Lejlighedsvis november/december 2010

4 Renovering medmindre bøvl

Kamp med puder10 16 Ingen farlig

PCB hos os

SÅDAN RENOVERER DU DIN LIVSSTIL

Chris MacDonald:

N O V E M B E R / D E C E M B E R 2 0 1 0

UdgiverLejerboGl. Køge Landevej 262500 Valby

Tlf. 70 12 13 [email protected]

RedaktionAnsvarshavendePalle Adamsen

KommunikationschefTine Staun Petersen

KommunikationskonsulentTerkel Kunding

KommunikationsmedarbejderLise Larsen Sodborg

GrafikerTine Larsen

TrykkeriEks-skolens Trykkeri Aps

OplagDer trykkes 40.000 eksemplarer af Lejlighedsvis. Koncernmagasinet udkommer 3 gange om året til alle Lejerbos beboere.

Næste nummerOmdeles til alle Lejerbos hustandei februar 2011

ForsideFoto taget af Jacob Nielsen

PapirLejlighedsvis er trykt på papiret Profi silk, som er godkendt til svanemærkede tryksager

VELK

OM

MEN

Har du nogensinde overvejet at tage fat på en renovering? Måske ikke lige frem en renovering af det boligområde, du bor i. Selvom du fak-tisk også har mulighed for det: Som beboer har du nemlig indflydelse

på, om der skal renoveres. Både på hvad der skal renoveres, og hvor-når det eventuelt skal renoveres. Det er nemlig jer beboere, der træffer de beslutninger.

Men jeg tænker nu også på den slags renoveringer, der slet ikke handler om isolering, tage eller

vinduer. Nemlig den, der foregår inden for boligens vægge, og på den helt personlige renovering. Den der handler om krop og sjæl.

Uanset hvad det er, der skal sættes i stand, forbedres eller gøres så godt som nyt, kræver det handlekraft og motivation. Her i bladet er der både beretninger om bygningsrenovering, og gode råd og tips til en mere kropslig og mental renovering. For eksempel understreger Chris MacDonald fornuften i at få en renovering af ens livsstil til at hænge sammen med dagligdagen, så det ganske enkelt ikke bliver for svært eller bøvlet.

Og så peger han på, at indretning af boligområderne også har be-tydning for beboernes lyst til og mulighed for at gøre noget ved deres livsstil. Lige netop den pointe vil jeg i hvert fald fundere vi-dere over. Hvad du vil gøre dig for overvejelser, afgør du jo selv – forhåbentlig kan artiklerne her inspirere dig.

At renovere = at sætte i stand, gøre nyt, forbedre

Uanset hvad det er, der skal sættes i stand, forbedres

eller gøres så godt som nyt, kræver det handlekraft

og motivation.

IND

HO

LD

3

Lejlighedsvis / Nov.-Dec. 2010 / /

Som beboerne vil have det Ejendomsfunktionæren er bindeleddet til beboerne, ikke mindst under en

renovering, fortæller lokalinspektør Morten Pedersen.

Arkitektur hjælper os til at motionere

Når du skal gøre noget ved din livsstil, kan trapper, naturstier og boldbaner i boligområdet gøre en forskel, mener Chris MacDonald.

6

12

KOMMUNIKATION GIVER MINDRE BØVLLogbog og infobutik gav renoveringsbonus.

HVIS DU HAR NOGLE IDEER, SÅ KOM MED DEM!En lokalinspektørs erfaringer med renovering.

SÅDAN FOREGÅR EN RENOVERINGFå overblik over hvem, hvad og hvornår.

PUDEKAMP!!!Inspiration til bløde forandringer i hjemmet.

SÅDAN RENOVERER DU DIN LIVSSTILChris MacDonald: Tænk motion ind i din dagligdag.

INGEN ALVORLIGE PCB-PROBLEMER I LEJERBO125 boligafdelinger er blevet undersøgt for det farlige stof.

ER BOLIGERNE SIKRET TIL FREMTIDEN?Beboere og boligsøgende tages med på råd, når der skal fremtidssikres.

MERE PLADS PÅ FÅ KVADRATMETERSmå boliger kræver gennem-tænkte løsninger, både de traditionelle og de mere vilde.

HVAD ER DET BEDSTE OG DET VÆRSTE VED RENOVERINGEN I DIN AFDELING?Beboere fra Holstebro, Køge og Frederiksberg fortæller.

DØGNBIBLIOTEKET I HOLSTEBROBøger i metervis står klar til nye læsere i et nedlagt barnevognsrum i Holstebro.

WWW-GUIDE: BØGERNES ONLINE-VERDENFå hjælp til at finde bøger, der passer til dig og dine interesser.

FÅ RO I SINDET MED MEDITATIONMeditation behøver hverken være svært eller mystisk.

BERLIN: ISTANDSÆTTELSE I KÆMPESKALAHvad enten man måler i tid, penge eller antal lejemål, er det bare stort at renovere i Berlin.

KRYDSORDGæt med og deltag i konkurrencen om en æske chokolade.

4

6

8

10

12

16

17

18

20

22

24

25

26

28


4

Renoveringen i Munkebo i Kolding blev i 2009 belønnet med årets kommunika-tionspris af Dansk Kommunikationsfor-ening. Begrundelsen var bl.a., at færre fejl og mangler gav markante besparelser for de firmaer, der udførte renoveringen. Men for den enkelte beboer viste projektet sig også at give en række fordele.

Et af værktøjerne var en fysisk logbog, som beboerne løbende kunne skrive i, når de opdagede fejl og mangler i deres lejlighe-der. Bogen var meget brugt og et centralt omdrejningspunkt i kommunikationen mel-lem beboere og håndværkere.

Den lokale afdelingsformand, Rene Chri-stian Pedersen, har været en af de centrale personer i arbejdet med logbogen.

”Beboerne kunne skrive fejl, mangler og spørgsmål. Bogen blev taget med på byg-gemøderne hver uge, så man kunne se, om der var noget konkret, som man skulle handle på.”

Fra festsal til infobutik

Logbogen lå i den infobutik, som afdelin-gen åbnede i forbindelse med renoverin-gen. Festsalen blev inddraget til formålet, og et par gange om ugen kunne man ud

over logbogen også kigge på plancher og få sig en snak over en kop kaffe.

Det var i infobutikken, at beboerne også kunne give konkret input til renoveringen af deres egen lejlighed.

