædagogisk bistand om ugen. Specialpædagogisk bi-

stand op til de 12 lektioner/9 klokketimer, forventes afviklet indenfor rammerne af den almin-

delige undervisning, f.eks. som tolærerordning, holdundervisning. Til denne opgave tildeles

folkeskolerne midler med henblik på at understøtte inklusion for alle elever.

Specialpædagogisk støtte (over 12 lektioner) forudsætter, at PPR-psykologen har lavet en pæ-

dagogisk psykologisk vurdering. Støtten gives ikke på baggrund af en diagnose, men af en

vurdering af elevens funktion og støttebehov i undervisningen. Folkeskoleloven lægger op til,

at specialpædagogisk støtte skal gives i så tæt tilknytning til den almindelige undervisning som

muligt. Eleverne må ikke tages ud af klassen, før alle andre støttetilbud er afprøvet.

Den specialpædagogiske støtte på skolerne

Som led i det tværfaglige samarbejde, er der etableret en struktur, hvor skolerne i et samar-

bejde med PPR, netværkskonsulenter og familieteamet kan drøfte og iværksætte tiltag i for-

hold til elever med sociale og familiemæssige problemer. Strukturen indebærer, at der på sko-

lerne:

udarbejdes handlingsplaner, der beskriver ’vejen fra bekymring til indstilling til PPR eller

underretning til familieafdelingen’.


arbejdes med Interne Konferencer (IK), hvor rent skolemæssige problemstillinger om-

kring eleverne kan drøftes. PPR deltager.

arbejdes med Tværfaglige Konferencer (TK), hvor elever med sociale- og familie-

mæssige problemer drøftes. PPR og netværkskonsulenter deltager.

Afsættes ressourcer til en AKT-leder og evt. AKT-vejleder.

Nøgletal om elever med særlige behov skoleåret 14/15

ES FS HS KS LS NS Samlet

14/15

Samlet

13/14

Samlet

12/13

Elever på Intern Konference

eller tilsvarende 9 26 9 13 21 30 108 123 141

Elever på Tværgående Konfe-

rence 4 9 10 10 5 26 64 70 44

Elever udsluset til specialtil-

bud 3 3 8 15 4 8 41 51 29

Elever udsluset til anden sko-

le* 1 3 0 0 3 3 10 5 13

Elever i vanskeligheder opta-

get fra andre skoler/tilbud 2 3 0 0 16 7 28 18 42

*Inkl. elever udsluset til midlertidigt kommunalt 10-timers tilbud og Møllevejens Skole

108 elever i vanskeligheder blev drøftet på skolernes Interne Konferencer i skoleåret 14/15, en

nedgang fra sidste års 123 elever. Elevernes problemstillinger fordeler sig sådan, at ca. 20%

er af faglig art, mens 40% er sociale og adfærdsmæssige problemstillinger, og 40% af elever-

ne har begge problemstillinger.

41 elever i vanskeligheder blev udsluset til et andet tilbud mod 51 elever i 13/14. I samme

periode modtog skolerne 28 elever i vanskeligheder fra andre skoler eller andre tilbud, her var

tallet 18 i 13/14. Nogle af eleverne bliver flyttet mellem skolerne i kommunen og indgår såle-

des både i tallet af elever der udsluses og optages. Skolerne modtager dog også elever fra

andre kommuner eller fra specialtilbud.

Skolerne har haft mulighed for at kommentere på den måde de har håndteret den specialpæ-

dagogiske bistand og AKT-området på skolerne:

Endrupskolen: I skoleåret 14/15 blev AKT-problemstillinger i øget omfang bragt op på

teammøder, hvor der var elever, der var udfordrede. Der har været et øget samarbejde med

PPR med sparring og supervision af lærere og støtte/ressourceperson. I foråret fik vi uddannet

en inklusionsvejleder, som vi fremadrettet vil bruge til at vejleder teams.

Fredensborg Skole: ”Miniholdene” er et særligt tilbud i Ressourcecenteret, der fungerer som

holddeling for en periode med en kombination mellem elevernes almindelige klasseskema og

timer på Miniholdet. Tilbuddet indeholder differentieret undervisning, samt fokus på sociale

kompetencer og målgruppen er elever, der har særlige behov, udfordringer eller vanskelighe-

der, således at en midlertidig ekskludering i få timer fra klassen i en periode, med inklusion for

øje.

Det er hovedsagligt elever fra 0.-2. årgang der tilknyttes Miniholdene, idet det betragtes som

en forebyggende tidlig indsats.

Derudover har skolen prioriteret forebyggende indsatser omkring overgange på 0. 1. og 6. og

7. årgang. AKT-teamet vil have fokus på disse årgange, med særlige forløb for elevgruppen og

sparring med årgangsteamet.


