Lejlighedsvis december 2014

Danmark er et smørhulWafande:

12 Dansk byggestil 22 Vinterhygge 26 Dialekt-guide

December 2014

UdgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 [email protected]

RedaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentBritt Rosenstand Hansen

KommunikationskonsulentLise Larsen Sodborg

GrafikerTrine Askløf

TrykkeriEks-Skolens Trykkeri ApS

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlig-hedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos husstandei juni 2015

ForsideWafande fotograferet af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

ve

lko

mm

en

Fælles – og alligevel noget særligtKan vi både være en del af noget større, og samtidig være os selv, med vores egenart og særlige identitet? Nogen vil sikkert påstå, at en særlig identitet kræver individualisme og dermed ikke fællesskab. Andre vil måske sige, at jagten på fællesskabet er en søgen efter tryghed, der ikke levner plads til egen identitet.

Men dette nummer af Lejlighedsvis viser, at fællesskabet og det særlige bestemt ikke er hinandens modsætninger – tværtimod. Netop når vi er en del af et fællesskab, bliver vi også i stand til at se og påskønne det særlige og det individuelle. Og vi bliver i stand til at se det sær-lige i en større sammenhæng. Men det kræver, at vi tænker over det.

Mange tror, at de almene boliger er en stor, ensartet suppe. Intet kunne være mere forkert. Se på din egen boligafdeling, tænk over hvad der gør den til noget særligt. Er det arkitekturen, byggestilen, materialerne, beliggenhed eller slet og ret de gode naboer? Alt det, der kun findes præcis der, hvor du bor.

Samtidig med at det enkelte boligområde er noget helt særligt, så er det også en del af et fællesskab. Omkring de almene boliger i Lejerbo er der et større fællesskab, som rækker ud mod hele vores samfund. Vores boliger hviler på nogle søjler og værdier som solidaritet, demokrati, indflydelse og mangfoldighed. Værdier, der er nærmest universelle, men som samtidig giver alle et reelt rum for liv og rum for egen udfoldelse.

Med det perspektiv ønsker jeg dig god fornøjelse med dette nummer af Lejlighedsvis.

"Når vi er en del af et fællesskab, bliver vi også i stand til at se og påskønne det særlige"

Dansk designhygge Få hyggen ind i hjemmet med fx puder, plaider og levende lys.

Wafande Med en barndom delt mellem Danmark og Frankrig og rødder i Afrika, har

musikeren Wafande et helt særligt blik på Danmark og sig selv.

Danmark er et smørhul – vi har Det så goDtWafande har seks forskellige natio-naliteter i bagagen, men er alligevel pæredansk.

Danmark runDt meD lejerboSe og læs mere om lejerbos geo-grafiske yderposter.

Dansk byggestil = goDe boliger til hverDagenDe danske boliger har en særlig stil, der passer til det liv, vi lever i Danmark.

karat i norD, gevalia i østHvad du spiser og drikker, afhæn-ger af, hvilken landsdel du bor i.

voxpopbeboere fra Gistrup, Aalborg og brøndby fortæller, hvad de synes er særligt dansk.

utraDitionelle traDitioneren tradition skal starte et sted, og hvorfor ikke tænke lidt anderledes? Det har 3 lejerbo-afdelinger gjort med stor succes.

vi er faktisk noget særligtI andre lande tænker man slet ikke på almene boliger på samme måde som i Danmark.

vinterhygge meD Dansk DesignSe 6 bud på, hvordan du gør vinter-mørket til hyggetid.

kontakten meD Det offent-lige bliver mere Digitalen lille guide til digital selvbetjening og digital post fra det offentlige.

runDt om lejerboStort og småt fra lejerbo-landet.

jo, Det er faktisk Dansk Har du styr på de danske dialekter? Test dig selv her.

kryDsorDGæt med og vind en æske chokolade.

4

10

12

15

16

18

21

22

24

25

26

28

IND

hO

LD

Fælles – og alligevel noget særligt

4

22

3

Lejlighedsvis / December 2014 / /

4


"Vi danskere kan godt lide at snakke om, hvor hårdt vi har det"

Gennem de seneste år har du lært at kende ham som den høje, lettere mørklødede og altid smilende musiker Wafande. han er nemlig blevet et af de største navne på den danske reg-gaescene, hvor han udgiver musik, der giver lyst til at danse rundt med et smil på læben.

I år er han så også blevet kendt som den ene af de tre coaches i ‘Voice Ju-nior’ på TV 2. her guider Wafande med overskud og et let genkendeligt smil de unge sangspirer ud på de første skridt i en forhåbentlig lang musikkarriere.

Wafande er meget let og ligetil i dag. Men hans unge år har ikke altid været helt lette og ligetil. han har nemlig

en kulturel baggrund, der er ganske imponerende. Først og fremmest er Wafande dog dansker. Men det har ikke altid været nemt at være dansker med en anden hudfarve. Det har han ofte prøvet på sin egen krop – og det er noget, der faktisk først for alvor hørte op, da han blev et kendt ansigt.

Danmark er et smørhul“For mig er Danmark et smørhul, vi har det så godt. Specielt set i forhold til andre lande. Men vi danskere kan godt lide at snakke om, hvor hårdt vi har det,” siger Wafande.

Umiddelbart inden vi møder ham til interviewet, er han kommet gående hen

tekst: JEPPE ELKJæR ANDERSEN • foto: JACOB NIELSEN

At være dansk kan være rigtig mange ting. Det er musikeren Wafande et leven-de bevis på. Med hele seks forskellige nationaliteter i bagagen er han ikke helt

som alle andre danskere – og så er han alligevel pæredansk.

ad Sønder Boulevard på Vesterbro i København. han har lige luftet sin hund Bobby Brown. Og nu skal han lige have en kop kaffe, inden han igen skal ud og kigge sig omkring i sit kvarter.

