20
magasinet 13. ÅRGANG · NR. 2/15 Karen Hækkerup: Landbruget er ikke på vej mod kollaps Bankdirektører Vi tror på land- brugets fremtid TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

LHN Magasinet 2/2015

Embed Size (px)

DESCRIPTION

 

Citation preview

magasinet

13. ÅRGANG · NR. 2/15

Karen Hækkerup:Landbruget er ikkepå vej mod kollaps

BankdirektørerVi tror på land-brugets fremtid

TIL SAMTLIGE JORDBRUGERE

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 1

BRIEF VOM VORSITZENDEN2 BRIEF VOM VORSITZENDEN2 BRIEF VOM VORSITZENDEN

Der Kurs ist gesetzt Mit etwa einer halben Million Besucher ist die Landwirtschaft populär geworden.

Die herbstliche Veranstaltung»Åbent landbrug« (offeneLandwirtschaft) hat das guteImage der Landwirtschaft beider Bevölkerung manifestiert.Es war doch unglaublich, dassso viele frohe Menschen er-schienen. Mit den Tier-schauen, Ökokühe auf Gras,Erntemärkte und »ÅbentLandbrug« im September hatdie Landwirtschaft in diesemJahr etwa 500.000 Besuchergehabt.

So ein großes Interesse kann keineandere Gruppe in der Gesell-schaft aufweisen. Dieses alles lässtsich nur machen mit einem riesenfreiwilligen Einsatz der landwirt-schaftlichen Familien. Habt dafüralle einen tausendfachen Dank.Ich glaube eigentlich, dass unsereFernsehkampagne und die obenerwähnten Aktivitäten sich sehrgut ergänzen.

Begeisterung für die LandwirtschaftMit dem Regierungswechsel imletzten Sommer hat die Begeiste-

rung für die Landwirtschaft auchdie Landespolitiker getroffen. Esist doch befreiend, dass der Kursernstlich justiert worden ist. Jetztkönnen die Universitäten und diepolitischen Berater plötzlich dieUnzweckmäßigkeiten in der gel-tenden Gesetzgebung dokumen-tieren. Wenn man sich dies be-züglich nett ausdrückt heißt es: Wirhaben neues Wissen bekommen!Die faktischen Verhältnisse sinddie, dass die Landwirtschaft nichtnach einem Datumsystem, nacheiner Excel Tabelle und nach ideo-logischer Forschung administriertund regiert werden kann. Wohlgibt es moderne Zeiten, aber wennes um Felder, um Tiere und dieNatur geht, muss man immer nochden Finger in die Erde stecken.Damit sei nicht gesagt, dass dieLandwirtschaft sich nicht einerVerantwortung stellen will odersich Normen und Regeln anpas-sen will. Es soll aber mit einer ge-sunden Vernunft geschehen.

Noch das besteDas Gesetz über die Randzonenfiel endlich. Eines der vielen wich-tigen Schritte auf dem Weg wardie gewonnene Gerichtssache imFrühjahr beim Gericht in Holste-bro. Das Urteil bestätigte unsereBehauptung, dass das Gesetz

nicht administriert werden kann.Als ein Dank für die Hilfe wählteder LHN der Organisation »Bære-dygtigt Landbrug« 10.000 Kro-nen zu spenden.In dem Zusammenhang ist EvaKjer Hansen - über viele Jahre ge-sehen - die beste Ausgabe voneinem Lebensmittelministerin.Sie zeigte resolute Handlung, undsie hat Haue dafür bekommen.Das zeigt, dass es eine enorme He-rausforderung ist, und das nichtzuletzt weil man das Umwelt –und Lebensmittelministeriumdazu bewegen muss im selbenTakt zu gehen. Gute Arbeitslust!

Sehr hart getroffenDas Jahr 2015 ist von einer sehrschwierigen Marktsituation ge-prägt. Viele – und zu viele – sind li-quiditätsmäßig extrem hartgetroffen, und eine Änderung derKonjunkturen muss bald eintref-fen. Wenn Du und Deine Familiein einer festgefrorenen Situationsteht, dann sollte man einen festen Kontakt zu unseren Bera-tern halten. Im LHN bieten wir unsern Mitgliedern kostenlose Fa-milienberatung an. Ich weiß, dassmehrere Familien tatsächlich mitunserer Familienberaterin weitergekommen ist.

Eines der Lichtpunkte in dieserZeit ist die ökologische Milch. Esbesteht eine so kräftige Nach-frage, dass die interne Konkurrenzum Lieferanten zwischen denMeiereien, viele Milchlieferantendazu bewegt hat, ihre Milch jetztnach Deutschland zu liefern. Dasbezeugt in Wirklichkeit, dass dieEU allmählich als ein Binnen-markt zu betrachten ist. Die däni-schen Ferkel gibt es ja in allenEcken der EU.

Noch Plätze freiDer LHN ist einer von zwei Land-wirtschaftsvereinen, der in denletzten Jahren Status quo prästierthat und das sogar mit einem klei-nen Fortschritt auf der Mitglieds-seite. Wir sind mit der Unter -stützung von den Landwirten undanderen Kunden sehr zufrieden.Wir haben aber immer nok Platzfür neue Kunden und Mitglieder.

Mit freundlichen GrüßenJørgen Popp Petersen

Petersen Beton Tønder ApSGulve og Fundablockbyg

Betongulve for landbrug, ensilagegulveFra vores betonværk i Tønder produceres alle forskellige

silo-elementer.Højde fra 1-3 meterBillige tilbud på:

Betongulvbyggeri & betonbyggearbejdeEnsilagegulve:

Tilbudspris ca. 120-140 kr. pr. m2

Tlf. 20 46 67 43Fri levering af færdigbeton fra

vores nye blandeanlæg i Tønder

I dette nummerKursen er sat ................................................ 2

Dansk landbrug er ikke ved at kollapse .... 4

Bankerne tror på landbruget ..................... 6

Det har altid gået op og ned i landbruget .. 8

Back to basics............................................. 10

Giv slip ........................................................ 12

Glad for grovfoderrådgivningen ............. 14

Hvordan har din APV det? ....................... 16

GPS til pensionsjunglen............................ 18

Overblik med LHN’s drone ...................... 20

Forsidefoto: Hans Christian Jacobsen

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 2

BREV FRA FORMANDEN 3BREV FRA FORMANDEN 3FORMANDSBREV

Kursen er satMed omkring en halv million besøgende er landbruget blevet populært.

Efterårets Åbent Landbrugmanifesterede landbrugetsgode image hos befolknin-gen, det var dog utroligt medalle de glade gæster, dermødte op. Med dyrskuer,øko-køer på græs, høstmarke-der og Åbent Landbrug i sep-tember, ja så har landbrugetfaktisk haft omkring 500.000besøgende i år.

