LANDINSPEKTØREN? MEDDELELSESBLAD

December 19662.afdeling

Pensionsordningen

— igen.

På et møde i år for folke- og invalidepensionister udtalte social­ministeren bl.a., at det er regeringens program at få indført en folke­pension til alle, der skulle være lig 60% af den enkeltes gennemsnitlige indkomst i de bedste 15 arbejdsår, dog med en vis overgrænse. Dette blot for at bemærke endnu engang, at det set fra den enkelte kan være natur­ligt at spørge: "Hvorfor overhovedet betale til egen pension?".

Alligevel er det efter min opfattelse i orden og til alles - samfun­dets og den enkeltes - fordel, at man søger sig en rimelig pensions- og forsikringsordning.

Dermed være dog ikke sagt, at jeg finder den af foreningen krævede pensionsordning i orden. Selv om det ikke i første række er indbetalin­gernes størrelse, jeg vil anke imod, må jeg indrømme, at de forekommer mig noget store. Dette ses vel bedst af, at det virker lidt "fjollet", at en ung med familie, studiegæld, etableringslyst og i det hele store forpligtelser af en samlet indtjening på måske ca. 36.000 kr. årligt skal betale rundt regnet 5.000 kr. til pensionsordning, for at opnå50.000 kr. i alderdomspension, når han er blevet 67, og efter al rimelig sandsynlighed ikke har tilnærmelsesvis de samme forpligtelser. Og f.eks. farmaceuterne betaler da også kun 12% til pension, så vidt jeg da ved.Men det vil jeg nu lade ligge, for det er ikke det væsentlige.

Hvad der derimod er vigtigt, ja alt afgørende i denne sag er spørgs­målet om, hvordan eller på hvilken måde sikringen foretages. Dette spørgs­mål vil utvivlsomt blive besvaret på ligeså mange forskellige måder, som foreningen har medlemmer. Det er nemlig helt afhængigt af den enkeltes personlige forhold, og de er jo heldigvis meget varierende. Når forenin­gen så har en kollektiv ordning, må det være et rimeligt krav, at ord­ningen er den bedste for de fleste, samt at man ikke individuelt med sam­me præmie kan opnå de samme eller bedre sikringer. Som jeg nu skal vise opfylder foreningens ordning ikke disse krav.

20.12,66

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1966 side 150

Nedenstående tal er beregnet ud fra følgende forudsætninger: Kapitalpension, løn efter pristal 120, indbetalinger halvårlig bagud, rente 6% p.a. (i øjeblikket gives 6 3/4%) ophørende livsforsikring på200.000 kr., og invaliditetsforsikring på 20.000 kr. årligt til det 65. år. Alder ved oprettelsen 27 år.

Med disse forudsætninger vil saldoen se nogenlunde sådan ud:Efter5 år: 21.600 kr.

10 år: 59.000 "15 år: 119.000 I:20 år: 206.200 "40 år: 1.040,000 <■Ved invaliditet får man altså altid mindst 20.000 kr. årligt + det

til enhver tid værende beløb på kontoen. Forsikringen kan om ønskes hæ­ves til 30.000 kr. årligt. Ved død får enken eller arvingerne mindst200.000 kr. en gang for alle, eller hvis de anbringes til 8%: 16.000 kr.årligt. I alderdomspension har man altså udbyttet af ca. 1 million, hvil­ket kan ombyttes med en livrente på længst liv af ægtefællerne på ca.100.000 kr. årligt.

Som man vil se, er den forsikringsmæssige dækning her nogenlunde lige så god som ved foreningens ordning, idet det dog retfærdigvis skal bemærkes, at hvis man har 4 børn eller flere yder foreningens ordning mere.

Hvad alderspensionen angår ser kapitalpensionen jo umiddelbart ud til at være betydeligt bedre, hvilket den også er, forudsat at prisni­veauet forbliver stabilt. Hvis pristallet fortsat stiger med f.eks. 3% årligt vil foreningens ordning, såfremt bonus reguleres efter pristallet, give ca. 110.000 kr. om 40 år. På grund af de stigende indbetalinger vil saldoen på en kapitalpension imidlertid være steget til ca. 1.200.000 med blot 5% p.a. Hvis denne formue anbringes til f.eks. 8% vil det altså give et årligt udbytte på 96.000 kr,, hvortil kommer statens tillæg til den del deraf, der stammer fra indexkontrakter. Altså alt i alt nogen- lunde samme sikkerhed som ved foreningens ordning.

