LANGAGER TIDENDEJuni 2011

Turen til spilmuseet s. 10 Feriesjov s. 13 Børnene i frygtens hus s. 17 Chelsea s. 25

LANGAGER TIDENDE2

Ansvarshavende redaktør:

Bent Vandborg Sørensenvandborg@aarhus.dk

Redaktionelle redaktører:

Camilla Fabriciuscafa@aarhus.dk

Layout:

Huset Venturegrafi sk@husetventure.dk

Oplag:

550 stk.

Har du en god idé?

Skolebladet Langager Tiden-de har nu fået faste deadlin

Nyt fra skolelederenKolofon

Ansvarshavende redaktør:Jens Frostholmjfro@aarhus.dk

Redaktionelle redaktører:Camilla Fabriciuscafa@aarhus.dk

Layout:Huset Venturegrafi sk@husetventure.dk

Oplag:550 stk.

Har du en god idé?Skolebladet Langager Tidende har nu fået faste deadlines, og næste deadline er den 12. sep-tember 2011.Alle er meget velkomne til at skrive til Langager Tidende.

Duften af sommer bliver mere og mere intens, lyset har rigtig fået magt og midsommer står for døren. Et varsel om, at endnu et skoleår er ved at være omme, og et nyt er ved at tage form.Det forgangne skoleår giver et billede af stabilitet og forandring på en og samme tid.Stabiliteten har blandt andet vist sig på medarbejdersiden, hvor vi med stolthed og glæde kan konstatere, at udskiftningen af medarbej-dere aldrig har været lavere end i dette skoleår – dette sammenholdt med, at sygefraværet på Langagerskolen er markant for nedadgå-ende gør, at jeg ser med stor optimisme på det kommende skoleår. Dette er kun lykkedes, fordi alle i organisation har ydet en kæmpe indsat for at gøre Langagerskolen til en mere attraktiv arbejdsplads – en stor tak for indsatsen. Vi har også oplevet store forandringer og udfordringer – især i den sidste halvdel af skoleåret. Her tænker jeg naturligvis på besparelser, som skolen er blevet pålagt som en del af Århus Kommunes spare-katalog. En 5% reduktion af vores budget har betydet, at vi desvær-re har måttet sige farvel til dygtige og kompetente medarbejdere. I forbindelse med besparelserne har det været magtpåliggende for ledelsen at fi nde de nødvendige besparelser, så vi fremadrettet kan bevare det høje faglige niveau, som Langagerskolen står for. Her har skolens MED udvalg været en særdeles aktiv og positiv medspiller i at få løse den bundne opgave.Skolens Pædagogiske Dag blev afholdt den 9. april på Pædagogisk Seminarium i Risskov, hvor indholdet især var rettet mod kerneop-gaven og de igangværende pædagogiske tiltag, der allerede foregår i afdelingerne. Samtidig hermed fi k vi et input omkring U-teori, som kort sagt går ud på at undgå ”downloading” af vaner og traditioner og skabe mulighed for nytænkning og innovation, således. at Langa-gerskolen stadig kan være spydspids i det specialpædagogiske felt..I øjeblikket er tiden præget af afslutning på skoleår med unge men-nesker, som tripper nervøst udenfor døren, inden det er deres tur til at komme til en af folkeskolens prøver – hvilket vores elever klarer med meget stor succes. Den 23. juni skal vi igen siger farvel til en gruppe elever, som er færdige med folkeskolen. Det er en dag, som naturligvis er præget af glæder og forventninger til det nye, men også en dag vi her på skolen ser frem til med lidt vemod men samti-dig stolthed over alt det, eleverne har lært i tiden på Langagerskolen.Når det nye skoleår starter i begyndelsen af august, vil der være 172 elever på Langagerskolen - lidt færre end i dag, men erfaringen viser, at vi kan forvente en lille stigning henover efteråret.Jeg vil ønske jer alle en rigtig god sommer og ser frem til et nyt skoleår.

Jens FrostholmKst. skoleleder

3LANGAGER TIDENDE 3LANGAGER TIDENDE

Af Lisbeth Hovmand-Olsenpsykolog

På Langagerskolen har vi i alle de år, skolen har eksisteret, uarbejdet en elevplan for vore elever. Elevplanen beskriver elevens særlige forudsæt-ninger som den hele person, eleven er. Der sættes derfor fokus på elevens såvel sociale som skolefaglige res-sourcer og interesseområder. Derud-over beskrives de udfordringer, der skal arbejdes med pædagogisk, og som gør, at vedkommende er elev på en specialskole som Langagerskolen. I perioden efter at vi som følge af strukturreformen i 2007 overgik fra amtskommunal til kommunal drift, blev der af Århus kommune sat spot-light på skolens alsidige virksomhed. Det skete via det, der blev kaldt Analy-serapporten, og som stadig kan ses på skolens hjemmeside. I rapporten blev mange forskellige forhold omtalt. Et område, som vi blev rost for, var vo-res elevplansarbejde, som kommunen ønskede skulle danne baggrund for, hvordan man på andre skoler beskri-ver arbejdet med elever med særlige forudsætninger. Dog, blev det sagt, skulle vi blive bedre til at være syste-matiske i vores beskrivelse af det pæ-dagogiske arbejde, så vi også kunne blive bedre til at beskrive og evaluere effekten af arbejdet.På den baggrund blev der nedsat et lille udvalg med deltagelse af medar-bejdere fra Århus Kommunes afdeling for Børn og Unge og det, der dengang hed Videnscenter for Rådgivning og Specialpædagogik (sektionsleder Lot-te Fensbo og psykolog Kitt Boel) og Langagerskolen (afdelingsleder Ag-nete Lorenzen, konsulent Line Skov-bjerg og denne artikels forfatter). Vi barslede med en ny skabelon, som skulle danne baggrund for elevplans-arbejdet fremover. Hensigten med den nye skabelon var, som allerede nævnt, at beskrive det pædagogiske arbejde

mere systematisk, så det bliver tydeli-gere, hvilke alsidige sociale – og sko-lefaglige udviklingsmål der bliver sat, og efterfølgende at gøre status over, i hvilken udstrækning målene er nået. Arbejdet frem mod indfrielsen af må-lene kan være ligeså vigtig at beskrive og dokumentere konkret, kvantitativt og / eller kvalitativt (karaktergivning kan være et redskab, men ikke nød-vendigvis eller udelukkende; eksem-pler på konkret anvendt materiale kan være endog mere dokumenterende). Når mål i arbejdet skal beskrives og evalueres, er det nødvendigt, at de er sat meget tydeligt, klart og konkret. For at det kan afklares, hvilke mål der skal opstilles i arbejdet med den en-kelte elev, er det vigtigt, at der gives en opdateret, aktuel og præcis profilering af vedkommendes forudsætninger. Skabelonen til den nye elevplan inde-holder derfor en ramme for, hvorle-des denne forudsætningsbeskrivelse kan blive så dynamisk og præcis som muligt, så den kan bruges på alle sko-lens elever. Samtidig skal den være så fleksibel, at den kan tilpasses, så den beskriver den enkelte elevs helt unikke væren og behov. Kunsten er netop at bruge denne forudsætningsbeskrivel-se til at tydeliggøre, hvorfor og hvor-dan der skal arbejdes pædagogisk og helhedsorienteret med netop denne elev på alle faglige områder.Udover selve skabelonens indhold, er den nye elevplan tilrettet, så den er IT-baseret, så det i øjeblikket, men også over tid bliver lettere at arbejde med og justere elevplanen, efterhånden som der sættes nye mål.Den nye skabelon har været brugt i indeværende skoleår, når elevplanen skulle skrives. Dvs. den har været brugt til at fastlægge det pædagogi-ske arbejde gennem et år. Det er der-for tiden, hvor det vil være hensigts-mæssigt at stoppe op og få afklaret, hvordan den så har virket: På hvilken måde har der været tale om et nyttigt