Så stor en interesse kan ingenanden gruppe i samfundet op-vise. Alt dette lader sig kun gøremed en kæmpe frivillig indsats aflandmandsfamilierne. Tusind taktil jer alle. Jeg tror faktisk, at vorestv-kampagne og ovennævnte ak-tiviteter supplerer hinanden rig-tigt godt.

Begejstring forlandbrugetMed sommerens regeringsskiftehar begejstringen for landbrugetogså ramt Christiansborg! Det erda befriende, at kursen for alvorer justeret. Nu kan universiteterog politiske rådgivere pludseligdokumentere uhensigtsmæssig-heder i gældende lovgivning. Sagtpå den pæne måde hedder det:Vi har fået ny viden!

Fakta er, at landbrug ikke kan ad-ministreres og regeres efter et da-tosystem, regneark og ideologiskforskning. Nok er det modernetider, men når det drejer sig mar-ker, dyr og natur, er man stadignødt til at stikke fingeren i jorden.Dermed være ikke sagt, at land-bruget ikke vil tage ansvar ellerunderlægges normer og regler -blot det sker med sund fornuft.

Den bedste endnuNu faldt lov om randzoner ende-lig. Et af de mange vigtige skridtpå vejen var den vundne retssagved retten i Holstebro i foråret.Afgørelsen bekræftede vores på-stand om, at loven ikke kan admi-nistreres. Som tak for hjælpen ogsamarbejdet valgte LHN derfor atdonere 10.000 kr. til BæredygtigtLandbrug.I den sammenhæng er Eva KjerHansen den bedste udgave af enfødevareminister, vi har set imange år. Hun udviste resoluthandling, og har fået klø for det.Det viser, at der forestår en enormopgave, ikke mindst med at fåmiljø- og fødevareministeriet til atgå i takt. God arbejdslyst.

Ramt ekstremt hårdtÅret 2015 er præget af en megetvanskelig markedssituation. Alt,alt for mange landbrug er ramtekstremt hårdt på likviditeten, ogen ændring af konjunkturerne

skal snart indtræffe. Står du ogdin familie allerede i en fastlåst si-tuation, så hold tæt kontakt tilvores rådgivere. I LHN tilbyder vivore medlemmer gratis familie-rådgivning. Jeg ved, at en del rentfaktisk er kommet videre medhjælp fra vores socialmedarbej-der.

Et af lyspunkterne i denne tid erden økologiske mælk. Der er enså kraftig efterspørgsel, at mejeri-ernes interne konkurrence for atfå leverandører, har fået mangemælkebønder til at skifte til tyskemejerier.

Det vidner i virkeligheden om, atEU efterhånden er at betragtesom et hjemmemarked. De dan-ske smågrise findes jo også i allehjørner af EU.

Plads til flere LHN er én af kun to landøkono-miske foreninger i Danmark, deri det seneste år har kunnet præ-stere status quo og endda en lillefremgang også på medlemssiden.Vi er godt tilfredse med opbak-ningen fra landmændene ogandre kunder. Der er plads tilflere.

Med venlig hilsenJørgen Popp Petersen

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 3

LANDBRUG OG FøDEVARER4

Die dänische Landwirtschaft ist nicht einem Kollaps unterworfenDie düsteren Artikel in den Medien über die landwirtschaftliche Wirtschaftlichkeit zeichnet ein Bild über ein Gewerbe ab, das auf dem Rande eines Zusammenbruchs steht. Das ist aber nicht der Fall, stellt Karen Hækkerup in einem Gespräch mit dem LHN – Magazin fest.

Karen Hækkerup erkenntgrundsätzlich, dass die däni-sche Landwirtschaft sich ineiner tiefen und anhaltendenKrise befindet, die viele land-wirtschaftliche Familien in dieKnie drückt. Sie verschließtnicht für die menschlichenKosten die Augen, und es be-rührt sie sehr für jede Familie,die den Schlüssel drehenmuss.

- Es ist unglaublich hart den Le-benstraum aufgeben zu müssen,sagt sie und appelliert an alle Par-tien, dass sie dazu beitragen dieberührten Familien in einer or-dentlichen Art aus dem Gewerbezu helfen, so dass sie in ihremLeben schnell weiter kommenkönnen.

Mit denen man nichts zu tun haben willWenn Karen Hækkerup trotzdemdie Zukunft des Gewerbes hellersieht, ist das auf Grund einesWechsels in der Auffassung in derBevölkerung und im politischenEstablishment. Die Landwirt-schaft gehört nicht mehr zudenen, mit denen man nichts zutun haben will.

- Es ist in den allerletzten Jahrenein Verständnis dafür entstanden,dass die Landwirtschaft einer derEckpfeiler der dänischen Wohl-fahrtgesellschaft ist. Das ist einVerständnis, das in vielen Jahrennicht vorhanden war, sagt sie.

Als Beispiel hebt sie das Wohlwol-len der Verbraucher hervor, dassich in der Erhöhung der Milch-preise in den Ladenketten und indem politischen 16- Punkte Plan,den die jetzige Lebensmittelmi-nisterin schon teilweise realisierthat, widerspiegelt. - Die Landwirtschaft hat überviele Jahre sich bessere Rahmen-

bedingungen gewünscht. Nunsind sie endlich unterwegs stelltsie fest und fügt hinzu, dass derVorteil bei den besseren Rahmen-bedingungen darin liegt, dass sieBetriebe in allen Größenordnun-gen – und nicht nur die Großen – berücksichtigt.

Wir müssen die Grundlage der Rohwaren bewahrenDie helleren Aussichten werdenjedoch die Strukturentwicklung,die die Krise beschleunigt hat,nicht aufhalten können, meintKaren Hækkerup. Im Gegensatzzu vielen Anderen sieht sie in -dessen nicht die Konturen voneinem landwirtschaftlichen Ge-werbe, das ausschließlich aus gro-ßen Betrieben besteht. Sie sieht eseher gegenteilig.

- Ich sehe eher ein Gewerbe mitvielen Varianten, sagt sie, - wirwerden einige große aber auchviele kleine und mittelgroße Be-triebe, wo junge Landwirte sichetablieren und laufend ihren Be-trieb entwickeln können, haben.Ich glaube auch, dass wir vielehochwertige- und Nischenpro-duktionen finden werden, undebenfalls werden die Möglichkei-ten für Bioenergie wachsen.

Karen Hækkerup schätzt, dassjunge Landwirte die Folgen derKrise anders handhaben werdenals nur durch das Vergrößern desTierbestandes und der Lände-reien. Es könnte durch neue Be-sitz- oder Zusammen arbeits -form en geschehen, wo die kleine-ren Betriebe gemeinschaftlichGroßbetriebsvorteile z.B. durchMaschinengenossenschaften er-zielen könnten.

