28
10 Gyldenrisparkens store dag Følg de kendte på nettet 19 25 Berømte navnefæller AUGUST | SEPTEMBER 2012 BERøMMELSE KRæVER OMTANKE Huxi Bach:

Lejlighedsvis - august/september 2012

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Lejlighedsvis handler denne gang om kendte boligafdelinger, Ihan, der blev kendt i hele Europa, city-guide til Thisted o.m.a.

Citation preview

10 Gyldenrisparkens store dag

Følg de kendte på nettet19 25 Berømte

navnefæller

august | sEPtEMBER 2012

Berømmelse kræver omtankeHuxi Bach:

udgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 [email protected]

RedaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentBritt Rosenstand Hansen

KommunikationsmedarbejderLise Larsen Sodborg

GrafikerTrine Askløf

trykkeriEks-Skolens Trykkeri Aps

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos husstandei november 2012.

ForsideHuxi Bach fotograferet af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

Forandringer

velk

om

men Hellere berømt end berygtet

"Det er her alle vil bo"

Igennem 100 år har Danmarks almene boliger forsynet danskerne med boliger. Kvalitetsboliger uden frås og unødvendig luksus, men til gengæld med en masse arkitektoniske og trivselsmæssige kvaliteter.

Mere end 560.000 almene boliger er det blevet til, og de er spredt over hele Dan-mark. Vi har ikke bolignød i Danmark, og vi bor dør om dør uanset vores sociale, økonomiske eller etniske tilknytningsforhold. I hvert fald hvis man sammenligner med udlandet, hvor almene boliger er sociale boliger for de mest udsatte og sår-

bare grupper. Her vil ingen bo frivilligt, her er ingen

berømmelse, her er kun et dårligt rygte og et

dårligt image.

Men den tendens kan vi desværre efterhånden også se i Danmark og i Lejerbo. Vi har boligområder med dårligt image, høj fraflytning, utryghed og dårligt naboskab. Vi har boligområder, hvor beboerne lever isoleret og afsondret fra det omgivende samfund, og som er grobund for parallelle kulturer og i værste fald bandedannelse og kriminalitet. Den udvikling skal vi bekæmpe med næb og klør! De blandede boligområ-der er helt afgørende ikke bare for livet i boligområdet, men for hele udviklingen af vores velfærdssamfund.

Heldigvis har langt de fleste af vores boliger et godt ryg-te og flere steder er de ligefrem berømte i lokalområdet. Det er her, alle vil bo, og har du først fået en bolig her, så

har du skudt papegøjen. Men skal et boligområde blive attraktivt og måske endda berømt, kræver det målrettet

arbejde, ikke mindst fra beboerdemokratiet – vores afde-lings- og organisationsbestyrelser. Men også fra vores ad-ministration, som skal bakke kampen for det gode rygte op.

I dette nummer af Lejlighedsvis fortæller vi historier om mennesker og boligområder, som er berømte. Og selvom det mest handler om personlig berømmelse, så kan vi for-håbentlig bruge historierne som inspiration til også at ar-bejde med gode boligområde. God fornøjelse.

trommeslageren føler sig heldigFra Irak til Herlufmagle. Fra gymnasieelev til Grand Prix-stjerne.

Ihan Haydar har taget nogle ordentlige spring i livet.

Bevar kontrollen Huxi Bach er bevidst om ikke at lade berømmelsen løbe af med sig.

Det kræver valg og ikke mindst fravalg af tilbud og muligheder.

Det er vigtigt at sige fraBerømmelse, men ikke for enhver pris, mener Huxi Bach.

til manDen, Der har næsten altGode bud på det, du slet ikke vidste, du ønskede dig.

Da prinserne kiggeDe forbi amagerBeboere i Gyldenrisparken fik en stor oplevelse, da prinserne kom til the.

terror på glasvejSagen var på alle forsider. Men så var det heller ikke mere dramatisk, mener beboer.

masser af lokal omtale i thisteDEn god kontakt til de lokale aviser gør boligafdeling kendt.

skal Din boligafDeling også være kenDt?Tips til, hvordan I kan samarbejde med pressen i dit boligområde.

lille spejl på væggen DerSpændende, sjove og flotte spejle.

hele verDen så ihan fra her-lufmagleIhan svingede trommestikkerne i det internationale Melodi Grand Prix.

hvor holDer De kenDte til på nettet?Følg med i de kendtes liv og fær-den på Twitter og Facebook.

voxpop: hvaD vil Du gerne være berømt for?Sådan svarede beboere fra Struer, Skjern og Næstved.

thisteD – norDvestjyllanDs forblæste hoveDstaDCity-guiden: Følg med, når Inger viser rundt i hjembyen Thisted.

15 minutters berømmelseDet var kunstneren Andy Warhol, der forudsagde, at berømmelsen ville komme til os alle.

berømt på navnetMød tre beboere, der deler navne med berømtheder.

kryDsorDGæt med og vind en æske chokolade.

4

8

10

12

13

14

15

16

19

20

22

24

25

28

IND

HO

LD

16

4

3

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Huxi BachF. 1978, er kendt for en lang række programmer på tv og radio. For nylig stoppede han på DR efter mere end 10 års tro tjeneste og begyndte derefter at turnere hele landet med sit show ”Huxi Bachs Store kærlighed”, som igen kan opleves rundt omkring i landet i september og oktober. men han har også andre jern i ilden. I efter-året 2012 kan man blandt andet opleve ham på DR2 i en program-række, hvor han undersøger be-grebet økonomi, og han er aktuel med sin tredje børnebog sammen med Iben maria Zeuthen.

læs mere om Huxi Bach på www.huxibach.dk.

4

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Når Huxi Bach arbejder på nyt materiale, sidder der altid en mand lige ved siden af ham og skuler alvorligt i hans retning. Det er et sort-hvidt portræt i glas og ram-me, som han strategisk har placeret lige ved arbejdsbordet. Manden i rammen er George Carlin, en nu afdød, legendarisk amerikansk komiker: ”Han er der for at minde mig om, at det skal betyde noget. Noget af det, der gør ham til et forbillede for mig, er, at han al-drig scorede de billige point. Han lavede aldrig jokes om pik og patter, men greb altid fat i politik, religion og den slags mere alvorlige emner. Det måtte gerne være sjovt, men det skulle betyde noget. Det prøver jeg at tage med mig,” forkla-rer Huxi Bach.

