Landstingets behandling af Forslag til Finanslov 2007/media/Nanoq/Files... · 4. Landstingets 2. behandling af Forslag til Finanslov 2007 198 a. Landstingets finansudvalgs betænkning

Landstingets behandling af

Forslag til Finanslov 2007

Grønlands Hjemmestyre

Landstingets behandling af Forslag til Finanslov 2007

1. Landstingets behandling af Forslag til Finanslov 2007 2

a. Bilag 1 3

b. Bilag 2: Tekstanmærkninger for 2007 6

c. Bemærkninger til tekstanmærkninger 11

2. Budgetbidrag til vedtagne ændringer til Forslag til Finanslov 2007 18

3. Landstingets 1. behandling af Forslag til Finanslov 2007 191

a. Landsstyremedlemmet for Finansers forelæggelsesnotat (26. september 2006) 192


a. Landstingets finansudvalgs betænkning (04. november 2006) 199

b. Landsstyremedlemmet for Finansers svarnotat (05. november 2006) 632


a. Landstingets finansudvalgs (tillægs-)betænkning (12. november 2006) 638

b. Landstingets finansudvalgs (Ekstra tillægs-)betænkning (14. november 2006) 742

c. Landsstyremedlemmet for Finansers svarnotat (15. november 2006) 746

1

1. Landstingets behandling af Forslag til Finanslov 2007 2

a. Bilag 1 3

b. Bilag 2: Tekstanmærkninger for 2007 6

c. Bemærkninger til tekstanmærkninger 11

2

Bilag 1, bevillingsoversigt ÆF Budgetoverslagsår2007 2008 2009 2010

Nr. Konto Kontotekst (Mio.kr.) (Mio.kr.) (Mio.kr.)

Tema 1:Tekniske og budgetneutrale ændringer1 10 13 10 I Udbytte,udlodning og salg fra A/S 0 0,0 0,0 0,02 20 11 67 T Reserve centralisering af skat -1.500.000 0,0 0,0 0,03 24 01 01 D Skattedirektoratet 1.500.000 0,0 0,0 0,04 30 01 01 D Familiedirektoratet 0 0,0 0,0 0,05 30 01 03 D Kurser og efteruddannelse om det sociale 0 0,0 0,0 0,06 30 01 10 D Ydelser udenfor kommunal inddeling 0 0,0 0,0 0,07 30 10 44 D Oplysningskampagne for børn og unge 0 0,0 0,0 0,08 30 10 45 D Særlig indsats på børn- og ungeområdet 0 0,0 0,0 0,09 30 13 03 D Handicapforsorg i Grl. og DK samt forsøg 0 0,0 0,0 0,010 30 13 41 D Handicapinstitutioner 0 0,0 0,0 0,011 32 01 01 D Direktoratet for Sundhed 2.171.000 2,2 2,2 2,212 32 10 02 D Fællesudgifter, sundhedsformål -600.000 -0,6 -0,6 -0,613 32 10 04 D Patientbehandling, udlandet, psykiatrisk -1.000.000 -1,0 -1,0 -1,014 32 10 05 D Dronning Ingrids Hospital 17.498.000 16,7 16,7 16,715 32 11 01 D Kystledelsen -569.000 -0,6 -0,6 -0,616 32 11 02 D Fællesudgifter, lægebetjening 2.500.000 3,3 3,3 3,317 32 11 03 D Fællesudgifter, evakueringer mv -19.000.000 -19,0 -19,0 -19,018 32 11 04 D Sundhedsdistrikter, lægebetjening -1.000.000 -1,0 -1,0 -1,019 33 01 11 D Grønlands Naturinstitut 0 0,0 0,0 0,020 40 01 17 D Kulturrådet og Idrættens Råd 0 0,0 0,0 0,021 40 14 14 T Tilskud til børne og unge org. 0 0,0 0,0 0,022 40 14 16 T Tilskud til lokale Radio og TV virksomh. 0 0,0 0,0 0,023 40 14 25 D Arctic Winter Games og Island Games 0 0,0 0,0 0,024 50 01 08 T Konsulenttjeneste for fiskere og fangere 0 0,0 0,0 0,025 50 07 16 T Indhandlingstilskud, sælskind 0 0,0 0,0 0,026 50 08 16 T Finanseringsstøtte til landbrug 0 0,0 0,0 0,027 50 08 17 T Udviklingsstøtte, landbrug 0 0,0 0,0 0,028 62 01 04 T Sektorprogram for uddannelse 0 0,0 0,0 0,029 62 01 05 D Elevindkvartering i Nuuk 0 0,0 0,0 0,030 62 02 02 D Vejlederuddannelse 0 0,0 0,0 0,031 64 10 16 T Finansieringsstøtte 0 0,0 0,0 0,032 64 10 20 T Brugerdrevne erhvervsfremmeakt. 0 0,0 0,0 0,033 64 12 06 T Vandkraft forundersøgelser 0 0,0 0,0 0,034 70 01 01 D Dir. for Boliger og Infrastruktur 0 0,0 0,0 0,035 70 01 07 D Bygningsmyndigheden 0 0,0 0,0 0,036 70 01 09 D Radioforvaltningen 0 0,0 0,0 0,037 72 02 03 D Adm.- og projektudgifter / boligstøtte 0 0,0 0,0 0,038 72 06 01 I Boligstøtte, afdrag 2.500.000 2,5 2,5 2,539 72 06 05 L Boligstøtte, restanceudvikling -2.500.000 -2,5 -2,5 -2,540 73 01 06 D Teleregulatorisk Myndighed 0 0,0 0,0 0,041 73 01 09 T Overgangsreserve - Trafikstruktur 0 0,0 0,0 0,042 73 02 02 D Havnevedligehold 0 0,0 0,0 0,043 80 00 00 A Udisponerede anlægsreserver -3.100.000 0,0 0,5 0,044 80 00 01 A Omrokeringsreserve 3.000.000 3,0 2,5 3,045 80 00 01 A Omrokeringsreserve 10.700.000 0,0 0,0 0,046 80 00 80 A Disponeringsbeløb til påbeg. projekt. -6.000.000 -6,0 -6,0 -6,047 83 30 12 A Ældreinstitutioner 0 0,0 0,0 0,048 83 30 13 A Landsdækkende institutioner 3.100.000 0,0 0,0 0,049 86 60 01 A Sundhedsvæsenet 0 0,0 0,0 0,050 87 72 13 A Særlig renovering 0 0,0 0,0 0,051 87 72 13 A Særlig renovering -10.700.000 0,0 0,0 0,053 87 72 21 A Støttet kommunalt udlejningsbyggeri 0 0,0 0,0 0,055 87 73 22 A GLV - landingspladser 3.000.000 3,0 3,0 3,056 89 71 40 A Nukissiorfiit - anlægsudlån 0 0,0 0,0 0,03



Tema 2: Bloktilskudsaftale med kommuner for 200757 20 05 20 T Bloktilskud til kommunerne 16.221.000 3,5 -10,8 -5,858 20 05 31 T Reserve til merudgift på det komm. områd 0 12,0 15,0 18,059 20 05 31 T Reserve til merudgift på det komm. områd -21.271.000 -43,0 -41,9 -46,960 20 05 33 T Budgetregulering, tilskud 26.500.000 52,5 65,7 65,761 20 10 11 I Nettorenter -1.650.000 -1,7 -1,7 -1,762 24 10 10 I Landsskat -9.000.000 -9,0 -9,0 -9,063 30 12 09 L Førtidspension -9.000.000 -12,0 -15,0 -18,064 62 04 07 T Reserve arbejdsmarkedsydelser -2.300.000 -2,3 -2,3 -2,365 87 11 05 A Tilskud til kommuner 500.000 0,0 0,0 0,0

Tema 3: Ændringsforslag fra Landstinget66 01 10 13 T Vestnordisk Råd 12.000 0,0 0,0 0,0

Tema 4: Besparelser og merudgiftsønsker67 10 01 18 D Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission 2.700.000 4,1 4,1 4,168 20 01 03 D Forretningsplaner 500.000 0,0 0,0 0,069 20 11 50 T Driftsreserven -4.300.000 0,0 0,0 0,070 20 11 50 T Driftsreserven -500.000 0,0 0,0 0,071 20 11 50 T Driftsreserven -1.500.000 -1,5 -1,5 -1,572 20 11 50 T Driftsreserven -450.000 0,0 0,0 0,073 20 11 50 T Driftsreserven 0 -2,0 -2,0 -2,074 20 11 50 T Driftsreserven 0 -8,2 -8,2 -8,275 20 11 50 T Driftsreserven -2.700.000 -4,1 -4,1 -4,176 20 11 50 T Driftsreserven -200.000 -0,2 -0,2 -0,277 24 10 10 I Landsskat -10.700.000 -10,7 -10,7 -10,778 24 11 11 I Motorafgift -3.000.000 -3,0 -3,0 -3,079 24 11 14 I Stempelafgift -3.000.000 -3,0 -3,0 -3,080 24 11 21 I Afgifter tips og lotto 853.000 0,9 0,9 0,981 30 12 08 L Offentlig pension til alderspensionister 4.000.000 0,0 0,0 0,082 33 01 01 D Dir. for Miljø og Natur 450.000 0,0 0,0 0,083 40 14 13 T Tilskud til idræt 1.500.000 1,5 1,5 1,584 40 15 04 T Tilskud - oprettelse af Nationalgalleri 200.000 0,2 0,2 0,285 64 10 17 T Støtte landbaserede erhverv og turisme 4.300.000 0,0 0,0 0,086 73 01 08 T Tilskud til passagerbefordring 0 8,2 8,2 8,287 73 93 02 D GLV-Mittarfeqarfiit 0 2,0 2,0 2,0

Tema 5: Tekstanmærkninger88 14 01 01 D Personaledirektoratet, administration 0 0,0 0,0 0,0

Tema 6: Udmøntninger som følge af ny lovgivning102 14 02 03 L Hjemmestyrets udgifter til AMA 0 0,0 0,0 0,0103 20 11 70 D Reserve til nye initiativer -19.172.000 -19,3 -19,4 -19,3104 20 11 70 D Reserve til nye initiativer -8.000.000 -8,0 -8,0 -8,0105 24 06 11 L Børneopsparing 19.172.000 19,3 19,4 19,3106 24 11 22 I Arbejdsmarkedsafgift -57.000.000 -57,0 -57,0 -57,0107 24 13 50 I Reserve merindtægter 12.000.000 12,0 12,0 12,0108 27 01 05 T Tilskud til internationale aktiviteter 0 0,0 0,0 0,0109 32 01 01 D Direktoratet for Sundhed 800.000 0,8 0,8 0,8110 32 01 05 D Folkesundhedsprogram 7.200.000 7,2 7,2 7,2111 62 02 03 D Kursusvirksomhed 25.000.000 25,0 25,0 25,0112 62 03 06 L Stipendier og børnetillæg 20.000.000 20,0 20,0 20,0113 62 03 07 L Stipendier, erhvervsudd., grundudd. -20.000.000 -20,0 -20,0 -20,0114 62 03 08 D Efter- og viderudd. iht. AEB ordning -25.000.000 -25,0 -25,0 -25,0115 62 03 09 I AEB-bidrag 45.000.000 45,0 45,0 45,0

4



Tema 7: Yderligere tekniske og budgetneutrale ændringsforslag116 10 01 09 D Det Sociale Ankenævn 420.000 0,4 0,4 0,4117 20 05 40 I Statens bloktilskud -7.700.000 -7,7 -7,7 -7,7118 20 10 11 I Nettorenter 0 0,0 0,0 0,0119 20 11 50 T Driftsreserven 600.000 0,6 0,6 0,0120 20 11 50 T Driftsreserven -600.000 -0,6 -0,6 -0,6121 20 11 50 T Driftsreserven -420.000 -0,4 -0,4 -0,4122 27 01 03 T Bidrag til Northern Periphery Programme 600.000 0,6 0,6 0,6123 32 10 03 D Patientbehandling i udlandet, somatisk 7.700.000 7,7 7,7 7,7124 33 01 01 D Dir. for Miljø og Natur 0 0,0 0,0 0,0125 40 14 19 D TV- og radiodistribution i Grønland -28.000.000 -28,0 -28,0 -28,0126 40 14 28 T Tilskud fra Grl´s andel tips/lotto A/S -1.000.000 -1,0 -1,0 -1,0127 40 14 51 I Grl. andel fra Dansk Tipstjeneste 1.000.000 1,0 1,0 1,0128 50 06 50 T Fiskeriudviklingspulje 0 0,0 0,0 0,0129 62 01 01 D Dir. for Arbejdsmarked og Erhvervsudd. 1.000.000 0,8 0,8 0,8130 62 01 04 T Sektorprogram for uddannelse -1.000.000 -1,0 0,0 0,0131 62 01 05 D Elevindkvartering i Nuuk 0 0,0 0,0 0,0132 62 02 02 D Vejlederuddannelse 0 0,0 0,0 0,0133 62 02 04 D Renoveringsuddannelser 0 0,0 0,0 0,0134 62 02 06 D Efteruddannelse af faglærere 0 0,0 0,0 0,0135 62 02 07 D Center for Arktisk Teknologi 0 0,0 0,0 0,0136 62 02 08 D Institutioner under erhversvsuddannelser 2.885.000 2,3 1,7 1,7137 62 04 05 T Piareersarfiit -2.885.000 -2,1 -2,5 -2,5138 64 10 17 T Støtte landbaserede erhverv og turisme 0 0,0 0,0 0,0139 70 10 03 D Forsikringer -600.000 -0,6 -0,6 0,0140 73 01 05 D TV og radiodistribution i Grønland 28.000.000 28,0 28,0 28,0141 80 00 01 A Omrokeringsreserve 3.000.000 6,0 6,0 0,0142 84 40 10 A Kommunale skoler 0 0,0 0,0 0,0143 87 72 08 A Reinvest. Hjem. udlejningsboliger -1.000.000 -2,0 -2,0 0,0144 87 72 22 A Boligprogram, bygder og yderdistrikter -1.000.000 -2,0 -2,0 0,0145 87 72 23 A Boligstøtte, istandsættelsestilskud -1.000.000 -2,0 -2,0 0,0146 87 73 22 A GLV - landingspladser 0 0,0 0,0 0,0

Tema 8: Nye ændringsforslag til besparelser og merudgiftsønsker147 10 01 22 T Ekstraordinært udlån til Qaanaaq Kommune 7.000.000 0,0 0,0 0,0148 10 01 23 I Afdrag fra kommuner 0 0,0 -7,0 0,0160 51 07 45 T Rente- og afdragsfri udlån til landbrug 2.000.000 2,0 2,0 2,0161 51 07 40 T Renter- og afdragsfrie udlån -2.000.000 -2,0 -2,0 -2,0

Tema 9: Pensionsforbedringer for ældre162 20 11 70 D Reserve til nye initiativer 25.000.000 45,0 44,0 43,0163 24 13 50 I Reserve merindtægter 0 -53,3 -52,3 -51,4

5

Bilag 2, tekstanmærkninger

Bilag 2, Tekstanmærkninger, ændringsforslag til Landstingets 2. og 3. behandling af FFL 2007.

Landsstyret – Aktivitetsområde 10-89

Nr. 89.Nr. 1I første linie søges ”som følge af ressortændring” slettet.

Landsstyreformanden – Aktivitetsområde 10-14

Nr. 149.Til hovedkonto 10.01.22 Ekstraordinært udlån til Qaanaaq KommuneLandsstyret bemyndiges til inden for en ramme på 7 mio. kr. i 2007 at yde lån til Qaanaaq Kommune til finansiering af kommunens likviditetsbehov. Lånet forrentes med 6 % p.a. og afdrages efter nærmere af Landsstyret fastsatte vilkår. Lånet forfalder dog til fuld indfrielse senest den 1. januar 2009.

I forbindelse med långivningen, kan Landsstyret fastsætte nærmere vilkår, som kommunen skal opfylde inden dele af eller hele lånet udbetales. Sådanne vilkår kan bl.a. omfatte krav om fremsendelse af dokumentation for anvendelsen af lånebeløb til bestemte formål, krav om at kommunen træffer, eller undlader at træffe bestemte beslutninger, som har betydning for kommunens økonomiske situation og krav om at kommunen indgår aftaler om ekstern bistand til etablering af en forsvarlig økonomistyring samt øvrige krav, som Landsstyret finder er påkrævet for at kommunen kan genetablere og opretholde en forsvarlig økonomisk forvaltning.

Nr. 90.Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 14.01.01 Personaledirektoratet, administrationLandsstyret bemyndiges til med Finansudvalgets godkendelse at benytte værdierne i hjemmestyrets EDB-afdeling, herunder også bygninger m.v., som aportindskud i et aktieselskab, der skal varetage driften af fælles offentlige IT-systemer i forbindelse med den forventede strukturreform på det kommunale område. Selskabets ejere vil være Grønlands Hjemmestyre, KANUKOKA og de nye kommuner.”

Nr. 150.Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 14.02.03 Hjemmestyrets udgifter til arbejdsmarkedsafgiftenLandsstyret bemyndiges til at rokere bevillinger fra hovedkonto 14.02.03 Hjemmestyrets udgifter til arbejdsmarkedsafgiften til øvrige driftskonti.”

6


Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender - Aktivitetsområde 20 - 29

Nr. 91.Til hovedkonto 20.10.11 NettorenterFølgende ændring søges optaget: Linien ”KNR 9,2 mio. kr.” søges erstattet med ” KNR 17,0 mio. kr.”

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug - Aktivitetsområde 50 -51

Nr. 151.Til hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspuljeTekstanmærkningen søges slettet som følge af vedtagelse af ny lov om fiskerifinansieringspulje

Nr. 152.Til aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU)Nr. 3.Eksisterende tekst søges erstattet med nedenstående nye tekst.

”Landsstyret bemyndiges til at udstede garantier for lån til fåreholdere for et samlet lånebeløb på indtil 7,0 millioner kr. på nedenfor anførte vilkår:

Garanti kan stilles som sikkerhed for lån opnået i bank, sparekasse, i Vestnordenfonden eller i en kombination af disse. Garantien skal have samme løbetid som det underliggende lån, som maksimalt kan være 1½ år. Lånet kan alene bruges til at finansiering af grovvareindkøb af følgende: Kraftfoder til får, gødning og kalk samt såsæd til foder- og grøntsagsproduktion. Der kan maksimalt stilles garanti for 100 % af lånebeløbet. Lånet skal være ydet på markedsmæssige vilkår, dog med en maksimal løbetid på 1½ år og med udløb i 2007. Garanti for lån kan stilles for personer og virksomheder, der har ret til at drive erhvervsmæssig fåreavl i Grønland på det tidspunkt, hvor lånet bliver udbetalt. Det er en betingelse for garantistillelse, at låntagningen efter en landbrugsfaglig- og økonomisk vurdering er hensigtsmæssig at gennemføre. Ved garantistillelse udgør Landskassens hæftelse samme forholdsmæssige del af den til enhver tid værende restgæld, som det garanterede beløb udgjorde af det oprindelige lånebeløb, idet garantistillelsen ikke omfatter långivers pålignede renter og gebyrer.

7


Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser –Aktivitetsområde 62 – 64

Nr. 153.Til formålskonto 62.02 ErhvervsskolerSom følge af vedtagelse af ny lov om arbejdsmarkedsafgift søges følgende tilføjet ”Hovedkonto 62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed er undtaget denne bemyndigelse.”

Nr. 159.Følgende tekstanmærkninger søges optaget som følge af vedtagelse af ny lov om arbejdsmarkedsafgift: ”Til hovedkonto 62.02.03 KursusvirksomhedNr. 1.Landsstyret bemyndiges til med godkendelse af Landstingets Finansudvalg, at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår, dog maksimalt kr. 5.000.000.

Nr. 2.Landsstyret bemyndiges til, i løbet af 2007, at kunne anvende midler opsamlet i 2006, til aktiviteter og formål, som var hjemlet i henhold til den nu ophævede lovgivning omkring AEB, som var gældende i 2006.”

Nr. 155.Følgende tekstanmærkning søges slettet som følge af vedtagelse af ny lov om arbejdsmarkedsafgift: "Til hovedkonto 62.03.08 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningen Landsstyret bemyndiges til ved finansårets afslutning at henlægge forskellen mellem indtægter for AEB-ordningen (hovedkonto 62.03.09 AEB-bidrag) og udgifterne afholdt over hovedkonto 62.03.07 Stipendier mv. vedr. erhvervsuddannelsernes grunduddannelser og nærværende hovedkonto til enten genopretning eller til anvendelse i det næste finansår.”

Nr. 156.Følgende tekstanmærkning søges slettet som følge af vedtagelse af ny lov om arbejdsmarkedsafgift:

"Til hovedkonto 62.03.09 AEB-bidragI henhold til § 4, stk. 1 i Landstingslov nr. 16 af 23. november 1989 om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB) ændret ved Landstingslov nr. 15 af 28. oktober 1993 fastsættes udskrivningsprocenten til 0,9 % for bidragsåret 2007.

Landsstyret bemyndiges til ved finansårets afslutning at henlægge forskellen mellem indtægter fra de indbetalte AEB-bidrag og udgifterne afholdt over hovedkonto 62.03.07 Stipendier mv. vedrørende erhvervsuddannelsernes grunduddannelser samt hovedkonto 62.03.08 Efter- og

8


videreuddannelse i henhold til AEB-ordningen til enten genopretning eller til anvendelse i det næste finansår.”

Til hovedkonto 64.10.12 VareforsyningNr. 157.Eksisterende tekst søges erstattet med nedenstående ny tekst:”Nr. 2.Landsstyret bemyndiges til at indgå en ny ”Rammeaftale om serviceydelser” mellem Grønlands Hjemmestyre og KNI Pilersuisoq A/S eller et andet selskab, om de overordnede rammer for indgåelse af servicekontrakt vedrørende vareforsyning. Derudover bemyndiges Landsstyret til at indgå en ny ”Rammeaftale om serviceydelser” mellem Grønlands Hjemmestyre og KNI Polaroil A/S om de overordnede rammer for indgåelse af servicekontrakt vedrørende energiforsyning.”

Nr. 158.Eksisterende tekst søges erstattet med nedenstående ny tekst:”Nr. 3.I forbindelse med indgåelse af ”Rammeaftale om serviceydelser” mellem Grønlands Hjemmestyre og KNI Polaroil A/S bemyndiges Landsstyret til at indgå 1-årig servicekontrakt om energiforsyning. Derudover bemyndiges Landsstyret til at indgå en flerårig servicekontrakt eller eventuelt indgå tillægskontrakt til korrektion af en løbende flerårig servicekontrakt om vareforsyning, med KNI Pilersuisoq A/S eller et andet selskab.Der er indgået servicekontrakter for perioden 2006-2007 om vareforsyning med KNI Pilersuisoq A/S med en betaling på 52,1 mio. kr. for 2006 samt 50,1 mio. kr. for 2007.”

Nr. 92.Til hovedkonto 64.10.22 Eksport af vand og is fra Grønland.Teksten i tekstanmærkningen søges erstattet med følgende: ”Landsstyret bemyndiges til at indgå aftaler med samarbejdspartnere om udførelse af projekter som beskrevet i budgetbidraget i og udover bevillingsåret inden for en samlet ramme på 9,0 mio. kr. i perioden 2007 – 2008.”

Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer -Aktivitetsområde 70 - 89

Nr. 93.Til hovedkonto 70.01.06 Tilsyn med eksplosivstofferFølgende ændringer søges optaget: Linjen ”Udstedelse eller fornyelse af sprængningstilladelse 500,00 kr.” udgår, Linjen ”Udstedelse eller fornyelse af tilladelse til køb af eksplosivstoffer” erstattes med ”Udstedelse eller fornyelse af tilladelse til køb og anvendelse af eksplosivstoffer”.

9


Nr. 94.Til hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltningen, drift, administrationFølgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Nr. 2.Landsstyret bemyndiges til, med Landstingets Finansudvalgs godkendelse, at indgå flerårige driftsaftaler i perioden 2007-2010, herunder lejemål.”

Nr. 95.Til hovedkonto 73.01.08 Tilskud til passagerbefordringFølgende ændring foretages:

Beløbet i 3. linje ændres fra ”417,6” til ”442,2”.

Nr. 96.Til aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdet.Nr. 5. Følgende ændringer i søges optaget.:Linien ”80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering” slettes som følge af nedlæggelse af hovedkontoen. Sidst i tekstanmærkningen indsættes ”89.71.40 Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån”.

Nr. 98.Til hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringTekstanmærkningen slettes som følge af nedlæggelse af hovedkontoen.

Nr. 99.Til hovedkonto 87.73.10 HavneanlægNr. 1:Fra sidste sætning slettes: ”indtægtsført på hovedkonto 80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden”

10

Bemærkninger til bilag 2, tekstanmærkninger

Bemærkninger til bilag 2, tekstanmærkninger, ændringsforslag til Landstingets 2. og 3. behandling af FFL 2007.

Landsstyret– Aktivitetsområde 10-89Nr. 1.2. afsnit søges erstattet med: ”Tekstanmærkningen er videreført fra 2006 i redigeret form”

Landsstyreformanden– Aktivitetsområde 10-14Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 10.01.22 Ekstraordinært udlån til Qaanaaq KommuneTekstanmærkningen giver Landsstyret hjemmel til at yde et landskasselån på maksimalt 7 mio. kr. til Qaanaaq Kommune til finansiering af kommunens likviditetsbehov.

Tekstanmærkningen giver endvidere Landsstyret hjemmel til at fastsætte forskellige vilkår for lånet, som kommunen skal opfylde i forbindelse med långivningen. Vilkårene vil have til formål at sikre, at der i forbindelse med långivningen genetableres og opretholdes en forsvarlig økonomisk forvaltning i kommunen og at kommunens budgetterer overholdes, samt at Landsstyrets krav til kassebeholdning m.m. bliver efterlevet af kommunen.

Baggrunden for tekstanmærkningen er, at kommunen har betydelige økonomiske og ledelsesmæssige problemer. Kommunens optagelse af et banklån på 7 mio. kr. til finansiering af et oparbejdet likviditetsbehov tidligere i år, har vist sig ikke at være tilstrækkelig til at det kan forventes, at kommunen har den nødvendige likviditet til at kunne overholde kommunens fremtidige løbende forpligtelser.

Ud fra foreløbige økonomiske rapporter om kommunens regnskabsresultat for 2005 og forventningerne til 2006 forventes det, at kommunen har haft et betydeligt ubudgetteret underskud i 2005 og at der også må forventes et betydeligt underskud i 2006.

Kommunens ledelsesmæssige og økonomisk vanskelige situation anses ikke at kunne afhjælpes uden at stille særlige indgribende krav, der berører kommunens sædvanlige dispositions- og handlefrihed. Sådanne krav vil med hjemmel i tekstanmærkningen kunne stilles i forbindelse med långivningen til kommunen.

Tekstanmærkningen er ny.”

11


Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 14.01.01 Personaledirektoratet, administrationPå EM 2006 og FM 2007 behandles Landsstyrets forslag til en strukturreform på det kommunale område. I forslaget indgår, at der etableres fælles offentlige IT-systemer, som kan lette borgernes adgang til administrationen, både i kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, og mellem myndighederne.

I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at der etableres et fællesejet driftsselskab, som kan betjene både kommunerne og hjemmestyret. I selskabet tænkes at indgå det nuværende kommunale IT-selskab KIT A/S og Grønlands Hjemmestyres EDB-afdeling.

Aportindskuddet fra Grønlands Hjemmestyre forventes at bestå af de værdier, der er i den nuværende EDB-afdeling, dvs. bygninger, servere m.v.


Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ” Til hovedkonto 14.02.03 Hjemmestyrets udgifter til arbejdsmarkedsafgiftenLandstinget har den xx.yy.2006 vedtaget Forslag til Landstingslov nr. xx af xx.xxxx 2006 om arbejdsmarkedsafgift.

Med virkning fra 1. januar 2007, vil der således blive opkrævet en generel arbejdsmarkedsafgift på 0,9 % af lønudgifterne.

Landsstyret finder det mest hensigtsmæssigt, hvis udgifterne til Hjemmestyrets eget bidrag til arbejdsmarkedsafgiften belaster lønbudgettet i de enheder i hjemmestyret, hvor også de øvrige lønrelaterede udgifter bogføres. Landsstyret søger derfor bemyndigelse til som en tillægsbevilling at foretage en budgetneutral rokering af midler fra nærværende hovedkonti til ca. 100 andre hovedkonti, hvor hjemmestyret bogfører lønudgifter.

Rokeringerne forventes godkendt primo januar 2007.


12


Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender - Aktivitetsområde 20 - 29Til hovedkonto 20.10.11 Nettorenter2 afsnit søges erstattet med følgende: ”Idet der ligeledes heller ikke er mulighed for, at KNR kan optage lån i private pengeinstitutter vil trækningsretten give Grønlands Radio mulighed for at foretage større indkøb af teknisk udstyr i forbindelse med en digitalisering af produktionsudstyret samt give mulighed for at afholde ekstraordinære udgifter i forbindelse med omorganiseringer.”

Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug - Aktivitetsområde 50 -51Til hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspuljeBemærkningen til tekstanmærkningen søges slettet som følge af vedtagelse af ny lov om fiskerifinansieringspulje

Til aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU)Nr. 3.Eksisterende tekst søges erstattet med nedenstående nye tekst. ”Tekstanmærkningen giver Landsstyret bemyndigelse til udstedelse af garantier og sætter samtidig en maksimal ramme for det samlede garantibeløb i finansåret. Hidtil har erhvervet anvendt en del af bevillingerne i erhvervstøtteordningen til køb af grovvarer, hvor erhvervet i forbindelse med det næstfølgende års slagtning samlet set typisk har afregnet lånet tilbage med op til 95 % af hovedstolen.

I forbindelse med besparelserne i finansloven for 2006 og de næstfølgende år på erhvervsstøtteordningen giver foderkreditterne det problem, at væsentlige dele af den samlede udlånsbevilling vil blive båndlagt til disse kreditter. Dette er uhensigtsmæssigt, hvorfor der er behov for at ændre rammerne, så erhvervet i højere grad får en markedsorienteret finansiering af sin drift. Dette kan ske ved, at finansiere grovvarekøbet i en bank, hvor det vurderes nødvendigt med en garanti stillet af Grønlands Hjemmestyre på 100 % af lånebeløbet.

Den her foreslåede driftskreditordning vil frigøre midler til anlægsprojekter inden for landbrugserhvervet, så den reducerede bevilling til erhvervsstøtten rækker længere og primært gives til udviklingsformål.

Der er fremsat forslag om en ændring af landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug på Landstingets efterårssamling 2006. Forordningsforslaget kommer til at hedde Landstingsforordning om erhvervsfremme af fiskeri, fangst og

13


landbrugserhvervene. I forslaget vil der direkte indarbejdes en driftskreditordning i selve forordningen.

Vedtagelsen af nærværende tekstanmærkning vil indebære, at erhvervsstøtteforordningens § 16, der hjemler ydelse af rentebærende lån til anskaffelse af foder og såsæd, ikke vil blive bragt i anvendelse i forhold til den enkelte landbruger i 2007. Idet denne enten er henvist til at finansiere sine grovvareindkøb selv eller gennem nærværende tekstanmærknings bestemmelse. Det skal i den forbindelse bemærkes, at der ikke kan gives, pengeinstitutter eller andre finansieringskilder til foderkreditter ydet i 2007 efter nærværende tekstanmærkning, trækningsret i forbindelse med slagtningen i efteråret 2007, forud for erhvervsfremmelån, som vil erstatte erhvervsstøtten.Dette skal ses som en konsekvens af, at foderkreditter ydet af erhvervsstøtten i 2006 forventes indfriet i forbindelse med slagtningen i 2007.

Det følger af Økonomidirektoratet budgetregulativet fra 2002, at Landsstyret ved nye tekstanmærkninger, hvor der ønskes driftkredit og herved forpligter Hjemmestyret, indhenter en økonomisk og juridisk vurdering fra uvildige eksperter, når sagen anses for at have væsentlig betydning. Med den her foreslåede konstruktion er det indarbejdet som en direkte betingelse for driftkredit, at låntagningen efter en landbrugsfaglig og økonomisk vurdering er hensigtsmæssig at gennemføre. Dette vil i praksis ske gennem følgende to vurderinger. For det første skal Konsulenttjenesten for Landbrug komme med en landbrugsfaglig og driftsøkonomisk vurdering i forhold til den enkelte låntager. For det andet vil erhvervsstøtteforvaltningen foretage en vurdering i forhold til låntagers samlede engagement med erhvervsstøtten.

Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2006 i revideret form.”

Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser –Aktivitetsområde 62 – 64Til formålskonto 62.02 ErhvervsskolerSom følge af vedtagelse af ny lov om arbejdsmarkedsafgift søges følgende afsnit tilføjet som anden sidste afsnit i bemærkningen. ”Da der for hovedkonto 62.02.03 Kursusvirksomhed gives mulighed for overførsel af mer- eller mindreforbrug til det efterfølgende finansår, er det fundet hensigtsmæssigt at undtage denne hovedkonto for muligheden for bevillingsrokeringer.”

Sidste afsnit ændres til; ”Tekstanmærkningen er videreført fra 2006 i redigeret form”

14


Følgende bemærkninger til tekstanmærkninger søges optaget som følge af vedtagelse af ny lov om arbejdsmarkedsafgift: ”Til hovedkonto 62.02.03 KursusvirksomhedNr. 1 Tekstanmærkningen indebærer, at mer- eller mindreforbrug i forhold til bevillingen på hovedkontoen ved finansårets slutning bliver henlagt til genopretning eller til anvendelse i det efterfølgende finansår. Dette sikrer på samme måde, som det var tilfældet ved den tidligere hovedkonto 40.13.52 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningen, mulighed for en fleksibel afvikling af kursusaktiviteterne på brancheskolerne, så kursusudbuddet i årets sidste måneder ikke gøres afhængig af, hvorvidt alle planlagte kursusaktiviteter på uddannelsesstederne er afviklet helt efter planen. Erfaringerne viser, at en del kurser aflyses grundet manglende tilslutning, hvorfor der bevidst overbudgetteres på kursussiden.

Tekstanmærkningen er ny.

Nr. 2Tekstanmærkningen sikrer, at bidrag indbetalt af arbejdsgiverne i 2006 i henhold til den nu ophævede lov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB-loven), i 2007 anvendes til aktiviteter og formål i henhold til den på indbetalingstidspunktet gældende lovgivning.


Følgende bemærkning til tekstanmærkning søges slettet som følge af vedtagelse af ny lov om arbejdsmarkedsafgift: "Til hovedkonto 62.03.08 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningenVed hovedkonto 62.03.09 AEB-bidrag opkræves der AEB-bidrag fra arbejdsgivere. Indtægterne budgetteres til 45 mio. kr. i 2007, og midlerne planlægges anvendt til, jf. hovedkonto 62.03.07 Stipendier mv. vedr. erhvervsuddannelsernes grunduddannelser, at dække udgifter på budgetteret 20 mio. kr. til tilskud til arbejdsgivernes lønudgifter til lærlinge på erhvervsuddannelsernes grunduddannelser og efter- og videreuddannelse, jf. nærværende hovedkonto på budgetteret 25 mio. kr.

Tekstanmærkningen indebærer at mer- eller mindreforbrug i forhold til indtægterne ved finansårets slutning bliver henlagt til genopretning eller til anvendelse i det følgende finansår.

Tekstanmærkningen er, som følge af ressortændring i 2006, overført fra hovedkonto 40.13.52 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningen til nærværende hovedkonto.

Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2006 i tilrettet form.”

15


Følgende bemærkning til tekstanmærkning søges slettet som følge af vedtagelse af ny lov om arbejdsmarkedsafgift: "Til hovedkonto 62.03.09 AEB-bidragI henhold til gældende landstingslov fastsættes bidragsprocenten på finansloven.

Tekstanmærkningen er optaget, fordi Landstingslov om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag (AEB) foreskriver, at AEB-midlerne kun må benyttes til de i loven nævnte formål. Konsekvensen af tekstanmærkningen er, at ikke forbrugte midler i finansåret henlægges til enten genopretning eller forbrug i det følgende finansår, således at der ikke skal søges genbevilling.

Med tekstanmærkningen vil de regnskabstal, der fremgår af landskassens regnskab på hovedkonto 62.03.08 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningen og hovedkonto 62.03.07 Stipendier mv. vedrørende erhvervsuddannelsernes grunduddannelser, være de beløb, der faktisk er udbetalt i Grønland i det pågældende år.

Tekstanmærkningen er, som følge af ressortændring i 2006, overført fra hovedkonto 40.13.55 AEB-bidrag til nærværende hovedkonto.

Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2006 i tilrettet form.”

Til hovedkonto 64.10.12 VareforsyningEksisterende tekst søges erstattet med nedenstående ny tekst: Nr. 2.Tekstanmærkningen er blevet ændret fra og med 2007, så Landsstyret kan indgå servicekontrakter vedrørende vareforsyning med andre selskaber end KNI Pilersuisoq A/S, såfremt det er til gavn for samfundet. Ændringen vil først få betydning fra 2008, idet der for 2007 er indgået servicekontrakt med KNI Pilersuisoq A/S, og kun hvis der er et eller flere andre selskaber, der er i stand til at løfte opgaven.

Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2006 i revideret form.

Nr. 3.I henhold til “Rammeaftale om serviceydelser” er Grønlands Hjemmestyre forpligtet til at afholde eventuelle afviklingsomkostninger i og udover bevillingsåret, såfremt Grønlands Hjemmestyre ikke fornyer servicekontrakterne på et område. Størrelsen af nettoafviklingsomkostningerne er mellem parterne i den nugældende servicekontrakt, der løber til udgangen 2007, opgjort til 0,- kr. Tekstanmærkningen er blevet ændret i forhold til FL06, så Landsstyret fremover kan indgå servicekontakter på vareområdet med KNI Pilersuisoq A/S eller et eller flere andre selskaber.

Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2006 i revideret form.

16


Til hovedkonto 64.10.22 Eksport af vand og is fra Grønland.Teksten i tekstanmærkningen er tilrettet uden konsekvenser for bemærkningerne til tekstanmærkningen.


Til hovedkonto 70.01.06 Tilsyn med eksplosivstofferFølgende ændring søges optaget: I linjen ”Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2006” tilføjes ”i revideret form”

Til hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltningen, drift, administrationFølgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Nr. 2.Lejemål for de bygninger, hvori radioforvaltningen har til huse, ønskes indgået som langtidslejemål, for at sikre en rimelig planlægning og et rimeligt prisniveau.

Lejebetalingerne er dermed i princippet disponeret ud over det enkelte finansår.


Til hovedkonto 73.01.08 Tilskud til passagerbefordringFølgende ændring foretages:

Beløbet i 3. afsnit 4. linje ændres fra ”418,0” til ”442,2”.

Til aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdet.Nr. 5Som anden sidste afsnit indsættes som nyt afsnit: ”Bemyndigelsen udvides til også at omfatte hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån.”

Til hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringBemærkningen til tekstanmærkningen slettes som følge af nedlæggelse af hovedkontoen.

Til hovedkonto 87.73.10 HavneanlægNr. 1:Ændringen til tekstanmærkningen vil ikke medføre ændringer til bemærkningen til tekstanmærkningen..

17

2. Budgetbidrag til vedtagne ændringer til Forslag til Finanslov 2007 18

18

01.10.13 Vestnordisk Råd (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation

ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 -- 1.000 kr. -- ---- mio. kr. ----

Nettoudgift 12 0,0 0,0 0,0

Bevillingen søges øget med 12.000 kr. hvilket svarer til Grønlands andel af Vestnordisk Råds in-flationsregulerede driftsbudget.

19

10.01.09 Det Sociale Ankenævn (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 420 0,4 0,4 0,4Øvrige udgifter 420 0,4 0,4 0,4

Følgende afsnit søges optaget i forlængelse af sidste afsnit i budgetbidraget:

"På baggrund af henstilling nr. 1 i Betænkning afgivet af Landstingets Finansudvalg vedrørende Forslag til Landstingsfinanslov for 2007, søges bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjet med 420.000 kr. i 2007 og hvert af budgetoverslagsårene. Beløbet forventes hovedsagelig anvendt til dækning af udgifter til ekstern tolkebistand til oversættelse af Det Sociale Ankenævns kendelser."

20

10.01.18 Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 2.700 4,1 4,1 4,1Lønudgifter 1.750 2,2 2,2 2,2 Øvrige udgifter 950 2,0 2,0 2,0

Følgende afsnit søges indsat i budgetbidraget i forlængelse af den oprindelige tekst:

"Med henblik på etablering af et kontor til opfølgning på Grønlandsk-dansk selvstyrekommission umiddelbart efter kommissionens afgivelse af sin betænkning i efteråret 2007, er bevillingen på nærværende konto forhøjet med 2,7 mio. kr. i 2007 og 4,1 mio. kr. i budget- overslagsårene.

Kontoret skal følge færdiggørelsen af kommissionens arbejde. Derved kan kontoret i løbet af 2007 forberede oplæg om de initiativer og processer, der skal gennemføres i tilslutning til betænkningen.

Der skal helt overordnet udarbejdes en plan for, hvorledes betænkningen skal behandles politisk, i forhold til befolkningen og i relation til forberedelse af overtagelse af yderligere opgaver fra Staten.

Der skal endvidere udarbejdes en plan for, hvorledes befolkningen kan inddrages og informeres om indhold i og konsekvenser af selvstyre. Dette arbejde skal gennemføres forud for en folkeafstemning om selvstyre således, at folkeafstemningen genneføres på grundlag af, at befolkningen har tilstrækkelig information om og indsigt i selvstyrets konsekvenser. Det kommende kontor skal således arbejde med udgangspunkt i kommissionens betænkning.

Information til befolkningen om selvstyre må baseres på de reelle muligheder og konsekvenser af det selvstyre, som kan etableres med udgangspunkt i den kommende betænkning fra den grønlandsk-danske selvstyrekommission. Det kommende kontor skal i samarbejde med Tusagassiivik bidrage til en effektiv gennemførelse af det nødvendige informationsarbejde. Dette skal ske på et grundlag, som gør selvstyretanken konkret og forståelig for befolkningen og ikke blot således, at selvstyre fremstår som en abstrakt og uvirkelig ide.

Kontoret vil iøvrigt kunne forberede oplæg til senere politiske initiativer med henblik på forberedelse og udarbejdelse af en grønlandsk forfatning. Et sådant arbejde kan således overvejes igangsat i forbindelse med den politiske behandling af selvstyrekommissionens betænkning."

Forventet personaleforbrug ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Chefer 1 1 1 1 Øvrige 3 4 4 4Personale forbrug i alt 4 5 5 5

21

10.01.22 Ekstraordinært udlån til Qaanaaq Kommune (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 7.000 0,0 0,0 0,0

Der er knyttet en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto.

Over kontoen afholdes udgifter til udlån til Qaanaaq Kommune til finansiering af kommunens likviditetsbehov.

22

10.01.23 Afdrag fra kommuner (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt 0 0,0 -7,0 0,0

Nærværende hovedkonto er ny.

Kontoen omfatter indbetalinger af afdrag på ekstraordinært udlån til Qaanaaq Kommune, som forventes bevilget i 2007.

23

10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt 0 0,0 0,0 0,0

I bemærkningerne til aktivitetsoversigten søges sidste afsnit ændret til følgende: "Landsstyret forventer i 2007 at kunne revurdere skønnet over indtægterne til landskassen i forbindelse med afvikling af de resterende aktiviteter i afviklingsselskabet af 1. april 2006 (det tidligere Arctic Umiaq Line A/S). Dette kan medføre en ændring af indtægtsskønnet, herunder en ændring af tidspunktet for, hvornår indtægterne i forbindelse med afvikling af rederiet vil tilfalde landskassen."

24

14.01.01 Personaledirektoratet, administration (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende tekst søges indarbejdet i budgetbidraget som første tekstafsnit: "Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto."

25

14.02.03 Hjemmestyrets udgifter til AEB-bidrag (Lovbunden bevilling)Budgetspecifikation



Landstinget har vedtaget Forslag til Landstingslov nr. xx af xx.xxxx 2006 om arbejdsmarkedsafgift.

På baggrund heraf søges hovedkontonavnet ændret til "Hjemmestyrets udgifter til arbejdsmarkedsafgiften".

Til erstatning for eksisterende budgetbidragstekst, søges følgende tekst indarbejdet i budgetbidraget:

"Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto.

Med virkning fra 1. januar 2007, vil der blive opkrævet en generel arbejdsmarkedsafgift på 0,9% af lønudgifterne. Nærværende bevilling dækker således Hjemmestyrets eget bidrag til arbejdsmarkedsafgiften.

Arbejdsmarkedsafgiften vil med virkning fra 1. januar 2007 blive belastet den enkelte enhed i Hjemmestyret som en lønudgift samtidig med udbetalingen af lønnen.

Denne omlægning vil blive søgt implementeret ved udarbejdelse af en tillægsbevillingsansøgningfor 2007, i starten af det nye finansår 2007.

26

20.01.03 Forretningsplaner (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Der søges om 500.000 kr. i 2007 til udarbejdelse af forretningsplaner for Nuuk Havn samt landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk.

Der søges oprettet nærværende nye hovedkonto, med følgende tekst:

"Hovedkontoen er ny.

Der er afsat 500.000 kr. i 2007 til udarbejdelse af forretningsplaner for Nuuk Havn samt de foreslåede udvidede landingsbaner i Ilulissat og Nuuk. Bevillingen skal primært anvendes til konsulentbistand, da der ikke i Hjemmestyret er den fornødne ekspertviden."

27

20.05.20 Bloktilskud til kommunerne (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 16.221 3,5 -10,8 -5,8

Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto.

Landsstyret og KANUKOKA har indgået aftale om bloktilskud til kommunerne for budgetåret 2007.

Følgende tekst foreslås indarbejdet i nærværende budgetbidrag: "Den 22. september 2006 blev der mellem landsstyret og KANUKOKA indgået aftale om bloktilskud til kommunerne for budgetåret 2007.

I forhold til forslag til bevilling i Finanslovsforslaget for 2007 forhøjes det kommunale bloktilskud med i alt 16,2 mio. kr. fra 767,7 mio. kr. til 793,9 mio. kr.

Den kommunale pris- og lønregulering fra 2006 til 2007, på 2,34%, udgør i alt 12,3 mio. kr.

I Finansloven for 2005 har Landstinget indarbejdet besparelser på bloktilskuddet til kommunerne, som svarer til 25,9 mio. kr. i 2006, 51,7 mio. kr. i 2007 og 77,1 mio. kr. fra og med 2008. Landsstyrets motiv for spareforslaget i finansloven for 2005 var at søge finansiering for reserver til at øge uddannelsesniveauet.

Parterne er enige om, at omprioriteringen for at investere større bevillinger i uddannelse og erhvervsudvikling er en opgave og byrde som kommunerne og Hjemmestyret bør løse i fællesskab.

I 2006 blev parterne under hensyntagen til kommunernes økonomi, enige om at udsætte udmøntningen af de kommunale besparelser til finansiering af en øget uddannelsesindsats med et halvt år, således at besparelserne på det kommunale bloktilskud udmøntes med 38,8 mio. kr. i 2007, 64,7 mio. kr. i 2008 og 77,7 mio. kr. fra 2009. Da der allerede er indarbejdet en løbende besparelse på 12,3 mio. kr. i 2006, betyder det at kommunernes bloktilskud bliver reduceret med yderligere 26,5 mio. kr. i 2007.

Derudover er det aftalt at bloktilskuddet til førtidspension hæves med i alt 18,3 mio. kr. Bloktilskuddet nedsættes i forbindelse med centraliseringen af skatteområdet med 26,3 mio. kr. og stiger med 8,4 mio. kr. som kompensation for mistede indtægter i forbindelse med omlægning af pengestrømme.

På børn- og ungeinstitutionsområdet er kommunernes samlede udgifter budgetteret til i alt 105.180.000 kr. i 2007 og det kommunale bloktilskud bliver derfor reduceret med 50% af den resterende bevilling, svarende til 52.590.000 kr. som finansieres ved reduktion af den samlede bloktilskud. Den samlede bloktilskud er på 836.491.000 kr. og fratrukket reduktionen er den på 783.901.000 kr.

28

Loven om arbejdsmiljø er blevet ajourført og trådte i kraft med fem tilhørende bekendtgørelser pr. 1. januar 2006. De skærpede regler omkring arbejdsmiljø er skønnet til at pålægge kommunerne øgede udgifter på ca. 3 mio. kr. til ændring af de bestående forhold. I denne forbindelse hæves bloktilskuddet med 3 mio. kr. i 2007.

Landstinget har iværksat ny Landstingsforordning nr. 5 af 1. juni 2006 om arbejdsmarkedsydelse pr. 1. juni 2006. Der åbnes en mulighed for kommunerne for at yde arbejdsmarkedsydelser i forbindelse med hjemsendelse af fabriksarbejdere som følge af produktionsstop, disse merudgifter er estimeret til ca. 2,3 mio. kr. og bloktilskuddet forhøjes med tilsvarende fra 2007. Hjemmestyret og KANUKOKA aftalte om at afsætte i alt 85,0 mio. kr. i 2005-2009 til renovering af kloaknet. Beløbet dækker de totale udgifter til renovering inklusive projekteringer og forundersøgelser.Bloktilskuddet blev hævet med 17,0 mio. kr. i 2005 og i hvert af årene 2006-2009.Fra 2010 sænkes bloktilskuddet som udgangspunkt igen med 17,0 mio. kr., men hjemmestyret og KANUKOKA kan genoptage forhandlinger om kloakrenovering med virkning fra 2010."

Følgende tabel søges indarbejdet nederst i budgetbidraget:

Kommunalfordeling af bloktilskuddet for 2007 (I 1.000 kr.) Grund- Struktur- Kloak- Sociale Folkeskolen Øvrigetilskud tilskud renovering bloktilskud bloktilskud I alt

Nanortalik 3.500 1.218 829 9.812 17.976 4.267 37.602Qaqortoq 3.500 222 1.459 13.887 20.639 6.402 46.109Narsaq 3.500 275 1.550 8.898 11.727 3.761 29.711Ivittuut 1.000 40 0 519 750 330 2.639Paamiut 2.500 628 1.003 8.376 11.321 3.580 27.408Nuuk 500 -4.060 5.748 52.666 74.578 27.491 156.923Maniitsoq 3.500 582 760 14.532 25.056 6.559 50.989Sisimiut 3.500 -1.669 1.944 23.970 39.495 11.381 78.621Kangaatsiaq 2.500 1.038 0 6.206 16.791 2.709 29.244Aasiaat 3.500 -235 1.266 13.700 18.085 6.067 42.383Qasigiannguit 2.500 1.826 359 6.096 7.957 2.525 21.263Ilulissat 3.500 -528 1.223 20.433 30.320 9.181 64.129Qeqertarsuaq 2.500 290 246 4.575 6.451 1.941 16.003Uummannaq 3.500 1.903 294 10.250 22.866 4.577 43.390Upernavik 3.500 -45 0 12.267 33.685 5.409 54.816Qaanaaq 1.000 1.171 0 3.566 12.214 1.593 19.544Ammassalik 3.500 836 319 12.889 27.292 5.601 50.437Ittoqqortoormiit 1.000 1.168 0 2.043 7.476 1.000 12.687

48.500 4.660 17.000 224.685 384.679 104.374 783.898

29

20.05.31 Reserve til merudgift på det kommunale område (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 0 12,0 15,0 18,0

Nærværende hovedkonto er i budgetoverslagsårene hævet som følge af, at der bliver flere og flere førtidspensionister på 50/50-ordningen. Hovedkonto 30.12.09 Førtidspensioner er nedsat tilsvarende.

30

20.05.31 Reserve til merudgift på det kommunale område (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -21.271 -43,0 -41,9 -46,9

Følgende afsnit søges indsat efter sidste afsnit i budgetbidraget:

"Som følge af bloktilskudsaftalen for 2007 ændres bevillingen på nærværende hovedkonto.

Ændringen er blandt andet gået til aftale om regulering i forhold på førtidspension, regulering på døgninstitutioner for børn og unge, regulering af boligsikring og kompensation for merudgifter på grund af arbejdstilsynets skærpede regler.

Herudover er nærværende hovedkonto nedsat med 0,5 mio. kr. til afsættelse af midler til en tilstandsvurdering af kloaknettet i Kangerlussuaq.

Nærværende hovedkonto er i budgetoverslagsårene hævet som følge af, at der bliver flere og flere førtidspensionister på 50/50-ordningen, hovedkonto 30.12.09 Førtidspensioner er nedsat tilsvarende."

Følgende tekst søges indarbejdet som sidste afsnit i budgetbidraget. "Nærverende hovedkonto er nedsat med 500.000 kr. i 2007 i henhold til Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende overførsel af Kangerlussuuaq til Sisimiut den 1. januar 2002. Af rapporten fremgår, at der skal udarbejdes en tilstandsrapport på kloaknettet, der skal danne baggrund for en forhandling om økonomisk kompensation mellem Grønlands Hjemmestyre og Sisimiut Kommune."

31

20.05.33 Budgetregulering, tilskud (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation

R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 -- 1.000 kr. -- ---- mio. kr. ----

Nettoudgift 26.500 52,5 65,7 65,7

Følgende afsnit søges indsat efter sidste afsnit i budgetbidraget til nærværende hovedkonto:

"Som følge af bloktilskudsaftalen for 2007 ændres bevillingen på nærværende hovedkonto.

Landsstyret og KANUKOKA har aftalt at videreføre aftalen fra den 7. juni 2005 om generelle besparelser."

32

20.05.40 Statens bloktilskud (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt -7.700 -7,7 -7,7 -7,7

Følgende afsnit søges indarbejdet sidst i budgetbidraget:

"Indtægsbevillingen på nærværende hovedkonto forhøjes med 7.700.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene. Sundhedsvæsenet har hidtil modtaget en månedlig bonus fra Rigshospitalet på baggrund af årets forventede forbrug. I forbindelse med oprettelsen af de nye regioner i Danmark, er bonuspuljen blevet overført til statens bloktilskud. Fremover vil disse midler blive overført til Finansministeriet i Danmark og vil fremover indgå som en del af statens bloktilskud til Grønland. Grønlands andel af bonuspuljen andrager 7,7 mio. kr. i 2007 og budgetoverslagsårene. Der foretages derfor en ekstraordinær forhøjelse af det grønlandske bloktilskud af samme størrelse.

Indtægtsforhøjelsen modsvares af en tilsvarende forhøjelse af bevillingerne på hovedkonto 32.10.03 Patientbehandling i udlandet, somatisk."

33

20.10.11 Nettorenter (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt -1.650 -1,7 -1,7 -1,7

I forbindelse med skattecentraliseringen fremrykkes indbetalinger. Som følge heraf ændres bevillingen på nærværende hovedkonto.

34

20.10.11 Nettorenter (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende afsnit søges indarbejdet i forlængelse af afsnit 3:

"Som følge af Qaanaaq kommunes ekstraordinære lånoptagelse fra landskassen, budgetteres der derudover med renteindtægter i forbindelse med et forventet tilbagebetaling af lånet, i budgetoverslagsåret 2009."

35

20.11.50 Driftsreserven (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -4.300 0,0 0,0 0,0

I juli 2006 indgik Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser på vegne af Landsstyret en forundersøgelsesaftale med Alcoa Inc. om mulighederne for etablering af et aluminiumsværk i Grønland. For at sikre det bedst mulige udgangspunkt i det videre forundersøgelsesarbejde oprettes en projektorganisation bestående af medarbejdere fra Hjemmestyret, Grønlands Turist- og Erhvervsråd samt ad hoc ekstern ekspertise.

For at finansiere projektorganisationen søges driftsreserven nedsat med 4.300.000 kr. i 2007.

Der henvises til ændringsforslag til hovedkonto 64.10.17, Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme.

36



Nettoudgift -500 0,0 0,0 0,0

Der søges om 500.000 kr. i 2007 til udarbejdelse af forretningsplaner for Nuuk Havn samt landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk. Pengene skal primært anvendes til konsulentbistand, da der ikke i Hjemmestyret er den fornødne ekspertviden.

Til finansiering heraf søges driftsreserven nedsat med 500.000 kr. i 2007.

Der henvises til ændringsforslag til hovedkonto 20.01.03, Forretningsplaner.

37



Nettoudgift -1.500 -1,5 -1,5 -1,5

Da omsætningen på tipstjenesten spil i Grønland ikke stiger som forventet og på baggrund af ønskerne fra partierne foreslår landsstyret, at bevillingen på hovedkonto 40.14.13, tilskud til idræt, forhøjes med 1,5 mio. kr. årligt.

Til finansiering heraf søges driftsreserven nedsat med 1.500.000 kr. i hvert af årene 2007-2010.

Der henvises til ændringsforslag til hovedkonto 40.14.13, Tilskud til idræt.

38



Nettoudgift -450 0,0 0,0 0,0

Direktoratet for Miljø og Natur planlægger at ansætte en projektmedarbejder, der udelukkende tilknyttes forundersøgelsesarbejdet vedrørende etablering af et aluminiumsværk i Grønland.

Til finansiering heraf søges driftsreserven nedskrevet med 450.000 kr. i 2007.

Der henvises til ændringsforslag til hovedkonto 33.01.01, Direktoratet for Miljø og Natur, administration.

39



Nettoudgift 0 -2,0 -2,0 -2,0

Til finansiering af driften af den kommende lufthavn i Paamiut, søges driftsreserven nedskrevet med 2.000.000 kr. i hvert af årene 2008-2010.

Der henvises til ændringsforslag til hovedkonto 73.93.02, Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit.

40



Nettoudgift 0 -8,2 -8,2 -8,2

Der søges indgået en servicekontrakt med Air Greenland om beflyvning af Uummannaq med helikopter i perioden 2007-2010, idet KNI A/S betaler for merudgifterne ved helikopter beflyvning i 2007.

Til finansiering heraf søges driftsreserven nedsat med 8.205.000 kr. i hvert af årene 2008-2010.

Der henvises til ændringsforslag til hovedkonto 73.01.08, Tilskud til passagerbefordring.

41



Nettoudgift -2.700 -4,1 -4,1 -4,1

Med henblik på etablering af et kontor til opfølgning på Grønlandsk-dansk selvstyrekommission umiddelbart efter kommissionens afgivelse af sin betænkning i efteråret 2007, søges driftsreserven nedsat med 2.700.000 kr. i 2007, og nedsat med 4.100.000 kr. i hvert af årene 2008-2010.

Der henvises til ændringsforslag til hovedkonto 10.01.18, Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission.

42



Nettoudgift -200 -0,2 -0,2 -0,2

Der søges om bevilling, der skal anvendes som tilskud til fonden for oprettelse af et grønlandsk nationalgalleri.

Tilskuddet foventes anvendt til udarbejdelse af et egentligt projektmateriale, der kan danne grundlag for en driftanalyse og en eventuel arkitektkonkurrence samt til arbejdsgruppens udgifter ifm. med dette arbejde.

På baggrund heraf søges bevillingen på nærværende hovedkonto nedsat med 200.000 kr. i hvert af årene 2007-2010.

Der henvises til ændringsforslag til hovedkonto 40.15.04, Tilskud til oprettelse af Grønlandsk Nationalgalleri.

43




Som følge af forlængelse af forsikringsdækningen for Hjemmestyrets aktiver frem til 2009, er udgifterne hertil blevet 600.000 kr. lavere i hvert af årene 2007-2009. På baggrund heraf forhøjes bevillingerne nærværende hovedkonto med 600.000 kr. i hvert af årene 2007-2009. Dette skal ses i sammenhæng med en tilsvarende nedsættelse af bevillingerne på hovedkonto 70.10.03 Forsikringer."

44



Nettoudgift -600 -0,6 -0,6 -0,6

Finansudvalget har i forbindelse med 2. behandlingen af FFL 2007, anmodet landsstyret om at fremsætte ændringsforslag til FFL 2007, til fortsættelse af bidraget til Northern Periphery Programme (NPP).

På baggrund heraf nedsættes bevillingerne på nærværende hovedkonto med 600.000 kr. i hvert af årene 2007-2010. Dette skal ses i sammenhæng med tilsvarende forhøjelse af bevillingerne på hovedkonto 27.01.03 Grønlands bidrag til Northern Periphery Programme.

45



Nettoudgift -420 -0,4 -0,4 -0,4

Finansudvalget har i forbindelse med 2. behandlingen af FFL 2007 henstillet til, at landsstyret forhøjer bevillingerne til Det Sociale Ankenævn. På baggrund heraf søges bevillingen på nærværende hovedkonto nedsat med 420.000 kr. i 2007 og i hvert af budgetoverslagsårene 2008-2010.

Dette skal ses i sammenhæng med forhøjelse af bevillingerne på hovedkonto 10.01.09 Det Sociale Ankenævn.

46

20.11.67 Reserve centralisering af skat (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -1.500 0,0 0,0 0,0

Følgende afsnit indsættes efter sidste afsnit:

"Bevillingen på nærværende hovedkonto er nedsat med 1,5 mio. kroner, hvilket skal ses i sammenhæng med en tilsvarende forhøjelse af hovedkonto af 24.01.01 Skattedirektoratet, administration. Reserven er hermed fuldt udmøntet, og hovedkontoen nedlægges."

47

20.11.70 Reserve til nye initiativer (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -19.172 -19,3 -19,4 -19,3

Som følge af vedtagelse af Landstingslov nr. xx af xx 2006 om børneopsparing, søges bevillingerne på nærværende hovedkonto nedsat med de angivne beløb. Udmøntningen sker til ny hovedkonto 24.06.11, Børneopsparing.

Samtidig søges følgende afsnit slettet af budgetbidraget:

"På nærværende reservekonto er der afsat 19 mio. kr. i 2007-2010 til en børneopsparingsordning."

48



Nettoudgift -8.000 -8,0 -8,0 -8,0

Landstinget har den 10. november behandlet et beslutningsgrundlag om folkesundhedsprogrammet.

I denne forbindelse udmøntes der fra nærværende hovedkonto årligt 8 mio. kr. for 2007-2010 til et nyt folkesundhedsprogram.

Årligt udmøntes 0,8 mio. kr. til hovedkonto 32.01.01 Direktoratet for Sundhed, administration, for 2007-2010, samt 7,2 mio. kr. for 2007-2010 til ny hovedkonto 32.01.05 Folkesundhedsprogram.

Følgende afsnit søges slettet af budgetbidraget:

"Endelig er der afsat 8 mio. kr. i 2007-2010 til folkesundhedsinitiativer."

49



Nettoudgift 25.000 45,0 44,0 43,0

Landstinget behandlede under efterårssamlingen 2006, følgende dagsordenspunkter:

-punkt 11:Forslag til Landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges senest til EM 2006, at fremsætte forslag til ændring af Landstingsforordning nr. 9 af 15. april 2003 om offentlig pension, hvorefter alders- og førtidspension skal bestå af et fast grundbeløb, der ikke kan reguleres, og et pensionstillæg, der reguleres i forhold til den skattepligtige indkomst.

- punkt 16: Forslag til landstingsbeslutning om at Landsstyret pålægges at arbejde for at lave et pensionsforlig med Landstingets partier før udarbejdelsen af Forslag til Landstingsfinanslov for 2007.

På grundlag af Landstingets behandling af ovenstående dagsordenspunkter, foreslås nærværende hovedkonto forhøjet med 25 mio. kr. i 2007, 45 mio. kr. i 2008 44 mio. kr. i 2009 samt 43 mio. kr. i 2010.

Følgende afsnit søges slettet af budgetbidraget:

"Derudover foreslår landsstyret ligeledes, at der reserveres midler til forbedring af pensionsforhold, og har dertil reserveret yderligere 10,5 mio. kr. i hvert af årene 2007-2010, så bevillingen i alt udgør 20,5 mio. kr. i 2008-2010."

Det slettede afsnit søges erstattet med følgende nye afsnit:

"Som følge af Landstingets behandling af punkt 11 og punkt 16, under EM 2006, er der reserveret 35,5 mio. kr. i 2007, 65,5 mio. kr. i 2008, 64,4 mio. kr. i 2009 samt 63,5 mio. kr. i 2010, til forbedring af alderspensioner."

Finansieringen sker ved at forhøje indtægtsbevillingerne på hovedkonto 24.13.50 Reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet, med 53,3 mio. kr. i 2008, 52,3 mio. kr. i 2009 og med 51,4 mio. kr. i 2010.

Landsstyret forventer inden forårssamlingen 2007, konkret at kunne anvise forslag til hvorledes finansieringen af pensionsforhøjelserne skal dækkes ind, i perioden 2008-2010 med henblik på indarbejdelse af finansiering i forslag til finanslov for 2008."

For perioden 2008-2010, henvises ligeledes til hovedkonto 24.13.50 Reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet."

50

24.01.01 Skattedirektoratet, administration (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 1.500 0,0 0,0 0,0Øvrige udgifter 1.500 0,0 0,0 0,0

Med Landstingets vedtagelse af Landstingslovene om indkomstskat og forvaltning af skatter, således skatte- og afgiftsopgaven centraliseres fra og med 1. januar 2007 søges nærværende hovedkonto forhøjet med 1,5 mio. kr. i 2007. Beløbet vil skulle anvendes til personalerelaterede udgifter i henhold til den oprindeligt givne bevilling herunder udgifter i forbindelse med ansættelse af skatterevisorer samt andre med skattefaglig indsigt.

Følgende afsnit søges derfor indsat efter sidste afsnit:

"Bevillingen på nærværende hovedkonto er forhøjet med 1,5 millioner kroner som følge af en udmøntning af reserven til skattecentralisering."

51

24.06.11 Børneopsparing (Lovbunden bevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 19.172 19,3 19,4 19,3

Med Landstingets vedtagelse af Landstingslov nr. 13. af 2. november 2006 om børneopsparing oprettes følgende hovedkonto med følgende tekst.

"I henhold til Landstingslov om børneopsparing indskyder landskassen senest den 30. april i finansåret, i en børneopsparingspulje, 1.000 kr. pr. barn som er berettiget i henhold til lovens § 1.

Opsparingen kan tidligst udbetales ved udgangen af den måned, hvor barnet fylder 18 år og senest med udgangen af den måned hvor barnet fylder 22 år. Udbetaling kan kun finde sted såfremt det dokumenteres, at beløbet skal anvendes til:

1) Uddannelse af mindst 1 års varighed. 2) Opførelse eller køb af egen bolig, herunder andelsbolig. 3) Betaling af indskud eller forudbetaling af leje i forbindelse med indgåelse af lejemål. Til disse formål kan dog maksimalt udbetales et beløb svarende til tre gange den aftalte månedlige leje. 4) Forbedring eller udvidelse af bestående bolig. 5) Køb af hårde hvidevarer, møbler og tæpper. 6) Etablering af selvstændig virksomhed, når den samlede anskaffelsessum for de til brug for virksomheden anskaffede formuegoder overstiger børneopsparingen. Der kan ikke udbetales børneopsparing til anskaffelse af personbiler. Deltagelse i et investeringsselskab og lignende anses ikke som etablering. 7) Køb af aktier og anparter i erhvervsdrivende selskaber. Investeringsselskaber anses ikke for erhvervsdrivende i denne sammenhæng.

Børneopsparingspuljen forventes administreret af et pengeinstitut eller en anden professionel pengeforvalter efter aftale med Landsstyret. Omkostninger til administration afholdes af landskassen. I takt med at børneopsparingspuljens formue vokser overgår omkostningerne til børneopsparingspuljen i henhold til lovens § 6.

Børneopsparingspuljen som er under opbygning forventes, når den er fuldt udbygget, at udgøre ca. 250 mio. kr. ved en årlig forrentning på 3 %. Et barn født i 2007 vil, med en årlig forrentning på 3 %, kunne forvente at modtage ca. 24.000 kr. ved udgangen af den måned hvor barnet fylder 18 år."

Følgende ændringer søges optaget i aktivitetstallene:

52

Forventede aktivitetstalFormueopgørelse m.m. ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Antal opsparingsberettigede 18.172 18.288 18.409 18.513Årets indskud (1.000 kr.) 18.172 18.288 18.409 18.513Forventet udbetaling (1.000 kr.) -999 -1.035 -2.201 -3.307Administration (1.000 kr.) 1.000 1.000 1.000 750Formue ultimo året (mio. kr.) 17,7 36,0 53,8 71,0

53

24.10.10 Landsskat (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt -9.000 -9,0 -9,0 -9,0

Som følge af Landstingets vedtagelse af Landstingslovene om indkomstskat og forvaltning af skatter indsættes følgende efter sidste afsnit.

"Med centraliseringen af skatte- og afgiftsopgaven tilfalder tillæg fra rest- og selskabsskatter fremover landskassen, som ligeledes afholder udgifter til tillæg til overskydende skatter. Disse indtægter er tidligere tilgået/afholdt af kommunerne. Samlet vurderes dette at give en merindtægt for landskassen. Kommunerne kompenseres for den tabte indtægt gennem et højere bloktilskud."


Forventede aktivitetstalProvenu (1.000 kr.) ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Resultat af slutligning 0 0 0 0Personer -3.800 -3.800 -3.800 -3.800Selskaber -5.200 -5.200 -5.200 -5.200

54

24.10.10 Landsskat (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt -10.700 -10,7 -10,7 -10,7

På baggrund af en større vækst i de løbende afregninger af landsskat end forventet i 2006, vurderes det nu, at det samlede provenu fra landsskat i 2007 bliver større end oprindeligt antaget ved budgetteringen af FFL 2007.


Forventede aktivitetstalProvenu (1.000 kr.) ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Løbende afregninger indeværende år -10.700 -10.700 -10.700 -10.700

55

24.11.11 Motorafgift (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt -3.000 -3,0 -3,0 -3,0

Med baggrund i en fortsat vækst i antallet af biler i Grønland forventes motorafgiften at indbringe et højere provenu i 2007 end antaget ved budgetteringen af FFL 2007.

Følgende ændringer søges optaget i aktivitetstallene.

Forventede aktivitetstalAntal ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Motorkøretøjer under 900 kg 40 40 40 40Motorkøretøjer 901-1500 kg 140 140 140 140Motorkøretøjer over 1500 kg 140 140 140 140

Forventede aktivitetstalProvenu (1.000 kr.) ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Motorafgift -3.000 -3.000 -3.000 -3.000

56

24.11.14 Stempelafgift (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt -3.000 -3,0 -3,0 -3,0

På baggrund af udviklingen i 2006 på boligmarkedet samt forventning om en fortsat høj aktivitet indenfor det private boligbyggeri i 2007 forventes nu et højere provenu fra stempelafgift i 2007 end oprindeligt antaget ved budgetteringen af FFL 2007.

Følgende ændringer søges optaget i aktivitetstallene.

Forventede aktivitetstalProvenu (1.000 kr.) ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Skøder fast ejendom -1.500 -1.500 -1.500 -1.500Pantebreve fast ejendom -1.500 -1.500 -1.500 -1.500

57

24.11.21 Afgifter tips og lotto (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation



Der har været rejst spørgsmål til den såkaldte "entreprenørmodel" om hvor vidt afgiftsdelen (svarende til den danske statsafgift) af den grønlandske tips- og lottoomsætning er omsætningsbaseret eller er endeligt fastlagt, svarende til nedsættelsen af bloktilskuddet i 2004, således at værdien af den bortfaldne statsafgift som overstiger 9.847.000 kr. skal tilgå idræts og kulturformål med videre i henhold til landstingslov nr. 7 af 1. juni 2006 om fordeling af tips- og lottomidler.

Landsstyret har på den baggrund besluttet, at tilgodese kultur- og idrætsformål med videre, hvorfor der søges om, at bevillingen på nærværende hovedkonto nedsættes med 853.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene.

Bevillingen på nærværende hovedkonto udgør herefter 9.847.000, svarende til reduktionen i statens bloktilskud 2004.

Endvidere søges om, at de to sidste afsnit i budgetbidraget til hovedkonto 24.11.21 Afgifter tips og lotto udgår.

58

24.11.22 Arbejdsmarkedsafgift (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt -57.000 -57,0 -57,0 -57,0

Med Landstingets vedtagelse af Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift oprettes følgende hovedkonto med følgende tekst.

"Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift afløser den hidtidige Landstingslov nr. 16. af 23. november 1989 med senere ændringer om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag med henblik på at opprioritere uddannelses- og efteruddannelsesområdet samt kompetenceudvikling forventes et provenu på ca. 57,0 mio. kr. i 2007 og budgetoverslagsårene.

Arbejdsmarkedsafgiften medgår blandt andet til at finansiere Hjemmestyrets udgifter til tilskud til arbejdsgivernes lønudgifter for lærlinge på de grundlæggende erhvervsuddannelser samt stipendier m.v. til elever på social- og sundhedsuddannelserne. Herudover stipendier til elever på fåreholder- uddannelsen, lærlinge i skolepraktik samtstipendier på skoleophold som midlertidigt står uden praktikplads. Desuden dækkes tilskud til erhvervsuddannelsens efter- og videreuddannelseskurserfor faglært og ufaglært arbejdskraft samt administration af disse.

Nærværende hovedkonto erstatter hovedkonto 62.03.09 AEB-bidrag."


Forventede aktivitetstalProvenu (1.000 kr.) ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Arbejdsmarkedsafgift -57.000 -57.000 -57.000 -57.000

59

24.13.50 Reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt 12.000 12,0 12,0 12,0

Med Landstingets vedtagelse af Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift, som afløser den hidtidige Landstingslov nr. 16. af 23. november 1989 med senere ændringer om arbejdsgiveres erhvervsuddannelsesbidrag rokeres den budgetterede reserve i FFL 2007 fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 24.11.22 Arbejdsmarkedsafgift. Bevillingen på nærværende hovedkonto udgør herefter 0 kr., og hovedkontoen udgår.


Forventede aktivitetstal(1.000 kr.) ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Arbejdsmarkedsafgift 12.000 12.000 12.000 12.000

60

24.13.50 Reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdet (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt 0 -53,3 -52,3 -51,4

Landstinget har under EM 2006 behandlet henholdsvis dagsordenspunkt nr. 11 og nr. 16 der vedrører pensionsforbedringer for ældre.

På baggrund heraf, søges følgende tekst indarbejdet, med de angivne indtægtsbevillinger:

"Der forventes fremsat lovforslag under landstingets forårssamling 2007, hvor pensionerne til ældre vil blive foreslået forbedret.

Med henblik på at kunne finde finansiering, forud for landstingets forårssamling 2007, der kan dække de forventede pensionsforbedringer for ældre, opskrives nærværende resevekonto."

Landsstyret regner med at kunne anvise konkret forslag til, hvorledes den manglende finansiering af pensionsforhøjelserne kan dækkes ind, forud for landstingets forårssamling 2007."

Den manglende finansiering udgør de i nærværende budgetbidrag angivne indtægsbevillinger på henholdsvis 53,3, 52,3 samt 51,3 mio. kr. i perioden 2008-2010. Den manglende finansiering dækker samtidig en DAU-forværring på 25 mio. kr. i 2007, som er ligelig fordelt over budgetoverslagsårene 2008-2010.

Der henvises ligeledes til hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer."

61

27.01.03 Grønlands bidrag til Northern Periphery Programme (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Finansudvalget har i forbindelse med 2. behandlingen af FFL 2007, anmodet landsstyret om at fremsætte ændringsforslag til FFL 2007, til fortsættelse af bidraget til Northern Periphery Programme (NPP).

Nærværende hovedkonto søges genoprettet med følgende tekst indarbejdet:

"Grønland har deltaget aktivt i NPP, et EU INTERREG program siden 2001. Northern Periphery Programme er et EU INTERREG program, for lavt befolkede områder, der deler lignende udfordringer med hensyn til udvikling indenfor erhverv, miljø, transport,turisme og økonomi generelt . Som udbytte har 12 grønlandske partnere deltaget i 7 NPP projekter med tilsammen mere end 87 partnere i de øvrige lande og med et totalbudget på mere end 60 mio. kr. i perioden 2001 - 2006. Det økonomiskeog faglige udbytte af programmet skal forstås ud fra den akkumulerede viden Grønland opnår dels ved samarbejdet indenfor projekterne og dels ved Grønlands deltagelse i større internationale samarbejder. I forhold til antallet af indbyggere i Grønland og antallet af projekter, er Grønland det land, der har høstet det største udbytte af programmet. Af ikke-EU medlemslande deltager Norge, Island og Færøerne også i programmet, som understøttes af rådgivning fra NORA sekretariatet i Thorshavn.

NPP tager udgangspunkt i de fælles udfordringer, som tyndtbefolkede områder i Arktis og Nordatlanten oplever i forbindelse med ressourcegrundlag og erhvervsudvikling, og er det eneste program, hvor Grønland økonomisk deltager idet ikke-EU medlemslande deltager med de midler man selv bidrager med. Grønlands Hjemmestyre er repræsenteret i programmets forskellige organer gennem en koordinator fra Udenrigsdirektoratet.

På nuværende tidspunkt arbejdes der på udarbejdelsen af det nye NPP program, som skal dække perioden 2007-2013. I den forbindelse kan det nævnes, at det fremgår, at 10% af EU midlerne vil blive "åbnet", så de kan bruges udenfor EU medlemslandene, det vil f.eks. være i Grønland, hvilket ikke var muligt i det nuværende program. Ikke-EU medlemslande skal dog fortsat bidrage økonomisk for at deltage i programmet.

NPP er af EU Kommissionen vurderet til at være et af de mest velfungerende transnationale programmer. I det nye program udvides området til, at omfatte Nord-Irland. Udover deltager nordlige Skotland, nordlige Sverige og nordlige Finland i programmet."

62

27.01.05 Tilskud til internationale aktiviteter (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Som følge af ønske fra Finansudvalget i forbindelse med 2. behandlingen af FFL 2007, søges følgende afsnit indarbejdet sidst i budgetbidraget:

"Til Finansudvalgets orientering vil der halvårligt komme en indberetning om hvilke aktiviteter der er blevet støttet af kontoen."

63

30.01.01 Familiedirektoratet, administration (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Som følge af manglende beskrivelse af justitsområdets opgaver ønskes følgende afsnit optaget oven over afsnittet "Direktoratet fungerer endvidere som socialkontor for Pituffik."

"Fra april 2005 hører justitsområdet under Familiedirektoratet. Justitsområdet varetager opgaver i forbindelse med den nedsatte Retvæsenskommisions arbejde og sagsbehandling inden for justits- området. "

Desuden ønskes sætningen "Direktoratet driver 9 døgninstitutioner for børn og unge og 7 handicapinstitutioner." ændret til:

"Direktoratet driver 10 døgninstitutioner for børn og unge og 7 handicapinstitutioner. "

64

30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale områder (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Det 2. sidste afsnit:

"Som led i landsstyrets uddannelsesplan er der indarbejdet bevillinger målrettet mod opkvalificering af arbejdskraft på det sociale område. "

ønskes udtaget og erstattet af følgende to afsnit:

"Som led i landsstyrets uddannelsesplan prioriteres en bevilling, som er målrettet mod opkvalificering af arbejdskraft på det sociale område:

Med henblik på gennemførelse af kompetencegivende og opkvalificerende kurser for faggrupper, som arbejder indenfor det retspsykiatriske område, prioriteres bevilling til afholdelse af alle udgifter i forbindelse med kursus, herunder honorering af eksterne undervisere mv. Kurserne videreføres fra 2006. "

Endvidere ønskes aktivitetstallene erstattet med følgende aktivitetstal:

65

Forventede aktivitetstalAntal kurser/moduler R 2005 FL 2006 FFL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Om implementering af lovgivning på det sociale område 1 1 1 1 1 1For kommunalbestyrelse 0 1 0 0 1 0Om børns rettigheder 1 1 1 1 1 1Modulopbyggetefteruddannelse primært for kommunale sagsbehandlere 2 2 2 2 2 2For professionelle plejefamilier og alm. plejefamilier 2 2 3 2 2 2For sagsbehandlere for plejefamilier 1 1 1 1 1 1For sagsbehandlere indenfor socialområdet - HK'ere 0 0 2 2 2 2Kompetencegivende og opkvalificerende kurser om retspsykiatriske patienter 0 1 4 2 0 0Til understøttelse af arbejdet på det sociale område 0 0 3 3 3 3Konference 0 0 1 1 1 1

Forventede aktivitetstalAntal deltagere pr. kursus/modul R 2005 FL 2006 FFL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Om implementering af lovgivning på det sociale område 45 80 80 80 0 80For kommunalbestyrelse 0 80 0 0 80 0Om børns rettigheder 9 20 20 20 20 20Modulopbyggetefteruddannelse primært for kommunale sagsbehandlere 22 30 30 30 30 30For professionelle plejefamilier og alm. plejefamilier 14 20 25 20 20 20For sagsbehandlere for plejefamilier 19 80 80 80 80 80For sagsbehandlere inden for socialområdet - HK'ere 0 0 40 40 40 40Kompetencegivende og opkvalificerende kurser om retspsykiatriske patienter 0 0 80 40 0 0Til undersøttelse af arbejdet på det sociale område 0 0 20 20 20 20Konference 0 0 60 60 60 60

66

Forventede aktivitetstalUdgifter, i 1.000 kr. R 2005 FL 2006 FFL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Om implementering af lovgivning på det sociale område 0 750 750 750 0 750For kommunalbestyrelse 0 553 0 0 750 0Om børns rettigheder 0 700 700 700 700 700Modulopbyggetefteruddannelse primært for kommunale sagsbehandlere 0 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500For professionelle plejefamilier og alm. plejefamilier 0 1.000 1.000 1.000 1.000 1.000For sagsbehandlere for plejefamilier 0 600 600 600 600 600For sagsbehandlere inden for socialområdet - HK'ere 0 0 600 800 800 800Kompetencegivende og opkvalificerende kurser om retspsykitatriske patienter 0 1.700 2.600 900 0 0Til understøttelse af arbejdet på det sociale område 0 0 1.018 983 961 961Konference 0 0 750 750 750 750

67

30.01.10 Ydelser udenfor kommunal inddeling (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Som følge af lovgivning er udgået, så ønskes det at få udtaget nedenstående sætning af budgetbidraget.

" - Landstingsforordning nr. 15 af 12. november 2001 om takstmæssig hjælp. "

68

30.10.44 Oplysningskampagne for børn og unge (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0Lønudgifter -500 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 500 0,0 0,0 0,0

Som følge af afholdelse af løn til eksterne konsulenter over øvrige udgifter søges ovenstående budgetneutrale rokering optaget.

69

30.10.45 Særlig indsat på børn- og ungeområdet (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0Lønudgifter 900 0,9 0,9 0,9 Øvrige udgifter -900 -0,9 -0,9 -0,9

Som følge af ønske om ansættelse af 2 psykologer i 2007 søges ovenstående budgetneutrale rokering samt følgende personaleoversigt optaget.

"


70

30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister (Lovbunden bevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 4.000 0,0 0,0 0,0

Som følge af øgede forventede udgifter til alderspensioner i 2007, så søges der om forhøjelse af bevillingen for nærværende hovedkonto i 2007 med 4,0 mio. kr.

71

30.12.09 Førtidspension (Lovbunden bevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -9.000 -12,0 -15,0 -18,0

Pensionsudgift flyttes i 2007 fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne som følge af, at der bliver flere og flere på 50/50-ordningen. I 2008, 2009 og 2010 flyttes Pensionsudgift fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område.

Følgende sætning søges indsat efter sidste afsnit i budgetbidraget til nærværende hovedkonto:

"Som følge af nye budgetskøn på tilgangen af førtidspensionister ændres bevillingen på nærværende hovedkonto. Det nye budgetskøn er baseret på de seneste års regnskaber som er omregnet til antal helårspensioner og fremskrevet med den hidtidige udvikling.

Følgende ændringer i de forventede aktivitetstabel søges indarbejdet:

Forventede aktivitetstalAntal beløbsmodtagere R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 201090/10-ordning -575 -675 -780 -88550/50-ordningen 353 513 683 854I alt -222 -162 -97 -31

72

30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Som følge af ønske fra Finansudvalget ønskes nedenstående udtaget af budgetbidraget:

"Som noget nyt er antallet af handicappede opgjort på grundlag af personer, der er omfattede af lovgivningen på området. Før var oplysningerne baseret på antallet af vidtgående handicappede, som modtog ydelser fra nærværende hovedkonto. Når man oplyser antallet af samtlige omfattede vidtgående handicappede kan det betyde, at ikke alle omfattede personer modtager ydelser fra nærværende hovedkonto, da hjælpeforanstaltninger vurderes enkeltvis. "

Desuden ønskes sidste sætning i 3. sidste afsnit udtaget:

"Aktivitetstallene er opgjort på ny måde, så alle der er omfattet af forordningen af vidtgående handicap er omfattet. "

Endelig ønskes aktivitetstallene for "Antal handicappede" ændret til nedenstående aktivitetstal:

Forventede aktivitetstalAntal handicappede, der modtager støtte R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010I ikke-forsøgskommuner 0 336 410 410 410 410I forsøgskommuner 0 320 291 291 291 291Antal handicappede i Danmark 0 114 113 113 113 113

73

30.13.41 Handicapinstitutioner (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0Lønudgifter -1.600 -1,6 -1,6 -1,6 Øvrige udgifter 1.600 1,6 1,6 1,6

Som følge af ønske om reducering af normeringen af ansatte ved Uiluiit, så foreslås ovenstående budgetneutrale rokering optaget. Midlerne vil blive tilført fælleskontoen, hvor de skal bruges til opkvalificerende kursusaktiviteter for de ansatte inden for området.

Følgende ændring søges optaget for aktivitetstallene:

'Døvehjemmet' ændres til 'Det Gule Hus'.

Der tilføjes nedenstående til 6. afsnit.

"

Som følge af at antallet af døve er stærkt faldende nedsættes antallet af pladser på Uiluiit fra 9 til 3, og normeringen af ansatte reduceres fra 13 til 5.

"

Som følge af ovenstående foreslåede ændringer for Uiluiit, så ønskes nedenstående aktivitetstabeller optaget som erstatning for de nuværende.

Forventede aktivitetstalGenerelt R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Til- og fratrædelser 109 110 120 120 120 120Feriefrirejser 2 31 20 20 20 20Antal pladser 89 110 125 125 125 125Belægningsdage 32.480 40.150 45.625 45.625 45.625 45.625Max. Belægningsdage 39.726 40.150 45.625 45.625 45.625 45.625Udnyttelsesgrad 82% 100% 100% 100% 100% 100%Personaledækning pr. klient 2,3 2,3 2,0 2,0 2,0 2,0

74

Forventede aktivitetstalAntal pladser R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Ivaaraq, Qaqortoq 7 8 15 15 15 15Det Gule Hus, Qaqortoq 1 1 1 1 1 1Palleq, Paamiut 7 10 10 10 10 10Aaqa, Nuuk 19 29 29 29 29 29Elisibannguaq, Maniitsoq 17 17 17 17 17 17Uiluiit, Sisimiut 4 9 3 3 3 3Gertrud Rask Minde, Sisimiut 0 0 14 14 14 14Satellit Pilutaq, Sisimiut 2 2 2 2 2 2Satellit, Qeqertarsuaq 1 1 1 1 1 1Ikinngut, Ilulissat 21 21 21 21 21 21Handicapsatellit, Uummannaq 5 6 6 6 6 6Nasippi, Tasiilaq 6 6 6 6 6 6

Forventede aktivitetstalBelægningsdage R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Ivaaraq, Qaqortoq 2.446 2.920 5.475 5.475 5.475 5.475Det Gule Hus, Qaqortoq 365 365 365 365 365 365Palleq, Paamiut 2.614 3.650 3.650 3.650 3.650 3.650Aaqa, Nuuk 7.081 10.585 10.585 10.585 10.585 10.585Elisibannguaq, Maniitsoq 6.205 6.205 6.205 6.205 6.205 6.205Uiluiit, Sisimiut 1.589 3.285 1.095 1.095 1.095 1.095Gertrud Rask Minde, Sisimiut 0 0 5.110 5.110 5.110 5.110Satellit Pilutaq, Sisimiut 730 730 730 730 730 730Satellit, Qeqertarsuaq 306 365 365 365 365 365Ikinngut, Ilulissat 7.494 7.665 7.665 7.665 7.665 7.665Handicapsatellit, Uummannaq 1.825 2.190 2.190 2.190 2.190 2.190Nasippi, Tasiilaq 2.190 2.190 2.190 2.190 2.190 2.190

Forventede aktivitetstalPersonaledækning pr. barn R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Ivaaraq, Qaqortoq 4,3 3,4 2,4 2,4 2,4 2,4Det Gule Hus, Qaqortoq 5,6 8,3 8,3 8,3 8,3 8,3Palleq, Paamiut 2,7 2,1 2,1 2,1 2,1 2,1Aaqa, Nuuk 2,2 1,9 1,9 1,9 1,9 1,9Elisibannguaq, Maniitsoq 1,7 2,0 2,0 2,0 2,0 2,0Uiluiit, Sisimiut 2,6 1,4 1,7 1,7 1,7 1,7Gertrud Rask Minde, Sisimiut 0,0 0,0 1,7 1,7 1,7 1,7Satellit Pilutaq, Sisimiut 3,7 4,2 4,2 4,2 4,2 4,2Satellit, Qeqertarsuaq 4,2 8,1 8,1 8,1 8,1 8,1Ikinngut, Ilulissat 1,9 2,3 2,3 2,3 2,3 2,3Handicapsatellit, Uummannaq 2,0 1,7 1,7 1,7 1,7 1,7Nasippi, Tasiilaq 1,9 2,2 2,2 2,2 2,2 2,2

75

Forventede aktivitetstalFordelingen af bevillingen pr. institution (i 1.000 kr.) R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Fællesudgifter 4.591 6.236 7.237 7.237 7.237 7.237Ivaaraq, Qaqortoq 7.793 8.248 8.800 8.800 8.800 8.800Det Gule Hus, Qaqortoq 1.632 2.561 2.500 2.500 2.500 2.500Palleq, Paamiut 5.707 7.331 7.200 7.200 7.200 7.200Aaqa, Nuuk 15.397 17.509 17.400 17.400 17.400 17.400Elisibannguaq 8.237 9.953 9.900 9.900 9.900 9.900Uiluiit, Sisimiut 3.743 4.423 2.300 2.300 2.300 2.300Gertrud Rask Minde, Sisimiut 0 0 7.800 7.800 7.800 7.800Satellit Pilutaq, Sisimiut 2.321 2.589 2.550 2.550 2.550 2.550Satellit, Qeqertarsuaq 1.053 2.572 2.550 2.550 2.550 2.550Handicapsatellit, Uummannaq 3.264 3.495 3.500 3.500 3.500 3.500Nasippi, Tasiilaq 3.019 4.220 4.250 4.250 4.250 4.250

Forventet personaleforbrug R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 208 228 252 252 252 252Personale forbrug i alt 208 228 252 252 252 252

76

32.01.01 Direktoratet for Sundhed, administration (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 2.171 2,2 2,2 2,2Lønudgifter 1.571 1,6 1,6 1,6 Øvrige udgifter 600 0,6 0,6 0,6

En fuld udnyttelse af informationsteknologi i Sundhedsvæsenet kræver en organisation bag udstyret, da organisering i høj grad er medbestemmende for, hvordan opgaverne løses og også et helt centralt element, når IT-strategien skal opfyldes. For at kunne løfte IT-opgaverne maksimalt for det samlede sundhedsvæsen, har det derfor vist sig nødvendigt at samle de nuværende IT-medarbejdere i en fælles IT-funktion. Denne funktion skal sikre indkøb, ibrugtagning, drift og udvikling af sammenhængende og fleksible IT-løsninger. IT-medarbejdere ansat under Dronning Ingrids Hospital, Kystledelsen og Direktoratet for Sundhed samles således i en ny afdeling under Direktoratet for Sundhed.

Samlet tilføres 4 nye medarbejdere, heraf 2 fra Dronning Ingrids Hospital og 2 fra Kystledelsen, således af afdelingen bliver på 5 medarbejdere. I den forbindelse søges bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjet med 2.171.000 kr., hvoraf 400.000 kr. tilføres fra hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål, 802.000 kr. fra hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital og 969.000 kr. fra hovedkonto 32.11.01 Kystledelsen.

Bevillingsrokeringen er budgetneutral.

Som følge heraf, søges følgende optaget efter sidste afsnit i FFL 07:

"I forbindelse med oprettelse af en samlet EDB-afdeling for hele sundhedsvæsenet under Direktoratet for Sundhed, søges bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjet med 2.171.000 kr. For at kunne løfte IT-opgaverne maksimalt for det samlede sundhedsvæsen, har det derfor vist sig nødvendigt at samle de nuværende IT-medarbejdere i en fælles IT-funktion. Samlet tilføres 4 nye medarbejdere, heraf 2 fra Dronning Ingrids Hospital og 2 fra Kystledelsen, således af afdelingen bliver på 5 medarbejdere. I den forbindelse søges bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjet med 2.171.000 kr., hvoraf 400.000 kr. tilføres fra hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål, 802.000 kr. fra hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital og 969.000 kr. fra hovedkonto 32.11.01 Kystledelsen."

Følgende ændringer søges optaget for forventet personaleforbrug:


77

32.01.01 Direktoratet for Sundhed, administration (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 800 0,8 0,8 0,8Lønudgifter 450 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 350 0,4 0,4 0,4

I forbindelse med Landstingets tilslutning til punkt 39 på Landstingets Efterårssamling 2006, Forslag til Landstingsbeslutning om Folkesundhedsprogrammet, er det besluttet at afsætte 8 mio. kr. årligt i 2007 og budgetoverslagsårene, til dækning af udgifterne til udvalgte aktiviteter.

Derfor søges bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjet med 800.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene. Bevillingsforhøjelsen finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer.

Bevillingsforhøjelsen anvendes til oprettelse af en stilling som projektkoordinator for Folkesundhedsprogrammet. Projektkoordinatoren vil få ansvaret for, at indsatser og initiativer udformes og implementeres under ansvar for den politiske prioritering og indenfor de til Folkesundhedsprogrammet afsatte økonomiske rammer. Projektkoordinatoren skal sikre udarbejdelse af strategier, der udmøntes i konkrete projekt-, tids- og handleplaner herunder dokumentation og evaluering.

Bevillingsforhøjelsen skal ses i sammenhæng med bevillingsforhøjelsen på 7,2 mio. kr. på den nyoprettede hovedkonto 32.01.05 Folkesundhedsprogrammet, hvor selve projektmidlerne er afsat.

Bevillingsrokeringen er budgetneutral.


"I forbindelse med Landstingets tilslutning til punkt 39 på Landstingets Efterårssamling 2006, Forslag til Landstingsbeslutning om Folkesundhedsprogrammet, er det besluttet at afsætte 8 mio. kr. årligt i 2007 og budgetoverslagsårene, til dækning af udgifterne til de i forslaget anførte aktiviteter.

Den årlige ramme på 8 mio. kr. for 2007 og budgetoverslagsårene til folkesundhedsprogrammet søges udmøntet med 0,8 mio. kr. årligt for 2007 og budgetoverslagsårene på nærværende hovedkonto til en projektkoordinator og med 7,2 mio. kr. årligt for 2007 og budgetoverslagsårene på den nyoprettede hovedkonto 32.01.05 Folkesundhedsprogrammet.

Hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer nedsættes tilsvarende for 2007 og budgetoverslagsårene med i alt 8 mio. kr. årligt.

Projektkoordinatoren vil få ansvaret for, at indsatser og initiativer udformes og implementeres under ansvar for den politiske prioritering og indenfor de til Folkesundhedsprogrammet afsatte

78

økonomiske rammer. Projektkoordinator skal sikre udarbejdelse af strategier, der udmøntes i konkrete projekt-, tids- og handleplaner herunder dokumentation og evaluering."


79

32.01.05 Folkesundhedsprogram (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Hovedkontoen er nyoprettet.

I forbindelse med Landstingets tilslutning til punkt 39 på Landstingets Efterårssamling 2006, Forslag til Landstingsbeslutning om Folkesundhedsprogrammet, er det besluttet at afsætte 8 mio. kr. årligt i 2007 og budgetoverslagsårene, til dækning af udgifterne til udvalgte aktiviteter.

Derfor søges bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjet med 7.200.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene. Bevillingsforhøjelsen finansieres ved en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer.

Bevillingsforhøjelsen anvendes til gennemførelse af udvalgte initiativer fra Idékatalog til Folkesundhedsprogram indenfor de prioriterede indsatsområder: · Alkohol og hash · Vold, voldtægter og seksuelle overgreb · Selvmord · Kost og fysisk aktivitet · Sexliv · Rygning · Børn og unge · Ældre · Tandplejen

En del af bevillingen reserveres til en Inuuneritta pulje, hvis formål er at give tilskud til arrangementer i samtlige lokalsamfund. Arrangementerne skal have relevans i forhold til indsatsområderne i Folkesundhedsprogrammet og/eller vise tværfagligforståelse ved inddragelse af sundhedsmæssige, sociale og kulturelle aspekter.

Bevillingsforhøjelsen på nærværende hovedkonto skal ses i sammenhæng med bevillingsforhøjelsen på 800.000 kr. på hovedkonto 32.01.01 Direktoratet for Sundhed.

Bevillingsrokeringerne er budgetneutrale.

Som følge heraf, søges følgende optaget på en ny hovedkonto i FFL 07:

"I forbindelse med Landstingets tilslutning til punkt 39 på Landstingets Efterårssamling 2006, Forslag til Landstingsbeslutning om Folkesundhedsprogrammet, er det besluttet at afsætte 8 mio. kr. årligt i 2007 og budgetoverslagsårene, til dækning af udgifterne til de i forslaget anførte aktiviteter.

80

Den årlige ramme på 8 mio. kr. for 2007 og budgetoverslagsårene til folkesundhedsprogrammet søges udmøntet med 0,8 mio. kr. årligt for 2007 og budgetoverslagsårene på hovedkonto 32.01.01 Direktoratet for Sundhed, administration til en projektkoordinator og med 7,2 mio. kr. årligt for 2007 og budgetoverslagsårene til nærværende nyoprettede hovedkonto.

Hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer nedsættes tilsvarende for 2007 og budgetoverslagsårene med i alt 8 mio. kr. årligt.

Bevillingsforhøjelsen anvendes til initiativer indenfor områderne: · Alkohol og hash · Vold, voldtægter og seksuelle overgreb · Selvmord · Kost og fysisk aktivitet · Sexliv · Rygning · Børn og unge · Ældre · Tandplejen

En del af bevillingen reserveres til puljer, hvor der kan ansøges om midler til lokale aktiviteter i kommunerne."

81

32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -600 -0,6 -0,6 -0,6Øvrige udgifter -600 -0,6 -0,6 -0,6

I forbindelse med udmøntning af midler fra Udannelsesreserven til den ekstraordinære uddannelsesindsats blev der i 2006 på nærværende hovedkonto afsat 200.000 kr. til dækning af udgifter til de obligatoriske kurser i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse. Disse midler ansøges i 2007 og budgetoverslagsårene rokeret til hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening, således at bevillingen til yngre lægers videreuddannelse samles på færre hovedkonti.

Ligeledes søges der rokeret 400.000 kr. fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.01.01 Direktoratet for Sundhed i forbindelse med oprettelse en ny samlet EDB-afdeling for sundhedsvæsenet.



"Der rokeres 200.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening, til dækning af udgifter til de obligatoriske kurser i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse.

I forbindelse med oprettelsen af en samlet EDB-afdeling for hele sundhedsvæsenet rokeres 400.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.01.01 Direktoratet for Sundhed."

82

32.10.03 Patientbehandling i udlandet, somatisk (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Bevillingen på nærværende hovedkonto søges forhøjet med 7.700.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene. Sundhedsvæsenet har hidtil modtaget en månedlig bonus fra Rigshospitalet på baggrund af årets forventede forbrug. I forbindelse med oprettelsen af de nye regioner i Danmark, er bonuspuljen blevet overført til de enkelte regioners bloktilskud, med undtagelse af de midler der hidtil har tilgået Færøerne og Grønland. Disse midler vil blive overført til Finansministeriet i Danmark og indgå i det generelle tilskud til Færøerne og Grønland. Grønlands andel af bonuspuljen andrager 7,7 mio. kr. i 2007 og budgetoverslagsårene. Der foretages derfor en ekstraordinær forhøjelse af det grønlandske bloktilskud af samme størrelse.

Bevillingsforhøjelsen på nærværende hovedkonto skal ses i sammenhæng med en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 20.05.40 Statens bloktilskud. Bevillingsrokeringen er således budgetneutral.


"Bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjes med 7.700.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene. Sundhedsvæsenet har hidtil modtaget en månedlig bonus fra Rigshospitalet på baggrund af årets forventede forbrug. I forbindelse med oprettelsen af de nye regioner i Danmark, er bonuspuljen blevet overført til de enkelte regioners bloktilskud, med undtagelse af de midler der hidtil har tilgået Færøerne og Grønland. Disse midler vil blive overført til Finansministeriet i Danmark og indgå i det generelle tilskud til Færøerne og Grønland. Grønlands andel af bonuspuljen andrager 7,7 mio. kr. i 2007 og budgetoverslagsårene. Der foretages derfor en ekstraordinær forhøjelse af det grønlandske bloktilskud af samme størrelse.

Bevillingsforhøjelsen på nærværende hovedkonto skal ses i sammenhæng med en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 20.05.40 Statens bloktilskud. Bevillingsrokeringen er således budgetneutral."

83

32.10.04 Patientbehandling i udlandet, psykiatriske (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -1.000 -1,0 -1,0 -1,0Øvrige udgifter -1.000 -1,0 -1,0 -1,0

Bevillingen på nærværende hovedkonto søges nedsat med 1.000.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene. Der er på Dronning Ingrids Hospital sket en oprustning af den ungdomspsykiatriske indsats med merudgifter til følge. Omvendt betyder den styrkede indsats på Dronning Ingrids Hospital, at bevillingsbehovet på nærværende hovedkonto nedsættes tilsvarende.

Budgetrokeringen er budgetneutral.


"I 2007 og budgetoverslagsårene rokeres 1.000.000 kr. fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital, idet der er foretaget en oprustning af den ungdomspsykiatriske indsats på Dronning Ingrids Hospital, hvilket reducerer bevillingsbehovet på nærværende konto."

84

32.10.05 Dronning Ingrids Hospital (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 17.498 16,7 16,7 16,7Lønudgifter 548 0,5 0,5 0,5 Øvrige udgifter 16.950 16,2 16,2 16,2

I de seneste år har Dronning Ingrids Hospital været den budgetansvarlige myndighed for dentalteknikeren, mens udgifter til anskaffelse, vedligehold og reparation af tandplejens udstyr afholdes på hovedkonto 32.12.02 Fællesudgifter, tandlægebetjening. Det er Kystledelsen der er budgetansvarlig for denne hovedkonto. Stillingen som dentaltekniker med tilhørende bevilling på 400.000 kr., søges derfor rokeret til hovedkonto 32.11.01 Kystledelsen, således at hele ansvaret og bevillingen samles under samme budgetansvarlige myndighed.

Der søges tilført 1.000.000 kr. fra hovedkonto 32.10.04 Patientbehandling i udlandet, psykiatriske til nærværende hovedkonto til dækning af den forøgede indsats, der sker på det ungdomspsykiatriske område.

I forbindelse med oprettelsen af en samlet EDB-afdeling for hele sundhedsvæsenet, søges 2 stillinger som IT-konsulenter og den tilhørende bevilling på 802.000 kr. på nærværende hovedkonto, rokeret til hovedkonto 32.01.01 Direktoratet for Sundhed.

Kystrejser foretages af såvel specialister fra Dronning Ingrids Hospital som af specialister udsendt fra Danmark, og det er ofte tilfældigt hvorfra specialisten kommer. Dette gør det meget vanskeligt at styre området for konsulentrejser både på nærværende hovedkonto og på hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer m.v. Derfor søges nærværende hovedkonto tilført kr. 16.900.000 fra hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer m.v., således at alle omkostninger til konsulenter og konsulentrejser er samlet på nærværende hovedkonto.

Det var oprindeligt planlagt, at Dronning Ingrids Hospital skulle påbegynde arbejdet med implementering af en elektronisk patientjournal i 2006. Grundet arbejdet med digitalisering af røntgenområdet, planlægges arbejdet først opstartet i 2007. Den afsatte bevilling i 2006 på kr. 800.000 søges derfor rokeret til hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening i forbindelse med en kommende tillægsbevillingsansøgning, således at investeringen i hardware til den elektroniske patientjournal på kystens sygehuse kunne fremskyndes. Som konsekvens af denne kommende tillægsbevillingsansøgning i 2006, søges der derfor rokeret 800.000 kr. i 2007 fra hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening til nærværende hovedkonto.



85

"Der rokeres 400.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.11.01 Kystledelsen, der herefter afholder løn og øvrige driftsudgifter til dentalteknikeren.

Der tilføres nærværende hovedkonto 1.000.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene fra hovedkonto 32.10.04 Patientbehandling i udlandet, psykiatriske, til dækning af merudgifterne ved oprustningen af den ungdomspsykiatriske indsats.

I forbindelse med oprettelsen af en samlet EDB-afdeling for hele sundhedsvæsenet, rokeres i 2007 og budgetoverslagsårene 2 stillinger som IT-konsulenter, og den tilhørende bevilling på 802.000 kr., fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.10.01 Direktoratet for Sundhed.

Ydermere tilføres nærværende hovedkonto i 2007 og budgetoverslagsårene 16.900.000 kr. fra hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer m.v. Hidtil er alle udgifter vedrørende specialistbetjeningen fra udlandet blevet afholdt på hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer m.v., mens udgifterne til specialistbetjeningen der udgår fra Dronning Ingrids Hospital, er blevet afholdt på nærværende hovedkonto. Med rokeringen samles alle udgifter til specialistbetjeningen på nærværende hovedkonto, uanset om specialisterne kommer fra Dronning Ingrids Hospital eller udlandet.

Der rokeres 800.000 kr. fra hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening, til nærværende hovedkonto. Rokeringen vedrører tidligere afsatte midler til implementering af en elektronisk patientjournal på Dronning Ingrids Hospital, som skulle have været udmøntet i 2007. Da projektet blev forsinket som følge af arbejdet med digitalisering af røntgenområdet, er midlerne i 2006 i forbindelse med en kommende tillægsbevillingsansøgning søgt rokeret til hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening. Midlerne søges i 2006 anvendt til at fremrykke investeringer i hardware til den elektroniske patientjournal på kystens sygehuse. Som konsekvens af denne kommende tillægsbevillingsansøgning i 2006, søges der derfor rokeret 800.000 kr. i 2007 fra hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening til nærværende hovedkonto."

Følgende aktivitetstabel søges optaget og følgende ændringer søges optaget for det forventede personaleforbrug:

Forventede aktivitetstalSpecialistbetjening af kysten - antal uger fordelt på specialer, udsendt fra Danmark FFL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Neurolog 3 3 3 3Øjenlæge 38 38 38 38Audiolog 4 4 4 4Bandagist 11 11 11 11Børne ortopæd 3 3 3 3Hud- og kønssygdomme 6 6 6 6Samlet antal uger 65 65 65 65

86

Forventet personaleforbrug ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Chefer 0 0 0 0 Øvrige -3 -3 -3 -3Personale forbrug i alt -3 -3 -3 -3

87

32.11.01 Kystledelsen (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -569 -0,6 -0,6 -0,6Lønudgifter -519 -0,5 -0,5 -0,5 Øvrige udgifter -50 -0,1 -0,1 -0,1

Stillingen som dentaltekniker, og den tilhørende bevilling på 400.000 kr., søges overført til nærværende hovedkonto fra hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital. Rokeringen sker som følge af, at hele ansvaret og bevillingen vedrørende anskaffelse, vedligehold og reparation af tandplejens udstyr, ønskes samlet under samme budgetansvarlige myndighed.

Endelig søges der rokeret 2 stillinger som IT-konsulenter og 969.000 kr. fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.01.01 Direktoratet for Sundhed, i forbindelse med oprettelse en ny samlet EDB-afdeling for sundhedsvæsenet.


Som følge heraf, søges følgende optaget efter sidste afsnit i FFL 07.

"Stillingen som dentaltekniker, og den tilhørende bevilling på 400.000 kr., overføres i 2007 og budgetoverslagsårene til nærværende hovedkonto fra hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital. Rokeringen sker som følge af at hele ansvaret og bevillingen vedrørende anskaffelse, vedligehold og reparation af tandplejens udstyr, ønskes samlet under samme budgetansvarlige myndighed.

Endelig nedsættes bevillingen på nærværende hovedkonto med 969.000 kr. i 2007 og 1,0 mio. kr. i budgetoverslagsårene, i forbindelse med overførslen af 2 stillinger som IT-konsulenter til hovedkonto 32.01.01 Direktoratet for Sundhed. Overførslen sker i forbindelse med oprettelse af en ny samlet EDB-afdeling for sundhedsvæsenet."

Følgende ændringer søges optaget for det forventede personaleforbrug:


88

32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 2.500 3,3 3,3 3,3Lønudgifter 1.000 1,0 1,0 1,0 Øvrige udgifter 1.500 2,3 2,3 2,3

Bevillingen på nærværende hovedkonto søges forhøjet med 2.100.000 kr. Samtidig reduceres bevillingen på hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer m.v. tilsvarende. Det er Dronning Ingrids Hospital der er budgetansvarlig for denne hovedkonto. Bevillingsrokeringen vedrører interne evakueringer i sundhedsdistrikterne. Da disse evakueringer således er et anliggende som udelukkende vedrører det enkelte sundhedsdistrikt, søges den tilhørende bevilling rokeret til nærværende hovedkonto, således at ansvar og bevilling følge den budgetansvarlige enhed.

Desuden søges ligeledes rokeret 1.000.000 kr. til nærværende hovedkonto fra hovedkonto 32.11.04 Sundhedsdistrikter, lægebetjening, med henblik på at få barselspuljen under nærværende hovedkonto forhøjet, således at den kan imødekomme de forventede stigende udgifter til barsel.

Ydermere søges bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjet med 200.000 kr. Samtidig reduceres bevillingen på hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål. Bevillingen dækker udgifter til de obligatoriske kurser i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse.

Det var oprindeligt planlagt, at Dronning Ingrids Hospital skulle påbegynde arbejdet med implementering af en elektronisk patientjournal i 2006. Grundet arbejdet med digitalisering af røntgenområdet, planlægges arbejdet først opstartet i 2007. Den afsatte bevilling i 2006 på kr. 800.000 søges derfor i forbindelse med en kommende tillægsbevillingsansøgning, rokeret til nærværende hovedkonto, således at investeringen i hardware til den elektroniske patientjournal på kystens sygehuse vil kunne fremskyndes. Som konsekvens af denne kommende tillægsbevillingsansøgning, søges der derfor nu rokeret 800.000 kr. i 2007 fra nærværende hovedkonto tilbage til hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital.


Som følge heraf, søges følgende optaget efter sidste afsnit i FFL 07.

"Bevillingen på nærværende hovedkonto forhøjes med 2.100.000 kr. i 2007 og budgetoverslagsårene. Samtidig reduceres bevillingen på hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer m.v. Det er Dronning Ingrids Hospital der er budgetansvarlig for denne hovedkonto. Bevillingsrokeringen vedrører interne evakueringer i sundhedsdistrikterne. Da disse evakueringer således er et anliggende som udelukkende vedrører det enkelte sundhedsdistrikt, søges den tilhørende bevilling rokeret til nærværende hovedkonto, således at ansvar og bevilling følge den budgetansvarlige enhed.

89

Desuden rokeres i 2007 og budgetoverslagsårene 1.000.000 kr. til nærværende hovedkonto fra hovedkonto 32.11.04 Sundhedsdistrikter, lægebetjening, med henblik på at få barselspuljen under nærværende hovedkonto forhøjet, således at den kan imødekomme de forventede stigende udgifter til barsel.

Ydermere forhøjes bevillingen på nærværende hovedkonto i 2007 og budgetoverslagsårene med 200.000 kr. Samtidig reduceres bevillingen på hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål. Bevillingen dækker udgifter til de obligatoriske kurser i forbindelse med yngre lægers videreuddannelse.

Der rokeres 800.000 kr. fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital. Rokeringen vedrører tidligere afsatte midler til implementering af en elektronisk patientjournal på Dronning Ingrids Hospital, som skulle have været udmøntet i 2006. Da projektet blev forsinket som følge af arbejdet med digitalisering af røntgenområdet, er midlerne i 2006 søgt rokeret til nærværende hovedkonto. Midlerne søges anvendt til at fremrykke investeringer i hardware til den elektroniske patientjournal på kystens sygehuse."

90

32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer mv (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -19.000 -19,0 -19,0 -19,0Lønudgifter -1.000 -1,0 -1,0 -1,0 Øvrige udgifter -18.000 -18,0 -18,0 -18,0

Kystrejser foretages af såvel specialister fra Dronning Ingrids Hospital, som specialister udsendt fra Danmark, og det er ofte tilfældigt hvorfra specialisten kommer. Dette gør det meget vanskeligt at styre området for konsulentrejser både på nærværende hovedkonto, og på hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital. Derfor søges rokeret kr. 16.900.000 fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital, således at alle omkostninger til konsulenter og konsulentrejser er samlet der.

Bevillingen på nærværende hovedkonto søges reduceret med 2.100.000 kr. Samtidig forhøjes bevillingen på hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening tilsvarende. Det er Dronning Ingrids Hospital der er budgetansvarlig for nærværende hovedkonto. Bevillingsrokeringen vedrører interne evakueringer i sundhedsdistrikterne. Da disse evakueringer således er et anliggende som udelukkende vedrører det enkelte sundhedsdistrikt, søges den tilhørende bevilling rokeret fra nærværende hovedkonto, til hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening, således at ansvar og bevilling følge den budgetansvarlige enhed.



"Der rokeres 16.900.000 kr. fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital. Hidtil er alle udgifter vedrørende specialistbetjeningen fra udlandet blevet afholdt på nærværende hovedkonto, mens udgifterne til specialistbetjeningen der udgår fra Dronning Ingrids Hospital, er blevet afholdt på 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital. Med rokeringen samles alle udgifterne til specialistbetjeningen på hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital, uanset om specialisterne kommer fra Dronning Ingrids Hospital eller udlandet.

Det rokeres 2.100.000 kr. fra nærværende hovedkonto til hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening. Bevillingsrokeringen vedrører interne evakueringer i sundhedsdistrikterne, hvorfor den tilhørende bevilling rokeres til 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening, således at ansvar og bevilling følge den samme budgetansvarlige enhed."

Følgende ændringer søges optaget i aktivitetstabellen:

91

Forventede aktivitetstalSpecialistbetjening - antal uger fordelt på specialer, udsendt fra Danmark ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Neurolog -3 -3 -3 -3Ørelæge incl. anæstesi 0 0 0 0Øjenlæge -38 -38 -38 -38Audiolog -4 -4 -4 -4Bandagist -11 -11 -11 -11Børne ortopæd -3 -3 -3 -3Børnelæge 0 0 0 0Læge i hud- og kønssygdomme -6 -6 -6 -6Samlet antal uger -65 -65 -65 -65

92

32.11.04 Sundhedsdistrikter, lægebetjening (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -1.000 -1,0 -1,0 -1,0Lønudgifter -1.000 -1,0 -1,0 -1,0

Der søges om en intern omrokering på nærværende hovedkonto, således at bevillingen til Sisimiut forhøjes med 2,0 mio. kr. i 2007 og budgetoverslagsårene, mod at posten "Reserve" reduceres tilsvarende. I Sisimiut har der været en befolkningstilvækst i de seneste år, og denne har bl.a. medført et pres på ydelserne fra sundhedscenteret. Rokeringen søges gennemført for bl.a. at kunne indfri det forventede aktivitetsniveau og forventningerne fra den voksende befolkningsstørrelse i sundhedsdistriktet. Rokeringen fortages for at skabe større balance mellem distriktets befolkningsmæssige størrelse og bevillingsniveauet.

Ligeledes søges der rokeret 1,0 mio. kr. i 2007 og budgetoverslagsårene fra nærværende hovedkonto, til hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening. Samtidig reduceres bevillingen på posten "Reserve" med 1,0 mio. kr., hvorefter posten er fuldt udlignet. Baggrunden for rokeringsønsket er at barselspuljen for alle sygehusene under hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening ønskes opjusteret, således at barselspuljen kan imødekomme de forventede stigende udgifter til barsel.


Som følge heraf, søges følgende optaget i FFL 2007:

"Der rokeres i 2007 og budgetoverslagsårene indenfor nærværende hovedkonto 2.000.000 kr. fra posten "Reserve" til Sisimiut sundhedsdistrikt. Rokeringen fortages for at skabe større balance mellem distriktetes befolkningsmæssige størrelse og bevillingsniveauet.

Desuden rokeres i 2007 og budgetoverslagsårene 1.000.000 kr. fra den ikke udmøntede reserve på nærværende hovedkonto, til hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening, således at barselspuljen kan imødekomme de forventede stigende udgifter til barsel."

Følgende ændringer søges optaget i aktivitetstabellen:

93

Forventede aktivitetstalFordeling af bevillingen ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Nanortalik 0 0 0 0Qaqortoq 0 0 0 0Narsaq 0 0 0 0Paamiut 0 0 0 0Nuuk 0 0 0 0Maniitsoq 0 0 0 0Sisimiut 2.000 2.000 2.000 2.000Aasiaat-Kangaatsiaq 0 0 0 0Qasigiannguit 0 0 0 0Ilulissat 0 0 0 0Qeqertarsuaq 0 0 0 0Uummannaq 0 0 0 0Upernavik 0 0 0 0Qaanaaq 0 0 0 0Tasiilaq 0 0 0 0Ittoqqortoormiit 0 0 0 0Reserve -3.000 -3.000 -3.000 -3.000I alt -1.000 -1.000 -1.000 -1.000

94

33.01.01 Direktoratet for Miljø og Natur, administration (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 450 0,0 0,0 0,0Lønudgifter 420 0,0 0,0 0,0 Øvrige udgifter 30 0,0 0,0 0,0

Følgende afsnit sættes ind efter sidste afsnit: "Direktoratet for Miljø og Natur planlægger at ansætte en projektmedarbejder, der udelukkende tilknyttes forundersøgelsesarbejdet vedrørende etablering af et aluminiumsværk i Grønland. Arbejdet lægges ud i en projektorganisation bestående af medarbejdere fra Hjemmestyret, Grønlands Turist- og Erhvervsråd samt ad hoc ekstern ekspertise. Projektorganisationen skal sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag i den videre proces med en eventuel etablering af et aluminiumssmelteværk.

Projektorganisationen skal blandt andet forestå en miljømæssig afklaring samt indkøb og bearbejdning af relevante eksterne analyser. Desuden skal en række uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold koordineres i et tæt samarbejde mellem erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, de involverede kommuner og Hjemmestyret.

Stillingen er tidsbegrænset til et år."

Følgende ændringer søges indarbejdet i det forventede personaleforbrug:


95

33.01.01 Direktoratet for Miljø og Natur, administration (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Som følge af Landstingets Finansudvalgs spørgsmål i forbindelse med behandlingen af finanslovsforslaget for 2007 ønsker Direktoratet for Miljø og Natur at ændre på tallene for forventet personalforbrug, sålerdes at personalforbruget afspejler det reelle forventede antal årsværk.

Følgende ændring søges optaget for det forventede personaleforbrug:


96

33.01.11 Grønlands Naturinstitut (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0Lønudgifter 3.300 3,3 3,3 3,3 Øvrige udgifter -3.300 -3,3 -3,3 -3,3

Følgende tekst erstatter den tidligere tekst i budgetbidraget. "Lovgrundlaget er Landstingslov nr. 6 af 8. juni 1994 om Grønlands Naturinstitut og Landstingslov nr. 6 af 29. oktober 1999 om Grønland Fiskeriundersøgelsers organisation og virksomhed.

Naturinstituttet er Grønlands Hjemmestyres center for naturforskning. Instituttet har til formål at tilvejebringe det videnskabelige grundlag for en bæredygtig udnyttelse af de levende ressourcer i og omkring Grønland, samt sikring af miljøet og den biologiske mangfoldighed. Naturinstituttet skal yde rådgivning til Grønlands Hjemmestyre inden for instituttets arbejdsområde, og instituttet er forpligtet til at offentliggøre resultaterne af sin forskning.

Naturinstituttets virke hviler på fire søjler: Forskning, overvågning, rådgivning og formidling. Fokus er rettet mod: - Bæredygtighed for levende ressourcer - Internationale forpligtelser - Samfundsmæssige forpligtelser - Formidling - Langsigtet videnopbygning - Højt fagligt niveau - Effektivitet

Forskningen rettes først og fremmest mod levende ressourcer af samfundsøkonomisk og/eller kulturel betydning, hvor væsentlige nationale eller internationale problemstillinger og akutte såvel som langsigtede spørgsmål i relation til forvaltning på et bæredygtigt grundlag søges løst. Af hensyn til internationale forpligtigelser, bl.a. med sigte på fælles forvaltning af bestande delt med nabolande, indgår instituttet i et omfattende internationalt forskningsmæssigt samarbejde.

Instituttet udfører undersøgelser og præsenterer rådgivning i en samfundsmæssig sammenhæng i dialog med brugergrupper og gennem omfattende formidling. Herunder søges forskningsresultater formidlet således, at de gøres tilgængelige for et bredt udsnit af offentligheden, og kan indgå i en uddannelsesmæssig sammenhæng.

Instituttet søger at opnå og fastholde et fagligt højt niveau for at sikre den bedst mulige kvalitet og robusthed i rådgivningen og for at sikre Grønland en god position i international sammenhæng. Instituttet satser derfor på forskeruddannelse og etablering af forskningsnetværk. Gennem højt fagligt niveau er det endvidere muligt at tiltrække ekstern finansiering til forskningsprojekter.

97

Den løbende prioritering af aktiviteter indenfor finanslovsrammen fastlægges af instituttets bestyrelse, og følger en vedtaget strategi- og handlingsplan for 2003 - 2007, som nøje fordeler indsatsen på forskellige arter og på de fire søjler i instituttets virke. Her udgør overvågningen af bestande den tungeste udgiftspost.

Gennem overvågningen fastlægges årligt bestandsindeks for følgende bestande: Rejer i Vestgrønland, hellefisk i Davisstrædet, hellefisk i Danmarksstrædet, hellefisk indenskærs i Vestgrønland, krabber ved Sisimiut, Disko og Paamiut og torsk indenskærs det midtlige Vestgrønland.

Endvidere gennemføres et overvågningsprogram med fastlagt flerårig frekvens for følgende bestande: Vågehval, finhval, pukkelhval, hvidhval, narhval og hvalros i Vestgrønland, større bestande af rensdyr og moskusokse i Vestgrønland, ederfugl fra Diskobugten til Upernavik og lomvie i hele Grønland. I tillæg hertil gennemføres sporadiske tællinger af andre bestande.

Bevillingen er fra 2007 øget for at dække en udhuling som følge af den stærke stigning i oliepriserne sammenholdt med instituttets store olieforbrug i forbindelse med drift af skibe. I 2007 er der endvidere ekstraordinært tilført 800.000 kr til rammen for at sætte instituttet i stand til at deltage i en international fællestælling af storhvaler i hele Nordatlanten (NASS 2007)

Som basis for de samlede aktiviteter forestår instituttet driften af ca. 2000 m2 kontor- og laboratoriefaciliteter, samt kantine og gæsteboliger. Hertil kommer driften af undersøgelsesskibene "Paamiut" og "Adolf Jensen" samt en række småbåde.

Besætningen på "Paamiut" var tidligere lønnet gennem en samarbejdsaftale med Royal Greenland med udgiften opført under øvrige udgifter som konsulentydelse. Fra maj 2006 er besætningen overgået til aflønning via Hjemmestyret, og der er derfor foretaget en udgiftsneutral rokering af 3.300.000 kr. fra øvrige udgifter til lønudgifter ligesom antallet af årsværk er øget med 9,5.

Instituttet har indtægter gennem aftale med Danmarks Miljøundersøgelser vedr. driften af "Adolf Jensen" samt brugerbetaling fra kantinesalg, gæsteboliger og gæstekontorer. I tillæg til finansloven disponerer instituttet over eksterne bevillinger fra forskningsråd, fonde etc..

Følgende aktivitetstabel erstatter den tidligere optagne og følgende ændringer i personaleforbruget søges optaget:

98

Forventede aktivitetstalInternationale møder mm. R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Antal internationale møder 38 45 45 45 45 45Antal deltagere ved int. møder 55 60 60 60 60 60Mødedokumenter, ikke publicerede 59 30 30 30 30 30Videnskabelige artikler, publicerede 32 25 25 25 25 25Rapporter 11 12 12 12 12 12Særlige aktiviteter, rapport pr. art 7 7 7 7 7 7

Forventet personaleforbrug ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Chefer 0 0 0 0 Øvrige 9,5 9,5 9,5 9,5Personale forbrug i alt 9,5 9,5 9,5 9,5

99

40.01.17 Kulturrådet og Idrættens Råd (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende afsnit udgår

"Udgifterne til Idrættens Råd afholdes i henhold til bekendtgørelse nr. 31 af 1. december 1995 om Idrættens Råd.

Udgifter i forbindelse med møder i Idrættens Råd og kulturelle ad hoc arbejdsgrupper, herunder vederlag til medlemmerne samt rejse- og opholdsudgifter, afholdes over nærværende hovedkonto. Vederlag beregnes i henhold til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v. (§ 18)

Idrættens Rås skal i henhold til bekendtgørelserne holde mindst to møder om året.

Arbejdet i de kulturelle ad hoc arbejdsgrupper skal bl.a. erstatte arbejdet i Kulturrådet og dermed give mulighed for et mere fleksibelt samarbejde med kulturrådet."

Der indsættes følgende afsnit

"Bevillingen til afholdelse af udgifterne til Kulturrådet- og Idrættens råd er i henhold til bekendtgørelse nr. 12 af 16. marts 2001 om Kulturråd og bekendtgørelse nr. 31 af 1. december 1995 om Idrættens Råd.

Udgifter i forbindelse med rådenes møder herunder vederlag til medlemmerne samt rejse- og opholdsudgifter afholdes over nærværende hovedkonto. Udgifterne er beregnet i henhold til Landstingslov om vederlag m.v. til medlemmer af Landstinget og Landsstyret m.v.

Rådene skal i henhold til bekendtgørelserne holde mindst to møder om året."

100

40.14.13 Tilskud til idræt (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 1.500 1,5 1,5 1,5

Følgende ændring af tekst søges indarbejdet:

Følgende tekst på hovedkontoen slettes:

"Som følge af omlægningen af tilskud fra finansloven til tips- og lottomidlerne er der lagt op til en nedsættelse af tilskuddene i overslagsårene, som er betinget af et øget overskud fra omsætningen på tips- og lottomidlerne".

Og ersattes med:

"Tilskuddene til idrætten er forhøjet i 2007-2010 i forhold til forslaget til finanslov 2007 som kompensation for et forventet fald i omsætningen på tips- og lottomidlerne i 2007".

Det forventes, at Grønlands andel af overskuddet fra omsætningen fra tips- og lottomidlerne vil blive reduceret med ca. 1 mio. kr. årligt i forhold til skønnet i finanslovsforslaget for 2007.

Hvis en nærmere vurdering, som følge af en budgetopfølgning bekræfter Landsstyrets formodning om fald i omsætningen på tips- og lottomidlerne vil Landsstyret fremsætte ændringsforslag til hovedkonto 40.14.28 Tilskud fra Grønlands andel af tips- og lottoomsætningen, samt til hovedkonto 40.14.51, Grønlands andel af tips- og lottoomsætningen i Dansk Tipstjeneste, i forbindelse med 3. behandlingen af FFL 2007.

Følgende ændringer søges indarbejdet i aktivitetstabellen:

Forventede aktivitetstalÆndringer af aktivitetstal ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Grønlands Idræts-forbund 1.410 1.410 1.410 1.410Team Grønland 90 90 90 90

101

40.14.14 Tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationer (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende aktivitetstabel søges optaget til erstatning for den eksisterende aktivitetstabel for antallet af medlemmer.

Forventede aktivitetstalAntal medlemmer R 2005 FL 2006 FFL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Sorlakmedlemsorganisationer 4 4 4 4 4 4Sorlak medlemsforeninger 19 21 21 21 21 21Sorlak 3.985 3.985 3.985 3.985 3.985 3.985Sukorseq 400 2.252 2.252 2.252 2.252 2.252Spejderkorps 400 364 364 364 364 364

102

40.14.16 Tilskud til TV- og Lokale radioforeninger (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Hovedkontoangivelsen til nærværende hovedkonto søges ændret fra "Tilskud til TV- og Lokale radioforeninger" til følgende "Tilskud til Lokale Radio- og Lokale TV virksomhed".

103

40.14.19 TV- og radiodistribution i Grønland (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -28.000 -28,0 -28,0 -28,0

Landsstyreformanden besluttede d. 28.10. 2006, at ressortansvaret for TV-og radiodistribution skal overgå fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur med virkning fra 1. januar 2007.

Som følge heraf nedlægges nærværende hovedkonto og bevillingen overføres til hovedkonto 73.01.05 TV og radiodistribution i Grønland.

104

40.14.25 Arctic Winter Games (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Hovedkontoangivelsen til nærværende hovedkonto søges ændret som følge af anmodning fra Finansudvalget. Hovedkontotitlen søges ændret fra "Arctic Winter Games" til "Arctic Winter Games og Island Games".

105

40.14.28 Tilskud fra Grønlands andel af tips- og lottoomsætningen i Dansk Tipstjeneste A/S (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -1.000 -1,0 -1,0 -1,0

Som sidste afsnit søges følgende afsnit optaget:

"Det seneste regnskabstal, som er fra 2005, og prognosen for årets første ni måneder af 2006 er der ikke noget der tyder på, at Grønlands andel af overskuddet fra omsætningen fra tips- og lottomidlerne vil have den forventede omsætningsstigning som antaget ved udarbejdelsen af FFL.

Derfor søges hovedkontoen nedsat med årligt 1,0 mio. kr. i 2007 og overslagsårene."

106

40.14.51 Grønlands andel af tips- og lottoomsætningen i Dansk Tipstjeneste A/S (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt 1.000 1,0 1,0 1,0

Som sidste afsnit søges følgende afsnit optaget:

"Det seneste regnskabstal, som er fra 2005, og prognosen for årets første ni måneder af 2006 er der ikke noget der tyder på, at Grønlands andel af overskuddet fra omsætningen fra tips- og lottomidlerne vil have den forventede omsætningsstigning som antaget ved udarbejdelsen af FFL.

Derfor søges hovedkontoen nedsat med årligt 1,0 mio. kr. i 2007 og overslagsårene."

107

40.15.04 Tilskud til oprettelse af Grønlandsk Nationalgalleri (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende tekst søges indarbejdet:

"Hovedkontoen er ny.

Regelgrundlaget for dette tilskud er Landstingsforordning nr. 10 af 21. maj 2002 om kultur- og fritidsvirksomhed.

Tilskuddet ydes til fonden for oprettelse af et grønlandsk nationalgalleri. Tilskuddet skal anvendes til udarbejdelse af et egentligt projektmateriale, det kan danne grundlag for en driftanalyse og en eventuel arkitektkonkurrence samt til arbejdsgruppens udgifter ifm. med dette arbejde."

108

50.01.08 Konsulenttjeneste for fiskere og fangere (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



I 4. afsnit sidste 2 linjer skal årstallet 2007 erstattes med "2008" og årstallet 2008 erstattes med "2009".

109

50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspulje (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Navnet på hovedkonto 50.06.50, Reserve til fiskeriudviklingspulje (Tilskudsbevilling) ønskes ændret til: 50.06.50 Fiskerifinansieringspulje (Tilskudsbevilling).

Hovedkonto 50.06.50´s tekstanmærkning og bemærkninger til tekstanmærkningen ønskes slettet. Budgetbidragsteksten ønskes slettet og ønskes erstattet med følgende:

Bevillingen udmøntes i henhold til Landstingslov nr. xx.xx 2006 om fiskerifinansieringspulje.

Bevillingen anvendes til at yde tilskud til løbende udskiftning og modernisering af fiskefartøjer i det kystnære fiskeri og til nyskabende pilotprojekter, forsøgsfiskeri eller lignende, der skønnes til gavn for udvikling af Grønlands fiskeriressourcer og udnyttelsen heraf.

Uforbrugte midler overføres i henhold til loven om fiskerifinansieringspuljen til efterfølgende finanslove.

110

50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Der foreslås følgende ændring af de forventede aktivitetstal, jf. nedenstående ændring af aktivitetstal for indhandlingstilskud.

Forventede aktivitetstal(i 1000 kr.) ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Indhandlingstilskud 585 500 500 500

111

50.08.16 Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende tekst foreslås at erstatte hele tidligere tekst i FFL 2007, hvorimod der ikke er ændringer til aktivitetstal.

"Kontoen er overført fra hovedkonto 64.15.16, Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet (Tilskudsbevilling) på grund af ressortændring. Lovgrundlaget er Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug.

Bevillingen anvendes til indhandlingstilskud til lam og får samt til etableringstilskud. Der er således tale om direkte tilskud til erhvervets udøvere, hvorimod tilskud til forbedring af rammebetingelserne for erhvervet bevilges under hovedkonto 50.08.17, Udviklingsstøtte landbrug.

Indhandlingstilskuddet er målrettet til lam og eventuelt får, leveret af fåreholderne til slagteriet i Narsaq eller til andre veterinærgodkendte slagterier til videreforarbejdning.

I rapporten "Nødvendige landbrugspolitiske tiltag - oplæg til fremtidige rammevilkår for udvikling af landbruget og forøgelse af lammeproduktionen" fra marts 2004 har Landbrugsrådet udformet et løsningsforslag for den fremtidige tilskudsgivning til landbrugssektoren, som har været anvendt i forbindelse med fastsættelsen af indhandlingstilskuddet

Indhandlingstilskuddet har til hensigt, at sikre forarbejdningsvirksomheden (Neqi A/S) de størst mulige mængder af lam og får til slagtning samtidig med at den samlede indtjening hos primærproducenterne (fåreholderne) blev forbedret gennem større tilskud.

Der tilknytter sig naturligvis en vis usikkerhed til aktivitetstal for 2007 og fremefter, hvorfor nedenstående tabel må tages med forbehold. De nærmere principper for fastsættelse og udbetaling af indhandlingstilskud til fåreholderne og underskudsdækning til slagteriet vil blive fastlagt i forbindelse med fremlæggelsen af den landbrugspolitiske redegørelse på Landstingets forårssamling 2007.

Risikoen forbundet med udsving i aktivitetstal og ændrede principper for indhandlingstilskuddets og underskudsdækningens fastsættelse påhviler ikke landskassen, men henholdsvis slagteriet og fåreholderne.

Det samlede indhandlingstilskud ydes som et tilskud pr. kg. indhandlet lam og udbetales via Neqi A/S.

Den samlede ramme for indhandlingstilskud og for underskudsdækningen udgør i alt knap 8,3 mio. kroner, i 2007, hvoraf de 6,9 mio. kroner forventes anvendt til direkte indhandlingstilskud til fåreholderne og resten til underskudsdækning. Men denne fordeling kan blive ændret, såfremt der

112

findes anledning hertil blandt andet ud fra antallet af lam, der sendes til slagtning i slagteriet i Narsaq.

For at sikre at midlerne fra indhandlingstilskuddet går til dækning af eventuelle forfaldne restancer til offentlige myndigheder, kan tilskuddet udbetales på en sådan måde, at der foretages modregning i fåreholdernes eventuelle restancer til Landskassen.

Den model, som blev etableret forud for slagtningen i 2001 på baggrund af et samarbejde mellem KNI A/S, Kalaallit Nunaanni Brugseni (KNB), Neqi A/S og SPS samt Landbrugsrådet, påregnes videreført. Parterne har mulighed for at blive enige om eventuelle justeringer, på baggrund af udviklingen siden indgåelsen af aftalen. Formålet med modellen har været at forøge afsætning af kødet, blandt andet via sænkning af detailpriserne på lamme- og fårekød for at løse afsætningsproblemer. Ordningen evalueres efter slagtesæsonen 2007.

Der arbejdes på at klarlægge og sikre landbrugssektorens fremtidsmuligheder. Således skal blandt andet mulige strukturrationaliseringer gennemføres for at optimere indtjeningsevnen i erhvervet og dermed bidrage til at begrænse den finansielle støtte mest muligt.

Den endelige prioritering af bevillingerne mellem de forskellige formål sker ud fra en målsætning om at understøtte den overordnede landbrugspolitik og finder sted efter indstilling fra Landbrugsrådet til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug."

113

50.08.17 Udviklingsstøtte, landbrug (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Der erforeslås følgende aktivitetstalsændringer til landbrugsrådets institutioner, jf. ændringer i nedenstående aktivitetstabel.

Forventede aktivitetstal(i 1000 kr.) ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Landbrugsrådetsinstitutioner 126 100 100 100

114

51.07.40 Renter- og afdragsfrie udlån (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -2.000 -2,0 -2,0 -2,0

Bevillingsnedsættelsen sker m.h.p. at sikre landbrugserhvervet en mere sikker og synlig andel af Landskassens erhvervsstøttebevillinger. Dette skal ses i sammenhæng med en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 51.07.45 Rente- og afdragsfrie udlån til landbrugserhvervet.

115

51.07.45 Rente- og afdragsfrie udlån til landbrugserhvervet (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 2.000 2,0 2,0 2,0

Hovedkontoen er ny.

Bevillingen anvendes i henhold til reglerne i den til enhver tid gældende landstingsforordning om støtte til landbruget, p.t. Landstingsforordning nr. 10 af 12. november 2001 om støtte til fiskeri, fangst og landbrug.

Bevillingsforhøjelsen sker m.h.p. at sikre landbrugserhvervet en mere sikker og synlig andel af Landskassens erhvervsstøttebevillinger. Bevillingen skal således primært anvendes til udlån til landbrugserhvervet, men kan, i det omfang den ikke anvendes til dette formål, bruges til andre udlån efter samme forudsætninger som udlån fra hovedkonto 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån.

Bevillingsforhøjelse på nærværende hovedkonto skal ses i sammenhæng med en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån. Bevillingsrokeringen er således budgetneutral.

116

62.01.01 Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, administration (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 1.000 0,8 0,8 0,8Lønudgifter 800 0,8 0,8 0,8 Øvrige udgifter 1.950 1,8 1,8 1,8 Indtægter -1.750 -1,8 -1,8 -1,8

Følgende tekst erstatter den tidligere tekst på budgetbidraget:

" Nærværende hovedkonto er ny. Bevillingen på hovedkontoen er delvist overført fra hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og hovedkonto 64.01.01 Erhvervsdirektoratet, administration, samt fra tidligere hovedkonto 17.01.01 Direktoratet for Selvstyre. Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser er nyoprettet som følge af en ressortændring der trådte i kraft pr. 15. april 2006.

Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser varetager de departementale opgaver inden for arbejdsmarkeds-, erhvervsuddannelses-, uddannelsesstøtte- og kollegieområdet.

Endvidere administrerer direktoratet de driftsmæssige opgaver vedrørende ovennævnte områder, herunder administration af love, forordninger og bekendtgørelser.

Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser varetager styring og koordinering af det samlede områdes finanslovsbudgetter og regnskabsafslutninger m.v. samt udarbejdelse af regler, vejledninger og procedurer m.v. vedrørende økonomiske styring.

Endelig administrerer direktoratet henholdsvis arbejdsskade- og gruppeforsikringsordningen.Formelt fungerer direktoratet som administrator for Arbejdsskadestyrelsen og det grønlandske nævn for arbejdsskadesikring.

Nærværende hovedkonto forhøjes med 1 mio kr. i 2007, 0,8 mio. kr. i 2008, 0,8 mio kr. i 2009 og med 0,8 mio kr. i 2010 med henblik på dækning af meromkostninger i forbindelse med ansættelse af to AC-fuldmægtige i Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

Sektorprogammet samt uddannelsesplanen for den ekstraordinære indsats på uddannelsesområdet har vist at være et sådant omrfang, at der er behov for flere ansatte i direktoratet, hvis planen som helhed skal kunne løftes på forsvarlig vis.

Direktoratet har vurderet, at der er yderligere behov for to AC-fuldmægtige indenfor området i tidsbegrænsede ansættelser frem til 2012, hvor 1. fase af uddannelsesplanen afsluttes.

Koordinering igangsættelse og implementering af de forskellige initiativer under sektorprogrammet og uddannelsesplanen er arbejdsopgaverne for disse kommende medarbejdere.

117

Følgende ændringer søges optaget i det forventede personaleforbrug:


118

62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Specialarbejderuddannelsen indenfor fiskeindustrien vil i fremtiden indgå i initiativerne omkring realkompetence og udgår således af sektorprogrammet. Følgende afsnit søges derfor slettet fra budgetbidraget:

" d) Specialarbejderuddannelse indenfor fiskeindustrien Bevillingen skal være med til at sikre, at Royal Greenland Academy "Ineriartorta" udvikles til en åben kompetencegivende specialarbejderuddannelse for fabriksarbejdere i fiskeindustrien. Der uddannes over en 3-5 årig periode 1.000-1.500 specialarbejdere i fiskeindustrien. Uddannelsen retter sig mod faglig kvalitet såvel som holdningesbearbejdelse med henblik på større produktivitet og stabilitet."

119

62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -1.000 -1,0 0,0 0,0

Følgende tekst skal tilføjes:

Nedsættelse af bevillingen på nærværende konto skal ses i sammenhæng med bevillingsforhøjelserne på hovedkonto 62.02.08 Institutioner under erhvervsuddannelser samt hovedkonto 62.01.01 Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

Under hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse er der til "bedre vejledning for at opnå mindre frafald" bevilget 2,mio. For finansåret 2006 forventer landstyreområdet alene en udmøntning på 1,mio. kr.

Landsstyreområdet har vurderet, at der i sammenholdt med andre frafaldsinitiativer som Litra Q Initiativer til nedsættelse af frafald underhovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt Vejlederuddannelsen hovedkonto 62.02.02 vil behovet for finansåret 2007 og ioverslagsårene være dækket med hensyn til midler på området. Landsstyreområdet foreslår derfor nedsættelse af bevilling en under hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse "bedre vejledning for at opnå mindre frafald" fra 2,mio. kr. til 1,mio. kr.

Forventede aktivitetstalPunkt b ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Bedre vejledning for at opnå mindre frafald (1.000 kr.) -1.000 -1.000 0 0

120

62.01.05 Elevindkvartering (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende afsnit indsættes efter sidste afsnit:

"Bevillingen omfatter ikke GU´s kollegier i Nuuk."

Der søges desuden om, at titlen på hovedkontoen ændres fra "Elevindkvartering" til "Elevindkvartering i Nuuk".

121

62.01.05 Elevindkvartering (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Der er følgende korrektion til forventede aktivitetstal. Det korrekte antal kollegieværelser er 458 værelser og ikke som oplyst 486.

Forventede aktivitetstalAntal kollegieværelser ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Antal kollegieværelser -28 -28 -28 -28

122

62.02.02 Vejlederuddannelse (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende ændringer søges optaget i personaleoversigten:

Forventet personaleforbrug ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Chefer -1 -1 -1 -1 Øvrige 1 1 1 1Personale forbrug i alt 0 0 0 0

123

62.02.02 Vejlederuddannelse (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Der skal tilføjes følgende tekst øverst i budgetbidraget: "Der er tilknyttet en tekstanmærkning til nærværende hovedkonto."

Der er følgende korrektion til den forventede personaleforbrug. Der flyttes én chefstilling til øvrige, jf. nedenstående.

Forventet personaleforbrug ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Chefer -1 -1 -1 -1 Øvrige 1 1 1 1Personale forbrug i alt 0 0 0 0

124

62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 25.000 25,0 25,0 25,0

Med Landstingets vedtagelse af Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift søges nærværende hovedkonto ændret fra tilskuds- til driftsbevilling.

Hovedkontoens navn søges ændret til "Kursusvirksomhed".

Følgende tekst erstatter den tidligere tekst:

"Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto. Hovedkontoen er ikke omfattet af tekstanmærkningen til formålskonto 62.02 Erhvervsskoler.

Der er omrokeret 25 mio. kr. i hvert af årene 2007-2010, fra tidligere hovedkonto 62.03.08 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningen.

Nærværende hovedkonto hed tidligere 40.11.06 Tilskud, kursusvirksomhed.

Målgrupper for tilskudsordningTilskud ydes i henhold til Landstingsforordning nr. 2 af 31. maj 1999 om erhvervsuddannelser og erhvervsuddannelseskurser samt Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 43 af 24. oktober 1990 om tilskud til erhvervsuddannelser.

Nærværende hovedkonto omfatter dels kursusvirksomhed inden for områderne fiskeri, fangst og landbrug fra tidligere hovedkonto 40.11.06, Tilskud, kursusvirksomhed, dels de områder der har været omfattet af den tidligere hovedkonto 40.13.52, Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningen. Det vil sige, at alle sektorer inden for arbejdsmarkedet i udgangspunktet kan søge om tilskud til kursusvirksomhed.

Målgrupperne for tilskudsordningen er primært ufaglærte og faglærte på arbejdsmarkedet. Inden for de primære erhverv, fiskeri, fangst og landbrug vil selvstændige dog i lighed med tidligere kunne modtage tilskud til kursusaktiviteter.

Nærværende hovedkonto yder tilskud til primære til rejse- og opholdsudgifter i forbindelse med efter- og videreuddannelseskurser.

Kurserne skal være af minimum fire dages varighed, medmindre en del af kurset er tilrettelagt som opgaver, der udføres af kursisterne før eller efter kursets afholdelse.

Som led i at øge udbyttet af den ekstraordinære uddannelsesindsats kan de forskellige kursus- og efteruddannelsesaktiviteter indgå i modulopbyggede uddannelser, hvilket ikke var tilfældet med den tidligere AEB-ordning. Der kan til denne type aktiviteter gives tilsagn og tilskud for en

125

periode på op til 3 års varighed af hensyn til brancheskolernes mulighed for at planlægge længerevarende forløb.

Tilskudsmidlerne kan også bruges til lederkurser for faglærte og ufaglærte, tillidsmandskurser og arbejdsmiljøkurser. Disse kurser vil typisk blive udbudt af eller i samarbejde med brancheskolerne, blandt andet for at sikre den fornødne faglige lødighed og muligheden for at kurserne kan indgå i egentligt kompetencegivende uddannelsesforløb.

Herudover kan der gives tilskud til kursusaktiviteter, der tager sigte på personlig udvikling, som vurderes at være afgørende for at kunne gennemføre faglig opkvalificering. Sådanne aktiviteter vil i udgangspunktet enten tage afsæt i de obligatoriske individuelle handlingsplaner for ledige eller være en integreret del af modulopbyggede realkompetencekurser.

Ud over tilskud til kurser, der udbydes af eller i samarbejde med brancheskolerne, kan der også gives tilskud til kurser, der udbydes af de lokale vejlednings- og introduktionscentre eller af private kursusudbydere. For de to sidstnævnte udbyderes vedkommende efter godkendelse af Landsstyremedlemmet for Erhvervsuddannelse og Arbejdsmarked for at få sikre, at kurserne har den fornødne faglige lødighed og ikke er uforholdsmæssigt dyre at gennemføre.

Administration af ordningen og prioritering af indsatsenTilskudsordningen administreres af Direktoratet for Erhvervsuddannelse og Arbejdsmarked på baggrund af de retningslinjer, som er indeholdt i tekstanmærkningen til nærværende hovedkonto.

Da der må forventes at være behov for en nærmere prioritering af tilskudsmidlerne, vil Landsstyremedlemmet årligt indhente indstillinger fra Kompetenceudviklingsrådet om rådets overordnede ønsker til indsatsen, og fra kommunerne om de lokale og regionale ønsker til denne.

Udgangspunktet for indsatsen på de respektive områder vil i 2007 i første omgang være følgende: - Bevillingen for kurser for ufaglærte og faglærte er 24,6 mio. kr. - Bevillingen for kurser for målrettet fiskeri, fangst og landbrug er 1,3 mio. kr.

Eventuelt merforbrug eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto overføres til det følgende finansår."

126

62.02.04 Renoveringsuddannelser (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Der skal tilføjes følgende tekst øverst i budgetbidraget:

"Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto."

127

62.02.06 Efteruddannelse af faglærere (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Der skal tilføjes følgende tekst øverst i budgetbidraget:

"Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto"

128

62.02.07 Center for Arktisk Teknologi (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Der tilføjes følgende tekst øverst i budgetbidraget:

"Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto."

129

62.02.08 Institutioner under erhvervsuddannelserne (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 2.885 2,3 1,7 1,7

Der er søgt TB til ændringerne i 2006.


"Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto.

Nærværende hovedkonto forhøjes med 2.885.000 kr. i 2007, 2,3 mio. kr. i 2008, 1,7 mio. kr. i 2009 samt 1,7 mio. i 2010 med henblik på dækning af aktivitetsforøgelser ved Handelsskolen Nuuk og Jern- og Metalskolen, samt aktivitetsmindskelse ved Bygge- og Anlægsskolen i Sisimiut.

Jern- og Metalskolen - aktivitetsforøgelse:

Jern- og Metalskolen har i marts 2006 gjort opmærksom på, at man i finansåret 2006 og i overslagsårene forventede en betydelig volumenforøgelse i forhold til 2004 og 2005.

Jern- og Metalskolen fik i 2005 tillægsbevilling ud fra en volumenforøgelse på 22 % målt i antal holduger og i forhold til finansåret 2004. Tillægsbevillingen var på kr. 1,2 mio. Tillægsbevillingen blev ikke indregnet i finansloven for 2006.

Volumenforøgelsen i perioden 2004 - 2006, samt det forventede optag i 2007, har nu vist sig at udgøre 115 holduger, som er beregnet et merbevillings behov for 2007 på kr. 2,3 mio. og overslagsårene 2008 på kr. 2,3 mio., 2009 på kr. 1,3 mio., samt 2010 på kr. 1,3 mio.

Vedrørende overslagsårene 2009 og 2010 vil der i FFL08 for begge år blive søgt indarbejdet en merbevilling på kr. 1,0 mio. i forbindelse med Uddannelsesplans arbejdet.

Handelsskolen Nuuk - aktivitetsforøgelse:

Af indsendte aktivitetstal for Handelsskolen Nuuk 2006 fremgår det, at skolen i 2006 vil opnå aktivitetsforøgelse i forhold til 2005. Forøgelsen udgør 80 holduger fra 411 til 491.

Opgørelsen i september/oktober viste et større optag af elever end forudsat i finansloven 2006. Flere end påregnet har fået læreplads og har således kunnet starte på handelsskolen Nuuk.

Dette har nødvendiggjort oprettelsen af et tredje TNI hold grundet positiv tilgang på praktikpladsområdet for endnu 10 lærlinge med start på skoleophold 1 i oktober 06.

Ændringsforslaget andrager for finansåret 2007 kr. 1,7 mio., for overslagsåret 2008 kr. 1,7 mio., for 2009 kr. 1,7 mio. samt for 2010 kr. 1,7 mio.

130

Handelsskolen Nuuk - Finansuddannelse:

Formålet med uddannelsen er at uddanne personale til finans- og forsikringsbranchen i Grønland. Med støtte fra erhvervslivet og indstilling fra brancheudvalget ønskes finansuddannelsen indført som et speciale under grunduddannelserne.

I forbindelse med opstart af finansuddannelsen i Handelsskolen Nuuk var der ikke taget højde for finansieringen af uddannelsen i finansloven 2006. Planerne omkring opstart af uddannelsen blev imidlertid fremrykket, da et planlagt hold på Juridisk sagsbehandleruddannelsen blev udskudt til 2007.

Uddannelsen påregnes påbegyndt oktober 2006 med 7 lærlinge hvert andet år. I forbindelse med opstart af finansuddannelsen i Handelsskolen Nuuk er der ikke taget højde for finansieringen af uddannelsen i finansloven 2006. Dette skyldes, at planerne omkring opstart af uddannelsen er fremrykket.

Uddannelsen påregnes påbegyndt oktober 2006 med 7 lærlinge hvert andet år.

Ændringsforslaget andrager for finansåret 2007 og de enkelte budgetoverslagsår kr. 308.000 årligt

Bygge- og Anlægsskolen aktivitetsnedsættelse:

Et planlagt ekstra spor på den studieforberedende linie HTX ved Bygge og Anlægsskolen i Sisimiut blev ikke realiseret i efteråret 2006, hvilket får betydning for finansåret 2007 samt overslagsårene. Bagrunden er manglende elevgrundlag - optaget 2006 har vist, at der ikke var egnede ansøgere nok til at opstarte et ekstra spor. Ændringsforslaget andrager for finansåret 2007 kr. -1,4 mio., for overslagsåret 2008 kr. - 2,0 mio., for 2009 kr. -1,6 mio., samt for 2010 kr. -1,6 mio.

Et ekstra spor på HTX forventes nu først igangsat i efteråret 2008."

Forventede aktivitetstalHandelskolen Nuuk ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Lærerløntime forbrug 11.034 11.034 11.034 11.034Klasseuger 80 80 80 80

Forventede aktivitetstalJern- og Metalskolen ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Lærerløntime forbrug 11.557 11.557 11.557 11.557Klasseuger 115 115 115 115

131

Forventede aktivitetstalBygge- og Anlægsskolen - HTX ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Lærerløntime forbrug -4.077 -4.077 -4.077 -4.077Klasseuger -60 -60 -60 -60

Forventede aktivitetstalBevilling fordelt pr. institution (i 1.000 kr.) ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Jern- og Metalskolen 2.300 2.300 1.300 1.300Handelskolen i Nuuk 2.008 2.008 2.008 2.008Bygge- og Anlægskolen -1.400 -2.000 -1.600 -1.600

132

62.03.06 Stipendier og børnetillæg (Lovbunden bevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 20.000 20,0 20,0 20,0

Med Landstingets vedtagelse af Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift søges nærværende hovedkonto lagt sammen med hovedkonto 62.03.07 (tidligere 40.13.51) Stipendier mv. vedr. erhvervsuddannelsernes grunduddannelser.

Følgende tekst søges tilføjet som afsnit tre i budgetbidraget: "Nærværende hovedkonto er lagt sammen med hovedkonto 62.03.07 (tidligere 40.13.51) Stipendier mv. vedr. erhvervsuddannelsernes grunduddannelser."

Følgende tekst søges tilføjet som afsnit fire i budgetbidraget: "Bevillingen omfatter tilskud til lønudgifter til arbejdsgivere som har lærlinge ansat samt stipendier m.v. til 1. års elever på erhvervsuddannelsernes grunduddannelser. Nærværende hovedkonto indeholder således bevillingen, som tidligere lå på hovedkonto 62.03.07 (tidligere 40.13.51.) Stipendier mv. vedr. erhvervsuddannelsernes grunduddannelser, benævnte hovedkonto er udgået af finansloven."

Følgende afsnit syv i det oprindelige budgetbidrag søges slettet: "Aktivitetstal dækker aktiviteter på nærværende hovedkonto og hovedkonto 62.03.07 (tidligere 40.13.51.) Stipendier mv. vedr.erhvervsuddannelsernes grunduddannelser, hvor aktivitetstal for uddannelsesplanen er specificeret særskilt."

133

62.03.07 Stipendier mv. vedrørende erhvervsuddannelsernes grunduddannelser (Lovbunden bevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -20.000 -20,0 -20,0 -20,0

Med Landstingets vedtagelse af Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift søges nærværende hovedkontos bevilling og tilhørende aktiviteter afholdt over hovedkonto 62.03.06 Stipendier og børnetillæg, jf. særskilt ændringsforslag for nævnte hovedkonto.

Der søges således om en omrokering af nærværende hovedkonto's bevilling som herefter udgør 0 kroner, og kontoen udgår.

Tekstanmærkningen til nærværende hovedkonto søges ligeledes taget ud af finansloven.

134

62.03.08 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningen (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -25.000 -25,0 -25,0 -25,0

Med Landstingets vedtagelse af Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift søges nærværende Hovedkonto's bevilling og tilhørende aktiviteter afholdt over hovedkonto 62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed, jf. særskilt ændringsforslag for nævnte hovedkonto.

Der søges således om en omrokering af nærværende hovedkontos bevilling, og bevillingen udgør herefter 0 kroner, og kontoen udgår.

Tekstanmærkningen og bemærkningen til tekstanmærkningen vedrørende nærværende hovedkonto søges ligeledes taget ud af finansloven.

135

62.03.09 AEB-bidrag (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt 45.000 45,0 45,0 45,0

Med Landstingets vedtagelse af Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift søges nærværende hovedkonto's bevilling og tilhørende aktiviteter indgå på hovedkonto 24.11.22 Arbejdsmarkedsafgift (Indtægtsbevilling), jf. særskilt ændringsforslag for nævnte hovedkonto.

Der søges således om en omrokering af nærværende hovedkonto's bevilling som herefter udgør 0 kroner, og kontoen udgår.

Tekstanmærkningen og bemærkningen til tekstanmærkningen vedrørende nærværende hovedkonto søges ligeledes taget ud af finansloven.

136

62.04.05 Piareersarfiit (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -2.885 -2,1 -2,5 -2,5

Kontoen 62.04.05 Piareersarfiit er for finansåret 2006 tilført ekstra 7,5 mio. kr. til afledte udgifter i forbindelse med forøgelse af kvoten samt styrkelse af Piareersarfiit i de enkelte kommuner. For finansåret 2007 og overslagsårene er kontoen ligeledes tilført yderligere 7,5 mio. kr. til samme formål.


"Nedsættelse af bevillingerne på nærværende hovedkonto med 2,885 mio. kr. i 2007, 2,1 mio. kr. i 2008 og 2,5 mio. kr. i 2009 og 2010, skal ses i sammenhæng med bevillingsforhøjelserne på hovedkonto 62.02.08 Institutioner under erhvervsuddannelser samt hovedkonto 62.01.01 Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

137

62.04.07 Reserve arbejdsmarkedsydelser (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -2.300 -2,3 -2,3 -2,3

Området er overgået til kommunerne, hvorfor bevillingen søges overført til hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne. Som konsekvens heraf udgår hovedkontoen af FFL 2007.

138

64.10.16 Finansieringsstøtte (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Næstsidste afsnit på side 485 i FFL07 begyndende med "I 2007 ydes en generel støtte på 20 %" slettes. I stedet indsættes samme sted følgende afsnit:

"I 2007 ydes en generel støtte på 7 % af tariffragten for intern transport i Grønland til producenter af grønlandske fødevarer eller andre grønlandske producerede varer. Erhvervsdirektoratet har estimeret, at denne støtteprocent bedst vil kunne sikre en overensstemmelse mellem de forventede ansøgninger om selektiv fragtstøtte og den udmeldte økonomiske ramme på 2,2 mio. kr. i 2007. Denne vurdering bygger på oplysninger fra virksomheder, der i 2006 har modtaget selektiv fragtstøtte. Reduktionen skyldes også, at driftsstøtten er under gradvis nedtrapning til fordel for mere udviklingsorienterede støtteformer."

139

64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 4.300 0,0 0,0 0,0

Efter sidste afsnit i budgetbidraget indsættes følgende:

"I juli 2006 indgik Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser på vegne af Landsstyret en forundersøgelsesaftale med Alcoa Inc. om mulighederne for etablering af et aluminiumsværk i Grønland. For at sikre det bedst mulige udgangspunkt i det videre forundersøgelsesarbejde oprettes en projektorganisation bestående af medarbejdere fra Hjemmestyret, Grønlands Turist- og Erhvervsråd samt ad hoc ekstern ekspertise.

Projektorganisationen skal bl.a. forestå en miljømæssig afklaring samt indkøb og bearbejdning af relevante eksterne analyser. Desuden skal en række uddannelsesmæssige og arbejdsmæssige forhold koordineres i et tæt samarbejde mellem erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, de involverede kommuner og Hjemmestyret."

Forventede aktivitetstalFordeling af bevilling (1000 kr.) R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Adm., husleje, bestyrelse m.v. 3.650 0 0 0 0 0Rådgivning 0 0 0 0 0 0Markedsføring - turisme 6.500 0 0 0 0 0Eksportfremme og branding 400 0 0 0 0 0Information 3.700 0 0 0 0 0Dokumentation 650 0 0 0 0 0Internationale aktiviteter 500 0 0 0 0 0Virksomhedsrådgivning og udvikling 5.700 0 0 0 0 0Innovation 1.100 0 0 0 0 0Uddannelse - turisme og landbaserede virksomheder 900 0 0 0 0 0Oragnisation(paraplykoncept) 450 0 0 0 0 0Øvrigeerhvervsfremmeaktiviteter 689 0 0 0 0 0Internationale programsamarbejder 950 0 0 0 0 0Forundersøgelse vedr. stærkt energikrævende industri 0 0 4.300 0 0 0I alt 25.189 0 0 0 0 0

140

64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Finansudvalget har i forbindelse med 2. behandlingen haft spørgsmål til formuleringerne på nærværende hovedkonto. Derfor har Erhvervdirektoratet fundet anledning til at fremsætte ændringsforslag til 3. behandlingen, hvor bevillingsforudsætningerne tydeliggøres.

Følgende afsnit erstatter de to tidligere afsnit fremsat ved 2. behandlingen af FFL07:

"I juli 2006 indgik Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser på vegne af Landsstyret en forundersøgelsesaftale med Alcoa Inc. om mulighederne for etablering af et aluminiumsværk i Grønland. Projektorganisationen er faldet på plads med bl.a. etableringen af selskabet Greenland Development A/S (binavn: Invest in Greenland A/S), som et datterselskab til Grønlands Turist- og Erhvervsråd.

Projektorganisationen, hvortil både Greenland Development A/S og Hjemmestyret bidrager med ressourcer, sikrer den løbende fremdrift deriblandt en miljømæssig afklaring samt rekvirering og bearbejdning af relevante eksterne analyser. Efterhånd som projektet skrider frem skal bl.a. en række uddannelses- og arbejdsmarkedsmæssige forhold koordineres i et tæt samarbejde mellem erhvervslivet, uddannelsesinstitutioner, de involverede kommuner og Hjemmestyret."

141

64.10.20 Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende ændringer søges indarbejdet i de forventede aktivitetstal:

Forventede aktivitetstalTusinde kr. R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Klippekort 610 0 0 0 0 0Hjemmside 699 0 -10 -10 0 0Mind lab 238 0 0 0 0 0Innovationshuse- og miljøer 1.594 0 0 0 0 0I alt 3.188 0 -10 -10 0 0

142

64.12.06 Vandkraft forundersøgelser (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Det sidste afsnit i budgetbidraget slettes og erstattes med:

"Af 2,0 mio. kr. skal 0,2 mio. bruges til prækvalifikation af vandkraftværket i Paamiut. De resterende 1,8 mio. kr. skal bruges til at igangsætte forundersøgelser i Ilulissat og eventuelt andre steder, hvor der kan være relevante vandkraftpotentialer at få forundersøgt. Der udarbejdes endvidere et lønsomhedsstudie for vandkraftanlæg, der kan udnyttes til industriformål, og som samtidig kan fungere som energiforsyning i lokalområdet, hvis infrastrukturen tillader det."

143

70.01.01 Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, administration (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0Lønudgifter -720 -0,7 -0,7 -0,7 Øvrige udgifter -360 -0,4 -0,4 -0,4 Indtægter 1.080 1,1 1,1 1,1

Den teleregulatoriske myndighed søges udskilt til hovedkonto 73.01.06 Teleregulatorisk myndighed.

Følgende tekst udgår af budgetbidraget:

"Med henblik på at støtte den teleregulatoriske myndighed samt at opstarte og udvikle et beslutningsgrundlag for en sektorfinansiering har TELE Greenland A/S og Direktoratet for Infrastruktur og Boliger en aftale om, at TELE Greenland A/S betaler en månedlig ydelse på op til 90.000 kr. til direktoratets dokumenterede omkostninger for varetagelsen af ovennævnte aktiviteter."

Følgende ændring søges optaget i forventet personaleforbrug:


144

70.01.07 Bygningsmyndigheden (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0Øvrige udgifter -1.200 -1,2 -1,2 -1,2 Indtægter 1.200 1,2 1,2 1,2

Der søges en ændring af budgetspecifikationen, idet der ved en fejltagelse er optaget indtægter i denne. Der opkræves ikke gebyrer eller lignende over denne hovedkonto, hvorfor indtægterne nulstilles. Øvrige udgifter reduceres tilsvarende.

145

70.01.09 Radioforvaltning, drift (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Der søges optaget aktivitetstal og personaleoversigt.

Forventede aktivitetstalAntal sager R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Udstedte tilladelser 0 3.500 3.500 3.500 3.500 3.500Antal censorrejser 0 5 5 5 5 5

Forventet personaleforbrug R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Chefer 0 0 0 0 0 0 Øvrige 0 2 2 2 2 2Personale forbrug i alt 0 2 2 2 2 2

146

70.10.03 Forsikringer (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -600 -0,6 -0,6 0,0

Følgende søges optaget som sidste afsnit:

"Som følge af forlængelse af forsikringsdækningen for Hjemmestyrets aktiver frem til 2009, godkendt på Landsstyremødet den 19. oktober 2006 (punkt 2a), nedsættes nærværende hovedkonto med 600.000 kr. i hvert af årene 2007-2009."

147

72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedrørende boligstøtte (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Efter teksten "udvikling af teknisk- økonomiske vurderingsmodeller" i 4. afsnit tilføjes: "samt panthavertilsyn, hvor Landskassen har ydet lån."

148

72.06.01 Boligstøtte, afdrag (Indtægtsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoindtægt 2.500 2,5 2,5 2,5

Følgende tekst søges optaget før oversigten:

"Bevillingen på nærværende hovedkonto slås sammen med bevillingen på hovedkonto 72.06.05 Boligstøtte, restanceudvikling.

Dette sker af rent regnskabstekniske årsager, idet bogføringen af boligstøtte afdrag og renter herved bliver analog med bogføringen af ESU lån og lån på uddannelsesstøtteområdet."

Følgende reviderede oversigt over boligstøtteområdet søges optaget som erstatning for tidligere udgave:

Samlet oversigt over boligstøtteområdet Hovedkonto Navn FFL 2007 (1000 kr.)

72.06.01 Boligstøtte, afdrag -41.500 72.06.02 Boligstøtte, terminsrenter -45.500 72.06.03 Boligstøtte, rykkergebyr -1.00072.06.04 Boligstøtte, rente- og afdragstilskud 27.00072.06.07 Boligbørnetilskud i boligstøttehuse 9.00072.02.03 Administrations- og projektudgifter vedr. boligstøtte 2.500

Boligstøtte netto, ekskl. afskrivninger -49.500

149

72.06.05 Boligstøtte, restanceudvikling (Lovbunden bevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -2.500 -2,5 -2,5 -2,5

Kontoen nedlægges, og bevillingen overføres til hovedkonto 72.06.01 Boligstøtte, afdrag.

Dette sker af rent regnskabstekniske årsager, idet bogføringen af boligstøtte afdrag og renter herved bliver analog med bogføringen af ESU lån og lån på uddannelsesstøtteområdet.

150

73.01.06 Teleregulatorisk Myndighed (Driftsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 0 0,0 0,0 0,0Lønudgifter 720 0,7 0,7 0,7 Øvrige udgifter 360 0,4 0,4 0,4 Indtægter -1.080 -1,1 -1,1 -1,1

Følgende tekst søges optaget:

"Med henblik på at støtte den teleregulatoriske myndighed samt at opstarte og udvikle et beslutningsgrundlag for en sektorfinansiering har TELE Greenland A/S og Direktoratet for Boliger og Infrastruktur en aftale om, at TELE Greenland A/S betaler en månedlig ydelse på op til 90.000 kr. til direktoratets dokumenterede omkostninger for varetagelsen af ovennævnte aktiviteter.

Nærværende hovedkonto er udskilt fra hovedkonto 70.01.01 Direktoratet for Boliger og Infrastruktur."

Følgende tabel over forventet personaleforbrug søges optaget:


151

73.01.08 Tilskud til passagerbefordring (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Der er tilknyttet tekstanmærkning til nærværende hovedkonto.


"I forbindelse med at den nye trafikstruktur blev indført 1. januar 2006, har Grønlands Hjemmestyre i 2005 tegnet en servicekontrakt med KNI Pilersuisoq A/S om befordring af passagerer i Uummannaq-distriktet.

Idet en luftpudebåd var en uafprøvet transportteknologi i Grønland, var det på forhåndaftalt, at luftpudebåden i en indkøringsperiode kunne blive assisteret af en helikopter. KNI har derfor, indenfor servicekontraktens rammer, indgået en underaftale med Air Greenland om at assistere luftpudefartøjet indtil driften af luftpudebåden fungerer tilfredsstillende.

KNI har i løbet af sommeren 2006 foretaget en evaluering af transporten på luftpudebåden og tilkendegivet, at de indenfor de næste par år ikke kan opfylde de forventninger, som Uummannaq har omkring passagertransporten.

Trafikmæssigt er der ingen tvivl om, at hvis luftpudebåden ikke virker, er helikopter det eneste alternative transportmiddel, der kan betjene hele området i hele året.

Der søges derfor indgået en servicekontrakt med Air Greenland om beflyvning af Uummannaq med helikopter i perioden 2007-2010, idet KNI A/S betaler for merudgifterne ved helikopter beflyvning i 2007.

På denne baggrund er nærværende hovedkonto hævet med 8,2 mio. kr. i hvert af overslagårene, således at befordringen kan ske med helikopter.

Opskrivningen modsvares af en nedsættelse af hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven."