Wir haben auch den Bedarf füralle Typen von Landwirtschaftund alle Typen von Landwirten,hebt die Geschäftsführerin für

»Landbrug og Fødevarer« hervor.– Das wichtigste ist eigentlichnicht wie viele Betriebe wir in Dä-nemark haben. Das wichtigste ist,ob wir die Grundlage für die Roh-waren bewahren können. Wennwir das nicht können, resultiertdas in einer negativen Spirale, wowir nicht in der Lage sind, dieMärkte, die im Augenblick still ge-legt sind, zurück zu bekommenoder zum Ersatz von diesen, neueMärkte ein zu nehmen.

Karen Hækkerup ist sich voll -ständig darüber im Klaren, dassauf dem Weltmarkt eine Über -produktion von Lebensmittelherrscht. Das müsste aber nichtdie dänischen Landwirte dazuverlocken, die Produktion zu drosseln, warnt sie. Die EU hat soeben ein Hilfspaket von 3,7 Mil-liarden der Landwirtschaft zu -geteilt. Das Paket beinhaltetverschiedene Erwägungen, diedie Interventionspreise erhöhen,die die Handelsabsprachen unter-stützen und neue Märkte in denEntwicklungsländern öffnen kön-nen. Diese zeigen ein ansehnli-ches Wachstum vor.

Machtvoll und entgegenkommendIn ihrer Zeit als Geschäftsführerinhat Karen Hækkerup an vielen Ta-gungen in ganz Dänemark teilge-

nommen und das um zu lau-schen, um zu lernen und zu kom-munizieren. Damit beabsichtigtsie bei zu bleiben.

- Es ist eine Stärke in der Landwirt-schaft, dass wir eine dichte Zu-sammenarbeit zwischen derSpitze und dem Boden haben,sagt sie. Wir werden deshalb un-ermüdlich dabei sein, sowohl inden Vereinen als auch in den übrigen Landwirtschafts- und Le-bensmittelsgruppierungen.

- Das ist ein Zusammenwirken,das uns gleichzeitig machtvollerals Lobbyist im Verhältnis zu denPolitikern auf Christiansborgmacht.

Da weiß man schon, dass hinter»Landbrug og Fødevarer« eineOrganisation mit 169.000 Ar-beitsplätzen und ein Export vonüber 150 Milliarden Kronen steht,hebt sie hervor.

Es ist verständlich, dass man einerOrganisation mit dem Volumenlauscht, sagt Karen Hækkerup. Esist aber genau so verständlich,dass die Stärke in der gemeinsa-men Gangart, in der Einigkeit undnicht zuletzt darin liegt, dass un-sere Forderungen wohldokumen-tiert sind.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 4

LANDBRUG OG FøDEVARER 5

Dansk landbrug er ikke ved at kollapseDe dystre artikler i medierne om landbrugets økonomi tegner et billede af et erhverv på sammenbruddets rand. Men det er ikke tilfældet, fastslår Karen Hækkerup i en samtale med LHN-Magasinet.

Karen Hækkerup er den før-ste til at erkende, at dansklandbrug er inde i en dyb ogvedvarende krise, der tvingermange landmandsfamilier iknæ. Hun er ikke blind for demenneskelige omkostningerog det gør hende dybt og in-derligt ondt, for hver familie,der må dreje nøglen.

-Det er utrolig hårdt at opgive sinlivsdrøm, siger hun og sender enkraftig appel til alle parter, om athjælpe de berørte familier ud aferhvervet på en ordentlig måde.Så de kan komme hurtigt videremed deres liv.

Dem man vil lege medNår Karen Hækkerup alligevel serlysere på erhvervets fremtid, skyl-des det et signalskift i befolknin-gen og det politiske establish -ment. Landbruget er ikke læn -gere dem, man ikke vil lege med.

-Der er i de allerseneste år kom-met en forståelse for, at landbru-get er en af hjørnestenene i detdanske velfærdssamfund. En for-ståelse der ikke har været set imange år, siger hun. Som eksempel peger hun på for-brugernes velvilje, der afspejlersig i butikskædernes forhøjelse afmælkeprisen, og den politiske 16-punkts plan, som den nuværendefødevareminister allerede har re-aliseret dele af.-Landbruget har i mange år øn-sket sig bedre rammevilkår. Nu erde omsider på vej, konstatererhun og tilføjer, at fordelen ved debedre rammevilkår er, at de tilgo-deser bedrifter i alle størrelser.Ikke kun de store.

Vi skal bevare råvaregrundlagetDe lysere udsigter vil dog ikkestoppe den strukturudvikling,som krisen har sat yderligere skubi, mener Karen Hækkerup. I mod-

sætning til mange andre ser hunimidlertid ikke konturerne af etlandbrugserhverv udelukkendebestående af meget store bedrif-ter. Tværtimod.-Jeg ser et langt mere varieret er-hverv, siger hun. Vi vil have noglestore bedrifter, men også mangesmå og mellemstore landbrug,hvor unge landmand kan etab-lere sig og løbende udvikle deresbedrift. Jeg tror også, vi vil semange forskellige højværdi- og ni-cheproduktioner, ligesom mulig-hederne for bioenergi vokser,siger hun.Karen Hækkerup skønner, atunge landmænd vil håndtere kri-sens efterdønninger på andremåder end bare ved at købe fleredyr og hektar. Det kunne væregennem nye ejer- og samarbejds-former, hvor mindre brug i fælles-skab kan høste stordriftsfordelef.eks. i form af maskinfællesska-ber. -Vi har også brug for alle typerlandbrug og alle typer land-mænd, pointerer den administre-rende direktør. –For det vigtigsteer reelt ikke, hvor mange bedrif-ter, vi har i Danmark. Det vigtigsteer, om vi kan bevare råvaregrund-

laget. Hvis vi ikke bevarer voresråvaregrundlag, havner vi i en ne-gativ spiral, hvor vi ikke vil være istand til at generobre de marke-der, der lige nu er lukket ned, ellerinddrage nye til erstatning fordem. Karen Hækkerup er ikke sen til aterkende, at der er overproduk-tion af fødevarer på verdensmar-kedet, men det bør ikke fristedanske landmænd til at droslened for produktionen, advarerhun. EU har netop sendt en hjæl-pepakke på 3,7 mia. kr. ud tillandbruget. Pakken indeholderforskellige overvejelser, der kanøge interventionsprisen, styrkehandelsaftalerne og åbne nyemarkeder i udviklingslandene,hvoraf mange har en pæn vækst.