”Infobutikken har været rigtig god til at informere beboerne. De kunne desuden komme og vælge forskellige farver og fli-ser til køkkener og badeværelser. Her fik vi en snak med samtlige beboere, og det blev rigtig godt modtaget. Det har bl.a. betydet, at de fejl, vi oplevede med køk-kengulvene, blev fanget med det samme og rettet,” fortæller Rene Christian Pedersen.

Jes Rosenblad, der bor i Munkebo, var en af dem, der benyttede sig af infobutikken.

”Jeg skulle have lavet nyt køkken og bad, og her var det fint, at jeg kunne gå rundt og kikke på de forskellige fliser. De satte dem op med det samme, så jeg fx kunne se, hvordan skabslåger og bordplade kom til at passe sammen.”

Mere end bare en renovering

Rene Christian Pedersen peger på, at de mange forskellige initiativer i forbindelse

Kommunikation giver mindre bøvl

TEKST: Terkel Kunding • FOTO: Jes Rosenblad og Rene Christ ian Pedersen

Prisbelønnet renoveringsprojekt fik med simple tiltag markant nedbragt fejl og mangler til fordel for beboerne.

Håndværkerne viser deres maskiner frem til børn

og andre interesserede.

Det sociale fyldte meget under renoveringen, hvor

håndværkerne mødte beboerne og på den måde fik en snak.

5


med renoveringen også havde positive effekter på det sociale sammenhold i afdelingen.

”Det har betydet, at beboerne er kom-met tættere på hinanden. Nogle var meget negative fra starten. Der var en værre larm, og der var håndværkere, der møgede til over det hele. Men efterhån-den som beboerne begyndte at komme i infobutikken, så fandt de ud af, at det al-ligevel ikke så var slemt.”

Jes Rosenblad er enig i det syn på reno-veringen:

”Generelt synes jeg, det har kørt næsten perfekt. Der har været ulemper undervejs fx mobile badeværelser på parkerings-pladsen i 6 uger, men jeg tog det som en oplevelse, for det kan ikke betale sig at hidse sig op over det.”

I infobutikken kunne beboerne bl.a. vælge farver

til køkkenskabene.

Der blev flere gange afholdt

kræmmermarked. Her fra 2005.

Skur

byen

saml

er hå

ndvæ

rkern

e på t

værs

af

fag bl

.a. m

ed fæ

lles k

antin

e.

Palme Alle 32-38, der næsten er færdig efter renovering.

I sommeren 2009 holdt man fest for at fejre renoveringen.

Fakta om renoveringenInfobutik og logbog er en del af projektet ”Færre fjel og manglr”, der satte fokus på kommunikationen i renoveringen. Projektet betød bl.a.:• Besparelse på 1,5 mio. kr. på færre fejl og mangler• Mindre udskiftning i bemandingen af håndværkere• Færre skader og uheld på byggepladsen

Se flere billeder fra renoveringen på www.lejerboafd101.dk


6

HVIS DU HAR NOGLE IDEER, SÅ KOM MED DEM!

Morten, hvad er en lokalinspektørs rolle i en renovering?

Den er meget praktisk, fx med indretning af bygge-pladsen og at sidde med ved byggemøder. Under re-noveringen er det rådgiveren, som styrer det, men jeg var med inde over hele tiden. De ringer jo fx til os, hvis der er noget med beboerne, der skal klares.

Hvor lang tid brugte du på renoveringen?

I snit har jeg vel brugt 10-15 timer hver uge, men de daglige opgaver var der jo stadig, så det har betydet, at de andre ejendomsfunktionærer måtte træde til. Vi er 9 mand i alt, så der har fx min førstemand hjulpet meget. Men man får det presset ind, og så hjælper det jo, at man synes, det er sjovt at være med til!

Hvordan har samarbejdet været på byggepladsen?

Det er gået meget godt; Byggeafdelingen i Lejerbo har givet mig de svar og den rådgivning, jeg har haft brug for. Selvfølgelig har der været ting undervejs, hvor jeg har syntes noget andet end dem, men sådan er det jo. Og med entreprenører og håndværkere

synes jeg, det har kørt udmærket. Især når man tænker på, hvordan vinteren var. Den har kostet både kroner og tid i det her projekt. Vi måtte fx flytte rejsegildet – ellers havde vi stået i stiv snestorm og spist pølser!

Har du et godt råd til andre ejendomsfunktionærer, der skal køre en renovering?

Sæt dig ind i, hvad der skal ske, og hvis du selv har nogle ideer, så kom med dem. Jeg kæmpede fx for, at vi fik et nøglebriksystem til dørene. Jeg synes, det var mærkeligt, at de ikke havde det med, når det var så stor en renovering, så det fik jeg tilføjet. Man skal i det hele taget ikke være bange for at blande sig, for man skal jo selv gå i det bagefter, og så har man altså et ansvar for, at det bliver, som beboerne og du selv vil have det.

Og hvad med beboerne – har du et godt råd til dem?

Lad være med at hidse jer op – tingene skal nok løse sig. Det er klart, at hvis en beboer ringer til mig og starter ud med ’Kraftedeme’ og ’Satme så’, bliver jeg også lidt sur. Så det bedste råd er at tage det roligt og få løst de kontroverser, der altid vil komme.

Beboerne i afdelingen Sandskåret i Frederiksværk har fået gennemrenoveret deres boliger udvendigt. Lejlighedsvis tog en tur til Frederiksværk for at spørge lokalinspektør Morten Pedersen, hvordan det er at være blå mand under en renovering, og hvad han har af gode råd til beboerne i en afdeling under renovering.

TEKST: Lise Larsen Sodborg • FOTO: Jacob Nielsen

FAKTA OM RENOVERINGEN

Tag: Det flade tag er skiftet ud med nyt pyramidetag.

Facader: Hele facaden inkl. vinduer, indgangspartier og dørtelefoner er skiftet ud.

Altaner: Boligerne på 1. sal har fået altan i stål, glas og træ. Stuelejlighederne har

fået ståltrapper ud til forhaven.

Haver og udearealer: Nyanlagte forhaver, nye hække og træer og nye skure til

renovation og redskaber.

Diverse: Kloakføringen er omlagt og kabelTV-forbindelserne er ført ind i bygningerne

i stedet for at løbe udvendigt.

7


FØRFØR

UNDER

EFTER


8

1. Planen læggesDer laves en helhedsplan for området, som godkendes på et afdelingsmøde. Planen dækker bygningsfysik, grønne arealer, legepladser osv. Når helhedsplanen er vedtaget, omsætter Lejerbos byggeafdeling den til et konkret projekt, der sendes til Landsbyggefonden og kommunen for at søge støtte.