Følgende reviderede tabel over serviceafgifterne søges optaget som erstatning for tidligere udgave:

152

Samlede servicekontraktudgifter R 2005 FL 2006 ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010

---- tusinde kr. ---- ---- mio. kr. ----Befordring Nord- og Østgrønland - 41.383 41.383 41,4 41,4 41,4Befordring Upernavik og Uumaanaaq - 18.409 11.610 19,8 19,8 19,8Befordring Disko-regionen - 19.589 19.589 19,6 19,6 19,6Befordring Midtgrønland - 26.350 22.775 4,9 4,9 4,9Befordring Sydgrønland - 21.375 21.375 21,4 21,4 21,4Is rekognoscering - 1.000 1.000 1,0 1,0 1,0I alt - 128.106 117.732 108,1 108,1 108,1

153

73.01.09 Overgangsreserve - Trafikstruktur (Tilskudsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende tekst søges optaget efter sidste afsnit:

"I 2007 forventes bevillingen udmøntet til følgende aktiviteter:

t. kr.Bevilling på trafikreserven 4.000Arsuk, Kangilinnguit, Ivittut (mellemlanding i Kangilinnguit) 458Helikopterbeflyvning fra Kangerluk til Qeqertasuaq 200KNI-Uummannaq 1.000Refusion af passagerafgift for sportsfolk 500Refusion af passagerafgift for folkeskoleelever på studierejse 500Bagagehåndtering, ud af Upernavik, ældre arrangementer 600Mittarfeqarfiit – drift af landingsbane i Paamiut 742I alt

4.000

De i tabellen anførte midler til Mittarfeqarfiit - drift af landingsbane i Paamiut skal blandt andet anvendes til uddannelse af lokal arbejdskraft. Hertil kommer så egentlig drift af landingsbanen fra det tidspunkt, den ibrugtages."

154

73.02.02 Havnevedligehold (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende tekst søges optaget som sidste afsnit:

"I 2007 planlægges gennemført følgende opgaver:

Sted Arbejde Overslag Kr.

Nanortalik Nødtørftig reparation af containerbelægning. 500.000,-

Paamiut Reparation af affendring m.m. på atlantkajen. 900.000,-

Maniitsoq Nødtørftige reparation af containerbelægning. 500.000,-

Napasoq Reparation af anløbsbro. 800.000,-

Kangerlussuaq Uddybning af sejlrende. 7.000.000,-

Upernavik Kujalleq

Renovering af stålponton. Pontonen er stærkt beskadiget, og har i en periode i indeværende sommer ikke kunnet anvendes. Interimistisk reparation er udført.

1.200.000,-

Kuummiut Reparation af fiskeribro. 900.000,-

Div. steder Konsulentbistand til projektering, tilsyn og byggeledelse

500.000,-

Div. steder Mange små opgaver fra 0 til 100.000,- kr. udgør erfaringsmæssigt det anførte beløb.

Der er tale om opgaver, som løbende meldes ind og som for en stor dels vedkommende ikke kan forudsiges.

3.700.000,-

Div. steder Inspektionstogt. Hvert år sejler et dykkerskib med en havnetekniker ombord langs en udvalgt kyststrækning. Havnene undervejs inspiceres og der udføres potentialemålinger på stålkonstruktioner for at konstatere evt. behov for udskiftning af offeranoder.

Desuden efterses fortøjningsbøjer med kæder, og slidte dele udskiftes.

700.000,-

Ialt 16.700.000,-

"

155

73.93.02 Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit (Driftsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende tekst søges indsat før tabellerne:

"Nærværende hovedkonto er opskrevet med 2,0 mio. kr. i budgetoverslagsårene til dendaglige drift af GLV i Paamiut.

Opskrivningen modsvares af en nedskrivning af hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven."

156

80.00.00 Udisponerede anlægsreserver (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -3.100 0,0 0,5 0,0

Følgende søges optaget som sidste afsnit før tabellen:

"Som følge af udmøntning af midler til hovedkonto 83.30.13 Landsdækkende institutioner til projekterne vedrørende Omdannelse, renovering og udvidelse af Gertrud R. Minde, Sisimiut og Ombygning og udvidelse af Aja, Nuuk, nedsættes nærværende hovedkonto med 3,1 mio. kr. i 2007.

Nærværende hovedkonto forhøjes med 0,5 mio. kr. i 2009 til en Tand- og sundhedsklinik, Qinn-gorput skole. Forhøjelsen modsvares af en nedsættelse af hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsre-serven."

157

Følgende tabel søges optaget i stedet for den eksisterende.

Fordeling af midler (mio. kr) FFL2007

BO 2008 BO 2009 BO 2010

83.30 Sociale anliggender Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Ilulissat 1,65 1Familiebehandlingsafdeling til B&U, Uummannaq 1Tilbygning til Nasippi, Ammassalik 0,2 3 1,8Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Narsaq 3,75 5,25 Satellit til multihandicappede voksne, Qaqortoq 2,1 0,5 Satellit til unge med særlige behov, Sisimiut 2,1 0,5 Satellit til handicappede, Maniitsoq 1,85 1,1 Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Nuuk 1,4 4,784.40.12 Højere undervisningUdbygning af GU i Nuuk 5,5StudioboligerStudioboliger i Qaqortoq 5,5 5,5 Studioboliger på kysten 13,8 32,4 27,5Studioboliger på kysten som følge af VIC-indsatsen 20 24 86.60 Sundhedsvæsenet Tand- og sundhedsklinik, Qinngorput skole 2DIH 3. Patientbygning etape 1 11 26 3DIH 3. Patientbygning etape 2 12Personaleboliger 25 47 Nyt patienthotel 1 11 11Ny Qaqiffik 5,384.40.17 Institutioner for børn og unge 3 3 0,489.71.40 Nukissiorfiit, anlægsudlån, Vandkraftværker 200 200 200

Ikke disponeret 44,9I alt 285,5 346,4 273,4 66,4

158

80.00.01 Omrokeringsreserve (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 3.000 3,0 2,5 3,0

Efter 3. afsnit søges følgende tekst tilføjet:

"Der kan endvidere rokeres midler til påbegyndelse af nye projekter."

Følgende søges indsat som sidste afsnit:

"Hovedkontoen er forhøjet med 3,0 mio. kr. i 2007, samt i overslagsårene, som følge af nedlæg-gelsen af hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering.

Nærværende hovedkonto er derudover nedsat med 0,5 mio. kr. i 2009 som følge af enforhøjelse af hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver, hvor midlerne er bundet til Tand- og Sundhedsklinik, Qinngorput skole."

159



Nettoudgift 10.700 0,0 0,0 0,0


"Som følge af nedskrivning af hovedkonto 87.72.13 Særlig renovering søges nærværende ho-vedkonto opskrevet med 10,7 mio. kr. Midlerne afsættes som Qasigiannguit kommuneas andel af finansieringen til et alderdomshjem i Qasigiannguit.

Finansieringen af Hjemmestyrets del af alderdomshjemmet vil ske ved besparelser elleraflysnin-ger af andre projekter eller ved omprioritering i forbindelse med udarbejdelsen af FFL 2008."

160



Nettoudgift 3.000 6,0 6,0 0,0


"Nærværende hovedkonto er opskrevet i 2007-2009 som følge af nedsættelse af bevillingen på følgende projekter:

2007 2008 2009(mio. kr.)

87.72.08 Reinvesteringer Hjemmestyrets udlej-ningsboliger -1,0 -2,0 -2,087.72.22 Boligprogram for bygder og yderdi-strikter -1,0 -2,0 -2,087.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskud -1,0 -2,0 -2,080.00.01 Omrokeringsreserve 3,0 6,0 6,0

De afsatte midler vil blive udmøntet som Grønlands Hjemmestyres andel af finansieringen af Qasigiannguit Alderdomshjem."

161

80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -6.000 -6,0 -6,0 -6,0

Af hensyn til styringen af de enkelte projekter afholdes projekteringsudgifterne nu over de ho-vedkonti, hvortil projektet hører. Der er derfor ikke længere behov for at afsætte midler på nær-værende hovedkonto.

Bevillingen søges overført dels til hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve dels til hovedkonto 87.73.22 GLV - landingspladser.

162

83.30.12 Ældreinstitutioner (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende ændrede sektorplan søges optaget.

Familieområdet i alt tidligere år 2006 2007 2008 2009 2010 2011Div. Småren. + huskøb, Uummannaq 4,6 4,6 0 0 0 0 0 0Alderdomshjem Maniitsoq 26,85 8,3 8,85 8,7 1 0 0 0Alderdomshjem Uummannaq 14,3 8,3 0 0 2 4 0 0Ny Ivaaraq & ombygning Gamle Ivaaraq, Qaqortoq 28,9 15,4 10 3,5 0 0 0 0Prinsesse Margrethes Børnehjem, Ammassalik 25,2 14,2 9,4 1,6 0 0 0 0Handicapsattelit, pilotprojekt, Nuuk 2,6 1,8 0,8 0 0 0 0 0Sattelit til autiske voksne Nuuk 2,6 1,3 1,3 0 0 0 0 0Ombygning og udvidelse af Aja, Nuuk 5,3 0,2 3 2,1 0 0 0 0Omdannelse, ren. og udv. af Gertrud Rask Minde, Sisimiut 10,4 0,2 9,2 1 0 0 0 0Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Ilulissat 6,2 0,5 3,05 1,65 1 0 0 0Familiebehandlingsafdeling til B&U, Uummannaq 2,8 0,1 1,7 1 0 0 0 0Tilbygning til Nasippi, Ammassalik 5 0 0 0 0,2 3 1,8 0Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Narsaq 9 0 0 3,75 5,25 0 0 0Satellit til multihandicappede voksne, Qaqortoq 2,6 0 0 0 2,1 0,5 0 0Satellit til unge med særlige behov, Sisimiut 2,6 0 0 0 2,1 0,5 0 0Satellit til handicappede, Maniitsoq 2,95 0 0 0 1,85 1,1 0 0Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Nuuk 9 0 0 0 0 1,4 4,7 2,9I alt Familieområdet 160,9 54,9 47,3 23,3 15,5 10,5 6,5 2,9

163

83.30.13 Landsdækkende institutioner (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 3.100 0,0 0,0 0,0

Følgende søges medtaget som afsnit 2.:

"Det nuværende Prinsesse Margrethes Børnehjem, B-155, i Tasiilaq kan efter endt rømning i 2007 overdrages til kommunen til anvendelse indenfor det sociale område med fokus på arbejdet med børn og unge. Bygningen overdrages i den form og stand som bygningen har på overdra-gelsestidspunktet. Kommunen overtager alle forpligtelser i forbindelse med overtagelsen af B-155. Overdragelse eller salg samt ændring af anvendelse kan kun ske ved forud godkendelse af Grønlands Hjemmestyre."

Følgende indsættes før sektorplanen for Familieområdet:

"Som følge af udmøntning af midler fra hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver ved FU sag nr. 01.31.06/06-00180, søges nærværende hovedkonto opskrevet med 3,1 mio. kr. i 2007."

Følgende ændrede sektortabel søges optaget, med følgende overskrift.

"Udbygningsplan for Familieområdet (mio. kr.). Det skraverede område er udmøntet."

Familieområdet i alt tidligere år 2006 2007 2008 2009 2010 2011Div. Småren. + huskøb, Uummannaq 4,6 4,6 0 0 0 0 0 0Alderdomshjem Maniitsoq 26,85 8,3 8,85 8,7 1 0 0 0Alderdomshjem Uummannaq 14,3 8,3 0 0 2 4 0 0Ny Ivaaraq & ombygning Gamle Ivaaraq, Qaqortoq 28,9 15,4 10 3,5 0 0 0 0Prinsesse Margrethes Børnehjem, Ammassalik 25,2 14,2 9,4 1,6 0 0 0 0Handicapsattelit, pilotprojekt, Nuuk 2,6 1,8 0,8 0 0 0 0 0Sattelit til autiske voksne Nuuk 2,6 1,3 1,3 0 0 0 0 0Ombygning og udvidelse af Aja, Nuuk 5,3 0,2 3 2,1 0 0 0 0Omdannelse, ren. og udv. af Gertrud Rask Minde, Sisimiut 10,4 0,2 9,2 1 0 0 0 0Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Ilulissat 6,2 0,5 3,05 1,65 1 0 0 0Familiebehandlingsafdeling til B&U, Uummannaq 2,8 0,1 1,7 1 0 0 0 0Tilbygning til Nasippi, Ammassalik 5 0 0 0 0,2 3 1,8 0Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Narsaq 9 0 0 3,75 5,25 0 0 0Satellit til multihandicappede voksne, Qaqortoq 2,6 0 0 0 2,1 0,5 0 0Satellit til unge med særlige behov, Sisimiut 2,6 0 0 0 2,1 0,5 0 0Satellit til handicappede, Maniitsoq 2,95 0 0 0 1,85 1,1 0 0Ekstra afdeling til eksisterende B&U-institution, Nuuk 9 0 0 0 0 1,4 4,7 2,9I alt Familieområdet 160,9 54,9 47,3 23,3 15,5 10,5 6,5 2,9

164

Følgende ændring søges optaget i projektspecifikationen: Projektspecifikation

Projekt-bevilling herefter

Ændring i projekt-bevilling ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010

Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Sisimiut080.40.035

Omd.,ren. udv. Ger-trud R.Minde, Sis. 10.400 1.000 1.000 0,0 0,0 0,0

Nuuk060.40.033

Ombygning og udvi-delse af Aja, Nuuk 5.300 2.100 2.100 0,0 0,0 0,0

Qaqortoq020.40.027

Ny Ivaaraq og om-bygning gamle Ivaa-raq, Qaqortoq 28.925 0 0 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 3.100 0,0 0,0 0,0

165

Projektbeskrivelse StedProjekt nr. Område Koordinater Projektnavn

IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Qaqortoq020.40.027 Ny Ivaaraq og ombygning gamle Ivaaraq, Qaqortoq Følgende nye projektbeskrivelse søges optaget som erstatning for den nuværende:

"Den nuværende institution er oprettet i et nedlagt børnehjem, der aldrig har været bygget til at rumme en mål-gruppe af multihandicappede børn, der i vid udstrækning er kørestolsbrugere eller har behov for tekniske hjælpe-midler, der er pladskrævende.

Bygningens konstruktion kan hverken bære eller rumme disse tekniske hjælpemidler, ligesom den ikke giver mu-lighed for opsætning og anvendelse af kraner og andre hjælpemidler, der er nødvendige for at aflaste personalets fysisk meget belastende arbejdsforhold.

I takt med at institutionens beboere er blevet voksne, er de tekniske hjælpemidler, som f.eks. kørestolene, blevet yderligere pladskrævende, og det er forbundet med store vanskeligheder at flytte beboerne fra rum til rum i den nuværende bygning.

Endelig må man vurdere den nuværende bygning til at være fuldstændig utidssvarende til varetagelse af de opga-ver, der i dag skal udføres i bygningen. De fleste faciliteter, som man i dag må anse som helt nødvendige i arbejdet med denne svært handicappede målgruppe, findes ikke på institutionen og kan heller ikke installeres.

Der bygges en ny institution til 10 multihandicappede børn i Qaqortoq. Når den nye bygning er færdig, flytter be-boerne fra den gamle Ivaaraq til den nye. Når den gamle Ivaaraq er rømmet, ombygges den til at rumme 5 multi-handicappede voksne.

Der foreligger A-overslag. Der afsættes i alt 28.925.000 kr. til projektet.

Der forventes yderligere driftsomkostninger i størrelsesordenen 3,5 mio., da der sker en udvidelse af antallet af pladser fra 8 til 15.

Projektet er igangsat ved godkendelse af Landstingets Finansudvalg, sag nr. 04-57."

Fysisk igangsætning: 2004 Ibrugtagning: 2007

166

Sisimiut080.40.035 Omd., ren., udv. Gertrud R.Minde, Sis. Som følge af udmøntning fra hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver søges nærværende projektbeskri-velse optaget:

"Institutionen har tidligere været en børne- og unge institution med 16 pladser. For nogle år tilbage opstod der be-hov for anbringelse af 4 psykisk udviklingshæmmede børn og unge, og institutionen blev nednormeret til i alt 12 pladser. 8 pladser til børn og unge samt 4 pladser til psykisk udviklingshæmmede. I dag rummer institutionen kun 4 alm. børn og unge samt 8 udviklingshæmmede. Det er ikke en vellykket kombination for nogen af beboergrup-perne.

Derfor omdannes Gertrud Rask Minde til en handicapinstitution for psykisk udviklingshæmmede børn og unge med i alt 14 pladser. Nogle af pladserne belægges med tilsvarende beboere fra børnehjemmet i Uummannaq, der lukker sin handicapsatellit, når Gertrud Rask Minde er udbygget til at modtage 14 beboere. Der opføres en tilbyg-ning til institutionen med 6 pladser.

Der foreligger projektforslag med et B-overslag. Der afsættes 10.406.000 kr. til projektet.

Det forventes at tilbygningen opføres først. Når denne er færdig, flyttes børn og unge i den nye bygning, og om-bygning og renovering af den eksisterende udføres."


167

Nuuk060.40.033 Ombygning og udvidelse af Aja, Nuuk Som følge af udmøntning fra hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver, søges følgende projektbeskrivel-se optaget:

"Aja har fra opførelsen været underdimensioneret i forhold til opgaven. Beboernes problemer gør det ofte nødven-digt at de gennemgår et udslusningsforløb, hvor de i friere rammer end på afdelingen, men under opsyn får mulig-heden for at afprøve deres parathed til en udskrivning eller overflytning til en mindre specialiseret døgninstitution. Denne afprøvning er hidtil sket på selve institutionen, hvorved optagelsen af nye beboere forsinkes. Opførelsen af 3 udslusningsværelser vil i væsentlig grad forbedre institutionens muligheder for at gennemføre et afsluttet behand-lingsophold.

Enkelte udskrevne beboere får periodevis behov for et kortvarigt aflastningsophold i de trygge rammer, som insti-tutionen kan give. Et sådant ophold kan forhindre behovet for en ny indskrivning på afdelingen. Opførelsen af 1 aflastningsværelse vil opfylde behovet.

Institutionen er fra opførelsen ikke forsynet med hverken kontor- eller personalefaciliteter. I dag anvendes instituti-onens værksted/beskæftigelsesrum som både kontor for forstander og souschef samt som mødelokale for persona-let. Der er heller ikke plads til at ansætte den kontorfuldmægtig, som institutionen er normeret med. For at skabe et rimeligt arbejdsmiljø for institutionens ledelse er det påkrævet, at der opføres 3 kontorer og et mødelokale, som også kan bruges til undervisning for hele personalet.

Et særligt forhold omkring de ungdomspsykiatriske beboere er, at de i perioder ikke er i stand til at modtage et undervisningstilbud i den offentlige skole og derfor må undervises på institutionen. Dette rummer institutionen i dag ikke plads til, hvorfor det er nødvendigt at opføre et klasselokale.

Der foreligger projektforslag med et B-overslag. Der afsættes 5.300.000 kr. til projektet."


168

84.40.10 Kommunale skoler (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende søges indsat efter sektorplanen:

"Som følge af udmøntningen af midler fra puljen ved FU sag nr. 01.31.06/06-00191, rokeres 9,7 mio. kr. fra projekt nr. 996.50.080 Diverse skoler, nyanlæg og renovering til projekt nr. 167.50.082 Skole i Kullorsuaq."




Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Kullorsuaq167.50.082

Skole i Kullorsuaq 38.800 9.700 9.700 0,0 0,0 0,0

Diverse steder996.50.080

Diverse skoler, nyan-læg og renovering, 2007 61.800 -9.700 -9.700 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt 0 0,0 0,0 0,0


IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Kullorsuaq167.50.082 Skole i Kullorsuaq Følgende projektbeskrivelse søges optaget:

"I maj 2006 blev afholdt licitation, hvor resultatet blev et A-overslag på 40,5 mio. kr. mod en bevilling på 29,1 mio. kr. Licitationen blev annulleret, og en ny licitation afholdt i juli gav et resultat på 37,5 mio. kr., som er 9,7 mio. kr. højere end B-overslaget fordelt jævnt på alle entrepriser.

Oprindeligt var projektet en udvidelse af den eksisterende skole. På grund af pladsforholdene, var det nødvendigt at ombygge skolen, så den blev i 3. etager. Dette gav en uforholdsmæssig dyr løsning, ligesom det var vanskeligt at opfylde de pædagogiske hensyn.

Derfor blev det besluttet i stedet at etablere en ny skole med en anden placering i bygden. Dette har fordyret pro-jektet med 9,7 mio. kr., som blev rokeret ved FU sag nr.01.31.06/06-00191."


169

Diverse steder996.50.080 Diverse skoler, nyanlæg og renovering, 2007 Følgende søges optaget som sidste afsnit:

"Som følge af FU sag nr. 01.31.06/06-00191 er nærværende pulje nedsat med 9,7 mio. kr."


170

86.60.01 Sundhedsvæsenet (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende afsnit søges optaget som 3. afsnit:

"På hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver er der afsat midler til Tand- og sundheds -klinik, Qinngorput skole, DIH 3. patientbygning etape 1 og 2, Personaleboliger i Nuuk, Nyt patienthotel i Nuuk, samt til Ny Qaqiffik i Nuuk.

Af midlerne til Tand- og sundhedsklinik, Qinngorput skole, findes der på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver 1,5 mio. kr. De resterende 0,5 mio. kr. søges rokeret fra hovedkon-to 80.00.01 Omrokeringsreserven i 2009."

Følgende ændrede sektorplan søges optaget:

Sundhedsområdet I alt Tidligere finansår 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

Diverse smårenovering, Sundhedsvæsenet 4,6 4,6 Sygeplejestationer Niaqonarssuk, projektering 0,2 0,2

Sygeplejestationer Kuummiut, projektering 0,2 0,2 Renovering Qaqortoq Sygehus 17,6 10,1 7,0 0,5

Laboratorium, DIH, Nuuk 42,4 42,4

Center for Sundhedsuddannelser, Nuuk 30,4 30,4 Udvidelse af operationsafdelingen på DIH 3,6 0,0 3,6

Qasigiannguit Sygehus, indvendig renovering 10,6 10,6

Bygdekonsultation, Tasiilaq 2,7 2,7 Skoletandklinik USK 1,8 1,8 Skoletandklinik Ilulissat 1,0 1,0 Projektering DIH, Nuuk 4,0 0,5 3,5

Ombygning Tasiilaq Sygehus 4,0 0,5 3,5 Sygeplejestationer Niaqonarssuk, Kuummiut, Alluitsup Paa 7,7 2,4 3,4 1,9

Tand- og sundhedsklinik Qinngorput Skole 2,0 2,0

DIH 3. patientbygning etape 1(Nuuk) 40,0 11,0 26,0 3,0

DIH 3. patientbygning etape 2(Nuuk) 40,0 12,0 25,0 3,0

Personaleboliger 72,0 25,0 47,0

Nyt patienthotel 23,0 1,0 11,0 11,0

Ny Qaqiffik 5,3 5,3

I alt Sundhedsområdet 313,1 107,4 21,0 33,7 69,0 39,0 15,0 25,0 3,0

171

87.11.05 Tilskud til kommuner (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende tekst søges indarbejdet i budgetbidraget: "I henhold til Rapport fra arbejdsgruppen vedrørende overførsel af Kangerlussuaq til Sisimiut kommune den 1. januar 2002 skal der udarbejdes en tilstandsrapport på kloaknettet, der skal danne baggrund for en forhandling om økonomisk kompensation mellem Grønlands Hjemme-styre og Sisimiut Kommune."




Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Kangerlussuaq082.78.016

Kloaknettet, Kanger-lussuaq 500 500 500 0,0 0,0 0,0



IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Kangerlussuaq082.78.016 Kloaknettet, Kangerlussuaq Følgende projektbeskrivlse søges indarbjdet:

"Grønlands Hjemmestyre forestår udarbejdelse af en tilstandsrapport på kloaknettet i Kangerlussuaq, i princippet med samme indhold, som den tilstandsvurdering et konsulentfirma i 2002 færdiggjorde for bygderne."


172

87.72.08 Reinvesteringer Hjemmestyrets udlejningsboliger (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -1.000 -2,0 -2,0 0,0


"Nærværende hovedkonto er nedskrevet i 2007-2009 som følge af opskrivning af hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserven, hvor midlerne er bundet til Grønlands Hjemmestyres andel til finansieringen af Qasigiannguit Alderdomshjem."




Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Diverse byer999.31.020

Reinvestering, 2007 22.000 -1.000 -1.000 0,0 0,0 0,0

Igangværende i alt -1.000 0,0 0,0 0,0




Reinvestering, 2008 24.000 -2.000 0 -2,0 0,0 0,0

Påbegyndelse i 2008 i alt 0 -2,0 0,0 0,0




Reinvestering, 2009 24.000 -2.000 0 0,0 -2,0 0,0

Påbegyndelse i 2009 i alt 0 0,0 -2,0 0,0

173


IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Diverse byer999.31.020 Reinvestering, 2007 Følgende tekst søges optaget som sidste afsnit:

"Bevillingen på nærværende projekt er nedsat til brug for Grønlands Hjemmestyres andel af finansieringen af Qa-sigiannguit Alderdomshjem."


TIL BEGYNDELSE I 2008Diverse byer999.31.021 Reinvestering, 2008 Følgende tekst søges optaget som sidste afsnit:



TIL BEGYNDELSE I 2009Diverse byer999.31.023 Reinvestering, 2009 Følgende tekst søges optaget som sidste afsnit:



174

87.72.13 Særlig renovering (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation



I 2. afsnit søges "af A/S Boligselskabet INI" medtaget i sætningen "Renoveringsplan 2000 er udarbejdet af A/S Boligselskabet INI på baggrund af stikprøvevis gennemgang af boligmassen"

Følgende afsnit erstatter afsnittene fra "I forbindelse med at ..." indtil sektorplanen.

"Da kvadratmeterpriserne ved de seneste års licitationer har oversteget de bevillingsmæssige forudsætninger, har det medført, at færre bygningsdele er blevet fornyet eller skiftet ud i forbin-delse med den enkelte renovering.

Over bevillingen skal der desuden afholdes kompensationsbeløb jf. Landstingsforordning nr. 2 af 12. maj 2005 om leje af boliger til de lejere, der bliver berørt af renoveringer og saneringer.

Det bidrag Landsstyret giver til det støttede nybyggeri på boligområdet er - målt pr. kvadratmeter - efterhånden mindre end det, Landstyret skal give pr. kvadratmeter renoveret bolig, hvis den renoverede bolig skal op i samme standard som ved nybyggeri.

Ydermere sker der en hurtig forslumning efter renoveringen af især altangangsblokkene, fordi boligformen ikke tilskynder beboerne til at tage ansvar for nærområdet.

Det har fået Landsstyret til at overveje en ændret strategi på etageboligområdet, så renoverings-indsatsen fremover består af en kombination af sanering, renovering og nybyggeri. Der skal i hvert enkelt tilfælde tages stilling til, hvordan de ovennævnte redskaber skal anvendes i det kon-krete projekt. I den forbindelse vil der indgå vurdering af boligbehovet i det enkelte bysamfund.

Det nybyggeri, som i givet fald vil erstatte bortsanerede etageejendomme, kan være forskellige former for støttet boligbyggeri. I nogle byer er der mulighed for privat medfinansiering. I andre byer vil der være mulighed for kommunal medfinansiering. Nybyggeriet vil give et kvalitetsløft, som de hidtidige renoveringer ikke har kunnet give i samme grad samt løfte den fremtidige vedligeholdelse ud af hjemmestyrets ansvarsområde.

Det første projekt i denne strategi er under projektering i forbindelse med saneringen af blok Q, R og S på Tuapannguit i Nuuk.

Renoveringen af enfamiliehuse, rækkehuse og de bedre etageejendomme foretages via de hen-lagte midler i boligafdelingerne og med medfinansiering fra bevillingen på hovedkonto 87.72.13. Disse løbende renoveringer er optaget under "Diverse mindre renoveringsopgaver" og udføres typisk af A/S Boligselskabet INI.

175

Når det enkelte projekt har været udbudt, og der er udarbejdet A-overslag, søges finansudvalget om disponeringsadgang.

Der udmøntes 2,0 mio. kr. til projekt nr. 010.97.085 Renovering B-294, B-295,Nanortalik og 6,0 mio. kr. til projekt nr. 080.97.012 renovering B-839, B-840 og B-965, Sisimiut af de udisponere-de midler til særlig renovering i 2007."

Følgende ændrede sektorplan søges optaget:

B-nr. og by Overslag Tidl. 2007 2008 2009 2010 2011 2012 2013 2014 2015B-480 Nanortalik 9,0 1,0 7,0B-753-754-793 Qaqortoq 20,0 13,0 7,0B-165-176-210-211 Qaqortoq 0,0B-878-879-880 Narsaq 12,0 7,0 5,0B-117, B-228 Narsaq 13,0 1,5 6,0 5,5B-604-605-745 Paamiut 23,0 12,0 11,0B-744 Paamiut 10,0B-645, B-646 Paamiut 13,0B-647, B-648 Paamiut 13,0B-702 og B-703 Paamiut 15,0B-705 Paamiut 10,0B-1245 Nuuk 0,0B-1433, B-1434 Nuuk 52,0 2,0 25,0 25,0B-1476, B-1477 Nuuk 52,0 2,0 20,0 30,0B-1478, B-1479 Nuuk 52,0 2,0 20,0B-1541, B-1542 Nuuk 52,0B-1543, B-1544 Nuuk 52,0B-496, B-497, B-498 Nuuk 34,0B-270, B-380, B-442 Nuuk 38,0B-660-661-662-663 Maniitsoq 61,0 12,0 15,0 15,0 12,5 6,5B-839-840-965 Sisimiut 42,5 30,5 12,0B-870, B871 Sisimiut 20,0 4,0 15,0 1,0B-914, B-950 Sisimiut 23,0 2,5 13,0B-891, B-964 Sisimiut 19,0B-900, B-936 Sisimiut 20,0B-866, B-887 Aasiaat 16,0 3,0B-689-831-846-847 Aasiaat 31,5B-1104-1105-1106 Aasiaat 21,5Diverse mindre boligrenoveringer 353,0 13,0 13,0 13,0 11,0 16,0 19,0 18,5 15,0 15,0Anlægsramme 2007-2025 1.077,5 30,5 50,0 31,0 13,0 13,0 60,0 70,0 70,0 70,0 70,0

176

B-nr. og by 2016 2017 2018 2019 2020 2021 2022 2023 2024 2025B-480 Nanortalik 1,0B-753-754-793 Qaqortoq B-165-176-210-211 Qaqortoq B-878-879-880 Narsaq B-117, B-228 Narsaq B-604-605-745 Paamiut B-744 Paamiut 10,0B-645, B-646 Paamiut 3,0 10,0B-647, B-648 Paamiut 6,0 7,0B-702 og B-703 Paamiut 7,0 8,0B-705 Paamiut 3,0 7,0B-1245 Nuuk B-1433, B-1434 Nuuk B-1476, B-1477 Nuuk B-1478, B-1479 Nuuk 30,0B-1541, B-1542 Nuuk 2,0 20,0 30,0B-1543, B-1544 Nuuk 2,0 20,0 30,0B-496, B-497, B-498 Nuuk 4,0 20,0 10,0B-270, B-380, B-442 Nuuk 3,0 20,0 15,0B-660-661-662-663 Maniitsoq B-839-840-965 Sisimiut B-870, B871 Sisimiut B-914, B-950 Sisimiut 7,5B-891, B-964 Sisimiut 2,0 11,0 6,0B-900, B-936 Sisimiut 2,0 10,0 8,0B-866, B-887 Aasiaat 10,0 3,0B-689-831-846-847 Aasiaat 2,5 11,0 12,0 6,0B-1104-1105-1106 Aasiaat 3,0 10,0 8,5Diverse mindre boligrenoveringer 15,0 15,0 15,0 15,0 15,0 30,5 22,0 34,0 23,0 35,0Anlægsramme 2007-2025 70,0 70,0 70,0 70,0 70,0 50,0 50,0 50,0 50,0 50,0




Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Sisimiut080.97.012

Ren. B-839, B-840 & B-965, Sis. 43.898 6.000 6.000 0,0 0,0 0,0

Diverse steder996.97.148

Renovering, diverse steder, 2007 36.000 -8.000 -8.000 0,0 0,0 0,0

Nanortalik010.97.085

Renovering B-294, B-295 10.348 2.000 2.000 0,0 0,0 0,0


177


IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Sisimiut080.97.012 Ren. B-839, B-840 & B-965, Sis. Følgende søges optaget som sidste afsnit i projektbeskrivelsen:

"Som følge af at projektet også skal indbefatte indvendig renovering af B-965, er bevillingen forøget med 6,0 mio. kr."


178

Nanortalik010.97.085 Renovering B-294, B-295 Følgende projektbeskrivelse søges optaget:

"Projektet fik ved tillægsbevillinger i 2004 og 2005 en samlet bevilling på 8.348.000 kr. Bevillingen i 2004 på 1,0 mio. kr. blev givet til projektering. Bevillingen i 2005 på 7.348.000 kr. blev givet, så renoveringsarbejdet kunne udbydes og igangsættes.

Projektet har nu været i udbud, og A-overslaget har vist sig at være højere end B-overslaget. Derudover vil der være udgifter til byggeledelse, tilsyn og til indflytning/udflytning og vakantindkvartering af de nuværende beboere.

Der søges tilført 2,0 mio. kr. til projektet, så der kan indgås kontrakt med entreprenør, og projektet kan igangsæt-tes."


Diverse steder996.97.148 Renovering, diverse steder, 2007 Følgende søges tilføjet som sidste afsnit:

"Der udmøntes 2,0 mio. kr. til projekt nr. 010.97.085 Renovering B-294, B-295, Nanortalik og 6,0 mio. kr. til pro-jekt nr. 080.97.012 RenoveringB-839, B-840 og B-965, Sisimiut af de udisponerede midler til særlig renovering."


179

87.72.13 Særlig renovering (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -10.700 0,0 0,0 0,0

Følgende søges indsat som sidste afsnit:

"Som følge af at A-overslaget ved licitationen på projekt 110.97.014 Renovering B-252 og B-253, Qasigiannguit på hovedkonto 87.72.13 Særlig renovering to gange har oversteget bevillin-gen, samt at der ikke er boligproblemer i Qasigiannguit, søges der på nærværende hovedkonto optaget en indtægt på 10,7 mio. kr., idet projekt 110.97.014 Renovering B-252 og B-253 søges nedskrevet. Midlerne søges rokeret til hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserven."




Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Qasigiannguit110.97.014

Renovering B-252 & B-343, Qas. 0 -10.700 -10.700 0,0 0,0 0,0



IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Qasigiannguit110.97.014 Renovering B-252 & B-343, Qas. Følgende søges optaget som projektbeskrivelse:

"Som følge af at A-overslaget ved licitationen vurderes for højt samt der ikke er boligmangel i Qasigiannguit, ned-skrives nærværende projekt."


180

87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation



Følgende afsnit søges slettet:

"Under hensyntagen til Landsstyrekoalitionens målsætning om, at der skal etableres 1.000 boli-ger over 3 år, vil der i de større kommuner, hvor der kan opnås realkreditfinansiering, ikke blive ydet tilskud til opførelse af kommunale udlejningsboliger. Dette gælder Qaqortoq, Nuuk, Sisimi-ut og Ilulissat, der fremover skal betjene sig af 10/40/50 boligbyggeri og andelsboligbyggeri."

181

87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -1.000 -2,0 -2,0 0,0






Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Diverse bygder998.35.016

Boligprg.f/bygder og yderd. 2007 65.200 -1.000 -1.000 0,0 0,0 0,0





Boligprg.f/bygder og yderd. 2008 57.400 -2.000 0 -2,0 0,0 0,0





Boligprg.f/bygder og yderd. 2009 52.000 -2.000 0 0,0 -2,0 0,0


182


IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Diverse bygder998.35.016 Boligprg.f/bygder og yderd. 2007 Følgende tekst søges optaget som sidste afsnit:



TIL BEGYNDELSE I 2008Diverse bygder998.35.017 Boligprg.f/bygder og yderd. 2008 Følgende tekst søges optaget som sidste afsnit:



TIL BEGYNDELSE I 2009Diverse bygder998.35.018 Boligprg.f/bygder og yderd. 2009 Følgende tekst søges optaget som sidste afsnit:



183

87.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskud (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift -1.000 -2,0 -2,0 0,0






Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Diverse steder996.37.051

Boligstøtte, istands.tilskud 2007 9.000 -1.000 -1.000 0,0 0,0 0,0





Boligstøtte, istands.tilskud 2008 8.000 -2.000 0 -2,0 0,0 0,0





Boligstøtte, istands.tilskud 2009 8.000 -2.000 0 0,0 -2,0 0,0


184


IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Diverse steder996.37.051 Boligstøtte, istands.tilskud 2007 Følgende tekst søges optaget som sidste afsnit:



TIL BEGYNDELSE I 2008Diverse steder996.37.052 Boligstøtte, istands.tilskud 2008 Følgende tekst søges optaget som sidste afsnit:



TIL BEGYNDELSE I 2009Diverse steder996.37.105 Boligstøtte, istands.tilskud 2009 Følgende tekst søges optaget som sidste afsnit:



185

87.73.22 GLV - landingspladser (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation


Nettoudgift 3.000 3,0 3,0 3,0

Nybyggeri, vedligeholdelse og renoveringer af landingspladser skal holde standarden, både tek-nisk og servicemæssigt, på det niveau, som ligger til grund for luftfartsmyndighedernes godken-delser. Herudover forventes investeringer på området at kunne nedbringe behovet for driftstil-skud.

Af hensyn til den endnu uafklarede situation vedrørende den fremtidige infrastrukturudvikling i Sydgrønland, planlægges renoveringen i Narsarsuaq udført i mindre skridt, hvor de mest nedslid-te dele af banen repareres først.




Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Narsarsuaq033.25.026

Banerenovering, Nar-sarsuaq 12.000 12.000 3.000 3,0 3,0 3,0

Igangværende i alt 3.000 3,0 3,0 3,0

186


IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Narsarsuaq033.25.026 Banerenovering, Narsarsuaq Landingsbanen i Narsarsuaq er Mittarfeqarfiits eneste landingsbane med betonbelægning. Landingsbanen er opført omkring 1942 og siden er anlægget fornyet og ombygget flere gange. Betonbelægningen ved landingsbanen er ca. 1.850 m. lang og ca. 60 m. bred. Den oprindelige beton belægning består af pladsstøbte, uarmeret beton, der er udlagt i felter på ca. 7,5 m. x 3,8 m. B i alt ca. 4.000 felter. Der er langs og tværgående delitationsfuger.

Mittarfeqarfiit har i sommeren 2001 gennemført en omfattende tilstandsvurdering af landingsbanen. Af de ca. 4.000 pladefelter (ca. 100.000 m2) er det konstateret, at ca. 1.500 pladefelter er skadet i form af revner, afskallede overflader og forvitringer. I årene 2003-05 er der repareret eller udskiftet ca. 55 % af de skadede betonfelter. Det planlægges i år 2007-2017 at renovere de resterende 45 % af de skadede felter.

I 2007 fremstilles tilslagsmaterialer til fremstilling af beton. I 2008 fragtes cement til Narsarsuaq og renoverings-processen opstartes. Udskriftning af betonplader udføres i foråret 2009 indtil sommerbeflyvningen starter. Det forventes at der altid vil være min. 1.200 m bane åbent under renoveringen. Årene efter udføres mindre renove-ringsarbejder, der ikke medfører lukning af landingsbanen.


187

87.73.22 GLV - landingspladser (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation






Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Narsarsuaq033.25.026

Banerenovering, Nar-sarsuaq 12.000 0 0 0,0 0,0 0,0



IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Narsarsuaq033.25.026 Banerenovering, Narsarsuaq Følgende afsnit søges optaget i stedet for sidste afsnit, da antal meter er ændret fra 1.200 m til 800 m:

"I 2007 fremstilles tilslagsmaterialer til fremstilling af beton. I 2008 fragtes cement til Narsarsuaq og renoverings-processen opstartes. Udskiftning af betonplader udføres i foråret 2009 indtil sommerflyvningen starter. Det forven-tes, at der altid vil være min. 800 m bane åben under renoveringen. Årene efter udføres mindre renoveringsarbej-der, der ikke medfører lukning af landingsbanen."


188

89.71.40 Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsygning, anlægsudlån (Anlægsbevilling)Budgetspecifikation



I 3. sidste afsnit side 605 ændres teksten, idet sætningen "Redegørelsen fremlægges på Landstin-gets forårssamling" udgår og erstattes af følgende: "Redegørelsen fremlægges for Landstinget,"

Følgende afsnit indsættes på side 606 som sidste afsnit under punkt 89.71.40.02 Vandforsyning: "Som følge af et højere licitationsresultat end forventet er projekt nr. 100.99.201 Renovering vandværk, Aasiaat blevet forhøjet med 5,0 mio. kr. i 2008. Forhøjelsen finansieres ved en ned-sættelse af projekt nr. 996.17.030 Udlån til Nukissiorfiit, 2008." Følgende ændring søges optaget i projektspecifikationen: Projektspecifikation



Sted/Proj.nr. Projektnavn ---- 1.000 kr. ---- ---- mio. kr. ---- Aasiaat100.99.201

Renovering Vand-værk, Aasiaat 35.850 5.000 0 5,0 0,0 0,0





Udlån til Nukissiorfiit, 2008 109.300 -5.000 0 -5,0 0,0 0,0



IGANGVÆRENDE PROJEKTER:Aasiaat100.99.201 Renovering Vandværk, Aasiaat Følgende søges optaget som sidste afsnit:

"Som følge af et højere licitationsresultat end forventet, forhøjes bevillingen i 2008 med 5,0 mio. kr."


189

TIL BEGYNDELSE I 2008Diverse steder996.17.030 Udlån til Nukissiorfiit, 2008 Følgende søges optaget som sidste afsnit:

"Som følge af et højere licitationsresultat på projekt nr. 100.99.201 Renovering vandværk, Aasiaat, er nærværende projekt nedsat med 5,0 mio. kr."


190


a. Landsstyremedlemmet for Finansers forelæggelsesnotat (26. september 2006) 192

191

26. september 2006 EM 2006/28

Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Forelæggelsesnotat 1. Behandling

På landsstyrets vegne skal jeg hermed fremlægge forslag til Landstingsfinanslov for 2007.

Den økonomiske situation

Igen i år kan vi med tilfredshed konstatere, at det går godt i økonomien. Samfundsproduktionen har

været i mærkbar fremgang de seneste år, og på baggrund af indbetalte indkomstskatter i første

halvdel af 2006 vurderes den økonomiske vækst at fortsætte.

Det økonomiske opsving har ført til faldende ledighed. Antallet af ledige faldt fra 1.854 personer i

2004 til 1.682 personer i 2005. De foreløbige ledighedstal for 2006 peger i retning af fortsat

faldende ledighed.

Den økonomiske fremgang og en mådeholdende finanspolitik har ført til en likvid opsparing i

Landskassen på knap 2 milliarder kroner. I Finansloven for 2006 budgetterede vi med et mindre

underskud på 51 millioner kroner. De foreløbige tal for 2006 peger imidlertid i retning af et

overskud.

En del opsparingen skal reserveres til at imødegå økonomiske udfordringer i fremtiden. Der er

imidlertid også råderum til langsigtede investeringer, der på sigt vil bidrage til øget velfærd og en

mere selvbærende økonomi.

I Finanslovsforslaget budgetteres derfor med et samlet underskud i størrelsesordenen 890 millioner

kroner for årene 2007-2010 under ét. I forhold til 2006 stiger de samlede udgifter i 2007 med 395

millioner kroner, mens indtægterne fra skatter og afgifter forventes at stige med 74 millioner kroner.

De øgede udgifter skyldes primært, at anlægsrammen er forhøjet med 307 millioner kroner i 2007.

Der er således afsat midler til investeringer i blandt andet vandkraft, personaleboliger og et nyt

patienthotel. Det er investeringer, der på sigt vil føre til øgede indtægter og faldende driftsudgifter.

_______________________EM 2006/28 ØD J.nr. 22.21+2007+002 192

De kommende års udfordringer

Globaliseringen giver mulighed for vækst og velstand og dermed en mere selvbærende økonomi.

Men globaliseringen betyder også øget konkurrence – både på eksportmarkederne og her i landet.

Det er derfor vigtigt, at vi både er parate til at møde de udfordringer og gribe de muligheder, som

globaliseringen fører med sig.

Den øgede internationale konkurrence viser sig blandt andet inden for rejefiskeriet. Det rådgivende

udvalg vedrørende Grønlands økonomi skønner, at der på sigt vil forsvinde omkring 700

arbejdspladser, hvis rentabiliteten i erhvervet skal sikres.

Der er imidlertid brug for ledige hænder inden for andre erhverv. Det gælder eksempelvis

råstoferhvervet, turismesektoren og bygge- og anlægsområdet. Det er derfor vigtigt, at vi hele tiden

opkvalificerer arbejdsstyrken, så vi besidder de efterspurgte kompetencer. Landsstyret fokuserer i

finanslovsforslaget derfor fortsat på uddannelse og kompetenceudvikling.

Skal vi udnytte de nye muligheder, er det også vigtigt med en mobil arbejdsstyrke, der flytter sig

efter jobmulighederne. Landsstyret foreslår derfor i år at indføre en mobilitetsfremmende ydelse,

ligesom vi fokuserer på løft af uddannelsesniveauet, nedsættelse af selskabsskatten samt

investeringer i trafikal infrastruktur og vandkraftværker.

Investeringer i vandkraftværker

De seneste års høje oliepriser har været en belastning for vores økonomi. Virksomhedernes

produktionsomkostninger er steget, og husholdningernes udgifter er blevet forøget. Ved at udnytte

vores vandressourcer kan vi give virksomhederne og befolkningen billigere og mere miljøvenlig

energi. Landsstyret foreslår derfor at afsætte 600 millioner kroner over de kommende tre år til

investeringer i vandkraft.

De 600 millioner kroner ydes som anlægsudlån til Nukissiorfiit, der vil investere yderligere 500

millioner kroner af egne henlæggelser. Udlånene tilbagebetales til Landskassen i form af renter og

afdrag. Landsstyret foreslår, at der bygges nye vandkraftværker i Sisimiut, Paamiut og Ilulissat,

mens kapaciteten på vandkraftværket ved Nuuk udvides med en tredje turbine.

2193

Investeringer i den trafikale infrastruktur

I de kommende år er der behov for flere investeringer i større infrastrukturanlæg. Behovet for

havneudvidelser er flere steder i landet påtrængende. Det gælder i særdeleshed i Nuuk. På

lufthavnsområdet er landsstyret ved at undersøge mulighederne for længere landingsbaner i Ilulissat

og Nuuk, eller alternativt anlægge en ny atlantlufthavn i Nuuk.

Disse projekter er for omfattende til, at landskassen kan eller skal finansiere dem. Udgangspunktet

for landsstyrets undersøgelser af de foreslåede projekter er, at det er de borgere og

erhvervsdrivende, der får glæde af investeringerne, der skal betale hovedparten af udgifterne.

Landsstyret foreslår, at Hjemmestyret får mulighed for at indskyde den eksisterende havn i et nyt

havneselskab i Nuuk. I forbindelse med eventuelle havneudvidelser i andre større byer kan det

overvejes at anvende samme model.

Nedsættelse af selskabsskatten

Globaliseringen betyder, at vores virksomheder ikke kun konkurrerer mod hinanden men også mod

virksomheder på den anden side af kloden. Hvis de grønlandske virksomheder skal klare sig i denne

konkurrence, er det vigtigt, at de ikke har dårligere rammebetingelser end deres konkurrenter.

Landsstyret foreslår derfor, at selskabsskatten nedsættes fra 35 pct. til 30 pct. ved årsskiftet.

Skattenedsættelsen vil betyde et årligt indtægtstab for det offentlige i størrelsesordenen 26 millioner

kroner. Det er landsstyrets forventning, at indtægtstabet på sigt vil udligne sig som følge af øget

aktivitet i erhvervslivet.

Mobilitetsfremmende ydelse

Den økonomiske fremgang har skabt pres på arbejdsmarkedet, og mange brancher mangler i dag

kvalificeret arbejdskraft. Billedet er imidlertid ikke dækkende for alle dele af landet. Mens der er

mangel på arbejdskraft i flere store byer, er der mange ledige i andre byer. Landsstyret foreslår

derfor, at der afsættes 3,75 millioner kroner årligt til indførelse af en mobilitetsfremmende ydelse.

3194

Den mobilitetsfremmende ydelse skal mindske familiernes omkostninger ved at flytte efter

jobmulighederne. Ydelsen er tiltænkt de personer, der ikke får tilbudt tiltrædelsesrejse og

bohaveflytning i forbindelse med en ansættelse. Det er vores håb, at vi på denne måde kan udnytte

den gunstige økonomiske situation til at sikre flere et aktivt arbejdsliv.

Der er imidlertid ikke altid ledige boliger i de byer, hvor der er mangel på arbejdskraft. Landsstyret

foreslår derfor, at der også afsættes 12,5 millioner kroner til opførelse af nye boliger i

tilflytterkommunerne med mulighed for at afsætte yderligere 12,5 millioner kroner gennem

rokeringer på bygge- og anlægsområdet.

Uddannelse og kompetenceudvikling

Fremtidens erhvervsstruktur kommer til at adskille sig fra den nuværende. Færre personer vil i

fremtiden være ansat i fiskerierhvervet, mens flere vil finde ansættelse i eksempelvis

serviceerhvervene. Det er derfor vigtigt, at vi er parate til at uddanne os inden for de områder, hvor

fremtidens jobmuligheder ligger. Det gælder turisme, råstofudvinding og byggeri.

Vi skal samtidig sørge for at uddanne flere til at varetage jobs inden for de sociale og

sundhedsfaglige områder. Vi skal i højere grad selv kunne besætte stillinger inden for

sundhedsvæsnet, så vi kan mindske afhængigheden af dyr tilkaldt arbejdskraft. Derfor blev der i

2006 afsat yderligere midler til uddannelser inden for social- og sundhedsområdet, blandt andet til

uddannelse af flere sundhedsassistenter og kurser for støttepersoner til retspsykiatriske patienter.

Hvis vi skal kunne høste frugterne af den positive økonomiske udvikling kræver det, at vi har en

velkvalificeret arbejdsstyrke, der er rustet til at møde udfordringerne på fremtidens arbejdsmarked.

Kun gennem uddannelse og stadig opkvalificering kan vi blive mere selvforsynende med

arbejdskraft.

Landsstyret har i finanslovsforslaget fortsat satsningen på uddannelse og kompetenceudvikling. Det

har vi gjort, fordi vi mener, at uddannelse er den bedste satsning, vi som samfund kan vælge. Det

gælder både uddannelse af vores børn og unge og efteruddannelse af den voksne del af

befolkningen.

4195

I 2006 afsatte vi stigende bevillinger til at styrke indsatsen på uddannelsesområdet i årene 2007-

2009. I år har landsstyret foreslået at lade stigningen fortsætte i 2010 og afsætte yderligere 40

millioner kroner, så forøgelsen af uddannelsesindsatsen bliver på i alt 324 millioner kroner.

Bedre vilkår for samfundets svageste

En tryg opvækst er en forudsætning for en god skolegang. Mange børn og unge udsættes i dag for

omsorgssvigt. Det kan give dem store personlige problemer i deres videre liv og mindske deres

udbytte af skolegangen.

I 2006 afsatte vi på finansloven 5 millioner kroner årligt i perioden 2007-2009 til at styrke indsatsen

over for udsatte børn og unge. Landsstyret foreslår i år at afsætte yderligere 1,7 millioner kroner i

2007, hvilket stiger til 3,6 millioner kroner i 2008 og 4,3 millioner kroner i 2009.

Pengene skal blandt andet gå til tilskud til familiecentre, telefonisk familierådgivning og en

styrkelse af kriseberedskabet.

Det er også en prioritet for landsstyret, at folkesundheden generelt skal forbedres. Den

gennemsnitlige levealder i Grønland er lavere end i de lande, vi normalt sammenligner os med. Der

er derfor afsat en reserve på 8 millioner kroner årligt til et folkesundhedsprogram.

Opførelse af et patienthotel i tilknytning til Dronning Ingrids Hospital vil sikre, at kapaciteten på

hospitalet kan udnyttes fuldt ud til patientbehandling. Der er derfor afsat midler til et patienthotel,

der kan rumme 60 patienter og pårørende.

Det er svært at rekruttere og fastholde medarbejdere inden for sundhedssektoren. Et af midlerne til

at fastholde arbejdskraften er gode boligforhold. Der er derfor afsat 72 millioner kroner over de

næste to år til opførelse af 60 nye boliger til medarbejderne ved Dronning Ingrids Hospital.

Senere på denne samling skal vi her i Landstinget behandle en redegørelse på pensionsområdet. I

2006 afsatte vi midler til forbedringer på pensionsområdet. I dette forslag til finanslov foreslår

landsstyret, at der afsættes yderligere midler i årene 2008 til 2010 til at forbedre vilkårene for

5196

alderspensionisterne, således at der samlet afsættes 10,5 millioner kroner i 2007 og 20,5 millioner

kroner i overslagsårene.

Afrunding

Afslutningsvis vil jeg sige, at dette forslag til finanslov for 2007 bygger på et solidt økonomisk

fundament, der giver os et godt udgangspunkt for at investere i fremtiden. Det indeholder initiativer,

der skal lette omstillingen til en ny erhvervsstruktur, hvilket er en forudsætning for, at vores

økonomi på sigt bliver selvbærende. Med dette forslag kommer vi godt på vej.

6197


a. Landstingets finansudvalgs betænkning (04. november 2006) 199

b. Landsstyremedlemmet for Finansers svarnotat (05. november 2006) 632

198

4. november 2006 EM 2006/28

BETÆNKNING

afgivet af

Landstingets Finansudvalg

vedrørende

Forslag til Landstingsfinanslov for 2007

Afgivet til lovforslagets 2. behandling

Landstingets Finansudvalg har under behandlingen bestået af:

Landstingsmedlem Ellen Christoffersen (Atassut), formand Landstingsmedlem Tommy Marø, (Siumut), næstformand Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer (Siumut) Landstingsmedlem Lene Knüppel (Demokraterne) Landstingsmedlem Isak Davidsen, suppleant for Tommy Marø (Siumut) Landstingsmedlem Ane Hansen, suppleant for Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Ruth Heilmann, suppleant for Tommy Marø (Siumut) Landstingsmedlem Augusta Salling, suppleant for Ellen Christoffersen (Atassut)

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 1 af 67 199

4. november 2006 EM 2006/28

IndholdBilagsoversigt .................................................................................................................................... 31. Indledning .................................................................................................................................... 4

1.1 Kort om lovforslagets opbygning ......................................................................................... 51.2 Kort om betænkningens opbygning ..................................................................................... 51.3 Ændringsforslag..................................................................................................................... 5

2. Generelle bemærkninger .............................................................................................................. 63. Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger i øvrigt - opdelt på områder................................... 9

3.1 Lovforslagets tværgående tabeller ...................................................................................... 93.2 Aktivitetsområde 10 - 19 Landsstyreformanden ................................................................ 93.3 Aktivitetsområde 20 - 27 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender123.4 Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen ..................... 153.5 Aktivitetsområde 32 - 33 Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø........................ 183.6 Aktivitetsområde 40 - 45 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke............................................................................................................................................ 233.7 Aktivitetsområde 50 - 51 Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug ..... 263.8 Aktivitetsområde 62 – 64 Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser................................................................................................................. 293.9 Aktivitetsområde 70 - 89 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer...................................................................................................................................................... 34

4. Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger.............................................................................. 454.1 Tema 1 – Tekniske og Budgetneutrale Ændringer........................................................... 464.1.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema 1. .......................... 544.2 Tema 2 – Bloktilskudsaftale med kommunerne for 2007 ................................................ 544.2.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema 2. .......................... 564.3 Tema 3 – Ændringsforslag fra Landstinget ...................................................................... 564.4 Tema 4 – Besparelser og merudgiftsønsker....................................................................... 564.4.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema 4. .......................... 594.5 Tema 5 – Tekstanmærkninger............................................................................................ 604.5.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslaget under Tema 5.............................. 60

5. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger .............................................................. 606. Forslag til bevillingsændringer fra Demokraterne ................................................................... 637. Henstillinger fra Finansudvalget ............................................................................................... 648. Indstillinger ................................................................................................................................. 65

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 2 af 67 200

4. november 2006 EM 2006/28

Bilagsoversigt

A. Oversigt (Dansk) over ændringer i FFL07, som fremsat til 1. behandlingen B. Finansudvalgets samlede spørgsmål af 8. september 2006 til Landsstyret vedr. FFL07 C. Landsstyrets samlede besvarelse af 26. september 2006 af Finansudvalgets spørgsmål af 14.

september 2006, jf. bilag B. D. Samrådsindkaldelse af 9. oktober 2006 til Landsstyreformanden samt samrådsnotat fra

Landsstyreformanden. E. Samrådsindkaldelse af 4. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet for Familie og

Justitsvæsen samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet. F. Samrådsindkaldelse af 4. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse,

Forskning og Kirke samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet. G. Samrådsindkaldelse af 4. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og

Landbrug samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet og opfølgende skrivelser. H. Samrådsindkaldelse af 5. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet Boliger, Infrastruktur og

Råstoffer samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet. I. Landsstyrets ændringsforslag af 25. oktober 2006 til bevillinger – budgetbidrag J. Landsstyrets ændringsforslag af 25. oktober 2006 til tekstanmærkninger samt

bemærkninger til tekstanmærkninger. K. Finansudvalgets spørgsmål af 27. oktober 2006 vedr. Landsstyrets ændringsforslag, samt

Landsstyrets besvarelse af 1.november 2006. L. Demokraternes ændringsforslag til bevillinger – budgetbidrag M. Skrivelse af 31. oktober 2006 fra Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

vedr. anlægssektorplan for kollegieområdet.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 3 af 67 201

4. november 2006 EM 2006/28

1. Indledning Landsstyret fremsatte den 26. september 2006 Forslag til Landstingsfinanslov for 2007 samt budgetoverslagsårene 2008 – 2010.

Finansudvalget har gennemgået finanslovsforslaget på et budgetseminar, der blev afholdt i dagene 23. august – 29. august 2006 i Sisimiut.

Finansudvalget har på baggrund af sin gennemgang og behandling af FFL 2007, ved brev af 8. september 2006 til Landsstyret, fremsendt sine spørgsmål til lovforslaget samlet i eet brev, dog opdelt på landsstyreområder / kontonumre i FFL 2007.

På baggrund af de modtagne besvarelser fra Landsstyret har Finansudvalget indkaldt de fleste af Landsstyrets medlemmer til samråd med Finansudvalget for i nogle tilfælde at få en nærmere uddybning af svar og i andre tilfælde at få yderligere oplysninger.

Finansudvalget lægger stor vægt på, at Landstingets fagudvalg aktivt bidrager til vurderingen af de årlige finanslovsforslag. Udvalget har på denne baggrund sendt såvel sine spørgsmål til Landsstyret som Landsstyrets besvarelser som kopi til fagudvalgene. Det er Finansudvalgets forhåbning, at fagudvalgene herefter af egen drift vil rette henvendelse til Finansudvalget eller Landsstyret m.h.p. uddybning eller kommentarer. Finansudvalget finder, at denne inddragelse af fagudvalgene i finanslovsarbejdet er egnet til at styrke Landstingets viden på det økonomiske område.

Finansudvalget har benyttet lejligheden til at gøre fagudvalgene opmærksom på, at lovgrundlaget på bevillingsområdet fremgår af Landstingslov om Grønlands Hjemmestyres budget af 29. oktober 1999, Budgetloven, Landstingslov om Landstinget og Landsstyret som senest ændret under EM06, samt af Budgetregulativ 2002 fra den 26. februar 2002, som er udstedt af Landsstyremedlemmet for Finanser. Samlet set finder Finansudvalget, at inddragelsen af fagudvalgene i finanslovsprocessen styrker Landstingets kendskab, viden og indflydelse på den finanslov, der vedtages. Det er positivt, såfremt Landstingets udvalg ved behandlingen af finanslovsforslaget bidrager til at foretage visse ændringer og justeringer i det forslag, Landsstyret har fremsat, således at det i højere grad er Landstingets finanslov.

Opgavefordelingen er som bekendt den, at Landsstyret fremsætter lovforslaget, men Landstinget skal foretage en nøje behandling af det og herunder sikre, at der gennemføres de ændringer, som Landstinget ønsker.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 4 af 67

Såvel tidligere som det nuværende Finansudvalg har flere gange anmodet om, at der i kommende bevillingslove medtages en indledende oversigt over hovedtrækkene af de foretagne ændringer i fh.t. det forrige års finanslov. Herudover er der anmodet om, at der for hvert landsstyreområde specielt gøres opmærksom på de foretagne ændringer, og herunder oplyses om konti, hvor der ikke længere søges bevilling. Udvalgene har specifikt påpeget nødvendigheden af, at disse oversigter medtages i det forslag til bevillingslov, som tilgår hele Landstinget og offentligheden. Finanslovsforslaget skal så vidt muligt kunne læses og forstås af alle og ikke blot af personer med en speciel indsigt i budgetteknik. Finansudvalget kan desværre atter engang konstatere, at denne oversigt mangler i det fremsendte finanslovsforslag. Udvalget har dog i begyndelsen af finanslovsprocessen modtaget en foreløbig oversigt fra Økonomidirektoratet (på dansk) over væsentlige bevillingsændringer. Denne foreløbige oversigt vedlægges som bilag A. Udvalget

202

4. november 2006 EM 2006/28

konstaterer herudover med tilfredshed, at Landsstyremedlemmet for Finanser i sin besvarelse til Udvalget har lovet endelig at indarbejde en oversigt eller et bilag over bevillingsændringer i FFL08. Udvalget tager med tilfredshed dette til efterretning, og gentager på denne baggrund ikke sine tidligere henstillinger desangående i år.

Finansudvalget afgiver hermed betænkning til Landstingets 2. behandling af finanslovforslaget.

1.1 Kort om lovforslagets opbygning Finanslovsforslagets opbygning er i hovedtræk fastlagt i Budgetlovens kapitel 2 og 3. Det fremgår af de heri anførte bestemmelser, at finanslovforslaget i lighed med andre lovforslag består af en lovtekst med bemærkninger.

Lovteksten omfatter bevillingsoversigten i Bilag 1 og tekstanmærkningerne i Bilag 2.

Bemærkningerne består af bemærkningerne til tekstanmærkningerne, resultatoversigterne og hovedkontooversigten samt budgetbidragene.

For nærmere beskrivelse af kravene til bemærkningernes udformning henvises til de anførte kapitler i Budgetloven. Om budgetbidragene skal dog bemærkes, at disse indeholder de nærmere forudsætninger for bevillingerne på de enkelte hovedkonti.

Finanslovsforslaget adskiller sig således fra andre lovforslag bl.a. på den vis, at der kan fremsættes ændringsforslag til udformningen af budgetbidragene, på trods af, at disse som nævnt har karakter af bemærkninger til lovteksten.

1.2 Kort om betænkningens opbygningFinansudvalget har i fh.t. tidligere år søgt at ændre betænkningens udformning.

Frem for minutiøst at gengive det meste af Finansudvalgets korrespondance med Landsstyret i betænkningen er det derfor således i år valgt, at lade udvalgets samlede spørgsmål og Landsstyrets samlede svar samt evt. talepapirer eller notater fra samråd indgå som bilag til betænkningen. I selve betænkningens hovedafsnit optages herefter så vidt muligt kun Udvalgets konkluderende, politiske bemærkninger. Denne fremgangsmåde kan naturligvis ikke anses som et udtryk for en nedprioritering eller nedvurdering af Landsstyrets besvarelser.

Den ændrede betænkningsopbygnings hensigtsmæssighed anses understøttet af det faktum, at langt de fleste Landstingsmedlemmer via deres medlemskab af Landstingets fagudvalg i forvejen har opnået væsentlig indsigt i Finanslovsforslaget ved fagudvalgenes gennemgang af Finansudvalgets spørgsmål til Finanslovsforslaget og Landsstyret svar.

1.3 ÆndringsforslagPå baggrund af Landstingets første behandling af FFL 2007 den 26. september har Landsstyret den 25. oktober 2006 kl. 20.40 fremsendt 97 ændringsforslag på dansk til Finansudvalget. Ændringsforslagene er modtaget på grønlandsk den 29. oktober kl. 17.30. Af disse ændringsforslag er 86 forslag til ændring af bevillinger, og 11 er forslag til ændring af tekstanmærkninger.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 5 af 67 203

4. november 2006 EM 2006/28

Finansudvalgets indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag fremgår af afsnittene 5 og 6 i nærværende betænkning.

Virkningen af Landsstyrets ændringsforslag til Landstingets 2. behandling af FFL2007 vil i 2007 forbedre det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med 11.835.000 kr.

Resultatet vil herefter være et underskud i 2007 på 361,1 mio. kr. I budgetoverslagsårene vil DAU-resultatet blive:2008 264,3 mio. kr. (Et underskud) 2009 162,7 mio. kr. (Et underskud) 2010 39,7 mio. kr. (Et underskud)

Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene til Landstingets 2. behandling vil samlet være budgetneutrale i fh.t. Landsstyrets ændringsforslag.

2. Generelle bemærkninger Indledningsvis kan Finansudvalget i hovedtræk tilslutte sig Landsstyrets forslag til finanslov for 2007, i overensstemmelse med de tilkendegivelser, der fremkom under 1. behandlingen af lovforslaget.

Finansudvalget kan ligeledes tilslutte sig langt de fleste af de ændringsforslag, som Landsstyret har fremsendt til Finansudvalget. De forslag, Finansudvalget ikke er enig i, eller forslag, som synes at mangle, vil blive omtalt senere i betænkningen.

Økonomisk politik Finanslovsforslaget for 2007 fortsætter i et vist omfang de seneste års økonomiske politik, der som bekendt har været rettet imod at omlægge en række af Hjemmestyrets udgifter fra decideret drift til udvikling og fremadrettede initiativer. Finanslovsforslaget lægger derudover op til en stærkt ekspansiv økonomisk politik, der er præget dels af store investeringer i infrastruktur og dels i en væsentlig forhøjelse af Hjemmestyrets faste udgifter i form af bl.a. pensionsforhøjelser og offentligt betalt børneopsparing.

Den foreslåede ekspansive økonomiske politik bygger på Hjemmestyrets positive økonomiske udvikling igennem de seneste år. Efter et fald i det reelle BNP i 2002 og 2003 har der været positiv vækst i økonomien i 2004 og 2005. Denne udvikling må forventes at fortsætte i 2006. Årsagerne til den realiserede økonomiske vækst må formentlig især søges i en stigning i det private forbrug, en øget eksport af fiskeprodukter samt investeringer i det private boligbyggeri. Dette har medvirket til at reducere ledigheden i byerne, således at denne nu ligger på det laveste niveau siden 2001. Det må anses som positivt, at inflationen samtidig har kunnet holdes på et acceptabelt niveau.

Økonomiens sårbarhed Økonomien er imidlertid fortsat meget sårbar overfor bl.a. udsving i rejepriser, oliepriser og fangster. Der er forhåbninger om, at øget mineraludvinding og –eksport og forøget turisme på sigt vil kunne medvirke til en øget differentiering i samfundsproduktionen. Hermed mindskes økonomiens sårbarhed. Bred økonomisk vækst baseret på mineralområdet må dog fortsat anses at ligge ude i fremtiden, hvor der synes at være væsentlige muligheder indenfor området.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 6 af 67

Underskud på Finansloven p.b.a. investeringer i infrastruktur

204

4. november 2006 EM 2006/28

Finanslovsforslaget for 2007 budgetterer forinden fremsættelsen af ændringsforslag med et underskud på 372,9 mio. kr. i 2007 og et underskud på 280,1 mio. kr. i 2008. Landsstyret budgetterer med underskud til og med 2010. Disse underskud kan umiddelbart forekomme afskrækkende. En vurdering af underskuddet må imidlertid inddrage en sondring imellem udgifter, der har funktion af en investering i fremtidige produktionsmuligheder og øvrige udgifter. Finansudvalget skal i denne sammenhæng fremhæve behovet for mere synlige beregninger af rentabiliteten af den del af de øgede udgifter i 2007 og BO-årene, der har karakter af sådanne investeringer. Dette er særligt relevant for investeringerne i infrastruktur. Udvalget skal også på denne baggrund udtrykke sin støtte til det fortsatte arbejde med udarbejdelsen af økonomiske modeller. Finansudvalget deler dog Landsstyrets vurdering af det tilrådelige i at øge de offentlige investeringer i såvel anlæg som menneskelig kapital. Udvalget finder imidlertid også, at disse investeringer bør ske på basis af en grundig og synlig planlægning og løbende opfølgning, således at stabiliteten i samfundsøkonomien fastholdes. Dette er ikke mindst relevant for investeringerne på anlægsområdet, hvilket udvalget vil vende tilbage til.

FamilieområdetPå familieområdet er der i FFL07 som fremsat til 1. behandlingen ikke budgetteret med væsentlige nye udgifter. Der foreslås dog i mindre omfang afsat yderligere midler til en særlig indsats på børn- og ungeområdet. Finansudvalget skal udtrykke sin støtte til dette initiativ, men Udvalget stiller sig skeptisk overfor, om de ansøgte midler er tilstrækkelige til at udgøre en nødvendig forskel. Udvalget er sindet at følge op på denne problemstilling. Udvalget skal derudover henlede Landstingets opmærksomhed på problemstillingerne omkring manglende statistisk viden på familieområdet.

SundhedsområdetPå sundhedsområdet blev der med vedtagelsen af FL2006 for første gang i en årrække tilført yderligere økonomiske midler m.h.p. en udvidelse af behandlingskapaciteten. Finansudvalget har med tilfredshed bemærket sig, at denne kapacitetsudvidelse nu synes at slå igennem på ventetiderne på behandling. Der foreslås tilført yderligere midler til området i 2007 og BO-årene m.h.p. igangsættelsen af folkesundhedsprogrammet samt m.h.p. opførelse af bl.a. personaleboliger, hvilket må anses som et egnet grundlag for at forbedre rekrutteringen indenfor området. Dette kan på sigt være med til at mindske de stadigvæk anseelige udgifter til korttidsansatte bureauvikarer indenfor området.

MiljøområdetPå miljøområdet opereres der i FFL07 ikke med væsentlige nye tiltag. Dette må anses som beklageligt p.b.a., at der tydeligvis er et stort efterslæb indenfor området. Finansudvalget kan således konstatere, at væsentlige, lovede lovgivningsinitiativer indenfor bl.a. affaldshåndtering fortsat udebliver på trods af de løfter, der (atter) blev givet i forbindelse med FL06. Ligeledes henligger væsentlige midler indenfor miljøanlæg fortsat passivt.

UddannelseFinanslovsforslaget for 2007 fastholder det meget væsentlige fokus på uddannelse, som Landstinget lagde det økonomiske grundlag for med vedtagelsen af FL2006. Formålet med uddannelsesindsatsen er som bekendt at få uddannet en del af de ca. 26.000 personer, der i dag ikke har hverken en kompetencegivende uddannelse eller kvalifikationer samt at øge andelen af hver ungdomsårgang, som tager en kompetencegivende uddannelse. Målet er, at 2/3 af en ungdomsårgang i 2020 forlader uddannelsessystemet med en kompetencegivende uddannelse. ___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 7 af 67 205

4. november 2006 EM 2006/28

Landsstyret har ansøgt Landstinget om at bruge ca. 150 mio. kr. til formålet i 2007 og 284,7 mio. i både 2008 og 2009. Midlerne til uddannelsesindsatsen er fra og med FFL07 fordelt på Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

Fiskeri og fangst På fiskeri- og fangstområdet foreslås der ikke afsat midler til væsentlige nye initiativer i FFL2007 i fh.t. FL06. Dette må anses som en naturlig følge af den endnu ikke formulerede og fastlagte fiskeripolitik. Som en væsentlig forskel i fh.t. FL2006 er indtægterne fra grønlands fiskeriaftale med EU dog nu opsplittet på Landsstyreområdet for Finanser og Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst. De samlede indtægter fra aftalen er således reelt uændrede i fh.t. FL2006.

Arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og erhverv På området for arbejdsmarked, erhvervsuddannelser og erhverv er udover uddannelsesindsatsen den mobilitetsfremmende ydelse og udvidelsen af Piareersarfiit iøjnefaldende initiativer. Finansudvalget har derudover særligt hæftet sig ved de meget alvorlige mangler, der er indenfor kollegieområdet. Landsstyrets længe lovede anlægsplan for kollegieområdet er endnu ikke kommet til Landstingets, og herunder Finansudvalgets, kendskab på trods af gentagne løfter om det modsatte. Finansudvalget ser sig desværre fortsat ikke overbevist om holdbarheden i Landsstyrets planer indenfor området. Udvalget vil derfor fortsat søge at følge op på området. Udvalget har derudover stillet en del spørgsmål vedr. de økonomiske problemer i KNI Pilersuisoq samt betydningen af de økonomiske problemer i fh.t. KNI’s servicekontraktlige forpligtelser. Der henvises til betænkningens afsnit desangående.

BoligområdetPå boligområdet lægges der i FFL07 op til at fortsætte den ændring af bygge- og boligpolitikken, der blev påbegyndt med huslejereformen, boligsikringsreformen og 10/40/50- og andelsboligfinansieringsordningerne. Et væsentligt element i denne politik er, at de befolkningsgrupper, der har mulighed herfor, selv i højere grad skal påtage sig ansvar for boligforsyning og boligomkostninger. Som et led i denne politik har Landsstyret søgt at begrænse det almennyttige boligbyggeri til begrænsede dele af landet, hvorefter der kun skal opføres privat boligbyggeri i Ilulissat, Qaqortoq, Nuuk og Sisimiut. Finansudvalget har forholdt sig skeptisk til Landsstyret prioritering på dette område. Udvalget har på denne baggrund stillet en del spørgsmål til Landsstyret m.h.p. at få afklaret, hvorledes boligforsyningen til den ringest bemidlede del af befolkningen skal sikres i de 4 nævnte byer. Landsstyrets svar har imidlertid ikke bibragt Udvalget den ønskede vished om det hensigtsmæssige i Landsstyrets prioritering. Udvalget konstaterer dog med tilfredshed, at Landsstyret har fremsat et ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL07, der atter åbner op for almennyttigt boligbyggeri med delvis hjemmestyrefinansiering også i de 4 nævnte byer.

TrafikområdetPå trafikområdet er der ikke lagt op til væsentlige ændringer i fh.t. det eksisterende en-strengede trafiksystem. Det en-strengede trafiksystem, der gik i gang pr. 1. januar 2006, er imidlertid endnu i indkøringsperioden. Det må fortsat antages, at systemet på sigt har potentiale til at nedbringe persontransportomkostningerne i Grønland, såfremt systemet støttes op af den fornødne infrastruktur. Finansudvalget finder, at Landsstyret dels bør fortsætte arbejdet for at sikre denne infrastruktur og dels fortsat bør have fokus på at sikre, at persontransporten i Grønland ikke afskærer væsentlige dele af befolkningen fra at rejse af økonomiske årsager. Udvalget skal i denne ___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 8 af 67 206

4. november 2006 EM 2006/28

forbindelse bemærke, at der er afsat lidt over 30 mio. kr. mindre til infrastruktur og trafik i FFL07 end i FL06. Det er bl.a. disse besparelser, der har gjort det muligt at finansiere den ekstraordinære uddannelsesindsats.

Bygge- og anlægsområdet På anlægsområdet er der i FFL07 afsat mere end 300 mio. kr. mere, end det var tilfældet i FL2006. Særlig opmærksomhed rettes i denne sammenhæng imod investeringerne i vandkraftværker. Der er foreslået afsat 200 mio. kr. til dette formål årligt til og med 2009 som en delvis finansiering. Den øvrige del af finansieringen vil ske ved træk på Nukissiorfiits henlæggelser. Hjemmestyrets andel af investeringen er afsat på en reservekonto i FFL07 som fremsat til 1. behandlingen. Det må forventes, at disse bevillinger først udmøntes på konkrete projekter i løbet af 2007. Finansudvalget finder dog anledning til at udtrykke sin uro ved det store træk på Nukissiorfiits akkumulerede henlæggelser, som Landsstyret lægger op til m.h.p. at finansiere vandkraftværkerne.

Udvalget har endelig påpeget problemerne med administrationen af Anlægs- og Renoveringsfonden igennem en årrække. Finansudvalget finder det således meget uhensigtsmæssigt, at der er så stor en del af Hjemmestyrets anlægsmidler, som i årevis har ligget uvirksomme i Anlægs- og renoveringsfonden. Ophobningen af midler kan til dels tilskrives, at Landsstyret har været for optimistisk i sine skøn over det mulige afløb af anlægsmidler. Dertil kommer de store investeringer i privat boligbyggeri, som af bevillingstekniske årsager også bidrager til ophobningen af midler i fonden. Denne problemstilling bliver ikke mindre aktuel, når der henses til de store investeringer i vandkraft, som Landsstyret foreslår, jf. det foregående. Finansudvalget finder således, at der er risiko for, at den manglende kapacitet i bygge- og anlægssektoren dels kan medvirke til at øge den passive ophobning af anlægsmidler i Anlægs- og Renoveringsfonden, og dels kan virke fremmende for en uhensigtsmæssig pris- og lønacceleration. En sådan udvikling kan udvikle sig til en alvorlig bremseklods for økonomien på længere sigt.

AfslutningAfsluttende glæder det Finansudvalget at konstatere, at Landsstyret i december 2005 undlod at søge udmøntning af reservebeløb på konkrete projekter til passiv henlæggelse i Anlægs- og renoveringsfonden. Udvalget forventer, at Landsstyret atter vil leve op til dette gode eksempel i december 2006.

3. Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger i øvrigt - opdelt på områder

3.1 Lovforslagets tværgående tabellerFinansudvalget har fremsat 4 opklarende spørgsmål/bemærkninger til de tværgående tabeller på baggrund af Udvalgets indledende gennemgang af lovforslaget. Spørgsmålene er blevet besvaret af Landsstyremedlemmet for Bolig, Infrastruktur og Råstoffer. Der henvises til bilag C. 3.2 Aktivitetsområde 10 - 19 Landsstyreformanden Finansudvalget har fremsat en række opklarende spørgsmål/bemærkninger til Landsstyreformanden på baggrund af Udvalgets indledende gennemgang af lovforslaget. Der er derudover afholdt samråd med Landsstyreformanden den 12. oktober 2006 vedr. den økonomiske situation i KNI Pilersuisoq samt stillet opklarende efterfølgende spørgsmål. Samrådsnotatet vedlægges som bilag D.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 9 af 67 207

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 10.01.09 Det Sociale AnkenævnFinansudvalget har fulgt op på den problemstillingen, at afgørelser fra ankenævnet kun gøres tilgængelige for modtagerne af afgørelserne på dansk, uanset om modtageren er grønlandsk- eller dansksproget.

Landsstyret har erkendt, at ankenævnets kendelser i dag kun udsendes på dansk. I en ved afgørelsen vedlagt generel vejledning oplyses det samtidig på grønlandsk og dansk, at klageren kan rette henvendelse til de offentlige myndigheder for at få forklaret afgørelsen. Landsstyret har forklaret, at denne praksis skyldes manglende ressourcer i Hjemmestyrets tolkefunktion.

Finansudvalget er bekendt med, at sagsbehandlingstiden i Det Sociale Ankenævn kan være op til 1 ½ år. Dog er der er enkelte sager, der har taget 2-3 år at behandle.1 Ved at udsende ankenævnets afgørelser på dansk med en vedlagt grønlandsk generel vejledning er det angiveligt lykkedes at nedbringe sagsbehandlingstiden med 6 måneder. Såfremt en samtidig fremsendelse af ankenævnets afgørelser på 2 sprog er ensbetydende med en yderligere forlængelse af sagsbehandlingstiden, vil Udvalget finde dette meget betænkeligt. Udvalget anser på denne baggrund det valgte løsning som det mindste onde på kort sigt.

Finansudvalget finder imidlertid ikke, at ankenævnets praksis på dette område er holdbar i det lange løb. Udvalget kan således ikke acceptere, at Landstingslov om sagsbehandling i den offentlige forvaltning § 7a rutinemæssigt og bevidst brydes af en offentlig myndighed. Udvalget finder, at borgernes retssikkerhed hermed lider urimelig overlast. Udvalget kan dertil ikke acceptere Landsstyrets undskyldning om manglende ressourcer til at varetage området. Landsstyret er forpligtet til at stille sekretariatsbistand til rådighed for Ankenævnet. Landsstyret er endvidere forpligtet til at budgettere realistisk ud fra den af Landstinget givne lovgivning. Finansudvalget finder, at Landsstyret er forpligtet til at søge at tilføre området de af loven nødvendiggjorte bevillinger og tiltag.

Finansudvalget henstiller på denne baggrund, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til FFL07, således at der tilføres Ankenævnet de nødvendige ressourcer til tolkning og øvrig sekretariatsbistand. Såfremt Landsstyret ikke agter at imødekomme denne henstilling, må Udvalget forstå denne dette således, at Landsstyret herefter vil arbejde for en ophævelse af borgernes ret til at blive betjent af forvaltningen i et rimeligt tempo og på det sprog, som borgerne selv måtte ønske.

Hovedkonto 10.01.10 Tilsynsrådet for kommunerne Finansudvalget har i samspil med Lovudvalget tidligere anmodet Landsstyret om at gøre Tilsynsrådet mere relevant og synligt. Finansudvalget har som en del af dette arbejde konkret henstillet til, at Tilsynsrådet holder flere møder.

Finansudvalget finder fortsat, at der er behov for, at Landsstyret fastholder fokus på dette område. Udvalget ønsker på denne baggrund at modtage en orientering om Tilsynsrådets aktiviteter i 2006 senest den 1. februar 2007. Der ønskes i orienteringen medtaget en skematisk oversigt, af hvilken det tydeligt fremgår, hvorledes Tilsynsrådet har øget aktiviteten i 2006 i fh.t. tidligere år.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 10 af 67

1 Jf. formanden for Ankenævnet.

208

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret Finansudvalget har anmodet Landsstyret om at specificere udgifter til Landsstyremedlemmernes kursusaktiviteter på budgetbidraget. Landsstyret har ikke anset dette som muligt, og har i stedet tilbudt at stille oplysninger til rådighed for Finansudvalget om de af Landsstyremedlemmerne afholdte udgifter til kursusformål. Finansudvalget ønsker finder imidlertid fortsat, at der er behov om synlighed f.s.v. angår denne del af Landsstyrets udgifter. Udvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret medtager de ønskede oplysninger i enten aktivitetstallene eller budgetspecifikationen i FFL08.

Hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaberFinansudvalget har stillet en del spørgsmål til Landsstyreformanden vedr. den økonomiske situation i KNI Pilersuisoq. Der henvises til betænkningens bilag D for nærmere oplysninger desangående. Udvalget har dertil haft Landsstyreformanden i samråd.

Der henvises til det anførte under hovedkonto 64.10.12 Vareforsyning.

Hovedkonto 14.01.01 Personaledirektoratet, administrationFinansudvalget konstaterer, at mulighederne for at rekruttere kvalificerede tolke er begrænsede med det nuværende lønniveau. Udvalget finder, at Landsstyret snarest bør overveje tiltag, der kan forbedre rekrutteringen og styrke kvaliteten indenfor området. Et hævet lønniveau, og en deraf følgende styrket rekruttering, indenfor området kan meget vel vise sig samtidig at mindske behovet for at anvende eksterne tolke. Finansudvalget er bekendt med, at der anvendes meget væsentlige midler til eksterne formål i dag, og skal opfordre Landsstyret til at søge fleksible og individuelt designede løsninger m.h.p. at imødegå disse problemer.

Finansudvalget konstaterer dertil, at Landsstyret har lovet at tilsikre, at der medtages relevante oplysninger vedr. Personaledirektoratets produktion, herunder særligt f.s.v. angår personalegennemstrømning i Hjemmestyret, i førstkommende finanslovsforslag. Udvalget ser fortsat gerne, at de ønskede oplysninger medtages i FL2007, men tager i øvrigt Landsstyrets løfte til efterretning med tilfredshed.

Hovedkonto 14.02.07 Drift og vedligehold af Hjemmestyrets centrale Edb-maskinel og –programmelDet fremgår af Landsstyrets besvarelse, at der påtænkes gennemført en større opgradering af Hjemmestyrets hardware og software. Finansudvalget modtager løbende orienteringer om fremdriften i projektet. Udvalget bemærker, at projektet synes præget af en stram tidsplan. Udvalget konstaterer dertil, at projektets økonomi er baseret på, at Personaledirektoratet indenfor den eksisterende økonomiske ramme selv leverer en del af de ydelser, som implementeringen af det nye ScanJour 3.5 system nødvendiggør. Udvalget skal i denne sammenhæng bemærke, at det eksisterende ScanJour system ikke er blevet implementeret i flere af Hjemmestyrets direktorater, angiveligt fordi Hjemmestyret hidtil ikke har kunnet frigøre tilstrækkelige personalemæssige, ledelsesmæssige og økonomiske ressourcer dertil. Det forekommer ikke i fuldt omfang godtgjort, hvorledes sådanne ressourcer nu forventes at kunne frigøres i nødvendigt omfang. Denne problemstilling synes også at gøre sig gældende f.s.v. angår udarbejdelsen af den såkaldte facet-journalplan, der anses som et nødvendigt grundlag for Hjemmestyrets overgang til E-forvaltning.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 11 af 67

Finansudvalget ser med stor interesse på det forelagte projekt, som Udvalget ser som en lakmusprøve på Hjemmestyrets organisatoriske evne til at implementere og integrere et omfattende

209

4. november 2006 EM 2006/28

EDB-projekt. Udvalget tager det ikke desto mindre for givet, at Landsstyret med rettidig omhu vil bringe projektet frem til en succesfuld afslutning indenfor den af Landsstyret angivne tidsplan2 og økonomiske ramme. Udvalget ser frem til, og lægger vægt på, at Landsstyret i forbindelse med opgraderingsprocessen tager de nødvendige skridt til at sikre Hjemmestyret mod tab af data, således at kontinuitet og arbejdsgange i den offentlige forvaltning forstyrres mindst muligt.

3.3 Aktivitetsområde 20 - 27 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

Landskassens likviditet og gældFinansudvalget har stillet spørgsmål om Landskassens og de hjemmestyreejede selskabers gældsforpligtelser. Landsstyret har oplyst, Hjemmestyrets udlandsgæld var ca. 73,1 mio. kr. ultimo 2005, og at Landskassen ikke længere har langfristet gæld. Landsstyret har imidlertid ikke fremlagt specifikke oplysninger om de hjemmestyreejede selskabers gældsforpligtelser, idet Landsstyret har vurderet, at det er vigtigere at se på selskabernes kapitalstruktur, d.v.s. forholdet imellem egenkapital og balancesum. Finansudvalget er ikke uenig i denne betragtning, men ønsker fortsat at modtage en oversigt over selskabernes brutto-gæld igennem de seneste 4 år.

Finansudvalget har derudover forholdt sig til spørgsmålet om Landskassens likviditet i fh.t. den foreslåede ekspansive økonomiske politik. Landsstyret har oplyst, at Landskassens likviditet vil være reduceret fra 1,9 milliard kr. til ca. 600 mio. kr. i 2010, såfremt de budgetterede underskud realiseres, og såfremt de opsparede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden halveres. F.s.v. angår den sidste oplysning må Finansudvalget antage, at der er tale om et nettotal. Udvalget må således gå ud fra, at der fortsat vil tilgå og fragå midler i Anlægs- og Renoveringsfonden. I modsat fald måtte man forvente, at det ville være muligt at mere end halvere midlerne i Anlægs- og Renoveringsfonden.

En likviditet på 600 mio. kr. svarer efter det oplyste i øvrigt til en likviditetsgrad på ca. 10 %.

Den økonomiske politikFinansudvalget har bedt Landsstyret redegøre grundigt for, hvilken politik og hvilket beredskab Landsstyret har for at modvirke et tilbageslag i økonomien. Et sådant tilbageslag kunne f.eks. skyldes et drastisk tilbageslag i seafood-branchen. Landsstyret har imidlertid ikke kunnet oplyse andet, end at det er Landsstyrets vurdering, at den foreslåede ekspansive økonomiske politik vil efterlade tilstrækkelig likviditet i landskassen til at modvirke konjunkturtilbageslag. Finansudvalget kan desværre kun forstå denne udmelding således, at Landsstyret ikke har lagt nærmere planer for at imødegå sådanne tilbageslag. I en situation, hvor den grønlandske økonomi fra flere sider beskrives som sårbar, og hvor udarbejdelsen af økonomiske modeller for grønlands økonomi endnu kun er i begyndelsesfasen, finder Udvalget dette stærkt urovækkende.

Udvalget konstaterer derudover, at Landsstyret ikke har besvaret Udvalgets spørgsmål vedr. den tilsyneladende kovending i den økonomiske politik.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 12 af 67

2 Projektet forventes jf. den til Finansudvalget fremsendte Tids- og aktivitetsplan for eForvaltningsprojektet, at strække sig til primo 2008, hvor en dobbeltsproget version af Captia forventes at være fuldt implementeret i hele Hjemmestyret. Jf. Finansudvalgets sag nr. 01.31.06/06-00176.

210

4. november 2006 EM 2006/28

Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om grundigt at redegøre overfor Landstinget og herunder Finansudvalget for hvilke risici den foreslåede økonomiske politik indbefatter. De forventede fordele forekommer allerede velbeskrevne.

Kommunernes økonomiFinansudvalget har modtaget en oversigt over kommunernes økonomi pr. medio 2006. Det fremgår af oversigten, at kommunernes likviditet flere steder er anstrengt. Det fremgår derudover, at flere kommuner forventer bedre resultater end oprindeligt budgetteret. Baggrunden for sidstnævnte er især, at de kommunale anlægsbudgetter kun i begrænset omfang anvendes fuldt ud. Dette kan formentlig til dels tilskrives sæsonudsving. Udgifterne til anlæg vil således typisk først indgå i regnskaberne i den sidste halvdel af året. Derudover er det muligt, at de uanvendte kommunale anlægsmidler i et ikke nærmere afklaret omfang kan henføres til manglende lokal anlægskapacitet. I fald denne sidste antagelse er korrekt, øger dette Finansudvalgets bekymring for overophedning af økonomien indenfor anlægssektoren, jf. den af Landsstyret foreslåede store udvidelse af anlægsudgifterne i de kommende år.

M.h.p. at følge op på denne problemstilling skal Finansudvalget anmode Landsstyret om at blive orienteret, såfremt der sker en væsentlig udvikling i forbruget af kommunale anlægsmidler.

Det ønskes i øvrigt oplyst, hvorvidt Landsstyret ser det som en mulighed at foretage en samlet benchmarking af kommunernes produktivitet på udvalgte områder i forbindelse med kommunalreformen, på samme vis som Finansministeriet i 1996 påbegyndte at gøre det i Danmark i den årlige kommunale budgetredegørelse3. Dette m.h.p. en højere grad af målstyring i fh.t. kommunerne.

Hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skatLandsstyret har oplyst, at der er rekvireret boliger til alle de medarbejdere, som skal flytte i forbindelse med centraliseringen af skattesystemet. Finansudvalget tager med tilfredshed denne oplysning til efterretning. Det er Udvalgets forventning, at Landsstyret ved en grundig planlægning af medarbejdernes flytning sikrer landskassen imod unødige udgifter til vakantindkvartering o.l.

Hovedkonto 20.12.12 BankforsyningLandsstyret har oplyst, at der årligt anvendes ca. 6,5 mio. kr. til servicekontrakten på dette område. Det svarer til ca. 1.500 kr. pr husstand. I lyset af dette ret markante tilskud skal Finansudvalget udtale sin støtte til Landsstyrets arbejde hen imod en kommercialisering og bedre koordinering af arbejdet på området.

Hovedkonto 20.16.01 Grønlands StatistikSom det fremgår af Landsstyrets besvarelse til Finansudvalget, har man af økonomiske årsager valgt ikke at satse på udarbejdelse af bl.a. energistatistik og bosætnings- og fraflytningsstatistik. Idet Finansudvalget skal udtale sin forståelse for nødvendigheden af at foretage en økonomisk prioritering af Landskassens midler, skal Udvalget opfordre Landsstyret til at søge statistikområdet økonomisk opprioriteret i kommende bevillingslove.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 13 af 67

3 Performancemål kunne f.eks. være antal årlige gennemførte undervisningstimer pr. elev i folkeskolen, nettodriftsudgiften pr. skoleelev eller andet.

211

4. november 2006 EM 2006/28

Det fremgik i øvrigt af Landsstyrets oplysninger afgivet til Finansudvalget i forbindelse med FFL06-II, at Landsstyret forventede at offentliggøre den første oversigt over levevilkårene for befolkningen i Grønland i september 2006 p.b.a. SliCA undersøgelsen4. Finansudvalget konstaterer således med tilfredshed, at Landsstyret nu har indbudt til en præsentation af undersøgelsen den 7. november 2006. Landsstyret bedes derudover oplyse, hvornår den næste afrapportering p.b.a. undersøgelsen vil kunne fremlægges for offentligheden.

Hovedkonto 24.01.01 Skattedirektoratet, administrationDet er Landsstyrets opfattelse, at alt for mange borgere i Grønland har en meget lav betalingsmoral, når kreditor er det offentlige. De samlede restancer til det offentlige er på denne baggrund vokset til næsten 1 milliard kroner. Finansudvalget finder, i lighed med Landsstyret, at denne situation er helt uholdbar. Udvalget skal derfor udtale sin støtte til Landsstyrets bestræbelser på at effektivisere inddrivelsesopgaven. Som Finansudvalget ser det, vil udfordringen her være at kombinere erfaringerne fra de kommuner som i dag gør et stort og godt inddrivelsesarbejde, med den forventede øgede gennemsigtighed i betalingsmønstrene, som vil være en følge af skattecentraliseringen. Udvalget skal udtale sin støtte til dette arbejde.

Hovedkonto 24.10.12 Selskabsskat, Hjemmestyrets virksomhederFinansudvalget konstaterer, at:

Landsstyret jf. oplysningerne angivet på nærværende hovedkonto forventer stigende udbytter fra de hjemmestyreejede virksomheder i de kommende år. De budgetterede udbytter fra de hjemmestyreejede virksomheder på hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber falder i BO-årene.5

Finansudvalget finder fortsat dette modsætningsfyldt, og skal anmode om Landsstyrets kommentarer hertil.

Hovedkonto 27.01.03 Bidrag til Northern Periphery Programme (NPP) Denne hovedkonto er ikke medtaget i FFL07, eftersom Landsstyret ønsker at spare de 600.000 kr., som ellers har været afsat de seneste 3 år.

Det fremgår af Landsstyrets besvarelse, at Grønland i 2001 til 2006 har indbetalt 2,84 mio. kr. i bidrag. Ud fra denne investering har Grønland fået adgang til projektresultater til en værdi af ca. 75 mio. kr. Det fremgår endvidere, at vores Vestnordiske partnere i tilfredshed med programmet ønsker at øge deres bidrag i de kommende år.

Finansudvalget må således umiddelbart anse Landsstyrets foreslåede bortskæring af bevillingen som et udtryk for en kortsigtet budgettering med fokus låst fast på bundlinjen.

Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til FFL07, således at der atter medtages en bevilling til nærværende område i 2007 og BO-årene.

4 Jf. Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 34 i den danske udgave.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 14 af 67

5 Det skal dog bemærkes, at udbyttebetalingen fra hjemmestyrets virksomheder i både finansåret og BO-årene ligger over niveauet fra perioden 2002 til 2004.

212

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 27.01.05 Tilskud til internationale aktiviteter Finansudvalget konstaterer, at der er bevilget støtte til ICC og levevilkårsundersøgelsen SliCA fra nærværende hovedkonto i 2006. Udvalget finder, at disse tilskud artikulerer et problem i fh.t. bevillingsforudsætningerne på hovedkontoen. De foreslåede uspecificerede, vide rammer for tilskud til internationale aktiviteter anses således ikke som egnede til at understøtte en ligelig og ensartet behandling af ansøgere om midler. Med de nuværende bevillingsrammer kan midlerne i realiteten anvendes ud fra snævre interessebestemte sektorinteresser, uden at offentligheden som udgangspunkt får indsigt i dette. Finansudvalget finder ikke dette hensigtsmæssigt.

Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at søge bevillingsrammerne specificerede. Dette kan enten ske i Landsstyrets svarnotat eller i form af et konkret ændringsforslag til FFL07. Den sidste løsning må umiddelbart anses som foretrukken.

Hovedkonto 27.01.06 BrandingstrategiDet konstateres, at aktiviteten på området forløber som planlagt. Der konstateres endvidere, at der er ved at blive forhandlet en ny marketingsplan på plads. Finansudvalget skal anmode om, at denne plan fremsendes til Udvalget straks efter færdiggørelsen.

3.4 Aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen Finansudvalget har fremsat en række opklarende spørgsmål/bemærkninger til Landssyremedlemmet på baggrund af Udvalgets indledende gennemgang af lovforslaget. Der er derudover afholdt samråd med Landsstyremedlemmet den 6. oktober 2006. Samrådsnotatet vedlægges som bilag E.

Statistiske oplysninger indenfor familieområdetFinansudvalget har i sine betænkninger siden 2004 løbende afgivet henstillinger til bl.a. hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud, hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionister og hovedkonto 30.12.09 Førtidspension. Udvalget har generelt henstillet, at den statistiske viden indenfor disse områder forbedres. Dette p.b.a. at Landsstyret ikke har kunnet stille de nødvendige oplysninger om antallet af beløbsmodtagere m.m. til rådighed for Udvalget og Landstinget. Landsstyret har typisk anført, at de ønskede oplysninger kun fandtes i kommunerne, som ikke har reageret på Landsstyrets anmodninger om at få stillet oplysningerne til rådighed. Hermed er det afdækket, at Landsstyrets budgettering indenfor disse området reelt har været meget spinkelt funderet. Denne problemstilling kan udstrækkes til adskillige hovedkonti indenfor familieområdet.

Finansudvalget finder, i lighed med tidligere år, ikke at Landstinget kan blive ved med at leve med det begrænsede vidensniveau på familieområdet. Udvalget finder det derudover uvedkommende, om det er kommunernes eller Familiedirektoratets ansvar, at den statistiske viden på området ikke lever op til mindstekravene. Landsstyret må træde i karakter, og om fornødent, hurtigt tilvejebringe det regelgrundlag, der tilsikrer, at de nødvendige oplysninger indkommer løbende. Om fornødent må Landsstyreområdet, såfremt dette ikke råder over de fornødne faglige ressourcer, entrere med eksterne parter, som f.eks. Grønlands Statistik, m.h.p. indsamling og produktion af data.

Landsstyret har i forbindelse med Udvalgets spørgsmål til FFL07 oplyst, at man håber, at den statistiske viden indenfor området bliver bedre, når der engang er gennemført en kommunalreform. Finansudvalget hverken kan eller vil fæstne lid til denne besværgelse. Udvalget finder, at en realistisk planlægning og budgettering indenfor familieområdet ikke er mulig uden mere præcise

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 15 af 67 213

4. november 2006 EM 2006/28

oplysninger. Udvalget kan ikke acceptere, at disse oplysninger først – måske – kan fremskaffes efter en kommunalreform.

Udvalget skal derfor atter kraftigt henstille, at Landsstyret tilsikrer det fornødne grundlag for indsamling af statistiske oplysninger indenfor hele familieområdet. Udvalget forventer, at Landsstyret senest med fremlæggelsen af FFL08 kan dokumentere resultaterne af en væsentlig fremdrift i dette arbejde.

Finansudvalget konstaterer afsluttende, at Landstingets Familieudvalg i enighed har indstillet til Landsstyret at sikre udarbejdelsen af statistisk materiale om antallet af børn, der anbringes udenfor hjemmet (EM06/74). Finansudvalget støtter fuldt op omkring Familieudvalgets beslutning, der ligger helt på linje med Finansudvalgets udmelding. Udvalget finder det på denne baggrund glædeligt, at Landsstyret, i lighed med Familieudvalget, har indstillet EM06/74 til vedtagelse, og at et enigt Landsting efterfølgende har vedtaget forslaget.

Hovedkonto 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale områdeFinansudvalget har vurderet de økonomiske forhold omkring manglen på professionelle plejefamilier. Da man vedtog loven for området i 2003 var målet, at 20-30 børn årligt skulle anbringes hos professionelle plejefamilier. 29 potentielle plejere har siden da deltaget i kursus på området. Der er i dag kun ansat 2 professionelle plejefamilier i kommunerne. Det er således nærliggende at konkludere, at ordningen har været en fiasko. En endelig konklusion kan dog ikke drages med sikkerhed, da Landsstyremedlemmet jf. oplysningerne til Finansudvalget på samrådet ikke har nærmere kendskab til det egentlige behov for professionelle plejefamilier. Dette skyldes angiveligt, at ansættelse af professionelle plejefamilier er en kommunal opgave. Udvalget skal i denne forbindelse henvise til sine indledende bemærkninger under område 30 vedr. statistiske oplysninger indenfor familieområdet.

Ordningens formentlige fiasko kan ifølge Landsstyremedlemmets oplysninger på samrådet med Finansudvalget især tilskrives, at Perorsaasut Ilinniarsimasut Peqatigiiffiat (PIP) stiller for høje krav til såvel godkendelse af professionelle plejefamilier som dispensationsansættelser. Landsstyremedlemmet har ikke oplyst nærmere om baggrunden for, at der tilsyneladende ikke kan tiltrækkes tilstrækkeligt kvalificerede plejefamilier til ordningen. Udvalget er imidlertid bekendt med, at såvel aflastningsmulighederne for, som honoreringen af, de professionelle plejefamilier er begrænsede.

Finansudvalget finder, at det er beklageligt, såfremt en fagforening p.b.a. snævre egeninteresser blokerer for et tiltag, der af Landstinget er vurderet som egnet til at afhjælpe manglen på institutionspladser indenfor børn- og ungeområdet. Landsstyremedlemmet har oplyst, at hidtidige forsøg på at komme udenom dette problem er strandet hos PIP og i Hjemmestyrets overenskomstafdeling. PIP’s overenskomstperiode løber til 2008. Finansudvalget finder imidlertid ikke, at Landsstyret blot bør afvente udløbet af PIP-overenskomsten forinden tiltag til opretning af manglerne på professionelle plejefamilier iværksættes. Udvalget finder derimod, at Landsstyremedlemmet nu og her selv må gå i direkte dialog med PIP omkring problemet. Såfremt der ikke kan findes en hensigtsmæssig og snarlig løsning af denne vej, må Landsstyremedlemmet fremlægge lovgivningsinitiativer, som er egnede til at rette op på manglen på professionelle plejefamilier. Det er Udvalgets klare forventning, at Landsstyremedlemmet vil forfølge denne sag uden yderligere ophold.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 16 af 67 214

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 30.10.32 BørnetilskudFinansudvalget skal anmode Landsstyret om, at det specificeres i budgetbidraget til hovedkontoen, at udtrykket ”familier” dækker det antal personer, der er udbetalt børnetilskud til i deres egenskab af forsørger for et eller flere børn. Denne oplysning anmodes medtaget i såvel FL07 som FFL08.

Hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og ungeLandsstyremedlemmet har tidligere oplyst, at når den centrale venteliste i foråret 2006 er en realitet, vil der kunne afgives præcise oplysninger om ventelisterne indenfor børn- og ungeområdet. Finansudvalget skal anmode Landsstyremedlemmet om, at oplysninger om disse ventelister og ventetider fremlægges for Landstinget i forbindelse med 2. behandlingen af nærværende finanslovsforslag. Udvalget finder tillige, at disse oplysninger bør medtages i budgetbidraget til hovedkontoen.

Udvalget konstaterer derudover, at der i forbindelse med den evt. kommende kommunalreform er et behov for en analyse af fordelingen af pladser og institutioner indenfor nærværende område, samt finansieringen heraf. Udvalget skal anmode Landsstyret om at igangsætte dette analysearbejde. Landsstyret bedes løbende orientere Finansudvalget og Familieudvalget om udviklingen i arbejdet.

Det bemærkes endelig, at Landsstyret reelt planlægger at nedlægge institutionen Uiluiit i Sisimiut i dens nuværende form. Der er i dag kun 2 tilbageværende beboere. De tilbageværende beboere vil overgå til et særligt bofællesskab med en passende personaledækning.

Hovedkonto 30.11.10 BoligsikringFinansudvalget har noteret sig, at Landsstyret forventer et overforbrug i fh.t. bevillingen på ca. 4 mio. kr. på nærværende hovedkonto i 2006. Eftersom der er tale om en lovbunden bevilling, skal der ikke søges en tillægsbevilling i Finansudvalget til at dække over dette merforbrug. Men eftersom bevillingen på hovedkontoen i både FL06 og FFL07 er på 66 mio. kr. må Finansudvalget umiddelbart anse det som stærkt sandsynligt, at Landsstyret har underbudgetteret på denne hovedkonto i FFL07. Dette p.b.a. af at der Finansudvalget bekendt ikke er fremlagt nogen lovændringer eller oplysninger i øvrigt, som godtgør, at bevillingsbehovet på hovedkontoen med sandsynlighed vil falde i 2007.

Finansudvalget forventer, at Landsstyret endnu engang grundigt vurderer det forventede bevillingsbehov for hovedkontoen i FFL07 og om nødvendigt fremsætter det fornødne ændringsforslag til lovforslaget.

Hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionisterDer henvises til det indledningsvis anførte vedr. statistiske oplysninger indenfor familieområdet.

Udvalget har derudover fundet anledning til at afvente det politiske og økonomiske udredningsarbejde, som forventes at munde ud i et forslag om udmøntning af de på hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer afsatte midler til pensionsforbedringer.

Hovedkonto 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 17 af 67

Der er i FFL07 ikke, som i FL06, lagt op til besparelser på handicapforsorgen. Finansudvalget advarede i sin betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II om, at disse besparelser kunne vise sig umulige at gennemføre p.b.a. et stort antal afgørelser fra Det Sociale Ankenævn, som er gået

215

4. november 2006 EM 2006/28

Familiedirektoratet imod. Som anført i Udvalgets beslutning i sag 06-00192 er en stor andel af de afgørelser fra Det Sociale Ankenævn, hvor Familiedirektoratets afgørelse er blevet omstødt, begrundet i manglende argumentation og sagsbehandlingsfejl fra Familiedirektoratets side. Finansudvalget finder på denne baggrund, at der er et udtalt behov for en styrkelse i kvaliteten i direktoratets sagsbehandling. Udvalget anser det for uomgængeligt, at Landsstyret uden ophold påbegynder dette arbejde.

Udvalget skal derudover udtale sin påskønnelse af, at der trods alt synes at være bedre styr på udgifterne til handicapområdet, end det har været tilfældet i tidligere år.

Finansudvalget ønsker endvidere at modtage kommenterede oplysninger om, hvor stor en andel af bevillingen på nærværende område, som i 2006 er anvendt til besøgsrejser for handicappede i Danmark. Oplysningerne bedes suppleret med tilsvarende forventede budgettal for 2007.

Der henvises endeligt til det anførte vedr. alderdomshjem under hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner.

3.5 Aktivitetsområde 32 - 33 Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø Finansudvalget har i lighed med de forrige år anmodet om en status over ventelisterne og ventetiderne i sundhedsvæsenet.

Landsstyret har fremsendt nedenstående oversigt:

Ventelister, 2006Speciale

antal heraf un- antal heraf un- antal heraf heraf un-patienter der 15 år patienter der 15 år patienter små op. der 15 år

Udskiftning af knæ & hofteled 186 0 149 0 88 0 0Øvrig ortopædkirurgi 433 14 254 18 244 160 9Plastikkirurgi 75 5 61 6 45 0 6Øjenlidelser 470 113 349 117 18 18 0Øre-, næse og halslidelser 473 194 595 240 487 49 67Elektiv behandling i udlandet 343 25 239 18 - - -I alt 1980 351 1647 399 882 227 82

primo januar 2006 primo september 2006 primo september 2006 (ny)

Det bemærkes umiddelbart, at der i tabellens sidste 3 kolonner er vist en ny og angiveligt mere relevant opgørelse over patienters ventetid. Der er i disse 3 kolonner taget udgangspunktet i den reelle ventetid i modsætning til den tidligere opgørelse, hvor det var behandlingssystemets planlagte ventetid for den enkelte patient, der blev anvendt som udvælgelseskriterium.

Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at det uanset opgørelsesmåden nu endelig ser ud til, at ventelisterne er ved at falde. Udvalget skal udtrykke forhåbning om, at denne udvikling vil fortsætte i de kommende år.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 18 af 67 216

4. november 2006 EM 2006/28

Finansudvalget har endvidere anmodet om en økonomisk status for anvendelsen af såvel læge- som sygeplejerskevikarer fra vikarbureauer i sundhedsvæsenet. Landsstyret har fremsendt nedenstående oversigter6:

DIH(i 1.000 kr.)

2002 2003 2004 2005 2006ult. Aug.

2006forventet

Læger 4.660 3.434 3.420 2.278 1.966 2.700Plejepersonale 19.677 19.688 13.212 15.325 11.471 17.200Øvrigtpersonale

530 855 0 330 0 0

I alt 24.868 23.977 16.633 17.933 13.409 19.900

KYSTEN(i 1.000 kr.)

2004 2005 2006 2006

medio Aug. forventet

Læger 2.988 2.904 4.298 5.300Sygeplejersker 2.549 4.418 3.794 6.000

Tandlæger 140 140I alt 5.537 7.322 8.232 11.440

Finansudvalget konstaterer således med en vis uro, at der er udsigt til generelt stigende vikarbureauudgifter i 2006.

For kystsygehusenes vedkommende tilskrives de stigende vikarbureauudgifter mangel på læger og sygeplejersker i de nordiske lande. For Dronning Ingrids Hospital tilskrives de stigende vikarbureauudgifter angiveligt en kombination af ikke-konkurrencedygtige lønninger til særligt efterspurgte faggrupper og uattraktive boligforhold. F.s.v. angår forbedringen af boligforhold anser Finansudvalget det som positivt, at Landsstyret nu endelig søger at gøre noget reelt ved problemet i form af opførelsen af særlige personaleboliger til Sundhedsvæsenet, jf. hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet. Udvalget konstaterer derudover, at Landsstyret nu i en årrække har angivet den centrale lønfastsættelse, som direkte hæmmende for rekrutteringen af særligt efterspurgte faggrupper i Sundhedsvæsenet. Eftersom ansvaret for fastholdelsen af den centrale lønfastsættelse primært påhviler Landsstyret selv, finder Finansudvalget, at det er på tide, at Landsstyret påbegynder et opgør med denne ordning indenfor Sundhedsvæsenet. Udvalget skal anmode Landsstyret om hurtigt at fremlægge overvejelser og kalkuler, der godtgør fordelene og ulemperne ved en sådan nyordning.

Udvalget skal endelig påpege, at det nuværende høje forbrug af korttidsansatte bureauvikarer kan virke som om der administrativt/teknisk i realiteten er indført et fødestedskriterium, der tilgodeser

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 19 af 67

6 Sum-linjen i oversigten for kysten er dog tilføjet efterfølgende.

217

4. november 2006 EM 2006/28

få, udvalgte faggrupper. Dette eftersom udefrakommende bureauvikarer på korttidsansættelse gives lønmuligheder, der ikke er tilgængelige for det fastboende personale. Finansudvalget bemærker, at Udvalget har vanskeligt ved at se, hvorledes den stærke økonomiske begunstigelse af denne form for udefrakommende arbejdskraft, som i vidt omfang er fremmed overfor grønlandsk kultur og sprogbrug, giver hjemmehørende incitament til at uddanne sig m.h.p. beskæftigelse i Sundhedsvæsenet.

Hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformålFinansudvalget konstaterer med tilfredshed, at der nu synes at være praktiske handlingsplaner til stede for det telemedicinske område. Udvalget finder, at telemedicin rummer et stort potentiale for Grønland.

Endvidere finder Udvalget, at en mere udbredt anvendelse af telemedicin vil kunne have en gunstig afsmittende virkning på mulighederne for fjernundervisning i bygder og yderdistrikter. Udvalget hilser dette velkomment.

Hovedkonto 32.10.03 Patientbehandling i udlandet, somatiskFinansudvalget har vurderet omkostningerne ved hjemtagning af yderligere dele af dialyseopgaven fra Danmark. Det fremgår af Landsstyrets svar, at en hjemtagning af hele dialyseopgaven foreløbig er estimeret til at medføre nettoomkostninger på ca. 5 mio. kr. om året. Hertil kommer anlægsudgifter på et ukendt beløb samt udgifter til efteruddannelse af sundhedspersonale og endeligt mulige omkostninger til en konsulentaftale med Rigshospitalet.

En hjemtagning vil ikke kunne være fuldstændig, idet nyrepatienter fortsat vil skulle påbegynde deres individuelle behandlingsforløb i Danmark.

Antallet af patienter har ligget stabilt på 28 årligt. Heraf var i 2005 de 12 i posedialyse. Posedialysen har som bekendt været hjemtaget i en årrække. Der er således ca. 16 patienter, der vil nyde godt af en fuld hjemtagning.

Finansudvalget erfarer, at Sundhedsvæsenet har besluttet, at der skal udarbejdes en mini-MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) for hjemtagelse af hele det nefrologiske speciale. Dette skyldes, at det antages, at 6.000 borgere i Grønland lider af diabetes, hvoraf 2.000 forventes at udvikle nyreproblemer. Sundhedsvæsenet har for at tage højde for denne udvikling ønsket at se på de fysiske og økonomiske krav for hjemtagelse af hele specialet, frem for en lille del af det i form af dialysen. En foreløbig vurdering af de fysiske krav ved en fuld hjemtagning tilsiger, at Dronning Ingrids Hospital skal udvides med 50% til 15.000 m2 for at leve op til den gældende standard for de bygningsmæssige rammer.

Finansudvalget finder umiddelbart, at de foreslåede udgifter ved en hjemtagelse af såvel dialysen som hele specialet forekommer anseelige. Udvalget ønsker dog foreløbig at afvente resultatet af udredningsarbejdet på området, forinden endelig stilling tages. Udvalget skal opfordre Landstingets Sundhedsudvalg til at holde sig løbende orienteret i sagen.

Hovedkonto 32.10.08 Alkoholbehandlingscentre

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 20 af 67

Det fremgår af Landsstyrets besvarelse til Finansudvalget, at der er behov for et behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnose i form af psykisk sygdom og alkohol- rusmiddelmisbrug. Det er af en ekspertgruppe anbefalet, at et sådant forsøgsprojekt iværksættes ved psykiatrisk afdeling A1 ved

218

4. november 2006 EM 2006/28

Dronning Ingrids Hospital. Landsstyret har imidlertid ønsket at prioritere midlerne til indsatsen for børn og unge i folkesundsprogrammet.

Finansudvalget anser umiddelbart ikke Landsstyrets prioritering som forkert, men Udvalget finder samtidig, at Landsstyret bør bestræbe sig på at frigøre midler til det anførte forsøgsprojekt. Det er Udvalgets forhåbning, at Landsstyret vil kunne fremlægge et overslag over de forventede udgifter til dette projekt senest i forbindelse med forhandlingerne om FFL08.

Hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer m.v.Finansudvalget skal udtale sin påskønnelse af, at der nu er mulighed for, at udgifterne til evakueringer vil falde p.b.a. af Sundhedsvæsenets nye samarbejdsaftaler med transportører. Udvalget er dog bekendt med, at Landsstyret i oktober 2006 har søgt yderligere 600.000 kr. til patienttransporter i 2006, hvorfor det endnu er for tidligt at konkludere, at udgifterne rent faktisk falder.7 Udvalget anser derfor fortsat Landsstyrets bevågenhed inden for området som fornøden.

Hovedkonto 32.11.05 LandsapoteketFinansudvalget konstaterer, at der for medicinske præparater, som købes i håndkøb i butikkerne, er 100% egenbetaling – pensionister og førtidspensionister er dog undtaget for betaling. Imidlertid kan alle patienter til brug for behandling ved en varig lidelse få en recept på medicinen, som herefter udleveres gratis på sygehuset.

Finansudvalget anser umiddelbart ikke denne ordning som urimelig. Udvalget finder dog samtidig, at Landsstyret bør overveje, hvorvidt det vil være praktisk muligt, at lægge andre hensyn end de i dag gældende til grund for udleveringen af gratis medicin. Det virker f.eks. nødvendigvis ikke ganske rimeligt, at en mere bemidlet pensionist får gratis medicin, mens en mindre bemidlet studerende skal betale for den.

Hovedkonto 32.12.02 Fællesudgifter, tandlægebetjeningFinansudvalget finder, i lighed med tidligere år, at tandlægesituationen i Grønland lader meget tilbage at ønske. Udvalget skal på denne baggrund atter påpege behovet for at styrke rekrutteringen indenfor området. Udvalget finder ikke, at dette spørgsmål blot kan overlades til kommende forhandlinger imellem tandlægeoverenskomstens parter. At Landsstyret som forhandlingspart ikke har bragt spørgsmålet om genindførelse af nogle af de tidligere positive ansættelsesvilkår på bane, er for Finansudvalget ikke noget tungtvejende argument. Landsstyret har i sit svar til Finansudvalget under spørgsmål 9.1 vedr. ventelister og vikarudgifter anført, at man vil gennemføre en spørgeskemaundersøgelse blandt sundhedspersonalet på kysten m.h.p. at kortlægge barrierer for rekruttering af fast personale. Som det fremkom i forbindelse med behandlingen af FFL06-II er barriererne for rekruttering indenfor tandlægeområdet imidlertid allerede kortlagt. Nu mangler Landsstyret blot at agere på oplysningerne. Det bør herunder grundigt overvejes at opgive den centrale lønfastsættelse, ligesom for det øvrige sundhedspersonale.

Såfremt det viser sig muligt også at rekruttere tandlæger fra ikke-skandinaviske lande anser Finansudvalget dette som positivt.

I sine oprindelige spørgsmål til Landsstyret udbad Finansudvalget sig i øvrigt et overslag over de forventede udgifter ved at gå tilbage til de tidligere gældende ansættelsesvilkår for tandlæger.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 21 af 67

7 (Finansudvalgets sag nr. 01.31.06/06-00197)

219

4. november 2006 EM 2006/28

Udvalget skal anmode Landsstyret om at fremlægge dette overslag i forbindelse med 2. behandlingen af FFL07.

Finansudvalget anser tilsætningen af fluor til salt eller drikkevand som en enkel og hurtig vej til direkte at forbedre tandsundheden i Grønland. Ifølge Landsstyrets oplysninger vil udgifterne til fluor i salt være beskedne, mens udgifterne til fluor i drikkevand vil være væsentlige. Udvalget skal udbede sig nærmere oplysningerne om baggrunden for disse udgiftsskøn. Udvalget skal samtidig henstille, at Landsstyret sikrer en væsentlig fremgang i arbejdet med at tilsætte fluor til enten drikkevand eller salt. Udvalget ønsker at modtage en redegørelse, der omfatter fordele og ulemper, og herunder eventuelle bivirkninger, og en tidsplan for implementering af et sådant projekt samt de hermed forbundne økonomiske omkostninger senest 1. februar 2007.

Finansudvalget skal endelig kraftigt opfordre Landsstyret til, at der i samarbejde med kommunerne indføres regelmæssig fluorskylning i skoler og daginstitutioner.

Hovedkonto 32.13.01 EmbedslægeinstitutionenDet fremgår af Landsstyrets besvarelse, at antallet af tuberkulose tilfælde fortsat ikke falder. Der blev konstateret 99 tilfælde i 2005. Finansudvalget skal udtrykke sin uro over den fortsat meget synlige tilstedeværelse af sygdommen i Grønland. Udvalget er vidende om, at sygdommen er sammenhængende med dårlige sociale og boligmæssige og sanitære forhold. Og Udvalget finder det bekymrende, at antallet af konstaterede TB-tilfælde i 2002 lå på niveau med det antal, der blev konstateret i 19668. Udvalget finder derfor, at der fortsat er behov for politisk bevågenhed på dette område. Udvalget støtter på denne baggrund fuldt op om de tiltag, som er iværksat på området. Udvalget finder dog samtidig, at der meget vel kan være behov for en yderligere indsats på dette område. Udvalget skal på denne baggrund tilkendegive sin velvilje overfor en økonomisk opprioritering af TB-arbejdet.

Udvalget skal samtidig anmode om at modtage yderligere oplysninger om resultaterne af den seneste TB-undersøgelse i Sydgrønland.

Hovedkonto 33.01.01 Direktoratet for Miljø og Natur, administrationFinansudvalget konstaterer med dyb forundring, at Landsstyret ikke som lovet har fremlagt den nye affaldshandlingsplan og den nye miljøforordning for Landstinget på EM06, som Landsstyret efter gentagne forsinkelser ellers har lovet. Udvalget anser det for utilfredsstillende, at Landsstyret ikke har sikret den fornødne fremdrift i dette projekt.

Finansudvalget skal derfor foreløbig anmode om, at Landsstyreområdet fremkommer med et estimat over de økonomiske konsekvenser for Landskassen ved at realisere en tidssvarende, virksom og til Grønland tilpasset affaldshåndteringsplan.

Udvalget konstaterer dertil, at Landstyreområdets forklaring på faldet i lønudgifter i 2007 synes at rumme en fejlagtig forståelse af, hvordan personaleforbrug udregnes. Udvalget skal henvise til Budgetregulativ 2002, kapitel 11. Landsstyret bedes kontrollere udregningerne og om fornødent fremsætte et ændringsforslag til 3. behandlingen af lovforslaget.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 22 af 67

8 Kilde: Folkesundhed i Grønland, 2004, side 66

220

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 33.01.10 Miljøteknologi, driftFinansudvalget konstaterer, at Landsstyret forventer at behandle et notat vedr. de mere end 5 år forsinkede affaldsforbrændingsprojekter i bl.a. Tasiilaq medio oktober 2006. Det fremgår, at der vil kunne tages endelig stilling til projekterne herefter. Finansudvalget skal anmode om at modtage en kopi af det omtalte notat straks efter Landsstyrets godkendelse m.h.p. at vurdere rimeligheden i en fortsat udsættelse af projekterne.

Finansudvalget ønsker dertil at modtage præcise oplysninger om Landsstyrets tidsplan for igangsætningen og færdiggørelsen af affaldsforbrændingsanlæggene. Der ønskes dertil oplysninger om økonomien i projekterne, og herunder om de cost-benefit beregninger i fh.t. de øvrige affaldshåndteringsløsninger, som har været overvejet i processen. Udvalget skal endvidere udtrykke sin bekymring for, at de oprindelige økonomiske overslag for projekterne ikke længere er realistiske grundet de meget voldsomme forsinkelser.

Udvalget ønsker at modtage de ønskede oplysninger senest den 1. december 2006.

3.6 Aktivitetsområde 40 - 45 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og KirkeFinansudvalget har fremsat en række opklarende spørgsmål/bemærkninger til Landssyremedlemmet på baggrund af Udvalgets indledende gennemgang af lovforslaget. Der er derudover afholdt samråd med Landsstyremedlemmet den 11. oktober 2006 samt stillet opklarende efterfølgende spørgsmål. Samrådsnotatet samt efterfølgende korrespondance er vedlagt som bilag F.

Hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivningFinansudvalget konstaterer, p.b.a. samrådet med Landsstyremedlemmet, at Ammassalik Kommunes mulige overtagelse af PPR ikke af Landsstyret forventes at medføre yderligere udgifter for Landskassen. Finansudvalget finder dette tilfredsstillende, idet det er Udvalgets positive overbevisning, at Landsstyret vil ansøge om yderligere midler til en udlægning af PPR, såfremt særlige pædagogiske eller andre forhold måtte anses at gøre sig gældende i distriktet.

Hovedkonto 40.01.08 Sektorprogram for Uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsatsDer henvises til det anførte under hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for Uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats.

Hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/PilersuiffikFinansudvalget behandlede indgående spørgsmålet om uddannelse af timelærere i Udvalgets betænkning til FFL06-II. Udvalget konstaterede dengang, at antallet af timelærere i folkeskolen var steget markant i perioden 2002-2005. Landstyret oplyste ligeledes dengang, at den planlagte indsats for efteruddannelse af timelærere ansås som tilstrækkelig i forhold til antallet af timelærere i folkeskolen. Det er således med en vis bekymring, at Finansudvalget nu konstaterer, at Inerisaavik ikke forventer at afholde kurser for timelærere i 2007. Finansudvalget finder, at denne nedprioritering, som tilsyneladende er sket på baggrund af opprioriteringen af CREDE-projekter (CREDE står for Center for Research on Education, Diversity, and Excellence, som er placeret i Californien) ikke umiddelbart fremstår velmotiveret. Udvalget ønsker derfor at modtage yderligere oplysninger i sagen. Det ønskes samtidig nærmere oplyst, hvorledes udgifterne til CREDE-projekter er disponeret, samt hvorvidt og i hvilket omfang, der afholdes rejseudgifter i forbindelse

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 23 af 67 221

4. november 2006 EM 2006/28

med formålet. Udvalget ønsker i denne forbindelse at præcisere, at Udvalgets spørgsmål ikke må tages som udtryk for en negativ vurdering af CREDE-projekterne. Udvalget finder tværtimod, at CREDE-projekterne er såvel et vigtigt som gavnligt tiltag, som er egnet til at styrke folkeskoleelevernes sprog- og læsefærdigheder. Udvalget anser imidlertid ikke nedprioriteringen af kurser for timelærere som et hensigtsmæssigt tiltag.

Udvalget har dertil forholdt sig til spørgsmålet om evaluering indenfor folkeskolen i forbindelse med Udvalgets spørgsmål til hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen. Det fremgår af Landsstyret besvarelse, at der sker en evaluering af specialundervisningsindsatsen i fh.t. det enkelte barn, hvilket findes tilfredsstillende. Det fremgår imidlertid også, at der ikke sker en evaluering på landsplan. Finansudvalget ønsker på denne baggrund oplyst, om der er gennemført evalueringer i regi af Inerisaavik af virkningerne af Atuarfitsialak, i hvilke de positive effekter af initiativet kan aflæses.

Hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolenLandsstyret har oplyst, at udgifterne til vidtgående specialundervisning i Grønland i relation til Danmark er ca. 3 gange så store. Landsstyret vurderer på denne baggrund, at visse kommuner spekulerer i tildelingen af timer til vidtgående specialundervisning.

Finansudvalget finder umiddelbart ikke, at denne uunderbyggede mistænkeliggørelse af kommunerne er på sin plads. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at tilsikre at rammer, bevillinger og behov indenfor området afpasses, således at børnene sikres et så kvalificerende skoleforløb som muligt.

Hovedkonto 40.12.24 Universitetsparken, IlimmarfikDet fremgår af Landsstyrets svar til Finansudvalget, at hele bevillingen på nærværende konto skal bruges til ekspertbistand samt til møde- og rejseudgifter. Finansudvalget skal på denne baggrund opfordre Landsstyret til at fremsætte et ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL07, således at de for Finansudvalget fremlagte uddybende oplysninger medtages i budgetbidraget.

Udvalget bemærker i øvrigt, at der ikke er fuld identitet imellem hovedkontoens navn i den grønlandske og den danske udgave.

Hovedkonto 40.12.33 Institutioner under de videregående uddannelser 9

Finansudvalget har igennem flere år rykket Landsstyret for idéer og planer for en løsning på kollegiemanglen ved GU i Aasiaat. Som bekendt er de eksisterende kollegier dels for små og dels stærkt faldefærdige. Det er således med stor tilfredshed, at Udvalget konstaterer, at Landsstyret nu har tilkendegivet at ville påbegynde projekteringen af et nyt kollegium til institutionen i efteråret 2006, således at byggeriet kan gå i gang i foråret 2007.

Udvalget konstaterer til gengæld med beklagelse, at GU i Aasiaat alene i 2004 og 2005 samlet har været nødsaget til at bruge 1 mio. kr. til leje af externe kollegieværelser. Udvalget finder, at disse udgifter med stor sandsynlighed kunne have været mindsket eller undgået, såfremt Landsstyret havde handlet i sagen på et langt tidligere tidspunkt.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 24 af 67

9 Udvalgets spørgsmål til nærværende hovedkonto er besvaret af Landsstyremedlemmet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

222

4. november 2006 EM 2006/28

Udvalget har derudover afholdt møder med de tre arbejdsgiverorganisationer NUSUKA, GA og ILIK m.h.p. at modtage uddybende oplysninger vedr. manglen på praktikpladser i Grønland.

Sammenfattende kan man opsummere de tre organisationers udmeldinger således: Manglen på praktikpladser bør dokumenteres bedre – det eksisterende materiale på området lider af væsentlige validitetsproblemer. Hvis 110 elever søger praktikplads som automekaniker, men kun 10 får plads, er det ikke i sig selv interessant, at der er 100, der ikke fik en praktikplads. Der er slet ikke behov for 110 praktikpladser indenfor denne ene branche, og de, der ikke fik plads, bør hjælpes ind som lærlinge i andre brancher, hvor der er ledige pladser. De store virksomheder er for tilbageholdende med at tage praktikanter. F.eks. er der angiveligt kun tilknyttet 1 voksenlærling til hele Ilimmarfik-projektet. Det offentlige bør være langt mere fremme med at tilbyde praktikpladser. Der er angiveligt kun 7 praktikanter i hele Grønlands Hjemmestyre, der som bekendt er en af de største arbejdsgivere i Grønland.Der bør stilles faste krav om oprettelse af praktikpladser ved udbud af offentlige anlægsprojekter.En for stor andel af de praktikpladssøgende er for ustabile og immobile, hvilket medfører, at de ikke kan opnå og fastholde en praktikplads.Boligmanglen i Nuuk er en alvorlig hæmsko for rekrutteringen af praktikanter.

Finansudvalget skal anmode om Landsstyrets vurdering af de ovenfor udmeldinger. Udvalget skal herunder anmode om en opgørelse af ”ventelisterne” indenfor området, hvoraf det fremgår, hvorledes behovet for lærepladser er fordelt på brancher, sektorer, virksomheder (Typer/størrelse) og geografiske områder.

Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til grønlandske aviser og NCB-afgifter10

Som det er alment kendt af Landstingets medlemmer, støttes avisdistributionen i Grønland i dag på to forskellige måder. Dels ved en direkte støtte via nærværende hovedkonto og dels ved, at POST Greenland subsidierer avisdistributionen i form af en særlig lav avisporto. Sidstnævnte figurerer i sagens natur ikke på finansloven.

Landsstyret foreslår at spare 224.000 kr. på denne hovedkonto i 2007 i fh.t. FL2006. Der foreslås yderligere besparelser på yderligere 200.000 kr. i 2008, hvorefter portostøtten vil være helt bortfaldet i 2009.

Der blev i 2004 solgt 345.000 aviser. Såfremt portostøtten fordeles jævnt på alle disse aviser, vil den bortsparede portostøtte i 2007 således udgøre ca. 65 øre pr. avis. Der blev i FL2006 gennemført en bevillingsreduktion på samme vis svarende til 1,74 kr. pr. avis. Der er herefter således sparet ca. 2,40 kr. pr. avis i portostøtte.

Den indirekte portostøtte, som POST Greenland yder, er skønnet til at udgøre 1,5 – 2,0 mio. kr. årligt. Dette svarer, beregnet på samme vis som ovenfor, til et tilskud til avisdistribution på 4,35 – 5,79 kr. Finansudvalget er ikke bekendt med om der planlægges ændringer i denne indirekte portostøtte.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 25 af 67

10 Nærværende afsnit bygger på oplysningerne fra Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur samt på det anførte i Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II under hovedkonto 40.14.09.

223

4. november 2006 EM 2006/28

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut støtter de foreslåede besparelser på portostøtten. Flertallet antager ikke, at den foreslåede bevillingsreduktion reelt vil få betydning for avisernes mulighed for at nå ud til befolkningen.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne, kan ikke støtte den foreslåede besparelse. Mindretallet fremsætter på denne baggrund et ændringsforslag m.h.p. at sikre avisernes fortsatte udbredelse til befolkningen. (Ændringsforslag nr. 101)

Hovedkonto 40.14.13 Tilskud til idrætFinansudvalget konstaterer, at summen af de samlede tilskud til idræt i årene 2005 til 2006 har ligget på et konstant niveau. Imidlertid forventes omsætningen i tips og lotto nu at falde, hvorfor forudsætningerne for nedsættelsen af tilskuddet af Landsstyret ikke længere er anset at være til stede. Landsstyret har på denne baggrund fremsat et ændringsforslag, der tilfører yderligere midler til denne hovedkonto, hvilket Udvalget stiller sig tilfreds med.

Hovedkonto 40.14.14 Tilskud til Landsdækkende børne- og ungeorganisationerFinansudvalget har modtaget en oversigt over samtlige medlemsorganisationer under Sorlak. Dette må betegnes som glædeligt, eftersom Udvalget har rykket Landsstyremedlemmet for præcise oplysninger gentagne gange siden FFL06-II. Den senest fremsendte reviderede oversigt over medlemsorganisationer er medtaget under bilag F.

Finansudvalget ser med forventning frem til, at Landsstyret snarest fastsætter de i Landstingslov nr. 7 af 1. juni 2006, § 8, stk. 4, hjemlede regler om klage over fordeling af tilskud.

Hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio – KNR og 40.14.19 TV- og radiodistribution i GrønlandFinansudvalget konstaterer, at Landsstyret via ændringsforslag nr. 91 til tekstanmærkning til hovedkonto 20.10.11 Nettorenter har foreslået, at forhøje KNRs trækningsret i Landskassen fra 9,2 til 17,0 mio. kr. Det fremgår af bemærkningerne til tekstanmærkningen, at den forhøjede trækningsret kan anvendes til en digitalisering af KNRs tekniske udstyr. Finansudvalget finder denne løsning tilfredsstillende.

3.7 Aktivitetsområde 50 - 51 Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug Finansudvalget har fremsat en række opklarende spørgsmål/bemærkninger til Landssyremedlemmet på baggrund af Udvalgets indledende gennemgang af lovforslaget. Der er derudover afholdt samråd med Landsstyremedlemmet den 6. oktober 2006 samt stillet et antal opklarende efterfølgende spørgsmål. Samrådsnotatet samt efterfølgende korrespondance er vedlagt som bilag G.

Hovedkonto 50.01.03 Fiskeri og FangstFinansudvalget konstaterer, at der i ca. 5 år ikke har været nogen reel mening bagved den anførte passus om, at en del af bevillingen på denne hovedkonto kan anvendes til tiltag vedr. en bifangst-bank. Udvalget finder, at dette artikulerer et behov for oprydning i teksten på budgetbidraget. Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om til FFL08 at have gennemgået hvilke reelle aktiviteter, der kan understøttes via denne hovedkonto, og sikret en grundig beskrivelse af disse i budgetbidraget.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 26 af 67 224

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 50.01.05 Grønlands FiskerilicenskontrolFinansudvalget skal udtrykke sin tilslutning til Landsstyrets bestræbelser på at finde en ny finansieringsform for fiskerilicenskontrollen. Udvalget anser Landsstyrets bestræbelser i så henseende som egnede til at sikre arbejdets fuldførelse snarest muligt, således at en ny ordning vil træde i kraft den 1. januar 2007, hvilket Udvalget med fortrøstning imødeser.

Hovedkonto 50.01.06 JagtbetjentordningFinansudvalget spurgte til status for kommunal medfinansiering af dette område i forbindelse med FFL06-II. Landsstyret oplyste dengang, at arbejdet hen imod kommunal medfinansiering var blevet forsinket grundet høringsprocessen i KANUKOKA, og at en høring forventes gennemført i februar 2006. Landsstyret forventede dengang, at en finansieringsordning ville være på plads til implementering i FFL07. Det er således med en vis undren, at Finansudvalget nu må konstatere, at en høringsrunde endnu ikke er gennemført i regi af KANUKOA. Idet Finansudvalget skal udtrykke sin utilfredshed med denne forsinkelse, skal Udvalget bemærke, at det er Udvalgets forventning, at Landsstyret skarpt søger at imødegå ethvert forsøg på at trække processen i langdrag fra KANUKOKAs side, således at høringen ikke udsættes yderligere.

Finansudvalget finder derudover, at Landsstyret via GFLK snarest bør publicere en oversigt, der dokumenterer jagtbetjentenes aktivitet. En sådan oversigt vil kunne fremstilles via de i dag eksisterende data i GFLK. Udvalget finder, at Landsstyret for sin egen skyld bør udarbejde en sådan oversigt m.h.p. at dokumentere jagtbetjentenes effektivitet overfor såvel Landstinget som de kommuner, som endnu ikke er omfattet af ordningen.

Hovedkonto 50.01.08 Konsulenttjeneste for fiskere og fangereDet er via Finansudvalgets spørgsmål til Landsstyret blevet klarlagt, at Landsstyret har udsat planerne om at indføre brugerbetaling på området med et år. Landsstyret har muligvis forsøgt at tilkendegive denne intention ved at søge 1,2 mio. afsat til formålet i 200811. Dette hænger imidlertid ikke sammen med budgetbidragets passus om ”… bortfald af bevillingen fra og med 2008”12. Landsstyret har dog fremsat et ændringsforslag m.h.p. at rette op på denne fejl.

Finansudvalget kan konstatere, at KNAPK har træneret indførslen af brugerbetaling ved ikke at reagere på Landsstyrets gentagne henvendelser desangående. Dette problem kom første gang for dagens lys i forbindelse med Finansudvalgets arbejde med FFL06-II. Finansudvalget finder, at det er stærkt utilfredsstillende, at Landsstyret har ladet en manglende reaktion fra KNAPK blokere al fremdrift i denne sag siden FFL06. Landsstyremedlemmet bekræftede ellers den 8. marts 2006 overfor Finansudvalget, at han selv måtte fremlægge en plan for området, såfremt KNAPK fortsat ikke reagerede på henvendelser fra Landsstyret. Dette har Landsstyremedlemmet imidlertid ikke gjort. Finansudvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret sikrer mærkbar fremdrift i denne sag. Udvalget kan ikke acceptere, at en interesseorganisation forsinker et vedtaget politisk tiltag ved ikke at besvare det offentliges henvendelser. En sådan uheldig adfærd må ikke vinde almindelig indpas. Udvalget skal bemærke, at Landstinget i 2006 har vedtaget en Finanslov, der bygger på en forudsætning om indførelse af brugerbetaling for området. Indtil Landstinget måtte vedtage noget andet, er Landsstyremedlemmet forpligtet til at søge intentionerne i Finansloven efterlevet!

11 Der var ellers afsat 0 kr. til formålet i BO08 i FL06.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 27 af 67

12 Det bemærkes, at der ikke er overensstemmelse imellem den grønlandske og den danske udgave af FFL07 på dette punkt, idet den grønlandske udgave ikke omtaler bortfaldet af bevillingen i 2008.

225

4. november 2006 EM 2006/28

Det er Finansudvalgets ufravigelige forventning, at Landsstyremedlemmet har afsøgt mulighederne indenfor området, med eller uden KNAPKs medvirken, således at en model for brugerbetaling kan være klar til FFL08.

Hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspuljeFinansudvalget har i sine spørgsmål påpeget alvorlige mangler ved hjemlen til finansiering af fiskerifinansieringspuljen. Udvalget finder dertil, at Landsstyrets forklaringer på ikke at have rettet den konstaterede manglende hjemmel forinden fremsættelsen af FFL07 ikke anses som at have en tyngde, der på nogen måde ændrer ved Udvalgets synspunkt. Landsstyret har fremsat et ændringsforslag, der retter den konstaterede mangel. Finansudvalget tager med tilfredshed dette til efterretning.

Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskindLandsstyret har oplyst, at der ikke er indkommet seriøse henvendelser fra andre end Great Greenland om indhandling af sælskind i Upernavik og Tasiilaq. Såfremt der alligevel modtages ansøgninger, vil ansøgningen blive behandlet således, at disse også vil blive omfattet af samme kriterier og betingelser, som er indeholdt i servicekontrakten med Great Greenland. Finansudvalget tager svaret til efterretning. Udvalget skal anmode Landsstyret om at give Udvalget meddelelse herom, såfremt en sådan henvendelse skulle fremkomme.

Hovedkonto 50.08.16 Finansieringsstøtte til LandbrugserhvervetLandsstyret har indrømmet, at væsentlige dele af budgetbidraget på nærværende hovedkonto af uklare årsager ikke blev ajourført i hverken 2005 eller 2006. Finansudvalget skal udtrykke sin misbilligelse af denne manglende finanslovsmæssige disciplin. Landsstyreområdet for Fiskeri og Fangst bør iværksætte procedurer, således at en sådan laden stå til ikke kan gentage sig. Landsstyret har imidlertid tilkendegivet at ville fremsætte et ændringsforslag til hovedkontoen. Finansudvalget finder således ikke anledning til at foretage yderligere i denne sag.

Finansudvalget skal i øvrigt opfordre Landsstyret til at fremlægge oplysninger om rentabiliteten i fåreholdererhvervet, og om hvilke planer Landsstyret har for at gøre erhvervet økonomisk selvbærende, for Finansudvalget.

Formålskonto 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU)Finansudvalget har med uro konstateret, at den endelige implementering af Fiskeridirektoratets nye lånesystem nu er ca. 2 år forsinket. Udvalget har flere gange stillet spørgsmål til sagen. Udvalget har derudover forholdt sig til problemet i et samråd med Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og på baggrund af samrådet stillet en række supplerende spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, som er systemansvarlig.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 28 af 67

Det har via Landsstyrets svar vist sig, at systemleverandøren Thy Data ikke har været i stand til at levere et fuldt funktionsdygtigt system, der har den fornødne pålidelighed. Leverandøren har dertil tilsyneladende ikke vist den fornødne vilje og evne til at korrigere de påviste problemer. Udvalgetfinder, at Landsstyret bør vurdere, hvorvidt der kan gøres et juridisk ansvar gældende overfor leverandøren. Landsstyret bør derudover tage kontakt til en professionel systemrådgiver m.h.p. at vurdere, hvorledes der kan rettes på det eksisterende systems mangler, eller om det på længere sigt vil være bedre at kassere systemet og indkøbe et andet. Det har derudover vist sig, at forløbet har været langstrakt, fordi der har været et delt ansvar for processen.

226

4. november 2006 EM 2006/28

Det er endvidere oplyst, at Hjemmestyret har haft vanskeligt ved at vurdere, hvilke ressourcer der har været behov for til tilpasning af det indkøbte system og testning af systemet. Det er Finansudvalgets håb, at de hermed dyrt indkøbte erfaringer vil blive inddraget i forbindelse med indkøb af kommende EDB-systemer. Udvalget skal i denne forbindelse henvise til det anførte under hovedkonto 14.02.07 Drift og vedligehold af Hjemmestyrets centrale Edb-maskinel og –programmel.

Udvalget skal endelig anmode om at modtage øjeblikkelig orientering, såfremt den af Landsstyremedlemmet for Finanser udtrykte forventning om, at systemet vil være fuldt funktionsdygtigt i slutningen af november 2006, ikke holder stik. Udvalget skal derudover opfordre Landsstyret til at tilsikre, at der i fremtidige aftaler med systemleverandører tages forbehold, der kan forebygge uhensigtsmæssige sagsforløb som dette.

3.8 Aktivitetsområde 62 – 64 Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og ErhvervsuddannelserFinansudvalget har fremsat en række opklarende spørgsmål/bemærkninger til Landssyremedlemmet på baggrund af Udvalgets indledende gennemgang af lovforslaget. Spørgsmål og svar er medtaget som bilag B og C til nærværende betænkning.

Hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats Finansudvalget aflagde i august 2006 et besøg på Arnat Ilinniarfiat i Sisimiut for at orientere sig om den kommende uddannelse indenfor husflid og kunsthåndværk. Uddannelsen skal angiveligt starte pr. 1. januar 2007. Udvalget fandt imidlertid ikke, at Arnat Ilinniarfiat var umiddelbart egnet til længere undervisningsforløb.

Landsstyret har oplyst, at der arbejdes på en løsning.

Udvalget skal opfordre Landsstyret til at få afsluttet dette arbejde hurtigt. Det er derudover Udvalgets opfattelse, at der bør oplyses om uddannelsen.

Udvalget konstaterer endelig, at Landsstyret ikke har svaret på Udvalgets spørgsmål om, hvilke udgifter der allerede er afholdt til at ombygge de eksisterende lokaler i Arnat Ilinniarfiat. Udvalget skal således rykke for et svar.

Hovedkonto 62.01.05 Elevindkvartering Finansudvalget har spurgt til kollegieforsyningen i Nuuk, idet Udvalget har bemærket, at 486 kollegieværelser i Nuuk næppe kan anses som tilstrækkeligt i de kommende år. Landsstyret har på denne baggrund oplyst, at der er afsat 84,7 mio. kr. til kollegiebyggeri i 2007-2008 i uddannelsesbyerne, og at disse midler først skal prioriteres på et senere tidspunkt p.b.a. yderligere oplysninger, der først skal indhentes.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 29 af 67

Finansudvalget skal indledningsvis bemærke, at det er forkert, at der er afsat midler til kollegiebyggeri i uddannelsesbyerne i den angivne periode, som oplyst af Landsstyret. Derimod er der i alt afsat 84,7 mio. kr. til studioboliger i Qaqortoq og på kysten i perioden 2007-2009 på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver. Disse midler er således ikke umiddelbart beregnet på anvendelse i Nuuk.

227

4. november 2006 EM 2006/28

Finansudvalget skal således atter anmode Landsstyret om konkrete oplysninger om, hvorledes det forventes at sikre kollegieforsyningen i Nuuk i de kommende år. Udvalget skal bemærke, at det ikke giver mening at prøve at gennemføre en uddannelsesindsats, med så ambitiøse mål som Landsstyret har sat, hvis man samtidig ikke forholder sig reelt til de studerendes behov for en bolig under uddannelsesforløbet.

Landsstyret har endvidere oplyst, at der vil blive udarbejdet en prioriteret liste over, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at opføre yderligere kollegier i Grønland i de kommende år. Udvalget må antage, at Landsstyret her hentyder til et udtræk baseret på anlægssektorplanen for kollegieområdet, som Finansudvalget har efterlyst i flere år, og som skiftende Landsstyremedlemmet flere gange har lovet var ved at være færdig. Finansudvalget skal udtrykke sin skuffelse over, at det nu viser sig, at denne plan tilsyneladende først nu begynder at tage konkret form.

Det henvises i øvrigt til det anførte under hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri.

Hovedkonto 62.02.07 Center for arktisk teknologiFinansudvalget finder, at noget tyder på, at ARTEK af økonomiske årsager er nødsaget til at bruge uforholdsmæssig mange ressourcer på fundraising. Udvalget finder dertil, at centrets vigtighed for Grønland tilsiger en større økonomisk involvering i centret fra Hjemmestyrets side. Udvalget skal på denne baggrund opfordre Landsstyret til at vurdere bevillingen til centret og om fornødent fremsætte et ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL07, således at der tilføres yderligere bevillinger til formålet.

Hovedkonto 62.02.08 Institutioner under erhvervsuddannelserneFinansudvalget konstaterer med forundring, at Landsstyret har udmøntet den såkaldte strukturpolitiske rationalisering i form af en simpel ”grønthøster-besparelse” på en række hovedkonti indenfor erhvervsuddannelsesområdet.

Udvalget skal i denne forbindelse citere dele af det anførte under hovedkonto 40.11.34 Institutioner under Erhvervsuddannelserne fra Finansudvalgets betænkning til 2. behl. Af FFL06-II:

(Citat begyndt:) Finansudvalget tilskrev Landsstyret således:Landsstyret bedes redegøre nærmere for, hvorledes den strukturpolitiske rationalisering påtænkes gennemført uden samtidig at modvirke den overordnede uddannelsesindsats. …Landsstyret har svaret: Landsstyret er enig med Finansudvalget i at udmøntning af denne strukturpolitiske besparelse skal ske under hensynstagen til målsætningerne for den ekstraordinære uddannelsespolitiske indsats. Landstyret finder det som en forudsætning for vellykket proces, at dette sker i en dialog mellem Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og uddannelsesinstitutionerne.

For at sikre denne dialog frem mod FFL-2007 vil Direktoratet i perioden frem til foråret 2006 indkalde samtlige ledere af de underliggende uddannelsesinstitutioner til koordineringsmøder, hvor opgaven vil være at finde rationaliseringsgevinster på den

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 30 af 67 228

4. november 2006 EM 2006/28

allerede eksisterende drift. Disse rationaliseringsgevinster vil løbende blive inddraget i arbejdet med resultatkontrakter for de enkelte institutioner. …

Landsstyremedlemmet oplyste på samrådet 13. marts 2006 bl.a.: …Resultatkontrakten fastlægger den fremtidige aktivitet samt krav til produktivitet og effektivitet ved hjælp af de nøgletal der er anført i finansloven. Herudover fastlægges institutionernes randydelser samt bedre kapacitetserhvervelse via en bedre indkøbsforvaltning, hvilket særligt indgår i resultatkontraktens afsnit 5, afsnit 6 samt afsnit 7.” (Citat slut)

Finansudvalget kan således i dag konstatere, at arbejdet med resultatkontrakter baseret på dialog og rationaliseringer baseret på nøgletal er blevet erstattet af en simpel rammebesparelse på en række hovedkonti indenfor uddannelsesområdet. Finansudvalget finder, at det er skuffende og modsætningsfyldt, at Landsstyret på den ene side ønsker at iværksætte en øget uddannelsesindsats samtidig med at bevillingerne til Piareersarfiit, sektorprogram for uddannelse, elevindkvartering i Nuuk, vedligeholdelse af bygninger o.s.v. udhules.

Hovedkonto 62.03.05 Afdrag på uddannelseslån Finansudvalget anser det, i lighed med Landsstyret, som vigtigt, at der er konsekvens ved misligholdelse af afdrag på uddannelseslån. Udvalget glæder sig i denne forbindelse over, at Landsstyret i den kommende periode agter i højere grad at informere om fordelene ved regelmæssige afdrag på uddannelseslån.

Hovedkonto 62.03.06 Stipendier og børnetillægFinansudvalget har spurgt Landsstyret om, hvorledes man påtænker at følge op på Landstingets beslutning VM06/88 vedr. uhensigtsmæssig forskelsbehandling af ude- og hjemmeboende studerende. Landsstyret tilkendegav i sit svar den 19. september 2006, at der ville blive fremsat et ændringsforslag til FFL07 i overensstemmelse med Landstingets beslutning. Udvalget erfarer imidlertid, jf. Landsstyrets svar til Udvalget af 1. november 2006, at Landsstyret nu først forventer at indarbejde Landstingets beslutning i FFL08. Udvalget skal udtrykke sin skuffelse med denne udsættelse. Udvalget skal derudover opfordre Landsstyret til grundigt at genvurdere, om de i Landsstyrets sidst nævnte skrivelse foreslåede nye tildelingskriterier harmonerer med Landstinget føromtalte beslutning.

Der henvises til bilag C og bilag K.

Hovedkonto 62.04.04 Ligestillingsråd Finansudvalget konstaterer med en vis forundring, at Landsstyret har oplyst, at Ligestillingsrådet ikke er flyttet, og at huslejen før flytningen udgjorde 53.612,00 kr., hvor den efter flytningen faldt til 51.262,00. kr. Måtte Landsstyret finde anledning til at uddybe denne oplysning, vil Udvalget byde dette velkommen.

Hovedkonto 62.04.07 Reserve arbejdsmarkedsydelser Landsstyret har tilkendegivet, at budgetbidraget til nærværende hovedkonto vil udgå fra finanslovsforslaget via et ændringsforslag. Udvalget tager med tilfredshed dette til efterretning, da det er såvel forkert som misvisende at afsætte en bevilling på denne hovedkonto i 2007, eftersom landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse trådte i kraft den 1. juli 2006. ___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 31 af 67 229

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 62.04.08 Mobilitetsfremmende ydelse Finansudvalget har stillet en lang række spørgsmål vedr. de praktiske problemstillinger, der kan blive aktuelle i forbindelse med flytning til en anden kommune.

Landsstyret har bl.a. oplyst, at der ikke er afsat midler indenfor bevillingen til at fortryde flytning, og at der ikke er indberegnet midler til sæsonflytninger. Der er tale om en særordning, der udspringer fra beskæftigelsesmæssige hensyn. Personer omfattet af ydelsen vil kunne springe en eventuel boligventeliste over. Dette vil givetvis medføre misundelse.

Landsstyret har ikke taget stilling til boligbytning på tværs af kommuner. Udvalget skal opfordre til, at dette spørgsmål inddrages i udformningen af regelsættet for området. Udvalget skal derudover opfordre Landsstyret til at fremlægge sine visioner om, hvorledes mobiliteten på arbejdsmarkedet generelt kan øges.

Hovedkonto 64.10.12 VareforsyningAnsporet af såvel historierne i pressen som spørgsmål fra Landstingets medlemmer har Finansudvalget anmodet om at modtage oplysninger fra Landsstyret m.h.p. at vurdere den økonomiske situation i KNI-koncernen samt Landsstyrets varetagelse af aktionærrollen i selskabet på vegne af Hjemmestyret.

Som det vil være medlemmerne af Landstinget bekendt, har koncernen samlet givet et underskud på 74,4 mio. kr. i 1. halvår. Det fremgår, at dette omfatter afskrivninger på aktiver på 21 mio. og hensættelser til tab på 38 mio. kr. Ca. 15 mio. ud af de 74,4 mio. kr. er et egentligt driftsunderskud, der primært hidrører fra AGF og Assartuivik. Den finansielle stilling i koncernen er som følge af det dårlige resultat blevet forværret. Dog skal der ikke svares renter af hensættelserne.

Finansudvalget konstaterer p.b.a. halvårsregnskaberne i koncernen, at der er en markant stigning i såvel den kortsigtede som den langsigtede bankgæld for såvel moderselskabet som for koncernen som helhed. Kombineret med det store underskud anses disse tal som tegn på problemer i koncernen, som også vil kunne bemærkes af det finansielle marked.

Finansudvalget anser det som afgørende, at Landsstyret agerer hensigtsmæssigt p.b.a. denne problematik. Udvalget finder, at Landsstyret bør bruge sin aktionærrolle, som repræsentant for Hjemmestyret, til at sikre sig, at koncernens formueforvaltning sker på betryggende vis, og at Hjemmestyrets interesser i koncernen i øvrigt ikke lider skade.

Det fremgår af Landsstyrets svar på Finansudvalgets spørgsmål omkring KNI koncernens likviditetsforhold, at udvidelse af kreditfaciliteterne alene vil koste KNI ca. 2 mio. kr. Dette kan groft sagt betegnes som ekstraomkostninger, der følger af, at koncernen ikke har styr på kassen. Derudover oplyser Landsstyret, at koncernen har haft møder med sine pengeinstitutter, og at Landsstyret er fuldt informeret om likviditetssituationen.

Under et samråd oplyste Landsstyreformanden endvidere, at Landskassen står bagved KNI´s gæld, såfremt en yderligere uventet økonomisk krise skulle indtræffe.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 32 af 67 230

4. november 2006 EM 2006/28

Finansudvalget har fulgt op på denne udtalelse og vurderet Hjemmestyrets eventualforpligtelser i fh.t. de Hjemmestyreejede aktieselskaber.13 I relation til KNI er der afgivet en forpligtelse til at afholde afviklingsomkostninger, såfremt Hjemmestyret ikke fornyer servicekontrakten om vareforsyning for 2005-2007. Denne forpligtelse er værdisat til 0 kr. Der er videre en tjenestemandsforpligtelse for 3 medarbejdere. Sidstnævnte post har en eventualudgiftsværdi på 2,2 mio. kr. Derudover har Hjemmestyret stillet en pengeforsyningskredit til Tele og KNI i fællesskab på 45 mio. kr. Der er ultimo 2005 trukket ca. 15 mio. på denne kredit. En anden væsentlig eventualforpligtelse omfatter en købspligt på RALs skibe til en eventualudgift på 94 mio. kr. Endelig kan nævnes kautioner og garantier på bl.a. erhvervsstøttelån på 28,2 mio. kr.

Skulle en alvorlig økonomisk situation indtræffe, vil Landsstyret og Landstinget imidlertid kunne stå over for et alvorligt politisk valg, hvor man vil kunne risikere at skulle vælge imellem at lade et offentligt ejet aktieselskab gå ned, med heraf følgende omfattende tab af arbejdspladser m.m., eller alternativt stille med yderligere kapital eller garantier.

Landsstyret vil i en sådan situation være nødt til at foretage afvejninger af sine flerstrengede interesser i de Hjemmestyreejede selskaber. Disse interesser omfatter bl.a.:

bedst mulig varetagelse af de samfundsmæssige interesser, som KNI koncernen også er involveret i.deltagelse i selskaber, der som deres primære forretningsområde skal varetage de foran nævnte opgaver på almindelige kommercielle vilkår. hensynet til at Hjemmestyret som deltager i selskaberne ikke skaber konkurrenceforvridning på de markeder, hvor Hjemmestyrets selskaber opererer.

Sidstnævnte hensyn vil kunne blive tilsidesat, såfremt Landskassen generelt står bagved KNI´s gæld i tilfælde af at yderligere uventet økonomisk krise skulle indtræffe, således som Landsstyreformanden har tilkendegivet.

Finansudvalget skal derfor opfordre Landsstyret til at arbejde for en større gennemsigtighed i de forskellige Hjemmestyreejede selskabers økonomi, aktiviteter og interne mellemværender. Finansudvalget skal ligeledes opfordre Landsstyret til nærmere at overveje hensigtsmæssigheden ved koncerndannelser omfattende selskaber, der er fuldt afhængige af Hjemmestyret, f.eks. i form af servicekontrakter. Finansudvalget er opmærksom på, at en af fordelene ved koncerndannelser er det forøgede likviditetsberedskab for de enkelte selskaber i koncernen. Denne fordel har været markant for Arctic Green Food, efter at selskabet blev optaget i KNI-koncernen. Koncerndannelsen kan dog have den uheldige effekt at virke såvel konkurrenceforvridende som reelt krydssubsidierende.

Udvalget skal i øvrigt udtrykke sin tilfredshed med Landsstyrets positive tilkendegivelse om at ville indarbejde den af Finansudvalget foreslåede ændring i tekstanmærkning nr. 3 til hovedkontoen, således at der åbnes mulighed for at indgå servicekontrakter om vareforsyning med andre end KNI fra og med FFL08.

Hovedkonto 64.10.22 Eksport af vand og is fra GrønlandFinansudvalget skal anmode om at modtage løbende orienteringer om udviklingen i vandprojektet i Qeqertarsuaq samt om indgåelse af aftaler p.b.a. bemyndigelsen i tekstanmærkningen.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 33 af 67

13 Oversigten over eventualforpligtelser fremgår af Landskassens regnskab 2005 side 15 og 17.

231

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 64.10.23 Forsknings- og udviklingsprojekter indenfor vedvarende energiFinansudvalget finder udviklingen indenfor dette område meget tilfredsstillende. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at fortsætte bestræbelserne indenfor området.

Hovedkonto 64.10.24 GodstransportFinansudvalget konstaterer, at Landsstyret vurderer, at der har været ”børnesygdomme” ved overdragelsen af godstransporten til bygder og yderdistrikter fra RAL til KNI. Landsstyret anser disse problemer som et overstået kapitel. Finansudvalget tager med tilfredshed Landsstyrets udmelding til efterretning, idet Udvalget dog bemærker, at Assartuivik A/S (Tidl. RAB A/S) forventer et underskud på 20 mio. kr. i 2006. Selskabet forventer at have en række nye King-Fischer friskvarebåde klar til brug i 2. halvår 2007, hvorfor der forventes markante underskud i selskabet indtil da. Finansudvalget frygter, at Assartuiviks dårlige økonomiske situation samt manglende både til løsning af forsyningsopgaven samt indkøringsvanskeligheder med de nye både m.m. vil betyde, at godstransporten til bygderne fortsat vil være præget af problemer i en længere periode fremover.

Hovedkonto 64.12.02 Nukissiorfiit, Grønlands EnergiforsyningFinansudvalget konstaterer, at der ikke er fastlagt egentlige kriterier for fastlæggelsen af fiskeindustriens investeringsbidrag ved nye investeringer, jf. tekstanmærkning nr. 3 til hovedkontoen. Udvalget finder, at det er uheldigt, at der ikke er fastlagt ensartede og kendte kriterier for fastsættelsen af dette bidrag. Dette understreges af, at Landsstyret ikke som forventet har fremlagt en redegørelse om ensprisreformens konsekvenser for Landstinget.

Udvalget finder det utilfredsstillende, at Landsstyret ikke vil at fremsætte et ændringsforslag til hovedkontoen p.b.a. de allerede gennemførte reduktioner i personaleforbrug på 25 årsværk. Hermed vil såvel personaleoversigten som budgetspecifikationen blive forkert og misvisende i 2007! Udvalget skal kraftigt opfordre Landsstyret til at revidere denne beslutning, der alene synes at være båret af en utidig bekvemmelighed.

Hovedkonto 64.12.06 Vandkraft forundersøgelserDer henvises til det anførte under hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver

3.9 Aktivitetsområde 70 - 89 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer Finansudvalget har fremsat en række opklarende spørgsmål/bemærkninger til Landssyremedlemmet på baggrund af Udvalgets indledende gennemgang af lovforslaget. Der er derudover afholdt samråd med Landsstyremedlemmet den 9. oktober 2006. Samrådsnotatet er vedlagt som bilag H.

Hovedkonto 70.01.08 BoligklagenævnetFinansudvalget skal udtrykke sin tilfredshed med, at Landsstyret arbejder på at sikre Boligklagenævnets position og synlighed, og herunder hjemmesiden www.maalaarut.gl. Udvalget skal opfordre til, at der i stadig højere grad sikres borgerne en praktisk adgang til det offentlige via internettet. Udvalget skal ligeledes udtrykke sin forhåbning om, at Landsstyret snarest får opdateret den omtalte hjemmeside, så den fremtræder fuldt færdig på såvel grønlandsk som dansk.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 34 af 67 232

4. november 2006 EM 2006/28

Udvalget konstaterer derudover, at behandling af boligklager via hjemmesiden forudsætter forudgående indbetaling af et gebyr på 150 kr. via bankoverførsel. Denne forretningsgang synes unødigt tung. Udvalget skal derfor opfordre Landsstyret til at forenkle den.

Hovedkonto 70.10.03 ForsikringerFinansudvalget konstaterer, at Landsstyret har glemt at medtage aktivitetstal i budgetbidraget til nærværende hovedkonto. Dette forventes korrigeret senest med FL07.

Hovedkonto 72.06.07 Boligbørnetilskud i boligstøttehuseDer udbetales jf. det oplyste boligbørnetilskud til 1.769 børn.

Bevillingen til dette formål har i flere år ligget fast på 9 mio. kr. årligt. Finansudvalget undrer sig dog over, at Landsstyret fortsat foreslår at afsætte 9 mio. kr., når der henses til, at regnskabstallene for hovedkontoen hvert år siden 2002 har ligget imellem 6,4 og 7,9 mio. kr. Landsstyrets kommentar samt evt. ændringsforslag udbedes.

Hovedkonto 72.06.50 Effektivisering af låneadministrationenFinansudvalget er vidende om, at servicen fra AS Boligselskabet INI er meget begrænset i visse bygder og yderdistrikter. Udvalget finder dette beklageligt, og skal opfordre Landsstyret til at udtænke en praktisk løsning på problemet, således at alle borgere sikres en rimelig og ligelig behandling.

Hovedkonto 72.10.13 Effektivisering af låneadministrationenFinansudvalget erfarer, at Landsstyret er i færd med at udstede en bekendtgørelse, hvori forholdet bliver reguleret, så også kommunerne både har hjemmel til og pligt til at reetablere kapitalen i egne nødlidende boligafdelinger. Finansudvalget anser dette som meget tilfredsstillende.

Hovedkonti 72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast og 72.10.17 Betaling for bolignumreFinansudvalget finder det fortsat principielt forkert, at Landsstyret afholder forskellige udgifter på disse indtægtskonti, men Udvalget anser det som acceptabelt, såfremt Landsstyret tilsikrer, at såvel indtægter som udgifter fremgår klart af budgetspecifikationen i budgetbidraget. Landsstyret har oplyst, at dette vil ske, hvilket Udvalget tager til efterretning. Udvalget forventer, at de ønskede oplysninger medtages i budgetbidragene senest i FL07.

Hovedkonti 73.01.10 Overvågning og monitorering, trafikområdetFinansudvalget konstaterer, at den kommende samfundsøkonomiske trafikvurderingsmodel er forsinket. Landsstyret forventer nu, at modellen vil være klar ultimo november 2006. Finansudvalget skal anmode om meddelelse, når modellen er færdigudarbejdet m.h.p. at der for Udvalget kan arrangeres en demonstration af modellen.

Udvalget skal i øvrigt gentage sin støtte til udviklingen af modellen, der må anses som et nødvendigt redskab for at forbedre trafikplanlægningen i Grønland.

80 – 89 Anlægsområdet

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 35 af 67

Landsstyret har fremhævet i finanslovsforslaget, at de offentlige bygge- og anlægsprojekter skal gennemføres i et tempo, der svarer til bygge- og anlægssektorens kapacitet m.h.p. at undgå at økonomien overophedes. Imidlertid er det klart, at den allerede høje aktivitet indenfor byggeriet er med til at presse kvadratmeterpriserne op i Nuuk. Dertil kommer mangel på bygningsarbejdere.

233

4. november 2006 EM 2006/28

F.s.v. angår rekrutteringen af bygningsarbejdere har Landsstyret imidlertid oplyst, at det tilsyneladende er blevet lettere for arbejdsgiverne at rekruttere faglært arbejdskraft fra andre lande, herunder de østeuropæiske. Udvalget skal dog opfordre Landsstyret til at vurdere, om de gældende regler indenfor området er hensigtsmæssige f.s.v. angår hvilken myndighed, der skal udstede godkendelse til denne udefrakommende arbejdskraft. Udvalget finder umiddelbart, at Landsstyret bør arbejde for, at de fornødne tilladelser skal udstedes af de grønlandske kommuner m.h.p. den hurtigst mulige sagsbehandling.

Anlægs- og RenoveringsfondenLandsstyret har oplyst, at Anlægs- og Renoveringsfonden forventes at vokse med 60 mio. kr. i 2006. Såfremt Nukissiorfiits forbrug af anlægsmidler og anlæggelsen af Paamiut Lufthavn ikke lever op til forventningerne, er der dog risiko for, at henlæggelsen af midler i fonden bliver væsentligt større.

Det må endvidere bemærkes, at de store bevillinger til vandkraft i FFL07 på nuværende tidspunkt stadigvæk er skønsmæssigt ansat. Der foreligger så vidt vides ikke B-overslag på projekterne. Udarbejdelsen af sådanne overslag vil i sagens natur være yderst komplicerede. Der er derfor risiko for, at en væsentlig andel af de afsatte 200 mio. kr. blot vil blive overført til Anlægs- og Renoveringsfonden ved udgangen af 2007.

Endvidere kan begrænsninger i anlægskapaciteten risikere at begrænse afløbet fra fonden, jf. andetsteds i betænkningen.

En særlig faktor, der bidrager til den passive ophobning af midler, er de seneste års omfattende investeringer i privat boligbyggeri. Forretningsgangen indenfor området er i dag således, at Landsstyret efter ansøgning meddeler tilsagn om lån til byggeriet, hvorefter bevillingen overføres til Anlægs- og Renoveringsfonden. Lånet udbetales først til låntager, når byggeriet er afsluttet. Imellem låntagers ansøgning og byggeriets færdiggørelse kan der i sagens natur sagtens gå flere år. Dét betyder, at det bevilgede lån i denne periode henligger passivt i Anlægs- og Renoveringsfonden. Baggrunden for, at Hjemmestyret henlægger det bevilgede lån i Anlægs- og Renoveringsfonden findes i retserhvervelsesprincippet, som ligger til grund for hele Hjemmestyrets økonomistyring. Princippet indebærer, at en udgift anses for afholdt og en indtægt for modtaget, når et retsligt krav på et veldefineret beløb kan gøres gældende. For tilsagn om tilskud og udlån anses en udgift for afholdt, når Hjemmestyret meddeler et bindende tilsagn og derved påtager sig en forpligtelse, uanset om udbetalingen vil ske i indeværende eller et senere finansår. Det betyder, at tilsagn om privat boligbyggeri får økonomisk virkning (DAU-effekt) i det år, hvor tilsagnet gives. Dette gælder også, selvom pengene først reelt bruges måske 3 år senere. Man kan anse det som uhensigtsmæssigt, at midlerne på denne vis skal henligge passivt i en længere periode.

For indeværende år er der en tekstanmærkning, der bemyndiger Landsstyret til at udstede tilsagn på bevillingen i første BO-år om medfinansiering af boliger. Tekstanmærkningen blev i sin tid indført for at sikre, at midler ikke henlå uproduktivt i Anlægs- og Renoveringsfonden. Imidlertid, og som allerede anført, er det er problem, at der kan der gå en rum tid fra udstedelse af tilsagn, og indtil udbetaling sker.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 36 af 67

En radikal løsning på dette problem kunne være at indføre en yderligere supplerende bevillingstype til de allerede gældende. Denne kunne f.eks. betegnes som en finansiel bevilling. En finansiel

234

4. november 2006 EM 2006/28

bevilling suppleret med passende tekstanmærkninger kunne bemyndige Landsstyret til at meddele tilsagn om lån eller andre udgifter i BO-årene, således at udgiftsvirkningen (DAU-effekten) først sker, når lånet udbetales til låntager. Hermed ville man modvirke ophobningen af midler i Anlægs- og Renoveringsfonden og forbedre Hjemmestyrets likviditetsstyring. Samtidig vil der kunne ske en systematisk og ikke mindst dynamisk planlægning af boligbyggeriet, idet man altid vil være på forkant med selve Finanslovsåret, og derved på forkant med selve udbetalingen af midlerne. En sådan bevillingstype må umiddelbart anses som et egnet element i en tidssvarende modernisering af Hjemmestyrets økonomistyring, idet det anses, at den fornødne indarbejdelse i Budgetloven må ske med omhu og eftertanke. Finansudvalget skal på denne baggrund anmode om Landsstyrets konstruktive vurdering af spørgsmålet, set fra såvel en boligpolitisk som en økonomisk side og under inddragelse af erfaringerne med reformer af de budgettekniske modeller i vores nære omverden. Udvalget ønsker at høre Landsstyrets vurdering af såvel fordele som ulemper, gerne suppleret med Landsstyrets egne idéer til forbedringer på området.

Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret fortsat søger at tilsikre, at der budgetteres med et realistisk afløb fra anlægsbevillingerne, således at der ikke bevidst bevilges midler, som blot kommer til at ligge passivt i anlægs- og renoveringsfonden.

Finansudvalget skal endelig minde Landsstyret om, at Udvalget stadigvæk mangler at modtage den tidligere af Landsstyret lovede redegørelse for, hvorledes Staten administrerer sine anlægsbevillinger.