redskab for udformningen og beskri-velsen af arbejdet med eleven? Hvilke forbedringer kan man som brugere af elevplanen foreslå, at der bliver ind-ført?Derfor er det blevet besluttet, at in-den en ny revideret elevplan sættes i søen, stopper vi op og spørger såvel medarbejdere, der arbejder med ele-verne i dagligdagen, som forældre: Hvordan har den nye udformning af elevplanen så virket? Er det et virk-somt redskab at bruge, når arbejdet med eleven skal fastlægges og beskri-ves, men også når det skal evalueres? I hvilken udstrækning arbejdet er lyk-kedes? Er forudsætningsbeskrivelsen blevet et nyttigt redskab for det pæ-dagogiske arbejde? Er vi blevet bedre til at afgrænse og præcisere mål og metoder i indsatsen? Kan vi tydelig-gøre, hvilken udvikling, der er sket for eleven på de mange faglige områder? Hvad mener man som forældre? Er man blevet orienteret og inddraget i, hvilke mål der skal opstilles, og hvor-dan der kan arbejdes med dem, f.eks. på skole-hjem-møderne? Er eleverne blevet inddraget – hvordan? Kan man som forældre blive inspireret af det arbejde, der udføres på skolen, så det kan støtte hjemmene, er der sammen-hæng, kontinuitet og det, vi på Langa-gerskolen kalder helhed i arbejdet med vore børn og unge?Nu kommer vi så til det, som er det egentlige formål med denne lille ar-tikel: Vi laver en lille undersøgelse, hvor medarbejdere og forældre bliver spurgt om deres meninger og erfarin-ger med den nye elevplan. Undersø-gelsen bliver lagt ud på henholdsvis Personaleintra og Forældreintra, for-mentlig allerførst i det nye skoleår, så vi kan nå at forholde os til en eventuel tilpasning af skabelonen, før den skal bruges i udarbejdningen af elevpla-nen for næste skoleår. Vi glæder os til at høre om jeres erfa-ringer, meninger og overvejelser!

Den nye individuelle elevplan – en lille opfølgende undersøgelse

4 LANGAGER TIDENDE

Ved Lisbeth Hovmand-Olsen,psykolog

Ovenstående var temaet for en work-shop på den internationale TEACCH-konference i i North Carolina sidste år, et emne af stor vigtighed for rig-tig mange, også for mennesker med særlige forudsætninger, som vi ser hos vore børn og unge.på Langager-skolen.Workshoppen blev afholdt af Aurelie Welterlin, der fortalte om, hvordan hun har arbejdet med en gruppe af mennesker med en Autisme Spe-krtums Forstyrrelser med udgangs-punkt i det, der omtales som positiv-psykologien,. Positivpsykologien er en retning, som har bredt sig meget i de senere år. Den handler om, hvor-dan man målrettet og metodisk kan arbejde sig hen imod oplevelsen af øget selvværd. Derved reduceres ri-sikoen for udviklingen af depression, som jo efterhånden sammen med stress er blevet næsten en folkesyg-dom i en verden med mange krav.Positivpsykologien er baseret på un-dersøgelser, der påviser, at lykkefø-lelse bestemmes af flere forskellige forhold: 50% af denne oplevelse kan henføres til genetik, mens blot 10% kan tillægges vore livsomstændighe-der.Resten, altså 40% afgøres af, hvorle-des vi forvalter vore muligheder i li-vet Hvilket giver os ret meget at spille bold med! Og at det betyder noget, hvordan vi lærer at spille bolden!For denne artikels forfatter er dette lidt provokerende: dels at man kan sætte procentsatser på, hvad der be-tinger lykkefølelse, dels at vore fak-tuelle livsomstændigheder ikke har større betydning for, om vi udvikler denne oplevelse eller ej. Jeg er nu stadig lidt skeptisk…Gentagen forskningen viser ikke des-to mindre, at positiv tænkning frem-

mer en oplevelsen af lykke i livet (hvad lykke så end er for en størrelse). Sådan er det!Derfor må vi alle gøre os umagen for at komme i gang med konkrete tiltag, så vi vi kan forvalte vore muligheder hensigtsmæssigt – uanset om vi er rige eller fattige, unge eller gamle, jævnt eller skævt begavede, udsty-ret med en særlig personlighed eller bare er jævnt almindelig. Forskningen omkring positivpsyko-logien og lykkefølelse viser også, at disse fænomener styrkes af følgende forhold:

Evnen til at: Udvise taknemmelighed og positiv

tænkning Udvise social bevidsthed Håndtere stress og belastninger Leve i nuet Forfølge sine mål og værdier Passer på sin sjæl og krop

Disse ting gælder for alle. Aurelie Welterlin har som nævnt ovenfor gennem en periode igangsat arbejdet med at fremme de ovenstående for-hold hos en gruppe af unge med en gennemgribende udviklingsforstyr-relse. Hun målt niveauet for lykkefø-lelse før projektet blev påbegyndt, og da det var færdigt. Alle gruppens del-tagere beskrev, at de ved afslutnin-gen af forløbet følte sig meget bedre tilpas i deres liv.

Aurelie Welterlin påpeger, at når man i gangsætter et sådan projekt, er der større chancer for at opnå gode resul-tater – som i al al pædagogik- når man respekterer den svære kunst at være konkret, målrettet og afgrænset i sine initiativer.At ville for meget på en gang gør tin-gene diffuse, man mister perspekti-vet, og det giver ikke positive resul-tater.

I projektet blev der arbejdet med for-hold som:•  Taknemmelighed – f.eks. gennem

at rette tanken hen imod, at man i en bestemt situation er blevet hjul-pet af en person, som man efterføl-gende kan sige tak til. Hvis det er for svært at gøre direkte face to face, kan man i stedet skrive et lille brev eller en mail, hvori man udtrykker sin taknemmelighed. – Man kan ek-sempelvis også øve sig i hver dag at nedskrive tre ting, som man er glad og taknemmelig for.•  Optimisme – kan opøves ved at man

hjælpes til at vende de negative tan-ker til noget positivt i stedet, eller man kan sætte fokus på, hvilke gode ting, der er sket i løbet af dagen og nedskrive dem i en pæn lille notes-bog•  At undgå overtænkning er vigtigt,

for når man fortaber sig i det negati-ve, bliver det hele bare endnu mere negativt og det svære endnu værre. Man kan derfor aftale med en, man har tillid til, at man f.eks. bruger et STOP-skilt som visuelt signal. Eller man kan få støtte til at sætte fokus på det ”store billede” frem for den negative detalje. At skabe foran-dring er svært, men øvelse gør me-ster – også på dette felt! Eller man kan bruge afledning som teknik til at flytte det negative fokus til noget andet.•  At nyde livets gode øjeblikke – f.eks.

ved at rette blikket på, hvad der sker lige her og nu (frem for hvad der må-ske sker i morgen), og som er godt / OK. Man kan nyde sine interesser og sin evne til fordybelse. Eller man kan udarbejde en bog med billeder og andet materiale fra livsbegiven-heder, som man nyder at have væ-ret en del af.•  At passe på sin krop og sjæl gør

man jo ved at fodre begge dele godt og sundt på hver sin måde som en

Styrkelse af selvværd og reduktionaf risikoen for udvikling af depression

5

naturlig vane. Motion kan blive en selvfølgelig del af dagligdagens gø-remål, måske anstrengende i star-ten, men efterhånden lettere og til sidst måske ligefrem en nydelse. . Det kan også være rigtig godt, at der trænes med åndedrættet som en teknik, så man lærer at berolige sig selv i svære sammenhænge; det beroliger og gør det nemmere at udholde stressende situationer, efterhånden som teknikken bliver mere automatiseret.

Når der arbejdes med mennesker med særlige forudsætnin-ger er det særlig vigtigt, at der hele tiden arbejdes med materialer og metoder, som giver mening for fokusperso-nen, og som stimulerer ham / hende. Det er også vigtigt, at det at få og give feedback indøves som en naturlig del af aktiviteterne, så det ikke bliver opfattet som negativ kritik. Og sidst men ikke mindst: der skal også med jævne mellemrum stoppes op og evalueres, om man gør tingene på den mest hensigtsmæssige måde: Føles dette her nu rigtig? Hvordan kan vi gøre det endnu bedre?

Aurelie Welterlin baserer sit arbejde på bogen The How of Happiness – A New Approach to Getting the Life you Want, der er skrevet af Sonja Lyubomirsky. Bogen er oversat til dansk og her har den følgende titel: Sådan bliver du lykkelig! – Helt så nemt som titlen lyder er det nu ikke, men der er ingen tvivl om, at bo-gen kan være en meget god inspi-ration til at arbejde sig stille, roligt og tålmodigt frem mod større op-levelse af lykke og tilfredshed med tilværelsen.