Han har netop afsluttet sin første turné med onemanshowet ”Huxi Bachs Store Kærlighed”. Han har rejst hele landet rundt med sin talerstol, hvorfra han har holdt sjove og skarpe forelæsninger med

det formål at få danskerne til at reflektere over begreber som kærlighed og næste-kærlighed. Og det gik over al forventning. Udsolgte sale og begejstrede folk mange steder i landet vidnede om, at danskerne for alvor har taget Huxi Bach til sig, efter at han i en årrække har optrådt på tv i programmer som Boogie, Clement Di-rekte og Live fra Bremen, og efter at han har underholdt og oplyst danske radio-lyttere i Den Løse Kanon sammen med Karen Thisted.

Blød start på BerømmelsenDet hedder sig ellers, at man skal passe sin skole, hvis man skal blive til noget. Men for Huxi Bachs vedkommende fik han aldrig nogensinde gjort journalistuddannelsen færdig. Da han kom i praktik i DR’s under-holdningsafdeling, fandt han sig så godt til rette, at han fortsatte der i stedet for at vende tilbage til skolen. Og efter et par år i DR åbnede muligheden sig for at blive vært på musikprogrammet Boogie.

Det er vigtigt

Huxi Bach er glad for at være berømt. Men han kan ikke holde til at være det hele tiden. Når han får fri, bevæger han sig ind i en parallel verden, hvor han ikke har brug for at blive genkendt eller grint af.

”Boogie var en blød start på berøm-melsen for mig. I hvert fald i forhold til mange af de unge, der i dag slår igen-nem i X-Factor og den slags. Boogie blev sendt om eftermiddagen, og det henvendte sig meget direkte til en mål-gruppe, som jeg ikke rigtig stødte på i det daglige. Derfor oplevede jeg ikke nogen stor forandring sådan lige med det første, selvom jeg da godt kan hu-ske en færgetur til Bornholm, hvor min medvært Saseline og jeg pludselig befandt os mellem 15 skoleklasser, der skulle på udflugt. Det gik helt amok, og det var ret overvældende,” griner han.

Bevar kontrollenMed sin kække og ligefremme facon vakte Huxi Bach opsigt, og der var snart andre døre, der åbnede sig. Han blev blandt andet vært på MC Fight Night, radiovært under OL i Beijing og reporter på Clement Kjersgaards tv-program Cle-ment Direkte.

at sige fraTeksT: Tommy Heisz • FoTo: Jacob Nielsen

5

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

”Mine verdener er egentlig meget adskil-te. Jeg får tilfredsstillet opmærksomheds-behovet, når jeg er på arbejde, og når jeg kommer hjem, lægger jeg det fra mig.”

For Huxi Bach har berømmelsen hele ti-den været trædesten til nye muligheder. Hvis ikke han havde arbejdet sig op til at være så vellidt blandt danskerne, havde han for eksempel næppe fået mulighe-den for at lancere sit eget onemanshow, da han for nylig stoppede på DR efter mange års tro tjeneste.

”Jeg er meget bevidst om, at det åbner nogle døre, men jeg tror faktisk, det er mindst lige så vigtigt at være bevidst om, at man også skal lukke nogle døre under-vejs. Man skal kunne sige nej, og det synes jeg selv, jeg har været ret god til. På den måde bevarer man selv kontrollen over, hvilken retning ens karriere bevæger sig i.

Et eksempel er det med at være med i reklamer. Da jeg stoppede i DR, fik jeg med det samme nogle tilbud, og der var tale om ret gode penge. Men der skal man virkelig tænke sig om og holde det beløb op imod, hvad det gør for din karriere, hvis du pludselig bliver ham den irriterende type, der står ude i ban-nerannoncen og synger en fjollet sang, hver gang nogen klikker sig ind på Ekstra Bladets hjemmeside. For mig hang det ikke sammen med, at jeg samtidig stod foran at skulle præsentere et show, hvor

jeg gerne ville blande humor med alvor, tale med autoritet og få folk til at tænke sig om.”

troværdiGHed er viGtiGDet er ikke kun i forhold til Huxi Bachs egen karriere, at berømmelsen kan bru-

g es til at rykke noget. Da han for nylig valgte at blive ambassadør for Mellem-folkeligt Samvirkes Tour de Future, der skulle sætte fokus på verdens klimapro-blemer, var han også klar til at bringe sig selv i spil:

”Hvis min berømthed kan bruges til at ændre noget for andre, så vil jeg meget gerne det. Men dermed ikke sagt, at jeg ville stille op som ambassadør for hvad som helst. Det er meget vigtigt for mig, at jeg kan gå ind i det med min egen stemme. I forhold til Tour de Future gjorde jeg det meget klart, at jeg kun kunne gøre det, hvis jeg kunne fortælle ærligt om, at jeg er mindst lige så do - v en og dårlig til at huske at gøre alle de rigtige ting som resten af den danske befolkning. Samtidig handlede det om at cykle for et godt formål, og da jeg al-tid selv cykler, når jeg skal transportere

6

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

”Hvis ikke man et eller andet sted får et kick ud af at få opmærksomhed, så skal man jo ikke lave det, jeg gør.”

mig selv rundt, hang det fint sammen for mig at stille op. Det skal det gøre, el-lers virker det utroværdigt, og så kan jeg ikke få mig selv til at stille op – heller ikke selvom der er tale om et godt formål.”

to ForskelliGe verdenerHuxi Bach er meget bevidst om de mu-ligheder, hans kendte ansigt giver ham. Han kunne ikke finde på at klynke over sin berømmelse:

”Hvis ikke man et eller andet sted får et kick ud af at få opmærksomhed, så skal man jo ikke lave det, jeg gør. Hvis jeg lyk-kes med mine ting, får jeg automatisk op-mærksomheden, og så ville det jo være underligt ikke at holde af den. Men lige så glad jeg er for den, lige så vigtigt er det for mig at lægge den fra mig, når jeg kommer hjem. Mine verdener er egent-lig meget adskilte. Jeg får tilfredsstillet opmærksomhedsbehovet, når jeg er på arbejde, og når jeg kommer hjem, læg-ger jeg det fra mig. Hvis jeg for eksempel

er til en nytårsfest, er jeg meget bevidst om, at det ikke behøver være mig, der går forrest og råber og opfører mig skørt. Det er vigtigt at sige fra. Nogle komikere kan måske have en tendens til at spille deres rolle i andre sammenhænge, end

når de er på, men det tror jeg er farligt. Det skaber også en forventning hos an-dre om, at man gør det, og så kan man al-drig slippe ud af den rolle. For mig er det helt naturligt at være på en helt andet måde, når jeg har fri. Det er ikke engang noget, jeg behøver anstrenge mig for.”