Som han kommer gående med sin hund hen ad gaden, er der ikke meget, der tyder på, at han er en person, der gem-mer på et halvt dusin kulturer, Og ser man på hans fulde navn, Wafande Pierre Jolivel Zahor, så er der ikke meget, der tyder på, at en af de kulturer er dansk. Men det er det.

han er nemlig født og vokset op i Dan-mark. På fristaden Christiania for at være mere præcis. Men hans afstamning er meget mere end dansk. På mors side er

- vi har det så godt

Danmark er et smørhul

5


han halvt dansk og halvt fransk, mens han på fars side har dele af Tanzania, Congo, Malawi og Oman i sig.

“Det var meget svært for mig som barn at finde ud af, hvor jeg hørte hjemme. I Danmark var jeg en mørk person, men i Afrika var jeg en hvid person. Og det er svært at finde ud af som ung. Jeg gjorde det, at jeg bare var mig selv og var helt åben over for andre personer. For så kunne de smutte, hvis de ikke kunne lide mig,” forklarer Wafande, der elskede sin barndom i Danmark.

“Min barndom brugte jeg på Christiania. Det var en helt fantastisk barndom. Jeg var altid ude og lege med mine venner, og Christiania er jo lidt en oase midt i København. Så der var altid noget man kunne lave, eller et sted man kunne lege,” forklarer Wafande.

haDeDe at flytte til frankrigMen selvom Wafande er dansk, så føler han sig også delvist fransk. han tilbragte nemlig store dele af sin ung-dom i Frankrig, som hans mor halvt er fra, og hvor han boede af to omgange. Først fra han var 9-16 år og igen fra han var 17-19 år.

“Jeg hadede, da jeg skulle flytte til Frankrig. Det var specielt hårdt det første år, for der kunne jeg jo ikke tale fransk. Samtidig havde jeg jo en masse venner i Danmark, som jeg forlod. heldigvis har jeg som person let ved at møde

til hende igen dagen efter. her præsen-terede jeg mig ikke som Wafande, men som Pierre, mit mellemnavn. Og så var historien pludselig en helt anden. hun inviterede mig indenfor. Og så fortalte hun mig, at der dagen før havde været en mørk person og banket på hendes dør. Og hun var blevet meget bange. Sådan noget har jeg prøvet hele mit liv,” siger Wafande.

historien med den ældre dame er pud-sig, men siger ifølge Wafande også en hel del om danskerne.

når man er tæt på, er man Der for evigt“Danskere er ikke nemme at komme tæt på. Og man skal meget tæt på for at blive lukket ind i varmen. Men når man først er kommet ind, så er man der sandsynligvis for evigt. Men ofte er det også sådan, at folk fra specielt mindre steder er vokset op med en vennekreds, der minder om dem selv. Og hvis der var en mørk fyr, så var det typisk fordi, han var adopteret. Så det er ofte forklaringen på, hvorfor det kan være svært at komme helt tæt på,” forklarer Wafande.

De senere år har Wafande oplevet stor succes med sin musik. Og han er blevet et velkendt navn over hele Danmark.

nye mennesker, så jeg fik hurtigt nye venner i Frankrig,” siger Wafande, der også kom til at elske Frankrig.

“Med tiden blev jeg jo selvfølgelig me-get glad for at flytte derned. Jeg lærte blandt andet at snakke fransk, og jeg fik en masse gode venner, selvom det ikke altid var lige nemt. Frankrig er et meget multikulturelt land. Men de er ikke ret stolte af det. Eksempelvis havde jeg i begyndelsen en ven, der ikke måtte lege med mig, fordi jeg havde en anden hudfarve. Det sagde hans mor ganske enkelt til ham. Og så snakkede han ikke med mig i skolen næste dag”.

Efter han flyttede hjem til Danmark igen, har han boet mange forskellige steder. Først for nyligt er han flyttet ind i en bolig, han har købt. Ellers har den stået på lejeboliger. Wafande har også haft mange forskellige jobs. Og i et af dem fandt han ud af, at man skal lidt tættere på nogle danskere, før de lukker én ind:

“Jeg arbejdede på et tidspunkt som hjemmeplejer i to år. Og der kan jeg huske en episode, hvor jeg var ude hos en gammel dame. Jeg præsenterede mig som Wafande. Og det hun gjorde, var at smække døren i med et lille hyl og et stort chok. Men hende damen her var en smule dement. Og jeg skulle ud 6


"Danskere er ikke nemme at komme tæt på. Og man skal meget tæt på for at blive lukket ind i varmen."

7


Mit yndlingssted i DanmarkDet er helt klart Christiania. Der er mangfoldigt og plads til alle. Det er der, jeg er vokset op. og det er det eneste sted i verden, der er på den måde. noget helt unikt. et andet sted i Danmark, jeg elsker, er helgenæs på den sydlige side af Djursland. Der var vi tit i sommerhus, da jeg var lille. Det el-skede jeg. så var vi ude og fiske. både med fiskestang og med harpun.

Det har samtidig også betydet, at han er blevet et kendt ansigt. Og det kan han mærke. For det betyder, at han i andres øjne er blevet mere dansk.

“Jeg har før prøvet, at når jeg kom ind i en elevator, så holdt damerne lige lidt ekstra godt fast i deres taske. Men efter jeg er blevet kendt, så sker det ikke rigtig mere. Og det handler vel om, at folk på en eller anden måde føler, at de kender mig og er mere tryg ved mig.”

På trods af situationer som den, mener Wafande, at Danmark er et dejligt sted. Og han ved også udmærket, hvad der er det bedste ved Danmark.

“Min omgangskreds er meget forskellig. Og mine venner har baggrund fra alle mulige forskellige lande. Men alligevel er de danskere. Og det er også en af de ting, jeg har fået åbnet øjnene op for. At der er mange forskellige danskere. Det er ikke kun dem med blå øjne og blond hår, der er danskere,” siger han og uddyber:

“Og det er tydeligt for mig at se, at sådan vil det være meget mere i frem-tiden. Verden kommer meget tættere på. Og vi kommer til at blive blandet meget mere. Og det er en god ting, at vi kommer tættere på hinanden.”