Dette viser efter min opfattelse meget klart, at det er muligt for den enkelte at forsikre sig stort set lige så godt, som man bliver det ved foreningens kollektive ordning. Ydermere har kapitalpensionen da den meget store fordel, at beløbet kan arves. Hvis begge forældre såle­des dør, efter at børnene er myndige, vil der ikke blive så meget som en eneste øre fra foreningens pensionsordning, medens der ved kapital­pension, vil være det på kontoen til enhver tid indestående beløb - skat­tevæsenets andel. Det er da en meget stor forskel. Uden at sætte noget væsentligt til kan man altså bevare rådigheden over de indbetalte beløb, hvilket man ikke kan ved foreningens ordning.

20.12.66

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1966 side 151

Der er altså ved foreningens ordning indgået et ensidigt, kollek­tivt forhold, som man ikke har opnået nogen væsentlige fordele ved, hvor­for det kun kan være helt urimeligt at bibeholde denne ordning.

Jeg må derfor endnu engang slå til lyd for, at pensionsordningen ændres. Vel skal der betales til pension, men det må være en pensions­ordning efter den enkeltes eget frie valg, når blot det bliver en aner­kendt ordning, Om ikke andet, må det vel kunne indgå som en del af de overenskomstmæssige krav ved næste forhandling.

Må jeg samtidig foreslå, at den enige bestyrelse venter med sanktio­ner mod medlemmer, der ikke følger lovene i pensionsspørgsmålet, til den er sikker på, at der er flertal for ordningens opretholdelse. Det tjener intet formål pludselig, efter flere års skal vi sige langmodighed over for den slags "syndere11, at sætte trumf på nu, hvor hele sagen er til debat, og endnu ikke har fået sin endelige afslutning.

København den 23, oktober Niels Grove

Gruppe Il-mødet på Nyborg Strand

Som det vil de fleste bekendt, er der foretaget en del undersøgel­ser vedrørende vor kollektive pensionsordning. Disse undersøgelser er endnu ikke afsluttede, men der foreligger en del resultater, som vil bli­ve bragt til torvs på gruppemødet fredag aften i forbindelse med det fag­lige møde på Nyborg Strand til januar. Endvidere vil der blive gjort re­de for ret omfattende ændringsforslag til vore love, samt om forslaget til ændringer i studieplanen for de studerende.

I alle tilfælde trænger vi, J.P. Christiansen og undertegnede, til at få be- eller afkræftet vor opfattelse af tingene, så det gælder om at møde op og sige noget, - inden bordet fanger...

Er det f.eks, rigtigt, at et flertal af gruppe IX ønsker pensions­ordningen afskaffet???

Er det f.eks. rigtigt, at et flertal af gruppe II ønsker, at Hånd­bogen skal være skotskternet???

Store og små problemer. Vi må have dem diskuteret - i januar 1967 på Nyborgmødet.

Vel mødt.J. Feldborg Nielsen

20.12.66

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1966 side 152

A K A D E M I K E R N E S S A M A R B E JD S U D V A L GES X A Si

£ afholdt den 2. og 3. december 1966 en arbejdskonference vedrørende efter- og videreuddannelse på Hotel Prins Hamlet i Helsingør. Formålet med konferencen var at belyse omfanget af og behovet for efter- og videreuddannelse og herunder debattere mulighe­derne for et nærmere samarbejde mellem akademikerorganisationerne på ef­teruddannelsesområdet. I konferencen deltog ca, 60 repræsentanter fra medlemsorganisationerne. For Landinspektørforeningen deltog professor A • Voldum og lektor J. Steffensen samt landinspektør Niels Østergaard.

Konferencens emne blev belyst gennem en række foredrag om den post- graduate uddannelses placering, dens uddannelsesaktivitet, dens afgræns­ning, dens mål, deltagernes forudsætninger, de videnskabelige bibliote­kers samt radio og TV's rolle og endelig det fremtidige samarbejde mellem akademikerorganisationerne om postgraduat uddannelse.

Under konferencen blev der afholdt en række gruppediskussioner, hvor følgende emner blev behandlet; 1) tilrettelæggelse af videreuddan­nelsen, 2) tilrettelæggelse af efteruddannelserne og 3) samarbejde mellem akademikerorganisationerne om efteruddannelse.