Af samme grund er det heller ikke tit, man ser Huxi Bachs ansigt i ugebladene:

”Jeg går stort set aldrig til receptioner, filmpremierer og den slags. Det er også en beslutning, jeg har taget, at jeg ikke har brug for den del af det. Jeg ser sådan på det, at hvis man inviterer pressen ind, når man har købt nyt køkken, eller hvis man vil spare de 75 kr. på en biografbil-let ved at stå og lade sig fotografere på den røde løber, så har man også valgt at spille spillet. Og så er det også svært at sige nej, når Se & Hør ringer og spørger, om ikke man vil prøve at springe i fald-skærm, mens de tager nogle billeder af det. Det har jeg ikke lyst til at deltage i, og så synes jeg, man skal lade være med at

spille spillet. Det betyder jo ikke, at man ikke kan stille op til noget som helst – jeg sidder jo for eksempel også og taler med dig nu – men igen synes jeg bare, man skal være god til at tænke sig om og vur-dere, om det gør noget godt for en.”

7

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

1. Klar til kampKlar, parat start – på 30 se-kunder sættes standerne på et bord, nettes rulles ud, og du er klar til en omgang bordtennis. Net og bat er nemt at pakke ud og fylder ingenting i sammen-klappet tilstand.

Bordtennis fra www.moods-shop.dk koster 399 kr.

skal du tænke længe, når folk spørger dig, hvad du ønsker dig? Der er vel egentlig ikke nogen, der har alt – udfordringen er nok nærmere at komme i tanke om, hvad du mangler. Her har vi samlet lidt ting til ønskelisten.

Til manden der har altnæsten

3. Vækkeuret stikker afHar du svært ved at komme ud af sengen om morgenen? Så kan Clocky måske hjælpe dig. Når vækkeuret ringer, hopper det ned fra sengbordet og kører rundt på gulvet, indtil du står op og slukker for det.

Clocky kan købes her www.coolstuff.dk og koster 449 kr.

5. Sten af træEn moderne udgave af et gammelt japansk spil, lavet til at træne balance og krea-tivitet. Det smukke og simple spil består af små træsten med hver sin form, farve stør-relse og tekstur. Du kan spille med dig selv eller med en ven. Man kan skiftes til at stablene “stenene” så højt som muligt oven på hinanden – uden at “tårnet” vælter. Tør du at tage udfordringen?

Køb Wooden Rocks hos www.coolstuff.dk for 79 kr.

2. Elektronisk huskelisteØnsker du dig en blok, der ikke løber tør for papir? Du kan skrive eller tegne, hvad du vil og så med et let tryk rense skærmen og begynde på en ny note. Igen og igen og igen. Tænk på alt det papir, du kan spare - i disse tunge klimatider er det en god undskyldning for at købe en ny gadget.

Boogie Board kan købes hos hos www.coolstuff.dk til 999 kr.

4. Tik TokMed Tik Tok-remmen kan du omdanne din iPod Nano til et super smart multi-touch armbåndsur. Med det simple design ”klikker” du nemt og sikkert din Nano ned i urrem-men, og indstiller Nanoen til at vise ur.

Tik Tok fås i mange forskellige udgaver og kan købes hos www.lunatik.com og www.amazon.com og koster fra 150 kr.

1

2 4

gadgeTs

8

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

3

8. USB med humorEt USB stik behøver vel ikke være kedeligt? Vælg et, der passer til din personlighed og temperament. Er du en fighter, så er denne Ninja lige noget for dig. Stikket fås både i sort og rød.

Ninja USB stik med plads til 4GB koster 250 kr. og kan købes hos www.moodsshop.

6. En klassikerDen gamle Swiss-kniv findes nu en morderniseret udgave med super hurtig USB. Kni-ven fås i forskellige udgaver med laser, lygte, USB og fin-gerprintscanner. Og så er der selvfølgelig også nøglering, kniv, saks, kuglepen og neg-lefil med skruetrækker.

Victorinox Swiss Presentation Master med 8 GB USB kan kø-bes hos www.outnorth.dk og koster fra 1590 kr.

7. Træ med solcellerEn superflot og miljørigtig op-lader til dine gadgets. Det fine træ har 9 solceller, der fanger lyset og laver strøm, så du kan få strøm til opladadning af mobilen, kamerat osv.

Solar tree kan købes hos www.moodsshop.dk til 999 kr.

5

6

7

8

gadgeTs

TeksT: Tr ine Askløf • FoTo: Moodsshop, Coolstuf f, Lunatik, Victorinox Swiss

9

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

10

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Kend

Te bo

ligaf

delin

ger

KendTe boligafdelinger

27. marts kl. 10 var gyldenrisparken på amager på den anden ende. beboere, naboer, medarbej-dere og en stor flok pressefolk stod klar på par-keringspladsen foran områdets plejehjem for at tage i mod englands prins Charles og vores egen kronprins frederik.

Som en del af det engelske kronprinsepars officielle besøg i Danmark skulle Prins Charles nemlig på rund-tur i Gyldenrisparken – en stor lejerbo-afdeling med mere end 400 boliger, et plejehjem og flere daginsti-tutioner.

Til the med prinserneAfslutningen på besøget foregik på plejehjemmet, hvor de to prinser drak en kop the og fik en snak med nogle af beboerne. med til samtalen var mahjouba khouna, der siden 1980 har boet i Gyldenrisparken. og mahjouba var nervøs inden mødet med prinserne:”Den sidste uges tid inden besøget sov jeg ikke så godt. men da de først ankom, og stemningen var så fantastisk, og jeg kunne se, at prinserne var meget søde og imøde-kommende, så gik det rigtig fint. To af mine børn, mariam og Salim, var også med ved samtalen, og vi fik en god snak med prinserne.”