Når helhedsplanen er godkendt her starter den egentlige projekteringsfase. Ofte inddrages beboerne via forskellige arbejdsgrupper, der sammen med byggeafdelingen giver input til den valgte totalrådgiver, som laver en endelig øko-nomisk beregning.

På dette tidspunkt kan man se, hvad en renovering vil give af huslejestigning. Projektet skal derfor godkendes af bebo-erne på et afdelingsmøde. Derefter kan der sendes en endelig ansøgning til Landsbyggefonden. Når den er godkendt, kan byggeafdelingen og totalrådgiveren sammensætte et ud-budsmateriale, hvor hele projektet bliver tegnet og gjort klar. Via et udbud vælges entreprenører og håndværkere.

I alt kan planlægningsfasen vare op til 3 år.

2. Arbejdet udføresNår håndværkerne er fundet, begynder byggeriet. Hvis pro-jektet gør, at beboerne ikke kan bo i lejligheden, må de gen-huses. Det sker fx, hvis badeværelset skal laves om, eller der lukkes for varmen. Genhusning sker enten i andre boliger i afdelingen eller i midlertidige pavilloner, hvor beboerne typisk bor 6-8 uger, mens deres bolig renoveres.

Beboerne får løbende information om arbejdet, fx i en byg-geavis. Her kan de se, hvor langt renoveringen er nået, få op-daterede tidsplaner osv. Jo mere beboerne ved om, hvad der skal ske, og hvornår det skal ske, jo lettere går renoveringen for alle parter.

I alt kan byggefasen vare fra 12 til 24 måneder.

Sådan foregår en renoveringNår Lejerbos afdelinger skal gennem større renoveringer, er der tale om projekter, der løber over flere år. Med hjælp fra Lejerbos byggeafdeling har vi lavet en oversigt over de mange dele af projektet.

TEKST: Lise Larsen Sodborg, Carsten Bai • ILLUSTRATION: T ine Larsen

9


3. Færdigt arbejde Når rådgiver og håndværkere er færdige med renoveringen, skal de formelt aflevere det til Lejerbo. Inden afleveringen har rådgiveren været bebyggelsen igennem og lavet en liste over store og små mangler. Hvis det ikke er så slemt, overtager Le-jerbo byggeriet som det står, dog med lovning på, at de små mangler bliver lavet. Hvis ikke Lejerbo er tilfreds, må de fikseproblemerne og forsøge at aflevere igen.

Der vil dog altid være mangler og fejl, der skal rettes efter en aflevering. Det er håndværkernes ansvar at komme tilbage til boligerne og rette fejlene, som typisk er små, æstetiske mang-ler, der er frygteligt irriterende for beboerne, men som for en håndværker er småting, fx en malerplet på gulvet. Desværre kan det være meget besværligt at få håndværkerne til at følge op på manglerne, og derfor gør Lejerbo en stor indsats for at få manglerne fikset INDEN afleveringen.

Som beboer har man 14 dage til at melde mangler og fejl, efter man er flyttet tilbage i en nyrenoveret bolig. Derefter har håndværkerne 4-6 uger til at udbedre manglerne.

OBS! Denne gennemgang dækker ikke mindre projekter. Det handler alene om store renoveringer, hvor der laves omfattende helhedsplaner delvist finansie-ret af Landsbyggefonden (LBF).

Hvis du vil læse mere om renoveringer og hel-hedsplaner, kan du finde forskellige vejledninger og værktøjer, fx til arbejdet med helhedsplaner på: www.almennet.dk

HVOR? HVAD SKAL DER LAVES?

Thulevej, Aalborg Nye facader, renovering af altaner, fælleslokale og udearealer

Daruplund, Brøndby Opdatering af facader og altaner, nyt tag, vinduer og grønne arealer, bedre isolering mm.

Skallerupparken, Renovering af altaner og tag, Aalborg nye facader, badeværelser, carporte og udearealer

Agervang/Engvang, Nye facader, vinduer, Holbæk badeværelser og lukkede altaner, opdatering af grønne områder og fælleshus

Brøndby Nord, Facader renoveres, nyt tag Brøndby og nye vinduer.

Ørbækvej, Brande Nye facader, vinduer og tag, kælder- og altanrenovering mm.

Højtoftevej, Thisted Nye altanfacader og indgangspartier, renovering af fælleshus, varmemesterkontor og udearealer.

KOMMENDE RENOVERINGER I LEJERBO


10

Genbrugsbroderi i bløde formerPå hjemmesiden amio.dk, en online markedsplads, hvor private sælger håndlavede unika-produkter, har vi fundet denne pude af genbrugt broderi, hør og bomuld. [Puden koster 750 kr. og er fra " Butik Lou" på www.amio.dk*]

*Da produk terne f ra Amio er unika, f indes der kun det ene ek semplar, v i her har vis t . Vi kan der for ikke garantere, at de s tadig er t i l salg, når du kommer ind på butikkens side. Men mon ikke der er andet der inde, der så kan f r is te i s tedet…

Patchwork i pudeformPudebetrækket er fra amio.dk og er lavet af sammensyede trekanter. [Pudebetræket koster 250 kr. og er fra "Creme de la creme a la me." på www.amio.dk*]

PUDEKAMP!!!

Firkantet og klassiskHar sofaen eller lænestolen brug for lidt kulør, er H&M’s puder en god løsning. De fås i 8 forskellige farver, men vær opmærksom på, at prisen kun er for pudebetrækket og ikke puden indeni.[H&M puderne koster 69,95 kr. og kan købes på shop.hm.com]

Med farverige, sjove og flotte puder kan selv den kedeligste stue peppes op og gøres smart. Vi har fundet nogle puder, der kan renovere sofaen, børneværelset eller yndlingslænestolen. Så skal du bare vælge!

TEKST: Lise Larsen Sodborg • FOTO: butik Lou,Creme de la creme a la me, Shop.hm.com, Ferm-living.com og Smarin.net

11


Robotter til børneværelsetDe ligner måske ikke bløde puder, men det er faktisk, hvad robotterne er. Puden hedder Mr. Robot og er lavet af 100 % økologisk bomuld.

[Robotterne koster149 kr. for den lille grønne og 199 kr. for den blå og kan bl.a. købes hos www.trendyliving.dk]

Stenbløde puderLivingstones er puder af uld formet som sten. Puderne kan bruges i sengen,

sofaen eller på gulvet og er meget bløde trods det ’hårde’ udseende. Kan fås i flere farver og størrelser.