Magtfuld og lydhørI sin tid som administrerende di-rektør har Karen Hækkerup del-taget i møder over hele landet forat lytte og lære og kommunikere.Det agter hun at blive ved med. -Det er en styrke, at vi har et tætsamspil mellem bund og top ilandbruget, siger hun. –Vi vil der-for fortsat være med alt det vikan, både i foreningerne og til

møder i fødevareklyngen. Det eret samspil, som samtidig gør osmere magtfulde som lobbyist iforhold til Christiansborg.Derinde ved man godt, at der bagLandbrug og Fødevarer står en or-ganisation med 169.000 beskæf-tigede og en eksport på over 150mia., påpeger hun -Det er klart, der lyttes til en orga-nisation i den volumen, sigerKaren Hækkerup. -Men det er ligeså klart, at styrken ligger i voresfælles fodslaw, enigheden og ikkemindst, at vore krav er veldoku-menterede.

Citat: »I er verdens bedste land-mænd. I skal have de bedstmulige betingelser for atgøre Danmark og resten afverden rigere med jeres pro-dukter. Det bliver ikke påmin vagt, vi overimplemen-terer nye EU-direktiver.«

Karen Hækkerup, nytiltrådtfødevareminister på L&Fsdelegeretmøde 2013

Vores fælles enighed i Landbrug og Fødevarer gør os magtfulde på Christiansborg, understreger Karen Hækkerup. Foto: Hans Christian Jacobsen.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 5

DER FINANZSEKTOR6

Die Banken trauen der Landwirtschaft Trotz der Krise sagen drei der großen finanziellen Institute in Nordschleswig übereinstimmend, dass die dänische Landwirtschaft eine Zukunft hat und dass sie ein natürlicher Teil dieser Zukunft sind.

Sydbank:Politisches und verbraucher-mäßiges WohlwollenWenn Rema 1000 seinen Milch-preis erhöht, rettet das nicht diedänischen Milchproduzenten. Eshat aber einen großen Signalwert.Das hat man nicht früher gese-hen, meint der Resort DirektorArne Jørgensen von der Sydbank.Das spiegelt ein verbrauchermä-ßiges Wohlwollen wider, das jetztglücklicherweise auch in der Poli-tik zu sehen ist. Denn ohne bes-sere Rahmenbedingungen wirddie Landwirtschaft fortan imRückstand im Verhältnis zur Kon-kurrenz sein.

Die Stärke der Landwirtschaft be-steht daran, dass sie ein Teil – unddas Fundament - eines großenund professionellen Lebensmit-telsektors ist, die knochenhart miteiner Entwicklung arbeitet, umneue Märkte und Verbraucherwahr zu nehmen, sagt Arne Jør-gensen. Er weist dabei auf diefortan steigenden EinkommenGruppen, die es sich leisten kön-nen für dänische Qualität und Le-bensmittelsicherheit zu bezahlen.Hier kann die Landwirtschaft eine

große Rolle spielen. Er warnt je-doch davor daran zu glauben,dass die Preise sich auf einer zu-verlässigen Ebene festlegen. Vola-tilität gehört eben dazu um aufeinem globalen Markt agieren zukönnen.

Der Sydbank hat Vertrauen in derLandwirtschaft. Dabei legt dieBank ausschlaggebend Wert aufvier Dinge, wenn der junge Land-wirt sein Projekt vorlegt. Das sindManagement und Leitung,Cashflow, Verdienst und Konsoli-dierung und Kapitalgrundlage.

- Man sollte die Reihenfolge be-achten, unterstreicht er. – Wohlbedeutet das Eigenkapital etwas,aber ein großes Eigenkapital kannnicht fehlende Leiterfähigkeit undManagement ersetzen.

-Auf alle Fälle ist ein guter, ehrli-cher und offener Dialog zwischendem Landwirt, dem Berater undder Bank unterwegs im Prozesswichtig, setzt er fort. Die Bankmag keine Überraschungen. Des-halb ist das gegenseitige Ver-trauen ausschlaggebend in deraktuellen Situation.

Die Kreditbank:Leiterfähigkeit und Tüchtigkeitsind schwerwiegendDie Kreditbank befindet sich gutmit ihrem jetzigen Anteil der Kun-den aus der Landwirtschaft. DieBank denkt aber nicht daran diesenAnteil zu drosseln oder zu vergrö-ßern, sagt Bankdirektor Lars FrankJensen.- Die Landwirtschaft ist eines unse-rer Geschäftsgebiete, und ihr Wohl-ergehen liegt uns sehr am Herzen,setzt er fort und bedauert gleichzei-tig, dass die Landwirtschaft generellals ein Gewerbe ohne Zukunft dar-gestellt wird. Die Presse fokussiertauf die Dinge, die da schlecht lau-fen und vergessen die guten Ge-schichten. Das kann die jungenLeute, die in diesen Beruf steigenmöchten, verscheuchen, und es er-schwert die Finanzierung.Wenn die Kreditbank einen Land-wirt als einen potentiellen Kundeneinschätzen soll, bedeutet seineTüchtigkeit, seine Leiterfähigkeitund Energie viel, erzählt der Direk-tor. Die Bank kann sich solch einenMann sehr wohl als den Chef aufeinem Betrieb vorstellen. Das istmindestens genauso wichtig wiedie ökonomische Sicherheit.

Lars Frank Jensen hat sich mit ange-hört, dass die Landwirtschaft einengroßen Bedarf für bessere Rahmen-bedingungen hat. Da kann er alsBankdirektor allerdings nicht mit-mischen. Aber mit seinem großenExport und tausenden von inländi-schen Arbeitsplätzen, spielt das Ge-werbe eine wichtige Rolle für dieWachstumsmöglichkeiten und fürdie dänische Gesellschaft als sol-ches, hebt er hervor. Hinzu kommt,dass die Landwirtschaft überall inden sogenannten Außenbezirken(Udkantsdanmark) des Landesagiert.Aber die Landwirtschaft ist als Ge-werbe herausgefordert, sagt derBankdirektor, und das gilt sowohldie Schuldenlast als auch dasschlechte Tauschverhältnis. Darü-ber hinaus lauert auch ein Zinsan-stieg im Horizont. Wenn es ihmtrotzdem nicht dazu bewegt die Zu-kunft schwarz zu malen, beruht dasauf die Tatsache, dass die Landwirt-schaft die Fähigkeit besitzt neuesWissen zu erkennen und sich lau-fend danach umstellen zu können. -Die innovativen und politischenKräfte machen es gut, unterstreichter. – Das ist ein Vorteil in lang an-dauernden Krisenzeiten.

Nykredit Turbulente VerhältnisseEs sind turbulente Verhältnisse,die die Landwirtschaft heutedurchlebt, und die verschwindennicht gleich. Das meint Landwirt-schaftsdirektor Poul Erik Jørgen-sen, Nykredit. Wenn das gesagtist, unterstreicht er jedoch auch,dass er Licht in der Ferne sieht.Unter Anderem hebt er hervor,dass die Schweinepreise neuer-dings zweimal angehoben wor-den sind, und die Milchpreisehaben sich im Verhältnis zur EUstabilisiert.