“Danmark er et hyggeligt sted. Og når jeg tænker på Danmark, så tænker jeg på smørrebrød og et folk, der venter på en solstråle, så de kan komme ud og sidde i solen og få lidt D-vitamin. Det synes jeg er rigtig fedt ved os danskere. Vi skynder os ud i solen, lige så snart den er der.”

Wafandes kulturelle baggrund kombineret med de unge i år i Frankrig og hjemkom-sten til Danmark, hvor han lige skulle finde vennerne igen efter mange års fravær, har betydet, at han har venner fra alle slags kulturer. Og det ligger helt naturligt til ham. For sådan er Danmark – mange forskellige kulturer i et lille smørhul.

8


3 ting jeg gør som alle andre danskere

1. jeg elsker at spise smørrebrød. og jeg tager en gang imellem i grøften i tivoli og får mig en omgang smørrebrød sammen med vennerne. og så skal der selvfølgelig også snaps til. Det hører med.

2. en anden ting, jeg gør som mange andre danskere, er, at jeg går tur med min hund bobby brown. (Du kan se Wafande og bobby brown på modsatte side).

3. lige så snart der kommer en solstråle efter en lang vinter, så elsker jeg, som rigtig mange andre danskere, at sætte mig ud i solen og nyde det. også selvom det er skidekoldt.

3 ting jeg gør, som danskerne aldrig gør

1. Den første ting må være, at jeg spiser sygt meget chili. Det er der ikke så mange danskere, der gør. jeg elsker simpelthen chili og mad med chili.

2. noget andet, jeg gør, som ikke mange danskere gør, det er, at jeg danser med numsen. mange danskere har små flade numser, som de ikke bruger, når de danser. ofte danser de med benene, mens jeg elsker at danse med numsen.

3. Den sidste ting må være, at jeg smiler til fremmede. Det kan vi danskere generelt godt være bed-re til at gøre. vi passer ofte bare os selv. men jeg kan godt lide at smile til folk, jeg ikke kender.

9


Vidste duat Wafande...

•er født 21. januar 1983 – dermed er han 31 år

•også er hans rigtige navn•er opvokset på fristaden Christi-

ania i København. •har en halvt dansk og halvt fransk

mor. Wafandes far er delvist fra Tanzania, Congo, Malawi og Oman. Ifølge Wafande selv er han mest en blanding af dansk og fransk.

•for tiden er aktuel med sit an-det album ‘Nyt land’, der udkom tidligere på året. Fra det album har vi allerede fået hittet ‘Djan-go (klar på noget dumt)’.

•også er en af tre coaches på TV 2’s ‘Voice Junior’, der for tiden er i gang med sin anden sæson. Her guider Wafande, sammen med Oh Land og Joey Moe, de unge sangere igennem konkurrencen.

1

Danmark rundt med Lejerbolejerbo administrerer boliger rundt om i hele Danmark. På kortet kan du se boligerne længst mod nord, syd, øst og vest og også se, hvor lejerbo har sin største og mindste boligafdeling.

1. Vestligste afdelingi lemvig, tæt på den jyske vestkyst, fin-der vi afdelingen ballegårdsvænget, der er lejerbos front mod vest. boligerne er små rækkehuse med egen have, og der er i alt 34 boliger, hvor de 4 af dem er ungdomsboliger.

læs mere: afd386-0.lejerbo.dk

4. Sydligste afdelingi nysted på lolland finder vi afdelingen rosenvang, som er den sydligste af le-jerbos afdelinger. i rosenvang er der 19 boliger, og de ligger smukt placeret tæt på grønne områder og vandet.


2. Mindste afdeling20 km syd for aalborg i landsbyen fjel-lerad ligger lejerbos mindste familiebo-ligafdeling på bare 5 boliger. De 5 boliger er rækkehuse bygget i 1993/94.


3

2

10


3. Nordligste afdelinglidt syd for frederikshavn ligger lands-byen gærum, hvor lejerbo har en afde-ling med 6 rækkehuse. Der er to andre lejerbo-afdelinger i gærum, men de lig-ger altså ikke helt så nordligt som denne.


5. Største afdelingbrøndby boligselskabs afdeling brønd-by nord, der ligger ca. 8 km fra køben-havns centrum, er den største afdeling med 801 boliger, der er fordelt på 2 høj-huse på 15 etager og 8 lavere huse på 4 etager.


6. Østligste afdelingafdelingen længst mod øst er naturlig-vis på bornholm, nemlig holms hotel i nexø. boligerne ligger i et ombygget ho-tel midt i byen og består i alt 22 moder-ne boliger.


4

5

6

tekst: LISE LARSEN SODBORG • foto: LEJERBOS ARKIV

11


Birkevænget i Nakskov er et eksempel på godt og gedigent efterkrigsbyggeri.

”Det særlige ved boliger er, at det er noget af det mest private, man kan komme i tanke om, og samtidig er boliger i den grad noget, der knytter sig til den samfundsmæssige udvikling. Så samfundsudviklingen her i Danmark er afgørende for den måde, vi bygger boliger på og på selve byggestilen,” fortæller Kirstine Brøgger Jensen.

Gedigent murstensbyggeri”Som noget særligt vil jeg fremhæve årene fra mellemkrigstiden og frem til begyndelsen af den tidlige efterkrigstid. her var der stort behov for gode, sunde boliger til almindelige mennesker, og det var netop den almene boligbevægelse, der stod bag udviklingen af disse boliger. På det tidspunkt var funktionalis-men i højsædet. I Sydeuropa byggede man store, firkantede hvide byggerier. I Danmark kom det til at se anderledes ud. Vi byggede gedigent i mursten med almindelige saddeltage, gode altaner og store græsarealer.”