[Livingstones koster fra 685 kr. og kan bl.a. købes hos www.medudsigt.dk]

12

Lejlighedsvis / Sept. 2010 / /

"På engelsk betyder ordet ’motion’ jo bare bevægelse"

13


Smutveje

Elevatoren hjælper os, når vi skal op i højderne. Bussen eller bilen fragter os, når vi skal købe ind. Og en stor del af døgnets timer sidder eller ligger vi ned. På en måde er det blevet meget nemmere at være menneske. Men på andre måder har vi fået udfordringer, vi ikke havde før. Nu må vi nemlig finde på noget andet end blot at gå på arbejde og gøre de huslige pligter for at holde os i form.

”Det bider os i halen med alle de smutveje,” siger Chris MacDonald.

Han er Danmarks ubestridte sundhedskonge, og han ved, hvad han taler om. Hans eget liv er kommet til at handle om alt andet end smutveje. Han har cyklet tværs over USA næsten uden at sove. Han har coachet elitesportsfolk frem til store resultater. Og med sine tv-programmer og i sine faste indlæg i Berlingske Tidende og B.T. har han hjulpet masser af danskere med at gøre op med de dårlige vaner og få et sundere liv.

Motion behøver ikke være træning

Han forstår, at det kan være svært. Hvis man aldrig har været sportstypen kan der være rigtig lang vej fra plad-sen foran fjernsynet helt ud til løbestien, hvor hurtig-løberne viser det nyeste udstyr frem. Men ifølge Chris MacDonald kan alle være med. Det kræver bare, at man får et lidt andet syn på ordet motion:

”På engelsk betyder ordet ’motion’ jo bare bevægelse. På dansk har vi en tendens til at forbinde det meget med decideret træning. Men det behøver slet ikke være store ting, der skal til for at lave en livsstilsændring. Ved at lave nogle bittesmå justeringer i din hverdag, kan du gøre en stor forskel. Hvis du for ek-

sempel begynder at tage trappen i stedet for elevato-ren, hver gang du skal op, eller lader bilen stå og går ned til supermarkedet i stedet for, så har du allerede taget det første store skridt.”

Vi bruger masser af tid og penge på at forbedre og renovere vores boliger, så vi kan bo bedre og dermed få en bedre livskvalitet. Men hvis den indre balance skal være helt på plads, kræver det noget mere – du må også tænke i at reno-vere din livsstil. Sundhedsguruen Chris MacDonald kommer her med gode råd til, hvordan du kommer i gang.

TEKST: Tommy Heisz • FOTO: Jacob Nielsen

Chris MacDonald: Sådan renoverer du din livsstil

”Hvis du for eksempel begynder at tage trappen i stedet for elevatoren, hver gang du skal op, eller lader bilen stå og går ned til supermarkedet i stedet for, så har du allerede taget det første store skridt.”

”Før man går i gang, forestiller man sig, at man bliver træt og udmattet af at motionere, men deter jo faktisk lige omvendt. Man mærker hurtigt, at det giver mere overskud.”


14

ske bare 15 minutter om dagen til at begynde med. Det er vigtigt at starte meget enkelt og så bygge stille og roligt ovenpå.”

Arkitektur kan flytte mere end oplysning

Ifølge Chris MacDonald betyder det rigtig meget, at de omgivelser, man bevæger sig i til daglig, motiverer til at man rører sig:

”Vi har de sidste 25 år set kampagne på kampagne, der forsøger at overbevise folk om, at de skal bevæge sig mere, men man kan se, at det ikke flytter alverden. Det gør derimod det, man kalder for beslutningsarkitektu-ren. Det handler om at lave nogle justeringer, der får folk til at agere anderledes. Man kan for eksempel gøre trapperne mere synlige end elevatoren og dermed gøre dem til et mere oplagt valg.”

Chris MacDonald nævner også super-markederne som et sted, hvor der kunne flyttes rigtig meget. Hvis der var flere penge i at sælge ba-naner end choko-lade, og bananerne derfor fik de bedste placeringer, så ville folk også købe flere af dem. Det er som bekendt noget, der er ret svært at ændre på. Nemmere er det at påvirke ens eget hjem og området, hvor man bor:

”Når man bor i en boligforening, så har man jo indfly-delse på, hvordan omgivelserne skal se ud. Og det kan gøre en verden til forskel, at der bliver anlagt et stykke natursti, man kan bevæge sig på eller en boldbane, som man både kan bruge til at få motion og til at lave noget sjovt sammen med naboerne. Det motiverer alle til at være mere aktive.”

På længere sigt skal der selvfølgelig mere til end det. Det kræver viljestyrke at blive ved. Men i første omgang må man tage de første små skridt og meget gerne gøre det i selskab med andre, så man kan holde motivatio-nen og holde sine mål for øje. Og heldigvis begynder man hurtigt at smage belønningen:

”Dengang jeg selv begyndte at dyrke motion, fandt jeg ret hurtigt ud af, at der ligger et stort kontant udbytte og venter. Før man går i gang, forestiller man sig, at man bliver træt og udmattet af at motionere, men det er jo faktisk lige omvendt. Man mærker hurtigt, at det giver mere overskud. Man føler sig friskere og kan klare flere opgaver i løbet af en dag. Og når man første gang mær-ker det, er man allerede i gang med en positiv spiral, for så får man helt automatisk lyst til at motionere lidt mere og måske med lidt højere intensitet. Så kan man begynde at gå til noget, jogge eller en cykle en tur. Må-

Chris MacDonald (f. 1973) Chris er Danmarks ubestridte sundhedskonge. Med

en baggrund inden for træningsfysiologi, ernæring og sports-

psykologi, bl.a. fra Københavns Universitet – og som skaber af

koncepterne "Strong Body Strong Mind" og "Sundhed i Balance"

– er han blevet forgangsmand inden for den sunde og aktive

livsstil. Han er mest kendt for sin medvirken i tv-programmer

som ”Chris på chokoladefabrikken” og ”By på skrump”.

Læs mere på www.chrismacdonald.dk.

f a k t a

15


Netop det sociale element er meget vigtigt at tænke ind. Nok findes der en del, der kører deres eget ræs og lægger ambitiøse løbeprogrammer, men de fleste af os kan bedst lide at lave noget, hvis det sker i selskab med andre:

”Vi skal huske på, at vi er enormt sociale. Vi er jo flokdyr, og mange af os har svært ved at motivere os selv til at gøre mere end det, vi gør i forvejen. Derfor er det en rigtig god ide at lave noget sammen med andre – så får man også nogle aftaler, man skal leve op til.”