Videreuddannelse defineres som; Uddannelse, der er videregående i forhold til grunduddannelsen (kandidateksamen), og som har som mål at forøge grunduddannelsens funktionelle værdi.

Efteruddannelse defineres som: Uddannelse, der ligger på grundud­dannelsens (kandidateksamens) niveau, og som har som mål at bevare grund­uddannelsens funktionelle værdi.

Konferencen sluttede ikke med vedtagelse af nogen resolution, men foredragene og gruppediskussionerne førte frem til en klarere definition af de problemer, der knytter sig til den hastigt voksende videre- og ef­teruddannelsesaktivitet. Dagspressen, Radio og TV bragte omfattende refe­rater af konferencens arbejde.

Der var almindelig tilslutning til, at den forskningsbetonede vide­reuddannelse {licentiatstudier og visse langvarige specxalstudier) ■ fort­sat bør varetages af universiteterne og de højere læreranstalter, mens visse former for specialistuddannelse bør tilrettelægges gennem et sam­arbejde mellem læreranstalterne og organisationerne.

Efteruddannelsen burde efter et flertal af deltagernes opfattelse varetages af organisationerne i samarbejde med læreranstalterne og er­hvervslivet .

Financieringen af videreuddannelsen bør overvejende varetages af det offentlige. Angående financieringen af efteruddannelsen blev der fremsat forskelligartede synspunkter. Det blev bl.a. nævnt, at man kunne

20.12.66

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1966 side 153

indbygge en tilskyndelse til efteruddannelse i overenskomsterne, eller man kunne i højere grad end det nu er tilfældet, financiere efteruddan­nelseskurser over foreningskontingenterne.

Flertallet af repræsentanterne for de forskellige medlemsorganisa­tioner var imod, at efteruddannelsesaktiviteten blev henlagt i AS's regi, men man opfordrede til, at AS foranledigede afholdt orienterende og koordinerende møder for de, der varetager den praktiske tilrettelæg­gelse af efteruddannelsen indenfor de forskellige medlemsorganisationer.

Det blev anbefalet, at AS undersøger mulighederne for etablering af en fælles kursusejendom for de organisationer, der måtte være interesseret heri.

På konferencen efterlyste undervisningsminister K.B, Andersen en kortlægning af hele efteruddannelses-området. Det offentlige vil på et eller andet tidspunkt erkende sit ansvar også for denne side af uddannel­sessystemet, men før det sker, må man kende omfanget og behovet for en offentlig indsats.

Konferencen var medvirkende til, at AS kan formulere sin politik på dette uhyre vigtige felt. Cand.jur. og art. Ole B. Thomsen karakteri­serede behovet for efteruddannelsen således: :!En manglende efteruddannel­se kan i løbet af få år blive den skranke, der hindrer den uddannede aka­demiker i et videre avancement eller ligefrem fører til afskedigelse."

Niels ØstergaardIngen landmålere,- ingen erstatning.

Politiken for 27. november 1966 siger efter privatkorrespondance fra Nykøbing F,: Det er nu seks år siden, staten foretog sine store ekspro­priationer til Statsbanernes fugleflugtsanlæg mellem Nykøbing F. og RødbyFærge, men man har endnu ikke sluttet betalingen af erstatningen el­ler opmålingen af de eksproprierede arealer.

Der må enten uddannes flere landmålere eller også må staten ind­skrænke sin anlægsvirksomhed så meget, at de eksisterende landmålere kan nå at måle op, siger man i Trafikministeriet. Baggrunden for miseren er en generel og katastrofal mangel på mandmålere .

Reservatvej en f(Hanstholm-Klitmøllervejen) var bl.a. til debat på den første gene­

ralforsamling i lokalforeningen af Danmarks Naturfredningsforening skri­ver Thisted Amts Tidende den 18, november 1966 og tilføjer, at der var overvejende stemning for vejens gennemførelse, men at Hanstholm kommune­ingeniør var skeptisk over for en snarlig løsning.