Oversigten over anlægsprojekterLandsstyret har med såvel FFL06 som FFL07 levet op til Finansudvalgets tidligere henstillinger om at medtage oversigter over samtlige projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden suppleret med oplysninger om restbevillinger på de enkelte projekter. Udvalget finder dette forhåbentlig permanente tiltag positivt.

Tekstanmærkning nr. 5 til aktivitetsområde 80-89Finansudvalget konstaterer med stor tilfredshed, at ovennævnte tekstanmærkning med den i FFL07 indarbejdede ændring giver Landsstyret muligheder for at projektere til og med hovedprojekt på anlægsområdet, dog excl. Nukissiorfiits område. Hermed opnås en række gavnlige effekter m.h.t. hurtigere sagsbehandling og muligvis begrænsede udgifter.

Hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserverDer er afsat 200 mio. kr. årligt på nærværende hovedkonto i 2007-2009 til anlægsudlån til Nukissiorfiit til vandkraftværker. Som anført under hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån skal den øvrige del af anlægssummen på ca. 1.100 mio. kr. tages fra Nukissiorfiits akkumulerede henlæggelser. Hjemmestyrets andel af anlægsudgifterne ydes som forrentede lån til Nukissiorfiit, der skal betales tilbage til Landskassen via borgernes betalinger for Nukissiorfiits ydelser.

Landsstyret forventer, at de nye vandkraftanlæg opføres i Sisimiut, Paamiut og Ilulissat, ligesom vandkraftværket ved Nuuk planlægges udbygget med en ekstra turbine.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 37 af 67

Det bemærkes i øvrigt, at der er et meget stort importelement i investeringer i vandkraftanlæg, hvorfor disse investeringer vil bidrage til en anseelig forværring af handelsbalancen i de kommende år.

235

4. november 2006 EM 2006/28

I fald disse investeringerne i vandkraft skal sikre den størst mulige fordel for det grønlandske samfund, er det nødvendigt, at projekterne tilrettelægges, så presset på arbejdsmarkedet ikke bliver for stort med heraf følgende negative virkninger for et roligt løn- og prisforløb. Det er ligeledes vigtigt, at finansieringen af disse projekter og borgernes betaling herfor tilrettelægges m.h.p. en forsat sund offentlig økonomi.

Sidst, men ikke mindst, er det nødvendigt at sikre, at den fornødne samfundsmæssige rentabilitet er til stede, forinden projekterne påbegyndes. Finansudvalget skal i denne forbindelse opfordre Landsstyret til at oplyse Landstinget om, hvilke rentabilitetsberegninger, der ligger til grund for forslaget. Udvalget anser det ligeledes som nødvendigt, at der ved samme lejlighed sker en afklaring af, hvilken betydning de foreslåede investeringer i vandkraftanlæg har for udbygningen af de fremtidige produktionsmuligheder i Grønland.

F.s.v. angår de afsatte midler til kollegiebyggeri henvises til det anførte under hovedkonto 62.01.05 Elevindkvartering og hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri.

Hovedkonto 83.30.12 ÆldreinstitutionerFinansudvalget har aflagt besøg på institutionen Ippiarsuk under EM06. Tilstede under besøget var såvel repræsentanter for Ippiarsuk som Nuup Kommunea. Såvel Ippiarsuk som repræsentanten fra Nuup Kommunea hævdede meget klart ikke at have modtaget Familiedirektoratets skrivelse med uddybende spørgsmål til besvarelse forinden udvidelse af institutionen kunne optages på finansloven. Finansudvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at dokumentereafsendelsen af en sådan skrivelse overfor Finansudvalget.

Udvalget konstaterede under sit besøg derudover, at der på institutionen sker en meget uhensigtsmæssig sammenblanding af klienter. Det kan således forekomme, at unge hash- og alkoholmisbrugere med psykoser er anbragt sammen med almindeligt alderdomssvækkede ældre. Institutionen har på denne baggrund oplevet slagsmål, knivstikkeri og jævnlige besøg fra politiet. Udvalget kan ikke leve med en så ringe behandling af vores ældre. Landsstyret er nødt til at gå i gang med at udarbejde planer for opførelse af et psykiatrisk plejehjem så hurtigt som muligt! Det forekommer udvalgets medlemmer dybt urimeligt, at vore ældre medborgere, som har opbygget det grønlandske samfund, ikke tilbydes trygge og gode rammer i deres alderdom. Den utryghed og angst som en så uhensigtsmæssig sammenblanding af beboere har afstedkommet, er helt og aldeles uholdbar. Nuup Kommunea har på overbevisende vis godtgjort over for Finansudvalget, at behovene for psykiatriske plejehjemspladser vil vokse kraftigt inden for de nærmeste år. Med mindre der bliver sat målrettet og konsekvent ind overfor denne udvikling, kan det risikeres, at endnu flere ældre på vore plejehjem må leve deres sidste tid i utryghed, side om side med udad-reagerende psykisk syge og voldelige medbeboere. På den positive side må det dog regnes, at Landsstyret den 14. august 2006 har ansøgt Finansudvalget om at omdanne den på hovedkonto 83.30.13 Landsdækkende institutioner optagne handicapsatellit i Qinnqorput, Nuuk fra at være et satellit med 3 børn til at omfatte 6 voksne.14 Dette tiltag vil muligvis kunne tage toppen af behovet, om end satellitten primært er tænkt som en aflastning for Sungiusarfik Aaqa i Nuuk. Det er ligeledes ikke godtgjort, at denne satellit vil være tilstrækkelig til at imødekomme de fremtidige behov.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 38 af 67

14 Finansudvalgets sag nr. 01.31.06/06-00184.

236

4. november 2006 EM 2006/28

Finansudvalget er derudover meget bekymret over, at Landsstyret ikke ligger inde med statistiske oplysninger om de langsigtede behov på ældreområdet. Landsstyret har således oplyst, at der ikke er gennemført landsdækkende demografiske analyser m.h.p. at vurdere behovene på ældreområdet. Landsstyret har forklaret, at opsamling af viden på området er kommunernes ansvar, hvorfor Landsstyret ikke har følt behov for at indsamle nogen form for data centralt. Finansudvalget finder denne oplysning og laden stå til for intet mindre end chokerende! Hvorledes mener Landsstyret, at man kan prioritere og langtidsplanlægge indenfor området, hvis man overhovedet ikke har nogen samlet idé om behovene i blot den nærmeste fremtid! Og på hvilken baggrund fremlægger Landsstyret forslag til opførelse eller udvidelse af nye alderdomshjem for Landstinget, hvis ikke Landsstyret ligger inde med samlede oplysninger eller vurderinger om behovene i de enkelte dele af landet! Landsstyret oplysninger afslører med rystende klarhed, at der ikke sker nogen form for overordnet prioritering eller planlægning indenfor ældreområdet! Finansudvalget finder dette dybt beskæmmende!

Udvalget skal i øvrigt henvise til det anførte vedr. statistiske oplysninger indenfor familieområdet under aktivitetsområde 30.

Hovedkonto 84.40.09 ErhvervsuddannelsesområdetFinansudvalget konstaterer, at Handelsskolen i Nuuk har behov for renovering. Det er Udvalgets forventning, at Landsstyret sørger for at få dette projekt igangsat snarest muligt, således at institutionen er fuldt funktionsdygtig i 2008, hvor 2 årgange forlader folkeskolen samtidig.

Hovedkonto 84.40.10 Kommunale skolerPå denne hovedkonto er den 10-årige sektorplan for anlæg og renovering på skoleområdet optaget. Planen er udtryk for et kompromis imellem behov, ønsker og økonomisk prioritering.

Finansudvalget har siden sektorplanens fremkomst lagt stor vægt på, at Landsstyret tilsikrer, at den forventede byggetakt overholdes. anlægsbevillingerne er realistiske, således at der ikke opsamles passive økonomiske midler i Anlægs- og Renoveringsfonden.

Sektorplanen er imidlertid under pres.

I sag nr. 01.31.06/06-00191 har Finansudvalget således den 19. oktober 2006 set sig nødsaget til at godkende en tillægsbevilling på 9,7 mio. kr. til skolen i Kullorsuaq. Dette sker på trods af, at denne godkendelse isoleret set vil medføre udskydelse af en lang række øvrige skoleprojekter. Alternativet er imidlertid, at bygden fortsat vil stå uden en tidssvarende skole. Finansudvalget har på denne baggrund henstillet i sin afgørelse i sagen til Landsstyret, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til FFL07, således at bevillingsrammen på området udvides tilstrækkeligt til at fastholde en uændret byggetakt i fh.t. den oprindelige sektorplan. Finansudvalget skal udtrykke sin skuffelse over, at Landsstyret ikke har fremsat det ønskede ændringsforslag. I forbindelse med 2. behandlingen af finanslovsforslaget skal Udvalget anmode Landsstyret om at bekræfte, at Landsstyret agter at fremsætte det ønskede ændringsforslag.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 39 af 67

For Atuarfik Jørgen Brønlund konstaterer Finansudvalget, at der pr. 31. juli 2006 er forbrugt 10,9 mio. kr. ud af bevillingen på 21,9 mio. kr. i 2006. Der resterer således 28,3 mio. kr. til forbrug på projektet i 2006. Disse midler henligger i Anlægs- og Renoveringsfonden. Det fremgår af det fremsendte bilagsmateriale, at der er en forsinkelse på 19,5 mio. kr. på projektet i 2006. Landsstyret

237

4. november 2006 EM 2006/28

søger ikke desto mindre om at tilføre yderligere 7,4 mio. kr. til projektet i 2007. Uanset om byggeriet skrider planmæssigt frem, er det således klart, at projektet på nuværende tidspunkt er overfinansieret. Det må således anses som sandsynligt, at en væsentlig andel af de i 2006, og muligvis også i 2007, bevilgede midler vil komme til at henligge passivt i Anlægs- og Renoveringsfonden.

En helt tilsvarende problemstilling gør sig gældende for skolen i Kangersuatsiaq. Der er pr. 31. juli brugt 4,7 % af totalbevillingen på 15,1 mio. kr. til projektet, således at der henligger 14,4 mio. kr. i fonden til projektet. Det er således helt klart, at væsentlige dele af de midler, som er tilført projektet i 2006, vil komme til at henligge passivt i Anlægs- og Renoveringsfonden indtil 2007 eller 2008.

Udvalget vil ikke gennemgå yderligere projekter her, men blot konstatere, at der er tilsvarende problemstillinger for skoleprojekterne i Aappilattoq, Kullorsuaq og Tiniteqilaaq. Alle disse sager viser, at der ikke er budgetteret med realistiske bevillingsafløb. Udvalget har desværre intet grundlag for at tro, at situationen er bedre for de projekter, som forventes igangsat i 2007.

Endvidere har Landsstyret oplyst, at skolen i Qinnqorput ikke vil kunne anlægges til de budgetterede 103,8 mio. kr. Landsstyret har beregnet, at projektet mindst vil koste 117 mio. kr. Der er således en manko på ca. 13,2 mio. kr. Nuup Kommunea forhandler med Landsstyret om at overtage projektet, men det er uvist, hvilke konsekvenser dette vil have for projektets samlede økonomi. Dog har Landsstyremedlemmet for Boliger og Infrastruktur tilkendegivet, at en bevilling på 117 mio. kr. vil skulle overføres til Nuup Kommunea, såfremt kommunen overtager ansvaret for projektet. Under alle omstændigheder må færdiggørelsen af projektet forventes udskudt til 2009. Finansudvalget finder dette meget beklageligt. Udvalget forventer, at Landsstyret vil ansøge Landstinget eller Finansudvalget om at tilpasse finansieringen af projektet til den nye forventede byggetakt.

Finansudvalget har derudover bemærket sig Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om folkeskolen. Det fremgår af § 47, stk. 1, at:

Alle udgifter til folkeskolens anlæg, undervisning og drift i øvrigt påhviler kommunerne, for så vidt der ikke er udtrykkelig lovhjemmel for, at udgifterne helt eller delvis påhviler Hjemmestyret eller andre.

Denne bestemmelse harmonerer åbenbart ikke med afholdelse af udgifter over finansloven til direkte anlæg og renovering af folkeskoler. Det fremgår imidlertid af bemærkningerne til bestemmelsen i, at

”…udgangspunktet er, at alle udgifter til folkeskolens virksomhed påhviler kommunerne. Udgangspunktet kan fraviges enten ved forordnings-bestemte regler herom eller ved indgåelse af aftaler herom mellem kommunerne og Hjemmestyret.”

Finansudvalget må således med dyb forundring konstatere, at der ikke er overensstemmelse imellem bestemmelsens ordlyd og bemærkningerne til bestemmelsen. Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret uden ophold påbegynder en revision af den anførte lov, således at den bringes i fuld overensstemmelse med princippet om, at der ikke kan lovgives i en lovs bemærkninger. Finansudvalget imødeser Landsstyrets utvetydige bekræftelse på påbegyndelsen af dette arbejde. Udvalget skal derudover anmode om Landsstyrets uddybende kommentarer til den af ___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 40 af 67 238

4. november 2006 EM 2006/28

selve lovteksten følgende problemstilling vedr. den økonomiske byrdefordeling på skoleanlægsområdet.

Hovedkonto 84.40.15 KollegiebyggeriFinansudvalget har endelig modtaget svar på Udvalgets spørgsmål om status på anlægssektorplanen for kollegiebyggeri den 31. oktober 2006. Det fremgår af svaret, at anlægssektorplanen for kollegieområdet blev færdigudarbejdet i oktober 2006. Pr. 31. oktober 2006 ligger planen til godkendelse i Landsstyret. Finansudvalget forventer at modtage planen umiddelbart efter godkendelse i Landsstyret.

Landsstyret har samtidig gjort opmærksom på, at der også er ved at blive udarbejdet en sektorplan for kollegiebyggeri i forbindelse med Piareersarfiit. Sidstnævnte plan forventes forelagt Landsstyret medio november. Finansudvalget forventer at modtage planen umiddelbart efter godkendelse i Landsstyret.

De omtalte sektorplaner forventes at anvise, hvorledes de afsatte midler til studioboliger på hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver bør anvendes.

Det bemærkes, at udgifter til kollegiebyggeri under nærværende hovedkonto kun omfatter kollegier til uddannelser over folkeskoleniveau. Udgifter til opførelse og vedligeholdelse af elevhjem til folkeskoleelever afholdes af kommunerne. Disse elevhjem bør ikke forveksles med de under hovedkonto 62.01.05 Elevindkvartering (i Nuuk) omtalte kollegier.

Der henvises i øvrigt til det anførte vedr. kollegier under hovedkonto 62.01.05 Elevindkvartering.

Svaret fra Landsstyret er vedlagt som bilag M.

Hovedkonto 85.45.01 Kirken, anlægEt flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, konstaterer med tilfredshed, at Landsstyret har sikret den fornødne fremdrift i kirkebyggeriet i Nuussuaq. Flertallet finder derudover, at det er glædeligt, at der via en landsindsamling skal sikres de nødvendige anlægsmidler til projektet forinden selve anlægsfasen igangsættes. Flertallet finder, at denne praktiske fremgangsmåde er egnet til at give menigheden et nyttigt og nødvendigt ejerskab i kirkeprojektet. Projektets økonomiske tilrettelæggelse sikrer tillige en god harmoni imellem kirkens anlægsomkostninger og lokalsamfundets engagement i sagen. Flertallet anser ligeledes, at den valgte procedure vil være hensigtsmæssig i kommende tilsvarende projekter.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, anser det som yderst tvivlsomt, at der kan skaffes de nødvendige midler til opførelse af en kirke i Nuussuaq via en landsindsamling. Demokraterne prioriterer renovering af eksisterende kirker, hvor der er et stort renoveringsefterslæb.

Hovedkonto 87.72.08 Reinvesteringer i Hjemmestyrets udlejningsboligerDet fremgår af Landsstyrets besvarelse, at af de 15 mio. kr., der er bevilget til nærværende formål i 2006, er mindst de 7,3 mio. kr. anvendt til investeringer i enfamiliehuse forskellige steder i landet. Udvalget ønsker oplyst hvilken andel af de istandsatte enfamiliehuse, der er, eller er ved at blive, solgt efter ejer-til-lejer ordningen.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 41 af 67 239

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 87.72.13 Særlig renoveringFinansudvalget modtog Renoveringsplan 2000 under behandlingen af FFL06-II. Udvalget konstaterer på baggrund af planen samt på baggrund af Landsstyrets oplysninger følgende:

1. Den offentlige boligmasse er nedslidt. En komplet renovering blev i år 2000 estimeret til at koste i omegnen af 2.000 mio. kr.

2. Såfremt en omfattende renovering eller sanering ikke gennemføres i løbet af en overskuelig årrække, vil væsentlige andele af boligmassen ikke være egnet til menneskelig beboelse.

3. Der har hidtil ikke været politisk vilje til at prioritere de tilstrækkelige midler til renoveringen på finanslovene.

4. Huslejerne har i en længere årrække ikke afspejlet den reelle pris for at bebo de offentlige udlejningsejendomme. Der har således ikke været genereret et tilstrækkeligt kapitalafkast, som har kunnet anvendes til vedligehold og renovering.

Finansudvalget anser det ikke i sig selv som interessant, hvem, om nogen overhovedet, der har skylden for disse problemer. Udvalget konstaterer blot, at Grønland står over for at betale prisen for fortidens manglende løbende vedligehold af anlægs- og bygningsmassen.

I en groft forenklet fremstilling kan renoveringsefterslæbet sammenlignes med et skyldigt lån optaget i anlægsmassen. Udgifter på andre områder er således finansieret gennem "optagelse af lån" i anlægsmassen ved, at det løbende vedligehold er blevet nedprioriteret.

"Lånet" er de midler, som ellers skulle have været anvendt til løbende vedligeholdelse, mens "renten" er forskellen mellem på den ene side det aktuelle renoveringsbehov og på den anden side de midler, der oprindeligt skulle have været anvendt på den løbende vedligeholdelse for at holde anlæggene i passende stand.

Finansudvalget anser på samme vis, at der i realiteten kun foreligger 4 mulige tiltag for at få afdraget og indfriet ”lånet” og samtidig slippe af med rentebyrderne:

1. Hæv huslejen i de offentlige udlejningsejendommene og betal den manglende renovering og vedligeholdelse af de af huslejestigningen indkomne midler.

2. Hæv skatten og lad alle borgere betale for den manglende renovering og vedligeholdelse. 3. Fjern andre projekter fra Anlægs- og Renoveringsfonden og fra de kommende års

bevillingslove, således at der frigøres op til ca. 2.000 millioner kr. til renovering i løbet af en overskuelig årrække.

4. Gennemfør besparelser på de kommende års bevillingslove, således at der frigøres tilstrækkeligt med ledige midler til at renovere boligmassen.

Det eneste alternativ til disse muligheder er af lade ejendommene forfalde yderligere, hvorefter en del af dem indenfor få år som nævnt ikke vil være egnede til menneskelig beboelse.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 42 af 67

Finansudvalget skal på denne baggrund udtale sin støtte til Landsstyrets planer om en omfattende boligsanering. Dette tiltag er gavnligt, men næppe tilstrækkeligt, til at sikre en tidssvarende boligmasse. Udvalget finder derfor, at Landsstyret må fremlægge forslag, der er egnede til at sikre væsentligt flere midler til renovering af den almene boligmasse, end det hidtil har været muligt at afsætte. Dette vil medføre en nedprioritering af andre områder, hvilket Udvalget finder beklageligt; men uomgængeligt.

240

4. november 2006 EM 2006/28

Udvalget bemærker afsluttende, at mængden af fejl i den i FFL07 optagne sektorplan for særlig renovering ikke, som anført i Landsstyrets svar til Udvalget, lader sig forklare med vintersamlingens placering tæt på forårssamlingen!

Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeriFinansudvalget henstillede i forbindelse med FFL06-II, at Landsstyret til FFL07 fremlagde mere præcise oplysninger om ventelister og tilflytningen til de større byer m.h.p. en mere kvalificeret vurdering og evaluering af behovet på området. Det fremgår af Landsstyrets oplysninger til Finansudvalget, at Hjemmestyret og KANUKOKA er gået i gang med at afdække behovene via hjemmesiden www.initaaq.gl.

Finansudvalget skal udtale sin støtte til dette initiativ. Udvalget tvivler dog på, at Landsstyret via Internettet alene vil være i stand til at akkumulere den fornødne og i dag manglende viden om behovene på boligområdet. Udvalget finder derudover, at der fortsat er behov for væsentligt større viden om ventelister i det almennyttige boligbyggeri og omfanget af tilflytning til de større byer. Udvalget skal på denne baggrund atter henstille, at Landsstyret fremlægger de ønskede oplysninger senest med FFL08.

Udvalget har derudover bemærket sig Landsstyremedlemmets udmeldinger på samrådet om, at der alene i Nuuk er opført 541 nye ejerboliger i perioden 2003 til 2006. Netto har disse boliger kostet Landskassen 167,7 mio. kr.15 Såfremt disse midler skulle have været anvendt til kommunale udlejningsboliger af samme størrelse ville der kun have været kunnet opført 170 boliger. Ved at satse på privat boligbyggeri er det altså lykkedes at opføre 371 boliger mere, end det ellers ville have været muligt. Finansudvalget finder naturligvis, at denne nødvendige udvidelse af boligmassen i Nuuk er meget tilfredsstillende. Udvalget må dog samtidig påpege, at boligventelisten i Nuuk så vidt vides stadigvæk er meget omfattende. Det vil således være nødvendigt at opføre yderligere en lang række private boliger, såfremt presset på ventelisterne i det almennyttige boligbyggeri skal mindskes.

Udvalget skal på denne baggrund opfordre Landsstyret til fortsat at arbejde målrettet på at få forøget den samlede boligmasse, således at de omfattende boligventelister i især de større byer kan blive nedbragt mærkbart.

Hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikterFinansudvalget konstaterer med stor tilfredshed, at der ikke har været nogen strandede selvbyggersæt i 2005 og 2006 p.g.a. instruktørbistand m.m. Dette er yderst positivt. Udvalget forstår derudover Landsstyrets besvarelse således, at puklen af strandede selvbyggersæt fra før 2005 er helt afviklet. Udvalget skal udtrykke sin tilfredshed hermed.

Udvalget hilser dertil den af Landsstyremedlemmet varslede nye forordning på området velkommen. Udvalget bemærker sig derudover med tilfredshed, at den nye forordning, som Landsstyret forventer at fremlægge på FM07, ikke vil medføre et merbevillingsbehov til området.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 43 af 67

15 Heri ikke indregnet den eventualindtægt, som Hjemmestyret kunne have haft, såfremt der ikke var ydet rentefrie anlægsudlån.

241

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonti 87.72.24 Overdragelse af saneringsmodne udlejningsejendomme til kommunerne og87.72.25 Sanering af udlejningsboliger og opførelse af privat nybyggeriLandsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer har på et samråd med Finansudvalget oplyst, at der er indkommet 4 bud på opgaven om at sanere Blok Q, R og S på Tuapannguit i Nuuk og opføre nye andelsboliger på området.

Det bedste bud lød på 17.000 kr. pr. m2, hvilket er væsentligt billigere end normalt. Afhængigt af materialevalg vil prisen kunne komme længere ned. Hjemmestyrets andel af andelsboligfinansieringen vil således udgøre 10.000 kr. pr m2. Til sammenligning betalte Hjemmestyret 10.293 kr. pr m2 til renovering af blok T.

Det har angiveligt været vigtigt for Landsstyremedlemmet, at der bliver opført nye andelsboliger til en pris, der gør, at den brede befolkning har råd til at erhverve sig en andelsbolig. Der vil kunne bygges 203 boliger mod nu 186. Andelsboligordningen er en forudsætning for, at almindelige SIK-familier vil kunne få råd til at være med. Dette skyldes, at ved andelsboligordningen optages kreditforeningslånene af foreningen, og ikke af den individuelle person. D.v.s. at låntagerne ikke skal igennem en individuel kreditvurdering i banken ved andelsboligbyggeri.

Det tilstræbes, at de kommende andelsboliger har en månedlig boligafgift, der gør, at en familie med 2 S.I.K. indkomster vil kunne blive andelshavere. De første nye boliger kan påbegyndes indflyttet i 2009, såfremt nedrivningen af de eksisterende blokke påbegyndes 1. maj 2007.

Finansudvalget finder i lighed med Landsstyremedlemmet det foreslåede projekt meget lovende, og skal udtale sin støtte til det. Det er dog Udvalgets forhåbning, at Landsstyremedlemmet grundigt vil overveje, hvorledes ulemperne for beboerne i de blokke, der skal saneres, mindskes mest muligt. Udvalget finder derudover, at det som udgangspunkt ikke bør medføre nogen form for udgifter for borgerne, at de bebor en ejendom, der skal saneres. Udvalget forventer, at Landsstyremedlemmet vil fremsætte de forslag til love, forordninger og bevillinger, der vil muliggøre dette.

Hovedkonto 87.73.02 Offentlig byggemodningDenne hovedkonto er ikke medtaget i FFL07.

Finansudvalget har under hovedkonto 89.71.41 stillet en del spørgsmål til Landsstyret vedr. den manglende vej til den nye bydel i Upernavik.

Følgende fremgår af Landsstyrets svar samt af samrådet med Landsstyremedlemmet for Bolig, Infrastruktur og Råstoffer:

Der er ikke egentligt behov for anlæggelsen af en ny vej, da byen kan udvide sig langs den eksisterende vej. Opførelse af et nyt kollegium eller skolehjem afhænger ikke af vejen. Den eneste reelle mulighed for at finansiere vejen er via Finansloven, men projektet anses ikke som så vigtigt, at det kan medføre en ændring i prioriteringen. Økonomidirektoratet fortolker byggemodningsaftalen fra 1998 således, at der altid skal optages forhandlinger med kommunerne om kommunal medfinansiering, såfremt en kommuneplan lægger op til inddragelse af nye landområder. Dette p.b.a. af ønske om inddragelse af nye landområder næsten altid opstår på kommunalt initiativ.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 44 af 67 242

4. november 2006 EM 2006/28

Såfremt en kommune påbegynder ekstraordinært store byggemodningsopgaver uden forudgående aftale med Hjemmestyret, kan kommunen ikke forvente, at Hjemmestyret bidrager med finansiering efterfølgende. Landsstyret påtænker at udarbejde en lovgivning, der skal gøre det muligt at inddrage en del af den værdi, der skabes ved inddragelse af nyt land, ved at sælge bygdemodnede arealer til deres markedsværdi. Vejen i Upernavik er estimeret til at koste 45 mio. kr. alt incl.

Finansudvalget finder, at meget tyder på, at anlæggelsen af en ny vej i Upernavik vil være meget gavnligt for kommunen. Udvalget har imidlertid forståelse for, at andre mere påtrængende anlægsopgaver må komme i første række. Det er Udvalgets forhåbning, at der ad åre vil kunne frigøres ledig kapital til formålet.

Hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlånFinansudvalget finder anledning til at udtrykke sin uro ved det store træk på Nukissiorfiits akkumulerede henlæggelser, som Landsstyret lægger op til m.h.p. at finansiere vandkraftværkerne. Vandkraftværkerne i Qorlortorsuaq og Tasiilaq er således allerede blevet helt eller delvist finansieret ved træk på disse henlæggelser. Finansudvalget forventer, at Landsstyret på Hjemmestyrets vegne varetager ejerrollen af Nukissiorfiit fuldt ansvarligt, således at investeringerne i vandkraft ikke sker på bekostning af vedligeholdelsen af Nukissiorfiits øvrige produktions- og transmissionsapparat. Nukissiorfiit har i en ikke så fjern fortid haft et stort renoveringsefterslæb, hvilket ikke må ske igen.

Hovedkonto 89.71.41 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån, byggemodningDer henvises til det anførte under hovedkonto 87.73.02 Offentlig byggemodning.

4. Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger Efter Landstingets 1. behandling af finanslovsforslaget har Landsstyret den 25. oktober 2006 kl. 20.40 fremsendt i alt 97 ændringsforslag til forslaget til finanslov for 2007. Ændringsforslagene blev efterfølgende modtaget på grønlandsk den 29. oktober 2006 kl. 17.30. Af disse ændringsforslag er 86 forslag til ændring af bevillinger, og 11 er forslag til ændring af tekstanmærkninger.

Finansudvalget har fremført en række spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender den 27. oktober 2006 p.b.a. ændringsforslagene. Udvalgets spørgsmål og Landsstyrets svar er medtaget som bilag K til betænkningen.

Ændringsforslagene er opdelt i følgende 5 temaer: - tema 1 Tekniske og budgetneutrale ændringer: 54 ændringsforslag - tema 2 Bloktilskudsaftale med kommuner for 2007: 9 ændringsforslag - tema 3 Ændringsforslag fra Landstinget: 1 ændringsforslag - tema 4 Besparelser og merudgiftsønsker: 21 ændringsforslag - tema 5 Tekstanmærkninger: 1 ændringsforslag

Det bemærkes, at der ikke er fremsat ændringsforslag under numrene 52 og 54.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 45 af 67

Ændringsforslag til tekstanmærkninger er behandlet i betænkningens afsnit 5.

243

4. november 2006 EM 2006/28

Udvalget skal generelt bemærke, at en ikke uvæsentlig del af de fremsatte ændringsforslag er mindre justeringer af teknisk karakter til imødekommelse af kommentarerne og henstillingerne i Finansudvalgets skrivelse til Landsstyret af 8. september 2006. Mange af disse ændringsforslag kunne have været undgået, såfremt Landsstyret havde fremsat et rettelsesblad til Finanslovsforslaget inden 1. behandlingen i Landstinget. Hermed ville Landstingets afstemninger om finanslovs-forslaget i højere grad kunne have taget udgangspunkt i de politisk betydende ændringsforslag. Udvalget skal på denne baggrund opfordre Landsstyret til at omdele et samlet sæt rettelsesblade til FFL08 forinden 1. behandlingen m.h.p. at nedbringe antallet af ændringsforslag til 2. og 3. behandlingen.

4.1 Tema 1 – Tekniske og Budgetneutrale Ændringer

Hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaberLandsstyret foreslår, at der optages en ændring i teksten på budgetbidraget m.h.p. afvikling af aktiviteterne i Afviklingsselskabet af 1. april 2006.(Ændringsforslag nr. 1)

Hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skatLandsstyret foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 1,5 mio. kr. i 2007. Samtidig søges der ved ændringsforslag nr. 3 en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 24.01.01 Skattedirektoratet, administration. (Ændringsforslag nr. 2)

Hovedkonto 24.01.01 Skattedirektoratet, administrationLandsstyret foreslår, at bevillingen på hovedkontoen forhøjes med 1,5 mio. kr. i 2007. Samtidig søges der ved ændringsforslag nr. 2 en tilsvarende nedsættelse af bevillingen på hovedkonto 24.01.01 Skattedirektoratet, administration. (Ændringsforslag nr. 3)

Hovedkonto 30.01.01 Familiedirektoratet, administrationLandsstyret foreslår, at der optages oplysninger om justitsområdet i teksten på budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 4)

Hovedkonto 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale områderLandsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget præciseres f.s.v. angår kurser for faggrupper, der arbejder på det retspsykiatriske område. Aktivitetstallene tilpasses i overensstemmelse hermed. (Ændringsforslag nr. 5)

Hovedkonto 30.01.10 Ydelser udenfor kommunal inddelingLandsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget præciseres. (Ændringsforslag nr. 6)

Hovedkonto 30.10.44 Oplysningskampagne for børn og ungeLandsstyret foreslår en budgetneutral tilpasning af budgetspecifikationen.(Ændringsforslag nr. 7)

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 46 af 67 244

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats på børn- og ungeområdetLandsstyret foreslår en budgetneutral tilpasning af budgetspecifikationen og personaleoversigten. (Ændringsforslag nr. 8)

Hovedkonto 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning tilkommunerneLandsstyret foreslår, at der efter anmodning fra Finansudvalget optages aktivitetstal, der er i overensstemmelse med Budgetregulativ 2002, på budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 9)

Hovedkonto 30.13.41 HandicapinstitutionerM.h.p. en neddrosling af aktiviteten på Uiluiit i Sisimiut foreslår Landsstyret, at der optages en budgetneutral ændring i budgetspecifikationen samt en række ændringer i teksten og oversigterne på budgetbidraget.(Ændringsforslag nr. 10)

Hovedkonto 32.01.01 Direktoratet for Sundhed, administrationLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.171.000 kr. i 2007 og med 2,2 mio. kr. årligt i 2008 - 2010 m.h.p. oprettelse af en fælles IT-organisation for Sundhedsvæsenet.

Jfr. ændringsforslag nr. 12, 14 og 15 til henholdsvis hovedkonti 32.10.02 og 32.10.05 og 32.11.01 finansieres merudgiften ved en tilsvarende samlet nedsættelse af bevillingerne. (Ændringsforslag nr. 11)

Hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformålLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 600.000 kr. i 2007 og med 0,6 mio. kr. årligt i 2008 - 2010 m.h.p. oprettelse af en fælles IT-organisation for Sundhedsvæsenet.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 11, 14 og 15. (Ændringsforslag nr. 12)

Hovedkonto 32.10.04 Patientbehandling i udlandet, psykiatriskeLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 2007 og med 1,0 mio. kr. årligt i 2008 - 2010 p.b.a. udgifter til en oprustning af den ungdomspsykiatriske indsats ved Dronning Ingrids Hospital. Samtidig søges der ved ændringsforslag nr. 14 en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital. (Ændringsforslag nr. 13)

Hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids HospitalLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 17.498.000 kr. i 2007 og med 16,7 mio. kr. årligt i 2008 – 2010 p.b.a. et antal rokeringer af opgaver og bevillinger internt i Sundhedsvæsenet, som samlet er budgetneutrale. Der henvises i øvrigt til budgetbidraget.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 11, 12, 13, 15, 16 og 17. (Ændringsforslag nr. 14)

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 47 af 67 245

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 32.11.01 KystledelsenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 569.000 kr. i 2007 og med 0,6 mio. kr. årligt i 2008 – 2010. Kystledelsen overtager herefter det fulde bevillingsansvar for dentalteknikeren fra Dronning Ingrids Hospital. Samtidig rokeres 2 stillinger som IT konsulenter til hovedkonto 32.01.01.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 11 og 14. (Ændringsforslag nr. 15)

Hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjeningLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.500.000 kr. i 2007 og med 3,3 mio. kr. årligt i 2008 – 2010 p.b.a. et antal rokeringer af opgaver og bevillinger internt i Sundhedsvæsenet, som samlet er budgetneutrale.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 12, 14, 17 og 18. (Ændringsforslag nr. 16)

Hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer mv.Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 19.000.000 kr. i 2007 og med 19,0 mio. kr. årligt i 2008 – 2010. Hermed samles alle udgifterne vedr. specialistbetjening fra Danmark på hovedkonto 32.10.05 Dronning Ingrids Hospital. Samtidig overgår budgetansvaret for evakueringer internt i sundhedsdistrikterne til Kystledelsens budgetansvarsområde på hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, Lægebetjening.


Hovedkonto 32.11.04 Sundhedsdistrikter, lægebetjeningLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 2007 og med 1,0 mio. kr. årligt i 2008 – 2010. Midlerne rokeres til hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, Lægebetjening. Samtidig ændres fordelingen af bevillingen, således at der overføres 2 mio. kr. fra reserven til Sisimiut sundhedsdistrikt i alle årene.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 16. (Ændringsforslag nr. 18)

Hovedkonto 33.01.11 Grønlands NaturinstitutLandsstyret foreslår, at budgetbidraget ajourføres og tilrettes. Den samlede bevilling er uændret i alle årene.(Ændringsforslag nr. 19)

Hovedkonto 40.01.17 Kulturrådet og Idrættens RådLandsstyret foreslår, at budgetbidraget ajourføres. Den samlede bevilling er uændret i alle årene. (Ændringsforslag nr. 20)

Hovedkonto 40.14.14 Tilskud til landsdækkende børne- og ungdomsorganisationerLandsstyret foreslår, at der optages nye aktivitetstal på budgetbidraget.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 48 af 67

(Ændringsforslag nr. 21)

246

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 40.14.16 Tilskud til TV- og Lokale radioforeningerLandsstyret foreslår, at hovedkontoen skifter navn til ”Tilskud til Lokale Radio- og lokale TV- virksomhed” Finansudvalget skal anmode om, at det foreslåede navn gennemgår et grammatikalsk eftersyn forinden budgetbidragets endelige optagelse i FL07.(Ændringsforslag nr. 22)

Hovedkonto 40.14.25 Arctic Winter GamesLandsstyret foreslår, at hovedkontoen skifter navn, således at navnet også omfatter Island Games. (Ændringsforslag nr. 23)

Hovedkonto 50.01.08 Konsulenttjeneste for fiskere og fangereLandsstyret foreslår, at der rettes en fejl i teksten i budgetbidraget, således at der skabes overensstemmelse imellem tekst og bevilling. (Ændringsforslag nr. 24)

Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskindLandsstyret foreslår, at der rettes en fejl i aktivitetstallene. (Ændringsforslag nr. 25)

Hovedkonto 50.08.16 Finansieringsstøtte til landbrugserhvervetLandsstyret foreslår en ny, ajourført tekst til budgetbidraget. Aktivitetstal og bevilling er uændret.(Ændringsforslag nr. 26)

Hovedkonto 50.08.17 Udviklingsstøtte, landbrugLandsstyret foreslår at aktivitetstallene ændres, så de passer med bevillingen. (Ændringsforslag nr. 27)

Hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsatsLandsstyret foreslår, at budgetbidraget ændres, således at initiativ d) Specialarbejderuddannelseindenfor fiskeindustrien udgår af sektorprogrammet. Uddannelsen af specialarbejdere vil i stedet ske i forbindelse med initiativ n) Realkompetencekurser på landsplan.(Ændringsforslag nr. 28)

Hovedkonto 62.01.05 ElevindkvarteringLandsstyret foreslår, at det specificeres, at bevillingen ikke omfatter GU’s kollegier i Nuuk, og at kontoen skifter navn til Elevindkvartering i Nuuk.(Ændringsforslag nr. 29)

Hovedkonto 62.02.02 VejlederuddannelseLandsstyret foreslår, at der foretages en ændring i personaleoversigten, således at antallet af ansatte i kategorien ”øvrige” fremover forøges fra 1 til 2, mens antallet af ansatte i kategorien ”chefer” reduceres fra 1 til 0. Finansudvalget finder det umiddelbart påfaldende, at Landsstyret ønsker at fastholde skønnet over lønudgifter på 1,296 mio. kr. årligt uanset den ønskede ændring. Landsstyrets kommentar imødeses på denne baggrund. (Ændringsforslag nr. 30)

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 49 af 67 247

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 64.10.16 FinansieringsstøtteLandsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget ændres, således at det fremgår, at der ydes en generel støtte på 7 % af tariffragten for intern transport i Grønland til producenter af grønlandske fødevarer eller andre grønlandske producerede varer. Hidtil har der været ydet 20 %. Denne ændring sker for at skabe budgetmæssig overensstemmelse mellem støtten og bevillingen. (Ændringsforslag nr. 31)

Hovedkonto 64.10.20 Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteterLandsstyret foreslår en tilpasning af aktivitetstallene på budgetbidraget.(Ændringsforslag nr. 32)

Hovedkonto 64.12.06 Vandkraft forundersøgelserLandsstyret foreslår, at sidste afsnit i budgetbidraget ændres, således at der ikke længere henvises specifikt til Maniitsoq. Til gengæld åbnes der op for undersøgelser af uspecificerede vandkraftlokaliteter.(Ændringsforslag nr. 33)

Hovedkonto 70.01.01 Direktoratet for Boliger og Infrastruktur, administrationLandsstyret foreslår, at den teleregulatoriske myndighed uskilles fra hovedkontoen og overføres til en ny hovedkonto 73.01.06, jf. ændringsforslag nr. 40. (Ændringsforslag nr. 34)

Hovedkonto 70.01.07 BygningsmyndighedenLandsstyret foreslår, at der rettes en fejl i budgetspecifikationen. (Ændringsforslag nr. 35)

Hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltning, driftLandsstyret foreslår, at der optages aktivitetstal og personaleoversigt i budgetbidraget, som hermed må antages at være i overensstemmelse med Budgetregulativ 2002. (Ændringsforslag nr. 36)

Hovedkonto 72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedrørende boligstøtteLandsstyret foreslår, at der tilføjes budgetbidraget oplysninger om panthavertilsyn. (Ændringsforslag nr. 37)

Hovedkonto 72.06.01 Boligstøtte, afdragLandsstyret foreslår, at bevillingen på hovedkontoen forhøjes med 2.500.000 kr. i 2007 og med 2,5 mio. kr. årligt i 2008 – 2010 p.b.a. en sammenlægning med hovedkonto 72.06.05 Boligstøtte, Restanceudvikling, der nedsættes tilsvarende.


Hovedkonto 72.06.05 Boligstøtte, RestanceudviklingLandsstyret foreslår, at bevillingen på hovedkontoen nedsættes med 2.500.000 kr. i 2007 og med 2,5 mio. kr. årligt i 2008 – 2010 p.b.a. en sammenlægning med hovedkonto 72.06.01 Boligstøtte, afdrag, der forhøjes tilsvarende.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 50 af 67 248

4. november 2006 EM 2006/28


Hovedkonto 73.01.06 Teleregulatorisk myndighedLandsstyret foreslår, at den teleregulatoriske myndighed udskilles fra hovedkonto 70.01.01 og overføres til denne nye hovedkonto, jf. ændringsforslag nr. 34. (Ændringsforslag nr. 40)

Hovedkonto 73.01.09 Overgangsreserve - TrafikstrukturLandsstyret foreslår, at der optages en oversigt over fordelingen af bevillingen i 2007 på budgetbidraget. Finansudvalget skal i denne forbindelse opfordre Landsstyret til at fremkomme med oplysninger om, hvorledes Landsstyret konkret forventer at gennemføre ordningen med refusion af passagerafgifter til udvalgte målgrupper. (Ændringsforslag nr. 41)

Hovedkonto 73.02.02 HavnevedligeholdLandsstyret foreslår, at der optages en oversigt over fordelingen af bevillingen i 2007 på budgetbidraget. Det fremgår således, at der i 2007 forventes gennemført reparationer i Nanortalik, Paamiut, Maniitsoq, Napasoq, Kangerlussuaq, Upernavik Kujalleq, Kuummiut og diverse steder. (Ændringsforslag nr. 42)

Hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserverLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 3.100.000 i 2007 og forhøjes 0,5 mio. i 2009. Midlerne i 2007 anvendes til projektet vedr. omdannelse af Gertrud Rasks Minde, jf. ændringsforslag nr. 44. Midlerne i 2009 tilføres m.h.p. etablering af en tand- og sundhedsklinik ved Qinnqorput skole.


Hovedkonto 80.00.01 OmrokeringsreserveLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 i 2007, med 3,0 mio. i 2008, med 2,5 mio. i 2009 og med 3,0 mio. i 2010 p.b.a. nedlæggelse af hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering. Bevillingen nedsættes med 0,5 mio. i 2009 m.h.p. etablering af en tand- og sundhedsklinik ved Qinnqorput skole.


Hovedkonto 80.00.01 OmrokeringsreserveLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 10.700.000 i 2007. Disse midler skal svare til Qasigiannguit kommunes andel af finansieringen til et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit.

Den foreslåede model rummer imidlertid 2 problemer: Hjemmestyrets andel af finansieringen er ikke på plads

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 51 af 67

Med den foreslåede model kan et byggeri tidligst komme i gang i 2008, eftersom Landsstyret lægger op til en omprioritering i FFL08 m.h.p. at sikre Hjemmestyrets andel af finansieringen.

249

4. november 2006 EM 2006/28

Finansudvalget har på denne baggrund særskilt henstillet, at Landsstyret fremkommer med yderligere forslag, der retter op på de påpegede problemer. Landsstyret har tilkendegivet vilje til dette i sin svarskrivelse af 1. november 2006 til Finansudvalget. Landsstyret vil således vurdere mulighederne for at fremsende et ændringsforslag vedrørende den resterende finansiering til 3. behandling af FFL 2007.

Landsstyret vil bl.a. vurdere mulighederne for kompenserende besparelser på følgende hovedkonti: 87.72.08, Reinvesteringer Hjemmestyrets udlejningsboliger 87.72.22, Boligprogram for bygder og yderdistrikter 87.72.23, Boligstøtte, istandsættelsestilskud.

Finansudvalget vil på denne baggrund afvente Landsstyrets overvejelser. Udvalget vil vende tilbage til problemstillingen i sin betænkning til 3. behandlingen af FFL07.

Udvalget udsætter på denne baggrund sin stillingtagen til ændringsforslaget til 3. behandlingen af FFL07.


Hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringerLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 6.000.000 i 2007, og med 6,0 mio. årligt i BO-årene. Samtidig nedlægges denne hovedkonto. Projekteringsudgifter afholdes fremover på samme hovedkonto som projektet vedrører. Dette må anses som en praktisk forenkling.


Hovedkonto 83.30.12 ÆldreinstitutionerLandsstyret foreslår, at der optages en tilrettet sektorplan for familieområdet i budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 47)

Hovedkonto 83.30.13 Landsdækkende institutionerLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.100.000 i 2007, som følge af udmøntning af midler til projekt nr. 080.40.035 Omdannelse, renovering, udvidelse Gertrud R. Minde, Sisimiut og projekt nr. 060.40.033 Ombygning og udvidelse af Aja, Nuuk.

Der optages dertil en tilrettet sektorplan for familieområdet i budgetbidraget. Derudover optages reviderede projektbeskrivelser for ombygning af Ivaaraq i Qaqortoq, for Gertrud Rasks Minde i Sisimiut, og for Aja i Nuuk.


Hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 52 af 67

Landsstyret foreslår, at der optages yderligere oplysninger samt en ny sektorplan for Sundhedsområdet i budgetbidraget.

250

4. november 2006 EM 2006/28


Hovedkonto 87.72.13 Særlig renovering Landsstyret foreslår, at der optages reviderede oplysninger vedr. planerne for sanering og renovering af den almennyttige boligmase samt en revideret sektorplan på budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 50)

Hovedkonto 87.72.13 Særlig renovering Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 10.700.000 i 2007 p.b.a. aflysning af 2 renoveringsprojekter i Qasigiannguit. De hermed frigjorte midler foreslås anvendt til et alderdomshjem i byen, jf. ændringsforslag nr. 45.

Udvalget udsætter sin stillingtagen til ændringsforslaget til 3. behandlingen af FFL07, idet der henvises til den under ændringsforslag nr. 45 anførte begrundelse.


Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeriLandsstyret foreslår at oplysningerne i budgetbidraget om, at der ikke ydes tilskud til opførelse af kommunale udlejningsboliger i Nuuk, Sisimiut, Qaqortoq og Ilulissat udtages af budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 53)

Hovedkonto 87.73.22 GLV - LandingspladserLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 2007, og med 3,0 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. renovering af landingsbanen i Narsarsuaq. Det bemærkes, at denne hovedkonto er ny i FL07.


Hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit - Grønlands Energiforsyning, anlægsudlånLandsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget ændres, således at det ikke længere specifikt fremgår, at Nukissiorfiit skal fremlægge sin årlige redegørelse på Landstingets forårssamling. Finansudvalget skal pointere, at denne ændring ikke medfører, at Nukissiorfiit fritages for at fremlægge en årlig redegørelse for Landstinget.

Endvidere foreslås det, at der foretages en intern rokering af projektmidler på hovedkontoen m.h.p. renoveringen af vandværket i Aasiaat.(Ændringsforslag nr. 56)

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 53 af 67 251

4. november 2006 EM 2006/28

4.1.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema 1.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 1 til og med nr. 44 og nr. 46 til og med nr. 50 og nr. 53, 55 og 56 under Tema 1 godkendes

Et enigt Finansudvalg udsætter sin stillingtagen til ændringsforslag nr. 45 og nr. 51 til 3. behandlingen af FFL07.

4.2 Tema 2 – Bloktilskudsaftale med kommunerne for 2007

Hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerneLandsstyret foreslår på baggrund af indgåelse af en ny bloktilskudsaftale med kommunerne, at bevillingen forhøjes med 16.221.000 kr. i 2007 og med 3,5 mio. kr. i 2008. I 2009 foreslås bevillingen nedsat med 10,8 mio. kr. og i 2010 med 5,8 mio. kr.

Der henvises til budgetbidraget.

Ændringsforslag nr. 57-65 skal ses i sammenhæng. (Ændringsforslag nr. 57)

Hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgift på det kommunale områdeLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 12,0 mio. kr. i 2008, med 15 mio. kr. i 2009 og med 18 mio. kr. i 2010 m.h.p. forventede stigende udgifter til førtidspensioner.


Hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgift på det kommunale områdeLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 21.271.000 kr. i 2007, og med 43,0 mio. kr. i 2008, 41,9 mio. kr. i 2009 og med 46,9 mio. kr. i 2010 p.b.a. udmøntning af reserver til ny bloktilskudsaftale.


Hovedkonto 20.05.33 Budgetregulering, tilskudLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 26.500.000 kr. i 2007, og med 52,5 mio. kr. i 2008, 65,7 mio. kr. i 2009 og med 65,7 mio. kr. i 2010 som led i udmøntningen af kommunale besparelser.


___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 54 af 67 252

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 20.10.11 NettorenterLandsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen forhøjes med 1.650.000 kr. i 2007, og 1,7 mio. kr. årligt i BO-årene p.b.a. en forventning om hurtigere indbetaling af skatter.


Hovedkonto 24.10.10 LandsskatLandsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen forhøjes med 9.000.000 kr. i 2007, og 9,0 mio. kr. årligt i BO-årene p.b.a. ændrede betalingsmønstre som følge af skattecentraliseringen.


Hovedkonto 30.12.09 Førtidspension Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 9.000.000 kr. i 2007, med 12,0 mio. kr. i 2008, med 15 mio. kr. i 2009 og med 18 mio. kr. i 2010 p.b.a. en overførsel af dele af førtidspensionsudgifterne til hovedkonto 20.05.20 Bloktilskud til kommunerne i 2007 og hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgifter på det kommunale område i BO-årene 2008-2010.

Finansudvalget bemærker sig, at denne bevillingsændring sker p.b.a. nye budgetskøn for området fra Landsstyreområdet for Familie. Disse budgetskøn er jf. det oplyste ikke baseret på viden om antallet af førtidspensionister, men derimod på en kalkulation ud fra de seneste års regnskaber for området. Hermed artikuleres behovet for yderligere statistiske oplysninger indenfor familieområdet endnu engang, jf. afsnit 3.4.


Hovedkonto 62.04.07 Reserve arbejdsmarkedsydelserLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 2.300.000 kr. i 2007 og med 2,3 mio. kr. i BO-årene. Hovedkontoen udgår herefter fra FFL2007, eftersom bevillingen med vedtagelsen af landstingsforordningen om arbejdsmarkedsydelsen er overgået til kommunerne. Der henvises i øvrigt til det anførte vedr. hovedkontoen under afsnit 3.8.


Hovedkonto 87.11.05 Tilskud til kommunerLandsstyret foreslår en ny bevilling på 500.000 kr. i 2007 til udarbejdelse af en tilstandrapport for kloaknettet i Kangerlussuaq.

Nærværende hovedkonto er ny, hvilket bør fremgå på budgetbidraget i FL2007.


___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 55 af 67 253

4. november 2006 EM 2006/28


Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 57 til og med nr. 65 under Tema 2 godkendes.

4.3 Tema 3 – Ændringsforslag fra Landstinget

Hovedkonto 01.10.13 Vestnordisk rådDenne hovedkonto hører under Landstingets udvalg for Forretningsorden.

Landstingets udvalg for Forretningsorden indstiller forslaget til vedtagelse(Ændringsforslag nr. 66)

4.4 Tema 4 – Besparelser og merudgiftsønsker

Hovedkonto 10.01.18 Grønlandsk-dansk selvstyrekommissionLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.700.000 kr. i 2007, og med 4,1 mio. kr. i BO-årene m.h.p. finansiering af et kontor, der skal forberede og følge op på betænkningen fra kommissionen.

Antallet af medarbejdere foreslås forøget med i alt 4 i 2007 og i alt 5 i BO-årene.

Et enigt Finansudvalg udsætter sin stillingtagen til ændringsforslaget til 3. behandlingen af FFL07. Udvalget ønsker forinden stillingtagen til ændringsforslaget at modtage oplysninger om, hvorledes forholdet skal være imellem kommissionens eksisterende grønlandske sekretariat og kontoret, der skal følge op på kommissionens betænkning.

Udvalget konstaterer derudover, at der med nærværende ændringsforslag vil blive afholdt udgifter til i alt 7,5 årsværk i 2007, og 5 årsværk i BO-årene. Udvalget ønsker at modtage uddybende oplysninger til forklaring af dette udsving.


Hovedkonto 20.01.03 ForretningsplanerLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 500.000 kr. i 2007 m.h.p. at udarbejde forretningsplaner for havnen i Nuuk og landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk.

Hovedkontoen er ny.


___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 56 af 67 254

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 4.300.000 kr. i 2007 m.h.p. at etablere en projektorganisation for det kommende aluminiumsprojekt.


Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 500.000 kr. i 2007 m.h.p. at udarbejde forretningsplaner for havnen i Nuuk og landingsbanerne i Ilulissat og Nuuk.


Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.500.000 kr. i 2007 og med 1,5 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 40.14.13 Tilskud til idræt.


Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 450.000 kr. i 2007 m.h.p. en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 33.01.01 Direktoratet for Miljø og Natur.


Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 2 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 73.93.02 Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit.


Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 8,2 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 73.01.08 Tilskud til passagerbefordring.


Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 2.700.000 i 2007 og med 4,1 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 10.01.18 Grønlandsk-dansk selvstyrekommission.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 57 af 67 255

4. november 2006 EM 2006/28

Finansudvalget udsætter sin stillingtagen til dette ændringsforslag, jf. den under ændringsforslag nr. 67 anførte begrundelse.


Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 200.000 i 2007 og med 0,2 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 40.15.04 Tilskud til oprettelse af et Grønlandsk Nationalgalleri.


Hovedkonto 24.10.10 LandsskatLandsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen forhøjes med 10.700.000 kr. i 2007 og med 10,7 mio. kr. årligt i BO-årene p.b.a. et nyt provenuskøn.

Finansudvalget finder, at det er positivt, at den generelle økonomiske situation har forbedret sig i et omfang, der gør det muligt at finde finansiering til Landsstyrets ændringsforslag. (Ændringsforslag nr. 77)

Hovedkonto 24.11.11 MotorafgiftLandsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 2007 og med 3,0 mio. kr. årligt i BO-årene p.b.a. et nyt provenuskøn.(Ændringsforslag nr. 78)

Hovedkonto 24.11.14 StempelafgiftLandsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 2007 og med 3,0 mio. kr. årligt i BO-årene p.b.a. et nyt provenuskøn.(Ændringsforslag nr. 79)

Hovedkonto 24.11.21 Afgifter tips og lottoLandsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen nedsættes med 853.000 kr. i 2007 og med 0,9 mio. kr. årligt i BO-årene p.b.a. en ændring i bevillingsforudsætningerne; der henvises i øvrigt til budgetbidraget.(Ændringsforslag nr. 80)

Hovedkonto 30.12.08 Offentlig pension til alderspensionisterLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 4.000.000 kr. i 2007 p.b.a. forventede øgede udgifter til alderspensioner i 2007. Finansudvalget skal udbede sig nærmere oplysninger om baggrunden for dette udgiftsskøn. Det ønskes herunder oplyst, hvorfor der ikke er udgiftsvirkninger i BO-årene.

Der henvises i øvrigt til det anførte vedr. statistiske oplysninger indenfor familieområdet, jf. afsnit 3.4.(Ændringsforslag nr. 81)

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 58 af 67 256

4. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 33.01.01 Direktoratet for Miljø og NaturLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 450.000 kr. i 2007 m.h.p. ansættelse af en projektmedarbejder i forbindelse med aluminiumsprojektet.


Hovedkonto 40.14.13 Tilskud til idrætLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.500.000 kr. i 2007 og med 1,5 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. en forhøjelse af tilskuddet til idræt.


Hovedkonto 40.15.04 Tilskud til oprettelse af et Grønlandsk Nationalgalleri.Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 200.000 i 2007 og med 0,2 mio. kr. årligt i BO-årene som tilskud til fonden for oprettelse af et nationalgalleri.


Hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turismeLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 4.300.000 kr. i 2007 m.h.p. at etablere en projektorganisation for det kommende aluminiumsprojekt.


Hovedkonto 73.01.08 Tilskud til passagerbefordringLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 8,2 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. at dække udgifterne ved en ny servicekontrakt med Air Greenland om beflyvning af Uummannaq distriktet.


Hovedkonto 73.93.02 Grønlands Lufthavnsvæsen, MittarfeqarfiitLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. driften af GLV i Paamiut.



Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 68 til og med nr. 74 og nr. 76 til og med 87 under Tema 4 godkendes.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 59 af 67 257

4. november 2006 EM 2006/28

Et enigt Finansudvalg udsætter sin stillingtagen til ændringsforslag nr. 67 og 75 .

4.5 Tema 5 – Tekstanmærkninger

Hovedkonto 14.01.01 Personaledirektoratet, administrationLandsstyret foreslår, at der optages en henvisning til tekstanmærkning i budgetbidraget.


4.5.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslaget under Tema 5.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 88 godkendes.

5. Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger Landsstyret har fremsat 11 forslag til ændring af tekstanmærkninger. Ændringsforslagene har numrene 89 – 99.

De enkelte forslag til tekstanmærkninger fremgår af det følgende. Bemærkningerne til tekstanmærkningerne fremgår af bilag J til betænkningen.

Finansudvalget afgiver en særskilt indstilling til hver enkelt tekstanmærkning.


Nr. 1 I første linie søges ”som følge af ressortændring” slettet.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes. (Ændringsforslag nr. 89)


Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 14.01.01 Personaledirektoratet, administrationLandsstyret bemyndiges til med Finansudvalgets godkendelse at benytte værdierne i hjemmestyrets EDB-afdeling, herunder også bygninger m.v., som aportindskud i et aktieselskab, der skal varetage driften af fælles offentlige IT-systemer i forbindelse med den forventede strukturreform på det kommunale område. Selskabets ejere vil være Grønlands Hjemmestyre, KANUKOKA og de nye kommuner.”


___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 60 af 67 258

4. november 2006 EM 2006/28


Til hovedkonto 20.10.11 NettorenterFølgende ændring søges optaget: Linien ”KNR 9,2 mio. kr.” søges erstattet med ” KNR 17,0 mio. kr.”



Til hovedkonto 64.10.22 Eksport af vand og is fra Grønland.Teksten i tekstanmærkningen søges erstattet med følgende: ”Landsstyret bemyndiges til at indgå aftaler med samarbejdspartnere om udførelse af projekter som beskrevet i budgetbidraget i og udover bevillingsåret inden for en samlet ramme på 9,0 mio. kr. i perioden 2007 – 2008.”


Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer - Aktivitetsområde 70 - 89

Til hovedkonto 70.01.06 Tilsyn med eksplosivstofferFølgende ændringer søges optaget: Linjen ”Udstedelse eller fornyelse af sprængningstilladelse 500,00 kr.” udgår, Linjen ”Udstedelse eller fornyelse af tilladelse til køb af eksplosivstoffer” erstattes med ”Udstedelse eller fornyelse af tilladelse til køb og anvendelse af eksplosivstoffer”.


Til hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltningen, drift, administrationFølgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Nr. 2.Landsstyret bemyndiges til, med Landstingets Finansudvalgs godkendelse, at indgå flerårige driftsaftaler i perioden 2007-2010, herunder lejemål.”



___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 61 af 67 259

4. november 2006 EM 2006/28



Til aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdet.Nr. 5.Følgende ændringer i søges optaget.:Linien ”80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering” slettes som følge af nedlæggelse af hovedkontoen. Sidst i tekstanmærkningen indsættes ”89.71.40 Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån”.


Til hovedkonto 80.00.72 Salg af udlejningsboligerNr. 2.Følgende tekst udgår: ”Landsstyret bemyndiges til at give kommunerne tilladelse til salg af kommunale udlejningsboliger, hvortil der er ydet opførelsestilskud fra Landskassen.

Det er en forudsætning for Landsstyrets tilladelse, 1) at beboede udlejningsboliger tilbydes til de lejere, der har lejekontrakt på boligerne, 2) at ubeboede udlejningsboliger udbydes offentligt og sælges kontant for højeste bud, 3) at der inden salget træffes aftale mellem Landsstyret og kommunen om vilkårene for salget og anvendelse af salgsprovenuet ved salg af ejendommen, og 4) at aftalen godkendes af Landstingets Finansudvalg.”

Og erstattes af følgende: ”Landsstyret bemyndiges til, uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 4 i Landstingsforordning nr. 1. af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri som ændret ved bl.a. landstingsforordning nr. 3 af 21. maj 2002, at give kommunerne tilladelse til salg af kommunale udlejningsboliger, hvortil der er ydet opførelsestilskud fra Landskassen uden at forelægge hver enkelt sag for Landstingets Finansudvalg. Landsstyret skal fremsende en årlig orientering om antal godkendelser til Landstingets Finansudvalg.

Landsstyret skal påse, at beboede udlejningsboliger tilbydes til de lejere, der har lejekontrakt på boligerne, og at ubeboede udlejningsboliger udbydes offentligt og sælges kontant for højeste bud.

Inden salget skal der træffes aftale mellem Landsstyret og kommunen om vilkårene for salget og anvendelse af salgsprovenuet ved salg af ejendommen.”

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 62 af 67

Finansudvalget skal umiddelbart udtrykke sin sympati for Landsstyrets intention om at forsimple arbejdsgangen for salg af udlejningsejendomme, som foreslået i tekstanmærkningen. Udvalget

260

4. november 2006 EM 2006/28

vurderer imidlertid, at det af hensyn til borgerne er uhensigtsmæssigt at fravige bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 4, i Landstingsforordning nr. 1 om støtte til boligbyggeri via en tekstanmærkning i Finansloven. Udvalget er naturligvis bekendt med, at der intet juridisk er til hinder for Landsstyrets forslag. Udvalget finder imidlertid, at Landsstyret bør søge en egentlig lovændring gennemført, såfremt der anses at være behov for at fravige den omtalte bestemmelse i forordningen.

Finansudvalget indstiller, at forslaget forkastes.(Ændringsforslag nr. 97)

Til hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringTekstanmærkningen slettes som følge af nedlæggelse af hovedkontoen.

Finansudvalget indstiller, at forslaget godkendes . (Ændringsforslag nr. 98)

Til hovedkonto 87.73.10 HavneanlægNr. 1:Fra sidste sætning slettes: ”indtægtsført på hovedkonto 80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden”


6. Forslag til bevillingsændringer fra Demokraterne

Demokraternes medlem af Finansudvalget har fremlagt 2 forslag til bevillingsændringer, som behandles i dette afsnit.

Hovedkonto 40.10.xx Reserve til fjernundervisning i bygderneDemokraterne foreslår, at der optages en ny bevilling på 5.000.000 i 2007 og på 5,0 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. at iværksætte fjernundervisning i bygderne. Der henvises i øvrigt til budgetbidraget, der er vedlagt i bilag L.

Udvalget har i forbindelse med sine spørgsmål til Landsstyret vedr. ændringsforslagene anmodet om Landsstyrets bemærkninger til forslaget. Udvalget finder imidlertid ikke, at Landsstyret har besvaret Udvalgets spørgsmål om, hvilke bemærkninger nærværende ændringsforslag giver Landsstyret anledning til. Udvalget skal anmode om besvarelse af spørgsmålet i forbindelse med 2. behandlingen af FFL07.

Der henvises i øvrigt til bilag K.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til forkastelse.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 63 af 67 261

4. november 2006 EM 2006/28

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne indstiller forslaget til vedtagelse.(Ændringsforslag nr. 100)

Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til de grønlandske aviser og NCB-afgifterDemokraterne foreslår, at bevillingen forhøjes med 224.000 kr. i 2007, og med 0,4 mio. kr. i 2008, og med 0,6 mio. kr. i 2009 og 2010. Hermed fastholdes portostøtten til aviserne AG og Sermitsiaq uændret på 624.000 kr. årligt. Der henvises i øvrigt til budgetbidraget, der er vedlagt i bilag L.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af repræsentanterne for Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut indstiller forslaget til forkastelse.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af repræsentanten for Demokraterne indstiller forslaget til vedtagelse.(Ændringsforslag nr. 101)

7. Henstillinger fra Finansudvalget

Henstilling nr. 1 Finansudvalget henstiller, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag til FFL07, således at der tilføres Det Sociale Ankenævn de nødvendige ressourcer til tolkning og øvrig sekretariatsbistand, således at ankenævnets sagsbehandling fremover kan ske i overensstemmelse med reglerne i Sagsbehandlingsloven.

Henstilling nr. 2 Finansudvalget finder, at der er behov for synlighed f.s.v. angår Landsstyrets anvendelse af kursusmidler. Udvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret medtager de ønskede oplysninger i enten aktivitetstallene eller budgetspecifikationen i FFL08.

Henstilling nr. 3 Udvalget skal kraftigt henstille, at Landsstyret tilsikrer det fornødne grundlag for indsamling af statistiske oplysninger indenfor hele familieområdet. Udvalget forventer, at Landsstyret senest med fremlæggelsen af FFL08 kan dokumentere resultaterne af en væsentlig fremdrift i dette arbejde.

Denne henstilling ligger i forlængelse af Finansudvalgets henstilling nr. 9 fra behandlingen af FFL 2004-II og henstilling nr. 8 fra behandlingen af FFL05.

Henstilling nr. 4 Udvalget skal henstille, at Landsstyret sikrer en væsentlig fremgang i arbejdet med at tilsætte fluor til enten drikkevand eller salt. Udvalget ønsker at modtage en redegørelse, der omfatter fordele og ulemper, og herunder eventuelle bivirkninger, og en tidsplan for implementering af et sådant projekt samt de hermed forbundne økonomiske omkostninger senest 1. februar 2007.

Henstilling nr. 5 Finansudvalget kan konstatere, at KNAPK har træneret indførslen af brugerbetaling for Konsulenttjenesten ved ikke at reagere på Landsstyrets gentagne henvendelser desangående.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 64 af 67 262

4. november 2006 EM 2006/28

Udvalget kan ikke acceptere, at en interesseorganisation forsinker et vedtaget politisk tiltag ved ikke at besvare det offentliges henvendelser. Finansudvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret på egen hånd sikrer en snarlig og mærkbar fremdrift i sagen.

Henstilling nr. 6 Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret uden ophold påbegynder en revision af Landstingsforordning nr. 8 af 21. maj 2002 om Folkeskolen, således at den bringes i fuld overensstemmelse med princippet om, at der ikke kan lovgives i en lovs bemærkninger. Udvalget skal derudover anmode om Landsstyrets uddybende kommentarer til den af selve lovteksten følgende problemstilling vedr. den økonomiske byrdefordeling på skoleanlægsområdet.

Henstilling nr. 7 Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret fortsat søger at tilsikre, at der budgetteres med et realistisk afløb fra anlægsbevillingerne, således at der ikke bevidst søges midler, som blot kommer til at ligge passivt i anlægs- og renoveringsfonden.

Henstilling nr. 8 Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til FFL08 fremlægger præcise oplysninger om ventelisterne til kommunale udlejningsboliger og tilflytningen til de større byer m.h.p. en mere kvalificeret vurdering og evaluering af behovet på området.

Denne henstilling er i det væsentlige identisk med henstilling nr. 14 til 2. behandlingen af FFL06-II.

8. Indstillinger

Med disse bemærkninger skal Landstingets Finansudvalg overgive Forslag til landstingsfinanslov for 2007 til 2. behandlingen i Landstinget.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 1 til og med nr. 44 og nr. 46 til og med nr. 50 og nr. 53, 55 og 56 godkendes.

Et enigt Finansudvalg udsætter sin stillingtagen til ændringsforslag nr. 45 og nr. 51 samt til nr. 67 og nr. 75 til 3. behandlingen af FFL07.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 57 til og med nr. 65 godkendes.

Et enigt Udvalg for forretningsorden indstiller, at ændringsforslag nr. 66 godkendes.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 68 til og med nr. 74 og nr. 76 til og med 88 godkendes.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 89 til og med nr. 96 og nr. 98-99 godkendes.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 97 forkastes.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 65 af 67 263

4. november 2006 EM 2006/28

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller at ændringsforslag nr. 100 og 101 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstillerændringsforslag nr. 100 og 101 til forkastelse.

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 66 af 67 264

4. november 2006 EM 2006/28

På baggrund af Landstingets behandling indstiller Finansudvalget, at lovforslaget overgår til yderligere behandling i Finansudvalget, i den herefter foreliggende form, inden Landstingets afsluttende 3. behandling.

Ellen Christoffersen,

Isak Davidsen formand Johan Lund Olsen

Jens Lars Fleischer Lene Knüppel

___________________________EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 67 af 67 265

2. februar 2007 EM 2006/28

BILAG A

Oversigt (Dansk) over ændringer i FFL07, som fremsat til 1. behandlingen

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005 266

Vedlagt forklaringer af de væsentligste ændringer bevillingerne fra budgetover-slagsåret 2007 i Finanslov 2006 til finansåret 2007 i Forslag til Finanslov 2007.

Oversigten er opdelt på de 5 bevillingstyper:

1. Indtægter 1.1 Ændrede kontonumre som følge af ressortændringer 1.2 Ændringer som følge af ny aftale med EU 1.3 Uændrede indtægtsskøn 1.4 Ændrede indtægtsskøn (med forklaring)

2. Anlæg 2.1 Uændrede prioriteringer 2.2 Ændrede prioriteringer (med forklaring)

3. Lovbundne 3.1 Ændrede kontonumre som følge af ressortændringer 3.2 Uændrede udgiftsskøn 3.3 Ændrede udgiftsskøn 3.4 Ændrede udgiftsskøn som følge af ny lovgivning (med forklaring)

4. Drift og tilskud 4.1 Ændrede kontonumre som følge af ressortændringer 4.2 Uændret bevilling 4.3 Bevillingsændring mindre end 5% eller mindre end 500.000 kr. 4.4 Bevillingsændring større end 5% og større end 500.000 kr. (med

forklaring) 5. Tilskud

5.1 Ændrede kontonumre som følge af ressortændringer 5.2 Uændret bevilling 5.3 Bevillingsændring mindre end 5% eller mindre end 500.000 kr. 5.4 Bevillingsændring større end 5% og større end 500.000 kr. (med

forklaring)

Ændring i drifts og tilskudsbevillinger der er mindre end 5%. skyldes primært pris- og lønfremskrivninger. Vi har derfor valgt ikke at kommentere ændringer under 5%.

For at fokusere på de væsentligste ændrede prioriteringer har vi desuden valgt ikke at kommentere ændringer i drifts og tilskudsbevillinger der er mindre end 500.000 kr.

1/1267

n

2007

i Ty

pe20

0620

07FL

2006

Indt

ægt

er-5

.468

,2-5

.541

,8-5

.441

,5A

nlæ

g70

3,2

1.01

0,0

769,

5D

rift

2493

,725

93,6

2519

,2Lo

vbun

de75

9,5

792,

277

9,6

Tils

kud

1563

,115

18,6

1483

,351

,337

2,6

110,

1

268

a l

Bila

g 1

til re

ssor

tafta

le m

elle

m K

IIIP

og

SIIP

Kon

toN

avn

FL 2

006

BO

200

7B

O 2

008

BO

200

940

.01.

01D

irekt

orat

et fo

r Kul

tur,

Udd

anne

lse,

For

skni

ng o

g K

irke

D-4

.061

.250

-5.4

00.0

00-5

,4-5

,440

.01.

05Ti

lsku

d til

De

Grø

nlan

dske

Hus

eT

-15.

016.

000

-15.

500.

000

-15,

0-1

5,0

40.0

1.06

Ved

ligeh

olde

lse

af H

jem

mes

tyre

ts b

ygni

nger

D-1

0.58

4.00

0-1

0.58

4.00

0-1

0,6

-15,

640

.01.

08Se

ktor

prog

ram

for u

ddan

nels

e sa

mt d

en e

kstra

ordi

nære

udd

T-2

3.00

0.00

0-3

1.30

0.00

0-5

5,5

-46,

540

.01.

09El

evin

dkva

rterin

gD

-12.

392.

000

-12.

100.

000

-12,

1-1

2,1

40.0

1.19

Udv

iklin

gsar

bejd

eD

-358

.000

-350

.000

-0,4

-0,4

40.1

1.03

Vej

lede

rudd

anne

lse

D-3

.143

.000

-3.1

00.0

00-3

,1-3

,140

.11.

06Ti

lsku

d, k

ursu

svirk

som

hed

T-1

.330

.000

-1.3

00.0

00-1

,3-1

,340

.11.

08R

enov

erin

gsud

dann

else

rD

-7.8

81.0

00-8

.100

.000

-8,1

-8,1

40.1

1.19

De

loka

le e

rhve

rvss

kole

rD

-11.

052.

000

-10.

500.

000

-10,

5-1

0,5

40.1

1.26

Efte

rudd

anne

lse

af fa

glæ

rere

D-1

.622

.000

-1.6

00.0

00-1

,6-1

,640

.11.

27C

ente

r for

Ark

tisk

Tekn

olog

iT

-2.8

39.0

00-2

.800

.000

-2,8

-2,8

40.1

1.34

Inst

itutio

ner u

nder

erh

verv

sudd

anne

lser

neD

-114

.416

.000

-110

.100

.000

-104

,4-1

04,2

40.1

3.01

Udd

anne

lses

støt

tefo

rval

tnin

gen,

adm

.D

-5.1

71.0

00-5

.200

.000

-5,2

-5,2

40.1

3.16

Ren

tein

dtæ

gter

I1.

300.

000

1.30

0.00

01,

31,

340

.13.

24U

dlån

og

indf

riels

er a

f ban

klån

L-1

2.20

0.00

0-1

2.20

0.00

0-1

2,2

-12,

240

.13.

25R

ente

tilsk

rivni

ngT

-1.3

00.0

00-1

.300

.000

-1,3

-1,3

40.1

3.26

Afd

rag

på u

ddan

nels

eslå

nI

8.30

0.00

08.

300.

000

8,3

8,3

40.1

3.50

Stip

endi

er o

g bø

rnet

illæ

gL

-120

.218

.000

-132

.500

.000

-141

,8-1

49,9

40.1

3.51

Stip

endi

er m

v. v

edr.

erhv

ervs

udda

nnel

sern

es g

rund

udda

nne

L-2

0.00

0.00

0-2

0.00

0.00

0-2

0,0

-20,

040

.13.

52Ef

ter-

og

vide

reud

dann

else

i he

nhol

d til

AEB

-ord

ning

enT

-25.

000.

000

-25.

000.

000

-25,

0-2

5,0

40.1

3.55

AEB

-bid

rag

I45

.000

.000

45.0

00.0

0045

,045

,040

.13.

60Sæ

ryde

lse,

rejs

eudg

ifter

, mm

., U

SFT

-6.2

86.0

00-6

.300

.000

-6,3

-6,3

40.1

3.61

Særy

dels

e, re

jseu

dgift

er, m

m.,

KII

IPs i

nstit

utio

ner

T-2

7.56

1.00

0-2

8.70

0.00

0-2

9,6

-32,

3I a

lt-3

70.8

30.2

50-3

89.3

34.0

00-4

17,6

-424

,2

1

269

l

Kon

toN

avn

FL 2

006

BO

200

7B

O 2

008

BO

200

962

.01.

01D

irekt

orat

et fo

r erh

verv

sudd

anne

lser

D4.

061.

250

5.40

0.00

05,

45,

462

.01.

02Ti

lsku

d til

De

Grø

nlan

dske

Hus

eT

15.0

16.0

0015

.500

.000

15,0

15,0

62.0

1.03

Ved

ligeh

olde

lse

af H

jem

mes

tyre

ts b

ygni

nger

D10

.584

.000

10.5

84.0

0010

,615

,662

.01.

04Se

ktor

prog

ram

for u

ddan

nels

e sa

mt d

en e

kstra

ord.

T23

.000

.000

31.3

00.0

0055

,546

,562

.01.

05El

evin

dkva

rterin

gD

12.3

92.0

0012

.100

.000

12,1

12,1

62.0

1.06

Udv

iklin

gsar

bejd

eD

358.

000

350.

000

0,4

0,4

62.0

2.02

Vej

lede

rudd

anne

lse

D3.

143.

000

3.10

0.00

03,

13,

162

.02.

03Ti

lsku

d, k

ursu

svirk

som

hed

T1.

330.

000

1.30

0.00

01,

31,

362

.02.

04R

enov

erin

gsud

dann

else

rD

7.88

1.00

08.

100.

000

8,1

8,1

62.0

2.06

Efte

rudd

anne

lse

af fa

glæ

rere

D1.

622.

000

1.60

0.00

01,

61,

662

.02.

07C

ente

r for

Ark

tisk

Tekn

olog

iT

2.83

9.00

02.

800.

000

2,8

2,8

62.0

2.08

Inst

itutio

ner u

nder

erh

verv

sudd

anne

lser

neD

114.

416.

000

110.

100.

000

104,

410

4,2

62.0

3.01

Udd

anne

lses

støt

tefo

rval

tnin

gen,

adm

.D

5.17

1.00

05.

200.

000

5,2

5,2

62.0

3.02

Ren

tein

dtæ

gtI

-1.3

00.0

00-1

.300

.000

-1,3

-1,3

62.0

3.03

Udl

ån o

g in

dfrie

lser

af b

ankl

ånL

12.2

00.0

0012

.200

.000

12,2

12,2

62.0

3.04

Ren

tetil

skriv

ning

T1.

300.

000

1.30

0.00

01,

31,

362

.03.

05A

fdra

g på

udd

anne

lses

lån

I-8

.300

.000

-8.3

00.0

00-8

,3-8

,362

.03.

06St

ipen

dier

og

børn

etill

æg

L12

0.21

8.00

013

2.50

0.00

014

1,8

149,

962

.03.

07St

ipen

dier

mv.

ved

r. er

hver

vsud

dann

else

rnes

gru

ndud

dann

eL

20.0

00.0

0020

.000

.000

20,0

20,0

62.0

3.08

Efte

r- o

g vi

dere

udda

nnel

se i

henh

old

til A

EB-o

rdni

ngen

T25

.000

.000

25.0

00.0

0025

,025

,062

.03.

09A

EB-b

idra

gI

-45.

000.

000

-45.

000.

000

-45,

0-4

5,0

62.0

3.10

Særy

dels

e, re

jseu

dgift

er, m

m.,

USF

T6.

286.

000

6.30

0.00

06,

36,

362

.03.

11Sæ

ryde

lse,

rejs

eudg

ifter

, mm

., K

IIIP

s ins

titut

ione

rT

27.5

61.0

0028

.700

.000

29,6

32,3

62.0

4.05

Piar

eers

arfii

tD

11.0

52.0

0010

.500

.000

10,5

10,5

I alt

370.

830.

250

389.

334.

000

417,

642

4,2

Tot

al0

00

0

2

270

2. februar 2007 EM 2006/28

BILAG B

Finansudvalgets samlede spørgsmål af 8. september 2006 til Landsstyret vedr. FFL07

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005271

InatsisartutAningaasaqarnermut ataatsiniititaliaq LandstingetFinansudvalget

Grønlands Landsstyre -/ Her

Ulloq/Dato: J.nr.:

8. september 2006 01.31.11-00005

Landsstyrets forslag til finanslov 2007

1. Indledning Hermed fremsendes Finansudvalgets samlede spørgsmål og bemærkninger til Finanslovsforslag 2007.

1.1Finansudvalget konstaterer med beklagelse, at der, som i tidligere år, mangler en oversigt over væsentlige bevillingsændringer i forhold til den gældende finanslov i lovforslaget. Økonomidirekto-ratet har dog den 16. august 2006 fremsendt en oversigt over de væsentligste bevillingsændringer i fh.t. den gældende finanslov. Udvalget finder imidlertid fortsat, at der i selve forslaget helt naturligt bør medtages en sådan oversigt. En finanslov bør, som alle andre love i øvrigt, principielt kunne læses og i hovedtrækkene forstås af menigmand, og ikke kun af fagfolk eller personer med særlig indsigt i budgetteknik.

1.2Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at finanslovsforslaget igen i år er blevet korrekturlæst. Denne positive tendens blev anlagt med FFL2006. En fordel herved er, at tilgængeligheden er blevet lettere. Udvalget er under sin gennemgang naturligvis blevet opmærksom på enkelte småfejl, der alle er medtaget som bilag A til nærværende skrivelse. I bilaget er ligeledes optaget visse af Udvalgets mere teknisk prægede kommentarer, i det omfang disse ikke er medtaget i naturlig forlængelse af Udvalgets øvrige bemærkninger.

2. De almindelige bemærkninger (Henvisningerne er til sidetal i den danske udgave, med mindre andet er anført)

2.1, side 87Såfremt en tabel tilsvarende tabel 1.1 optages i FFL08 skal Udvalget, i lighed med forrige finanslovsproces, anmode om, at der også medtages oplysninger om arbejdsløsheden i procent.

2.2, side 88I afsnit 2.1 omtales landskassens likviditet. Finansudvalget finder imidlertid, at en vurdering af Landskassens økonomiske råderum som minimum også må omfatte en vurdering af landskassens, og herunder de hjemmestyreejede selskabers, gældsforpligtelser. Udvalget skal udbede sig en kommenteret oversigt desangående.

Udvalget konstaterer dernæst, at Grønlands Hjemmestyre nødvendigvis må ligge inde med en vis likviditet, såfremt Landskassen skal kunne såvel svare sine løbende forpligtelser som signalere soliditet og seriøsitet udadtil. Hvad vurderer Landsstyret som et mindstemål for Landskassens

Side 1 af 34 272

likviditet, såfremt disse hensyn skal varetages på ansvarlig og fremtidssikker vis?

2.3, side 88-89Finansudvalget konstaterer dertil, at Landskassens likviditet er blevet øget løbende igennem en årrække. Udvalget må umiddelbart være af den formodning, at denne opsparing er sket på baggrund af et politisk ønske om at nedbringe landskassens gæld og henlægge økonomiske midler m.h.p. at modvirke de skadelige virkninger af eventuelle tilbageslag i økonomien. Det forekommer jo næppe rimeligt at antage, at denne opsparing har været præget af tilfældige momenter. Den markante ekspansive økonomiske politik synes således at være en kovending i fh.t. den seneste 5-års periode, idet Landsstyret nu ønsker at trække på de opsparede midler i en situation, hvor Landskassens økonomi i øvrigt beskrives som sund, og hvor der ikke synes at være recessive tegn i økonomien. Finansudvalget skal anmode om Landsstyrets kommentarer til denne vurdering, idet det samtidig ønskes grundigt redegjort for, hvilken politik og hvilke konkrete planer Landsstyret har for at modvirke eventuelle pludselige tilbageslag i økonomien, som f.eks. forårsaget af et tilbageslag i seafood-branchen eller en ny oliekrise. Der ønskes samtidig en vurdering af om det ikke ville være bedre at gennemføre den foreslåede ekspansive økonomiske politik i en tid med økonomisk nedgang og høj arbejdsløshed, frem for på nuværende tidspunkt, hvor der især for anlægsbranchen er risiko for økonomisk overophedning?

Der henvises i øvrigt til det anførte i afsnit 2.7 om kommunernes økonomi.

2.4, side 91Øverst på siden fremhæves det, at de offentlige bygge- og anlægsprojekter skal gennemføres i et tempo, der svarer til økonomiens kapacitet m.h.p. at undgå at økonomien overophedes. Men i Nuuk stiger kvadratmeterpriserne angiveligt kraftigt for tiden p.g.a. allerede høj aktivitet indenfor byggeriet, og det er vanskeligt at rekruttere bygningsarbejdere fra lande og områder udenfor rigsfællesskabet p.g.a. stramme udlændingeregler i bl.a. Danmark. Hvordan vil Landsstyret imødegå disse problemstillinger?

Finansudvalget konstaterer derudover, at Landsstyret for første gang i en årrække ikke i dette års finanslovsforslag eksplicit udtrykker forventninger om, at de opsamlede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden ikke forøges yderligere. Det ønskes på denne baggrund oplyst, hvorvidt Landsstyret realistisk set fortsat forventer, at det rent faktisk vil lykkes at nedbringe de akkumulerede anlægsmidler i 2006, samt hvorvidt Landsstyret forventer at de opsamlede midler vil forøges yderligere i 2007?

2.5, side 93, Investeringer i infrastrukturDet fremgår af afsnittet, samt af tekstanmærkning nr. 2 til hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg, at Landsstyret arbejder videre med planerne om blandede ejerforhold ved nye havneanlæg. Udvalget ser det som positivt, at kommunerne på denne vis får øget politisk handlefrihed og at der åbnes op for private investorer på området. Men den øgede politiske handlefrihed bør følges af øget økonomisk handlefrihed, således at kommunerne får reel mulighed for direkte at finansiere i lokale havneanlæg. Har Landsstyret overvejet at ændre de kommunale økonomiske udligningsordninger i forbindelse med den evt. kommende kommunalreform, således at f.eks. Nuuk og Sisimiut får større økonomisk råderum til at deltage i denne form for projekter?

Hvilke tidsmæssige og praktiske muligheder ser Landsstyret for at de mindre byer, såsom f.eks. Uummannaq, kan tilvejebringe den fornødne kapital til sådanne anlægsprojekter?

2.6, side 95, Særlig indsats for udsatte børn og ungeHvilke foreløbige konklusioner har arbejdsgruppen indenfor børn og unge området fremlagt, og hvorledes er de 5 mio. kr., der blev afsat til formålet i FL06, anvendt?

Side 2 af 34 273

2.7, side 96, kommunernes økonomiUdvalget skal anmode om en oversigt over kommuners likviditet og økonomiske situation, tilsvarende den som udvalget fik under behandlingen af FFL06-I.

Udvalget skal dertil anmode om at få fremsendt bloktilskudsaftalen med kommunerne for 2007, så snart denne er færdigforhandlet.

Udvalget har endelig modtaget oplysninger om, at kommunerne i 2006 forventer at budgettere med et samlet underskud på 120 mio. kr. Hvilke forventninger har Landsstyret til kommunernes budget for 2007 set i relation til Landsstyrets egen ekspansive politik?

3. Tekstanmærkningerne

3.1I en del tekstanmærkninger bemyndiges Landsstyret til at indgå flerårige servicekontrakter o.a. Finansudvalget skal fra og med FFL07 generelt anmode Landsstyret om at præcisere periodeangi-velserne i disse tilfælde, således at bemyndigelserne udstrækkes til et konkret angivet maximalt tidsrum.

3.2 Hovedkonto 64.10.12 VareforsyningJf. tekstanmærkning nr. 3: Hvorledes stiller Landsstyret sig overfor tanken om at bløde tekstanmærkningen op, således der også kan indgås servicekontrakter med andre selskaber end KNI?

Da Finansudvalget ønsker at tage et større medansvar for servicekontrakterne på forsyningsområdet skal udvalget derudover anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til tekstanmærk-ning nr. 2 og nr. 3, således at indgåelse af nye servicekontrakter kun kan ske med forudgående godkendelse fra Landstingets Finansudvalg.

3.3 Aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdetTekstanmærkning nr. 5 er ændret i fh.t. FL06. Hvilken betydning forventes ændringen i tekstanmærkningen reelt at få i fh.t. den nugældende tekstanmærkning?

Vil Landsstyret anse det som hensigtsmæssigt at udvide antallet af hovedkonti på anlægs- og renoveringsområdet, som bemyndigelsen gælder? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorvidt der med hjemmel i tekstanmærkningen vil kunne udmøntes beløb fra de anførte hovedkonti til projekter på alle hovedkonti på 80-90-området?

3.4 Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri, hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter og hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri. Da Finansudvalget ønsker at tage et større medansvar for fordelingen af anlægsmidler indenfor boligområdet skal Udvalget anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til tekstanmærkningerne til nærværende tre hovedkonti, således at rokeringer af midler imellem de tre hovedkonti kun kan ske med forudgående godkendelse fra Landstingets Finansudvalg.

3.5 Hovedkonto 87.73.10 HavneanlægSer Landsstyret det som hensigtsmæssigt eller ønskeligt at søge tekstanmærkning nr. 2 til hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg ændret, således at også andre kommuner end Nuuk får mulighed for at indskyde deres lokale havneanlæg som apportindskud i helt eller delvis private selskabskon-struktioner?

Side 3 af 34 274

3.6 Hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlånAnses tekstanmærkning nr. 2 fortsat for relevant i FFL07?

4. De tværgående tabeller

4.1Hvad står forkortelserne TD og SP på side 148-149 for?

4.2Hvad er baggrunden for at restbevillingen for flere projekter i visse tilfælde er større end totalbevillingen, såsom f.eks. projekt 844501-161-58032 Genopførelse af kirken i Upernavik Kujalleq, 866001-190-47013 Sygehus Ittoqqortoormiit og 897140-060-16025 Netstation, Nuuk - Er det projekter, hvor dele af bevillingen strækker sig tilbage fra før etableringen af Anlægs- og Renoveringsfonden?

4.3Hvorfor fremgår udvidelsen af Dronning Ingrids Hospital med en 3. patientbygning ikke af anlægsoversigten for sundhedsvæsenet, når projektet fremgår af budgetbidraget til hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet?

4.4Finansudvalget konstaterer, at Landsstyret har opretholdt ændringen af den kommunefordelte anlægsoversigt, som blev implementeret første gang med FFL06-I. Ændringen betyder, at der er optaget restbevillinger pr. ultimo juni 2006 for projekter optaget i anlægs- og renoveringsfonden.

Hermed er der en samlet oversigt over anlægsprojekter tilgængelig for Landstingets medlemmer, kommunerne og befolkningen. Finansudvalget påskønner dette tiltag.

5. Spørgsmål/bemærkninger til budgetbidragene generelt

5.1Finansudvalget skal indledningsvis anmode Landsstyret om at sikre en større ensartethed i budgetbidragene f.s.v. angår henvisninger til tilknyttede tekstanmærkninger. Dette gælder særligt hvad angår henvisninger til aktivitets- eller formålskontoknyttede tekstanmærkninger. Det fremgår f.eks. ganske korrekt af budgetbidragene under område 32, at der er tilknyttet en tekstanmærkning til hovedkontoen, i form af tekstanmærkningen til aktivitetsområde 32 Direktoratet for Sundhed. Modsat fremgår det kun af nogle af budgetbidragene til formålskonto 24.10, at der er optaget tekstanmærkninger til hovedkontoen. Udvalget finder, at der bør sikres en større ensartethed, som bør udstikkes ud fra princippet om finanslovsforslagets størst mulige tilgængelighed. Henvisninger til tekstanmærkninger bør således fremgå af budgetbidragene på alle hovedkonti, hvor der er tekstanmærkninger tilknyttet, således at det eksplicit fremgår, hvorvidt tekstanmærkningen er knyttet til et aktivitetsområde, et formålsområde eller en eller flere specifikke hovedkonti.

Udvalget konstaterer, at dette arbejde allerede er delvis påbegyndt, hvorfor det er udvalgets forventning, at Landsstyret allerede gerne med FL07 og senest med FFL08 vil have fuldført arbejdet.

5.2Finansudvalget skal, desværre i lighed med tidligere år, atter i år påpege nødvendigheden af, at

Side 4 af 34 275

budgetbidragene påføres opdaterede relevante oplysninger m.h.p. at sikre læsbarheden og forståelsen. Mange budgetbidrag bærer desværre præg af, at de er udarbejdet ved blot i hast at opdatere årstal o.l. uden nævneværdig tanke for læseren. Der bør generelt anvendes mere tid og plads til at beskrive de ændringer indenfor et bevillingsområde, som nødvendiggør modifikationer i bevillinger, personale, aktivitetstal etc. Da Finanslovsprocessen under normale omstændigheder forløber på ensartet vis hvert år er det Finansudvalgets forventning, at Landsstyreområderne ved en hensigtsmæssig planlægning, og under udvisning af rettidig omhu vil kunne tilvejebringe de ønskede oplysninger uden unødigt ophold og uden nævneværdigt besvær.

Side 5 af 34 276

6. Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 10 - 17 Landsstyreformanden

6.1 Hovedkonto 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administrationHvilke forventninger har Landsstyret til den kommende borgerportal, og hvorledes forventes borgerne informeret om portalens eksistens?

6.2 Hovedkonto 10.01.09 Det Sociale AnkenævnEr der fulgt op på problemet med at afgørelser fra ankenævnet kun blev gjort tilgængelige for parterne på ét sprog, uanset at parterne ikke måtte bestride de med forståelsen forbundne fornødne sproglige kompetencer?

Udvalget skal i øvrigt udtrykke sin opbakning til etableringen af ankenævnets nye hjemmeside.

6.3 Hovedkonto 10.01.10 Tilsynsrådet for kommunerne Hvorledes har Landsstyret fulgt Finansudvalgets henstilling nr. 4 fra Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II om at øge antallet af møder i Tilsynsrådet og sikre rådets større synlighed?

6.4 Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret Jf. Finansudvalgets afgørelse i sag 01.31.06/06-00178 skal Udvalget anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til nærværende hovedkonto, således at kursusmidler for Landsstyre-medlemmer specificeres i budgetbidraget.

6.5 Hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaberDer ønskes en kort redegørelse for det i fh.t. tidligere år forventede begrænsede udbytte fra KNI i 2007.

Ville et evt. udbytte fra Sydtryk indgå på hovedkontoen?

Ser Landsstyret plads til at hæve udbyttebetalingerne fra et eller flere af de hjemmestyreejede selskaber m.h.p. delvis at neutralisere virkningerne af den forventede kommende nedsættelse af selskabsskatten?

6.6 Hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaberEr det korrekt forstået, at de 15 mio. kr., der er foreslået afsat til Greenland Venture i 2008, er en uafhængig fortsættelse af de midler, som blev afsat i forbindelse med Sektorprogrammet for Uddannelse og Erhvervsudvikling, som alene omfatter årene 2005-2007?

6.7 Hovedkonto 12.01.01 Grønlands repræsentation i København, driftHvorledes skal opgaverne, som varetages af de bortreducerede 4 KIIIP-medarbejdere, løses fremover?

6.8 Hovedkonto 14.01.01 Personaledirektoratet, administrationEr det Landsstyrets opfattelse, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til tolkekontorets drift i lyset af den igennem flere år gentagne passus om den stærke stigning i arbejdsmængden?

Hvilke muligheder ser Landsstyret for at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af kvalificerede tolke i Grønlands Hjemmestyre?

Hvilket konstateret udbytte har der været af Administrationsdirektoratets investering i et nyt

Side 6 af 34 277

opgaveregistreringssystem, jf. Finansudvalgets afgørelse i sag 01.31.06/05-00116 den 14. juni 2005? Det fremgik af Landsstyrets daværende ansøgning på 1,1 mio. kr., bl.a. at: (Understregning tilføjet)

… rekvirering af tolkeopgaver fremover skal ske via intranettet samt i en server til tolkekontoret og i et såkaldt Memory Translation system (SDLX). SDLX systemet husker oversættelser i sætninger, som kan genbruges. Den forventede effekt af disse investeringer kan først evalueres om ca. 1 år, idet databasen kræver mange oversatte tekster før man får glæde af den. Indførelsen af ny teknologi kræver oplæring i nye arbejdsprocesser, datadi-sciplin m.m.. Det betyder erfaringsmæssigt, at vi ikke kan forvente samme produktions-mængde i indkøringsfasen. Det betyder alt andet lige en øget anvendelse af ekstern tolkning i en periode….

Hvilken indflydelse forventes den evt. kommende strukturreform at få på Personaledirektorats opgaveportefølje?

Det fremgår af 1. side i budgetbidraget, det ikke skønnes muligt at angive antallet af ansættelses-skrivelser m.v. i det arbejdsmængden varierer i fh.t. udskiftningen af medarbejdere. Finansudvalget deler ikke denne opfattelse. Når f.eks. Sundhedsvæsenet med mening kan angive det forventede antal patienter og sengedage m.v. fordelt på typer og afdelinger (kirurgiske, medicinske etc.) såvel historisk som fremad i tid forekommer det vanskeligt forståeligt, at Personaledirektoratet ikke kan fremlægge noget konkret skøn over denne meget håndgribelige del af sin aktivitet. Finansudvalget finder tværtimod, at sådanne opgørelser, såfremt de blev hensigtsmæssigt opbygget, kunne være såvel alment oplysende som egnede til at vurdere personalegennemstrømning og evnen til at fastholde medarbejdere på tværs af de enkelte institutioner. Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL07, således at sådanne oplysninger medtages i budgetbidraget.

Hvad er der foreløbig kommet ud af Personaledirektoratets besøgsrunde i første kvartal af 2006 m.h.p. at klarlægge direktoraternes uddannelses- og udviklingsbehov, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 19?

6.9 Hovedkonto 14.02.04 Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og rejse- og ulykkesforsikring Hvilke muligheder ser Landsstyret for at hjemtage arbejdsskadeforsikringsopgaven?

6.10 Hovedkonto 14.02.05 Innovations- og projektopgaverDer ønskes en kort redegørelse for bevillingens anvendelse i 2005.

6.11 Hovedkonto 14.02.07 Drift og vedligehold af Hjemmestyrets centrale EDB-maskinel og -programmel Det fremgår af budgetbidraget, at der søges 3.723.000 kr. til E-forvaltningsprojekt og opdatering af Scanjour. Udvalget ønsker oplyst, hvorledes dette udgiftsskøn er fremkommet?. Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt Landsstyret har inddraget erfaringer fra udenforstående i planlægningen af projektet og dets økonomiske konsekvenser. I bekræftende fald ønskes der nærmere redegjort for de indhentede erfaringer og anbefalinger med særligt henblik på det forventede ressourceforbrug.

Finansudvalget skal yderligere anmode om at blive løbende orienteret om fremdriften i disse udviklingsopgaver.

Side 7 af 34 278

7. Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 20 - 29 Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

7.1 Hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet, administrationProgresserer arbejdet med udarbejdelsen af en makroøkonomisk model og en lovmodel som planlagt i henhold til Landsstyrets oplysninger desangående afgivet i forbindelse med FFL06-II, jf. Finansudvalgets betænkning 2. behandlingen, bilag B?

Anses den forventede personalereduktion i BO-årene fortsat som realistisk?

Hvilke forventninger har Landsstyret til Det Rådgivende Udvalg vedr. Grønlands Økonomi, når Det Økonomiske Råd er etableret?

7.2 Hovedkonto 20.05.44 Indtægter fra Partnerskabsaftalen med EUDet fremgår af budgetbidraget, at der skal ske en skriftlig årlig rapportering om opfyldelsen af målene i aftalen til EU. Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsfor-slag til hovedkontoen, således at det specificeres, at afrapporteringen også skal omdeles til Landstingets fagudvalg.

7.3 Hovedkonto 20.10.20 Andel i nationalbankens overskudForventer Landsstyret at fremlægge et beslutningsforslag eller en orientering vedr. pengesedler med grønlandske motiver for Landstinget på EM06? I modsat fald skal udvalget anmode om en status i sagen.

7.4 Hovedkonto 20.10.22 Andre indtægterFinder Landsstyret, at disse indtægter er budgetteret realistisk, når det henses til at indtægterne på hovedkontoen hvert år de sidste 5 år har ligget væsentligt højere end budgetteret?

7.5 Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Er der en særlig baggrund for den væsentligt forhøjede bevilling i BO årene i fh.t. FL06? Finansudvalget finder i modsat fald, at Landsstyret bør overveje at budgettere med mere begrænsede beløb på driftsreserven, idet væsentlige reservebeløb dels risikerer at modvirke den overordnede prioritering af landskassens midler, og dels risikerer at virke som et incitament til manglende budgetmæssig disciplin.

7.6 Hovedkonto 20.11.61 UddannelsesreserveHvornår vil Landsstyret fremlægge en statusrapport for Landstinget, jf. bemærkningerne desangående på budgetbidraget?

Finansudvalget skal i øvrigt opfordre til, at Landsstyret atter medtager en tabel i FL07 tilsvarende den under budgetbidraget i FL06 optagne.

7.7 Hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat Hvorledes er det gået med omplaceringen af personale i forbindelse med centraliseringen, siden Udvalget sidst spurgte til sagen i forbindelse med FFL06-II? Der ønskes dertil et overslag over hvordan Landsstyret er kommet frem til de 4 mio. kr. som de personrelaterede omkostninger er ansat til?

Er der sikret boliger til alle medarbejdere, der skal flyttes?

Ses der kun på faglige kompetencer i forbindelse med omplacering af personale på kysten, eller indgår hensyn til f.eks. egen bolig o.l. i overvejelserne?

Side 8 af 34 279

Der henvises i øvrigt til det anførte under hovedkonto 82.24.01 Nyt IT-system til skat.

7.8 Hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativerFinansudvalget skal anmode om et overslag over hvorledes de 8 mio. til folkesundhedsinitiativer forventes udmøntet? Er det korrekt antaget, at der er tale om en årlig udgift?

Hvad er status på forhandlingerne med kommunerne om skolemadsordningen?

Da teksten desangående forekommer tvetydig ønsker Udvalget oplyst, hvilke beløb der helt præcist er afsat i hvert af finans- og overslagsårene til pensionsforbedringer?

7.9 Hovedkonto 20.12.12 BankforsyningPå hvilken specifikke antagelser bygger budgetskønnet for 2008 og 2009?

7.10 Hovedkonto 20.16.01 Grønlands StatistikHvilke rekvirerede opgaver har Grønlands Statistik indtil videre udført i 2006?

Har Landsstyret jf. Landsstyremedlemmet for Finansers oplysninger på samråd 7. marts 2006 i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget overvejet at tilføje Grønlands Statistik yderligere midler m.h.p. f.eks. at udarbejde eller forbedre:

Energi og miljøstatistik SundhedsstatistikForskningsstatistikIT statistik Bosætnings- og fraflytningsstatistik Turismestatistik ?

7.11 Hovedkonto 24.01.01 Skattedirektoratet, administrationHvilke muligheder ser Landsstyret for på henholdsvis kort og langt sigt at intensivere inddrivelsen af fordringer til det offentlige? Det ønskes herunder oplyst, om Landsstyret finder, at den nuværende samlede gæld til det offentlige ligger på et rimeligt og acceptabelt niveau.

7.12 Hovedkonto 24.10.10 LandsskatFinder Landsstyret, på trods af den forventede nedsættelse af selskabsskatten, at indtægtsskønnet for 2007 er realistisk jf. Budgetorienteringen efter 2. kvartal, iflg. hvilket der forventes en merindtægt på 44 mio. kr. i direkte skatter i fh.t. budgetteret i 2006.

7.13 Hovedkonto 24.10.12 Selskabsskat, Hjemmestyrets virksomhederHvorledes harmonerer den anførte passus om, at der forventes et fald i selskabsskatten fra Hjemmestyrets virksomheder, som følge af bl.a. stigende udbyttebetalinger, med det for samme virksomheder budgetterede fald i udbyttebetalingerne i BO-årene, jf. hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber?

7.14 Hovedkonto 24.11.20 Afgifter, betalingsjagt og -fiskeriSer Landsstyret det som muligt at sætte afgifterne på området op m.h.p. at øge provenuet?

Hvilke tilsvarende afgifter er der i vores nabolande?

7.15 Hovedkonto 27.01.03 Bidrag til Northern Periphery Programme (NPP)Udgifterne til nærværende formål er bortfaldet i FFL07. Finansudvalget skal umiddelbart udtrykke

Side 9 af 34 280

bekymring over denne bevillingsreduktion. Det er således oplyst overfor Udvalget, at Grønland via programmet har høstet økonomiske og vidensmæssige fordele, som angiveligt er af langt højere værdi end bidraget til NPP.

Udvalget ønsker på denne baggrund oplyst, hvilket økonomisk og fagligt udbytte Landsstyret finder, at Grønland haft af programmet.?

Er det fremgået af den i budgetbidraget i FL2006 omtalte evaluering af ordningen, at det økonomiske og faglige udbytte af programmet ikke har stået mål med udgifterne?

Er det korrekt, at de øvrige Vestnordiske lande øger deres bidrag samtidig med at Grønland neddrosler sit? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorvidt vores Vestnordiske partnere har kommenteret Grønlands udtræden af programmet?

7.16 Hovedkonto 27.01.05 Tilskud til Internationale aktiviteterFinansudvalget skal anmode om en kort redegørelse for forbruget fra kontoen i 2005.

7.17 Hovedkonto 27.01.06 BrandingstrategiForløber aktiviteten i 2006 som forventet i handlingsplanen for 2006?

Side 10 af 34 281

8. Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 30 Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen

8.1 Hovedkonto 30.01.01 Familiedirektoratet, administrationI det Finansudvalget umiddelbart bemærker, at Justitsområdet med Landsstyrets nuværende ressortfordeling naturligt bør beskrives under nærværende hovedkonto, ønskes redegjort for baggrunden for, at enhver omtale af justitsområdet er udtaget af budgetbidraget.

8.2 Hovedkonto 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale områdeFinder Landsstyret, at udbyttet af ordningen med professionelle plejefamilier har levet op til forventningerne? I modsat fald ønskes det kort oplyst, hvilke tiltag Landsstyremedlemmet vil gøre m.h.p. at rette op på eventuelle problemer.

Finansudvalget skal anmode om at få udleveret en kopi af PIP’ og direktoratets aftale på området.

Hvilke midler er afsat til aflastning af de professionelle plejefamilier?

Hvad er baggrunden for de tilsyneladende af deltagerantal og kursusudbud uafhængige udsving i udgifterne til støttepersoner til restpsykiatriske patienter?

8.3 Hovedkonto 30.10.32 BørnetilskudFinansudvalget finder i lighed med tidligere år, at de optagne aktivitetstal ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere udgifterne på området. Det ønskes på denne baggrund oplyst, hvilke konkrete tiltag Landsstyret har iværksat p.b.a. Finansudvalgets gentagne henstillinger om at forbedre den statistiske viden indenfor dette område?

Hvorledes forstås konkret udtrykket ”familier” jf. aktivitetstallene?

8.4 Hovedkonto 30.10.36 BarselsdagpengePå samme måde som under hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud skal Finansudvalget anmode om oplysninger om, hvilke konkrete tiltag Landsstyret har iværksat m.h.p. at forbedre det statistiske grundlag på området siden sidste finanslovsproces?

8.5 Hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og ungeHvad er baggrunden for det generelle fald i døgntaksterne siden FL2006?

Er der fortsat institutioner, der har væsentlige og konstante problemer med overbelægning?

Finansudvalget skal endelig henlede opmærksomheden på udvalgets afgørelse af den 20. december 2004 i sag 01.31.06/04-00089. I denne sag skrev Udvalget bl.a. således til Landsstyret: (Citat begyndt:)

”Finansudvalget konstaterer videre, at Landsstyrområdet efter budgetopfølgningen pr. ultimo august igangsatte tiltag m.h.p. en opbremsning i forbruget. Det viste sig imidlertid, at institutionerne ikke reducerede deres lønudgifter og at det tidligere efterslæb på øvrige udgifter blev indhentet, idet udgifterne her blev skruet i vejret. Det fremgår videre, at Di-rektoratets indskærpelse til institutionerne om at indstille igangsætning af udgiftskrævende aktiviteter ikke har haft effekt.

Finansudvalget finder denne budgetmæssige adfærd på børn- og ungeinstitutionerne helt uantagelig!

Side 11 af 34 282

Finansudvalget skal på denne baggrund kraftigt opfordre Landsstyremedlemmet til hurtigst muligt at iværksætte tiltag i retning af en mere hensigtsmæssig organisering af bogføring og økonomistyring på Børn- og Ungeinstitutionerne, evt. i form af en centrali-sering af opgaven. Såfremt de nuværende institutionsledere ikke evner eller ønsker at varetage denne opgave i fh.t. den pædagogiske indsats overfor klienterne forventer Fi-nansudvalget, at Landsstyremedlemmet uden unødigt ophold iværksætter de nødvendige tiltag til konsekvent imødegåelse heraf. Herunder bør Landsstyremedlemmet grundigt vurdere, hvorvidt institutionsledernes adfærd bør have tjenestelige konsekvenser.

Finansudvalget er endelig chokeret over, at børn- og unge institutionernes budget for 2004 ikke har været udarbejdet med udgangspunkt i eksplicitte budgetforudsætninger. Der er således reelt blot budgetteret med tilfældige tal, der ikke har haft nogen form for sammen-hæng med aktiviteten på området!

Finansudvalget kræver, at denne tilfældige form for ”budgetlægning” øjeblikkeligt bringes til ophør, såfremt den fortsat finder anvendelse!” (Citat slut)

Det er således med meget stor ængstelse, at Finansudvalget jf. Budgetorienteringen efter 2. kvartal 2006 må konstatere, at Landsstyreområdet for Familie- og Justitsvæsen kun har forbrugt 31 % af driftsbevillingen i 2006 på grund af bl.a. forsinket bogføring på børn- og ungeområdet. Udvalget konstaterer samtidig, at denne ageren ikke harmonerer med Budgetlovens § 30. Udvalget ønsker på denne baggrund grundigt redegjort for følgende:

- Hvilke tiltag er der iværksat for at rette op på den forsinkede bogføring i 2006 på såvel kort som langt sigt?

- Hvilke tiltag iværksatte Landsstyret oprindeligt p.b.a. af Finansudvalgets ovenfor citerede afgørelse? Det ønskes herunder oplyst, hvorfor disse tiltag nu viser sig utilstrækkelige.

- Har der været konstateret andre problemer med rettidig bogføring på institutionerne siden Finansudvalget sidste gang forholdt sig til problemet i december 2004?

- Hvilke såvel personalemæssige som økonomiske ressourcer er i dag direkte knyttet til løsningen af bogføringsopgaven på institutionerne?

- Ser Landsstyremedlemmet det som en mulighed at centralisere eller på anden vis samle bogføringsopgaven m.h.p. at løse de konstaterede problemer?

- Har Landsstyremedlemmet iværksat disciplinære eller andre foranstaltninger på baggrund af den atter konstaterede manglende opgaveløsning?

8.6 Hovedkonto 30.10.44 Oplysningskampagne for børn og ungeHvad er baggrunden for fordoblingen af lønudgifterne når der henses til det uændrede personalefor-brug i fh.t. 2006?

8.7 Hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats for børn og ungeFinansudvalget skal udtrykke sin opbakning til den økonomiske opprioritering af nærværende område.

8.8 Hovedkonto 30.11.10 BoligsikringHvilke forventninger har Landsstyret til det endelige forbrug på nærværende hovedkonto i 2006, når der henses til det anførte vedr. hovedkontoen i Budgetorienteringen efter 2. kvartal?

8.9 Hovedkonto 30.12.08 Alderspension og Hovedkonto 30.12.09 FørtidspensionFinansudvalget finder i lighed med tidligere år, at de optagne aktivitetstal ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere udgifterne på området. Det ønskes på denne baggrund oplyst, hvilke

Side 12 af 34 283

konkrete tiltag Landsstyret har iværksat p.b.a. Finansudvalgets gentagne henstillinger om at forbedre den statistiske viden indenfor dette område?

Hvilke forventninger har Landsstyremedlemmet pr. ultimo august 2006 til det økonomiske resultat for hele 2006 for hver hovedkonto?

Finder Landsstyremedlemmet p.b.a. den økonomiske status pr. ultimo august 2006 fortsat at udgiftsskønnene for FFL 2007 er realistiske, når der i øvrigt bortses fra de under EM06 eventuelt vedtagne pensionsforbedringer?

8.10 Hovedkonto 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerneEr der fastsat fælles minimumsstandarder for den service, der ydes til de handicappede på tværs af kommunerne?

Finder Landsstyret, at det overhovedet er rimeligt at tale om en forsøgsordning længere - Efterhånden må udlægningen af handicapområdet til nogle af kommunerne vel siges at være en fast etableret ordning?

Finansudvalget konstaterer, at Landsstyreområdet er overgået til en ny måde at opgøre antallet af handicappede jf. de anførte aktivitetstal. Det fremgår, at man før opgjorde antallet af personer der modtog ydelser fra hovedkontoen, mens man nu i stedet anfører antallet af personer, som er omfattet af lovgivningen på området. Udvalget finder ikke denne ændring hensigtsmæssig. Udvalget skal i denne sammenhæng citere Landsstyremedlemmet for Økonomis Budgetregulativ 2002, afsnit 7.2, af hvilket det bl.a. fremgår, at: (Citat begyndt)

AktivitetstalAktivitetstal har to hovedformål. Det første er at øge informationsniveauet overfor brugeren af finansloven. Det andet er at redegøre for aktiviteten/produktionen af bevillingen. Med udgangs-punkt i det første formål bør der altid medtages aktivitetstal for bevillingen.

Aktivitetstal bør i udgangspunktet udtrykke en central og objektiv målelig aktivitet, som er produceret for bevillingen tidligere, og som der søges om bevilling til at kunne producere i finansåret. Tallet bør være en kerneydelse for bevillingen, for eksempel antal elever, antal sengedage, antal ydelsesmodtagere, antal klienter og så videre. (Citat slut)

Finansudvalget konstaterer således, at Landsstyreområdets anførte nye opgørelsesmetode ikke er i overensstemmelse med den ovenfor fremhævede fremgangsmåde. Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til nærværende hovedkonto, således at der optages korrekt opgjorte og oplysende aktivitetstal på budgetbidraget.

8.11 Hovedkonto 30.14.29 Forebyggende virksomhedHvilke forsøgsprojekter har der været gennemført over bevillingen og hvad har resultatet af dem (foreløbig) været?

Side 13 af 34 284

9. Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 32-33 Landsstyremedlemmet for Sundhed og Miljø

9.1 Ventelister og vikarudgifterFinansudvalget skal indledningsvis udtrykke sin tilfredshed med Landsstyrets fortsatte fokus på aktivt at nedbringe ventetiderne på en række sundhedsbehandlinger i Grønland.

Finansudvalget skal på denne baggrund anmode om en status over ventelisterne og ventetiderne i sundhedsvæsenet, som kan danne grundlag for en direkte sammenligning med den oversigt, som Udvalget fik udleveret i forbindelse med FFL06-II og som blev medtaget i Udvalgets betænkning til 2. behandlingen på side 176-177.

Udvalget skal videre bede om en økonomisk status for anvendelse af korttidsansat personale fra vikarbureauer, som kan danne grundlag for en direkte sammenligning med den oversigt, som Udvalget fik udleveret i forbindelse med FFL06-II og som blev medtaget i Udvalgets betænkning til 2. behandlingen på side 178. Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvilke planer Landsstyret har for at forbedre fastholdelsen af personale i Sundhedsvæsenet.

9.2 Hovedkonto 32.01.02 PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremmeHvad er status på arbejdet med opkvalificeringen af forebyggelseskonsulenterne til det lokale sundhedsfremmende arbejde?

9.3 Hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformålHvor langt er man kommet videre med den samlede strategi for det telemedicinske område i fh.t. sidst udvalget spurgte til sagen i forbindelse med behandlingen af FFL06-II.

Udgør Tele Greenlands kabelforbindelser en flaskehals for telemedicinprojektet?

9.4 Hovedkonto 32.10.03 Patientbehandling i udlandet, somatiskHvilke økonomiske konsekvenser vil det have, såfremt det politisk besluttes at hjemtage heledialyseopgaven til Grønland?

Har Landsstyret gjort sig overvejelser om nye tiltag vedr. hjemtransport af afdøde patienter fra såvel Grønland som Danmark samt udvidelse af adgangen til patientbesøgsrejser på baggrund af Landstingets debat desangående under FM06?

9.5 Hovedkonto 32.10.08 AlkoholbehandlingscentrePåtænker Landsstyret at indgå en behandlingsaftale med det nye private alkoholbehandlingscenter i Nuuk?

Er Landsstyremedlemmet kommet videre med arbejdet med at indføre en autorisation af alkologer?

Foreligger der konkrete planer om at udvide behandlingskapaciteten indenfor området, eller ligger dette arbejde på uhensigtsmæssig vis stille af hensyn til den evt. kommende kommunalreform?

Hvordan forholder Qaqiffik sig til behandlingen af personer med flersidige lidelser i form af f.eks. misbrug og psykiatriske diagnoser? Eksisterer der retningslinjer for visitation og behandling af sådanne klienter, og hvad er Qaqiffiks erfaringer med disse persongrupper?

9.6 Hovedkonto 32.11.01 KystledelsenHvad er status på arbejdet med at indføre elektroniske patientjournaler i Sundhedsvæsenet og indenfor tandlægeområdet?

Side 14 af 34 285

Er det som anført i dagspressen korrekt, at elektroniske patientadministrationssystemer på Dronning Ingrids Hospital og på kystens sygehuse ikke er kompatible? Er dette i bekræftende fald et nyt problem, og hvorledes forholder Landsstyret sig i så fald konkret til denne problematik?

9.7 Hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening Der ønskes en opgørelse over udgifter til de uddannelsesmæssige initiativer, som der afholdes udgifter til over nærværende konto.

Finansudvalget skal derudover anmode om, at der medtages relevante aktivitetstal på budgetbidra-get, jf. Budgetregulativ 2002, afsnit 7.2

9.8 Hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer mv. Er det lykkedes at begrænse stigningen i udgiften til evakueringer på baggrund af de nye aftaler om ambulanceflyvninger, som blev indgået 1. januar 2006, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 79.

9.9 Hovedkonto 32.11.05 LandsapoteketEr der gennemført økonomisk betingende begrænsninger i udleveringen af gratis medicin til befolkningen?

Kan folk ved anmodning til Sundhedsvæsenet om nødvendig medicin i visse tilfælde blive henvist til selv at købe denne medicin i butikkerne? I bekræftende fald bedes redegjort for hjemmelen til denne praksisændring. Der ønskes dertil en liste over helt eller delvis brugerbetalt medicin, af hvilken fremgår egenbetalingsandelen. Det ønskes endelig oplyst, hvad Landsstyret vil gøre for at sikre, at folk ikke afskæres fra adgang til nødvendig medicin af økonomiske årsager.

Udvalget skal endvidere anmode om en uddybende forklaring på den store udgiftsstigning på medicin i fh.t. FL06.

Hvilke tiltag gøres for at anvende billigere, men lige så effektiv, medicin i form af f.eks. kopiprodukter i Sundhedsvæsenet?

9.10 Hovedkonto 32.12.02 Fællesudgifter, tandlægebetjeningSer Landsstyret det som en mulighed at tilsætte fluor til drikkevandet m.h.p. at forbedre tandsundheden i Grønland? Har der været indhentet en faglig og økonomisk anbefaling desangående?

Hvilke konkrete planer har Landsstyret for at forbedre tandlægesituationen?

Det fremgik af Landsstyrets svar til Finansudvalget i forbindelse med Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, jf. betænkningens side 81, at manglen på tandlæger i Grønland især tilskrives at man i 1990’erne afskaffede den årlige feriefrirejse og muligheden for fri hjemtransport af bohave efter 2 år for tandlæger. Har Landsstyret overvejet at genindføre disse ansættelsesvilkår for tandlæger m.h.p. at forbedre rekrutteringen? Der ønskes samtidig et overslag over de hermed forbundne udgifter.

Søger Landsstyret at rekruttere tandlæger fra andre lande end de skandinaviske?

9.11 Hovedkonto 32.13.01 EmbedslægeinstitutionenHvorledes harmonerer den anførte passus om embedslægens uafhængighed af sundhedsvæsenet med embedslægens direkte reference til Landsstyremedlemmet for Sundhed?

Side 15 af 34 286

Der ønskes en kort redegørelse for status på TB-området og den aktuelle indsats på området.

Hvad er baggrunden for at der ikke forventes TB-anmeldelser og profylakser i 2009 og 2010?

Er faldet i forventede HIV-tests i 2007 i fh.t. 2006 udtryk for en nedprioritering af opsporingen af HIV-smitte i Grønland?

9.12 Hovedkonto 33.01.01 Direktoratet for Miljø og Natur, administrationLever Landsstyret op til tidsplanen for Affaldshandlingsplanen for Grønland, således at planen kan fremlægges for Landstinget på EM06, som lovet af Landsstyret i forbindelse med behandlingen af FFL06-II, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen, side 29 og 82-84, samt jf. det anførte i budgetbidraget til hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgift på det kommunale område?

Hvad er status på revisionen af miljøforordningen, som Landsstyret tidligere har lovet var klar til EM06, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 83?

Hvad er baggrunden for faldet i de forventede lønudgifter i 2007 i fh.t. 2006, når der henses til det uændrede personaleforbrug?

9.13 Hovedkonto 33.01.10 Miljøteknologi, driftHvilke tiltag forventer Landsstyret at tage m.h.t. de igennem adskillige år forsinkede affaldsfor-brændingsanlæg i bl.a. Tasiilaq, jf. Finansudvalgets meget alvorlige henstilling desangående i Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 82-84. Udvalget skal allerede nu gøre klart, at med mindre der er sket en meget væsentlig og klart konstaterbar fremdrift i sagen, således at anlægsprojekterne kan igangsættes indenfor meget kort tid, kræver Udvalget, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag senest til 2. behandlingen af FFL07, hvorefter projekterne aflyses og udtages af Anlægs- og Renoveringsfonden! Landsstyreområdet kan herefter i ro og mag overveje mulighederne indenfor området uden samtidig passivt at henlægge væsentlige offentlige anlægsmidler!

Hvad kan Landsstyret oplyse vedr. brugerklager og afhjælpning af samme vedr. det nye affaldsforbrændingsanlæg i Ilulissat?

9.14 Hovedkonto 33.01.11 Grønlands NaturinstitutHvad er baggrunden for, at Naturinstituttet ikke mere afholder eller deltager i internationale møder fra og med 2005, jf. aktivitetstallene? Der var ellers budgetteret med 45/60 i FL2006?

Har Landsstyret overvejet at tilføre yderligere midler til området m.h.p. at forbedre bestandsopgø-relserne for kvoterede arter?

9.15 Hovedkonto 33.01.12 Miljø, tilskud til oliebekæmpelseDer ønskes en kort redegørelse for anvendelsen af bevillingen i 2005?

Er der sket yderligere placering af spildoliecontainere siden 2004?

Hvilke fordele ser Landsstyret i at have fjernet den tidligere medtagne angivelse af aktivitetstal fra budgetbidraget?

9.16 Hovedkonto 33.02.02 ASIAQDeltager ASIAQ i Det Internationale Polarår og i givet fald på hvilken vis?

Side 16 af 34 287

10. Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 40 - 45 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

10.1 Hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse Forskning og KirkeFinansudvalget konstaterer i forlængelse af Udvalgets tidligere bemærkninger, at nærværende budgetbidrag i fh.t. tidligere år er blevet forbedret med yderligere relevante informationer om direktoratets aktiviteter. Udvalget skal umiddelbart kvittere for denne forbedring af budgetbidraget, som anses som et egnet grundlag for yderligere beskrivelse af direktoratets aktiviteter i kommende finanslove.

Hvilken konkret produktion af statistik finder sted i regi af Direktoratet jf. oplysningerne i budgetbidraget?

10.2 Hovedkonto 40.01.03 SprogsekretariatetHvilke nye aktiviteter forventer Landsstyret indenfor området i det kommende år?

10.3 Hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivningHvorledes fordeles tilskuddet til de kommunale PPR imellem de 4 anførte kommuner?

Hvilke forventninger har Landsstyret til yderligere kommunal overtagelse af PPR?

10.4 Hovedkonto 40.01.08 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelses-indsatsFinansudvalget skal anmode om en samlet oversigt over alle de uddannelsesinitiativer, som der afholdes udgifter til fra nærværende hovedkonto og fra hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats. Følgende poster ønskes for hvert initiativmedtaget i oversigten:

Bevilling i 2006Forbrug til dato i 2006 såvel i kr. som i pct. af bevillingen Forventning til samlet forbrug i 2006 Status for projektet Kort kvantificerbart, evt. foreløbigt, resultat af indsatsen (f.eks. ”10 nye elever optaget pr. 1. august 2006”) Korte kvantificerbare forventninger til projektet i 2006 (F.eks. ”15 elever færdige med modul 1”) og Korte kvantificerbare forventninger til projektet i 2007.

Oversigten suppleres i relevant omfang med sum-kolonner o.a.

Der henvises i øvrigt til det anførte under hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats.

10.5 Hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/PilersuiffikHvad er baggrunden for den personalemæssige opnormering og hvilke opgaver skal det nye personale varetage?

10.6 Hovedkonto 40.01.17 KulturrådetFinansudvalget skal anmode om en uddybning af sidste afsnit i budgetbidraget, da det ikke umiddelbart fremstår forståeligt ud fra gængse ordlyds- eller formålsfortolkningsprincipper.

Side 17 af 34 288

10.7 Hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep AtuarfiaHvorledes vurderer Landsstyret skolens fysiske tilstand, efter at Landsstyrets eksterne konsulent har været på besigtigelsesrejse jf. Landsstyremedlemmets svar til Finansudvalget desangående i forbindelse med FFL06-II?

10.8 Hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolenSker der en særlig indsats for tidligt at opspore og modvirke ordblindhed i folkeskolen?

Hvorledes vurderer Landsstyret behovet og udgifterne for specialundervisning i Grønland i fh.t. vores nabolande?

Sker der en evaluering af indsatsen på området m.h.p. at bedømme de afholdte udgifter i fh.t. resultaterne?

10.9 Hovedkonto 40.12.23 Ph.d.-studium ForskeruddannelseTil forskel fra tidligere år fremgår det ikke længere af budgetbidraget, at bevillingen giver mulighed for at optage 3 grønlandske universitetskandidater. Er dette udtryk for et ønske om at udvide kredsen af egnede kandidater eller blot en sproglig justering?

10.10 Hovedkonto 40.12.24 Universitetsparken, IlimmarfikEr det korrekt forstået at hele bevillingen reelt forventes anvendt til de formål, som er beskrevet i budgetbidragets sidste afsnit? I bekræftende fald skal Finansudvalget anmode om, at disse oplysninger uddybes og tydeliggøres.

Der ønskes en kort redegørelse for disponeringen af bevillingen i 2005 samt fra og med 2008, når Ilimmarfik tages i anvendelse.

10.11 Hovedkonto 40.12.33 Institutioner under de videregående uddannelserJf. ad f) Kollegieleje ønskes der meget grundigt redegjort for, hvilke konkrete planer som Landsstyremedlemmet har for kollegieforsyningen i Aasiaat? Der ønskes herunder oplyst status på forhandlingerne med Aasiaat kommune desangående.

Var der kollegiepladser til samtlige elever i Aasiaat ved studiestart 2006? I modsat fald ønskes oplysninger om hvilke tiltag, der er iværksat m.h.p. at modvirke problemet, og hvilke udgifter der i denne forbindelse er afholdt.

Hvor store beløb er brugt til at leje kollegier i Aasiaat de sidste 2 år?

Præcist hvornår forventer Landsstyremedlemmet, at byggeri af nye kollegier til GU i Aasiaat kan gå i gang?

Der henvises i øvrigt til det anførte vedr. anlægssektorplanen for kollegieområdet under hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri.

10.12 Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til NCB-afgifterHvilke udgifter har/vil Tele-Post’s omlægning af gebyrerne for avisdistribution medført for de grønlandske aviser i alt og pr. avis? Det skal for god ordens skyld bemærkes, at spørgsmålet ikke henviser til den direkte via finansloven afsatte portostøtte.

10.13 Hovedkonto 40.14.10 Det grønlandske landsbibliotekHvornår forventes Groenlandica samlingen overflyttet til Ilimmarfik?

Side 18 af 34 289

10.14 Hovedkonto 40.14.11 Grønlands nationalmuseum og arkivEr det korrekt, at der tages entré for besøg på nationalmuseet fra 1. juli 2006 og i bekræftende fald med hvilken hjemmel?

10.15 Hovedkonto 40.14.13 Tilskud til idrætHvor stort forventer Landsstyret, at det samlede offentlige tilskud til idræt bliver i 2006 i fh.t. 2005. Og hvilket beløb forventes samlet givet i tilskud i 2007?

Lever omsætningen på tips og lotto foreløbig op til forventningen om en stigning, som forventet i FL2006?

Der ønskes kort oplyst, hvilke planer Landsstyremedlemmet har for styrkelse af idrætten i Grønland såvel indadtil som udadtil samt m.h.t. at sikre forsyningen af trænere.

Er det Landsstyremedlemmets opfattelse, at Grønland giver tilskud til sine idrætsudøvere på niveau med sine sammenlignelige nabolande?

Anser Landsstyremedlemmet det som tilfredsstillende, at kvindelandsholdet i håndbold angiveligt ikke kunne deltage i de panamerikanske mesterskaber p.b.a. økonomiske begrænsninger?

10.16 Hovedkonto 40.14.14 Tilskud til Landsdækkende børne- og ungeorganisationerFinansudvalget konstaterer, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke jf. finanslovsforslaget endnu ikke har formået at fremlægge korrekte medlemstal for Sorlak. Dette på trods af, at Finansudvalget i forbindelse med FFL06-II ikke mindre end 3 gange udbad sig disse medlemstal, og på trods af, at Landsstyremedlemmet for Finanser i sin skriftlige besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål til 2. behandlingen af FFL06-II lovede at disse tal ville blive medtaget i FFL07. Selvom de angivne oplysninger om antallet af medlemsorganisationer og medlemsforenin-ger i Sorlak er en forbedring i fh.t. til tidligere ønsker Finansudvalget fortsat at modtage de ønskede oplysninger, idet disse må anses som et nødvendigt grundlag for at vurdere bevillingen. Finansudvalget skal derfor nu for 4. gang udbede sig de ønskede oplysninger.

Hvilke ansøgninger om penge fra tipsmidlerne behandler Sorlak konkret, hvilken kontrol er der med sagsbehandlingen, og hvilke klagemuligheder eksisterer der for området?

Hvilke aktiviteter afviklede Sorlak på baggrund af finanslovsbevillingen konkret i 2005?

Anser Landsstyret det som en god idé at lave en undersøgelse af forhold omkring fritidslivet for børn og unge i Grønland?

10.17 Hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio – KNR og 40.14.19 TV- og radiodistribution i GrønlandHvad er status på Landsstyrets og KNRs drøftelser vedr. digitalisering af KNR?

10.18 Hovedkonto 40.14.24 Fritidsvirksomhed udenfor kommunal inddelingHvilke aktiviteter blev afholdt indenfor bevillingen i 2005?

Ser Landsstyret det som muligt at styrke fritidstilbuddene om undervisning i f.eks. engelsk og grønlandsk i områderne udenfor kommunal inddeling ?

10.19 Hovedkonto 40.14.25 Arctic Winter GamesFinansudvalget konstaterer i lighed med sidste finanslovsforslag, at kontonavnet er delvis

Side 19 af 34 290

misvisende, da der også afholdes udgifter til Island Games fra kontoen.

Side 20 af 34 291

11. Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 50 - 51 Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

11.1 Hovedkonto 50.01.03 Fiskeri og FangstFinansudvalget konstaterer, at teksten under pkt. i) vedr. en ”bifangst-bank” har stået uændret i samtlige finanslove siden 2001. På denne baggrund skal udvalget anmode om en kort status for hvilke tiltag, der har været gjort indenfor dette område, siden Landstinget vedtog forslaget om en bifangst-bank i 2000 (FM2000/30).

11.2 Hovedkonto 50.01.05 Grønlands FiskerilicenskontrolHvor langt er Landsstyret kommet med arbejdet med at lade fiskerierhvervet selv afholde hele, eller en væsentlig andel af, driftsudgiften ved fiskerikontrollen siden sidste finanslovsproces?

Hvad er status for udarbejdelsen af den nævnte beregningsmodel?

11.3 Hovedkonto 50.01.06 JagtbetjentordningHvad kan Landsstyremedlemmet oplyse om mulighederne for efteruddannelse og opkvalificering for jagtbetjente?

Hvilke resultater manifesterede sig på baggrund af de kommunale høringsrunder i februar 2006, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 125?

Ser Landsstyremedlemmet kommunal medfinansiering af ordningen som en mulighed for at udbrede den til hele landet?

Hvilken fremdrift har der været i Landsstyreområdets bestræbelser på at fastlægge standarder for aktivitetsdata m.h.p. udarbejdelsen af aktivitets- eller produktivitetstal for området, siden Finansudvalget sidst spurgte til sagen?

11.4 Hovedkonto 50.01.08 Konsulenttjeneste for fiskere og fangereHvorledes harmonerer budgetbidragets passus om en reduktion af bevillingen i 2007 og bortfald af bevillingen fra og med 2008 med den foreslåede reelt uændrede bevilling i 2007 og den ikke ubetydelige afsatte bevilling i 2008?

Skal den antageligvis ikke-ajourførte tekst forstås som en indirekte tilkendegivelse af, at Landsstyreområdet har udskudt planerne om at indføre brugerbetaling for konsulenttjenestens ydelser med 1 år? I bekræftende fald ønskes det oplyst, hvorvidt denne udsættelse skyldes en manglende reaktion fra KNAPK, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 126.

11.5 Hovedkonto 50.01.12 Beredskab – algegifte i kammuslingerNærværende hovedkonto er ikke medtaget i FFL07. Finansudvalget ønsker dog oplyst, hvilke resultater der kom ud af evalueringen af projektet, jf. Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 126-127.

11.6 Hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspuljeFinansudvalget ønsker oplysninger om, hvor meget der pr. d.d. er brugt af bevillingen i FL06 og til hvilke formål?

Det fremgår derudover af budgetbidraget, at Landsstyret ønsker at afsætte samlet 41,2 mio. kr. til fiskeriudviklingspuljen i 2006 og 2007. Finansudvalget skal, i lighed med sidste finanslovsproces,

Side 21 af 34 292

gøre opmærksom på, at såfremt dele af de på FL06 afsatte midler til nærværende formål først skal finde anvendelse i 2007 skal der fastsættes en særlig hjemmel til dette, enten i form af en tekstanmærkning på FL2006 eller i form af en specifik lovhjemmel i en sektorlov. Udvalget konstaterer, at Landsstyret har fremsat EM06/43 Forslag til landstingslov om Fiskerifinansierings-pulje, i hvilket en sådan specifik lovhjemmel fastsættes i § 1, stk.1-2. Da denne lov imidlertid jf. forslagets § 17 først forventes at træde i kraft den 1. januar 2007 kan de på FL06 afsatte midler ikke anvendes til formålet i 2007 som forudsat i budgetbidraget!

Finansudvalget har siden fremsættelsen af FFL06-II flere gange gjort Landsstyret opmærksom på denne problemstilling. Det må således betegnes som beskæmmende, at Landsstyret nu fremlægger et finanslovsforslag, der tager udgangspunkt i at dette hjemmelsspørgsmål er bragt i orden, når det så åbenbart ikke er tilfældet!

Finansudvalget forventer herefter at modtage en grundig redegørelse fra Landsstyret om, hvilke tiltag Landsstyret vil gøre, for nu endelig at få løst dette meget utilfredsstillende problem, m.h.p. en endelig og juridisk holdbar løsning.

11.7 Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskindHar Landsstyret overvejet at indgå servicekontakter om indhandling af sælskind i Upernavik og Tasiilaq med andre end Great Greenland?

11.8 Hovedkonto 50.08.16 Finansieringsstøtte til LandbrugserhvervetHar Landsstyret planer eller viden om initiativer til bedre udnyttelse af fåreuld?

Hvad er de seneste anbefalinger fra Landbrugsrådet til Landsstyremedlemmet på området?

Da 9. afsnit på budgetbidraget ikke er ajourført for 2007 ønsker udvalget endelig at modtage opdaterede oplysninger desangående.

11.9 Hovedkonto 50.08.17 Udviklingsstøtte, LandbrugVil det være muligt for fåreholdere i Nuuk og Arsuk at modtage støtte fra nærværende hovedkonto?

11.10 Aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU)Finansudvalget ønsker oplyst en status på implementeringen af det nye lånesystem, der jf. det anførte på side 421 blev implementeret i efteråret 2005, idet det bemærkes, at det fremgik af FFL06, at systemet blev implementeret i efteråret 2004.

Det ønskes videre oplyst, om det nye system har manifesteret sig i en højere tilbagebetalingsgrad.

11.11 Hovedkonto 51.07.42 Rentebærende udlånHvad er baggrunden for det forventede kraftige fald i udlånene i 2008 og 2009 samt den store ændring i bevillingsskønnet for FFL07 i fh.t. BO07 i FL06? Har indbetalingerne på ældre lån været så omfattende, at udlånsaktiviteten har kunnet øges udover det oprindeligt budgetterede?

Hvorfor er R05 på denne hovedkonto og på hovedkonto 51.07.43 Afdrag rentebærende udlån og på hovedkonto 51.07.44 Renteindtægter angivet til 0?

11.12 Hovedkonto 51.07.50 Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til fåreavlenDa teksten på budgetbidraget ikke er blevet ajourført i fh.t. FFL06-II skal Finansudvalget anmode om at modtage oplysninger om bevillingens forventede disponering i 2007, idet Udvalget samtidig skal opfordre Landsstyret til at genoverveje, hvorvidt budgetbidraget fortsat skønnes at være fyldestgørende i fh.t. FFL07.

Side 22 af 34 293

12. Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 62-64 Landsstyremedlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

12.1 Hovedkonto 62.01.02 Tilskud til de grønlandske huseÉr forhandlingerne om en driftsaftale vedr. det grønlandske hus i København afsluttet? I bekræftende fald ønskes det oplyst, om hjemmestyrets forventede andel som anført blev 66,3 %. Det ønskes videre oplyst, hvorfor hjemmestyrets andel ikke som for de øvrige huse ligger på 50 %?

Hvorledes forventes de 500.000 kr. til en studierejse for repræsentanter for bestyrelsesmedlemmer disponeret?

12.2 Hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelses-indsats.Der henvises indledningsvis til det anførte under hovedkonto 40.01.08 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats.

Ad d) s. 435: Hvorledes forventer Landsstyret at uddanne 1500 specialarbejdere indenfor fiskeindustrien uden at afsætte særskilte bevillinger til formålet?

Ad q) s. 437: Hvilke konkrete initiativer er pr d.d. iværksat til nedbringelse af frafald og hvilke konstaterede resultater har initiativerne medført?

Finansudvalget har aflagt besøg på Arnat Ilinniarfiat (Kvindehøjskolen i Sisimiut) i august 2006 m.h.p. at vurdere den kommende uddannelse indenfor husflid og kunsthåndværk. Udvalget ønsker i denne forbindelse oplyst:

- Finder Landsstyret, at bygningerne er egnede til undervisningsbrug? Umiddelbart forekom flere lokaler såvel mørke som fugtige.

- Hvor forventes eleverne at bo under kursusopholdet? - Hvilke midler er afsat og afholdt til ombygning af de eksisterende lokaler, og efter hvilken

tidsplan forløber arbejdet? - Hvad er status på rekruttering af undervisere til formålet – Umiddelbart kunne udvalget

konstatere, at der var hyret to personaler til forberedelse af undervisningsforløbet og ram-merne omkring det, men disse to personaler var tilsyneladende ikke tænkt anvendt til selve undervisningen.

12.3 Hovedkonto 62.01.05 ElevindkvarteringFinansudvalget skal, i lighed med sidste finanslovsproces, kraftigt anmode om, at nærværende hovedkonto skifter navn til ”Elevindkvartering i Nuuk”, da kontoen kun omfatter indkvartering af elever i Nuuk. Der ses fortsat ikke at være grund til at opretholde et misvisende kontonavn.

Hvorledes hænger den væsentlige stigning i personaleforbruget i FFL07 sammen med den faste udgift til lønninger i fh.t. FL06?

Hvilke forventninger og overslag har Landsstyret vedr. behovet for kollegiepladser i Nuuk frem til og med 2010 for hvert enkelt år?

Udvalget finder ikke, at Landsstyret har sandsynliggjort, at 486 kollegieværelser kan anses som tilstrækkeligt til dækning af det forventede stigende behov. Er der i vurderingen af kollegiebehovet taget højde for den kommende dobbeltårgang og den af Landsstyret estimerede studentertilvækst på 10 % årligt med ibrugtagningen af Ilimmarfik?

Side 23 af 34 294

12.4 Hovedkonto 62.02.02 Vejlederuddannelse Der forventes stigende aktivitetstal og oprettelse af en chefstilling. Hvordan hænger dette sammen med det uændrede beløb, der er afsat til lønninger?

12.5 Hovedkonto 62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed. Bortfalder forudsætningerne for nærværende konto ikke med den nye arbejdsmarkedsafgift?

12.6 Hovedkonto 62.02.07 Center for Arktisk Teknologi Finder Landsstyret, at centrets administrative ressourceforbrug i forbindelse med fundraising står i rimeligt mål med udbyttet?

Har Landsstyret overvejet at øge bevillingen til formålet, således at Hjemmestyrets bidrag til centeret svarer til andelen af udgifterne til administration og undervisning af de grønlandske studerende og kursister på centeret, og samtidig evt. eksternalisere fundraisingen?

Har centret tilkendegivet ønske om yderligere direkte bevillinger?

12.7 Hovedkonto 62.02.08 Institutioner under erhvervsuddannelserneHvorledes har Landsstyret konkret udmøntet den strukturpolitiske rationalisering på 5,5 mio. kr. i 2007. Der ønskes en skematisk oversigt til illustration.

12.8 Hovedkonto 62.03.03 Udlån og indfrielser af banklånFinansudvalget konstaterer med beklagelse, at Landsstyret IKKE har rettet FMU/Pilot til ”for meget udbetalt støtte” som ellers lovet af Landsstyremedlemmet for Kultur, uddannelse, Forskning og Kirke i forbindelse med FFL06-II.

Hvad er forskellen på studielån og uddannelseslån?

12.9 Hovedkonto 62.03.05 Afdrag på uddannelseslån Landsstyret ønsker bemyndigelse til at hensætte op til 3,1 mio. kr. til imødegåelse af afskrivninger. Udvalget ønsker at vide, om Landsstyret vil gøre noget for at forbedre inddrivelsen og betalingsvil-jen på området?

12.10 Hovedkonto 62.03.06 Stipendier og børnetillægHvorledes har Landsstyret fulgt op på Landstingets beslutning VM06/88 i relation til budgetbidra-get? Det fremgik ellers dengang, at beslutningen skulle indgå i overvejelserne omkring FFL07.

12.11 Hovedkonti 62.03.07 Stipendier m.v. vedrørende erhvervsuddannelsernes grunduddannelser,62.03.08 Efter- og videreuddannelse i hht. AEB-ordningen og 62.03.09 AEB-bidragHvad sker der med nærværende konti, når forslaget om arbejdsmarkedsafgift vedtages?

Udvalget henstiller, at Kultur- og Uddannelsesudvalgets vedtagne indstilling jf. betænkning vedr. VM2006/88 om forskelsbehandling af ude- og hjemmeboende uddannelsessøgende indarbejdes i budgetbidraget.

12.12 Hovedkonto 62.04.04 LigestillingsrådÉr ligestillingsrådet flyttet? Svarer bevillingsnedsættelsen i bekræftende fald til den sparede leje?

Anser Landsstyret og ligestillingsrådet det som ønskeligt, såfremt der tilbydes politikerkurser til mænd på samme vis som ligestillingsrådet tilbyder til kvinder?

Side 24 af 34 295

12.13 Hovedkonto 62.04.05 PiareersarfiitUdvalget ønsker nærmere oplysning om servicekontrakternes tidsmæssige udstrækning. Udvalget vil herunder gerne vide, om der anvendes ensartede standardkontrakter.

Udvalget vil også gerne vide, hvordan det kan være, at der er behov for servicekontrakter på området? Ville det ikke være lettere blot at give kommunerne pengene over bloktilskuddet?

12.14 Hovedkonto 62.04.06 RevalideringUdvalget vil gerne vide om budgetbidraget er fuldt opdateret i henhold til senere ændringer i forordningen om revalidering fra 2001.

Udvalget vil også gerne vide om Landsstyret planlægger yderligere justeringer af lovgivningen efter den ændring der trådte i kraft pr. 1. juli 2006.

12.15 Hovedkonto 62.04.07 Reserve arbejdsmarkedsydelserFinansudvalget er beskæmmet over at konstatere, at nærværende hovedkonto er medtaget i FFL07! Landstinget vedtog på forårssamlingen 2006 FM06/25 Forslag til landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse. Loven trådte som planlagt i kraft den 1. juli 2006. Såvel teksten på budgetbidraget som selve afsættelsen af midler på en reservekonto i 2007 er således både forkert og misvisende !!!

Den til dette formål afsatte reserve på hovedkonto 64.13.22 på FL06 skal derudover udmøntes i 2006, hvilket burde være sket senest med lovens ikrafttræden !!!

Finansudvalget forventer en grundig forklaring på ovenstående alvorlige fejl og undladelser. Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt der ér afholdt udgifter over bevillingen i FL2006, og i bekræftende fald fra hvilken konto og med hvilken finanslovsmæssig hjemmel disse udgifter er afholdt.

12.16 Hovedkonto 62.04.08 Mobilitetsfremmende ydelseHvordan er kriterierne for bygning af ”mobilitetshuse”. Skal genhusningen i tilflytningskommune kun ske ved nybyggeri, eller kan behovet dækkes med eksisterende boliger herunder BSU-huse?

På hvilket beregningsgrundlag er antallet af de berørte familier sat til 50?

Hvordan er kommunen og den enkelte stillet, hvis en person eller familie fortryder flytning og vil flytte tilbage til den kommune, der er flyttet fra i henhold til mobilitetsordningen?

Hvordan er arbejdstageren stillet i forhold til nærværende bevilling, når det drejer sig om midlertidig flytning i forbindelse med sæsonarbejde?

Hvilken holdning har Landsstyret til en situation, hvor tilflytningen i henhold til mobilitetsorningen bryder de almindelige boligventelister i tilflytningskommunerne og dermed kan virke stødende for befolkningen i tilflytningskommunen?

Er der forberedt en informationskampagne for hvordan ansøgningsprocessen i forbindelse med ønske om flytning i henhold til mobilitetsordningen skal foregå?

Hvilke muligheder er der for at folk kan bytte boliger på tværs af kommunerne?

Hvilke muligheder ser Landsstyret for at fremme mobiliteten i øvrigt?

Side 25 af 34 296

12.17 Hovedkonto 64.01.01 ErhvervsdirektoratetHvad kan Landsstyre oplyse om aktiviteten og pengene i Det grønlandske olieselskabs fond?

12.18 Hovedkonto 64.01.02 IT-områdetHvilke sager har IT-rådet rådgivet om og hvilken aktivitet har rådet i øvrigt haft i 2006?

12.19 Hovedkonto 64.10.12 VareforsyningFinansudvalget skal anmode om at modtage en kort oversigt over økonomien i KNIs selskaber pr. d.d. Udvalget skal videre anmode om at modtage KNI’s halvårsregnskab for 1. halvår 2006, så snart det foreligger.

Finansudvalget forventer at indbyde KNI-koncernledelsen og bestyrelsesformanden i foretræde under EM06, når halvårsregnskabet foreligger, m.h.p. at modtage en orientering om økonomien i koncernens selskaber. Dette vil formentlig ske i 2. uge under EM06.

12.20 Hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turismeUdvalget ønsker uddybning af posten ”Adm., husleje, bestyrelse m.v.” og oplysninger om størrelsen af udgifterne til bestyrelsen.

Da der antageligvis p.g.a. en forglemmelse ikke er sket fordeling af bevillingen i 2005 i aktivitetstallene (se skema på s. 491) skal Udvalget anmode Landsstyret om at medtage disse oplysninger i FL07.

12.21 Hovedkonto 64.10.18 Procesbevilling, ankesager Konkurrencenævn Udvalget vil gerne have tal på, hvor mange retssager der føres pr. d.d. på området.

12.22 Hovedkonto 64.10.20 Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter.Da der ikke er sket fordeling af bevillingen i R2005 (se skema på s. 495) skal Udvalget anmode Landsstyret om at medtage disse oplysninger i FL07.

12.23 Hovedkonto 64.10.22 Eksport af vand og is fra GrønlandHvad er status på vandprojektet i Qeqertarsuaq?

Det fremgår af tekstanmærkningen, at Landsstyret bemyndiges til at indgå aftaler indenfor en samlet ramme på 9 mio. kr. i perioden 2008-2010. Hvorledes harmonerer denne passus med, at der kun er afsat 4,5 mio. kr. i BO 2008 på kontoen?

Udvalget skal endelig anmode om oplysninger om den foreløbige disponering af bevillingen i 2006.

12.24 Hovedkonto 64.10.23 Forsknings- og udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi.Ligesom for hovedkonto 64.10.22 savner Udvalget oplysninger om den konkrete aktivitet på nærværende hovedkonto. Hvad er pengene blevet brugt til indtil videre i 2006?

Er der udarbejdet en skabelon for et ansøgningsskema som stilles til rådighed for evt. ansøgere?

12.25 Hovedkonto 64.10.24 GodstransportEr Landsstyret fortsat utilfreds med den måde, som KNI håndterer godstransporten på?

12.26 Hovedkonto 64.12.02 Nukissiorfiit Hvor stor en andel af bevillingen anvendes til kompenserende ordninger i forbindelse med ensprisreformen?

Side 26 af 34 297

Er der fastlagt egentlige kriterier for beregningen af fiskeriindustriens investeringsbidrag ved nye investeringer, jf. tekstanmærkning nr. 3?

Hvilke besparelser forventer Landsstyret via de igangværende rationaliseringer i Nukissiorfiit og hvilke rationaliseringer påtænkes gennemført?

Når man læser dagspressen lyder det til, at det er med udgangspunkt i ejerens krav om besparelser, der netop er sket fyringer i Nukissiorfiit. På hvis initiativ sker rationaliseringerne?

Selvom det forventede personaleforbrug på budgetbidraget er uændret i 2007, vil Udvalget alligevel gerne have oplyst, hvad rationaliseringen vil betyde for personaleforbruget i Nuuk og på kysten?

Forventer Landsstyret at fremsætte et ændringsforslag til hovedkontoen p.b.a. rationaliseringerne?

12.27 Hovedkonto 64.12.03 GadebelysningFinansudvalget skal anmode om en vurdering af fordele og ulemper ved at overdrage ansvar og bevilling for nærværende bevillingsområde til kommunerne, idet der ønskes lagt særlig vægt på fordelene ved en sådan ændring.

12.28 Hovedkonto 64.12.06 Vandkraft forundersøgelserSer Landsstyret det som ønskeligt at lade andre former for alternativ energi såsom vindkraft støtte via hovedkontoen?

Side 27 af 34 298

13. Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 70 – 89 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer

13.1 Hovedkonto 70.01.07 BygningsmyndighedenBudgetspecifikationen for FL2006 svarer ikke til den i FL2006 anførte. Bl.a. fremgår det nu, at der afholdes lønudgifter. Hvad er baggrunden for denne ændring, og hvilke nye indtægter bogføres over hovedkontoen?

13.2 Hovedkonto 70.01.08 BoligklagenævnetHvad gør Landsstyret for at udbrede viden om www.maalaarut.gl ?

13.3 Hovedkonto 70.01.09 RadioforvaltningFinansudvalget skal anmode om, at der atter optages aktivitetstal i budgetbidraget, jf. Budgetregula-tiv 2002 afsnit 7.2. Da der som noget nyt i fh.t. FL06 nu afholdes lønudgifter over hovedkontoen skal der også medtages en personalespecifikation, jf. førnævnte regulativ.

13.4 Hovedkonto 70.10.03 ForsikringerFinansudvalget skal anmode om, at der i lighed med tidligere finanslove atter optages aktivitetstal i budgetbidraget, jf. Budgetregulativ 2002 afsnit 7.2.

Hvad er status på opgaven med at beskrive hjemmestyrets aktiver?

13.5 Hovedkonto 72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedr. boligstøtte Kræves der en arealtildeling for tildeling af selvbyggersæt?

13.6 Hovedkonto 72.06.01 Boligstøtte, afdragFinansudvalget skal indledningsvis fuldt ud tilslutte sig Landsstyret igangværende bestræbelser på at få ryddet op på boligstøtteområdet, med særligt henblik på gennemgangen af kap. 4 lån. Udvalget ønsker i denne forbindelse oplyst, hvilke foreløbige konklusioner gennemgangen har resulteret i?

13.7 Hovedkonto 72.06.05 Boligstøtte, restanceudviklingHvad er den nærmere forklaring på de store udsving i regnskabstallene siden 2003?

13.8 Hovedkonto 72.06.07 Boligbørnetilskud i boligstøttehuseTil hvor mange børn gives der boligbørnetilskud pr. d.d.?

Hvad er baggrunden for forhøjelsen af udgiftsskønnet fra og med 2006, når der henses til regnskabstallene fra de seneste år?

13.9 Hovedkonto 72.06.50 Effektivisering af låneadministrationenHvilke konkrete forventninger har Landsstyret til dette område?

13.10 Hovedkonto 72.10.13 Særlige tilskud til boligafdelingerEfter hvilke kriterier ydes støtte til illikvide eller nødlidende boligafdelinger?

Hvilke konkrete aktiviteter af forebyggende karakter, jf. sidste afsnit i budgetbidraget, er indtil videre gennemført i 2006?

13.11 Hovedkonto 72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkastFinansudvalget finder det i lighed med sidste finanslovsproces uhensigtsmæssigt, at der på en indtægtskonto budgetteres med afholdelse af forskellige udgifter. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at søge disse udgifter afholdt via mere passende hovedkonti, så indtægter og udgifter

Side 28 af 34 299

vises adskilt.

Er indtægtsskønnet ikke unødig konservativt fastsat, når der henses til de seneste års regnskabstal?

13.12 Hovedkonto 72.10.17 Betaling for bolignumreFinansudvalget finder det i lighed med sidste finanslovsproces uhensigtsmæssigt, at der på en indtægtskonto budgetteres med afholdelse af forskellige udgifter. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at søge disse udgifter afholdt via mere passende hovedkonti.

13.13 Hovedkonto 73.01.10 Overvågning og monitorering, trafikområdetFinansudvalget skal udtale sin støtte til Landsstyrets bestræbelser på udviklingen af egentlige samfundsøkonomiske trafik-vurderingsmodeller. Det er Udvalgets antagelse, at sådanne modeller vil kunne udgøre et egnet og savnet grundlag for en kvalificering af debatten og beslutningerne indenfor hele trafikområdet. Det er derfor Udvalgets forhåbning, at Landsstyret vil søge at fremme dette udviklingsarbejde mest muligt. Udvalget skal i denne forbindelse udbede sig en kort status på arbejdet.

Landsstyremedlemmet for Bolig og Infrastruktur oplyste i forbindelse med behandlingen af FFL06-II, at han forventede at kunne præsentere en ny trafikmodel på et seminar umiddelbart før EM06, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 162. Finansudvalget skal anmode om yderligere oplysninger om dette angiveligt kommende arrangement.

13.14 Hovedkonto 73.30.02 Eftersøgnings og RedningsberedskabHvilke foreløbige konklusioner har Landsstyret draget p.b.a. oplysningskampagnen om sikkerhed til søs?

Hvilke muligheder er der for at debitere udenlandske myndigheder, personer e.a. for afholdte udgifter til eftersøgning af udenlandske turister?

13.15 Hovedkonto 73.93.02 Grønlands Lufthavnsvæsen, Mittarfeqarfiit Er Landsstyret siden FFL06-II kommet videre med arbejdet med evt. at overgå til islandske sikkerhedsstandarder?

Budgetspecifikationen er markant reduceret i fh.t. FL06, hvilket umiddelbart ikke forekommer hensigtsmæssigt, når der henses til, at der bl.a. afholdes lønudgifter og væsentlige indtægter over hovedkontoen.

Idet det bemærkes, at aktivitetstallene for 2007 ikke er ændret i fh.t. BO07 i FL06, skal Udvalget anmode om en grundig forklaring på hvorfra de 9 mio. kr. som Mittarfeqarfiit tilsyneladende forventer i merindtægter i 2007 i fh.t. 2006 kommer fra.

Hvad er baggrunden for, at det nye enstrengede trafiksystem baseret på flytrafik overhovedet ikke synes afspejlet i aktivitetstallene over antallet af flyrejsende, mens indtægterne jf. foregående spørgsmål tilsyneladende ér indkalkulerede?

13.16 Hovedkonto 76.01.01 Råstofdirektoratet, administrationDet fremgår af budgetbidraget, at Råstofdirektoratet har ansat yderligere 3 øvrige personaler og hævet de forventede lønudgifter med 2,3 mio. kr. på årsbasis. Hvilke opgaver skal dette tilsyneladende ret vellønnede personale udføre?

13.17 80 – 80 AnlægsområdetFinansudvalget skal anmode om en samlet skematisk oversigt over igangværende anlægsprojekter,

Side 29 af 34 300

som er overført til Anlægs- og Renoveringsfonden senest pr. 31. december 2004, hvor der pr. d.d. er forbrugt under 20 % af den hidtil disponible bevilling, suppleret med en kort præcis forklaring på det evt. manglende forbrug for hvert enkelt projekt.

Finansudvalget ønsker derudover, som lovet af Landsstyret i forbindelse med FFL06-II, at modtage en kort redegørelse for, hvorledes Staten administrerer sine anlægsbevillinger. Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt man kan drage nytte af erfaringerne herfra m.h.p. at forbedre administrationen af Anlægs- og Renoveringsfonden.

13.18 Hovedkonto 80.00.01 OmrokeringsreserveHvad er baggrunden for at Landsstyret ikke forventer behov for en reserve i 2008 og kun en beskeden reserve i 2007?

13.19 Hovedkonto 80.00.72 Salg af udlejningsejendommeEr indtægtsskønnet ikke unødig konservativt fastsat, når der henses til erfaringerne fra de seneste år?

13.20 Hovedkonto 80.00.73 Salg af boligstøttehuseEfter hvilke principper foretages vurdering af tilbagetagne boligstøttehuse forinden videresalg?

Hvad er status på registrering af forladte boligstøttehuse?

13.21 Hovedkonto 80.72.00 Anlægsreserve til boligformålHvorledes er udgiftsskønnet på hovedkontoen fastsat?

13.22 Hovedkonto 82.24.01 Nyt IT-system til skatDet fremgår af budgetbidraget, at systemet forventes ibrugtaget i 2008. I FL06 fremgik det ellers, at systemet ville være klar i 2007. Finansudvalget ønsker på denne baggrund oplyst:

Hvad er baggrunden for udsættelsen? Risikerer udsættelsen at medføre problemer i forbindelse med igangsætningen af den centrale skatteligning fra 1. januar 2007? Er der risiko for bevillingsoverskridelse? Hvor stor en andel af projektbevillingen til det nye system er forbrugt til dato?

Der henvises i øvrigt til det anførte under hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat.

13.23 Hovedkonto 83.30.12 ÆldreinstitutionerHvilke forventninger har Landsstyret til en afhjælpning af problemerne omkring alderdomshjemmet i Qasigiannguit?

Har Landsstyret modtaget en ansøgning fra Nuup Kommunea vedr. udvidelse af Ippiarsuk i 2007? Hvorledes har Landsstyret i bekræftende fald forholdt sig til denne ansøgning?

Hvad er status på projekt 996-40032 Div. småren. & huskøb i Umq.?

Hvilke demografiske undersøgelser og fremskrivninger har Landsstyret gennemført m.h.p. vurdering af behovene for opførelse og udvidelse af alderdomshjem i hele Grønland i den kommende 10-års periode? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorledes Landsstyreområdet søger at imødegå disse behov. Udvalgets spørgsmål skal ses i lyset af, at Landsstyret jf. udbygningsplanen for familieområdet tilsyneladende ikke forventer at igangsætte nye anlægsarbej-der inden for ældreområdet i perioden til og med 2011.

Side 30 af 34 301

13.24 Hovedkonto 83.30.13 Landsdækkende institutionerForløber ombygningen af institutionen Gertruds Rasks minde planmæssigt?

Er det fortsat Landsstyrets opfattelse, at projektbeskrivelsen vedr. Ny Ivaaraq og ombygning gamle Ivaaraq, Qaqortoq er korrekt f.s.v. angår det anførte om køb af Qaqortoq kommunes tekniske forvaltning? Vil Landsstyret i modsat fald anse det som hensigtsmæssigt at tilpasse projektbeskri-velsen til de reelt eksisterende forhold?

13.25 Hovedkonto 84.40.09 ErhvervsuddannelsesområdetHvad er status på projekt 060-51008 Udvidelse af handelsskolen, Nuuk?

13.26 Hovedkonto 84.40.10 Kommunale skolerHvordan er det gået med at følge den i udbygningsplanen fastsatte byggetakt indtil videre i 2006?

Hvor stor en andel af bevillingen, der blev givet til området i FL05, var forbrugt ved udgangen af R05, i alt og fordelt på de enkelte projekter?

Hvor stor en andel af bevillingen, der blev givet til området i FL06, er forbrugt pr. d.d. i alt og fordelt på de enkelte projekter?

Hvad er status på forhandlingerne med Nuup Kommunea vedr. Qorsussuaq skolen?

Forventer Landsstyret fortsat at den nye skol i Qinngorput i Nuuk vil kunne ibrugtages i 2008?

13.27 Hovedkonto 84.40.13 IlimmarfikHvad er baggrunden for det fremrykkede ibrugtagningstidspunkt i fh.t. det anførte i FL06?

13.28 Hovedkonto 84.40.15 KollegiebyggeriLandsstyret har ikke foreslået afsat midler på nærværende hovedkonto i FFL-07, hvilket Finansudvalget ikke finder betryggende i lyset af de stærkt øgede afsatte uddannelsesmidler indenfor de fleste øvrige områder. Udvalget må imidlertid antage, at dette skyldes, at Landsstyret fortsat ikke har færdiggjort anlægssektorplanen for kollegieområdet.

Det tidligere Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke oplyste den 22. oktober 2004 således, at der ”…i forbindelse med finanslovsforslag 2006 udarbejdes en sektorplan for kollegieområdet” jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandling af FFL 2005, side 85 i den danske udgave.

Det nuværende Landsstyremedlem for området bekræftede den 12. januar 2006, at der på daværende tidspunkt var ved at blive udarbejdet en anlægssektorplan for kollegieområdet. Planen blev imidlertid ikke færdig til vedtagelse med FFL06-II.

Landsstyremedlemmet oplyste endelig i forbindelse med FFL06-II, at anlægssektorplanen for kollegieområdet ville være klar i forbindelse med FFL07, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen, side 180 i den danske udgave.

Finansudvalget skal på denne baggrund anmode om en meget grundig forklaring på, hvorfor den lovede plan som lovet ikke er medtaget i FFL07. Der ønskes herunder en klar udmelding om, hvornår planen kan fremlægges for Landstinget, og om hvornår Landsstyret er klar til at fremlægge egentlige anlægsprojekter på kollegieområdet.

Side 31 af 34 302

13.29 Hovedkonto 84.45.01 KirkenHvilke foreløbige forventninger har Landsstyret til kirkeprojektet i Nuussuaq f.s.v. angår finansiering, beliggenhed, tidsplan og kapacitet?

13.30 Hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlægHvilke planer har Landsstyret for at sikre personaleboliger til ansatte i alle landets sundhedsdistrik-ter, og i hvilken udstrækning vurderer Landsstyret, at manglende personaleboliger udgør en begrænsning i fh.t. rekrutteringen indenfor området i dag?

Har befolkningen adgang til tidssvarende bygdekonsultationer i alle beboede bygder, når de igangværende bygdekonsultationsarbejder er færdige?

13.31 Hovedkonto 87.72.08 Reinvesteringer Hjemmestyrets udlejningsboligerHvorledes er bevillingen på FL06 til området disponeret pr. d.d.?

Er der med det nuværende bevillingsniveau afsat tilstrækkeligt med midler til at undgå, at en del af de ”hvide altangangblokke”, der er opført i 1970’erne, i løbet af den kommende 10-års periode forfalder så meget, at de ikke længere er egnede til menneskelig beboelse?

13.32 Hovedkonto 87.72.13 Særlig renoveringEr det korrekt forstået, at det er Landsstyrets vurdering, at der i virkeligheden burde afsættes omkring 120 mio. kr. til renovering af boliger på denne hovedkonto, såfremt renoveringen af de offentlige boligejendomme skulle være afsluttet i 2017? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorvidt det nu givne bevillingsniveau på 50 mio. kr. årligt er tilstrækkeligt til at sikre bygningerne mod yderligere forfald, således at hjemmestyret ikke oparbejder et mere radikalt skjult renoverings- eller saneringsbehov.

Hvad er motivationen for det kraftige bevillingsfald i finans- og særligt i BO-årene i fh.t. tidligere, og hvorledes hænger det sammen med det anførte om, at det tilstræbes at udgiftsniveauet i faste priser ligger på 80 mio. kr. årligt?

Finansudvalget konstaterer, at der er en hel del fejl på budgetbidraget, i det ”Anlægsramme 2006-2025” rettelig skulle have heddet ”Anlægsramme 2007-2025”, og rækken, der angiveligt er betegnet ”kontrolsum” i skemaet, er betegnet ”Resterende ramme”.

Det konstateres endvidere, at der på visse projekter i sektorplanen er angivet bevillinger i de enkelte finans- og overslagsår, der ikke summer op til totalbevillingen for projektet, såsom f.eks. renovering af B-839-840-965 Sisimiut, hvor der iflg. skemaet er et samlet behov på 36,5 mio. kr. fordelt på 2007 og tidligere år, mens projektbevillingen jf. projektspecifikationen er angivet til 37.898 tkr.

Da Finansudvalget ikke kan forholde sig til et fejlbehæftet budgetbidrag, skal Udvalget anmode Landsstyret om at gennemgå budgetbidraget grundigt og herefter fremsætte et ændringsforslag til nærværende hovedkonto, hvor samtlige fejl er rettet.

13.33 Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeriFinansudvalget skal indledningsvis anmode Landsstyret om at gennemgå teksten på nærværende budgetbidrag grundigt m.h.p. en større klarhed i fremstillingen forinden udarbejdelsen af FFL08.

Hvilke tiltag har Landsstyret iværksat p.b.a. af Finansudvalgets henstilling nr. 14 til FFL06-II, der lød således:

”Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til FFL07 fremlægger mere præcise oplysninger om ventelisterne til kommunale udlejningsboliger og tilflytningen til de større byer m.h.p. en

Side 32 af 34 303

mere kvalificeret vurdering og evaluering af behovet på området.” ?

Hvornår forventer Landsstyret at fremlægge oplysninger om konkrete projektprioriteringer til afholdelse fra hovedkontoen?

Finansudvalget finder endelig, at der fortsat er behov for at afsætte midler til almennyttigt boligbyggeri også i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat. Der er stor boligmangel i de pågældende byer, og der er tilsyneladende et udbredt ønske om at tilflytte dem. Mange mennesker har heller ikke det økonomiske grundlag for selv at skaffe sig egen bolig i de pågældende byer. Udvalget skal således kraftigt anmode Landsstyret om at genoverveje sin beslutning om ikke at yde tilskud til kommunale udlejningsboliger i de pågældende byer.

Hvilke muligheder er der for at omdanne boligstøttehuse til kommunale udlejningsboliger indenfor den gældende lovgivning?

13.34 Hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikterFinder Landsstyret, at det er realistisk at bruge hele 66 mio. kr. til nærværende bevillingsformål, når der henses til hvor store midler det reelt har været muligt at bruge på formålet igennem de senere år?

Finansudvalget ønsker at modtage en opgørelse over antallet af strandede eller ufærdige selvbyggesæt, som giver mulighed for at sammenligne status for området over de seneste år.

Efter hvilke kriterier er kredsen af byer, hvor der kan bevilges selvbyggerhuse, fastlagt, og hvorledes harmonerer denne afgrænsning med lovgivningen for området?

13.35 Hovedkonto 87.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskudHvad gør Landsstyret for at oplyse folk om mulighederne for at søge støtte til istandsættelse?

13.36 Hovedkonti 87.72.24 Overdragelse af saneringsmodne udlejningsejendomme til kommunerne og 87.72.25 Sanering af udlejningsboliger og opførelse af privat nybyggeriHvad er status på forhandlingerne med Nuup Kommunea vedr. overdragelse af Lille Slette og blok Q,R og S?

13.37 Hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg Finansudvalget finder, at det principielt er uhensigtsmæssigt, at Landsstyret nu ønsker fast at operere med en ”opsparingskonto” som den nærværende. Hvis der er et reelt behov for anlægsmidler på området, bør der afsættes midler direkte. Den nuværende ordning, hvor opførelse af havneanlæg er sammenkædet med, og afhængig af, en drypvis frigørelse af anlægsmidler fra andre sektorer vil fungere som en konstant tilskyndelse til at foretage en ”løbende prioritering” af midler og projekter på området, hvilket jo netop ikke er en prioritering.

Finansudvalget skal derfor opfordre Landsstyret til at søge egentlige anlægsmidler frigjort til området.

13.38 Hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestrukturFinansudvalget ønsker oplyst en status for forbrug af anlægsbevillingen for Paamiut Lufthavn. Det ønskes herunder oplyst, om bevillingsafløbet finder sted som forventet.

Er der tale om en udskydelse af projektets færdiggørelse, eller blot en ajourføring af projektbeskri-velsen, i fh.t. den tidligere projektbeskrivelse, der var medtaget i FL06?

Side 33 af 34 304

13.39 Hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlånKan og vil Landsstyret garantere, at der med henblik på nyanlæg ikke sker større træk på Nukissiorfiits henlæggelser end at virksomheden må anses at råde over tilstrækkelige midler til at vedligeholde sit produktions- og transmissionsapparat på forsvarlig vis? Finansudvalget skal anmode om et kort og klart svar.

Udvalget skal i øvrigt opfordre Landsstyret til at tydeliggøre tabellen på budgetbidraget i forbindelse med FFL08.

13.40 Hovedkonto 89.71.41 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån, byggemodningFinansudvalget aflagde i juni 2006 besøg i Upernavik. Udvalget konstaterede ved den lejlighed, at den manglende vej til den nye bydel i Upernavik er ved at udvikle sig til en alvorlig hæmsko for udviklingen i hele distriktet, eftersom der ikke er plads i den eksisterende bydel til anlæg af boliger, kollegiebyggeri m.v. Da der umiddelbart må anses at være tale om indvinding af nyt land til beboelse påhviler finansieringen af vejanlægget Hjemmestyret jf. den gældende aftale om offentlig byrdefordeling. Der ses imidlertid ikke at være afsat midler til dette formål i FFL07.

Finansudvalget skal udbede sig Landsstyrets kommentar hertil.