Skolen tilbyder endvidere trivselsgrupper for elever, som kunne have behov for det. Eleverne

samles i grupper alt efter temaer, som f.eks. skilsmisse, sorg, selvværd, angst, ensomhed.

Endelige er familieklassen en indsats skolen har oplevet en stigende tilslutning til. Her arbejdes

der med forbedre elevens trivsel, både fagligt og socialt gennem et tæt samarbejde mellem

skole og hjem.

Kokkedal Skole: I foråret 2014 blev der ansat to ledere til at dække AKT-ledelsesfunktionen

på skolen og således opnormere området. I skoleåret 14/15 er der især lagt en massiv indsats

i "opmærksomhedsfasen", hvorfor antallet af sager på Intern og Tværfaglig Konference er rela-

tivt lavt. I skoleåret 15/16 er der en AKT-leder på skolen og to AKT-vejledere er tæt på at væ-

re færdiguddannede. Dette dækker en stor del af behovet, således at der både arbejdes med

det forebyggende og de aktuelle sager. Der er et vedvarende behov for en stor og tydelig ind-

sats på dette felt.

Ullerødskolen / Autismecenter Fredensborg skoleåret 2014/15

Det er ikke så mange af de indikatorer, der opgøres for skolerne, der kan opgøres for Ullerød-

skolen. For alligevel at kunne vurdere skolens kvalitet, beskrives skolen her noget grundigere

og relevante indikatorer på skolens virksomhed er trukket frem.

Autismecenter Fredensborg består af Ullerødskolen og Kompetencecentret. Ullerødskolen er en

specialskole med et helhedstilbud samt et udvidet fritidstilbud for normaltbegavede elever med

diagnoser indenfor autismespektret, dvs. autisme, Aspergers syndrom og lignende gennemgri-

bende udviklingsforstyrrelser.

Kompetencecentret udbyder kurser til fagfolk, forældre samt enkeltintegrerede elever med

autisme.

Elever

Antal

elever

Nye

elever

ind

Elever gik ud Udskrives til Afgangsprøve

44

47 pr. maj

9 6 afgangselever

2 elever til andre skoler

4 på efterskole

1 på gymnasium

1 på STU

6 gik op til min én prøve.

Gennemsnitskarakter: 7,4

2 gik op til fuld afgangsprøve.

Visitation og transport

Elever fra

antal kom-

muner

Antal elever i det udvidede fritidstilbud Antal elever med

selvtransport

Antal elever med

taxiordning

10 2014/15 har været en overgangsfase ift. ny takstop-

deling, og derfor har alle elever været tilmeldt.

19 28

Personale

Ansatte i alt Lærere Pædagoger Ledere Andet personale

39 15,5 15 2 1,5 psykolog

0,5 familieterapeut

1,2 sekretær

10 timers administrativ medarbejder

20 timers praktisk medhjælper


Elevfravær

Sygdom Ferie Skoleangst

4,97 % 3,4 % Skolen modtager elever som har haft det svært med at gå i skole, og vi har derfor

indkøring og trivsel som stort fokusområde i tæt samarbejde med forældrene.

Årets særlige aktiviteter

Måned Aktivitet Evaluering

Start august Kompetenceudviklingsforløb i teamsamarbej-

de

Personalet har meldt meget positivt tilbage på forlø-

bet og det har bl.a. bidraget til større åbenhed i

teamsamarbejdet.

Start august Implementering af nye arbejdstidsregler for

lærere og pædagoger

De nye regler er implementeret.

November Ullerødskolens 10 års jubilæum Det var en skøn fest med gamle elever og forældre,

koncert, udstillinger, taler og ballonopsending.

Kompetencecenteret

Kursustype Afholdte

kurser Kurser for fagfolk af forskellig længde 6

Familievejledningsforløb (m. søskendesamtaler) 3

Forældrekurser for forældre/bedsteforældre, samt eksterne kurser for forældre børn i folkeskolen 2

Autisme-mentorordning 1

Supportordningen (støtte til inklusion i folkeskolen) 12

Kursusklassen (for inkluderede elever med autisme i folkeskolen) For 8

elever Hjemmeundervisning ekstern elev 1

Skolereformen på Ullerødskolen

Ullerødskolen fungerer som et helhedstilbud og har derfor en mangeårig erfaring med at have

pædagoger i skolen. Personalet er organiseret i tværfaglige team, hvor pædagoger og lærere

mødes i en fælles faglighed. Alle team har faste teammødetider, hvor både pædagoger og læ-

rere deltager.

Skoledagen tilrettelægges som en kombination af fagfaglig undervisning, understøttende un-

dervisning og fritidsorienterede aktiviteter. Socialfaget er integreret i alt hvad der sker på sko-

len – herunder hører det handicapkompenserende arbejde og arbejdet med elevernes egen

selv- og autismeforståelse.