20.12.66

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1966 side 154

Fra blanketudvalgetFra gammel tid har eksisteret en blanket i blokke til notering af

modtagne bestillinger. Salget er svindende trods det stigende antal re­kvisitioner i de senere år og er i øjeblikket ca, 60 blokke om året.Dette er ikke nok til at trykke et nyt oplag, når det eksisterende om kort tid er brugt op. Spørgsmålet er da, om der stadig er behov for en blanket til registrering af modtagne telefoniske og personlige bestillin­ger på denne måde. I alle tilfælde må en fremtidig udgave forsynes med gennemskrivning, evt. med to kopier.

Ytringer herom, om ændret tekst, eller om blanketten kan udgå, ud­bedes venligst.

December 1966

B e s t i 11 i nQ pr. telefon / personlig

Jens

modtaget af.....................

Dato.................... bestilt af.........................

Udstykning /skelforandring

Sælgers navn....................

adresse ............................. ........ telf.....................

matr. nr........................

Købers navn....................

adresse......................... .......telf..................

matr. nr........................

Parcellens størrelse ...

— beliggenhed

Købesum ........................................................................

Hvem skal betale om kostningerne..........................

Henvendelse ved opmålingen t i l ...............................

adresse ............................................................................ ............................telf.....................

Matrikelkortkopi...........................................

Diverse

Den danske Landinspektørforenin#. Form. nr. 16

20,12.66

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD Lllt6;:ijside_155

Fra sekretariatet

Kursus for måleteknikere

Det er nu besluttet at afholde kursus for måleteknikerelever fra den 27. februar til 3. juni 1967 i København, Undervisningen vil foregå i lokale, som matrikeldirektoratet velvilligst har stillet til rådighed.I begyndelsen af januar vil der blive udsendt nærmere oplysninger og tilmeldingsblanketter.

Der forhandles i øjeblikket om at starte et "fredagskursus11 i matri­kulære forhold på Landbohøjskolen i København. Nærmere oplysninger vil blive udsendt.

Kursus i Offentlig Planlægningsteknik

Dansk Ingeniørforening indbyder til kursus i Offentlig Planlægnings­teknik i København i 5 week-ender fra lo. februar til 29. april 1967. Deltagerantallet er begrænset og kursusafgiften er 1.loo kr. Nærmere op­lysninger ved Dansk Ingeniørforening, Efteruddannelsen, tlf. 15 65 65, lokal 48.

Vedr. honorering af undervisningsarbejde

Til samtlige tekniske skoler med bl.a. bygningskonstruktøruddannel­ser er vedrørende regulering m.v. af timelønninger til akademisk uddan­nede lærere, der ved forskellige læreanstalter og kursus varetager under­visning, som forudsætter akademisk uddannelse hos læreren i forbindelse med beregningen af disse timelønsatser udsendt;

Betaling ydes for undervisningstimer samt for eksamination, hvorimod cencorarbejde honoreres som hidtil.

Rettegodtgørelsestimer honoreres i overensstemmelse med de hidtil fulgte principper, men på grundlag af de nye satser; hertil ydes sædvan­lig feriegodtgørelse, for tiden 7 1/4%,

Endvidere vil der til landinspektører, der underviser i faget land­måling på bygningskonstruktørskoler samt på de i henhold til undervis­ningsministeriets bekendtgørelse af 11. november 1964 om kursus til ud­dannelse af tekniske assistenter § 7 oprettede 3-ugers kursus i opmåling, nivellering og brug af teodolit kunne ydes 20 kr. pr. læst time.

Disse satser kan ikke anvendes for den tid, der medgår til rettelse af skriftlige eksamensopgaver i egne klasser, bedømmelse af skriftlige eksamensopgaver (og kursusarbejder) sammen med en eller flere cencorer, timer under elevekskursioner samt opsyn med skriftlige eksaminer.

20.12.66

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1966 side 156

JubilæumsfondenAf Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles jubilæumsfond er der et

beløb til rådighed til uddeling i april 1967.Beløbet kan anvendes til løsning af opgaver, hvortil der ikke ad de

almindelige kanaler kan ydes fornøden støtte, herunder igangsættelse af forskningsarbejder samt støtte til de studerende og deres arbejde. Til sidstnævnte formål skal mindst anvendes en trediedel af det rentebeløb, der er til rådighed til uddeling. Fondets midler må ikke anvendes til formål, som det efter lovgivningen eller praksis er statens sag at vare­tage. Renten af det af De samvirkende kvægavlsforeninger skænkede beløb kr. 2 5.000 skal anvendes til støtte for kandidatér, som ved studier i udlandet uddanner sig i kvægavl med henblik på virksomhed i dansk land­brug .