Der mangler i øvrigt regnskabstal for 2005 på budgetbidraget.

13.41 Hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeriFinansudvalget skal jf. tekstanmærkning nr. 8 til hovedkontoen anmode om et regneeksempel for en andelsbolig, der omdannes til ejerbolig.

Er det korrekt, at landskassen ikke får noget direkte økonomisk udbytte af den værdistigning, der har været i en andelsbolig, som omdannes til ejerbolig? Anser Landsstyret i bekræftende fald dette som rimeligt, og hvorledes vil ordningen kunne tilpasses, således at gevinsten ved omdannelse fra andelsbolig til ejerbolig i højere grad deles mellem det offentlige og den private?

Hvad er baggrunden for den kraftige begrænsning i aktiviteten på området i fh.t. aktivitetstallene, der var medtaget i FL06 – Var der en fejl i aktivitetstallene i FL06?

-----------------------------------------Udvalget imødeser Landsstyrets velvillige besvarelse. Udvalget skal i denne forbindelse anmode om, at Landsstyret forinden hvert svar på de ovenfor anførte spørgsmål og bemærkninger citerer det spørgsmål, der svares på.

Besvarelsen af nærværende skrivelse bedes fremsendt, således at den er Finansudvalget i hændesenest tirsdag den 26. september 2006 kl. 12.00 på både grønlandsk og dansk samt elektronisktil [email protected] og [email protected].

Nærværende skrivelse er tillige fremsendt elektronisk til [email protected].

Den grønlandske udgave af denne skrivelse fremsendes snarest muligt.

Med venlig hilsen

Ellen Christoffersen Formand for Finansudvalget

Side 34 af 34 305

BILAG A Teknisk prægede bemærkninger til FFL 2007

Finansudvalget har igen i år valgt at optage nogle af sine bemærkninger i nærværende bilag. Udvalget ønsker hermed at fastholde den politiske og administrative fokus på de mere substantielle problemstillinger i Finanslovsforslaget. Det er herefter Udvalgets forventning, at Landsstyret implementerer de af det nedenfor anførte nødvendiggjorte ændringer.

Sidetallene korresponderer til den danske udgave af lovforslaget, med mindre andet er anført.

De almindelige bemærkninger Side 86: Det fremgår ikke af den grønlandske udgave, at der forventes afsat 3,8 mio. kr. årligt til en mobilitetsfremmende ydelse.

Tekstanmærkningerne

Hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turismeBemærkningerne til tekstanmærkning nr. 2 er uforståelig og bør opdateres forinden FL07.

Hovedkonto 64.10.20 Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter.Bemærkningerne til tekstanmærkningen bør opdateres forinden FL07.

Hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeriDer er en markant fejl i tekstformateringen imellem bemærkningerne til tekstanmærkning nr. 9 og 10.

De tværgående tabeller Side 152: Projekt 844017-190-41012 er antagelig fejlagtigt angivet til 200 pladser i den danske udgave.

De enkelte budgetbidrag

Hovedkonto 50.06.20 Fiskeriaftaler med EU og 50.06.24 Salg af fiskerirettighederKolonnen for Euro og Kr. er byttet om.

Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskindFordelingen af bevillingen i aktivitetstallene er ikke blevet ajourført til bevillingen i FFL07.

Hovedkonto 70.01.01 Direktoratet for boliger og infrastruktur, administrationBudgetbidraget bør via en korrekturlæsning bringes i overensstemmelse med almindelig dansk retstavning.

Side 1 af 2 306

Hovedkonto 70.01.04 Administrations- og projektudgifter vedrørende anlægsområdetPersonaleforbruget angivet under FL06 tilsvarer ikke det i FL06 anførte.

Der synes at være en afrundingsfejl i tallene i BO-årene.

Hovedkonto 70.10.03 ForsikringerPersonalespecifikationen for FL06 svarer ikke til den i FL06 anførte.

Hovedkonto 72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedr. boligstøtte Personaleforbrugsopgørelsen i kolonnen FL06 svarer ikke til den i Finanslov 2006 angivne.

Hovedkonto 73.01.07 BygherremyndighedRegelgrundlaget er meget upræcist angivet.

Hovedkonto 73.01.08 Tilskud til passagerbefordringUummannaq er helt forkert stavet i budgetbidraget.

Tabellen er ikke opdateret til 2007 og indeholder en markant diskrepans imellem budgetspecifikationen og tabellen.

Side 2 af 2 307

2. februar 2007 EM 2006/28

BILAG C

Landsstyrets samlede besvarelse af 26. september 2006 af Finansudvalgets spørgsmål af 14. september 2006

BEMÆRK: Grundet fejl i kopieringen mangledehver 2. side i det oprindelige bilag af 2. november 2006.

Nærværende bilag erstatter det oprindelige bilag.

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005 308

1/13

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE

Naalakkersuisut siulittaasuat

Landsstyreformanden


Finansudvalgets brev af 8. september 2006 vedrørende forslag til landstingsfinanslov 2007

15. september 2006 J.nr. 22.00/2006

Hermed følger besvarelse af spørgsmålene til aktivitetsområde 10-17 Landsstyre-formanden.

Postboks 1015 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 50 02 Spørgsmål: [email protected]

6.1 Hovedkonto 10.01.01 Landsstyrets Sekretariat, administration www.nanoq.gl

Hvilke forventninger har Landsstyret til den kommende borgerportal, og hvorledes forventes borgerne informeret om portalens eksistens?

Svar: Som anført i budgetbidraget søges der midler til forarbejdet til en borgerportal. Før en borgerportal kan implementeres, skal der foretages et grundigt forarbejde. En kommende borgerportal skal allerede i sit udgangspunkt blandt andet tage højde for, at hele landets befolkning skal have adgang til og kunne identificeres via en sådan portal. Der skal endvidere i projektet findes løsninger på digital signatur m.m. og ikke mindst skal indholdet i borgerportalen fastlægges. Herunder bør adgang til fælles grønlandsk cpr.-system etableres.

For at kunne nå disse mål til 2009 er det nødvendigt, at der allerede i 2007 igangsættes og færdiggøres et sådant analysearbejde i samarbejde mellem KANUKOKA og Hjemmestyret. Arbejdet skal munde ud i en række anbefalinger, der gør det muligt at udbyde den efterfølgende tekniske opgave i licitation enten ultimo 2007 eller senest primo 2008.

Forhøjelsen af bevillingen skal anvendes til analysearbejdet, og vil overvejende skulle anvendes til flere forskellige former for konsulentbistand og rejseudgifter i forbindelse hermed. Endelig forventes der afholdt udgifter til en fælles work-shop med de relevante aktører.

Når analysearbejdet er gennemført, kan der udarbejdes mere specifikke forventninger og målsætninger for den kommende borgerportal og herunder om, hvorledes borgerne skal informeres om portalens eksistens. Endelig vil

309

2/13

det til den tid også skulle afklares nærmere, hvilke bevillingsbehov, der vil være for at få etableret borgerportalen. Spørgsmål:6.2 Hovedkonto 10.01.09 Det Sociale AnkenævnEr der fulgt op på problemet med at afgørelser fra ankenævnet kun blev gjort tilgængelige for parterne på ét sprog, uanset at parterne ikke måtte bestride de med forståelsen forbundne fornødne sproglige kompetencer?

Udvalget skal i øvrigt udtrykke sin opbakning til etableringen om ankenævnets nye hjemmeside.

Svar: Ankenævnet udsender i dag kendelser på dansk. Det oplyses samtidig på grønlandsk og dansk, at klageren i forbindelse med tvivlsspørgsmål enten kan rette henvendelse til kommunen eller til ankenævnets sekretariat for at få forklaret nævnets afgørelse.

Hensigten er, at klager skal have svar på det sprog, som klager har rettet henvendelse til nævnet på, men dette har i praksis været meget vanskeligt at gennemføre grundet det store arbejdspres i Hjemmestyrets tolkefunktion.

De oversættelsesressourcer, som er til rådighed for ankenævnet, benyttes fortrinsvis til at nedsætte sagsbehandlingstiden mest muligt, bl.a. ved oversættelse af et stort sagsmateriale fra klagerne og de myndigheder, som påklages. Der tilgår årligt ankenævnets sekretariat mere end 3000 sider sagsmateriale, hvoraf meget af materialet er af administrativt/teknisk art.

Nævnets kendelser stiles formelt til klager, men kendelserne har i lige så høj grad betydning for den myndighed, hvis afgørelse påklages. Nævnets kendelser er derfor ofte af teknisk/juridisk karakter med anvisning af, hvorledes den påklagede myndighed skal agere i forhold til klageren.

Det kan på dette grundlag overvejes om meddelelse til klageren kan udformes i et lettere tilgængeligt sprog, som orienterer om nævnets kendelse. Ankenævnet vil behandle dette spørgsmål inden udgangen af 2006.

Spørgsmål:6.3 Hovedkonto 10.01.10 Tilsynsrådet for kommunerne Hvorledes har Landsstyret fulgt Finansudvalgets henstilling nr. 4 fra Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II om at øge antallet af møder i Tilsynsrådet og sikre rådets større synlighed?

Svar:

310

3/13

Tilsynsrådet søger at afholde flere møder. Antallet af møder afhænger af sager med relevans for Tilsynsrådet.

Der er udarbejdet forslag til en dagsorden til førstkommende møde, som planlægges afholdt primo oktober 2006. I udkast til dagsordens punkt 3c vil Tilsynsrådet planlægge hvilken kommune, der først skal besøges for bl.a. at styrke rådets virke og informere om dets arbejde.

Spørgsmål:6.4 Hovedkonto 10.10.10 Landsstyret Jf. Finansudvalgets afgørelse i sag 01.31.06/06-00178 skal Udvalget anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til nærværende hovedkonto, således at kursusmidler for Landsstyremedlemmer specificeres i budgetbidraget.

Svar: Landsstyret har i forbindelse med beslutningen om at søge godkendelse af tekstanmærkningen om kursusmidler besluttet at de enkelte landsstyremedlemmer skal holde sådanne udgifter inden for de rammer, som Landsstyret har fastsat for landsstyremedlemmernes udgifter til repræsentation og rejseudgifter.

De enkelte landsstyremedlemmer kan således kun afholde udgifter til kurser, såfremt de samtidig har et tilsvarende mindreforbrug af udgifter til repræsentation og rejseudgifter.

Da landsstyremedlemmernes i mange tilfælde må foretage tjenesterejser med kort varsel, kan det være vanskeligt forud for et nyt finansår at planlægge eventuelle kursusaktiviteter for det kommende år. Det er derfor vanskeligt i et finanslovs-forslag at budgettere landsstyremedlemmernes eventuelle udgifter til kursusaktiviteter med en rimelig grad af sikkerhed.

Landsstyremedlemmernes udgiftsrammer for repræsentationsudgifter er fastsat i cirkulære om Landsstyrets brug af midler til repræsentationsudgifter, rejseudgifter og øvrige udgifter m.m. Udgiftsrammerne for tjenesterejser (i 2006) er angivet i det landsstyreoplæg, som blev fremsendt til Finansudvalget i forbindelse med ansøgningen om godkendelse af tekstanmærkningen om kursusaktiviteter. Rejseudgifterne er ikke fastsat i cirkulæreform. Dette skyldes, at der kan opstå behov for eventuelt at justere den indbyrdes fordeling af rammen for rejseudgifter i løbet af året, og derfor er denne fordeling formaliseret ved en landsstyrebeslutning.

Landsstyremedlemmernes udgifter til rejser, repræsentation og kursusaktiviteter skal konteres på bestemte underkonti i Hjemmestyrets økonomisystem. I henhold til Økonomidirektoratets konteringsinstruks, skal de nævnte udgifter konteres under følgende artskontogrupper:

1210 – 1219 : Tjenesterejser 1220 – 1229 : Repræsentation

311

4/13

1230 – 1239 : Kursusafgifter m.v.

De direktorater, som bogfører landsstyremedlemmernes udgifter, har i dag alene adgang til at bogføre udgifter på hovedkonto 10.10.10 Landsstyret indenfor ovennævnte kontogrupper. Dog har Landsstyrets Sekretariat adgang til samtlige konto, idet visse fællesudgifter under andre kontogrupper (eksempelvis udgifter til møder i Landsstyrets mødelokale) skal bogføres af Landsstyrets Sekretariat.

Det er således muligt umiddelbart til enhver tid at udskrive oplysninger fra økonomisystemet, som viser de udgifter til henholdsvis rejser, repræsentation og kursusaktiviteter, som hvert enkelt landsstyremedlem har fået bogført på Landsstyrets konto. Desuden er der som nævnt fastsat rammer for, hvor meget de enkelte landsstyremedlemmer kan afholde til formålene.

Landsstyret skal på denne baggrund anmode om Finansudvalgets forståelse for, at der ikke i budgetbidraget indarbejdes særskilt specifikation af kursusmidler. Landsstyret vil naturligvis altid være indstillet på, at det faktiske forbrug af kursusmidler for landsstyremedlemmerne oplyses, når dette ønskes.

Spørgsmål:6.5 Hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaberDer ønskes en kort redegørelse for det i fh.t. tidligere år forventede begrænsede udbytte fra KNI i 2007.

Ville et evt. udbytte fra Sydtryk indgå på hovedkontoen?

Ser Landsstyret plads til at hæve udbyttebetalingerne fra et eller flere af de hjemmestyreejede selskaber m.h.p. delvis at neutralisere virkningerne af den forventede kommende nedsættelse af selskabsskatten?

Svar: Svar til første del af spørgsmålet:Udbyttet fra KNI A/S udgjorde 14.700.000 kr. i 2004 og 87.161.000 kr. i 2005. For årene 2006 og 2007 samt budgetoverslagsårene er der budgetteret med et udbytte på 2.000.000 kr. hvert år.

Udbyttet i 2005 er ekstraordinært højt som følge af, at der er indtægtsført 66.361.000 kr. på kontoen i forbindelse med overdragelse af aktier i Pissifik A/S. fra KNI A/S til Hjemmestyret. Der er samtidig udgiftsført et tilsvarende beløb på hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber. Det reelle udbytte fra KNI A/S i 2005 udgjorde således differencen mellem 87.161.000 kr. og den ekstraordinære indtægt på 66.361.000 kr. eller 20.800.000 kr.

Udbyttet i 2006 og 2007 samt budgetoverslagsårene er påvirket af, at der som anført i bemærkningerne til budgetbidragene anvendes 18 mio. kr. til reduktion af stigningen i oliepriserne.

312

5/13

Svar til anden del af spørgsmålet:Såfremt der skulle fremkomme et udbytte fra Nunatta Naqiterivia A/S (Sydtryk), ville det indgå på hovedkontoen. Virksomheden søges p.t. solgt. Såfremt et salg kan realiseres, vil Landsstyret søge bevillingsmæssig godkendelse hertil fra Finansudvalget, således at et salgsprovenu kan indtægtsføres på hovedkontoen. Uanset om et salg gennemføres nu eller senere, har Landsstyret dog ikke forventninger om udbytte fra selskabet i de førstkommende år.

Svar til tredje del af spørgsmålet:Udbytte fastlægges på selskabernes generalforsamlinger efter indstilling fra sel-skabernes bestyrelse i overensstemmelse med reglerne i aktieselskabsloven. Udbyttet må ikke overstige, hvad der er forsvarligt under hensyn til selskabets, og i moderselskaber, koncernens økonomiske stilling, jf. aktieselskabslovens § 110. Generalforsamlingen må ikke beslutte uddeling af højere udbytte end foreslået eller tiltrådt af bestyrelsen, jf. aktieselskabslovens § 112.

Der er nøje sammenhæng mellem udbyttebetaling, selskabsskat og udbytteskat for de hjemmestyreejede selskaber. Et højere udbytte fra et hjemmestyrejet aktieselskab vil indebære, at selskabsskatten reduceres tilsvarende. Udbyttet vil i sig selv ikke medføre større udbytteskat, idet der ikke betales udbytteskat af hjemmestyrets udbytte fra de hjemmestyreeejde selskaber.

Der er således kun begrænset grundlag for en delvis neutralisering af virkningerne af den forventede kommende nedsættelse af selskabsskatten ved at hæve udbytterne fra de hjemmestyreejede selskaber. Dertil kommer som nævnt begrænsningerne i henhold til aktieselskabsloven.

Spørgsmål:6.6 Hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaberEr det korrekt forstået, at de 15 mio. kr., der er foreslået afsat til Greenland Venture i 2008, er en uafhængig fortsættelse af de midler, som blev afsat i forbindelse med Sektorprogrammet for Uddannelse og Erhvervsudvikling, som alene omfatter årene 2005-2007?

Svar: Det er korrekt, at de 15 mio. kr. i 2008 er en uafhængig fortsættelse af de midler, som blev afsat i forbindelse med aftalen med Staten om Sektorprogrammet for Uddannelse og Forskning.

Spørgsmål:

313

6/13

6.7 Hovedkonto 12.01.01 Grønlands repræsentation i København, driftHvorledes skal opgaverne, som varetages af de bortreducerede 4 KIIIP-medarbejdere, løses fremover?

Svar:KIIIP’s afdeling i Grønlands Repræsentation varetager en række opgaver på uddannelsesområdet. Opgaverne omhandler primært optagelse på uddannelse og ansøgninger om uddannelsesstøtte. Der indgår heri både departementale opgaver, samt planlægning og styring af driftsopgaver herunder sagsbehandling af ansøgninger.

Administrationen af de grønlandske uddannelsesstøtteregler vedrørende grønlandske studerende uden for Grønland agtes uddelegeret til De Grønlandske Huse. De Grønlandske Huse, der i forvejen har tæt kontakt til de studerende og i dag varetager vejledningsopgaver i forhold til disse, er indforstået med overtagelsen af disse opgaver.

Afdelingen varetager desuden opgaver vedrørende udbetaling af tilskud til efterskoleelever i Danmark. Denne opgave påregnes varetaget af Oqaatsinik Pikkorissarfik, der i forvejen varetager sagsbehandling af ansøgninger om tilskud til efterskoleophold i Danmark.

Afdelingen har desuden hidtil haft det departementale ansvar for De Grønlandske Huse. Opgaver forbundet hermed, herunder i relation til husenes opgaver, tilskud, vedtægter og bestyrelsesforhold, vil blive varetaget af Direktoratet for Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked (SIIIP)

De resterende opgaver, der har været varetaget af de omhandlede 4 medarbejdere, vil dels blive varetaget af KIIIP, dels af andre medarbejdere i Grønlands Repræsentation, dels af SIIIP, herunder Uddannelsesstøtte-forvaltningen. Det bemærkes i denne forbindelse at to af stillingerne er overført til SIIP. De resterende opgaver er dels departementale opgaver vedrørende vejledning, optagelse på uddannelse og uddannelsesstøtte, dels forskellige mindre driftsopgaver.

Spørgsmål:6.8 Hovedkonto 14.01.01 Personaledirektoratet, administrationEr det Landsstyrets opfattelse, at der er afsat tilstrækkelige ressourcer til tolkekontorets drift i lyset af den igennem flere år gentagne passus om den stærke stigning i arbejdsmængden?

Hvilke muligheder ser Landsstyret for at styrke rekrutteringen og fastholdelsen af kvalificerede tolke i Grønlands Hjemmestyre?

Hvilket konstateret udbytte har der været af Administrationsdirektoratetsinvestering i et nyt opgaveregistreringssystem, jf. Finansudvalgets afgørelse

314

7/13

i sag 01.31.06/05-00116 den 14. juni 2005? Det fremgik af Landsstyrets daværende ansøgning på 1,1 mio. kr., bl.a. at: (Understregning tilføjet)

… rekvirering af tolkeopgaver fremover skal ske via intranettet samt i en server til tolkekontoret og i et såkaldt Memory Translation system (SDLX). SDLX systemet husker oversættelser i sætninger, som kan genbruges. Den for-ventede effekt af disse investeringer kan først evalueres om ca. 1 år, idet databa-sen kræver mange oversatte tekster før man får glæde af den. Indførelsen af ny teknologi kræver oplæring i nye arbejdsprocesser, datadisciplin m.m.. Det betyder erfaringsmæssigt, at vi ikke kan forvente samme produktionsmængde i indkørings-fasen. Det betyder alt andet lige en øget anvendelse af ekstern tolkning i en peri-ode….

Hvilken indflydelse forventes den evt. kommende strukturreform at få på Personaledirektorats opgaveportefølje?

Det fremgår af 1. side i budgetbidraget, det ikke skønnes muligt at angive antallet af ansættelsesskrivelser m.v. i det arbejdsmængden varierer i fh.t. udskiftningen af medarbejdere. Finansudvalget deler ikke denne opfattelse. Når f.eks. Sundhedsvæsenet med mening kan angive det forventede antal patienter og sengedage m.v. fordelt på typer og afdelinger (kirurgiske, medicinske etc.) såvel historisk som fremad i tid forekommer det vanskeligt forståeligt, at Personaledirektoratet ikke kan fremlægge noget konkret skøn over denne meget håndgribelige del af sin aktivitet. Finansudvalget finder tværtimod, at sådanne opgørelser, såfremt de blev hensigtsmæssigt opbygget, kunne være såvel alment oplysende som egnede til at vurdere personalegennemstrømning og evnen til at fastholde medarbejdere på tværs af de enkelte institutioner. Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL07, således at sådanne oplysninger medtages i budgetbidraget.

Hvad er der foreløbig kommet ud af Personaledirektoratets besøgsrunde i første kvartal af 2006 m.h.p. at klarlægge direktoraternes uddannelses- og udviklingsbehov, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 19?

Svar:Det er Landsstyrets opfattelse, at der efter forhøjelse af Personaledirektoratets bevillingsramme med 1.1 mio. kr. ved Landstingstillægsbevillingslov 2005 som udgangspunkt nu er afsat tilstrækkelige midler til tolkekontorets drift.

Det har i de senere år været vanskeligt at rekruttere kvalificerede tolke til stillinger i Tolkekontoret. Ved stillingsopslag i indeværende år er det dog indtrykket, at ansøgerfeltet har været bredere end tidligere. Personaledirektoratet har fremsat forslag til Økonomidirektoratets Overenskomstafdeling om forskellige tiltag til forbedring af tolkenes

315

8/13

lønninger, men det er uvist, om dette vil forbedre rekrutterings- og fasthol-delsesmulighederne.

Ibrugtagningen af såvel rekvisitionssystemet som Memory Translation System (SDLX) er desværre blevet noget forsinket på grund af manglende personale-ressourcer i Tolkekontoret. Nogle af tolkene har dog anvendt SDLX, som kræver indlæggelse af store mængder tekst for at give den forventede effekt. Tolkekontoret har nu lagt en ny strategi for ibrugtagning af begge systemer, som iværksættes i løbet af efteråret 2006.

Personaledirektoratet har iværksat yderligere analyse af hele oversættelsesområdet med henblik på at finde den mest rationelle måde at organisere arbejdet på.

Centraliseringen af skatteområdet, som skal ses i sammenhæng med strukturreformen, vil medføre, at der tilføres flere personalesager inden for Skattedirektoratets område. Omvendt har KIIIP/SIIP netop overført de tidligere STI-skolers personale til kommunerne. Begge dele er dog meget små udsving i forhold til Personaledirektoratets samlede opgaveporteføjle. Da det endnu ikke er afklaret, i hvilken udstrækning der skal overflyttes personale fra andre direktorater til de nye kommuner i forbindelse med en evt. strukturreform, er det p.t. ikke muligt at sige, hvilken indflydelse dette vil få på Personaledirektoratets opgaveportefølje.

Personaledirektoratet har p.t. ingen systemmæssige redskaber til at registrere antallet af ansættelsesskrivelser m.v. i Personaleadministrationen. De registreringer, der er sket hidtil, er foretaget manuelt ud fra kopi af udgående post og fortrinsvis med henblik på at vurdere fordelingen af arbejdsmængden hos personalesagsbehandlerne. Personaledirektoratet forventer, at det inden for de næste par år vil blive muligt at lave brugbare statistikker på personalegennemstrømningen i hele Hjemmestyret i systemet ”Mit Perspektiv”, som Personaledirektoratet har købt i tilknytning til lønsystemet AKISSARSIAT. For at systemet kan bruges til at trække sådanne statistikker, skal der reguleres på forskellige grunddata i lønsystemet, og udtræksmulighederne skal optimeres. Personaledirektoratet arbejder på sagen. Det er derfor p.t. forbundet med meget ekstraarbejde at finde valide data, og det bør også nærmere overvejes, hvilke oplysninger, der i givet fald skal fremgå af finanslovsbidraget. Det kan dog på baggrund af de oplysninger, der kan trækkes ud af systemet oplyses, at ca. 1/3 af personalet på 550 ansatte i centraladministrationen blev udskiftet i 2005, dvs. ca. 180 personer.

I hele hjemmestyret er der ansat 2.500 – 2.700 personer, hvoraf Sundhedsvæsenet har mange vikaransættelser. Personaledirektoratets bedste skøn p.t. er, at der som minimum er 700 ansættelsesskrivelser og maksimalt 1300 om året. Af disse er ca. halvdelen vikar- eller tidsbegrænsede ansættelser, for størstedelen inden for Sundhedsvæsenet. For hver

316

9/13

tidsubegrænset ansættelse bruges der både tid til en ansøgt eller uansøgt afsked og en ansættelse.

Når systemet er blevet optimeret og det er fastlagt, hvilke oplysninger, det vil være relevant at medtage i finansloven, vil Personaledirektoratet indarbejde det i førstkommende finanslovsforslag.

HR-udvikling har i januar/februar måned 2006 besøgt 11 direktorater. De øvrige har ikke kunnet afse tid til møder.

Ud fra besøgsrunden kan det konstateres, at der stadig er behov for det eksisterende efteruddannelsestilbud. Derudover er der behov for at revidere kursustiltagene på leder- og personligt kvalificerende kurser. Toplederuddannelse for udvalgte direktører i Grønlands Hjemmestyre igangsættes i denne måned. Strukturen på tilbuddet om sprogkurser skal ændres, så der bliver tale om kortere kursusophold og derefter tilbud om e-learning. Dette udbydes i efteråret. Der er indsamlet emner til brug for projektbeskrivelse af et kompetenceudviklingsprojekt for hjemmehørende personale, som starter i 2007.

Spørgsmål:6.9 Hovedkonto 14.02.04 Lovpligtig arbejdsskadeforsikring og rejse- og ulykkes-forsikring Hvilke muligheder ser Landsstyret for at hjemtage arbejdsskadeforsikringsopgaven?

Svar:Over hovedkonto 14.02.04 afholdes udgifter til præmie til den arbejdsskadeforsikring, hjemmestyrets forsikringsmægler efter godkendelse fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur på Grønlands Hjemmestyres vegne har tegnet hos IF Skadesforsikring. Derudover afholdes udgifter til bidrag til den ved dansk lov vedtagne AES (Arbejdsmarkedets Erhvervssygdomssikring), som opkræves og administreres af ATP i Danmark. På kontoen afholdes tillige udgift til forsikringspræmie for den rejse- og ulykkesforsikring, der er tegnet for Grønlands Hjemmestyres ansatte. Bevillingen er lagt under Personaledirektoratets område, fordi udgiften vedrører Grønlands Hjemmestyres personale.

Til brug ved betaling af forsikringspræmie på arbejdsskadeforsikringen og AES indhenter Personaledirektoratet oplysninger om årsværksforbrug hos alle de berørte enheder, men har derudover ingen sagsbehandling på området, som ressortmæssigt henhører under Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, mens spørgsmålet om Grønlands Hjemmestyres forsikringer som sådan henhører under Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer.

317

10/13

Landsstyret kan besvare spørgsmålet ud fra to forskellige synsvinkler.

Den ene, som omhandler hjemtagelse af opgaver fra den danske stat, er besvaret af Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, som oplyser:

”De muligheder, der p.t. kan ses ved evt. hjemtagelse af området er, at Landsstyret efter hjemtagelsen af området får mulighed for selv at ændre eller udvide den eksisterende lovgivning/anordning om ikrafttræden af lov om sikring mod følger af arbejdsskade i Grønland. Hjemtagelsen vil f.eks. give mulighed for at ændre/udvide ulykkesbegrebet, erhvervssygdomsbegrebet, godtgørelse til efterladte, udvidet adgang til at dække behandlingsudgifter, ændring af mengodtgørelsen, minimumsårsløn for fiskere, fangere, nedsættelse af klagefristen m.v.

Endvidere vil mindre virksomheder/arbejdsgivere få mulighed for selv at blive forsikret i samme forsikringsselskab, hvilket hidtil ikke har været tilfældet.

I Arbejdsskadestyrelsen er der omkring 400 ansatte, hovedparten jurister, andre AC-fuldmægtige, der varetager det samme opgaver som SIIP beskæftiger sig med, hvor. I dag bruger SIIP meget arbejdsskadestyrelsens medarbejdere til sagsbehandling (vurderingssager, afgørelsessager, komplicerede sager), hvorfor Grønlands Hjemmestyre kommer til at miste erfaring, viden og ekspertise fra Arbejdsskadestyrelsens side ved hjemtagelse af området. Det vil også betyde, at der på en eller anden måde skal oprettes en ankestyrelse, som SIIP jævnlig har kontakt til.

Hvis arbejdsskadeforsikringen skal hjemtages burde andre områder (arbejdsmiljøområdet, arbejdstilsynet) følge med.”

Det kan endvidere oplyses, at landsstyremedlem Siverth K. Heilmann og Beskæftigelsesministeriet ultimo august har underskrevet en rammeaftalen som bl.a. indeholder følgende:

"Arbejdsmiljø og arbejdskade. Denne aftale bekræfter behovet for et fortsat styrket samarbejde om den grønlandske arbejdsmiljølovgivning. Den grønlandske arbejdsmiljølov bør løbende ajourføres. Der er ligeledes et behov for en ajourføring af bekendtgørelserne, således at der sker en udfyldning af bekendtgørelserne på arbejdsmiljøområdet.

318

11/13

Samtidigt er der behov for en vurdering af mulighederne for organisatoriske og finansielle ændringer af enhederne, som fungerer i forhold til arbejdsmiljøområdet i Grønland, herunder det endnu ikke hjemtagede område vedrørende arbejdsskader, som lider under et stort arbejdspres.

Selvstyrekommissionens fortsatte arbejde afventes med henblik på en endelig overdragelse af arbejdsmiljøområdet fra den danske stat til Grønlands Hjemmestyre. I forbindelse med en endelig overdragelse af området skal dette godkendes i henholdsvis det danske Folketing og det grønlandske Landsting."

Den anden vinkel omhandler spørgsmålet om, hvorvidt Grønlands Hjemmestyre skal være selvforsikrende på området. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur oplyser følgende:

”Hjemmestyret har i henhold til Anordning om Arbejdsskade ikke pligt til at tegne en forsikring for følger af ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger og kan dermed vælge at være selvforsikrende.

Landsstyret har hidtil valgt at tegne en arbejdsskadeforsikring, idet Landsstyret vurderer, at såfremt Hjemmestyret vælger at være selvforsikrende, vil det betyde en omfattende administration, som Hjemmestyret pt. ikke har. Ved selvforsikring vil Hjemmestyret binde sig til en eventualforpligtigelse i fremtiden, som ikke er kendt. Det er ikke til at forudsige, hvor mange og alvorlige arbejdsskader, Hjemmestyrets ansatte vil komme ud for i fremtiden.

Dette skal også ses i forhold til den store variation i ansatte i Hjemmestyret, hvor der er ansatte i administrationen, sundhedsvæsenet, Nukissiorfiit, Mittarfeqarfiit, sociale institutioner, uddannelsesinstitutioner mv. Der er dermed rigtig mange kategorier af stillinger, med varierede arbejdsopgaver og ricisi; læger, sundhedsmedhjælpere, administrativt personale, tømrer, varmemestre, ingeniører, lærere, pædagoger, terminalarbejdere og brandfolk med meget mere.

Hvis Hjemmestyret bliver selvforsikrende vil det betyde en administativ byrde meget langt ud i fremtiden, idet mange erstatningsudbetalinger sker som en løbende ydelse i resten af den tilskadekomnes levetid. Hvis det viser sig at være en dårlig ide at være selvforsikrende, vil Hjemmestyret ikke kunne slippe for den administrative byrde for de skete sager, uanset der tegnes en forsikring for de kommende sager.

Landsstyret vil på den baggrund for nuværende ikke overveje at blive selvforsikrende på arbejdsskadeområdet.”

319

12/13

Spørgsmål:6.10 Hovedkonto 14.02.05 Innovations- og projektopgaverDer ønskes en kort redegørelse for bevillingens anvendelse i 2005.

Svar:Personaledirektoratet overtog kontoen i oktober måned 2005 i forbindelse med, at det tidligere SUKAQ blev overflyttet fra Landsstyrets Sekretariat. Før overtagelsen af kontoen havde SUKAQ anvendt knap 300.000 kr. til anskaffelse af et edb-system til opbygning af en kursusdatabase og til registrering af de ansattes kompetencer til brug ved fastlæggelse af kompetenceudviklingsbehovet, primært blandt de ansatte i centraladministrationen. Ultimo 2005 iværksatte Personaledirektoratet etablering af et nyt intranet – Nanuaraq - i Grønlands Hjemmestyre, som er videreudviklet og taget i brug i foråret 2006. Workshop, indkøb af hard- og software og licenser til intranettet har i 2005 belastet kontoen med ca. 480.000 kr.

Spørgsmål:6.11 Hovedkonto 14.02.07 Drift og vedligehold af Hjemmestyrets centrale EDB-maskinel og -programmel Det fremgår af budgetbidraget, at der søges 3.723.000 kr. til E-forvaltningsprojekt og opdatering af Scanjour. Udvalget ønsker oplyst, hvorledes dette udgiftsskøn er fremkommet?. Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt Landsstyret har inddraget erfaringer fra udenforstående i planlægningen af projektet og dets økonomiske konsekvenser. I bekræftende fald ønskes der nærmere redegjort for de indhentede erfaringer og anbefalinger med særligt henblik på det forventede ressourceforbrug.

Finansudvalget skal yderligere anmode om at blive løbende orienteret om fremdriften i disse udviklingsopgaver.

Svar:Ansøgningen på 3.723.000 kr. til E-Forvaltningsprojektet og opdatering af Scan Jour skal ses i sammenhæng med Personaledirektoratets ansøgning om tillægsbevilling i 2006 til opgradering af ESDH-systemet ScanJour Captia 1.0 m.v., Finansudvalgets Sag nr. 01.31.06/06-00176.

I den forbindelse modtog Finansudvalget et budget for projektet, som både vedrørte 2006 og 2007, ligesom udvalget har modtaget tids- og aktivitetsplan for projektet på dansk og grønlandsk.

Som det fremgår af landsstyreoplægget vedr. tillægsbevillingen for 2006, har der været inddraget erfaringer fra udenforstående i form af to workshops den 24. og 27. marts 2006 med bistand fra konsulentfirmaet Devoteam, Fischer & Lorenz efter en interviewrunde i direktoraterne. På work-

320

13/13

shoppene deltog direktører, andre chefer og medarbejdere fra Landsstyret og Landstingets Bureau.

Konklusionen på disse workshops var, at Grønlands Hjemmestyre hurtigst muligt bør opgradere til en nyere og mere brugervenlig version ( fra 1.0 til 3.5) inden implementering fortsætter i de direktorater, der endnu ikke har taget ESDH-systemet i brug. Vurderingen var, at den eksisterende version er en direkte hindring for den videre udbredelse i centraladministrationen.

Udgiftsskønnet er baseret på oplysninger fra ScanJour om, hvad det ville koste, hvis ScanJour skulle levere hele ydelsen vedr. opgraderingen af systemet. Derudver er der indeholdt udgifter til opgradering af Officepakken og installation af Outlook i stedet for det nuværende GroupWise mail-system. I det samlede skøn er indeholdt, at Personaledirektoratet inden for egen bevilling og med eksisterende personaleressourcer kan levere ydelser, som ScanJour ellers skulle have betaling for. Endelig indgår det i projektplanen, at de øvrige direktorater skal bidrage med personalemæsssige ressourcer, f.eks. i forbindelse med udarbejdelse af den nye facet-journalplan, som skal ligge til grund for overgangen til e-Forvaltning.

Styregruppen for projektet har lagt en strategi for information til medarbejdere i Grønlands Hjemmestyre og offentligheden i forbindelse med projektet. Der henvises til intranettet – Nanuaraq -, hvor der fremme på forsiden, men placeret under Direktorater, Personaledirektoratet, ligger ”Nyt om eForvaltning”. Personaledirektoratet vil påse, at Finansudvalget løbende modtager orientering om det samlede projekt.

Ikinngutinnersumik inuulluaqqusillunga Med venlig hilsen

Hans Enoksen

321


Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender


Besvarelse til Finansudvalgets samlede spørgsmål og bemærkninger til forslag til finanslov for 2007

2. februar 2007 J.nr. 01.31+2006+01 Landstingets Finansudvalg har fremsendt 34 sider på dansk med spørgsmål til

landsstyret om forslaget til finanslov for 2007. Postboks 1037 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 46 14

Nedenfor følger de besvarelser, der vedrører mit landsstyreområde, og de mere overordnede spørgsmål til FFL 2007.

[email protected] www.nanoq.gl

1.1Finansudvalget konstaterer med beklagelse, at der, som i tidligere år, mangler en oversigt over væsentlige bevillingsændringer i forhold til den gældende finanslov i lovforslaget. Økonomidirektoratet har dog den 16. august 2006 fremsendt en oversigt over de væsentligste bevillingsændringer i.f.t. den gældende finanslov. Udvalget finder imidlertid fortsat, at der i selve forslaget helt naturligt bør medtages en sådan oversigt. En finanslov bør, som alle andre love i øvrigt, principielt kunne læses og i hovedtrækkene forstås af menigmand, og ikke kun af fagfolk eller personer med særlig indsigt i budgetteknik.

Svar Landsstyret vil i FFL2008 fortsat søge at forbedre overblikket over væsentlige bevillingsændringer i forhold til den gældende finanslov enten i form af forbedrede tabeloversigter eller ved et bilag, der beskriver tekniske ændringer.

1.2Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, at finanslovsforslaget igen i år er blevet korrekturlæst. Denne positive tendens blev anlagt med FFL2006. En fordel herved er, at tilgængeligheden er blevet lettere. Udvalget er under sin gennemgang naturligvis blevet opmærksom på enkelte småfejl, der alle er medtaget som bilag A til nærværende skrivelse. I bilaget er ligeledes optaget visse af Udvalgets mere teknisk prægede kommentarer, i det omfang disse ikke er medtaget i naturlig forlængelse af Udvalgets øvrige bemærkninger.

Svar Landsstyret vil i størst muligt omfang søge at imødekomme finansudvalgets ønsker til tekniske og tekstmæssige rettelser. Hovedparten af de tekniske ændringer vil blive indarbejdet i den endelige finanslov, som udarbejdes umiddelbart efter 3.

1/1 322

behandlingen af finanslovsforslaget, således at de ændringsforslag til FFL2007 der fremlægges for Landstinget primært vedrører ændrede politiske prioriteringer.

2.1, side 87Såfremt en tabel tilsvarende tabel 1.1 optages i FFL08 skal Udvalget, i lighed med forrige finanslovsproces, anmode om, at der også medtages oplysninger om arbejdsløsheden i procent.

Svar Arbejdsløshedsprocenten er definitorisk lig antal medio ledige divideret med antal personer i arbejdsstyrken. Grønlands Statistik offentliggør i dag kun statistik for den potentielle arbejdsstyrke, der er defineret som antal personer mellem 15 og 62 år. En stor del af disse personer står dog ikke til rådighed for arbejdsmarkedet og er derfor ikke en del af arbejdsstyrken. Det gælder blandt andet personer under uddannelse og førtidspensionister. Hvis man udregner arbejdsløshedsprocenten på baggrund af den potentielle arbejdsstyrke er resultatet, at man får et misvisende lavt tal.

Landsstyreområdet for Finanser har derfor i lighed med sidste år valgt ikke at medtage oplysninger om arbejdsløsheden i procent.

2.2, side 88I afsnit 2.1 omtales landskassens likviditet. Finansudvalget finder imidlertid, at en vurdering af Landskassens økonomiske råderum som minimum også må omfatte en vurdering af landskassens, og herunder de hjemmestyreejede selskabers, gældsforpligtelser. Udvalget skal udbede sig en kommenteret oversigt desangående.

Udvalget konstaterer dernæst, at Grønlands Hjemmestyre nødvendigvis må ligge inde med en vis likviditet, såfremt Landskassen skal kunne såvel svare sine løbende forpligtelser som signalere soliditet og seriøsitet udadtil. Hvad vurderer Landsstyret som et mindstemål for Landskassens likviditet, såfremt disse hensyn skal varetages på ansvarlig og fremtidssikker vis?

Svar Hjemmestyrets udlandsgæld var ultimo 2005 ca. 73,1 mio. kr. opgjort til kursværdi. I løbet af 2006 er den resterende gæld afdraget, således at Hjemmestyret ikke længere har langfristede gæld.

Ved en vurdering af gældsniveauet i de helt eller delvist hjemmestyreejede selskaber, er det landsstyrets vurdering, at der ikke bør fokuseres på selskabernes absolutte gæld men i højere grad på selskabernes kapitalstruktur, dvs. forholdet mellem egenkapital og balancesummen.

Et aktieselskabs passiver kan opdeles i egenkapitalen som er den regnskabsmæssige klassificering af ejernes andel af virksomhedens finansiering og fremmedkapital som er den regnskabsmæssige klassificering af den del af

2/2323

virksomhedens finansiering, der ikke ydes af virksomhedens ejere. Eksempler på fremmedkapital er realkreditlån, banklån, leverandørkreditter mv.

Kapitalstrukturen, dvs. forholdet mellem egen- og fremmedkapital, er en af de økonomiske parametre, som ejerne løbende bør vurdere. På den ene side skal selskaberne have tilstrækkelig egenkapital til at kunne modstå midlertidige og måske uforudsete fald i indtjeningen, ligesom det skal have mulighed for at foretage nye investeringer, når dette er i overensstemmelse med selskabets mål og strategi. På den anden side bør selskaberne ikke udvikle sig til pengetanke, hvor en stor egenkapital står passivt hen, hvilket i værste fald kan føre til investeringer, der ikke giver et tilstrækkeligt, forretningsmæssigt afkast.

Afvejningen mellem disse to hensyn betyder også, at den ”rigtige” kapitalstruktur vil variere fra selskab til selskab.. Det er således ikke et mål i lighed med landskassen langfristede gæld, at nedbringe de helt eller delvist hjemmestyreejede selskabers gæld til 0.

Af vedlagte bilag 1 fremgår de væsentligste økonomiske oplysninger for de helt eller delvis hjemmestyreejede selskaber, herunder oplysninger om egenkapital og balance.

Royal Greenland A/S har fortsat stor gæld og lav soliditet, hvilket begrænser selskabets muligheder for vækst og udvikling. Denne svaghed vurderes ikke på kort sigt at have nogen afgørende betydning for selskabet. På blot lidt længere sigt kan den reducerede mulighed for at deltage i konsolideringer indenfor branchen, imidlertid være en svaghed.

Landskassens nettolikviditet udgjorde ultimo 2005 1.898 mio. kr. heraf var 638 mio. kr. reserveret til ikke færdiggjorte projekter i anlægsfonden. Landskassens likviditet varierer meget i løbet af et kalenderår og er normalt lavest, når der aflægges regnskab i slutning af anlægssæsonen i december og januar.

I perioden 2006-2010 budgetterer landskassen med underskud på samlet 967 mio. kr. Hvis det forudsættes at underskuddet realiseres og de opsparede midler i anlægsfonden samtidig halveres vil landsstyret ved udgangen af 2010 have en likvid beholdning på ca. 600 mio. kr. Til sammenligning kan det oplyses, at tilsynsrådet har et krav om, at kommunen har en kassebeholdning på 5 % af de samlede drifts- og anlægsmidler. Det samme krav til Landskassen vil være ensbetydende med en likviditet på ca. 300 mio. kr. Landsstyret vurderer dog, at landskassens likviditetsberedskab bør være ca. 600 mio. kr., idet landskassen bl.a. også skal have likviditet til de nettostyrede virksomheders trækningsrettigheder mv.

2.3, side 88-89Finansudvalget konstaterer dertil, at Landskassens likviditet er blevet øget løbende igennem en årrække. Udvalget må umiddelbart være af den formodning, at denne opsparing er sket på baggrund af et politisk ønske om at nedbringe landskassens gæld og henlægge økonomiske midler med henblik på at modvirke de skadelige

3/3 324

virkninger af eventuelle tilbageslag i økonomien. Det forekommer jo næppe rimeligt at antage, at denne opsparing har været præget af tilfældige momenter. Den markante ekspansive økonomiske politik synes således at være en kovending i fh.t. den seneste 5-års periode, idet Landsstyret nu ønsker at trække på de opsparede midler i en situation, hvor Landskassens økonomi i øvrigt beskrives som sund, og hvor der ikke synes at være recessive tegn i økonomien. Finansudvalget skal anmode om Landsstyrets kommentarer til denne vurdering, idet det samtidig ønskes grundigt redegjort for, hvilken politik og hvilke konkrete planer Landsstyret har for at modvirke eventuelle pludselige tilbageslag i økonomien, som f.eks. forårsaget af et tilbageslag i seafood-branchen eller en ny oliekrise. Der ønskes samtidig en vurdering af om det ikke ville være bedre at gennemføre den foreslåede ekspansive økonomiske politik i en tid med økonomisk nedgang og høj arbejdsløshed, frem for på nuværende tidspunkt, hvor der især for anlægsbranchen er risiko for økonomisk overophedning?

Der henvises i øvrigt til det anførte i afsnit 2.7 om kommunernes økonomi.

Svar Grønlands økonomi har de seneste år været inde i en højkonjunktur med solid vækst og faldende ledighed. For at fastholde opsvinget er der behov for investeringer, ikke mindst på uddannelsesområdet.

Ved store stigninger i anlægsrammen er der en risiko for at økonomien bliver overophedet. Mangel på arbejdskraft kan føre til højere priser og lønninger og dermed på længere sigt til stagnation og ledighed. Et mere fleksibelt arbejdsmarked med et højere uddannelsesniveau og større mobilitet kan medvirke til at reducere risikoen for overophedning. Sideløbende med stigningen i anlægsrammen indeholder finanslovforslaget derfor forslag til en mobilitetsfremmende ydelse og en markant stigning i uddannelsesindsatsen.

Hovedparten at det budgetterede akkumulerede underskud på 887 mio. kr. i perioden 2007-2010 skyldes investeringer på vandkraftområdet på 600 mio. kr.. Afgørende for den bedste timing af investeringer i vandkraft er levetiden for de eksisterende elværker. Investeringer i vandkraft kan således ikke alene planlægges ud fra hensyn til finanspolitikkens aktivitetsvirkning.

De budgetterede underskud vil betyde en reduktion af landskassens likviditet. Det er dog Landsstyrets vurdering at der stadig vil være tilstrækkelige likvide midler til mulige nye initiativer der kan modvirke et konjunkturtilbageslag.

Det er Landsstyret vurdering, at der i finanslovsforslaget er skabt råderum til langsigtede investeringer samtidig med at der opretholdes de nødvendige reserver til at modstå økonomiske tilbageslag. Samtidig indeholder finanslovsforslaget investeringer og forøgede aktiviteter på uddannelsesområdet, der kan medvirke til at fastholde opsvinget og bidrage til, at der fra 2011 igen vil blive budgetteret med overskud

4/4325

2.4, side 91

Øverst på siden fremhæves det, at de offentlige bygge- og anlægsprojekter skal gennemføres i et tempo, der svarer til økonomiens kapacitet m.h.p. at undgå at økonomien overophedes. Men i Nuuk stiger kvadratmeterpriserne angiveligt kraftigt for tiden p.g.a. allerede høj aktivitet indenfor byggeriet, og det er vanskeligt at rekruttere bygningsarbejdere fra lande og områder udenfor rigsfællesskabet p.g.a. stramme udlændingeregler i bl.a. Danmark. Hvordan vil Landsstyret imødegå disse problemstillinger?

Finansudvalget konstaterer derudover, at Landsstyret for første gang i en årrække ikke i dette års finanslovsforslag eksplicit udtrykker forventninger om, at de opsamlede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden ikke forøges yderligere. Det ønskes på denne baggrund oplyst, hvorvidt Landsstyret realistisk set fortsat forventer, at det rent faktisk vil lykkes at nedbringe de akkumulerede anlægsmidler i 2006, samt hvorvidt Landsstyret forventer at de opsamlede midler vil forøges yderligere i 2007?

Svar Ovenstående spørgsmål besvares af Landsstyreområder for Råstoffer, Boliger og Infrastruktur.

2.6, side 95, Særlig indsats for udsatte børn og unge Hvilke foreløbige konklusioner har arbejdsgruppen indenfor børn og unge området fremlagt, og hvorledes er de 5 mio. kr., der blev afsat til formålet i FL06, anvendt?

Svar Ovenstående spørgsmål besvarelse af Landsstyreområdet for Familier og Justitsvæsen

2.7, side 96, kommunernes økonomi Udvalget skal anmode om en oversigt over kommuners likviditet og økonomiske situation, tilsvarende den som udvalget fik under behandlingen af FFL06-I.

Udvalget skal dertil anmode om at få fremsendt bloktilskudsaftalen med kommunerne for 2007, så snart denne er færdigforhandlet.

Udvalget har endelig modtaget oplysninger om, at kommunerne i 2006 forventer at budgettere med et samlet underskud på 120 mio. kr. Hvilke forventninger har Landsstyret til kommunernes budget for 2007 set i relation til Landsstyrets egen ekspansive politik?

Svar Kommunernes budgetterede underskud på 120 mio. kr. for 2006 dækker bl.a. over et anlægsbudget på 402 mio. kr. Hvis enkelte store anlægsprojekt udskydes/forsinkes kan dette have stor betydning for resultatet i pågældende

5/5 326

budgetår. Desuden må kommunerne forvente højere indtægter end budgetteret idet der kan konstateres en fremgang i skatteindtægterne på 8,9% i det første halve år af 2006 i forhold til 2005. Samlet set er det forventningen, at forsinkelser på anlægsområdet samt højere indtægter vil medføre bedre regnskaber end budgetteret.

Også i 2007 forventes de initiativer og investeringer der igangsættes af landsstyret at komme til at have en positiv indflydelse på kommunernes økonomi bl.a. i form af højere skatteindtægter hos kommunerne.

Bloktilskudsaftalen mellem Hjemmestyret og KANUKOKA vil blive sendt til finansudvalget, når den er blevet underskrevet af Landsstyremedlemmet for finanser og udenrigsanliggender og landsforeningens formand.

Som bilag 2 til nærværende besvarelse vedlægges en orientering om kommunernes økonomi.

3.1

I en del tekstanmærkninger bemyndiges Landsstyret til at indgå flerårige servicekontrakter o.a. Finansudvalget skal fra og med FFL07 generelt anmode Landsstyret om at præcisere periodeangivelserne i disse tilfælde, således at bemyndigelserne udstrækkes til et konkret angivet maximalt tidsrum.

SvarFinansudvalgets bemærkning tages til efterretning, og landsstyret vil præcisere periodeangivelserne fra FFL2008.

3.2 Hovedkonto 64.10.12 VareforsyningJf. tekstanmærkning nr. 3: Hvorledes stiller landsstyret sig overfor tanken om at bløde tekstanmærkningen op, således der også kan indgås servicekontrakter med andre selskaber end KNI?

Da Finansudvalget ønsker at tage et større medansvar for servicekontrakterne på forsyningsområdet skal udvalget derudover anmode landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til tekstanmærkning nr. 2 og nr. 3, således at indgåelse af nye servicekontrakter kun kan ske med forudgående godkendelse fra Landstingets Finansudvalg.

Svar Ovenstående spørgsmål besvares af Landsstyreområdet for Erhverv og Arbejdsmarked.

3.3 Aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdetTekstanmærkning nr. 5 er ændret i fh.t. FL06. Hvilken betydning forventes ændringen i tekstanmærkningen reelt at få i fh.t. den nugældende tekstanmærkning?

6/6327


Svar Ovenstående spørgsmål besvares af Landsstyreområdet for Råstoffer, Boliger og Infrastruktur.

3.4 Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri, hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter og hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri. Da Finansudvalget ønsker at tage et større medansvar for fordelingen af anlægsmidler indenfor boligområdet skal Udvalget anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til tekstanmærkningerne til nærværende tre hovedkonti, således at rokeringer af midler imellem de tre hovedkonti kun kan ske med forudgående godkendelse fra Landstingets Finansudvalg.

Svar Ovenstående spørgsmål besvares af Landsstyreområder for Råstoffer, Boliger og Infrastruktur.

3.5 Hovedkonto 87.73.10 HavneanlægSer Landsstyret det som hensigtsmæssigt eller ønskeligt at søge tekstanmærkning nr. 2 til hovedkonto 87.73.10 Havneanlæg ændret, således at også andre kommuner end Nuuk får mulighed for at indskyde deres lokale havneanlæg som apportindskud i helt eller delvis private selskabskonstruktioner?

Svar Formuleringen af spørgsmålet fra Finansudvalget synes umiddelbart at indeholde en misforståelse. De grønlandske havne ejes af hjemmestyret. Tekstanmærkningen giver derfor mulighed for, at hjemmestyret kan indskyde havneanlægget i Nuuk i et selskab med privat medejerskab. Hvis hjemmestyret aportindskyder værdier, vil hjemmestyret stå som medejer af selskabet. Det kan derfor ikke blive aktuelt at aportindskyde i et 100% privatejet selskab.

Infrastruktur der finansieres af private i samarbejde med det offentlige er aldrig tidligere blevet anvendt i Grønland. Projektet med Nuuks Internationale Havn A/S skal således ses som et pilotprojekt.

Der foreligger ingen tidligere erfaringer med privatejede havne i Grønland, og erfaringerne fra udlandet lader sig vanskeligt overføre. Endvidere er en Atlanthavn på Qeqertaq, set i en international sammenhæng, en relativ lille havn med et begrænset kundegrundlag. Dette kan muligvis begrænse interessen hos potentielle private investorer og medejere.

7/7 328

Omvendt kan erfaringerne fra den skitserede selskabskonstruktion anvendes i forbindelse med andre anlægsprojekter i fremtiden, herunder en atlantlufthavn i Nuuk og en længere landingsbane i Ilulissat.

Det skal ikke på forhånd udelukkes, at også mindre anlægsprojekter kan finansieres i samarbejde mellem private og det offentlige. Man skal dog være opmærksom på, at det er forventningen om et højt og stabilt afkast, der udgør de private investorers incitament til at investere i havne. Dette afkast skal komme fra brugerne af havnen, eksempelvis i form af en containerafgift. Indtægterne skal kunne dække de løbende driftsomkostninger, renter og afdrag på anlægslån, forrentning af egenkapitalen m.m.

Landsstyret vil på ingen måde afvise at der kan være et kommercielt grundlag for havne i andre byer, Landsstyret finder det imidlertid hensigtsmæssigt at der tages særskilt behandling af hvert enkelt projekt og finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at søge tekstanmærkningen ændret.

5.1Finansudvalget skal indledningsvis anmode Landsstyret om at sikre en større ensartethed i budgetbidragene f.s.v. angår henvisninger til tilknyttede tekstanmærkninger. Dette gælder særligt hvad angår henvisninger til aktivitets- eller formålskontoknyttede tekstanmærkninger. Det fremgår f.eks. ganske korrekt af budgetbidragene under område 32, at der er tilknyttet en tekstanmærkning til hovedkontoen, i form af tekstanmærkningen til aktivitetsområde 32 Direktoratet for Sundhed. Modsat fremgår det kun af nogle af budgetbidragene til formålskonto 24.10, at der er optaget tekstanmærkninger til hovedkontoen. Udvalget finder, at der bør sikres en større ensartethed, som bør udstikkes ud fra princippet om finanslovsforslagets størst mulige tilgængelighed. Henvisninger til tekstanmærkninger bør således fremgå af budgetbidragene på alle hovedkonti, hvor der er tekstanmærkninger tilknyttet, således at det eksplicit fremgår, hvorvidt tekstanmærkningen er knyttet til et aktivitetsområde, et formålsområde eller en eller flere specifikke hovedkonti.

Udvalget konstaterer, at dette arbejde allerede er delvis påbegyndt, hvorfor det er udvalgets forventning, at Landsstyret allerede gerne med FL07 og senest med FFL08 vil have fuldført arbejdet.

Svar Landsstyret vil i forbindelse med udarbejdelse af FFL2008 sikre en større ensartethed i budgetbidragene f.s.v. angår henvisninger til tilknyttede tekstanmærkninger

5.2Finansudvalget skal, desværre i lighed med tidligere år, atter i år påpege nødvendigheden af, at budgetbidragene påføres opdaterede relevante oplysninger m.h.p. at sikre læsbarheden og forståelsen. Mange budgetbidrag bærer desværre

8/8329

præg af, at de er udarbejdet ved blot i hast at opdatere årstal o.l. uden nævneværdig tanke for læseren. Der bør generelt anvendes mere tid og plads til at beskrive de ændringer indenfor et bevillingsområde, som nødvendiggør modifikationer i bevillinger, personale, aktivitetstal etc. Da Finanslovsprocessen under normale omstændigheder forløber på ensartet vis hvert år er det Finansudvalgets forventning, at Landsstyreområderne ved en hensigtsmæssig planlægning, og under udvisning af rettidig omhu vil kunne tilvejebringe de ønskede oplysninger uden unødigt ophold og uden nævneværdigt besvær.

Svar Landsstyret tager Finansudvalgets bemærkninger til efterretning.

7.1 Hovedkonto 20.01.01 Økonomidirektoratet, administrationProgresserer arbejdet med udarbejdelsen af en makroøkonomisk model og en lovmodel som planlagt i henhold til Landsstyrets oplysninger desangående afgivet i forbindelse med FFL06-II, jf. Finansudvalgets betænkning 2. behandlingen, bilag B?

Anses den forventede personalereduktion i BO-årene fortsat som realistisk?

Hvilke forventninger har Landsstyret til Det Rådgivende Udvalg vedr. Grønlands Økonomi, når Det Økonomiske Råd er etableret?

Svar Forudsætningen for at kunne opstille en velunderbygget makroøkonomisk model er, at der opbygges et produktionsbaseret nationalregnskab. Dette er ved at blive udarbejdet i Grønlands Statistik, men den sene vedtagelse af FL2006 har medført forsinkelser. Det bevirker, at arbejdet med at udvikle en makroøkonomisk model først kan påbegyndes i 2007 og ikke i 2006 som forventet ved udarbejdelsen af FL2006.

Vedrørende udviklingen af en lovmodel har det ikke været muligt at rekruttere fagligt kvalificeret personale. Derfor vil en del af opgaven med at udvikle en lovmodel blive søgt udliciteret til eksterne konsulenter i løbet af efteråret. Tilsvarende må det forventes, at en del af arbejdet med at udvikle en makroøkonomisk model skal løftes af udefrakommende specialister. Der vil dog blive lagt vægt på, at begge modeller forankres i Hjemmestyret og Grønlands Statistik.

Økonomidirektoratet finder fortsat, at den planlagte personalereduktion i BO-årene er realistisk.

Det Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi blev nedsat efter enighed mellem den danske stat og Grønlands Hjemmestyre, og rådet er således rådgiver for begge parter. Et kommende økonomisk råd skal derimod kun forankres i Grønland. Landssyret forventer, at forudsætningerne for det nuværende

9/9 330

Rådgivende Udvalg vedrørende Grønlands Økonomi vil kunne revurderes i forbindelse med gennemførelse af en selvstyreordning.

7.2 Hovedkonto 20.05.44 Indtægter fra Partnerskabsaftalen med EUDet fremgår af budgetbidraget, at der skal ske en skriftlig årlig rapportering om opfyldelsen af målene i aftalen til EU. Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til hovedkontoen, således at det specificeres, at afrapporteringen også skal omdeles til Landstingets fagudvalg.

Svar Landsstyret agter ikke at fremsætte ændringsforslag men tager Landstingets Finansudvalgs bemærkning til efterretning og vil sørge for, at den til EU fremsendte afrapportering omdeles til udvalget.

7.3 Hovedkonto 20.10.20 Andel i nationalbankens overskudForventer Landsstyret at fremlægge et beslutningsforslag eller en orientering vedr. pengesedler med grønlandske motiver for Landstinget på EM06? I modsat fald skal udvalget anmode om en status i sagen.

Svar: Det endelige forslag er under udarbejdelse og oversættelse. Landsstyret har anmodet det relevante danske fagministerium om at modtage den endelige udgave og forventer at kunne forelægge forslaget på EM 06.

7.4 Hovedkonto 20.10.22 Andre indtægterFinder Landsstyret, at disse indtægter er budgetteret realistisk, når det henses til at indtægterne på hovedkontoen hvert år de sidste 5 år har ligget væsentligt højere end budgetteret?

Svar Størrelsen af uforudsete indtægter kan naturligvis ikke forudses, hvorfor det ikke er muligt at udtale sig om budgettets realisme. Landsstyret har hidtil valgt en konservativ budgettering, men vil fra udarbejdelse af FFL2008 tage udgangspunkt i regnskabstallene for de nærmeste foregående år.

7.5 Hovedkonto 20.11.50 Driftsreserven Er der en særlig baggrund for den væsentligt forhøjede bevilling i BO årene i fh.t. FL06? Finansudvalget finder i modsat fald, at Landsstyret bør overveje at budgettere med mere begrænsede beløb på driftsreserven, idet væsentlige reservebeløb dels risikerer at modvirke den overordnede prioritering af landskassens midler, og dels risikerer at virke som et incitament til manglende budgetmæssig disciplin.

Svar Driftsreserven afsættes med henblik på. finansiering af uforudsete udgifter. Der er naturligvis større usikkerhed om budgettet for 2010 end budgettet for 2007, hvorfor det er hensigtsmæssigt med en stigende reserve.

10/10 331

7.6 Hovedkonto 20.11.61 UddannelsesreserveHvornår vil Landsstyret fremlægge en statusrapport for Landstinget, jf. bemærkningerne desangående på budgetbidraget?

Finansudvalget skal i øvrigt opfordre til, at Landsstyret atter medtager en tabel i FL07 tilsvarende den under budgetbidraget i FL06 optagne.

Svar: Landsstyret forventer at fremlægge en orientering om uddannelsesindsatsen i forbindelse med 1. behandlingen af FFL07.

Der er ikke udmøntet midler fra kontoen siden FL2006, idet der først i 2008 igen skal udmøntes midler fra hovedkontoen. Landsstyret vil derfor medtage en opdateret udgave af tabellen i FFL08.

Landsstyret agter ikke at fremsætte ændringsforslag med henblik på igen at optage tabellen fra FL2006.

7.7 Hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat Hvorledes er det gået med omplaceringen af personale i forbindelse med centraliseringen, siden Udvalget sidst spurgte til sagen i forbindelse med FFL06-II? Der ønskes dertil et overslag over hvordan Landsstyret er kommet frem til de 4 mio. kr. som de personrelaterede omkostninger er ansat til?

Er der sikret boliger til alle medarbejdere, der skal flyttes?

Ses der kun på faglige kompetencer i forbindelse med omplacering af personale på kysten, eller indgår hensyn til f.eks. egen bolig o.l. i overvejelserne?

Der henvises i øvrigt til det anførte under hovedkonto 82.24.01 Nyt IT-system til skat.

Svar Landsstyret kan oplyse, at overflytningen af medarbejdere fra kommunerne til hjemmestyret stort set er gået som planlagt, og det er lykkedes at imødekomme de enkeltes ønsker om arbejdssted og arbejdsopgaver.

En del medarbejdere har ikke ønsket at overgå til den nye centrale skatteorganisation, men ifølge Landsstyrets oplysninger er disse medarbejdere stort set alle blevet tilbudt andet arbejde af deres nuværende arbejdsgivere. Der er således ingen eller kun ganske få der har mistet deres arbejde som følge af centraliseringen af skatte- og afgiftsopgaven.

De personalerelaterede omkostninger i forbindelse med centraliseringen af skatte- og afgiftsopgaven kan primært henføres til omkostninger til billetter og flytteomkostninger i forbindelse med omplacering, ansættelse af nye medarbejdere

11/11 332

på en række specialområder, primært indenfor revision, indkøb af kontorinventar, IT-udstyr mv. til de nye medarbejdere og omkostninger til ekstern hjælp, mer- og overarbejde op til centraliseringen.

I forbindelse med budgetteringen af de enkelte omkostninger tilbage i begyndelsen af 2005, blev det vurderet, at ca. 25 kommunale medarbejdere med familier ville blive berørt at centraliseringen samt at der skulle ansættes 10 nye medarbejdere med specialviden, primært fra Danmark. Interne flytninger blev budgetteret til ca. 50.000 kr. pr. stk., mens flytninger mellem Danmark og Grønland blev budgetteret til 75.000 kr. pr. stk. I alt ca. 2,0 mio. kr. Kontorinventar, IT-udstyr mv. til de nye medarbejdere er budgetteret til ca. 700.000. Der er budgetteret med ca. 1,0 mio. kr. til indkøb af ekstern hjælp samt mer- og overarbejde i forbindelse med centraliseringen og endelig ca. 300.000 kr. i reserve, herunder eventuelle mindre omkostninger i forbindelse med afskedigelser samt indkøb af diverse småting.

Landsstyret kan oplyse at der er rekvireret boliger til alle de medarbejdere der skal flytte i forbindelse med centraliseringen. En vis vacantperiode må forventes i lighed med øvrige ansættelser hvor der tilbydes bolig til stillingen.

I forbindelse med besættelse af stillinger i hoved- og regionskontorer har det primære udgangspunkt været at sikre at regionskontorerne kan løse opgaverne fremover. Dernæst er der set på den enkelte medarbejders ønske om placering og endelig andre forhold som kunne gøre sig gældende i forbindelse med en eventuel flytning.

Som nævnt ovenfor har det heldigvis været muligt at imødekomme stort set alle ønsker, hvorfor det ikke har været nødvendigt at kigge på andre kriterier end de rent faglige. I den forbindelse vil Landsstyret gerne gøre opmærksom på, at denne proces ikke har kunnet foregå så relativt enkelt uden kommunernes positive medvirken.

7.8 Hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer

Finansudvalget skal anmode om et overslag over hvorledes de 8 mio. til folkesundhedsinitiativer forventes udmøntet? Er det korrekt antaget, at der er tale om en årlig udgift?

Hvad er status på forhandlingerne med kommunerne om skolemadsordningen?

Da teksten desangående forekommer tvetydig ønsker Udvalget oplyst, hvilke beløb der helt præcist er afsat i hvert af finans- og overslagsårene til pensionsforbedringer?

Svar Landsstyret foreslår, at der på reserven til nye initiativer reserveres midler til nedenstående initiativer.

12/12 333

07 08 09 10Elektronisk Borgerportal 5,0 5,0Pensioner 10,5 20,5 20,5 20,5Skolemad 3,3 6,5 6,5 6,5Folkesundhed 8,0 8,0 8,0 8,0Børneopsparing 19,0 19,0 19,0 19,0PL-reserve 0,9 1,0 1,0 1,0I alt 41,7 60,0 60,0 55,0

Landsstyret har valgt ikke at pris- og lønfremskrive de enkelte initiativer, derfor fremgår PL-fremskrivningen særskilt i ovenstående tabel.

Landsstyrets forslag til prioritering af initiativer i 2007 fremgår af bilag 2 til idekataloget til folkesundhedsprogrammet, som er omdelt til landstingets medlemmer.

Planerne om skolemadsordningen er ikke på nuværende tidspunkt tilstrækkeligt forberedt til at de kan indgå i en bloktilskudsaftale med kommunerne. Landsstyret forventer senere at indgå en tillægsaftale med kommunerne for bloktilskudsåret 2007, tillægsaftalen vil udover skolemadsordningen også omhandle konsekvenser for kommunerne af pensionsforbedringer.

Der var i FL2006 afsat 10,5 mio. kr. årligt fra 2007 til pensionsforbedringer. I FFL2007 foreslår Landsstyret, at der afsættes yderligere 10 mio. kr. fra 2008, hvilket fremgår af de almindelige bemærkninger til finanslovsforslaget. Teksten i budgetbidraget vil blive tydeliggjort i et ændringsforslag til FFL2007.

7.9 Hovedkonto 20.12.12 BankforsyningPå hvilke specifikke antagelser bygger budgetskønnet for 2008 og 2009?

Svar I 2004 besluttede landsstyret og Landstinget generelt at skære i tilskudsordningerne til trafik, erhverv, forsyning mv.. Reduktion af bevillingen til bankforsyning skal ses i sammenhæng hermed. Landsstyret har indgået kontrakt med to operatører, hhv. POST i 9 større byer, hvor Grønlandsbanken ikke har filial og KNI i 54 mindre byer og bygder.

Landsstyret bruger på nuværende tidspunkt årligt ca. 6,5 mio. kroner på kontrakten med KNI, hvilket årligt svarer til 120.000 kroner i gennemsnit pr. bygd eller ca. 1.500 i gennemsnit pr. husstand. Set i forhold til mængden af banktransaktioner og befolkningens størrelse i de pågældende byer og bygder er det et meget stort tilskud at yde.

Landsstyret har endnu ikke taget konkret stilling til, hvordan besparelserne skal udmøntes, men der arbejdes med forskellige løsninger. Landsstyret overvejer at

13/13 334

lade bankforsyningen i de 9 større byer ske på rent kommercielle vilkår. I de mindre byer og bygder vil øget brug af selvbetjening, eksempelvis brug af netbank, kunne medføre besparelser for både borgerne og Landskassen. Samtidig burde en bedre koordinering af de opgaver, KNI pålægges at udføre, kunne medføre besparelser.

Det er imidlertid ikke realistisk, at besparelserne kan gennemføres uden at det enten vil medføre forringelser i serviceniveauet eller betyde øget egenbetaling for bankkunderne.

7.10 Hovedkonto 20.16.01 Grønlands StatistikHvilke rekvirerede opgaver har Grønlands Statistik indtil videre udført i 2006?

Har Landsstyret jf. Landsstyremedlemmet for Finansers oplysninger på samråd 7. marts 2006 i forbindelse med udarbejdelsen af finanslovsforslaget overvejet at tilføje Grønlands Statistik yderligere midler m.h.p. f.eks. at udarbejde eller forbedre:

Energi og miljøstatistik Sundhedsstatistik ForskningsstatistikIT statistik Bosætnings- og fraflytningsstatistik Turismestatistik ?

Svar Grønlands Statistik har indtil videre i 2006 lavet nedenstående rekvirerede opgaver:

- En rekvireret opgave for Familiedirektoratet vedrørende beregninger på pensioner.

- En undersøgelse for MIPI af børns levevilkår, herunder hvor mange der lever i fattigdom.

- En opgave for et privat kunde på befolkningsdata på kommuner.

- En serviceopgave for IMAK i juni 2006. Opgaven bestod i at opstille en beskrivelse af beregningen af det grønlandske forbrugerpristal, så foreningen selv ville kunne foretage en fremskrivning af prisudviklingen, til brug for overenskomstforhandlingerne.

- En opgave for Råstofdirektoratet. Levering af talmateriale fra udvalgte statistiske registre til brug for rapporten "Olivin-minen Seqi".

- En opgave for Råstofdirektoratet omkring Norges eksport af diverse råstoffer.

14/14 335

I henhold til Landstingslov nr. 11 af 29. oktober 1999 om Grønlands Statistik er det bestyrelsen i Grønlands Statistik, der indenfor bevillingen godkender Grønlands Statistiks langsigtede planlægning for indsatsområder og de årlige arbejdsplaner.

Landstyret har forståelse for, at forskellige institutioner og grupper kan have behov for statistisk materiale, der ikke på nuværende tidspunkt er tilgængeligt. I den samlede prioritering af midler i forbindelse med udarbejdelsen af FFL07, blev der imidlertid ikke afsat midler til de nævnte områder.

7.11 Hovedkonto 24.01.01 Skattedirektoratet, administration

Hvilke muligheder ser Landsstyret for på henholdsvis kort og langt sigt at intensivere inddrivelsen af fordringer til det offentlige? Det ønskes herunder oplyst, om Landsstyret finder, at den nuværende samlede gæld til det offentlige ligger på et rimeligt og acceptabelt niveau.

Svar Inddrivelsesopgaven varetages i øjeblikket i kommunalt regi, og Landsstyret er opmærksom på, at ikke alle kommunernes inddrivelsesfunktioner er lige effektive. Når dette er sagt skal det dog samtidigt konstateres, at nogle kommuner udfører et stort og godt arbejde på inddrivelsesområdet.

Det er landsstyrets opfattelse, at skal inddrivelsesopgaven effektiviseres, bør opgaven centraliseres og samkøres med skatteopgaven. Landsstyret agter derfor, i samarbejde med KANUKOKA, at indlede arbejdet med henblik på en centralisering af incassoopgaven med virkning fra 1. januar 2008.

Landsstyret finder ikke at den nuværende restancemasse til det offentlige, kommuner og hjemmestyre, er på et acceptabelt niveau, og kan desværre konstatere at alt for mange har en meget lav betalingsmoral.

7.12 Hovedkonto 24.10.10 Landsskat

Finder Landsstyret, på trods af den forventede nedsættelse af selskabsskatten, at indtægtsskønnet for 2007 er realistisk jf. Budgetorienteringen efter 2. kvartal, iflg. hvilket der forventes en merindtægt på 44 mio. kr. i direkte skatter i.f.t. budgetteret i 2006.

Svar Siden budgetorienteringen efter andet kvartal 2006 er der afregnet landsskat for yderligere 2 måneder. Med baggrund i provenuet for de første 8 måneder 2006 samt en foreløbig provenuopgørelse fra kommunerne efter udsendelse af slutopgørelser for 2005 ultimo august 2006, er det landsstyrets vurdering, at provenuet ikke bliver så stort som oplyst i budgetorienteringen. Landsstyret vurderer nu, at årets provenu fra landsskat bliver på omkring 700 mio. kr. eller ca. 20 mio. kr. mere end budgetteret i finansloven for 2006.

15/15 336

Med en forventet vækst på omkring 2 % i de løbende afregninger i 2007 i forhold til 2006 samt et merprovenu som følge af en mere effektiv ligning, finder landsstyret den budgetterede indtægt fra landsskat i 2007 på 724,3 mio. kr. realistisk. I fald de kommende måneders afregning af landsskat skulle give anledning til et ændret skøn, vil landsstyret naturligvis udarbejde ændringsforslag til FFL 2007.

7.13 Hovedkonto 24.10.12 Selskabsskat, Hjemmestyrets virksomheder

Hvorledes harmonerer den anførte passus om, at der forventes et fald i selskabsskatten fra Hjemmestyrets virksomheder, som følge af bl.a. stigende udbyttebetalinger, med det for samme virksomheder budgetterede fald i udbyttebetalingerne i BO-årene, jf. hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg fra aktieselskaber?

Svar Provenuet på hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg af aktieselskaber var i 2005 og er i 2006 påvirket af en række éngangsindtægter ved blandt andet fra salg af aktierne i Nuuk Imeq A/S, salg af Arctic Umiaq Line samt ekstraordinært udbytte fra KNI A/S. Indtægter som ikke kan forventes de kommende år.

Provenuet på hovedkonto 25.10.12 selskabsskat, Hjemmestyrets virksomheder kommer hovedsageligt fra de store hjemmestyreejede virksomheder som Tele Greenland, KNI, Royal Arctic Line med flere.

Især selskabsskatten fra Tele Greenland har tidligere udgjort en stor del af årets provenu og udgjorde i 2004 13,8 mio. kr. eller ca. 50 % af det samlede provenu på denne konto. I 2004 udgjorde Tele Greenlands udbyttebetaling til hjemmestyret 6,0 mio. kr.

I 2005 betalte Tele Greenland knapt 4,7 mio. kr. i selskabsskat eller ca. 32 % af årets provenu mens udbyttebetalingen udgjorde 30,0 mio. kr. i 2005.

Landsstyret finder derfor ikke der er uoverensstemmelse mellem budgetbidragene til hovedkonto 10.13.10 Udbytte, udlodning og salg af aktieselskaber og hovedkonto 25.10.12 Selskabsskat, Hjemmestyrets virksomheder.

7.14 Hovedkonto 24.11.20 Afgifter, betalingsjagt og -fiskeri

Ser Landsstyret det som muligt at sætte afgifterne på området op m.h.p. at øge provenuet?

Hvilke tilsvarende afgifter er der i vores nabolande?

Svar

16/16 337

Landsstyret vil i dialog med erhvervet og Grønlands Turist- og Erhvervråd vurdere de nuværende afgifter på trofæjagt. Der kan på længere sigt blive tale om både forhøjelser og differentiering efter antal nedlagte dyr. Med sidstnævnte tænkes på betalingsjagt på sæler, hvor det fra erhvervets side har været fremført, at det er uhensigtsmæssigt, at der skal betales samme afgift for nedlæggelse af en evt. sæl nr. 2, 3 osv., som for den første sæl (pt. 500 kr.).

Det skal dog overvejes at indføre et max. antal dyr, som den enkelte betalingsjæger kan nedlægge. Forhøjelse af afgifterne og dermed større provenu for Landskassen kan specielt komme på tale for moskusokser og rensdyr.

Det er imidlertid landsstyrets opfattelse, at erhvervet endnu er så nyt, at det vil hæmme udviklingen, hvis afgifterne sættes betydeligt op nu. Erhvervet skal have mulighed for at indarbejde sine produkter på de udenlandske markeder bl.a. ved tildeling af flerårige kvoter til trofæjagt på moskusokser og rensdyr.

I vore nabolande mod vest svarer afgifterne for en moskusokse (udover prisen på jagttegn) til små 9.000 kr. i Alaska og ca. 1.000 kr. i Canada (mod 2.000 kr. i Grønland). For rensdyr er afgifterne ca. 2.500 kr. i Alaska og 1.000 DKK i Canada (mod 1.000 DKK i Grønland).

7.15 Hovedkonto 27.01.03 Bidrag til Northern Periphery Programme (NPP)

Udgifterne til nærværende formål er bortfaldet i FFL07. Finansudvalget skal umiddelbart udtrykke bekymring over denne bevillingsreduktion. Det er således oplyst overfor Udvalget, at Grønland via programmet har høstet økonomiske og vidensmæssige fordele, som angiveligt er af langt højere værdi end bidraget til NPP.

Udvalget ønsker på denne baggrund oplyst, hvilket økonomisk og fagligt udbytte Landsstyret finder, at Grønland har haft af programmet?

Er det fremgået af den i budgetbidraget i FL2006 omtalte evaluering af ordningen, at det økonomiske og faglige udbytte af programmet ikke har stået mål med udgifterne?

Er det korrekt, at de øvrige Vestnordiske lande øger deres bidrag samtidig med, at Grønland neddrosler sit? Det ønskes i den forbindelse oplyst, hvorvidt vores Vestnordiske partnere har kommenteret Grønlands udtræden af programmet?

SvarNorthern Periphery Programme er et EU INTERREG program for lavt befolkede områder, der deler lignende udfordringer mht. udvikling indenfor erhverv, miljø, transport, turisme, økonomi osv. Grønland har deltaget aktivt siden 2001 med et årligt tilskud på 250.000 kr. Det årlige beløb blev i 2004 hævet til 585.000 kr., da

17/17 338

interessen var større end forventet fra grønlandsk side. Landstyret har således igennem programperioden (2001-2006) indbetalt i alt 2,84 mio. kr. Som udbytte har 12 grønlandske partnere deltaget i 7 NPP projekter med tilsammen mere end 87 partnere i de øvrige lande og med et totalbudget på mere end 60 mio. kr. Det økonomiske og faglige udbytte af programmet skal forstås ud fra den akkumulerede viden Grønland opnår dels ved samarbejdet indenfor projekterne og dels ved Grønlands deltagelse i større internationale samarbejder. I forhold til antallet af indbyggere i Grønland og antallet af projekter, er Grønland det land, der har høstet det største udbytte af programmet.

Der foreligger endnu ikke en endelig evaluering af Grønlands deltagelse i NPP. Men i en gennemført spørgeskemaundersøgelse med en række af de grønlandske partnere udtrykkes der en udbredt tilfredshed med projektsamarbejdet og med programmets muligheder. For flere af partnerne er der tale om projekter, de har ønsket iværksat tidligere, men som først nu er blevet mulige gennem programmet. Med Grønlands programfinansiering på 378.667 € og med projektdeltagernes egenfinansiering på over 450.000 € har de grønlandske partnere gennem projektsamarbejdet fået adgang til projektresultater på i alt næsten 10 mio €. De har indgået i samarbejde med op til 10 andre lande og med i alt 87 andre partnere. Det skal derudover nævnes, at NPP er blevet kåret til at være et af de bedste INTERREG-programmer.

Både Island og Færøerne har tilkendegivet, at de ønsker at øge deres bidrag for den næste programperiode 2007-2013. For Islands vedkommende er det blevet meddelt, at man ønsker at deltage med 3 mio € i den kommende 7-års periode (ca. 3 mio. DKK årligt), hvilket er næsten en fordobling af det tidligere bidrag. Færøerne har i finansloven 2007 indstillet, at de deltager med i alt 1 mio €, det dobbelte af hidtil. Det svarer til ca. 1 mio. DKK årligt. Derudover bliver Nordirland og 9 irske kommuner optaget som aktive medlemmer. Desuden kan det være relevant at nævne, at der i det kommende program er foreslået, at de 10 %, som ERDF (European Regional Development Fund) har bestemt kan bruges udenfor EU lande, men af programdeltagere, bør anvendes i henholdsvis Grønland og på Færøerne.

Grønland har overfor sine Vestnordiske partnere og NPP sekretariatet ikke gjort opmærksom på, at midlerne til programmet på nuværende tidspunkt er bortfaldet i FFL 2007, da det endelige resultat af finansloven afventes. Grønland er derfor i høj grad medregnet og tænkt ind i det nye program, der dækker perioden 2007-2013.

I den samlede prioritering af midler i forbindelse med udarbejdelsen af FFL07 blev der imidlertid ikke afsat midler til projektet.

18/18 339

7.16 Hovedkonto 27.01.05 Tilskud til internationale aktiviteter

Finansudvalget skal anmode om en kort redegørelse for forbruget fra kontoen i 2005.

SvarKontoen er primært blevet brugt til at promovere Grønland i international henseende såvel som støtte grønlandsk deltagelse i internationale møder og dermed fremme de politiske sager, som landsstyret støtter. I 2005 er der blevet givet støtte til den store kunstudstilling, som blev afholdt i Smithsonian Museum i Washington D.C., såvel som til Joint Committee arbejdet. Der er også givet støtte til Igalaaq-projektet, hvor unge grønlændere promoverede deres land i Japan. Der er ydermere givet støtte til ICC og til levevilkårsundersøgelsen SLiCA i forbindelse med møder i Arktisk Råd, som sikrer deres deltagelse. SliCA skal for eksempel afrapportere til Arktisk Råds halvårlige møde i embedsmandsgruppen om fremskridtene i projektet. Endvidere er der givet støtte til Grønlands Statistiks publikation ”Greenland in Figures”.

7.17 Hovedkonto 27.01.06 Brandingstrategi

Forløber aktiviteten i 2006 som forventet i handlingsplanen for 2006?

SvarForventet handlingsplan for 2006 Som Finansudvalget tidligere på året blev orienteret om, havde man for brandingstrategien fastlagt en marketingsplan for 2006, som var delt op i basiselementer og marketingsaktiviteter. Finansudvalget blev således orienteret om, at der for så vidt angår basiselementer var tale om udarbejdelsen af basismateriale til brug for kommende marketingsaktiviteter, herunder events og messer, og andre kommunikationskanaler rundt omkring i verden. Hoveddelene i denne del af marketingsplanen udgjorde en udvidelse af hjemmesiden, fotoserie, levende billeder, pr-materiale og bogudvikling. For så vidt angik marketingsaktiviteterne udgjorde hovedaktiviteten for år 2006 afholdelsen af et event i det centrale London ultimo april 2006. I forbindelse med eventet ville man være vært for en frokost for pressen og en middag for potentielle kunder og handelspartnere. Forud for eventet ville en del engelske journalister blive inviteret til en rundrejse i Grønland, således at man allerede forud for eventet kunne levere historier til den engelske presse og derved skabe noget medieomtale og fokus på Grønland. Denne event ville være den første aktivitet, som direkte var målrettet markedsføring af Grønland og en opfyldelse af brandingstrategien. Eventet ville også være den første aktivitet, hvor Hjemmestyret indgik i et større fælles event med de indtil videre medvirkende virksomheder, som består af Royal Greenland, Air Greenland, KNI og Grønlands Turist og Erhvervsråd for derved at skabe marked for Grønland som land, turisme og grønlandske produkter, herunder fisk, moskus, lam, kunst etc. Formålet med eventet var således, at man fælles baner vejen for en åbning af det engelske marked for Grønland.

19/19 340

Opfyldte dele af handlingsplan 2006 Aktiviteterne i 2006 forløber helt efter planen, og mange af aktiviteterne efter marketingsplanen 2006 har allerede fundet sted både for så vidt angår basiselementer samt marketingsaktiviteter.

For så vidt angår basiselementerne er både pr-materiale (pressemapper, bannere, bagvægge, plakater, og andet udstillingsmateriale), udvidelse af website (nu fået sit internationale domæne www.greenlandexpo.com) samt bogudvikling udarbejdet og færdiggjort. Hvad angår fotoserie og udarbejdelse af levende billeder (DVD) er arbejdet påbegyndt. For så vidt angår marketingsaktiviteterne udgjorde hovedbestanddelen et event i UK samt journalistrejser. Begge har fundet sted med stor succes. Selve bogen er ligeledes trykt. Det skal bemærkes, at man på marketingsplanen 2006 også havde planlagt at afholde en fotokonkurrence, denne er den eneste post på hele marketingsplanen, som således ikke vil blive opfyldt.

Derudover har man valgt at tilføje enkelte poster til marketingsplanen for 2006, idet en naturlig udvidelse heraf i forlængelse af årets aktiviteter var på sin plads. Man arbejder således på nuværende tidspunkt på at vælge et fælles pr-bureau i London, som skal varetage det faste pr-arbejde i UK som opfølgning på eventet afholdt i London april 2006. Ligeledes arbejder man på at lave en intern erhvervsoplysningskampagne i Grønland, således at alle relevante interesser kan blive oplyst om mulighederne i dette projekt.

Samtidig er man på nuværende tidspunkt ved at forhandle en ny marketingsplan på plads for 2007.

13.22 Hovedkonto 82.24.01 Nyt IT-system til skat

Det fremgår af budgetbidraget, at systemet forventes ibrugtaget i 2008. I FL06 fremgik det ellers, at systemet ville være klar i 2007. Finansudvalget ønsker på denne baggrund oplyst:

Hvad er baggrunden for udsættelsen? Risikerer udsættelsen at medføre problemer i forbindelse med igangsætningen af den centrale skatteligning fra 1. januar 2007? Er der risiko for bevillingsoverskridelse? Hvor stor en andel af projektbevillingen til det nye system er forbrugt til dato?

Der henvises i øvrigt til det anførte under hovedkonto 20.11.67 Reserve centralisering af skat.

Svar Som det fremgår af teksten til hovedkonto 82.24.01 Nyt IT-system til skat består det nuværende skattesystem af 3 forskellige IT-systemer af ældre dato som i

20/20 341

forbindelse med centraliseringen skal opgraderes, således at der er et centralt skattesystem ved igangsætning af den centrale skatteopgave.

Sideløbende med dette skal der samtidigt udvikles et nyt og moderne skattesystem som skal afløse det nuværende og utidssvarende skattesystem. Opgaven med at få de 3 nuværende systemer til at ”spille sammen” har vist sig mere omfattende end først antaget ligesom der har været en mindre forsinkelse på grund af misforståelser mellem Skattedirektoratet og IT-leverandøren. Misforståelserne er afklaret og de gamle opgarderede IT-systemer vil være i drift i god tid inden 1. januar 2007. Der er således ingen risiko for at centraliseringen ikke kan gennemføres pr. 1. januar 2007.

Ovennævnte har dog medført at arbejdet med at udvikle et nyt og moderne skattesystem som gradvist skal afløse de nuværende systemer er blevet forsinket. Udviklingen sker i et tæt samarbejde mellem IT-leverandøren og Skattedirektoratet, men som nævnt ovenfor har man prioriteret at sikre at centraliseringen kan gennemføres som planlagt på bekostning at det nye skattesystem. Hel eller delvis ibrugtagning af det nye system forventes derfor tidligst at ske ultimo 2007/primo 2008.

Som tidligere nævnt får dette ingen betydning for selve centraliseringen, men det fulde udbytte at centraliseringen opnås først med et nyt skattesystem, idet der i de nuværende systemer er en række opgaver som fortsat skal løses manuelt.

På grund af forsinkelsen er der indtil nu kun brugt forholdsvis få midler på kontoen, hvorfor det er for tidligt at vurdere det endelige forbrug. Landsstyret kan derfor ikke for indeværende give en mere præcis vurdering af det endelige forbrug, herunder en vurdering af risikoen for bevillingsoverskridelse.

Der er pr. 31. august forbrugt ca. 2,7 mio. kr. på hovedkonto 82.24.21 Nyt IT-system til skat.


Josef Motzfeldt

21/21 342

1

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSATLandsstyrets Sekretariat Den 25.oktober 2006 Ad dagsordenens punkt ____ J. nr.: 03.59

Orientering til Landstingets Finansudvalg

Kommunernes økonomi medio 2006 Indenrigskontoret laver årligt en gennemgang af de 18 grønlandske kommuners økonomi. Disse oversigter giver et billede af de meget forskellige økonomiske vilkår, der er i kommunerne. Tilsynsrådet har opstillet et likviditetskrav til kommunerne, der fastslår, at kommunernes likviditet ultimo året skal ligge på minimum 5 % af de samlede drifts- og anlægsudgifter. Der er flere kommuner, der ikke kan leve op til likviditetskravet. I hele 2005 gav Landsstyret tilladelse til at 5 kommuner kunne optage lån eller kassekredit. Medio 2006 har 4 kommuner fået Landsstyrets tilladelse til optagelse af lån eller kassekredit, men en ansøgning er endnu ikke behandlet.

I 2005 og medio 2006 har 5 kommuner fået forskud på bloktilskuddet. 4 kommuner går igen; Maniitsoq, Aasiaat, Uummannaq og Qaanaaq. Samtlige af de 4 kommuner har likviditetsproblemer, og har en kassebeholdning, der ligger under tilsynsrådets krav om 5 %. Dog har Qaanaaq kommune en likviditet, der er højere, hvilket skyldes, at kommunen har en kassekredit på 3 mio. kr., hvor trækningsretten ikke er udnyttet.

Nedenstående tabel viser, at det ikke er alle kommuner, der medio 2006, lever op til Tilsynsrådets krav om en kassebeholdning (KB i nedenstående tabel) på 5%. Kanukoka anbefaler 10%, hvilket flere kommuner også har som målsætning.

343

Ove

rsig

t ove

r ko

mm

uner

nes ø

kono

mi 2

001-

2006

. Uda

rbej

det m

edio

200

6.1

Ove

rsku

d 20

01O

vers

kud

2002

Ove

rsku

d 20

03O

vers

kud

2004

Ove

rsku

d 20

05O

vers

kud

2006

Kor

riger

et

over

skud

20

06K

B 2

001

KB

200

2K

B 2

003

KB

200

4K

B 2

005

KB

200

6 K

B p

r. ju

li 20

06

Nan

orta

lik

-2.9

03-1

.182

-203

4.41

39.

504

-3.1

747,

0%6,

2%6,

7%10

,5%

21,1

%16

,1%

20,6

%Q

aqor

toq

2.52

9-7

619.

885

-950

6.99

65.

500

4,0%

8,0%

5,0%

8,0%

4,2%

8,2%

3,5%

Nar

saq

6.97

62.

509

3.14

14.

946

2.29

9-3

.900

-5.5

944,

5%8,

0%3,

8%6,

2%7,

8%1,

4%6,

8%Iv

ittuu

t 2.

159

3.78

61.

923

-2.4

403.

200

-3.6

75-4

.089

127,

0%20

2,0%

181,

0%10

1,0%

181,

3%90

,0%

134

,7%

Pa

amiu

t-6

48-1

2.40

02.

600

3.0

692.

993

-1.4

15-1

.608

19,0

%6,

0%0,

2% 1

0%

7,1%

Nuu

k-3

5.30

5-8

5.04

5 -2

3.10

5 8

3.33

5-4

4.79

4-3

2.92

9-1

25.6

4128

,0%

19,0

%11

,0%

15,3

%10

,0%

10,0

%36

,7%

Man

iitso

q-7

.795

-11.

916

-5.7

21 -5

.743

-7.1

9691

924

,0%

17,0

%15

,0%

10,0

%2,

7%0,

1%2,

1%Si

sim

iut

16.8

8616

.765

-11.

892

-27.

921

1.40

0-1

8.00

076

834

,0%

35,0

%24

,0%

5,0%

28,0

%7,

9%27

,0%

Kan

gats

iaq

-628

-7.2

316.

944

4.75

36.

697

188

1,0%

0,0%

8,0%

12,

9%21

,8%

20,2

%8,

7%A

asia

at

-13.

241

-8.9

55-3

.022

-3.4

921.

329

2.18

51.

251

9,0%

6,0%

2,2%

3,0%

2,5%

4,0%

4,3%

Qas

igia

nngu

it -6

.736

-1.0

0647

512

5-6

9021

7-5

324,

0%2,

0%1,

7%1,

6%-1

,8%

-4,8

%8,

7%Ilu

lissa

t1.

643

-16.

444

1.0

31 0

1.00

91.

389

-1.4

4820

,0%

10,0

%11

,0%

10,0

%8,

3%7,

5%-0

,4%

Qeq

erta

rsua

q 2.

462

-1.2

202.

657

-689

996

464

23,0

%16

,0%

23,3

%6,

4%5,

2%4,

9%20

,5%

Uum

man

naq

-5.7

18-6

.289

5.0

62 6

.813

832

1.03

27.

599

-3,0

%7,

8%1,

1%2,

9%0,

3%0,

4%1,

1%U

pern

avik

-1

2.06

21.

611

9.07

7 5

.346

14.1

65-8

.844

-9.0

002,

5%15

,0%

15,0

%7,

0%10

,8%

6,2%

12,5

%Q

aana

aq

1.53

317

1-5

.930

2.6

95-1

.700

1.44

484

410

,1%

3,3%

1,9%

2,7

%0,

0%3,

5%7,

5%A

mm

assa

lik

-8.3

193.

333

-6.4

97 -9

316.

314

7.95

68.

256

2,0%

5,0%

2,0%

5,0%

4,0%

7,0%

2,5%

Ittoq

qort

oorm

iit

-1.0

77-1

.630

-428

03.

163

1.70

01.

319

28,0

%28

,0%

16,2

% 5

,3%

22,7

%21

,5%

20,2

%I a

lt-6

0.24

4-1

25.9

049.

506

14.2

376.

517

-48.

943.

1 Min

us =

und

ersk

ud

Tom

me

felte

r sky

ldes

man

glen

de in

dber

etni

ng fr

a ko

mm

uner

ne

344

NanortalikNanortalik har de sidste par år haft overskud og likviditeten i kommunen ligger over de af tilsynsrådet krævede 5 %. Selvom kommunens likviditet således synes at være tilstrækkelig til at klare de løbende drifts- og anlægsudgifter, har Tilsynsrådets Sekretariat påpeget overfor kommunen, at der i de senere år har været store udgiftsforøgelser til især konto 2, det tekniske område, konto 4, socialområdet og konto 5, Undervisning- og Kulturområdet.

Kommunen fik medio maj oplyst fra Skattedirektoratet, at skatteudligningen, som i 2006 indbragte 32,6 mio. kr. i 2007, kan forventes nedbragt med 7 mio. kr. Dette bør kommunen tage højde for i forbindelse med budgetlægningen for 2007 samt eventuelt inddrage i en til efteråret planlagt justering af budget 2006.

Budget 2006: Kommunen budgetterer i 2006 med et underskud på 3.174.000. Årsagen til det budgetterede underskud er en række anlægsaktiviteter. I alt er der planlagt anlægsprojekter for 12 mio. kr. i 2006. Kommunen har valgt at igangsætte en lang række anlægsaktiviteter, idet Hjemmestyret har planlagt store anlægsarbejder i kommunen i 2008 og 2009 i forbindelse med renovering og udvidelse af skolen i Nanortalik samt kajanlæg i Alluitsup Paa. Kommunens hensigt er derfor, i 2006 og 2007, at bruge store dele af de opsparede midler til at igangsætte anlægsarbejder, inden Hjemmestyret igen medvirker til anlægsaktivitet i kommunen. Medio 2006 ser kommunens regnskab ud til at ende med et overskud på 8,591 mio. kr. men det skyldes primært, at kommunen medio 2006 kun har forbrugt 27 % af anlægsmidlerne afsat på budget 2006. Kommunens skatteindtægter er højere medio 2006, end budgetteret. Der kan derfor være en forventning om, at Nanortalik Kommune opnår et bedre resultat end budgetteret.

QaqortoqQaqortoq Kommune fik i oktober 2005 Landsstyrets tilladelse til, at optage et lån på 8 mio. kr. Lånet skulle bruges til at tilbagebetale kommunens lån hos boligafdelingen. Fra den 1. januar 2006 skal boligafdelingens aktiver og kommunens aktiver være totalt adskilte. En betingelse for kommunens lånoptagelse var bl.a., at kommunen budgetterer med et overskud på 5,5 mio. kr. i 2006. Kommunens likviditet faldt, som følge af adskillelsen af boligafdelingens regnskab fra kommunens regnskab. Qaqortoq kommune fik i april måned 2006 forskud på bloktilskuddet på 200.000 kr.

Budget 2006: Der budgetteres i 2006 med et overskud på 5,5 mio. kr., hvilket er i overensstemmelse med Landsstyrets krav i forbindelse med kommunens låneoptagelse. Kommunen mangler dog stadig at spare omkring 0,5 mio. kr. på budgettet for at nå Tilsynsrådets krav. Medio 2006 har kommunen et underskud på knap 18 mio. kr. Dette underskud skal dog tages med et forbehold for, at kommunen på datoen for balancens udskrift endnu ikke har fået bogført refusioner fra Hjemmestyret og det månedlige bloktilskud samt A-skatter for juni måned. Qaqortoq kommune har dog i de første 6 måneder af 2006 ikke fået så mange skatteindtægter som sidste år. Kommunens udgifter er højere end 50 % af årets budget halvvejs inde i 2006 samtidig med at indtægterne er lavere end 50 %. Det er derfor tvivlsomt, om Qaqortoq kommune kan overholde budgettet for 2006.

NarsaqNarsaq kommune har i juni 2006 fået Landsstyrets tilladelse til at optage et lån på 5,7 mio. kr. til finansiering af en ungdomsklub. Lånet skal afdrages over maksimalt 3 år. Narsaq kommune har medio 2006 fået højere skatteindtægter end samme tidspunkt sidste år.

3345

Budget 2006:Kommunen budgetterede oprindelig med et overskud på 172.000 kr. for 2006 samt en kassebeholdning på 7,3 %. Kommunalbestyrelsen foretog imidlertid den 21. februar 2006 en revision af budgettet for 2006, hvor den godkendte tillægsbevillinger for i alt 4,1 mio. kr. Det oprindelige overskud blev herefter til et underskud på 3,9 mio. kr. og dermed en væsentlig forringelse af kassebeholdningen, som blev nedjusteret til 3,1 %. På kommunalbestyrelsens møde den 14. marts 2006 blev det budgetterede underskud for 2006 øget med yderligere små 1,7 mio. kr. Kommunen budgetterer således nu med et underskud på 5,594 mio. kr. og en kassebeholdning på kun 1,4 %, hvilket er under Tilsynsrådets krav på 5%.

IvittuutIvittuut kommune har igen i 2005 et overskud, efter at have haft underskud i 2004, hvor kommunen finansierede anlægsarbejder over kassebeholdningen. Kassebeholdningen er som tidligere år over 100%.

Budget 2006: Der budgetteres i 2006 med underskud grundet igangsætning af boligbyggeri, opførelse af et dobbelthus. Kommunen er dog fortsat en rig kommune med en særdeles god kassebeholdning.

PaamiutKommunen var i 2002 og 2003 i store økonomiske vanskeligheder. Kommunen var nødsaget til flere gange i 2003 at anmode Hjemmestyret om forskud på bloktilskuddet. Kommunens regnskab 2004 blev bedre end det budgetterede underskud, hvilket hovedsageligt skyldtes højere skatteindtægter end forventet samt tilbageholdenhed med udgifterne. I 2005 har kommunen ikke haft behov for at få forskud på bloktilskuddet. Kommunens likviditet er beregnet til medio 2006 at være 7,1%. Kommunen har ikke fremsendt oplysninger om kassebeholdningens størrelse i 2005 og 2006.

Budget 2006: Kommunen budgetterer i 2006 med et underskud på 1,4 mio. kr. Efter en budgetrevision budgetteres nu med et underskud på 1,6 mio. kr. Medio 2006 har kommunen et underskud på ca. 0,4 mio. kr.

NuukNuuk kommune fik i 2004 et bedre resultat end budgetteret pga. uventet høje skatteindtægter. Kommunalbestyrelsen har vedtaget, at kommunen altid skal have en kassebeholdning på 10 % af de samlede drifts- og anlægsmidler. Medio 2006 er kommunens kassebeholdning på 36,69 % af de samlede drifts- og anlægsmidler, hvilket svarer til 427 mio. kr. Likviditeten er høj, fordi kommunen budgetterer med anlægsudgifter på 233,3 mio. kr., men har medio 2006 kun anvendt 21,6 mio. kr.

Budget 2006: Der budgetteredes oprindeligt med et underskud på 32,929 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes anlægsudgifter på 156,7 mio. kr. Der er i løbet af 2006 foretaget en budgetrevision, således at der nu budgetteres med et underskud på 125,6 mio. kr. Det øgede underskud skyldes bl.a. at Nuuk kommune har øget anlægsbudgettet med ca. 76 mio. kr.

4346

ManiitsoqDe realiserede regnskaber for 2001-2003 har udvist et væsentligt lavere resultat end det oprindeligt budgetterede. I 2004 var resultatet lig det budgetterede. Kommunens kassebeholdning er faldet til under de af Tilsynsrådet krævede 5 %.

Budget 2006: I 2006 budgetteres med et lille overskud på 919.000 kr. Medio 2006 har kommunen et underskud på 5.750 mio. kr. men er en måned bagud med skatteindbetalingerne på omkring 6 mio. kr. Dermed ligger regnskabet på omring nul. Kommunens udgifter ligger på omkring 50 % af budgettet og det ser ikke ud til, at der på nuværende tidspunkt er overforbrug. Det budgetterede overskud ser derfor realistisk ud. Kommunen fik et forskud på bloktilskuddet på 100.000 kr. i marts måned i år og har fået endnu et forskud på 1,5 mio. kr. i juli måned.

SisimiutKommunen havde i tidligere år udskudt store anlægsarbejder, hvilket har været medvirkende til, at kassebeholdningen i procent af de samlede drifts og anlægsudgifter var meget høj. Kommunen har nu igangsat nogle af de ventede anlægsopgaver, finansieret over kassebeholdningen. Der er givet tillægsbevilling på anlægsområdet, hvor der medio 2006 kun er forbrugt 7,4 %. Det er derfor ikke sikkert, at kommunen når at bruge hele anlægsbudgettet i 2006.

Budget 2006: Det oprindelige budget 2006 udviser et underskud på ca. 18 mio. kr. Der er foretaget en budgetrevision, således at der nu budgetteres med et lille overskud på 768.000 kr. Overskuddet skyldes især en forventning om højere indtægter end først budgetteret. Skatteindtægterne er i første halvår 2006 højere end første halvår 2005. Sisimiut kommune har dog budgetteret med lavere skatteindtægter for hele 2006, end der var for 2005. Medio 2006 har kommunen på de fleste hovedkonti anvendt under 50 % af det budgetterede beløb. Der kan derfor være grund til at tro, at kommunens overskud bliver højere end forventet.

KangaatsiaqTilsynsrådet satte Kommunen under administration i april 2003. Stort set al anlægsbyggeri blev stoppet i foråret 2003 og kommunen blev pålagt at vedtage et stramt budget for 2004. I 2004 kom kommunen ud med et betragteligt overskud, på godt 4,7 mio. kr. Tilsynsrådet vedtog derfor i oktober 2004, at kommunen skulle ophøre med at være sat under administration. I 2005 budgetterede kommunen med et overskud på 6,7 mio. kr., hvilket ikke er opnået. Generelt er økonomien set i forhold til tidligere år i klar bedring, hvilket også fremgår af, at kommunen opfylder kravet om en kassebeholdning på 5%.

Budget 2006: I 2006 budgetteres med et overskud på 188.000 kr. Medio 2006 har kommunen et forbrug på de fleste hovedkonti, der ligger lidt over 50%, samtidig med, at skatteindtægterne ligger under 50%. Dog er skatteindtægterne en måned bagud, men der er stadig sandsynlighed for, at kommunen får højere udgifter end budgetteret samtidig med lavere indtægter. Der kan derfor være risiko for, at kommunen ikke når det budgetterede overskud.

AasiaatKommunens kassebeholdning faldt i 2003 til under de krævede 5%. Dette skyldes bl.a. store anlægsinvesteringer herunder et forbrændingsanlæg. Kommunens likviditet har lige siden ligget

5347

under de af Tilsynsrådet påkrævede 5%. I 2006 har Aasiaat fået forskud på bloktilskuddet 5 gange til et samlet beløb på 15 mio. kr. Derudover har Aasiaat kommune netop i juli måned 2006 ansøgt Landsstyret om at optage en kassekredit på 5 mio. kr. for at forbedre kommunens likviditet. Grunden til, at kommunens likviditet er blevet så meget forværret er, at skatteindtægterne er faldet efter lukningen af fabrikken i byen samtidig med at udgifterne til offentlig hjælp er steget.

Budget 2006: Oprindeligt budgetterede kommunen med et overskud i 2006 på 2,185 mio. kr., men på grund af færre indtægter og øgede udgifter har det været nødvendigt at foretage en budgetrevision, således at der nu budgetteres med et overskud på 1.251 mio. kr. for 2006. Aasiaat kommune arbejder med yderligere besparelser, som endnu ikke er gennemført.

QasigiannguitKommunen har i hele perioden 2001-2006 ikke kunnet opfylde Tilsynsrådets krav om en kassebeholdning på 5 % af de samlede drifts- og anlægsmidler. Medio 2006 er kassebeholdningen dog oppe på 8,7 %. Det skyldes bl.a., at kommunen ikke har forbrugt mere end 7 % af anlægsbudgettet på nuværende tidspunkt.

Budget 2006: Der er sket en budgetjustering, således at det budgetterede overskud på 217.000 nu er et underskud på 532.000 kr. Grunden til, at der nu budgetteres med et underskud er, at kommunen, selvom der er foretaget besparelser på en lang række konti, får færre indtægter end budgetteret med i starten af året.

IlulissatIlulissat kommune regnede i starten af 2006 med en stigning i indtægterne på ca. 5 mio. kr. i forhold til de sidste 2 år. Stigningen skyldes hovedsageligt andre indtægter, der indeholder salg af fast ejendom og betaling for byggemodning. Ilulissat kommune fik i maj måned i år Landsstyrets godkendelse af omlægning af et realkreditlån samt optagelse af en byggekredit på op til 15 mio. kr. til indvinding og byggemodning af nyt land i Ilulissat Nord. Kommunen har oplyst, at den forventer at have den budgetlagte kassebeholdning på 7,5 % ved årets udgang. De fremsendte oplysninger om kommunens økonomi medio 2006 indeholder ikke sidste måneds refusioner fra Hjemmestyret samt bloktilskud. Derfor giver status på dette tidspunkt et misvisende billede af kommunens likviditet.

Budget 2006: Budgettet 2006 er udarbejdet med et forventet overskud på 1,4 mio. kr. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at fastholde de likvide midler på 7,5 % af de samlede drifts- og anlægsudgifter i hele perioden 2006.Der er foretaget budgetrevision, således at der medio 2006 budgetteres med et underskud på ca. 1,5 mio. kr. i modsætning til det oprindeligt budgetterede overskud på 1,4 mio. kr.

QeqertarsuaqKommunen fik i 2005 forskud på bloktilskuddet 5 gange til et samlet beløb på 7,3 mio. kr. I august 2005 fik kommunen tilladelse til at optage en kassekredit på 3 mio. kr. med en afdragsperiode på 2 år. I 2006 har kommunen ikke fået forskud på bloktilskudeddet.

6348

Budget 2006: Kommunen budgetterer med overskud på 464.000 kr. I juni måned 2006 har kommunalbestyrelsen igangsat en sparerunde foranlediget af, en mindreindtægt på 5 mio. kr. i personskatteindkomsten i 2005, som kommunen også havde regnet med at få ind i 2006. Mindreindtægten skyldes et skib ejet af et selskab der er hjemmehørende i Qeqertarsuaq, hvor mandskabet har selvangivet, at de er hjemmehørende i Nuuk kommune og ikke i Qeqertarsuaq. Dermed får kommunen ca. 5 mio. kr. mindre ind i skatteindtægter end forventet. Der ses ikke i øvrigt at være overforbrug på kommunens budget.

UummannaqKommunen har i flere år haft store likviditetsproblemer. Kommunen fik forskud på bloktilskuddet 6 gange i 2005. I 2006 har Uummannaq kommune fået forskud en enkelt gang. Kommunen lever ikke op til Tilsynsrådets likviditetskrav på 5 %, om end likviditeten er blevet forbedret efter, at kommunen i juni måned i år fik tilladelse til at forhøje kassekreditten med 3,5 mio. kr.

Budget 2006: Kommunen søgte tidligere på året om tilladelse til at optage et lån til finansiering af anlægsbyggeri. Efter et tilsynsbesøg, anbefalede Tilsynsrådets Sekretariat, at kommunen fandt besparelser for 7,7 mio. kr. på budgettet, førend der kunne tages stilling til låneansøgningen. Efterfølgende har kommunen revideret budgettet og fundet besparelser for omkring 6 mio. kr. således, at der nu forventes et overskud i 2006 på 7,6 mio. kr.

UpernavikKommunen har i perioden 2002 til 2005 opnået bedre regnskaber end oprindeligt budgetteret. Selvom der har været væsentlige merforbrug på de samlede driftsbudgetter er resultatet alligevel blevet bedre end budgetteret. Årsagen hertil er, at skatteindtægterne har været væsentligt højere end budgetterede.I 2005 har kommunen fået lov at udvide en optaget byggekredit til 13 mio. kr. med afdragelse af lånet med udgangen af 2007. Indtil videre har kommunen kun udnyttet 2,1 mio. kr. af kreditten.

Budget 2006: Kommunen havde oprindeligt budgetteret med et underskud på 8,8 mio. kr. Efter en mindre budgetjustering er der nu budgetteret med et underskud på 9 mio. kr. Medio 2006 er kommunens underskud lidt højere end budgetteret. Kommunen har dog samtidig fået omkring 60 % af årets forventede skatteindtægter ind allerede, hvilket kan tyde på, at kommunen får højere indtægter end forventet. Dermed kan det være, kommunen overholder budgettet, selvom der medio 2006 er et lille overforbrug.

QaanaaqQaanaaq kommune er i meget store økonomiske problemer. Tidligere på året lukkede KNI for kreditten, og Nukissiorfiit truede med at lukke for strømmen, hvis ikke kommunen betalte sit tilgodehavende til Nukissiorfiit på omkring 2. mio. kr.I juni 2006 fik Qaanaaq kommune tilladelse til at optage et lån på 7 mio. kr. Der forhandles stadig med banken om låneoptagelsen. Kommunen er i gang med at forhandle en aftale med Ilulissat kommune om, at denne overtager bogføring og økonomistyring, samt eventuelt også boligområdet og det tekniske område.

Budget 2006: Kommunen fik i 2005 tilladelse til at optage en kassekredit på 3 mio. kr. Et krav for optagelse af kassekreditten var at kommunen i budgettet for 2006 og 2007 skulle have et overskud på 1,5 mio. kr. Det oprindelige budget for 2006 udviste et overskud på 1,4 mio. kr. Efter en

7349

budgetrevision i første halvdel af 2006 budgetteres der nu med et overskud på 844.000 kr. Kommunen lever dermed ikke op til Landsstyrets krav til lånet af 2005. Der har imidlertid være så meget uorden i regnskaberne, at tallene for 2005 og 2006 skal tages med forbehold.

AmmassalikKommunen fik i 2005 et overskud på ca. 6 mio. kr. Medio 2006 budgetteres med et lidt større overskud end i det oprindelige budget for 2006. Kravet til kommunens kassebeholdning er dog ikke opfyldt. Der skal føres en stram økonomistyring for at kommunen igen når op på en kassebeholdning, der svarer til 5% af de samlede drifts og anlægsudgifter.

Budget 2006: Der budgetteres med et overskud på 8,3 mio. kr. Det øgede overskud skyldes for størstedelens vedkommende besparelser på anlægsområdet.

IttoqqortoormiitIttoqqortoormiit kommune var i 2004 og 2005 i store økonomiske vanskeligheder bl.a. grundet en ringe økonomistyring og store udgifter på en række områder. Efter et tilsynsbesøg i januar 2005 fik kommunen revideret budgettet og strammet op på økonomistyringen. Kommunen har nedjusteret forventningerne til overskuddet for 2006. På indberetningstidspunktet manglede kommunen at bogføre indtægter for 1,7 mio. kr. for skat- og refusioner, samtidig med at der endnu ikke var bogført udgifter for løn på 1 mio. kr.

Budget 2006: Kommunen budgetterer med et overskud på 1.319 mio. kr.

8350


Ilaqutariinnermut Inatsisinillu atortitsinermut Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Familie og Justitsvæsen

Landtingets Finansudvalg /her

Svar på Finansudvalgets spørgsmål/bemærkninger til FFL2007 for aktivi-tetsområderne 30 og 83

18. september 2006 J.nr. 01.31.11-00005

Her følger svar og kommentarer til Finansudvalgets spørgs-mål/bemærkninger til FFL2007 for aktivitetsområderne 30 og 83 Landssty-remedlemmet for Familier og Justitsvæsen.

Postboks 260 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 45 47

2.6, side 95, Særlig indsats for udsatte børn og unge [email protected] www.nanoq.gl/ilapi

Hvilke foreløbige konklusioner har arbejdsgruppen indenfor børn og unge området fremlagt, og hvorledes er de 5 mio. kr., der blev afsat til formålet i FL06, anvendt?

Svar: Arbejdsgruppen fremkom med 11 forslag til indsatsområder, heraf er de 4 blevet prioriteret inden for den økonomiske ramme på kr. 7,2 mio. kr. som der er afsat i 2007. De prioriterede initiativer er anonym telefonisk familierådgivning, tilskud til familiecentre, kriseberedskab/psykologbistand, kortlægning af børn og familiers trivsel og tilskud til afholdelse af familiehøjskole

Der er til hovedkonto 30.10.45, Særlig indsats for børn og unge, for indeværende år afsat 2,0 mio. kr.

Familiedirektoratet har etableret anonym telefonrådgivning. Familierådgivningen rettet mod unge forældre, enlige forsørgere og nybagte forældre, som kan have tvivl og usikkerhed omkring opdragelse. Familierådgivning blev startet 15. august d.å. bemandet med 2 rådgivere med speciel efteruddannelse. Indtil videre har der været 19 opkald indenfor de første 14 dage efter åbningen.

Familiedirektoratet har ved rundskrivelse til samtlige kommuner den 3. juli 2006 givet mulighed for at søge tilskud til drift af familiecenter/familierådgivning, hvor der er ansat professionelle behandlere eksempelvis psykologer, socialrådgiver med efteruddannelse, pædagoger med efteruddannelse og lignende. Familiedirektoratet kan yde tilskud op til 50% af lønudgifterne, og tilskuddet kan gives i højst 3 år. Kommunernes ansøgningsfrist udløber den 20. september 2006. Foreløbig har Familiedirektoratet modtaget 5 ansøgninger.

1/12351

8.1 Hovedkonto 30.01.01 Familiedirektoratet, administration Spørgsmål/bemærkning: I det Finansudvalget umiddelbart bemærker, at Justitsområdet med Landsstyrets nuværende ressortfordeling naturligt bør beskrives under nærværende hovedkon-to, ønskes redegjort for baggrunden for, at enhver omtale af Justitsområdet er ud-taget af budgetbidraget.

Svar: Landsstyret vil ifm. 2. behandlingen af FFL2007 fremsætte ændringsforslag for hovedkonto 30.01.01, hvor Justitsområdet tydeligt vil fremgå som en del af Lands-styreområdets opgaver.

8.2 Hovedkonto 30.01.03 Kurser og efteruddannelse om det sociale områdeSpørgsmål/bemærkning: Finder Landsstyret, at udbyttet af ordningen med professionelle plejefamilier har levet op til forventningerne? I modsat fald ønskes det kort oplyst, hvilke tiltag Landsstyremedlemmet vil gøre m.h.p. at rette op på eventuelle problemer.

Finansudvalget skal anmode om at få udleveret en kopi af PIP’ og direktoratets aftale på området.

Hvilke midler er afsat til aflastning af de professionelle plejefamilier?

Hvad er baggrunden for de tilsyneladende af deltagerantal og kursusudbud uaf-hængige udsving i udgifterne til støttepersoner til restpsykiatriske patienter?

Svar:Professionelle plejefamilier Det er kommunerne der ansætter professionelle plejefamilier i henhold til overens-komst mellem PIP og Landsstyret om pædagoger i Grønland.

I forbindelse med indførelse af bestemmelser om professionel plejefamilie i lands-tingsforordning om hjælp til børn og unge i 2003 var forudsætningerne , at der vil blive anbragt 20-30 børn pr. år hos professionel plejefamilier.

Familiedirektoratet har siden 2004 tilbudt kursus om emnet professionelle plejefa-milier. Der har været afholdt 2 modulers kurser i 2004 for 15 personer og i 2005 for 14 personer. I 2006 blev kurset aflyst pga. for få tilmeldinger. Der har til dato deltaget 29 i kursus for professionelle plejefamilier. Kanukoka har meddelt, at der er pt. 2 ansat professionelle plejefamilier i kommunerne.

Med det antal personer, som har gennemgået kursus sammenholdt med antallet af ansatte som professionelle plejefamilier, så finder Landsstyret ikke at ordningen indtil nu har levet op til forventningerne. Landsstyret vil arbejde for at undersøge mulighederne for et bredere grundlag for implementering af hensigten med profes-sionel plejefamilier.

2/12 352

Familiedirektoratet har ikke indgået aftale med P.I.P. på området. Der er derimod i overenskomsten med P.I.P. aftalt løn- og ansættelsesforhold for professionelle plejefamilier. Aftale mellem Grønlands Landsstyre og PIP er vedlagt besvarelsen.

Der er i finansloven ikke afsat midler til aflastning af de professionelle plejefamilier,idet det er en kommunal opgave.

Støttepersoner til retspsykiatriske patienter Landsstyret har konstateret fejl i deltagerantallet og omkostninger til kursusafhol-delse.Landsstyret vil derfor fremsætte ændringsforslag til 2. behandling af forslaget til finanslov 2007.

8.3 Hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud Spørgsmål/bemærkning: Finansudvalget finder i lighed med tidligere år, at de optagne aktivitetstal ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere udgifterne på området. Det ønskes på den-ne baggrund oplyst, hvilke konkrete tiltag Landsstyret har iværksat p.b.a. Finans-udvalgets gentagne henstillinger om at forbedre den statistiske viden indenfor dette område?

Hvorledes forstås konkret udtrykket ”familier” jf. aktivitetstallene?

Svar:For at forbedre den statistiske viden inden for dette område har landsstyreområdet foretaget konkrete tiltag i form af kontakt til KANUKOKA og Grønlands Statistik, som er de relevante instanser der har samlede oplysninger for alle kommuner. Der har herigennem ikke været mulighed for at få at leveret de ønskede oplysninger. Den kommende sammenlægning af kommunerne forventes at forbedre den stati-stiske viden for området.

Landsstyreområdet vil derfor fortsat kontakte kommunerne enkeltvis for herigen-nem at fremskaffe de ønskede oplysninger.

Udtrykket ”familier” i aktivitetsangivelsen under børnetilskud dækker antal perso-ner, der er udbetalt børnetilskud til i deres egenskab af forsørger for et eller flere børn.

8.4 Hovedkonto 30.10.36 Barselsdagpenge Spørgsmål/bemærkning: På samme måde som under hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud skal Finansudval-get anmode om oplysninger om, hvilke konkrete tiltag Landsstyret har iværksat m.h.p. at forbedre det statistiske grundlag på området siden sidste finanslovspro-ces?

3/12353

Svar:Der henvises til besvarelsen af spørgsmål/bemærkning til hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud, da det er den samme problematik, der er gældende her.

8.5 Hovedkonto 30.10.37 Landsdækkende døgninstitutioner for børn og unge Spørgsmål/bemærkning: Hvad er baggrunden for det generelle fald i døgntaksterne siden FL2006?

Er der fortsat institutioner, der har væsentlige og konstante problemer med overbe-lægning?

Finansudvalget skal endelig henlede opmærksomheden på udvalgets afgørelse af den 20. december 2004 i sag 01.31.06/04-00089. I denne sag skrev Udvalget bl.a. således til Landsstyret: (Citat begyndt:)

”Finansudvalget konstaterer videre, at Landsstyrområdet efter bud-getopfølgningen pr. ultimo august igangsatte tiltag m.h.p. en op-bremsning i forbruget. Det viste sig imidlertid, at institutionerne ikke reducerede deres lønudgifter og at det tidligere efterslæb på øvrige udgifter blev indhentet, idet udgifterne her blev skruet i vejret. Det fremgår videre, at Direktoratets indskærpelse til institutionerne om at indstille igangsætning af udgiftskrævende aktiviteter ikke har haft effekt.

Finansudvalget finder denne budgetmæssige adfærd på børn- og ungeinstitutionerne helt uantagelig!

Finansudvalget skal på denne baggrund kraftigt opfordre Lands-styremedlemmet til hurtigst muligt at iværksætte tiltag i retning af en mere hensigtsmæssig organisering af bogføring og økonomisty-ring på Børn- og Ungeinstitutionerne, evt. i form af en centralise-ring af opgaven. Såfremt de nuværende institutionsledere ikke ev-ner eller ønsker at varetage denne opgave i fh.t. den pædagogiske indsats overfor klienterne forventer Finansudvalget, at Landssty-remedlemmet uden unødigt ophold iværksætter de nødvendige til-tag til konsekvent imødegåelse heraf. Herunder bør Landsstyre-medlemmet grundigt vurdere, hvorvidt institutionsledernes adfærd bør have tjenestelige konsekvenser.

Finansudvalget er endelig chokeret over, at børn- og unge instituti-onernes budget for 2004 ikke har været udarbejdet med udgangs-punkt i eksplicitte budgetforudsætninger. Der er således reelt blot budgetteret med tilfældige tal, der ikke har haft nogen form for sammenhæng med aktiviteten på området!

4/12 354

Finansudvalget kræver, at denne tilfældige form for ”budgetlæg-ning” øjeblikkeligt bringes til ophør, såfremt den fortsat finder an-vendelse!” (Citat slut)

Det er således med meget stor ængstelse, at Finansudvalget jf. Budgetorienterin-gen efter 2. kvartal 2006 må konstatere, at Landsstyreområdet for Familie- og Ju-stitsvæsen kun har forbrugt 31 % af driftsbevillingen i 2006 på grund af bl.a. forsin-ket bogføring på børn- og ungeområdet. Udvalget konstaterer samtidig, at denne ageren ikke harmonerer med Budgetlovens § 30. Udvalget ønsker på denne bag-grund grundigt redegjort for følgende:

- Hvilke tiltag er der iværksat for at rette op på den forsinkede bogføring i 2006 på såvel kort som langt sigt?

- Hvilke tiltag iværksatte Landsstyret oprindeligt p.b.a. af Finansudvalgets ovenfor citerede afgørelse? Det ønskes herunder oplyst, hvorfor disse til-tag nu viser sig utilstrækkelige.

- Har der været konstateret andre problemer med rettidig bogføring på insti-tutionerne siden Finansudvalget sidste gang forholdt sig til problemet i de-cember 2004?

- Hvilke såvel personalemæssige som økonomiske ressourcer er i dag di-rekte knyttet til løsningen af bogføringsopgaven på institutionerne?

- Ser Landsstyremedlemmet det som en mulighed at centralisere eller på anden vis samle bogføringsopgaven m.h.p. at løse de konstaterede pro-blemer?

- Har Landsstyremedlemmet iværksat disciplinære eller andre foranstaltnin-ger på baggrund af den atter konstaterede manglende opgaveløsning?

Svar:Det generelle fald i taksterne i døgntaksterne fra FL2006 til FFL2007 skyldes over-førsel af mindreforbrug fra 2005. Det overførte mindreforbrug udgør 6.118.000 kr. og fremgår i FFL07 af aktivitetstallene i tabellen ”Fordelingen af bevillingen pr. institution”. Det overførte mindreforbrug i 2005 er i overensstemmelse med den tilknyttede tekstanmærkning til hovedkontoen.

Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq havde i 2004 en belægning på 212%, mens den i 2005 faldt til 127%. I løbet af 2006 har belægningen foreløbig været 120%. Institutionen har således mindsket sin tidligere høje belægning. Institutionen er den eneste med overbelægning. Institutionerne har fået en udmelding om at deres gennemsnitsbelægning ikke må overskride 100% og at dette anvendes som styringsparameter.

Det lave forbrug på området ved udgangen af 2. kvartal 2006 skyldes førnævnte overførte mindre forbrug for 2005. Mindreforbruget er således blevet indtægtsført i 2006 under fælleskontoen, hvorefter det igen vil blive overført til 2007. Det reelle forbrug på hovedkontoen har ved udgangen af 2. kvartal 2006 således været væ-sentligt større end 31% af bevillingen for 2006. Såfremt der korrigeres for det over-

5/12355

førte mindre forbrug, så har forbruget ved udgangen af 2. kvartal 2006 været i ni-veauet lige under 50% af bevillingen for 2006.

Budgetterne for institutionerne for 2006 bygger på den budgetmodel med operatio-nelle budgetforudsætninger, som blev udviklet ifm. FL2005. Som bekendt resulte-rede 2005 i et regnskabsresultat med et mindreforbrug på 6,1 mio. kr. for nærvæ-rende hovedkonto.

Dermed forventes der ikke er problemer med hverken bogføring eller forbrug for området i 2006

Bogføringsopgaverne på institutionerne foretages i dag af fastansat personale i form af kontorfuldmægtig/assistent og forstander/souschef. Enkelte børn og unge institutioner samt handicapinstitutioner har dog de senere år tilknyttet ekstern hjælp til at foretage bogføringen i form af revisionsfirma eller lignende. Der har været gode erfaringer med dette tiltag, da det har fjernet behovet for en fastansat kontor-fuldmægtig og sårbarheden er mindsket. Endvidere har det givet en naturlig kvali-tetssikring af bogføringen. Såfremt der fremover skulle opstå problemer med bog-føringen ved nogle institutioner, så er ordningen med ekstern hjælp en mulighed, som kan tages i anvendelse.

Landsstyreområdet ønsker ikke at centralisere bogføringsopgaven. I og med det økonomiske ansvar for den enkelte institutions forbrug er placeret hos forstan-der/souschef sammen med det bogføringsmæssige ansvar. Det giver en tættere føling med omfanget af det aktuelle forbrug ved den enkelte institution og dermed en større føling med den økonomiske udvikling på den enkelte institution.

8.6 Hovedkonto 30.10.44 Oplysningskampagne for børn og unge Spørgsmål/bemærkning: Hvad er baggrunden for fordoblingen af lønudgifterne når der henses til det uænd-rede personaleforbrug i fh.t. 2006?

Svar:Der vil blive fremsat ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL2007, hvor lønudgif-ten vil være den samme i fh.t. 2006, mens den resterende bevilling vil være øvrige udgifter. Det ønskes at gøre brug af eksterne konsulenter for at løse opgaven. Aflønningen af de eksterne konsulenter optræder ikke som en lønudgift, men af-holdes som øvrige udgifter.

8.7 Hovedkonto 30.10.45 Særlig indsats for børn og unge Spørgsmål/bemærkning: Finansudvalget skal udtrykke sin opbakning til den økonomiske opprioritering af nærværende område.

Svar:Landsstyreområdet tager bemærkningen til efterretning.

6/12 356

8.8 Hovedkonto 30.11.10 Boligsikring Spørgsmål/bemærkning: Hvilke forventninger har Landsstyret til det endelige forbrug på nærværende ho-vedkonto i 2006, når der henses til det anførte vedr. hovedkontoen i Budgetoriente-ringen efter 2. kvartal?

Svar:Ved afslutningen af bogføringen for august 2006 viser forbruget for nærværende hovedkonto et forbrug på 43,5 mio. kr., hvor der i FL2006 er bevilliget 66 mio. kr. for området. Ved en lineær fremskrivning giver det et endeligt forbrug for området på 65,3 mio. kr., mens der ved en fremskrivning ud fra forbrugsmønstret i 2005 er udsigt til et forbrug 69,5 mio. kr.

Derfor er der en risiko for et overforbrug for området i 2006, som dog forventes at holde sig på eller under niveauet 4 mio. kr. eller 5 pct. Familiedirektoratet har henvendt sig til en kreds af kommuner, som har haft en betydelig stigning i forbruget af boligsikring i 2006. Her har nogle tilbagemeldt, at borgerne er blevet mere opmærksomme på at søge om boligsikring i forhold til tidligere.

8.9 Hovedkonto 30.12.08 Alderspension og 30.12.09 Førtidspension Spørgsmål/bemærkning: Finansudvalget finder i lighed med tidligere år, at de optagne aktivitetstal ikke giver et tilstrækkeligt grundlag for at vurdere udgifterne på området. Det ønskes på den-ne baggrund oplyst, hvilke konkrete tiltag Landsstyret har iværksat p.b.a. Finans-udvalgets gentagne henstillinger om at forbedre den statistiske viden indenfor dette område?

Hvilke forventninger har Landsstyremedlemmet pr. ultimo august 2006 til det øko-nomiske resultat for hele 2006 for hver hovedkonto?

Finder Landsstyremedlemmet p.b.a. den økonomiske status pr. ultimo august 2006 fortsat at udgiftsskønnene for FFL 2007 er realistiske, når der i øvrigt bortses fra de under EM06 eventuelt vedtagne pensionsforbedringer?

Svar:Med hensyn til aktvitetstallene henvises der til besvarelsen af spørgs-mål/bemærkning til hovedkonto 30.10.32 Børnetilskud, da det er den samme pro-blematik, der er gældende her.

30.12.08 Alderspension: Ved afslutningen af bogføringen for august 2006 viser forbruget for nærværende hovedkonto et forbrug på 158,0 mio. kr. , hvor der i FL2006 er en bevilling på 233 mio. kr. for området. Ved en lineær fremskrivning giver det et endeligt forbrug for

7/12357

området på 237 mio. kr., mens der ved en fremskrivning ud fra forbrugsmønstret i 2005 er udsigt til et forbrug 225 mio. kr. Det skal dog bemærkes, at der er betydeli-ge forbrugsudsving på udgiftsprofilen for denne ydelse og forklaringen herpå er ikke umiddelbare entydig og Familiedirektoratet følger udviklingen på området.

Vedr. 30.12.09 Førtidspension: Ved afslutningen af bogføringen for august 2006 viser forbruget for nærværende hovedkonto et forbrug på 108,0 mio. kr., hvor der i FL2006 er en bevilling på 170 mio. kr. for området. Ved en lineær fremskrivning giver det et endeligt forbrug for området på 162 mio. kr., mens der ved en fremskrivning ud fra forbrugsmønstret i 2005 er udsigt til et forbrug 154 mio. kr. Dermed anses der ikke risiko for overfor-brug på kontoen.

Landsstyret vil fremsætte ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL2007, hvor det foreslås at hæve bevillingen for hovedkonto 30.12.08 Alderspension i år 2007 med 4 mio. kr.

8.10 Hovedkonto 30.13.03 Handicapforsorg i Grønland og Danmark samt forsøgsudlægning til kommunerne Spørgsmål/bemærkning: Er der fastsat fælles minimumsstandarder for den service, der ydes til de handi-cappede på tværs af kommunerne?

Finder Landsstyret, at det overhovedet er rimeligt at tale om en forsøgsordning længere - Efterhånden må udlægningen af handicapområdet til nogle af kommu-nerne vel siges at være en fast etableret ordning?

Finansudvalget konstaterer, at Landsstyreområdet er overgået til en ny måde at opgøre antallet af handicappede jf. de anførte aktivitetstal. Det fremgår, at man før opgjorde antallet af personer der modtog ydelser fra hovedkontoen, mens man nu i stedet anfører antallet af personer, som er omfattet af lovgivningen på området. Udvalget finder ikke denne ændring hensigtsmæssig. Udvalget skal i denne sam-menhæng citere Landsstyremedlemmet for Økonomis Budgetregulativ 2002, afsnit 7.2, af hvilket det bl.a. fremgår, at: (Citat begyndt)

AktivitetstalAktivitetstal har to hovedformål. Det første er at øge informationsniveauet over-for brugeren af finansloven. Det andet er at redegøre for aktivite-ten/produktionen af bevillingen. Med udgangspunkt i det første formål bør der altid medtages aktivitetstal for bevillingen.

Aktivitetstal bør i udgangspunktet udtrykke en central og objektiv målelig aktivi-tet, som er produceret for bevillingen tidligere, og som der søges om bevilling til at kunne producere i finansåret. Tallet bør være en kerneydelse for bevillingen, for eksempel antal elever, antal sengedage, antal ydelsesmodtagere, antal kli-enter og så videre. (Citat slut)

8/12 358

Finansudvalget konstaterer således, at Landsstyreområdets anførte nye opgørel-sesmetode ikke er i overensstemmelse med den ovenfor fremhævede fremgangs-måde. Udvalget skal på denne baggrund anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til nærværende hovedkonto, således at der optages korrekt op-gjorte og oplysende aktivitetstal på budgetbidraget.

Svar:I henhold til Landstingsforordning nr. 7 af 3. november 1994 om hjælp til personer med vidtgående handicap § 7, skal Familiedirektoratet træffe afgørelse om hvilke hjælp der kan ydes, efter indstilling fra hjemkommune. Familiedirektoratet foretager individuel vurdering for hver personsag. Den enkelte handicappede skal sikres en tilværelse så nær det normale som muligt, hvorfor der ligges en individuel vurde-ring til grund for bevilling ikke en betragtning om minimumsstandard.

Forsøgsordning For visse kommuner har forsøgsordningen varet i en årrække, som kan sætte spørgsmålstegn ved anvendelse af betegnelsen ”forsøgsordning”. Betegnelsen er valgt videreført, idet der er en almen forståelse af hvad betegnelsen dækker. Landsstyret har bl.a. under henvisning til anbefalingerne fra strukturudvalget, valgt at bibeholde ordningen for at forberede udlægning af beslutningskompetencen til kommunerne.

Aktivitetstal Landsstyret vil fremsætte ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL2007 i form af ændrede aktivitetstal for hovedkonto 30.13.13.

8.11 Hovedkonto 30.14.29 Forebyggende virksomhed Spørgsmål/bemærkning: Hvilke forsøgsprojekter har der været gennemført over bevillingen og hvad har resultatet af dem (foreløbig) været?

Svar:Ifølge gældende bestemmelser skal kommunalbestyrelsen sikre, at forsøgsordnin-gen køres efter dets formål, og sikre at ordningen ikke benyttes til andet end for-målet. Kommunalbestyrelsen skal meddele Familiedirektoratet om projektets virke. I 2006 er der bevilget tilskud til Sikkersoq i Nanortalik og Mælkebøtten i Nuuk.

13.23 Hovedkonto 83.30.12 ÆldreinstitutionerNedenstående følger landstyreområdets bidrag til besvarelse af spørgs-mål/bemærkninger til hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner. Besvarelsen af pro-blemerne omkring alderdomshjemmet i Qasigiannguit relaterer ikke under nærvæ-rende landstyreområde.

9/12359

Spørgsmål/bemærkning: Har Landsstyret modtaget en ansøgning fra Nuup Kommunea vedr. udvidelse af Ippiarsuk i 2007? Hvorledes har Landsstyret i bekræftende fald forholdt sig til den-ne ansøgning?


Hvilke demografiske undersøgelser og fremskrivninger har Landsstyret gennemført m.h.p. vurdering af behovene for opførelse og udvidelse af alderdomshjem i hele Grønland i den kommende 10-års periode? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorledes Landsstyreområdet søger at imødegå disse behov. Udvalgets spørgs-mål skal ses i lyset af, at Landsstyret jf. udbygningsplanen for familieområdet tilsy-neladende ikke forventer at igangsætte nye anlægsarbejder inden for ældreområ-det i perioden til og med 2011.

Svar:Landsstyret har modtaget ansøgning fra Nuup Kommunea vedr. udvidelse af Ip-piarsuk i 2007. Nuup Kommunea har angivet en ventetid på 3 måneder til borgere, som ønsker en plads på Ippiarsuk. Familiedirektoratet har derfor umiddelbart efter modtagelse af ansøgningen udbedt Nuup Kommunea om yderligere oplysninger og begrundelse for ansøgningen, hvilket endnu ikke er modtaget.

Diverse smårenovering og huskøb Uummannaq:Som følge af nedslidte og ulovlige elinstallationer er der iværksat ombygning af første sal på Inuusuttuut Inaat. Denne ombygning er næsten tilendebragt og loka-lerne forventes taget i brug i efteråret 2006.

I Uummannaq er den gamle telebygning overtaget. Bygningen har gennemgået en renovering og en mindre ombygning for dels at mindske de kommende vedligehol-delsesudgifter og dels gøre den mere anvendelig til formålet.

Det har vist sig at udgifterne til kutter til Qasapermiut oversteg det overslaget for anskaffelse heraf. Derfor pågår der arbejde med at fremskaffe yderligere midler til finansiering af kutter.

Aktivitetsområde til behandlingsinstitutionen Qiviarfimmi i Sisimiut er igangsat og forventes klar til ibrugtagning i foråret 2007.

Opførelse og udvidelse af alderdomshjemI årene omkring år 2000 blev der foretaget en større udbygning af plejesektoren i Grønland. Og i forbindelse med Sektorplanen for Familieområdet blev efterslæbet på institutionsområdet prioriteret.

Landstyret vil i indeværende valgperiode have fokus på ældreområdet. Hidtil er der ikke gennemført landsdækkende fremskrivninger på aldersområdet, idet de enkelte kommuner fortsat har givet udtryk for at de ældre borgere skal kunne blive boende i lokalområdet. Landsstyret vil vurdere behovet for vedligeholdelse og udbygning af

10/11 360

kapaciteten af alderdomshjem og ældreboliger løbende. Dette behov skal priorite-res ud fra den samlede anlægsprojektplan

Med venlig hilsen

Aleqa Hammond

11/11361


Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø

Landstingets Finansudvalg Att. Formand Ellen Christoffersen

Spørgsmål fra Finansudvalget vedr. FFL 07

18.09.2006 J.nr. 22.00/07-00019

Hermed fremsendes besvarelsen af Finansudvalgets spørgsmål vedr. aktivitetsområde 32. Postboks 1160

3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 55 05 [email protected] www.nanoq.gl/peqqik

7.8 Hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativer

Finansudvalget skal anmode om et overslag over hvorledes de 8 mio. til folkesundhedsinitiativer forventes udmøntet? Er det korrekt antaget, at der er tale om en årlig udgift?

Svar:Inuuneritta – Folkesundhedsprogrammet bliver forelagt på EM 06, og Landsstyret har foreslået at der afsættes en ramme på 8 mio. kr., fordelt på nedenstående initiativer. Rammen foreslås afsat i såvel 2007 som budgetoverslagsårene. Der er imidlertid lagt op til, at der kan forekomme omprioritering af rammen i budgetoverslagsårene.

Udover nedenstående initiativer er der en række andre forslag til initiativer fra idékataloget til folkesundhedsprogrammet, som Landsstyret vil søge fondsmidler til for at gennemføre.

Implementering: Til varetagelse af den overordnede koordinering af aktiviteterne foreslås oprettet en projektlederstilling. Projektlederen skal sammen med en tværsektoriel følgegruppe for Inuuneritta, ligeledes medvirke ved den løbende monitorering af målopfyldelse og evalueringen af selve programmet. Foreslået bevilling i 2007: 0,8 mio. kr.

Alkohol og hash: Ung til ung-metoden. Den forebyggende og sundhedsfremmende ”Ung til ung-metode” skal udvikles og afprøves. Metoden bygger på unges relationer til unge. Kommunikationsformer der vil blive anvendt er bl.a. SMS og Internettet. Foreslået bevilling i 2007: 0,7 mio. kr.

1/22 362

Pulje til lokale aktiviteter. Der foreslås i 2007 ligeledes afsat en pulje til lokale aktiviteter, hvor det vil være muligt at søge støtte til initiativer, der understøtter indsatsområdet, alkohol og hash i Inuuneritta – Folkesundhedsprogrammet. Foreslået bevilling i 2007: 0,3 mio. kr.

Rådgivning til unge om alkohol og rusmidler. Der skal oprettes særlige rådgivnings-/samtaletilbud til unge, som er rettet mod den unges samlede livssituation og ikke alene mod misbruget. Rådgivningstilbudet kan tilbydes i nærmiljøet gennem etablering af lokale rådgivningsteams bestående af lokale professionelle, som gives efteruddannelse i relevante samtalemetoder såsom motivationsskabende samtaleteknik, kognitiv terapi, socialadfærdstræning. Foreslået bevilling i 2007: 0,7 mio. kr.

Vold, voldtægter og seksuelle overgreb:Der vil i 2007 blive taget initiativ til udarbejdelse af en national strategi til forebyggelse af vold.

Pulje til lokale aktiviteter. Der foreslås i 2007 afsat en pulje til lokale aktiviteter, hvor det vil være muligt at søge støtte til initiativer, der understøtter indsatsområdet, vold, voldtægter og seksuelle overgreb i Inuuneritta - Folkesundhedsprogrammet. Foreslået bevilling i 2007: 0,4 mio. kr.

Selvmord:Etablering af en landsdækkende telefonrådgivning Børne- og ungetelefon ”134”, hvis målgruppen netop er børn og unge, benyttes i stigende grad af voksne med selvmordstanker. For at imødekomme behovet for anonym rådgivning af selvmordtruede og personer, berørt af selvmord i hele landet, skal der etableres en landsdækkende telefonrådgivning for voksne. Foreslået bevilling i 2007: 0,4 mio. kr.

Kost og fysisk aktivitet:Kost- og motionskonsulent Der skal med hjælp fra eksterne konsulenter igangsættes og gennemføres initiativer som er beskrevet i idékataloget til Folkesundhedsprogrammet. Kost- og motionskonsulenten skal endvidere etablere en interaktiv hjemmeside med ugentlig mad- og indkøbsplaner for både familier og madklubber og med mulighed for registrering af familiens målopfyldelse. Foreslået bevilling i 2007: 0,6 mio. kr.

Pulje til lokale aktiviteter Der foreslås i 2007 ligeledes afsat en pulje til lokale aktiviteter, hvor det vil være muligt at søge støtte til initiativer, der understøtter indsatsområdet, kost og fysisk aktivitet i Inuuneritta - Folkesundhedsprogrammet. Foreslået bevilling i 2007: 0,2 mio. kr.

2/22 363

Sexliv:Kampagner om sikker sex Kampagner med positivt og oplysende indhold til unge og voksne om sikker sex, og det at tage vare på sig selv og hinanden, skal løbende initieres samtidig med at der skal være lettere adgang til kondomer. Foreslået bevilling i 2007: 0,5 mio. kr.

Pulje til lokale aktiviteterDer foreslås i 2007 ligeledes afsat en pulje til lokale aktiviteter, hvor det vil være muligt at søge støtte til initiativer, der understøtter indsatsområdet, sexliv i Inuuneritta - Folkesundhedsprogrammet. Foreslået bevilling i 2007: 0,2 mio. kr.

Den seksuelle lavalder skal respekteres Oplysningskampagner om den seksuelle lavalder med henblik på, at sikre at den seksuelle lavalder på 15 år overholdes og respekteres, og at kendskabet til aldersgrænsen øges, skal fortsættes. Oplysningskampagnerne skal afspejle nytænkning og indeholde nye idéer og metoder til at nå unge og voksne. Foreslået bevilling i 2007: 0,1 mio. kr.

Rygning:Videreudvikling af information om rygning blandt børn og unge

Rygevaner etableres som oftest i den tidlige ungdom, og indsatsen mod rygning skal derfor koncentreres her for at forebygge rygning blandt unge. Der skal med henblik på at øge vidensniveauet blandt unge udarbejdes let tilgængelige undervisningsmateriale på grønlandsk og dansk om rygning, til brug for obligatorisk sundhedsundervisning i folkeskolen. Der skal løbende gennemføres lokale sundhedsfremmende aktiviteter og oplysningskampagner om rygning. Det er målet med kampagnerne og sundhedsaktiviteterne at få unge til at støtte andre unge i at forholde sig bevidst til rygningens skadelige virkninger, og de unges deltagelse skal danne udgangspunkt for såvel de sundhedsfremmende som de forebyggende aktiviteter omkring rygning.

Foreslået bevilling i 2007: 0,5 mio. kr.

Rygepolitik og rygestoptilbud på samtlige arbejdspladser, samt rygeforbud på værtshuse, restaurationer og barer. Arbejdspladserne skal motiveres til indførsel af rygepolitik og samtidig tilbydes rygestopkurser. Der skal forberedes lovgivning om obligatorisk rygepolitik på samtlige arbejdspladser i Grønland. Der skal ligeledes forberedes lovgivning til indførelse af rygeforbud på værtshuse, restaurationer og barer. Foreslået bevilling i 2007: 0,2 mio. kr.

Pulje til lokale aktiviteter Der foreslås i 2007 ligeledes afsat en pulje til lokale aktiviteter, hvor det vil være muligt at søge støtte til initiativer, der understøtter indsatsområdet, rygning i Inuuneritta - Folkesundhedsprogrammet. Foreslået bevilling i 2007: 0,1 mio. kr.

3/22 364

Børn og unge: Tidlig indsats overfor gravide familier - fra graviditet indtil barnet er fyldt 2 år Der skal udvikles en tværfaglig samarbejdsmodel med henblik på en tidlig forebyggende indsats overfor familier og børn i risikozone for omsorgssvigt. Foreslået bevilling i 2007: 1,2 mio. kr.

Pulje til lokale aktiviteterDer foreslås i 2007 ligeledes afsat en pulje til lokale aktiviteter, hvor det vil være muligt at søge støtte til initiativer, der understøtter indsatsområdet, børn og unge i Inuuneritta - Folkesundhedsprogrammet. Foreslået bevilling i 2007: 0,4 mio. kr.

Ældre:Videnscenter for ældre Der skal iværksættes en række aktiviteter på baggrund af forslagene i idékataloget, med henblik på at målrette og løfte kvaliteten af sundhedsvæsenets service overfor de ældre borgere. Foreslået bevilling i 2007: 0,4 mio. kr.

Tandplejen: Oplysningskampagne omkring tandsundhed Der skal igangsættes cariesforebyggende kampagner. Foreslået bevilling i 2007: 0,3 mio. kr.

9.1 Ventelister og vikarudgifter

Finansudvalget skal indledningsvis udtrykke sin tilfredshed med Landsstyrets fortsatte fokus på aktivt at nedbringe ventetiderne på en række sundhedsbehandlinger i Grønland.

Finansudvalget skal på denne baggrund anmode om en status over ventelisterne og ventetiderne i sundhedsvæsenet, som kan danne grundlag for en direkte sammenligning med den oversigt, som Udvalget fik udleveret i forbindelse med FFL06-II og som blev medtaget i Udvalgets betænkning til 2. behandlingen på side 176-177.

Svar:Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at det antages, at der refereres til oversigten, der er medtaget på side 66 i Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II.

Ventelisten opgøres med jævne mellemrum. Opgørelsen er forbundet med en del usikkerhed, og opgørelsesmetoden ændres over tid, hvorfor de enkelte opgørelser ikke umiddelbart kan sammenlignes. I tabellen nedenfor er opgørelsesmetoden primo januar og primo september 2006 tilnærmelsesvis den samme, hvorved opgørelserne bliver sammenlignelige.

4/22 365

Ventelister, 2006

Specialeantal heraf un- antal heraf un- antal heraf heraf un-

patienter der 15 år patienter der 15 år patienter små op. der 15 årUdskiftning af knæ & hofteled 186 0 149 0 88 0 0Øvrig ortopædkirurgi 433 14 254 18 244 160 9Plastikkirurgi 75 5 61 6 45 0 6Øjenlidelser 470 113 349 117 18 18 0Øre-, næse og halslidelser 473 194 595 240 487 49 67Elektiv behandling i udlandet 343 25 239 18 - - -I alt 1980 351 1647 399 882 227 82

primo januar 2006 primo september 2006 primo september 2006 (ny)

Dermatologi og venerologi (Hud- og kønssygdomme) var medtaget på den forrige opgørelse over ventelistepatienter. Normalt har ventelisteopgørelserne kun omfattet patienter der står på venteliste til kirurgiske specialer, og hvor ventetiden er unødig lang. Da dette ikke er tilfældet indenfor Dermatologi og venerologi, er dette speciale fjernet fra oversigten.

Udtræk fra det elektroniske PatientHenvisningsSystem (PHS) er hovedkilde til opgørelsen over ventelisten. PHS registrer status på alle aktive patientforløb i Grønland. I alt er der over 11.000 aktive patientforløb. Heraf er knap 3.100 patienter visiteret til kirurgisk behandling pr. 1. september 2006, og af disse er 1.647 patienter pr. 1. september opført på den såkaldte venteliste. Heraf var 400 patienter under 15 år.

Hidtil er ventelisten blevet opgjort på følgende måde. Alle patienter, som af relevant speciallæge er visiteret til et behandlingstilbud, og som planlægningsmæssigt er sat til at vente mere end 6 måneder, er defineres som værende stående på venteliste.

I tabellens sidste 3 kolonner er vist en ny og mere relevant opgørelse over patienters ventetid. Udgangspunktet er den reelle ventetid i modsætning til den hidtidige opgørelse, hvor det er behandlingssystemets planlagte ventetid for den enkelte patient der anvendes som udvælgelseskriterium. I den nye opgørelse er ventende patienter, som er visiteret til små, ukomplicerede operationer, udskilt som en særlig gruppe fra øvrige ventende patienter. Det skyldes, at disse behandlinger som hovedregel udføres af speciallægen, når denne er på besøg i sundheds-distrikterne. Speciallægernes rejseaktivitet i sundhedsdistrikterne er først og fremmest et spørgsmål om ressourcer. Det er målsætningen, at behandlende speciallæger inden for de respektive specialer besøger hvert sundhedsdistrikt én gang om året, samt at alle patienter, som er visiteret til en mindre ukompliceret operation, er færdigbehandlet, når speciallægen forlader sundhedsdistriktet. Med denne rejsecyklus, bliver ventetiden for disse patienter i gennemsnit ca. 12 måneder, hvis det lykkes at afse tilstrækkelige ressourcer til at realisere målsætningen for speciallægernes rejseaktivitet. I praksis vil ventetiden varierer mellem 6 og 18 måneder, fordi speciallægens besøg ikke finder sted i samme måned år efter år. Da sundhedsvæsenets maksimale produktionskapacitet kun rækker til at denne type patienter tilbydes behandling én gang om året, er disse

5/22 366

patienter ikke opført på ventelisten, hvis de har en ventetid på 18 måneder eller mindre.

Sådan som ventelisten de senere år er blevet afgrænset, er den blevet reduceret inden for de seneste 8 måneder fra 1980 til 1647 patienter.

Til trods for den generelle tendens er der på grund af skift i opgørelses- og registreringsmetode en fortsat stigning i opgørelsen af antal ventende patienter med ørelidelser. Opgørelsen viser således en stigningen fra 473 til 595 inden for de seneste 8 måneder. I forbindelse med hjemtagelse af specialet, er der igangsat et arbejde med på ny at visitere alle patienter, som er blevet henvist til dette speciale. Herudover er der blevet iværksat en overførelse af Rigshospitalets venteliste til PHS. Langt den hyppigst forekommende lidelse en perforeret trommehinde, som enten skal udskiftes eller heles. Før behandlingen inden for dette speciale blev hjemtaget, lå antallet af øreoperationer på knap 50 på årsbasis. Efter hjemtagningen forventes aktiviteten at stabilisere sig på 130-150 operationer på årsbasis.

Patienter, som venter på elektiv (planlagt) behandling i udlandet, er reduceret inden for de seneste 8 måneder. Dette skyldes primært den fortsatte oprydning i listen af visiterede ventende øre-, næse- og halspatienter. Mange patienter, som stod visiteret til behandling i udlandet, var patienter som var overført fra Rigshospitalets opgørelse over ventende øre-, næse- og halspatienter. Efterhånden som disse patienter er blevet revisiteret af DIH’s speciallæger, er de overført til behandling i Grønland. Det vil sige de er overført til ventelisten for øre-, næse- og halspatienter.

Ventelisten for patienter med øjenlidelser forventes at være bragt ned på et acceptabelt niveau primo 2007. Det skyldes en ny og bedre samarbejdsaftale, som trådte i kraft primo 2005, samt tilførsel af flere ressourcer til behandlingen af patienter med øjenlidelser.

Ventetiden og antallet af ventende ortopædkirurgiske patienter forsætter med at falde. Inden for de seneste 8 måneder er både antallet af ventende alloplastikpatienter (udskiftning af knæ- eller hofteled) og øvrige ortopædkirurgiske patienter reduceret henholdsvis fra 186 til 149 og fra 433 til 254 patienter. I alt 160 øvrige ortopædkirurgiske patienter har ventet over 18 måneder på en mindre ukompliceret kirurgisk behandling. Disse behandlinger foregår i sundhedsdistrikterne og er udtryk for, at speciallægen løbende undersøger disse patienter, og skønnes det nødvendigt, foretages umiddelbart efter et kirurgisk indgreb. Det er mindre end en fjerdedel som efterfølgende visiteres til operation. Resten bliver igen tilset, når speciallægen næste gang besøger sundhedsdistriktet.

I alt har 172 ortopædkirurgiske patienter primo 2006 oplevet en reel ventetid på over 12 måneder. Heraf ventede 88 patienter på udskiftning af enten hofte- eller knæled.

6/22 367

Udvalget skal videre bede om en økonomisk status for anvendelse af korttidsansat personale fra vikarbureauer, som kan danne grundlag for en direkte sammenligning med den oversigt, som Udvalget fik udleveret i forbindelse med FFL06-II og som blev medtaget i Udvalgets betænkning til 2. behandlingen på side 178. Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvilke planer Landsstyret har for at forbedre fastholdelsen af personale i Sundhedsvæsenet.

Svar:Indledningsvis skal der gøres opmærksom på, at det antages at der refereres til oversigten der er medtaget på side 67 i Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II.

Dronning Ingrids Hospital’s udgifter til vikarbureauer de seneste år har været som følgende:

DIH(i 1.000 kr.)

2002 2003 2004 2005 2006ult. Aug.

2006forventet

Læger 4.660 3.434 3.420 2.278 1.966 2.700Plejepersonale 19.677 19.688 13.212 15.325 11.471 17.200Øvrigt personale 530 855 0 330 0 0 I alt 24.868 23.977 16.633 17.933 13.409 19.900

Der er i 2006 udsigt til øgede udgifter til vikarer på godt 10 pct. i forhold til året før. Stigningen skyldes i det væsentlige vakance på ledende stillinger, som erstattes med vikarer. Det gælder specielt Røntgenafdelingen og Psykiatrisk afdeling.

Den stigende anvendelse af vikarer er delvis en følge af ydre rammer, som begrænser sundhedsvæsenets rekrutteringsmuligheder. På trods af at der ved de seneste overenskomstforhandlinger for sygeplejersker m.m. blev sikret en større lønspredning mellem ”almindelige” sygeplejersker og ledende sygeplejersker, så er mulighederne for decentral lønfastsættelse fortsat begrænsede. Hertil kommer, at mange medarbejdere ikke finder at sundhedsvæsenets tilbud om personalebolig er særligt attraktivt. I forbindelse med ansættelsessamtaler er en mulige fremtidige boligsituation uafklaret, fordi et er umuligt for Dronning Ingrids Hospital at udpege hvilken bolig der eventuelt kunne tilbydes. Når den pågældende medarbejder efter tiltræden får den faste bolig udpeget, giver det ofte anledning til skuffelse, fordi boligkvaliteten er ringere end den der kendes fra de øvrige nordiske lande.

Yderligere skal nævnes, at sundhedsvæsenet i Nordnorge og Nordsverige er i en lignende rekrutteringssituation som sundhedsvæsenet i Grønland, og dette på det sidste har sat prisen på især lægevikarer under pres. Lønmæssigt er det grønlandske sundhedsvæsens således ikke længere specielt attraktivt, fordi der tilbydes større honorarer i Nordnorge og Nordsverige.

7/22 368

For at imødegå denne ugunstige konkurrencesituation, har Landsstyret også lagt vægt på at forbedre boligsituationen for sundhedsvæsenets personale. Således foreslås der i FFL 07 afsat en bevilling på 72 mio. kr. til opførelse af boliger i Nuuk til sundhedsvæsenets personale. Tilsvarende tillægger Landsstyret det vægt, at der via overenskomstforhandlingerne skabes mulighed for decentrale puljer, således at stillinger der er vanskelige at besætte, ved en lokal udmøntning af puljen kan gøres lønmæssigt attraktive. Se i øvrigt besvarelsen af punkt ”13.30 Hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg”.

Kystledelsens forbrug af sygeplejersker, læger og tandlæger via vikarbureauer har indtil videre været følgende i 2006:

Kysten (i 1.000 kr.)

2004 2005 2006medio Aug.

2006forventet

Læger 2.988 2.904 4.298 5.300Sygeplejersker 2.549 4.418 3.794 6.000Tandlæger 140 140

Tallet for kystens forbrug af vikarbureaulæger i 2005 er rettet i forhold til de tidligere fremsendte oplysninger, idet der i den tidligere fremsendte tabel i forbindelse med behandlingen af finansloven for 2006 fejlagtigt kun var medtaget forbruget for Paamiut Sundhedsdistrikt.

For Kystledelsens vedkommende er der desværre tale om stigning i forbruget af vikarbureauer i 2006, og det forventede resultat forventes at være et noget højere forbrug end i såvel 2004 og 2005. Det stigende forbrug af vikarbureauer til ansættelser af læger og sygeplejersker er også et udtryk for, at arbejdsmarkedet for læger og sygeplejersker i de nordiske lande lider under mangel på disse faggrupper. Vikarbureauerne har sågar givet udtryk for stigende vanskeligheder ved selv at finde egnet personale.

Der er ikke afsat midler over finansloven til rekruttering af tandlægevikarer via vikarbureau. Presset af særlige omstændigheder, er der i sommeren 2006 forsøgsvis rekrutteret to tandlæger via vikarbureau. Dette skabte megen uro såvel blandt vikarer ansat på overenskomstmæssig basis, som blandt de fastansatte tandlæger, hvilket på sigt indebærer stor risiko for yderligere vanskeliggørelse af rekrutteringssituationen. Samtidig er brug af vikarbureauer stærkt fordyrende, idet en tandlæge ansat via et vikarbureau, næsten koster det dobbelte i forhold til en tandlæge ansat på almindelige overenskomstmæssige vilkår. De to ovenfor nævnte vikarer på henholdsvis 3 og 4 uger har således kostet sundhedsvæsenet ca. kr. 140.000.

Det er derfor foreløbig besluttet ikke mere at anvende vikarbureauer på tandlægeområdet, men i stedet yderligere intensivere arbejdet med rekruttering på sædvanlig måde på overenskomstmæssig basis.

8/22 369

Med baggrund i de meget store og stadigt stigende vanskeligheder forbundet med anskaffelse af især fastansatte læger, tandlæger og sygeplejersker er det af hensyn til fremtidig rekrutteringsindsats fundet vigtigt at søge årsagerne hertil klarlagt.

Der iværksættes derfor snarest en spørgeskemaundersøgelse til de tre personalegrupper (læger, sygeplejersker og tandlæger), hvori der stilles spørgsmål indenfor en halv snes for ansættelse vigtige forhold. Formålet er at få et bedre grundlag for at vurdere hvilke hindringer der er for ansættelse i sundhedsvæsenet.

For at imødekomme det stigende vanskeligheder med rekruttering af læger, sygeplejersker og andre faggrupper indenfor sundhedsvæsenet, har Kystledelsen og DIH i fællesskab indgået en aftale med et reklamebureau i Danmark, Headhouse, hvor der er sat fokus på branding af Grønland og det grønlandske sundhedsvæsen.

9.2 Hovedkonto 32.01.02 PAARISA, forebyggelse og sundhedsfremme

Hvad er status på arbejdet med opkvalificeringen af forebyggelseskonsulenterne til det lokale sundhedsfremmende arbejde?

Svar:Direktoratet for Sundhed har i 2006 og 2007 ekstraordinært fra uddannelsespuljen fået tilført 1,5 mio. kr. hvert år til afvikling af en uddannelse for de kommunale forebyggelseskonsulenter. Uddannelsen, som er modulopbygget med i alt fire moduler, er udformet i samarbejde mellem Peqqissaanermik Ilinniarfik, forebyggelseskonsulenterne, KANUKOKA og PAARISA.

Samtlige moduler gennemføres på Peqqissaanermik Ilinniarfik. Modul I blev afviklet i 8. – 30. maj 2006, mens modul II er i gang og forløber i perioden 29. august til 21. september. Umiddelbart forud for modul II deltog forebyggelseskonsulenterne i en nordisk rusmiddelkonference i Kangerlussuaq.

Formålet med uddannelsen er, at forebyggelseskonsulenterne: - rustes til at varetage den overordnede koordinerende rolle i kommunen

omkring forebyggende og sundhedsfremmende aktiviteter, - opnår en såvel individuel som generel opkvalificering af egne

kompetencer, - gives en tidssvarende viden om de aktuelle sundhedsproblemer i Grønland

samt erfaring med prioriterede indsatsområder.

Uddannelsesforløbet er tilrettelagt inden for hovedområderne: - Samfundsforhold, lovgivning, - Kommunikation og samarbejde, - Forebyggelse og sundhedsfremme,

9/22 370

- Sundhedsproblemer, herunder etik - Epidemiologi og statistik, - Arbejdsmetoder i forebyggende arbejde på samfunds- og lokalsamfunds

niveau.- Økonomi, - Kroppen og dens funktioner – i relation til modulets emne.

Modul I havde følgende særlige emner: Alkohol, rusmidler, snifning og vold. Modul II har følgende særlige emner: Børneområdet, særligt omkring seksuelt misbrug samt seksualundervisning. Modul III får følgende særlige emner: Forebyggelse af selvmord samt rygning.Modul IV får følgende særligt emne: Kost og bevægelse

Modul I er evalueret, hvor forebyggelseskonsulenterne generelt udtrykte stor tilfredshed med uddannelsen.

9.3 Hovedkonto 32.10.02 Fællesudgifter, landsdækkende sundhedsformål

Hvor langt er man kommet videre med den samlede strategi for det telemedicinske område i fh.t. sidst udvalget spurgte til sagen i forbindelse med behandlingen af FFL06-II.

Udgør Tele Greenlands kabelforbindelser en flaskehals for telemedicinprojektet?

Svar:Der er udarbejdet en strategi for det telemedicinske område, men en fuld udnyttelse af telemedicin kræver en organisation bag udstyret. Organisering er medbestemmende for, hvordan opgaverne løses og et helt centralt element, når de overordnede målsætninger og strategier skal opfyldes. For at kunne løfte IT opgaverne optimalt for det samlede sundhedsvæsen, har det vist sig at være nødvendigt, at samle de nuværende IT medarbejdere i sundhedsvæsenet i en fælles IT funktion.

Landsstyret overvejer at fremsende et ændringsforslag til FFL 07 vedrørende etablering af en fælles IT funktion under Direktoratet for Sundhed. Denne funktion skal sikre indkøb, ibrugtagning, drift og udvikling af sammenhængende og fleksible IT løsninger - herunder udbygning af den telemedicinsk service.

Det telemedicinske projekt vedrørende digitalisering af røntgen i Grønland kører planmæssigt. Tre kystsygehuse, Lægeklinikken og Dronning Ingrids Hospital er fuldt digitaliserede. De øvrige sundhedsdistrikter forventes digitaliserede indenfor det næste år.

10/22 371

Det telemedicinske projekt vedrørende indførelse af elektronisk patientjournal (EPJ) på kystsygehusene afvikles ligeledes planmæssigt, og installation af EPJ i det første distrikt forventes at ske i starten af oktober måned.

Det telemedicinske projekt med Bispebjerg Hospital vedrørende hudsygdomme kører planmæssigt, men det overvejes, at skifte over til en anden og bedre teknisk løsning.

I forbindelse med Aftalen om økonomisk-teknisk samarbejde mellem Grønland, USA og Danmark, har Landsstyret ønsket at undersøge muligheden for at indgå i et telemedicinsk samarbejde med USA. En grønlandsk delegation med Landstyremedlemmet for Sundhed i spidsen, har i august måned været på en orienteringsrejse til Alaska. Her blev delegationen præsenteret for AFHCAN-projektet, som er et meget stort og veletableret telemedicinsk projekt i Alaska. Erfaringerne fra det besøg står nu for at skulle implementeres i den telemedicinske strategi, ligesom der skal udarbejdes en handleplan for et evt. samarbejde med amerikanerne indenfor telemedicin.

Hvad angår Tele Greenlands kabelforbindelser, så skønnes de ikke at ville udgøre en flaskehals for telemedicinprojekterne.

9.4 Hovedkonto 32.10.03 Patientbehandling i udlandet, somatisk

Hvilke økonomiske konsekvenser vil det have, såfremt det politisk besluttes at hjemtage hele dialyseopgaven til Grønland?

Svar:Der er udarbejdet en foreløbig analyse der afdækker mulighederne for at hjemtage behandling med hæmodialyse (bloddialyse) til Dronning Ingrids Hospital (DIH). Notatet er til høring hos ledelsen på DIH, hvorfra en endelig tilbagemelding afventes.

Der ses i analysen på mulighederne for at hjemtage hæmodialyse til Grønland. Men selv efter en eventuel hjemtagelse, vil der fortsat være behov for ydelser på Rigshospitalet (RH), blandt andet i forbindelse med opstart af behandling. Dette skyldes, at det på grund af det lave patientantal ikke vil være muligt at oparbejde den nødvendige rutine med anlæggelse af kateter ved DIH. På satellitafdelinger i Danmark er det ligeledes normen, at opstartsbehandling foregår på RH.

I den foreliggende analyse er der indhentet oplysninger om patientgrundlaget som viser, at antallet af grønlandske nyrepatienter har været forholdsvis stabilt fra år til år. I 2005 var 28 grønlandske patienter tilknyttet Rigshospitalets Nefrologiske klinik - heraf var:

12 patienter i Pose-dialyse 2 patienter i Hæmo-dialyse 8 transplanterede nyrepatienter

11/22 372

6 patienter med andre nyreproblemer

Den største til- og afgang sker i grupperne af transplanterede og patienter med andre nyreproblemer, som dækker over patienter med pludseligt opståede nyreproblemer samt nyredonorer.

De samlede udgifter til nyrepatienterne på RH var i 2004 og 2005 på henholdsvis 5.513.588 kr. og 5.602.102 kr. Heraf var udgiften til hæmodialysepatienter i gennemsnit 649.341 kr. i 2004 og 402.785 kr. i 2005. Da der opereres med et meget lavt patientantal, er tallene følsomme overfor skævheder, hvilket forklarer, de store udsving i omkostningerne fra år til år for alle patientgrupper. Den samlede årlige udgift har i 2003-2005 ligget på godt 5,5 mio. kr.

De økonomiske virkninger af en eventuel hjemtagelse er endnu ikke færdigberegnede, hvorfor der ikke foreligger et endeligt resultat. Direktoratet for Sundhed skønner imidlertid, at en hjemtagning af dialysebehandlingen netto vil betyde øgede driftsudgifter på knap 5 mio. kr. om året. Dertil kommer anlægsudgifter til udbygning af DIH, indkvarteringsudgifter til dialysepatienter, anskaffelse af apparatur mv.

Ligeledes skal stærekasseeffekten nævnes ganske kort. Stærekasseeffekten er den effekt, der konstateres, når et behandlingstilbud bedres, og som resulterer i et stigende patientantal. Samme effekt er observeret i Danmark og på Færøerne i forhold til denne patientgruppe. Såfremt nyresvigt i Grønland er af samme omfang som i Danmark, må det forventes, at et forbedret tilbud om dialysebehandling vil øge antallet af de nuværende patienter til det dobbelte eller mere over nogle år, og dermed også øge drift- og anlægsudgifterne væsentligt, i forhold til i dag.

Det er ikke muligt at indrette en dialyseenhed indenfor DIH’s nuværende bygningsmæssige rammer, og der vil derfor skulle indarbejdes areal til en dialyseafdeling på DIH. Dette kunne eventuelt ske i forbindelse med planerne vedrørende en udbygning af DIH, såfremt det besluttes at hjemtage dialysebehandlingen.

Der vil yderligere være behov for efteruddannelse af læger, sygeplejersker og medicoteknikere. Såfremt det ikke er muligt at ansætte en nefrolog på DIH fra starten, vil der skulle indgås en konsulentaftale med Nefrologisk klinik ved RH.

Når den endelige analyse er klar, vil den inkludere samtlige patienter med nyre- eller urinvejssygdomme. Der vil ligeledes foreligge mere udførlige økonomiske beregninger, samt en redegørelse for mulighederne for at ansætte det nødvendige sundhedsfaglige personale.

Har Landsstyret gjort sig overvejelser om nye tiltag vedr. hjemtransport af afdøde patienter fra såvel Grønland som Danmark samt udvidelse af

12/22 373

adgangen til patientbesøgsrejser på baggrund af Landstingets debat desangående under FM06?