”Noget andet, der var særligt for byggerierne i Danmark, er størrelsen. Vi byggede på det tidspunkt i 3-4 etager og for-holdsvis små boligafdelinger, der flettede sig sammen med den omkringliggende by og landskab. hvis jeg skal komme med et par eksempler på det, så synes jeg, at Lejerbo-afdelingerne Bistruplund i Birkerød og Birkevænget i Nakskov er rigtig smukke byggerier. Også det allerførste Lejerbo byggede, nemlig Vin-tappervænget i Lyngby viser den der helt nøgterne arkitektur fra efterkrigsårene.”

Dansk byggestil = gode boliger til hverdagentænker man på byggestilen i nogle af vores nabolande, giver det nemt billeder af røde svenske træhuse, sodsværtede engelske rækkehuse og tyske huse med murede stueetager og 1.sal i træ. men kan man også tale om en særlig dansk byggestil? arkitekt kirstine Brøgger Jensen giver her sit bud på det særlige ved dansk arkitektur ikke mindst set fra en almen vinkel.

te

ks

t: T

INE

STAu

N PE

TERS

EN •

fo

to

: JAC

OB N

IELS

EN O

G LE

JERB

O

12


murstensbyggeri med go-de altaner, store græsare-

aler og saddeltage

Gyldenrisparken på Amager er et af de betonbyggerier, der er blevet renoveret, så det møder nutidens krav til boliger og arkitektur.

Betonbyggerierne renoveres ”I udlandet begyndte man hurtigt at bygge betonbyggerier. De kom først senere til Danmark, og allerede den gang var der en kritik af de store kranbyggerier, hvor nogen mente, at man byggede sjælen ud af bygningerne ved at bygge så ens til alle. Men omvendt så fik man jo i en fart bygget mange boliger til folk, der virkelig havde brug for det. Selvom de store betonbyggerier har fået meget kritik, så synes jeg, at når man renoverer dem, får flettet nutiden ind og ser potentialerne i byggerierne og får brugt dem, så bliver det rigtig godt. her bliver jeg nødt til at pege på Gyldenrisparken på Amager som et godt eksempel. Det jeg især godt kan lide ved de almene boliger er, at arkitekturen ofte er af høj, men lidt underspillet kvalitet. Det er ikke store armbevægelser, men det er simpelthen grundlaget for folks hverdagsliv,” forklarer Kirstine.

te

ks

t: T

INE

STAu

N PE

TERS

EN •

fo

to

: JAC

OB N

IELS

EN O

G LE

JERB

O

13


renovering af betonbyg-geri hvor nutiden er flettet ind. høj kvalitet uden sto-

re armbevægelser

Kirstine Brøgger Jensen fremhæver ungdomsboligerne Lanternen i Hillerød for deres varierede udtryk og fine sammenhæng med omgivelserne.

FaktaKirstine Brøgger Jensen er arkitekt og har en bachelorgrad i filosofi og pædagogik. Hun har tidligere væ-ret ansat hos Gehl Architects, i Kø-benhavns Kommune og været selv-stændig. I øjeblikket arbejdet hun som Ph.d-studerende i et projekt under SBI, Rambøll og Lejerbo, der hedder ”Boligliv og hverdags-rum”. Projektet indebærer blandt andet, at Kirstine skal ud og bo i 3 forskellige almene boligtyper undervejs.

Kirstine har altid tegnet meget og interesseret sig for arkitektur og lavede som barn huse til sin sø-sters Barbiedukker. Hendes store interesse er humanistisk arkitek-tur – altså hvordan vi bruger arki-tektur som mennesker.

man tænker omgivelserne aktivt ind og arbejder med

at skabe gode rammer for fælleskabet

Natur og fællesskab”I nutiden og ikke mindst efter krisen er der kommet en stor omhyggelighed med, at byggeri ikke bare skal se godt ud, men også skal fungere – både i forhold til økonomi, energi og hverdagsliv. Det kommer blandt andet til udtryk i vinderprojektet i konkurrencen om fremtidens bæredygtige almene boliger, hvor Lejerbo skal bygge familieboliger på Fyrværkerigrunden i Seest ved Kolding. her arbejder man også med, at naturen og omgivelserne får en helt anden rolle i forhold til vores boliger end tidligere. Det kommer vi til at se meget mere af i fremtiden”, spår Kirstine.

”Ungdomsboligerne Lan-ternen i hillerød er også et byggeri, som jeg gerne vil fremhæve. Selv om man har bygget stort og meget ratio-nelt, prøver man at give det et mere varieret udtryk, og man arbejder meget med uderummet. Man sætter ikke bare en bygning et sted, men tænker omgivelserne aktivt ind. Og så arbejder man med at skabe de bedste rammer for fællesskabet beboerne i mellem”, slutter Kirstine.

14


te

ks

t: L

ISE

LARS

EN S

ODBO

RG •

Kil

de

: SAm

VIRK

E OG

WW

W.m

ADOm

ETER

.DK

pen, er nemlig meget afhængig af, hvor I landet du bor. Karat-kaffe kom på det danske marked i 1973 og blev produceret i Nordjylland, hvor det også er langt mere populært end i resten af landet. Merrild-kaffe startede oprindeligt i Kolding, og derfor er det også i Syd- og Vestjylland, det er mest populært. her er der Merrild i 40 % af kopperne, mens det kun er i ca. 15 % af kopperne i resten af landet.

På Sjælland drikker man meget mere Gevalia-kaffe end i resten af landet. Det kan forklares med, at det i tiden efter 2. verdenskrig var svært at skaffe kaffe i Danmark, og så tog man til Sverige og handlede. her var der Gevalia i butik-

kerne, og den kaffetradition har hængt ved lige siden.