5 gode råd fra Chris MacDonald:Sådan får du motion ind i hverdagen

Til og fra arbejde. Det bedste er selvfølgelig at cykle, men det

lader sig ikke gøre for alle. Hvis du skal køre bil, så find et godt

sted at parkere 1-2 kilometer fra, hvor du arbejder. Den lille gå-

tur frem og tilbage hver dag kan gøre en stor forskel.

Brug frokostpausen. Lav en social aftale i din frokostpause.

I stedet for at sidde på din flade og spise, kan du gå en rask

tur eller cykle en tur sammen med en kollega. Så kan du spise

madpakken foran computeren, når du kommer tilbage, hvis

du arbejder på kontor.

Familiens daglige gåtur. Aftal, at I hver dag går en tur, uanset

vejret. Det behøver ikke være langt eller hårdt. Men alene det

at foretage sig noget aktivt sammen i stedet for at sidde foran

fjernsynet eller opdatere sin Facebook-profil, kan ændre me-

get på familiekulturen.

Sæt konkrete mål. Det er meget vigtigt at gøre sig klart, hvad

man vil og hvorfor. Hvis du ikke har en konkret plan og nogle

håndgribelige mål, bliver det vanskeligere at holde ved.

Vær realistisk. Langt de fleste begår den fejl, at de går fra

ingenting til rigtig meget og så tilbage til ingenting. Det er me-

get vigtigt at starte enkelt og bygge langsomt op.


16

PCB er en gruppe af stoffer, der tidligere blev brugt i byg-geriet i Danmark og som på sigt kan være skadeligt, hvis det findes i høje koncentrationer i vores boliger. Fra 1977 blev stoffet forbudt i Danmark, men man regner med, at 10 % af byggeriet fra 1950-1977 indeholder PCB i større eller mindre mængder.

Sammen med firmaet Grontmij|Carl Bro har Lejerbo testet for PCB i alle de afdelinger, der er bygget i risikoperioden 1950-1977. Det har i alt drejet sig om 125 afdelinger, og i dem er der taget mere end 700 stikprøver. Og prøverne har vist, at der ikke er boliger med alvorlige PCB-proble-mer i Lejerbo.

Godt nyt for beboerne!

Forretningsfører og projektleder for PCB-undersøgelsen i Lejerbo, Kurt Kristensen, er naturligvis tilfreds. Ikke bare med de positive resultater, men også med selve under-søgelsen:

TEKST: Lise Larsen Sodborg

Lejerbo har gennem den sidste tid undersøgt alle boligafdelinger i risikogruppen for PCB. Og lykkeligvis er der ikke fundet forurening, som kræver akut indsats.

”Det har været et stort arbejde at få foretaget de mange undersøgelser i vores boliger. Men af hensyn til vores be-boeres sundhed følte vi, at det var det rigtige at gøre. Og nu, når vi står med det her gode resultat, er vi selvfølgelig både glade og lettede. Vores beboere kan være trygge ved, at de ikke er blevet udsat for sundhedsskadelige PCB-påvirkninger i deres hjem.”

Få problemer, der skal løses

I fire afdelinger er der målt små værdier af PCB. Her vil fjernelsen af forureningen indgå i planlægningen af de renoveringer og forbedringer, afdelingerne alligevel skal gennemføre. Desuden holder Lejerbo et informationsmø-de i afdelingerne, hvor beboerne får mere information om fundene og de fremtidige renoveringsplaner.

Dog er det vigtigt at understrege, at der ikke er nogen fare forbundet med at blive boende i boligerne, da der er tale om så små forekomster af PCB, at det ikke på nogen måde udgør en sundhedsrisiko for beboerne.

Ingen alvorlige PCB-problemer i Lejerbo

17


Læs mere på: www.lokk.dk

FORÆLDRETELEFONENTIL FORÆLDRE MELLEM TO KULTURER

OG MED TEENAGEBØRN

70 27 03 66ALLE HVERDAGE FRA 9 - 15

ONSDAG FRA 20 - 22

Ergenlik çağında bir gencin velisi olmak her zaman kolay değildirKimliğinizi belirtmeden anonim olarak ücretsiz danışmanlık ve rehberlik alabilirsinizVeli telefonu: 70 27 03 66Hafta içi saat 9 – 15 arasıÇarşamba günü ilaveten saat 20 – 22 arası

ليس من السهل دامئاً أن تكون ويل أمر ألطفال مراهقني

ميكنك الحصول عىل النصيحة واملشورة مجاناً ودون الكشف عن هويتك باالتصال

70 27 03 66 :)Forældretelefonen( بالخط الهاتفي لألهايلكل يوم الساعة 9 – 15

األربعاء ، أيضاً الساعة 20 -22

ٹین ایج بچوں کا والدین ہونا ہمیشہ آسان نہیں ہوتا

آپ گمنام رہ کر مندرجہ ذیل والدين ٹیلی فون منرب پر مفت مشورے اور رہنامئ

Forældretelefonen 70 27 03 66 حاصل کر سکتے ہیں

روزانہ 9-15

اس کے عالوہ بدھ کو 20-22

داشنت فرزندان نوجوان همیشه آسان نیست

شام می توانید برای مشاوره و راهنامیی رایگان و بطور ناشناس، با ما متاس بگیرید

تلفن مخصوص اولیاء: 66 03 27 70دوشنبه تا جمعه از ساعت 9 صبح تا 3 بعداز ظهر

چهارشنبه ها بعالوه 8 تا 10 شب

grafi

kkon

sule

nten

.dk

En lille håndfuld boligafdelinger i Lejerbo har allerede taget skridt til at sikre, at deres boliger også kan lejes ud til tilfredse beboere i fremtiden. De har simpelthen bestilt en såkaldt fremtidssikringsrapport. Det smarte ved en frem-tidssikringsrapport er, at den ikke udelukkende bygger på, hvad arkitekter, ingeniører og andre eksperter mener. Den undersøger også, hvad både nuværende beboere og boligsøgende, der står på venteliste til en bolig i afde-lingen, mener.

I en fremtidssikringsrapport for boligafdelingen på Præstøvej i Næstved peger beboerne fx på, at køkken og bad er noget af det, man bør kigge på fremover. Men også ude-arealerne som legepladser og hyggekroge bør prioriteres.