Lidt mere forklaringpå en anden mådeDen 22. maj 2011 blev der i dagbla-det Politiken bragt en artikel om lyk-ke. Heri beskrives det bl.a. ud fra et

neurobiologisk perspektiv, hvordan lykke i høj grad (som omtalt ovenfor: 50%) bestemmes af de signalstoffer, som indgår i og regulerer hjernens funktion og kommunikation mellem nerve celler og diverse områder. Måden dette fungerer på har stor indfl ydelse på såvel udviklingen af f. eks. udviklingsforstyrrelser, men også personens psykiske velbefi n-dende. Når der tales om depression og lykke er fokus primært på signal-stoffet serotonin- og dets indfl ydelse på hjernes ”transportsystem”.

Så også i denne artikel oplyses det, at genetikken har stor betydning, men ikke den eneste betydning. Igen er det sådan, at produktionen og reguleringen af serotonin i høj grad påvirkes af, hvad krop og psyke i øvrigt eksponeres for. Så livsstil har stor betydning!

5

Når der arbejdes med mennesker

aktiviteterne, så det ikke bliver opfattet som negativ kritik. Og sidst men ikke mindst: der skal også med jævne mellemrum stoppes op og evalueres, om man gør tingene på den mest hensigtsmæssige måde: Føles dette her nu rigtig? Hvordan

Aurelie Welterlin baserer sit The How of

Happiness – A New Approach , der

er skrevet af Sonja Lyubomirsky. Bogen er oversat til dansk og

Sådan – Helt så nemt

som titlen lyder er det nu ikke, men der er ingen tvivl om, at bo-gen kan være en meget god inspi-ration til at arbejde sig stille, roligt og tålmodigt frem mod større op-levelse af lykke og tilfredshed med

Den 22. maj 2011 blev der i dagbla-det Politiken bragt en artikel om lyk-ke. Heri beskrives det bl.a. ud fra et

på hjernes ”transportsystem”.

6 LANGAGER TIDENDE

SIKON Landsforeningen Autis-mes Kurser og Konferencer af-holder i 2011 Sommerhøjskole for hele familien i Vigsø i Nord-jylland.Som oftest er forældre alene på kursus – uden børn, hvilket van-skeliggør deltagelsen for mange – såvel ressourcemæssigt som økonomisk. På Sommerhøjsko-len vil familien kunne være sam-men, etablere netværk og blive bedre rustet til at magte daglig-dagens udfordringer – samtidig med at der tilbydes aktiviteter som styrker sammenholdet i fa-milien.Mange familier med børn/unge med ASF har svært ved at dan-ne netværk, da livet i en familie med et barn med ASF er meget præget af faste rutiner og derfor er der meget lidt plads til andet end de mest basale dagligdags gøremål. Enlige forsørgere har svært ved at overskue tanken omkring at tage af sted uden at der er andre voksne som forstår deres situation – og familier med to voksne ender ofte også isole-rede, idet mange vælger at split-te børnene op i mellem sig for at få dagen til at glide. På Sommer-højskolen vil der være mulighed for kontakt og forståelse – også ud over den enkelte familie.

De fysiske rammerer optimale i Vigsø Bugt Ferie-center. Hver familie har sin egen, rummelige bolig, med mulighed for at skærme det handicappede barn om nødvendigt. Undervis-

ningsfaciliteterne er i orden. Det samme er rammerne for fysi-ske aktiviteter, som vores børn og unge i høj grad profiterer af. Dertil kommer at personalet på centret har modtaget oplysning/undervisning omkring ASF, så de udviser en høj grad af forståelse for familiernes situation og be-hov.

Sommerhøjskolens formåler dels at give hele familien nye redskaber såvel teoretiske, pæ-dagogiske som praktiske, så de bedre kan håndtere hverdagen med et barn med en Autisme Spektrum Forstyrrelse (ASF) men også at give familien en god fælles oplevelse, noget der ofte er meget konfliktfyldt, men i disse rammer med ligestillede, er der rum og plads og alle får erfaringer, der kan bygges videre på hjemme.Ugen er bygget op med kursus-program om formiddagen, for forældrene. Samtidig tager det pædagogiske personale sig af børn og unge. Børn/unge med ASF opdeles i grupper efter alder og funktionsniveau og søskende er opdelt efter alder. Aktivite-terne vil være en kombination af værksteder og brug af omgi-velserne med strand, boldbaner, forhindringsbane og det tropiske badeland, som er på området. Det pædagogiske personale er ansat af Landsforeningen Autis-me. Personale arbejder, eller har på anden måde viden og erfa-ring, inden for autismeområdet, således at de grundlæggende pædagogiske principper over-holdes.

Eftermiddagens programer forbeholdt mere familierelate-rede aktiviteter som f.eks. Lego-værksted, computercafé, fodbold og rundbold med mulighed for socialt samvær og netværksdan-nelse såvel for børn som voksne. Herved styrkes sammenholdet i den enkelte familie gennem de fælles aktiviteter på et niveau som så vidt muligt tilgodeser alle parter. Det skal nævnes at det er frivilligt og uden pædago-gisk personale.Den enkelte familie har også mu-lighed for at ”trække sig tilbage” i fornødent omfang af hensyn til deres barn/unge med ASF. Der-for er de fleste måltider også for egen regning og med egen tilbe-redning, da det for de fleste fun-gerer bedst. Vi opfordrer dog til fællesspisning ved grill-pladsen, hvor forældre og børn oplever hvordan man som familie godt kan være sammen med andre selv om ens barn ”opfører” sig lidt mærkeligt og her får opstå-ede venskaber ro til at udvikles.

Forældrene vælger3-5 workshops blandt et udvalg på ca. 15. Hver formiddag (undtagen onsdag) afholdes workshops eller fællesoplæg. Det stiller store krav til forældre at rumme og hjælpe et barn/ungt menneske med ASF i familien, hvorfor det er vigtigt at udstyre den enkelte familie med effektive værktøjer til at løfte op-gaven. Gennem mødet med an-dre forældre i samme situation vil erfaringsudveksling, problemløs-ning og netværksdannelse være nogle af nøgleordene i kurset. Der vil være workshops for både for-

Sommerhøjskole 2011– En uge med kursus, læring og øvelser i socialt samvær for hele familien

7LANGAGER TIDENDE

ældre til nydiagnosticerede børn/unge og for forældre hvis barn har haft diagnosen i årevis. Der vil være workshops der henven-der både sig til forældre med højt-fungerende børn/unge og til for-ældre med børn/unge på et tidligt udviklingstrin. Enkelte workshops vil have et generelt indhold som henvender sig til alle forældre. Oversigt over workshops og fæl-les oplæg kan ses på hjemmesi-den www.sikon.dk

Søskendevil gennem aktiviteter og sam-vær med andre søskende blive bedre til at håndtere deres egen situation som søskende til en bror/søster med ASF, støttet af pædagogisk personale. Erfarin-ger fra de sidste 6 års sommer-højskole viser, at flere af søsken-de holder kontakten ved lige via SMS, Facebook og lignende, så netværksdannelse er i høj grad vigtigt for denne gruppe.Der tilbydes samtalegrupper for de søskende, der måtte ønske det. Samtalegrupperne vareta-ges af det pædagogiske perso-nale som i løbet af ugen kommer til at kende børnene/de unge godt. Det er valgfrit om man vil deltage.

Børn og unge med ASFfår succesoplevelser og styrket deres sociale kompetencer gen-nem aktiviteter tilpasset de for-skellige funktionsniveauer børne-ne har, med hjælp fra pædagoger og lærere med erfaring i arbejdet med børn/unge med ASF.Normeringen af pædagogisk personale på sommerhøjskolen bliver 1:3. Normeringen af per-sonale er begrundet i, at børn og unge med ASF har brug for en høj grad af struktur, visualisering og små enheder for at fungere,

ikke mindst i nye omgivelse med folk de ikke kender på forhånd.

Vigtigt! Hvis ens barn har brug for 1:1 bemanding skal familien selv sørge for at få egen støtteperson med. Der er evt. mulighed for ekstra hotelværelse til støtteper-soner – kontakt sekretariatet og hør nærmere.

Bedsteforældreer ofte en vigtig del af familiens netværk og vi vil derfor kraftigt opfordre til, at ogsåbedsteforældre kommer med på Sommerhøjskolen. De vil have stort udbytte af kursusforløbet og der vil blive arrangeret efter-middagstræf med kaffe, hvor de kan udveksle erfaringer med de andre bedsteforældre.