Renovering gav socialt løftog de to prinser var oprigtigt glade for turen rundt i Gyl-denrisparken. et boligområde, der i løbet af de senere år via en boligsocial og fysisk helhedsplan, er blevet gennem-renoveret, så boligerne og fællesarealerne fremstår langt mere indbydende end tidligere. Samtidig er der også skabt et helt anderledes socialt liv i området end dengang mah-jouba og hendes familie flyttede til Amager:”Før renoveringen hilste man ikke rigtig på de andre be-boere. Det blev højest til et hurtigt nik til hinanden. men da renoveringen gik i gang, havde vi noget at snakke om; hvordan de andre havde det, hvor meget de var generet af byggelarmen og sådan nogle ting. På den måde lærte vi hinanden at kende, og nu mødes vi til forskellige klub-ber og arrangementer. Jeg kommer fx i kvindeklubben, hvor jeg møder en masse af mine naboer.”

Besøget af de to prinser var en kæmpe oplevelse for hele området – også Gyldenrisparkens naboer. og mahjouba er ikke i tvivl om, at det er noget, der kan mærkes uden for Gyldenrisparken:”når folk her omkring snakker om Gyldenrisparken i dag, så er det et sted, hvor der kommer prinser på besøg. Før renoveringen var vi bare et boligområde, der ikke var no-get særligt. men nu er her blevet lyst og dejligt, og vi er blevet ’dem med prinserne’,” griner mahjouba.

da prinserne kiggede forbi Amager

TV: Verdensberømt: Prinser-nes besøg i Gyldenrisparken gav omtale i en lang række medier verden over lige fra Kina til Grækenland.

TH: Beboer Mahjouba Khouna har oplevet Gyl-denrisparkens forvandling fra kedeligt område med sociale problemer til at blive ”dem med priserne”.

TeksT: Lise Larsen Sodborg • FoTo: Jacob Nielsen

11

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

i sensommeren 2007 var ”glasvej” på alle forsi-der. og det var ikke vejen som sådan, der blev hentydet til, men lejerbos boligafdeling på glasvej. her havde politiet overvåget beboerne i en lejlighed og endte med at foretage en dra-matisk ransagning af lejligheden, evakuering af opgangen og anholdelse af lejlighedens bebo-ere for at forberede en eller flere bomber.

De to beboere havde blandet det utroligt usta-bile sprængstof TATP ved sofabordet i lejlighe-den, ligesom de havde foretaget en mindre prø-vesprængning i opgangen. De blev senere idømt henholdsvis 12 og 8 års fængsel samt udvisning efter terrorloven.

marie Pindbo boede i afdelingen og var med i afdelingsbestyrelsen på det tidspunkt. Hun for-tæller om dramaet: ”Bagefter fandt jeg ud af, at jeg faktisk var kommet hjem samtidig med, at po-litiet stormede lejligheden på Glasvej. men jeg opdagede det overhovedet ikke, før jeg tænd-te for fjernsynet. Så jeg oplevede det egentlig ret roligt.”

”Jeg husker heller ikke, at der var en masse postyr i afdelingen. Det var selvfølgelig lidt mere drama-tisk for dem, der boede i opgangen. De blev eva-kueret ud i en bus, mens det hele stod på.”

”Det blev blæst helt vildt op i medierne; men jeg hav-de jo ikke bemærket noget. Der var faktisk mere larm og ballade fra ungerne nede i gården. Der var godt nok noget med, at de havde lavet en slags prøve-sprængning i opgangen, men dels boede vi jo i den anden ende af afdelingen, dels var det ikke usædvan-ligt, at nogle drenge smed fyrværkeri i opgangen.”

Hvad sagde dine venner og familie?”Det var nok mine og min kærestes forældre, der blev mest forskrækkede. De bor i Jylland, og det er nok tit dem, der bor langt væk, der bliver for-skrækkede”, mener marie.

Fik sagen dig til at overveje et flytte?”overhovedet ikke! min kæreste og jeg flyttede et par år efter, men det var fordi vores lejlighed var en ungdomsbolig, som vi skulle videre fra”, forkla-rer den tidligere beboere på Glasvej.

Terrorpå Glasvej

Det myldrede med politi, teknikere og presse, da sagen på Glasvej stod på sit højeste i 2007.

TeksT: T ine Satun Petersen • FoTo: Polfoto

12

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Kend

Te bo

ligaf

delin

ger

KendTe boligafdelinger

man kan stort set ikke åbne en lokal avis i thi-sted uden at falde over nyt fra lejerbos afdeling på højtoftevej: Der er omtale af sommeraktivi-teterne, omtale af unge beboere, der tager ”ba-bysitterkørekort”, omtale af renoveringssagen og så videre. Der er kort sagt masser af lokal omtale, som gør afdelingens mange aktiviteter og gøremål kendte for den almindelige borger i thisted.

Hvorfor får I så meget omtale på Højtoftevej?”måske fordi der ikke sker så meget i lille Thisted”, lyder det fra beboermedarbejder Jette madsen med et ordent-ligt skraldgrin. ”og det andet er, at jeg selv skriver noget og sender det ind i mange tilfælde eller sender vores be-boerblad ned på avisen. og så er avisen meget velvillig og vil gerne lave positive historier.”

Hvad kan I bruge den positive omtale til?”Det er mit håb, at det fremadrettet giver anledning til et godt samarbejde med Thisted kommune. For vi har jo op-levet, hvordan det åbner døre til samarbejde med skole, daginstitutioner og fritidsinstitutioner, som ved, hvem vi er”, fortæller Jette.

Fordi de har læst om jer i avisen?”Ja, de læser om alt det positive, der sker hos os. Det er selvfølgelig ikke alle, der holder Thisted Dagblad, men stort set alle læser den gratis ugeavis, så der kommer vi virkelig ud til mange.”

”Det er også med til at give folk lyst til at bo her, at de ved, at der sker en masse godt. og så giver det beboerne en glæde over deres boligområde.”

Har du nogen gode råd til andre boligafdelinger, der gerne vil være kendte i lokalområdet?”Den allerførste gang jeg kontaktede lokalpressen, kom der kun et ganske lille stykke i. Så for vores vedkommende tog det fart, da vi holdt et åbent hus. Det var vores organi-sationsformand, der også var lejerbos tidligere landsfor-mand, som inviterede pressen. Det betød noget.”