Hinzu kommt das politische Ent-gegenkommen, das es längereZeit nicht gab. Das gilt besondersden 16 Punkte – Plan, den eineReihe von Parteien vorgelegthaben, und wie Poul Erik Jørgen-sen es sich erhofft, dass der Planauf quer der politischen Parteienim Landesparlament angenom-men wird. -Hierbei ist es ein großer Vorteil fürdas Gewerbe, das es generellwohlintegriert in der dänischenGesellschaft ist und von Beratung,Forschung und Erneuerung vonMethoden umgeben ist, schätzt er.Das verursacht auch, dass Nykre-

dit sich fortan als ein Teil der zu-künftigen Landwirtschaft sieht,wenn auch die letzten Jahre liqui-ditätsmäßig die Landwirtschaftsehr hart angefasst hat. -Wir vertrauen fortan der Land-wirtschaft, unterstreicht Poul ErikJørgensen. –Wir haben landwirt-schaftliche Betriebe, wo wederdie Liquidität noch das Einkom-men zufriedenstellend ist. Wirhaben aber auch ein Teil, die daGeld verdienen. Darüber hinaushaben wir eine Zwischengruppe,die einen Unterschuss verzeich-nen aber eine gute Liquiditäthaben.

Eine der größten Herausforderun-gen der Landwirtschaft ist jedochder Generationswechsel, meintPoul Erik Jørgensen. Hier wagt Ny-kredit die Frage zu beantworten.- Wir möchten gerne – abhängigder Verhältnisse - etwas Eigenka-pital sehen, unterstreicht er, -aberwir scheuen uns nicht davor demjungen Landwirt, der gute Be-triebsleitung bewiesen hat, undder da wünscht sich zu etablieren,Kapital zur Verfügung zu stellen.Es ist nicht unsere Abzicht wederLandwirtschaft zu besitzen nochzu betreiben.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 6

FINANSSEKTOREN 7

Bankerne tror på landbruget Krisetiderne til trods siger tre af de store pengeinstitutter i Sønderjylland samstemmende, at dansk landbrug har enfremtid. En fremtid, de betragter sig som en naturlig del af.

Sydbank:Politisk og forbrugermæssig vel-viljeRema 1000’s forøgelseaf mælkeprisen redderikke danske mælkepro-ducenter, men det haren stor signalværdi, som ikke erset tidligere, mener områdedirek-tør Arne Jørgensen, Sydbank. Deter udtryk for en forbrugermæssigvelvilje, som nu heldigvis også re-gistreres fra den politiske side. Foruden bedre rammevilkår, vil land-bruget fortsat være bagud påpoints i forhold til konkurren-terne.

Landbrugets styrke er, at det er endel af - og fundamentet i - en storog professionel fødevaresektor,der arbejder benhårdt på at ud-vikle sig for at tilgodese nye mar-keder og forbrugere, siger ArneJørgensen og henviser til de stadigvoksende indkomstgrupper, derhar råd til at betale for dansk kva-litet og fødevaresikkerhed. Herkan landbruget spille en storrolle. Han advarer dog mod at tro,priserne af den grund vil lægge sigfast på et stabilt niveau. Volatilitet

hører med til at agerepå et globalt marked.Sydbank har tillid tildansk landbrug. Herlægger Arne Jørgen-sen afgørende vægtpå fire ting, når denunge landmand præ-senterer sit projekt:

management og ledelse, cash-flow, indtjening og konsolideringsamt kapitalgrundlag.

-Læg vel mærke til rækkefølgen,understreger han. -For nok haregenkapitalen en betydning,men en stor egenkapital kan ikkeopveje manglen på lederevner ogmanagement. Det gælder for deetablerede landbrug, men ogsåfor de unge mennesker, der vil indi erhvervet

-Men under alle omstændighe-der er en god, åben og ærlig dia-log mellem landmanden, råd -giveren og banken undervejs iprocessen vigtig, fortsætter han. -Banker kan ikke lide overraskel-ser, så gensidig tillid er alt-afgørende i den aktuelle situa-tion.

Nykredit:Turbulente forholdDet er turbulente for-hold, landbruget leverunder i dag, og de gårikke over lige med detførste. Det mener land-brugsdirektør Poul ErikJørgensen, Nykredit. Når det ersagt, understreger han også, at derer lysning på vej. Blandet andetpeger han på, at svinepriserne harfået en opjustering to noteringer itræk, faldet i prisen på mælkepul-ver er ved at flade ud, og der er sta-biliserende forhold på vej i EU.

Dertil skal lægges denpolitiske velvilje, somikke er set længe. Især iform af den 16 punkts-plan, en række partierhar fremlagt, og somPoul Erik Jørgensenhåber bliver vedtagettværs over Folketingets

midte. -Her er det en stor fordel for er-hvervet, at det generelt set er vel-integreret i det danske samfund,og er omgivet af et velfungerendeset-up med rådgivning, forskningog fornyelse af metoder, vurdererhan. -Politisk tæller det nu også po-

sitivt, at landbruget er et helt afgø-rende erhverv – og endda medvækstpotentiale – i Danmarkudenfor de store byer.Det er også nogle af årsagerne til,at Nykredit stadig ser sig selv somen del af landbrugets fremtid, selvom de senere år likviditetsmæssigthar været meget hårde ved land-bruget. -Vi har stadig tiltro til landbruget,understreger Poul Erik Jørgensen.–Vi har nogle landbrug, hvor hver-ken likviditeten eller indtjeningener tilfredsstillende. Men vi har ogsået antal, der tjener penge, plus enpæn mellemgruppe, der kører

med underskud, men hvor likvidi-teten er på plads. En af de største udfordringerlandbruget står overfor, er imid-lertid generationsskiftet, menerPoul Erik Jørgensen. Her tør Ny-kredit godt være en del af svaret.-Vi vil – afhængig af forholdene -godt se noget egenkapital, under-streger han, -men vi er ikke bangefor, at stille kapital til rådighed forden unge landmand, der har ud-vist god driftsledelse, og som øn-sker at etablere sig. Det er ikkevores intention at eje eller drivelandbrug.

Kredit-banken:Lederevner og dygtighed vejer tungtKreditbanken har detfint med sin nuvæ-rende andel af landbrugskunder.En andel, banken ikke påtænkerat neddrosle eller forøge, sigerbankdirektør Lars Frank Jensen. -Landbruget er et af vore forret-ningsområder, og dets ve og velligger os meget på sinde, fortsæt-ter han og beklager samtidig, atlandbruget generelt er fremstilletsom et erhverv uden fremtid.Pressen fokuserer på dem, det gårskidt, og glemmer de gode hi-storier. Det kan skræmme unge,der vil ind i erhvervet og vanske-liggøre finansieringen.