ER BOLIGERNE SIKRET TIL FREMTIDEN? Der er ingen huller i taget, og vinduerne kan holde mange år endnu. Men betyder det så automatisk, at boligerne i en afdeling er attraktive? Og at de også vil være det om 10 eller 20 år? Nej, ikke nødvendigvis. Men det kan en fremtidssikring være med til at sørge for.

Fremtidssikring i LejerboVil du vide mere om fremtidssikring i Lejerbo, kan du kontakte Jakob Bøjen, [email protected]

Beboernes input, de boligsøgendes ønsker til en bolig i afdelingen og eksperternes bidrag giver tilsammen et godt værktøj, som bestyrelsen kan bruge i arbejdet med at ruste afdelingen til fremtiden.

TEKST: T ine Staun Petersen


18

Den klassiske

Skoskab Vippeskuffer til opbevaring.Anvendelsesmuligheder:Sko, hundemad, snor, kiks, regntøj, indkøbsnet, udelegetøj,eller diverse cykelgrej.

Bredde: 75 cm, Højde: 153 cm,

Dybde: 17 cm. Jysk 299 kr.Den smarte

Barrel 3 sofaborde med opbevaring.Anvendelsesmuligheder:Bøger, blade, legetøj, ekstradyne, barskab eller vasketøjskurve

Dimensioner: Lille bord: Diameter 40 cm. Højde 40 cm. Mellem bord: Diameter 50 cm. Højde 35cm.

Stort bord: Diameter 60 cm. Højde 30 cm. Ilva 1.999 kr.

Det er sådan set ikke nyt at tænke på smart indretning til lidt plads. For eksempler er møbler, der er beregnet til mere end en ting, jo ikke noget ukendt fænomen. Tænk bare på en gammeldags servante. Eller på slagbænken, der både er siddemøbel, sovemøbel og opbevarings-møbel. Også i moderne møbelforretninger finder man møbler, der egner sig godt til boliger, hvor pladsen ikke er uendelig: Skoskabe, slå-ud-senge og klapborde er bare nogle af eksemplerne.

I byer som Milano og Shanghai er pladsen efterhånden blevet så trang, at der må radikalt anderledes indretning til, for at beboerne kan få en dagligdag til at fungere. Her må skydevægge, gæstesenge oven på badekar, skuffer bygget ind i trapper og andre meget kreative løsninger tages i brug.

TEKST: T ine Staun Petersen • FOTO: I lva, Jysk, IKEA, Marcel Lam og Olle Melkerhed

Har du for lidt plads i din bolig? Så er du ikke alene. Faktisk ser det ud til, at 75 % af verdens befolkning i løbet af de næste 40 år vil bo i byerne. Så her kan pladsen blive trang. Og hvis pladsen er trang, skal der virkelige tænkes over indretning og møblering.

Mere plads pa fa kvadratmeter

19


Den kloge

LUDVIGArbejdsplads til laptopAnvendelsesmuligheder: Sminkeplads med spejl og hårtørrer, opslagstavle eller hobbybord til den lille smykkesmed.

Dimensioner: Bredde: 60 cm. Dybde: 19 cm,

Højde: 117 cm. IKEA 799 kr.

Den rumlige

MATROSHKAAlt i et

Fire svenske studerende fik i 2007 til opgave at designe nye løsninger for mennesker, der bor trangt. Resultatet blev et stykke møbel, der fylder mindre end 4 m2, men til gengæld kan byde på 11 forskellige funktioner. Møblet kan fx blive til en dobbeltseng, siddepladser til 12 personer, spisebord, arbejdsplads, bogreol og andre former for opbevaring. Se dette bud på møblernes schweizerkniv på www.matroshka.se

Den utrolige

Sliding wallsRummet kan blive til en 24 værelses

Den unge arkitekt Chang fra Hong Kong har taget konsekvensen af de helt utrolig små lejligheder, byens borgere ofte må klemme sig sammen i; han har ved hjælp af et sindrigt system af skydevægge og alverdens indbyggede funktioner formået at få sin lille 1-værelses lejlighed til at kunne transformeres om til ikke mindre end 24 forskellige rum! Herunder gæsteværelse, badeværelse med kar og biograf.

Se hvordan på www.lejerbo.dk/lejlighedsvis

Multifunktionelle møbler/rumGå ind på www lejebo.dk find magasinet lejlig-hedvis under nyheder. Her kan du finde mange links, som kan give dig en god ide om, hvad man tænker og gør ude i verden.


20

HVAD ER DET BEDSTE OG DET VÆRSTE VED RENOVERINGEN I DIN AFDELING?EN RÆKKE BEBOERE I NYRENOVEREDE LEJERBO-AFDELINGER I HOLSTEBRO, KØGE OG PÅ FREDERIKSBERG SVAREDE SÅDAN...TEKST & FOTO: Jacob Nielsen

Lone Gatzw

iller, 39 år, Søparken, Køge

Bulent Erguc, 48 år, Howitzvej/Solbjergvej, Frederiksberg

Linda Bo Erdmann, 52 år, H

owitzvej/Solbjergvej,

FrederiksbergDet bedste ved renoveringen er, at vi har fået et helt nyt

badeværelse, der er rent og fint. Badeværelset er meget bedre nu. Det værste ved renoveringen var, at gulvet ikke blev lavet ordentligt første gang, så vandet løb ikke ordentligt ud,

og de måtte lave det om igen.

Det bedste er, at jeg nu selv kan stille en vaskemaskine op. Jeg har boet her

i 28 år, og før var badeværelset ikke i orden. Nu er det fuldstændig i orden, og det er meget lækkert.

Det værste var, at jeg måtte flytte ud til min søster i fire måneder, mens de lavede en

vandskade.

Det bedste ved renoveringen er, at det hele er blevet så pænt, og man får

lyst til at vedligeholde det. Jeg har fået en fransk altan, hvor der før var et lille vindue, og det har givet mere lys.

Det værste ved renoveringen var, at der var jord og skidt alle vegne, og jeg kunne

ikke komme ind i cykelrummet med min cykel for jord og huller.

kommentér på

21


Anton H

ougaard, 35 år, Lasse Hougaard, 9 år,

Vesterbrogade, Holstebro

Sarah Sønderbek, 45 år, Søparken, Køge

Else Fibert 54 år, Vesterbrogade, Holstebro

Det bedste ved renoveringen er, at de har malet facaderne og ordnet

fællesområderne. Det giver liv til Søparken. Det værste ved renoveringen er, at midt i den

nye franske altan, er der sat en stolpe op for at holde loftet, og det tager

meget af udsigten.