Ser vi på aftensmaden, så er der større sandsynlighed for at finde fisk på tal-lerknen i København. 12 % af måltiderne her er nemlig med fisk. I Vestjylland er de vilde med tarteletter! Faktisk spiser en gennemsnitlig vestjyde mere end fem gange så mange tarteletter som en nordsjællænder. I øvrigt er tarteletter en vinterspise. Der bliver spist flest i december og meget færre i sommer- og efterårsmånederne.

hvad resten af landet foretrækker, kan du selv undersøge på www.madometer.dk

Allerede fra morgenen af viser forskellene sig. I Østjylland er de glade for havregryn. Faktisk så glade, at 20 % af østjyderne spiser havregryn på en tilfældig morgen. Det er lidt flere end i resten af landet – fx er det kun 16 % af sjællænderne, der foretrækker havregryn til morgenmad. I weekenden skiftes havregrynene ofte ud med rundstykker, når der skal hygges over morgenbordet. I hvert fald vest for Storebælt. Der er fx hele tre gange så mange sønderjyder som københavnere, der vælger rundstykker fra morgenstunden.

Til morgenmaden hører for mange en kop kaffe. Men ikke hvilken som helst kaffe. hvilket mærke kaffe, der ryger i kop-

Coop, der står bag butikker som Fakta, Irma og superBrugsen, har udviklet et mad-o-meter, som hver dag spørger en masse danskere, hvad de har spist og drukket det seneste døgn. Og disse tal er der kommet nogle ret sjove statistikker ud af, der viser lidt om de forskellige madtraditioner i Danmark.

20% af alle østjyder spiser havregryn

16% af alle sjællændere spiser havregryn

40 % syd- og vestjyder drikker Merrildkaffe - i resten af landet er det kun 15 %. På Sjælland drikkes meget mere Gevalia-kaffe.

15


Kenneth Madsen, 49 år, Brøndby Nordvej, Brøndby

Tatiana Ginzburg, 70 år, Brøndby Nordvej, Brøndby

Det er typisk dansk at være flink. Danskerne er meget åbne, men de er alligevel ikke så gode til at byde på kaffe som i Rusland, hvor jeg kommer fra. Der byder man altid på kaffe. Jeg har boet i Danmark i 17 år, og i den tid har jeg set, at folk er blevet mere for-skellige, og det er blevet sværere at bo i Danmark.

hvaD synes Du er tyPIsk Dansk?sådan svarede beboere i Brøndby, Gistrup og aalborg

tekst & foto: JACOB NIELSEN Vi er meget privilegerede, og vi har masser af samvær med vores familie og vores naboer. Men det er desværre ikke så godt, som det har været.

Camilla Kroustrup, 25 år, Thulevej, Aalborg

Det må være venskaber og godt samvær med familie og venner, og her i afdelingen har vi godt naboskab. Det danske vejr med overskyet og kulde og årstiderne med de tidlige aftener er også typisk dansk.

Ketty Hansen, 73 år, Vaarstvej, Gistrup

16


Kenneth Madsen, 49 år, Brøndby Nordvej, Brøndby

Erik Dalum, 88 år, Brøndby Nordvej, Brøndby

Camilla Kroustrup, 25 år, Thulevej, Aalborg

Kyst og strand. Jeg har haft sommerhus ved Røsnæs i 10 år. Det var dejligt, og der var en flot udsigt. Det ken-detegner Danmark, at vi har så meget kyst.

Man fristes til at sige hygge. Når de unge drikker, er det druk-hygge, men nu er jeg blevet mor, så er det mere familiehygge. Jeg hygger med familie og venner, og det inkluderer oftest spisning, men det kan også være noget med at dæmpe lyset og se lidt fjernsyn.

Dorte Marten, 57 år, Thulevej, Aalborg

Juleaften og dansk mad er det første jeg tænker på. Jeg har boet i Canada og Indonesien, så det med fællesskabet med familie og venner er unikt. Vi gør det på en anden måde. Den danske hygge finder man ikke andre steder i verden. Når jeg fortæller folk i udlandet om løn under barsel og gratis uddan-nelse med SU, tror folk, jeg lyver.

17


I lejerbos afdelinger foregår der altid mange forskellige aktiviteter og ar-rangementer. nogle er meget traditionelle, fx julefester, fastelavnsfester, kortklubber og nørkleaftener. men andre gange er der også afdelinger, der rusker lidt op i ideerne og finder på utraditionelle måder at fejre og aktivere afdelingen på.

Hvorfor gøre som alle andre?

tekst: LISE LARSEN SODBORG • foto: SISSE TOmSEN, mETTE JO LEISNER OG LONER KøLERfELDT

Lejlighedsvis / December 2014 / /18

Markedsdage giver ny legepladsI afdelingen Munkgårds Alle, kaldet Den hvide By, i her-ning, ville beboerne gerne have en ny legeplads. Men i stedet for at hæve huslejen valgte en driftig flok piger i afdelingsbestyrelsen at skaffe pengene på andre måder.

Den gamle legeplads blev solgt og fjernet, og så manglede der 150.000 kroner til en ny legeplads. Nogle af pengene fik bestyrelsen hjem via ansøgninger til diverse fonde, men ud over det satte de også gang i andre tiltag. hver måned blev der samlet loppeting sammen fra beboerne, og i 2013 deltog bestyrelsen på et marked for at sælge tingene – det gav de første 2.500 kr.

Sammen med nogle fondsmidler var der nu penge til de første gynger, men der var stadig større ambitioner. Næste trin var selv at holde et loppemarked i afdelingen og derved også tjene penge på at leje stande ud.

Søndag den 31. august 2014 var der derfor markedsdag i afdelingen, og det blev en kæmpe succes med masser af besøgende. På forhånd var der solgt 40 loppeboder, og afdelingen selv havde en kæmpe bod med indsam-lede loppeting og en madbod, som solgte diverse mad og drikke.