Ved ansøgning om støtte til igangsættelse af forskningsopgaver og lignende, må det godtgøres overfor jubilæumsfonden, at støtte til det pågældende formål ikke kan opnås fra fonds under staten, som f.eks. Sta­tens alm. Videnskabsfond og Statens teknisk-videnskabelige fond.

Støtte til studerende til dækning af studieudgifter kan ikke bevil­ges af jubilæumsfonden.

Ansøgninger om at komme i betragtning ved uddelingen affattes på ansøgningsblanketter, der udleveres på Den kgl. Veterinær- og Landbohøj­skoles administration og indsendes inden den 15. februar 1967 til jubi­læumsfondens sekretær, Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, Biilowsvej 13. København V,

"Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles rejsefond af 1918 ■!'

!lKnud Højgaards Fond."

Den 8. marts 1967 kan der af ovennævnte fonde uddeles et stipendie- beløb på ca. 10.000 kr. til studieophold i udlandet.

Stipendiebeløbet, der kan uddeles i een eller flere portioner, kan søges af kandidater, der er udgået fra højskolen og iøvrigt i henhold til bestemmelserne i fundatsen for "Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskoles rejsefond af 1918", hvoraf særtryk kan fås ved henvendelse til højsko­lens administration.

Ansøgninger, der indsendes til højskolens administration inden ud­gangen af januar 1967, skal foruden oplysninger om vedkommendes person­lige forhold og uddannelse tillige indeholde en redegørelse for ansøge­rens studieplan.

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1966 side 157

RAPPORT FRAde studerende,

Som et resultat af seminararbejdet under Nordisk møde for landin­spektørstuderende i september 1966 i København foreligger nu en rapport om nordisk eksamensgyldighed for landinspektører.

Rapporten, der er skrevet af Kai Borre og Vagn W, Laursen, kan af særligt interesserede rekvireres hos Foreningen for danske Landinspek­tørstuderende, Biilowsvej 13, København V.

Da oplaget er begrænset, kan der muligvis blive tale om at betale udgifterne ved en evt, genoptrykning (rapporten er på 67 sider).

Nyoprettet schweizisk skole for fotogrammetri-operatører i St.Gallen.

Fotogrammetrien indtager overalt i verden en plads i den daglige tilværelse, hvadenten det drejer sig om fremstilling af kort i små eller store målforhold, planeringsgrundlag eller løsningen af problemer af en­hver art indenfor teknik, videnskab og forskning.

Instrumentariet til dette formål har gennemløbet en rivende udvik­ling, sideløbende med de stigende krav, og har stort set kunnet holde trit med disse, Det store problem har været manglen på kvalificerede ope­ratører. Uddannelsesmulighederne har været få og vanskeligt tilgængelige uden specielle forkundskaber.

For at medvirke til en lettelse af dette problem, har man i Schweiz nu grundlagt en skole for fotogrammetri-operatører. Denne er beliggende i St. Gallen, og man lægger ved uddannelsen hovedvægten på det praktiske arbejde med instrumentariet. Dette indskrænker sig ikke blot til det e- gentlige udtegningsapparatur, men omfatter også optagelsesudstyret, for­skellige former for fotografisk viderebearbejdning, betjeningen af det, for fotogrammetrien nødvendige, geodætiske instrumentarium m.m. Foruden denne rent praktiske undervisning, er der afsat tid til det, for forstå­elsen, nødvendige teoretiske grundlag,

Skolen er udrustet med det mest moderne udstyr og kurset, som varer 6 måneder, afsluttes med en diplomprøve, der aflægges for et internatio­nalt expertteam.

Nærmere oplysninger om deltagelse i disse kurser, fås ved henvendel­se til "Sekretariat der Schweizerischen Schule fur Photogrammetrie-Ope- ratéure", Rosenbergstrasse 16, CH-9000 St. Gallen, Schweiz.

20.12.66

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAP 1966 side 158

Faglig kalender

13. - 15. jan. 1967 afholdes foreningens faglige møde på Nyborg Strand7. - lo. sept., 1967 afholdes Nordisk Akademikermøde i Røros, Norge

18. - 22. sept,, 1967 sammentræde af F.I.G.'s permanente kommitté samtI.S.P. symposium i Ottawa, Canada.