Det bedste ved renoveringen er, at alt er, som det skal være. Jeg har boet her i 12 år, og

det gamle køkken var ved at falde fra hinanden, så det er godt, at det er blevet skiftet.

Det værste er huslejestigningen, som er på cirka 1.000 kr. for min lejlighed på 90 kvadratmeter.

Det bedste ved renoveringen er, at vi har fået nyt køkken, nye vinduer, der er blevet

isoleret, og altanen er blevet lukket. Køkkenet og altanen er det, jeg har haft mest glæde af, og jeg er sikker på, at

isoleringen er god, for det er ikke dyrt i varme. Vi er først flyttet ind efter renoveringen, så der har ikke været

noget slemt for os i den forbindelse. Men jeg undrer mig over, at de ikke har ordnet badeværelset,

når de nu var i gang.


22

Døgnbiblioteket i HolstebroBeboerne i en boligafdeling i Holstebro kan til enhver tid skaffe sig læsestof. De har nemlig oprettet deres eget bibliotek.

TEKST: T ine Staun Petersen • FOTO: Jacob Nielsen • ILLUSTRATION: T ine Larsen

afsløres lånene faktisk kun ved, at bøgerne ikke altid står samme sted. Som Peter Andersen understreger, så ligger det slet ikke i ånden at holde kontrol med hvem, der kom-mer hvornår eller med hvem, der låner hvilke bøger.

Kræver egentlig ikke så meget

”Derfor skal der egentlig ikke særlig meget til for at op-rette et lokalt afdelingsbibliotek. Men det kræver, at man har et egnet lokale, som alle kan få adgang til. Og så skal man selvfølgelig have bøger at stille til rådighed” forklarer Peter.

Biblioteket i kælderen bruges også som udstillingslokale. Det skete fx i forbindelse med, at afdelingen har fået nye altaner. Her kunne beboerne gå ned i biblioteket og se tegninger fra arkitekterne og kigge på og røre ved de ma-terialer, der skulle bruges til altanerne.

”Vores bibliotek er bare ét blandt mange boligsociale til-tag, men hvis man har muligheden for det, kan det være en rigtig god ide med sådan et bibliotek”, lyder anbefalin-gen fra Holstebro.

I et nedlagt barnevognsrum i kælderen under Lejer-boafdelingen på Vesterbrogade i Holstebro, venter et overraskende syn: Reol efter reol med bøger. Mange hundrede bind står klar og venter på endnu en læser. Afdelingen har oprettet sit eget bibliotek, som bebo-erne i alle afdelingens 144 boliger har adgang til.

”Ideen kom oprindeligt fra vores næstformand. Han synes, at beboernes brugte bøger lige så godt kunne komme andre beboere til gode i stedet for at blive smidt ud. Og nu er reolerne så fulde, at bøgerne flere steder står i to lag”, fortæller afdelingsformand Peter Andersen.

Lån en krimi juleaften

”Afdelingens bibliotek skal overhovedet ikke ses som en konkurrent til folkebiblioteket. Det kan det slet ikke. Men til gengæld kan afdelingsbiblioteket noget helt andet, især hvad angår åbningstiden: Den er nemlig 24 timer i døgnet, 7 dage om ugen og 52 uger om året. Selv juleaften kl. 22 kan man gå ned og finde sig en krimi, hvis man har lyst til det. Og så kan biblioteket jo næsten ikke ligge mere centralt for beboerne.”

Folk kommer på alle mulige tidspunkter, og det note-res ikke nogen steder, når man låner en bog. Derfor

"De er skøre de gallere"

23


"To be or not to be"

"Der var engang..."

Beboernes aflagte bøger og reoler udgør afdelingens døgnåbne bibliotek. Her får formand Peter Andersen og næstformand Orla Mouritsen styr på nogle af de mange bind.

"Der

er to

mænd i v

erden

,

der b

estan

dig kr

ydser

min

vej,

den e

ne er

ham je

g elsk

er,

den a

nden

elsk

er mig.

"

://Mest for børn

Børnebibliotekerne er gået sammen om siden Palles Gavebod. Her kan familiens yngste finde op-lysninger om bøger, film, spil og musik, læse interviews med forfattere, se hvad andre børn kan lide at læse, dele sine meninger om bøger med de andre brugere og meget andet.www.pallesgavebod.dk

://Bøger til ørerne

Hvis du ikke er til at sidde stille og læse en bog, men hellere vil have litteraturen ind gennem ørerne, er Netlydbog.dk noget for dig. Her kan du låne lydbøger og høre dem direkte på websiden eller du kan downloade og høre dem på din Mp3-afspiller. For at høre lydbøgerne skal du være oprettet som låner på dit lokale bibliotek. www.netlydbog.dk

://Næste bog, tak!

Har du læst en rigtig god bog, og har du lyst til at læse mere i samme retning? Så klik ind på What-shouldireadnext.com og skriv titel eller forfatter på den bog, du godt kunne lide. Siden giver dig så forslag til andre bøger, der minder om den. www.whatshouldireadnext.com

://Læs i klub

Hvis du savner at diskutere de bøger, du læser, med andre, kan du begynde i en læseklub. Her mødes man typisk en gang om måneden og diskuterer en bog. Programmet er lagt på forhånd, så du kan planlægge din læsning. Spørg på dit lokale bibliotek, om de har en læseklub eller tjek DR’s liste over klubber. www.dr.dk/Nyheder/Kultur/Laeseklubber

://://

TEKST: Lise Larsen Sodborg

Vintermørket opfordrer til, at man kaster sig over en god bog. Derfor har vi samlet et par gode steder på internettet, der kan hjælpe dig med at finde bøger, der passer til dig og din læselyst.

www-guide:

Bøgernes online-verden

25

Lejlighedsvis / Nov.-Dec. 2010 / /://

VEJRTRÆKNINGSMEDITATION

1. Luk øjnene og mærk din krop indefra.

2. Træk vejret dybt og langsomt. Hold vejret lidt tid ved indånding og udånding. Efter et par minutter overlader du igen vejr- trækningen til sig selv.