”efterfølgende inviterede jeg en af journalisterne på kaffe og fortalte ham om projektet og området. vi fik en god kontakt, og så begyndte der at blive skrevet noget om os. De kommer ofte, når vi inviterer dem. og hvis de ikke kan komme, skriver jeg noget selv. og tager billeder. Det er de rigtig glade for”, lyder erfaringen fra Jette.

Masser af omtalei Thisted

Billedtekst ca. 230 tegn inkl mellerum: Abore eos ducid molupta cum aut di nullias reritisque sites debis ad ullaut pro officiis accatib earciae rnatem re voloresto modi opta volupta turit, volupta sitatatur sitasin none vollect estio.

Beboermedarbejder Jette Madsen arbejder for, at boligafdelingen på Højtoftevej bliver verdensberømt i Thisted.

Det myldrede med politi, teknikere og presse, da sagen på Glasvej stod på sit højeste i 2007.

TeksT: T ine Satun Petersen • FoTo: Arkiv

13

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

lejerbo på det store lærredvidste du, at lejerbo-afdelingen ”det hvide snit” spillede med i en afgørende scene i filmen ”Frøken smillas fornemmelse for sne”? i en af de indledende scener fal-der en lille dreng ned fra taget på et etagebyggeri. i samme etagebyggeri bor også Frøken smilla og filmens fortæller. og det er såmænd ”det hvide snit”, der lægger kulisse til.

KendTe boligafdelinger

selv om i hverken har ambitioner om at være filmkulisse eller få kongeligt besøg, kan det alligevel være fordel, hvis folk i lokalområdet kender jeres boligafdeling. og en god kontakt til lokalpressen kan give rigtig meget omtale. om det skal være afdelingsbesty-relsen, en udnævnt presseansvarlig eller beboermedarbejderen som i thisted, der kon-takter pressen, kommer helt an på, hvad der passer bedst hos jer. her er en guide til at komme i gang med at få gjort boligafdelingen synlig i lokalpressen:

Skal din afdeling ogsåvære kendt?

14

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Kend

Te bo

ligaf

delin

ger

Find ud af hvilke lokale medier, der findes i området. Både dag-blade, ugeaviser, magasiner, radio- og tv-station og hjemme-sider. overvej hvilke medier, der er bedst egnet til din historie.

Beslut hvad der i bund og grund er din historie. øv dig i at forklare den kort og klart.

Hvis din historie er en begivenhed, fx et åbent hus, en kunstafsløring, en etnisk aften el.lign. skal du invitere pressen i god tid, for eksempel en uge før. det kan du gøre ved at sende medierne en invitation, der kort fortæller, hvad begiven-heden går ud på, hvilken betydning det har for lokalområdet samt selvfølgelig tid og sted. du kan evt. følge op på den skriftlige invitation ved at ringe 1-2 dage før begivenheden. Hjælp gerne journalisterne med fotos og faktaoplysninger.

Hvis din historie er fx et nyt samarbejde, resultat af et projekt eller en begivenhed, der har fundet sted, kan du lave en pressemeddelelse, du sender ud. mange ugeaviser er gla-de for at få en næsten færdig artikel, de kan bringe i bladet. Husk gerne at sende billeder med og sæt altid kontaktinformation på, så journalisten kan ringe og få flere oplysninger.

Gør en dyd ud af at få et godt forhold til de lokale journalister. spørg gerne til hvilke historier, de er interesserede i, og hvordan de helst vil have dem.

TeksT: T ine Staun Petersen

Lille spejl på væggen der, hvem er smukkest i landet her?sådan lyder det i eventyret om snehvide, når den onde stedmoder kigger sig i spejlet. De fleste af os bruger spejle som en ganske almindelig ting i hverdagen. Men derfor behøver de jo ikke at være kedelige! Dine spejle derhjemme kan lige så godt være en del af indretningen.

15

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

spejle1. Mobilt spejlBrug en spejlfilm som god beskyttelse af skærmen på din smartphone. Denne skærmfilm forvandler din smartphone til et spejl, når skærmen er slukket. Når skærmen er tændt, bliver spejlfilmen gennemsigtig. Så har du altid et spejl ved hånden, når du skal tjekke frisuren.

Filmen kan købes hos www.coveritall.dk til 55 kr.

2. En sky af spejleEn sjov og funktionel måde at sætte spejle op i sin bolig. Disse smukke runde spejle danner en lille sky og kan fx pynte flot i entreen, så man har noget smukt at kigge på, når man kommer hjem.

Cumulus spejlet kan købes hos www.designdelicatessen.dk til 695 kr.

3. Retro spejlSmå sjove firkantede spejle som kan bruges

enkeltvis eller sættes sammen til et møn-ster på væggen. Spejlene er forseglet med sikkerhedsfilm, som mindsker risikoen for skader, hvis glasset går itu.

HYLKE-spejlene kan købes i Ikea, se www.ikea.dk. Spejlene koster 19 kr. pr. stk.

4. Smukt og klassiskLækkert og enkelt spejl fra danske HAY. Ophænget er en del af designet på dette spejl - det er en silikonestrop, som går hele vejen rundt om spejlet. Hay-spejlet kan hænges hvor som helst på et søm eller knage, og du kan nemt flytte det fra sted til sted.

Hay Strap Mirror fås i to størrelser og kan købes hos www.designdelicatessen.dk. De koster 1099 kr. og 1499 kr.

5. To i énHer får du både en opslagstavle og et spejl på en gang. Du kan nemt skabe dit eget mønster med de lange ela-stikker og sætte postkort eller billeder fast.

VÄNNA spejlet kan købes i Ikea, se www.ikea.dk. Spejlet koster 249 kr.

45

2

1

3

TeksT: Tr ine Askløf • FoTo: Ikea, Coveritall, Designdelicatessen

”Alle er bare glade på mine vegne. Det er så fedt.”

16

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

”Naboerne har ikke klaget endnu” 19-årige Ihan Haydar sidder bag trom-merne og lader stikkerne hvile et øjeblik. Trommesættet funkler og er helt nyt. Det fylder næsten halvde-len af lillebrorens værelse, men det kan han godt leve med. ligesom na-boen tilsyneladende accepterer det. Den har jo et formål, larmen. Ihan er nemlig blevet både familiens og lo-kalområdets store stolthed:”Alle er bare glade på mine vegne. Det er så fedt,” griner hun.