Ungdomslejrpå sommerhøjskolenIgen i år vil der være en ung-domslejr for de ca. 13 – 18 årige, hvor der er mulighed for over-natning i telte hvis man har lyst. Vægten vil være lagt på: •   Samværsaktiviteter,  der  hjæl-

per til at styrke de unges socia-le kompetencer og selvværd•   At  give  søskende  en  positiv 

oplevelse med ligestillede sø-skende•   At  alle  får  oplevelsen  af,  at 

man kan noget sammen uan-set en diagnose

Kompetencer, som de har hårdt brug for videre i livet, og aktivi-teter som de ofte er afskåret fra at fåafprøvet, men fordi rammerne er til stede på sommerhøjskolen kan det lade sig gøre.Lejren kræver en stor grad af selvstændighed hos den unge og målgruppen vil derfor være højtfungerende unge med ASF

og søskende. Der vil kunne del-tage ca. 30 unge i lejr.Pris: 700,- kr. pr. deltager inkl. udgifter til aktiviteter.Kun unge der har forældre med på Sommerhøjskolen kan del-tage i ungdomslejren.

Tidspunkt for sommerhøjskolen:Lørdag, den 25. juni-lørdag, den 2. juli 2011

Sted:Vigsø Bugt Feriecenter, Vigsøvej 300, Vigsø, 7730 Hanstholmwww.folkeferie.dk/da/Ferie-i-Dan-mark/Nordylland/Vigso-Bugt/

Pris:Kr. 14.700,- for en familie på op til 4 personer. For familier med mere end 4 personer tillægges kr. 1.800,- pr. ekstra person. Pri-sen dækker ophold i eget hus, undervisning, undervisnings-materiale samt aktiviteter for børnene mens forældrene er til undervisning.For deltagelse i ungdomslejren tillægges kr. 700,- pr. person.I prisen indgår ikke forplejning og heller ikke udgifter i forbin-delse med udflugter.Der kan søges om økonomisk dækning af Sommerhøjskolen hos kommunen efter Lov om So-cial Service, § 41.

TilmeldingMandag, 24. Januar: Åbnes for til-meldinger på hjemmesiden, kl. 12.Mandag, 31. Januar: Lukkes for tilmeldinger kl. 12Fredag, 11. Februar: Alle tilmeld-te får besked om de er optaget eller ej.Man tilmelder sig via hjemme-siden www.sikon.dk

Tryk på

Så er det blevet tid til at tilmelde sig årets ADHD-konference.

Vi er meget stolte over i år at kunne præsentere to dygtige, udenlandske oplægsholdere. De er begge eksempler på, at der internationalt i disse år sker en enorm udvikling

i forskning og metode inden for andre områder end blot det medicinske. De europæiske velfærdssamfund har mange lighedspunkter, som gør det enkelt at udnytte

erfaringer på tværs af grænserne. Det giver årets konference rige muligheder for.

Konferencen foregår som sædvanlig i de smukkeste omgivelser i Nyborg, hvor en inspirerende deltagersammensætning, de faglige oplæg og den dejlige natur får

elementerne til at gå op i en højere enhed. Med og uden ”tryk på”.

Åbningstalen holdes i år af socialminister Benedikte Kiær (K) og derefter byder vi velkommen til Dr. Sandra Kooij fra Holland, der vil tale om

‘Diagnosis and Treatment of Adult ADHD’.

Alt i alt har vi sammensat et fantastisk og lærerigt program fuld af stærke hovedoplæg og spændende workshops.

LÆS HELE PROGRAMMET HER www.adhd.dk/foreningen/konferencen.htmlTILMELD DIG KONFERENCEN HER www.adhd.dk/foreningen/konferencen.html

Praktiske oplysninger

Tid: Torsdag den 1. september kl. 9:00 til fredag den 2. september kl. 16:00.

Sted: Hotel Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg, tlf. 6531 3131, www.nyborgstrand.dk

Indkvartering: Der er et begrænset antal enkeltværelser. Indkvartering vil fortrinsvist ske i dobbeltværelse på Nyborg Strand.

Ved mange tilmeldinger vil andre hoteller blive inddraget.

Pris: Prisen for at deltage i den årlige ADHD-konference er 3975 kr. Ved indkvartering i dobbeltværelse tillægges pr. person 560 kr. Ved indkvartering i enkeltværelse tillægges 880 kr. pr. person.

Prisen for konferencen er inklusiv forplejning, festaften og konferencemateriale. Alle priser er eksklusiv moms.

Tilmelding: Senest den 2. august 2011. Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads på de enkelte workshops. Ved overtegning på en workshop tillader ADHD-foreningen sig at

fordele de sidst tilmeldte på de øvrige workshops.

LANGAGER TIDENDE8

Skrevet af: Jeppe Wie Jensen, H2.

Den 28. april tog vi af sted til Kø-benhavn. Vi tog af sted i skolens bus klokken 7 og vi var i Køben-havn klokken 11.Det første vi skulle derovre var at besøge folketinget.Før man kunne komme ind, skulle man igennem en røntgen dims. Vi blev vist rundt af Renè Skau, han er socialdemokrat. Han viste os billeder af statsministrene og folketingssalen.Bagefter gik vi en tur på strøget og spiste madpakker.Så tog vi på havnerundfart og så blandt andet Christianshavn, Den Lille Havfrue, Vor Frelser Kirke og Skoleskibet Danmark.Vi kørte hjem klokken 16:00.På vejen hjem spiste vi på Mc-Donalds. Det var en god tur, men vejen der-over og hjem var kedelig.

Klassetur til København

9LANGAGER TIDENDE

Af Alexander Mariager Nielsen fra C1 på 10 år

Det hele startede med at vi kom ind. Men da vi kom ind prøvede jeg først spillet ”Wonder Boy in Monster Land”. Da vi havde prøvet det fodrede Claus (min storebror) spillet ”Crisis Zone”. Det var faktisk ikke meningen at Claus skulle fodre den arkade så meget som han gjorde. Men han nød spilletiden. Han var lige ved at klare hele spillet. Efter det løb vi lidt rund i arkaderummet for at se hvad der ventede os. Men så var det ellers på høje tid at vi besøgte konsolrummet. Der var simpelthen alle de konsoller der nogensinde har været til salg her i Danmark. Der var Atari, Coma-dore. ALT. Og jeg prøvede ”Super Mario Bros” på en Nintendo.

Da vi luskede rundt i konsolrum-met fandt vi også nogle af min fars gamle barndomsminder: Bip-bip-spil. Med andre ord: Game and Watch. Claus blev også helt vild med ”Super Mario 64”. Han spiller det igen. Så gik vi tilbage

til arkaden igen. Jeg slog mig løs i ”Bubble Symphony” Og Claus blev igen banket til bankekød i Tekken 3. Jeg prøvede også spillet. Og selv mig kunne banke Claus.Vi så også Claus lave revanche i ”Pang” efter jeg havde banket ham i ”Tekken”. Men det var ikke slut med sjov. Vi så nemlig af der snart skulle tændes et Ninja turtles-spil. Bagefter så vi et helt ægte computerspilblad imens vi så et sejt lager. I bladet så jeg Su-per Mario Adventures- serien Det var helt vildt sejt. Derefter spille-de vi et racerspil som brugte 3D-grafi k. Det hed ”Daytona USA”.

Derefter så vi ”The Outrun” og vi spillede det. Derefter spillede vi ”Pac Man” med lang ventetid. Far bankede også os i det. Men Claus slog igen ved at banke far i ”Pac-Man” Det var svært…Derefter så vi på en række spil. Og vi ledte efter ”Ninja Turtles”. Men da vi fandt det fi k vi os noget af en overraskelse da en af skilpa-derne siger noget. Sangen blev også spillet. Og det var sjovt. Og til sidst da vi slog den sorte ba-ron og en mand med en pistol gik vi tilbage til det store konsolrum. Claus vendte tilbage til ”Super Mario 64” og så spillede vi no-

Turen til

Billedet viser mig der spiller ”Wonder Boy In Monster Land” og min store-bror Claus der står lige bagved arka-den ”Crisis Zone”. Min far bankede også Claus til bankekød i ”Tekken 3”. Man kan også se at jeg har fået 500 points i det spil jeg spillede. Man kan også se noget fra ”Crisis Zone”

Billedet viser os med vores ynglingsspilfi gur: Mario

Disse billeder viser os med ¨Daytona USA¨

10 LANGAGER TIDENDE

11

get helt nyt… ”Rip, Rap og Rup på Eventyr” havde lidt problemer med at virke i starten. Men så slog Rune Keller til og fi ksede det. Og vi sagde mange gange tak. Spil-let var helt fantastisk og jeg hørte verdens bedste melodi. Ja… I hvert fald i det spil

Tak for at i læste. Billederne er ta-get af min far. Og min storebror var også med. Jeg vil gerne an-befale Spilmuseet til alle drenge og piger der elsker computerspil. Så har jeg også en lille quiz. Der var mange billeder. Men på hvor mange af dem spillede vi?