3. Mærk din krop indefra og mærk også dit eget åndedræt.

4. Træk igen vejret langsomt og hold små pauser ved indånding og udånding.

5. Gentag de små øvelser i 15-20 minutter

ENERGIMEDITATION

1. Luk øjnene og mærk din krop indefra.

2. Mærk energien i din krop og lad din opmærksomhed dvæle i dine hænder.

3. Hold hænderne op foran ansigtet og tillad øjnene at åbne på klem og se ud på dine hænder med et ’tomt’ og ikke- fokuseret blik.

4. Føl energien i dine hænder som varme, kulde, tyngde, kriblen eller andet.

5. Sid lidt og bare ’vær til’ og nyd det i 15-20 minutter eller længere.

TEKST: Lise Larsen Sodborg • KILDE : Meditation.dk, Gunnar Mühlmann

Midt i hverdagens stress kan det være nyttigt at tømme hovedet for tanker, slappe helt af og få ro – at renovere kroppen indefra. En måde at opnå roen på kan være meditation.

Der er mange fordomme om meditation; at det er alternativt, new-age-filosofisk eller meget religiøst. Men faktisk handler det bare om at kunne slippe sine tanker og give sig hen til total ro i både krop og hoved. På den måde kan man via meditation få ny energi og mindske følelsen af stress.

At komme i gang med at meditere er ikke vanskeligt. Vi har fundet et par eksempler på enkle medita-tionsøvelser, der kan hjælpe dig med at finde ny energi og ro. Fælles for dem er, at du skal sætte dig et sted, hvor du ikke bliver forstyrret og måske lade noget afslappende musik køre i baggrunden.

Når du er blevet mere fortrolig med disse enkle øvelser, kan du kombinere dem

og efterhånden udvikle din egen stil.

med meditation


26

I bedste ugebladsstil er her en test, så du kan finde ud af, hvor tryg du er, der hvor du bor. Lidt for sjov, men også lidt for alvor.Princippet er enkelt: svar på spørgsmålene, tjek hvor mange point du har i alt og find den kategori, der passer med dine svar.

BERLIN: ISTANDSÆTTELSE I KÆMPESKALA

De 13.000 lejligheder, som er opført i perioden 1963–1974, skal renoveres over en periode på 8 år. Til en pris af 440 mio. Euro eller mere end 3,2 mia. kr.!

På verdensudstillingen

Boligområdet består primært af almene bo-liger, hvor beboerne selvfølgelig vil kunne mærke renoveringen på huslejen. Men en meget stor del af huslejestigningen bliver faktisk hentet hjem igen på de energibespa-relser, som bliver et resultat af renoveringen. Og energiindsatsen er så opsigtsvækkende, at den har været præsenteret på Expo-udstillin-gen i Shanghai.

Trofaste beboere

Boligselskabet Gesobau, der står bag de fleste

boliger i området, beskriver bydelen som den perfekte blanding af etagebyggeri, shopping- muligheder og rekreative områder.

Og på en solskinsdag i Märkisches Viertel er det da også de mange træer og rekreative områder, der fanger opmærksomheden. Men kigger man lidt nærmere på bygningerne, er det tydeligt, at de trænger til en meget kærlig hånd. Ikke bare fordi de visse steder er tem-melig medtagne og slidte, men i lige så høj grad fordi de er utidssvarende både i udtryk og funktion.

Alligevel må beboerne siges at være glade for at bo der: En gennemsnitlig beboer har boet i området i 21 år. Men mon ikke de trods alt glæder sig til renoveringen er overstået - i 2016...

I Berlin er det bygninger fra både det gamle Øst- og Vestberlin, man

har arbejdet på at renovere siden genforeningen. Og mange står sta-

dig for tur. I en by af Berlins størrelse er der naturligvis mange udfor-

dringer i forhold til at få renoveringerne sat på skinner. Og nogle af

udfordringerne har været lidt usædvanlige: Normalt vil man eksem-

pelvis kunne sætte badeværelserne i stand på samme måde i alle lej-

ligheder i en bebyggelse.

I mange af de gamle østberlinske bygninger har det dog vist sig at væ-

re lidt mere besværligt. Beboerne har gennem tiden selv repareret og

istandsat deres badeværelser med de materialer, de nu engang kunne

skaffe sig. Ofte gennem nogen, der kendte nogen osv. Derfor er der ik-

ke nødvendigvis to ens badeværelser i sådan en bebyggelse.

En anden udfordring opstod nogle af de steder, hvor man ønskede at til-

føje tagboliger, når man alligevel renoverede en bygning. Her viste det

USÆDVANLIGE UDFORDRINGER

De mange træer og grønne områder dominerer billedet

af Märkisches Viertel, og gør dermed de overvældende store

bygninger hyggeligere og mere imødekommende.

Området Märkisches Viertel i den nordlige udkant af Berlin har boliger til både børnefamilier, singler, par uden børn og seniorer. Mange boliger. Faktisk hele 17.000. Og nu er de 13.000 af dem inkluderet i en renovering, der får de fleste danske renove-ringer til at ligne en forårsrengøring.

TEKST & FOTO: T ine Staun Petersen


27sig i flere tilfælde, at træværket på loftet var imprægneret med arsenik –

et giftstof, der ikke umiddelbart gjorde rummene velegnede til beboelse.

Alligevel er man mange steder nået rigtig langt med istandsættelsen af

byens boliger. I Berlins mange forskellige kvarterer vil man derfor stadig

støde på såvel smukke nyrenoverede huse, som bygninger, der i den grad

trænger til en kærlig hånd. Og begge dele er lige interessante for den

historie-, arkitektur- eller kulturinteresserede besøgende.

De vandret monterede træplader ses flere

steder på facaden af gamle huse i Berlin.

De forhindrer simpelthen, at pudset

falder ned i hovedet på forbipasserende.

Indgangspartiet på to naboejendomme, der hhv. er blevet renoveret (øverst) og står for tur til en renovering (nederst).

KRYDSO

RD

Vind en æske chokoladeKrydsordsløsningen skal være os i hænde senest den 15. januar 2011. Send løsningen til Kommunikationsafdelingen, Gl. Køge Landevej 26, 2500 Valby i en kuvert med mærket ”Krydsord”. Eller send en mail til os på [email protected]. Vinderne får direkte besked, og løsningen kan ses i næste udgave af Lejlighedsvis.

Sidste krydsordsløsning var: Per LarsenVinder: Jytte Brandi

KRYDSORDSLØSNING:

NAVN

GADE

POSTNR. OG BY

Hjælp murerskeen med at finde frem

Documents

Lejlighedsvis november/december 2010