Svar:Landsstyret har ikke gjort sig nye overvejelser om at udvide mulighederne for patientbesøgsrejser eller hjemtransport af afdøde patienter. På trods af at det ville være ønskeligt, såfremt flere pårørende kunne besøge langtidsindlagte patienter, eller at pårørende ikke belastes økonomisk når et familiemedlem afgår ved døden, så der det ikke dette område Landsstyret prioriterer højest.

Med det fremlagte Forslag til Finanslov 2007, har Landsstyret i stedet foreslået afsættelse af yderligere midler til dækning af de stigende medicinudgifter og til tiltag under Folkesundhedsprogrammet. D.v.s. at der på kort sigt afsættes midler til behandlingsindsatsen og på længere sigt til forebyggelse for at dæmpe væksten i sygdomsbyrden i fremtiden. Det er derimod Landstyrets fortsatte overordnede målsætning, at prioritere hjemtagning af behandlingstilbud fra udlandet samt forebyggelse, således at færre patienter og pårørende kommer til at stå i en af de nævnte situationer.

9.5 Hovedkonto 32.10.08 Alkoholbehandlingscentre

Påtænker Landsstyret at indgå en behandlingsaftale med det nye private alkoholbehandlingscenter i Nuuk?

Svar:Landsstyret er positivt indstillet for samarbejde med private alkoholbehandlings-centre, såfremt disse kan opfylde de samme kvalitetskrav som Qaqiffiit. Et større og bredere alkoholbehandlingstilbud, kan meget vel medføre en stigning i antallet af patienter, hvorfor man kan forudse behov for en øget bevilling.

Sundhedsvæsenet har for nogle år siden prøvet at undersøge, om der kunne etableres en misbrugsbehandling i sundhedsvæsenets regi, som et supplement til behandlingen i Qaqiffik. Strukturudvalget har imidlertid anbefalet, at ansvaret og bevillingerne for området overdrages til de nye kommuner. Undersøgelsen er derfor blevet sat i bero, indtil der fra foreligger en beslutning om hvorvidt ansvaret for misbrugsbehandling skal overføres til kommunalt regi eller forblive i sundhedsvæsenets regi.

Direktoratet for Sundhed har afholdt møde med Katsorsaavik Nuuk ApS om muligt samarbejde og har efterfølgende meddelt centret, at en betingelse for en samarbejdsaftale er, at centret kan opfylde de kvalitetskrav, som er væsentlige for indgåelse af en aftale.

Er Landsstyremedlemmet kommet videre med arbejdet med at indføre en autorisation af alkologer?

13/22 374

Svar:Problemet omkring alkoholisme og dennes behandling er emner, der fylder meget i vore dagligdag, og det optager mig ganske meget, idet denne problematik berører mange i vort samfund. På min foranledning har Direktoratet for Sundhed iværksat mange diskussioner og møder for at afdække problematikken omkring en eventuel autorisation af alkologer. Autorisation af alkologer betinger, at man kan vurdere de uddannede på baggrund af deres uddannelse og eksamen, og dette kan grundet alkolog-uddannelsens opbygning være vanskeligt. Jeg er dog helt enig i at der bør kunne udstedes autorisationer til alkologer, men ser også klart vanskelighederne. Der arbejdes fortsat på en løsningsmodel, der i øvrigt kan komme til at omfatte andre erhverv indenfor sundhedsområdet.

Foreligger der konkrete planer om at udvide behandlingskapaciteten indenfor området, eller ligger dette arbejde på uhensigtsmæssig vis stille af hensyn til den evt. kommende kommunalreform?

Svar:Der foreligger ikke planer om udvidelse af behandlingskapaciteten ved de to Qaqiffiit. Hverken fra Nuuk eller Ilulissat er meldt om afvisning af behandlingskrævende klienter grundet kapacitetsmangel til behandling. Qaqiffik i Ilulissat oplever dog jævnligt mangel på indkvartering ved familiebehandling. Dette problem forventes afhjulpet ved at familiebehandling i højere grad gennemføres lokalt. I 2005 – 06 er der en samarbejdsaftale mellem Qaanaaq kommune og Qaqiffik Ilulissat om både kurser og familiebehandling lokalt. Sundhedsvæsenet støtter dette økonomisk og indhenter løbende evaluering fra kommunen.

Hvordan forholder Qaqiffik sig til behandlingen af personer med flersidige lidelser i form af f.eks. misbrug og psykiatriske diagnoser? Eksisterer der retningslinjer for visitation og behandling af sådanne klienter, og hvad er Qaqiffiks erfaringer med disse persongrupper?

Svar:Qaqiffik behandler ikke personer, der lider af alvorlige psykiske problemer. En nedsat ekspertgruppe, som deltog i forarbejdet med udformning af Folkesundhedsprogrammet Inuuneritta, beskæftigede sig med emnet ”Alkohol, rusmidler og vold” . Ekspertgruppen bemærkede, at der findes en række personer med dobbeltdiagnose – både psykisk sygdom og alkohol- rusmiddelmisbrug, og anbefalede, at der bliver igangsat en forsøgsordning på den psykiatriske afdeling på Dronning Ingrids Hospital med henblik på udvikling af behandlingstilbud til personer med dobbeltdiagnoser.

Landsstyret er opmærksom på denne anbefaling, men har for finansåret 2007 prioriteret midlerne fra Inuuneritta til indsatser for børn og unge.

14/22 375

9.6 Hovedkonto 32.11.01 Kystledelsen

Hvad er status på arbejdet med at indføre elektroniske patientjournaler i Sundhedsvæsenet og indenfor tandlægeområdet?

Svar:Som tidligere oplyst, har man på kystens sygehuse valgt at investere i det mest udbredte elektroniske patientjournalsystem (EPJ) på lægepraksiser i Danmark, Æskulap. Ud over at Æskulap er det mest anvendte EPJ i de danske lægepraksiser, findes der også en Æskulap Privathospitals-version som anvendes på flere af de mindre danske private sygehuse, bl.a. i Herning og Vejle. Kombinationen af disse to programversioner i et system bliver til Æskulap GL, som lige er blevet testet af et nedsat testteam bestående af 2 systemadministratorer, 3 læger, 2 sygeplejersker og 2 lægesekretærer, alle fra Kystledelsens regi.

Programmet skal nu rettes endelig til og version 1.0 af Æskulap GL vil blive installeret og sat i drift for Narsaq sundhedsdistrikt i starten af oktober måned. Herefter vil de distrikter som i forvejen har den ældre udgave af Æskulap (til DOS) få det nye program installeret og sat i drift. Dette vil ske i løbet november måned. Resten af sundhedsdistrikterne vil følge i 2007, men først når udviklingen af Æskulap GL er tilendebragt med alle nye faciliteter. Såfremt der opstår problemer med at få udviklet programmet som det er ønsket af Kystledelsen, vil implementeringen i 2007 kunne bliver skubbet nogle måneder.

Arbejdet med indførsel af en elektronisk patientjournal indenfor tandplejen er først planlagt opstartet i 2007.

Arbejdet med at implementere digitalisering af hele røntgenområdet har været en prioriteret opgave i 2006. Det har på den baggrund været vanskeligt at afsætte ressourcer til også at starte et større IT-projekt omhandlende en elektronisk patientjournal på Dronning Ingrids hospital. Hertil kommer, at der har været vakance på væsentlige IT-funktioner på Dronning Ingrids Hospital. Det har derfor ikke været muligt at opstarte arbejdet med implementeringen af en elektronisk patientjournal på Dronning Ingrids Hospital. Det er i stedet besluttet, at bevillingen på 0,8 mio. kr. i indeværende år til EPJ på Dronning Ingrids Hospital, søges rokeret til Kystledelsen. Arbejdet med implementeringen af en elektronisk patientjournal på kystens sygehuse er allerede begyndt. Såfremt rokeringen godkendes medfører det, at investeringen i hardware til EPJ på kysten kan fremskyndes. Landsstyret vil fremsende et ændringsforslag til FFL 07, således at bevillingen i 2007 på 0,8 mio. kr. rokeres fra Kystledelsen til Dronning Ingrids Hospital.

Er det som anført i dagspressen korrekt, at elektroniske patientadministrationssystemer på Dronning Ingrids Hospital og på kystens sygehuse ikke er kompatible? Er dette i bekræftende fald et nyt problem, og hvorledes forholder Landsstyret sig i så fald konkret til denne problematik?

15/22 376

Svar:Da Dronning Ingrids Hospital har behov for en hospitalsbaseret elektronisk patientjournal, kan der opstå kompatibilitetsproblemer i forhold til en elektronisk patientjournal til almen lægepraksis og små hospitaler, som nu er under implementering i sundhedsdistrikterne. Disse problemer er endnu ikke afklaret eller beskrevet. I forbindelse med udvælgelse af elektronisk patientjournal til Dronning Ingrids Hospital skal eventuel mangel på kompatibilitet undersøges nærmere og søges begrænset.

9.7 Hovedkonto 32.11.02 Fællesudgifter, lægebetjening

Der ønskes en opgørelse over udgifter til de uddannelsesmæssige initiativer, som der afholdes udgifter til over nærværende konto.

Svar:På hovedkontoen afholdes udgifter til yngre lægers videreuddannelse og udgifter til specialiseringsmoduler til sundhedsassistenter. Derudover afholdes der udgifter til elevlønninger herunder lægesekretærelever, sundhedshjælpere, køkken-assistenter og handels- og kontorelever. Hovedkontoen er altså nærmere en konto som udbetaler løn til studerende eller ansatte som er under uddannelse eller efteruddannelse.

Opgørelse over hvor mange elever der udbetales løn til fremgår af nedenstående tabel. Elevoversigten for 2005 og 2006 fordeler sig således:

Pr. 31.12.2005 Pr. 30.6.2006 Sundhedsassistenter 33 25Køkkenassistenter 15 14Sundhedshjælpere 11 2Lægesekretærer 6 3Tolk 1 1Elever total 66 45Aflønning i kr. 3.749.550 1.562.560

Finansudvalget skal derudover anmode om, at der medtages relevante aktivitetstal på budgetbidraget, jf. Budgetregulativ 2002, afsnit 7.2

Svar:Landsstyret vil overveje hvorvidt der kan opstilles relevante aktivitetstal for hovedkontoen, og vil i givet fald indarbejde dem i forbindelse med udarbejdelsen af FFL 08.

16/22 377

9.8 Hovedkonto 32.11.03 Fællesudgifter, evakueringer mv.

Er det lykkedes at begrænse stigningen i udgiften til evakueringer på baggrund af de nye aftaler om ambulanceflyvninger, som blev indgået 1. januar 2006, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 79.

Svar:De med Air Greenland og Air Alsie indgåede samarbejdsaftaler forventes isoleret set i 2006 at medføre en reduktion i udgifterne til evakuering på henholdsvis kr. 2,5 mio. kr. på indenrigs evakueringer og 2 mio. kr. på evakueringerne til Danmark.

Hertil kommer, at nogle bårepatienter og gående patienter er blevet taget ud af den ordinære rutetrafik, svarende til en omkostningsreduktion på ca. 1,5 mio. kr. Omvendt medfører det selvfølgelig, at antallet af indenrigsflyvninger med ambulancefly øges tilsvarende.

Yderligere forøges udgifterne til patientrejser i 2006 som følge af omlægning af den skibsbaserede passagertrafik. Det er tidligere skønnet, at merudgiften herved vil udgøre ca. 1,5 mio. kr.

9.9 Hovedkonto 32.11.05 Landsapoteket

Er der gennemført økonomisk betingende begrænsninger i udleveringen af gratis medicin til befolkningen?

Kan folk ved anmodning til Sundhedsvæsenet om nødvendig medicin i visse tilfælde blive henvist til selv at købe denne medicin i butikkerne? I bekræftende fald bedes redegjort for hjemmelen til denne praksisændring. Der ønskes dertil en liste over helt eller delvis brugerbetalt medicin, af hvilken fremgår egenbetalingsandelen. Det ønskes endelig oplyst, hvad Landsstyret vil gøre for at sikre, at folk ikke afskæres fra adgang til nødvendig medicin af økonomiske årsager.

Udvalget skal endvidere anmode om en uddybende forklaring på den store udgiftsstigning på medicin i fh.t. FL06.

Hvilke tiltag gøres for at anvende billigere, men lige så effektiv, medicin i form af f.eks. kopiprodukter i Sundhedsvæsenet?

Svar:Det eneste område, hvor der ikke er gratis udlevering af medicin, er håndkøbsmedicin samt vacciner i forbindelse med borgeres private udlandsrejser - jf. Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 5 af 15. februar 2006 om ydelser og brugerbetaling i Sundhedsvæsenet, kapitel 4, § 20 og 21. (Tidligere bkg. nr. 7 af 30. marts 1993 kap. 3, § 7 og 10). I forbindelse med, at den nye

17/22 378

lægemiddelforordning trådte i kraft 1. januar 2006, er sundhedsdistrikterne blevet indskærpet fra Kystledelsens side, at reglerne for udstedelse af recept på evt. håndkøbsmedicin overholdes.

Sundhedsvæsenet har en liste over præparater, som ifølge forordningen om lægemidler er håndkøb og kan købes i godkendte dagligvarebutikker. For disse præparater gælder, at de er 100 % brugerbetalt såfremt de bruges ved akut opstået sygdom. Undtaget for brugerbetaling er kun pensionister og førtidspensionister. Til brug ved varig lidelse kan lægen skrive recept, hvorefter præparatet udleveres gratis på sygehuset (jf. bekendtgørelse nr. 5 af 15. februar 2006 om ydelser og brugerbetaling i Sundhedsvæsenet, kapitel 4, § 20 samt 21).

Det er Landstyrets hensigt, at borgerne skal have den nødvendige behandling og medicin. Af økonomiske årsager foretages der en streng prioritering af hvilken medicin der indkøbes, således at der altid købes det billigste præparat. Dette betyder ikke, at det er et ringere præparat, men at der pga. konkurrence mellem producenterne er besparelser at hente ved at foretage de rette udbudsrunder m.m. Til at varetage denne opgave har sundhedsvæsenet en aftale med Københavns Amts Centralapotek i Herlev. Apoteket indkøber medicin sammen med de andre danske amter efter årlige udbudsrunder, som sikre sygehusene i Danmark og også sundhedsvæsenet i Grønland de billigste mulige medicinpriser.

Som uddybende forklaring på den store udgiftsstigning i forhold til FL 06 kan der henvises til, at der fra 2004 til 2005 skete markante prisstigninger på en række meget anvendte medicinske præparater. Prisstigningerne var ikke fuldt ud slået igennem på tidspunktet for udarbejdelsen af finansloven og landsapotekets budget, hvorfor disse på en række områder måtte baseres på prognoser på grundlag af regnskabstal fra 2004.

Dertil kommer, at mulighederne for medicinsk behandling i Grønland af bl.a. HIV i udbrud, psykiske lidelser og gigtlidelser er blevet forbedret i perioden 2005-2006 som følge af, at der er taget nye og bedre præparater i brug. Det har medført betydelige merudgifter, som heller ikke indgik i budgettet for 2006.

9.10 Hovedkonto 32.12.02 Fællesudgifter, tandlægebetjening

Ser Landsstyret det som en mulighed at tilsætte fluor til drikkevandet m.h.p. at forbedre tandsundheden i Grønland? Har der været indhentet en faglig og økonomisk anbefaling desangående?

Hvilke konkrete planer har Landsstyret for at forbedre tandlægesituationen?

Det fremgik af Landsstyrets svar til Finansudvalget i forbindelse med Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, jf. betænkningens side 81, at manglen på tandlæger i Grønland især tilskrives at man i 1990’erne afskaffede den årlige feriefrirejse og muligheden for fri hjemtransport af

18/22 379

bohave efter 2 år for tandlæger. Har Landsstyret overvejet at genindføre disse ansættelsesvilkår for tandlæger m.h.p. at forbedre rekrutteringen? Der ønskes samtidig et overslag over de hermed forbundne udgifter.

Søger Landsstyret at rekruttere tandlæger fra andre lande end de skandinaviske?

Svar:Landsstyret ser det - alt taget i betragtning - ikke som en god mulighed at forbedre tandsundheden ved at tilsætte fluorid til drikkevandet. Den sundhedsmæssige gevinst ville alt andet lige være stor, men tidligere undersøgelser viser, at praktiske og økonomiske forhold taler stærkt imod.

Landsstyret ser det derimod som en stor fordel ved at foretage fluoridering af salt. Den tandsundhedsmæssige gevinst vil stadig blive betragtelig, og udgifterne vil være beskedne.

Landsstyret er åben overfor tiltag der kan fremme rekrutteringen af tandlæger. Hvorvidt der er behov for at genindføre nogle forhold som er forhandlet ud af overenskomsten, vil forudsætte at disse bliver bragt op ved parternes forhandling, hvilket ikke har været tilfældet ved de seneste forhandlingsrunder.

Derudover arbejdes der på nye initiativer til rekruttering af tandlæger i samarbejde med såvel de to danske tandlægeforeninger som den danske kommunale børnetandpleje.

Den alvorlige tandlægemangel taget i betragtning, er Landsstyret tvunget til at afsøge alle muligheder for at besætte vores tandlægestillinger, herunder ansættelse af tandlæger fra ikke-skandinaviske lande.

13.30 Hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet, nyanlæg

Hvilke planer har Landsstyret for at sikre personaleboliger til ansatte i alle landets sundhedsdistrikter, og i hvilken udstrækning vurderer Landsstyret, at manglende personaleboliger udgør en begrænsning i fh.t. rekrutteringen indenfor området i dag?

Svar:En attraktiv personalebolig er af væsentlig betydning for rekrutteringen af personale til sundhedsvæsenet. Specielt i Nuuk har det haft betydning for rekrutteringsmulighederne. Tillige er det væsentligt for en smidig vagtafvikling på Dronning Ingrids Hospital, at personaleboliger findes i umiddelbar nærhed af hospitalet. Samtidigt må det erkendes, at mange af sundhedsvæsenets medarbejdere i Nuuk er placeret i boliger, som ikke er attraktive sammenlignet med de muligheder sundhedsvæsenets medarbejdere har i øvrige nordisk lande. For

19/22 380

netop at forbedre sundhedsvæsenets muligheder for at rekruttere det nødvendige personale, har Landsstyret foreslået afsat 72 mio. kr. til nyopførsel af boliger til sundhedsvæsenets personale i Nuuk. Se i øvrigt besvarelsen af punkt 9.1.

Kystledelsen her igennem de seneste par år arbejdet for at overtage det nødvendige antal boliger i sundhedsdistrikterne fra INI. F.eks. har sygehuset i Upernavik overtaget driften af et antal boliger, som samlet set giver sygehuset mulighed for at tilbyde ansatte en passende bolig fra det tidspunkt hvor den ansatte ankommer til byen og tiltræder stillingen. Der er andre sundhedsdistrikter som arbejder på at få foretaget samme ”hjemtagning” af boliger til sundhedsvæsenet, således at boligtildeling bliver nemmere at administrere for det enkelte sygehus, samtidig med at vedligeholdelsen også samtidig kan varetages og planlægges af sundhedsvæsenet. Landsstyret vurderer derfor, at personaleboliger ikke udgør en begrænsning i forhold til rekrutteringen på kysten.

Har befolkningen adgang til tidssvarende bygdekonsultationer i alle beboede bygder, når de igangværende bygdekonsultationsarbejder er færdige?

Svar:Når det nuværende anlægsprogram med nybygning af bygdekonsultationer er afsluttet, er der foreløbig ikke planlagt opførsel af yderligere bygdekonsultationer.

Med vedtagelsen af Finanslov 2004, blev ansvaret for den generelle vedligeholdelse af sundhedsvæsenets bygningsmasse overført fra Direktoratet for Boliger og Infrastruktur til Direktoratet for Sundhed. Direktoratet indgik efterfølgende en aftale med et privat firma om konsulentbistand i relation til vedligeholdelsesopgaven. Blandt firmaets opgaver er en løbende tilstandsregistrering af samtlige sundhedsvæsenets bygninger. Dette arbejde forventes afsluttet i indeværende år, hvorefter samtlige byer og bygder har haft besøg. På basis af tilstandsregistreringerne udarbejder firmaet de enkelte projektforslag og en årligt vedligeholdelsesplan for sundhedsvæsenets bygninger. Efter at Direktoratet for Sundhed har godkendt vedligeholdelsesplanen, varetager firmaet ligeledes indhentning og godkendelse af tilbud, samt sikre at projekterne bliver gennemført. I sundhedsvæsenets vedligeholdelsesplan for indeværende år er der indarbejdet 31 vedligeholdelsesprojekter i bygderne, med et samlet budget på 7,2 mio. kr. Heraf vedrører 3,2 mio. kr. bygninger med konsultationer eller konsultationer med bolig, mens de resterende 4,0 mio. kr. anvendes på personaleboliger i bygderne. I forhold til arealet af sundhedsvæsenets samlede bygningsmasse, er der tale om, at bygderne er klart overrepræsenteret. Dette er imidlertid et udtryk for, at den generelle vedligeholdelsesstandart i bygderne har været lavere end i byerne, hvorfor indsatsen i bygderne har haft høj prioritet.

Der er i alt 53 bygninger med konsultationer i bygderne, Kangaatsiaq medregnet. 31 bygninger er i 2006 mellem 0 – 10 år gamle. 14 bygninger er i 2006 mellem 10 – 20 år gamle. 8 bygninger er mere 20 år gamle.

20/22 381

Generelt er de bygninger der er mindre end 20 år gamle tidssvarende. Af de 8 bygninger der er mere end 20 år gamle er der allerede udført eller planlagt genopretningsarbejde på 6 af dem. For de sidste 2 bygninger er der endnu ikke foretaget tilstandsregistrering. Først herefter besluttes hvorvidt det vil være mest hensigtsmæssigt at renovere konsultationerne, eller om der er behov for at bygge nye.

Der kan naturligvis forekomme byggetaktsforskydninger i forhold til de indarbejdede projekter, ligesom der stadig mangler de sidste 2 tilstandsregistreringer. Det betyder at der kan være enkelte konsultationer der ved udgangen af 2007 endnu ikke er kommet op på den ønskede bygningsmæssige standart.

Det er Landsstyrets klare forventning, at nybygningsprogrammet der afsluttes i 2007, kombineret med den nuværende og fremtidige renoverings- og vedligeholdelsesindsats, vil sikre at bygdekonsultationerne er tidssvarende i alle beboede bygder, hvor sundhedsvæsenet er repræsenteret.

9.11 Hovedkonto 32.13.01 Embedslægeinstitutionen

Hvorledes harmonerer den anførte passus om embedslægens uafhængighed af sundhedsvæsenet med embedslægens direkte reference til Landsstyremedlemmet for Sundhed?

Svar:Fagligt er det fornuftigt, at Embedslægeinstitutionen henhører under Landsstyremedlemmet for Sundhed, da Embedslægeinstitutionen ud over sine tilsynsforpligtigelser og overvågningsopgaver varetager en lang række sundhedsfaglige udviklingsopgaver, som naturligt henhører under Landsstyremedlemmet for Sundhed, og hvor Sundhedsvæsenet er en væsentlig samarbejdspartner.

Uafhængigheden er væsentlig i forhold til sundhedsvæsenets driftsdel og den hertil knyttede beslutningskompetance. Det er derfor væsentligt, at Embedslægeinstitutionens budget er helt uafhængigt af Direktoratet for Sundhed, og at den administrerende embedslæge, på linie med andre direktører, har direkte reference til Landsstyremedlemmet for Sundhed. Under disse forudsætninger findes intentionerne at harmonere.

Der ønskes en kort redegørelse for status på tb-området og den aktuelle indsats på området.

Svar:Med 99 tilfælde i 2005 er der trods en række målrettede tiltag ikke for nuværende tegn på, at antallet af TB-tilfælde er på vej ned. TB-gruppen har netop afholdt et

21/22 382

tværfagligt TB-seminar, som skal danne baggrund for en revideret langsigtet strategi. Retningslinier for diagnostik, behandling, kontrol og smitteopsporing, ligesom systematisk overvågning og opfølgning sker via TB-sygeplejersken og TB-gruppen. Der pågår flere projekter, som delvis finansieres ved fondsmidler: - TB-projektet, som forventes at belyse årsager til smitteforekomsten, afsluttes i 2007- screening af skolebørn i Tasiilaq og de 3 sydgrønlandske distrikter er gennemført - et team sejler 18. september 2006 til de sydgrønlandske bygder for at røntgenfotografere alle borgere

Hvad er baggrunden for, at der ikke forventes tb-anmeldelser og profylakse i 2009 og 2010?

Svar:TB-projektet afsluttes i 2007 og der vil derfor ikke være yderligere aktivitet i forhold til dette projekt. Derimod vil der fortsat ske databehandling af TB-anmeldelser og profylakser, som anmeldes til Embedslægeinstitutionen. Tallet er nedjusteret på baggrund af antallet tidligere år.

Er faldet i forventede HIV-tests i 2007 i forhold til tallet i 2006 udtryk for en nedprioritering af opsporingen af HIV-smittede i Grønland?

Svar:HIV-test aktiviteten er den samme. De 10.000 var et anslået tal fra begyndelsen af testvirksomheden. De 4.056 er det realiserede tal for 2005. Det Embedslægeinstitutionen gør, er at overføre de anonymiserede oplysninger fra DIH, og behandle disse statistisk. Dette arbejde er uafhængigt at testantallet.


Asii Chemnitz Narup

22/22 383


Peqqissutsimut Avatangiisinullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Sundhed og Miljø


Finansudvalgets spørgsmål til Landsstyrets forslag til Finanslov 2007

Besvarelse vedr. aktivitetsområde 33 14.09.2006 J.nr. 01.31.02/2007 All./Brev nr. 9.12 Hovedkonto 33.01.01 Direktoratet for Miljø og Natur, administration MN061228

Lever Landsstyret op til tidsplanen for Affaldshandlingsplanen for Grønland, således at planen kan fremlægges for Landstinget på EM06, som lovet af Landsstyret i forbindelse med behandlingen af FFL06-II, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen, side 29 og 82-84, samt jf. det anførte i budgetbidraget til hovedkonto 20.05.31 Reserve til merudgift på det kommunale område?


Svar: DMN arbejder i øjeblikket med at få de sidste rettelser i 6. og endelige udgave af Affaldshandlingsplanen for Grønland på plads. Det er herefter planen, at Affaldshandlingsplanen lægges op til politisk behandling i Landsstyret.

Hvad er status på revisionen af miljøforordningen, som Landsstyret tidligere har lovet var klar til EM06, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 83? Svar: Revisionen af miljøforordningen er anmeldt til behandling under FM07. Denne tidsplan for fremlæggelsen forventes fastholdt. Udsættelsen fra EM06 til FM07 er alene begrundet i DMN’s personalemæssige situation i 2006.

Hvad er baggrunden for faldet i de forventede lønudgifter i 2007 i fh.t. 2006, når der henses til det uændrede personaleforbrug? Svar: Med vedtagelsen af FL03 under FM03 blev DMN opnormeret med en 3-årig stilling til affaldsområdet for finanslovsårene 2003 - 2005. Pga. den sene vedtagelse af FL03 var det først muligt at besætte den stilling medio 2003. Dette har medført, at der er sket en budgetmæssig forskydning af lønudgiften for denne stilling. Der har således været budgetteret med lønudgiften fra medio 2003 til medio 2006, hvilket er årsagen til at lønudgiften falder i 2007, selvom normeringen er uændret i forhold til 2006.

9.13 Hovedkonto 33.01.10 Miljøteknologi, driftHvilke tiltag forventer Landsstyret at tage m.h.t. de igennem adskillige år forsinkede affaldsforbrændingsanlæg i bl.a. Tasiilaq, jf. Finansudvalgets meget alvorlige henstilling desangående i Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 82-84. Udvalget skal allerede nu gøre klart, at

1/1 384

med mindre der er sket en meget væsentlig og klart konstaterbar fremdrift i sagen, således at anlægsprojekterne kan igangsættes indenfor meget kort tid, kræver Udvalget, at Landsstyret fremsætter et ændringsforslag senest til 2. behandlingen af FFL07, hvorefter projekterne aflyses og udtages af Anlægs- og Renoveringsfonden! Landsstyreområdet kan herefter i ro og mag overveje mulighederne indenfor området uden samtidig passivt at henlægge væsentlige offentlige anlægsmidler! Svar: Som det tidligere er oplyst i f. m. behandlingen af FFL06-II, skyldes den forsinkede igangsættelse af bl.a. affaldsforbrændingsanlægget i Tasiilaq, at man har afventet den politiske behandling af et udredningsarbejde vedrørende transport og behandling af forbrændingsegnet affald. Det notat, som opsummerer konklusionerne i projektet og som er tidligere er omtalt overfor FU, er færdiggjort, og forventes at blive forelagt for Landsstyret medio oktober 2006. Problemstillingen vedr. de anlægsprojekter, der fortsat henstår i Anlægs- og Renoveringsfonden, vil kunne afklares, når Landsstyret har taget stilling til ovennævnte udredningsprojekt.

Da Landsstyret på nuværende tidspunkt er så tæt på at kunne træffe en endelig afgørelse omkring de pågældende anlæg, findes det ikke hensigtsmæssig at aflyse projekterne før Landsstyret har truffet en beslutning vedrørende en eventuel transportløsning.

Til orientering kan det oplyses, at projektet blev præsenteret på dette års kommuneingeniørmøde, hvor de forskellige løsningsmuligheder blev drøftet. På dette møde deltog også formændene fra de tekniske udvalg i alle kommuner. Derudover kan det også oplyses, at der stadig er et ønske fra Ammassalik Kommune om at få etableret et forbrændingsanlæg i Tasiilaq.

Hvad kan Landsstyret oplyse vedr. brugerklager og afhjælpning af samme vedr. det nye affaldsforbrændingsanlæg i Ilulissat? Svar: DMN modtog den 2. maj 2006 en underskriftindsamling fra folk, der klager over placeringen af forbrændingsanlægget samt støj- og lugt gener herfra.

I maj har Ilulissat Kommune til DMN oplyst, at der i to omgange (uge 12 og 14) er blevet udviklet relativ høj støj fra forbrændingsanlægget. Der har været tale om et momentant højt støjniveau, som kommunen arbejder på at få nedbragt ved forskellige initiativer.

DMN har i forbindelse med tilsyn i juli og august foretaget en række orienterende støjmålinger, dvs. ikke-akkrediteret eller kvalitetssikret målinger, ved og omkring forbrændingsanlægget. Resultatet af disse målinger giver ikke med tilstrækkelig sikkerhed det korrekte resultat, men det er dog overvejende sandsynligt, at kravværdierne er overskredet. DMN har efterfølgende givet kommunen påbud om at sørge for, at porte samt vinduer til forbrændingsanlægget så vidt muligt bliver holdt lukket, hvilket vil mindske støj- og lugtbidrag inde fra selve bygningen.

2/2385

DMN foretog i forbindelse med tilsynet en subjektiv vurdering af lugtniveauet ved og omkring forbrændingsanlægget. Ved tilsynet var der en normal, noget ubehagelig lugt i aflæssehallen, mens der kunne ikke registreres væsentlig lugt umiddelbart uden for anlægget, og slet ingen lugt uden for anlæggets areal. Der kan forekomme lugt fra de køretøjer, der leverer affaldet, men det er ikke omfattet af vilkårene for anlægget. DMN har påbudt kommunen sørge for, at porten til aflæssesiloen så vidt muligt holdes lukket, hvilket vil mindske lugtbidraget inde fra aflæssesiloen.

9.14 Hovedkonto 33.01.11 Grønlands NaturinstitutHvad er baggrunden for, at Naturinstituttet ikke mere afholder eller deltager i internationale møder fra og med 2005, jf. aktivitetstallene? Der var ellers budgetteret med 45/60 i FL2006? Svar: Landsstyret vil fremsætte ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL07, af hvilket det vil fremgå af aktivitetstallene, at Grønlands Naturinstitut deltager som hidtil i internationale møder.

Har Landsstyret overvejet at tilføre yderligere midler til området m.h.p. at forbedre bestandsopgørelserne for kvoterede arter? Svar: Landsstyret vil fremsætte ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL07, af hvilket det vil fremgå af teksten, hvorledes bevillingsforhøjelsen anvendes. I bevillingsforhøjelsen i tallet for 2007 indgår særlige 800.000 kr. i ekstra støtte til GN til at medvirke ved NASS 2007 (Nordatlantisk hvaltælling).

9.15 Hovedkonto 33.01.12 Miljø, tilskud til oliebekæmpelseDer ønskes en kort redegørelse for anvendelsen af bevillingen i 2005? Svar: Der er i 2005 anvendt 440.000 kroner på kontoen (daværende nummer 75.01.12). Pengene er anvendt til 2 sæt opsamlingsudstyr til oliespild til havs, to tanke til opsamling af olie/vandblanding, et moppereb og rengøringsmidler til olieberedskabsudstyr. Alt udstyr er indkøbt som led i den løbende vedligeholdelse af olieberedskabsudstyret i de 12 byer, der har et olieberedskab.

Er der sket yderligere placering af spildoliecontainere siden 2004? Svar: Der er ikke sket yderligere placeringer af spildoliecontainere siden 2004. Der blev opstillet et antal som på det tidspunkt vurderedes at dække behovet. Der er påtænkt en evaluering af om antallet af opsatte spildoliecontainere er tilstrækkeligt og om de fungerer efter hensigten. Der har dog været behov for en periode til at indsamle erfaringer med anvendelsen af spildoliecontainere, før dette næste skridt i processen kan foretages.

Hvilke fordele ser Landsstyret i at have fjernet den tidligere medtagne angivelse af aktivitetstal fra budgetbidraget? Svar: De aktivitetstal, som tidligere har fremgået af budgetbidraget vedr. ovennævnte konto, har været vedligehold af olieberedskab (opgjort i antal byer med olieberedskab) samt etablering af modtagefaciliteter (opgjort i antal indkøbte spildoliecontainere). Der er ingen egentlige fordele ved at have fjernet disse

3/3 386

aktivitetstal. Tallene er alene fjernet, fordi de ikke gav nogen egentlige oplysninger. Der har således ikke været foretaget indkøb til samtlige 12 olieberedskab

9.16 Hovedkonto 33.02.02 ASIAQDeltager ASIAQ i Det Internationale Polarår og i givet fald på hvilken vis? Svar: Der er netop indgået aftale om et projekt med arbejdstitlen Permafrost i et samarbejde mellem University of Fairbanks, DTU, DMI og Asiaq.

Formålet med projektet er at belyse permafrostens betydning og udbredelse i relation til klimaforandringer i Arktis. Metoden baseres på at opbygge en klimamodel, som kan simulere udbredelsen af permafrost med en langt bedre opløsning end det hidtil har været muligt. Projektet finansieres udelukkende af fondsmidler, primært fra USA og udspringer af Igaliko aftalen.

Indsamling og formidling af Klimadata fra vejrstationer rundt omkring i Grønland udbygges i øjeblikket med data fra Mittarfeqarfiits stationer i tilknytning til lufthavne og heliporte. Dataformater og -overførsler standardiseres med henblik på at forbedre dels kvaliteten, dels formidlingen af klimadata. Helt konkret arbejdes der målrettet på, at klimadata kan formidles ubesværet til forskningsmiljøer og andre med interesse via Internettet. Finansieres primært over den almindelige drift.

Forskningsstation Zackenberg: vil fortsat være en station, hvor flere institutioner samarbejder om at indsamle, fortolke og formidle indsamlede data. Herunder står Asiaq for klimadata og hydrologiske data. Der pågår forhandlinger mellem Asiaq-GHS på den ene side og Dansk Polarcenter-den danske stat på den anden om overdragelsen af Forskningsstation Zackenberg til Grønland. Overdragelsen forventes at blive udgiftsneutral for GHS.

Nuuk Basic planlægges og forventes etableret i 2007 og er tænkt som en pendant til Forskningsstation Zackenberg, således er der indsamles den samme type af informationer såvel på øst- som på vestkysten af Grønland. Dette har stor værdi for og betydning i forskningsmiljøer, der arbejder med arktiske emner. Nuuk Basic finansieres udelukkende af fondsmidler.

Endelig skal det nævnes, at der forsøges etableret et samarbejde med NGA (National Geospatial-Intelligence Agency) under Joint Commitee indenfor området geodata (kort, GIS og erfaringsudveksling indenfor disse fagdiscipliner). Der foreligger ikke noget konkret på nuværende tidspunkt.


Asii Chemnitz Narup

4/4387


Kultureqarnermut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke


J.nr. 22.21/2007 Dok nr. Dato: 19.09-2006.

Vedrørende: Finansudvalget spørgsmål i forbindelse med Finansud-valgets behandling af finanslovforslag 2007.


Finansudvalget har ved brev af 8. september 2006 (J.nr. 01.31.11-000051) anmo-det om svar på en række spørgsmål i forbindelse med sin gennemgang af finans-lovforslaget 2007. Der afgives hermed en besvarelse af spørgsmål der vedrører landsstyreområdet.

[email protected] www.nanoq.gl/kiiip All./Brev nr.

Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 40 - 45 Landsstyremed-lemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Hovedkonto 40.01.01 Direktoratet for Kultur, Uddannelse Forskning og Kirke

Finansudvalget konstaterer i forlængelse af Udvalgets tidligere bemærkninger, at nærværende budgetbidrag i forhold til tidligere år er blevet forbedret med yderlige-re relevante informationer om direktoratets aktiviteter. Udvalget skal umiddelbart kvittere for denne forbedring af budgetbidraget, som anses som et egnet grundlag for yderligere beskrivelse af direktoratets aktiviteter i kommende finanslove.

Hvilken konkret produktion af statistik finder sted i regi af Direktoratet jf. oplysnin-gerne i budgetbidraget?

Svar: Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke(KIIIP) vil om muligt udarbejde en relevant aktivitetsoversigt for direktoratet til de fremtidige bevillingslo-ve.

På nuværende tidspunkt er datagrundlag for betjening af landstinget, betjening af landsstyret, deltagelse i nationale samarbejdsfora og råd, internationale samar-bejdsfora og råd, informationsdata for borgerne, antal journaliseret dokumen-ter(modtaget, udsendt) under overvejelse.

1/14 388

Det er Landsstyrets holdning at kun i det omfang aktivitetstal vil kunne sige noget relevant for administrationens hovedkonti vil aktivitetstal blive medtaget.

10.2 Hovedkonto 40.01.03 Sprogsekretariatet

Hvilke nye aktiviteter forventer Landsstyret indenfor området i det kommende år?

Svar: Følgende projekter er igangsat eller vil blive igangsat den kommende tid:

- Fortsættelse af det igangværende arbejde med at udarbejde en terminologi for Stærkstrømområdet, i samarbejde med Nukissiorfiit.

-Fortsættelse af arbejdet med at udarbejde en Grønlandsk-Dansk Skoleordbog, i samarbejde med Ilinniusiorfik

-Udarbejdelse af en terminologi indenfor Computer- og Web-området m.h.p. god-kendelse i Sprognævnet

-I samarbejde med KIIIP udarbejde en redegørelse om sproglig integration: Fra grønlandsk til dansk og omvendt, samt disses forhold til det engelske. Redegø-relsen skal munde ud i rekommandationer som kan danne basis for lovgivning om sproglig integration i Grønland, med Grønlandsk som hovedsprog.

- Udarbejdelse af en sprogpolitik

10.3 Hovedkonto 40.01.04 Pædagogisk, psykologisk rådgivning

Hvorledes fordeles tilskuddet til de kommunale PPR imellem de 4 anførte kommu-ner?

Svar: Kommuner, der vælger at kommunalisere deres Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, modtager refusion for udgifter til lærerlønninger for vidtgående speci-alundervisning i forhold til et fast ugentligt timetal fra Hjemmestyre samt et årligt driftstilskud.

Timetallet fremkommer som et gennemsnit af det ugentlige timetal i de 3 foregåen-de skoleår, før kommunaliseringen finder sted.

Satserne beregnes til den enhver tid er gældende overenskomst i henhold til ”Afta-le 4. august 1998 om ny opgave- og byrdefordeling for Folkeskolens vidtgående special-undervisning pr. 1. august 1998.

Det årlige driftstilskud bliver beregnet på baggrund af den personalemæssige si-tuation på et PPR-kontor og på baggrund af antallet af undervisningspligtige elever

2/14 389

i kommunen. Tilskuddet fremskrives med samme fremskrivningsprocent som det kommunale bloktilskud

Hvilke forventninger har Landsstyret til yderligere kommunal overtagelse af PPR?

Svar : Landsstyret er bekendt med, at Ammassalik Kommune er interesseret i at overtage PPR.

10.4 Hovedkonto 40.01.08 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats

Finansudvalget skal anmode om en samlet oversigt over alle de uddannelsesinitia-tiver, som der afholdes udgifter til fra nærværende hovedkonto og fra hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelses-indsats. Følgende poster ønskes for hvert initiativ medtaget i oversigten:

Bevilling i 2006Forbrug til dato i 2006 såvel i kr. som i pct. af bevillingen Forventning til samlet forbrug i 2006 Status for projektet Kort kvantificerbart, evt. foreløbigt, resultat af indsatsen (f.eks. ”10 nye ele-ver optaget pr. 1. august 2006”) Korte kvantificerbare forventninger til projektet i 2006 (F.eks. ”15 elever færdige med modul 1”) og Korte kvantificerbare forventninger til projektet i 2007.



Svar : Det skal oplyses, at Landsstyreområde for Erhvervsuddannelse og Ar-bejdsmarkedet efter ressortomlægning i april 2006 har formandskabet for sektor-program for uddannelse og vil svare på Finansudvalgets spørgsmål på vegne af alle landsstyreområder.

10.5 Hovedkonto 40.01.10 Inerisaavik/Pilersuiffik

Hvad er baggrunden for den personalemæssige opnormering og hvilke opgaver skal det nye personale varetage?

Svar: Ifølge Finanslovforslag 2007(FFL07) sker der en opnormering fra 42 til 44 stillinger.

Andet personale: Pædagogiske medarbejdere / Udlån

3/14 390

Inerisaavik har igennem mange år ”købt” lærere fra Nuuk kommune. Disse har været ansat som pædagogiske medarbejdere i udlånsafdelingerne på deltid.

I 2007 tilknyttes 4 pædagogiske medarbejdere, der svaret til 2 årsværk. Lønnen til disse pædagogiske medarbejdere refunderes over for den ansættende myndighed (Nuuk kommune). Der udbetales kombinationstillæg til disse medarbejdere via Hjemmestyrets lønkontor. Dette har været praksis i mange år, men stillingerne har ikke tidligere været påført personaleoversigten. Lærerne har virket som pædagogi-ske medarbejdere på deltid i udlånsafdelingerne.

10.6 Hovedkonto 40.01.17 Kulturrådet

Finansudvalget skal anmode om en uddybning af sidste afsnit i budgetbidraget, da det ikke umiddelbart fremstår forståeligt ud fra gængse ordlyds- eller formålsfor-tolkningsprincipper.

Svar: Der er en uoverensstemmelse mellem hovedkontoens overskrift og teksten i budgetbidraget. Af FL06 fremgår det, at det var planen at ophæve bekendtgørel-sen om Kulturråd efter ønske fra det daværende landsstyre.

Landsstyret har imidlertid ønsket, at Kulturrådet skal fortsætte. Direktoratet frem-sender derfor et ændringsforslag til FFL07, således at Idrættens Råd og Kulturrå-det fortsætter i 2007, og planerne om at erstatte Kulturrådet med ad. hoc. arbejds-gruppe opgives i 2007. Hovedkontoens navn er således fortsat ”Kulturrådet og Idrættens Råd”.

Der vil blive udarbejdet et ændringsforslag til finanslovforslaget hvor bekendtgørel-se for kulturråd vil indgå i budgetbidraget.

10.7 Hovedkonto 40.10.11 Ado Lyngep Atuarfia

Hvorledes vurderer Landsstyret skolens fysiske tilstand, efter at Landsstyrets eks-terne konsulent har været på besigtigelsesrejse jf. Landsstyremedlemmets svar til Finansudvalget desangående i forbindelse med FFL06-II?

Svar: Der vedlægges et notat om vedligeholdelsesarbejde af Ado Lyngep Atuarfia i Aasiaat fra byggerådgiver som bilag til besvarelsen.

Af notatet fremgår, at der på baggrund af en besigtigelse den 6-7. juni 2004 blev foretaget en registrering af bygningens stand og der på baggrund af denne regi-strering i 2004-2006 er iværksat og færdiggjort planlagt vedligeholdelsesarbejder.

Af notatet fremgår at status pr. september 2006 er at alle igangsatte arbejder af-sluttet og at det vurderes at den generelle tilstand er genoprettet. Enkelte planlagte vedligeholdelsesarbejder inden for malerarbejder, gulvbelægning og El-installatio-ner mangler på nuværende tidspunkt at blive færdiggjort, der vil blive udført hur-tigst muligt.

4/14 391

10.8 Hovedkonto 40.10.13 Vidtgående specialundervisning i folkeskolen

Sker der en særlig indsats for tidligt at opspore og modvirke ordblindhed i folke-skolen?

Svar : I 2004 intensiverede Landstyret tiltag for at forebygge og foregribe, at skole-elever får læse-stavevanskeligheder. Med henblik på at forbedre børnenes sprogli-ge forudsætninger ved skolestart afholdte sproglæsekonsulenterne 23 fælleskurser for 181 pædagoger/ medhjælpere fra alle landets daginstitutioner og 204 lærere for 1.-3. klassetrin på alle landets hovedskoler, om vurdering og stimulering af børns sprogudvikling.

Landsstyret har således ud fra nyere forskning om afhjælpning af ordblindhed iværksat tiltag, der kan hjælpe de børn i folkeskolen, der har vanskeligt ved at lære at læse og skrive.

Hvorledes vurderer Landsstyret behovet og udgifterne for specialundervisning i Grønland i fh.t. vores nabolande ?

Svar: I Danmark viser tallene for den vidtgående specialundervisning i skoleårene 1994/95 - 2004/05, at antallet af børn, der henvises til vidtgående specialundervis-ning, er stigende.

I skoleåret i 2003/04 var der henvist 9.868 børn, mens tallet i 2004/05 var steget til 10.233. Sættes tallene i forhold til det samlede børnetal svarer det i 2003/04 til 1,35 procent af eleverne og i 2004/05 til 1,38 procent. Stigningen er svag, men står i modsætning til den udvikling, som ønskes fra det danske Undervisningsministeri-ums side.

Andelen af børn, der modtager vidtgående specialundervisning i folkeskolen udgør i Grønland omkring 4,5 % af de skolepligtige børn. Dette svarer til ca. 500 elever, der modtager støtte fra Hjemmestyret. Hertil kommer kommunale specialklasser, som kommunerne har oprettet for egen regning.

Udgifterne set i relation til Danmark er således godt 3 gange så store.

Hjemmestyrets PPR-kontorer melder om væsentligt flere indstillinger fra skolerne til vidtgående specialundervisning, end man kan imødekomme. Det kan imidlertid ikke udelukkes, at enkelte kommuner ligeledes ser en økonomisk gevinst i at mod-tage mange timer til vidtgående specialundervisning.

Sker der en evaluering af indsatsen på området m.h.p. at bedømme de afholdte udgifter i fh.t. resultaterne?

5/14 392

Svar : Forud for iværksættelse af specialundervisning skal den lærer, der skal fo-restå undervisningen, efter samråd med faglæreren, udarbejde en individuel un-dervisningsplan. Grundlaget herfor er desuden den pædagogiske psykologiske undersøgelse og vurdering.

Undervisningsplanen indeholder eksempelvis mål og delmål, samt angivelse af undervisningens indhold, varighed, metoder, former og materialer. Desuden skal der i planen angives, hvorledes undervisningsforløbet skal registreres og evalue-res.

Specialundervisningslærerne udarbejder en årlig undervisningsrapport pr. elev, der tilsendes Pædagogisk Psykologisk Rådgivning. Forældrene orienteres ved skole-årets slutning om resultaterne af årets undervisning.

Skole, hjem og Pædagogisk Psykologisk Rådgivning indgår således som parter, der bedømmer og evaluerer indsatsen i forhold til det enkelte barn. Der er ikke foretaget systematisk evalueringsarbejde på landsplan, hvor de afholdte udgifter er sat i relation til resultaterne

10.9 Hovedkonto 40.12.23 Ph.d.-studium Forskeruddannelse

Til forskel fra tidligere år fremgår det ikke længere af budgetbidraget, at bevillingen giver mulighed for at optage 3 grønlandske universitetskandidater. Er dette udtryk for et ønske om at udvide kredsen af egnede kandidater eller blot en sproglig juste-ring?

Svar: Ændringen i teksten til budgetbidraget er en sproglig justering; men har dog en indholdsmæssig baggrund.

Stipendierne er samfinansierede (2/3 fra henholdsvis Kommissionen for Videnska-belige Undersøgelser i Grønland (KVUG) og Forskningsstyrelsen og 1/3 fra Grøn-lands Hjemmestyre). KVUG står for bedømmelsesproceduren.

Ved tildeling af Ph.d.-stipendier lægges der vægt på kontakt til et eksisterende fag-ligt miljø i Grønland, og ansøgerne skal kunne dokumentere en sådan tilknytning til det grønlandske samfund, at der gennem stipendiet og Ph.D.-forløbet sikres en op-bygning og overførsel af viden og kompetence i/til Grønland, som det fremgår af Landsstyreområdets besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål 8.26 ved FM/2006 og tidligere spørgsmål fra Finansudvalget.

Kandidater med anden baggrund end grønlandsk kan således også tildeles et PhD-stipendium, såfremt ovenstående tilknytningskrav er opfyldt (og PhD-pro-jektet i øvrigt opfylder de videnskabelige krav). Tilknytningskravet har været gæld-ende siden indgåelse af Aftale om oprettelse af samfinansierede forskeruddannel-sestipendier i 2000.

6/14 393

10.10 Hovedkonto 40.12.24 Universitetsparken, Ilimmarfik

Er det korrekt forstået at hele bevillingen reelt forventes anvendt til de formål, som er beskrevet i budgetbidragets sidste afsnit? I bekræftende fald skal Finansudval-get anmode om, at disse oplysninger uddybes og tydeliggøres.

Der ønskes en kort redegørelse for disponeringen af bevillingen i 2005 samt fra og med 2008, når Ilimmarfik tages i anvendelse.

Svar: Det er korrekt forstået af Finansudvalget, at bevillingen skal anvendes til ek-spertbistand og til møde- og rejseudgifter, som beskrevet i budgetbidragets sidste afsnit. Følgende kan i den anledning uddybes:

Ad. organisationsomlægning:Der pågår et arbejde med at fastlægge en effektiv ledelses- og organisations-struktur for Ilimmarfik som bl.a. skal sikre opnåelse og fastholdelse af en række driftsmæssige og faglige stordriftsfordele/"synergieffekter", når de 7 institutioner flytter under samme tag

Ad. fondssøgning: Der pågår et arbejde med at skaffe fondsmidler til kunstnerisk udsmykning og til særligt inventar.

Ad. regelsætsudarbejdelse: Der pågår et nødvendigt arbejde med at udarbejde nye studieordninger for de videregående uddannelser, som skal integreres som bache-loruddannelser i Ilisimatusarfik. Sluttelig arbejdes der på at udarbejde en ny styrelseslov for Ilisimatusarfik. Der er på nuværende samling et ændringsforslag til loven om Ilisimatusarfik.

Den førbeskrevne disponering af midlerne på hovedkonto 40.12.24 var gældende i 2005, og vil ligeledes være gældende for 2007 og 2008. Det skal bemærkes at Ilim-marfikbyggeriet påregnes at være færdigbygget i nov. 2007, således at dets institutioner kan være indflyttet i Ilimmarfik primo 2008.

10.11 Hovedkonto 40.12.33 Institutioner under de videregående uddannelser

Jf. ad f) Kollegieleje ønskes der meget grundigt redegjort for, hvilke konkrete pla-ner som Landsstyremedlemmet har for kollegieforsyningen i Aasiaat? Der ønskes herunder oplyst status på forhandlingerne med Aasiaat kommune desangående.

Var der kollegiepladser til samtlige elever i Aasiaat ved studiestart 2006? I modsat fald ønskes oplysninger om hvilke tiltag, der er iværksat m.h.p. at modvirke pro-blemet, og hvilke udgifter der i denne forbindelse er afholdt.


7/14 394

Præcist hvornår forventer Landsstyremedlemmet, at byggeri af nye kollegier til GU i Aasiaat kan gå i gang?

Der henvises i øvrigt til det anførte vedr. anlægssektorplanen for kollegieområdet under hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri.

Svar: Det skal oplyses, at Landsstyreområde for Erhvervsuddannelse og Arbejds-markedet efter en ressortomlægning har kollegieområdet under sit ressort og vil svare på Finansudvalgets spørgsmål på vegne af landsstyret.

10.12 Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til NCB-afgifter

Hvilke udgifter har/vil Tele-Post’s omlægning af gebyrerne for avisdistribution med-ført for de grønlandske aviser i alt og pr. avis? Det skal for god ordens skyld be-mærkes, at spørgsmålet ikke henviser til den direkte via finansloven afsatte porto-støtte.

Svar: Det skal oplyses, at Landsstyreområde for Bolig og Infrastruktur Tele-Post gebyrerne i tilknytning til avisdistribution under sit ressortområde og vil svare på Finansudvalgets spørgsmål på vegne af landsstyret.

10.13 Hovedkonto 40.14.10 Det grønlandske landsbibliotek

Hvornår forventes Groenlandica samlingen overflyttet til Ilimmarfik?

Svar Overflytning af samlingen forventes at ske i henhold til planen for Ilimmarfik, hvilket vil ske i 2007/2008.

10.14 Hovedkonto 40.14.11 Grønlands nationalmuseum og arkiv

Er det korrekt, at der tages entré for besøg på nationalmuseet fra 1. juli 2006 og i bekræftende fald med hvilken hjemmel?

Svar: NKA besluttede i foråret 2006 at indføre entré på museet i sommerperioden (1. juni-30. september). Entréen er på 30,- kr. Museet har i hele perioden haft fri entré om søndagen af hensyn til byens borgere og deres gæster. Museet har i hele perioden haft fri adgang for alle, der besøger museet som led i undervisning, ud-dannelse og forskning, jf. museumsforordningens §8. og for alle børn under 16 år.

Beslutningen om entré skyldes: 1) ønsket om at få dækket egne ekstraudgifter i forbindelse med besøgene fra de mange krydstogtskibe og 2) at få midler til at igangsætte produktion af kopier af genstande fra museets sam-linger til salg i kiosken.

8/14 395

Museet har en række ekstraudgifter i forbindelse med serviceringen af krydstogt-skibene og kyst-skibene, hvor vi er nødt til at opretholde et beredskab på mindst 3 kustoder, der kan betjene dette publikum. Den høje bemanding kræver flere pen-ge.

De bestemmelser, der styrer NKA’s og lokalmuseernes virke, rummer intet steds et forbud mod at tage entré. Stort set alle lokalmuseer tager da også entré og har gjort det i årevis.

Af Museumsforordningens §8 stk.3 fremgår det, at der ikke kan opkræves betaling af uddannelsesinstitutioner, der besøger museet som led i undervisningen. Det betyder, at der kan tages betaling af andre besøgende. Jf. også bemærkningerne til denne § i Bemærkninger til lovforslaget ved revisionen og fremsættelsen for Landstinget i 1998, jf. EM 1998/33, KIIIP j.nr. 57.00.01-01. Bemærkningerne siger: Det følger forudsætningsvis af bestemmelsen om, at der ikke kan kræves betaling af uddannelsesinstitutioner, der besøger museet som led i undervisningen, at der kan kræves betaling af andre besøgende. Betalingen må ikke være så høj, at mu-seets samlinger reelt ikke er tilgængelige for offentligheden.

10.15 Hovedkonto 40.14.13 Tilskud til idræt

Hvor stort forventer Landsstyret, at det samlede offentlige tilskud til idræt bliver i 2006 i fh.t. 2005. Og hvilket beløb forventes samlet givet i tilskud i 2007?

Svar: Der skal henvises til nedenfor oversigt for ønskede oplysninger om offentlig tilskud til idræt i 2005-2007.

2005 2006 2007Finanslovstilskud 4.415 4.415 3.900Tips- og lottomidlerne 5.487 5.181 5.950 I alt kr. 9.903 9.596 9.850NB. Tilskuddet i 2006 er nedjusteret, idet der i 2005 blev udbetalt kr. 270.000 for meget.

Lever omsætningen på tips og lotto foreløbig op til forventningen om en stigning, som forventet i FL2006?

Svar: Skattedirektoratet fremsender hver måned opgørelser over omsætning i Grønland. Af tallene fremgår det, at der i august til juli 2005 gennemsnitligt blev spillet for kr. 5.809.156 pr. måned. I samme periode i 2006 er der spillet for kr. 5.544.778. Der har således været et mindre fald i omsætningen, hvilket antagelig skyldes, at rækkeprisen på lotto blev sat op d. 7.maj 2006, og antallet af spillede kuponer derfor faldet.

9/14 396

I såvel 2004 som 2005 har omsætningen på tips- og lottomidlerne været højere i anden halvdel af året. Hvis denne tendens fortsætter i 2006, vil den samlede om-sætning i 2006 blive ca. den samme som i 2005.

Tendensen til stigende omsætning de seneste år er således ikke fortsat i første halvdel af 2006. De kommende måneder vil antagelig vise, om antallet af spillede kuponer og dermed overskuddet på omsætningen stiger igen.

Der ønskes kort oplyst, hvilke planer Landsstyremedlemmet har for styrkelse af idrætten i Grønland såvel indadtil som udadtil samt m.h.t. at sikre forsyningen af trænere.

Svar: Tilskuddet til idrætten ydes som rammetilskud fra finansloven og tips- og lottomidlerne. Idrættens organisationer har derfor overordnet set mulighed for selv at prioritere aktiviteterne. Landsstyret er dog bekendt med, at den ændrede trafik-struktur og manglen på trænere er et problem for idrætten. Det har ikke været mu-ligt at få konkrete oplysninger om omfanget og økonomien i forbindelse med disse spørgsmål. Landsstyret agter derfor i samarbejde med Idrættens Råd og GIF, at forsøge at tilvejebringe et bedre beslutningsgrundlag for at kunne vurdere tilskud-dene til idrætten. I koalitionsaftalen er målsætningen at landsstyret agter i samarbejde med kom-munerne og Grønlands Idræts-Forbund at arbejde for, at trænere og ledere inden for idrætten kan opnå lønnet ansættelse. Landsstyret vil i forbindelse med vurdering af den generelle tilskudsadministration overveje og undersøge mulighederne for at tildele GIF større ansvar også i forbin-delse med administrationen af idrætshøjskoleophold.

Er det Landsstyremedlemmets opfattelse, at Grønland giver tilskud til sine idræts-udøvere på niveau med sine sammenlignelige nabolande?

Svar: Landsstyret er ikke i besiddelse af tal, der gør det muligt at vurdere spørgs-målet.

Hvis der med nabolande tænkes på Island og Færøerne, vil en evt. undersøgelse forudsætte en afklaring af om det drejer sig om de samme idrætsgrene, som dyr-kes i de 3 lande eller hele idrætsområdet.

Anser Landsstyremedlemmet det som tilfredsstillende, at kvindelandsholdet i håndbold angiveligt ikke kunne deltage i de panamerikanske mesterskaber p.b.a. økonomiske begrænsninger?

Svar: Tilskuddene til idrætten fra finansloven og tips- og lottomidlerne ydes som rammetilskud til Grønlands Idræts-Forbund, som selv fordeler tilskuddene til speci-alforbundene. Der ydes desuden tilskud til nationale mesterskaber gennem Team Grønland. Det er således op til idrættens organisationer at prioritere hvilke mester-skaber, der kan deltages i.

10/14 397

10.16 Hovedkonto 40.14.14 Tilskud til Landsdækkende børne- og ungeorganisationer

Finansudvalget konstaterer, at Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke jf. finanslovsforslaget endnu ikke har formået at fremlægge kor-rekte medlemstal for Sorlak. Dette på trods af, at Finansudvalget i forbindelse med FFL06-II ikke mindre end 3 gange udbad sig disse medlemstal, og på trods af, at Landsstyremedlemmet for Finanser i sin skriftlige besvarelse af Finansudvalgets spørgsmål til 2. behandlingen af FFL06-II lovede at disse tal ville blive medtaget i FFL07. Selvom de angivne oplysninger om antallet af medlemsorganisationer og medlemsforeninger i Sorlak er en forbedring i fh.t. til tidligere ønsker Finansudval-get fortsat at modtage de ønskede oplysninger, idet disse må anses som et nød-vendigt grundlag for at vurdere bevillingen. Finansudvalget skal derfor nu for 4. gang udbede sig de ønskede oplysninger.

Svar: Landsstyret skal beklage, at udvalget ikke finder oplysninger i FFL07 til-strækkelige. Det kan oplyses at det samlede antal medlemmer i Sorlak’s med-lemsforeningerne og landsorganisationerne inkl. Sukorseq og Grønlands Spejder-kors udgjorde 3.269 medlemmer (7. marts 2006). Landsorganisationerne dvs. Su-korseq, Spejderkorpset, SIS og KIK havde 2.650 medlemmer og andre foreninger havde tilsammen 619. I alt 6538.

Landsstyret agter at fremsætte ændringsforslag til finanslovforslag 2007 i.h.t. til dette svar og Finansudvalgets ønske.

Hvilke ansøgninger om penge fra tipsmidlerne behandler Sorlak konkret, hvilken kontrol er der med sagsbehandlingen, og hvilke klagemuligheder eksisterer der for området?

Svar: Sorlak modtager og indstiller gennem Sorlaks tipsudvalg ansøgninger om til-skud fra tipsmidlerne. Den videre sagsbehandling herunder udbetaling af tilskud og kontrol af regnskaber foretages af Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke.

Efter overtagelsen af tips- og lottomidlerne i 1998 har der ikke været en egentlig klageinstans. De få klager, der har været, har direktoratets taget sig af.

Der er pr. 1. juni 2006 vedtaget en ny Landstingslov om fordeling af tips- og lotto-midler. Landstingsloven er først og fremmest vedtaget for at give Sorlak samme rettigheder til at uddele tilskud som Grønlands Idrætsforbund og Team Grønland. Der er aftalt med Sorlak, at ordningen træder i kraft når Sorlak på sit landsmøde i uge 40 har vedtaget nye principper for retningslinierne for tilskud til børne- og un-georganisationerne.

Det fremgår af landstingsloven, at der kan oprettes et klagenævn. Der vil i nær fremtid i samarbejde med organisationerne blive udarbejdet nærmere regler for klagenævnet.

11/14 398

Hvilke aktiviteter afviklede Sorlak på baggrund af finanslovsbevillingen konkret i 2005?

Svar: Sorlak har oplyst følgende:

Højskole for unge fra 14 til 17 år, Seminar og foreningskursus for vores medlem-mer i Kangerlussuaq, Flyttet til et nyt større kontor maj 2005, Novellekonkurrence - for børn og unge mellem 15 - 30 år, Oversætning af menneskerettigheder til grøn-landsk, Personalekursus, Deltage i Internationaldag for Forebyggelse af selvmord, Udover har SORLAK deltaget i forskellige debat og udsendelser bl.a i radioen og TV samt arbejdsgrupper omkring børns trivsel og tarv.

Anser Landsstyret det som en god idé at lave en undersøgelse af forhold omkring fritidslivet for børn og unge i Grønland?

Svar: Fritidstilbud til børn- og unge tilrettelægges iht. folkeskoleforordningen og kultur- og fritidsforordningen. Fritidstilbuddene tilrettelægges i kommunerne. Der har ikke fra kommunerne eller KANUKOKA været fremsat ønske om en undersø-gelse og Landsstyret er derfor ikke bekendt med, at der skulle være et særligt be-hov herfor. Der findes i dag allerede en række oplysninger i MIPI, som beskriver børn og unges vilkår.

10.17 Hovedkonto 40.14.18 Grønlands Radio – KNR og 40.14.19 TV- og radiodistribution i Grønland

Hvad er status på Landsstyrets og KNRs drøftelser vedr. digitalisering af KNR?

Svar: : KNR fremlagde i april 2006 en plan for digitaliseringen og et overslag over omkostningerne. KNR udbød derefter de forskellige faser til udvalgte leverandører.

Første fase var den infrastruktur, der skal bruges til digitaliseringen. KNR indgik den 27. juni 2006 aftale med Inuit-COM herom. Arbejdet er under udførelse.

Anden fase omfatter levering, installation, afprøvning og dokumentation af det di-gitale produktions- og afviklingsudstyr til TV og radio samt uddannelse af perso-nale. Blandt 7 tilbudsgivere har KNR valgt AVIT Systems i Aalborg, som har erfa-ring med tilsvarende opgaver.

KNR har anslået udgifterne til digitalisering til 15.220 tkr. Det endelige beløb af-hænger af kontraktforhandlingerne med AVIT Systems. KNR har for tiden en trækningsret på 9,2 mio. kr. i Landskassen

KNR vil derfor først kunne underskrive en kontrakt hvis de bevilgende myndigheder godkender en lånoptagelse, en forhøjelse af trækningsretten til 17 mio. kr. eller

12/14 399

eventuelt et langfristet udlån fra landskassen. Landsstyret vil derudover overveje, om udgifterne til en digitalisering kan dækkes af licensbetalinger.

Afhængigt af hvornår dette udredningsarbejde afsluttes vil bevillingerne til en even-tuel digitalisering af KNR skulle enten fremsendes som en tillægsbevillingsansøg-ning eller skulle indgå i landsstyrets prioriteringer i forbindelse med 2. behandlin-gen af FFL 2007

10.18 Hovedkonto 40.14.24 Fritidsvirksomhed udenfor kommu-nal inddeling

Hvilke aktiviteter blev afholdt indenfor bevillingen i 2005?

Svar: Der blev i 2005 afholdt udgifter til løn og materialer i forbindelse me. fritids-undervisningen i Pituffik og Herstedvester.

Ser Landsstyret det som muligt at styrke fritidstilbuddene om undervisning i f.eks. engelsk og grønlandsk i områderne udenfor kommunal inddeling ?

Svar: Fritidsundervisningen varetages af fritidslederen i Pituffik udfra de ønsker og muligheder for at skaffe undervisere, som er tilstede i Pituffik. Tilbuddene i fritids-undervisningen svinger således fra år til år. Fritidsundervisning i EBD-fag og yoga er som regel de mest populære. Landsstyret har indenfor rammerne i kultur- og fritidsundervisningen ingen muligheder for at iværksætte yderligere tiltag

10.19 Hovedkonto 40.14.25 Arctic Winter Games

Finansudvalget konstaterer i lighed med sidste finanslovsforslag, at kontonavnet er delvis misvisende, da der også afholdes udgifter til Island Games fra kontoen.

Svar: Landsstyret beklager, at kontonavnet endnu ikke er rettet. Der fremsendes ændringsforlag vedrørende FFL07 således at overskriften bliver dækkende.

13.26 Hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler

Hvad er status på forhandlingerne med Nuup Kommunea vedr. Qorsussuaq sko-len?

Svar: Det skal oplyse, at Nuuk Kommune har meddelt hjemmestyret, at Qorsus-suaq skolen skal indgå i Nuuk kommunes skolestruktur. Der er ikke yderligere for-handlinger mellem Hjemmestyret og Nuuk kommune om Qorsussuaq skolen.

13/14 400

13.29 Hovedkonto 84.45.01 Kirken

Hvilke foreløbige forventninger har Landsstyret til kirkeprojektet i Nuussuaq f.s.v. angår finansiering, beliggenhed, tidsplan og kapacitet?

Svar: Når finanslovforslaget 2007 er vedtaget vil der blive nedsat en kommitee med repræsentanter fra Nuuk menighedsråd, Midtgrønlandsk provstikontor samt hjemmestyret, der vil foretage behandling af projektering og afholdelse af akitekt-konkurrence for kirkeprojektet i Nuussuaq.

Doris Jakobsen Landsstyremedlem

14/14 401

Allakkat tamarmik pisortaqarfimmut nassiunneqassapput inunnut ataasiakkaanuunngitsoq.Al korrespondance bedes adresseret til direktoratet og ikke til enkelte personer.


Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Landstingets Finansudvalg /Her

Svar til Finansudvalget29. september 2006 J.nr. 22.21/2007 Postboks 269 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 47 04 Finansudvalget har i forbindelse med gennemgangen af FFL 2007 fundet

anledning til at forespørge Landsstyret om projektet vedrørende beredskab mod algegifte i kammuslinger.


Spørgsmålet lød således:

11.5 Hovedkonto 50.01.12 Beredskab – algegifte i kammuslingerNærværende hovedkonto er ikke medtaget i FFL07. Finansudvalget ønsker dog oplyst, hvilke resultater der kom ud af evalueringen af projektet, jf. Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 126-127.

Landsstyret kan på nuværende tidspunkt oplyse, at en endelig evaluering endnu ikke foreligger, men at den forventes i løbet af en måned.

En ansat på ATI-skolen i Maniitsoq, er på kursus i Danmark, netop et kursus i bestemmelser af alger, kurset gennemføres på Københavns Universitet.

Der er taget vandprøver i Attu-området i tre år, og sidste år blev der anskaffet nødvendigt udstyr fortrinsvis et avanceret mikroskop til algebestemmelse. En professor fra Københavns Universitet var i Maniitsoq sidste år, og der er løbende kontakt med den danske fiskerikontrol samt Fødevarestyrelsen i København.

Det er på nuværende tidspunkt vurderingen at forløbet af projektet i perioden 2004-2006 har været tilfredsstillende.

Med venlig hilsen

Finn Karlsen Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug

1/1 402

Allakkat tamarmik pisortaqarfimmut nassiunneqassapput inunnut ataasiakkaanuunngitsoq.Al korrespondance bedes adresseret til direktoratet og ikke til enkelte personer.


Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Landstingets Finansudvalg her

Delbesvarelse af Finansudvalgets spørgsmål mv. i henhold til brev af 8. september 2006 til Landsstyret

15. september 2006 J.nr. 22.21/2007 + 01.31.11 Postboks 269 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 47 04 [email protected] 11.1 Hovedkonto 50.01.03 Fiskeri og Fangst www.nanoq.gl

Finansudvalget konstaterer, at teksten under pkt. i) vedr. en ”bifangst-bank” har stået uændret i samtlige finanslove siden 2001. På denne baggrund skal udvalget anmode om en kort status for hvilke tiltag, der har været gjort indenfor dette om-råde, siden Landstinget vedtog forslaget om en bifangst-bank i 2000 (FM2000/30).

”Bifangst-bank” blev indarbejdet i projektkontoen på baggrund af et ønske fra Nuka A/S. Nuka A/S ville dengang forsøge at lave et projekt, hvor alle bifangster i fiske-riet skulle landes og forarbejdes på Nuka A/S´ anlæg. Siden Landstinget vedtog forslaget har Nuka A/S tabt interessen for projektet og landsstyreområdet har såle-des hellere ikke modtaget ansøgninger om tilskud til lignende projekter.

11.2 Hovedkonto 50.01.05 Grønlands Fiskerilicenskontrol

Hvor langt er Landsstyret kommet med arbejdet med at lade fiskerierhvervet selv afholde hele, eller en væsentlig andel af, driftsudgiften ved fiskerikontrollen siden sidste finanslovsproces?

Hvad er status for udarbejdelsen af den nævnte beregningsmodel?

Da fiskerikontrollen er i stadig udvikling for at sikre overholdelse af såvel lokale og nationale regler for fiskeriets udøvelse som internationale krav til bæredygtig udnyttelse, og da de økonomiske ressourcer er begrænsede, arbejder DFFL med nogle betalingsmodeller, som skal pålægge erhvervet selv en del af de omkost-ninger, som er forbundet med kontrollen. En udvidelse af observatørordningen med dertil knyttet landingskontrol skønnes på nuværende at betyde en meromkostning for GFLK på 2,4 mio. kroner. Hvorfor op-gaven i første omgang er, at finde en beregningsmodel, som på en enkel admini-strativ måde kan medvirke til opkrævningen af dette beløb. Men samtidig en model som opfattes rimelig og retfærdig af fiskerierhvervet.

Der arbejdes i øjeblikket på flere modeller, og det forventes, at et udkast til bereg-ningsmodel vil kunne sendes i høring i Fiskerirådet i løbet af efteråret 2006, såle-des at en betalingsordning indenfor de ovenfor anførte rammer, vil kunne gennem-føres med virkning fra 1. januar 2007.

1/1403

Senere vil en eventuel forøget brugerbetaling kunne gennemføres, når den valgte model har vist sine styrker og svagheder, og der i øvrigt er taget stilling til de eventuelle økonomiske byrder, som det offentlige vil pålægge fiskerierhvervet eksempelvis gennem en ressourcerenteafgift.

11.3 Hovedkonto 50.01.06 Jagtbetjentordning

Hvad kan Landsstyremedlemmet oplyse om mulighederne for efteruddannelse og opkvalificering for jagtbetjente?

For jagtbetjentene arrangeres der løbende kurser, og deres arbejdsopgaver og rapporteringer vurderes ligeledes løbende med henblik på forbedringer og effek-tivisering. GFLK, DFFL og DMN (GN) diskuterer i fællesskab indhold, hyppighed og struktur af kurserne, for at kunne planlægge og forberede undervisningen bedst muligt til gavn for jagtbetjentene og administrationen i direktoraterne.

Hvilke resultater manifesterede sig på baggrund af de kommunale høringsrunder i februar 2006, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 125?

Det skal bemærkes, at det er for tidligt på nuværende tidspunkt at udtale sig om omfanget af en fremtidig kommunal medfinansiering af jagtbetjentordning, da den ovenfor nævnte høringsrunde ikke er effektueret i KANUKOKA regi, som forventet. En høringsrunde er således stadig et nødvendigt skridt for at nå længere i forhand-lingerne mellem KANUKOKA og centraladministrationen om en eventuel fremtidig kommunal medfinansiering.

Ser Landsstyremedlemmet kommunal medfinansiering af ordningen som en mulighed for at udbrede den til hele landet?

Landsstyret anser en kommunal medfinansiering som en mulighed for at ansvar-liggøre kommunerne i forhold til bæredygtig udnyttelse lokalt, men erkender sam-tidig, at en kommunal medfinansiering sandsynligvis vil medføre et finansierings-krav fra kommunerne i forhold til et forøget bloktilskud. Således vil det offentlige bidrag til ordningen ikke blive mindre, selv med kommunal medfinansiering. Men såfremt ordningen gøres obligatorisk for samtlige kommuner, vil det betyde yderligere finansiel belastning for landskassen.

Hvilken fremdrift har der været i Landsstyreområdets bestræbelser på at fastlægge standarder for aktivitetsdata m.h.p. udarbejdelsen af aktivitets- eller produktivitets-tal for området, siden Finansudvalget sidst spurgte til sagen?

Det statistiske grundlag og derved mulighederne for en bedre administration af jagtbetjentordningen er til stadighed under udbygning. Der er på grundlag af de nuværende registreringer af data for jagtbetjentenes virke mulighed for at udarbejde en oversigt, der dokumenterer jagtbetjentenes aktivitet.

2/2 404

Disse data anvendes i dag alene internt i GFLK til brug for styring og dokumen-tation i forhold til den enkelte jagtbetjents aktivitet, men vil også kunne bearbejdes til anvendelse i en ekstern publikation. Dette sidste kræver dog anvendelse af ressourcer, som der i dag ikke er mulighed for, indenfor de bevilgede rammer.

11.4 Hovedkonto 50.01.08 Konsulenttjeneste for fiskere og fangere

Hvorledes harmonerer budgetbidragets passus om en reduktion af bevillingen i 2007 og bortfald af bevillingen fra og med 2008 med den foreslåede reelt uændrede bevilling i 2007 og den ikke ubetydelige afsatte bevilling i 2008?

Skal den antageligvis ikke-ajourførte tekst forstås som en indirekte tilkendegivelse af, at Landsstyreområdet har udskudt planerne om at indføre brugerbetaling for konsulenttjenestens ydelser med 1 år? I bekræftende fald ønskes det oplyst, hvorvidt denne udsættelse skyldes en manglende reaktion fra KNAPK, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 126.

Landsstyret har foreløbig udskudt planerne om at indføre brugerbetaling i større omfang allerede fra 2007. Manglende reaktion fra KNAPK er en af årsagerne til at Landsstyret ikke på nuværende tidspunkt kan lægge sig fast på en bestemt model for brugerbetaling.

11.5 Hovedkonto 50.01.12 Beredskab – algegifte i kammuslinger

Nærværende hovedkonto er ikke medtaget i FFL07. Finansudvalget ønsker dog oplyst, hvilke resultater der kom ud af evalueringen af projektet, jf. Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, side 126-127.

En redegørelse vil blive tilsendt Finansudvalget snarest muligt.

11.6 Hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspulje

Finansudvalget ønsker oplysninger om, hvor meget der pr. d.d. er brugt af bevillingen i FL06 og til hvilke formål?

Det fremgår derudover af budgetbidraget, at Landsstyret ønsker at afsætte samlet 41,2 mio. kr. til fiskeriudviklingspuljen i 2006 og 2007. Finansudvalget skal, i lighed med sidste finanslovsproces, gøre opmærksom på, at såfremt dele af de på FL06afsatte midler til nærværende formål først skal finde anvendelse i 2007 skal der fastsættes en særlig hjemmel til dette, enten i form af en tekstanmærkning på FL2006 eller i form af en specifik lovhjemmel i en sektorlov. Udvalget konstaterer,

3/3405

at Landsstyret har fremsat EM06/43 Forslag til landstingslov om Fiskeri-finansieringspulje, i hvilket en sådan specifik lovhjemmel fastsættes i § 1, stk.1-2. Da denne lov imidlertid jf. forslagets § 17 først forventes at træde i kraft den 1. januar 2007 kan de på FL06 afsatte midler ikke anvendes til formålet i 2007 som forudsat i budgetbidraget!

Finansudvalget har siden fremsættelsen af FFL06-II flere gange gjort Landsstyret opmærksom på denne problemstilling. Det må således betegnes som beskæm-mende, at Landsstyret nu fremlægger et finanslovsforslag, der tager udgangspunkt i at dette hjemmelsspørgsmål er bragt i orden, når det så åbenbart ikke er tilfældet!

Finansudvalget forventer herefter at modtage en grundig redegørelse fra Landsstyret om, hvilke tiltag Landsstyret vil gøre, for nu endelig at få løst dette meget utilfredsstillende problem, m.h.p. en endelig og juridisk holdbar løsning.

Der er indtil dato ikke anvendt midler fra hovedkonto 50.06.50, Reserve til fiskeriudviklingspulje, men ordningen har også kun været kendt i forholdsvis få måneder, blandt andet på grund af den forsinkede vedtagelse af FL 2006. Direktoratet har udsendt en pressemeddelelse om ordningens eksistens, og har modtaget enkelte ansøgninger, som er under behandling. Da bevilling af tilskud kræver gennemarbejdede og dokumenterede projekter, som kan danne grundlag for lånefinansiering på kommercielle betingelser på det private lånemarked, vil der helt naturligt gå en tid før udbetaling fra ordningen kan finde sted.

Landsstyret er helt opmærksom på hjemmelsproblematikken, men har valgt at lade Landstinget tage stilling til Forslag om landstingslov om Fiskerifinansieringspulje, før der tages de fornødne skridt til at søge hjemmel til overførsel af eventuel ikke forbrugt bevilling i 2006 til 2007. Der er tale om et nyt koncept, hvor bevillingen gerne skulle følge den dynamiske udvikling i fiskerierhvervet og ikke omvendt, hvor der alene ud fra snævre finanslovsmæssige synspunkter SKAL udbetales tilskud, uden at disse tilskuds-midler bidrager til den i erhvervet ønskede effekt.

Den til bevillingsforslaget tilhørende tekstanmærkning i FFL 2007 skal naturligvis også ophæves, såfremt det af Landsstyret fremsatte lovforslag vedtages med virkning fra 1. januar 2007.

11.7 Hovedkonto 50.07.16 Indhandlingstilskud, sælskind

Har Landsstyret overvejet at indgå servicekontakter om indhandling af sælskind i Upernavik og Tasiilaq med andre end Great Greenland?

Nej. Forudsætningen herfor vil også være, at der kommer seriøse henvendelser herom, hvilket endnu ikke er sket.

4/4 406

Det er Landsstyrets opfattelse, at Great Greenland A/S for tiden er den eneste seriøse kandidat til at varetage indhandlingstilskuddet og administrationen heraf.

Såfremt der alligevel modtages ansøgninger, vil ansøgningen blive behandlet såle-des, at disse også vil blive omfattet af samme kriterier og betingelser, som er indeholdt i servicekontrakten med GG. Samtidig vil der ske en økonomisk og administrativ vurdering fra Landsstyreområdet, om det er økonomisk bæredygtigt at sprede et tilskud, der er under reduktion.

11.8 Hovedkonto 50.08.16 Finansieringsstøtte til Landbrugserhvervet

Har Landsstyret planer eller viden om initiativer til bedre udnyttelse af fåreuld?

Landsstyret er vidende om, at der indenfor erhvervet arbejdes med indsamling og salg af uld til forarbejdning i udlandet. De nuværende prognoser med hensyn til priser og omkostninger synes at være gunstige, således at uldproduktionen kan bidrage til en mindre forbedring af indtjeningen i fåreholdererhvervet.

Hvad er de seneste anbefalinger fra Landbrugsrådet til Landsstyremedlemmet på området?

Landbrugsrådet har på sit seneste møde i august 2006 besluttet at følge et oplæg fra Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug, som betyder, at der skal frem-lægges en landbrugspolitisk redegørelse for Landstinget på forårssamlingen 2007 med hertil knyttede økonomiske rammer for fortsat offentlig medfinansiering af erhvervet. Det i 2004 udarbejdede forslag til landbrugspolitik og den hertil knyttede rapport ”Nødvendige landbrugspolitiske tiltag – oplæg til fremtidige rammevilkår for udvik-ling af landbruget og forøgelse af lammeproduktionen” har aldrig, på grund af nyvalg til Landsting og udskiftning af landstyremedlem på området, været forelagt Landsstyret. Derfor kan indholdet af ovennævnte rapporter alene opfattes som vejledende for Landsstyret, men ikke bindende. Da der ikke umiddelbart er sammenhæng mellem de i rapporterne fremsatte ønsker og krav til udvikling og de i FFL 2007 fremsatte forslag til bevilling i overslagsårene, har Landsstyret besluttet at gennemføre den ovenfor beskrevne plan i nært samarbejde med erhvervets organisationer og institutioner.

Da 9. afsnit på budgetbidraget ikke er ajourført for 2007 ønsker udvalget endelig at modtage opdaterede oplysninger desangående.

Afsnittet var såmænd ej heller ajourført i 2005 og 2006.

5/5407

Men Landsstyret vil fremsætte en ny samlet budgetbidragstekst til hovedkonto 50.08.16, som følger:

”Kontoen er overført fra hovedkonto 64.15.16, Finansieringsstøtte til landbrugserhvervet (Tilskudsbevilling) på grund af ressortændring. Lovgrundlaget er Landstingslov nr. 5 af 2. maj 1996 om landbrug.

Bevillingen anvendes til indhandlingstilskud til lam og får samt til etableringstilskud. Der er således tale om direkte tilskud til erhvervets udøvere, hvorimod tilskud til forbedring af rammebetingelserne for erhvervet bevilges under hovedkonto 50.08.17, Udviklingsstøtte landbrug.

Indhandlingstilskuddet er målrettet til lam og eventuelt får, leveret af fåreholderne til slagteriet i Narsaq eller til andre veterinærgodkendte slagterier til videreforarbejdning.

I rapporten "Nødvendige landbrugspolitiske tiltag - oplæg til fremtidige rammevilkår for udvikling af landbruget og forøgelse af lammeproduktionen" fra marts 2004 har Landbrugsrådet udformet et løsningsforslag for den fremtidige tilskudsgivning til landbrugssektoren,som har været anvendt i forbindelse med fastsættelsen af indhandlingstilskuddet for 2005 og 2006.

Indhandlingstilskuddet har til hensigt, at sikre forarbejdningsvirksomheden (Neqi A/S) de størst mulige mængder af lam og får til slagtning samtidig med at den samlede indtjening hos primærproducenterne (fåreholderne) blev forbedret gennem større tilskud.

Der tilknytter sig naturligvis en vis usikkerhed til aktivitetstal for 2007 og fremefter, hvorfor nedenstående tabel må tages med forbehold. De nærmere principper for fastsættelse og udbetaling af indhandlingstilskud til fåreholderne og underskudsdækning til slagteriet vil blive fastlagt i forbindelse fremlæggelsen af den landbrugspolitiske redegørelse på Landstingets forårssamling 2007.

Risikoen forbundet med udsving i aktivitetstal og ændrede principper for indhandlingstilskuddets og underskudsdækningens fastsættelse påhviler ikke landskassen, men henholdsvis slagteriet og fåreholderne.

6/6 408

Det samlede indhandlingstilskud ydes som et tilskud pr. kg. indhandlet lam og udbetales via Neqi A/S.

Den samlede ramme for indhandlingstilskud og for underskudsdækningen udgør i alt knap 8,3 mio. kroner, i 2007, hvoraf de 6,9 mio. kroner forventes anvendt til direkte indhandlingstilskud til fåreholderne og resten til underskudsdækning. Men denne fordeling kan blive ændret, såfremt der findes anledning hertil blandt andet ud fra antallet af lam, der sendes til slagtning i slagteriet i Narsaq. For at sikre at midlerne fra indhandlingstilskuddet går til dækning af eventuelle forfaldne restancer til offentlige myndigheder, kan tilskuddet udbetales på en sådan måde, at der foretages modregning i fåreholdernes eventuelle restancer til Landskassen.

Den model, som blev etableret forud for slagtningen i 2001 på baggrund af et samarbejde mellem KNI A/S, Kalaallit Nunaanni Brugseni (KNB), Neqi A/S og SPS samt Landbrugsrådet, påregnes videreført. Parterne har mulighed for at blive enige om eventuelle justeringer, på baggrund af udviklingen siden indgåelsen af aftalen. Formålet med modellen har været at forøge afsætning af kødet, blandt andet via sænkning af detailpriserne på lamme- og fårekød for at løse afsætningsproblemer. Ordningen evalueres efter slagtesæson 2007.

Der arbejdes på at klarlægge og sikre landbrugssektorens fremtidsmuligheder. Således skal blandt andet mulige strukturrationaliseringer gennemføres for at optimere indtjeningsevnen i erhvervet og dermed bidrage til at begrænse den finansielle støtte mest muligt.

Den endelige prioritering af bevillingerne mellem de forskellige formål sker ud fra en målsætning om at understøtte den overordnede landbrugspolitik og finder sted efter indstilling fra Landbrugsrådet til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug.”

Forventede aktivitetstalForventede aktivitetstal R 2005 FL 2006 FFL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010Antal lam 20.400 21.900 24.100 24.400 25.200 25.200Antal får 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500 1.500Slagtet lam/får (tons) 312 335 369 374 386 386

Forventede aktivitetstal(i 1000 kr.) R 2005 FL 2006 FFL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010

7/7409

Indhandlingstilskud 6.550 6.550 6.900 6.900 5.900 5.900Underskudsdækning slagteri 1.500 1.500 1.381 753 211 211Tilskud etablering 150 150 200 100 100 100Tilskud udviklingsprojekter 500 300 300 300 300 300Andre tilskud 3.500 3.500 3.500 3.000 2.700 2.700

11.9 Hovedkonto 50.08.17 Udviklingsstøtte, Landbrug

Vil det være muligt for fåreholdere i Nuuk og Arsuk at modtage støtte fra nærværende hovedkonto?

Alle fåreholdere modtager indirekte støtte gennem denne bevilling, idet hoved-parten af bevillingen under denne hovedkonto går til driften af det der i daglig tale kaldes ”Landbrugsrådets institutioner”. Det drejer sig primært om Konsulenttje-nesten for Landbrug i Qaqortoq og Landbrugsskolen i Upernaviarsuk. Hvis spørgsmålet primært retter sig mod bevilling til omkostninger i forbindelse med anlæg og vedligehold af vejanlæg, er der ingen lovmæssig forhindring for at bevillingen kan omfatte vejanlæg i andre fåreholderdistrikter end de i budget-bidraget nævnte.

Forudsætningen for bevillingen er at kommunen yder det samme beløb til det pågældende projekt, som bevillingen fra nærværende hovedkonto.

Det skal nævnes, at der i den forbindelse ikke er tale om støtte til fåreholderen, men betaling for et udført arbejde (anlæg eller vedligehold af vej). Således forudsætter bevillingen ej heller, at det er en fåreholder, der udfører arbejdet. Den eneste betingelse for bevillingen er, at det drejer sig om vejanlæg uden for by- og bygdezone i fåreholderdistriktet, og at den kommune, hvori vejanlægget ligger, betaler 50% af projektets omkostninger.

11.10 Aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU)

Finansudvalget ønsker oplyst en status på implementeringen af det nye lånesystem, der jf. det anførte på side 421 blev implementeret i efteråret 2005,idet det bemærkes, at det fremgik af FFL06, at systemet blev implementeret i efteråret 2004.

Ekstern revision har i sin revisionsprotokollat af 18. januar 2006 til Revisionsudvalget skrevet, at Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i samarbejde med IT-leverandøren har gennemgået bogføringen for 2005, og i stort omfang fået afklaret en lang række fejl, herunder ikke mindst fået bogføringen ajourført og afstemt i forhold til lånemodulet.

Implementeringsprocessen med at skabe entydigt automatisk sammenhæng mellem lånemodulet og finansmodulet er desværre stadig ikke afsluttet.

8/8 410

Det har været meningen, at lånemodulet blev udviklet i et tæt samarbejde mellem IT-leverandør og Direktoratet, hvor Direktoratet løbende tester og dermed er med i udviklingen af det ikke færdige system.

Som følge af systemets kompleksitet har udviklingsprocessen været langvarig.

Endelig skal det fremhæves, at der endnu ikke foreligger en tilstrækkelig brugermanual, som kan give medarbejderne i Direktoratet den nødvendige støtte og viden om systemets anvendelse i den daglige forvaltning.

IT-leverandøren forventes til Nuuk i oktober, med hensigt at få testet de sidste programmeringer, således at der definitivt foreligger et system, hvor der er umiddelbar og fuldstændig sammenhæng mellem lånemodul og finansmodul.

Projektet forventes på denne baggrund implementeret i november 2006.

Det ønskes videre oplyst, om det nye system har manifesteret sig i en højere tilbagebetalingsgrad.

Det er næppe således, at elektroniske systemændringer i sig selv fører til ændret adfærd hos låntagerne.

Men en generel ændret adfærd fra långivers side, hvor misligholdelse af lån har konsekvenser, fører en ændret holdning mig sig hos låntagerne, som betyder, at de låntagere, som rent faktisk har mulighed for at overholde deres forpligtelser også gør det.

Den gruppe af låntagere, som ikke har økonomi til at overholde forpligtelserne i forhold til at betale afdrag og renter vil enten søge om en låneomlægning eller enten frivilligt eller ved tvang se sig nødsaget til at sælge aktivet.

Sådanne forhold medvirker generelt til, at der sker en større tilbagebetaling af lån, end hvis en misligholdelse ikke har nogle konsekvenser.

Da der faktisk er sket en stigning i tilbagebetalingerne, skal årsagen hertil sandsynligvis lægges i den ændrede adfærd fra forvaltningens side.

11.11 Hovedkonto 51.07.42 Rentebærende udlån

Hvad er baggrunden for det forventede kraftige fald i udlånene i 2008 og 2009 samt den store ændring i bevillingsskønnet for FFL07 i fh.t. BO07 i FL06? Har indbetalingerne på ældre lån været så omfattende, at udlånsaktiviteten har kunnet øges udover det oprindeligt budgetterede?

9/9411

De betydelig fald i udlånsmidlerne på rentebærende lån skyldes alene et generelt ønske fra Landsstyret om en reduktion af de løbende tilskud til erhvervslivet, hvorfor erhvervsstøtteordningen har måttet bære en betydelig del af dette besparelseskrav.Fra finansåret 2008 og frem vil der alene være erhvervsstøttebevilling til landbrug, fangst (erhvervsjoller) og mindre beløb til vedligeholdelse af eksisterende panter.

Der er 2 hovedkonti, som fremviser en betydelig ændring i bevillingsstørrelse for 2007, når der sammenlignes mellem FFL 2007 og FL 2006. Det drejer sig om hovedkonto 51.07.42, Rentebærende udlån og hovedkonto 51.07.44 Renteindtægter. Baggrunden for disse ændringer i forhold til hovedkonto 51.07.42 er, at Landsstyret anser det for problematisk at gennemføre en så voldsom reduktion i udlånsmidlerne i 2007, som der var lagt op til i FL 2006. Dette synspunkt er specielt relateret til landbrugserhvervet, hvor Landsstyret anser det for nødvendigt, at der gennemføres en målrettet strukturrationalisering indenfor fåreavlen, men at dette sker gennem en samordnet og koordineret indsats mellem landbrugserhvervet og forvaltningsmyndigheden. Med hensyn til hovedkonto 51.07.44 er ændringen en konsekvens af, at en betydelig udlånsportefølje i løbet af 2005 og 2006 er overdraget til inkasso gennem Skattedirektoratet, og der således ikke længere er basis for at renteberegne denne lånemasse.

Udlånsaktiviteten kan ikke umiddelbart øges på baggrund af øgede indbetalinger på ældre lån.

Men der er i Finansloven for 2006 og i FFL 2007 en tekstanmærkning til aktivitets område 51 nr. 2, der bemyndiger landstyret til at bevilge lån udover bevillingen i finansloven, såfremt denne merbevilling anvendes til indfrielse af et eksisterende erhvervsstøttelån.

Hvorfor er R05 på denne hovedkonto og på hovedkonto 51.07.43 Afdrag rentebærende udlån og på hovedkonto 51.07.44 Renteindtægter angivet til 0?

Fordi disse hovedkonti ikke eksisterede i forbindelse med regnskab 2005.

11.12 Hovedkonto 51.07.50 Indfrielse af garantier for lån til grovvarekøb til fåreavlen

Da teksten på budgetbidraget ikke er blevet ajourført i fh.t. FFL06-II skal Finans-udvalget anmode om at modtage oplysninger om bevillingens forventede disponering i 2007, idet Udvalget samtidig skal opfordre Landsstyret til at genoverveje, hvorvidt budgetbidraget fortsat skønnes at være fyldestgørende i fh.t. FFL07.

10/10 412

Landsstyret anser fortsat budgetbidraget for fyldestgørende i forhold til FFL 2007 og tekstanmærkningen til aktivitets område 51 nr. 3, der bemyndiger Landsstyret til at udstede garantier for lån til fåreholdere i forbindelse med finansiering af køb af grovvarer.

Såfremt det forslag til landstingsforordning om erhvervsfremme for fiskeri, fangst og landbrug, som Landsstyret fremlægger på Landstingets efterårssamling 2006 bliver vedtaget, vil nærværende bevilling skulle tages op til revision.


Hans Enoksen Aalisarnermut, Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisuugallartoq

11/11 413


Ineqarnermut, Attaveqarnermut Aatsitassanullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer

Landstingets Finansudvalg /her

Svar på spørgsmål vedr. Landsstyrets forslag til finanslov 2007

Hermed følger svar på de spørgsmål til FFL 07, som hører under mit Landsstyreområde. Som ønsket af Landstingets Finansudvalg er spørgsmålene gengivet.

18.09.2006J.nr. 22.22+08

Postboks 909 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 54 002.4, side 91 Fax +299 34 54 10 Finansudvalget konstaterer derudover, at Landsstyret for første gang i en årrække

ikke i dette års finanslovsforslag eksplicit udtrykker forventninger om, at de opsamlede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden ikke forøges yderligere. Det ønskes på denne baggrund oplyst, hvorvidt Landsstyret realistisk set fortsat forventer, at det rent faktisk vil lykkes at nedbringe de akkumulerede anlægsmidler i 2006, samt hvorvidt Landsstyret forventer at de opsamlede midler vil forøges yderligere i 2007?

[email protected]/iap

Svar:Der forventes i 2006 en forøgelse af beholdningen i Anlægs- og Renoveringsfonden på ca. 60 mio. kr. Dette skyldes ikke, at aktiviteten er blevet lavere, men at der er tilført yderligere bevillinger til Anlægs- og Renoveringsfonden i 2006.

Der henvises i øvrigt til særskilt orientering om udviklingen i Anlægs- og Renoveringsfonden pr. 31. juli 2006, som er tilsendt Landstingets Finansudvalg den 11. september.

For 2007 skal oplyses, at afløbet på de enkelte projekter er fastlagt så realistisk, som det er muligt på nuværende tidspunkt. Der tilføres betydelige midler til bl.a. vandkraft, og om der i 2007 vil blive overført uforbrugte midler til Anlægs- og Renoveringsfonden vil især afhænge af, om afløbet på de store infrastrukturinvesteringer kommer til at forløbe efter planen.

1/1 414

3.3 Aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdet Tekstanmærkning nr. 5 er ændret ift FL06. Hvilken betydning forventes ændringen i tekstanmærkningen reelt at få ift den nugældende tekstanmærkning?


Svar:Tekstanmærkningen giver med den foreslåede ændring mulighed for at projektere til og med hovedprojekt, således at opgaven kan udbydes i licitation, og efter Landstingets Finansudvalgs godkendelse kan der så kontraheres med entreprenørerne, og projektet kan igangsættes.

Det er Landsstyrets vurdering, at der derved kan spares tid. Endvidere vil det kun være nødvendigt at forelægge sagen for Landstingets Finansudvalg 1 gang, idet A-overslaget vil være på plads, når bevillingsansøgningen fremsendes til Landstingets Finansudvalg. Endelig giver det den fordel, at entreprenørerne ikke i finansloven kan læse, hvad Hjemmestyret vurderer, at opgaven vil koste at gennemføre, hvilket efter Landsstyrets vurdering kan påvirke entreprenørernes prissætning.

Afslutningsvis kan oplyses, at Landsstyret agter at fremsætte ændringsforslag til tekstanmærkningen til 2. behandlingen af FFL 2007, således at også hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån bliver omfattet af tekstanmærkningen.

Det er Landsstyrets vurdering, at bemyndigelsen giver mulighed for udmøntning til projekter på alle anlægskonti.

3.4 Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri,hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter og hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri. Da Finansudvalget ønsker at tage et større medansvar for fordelingen af anlægsmidler indenfor boligområdet skal Udvalget anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til tekstanmærkningerne til nærværende tre hovedkonti, således at rokeringer af midler imellem de tre hovedkonti kun kan ske med forudgående godkendelse fra Landstingets Finansudvalg.

Svar:Hidtil har der været ansøgninger til flere midler, end der er afsat på de respektive konti, hvorfor Landsstyret endnu ikke har anvendt den rokeringshjemmel, der fremgår af tekstanmærkningen. Landsstyret finder det derfor ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt at ændre på forholdet.

2/2415



Svar:At der står TD er en fejl, som er opstået ved flytningen af projekterne fra 90-hovedkonti til 80-hovedkonti. Dette vil blive rettet i den endelige udgave af finansloven. SP en forkortelse af SektorProgammet.


Svar:Baggrunden for, at restbevillingen for nogle projekter i visse tilfælde er større end totalbevillingen, er mangeartede.

84.45.01-161-58032 Genopførelse af kirken i Upernavik Kujalleq er en forsikringssag, som forventes afsluttet i 2006. Bevillingen var afsat til eventuel dækning af tabt retssag samt til udbedring af fejl og mangler. 86.60.01-190-47013 Sygehus, Ittoqqortoormiit, har ved FU-sag nr. 01.31.06/06-00173 fået en bevilling på –67.000 kr. Projektet er en rest fra et andet allerede afsluttet projekt, hvor renoveringsdelen og nybygningsdelen var blevet samlet, men alt forbruget var ikke blevet omposteret. Bevillingen er ikke med i den tværgående tabel, da den blev godkendt den 4. juli 2006. 89.71.40-060-16025 Netstation, Nuuk består af en udlånsdel og en tilskudsdel. I 2005 blev dette administrativt delt på forskellige projektnumre. Landsstyret har i denne forbindelse begået en fejl, som vil blive rettet, da nærværende projekt hører til på en anden hovedkonto, hvor bevillingen står.

3/3 416


Svar:Landsstyret regner med, at Landstingets Finansudvalg mener det modsatte, idet den 3. patientbygning fremgår af anlægsoversigten (øverst side 154), men ikke af budgetbidraget til hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet.

Dette skyldes, at projektet har fået bevillinger i 2005 og 2006 og derfor indgår i Anlægs- og Renoveringsfonden, men projektet har ikke bevillinger i 2007 samt i BO-årene, hvorfor projektet ikke fremgår af budgetbidraget. Projektet er optaget i sektorplanen for Sundhed, som er indarbejdet i budgetbidraget. Her ses, at bevillinger forventes i 2008 og efterfølgende år.



Svar:Landsstyret glæder sig over Landstingets Finansudvalgs påskønnelse.

10.12 Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til NCB-afgifter Hvilke udgifter har/vil Tele-Post’s omlægning af gebyrerne for avisdistribution medført for de grønlandske aviser i alt og pr. avis? Det skal for god ordens skyld bemærkes, at spørgsmålet ikke henviser til den direkte via finansloven afsatte portostøtte.

Svar:De to landsdækkende aviser AG og Sermitsiaq modtager i dag 2 former for distributionsstøtte. Avisportostøtten, som administreres af KIIIP, og den særlige avisporto som POST Greenland befordrer aviserne med.

Den særlige avisporto for AG og Sermitsiaq er lavere end for normale forsendelser med POST Greenland. Samtidig bliver aviserne behandlet som

4/4417

et kurerprodukt af POST Greenland, hvilket betyder, at de får prioritet foran alle andre forsendelser for at sikre hurtigst mulig distribution

POST Greenland vurderer, at den indirekte støtte til aviserne, via den særlige avisporto, årligt ligger på 1,5 - 2,0 millioner kr. Det er således alle POST’s kunder, der via krydssubsidiering fra breve og pakker er med til at finansiere den lave porto for aviserne.

13.1 Hovedkonto 70.01.07 Bygningsmyndigheden Budgetspecifikationen for FL2006 svarer ikke til den i FL2006 anførte. Bl.a. fremgår det nu, at der afholdes lønudgifter. Hvad er baggrunden for denne ændring, og hvilke nye indtægter bogføres over hovedkontoen?

Svar:Der er tale om en fejl i budgetbidraget, og der vil blive fremsendt nyt budgetbidrag til 2. behandling af FFL 2007

13.2 Hovedkonto 70.01.08 Boligklagenævnet Hvad gør Landsstyret for at udbrede viden om www.maalaarut.gl ?

Svar:Landsstyret har bl.a. udgivet en folder omkring Boligklagenævnet, der er udsendt til samtlige kommunekontorer, A/S Boligselskabet INI’s filialer, posthuse, biblioteker mv. Hertil kommer, at udlejer har pligt til at gøre en lejer opmærksom på klageadgangen, jf. også sagsbehandlingslovens bestemmelser herom. Ultimo 2006 udgives Boligklagenævnets beretning, der ligeledes udsendes.

13.3 Hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltning Finansudvalget skal anmode om, at der atter optages aktivitetstal i budgetbidraget, jf. Budgetregulativ 2002 afsnit 7.2. Da der som noget nyt ift FL06 nu afholdes lønudgifter over hovedkontoen skal der også medtages en personalespecifikation, jf. førnævnte regulativ.

Svar:Der vil til 2. behandlingen af FFL 2007 blive fremsendt ændringsforslag med personaleforbrug og aktivitetstal.

5/5 418

13.4 Hovedkonto 70.10.03 Forsikringer Finansudvalget skal anmode om, at der i lighed med tidligere finanslove atter optages aktivitetstal i budgetbidraget, jf. Budgetregulativ 2002 afsnit 7.2.


Svar:Landsstyret beklager de manglende aktivitetstal under budgetbidraget for 70.10.03 Forsikringer og vil medtage dem fremover.

Med hensyn til status for besigtigelsen af Hjemmestyrets største aktiver, der er planlagt til at strække sig over 2 år, kan Landsstyret oplyse, at arbejdet pågår og forventes at være 75% færdiggjort i år. Landsstyret er dermed forud for den lagte tidsplan, og arbejdet forventes afsluttet 2007 efter planen.

13.5 Hovedkonto 72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedr. boligstøtteKræves der en arealtildeling for tildeling af selvbyggersæt?

Svar:Ja.

13.6 Hovedkonto 72.06.01 Boligstøtte, afdrag Finansudvalget skal indledningsvis fuldt ud tilslutte sig Landsstyret igangværende bestræbelser på at få ryddet op på boligstøtteområdet, med særligt henblik på gennemgangen af kap. 4 lån. Udvalget ønsker i denne forbindelse oplyst, hvilke foreløbige konklusioner gennemgangen har resulteret i?

Svar:På baggrund af de tiltag, der blev gennemført i foråret og sommeren 2006, har der tegnet sig et billede af området. Der er fortsat mange ejere af boligstøttehuse, der lever under trange kår og har en meget svag pengeøkonomi. Arbejdet omkring reorganisering af området fortsætter i 2007, hvor der dels sættes fokus på yderligere opsøgende arbejde, ligesom Landsstyrets forslag til en ny landstingsforordning om boligstøtte fremlægges for Landstinget.

13.7 Hovedkonto 72.06.05 Boligstøtte, restanceudvikling Hvad er den nærmere forklaring på de store udsving i regnskabstallene siden 2003?

6/6419

Svar:Der er i det væsentlige tale om et produkt af samspil mellem henlæggelser til restanceudvikling og realiseret tab på restancer. Fra 2007 skal realiserede tab bogføres over status jf. også tekstanmærkning til hovedkonto 72.06.01.

13.8 Hovedkonto 72.06.07 Boligbørnetilskud i boligstøttehuse Til hvor mange børn gives der boligbørnetilskud pr. d.d.?


Svar:Der er ikke muligt at foretage udtræk på personer, hvorfor A/S Boligselskabet INI er blevet anmodet om at foretage en manuel gennemgang af samtlige 6.000 lånesager. De ønskede oplysninger vil blive fremsendt til Landstingets Finansudvalg, straks de er tilgået landsstyreområdet fra A/S Boligselskabet INI.

Landsstyret forstår ikke den 2. del af spørgsmålet, idet bevillingen har været 9 mio. kr., siden den overgik til Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer i 2005. Også i 2004, hvor bevillingen var hos Landsstyreområdet for Familier, var bevillingen på 9 mio. kr.

13.9 Hovedkonto 72.06.50 Effektivisering af låneadministrationen Hvilke konkrete forventninger har Landsstyret til dette område?

Svar:Landsstyret skal oplyse, at boligstøtteområdet i øjeblikket administreres af A/S Boligselskabet INI og på selskabets edb-administrative lånesystem. Låneadministrationen forventes overført til Hjemmestyret og integreres i Hjemmestyrets eget økonomisystem. Herefter vil dele af opgaven kunne løses af Hjemmestyrets administration, mens andre dele af opgaven kan løses af A/S Boligselskabet INI, kommunerne, finansieringsinstitutioner eller andre.

13.10 Hovedkonto 72.10.13 Særlige tilskud til boligafdelinger Efter hvilke kriterier ydes støtte til illikvide eller nødlidende boligafdelinger?


Svar:Der ydes særligt tilskud til de boligafdelinger, der er nødlidende, og derfor ikke er omfattet af § 31 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 22.

7/7 420

december 2003 om udlejning af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme. Af bestemmelsen fremgår, at udlejer løbende skal foretage budgetkontrol og udarbejde kvartalsvise økonomirapporter. Konstateres der ved budgetkontrol et driftsunderskud, der ikke kan dækkes indenfor tilladt budgetregulering, skal der varsles huslejeforhøjelse i budgettet for det kommende år. Konstateres der ved budgetkontrol et likviditetsunderskud, der ikke kan dækkes af allerede henlagte bidrag til dækning af tab, skal der varsles huslejeforhøjelse i budgettet for det kommende år, medmindre likviditetsunderskuddet må antages blot at være forbigående. Nødlidende boligafdelinger er kendetegnede ved, at de ikke egenhændigt kan reetablere deres egenkapital eller likviditet uden særligt tilskud.

Konkret sker udbetalinger fra hovedkontoen til illikvide boligafdelinger efter budgetkontrol og opfølgninger, men det sker også ved uforudsete hændelser. Det kan eksempelvis være nedbrud i forsyningssystemer, hvor boligafdelingen ikke har likviditet til genopretningsudgiften.

I 2006 er der eksempelvis sket reetablering af varmeledning ved ”lille slette” i Nuuk samt givet driftstilskud til boligafdelinger i Qasigiannguit og Kangaamiut.

13.11 Hovedkonto 72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast Finansudvalget finder det i lighed med sidste finanslovsproces uhensigtsmæssigt, at der på en indtægtskonto budgetteres med afholdelse af forskellige udgifter. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at søge disse udgifter afholdt via mere passende hovedkonti, så indtægter og udgifter vises adskilt.


Svar:Landsstyret er grundlæggende enig med Landstingets Finansudvalg, men finder, der er tale om så nærtbeslægtede indtægter og omkostninger, at det er mest hensigtsmæssigt at operere med en netto-indtægtskonto. Det er ikke indtægterne, der er budgetteret konservativt, men det er de realiserede omkostninger, der har være mindre end forudsat. Landsstyret kan dog oplyse, at budgetbidraget for fremtiden vil blive suppleret med en tabel dækkende henholdsvis indtægterne, udgifterne og nettobeløbet.

8/8421

13.12 Hovedkonto 72.10.17 Betaling for bolignumre Finansudvalget finder det i lighed med sidste finanslovsproces uhensigtsmæssigt, at der på en indtægtskonto budgetteres med afholdelse af forskellige udgifter. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at søge disse udgifter afholdt via mere passende hovedkonti.

Svar:Landsstyret skal i det væsentlige henvise til besvarelsen af 13.11.

13.13 Hovedkonto 73.01.10 Overvågning og monitorering, trafikområdet Finansudvalget skal udtale sin støtte til Landsstyrets bestræbelser på udviklingen af egentlige samfundsøkonomiske trafik-vurderingsmodeller. Det er Udvalgets antagelse, at sådanne modeller vil kunne udgøre et egnet og savnet grundlag for en kvalificering af debatten og beslutningerne indenfor hele trafikområdet. Det er derfor Udvalgets forhåbning, at Landsstyret vil søge at fremme dette udviklingsarbejde mest muligt. Udvalget skal i denne forbindelse udbede sig en kort status på arbejdet.


Svar:Arbejdet er desværre forsinket igen. Der er fremdrift i modellen, men det tager længere tid end forventet. Ifølge Landsstyrets allerseneste oplysninger blev et udkast til en kommenteret delrapport afleveret til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur den 15. september. Modellen forventes nu færdig ultimo oktober, og Landsstyret forventer at have uddannet medarbejdere og selv at kunne overtage drift af modellen ultimo 2006.

Den tekniske forklaring er, at modellen nu er kørt igennem for basisscenarierne i et højt detaljeniveau og er klar til sammenskrivning og en beskrivelse af de trafikale effekter. Sideløbende med dette arbejdes der på at gennemføre de samfundsøkonomiske beregninger på de forskellige scenarier. Dette forventes at tage mindst 3-4 uger. Modellen er endnu meget lidt brugervenlig, og der skal arbejdes på dette både softwaremæssigt og i forhold til udformningen af en manual. Nyskabelsen i modellen med både at

9/9 422

beregne trafikmængder, optimere flyplaner og vælge materiel har været en meget stor udfordring for Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og det har været vanskeligt at få modellen til at gennemføre beregninger af denne kompleksitet med rimelige resultater. En kørsel af modellen tager 4-6 døgn, men DTU vil fortsat prøve at optimere løsningsalgoritmerne.

Landsstyret vil fortsat meget gerne demonstrere modellen for Landstingets Finansudvalg, men foreslår at udskyde seminaret til modellen fremstår mere brugervenligt. Dette forventes at kunne gennemføres ultimo 2006.

13.14 Hovedkonto 73.30.02 Eftersøgnings og Redningsberedskab Hvilke foreløbige konklusioner har Landsstyret draget p.b.a. oplysningskampagnen om sikkerhed til søs?


Svar:Landsstyret har gennemført en evaluering af 2005-kampagnen om Sikkerhed til Søs. Denne viser bl.a., at kampagnen er nået ud til en meget stor del af befolkningen, og at flere fokuserer mere på sikkerhed og har anskaffet sig sikkerhedsudstyr. Holdningsbearbejdelse er et langsigtet arbejde; men Landsstyret vurderer, at man er nået et godt første skridt på vejen. Kampagnen videreføres såvel i år som i 2007.

Der indgår ikke umiddelbart nogle muligheder for kompensation i forhold til den eksisterende SAR-kontrakt mellem Grønlands Hjemmestyre og Air Greenland. SAR står for Search and Rescue/Eftersøgning og redningsberedskab.


Budgetspecifikationen er markant reduceret ift FL06, hvilket umiddelbart ikke forekommer hensigtsmæssigt, når der henses til, at der bl.a. afholdes lønudgifter og væsentlige indtægter over hovedkontoen.

Idet det bemærkes, at aktivitetstallene for 2007 ikke er ændret ift BO07 i FL06, skal Udvalget anmode om en grundig forklaring på hvorfra de 9 mio. kr. som Mittarfeqarfiit tilsyneladende forventer i merindtægter i 2007 ift 2006 kommer fra.

10/10 423


Svar:Landsstyret har afholdt møder med den Islandske pendant til Statens Luftfartsvæsen ”Icelandic Civil Aviation Authority (ICAA)”. Her blev det blandt andet klarlagt, at tendensen i luftfartregulering går mod implementering af fælles internationale standarder. Disse er normalt udarbejdet af ”International Civil Aviation Organization” (ICAO) og bliver derefter ratificeret af de nationale myndigheder f.eks. ICAA og SLV. De Islandske myndigheder anvender ICAO regler på de større lufthavne og nogle mere lempelige regler på de mindre landingsbaner. Island overvejer dog på sigt, at indføre ICAO-regler.

Landsstyret vurderer fortsat mulighederne for at indføre særlige standarder, uden at der gås på kompromis med flysikkerheden.

I begyndelsen af forhandlingerne omkring Trafikstruktur 2006 indvilgede GLV i at gennemføre besparelser og effektiviseringer på 8 mio. kr. i 2006 og yderligere 9 mio. kr. i 2007 . Dette medførte, at driftstilskuddet til GLV blev reduceret til 9 mio. kr. i 2006 og 0 mio. kr. i 2007. Som en del af denne aftale, skulle GLV dog have lov at indføre det Takst- og Betalingsregulativ, der for nyligt er blevet godkendt af Landsstyret.

Da det senere stod klart, at Landstinget valgte at gennemføre det såkaldte ”beflyvningsscenarie”, hvor en større del af passagererne overgik til lufttransport, og GLV derfor ville få større indtægter, blev GLV pålagt at finde yderligere 5 mio. kr. om året indenfor sin egen ramme. Det blev skønnet, at de 5 mio. kr. ville svare til merindtægten.

GLV's regnskab for 1. halvår 2006 viser, at personaleudgifterne er præcis de samme som for perioden sidste år (63,2 mio. kr. for halvåret), men indtægterne er steget med 8 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2005. Dette skyldes primært stigende passagermængder, om end en stor del af stigningen er foregået i de områder, som man ikke forventede ville blive påvirket af skib-til-fly effekten.

11/11 424

At det enstrengede system tilsyneladende ikke synes afspejlet, skyldes, jf. forklaringen nedenunder aktivitetstabellen i finansloven, at man har ændret opgørelsesmetoder og siden FFL 2006 kun har angivet betalende passagerer og starter. Finansloven angiver i alt 296.750 passagerer for 2006, hvilket svarer til 148.375 pax pr. halvår, hvis man ikke tager højde for sæsonfordeling. Regnskabet for 1. halvår 2006 angiver et "oprindeligt budget" på 125.318 pax, et Skib-til-fly budget på 137.441 pax, og en realiseret mængde på 144.129 pax.

13.16 Hovedkonto 76.01.01 Råstofdirektoratet, administration Det fremgår af budgetbidraget, at Råstofdirektoratet har ansat yderligere 3 øvrige personaler og hævet de forventede lønudgifter med 2,3 mio. kr. på årsbasis. Hvilke opgaver skal dette tilsyneladende ret vellønnede personale udføre?

Svar:1. Udvikling i råstofaktiviteter På mineralområdet oplever vi en meget markant fremgang. Industriens samlede efterforskningsudgifter udgjorde således 190 mio. kr. i 2005, hvilket er en tredobling i forhold til året før. Som det fremgår af nedenstående figur har vi aldrig tidligere registreret en så omfattende efterforskningsaktivitet her i landet.

Exploration expenses

020406080

100120140160180200

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06

Mill. DKK

Oversigt over efterforskningsudgifter i Grønland i perioden 1992-2005.

Efterforskningsaktiviteterne gennemføres i såvel Vest- som Østgrønland. Fra de mange spændende projekter kan fremhæves molybdænefterforskningen ved Malmbjerget i Østgrønland. Her har

12/12 425

selskabet International Molybdenum i de senere år har gennemført et omfattende boreprogram. Det er forhåbningen, at de videre undersøgelser vil være så positive, at vi inden for få år kan stå med den næste mine i Grønland.

Et andet meget spændende projekt er selskabet Angus & Ross’ undersøgelser af bly og zink forekomsterne ved den gamle mine i Maarmorilik. Selskabet undersøger dels om restforekomsterne i den gamle mine kan udnyttes, dels om der er andre forekomster i nærheden af den gamle mine.

Andre aktiviteter er den lovende efterforskning efter rubiner i Fiskenæsset samt den stigende fokusering på diamantefterforskning. Diamantefterforskning har bl.a. betydet, at der i 2004 og 2005 blev fundet flere hundrede diamanter i området syd for Kangerlussuaq, hvoraf 27 af diamanterne er klassificeret som makrodiamanter.

Antallet af tilladelser vedrørende hårde mineraler har udviklet sig således:

(*) Meddelte og ansøgte tilladelser pr. 1. juli 2006

Den meget omfattende efterforskningsaktivitet kan meget vel betyde, at vi kan komme til at opleve åbningen af 2 – 3 nye miner indenfor de næste 5 år.

I sommeren 2006 oplevede Grønland en hidtil uset international interesse for oliepotentialet i den grønlandske undergrund. Olieindustriens interesse for den igangværende udbudsrunde for havområder ud for Disko-Nuussuaq regionen i Vestgrønland er større, end hvad vi har set i mange år.

Som bekendt åbnede udbudsrunden den 18. juli i år ved et åbningsmøde på Hotel Arctic i Ilulissat. 12 internationale olieselskaber deltog efter invitation i arrangementet, hvor Råstofdirektoratet i samarbejde med GEUS og DMU præsenterede resultatet af en række undersøgelser i regionen.

13/13 426

Der er ansøgningsfrist den 15. december i år for olieselskaber, som ønsker at ansøge om olielicenser i det udbudte havområde mellem 67oN og 71oN. Vi fik dog allerede i anden halvdel af august 2006 et vigtig signal om olieindustriens konkrete interesse for området i forbindelse med prækvalifikationen af de interesserede selskaber.

Det er således en del af udbudsbetingelserne, at selskaber, som ønsker at fungere som operatør - alene eller på vegne af en gruppe selskaber - senest den 21. august skulle indsende en ansøgning til Råstofdirektoratet om at blive godkendt som operatør. Det er nemlig en forudsætning for at kunne søge en olielicens, at der i ansøgningsgruppen indgår en forhåndsgodkendt operatør.

Operatørerne skal dokumentere: At de har den fornødne erfaring med efterforskning og udnyttelse af olie og gas i vanskelige områder, At de har opbygget et beredskab til at håndtere olieaktiviteter i området sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, og endelig,At de har det fornødne finansielle beredskab til at gennemføre en omfattende olieefterforskning, udbygning og nedlukning af aktiviteterne.

Disse kriterier er dels valgt for at beskytte vores fiskeri i området samt de unikke bestande af hvaler, hvalrosser og fuglekolonier m.m. Råstofdirektoratet har forud for åbningen af licensrunden gennemført en meget omfattende miljøundersøgelse af alle relevante forhold i området, således at vi er sikre på at kunne stille de rette krav til olieselskaberne, når de gennemfører efterforskning i området.

Ved udløbet af ansøgningsfristen havde Råstofdirektoratet modtaget ansøgninger fra 13 internationale olieselskaber om at blive godkendt som operatør. Råstofdirektoratet udsendte den 8. september direktoratets afgørelser, som betød at 12 internationale olieselskaber er blevet godkendt som operatør i området, mens 1 ansøger har fået afslag.

Herudover er efterforskningen i olieselskabet EnCana Corporation’s to efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i havet vest for Nuuk, nu så fremskreden at selskabet formentlig vil træffe beslutning om gennemførelse af efterforskningsboringer inden for det næste halve år.

14/14 427

2. Opgaveløsning i medarbejdergruppen Den hastige udvikling inden for efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer indebærer, at der sker en udvikling i mængden af opgaver og dels af typen af opgaver som direktoratet skal varetage.

Råstofdirektoratets hovedopgaver i de senere år har primært været, at varetage den løbende administration af forundersøgelses- og efterforskningstilladelser på råstofområdet samt at gennemføre en kvalificeret markedsføring af råstofpotentialet overfor den internationale mine- og olieindustri. Disse opgaver vil fortsat være en meget væsentlig del af direktoratets samlede opgaveportefølje, herunder ikke mindst planlægning og implementering af regelmæssige licensrunder på olie- og gasområdet.

En anden væsentlig opgave fremover vil være at stå i spidsen for en organisationsudvikling, som afspejler at råstofsektoren Grønland i stigende grad er karakteriseret ved aktiv minebrydning og ved en stigende offshore aktivitet på olie- og gasområdet. Denne udvikling betyder bl.a., at ingeniør- og økonomimæssige opgaver/discipliner vil fylde mere i den samlede administration. Opgaverne vil dels være rettet mod vurderinger og godkendelser af produktions- og efterforskningsteknologier m.m. og hertil knyttede tilsynsopgaver, og dels være rettet mod en øget fokusering på de fiskale vilkår knyttet til udnyttelse af mineraler og olie.

En tredje hovedopgave er knyttet til en forventet hjemtagelse til Grønland af en række myndighedsopgaver i relation til den grønlandske råstofsektor, som i dag varetages af statslige organisationer. Baggrunden herfor er, at Landsstyret og Regeringen i 2004 nedsatte en grønlandsk/dansk kommission om øget grønlandsk selvstyre. Selvstyrekommissionen har nedsat to arbejdsgrupper under kommissionen henholdsvis om ikke-levende ressourcer samt økonomi og erhvervsudvikling. Arbejdsgruppen om ikke-levende ressourcer skal overveje og stille forslag til fremtidige modeller for grønlandsk overtagelse af sagsområdet ikke-levende ressourcer i Grønland.

3. Forøgelse af normering Der er ikke tale om, at Råstofdirektoratet ansætter 3 personer som skal have en samlet løn på 2,3 mio. kr. Der er tale om, at der tidligere har været ansat færre personer end der har været normering til. Disse normeringer udfyldes nu samtidig med at ovennævnte udvikling øger personalebehovet med

15/15 428

yderligere 3 normeringer. De øgede løn midler skal altså anvendes til aflønning af vakancer og en udvidet normering .

Den nuværende normering på 19 personer er udfyldt således:

1 Direktør Olieafdelingen: 1 Afdelingschef (1 stilling ubesat – opslag er gennemført og tiltrædelse sker 1. oktober) 2 DJØF/sagsbehandlere 2 Geologer/projektkoordinator

Mineralkontoret 1 Kontorchef 4 AC fuldmægtige/sagsbehandlere (1 stilling ubesat p.t.) 3 Geologer/Ingeniører/myndighedsbehandler (1 stilling ubesat p.t.)

Sekretariatskontoret1 Kontorchef

1 SIK/bogholder1 SIK/Journalmedarbejder 1 Konsulent/IT-medarbejder 1 Receptionist

De tre nye ansættelser skal omfatte: 1 Sagsbehandler til olieafdelingen 1 Oliegeolog 1 Fuldmægtig til varetagelse af sagsbehandling i forbindelse med optimering

af beskæftigelse og indkomster i forbindelse med råstofprojekter socioøkonomi og strukturovervågning)

13.17 80 – 80 Anlægsområdet Finansudvalget skal anmode om en samlet skematisk oversigt over igangværende anlægsprojekter, som er overført til Anlægs- og Renoveringsfonden senest pr. 31. december 2004, hvor der pr. d.d. er forbrugt under 20 % af den hidtil disponible bevilling, suppleret med en kort præcis forklaring på det evt. manglende forbrug for hvert enkelt projekt.

Finansudvalget ønsker derudover, som lovet af Landsstyret i forbindelse med FFL06-II, at modtage en kort redegørelse for, hvorledes Staten administrerer sine anlægsbevillinger. Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt man kan drage nytte af

16/16 429

erfaringerne herfra m.h.p. at forbedre administrationen af Anlægs- og Renoveringsfonden.

Svar:Der vedlægges bilag 1 med skematisk oversigt over de ønskede oplysninger.

Den resterende del af spørgsmål 13.17 besvares af Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

13.18 Hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve Hvad er baggrunden for at Landsstyret ikke forventer behov for en reserve i 2008 og kun en beskeden reserve i 2007?

Svar:Landsstyret forventer at fremsende ændringsforslag til 2. behandling af FFL 2007, hvor der tilføres kontoen yderligere midler i 2007 og i overslagsårene. At dette ikke var medtaget i FFL 2007 skyldes, at der pågår undersøgelser omkring renovering af landingsbanen i Narsarsuaq. Hvor meget, der kan tilføres omrokeringsreserven, afhænger af, hvor meget der skal afsættes til landingsbanen. Hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer forventes 0-stillet, og midlerne herfra overført til udisponerede anlægsreserver, omrokeringsreserven samt til renovering af landingsbanen i Narsarsuaq.

13.19 Hovedkonto 80.00.72 Salg af udlejningsejendomme Er indtægtsskønnet ikke unødig konservativt fastsat, når der henses til erfaringerne fra de seneste år?

Svar:Idet der ofte er væsentligt tidsforskel mellem salget af en bolig, dvs. indgåelse af kontrakten, og selve nettoindbetalingen af salgsprovenuet, er det meget vanskeligt at budgettere mere præcist. Derfor anvender Landsstyret TB-ansøgninger i bevillingsåret for at korrigere beløbet.

13.20 Hovedkonto 80.00.73 Salg af boligstøttehuse Efter hvilke principper foretages vurdering af tilbagetagne boligstøttehuse forinden videresalg?


Svar:Såfremt der er tale om vurdering af et tilbagegivet boligstøttehus, sker den efter en teknisk- økonomisk model. Herefter kan huset overdrages i den anførte rækkefølge til en ny ejer for: a) restgælden på lånet, b) den teknisk- økonomiske værdi,

17/17 430

c) offentligt salg for højeste bud, eller d) vederlagsfri overdragelse til en kommune

Huset kan endvidere omdannes til en udlejningsbolig eller anvendes til andre formål.

For så vidt angår registrering af forladte eller tomme boligstøttehuse, har der i foråret og sommeren 2006 være gennemført kontrolbesøg i flere byer og bygder. Det viser sig, at der i mange tilfælde er tale om huse, hvor der ikke længere er aktive boligstøttelån i huset. Dette betyder med andre ord, at Landsstyret ikke kan stille krav til husejeren. Arbejde omkring registreringen og handlingsplanen fortsætter i 2007.

13.21 Hovedkonto 80.72.00 Anlægsreserve til boligformål Hvorledes er udgiftsskønnet på hovedkontoen fastsat?

Svar:Kontoen er en budgetteknisk konto, der sammen med hovedkonto 80.72.01 modsvarer indtægten på hovedkonto 80.0072. Udgiften fastsættes erfaringsmæssigt, men reguleres i bevillingsåret med en TB-ansøgning, hvis det findes nødvendigt.

13.23 Hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner Hvilke forventninger har Landsstyret til en afhjælpning af problemerne omkring alderdomshjemmet i Qasigiannguit?



Hvilke demografiske undersøgelser og fremskrivninger har Landsstyret gennemført m.h.p. vurdering af behovene for opførelse og udvidelse af alderdomshjem i hele Grønland i den kommende 10-års periode? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorledes Landsstyreområdet søger at imødegå disse behov. Udvalgets spørgsmål skal ses i lyset af, at Landsstyret jf. udbygningsplanen for familieområdet tilsyneladende ikke forventer at igangsætte nye anlægsarbejder inden for ældreområdet i perioden til og med 2011.

Svar:

18/18 431

Landstingets Finansudvalg behandlede på sit møde den 28. juni 2006 Landsstyrets ansøgning om rokering af midler til tilskud til Qasigiannguit Kommune (Landstingets Finansudvalgs sags nr. 01.31.06/06-00177).

Landstingets Finansudvalg henviste sagen til behandling i Landstinget, og Landsstyret vil derfor fremsætte ændringsforslag til FFL 2007.

De øvrige spørgsmål besvares af Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen.

13.24 Hovedkonto 83.30.13 Landsdækkende institutioner Forløber ombygningen af institutionen Gertruds Rasks minde planmæssigt?

Er det fortsat Landsstyrets opfattelse, at projektbeskrivelsen vedr. NyIvaaraq og ombygning gamle Ivaaraq, Qaqortoq er korrekt f.s.v. angår det anførte om køb af Qaqortoq kommunes tekniske forvaltning? Vil Landsstyret i modsat fald anse det som hensigtsmæssigt at tilpasse projektbeskrivelsen til de reelt eksisterende forhold?

Svar:Projekt nr. 080.40.035 Omdannelse, renovering og udvidelse af Gertrud Rask Minde, Sisimiut

Jf. Sektorplan for familieområdet af 2004 var planen således: 2005 : 200.000 kr. - 2006 : 3.000.000 kr. - 2007: 1.000.000 kr. i alt 4,2 mio. kr.

Dispositionsforslaget blev udarbejdet ultimo 2005 og forelå primo 2006 med et C-overslag på 9,5 mio. kr. Dispositionsforslaget blev drøftet med Familiedirektoratet, hvorefter projektforslaget blev udarbejdet og forelå d. 5. maj 2006, med et B-overslag på 10,4 mio. kr.

Ansøgning om forhøjelse af bevillingen blev godkendt af Landstingets Finansudvalg d. 9. august 2006 (Landstingets Finansudvalgs sags nr. 01.31.06/06-00180).

Hovedprojektet forventes omkring 1. december 2006. Licitation d. 15. februar 2007, igangsætning af byggeriet medio marts 2007. Aflevering og

19/19 432

ibrugtagning forventes 1. april 2008. Dog forventes udgravningsarbejderne udført i efteråret 2006, for at byggeriet kan opstartes tidligt i 2007.Det forventes, at beboerne flyttes til andre institutioner i byen under til- og ombygningen (aftalt med Familiedirektoratet).

Angående Ny Ivaaraq og ombygning af gl. Ivaaraq i Qaqortoq agter Landsstyret at fremsende ændringsforslag med korrigeret projektbeskrivelse til 2. behandling af FFL 2007.

13.25 Hovedkonto 84.40.09 Erhvervsuddannelsesområdet Hvad er status på projekt 060-51008 Udvidelse af handelsskolen, Nuuk?

Svar:19. januar 2006 har KIIIP meddelt, at planerne om udvidelse afhandelsskolen i Nuuk indtil videre skrinlægges. Dette skyldes, at der er fundet en alternativ løsning på handelsskolen i Nuuks pladsproblemer, idet TNI-undervisningen i dag forestås på den gamle Skipperskole.

Sagen er derefter lukket.

13.26 Hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler Hvordan er det gået med at følge den i udbygningsplanen fastsatte byggetakt indtil videre i 2006?





Svar:Udbygningsplanerne følges stort set. Ombygning og renovering af den eksisterende skole i Qaanaaq er blevet afleveret i august 2005. Der er nogle få hængepartier efter garantiperioden. Disse skal udbedres.

20/20 433

Ny tilbygning til Atuarfik Jørgen Brønlund i Ilulissat skrider planmæssigt frem, og det forventes, at der vil være en delaflevering for ny tilbygning den 01.03.07, hvor skolen flytter over i ny bygning, og eksisterende bygning skal rømmes for ombygning og renovering. Den 01.04.07 opstartes indvendige arbejder i eksisterende bygning, og 01.10.07 er afleveringstermin for det samlede byggeri

Projektforslaget til ombygning og renovering af Tasersuup Atuarfia i Qaqortoq foreligger. Projektforslaget har været sendt til kommentering hos de berørte institutioner, og bemærkninger indarbejdes nu i hovedprojektet, som forventes at foreligge i januar 2007. Projektet udbydes marts 2007 med byggestart på første etape sommer 2007.

Skolen i Siorapaluk er bygget færdig og taget i brug.

Udsprængningsarbejder for bygningen af Kullorsuup Atuarfia forventes at starte i oktober måned 2006. Aflevering af ny skole forventes ultimo december 2007.

Licitation af bygdeskolen i Aappilattoq forventes ultimo september 2006 og for Kangersuatsiaq skolen ultimo oktober med en byggestart på begge skoler juni 2007.

For opgaver, der opstartes i 2007 i bygderne, er der foretaget tilstandsregistreringer, og der er udarbejdet byggeprogrammer og projektforslag.

Entreprenøren har tilkendegivet, at byggeriet på Qinngorput skolen kan være færdig i 2008 alt afhængig af, hvornår der indgås kontrakter, da bygherrerollen forventes overdraget til Nuuk Kommune. Kontrakt med Nuuk Kommune forventes udarbejdet inden udgangen af september.

Forbrug og bevillinger på de enkelte projekter fremgår af vedlagte bilag 2.

13.27 Hovedkonto 84.40.13 Ilimmarfik Hvad er baggrunden for det fremrykkede ibrugtagningstidspunkt ift det anførte i FL06?

Svar:

21/21 434

I FL 2006 er anført ibrugtagning af Universitetsparken til 2008. Dette beror på en redaktionel fejl af ukendt oprindelse. Ibrugtagningsterminen er ultimo 2007.

13.31 Hovedkonto 87.72.08 Reinvesteringer Hjemmestyrets udlejningsboliger Hvorledes er bevillingen på FL06 til området disponeret pr. d.d.?


Svar:Bevillingen på 15,0 mio. kr. er udmøntet med 1,5 mio. kr. til enfamiliehuse i Qaanaaq, 0,3 mio. kr. til enfamiliehuse i Qaqortoq, 7,0 mio. kr. til bygningerne på Radiofjeldet og Sanavej i Nuuk samt 5,5 mio. kr. til 14 enfamiliehuse i Nuuk. Det resterende beløb på 0,7 mio. kr. forventes udmøntet inden for 1 måned.

13.32 Hovedkonto 87.72.13 Særlig renovering Er det korrekt forstået, at det er Landsstyrets vurdering, at der i virkeligheden burde afsættes omkring 120 mio. kr. til renovering af boliger på denne hovedkonto, såfremt renoveringen af de offentlige boligejendomme skulle være afsluttet i 2017? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorvidt det nu givne bevillingsniveau på 50 mio. kr. årligt er tilstrækkeligt til at sikre bygningerne mod yderligere forfald, således at hjemmestyret ikke oparbejder et mere radikalt skjult renoverings- eller saneringsbehov.

Hvad er motivationen for det kraftige bevillingsfald i finans- og særligt i BO-årene ift tidligere, og hvorledes hænger det sammen med det anførte om, at det tilstræbes at udgiftsniveauet i faste priser ligger på 80 mio. kr. årligt?



22/22 435


Svar:A/S Boligselskabet INI udarbejdede Renoveringsplan 2000 for Landsstyret, hvori det konkluderes:

” Hvis renoveringsopgaven skulle løses inden for en overkommelig periode, skulle hjemmestyret frem til år 2017 afsætte mere end 120 millioner kr. årligt til renovering af boliger med efterfølgende nedtrapning og forventet afslutning af renoveringsopgaven i år 2021.”

Landsstyret har ingen grund til at betvivle denne konklusion.

Når der ikke i finanslovene har været afsat det af INI foreslåede beløb, skyldes det, som det også nævnes i finanslovsforslaget: ” Indtil nu har det ikke været muligt at afsætte tilstrækkelige midler til, at opgaven kan løses inden for den forventede tidshorisont.”

At bevillingen i finanslovsforslaget og i BO-årene er reduceret skyldes, at nogle af midlerne er flyttet til andre konti, som også omfatter renovering eller sanering. For eksempel er der overført 19 mio. kr. i 2007 og 30 mio. kr. i BO-årene til hovedkonto 87.72.25 ”Sanering af udlejningsboliger og opførelse af privat nybyggeri.”Fra FL05 er der overført 10 mio. kr. om året til hovedkonto 87.72.08 ”Reinvestering i Hjemmestyrets udlejningsboliger.”

Den samlede bevilling for de 3 hovedkonti er i årene 2005, 2006 og 2007 henholdsvis 65 mio. kr., 74 mio. kr. og 92 mio. kr.

Det er rigtigt, at sektorplanen for Særlig renovering er præget af en del skønhedsfejl, som især skyldes vintersamlingens placering tæt på forårssamlingen.

De stigende omkostninger til renovering målt pr. kvadratmeter set i forhold til priserne for nybyggeri har gjort sanering af altangangsblokkene og

23/23 436

nyopførelse af andre former for etageboliger til et mere relevant alternativ til traditionel renovering. Derfor vil sektorplanen i sin nuværende form blive ændret eller bortfalde helt i forbindelse med udarbejdelse af et ændringsforslag til hovedkonto 87.72.13.

Den nævnte difference i bevillingen for renovering af B-839-840-965 Sisimiut skyldes, at de 36,5 mio. kr. er anlægsbevillingen på hovedkonto 87.72.13. Beløbet på 37,898 mio. kr. er inklusive projektering, hvor de ca. 1,5 mio. kr. til projektering er afholdt over daværende hovedkonto 90.00.80 ”Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer af renoveringsprojekter.”

13.33 Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri Finansudvalget skal indledningsvis anmode Landsstyret om at gennemgå teksten på nærværende budgetbidrag grundigt m.h.p. en større klarhed i fremstillingen forinden udarbejdelsen af FFL08.


”Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til FFL07 fremlægger mere præcise oplysninger om ventelisterne til kommunale udlejningsboliger og tilflytningen til de større byer m.h.p. en mere kvalificeret vurdering og evaluering af behovet på området.” ?




Svar:Landsstyret savner en oplysning om, hvilken klarhed i budgetbidraget Finansudvalget ønsker.

24/24 437

Landsstyret har etableret kontakt med KANUKOKA med henblik på en afdækning af det reelle boligbehov i den enkelte kommune. Landsstyret har i samarbejde med A/S Boligselskabet INI etableret hjemmesiden http://www.initaaq.gl/ som en begrænset model, der afprøves i Nuuk i 2006. På baggrund af de indhøstede erfaringer og såfremt der opnås enighed med KANUKOKA, forventes metoden udvidet til resten af landet i 2007 og 2008.

Ultimo hvert år fremsender Landsstyret en orientering til Landstingets Finansudvalg om udmøntningen af bevillingen, jf. også tekstanmærkningen nr. 1 til hovedkontoen.

Der er ikke 100% lukket for nye kommunale udlejningsboliger i byerne Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. I 2004 og 2005 er der tilsammen givet tilsagn om tilskud til 58 boliger i Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Det er dog forsat vigtigt, at de byer, hvor der er vanskelligt at opnå privat finansiering, prioriteres først.

For Nuuks vedkommende forholder det sig således, at kommunen ikke kan imødekomme efterspørgslen på lån fra personer, der ønsker at opføre en 10/40/50 bolig eller andelsboliger. I øjeblikket er der mindst 3 års ventetid på lån. Landsstyret kan på denne baggrund ikke forsvare at medfinansiere kommunale udlejningsboliger i Nuuk, idet denne type boliger vil være væsentligt mere likviditetskrævende og vil gå ud over væksten og det private boligbyggeri. Der er mulighed for at omdanne tilbagetagne boligstøttehuse til kommune udlejningsboliger, jf. også svaret til 13.20.

13.34 Hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter Finder Landsstyret, at det er realistisk at bruge hele 66 mio. kr. til nærværende bevillingsformål, når der henses til hvor store midler det reelt har været muligt at bruge på formålet igennem de senere år?



Svar:

25/25 438

Der er på nuværende tidspunkt allerede disponeret 42 selvbyggerhuse af typen Illorput 2000 samt 25 Panbo huse.

Landsstyret foretager et udbud af selvbyggerleverancen i 2006 for perioden 2007-2012. Da det er Landsstyrets hensigt, at der skal tilbydes huse, der er lette at rejse, vil Landsstyret opføre mindst 5 nye typehuse som forsøgsordning inden for selvbyggerkonceptet. Det vil betyde, at husene er gennemprøvede, inden de sendes ud til selvbyggerne. Landsstyret har derfor forventning om, at bevillingen vil blive udmøntet i 2007.

For så vidt angår status for strandede sæt kan det med glæde oplyses, at der ingen strandede sæt er i 2005 og 2006 pga. intensiv instruktørbistand og hjælp til rejsning af fundament og lukning af huset. De seneste oplysninger, Landsstyret har modtaget, er, at byggeperioden for et Panbo byggesæt er nede på 3 - 6 måneder. For de byggesæt, der er leveret før 2005 er der udarbejdet individuelle handlingsplaner for hvert enkelt byggesæt, der følges nøje af INI’s instruktører.

Selvbyggersæt tildeles traditionelt til bygder og de byer, hvor boligforholdene ikke væsentligt afviger fra bygdernes. Landsstyret agter at fremsætte et forslag til ændring af landstingsforordningen for selvbyggerkonceptet, således at indskuddet fra selvbyggeren fremover bliver indtægtsreguleret. Der vil endvidere ikke længere blive skelet til beliggenheden.

13.35 Hovedkonto 87.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskud Hvad gør Landsstyret for at oplyse folk om mulighederne for at søge støtte til istandsættelse?

Svar:Landsstyret bruger dels skiltereklamer, dels breve til de enkelte låntagere og dels personlig henvendelse i forbindelse med den samlede indsats på boligstøtteområdet. De hidtidige erfaringer med breve og personlige henvendelser er meget positive.

13.36 Hovedkonti 87.72.24 Overdragelse af saneringsmodne udlejningsejendomme til kommunerne og 87.72.25 Sanering af Sanering af udlejningsboliger og opførelse af privat nybyggeri Hvad er status på forhandlingerne med Nuup Kommunea vedr. overdragelse af Lille Slette og blok Q,R og S?

26/26 439

Svar:Landsstyret har endnu ikke modtaget svar fra Nuup Kommunea på Landsstyrets skriftlige henvendelse vedrørende Lille Slette og efterfølgende møde mellem Landsstyret og Borgmesteren. Det er Landsstyrets forventning, at kommunen snart melder tilbage om sine hensigter.

Angående Blok Q, R og S kan Landsstyret oplyse, at buddene af licitationen vil blive åbnet 3. oktober 2006. Herefter vil der påbegyndes en forhandlings- og partneringfase forinden indgåelse af egentligt kontrakt.



Svar:Baggrunden for Landsstyrets prioritering på området er Landsstyrets samlede finanslovsmæssige prioritering, som ikke efterlader råderum til direkte finansiering af større havneprojekter. Dette søger Landsstyret at løse på forskellig vis, samtidig med at den prioritering, der blev fremlagt i forbindelse med Redegørelse for Havneudbygning 2006, i store træk opretholdes.

Det centrale er, at de få store projekter, som udgør lang størstedelen af udgifterne, vil blive finansieret i selskabsform eventuelt med indskud af de hjemmestyreejede aktiver på havnene. Man er allerede nu langt fremme med en forretningsplan for Nuuk Havn International A/S, og vil prøve at finansiere atlantkajen i Sisimiut og liggekaj i Ilulissat på lignende vis. De mindre, men akutte projekter planlægges finansieret ved at overføre overskydende midler fra Anlægs- og Renoveringsfonden til omtalte hovedkonto. Endeligt er der enkelte mellemstore projekter, som vil blive søgt indarbejdet i finanslovene for 2007-2012. De samlede udgifter for de

27/27 440

mindre og mellemstore projekter forventes skønsmæssigt, at blive 86,6 mio. kr.13.38 Hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur Finansudvalget ønsker oplyst en status for forbrug af anlægsbevillingen for Paamiut Lufthavn. Det ønskes herunder oplyst, om bevillingsafløbet finder sted som forventet.

Er der tale om en udskydelse af projektets færdiggørelse, eller blot en ajourføring af projektbeskrivelsen, ift den tidligere projektbeskrivelse, der var medtaget i FL06?

Svar:Anlæggelsen af bane og bygninger følger tidsplanen. Der er indtil videre forbrugt kr. 43.515.614 af bevilllingen. Bevillingsafløbet finder sted som forventet.

Der er endnu ikke skrevet kontrakt på AGE og AFIS leverancerne. Der forventes ikke overskridelser af overslag eller udskydelser på AGE leverancen. AFIS leverancen og installeringen er mere usikker. En del udstyr, som blev lavet til de andre landingsbaner, bliver ikke længere produceret. Udstyret, som skal installeres i Paamiut, skal helst være udstyr, som ikke kræver uddannelse af AFIS personalet i Mittarfeqarfiit.

Det forventes, at alle komponenter vil være valgt primo oktober, så kontrakten og tidsplanen kan fastlægges medio oktober.

I FFL 2007 er der en skrivefejl med ibrugtagning. Lufthavnen forventes færdig til ibrugtagning december 2007. Der skal som FL 2006 stå: Fysisk igangsætning 2005, Ibrugtagning 2007. Dette vil blive rettet i den endelige udgave af finansloven.

13.40 Hovedkonto 89.71.41 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån, byggemodning Finansudvalget aflagde i juni 2006 besøg i Upernavik. Udvalget konstaterede ved den lejlighed, at den manglende vej til den nye bydel i Upernavik er ved at udvikle sig til en alvorlig hæmsko for udviklingen i hele distriktet, eftersom der ikke er plads i den eksisterende bydel til anlæg af boliger, kollegiebyggeri m.v. Da der umiddelbart må anses at være tale om indvinding af nyt land til beboelse påhviler finansieringen af vejanlægget Hjemmestyret jf. den gældende aftale om offentlig byrdefordeling. Der ses imidlertid ikke at være afsat midler til dette formål i FFL07.

28/28 441



Svar:Angående de manglende regnskabstal for 2005 skyldes dette, at kontoen ikke fandtes i 2005, men først blev oprettet med vedtagelsen af finansloven for 2006.

I forbindelse med udarbejdelsen af FFL07 oversteg anlægsønskerne fra kommunerne den samlede anlægsramme. I den samlede prioritering af anlægsmidler blev der derfor ikke afsat midler til vejanlæg i Upernavik.

Det er ikke Nukissiorfiit, der anlægger veje, ligesom tilskud til veje ikke gives som et anlægsudlån. Hvis vejprojektet skulle indprioriteres i finansloven, skulle det således ikke budgetteres på den nævnte konto.

13.41 Hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Finansudvalget skal jf. tekstanmærkning nr. 8 til hovedkontoen anmode om et regneeksempel for en andelsbolig, der omdannes til ejerbolig.


Hvad er baggrunden for den kraftige begrænsning i aktiviteten på området ift aktivitetstallene, der var medtaget i FL06 – Var der en fejl i aktivitetstallene i FL06?

Svar:Eksempelvis kan der tages udgangspunkt i en andelsbolig på 105 m², der er opført i 1996 til 14.914 kr. pr. m².

Hjemmestyrets lån er på 521.990 kr., og kommunens lån er ligeledes på 521.990 kr. Andelshaverens egetindskud er på 109.618 kr., og de resterende beløb på 412.372 kr. finansieres ved et 20 årigt realkreditlån.

Hvis boligen omdannes til ejerbolig, vil Hjemmestyrets lån maksimalt kunne blive på 283.500 kr., svarende til maksimalt 10/40/50 lån. Forskellen mellem de 521.990 kr. og 283.500 kr., dvs. 238.490 kr., skal indbetales kontant til Hjemmestyret. Tilsvarende skal ske for kommunens lån.

29/29 442

Lånet på de 283.500 kr. er så rente- og afdragsfrit i 20 år, hvorefter det afvikles som en annuitet over 15 år.

Det er korrekt, at Landskassen ikke opnår en andel i en evt. værdistigning, når en andelsbolig omdannes til ejerbolig. Dette skyldes, at Landskassen alene optræder som långiver og ikke som medejer af boligen. Det samme gør sig gældende for den bank eller det realkreditinstitut, der har været med til at låne penge til andelsboligforeningen.

Der er tale om fejl i angivelse af aktivitetstallet for 2006 i FFL 2007. 2006 er endnu ikke udløbet, hvorfor der ikke foreligger et endeligt aktivitetstal.

Jeg håber, Landstingets Finansudvalg hermed har fået fyldestgørende svar på sine spørgsmål.


Jørgen Wæver Johansen

30/30 443


Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu Ilinniartitaanermut Pisortaqarfik

Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

Landstingets Finansudvalg / her

Svar på Finansudvalgets spørgsmål af 8. september 2006

19. september 2006 Finansudvalget har ved brev af 8. september 2006 udbedt sig svar på en række spørgsmål til Landsstyret. Hermed følger besvarelsen af de spørgsmål, som falder ind under Landsstyreområdet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser.

J.nr. 01.31.11-00006 Dok.nr.196703

Postboks 2221 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 31 13 70 [email protected] www.nanoq.gl

Besvarelsen følger nummerering og overskrifter på spørgsmålene i Finansudval-gets brev.

2.4, side 91

Øverst på siden fremhæves det, at de offentlige bygge- og anlægsprojekter skal gennemføres i et tempo, der svarer til økonomiens kapacitet m.h.p. at undgå at økonomien overophedes. Men i Nuuk stiger kvadratmeterpriserne angiveligt kraf-tigt for tiden p.g.a. allerede høj aktivitet indenfor byggeriet, og det er vanskeligt at rekruttere bygningsarbejdere fra lande og områder udenfor rigsfællesskabet p.g.a. stramme udlændingeregler i bl.a. Danmark. Hvordan vil Landsstyret imødegå disse problemstillinger?

Finansudvalget konstaterer derudover, at Landsstyret for første gang i en årrække ikke i dette års finanslovsforslag eksplicit udtrykker forventninger om, at de opsam-lede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden ikke forøges yderligere. Det ønskes på denne baggrund oplyst, hvorvidt Landsstyret realistisk set fortsat forventer, at det rent faktisk vil lykkes at nedbringe de akkumulerede anlægsmidler i 2006, samt hvorvidt Landsstyret forventer at de opsamlede midler vil forøges yderligere i 2007?

Svar: Det er Landsstyrets intention at få flere unge i uddannelse indenfor bygge-branchen, hvorfor der i det kommende år vil ske en aktivitetsudvidelse på området i samarbejde med Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut, jfr. den ekstraordinære ud-dannelsesindsats.

Landsstyret er opmærksom på, at der indenfor erhvervsuddannelserne er en fla-skehalsproblematik omkring antallet af tilgængelige praktikpladser for de unge uddannelsessøgende. Derfor har man i indeværende år fulgt ansøgningsrunden tæt for at få afdækket problemets omfang.

1/14 444

I forhold til Landstingslov nr. 27. af 30. oktober 1992, regulering af arbejdskrafttil-gangen i Grønland, kan det meddeles, at efter udvidelsen af EU til 25 stater, lader det til, at arbejdsgiverne her i Grønland har fået større mulighed for at få ansat håndværkere fra andre lande, primært tømrere og andre entreprenører. I det sene-ste års tid er der ansat over 30 håndværkere fra øst europæiske lande, hvor ho-vedparten kommer fra Polen.

10.4 Hovedkonto 40.01.08 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats

Finansudvalget skal anmode om en samlet oversigt over alle de uddannelsesinitia-tiver, som der afholdes udgifter til fra nærværende hovedkonto og fra hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelses-indsats. Følgende poster ønskes for hvert initiativ medtaget i oversigten:

Bevilling i 2006 Forbrug til dato i 2006 såvel i kr. som i pct. af bevillingen Forventning til samlet forbrug i 2006 Status for projektet Kort kvantificerbart, evt. foreløbigt, resultat af indsatsen (f.eks. ”10 nye ele-

ver optaget pr. 1. august 2006”) Korte kvantificerbare forventninger til projektet i 2006 (F.eks. ”15 elever

færdige med modul 1”) og Korte kvantificerbare forventninger til projektet i 2007.



Svar: Styregruppen for sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesind-sats vil ved begyndelsen af hver Landstingssamling afrapportere status på sektor-programmet og den ekstraordinære uddannelsesindsats til Landsstyret.

Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser skal således henvise Fi-nansudvalget til denne afrapportering, som efter godkendelse af Landsstyret vil blive tilsendt Finansudvalget samt Landstinget. Afrapporteringen består af ”Afrap-portering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesind-sats, Landstingssamling efteråret 2006” samt bilag til afrapportering ”Bilag til afrap-portering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesind-sats, Landstingssamling efteråret 2006”.

Afrapporteringen samt bilaget beskriver, som ønsket af Finansudvalget, bevilling for 2006, foreløbigt forbrug for 2006, status og fremadrettet handling, samt markø-rer på foreløbige og forventede resultater. Selve afrapporteringen giver et samlet overblik, mens bilaget går dybere ned i samtlige af de enkelte initiativer og aktivite-

2/14 445

ter. Det skal dog bemærkes, at det foreløbige forbrug i afrapporteringen er pr. ulti-mo september, og derfor misvisende er forholdsmæssigt lavt. Dette vil ændre sig ved udgangen af FL2006.

Med hensyn til forventet samlet forbrug for 2006, vil direktoratet i forbindelse med FL2006 via en samlet TB-ansøgning samt interne rokeringer lave en række omro-keringer af midler til følgende områder:

Merforbrug som følge af volumenforøgelse på Jern- og Metalskolen Merforbrug som følge af volumenforøgelse på NI-Nuuk Anlægsudgifter i forbindelse med etableringen af designuddannelsen i Si-simiut Forøgelse af budgettet for udviklingen af GU-Nuuk Midlertidig oprettelse af to normeringer i SIIP til udmøntning og implemen-tering af uddannelsesplanen.

Midlerne vil blandt andet blive omrokeret fra puljerne til udvikling og pilotprojekter. Det skal desuden bemærkes, at der yderligere er planlagt en del udgifter fra disse konti til blandt andet et minekursus, et pilotprojekt på turismeuddannelse samt en uddannelseskonference i november. Efter TB-ansøgningen, interne rokeringer samt gennemførelse af planlagte aktiviteter forventes det for Finansloven 2006 afsatte beløb således forbrugt.

Endelig vil Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser gerne gøre opmærksom på, at et projekt af den størrelsesorden og varighed som sektorpro-grammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats de kommende år vil kræve en vis fleksibilitet også på økonomisiden. Behov for ændringerne i budgetter kan opstå, eksempelvis afledt af øget aktivitet i udviklingssektorer og nye erhverv, vel-lykkede pilotprojekter, som derfor skal gentages i andre kommuner, samt uforudse-te udfordringer generelt blandt andet med baggrund i meroptag på uddannelserne.

10. Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 40 - 45 Landsstyre-medlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

10.11 Hovedkonto 40.12.33 Institutioner under de videregående ud-dannelser

Jfr. ad. f) kollegieleje ønskes der meget grundigt redegjort for, hvilke konkrete pla-ner som Landsstyremedlemmet har for Kollegieforsyningen i Aasiaat? Der ønskes herunder oplyst status på forhandlingerne med Aasiaat kommune desangående.

Var der kollegieplads til samtlige elever i Aasiaat ved studiestart 2006? I modsat fald ønskes oplysninger om, hvilke tiltag, der er iværksat, og mhp. at modvirke problemet, og hvilke udgifter, der i denne anledning er afholdt.


Præcist hvornår forventer Landsstyremedlemmet at byggeri af nye kollegier til GU i Aasiaat kan gå i gang?

3/14 446

Svar: Forhandlingerne mellem Aasiaat Kommune og Landsstyreområdet for Er-hverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, omkring eksternt finansierede kollegier, som Hjemmestyret efterfølgende kunne leje sig ind i, er ikke resulteret i en holdbar løsning.

Der er af Landsstyreområdet for Erhvervsuddannelser blevet udarbejdet en status-rapport for kollegie-udbygningsbehovet i de forskellige uddannelsesbyer, herunder også for Aasiaat. Af rapporten fremgår, at der er et markant behov for udvidelse af kollegiekapaciteten i Aasiaat med ca. 30 værelser på kortere sigt og derudover ca. 20 ekstra værelser på langt sigt.

Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser vil ved udmøntningen af midler til udbygning af kollegiesektoren, give udvidelse af kollegiebyggeri i Aasiaat højeste prioritet. Projekteringen af et sådant kollegiebyggeri således kunne startes i efteråret 2006, med forventet igangsættelse foråret 2007.

Aasiaat GU har i hhv. 2004 og 2005 brugt følgende beløb på leje af kollegieværel-ser ud over deres normale GU-kollegier:

2004: leje af Sundhedsvæsenets "kollegie 9" 203.360 kr.

2005: leje af "kollegie 9" + private lejemål 792.908 kr.

GU-skolen i Aasiaat har i 2005 således brugt over en ½ mio. kr. til privat indkvarte-ring af GU-elever, hvilket afspejler en øget søgning til uddannelsen, kombineret med en lavere frafaldsfrekvens.

12. Spørgsmål/bemærkninger til aktivitetsområde 62-64 Landsstyre-medlemmet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

12.1 Hovedkonto 62.01.02 Tilskud til de grønlandske huse

Ér forhandlingerne om en driftsaftale vedr. det grønlandske hus i København af-sluttet? I bekræftende fald ønskes det oplyst, om hjemmestyrets forventede andel som anført blev 66,3 %. Det ønskes videre oplyst, hvorfor hjemmestyrets andel ikke som for de øvrige huse ligger på 50 %?

Hvorledes forventes de 500.000 kr. til en studierejse for repræsentanter for besty-relsesmedlemmer disponeret?

Svar: Driftsaftalen omkring Det Grønlandske Hus i DK er på plads og andelen blev som forventet på 66,3 %. Årsagen til at hjemmestyrets andel er større i København er oprindeligt afledt af det forhold, at der i København var et forholdsvist større antal sociale klienter med tungere problemer end i de øvrige områder af landet. Da

4/14 447

dette forhold stadig gør sig gældende, er der ikke fundet grund til at ændre på an-delens størrelse.

De 500.000 kr. forventes at dække rejse- og opholdsudgifter for ca. 20 deltagere repræsenterende husenes bestyrelser.

12.2 Hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats.

Der henvises indledningsvis til det anførte under hovedkonto 40.01.08 Sektorpro-gram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsats.

Ad d) s. 435: Hvorledes forventer Landsstyret at uddanne 1500 specialarbejdere indenfor fiskeindustrien uden at afsætte særskilte bevillinger til formålet?

Svar: Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser skal beklage, at der er sket en fejl, da det naturligvis ville kræve afsætning af en særskilt bevilling at uddanne 1000-1500 specialarbejdere. Specialarbejderuddannelsen skal indgå som et af initiativerne under realkompetenceudviklingen på landsplan. Dette vil blive søgt ændret via ændrings forslag inden den endelige godkendelse af FL2007.

Ad q) s. 437: Hvilke konkrete initiativer er pr d.d. iværksat til nedbringelse af frafald og hvilke konstaterede resultater har initiativerne medført?

Svar: Landsstyret skal oplyse, at en nedsat styregruppe for formindskelse af fra-fald behandler ansøgninger fra uddannelsesinstitutionerne om tilskud fra initiativer-ne b (Bedre vejledning for at opnå mindre frafald) og q (Initiativer til nedsættelse af frafald) under hovedkonto 62.01.04.

Af projekter, som er fundet støtteberettigede, kan nævnes: 1) Projekter, der retter sig mod elevernes trivsel i klassen (skolen) f.eks. klas-

selærerordning. 2) Projekter, der retter sig mod bedre muligheder og udbytte af lektielæs-

ning/studieteknik, f.eks. lektiecafe, lektiehjælp, studieteknik. 3) Projekter, der retter sig mod elevernes bo-situation på kollegier, f.eks. kol-

legiekontakt, madmoderordning. 4) Projekter, der retter sig mod rådgivning af studerende, typisk psykologisk

rådgivning og indbefatter samarbejde mellem flere institutioner, f.eks. psy-kologisk studenterrådgivning, ungdomsrådgiver, selvhjælpsgrupper.

5) Projekter, der retter sig mod opkvalificering af vejledere, undervisere m.fl. f.eks. seminar vedr. efterskole, supervision af lærestab.

6) Projekter, der retter sig mod analyser, f.eks. frafaldsundersøgelse, analyse af frafald, screening.

Styregruppen holder sit næste møde i uge 39 for at behandle nye ansøgninger fra kommuner, institutioner m.m.

Konstaterede resultater:

5/14 448

Generelt kan man konstatere, at de foreløbigt modtagne evalueringer fra institutio-ner har udtrykt stor tilfredshed med effekten af bevillingerne til ekstraordinære tiltag for at formindske frafald. Men for flere af initiativerne er målingen på effekten ikke muligt, idet perioden endnu ikke er løbet over et helt studieforløb.

Uddannelsesstøtteforvaltningens oplysninger omkring udviklingen i antallet af af-brudte uddannelsesforløb giver følgende billede for to treårs perioder: I skoleårene 2002-2005 var der 1.261 afbrudte forløb på erhvervsuddannelserne, mod 1.072 i skoleårene 2003-2006. I skoleårene 2002-2005 var der 725 afbrudte forløb på de studieforberedende ud-dannelser, mod 690 i skoleårene 2003-2006. I skoleårene 2002-2005 var der 558 afbrudte forløb på de videregående uddannel-ser, mod 539 i skoleårene 2003-2006.

Finansudvalget har aflagt besøg på Arnat Ilinniarfiat (Kvindehøjskolen i Sisimiut) i august 2006 m.h.p. at vurdere den kommende uddannelse indenfor husflid og kunsthåndværk. Udvalget ønsker i denne forbindelse oplyst:

- Finder Landsstyret, at bygningerne er egnede til undervisningsbrug? Umiddelbart forekom flere lokaler såvel mørke som fugtige.

- Hvor forventes eleverne at bo under kursusopholdet? - Hvilke midler er afsat og afholdt til ombygning af de eksisterende lokaler,

og efter hvilken tidsplan forløber arbejdet? - Hvad er status på rekruttering af undervisere til formålet – Umiddelbart

kunne udvalget konstatere, at der var hyret to personaler til forberedelse af undervisningsforløbet og rammerne omkring det, men disse to personaler var tilsyneladende ikke tænkt anvendt til selve undervisningen.

Svar: Landsstyret finder ikke, at de fysiske rammer i forbindelse med designud-dannelsen er egnede til formålet, efter at uddannelsen med vedtagelsen af FL 2006 blev gjort 3-årig. Landsstyret er i gang med at finde en løsning på dette pro-blem.

I Sisimiut er der en stor kollegiemasse som alle uddannelsessøgende på stedet kan komme i betragtning under. Landsstyret forventer ikke problemer på dette område.

Med hensyn til rekruttering af personale til uddannelsen er planerne, at ansætte rektor, to faglærere samt andet personale 1. januar 2007. Rektor og faglærerne vil fra 1. januar frem til 1. marts 2007 kunne følge udviklingen af uddannelsen og så-ledes være forberedt til igangsætningen af uddannelsen.

Der er for nuværende ansat to eksterne konsulenter med henblik på udarbejdelse og tilvejebringelse af uddannelsens struktur, undervisningsplaner/materialer, plan-lægning på forskellige niveauer og områder, undersøgelser af eksisterende mulig-heder, indsamling af viden på forskellige områder indenfor bløde og hårde materia-ler samt til indretning af værkstederne på stedet.

6/14 449

Landsstyret vurderer, at der ikke vil være problemer omkring rekrutteringen af rek-tor, faglærere samt elever under den nye designuddannelse i Sisimiut.

12.3 Hovedkonto 62.01.05 Elevindkvartering

Finansudvalget skal, i lighed med sidste finanslovsproces, kraftigt anmode om, at nærværende hovedkonto skifter navn til ”Elevindkvartering i Nuuk”, da kontoen kun omfatter indkvartering af elever i Nuuk. Der ses fortsat ikke at være grund til at opretholde et misvisende kontonavn.

Svar: Hovedkontoen vil inden vedtagelsen af FFL 2007 skifte navn til ”Elevindkvar-tering i Nuuk”. Kollegier hørende til GU i Nuuk vil ikke være omfattet af denne kon-to, men fortsat hører under GUs konto, hvilket vil fremgå af hovedkontoens bevil-lingsforudsætninger.

Hvorledes hænger den væsentlige stigning i personaleforbruget i FFL07 sammen med den faste udgift til lønninger i f.ht. FL06?

Svar: På baggrund af et stort antal overtimer i KAF i 2006 og tidligere år, har man udregnet, hvor mange stillinger dette overarbejde modsvarer. Stigningen i det an-førte personaleforbrug for FFL07 indebærer derfor ikke en forøgelse i lønudgifterne for FFL07, men er blot en synliggørelse af det reelle antal udførte timer omsat i stillinger. Lønmidlerne forventes således holdt på samme niveau som i FL06.

Hvilke forventninger og overslag har Landsstyret vedr. behovet for kollegiepladser i Nuuk frem til og med 2010 for hvert enkelt år?

Udvalget finder ikke, at Landsstyret har sandsynliggjort, at 486 kollegieværelser kan anses som tilstrækkeligt til dækning af det forventede stigende behov. Er der i vurderingen af kollegiebehovet taget højde for den kommende dobbeltårgang og den af Landsstyret estimerede studentertilvækst på 10 % årligt med ibrugtagningen af Ilimmarfik?

Svar: På baggrund af Landstingets Uddannelsesplan er der blevet udarbejdet en kollegierapport med opgørelse af den eksisterende kollegiemasse og det fremtidi-ge kollegiebehov fordelt på de enkelte byer. Kollegierapporten har medtaget år 2008 problematikken med den dobbeltårgang af elever, der forlader folkeskolen i 2008, samt den tilvækst af elever, der forventes ved at flere unge starter og gen-nemfører en uddannelse.

Der er i overslagsårene 2007 – 2008 i FFL07 afsat ca. 84,7 mio. kr. til kollegiebyg-geri i uddannelsesbyerne. For at kunne prioritere hvilke uddannelsessteder, der har størst behov for nyt kollegiebyggeri, er det nødvendigt at indhente yderlige oplysninger, da kollegiesituationen netop i Nuuk kompliceres af mange andre fak-torer end et stigende optag på uddannelsesinstitutionerne. Det påregnes, at der i

7/14 450

løbet af oktober måned vil kunne fremlægges en prioriteret liste over, hvor det vil være mest hensigtsmæssigt at bygge nye kollegier i perioden 2007 – 2009.

12.4 Hovedkonto 62.02.02 Vejlederuddannelse

Der forventes stigende aktivitetstal og oprettelse af en chefstilling. Hvordan hæn-ger dette sammen med det uændrede beløb, der er afsat til lønninger?

Svar: Det stigende aktivitetstal vil ikke udløse behov for merbevilling, da der sam-tidig budgetteres med et fald i antallet af rejsekrævende kurser og aktiviteter. Op-rettelsen af chefstillingen er en beklagelig fejl, som vil blive søgt rettet inden vedta-gelsen af FFL2007.

12.5 Hovedkonto 62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed.

Bortfalder forudsætningerne for nærværende konto ikke med den nye arbejdsmar-kedsafgift?

Svar: Følgende hovedkonti indenfor aktivitetsområdet 62-64 vil blive berørt ved en vedtagelse af forslaget om ny arbejdsmarkedsafgift:

Hovedkonto 62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed – denne hovedkonto vil ved ved-tagelsen af den nye landstingslov om arbejdsmarkedsafgift, med en tekstændring i bevillingsforudsætningerne, fremover omfatte kursusmidlerne til efter- og videreud-dannelse på erhvervsuddannelsesområdet.

Hovedkonto 62.03.07 Stipendier mv. vedr. erhvervsuddannelsernes grunduddan-nelser – denne hovedkonto vil ved vedtagelsen af den nye landstingslov om ar-bejdsmarkedsafgift, med en tekstændring i bevillingsforudsætningerne, forsat om-fatte tilskud til lønudgifter til arbejdsgivere, som har lærlinge ansat, samt stipendier mv. til 1. års elever på erhvervsuddannelsens grunduddannelser.

Hovedkonto 62.03.08 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningen – denne hovedkonto vil ved vedtagelsen af den nye landstingslov om arbejdsmar-kedsafgift blive søgt nedlagt i finansloven og bevillingen søgt rokeret til ovennævn-te hovedkonto 62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed.

Hovedkonto 62.03.09 AEB-bidrag – denne hovedkonto vil ved vedtagelsen af den nye landstingslov om arbejdsmarkedsafgift blive søgt nedlagt i finansloven.

12.6 Hovedkonto 62.02.07 Center for Arktisk Teknologi

Finder Landsstyret, at centrets administrative ressourceforbrug i forbindelse med fundraising står i rimeligt mål med udbyttet?

Har Landsstyret overvejet at øge bevillingen til formålet, således at Hjemmestyrets bidrag til centeret svarer til andelen af udgifterne til administration og undervisning

8/14 451

af de grønlandske studerende og kursister på centeret, og samtidig evt. eksternali-sere fundraisingen?

Har centret tilkendegivet ønske om yderligere direkte bevillinger?

Svar: Hjemmestyrets bidrag til centerets aktiviteter på nærværende hovedkonto eralene møntet på selve ingeniøruddannelsen på ARTEK. Centerets øvrige aktivite-ter omfatter engagement i innovationshusene, fundraising - i indeværende år bl.a. 40 mio. kr. til etablering af et kommende ingeniørkollegium i Sisimiut, afholdelse af sommerkurser for DTUs ingeniørstuderende o.a., som finansieres via DTU og eks-terne bidragydere.

Centeret har ikke tilkendegivet ønsker om yderligere direkte bevillinger til ingeniør-uddannelsen, på hvilken der, grundet den nuværende lave holdkvotient, vil kunne optages yderligere studerende uden at dette vil udløse nogen særlig stigning i be-villingsbehovet.