Sammen med endnu en fondsbevilling, der tikkede ind, samt opsparede midler i afdelingen, var overskuddet fra markedsdagen nok til, at resten af den nye legeplads kunne bestilles.

Høstfest langt væk fra marker og traktorerPå Amager er 4 Lejerbo-afdelinger samlet i et projekt under Lejerbos netværksko-ordinator Sisse Thomsen. hun arbejder for at samle afdelingerne ved hjælp af fx sport og andre sociale tiltag.

Som en del af projektet – der i øvrigt hedder ’highFive Sammen om Amager’ – holdt afdelingerne høstfest i september, hvor der blev hygget igennem i gården med bål og snobrød og mad over grill. Som det kan ses på billederne, var det et arrangement, der tiltrak mange af beboerne.

høstfesten passer i øvrigt rigtig godt ind i projektets ide om at sætte fokus på aktiviteter, der danner netværk mellem beboerne og inddrager byrummet, så det bliver mere brugbart for afdelingernes børn og unge.


Nytårskur uden dronning, men med frivilligeI Valby ved København holder den fælles boligsociale helhedsplan for de to afdelinger Akaciepar-ken og Lukretiavej nytårskur. Til arrangementet – der selvfølgelig holdes i januar – inviteres alle de frivillige, der deltager i det sociale arbejde i afdelingerne.

helhedsplanen har sørget for mad og underholdning, men alle deltagerne bliver opfordret til at tage en lille specialitet med. Det kan være en kage, en salat, en risret eller noget helt andet, og så bliver det hele sat på én stor, lækker buffet.

I 2015 holdes nytårskuren for 3. gang, og de regner med at blive 60-70 mennesker: bestyrelses-medlemmer, lektiehjælpere, miljøambassadører, kvindeforeningsmedlemmer, foreningsguider, frivillige jurister osv. Og alle hygger sig, spiser og kommer til at lære hinanden at kende på tværs af kulturer, baggrunde og afdelinger.


tekst: TINE STAuN PETERSEN • foto: JACOB NIELSEN OG COLOuRBOx

Den danske model for almene boliger trækker mange besø-gende fra udlandet. Her er det fra prins Charles og kronprins Frederiks besøg i Gyldenrisparken.

vI er FaktIsknoget særligttil hverdag tager vi de almene boliger i Danmark for givet, men i virkeligheden er de noget særligt, der ikke findes magen til nogen andre steder i verden.

Mere end 1 million danskere bor i en almen bolig. De almene boliger i Danmark er en blanding af alle slags boliger; lejligheder, rækkehuse, enfamilieshuse, bofællesskaber, hobbylandbrug, ungdomsboliger, ældreboliger og så videre. De er placeret både i storbyerne, i provinsen og på landet. Og så er de beboet af alle slags mennesker.

mange forskellige menneskerNetop den blandede beboersammensætning er no-get af det helt særlige ved den danske måde at lave almene boliger på. I mange andre lande er almene boliger kun for den fattigste del af befolkningen eller folk med et helt akut boligbehov. Det giver naturligvis boligområder med sociale problemer i en skala, vi slet ikke kender til i Danmark.

Måden, vi finansierer både nybyggeri og store fysiske og sociale helhedsplaner på, er også unik. Det er især ordningen med Landsbyggefonden, som alle almene beboere betaler til via huslejen, der er enestå-ende. Ordningen er på den måde meget solidarisk, de almene boliger i mellem, og fonden er så stor, at den ligefrem er et instrument, som staten benytter sig af, når der fx skal sættes mere gang i hjulene.

beboerne bestemmer og tager ansvarEt tredje særkende ved de almene boliger i Danmark er naturligvis beboerdemokratiet. Både det faktum

at beboerne har udstrakt selvbestemmelsesret og det, at så mange beboere faktisk engagerer sig i det frivillige arbejde i deres boligområde, ses ikke andre steder.

Endelig tager de almene boliger i Danmark et stort samfundsmæssigt ansvar, der har betydning for re-sten af vores samfund. Det gælder både på de større linjer, fx i udviklingen af arkitektur og bæredygtigt byggeri, og i forhold til det mere konkrete, hvor vi er med til at skaffe lærepladser eller fritidsjob til unge, holde lektiecafeer, står for fritidsaktiviteter osv.

De danske almene boliger er altså noget særligt, og derfor er det ikke så underligt, at der ofte er besøg fra udlandet, som gerne vil lære af den helt specielle danske model.

21


DESIGN

vInterhyGGe meD Dansk DesIGn

1

t-kandeflot hvid tekande med rene linjer og et enkelt ud-tryk. Tekanden er lavet af porcelæn og har bogsta-vet T påtrykt. Skriften er lavet af den verdenskendte danske designer Arne Jacobsen.

Der følger en metal-si med, så du kan lave te, men en kop varm kakao en kølig aften er heller ikke af vejen i den flotte, grafiske kande.

Kanden tåler både opvaskemaskine og mikroovn.

Tekanden kan fx købes hos www.designdelicatessen.com og koster ca. 599 kr.

1 oyoySkønne puder fra det danske firma OYOY. firma-navnet er sammensat af bogstaverne OY, som står skrevet på alle danske flyvemaskiner.

Puderne har en mørk afdæmpet farve på den ene side og enkelt grafisk mønster med klar farve på den anden, så du kan vende dem alt efter dit humør. Puderne fåes i forskellige farvekombinationer, der passer sammen på kryds og tværs. De er lavet af 100% uld med fyld af fjer og dun.

Puderne kan fx købes hos www.designdelicatessen.com og koster ca. 699 kr.

3baristo Hvis du gerne vil forkæle dig selv og dine gæster, er denne bord-kaffe-brygger lige sagen. En god kop kaffe må gerne tage lidt tid at lave, og med Baristo kan du sidde i sofaen og nyde synet af en smuk kaf-febrygger og duften af kaffe, der spreder sig i huset.