Som specialskole skal skolen følge reformen og det læringsmålstyrede fokus ligesom alle an-

dre. Dertil kommer et udviklingsprojekt med at konvertere den læringsmålstyrede tænkning til

vores andre indsatsområder udover de klassiske fag. Skolen er en del af kommunens indsats

med Meebook som digital læringsplatform. Skolen deltager som de øvrige skoler i ministeriets

temadage om læringsmålstyret undervisning for specialskoler samt temadage for matematik

faget.

Et vigtigt indsatsområde på skolen er at arbejde med at reducere elevernes skoleangst. Når de

kommer til Ullerødskolen midt i et skoleforløb, har de nogle gange udviklet en angst for at gå i

skole, og denne angst kan være svær at bryde. Nogle elever kan skolen ikke hjælpe, og de må

videre til mere behandlingsorienterede miljøer. Det kan mærkes på de elever, skolen modta-

ger, at de har været inkluderet i almenskolen i længere tid end det var tilfældet tidligere.


Klager til klagenævnet for den vidtgående specialundervisning

Der var i 2015 2 sager i klagenævnet vedr. Fredensborg Kommune.

1. PPR har i 2014 haft en klagesag, som blev sendt til Klagenævnet. Imidlertid blev barnet

tilbudt et behandlingstilbud, hvorfor forældrene trak deres klage. Sagen blev således

ikke afgjort i Klagenævnet i første omgang.

Fredensborg Kommune bad derfor om, at klagenævnet behandlede den principielt. Man

har givet kommunen medhold i den anvisning af skoletilbud i forbindelse med behand-

lingsmiljø, som vi anbefalede.

Barnet er stadig i behandlingstilbuddet, som tilbudt af sagsbehandler.

2. Fredensborg Kommune har fået medhold i klagesag, hvor forældrene ønskede special-

skole, og vi anbefalede inklusion på folkeskole.


Skolebestyrelsens udtalelse

Skolebestyrelserne er blevet bedt om, at komme med en udtalelse om Kvalitetsrapporten:

Endrupskolen

Skolebestyrelsen har på sit møde den 25. januar 2016 behandlet kvalitetsrapporten.

Skolebestyrelsen ser kvalitetsrapporten som et godt værktøj i forhold til bestyrelsens tilsyns-

opgave og et meget brugbart grundlag for dialog med skolen om skolens fortsatte gode udvik-

ling.

Skolebestyrelsen tilslutter sig administrationens anbefalinger.

Fredensborg Skole

Skolebestyrelsen har læst og drøftet udkast til kvalitetsrapporten, herunder forvaltningens an-

befalinger til Fredensborg Skole, der tages til efterretning. Skolebestyrelsen ønsker endvidere

at skærpe fokus på elevfraværet og i samarbejde med skolens lokaludvalg at undersøge det

nærmere.

Humlebæk Skole

Generelt var der i drøftelsen om kvalitetsrapport 2015 stor tilfredshed med de resultater sko-

len har opnået, og især elevernes afgangsprøver, nationale test, den generelle trivsel og læse-

resultater har gjort indtryk.

Skolebestyrelsen er ligeledes glade for, at den socioøkonomiske reference er hævet 0,2, så

skolens elever nu er på niveau med en tilsvarende elevgruppe på landsplan.

Skolebestyrelsen bakker op om forvaltningens anbefaling om ”at skolen fortsætter det gode

gedigne arbejde med høj faglighed, på at nedbringe betydningen af social baggrund i forhold til

faglige resultater og på at få bragt undervisningseffekten i plus og på at nedbringe sygefravæ-

ret.”

Kokkedal Skole

Tak for den tilsendte høringsudgave af kvalitetsrapport 2015 for skoleområdet i Fredensborg

Kommune. Fra Kokkedal Skole har vi følgende udtalelse til rapporten:

Vi vil fortsat gerne rose rapporten for at være nyttig og et udmærket instrument til at fokusere

skolens arbejde med at løfte sine elever fagligt og socialt.

Vi har det seneste år haft et særligt øje på linjefagsdækningen og på elevfraværet. Begge tal

har udviklet sig positivt i løbet af året, men vi vil fortsætte med at have særlig opmærksomhed

mod dem, indtil vi stabilt ligger på vores målniveauer på 90 henholdsvis 5 pct.

Til linjefagsdækningen vil vi gerne beklage, at vi ikke har meldt de korrekte tal ind. Det håber

vi ikke gentager sig. De korrekte tal vil for indeværende skoleår sandsynligvis vise en linje-

fagsdækning på over 84 pct., hvormed vi nærmer os måltallet. Vi er enige i vigtigheden af, at

vi her kommer op på 90 pct. eller mere.

Ved læsning af rapporten er vi blevet opmærksom på tre områder, hvor vi ønsker medtaget i

fremtidige kvalitetsrapporter:

For det første kan vi i dag ikke følge sciencefagene, selvom udviklingen her har stor betydning

for elevernes videre muligheder i livet. Vi har derfor et ønske om, at også sciencefagene kom-

mer med i rapporten.