12.7 Hovedkonto 62.02.08 Institutioner under erhvervsuddannelserne

Hvorledes har Landsstyret konkret udmøntet den strukturpolitiske rationalisering på 5,5 mio. kr. i 2007. Der ønskes en skematisk oversigt til illustration.

Svar: Den strukturpolitiske rationalisering er i 2007 udmøntet ved en tilbageholdel-se af pris- og lønfremskrivningen på følgende hovedkonti:

Hovedkonto Beløb62.01.01 Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannel-

ser, adm. 50.000

62.01.03 Vedligeholdelse af hjemmestyrets bygn. 247.000 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse 732.000 62.01.05 Elevindkvartering 283.000 62.01.06 Udviklingsarbejde 8.000 62.02.02 Vejlederuddannelse 72.000 62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed 30.000 62.02.04 Renoveringsuddannelser 189.000 62.02.06 Efteruddannelse af faglærere 37.000 62.02.07 Center for Arktisk Teknologi 65.000 62.02.08 Institutioner under erhvervsuddannelserne 2.576.000 62.03.01 Uddannelsesstøtteforvaltningen, adm. 121.000 62.03.04 Rentetilskrivning 30.00062.03.10 Særydelse, rejseudgifter, mm., USF 19.00062.03.11 Særydelse, rejseudgifter, mm., KIIIPs institutioner 184.000 62.04.02 Arbejdsmarkedsreform 25.000 62.04.04 Ligestillingsråd 25.000 62.04.05 Piareersarfiit 807.000

I alt: 5.500.000

9/14 452

12.8 Hovedkonto 62.03.03 Udlån og indfrielser af banklån

Finansudvalget konstaterer med beklagelse, at Landsstyret IKKE har rettet FMU/Pilot til ”for meget udbetalt støtte” som ellers lovet af Landsstyremedlemmet for Kultur, uddannelse, Forskning og Kirke i forbindelse med FFL06-II.

Svar: Det skal bemærkes, at der til hovedkontoen er blevet foretaget en præcise-ring ved en tilføjet bemærkning. Bemærkningen er, at øvrige dækker over den situation, at når der udbetales for meget uddannelsesstøtte, vil det beløb, der er udbetalt for meget i uddannelsesstøtte blive omdannet til lån. Hvis lånet ikke ved-gås af skyldner overgår lånet til inkasso.

Hvad er forskellen på studielån og uddannelseslån?

Svar: Der er så at sige ingen forskel i betydningen. I praksis dækker begrebet "studielån" over lån, der ydes i henhold til bestemmelserne i Hjemmestyret be-kendtgørelse om uddannelsesstøtte, som engangslån og halvårlige semesterlån, dvs. lån, der ydes, imens den uddannelsessøgende er under uddannelse. Begre-bet "uddannelseslån" dækker samlede lån, der er blevet ydet under uddannelsen og som skal afdrages i henhold til bestemmelserne, heri inkluderet de såkaldte for meget udbetalte uddannelsesstøtte, som er blevet konverteret til lån.

12.9 Hovedkonto 62.03.05 Afdrag på uddannelseslån

Landsstyret ønsker bemyndigelse til at hensætte op til 3,1 mio. kr. til imødegåelse af afskrivninger. Udvalget ønsker at vide, om Landsstyret vil gøre noget for at for-bedre inddrivelsen og betalingsviljen på området?

Svar: Landsstyret agter i den kommende periode at arbejde for, at lovgivningen på området bliver tilpasset. Landstingslov nr. 24 af 3. november 1994 om tilskud til afvikling af uddannelsesgæld er på flere områder ikke tidssvarende og skal tilpas-ses til nye lånemuligheder. Efterfølgende skal Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 10 af 13. marts 1990 om sanering af uddannelsesgæld erstattes med en ny. I den forbindelse vil der naturligvis blive informeret til igangværende samt til de færdig-uddannede om fordelene ved regelmæssige afdrag af uddannelseslån.

12.10 Hovedkonto 62.03.06 Stipendier og børnetillæg

Hvorledes har Landsstyret fulgt op på Landstingets beslutning VM06/88 i relation til budgetbidraget? Det fremgik ellers dengang, at beslutningen skulle indgå i overve-jelserne omkring FFL07.

10/14 453

Udvalget henstiller, at Kultur- og Uddannelsesudvalgets vedtagne indstilling jf. betænkning vedr. VM2006/88 om forskelsbehandling af ude- og hjemmeboende uddannelsessøgende indarbejdes i budgetbidraget.

Svar: I Landsstyrets besvarelse under 2. behandlingen af pkt. 88 på VM06 blev der meddelt, at Landsstyret efter evalueringen af uddannelsesstøttebekendtgørel-sen er blevet foretaget i september 2006, vil indarbejde forslag til FFL07.

Der er blevet foretaget løbende evalueringen, men Landsstyret har ønsket at med-tage uddannelsesstarten i år, da erfaringerne fra uddannelsesstarten udgør en væsentlig del i evalueringen. Derfor er alle uddannelsesinstitutioner blevet opfor-dret til at fremsende deres evaluering/erfaringer til Uddannelsesstøtteforvaltningen senest den 15. september. Umiddelbart derefter vil der blive foretaget en evalue-ring.

Vedr. VM06/88 fremgik det af Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning, at et enigt udvalg indstillede, at Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag blev vedtaget og at de heraf afledte konsekvenser efterfølgende skulle indarbejdes i den revision af regelsættet, som vil ske på baggrund af den løbende evaluering af uddannelsesstøttereformen. Da evalueringen endnu ikke er blevet færdig foreta-get, vil der blive fremsendt tillægsbevilling til FFL07.

12.11 Hovedkonti 62.03.07 Stipendier m.v. vedrørende erhvervsud-dannelsernes grunduddannelser, 62.03.08 Efter- og videreuddannelse i hht. AEB-ordningen og 62.03.09 AEB-bidrag

Hvad sker der med nærværende konti, når forslaget om arbejdsmarkedsafgift ved-tages?

Svar: Er omfattet af svaret i pkt. 12.5

12.12 Hovedkonto 62.04.04 Ligestillingsråd

Ér ligestillingsrådet flyttet? Svarer bevillingsnedsættelsen i bekræftende fald til den sparede leje?

Anser Landsstyret og ligestillingsrådet det som ønskeligt, såfremt der tilbydes poli-tikerkurser til mænd på samme vis som ligestillingsrådet tilbyder til kvinder?

Svar: Ligestillingsrådet er ikke flyttet. Bevillingen dækker sekretariatsfunktionen i ligestillingsrådet, leje af lokaler, kontorhold, dagpenge, vederlag m.v. mødeaktivitet i kommunerne, deltagelse i konferencer, aktiviteter herunder eksempelvis oplys-ningsvirksomhed, kampagner samt publicering af årsberetninger.

11/14 454

Huslejen før flytningen udgjorde kr. 53.612,00, hvor den efter flytningen faldt til kr. 51.262,00.

Ligestillingsrådet anser det ikke for nødvendigt, at der tilbydes politikerkurser til mænd på samme vis, som ligestillingsrådet tilbyder kurser til kvinder. Alene den procentvise fordeling af kvinder og mænd i Landstinget indikerer, at det ikke skulle være nødvendigt. Ligestillingsrådet vil i stedet anbefale at partierne selv arrangerer et kursus for mænd i politik.

12.13 Hovedkonto 62.04.05 Piareersarfiit

Udvalget ønsker nærmere oplysning om servicekontrakternes tidsmæssige ud-strækning. Udvalget vil herunder gerne vide, om der anvendes ensartede stan-dardkontrakter.

Udvalget vil også gerne vide, hvordan det kan være, at der er behov for service-kontrakter på området? Ville det ikke være lettere blot at give kommunerne penge-ne over bloktilskuddet?

Svar: Serviceaftalerne mellem de enkelte kommuner og Grønlands Hjemmestyre ved daværende Direktoratet for Erhverv, Arbejdsmarked og Landbrug og Direktora-tet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke er indgået 1. april 2006 og udløber 31. december 2008.

Der anvendes så vidt muligt ensartede standardaftaler, dog har ovennævnte direk-torater været åbne for eventuelle ændringer, og derved tilgodeset de enkelte kom-muners ønsker og behov.

Serviceaftalerne er udarbejdet i tæt samarbejde med Kommunernes Landsfor-ening.

Bl.a. af hensyn til de forestående kommunesammenlægninger har ovennævnte direktorater og Kommunernes Landsforening fundet det mere hensigtsmæssigt at indgå serviceaftalerne i stedet for at udarbejde nye bekendtgørelser.

12.14 Hovedkonto 62.04.06 Revalidering

Udvalget vil gerne vide om budgetbidraget er fuldt opdateret i henhold til senere ændringer i forordningen om revalidering fra 2001.

Udvalget vil også gerne vide om Landsstyret planlægger yderligere justeringer af lovgivningen efter den ændring der trådte i kraft pr. 1. juli 2006.

12/14 455

Svar: Budgetbidraget er opdateret, men mangler en tilføjelse i første afsnit, som vil blive ændret til følgende ordlyd: ”Regelgrundlaget for nærværende hovedkonto er Landstingsforordning nr. 4 af 31. maj 2001 om revalidering og efterfølgende æn-dringer”.

Der planlægges ikke yderligere ændringer i forordningen om revalidering på nuvæ-rende tidspunkt.

12.15 Hovedkonto 62.04.07 Reserve arbejdsmarkedsydelser

Finansudvalget er beskæmmet over at konstatere, at nærværende hovedkonto er medtaget i FFL07! Landstinget vedtog på forårssamlingen 2006 FM06/25 Forslag til landstingsforordning om arbejdsmarkedsydelse. Loven trådte som planlagt i kraft den 1. juli 2006. Såvel teksten på budgetbidraget som selve afsættelsen af midler på en reservekonto i 2007 er således både forkert og misvisende !!!

Den til dette formål afsatte reserve på hovedkonto 64.13.22 på FL06 skal der-udover udmøntes i 2006, hvilket burde være sket senest med lovens ikraft-træden !!!

Finansudvalget forventer en grundig forklaring på ovenstående alvorlige fejl og undladelser. Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt der ér afholdt udgifter over bevil-lingen i FL2006, og i bekræftende fald fra hvilken konto og med hvilken finans-lovsmæssig hjemmel disse udgifter er afholdt.

Svar: Budgetbidraget til hovedkonto 62.04.07 udgår af finanslovsforslaget for 2007, idet midlerne overføres til kommunerne i forbindelse med det kommunale bloktilskud. Der er på nuværende tidspunkt ikke afholdt udgifter på 62.04.07, udgifter af denne art er normalt højt i vinterhalvåret, hvor fabrikslukninger er mest forekommende.

12.16 Hovedkonto 62.04.08 Mobilitetsfremmende ydelse

Hvordan er kriterierne for bygning af ”mobilitetshuse”. Skal genhusningen i tilflyt-ningskommune kun ske ved nybyggeri, eller kan behovet dækkes med eksisteren-de boliger herunder BSU-huse?

På hvilket beregningsgrundlag er antallet af de berørte familier sat til 50?

Hvordan er kommunen og den enkelte stillet, hvis en person eller familie fortryder flytning og vil flytte tilbage til den kommune, der er flyttet fra i henhold til mobilitets-ordningen?

Hvordan er arbejdstageren stillet i forhold til nærværende bevilling, når det drejer sig om midlertidig flytning i forbindelse med sæsonarbejde?

13/14 456

Hvilken holdning har Landsstyret til en situation, hvor tilflytningen i henhold til mobi-litetsordningen bryder de almindelige boligventelister i tilflytningskommunerne og dermed kan virke stødende for befolkningen i tilflytningskommunen?

Er der forberedt en informationskampagne for hvordan ansøgningsprocessen i forbindelse med ønske om flytning i henhold til mobilitetsordningen skal foregå?

Hvilke muligheder er der for at folk kan bytte boliger på tværs af kommunerne?

Hvilke muligheder ser Landsstyret for at fremme mobiliteten i øvrigt?

Svar: Såvel tomme boligstøttehuse som tomme selvbyggerhuse kan anvendes til formålet. Er der ikke tomme boliger i tilflytterkommunen, kan der bevilges en ny bolig.

Beregningsgrundlaget er at der er estimeret med kr. 75.000,00 i flytte- og rejseom-kostninger pr. familie i gennemsnit. Der er ikke beregnet nogen fortrydelseskonto i forslaget til bekendtgørelsen. Der er ikke i bekendtgørelsesforslaget indberegnet midler til sæsonflytninger.

Der er tale om en særordning, der udspringer fra beskæftigelsesmæssige hensyn. At der stilles bolig til rådighed er en nødvendighed for at opfylde formålet. Det vil reelt medføre, at personen kan springe en eventuel boligkø og venteliste over. Dette vil givetvis medføre misundelse.

Der vil inden årsskiftet blive lavet informationskampagne om den kommende ord-ning, hvis finanslovforslaget bliver vedtaget i foreliggende form.

Der er ikke i bekendtgørelsesforslaget taget stilling til boligbytning på tværs af kommuner. Hvis ordningen bliver en succes, kan ordningen justeres efter erhvervslivets behov.


Siverth K. Heilmann Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

14/14 457

Afrapportering af status på sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats

Landstingssamling efteråret 2006


Vejledning

Afrapporteringen beskriver de foreløbige resultater af sektorprogrammet og den ekstra ordinære

uddannelsesindsats, og præsenterer samtidigt de kommende udfordringer og opgaver. Til slut i

notatet ses en præsentation af de enkelte initiativer og aktiviteter samlet under syv blokke. Endelig

er i bilag vedlagt en udspecificeret oversigt, som beskriver status, fremadrettet handling, foreløbig

målopfyldelse samt forbrug på hvert enkelt initiativ og hver aktivitet.

458

At møde fremtidens behov De kommende år bliver en stor udfordring for erhvervslivet og arbejdsmarkedet. Grønland har al-

drig haft så gode erhvervsudviklingsmuligheder, som tilfældet er i dag. Det skyldes især, at vi nu

for alvor begynder at se positive resultater af den mangeårige indsats med at udvikle landets po-

tentiale på råstof- og turismeområdet til gavn for hele samfundet. Realiseringen af udviklingspoten-

tialet nødvendiggør løsningen af de uddannelsesmæssige og strukturelle flaskehalsproblemer på

arbejdsmarkedet. Herunder dækning af behovet for uddannet arbejdskraft til den afledte øgede

aktivitet på bygge- og anlægsområdet.

En del af landets største styrker er netop de menneskelige ressourcer. Derfor har Landstinget til-

sluttet sig Landsstyrets uddannelsesplan, hvor målet er, at 2/3 af den hjemmehørende arbejdskraft

er uddannet i 2020. Arbejdsstyrken skal derfor omstilles og efteruddannes til en lang række kom-

petencer. De ufaglærte skal opkvalificeres og ungdommen skal klædes på, så behovene er dæk-

kede på fremtidens arbejdsmarked. Ansvaret for at skabe en omstillingsparat og kompetent ar-

bejdsstyrke ligger ikke alene hos politikere eller virksomheder. Også den enkelte har et ansvar for

at tilegne sig de nødvendige kompetencer.

Så langt, så godt Uddannelsesplanen er i fuld gang, og der kan allerede ses en udvikling.

På alle uddannelser er det generelt et stigende antal af optagne og igangværende studerende,

samt ikke mindst et generelt fald i afbrudte forløb. Der er således kommet flere elever på landets

gymnasier, flere praktikpladser, flere lærlinge og flere i gang med videregående uddannelser. Det

ses afspejlet i den større mængde af studerende på uddannelsesstøtte, hvor der ultimo marts i år

er 2.737 i gang mod 2.446 i 2005.

På de studieforberedende uddannelser var der pr. 31. marts 373 i gang mod 335 sidste år. I skole-

årene 2002-2005 var der 725 afbrudte forløb på de studieforberedende uddannelser, mod 690 i

skoleårene 2003-2006. På erhvervsuddannelserne var der pr. 31. marts 1.137 i gang mod 1001

sidste år. I skoleårene 2002-2005 var der 1.261 afbrudte forløb på erhvervsuddannelserne, mod

1.072 i skoleårene 2003-2006. På de videregående uddannelser var der pr. 31. marts 746 i gang

mod 712 sidste år. I skoleårene 2002-2005 var der 558 afbrudte forløb på de videregående ud-

dannelser, mod 539 i skoleårene 2003-2006. I lyset af den positive udvikling vil situationen omkring

dobbeltårgangen i 2008 løbende blive genevalueret, da det stigende optag i sammenhæng med

den dobbelte årgang kan kræve eksempelvis flere undervisere. En af de primære målgrupper i

projektet, nemlig de unge, er altså godt på vej.

2459

Den anden primære målgruppe er de ikke faglærte i arbejdsstyrken. Her er både realkompetence-

arbejdet og voksenlærlingeuddannelsen skudt i gang. I skrivende stund er blandt andet initiativer til

uddannelse indenfor daginstitutions- samt minedriftsområdet ved at blive udarbejdet. Ligesom at et

pilotprojekt indenfor turismeerhvervet vil blive afprøvet det kommende år, og forventeligt skabe

grobund for faste uddannelser indenfor dette vigtige vækstområde. Der er store forventninger til de

kommende resultater med uddannelse og kompetenceløft af de ikke faglærte, en udvikling, som i

høj grad skal forankres lokalt, for at få den optimale og nødvendige gennemslagskraft.

Specielt står fiskerierhvervet overfor en markant omstrukturering indenfor de næste år som følge af

en faldende beskæftigelse, og her bliver der brug for realkompetenceløft og efteruddannelse. Ud-

fordringen for både erhvervslivet, kommunerne og Hjemmestyret er at kanalisere den frigivne ar-

bejdskraft over i andre erhverv. I Narsaq har et igangværende pilotprojekt vist, at det i samarbejde

med kommunen og arbejdsmarkedsparter er muligt at skabe reelle kompetenceløft for over 40

personer allerede i år som resultatet. Også i de kommende år skal løsninger skabes i et fællesskab

med Hjemmestyret, kommunerne og arbejdsmarkedsparter.

Piareersarfiit – det lokale omdrejningspunkt I løbet af foråret har Hjemmestyret fået servicekontrakter på plads med kommunerne vedrørende

de kommunale vejlednings- og introduktionscentre, ”Piareersarfiit”. I efteråret vil Piareersarfiit i den

enkelte kommune være en realitet. Det betyder i princippet, at uddannelses- og jobsøgende har én

indgang til oplysninger, vejledning og individuelt afstemte handlingsplaner. Arbejdet i Piareersarfiit

skal ses i sammenhæng med indsatsen for at få flere i arbejde, få flere uddannet og i det hele ta-

get få fremtidssikret landets arbejdsstyrke.

Opbygningen af Piareersarfiit er sket i et godt og tæt samarbejde mellem Hjemmestyret,

KANUKOKA og de enkelte kommuner. Det er vigtigt, at dette samarbejde fortsættes fremover i det

daglige arbejde ude i de lokale Piareersarfiit. Kommunerne opfordres til at udnytte de muligheder

der er ved at have et stærkt lokalt center, der kan hjælpe kommunens borgere. For fortsat at kunne

følge og udvikle opbygningen af Piareersarfiit, er der brug for, at kommunerne indberetter status på

arbejdet. Mange af initiativerne i sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats

afhænger direkte af Piareersarfiits succes, hvorfor det er af afgørende betydning, at centrene fort-

sat styrkes og udvikles. Derfor har Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser blandt

andet oprettet et rejsehold, som afhjælper eventuelle opstartsvanskeligheder lokalt.

3 460

De næste skridt I dette og næste finansår skal der skabes nye redskaber til at afdække behovet for uddannet ar-

bejdskraft på fremtidens arbejdsmarked. Der skal for eksempel bygges tidssvarende kollegier, og

strukturovervågningen på arbejdsmarkeds- og uddannelsesområdet skal styrkes betydeligt. Speci-

elt strukturovervågningen er et nødvendigt arbejdsredskab, for at kunne følge op på resultaterne af

sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats.

Generelt kræver indsatsområderne en aktiv medvirken fra både den offentlige og den private sek-

tor. Dette indebærer også, at en øget uddannelsesmæssig indsats ikke alene sker fra oven i form

af central planlægning i Hjemmestyret. Indsatsen skal være efterspørgselsorienteret, og nye tiltag

bør derfor ske i dialog med virksomhederne og også i en vis udstrækning foregå på virksomheder-

ne. Samtidigt skal den konkrete undervisning i høj grad forankres på landets egne uddannelsesin-

stitutioner, så processen undervejs sikrer en højnelse af det faglige niveau. Det er afgørende, at

muligheden for at styrke vore egne uddannelsesinstitutioner ikke går tabt. Desuden skal uddannel-

sesinstitutionerne sikres nutidige og målbare styringsredskaber, og endelig skal erhvervslivets ind-

flydelse i endnu højere grad sikres på udformningen og tilrettelæggelsen af uddannelserne.

De kommende generationers udgangspunkt for en aktiv deltagelse på arbejdsmarkedet skal være

det bedst mulige. Derfor skal arbejdet med udviklingen af Meeqqerivitsialak fortsættes. Ligesom at

det er væsentligt, at der fokuseres på den store mangel på faglært arbejdskraft i såvel daginstituti-

onerne som i Atuarfitsialak.

Arbejdet med at opkvalificere arbejdsstyrken er langt fra afsluttet endnu. Sektorprogrammet og den

ekstraordinære uddannelsesindsats er et langstrakt og ressourcekrævende projekt, hvor resulta-

terne skal måles i relation til de endnu resterende 14 års planlagte indsats. Der vil forventeligt skul-

le anvendes midler til flere hænder, eksterne som fastansatte, så de mange afgørende og væsent-

lige initiativer og aktiviteter kan blive søsat, styret og endeligt sejlet sikkert i havn.

4461

Et samlet overblik I Landsstyrets oplæg til uddannelsesplanen fra december 2005 nævnes følgende samlede ind-

satsområder:

1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser

2. Realkompetencekurser, vejlednings- og introduktionscentre og ufaglærte i arbejdsstyrken

3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer

4. Tværgående initiativer

5. Frafald

6. Bygninger og boliger

7. Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer.

I de efterfølgende tabeller er de enkelte initiativer og aktiviteter samlet under ovenstående syv ind-

satsområder. Kolonnen ”Pkt.” yderst til højre angiver hvilket nummer, at initiativet eller aktiviteten

har i det udspecificerede bilag, og henviser i sidste ende til finansloven. Tabellerne giver et overblik

over afsatte midler og forbrug.

Under tabellerne er indsat markører, som viser en samlet udviklingen indenfor indsatsområdet, og

fortæller således om status på målopfyldelsen. Efterhånden som flere initiativer løber af stablen og

det statistiske materiale generelt bedres, vil disse markører blive udfyldt mere specifikt, end det nu

er muligt.

Bemærk, at alle tallene fra 2006 er fra primo september og derfor vil ændre sig ved årets udgang

både mht. forbrug og under de forskellige markører.

For uddybning af de enkelte initiativer henvises til:

- Finansloven for 2006

- Landsstyrets forslag til uddannelsesplan, december 2005

- Rapporten ”Fremgang gennem uddannelse og kompetenceudvikling”.

5 462

1. Klargørende uddannelsesforløb og ungdomsuddannelser

Pkt. Målsætning 2005 2006 2007 2008 2009

1 Flere lærepladser til erhvervsuddannelserne 400 200 100 100 0

11.1 GU-reform 2.000 2.000 2.000 2.000

16 Udvikling og drift af efterskole 500 500 4.000 4.000

18 50 flere lærlinge i gang pr. år 300 900 1.500 1.500

20 Oprettelse af skolepraktikpladser 0 15.000 12.000

22 Drift af 1-årigt gymnasialt forkursus 800 800 800 400 0

23 Oprettelse af ekstra spor på GU, Aasiaat 0 400 1.400

24 Oprettelse af ekstra spor på GU, Qaqortoq 400 1.400 2.400 3.000

26 Oprettelse af to ekstra spor på GU, Nuuk 0 800 2.800

30 Udvidelse af efterskolekvoten 1.800 1.800 4.000 4.000

31 Oprettelse af ekstra spor på HTX 400 1.400 2.400 3.000

35 Kursusaktiviteter i Inerisaavik, styrkelse af

Atuarfitsialak

2.000 3.000 3.000 3.000

55 Øget aktivitet i Piareersarfiit 7.500 15.000 15.000 15.000

I alt afsat 1.200 15.900 26.900 51.000 51.700

Forbrug 1.200 (6.040)1

Markører

Periode 03-05 04-06 05-07 06-08 07-09

Antal gennemført på de gymnasiale studieforberedende ud-

dannelse (over en treårig skoleårsperiode)2

445 477

Periode 04-05 05-06 06-07 07-08 08-09

Antal gennemført på en erhvervsuddannelse (over et skole-

år)3

267 -4

Periode 2005 2006 2007 2008 2009

Antal lærlinge m. praktikplads (optalt pr. 31. marts)5 953 1.089

Antal skolepraktikpladser (over et skoleår)6 48 48

1 Bemærk, at dette er det foreløbige forbrug, registreret primo september 2006. 2 Kilde: Skolernes indberetning. Det er endnu ikke muligt at finde valide tal for de resterende studieforberedende uddan-nelser. 3 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 4 Udeladt, da valide tal endnu ikke foreligger. 5 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen.

6463

2. Realkompetencekurser, vejlednings- og introduktionscentre og ufaglærte i arbejdsstyrken

Pkt. Målsætning 2005 2006 2007 2008 2009

4 Udvikling af Royal Greenland Academy 4.000 4.000 0 0 0

5 Afholdelse af kurser/uddannelse for arbejdere i

råstofindustrien

1.400 1.400 1.400 1.400 0

10 Efteruddannelse af grønlandsktalende instruktø-

rer i Piareersarfiit

500 500 500 500

14 Udvikling af realkompetencekurser 600 9.300 13.800 17.400

50 Opkvalificering af ufaglært personale under

sundhedssektoren

600 600 600 600

55 Øget aktivitet i Piareersarfiit 6.000 15.000 15.000 15.000

I alt afsat 5.400 13.100 26.800 31.300 33.500

Forbrug 5.400 (4.938)7

Markører

Periode 2005 20068 2007 2008 2009

Antal gennemførte kursister i Royal Greenland Academy9 1.917 -

Antal visiterede i Piareersarfiit10 223

Antal henvist til kompetencegivende uddannelse11 46

Antal henvist til arbejdsmarkedet12 39

6 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 7 Bemærk, at dette er det foreløbige forbrug, registreret primo september 2006. 8 Bemærk, at dette er de foreløbige tal for 2006, registreret primo september 2006. 9 Kilde: Royal Greenland Academy. Royal Greenland Academy afrapporterer for 2006 ved årets udgang. 10 Følgende Piareersarfiit har indsendt materiale og er således kilder til statistikken: Aasiaat, Ilulissat, Kangaasiaq, Nar-saq, Sisimiut, Upernavik og Uummannaq. 11 Følgende Piareersarfiit har indsendt materiale og er således kilder til statistikken: Aasiaat, Ilulissat, Kangaasiaq, Nar-saq, Sisimiut, Upernavik og Uummannaq. 12 Følgende Piareersarfiit har indsendt materiale og er således kilder til statistikken: Aasiaat, Ilulissat, Kangaasiaq, Nar-saq, Sisimiut, Upernavik og Uummannaq.

7 464

3. Videregående uddannelser og strategiske sektorer

Tabel a: Videregående uddannelser

Pkt. Målsætning 2005 2006 2007 2008 2009

28 Drift af 3-årigt pilotprojekt vedr. decentral

socialpædagoguddannelse

1.000 1.000 1.000

29 Merudgifter i f. m. aktivitetsudvidelse på

Ilisimatusarfik

750 800 0 0

46 Omlæggelse af sygeplejestudiet til

professionsbachelor

400 600 600 600

I alt afsat 1.150 2.400 1.600 1.600

Forbrug (975)13

Markører

Periode 03-05 04-06 05-07 06-08 07-09

Antal gennemført, videregående uddannelser (over en treårig

skoleårsperiode)14

556 -15

13 Bemærk, at dette er det foreløbige forbrug, registreret primo september 2006. 14 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 15 Udeladt, da valide tal endnu ikke foreligger.

8465

Tabel b: Strategiske sektorer

Pkt. Målsætning 2005 2006 2007 2008 2009

8 Etablering af et ledelsesakademi 1.000 2.000 2.000 2.000

12 Pulje til udvikling af uddannelser indenfor

væksterhverv

3.000 2.000 5.000 5.000

32 Oprettelse og drift af juridisk

sagsbehandleruddannelse

600 800 800 0

36 Pulje til kurser indenfor det sociale område 1.000 1.000 1.000

37 Kurser for støttepersoner til retspsykiatriaske

patienter

1.700 2.600 900 0

38 Sagsbehandleruddannelse for HK-ansatte

indenfor socialrådgivning

600 800 800

41 Etablering af portøruddannelse (se pkt. 45) 0 2.000 2.000

42 Udgifter til driftlederuddannelsen 0 1.000 1.200

43 Udgifter til teamlederuddannelsen 0 2.500 0

44 Oprettelse af specialiseringsuddannelsen 900 2.100 900

45 Oprettelse af portøruddannelsen (se pkt. 41) 0 800 800

47 Merituddannelse for sundhedsmedhjælpere til

assistenter

900 2.300 2.200 1.000

48 Oprettelse af ekstra hold sundhedshjælpere 0 0 1.300

49 Merudgifter til sundhedsassistentuddannelsen 0 0 700

51 Obligatoriske kurser for nye læger 200 200 200 200

52 Uddannelsesforløb for nye læger 3.800 3.800 3.900 3.900

53 Videreuddannelse af forebyggelseskonsulenter 1.500 1.500 0 0

54 Uddannelse af grønlandske tandplejere og

klinikassistenter

800 800 800 800

I alt afsat 13.500 18.500 26.000 21.600

Forbrug (3.506)16

16 Bemærk, at dette er det foreløbige forbrug, registreret primo september 2006.

9 466

Markører

Periode 2005 200617 2007 2008 2009

Antal kurser/uddannelsesforløb oprettet18 5

Antal kursister19 65

4. Tværgående initiativer

Pkt. Målsætning 2005 2006 2007 2008 2009

19 Uddannelsesinstitutioners meromkostninger

pga. flere i uddannelse

0 100 400

27 Meromkostninger ved kollegieleje, GU Aasiaat 500 500 500

33 Øget uddannelsesstøtte som følge af meroptag 9.400 22.700 32.900 45.000

34 Øget vedligehold på bygninger som følge af

udvidelser

0 0 500

39 Dækning af løn til personale i gang med

specialiseringsuddannelse

700 1.400 700

40 Dækning af løn til lægers 6 måneders

introduktionsstilling

700 700 700

I alt afsat 9.400 24.600 35.600 47.800

Forbrug (3.478)20

(Bemærk: Ingen markører, da det må betragtes som afledte udgifter af mere aktivitet i uddannel-

sessektoren.)

17 Bemærk, at dette er de foreløbige tal for 2006, registreret primo september 2006. 18 Kilde: Skolernes indberetning. 19 Kilde: Skolernes indberetning. 20 Bemærk, at dette er det foreløbige forbrug, registreret primo september 2006.

10467

5. Frafald

Pkt. Målsætning 2005 2006 2007 2008 2009

2 Bedre vejledning for at mindske frafald 1.700 4.600 6.300 7.300 5.300

3 Bedre vejledning og undervisning af lærlinge i

praktik

200 1.200 400 400 0

I alt afsat 1.900 5.800 6.700 7.700 5.300

Forbrug 1.900 (2.756)21

Markører

Periode 02-05 03-06 04-07 05-08 06-09

Antal afbrudte forløb på de studieforberedende uddannelser

(over en treårig skoleårsperiode)22

725 690

Antal afbrudte forløb på erhvervsuddannelserne (over en tre-

årig skoleårsperiode)23

1.261 1.072

Antal afbrudt forløb på de videregående uddannelser (over en

treårig skoleårsperiode)24

558 539

6. Bygninger og boliger

Pkt. Målsætning 2005 2006 2007 2008 2009

56 Studieboligbyggeri 11.000 1.500 39.300 61.900 27.500

57 Udbygning af GU-Nuuk 4.800 5.500 0 0

58 Udvidelser og moderniseringer på

erhvervsuddannelsesområdet

17.525 12.900 8.000 0

I alt afsat 11.000 19.325 57.700 69.900 27.500

Forbrug 11.000 (4.443)25

21 Bemærk, at dette er det foreløbige forbrug, registreret primo september 2006. 22 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 23 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 24 Kilde: Uddannelsesstøtteforvaltningen. 25 Bemærk, at dette er det foreløbige forbrug, registreret primo september 2006.

11 468

Markører

Periode 2005 2006 2007 2008 2009

Antal kollegieenheder26 1324 1332

7. Strukturovervågning, perspektivering og udviklingspotentialer

Pkt. Målsætning 2005 2006 2007 2008 2009

6 Oprettelse af uddannelse indenfor husflid og

kunsthåndværk

1.600 2.000 2.000 0

7 Udbredelse og kendskab til IKT og e-læring 2.673 3.100 2.900 2.900 900

9 Holdningsbearbejdende kampagne: Flere i

uddannelse, færre frafald

500 500 500 500

11 Pulje til udvikling 3.000 3.000 3.000 3.000

13 Udvikling af Meeqqerivitsialak 1.800 2.000 2.000 2.000

I alt afsat 2.673 10.000 10.900

Forbrug 2.673 (2.733)27

Markører

Periode 2005 2006 2007 2008 2009

Antal i gang med en uddannelse med uddannelsesstøtte inkl.

lærlinge (pr. 31. marts)

2.446 2.737

- Se dernæst bilag med udspecificerede initiativer og aktiviteter.

26 Kilde: Institutionerne/SIIP. 27 Bemærk, at dette er det foreløbige forbrug, registreret primo september 2006.

12469

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r62

.01.

04S

IIP

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 6

)A

fsat

te m

idle

r ( tu

s. k

r.)40

020

010

010

00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)77

20

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. B &

Q

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 8

)2.

1 Sa

mle

t ind

sats

Afs

atte

mid

ler i

alt

(tus.

kr.)

1.70

04.

600

6.30

07.

300

5.30

00

Forb

rugt

i al

t (tu

s. k

r.)79

72.

651

2.2

GU

, Qaq

orto

qB

evilg

et (t

us. k

r.)91

376

2.3

Ilisi

mat

usar

fi kB

evilg

et (t

us. k

r.)17

2.4

Inui

liB

evilg

et (t

us. k

r.)22

5B

evilg

et (t

us. k

r.)18

Bev

ilget

(tus

. kr.)

1315

1

Bev

ilget

(tus

. kr.)

2627

2.8

GU

Aas

iaat

Bev

ilget

(tus

. kr.)

157

2.9

ATI

Bev

ilget

(tus

. kr.)

250

250

2.10

Aas

iaat

Kom

mun

eB

evilg

et (t

us. k

r.)27

52.

11 N

I-Qaq

.B

evilg

et (t

us. k

r.)31

02.

12 Q

aq. K

omm

une

Bev

ilget

(tus

. kr.)

235

2.13

KR

Høj

skol

eB

evilg

et (t

us. k

r.)20

2.14

Pia

reer

sarf

ik Il

ulis

sat

Bev

ilget

(tus

. kr.)

163

2.15

NI-N

uuk

Bev

ilget

(tus

. kr.)

502.

16 N

uuk

Kom

mun

eB

evilg

et (t

us. k

r.)46

3

Arb

ejds

grup

pe g

odke

nder

/afs

lår t

iltag

ud

arbe

jdet

af u

ddan

nels

es-in

stitu

tione

rne.

Arb

ejde

t for

tsæ

ttes.

Der

opr

ette

s en

hje

mm

esid

e til

vid

en- o

g er

farin

gsud

veks

ling

omkr

ing

initi

ativ

erne

og

dere

s ef

fekt

. Ini

tiativ

erne

om

krin

g st

rukt

urov

ervå

gnin

g vi

l fre

mov

er k

unne

giv

e be

dre

fakt

a på

om

råde

t.

2.7

Soci

alhj

ælp

er-

udda

nnel

sen

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

1. F

lere

lære

plad

ser t

il er

hver

vsud

d.

2. B

edre

vej

ledn

ing

for

at m

inds

ke fr

afal

d

2.5

Sana

arto

rner

mik

Ili

nnia

rfik

2.6

Peqq

issa

aner

mik

Ili

nnia

rfik

Udb

ud v

edr.

lære

plad

sana

lyse

igan

gsat

. A

nsøg

ere

i 200

6 fø

lges

nøj

e på

er

hver

vsud

dann

else

s- o

g de

t gym

nasi

ale

områ

de. T

værd

irekt

oral

arb

ejds

grup

pe,

der s

kal e

tabl

ere

den

nødv

endi

ge

stru

ktur

over

vågn

ing

på a

rbej

dsm

arke

ds-

og e

rhve

rvsu

ddan

nels

esom

råde

t, ne

dsat

.

Der

bliv

er la

vet e

n ha

ndlin

gspl

an p

å om

råde

t, nå

r før

nævn

te m

ater

iale

fo

relig

ger

Sek

torp

rogr

am o

g ek

stra

ordi

nær

udda

nnel

sesi

ndas

ats

pkt.

A

1 / 1

5

470

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r62

.01.

04S

IIP

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 6

)A

fsat

te m

idle

r ( tu

s. k

r.)40

020

010

010

00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)77

20

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. B &

Q

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 8

)2.

1 Sa

mle

t ind

sats

Afs

atte

mid

ler i

alt

(tus.

kr.)

1.70

04.

600

6.30

07.

300

5.30

00

Forb

rugt

i al

t (tu

s. k

r.)79

72.

651

2.2

GU

, Qaq

orto

qB

evilg

et (t

us. k

r.)91

376

2.3

Ilisi

mat

usar

fi kB

evilg

et (t

us. k

r.)17

2.4

Inui

liB

evilg

et (t

us. k

r.)22

5B

evilg

et (t

us. k

r.)18

Bev

ilget

(tus

. kr.)

1315

1

Bev

ilget

(tus

. kr.)

2627

2.8

GU

Aas

iaat

Bev

ilget

(tus

. kr.)

157

2.9

ATI

Bev

ilget

(tus

. kr.)

250

250

2.10

Aas

iaat

Kom

mun

eB

evilg

et (t

us. k

r.)27

52.

11 N

I-Qaq

.B

evilg

et (t

us. k

r.)31

02.

12 Q

aq. K

omm

une

Bev

ilget

(tus

. kr.)

235

2.13

KR

Høj

skol

eB

evilg

et (t

us. k

r.)20

2.14

Pia

reer

sarf

ik Il

ulis

sat

Bev

ilget

(tus

. kr.)

163

2.15

NI-N

uuk

Bev

ilget

(tus

. kr.)

502.

16 N

uuk

Kom

mun

eB

evilg

et (t

us. k

r.)46

3

Arb

ejds

grup

pe g

odke

nder

/afs

lår t

iltag

ud

arbe

jdet

af u

ddan

nels

es-in

stitu

tione

rne.

Arb

ejde

t for

tsæ

ttes.

Der

opr

ette

s en

hje

mm

esid

e til

vid

en- o

g er

farin

gsud

veks

ling

omkr

ing

initi

ativ

erne

og

dere

s ef

fekt

. Ini

tiativ

erne

om

krin

g st

rukt

urov

ervå

gnin

g vi

l fre

mov

er k

unne

giv

e be

dre

fakt

a på

om

råde

t.

2.7

Soci

alhj

ælp

er-

udda

nnel

sen

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

1. F

lere

lære

plad

ser t

il er

hver

vsud

d.

2. B

edre

vej

ledn

ing

for

at m

inds

ke fr

afal

d

2.5

Sana

arto

rner

mik

Ili

nnia

rfik

2.6

Peqq

issa

aner

mik

Ili

nnia

rfik

Udb

ud v

edr.

lære

plad

sana

lyse

igan

gsat

. A

nsøg

ere

i 200

6 fø

lges

nøj

e på

er

hver

vsud

dann

else

s- o

g de

t gym

nasi

ale

områ

de. T

værd

irekt

oral

arb

ejds

grup

pe,

der s

kal e

tabl

ere

den

nødv

endi

ge

stru

ktur

over

vågn

ing

på a

rbej

dsm

arke

ds-

og e

rhve

rvsu

ddan

nels

esom

råde

t, ne

dsat

.

Der

bliv

er la

vet e

n ha

ndlin

gspl

an p

å om

råde

t, nå

r før

nævn

te m

ater

iale

fo

relig

ger

Sek

torp

rogr

am o

g ek

stra

ordi

nær

udda

nnel

sesi

ndas

ats

pkt.

A

1 / 1

5

471

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

2.17

Pia

reer

sarf

ik N

uuk

Bev

ilget

(tus

. kr.)

2.18

Spr

ogsk

olen

Bev

ilget

(tus

. kr.)

330

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. C

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 1

3)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)20

01.

200

400

400

00

Forb

rugt

(tus

. kr.)

1910

5A

fbru

dte

forlø

b på

erh

verv

sudd

.*47

040

922

062

.01.

04S

IIPP

kt. D

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 1

5)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)4.

000

4.00

00

00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)4.

000

2.00

0A

ntal

kur

sist

er g

enne

mfø

rt1.

917

**A

frapp

. ulti

mo

0662

.01.

04S

IIPP

kt. E

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 1

9)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)1.

400

1.40

01.

400

1.40

00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)1.

140

1.40

0A

ntal

kur

sist

er g

enne

mfø

rt22

22

I for

bind

else

med

eva

luer

inge

n af

br

anch

esko

lern

es s

tyre

lse

er d

er fo

kus

på

bran

cheu

dval

gene

s ro

lle, i

det S

IIP

prio

riter

er, a

t udd

anne

lses

udbu

ddet

på

erhv

ervs

udda

nnel

seso

mrå

det i

høj

ere

grad

bør

væ

re e

fters

pørg

else

sbas

eret

i fo

rhol

d til

virk

som

hede

rnes

beh

ov. L

okal

e ko

mpe

tenc

eudv

iklin

gsrå

d er

und

er

etab

lerin

g.

Initi

ativ

erne

om

krin

g st

rukt

urov

ervå

gnin

g vi

l på

sigt

kun

ne s

tyrk

e de

tte

arbe

jde.

KU

R fo

rven

tes

i fre

mtid

en a

t få

mer

et d

irekt

e in

dfly

dels

e på

an

vend

else

n af

kur

susm

idle

r.

Roy

al G

reen

land

Aca

dem

y ha

r ud

arbe

jdet

et u

dkas

t til

et p

ilotp

roje

kt ti

l en

spe

cial

arbe

jder

udda

nnel

se m

ed a

fsæ

t i R

GA

s er

farin

ger i

genn

em d

e se

nest

e to

-tre

år.

De

afsa

tte m

idle

r for

vent

es b

rugt

til a

ktiv

itete

r und

er R

GA

. Afra

ppor

terin

g,

heru

nder

opl

ysni

nger

om

ant

al g

enne

mfø

rte v

il fo

relig

ge p

rimo

2007

.

Der

er u

ddan

nels

e i g

ang

på B

&A

. Mod

ul

1 og

2. R

åsto

fdire

ktor

atet

er v

ed a

t ud

arbe

jde

beho

vsan

alys

e i f

orho

ld ti

l de

fors

kelli

ge in

dsat

ser.

Alle

mid

lern

e er

br

ugt p

å m

inee

ntre

penø

rudd

anne

lsen

m

odul

1, d

er in

deho

lder

eng

elsk

kurs

er.

Der

ska

l i s

amrb

ejde

med

bra

nche

rne

udar

bejd

es e

n fre

mtid

ig p

lan

for s

ikrin

g af

udd

anne

t arb

ejds

kraf

t til

ekse

mpe

lvis

følg

ende

stø

rre

proj

ekte

r: Lu

fthav

ne,

havn

e, v

andk

raftv

ærk

er m

.m. B

liver

et a

f de

væse

ntlig

e fre

mtid

ige

inds

atso

mrå

der f

or in

dsat

sen

over

for d

en u

fagl

ærte

del

af a

rbej

dsst

yrke

n og

så i

forh

old

til o

mrå

dets

rele

vant

e m

elle

mla

nge

og v

ider

egåe

nde

udda

nnel

ser.

5. A

fhol

dels

e af

ku

rser

/udd

anne

lse

heru

nder

eng

elsk

kurs

er

for a

rbej

dere

i rå

stof

indu

strie

n.

*Sko

leår

: 04/

05 e

tc.

3. B

edre

vej

ledn

ing

og

unde

rvis

ning

af l

ærli

nge

på læ

repl

ads,

for a

t m

inds

ke fr

afal

d

4. U

dvik

ling

af R

oyal

G

reen

land

Aca

dem

y fo

r at

øge

de

ansa

ttes

prod

uktiv

itet o

g st

abili

tet

2 / 1

5

472

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

2.17

Pia

reer

sarf

ik N

uuk

Bev

ilget

(tus

. kr.)

2.18

Spr

ogsk

olen

Bev

ilget

(tus

. kr.)

330

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. C

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 1

3)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)20

01.

200

400

400

00

Forb

rugt

(tus

. kr.)

1910

5A

fbru

dte

forlø

b på

erh

verv

sudd

.*47

040

922

062

.01.

04S

IIPP

kt. D

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 1

5)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)4.

000

4.00

00

00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)4.

000

2.00

0A

ntal

kur

sist

er g

enne

mfø

rt1.

917

**A

frapp

. ulti

mo

0662

.01.

04S

IIPP

kt. E

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 1

9)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)1.

400

1.40

01.

400

1.40

00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)1.

140

1.40

0A

ntal

kur

sist

er g

enne

mfø

rt22

22

I for

bind

else

med

eva

luer

inge

n af

br

anch

esko

lern

es s

tyre

lse

er d

er fo

kus

på

bran

cheu

dval

gene

s ro

lle, i

det S

IIP

prio

riter

er, a

t udd

anne

lses

udbu

ddet

på

erhv

ervs

udda

nnel

seso

mrå

det i

høj

ere

grad

bør

væ

re e

fters

pørg

else

sbas

eret

i fo

rhol

d til

virk

som

hede

rnes

beh

ov. L

okal

e ko

mpe

tenc

eudv

iklin

gsrå

d er

und

er

etab

lerin

g.

Initi

ativ

erne

om

krin

g st

rukt

urov

ervå

gnin

g vi

l på

sigt

kun

ne s

tyrk

e de

tte

arbe

jde.

KU

R fo

rven

tes

i fre

mtid

en a

t få

mer

et d

irekt

e in

dfly

dels

e på

an

vend

else

n af

kur

susm

idle

r.

Roy

al G

reen

land

Aca

dem

y ha

r ud

arbe

jdet

et u

dkas

t til

et p

ilotp

roje

kt ti

l en

spe

cial

arbe

jder

udda

nnel

se m

ed a

fsæ

t i R

GA

s er

farin

ger i

genn

em d

e se

nest

e to

-tre

år.

De

afsa

tte m

idle

r for

vent

es b

rugt

til a

ktiv

itete

r und

er R

GA

. Afra

ppor

terin

g,

heru

nder

opl

ysni

nger

om

ant

al g

enne

mfø

rte v

il fo

relig

ge p

rimo

2007

.

Der

er u

ddan

nels

e i g

ang

på B

&A

. Mod

ul

1 og

2. R

åsto

fdire

ktor

atet

er v

ed a

t ud

arbe

jde

beho

vsan

alys

e i f

orho

ld ti

l de

fors

kelli

ge in

dsat

ser.

Alle

mid

lern

e er

br

ugt p

å m

inee

ntre

penø

rudd

anne

lsen

m

odul

1, d

er in

deho

lder

eng

elsk

kurs

er.

Der

ska

l i s

amrb

ejde

med

bra

nche

rne

udar

bejd

es e

n fre

mtid

ig p

lan

for s

ikrin

g af

udd

anne

t arb

ejds

kraf

t til

ekse

mpe

lvis

følg

ende

stø

rre

proj

ekte

r: Lu

fthav

ne,

havn

e, v

andk

raftv

ærk

er m

.m. B

liver

et a

f de

væse

ntlig

e fre

mtid

ige

inds

atso

mrå

der f

or in

dsat

sen

over

for d

en u

fagl

ærte

del

af a

rbej

dsst

yrke

n og

så i

forh

old

til o

mrå

dets

rele

vant

e m

elle

mla

nge

og v

ider

egåe

nde

udda

nnel

ser.

5. A

fhol

dels

e af

ku

rser

/udd

anne

lse

heru

nder

eng

elsk

kurs

er

for a

rbej

dere

i rå

stof

indu

strie

n.

*Sko

leår

: 04/

05 e

tc.

3. B

edre

vej

ledn

ing

og

unde

rvis

ning

af l

ærli

nge

på læ

repl

ads,

for a

t m

inds

ke fr

afal

d

4. U

dvik

ling

af R

oyal

G

reen

land

Aca

dem

y fo

r at

øge

de

ansa

ttes

prod

uktiv

itet o

g st

abili

tet

2 / 1

5

473

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. F

(40.

01.0

8)(In

tiativ

21)

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

1.60

02.

000

2.00

00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)21

2A

ntal

kur

sist

er g

enne

mfø

rt-

--

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. G &

O

(40.

01.0

8)

(Initi

ativ

23)

Afs

atte

mid

ler -

sek

torp

rogr

am1.

970

3.10

02.

900

2900

900

Tillæ

gsbe

villi

ng70

3Fo

rbru

gt i

alt (

tus.

kr.)

2.71

91.

300

Ant

al k

ursi

ster

gen

nem

ført

266

670

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. H

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 2

4)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)1.

000

2.00

02.

000

2.00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)13

Ant

al k

ursi

ster

gen

nem

ført

--

-62

.01.

04S

IIPP

kt. I

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 1

)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)-

500

500

500

500

Forb

rugt

(tus

. kr.)

-44

562

.01.

04S

IIPP

kt. J

9. In

form

atio

n og

ho

ldni

ngbe

arbe

jden

deka

mpa

gne-

flere

i ud

dann

else

6. O

pret

tels

e af

ud

dann

else

inde

nfor

hu

sflid

og

kuns

thån

dvæ

rk

8. E

tabl

erin

g af

et

lede

lses

akad

emi

7. U

dbre

dels

e og

ke

ndsk

ab ti

l IK

T og

e-

lærin

g vi

a br

ug a

f e-

lærin

g i u

nder

visn

inge

n på

ATI

, NI-N

uuk,

sp

rogs

kole

n, IN

UIL

I og

BA

.

10. E

fteru

ddan

nels

e af

gr

ønla

ndsk

tale

nde

Arb

ejds

grup

pen

har a

fleve

ret

anbe

falin

ger v

edr.

udda

nnel

sen,

som

bl

iver

treå

rig m

ed u

ddan

nels

esst

art h

vert

ande

t år.

Der

er a

rbej

de i

gang

med

in

dret

ning

af l

okal

er s

amt a

nsæ

ttels

e af

pe

rson

ale.

Førs

te h

old

på u

ddan

nels

en s

tarte

r 1. J

anua

r 200

7 ve

d A

rnat

Iinn

iarfi

at i

Sis

imiu

t. D

er e

r dog

nog

le lo

kale

mæ

ssig

e pr

oble

mer

, som

der

er v

ed a

t bliv

e fu

ndet

en

løsn

ing

på.

Bra

nche

skol

erne

er i

sam

arbe

jde

omkr

ing

porta

len

e-fo

rum

. Års

rapp

ort a

fleve

ret.

Der

udov

er e

r der

søg

t om

yde

rlige

re

mid

ler t

il ud

vikl

ing

af fj

ernu

nder

visn

ing

via

Eu'

s pr

ogra

m "E

rasm

us".

Der

vil

forts

at b

live

arbe

jdet

mod

en

optim

al u

dnyt

tels

e af

de

mul

ighe

der,

der

give

s vi

a fje

rnun

derv

isni

ng, h

erun

der i

nddr

agel

se a

f fol

kesk

oleo

mrå

det.

Lede

lses

akad

emie

t er e

tabl

eret

i fo

rbin

dels

e m

ed N

I-Nuu

k. D

ette

er i

ov

eren

sste

mm

else

med

anb

efal

inge

rne

fra d

en ti

l for

mål

et n

edsa

tte

arbe

jdsg

rupp

e.

Med

lem

mer

til b

esty

rels

en e

r udp

eget

og

lede

r af a

kade

mie

t ans

ætte

s i l

øbet

af

efte

råre

t 200

6.

Tre

prog

ram

mer

om

udd

anne

lse

og

arbe

jdsm

arke

d se

ndes

i ef

terå

ret 0

6.

Udd

anne

lses

kale

nder

udd

eles

ved

sk

oles

tart

til a

lle a

fgan

gele

ver i

fo

lkes

kole

n.

Lign

ende

uds

ende

lser

for d

e ko

mm

ende

udd

anne

lses

søge

nde

køre

s fra

år

sski

ftet.

Udd

anne

lses

kale

nder

forv

ente

s at

bliv

e et

tilb

agev

ende

nde

tilta

g,

evt.

i sam

arbe

jde

med

Iner

isaa

vik,

som

udg

iver

kal

ende

ren

"Qiv

i" hv

ert a

ndet

år

. KIII

P a

rran

gere

r udd

anne

lses

konf

eren

ce i

nove

mbe

r 200

6.

Se

punk

t 55

3 / 1

5

474

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

(40.

01.0

8)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)0

500

500

500

500

Forb

rugt

(tus

. kr.)

0A

ntal

kur

sist

er g

enne

mfø

rt10

62.0

1.04

40.0

1.08

SIIP

KIII

PP

kt. K

62.0

1.04

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

03.

000

3.00

03.

000

3.00

0S

IIPFo

rbru

gt i

alt (

tus.

kr.)

00

11.1

GU

-ref

orm

40.0

1.08

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

2000

2000

2000

2000

KIII

PFo

rbru

gt (t

us. k

r.)0

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. L

(40.

01.0

8)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)0

3.00

02.

000

5.00

05.

000

Forb

rugt

i al

t (tu

s. k

r.)0

1140

.01.

08K

IIIP

Pkt

. M

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

01.

800

2.00

02.

000

2.00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)12

0

Pro

jekt

et e

r beg

yndt

den

26.

Aug

ust 2

006

og in

deho

lder

tre

delp

roje

kter

: 1)

Afs

lutte

nde

lovg

ivni

ng o

g re

gelu

darb

ejde

lse.

2) U

dvik

ling

af

mat

eria

le ti

l bru

g fo

r udv

iklin

g og

lærin

g i

inst

itutio

nern

e. 3

) Efte

rudd

anne

lse

i fht

. pk

t. 1

og 2

.

I for

året

200

7 af

hold

es e

n gy

mna

sier

efor

m-k

onfe

renc

e. A

rbej

dsgr

uppe

n vi

l en

dvid

ere

indd

rage

sko

lern

e, læ

rern

e og

ele

vern

e i r

efor

mpr

oces

sen.

Det

er

hens

igte

n at

refo

rmen

træ

der i

kra

ft fra

sko

leår

et 0

9/10

. Der

pla

nlæ

gges

af

hold

t udd

anne

lses

konf

eren

ce i

nove

mbe

r 200

6.

Det

vur

dere

s, a

t udv

iklin

gsar

bejd

et k

an ru

mm

es in

denf

or b

evill

inge

n,

hvor

imod

der

må

forv

ente

s be

hov

for y

derli

gere

fina

nsie

ring

i den

ef

terfø

lgen

de im

plem

ente

ring

i trå

d m

ed e

rfarin

gern

e fra

folk

esko

lere

form

en.

Koo

rdin

ator

for G

U-r

efor

m a

nsat

. Det

gy

mna

sial

e sy

stem

er i

øje

blik

ket v

ed a

t bl

ive

revi

dere

t og

bear

bejd

et. L

ands

styr

et

vil i

efte

råre

t 200

6 ta

ge s

tillin

g til

ud

dann

else

rnes

lovm

æss

ige

grun

dlag

, he

rund

er m

ulig

hede

rne

for h

jem

tage

lse.

13. U

dvik

ling

af "

den

gode

dag

inst

itutio

n"

11. P

ulje

til u

dvik

ling

og

pilo

tpro

jekt

er

12. P

ulje

til u

dvik

ling

af

udda

nnel

ser i

nden

for

væks

terh

verv

g inst

rukt

ører

i ko

mm

uner

ne h

erun

der

PIA

Hid

til h

ar d

er v

ære

t fok

us p

å pr

ojek

ter

inde

nfor

føde

vare

inno

vatio

n og

ko

mpe

tenc

eudv

iklin

g in

denf

or

turis

mee

rhve

rvet

.

I løb

et a

f 200

6 og

åre

ne fr

em, v

il de

r sat

ses

endn

u m

ere

på

kom

pete

nceu

dvik

lings

tilta

g tu

rism

en s

amt p

å ak

tivite

ter i

nden

for m

ine

og

råst

of.

4 / 1

5

475

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. N

(40.

01.0

8)(In

itiat

iv 2

)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)0

600

9.30

013

.800

17.4

00Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)31

340

.01.

08K

IIIP

Pkt

. P

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

050

050

04.

000

4.00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)0

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. R

(40.

01.0

8)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)0

300

900

1.50

01.

500

Forb

rugt

(tus

. kr.)

20A

ntal

lærli

nge

i gan

g pr

. 31.

03.

1001

1137

40.0

1.08

KIII

PP

kt. S

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

100

400

Forb

rugt

(tus

. kr.)

Pro

jekt

et s

kal i

efte

råre

t 200

6 kr

avsp

ecifi

cere

s ift

. int

eres

sere

de s

kole

kred

se,

der ø

nske

r at e

tabl

ere

en e

fters

kole

i G

rønl

and.

Kam

pagn

e he

nven

dt ti

l pra

ktik

søge

nde

køre

r til

forå

r/som

mer

07.

Ska

l ses

i sa

mm

enhæ

ng m

ed ø

vrig

e ka

mpa

gner

for u

ddan

nels

e ge

nere

lt. D

en

kom

men

de læ

repl

adsa

naly

se s

kal l

igel

edes

dan

ne b

aggr

und

for f

rem

tidig

e in

itiat

iver

.

De

er fl

ere

byer

, der

har

udt

rykt

inte

ress

e fo

r at h

use

en e

fters

kole

. Dire

ktor

atet

har

i d

en fo

rbin

dels

e ha

ft ve

jlede

nde

drøf

tels

er m

ed d

isse

.

Info

rmat

ions

fold

er o

m

erhv

ervs

udda

nnel

ser u

darb

ejde

t. E

fterå

rska

mpa

gne

henv

endt

til

virk

som

hede

r kør

er p

å la

ndsp

lan.

19. P

ulje

til

udda

nnel

sesi

nstit

utio

ners

mer

omko

snin

ger

pga.

af f

lere

i ud

dann

else

14. U

dvik

ling

af

real

kom

pete

ncek

urse

r

16. T

ilsku

d til

udv

iklin

g og

drif

t af e

fters

kole

18. 5

0 fle

re læ

rling

e i

gang

pr.

år

Arb

ejds

grup

pe n

edsa

t med

ko

mm

isso

rium

. Tre

del

proj

ekte

r er i

gan

g:

1) D

efin

ition

af b

egre

bet,

2) A

fdæ

knin

g af

m

ålgr

uppe

, 3) K

urse

r for

ankr

et p

å br

anch

esko

lern

e

Del

proj

ekte

rne

forts

ætte

r og

initi

ativ

er o

mkr

ing

loka

lt fo

rank

rede

re

alko

mpe

tenc

epro

jekt

er e

r i g

ang.

5 / 1

5

476

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. T

(40.

01.0

8)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)15

.000

12.0

00Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)20

.1 In

uili

Ant

al s

kole

prak

tikpl

adse

r18

1818

20.2

JM

Ant

al s

kole

prak

tikpl

adse

r18

1818

20.3

BA

Ant

al s

kole

prak

tikpl

adse

r18

1818

62.0

1.04

SIIP

Pkt

. U

(40.

01.0

8)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)1.

000

Forb

rugt

(tus

. kr.)

40.1

2.33

KIII

P

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

080

080

040

0Ti

llægs

bevi

lling

800

Forb

rugt

(tus

. kr.)

800

600*

*Ind

går i

sko

lens

drif

tA

ntal

dim

itten

der

*14

* ku

n 1.

sem

. i 2

005

40.1

2.33

KIII

PP

kt. B

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

400

1.40

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)A

ntal

sta

rtend

eA

ntal

dim

itten

der

Dis

se m

idle

r var

afs

at ti

l at d

ækk

e ak

tivite

ter,

der f

alde

r ude

nfor

de

øvrig

e pu

nkte

r. I 2

006

har d

er e

ndnu

ikke

væ

ret

såda

nne

ufor

udse

te u

dgift

er

Kur

set o

pret

tede

s i 2

005.

I 2

006

var d

er

14 d

imitt

ende

r og

i aug

ust b

lev

der

opta

get 1

9.

Fork

urse

t for

tsæ

tter t

il 20

08, h

vor p

roje

ktet

vil

bliv

e ev

alue

ret.

23. O

pret

tels

e af

eks

tra

spor

på

GU

, Aas

iaat

fra

2008

20. O

pret

tels

e af

sk

olep

rakt

ikpl

adse

rin

denf

or le

vned

smid

del,

jern

og

met

al s

amt

bygg

e og

anl

æg

21. U

foru

dset

e ud

gifte

r

22. T

il dr

ift a

f 1-å

rig

gym

nasi

alt f

orku

rsus

6 / 1

5

477

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

40.1

2.33

KIII

PP

kt. C

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

400*

1.40

02.

400

3.00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)0

Ant

al s

tarte

nde

19*

Ant

al d

imitt

ende

r-

40.1

2.33

KIII

PP

kt. D

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

400

1.40

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)A

ntal

sta

rtend

eA

ntal

dim

itten

der

40.1

2.33

KIII

PP

kt. E

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

800

2.80

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)A

ntal

sta

rtend

eA

ntal

dim

itten

der

40.1

2.33

KIII

PP

kt. F

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

500

500

500

Forb

rugt

(tus

. kr.)

24. O

pret

tels

e af

eks

tra

spor

på

GU

, Qaq

. fra

20

06

25. O

pret

tels

e af

eks

tra

spor

på

GU

, Qaq

. fra

20

08

26. O

pret

tels

e af

to

ekst

ra s

por p

å G

U,

Nuu

k fr

a 20

08

*Er o

mro

kere

t til

GU

-N

uuk,

hvo

r der

er

opre

ttet e

t eks

tra s

por

Da

der i

kke

var a

nsøg

erne

nok

I Q

aqor

toq,

ble

v de

r opr

ette

t et e

kstra

spo

r i G

U-N

uuk.

I 20

06 b

lev

der o

pret

tet 5

kl

asse

r med

113

ele

ver t

il 1.

GU

.

Det

pla

nlæ

gges

, at G

U-N

uuk

forts

ætte

r med

5 s

por.

27. Y

derli

gere

om

kost

ning

er ti

l ko

llegi

elej

e ve

d m

erop

tag

på G

U,

Aas

iaat

7 / 1

5

478

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

40.1

2.33

KIII

PP

kt. G

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

1.00

01.

000

1.00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)A

ntal

sta

rtend

eA

ntal

dim

itten

der

40.1

2.33

KIII

PP

kt. H

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

750*

800*

40.1

0.12

KIII

PE

fters

kole

r

Bev

illin

g fra

udd

. Pla

nen

(tus.

kr)

00

1.80

01.

800

4.00

04.

000

Afs

atte

mid

ler i

alt

(tus.

kr.)

6.69

15.

306

7.17

4Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)4.

301

Ant

al e

leve

r opt

aget

190*

234*

240*

*04-

05, 0

5-06

, 06-

0762

.02.

08K

IIIP

SIIP

(40.

11.3

4)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)40

01.

400

2.40

03.

000

Forb

rugt

(tus

. kr.)

0A

ntal

dim

itten

der

1219

15

30. U

dvid

else

af

efte

rsko

lekv

oten

31. O

pret

tels

e af

eks

tra

spor

på

HTX

fra

2006

I 200

7 fo

rven

tes

opst

art a

f et e

kstra

spo

r. D

ette

er d

og b

etin

get a

f, at

sø

gnin

gen

på u

ddan

nels

en b

liver

sto

r nok

.

I 20

07 fo

rven

tes

247

og i

åren

e 20

08-2

010

forv

ente

s 40

0 i h

vert

af å

rene

.

28. D

rift a

f 3-å

rigt

pilo

tpro

jekt

ved

r. de

cent

ral

soci

alpæ

dago

gudd

anne

lse

29. M

erud

gifte

r ifo

rb.

med

akt

ivite

tsud

vide

lse

på G

rl. U

nive

rsite

t

I 200

6 va

r der

240

efte

rsko

leel

ever

.

Der

er i

kke

opre

tte e

kstra

spo

r på

HTX

i 20

06, p

ga. f

or få

ans

øger

e til

ud

dann

else

n.

Bev

illin

gen

er ti

dsbe

græ

nset

idet

, at u

nive

rsite

tet p

rimo

2008

flyt

ter i

nd i

Uni

vers

itets

park

en. H

er e

r stø

rre

fysi

ske

ram

mer

sam

t mul

ighe

der f

or

pers

onal

emæ

ssig

e st

ordr

iftsf

orde

le.

Ant

alle

t af i

nter

ne e

ksam

iner

er s

tege

t m

ed c

a. 5

0%. D

ette

har

med

ført

udgi

fter

til a

nsæ

ttels

e af

en

ekst

ra H

K-a

ssis

tent

sa

mt u

dgift

er ti

l lej

e af

kon

tor-

og

vaka

ntfa

cilit

eter

.

8 / 1

5

479

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

62.0

2.08

SIIP

Pkt

. B

(40.

11.3

4)(In

itiat

iv 2

5)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)60

0*80

080

0A

ntal

sta

rtend

e20

**A

ntal

dim

itten

der

-62

.03.

06S

IIP62

.03.

11(4

0.13

.50)

(40.

13.6

1)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)9.

400

22.7

0032

.900

45.0

00I a

lt be

vilg

et (t

us. k

r.)13

0.56

313

8.70

014

7.77

9I a

lt fo

rbru

gt (t

us. k

r.)55

.291

Ant

al m

ed u

dd.s

tøtte

30.

09.

2780

3000

3193

*40

.01.

06S

IIP K

IIIP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

500

Forb

rugt

(tus

. kr.)

40.0

1.10

KIII

PIn

eris

aavi

k

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

2.00

03.

000

3.00

03.

000

Forb

rugt

(tus

. kr.)

2.00

0A

ntal

kur

sist

er g

enne

mfø

rt74

**

ult.

augu

st

Der

vil

i 200

6 bl

ive

afho

ldt 3

kur

ser m

ed

118

delta

gere

og

genn

emfø

rt 14

ud

vikl

ings

proj

ekte

r med

221

del

tage

re

33. Ø

get

udda

nnel

sess

tøtte

som

fø

lge

af m

erop

tag

34. Ø

get v

edlig

ehol

d på

by

gnin

ger s

om fø

lge

af

udvi

dels

er

35. K

ursu

sakt

ivite

ter o

g ud

vikl

ings

opga

ver i

In

eris

aavi

k

32. O

pret

tels

e og

drif

t af

jurid

isk

sags

beha

ndle

rudd

anne

lse

, 2 å

rig

Lære

re i

Atu

arfit

sial

ak i

hele

land

et k

omm

er i

efte

råre

t 200

6 og

i de

ef

terfø

lgen

de å

r på

regi

onal

e og

loka

le k

urse

r i C

RE

DE

.

* A

lle, d

er s

tarte

r på

en

udda

nnel

se e

r end

nu

ikke

regi

stre

ret h

os U

SF

(aug

. 200

6)

*mid

lern

e in

dgår

i N

Is

øvrig

e dr

ift. *

*For

vent

et

hold

opst

art

NI-N

uuk

har i

sam

arbe

jde

med

Fo

rval

tnin

gshø

jsko

len

i DK

uda

rbej

det

unde

rvis

ning

spla

ner f

or u

ddan

nels

en,

som

er m

eritd

anne

nde.

Førs

te h

old

star

ter i

okt

ober

200

6.

9 / 1

5

480

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

30.0

1.03

ILA

PI

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

1.00

01.

000

1.00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)A

ntal

kur

sist

er g

enne

mfø

rt30

.01.

03K

urse

rne

forv

ente

s ge

nnem

ført

i efte

råre

t 200

6IL

AP

I

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

1.70

02.

600

900

Forb

rugt

(tus

. kr.)

0A

ntal

kur

sist

er g

enne

mfø

rt-

30.0

1.03

ILA

PI

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

600

800

800

Forb

rugt

(tus

. kr.)

Ant

al d

imitt

ende

r32

.11.

02P

EQ

QIP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

700

1.40

070

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)A

ntal

sta

rtend

eA

ntal

dim

itten

der

Den

rest

eren

de b

evill

ing

til "s

peci

alis

erin

gs-

udda

nnel

sen

finde

s på

ko

nto

32.1

0.06

36. P

ulje

til k

urse

r in

denf

or d

et s

ocia

le

områ

de

Kur

ser o

g ef

teru

ddan

nels

e in

denf

or

det s

ocia

le o

mrå

de

37. K

urse

r for

st

øtte

pers

oner

til

rets

psyk

iatr

iske

patie

nter

38. S

agsb

ehan

dler

-ud

dann

else

for h

k-an

satte

inde

nfor

so

cial

rådg

ivni

ng

39. D

ækn

ing

af lø

n til

pe

rson

ale

i gan

g m

ed

spec

ialis

erin

gsud

dann

els

en

Fælle

sudg

ifter

,læ

gebe

tjeni

ng

10 /

15

481

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

32.1

1.02

PE

QQ

IP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

700

700

700

Forb

rugt

(tus

. kr.)

Ant

al g

enne

mfø

rt

32.1

1.02

PE

QQ

IP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

2.00

02.

000

Forb

rugt

(tus

. kr.)

32.1

1.02

PE

QQ

IP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

1.00

01.

200

Forb

rugt

(tus

. kr.)

Ant

al i

gang

Ant

al g

enne

mfø

rt32

.11.

02P

EQ

QIP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

2.50

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)A

ntal

i ga

ngA

ntal

gen

nem

ført

32.1

0.06

PE

QQ

IP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

900

2.10

090

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)

43. U

dgift

er ti

l te

amle

deru

ddan

nels

en

44. O

pret

tels

e af

sp

ecia

liser

ings

udda

nne

lsen

Se

også

pkt

. 39

Cen

ter f

or

sund

heds

udda

nnel

ser

Den

rest

eren

de b

evill

ing

"yng

re læ

gers

vi

dere

udda

nnel

se"

finde

s på

32.

10.0

2 og

32

.10.

0541

. Eta

bler

ing

af

port

ørud

dann

else

Den

rest

eren

de b

evill

ing

finde

s på

kon

to 3

2.10

.06

42. U

dgift

er ti

l dr

iftle

deru

ddan

nels

en

40. D

ækn

ing

af u

dgift

er

til læ

gers

6 m

dr.s

in

trod

uktio

nsst

illin

g

11 /

15

482

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

32.1

0.06

PE

QQ

IP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

800

800

Se

også

pkt

. 41

Forb

rugt

(tus

. kr.)

32.1

0.06

PE

QQ

IP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

400

600

600

600

Forb

rugt

(tus

. kr.)

225

Ant

al s

tarte

nde

14A

ntal

dim

itten

der

032

.10.

06P

EQ

QIP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

900

2.30

02.

200

1.00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)25

Ant

al s

tarte

nde

15A

ntal

dim

itten

der

032

.10.

06P

EQ

QIP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

1.30

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)A

ntal

sta

rtend

eA

ntal

dim

itten

der

Der

er a

nsat

en

unde

rvis

er/k

oord

inat

er fo

rud

dann

else

n. D

er e

r opt

aget

15

elev

er p

r. 1.

Okt

ober

200

6

Det

forv

ente

s at

der

sta

rter 1

5 el

ever

1 g

ang

årlig

t i 2

007

og 2

008.

45. O

pret

tels

e af

po

rtør

udda

nnel

sen

46. O

mlæ

ggel

se a

f sy

gepl

ejes

tudi

et ti

l pr

ofes

sion

sbac

helo

r

47. O

pret

tels

e af

m

eritu

ddan

nels

e fo

r su

ndhe

dsm

edhj

ælp

ere

til s

undh

eds-

assi

sten

ter

48. T

il dæ

knin

g af

ud

gifte

r til

et e

kstr

a ho

ld s

undh

edsh

jælp

ere

Ny

stud

ieor

dnin

g in

dsen

dt ti

l go

dken

dels

e. F

orsø

gsor

dnin

g iv

ærk

sat.

Kva

lifik

atio

nsud

vikl

ings

prog

ram

ivæ

rksa

t fo

r und

ervi

sere

, der

er g

enne

mfø

rt ud

dann

else

til k

linis

k ve

jlede

r. 7

er

udda

nnet

Indl

eden

de d

røfte

lser

med

Ilis

imat

usar

fik. S

amar

bejd

e om

mas

terp

rogr

am i

cirk

umpo

lars

undh

ed m

ed u

nive

riste

tet i

det

cirk

umpo

lare

om

råde

. Udv

iklin

g af

fors

knin

gscu

rric

ulum

, for

tsat

kva

lific

erin

g af

und

ervi

sere

, re

krut

terin

gsst

rate

gi m

ed h

enbl

ik p

å op

tag

af 1

8 el

ever

/år.

Uda

rbej

dels

e af

m

eritf

orsl

ag ti

l alle

rede

udd

anne

de s

ygep

leje

sker

. Udd

anne

lsen

til k

linis

k ve

jlede

r udb

ydes

1 g

ang

årlig

t. I 2

006

opta

ges

til o

ktob

er 1

1 el

ever

.

12 /

15

483

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

32.1

0.06

PE

QQ

IP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

700

Forb

rugt

(tus

. kr.)

Ant

al s

tarte

nde

Ant

al d

imitt

ende

r32

.10.

06P

EQ

QIP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

600

600

600

600

Forb

rugt

(tus

. kr.)

325

Ant

al g

enne

mfø

rt35

32.1

0.02

PE

QQ

IP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

200

200

200

200

Se

også

pkt

. 40

Forb

rugt

(tus

. kr.)

0A

ntal

gen

nem

ført

32.1

0.05

PE

QQ

IP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

3.80

03.

800

3.90

03.

900

Forb

rugt

(tus

. kr.)

1.87

5A

ntal

gen

nem

ført

5 (2

turn

usfo

rløb

og 3

intro

forlø

b)

Der

er e

ndnu

ikke

afh

oldt

kur

ser t

il de

ek

stra

turn

uska

ndid

ater

, der

opt

ages

i 20

06.

Mid

lern

e vi

l bliv

e ud

møn

tet l

øben

de i

rest

en a

f 200

6 i t

akt m

ed a

t tu

rnus

læge

rne

delta

ger i

de

oblig

ator

iske

kur

ser.

Opk

valif

icer

ing

i aku

t cer

tifik

at fo

r por

tøre

r og

byg

desu

ndhe

dsar

bejd

ere

er

genn

emfø

rt. K

valit

etss

ikrin

g af

cer

tifik

atet

m

ed F

alck

i D

anm

ark

udfø

rt. D

er e

r lav

et

still

ing-

og

funk

tions

besk

rivel

ser f

or

udvi

klin

gssy

gepl

ejer

ske,

der

ans

ætte

s 1.

O

ktob

er 2

006.

Der

uda

rbej

des

kom

pete

ncep

rofil

er/k

rav

til k

valif

ikat

ione

r for

de

fors

kelli

ge

ufag

lærte

gru

pper

i S

HV

. Ud

fra d

isse

uda

rbej

des

oplæ

rings

/opk

valif

icer

ingp

rogr

amm

er, d

er iv

ærk

sætte

s i 2

007.

52. U

ddan

nels

es-fo

rløb

for n

yudd

anne

de læ

ger

Se

også

pkt

. 40

og 5

1

Fora

nkre

t ved

Dro

nnin

g In

grid

s H

ospi

tal

49. M

erud

gifte

r til

sund

heds

-as

sist

entu

ddan

nels

en

50. O

pkva

lific

erin

g af

uf

aglæ

rt p

erso

nale

51. D

ækn

ing

af u

dgift

er

til o

blig

ator

iske

kur

ser

for n

ye læ

ger

13 /

15

484

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

32.1

0.02

PE

QQ

IP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

1.50

01.

500

Forb

rugt

(tus

. kr.)

442

Ant

al g

enne

mfø

rt17

*32

.12.

02P

EQ

QIP

54.1

Sam

let i

ndsa

tsA

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)80

080

080

080

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)54

0A

ntal

sta

rtend

e8*

Ant

al d

imitt

ende

r0

54.2

Aflø

nnin

gA

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)13

013

013

013

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)65

54.3

Kur

susu

dgift

erA

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)67

067

067

067

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)47

562

.04.

05S

IIP

(64.

13.1

7)A

fsat

te m

idle

r (tu

s. k

r.)7.

500

15.0

0015

.000

15.0

00Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)2.

400

Der

er t

ilret

tela

gt u

ddan

nels

esfo

rløb

i sa

mar

bejd

e m

ed C

ente

r for

S

undh

edsu

ddan

nels

er. M

odul

1

genn

emfø

rt.

Mod

ul 2

gen

nem

føre

s i 2

006.

Bev

illin

gen

brug

es s

om fa

st d

rifts

tilsk

ud ti

l Pia

reer

sarfi

it sa

mt t

il af

ledt

e ud

gifte

r und

er im

plem

ente

ringe

n af

Pia

reer

sarfi

it. N

æst

e år

afh

olde

s et

lig

nend

e ku

rsus

for d

elta

gere

fra

Syd

grøn

land

.

*Har

gen

nem

ført

mod

ul I

af II

*Er s

tarte

t på

tand

plej

erst

udie

t

54. U

ddan

nels

e af

gr

ønla

ndsk

e ta

ndpl

ejer

e og

klin

ikas

sist

ente

r

55. Ø

get a

ktiv

itet i

Pi

aree

rsar

fiit

Vej

ledn

ings

- og

intro

dukt

ions

cent

re

53. T

il vi

dere

udda

n-ne

lse

af fo

re-

bygg

else

skon

sule

nter

I 200

6 er

der

afh

oldt

mid

tvej

skur

ser i

ki

gutig

issa

asoq

-udd

anne

lsen

for 7

ele

ver.

Rev

isio

n af

klin

ikas

sist

ent-

og

kigu

tigis

saas

oqud

dann

else

rne

påbe

gynd

t.

I 200

7 fo

rven

tes

færd

iggø

rels

en a

f rev

isio

nen

af k

linik

assi

sten

t- og

ki

gutig

issa

asoq

udda

nnel

sern

e. I

2007

forv

ente

s ny

t ele

vhol

d på

kl

inik

assi

sten

tudd

anne

lsen

. I 2

008

forv

ente

s op

star

t af n

yt h

old

på

kigu

tissa

asoq

udda

nnel

sen.

Ser

vice

afta

le in

dgåe

t med

kom

mun

erne

pr

. 1/4

-06

Udv

iklin

g og

pla

nlæ

gnin

g af

ku

rsus

rækk

e fo

r vok

senu

nder

vise

re

færd

iggj

ort.

Førs

te k

ursu

s af

3 u

gers

va

righe

d af

hold

es i

efte

råre

t for

del

tage

re

fra N

ordg

rønl

and.

Der

er v

ia T

B o

verfø

rt kr

. 1,5

mio

til k

olle

giek

øb.

14 /

15

485

Mål

sætn

ing

Kon

toSt

atus

2004

- re

f. år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

Ans

varli

gK

omm

enta

r

Bila

g til

afr

appo

rter

ing

af s

ekto

rpro

gram

met

og

den

ekst

raor

dinæ

re u

ddan

nels

esin

dsat

sLa

ndst

inge

ts e

fterå

rssa

mlin

g 20

06

80.0

0.00

SIIP

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

00

39.3

0061

.900

27.5

00Ti

llægs

bevi

lling

11.0

001.

500

Forb

rugt

(tus

. kr.)

**

regi

stre

ret,

pkt.

55A

ntal

nye

enh

eder

258

80.0

0.00

KIII

P

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

4.80

05.

500

Forb

rugt

(tus

. kr.)

084

.40.

09U

dvid

else

af B

&A

-sko

len

i Sis

imiu

tH

ele

bevi

lling

en v

ente

s br

ugt p

å ud

vide

lsen

.IA

PA

nlæ

gsbe

villi

ng E

UD

Afs

atte

mid

ler (

tus.

kr.)

17.5

2512

.900

8.00

0Fo

rbru

gt (t

us. k

r.)2.

943

Udb

ygni

ngen

forv

ente

s ge

nnem

ført.

Pro

gnos

e ov

er fr

emtid

ige

beho

v ud

arbe

jdes

sep

-okt

. 200

6R

appo

rt ov

er k

olle

gieo

mrå

det p

å la

ndsp

lan

er u

darb

ejde

t.

58. U

dvid

else

r, m

oder

nise

ringe

r EU

D

57. U

dbyg

ning

af G

U-

Nuu

k

56. S

tudi

ebol

ig-b

ygge

ri

Der

er u

darb

ejde

t et a

nlæ

gsop

læg

med

5

alte

rnat

iver

for d

ertil

ud

dann

else

smæ

ssig

e ko

nsek

vens

er fo

r G

U-N

uuk.

15 /

15

486

NAMMINERSORNERULLUTIK OQARTUSSAT GRØNLANDS HJEMMESTYRE – GREENLAND HOME RULE

Inuussutissarsiornermut, Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu ilinniartitaanermut Naalakkersuisoqarfik Naalakkersuisoq Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser Landsstyremedlemmet Ministry of Industry, Labour and Vocational Training The Minister


Besvarelse af spørgsmål stillet af Landstingets Finansudvalgvedrørende hovedkontoområde 64, EM06

15.09.2006

Besvarelse af Landstingets Finansudvalgs spørgsmål til FFL 07, hvor Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser er ressortansvarlig indenfor hovedkontoområde 64.


3.2 Hovedkonto 64.10.12 Vareforsyning

Jf. tekstanmærkning nr. 3: Hvorledes stiller Landsstyret sig overfor tanken om at bløde tekstanmærkningen op, således der også kan indgås servicekontrakter med andre selskaber end KNI? Landsstyret ser ingen problemer i at bløde tekstanmærkningen op, således der også kan indgås servicekontrakter med andre selskaber end KNI.

KNI har som konsekvens af bygdesamordningen fået muligheder for at opnå en række positive synergieffekter. Disse vil blive reduceret, såfremt KNI ikke længere forestår vareforsyningen af bygder og yderområder. Derudover har KNI opbygget stordriftsfordele og faciliteter, som en ny leverandør først skal opbygge og finansiere. De to anførte aspekter gør, at en evt. ny leverandør højst sandsynligt vil være dyrere end KNI. Oven i det kommer, at KNI mister nogle af fordelene ved bygdesamordningen, og derved fordyres KNI´s andre produkter.

Vareforsyningen til bygder og yderdistrikter er et spørgsmål, der skal tages op i forbindelse med strukturreformen. Landsstyret ønsker at afvente resultaterne af strukturereformen inden en evt. opblødning af tekstanmærkning nr. 3 skal ske.

Der først skal indgås en ny servicekontrakt på vareforsyningsområdet fra og med 2008. Derfor vil en ændring af tekstanmærkning nr. 3 således ikke have nogen konsekvenser i 2007. Landsstyret forventer derfor at kunne indarbejde den af Finansudvalget forelåede ændring i forbindelse med FFL 2008.

1/1487

Da Finansudvalget ønsker at tage et større medansvar for servicekontrakterne på forsyningsområdet skal udvalget derudover anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til tekstanmærkning nr. 2 og nr. 3, således at indgåelse af nye servicekontrakter kun kan ske med forudgående godkendelse fra Landstingets Finansudvalg.Idet der først fra og med 2008 skal indgås en ny servicekontrakt om vareforsyning, mener Landsstyret, at en ændring af tekstanmærkning nr. 2 og nr. 3 først er relevant i næste års finanslov. På den baggrund vil Landsstyret ikke fremsætte et ændringsforslag til tekstanmærkning nr. 2 og nr. 3 til finansloven for 2007.

Landsstyret er betænkelig ved en konstruktion som indebærer, at Finansudvalget skal godkende nye servicekontrakter på området af følgende grunde. For det første har Landstinget sat rammerne for indgåelse af servicekontrakter som Landsstyret følger i forbindelse med servicekontraktforhandlinger. For det andet vil sådan en løsning være administrativ tung at arbejde med, idet der vil være to instanser som skal indstille og godkende resultaterne af forhandlingerne. Det besværliggør forhandlingsprocessen yderligere. Landsstyret vil dog forud for udarbejdelsen af FFL 2008 overveje, hvorvidt der kan findes en model hvorpå det af Finansudvalget efterlyste større medansvar for servicekontrakten kan imødekommes, uden at dette gøre forhandlingsforløb og beslutningsproces unødig tung.

3.6 Hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån

Anses tekstanmærkning nr. 2 fortsat for relevant i FFL07? Teksanmærkning nr. 2 har forsat relevans for FFL07. Tekstanmærkningen udgår, når byggeriet af vandkraftværket i Qorlortorsuaq er afsluttet.

6.6. Hovedkonto 10.13.11 Kontante udgifter til aktieselskaber

Er det korrekt forstået, at de 15 mio. kr., der er foreslået afsat til Greenland Venture i 2008, er en uafhængig fortsættelse af de midler, som blev afsat i forbindelse med Sektorprogrammet for Uddannelse og Erhvervsudvikling, som alene omfatter årene 2005-2007?Det er korrekt forstået, at de 15 mio. kr. der er foreslået afsat i BO 2008 ikke er afsat i forbindelse med ”Sektorprogrammet for uddannelse og erhvervsudvikling”. Midlerne er foreslået afsat uafhængigt af midlerne fra sektorprogrammet.

12.17 Hovedkonto 64.01.01 Erhvervsdirektoratet

Hvad kan Landsstyre oplyse om aktiviteten og pengene i Det grønlandske olieselskabs fond?

2/2 488

Det Grønlandske Oliefond uddelte 55.000 kr. fra deres disponible midler til 10 ansøgere i 2005. I alt ansøgte 22 ansøgere sidste år. Ansøgningerne vedrørte en række varierede emner som studierelevante aktiviteter, studierejser og ophold, afholdelse af konference, institutionsrejse, bogudgivelser, aktivitetstilbud til børn og unge, turisme relaterede ansøgninger, teaterforestilling samt udgivelse af tidsskrift.

Erhvervsdirektoratet har d.d. ikke modtaget det reviderede regnskab for 2005. Når regnskabet foreligger, kan fonden uddele midler til ansøgninger modtaget i 2006. 2006. Det grønlandske olieselskabsfond forventer at uddele op mod 65.000 kr. i 2006.

12.18 Hovedkonto 64.01.02 IT-områdetHvilke sager har IT-rådet rådgivet om og hvilken aktivitet har rådet i øvrigt haft i 2006?I 2006 har IT-rådet lagt hovedvægten af rådets arbejde i udarbejdelsen af en samlet IT-Strategi for Grønland. Strategien bliver fremlagt i efteråret 2006 og er centreret om følgende fokuspunkter:

Erhvervslivet og Telekommunikation Medier og Kultur Ungdom og Undervisning Offentlig Service.

Hvert af områderne vil efterfølgende blive fulgt op af enkeltstående temaoplæg som ligeledes initieres af Rådet. Første temaoplæg vil hedde: ” Temaoplæg om borgerservice og fælles IT i Grønland”.

Rådet har i foråret 2006 afgivet høringssvar i forbindelse med Teleredegørelsen. Disse råd har i høj grad været centreret om de efter IT-rådets opfattelse uhensigtsmæssige konsekvenser af Teles volumentaksering, som rådet skønner dæmper udbredelsen og brugen af Internettet i Grønland.

Af løbende aktiviteter i 2006 kan nævnes: Etablering af en Blanketportal, hvor alle offentlige blanketter samles og gøres tilgængelige for befolkningen. Projektet forsøges forankret i både Hjemmestyre og Kanukoka. Udvikling af et koncept omkring PC-kørekort i en grønlandsk version. PC Kørekortet er et Europæisk certificeringssystem til måling af almindelige IT Færdigheder. Oprettelsen af en help-desk med gratis IT-rådgivning via telefon og e-mail. Rådgivningen går under navnet Ikiu og har været eksponeret i både tv og aviserne.

Desuden har man som en del af sin almindelige drift vurderet indkomne ansøgning til den såkaldte Teknologistøttepuljen.

3/3489

12.19 Hovedkonto 64.10.12 Vareforsyning

Finansudvalget skal anmode om at modtage en kort oversigt over økonomien i KNIs selskaber pr. d.d. Udvalget skal videre anmode om at modtage KNI’s halvårsregnskab for 1. halvår 2006, så snart det foreligger.Erhvervsdirektoratet har modtaget nedenstående om KNI A/S og datterselskaber fra Bestyrelsessekretariatet, der er ressortansvarlig omkring ejerrollen i forhold til de Hjemmestyreejede selskaber:

4/4 490

”Økonomisk oversigt over KNI A/S og datterselskaber.

ModerselskabDriften i hhv. Pilersuisoq og Polaroil har udviklet sig som forventet og resultat før finansielle poster er tilfredsstillende givet de rammer selskabet arbejder under. Halvårsresultatet er stærkt negativt påvirket af udviklingen i datterselskaberne og det heraf følgende behov for finansiering og imødegåelse af eventuelle fremtidige tab. Det betyder at selskabets gæld øges yderligere og der kommer yderligere pres på kapitalberedskabet. Dette er symptomer på den meget dårlige udvikling i datterselskaberne og behandles under disse, samt i konklusionen.

AGFPeriodens resultat på -27,8 mio. kr. er stærkt utilfredsstillende, men hvis der ses nærmere på udviklingen hidrører ca. 21 mio. kr. nedskrivninger af aktiver. Disse aktiver har åbenlyst for enhver med indsigt i selskabet været værdiløse i længere tid, så der er tale om en regnskabsmæssig realisering, ikke noget reelt tab. Nedskrivning af anlægsaktiver på 11 mio. er efter Bestyrelsessekretariatet opfattelse helt korrekt. Det er meningsløst at have aktiver bogført til en positiv værdi, når de reelt ikke kan genere noget afkast. Tilbageførslen af skatteaktivet på 10 mio. er ligeledes helt korrekt, da der ikke er noget der tyder på, at AGF vil kunne udnytte disse før de forældes.

Det er Landsstyret opfattelse at driften og den finansielle situation er den interessante del af regnskabet. Den underliggende drift har givet et underskud på ca. 6,7 mio. kr. Omsætningen er reduceret voldsomt, hvilket delvist skyldes en periodeforskydning for stenbiderrogn, der først forventes/er afsat efter 1. juli. Periodeforskydningen har haft en negativ effekt på omsætning med ca. 27 mio. kr.1, så andre årsager hidrører ca. 7 mio. sammenlignet med 2005. Priserne på stenbiderrogn er desværre lavere end tidligere, så der er ikke en forventning om overskud på driften for hele året. Personaleomkostninger og andre eksterne omkostninger er ikke reduceret som budgetteret. Det er positivt at bruttoavancen er højere end tidligere og tæt på budgettet.

Selskabet har realiseret et tab på kapitalandele i associerede selskaber på 1,6 mio. kr., hvilket vedrører NUKIK Seafood, Innovationshuset og Maniitsoq Fiskeindustri. Det er bekymrende at der er så store underskud i særligt det første og sidste selskab.

Omkring den finansielle stilling, så er den planlagte nedskrivning af gælden til moderselskabet på 20 mio. kr. endnu ikke indregnet i balancen, hvilket betyder at egenkapitalen er negativ. Nedskrivningen er i praksis et

1 Stammer fra vurderingen af varelagrenes ekstraordinære størrelse

5/5491

ekstraordinært indirekte tilskud2, der er nødvendigt for at selskabet kan drives videre. Efter nedskrivningen af gælden, er det vurderingen, at den finansielle stilling i selskabet vil være tilstrækkelig god på kort sigt. På længere sigt afhænger det af om det lykkes at få en fornuftig drift i selskabet.

Ud fra en samfundsøkonomisk betragtning er nedskrivningen af gælden et subsidie og konkurrerende selskaber vil, med rette, kunne klage over konkurrenceforvridning. Alternativet er en konkurs af selskabet og efterfølgende tab i millionklassen for det samfundsejede KNI – antageligt et tab af betydelig større omfang end 20 mio. kr. Ud fra en antagelse om at samfundet ønsker at den opgave AGF varetager, fortsat skal varetages, så er gældseftergivelsen det eneste alternativ.

Assartuivik Rederiet har realiseret et perioderesultat på -9,2 mio. kr., og på trods af at der forventedes et mindre underskud er størrelsen bekymrende. Ifølge halvårsrapporten er omkostningerne løbet løbsk af tre årsager.

Den primære grund til underskuddet er, at Assartuivik modtager en fast servicekontraktbetaling uanset godsmængderne og udviklingen i variable omkostninger herunder oliepriserne. De stigende oliepriser gennem først halvår af 2006 har medført øgede omkostninger for selskabet uden det har været muligt for selskabet, at øge dets indtjening.

Derudover har Assartuivik haft betydelige tab på problemerne med Luftpudebåden i Uummannaq, og det er ikke lykkedes at få services fra 3. part til den budgetterede pris.

Omkring den finansielle stilling i Assartuivik, så er det en konsekvens af det dårlige resultat. Startkapitalen på 10 mio. kr. var relativt lav for den forretningsplan, der var lagt op til og når der realiseres et underskud i den størrelse, så vil det naturligt få konsekvenser for kapitalberedskabet. Gælden til KNI er i løbet af kort blevet ganske høj og der er i regnskabet en forventning om at 20 mio. kr. af denne gæld eftergives af KNI A/S. Der er på kort sigt ikke lagt op til positive resultater, så det må forventes at kapitalberedskabet i selskabet vil være stramt i en periode fremover.

NeqiUdviklingen er som forventet.

Koncern og konklusion Samlet set har 1. halvår givet et underskud i koncernen på 74,4 mio. kr. , men heraf vedrører størstedelen nedskrivninger på aktiver 21 mio. og

2 Tilskuddet kommer fra KNI og dermed indirekte fra Hjemmestyret via ejerskabet af KNI. Det har

naturligvis ikke nogen indflydelse på landskassen på kort sigt.

6/6 492

hensættelse til tab 38 mio. kr. I henhold til årsregnskabsloven skal et selskab tage et tab når det truer, hvilket KNI nødvendigvis må gøre når gælden overstiger realisationsværdien af aktiverne i AGF.

Ca. 15 mio. kr. er driftsunderskud, der primært skyldes den negative udvikling for stenbiderrogn i AGF samt problemerne med luftpudebåden og omkostningsstyring i Assartuivik.

Den finansielle stilling i selskabet er som følge af det dårlige resultatblevet dårligere, men en del er dog hensættelser der ikke skal svares renter af.

Det forventes at bestyrelsen i KNI godkender halvårsregnskaber d. 20. september, hvorefter diverse udvalg bør have dem til rådighed.”

Finansudvalget vil af Landsstyrets sekretariatet få tilsendt halvårsregnskabet, så snart det foreligger endeligt.

Finansudvalget forventer at indbyde KNI-koncernledelsen og bestyrelsesformanden i foretræde under EM06, når halvårsregnskabet foreligger, m.h.p. at modtage en orientering om økonomien i koncernens selskaber. Dette vil formentlig ske i 2. uge under EM06.

12.20 Hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turisme

Udvalget ønsker uddybning af posten ”Adm., husleje, bestyrelse m.v.” og oplysninger om størrelsen af udgifterne til bestyrelsen. Udvalget har ønsket en uddybning af posten ”Adm., husleje, bestyrelse m.v.”. Hertil kan jeg oplyse, at posten dækker over bestyrelsesomkostninger, personaleomkostninger, lokale og kontorholdsomkostninger, kommunikation og IT, fremmede tjenesteydelser, personaleboliger, daginstitution, afskrivninger samt finansielle poster.

Udgifterne til bestyrelsen kan udspecificeres således:

Honorar 261 Rejser og opholdsomkostninger 382Bestyrelsesansvarforsikring 4 Juridisk bistand 41

Total 688

7/7493

Da der antageligvis pga. en forglemmelse ikke er sket fordeling af bevillingen i 2005 i aktivitetstallene (se skema på s. 491) skal Udvalget anmode Landsstyret om at medtage disse oplysninger i FL07. Det beklages, at der ikke er sket en fordeling af bevillingen i 2005. Dette rettes, ligesom bevillingen bliver fordelt på de respektive aktivitetstal i FL07.

Forventede aktivitetstalFordeling af bevillingen

R2005 FL 2006 FFL 2007

BO2008

BO2009 BO 2010

Adm., husleje, bestyrelse m.v. 3.650 3.650 3.400 3.400 3.400 3.400Rådgivning 0 0 0 0 0 0Markedsføring - turisme 6.500 6.000 6.350 6.350 6.050 6.050Eksportfremme og branding 400 400 400 400 400 400Information 3.700 3.200 3.400 3.400 3.200 3.200Dokumentation 650 650 500 500 500 500Internationale aktiviteter 500 500 750 750 750 750Virksomhedsrådgivning og udvikling 5.700 5.700 5.700 5.700 5.700 5.700Innovation 1.100 1.100 1.000 1.000 1.000 1.000Uddannelse - turisme og landbaserede virksomheder 900 900 900 900 900 900Organisation(paraplykonceptet) 450 450 400 400 400 400Øvrigeerhvervsfremmeaktiviteter 689 500 750 750 750 750Internationale programsamarbejder 950 950 950 950 950 950I alt 25.189 24.000 24.500 24.500 24.000 24.000

12.21 Hovedkonto 64.10.18 Procesbevilling, ankesager Konkurrencenævn

Udvalget vil gerne have tal på, hvor mange retssager der føres pr. d.d. på området.Nærværende konto blev oprettet i 2004, da et stigende antal af Konkurrencenævnets afgørelser blev indbragt for Grønlands Landsret. Siden 2004 har der været ført en række retssager, som alle er udsprunget af 6 overordnede sager.

Ikke alle retssager er afsluttet endnu. Ud af de 6 overordnede sager er 3 stadig aktive.

8/8 494

12.22 Hovedkonto 64.10.20 Brugerdrevne erhvervsfremmeaktiviteter

Da der ikke er sket fordeling af bevillingen i R2005 (se skema på s. 495) skal Udvalget anmode Landsstyret om at medtage disse oplysninger i FL07.Den af Finansudvalget efterlyste fordeling af bevillingen vil blive medtaget i FL 2007. Samtidig vil fordelingen for 2007 i oversigten blive justeret, så sammentællingen stemmer overens med bevillingen på 3,300 mio. kr.

12.23 Hovedkonto 64.10.22 Eksport af vand og is fra Grønland

Hvad er status på vandprojektet i Qeqertarsuaq? Den 2. marts 2006 besluttede landsstyret at tildele selskabet Greenland Spring Water ApS (GSW) koncession til Lyngmarkskilden ved Qeqertarsuaq.

I forbindelse med tildeling af koncessionen opstillede Landsstyret en række vilkår, som selskabet arbejder på at opfylde. Rambøll Grønland har denne sommer på vegne af GSW igangsat et undersøgelsesprogram vedrørende kildens vandføringsvariationer mv. Derudover er der lavet en aftale med Rambøll og Asiaq om at udarbejde sagsforberedende dokumenter i forhold til etablering af fabrikken. Jeg kan endvidere oplyse, at der forventes indgået aftale om design af fabrikken, lager, nye havnefaciliteter, transport og logistik mm. inden udgangen af september måned i år. Selskabet har yderlige oplyst, at det forventer, at kunne starte produktionen med udgangen af 2008. I denne periode forventes investeringer på ca. 240 mio. kr.

Det fremgår af tekstanmærkningen, at Landsstyret bemyndiges til at indgå aftaler indenfor en samlet ramme på 9 mio. kr. i perioden 2008-2010. Hvorledes harmonerer denne passus med, at der kun er afsat 4,5 mio. kr. i BO 2008 på kontoen? Tidsperioden er forkert i den anførte tekstanmærkning. Tekstanmærkningen vil blive rettet til følgende:

”Landsstyret bemyndiges til at indgå aftaler indenfor en samlet ramme på 9 mio. kr. i perioden 2007-2008”.

Udvalget skal endelig anmode om oplysninger om den foreløbige disponering af bevillingen i 2006 Med hensyn til disponering af bevillingen i 2006 blev der i november 2005 indgået kontrakt på erhvervsfremmeopgaven is og vand med to konsortier, hhv. Greenland Ressources og Niras som projektledere. I 2006 er arbejdet påbegyndt på tre opgaver:

FokuseringOpbygning af database/indgangsportalIndhentning af yderligere viden.

9/9495

Fokuseringen skal på baggrund af eksisterende viden udpege måske egnede vand- og islokaliteter til yderlige undersøgelser, samt på baggrund af eksisterende viden udpege egnede anvendelsesområder samt mulige eksportmarkeder. Fokuseringen udpeger retningen af de resterende opgaver.

Der er igangsat et arbejde med opbygning af en indgangsportal til grønlandsk is og vand, samt tilhørende databaser som mulige investorer kan søge relevante oplysninger i, når hjemmesiden lanceres.

Der er endvidere igangsat et arbejde med at indhente ny viden i forhold til måske egnede is- og vandlokaliteter. Således er der lavet tekniske undersøgelser i Aasiaat, Nuuk, Grønnedal, Qaqortoq og Narsaq i løbet af sommeren.

12.24 Hovedkonto 64.10.23 Forsknings- og udviklingsprojekter indenfor vedvarende energi.

Ligesom for hovedkonto 64.10.22 savner Udvalget oplysninger om den konkrete aktivitet på nærværende hovedkonto. Hvad er pengene blevet brugt til indtil videre i 2006?Aktiviteterne afhænger i sagens natur meget af de konkrete ansøgninger. Der er p.t. foreløbigt givet forhåndstilsagn til fem projekter i 2006, for i alt Kr. 1.305.000,-.

De enkelte projekter er: ARTEK og Nukissiorfiit Fyrtårnsbygd-083 Sarfannguit i Sisimiut kommune. Et forprojekt der arbejder på at optimere en bygd, teknisk og miljømæssigt, så bygden kan virke som ’fyrtårn’ og forbillede for andre bygder i Grønland. ARTEK, Nukissiorfiit og Uummannaq kommune. Vind- og solprojekt i Uummannap Kommunia Forprojekt. Det samlede projekt, Vind-og solprojekt i Uummannap Kommunia, har til formål at optimere bygder og by, energimæssigt og teknisk. Idéen er, at projektet som skal indeholde en total løsning for el - og varmeforsyning med indbyggerne som medspillere. Projektet er tæt knyttet og koordineret med Fyrtårnsbygd-083 Sarfannguaq. ARTEK og DTU. Arktisk solvarme. Projektets formål er at opbygge en grønlandsk kompetence indenfor udnyttelse af solenergi. For her igennem at skabe grundlag for, at solvarme kan indgå i varmeforsyningen i såvel boliger som industrier. ARTEK og DTU. Tillægsansøgning. Projektets formål er at foretage en markedsvurdering, som vil omfatte Grønland. Projektet er tæt knyttet til Arktisk solvarme.

10/10 496

Econ Denmark. Bæredygtig energiforsyning i Vestnorden og Arktis - Case Nanortalik. Projektets målsætning er at bidrage til øget anvendelse af vedvarende energikilder i decentraliserede energianlæg. Herunder energieffektivisering og energibesparelser i tyndt befolkede områder i Norden. I første omgang med fokus på Færøerne og Grønland.

11/11 497

Er der udarbejdet en skabelon for et ansøgningsskema som stilles til rådighed for evt. ansøgere? Der er udarbejdet et ansøgningsskema på grønlandsk og dansk, denne er sendt til interesserede ansøgere. Se evt:

http://www.nanoq.gl/Groenlands_Landsstyre/Erhvervsdirektoratet/Forsknings_og_udviklingsprojekter.aspx

12.25 Hovedkonto 64.10.24 Godstransport

Er Landsstyret fortsat utilfreds med den måde, som KNI håndterer godstransporten på?Landsstyret er ikke utilfreds med måden KNI håndterer godstransporten på. Landsstyret er klar over, at der har været ”børnesygdomme” ved overdragelsen af godstransporten til bygder og yderdistrikter fra RAL. Landsstyret anser i udgangspunktet disse indkøringsvanskeligheder som et overstået kapitel. Der vil naturligvis hen ad vejen kunne dukke konkrete problemer op i befragtningen. Disse forventes KNI at løse sammen med de pågældende kunder.

12.26 Hovedkonto 64.12.02 Nukissiorfiit

Hvor stor en andel af bevillingen anvendes til kompenserende ordninger i forbindelse med ensprisreformen?Det forventes, at hele bevillingen går til kompenserende ordninger i forbindelse med ensprisreformen, som forudsat med bevillingen.

Er der fastlagt egentlige kriterier for beregningen af fiskeriindustriens investeringsbidrag ved nye investeringer, jf. tekstanmærkning nr. 3? I forbindelse med redegørelse om evaluering af ensprisreformens hidtidige konsekvenser, der forventes fremlagt på EM 2006 tages problemstillingen nærmere op. Landsstyret vil i forlængelse heraf foretage yderligere analyser, før der endeligt udformes en eller flere modeller for et investeringsbidrag ved nye investeringer.

Hvilke besparelser forventer Landsstyret via de igangværende rationaliseringer i Nukissiorfiit og hvilke rationaliseringer påtænkes gennemført?Der er iværksat en besparelse på 25 fuldtidsstillinger på Nukissiorfiits Hovedkontor svarende til ca. 8 mio. kr. årligt. Besparelsen i 2006 på ubesatte stillinger på Nukissiorfiits Hovedkontor udgør ca. 4 mio. kr. I budgettet for 2007, som er under udarbejdelse, forventes det at der vil ske besparelser på driften i byerne gennem en mere rationel drift.

Når man læser dagspressen lyder det til, at det er med udgangspunkt i ejerens krav om besparelser, der netop er sket fyringer i Nukissiorfiit. På hvis initiativ sker rationaliseringerne?

12/12 498

Det er ledelsen i virksomheden, som alene har truffet beslutning om at iværksætte processen. Landsstyreområdet har været løbende orienteret om processen og indforstået heri. Generelt er det et ønske fra Landsstyret, at Hjemmestyrets virksomheder også har fokus på at have en effektiv drift.

Selvom det forventede personaleforbrug på budgetbidraget er uændret i 2007, vil Udvalget alligevel gerne have oplyst, hvad rationaliseringen vil betyde for personaleforbruget i Nuuk og på kysten?Rationaliseringen betyder at antallet af fuldtidsstillinger på Nukissiorfiits Hovedkontor falder fra 109 til 84. Normeringen i energitjenesterne på kysten vil blive gennemgået i forbindelse med udarbejdelse af budgettet for 2007, som ikke er endeligt på plads.

Forventer Landsstyret at fremsætte et ændringsforslag til hovedkontoen p.b.a. rationaliseringerne? Landsstyret har fra Nukissiorfiit fået oplyst, at der ikke vil komme et ændringsforslag. Rationaliseringsprocessen kommer til at forsætte i 2007, hvor de endelige konsekvenser først vil kunne realiseres i budgetter og dermed for bevillingsområdet. Derfor vil rationaliseringsprocessens resultater først komme til udtryk i finanslovsforslaget for 2008. De hidtidige rationaliseringsgevinster har medvirket til at Nukissiorfiit har kunnet undgå at sætte tarifferne op på et tidspunkt, hvor stigende oliepriser ellers har lagt et pres på disse. Landsstyret er tilfreds med dette.

12.27 Hovedkonto 64.12.03 Gadebelysning

Finansudvalget skal anmode om en vurdering af fordele og ulemper ved at overdrage ansvar og bevilling for nærværende bevillingsområde til kommunerne, idet der ønskes lagt særlig vægt på fordelene ved en sådan ændring.Det er Nukissiorfiits holdning at den nuværende ordning er meget administrativ tung, idet betalingen for driften af gadelys til Nukissiorfiit delvis går over finansloven. En overdragelse af ansvaret til kommunerne vil betyde administrative lettelser.

Når betalingen for driften af gadelys er et rent kommunalt ansvar, så vil ansvar og bevilling hænge bedre sammen. Det vil derigennem kunne forventes, at kommunerne udviser en højere grad af sparsommelighed på området. En sådan overdragelse til kommunerne er også anbefalet af Strukturudvalget. Landsstyreområdet forventer derfor en nærmere dialog med KANUKOKA herom, herunder om hvornår den kan ske og under hvilke vilkår.

12.28 Hovedkonto 64.12.06 Vandkraft forundersøgelser

Ser Landsstyret det som ønskeligt at lade andre former for alternativ energi såsom vindkraft støtte via hovedkontoen?

13/13 499

Hovedkonto 64.12.06 er reserveret vandkraftforundersøgelser. Forsknings- og udviklingsprojekter, og herunder forundersøgelser indenfor alternative energiformer, såsom vindkraft henvises til Hovedkonto 64.10.23. Landsstyret finder det derfor ikke hensigtsmæssigt at udvide formålet på hovedkonto 61.12.06 til også at omfatte andre energikilder.

13.39 Hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån

Kan og vil Landsstyret garantere, at der med henblik på nyanlæg ikke sker større træk på Nukissiorfiits henlæggelser end at virksomheden må anses at råde over tilstrækkelige midler til at vedligeholde sit produktions- og transmissionsapparat på forsvarlig vis? Finansudvalget skal anmode om et kort og klart svar. Nukissiorfiit udarbejder likviditetsbudgetter, der skal sikre, at der er tilstrækkelig likviditet til en forsvarlig drift. Landsstyret har tiltro til, at dette er tilfældet.

Udvalget skal i øvrigt opfordre Landsstyret til at tydeliggøre tabellen på budgetbidraget i forbindelse med FFL08.Det er taget til efterretning og Landsstyret vil arbejde herpå til FFL08

13.40 Hovedkonto 89.71.41 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån, byggemodning

Finansudvalget aflagde i juni 2006 besøg i Upernavik. Udvalget konstaterede ved den lejlighed, at den manglende vej til den nye bydel i Upernavik er ved at udvikle sig til en alvorlig hæmsko for udviklingen i hele distriktet, eftersom der ikke er plads i den eksisterende bydel til anlæg af boliger, kollegiebyggeri m.v. Da der umiddelbart må anses at være tale om indvinding af nyt land til beboelse påhviler finansieringen af vejanlægget Hjemmestyret jf. den gældende aftale om offentlig byrdefordeling. Der ses imidlertid ikke at være afsat midler til dette formål i FFL07.

Finansudvalget skal udbede sig Landsstyrets kommentar hertil. Finansudvalget har bedt om kommentar vedrørende manglende midler til et vejbyggeri i Upernavik kommune. Landsstyreområdet for Bolig og Infrastruktur er ansvarlig for byggemodning indeholdende vejbyggeri. Forpligtigelser i relation til byggemodning indenfor el og vand afholdes fra nærværende hovedkonto.

Landsstyreområdet for Bolig og Infrastruktur vil derfor besvare dette spørgsmål i sine besvarelser til spørgsmål fra Finansudvalget.

Der mangler i øvrigt regnskabstal for 2005 på budgetbidraget. Bevillingen er ny i 2006. Derfor er der ikke regnskabstal for 2005

14/14 500

Jeg håber hermed at have besvaret Finansudvalgets spørgsmål vedrørende hovedkontoområde 64.


Siverth K. Heilmann Landsstyremedlem

15/15 501




Svar på spørgsmål vedr. Landsstyrets forslag til finanslov 2007

Hermed følger svar på de spørgsmål til FFL 07, som hører under mit Landsstyreområde. Som ønsket af Landstingets Finansudvalg er spørgsmålene gengivet.

18.09.2006J.nr. 22.22+08

Postboks 909 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 54 002.4, side 91 Fax +299 34 54 10 Finansudvalget konstaterer derudover, at Landsstyret for første gang i en årrække

ikke i dette års finanslovsforslag eksplicit udtrykker forventninger om, at de opsamlede midler i Anlægs- og Renoveringsfonden ikke forøges yderligere. Det ønskes på denne baggrund oplyst, hvorvidt Landsstyret realistisk set fortsat forventer, at det rent faktisk vil lykkes at nedbringe de akkumulerede anlægsmidler i 2006, samt hvorvidt Landsstyret forventer at de opsamlede midler vil forøges yderligere i 2007?

[email protected]/iap

Svar:Der forventes i 2006 en forøgelse af beholdningen i Anlægs- og Renoveringsfonden på ca. 60 mio. kr. Dette skyldes ikke, at aktiviteten er blevet lavere, men at der er tilført yderligere bevillinger til Anlægs- og Renoveringsfonden i 2006.

Der henvises i øvrigt til særskilt orientering om udviklingen i Anlægs- og Renoveringsfonden pr. 31. juli 2006, som er tilsendt Landstingets Finansudvalg den 11. september.

For 2007 skal oplyses, at afløbet på de enkelte projekter er fastlagt så realistisk, som det er muligt på nuværende tidspunkt. Der tilføres betydelige midler til bl.a. vandkraft, og om der i 2007 vil blive overført uforbrugte midler til Anlægs- og Renoveringsfonden vil især afhænge af, om afløbet på de store infrastrukturinvesteringer kommer til at forløbe efter planen.

1/1 502

3.3 Aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdet Tekstanmærkning nr. 5 er ændret ift FL06. Hvilken betydning forventes ændringen i tekstanmærkningen reelt at få ift den nugældende tekstanmærkning?


Svar:Tekstanmærkningen giver med den foreslåede ændring mulighed for at projektere til og med hovedprojekt, således at opgaven kan udbydes i licitation, og efter Landstingets Finansudvalgs godkendelse kan der så kontraheres med entreprenørerne, og projektet kan igangsættes.

Det er Landsstyrets vurdering, at der derved kan spares tid. Endvidere vil det kun være nødvendigt at forelægge sagen for Landstingets Finansudvalg 1 gang, idet A-overslaget vil være på plads, når bevillingsansøgningen fremsendes til Landstingets Finansudvalg. Endelig giver det den fordel, at entreprenørerne ikke i finansloven kan læse, hvad Hjemmestyret vurderer, at opgaven vil koste at gennemføre, hvilket efter Landsstyrets vurdering kan påvirke entreprenørernes prissætning.

Afslutningsvis kan oplyses, at Landsstyret agter at fremsætte ændringsforslag til tekstanmærkningen til 2. behandlingen af FFL 2007, således at også hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån bliver omfattet af tekstanmærkningen.

Det er Landsstyrets vurdering, at bemyndigelsen giver mulighed for udmøntning til projekter på alle anlægskonti.

3.4 Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri,hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter og hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri. Da Finansudvalget ønsker at tage et større medansvar for fordelingen af anlægsmidler indenfor boligområdet skal Udvalget anmode Landsstyret om at fremsætte et ændringsforslag til tekstanmærkningerne til nærværende tre hovedkonti, således at rokeringer af midler imellem de tre hovedkonti kun kan ske med forudgående godkendelse fra Landstingets Finansudvalg.

Svar:Hidtil har der været ansøgninger til flere midler, end der er afsat på de respektive konti, hvorfor Landsstyret endnu ikke har anvendt den rokeringshjemmel, der fremgår af tekstanmærkningen. Landsstyret finder det derfor ikke nødvendigt på nuværende tidspunkt at ændre på forholdet.

2/2503



Svar:At der står TD er en fejl, som er opstået ved flytningen af projekterne fra 90-hovedkonti til 80-hovedkonti. Dette vil blive rettet i den endelige udgave af finansloven. SP en forkortelse af SektorProgammet.


Svar:Baggrunden for, at restbevillingen for nogle projekter i visse tilfælde er større end totalbevillingen, er mangeartede.

84.45.01-161-58032 Genopførelse af kirken i Upernavik Kujalleq er en forsikringssag, som forventes afsluttet i 2006. Bevillingen var afsat til eventuel dækning af tabt retssag samt til udbedring af fejl og mangler. 86.60.01-190-47013 Sygehus, Ittoqqortoormiit, har ved FU-sag nr. 01.31.06/06-00173 fået en bevilling på –67.000 kr. Projektet er en rest fra et andet allerede afsluttet projekt, hvor renoveringsdelen og nybygningsdelen var blevet samlet, men alt forbruget var ikke blevet omposteret. Bevillingen er ikke med i den tværgående tabel, da den blev godkendt den 4. juli 2006. 89.71.40-060-16025 Netstation, Nuuk består af en udlånsdel og en tilskudsdel. I 2005 blev dette administrativt delt på forskellige projektnumre. Landsstyret har i denne forbindelse begået en fejl, som vil blive rettet, da nærværende projekt hører til på en anden hovedkonto, hvor bevillingen står.

3/3 504


Svar:Landsstyret regner med, at Landstingets Finansudvalg mener det modsatte, idet den 3. patientbygning fremgår af anlægsoversigten (øverst side 154), men ikke af budgetbidraget til hovedkonto 86.60.01 Sundhedsvæsenet.

Dette skyldes, at projektet har fået bevillinger i 2005 og 2006 og derfor indgår i Anlægs- og Renoveringsfonden, men projektet har ikke bevillinger i 2007 samt i BO-årene, hvorfor projektet ikke fremgår af budgetbidraget. Projektet er optaget i sektorplanen for Sundhed, som er indarbejdet i budgetbidraget. Her ses, at bevillinger forventes i 2008 og efterfølgende år.



Svar:Landsstyret glæder sig over Landstingets Finansudvalgs påskønnelse.

10.12 Hovedkonto 40.14.09 Tilskud til NCB-afgifter Hvilke udgifter har/vil Tele-Post’s omlægning af gebyrerne for avisdistribution medført for de grønlandske aviser i alt og pr. avis? Det skal for god ordens skyld bemærkes, at spørgsmålet ikke henviser til den direkte via finansloven afsatte portostøtte.

Svar:De to landsdækkende aviser AG og Sermitsiaq modtager i dag 2 former for distributionsstøtte. Avisportostøtten, som administreres af KIIIP, og den særlige avisporto som POST Greenland befordrer aviserne med.

Den særlige avisporto for AG og Sermitsiaq er lavere end for normale forsendelser med POST Greenland. Samtidig bliver aviserne behandlet som

4/4505

et kurerprodukt af POST Greenland, hvilket betyder, at de får prioritet foran alle andre forsendelser for at sikre hurtigst mulig distribution

POST Greenland vurderer, at den indirekte støtte til aviserne, via den særlige avisporto, årligt ligger på 1,5 - 2,0 millioner kr. Det er således alle POST’s kunder, der via krydssubsidiering fra breve og pakker er med til at finansiere den lave porto for aviserne.

13.1 Hovedkonto 70.01.07 Bygningsmyndigheden Budgetspecifikationen for FL2006 svarer ikke til den i FL2006 anførte. Bl.a. fremgår det nu, at der afholdes lønudgifter. Hvad er baggrunden for denne ændring, og hvilke nye indtægter bogføres over hovedkontoen?

Svar:Der er tale om en fejl i budgetbidraget, og der vil blive fremsendt nyt budgetbidrag til 2. behandling af FFL 2007

13.2 Hovedkonto 70.01.08 Boligklagenævnet Hvad gør Landsstyret for at udbrede viden om www.maalaarut.gl ?

Svar:Landsstyret har bl.a. udgivet en folder omkring Boligklagenævnet, der er udsendt til samtlige kommunekontorer, A/S Boligselskabet INI’s filialer, posthuse, biblioteker mv. Hertil kommer, at udlejer har pligt til at gøre en lejer opmærksom på klageadgangen, jf. også sagsbehandlingslovens bestemmelser herom. Ultimo 2006 udgives Boligklagenævnets beretning, der ligeledes udsendes.

13.3 Hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltning Finansudvalget skal anmode om, at der atter optages aktivitetstal i budgetbidraget, jf. Budgetregulativ 2002 afsnit 7.2. Da der som noget nyt ift FL06 nu afholdes lønudgifter over hovedkontoen skal der også medtages en personalespecifikation, jf. førnævnte regulativ.

Svar:Der vil til 2. behandlingen af FFL 2007 blive fremsendt ændringsforslag med personaleforbrug og aktivitetstal.

5/5 506

13.4 Hovedkonto 70.10.03 Forsikringer Finansudvalget skal anmode om, at der i lighed med tidligere finanslove atter optages aktivitetstal i budgetbidraget, jf. Budgetregulativ 2002 afsnit 7.2.


Svar:Landsstyret beklager de manglende aktivitetstal under budgetbidraget for 70.10.03 Forsikringer og vil medtage dem fremover.

Med hensyn til status for besigtigelsen af Hjemmestyrets største aktiver, der er planlagt til at strække sig over 2 år, kan Landsstyret oplyse, at arbejdet pågår og forventes at være 75% færdiggjort i år. Landsstyret er dermed forud for den lagte tidsplan, og arbejdet forventes afsluttet 2007 efter planen.

13.5 Hovedkonto 72.02.03 Administrations- og projektudgifter vedr. boligstøtteKræves der en arealtildeling for tildeling af selvbyggersæt?

Svar:Ja.

13.6 Hovedkonto 72.06.01 Boligstøtte, afdrag Finansudvalget skal indledningsvis fuldt ud tilslutte sig Landsstyret igangværende bestræbelser på at få ryddet op på boligstøtteområdet, med særligt henblik på gennemgangen af kap. 4 lån. Udvalget ønsker i denne forbindelse oplyst, hvilke foreløbige konklusioner gennemgangen har resulteret i?

Svar:På baggrund af de tiltag, der blev gennemført i foråret og sommeren 2006, har der tegnet sig et billede af området. Der er fortsat mange ejere af boligstøttehuse, der lever under trange kår og har en meget svag pengeøkonomi. Arbejdet omkring reorganisering af området fortsætter i 2007, hvor der dels sættes fokus på yderligere opsøgende arbejde, ligesom Landsstyrets forslag til en ny landstingsforordning om boligstøtte fremlægges for Landstinget.

13.7 Hovedkonto 72.06.05 Boligstøtte, restanceudvikling Hvad er den nærmere forklaring på de store udsving i regnskabstallene siden 2003?

6/6507

Svar:Der er i det væsentlige tale om et produkt af samspil mellem henlæggelser til restanceudvikling og realiseret tab på restancer. Fra 2007 skal realiserede tab bogføres over status jf. også tekstanmærkning til hovedkonto 72.06.01.

13.8 Hovedkonto 72.06.07 Boligbørnetilskud i boligstøttehuse Til hvor mange børn gives der boligbørnetilskud pr. d.d.?


Svar:Der er ikke muligt at foretage udtræk på personer, hvorfor A/S Boligselskabet INI er blevet anmodet om at foretage en manuel gennemgang af samtlige 6.000 lånesager. De ønskede oplysninger vil blive fremsendt til Landstingets Finansudvalg, straks de er tilgået landsstyreområdet fra A/S Boligselskabet INI.

Landsstyret forstår ikke den 2. del af spørgsmålet, idet bevillingen har været 9 mio. kr., siden den overgik til Landsstyreområdet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer i 2005. Også i 2004, hvor bevillingen var hos Landsstyreområdet for Familier, var bevillingen på 9 mio. kr.

13.9 Hovedkonto 72.06.50 Effektivisering af låneadministrationen Hvilke konkrete forventninger har Landsstyret til dette område?

Svar:Landsstyret skal oplyse, at boligstøtteområdet i øjeblikket administreres af A/S Boligselskabet INI og på selskabets edb-administrative lånesystem. Låneadministrationen forventes overført til Hjemmestyret og integreres i Hjemmestyrets eget økonomisystem. Herefter vil dele af opgaven kunne løses af Hjemmestyrets administration, mens andre dele af opgaven kan løses af A/S Boligselskabet INI, kommunerne, finansieringsinstitutioner eller andre.

13.10 Hovedkonto 72.10.13 Særlige tilskud til boligafdelinger Efter hvilke kriterier ydes støtte til illikvide eller nødlidende boligafdelinger?


Svar:Der ydes særligt tilskud til de boligafdelinger, der er nødlidende, og derfor ikke er omfattet af § 31 i Hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 23 af 22.

7/7 508

december 2003 om udlejning af Hjemmestyrets og kommunernes udlejningsejendomme. Af bestemmelsen fremgår, at udlejer løbende skal foretage budgetkontrol og udarbejde kvartalsvise økonomirapporter. Konstateres der ved budgetkontrol et driftsunderskud, der ikke kan dækkes indenfor tilladt budgetregulering, skal der varsles huslejeforhøjelse i budgettet for det kommende år. Konstateres der ved budgetkontrol et likviditetsunderskud, der ikke kan dækkes af allerede henlagte bidrag til dækning af tab, skal der varsles huslejeforhøjelse i budgettet for det kommende år, medmindre likviditetsunderskuddet må antages blot at være forbigående. Nødlidende boligafdelinger er kendetegnede ved, at de ikke egenhændigt kan reetablere deres egenkapital eller likviditet uden særligt tilskud.

Konkret sker udbetalinger fra hovedkontoen til illikvide boligafdelinger efter budgetkontrol og opfølgninger, men det sker også ved uforudsete hændelser. Det kan eksempelvis være nedbrud i forsyningssystemer, hvor boligafdelingen ikke har likviditet til genopretningsudgiften.

I 2006 er der eksempelvis sket reetablering af varmeledning ved ”lille slette” i Nuuk samt givet driftstilskud til boligafdelinger i Qasigiannguit og Kangaamiut.

13.11 Hovedkonto 72.10.16 Drift af udlejningsboliger, kapitalafkast Finansudvalget finder det i lighed med sidste finanslovsproces uhensigtsmæssigt, at der på en indtægtskonto budgetteres med afholdelse af forskellige udgifter. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at søge disse udgifter afholdt via mere passende hovedkonti, så indtægter og udgifter vises adskilt.


Svar:Landsstyret er grundlæggende enig med Landstingets Finansudvalg, men finder, der er tale om så nærtbeslægtede indtægter og omkostninger, at det er mest hensigtsmæssigt at operere med en netto-indtægtskonto. Det er ikke indtægterne, der er budgetteret konservativt, men det er de realiserede omkostninger, der har være mindre end forudsat. Landsstyret kan dog oplyse, at budgetbidraget for fremtiden vil blive suppleret med en tabel dækkende henholdsvis indtægterne, udgifterne og nettobeløbet.

8/8509

13.12 Hovedkonto 72.10.17 Betaling for bolignumre Finansudvalget finder det i lighed med sidste finanslovsproces uhensigtsmæssigt, at der på en indtægtskonto budgetteres med afholdelse af forskellige udgifter. Udvalget skal opfordre Landsstyret til at søge disse udgifter afholdt via mere passende hovedkonti.

Svar:Landsstyret skal i det væsentlige henvise til besvarelsen af 13.11.

13.13 Hovedkonto 73.01.10 Overvågning og monitorering, trafikområdet Finansudvalget skal udtale sin støtte til Landsstyrets bestræbelser på udviklingen af egentlige samfundsøkonomiske trafik-vurderingsmodeller. Det er Udvalgets antagelse, at sådanne modeller vil kunne udgøre et egnet og savnet grundlag for en kvalificering af debatten og beslutningerne indenfor hele trafikområdet. Det er derfor Udvalgets forhåbning, at Landsstyret vil søge at fremme dette udviklingsarbejde mest muligt. Udvalget skal i denne forbindelse udbede sig en kort status på arbejdet.


Svar:Arbejdet er desværre forsinket igen. Der er fremdrift i modellen, men det tager længere tid end forventet. Ifølge Landsstyrets allerseneste oplysninger blev et udkast til en kommenteret delrapport afleveret til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur den 15. september. Modellen forventes nu færdig ultimo oktober, og Landsstyret forventer at have uddannet medarbejdere og selv at kunne overtage drift af modellen ultimo 2006.

Den tekniske forklaring er, at modellen nu er kørt igennem for basisscenarierne i et højt detaljeniveau og er klar til sammenskrivning og en beskrivelse af de trafikale effekter. Sideløbende med dette arbejdes der på at gennemføre de samfundsøkonomiske beregninger på de forskellige scenarier. Dette forventes at tage mindst 3-4 uger. Modellen er endnu meget lidt brugervenlig, og der skal arbejdes på dette både softwaremæssigt og i forhold til udformningen af en manual. Nyskabelsen i modellen med både at

9/9 510

beregne trafikmængder, optimere flyplaner og vælge materiel har været en meget stor udfordring for Danmarks Tekniske Universitet (DTU), og det har været vanskeligt at få modellen til at gennemføre beregninger af denne kompleksitet med rimelige resultater. En kørsel af modellen tager 4-6 døgn, men DTU vil fortsat prøve at optimere løsningsalgoritmerne.

Landsstyret vil fortsat meget gerne demonstrere modellen for Landstingets Finansudvalg, men foreslår at udskyde seminaret til modellen fremstår mere brugervenligt. Dette forventes at kunne gennemføres ultimo 2006.

13.14 Hovedkonto 73.30.02 Eftersøgnings og Redningsberedskab Hvilke foreløbige konklusioner har Landsstyret draget p.b.a. oplysningskampagnen om sikkerhed til søs?


Svar:Landsstyret har gennemført en evaluering af 2005-kampagnen om Sikkerhed til Søs. Denne viser bl.a., at kampagnen er nået ud til en meget stor del af befolkningen, og at flere fokuserer mere på sikkerhed og har anskaffet sig sikkerhedsudstyr. Holdningsbearbejdelse er et langsigtet arbejde; men Landsstyret vurderer, at man er nået et godt første skridt på vejen. Kampagnen videreføres såvel i år som i 2007.

Der indgår ikke umiddelbart nogle muligheder for kompensation i forhold til den eksisterende SAR-kontrakt mellem Grønlands Hjemmestyre og Air Greenland. SAR står for Search and Rescue/Eftersøgning og redningsberedskab.


Budgetspecifikationen er markant reduceret ift FL06, hvilket umiddelbart ikke forekommer hensigtsmæssigt, når der henses til, at der bl.a. afholdes lønudgifter og væsentlige indtægter over hovedkontoen.

Idet det bemærkes, at aktivitetstallene for 2007 ikke er ændret ift BO07 i FL06, skal Udvalget anmode om en grundig forklaring på hvorfra de 9 mio. kr. som Mittarfeqarfiit tilsyneladende forventer i merindtægter i 2007 ift 2006 kommer fra.

10/10 511


Svar:Landsstyret har afholdt møder med den Islandske pendant til Statens Luftfartsvæsen ”Icelandic Civil Aviation Authority (ICAA)”. Her blev det blandt andet klarlagt, at tendensen i luftfartregulering går mod implementering af fælles internationale standarder. Disse er normalt udarbejdet af ”International Civil Aviation Organization” (ICAO) og bliver derefter ratificeret af de nationale myndigheder f.eks. ICAA og SLV. De Islandske myndigheder anvender ICAO regler på de større lufthavne og nogle mere lempelige regler på de mindre landingsbaner. Island overvejer dog på sigt, at indføre ICAO-regler.

Landsstyret vurderer fortsat mulighederne for at indføre særlige standarder, uden at der gås på kompromis med flysikkerheden.

I begyndelsen af forhandlingerne omkring Trafikstruktur 2006 indvilgede GLV i at gennemføre besparelser og effektiviseringer på 8 mio. kr. i 2006 og yderligere 9 mio. kr. i 2007 . Dette medførte, at driftstilskuddet til GLV blev reduceret til 9 mio. kr. i 2006 og 0 mio. kr. i 2007. Som en del af denne aftale, skulle GLV dog have lov at indføre det Takst- og Betalingsregulativ, der for nyligt er blevet godkendt af Landsstyret.

Da det senere stod klart, at Landstinget valgte at gennemføre det såkaldte ”beflyvningsscenarie”, hvor en større del af passagererne overgik til lufttransport, og GLV derfor ville få større indtægter, blev GLV pålagt at finde yderligere 5 mio. kr. om året indenfor sin egen ramme. Det blev skønnet, at de 5 mio. kr. ville svare til merindtægten.

GLV's regnskab for 1. halvår 2006 viser, at personaleudgifterne er præcis de samme som for perioden sidste år (63,2 mio. kr. for halvåret), men indtægterne er steget med 8 mio. kr. i forhold til 1. halvår 2005. Dette skyldes primært stigende passagermængder, om end en stor del af stigningen er foregået i de områder, som man ikke forventede ville blive påvirket af skib-til-fly effekten.

11/11 512

At det enstrengede system tilsyneladende ikke synes afspejlet, skyldes, jf. forklaringen nedenunder aktivitetstabellen i finansloven, at man har ændret opgørelsesmetoder og siden FFL 2006 kun har angivet betalende passagerer og starter. Finansloven angiver i alt 296.750 passagerer for 2006, hvilket svarer til 148.375 pax pr. halvår, hvis man ikke tager højde for sæsonfordeling. Regnskabet for 1. halvår 2006 angiver et "oprindeligt budget" på 125.318 pax, et Skib-til-fly budget på 137.441 pax, og en realiseret mængde på 144.129 pax.

13.16 Hovedkonto 76.01.01 Råstofdirektoratet, administration Det fremgår af budgetbidraget, at Råstofdirektoratet har ansat yderligere 3 øvrige personaler og hævet de forventede lønudgifter med 2,3 mio. kr. på årsbasis. Hvilke opgaver skal dette tilsyneladende ret vellønnede personale udføre?

Svar:1. Udvikling i råstofaktiviteter På mineralområdet oplever vi en meget markant fremgang. Industriens samlede efterforskningsudgifter udgjorde således 190 mio. kr. i 2005, hvilket er en tredobling i forhold til året før. Som det fremgår af nedenstående figur har vi aldrig tidligere registreret en så omfattende efterforskningsaktivitet her i landet.

Exploration expenses

020406080

100120140160180200

92 93 94 95 96 97 98 99 00 01 02 03 04 05 06

Mill. DKK

Oversigt over efterforskningsudgifter i Grønland i perioden 1992-2005.

Efterforskningsaktiviteterne gennemføres i såvel Vest- som Østgrønland. Fra de mange spændende projekter kan fremhæves molybdænefterforskningen ved Malmbjerget i Østgrønland. Her har

12/12 513

selskabet International Molybdenum i de senere år har gennemført et omfattende boreprogram. Det er forhåbningen, at de videre undersøgelser vil være så positive, at vi inden for få år kan stå med den næste mine i Grønland.

Et andet meget spændende projekt er selskabet Angus & Ross’ undersøgelser af bly og zink forekomsterne ved den gamle mine i Maarmorilik. Selskabet undersøger dels om restforekomsterne i den gamle mine kan udnyttes, dels om der er andre forekomster i nærheden af den gamle mine.

Andre aktiviteter er den lovende efterforskning efter rubiner i Fiskenæsset samt den stigende fokusering på diamantefterforskning. Diamantefterforskning har bl.a. betydet, at der i 2004 og 2005 blev fundet flere hundrede diamanter i området syd for Kangerlussuaq, hvoraf 27 af diamanterne er klassificeret som makrodiamanter.

Antallet af tilladelser vedrørende hårde mineraler har udviklet sig således:

(*) Meddelte og ansøgte tilladelser pr. 1. juli 2006

Den meget omfattende efterforskningsaktivitet kan meget vel betyde, at vi kan komme til at opleve åbningen af 2 – 3 nye miner indenfor de næste 5 år.

I sommeren 2006 oplevede Grønland en hidtil uset international interesse for oliepotentialet i den grønlandske undergrund. Olieindustriens interesse for den igangværende udbudsrunde for havområder ud for Disko-Nuussuaq regionen i Vestgrønland er større, end hvad vi har set i mange år.

Som bekendt åbnede udbudsrunden den 18. juli i år ved et åbningsmøde på Hotel Arctic i Ilulissat. 12 internationale olieselskaber deltog efter invitation i arrangementet, hvor Råstofdirektoratet i samarbejde med GEUS og DMU præsenterede resultatet af en række undersøgelser i regionen.

13/13 514

Der er ansøgningsfrist den 15. december i år for olieselskaber, som ønsker at ansøge om olielicenser i det udbudte havområde mellem 67oN og 71oN. Vi fik dog allerede i anden halvdel af august 2006 et vigtig signal om olieindustriens konkrete interesse for området i forbindelse med prækvalifikationen af de interesserede selskaber.

Det er således en del af udbudsbetingelserne, at selskaber, som ønsker at fungere som operatør - alene eller på vegne af en gruppe selskaber - senest den 21. august skulle indsende en ansøgning til Råstofdirektoratet om at blive godkendt som operatør. Det er nemlig en forudsætning for at kunne søge en olielicens, at der i ansøgningsgruppen indgår en forhåndsgodkendt operatør.

Operatørerne skal dokumentere: At de har den fornødne erfaring med efterforskning og udnyttelse af olie og gas i vanskelige områder, At de har opbygget et beredskab til at håndtere olieaktiviteter i området sikkerheds-, sundheds- og miljømæssigt forsvarligt, og endelig,At de har det fornødne finansielle beredskab til at gennemføre en omfattende olieefterforskning, udbygning og nedlukning af aktiviteterne.

Disse kriterier er dels valgt for at beskytte vores fiskeri i området samt de unikke bestande af hvaler, hvalrosser og fuglekolonier m.m. Råstofdirektoratet har forud for åbningen af licensrunden gennemført en meget omfattende miljøundersøgelse af alle relevante forhold i området, således at vi er sikre på at kunne stille de rette krav til olieselskaberne, når de gennemfører efterforskning i området.

Ved udløbet af ansøgningsfristen havde Råstofdirektoratet modtaget ansøgninger fra 13 internationale olieselskaber om at blive godkendt som operatør. Råstofdirektoratet udsendte den 8. september direktoratets afgørelser, som betød at 12 internationale olieselskaber er blevet godkendt som operatør i området, mens 1 ansøger har fået afslag.

Herudover er efterforskningen i olieselskabet EnCana Corporation’s to efterforsknings- og udnyttelsestilladelser i havet vest for Nuuk, nu så fremskreden at selskabet formentlig vil træffe beslutning om gennemførelse af efterforskningsboringer inden for det næste halve år.

14/14 515

2. Opgaveløsning i medarbejdergruppen Den hastige udvikling inden for efterforskning og udnyttelse af mineralske råstoffer indebærer, at der sker en udvikling i mængden af opgaver og dels af typen af opgaver som direktoratet skal varetage.

Råstofdirektoratets hovedopgaver i de senere år har primært været, at varetage den løbende administration af forundersøgelses- og efterforskningstilladelser på råstofområdet samt at gennemføre en kvalificeret markedsføring af råstofpotentialet overfor den internationale mine- og olieindustri. Disse opgaver vil fortsat være en meget væsentlig del af direktoratets samlede opgaveportefølje, herunder ikke mindst planlægning og implementering af regelmæssige licensrunder på olie- og gasområdet.

En anden væsentlig opgave fremover vil være at stå i spidsen for en organisationsudvikling, som afspejler at råstofsektoren Grønland i stigende grad er karakteriseret ved aktiv minebrydning og ved en stigende offshore aktivitet på olie- og gasområdet. Denne udvikling betyder bl.a., at ingeniør- og økonomimæssige opgaver/discipliner vil fylde mere i den samlede administration. Opgaverne vil dels være rettet mod vurderinger og godkendelser af produktions- og efterforskningsteknologier m.m. og hertil knyttede tilsynsopgaver, og dels være rettet mod en øget fokusering på de fiskale vilkår knyttet til udnyttelse af mineraler og olie.

En tredje hovedopgave er knyttet til en forventet hjemtagelse til Grønland af en række myndighedsopgaver i relation til den grønlandske råstofsektor, som i dag varetages af statslige organisationer. Baggrunden herfor er, at Landsstyret og Regeringen i 2004 nedsatte en grønlandsk/dansk kommission om øget grønlandsk selvstyre. Selvstyrekommissionen har nedsat to arbejdsgrupper under kommissionen henholdsvis om ikke-levende ressourcer samt økonomi og erhvervsudvikling. Arbejdsgruppen om ikke-levende ressourcer skal overveje og stille forslag til fremtidige modeller for grønlandsk overtagelse af sagsområdet ikke-levende ressourcer i Grønland.

3. Forøgelse af normering Der er ikke tale om, at Råstofdirektoratet ansætter 3 personer som skal have en samlet løn på 2,3 mio. kr. Der er tale om, at der tidligere har været ansat færre personer end der har været normering til. Disse normeringer udfyldes nu samtidig med at ovennævnte udvikling øger personalebehovet med

15/15 516

yderligere 3 normeringer. De øgede løn midler skal altså anvendes til aflønning af vakancer og en udvidet normering .

Den nuværende normering på 19 personer er udfyldt således:

1 Direktør Olieafdelingen: 1 Afdelingschef (1 stilling ubesat – opslag er gennemført og tiltrædelse sker 1. oktober) 2 DJØF/sagsbehandlere 2 Geologer/projektkoordinator

Mineralkontoret 1 Kontorchef 4 AC fuldmægtige/sagsbehandlere (1 stilling ubesat p.t.) 3 Geologer/Ingeniører/myndighedsbehandler (1 stilling ubesat p.t.)

Sekretariatskontoret1 Kontorchef

1 SIK/bogholder1 SIK/Journalmedarbejder 1 Konsulent/IT-medarbejder 1 Receptionist

De tre nye ansættelser skal omfatte: 1 Sagsbehandler til olieafdelingen 1 Oliegeolog 1 Fuldmægtig til varetagelse af sagsbehandling i forbindelse med optimering

af beskæftigelse og indkomster i forbindelse med råstofprojekter socioøkonomi og strukturovervågning)

13.17 80 – 80 Anlægsområdet Finansudvalget skal anmode om en samlet skematisk oversigt over igangværende anlægsprojekter, som er overført til Anlægs- og Renoveringsfonden senest pr. 31. december 2004, hvor der pr. d.d. er forbrugt under 20 % af den hidtil disponible bevilling, suppleret med en kort præcis forklaring på det evt. manglende forbrug for hvert enkelt projekt.

Finansudvalget ønsker derudover, som lovet af Landsstyret i forbindelse med FFL06-II, at modtage en kort redegørelse for, hvorledes Staten administrerer sine anlægsbevillinger. Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt man kan drage nytte af

16/16 517

erfaringerne herfra m.h.p. at forbedre administrationen af Anlægs- og Renoveringsfonden.

Svar:Der vedlægges bilag 1 med skematisk oversigt over de ønskede oplysninger.

Den resterende del af spørgsmål 13.17 besvares af Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

13.18 Hovedkonto 80.00.01 Omrokeringsreserve Hvad er baggrunden for at Landsstyret ikke forventer behov for en reserve i 2008 og kun en beskeden reserve i 2007?

Svar:Landsstyret forventer at fremsende ændringsforslag til 2. behandling af FFL 2007, hvor der tilføres kontoen yderligere midler i 2007 og i overslagsårene. At dette ikke var medtaget i FFL 2007 skyldes, at der pågår undersøgelser omkring renovering af landingsbanen i Narsarsuaq. Hvor meget, der kan tilføres omrokeringsreserven, afhænger af, hvor meget der skal afsættes til landingsbanen. Hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer forventes 0-stillet, og midlerne herfra overført til udisponerede anlægsreserver, omrokeringsreserven samt til renovering af landingsbanen i Narsarsuaq.

13.19 Hovedkonto 80.00.72 Salg af udlejningsejendomme Er indtægtsskønnet ikke unødig konservativt fastsat, når der henses til erfaringerne fra de seneste år?

Svar:Idet der ofte er væsentligt tidsforskel mellem salget af en bolig, dvs. indgåelse af kontrakten, og selve nettoindbetalingen af salgsprovenuet, er det meget vanskeligt at budgettere mere præcist. Derfor anvender Landsstyret TB-ansøgninger i bevillingsåret for at korrigere beløbet.

13.20 Hovedkonto 80.00.73 Salg af boligstøttehuse Efter hvilke principper foretages vurdering af tilbagetagne boligstøttehuse forinden videresalg?


Svar:Såfremt der er tale om vurdering af et tilbagegivet boligstøttehus, sker den efter en teknisk- økonomisk model. Herefter kan huset overdrages i den anførte rækkefølge til en ny ejer for: a) restgælden på lånet, b) den teknisk- økonomiske værdi,

17/17 518

c) offentligt salg for højeste bud, eller d) vederlagsfri overdragelse til en kommune

Huset kan endvidere omdannes til en udlejningsbolig eller anvendes til andre formål.

For så vidt angår registrering af forladte eller tomme boligstøttehuse, har der i foråret og sommeren 2006 være gennemført kontrolbesøg i flere byer og bygder. Det viser sig, at der i mange tilfælde er tale om huse, hvor der ikke længere er aktive boligstøttelån i huset. Dette betyder med andre ord, at Landsstyret ikke kan stille krav til husejeren. Arbejde omkring registreringen og handlingsplanen fortsætter i 2007.

13.21 Hovedkonto 80.72.00 Anlægsreserve til boligformål Hvorledes er udgiftsskønnet på hovedkontoen fastsat?

Svar:Kontoen er en budgetteknisk konto, der sammen med hovedkonto 80.72.01 modsvarer indtægten på hovedkonto 80.0072. Udgiften fastsættes erfaringsmæssigt, men reguleres i bevillingsåret med en TB-ansøgning, hvis det findes nødvendigt.

13.23 Hovedkonto 83.30.12 Ældreinstitutioner Hvilke forventninger har Landsstyret til en afhjælpning af problemerne omkring alderdomshjemmet i Qasigiannguit?



Hvilke demografiske undersøgelser og fremskrivninger har Landsstyret gennemført m.h.p. vurdering af behovene for opførelse og udvidelse af alderdomshjem i hele Grønland i den kommende 10-års periode? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorledes Landsstyreområdet søger at imødegå disse behov. Udvalgets spørgsmål skal ses i lyset af, at Landsstyret jf. udbygningsplanen for familieområdet tilsyneladende ikke forventer at igangsætte nye anlægsarbejder inden for ældreområdet i perioden til og med 2011.

Svar:

18/18 519

Landstingets Finansudvalg behandlede på sit møde den 28. juni 2006 Landsstyrets ansøgning om rokering af midler til tilskud til Qasigiannguit Kommune (Landstingets Finansudvalgs sags nr. 01.31.06/06-00177).

Landstingets Finansudvalg henviste sagen til behandling i Landstinget, og Landsstyret vil derfor fremsætte ændringsforslag til FFL 2007.

De øvrige spørgsmål besvares af Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsen.

13.24 Hovedkonto 83.30.13 Landsdækkende institutioner Forløber ombygningen af institutionen Gertruds Rasks minde planmæssigt?

Er det fortsat Landsstyrets opfattelse, at projektbeskrivelsen vedr. NyIvaaraq og ombygning gamle Ivaaraq, Qaqortoq er korrekt f.s.v. angår det anførte om køb af Qaqortoq kommunes tekniske forvaltning? Vil Landsstyret i modsat fald anse det som hensigtsmæssigt at tilpasse projektbeskrivelsen til de reelt eksisterende forhold?

Svar:Projekt nr. 080.40.035 Omdannelse, renovering og udvidelse af Gertrud Rask Minde, Sisimiut

Jf. Sektorplan for familieområdet af 2004 var planen således: 2005 : 200.000 kr. - 2006 : 3.000.000 kr. - 2007: 1.000.000 kr. i alt 4,2 mio. kr.

Dispositionsforslaget blev udarbejdet ultimo 2005 og forelå primo 2006 med et C-overslag på 9,5 mio. kr. Dispositionsforslaget blev drøftet med Familiedirektoratet, hvorefter projektforslaget blev udarbejdet og forelå d. 5. maj 2006, med et B-overslag på 10,4 mio. kr.

Ansøgning om forhøjelse af bevillingen blev godkendt af Landstingets Finansudvalg d. 9. august 2006 (Landstingets Finansudvalgs sags nr. 01.31.06/06-00180).

Hovedprojektet forventes omkring 1. december 2006. Licitation d. 15. februar 2007, igangsætning af byggeriet medio marts 2007. Aflevering og

19/19 520

ibrugtagning forventes 1. april 2008. Dog forventes udgravningsarbejderne udført i efteråret 2006, for at byggeriet kan opstartes tidligt i 2007.Det forventes, at beboerne flyttes til andre institutioner i byen under til- og ombygningen (aftalt med Familiedirektoratet).

Angående Ny Ivaaraq og ombygning af gl. Ivaaraq i Qaqortoq agter Landsstyret at fremsende ændringsforslag med korrigeret projektbeskrivelse til 2. behandling af FFL 2007.

13.25 Hovedkonto 84.40.09 Erhvervsuddannelsesområdet Hvad er status på projekt 060-51008 Udvidelse af handelsskolen, Nuuk?

Svar:19. januar 2006 har KIIIP meddelt, at planerne om udvidelse afhandelsskolen i Nuuk indtil videre skrinlægges. Dette skyldes, at der er fundet en alternativ løsning på handelsskolen i Nuuks pladsproblemer, idet TNI-undervisningen i dag forestås på den gamle Skipperskole.

Sagen er derefter lukket.

13.26 Hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler Hvordan er det gået med at følge den i udbygningsplanen fastsatte byggetakt indtil videre i 2006?





Svar:Udbygningsplanerne følges stort set. Ombygning og renovering af den eksisterende skole i Qaanaaq er blevet afleveret i august 2005. Der er nogle få hængepartier efter garantiperioden. Disse skal udbedres.

20/20 521

Ny tilbygning til Atuarfik Jørgen Brønlund i Ilulissat skrider planmæssigt frem, og det forventes, at der vil være en delaflevering for ny tilbygning den 01.03.07, hvor skolen flytter over i ny bygning, og eksisterende bygning skal rømmes for ombygning og renovering. Den 01.04.07 opstartes indvendige arbejder i eksisterende bygning, og 01.10.07 er afleveringstermin for det samlede byggeri

Projektforslaget til ombygning og renovering af Tasersuup Atuarfia i Qaqortoq foreligger. Projektforslaget har været sendt til kommentering hos de berørte institutioner, og bemærkninger indarbejdes nu i hovedprojektet, som forventes at foreligge i januar 2007. Projektet udbydes marts 2007 med byggestart på første etape sommer 2007.

Skolen i Siorapaluk er bygget færdig og taget i brug.

Udsprængningsarbejder for bygningen af Kullorsuup Atuarfia forventes at starte i oktober måned 2006. Aflevering af ny skole forventes ultimo december 2007.

Licitation af bygdeskolen i Aappilattoq forventes ultimo september 2006 og for Kangersuatsiaq skolen ultimo oktober med en byggestart på begge skoler juni 2007.

For opgaver, der opstartes i 2007 i bygderne, er der foretaget tilstandsregistreringer, og der er udarbejdet byggeprogrammer og projektforslag.

Entreprenøren har tilkendegivet, at byggeriet på Qinngorput skolen kan være færdig i 2008 alt afhængig af, hvornår der indgås kontrakter, da bygherrerollen forventes overdraget til Nuuk Kommune. Kontrakt med Nuuk Kommune forventes udarbejdet inden udgangen af september.

Forbrug og bevillinger på de enkelte projekter fremgår af vedlagte bilag 2.

13.27 Hovedkonto 84.40.13 Ilimmarfik Hvad er baggrunden for det fremrykkede ibrugtagningstidspunkt ift det anførte i FL06?

Svar:

21/21 522

I FL 2006 er anført ibrugtagning af Universitetsparken til 2008. Dette beror på en redaktionel fejl af ukendt oprindelse. Ibrugtagningsterminen er ultimo 2007.

13.31 Hovedkonto 87.72.08 Reinvesteringer Hjemmestyrets udlejningsboliger Hvorledes er bevillingen på FL06 til området disponeret pr. d.d.?


Svar:Bevillingen på 15,0 mio. kr. er udmøntet med 1,5 mio. kr. til enfamiliehuse i Qaanaaq, 0,3 mio. kr. til enfamiliehuse i Qaqortoq, 7,0 mio. kr. til bygningerne på Radiofjeldet og Sanavej i Nuuk samt 5,5 mio. kr. til 14 enfamiliehuse i Nuuk. Det resterende beløb på 0,7 mio. kr. forventes udmøntet inden for 1 måned.

13.32 Hovedkonto 87.72.13 Særlig renovering Er det korrekt forstået, at det er Landsstyrets vurdering, at der i virkeligheden burde afsættes omkring 120 mio. kr. til renovering af boliger på denne hovedkonto, såfremt renoveringen af de offentlige boligejendomme skulle være afsluttet i 2017? Det ønskes i denne forbindelse oplyst, hvorvidt det nu givne bevillingsniveau på 50 mio. kr. årligt er tilstrækkeligt til at sikre bygningerne mod yderligere forfald, således at hjemmestyret ikke oparbejder et mere radikalt skjult renoverings- eller saneringsbehov.

Hvad er motivationen for det kraftige bevillingsfald i finans- og særligt i BO-årene ift tidligere, og hvorledes hænger det sammen med det anførte om, at det tilstræbes at udgiftsniveauet i faste priser ligger på 80 mio. kr. årligt?



22/22 523


Svar:A/S Boligselskabet INI udarbejdede Renoveringsplan 2000 for Landsstyret, hvori det konkluderes:

” Hvis renoveringsopgaven skulle løses inden for en overkommelig periode, skulle hjemmestyret frem til år 2017 afsætte mere end 120 millioner kr. årligt til renovering af boliger med efterfølgende nedtrapning og forventet afslutning af renoveringsopgaven i år 2021.”

Landsstyret har ingen grund til at betvivle denne konklusion.

Når der ikke i finanslovene har været afsat det af INI foreslåede beløb, skyldes det, som det også nævnes i finanslovsforslaget: ” Indtil nu har det ikke været muligt at afsætte tilstrækkelige midler til, at opgaven kan løses inden for den forventede tidshorisont.”

At bevillingen i finanslovsforslaget og i BO-årene er reduceret skyldes, at nogle af midlerne er flyttet til andre konti, som også omfatter renovering eller sanering. For eksempel er der overført 19 mio. kr. i 2007 og 30 mio. kr. i BO-årene til hovedkonto 87.72.25 ”Sanering af udlejningsboliger og opførelse af privat nybyggeri.”Fra FL05 er der overført 10 mio. kr. om året til hovedkonto 87.72.08 ”Reinvestering i Hjemmestyrets udlejningsboliger.”

Den samlede bevilling for de 3 hovedkonti er i årene 2005, 2006 og 2007 henholdsvis 65 mio. kr., 74 mio. kr. og 92 mio. kr.

Det er rigtigt, at sektorplanen for Særlig renovering er præget af en del skønhedsfejl, som især skyldes vintersamlingens placering tæt på forårssamlingen.

De stigende omkostninger til renovering målt pr. kvadratmeter set i forhold til priserne for nybyggeri har gjort sanering af altangangsblokkene og

23/23 524

nyopførelse af andre former for etageboliger til et mere relevant alternativ til traditionel renovering. Derfor vil sektorplanen i sin nuværende form blive ændret eller bortfalde helt i forbindelse med udarbejdelse af et ændringsforslag til hovedkonto 87.72.13.

Den nævnte difference i bevillingen for renovering af B-839-840-965 Sisimiut skyldes, at de 36,5 mio. kr. er anlægsbevillingen på hovedkonto 87.72.13. Beløbet på 37,898 mio. kr. er inklusive projektering, hvor de ca. 1,5 mio. kr. til projektering er afholdt over daværende hovedkonto 90.00.80 ”Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringer af renoveringsprojekter.”

13.33 Hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri Finansudvalget skal indledningsvis anmode Landsstyret om at gennemgå teksten på nærværende budgetbidrag grundigt m.h.p. en større klarhed i fremstillingen forinden udarbejdelsen af FFL08.


”Finansudvalget henstiller, at Landsstyret til FFL07 fremlægger mere præcise oplysninger om ventelisterne til kommunale udlejningsboliger og tilflytningen til de større byer m.h.p. en mere kvalificeret vurdering og evaluering af behovet på området.” ?




Svar:Landsstyret savner en oplysning om, hvilken klarhed i budgetbidraget Finansudvalget ønsker.

24/24 525

Landsstyret har etableret kontakt med KANUKOKA med henblik på en afdækning af det reelle boligbehov i den enkelte kommune. Landsstyret har i samarbejde med A/S Boligselskabet INI etableret hjemmesiden http://www.initaaq.gl/ som en begrænset model, der afprøves i Nuuk i 2006. På baggrund af de indhøstede erfaringer og såfremt der opnås enighed med KANUKOKA, forventes metoden udvidet til resten af landet i 2007 og 2008.

Ultimo hvert år fremsender Landsstyret en orientering til Landstingets Finansudvalg om udmøntningen af bevillingen, jf. også tekstanmærkningen nr. 1 til hovedkontoen.

Der er ikke 100% lukket for nye kommunale udlejningsboliger i byerne Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. I 2004 og 2005 er der tilsammen givet tilsagn om tilskud til 58 boliger i Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Det er dog forsat vigtigt, at de byer, hvor der er vanskelligt at opnå privat finansiering, prioriteres først.

For Nuuks vedkommende forholder det sig således, at kommunen ikke kan imødekomme efterspørgslen på lån fra personer, der ønsker at opføre en 10/40/50 bolig eller andelsboliger. I øjeblikket er der mindst 3 års ventetid på lån. Landsstyret kan på denne baggrund ikke forsvare at medfinansiere kommunale udlejningsboliger i Nuuk, idet denne type boliger vil være væsentligt mere likviditetskrævende og vil gå ud over væksten og det private boligbyggeri. Der er mulighed for at omdanne tilbagetagne boligstøttehuse til kommune udlejningsboliger, jf. også svaret til 13.20.

13.34 Hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikter Finder Landsstyret, at det er realistisk at bruge hele 66 mio. kr. til nærværende bevillingsformål, når der henses til hvor store midler det reelt har været muligt at bruge på formålet igennem de senere år?



Svar:

25/25 526

Der er på nuværende tidspunkt allerede disponeret 42 selvbyggerhuse af typen Illorput 2000 samt 25 Panbo huse.

Landsstyret foretager et udbud af selvbyggerleverancen i 2006 for perioden 2007-2012. Da det er Landsstyrets hensigt, at der skal tilbydes huse, der er lette at rejse, vil Landsstyret opføre mindst 5 nye typehuse som forsøgsordning inden for selvbyggerkonceptet. Det vil betyde, at husene er gennemprøvede, inden de sendes ud til selvbyggerne. Landsstyret har derfor forventning om, at bevillingen vil blive udmøntet i 2007.

For så vidt angår status for strandede sæt kan det med glæde oplyses, at der ingen strandede sæt er i 2005 og 2006 pga. intensiv instruktørbistand og hjælp til rejsning af fundament og lukning af huset. De seneste oplysninger, Landsstyret har modtaget, er, at byggeperioden for et Panbo byggesæt er nede på 3 - 6 måneder. For de byggesæt, der er leveret før 2005 er der udarbejdet individuelle handlingsplaner for hvert enkelt byggesæt, der følges nøje af INI’s instruktører.

Selvbyggersæt tildeles traditionelt til bygder og de byer, hvor boligforholdene ikke væsentligt afviger fra bygdernes. Landsstyret agter at fremsætte et forslag til ændring af landstingsforordningen for selvbyggerkonceptet, således at indskuddet fra selvbyggeren fremover bliver indtægtsreguleret. Der vil endvidere ikke længere blive skelet til beliggenheden.

13.35 Hovedkonto 87.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskud Hvad gør Landsstyret for at oplyse folk om mulighederne for at søge støtte til istandsættelse?

Svar:Landsstyret bruger dels skiltereklamer, dels breve til de enkelte låntagere og dels personlig henvendelse i forbindelse med den samlede indsats på boligstøtteområdet. De hidtidige erfaringer med breve og personlige henvendelser er meget positive.

13.36 Hovedkonti 87.72.24 Overdragelse af saneringsmodne udlejningsejendomme til kommunerne og 87.72.25 Sanering af Sanering af udlejningsboliger og opførelse af privat nybyggeri Hvad er status på forhandlingerne med Nuup Kommunea vedr. overdragelse af Lille Slette og blok Q,R og S?

26/26 527

Svar:Landsstyret har endnu ikke modtaget svar fra Nuup Kommunea på Landsstyrets skriftlige henvendelse vedrørende Lille Slette og efterfølgende møde mellem Landsstyret og Borgmesteren. Det er Landsstyrets forventning, at kommunen snart melder tilbage om sine hensigter.

Angående Blok Q, R og S kan Landsstyret oplyse, at buddene af licitationen vil blive åbnet 3. oktober 2006. Herefter vil der påbegyndes en forhandlings- og partneringfase forinden indgåelse af egentligt kontrakt.



Svar:Baggrunden for Landsstyrets prioritering på området er Landsstyrets samlede finanslovsmæssige prioritering, som ikke efterlader råderum til direkte finansiering af større havneprojekter. Dette søger Landsstyret at løse på forskellig vis, samtidig med at den prioritering, der blev fremlagt i forbindelse med Redegørelse for Havneudbygning 2006, i store træk opretholdes.

Det centrale er, at de få store projekter, som udgør lang størstedelen af udgifterne, vil blive finansieret i selskabsform eventuelt med indskud af de hjemmestyreejede aktiver på havnene. Man er allerede nu langt fremme med en forretningsplan for Nuuk Havn International A/S, og vil prøve at finansiere atlantkajen i Sisimiut og liggekaj i Ilulissat på lignende vis. De mindre, men akutte projekter planlægges finansieret ved at overføre overskydende midler fra Anlægs- og Renoveringsfonden til omtalte hovedkonto. Endeligt er der enkelte mellemstore projekter, som vil blive søgt indarbejdet i finanslovene for 2007-2012. De samlede udgifter for de

27/27 528

mindre og mellemstore projekter forventes skønsmæssigt, at blive 86,6 mio. kr.13.38 Hovedkonto 87.73.20 Udbygning af landingsbanestruktur Finansudvalget ønsker oplyst en status for forbrug af anlægsbevillingen for Paamiut Lufthavn. Det ønskes herunder oplyst, om bevillingsafløbet finder sted som forventet.

Er der tale om en udskydelse af projektets færdiggørelse, eller blot en ajourføring af projektbeskrivelsen, ift den tidligere projektbeskrivelse, der var medtaget i FL06?

Svar:Anlæggelsen af bane og bygninger følger tidsplanen. Der er indtil videre forbrugt kr. 43.515.614 af bevilllingen. Bevillingsafløbet finder sted som forventet.

Der er endnu ikke skrevet kontrakt på AGE og AFIS leverancerne. Der forventes ikke overskridelser af overslag eller udskydelser på AGE leverancen. AFIS leverancen og installeringen er mere usikker. En del udstyr, som blev lavet til de andre landingsbaner, bliver ikke længere produceret. Udstyret, som skal installeres i Paamiut, skal helst være udstyr, som ikke kræver uddannelse af AFIS personalet i Mittarfeqarfiit.

Det forventes, at alle komponenter vil være valgt primo oktober, så kontrakten og tidsplanen kan fastlægges medio oktober.

I FFL 2007 er der en skrivefejl med ibrugtagning. Lufthavnen forventes færdig til ibrugtagning december 2007. Der skal som FL 2006 stå: Fysisk igangsætning 2005, Ibrugtagning 2007. Dette vil blive rettet i den endelige udgave af finansloven.

13.40 Hovedkonto 89.71.41 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån, byggemodning Finansudvalget aflagde i juni 2006 besøg i Upernavik. Udvalget konstaterede ved den lejlighed, at den manglende vej til den nye bydel i Upernavik er ved at udvikle sig til en alvorlig hæmsko for udviklingen i hele distriktet, eftersom der ikke er plads i den eksisterende bydel til anlæg af boliger, kollegiebyggeri m.v. Da der umiddelbart må anses at være tale om indvinding af nyt land til beboelse påhviler finansieringen af vejanlægget Hjemmestyret jf. den gældende aftale om offentlig byrdefordeling. Der ses imidlertid ikke at være afsat midler til dette formål i FFL07.

28/28 529



Svar:Angående de manglende regnskabstal for 2005 skyldes dette, at kontoen ikke fandtes i 2005, men først blev oprettet med vedtagelsen af finansloven for 2006.

I forbindelse med udarbejdelsen af FFL07 oversteg anlægsønskerne fra kommunerne den samlede anlægsramme. I den samlede prioritering af anlægsmidler blev der derfor ikke afsat midler til vejanlæg i Upernavik.

Det er ikke Nukissiorfiit, der anlægger veje, ligesom tilskud til veje ikke gives som et anlægsudlån. Hvis vejprojektet skulle indprioriteres i finansloven, skulle det således ikke budgetteres på den nævnte konto.

13.41 Hovedkonto 89.72.11 Støttet privat boligbyggeri Finansudvalget skal jf. tekstanmærkning nr. 8 til hovedkontoen anmode om et regneeksempel for en andelsbolig, der omdannes til ejerbolig.


Hvad er baggrunden for den kraftige begrænsning i aktiviteten på området ift aktivitetstallene, der var medtaget i FL06 – Var der en fejl i aktivitetstallene i FL06?

Svar:Eksempelvis kan der tages udgangspunkt i en andelsbolig på 105 m², der er opført i 1996 til 14.914 kr. pr. m².

Hjemmestyrets lån er på 521.990 kr., og kommunens lån er ligeledes på 521.990 kr. Andelshaverens egetindskud er på 109.618 kr., og de resterende beløb på 412.372 kr. finansieres ved et 20 årigt realkreditlån.

Hvis boligen omdannes til ejerbolig, vil Hjemmestyrets lån maksimalt kunne blive på 283.500 kr., svarende til maksimalt 10/40/50 lån. Forskellen mellem de 521.990 kr. og 283.500 kr., dvs. 238.490 kr., skal indbetales kontant til Hjemmestyret. Tilsvarende skal ske for kommunens lån.

29/29 530

Lånet på de 283.500 kr. er så rente- og afdragsfrit i 20 år, hvorefter det afvikles som en annuitet over 15 år.

Det er korrekt, at Landskassen ikke opnår en andel i en evt. værdistigning, når en andelsbolig omdannes til ejerbolig. Dette skyldes, at Landskassen alene optræder som långiver og ikke som medejer af boligen. Det samme gør sig gældende for den bank eller det realkreditinstitut, der har været med til at låne penge til andelsboligforeningen.

Der er tale om fejl i angivelse af aktivitetstallet for 2006 i FFL 2007. 2006 er endnu ikke udløbet, hvorfor der ikke foreligger et endeligt aktivitetstal.

Jeg håber, Landstingets Finansudvalg hermed har fået fyldestgørende svar på sine spørgsmål.



30/30 531




Svar på Landstingets Finansudvalgs spørgsmål til Landsstyret om FFL 2007

26.09.2006

Landstingets Finansudvalg har spurgt om følgende: J.nr. 22.22+07

Postboks 909 13.8 Hovedkonto 72.06.07 Boligbørnetilskud i boligstøttehuse 3900 Nuuk

Oq/tel +299 34 54 00 Til hvor mange børn gives der boligbørnetilskud pr. d.d.? Fax +299 34 54 10 [email protected]

Landsstyret svarede således: www.nanoq.gl/iap

”Det er ikke muligt at foretage udtræk på personer, hvorfor A/S Boligselskabet INI er blevet anmodet om at foretage en manuel gennemgang af samtlige 6.000 lånesager. De ønskede oplysninger vil blive fremsendt til Landstingets Finansudvalg, straks de er tilgået landsstyreområdet fra A/S Boligselskabet INI.”

A/S Boligselskabet INI har nu meddelt, at der i maj måned blev givet tilskud til 1.769 børn.

Med venlig hilsen


1/1 532

2. februar 2007 EM 2006/28

BILAG D

Samrådsindkaldelse af 9. oktober 2006 til Landsstyreformanden samt samrådsnotat fra Landsstyreformanden.

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005533

InatsisartutAningaasaqarnermut AtaatsimiititaliaqLandstingetFinansudvalget

LandsstyreformandenUlloq/Dato:

J.nr.: 9. oktober 2006 01.31.11-00005

Indkaldelse til samråd med Finansudvalget onsdag den 11. oktober 2006 kl. 11.30 - 12.00 i mødelokale 1

Finansudvalget er i færd med at behandle Landsstyrets besvarelse af 26. september 2006 af Udvalgets spørgsmål af 8. september 2006 vedr. FFL07. Udvalget har derudover modtaget KNI koncernens regnskab for 1. halvår 2006. Udvalget ønsker på denne baggrund at indkalde Lands-styreformanden i samråd m.h.p. at modtage uddybende oplysninger.

Konkret ønsker Udvalget følgende oplysninger:

1. KNI koncernens regnskab for 1. halvår 2006 viser et underskud på 74,43 mio. kr. Det fremgår derudover af regnskabet, at koncernens kreditfaciliteter på statusdagen udgør 530 mio. kr., af hvilke der er trukket 331,1 mio. Finansudvalget ønsker nærmere oplysninger om følgende:

a. Er der nogen form for fare for KNI’s betalingsevner på kort sigt? b. Hvor længe vil det være muligt for koncernen at kunne fortsætte driften uhindret,

såfremt driften fortsætter på det nuværende resultatniveau? c. Hvilke øgede renteudgifter vil den forventede udvidelse af selskabets kreditfacilite-

ter på op mod 100 mio. kr. skønsmæssigt belaste koncernen med? d. Hvilken tilbagebetalingshorisont opererer selskabet med for den udvidede kredit? e. Hvilke pengeinstitutter anvender KNI og har nogle af disse pengeinstitutter udtrykt

nogen form for uro over selskabets økonomiske situation?

2. Anser Landsstyreformanden det fortsat som hensigtsmæssigt, at KNI varetager driften af AGF, når det henses til dels, at selve driften af selskabet er underskudsgivende og dels, at forventningerne om overskud i årene fremover afhænger af, at hjemmestyrets servicekon-traktbetalinger ikke reduceres som planlagt?

3. I forlængelse af spørgsmål 2 ønskes det oplyst, hvorvidt Landsstyreformanden finder, at den fortsatte reelle subsidiering af AGF via KNI på længere sigt er forsvarlig ud fra hen-holdsvis et solidarisk samfundsmæssigt synspunkt og ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt.

4. Anser Landsstyreformanden i lyset af koncernens dårlige økonomiske halvårsregnskab det fortsat som erhvervsøkonomisk forsvarligt at søge at begrænse virkningerne af oliepris-stigningerne via en nedsættelse af overskudsmålet i KNI’s energidivision?