Det sidste halve år har vendt op og ned på Ihans liv. Den regnvåde og grå formiddag, vi møder hende i famili-

ens lejerbo-rækkehus i Herlufmag-le på Sydsjælland, virker det hele nu meget hverdagsagtigt. men det er ikke mere end et par uger siden, hun vendte tilbage fra Aserbadsjan på det, hun selv kalder ”den fedeste ferie i mit liv”. Andre ville nok ikke

TeksT: Tommy Heisz • FoTo: Jacob Nielsen

betegne det som ferie. Som trom-meslager for den danske eurovisi-on-deltager Soluna Samay var hun nemlig under et ekstremt pres, da hun skulle holde rytmen foran 125 millioner tv-seere fra hele verden.

Blev opdaget på YoutubeDet hele begyndte ved lidt af en til-fældighed. Da der var mGP på Ihans skole, gik hun på scenen og spillede natasjas ”Gi’ mig Danmark tilbage” på trommer, mens hun selv rappe-de ind over. Det blev filmet og lagt på Youtube, og det klip nåede en dag frem til produceren Chief1, der

så et perfekt match mellem Soluna Samay og den unge trommeslager fra Herlufmagle.

Herefter gik det rigtig stærkt. San-gen ”Should’ve known Better” vandt det danske melodi Grand Prix i janu-

ar, og straks begyndte forberedel-serne til det internationale melodi Grand Prix i Aserbajdsjan. ”Det har været en helt fantastisk tid, og det er meget underligt, at det he-le er slut nu. Det hele har været så overvældende, for det var slet ikke meningen, at det skulle blive så stort for mig, det med musikken. Det er slet ikke noget, jeg har satset på, og så pludselig stod jeg bare i det alli-gevel,” fortæller Ihan.

Et naturtalentPå gymnasiet har hun mest koncen-treret sig om at få gode karakterer,

så hun kan blive advokat, mens det med musikken bare har været en hobby. men i folkeskolen drømte hun om berømmelsen, fra det øje-blik hun fandt ud af, at hun havde talent for at spille trommer.”Jeg har vel været 13-14 år, da

Ihan fra Herlufmagle

17

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Hele verden så

For Ihan Haydar slog berømmelsen ned som et lyn. For et år siden var hun bare en helt almindelig gymna-siepige. Nu har hun prøvet at deltage i det internationale Meldodi grand Prix og spille trommer foran 125 millioner tv-seere fra hele verden.

”Jeg øvede rigtig meget. Nogle gange spille-de jeg så meget, at jeg fik vabler på fingrene.”

vi i en musiktime skulle forde-le instrumenterne mellem os. lære-ren sagde: ”Ihan, kan du ikke tage trommerne?”. Han gav mig et beat, og det kunne jeg bare. Så gav han mig et mere, og det kunne jeg også sagtens følge. Han kiggede mærke-ligt på mig og spurgte, om jeg hav-de gået til trommer, men det havde jeg ikke. Jeg havde aldrig prøvet det før. Jeg havde vel bare talent for det.”

Ihan begyndte at låne musiklokalet efter skole. et par gange om ugen sad hun helt for sig selv og øvede sig i at spille sine yndlingssange på trommer. ”Jeg øvede rigtig meget. nogle gan-ge spillede jeg så meget, at jeg fik vabler på fingrene,” griner hun.

melodi Grand Prix er et overstået eventyr, men presset er ikke væk. I skrivende stund er det de sidste vig-tige eksamener, der venter, og stu-denterhuen ligger så tæt på, at Ihan næsten kan røre den. og hun er klar over, at der skal en god præstation til: ”med alt det, der er sket, har det været svært for mig at koncentrere mig om skolen, og det har også be-

tydet noget for karaktererne. Så nu skal jeg bare slå til og få nogle go-de eksamener. For jeg ved jo ikke, hvad det fører til med musikken. Jeg tager et sabbatår nu, hvor jeg skal prøve at se, hvor langt jeg kan kom-me med det. Jeg skal blandt andet på tour med Soluna, og jeg skal la-ve nogle soloshows.”

Berømmelse er kun coolDet er blevet hverdag igen for Ihan, men helt almindelig hverdag kan må-ske alligevel ikke kalde det. I hvert fald kommer hendes liv ikke til at være, som det var før. Hun er ble-vet berømt, og det mærker hun hver eneste dag:

”Alle her omkring ved, hvem jeg er. når jeg går over for at tage bussen, er der altid nogen, der lige kommer hen for at sige ”godt gået” eller no-get i den stil. Det er helt vildt sjovt at opleve, og jeg har stadig ikke helt vænnet mig til det.”

Er det også irriterende nogle gange?

”overhovedet ikke. Jeg synes kun, det er cool. Det er jo altid positi-ve ting, folk kommer hen for at si-ge. Jeg kan mærke, at de er stolte af mig. Jeg synes selv, jeg er meget heldig. Jeg var 10 år, da jeg kom til Danmark fra Irak. en måned efter vi kom herop, brød krigen ud, og

to måneder efter blev vores gamle hus bombet. Jeg kan huske, hvor-dan det var i Irak. Dernede havde vi ingenting, og jeg havde ingen muligheder. og når jeg så tænker på alt det, jeg har prøvet i løbet af det sidste halve år, så føler jeg mig simpelt hen bare så heldig.”

18

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

”Alle her omkring ved, hvem jeg er. Det er helt vildt sjovt at opleve, og jeg har stadig ikke helt vænnet mig til det.”

Mikkel HansenHåndboldspiller Mikkel Hansen skriver fx jævnligt på sin twitterprofil twitter @mikkelhansen24

Han lægger mange billeder ud på sin Facebookside: http://www.facebook.com/#!/pages/Mik-kel-Hansen/210440632379296

TeksT: Br it t Rosenstand Hansen

Norges kronprinseparDet norske kronprinsepar har en pro-fil på Twitter, hvor de skriver lidt om, hvad de går og laver. De er også flit-tige til at lægge billeder op, så man kan følge med i deres liv. twitter.com/#!/kronprinsparet eller bare Mette-Marit, @CrownPrincessMM

Frank Hvam Blandt de danske kendte, der bruger de sociale me-dier, er Frank Hvam: www.facebook.com/frankhvam

SkattevæsnetSkattevæsenet er også på Twitter: twitter.com/skattefar

Her svarer de direkte på borgernes spørgsmål og kommer med vigtig information om vores allesammens skattefar.