Os med spillet Ninja Turtles. Vi var i anden bane da vi døde Os lige midt i vores besøg. Det var et fantastisk billede så vi ikke

kunne vise det først. Det ligner lidt at min lomme lyser. Det kan også være at den virkelig gør…

11

get helt nyt… ”Rip, Rap og Rup på Eventyr” havde lidt problemer med at virke i starten. Men så slog Rune Keller til og fi ksede det. Og vi sagde mange gange tak. Spil-let var helt fantastisk og jeg hørte verdens bedste melodi. Ja… I hvert fald i det spil

Tak for at i læste. Billederne er ta-get af min far. Og min storebror var også med. Jeg vil gerne an-befale Spilmuseet til alle drenge og piger der elsker computerspil. Så har jeg også en lille quiz. Der var mange billeder. Men på hvor mange af dem spillede vi?

Os med spillet Ninja Turtles. Vi var i anden bane da vi døde Os lige midt i vores besøg. Det var et fantastisk billede så vi ikke

kunne vise det først. Det ligner lidt at min lomme lyser. Det kan også være at den virkelig gør…

ANMELDELSER

LANGAGER TIDENDE12

GULLIVER’S TRAVELSI vinterferien var jeg i biografen og se Gullivers travels.Den var helt vildt sjov specielt delen hvor Gulliver fik en olfert af en robot. Det sjove var at roboten også skulle have en for at stoppe. Det var også sjovt der hvor Gulliver kommer hen til øen beboet af kæmper og bliver klædt ud som en pige dukke med kjole og det hele.Filmen er meget god og sjov jeg anbefaler den til hele familien.Nicklas N1

DEAD SPACE er et teknikspil. man skal holde øje, for der kan være rumvæsner, der vil gøre dig til en af dem. Man skal finde alle hologrammerne og pengene. forsøg at holde dig i live, for de vil dræbe dig. Jeg anbefaler dette spil til alle jer spilledudes.

ABCDEFGHIJ

KLMNOPQRST

UVWXYZÆØÅ

kan du morse?Morsesystemet brugte man til at kommunikere med i gamle dage over længere afstande. Amerikaneren Samuel Finley Morse opfandt det i 1837. Han var uddannet maler men også meget dygtig til elektronik, så han opfandt den elektriske telegraf.

Prøv at lave morsekoder til hinanden, de kan også laves om natten med en lommelygte (f.eks. hvis man ligger i telt). Et kort lysglimt betyder èn prik og et lang lysglimt èn streg.Kan du gætte hvad der står i beskeden her:står i beskeden her:

FeriesjovSlå en rekord og kom i Børnenes Rekordbog

Keder du dig i ferien? Så kom igang med at slå rekorden på f.eks. fl est bagte muffi ns på 5 dage (1.969 styks) - præsteret af en juniorklub i 2010. Smagsvarianter er tilladt ...

Eller hvad med en tur til stranden og saml dele fra krabber. Det gjorde 8-årige Frederik Peter Gregersen og det lykkedes ham at samle 158 krabbedele!

Find selv fl ere rekorder på www.rekordbog.dk

Underholdning for alle

Saml din familie, naboer og venner og brug fantasi-en til holdvis at dyste i for-skellige discipliner. Hvad med en femkamp, hvor du udtænker fem discipliner, der er tilpasset deltager-nes formåen og tempera-ment (f.eks. hula-hop-ring, tovtrækning, sjippetov, ha-vetennis og æggeløb. Find på et nemt pointsystem i kan bruge.

Eller lav et mini-tivoli med: det muntre køkken, skyd efter dåser, fi skedam, skydpå mål med en bold, ansigtsmaling osv.

Mere aktive lege kan være: gummistøvlekast, rundbold, sækkeløb eller skattejagt. Er det indevejr kan i lege: Hvem sagde hvad? (gæt et citat), Hvem er på billedet? (fi nd udklip i aviser/ugeblade), Hvornår var det nu, det var? (gæt et årstal) osv. Du kunne også snuppe et spil Yatzy eller Scrable med naboen eller din mormor.

- stregen her betyder et nyt ord begynder.

efter dåser, fi skedam, skydpå mål med en bold,

Mere aktive lege kan være:

FeriesjovFeriesjov

Danmark rundt i ferien

B

L

O

M

M

E M

R

AL

M

E

A

D

E

O

PS

K

R

I

F

T E

R

Find stedet+bogstavet på kortet, der passer til hvert tal. Når du har placeret dem allesammen rigtigt, danner der sig et ord ud fra bogstavernes rækkefølge ...

1. Djurs Sommerland2. Aalborg Zoo3. Grenen4. Egeskov Slot5. Moesgård Museum6. Himmelbjerget7. Den Gamle By8. Ribe VikingeCenter9. Kattegatcentret10. Hammershus11. Råbjerg Mile12. Bonbon-Land13. Aqua14. Legoland15. Nordsøen Oceanarium16. H.C. Andersens

Museum17. Fregatten Jylland18. Ree Park19. Experimentarium 20. Nationalpark Vadehavet21. Nationalpark Thy22. Nationalpark Skjern Å23. Nationalpark Mols Bjerge24. Nationalpark Kongernes

Nordsjælland25. Verdenskortet

Find bogstaverne der passer til kasserne

Hindbærmilkshake300-500 g frosne hindbær3 spsk sukker eller honningSaft af 3 appelsiner (eller 3 dl. appelsinjuice)3 dl A 388 dl skummet eller letmælkca. 3 dl knuste isterninger

Kom bær, appelsinsaft og sukker i en blender og kør det til en ensartet masse. Kom A 38 og mælk i og kør det cremet. Knus isterningerne godt, kom dem i og kør til drikken er skummende og isen knust helt. Server den straks i høje glas.

1 dl. Nesquik kakaopulver3 dl A 388 dl skummet eller letmælkca. 3 dl knuste isterninger4 tsk. vaniljesukker

Blend kakao pulver med mælken. Tilsæt derefter isen og vaniljesukker og blend igen.

Chokolade milkshake

Indiske naanbrød25 g gær 2 dl lunken vand 1 æg 1 dl yoghurt 2 spsk olie 1 tsk salt 2 tsk sukker 1/2 tsk bagepulver ca. 7 dl hvedemel

Rør gæren ud i vandet og tilsæt æg, yoghurt, olie, salt og sukker. Bagepulver blandes i melet og tilsæt det i gærblandingen.

Æltes sammen til en dej, som skal hæve i ca. 30 min.

Dejen æltes hurtigt igen-nem og deles i 6 stykker. Rulles ud til afl ange, fl ade brød der efterhæves i ca. 20 min. Brødene drysses evt. med lidt nigella frø/Jomfru i det grønne frø.

Bages i få minutter direkte på rist eller stegeplade. Dejen skal boble op inden den vendes. Brødene skal være lækre gyldne.

10 æbler 200 g marcipan200 g hakket chokolade

Fjern kernehuset fra æblerne og fyld de udhulede æbler med marcipan og chokolade. Pak æblerne ind i stanniol og læg dem i gløderne til de er helt bløde.

Stegte æbler

1. Hvilket navn på 7 bogstaver bruger kun 3 bogstaver?2. Hvorfor spiller landmændene ikke billiard?3. Hvorfor ryster Netto sine sodavand? 4. Hvor mange drenge er der i Danmark?5. Hvad hedder verdens fattigste konge?6. Hvad skulle nissebanden inde på fyrkerværkerifabrikken?7. Hvordan får man en � sk til at grine?

1. Barbara.2. Fordi at de ikke kan få køerne op på bordet.3. For at slippe af med Brugsen.4. To! Dan og Mark.5. Kong Kurs.6. Hente Lunte.7. Man putter den i kildevand.Løsning Danmark Rundt: Blommemarmeladeopskrifter

Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved Ved ddddddddddddddddddddddddu det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?u det?

Snobrød500 g mel1 tsk bagepulver1 tsk salt5 dl vand

Saml mel, salt og bagepulver med vandet, indtil det ikke klistrer længere.

Snobrødsvariationer: Tilsæt i dejen: Reven ost og/eller skinke. Timian, kommen, basilikum, hvidløg eller timian.

Put en ostehaps i hullet i det færdigbagte snobrød eller syltetøj.

Sæt æblebåde på pinden og vikl dej udenom. Pensles med smør og drysses med kanesukker. Bages kort tid igen til det er karameliseret.