25. - 28. juni 1968 afholdes 11. nord. landmålermøde i Goteborg,2. - 12. sept., 1968 afholdes den 12, internationale geometerkongres

(F,I,G.) i London.

Medlemstilgang i tiden 15. juli - 15. december 1966navn gruppe

Kaj Svensgaard, Næstved IVHelge Christensen, Igelsø IIMagnus Carsten Holst, Tåstrup S III AKai Borre Nielsen, København IVPer Orla Sørensen, Rødovre IILars Nørgaard, Åvang pr. Lejre IVPovl Petersen, København IVKnud Bohn-Jespersen, Roskilde S III AJacob Norholt, Randers IIJens Hallund, Holland IVJonna Hvidegaard, Søborg S III AChristen H. Thomsen, Hjallese IIErik Flygenring Christensen, Lyngby IIHans J. Lunde, Lem st. IVPer Gråne Nielsen, Bagterp IVStig Enemark, Valby IIBirthe Svenningsen, Rønne S III AErik Bang Olsen, Rønne IIChristian Sauer, Hellerup II

★ ♦ *

Fyns Tidende skriver den 24. november 1966 at: 40 vordende landin­spektører og havearkitekter, som studerer ved afdelingen for byplanlæg­ning fra Den kgl. Veterinær- og Landbohøjskole, kom i går til Assens, hvor de indrettede hovedkvarter i "Ungdommens Hus" i Adelgade. De skal studere byplanlægning, og når resultatet af de mange realitetsbetonede undersøgelser er færdige, vil hele arbejdet blive fremstillet i en tyk bog. Studieturen ledes af lektor Hugo Marcussen.

20.12.66

LANDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1966 side 159

Annoncer

Landinspektør Hans p. Jensen Jernbanevej 18, Holbæk telf. (03) 43 04 08.

Landinspektør søges.

Landinspektør søges snarest til selvstændigt arbejde i alsidig praksis. Ansættelsesvilkår efter nærmere aftale.

Landinspekcørerne Bjørnkjær & Ravn Kontor: Rømersvej 8, Aalborg telf. 08 - 123455.

Måletekniker søges.Landinspektørerne Bjørnkjær & Ravn Kontor: Rømersvej 8, Aalborg telf, (08) - 123455,

Landinspektør, måletekniker og teknisk tegner søges snarest. Ansættelses­vilkår efter nærmere aftale. Lørdag fri.

Søren Vindinge & Jørgen Møller landinspektører Mejlgade 39, Århus C, telf. 06 - 135977.

Landinspektør søges .Landinspektør Kai Larsen Sognevej 4, Glostruo telf. 964112.

Yngre landinspektør søges snarest til beskæftigelse ved såvel matrikulære som tekniske og byplanmæssige opgaver.

Landinspektørerne Werner Nielsen - Kai Holm - J.Dall Hansen Silkeborg telf. 207 - 1688.

Landinspektør søges. Ansættelsesvilkår efter nærmere aftale,Axel Paludan - N,A. Enné E. Damsgård - H. Sørensen Ulrikkenborg Plads 12, Kks. Lyngby telf. (01) 870372.

Landinspektør søges snarest til beskæftigelse ved såvel matrikulære som vej- og kloakeringsarbejder.

Landinspektør Ewald AndersenFrederikshavntelf. (084) 23333.

20.12.66

LAHDINSPEKTØRENS MEDDELELSESBLAD 1966 side 160

Landinspektør Ove Mølbak Jerris Mosevej 115, Greve Strand telf. (01) 90 02 45.

Tegner(ske) uddannet på landinspektørkontor søges snarest.

LANDINSPEKTØRENs meddelelsesblad sendes af tidsskriftet LANDINSPEKTØREN

til Den danske Landinspektørforenings medlemmer. Abonnement kan ikke tegnes.

M ed de le lsesb lad e ts e k s p e d itio n : Den danske L a n d in sp e k tø rfo re n in g s

sekretariat, Kong Georgs Vej 11, København F., telefon (01) 32 Fasan 9395

Annoncer og svar på billet mrk. sendes til LANDINSPEKTØRENs meddelelsesblad

c /o Teknisk Forlag, Skelbækgade 4, København V., telefon (01) 44 Hilda 6801

20.12.66