Hvor holder de kendte til på nettet?Danskerne bruger rigtig meget tid på sociale medier som Facebook og twitter. Også kendte, kon-gelige og offentlige myndigheder er faldet i og bruger de sociale medier til at opdatere deres fans, vise billeder fra livet som kendt eller hjælpe danskerne med selvangivelsen.

19

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Her er noGle eksem-pler på kendte, der er Gode til at BruGe de sociale medier

Hvad vil du gerne være Berømt for?sådan sagde BeBoere i struer, skjern og næstved

TeksT & FoTo: Jacob Nielsen

Jeg har ikke noget ønske om at blive berømt. Jeg har haft et godt liv med alt, hvad man kan ønske. Jeg vil dog gerne huskes for min hjælpsomhed og mit engagement over for mine med-mennesker.

Niels H. Nielsen, 79 år, Østre Alle, Skjern

Min godhed. Jeg vil godt være berømt for at hjælpe folk. Hvis nogen her i byen har brug for hjælp, så kan man træde til.

Elly Engelbrechtsen, 60 år, Gimsinghoved, Struer

Jeg vil gerne være berømt for min musik. Jeg indspiller lidt en gang imellem. Jeg producerer primært musik, men rapper også lidt, og så har jeg lige produceret en single for en gruppe her i Næstved, der har fået lavet musikvideo og har et album på vej.

Suvad Hrustic, 24 år, Manøvej, Næstved

20

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Jeg vil gerne være berømt for at opfinde et eller andet. Nu er jeg i lære som elektriker, så det skulle være noget med el, som kunne ændre verden, og som alle bare skulle have. Det kunne eksempelvis være noget energibesparende.

Askar Møller Knudsen, 21 år, Østre Alle, Skjern

Nok min mad! Jeg laver masser af mad, da jeg har tre børn, og så er jeg uddannet ernæringsassistent. Jeg kunne godt tænke mig at åbne min egen vegetarrestaurant.

Tina Ulrich, 38 år, Manøvej, Næstved

Jeg arbejder som fotograf, så jeg vil gerne være en berømt fotograf. Det kunne være for at dokumentere fra hele verden. Det skal ikke være for at fotografere kendte, det skal være helt almindelige mennesker. Det er dem, der siger mig mest.

Heidi Frederikke Pedersen, 41 år, Gimsinghoved, Struer

Jeg vil allerhelst ikke være berømt, det er der for meget bøvl med. Jeg kan heller ikke komme i tanke om noget, jeg vil være berømt for.

Henrik Nørregaard, 35 år, Østre Alle, Skjern

21

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

4

3

2

1

ChristiansgaveLidt væk fra gågaden ligger parken Chri-stiansgave. Parken blev anlagt i 1844 og er doneret til Thisteds borgere af Kong Chri-stian d. 8. I parken er der et friluftsteater med plads til over 2000 mennesker, og hver sommer er der forskellige arrange-menter på scenen. Rundt om i parken er forskellige legepladser med træskulpturer udskåret i gamle træer, naturværksted for byens skoler og børneinstitutioner, og så har parken fået et torneroseslot, som er bygget i toppen af en udgået træstamme. Endelig er der også en lille have med gam-le køkkenurter og spiselige blomster.

Velkommen til

1

3

4

Thisted MuseumTæt på Storetorv ligger Thisted Museum. Museet har udstillinger om oldtiden i Thy, tilblivelsen af Thisted som købstad og min-destuer for to berømte bysbørn; fri- og høj-skolegrundlæggeren Chr. Kold og forfatteren J. P. Jacobsen.

Tingstrupvej

Vestergade

Skovgade

Jernbanegade

22

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

5

• Ca. 13.000 indbyggere• ligger i Thisted kommune• Fra Thisted er der 506 km til Frederiksværk, hvor

vi var på besøg i sidste lejlighedsvis, hvis du kø-rer over Storebælt og Fyn, men kun 293 km hvis du sejler Hundested-Rørvig og odden-Aarhus.

• lejerbo har i alt 4 afdelinger i Thisted.

Fakta om Thisted

2

TeksT og FoTo : Lise Larsen Sodborg

Havrehøj Inger Haar i sin lejlighed i Havrehøj, der er pyntet med billeder af familien; børn, børnebørn og oldebørn.

Det gamle rådhusPå Storetorv, midt på byens gågade, finder vi det gamle rådhus. Bygningen, der i dag huser turistkontor og skiftende kunstud-stillinger, er oprindeligt fra 1853. Rådhuset er tegnet af arkitekten M. G. Bindesbøll, der er mest kendt for at have tegnet Thor-valdsens Museum i København.

Gågade og Danmarks første brugsforeningInger er meget glad for, at hun i Thisted finder alt det, hun har brug for. Fordi byen har et stort opland, som handler i Thisted, er der mange specialforretninger og dagligvarebutikker. Byens Matas, hvor Ingers datter er souschef, ligger i en historisk bygning. Det var nemlig her landets første brugsforening blev åbnet i 1866 af provst Hans Christian Sonne. Bygningen vidner da også om en lang historie med de fine udskæringer i facaden og en mindestatue af Sonne, der står bagved bygningen.

Helt oppe i Danmarks nordvestligste hjørne ligger Thisted. Byen ligger ved limfjorden og er hovedbyen i Thy. Ikke langt fra midtbyen, i afdelingen Havrehøj, bor Inger Haar.

Inger flyttede til Thisted for 16 år siden og elsker at bo i byen. men der er selvfølgelig nogle ting i byen, hun nyder mere end andre. Her ser du et par af højdepunkterne.

thisted – nordvestjyllands forblæste hovedstad

5

23

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

i foråret 1968 skulle den amerikanske kunstner andy Warhol (1928-1987) udstille på moderna museet i stockholm. i kataloget, der blev udgivet til udstillingen, udtalte Warhol, at ”i fremtiden vil al-le blive verdensberømte i 15 minutter”.

denne ene sætning udviklede sig hurtigt til at blive et berømt ci-tat, fordi det indkapslede en strømning i tiden. i dag hævder man-ge endda, at Warhol allerede i 1968 forudsagde en tendens, som vi for alvor ser i dag. nemlig at alle mennesker kan blive berøm-te for et eller andet i 15 minutter. det kan være som reality-stjer-ne på tv, i en video på Youtube eller via dyrkelsen af små og store berømtheder via sladderblade, internetsider og tv-programmer.