1 2

3

Fold en drikkekop af papir:

Jo kraftigere papir, jo bedre holder koppen på indholdet.

Skumfi duserNår man rister skumfi duser (eller Marsmallows) over bål, er det en fordel at benytte en ikke alt for tyk pind. Skumfi dusen sættes på en pind og ristes til den er lysebrun.

Mens den stadig er varm klemmer man to mariekiks omkring skumfi dusen som en sandwich, og trækker den af pinden. Spises når den er afkølet lidt.

være lækre gyldne.være lækre gyldne.

Skumfi duserSkumfi duser

Mad over bål

GÅRMANPÅ

DESSERT ANTAL

SES PÅVANDET OM VINTEREN

NORGE

UDÅNDE

SVERIGE

ROMERTAL5

DRENGE-NAVN

HØR EFTER

RENSE

VÆGT

LITER

REDSKABKANONER

DRIK

Trylledej2 kopper mel1 kop salt1 kop vand 1 spiseskefuld olie.

Dejen æltes og formes. Tryk evt. en papirclips ind i dejen. Så er fi guren senere nem at hænge op.En hvidløgspresser er god til at lave hår med!

Bages på bagepapir. 1 time ved 50 C, skru op til 75 C, 100 C og tilsidst 125 C og lad dem bage 1 time på hvert niveau. Så undgåes at fi gurerne revner. Når de er gennembagte, er de hårde og lyder hult, når man banker på dem.

Efter afkøling kan fi gurerne males med vandfarver. En mere holdbar farve fås ved at lakere fi gurerne først. Mal dem med akrylmaling eller hobbymaling og laker dem igen bagefter. Husk altid at lade et lille område, typisk bagpå, være ulakeret. På den måde kan eventuel fugt stadig fi nde ud.

TrylledejTrylledej

Huskeleg i vandAnbring nogle ting der

kan tåle at komme i vand

på bunden af en balje, eller

i et afgrænset område i et

vandløb/sø. Lad deltagerne (der ikke

har set tingene forinden)

føle sig frem med fødderne.

Den der gætter fl est ting

rigtigt vinder legen.

Livets store spørgsmål

Bliver fi sk mon tørstige?

Kan en mand med tyk mave have tynd mave?

Hvis en synkronsvømmer drukner, hvad gør de andre synkronsvømmere så?

Synes kannibaler, at klovne smager sjovt?

Hvorfor er det næsen der løber og fødderne der lugter?

Drible-pendul-stafet

Del jer i 2 eller fl ere hold.Lav baner og f.eks. en sten i skal drible hen om og så tilbage til den næste i ræk-ken, der overtager bolden. Det hurtigste hold vinder.

17LANGAGER TIDENDE

For at I ikke skal føle jer forvirre-de, vil jeg fortælle jer, hvem der er hovedpersonerne i serien.Det er seks børn.

Antal hovedpersoner: Danny, Viktor, Jesper, Frida,Karina, og Louise.

1Viktor trådte ind i skolebussen, og fik øje på Danny og Jesper, som havde gemt en plads til ham. Han satte sig på sædet. De sad og snakkede. Længere henne sad de tre piger, Frida, Karina og Louise. De sad også og snakkede. En time senere ankom de til skolen. De steg ud af bussen, og gik ind i klasseværelset. Deres lærer, Uffe stod og skulle til at begynde sin tale…

– Ja tak, I må gerne holde jeres kæft et øjeblik – jeg skal lige til at fortælle jer planen for i dag. Uffe var en uhygiejnisk, og gen-

nemført ond lærer, der ikke talte specielt pænt til eleverne. Han fortsatte sin tale: – Jeg beklager at skulle sige, at et par elever ikke er kommet i skole i dag, på grund af problemer og pladder, det er nok lige meget, vi må begynde som sagt: Hør planen for i dag. Vi starter med matematik i to timer. Derefter dansk i tre timer. Og så er der engelsk i fire timer. (Eleverne brokker sig). Og så har vi frokost, hvor I så skal have natur og teknik i fem timer. (Eleverne brokker sig rigtig meget). Så sagde en dreng noget: – Hvornår får vi vores an-dre lærere tilbage? – Fatter I aldrig hvad jeg siger? De sagde op i sid-ste måned. Det er vel også bare godt, at vi har dansk, så nogle af jer kan fatte, hvad jeg siger til jer. Sådan blev dagene ved. De havde altid undervisning hele dagen. Eleverne følte nærmest, at deres lærer, Uffe torturerede dem. Alle de andre lærere, de havde haft, var der aldrig, og de følte også,

at det var som om at Uffe styrede hele skolen. Hver dag sad Uffe hele tiden med et stort stykke pa-pir, der altid var det samme, og tegnede, og tegnede, også selv mens der var undervisning. Nogle af eleverne mente at der er noget uhyggeligt over ham, Uffe. Nogle af eleverne havde på deres kalen-der, talt hvor mange dage, der var til påske, eller sommerferie, eller efterårsferie, eller juleferien, for at slippe for den uhyggelige Uffe. Det blev han tit kaldt for. ”Uhyg-gelige Uffe”.

Da skoletiden var forbi, fik Jesper en ide…

– Hvad er det for en ide, Jesper? – Har I ikke lagt mærke til hvor me-get Uffe tegner? Så svarede Dan-ny: – Jo, hvorfor? – Hvis vi alle sammen her, eller i hvert fald, de fleste elever, påstår at der foregår noget skummelt ved ham, Uffe, og at han bliver kaldt for ”Uhyg-

”Børnene i frygtens fangst”Jacob Buchwald2011

”Elevrummet” Bind 1

Huskeleg i vandAnbring nogle ting der

kan tåle at komme i vand

på bunden af en balje, eller

i et afgrænset område i et

vandløb/sø. Lad deltagerne (der ikke

har set tingene forinden)

føle sig frem med fødderne.

Den der gætter flest ting

rigtigt vinder legen.

18 LANGAGER TIDENDE

gelige Uffe”, må der jo være en klar grund til det. Vi må fi nde ud af, hvad han tegner, og så får vi at vide, hvorfor. – Det tror jeg ikke på, Jesper, fordi det jo kan også bare være, at det er noget, han interesserer sig for. Det kan jo være, at han drømmer om at blive kunstner. – Trænger du ikke til lidt spænding, Viktor? Trænger du ikke til lidt spænding og lidt ac-tion? Trænger du ikke til, at vi får Uffe afsløret, så vi slipper for de kedelige timer? – Jo… jeg vil da sige, at du er god til at fi nde på ideer. Så sagde Danny en meget klog ting: – Der må jo foregå et el-ler andet skummelt, hvis der ikke er andre lærere, end bare ham. – Du har ret, Danny. – Skal vi spør-ge pigerne, om de vil være med? Danny skulle til at protestere, men Viktor nåede i stedet at svare: ”Vi kan prøve”.

Senere, fandt de pigerne. De kom og fortalte dem om Jespers ide. Jesper lavede planen…

– Vi lister os ind, uden at blive set af Uffe, og så… prøver vi egent-ligt bare på at fi nde hans papir, som er gemt et eller andet sted, og lige meget, hvor meget, vi gi-der lede, og om vi skal skynde os, må vi fi nde papiret. Så sagde Louise: – Men Jesper, vi ved jo ikke, om Uffe er færdig med at tegne på det papir, og om han ta-ger det med hjem i dag. Så sva-rede Jesper: – Det behøver ikke at være i dag. Men så svarede Loui-se: – Nej, men enten i dag, eller i morgen… øøøøhhhh, ja, det kan jo være en helt tilfældig dag, det sker. Så sagde Jesper: – Nå, men skal vi gå ind og tage chancen? Så sagde Frida: – Lad os gøre det. Da Frida sagde det, var de alle sam-men enige med hende og Jesper. Så listede de sig ind gennem dø-

ren, og de så ind i et vindue, at deres fjende, Uffe, gjorde rent i klasseværelset.