Når Kreditbanken skal vurdere enlandmand som potentiel kunde,betyder hans dygtighed, hans le-derevner og energi meget, fortæl-ler direktøren. En sådan mand,kan banken godt se som chef påen bedrift. Det er mindst lige såvigtigt som den økonomiske sik-kerhed.

Lars Frank Jensen harlyttet sig til, at landbru-get har stærkt brug forbedre rammevilkår,noget han som bank-mand ikke kan blandesig i. Men med sin storeeksport og mange tu-

sinde indenlandske arbejdsplad-ser, spiller erhvervet en vigtigtrolle for Danmarks vækstmulig-heder og det danske samfundsom helhed, pointerer han. Dertiler erhvervet et af de få, der agereroveralt i det meget omtalte ud-kantsdanmark.

Men landbruget er et udfordreterhverv, siger bankdirektøren,både af den store gældstyngde oget dårligt bytteforhold. Derud-over lurer rentestigninger i hori-sonten. Når det alligevel ikke fårham til at male fremtiden sort,skyldes det landbrugets evne tilat inddrage ny viden og løbendeomstille sig.

-De innovative og politiske kræf-ter i og omkring landbruget gørdet godt, understreger han. –Deter en fordel i langvarige kriseti-der.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 7

DER ERFAHRENE LANDWIRT8

In der landwirtschaft ist es immer auf- und abwärts gegangen Verlier nicht den Mut, sagt Heinz David bei Tingleff.Er ist Milchproduzent seit 30 Jahren und weiß deshalb, dass nach schlecten Tagen gute folgen.

Neulich räumte Heinz Davidauf. Er stiess dabei auf einigealte Abrechnungen von Arla,die 25 Jahre alt waren. DerPreis war 2,34 Kronen proLiter Milch.

- Ich glaube, dass der Preis heute2,10 Kronen ausmacht, sagt er. Esist also den falschen Weg gegan-gen, und es ist ja nicht so, dass dieAusgaben kleiner geworden sind.Trotz der deprimierenden Ent-wicklung beabsichtigt HeinzDavid nicht auf zu geben. AlsLandwirte haben wir ja einelange Erfahrung mit den Preis-schwankungen. Es gilt also sichauf neue Zeiten umstellen zukönnen, sagt er.

Zickzack KursDas hat er auch getan. Die Preis-entwicklung hat er durch die Er-weiterung des Betriebes kompen-siert. Er fing als Landwirt mit 50Kühen und 50 Hektar an, und hatjetzt 280 Milchkühen und 190Hektar. Gleichzeitig liegt die Lei -

stung der Kühe jetzt mit 1/3höher. Er war eine Zeitlang vonArla weg und lieferte an einedeutsche Meierei. Da waren diePreise höher. Nach einigen Jahrenwar Arla wieder konkurrenzfähig,und Heinz David ging wieder zuArla. 10 Jahre lang war er Ökologe– aber das Bild wendete sich. Dieökologische Milch konnte nichtabgesetzt werden, und deshalbwurde er wieder konventionell.Seine Anleihen wurden auf»swap« und ausländische Wäh-rung konvertiert. Aber er hat esumgehen können, sich an der Fi-nanzkrise, die Finger zu verbren-nen.-Es klingt wie ein Zickzack Kurs.Aber es bedeutet lediglich, dassich fortdauernd danach suche,was am vorteilhaftesten ist. Dasmuss man, sagt er und unter-streicht, dass wenn er den Kursgewechselt hat, ist es nicht überNacht geschehen sondern nachreiflichen Erwägungen.- Manchmal habe ich richtig gera-ten und manchmal falsch, sagt er,

- aber das muss man akzeptieren.Weder für die Gesellschaft nochfür das Gewerbe ist das Stagnie-ren gesund. Es macht auch keinenbesonderen Spaß.

Eher extremWenn das gesagt ist, unterstreichtHeinz David, dass es schwierigergeworden ist, sich laufend umzu-stellen. Es war selten eine großeGoldgrube Landwirt zu sein,meint er, aber die Dinge sindheute eher extremer als früher.

Als ein Beispiel nennt er die Soja-bohne. Die ist ein Spekulations-objekt geworden. Da horten dieAufkäufer große Partien, die sieerst verkaufen, wenn der Preisganz unrealistisch aufgeschraubtworden ist. Gleichzeitig ist dieHandlungsfreiheit der Landwirt-schaft vieler Kontrollen, Dünger-normen, Fruchtfolgeforde rung-en, Umweltregeln etc. unterwor-fen.- Das bedeutet, dass wir in dieserPeriode die Dinge abnutzen müs-

sen, wenn das auch für die Effek-tivität nicht optimal ist, kon klu -diert er.

Den Mut bewahrenHeinz David fühlt mit den Kolle-gen, die trotz Umstellung undTüchtigkeit von der Krise ver-drängt werden. Nichtsdestotrotzfordert er die jungen Landwirtedazu auf, nicht den Mut zu verlie-ren. Stattdessen gilt es sich zu er-tüchtigen, so dass man fort -laufend den Betrieb im größerenoder kleineren Maßstab verbes-sern kann.- Wir mussten ja immer tüchtigsein, um die zusätzlichen Kronenzu finden, hebt er hervor. Dereine Tag sieht nicht aus wie derNächste, und als Landwirt wirdman mit dem Lernen nie fertig.Im Laufe seiner 30 Jahre als Land-wirt hat er es gesehen, dass Krisenund schlechte Preise von neuemWissen und neuer Technik ausge-glichen werden können. DieMelk roboter vergrößern die Pro-duktivität, neue Hilfsmittel aufdem Feld und im Stall gegenar-beiten den physischen Verschleiß,neue Sorten vergrößern den Er-trag und die It.- Systeme machendie Schreibtischarbeit leichter.- Wir sind in der Landwirtschaft inder glücklichen Lage, dass wir eintüchtiges Beratungssystem ha-ben, und dass dadurch schnell dieneuesten Versuchs- und For-schungsresultate auf dem Betriebersichtlich sind, sagt Heinz David.

Zuletzt wird er jedoch einen Seuf-zer los.- Man stelle sich mal vor, wennArla die Leute, die in den Super-märkten Wasser verkaufen, Milchverkaufen ließen. Man stelle sichvor, welch eine Preisebene mandadurch erzielen könnte.

-Nogle gange har jeg gættet rigtigt, og andre gange forkert. Men det må man

acceptere, siger Heinz David.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 8

DEN ERFARNE LANDMAND 9

Gerrebækvej 24 · 6360 TinglevTlf. 74 64 28 01 · Fax 74 64 28 11

Det har altid gået op og ned i landbrugetTab nu ikke modet, siger Heinz David ved Tinglev. Som mælkeproducent gennem 30 årved han, at der efter en nedtur kommer fremgang.

Forleden ryddede HeinzDavid op. Han faldt overnogle 25 år gamle afregningerfra Arla. Pris 2,34 kr. for enliter mælk.