Kopperne fås enkeltvis med eller uden tragt. man kan også få et sæt med stander, som det der kan se ses på billedet herover, hvor kopppen står ned erst og tragten ovenover på en glasplade med hul i.

Baristokopperne er designet af den danske keramiker Michael Geertsen. De kan købes hos www.kahlerdesign.com og koster ca. 200 kr. pr. stk.

2

2

Når det er koldt og mørkt udenfor, er det rart med hygge og afslapning inden døre. Gør din stue klar til dansk vinter med skønne puder, bløde paider, leven-de lys, en varm kop te eller kaffe og lidt til den søde tand.

22


tekst: TRINE ASKLøf • foto: HEEDE BOLCHER, DESIGNDELICATESSEN, KäHLER

3

remix plaidRemix plaiden med geometriske former, skarpe kon-traster og flotte farver er et stilfuldt, enkelt og hyg-geligt tæppe til sofaen eller sengen. Lækkert at putte sig med en kølig aften.

Plaiden er lavet af det danske firma ferm Living, som laver ting til både børn og voksne. Remix er en serie, som består af matchende puder og tapet.

Ferm Livings Remix plaid kan fx købes hos www.designdelicatessen.com og koster ca. 750 kr.

5kogler med lys Vi elsker stearinlys i Danmark – tre ud af fire tænder stearinlys mindst en gang om ugen i de mørke må-neder. Cono er en serie på 4 lysestager i forskellige størrelser, former og varme farver. De er designet med inspiration fra kogler, så du kan få en fornem-melse af skoven ind i din varme stue.

Cono lysestager er et godt alternativ til de klassi-ske adventsstager. men er også flotte enkeltvis eller sammen med andre lysestager.

Conostagerne er designet af den danske keramiker Marianne Nielsen og kan fx købes hos www.kahlerdesign.com. De koster ca. 129 kr. pr. stk.

4

5

kongen af DanmarkDisse lækre, røde bolsjer er opkaldt efter den danske Kong Christian den 5. i 1600-tallet. Han havde ondt i halsen og bad sin livlæge om medicin. Livlægen lavede bolsjer med anisolie, som var tidens medicin mod ondt i halsen.

"Kongen af Danmark" kan købes i de fleste kiosker og dagligvarebutikker og koster ca. 20 kr. pr. pose.

6

4

6

23


te

ks

t: B

RITT

ROS

ENST

AND

HANS

EN •

fo

to

: COL

OuEV

Ox O

f BO

RGER

.DK

er du klar til at bruge digital selvbetjening?Fra 1. december skal du betjene dig selv på www.borger.dk, hvis du ønsker at søge om boligstøtte, SU, pension, børnetilskud m.v., eller hvis der sker ændringer, som har betydning for ydelser, du allerede modtager.

Det kræver, at du har et NemID. hvis du allerede har NemID, så er du klar til at bruge digital selvbetjening på www.borger.dk. Ellers skal du først anskaffe et NemID. Det kan du gøre på: www.nemid.nu

hjælp og fritagelse fra digital selvbetjeninghvis du har brug for hjælp til at bruge digital selvbetjening på borger.dk, fx ansøgning om boligstøtte, kan du læse mere på www.borger.dk eller ringe til Udbetaling Danmark på 70 12 80 63.

hvis du ikke har mulighed for at bruge en computer, kan du henvende dig i din kommune, som kan hjælpe dig. De kan vurdere, om du skal fritages for at bruge digital selvbetjening.

FAKTA: Med NemID kan du betjene dig selv digitalt på borger.dk. Bestil NemID på: www.nemid.nu/

er du klar til at modtage Digital post?Du har måske allerede modtaget digital post fra det of-fentlige om din boligstøtte, pension eller SU i din e-boks eller via Min post på borger.dk.

Fra 1. november gik det offentlige over til at sende post til alle borgere over 15 år digitalt, og alle er tilmeldt automa-tisk. Det betyder, at du fremover modtager meget af din post fra det offentlige i din digitale postkasse.

Du kan med NemID modtage og sende digital post fra og til det offentlige på borger.dk og e-boks.dk. Det er sikre

hjemmesider, hvor du kan læse din digitale post fra det offentlige og fra private virksomheder. Du behøver kun at tjekke din post et af stederne. Det er den samme post, der vises begge steder.

Det er vigtigt, at du tjekker din digitale postkasse jævnligt. Du kan også vælge at få besked på mail eller sms, når der er ny post. Tilmeld dig dette næste gang, du er logget ind i din digitale postkasse.

hjælp til eller fritagelse fra Digital posthvis du har brug for hjælp til at modtage Digital Post, skal du henvende dig til din kommune.

har du ikke adgang til en computer, kan du eller en på-rørende møde op i din kommune og bede om fritagelse. Så vil du fremover modtage dine breve fra det offentlige med papirpost.

Du kan også give en pårørende læseadgang, så han/hun kan læse din digitale post for dig. Det kræver en fuldmagt, som kan findes på borger.dk. Ellers kan din kommune også hjælpe dig med det.

FAKTA: Du kan med NemID læse din digitale post på både borger.dk og e-boks.dk. Posten kan hentes begge steder, så du behøver kun læse post et sted.

Få besked om ny post: Skriv din e-mail og dit mobilnum-mer (til sms), når du er logget ind på e-boks.dk eller borger.dk, så får du besked, når du får ny post.

Du kan læse mere og få hjælp til at modtage Digital Post her: www.borger.dk/digitalpost

Din kontakt med det offentlige bliver mere digital

ved du, hvordan du søger boligstøtte eller su på nettet? Og ved du, hvor du fremover kan læse din pensionsmeddelelse eller andre breve fra det offentlige?