2– Hvor er det papir? De gik rundt indenfor på gangene. Så skyndte Viktor at råbe ”Gem jer!”, da Uffe kom gående forbi. For en sikker-heds skyld stjal Jesper lige så forsigtigt nøglen i Uffes lomme. De gik ind i deres klasseværelse, og de opdagede at døren var låst, men det var intet problem, fordi at Jesper jo havde stjålet nøglen fra Uffe. Han låste forsigtigt døren op, og de gik ind i klasseværelset, og det første, Jesper gjorde, var at låse Uffes skrivebords lås op, og der fandt de Uffes store papir. Så sagde Jesper: – Mission: Papir fundet. De gispede alle sammen, da de så hvad, der stod. Der stod: ”Elevrummet”. De undrede sig over, at Uffe var færdig med teg-ningen. De begyndte at læse iv-rigt op. Til sidst sagde de simpelt-hen alle sammen, på samme tid, ”Åh nej”! Det var et chok for dem, at opdage at Uffe stod midt i dø-ren. Han havde en økse i hånden. Så sagde han: – Nå, hvordan sy-nes I at min plantegning var? Så sagde Karina: – Du vover at gøre dette mod os! Så sagde Uffe: – Du kan ikke sige ”Vove” til mig, unge dame. Hvis I ikke gider få jeres hoved hugget af, så lad mig med glæde vise jer ”Elev-rummet”. Uden at de tænkte over det, gik de bare med ind.

Så kom de ind til ”Elevrum-met”. Det var meget større, end de lige havde troet. Så sagde Uffe lige ”Haps” og tog nøglen fra Jesper og låste døren. Så råbte Jesper: – Hey, giv mig den nøgle! Så tændte

Uffe lyset, og ”Elevrummet” blev vist. De så elever, der var bundet, og det var de elever, som ikke havde været i skole. Så hviskede Danny til sig selv, og de andre kunne godt høre det. Han hviske-de: – Hans plan var helt, ligesom han havde tegnet. – Jeg byder jer hjerteligt velkommen til ”Elev-rummet”, hvor jeg binder elever, der ikke er kommet i skole, og hvor jeg så er blevet meget on-dere i, at lave et specielt rum, for alle jer elever. De elever, der er nogle pjække røve, står på listen til: Evige undervisningstimer… indtil de dør af alderdom. Så sag-de Louise: – Det har du bare ikke at gøre. Så sagde Jesper: – Så var det derfor, at der ikke var specielt mange elever tilbage til sidst! Så sagde Frida til Uffe: – Uffe, du vo-ver at gøre det her – de skal da ikke have evige undervisningsti-mer, de skal jo nyde deres liv! – Ved du hvad, unge dame: De kun-ne bare havde ladet være med at pjække fra skole. Og til jer, der skal se hele jeres klasse, denne vej. Da de gik ind i det rum, hvor hele deres klasse var, gispede de, da Uffe tændte lyset, og en masse bundne børn og bundne lærere, kom til syne. – Kan I se alle de folk her? (De måber alle seks). – De og I kommer til at stå på listen til hjernevask, så I glemmer jeres gamle

dame. Hvis I ikke gider få jeres hoved hugget af, så lad mig med glæde vise jer ”Elev-rummet”. Uden at de tænkte over det, gik de bare med ind.

Så kom de ind til ”Elevrum-met”. Det var meget større, end de lige havde troet. Så sagde Uffe lige ”Haps” og tog nøglen fra Jesper og låste døren. Så råbte Jesper: – Hey, giv mig den nøgle! Så tændte

på listen til hjernevask, så I glemmer jeres gamle

19LANGAGER TIDENDE

jeg og får et nyt liv, hvor I vil ar-bejde for mig, hele livet, og jeg vil være skolens hersker. Jeg vil bruge jer alle sammen som mine slavere, og hvis jeg synes, at nog-le af jer har arbejdet for dårligt, ja, så hedder det ”Farvel til livet”, og hvad ender det så med? I har ikke noget liv til sidst! Ha, ha, ha, ha, har, har, har! Så spurgte Ka-rina, Uffe: – Og hvad er det du vil gøre med lærerne? Så svarede Uffe: – Det er nemlig det glim-rende spørgsmål: ”Hvad gør jeg med lærerne”? Dem myrder jeg selvfølgelig… direkte. Så sagde Jesper: – Vi har læst om det på papiret, men hvorfor vil du myr-de dem? Hvorfor er du blevet så skør i hovedet? – Nu skal jeg for-tælle jer en historie. I mange år, hvor I har gået på den her skole, er jeg altid blevet hånet af de an-dre lærere. Jeg følte til sidst, efter ti år, at det var nok nu, og jeg vil så tage hævn over dem… på en voldsom måde. Så spurgte Vik-tor, Uffe: – Men hvorfor blev du

hånet? – Det ved jeg ikke, men jeg er også ligeglad, når jeg er meget god til at dræbe, fordi jeg jo også er videnskabsmand. Så råbte de alle fem i munden på hinanden: – Er du videnskabsmand?! – Ja, jeg er, se her. Uffe tog noget specielt tøj frem fra et skab, der lignede noget rigtigt videnskabsmand tøj. – Jeg er Dr. Uffe! Nå, nu skal jeg tage mig af jer. Så fi k Jesper en ide. Han løb hen og prøvede at fi nde nogle strømledninger, eller håndtag, som han kunne trække i, der førte til maskinen, der tog sig af hjernevasken. Uffe satte efter ham, og det undrede dem alle fem, at Uffe var ligeså hurtig som en gepard. Så råbte Jesper: – Løs dem, mens jeg prøver at fi nde et håndtag, eller en strøm-ledning, at trække, eller hive ud, samtidig mens jeg afl eder Uffes opmærksomhed! De fem børn hørte, hvad Jesper sagde, og gjorde som han sagde. De løs-nede dem alle sammen, og Uffe styrtede ned til dem, for at få fat i

dem. De fem børn blev så taget af Uffe, men fordi at de havde nået at løsne fem børn, og alle femten lærere, kastede alle lærerne sig over Uffe, og så samarbejdede de fem børn plus de fem børn mere, om at løsne alle de andre elever i klassen. Til sidst var det Uffe, der var bundet. En time senere blev de alle sammen løsnet, og de femten lærere løsnede bagef-ter alle de børn, der pjækkede fra skole. Alle børnene og lærerne skreg af glæde, og de var lykke-lige igen, og alt var ligesom før. Skolen var reddet. Til sidst var de alle sammen blevet så vrede på Uffe, at de ville tage hævn over ham ved at slå ham ihjel, og fordi at de fandt ud af, at Uffe var en skurk. Jesper fandt en selvudslet-tende bombe der var hemmeligt gemt på maskinen der tog sig af hjernevasken, og var lige ved at eksplodere den, men stoppede da hele klassen bad ham om no-get andet. De ville hjernevaske Uffe.

20 LANGAGER TIDENDE

Så var det som om, at det lignede at Uffe skulle gå planken ud, ved at Jesper havde en spids kæp i hånden og pressede Uffe hver gang med et stik, så han kunne gå et skridt. Så var han ude ved enden, og Jesper skubbede ham ned i hjernevaskesyren. Der kom et højt ”Plaske” lyd, da Uffe faldt derned i. Han skreg og blev kvalt dernede i, og så sank hans krop ned og så til sidst, så man kun en arm fra ham synke ned. Så var der nogle af eleverne, der råbte til Jesper: – Gør ham til en kyl-ling! – Nej, nej, nej, en gorilla! – Nej, nej, en ko! Men Jesper lyt-tede ikke til, hvad klassen sagde. I stedet trykkede han på en knap, hvor der stod ”Ned, låg”, som han trykkede på, og så kom der et slags tag over hjernevaskesy-ren, hvor Uffe var i, og så bagef-ter, valgte han at eksplodere hele maskinen, mens han skyndte sig ned til klassen.

Hele klassen skyndte sig ud af ”Elevrummet” og ud af hele sko-len, og så hørte de et kæmpe ”Brum” lyd, da en del af skolen eksploderede. Der blev holdt fest, og de jublede og skreg af glæde mere end før, og så blev Jesper stort set dagens helt. Han gav kram til alle sine venner og også til selv de mest kedelige lærere. Frida omfavnede Jesper, og så gav de femten lærere sig til at an-sætte nogle reparatører, der skul-le bygge skolen. Jesper har aldrig været så lykkelig før. Hver dag glædede han og hele hans klasse sig til at komme i skole, og der var ingen der pjækkede mere.

Næste skoledag var Jesper i et glad og friskt humør, og det sam-me var alle børnene, og de sag-de ”Velkommen, Jesper”, og de holdte en fest inde i skolebussen, og drak sodavand og spiste kage, og de hyggede sig alle sammen.

Så tænkte Jesper lige pludselig, om det hele bare have været en drøm… eller om han stadig drøm-te.