5. Det daværende Landsstyremedlem for Selvstyre, Råstoffer samt Justitsvæsen oplyste i forbindelse med beslutningen om bygdesamordningen, den 4. juli 20041, at: ”Som sagt skal de overordnede rammer for sammenlægningen nu udfyldes af den nedsatte styregrup-pe i samarbejde med KNI og de øvrige involverede selskaber. Det er imidlertid Landssty-rets klare udgangspunkt, at KNI bør gives relativt frie hænder til at organisere driften på

Side 1 af 2

1 Dette blev oplyst i Landsstyremedlemmets svar på et § 36 spørgsmål vedr. Landsstyrets principbeslutning om at gennemføre en bygdesamordning fra daværende Landstingsmedlem Per Skaaning.

534

Side 2 af 2

den måde, selskabet anser for forretningsmæssigt gunstigst. Det indebærer imidlertid og-så, at enhver risiko i forbindelse hermed påhviler KNI. Landsstyrets udgangspunkt vil der-for være, at KNI ikke skal kompenseres for en eventuel risiko.”

Hvilke overvejelser giver dette svar i dag Landsstyreformanden anledning til? Det ønskes herunder oplyst, om Landsstyreformanden er enig i det i sidste sætning i citatet angivne synspunkt?

-------

Finansudvalget har som målsætning, at et samråd i videst mulige omfang skal tage form af en politisk drøftelse imellem Landsstyremedlemmet og Udvalget – typisk om prioriteringer og målsætninger. Ved den mundtlige drøftelse bør så vidt muligt benyttes frit foredrag.

Finansudvalget ønsker endelig at modtage et notat på grønlandsk og dansk om foranstående spørgsmål i forlængelse af samrådet. Materialet bedes sendt elektronisk til [email protected] umiddelbart efter samrådet.

Med venlig hilsen


535

Talepapir til samråd med Finansudvalget onsdag d. 11. oktober 2006 kl. 11.30 – 12.00 i mødelokale 1.

1. KNI koncernens regnskab for 1. halvår 2006 viser et underskud på 74,43 mio. kr.Det fremgår derudover af regnskabet, at koncernens kreditfaciliteter på statusdagen udgør 530 mio. kr., af hvilke der er trukket 331,1 mio. Finansudvalgetønsker nærmere oplysninger om følgende:

A. Er der nogen form for fare for KNI’s betalingsevner på kort sigt?

11. oktober 2006 J.nr. 70.63


1.A. Nej, det er ikke vurderingen at der er nogen fare for KNI’s

betalingsevner på kort eller mellemlangt sigt. Koncernen har overordnet set en tilfredsstillende soliditet og et tilstrækkeligt kapitalberedskab. Dog er betalingsevnen i AGF og Assartuivik afhængig af kreditvilligheden hos moderselskabet, hvilket naturligvis ikke er tilfredsstillende.

Likviditeten i koncernen er forbedret med 107,5 mio. kr. i forhold til 1. januar 2006, hvilket naturligvis hænger sammen med at bindingen af kapital i olielagre er langt højere d. 1. januar end 1. juni. KNI opgjorde ikke ændringen i likvider fra 1. januar til 1. juni i deres halvårsregnskab for 2005, så det er ikke umiddelbart muligt, at vurdere om udviklingen er positiv eller negativ for koncernens betalingsevne.

Revisionsprotokollatet for moderselskabet anfører bl.a.:

”Det er vores opfattelse, at Arctic Green Food A/S og Assartuivik A/S's likviditetsberedskab er meget stramt, og at det i den kommende periode kan vise sig nødvendigt, at tilføre disse selskaber yderligere likviditet/forøge selskabernes kreditfaciliteter, for at opretholde driften og evnen til løbende at indfri de kortfristede forpligtelser.

1/1 536

Til brug for vores vurdering af Arctic Green Food A/S og Assartuivik A/S's fortsatte drift og herunder den øvrige omverden, har KNI A/S afgivet en hensigtserklæring om, at ville understøtte selskaberne. KNI A/S vil således opretholde de nuværende kreditfaciliteter overfor selskaberne og udvide disse i takt med finansieringsbehovet.Desuagtet er det vor anbefaling, at bestyrelsens påser, at KNI-koncernen har et tilstrækkelig kapitalberedskab og at koncernens formueforvaltning foregå på betryggende via, ligesom bestyrelsen i den kommende periode nøje overvåger driften, herunder foretager opfølgning via budgetter og handlingsplaner på specielt datterselskaberne.”

B. Hvor længe vil det være muligt for koncernen at kunne fortsætte driften uhindret, såfremt driften fortsætter på det nuværende resultatniveau?

B. Jeg vil bemærke at KNI koncernens driftsunderskud for første halvår

er ca. 15 mio. kr. og således langt mindre end underskuddet på 74,4 mio. kr., der indeholder betydelige nedskrivninger og hensættelser, der ikke forventes at skulle foretages igen.Det er naturligvis ikke holdbart i længden at køre med driftsunderskud. Det medfører en række problemer, men vigtigt for selskabets fortsatte drift er at der er cash-flow til geninvesteringer i selskabets aktiver. Jo længere tid selskabet drives med driftsunderskud, jo større gældsætning kræver geninvesteringerne. Det vil være muligt for KNI A/S at køre med underskud i nogle år med nuværende resultatniveau, men der er igangsat en lang række tiltag for at genoprette økonomien i koncernen. Derfor forventer KNI ikke, at den nuværende situation vil fortsætte i de kommende år.

Jeg har derfor via bestyrelsesformanden og direktionen bedt KNI om at sende handlingsplaner med henblik på at genoprette driften af KNI, og specielt for de datterselskaber som kører med underskud. Disse handlingsplaner har KNI lovet snarest vil blive tilsendt bestyrelsessekretariatet.

c. Hvilke øgede renteudgifter vil den forventede udvidelse af selskabets kreditfaciliteter på op mod 100 mio. kr. skønsmæssigt belaste koncernen med?

C. Kreditfaciliteterne udvides med 100 mio. kr. i de næste 6 måneder Forudsat fuld udnyttelse af trækningsretten vil dette koste koncernen 4 mio. kr. i ekstra renteudgift. Dog forventer KNI-koncernen kun delvis at udnytte trækningsretten, således at renteudgifterne øges med ca. 2 mio. kr.

2/2537

D. Hvilken tilbagebetalingshorisont opererer selskabet med for den udvidede kredit?

D. Størstedelen af selskabets kreditter betales tilbage i takt med at vinterolielagrene bruges og for denne del af gælden er tilbagebetalingshorisonten således 6 måneder.

E. Hvilke pengeinstitutter anvender KNI og har nogle af disse pengeinstitutter udtrykt nogen form for uro over selskabets økonomiske situation?

HSH Nordbank Sparbank Vest FIHGrønlandsBankenDanske Bank

F. KNI-koncernen har en konstruktiv og kontinuerlig dialog med sine banker. Med nuværende situation har bankerne skærpet interessen set i relation til den ekstraordinære dårlige halvårsresultat. KNI-koncernen har overfor bankerne forklaret om den økonomiske situation, og hvilke tiltag der er igangsat i hele organisationen. I sidste ende handler det om hvor vidt bankerne har tillid til, at de igangsatte tiltag vil bære frugt, hvilket koncernledelsen selvfølgelig har forsikret om. Man kan sige, at bankerne altid vil have interesse i koncernens økonomi – uanset hvordan det går. For det gælder i sidste ende om, at aktiekapitalen forrentes tilfredsstillende, og at koncernens økonomiske udvikling går i den rigtige retning.

2. Anser Landsstyreformanden det fortsat som hensigtsmæssigt, at KNI varetager driften af AGF, når det henses til dels, at selve driften af selskabet er underskudsgivende og dels, at forventningerne om overskud i årene fremover afhænger af, at hjemmestyrets servicekontraktbetalinger ikke reduceres som planlagt?

2.Der er ikke indtruffet nogle forhold der gør, at KNI ikke skulle eje AGF.

Underskuddet i AGF er ikke udelukkende et resultat af de handlinger, der er foretaget siden 1. januar 2005, men skyldes også en række grundlæggende ubalancer i selskabet og særligt de betydelige prisfald på stenbiderrogn over de seneste år. Jeg henviser i øvrigt til min orientering af Landstingets Finansudvalg ultimo april 2006, hvor det fremgår at ”driftsresultatet før tilskud” var uændret i perioden 2003-2005 og at den eneste årsag til det

3/3 538

højere resultat for NUKA i 2003 var højere tilskud fra Hjemmestyret og bedre priser på Stenbiderrogn.

KNI overtog Arctic Green Food A/S pr. 1. januar 2005. Arctic Green Food A/S har en service-kontrakt for opretholdelse af produktionsanlæg i bygderne frem til ultimo 2007. KNI-koncernen har en positiv dialog med Grønlands Hjemmestyre, og vil i den nærmeste fremtid starte forhandlinger om ny servicekontrakt for de kommende år.

KNI-koncernen har overfor Grønlands Hjemmestyre gjort opmærksom på konsekvenserne af nedbringelse af servicekontraktbetalinger, hvor det vil være vanskelligt at forestille sig, at nuværende serviceniveau vil kunne fastholdes, såfremt servicekontraktbetalingerne falder for drastisk.

Derfor vil servicekontraktbetalingerne være en balancegang, hvor betalinger vil afspejle serviceniveauet fremover.

Så selvom effekterne af bygdesamordningen hidtil ikke har levet op til forventningerne, så vurderer jeg stadig, at der er basis for en række stordriftsfordele og rationaliseringer. Det er ikke usædvanligt at en fusion af flere selskaber, som bygdesamordningen reelt er, tager tid. Dels skal det analyseres hvad der reelt kan spares på fælles anvendelse af materiel og personale, herunder evt. reducering af antallet af ansatte. Endvidere skal man være opmærksom på, at når 3 virksomhedskulturer som AGF, Pilersuisoq og Assartuivik slås sammen, så kan det ikke undgås, at der vil gå nogen tid før disse tre kulturer smelter sammen og samarbejdet bliver optimalt.

Det er der er behov for på nuværende tidspunkt i AGF, er fokus på selskabets drift og strategi

3. I forlængelse af spørgsmål 2 ønskes det oplyst, hvorvidt Landsstyreformanden finder, at den fortsatte reelle subsidiering af AGF via KNI på længere sigt er forsvarlig ud fra henholdsvis et solidarisk samfundsmæssigt synspunkt og ud fra et erhvervsmæssigt synspunkt.

3.Landsstyreformanden er enig i, at der er en indirekte subsidiering fra KNI til AGF. Hvis ikke KNI havde reetableret selskabets kapital, så var AGF efter alt sandsynlighed gået i betalingsstandsning.

Ud fra et solidarisk synspunkt, så er det indirekte ejerne af selskabet, dvs. hele Grønlands befolkning, der betaler den indirekte subsidiering, da det ikke har betydning for den service kunderne i koncernens øvrige selskaber får. Dvs. at der foregår en subsidiering fra hele befolkningen til AGF og dermed de personer, primært fiskere og fangere der indhandler samt ansatte på selskabets anlæg, der har fordel af at AGF drives videre. Ud fra et

4/4539

solidarisk synspunkt anser jeg det således på kort sigt forsvarligt, da hele befolkningen indirekte støtter en del af befolkningen, der har det svært.

Ud fra en erhvervsmæssig betragtning kan det ses fra to synsvinkler. Dels fra en investorsynsvinkel, hvor der ses på om det er en god forretning at eje AGF. Alternativt er det et spørgsmål om erhvervsudviklingen i de lokalområder AGF er repræsenteret og de afledte effekter dette har.

Ud fra en ren investorsynsvinkel, er det det næppe nogen god idé for KNI at understøtte virksomheden, da der er lille up-side og stor risiko. Hvis det medtages at AGF har en gæld til KNI på ca. 100 mio. kr., bliver billedet et andet. KNI har således en rolle som både ejer og kreditor, hvor kreditorrollen er klart den største. Det er derfor samlet set forsvarligt, at understøtte AGF ud fra en investorvinkel.

Erhvervsmæssigt er der flere forhold som spiller ind. Uden AGF vil aktiviteten falde ganske betydeligt i yderdistrikterne. Bl.a. vil det være ganske besværligt, hvis ikke umuligt for fiskere og fangere at afsætte deres produkter. Endvidere er flere af KNI koncernens selskaber afhængige af aktiviteten i de områder AGF er repræsenteret, hvorfor der en betydelig afledt aktivitet i koncernens andre selskaber. En lukning af AGF, vil således få negative konsekvenser for bl.a. økonomien i Pilersuisoq. Omvendt betyder en subsidering af AGF med servicekontraktmidler naturligvis, at evt. private investorer i samme område skal konkurrere med en Landskassestøttet virksomhed.

4. Anser Landsstyreformanden i lyset af koncernens dårlige økonomiske halvårsregnskab det fortsat som erhvervsøkonomisk forsvarligt at søge at begrænse virkningerne af olieprisstigningerne via en nedsættelse af overskudsmålet i KNI’s energidivision?

4.Det er generelt ikke fornuftigt at drive en virksomhed med et nul-resultat som mål, da det så vil være særdeles vanskeligt at genere et positivt cash-flow til geninvesteringer. Dette gælder også Polaroil. Bemærk at Polaroil generer et positivt halvårsresultat på 3,4 mio. kr. fra aktiviteter udenfor servicekontrakten. Det vil antageligt ikke være en permanent løsning, at Polaroil skal operere med et nulresultat, men har været fornuftigt på et tidspunkt med meget høje energipriser. Spørgsmålet vil derfor blive taget op i forbindelse med indgåelse af fremtidige servicekontrakter på området, og Landsstyret afventer de omtalte handlingsplaner under 1B fra KNI, før en stillingtagen om et eventuel ændringsforslag til Finanslov 2007.

Det daværende Landsstyremedlem for Selvstyre, Råstoffer samt Justitsvæsen oplyste i forbindelse med beslutningen om

5/5 540

bygdesamordningen, den 4. juli 20041, at: ”Som sagt skal de overordnede rammer for sammenlægningen nu udfyldes af den nedsatte styregruppe i samarbejde med KNI og de øvrige involverede selskaber. Det er imidlertid Landsstyrets klare udgangspunkt, at KNI bør gives relativt frie hænder til at organisere driften på den måde, selskabet anser for forretningsmæssigt gunstigst. Det indebærer imidlertid også, at enhver risiko i forbindelse hermed påhviler KNI. Landsstyrets udgangspunkt vil derfor være, at KNI ikke skal kompenseres for en eventuel risiko.”

Hvilke overvejelser giver dette svar i dag Landsstyreformanden anledning til? Det ønskes herunder oplyst, om Landsstyreformanden er enig i det i sidste sætning i citatet angivne synspunkt?

5.Landsstyreformanden er fortsat enig i denne kommentar.

Som udgangspunkt vil der derfor ikke blive udbetalt kompensation for en eventuel risiko.

Udviklingen medfører dog ændring af forudsætningerne løbende, hvorfor det er nødvendigt at ændre forholdene kontinuerligt.

Det ønskede synergieffekt ved samordning af bygderelaterede opgaver, går ikke så hurtigt som forestillet. Der ligger til stadighed stor udfordringer med omlægning af forskellige selskabskulturer, systemer og funktioner, som kræver et stort arbejde med at harmonisere, så det kommer på niveau med KNI’s standarder. Der er endvidere nogle uhensigtsmæssigheder i forhold til fragtratestrukturen for Assartuivik set i forhold til bygdesejladsen. Denne fragtratestruktur er ved at blive undersøgt nærmere i samarbejde med de relevante direktorater.

Med venlig hilsen

Hans Enoksen

1 Dette blev oplyst i Landsstyremedlemmets svar på et § 36 spørgsmål vedr. Landsstyrets principbeslutning om at gennemføre en bygdesamordning fra daværende Landstingsmedlem Per Skaaning.

6/6541

2. februar 2007 EM 2006/28

BILAG E

Samrådsindkaldelse af 4. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet for Familie og Justitsvæsen samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet.

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005 542


Landsstyremedlemmet for Familie og JustitsvæsenUlloq/Dato:

J.nr.: 4. oktober 2006 01.31.11-00005

Indkaldelse til samråd med Finansudvalget fredag den 6. oktober 2006 kl. 11.00 -11.30 i mødelokale 1

Finansudvalget er i færd med at behandle Landsstyrets besvarelse af 26. september 2006 af Udvalgets spørgsmål af 8. september 2006 vedr. FFL07. Udvalget ønsker på baggrund af sin gennemgang af Landsstyrets besvarelse af spørgsmål til aktivitetsområde 30 at indkalde Landssty-remedlemmet i samråd m.h.p. at modtage uddybende oplysninger.


1. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 2.6, at ansøgningsfristen for ansøgning om tilskud til drift af familiecenter/familierådgivning udløber den 20. septem-ber. Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om resultatet af ansøgningsrunden og Landsstyremedlemmets heraf afstedkomne overvejelser.

2. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 8.2, at der i dag er ansat 2 pro-fessionelle plejefamilier. Anser Landsstyremedlemmet det for relevant fortsat at oprethol-de ordningen? Det ønskes i bekræftende oplyst, hvorvidt Landsstyremedlemmet anser det som hensigtsmæssigt at indføre mindre stramme kriterier for professionelle plejefamilier end der gælder i dag. Dette jf. pressemeddelelsen fra Konferencen for Socialchefer og So-cialudvalgsformænd 21. – 23. september, hvor det bl.a. fremgår:

Professionelle plejefamilierSelvom der i Grønland er et stort behov for professionelle plejefamilier, har Hjem-mestyret og PIP indgået en overenskomst, der er alt for restriktiv. Det betyder, at kommunerne kun i meget begrænset omfang kan ansætte professionelle plejefamili-er. Dette må enten skyldes, at PIP har for stor magt eller at direktoratet ikke har føling med, hvordan de reelle forhold er i kommunerne. Der er behov for lempeli-gere regler, så det bliver muligt i praksis at ansætte professionelle plejefamilier ef-ter de lokale behov. Det er beklageligt, at Familiedirektoratet under konferencen ikke kunne komme med et bidrag på området.

3. Hvilke økonomiske midler vil Landsstyremedlemmet vurdere, at der skal tilføres til områ-det, såfremt plejeopgaven omtalt i spørgsmål 2 skal kunne løses fuldt ud af de eksisterende børn- og ungeinstitutioner på hovedkonto 30.10.37?

4. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 8.5, at der ikke er problemer med forsinket bogføring i 2006 på børn- og ungeinstitutionerne på hovedkonto 30.10.37. Det fremgår imidlertid af Budgetorientering 2006, af 20. september 2006, fra Landsstyre-området for Finanser og Udenrigsanliggender, på side 5 i den danske udgave, at:

…Landstyreområdet for Familie og Justitsvæsen har i perioden januar til juli 2006 registreret et forbrug på 37% af driftsbevillingen. Dette lave registrerede forbrug skyldes bl.a. forsinket bogføring på børn- og ungeområdet samt handicapområdet.

Side 1 af 2 543

Side 2 af 2

Hvorledes harmonerer denne passus med Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæ-sens besvarelse til Finansudvalget?

5. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 8.5, at belægningen på Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq i 2005 er faldet til 127 pct. Det fremgår videre, at belæg-ningen anvendes som styringsparameter. Finansudvalget ønsker oplyst, om Landsstyre-medlemmet vil søge at få institutionen udbygget. Det ønskes samtidig oplyst, hvorledes in-stitutionen konkret skal sørge for at holde antallet af børn nede, såfremt behovet for an-bringelse i øvrigt er til stede.

6. I forlængelse af foregående spørgsmål konstaterer Finansudvalget, at Landsstyremedlem-met ikke har besvaret Udvalgets under pkt. 8.5 anførte spørgsmål, der lød således:

Har der været konstateret andre problemer med rettidig bogføring på institutio-nerne siden Finansudvalget sidste gang forholdt sig til problemet i december 2004?

Finansudvalget skal på denne baggrund anmode om en besvarelse på samrådet.

7. I forbindelse med kommunalreformen må det antages, at der bliver behov for at overveje den organisatoriske placering af børn- og ungeinstitutionerne på hovedkonto 30.10.37. In-stitutionerne er i dag som bekendt kommunalt finansierede. Hvilke overvejelser har Lands-styremedlemmet gjort sig i så henseende? Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt Landssty-remedlemmet vil anse det for hensigtsmæssigt, at søge hele området overgå til enten Hjemmestyret eller til de nye storkommuner.

8. Har Landsstyremedlemmet planer om at neddrosle eller på anden vis gennemføre markante ændringer i aktiviteten for Uiluiit i Sisimiut?

Det skal oplyses, at Finansudvalget forventer at indkalde Landsstyremedlemmet for Fiskeri og Fangst til samråd kl. 11.30, hvorfor samrådet ikke kan forventes at strække sig ud over dette tidspunkt.

-------



Med venlig hilsen


544


Ilaqutariinnermut Pisortaqarfik Familiedirektoratet

Ilisimatitsissut Notat

Samråd i Finansudvalget 6. oktober 2006 Ull./Dato:5. oktober 2006J.nr. 01.31.11-00005

Postboks 260

Finansudvalget har til samrådet ønsket følgende oplysninger: 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 32 45 47

1. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 2.6, at ansøgningsfristen for ansøgning om tilskud til drift af familiecenter/familierådgivning udløber den 20. september. Finansudvalget ønsker at modtage oplysninger om resultatet af ansøgningsrunden og Landsstyremedlemmets heraf afstedkomne overvejelser.

[email protected]/ilapi

Stikord til besvarelse: Familiedirektoratet har gennemgået de indkommende ansøgninger fra 8 kommuner. Direktoratet har anset det for nødvendigt at indhente yderligere oplysninger fra visse kommuner, for at danne sig et billede af områdets omfang. Der mangler bl.a. oplysningerne om ansatte eller påtænkte ansættelser og disses uddannelsesbaggrund. Kommunerne er anmodet hurtigt tilbagemelding.

2. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 8.2, at der i dag er ansat 2 professionelle plejefamilier. Anser Landsstyremedlemmet det for relevant fortsat at opretholde ordningen? Det ønskes i bekræftende oplyst, hvorvidt Landsstyremedlemmet anser det som hensigtsmæssigt at indføre mindre stramme kriterier for professionelle plejefamilier end der gælder i dag. Dette jf. pressemeddelelsen fra Konferencen for Socialchefer og Socialudvalgsformænd 21. – 23. september, hvor det bl.a. fremgår:

Professionelle plejefamilierSelvom der i Grønland er et stort behov for professionelle plejefamilier, har Hjemmestyret og PIP indgået en overenskomst, der er alt for restriktiv. Det betyder, at kommunerne kun i meget begrænset omfang kan ansætte professionelle plejefamilier. Dette må enten skyldes, at PIP har for stor magt eller at direktoratet ikke har føling med, hvordan de reelle forhold er i kommunerne. Der er behov for lempeligere regler, så det bliver muligt i praksis at ansætte professionelle plejefamilier efter de lokale behov. Det er

1/1545

beklageligt, at Familiedirektoratet under konferencen ikke kunne komme med et bidrag på området.

Stikord til besvarelse: Landstingsforordningen definerer professionel plejefamilie med socialfaglig baggrund eller lignende erhvervsmæssig erfaring, som giver særlige forudsætninger for at tage sig af svært psykisk skadede og omsorgssvigtede børn og unge eller børn og unge med vidtgående fysisk eller psykisk handicap.

Professionelle plejefamilier ansættes af kommune i henhold til overenskomst med PIP om pædagoger i Grønland.

Såfremt påtænkt professionel plejefamilie ikke har pædagogisk uddannelse, kan der efter forhandling mellem ansættende kommune og PIP ske ansættelse på dispensation med ansættelse og aflønning i henhold til overenskomstens bestemmelser.

Det er Landsstyremedlemmets opfattelse, at såvel lovgivning på området som overenskomstens bestemmelser åbner mulighed for at ansætte ikke pædagogisk uddannede plejefamilier og problemet opstår, når der sker forhandling mellem PIP og den ansættende kommune. Det er Landsstyremedlemmets opfattelse, at PIP indtil videre har stillet for høje krav til dispensationsansættelser. Ikke mindst der det drejer sig om personer, der eksempelvis har fungeret som ”almindelig familiepleje” gennem en længere periode.

Det er Landsstyremedlemmets opfattelse, at professionel plejefamilieordning er et godt supplement til døgninstitutionsanbringelser, da barnet eller den unge kan opleve familierelationer og hvordan almindelige familier fungerer i det daglige. Landsstyremedlemmet vil fortsat arbejde for at undersøge mulighederne for et bredere grundlag for implementering af hensigten med professionelle plejefamilier.

Der var planlagt at Familiedirektoratet skulle have holdt indlæg om dette emne på konferencen for socialchefer og socialudvalgsformænd, men på grund af sygdom var det ikke muligt.

3. Hvilke økonomiske midler vil Landsstyremedlemmet vurdere, at der skal tilføres til området, såfremt plejeopgaven omtalt i spørgsmål 2 skal kunne løses fuldt ud af de eksisterende børne- og ungeinstitutioner på hovedkonto 30.10.37?

Stikord til besvarelse: Professionelle plejefamilier er kommunalt ansatte og kommunernes reelle behov for professionelle plejefamilier kendes ikke, hvorfor det er vanskeligt at vurdere behovet for professionelle plejefamilier og dermed også niveauet for finansieringsbehov.

4. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 8.5, at der ikke er problemer med forsinket bogføring i 2006 på børn- og ungeinstitutionerne på hovedkonto 30.10.37. Det fremgår imidlertid af Budgetorientering 2006, af 20. september 2006, fra Landsstyreområdet for Finanser og Udenrigsanliggender, på side 5 i den danske udgave, at:

2/2 546

…Landstyreområdet for Familie og Justitsvæsen har i perioden januar til juli 2006 registreret et forbrug på 37% af driftsbevillingen. Dette lave registrerede forbrug skyldes bl.a. forsinket bogføring på børn- og ungeområdet samt handicapområdet.

Hvorledes harmonerer denne passus med Landsstyremedlemmet for Familier og Justitsvæsens besvarelse til Finansudvalget?

Stikord til besvarelse: Passusen i budgetopfølgning omkring forsinket bogføring henfører primært til handicapområdet, hvor afregningerne går trægt. På børne- og ungeinstitutionerne ”driller” overførslen af mindreforbrug fra 2005, som midlertidigt er indtægtsført i 2006, men som skal videreføres til 2007 så snart det regnskabsteknisk er muligt. Besvarelsen til Finansudvalget bygger på oplysninger, som er trukket senere på året. Endvidere er der i højere grad taget hensyn til særlige forhold, som ikke fremgår i den overordnede budgetopfølgning, hvor direktoraternes forbrug vurderes på aggregeret niveau.

5. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 8.5, at belægningen på Meeqqat Angerlarsimaffiat i Uummannaq i 2005 er faldet til 127 pct. Det fremgår videre, at belægningen anvendes som styringsparameter. Finansudvalget ønsker oplyst, om Landsstyremedlemmet vil søge at få institutionen udbygget. Det ønskes samtidig oplyst, hvorledes institutionen konkret skal sørge for at holde antallet af børn nede, såfremt behovet for anbringelse i øvrigt er til stede.

Stikord til besvarelse: Institutionen er primært ophørt med at indskrive flere børn end der er normerede pladser. Der frigøres pladser ved, at børnene kan hjemgives eller anbringes under andre former fx anden døgninstitution, plejefamilie mv.

6. I forlængelse af foregående spørgsmål konstaterer Finansudvalget, at Landsstyremedlemmet ikke har besvaret Udvalgets under pkt. 8.5 anførte spørgsmål, der lød således:

Har der været konstateret andre problemer med rettidig bogføring på institutionerne siden Finansudvalget sidste gang forholdt sig til problemet i december 2004?

Finansudvalget skal på denne baggrund anmode om en besvarelse på samrådet.

Stikord til besvarelse: Karaktererne af problemer omkring bogføring har ikke af så alvorlig karakter siden 2004. Institutionernes ledelse er i dag betydelig mere opmærksomme på betydningen af ,at bogføringen holdes løbende ajour. Det er blevet indskærpet overfor forstanderne på institutionerne, hvor vigtigt det er med øjeblikkelig henvendelse til Familiedirektoratets økonomiafdeling, såfremt der opstår problemer ifm. bogføring eller økonomiske forhold i øvrigt.

7. I forbindelse med kommunalreformen må det antages, at der bliver behov for at overveje den organisatoriske placering af børn- og

3/3547

ungeinstitutionerne på hovedkonto 30.10.37. Institutionerne er i dag som bekendt kommunalt drevne. Hvilke overvejelser har Landsstyremedlemmet gjort sig i så henseende? Det ønskes herunder oplyst, hvorvidt Landsstyremedlemmet vil anse det for hensigtsmæssigt, at søge hele området overgå til enten Hjemmestyret eller til de nye storkommuner.

Stikord til besvarelse: Familiedirektoratet driver i dag børne- og ungeinstitutionerne, mens kommunerne finansierer driften af institutionerne. Der må konstateres, at der i forhold til en overgang til storkommuner, så er fordelingen af institutioner og pladser samt efterspørgsel heraf skævt fordelt mellem regionerne. Landsstyremedlemmet finder derfor, at der er behov for en nærmere analyse af institutionspladser samt behov herfor. Et sådant analysearbejde skal foretages i samarbejde med KANUKOKA, og udmønte sig i konkrete indstillinger til institutionernes fremtidige organisering. Analysen vil også skulle vise fordele og ulemper ved en Hjemmestyre/storkommunal ordning og dermed være medvirkende til et gennemsigtigt beslutningsgrundlag for den fremtidige organisering.

8. Har Landsstyremedlemmet planer om at neddrosle eller på anden vis gennemføre markante ændringer i aktiviteten for Uiluiit i Sisimiut?

Stikord til besvarelse: Den aktuelle situation er, at der er 2 tilbageværende døve unge på Uiluiit, som flytter til en nyistandsat lejlighed i to plan. Det resterende personale fra Uiluiit flytter med, således at de unge fortsat får den fornødne pædagogiske støtte og vejledning i den tid, hvor de ikke er i skolen. Der vil fortsat være personaledækning i nattetimerne. Hvis beboerne flytter fra Sisimiut og tilbage til deres hjemby – kan lejligheden fortsat bruges af 3 døve unge, som enten har skole- eller praktikplads. Selv om Uiluiits fysiske placering er ændret, vil der således stadig være mulighed for unge døve, der gerne vil bo og uddanne sig i Sisimiut.

Landsstyret planlægger derfor fremsætte ændringsforslag til 2. behandlingen af Finansloven, hvor der er udarbejdet forslag hvor antallet af pladser reduceres fra 9 til 3, og normeringen af ansatte reduceres fra 13 til 5.

Med venlig hilsen

Aleqa Hammond

4/4 548

2. februar 2007 EM 2006/28

BILAG F

Samrådsindkaldelse af 4. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005549


Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Ulloq/Dato: J.nr.:

4. oktober 2006 01.31.11-00005

Indkaldelse til samråd med Finansudvalget onsdag den 11. oktober 2006 kl. 11.00 - 11.30 i mødelokale 1



1. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 10.3, hvorledes tilskuddet til PPR fordeles imellem de 4 anførte kommuner. Finansudvalget skal som supplerende op-lysning anmode oplyst hvilke konkrete beløb som fordeles.

2. I det samme svar oplyses, at Ammassalik Kommune er interesseret i at overtage PPR. An-ser Landsstyremedlemmet denne udvikling som ønskelig, og kan det blive nødvendigt med yderligere udgifter for Landskassen som følge af dette tiltag?

3. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 10.8, at Landsstyremedlemmet anser det som muligt, at visse kommuner spekulerer i at modtage mange timer til vidtgå-ende specialundervisning. På hvilke oplysninger bygger denne antagelse, og hvilket om-fang antages problemet at have?

4. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 10.16, hvor mange medlemmer Sorlak har i alt. Finansudvalget skal tillige anmode om oplysninger om, hvor mange med-lemmer hver enkelt medlemsorganisation og –forening under Sorlak har. Disse oplysninger anmodes samtidig medtaget i budgetbidraget til hovedkonto 40.14.14.

5. I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 10.18, ønskes det oplyst, hvilke konkrete undervisningstilbud udenfor kommunal inddeling, som der blev afholdt udgifter til over bevillingen i 2005.

6. I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 10.18, ønskes det oplyst, hvilke udgifter, som Landsstyremedlemmet vil anse som rimelige at afholde til kirkeprojektet i Nuussuaq. Det ønskes herunder oplyst, hvorledes disse udgifter påtænkes finansieret.

-------


Side 1 af 2 550

Side 2 af 2


Med venlig hilsen


551


Kulturimut, Ilinniartitaanermut, Ilisimatusarnermut Ilageeqarnermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke


Vedrørende samråd i Finansudvalget 11. oktober 2006

Finansudvalget har ved brev af 4. oktober 2006 (J.nr. 01.31.11-000051) an-modet om samråd og svar på en række spørgsmål i forbindelse med sin gen-nemgang af finanslovforslaget 2007.

11. oktober 2006 J.nr. 02.23-00026 Dok nr.201852 Postboks 1029 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00

Spørgsmål 1 Fax +299 32 20 73

Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 10.3, hvorledes tilskuddet til PPR fordeles imellem de 4 anførte kommuner. Finansudvalget skal som supplerende oplysning anmode oplyst hvilke konkrete beløb som fordeles.

[email protected] www.nanoq.gl/kiip

Svar:I det følgende beskrives de konkrete beløb fordelt på de 4 kommuner, der i dag har indgået aftaler med Hjemmestyret om at kommunalisere deres pæ-dagogisk psykologiske rådgivning.

Nuup Kommunea – 1. august 2003Nuup Kommunea overtog pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) pr. 1. august 2003. Som driftstilskud modtager Nuup Kommunea fra Grønlands Hjemmestyre et årligt tilskud på kr. 394.000 i prisniveau 2002. For perioden 1. august – 31. december 2003 udgjorde beløbet kr. 164.000 i prisniveau 2002, som udbetaltes fra Grønlands Hjemmestyre til Nuup Kommunea pr. 1. oktober 2003.

Som konsekvens af Nuup Kommuneas egen kompetence til at godkende omfanget af vidtgående specialundervisning ved kommunens skoler modta-ger kommunen fra Grønlands Hjemmestyre refusion for lærerlønsudgifter for vidtgående specialundervisning for et fast ugentligt timetal på 1.036 med samme sats og efter samme administrationsform som til enhver tid er gæl-dende i henhold til Aftale 4. august 1998 om ny opgave- og byrdefordeling for Folkeskolens vidtgående specialundervisning pr. 1. august 1998. De 1.036 ugentlige timer fremkommer som et gennemsnit af det ugentlige time-tal i skoleårene 1999/2000, 2000/2001 og 2001/02.

1/1 552

Uummannap Kommunia – 1. april 2005Uummannap Kommunia overtog pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) pr. 1. april 2005. Som driftstilskud modtager Uummannap Kommunia fra Grønlands Hjemmestyre et årligt tilskud på kr. 113.000 i prisniveau 2005. For 2005 udgjorde driftstilskuddet kr. 84.750 svarende til perioden 1. april - 31. december 2005. Udbetalingen af driftstilskud pr. 1. april 2005 udgjorde dog alene kr. 28.250 svarende til perioden 1. april – 30. juni 2005.

Som konsekvens af Uummannap Kommunias egen kompetence til at god-kende omfanget af vidtgående specialundervisning ved kommunens skoler modtager kommunen fra Grønlands Hjemmestyre refusion for lærerlønsud-gifter for vidtgående specialundervisning for et fast ugentligt timetal på 146/årligt timetal på 4.380 med samme sats og efter samme administrations-form som til enhver tid er gældende i henhold til Aftale 4. august 1998 om ny opgave- og byrdefordeling for Folkeskolens vidtgående specialundervis-ning pr. 1. august 1998. De 146 ugentlige timer/4.380 årlige timer frem-kommer som et gennemsnit af det ugentlige timetal/årlige timetal i skole-årene 2002/03, 2003/04, og 2004/05.

Sisimiut Kommune – 1. juni 2005Sisimiut Kommune overtog pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) pr. 1. juni 2005. Som driftstilskud modtager Sisimiut Kommune fra Grønlands Hjemmestyre et årligt tilskud på kr. 180.000 i prisniveau 2005. Udbetalin-gen af driftstilskud for 2005 pr. 1. oktober 2005 skete alene med kr. 105.000 svarende til perioden 1. juni – 31. december 2005.

Som konsekvens af Sisimiut Kommunes egen kompetence til at godkende omfanget af vidtgående specialundervisning ved kommunens skoler modta-ger kommunen fra Grønlands Hjemmestyre refusion for lærerlønsudgifter for vidtgående specialundervisning for et fast ugentligt timetal på 440/årligt timetal på 13.200 med samme sats og efter samme administrationsform som til enhver tid er gældende i henhold til Aftale 4. august 1998 om ny opgave- og byrdefordeling for Folkeskolens vidtgående specialundervisning pr. 1. august 1998. De 440 ugentlige timer/ 13.200 årlige timer fremkommer som et gennemsnit af det ugentlige timetal/årlige timetal i skoleårene 2002/03, 2003/04, og 2004/05.

Maniitsup Kommunea – 1. august 2006Maniitsup Kommunea overtog pædagogisk psykologisk rådgivning (PPR) pr. 1. august 2006. Som driftstilskud modtager Maniitsup Kommunea fra Grønlands Hjemmestyre et årligt tilskud på kr. 109.000 i prisniveau 2006. For 2006 vil driftstilskuddet udgøre kr. 45.417 svarende til perioden 1. au-gust – 31. december 2006.

Som konsekvens af Maniitsup Kommuneas egen kompetence til at godken-de omfanget af vidtgående specialundervisning ved kommunens skoler modtager kommunen fra Grønlands Hjemmestyre refusion for lærerlønsud-

2/2553

gifter for vidtgående specialundervisning for et fast årligt timetal på 5.410 med samme sats og efter samme administrationsform som til enhver tid er gældende i henhold til Aftale 4. august 1998 om ny opgave- og byrdeforde-ling for Folkeskolens vidtgående specialundervisning pr. 1. august 1998. De 5.410 årlige timer fremkommer som et gennemsnit af det årlige timetal i skoleårene 2003/04, 2004/05 og 2005/06.

Spørgsmål 2 I det samme svar oplyses, at Ammassalik Kommune er interesseret i at over-tage PPR. Anser Landsstyremedlemmet denne udvikling som ønskelig, og kan det blive nødvendigt med yderligere udgifter for Landskassen som følge af dette tiltag?

Svar:Landsstyret vurderer, at kommunaliseringen af PPR er en rigtig vej at gå, idet erfaringen viser, at der kan skabes større kvalitet og kontinuitet i arbej-det med børn og unge med særlige behov, når en psykolog eller talepæda-gog har sit daglige virke i kommunen.

Ønsker Ammassallip Kommunia også at overtage PPR, ser Landsstyret det som en naturlig udvikling, der samtidig tilskynder til landsstyreområdets mål om at udlægge driftsopgaver til kommunerne i en løbende departemen-taliseringsproces. Følges samme aftaleskabelon, som ved de øvrige kommu-ners overtagelse af PPR, bør dette ikke medføre yderligere udgifter for Landskassen.

Spørgsmål 3 Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 10.8, at Landssty-remedlemmet anser det som muligt, at visse kommuner spekulerer i at mod-tage mange timer til vidtgående specialundervisning. På hvilke oplysninger bygger denne antagelse, og hvilket omfang antages problemet at have?

Svar:Det er desværre en kendsgerning af dele af undervisningen i folkeskolen ikke kan dækkes af uddannede lærere. I stedet anvender skolerne uuddannet arbejdskraft, såkaldte timelærere. På nuværende tidspunkt mangler der hen ved 450 uddannede lærere.

Dette betyder, at enkelte skoler, der modtager betaling for at udføre vidtgå-ende specialundervisning, får dette arbejde varetaget af timelærere, der ikke aflønnes på samme niveau, som en uddannet lærer ville have blevet. Denne difference kan således samlet set akkumulere et stort tilskud til den kommu-nale kasse, hvor dette måtte finde sted.

Dette er begrundelsen for, at det ikke kan udelukkes, at enkelte kommuner ser en økonomisk gevinst i tildelingen af vidtgående specialundervisning. Der er imidlertid ikke indhentet statisk materiale, der kan dokumentere, i

3/3 554

hvilket omfang timelærere udfører vidtgående specialundervisning, udover de tilbagemeldinger Hjemmestyrets 3 PPR-kontorer melder om.

Spørgsmål 4 Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 10.16, hvor man-ge medlemmer Sorlak har i alt. Finansudvalget skal tillige anmode om op-lysninger om, hvor mange medlemmer hver enkelt medlemsorganisation og –forening under Sorlak har. Disse oplysninger anmodes samtidig medtaget i budgetbidraget til hovedkonto 40.14.14.

Svar:Landsstyret vil fremsende ændringsforslag til FFL07 vedrørende hoved-konto 40.14.14., således at det fremgår, hvor mange medlemmer landsorga-nisationerne under Sorlak, dvs. Sukorseq, KIK, SIS og Grønlands Spejder-korps, har. Der vedlægges som bilag til samrådet en medlemsoversigt for samtlige foreninger.

Det er umiddelbart opfattelsen, at oplysninger om de 19 foreninger, der er medlemmer, vil fylde uforholdsmæssigt meget i finanslovsbidraget. Foreningerne har mellem 10 og 75 medlemmer og antallet af medlemsfor-eninger variere en del over en årrække.

Spørgsmål 5 I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 10.18, ønskes det oplyst, hvilke konkrete undervisningstilbud udenfor kommunal inddeling, som der blev afholdt udgifter til over bevillingen i 2005.

Svar:Der blev i 2005 i Pituffik oprettet hold under fritidsundervisningen i kajak-bygning, introduktion i XP (EBD) og yoga.Det kan supplerende oplyses, at der i sæsonen 2004/05 var hold til VHF Certifikat, finere madlavning, Adobe Photoshop. Der har tidligere være holdt i kurser i grønlandsk sang, pilates, Tai Thi og dansk som fremmedsprog. Tilbuddene i fritidsundervisningen afhænger, dels af om der kan skaffes undervisere, og dels om der er kursister nok til opstart/gennemførelse af holdene.

Spørgsmål 6 I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 10.18, ønskes det oplyst, hvilke udgifter, som Landsstyremedlemmet vil anse som rimelige at afholde til kirkeprojektet i Nuussuaq. Det ønskes herunder oplyst, hvorledes disse udgifter påtænkes finansieret.

Svar:I mit svar til Finansudvalget fremgik, at når finanslovforslaget 2007 er ved-taget vil der blive nedsat en komite med repræsentanter fra Nuuk menig-hedsråd, Midtgrønlandsk provstikontor samt hjemmestyret, der vil foretage

4/4555

behandling af projektering, landsindsamling samt afholdelse af arkitektkon-kurrence for kirkeprojektet i Nuussuaq.

Afsatte bevillinger på finansloven er efter en henstilling fra Finansudvalget.

Det kan forventes, at aktiviteterne anført under tidligere VM 2005/104 bli-ver udgangspunkt for komitéens arbejde.

Direktoratet for Bolig og Infrastruktur er af den vurdering, at en arkitekt-konkurrence kan gøres for max. 500.000 kr. Grønlands Statistik har oplyst, at en udsendelse af landsdækkende spørgeskema koster ca. 30.000 kr. pr. udsendelse. KNR har oplyst, at en reklameindslag koster ca. 1.500 pr. ind-slag pr. uge til 3000 kr. pr. indslag pr. uge alt efter projekt.

Jeg finder det hensigtsmæssigt, at den påtænkte komite nedsættes hurtigst muligt efter vedtagelse af finansloven og igangsætter sit arbejde, herunder fremlægger et budget.

Med venlig hilsen

Doris Jakobsen Landsstyremedlem

5/5 556


Bilag korrigeret: Medlemstal for Sorlak’s foreninger Medlemsorganisationer

SUKORSEQ - Fritids- og Ungdomsklubbernes SammenslutningC/O Postboks 505, 3900 Nuuk telefon +299 32 10 55, fax +299 31 21 50 Formand: Birthe Petersen, Aqqartarfik 5-104, 3911 Sisimiut, telefon 22 61 22 Konsulent: Jacob Lund Betalende underafdelinger 2006: 14 Betalende medlemmer: 2.252

Siumut Inuusuttunut Suleqatigiiffiisa Kattuffiat, S.I.S., - Siumut Ungdoms OrganisationC/O Postbox 1060, 3900 Nuuk telefon +299 32 20 77, fax +299 32 23 19 GSM 48 32 20 Formand: Mads Petersen Betalende underafdelinger vedr. 2002: 18 Betalende medlemmer 2005: 150 Spejderit Kattuffiat, Grønlands Spejderkorps

Postbox 799, 3900 Nuuk Telefon +299 32 19 55, fax +299 32 19 45 Formand: Hans Christian Lennert Konsulent: Piitannguaq Tittussen

Betalende underafdelinger vedr. 2002: 9 Betalende medlemmer 2006: ca. 364

Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat, K.I.K., - Uddannelsessøgendes organisation

Postbox 959, 3900 Nuuk Telefon +299 32 45 00, fax +299 32 48 35 Forkvinde:Tola Rosing Karlsen Konsulent: Amínguak` Knudsen

Betalende underafdelinger vedr. 2006: 32 Betalende medlemmer 2006: ca. 600

Meeqqat Inuusuttullu Peqatigiiffii Sorlak-mut ilaasortaasutUngdomsforeningsmedlemmer

Savaatillit Inuusuttut Peqatigiit - Fåreholdernes UngdomsforeningIllorsuit, Postboks 76, 3920 Qaqortoq Telefon +299 64 94 00 Forkvinde: Lisa Marie Vahl Betalende medlemmer 2006: 75

Sanningasup Tungujortup Inuusuttai - Blå Kors UngdomPostbox 315, 3940 Paamiut Blå Kors telefon +299 68 13 84, Formand: Jakob Abrahamsen, Nasiffimmut,B-209/B, 3940 Paamiut Betalende medlemmer 2005: 45

NAIP-p inuusuttai - Amatørteaters ungdomsforeningPostboks 630, 3900 Nuuk Telefon +299 32 39 45 Forkvinde: Birgithe Larsen, Postboks 630, 3900 Nuuk mobil 54 26 60 Betalende medlemmer 2005:21

1/1557

Atassutip Inuusuttai, Nuuk, Atassut Ungdom, Nuuk Postboks 5234, 3905 Nuussuaq Forkvinde: Asiarpak Nielsen Telefon: 55 55 03 Betalende medlemmer 2005: 15

Inuusuttut Peqatigiit, Upernavik Kujalleq – Ungdoms forening i Upernavik Kujalleq

Upernavik Kujalleq, 3962 Upernavik Formand: Karl-Peter Grim Telefon: +299 96 56 68 – 24 89 18 Fax + 299 96 56 16 Betalende medlemmer 2005: ca. 40

”Ikinngutivut”, Alluitsup-Paa – Børn-og ungeforening i Alluitsup-Paa 3919 Alluisup-Paa Formand:Thomas Joelsen

Telefon: +299 61 92 06 Fax: +299 61 91 64 Betalende medlemmer 2005: 45

Meeqqat Inuusuttullu Peqatigiiffiat – Børn- og Ungeforening i Attu Attu, 3955 Kangaatsiaq Formand: Peter Alaufesen Telefon +299 87 34 77 Fax: +299 87 34 78 Betalende medlemmer 2005: ca.32

Upernavimmi Atassutip Inuusuttai – Atassut Ungdom i Upernavik Postboks 222, 3962 Upernavik Formand: Knud II Kristiansen Telefon +299 96 21 72/96 12 22

E-mail:[email protected] Betalende medlemmer 2005: 15

Meeqqat Inuusuttuaqqallu Peqatigiiffiat ”Kattutta” Børn- og ungeforening i Kangersuatsiaq Kangersuatsiaq, 3962 Upernavik Formand: Samuel Mattaaq Telefon +299 96 61 72 Fax +299 96 60 77 Betalende medlemmer 2005: 32

Ukkusissani Kalattoortartut Peqatigiiffiat ”U.K.P. 92” Ukkusissat, 3961 Uummannaq

Forkvinde:Oline Knudsen Telefon +299 95 62 77 – 95 62 47 Telefax Kommune +299 95 62 78 Betalende medlemmer 2005: 20

2/2 558

Festival-ip Inuusuttai, Uummannaq Ingaasarissat Aqq. B-1214, 3961 Uummannaq Formand:Appaleq Petersen

GSM 22 27 82 Fax: 95 12 97

Betalende medlemmer 2005: 35

Det hvidekors-Det grønnebånd, Meerartai Avalequt Tunuliaritseq B-1330-2, 3922 Nanortalik

Forkvinde:Mette Jakobsen Mobil 25 88 47 Betalende medlemmer 2005: 35

Inuusuttut Peqatigiit ’’Siut Isse’’,Kitsissuarsuit Kitsissuarsuit, 3950 Aasiaat Formand: Søren Peter Nielsen Telefon:+299 89 97 61 Fax: +299 89 97 32 Betalende medlemmer 2005: 27

Meeqqat Inuusuttuaqqat Inuusuttut Peqatigiiffiat, Qeqertarsuatsiaat B-1771,Qeqertarsuatsiaat, 3900 Nuuk

Siulittaasoq: Tobias KlemmensenTelefon: +299 27 63 64 Fax: +299 35 91 26 Betalende medlemmer 2005: 88

Inuusuttut Ingerlariaqqiffiat, Aappilattoq Aappilattoq, 3922 Nanortalik

Siulittaasoq: Jakob BenjaminsenTelefon: +299 61 76 20 Fax: +299 61 76 77 Betalende medlemmer 2005: 27

Meeqqat inuusuttullu peqatigiiffiat, Kullorsuaq Kullorsuaq, 3962 Upernavik

Siulittaasoq: Beathe Petersen Telefon: 96 89 31/ 23 84 32 Fax: +299 96 89 77 (Nunaqarf.aqutisut allaffiat sianeqqaarluni) Betalende medlemmer: 19

Illukumi Ikorfartoqatigiit, Ikerasaarsuk Ikerasaarsuk, 3950 Aasiaat

Siulittaasoq: Nielsine Inûsugtok` Telefon:

Fax: 87 39 45 / 87 39 78 Betalende medlemmer: 18

Piffik Nutaaq, Nuuk Postboks 574, 3900 Nuuk

Siulittaasoq: Jakob LundTelefon: +299 27 97 38

3/3559

Betalende medlemmer 2006: 13 Neriunneq Sanningasoq Tungujortoq, Qasigiannguit

Skivevej 48, 3951 Qasigiannguit Siulittaasoq: Josef Løvstrøm

Telefon: +299 91 16 18 Fax: +299 91 18 73 Betalende medlemmer 2006: 49

Inussuk Young Band, Alluitsup Paa Postboks 531, 3919 Alluitsup Paa Siulittaasoq:Najanngua Adolfsen Telefon:+299 61 91 97 Fax: +299 61 91 97 Betalende medlemmer 2006: 21

Nuummi Inuusuttut Ataqatigiit C/o Postboks 321 3900 Nuuk Siulittaasoq: Aviaaja Vandersee Ilaasortat: 18

4/4 560

2. februar 2007 EM 2006/28

BILAG G

Samrådsindkaldelse af 4. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet og opfølgende skrivelser

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005561


Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Land-brug

Ulloq/Dato: J.nr.:

4. oktober 2006 01.31.11-00005

Indkaldelse til samråd med Finansudvalget fredag den 6. oktober 2006 kl. 11.30 - 12.00 i mødelokale 1



1. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.1, at den angiveligt på vegne af Nuka i Finanslovsforslaget medtagne passus om en bifangstbank ikke har haft reel be-tydning. Hvilke muligheder ser Landsstyremedlemmet for at reducere bifangsterne eller for at sikre anvendelsen af dem? Der ønskes herunder oplyst et skøn over værdien eller omfanget af udsmidte bifangster i 2005.

2. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.3, at en kommunal hørings-runde vedr. kommunal medfinansiering af jagtbetjentordningen stadigvæk ikke er effektue-ret i regi af KANUKOKA. Finansudvalget ønsker supplerende oplysninger om, hvor længe denne sag nu har verseret. Det ønskes herunder oplyst, hvilken tidshorisont Landsstyre-medlemmet nu opererer med i sagen samt endelig hvor langt Landsstyremedlemmets tål-modighed med KANUKOKA vil strække sig.

3. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.4, at Landsstyret foreløbig har udskudt planen om at indføre brugerbetaling for brug af konsulenttjenesten. Anses den søgte bevilling i 2007 og BO-årene på hovedkonto 50.01.08 Konsulenttjeneste for fiskere og fangere herefter som passende? Det ønskes herunder oplyst, om Landsstyremedlemmet anser de anførte bevillingsforudsætninger for fyldestgørende.

4. Det fremgår endvidere af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.4, at grunden til at Landsstyremedlemmet har udsat planen om brugerbetaling bl.a. er en manglende reaktion fra KNAPK. Finansudvalget skal i forlængelse heraf citere følgende fra Udvalgets betænk-ning til 2. behandlingen af FFL06-II, hovedkonto 50.01.08 Konsulenttjeneste for Fiskere og fangere:

(Citat begyndt:)Finansudvalget anmodede om supplerende oplysninger:

Finder Landsstyremedlemmet, på linje med Finansudvalget, at Landsstyre-området selv må fremlægge en plan for indførelse af brugerbetaling, så-fremt KNAPK fortsat ikke reagerer på anmodningen desangående?

Side 1 af 2 562

Side 2 af 2

Landsstyremedlemmet bekræftede dette på et samråd 8. marts 2006.(Citat slut.)

Anser Landsstyremedlemmet, at det er rimeligt, at KNAPK via en manglende reaktion på Landsstyreområdets henvendelser i realiteten sikrer sig bevillingens videreførelse, på trods af Landsstyrets angivelige planer om det modsatte? Det ønskes herunder oplyst, hvor langt Landsstyremedlemmets tålmodighed med KNAPK vil strække sig.

5. Hvorledes forventer Landsstyremedlemmet at sikre opkvalificering og videreuddannelse af fiskere og fangere, når tilskuddet til konsulenttjenesten neddrosles eller bortfalder?

6. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.10, at implementeringspro-cessen med at skabe entydigt automatisk sammenhæng mellem lånemodulet og finansmo-dulet endnu ikke er afsluttet. Finansudvalget konstaterer, at denne implementeringsproces har været mere end almindeligt langstrakt. Kan og vil Landsstyremedlemmet på denne baggrund garantere, at systemet vil være fuldt funktionsdygtigt i november 2006? I modsat fald ønskes det oplyst, hvilke udgifter, det vil være nødvendigt at afholde, såfremt denne tidsfrist skal kunne garanteres fra leverandøren.

-------



Med venlig hilsen


563


Aalisarnermut Piniarnermut Nunalerinermullu Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Finansudvalget /HER

Svar på spørgsmål i forbindelse med samråd den 6. oktober

4.10.2006 J.nr. 01.31.04

Finansudvalget har til samrådet stillet følgede spørgsmål: Postboks 1029 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 1. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.1, at

den angiveligt på vegne af Nuka i Finanslovsforslaget medtagne passus om en bifangstbank ikke har haft reel betydning. Hvilke muligheder ser Landsstyremedlemmet for at reducere bifangsterne eller for at sikre anvendelsen af dem? Der ønskes herunder oplyst et skøn over værdien eller omfanget af udsmidte bifangster i 2005.

Fax +299 32 20 73 [email protected] www.nanoq.gl

Svar:Bifangster kan reduceres på flere måder. Bifangster kan dels reduceres ved forvaltningsmæssigt at lukke områder hvor der sæsonmæssigt er risiko for store bifangster inden for de forskellige fiskerier. Dels ved at forbedre fiskeredskabernes selektivitet i form af større maskestørrelse eller en kombination af større maskestørrelse og særlige sorteringsanordninger der monteres i trawlredskabet. I det grønlandske rejefiskeriet er der krav om en sorteringsrist der bevirker at bifangsten af større fisk reduceres betydeligt. Det er også muligt at anvendes en sorteringsrist i fiskeriet efter f.eks. torsk og andre arter hvor visse arter og undermålsfisk frasorteres.

Internationalt er der meget stor bevågenhed omkring bifangster og hvordan man bedst mulig reducerer disse. Der foregår således flere forsøg med forskellige anordninger så som riste og firkantmasker der monteres forskellige steder i en trawl. Desuden udføres der forsøg med helt nye design af redskaber til specifikke fiskerier.

DFFL og GFLK følger denne udvikling meget nøje med henblik på en evt. indføring i det grønlandske fiskeri.

GFLK har i det grønlandske fiskeri registreret 3.394 tons bifangst. Heraf udgør montagui rejer 1.314 tons som indhandles til fabrikkerne i Grønland. Herudover er der registreret 1.250 tons udspecificerede arter samt 536 tons rødfisk. En stor del af ovennævnte stammer fra rejefiskeriet. Rejetrawlere med egne produktion har

1/4 564

dispensation fra forbuddet mod udsmid da disse fartøjer p.g.a. hygiejnereglerne ikke har tilladelse til at behandler fisk samtidig med at de producere rejer. Eftersom denne bifangst primært består af småfisk repræsenterer den ingen større kommerciel interesse for grønlandske fabrikker.

Yderligere har GFLK registreret ca. 294 tons blandet fisk i de øvrige fiskerier. Af denne mængde anslås det at ca. 200 tons, svarende til ca. 5% af den samlede bifangst, udgør en reel kommerciel værdi.

2. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.3, at en kommunal høringsrunde vedr. kommunal medfinansiering af jagtbetjentordningen stadigvæk ikke er effektueret i regi af KANUKOKA. Finansudvalget ønsker supplerende oplysninger om, hvor længe denne sag nu har verseret. Det ønskes herunder oplyst, hvilken tidshorisont Landsstyremedlemmet nu opererer med i sagen samt endelig hvor langt Landsstyremedlemmets tålmodighed med KANUKOKA vil strække sig.

Svar:Denne sag har verseret siden der i forbindelse med Landstingets forårssamling 2004 blev afgivet en skriftlig redegørelse. Der blev efterfølgende indledt en dialog med KANUKOKA om en fremtidig kommunal medfinanciering.

Landsstyret forventer at det nødvendige aftaler med KANUKOKA vil falde på plads snarest, således at dette kan indgå i finanslovsforslaget for 2008.

3. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.4, at Landsstyret foreløbig har udskudt planen om at indføre brugerbetaling for brug af konsulenttjenesten. Anses den søgte bevilling i 2007 og BO-årene på hovedkonto 50.01.08 Konsulenttjeneste for fiskere og fangere herefter som passende? Det ønskes herunder oplyst, om Landsstyremedlemmet anser de anførte bevillingsforudsætninger for fyldestgørende.

Svar:Den ansøgte bevilling i 2007 anses for at passende for ordningens fortsættelse. Men i den sidste ende er det naturligvis KNAPK, hvor-under konsulenttjenesten hører, som indenfor rammerne af resultat-kontrakten afgør, prioriteringen af de opgaver, som skal løses i kon-sulenttjenestens regi. Med hensyn til de i BO-årene stærkt nedsatte bevillingsforslag er jeg som landsstyremedlem mere usikker. Det hænger blandt andet sammen med, at indtjeningsmulighederne i fiskeriet generelt har været faldende i løbet af de senere år. Fortsætter denne udvikling, vil det naturligvis blive vanskeligt for fiskeriet at honorere kravene til brugerbetaling.

2/4565

4. Det fremgår endvidere af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.4, at grunden til at Landsstyremedlemmet har udsat planen om brugerbetaling bl.a. er en manglende reaktion fra KNAPK. Finansudvalget skal i forlængelse heraf citere følgende fra Udvalgets betænkning til 2. behandlingen af FFL06-II, hovedkonto 50.01.08 Konsulenttjeneste for Fiskere og fangere:

(Citat begyndt:) Finansudvalget anmodede om supplerende oplysninger:

Finder Landsstyremedlemmet, på linje med Finansudvalget, at Landsstyreområdet selv må fremlægge en plan for indførelse af brugerbetaling, såfremt KNAPK fortsat ikke reagerer på anmodningen desangående?

Landsstyremedlemmet bekræftede dette på et samråd 8. marts 2006. (Citat slut.)

Anser Landsstyremedlemmet, at det er rimeligt, at KNAPK via en manglende reaktion på Landsstyreområdets henvendelser i realiteten sikrer sig bevillingens videreførelse, på trods af Landsstyrets angivelige planer om det modsatte? Det ønskes herunder oplyst, hvor langt Landsstyremedlemmets tålmodighed med KNAPK vil strække sig.

Svar:Jeg kan som landsstyremedlem naturligvis ikke acceptere, at KNAPK ikke lever op til de aftaler der indgås mellem organisationen og landsstyreområdet. Derfor vil jeg som landsstyremedlem også tage initiativ til, at mulighederne for brugerbetaling analyseres til bunds i løbet af de kommende måneder, således at der foreligger en afklaring af muligheder og niveau for en brugerbetaling forinden arbejdet med FFL 2008 indledes i foråret 2007.

5. Hvorledes forventer Landsstyremedlemmet at sikre opkvalificering og videreuddannelse af fiskere og fangere, når tilskuddet til konsulenttjenesten neddrosles eller bortfalder?

Svar:Jeg har som landsstyremedlem umiddelbart svært ved at se nogen sammenhæng mellem videreuddannelse af fiskere og fangere og konsulenttjenesten, hvis primære opgave er at rådgive og vejlede. Men som landsstyremedlem kan jeg oplyse, at der i SIIP er et afsluttende arbejde igang med at udarbejde forslag og anbefalinger om etableringen af en fanger- og fiskeruddannelse. Embedsmænd fra DFFL deltager i denne styregruppes arbejde, og det forventes at eksisterende fangere og fiskere her får mulighed for at videreuddanne sig og opnå nye færdigheder indenfor en lang række fagområder. Selve fanger- og fiskeruddannelsen skal finde sted centralt, men for fangere og fiskere allerede i erhvervet, vil der i lokalområdet blive tilbudt modulbaserede kurser, så man tager hensyn

3/4 566

til forsørgende fangere og fiskere. En etablering af en sådan skole vil således sikre en fortsat opkvalificering af fiskere og fangere.

6. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.10, at implementeringsprocessen med at skabe entydigt automatisk sammenhæng mellem lånemodulet og finansmodulet endnu ikke er afsluttet. Finansudvalget konstaterer, at denne implementeringsproces har været mere end almindeligt langstrakt. Kan og vil Landsstyremedlemmet på denne baggrund garantere, at systemet vil være fuldt funktionsdygtigt i november 2006? I modsat fald ønskes det oplyst, hvilke udgifter, det vil være nødvendigt at afholde, såfremt denne tidsfrist skal kunne garanteres fra leverandøren.

Svar: Jeg kan som landsstyremedlem ikke garantere at systemet er fuldt funktionsdygtigt i november 2006. Dette skyldes for det første, at arbejdet med at implementere det nye lånemodul og sikre den korrekte sammenhæng mellem lånemodul og finansmodul er overladt til et eksternt konsulentfirma, som Hjemmestyrets regnskabsfunktion har entreret med. For det andet har såvel det eksterne konsulentfirma som Hjemmestyrets regnskabsfunktion i flere omgange lovet, at nu skulle systemet fungere, uden at dette løfte desværre kunne holde.

Det eksterne konsulentfirma er i Nuuk i denne og næste uge, hvor det er blevet os lovet, at nu vil systemet komme til at fungere. Landsstyreområdet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har helt naturligt en vis skepsis for om det nu lykkedes denne gang. Men da der er tale om forholdsvis komplekse EDB-løsninger, har vi ikke forudsætningerne for at kunne afvise, at det ikke vil kunne lade sig gøre, at systemet er funktionsdygtigt som nu forudsat – i løbet af november 2006.

Efter konsultation af Hjemmestyrets regnskabsfunktion er det på den anden side ikke muligt at hverken sikre eller forøge hastigheden i implementeringsprocessen gennem et betalingstilbud.

Med venlig hilsen

Finn Karlsen Landsstyremedlem for Fiskeri, Fangst og Landbrug

4/4567


Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsan-liggender

Ulloq/Dato: J.nr.:

10. oktober 2006 01.31.11-00005

Fiskeridirektoratets nye finans- og lånemodul

Finansudvalget havde fredag den 6. oktober 2006 Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i samråd.

Finansudvalget stillede bl.a. Landsstyremedlemmet følgende spørgsmål: Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 11.10, at implementeringspro-cessen med at skabe entydigt automatisk sammenhæng mellem lånemodulet og finansmo-dulet endnu ikke er afsluttet. Finansudvalget konstaterer, at denne implementeringsproces har været mere end almindeligt langstrakt. Kan og vil Landsstyremedlemmet på denne baggrund garantere, at systemet vil være fuldt funktionsdygtigt i november 2006? I modsat fald ønskes det oplyst, hvilke udgifter, det vil være nødvendigt at afholde, såfremt denne tidsfrist skal kunne garanteres fra leverandøren.

Landsstyremedlemmet oplyste således på samrådet: Jeg kan som landsstyremedlem ikke garantere at systemet er fuldt funktionsdygtigt i no-vember 2006. Dette skyldes for det første, at arbejdet med at implementere det nye låne-modul og sikre den korrekte sammenhæng mellem lånemodul og finansmodul er overladt til et eksternt konsulentfirma, som Hjemmestyrets regnskabsfunktion har entreret med. For det andet har såvel det eksterne konsulentfirma som Hjemmestyrets regnskabsfunktion i flere omgange lovet, at nu skulle systemet fungere, uden at dette løfte desværre kunne hol-de.


Efter konsultation af Hjemmestyrets regnskabsfunktion er det på den anden side ikke mu-ligt at hverken sikre eller forøge hastigheden i implementeringsprocessen gennem et beta-lingstilbud.

Finansudvalget ønsker på denne baggrund at rette følgende spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender:

1. Kan Landsstyremedlemmet fuldt ud støtte op om det ovenfor anførte fra Landsstyremed-lemmet fra Fiskeri, Fangst og Landbrug?

2. Er Landsstyremedlemmet som overordnet ansvarlig for Den Centrale Regnskabsfunktion DCR tilfreds med det hidtidige implementeringsforløb?

Side 1 af 2 568

Side 2 af 2

3. Forventer Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, at systemet vil være fuldt funktionsdygtigt i november 2006?

4. Det må anses som overvejende sandsynligt, at den manglende implementering og funkti-onsdygtighed af systemet har fungeret som et forsinkende element i det grønlandske fiske-ris muligheder for at skaffe finansiering og refinansiering. Dette har medført, og vil sand-synligvis fortsat medføre, tab af indtægtsmuligheder indenfor fiskeriet. Endvidere må sy-stemets manglende indre sammenhæng forventes at være en potentiel kilde til revisions-mæssig usikkerhed. Hvor længe finder Landsstyremedlemmet rent politisk at kunne leve med dette problem?

5. Hvilke tiltag har Landsstyremedlemmet igangsat, eller forventer at igangsætte, for at løse problemerne med systemet?

6. Den manglende implementering af det nye system synes at artikulere et problem i projek-tets forudgående beskrivelse og styring. Hvilke erfaringer finder Landsstyremedlemmet som overordnet projektansvarlig at kunne drage på denne baggrund?

7. Kan Landsstyremedlemmet oplyse andet af betydning i sagen?

Finansudvalget skal anmode om at modtage Landsstyremedlemmets besvarelse på ovenstående spørgsmål hurtigst muligt og inden for 10 dage fra dags dato. Landsstyremedlemmets besvarelse bedes fremsendt på grønlandsk og dansk samt elektronisk til [email protected].

Med venlig hilsen

Tommy Marø Fung. formand for Finansudvalget

569

Landstingets Finansudvalg - HER –

Nuuk den 2. februar 2007

Finansudvalgets spørgsmål til Fiskeridirektoratets nye finans- og lånemodul.

Finansudvalget havde fredag den 6. oktober 2006 Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug i samråd.

I Finansudvalgets brev af 10. oktober 2006 refereres Landstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug for at have oplyst følgende på mødet:

Jeg kan som landsstyremedlem ikke garantere at systemet er fuldt funktionsdygtigt i november 2006. Dette skyldes for det første, at arbejdet med at implementere det nye lånemodul og sikre den korrekte sammenhæng mellem lånemodul og finansmodul er overladt til et eksternt konsulentfirma, som Hjemmestyrets regnskabsfunktion har entreret med. For det andet har såvel det eksterne konsulentfirma som Hjemmestyrets regnskabsfunktion i flere omgange lovet, at nu skulle systemet fungere, uden at dette løfte desværre kunne holde.


Efter konsultation af Hjemmestyrets regnskabsfunktion er det på den anden side ikke muligt at hverken sikre eller forøge hastigheden i implementeringsprocessen gennem et betalingstilbud.

1 570

På denne baggrund har Finansudvalget stillet 7 spørgsmål til Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender.

1. Kan Landsstyremedlemmet fuldt ud støtte op om det ovenfor anførte fra Landsstyremedlemmet fra Fiskeri, Fangst og Landbrug?

Hertil kan jeg oplyse, at lånesystemet fungerer efter de krav, som Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har opstillet i forhold til administration af de enkelte låntagere (fiskere og fåreholdere). Herudover fungerer den tekniske kobling mellem lånesystemet og økonomisystemet. Derimod er der problemer med hvilken artskonto de enkelte posteringer skal konteres på.

Dette betyder at lånesystemet fungerer på følgende områder: o Tilsagn om lån til den enkelte fisker og fåreholder.o Udbetaling af lånet til de, der skal modtage pengene fx

værftet. o Beregning af rente.o Beregning af den ydelse, som den enkelte skal betale pr

termin.o Udskrivning af kontoudtog, kontospecifikation og

betalingskort.o Modtagelse af betalingerne. o Styring og udskrivning af de breve, der sendes mellem

fiskeren og Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug. o Når der sker en bevægelse i lånesystemet sker der en

tilsvarende bevægelse i finansmodulet.

Dette betyder at alt vedrørende den enkelte låntager fungerer, som det skal.

Det eneste problem, der er tilbage, er på hvilken artskonto, de enkelte posteringer skal konteres. Systemet er i dag sat op, så der ved bogføringen kommer et forslag til, hvordan de enkelte indtastninger i systemet skal konteres på artskonti. Disse forslag til artskonti er ikke de, som Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug havde forventet.

Der har været møde fredag den 6., lørdag den 7. og søndag den 8. oktober 2006, hvor Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug og den eksterne konsulent har drøftet problemet og der er fundet en løsning. Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug beskriver præcist, hvilke artskonti de ønsker de enkelte posteringer skal konteres på. Dette arbejde er afsluttet mandag den 16. oktober

2571

2006. Herefter tjekker DcR konteringsforslaget, så alle er enige om, hvordan konteringen bliver fremover.

Da alle ESU-sagerne er oprettet i lånesystemet, skal der efterfølgende ske en flytning af posterne fra de artskonti, som de i dag er posteret på, til de fremtidige artskonti. Dette arbejde forventes at være afsluttet inden udgangen af november måned 2006. Hovedparten af posterne forventes at kunne blive flyttet maskinelt.

2. Er Landsstyremedlemmet som overordnet ansvarlig for Den Centrale Regnskabsfunktion DCR tilfreds med det hidtidige implementeringsforløb?

Jeg havde gerne set en hurtigere implementering, men forløbet har været langstræk blandt andet fordi der har været et delt ansvar. Direktoratet for Fiskeri, Fangst og Landbrug har ansvar for det faglige indhold i lånesystemet til erhvervsstøtteformål, mens DcR har ansvaret for at lånesystemet har en fuld integrationsmulighed med økonomisystemet, så årsregnskabet bliver korrekt. I hjemmestyrets bekendtgørelse nr. 8 af 27. februar 1995 om hjemmestyrets regnskabsvæsen står i § 5, at direktoraterne tilrettelægger regnskabsvæsenet inden for deres område.

3. Forventer Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender, at systemet vil være fuldt funktionsdygtigt i november 2006?

Ja, jeg forventer at systemet er fuldt funktionsdygtigt i slutningen af november 2006, hvis de aftaler, herunder afleveringstider, der er aftalt på møderne fra den 6. –8. oktober 2006 bliver efterlevet. Og jeg har ikke grund til at tro, at de ikke bliver efterlevet.

4. Det må anses som overvejende sandsynligt, at den manglende implementering og funktionsdygtighed af systemet har fungeret som et forsinkende element i det grønlandske fiskeris muligheder for at skaffe finansiering og refinansiering. Dette har medført, og vil sandsynligvis fortsat medføre, tab af indtægtsmuligheder indenfor fiskeriet. Endvidere må systemets manglende indre sammenhæng forventes at være en potentiel kilde til revisionsmæssig usikkerhed. Hvor længe finder Landsstyremedlemmet rent politisk at kunne leve med dette problem?

3 572

Som det fremgår af mit svar ovenfor, så har problemerne med bogføringen på forskellige artskonti ingen betydning haft for fiskeri- eller landbrugserhvervet. Men det har været en potentiel kilde til regnskabsmæssig usikkerhed og hermed for usikkerhed i grundlaget for revisionen. Jeg gør, hvad jeg kan for at få løst problemerne, og forventer dem afsluttet senest med udgangen af november 2006.

5. Hvilke tiltag har Landsstyremedlemmet igangsat, eller forventer at igangsætte, for at løse problemerne med systemet?

Et af de grundlæggende problemer ved administration af ESU-forordningen er, at ESU-forordningen er meget kompleks, og der derfor bliver mange forskellige sagstyper. Den enkelte sagsbehandler får ikke stor rutine i de mere relativt sjældent brugte sagstyper. Derfor kan det være svært for den enkelte sagsbehandler at huske, hvordan konteringen i de enkelte sagstyper skal foretages.

For at få løst problemet med at sikre en ensartet kontering i forbindelse med håndtering af systemet, startede i foråret 2006 et arbejde med at udarbejde mere brugervenlige skærmbilleder til systemet. Sagsbehandleren tager i de nye skærmbilleder udgangspunkt i sin arbejdsopgave, og så hjælper systemet sagsbehandleren med konteringen. Denne omlægning har ikke betydning for, hvordan systemet beregner de forskellige ting, men er alene for at lette administrationen. Omlægning forventes afsluttet inden oktober måneds udgang. Herefter starter et arbejde med at rydde op i konteringen, som jeg skrev tidligere. De nye skærmbilleder gør også systemet mere robust ved personaleudskiftninger.

6. Den manglende implementering af det nye system synes at artikulere et problem i projektets forudgående beskrivelse og styring. Hvilke erfaringer finder Landsstyremedlemmet som overordnet projektansvarlig at kunne drage på denne baggrund?

Jeg kan oplyse, at der er to principielle metoder at lave et nyt edb-system på.

Den ene er, at man ud fra den arbejdsgang man kender i forvejen, laver en kravspecifikation til et system. I denne kravspecifikation skrives præcist, hvad der skal være på de forskellige skærmbilleder, og hvordan de enkelte oplysninger i de enkelte felter skal behandles, og hvad der skal udskrives på rapporter mm. Fordelen ved denne

4573

femgangsmåde er, at edb-leverandøren ned til mindst detalje ved, hvad der skal programmeres og kunden får det, der er bestilt. Problemet ved denne løsning er imidlertid, at leverandøren sjældent kan genbruge en programmering, som er brugt hos andre kunder. Herudover udarbejder kunden kravspecificeringen på et tidspunkt før indførslen af det nye system. Når kunden får leveret systemet vil kunden ofte se nye muligheder for at ændre arbejdsgangene, og vil derfor i løbet af processen få nye ønsker til tilretninger af det nye system.

Den anden metode er, at finde et program, der allerede er udviklet til andre kunder og så få det tilrettet til den nye kundes behov. Denne løsning giver sikkerhed for, at det fungerer hos en anden kunde. Den forudgående systembeskrivelse er markant mindre, idet den indskrænker sig til de regler, som systemet skal følge. Herefter programmerer edb-leverandøren tilretningerne. Når edb-leverandøren afleverer sit arbejde diskuteres om alle felter mm er, som kunden ønsker, eller der skal tilrettes yderligere ting.

Det er sidstnævnte metode som lånemodulet og økonomisystemet er udviklet efter. Hjemmestyrets erfaring med denne metode er, at der skal sættes tilstrækkelige ressourcer af til projektet, og det kan være svært at vurdere, hvor mange det er. Man er tilbøjelig til at undervurdere, hvor mange timer der reelt går med et sådant arbejde. Herudover skal systemet testes grundigt, før man tager det i brug for at være sikker på, at de tilretninger som hjemmestyret har ønsket også fungerer efter hensigten. Også dette er meget ressourcekrævende.

7. Kan Landsstyremedlemmet oplyse andet af betydning i sagen?

Nej.

Med venlig hilsen

Josef Motzfeldt

5 574

5. februar 2007 EM 2006/28

BILAG H

Samrådsindkaldelse af 5. oktober 2006 til Landsstyremedlemmet Boliger, Infrastruktur og Råstoffer samt samrådsnotat fra Landsstyremedlemmet.

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005575


Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer

Ulloq/Dato: J.nr.:

5. oktober 2006 01.31.11-00005

Indkaldelse til samråd med Finansudvalget mandag den 9. oktober 2006 kl. 11.00 –ca. 12.00 i mødelokale 1

Finansudvalget er i færd med at behandle Landsstyrets besvarelse af 26. september 2006 af Udvalgets spørgsmål af 8. september 2006 vedr. FFL07. Udvalget ønsker på baggrund af sin gennemgang af Landsstyrets besvarelse af spørgsmål til aktivitetsområde 70-80 at indkalde Landsstyremedlemmet i samråd m.h.p. at modtage uddybende oplysninger.


1. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.9, at låneadministrationen fremover må forventes delt imellem Hjemmestyret, kommunerne m.fl. Hvilke ulemper vil der være ved denne nyordning, og hvorledes vil Landsstyremedlemmet sikre en rimelig service til den mest ressourcesvage del af borgerne samt borgerne i bygderne?

2. I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.10, ønskes der redegjort for såvel den eksisterende, som den i Landsstyremedlemmets øjne ønskelige, kommunale ad-gang til at give tilskud til nødlidende boligafdelinger.

3. I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.17, konstateres det, at der henligger en hel del projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden, som er overført til fonden senest 31. december 2004, og hvor der pr. d.d. intet eller næsten intet er forbrugt af total-bevillingen. Det ønskes oplyst, i hvilket omfang forsinkelserne kan tilskrives underkapaci-tet og manglende kvalificeret arbejdskraft i byggesektoren, og hvilke overvejelser dette i givet fald giver Landsstyremedlemmet anledning til?

4. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.25, at udvidelsen af handels-skolen i Nuuk er skrinlagt. TNI-undervisningen foregår nu på den gamle skipperskole. An-ser Landsstyremedlemmet denne løsning som tilfredsstillende på længere sigt? Det ønskes endvidere oplyst, hvorledes Handelsskolen har forholdt sig til sagen.

5. I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.26, ønskes der oplysninger om skolebyggeriet i Qinnqorput. Det er således blevet oplyst overfor Finansudvalget, at den anslåede pris på den anbefalede skoleløsning ligger væsentligt over den afsatte ramme til formålet. Kan Landsstyremedlemmet bekræfte dette, og hvorledes forholder Landssty-remedlemmet sig i givet fald til sagen? Det ønskes herunder oplyst, hvorledes Landsstyre-

Side 1 af 3 576

Side 2 af 3

medlemmet vil sikre, at det kommende byggeris fysiske rammer lever op til intentionerne for Atuarfitsialak, såfremt man gennemfører et billigere byggeri end anbefalet.

6. Hvilke nye oplysninger kan Landsstyremedlemmet afgive vedr. de forsinkede skolebygge-rier i Upernavik distrikt? Er Landsstyremedlemmet orienteret om, hvorledes det sikres, at elevernes undervisning gennemføres på bedst mulig vis i forsinkelsesfasen?

7. I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.33, ønsker Finansudvalget oplyst, hvilke overvejelser Landsstyremedlemmet gør sig p.b.a. Landstingets 1. behandling af FFL07, hvor det blev tydeligt, at der var bred støtte i Landstinget til fortsat offentlig støtte til alment boligbyggeri i hele Grønland, herunder i de 4 vækstbyer.

8. Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, jf. Landsstyremedlemmets besvarelse af spørgsmål 13.34, at Landsstyremedlemmet forventer at udarbejde et forslag til en ny, mere hensigtsmæssig forordning for selvbyggerkonceptet. Det forstås, at tildeling af selvbyg-gerhuse herefter vil blive indtægtsreguleret. Ligeledes vil dele af befolkningen ikke længe-re blive afskåret fra at benytte ordningen af rent geografiske årsager. Efter hvilken tidsplan vil det nye tiltag blive implementeret, og vil forslaget medføre et yderligere finansierings-behov i 2007 eller BO-årene?

9. Hvilke resultater er der kommet ud af licitationen for sanering af blok Q, R og S i Nuuk, jf. pkt. 13.36?

10. Hvilke alternativer til de allerede foreslåede og eksisterende muligheder ser Landsstyre-medlemmet, jf. pkt. 13.37, for at fremskynde renoveringen og udvidelsen af havneanlæg over hele Grønland.

11. Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.40, at der ikke er afsat an-lægsmidler til den nye vej i Upernavik grundet Landsstyrets interne finanslovsmæssige pri-oritering. Finansudvalget ønsker imidlertid at modtage mere fyldestgørende oplysninger:

a. Anser Landsstyremedlemmet det som ønskeligt eller nødvendigt, at den nye vej i Upernavik anlægges?

b. Anser Landsstyremedlemmet udgiften til vejanlægget som en hjemmestyreopgave jf. byrde- opgavefordelingsaftalen?

c. Er den manglende vej i realiteten en forhindring for opførelsen af et nyt skole-hjem/kollegium eller andre nødvendige infrastrukturinvesteringer i Upernavik?

d. Hvilke løsningsmodeller ser Landsstyremedlemmet som mulige m.h.p. at sætte fremdrift i vejprojektet i Upernavik?

e. Anser Landsstyremedlemmet brugerfinansiering som en mulig løsning for at skaffe finansiering til dette såvel som andre kommende vejanlæg i Grønland?

f. Hvilke udgifter vil en fuld hjemmestyrefinansiering af vejprojektet påføre Lands-kassen?

-------


577

Side 3 af 3


Med venlig hilsen


578


Ineqarnermut Attaveqarnermullu Pisortaqarfik

Direktoratet for Boliger og Infrastruktur

Notat

Til Landsstyremedlem Jørgen Wæver Johansen

Kopi til DOJ, OPN, MP, RS, FL

Samråd med Landstingets Finansudvalg

Spørgsmål 1

6.10.2006 J.nr. 22.22+07 Postboks 909 3900 Nuuk Oq/tel +299 34 54 00 Fax +299 34 54 10 [email protected] www.nanoq.gl/iap

Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.9, at låneadministrationen fremover må forventes delt imellem Hjemmestyret, kommunerne m.fl. Hvilke ulemper vil der være ved denne nyordning, og hvorledes vil Landsstyremedlemmet sikre en rimelig service til den mest ressourcesvage del af borgerne samt borgerne i bygderne?

Som uddybning til min besvarelse af pkt. 13.9, kan jeg oplyse, at der i det væsentlige alene er tale om, at lånesagsbehandlerne fremover anvender Hjemmestyrets eget regnskabssystem. Den del af lånesagsbehandlingen, der varetages af Hjemmestyret, er selve beslutningen om, hvorvidt der skal ydes lån eller tilskud mv. Ændringen forventes således ikke at kunne mærkes af kunderne.

1/1579




Notat




Spørgsmål 2


I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.10, ønskes der redegjort for såvel den eksisterende, som den i Landsstyremedlemmets øjne ønskelige, kommunale adgang til at give tilskud til nødlidende boligafdelinger.

Landsstyret er i færd med at udstede en bekendtgørelse, hvori forholdet bliver reguleret, så også kommunerne både har hjemmel til og pligt til at reetablere kapitalen i egne nødlidende boligafdelinger.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft 1. januar 2007.

1/1 580




Notat




Spørgsmål 3


I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.17, konstateres det, at der henligger en hel del projekter i Anlægs- og Renoveringsfonden, som er overført til fonden senest 31. december 2004, og hvor der pr. d.d. intet eller næsten intet er forbrugt af totalbevillingen. Det ønskes oplyst, i hvilket omfang forsinkelserne kan tilskrives underkapacitet og manglende kvalificeret arbejdskraft i byggesektoren, og hvilke overvejelser dette i givet fald giver Landsstyremedlemmet anledning til?

Som det fremgår af min skriftlige besvarelse, er der en række forskellige årsager til, at der ikke har været fremdrift på de oplistede sager.

Miljøanlæg (konti 75.xx.xx) skyldes dels, at der foregår et udredningsarbejde, dels at nogle projekter har været vanskelige at få i gang.

Mifresta-programmet (konti 81.xx.xx). Her er der ikke tale om deciderede anlægssager.

For det støttede boligbyggeri gælder, at bevillingen først udbetales, når der er givet ibrugtagningstilladelse. Det drejer sig om alle projekter under kontiene 87.72.15 og 89.72.11. Her gælder, at selv om der er fremdrift, så registreres det ikke i Anlægs- og Renoveringsfonden.

For en lang række projekter gælder, at de indtil 2006 kun har haft projekteringsbevilling, og derfor først er opstartet i løbet af 2006.

1/1581

Samlet vurderes det, at det ikke kan tilskrives underkapacitet og manglende kvalificeret arbejdskraft i byggesektoren, at der ikke har været så stor fremdrift på de nævnte projekter.

2/2 582




Notat




Spørgsmål 4


Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.25, at udvidelsen af handelsskolen i Nuuk er skrinlagt. TNI-undervisningen foregår nu på den gamle skipperskole. Anser Landsstyremedlemmet denne løsning som tilfredsstillende på længere sigt? Det ønskes endvidere oplyst, hvorledes Handelsskolen har forholdt sig til sagen.

Der henvises til vedlagte svar fra Landsstyremedlem Siverth K. Heilmann.


Just Olsen Toqq/direkte 34 54 16 E-mail: [email protected]

1/1583


Suliffeqarnermut Inuussutissarsiutinullu Ilinniartitaanermut Pisortaqarfik Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

OqaaseqaatNotat

Uunga Til

Finansudvalget 06.10.06

Postboks 2221 Assinga uunga Kopi til

3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 31 13 70 [email protected] Vedr. udvidelse af handelsskolen Nuuk www.nanoq.gl

Handelsskolens undervisning foregår i dag på to lokationer. Dels på Handelsskolen og dels på den gamle skipperskoles 1. etage. Derudover er afholder Handelsskolen i Nuuk kursusaktiviteter i det nybyggede Teletårn. Handelsskolen har meddelt, at de er yderst tilfredse med disse omgivelser.

Handelsskolen har ligeledes meddelt, at de mister en del af helheden ved at have undervisning på to forskellige lokationer. Vi har forståelse for Handelsskolens udmeldinger.

Det er dog min og Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelsers opfattelse, at de nuværende rammer til undervisning er tilfredsstillende for Handelsskolen. Dette skal ses i lyset af, at Handelsskolen modtager en merbevilling for leje af den gamle skipperskoles lokaler. Fremover vil Handelsskolen kunne overtage hele den gamle skipperskole, da journalistuddannelsen rykker til Ilimmarfik. Dette vil igen medføre, at Handelsskolen får mere plads og muligheder for aktivitetsudvidelser.

Jeg er bekendt med, at selve Handelsskolen har behov for renovering. Der skal indenfor de næste år afsættes midler hertil.


Siverth K. Heilmann Landsstyremedlem for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser

1/1 584




Notat




Spørgsmål 5


I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.26, ønskes der oplysninger om skolebyggeriet i Qinnqorput. Det er således blevet oplyst overfor Finansudvalget, at den anslåede pris på den anbefalede skoleløsning ligger væsentligt over den afsatte ramme til formålet. Kan Landsstyremedlemmet bekræfte dette, og hvorledes forholder Landsstyremedlemmet sig i givet fald til sagen? Det ønskes herunder oplyst, hvorledes Landsstyremedlemmet vil sikre, at det kommende byggeris fysiske rammer lever op til intentionerne for Atuarfitsialak, såfremt man gennemfører et billigere byggeri end anbefalet.

På FFL07 hovedkonto 84.40.10 Kommunale skoler, er der som på tidligere års finanslove afsat puljer stigende til 100 mio. kr. om året i 2008 til igangsætning af konkrete projekter. Disse midler vil blive udmøntet løbende, i takt med at projekterne bliver færdigprojekteret.

KIIIP har udarbejdet en 10-årig sektorplan for anlæg og renovering på skoleområdet, hvor det formodede budget er anført.

For skolen i Qinngorput har det formodede budget været på 103,8 mio. kr.

Projektet er udbudt i totalentreprise og partnering. Det vil sige at projekteringen udføres af totalentreprenøren og først er afsluttet primo 2007, og det vil også være på det tidspunkt, at den præcise anlægsomkostning foreligger.

1/1585

Der er derfor endnu ikke udmøntet et beløb fra puljen.

I forbindelse med, at Nuuk Kommune ønsker at overtage anlægsopgaven har kommunens og IAP’s teknikere beregnet, hvad anlægsudgiften ville have været, hvis skolen skulle opføres i hjemmestyrets regi.

Denne beregning tager udgangspunkt i, at skolen opføres til en pris, der svarer til det lavest indkomne tilbud, da dette projekts fysiske rammer lever op til intentionerne for Atuarfitsialak.

Beregningerne viser, at det billigste projekt kan opføres for ca. 117 mio. kr. inklusive byggemodningsudgifter til kommunen, tilslutningsafgifter til Nukissiorfiit, inventar og den prisforøgelse, der følger af, at projektet er blevet forsinket.

Det vil være muligt for bygherren i partneringsfasen at præge projektet, således, at byggeomkostningerne reduceres.

Det er min opfattelse, at hvis kommunen ønsker at stå for byggeriet, overlades det til kommunen at vælge det projekt, som kommunen ønsker.

Samtidigt overdrages en bevillingssum, svarende til byggeudgifterne for det billigste projekt. Det er så op til kommunen at bearbejde det ønskede projekt, så bevillingen overholdes, eller selv tilføre projektet midler fra kommunekassen.

Det kan i øvrigt oplyses, at fordi de igangværende forhandlinger med kommunen ikke er afsluttet, kan byggeriet ikke igangsættes i år.

Det vil derfor sandsynligvis være teknisk og økonomisk optimalt at forlænge byggeperioden til 2009. Men det er en beslutning kommunen selv må træffe.

2/2 586




Notat




Spørgsmål 6


Hvilke nye oplysninger kan Landsstyremedlemmet afgive vedr. de forsinkede skolebyggerier i Upernavik distrikt? Er Landsstyremedlemmet orienteret om, hvorledes det sikres, at elevernes undervisning gennemføres på bedst mulig vis i forsinkelsesfasen?

Landstingets Finansudvalg har i forbindelse med behandlingen af TB-ansøgning vedr. skolen i Kullorsuaq bedt om supplerende oplysninger. Disse forventes fremsendt i uge 41. Der er ikke noget nyt, idet vi afventer Landstingets Finansudvalgs godkendelse af TB-ansøgningen.

KIIIP oplyser følgende om undervisningen: Ud fra skolens indberetning pr. 1. oktober 2005, er undervisningen gennemført i overensstemmelse med den nye folkeskoleforordning i skoleåret 2005/06.

Indberetningen pr. 1. oktober 2006, som gælder for skoleåret 2006/07 er endnu ikke modtaget i KIIIP.

1/1587




Notat




Spørgsmål 7


I forlængelse af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.33, ønsker Finansudvalget oplyst, hvilke overvejelser Landsstyremedlemmet gør sig p.b.a. Landstingets 1. behandling af FFL07, hvor det blev tydeligt, at der var bred støtte i Landstinget til fortsat offentlig støtte til alment boligbyggeri i hele Grønland, herunder i de 4 vækstbyer.

Som jeg allerede har forklaret under pkt. 13.33 tildeles der også midler til byerne Qaqortoq, Sisimiut og Ilulissat. Jeg kan for Nuuk’s vedkommende supplerende oplyse følgende.

I perioden 2003 til 2006 har Landsstyret udstedt tilsagn om medfinansiering af i alt 541 nye boliger i Nuuk til en samlet værdi af 167,7 mio. kr. Disse er fordelt med 393 boliger efter 10/40/50 ordningen og 148 andelsboliger. De fleste af disse boliger er på omkring 105 m².

Hvis de 167,7 mio. kr. skulle være anvendt til opførelse af kommunale udlejningsboliger, ville der alene kunne opføres godt 170 boliger, hvis de var på 105 m². Dvs. der er givet tilsagn om lån til opførelse af 371 ekstra boliger i kraft af de 2 ordninger.

I indeværende år er der yderligere givet tilsagn om medfinansiering af 159 boliger i 2007 til en samlet værdi af 35,6 mio. kr. I perioden 2003 og til 2007 er der således givet samlet tilsagn om medfinansiering af 700 boliger i Nuuk. Sagt med andre ord, så er der 700 familier, der får et nyt tag over hovedet.

1/1 588

Det er min overbevisning, at det er langt bedre for Nuuk i almindelighed og de enkelte borgere i særdeleshed, at byen tilføres 700 private boliger frem for ca. 200 offentlige udlejningsboliger. Det er ligeledes min overbevisning, at de 500 ekstra boliger vil lette presset på de offentlige udlejningsboliger. Men, jeg er samtidig klar over, at der fortsat er en boligmangel også i Nuuk.

Jeg og Landsstyret finder det vigtigt, at der er en passende variation af boligtilbud, der er afpasset til de boligsøgendes behov. I Nuuk by har vi mere end 4.000 offentlige udlejningsboliger. Landsstyret finder, at væksten i boligmarkedet i det væsentlige skal ske ved privat nybyggeri, således at de bedrestillede fremover boligforsyner sig selv. Herved frigøres en række offentlige udlejningsboliger.

Jeg har endvidere en forventning om, at strukturreformen også vil indeholde nye muligheder som f.eks. kommunale boligaktieselskaber, der kan opføre udlejningsboliger ved en blanding af offentlig og privat finansiering.

2/2589




Notat




Spørgsmål 8


Finansudvalget konstaterer med tilfredshed, jf. Landsstyremedlemmets besvarelse af spørgsmål 13.34, at Landsstyremedlemmet forventer at udarbejde et forslag til en ny, mere hensigtsmæssig forordning for selvbyggerkonceptet. Det forstås, at tildeling af selvbyggerhuse herefter vil blive indtægtsreguleret. Ligeledes vil dele af befolkningen ikke længere blive afskåret fra at benytte ordningen af rent geografiske årsager. Efter hvilken tidsplan vil det nye tiltag blive implementeret, og vil forslaget medføre et yderligere finansieringsbehov i 2007 eller BO-årene?

Den foreslåede ændring af selvbyggerkonceptet forventes forelagt Landstinget til behandling på forårssamlingen 2007. Såfremt Landstinget vedtager den foreslåede ændring, vil den få betydning for byggesæt, der ansøges i 2007 og tildeles i 2008.

Der skønnes på indeværende tidspunkt ikke at være behov for yderligere midler. Efter en evaluering i 2010 vil det kunne vurderes, om der skal tilføres området yderligere midler eller ej.

1/1 590




Notat


Kopi til DOJ, OPN, MP, RS,


Spørgsmål 9


Hvilke resultater er der kommet ud af licitationen for sanering af blok Q, R og S i Nuuk, jf. pkt. 13.36?

4 firmaer har afleveret deres forslag og bud, der nu er i granskning hos bedømmelsesudvalget. Jeg forventer, at bedømmelsesudvalget afgiver sin indstilling i uge 41, hvorefter resultatet offentliggøres. Forslagene ser meget lovende ud, og det er min vurdering, at projektet gennemføres.

1/1591




Notat




Spørgsmål 10


Hvilke alternativer til de allerede foreslåede og eksisterende muligheder ser Landsstyremedlemmet, jf. pkt. 13.37, for at fremskynde renoveringen og udvidelsen af havneanlæg over hele Grønland.

Af min besvarelse af pkt. 13.37 fremgår, at der lægges op til, at større havneanlæg tænkes finansieret i selskabsform, og at renoveringer og mindre nyanlæg i årene fremover planlægges finansieret ved at overføre overskydende midler fra Anlægs- og Renoveringsfonden.

Eneste alternativ hertil vil være, at FL konto 87.73.10 Havneanlæg tilføres bevillinger i årene fremover svarende til den ønskede havneudbygning.

1/1 592




Notat




Spørgsmål 11


Det fremgår af Landsstyremedlemmets besvarelse, jf. pkt. 13.40, at der ikke er afsat anlægsmidler til den nye vej i Upernavik grundet Landsstyrets interne finanslovsmæssige prioritering. Finansudvalget ønsker imidlertid at modtage mere fyldestgørende oplysninger:

a. Anser Landsstyremedlemmet det som ønskeligt eller nødvendigt, at den nye vej i Upernavik anlægges?

b. Anser Landsstyremedlemmet udgiften til vejanlægget som en hjemmestyreopgave jf. byrde- opgavefordelingsaftalen?

c. Er den manglende vej i realiteten en forhindring for opførelsen af et nyt skolehjem/kollegium eller andre nødvendige infrastrukturinvesteringer i Upernavik?

d. Hvilke løsningsmodeller ser Landsstyremedlemmet som mulige m.h.p. at sætte fremdrift i vejprojektet i Upernavik?

e. Anser Landsstyremedlemmet brugerfinansiering som en mulig løsning for at skaffe finansiering til dette såvel som andre kommende vejanlæg i Grønland?

f. Hvilke udgifter vil en fuld hjemmestyrefinansiering af vejprojektet påføre Landskassen?

a. Der er ingen tvivl om, at det på sigt er ønskeligt at etablere en ny vej i Upernavik, idet byen, så vidt jeg er orienteret, mangler egnede byggegrunde. Ud fra det kortmateriale, direktoratet har modtaget fra Upernavik Kommune ser det dog ud til, at der er muligheder for at udbygge byen langs den eksisterende vej mod den nye bydel.

b. Følgende svar er modtaget fra Økonomidirektoratet:

1/1593

I Byggemodningsaftalen fra 1998 står følgende:

”Ekstraordinært store byggemodningsopgaver i forbindelse med nødvendig inddragelse af nye landområder til byudvikling skal i påkommende tilfælde gennemføres som en hjemmestyreopgave med særskilt optagelse på finansloven. I det omfang plandialogen afslører divergerende opfattelser af den nødvendige termin, dimensionering, linieføring etc. skal der dog i hvert enkelt tilfælde kunne forhandles om imødekommelse af kommunale synspunkter mod kommunal medfinansiering. Kommunen skal i hvert enkelt tilfælde tilbydes at varetage bygherrerollen.”

Økonomidirektoratet gør opmærksom på, at såfremt en kommuneplan eller et kommuneplantillæg lægger op til inddragelse af nye landområder, så tolker vi aftalen således, at der altid skal optages forhandlinger med den respektive kommune om kommunal medfinansiering.

Endvidere gør Økonomidirektoratet opmærksom på, at såfremt en kommune igangsætter ekstraordinært store byggemodningsopgaver uden forudgående tilsagn om finansiering fra Hjemmestyret, vil man ikke kunne forvente medfinansiering fra Landskassens side.

Ovenstående skyldes, at Økonomidirektoratet tolker byggemodningsaftalen fra 1998 således, at da det som oftest er kommunerne, der fremkommer med specifikke ønsker i forbindelse med byggemodningsopgaver, vil der altid skulle forhandles med den respektive kommune om byrde- og opgavefordelingen, og dermed om kommunal medfinansiering.

Samtidig skal man være opmærksom på, om der virkelig er tale om inddragelse af nye landområder, eller om der er tale om et område, der er i sammenhæng med eksisterende bebyggelse. I henhold til Byrdeaftalen betragtes ”nye landområder” som områder udenfor ”eksisterende byområder med umiddelbart omliggende arealer” (afsnit 1.4, side 4).

c. Anlæggelse af skolehjem/kollegium er ikke betinget af, at der etableres en ny vej.

d. Om der skal bevilges midler til vejen i Upernavik er et spørgsmål om prioritering. Landsstyret har i disse år prioriteret uddannelse, bolig og forsyning som de vigtigste områder. Der er derfor kun begrænsede midler til rådighed for andre anlægsopgaver.

Inden for havne og lufthavne undersøges mulighederne for ekstern finansiering herunder for dannelse af aktieselskaber, som så kan drive anlægget og ved brugerbetaling tilbagebetale det beløb, der må investeres.

2/2 594

Sådanne muligheder vil være væsentligt vanskeligere at anvende, når der er tale om vejbyggeri i Upernavik. Jeg ser ikke andre muligheder, end at der afsættes midler på finansloven, og vejbyggeri – ikke blot i Upernavik, men også andre steder – må afvente, at de mere påtrængende områder har fået et løft.

e. Følgende svar er modtaget fra Økonomidirektoratet:

Byudviklingen i specielt Ilulissat, Nuuk og Sisimiut har ført til et stigende behov for at inddrage nyt land. Det kræver betydelige følgeinvesteringer i blandt andet vejføring, telefoni m.m.

Hjemmestyret har traditionelt dækket størstedelen af omkostningerne forbundet med byggemodning af nyt land. Det medfører en geografisk skævvridning af Hjemmestyrets begrænsede anlægsmidler til gavn for de større byer og til skade for bygder og yderdistrikter. Det er nødvendigt at de større byer i videst muligt omfang selv finansierer omkostningerne forbundet med inddragelse nye landområder.

Ved byggemodning af nyt land sker en væsentlig værdiskabelse i lokalsamfundet. De nye arealer kan anvendes til boliger, erhvervsområder og til rekreative formål. Denne værdiskabelse bør inddrages i det samlede finansieringsgrundlaget. Det kræver, at kommunerne og Hjemmestyret kan sælge byggemodnede arealer til deres reelle markedsværdi. I dag er det kun muligt at sælge grundene til byggemodningsomkostningerne eksklusiv eventuelle udgifter til vejføring, etablering af telefoni m.m.

Det eksisterende lovgrundlag giver ikke mulighed for at sælge byggemodnede arealer til markedsprisen. Landsstyret påtænker derfor at indlede et udredningsarbejde med henblik på at tilvejebringe et lovgrundlag, som muliggør salg af byggemodnede arealer til deres markedsværdi.

f. Iflg. oplysninger fra Upernavik Kommune vil anlæggelse af vejen koste ca. 23 mio. kr. Dertil kommer så fremføring af el, vand og kloak. Dette vil koste yderligere ca. 18 mio. kr. Disse priser er fra 2003, så med dagens priser, vil opgaven løbe op i ca. 45 mio. kr.

3/3595

5. februar 2007 EM 2006/28

BILAG J

Landsstyrets ændringsforslag af 25. oktober 2006 til tekstanmærkninger samt bemærkninger til tekstanmærkninger.

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005 596


Bilag 2, Tekstanmærkninger, ændringsforslag til Landstingets 2. behandling af FFL 2007.


Nr. 89.Nr. 1I første linie søges ”som følge af ressortændring” slettet.


Nr. 90.Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 14.01.01 Personaledirektoratet, administrationLandsstyret bemyndiges til med Finansudvalgets godkendelse at benytte værdierne i hjemmestyrets EDB-afdeling, herunder også bygninger m.v., som aportindskud i et aktieselskab, der skal varetage driften af fælles offentlige IT-systemer i forbindelse med den forventede strukturreform på det kommunale område. Selskabets ejere vil være Grønlands Hjemmestyre, KANUKOKA og de nye kommuner.”


Nr. 91.Til hovedkonto 20.10.11 NettorenterFølgende ændring søges optaget: Linien ”KNR 9,2 mio. kr.” søges erstattet med ” KNR 17,0 mio. kr.”


Nr. 92.Til hovedkonto 64.10.22 Eksport af vand og is fra Grønland.Teksten i tekstanmærkningen søges erstattet med følgende: ”Landsstyret bemyndiges til at indgå aftaler med samarbejdspartnere om udførelse af projekter som beskrevet i budgetbidraget i og udover bevillingsåret inden for en samlet ramme på 9,0 mio. kr. i perioden 2007 – 2008.”

597



Nr. 93.Til hovedkonto 70.01.06 Tilsyn med eksplosivstofferFølgende ændringer søges optaget: Linjen ”Udstedelse eller fornyelse af sprængningstilladelse 500,00 kr.” udgår, Linjen ”Udstedelse eller fornyelse af tilladelse til køb af eksplosivstoffer” erstattes med ”Udstedelse eller fornyelse af tilladelse til køb og anvendelse af eksplosivstoffer”.

Nr. 94.Til hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltningen, drift, administrationFølgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Nr. 2.Landsstyret bemyndiges til, med Landstingets Finansudvalgs godkendelse, at indgå flerårige driftsaftaler i perioden 2007-2010, herunder lejemål.”

Nr. 95.Til hovedkonto 73.01.08 Tilskud til passagerbefordringFølgende ændring foretages:


Nr. 96.Til aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdet.Nr. 5. Følgende ændringer i søges optaget.:Linien ”80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projektering” slettes som følge af nedlæggelse af hovedkontoen. Sidst i tekstanmærkningen indsættes ”89.71.40 Nukissiorfiit, Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån”.

Nr. 97.Til hovedkonto 80.00.72 Salg af udlejningsboligerNr. 2.Følgende tekst udgår: ”Landsstyret bemyndiges til at give kommunerne tilladelse til salg af kommunale udlejningsboliger, hvortil der er ydet opførelsestilskud fra Landskassen.

Det er en forudsætning for Landsstyrets tilladelse, 1) at beboede udlejningsboliger tilbydes til de lejere, der har lejekontrakt på boligerne, 2) at ubeboede udlejningsboliger udbydes offentligt og sælges kontant for højeste bud, 3) at der inden salget træffes aftale mellem Landsstyret og kommunen om vilkårene for salget og anvendelse af salgsprovenuet ved salg af ejendommen, og

598


4) at aftalen godkendes af Landstingets Finansudvalg.”

Og erstattes af følgende: ”Landsstyret bemyndiges til, uanset bestemmelsen i § 9, stk. 2, nr. 4 i Landstingsforordning nr. 1. af 9. april 1992 om støtte til boligbyggeri som ændret ved bl.a. landstingsforordning nr. 3 af 21. maj 2002, at give kommunerne tilladelse til salg af kommunale udlejningsboliger, hvortil der er ydet opførelsestilskud fra Landskassen uden at forelægge hver enkelt sag for Landstingets Finansudvalg. Landsstyret skal fremsende en årlig orientering om antal godkendelser til Landstingets Finansudvalg.

Landsstyret skal påse, at beboede udlejningsboliger tilbydes til de lejere, der har lejekontrakt på boligerne, og at ubeboede udlejningsboliger udbydes offentligt og sælges kontant for højeste bud.

Inden salget skal der træffes aftale mellem Landsstyret og kommunen om vilkårene for salget og anvendelse af salgsprovenuet ved salg af ejendommen.”

Nr. 98.Til hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringTekstanmærkningen slettes som følge af nedlæggelse af hovedkontoen.

Nr. 99.Til hovedkonto 87.73.10 HavneanlægNr. 1:Fra sidste sætning slettes: ”indtægtsført på hovedkonto 80.00.10 Tilbageførsler fra Anlægs- og Renoveringsfonden”

599


Bemærkninger til bilag 2, tekstanmærkninger, ændringsforslag til Landstingets 2. behandling af FFL 2007.

Landsstyret– Aktivitetsområde 10-89Nr. 1.2. afsnit søges erstattet med: ”Tekstanmærkningen er videreført fra 2006 i redigeret form”

Landsstyreformanden– Aktivitetsområde 10-14

Følgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Til hovedkonto 14.01.01 Personaledirektoratet, administrationPå EM 2006 og FM 2007 behandles Landsstyrets forslag til en strukturreform på det kommunale område. I forslaget indgår, at der etableres fælles offentlige IT-systemer, som kan lette borgernes adgang til administrationen, både i kommunerne og Grønlands Hjemmestyre, og mellem myndighederne.

I den forbindelse vil det være hensigtsmæssigt, at der etableres et fællesejet driftsselskab, som kan betjene både kommunerne og hjemmestyret. I selskabet tænkes at indgå det nuværende kommunale IT-selskab KIT A/S og Grønlands Hjemmestyres EDB-afdeling.

Aportindskuddet fra Grønlands Hjemmestyre forventes at bestå af de værdier, der er i den nuværende EDB-afdeling, dvs. bygninger, servere m.v.


Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender - Aktivitetsområde 20 - 29Til hovedkonto 20.10.11 Nettorenter2 afsnit søges erstattet med følgende: ”Idet der ligeledes heller ikke er mulighed for, at KNR kan optage lån i private pengeinstitutter vil trækningsretten give Grønlands Radio mulighed for at foretage større indkøb af teknisk udstyr i forbindelse med en digitalisering af produktionsudstyret samt give mulighed for at afholde ekstraordinære udgifter i forbindelse med omorganiseringer.”


600


Til hovedkonto 64.10.22 Eksport af vand og is fra Grønland.Teksten i tekstanmærkningen er tilrettet uden konsekvenser for bemærkningerne til tekstanmærkningen.


Til hovedkonto 70.01.06 Tilsyn med eksplosivstofferFølgende ændring søges optaget: I linjen ”Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2006” tilføjes ”i revideret form”

Til hovedkonto 70.01.09 Radioforvaltningen, drift, administrationFølgende ny tekstanmærkning søges optaget: ”Nr. 2.Lejemål for de bygninger, hvori radioforvaltningen har til huse, ønskes indgået som langtidslejemål, for at sikre en rimelig planlægning og et rimeligt prisniveau.

Lejebetalingerne er dermed i princippet disponeret ud over det enkelte finansår.



Beløbet i 3. afsnit 4. linje ændres fra ”418,0” til ”442,2”.

Til aktivitetsområde 80-89 Anlægs- og renoveringsområdet.Nr. 5Som anden sidste afsnit indsættes som nyt afsnit: ”Bemyndigelsen udvides til også at omfatte hovedkonto 89.71.40 Nukissiorfiit – Grønlands Energiforsyning, anlægsudlån.”

Til hovedkonto 80.00.72 Salg af udlejningsboligerNr. 2.Følgende tekst udgår:

601


”Bemyndigelsen giver Landsstyret mulighed for at godkende, at de enkelte kommuner kan afhænde boliger, hvortil der tidligere er ydet anlægstilskud fra Landskassen. Landsstyret kan endvidere godkende, hvilket formål provenuet kan anvendes til.

Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2006.”

Og erstattes af følgende: ”Bemyndigelsen medfører, at hver enkelt sag ikke længere skal forelægges Landstingets Finansudvalg til behandling. Ultimo året skal Landsstyret orientere Landstingets Finansudvalg om de ansøgninger, som Landsstyret har godkendt i årets løb.

Tekstanmærkningen er videreført fra FL 2006 i revideret form.”

Til hovedkonto 80.00.80 Dispositionsbeløb til påbegyndelse af projekteringBemærkningen til tekstanmærkningen slettes som følge af nedlæggelse af hovedkontoen.

Til hovedkonto 87.73.10 HavneanlægNr. 1:Ændringen til tekstanmærkningen vil ikke medføre ændringer til bemærkningen til tekstanmærkningen..

602

5. februar 2007 EM 2006/28

BILAG K

Finansudvalgets spørgsmål af 27. oktober 2006 vedr. Landsstyrets ændringsforslag, samt Landsstyrets besvarelse af 1.november 2006.

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005603


Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender

Ulloq/Dato: J.nr.:

27. oktober 2006 01.31.11-00005

Ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL07

Finansudvalget har gennemgået de af Landsstyret fremsatte ændringsforslag til 2. behandlingen af FFL07. Udvalget ønsker på denne baggrund at fremsætte følgende spørgsmål og bemærkninger til Landsstyret.

Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger

10.01.18 Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission (67)1

1. Finansudvalget ønsker oplyst, hvorledes lønningerne og øvrige udgifter er beregnet i såvel 2007 som BO-årene.

2. Er det korrekt forstået, at kontoret begynder sit arbejde inden Selvstyrekommissionen afgiver sin betænkning? Hvad skal kontoret i bekræftende fald lave indtil da?

24.11.21 Afgifter tips og lotto (80) 3. Der ønskes en nærmere forklaring af problematikken omkring ”entreprenørmodellen”. 4. Der ønskes nærmere oplysninger om hvorledes bevillingsnedsættelsen er beregnet.

Der henvises i øvrigt til det anførte under hovedkonto 40.14.13 (83).

33.01.01 Direktoratet for miljø og natur (82) 5. Skal den nye medarbejder indgå i projektorganisationen under aluminiumsprojektet,

som beskrevet under hovedkonto 64.10.17? I bekræftende fald ønsker udvalget, at det vurderes om ikke udgiften kan indeholdes af de midler på kr. 4,3 mio. som afsættes på hovedkonto 64.10.17.

40.14.13 Tilskud til idræt (83) 6. Hvilken beregningsmæssig sammenhæng, om nogen, er der imellem de 1,5 mio. kr.,

der er foreslået afsat på denne hovedkonto og de 853.000 kr. på hovedkonto 24.11.21 Afgifter Tips og Lotto?

40.14.14 Tilskud til Landsdækkende børne- og ungeorganisationer (21) 7. Hvad er baggrunden for den markante stigning i Sukerseqs medlemstal fra 2005 til

2006, jf. de angivne aktivitetstal?

Der henvises i øvrigt til det anførte under hovedkonto 24.11.21 Afgifter tips og lotte (80).

11 Nummeret i parentesen henviser til ændringsforslagets nummer i bilag 1.

604

2

40.14.16 Tilskud til TV- og Lokale Radioforeninger (22) 8. Hvad er baggrunden for den foreslåede ændring i budgetbidragets titel? 9. Medfører den foreslåede ændring nogen forandringer i kredsen af potentielle

tilskudsmodtagere?

64.10.17 Støtte landbaserede erhverv og turisme (85) 10. Hvad er baggrunden for at Landsstyret er gået bort fra en konstruktion med et

datterselskab under GTE til en projektorganisation? 11. Hvordan er projektorganisationen sammensat?

64.12.06 Vandkraft forundersøgelser (33) 12. Hvor, bortset fra Ilulissat, forventer Landsstyret at gennemføre undersøgelser af

vandkraftpotentialer for de 1,8 mio. kr. af bevillingen, som ikke er disponeret på forhånd?

13. Er der udarbejdet en prioritetsliste over vandkraftpotentialer? 14. Hvilke planer har Landsstyret for elforsyning for de lokaliteter, hvor det ikke vil være

muligt at etablere vandkraftværker?

73.01.08 Tilskud til passagerbefordring (86) 15. Risikerer en afsættelse af en synlig bevilling til helikoptertransport i Uummannaq-

distrikt fra og med 2008 at kunne få en uhensigtsmæssig virkning i fh.t. kommende forhandlinger med udbydere af helikoptertransport?

80.00.01 Omrokeringsreserve (45) 16. Finansudvalget konstaterer, at den foreslåede løsning for Qasigiannguit rummer 2

problemer:

Hjemmestyrets andel af finansieringen er ikke på plads Med den foreslåede model kan et byggeri tidligst komme i gang i 2008, eftersom Landsstyret lægger op til omprioritering i FFL08 m.h.p. at sikre Hjemmestyrets andel af finansieringen.

Finansudvalget finder disse to forhold uacceptable.

Udvalget kan som udgangspunkt tilslutte sig Landsstyret tanker om at indstille renoveringen af de 2 blokke i Qasigiannguit m.h.p. at skaffe finansiering. Dette dog under forudsætning af, at der ikke er tale om blok H, som Qasigiannguit kommune angiveligt selv vil disponere over.

Udvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret fremkommer med yderligere forslag, der retter op på de påpegede problemer.

17. Hvad kan Landsstyret oplyse om baggrunden for Qasigiannguit kommunes dårlige økonomi? Det ønskes herunder oplyst, om Landsstyret finder, at der er forhold i kommunens økonomi, der sandsynliggør, at kommunen ved en forbedret økonomistyring selv vil kunne stille med sin andel af finansieringen af alderdomshjemmet indenfor en overskuelig fremtid.

605

3

87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri (53) 18. Finansudvalget skal udtale sin støtte til ændringsforslaget. Forventer Landsstyret at

fremsætte forslag til ændrede bevillinger i 2007 på anlægsområdet p.b.a. ændringsforslaget?

Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger

Til 14.01.01 Personaledirektoratet, administration (90) 19. Hvornår har Landsstyret besluttet, at driften af offentlige IT-systemer bør varetages af

et aktieselskab, og hvilke fordele ser Landsstyret i denne ordning?

Finansudvalgets øvrige bemærkninger

40.10.xx Reserve til fjernundervisning i bygderne Repræsentanten for Demokraterne i Finansudvalget har fremsat vedlagte ændringsforslag på 5 mio. kr. i 2007 og BO-årene.

20. Hvilke bemærkninger giver forslaget Landsstyret anledning til? 21. Hvad kan Landsstyret oplyse om fjernundervisningsprojektet i Uummannaq i KIIIP-

regi og om eventuelle andre projekter, jf. udmeldingerne fra Landsstyremedlemmet for Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked?

Hovedkonto 62.03.06 Stipendier og børnetillæg 22. Hvad er baggrunden for, at Landsstyret ikke har fremsat et ændringsforslag til denne

hovedkonto, når der henses til nedenstående citat fra Landsstyrets svar til Finansudvalget af 19. september 2006:

”Vedr. VM06/88 fremgik det af Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning, at et enigt udvalg indstillede, at Landstingsmedlem Johan Lund Olsens forslag blev vedtaget og at de heraf afledte konsekvenser efterfølgende skulle indarbejdes i den revision af regelsættet, som vil ske på baggrund af den løbende evaluering af uddannelsesstøttereformen. Da evalueringen endnu ikke er blevet færdig foretaget, vil der blive fremsendt tillægsbevilling til FFL07.”

Finansudvalget forudsætter, at Landsstyret egentlig mener, at der vil blive fremsendt et ændringsforslag til FFL07, og at der derfor må være tale om en trykfejl, når man skriver "tillægsbevilling til FFL07". Man kan som bekendt ikke fremsætte forslag om en tillægsbevilling til et Finanslovsforslag, men til en gældende Finanslov i finansåret.

Hovedkonto 84.40.10 Kommunale Skoler23. Hvorledes forventer Landsstyret at efterkomme Finansudvalgets henstilling i sag

01.31.06/06-00191 om at fremsætte et ændringsforslag til hovedkonto 84.40.10 Kommunale Skoler til 2. eller 3. behandlingen af FFL07? Således at anlægssektorplanen ikke forsinkes p.b.a. fordyrelsen af skolen i Kullorsuaq.

24. Finansudvalget er bekendt med at skolen i Qinnqorput vil koste 14 mio. kr. mere end budgetteret. Vil Landsstyret på denne baggrund fremsætte et ændringsforslag til FFL07 til denne hovedkonto?

Hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri 25. Forventer Landsstyret at fremsætte et ændringsforslag til FFL07, således at der

afsættes midler til byggeri af et nyt kollegium eller elevhjem i Upernavik? 26. Hvornår præcist kan Finansudvalget forvente at modtage anlægssektorplanen for

kollegieområdet?

606

4

Dette brev fremsendes på dansk og eftersendes på grønlandsk snarest muligt. Udvalget skal anmode om Landsstyrets besvarelse af de i det ovenfor anførte spørgsmål inden for 5 dage fra dags dato. Landsstyrets besvarelse fremsendes på dansk og grønlandsk samt elektronisk til [email protected].

Med venlig hilsen


607


Aningaasanut Nunanullu Allanut Naalakkersuisoq Landsstyremedlem for Finanser og Udenrigsanliggender

Til Landstingets Finansudvalg

Ændringsforslag til FFL2007

Finansudvalget har stillet en række spørgsmål til Landsstyrets ændringsfor-slag til 2. behandlingen af FFL2007. Spørgsmålene besvares nedenfor.

30. oktober 2006 10.01.18 Grønlandsk-dansk Selvstyrekommission (1+2)Finansudvalget ønsker oplyst, hvorledes lønningerne og øvrige ud-gifter er beregnet i såvel 2007 som BO-årene.


Er det korrekt forstået, at kontoret begynder sit arbejde inden Selv-styrekommissionen afgiver sin betænkning? Hvad skal kontoret i be-kræftende fald lave indtil da?


Der er på nuværende tidspunkt en vis usikkerhed forbundet med budgette-ringen af bevillingsbehovet især for budgetoverslagsårene. Usikkerheden hænger sammen med, at det er det kommende kontor, som skal varetage opgaven med at beskrive og planlægge de aktiviteter, der skal gennemføres i forbindelse med forberedelsen af indførelse af selvstyret.

Lønudgifterne vil naturligvis afhænge af, hvilke stillinger der er tale om. Umiddelbart budgetteres der med en stilling som afdelingschef, 2 akademi-ske medarbejdere og en kontormedarbejder det første år.

For 2008 er der afsat en bevilling på et niveau svarende til den i finanslov-forslaget for 2007 afsatte bevilling til grønlandsk-dansk selvstyrekommissi-on, d.v.s. Hjemmestyrets andel. Det forventes, at der i løbet af 2007 kan foretages en fornyet vurdering af bevillingsbehov i 2008 og følgende år.

Der budgetteres med lønudgifter til en afdelingschef (580.000 kr.), 2 aka-demiske medarbejdere (870.000) og en kontormedarbejder (300.000 kr.) i 2007. De samlede udgifter er budgetteret således i 2007:

Lønsum incl. pensionsbidrag 1.750.000 kr. Ansættelsesudgifter 300.000 kr. Rejse- og mødeudgifter 300.000 kr.

1/1 608

Etableringsudgifter, kontor 200.000 kr. Kontorhold 150.000 kr. I alt 2.700.000 kr.

Budgetteringen af såvel lønudgifter som øvrige udgifter er forbundet med en vis usikkerhed. Lønudgifter afhænger bl.a. af anciennitet og tiltrædelsestids-punkt. Øvrige udgifter afhænger bl.a. af, hvorfra de ansatte rekrutteres, da dette har betydning for flytteudgifter m.m. i forbindelse med ansættelsen.

For 2008 budgetteres med yderligere et årsværk og deraf afledt lønsum sva-rende til en akademisk medarbejder.

Det bemærkes, at der i 2008 bl.a. må forventes at skulle afholdes udgifter til informationskampagner i forbindelse med en kommende folkeafstemning om selvstyre.

Det er korrekt forstået, at kontoret begynder sit arbejde inden Selvstyre-kommissionen afgiver sin betænkning.

Kontoret skal som anført i budgetbidraget følge færdiggørelse af kommissi-onens arbejde. Desuden skal kontoret udarbejde beslutningsoplæg og planer for de aktiviteter, som Landsstyret forventes at gennemføre i forlængelse af afgivelsen af selvstyrekommissionens betænkning.

Det vil også være en opgave for kontoret, at holde Landsstyret løbende in-formeret om væsentlige udviklingstendenser i arbejdet i grønlandsk-dansk selvstyre-kommission.

En del af kontorets opgaver forud for betænkningen vil bestå i at planlægge en informationsstrategi med tilhørende planer for informationsarbejdet, så-ledes at der på et tidligt tidspunkt i tilknytning til afleveringen af betænk-ningen kan gennemføres en informationskampagne om selvstyret.

Det vil samlet set fra kontorets etablering være kontorets opgave at varetage de nye departementale opgaver i Landsstyrets Sekretariat, som følger af den kommende betænkning om selvstyre.

2/2609

24.11.21 Afgifter tips og lotto (3+4)Der ønskes en nærmere forklaring af problematikken omkring ”en-treprenørmodellen”.Der ønskes nærmere oplysninger om hvorledes bevillingsnedsættel-sen er beregnet

Til og med 2003 modtog Grønlands Hjemmestyre 0,9% af overskuddet fra tips- og lottomidlerne til fordeling til almennyttige formål.

I takt med den stigende spilleomsætning generelt og i Grønland var det det daværende Landsstyres opfattelse, at det modtagne beløb ikke stod i et rime-ligt forhold til den omsætning tips og lotto genererer i Grønland, hvorfor der blev indledt forhandlinger om en ændret overskudsmodel.

Resultatet blev den såkaldte ”entreprenørmodel”, hvor Grønland fra og med 1. januar 2004 modtager en procentdel af den grønlandske tips- og lottoom-sætning bestående af to dele:

a. Ca. 22% af omsætningen, svarende til årets dækningsbidrag, som skal anvendes til almennyttige formål (hovedkonto 40.14.51 Grøn-lands andel af tips- og lottoomsætningen i Dansk Tipstjeneste A/S) og

b. 16%, svarende til den danske statsafgift (hovedkonto 24.11.21 Afgif-ter tips og lotto), som kan anvendes til andre formål.

Som kompensation for dette blev det grønlandske bloktilskud reduceret med et fast beløb svarende til den danske statsafgift af omsætningen i 2004, i alt 9.847.000 kr.

Grønland vil således modtage et større beløb fra tips- og lotto, såfremt om-sætningen stiger, og omvendt et mindre beløb hvis omsætningen falder. Da man må formode, at omsætningen over tid vil stige i forhold til 2004, i takt med udbuddet af spil, stigende rækkepriser, den økonomiske udvikling etc., er det Landsstyrets opfattelse at ”entreprenørmodellen” på sigt vil indbringe et betydeligt merprovenu i forhold til den gamle aftale.

Der har været divergerende opfattelser i hjemmestyrets administration om hvorvidt statsafgiften på de 16% (hovedkonto 24.11.21 Afgifter tips og lot-to) er et fast og endeligt beløb svarende til niveauet i 2004 på 9.847.000 kr. som bloktilskuddet er frosset fast på eller om beløbet er omsætningsafhæn-

3/3 610

gigt, således at provenuet på hovedkonto 24.11.21 Afgifter tips og lotto vil svinge i takt med omsætningen.

Landsstyret har på den baggrund besluttet, at beløbet på hovedkonto 24.11.21 Afgifter tips og lotto er et fast og endeligt beløb svarende til den faste reduktion i bloktilskuddet på 2004-niveau, og at et eventuelt årligt merprovenu fra statsafgiften skal komme de almennyttige formål til gode.

Det fremsatte ændringsforslag til hovedkonto 24.11.21 Afgifter tips- og lot-to, nedsættelse af bevillingen med 853.000 kr., således bevillingen herefter udgør 9.847.000 kr., svarende til reduktionen i bloktilskuddet i 2004, er en konsekvens af Landsstyrets beslutning.

33.01.01 Direktoratet for miljø og natur(5)Skal den nye medarbejder indgå i projektorganisationen under alu-miniumsprojektet, som beskrevet under hovedkonto 64.10.17? I be-kræftende fald ønsker udvalget, at det vurderes om ikke udgiften kan indeholdes af de midler på kr. 4,3 mio. som afsættes på hovedkonto 64.10.17.

Landsstyret vurderer at det er mest hensigtsmæssigt at medarbejderen der skal medvirke til at sikre de overordnede miljøhensyn organisatorisk er pla-ceret udenfor projektorganisation i Direktoratet for Miljø og Natur.

Det er Landsstyrets vurdering at udgiften ikke kan afholdes indenfor den foreslåede merbevilling på Hovedkonto, 64.10.17 Støtte landbaserede er-hverv og turisme.

40.14.13 Tilskud til idræt (6)Hvilken beregningsmæssig sammenhæng, om nogen, er der imellem de 1,5 mio. kr., der er foreslået afsat på denne hovedkonto og de 853.000 kr. på hovedkonto 24.11.21 Afgifter Tips og Lotto?

Der henvises til ovenstående besvarelse af Spørgsmål 3+4

40.14.14 Tilskud til Landsdækkende børne- og ungeorganisationer (7)Hvad er baggrunden for den markante stigning i Sukerseqs med-lemstal fra 2005 til 2006, jf. de angivne aktivitetstal?

4/4611

Når en ungdomsklub melder sig ind i Sukorseq meldes alle klubbens med-lemmer ind. Der er dog ikke tale om medlemmer i almindelig forstand, idet der ikke må opkræves medlemskontingent for at deltage i ungdomsklubber-nes aktiviteter jf. landstingsforordning nr. 10. af 21. maj 2020 om kultur- og fritidsvirksomhed § 19. I princippet er ungdomsklubberne åben for alle mel-lem 6 og 21 år, men i praksis betaler de enkelte klubber kontingent til Su-korseq ud fra det faste antal unge, der benytter klubben. En mindre stigning - eller fald - i antallet af klubber, kan derfor have stor betydning for opgørel-sen af antallet af enkeltmedlemmer.

40.14.16 Tilskud til TV- og Lokale Radioforeninger (8+9)Hvad er baggrunden for den foreslåede ændring i budgetbidragets titel?Medfører den foreslåede ændring nogen forandringer i kredsen af potentielle tilskudsmodtagere?

Baggrunden for den foreslåede ændring af budgetbidragets titel til tilskud til lokale Radio- og Lokale TV virksomhed er, at den nuværende titel kan mis-forstås, som om der kun kan ydes tilskud til landsdækkende TV. Desuden er ikke alle lokale stationer i dag er organiseret som foreninger. Med den fore-slåede nye titel benyttes samme terminologi som i den nye forordning. Den foreslåede ændring i budgetbidragets titel medfører ikke nogen forandringer i kredsen af potentielle tilskudsmodtagere.

64.10.17 Støtte landbaserede erhverv og turisme (10+11)Hvad er baggrunden for at Landsstyret er gået bort fra en konstruk-tion med et datterselskab under GTE til en projektorganisation? Hvordan er projektorganisationen sammensat?

Landsstyret er ikke gået bort fra en konstruktion med et datterselskab under GTE til en projektorganisation. Det skal medgives, at budgetbidraget, der knytter sig til ændringsforslaget er noget upræcist formuleret og derfor kan give et sådant indtryk. Der er fortsat tale om en konstruktion med et datter-selskab under GTE.

Ansøgningen om en tillægsbevilling af den 24. august 2006 indeholder en generel beskrivelse af projektorganisationen. Siden dengang er Greenland Development A/S (binavn: Invest in Greenland A/S) nu etableret som et datterselskab til Grønlands Turist- og Erhvervsråd. Selskabet skal gennem-

5/5 612

føre en række analyser (blandt andet om ejerskabsforhold og samfundsøko-nomi i relation til projektet) efter nærmere aftale med Grønlands Hjemme-styre til brug for tilvejebringelse af et beslutningsforslag for Landsstyret omkring eventuel etablering af et aluminiumsværk.

For at sikre den administrative styring og koordination er der i tilknytning til projektet etableret en administrativ styregruppe. Den består i udgangspunk-tet af følgende: Direktørerne fra Erhvervsdirektoratet, Direktoratet for Miljø og Natur, Direktoratet for Arbejdsmarkedet og Erhvervsuddannelser, Øko-nomidirektoratet, Skattedirektoratet, Råstofdirektoratet og energi-direktøren fra Nukissiorfiit. Styregruppen vil blive suppleret, hvis der kommer spørgs-mål op, der berører andre ressortområder. Dette kan eksempelvis være Di-rektoratet for Boliger og Infrastruktur og Bestyrelsessekretariatet.

Den daglige projektorganisation består fra Hjemmestyrets side pt. af en medarbejder udlånt fra Erhvervsdirektoratet. Denne suppleres med en med-arbejder fra Direktoratet for Miljø og Natur, så snart en sådan projektmed-arbejder er på plads. Disse to vil være tilknyttet projektet på fuld tid, men vil også efter nærmere aftale kunne trække på andre medarbejdere fra Hjemme-styret til konkrete opgaver. Hertil kommer de medarbejdere, der tilknyttes fra Greenland Development A/S. Her sidder allerede en medarbejder, som snart vil være på fuld tid i forhold til projektet, og den endelige bemanding forventes snarest at komme på plads. Denne del af projektorganisationen er således også under opbygning. Fysisk placeres projektorganisationen hos Nukissiorfiit.

64.12.06 Vandkraft forundersøgelser (12+13+14)Hvor, bortset fra Ilulissat, forventer Landsstyret at gennemføre un-dersøgelser af vandkraftpotentialer for de 1,8 mio. kr. af bevillingen, som ikke er disponeret på forhånd? Er der udarbejdet en prioritetsliste over vandkraftpotentialer?Hvilke planer har Landsstyret for elforsyning for de lokaliteter, hvor det ikke vil være muligt at etablere vandkraftværker?

I ”Landsstyrets energipolitiske perspektivredegørelse” som blev fremlagt under FM2006, er der blandt andet redegjort for Landsstyrets forventninger til prioritering af vandkraftbyggeri for det næste ca. 9 år. Se venligst også svaret på det næstfølgende spørgsmål.

6/6613

Udover dette regner Landsstyret med, at der skal foretages forundersøgelse af vandkraftmuligheder i andre potentiale områder så som Maniitsoq Kom-mune og Qasigiannguit kommune. Maniitsoq kommunes situation er speci-el, idet overvejelserne bør ses i sammenhæng med forundersøgelserne i for-bindelse med eventuel anlæggelse af et industrivandkraftværk i Midtgrøn-land.

Landsstyreområdet skal sammen med Nukissiorfiit i gang med planlægning af de kommende års forundersøgelser af andre potentialer. Planerne vil ind-gå i den kommende Strategi- og Handlingsplan for energiområdet, der for-ventes færdiggjort primo 2007, som opfølgning på den energipolitiske per-spektivredegørelse.

For vandkraftværket i Sisimiut foregår p.t. en udbudsrunde. Landsstyreom-rådet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser forventer, at der kommer en afklaring i forhold til udbudsrunden i december måned.

I sommer besluttede Landsstyret at godkende Nukissiorfiits ansøgning om brug af henlæggelse til udbygning med 3. turbine i Buksefjordsvær-ket/Kangerluarsunnguaq i Nuuk. Finansudvalget har fået orientering om denne beslutning tidligere på året.

Udbygning med vandkraft i Paamiut trækkes frem som en oplagt mulighed. Dette skyldes dels en øget efterspørgsel som følge af en øget produktion i fiskeindustrien, dels den høje oliepris. Det gør det oprindelige og godt un-derbyggede potentiale ved Iterlaa særdeles interessant. I forbindelse med FL2006 er der afsat midler til undersøgelser af en eventuel etablering af et vandkraftværk. Et beslutningsgrundlag til etablering af vandkraft i Paamiut kan ligge færdig til foråret 2007.

Udbygning med vandkraft i Ilulissat er ligeledes et oplagt potentiale. Projek-tet ved Pakitsoq er medtaget som et af de mest lovende i publikationen Grønlands vandkraftressourcer, juni 2005. Elværket i Ilulissat har for nuvæ-rende en god udnyttelse af restvarmen, særligt efter sammenlægning af fjernvarmenettene i år 2002. Yderligere er det nye kraftvarmeværk fra 1991 ikke afskrevet. Derfor vurderes det, at etablering af vandkraft vil være mere interessant i perioden 2010-2014. Dette skal dog undersøges nærmere og underbygges af et beslutningsgrundlag.

7/7 614

Der er for tyve år siden udarbejdet et dispositionsforslag vedrørende et vandkraftværk ved Qasigiannguit, med elledning til Aasiaat. Konklusionen var dengang, at projektet ikke var økonomisk realistisk. Med de høje olie-priser vil det være en fordel at kigge på dette potentiale igen.

Mulighederne for at energiforsyne lokaliteter med vedvarende energikilder på steder, hvor det ikke er muligt at etablere vandkraftværker, er endnu be-grænsede. Derfor er der som bekendt afsat finanslovsmidler til forsknings- og forundersøgelsesprojekter i en 4-årig periode i årene 2006-2009. Formå-let med ordningen er at skabe grundlag for vidensopsamling i området og give muligheder indenfor energiforsyning med vedvarende energi, herunder give mulighed for erhvervsudviklingsmæssige tiltag på energiområdet.

Et af formålene er at skabe samarbejdsrelationer mellem det offentlige og erhvervslivet samt koble energiforsyningsområdet til Innovationscenteret i Sisimiut. Projekterne kan være indenfor flere forskellige områder med rela-tion til alternativ energiforsyning. Heri påtænkes områderne f.eks. at være vind, sol samt andre relevante områder.

For eksempel køres der et projekt omhandlende ”Fyrtårnsbygd-083 Sar-fannguit” i Sisimiut kommune. I forprojektet er der sat fokus på at optimere tekniske og miljømæssige aspekter, så bygden kan virke som fyrtårn og for-billede for andre bygder. Ligeledes er der et projekt i Uummannap kommu-ne omhandlende ”Vind- og solprojekt”. Projektet har til formål at optimere energimæssige og tekniske løsninger samt inddrage befolkningen. Projektet er tæt knyttet og koordineret med ”Fyrtårnsbygd-083 Sarfannguaq”.

Formålet med disse forundersøgelser er at opbygge en grønlandsk kompe-tence inden for udnyttelse af sol- og vindenergi og skabe grundlaget for, at solvarme og vind kan indgå bredt i el- og varmeforsyningen i såvel boliger som industrier eller i mindre områder, hvor der ikke er vandkraftspotentia-ler.

Da disse energiforsyningsformer fortsat er under udvikling her i landet, må elforsyningen en række steder fortsat bygge på mere traditionel forsyning fra dieseldrevne elværker. Den omtalte kommende strategi- og handlings-plan for energiforsyningen vil indeholde en beskrivelse af Nukissiorfiits konkrete investeringsplaner i forhold til elforsyningen med afsæt i hen-holdsvis forventninger til forbruget på de enkelte lokaliteter og de nuværen-

8/8615

de elværkers tilstand - og dermed behovet for udskiftning og større vedlige-holdelsesarbejder.

73.01.08 Tilskud til passagerbefordring (15)Risikerer en afsættelse af en synlig bevilling til helikoptertransport i Uum-mannaq-distrikt fra og med 2008 at kunne få en uhensigtsmæssig virkning i fh.t. kommende forhandlinger med udbydere af helikoptertransport?

Nej. Direktoratet for Boliger og Infrastruktur har allerede fået et tilbud på fast beløb fra Air Greenland og kan holde Air Greenland fast på tilbuddet.

80.00.01 Omrokeringsreserve (16+17)Finansudvalget konstaterer, at den foreslåede løsning for Qasigiannguit rummer 2 problemer:

Hjemmestyrets andel af finansieringen er ikke på plads Med den foreslåede model kan et byggeri tidligst komme i gang i 2008, eftersom Landsstyret lægger op til omprioritering i FFL08 m.h.p. at sikre Hjemmestyrets andel af finansieringen.

Finansudvalget finder disse to forhold uacceptable.

Udvalget kan som udgangspunkt tilslutte sig Landsstyret tanker om at ind-stille renoveringen af de 2 blokke i Qasigiannguit m.h.p. at skaffe finansie-ring. Dette dog under forudsætning af, at der ikke er tale om blok H, som Qasigiannguit kommune angiveligt selv vil disponere over.

Udvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret frem-kommer med yderligere forslag, der retter op på de påpegede pro-blemer.

Hvad kan Landsstyret oplyse om baggrunden for Qasigiannguit kommunes dårlige økonomi? Det ønskes herunder oplyst, om Lands-styret finder, at der er forhold i kommunens økonomi, der sandsyn-liggør, at kommunen ved en forbedret økonomistyring selv vil kunne stille med sin andel af finansieringen af alderdomshjemmet indenfor en overskuelig fremtid.

9/9 616

Planen er, at blok H og J overskødes til Qasigiannguit Kommune, idet Qasi-giannguit Kommune, ud over ønsket om at anvende midlerne til alderdoms-hjemmet, også har foreslået, at midlerne kan anvendes til nedrivning af den ene boligblok og ombygning af den anden boligblok til et andet formål end boliger.

Hvis ikke blokkene overdrages til kommunen, har hjemmestyret stadig ved-ligeholdelsesforpligtelsen.

Af budgetbidraget fremgår følgende: ”Finansieringen af Hjemmestyrets del af alderdomshjemmet vil ske ved besparelser eller aflysninger af andre projekter eller ved omprioritering i forbindelse med udarbejdelsen af FFL 2008."

På baggrund af Landstingets Finansudvalgs henstilling vil Landsstyret vur-dere mulighederne for at fremsende et ændringsforslag vedrørende den re-sterende finansiering til 3. behandling af FFL 2007.

Landsstyret vil bl.a. vurdere mulighederne for kompenserende besparelser på følgende hovedkonti: 87.72.08, Reinvesteringer Hjemmestyrets udlejningsboliger 87.72.22, Boligprogram for bygder og yderdistrikter 87.72.23, Boligstøtte, istandsættelsestilskud

Qasigiannguit kommune har ikke kunnet levet op til landsstyrets likviditets-krav om 5 % kassebeholdning af det samlede drifts- og anlægsudgifter siden 2001. Ved udgangen af 2005 var kassebeholdningen negativ. Kommunens meget anstrengte økonomi skyldes hovedsagelig dårlige beskæftigelsesmu-ligheder og dermed faldende skatteindtægter samt stigende sociale udgifter. Kommunens anlægsbudget har de sidste mange år været blandt de lavest i landet. Kommunen har landets højeste kommuneskat på 29%.

Kommunens økonomistyring er blandt de bedre, men kommunen har på trods heraf ikke formået at skabe økonomisk tilfredsstillende resultater.

Det anses ikke for realistisk at kommunen på kort sigt skaber sig et økono-misk råderum, så den vil kunne stille med sin andel af finansieringer af al-derdomshjemmet

10/10 617

87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri (18)Finansudvalget skal udtale sin støtte til ændringsforslaget. Forven-ter Landsstyret at fremsætte forslag til ændrede bevillinger i 2007 på anlægsområdet p.b.a. ændringsforslaget?

Landsstyret finder ikke, at det til FFL 2007 er hensigtsmæssigt at afsætte eller rokere yderligere midler til støttet kommunalt udlejningsbyggeri, idet det ikke kan tilsikres, at kommunerne på deres budgetter for 2007 har afsat midler til gennemførelse af projekteret og planlagt boligbyggeri ud over de 45 mio. kr., der allerede er optaget i FFL 2007.

Det skal endvidere bemærkes, at der er knyttet en tekstanmærkning til ho-vedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri. Tekstanmærknin-gen bemyndiger Landsstyret til at rokere bevillinger mellem hovedkonto 87.72.21 Støttet kommunalt udlejningsbyggeri, hovedkonto 87.72.22 Bolig-program for bygder og yderdistrikter samt hovedkonto 89.72.11 Støttet pri-vat boligbyggeri. Det fremgår af bemærkningerne til tekstanmærkningen, at formålet hermed er at sikre en mere smidig og optimal udnyttelse af bevil-lingerne til privat og offentligt boligbyggeri.

14.01.01 Personaledirektoratet, administration (19)Hvornår har Landsstyret besluttet, at driften af offentlige IT-systemer bør varetages af et aktieselskab, og hvilke fordele ser Landsstyret i denne ordning?

Landsstyret har i forslag til landstingsbeslutning om Landsstyrets videre arbejde med reformen af den offentlige sektor under EM 2006 foreslået, at landsstyret i samarbejde med Kanukoka pålægges at undersøge muligheder-ne for etablering af fælles IT-systemer, som kan styrke borgerbetjening og kommunikation mellem de offentlige myndigheder.

Det er ønsket, at IT-systemerne i fremtiden smidigt skal kunne kommunike-re på tværs af kommunegrænser og mellem Hjemmestyret og kommunerne. Der bør derfor etableres fælles driftsselskab, fælles IT-platforme, fælles IT-systemer, og fælles udvikling af nye systemer, herunder de vigtige borger-portaler. Et fælles driftsselskab vurderes at være den bedste forudsætning for at fremme en fælles udvikling af IT i den offentlige sektor.

11/11 618

Landsstyret skal derfor undersøge mulighederne for at der snarest, og gerne i foråret 2007, kan etableres et fælles driftsselskab mellem kommunerne og Hjemmestyret. Ændringsforslaget til tekstanmærkningerne i FFL 2007 skal således skabe hjemmel til at hjemmestyret i 2007 kan blive medejer i et fæl-les driftsselskab mellem kommunerne og hjemmestyret, hvis Landstinget måtte pålægge landsstyret det videre arbejde via beslutningsforslaget. Tan-ken er, at ejerskabet skal deles lige mellem kommunerne i fællesskab og hjemmestyret.

Til orientering kan oplyses, KANUKOKA’s bestyrelse er enige i, at etable-ring af et fælles ejet driftsselskab er det rigtige valg forud for strukturrefor-men.

40.10.xx Reserve til fjernundervisning i bygderne (20+21)Repræsentanten for Demokraterne i Finansudvalget har fremsat vedlagte ændringsforslag på 5 mio. kr. i 2007 og BO-årene.

Hvilke bemærkninger giver forslaget Landsstyret anledning til?Hvad kan Landsstyret oplyse om fjernundervisningsprojektet i Uummannaq i KIIIP-regi og om eventuelle andre projekter, jf. ud-meldingerne fra Landsstyremedlemmet for Erhvervsuddannelser og Arbejdsmarked?

KIIIP er i samarbejde med Inerisaavik i færd med at udarbejde et forslag til afprøvning af fjernundervisning på de små skoler ved brug af effektive un-dervisningsprincipper og metoder, hvor erfaringerne fra Uummannaq og senere fra Maniitsoq og Upernavik vil blive inddraget.

Forslaget forelægges styregruppen vedrørende sektorprogrammet og den ekstraordinære uddannelsesindsats ved dennes førstkommende møde den 15. november 2006, således at styregruppen kan tage stilling til oplægget og bevillingsbehovet i forhold til den samlede bevilling på uddannelsesområ-det.

KIIIP kan oplyse, at der nu er afviklet nogle fjernundervisningsforløb til 3 af bygderne i kommunen. En rapport – foreløbig kun på dansk - fra dette for-løb kan læses under: www.atuarfik-uum.gl/fjernundervisning

De generelle overvejelser fra forløbet går bl.a. på:

12/12 619

”Kendskab til eleverne og til det tekniske er den vigtigste kompetence for hjælpelæreren.

Måske kunne fjernundervisning også bruges som inspiration – fra elev til elev, f.eks. med den selvstændige opgave-fremlæggelse på 3. og 7.klassetrin. Men i så fald skal mediet være en almindelig brugt del af hver-dagen på den enkelte skole.

Måske kan fjernundervisningen afhjælpe nogle af de problemer eleverne får ved overgangen til ”den store skole”, (hvor de går fra overvejende ”indivi-duel undervisning” til overvejende ”fælles undervisning”, som beskrevet under Ikerasak) – ved simpelthen at lægge forløb via tv/fjernundervisning, hvor eleverne får instruktioner, som de skal følge. De kan også på anden måde blive introduceret for livet /undervisningen på den store skole via det-te medie.

Måske kan sprogundervisning med meget lydhøre elever gennemføres som fjernundervisning uden medhjælpende lærer. Det er i hvert fald et forsøg værd set ud fra erfaringerne med elevgruppen fra Qaarsut.”

Uummannaq Kommune anskaffede udstyr til ”rigtig” videokonference til 4 af bygderne i 2005, byskolen samt venskabsbyen Helsingør, hvorfra der blev kørt nogle fjernundervisningsforløb for pædagogstuderende. Dog er erfaringen med Helsingør ikke gode, da udstyret praktisk taget ikke blev anvendt efter formålet. I stedet er det planen at placere udstyret på Danner-seminariet i Jægerspris, som kører en pædagoguddannelse på fjernbasis på 2. år med 10 studerende fra Uummannaq.

Til de 3 mindre bygder blev anskaffet webkamera samt software (Vpoint) til ”pakning af signalet”, således at der kan opnås synkronitet mellem billede og lyd, og således at dette ADSL-baserede udstyr kan kommunikere med videokonferenceudstyret.

Problemet her har været, at der først blev etableret ADSL til bygderne i slutningen af 2005/begyndelsen af 2006, og at udstyret kræver et vist kend-skab til installation af programmer, således at de små bygdeskoler endnu ikke har fået udstyret til at fungere. I en kommune med begrænsede økono-miske midler, er det ikke muligt at sende en IT-vejleder rundt til bygderne alt for mange gange på et år.

13/13 620

Skoleåret 2005/2006 blev brugt til at afprøve udstyret og lære det at kende, ligesom der blev udarbejdet en projektbeskrivelse og plan for anvendelsen af udstyret. I denne periode blev udstyret ligeledes afprøvet af psykologen til supervision af voksne, retsvæsenet har benyttet det flere gange til vidne-afhøringer, børne- og kulturudvalget har holdt møder over videokonference adskillige gange (indtil det blev oplyst, at det rent faktisk endnu ikke var tilladt), ligesom skolerne har kunnet holde møder indbyrdes. I denne periode var der en canadisk lærer i byen, som hjalp til med projektbeskrivelsen, idet hun har arbejdet med fjernundervisning på teoretisk plan i mange år.

Det store udstyr er anskaffet på leasingbasis, og koster kommunen ca. 150.000 kr. årligt, dertil kommer 12.000 kr. i engangsudgifter til det webba-serede udstyr.

Driften er ret kostbar ca. 3.600 kr. i timen for en maskine, hvor Tele dog har lovet at dække omkostningerne ved brugen af udstyret til undervisning.

Ud over det har selve udviklingsarbejdet krævet en del mandetimer, som dog ikke er opgjort særskilt, da flere af de deltagende personer har ydet de-res del ganske frivilligt, men der skal nogle overvejelser omkring, hvem der skal stå som ansvarlig ved de enkelte skoler, og hvor mange timer et fuldt udbygget system egentlig vil kræve.

Af andre anvendelsesmuligheder er der fx: Piareersarfik, forældremøder, information til bygdeskolerne og bygdekontorerne, diverse møder i kommu-nalt/offentligt regi, supervision af lærere og pædagoger, lærerkurser mv.

Maniitsoq Kommune har ligeledes anskaffet sig et lignende udstyr, men her afventer man teknisk assistance fra leverandøren, før der køres forsøgsun-dervisning til bl.a. Napasoq.

Hovedkonto 62.03.06 Stipendier og børnetillæg (22)Hvad er baggrunden for, at Landsstyret ikke har fremsat et ændringsforslag til denne hovedkonto, når der henses til nedenstående citat fra Landsstyrets svar til Finansudvalget af 19. september 2006:

”Vedr. VM06/88 fremgik det af Kultur- og Uddannelsesudvalgets betænkning, at et enigt udvalg indstillede, at Landstingsmedlem Jo-

14/14 621

han Lund Olsens forslag blev vedtaget og at de heraf afledte konse-kvenser efterfølgende skulle indarbejdes i den revision af regelsæt-tet, som vil ske på baggrund af den løbende evaluering af uddannel-sesstøttereformen. Da evalueringen endnu ikke er blevet færdig fore-taget, vil der blive fremsendt tillægsbevilling til FFL07.”

Finansudvalget forudsætter, at Landsstyret egentlig mener, at der vil blive fremsendt et ændringsforslag til FFL07, og at der derfor må være tale om en trykfejl, når man skriver "tillægsbevilling til FFL07". Man kan som be-kendt ikke fremsætte forslag om en tillægsbevilling til et Finanslovsforslag, men til en gældende Finanslov i finansåret.

At Landsstyret i sit svar af 19. september 2006 til Finansudvalget anfører, at der vil blive tale om en tillægsbevilling til FFL07 er en beklagelig fejl. Som Finansudvalget forudsætter, var meningen, at der skulle fremsendes et æn-dringsforslag til FFL07.

På baggrund af evalueringen af uddannelsesstøttereformen har Landsstyre-området for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser i tæt samar-bejde med Landsstyreområdet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke udarbejdet et forslag til nye tildelingskriterier.

Forslaget indebærer, at kollegieelever tildeles den høje stipendiesats uanset alder. For de øvrige elever skelnes der ikke længere mellem de uddannelses-søgendes status som værende hjemme- eller udeboende, men støttesatsen gøres i stedet afhængig af aldersgrænsen 18 år.. Efter dette forlag, vil der fremover kun være tre stipendiesatser: - satsen for uddannelsessøgende under 18 år (2.100) - satsen for uddannelsessøgende over 18 år, samt kollegieelever under 18 år (4.500)- satsen for uddannelsessøgende i Danmark og det øvrige udland (4.600)

Hvis ændringen skal træde i kraft pr. 1. august 2007 er merbevillingsbeho-vet på FFL07 beregnet til 5 mio. kr. i 2007 og 10 mio. kr. i budgetoverslag-sårene

Landstyre har imidlertid valgt ikke at fremsætte forslaget som ændringsfor-slag til 2. behandlingen af FFL2007. Landsstyret har fundet det hensigts-mæssigt at forslaget indgår i en samlet prioritering af nye udgiftsforslag og

15/15 622

at mulighederne for hel eller delvist finansiering indenfor den eksisterende bevilling på uddannelsesstøtteområdet vurderes samtidig. Finansiering af ovenstående forslag indenfor den samlede bevilling til uddannelsesstøtte vil nødvendigvis betyde forringelser i uddannelsesstøtten på de områder. Ek-sempelvis vil landsstyret overveje en nedsættelse af stipendiesatsen for ud-dannelsessøgende under 18 år til 1.500 kr. pr. måned.

En implementering af Landstingets forslag vil således først kunne indarbej-des i FFL 2008.

Hovedkonto 84.40.10 Kommunale Skoler (23+24)Hvorledes forventer Landsstyret at efterkomme Finansudvalgets henstilling i sag 01.31.06/06-00191 om at fremsætte et ændringsfor-slag til hovedkonto 84.40.10 Kommunale Skoler til 2. eller 3. be-handlingen af FFL07? Således at anlægssektorplanen ikke forsinkes p.b.a. fordyrelsen af skolen i Kullorsuaq.

Finansudvalget er bekendt med at skolen i Qinnqorput vil koste 14 mio. kr. mere end budgetteret. Vil Landsstyret på denne baggrund fremsætte et ændringsforslag til FFL07 til denne hovedkonto?

Til at gennemføre sektorplanerne på folkeskoleområdet er der i FFL2007 afsat 80 mio. kr. i 2007 og 100 mio. kr. i overslagsårene.

De afsatte midler til at renovere og ombygge de enkelte bygdeskoler er ba-seret på et meget usikkert overslag over anlægsudgifterne. Således har mere sikre overslag på skolerne i bl.a. Aappilattoq og Kullorsuaq vist, at ombyg-ning og renovering af skolerne i visse områder kan forventes at blive væ-sentligt dyrere end de midler, der foreløbigt er afsat til den enkelte skole i sektorplanen.

Landsstyret har nu nedsat en arbejdsgruppe der skal forbedre skønnene:

Arbejdsgruppens opgave er:

At revurdere sektorplanens prioriteringer og anlægssummer baseret på føl-gende undersøgelser:

Prognoser for den fremtidige udvikling af elevtallet for de enkelte skoler

16/16 623

En vurdering af bygningstilstanden for de enkelte skoler. En vurdering af mulighederne for at anvendes prisbillige byggesy-stemer tilpasset kravene i Bygningsreglementet og programmet for ”Den gode skole”. Udarbejdelse af forslag til sektorplan med holdbare prioriteringer og anlægssummer på 4-årigt sigt samt en løsere angivet perspektivdel på det 5-10-årige sigt.

Landsstyret finder at en eventuel revurdering af sektorplanerne på bygde-skoleområdet bør afvente ovenstående arbejde

De bygningsmæssige rammer er naturligvis vigtige for skolegangen, men Landsstyret finder det ligeledes afgørende at alle folkeskoleelever uanset bopæl får en undervisning på et fagligt niveau, der gør det muligt efterføl-gende at gennemføre en ungdomsuddannelse.

I henhold til den seneste statistik over lærerdækning, som blandt andet of-fentliggøres på KANUKOKAs hjemmeside, er der i bygderne normeret 270 stillinger som folkeskolelærer, hvoraf ca. 43% af stillingerne er besat med personale, som er uddannet folkeskolelærer eller forskolelærer. I flere byg-der ligger antallet af uddannede lærer under landsgennemsnittet eksempelvis er kun 2 af 13 normeringer i Kullorsuaq besat med uddannede lærere.

Landsstyret vil derfor sideløbende med den revurdering af sektorplanen som er skitseret ovenfor vurdere fordele og ulemper ved at bygdeeleverne gen-nemfører en større del af der skolegang i de større byer.

Herunder vil landsstyret vurdere i hvilke konsekvenser en overgang fra bygdeskole til byskole tidligere i skoleforløbet vil have for udgifterne til anlæg og drift af skoler og skolehjem i de større byer.

Hvad angår skolen i Qinnqorput, Nuuk kan det oplyses, at der endnu ikke er taget stilling til, hvilket projekt, Hjemmestyret vil være med til at finansiere. Der er indkommet 3 projekttilbud, som pt. er under vurdering mht. til både pris, funktionalitet og kvadratmeterforbrug.

Landsstyret har konstateret, at der er for mange m2 i projekterne i forhold til byggeprogrammet. Det vurderes på den baggrund, at opgaven kan gennem-føres inden for den afsatte bevilling ved stram økonomistyring af projektet.

17/17 624

Hovedkonto 84.40.15 Kollegiebyggeri (25+26)Forventer Landsstyret at fremsætte et ændringsforslag til FFL07, så-ledes at der afsættes midler til byggeri af et nyt kollegium eller elev-hjem i Upernavik? Hvornår præcist kan Finansudvalget forvente at modtage anlægs-sektorplanen for kollegieområdet?

Kollegiebyggeri som hjemmestyret er ansvarlig for, omfatter kun kollegier til uddannelsesområdet efter folkeskoleniveau. Skolehjem til folkeskoleele-ver er således en kommunal opgave.

Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser har d.d. afleveret et landstyreoplæg til Landsstyret om, hvor der i de kommende år skal renoveres, samt bygges nye kollegier for de 86 mio. kr., der er afsat på FFL07 inklusiv overslagsårene i forbindelse med de etablerede uddannel-ser. Oplægget vil blive fremsendt til Finansudvalget umiddelbart efter Landsstyrets godkendelse.

Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser er desuden ved at forberede et forslag til en plan over kollegiebygning i for-bindelse med Piareersarfiit-indsatsen i yderdistrikter. Der er i FFL07 på konto Hovedkonto 80.00.00, Udisponerede anlægsreserver afsat 44 mio. kr. til dette formål. Det har været nødvendigt at se, hvilket behov de forskellige byer ville udvikle, inden sektorplanen har kunnet udarbejdes. Planen for dette område vil blive forelagt Landsstyret primo november og vil ligeledes blive fremsendt til finansudvalget umiddelbart efter Landstyrets godkendel-se.

Med venlig hilsen

Josef Motzfeldt

18/18 625

5. februar 2007 EM 2006/28

Bilag L

Demokraternes ændringsforslag til bevillinger – budgetbidrag

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005 626

40.10.xx Reserve til fjernundervisning i bygderne (Driftsbevilling) Budgetspecifikation

ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 20101.000 kr. ---- mio. kr. ----

Nettoudgift 5.000 5,0 5,0 5,0

Denne hovedkonto er ny.

Demokraterne fremsætter hermed forslag om, at der skal afsættes 5 mio. kr. om året til at iværksætte fjernundervisning i bygderne. Baggrunden for forslaget er, at skolesøgende børn i bygderne bør have de samme undervisningsmæssige muligheder som i byerne, og at der i dag er markant mangel på uddannede lærere i bygderne.

De ansøgte midler forventes anvendt til bl.a. anskaffelse af det fornødne teknologiske udstyr samt til efteruddannelse af lærere, således at sidstnævnte er fagligt udrustet til at varetage fjernundervisning. Bevillingen kan desuden anvendes til udvikling af relevant software.

Det forventes, at erfaringer fra de gennemførte forsøgsordninger såvel som konkrete erfaringer med fjernundervisning fra lande så som Australien og Norge inddrages i realiseringen af tiltaget.

Bevillingen skal anses som et foreløbigt overslag, der skal udmøntes i forbindelse med projektets realisering i løbet af 2007.

627

40.14.09 Tilskud til de grønlandske aviser og NCB-afgifter (Tilskudsbevilling) Budgetspecifikation

ÆF 2007 BO 2008 BO 2009 BO 20101.000 kr. ---- mio. kr. ----


Demokraterne ønsker at fastholde portostøtten til aviserne AG og Sermitsiaq på det i FL2006 fastlagte niveau i både 2007 og BO-årene. Demokraterne mener, at tilskuddet fortsat er vigtigt for at kunne holde avispriserne på et rimeligt niveau og sikre distributionen i hele landet.

Som følge heraf slettes næstsidste og sidste afsnit i teksten i budgetbidraget.

Bevillingen fastholdes således på 624.000 kr. årligt i hele perioden.

Følgende ændringer søges optaget i aktivitetstallene: Tilskudsfordeling FFL 2007 BO 2008 BO 2009 BO 2010 Avisportostøtte 224 424 624 624

628

5. februar 2007 EM 2006/28

BILAG M

Skrivelse af 31. oktober 2006 fra Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser vedr. anlægssektorplan for kollegieområdet.

___________________________ EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005629




Finansudvalget

31. oktober 2006 Finansudvalgets spørgsmål af 28. september 2006 J.nr. 54.61-00002 Dok.nr.207682

Postboks 2221 Finansudvalget stillede i forbindelse med udvalgets første gennemgang af FFL07 en række spørgsmål til Landsstyret, her i blandt nedenstående spørgsmål på kollegieområdet:

3900 Nuuk Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 31 31 70 [email protected]

13.28 Hovedkonto 84.40.15 KollegiebyggeriLandsstyret har ikke foreslået afsat midler på nærværende hovedkonto i FFL-07, hvilket Finansudvalget ikke finder betryggende i lyset af de stærkt øgede afsatte uddannelsesmidler indenfor de fleste øvrige områder. Udvalget må imidlertid antage, at dette skyldes, at Landsstyret fortsat ikke har færdiggjort anlægssektorplanen for kollegieområdet.

Det tidligere Landsstyremedlem for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke oplyste den 22. oktober 2004 således, at der ”…i forbindelse med finanslovsforslag 2006 udarbejdes en sektorplan for kollegieområdet” jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandling af FFL 2005, side 85 i den danske udgave.

Det nuværende Landsstyremedlem for området bekræftede den 12. januar 2006, at der på daværende tidspunkt var ved at blive udarbejdet en anlægssektorplan for kollegieområdet. Planen blev imidlertid ikke færdig til vedtagelse med FFL06-II.

Landsstyremedlemmet oplyste endelig i forbindelse med FFL06-II, at anlægssektorplanen for kollegieområdet ville være klar i forbindelse med FFL07, jf. Finansudvalgets betænkning til 2. behandlingen, side 180 i den danske udgave.

Finansudvalget skal på denne baggrund anmode om en meget grundig forklaring på, hvorfor den lovede plan som lovet ikke er medtaget i FFL07. Der ønskes herunder en klar udmelding om, hvornår planen kan fremlægges for Landstinget, og om hvornår Landsstyret er klar til at fremlægge egentlige anlægsprojekter på kollegieområdet.

Som forklaring på finansudvalgets spørgsmål om hvorfor den lovede anlægsplan for kollegieområdet ikke er medtaget i FFL07…

Landsstyret har tidligere svaret på spørgsmålene på kollegieområdet, men efterfølgende har Finansudvalgets sekretær gjort opmærksom på, at der rent

1/1 630

faktisk ikke er afgivet svar på den sidste del af spørgsmålet, hvor i Finansudvalget udbeder sig en grundig forklaring på, hvorfor kollegieanlægsplanen har været så længe undervejs. Dette skal Landsstyret beklage og med dette brev forsøge at rette op på forglemmelsen.

For at forebygge misforståelser, skal Landsstyret indledningsvist benytte lejligheden til at gøre opmærksom på, at kollegiebyggeri, som hjemmestyret er ansvarlig for, kun omfatter kollegier til uddannelsesområdet efter folkeskoleniveau. Elevhjem til folkeskoleelever er således ifølge styrelsesloven en kommunal opgave.

12. januar 2006 oplyste daværende Landsstyremedlem for området som nævnt, at direktoratet var ved at udarbejde en anlægsplan for kollegieområdet. Planen, som blev udarbejdet af et arkitektfirma, blev imidlertid først færdiggjort i maj måned 2006. Denne anlægsplan indeholdt ikke et skøn over behovet for nybyggeri indenfor området.

Kollegieområdet er pr. 15. april 2006 overgået til det dengang nyoprettede Direktorat for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser under Landsstyreområdet for Erhverv, Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser. Siden etableringen af det nye direktorat er der arbejdet med at indsamle data på området, dette arbejde har vist sig at være både kompliceret og tidskrævende. Det har derfor først været muligt at færdiggøre en prioriteret plan for renovering og nybyggeri i oktober måned 2006. Denne plan, der omfatter kollegier i uddannelsesbyerne, er på nuværende tidspunkt fremsendt til Landsstyret og vil umiddelbart efter Landsstyrets godkendelse blive videresendt til finansudvalget.

Imidlertid er der også afsat penge på FFL07 til kollegiebyggeri i forbindelse med Piareersarfiit indsatsen. Det har dog været nødvendigt at afklare, hvilke behov de forskellige byer ville udvikle, inden denne sektorplan kunne færdiggøres. Direktoratet er i disse dage ved at lægge sidste hånd på et forslag til, hvilke yderdistrikter, der skal tilgodeses med kollegiebyggeri. Denne plan vil blive forlagt Landsstyret til godkendelse medio november, og denne plan vil ligeledes umiddelbart efter godkendelse i Landsstyret blive fremsendt til finansudvalget.


Palle Frederiksen Direktør

2/2631

05. november 2006 EM 2006/28

Forslag til Finanslov 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Svarnotat 2. behandling

Svarnotat

Jeg vil gerne takke Landstingets Finansudvalg for betænkningen til 2. behandling af Forslag til Fi-nanslov for 2007.

Landsstyret kan konstatere, at der i Finansudvalget er opbakning til de overordnede linier i finans-lovsforslaget.

Landstingets Finansudvalg udtrykker i sin betænkning støtte til Landsstyrets forslag om at afsætte midler til anlægsinvesteringer, der på længere sigt vil medføre driftsbesparelser. Finansudvalget støtter ligeledes, at der fortsat afsættes flere midler til uddannelsesområdet. En prioritering som fi-nansieres gennem besparelser indenfor den samlede drifts- og tilskudsramme.

Vores økonomi har de seneste år været inde i en højkonjunktur med solid vækst og faldende ledig-hed. I det kommende år skal opsvinget fastholdes.

Det er Landsstyrets vurdering, at forøgelsen af bevillingerne til uddannelsesområdet er afgørende for, at opsvinget kan fastholdes. Investeringerne i vandkraft og infrastruktur kan medvirke til at re-ducere både husholdningers og virksomheders omkostninger og reducere inflationspresset.

Finansudvalget udtrykker bekymring for, at underskuddet på finansloven i gode tider kan betyde, at økonomien bliver overophedet. Mangel på arbejdskraft kan føre til højere priser og lønninger, og på længere sigt kan inflation føre til lav vækst og ledighed.

Et mere fleksibelt arbejdsmarked vil reducere risikoen for overophedning.

Det Mobilitetstilskud, der introduceres i finanslovsforslaget vil betyde, at arbejdskraft kan flytte fra områder med overskud af arbejdskraft til regioner med mangel på arbejdskraft.

___________________EM 2006/28 ØD J.nr. 22.21+2007 632

2

Finanslovsforslagets satsning på både lange uddannelser og korte arbejdsmarkedskurser vil medfø-re, at arbejdsstyrken kan flytte fra erhverv med ledighed eller erhverv, der opretholdes ved offentli-ge tilskud til kommercielle erhverv med mangel på arbejdskraft.

Landsstyret vil i Finanslovsforslaget for 2008 vurdere, om der er behov for yderligere initiativer for at fremme mobiliteten både geografisk og på tværs af faggrænser.

Landsstyret har i alt fremsat 97 ændringsforslag til 2. behandlingen af finanslovsforslaget for 2007.

Mange af ændringsforslagene indebærer ikke ændringer af de afsatte beløb. Disse ændringsforslag omfatter præciseringer af tekst og tabeller i budgetbidragene.

11 af ændringsforslagene er budgetneutrale konsekvenser af Landsstyrets aftale med KANUKOKA om bloktilskud til kommunerne for 2007.

Jeg vil i mine bemærkninger kommentere nogle af Landsstyrets øvrige ændringsforslag. Herudover vil jeg kommentere en række af Finansudvalgets indstillinger og forberede Landstinget på en række ændringsforslag til finanslovens tredjebehandling.

Qaanaaq Kommune er i dag i store økonomiske vanskeligheder.

Landsstyret finder det nu nødvendigt at medvirke til at sikre, at kommunens drift af eksempelvis skoler og alderdomshjem kan fungere tilfredsstillende frem til sammenlægningen med andre kom-muner. Landsstyret vil til 3. behandlingen af finansloven foreslå, at Landskassen yder et lån til kom-munen på 7 mio. kr.

Som betingelse for lånet vil Landsstyret stille krav om, at Qaanaaq kommune indgår en samarbejds-aftale med en anden kommune om bistand til økonomistyringen. Desuden vil Landsstyret stille krav om, at kommunalbestyrelsens dispositioner skal godkendes af Hjemmestyret. Kommunalbestyrel-sens frihedsgrader vil herefter være væsentligt reducerede.

I anlægsfonden er der reserveret midler til renovering af 2 boligblokke i Qasigiannguit. Renove-ringen er ikke blevet gennemført, da licitationsresultaterne har oversteget den afsatte bevilling.

Samtidig bliver der stadig flere ledige boliger i Qasigiannguit., så der er ikke brug for de boliger der skulle renoveres.

633

3

Landsstyret foreslår derfor, at renoveringen af boligblokkene aflyses, og at den uforbrugte bevil-ling overdrages til Qasigiannguit Kommune. Qasigiannguit kommune kan herefter anvende be-løbet til finansiering af kommunens andel af et alderdomshjem.

Landsstyret foreslår, at Hjemmestyrets andel finansieres ved budgetneutrale rokeringer fra boligom-rådet. Landsstyret vil fremsætte et konkret ændringsforslag herom til 3. behandlingen af finanslovs-forslaget.

Kommunerne og Hjemmestyret finansierer normalt 50% hver ved nybyggeri af alderdomshjem.

Qasigiannguit Kommunes økonomi er meget anstrengt. Det skyldes dårlige beskæftigelsesmulighe-der, faldende skatteindtægter samt stigende sociale udgifter. Ved udgangen af 2005 var kommunens kassebeholdning negativ.