Warhol selv var heller ikke bleg for at udnytte sin berømmelse. in-den han for alvor slog igennem med sin egen kunst, tog han al-le de jobs, han fik tilbudt: lige fra illustrationer til kogebøger til skoreklamer. et kendetegn ved Warhol var, at han producerede enormt mange værker – både før og efter sit gennembrud. derfor mente mange af hans samtidige, at andy Warhol ikke var en rig-tig kunster, men blot lavede kunst for at blive kendt. sandheden var måske i stedet, at Warhol var god til at udnytte den nye bølge i tiden og blot forstod at lave kunst for almindelig mennesker og ikke kun for kunstkendere. i hvert fald lykkedes det ham at blive berømt – og det i mere end 15 minutter.

15 minutters berømmelse

TeksT: Lise Larsen Sodborg • kilDe : National Public Radio (w w w.npr.org) • illusTraTion: Tr ine Askløf

24

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Berømt på navnetDet siges, at vi alle har en dobbeltgænger et eller andet sted. I Lejerbo har vi i hvert fald beboere, der er navnesøstre eller –brødre med berømtheder. Lejlighedsvis har mødt tre af de beboere, der deler navn med en kendis.

"Der er kun en Johnny Bredahl, og det er mig”

Sådan siger den rigtige Johnny Bredahl, som bor i Lejerbo på Frederiksberg. Alligevel har han været forvekslet med den berømte bokser. ”I 2002 fik jeg en invitation fra DR til Årets sportsmand”, fortæller Johnny, ”men så måtte jeg jo ringe og sige til dem, at jeg ikke er bokser”.

”Siden mødte jeg ham så. Og han hedder faktisk ikke John-ny Bredahl. Det er kun mig, der hedder det. Jeg stod nede ved pølsevognen på Finsensvej, da jeg pludselig kunne høre ham. Så gik jeg hen og sagde ”Tak for invitationen”. Det undrede han sig noget over, for han havde jo ikke sendt nogen invitation. Men så præsenterede jeg mig: ”Johnny Bredahl, det er mig”. Jeg er nemlig den eneste, der hedder Johnny Bredahl. Bokseren har taget sin mors pigenavn.”

”Folk er overbeviste om, at man er dén Johnny Bredahl, for det er ikke så almindeligt et navn. Jeg skulle engang til en julefrokost på Gammel Torv, hvor alt var optaget. Indtil jeg ringede og præsenterede mig, så var der pludselig ikke op-taget mere”, afslutter den eneste Johnny Bredahl i Lejerbo.

TeksT: Br it t Rosenstand Hansen • FoTo: Polfoto & Is tockPhoto

25

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Bokser Johnny Bredahl

rikke skovTeksT: Br it t Rosenstand Hansen • FoTo: Jacob Nielsen & Jan Christensen

Sjovt at hedde det samme

Rikke Skov griner, da jeg ringer og fortæller om mit ærinde med at interviewe kendtes navnefæller: ”Arj, hvor fint. Det er jeg frisk på”.

Rikke Skov bor i Brøndby Strand og synes, det er meget fedt at se håndbold, men hun har ikke oplevet af blive forveks-let med den danske landsholdshåndboldspiller. ”Men bor hun ikke også i Jylland?” spørger hun. ”Det er bare sjovt at hedde det samme som en kendt, mere er der ikke i det. Det er først for nyligt, at jeg er kommet til at hedde Skov. Jeg har giftet mig til navnet”, fortæller Rikke.

Og der er ingen, der driller hende med navnet, højst fami-lien, som kalder Rikkes lille familie for skovtroldene.

26

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Håndboldspiller Rikke Skov

rikke skov Fra BrøndBY strand er et kreativt menneske. For eksempel sYr Hun tøj til siG selv oG sin datter.

mads mikkelsenTeksT: Br it t Rosenstand Hansen • FoTo: Jacob Nielsen & Polfoto

Kører med på joken

”Det er lidt sjovt at hedde Mads Mikkelsen”, fortæller Le-jerbos egen Mads Mikkelsen fra København. ”Jeg har fået lavet mit navn om, efter vi blev gift. Min kone havde ikke lyst til at ændre sit navn. Men jeg syntes, at det var lidt sjovt at skulle hedde Mads Mikkelsen. Før hed jeg Møller”.

Mads er blevet ringet op en del gange af teenagepiger, som ringer og laver fis: ”Den er jeg med på. Så snakker jeg med dem, og kører med på joken. Det er sjovt for begge parter.”

27

Lejlighedsvis / Augsut | September 2012 / /

Skuespiller Mads Mikkelsen

lejerBos mads mikkelsen er ikke skuespiller, men pædaGoG. Han er BruGer sin Fritid på musik oG ikke mindst på den sYv måneder Gamle datter, aGnes.

KRyDSO

RD

for

k.

mat. udtryk flod pige .....

Ghandi konsonant belægning se dyr anker-plads avis vokal medicinsk

udtryk område gram

begivenhed i Lejerbo i

2012

atterverset

løfte

konsonant

lovhejse-værk

bygning

by på Sjælland

religiøs forekomst

bolig

nej

insekthensigt

eksisterer

fag

bygningers

afgrøde omfavnelse to ens

Fynros

storvokal

gl. instru-ment

ret

krakket firma

notabene målerepige

indgang

babyting

skynde sig

konsonant

udråb

Dallerupholde mund

ung pige

Preben

ikke

er ønsket af mange

revolutions-helt

vokal

giver forstørre navn

kryDsorD: Erling ZimmermannVind en æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. oktober 2012. Send løsningen til Kommunikationsaf-delingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby i en kuvert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på [email protected]. Vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

Sidste krydsordsløsning var: FORANDRINGVinder: Dorrit Kornval

KRYDSORDSLØSNING:

NAVN

GADE

POSTNR. OG BY

Hjælp prinsen med at finde prinsessen.