Så ankom de til skolens område, hvor reparatørerne stod og byg-gede den ødelagte del af skolen. Men til sidst opdagede Jesper, at det i går, ikke havde været en drøm, da han så ti teenager zombier trave rundt om skolens område fuldstændig som rigtig zombier. Han kaldte på sine fem venner, og de kom og så det. De tænkte alle seks: ”Åh nej, vi har ikke vundet helt endnu. Uffe hav-de hjernevasket ti drenge, inden vi stoppede ham”.

– Denne historie er skrevet ud fra min frie fantasi, og har intet at gøre med virkelige personer eller steder.

Red Naturen – Saml skraldVidste du at affald i naturen kan være farlige fælder for dyrene, og at det tager lang tid for naturen, at nedbryde dit affald. F.eks. tager det 10 år hvis du smider dit fastfood-emballage i naturen, i stedet for i skraldespanden, og 500 år hvis du smider din colaflaske i naturen,i stedet for at aflevere den i flaskeautomaten.

Vi vil gerne have dig til at smide dit affald i skraldespanden

Tak fordi du hjælper med at redde naturen

Hvis du gerne vil vide mere om affald kan du gå ind på Dan-marks naturfredningsforening eller på www.skoven-i-skolen.dk

Skrevet af: Andreas, Jonas og Anne G2

21LANGAGER TIDENDE

”Mal for sjov i E1””Mal for sjov” var titlen på et endags kursus –med billedkunstner Britta Johansen – som jeg deltog i i efteråret 2010.Et vigtigt budskab på kurset var: At have det sjovt er det vigtigste, derefter kommer produk-tet.Kurset har inspireret mig til forløb med eleverne i E1, hvor de skulle iagttage og gengive forskel-lige figurer med acrylmaling på papir.Ved at arbejde med de samme rammer og de samme teknikker over en længere periode, har eleverne oplevet at blive fortrolige med proces-sen, at tilegne sig færdighederne og at mestre opgaven, så der blev mere og mere overskud til detaljer og nuancer.Vi har arbejdet med dinosaurere og med vilde dyr p.g.a. de tydelige karakteristika.Projektet har været en stor succes. Eleverne har været meget engagerede og har oplevet en glæde ved at male og få lov til at udvikle sig i processen.

Inge. Team E.

Billed-kunst-bogen

LANGAGER TIDENDE22

Dette er en en opfordring til at stemme op Sofi es Miss Cupcake forsøg. Hun deltager i Dr. Otekers konkurrence om at vinde Miss rosenknop.

Her billedet og linket

http://www.misscupcake.dk/deltagende-cupcakes/cupcakes/2011/6/8/miss-rosen-knop.aspx

Dette er en en opfordring til at stemme Dette er en en opfordring til at stemme

Opslagstavlenalt mellem

himmel og jord

Det er Gud der ejer Solen. Han slår den fra om natten for at spare på strømmen.(Nicoline 5 år)

Et plejehjem er et sted, hvor man opbevarer gamle mennesker og truer dem til at dele værelse med nogen de ikke kan lide. De får mediciner og frikadeller, og hver lørdag får de formkage med rosiner.(Lena 5 år).

Hvis man lægger sig på knæ oppe

ved hegnet ind til præsten, får man hundekiks.(Frida 6 år)

Præster skal bl.a. være med til fødsel og dåb og konspiration og begravelse.(Christoffer 8 år)

Hvis man ikke vil være gift længere, fordi manden måske var dummere end man troede, så kan man skilles som venner.(Silje Marie 7 år)

LANGAGER TIDENDE 23

SkottenEn skotte sad med sin whisky i ba-

ren og faldt pludseligt ned af sto-

len. Da de andre gæster samles om

ham, sagde bartenderen ”Det gør

han altid, når det er hans tur til at

give en omgang”

Leth: “Der sidder han, Alex Zülle, med skjorten åben, nøjagtig som Richard Virenque” - Mader: “Ja, og Peter Belli ... “

Model-

Dreams

24 LANGAGER TIDENDE

Superbog.dk er et lettilgængeligt digitalt bibliotek med 200 letlæsningsbøger. Målgruppen er børn fra bh.kl.-6. klasse, der frit kan vælge mellem bøgerne og få hjælp til læsningen i form af en syntetisk stemme. Eleverne får deres egen personlige side på superbog, hvor de kan anmelde bøger mv. og herigennem også øve skrivning samt indholdsforståelse - til alle bøger fi ndes også opgaver.Jeg har indtil videre arbejdet med superbog med en række elever på meget forskelligt funktionsniveau. Og de har alle taget godt imod det samt de alle nu har en side derinde.Skolen har nu et abboment på superbog.dk – prøv det og brug det – det er super fedt ;-)

Hilsen Annemette, team H

Hej!I onsdags havde vi pædagogisk dag på mit arbejde... Den afslut-tes altid med en eller anden event og så spisning...Vi fi k et kort som vi skulle køre efter og havnede så ved ”Kloster Mølle” ved Ry. Det er et fantastisk sted!Her rensede vi ørreder i Gudenå, som så blev varmrøget med ene-bær og senere serveret som vo-res aftensmad. Vi var på ”Geo-Caching” rundt i naturen i hold. Vi fi k rundvisning med Stedet naturvejleder og senere stedets Arkæolog som fortalte om det gamle kloster og møllen, senere papfremstilling. Under spisning sad jeg ved siden af Naturvejlederen. Han fortalte at de var med på at lave næsten alt. (Han er tidligere lærer på special-skole) Så et program for Langager kan skræddersyes og indeholde

hvad man ønsker, så længe det er i pagt med naturen.

Der er utrolig mange muligheder Fiskning – tilberedning af fi sk – kano ture – GeoCaching – lejr-skole – fugletårn – træ klatring – svampe tur.Fortalte at de havde grillet svin og rådyr. Siger lidt om hvad de er pa-rat til ;-)Under turen med naturvejlede-ren, gik vi rundt og smagte på naturen. Smagte skvalderkål og blade af Lindetræer ;-)Jeg tænkte fl ere gange undervejs på Jeppe og Jeres børn på Lang-ager. En letfordøjelig måde at lære om f.eks. biologi på, og det er slet ikke dyrt, da de er bedlem af Natur og Ungdom. En klasse kan komme på Lejrskole på Klo-stermølle med 2 overnatninger for kun 170 kr. pr. elev.Jeppe ville sagtens kunne klare et

ophold på en uge! (har han gjort før både i skolen og med spej-derne. Valgte selv at sove i shelter sidste gang.)http://www.natur-og-ungdom.dk/lejrskole-klostermoelle.aspxPrøv at klikke lidt rundt på neden-stående og læs om den spæn-dende historie bag Klostret og møllen.http://www.klostermoelle-natur-center.dk/default.aspx?id=m3s0

Kender i stedet? Jeg måtte bare dele det,- er helt oppe og køre! Syntes simpelthen det var fantastisk ;-)

Hilsen Inge

25LANGAGER TIDENDE

Chelsea FC blev stiftet i 1905. De har vundet det engelske mesterskab fi re gange, seks FA cups og fi re Car-ling cups. Og de har været i Champions League semifi naler fi re gange 2004, 2005, 2007, 2009 og en gang i fi nalen i 2008. De ligger nummer 5 i tabellen i det engelske mesterskab i denne sæson 10/11.

Clovis N1

CHELSEA FOOTBALL CLUB

25LANGAGER TIDENDE

26 LANGAGER TIDENDE

Fodboldkamp for udskolingen(sidste skoledag) 23. juniElevrådet vil gerne invitere jer til en fodboldkamp på bøgeskov baner, hvor elver i år vil udfordre lærerne og pædagogerne på Langagerskolen. HUSK ELEVER MOD PERSONALE!!!!Dermed skal du melde dig til om du har lyst til at spille for sjov eller for SERIØS ☺Derefter laver elevrådet hold og DU vil få at vide hvornår du skal spille.

Husk: - Benskinner- Fodboldstøvler/ Gummisko- Hvid trøje (eleverne)- Måske udklædning til den sjove kamp

Dagens program er som følger:09.00-10.00: Kampen for sjov spillers på Bøgeskovs bane10.15-11.15: Kampen om Langagerskolen!!!11.30-12.00: Frugt og saftevand

LANGAGER TIDENDE 27

Feriekalenderfor skoleåret 2011

St. Bededag 20. 5. Kr. Himmelfartsdag 2. 6. Skolefridag 3. 6. Pinseferie 11. 6.-13. 6.Sommerferie 25. 6.- 9. 8.Alle dage inklusive

Bøgeskov Høvej 10 • 8260 Viby J • Tlf. 86 28 73 55 • E-mail: langagerskolen@mbu.aarhus.dk • www.langagerskolen.dk