Hjemmestyret medvirker gennem bloktilskuddet og skatteudligningen til at sikre et nogenlunde ensartet indtægtsgrundlag i alle kommuner. Det kommunale selvstyre forudsætter, at kommunerne herefter selv administrerer og prioriterer deres økonomiske ressourcer.

Den kommende strukturreform vil medføre, at de mindste kommuner får et indbyggertal på mindst 8.000. De nye og større kommuner vil blive væsentligt mere økonomisk robuste end mange af de små kommuner er i dag. Landsstyret vil derfor ikke fremover yde særlige lån eller tilskud til enkelte kommuner. I stedet vil landsstyret inddrage hensyn til særlige økonomiske forhold i de enkelte re-gioner, når udligningsordningerne mellem de nye kommuner skal vedtages.

Landstinget har tidligere vedtaget ikke at afsætte midler til kommunale udlejningsboliger i byer, hvor der kan opnås realkreditfinansiering. Under Landstingets 1. behandling af finanslovsforslaget ønskede de fleste partier at ændre denne beslutning.

Landsstyret har derfor stillet et ændringsforslag om, at Hjemmestyret igen får mulighed for at med-finansiere udlejningsbyggeri i Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Ilulissat.

Der i finanslovsforslaget afsat 80 mio. kr. i 2007 og 100 mio. kr. i de efterfølgende år til at gennem-føre sektorplanen på folkeskoleområdet.

Skøn over udgifterne til de enkelte skoler i finanslovsforslagets sektorplaner er forbundet med stor usikkerhed. Forbedrede budgetoverslag har vist, at ombygning og renovering af bygdeskolerne kan blive dyrere, end det var forudsat, da sektorplanen blev udarbejdet.

634

4

Sektorplanerne på folkeskoleområdet skal betragtes som en rullende plan. Planen vil løbende blive justeret bl.a. som følge af nye prognoser for elevtal og muligheder for billiggørelse. Samtidig med, at udgiftsskønnene i sektorplanen forbedres vil landsstyret derfor vurdere fordele og ulemper ved, at bygdeeleverne gennemfører en større del af deres skolegang i byerne.

For landsstyret er det afgørende, at alle elever får undervisning på et fagligt niveau, der gør det mu-ligt efterfølgende at gennemføre en ungdomsuddannelse. De bygningsmæssige rammer er naturlig-vis vigtige for skolegangen, men mange andre forhold har også stor betydning.

Antallet af ankesager i det sociale ankenævn er stigende. Finansudvalget henstiller derfor, at der afsættes flere midler til sagsbehandlingen og tolkning i det sociale ankenævn. Landsstyret tager Finansudvalget indstilling til efterretning og vil fremsætte ændringsforslag til Finanslovens 3. be-handling.

I henhold til statistikloven skal kommunerne afgive de oplysninger, som Grønlands Statistik har behov for til statistikproduktion. Som finansudvalget ganske rigtig påpeger, har det været et pro-blem at indhente korrekte og rettidige oplysninger fra kommunerne.

De manglende oplysninger fra kommuner har gennem længere tid været et problem i forbindelse med planlægning på socialområdet. Også planlægningen af den ekstraordinære uddannelsesindsat-vanskeliggøres på grund af manglende oplysninger fra kommunerne.

Landsstyret vil nu i samarbejde med Grønlands Statistik og KANUKOKA søge en løsning på pro-blemet. Finansudvalget vil modtage en redegørelse om sagen i forbindelse med forårssamlingen 2007.

Landsstyret har som ændringsforslag nr. 97 foreslået en ændring af tekstanmærkningen til hoved-konto 80.00.72 Salg af udlejningsboliger. Formålet med ændringen var at lette landsstyrets sagsbe-handling i forbindelse med salg af kommunale udlejningsboliger.

Finansudvalget indstiller ændringsforslaget til forkastelse. Landsstyret tager Finansudvalgets hen-stilling til efterretning, og vil i stedet søge bestemmelsen ændret i forbindelse med næste revision af landstingsforordning om støtte til boligbyggeri.

635

5

Finansudvalget har indstillet at der i Finanslov 2007 atter medtages bevilling til Grønlands bidrag til Northern Periphery programmet. Landsstyret tager finansudvalgets indstilling til efterretning og vil fremsætte et ændringsforslag til finanslovens tredjebehandling

Landsstinget har på den igangværende landstingssamling pålagt Landsstyret at arbejde for, at alle vordende forældre fra 1. januar 2009 tilbydes forældrekurser. Det har ikke muligt for Landsstyret på den korte tid at fremsætte et konkret ændringsforslag til finansloven. Udgiften vil derfor først blive indarbejdet i Landsstyrets finanslovsforslag for 2008.

Finansudvalget har ønsket, at landsstyret indarbejder konsekvenser af ny lovgivning i finansloven efterhånden som lovforslagene vedtages i Landstinget.

Det betyder, at Landsstyret til 3. behandlingen har til hensigt at fremsætte budgetneutrale ændrings-forslag vedrørende fiskeriudviklingspuljen, børneopsparingsordning, arbejdsmarkedsbidrag og fol-kesundhedsprogrammet.

Hermed vil jeg ønske Landstingets Finansudvalg god arbejdslyst frem mod 3. behandlingen af fi-nanslovsforslaget for 2007.

636


a. Landstingets finansudvalgs (tillægs-)betænkning (12. november 2006) 638

b. Landstingets finansudvalgs (Ekstra tillægs-)betænkning (14. november 2006) 742

c. Landsstyremedlemmet for Finansers svarnotat (15. november 2006) 746

637

12. november 2006 EM 2006/28

TILLÆGSBETÆNKNING

afgivet af


vedrørende


(Afgivet til lovforslagets 3. behandling)


Landstingsmedlem Ellen Christoffersen (Atassut), formand Landstingsmedlem Tommy Marø, (Siumut), næstformand Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer (Siumut) Landstingsmedlem Lene Knüppel (Demokraterne) Landstingsmedlem Augusta Salling, suppleant for Ellen Christoffersen (Atassut)

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 1 af 241 638

12. november 2006 EM 2006/28

Indholdsfortegnelse

Bilagsoversigt ......................................................................................................................................2 1. Indledning ........................................................................................................................................3 2. Finansudvalgets bemærkninger fordelt på aktivitetsområder ..........................................................3

2.1 Aktivitetsområde 40 – 45 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke..........................................................................................................................................................3 2.2 Aktivitetsområde 50 – 51 Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug .................4 2.3 Aktivitetsområde 70 – 89 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer........5

3. Ændringsforslag til bevillinger ........................................................................................................6 3.1 Ændringsforslag udskudt fra 2. behandlingen. ..........................................................................6 3.1.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslag udskudt fra 2. behandlingen......................8 3.2 Tema 6 – Udmøntninger som følge af ny lovgivning................................................................8 3.2.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema 6 ....................................12 3.3 Tema 7 – Yderligere tekniske og budgetneutrale ændringsforslag..........................................12 3.3.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema 7 ....................................19 3.4 Tema 8 – Nye ændringsforslag og merudgiftsønsker ..............................................................19 3.4.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema 8. ...................................19 3.5 Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger ......................................................................19 3.5.1 Finansudvalgets indstillinger til Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger................20

4. Ændringsforslag til tekstanmærkninger .........................................................................................20 4.1 Finansudvalgets indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger ...........21 4.2 Ændringsforslag fra Finansudvalget til tekstanmærkninger ....................................................21 4.2.1 Finansudvalgets indstillinger til Finansudvalgets ændringsforslag til tekstanmærkninger ..22

5. De økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene ...................................................................22 6. Henstillinger fra Finansudvalget....................................................................................................23 7. Indstillinger fra Finansudvalget .....................................................................................................23

BilagsoversigtLandsstyrets ændringsforslag til bevillinger til 3. behandlingen af FFL07 Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger med bemærkninger til 3. behandlingen af FFL07Oplæg til Landsstyret vedr. kollegier i Aasiaat, Qaqortoq og Nuuk samt Landsstyrets sektorplan på kollegieområdet Brev af 9. november 2006 fra Landsstyreformanden vedr. hovedkonto 10.01.18 Grønlandsk-dansk selvstyrekommission Brev af 12. november 2006 fra Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser vedr. hovedkonto 62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed Aftaler om kopiering på uddannelsesinstitutioner i Grønland Budgetbidrag til Finansudvalgets ændringsforslag til hovedkonto 51.07.xx Rente- og Afdragsfrie udlån til Landbrugserhvervet

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 2 af 242639

12. november 2006 EM 2006/28

1. Indledning

Landstingets 2. behandling af forslag til Landstingsfinanslov for 2007 fandt sted onsdag den 8. november 2006.

På baggrund af Landstingets 2. behandling har Landsstyret fredag den 10. november 2006 kl. 15.25 fremsendt yderligere 57 ændringsforslag på dansk. Ændringsforslagene er modtaget i flere tempi på grønlandsk samme dag mellem kl. 20.00 og 22.00.

Ændringsforslagene fordeler sig samlet således: - 47 ændringsforslag til bevillinger og - 10 ændringsforslag til tekstanmærkninger.

I betænkningen til 2. behandlingen af FFL07 udsatte Finansudvalget endvidere sin stillingtagen til følgende 4 ændringsforslag: Nr. 45, 51, 67 og 75. Disse ændringsforslag behandles sammen med Landsstyrets øvrige ændringsforslag i nærværende betænkning.

2. Finansudvalgets bemærkninger fordelt på aktivitetsområder

2.1 Aktivitetsområde 40 – 45 Landsstyremedlemmet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke

Hovedkonto 40.01.16 CopyDan aftaleJf. budgetbidraget betaler de kommunale folkeskoler via nærværende bevilling for ophavsrettigheder i forbindelse med kopitagning i folkeskolen. Finansudvalget er dog bekendt med, at også uddannelsesinstitutioner såsom Universitet, Journalistskolen m.fl. ligeledes skal betale for kopiering jf. aftale imellem Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke og CopyDan. Det må således umiddelbart anses, at budgetbidraget ikke er fuldstændig retvisende på dette punkt, hvilket Landsstyret anmodes om at tilpasse senest med FFL08.

Finansudvalget er derudover blevet gjort opmærksom på en tilsyneladende uhensigtsmæssig konsekvens af det eksisterende aftalekompleks på dette område. Jf. den gældende Aftale om kopiering på kommunale skoler i Grønland og Aftale om kopiering på visse uddannelsesinstitutioner i Grønland skal der betales et vederlag for udnyttelsen af ophavsrettigheder i forbindelse med kopiering til CopyDan. Vederlaget er fastsat til en fast sats årligt pr. elev.

Formålet med denne indbetaling er naturligvis at tilsikre, at ophavsmændene til kopierede værker modtager en kompensation. Angiveligt kommer ingen af disse midler imidlertid i dag retur til de grønlandske forfattere og andre, hvis værker bruges i undervisningsøjemed.

Finansudvalget finder umiddelbart, at det er urimeligt, såfremt grønlandske forfattere m.fl. ikke modtager en kompensation, når deres værker udnyttes. Dette gælder ikke mindst, hvis der sker en betaling til CopyDan, uden at de grønlandske forfattere m.fl. får deres andel tilbage.

Aftalerne med CopyDan kan generelt opsiges med 6 måneders varsel.

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 3 af 243 640

12. november 2006 EM 2006/28

Finansudvalget skal på denne baggrund henstille, at Landsstyret grundigt vurderer, hvorledes grønlandske forfattere og andre ophavsmænd til værker, som der kopieres fra, tilsikres en økonomisk kompensation. Landsstyret bør som en del af dette arbejde vurdere fordele og ulemper ved at opsige de eksisterende aftaler med CopyDan m.h.p. at lade den grønlandske forvaltning eller Kalaallit Atuakkiortut (Grønlands Forfatterforening) eller en anden tilsvarende forening eller organisation varetage denne opgave i Grønland.

De nævnte aftaler om kopiering er vedlagt som bilag F.

2.2 Aktivitetsområde 50 – 51 Landsstyremedlemmet for Fiskeri, Fangst og Landbrug

Aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtte (ESU)P.b.a. Landstingets behandling af EM06/111 Forslag til Landstingsforordning om ændring af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug er Finansudvalget blevet opmærksom på fåreholdererhvervets muligheder for at opnå ESU-støtte.

Der er i FL2007 medtaget forslag til bevillinger indenfor ESU-området til 2 former for udlån: Hovedkonto 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån og Hovedkonto 51.07.42 Rentebærende udlån.

På hovedkonto 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån er der i FFL2007 foreslået afsat 6 mio. kr. i 2007 og 6,4 mio. kr. i BO-årene. Ud af disse midler må der ud fra de sædvanlige kriterier forventes ydet lån til 10 erhvervsjoller til en værdi af ca. 2,5 mio. kr. og til reparationslån til en værdi af ca. 1,5 mio. kr. D.v.s. i alt ca. 4 mio. kr. Den resterende andel af bevillingen må forventes anvendt til øvrige formål, herunder til udlån til landbrugserhvervet.

På hovedkonto 51.07.42 Rentebærende udlån er der i FFL2007 foreslået afsat 7,8 mio. kr. i 2007, hvoraf de ca. 6 mio. kr. forventes anvendt til foderkreditter til fåreholdererhvervet i efteråret 2007. Der er kun foreslået afsat lidt over 2 mio. kr. på hovedkontoen i BO-årene, idet det forudsættes, at fåreholderne optager lån i private pengeinstitutter med 100 % garanti fra Landskassen jf. tekstanmærkningen til området.

Der er i perioden 1996 – 2003 i alt ydet rente- og afdragsfrie lån til landbrugssektoren på 41,8 mio. kr. Dette svarer til en andel på 31 % af det samlede udlån på 136,5 mio. kr. Landbrugets andel har ligget imellem 23 % og 48 % igennem perioden.

Der er i perioden 1996 – 2003 i alt ydet rentebærende lån til landbrugssektoren på 76,4 mio. kr. Dette svarer til en andel på 35 % af det samlede udlån på 219,8 mio. kr. Landbrugets andel har ligget imellem 25 % og 44 % igennem perioden.

Finansudvalget er bekendt med, at Landstingets Fiskeri- og Fangstudvalg i udvalgets behandling af EM06/44 har ønsket at udtage den del af forordningsforslaget som omhandler landbrugserhvervet. Såfremt denne ændring gennemføres, vil fiskeri- og fangstområdet fremover være reguleret af reglerne i den nye forordning fra 2006, mens landbrugserhvervet vil være reguleret af reglerne i den eksisterende forordning fra 2001. Dette har ikke nogen betydning for bevillingerne på aktivitetsområde 51 i FFL2007, om end henvisningerne i budgetbidragene til landstingsforordningen fra 2001 vil være misvisende, såfremt disse ikke ændres ved et

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 4 af 244641

12. november 2006 EM 2006/28

ændringsforslag til FFL07. Et sådant ændringsforslag er dog ikke fremsat, jf. betænkningens afsnit desangående.

Finansudvalget finder, at arbejdet med ændringen af Landstingsforordning om støtte til fiskeri, fangst og landbrug tydeliggør behovet for at sikre landbrugserhvervet en mere fast andel af erhvervsstøttebevillingerne.

Udvalget fremsætter på denne baggrund et ændringsforslag til FFL07, jf. betænkningens afsnit 3.5.

2.3 Aktivitetsområde 70 – 89 Landsstyremedlemmet for Boliger, Infrastruktur og Råstoffer

Formålskonto 70.14 KommunikationFinansudvalget har under EM 2006 aflagt besøg hos Tele Greenland. Udvalget blev under besøget opmærksom på begrænsningerne i udbredelsen af telefonforbindelser til fåreholderne i Sydgrønland.

Det er oplyst overfor Udvalget, at hvis den igangsatte etablering af telefon- og internetforbindelser ved fåreholderstederne skal færdiggøres, estimeres der at være et finansieringsbehov på samlet 3 – 4 mio. kr. Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at orientere Udvalget om fremdriften i dette projekt, samt om oplysninger om hvornår fuld telefondækning i fåreholderstederne forventes at være etableret.

Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at fremlægge disse oplysninger for Landstinget i forbindelse med 3. behandlingen af FFL07.

Hovedkonto 84.40.15 KollegiebyggeriDen 7. november 2006 har Finansudvalget endelig modtaget Landsstyrets sektorplan for kollegier. Udvalget har tillige modtaget kopi af et oplæg til Landsstyret vedr. udmøntning af de til kollegier afsatte reserver. Udvalget er vidende om, at Landsstyret har tiltrådt oplægget den 3. november 2006.

Sektorplanen kom, så vidt vides, første gang til Landstingets kendskab i forbindelse med Landsstyrets svar til Finansudvalget i forbindelse FFL 2005. Landsstyret lovede dengang, at en sektorplan for kollegieområdet ville være klar i forbindelse med FFL 2006. Sektorplanen er således forsinket med et helt år. Finansudvalget skal bemærke, at det ville have været passende, om Landsstyret løbende havde orienteret Finansudvalget om forsinkelserne af planen.

Med det fremlagte materiale kan Landsstyret nu endelig fremlægge forslag til udmøntning af de udisponerede anlægsreserver til kollegier på hovedkonto 80.00.00. Det fremgår, at Landsstyret ønsker at udmønte bevillingen således:

Renovering og nybyggeri i Aasiaat: 28,5 mio. kr. Renovering og nybyggeri i Qaqortoq: 24,2 mio. kr. Renovering og nybyggeri i Nuuk: 31,5 mio. kr.I alt 84,2 mio. kr.

Der er i alt afsat 84,7 mio. kr. på hovedkonto 80.00.00 til området fordelt over perioden 2007-2009, således at der er ½ mio. kr. til uforudsete udgifter e.a. Der er derudover afsat 44,0 mio. kr. til

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 5 af 245 642

12. november 2006 EM 2006/28

yderligere kollegier til Piareersarfiit. Udvalget forventer at modtage oplysninger om planer for disse kollegier senest ultimo november 2006.

På grund af Landsstyrets langsomme behandling og udarbejdelse af anlægssektorplanen er Landsstyret ikke klar med forslag til udmøntning af reserverne på kollegieområdet til 3. behandlingen af FFL 2007. Finansudvalget finder dette meget uhensigtsmæssigt. Landsstyrets langsommelighed vil med stor sandsynlighed yderligere forsinke påbegyndelsen af kollegiebyggerierne i de 3 nævnte byer, således at det bliver vanskeligt at komme i gang med byggerierne allerede i foråret i 2007, sådan som det ellers ville have været muligt.

Anlægssektorplanen og det omtalte notat er vedlagt betænkningen som bilag C.

3. Ændringsforslag til bevillinger Som nævnt i indledningen har Landsstyret efter Landstingets 2. behandling af finanslovsforslaget fremsendt i alt 57 ændringsforslag til forslaget til finanslov for 2007. Af disse ændringsforslag er 47 forslag til ændring af bevillinger, og 10 er forslag til ændring af tekstanmærkninger.

Ændringsforslagene er opdelt i følgende 3 temaer: - tema 6 Udmøntninger som følge af ny lovgivning: 14 ændringsforslag - tema 7 Yderligere tekniske og budgetneutrale ændringsforslag: 31 ændringsforslag - tema 8 Nye ændringsforslag til besparelser og merudgiftsønsker: 2 ændringsforslag

Ændringsforslag til tekstanmærkninger er behandlet i betænkningens afsnit 4.

3.1 Ændringsforslag udskudt fra 2. behandlingen.

Hovedkonto 80.00.01 OmrokeringsreserveLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 10.700.000 i 2007. Disse midler skal svare til Qasigiannguit kommunes andel af finansieringen til et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit.

I sin betænkning til 2. behandlingen af FFL07 udsatte Finansudvalget sin stillingtagen til dette ændringsforslag m.h.p. at afvente forslag til finansieringen af Hjemmestyrets andel af det nye alderdomshjem.

Landsstyret har nu fremsat ændringsforslag, der tilvejebringer Hjemmestyrets finansiering.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 51, 141, 143, 144 og 145. (Ændringsforslag nr. 45)

Hovedkonto 87.72.13 Særlig renovering Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 10.700.000 i 2007 p.b.a. aflysning af 2 renoveringsprojekter i Qasigiannguit. De hermed frigjorte midler foreslås anvendt til et alderdomshjem i byen, jf. ændringsforslag nr. 45.

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 6 af 246643

12. november 2006 EM 2006/28

I sin betænkning til 2. behandlingen af FFL07 udsatte Finansudvalget sin stillingtagen til dette ændringsforslag m.h.p. at afvente forslag til finansieringen af Hjemmestyrets andel af det nye alderdomshjem.

Landsstyret har nu fremsat ændringsforslag, der tilvejebringer Hjemmestyrets finansiering.


Hovedkonto 10.01.18 Grønlandsk-dansk selvstyrekommissionLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.700.000 kr. i 2007, og med 4,1 mio. kr. i BO-årene m.h.p. finansiering af et kontor, der skal forberede og følge op på betænkningen fra kommissionen.

Antallet af medarbejdere foreslås forøget med i alt 4 i 2007 og i alt 5 i BO-årene.

I sin betænkning til 2. behandlingen af FFL07 udsatte Finansudvalget sin stillingtagen til dette ændringsforslag m.h.p. at afvente oplysninger om, hvorledes forholdet skal være imellem kommissionens eksisterende grønlandske sekretariat og kontoret, der skal følge op på kommissionens betænkning.

Udvalget konstaterede derudover, at der med nærværende ændringsforslag vil blive afholdt udgifter til i alt 7,5 årsværk i 2007, og 5 årsværk i BO-årene. Udvalget anmodede om at modtage uddybende oplysninger til forklaring af dette udsving.

Landsstyret har i skrivelse af 9. november 2006 oplyst, at det nye kontor, som skal følge op på Fælleskommissionens betænkning, og Fælleskommissionens nuværende sekretariat vil være 2 selvstændige enheder, som begge er placeret organisatorisk under Landsstyrets sekretariat.

Det nuværende sekretariat ophører i løbet af 2007, når Fælleskommissionen har afgivet sin betænkning. Indtil da vil de to enheder køre parallelt i 2007.

Landsstyreformandens skrivelse er vedlagt betænkningen som bilag D.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit og Atassut indstillerændringsforslaget til vedtagelse.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, finder, at det er unødvendigt at afholde yderligere udgifter til nærværende formål og indstiller følgelig ændringsforslaget til forkastelse.

Et enigt Finansudvalg skal endelig anmode Landsstyret om at indarbejde en oversigt over bevillingens fordeling på henholdsvis det nye kontor og det eksisterende sekretariat i budgetbidraget allerede i FL2007.


EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 7 af 247 644

12. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 2.700.000 i 2007 og med 4,1 mio. kr. årligt i BO-årene m.h.p. en tilsvarende forhøjelse af bevillingen på hovedkonto 10.01.18 Grønlandsk-dansk selvstyrekommission.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut og Inuit Ataqatigiit og Atassut indstillerændringsforslaget til vedtagelse.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller ændringsforslag til forkastelse.


3.1.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslag udskudt fra 2. behandlingen.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 45 og 51 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller, at ændringsforslag nr. 67 og 75 godkendes.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne indstiller, at ændringsforslag nr. 67 og 75 forkastes.

3.2 Tema 6 – Udmøntninger som følge af ny lovgivning

Hovedkonto 14.02.03 Hjemmestyrets udgifter til AEB-bidragLandsstyret foreslår, at budgetbidraget ajourføres, og at hovedkontoen skifter navn til ”Hjemmestyrets udgifter til arbejdsmarkedsafgiften”. Arbejdsmarkedsafgiften træder i stedet for det tidligere AEB-bidrag.

Det bemærkes generelt, at Landsstyret med vedtagelsen af arbejdsmarkedsafgiften dels ansøger om at gennemføre de nødvendige konsekvensændringer i de berørte budgetbidrag og dels ansøger om at slå flere hovedkonti indenfor området sammen.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 106, 107, 111, 112, 113, 114 og 115.(Ændringsforslag nr. 102)

Hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativerLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 19.172.000 kr. i 2007, med 19,3 mio. kr. i 2008, med 19,4 mio. kr. i 2009 og med 19,3 mio. kr. i 2010 p.b.a. vedtagelse af Landstingslov om børneopsparing.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, indstiller forslaget til vedtagelse.

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 8 af 248645

12. november 2006 EM 2006/28

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller forslaget til forkastelse.


Hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativerLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 8.000.000 kr. i 2007, og med 8,0 mio. kr. i BO-årene p.b.a. Landstingets beslutning om folkesundhedsprogrammet.


Hovedkonto 24.06.11 BørneopsparingLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 19.172.000 kr. i 2007, med 19,3 mio. kr. i 2008, med 19,4 mio. kr. i 2009 og med 19,3 mio. kr. i 2010 p.b.a. vedtagelse af Landstingslov om børneopsparing.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, indstiller forslaget til vedtagelse.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller forslaget til forkastelse.


Hovedkonto 24.11.22 ArbejdsmarkedsafgiftLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 57.000.000 kr. i 2007 og med 57,0 mio. kr. i BO-årene p.b.a. vedtagelse af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

Dette er en ny hovedkonto, som erstatter hovedkonto 62.03.09 AEB-bidrag.

Det første afsnit i den foreslåede nye tekst i budgetbidraget bør i øvrigt opdeles i 2 sætninger, forinden budgetbidragets optagelse i FL2007 m.h.p. at fremme læsbarheden.


Hovedkonto 24.13.50 Reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdetLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 12.000.000 kr. i 2007 og med 12,0 mio. kr. i BO-årene p.b.a. vedtagelse af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift. Hovedkontoen udgår herefter af Finansloven.


Hovedkonto 27.01.05 Tilskud til internationale aktiviteterLandsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget ajourføres jf. Finansudvalgets ønske i betænkningen til 2. behl. af FFL2007.

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 9 af 249 646

12. november 2006 EM 2006/28


Hovedkonto 32.01.01 Direktoratet for SundhedLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 800.000 kr. i 2007 og med 0,8 mio. kr. i BO-årene p.b.a. Landstingets vedtagelse af Folkesundhedsprogrammet.


Hovedkonto 32.01.05 FolkesundhedsprogrammetDette er en ny hovedkonto. Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 7.200.000 kr. i 2007 og med 7,2 mio. kr. i BO-årene p.b.a. Landstingets vedtagelse af Folkesundhedsprogrammet.


Hovedkonto 62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhedLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 25.000.000 kr. i 2007 og med 25 mio. kr. i BO-årene p.b.a. Landstingets vedtagelse af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

Landsstyret foreslår derudover, at hovedkontoen skifter navn til ”Kursusvirksomhed” og overgår til at være en driftsbevilling.

Det fremgår af budgetbidraget, at tilskudsmidlerne bl.a. vil kunne anvendes til tillidsmandskurser. Finansudvalget har i denne anledning anmodet om yderligere oplysninger fra Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser den 11. november 2006. Det fremgår af direktoratets oplysninger af 12. november 2006, at Landsstyreområdet har ønsket denne styrkelse, idet den anses som fremmende for et velfungerende arbejdsmarked.

Det oplyses derudover, at socialhjælpere vil have mulighed for at deltage i kurser i regi af SPS (Socialpædagogisk seminarium) som i denne forbindelse betragtes som en brancheskole.

Et mindretal af Finansudvalget, bestående af Demokraterne, finder, at fastsættelse af kredsen af støtteberettigede formål bør og skal ske via en bekendtgørelse eller via en Landstingslov. I det konkrete tilfælde finder Demokraterne således, at fastsættelse af tilskud bør ske i harmoni med forudsætningerne i § 9 i Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift, jf. hvilken Landsstyret kan fastsætte regler om gennemførelsen af loven om arbejdsmarkedsafgift. Demokraterne anser, at de i nærværende budgetbidrag angivne bevillingsforudsætninger ikke kan træde i stedet for egentlige regler.

Demokraterne skal derudover bemærke, at gennemførelse af tillidsmandskurser, jf. oplysningerne i budgetbidraget, ikke bør være en offentlig opgave. Såfremt Landsstyret alligevel måtte anse det som ønskeligt at understøtte dette formål via Landskassen, skal Demokraterne bemærke at tillidsmandskurser under alle organisationer jf. lighedsgrundsætningen må anses for at være støtteberettigede.Demokraterne bemærker yderligere, at de offentlige arbejdsgivere allerede i dag bidrager til SIKs tillidsmandskurser via betaling til SIKs oplysnings- og uddannelsesfond. En yderligere

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 10 af 2410647

12. november 2006 EM 2006/28

forudsætning må derfor være, at de offentlige arbejdsgivere ikke allerede på anden vis har afholdt omkostninger til tillidsmandskurserne.

Demokraterne anmoder afslutningsvis om, at Landsstyret i forbindelse med 3. behandlingen af finanslovsforslaget oplyser Landstinget om, hvilke beløb Hjemmestyret, kommunerne og de hjemmestyreejede selskaber har indbetalt til SIKs oplysnings- og uddannelsesfond i 2005.

Finansudvalget er bekendt med, at Landsstyreområdet arbejder på en bekendtgørelse for området. Udvalget ser frem til at denne bekendtgørelse færdiggøres.

Skrivelsen fra Landsstyreområdet er vedlagt som bilag E.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller på denne baggrund ændringsforslaget til forkastelse.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, er enige i Landsstyrets målsætning og indstiller på denne baggrund ændringsforslaget til vedtagelse.


Hovedkonto 62.03.06 Stipendier og børnetillægLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 20.000.000 kr. i 2007 og med 20 mio. kr. i BO-årene p.b.a. vedtagelse af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

Nærværende hovedkonto foreslås slået sammen med hovedkonto 62.03.07 Stipendier m.v. vedr. Erhvervsuddannelsernes grunduddannelser, som herefter udgår af Finansloven.


Hovedkonto 62.03.07 Stipendier mv. vedrørende erhvervsuddannelsernes grunduddannelserLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 20.000.000 kr. i 2007 og med 20 mio. kr. i BO-årene p.b.a. vedtagelse af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift. Nærværende hovedkonto foreslås herefter nedlagt, hvorefter bevillingen overføres til hovedkonto 62.03.06 Stipendier og børnetillæg, jf. ændringsforslag nr. 109.


Hovedkonto 62.03.08 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 25.000.000 kr. i 2007 og med 25 mio. kr. i BO-årene p.b.a. vedtagelse af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift. Nærværende hovedkonto udgår herefter af Finansloven, hvorefter midlerne overføres til hovedkonto 62.02.03 Tilskud, Kursusvirksomhed, jf. ændringsforslag nr. 111.


EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 11 af 2411 648

12. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 62.03.09 AEB-bidragLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 45.000.000 kr. i 2007 og med 45 mio. kr. i BO-årene p.b.a. vedtagelse af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift. Nærværende hovedkonto udgår herefter af Finansloven, hvorefter midlerne overføres til hovedkonto 24.11.22 Arbejdsmarkedsafgift jf. ændringsforslag nr. 106.


3.2.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema 6

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 102, nr. 104 og nr. 106 til og med nr. 110 og nr. 112 til og med nr. 115 under tema 6 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, indstillerændringsforslag nr. 103, 105 og 111 til vedtagelse.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller ændringsforslag nr. 103, 105 og 111 til forkastelse.

3.3 Tema 7 – Yderligere tekniske og budgetneutrale ændringsforslag

Hovedkonto 10.01.09 Det Sociale AnkenævnLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 420.000 kr. i 2007 og med 0,4 mio. kr. i BO-årene p.b.a. Finansudvalgets henstilling nr. 1 til 2. behl. af FFL07.

Det er Finansudvalgets forhåbning, at sagsbehandlingstiden i ankenævnet hermed kan blive nedbragt til et rimeligt niveau.


Hovedkonto 20.05.40 Statens bloktilskudLandsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen forhøjes med 7.700.000 kr. i 2007 og med 7,7 mio. kr. i BO-årene, jf. en ny aftale om fordeling af bonus fra Rigshospitalet.


Hovedkonto 20.10.11 NettorenterLandsstyret foreslår, at der optages oplysninger om lån til Qaanaaq i budgetbidraget, jf. ændringsforslag nr. 147.(Ændringsforslag nr. 118)

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 12 af 2412649

12. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 600.000 kr. i 2007 og med 0,6 mio. kr. i BO-årene, jf. en tilsvarende nedsættelse af hovedkonto 70.10.03 Forsikringer.


Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 600.000 kr. i 2007 og med 0,6 mio. kr. i BO-årene, p.b.a. en fortsættelse af bidraget til Northern Periphery Programme.


Hovedkonto 20.11.50 DriftsreservenLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 420.000 kr. i 2007 og med 0,4 mio. kr. i BO-årene p.b.a. en tilsvarende forhøjelse af bevillingen til Det Sociale Ankenævn.


Hovedkonto 27.01.03 Bidrag til Northern Periphery ProgrammeLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 600.000 kr. i 2007 og med 0,6 mio. kr. i BO-årene p.b.a. en fortsættelse af bidraget til Northern Periphery Programme.


Hovedkonto 32.10.03 Patientbehandling i udlandet, somatiskLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 7.700.000 kr. i 2007 og med 7,7 mio. kr. i BO-årene, jf. en ny aftale om fordeling af bonus fra Rigshospitalet.


Hovedkonto 33.01.01 Direktoratet for Miljø og Natur, administrationLandsstyret foreslår, at der rettes en fejl i personaleopgørelsen på budgetbidraget.(Ændringsforslag nr. 124)

Hovedkonto 40.14.19 TV- og radiodistribution i GrønlandLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 28.000.000 kr. i 2007 og med 28,0 mio. kr. i BO-årene. Hovedkontoen udgår herefter, idet bevillingen overføres til en ny hovedkonto under Direktoratet for Boliger og Infrastruktur.


EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 13 af 2413 650

12. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 40.14.28 Tilskud fra Grønlands andel af tips- og lottoomsætningen i Dansk Tipstjeneste A/SLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 2007 og med 1,0 mio. kr. i BO-årene jf. nye budgetskøn.


Hovedkonto 40.14.51 Grønlands andel af tips- og lottoomsætningen i Dansk Tipstjeneste A/SLandsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 2007 og med 1,0 mio. kr. i BO-årene jf. nye budgetskøn.


Hovedkonto 50.06.50 Reserve til FiskeriudviklingspuljeP.b.a. Landstingets vedtagelse af Landstingslov om Fiskerifinansieringspulje foreslår Landsstyret, at kontoen skifter navn til ”Fiskerifinansieringspulje”. Henvisningen til den tilknyttede tekstanmærkning foreslås ligeledes slettet, jf. ændringsforslag nr. 151. (Ændringsforslag nr. 128)

Hovedkonto 62.01.01 Direktoratet for Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser, administrationLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 1.000.000 kr. i 2007 og med 0,8 mio. kr. i BO-årene, p.b.a. ansættelse af yderligere personale til varetagelse af uddannelsesindsatsen. Der foreslås dertil optaget supplerende oplysninger om direktoratets opgaver i budgetbidraget.


Hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for uddannelse samt den ekstraordinære uddannelsesindsatsLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 2007 og med 1,0 mio. kr. i 2008. Der vil herefter være afsat 1 mio. kr. til frafaldsinitiativer i 2007 og 2008, hvilket Landsstyret anser som tilstrækkeligt. Finansudvalget skal udtrykke sin uro ved denne bevillingsreduktion. Udvalget forudsætter, at Landsstyret vil følge området nøje m.h.p. atter at tilføre midler til området, såfremt de tilbageblevne initiativer til reduktion af frafald ikke måtte vise sig at være tilstrækkelige.

Finansudvalget skal i øvrigt bemærke, at det fremsendte budgetbidrag er mere end almindelig sjusket! Udvalget skal atter påminde Landsstyret at tilsikre, at materiale til Finansudvalget korrekturlæses.


Hovedkonto 62.01.05 ElevindkvarteringLandsstyret foreslår, at der rettes en fejl i budgetbidraget, således at det fremgår, at der er 458 kollegieværelser i Nuuk og ikke 486 som tidligere oplyst.

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 14 af 2414651

12. november 2006 EM 2006/28

Denne rettelse tydeliggør behovet for, at Landsstyret hurtigt tilsikrer en afklaring af kollegiebehovene i Nuuk. Finansudvalget skal i denne forbindelse henvise til det anførte under nærværende hovedkonto i Udvalgets betænkning til 2. behl. af FFL07. (Ændringsforslag nr. 131)

Hovedkonto 62.02.02 VejlederuddannelseLandsstyret foreslår, at tekst og oversigter i budgetbidraget ajourføres.(Ændringsforslag nr. 132)

Hovedkonto 62.02.04 RenoveringsuddannelserLandsstyret foreslår, at der optages en henvisning til tekstanmærkning i budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 133)

Hovedkonto 62.02.06 Efteruddannelse af faglærereLandsstyret foreslår, at der optages en henvisning til tekstanmærkning i budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 134)

Hovedkonto 62.02.07 Center for Arktisk TeknologiLandsstyret foreslår, at der optages en henvisning til tekstanmærkning i budgetbidraget.

Finansudvalget opfordrede i sin betænkning til 2. behandlingen af FFL2007 Landsstyret til at revurdere bevillingen til ARTEK og om fornødent fremsætte et ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL2007, således at der tilføres centret yderligere midler. Finansudvalget finder, at det er yderst utilfredsstillende, at Landsstyret ikke har fremlagt nogen form for oplysninger eller ændringsforslag på baggrund af Udvalgets udmeldinger. Udvalget forventer, at Landsstyret grundigt gennemgår centrets bevillingsbehov og om fornødent fremsætter en tillægsbevillingsansøgning til Udvalget i begyndelsen af 2007 m.h.p. at tilvejebringe midler til at sikre centrets uforstyrrede drift.(Ændringsforslag nr. 135)

Hovedkonto 62.02.08 Institutioner under erhvervsuddannelserne Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.885.000 kr. i 2007, med 2,3 mio. kr. i 2008 og med 1,7 mio. kr. i 2009 og 2010. Dette sker p.b.a. ændrede skøn for aktiviteten ved Handelsskolen og Jern- og Metalskolen i Nuuk og ved Bygge- og anlægsskolen i Sisimiut.

Finansudvalget bemærker, at budgetbidraget, særligt f.s.v. angår den del der vedrører finansuddannelsen i Nuuk, er sjusket i en helt uacceptabel grad! Udvalget forventer, at Landsstyret tilsikrer, at der læses korrektur og gennemføres præciseringer og tydeliggørelse af teksten forinden udgivelsen af FL2007!


Hovedkonto 62.04.05 Piareersarfiit Landsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 2.885.000 kr. i 2007, med 2,1 mio. kr. i 2008 og med 2,5 mio. kr. i 2009 og 2010.

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 15 af 2415 652

12. november 2006 EM 2006/28

Udvalget bemærker, at de i budgetbidraget indledningsvis medtagne oplysninger om, at der er tilført Piareersarfiit 7,5 mio. kr. ekstra i 2006 og 2007, ikke umiddelbart synes at have nogen relevans for den søgte bevillingsændring. Der er muligvis blot tale om en ”rest” fra et gammelt budgetbidrag.

Hermed mangler Udvalget baggrunden for den søgte bevillingsændring. Udvalget skal anmode om Landsstyrets uddybende kommentarer til dette problem i forbindelse med 3. behandlingen af FFL07.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 129, 130 og 136. Teksten i budgetbidraget henviser imidlertid kun til ændringsforslag nr. 129 og 136. Det skal derfor også indarbejdes en henvisning til hovedkonto 62.01.04 Sektorprogram for Uddannelse i budgetbidraget. Finansudvalget forudsætter, at teksten i budgetbidraget tilrettes forinden udgivelsen af FL2007.

I lighed med flere andre budgetbidrag på aktivitetsområde 62 er dette budgetbidrag således præget af sjusk!(Ændringsforslag nr. 137)

Hovedkonto 64.10.17 Udviklingsstøtte til landbaserede erhverv og turismeLandsstyret foreslår, at teksten i budgetbidraget tydeliggøres, således at oplysningerne vedr. aluminiumsprojektet fremstår klart. (Ændringsforslag nr. 138)

Hovedkonto 70.10.03 ForsikringerLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 600.000 kr. i 2007 og med 0,6 mio. kr. i 2008 og 2009 p.b.a. en ny aftale om forsikringsdækning for Hjemmestyrets aktiver.


Hovedkonto 73.01.05 TV- og radiodistribution i GrønlandDette er en ny hovedkonto. Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 28.000.000 kr. i 2007 og med 28,0 mio. kr. i BO-årene p.b.a. en overførsel af bevillingen fra Direktoratet for Kultur, Uddannelse, Forskning og Kirke til Direktoratet for Boliger og Infrastruktur. Det specificeres som noget nyt i budgetbidraget, at der også afholdes udgifter til analyser m.m. i forbindelse med Digital TV-transmission og til sikring af Hjemmestyrets viden om udviklingen indenfor TV- og radiodistribution.

Finansudvalget skal anmode Landsstyret om at oplyse, hvorledes bevillingen forventes fordelt på betalinger til TELE for distribution af signaler og til de nye udviklingstiltag, som er nævnt ovenfor. Finansudvalget skal anmode om disse oplysninger i forbindelse med 3. behandlingen af FFL2007. Finansudvalget forudsætter derudover, at disse oplysninger om bevillingens fordeling indarbejdes i budgetbidraget i FL2007.


EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 16 af 2416653

12. november 2006 EM 2006/28

Hovedkonto 80.00.01 OmrokeringsreserveLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 3.000.000 kr. i 2007 og med 6,0 mio. kr. i 2008 og 2009. Midlerne forventes anvendt til Grønlands Hjemmestyres andel af et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit.

Der er med dette og de tilknyttede ændringsforslag skabt økonomisk råderum til en 100 % hjemmestyrefinansiering af et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit. Finansudvalget anser dette som tilfredsstillende, idet alternativet vil være, at Qasigiannguit alderdomshjem fortsat vil fremstå som en skamplet på Grønlands ældreforsorg.

Som bekendt er anlægsudgifter på dette område normalt fordelt ligeligt imellem Hjemmestyret og kommunerne. Finansudvalget ønsker at gøre fuldstændig klart, at Udvalget anser den foreslåede løsning for Qasigiannguit alderdomshjem som en engangsløsning uden nogen form for præcedensskabende virkning. Udvalget skal på forhånd gøre klart, at Udvalget under ingen omstændigheder vil godkende tilsvarende 100 % hjemmestyrefinansierede projekter fremover, så længe den eksisterende aftale om byrdefordeling er gældende. Såfremt kommunerne fremover ikke selv er i stand til at løfte deres økonomiske andel af anlægsopgaver må de ansøge om at låne de nødvendige midler hos private pengeinstitutter.


Hovedkonto 84.40.10 Kommunale skolerLandsstyret foreslår, at budgetbidraget ajourføres p.b.a. Finansudvalgets beslutning i sag 01.31.06/06-00191, hvor bevillingen til skolen i Kullorsuaq blev forhøjet med 9,7 mio. kr.

Finansudvalget henstillede i den nævnte sag, at Landsstyret forsøgte at finde midler, evt. via en forøgelse af landskassens underskud i 2007, således at den forventede anlægstakt i anlægssektorplanen for folkeskolen ikke blev forsinket med ét år. Landsstyret har i sit svarnotat til 2. behandlingen af FFL07 efterfølgende oplyst, at anlægssektorplanens bevillingsskøn ikke længere er realistiske, og at anlægssektorplanen herefter skal betragtes som en rullende plan.

Finansudvalget skal udtrykke sin skuffelse over, at Landsstyret ikke har formået at fremlægge forslag til finansiering m.h.p. at fastholde sektorplanens anlægstakt. Udvalget noterer sig imidlertid, at Landsstyret har nedsat en arbejdsgruppe, som skal søge at finde måder at billiggøre de foreslåede byggerier. Det er Udvalgets forhåbning, at denne arbejdsgruppe målrettet vil arbejde på at billiggøre kommende anlæg indenfor skoleområdet, således at anlægssektorplanens oprindeligt forventede byggetakt kan fastholdes.

Finansudvalget skal i denne forbindelse kraftigt opfordre arbejdsgruppen til hurtigt at få udarbejdet en enkel og billig standardmodel for bygdeskoler, som kan udvides med færdige moduler alt efter elevtal. Den nuværende ordning med individuelle løsninger for hver enkelt bygdeskole er tydeligvis alt for dyr! F.eks. vil skolen i Kullorsuaq koste over 26.000 kr. pr kvadratmeter! Finansudvalget forventer, at arbejdsgruppen uden nogen form for ophold igangsætter et sådant udviklingsarbejde. Udvalget skal anmode om at blive løbende og jævnligt orienteret om udviklingen i dette arbejde.

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 17 af 2417 654

12. november 2006 EM 2006/28

Udvalget skal således henstille, at Landsstyret arbejder målrettet på at indhente forsinkelsen i anlægssektorplanen for skoleområdet ved en bedre planlægning og ved at billiggøre de foreslåede projekter ved hurtigt at udarbejde en enkel og bredt anvendelig standardmodel for bygdeskoler. (Ændringsforslag nr. 142)

Hovedkonto 87.72.08 Reinvesteringer Hjemmestyrets udlejningsboligerLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 2007 og med 2,0 mio. kr. i 2008 og 2009. Midlerne forventes anvendt til Grønlands Hjemmestyres andel af et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit.

Finansudvalget skal umiddelbart udtrykke sin bekymring over, at Landsstyret ”låner” penge fra de midler, der er afsat til vedligeholdelse af boligmassen. Udvalget finder, at det er meget uheldigt, hvis denne bevillingsnedsættelse på længere sigt risikerer at medvirke til et øget renoveringsbehov.Udvalget må imidlertid forvente, at Landsstyret forinden fremsættelsen af dette ændringsforslag har overvejet denne problemstilling grundigt, således at bevillingsnedsættelsen ikke bliver til en merudgift på et senere tidspunkt. Udvalget skal anmode om, at Landsstyret klart bekræfter dette i forbindelse med 3. behandlingen af FFL07.


Hovedkonto 87.72.22 Boligprogram for bygder og yderdistrikterLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 2007 og med 2,0 mio. kr. i 2008 og 2009. Midlerne forventes anvendt til Grønlands Hjemmestyres andel af et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit.

Finansudvalget skal udtrykke sin bekymring over, at Landsstyret med nærværende ændringsforslag ikke gennemfører så stor en bevillingsforhøjelse på nærværende hovedkonto, som det oprindeligt var forudsat i FFL2007. Udvalget er bekendt med, at boligstandarden i nogle yderdistrikter er meget ringe, hvilket bl.a. medfører en sundhedsrisiko. Udvalget konstaterer imidlertid, at der selv efter nærværende ændringsforslag fortsat er afsat 12 mio. kr. mere til formålet end i FL2006. Udvalget kan på denne baggrund støtte Landsstyrets ændringsforslag.


Hovedkonto 87.72.23 Boligstøtte, istandsættelsestilskudLandsstyret foreslår, at bevillingen nedsættes med 1.000.000 kr. i 2007 og med 2,0 mio. kr. i 2008 og 2009. Midlerne forventes anvendt til Grønlands Hjemmestyres andel af et nyt alderdomshjem i Qasigiannguit.


Hovedkonto 87.73.22 GLV - LandingspladserLandsstyret foreslår, at der rettes en mindre fejl i teksten i budgetbidraget. (Ændringsforslag nr. 146)

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 18 af 2418655

12. november 2006 EM 2006/28

3.3.1 Finansudvalgets indstillinger til ændringsforslagene under Tema 7

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 116 til og med nr. 146 under tema 7 godkendes.

3.4 Tema 8 – Nye ændringsforslag og merudgiftsønsker

Hovedkonto 10.01.22 Ekstraordinært udlån til Qaanaaq kommuneDette er en ny hovedkonto. Landsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 7.000.000 kr. i 2007 m.h.p. at yde et ekstraordinært udlån til Qaanaaq kommune.


Hovedkonto 10.01.23 Afdrag fra kommunerDette er en ny hovedkonto. Landsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen forhøjes med 7 mio. kr. i 2009 m.h.p. afdraget af det ekstraordinære udlån til Qaanaaq kommune.



Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 147 og nr. 148 under tema 8 godkendes.

3.5 Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger

Hovedkonto 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån Finansudvalget foreslår, at bevillingen nedsættes med 2.000.000 kr. i 2007 og med 2,0 mio. kr. i BO-årene, jf. ændringsforslag nr. 161.

Der henvises i øvrigt til budgetbidraget, der er vedlagt under bilag G. (Ændringsforslag nr. 160)

Hovedkonto 51.07.xx Rente- og afdragsfrie udlån til landbrugserhvervetDette er en ny hovedkonto. Finansudvalget foreslår, at bevillingen forhøjes med 2.000.000 kr. i 2007 og med 2,0 mio. kr. i BO-årene, jf. ændringsforslag nr. 160.

Bevillingsforhøjelsen sker m.h.p. at sikre landbrugserhvervet en mere sikker og synlig andel af Landskassens erhvervsstøttebevillinger. Bevillingen skal således primært anvendes til udlån til landbrugserhvervet, men kan i det omfang den ikke finder anvendelse hertil bruges til udlån på samme vis som udlån fra hovedkonto 51.07.40 Rente- og afdragsfrie udlån.

Der henvises i øvrigt til budgetbidraget, der er vedlagt under bilag G.

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 19 af 2419 656

12. november 2006 EM 2006/28


3.5.1 Finansudvalgets indstillinger til Finansudvalgets ændringsforslag til bevillinger

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 160 og nr. 161 godkendes.

4. Ændringsforslag til tekstanmærkninger Landsstyret har fremsat 10 forslag til ændring af tekstanmærkninger. Ændringsforslagene har numrene 149 – 158.

De enkelte forslag til tekstanmærkninger fremgår af det følgende. Tekstanmærkningerne med bemærkninger fremgår af bilag B til betænkningen.

Til hovedkonto 10.01.22 Ekstraordinært udlån til Qaanaaq kommuneLandsstyret foreslår, at Landsstyret bemyndiges til at yde et lån på op til 7 mio. kr. i 2007 til Qaanaaq kommune. Renten er sat til 6 % p.a. Lånet forfalder senest 1. januar 2009.

Landsstyret kan knytte forskellige betingelser til lånet. Der henvises til tekstanmærkningen. (Ændringsforslag nr. 149)

Til hovedkonto 14.02.23 Hjemmestyrets udgifter til arbejdsmarkedsafgiftenLandsstyret foreslår, at Landsstyret p.b.a. vedtagelsen af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift bemyndiges til at overføre midler fra nærværende hovedkonto til de hovedkonti, hvor Hjemmestyret bogfører lønudgifter. (Ændringsforslag nr. 150)

Til hovedkonto 50.06.50 Reserve til fiskeriudviklingspuljeLandsstyret foreslår, at tekstanmærkningen slettes, som følge af vedtagelse af ny Landstingslov om fiskerifinansieringspulje. (Ændringsforslag nr. 151)

Til aktivitetsområde 51 Erhvervsstøtteordningen (ESU)Landsstyret foreslår en ny tekstanmærkning nr. 3 til erstatning for den eksisterende. Denne ændring medfører, at Landsstyret indenfor rammen på 7 mio. kr. fremover kan stille garanti for 100 % af lånebeløbet til fåreholdere frem for 50 % som oprindeligt foreslået. Derudover skal et lån, for hvilket der skal stilles garanti, fremover udløbe i 2007, frem for i 2008 som oprindeligt foreslået.(Ændringsforslag nr. 152)

Til formålskonto 62.02 ErhvervsskolerLandsstyret foreslår, at hjemlen til at rokere bevillinger imellem de enkelte hovedkonti under nærværende formålsområde begrænses, således at hovedkonto 62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed ikke er omfattet. (Ændringsforslag nr. 153)

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 20 af 2420657

12. november 2006 EM 2006/28

Til hovedkonto 62.02.03 KursusvirksomhedLandsstyret foreslår 2 nye tekstanmærkninger p.b.a. Landstingets vedtagelse af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift. Tekstanmærkning nr. 1 giver Landsstyret hjemmel til at overføre mer- eller mindreforbrug på op til 5 mio. kr. til det efterfølgende finansår. Tekstanmærkning nr. 2 bemyndiger Landsstyret til uændret at anvende midler i 2007, som oprindeligt blev opkrævet i 2006 via den da gældende lovgivning om AEB-bidrag. (Ændringsforslag nr. 154)

Til hovedkonto 62.03.08 Efter- og videreuddannelse i henhold til AEB-ordningenLandsstyret foreslår, at tekstanmærkningen slettes, som følge af vedtagelse af ny Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift. (Ændringsforslag nr. 155)

Til hovedkonto 62.03.09 AEB-bidragLandsstyret foreslår, at tekstanmærkningen slettes, som følge af vedtagelse af ny Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift. (Ændringsforslag nr. 156)

Til hovedkonto 64.10.12 VareforsyningLandsstyret foreslår, at tekstanmærkning nr. 2 ændres, således at Landsstyret bemyndiges til at indgå en ny rammeaftale om serviceydelser vedrørende vareforsyning også med andre end KNI-koncernens selskaber. Landsstyret vil fortsat kun være bemyndiget til at indgå en rammeaftale om serviceydelser vedrørende energiforsyning med KNI Polaroil A/S. (Ændringsforslag nr. 157)

Landsstyret foreslår, at tekstanmærkning nr. 3 ændres, således at det specificeres, at Landsstyret i forbindelse med en rammeaftale om serviceydelser med KNI Polaroil A/S bemyndiges til at indgå en 1-årig servicekontrakt om energiforsyning. Tidligere henviste tekstanmærkningen blot til KNI Pilersuisoq A/S. Derudover giver ændringsforslaget Landsstyret mulighed for at indgå en servicekontrakt om vareforsyning med KNI Pilersuisoq A/S eller et andet selskab.

Finansudvalget skal i øvrigt bemærke, at oplysningerne om eksisterende servicekontrakter nærmere hører til under bemærkninger til tekstanmærkninger. (Ændringsforslag nr. 158)

4.1 Finansudvalgets indstillinger til Landsstyrets ændringsforslag til tekstanmærkninger

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 149 til og med nr. 153 og nr. 155 til og med nr. 158 til tekstanmærkninger godkendes.

Finansudvalget fremsætter et nyt ændringsforslag, der træder i stedet for Landsstyrets ændringsforslag nr. 154, jf. afsnit 4.2.

4.2 Ændringsforslag fra Finansudvalget til tekstanmærkninger

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 21 af 2421 658

12. november 2006 EM 2006/28

Til hovedkonto 62.02.03 KursusvirksomhedSom det fremgår af afsnit 4 foreslår Landsstyret 2 nye tekstanmærkninger til denne hovedkonto p.b.a. Landstingets vedtagelse af Landstingslov om arbejdsmarkedsafgift.

Landsstyrets foreslåede tekstanmærkning nr. 1 giver Landsstyret hjemmel til at overføre mer- eller mindreforbrug på op til 5 mio. kr. til det efterfølgende finansår. Finansudvalget finder imidlertid, at en så omfattende overførsel af midler kun bør ske med forudgående godkendelse fra Landstingets Finansudvalg.

Finansudvalget fremsætter derfor nedenstående ændringsforslag til tekstanmærkningen, der træder i stedet for Landsstyrets ændringsforslag nr. 154. Det bemærkes, at bemærkningerne til Finansudvalgets foreslåede tekstanmærkning er uændrede i fh.t. Landsstyrets ændringsforslag nr. 154.

Finansudvalgets foreslår, at tekstanmærkning til hovedkonto 62.02.03 Kursusvirksomhed affattes således:”Til hovedkonto 62.02.03 Kursusvirksomhed Nr. 1. Landsstyret bemyndiges med godkendelse af Landstingets Finansudvalg til at overføre et mer- eller mindreforbrug på nærværende hovedkonto til det efterfølgende finansår, dog maksimalt kr. 5.000.000.

Nr. 2. Landsstyret bemyndiges til, i løbet af 2007, at kunne anvende midler opsamlet i 2006, til aktiviteter og formål, som var hjemlet i henhold til den nu ophævede lovgivning omkring AEB, som var gældende i 2006.” (Ændringsforslag nr. 159)

4.2.1 Finansudvalgets indstillinger til Finansudvalgets ændringsforslag til tekstanmærkninger

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 159 godkendes. Med godkendelse af ændringsforslag nr. 159 bortfalder Landsstyrets ændringsforslag nr. 154.

Såfremt ændringsforslag nr. 159 forkastes af Landstinget indstiller et enigt Finansudvalg, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 154 godkendes.

5. De økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene Virkningen af Landsstyrets ændringsforslag til Landstingets 3. behandling af FFL2007 vil i 2007 forringe det budgetterede Drifts-, Anlægs- og Udlånsresultat, DAU-saldoen, med 7 mio. kr. i 2007. DAU-resultatet i 2009 forbedres tilsvarende.

Finansudvalgets ændringsforslag vil være DAU-neutrale.

Resultatet vil herefter være et underskud i 2007 på 368,1 mio. kr. I budgetoverslagsårene vil DAU-resultatet blive:

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 22 af 2422659

12. november 2006 EM 2006/28

2008 264,3 mio. kr. (Et underskud) 2009 155,7 mio. kr. (Et underskud) 2010 39,7 mio. kr. (Et underskud)

6. Henstillinger fra Finansudvalget

Henstilling nr. 9 Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret arbejder målrettet på at indhente forsinkelsen i anlægssektorplanen for skoleområdet ved en bedre planlægning og ved at billiggøre de foreslåede projekter ved hurtigt at udarbejde en enkel og bredt anvendelig standardmodel for bygdeskoler.

Henstilling nr. 10 Finansudvalget skal henstille, at Landsstyret grundigt vurderer, hvorledes grønlandske forfattere og andre ophavsmænd til værker, som der kopieres fra, tilsikres en økonomisk kompensation. Landsstyret bør som en del af dette arbejde vurdere fordele og ulemper ved at opsige de eksisterende aftaler med CopyDan m.h.p. at lade den grønlandske forvaltning eller Kalaallit Atuakkiortut (Grønlands Forfatterforening) eller en anden tilsvarende forening eller organisation varetage denne opgave i Grønland.

7. Indstillinger fra Finansudvalget

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 45 og 51, 141, 143, 144 og 145 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Inuit Ataqatigiit og Atassut, indstiller, at ændringsforslag nr. 67 og 75 godkendes.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne indstiller, at ændringsforslag nr. 67 og 75 forkastes.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 102, nr. 104 og nr. 106 til og med nr. 110 og nr. 112 til og med nr. 115 under tema 6 godkendes.

Et flertal i Finansudvalget, bestående af Siumut, Atassut og Inuit Ataqatigiit, indstillerændringsforslag nr. 103, 105 og 111 til vedtagelse.

Et mindretal i Finansudvalget, bestående af Demokraterne, indstiller ændringsforslag nr. 103, 105 og 111 til forkastelse.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 116 til og med nr. 140 samt nr. 142 og 146 under tema 7 godkendes.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 147 og nr. 148 under tema 8 godkendes.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 149 til og med nr. 153 og nr. 155 til og med nr. 158 til tekstanmærkninger godkendes.

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 23 af 2423 660

12. november 2006 EM 2006/28

Finansudvalget fremsætter et nyt ændringsforslag, der træder i stedet for Landsstyrets ændringsforslag nr. 154, jf. afsnit 4.2.

Et enigt Finansudvalg indstiller, at ændringsforslag nr. 159 godkendes. Med godkendelse af ændringsforslag nr. 159 bortfalder Landsstyrets ændringsforslag nr. 154.

Såfremt ændringsforslag nr. 159 forkastes af Landstinget indstiller et enigt Finansudvalg, at Landsstyrets ændringsforslag nr. 154 godkendes.


Efter Landstingets afstemning om de til 3. behandlingen fremsatte ændringsforslag, indstillerFinansudvalget, at det samlede lovforslag herefter vedtages i den herefter foreliggende form.

Tommy Marø, Fung. formand


Johan Lund Olsen Augusta Salling

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

Side 24 af 2424661

BILAG

Oplæg til Landsstyret vedr. kollegier i Aasiaat, Qaqortoq og

Nuuk samt Landsstyrets sektorplan på kollegieområdet

662




Notat ang. kollegiebyggeri 2007-2009.

17. oktober 2006 J.nr. 54.61 Med afsæt i ”Sektorplan for kollegier” Nuuk maj 2006, udarbejdet af

arkitektfirmaet TNT, j.nr. 54.61, foreslås det, at midler fra hovedkonto 80.00.00 Udisponerede anlægsreserver på i alt 84,7 mio. i perioden 2007 – 2009, anvendes på at fremtidssikre og nybygge i følgende byer: Aasiaat, Nuuk og Qaqortoq.

Dok.nr.


80.00.00Udisponerede anlægsreserver

FFL 2007 FFL 2008 FFL 2009

Studioboliger Qaqortoq/kysten 19,3 mio. kr. 37,9 mio. kr. 27,5 mio. kr.

”Sektorplan for kollegier udarbejdet 2006” belyste i grove træk:- Behovet for kollegieboliger - Vedligeholdelsesefterslæbet ved den eksisterende kollegiemasse - Behovet for renovering af de eksisterende kollegieboliger - Anslåede udgifter til vedligeholdelse og renovering af

de eksisterende kollegier.

I gennemgangen af den eksisterende kollegiemasse skelner rappor-ten mellem tre typer af behov:

1) behov for vedligeholdelse (’vedligeholdelsesefterslæb’) 2) behov for renovering (’fremtidssikring’) 3) behov for nybyggeri

ad 1) Ved almindelig bygningsvedligeholdelse forstås maling af træ-værk, tætning af vinduesrammer og andre mindre foranstaltninger til bevaring af bygningernes værdi.

Rapporten konstaterer, at der er et betydeligt vedligeholdsefterslæb på mange kollegieenheder og opgør udgiften til indhentning af efter-

1/5663

slæbet til 52,1 mio. kr. for hele den eksisterende kollegiemasse, jf. rapportens s. 37.Dette vedligeholdsefterslæb finansieres for fremtiden via allerede eksisterende puljer til vedligehold indenfor bevillinger til direktoratet for kultur, uddannelse, forskning og kirke samt direktoratet for ar-bejdsmarked og erhvervsuddannelser.

Ad 2) Flere kollegier er i en sådan stand, at vinduer, døre, gulvbe-lægning, køkken, elinstallationer m.v. skal udskiftes og gøres tidssva-rende. Badeværelser skal renoveres for at undgå vandskader i byg-ningerne. Endvidere foreslår rapporten flere steder, at kollegierne ’fremtidssikres’, d.v.s. løftes til en nutidig standard ved at bygge ba-deværelser, køkkener m.v. ind i de enkelte værelser. Rapporten skelner her mellem renovering ’ved nuværende indretning’ og reno-vering ved ’nutidig standard’.Det skal bemærkes, at hvor den sidste løsning foreslås, reduceres i flere tilfælde antallet af eksisterende værelser, idet flere værelser slås sammen for at give plads til individuelle badeværelser og køk-kener.

Rapporten opgør, at en fuld fremtidssikring af den eksisterende kol-legiemasse koster 85 mio. kr. En fuld fremtidssikring vil alene i de eksisterende GTO-blokke reducere antallet af kollegieenheder fra 437 til 296, jf. rapportens s. 40.

I rapporten anslås det, at udgifterne til renovering til ’eksisterende standard’ udgør 62,9 % af udgifterne til renovering til ’nutidig stan-dard’, jf. rapportens s. 42. Denne brøk er anvendt nedenfor, idet vi ikke kan anbefale sammenlægning af kollegieværelser m.v. der ale-ne i GTO-blokkene fører til et bortfald af 140 værelser eller skaber behov for nybyggeri til 75 mio. kr. (oven i renoveringsudgiften på 81,7 mio. kr.).

Ad 3) Rapporten afstår i det store og hele fra at skønne behovet for nybyggeri, men anfører, at et evt. nybyggeri koster ca. 540.000 kr. per kollegieenhed, jf. rapportens s. 34.

Der er vores opfattelse, at behovene i de tre byer Aasiaat, Qaqortoq og i Nuuk er de mest presserende.

----------------------------------

I Aasiaat er de fleste kollegier i en dårlig tilstand. Alene vedligehol-delsesefterslæbet udgør 9,6 mio. kr. Vi foreslår, at dette snarest ind-hentes. Derudover foreslår vi, at der renoveres ved ’eksisterende

2/5 664

standard’ til anslået 6,9 mio. kr. og at blok B-589 og B-590 erstattes som anbefalet i rapporten af nybyggeri.

I august 2006 boede 32 GU-elever i privat indkvartering, heraf 17 elever indkvarteret i INI lejligheder. I uddannelsesplanen foreslås et ekstra spor på GU-Aasiaat i 2008, hvorfor behovet for kollegieenhe-der øges.

Der opføres yderligere 40 kollegieenheder til en samlet pris af 21,6 mio. kr.. Pris og resultat af vor anbefaling for Aasiaat fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Pris og resultat af anbefalinger vedr. Aasiaat VedligeholdelseFremtidssikring*Nybyggeri I alt

Udgift mio. kr. 9,6 6,9 21,6 38,1Antal værelser -20 40 175Blok B-589 og B 590 erstattes af nybyggeri

I Qaqortoq oprettes et ekstra spor på GU-Qaqortoq i 2008. Der er allerede påbegyndt en nyopførelse af 25 kollegieenheder til en skøn-net pris af 11 mio. kr.Vi skønner, at dette, sammen med en renovering af den eksisterende kollegiemasse vil kunne dække behovet i årene fremover. I Qaqortoq udgør vedligeholdelsesefterslæbet 9,9 mio. kr. og udgifter til renove-ring skønnes at beløbe sig til 13,2 mio. kr.

Pris og resultat af vor anbefaling for Qaqortoq fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Pris og resultat af anbefalinger vedr. Qaqortoq. VedligeholdelseFremtidssikring*Nybyggeri I alt

Udgift mio. kr. 9,9 13,2 11 34,1Antal værelser 25 209

I Nuuk udgør vedligeholdelsesefterslæbet på den eksisterende kolle-giemasse kr. 15,6 mio. kr. Endelig foreslår vi en renovering til ’eksi-sterende standard’ på 20,7 mio. kr.

I Nuuk har det været vanskeligt at skabe sig et overblik over udnyt-telsen af de eksisterende kollegieenheder. Logistikken omkring kol-legieværelser i KAF er meget vanskelig og kompleks på grund af, at der i særlige tilfælde tildeles kollegieværelser til Nuuk borgere samt elever udefra, der får praktikplads i Nuuk. Belægningen på kollegier-ne i løbet af året er meget ulige fordelt. Der er spidsbelastning i au-gust/september samt i januar måned, mens man på andre tidspunk-

3/5665

ter af året kan have et større eller mindre antal værelser ledige. Kol-legierne har ikke en statistik, der viser disse udsving.

Med den planlagte udvidelse af GU-Nuuk med 1 ekstra spor i 2006 og yderligere et i 2008 samt nye uddannelsestiltag på Peqqissaa-nermik Ilinniarfik og Handelsskolen i Nuuk vurderes, at der skal ny-bygges 20 kollegieenheder.

Det bør yderligere vurderes, hvor stor en del af disse nye kollegieen-heder, der skal være familie boliger. Da der i forvejen er mange 1 og 2 rums kollegielejligheder anbefales det, at der bliver bygget et antal 3-rums boliger.

Pris og resultat af vor anbefaling for Nuuk fremgår af tabel 3.

Tabel 3. Pris og resultat af anbefalinger vedr. Nuuk. Vedligeholdelse Fremtidssikring* Nybyggeri I alt

Udgift mio. kr. 15,6 20,7 10,8 47,1Antal værelser 20 541

Det anbefales således, at der samlet renoveres / fremtidssikres for 40,8 mio. kr. og samlet nybygges for 43,2 mio. kr., dette fremgår af tabel 4.

Tabel 4. Samlet pris og resultat af anbefalinger Aasiaat Vedligeholdelse Fremtidssikring* Nybyggeri I alt

Udgift kr. 9,6 6,9 21,6 38,1Antal værelser -20 40 175

Blok B-589 og B 590 erstattes af nybyggeri

Qaqortoq Vedligeholdelse Fremtidssikring* Nybyggeri I alt Udgift kr. 9,9 13,2 11 34,1Antal værelser 25 209

Nuuk Vedligeholdelse Fremtidssikring* Nybyggeri I alt Udgift kr. 15,6 20,7 10,6 46,9Antal værelser 20 541

Vedligeholdelse Fremtidssikring* Nybyggeri I alt I alt 35,1 40,8 43,2 119,1

*Fremtidssikring med nuværende indretning, jf. rapport s. 42

4/5 666

Efter udarbejdelsen af dette notat, er det blevet oplyst, at arbejds-gruppen for reform af de gymnasiale uddannelser i forbindelse med studiestrukturen foreslår en ny model med en fællesgymnasial ud-dannelse beliggende i 4 byer, Qaqortoq, Nuuk, Sisimiut og Aasiaat. Modellen omfatter et fælles basisår efterfulgt af et antal forskellige linjer f.eks. en teknisk eller en handelsfaglig linje. Eleverne vil såle-des evt. skulle skifte skole efter 1. basisår, til de forskellige linjer, som tilbydes på de andre gymnasiale skoler.

Dette vil betyde, at elever fra Sisimiut ikke længere skal begynde i Aasiaat, p.t. er 18 elever fra Sisimiut startet i Aasiaat. Hvis man ved-tager den skitserede studiestruktur, kan det medføre en stor bespa-relse af kollegiepladser. Der kan være andre følger af en ny studie-struktur på GU, som bør overvejes i kollegiesammenhæng. GU-reformen skal først træde i kraft fra 2009, så den vil ikke få betydning for den belastning, som den dobbelte folkeskoleårgang i 2008 vil ha-ve på kollegiemasen.

5/5667

1

Sektorplan for kollegier udarbejdet 2006

668

2

1) Indledning: ...................................................................................................................................3 2) Om behovet for kollegier ............................................................................................................4

Indledning: .......................................................................................................................................4 a) Qaqortoq...................................................................................................................................6 b) Narsaq ......................................................................................................................................7 c) Paamiut.....................................................................................................................................7 d) Maniitsoq ...............................................................................................................................10 e) Sisimiut ..................................................................................................................................10 f) Aasiaat....................................................................................................................................11 g) Ilulissat ...................................................................................................................................11

3) Bestående kollegiefaciliteter og renoveringsbehov ...................................................................12 Indledning: .....................................................................................................................................12 a) Qaqortoq.................................................................................................................................13 b) Narsaq ....................................................................................................................................17 c) Paamiut...................................................................................................................................18 d) Nuuk.......................................................................................................................................20 e) Maniitsoq ...............................................................................................................................25 f) Sisimiut ..................................................................................................................................26 g) Aasiaat....................................................................................................................................29 h) Ilulissat ...................................................................................................................................32

4) Økonomi pr. by ..........................................................................................................................34 Indledning: .....................................................................................................................................34 a) Qaqortoq.................................................................................................................................34 b) Narsaq ....................................................................................................................................34 c) Paamiut...................................................................................................................................34 d) Nuuk.......................................................................................................................................35 e) Maniitsoq ...............................................................................................................................35 f) Sisimiut ..................................................................................................................................35 g) Aasiaat....................................................................................................................................35 h) Ilulissat ...................................................................................................................................36

5) Økonomi hele landet ..................................................................................................................37 Indledning: .....................................................................................................................................37

6) Generel beskrivelse af kollegietyper..........................................................................................38 Indledning: .....................................................................................................................................38 A Kollegietype: GTO-blokke. ...................................................................................................39B Kollegietype: Kollegiehuse....................................................................................................43 C Kollegietype: 1½ plans kollegier i Qaqortoq. ........................................................................44 D Kollegietype: Kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type..................46 E Kollegietype: Kollegier med 11-> 29 værelser som ikke indgår i en type. ...........................51 F Kollegietype: kollegier med mere end 30 værelser. ..............................................................57 G Kollegier, der er nyere end 5 år..............................................................................................61

669

3

1) Indledning: Landstyreområdet har udarbejdet en sektorplan for kollegierne i Grønland.

Målet med planen er at belyse: - Behovet for kollegieboliger - Behovet for renovering af de eksisterende kollegieboliger - Behovet for ombygning og etablering af tidssvarende kollegieboliger - De anslåede udgifter ved hhv. renovering og/eller ombygning af eksisterende kollegier

I efterfølgende afsnit er opstillet en prognose for kollegiebehov opgjort for de enkelte byer. Tallene for disse behov er tag fra rapporten ”beskrivelse af den eksisterende kollegiemasse og kollegiebehovet i fremtiden. 2006” udarbejdet af Ulla Broberg og Robert Mossing, dateret 30 marts 2006.

I vurderingen om behov for kollegieboliger indgår vurdering af den nuværende standart af de bestående boliger.

Dette kriterium er medtaget da ombygningen af den bestående boligmasse til tidssvarende boliger reducere antallet af de bestående boliger.

Som udgangspunkt for normen for størrelse og indretning af kollegieboliger i Grønland, er brugt bekendtgørelse om støttede private ungdomsboliger fra socialministeriet i Danmark.

Dette valg er besluttet bl.a. med henvisning til at en undersøgelse ag gymnasiesektoren i grønland i 2005 har konstateret at boligstandarten for de studerende har betydning for frafaldsprocenten ved gymnasierne.

Landsstyreområdet agter i 2006 at foretage en tilsvarende undersøgelse for erhvervsuddannelserne

Sektorplanen starter med en belysning af antallet af uddannelsessøgende i de enkelte byer og forsøger at skønne behovet for kollegieenheder. Efterfølgende er der er der lavet et afsnit med bestående kollegiefaciliteter, hvor kollegierne er listet op under de respektive byer, men en kort beskrivelses af bygningen og hvilket vedligeholde den mangler, og hvilke vedligeholdelsesarbejder der er udført hvis de er registreret. Bygningen vil have fået en typebetegnelse hvor kollegiet er lag ind under i sidste afsnit, hvor der også er en mere detaljeret beregningen af de behov det enkelte kollegier har. Derefter er der lavet et afsnit hvor resultatet af beregninger for, vedligeholdelsesefterslæbet, fremtidssikringen, og de behov er der kan være for nye kollegier er listet op, for de enkelte byer. Der er så rundet af i et afsnit hvor der bliver givet et overblik over det samlede økonomiske behov.

670

4

2) Om behovet for kollegier

Indledning:

Dette afsnit består af indsamlede data for de enkelte byer fra rapporten ”Beskrivelse af den eksisterende kollegiemasse og kollegiebehovet i fremtiden. 2006”, KIIIP, 30. marts 2006

Det hedder i indledningen her:

Behovet er udtrykt ved årselever ved de forskellige uddannelsesinstitutioner. Antallet af årselever er fremskrevet med det sidste kendte tal (årsberetning 2005) og tillagt de udvidelser, der allerede nu er kendt i uddannelsesplanen. Omsætningen af årslever til behov for kollegienheder er ikke enkel og er naturligvis behæftet med usikkerhed.

Vi har for hver by udtrykt et nøgletal, hvor vi har sat antallet af årselever minus eksisterende og projekterede kollegienheder i forhold til antallet af årselever. Er procenttallet derfor positivt udtrykker det, at der er flere årselever end kollegieenheder. Samtidig må tallet opfattes som et absolut maximum for behovet for flere kollegienhede, idet behovet ikke kan antages at overstige antallet af årselever.

Ved opgørelsen i udviklingen af årselever har vi forudsat, at frafaldet udvikler sig som ønsket i uddannelsesplanen. På de studieforberedende uddannelser forventer man at kunne nedbringe frafaldet til 30 % over de tre år, som uddannelsen varer. Denne forudsætning er vist i tabel 1.

Tabel 1. Udviklingen i antallet af årselever for en gymnasieklasse over tre år med et samlet frafald på 30 %, svarende til 11 % per år (eksponentielt aftagende).

Studietrin 1. g/htx/hhx 2. g/htx/hhx 3. g/htx/hhxAntal årselever 21 19 17

Antallet af årselever viser den gennemsnitlige belastning af en undervisningsinstitution over skoleåret. Med et uniformt fordelt frafald på 11 % over skoleåret, vil antallet af elever ved studiestart i august typisk være 5,5 % højere end det gennemsnitlige antal over skoleåret.

Vi kender ikke udnyttelsesgraden af de eksisterende kollegier.

En måde at belyse problemet på ville være at se på institutionernes artkonto 2910, der indeholder eleverne/de studerendes egenbetaling ( i 2004 kr. 10.200 for et enkeltværelse). Det ville være naturligt med en sådan belysning, før man iværksætter byggeri til mange millioner. Artkonto 2910 indeholder imidlertid også andre lejeindtægter – f.eks. ved vi, at Inuili i Narsaq i sommermånederne udlejer til turister og lign. I 2004 overgik Inuili’s indtægter i konto 2910 de studerendes egenbetaling med faktor 2.

671

5

For hver by har vi suppleret tallet med data fra Uddannelsesstøtteforvaltningen over hvor mange, der per 1. februar 2006 modtog uddannelsesstøtte. Vi har i uddannelsesstøttestatistikken for personer på grunduddannelserne (de faglige uddannelser) kunne se om elever havde tilknytning til en lokal erhvervskole (LES- variablen i uddannelsesstøtten). Eleverne kan så i forbindelse med deres skoleophold ved en af de syv brancheskoler have behov for et kollegieværelse. Halvdelen af grunduddannelsen foregår i praktik og den anden halvdel ved skoleophold. Et rimeligt estimat for kollegiebehovet på grunduddannelserne synes derfor at være halvdelen af de elever, der har praktikplads et andet sted end der, hvor brancheskolen er hjemhørende.

672

6

a) Qaqortoq

De eksisterende 184 kollegieenheder. er tilstrækkeligt til de nuværende 234 årselever (R 2005). I 2008 vil der være yderlig 25 kollegieenheder . til rådighed ifølge Uddannelsesplanens nybyggeri. Der vil fra ultimo september 2006 være ledig værelseskapacitet på Sulisartut Højskoliat, som uddannelsesinstitutionerne kan leje.

Per 1. februar 2006 modtog 196 elever uddannelsesstøtte, 82 knyttet til Handelsskolen og 114 tilknyttet GU.

Årselever R 2004Årsberet

05 2006 2007 2008 Handelsskolen 83 116 116 116 128 ekstra spor fra 2008 GU 110 118 140,8 161 179 ekstra spor fra 2006 SUM 193 234 256,8 277 307 Eksisterende kollegieenheder 2006 2007 2008

Handelsskolen 114 114 114

Der er medregnet 3 INI lejligheder med 12 kollegiepladser, ikke medregnet en bolig der benyttes som vakantbolig

GU 70 70 70 nybyggeri 25 Sum 184 184 184 209 Årselever - eksisterende kollegieenheder 50 72,8 93 98 Forskel i % årselever / kollegieenheder 21,4 28,3 33,6 31,9

673

7

b) Narsaq

Årselever R 2004 Års 05 2006 2007 2008 Inuili 65 54 54 54 54 SUM 54 54 54 Eksisterende kollegieenheder 2006 2007 2008 69 69 69 Sum 69 69 69 Årselever - eksisterende kollegieenheder -15 -15 -15 Forskel i % årselever / kollegieenheder -27,8 -27,8 -27,8

Ud fra de indkommende tal ser det ud som om der er et overskud at kollegieværelser i forhold til årselever.

Per 1. februar 2006 modtog 12 personer med tilknytning til Inuili uddannelsesstøtte. Det skal bemærkes, at der er stor variation over året på levnedsmiddeluddannelsen, der udover grunduddannelserne udbyder en lang række korte kurser. Logistikken i kursusudbuddet synes at være tilpasset kapaciteten for indlogering.

c) Paamiut

Årselever R2004

Årsberet 05 2006 2007 2008

Maritim skole 72 67 67 67 67 SUM 67 67 67 Eksisterende kollegieenheder 2006 2007 2008

75 75 75

1 INI lejlighed er medregnet, en blok med 6 værl. Benyttes af personale

Sum 75 75 75 Årselever - eksisterende kollegieenheder -8 -8 -8

Forskel i % årselever / kollegieenheder -11,9 -11,9 -11,9

Pr.1. februar 2006 modtog 54 personer med tilknytning til den Maritime skole uddannelsesstøtte.

Tallene tyder på, at der er et overskud af kollegieværelser i Paamiut..

Der tilbydes brugsret til en af INI`s boligblokke jf. mail fra INSP. Det er under overvejelse om skipperskole afdelingen skal flyttes, lærermangel samt rekrutteringsproblemer analyseres. Nuuk

674

8

Årselever R 2004Årsberet

05 2006 2007 2008

Handelsskolen Nuuk 131 136 146 156 146 juridisk sagsbehanh. 2006

Jern & Metal 92 90 90 90 90

GU 228 273 294 292 311

fra og med 2005 til og med2008:Adgangskursus 21 å.e.. I 2006 optages 5 klasser. 4 klasser i 2007, 6 1. GU klasser i 2008

Seminariet 130 122 122 122 122 Ca. 20 % af å.e. er decentrale

TI / Journalistskolen 8 8 8 8 8 Grønlands Universitet 100 94 94 94 94 Socialrådgiverskolen 40 35 35 35 35 Kunstskolen 5 5 5 5 5

Sygeplejerskolen 97 97 112 Notat fra Ann Birkekær Kjeldsen 29/3 06

Voksenudd. 40.11.08 2 2 2 Optælling d. 23.marts af KAF

Elever i praktik 62 62 62 Optælling d. 23.marts af KAF

Sum 734 763 955 963 987 Eksisterende kollegieenheder

Årsberet 05 2006 2007 2008

KAF 458 458 458 458

39 ini lejligheder til studerende med familier er medregnet

GU 63 63 63

4 lejligheder til kollegielærer er ikke medregnet

nybyggeri Sum 521 521 521 Årselever - eksisterende kollegieenheder 434 442 466 Forskel i % årselever / kollegieenheder 45,4 45,9 47,2

Se kommentar på næste side

675

9

Pr. 1. februar 2006 modtog 356 personer med tilknytning til grunduddannelserne vedHandelsskolen og Jern- og Metalskolen uddannelsesstøtte. 178 personer bor udenfor Nuuk.

246 personer ved gymnasiet modtog per 1. februar 2006 uddannelsesstøtte. Hovedparten af GU`s elever er bor i Nuuk. Kun studerende, der bliver optaget fra Maniitsoq og Tasiilaq, har krav behov for kollegieværelser. Ved udvidelsen med 2 ekstra spor i 2008 skønner GU at have behov for ca. 20 ekstra kollegieværelser.

Behovet for kollegier ligger hovedsaglig ved de videregående uddannelser. Især er der behov for kollegieenheder for studerende med familier, da mange studerende er ældre. KAF har udtrykt ønske om en del 3- og 4-rumslejligheder.

Uddannelsesstøttemodtagere per 1. februar 2006 for de videregående uddannelser fordelt på uddannelsesinstitutioner.

Kunstskolen 4Lærerseminaret 146Center For Sundhedsuddannelser 106NI Nuuk (Akademiøkonom m.v.) 41Journalistskolen 10Ilisimatusarfik (Universitetet) 101I alt 408

676

10

d) Maniitsoq

Årselever R 2004 Års 05 2006 2007 2008 ATI 49 51 51 51 51 SUM 51 51 51 Eksisterende kollegieenheder 2006 2007 2008 49 49 49 Sum 49 49 49 Årselever - eksisterende kollegieenheder 2 2 2 Forskel i % årselever / kollegieenheder 3,9 3,9 3,9

Per 1. februar 2006 modtog 37 personer med tilknytning til ATI uddannelsesstøtte. Der er derfor næppe brug for yderligere kollegieenheder i Maniitsoq.

e) Sisimiut

Årselever R 2004 Års 05 2006 2007 2008

Bygge- & Anlægsskolen 184 178 199 218 235 Man forventer et ekstra spor på HTX fra 2006

Sprogskolen 44 45 45 45 45 Designskolen 10 10 10 SUM 254 273 290

2006 2007 2008 Eksisterende kollegieenheder 203 203 203

nybyggeri 36 36 Sankt. Georgs Gilde vil opføre ca. 42 værl.

Sum 203 239 239 Årselever - eksisterende kollegieenheder -4 -21 -4 Forskel i % årselever / kollegieenheder -2,0 -9,6 -1,7

Der er endnu ikke truffet beslutning om oprettelse af designskolen.

På Bygge- og Anlægsskolen var der på grunduddannelsen 185 modtagere af uddannelsesstøtte i februar 2006. 126 var hjemhørende i en anden kommune. Dertil kommer 101 støttemodtagere på htx uddannelsen og 5 diplomingeniører. Selv hvis samtlige htx elever kommer fra andre byer, synes der ikke på de kompetencegivende uddannelser at være behov for yderligere byggeri.

Sankt Georgs Gilde påtænker at opføre yderlig 42 kollegieenheder, på nuværende tidspunkt vides ikke hvornår dette byggeri vil være til rådighed.

677

11

f) Aasiaat

Årselever R 2004 Års 05 2006 2007 2008

GU-Aasiaat 160 195 195 195 216 1 ekstra spor i 2008

SUM 195 195 216 Eksisterende kollegieenheder 2006 2007 2008

155 155 155

4 lærerlejligheder er ikke medtalt, 20 værelser skal saneres i 2010

Sum 155 155 155 Årselever - eksisterende kollegieenheder 40 40 61 Forskel i % årselever / kollegieenheder 20,5 20,5 28,2

Per 1. februar 2006 modtog 216 personer ved gymnasiet uddannelsesstøtte.

GU-Aasiaat har store problemer med at kunne indkvartere sine studerende. P.t. har KIIIP en del private lejemål i Aasiaat. Der er således et behov for yderligere kollegieenheder.

g) Ilulissat

Årselever R 2004 Års 05 2006 2007 2008

SPS 113 113 113 113 113

X % er decentrale, hovedparten er socialhjælpere

SUM 113 113 113

Eksisterende kollegieenheder 2006 2007 2008 104 104 104 Sum 104 104 104 Årselever - eksisterende kollegieenheder 9 9 9 Forskel i % årselever / kollegieenheder 8,0 8,0 8,0

Per 1. februar 2006 modtog 120 personer uddannelsesstøtte som socialhjælpere ved SPS. Socialhjælperuddannelsen er en grunduddannelse. Kun 14 personer havde praktikplads i Ilulisat. 41 personer modtog uddannelesstøtte på den videregående uddannelse som socialpædagog. Der synes således ikke at være behov for yderligere kollegiekapacitet i Ilulisat.

.

678

12

3) Bestående kollegiefaciliteter og renoveringsbehov

Indledning: Dette afsnit giver et overblik de bestående kollegier og stamdata for de enkelte bygninger. Tabellen beskriver de enkelte bygninger med B-nr, bygningen navn, opførelses år, hvilken type blokken er lagt ind under, samt køkken og badeforhold.

Ud over skemaet er der en bemærkning omkring de enkelte bygningers tilstand, og hvornår de sidste har fået udført gennemgribende renoveringsarbejder.

Til sidst er der en bemærkning om forventede arbejder der skal udføres inden for de næste 1 til 5 år.

679

13

a) Qaqortoq

Bestående kollegiefaciliteter udgøres af:

Gymnasiet i Qaqortoq

Sted B-nr Navn Opførselsår Hustype Badeforhold Køkkenforhold Qaqortoq 827 GU-kollegium 1 1968 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 828 GU-kollegium 2 1968 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 829 GU-kollegium 3 1968 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 830 GU-kollegium 4 1968 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 831 GU-kollegium 5 1968 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 832 GU-kollegium 6 1968 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 736A GU-Kollegium 7 1962 GTO-blok 1 fælles 1 fælles Qaqortoq 738 A GU-kollegium 8 1962 GTO-blok lejl. Eget Eget Qaqortoq 738 B GU-kollegium 9 1962 GTO-blok lejl. Eget Eget

Handelsskolen i Qaqortoq Sted B-nr Navn Opførselsår Hustype Badeforhold Køkkenforhold

Qaqortoq 20 Kollegie, Handelsskolen 1972 Gl. sygehus 1 fælles 1 fælles Qaqortoq 736B Kollegie, Handelsskolen 1962 GTO-blok 1 fælles 1 fælles Qaqortoq 737 Kollegie, Handelsskolen 1962 GTO-blok 1 fælles 1 fælles Qaqortoq 1339 Kollegie/ Napaartoq, Handelsskol. 1991 dobbelt hus 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1340 Kollegie/ Qajaasaq, Handelsskolen 1991 enkelt 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1341 Kollegie/ Tikiusaaq Handelsskolen 1991 enkelt 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1342 Kollegie/ Tupaarnaq, Handelsskolen 1991 enkelt 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1343 Kollegie/ Pakalak, Handelsskolen 1991 enkelt 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1349 Kollegie/ Aqisseq, Handelsskolen 1992 enkelt 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1350 Kollegie/ Ikinngutit, Handelsskol. 1992 dobbelt hus 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1351 Kollegie/ Nutaraq, Handelsskolen 1992 dobbelt hus 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1352 Kollegie/ Tupilak, Handelsskolen 1992 enkelt 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1401 Kollegie/Eqaluk, Handelsskolen 1997 dobbelt hus 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1402 Kollegie/ Nattoralik, Handelsskol. 1997 dobbelt hus 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1548 Kollegium (tages i brug til august) 2005 scanwo 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1549 Kollegium (tages i brug til august) 2005 scanwo 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1550 Kollegium (tages i brug til august) 2005 scanwo 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1551 Kollegium (tages i brug til august) 2005 scanwo 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1552 Kollegium (tages i brug til august) 2005 scanwo 2 fælles 1 fælles

680

14

Renovering af den enkelte bygning

a.1. B-827 GU-kollegium 1 1½ plans kollegierne er opført i 1968 og senest renoveret i 1990. Bygningen har 10 enkelt værelser på 1. sal, og 2 dobbeltværelser i kælderen. Der er opholdsrum, og køkken ligger forskudt i forhold til stuen og 1. sal. Der er trappe ned til værelserne i stuen og trappe op til 1. sal. Da det er 15 år siden, der er fortaget renovering af blokkene, bør der fortages indvendige vedligeholde for at bevare en rimelig standart Blokken er lagt ind under kollegietypen 1½ kollegier i Qaqortoq





681

15


a.7. B-736 A GU-kollegium 7 Kollegiet er opført i 1962. Kollegiet er inden for de sidste par år blevet vedligeholdet indvendig. Men mangler stadig det udvendige vedligehold. Næste gang blokken skal renoveres ville det være oplagt at ombygge den til en nutidig standart. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

a.8. B-738 A og B GU-kollegium 8 og 9 Kollegiet er opført i 1962. Kollegiet er inden for de sidste par år blevet vedligeholdet indvendig. Men mangler stadig det udvendige vedligehold. Næste gang blokken skal renoveres ville det være oplagt at ombygge den til en nutidig standart. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

a.9. B-20 kollegium Kollegiet er det gamlem syge hus der er bygget om. Alle elinstallationer er blevet udskiftet i 1998. Bygningen har fået udført udvendig isolering og maling af facader i 1999. Derudover trænger bygningen til omfattende indvendig vedligehold, udvendig bør vinduerne udskiftes. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen Kollegier med 11-> 29 værelser som ikke indgår i en type

a.10. B-736 A og B kollegium Blokken bliver brugt til indkvarteringen, og er opført i 1988, og er opbygget med 3 værelser et fælles toilet og bad, samt fællesrum med køkken. Bygningerne er meget slidt. Blokken trænger meget til at blive vedligeholdt Kollegiet er lagt ind under kollegietypen Kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type

a.11. B-1339 kollegium Kollegiehuset er opført 1991, huset er indrettet med 6 værelser i 2 etager, med bad og toilet på hver etage og et fællesrum med køkken. Huset har lige gennemgået indvendig og udvendig vedligehold. Bygningerne har den ideelle planløsning til deres formål, og bygningerne behøver kun

Kollegiet er lagt ind under kollegietypen Kollegiehuse

682

16















683

17

b) Narsaq


B-nr Navn Opførselsår Hustype Badeforhold Køkkenforhold 247/248 Indkvartering 1961 GTO-blok Fælles Fælles

999 Indkvartering , Hotel Perlen 1975 2B igdlo Fælles Fælles Eget Fælles

1200 Indkvartering 1988 GTO-blok Eget Eget 1225 Kollegium 1989 Kollegie blok Fælles Fælles

Fælles Fælles 1226 Kollegium 1989 Kollegie blok Fælles Fælles

Fælles Fælles 1227 Kollegium 1989 Kollegie blok Fælles Fælles

Fælles Fælles


b.1. B-247/248 indkvartering To sammenbyggede bygninger, opført i 1961.

Der er sidst udført gennemgribende renovering i 1987. Der er udført udvendig vedligehold i 2004 ogDer udføres indvendig vedligehold i 2006. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke.

b.2. B-999 indkvartering Indkvartering Hotel Perlen er opført i 1975.

Der er sidst udført gennemgribende renovering i 1993. Der er udført udvendig vedligehold i 2005. Der udføres indvendig vedligehold i 2006. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen Kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type.

b.3. B-1200 indkvartering Bygningen er opført i 1988.

Der er sidst udført indvendig vedligehold i 1999. Der udføres udvendig vedligehold i 2006. Bygningen er ombygget så den indeholder 5 lejligheder. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen Kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type.

b.4. B-1225 -> 1229 Kollegier Kollegierne er opført i 1989.

Der er udført udvendig vedligehold i 2004. Der er udført indvendig vedligehold i 2005. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen Kollegier med 11 til 29 værelser som ikke indgår i en type.

684

18

c) Paamiut


B-nr Navn Opførselsår Hustype Badeforhold Køkkenforhold 74 Kollegiebyg/Siberia 1965 GTO-blok Fælles Fælles 75 Kollegiebyg/Alaska 1965 GTO-blok Fælles Fælles

603 Kollegiebyg./Canada 1968 GTO-blok Fælles Fælles 653 Kollegiebyg./Millionærbarak 1969 GTO-blok Fælles Fælles

961A,B Indkvartering 1988 GTO-blok Fælles Fælles 657 Kollegiebyg /Ørneborg 1968 GTO-blok Fælles Fælles


c.1. B-74 kollegium Kollegiet er opført i 1965. Kollegiet er inden for de sidste par år blevet vedligeholdet indvendig. Men mangler stadig det udvendige vedligehold. Næste gang blokken skal renoveres ville det være oplagt at ombygge den til en nutidig standart. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

c.2. B-75 kollegium Kollegiet er opført i 1965. Kollegiet er meget slidt og trænger til en omfattende renovering. Det anbefales at kollegiet bliver ombygget til en nutidig standart. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

c.3. B-603 kollegium Kollegiet er opført i 1965. Kollegiet er inden for de sidste par år blevet vedligeholdet indvendig. Men mangler stadig det udvendige vedligehold. Næste gang blokken skal renoveres ville det være oplagt at ombygge den til en nutidig standart. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

c.4. B-653 kollegium Kollegiet er opført i 1965. Kollegiet er i så dårlig forfatning at skole kun bruger det til korte indkvarteringer i nødstilfælde. Det anbefales at kollegiet nedrives og at der opføres et nyt kollegium Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke.

c.5. B-961 A,B indkvartering Indkvarteringen er genopført i 1988, efter et være flyttet fra en anden placering i byen. Indkvarteringen er i øjeblikket ved at få udført vedligeholdelsesarbejder indvendig og udvendig. Indretningen af bygningen er fornuftig i forhold til den måde den bliver anvendt. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

685

19

c.6. B-657 kollegium Kollegiet er opført i 1968. Kollegiet er meget slidt og trænger til en omfattende renovering. Det anbefales at kollegiet bliver ombygget til en nutidig standart. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

686

20

d) Nuuk


B-nr Navn Opførselsår Hustype Badeforhold Køkkenforhold 1461 Kollegium J&M skolen 1968 kollegieblok Fælles Fælles

Eget Eget 2028 KAF-Julemærkekollegiet 1981 kollegie blok Eget Eget

Eget Eget 2114 KAF-Kollegium, Maskinistskolen 1983 kollegie blok Fælles Fælles 2540 KAF-Qaamiut 1988 kollegie blok Fælles Fælles

1282 Gammel Pigekollegium (GU) 1966 GTO-blok Fælles Fælles 723 KAF-'Rotarykollegiet 1958 kollegie blok

1347 Egtmondgaarden 1967 kollegie blok Eget Eget

1245 Centerkollegiet i Blok P 1969 Blok P Fælles Fælles Eget Eget

1250 Sembo, Inspektørbakken 50 1964 kollegie blok 1395 KAF-Kollegie. Jagtvej 31, 31A, 33 1968 kollegie blok Fælles Fælles

1419 KAF Kujalliit kollegiet blok J 1968 GTO-blok Fælles Fælles 1418 KAF Kujalliit kollegiet blok K 1968 GTO-blok Fælles Fælles 1380 KAF Kujalliit kollegiet blok H 1967 GTO-blok Fælles Fælles 1381 KAF Kujalliit kollegiet blok I 1967 GTO-blok Fælles Fælles 451 KAF Kujalliit kollegiet blok A 1961 GTO-blok Eget Eget 452 KAF 'Kujalliit kollegiet blok B 1961 GTO-blok Fælles Fælles 461 KAF Kujalliit kollegiet blok F 1963 GTO-blok Fælles Fælles 462 KAF 'Kujalliit kollegiet blok G 1963 GTO-blok Fælles Fælles

1485 KAF Kujalliit kollegiet blok L 1968 GTO-blok Fælles Fælles 1487 KAF kollegie/lejlighed 1967 2lejl. Eget Eget 1231 Kujalliit kollegiet lager 1965 3430 Kollegieboliger Qattaaq 2004 Nyt Kollegie Eget Eget 3431 Kollegieboliger Qattaaq 2004 Nyt Kollegie Eget Eget

43 Magasin og indkvartering 1850 319 Qaamiut 1958 Fælles Fælles

687

21

Renovering af den enkelte bygning d.1. B-1461 kollegium J&M skolen Kollegiet er opført i 1968. Kollegiet trænger til udvendig og indvendige vedligehold Kollegiet er lagt ind under kollegietypen kollegier med mere end 30 værelser

d.2. B-2028 KAF-Julemærkekollegiet Kollegiet er opført i 1981 I 2003 er sektion 1 og 2 blevet renoveret. Det resterende kollegium trænger til vedligehold indvendig Kollegiet bliver malet udvendig i 2006 Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, Kollegier med 11-> 29 værelser som ikke indgår i en type

d.3. B-2114 KAF-kollegium, Maskinistskolen Kollegiet er opført i 1983

Udvendig trænger bygningen til at få udskiftet vinduer. Indvendig trænger bygningen til maling og udskiftning af det eksisterende køkken. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, Kollegier med 11-> 29 værelser som ikke indgår i en type

d.4. B-2215 KAF-kollegium jagtvej 31 Kollegiet er opført i 1985.

Bygningen trænger udvendig til renovering af facader. Vinduerne bør udskiftes. Indvendig trænger blokken generelt til vedligehold.

Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, Kollegier med 11-> 29 værelser som ikke indgår i en type

d.5. B-2540 KAF- Qaamiut Kollegiet er opført i 1988. Der er udført udvendig vedligehold i 2003 Trænger til indvendig vedligehold. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, Kollegier med 11-> 29 værelser som ikke indgår i en type

d.6. B-1282 Gammel pigekollegium (GU) Kollegiet er opført i 1966. Der er udført udvendig vedligehold i 2002 Trænger til indvendig vedligehold. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

d.7. B-723 KAF-Rotarykollegiet Kollegiet er opført i 1958. Kollegiet er renoveret i 1998 Taget er utæt og skal renoveres. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type

688

22

d.8. B-1347 Egtmondgaarden Kollegiet er opført i 1967. Kollegiet her får udført udvendigvedligehold i 2005 Indvendig er kollegiet blevet malet 2002 og 2003 Kollegiet er lagt ind under kollegietypen kollegier med mere end 30 værelser

d.9. B-1245 Centerkollegiet i Blok P Kollegiet er opført i 1969. Kollegiet trænger til vedligehold udvendig og indvendig. 4. sal blev renoveret i 2002 men kun indvendig. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen kollegier med mere end 30 værelser

d.10. B-1250 Sembo, Inspekørbakke. Kollegiet er opført i 1964. Kollegiet trænger til maling udvendig od indvendig. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type

d.11. B-1395 KAF-kollegielejligheder på Jagtvej 31 A Kollegiet er opført i 1968. Kollegiet er blevet vedligeholdt udvendig i 2005 Indvendig er kollegiet i fin stand. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, Kollegier med 11-> 29 værelser som ikke indgår i en type

d.12. B-1418 KAF Kujalliit kollegiet blok Kollegiet er opført i 1968. Kollegiet er blevet renoveret udvendig og vedligeholdt indvendig i 2005. Den oprindelige planløsning er bibeholdt. Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke


689

23







690

24



d.22. B-3430 kollegieboliger Kollegiet er opført i 2004. Kollegiet er indrettet med flere forskellige boligløsninger. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, Kollegier, der er nyere end 5 år

d.23. B-3431 kollegieboliger Kollegiet er opført i 2004. Kollegiet er indrettet med flere forskellige boligløsninger. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, Kollegier, der er nyere end 5 år

d.24. B-319 Qassi Kollegiet er opført i 1958. Kollegiet har delvist fåret renoveret facaden i 2005 Kollegiet er indrettet med flere forskellige boligløsninger.

Kollegiet er lagt ind under kollegietypen kollegier med mere end 30 værelser

691

25

e) Maniitsoq


B-nr Navn Opførselsår Hustype Badeforhold Køkkenforhold 637 ATI Kollegiet 1968 Fælles Fælles


e.1. B-637 kollegium Kollegiet er opført 1968

Kollegiet er blevet malet udvendige inden for de sidste par år, indvendige har kollegiet fået en større renovering i 1990, og er løbende blevet vedligeholdt. Kollegiet bør have en større renovering af de tekniskinstallationer inden for de nærmeste år. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, kollegier med mere end 30 værelser

692

26

f) Sisimiut


B-nr Navn Opførselsår Hustype Badeforhold Køkkenforhold 519 Kollegiet/ Geus 1963 Fælles Fælles 617 Vælfærdsbygning til kollegier 1964 GTO-blok 618 Kollegium 1964 GTO-blok Fælles Fælles 619 Kollegium 1965 GTO-blok Fælles Fælles 620 Kollegium 1967 GTO-blok Fælles Fælles 621 Kollegium 1968 GTO-blok Fælles Fælles 634 Vakant-gæsteindkvartering/Tyren 1997 Eget Eget 738 Kollegiebygning 1968 GTO-blok Fælles Fælles 767 Kollegiebygning 1969 GTO-blok Fælles Fælles

973A Kollegium 1969 kollegie blok Fælles Fælles 973B Kollegium 1969 kollegie blok Fælles Fælles 973C Kollegium 1979 kollegie blok Fælles Fælles 1304 Kollegium 1988 kollegie blok Eget

1800A Kollegielejligheder 2005 kollegie blok Fælles Fælles 1801B/C Kollegieværelser 2004 kollegie blok Fælles Fælles 1802H/I Kollegieværelser 2004 kollegie blok Fælles Fælles 1803D Kollegielejligheder 2003 kollegie blok Fælles Fælles


f.1. B-519 kollegium Kollegiet er opført i 1963

Inden for de sidste par år er kollegiet ombygget, og bygningen er i god stand. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen Kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type.

f.2. B-617 vælfærdsbygning til kollegier Bygningerne er opført i 1964 Bygningen trænger til udvendig og indvendig vedligehold. Bygningen er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

f.3. B-618 Kollegium Kollegiet er opført i 1964 Bygningen trænger til udvendig og indvendig vedligehold. Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

693

27

f.4. B-619 kollegium Kollegiet er opført i 1965 Kollegiet er ombygget efter en brand i 1984. Bygningen trænger til vedligehold. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

f.5. B-620 kollegium Kollegiet er opført i 1967 Kollegiet er ombygget i 1991 Bygningen trænger til udvendig og indvendig vedligehold. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke


Kollegiet har fået fortaget gennemgribende vedligehold i 1992, hvor der blev indrettet lejligheder.Der er udført udvendig vedligehold i 2005. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke .

f.7. B-634 gæsteindkvartering Indkvarteringen er opført i 1997

Der er udført udvendig vedligehold i 2005. Da bygningen er 8 år, forudsættes det, at installationerne er af tidssvarende kvalitet, og at der først er behov for renovering om 10 til 12 år. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, Kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type

f.8. B-738 kollegium Kollegiet er opført i 1968.

Der er udført udvendig og delvist indvendig vedligehold i 2005. Bygningen trænger til indvendig vedligehold. Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.

Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke


Der er udført udvendig vedligehold i 2005. Bygningen trænger til indvendig vedligehold. Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke .

f.10. B-973 A kollegium Kollegiet er opført i 1969

Bygningen er ombygget i 2002. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, Kollegier med 11-> 29 værelser som ikke indgår i en type

694

28

f.11. B-973 B kollegium Kollegiet er opført i 1969


f.12. B-973 C kollegium Kollegiet er opført i 1979


f.13. B-1304 kollegium Kollegiet er opført i 1988 Kollegiet er i øjeblikket ved at blive vedligeholdt/renoveret. Indvendig trænger kollegiet til maling og almindeligt vedligehold Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, kollegier med mere end 30 værelser.

f.14. B-1800A kollegielejligheder Kollegierne er opført i 2005 Kollegiet er helt nyt Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, der er nyere end 5 år

f.15. B-1801 B/C kollegieværelser Kollegierne er opført i 2004 Kollegiet er helt nyt Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, der er nyere end 5 år

f.16. B-1801 H/I kollegieværelser Kollegierne er opført i 2004 Kollegiet er helt nyt Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, der er nyere end 5 år

f.17. B-1803 Kollegielejligheder Kollegierne er opført i 2003

Kollegiet er helt nyt Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, der er nyere end 5 år

695

29

g) Aasiaat


B-nr Navn Opførselsår Hustype Badeforhold Køkkenforhold 678 GU, kollegium 1 1966 GTO-blok Fælles Fælles

Eget Eget 679 GU, kollegium 2 1966 GTO-blok Fælles Fælles



Eget Eget 589 GU, kollegium 5 1963 GTO-blok Fælles Fælles 590 GU, kollegium 6 1963 GTO-blok Fælles Fælles 591 GU, kollegium 7 1963 GTO-blok Fælles Fælles

Fælles Fælles 1242 GU, kollegium 8 1988 kollegie blok Eget Eget 1357 GU, kollegium 10 1997 kollegie blok Fælles Fælles

Fælles Fælles 1358 GU, kollegium 11 1997 kollegie blok Fælles Fælles

Fælles Fælles 1359 GU, kollegium 12 1997 kollegie blok Fælles Fælles

Fælles Fælles

Renovering af den enkelte bygning g.1. B-678 kollegium

Kollegiet er opført i 1966. Der er sidst udført gennemgribende renovering og ombygning i 1992. Der er udført udvendig vedligehold og indvendige reparationsarbejder i 2005. Kollegiet fremstår meget nedslidt og utidssvarende og trænger til omfattende renovering.Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke.

g.2. B-679 kollegiumKollegiet er opført i 1966. Der er sidst udført gennemgribende renovering og ombygning i 1992. Der er udført udvendig vedligehold og indvendige reparationsarbejder i 2005. Kollegiet fremstår meget nedslidt og utidssvarende og trænger til omfattende renovering.Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke.

696

30

g.3. B-680 kollegiumKollegiet er opført i 1966. Der er sidst udført gennemgribende renovering og ombygning i 1992. Der er udført udvendig vedligehold og indvendige reparationsarbejder i 2005. Kollegiet fremstår meget nedslidt og utidssvarende og trænger til omfattende renovering.Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke.

g.4. B-681 kollegium Kollegiet er opført i 1966.

Der er sidst udført gennemgribende renovering og ombygning i 1992. Der er udført udvendig vedligehold og indvendige reparationsarbejder i 2005. Kollegiet fremstår meget nedslidt og utidssvarende og trænger til omfattende renovering.Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke.


Der er sidst udført gennemgribende renovering og ombygning i 1979. Der er udført udvendig vedligehold og indvendige reparationsarbejder i 2005. Kollegiet fremstår meget nedslidt og utidssvarende og bør erstattes af nybyg.Såfremt kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke.


Der er sidst udført gennemgribende renovering og ombygning i 1979. Der er udført udvendig vedligehold og indvendige reparationsarbejder i 2005. Kollegiet fremstår meget nedslidt og utidssvarende og bør erstattes af nybyg.Såfremt kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke.


Der er sidst udført gennemgribende renovering og ombygning i ca. 1995. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke.


Der er udført udvendig vedligehold i 2005. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen Kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type.

697

31


Der udføres udvendig vedligehold i 2006. Kollegiet er lagt ind under kollegietypen Kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type.





698

32

h) Ilulissat


B-nr Navn Opførselsår Hustype Badeforhold Køkkenforhold 669 Kollegium, SPS 1968 GTO-blok Fælles Fælles 670 Kollegium, SPS 1968 GTO-blok Fælles Fælles

1106 Kollegium, SPS 1985 GTO-blok Fælles Fælles 1713 Kollegium, SPS 2003 Nyt kollegie Fælles Fælles 1714 Kollegium, SPS 2003 Nyt kollegie Eget Eget 1715 Kollegium, SPS 2003 Nyt kollegie Eget Eget 1716 Kollegium, SPS 2003 Nyt kollegie Eget Eget 1717 Kollegium, SPS 2003 Nyt kollegie Fælles Fælles 1718 Kollegium, SPS 2003 Nyt kollegie Eget Eget 1719 Kollegium, SPS 2003 Nyt kollegie Eget Eget 1720 Kollegium, SPS 2003 Nyt kollegie Eget Eget


h.1. B-669 kollegiumKollegiet er opført i 1968 og ombygget siden. VVS-installationer er renoveret i 2003. Der udføres udvendig og indvendig vedligehold i 2006. Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

h.2. B-670 kollegium Kollegiet er opført i 1968 og ombygget siden.

VVS-installationer er renoveret i 2003. Bygningen trænger til udvendig vedligehold. Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

h.3. B-1106 kollegiumKollegiet er opført i 1983.

VVS-installationer er renoveret i 2003. Der udføres udvendig og indvendig vedligehold i 2006. Næste gang kollegiet skal renoveres anbefales det at lave en mere tidssvarende planløsning.Kollegiet er lagt ind under kollegietypen GTO-blokke

h.4. B-1713 kollegium Kollegiet er opført i 2003

Kollegiet er af nyere dato Kollegiet er lagt ind under kollegietypen, der er nyere end 5 år

699

33















700

34

4) Økonomi pr. by

Indledning: Dette afsnit belyser det økonomiske behov der er for at få genoprettet kollegierne, fremtidssikring af boligerne og prisen for at for suppleret op med nye kollegier.

Det antal nye kollegieværelser der kan være lagt ind under de enkelte byer, er fremkommet ved at sammenholde det beregnet behov samt de bemærkninger der er sluttet til beregningen. Det der er lagt til grund for beløbet til nye kollegieboliger er en 1 værelsesbolig på 30 m² bygget til en pris på kr. 18.000,- pr. m²

a) Qaqortoq

Handelsskolen og GU

Vedligeholdelsesefterslæb 9.900.000,-

Fremtidssikring af kollegier. 21.000.000,-

Samlet beløb 30.900.000,-

b) Narsaq

Inuili




c) Paamiut

Imarsiornermik Ilinniarfik




701

35

d) Nuuk

GU, Handelsskolen Nuuk, Journalisthøjskolen, Universitetet, Sygeplejeskolen, Jern og metalskolen, Kunstskolen, Seminariet, Socialrådgiverskolen.




Det har ikke været muligt at få belyst om der er et behov for flere kollegieenheder i Nuuk, der er undersøgelser i gang, som vil blive afsluttet hurtigst muligt.

e) Maniitsoq

ATI-skolen




f) Sisimiut

Bygge- & anlægsskolen, Sprogskolen, Designskolen


Fremtidssikring af kollegier. 900.000,-


Note: En stor del at kollegierne i Sisimiut er blevet renoveret i 2000, derfor er beløbet for fremtidssikring ikke mere end 900.000,-

g) Aasiaat

GU Aasiaat



Nye kollegier (akut behov på 40 værelser) 21.600.000,-

702

36


h) Ilulissat

Socialpædagogisk Seminarium



Nye kollegier (akut behov på 9 værelser) 4.860.000,-


703

37

5) Økonomi hele landet

Indledning: Dette afsnit er en opsummering af det samlede vedligeholdelsesefterslæb, fremtidssikring af de eksisterende kollegier, og opførsel af nye kollegier.

By Vedligeholdelsesefterslæb Fremtidsikring Nye kollegierQaqortoq 9.900.000 21.000.000 Narsaq 2.000.000 2.300.000Paamiut 3.200.000 8.000.000

Nuuk 15.600.000 32.800.000Maniitsoq 1.800.000 2.200.000Sisimiut 2.800.000 900.000Aasiaat 9.600.000 11.000.000 21.600.000Ilulissat 7.200.000 6.800.000 4.860.000

I alt 52.100.000 85.000.000 26.460.000

Hvis man vælger at gennemføre alle de økonomiske overslag bliver det samlede beløb 163.560.000,-

Under kollegietypen GTO-bolkke er der opstillet 2 beregninger for fremtidssikring af denne type. Ved den ene beregning bevare man den nuværende planløsning med fælles bad og køkken. Den anden beregning ændre man planløsning så hvert værelse får eget bad og køkken, det har så den konsekvens at der vil blive en reduktion i antallet af værelser i den enkelte blok. Den sidste beregning kan anbefales i de byer hvor der er et overskud af kollegieværelser, i det at man får tidssvarende kollegier i de bygninger man allerede har.

704

38

6) Generel beskrivelse af kollegietyper

Indledning: I dette afsnit er kollegierne lagt ind i forskellige typer for at give et overblik over hvilke kollegietyper der kræver den største tilførsel af midler for at blive føret op på et mere nutidigt niveau. Hvad angår GTO-blokkene er opstillet 2 muligheder, som gør at der også er 2 overslag, for fremtidssikring af disse kollegier. Og hvilken konsekvens de 2 muligheder har.

705

39

A Kollegietype: GTO-blokke.

Oplysninger omkring typen:En typisk GTO-blok har en alder på mellem 40 og 50 år, og oprindeligt opført til håndværkere, der i kortere eller længere tid har været kaldt til Grønland. Da bygningerne blev opført var den forventede levetid på blokken 10 til 15 år.

Indretningen af blokkene er typiske med fælles bad og fælles køkken, i 1 eller 2 etager. En gennemsnitsblok har 11-12 boliger. Størstedelen er enkeltværelser er på 8 m², og har en gennemsnits grundplan på 200 m² Man ser dog også dobbeltværelser, og i sjældnere tilfælde ombygninger, hvor der er opført lejligheder.

Generel tilstand i dag.Størsteparten af blokkene trænger til akut udvendig vedligehold i form af maling af facader vinduer og døre, samt renovering af tagflader. El-installationerne er flere steder ikke tidssvarende, når man ser på forbruget og behovet for elektriske apparater i dag. el-installationer kan være ulovlige jf. nutidens krav, ifm renovering af bygningsdele kan der være krav om omlægning af el VVS-installationerne er nedslidte og bør eftergås evt. renoveres.

Fremtidssikring af bygningerne med den nuværende boligindretning.Såfremt man ønsker at bibeholde GTO-blokkene, bør der ske en større renovering i form af:

Udvendig:Vinduer og døre Efterisolering af bygningerne Ny facadebeklædning Renovering af tagbelægningerne

Indvendig:Lydisolering (vægge og døre til fordelingsgang) Vægge og lofter males Nye gulvbelægninger Renovering af badeværelser Renovering af el-installationerne Renovering af VVS-installationer.

706

40

Fremtidssikring og ombygning af blokkene til en nutidig standard.Såfremt man ønsker at hæve standarden på blokkene, så boligerne bliver bygget om til en standard som svarer til nutiden, bør de ombygges så de får eget bad og køkken. Konsekvensen af dette vil være, at man er nød til at lægge 2 værelser sammen for at opnå den fornødne plads, og derved reduceres boligkapaciteten. Kapaciteten er i dag 30 blokke med i alt 403 værelser. Hvis man ombygger dem til en tidssvarende standard, reducerer man antallet af værelser fra 403 til ca. 295. En blok med 11 værelser vil typisk blive reduceret til 8 værelser med bad og køkken.

Reduktion for de enkelte byer er: Antal i dag Antal efter ombygning

Narsaq 13 7 Paamiut 63 44 Nuuk 122 88 Sisimiut 50 36 Aasiaat 121 87 Ilulissat 48 34

Ved ombygningen af blokkene sker følgende:

Udvendig:Nye adgangsforhold Udskiftning af døre og vinduer Efterisolering Udskiftning af facadebeklædning Renovering af tagbelægning

Indvending:Ombygning af eksisterende forhold Oprettelse af køkkener og badeforhold Lydisolering (af boligadskillende vægge) Vægge og lofter males Nye gulvbelægninger Ombygning af el-installationerne Ombygning af VVS-installationer.

Såfremt man ønsker at bibeholde

I efterfølgende tabel er der en oversigt over:

Tabel 1: Beliggenhed for kollegiet, tilhørsforhold, antal etager, hustype, bade- og køkkenforhold.

Tabel 2: Beregning af fremtidssikring af en etage på en gennemsnitsblok med den nuværende boligindretning

Tabel 3: Beregning af fremtidssikring og ombygning af en etage på en gennemsnitsblok til en nutidig standart

707

41

Tabel 1Samlet overblik over GTO-blokke

Sted B-nr Navn Etager Hustype Badeforhold Køkkenforhold Qaqortoq GU-kollegium 7 1 GTO-blok Eget Eget Qaqortoq GU-kollegium 8 1 GTO-blok Eget Eget Qaqortoq GU-kollegium 9 1 GTO-blok Eget Eget Qaqortoq 736A Kollegie, Handelsskolen 1 GTO-blok 1 fælles 1 fælles Qaqortoq 736B Kollegie, Handelsskolen 1 GTO-blok 1 fælles 1 fælles Qaqortoq 737 Lejlighed/ fyrrum, Handelsskolen 1 GTO-blok 0 0 Narsaq 247/248 Indkvartering 1 GTO-blok Fælles Fælles Narsaq 1200 Indkvartering 1 GTO-blok Eget Eget Paamiut 74 Kollegiebyg/Siberia 1 GTO-blok Fælles Fælles Paamiut 75 Kollegiebyg/Alaska 1 GTO-blok Fælles Fælles Paamiut 603 Kollegiebyg./Canada 1 GTO-blok Fælles Fælles Paamiut 653 Kollegiebyg./Millionærbarak 1 GTO-blok Fælles Fælles Paamiut 657 Tjenestebolig/Ørneborg 1 GTO-blok Fælles Fælles Nuuk 1282 Gammel Pigekollegium (GU) 2 GTO-blok Fælles Fælles Nuuk 1419 Kujalliit kollegiet blok 2 GTO-blok Fælles Fælles Nuuk 1418 Kujalliit kollegiet blok 2 GTO-blok Fælles Fælles Nuuk 1380 Kujalliit kollegiet blok 2 GTO-blok Fælles Fælles Nuuk 1381 Kujalliit kollegiet blok 2 GTO-blok Fælles Fælles Nuuk 451 KAF-Kujalliit kollegiet blok A 2 GTO-blok Eget Eget Nuuk 452 KAF-'Kujalliit kollegiet blok B 2 GTO-blok Fælles Fælles Nuuk 461 KAF-Kujalliit kollegiet blok F 2 GTO-blok Fælles Fælles Nuuk 462 KAF-'Kujalliit kollegiet blok G 2 GTO-blok Fælles Fælles Nuuk 1485 Kujalliit kollegiet blok 2 GTO-blok Fælles Fælles Sisimiut 617 Vælfærdsbygning til kollegier 2 GTO-blok Sisimiut 618 Kollegium GTO-blok Fælles Fælles Sisimiut 619 Kollegie GTO-blok Fælles Fælles Sisimiut 620 Kollegie GTO-blok Fælles Fælles Sisimiut 621 Kollegium GTO-blok Fælles Fælles Sisimiut 738 Kollegiebygning GTO-blok Fælles Fælles Sisimiut 767 Kollegiebygning GTO-blok Fælles Fælles Aasiaat 678 GU, kollegium 1 2 GTO-blok Fælles Fælles Eget Eget Aasiaat 679 GU, kollegium 2 2 GTO-blok Fælles Fælles Eget Eget Aasiaat 680 GU, kollegium 3 2 GTO-blok Fælles Fælles Eget Eget Aasiaat 681 GU, kollegium 4 2 GTO-blok Fælles Fælles Eget Eget Aasiaat 688 Kantine 2 GTO-blok Aasiaat 589 GU, kollegium 5 2 GTO-blok Fælles Fælles Aasiaat 590 GU, kollegium 6 1 GTO-blok Fælles Fælles Aasiaat 591 GU, kollegium 7 1 GTO-blok Fælles Fælles Ilulissat 669 Kollegium, SPS 2 GTO-blok Fælles Fælles Ilulissat 670 Kollegium, SPS 2 GTO-blok Fælles Fælles Ilulissat 1160 Kollegium, SPS 2 GTO-blok Fælles Fælles

708

42

Tabel 2Overslag på fremtidssikring af en etage på en gennemsnitsblok med den nuværende boligindretning

Emne Enhed Antal Pris I alt Udvendig: Udskiftning af vinduer og døre stk. 17 4.000,00 68.000,00Efterisolering af bygningen M² 570 174,00 99.180,00Ny facadebeklædning M² 250 800,00 200.000,00Renovering af tagbelægning M² 200 150,00 30.000,00 Indvendig: Vægge og lofter males M² 670 100,00 67.000,00Nye gulvbelægninger (Linoleum) M² 200 300,00 60.000,00Renovering af badeværelser stk. 1 25.000,00 25.000,00Renovering af el-installationer M² 200 1.000,00 200.000,00Renovering af VVS-installationer M² 200 500,00 100.000,00

Samlet overslag i kr. 849.180,00

Overslag pr. m² i kr. 4.245,90

Pris i alt for fremtidssikring af GTO-blokkene med den nuværende indretning 51.681.094,80

Tabel 3 Fremtidssikring og ombygning af en etage på en gennemsnitsblok til en nutidig standart

Emne Enhed Antal Pris I alt Udvendig: Nye adgangsforhold lgm 27,5 2.000,00 55.000,00Udskiftning af vinduer og døre stk. 8 4.000,00 32.000,00Udskiftning af vinduer og døre stk. 8 10.000,00 80.000,00Efterisolering af bygningen M² 570 174,00 99.180,00Ny facadebeklædning M² 250 800,00 200.000,00Renovering af tagbelægning M² 200 150,00 30.000,00 Indvendig: Ombygning af eksisterende forhold M² 200 500,00 100.000,00Oprettelse af køkkener (inkl. hvidevare) stk. 8 15.000,00 120.000,00Oprettelse af badeværelser stk. 8 20.000,00 160.000,00Vægge og lofter males M² 670 100,00 67.000,00Nye gulvbelægninger (Linoleum) M² 200 500,00 100.000,00Renovering og ombygning af el-installationer M² 200 1.000,00 200.000,00Renovering og ombygninger af VVS-installationer M² 200 500,00 100.000,00

Samlet overslag i kr. 1.343.180,00


Pris i alt for fremtidssikring og ombygning af en etage på en gennemsnitsblok til en nutidig standart 81.745.934,80

709

43

B Kollegietype: Kollegiehuse.

Oplysninger omkring typen:Hovedparten af kollegiehusene er opført i Qaqortoq fra 1991 til 1997, husene er indrettet med 6 værelser i 2 etager, med bad og toilet på hver etage og et fællesrum med køkken. Flere af husene har lige gennemgået indvendig og udvendig vedligehold.

Generel tilstand i dag.De blokke, der ikke har gennemgået nogen form for vedligehold, trænger til udvendig og indvendig maling, badeværelserne skal gås efter og inventaret bør enkelte steder skiftes ud. Dette er lagt ind i KIIIPs vedligeholdelsesplaner for de næste par år.

Fremtidssikring af bygningerne.Bygningerne har den ideelle planløsning til deres formål, og bygningerne behøver kun almindelig vedligehold og små renoveringer i de næste 10 til 15 år.


Tabel 1Samlet overblik over kollegiehuse

Sted B-nr Navn Etager Hustype Badeforhold Køkkenforhold Qaqortoq 1339 Kollegie/ Napaartoq, Handelsskolen. 2 dobbelt hus 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1343 Kollegie/ Pakalak, Handelsskolen 2 enkelt 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1349 Kollegie/ Aqisseq, Handelsskolen 2 enkelt 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1350 Kollegie/ Ikinngutit, Handelsskolen. 2 dobbelt hus 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1351 Kollegie/ Nutaraq, Handelsskolen 2 dobbelt hus 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1352 Kollegie/ Tupilak, Handelsskolen 2 enkelt 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1401 Kollegie/Eqaluk, Handelsskolen 2 dobbelt hus 2 fælles 1 fælles Qaqortoq 1402 Kollegie/ Nattoralik, Handelsskolen. 2 dobbelt hus 2 fælles 1 fælles Nuuk 1487 KAF-kollegie/lejlighed 2 2lejl. Eget Eget

710

44

C Kollegietype: 1½ plans kollegier i Qaqortoq.

Oplysninger omkring typen:1½ plans kollegierne ligger i Qaqortoq. Boligerne er opført i 1968 og senest renoveret i 1990. Bygningen har 10 enkelt værelser på 1. sal, og 2 dobbeltværelser i kælderen. Der er opholdsrum, og køkken ligger forskudt i forhold til stuen og 1. sal. Der er trappe ned til værelserne i stuen og trappe op til 1. sal.

Generel tilstand i dag.Da det er 15 år siden, der er fortaget renovering af blokkene, er store dele af gulvbelægningerne klar til at blive udskiftet. Bygningerne trænger til at blive malet indvendig. Køkken og inventaret er meget slidt og ikke tidssvarende. Badeværelserne er nedslidte, og skal renoveres for at undgå vandskader i bygningen. El-installationerne er nedslidte, og svarer ikke til nutidens behov for stikkontakter.el-installationer kan være ulovlige jf. nutidens krav, ifm renovering af bygningsdele kan der være krav om omlægning af el

Fremtidssikring af bygningerne.Bygningerne skal gennemgå en større indvendig renovering for at bevare en rimelig standard.

Udvendig:Udskiftning af yderdøren Vinduer skal eftergås og males

Indvendig:Vægge og lofter males Der monteres nye gulvbelægninger Inventaret udskiftes Badeværelserne renoveres El-installationerne renoveres så de svarer til nutidigt antal og standard..

I efterfølgende tabel 4 er der en oversigt, der viser antal blokke, med badeforhold, og køkkenforhold. Og efterfølgende økonomiskberegning for fremtidssikring af blokkene.


Tabel 2: Beregning af fremtidssikring af det enkelte kollegium

711

45

Tabel 1Samlet overblik 1 1/2 plans kollegier

Sted B-nr Navn Etager Hustype Badeforhold Køkkenforhold Qaqortoq 827 GU-kollegium 1 2 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 828 GU-kollegium 2 2 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 829 GU-kollegium 3 2 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 830 GU-kollegium 4 2 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 831 GU-kollegium 5 2 kollegie blok Fælles Fælles Qaqortoq 832 GU-kollegium 6 2 kollegie blok Fælles Fælles

Tabel 2Overslag på fremtidssikring af en blok

Emne Enhed Antal Pris I alt Udvendig: Udskiftning af yderdøre stk. 1 8.000,00 8.000,00 renovering og maling af vinduer stk. 29 1.000,00 29.000,00 Indvendig: Vægge og lofter males M² 360 800,00 288.000,00 Nye gulvbelægninger (Linoleum) M² 360 300,00 108.000,00 Renovering af badeværelser stk. 2 50.000,00 100.000,00 Renovering af el-installationer M² 360 1.000,00 360.000,00 Renovering af VVS-installationer M² 360 500,00 180.000,00

samlet pris 1.073.000,00


Pris i alt for fremtidssikring af 1,5 plans kollegier i Qaqortoq 6.671.260,87

712

46

D Kollegietype: Kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en type.

Oplysninger og tilstand på kollegierne:

B-961 A og B Paamiut, indkvarteringen er opført i 1988, og er opbygget med 3 værelser et fælles toilet og bad, samt fællesrum med køkken. Bygningerne er meget slidt, indvendig trænger de til et løft. Toilet og bad skal renoveres, gulvbelægningerne er slidt og bør udskiftes. Vægge og lofter trænger til maling. VVS-installationerne trænger til at blive renoveret. Elinstallationerne er ikke tidssvarende, og der bør foretage en gennemgribende renovering af disse installationer.Udvendig skal facaderne renoveres, vinduerne og døre er tjenlige til at blive udskiftet. Taget bør efterisoleres, og der skal ny tagbelægning på.

KAF-rotarykollegiet (B-723) i Nuuk, er opført i 1958. Udvendig trænger kollegiet til maling, og taget skal renoveres, da det regner ind enkelte steder. Kollegiet er i pæn stand indvendig, der mangler dog emhætter i de små lejligheder.

Sembo, Inspektørbakken 50 (B-1250) i Nuuk, er opført i 1964. Udvendig trænger facade og vinduer og døre til maling, tagbelægningen skal eftergås, og skorstenen skal renoveres. Indvendig trænger kollegiet til almindelig vedligehold.

Kollegiet Geus (B-519) i Sisimiut, er opført i 1963, og er inden for de sidste par år ombygget, og bygningen er i god stand.

Gæsteindkvartering Tyren (B-634) i Sisimiut, er opført i 1997. De oplysninger, der foreligger omkring kollegiet er, at fundamentet er i dårlig stand og taget er utæt. Disse skader vil blive udbedret i 2005. Ud fra at bygningen kun er 8 år, installationerne er af tidssvarende kvalitet, og behøver først renovering om 10 til 12 år.

GU. Kollegium 8 (B-1242) i Aasiaat, er opført i 1988, Kollegiet er istandsat indvendig for 10 år siden. I år er der udført udvendige vedligeholdelsesarbejder.

GU. Kollegium 10, 11, 12 (B-1357, 1358, og 1359) i Aasiaat, er opført i 1997. Bygningerne trænger til udvendig vedligehold i form af maling af facader, vinduer, og trapper. Indvendig er der en del små reparationer, badeværelsernes fuger skal eftergås og enkelte rum skal have lakeret gulve.

713

47

Fremtidssikring af bygningerne.

B-961 A og B Paamiut:

Udvendig:Vinduer og døre udskiftes Taget efterisoleres, og der lægges ny tagbelægning Facaderne males

IndvendigBad og toiletter renoveres til en tidssvarende standart. Gulvbelægningerne renoveres. Vægge og lofter males indvendig. Vvs-installationerne renoveres. El-installationerne renoveres og føres op til en tidssvarende standart.

KAF-rotarykollegiet (B-723) i Nuuk:

Udvendig:Taget skal renoveres Facaderne skal males

Indvendig:De tekniske installationer efterses, såfremt der er mangler suppleres med nye installationer.

Ønsker:Man ønsker at få et mere tidssvarende nøglesystem til kollegiet

Sembo, inspektørbakken 50 (B-1250) i Nuuk

Udvendig:Facader og vinduer males Skorstenen renoveresDer lægges en ny tagbelægning



Gæsteindkvartering Tyren (B-634) I Sisimiut, bygningen er i fin stand og følger KIIIP vedligehold.

714

48

GU. Kollegium 8 (B-1242) i Aasiaat

Udvendig:Kollegiet får udført vedligeholdelsesarbejder udvendig i år

Indvendig:Vægge, lofter og træværk males De tekniske installationer efterses, såfremt der er mangler suppleres med nye installationer.

GU. Kollegium 10, 11, 12 (B-1357, 1358, og 1359) i Aasiaat

Udvendig:Facader, vinduer og udvendig træværk males

IndvendigBadeværelserne vedligeholdes, gummifugerne udskiftes Gulvene lakeres Alle lokaler efterses for fejl og mangler.


Tabel 2->: Beregning af fremtidssikring af det enkelte kollegium

Tabel 1Samlet overblik over kollegier med mindre end 10 værelser som ikke indgår i en typegruppe

Sted B-nr Navn Etager Hustype Badeforhold Køkkenforhold Paamiut 961A,B Indkvartering 1 Fælles Fælles Nuuk 723 KAF-'Rotarykollegiet 2 Fælles Fælles Nuuk 1250 Sembo, Inspektørbakken 50 Sisimiut 519 Kollegiet/ Geus Fælles Fælles Sisimiut 634 Vakant-gæsteindkvartering/Tyren Eget Eget Aasiaat 1242 GU, kollegium 8 1 kollegie blok Eget Eget Aasiaat 1357 GU, kollegium 10 2 kollegie blok Fælles Fælles Aasiaat 1358 GU, kollegium 11 2 kollegie blok Fælles Fælles Aasiaat 1359 GU, kollegium 12 2 kollegie blok Fælles Fælles

715

49

Tabel 2Overslag på fremtidssikring af B-961 A og B i Paamiut

Emne Enhed Antal Pris I alt

Udvendig: vinduer ud skiftes stk. 15 4.000,00 60.000,00 efterisolering af tagkonstruktion M² 500 240,00 120.000,00 ny tagbelægning M² 500 350,00 175.000,00 Facaderne males M² 500 500,00 250.000,00 Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 500 550,00 275.000,00 VVS-installationer renoveres M² 500 500,00 250.000,00 Bad og toiletter renoveres stk. 2 25.000,00 50.000,00 El-installationer efter ses og suppleres M² 500 500,00 250.000,00



Tabel 3

Overslag på fremtidssikring af KAF-rotarykollegiet i Nuuk Emne Enhed Antal Pris I alt

Udvendig: Ny tagbelægning M² 415 350,00 145.250,00 Facaderne males M² 829 500,00 414.500,00 Indvendig: VVS-installationer vedligeholdes M² 829 500,00 414.500,00 El-installationer efter ses og suppleres M² 829 500,00 414.500,00 nyt nøglesystem sæt 1 10.000,00 10.000,00



Tabel 4

Overslag på fremtidssikring af Sembo, inspektørbakken 50 i Nuuk Emne Enhed Antal Pris I alt

Udvendig: Ny tagbelægning M² 160 350,00 56.000,00 Skorstenen renoveres stk. 1 10.000,00 10.000,00 Facader og vinduer males M² 160 500,00 80.000,00 Indvendig: VVS-installationer vedligeholdes M² 160 500,00 80.000,00 El-installationer efter ses og suppleres M² 160 500,00 80.000,00 nyt nøglesystem sæt 1 5.000,00 5.000,00


Pris pr. m² i kr. 1.943,75

716

50

Tabel 5Overslag på fremtidssikring af GU-kollegium 8 i Aasiaat

Emne Enhed Antal Pris I alt Indvendig: VVS-installationer vedligeholdes M² 90 500,00 45.000,00 El-installationer efter ses og suppleres M² 90 500,00 45.000,00 Vægge, lofter, og træværk males M² 90 550,00 49.500,00


Pris pr. m² i kr. 1.550,00

Tabel 6

Overslag på fremtidssikring af kollegium 10, 11, 12 i Aasiaat Emne Enhed Antal Pris I alt

Udvendig: Facaderne, vinduer og udvendig træværk males M² 675 550,00 371.250,00 Indvendig: Gulvene lakeres M² 675 150,00 101.250,00 vedligehold af badeværelser stk 6 10.000,00 60.000,00 Div. Små reparationer M² 675 250,00 168.750,00


Pris pr. m² i kr. 1.038,89

Samlet pris for fremtidssikring af kollegier med under 10 værelser i kr. 3.279.250,00

717

51

E Kollegietype: Kollegier med 11-> 29 værelser som ikke indgår i en type.

Oplysninger og tilstand på kollegierne:

Kollegium til handelsskolen (Gl. sygehus B-20) i Qaqortoq, bygningen er opført i 1972. Alle elinstallationer er blevet udskiftet i 1998. Bygningen har fået udført udvendig isolering og maling af facader i 1999. Derudover trænger bygningen til omfattende indvendig vedligehold, udvendig bør vinduerne udskiftes.

Indkvartering hotel perlen (B-999) i Narsaq, bygningen er opført i 1975. Bygningen er vedligeholdt udvendig 2005, hvor facader, vinduer, trapper mv. blev oprettet og malet og kælderydervæg blev fugtsikret. Indvendig trænger bygningerne til almindelig vedligehold, i form af maling af vægge, loft og træværk.

Kollegium B-1225, 1226, 1227, i Narsaq, bygningerne er opført i 1989. Bygningerne er vedligeholdt udvendig 2004, hvor facader, vinduer og trapper mv. blev oprettet og malet og utætheder i taget blev repareret. Indvendig trænger bygningerne til almindelig vedligehold, i form af maling af vægge, loft og træværk samt lakering af trægulve.

KAF-julemærkekollegiet (B-2028) i Nuuk, bygningen er opført i 1981. Kollegiet får i år udført vedligehold i form af nye vinduer og udvendig maling, der ud over trænger tagpappen til vedligehold. Indvendig trænger bygningen til maling og en renovering af gulvet i opholdsstuen.

KAF-kollegium, Maskinistskolen (B-2114), i Nuuk, bygningen er opført i 1983. Udvendig trænger bygningen mest til at få udskiftet vinduer. Indvendig trænger bygningen til maling og udskiftning af det eksisterende køkken. Elinstallationerne skal eftergås og vedligeholdes. el-installationer kan være ulovlige jf. nutidens krav, ifm renovering af bygningsdele kan der være krav om omlægning af el

KAF-kollegium, Jagtvej 31 (B-2215) i Nuuk, bygningen er opført i 1985. Bygningen trænger udvendig til renovering af facader. Vinduerne er slidte, og der er problemer med, at vinduerne ikke kan lukkes, når de først er blevet åbnet. Facaderne trænger til maling og tagbelægningen skal efterses.Indvendig trænger blokken til maling, og elinstallationerne skal efterses. el-installationer kan være ulovlige jf. nutidens krav, ifm renovering af bygningsdele kan der være krav om omlægning af el

718

52

KAF- Qaamiut (B-2540) i Nuuk, bygningen er opført i 1988. Kollegiet er blevet malet for et par år siden, og er generelt i god stand udvendig. Indvendig trænger kollegiet til at blive vedligeholdt, elinstallationerne skal eftergås. el-installationer kan være ulovlige jf. nutidens krav, ifm renovering af bygningsdele kan der være krav om omlægning af el

KAF-kollegielejligheder Jagtvej 31A (B-1395) i Nuuk, opført i 1968. Udvendig er kollegiet malet i 2005 og 50 % af vinduerne er udskiftet. Indvendig trænger kollegiet til maling.

Kollegier B-973 A, B, C i Sisimiut, opført i 1979, og ombygget i 2002. Kollegierne er i fin stand, efter ombygningen.

719

53


Kollegium til handelsskolen (Gl. sygehus B-20) i Qaqortoq.

Udvendig:Vinduerne udskiftes

Indvendig:Lofter, vægge og træværk males Gulvene efterses

Ønske:Ombygning af bryggers, så indretningen bliver mere fornuftig.

Kollegium B-1225, 1226, 1227, i Narsaq.

Udvendig:Ingen arbejder

Indvendig:Lofter, vægge, og træværk males Gulvene lakeres. De tekniske installationer efterses, såfremt der er mangler suppleres med nye installationer.

KAF-julemærkekollegiet (B-2028) i Nuuk.

Udvendig:Tagbelægningen renoveres.

Indvendig:Lofter, vægge, og træværk males Gulvene renoveres. De tekniske installationer efterses, såfremt der er mangler suppleres med nye installationer.


KAF-kollegium, Maskinistskolen (B-2114).

Udvendig:Vinduerne skal udskiftes

Indvendig:Indsættes nyt køkken Maling af lofter, vægge og træværk De tekniske installationer efterses, såfremt der er mangler suppleres med nye installationer.

720

54

KAF-kollegium, Jagtvej 31 (B-2215) i Nuuk

Udvendig:Vinduer og døre udskiftes. Facader og tagbelægning renoveres

Indvendig:Lofter, vægge, og træværk skal males Elinstallationerne skal efterses, og suppleres såfremt der er mangler

KAF- Qaamiut (B-2540) i Nuuk

Indvendig:Lofter, vægge, og træværk skal males Elinstallationerne skal efterses, og suppleres såfremt der er mangler

KAF-kollegielejligheder Jagtvej 31A (B-1395) i Nuuk

Udvendig:Facaderne renoveres Vinduer og døre udskiftes.




Tabel 1Samlet overblik over kollegier med 11-> 29 værelser som ikke indgår i en typegruppe

Sted B-nr Navn Etager Hustype Badeforhold Køkkenforhold Qaqortoq 20 Kollegie, Handelsskolen 1 Gl. sygehus 1 fælles 1 fælles Narsaq 999 Indkvartering , Hotel Perlen 2 2B igdlo Fælles Fælles Eget Fælles Narsaq 1225 Kollegium + B 1226,-27, 2 kollegie blok Fælles Fælles Nuuk 2028 KAF-Julemærkekollegiet 2 kollegie blok Eget Eget Eget Eget Nuuk 2114 KAF-Kollegium, Maskinistskolen kollegie blok Fælles Fælles Nuuk 2215 KAF'Kollegie/jagtvej 31 kollegie blok Fælles Fælles Nuuk 2540 KAF- Qaamiut 2 kollegie blok Fælles Fælles Nuuk 1395 KAF-Kollegielejl. Jagtvej 31A 2 kollegie blok Fælles Fælles Sisimiut 973A Kollegie kollegie blok Fælles Fælles Sisimiut 973B Kollegie kollegie blok Fælles Fælles Sisimiut 973C Kollegie kollegie blok Fælles Fælles

721

55

Tabel 2

Overslag på fremtidssikring af kollegiet B-20 Gl. sygehus i Qaqortoq Emne Enhed Antal Pris I alt

Udvendig: vinduer udskiftes stk. 77 4.000,00 308.000,00Døre udskiftes stk. 9 10.000,00 90.000,00

Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 740 550,00 407.000,00Gulvene vedligeholdes Stk. 740 150,00 111.000,00

samlet pris 916.000,00

Pris pr. m² i kr. 1.237,84

Tabel 2

Overslag på fremtidssikring af indkvartering, hotel Perlen B-999 Emne Enhed Antal Pris I alt

Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 430 550,00 236.500,00


Pris pr. m² i kr. 550,00

Tabel 3 Overslag på fremtidssikring af kollegium B-1225, 1226, og 1227 i Narsaq

Emne Enhed Antal Pris I alt Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 1025 550,00 563.750,00VVS-installaioner efterses og vedligeholdes. M² 1025 500,00 512.500,00El-installationer efterses og suppleres M² 1025 500,00 512.500,00Gulvene larkers Stk. 1025 150,00 153.750,00


Pris pr. m² i kr. 1.700,00

Tabel 4

Overslag på fremtidssikring af KAF-julemærkekollegie i Nuuk Emne Enhed Antal Pris I alt

Udvendig: renovering af tagbelægning m² 445 350,00 155.750,00 Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 890 550,00 489.500,00VVS-installaioner efterses og vedligeholdes. M² 890 500,00 445.000,00El-installationer efter ses og suppleres M² 890 500,00 445.000,00Gulvene renoveres Stk. 890 150,00 133.500,00


Pris pr. m² i kr. 1.875,00

722

56

Tabel 5 Overslag på fremtidssikring af KAF-kollegium for maskinistskolen i Nuuk

Emne Enhed Antal Pris I alt Udvendig: Vinduerne udskiftes Stk. 71 4.000,00 284.000,00 Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 625 550,00 343.750,00VVS-installaioner efterses og vedligeholdes. M² 625 500,00 312.500,00El-installationer efter ses og suppleres M² 625 500,00 312.500,00nyt køkken Stk. 2 70.000,00 140.000,00


Pris pr. m² i kr. 2.228,40

Tabel 6

Overslag på fremtidssikring af KAF-kollegium Jagtvej 31 i Nuuk Emne Enhed Antal Pris I alt

Udvendig: Vinduerne udskiftes Stk. 19 4.000,00 76.000,00Renovering af facader M² 320 1.500,00 480.000,00 Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 320 550,00 176.000,00El-installationer efter ses og suppleres M² 320 500,00 160.000,00


Pris pr. m² i kr. 2.787,50

Tabel 7 Overslag på fremtidssikring af KAF- Qaamiut i Nuuk

Emne Enhed Antal Pris I alt Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 900 550,00 495.000,00El-installationer efter ses og suppleres M² 900 500,00 450.000,00


Pris pr. m² i kr. 1.050,00

Tabel 8 Overslag på fremtidssikring af KAF-kollegielejligheder jagtvej 31 A i Nuuk

Emne Enhed Antal Pris I alt Udvendig: Vinduerne udskiftes Stk. 72 4.000,00 288.000,00Renovering af facader M² 320 1.500,00 480.000,00


Pris pr. m² i kr. 2.400,00

Samlet pris for fremtidssikring af kollegier med 11->29 værelser 8.561.500,00

723

57

F Kollegietype: kollegier med mere end 30 værelser.

Oplysninger omkring Bygningerne:Hovedparten af kollegierne med mere end 30 værelser er opført mellem 1968 og 1970. kollegierne har stor forskellighed i indretning.

Generel tilstand i dag.

Kollegiet B-319 Qassi i Nuuk, er opført i 1958. Kollegiet har fået udført delvis vedligehold af facaderne i 2005 Indvendig trænger blokken til vedligehold.

Egmontgaarden (B-1347) i Nuuk, er opført i 1967. Kollegiet har fået udført vedligehold af facaderne. Indvendig er blokken blevet malet i 2002 og 2003

Blok P (B-1245) i Nuuk, er opført i 1969 Facaden er udført i en kombination af træ og eternit, træet trænger til at blive malet. Yderdøre og vinduer trænger til at blive malet. Det udvendige vedligehold skal udføres af INI. Indvendig er etage 2 og etage 4 renoveret, og de øvrige etager trænger til renovering.

Jern og metalskolen (B-1461) i Nuuk, er opført i 1968 Facaderne på kollegiet er udført i stålplader. Pladerne er i rimelig stand, men trænger til maling. Taget har enkelte utætheder og trænger til en renovering. Indvendig skal toiletterne efterses og, lofter, vægge og træværk trænger til at blive malet.

ATI-kollegiet (B-637) i Maniitsoq, er opført i 1968. Kollegiet er blevet malet udvendige inden for de sidste par år, indvendige har kollegiet fået en større renovering i 1990, og er løbende blevet vedligeholdt.VVS installationerne i bygningen her det ikke så godt. Der bliver løbende foretaget reparationer af installationerne, og man må forvente, at disse installationer skal gennemgå en større renovering inde for de næste år.

Kollegiet B-1304 i Sisimiut, er opført i 1988 Kollegiet er i øjeblikket ved at blive vedligeholdt/renoveret, med udskiftning af skorstenspiber, renovering af facader, nyt tagpap, udskiftning af vinduer, samt div. malerarbejder udvendig. Indvendig trænger kollegiet til maling og almindeligt vedligehold.

724

58


kollegiet B-319 Qassi i Nuuk

Indvendig:Loft, vægge og træværk males Kollegiet trænger til 10 nye køkkener Renovering af 2 badeværelser Nyt låsesystem

Egtmondgaarden(B-1347) i Nuuk:

Indvendig:Lofter, vægge og træværk males Gulvbelægningerne efterses, og renoveres. De tekniske installationer efterses, såfremt der er mangler suppleres med nye installationer.

Blok P (B-1245) i Nuuk

Indvendig:Etage 1, 2, og 3 skal gennemrenoveres.

Jern og metalskolen (B-1461) i Nuuk

Udvendig:Tagfladerne renoveres. Facaderne renoveres og males

Indvendig:Toiletterne efterses og vedligeholdes. Lofter, vægge og træværk males

ATI-kollegiet (B-637) i Maniitsoq

Indvendig:VVS-installationerne renoveres El-installationerne efterses, såfremt der er mangler suppleres med nye installationer. Lofter, vægge og træværk males

Kollegiet B-1304 i Sisimiut

Indvendig:De tekniske installationer efterses, såfremt der er mangler suppleres med nye installationer. Lofter, vægge og træværk males Gulvene efterses og renoveres.

725

59



Tabel 1Samlet overblik over kollegieblokke med mere end 30 værelser

Sted B-nr Navn Etager Hustype Badeforhold Køkkenforhold Nuuk 319 Qassi 3-4 kollegieblok Fælles Fælles Nuuk 1461 Kollegium J&M skolen 7 kollegieblok Fælles Fælles Nuuk 1245 Centerkollegiet i Blok P 5 Blok P Fælles Fælles Nuuk 1347 Egtmondgaarden 3 Fælles Fælles Eget Eget Maniitsoq 637 ATI Kollegie 6 kollegieblok Fælles Fælles Eget Eget Sisimiut 1304 Kollegie Eget blokke i alt 7

Tabel 2Fremtidssikring og ombygning af kollegiet B-319 Qassi i Nuuk

Emne Enhed Antal Pris I alt Indvendig: Renovering af badeværelser stk 2 25.000,00 50.000,00 Nye køkkener stk 10 30.000,00 300.000,00 Vægge, lofter, og træværk males M² 850 550,00 467.500,00 vvs-installationer efterses, og justeres. M² 850 500,00 425.000,00 El-installationer efter ses og suppleres M² 850 500,00 425.000,00


Pris pr. m² i kr. 2.977,68

Tabel 3 Overslag på fremtidssikring af kollegiet til jern og metalskolen i Nuuk

Emne Enhed Antal Pris I alt Udvendig: Ny vinduer i de 3 øverste etager Stk. 108 5.000,00 540.000,00 Renovering af tagfladerne M² 420 350,00 147.000,00 Facaderne renovers og males M² 840 1.500,00 1.260.000,00 Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 2900 550,00 1.595.000,00 vedligeholdelse af toiletter Stk. 52 10.000,00 520.000,00


Pris pr. m² i kr. 1.214,48

726

60

Tabel 4Fremtidssikring og ombygning af kollegiet i blok P i Nuuk

Emne Enhed Antal Pris I alt Indvendig: Renovering af etage 1, 3, og 5 M² 907 4.000,00 3.628.000,00


Pris pr. m² i kr. 2.399,47

Tabel 5 Fremtidssikring og ombygning af Egtmondgården i Nuuk

Emne Enhed Antal Pris I alt Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 1512 550,00 831.600,00 renovering af vvs-installationer M² 1512 500,00 756.000,00 El-installationer efter ses og suppleres M² 1512 500,00 756.000,00 renovering af gulve M² 1512 150,00 226.800,00


Pris pr. m² i kr. 1.700,00

Tabel 6Fremtidssikring og ombygning af ATI kollegiet i Maniitsoq.

Emne Enhed Antal Pris I alt Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 1430 550,00 786.500,00 renovering af vvs-installationer M² 1430 500,00 715.000,00 El-installationer efter ses og suppleres M² 1430 500,00 715.000,00


Pris pr. m² i kr. 1.550,00

Tabel 7

Fremtidssikring og ombygning af kollegiet B-1304 i SisimiutEmne Enhed Antal Pris I alt

Indvendig: Vægge, lofter, og træværk males M² 560 550,00 308.000,00 vvs-installationer efterses, og justeres. M² 560 500,00 280.000,00 El-installationer efter ses og suppleres M² 560 500,00 280.000,00


Pris pr. m² i kr. 1.550,00 Samlet pris for fremtidssikring af kollegier med over 30 værelser 14.472.400,00

727

61

G Kollegier, der er nyere end 5 år.

Oplysninger omkring typen:Kollegier nyere end 5 år vil blive ført ind i KIIIPs vedligeholdelsesprogram, for løbende vedligehold.


Tabel 1 Kollegier nyere end 5 år

Sted B-nr Navn Etager Hustype Badeforhold Køkkenforhold Nuuk 3430 Kollegieboliger Eget Eget Nuuk 3431 Kollegieboliger Eget Eget Sisimiut 1800A Kollegielejligheder Fælles Fælles Sisimiut 1801B/C Kollegieværelser kollegie blok Fælles Fælles Sisimiut 1803D Kollegielejligheder Fælles Fælles Sisimiut 1802H/I Kollegieværelser kollegie blok Fælles Fælles Ilulissat 1713 Kollegium, SPS 2 Fælles Fælles Ilulissat 1714 Kollegium, SPS 3 Eget Eget Ilulissat 1715 Kollegium, SPS 3 Eget Eget Ilulissat 1716 Kollegium, SPS 3 Eget Eget Ilulissat 1717 Kollegium, SPS 2 Fælles Fælles Ilulissat 1718 Kollegium, SPS 3 Eget Eget Ilulissat 1719 Kollegium, SPS 3 Eget Eget Ilulissat 1720 Kollegium, SPS 3 Eget Eget

Der vil blive udført en vedligeholdelsesplan for de nye kollegier

728

BILAG

Brev af 9. november 2006 fra Landsstyreformanden vedr.

hovedkonto 10.01.18 Grønlandsk-dansk selvstyrekommission

729

730

731

BILAG

Brev af 12. november 2006 fra Direktoratet for

Arbejdsmarked og Erhvervsuddannelser vedr. hovedkonto

62.02.03 Tilskud, kursusvirksomhed

732




Landstingets Finansudvalg / Her

Finansudvalgets spørgsmål af 11. november 2006

12. november 2006 Finansudvalget har ved udvalgets sekretær ved telefonisk henvendelse d. 11. no-vember 2006 stillet to spørgsmål, som udvalget ønsker Landsstyreområdets svar på.

J.nr. 01.31.11-00006 Dok.nr. 211236

Postboks 2221 3900 Nuuk

Af tidsmæssige årsager vil dette svar blive afgivet af direktoratet efter aftale med Landsstyremedlemmet og Finansudvalgets sekretær.

Oq/tel +299 34 50 00 Fax +299 31 13 70 [email protected] www.nanoq.gl

Landstinget har på efterårssamlingen vedtaget at ikraftsætte Landstingslov nr. 10 af 2. november 2006 om arbejdsmarkedsafgift pr. 1. januar 2007. Dette har finans-lovsmæssige konsekvenser for 2007 og disse søges indarbejdet ved trediebehand-llingen af forslaget til Landstingsfinanslov 2007.

Finansudvalget ønsker svar på følgende:

1. I bevillingsforudsætningerne for hovedkonto 62.02.03 Tilskud, kursusvirk-somhed, som fremover vil udmønte midler til kurser af den type, som tidli-gere var omfattet af AEB-ordningen, angives det, at også tillidsmandskur-ser fremover vil kunne modtage tilskud fra denne hovedkonto. Hvad er baggrunden for, at denne kursustype ønskes gjort tilskudsberettiget?

2. Vil socialhjælpere fremover være berettigede til at modtage tilskud via ovenfor nævnte hovedkonto?

ad 1 At der i bevillingsforudsætningerne lukkes op for muligheden for at gøre tillidsmandskurser, lederkurser og personlige udviklingskurser tilskudsbe-rettigede, er begrundet i et ønske om at styrke arbejdsmarkedet.

Landsstyreområdet har ønsket denne styrkelse og har i et tidligere svar til Revisionsudvalget også givet udtryk for, at der i forbindelse med en kom-mende lovændring på kursusområdet er et ønske om denne udvidelse af målgruppen, idet det vurderes, at dette vil fremme et velfungerende ar-bejdsmarked.

1/1733

ad 2 Socialpædagogisk Seminarium, SPS, udbyder socialhjælperuddannelsen, som er en grundlæggende erhvervsuddannelse og SPS betragtes derfor i forbindelse med denne aktivitet som en brancheskole.

Skolen vil således kunne udbyde kurser til socialhjælpere og disse vil i princippet være tilskudsberettigede, da socialhjælperne er i den tilskudsgi-vende målgruppe: ikke faglærte og faglærte.

For begge spørgsmål gælder, at der er lagt op til, at bevilling og tilskud til fremtidi-ge kurser vil ske på baggrund af indstillinger fra kommunerne og kompetenceud-viklingsrådet, Bidragsyderne er således sikret indflydelse på bevillingernes anven-delsesområde.

På vegne af direktoratet

Mikael Kristensen

2/2 734

735

736

737

738

739

740

741

14. november 2006 EM 2006/28

TILLÆGSBETÆNKNING

afgivet af


vedrørende


(Afgivet til lovforslagets 3. behandling)


Landstingsmedlem Tommy Marø, (Siumut), næstformand Landstingsmedlem Johan Lund Olsen (Inuit Ataqatigiit) Landstingsmedlem Jens Lars Fleischer (Siumut) Landstingsmedlem Lene Knüppel (Demokraterne) Landstingsmedlem Augusta Salling, suppleant for Ellen Christoffersen (Atassut)

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

1742

14. november 2006 EM 2006/28

Indholdsfortegnelse

1. Indledning ........................................................................................................................................3 2. Ændringsforslag til bevillinger ........................................................................................................3 3. De økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene .....................................................................3 4. Indstillinger fra Finansudvalget .......................................................................................................4

BilagsoversigtA: Budgetbidrag til Landsstyrets ændringsforslag til bevillinger

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

2743

14. november 2006 EM 2006/28

1. Indledning

Finansudvalget afgav tillægsbetænkning til 3. behandlingen af FFL07 den 12. november 2006.

Landsstyret har efterfølgende fremsat yderligere 2 ændringsforslag til bevillinger til pensionsforbedringer.

Disse to ændringsforslag behandles i nærværende tillægsbetænkning.

2. Ændringsforslag til bevillinger

Hovedkonto 20.11.70 Reserve til nye initiativerLandsstyret foreslår, at bevillingen forhøjes med 25.000.000 kr. i 2007, med 45 mio. kr. i 2008, med 44 mio. kr. i 2009 og med 43 mio. kr. i 2010.

Disse midler er øremærket til forbedringer af alderspensionerne. Landsstyret har i sit svarnotat til EM2006/11+16 tilkendegivet at ville fremsætte et lovforslag til pensionsforbedringer på FM2007.

Forhøjelsen af alderspensionerne forventes at træde i kraft den 1. juli 2007.

Der henvises i øvrigt til budgetbidraget, der er vedlagt under bilag A.


Hovedkonto 24.13.50 Reserve til merindtægter på skatte- og afgiftsområdetLandsstyret foreslår, at indtægtsbevillingen forhøjes med 53,3 mio. kr. i 2008, med 52,3 mio. kr. i 2009 og med 51,4 mio. kr. i 2010.

Disse midler er øremærket til forbedringer af alderspensionerne. Der forventes fremsat et konkret lovforslag desangående inden FM2007.

Der henvises i øvrigt til budgetbidraget, der er vedlagt under bilag A.

Ændringsforslaget skal ses i sammenhæng med ændringsforslag nr. 162 (Ændringsforslag nr. 163)

3. De økonomiske konsekvenser af ændringsforslagene

Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen vil have betydning for Landskassens forventede økonomiske resultat i 2007 og BO-årene.

Resultatet vil herefter være et underskud i 2007 på 393,1 mio. kr. I budgetoverslagsårene vil DAU-resultatet blive:

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

3744

14. november 2006 EM 2006/28

2008 256,0 mio. kr. (Et underskud) 2009 147,4 mio. kr. (Et underskud) 2010 31,3 mio. kr. (Et underskud)

4. Indstillinger fra Finansudvalget


Efter Landstingets afstemning om de til 3. behandlingen fremsatte ændringsforslag, indstillerFinansudvalget, at det samlede lovforslag vedtages i den herefter foreliggende form.

Tommy Marø,Fung. formand


Johan Lund Olsen Augusta Salling

EM 2006/28 LABU j.nr. 01.31.11-00005

4745

15 . november 2006 EM 2006/28

Forslag til Finanslov 2007 (Landsstyremedlemmet for Finanser og Udenrigsanliggender)

Svarnotat 3. behandling

Svarnotat

Jeg vil gerne takke Landstingets Finansudvalg for deres Tillægsbetænkning til 3. behandling af For-

slag til Finanslov for 2007.

Landsstyret har fremsat i alt 57 ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2007.

Af disse ændringsforslag er 47 forslag til ændringer af bevillinger, og 10 er forslag til ændringer af

tekstanmærkninger. Finansudvalget er derudover fremkommet med yderligere 3 ændringsforslag til

3. behandlingen.

Finansudvalget har ønsket, at landsstyret indarbejder konsekvenser af ny lovgivning i finansloven

efterhånden som lovforslagene vedtages i Landstinget. Det betyder, at Landsstyret til 3. behandlin-

gen har fremsat budgetneutrale ændringsforslag vedrørende fiskeriudviklingspuljen, børneopspa-

ringsordningen, den nye arbejdsmarkedsafgift samt folkesundhedsprogrammet. Da forslagene er

budgetneutrale skal jeg ikke kommentere dem yderligere.

I det følgende vil jeg gennemgå nogle af Landsstyrets ændringsforslag til finanslovsforslagets 3.

behandling.

1. Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen

1.1 Qaanaaq Kommune

Qaanaaq Kommune er i dag i store økonomiske vanskeligheder.

___________________EM 2006/28 ØD J.nr. 22.21+2007 746

2

Landsstyret finder det nu nødvendigt at medvirke til at sikre kommunens fortsatte drift. Til 3. be-

handlingen af finansloven foreslår Landsstyret, at Landskassen yder et lån til kommunen på 7 mio.

kr.

Som betingelse for lånet vil Landsstyret stille krav om, at Qaanaaq kommune indgår en samarbejds-

aftale med en anden kommune om bistand til økonomistyringen. Desuden vil Landsstyret stille krav

om, at kommunalbestyrelsens dispositioner skal godkendes af Hjemmestyret. Kommunalbestyrel-

sens frihedsgrader vil herefter være væsentligt reducerede.

1.2 Alderdomshjem i Qasigiannguit Kommune

Jeg er glad for, at Finansudvalget er enig i Landsstyrets finansieringsforslag angående et alder-

domshjem i Qasigiannguit.

Landsstyret foreslår, at Hjemmestyrets andel finansieres ved budgetneutrale rokeringer fra boligom-

rådet.

Kommunerne og Hjemmestyret finansierer normalt 50% hver ved nybyggeri af alderdomshjem.

Qasigiannguit Kommunes økonomi er meget anstrengt. Det skyldes dårlige beskæftigelsesmulighe-

der, faldende skatteindtægter samt stigende sociale udgifter. Ved udgangen af 2005 var kommunens

kassebeholdning negativ. Det bør nævnes, at Qasigiannguit kommunes anstrengte økonomi ikke

skyldes dårlig økonomistyring, men hovedsagelig bunder i økonomisk tilbageslag i kommunen.

1.3 Skolen i Kullorsuaq

Der i finanslovsforslaget afsat 80 mio. kr. i 2007 og 100 mio. kr. i de efterfølgende år til at gennem-

føre sektorplanen på folkeskoleområdet.

Skøn over udgifterne til de enkelte skoler i finanslovsforslagets sektorplaner er forbundet med stor

usikkerhed. Forbedrede budgetoverslag har vist, at ombygning og renovering af bygdeskolerne kan

blive dyrere, end det var forudsat, da sektorplanen blev udarbejdet.

747

3

Landsstyret foreslår som ændringsforslag til 3. behandlingen, at der indenfor sektorplanen for sko-

leområdet, omrokerer 9,7 mio. kr. fra øvrige skoleprojekter til folkeskolen i Kullorsuaq, som følge

af, at projektet er blevet dyrere end oprindelig forudsat.

1.4 Det Sociale Ankenævn

Antallet af ankesager i det sociale ankenævn er stigende.

Landsstyret har derfor valgt at følge Finansudvalgets henstilling, og foreslår, at bevillingen til Det

Sociale Ankenævn hæves med 420.000 kr. i hvert af årene 2007-2010. Forhøjelsen forventes an-

vendt til dækning af udgifter til ekstern tolkebistand til oversættelse af Det Sociale Ankenævns ken-

delser.

Det er med dette forslag landsstyrets forventning, at sagsbehandlingstiden i ankenævnet hermed kan

blive nedbragt.

1.5 Bonus fra Rigshospitalet til grønlandske patienter

Den danske stat har meddelt Hjemmestyret, at Rigshospitalet ikke længere yder en særlig rabat på

Hjemmestyrets forbrug af Rigshospitalets ydelser. Årsagen skal findes i kommunesammenlægnin-

gerne i Danmark.

For Grønlands vedkommende drejer det sig om 7,7 mio. kr. i hvert af årene 2007-2010, der i stedet

skal indgå i det generelle bloktilskud til Grønland. Ændringsforslagene indebærer, at der indarbej-

des en forhøjelse af bloktilskuddet fra staten med 7,7 mio. kr. samtidig med en forhøjelse af ud-

giftsbevillingerne på sundhedsområdte med 7,7 mio. kr. til dækning af den bortfaldne bonusordning

fra Rigshospitalet.

1.6 Northern Periphery Programme (NPP)

Finansudvalget har anmodet landsstyret om at fremsætte ændringsforslag, hvor tilskud til Northern

Periphery Programme genindføres. Derfor foreslår Landsstyret en forhøjelse af tilskud til NPP, med

600.000 kr. i hvert af årene 2007-2010.

1.7 Demokraternes stillingtagen til ændringsforslagene

748

4

I forbindelse med Landsstyrets ændringsforslag til 3. behandlingen af finanslovsforslaget for 2007,

har demokraternes repræsentant i Finansudvalget indstillet nogle af ændringsforslagene til forka-

stelse. Demokraternes repræsentant har blandt andet ikke tilsluttet sig ændringsforslaget om et nyt

kontor til opfølgning af selvstyrekommissionens arbejde, og den nye lov om børneopsparing. Der-

udover har Demokraterne valgt ikke at indstille nogle ændringsforslag i forbindelse med vedtagelse

af loven om den nye arbejdsmarkedsafgift.

Jeg kan oplyse, at Landsstyret er enig med flertallet i Finansudvalget.

2. Tre nye ændringsforslag fra Finansudvalget

Finansudvalget har i forbindelse med sin betænkning til 3. behandlingen fremsat 3 nye ændringsfor-

slag.

2.1 Særskilt hovedkonto til Landsbrugserhvervet

Finansudvalget foreslår, at man for at synliggøre landbrugserhvervets erhvervsstøttebevillinger fra

Landskassen, opretter en ny hovedkonto, benævnt Rente- og afdragsfrie udlån til landsbrugserhver-

vet, og omrokerer 2 mio. kr. i hvert af årene 2007-2010, fra hovedkonto 51.07.40 Rente- og afdrags-

frie udlån. Landsstyret kan støtte Finansudvalgets to forslag.

2.2 Tekstanmærkning til kursuskonto

Landsstyret har fremsat ændringsforslag til 3. behandlingen af FFL 2007 til hovedkonto 62.02.03

Kursusvirksomhed. Første del af den søgte bemyndigelse, vedrører mulighed for at kunne overføre

mer- eller mindreforbrug, dog maksimalt kr. 5 mio. kr., til et efterfølgende finansår.

Desuden har Finansudvalget fremsat et ændringsforslag, hvor der til bemyndigelsen til at kunne

overføre mer- eller mindreforbrug til et efterfølgende finansår, knyttes krav om, at det skal ske efter

godkendelse af Landstingets Finansudvalg. Landsstyret vil stemme for Finansudvalgets forslag her-

om.

3. Pensionsforhøjelser

Familieudvalgets forslag til pensionsforbedringer medfører merudgifter for landskassen på ca. 157

mio. kr. i alt i perioden 2007-2010 Landsstyrets beregninger af de økonomiske konsekvenser af

749

5

Familieudvalgets forslag er imidlertid forbundet med en vis usikkerhed og beregningerne skal der-

for kvalitetssikres yderligere inden landsstyret fremlægger et konkret forslag til ændring af pensi-

onsforordningen.

Familieudvalget er kun kommet med forslag til af forbedringer af alderspensionerne. Når pensions-

forordningen ændres er det sandsynligt, at der også vil opstå et ønske om at forbedre vilkårene for

førtidspensionister. Udgifterne til ændring af pensionsforordningen kan derfor blive større end fami-

lieudvalget har angivet.

Forslaget om forhøjelse af alderspensionen kom meget sent på Landstingets efterårssamling og Fa-

milieudvalget har ikke stillet forslag om kompenserende besparelser.

Landsstyret har som følge af Familieudvalgets pensionsforslag stillet ændringsforslag til finanslo-

ven om en forhøjelse af reserven til nye initiativer med i alt 157 mio. kr. i perioden 2007-2010.

Samtidig fremsætter landsstyret et ændringsforslag til finansloven om en tilsvarende forhøjelse af

reserven til merindtægter på skatte og afgiftsområdet på 157 mio. kr. i perioden 2008-2010. Ud-

gangspunktet for Landsstyret er, at det fra 1. januar 2008 bliver nødvendigt med en forhøjelse af

landsskatten fra 11% til 12 %. En skatteforhøjelse på 1% giver et ekstra provenu til landskassen på

ca. 61 mio. kr. Landsstyret vil dog også vurdere andre finansieringsmuligheder end en skatteforhø-

jelse, bl.a. afgiftsforhøjelser og besparelser.

Frem til år 2030 vil befolkningsudviklingen medføre, at antallet af alderspensionister bliver mere

end fordoblet. På længere sigt er der derfor udsigt til at Familieudvalgets forslag vil betyde, at

landsskatten må forhøjes med 2% i forhold til i dag.

Familieudvalgets forslag til pensionsforbedringer vil medføre, at Hjemmestyret må indgå en til-

lægsaftale med kommunerne om bloktilskuddet for 2007.

Landsstyret forudsætter, at kommunerne hverken skal tjene eller tabe på pensionsændringerne.

Kommunerne finansierer i dag de personlige tillæg til pensionisterne. Udbetalingen af personlige

tillæg tager udgangspunkt i en vurdering af pensionisten rådighedsbeløb i den enkelte kommune.

750

6

Landsstyret forventer i den kommende ændring af pensionsforordningen, at muligheden for at yde

personlige tillæg reduceres. Det beløb, som kommunerne sparer på de personlige tillæg, vil medføre

en reduktion af bloktilskuddet.

Såfremt landsstyret ikke indgår en aftale med kommunerne om de personlige tillæg, er der risiko

for, at en del af pensionsforhøjelsen vil tilfalde kommunekasserne i stedet for de ældre.

4. Afslutning

Med disse ord tilslutter Landsstyret sig alle Finansudvalgets indstillinger.

Jeg skal på landsstyrets vegne takke Finansudvalget for den grundige behandling af landsstyrets

finanslovsforslag og udtrykke håb om, at vi i dag får en god debat.

751

Documents

Landstingets behandling af Forslag til Finanslov 2007/media/Nanoq/Files... · 4. Landstingets 2. behandling af Forslag til Finanslov 2007 198 a. Landstingets finansudvalgs betænkning