-Jeg tror, prisen i dag ligger på2,10, siger han, -så det er gået dengale vej, og det er jo ikke fordi ud-gifterne er blevet mindre.

Den deprimerende prisudviklingtil trods har Heinz David ikke isinde at smide håndklædet i rin-gen. Som landmænd har vi jo langerfaring for at det går op og nedmed priserne, så det gælder omat kunne omstille sig til de nyetider, siger han.

Zig-zag kursDet har han også gjort. Prisudvik-lingen har han kompenseret forved at udvide bedriften. Fra 50køer og 50 ha, da han startedesom landmand til de nuværende280 malkekøer og 190 ha. Samti-dig ligger ydelsen pr. ko i dag 1/3højere. På et tidspunkt droppedehan Arla og leverede til et tyskmejeri, hvor priserne var højere.Efter nogle år var Arla igen kon-kurrencedygtig, og Heinz Davidmeldte sig ind igen. I 10 år var hanøkolog – men billedet vendte.Den økologiske mælk kunne ikkeafsættes, så han blev konventio-

nel landmand. Han har ogsåværet inde over noget swap ogudenlandsk valuta, men undgik atbrænde fingrene for alvorligt, dadet økonomiske marked kollap-sede.

-Det lyder som en zig-zag kurs,men det er udtryk for, at jeg heletiden går efter det, der er økono-misk mest fordelagtigt. Det erman nødt, siger han og understre-ger, at når han har skiftet kurs, erdet sket ikke sket over nat menefter moden overvejelse.

-Nogle gange har jeg gættet rig-tigt, og andre gange forkert, sigerhan, -men det må man acceptere.Det er hverken sundt for samfun-det eller erhvervet at stagnere.Det er heller ikke særlig sjovt.

Mere ekstremtNår det er sagt, understregerHeinz David, at det er blevet svæ-rere løbende at omstille sig. Dethar sjældent været en stor guld-grubbe at være landmand, menerhan, men tingene er på mangemåder mere ekstreme i dag endtidligere. Som ét eksempel pegerhan på soja. Det er blevet et spe-kulationsobjekt, hvor opkøbernesidder på store partier, som deførst sælger, når prisen er skruethelt urealistisk op. Samtidig er

handlefriheden låst af de mangekontroller, gødningsnormer, sæd-skiftekrav, miljøregler etc. land-bruget er underlagt.

-Det kræver, at vi i denne periodemå slide tingene ned, selv om detikke er optimalt for effektiviteten,konkluderer han.

Bevar modet Heinz David føler med de kolle-ger, der trods omstilling og dygtig-hed, bliver klemt ud af krisen.Alligevel opfordrer han de ungelandmænd til ikke at mistemodet. I stedet gælder det om atdygtiggøre sig, så man hele tidenkan forbedre bedriften i stor ellermindre målestok.

-Vi har jo altid skullet være dygtigefor at finde de ekstra kroner, på-peger han. –den ene dag lignerikke den næste, og som land-mand er man aldrig færdig medat lære.

Gennem sine 30 år som land-mand har han set, at kriser og dår-lige priser kan opvejes af ny videnog ny teknik. Malkerobotter øgerproduktiviteten, nye hjælpemid-ler i mark og stald modvirker fy-sisk nedslidning, nye sorter øger

udbyttet, it-systemer gør skrive-bordsarbejdet lettere.

-Vi er i landbruget i den lykkeligesituation, at vi har et dygtigt råd-givningssystem, og hurtigt får denye forsøgs- og forskningsresulta-ter ud på bedriften, siger HeinzDavid.

Men et hjertesuk undslipper hamdog til sidst.

-Tænk, hvis Arla fik de folk, dersælger vand i supermarkederne,til at sælge mælk. Sikke priser, viså kunne opnå.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 9

DER JUNGE LANDWIRT10

Back to basics Das wichtigste ist nicht die Größe des Betriebes, sondern was man dabei raus bekommt, meint Timm Lorenzen, Tondern.

Timm Lorenzen ist nicht eintypischer junger Landwirt. Erhat einen Hof gekauft, mit 30Hektar und mit 50 Kühen ineinem Bindestall. Als er alsFuttermeister auf einem Be-trieb mit 360 Kühen arbei-tete, wurde ihm bewusst, dassdas Ideelle ein Mitarbeiter je60 Kühe war. Dann waren datäglich ein waches Auge undein Kontakt mit jeder Kuh, er-zählt er.

Warum sollte man es dann nichtdamit belassen und die Sachenselbst regeln statt 180 Kühe mit 3Angestellten zu haben, schließtTimm. Gleichzeitig konnte ereinen Kammeraden von derLandwirtschaftsschule sehen, dermit 800 Kühen in einem neu ge-bauten Stall mit Roboter undjede Menge Ausstattung anfing.

-Aber je größer der Hof ist, destogrößer ist das Risiko auch, sagt er.–Man soll mit sich selbst ehrlichsein und den Weg gehen, denman am liebsten mag und nichtunbedingt den Trend folgen: sogroß wie möglich.

Nein auf neinDeshalb fiel sein Blick auf demBetrieb in Tondern. Das Paradoxwar, dass die Banken gar nichtderselben Ansicht waren. Es folg-ten nein auf nein, als er sein Pro-jekt vorstellte. Zuletzt machte ereine Liste über die möglichenBanken in Süddänemark. Wenner mit seiner Arbeit als Futter-meister fertig war, rief er jede ein-zelne Bank an. Das Anrufenwurde beendet bei „VestfynskBank“ in Kolding. Die verstandenwohl die Idee in dem Gedanken-gut von Timm Lorenzen.

-Es ist nicht die Größe des Betrie-bes, die das wichtigste ausmacht.Das wichtigste ist, was man dabeiraus bekommt, unterstreicht er. –Und meine Schulden pro Kuh

sind nicht größer als bei den 10%der besten Kuhbauern.

Im Oktober 2013 war der Kauf-vertrag bezüglich des Betriebesnach einem zweijährigen zähenProzess fertig.

Zieht den Bindestall vorAuch wenn der Hof klein ist, fingseine neu erworbene Besitzformmit einer Reihe von Investitionenan. Der Betrieb war für Amme-kühe eingerichtet, so dass einMelkstall eingerichtet werdenmusste, und die Ammekühemussten durch Starken ersetztwerden. Auf Aufforderung seinesBeraters kaufte Timm die Star-ken, so dass sie zum Melken be-reit waren, als die Milchquotenaufhörten.

Das Wohnhaus war nicht im bes-ten Stand und mehrere andereSachen bedurften auch etwas Re-novierung. Das sind Dinge, dieerst im selben Takt renoviert wer-den, wie die nötigen Mittel vor-handen sind, denn die Tierekommen in erster Reihe für Timmund seine Freundin Debbie.