24


Fælleshus på almene boligdageDa udstillingen Almene Boligdage i efteråret fandt sted i Bella Center, havde Lejerbo blandt andet et bud på fremtidens fælleshus med. I underetagen af huset kunne de besøgende stifte bekendtskab med nogle af de aktiviteter, som Lejerbos beboere bruger deres fælleshuse til i hverdagen. Der var en strikkeklub, store piger, der hyggede sig med at lave smykker og et par herrer, der stillede op med modelbiler i Le Mans-stil. På taget af fælleshuset bød vi de besøgende på alkoholfrie drinks, levende musik og lidt afslapning i loungemøblerne.

spadestik i aalborgLejerbo er i gang med at op-føre ikke mindre end 269 ung-domsboliger på havnefronten i Aalborg!

Da der i efteråret blev taget første spadestik på byggeri-et betegnede både Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen og Lejerbo landsfor-mand Kenneth høfler den fan-tastiske beliggenhed som noget enestående.

Boligerne forventes at være klar til at tage i mod de før-ste studerende i løbet af ef-teråret 2015.

RunDT oM LejeRbo

Vidste du at…Lejerbos første spadestik til en boligafdeling blev taget i 1945. Spadestikket blev til 72 boliger i Vintappervænget i Lyngby. Siden er der hvert år kommet nye boliger til. I øjeblikket bygger vi blandt andet i Horsens, Kolding og Brøndby

Din kontakt med det offentlige bliver mere digital

te

ks

t: T

INE

STAu

N PE

TERS

EN

• f

ot

o: J

ACOB

NIE

LSEN

, TIN

E Ju

EL O

G m

ICHA

EL f

RIIS

NIE

LSEN

25


NordjyskSKAueRNår de stakkels nordjyder får købt dårlige sko, så ’skauer’ de. Det betyder altså, at skoene gnaver.

GRATvæRK Nordjyske børn, der sviner, når de spiser, kan få at vide af de-res forældre at det, de har gang i, er noget ’gratværk’ eller at de ’gratter’ lige lovlig meget. ’Gratværk’ betyder nemlig svi-neri og at ’gratte’ er at svine.

KnøW 'Han er da ikke for knøw' kan man undertiden høre udtalt i nordjyske hjem. Og ’knøw’ betyder ganske enkelt klog.

SønderjyskboM

Om fredagen står den ikke på slik til Disney Sjov for børnene i Sønderjylland. Her køber man ’bom’, der i øvrigt udtales 'båm'.

KøRbiSTil Halloween skærer de i Sønderjylland figurer i

’kørbis’. Det betyder nemlig græskar.

SnupDuGMan skulle tro det var en dug, der blev hevet af bor-

det i et snuptag af en modig tjener, men det betyder faktisk lommetørklæde. Og så udtales det med ’ch’ i enden i stedet for g. På samme måde, som kage i Søn-

derjylland udtales ’kache’ og på den måde kommer til at lyde en smule som tysk.

selvom vi alle bor i det samme lille land, så er det ikke altid vi forstår hinandens sprog. vi har fundet nogle af de mest underlige, sjove og anderledes ord fra 5 forskellige dialekter. Brug dem evt. som en lille quiz til årets julefrokoster og se, hvem i din familie eller vennekreds, der er bedst til de danske dialekter.

Jo, det er faktiskdansk!

26


tekst: LISE LARSEN SODBORG • Kilde: KRISTELIGT DAGBLAD OG INfORmATION • illustration: SHuTTERTSTOCK

TeenagedanskoMGOMG bruges som et udråb, hvis en ung hører noget helt vildt. Det er en forkor-telse for ’Oh, my God’, hvilket direkte oversat betyder ’Åh, min Gud’, men som svarer til at udråbe ’Hold da op’.

YoLoDette er også en engelsk forkortelse og står for ’You only live once’, altså ’du lever kun en gang’. Bruges som en undskyldning for at have gjort noget dumt og svarer på mange måder til udtrykket ’carpe diem’, der direkte oversat be-tyder ’grib dagen’.

SWAGOrdet stammer oprindeligt fra skotsk og er betegnelsen for en svajende gang. I dag bruges det som et positivt udtryk om alt fra tøj, smykker, ge-nerel fremtoning og til musik. Noget kan altså være ’swag’, hvilket betyder det er sejt og passer ind i moden blandt de unge.

BornholmskbeLLAPå bornholmsk er ’bella’ børn og ’belli’ er et barn i ental. I øvrigt har både dreng og pige også sine egne ord, nemlig ’horra’ for dreng og ’pibel’ for pige.

jYLKATEn ’jylkat’ skal du passe på ikke at stik-ke dig på, for det er nemlig et pindsvin.

FøRDeR Er du ikke født på Bornholm, er du tilflyt-ter, og det hedder en ’førd’, hvis du en kvinde og en ’førder’, hvis du er en mand.

FynskSuLePå Fyn får pigerne i skolegården ikke en vasker, når der er snebolds-kamp. Her bliver man i stedet ’sulet’. At ’sule’ betyder altså at blive va-sket med en kold gang sne i hovedet.

MøLLeEn fynbo sidder ikke som vi andre på numsen, men på ’møllen’, og de små børn får ikke tørret bagenden, men bliver vasket i ’møllen’…

æbLeFiSSelvom det lyder som noget fra ’møllen’, så er en æblefis ret uskyldig – det er nemlig et æbleskrog.

27


krydsord

Vind en æske chokoladekrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 1. april 2015. Send løsningen til kommunikations af-delingen, Gl. køge landevej 26, 2500 valby i en kuvert med mærket ”krydsord”. eller send en mail til os på [email protected]. vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af lejlighedsvis.

Sidste krydsordsløsning var: mUSIkGlÆDevinder: Ulla kristoffersen, Ølsted

kryDSorDSlØSnInG:

nAvn

GADe

poSTnr. oG by

find fem fejl på vikingen til højre.

kryDsorD: Hanne Ref felt , Opgavebureauet

Documents

Lejlighedsvis december 2014