Dernæst fremgår data vedr. specialklasserne ikke af rapporten. I skolebestyrelsen mener vi, at

det er relevant at kunne følge udviklingen blandt udskolingseleverne i dette skoletilbud. I kva-

litetsrapporten er kommunens specialskole, Ullerødskolen, medtaget men ikke kommunens

specialklassetilbud på Kokkedal Skole og Endrupskolen. Vi ved fra vores skoleleder, at Kokke-

dal Skole i forbindelse med afgivelse af data for almenområdet også gerne ville afgive data for

specialklasserækken, men at dette hidtil er blevet afvist. Hvad er årsagen til det, og kan vi

hjælpe med at løse problemet?

Endelig har vi for det tredje dyrket dataene for de nationale tests. Her viser kvalitetsrapporten

en udvikling over tre år for bestemte årgange – altså eksempelvis resultaterne for 9. klasse tre

år i træk. Dog er den ene årgang sjældent sammenlignelig med den anden. Vi er gået bag om

tallene og kan vise markant fremgang for næsten alle årgange, når man følge udviklingen i de

samme klasser over flere år. Det ses ikke af rapporten, sådan som den i dag er præsenteret.

Som et ønske til videreudvikling af kvalitetsrapporten vil vi derfor foreslå, at udviklingen for de

samme klasser over tid synliggøres. Det har i vores arbejde større værdi end karakterne for

samme årgang tre år i træk.

Langebjergskolen

Kvalitetsrapporten tages til efterretning, ligesom skolebestyrelsen glæder sig over Langebjerg-

skolens gode resultater.

Skolebestyrelsen hæfter sig ved følgende:

At Langebjergskolen er velfungerende på mange parametre bl.a. højt fagligt niveau,

elevernes trivsel og stor medarbejdertilfredshed, samt den stigende socioøkonomiske

reference gennem de seneste år.

At drengene klarer sig dårligere i skolen end pigerne eksempelvis ved afgangsprøverne.

At Langebjergskolen har klaret en stor inklusionsopgave i kommunen. Det fremgår, at

skolen har modtaget 16 ”elever i vanskeligheder optaget fra andre skoler/tilbud”, hvor

det totale antal i kommunen i 2015 var 28 elever.

At vikartimer, der dækkes af en uddannet lærer bør øges. Den nuværende dækning fo-

retages af en ikke læreruddannet, men meget velkvalificeret og højt værdsæt vikar.

Nivå Skole

Vi har drøftet forskellige områder i kvalitetsrapporten og finder ingen alarmerende tal i rapporten.

Vi vil dog fortsat have fokus på læsefærdighederne på alle klassetrin for at nedbringe antallet af elever i gruppen af de svageste læsere. Elevfraværet er stadig generelt for højt og skal nedbringes.

Desuden skal vi have fokus på vores tosprogede elever, som stadig klarer sig dårligere end de øvrige elever på skolen til prøverne, men vi hæfter os ved, at vores prøvekarakterer stadig ligger pænt i forhold til den socioøkonomiske reference.

Ovenstående vil alt sammen indgå i vores fremadrettede arbejde med at gøre en god skole bedre, hvor større forældreinddragelse spiller en stor rolle.

Ullerødskolen

Skolebestyrelsen på Ullerødskolen takker for administrationens anbefaling og glæder sig over,

at det pointeres, at der skal arbejdes med elevernes sociale læring sideløbende med den fagli-

ge læring.

Skolebestyrelsen finder det værdifuldt, at Ullerødskolen nu er beskrevet i et særligt afsnit i

Kvalitetsrapporten. Det giver god mening ift. skolens særlige praksis og bestyrelsen takker for

muligheden for at synliggøre skolens virksomhed på de parametre, der er betydningsfulde for

elevernes trivsel og læring.


Bestyrelsen hæfter sig særligt ved den store medarbejdertilfredshed på Ullerødskolen – vi tror

på det har en god sideeffekt på elevernes trivsel. Vi konstaterer et øget optag af elever med

skoleangst, hvilket afføder et konstant behov for, at skolen arbejder med elevernes trivsel og

glæden ved at gå i skole.

Bestyrelsen glæder sig over Ullerødskolens deltagelse i det nye fokus på læringsmålstyret un-

dervisning og ser det som et interessant supplement til skolens øvrige arbejde.



Spørgsmål kan stilles til:


Børn, Kultur og Sundhed

Fredensborg Kommune

Documents

Kvalitetsrapport 2015...2 Kvalitetsrapport for skoleåret 2014/2015 for skolerne i Fredensborg Kommune ... En af de nye ting i reformen er begrebet ’åben skole’, ... ende, ligesom