Die nächste große Herausforde-rung ist das Jahr 2022. Da soll derBindestall mit einem Laufstallausgewechselt werden. Das ist fürTimm Lorenzen nicht ganz ge-heuer. Er meint, dass die tierischeWohlfahrt in einem Bindestall be-deutend besser ist. Da hat dieKuh ihren festen Liege- und Fress-platz. Es gibt keinen Stress undkeine Konkurrenz zwischen denKühen. Die Aussicht auf eine grö-ßere Investition in 7 Jahren lässtjedoch Timm die Ruhe bewah-ren. Wir nehmen es still undruhig, sagt er.

Das Maximale sind 70 KüheIn der Welt von Timm ist Wachs-tum nicht ein Schlüsselwort. Erplant auf 70 Kühe aufzustocken.Das ist, was sein Betrieb zusam-men mit dem Betrieb seines Va-ters, der in der Nähe liegt, tragenkann. Das stimmt auch damit,dass Timm am liebsten seinen Be-trieb alleine passen will, und dieDinge so einfach wie möglich hal-ten will.

Die bewusste Wahl von Timmund Debbie auf einem über-schaubaren Betrieb – ökono-misch und betriebsmäßig – zuleben und davon zu leben, hatzwischen Freunden und Bekann-ten viele Kommentare gegeben.- Einige finden es spannend, undein Teil sind sich sicher, dass dasnie geht, lachen sie.

Wenn Debbie und Timm über dieZukunft reden, ist das Themaweder das Vergrößern des Betrie-bes in Form von mehr Land undmehr Kühen. Es geht eher darumneue Nischen zu finden um da-durch das Potential des Hofesauszunutzen. Die Ökologiekönnte eine Art sein, aber es istviel anderes, das sie bewegt, unddas ist, dass sie hoffen, dass dafortan sehr viele kleinere Betriebein der Gegend sein werden. Dannkönnte man gemeinsam einigeNische Produktionen finden, undvielleicht eine Genossenschaftzum Vermarkten der Produktegründen. Vielleicht könnte esauch eine Maschinengenossen-schaft sein.

-Aber, heben sie beide hervor, -nun gilt es erstens dieses zumFunktionieren zu bringen.

Hold det enkelt, er nøgleordet hos Timm og Debbie.Så i stedet for at bruge flere tusinde kroner på metalgitrer til kalvebåsene,lavede de dem selv af træ.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 10

DEN UNGE LANDMAND 11

Back to basics Det vigtigste er ikke ejendommens størrelse, men hvad man får ud af den, mener Timm Lorenzen, Tønder.

Timm Lorenzen ligner ikke defleste andre unge landmænd.Han har købt en ejendom på30 ha og med 50 køer i en bin-destald. Da han arbejdedesom fodermester på en be-drift med 360 køer, blev hanopmærksom på, at det ide-elle var en ansat pr. 60 køer.Så var der et vågent øje ogkontakt med hver ko hverdag, fortæller han.

Hvorfor så ikke bare nøjes meddet og være sig selv, frem for athave 180 køer og tre ansatte, kon-kluderede Timm. Samtidig kunnehan se en kammerat fra land-brugsskolen lægge ud med 800køer i en nybygget stald med ro-botter og alt i moderne udstyr. -Men jo større en ejendom er, desstørre er risikoen også, siger han.-Man skal være ærlig overfor sigselv og gå den vej, man helst vil, istedet for at følge trenden medstørst mulig.

Nej på nejDerfor faldt blikket på ejendom-men i Tønder. Det paradoksalevar, at bankerne slet ikke så på tin-gene på samme måde. Nej på nejfulgte, da han præsenterede sitprojekt. Slutteligt lavede han enliste over mulige banker i Syddan-mark. Når han fik fri fra jobbetsom fodermester, ringede han tildem fra en kant af. Rundringnin-gen endte ved VestfynskBank i Kolding, der godt kunne seideen i TimmLorenzenstanke-sæt.

-Det er jo ikke bedriftens stør-relse, der er det vigtigste, menhvad man får ud af dem, under-streger han, - og min gæld pr. koer ikke større end hos de 10 pct.bedste kvægbrugere.

I oktober 2013 fik han papir påejendommen - efter en to år langog sej proces.

Foretrækker bindestaldSelv om ejendommen er lille, star-tede hans nyerhvervede ejerskabmed en stribe investeringer. Be-driften stod med ammekøer, såder skulle indrettes en malke-stald, og ammekøerne erstattesmed kvier. Efter råd fra sin konsu-lent købte Timm kvierne, så devar klar til malkning samtidigmed, at mælkekvoterne ophørte. Stuehuset var ikke i den bedstestand og en del andet

trængte også til et par kærligehænder. Ting, der alt sammenrenoveres løbende i den udstræk-ning, der er råd og tid til det. Fordyrene kommer i første række forTimm og kæresten Debbie.Næste store udfordring er 2022,hvor bindestalden skal være ud-skiftet med en løsdriftsstald. Ikkenoget der huer Timm Lorenzen.Han mener, dyrevelfærden er be-tydeligt bedre i en bindestald,hvor koen har sin faste ligge- ogædeplads. Det giver ingen stresseller konkurrence blandt køerne.Udsigten til en større investeringom syv år giver dog ikke Timmsved på panden. Vi tager det stilleog roligt, siger han.

Loft på 70 køerI Timms verden er vækst ikke etnøgleord. Han har planer om atudvide til 70 køer. Det er hvadhans egen bedrift sammen medfaderens, der ligger i nærheden,kan bære. Det passer også med,at Timm helst vil passe bedriftenselv og holde tin-gene så enklesom muligt.

Timm og Debbies bevidste valgom at leve på og af en overskueligejendom – økonomisk og drifts-mæssigt – har givet mange kom-mentarer blandt venner ogbekendte.

-Nogle synes det er spændende,og en del er sikker på, at det aldriggår, griner de.

Når Debbie og Timm taler omfremtiden, er emnet hverken flerehektar eller køer, men derimodhvordan de kan finde nye nicherog udnytte gårdens potentiale.økologi kunne være en måde,men det er helt andet, der opta-ger dem. Nemlig håbet om, at derfortsat vil være mange mindreejendomme i omegnen. Så kunneman i fællesskab finde nogle ni-cheproduktioner og evt. danne etandelsselskab til at varetage sal-get, eller lave maskinfællesskab.

-Men, understreger de begge, - nugælder det først og fremmest omat få dette her op at stå.

Timm og Debbie har bevidst valgt atleve på og af en overskuelig ejendom.Men der er mange i vennekredsen, somtvivler på, om det nu også kan gå.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 11

GENERATIONSWECHSEL12

Los lassen Los lassen, so lautet die Aufforderung. Das gilt sowohl den Landwirt, der den Betrieb verkaufen will als auch den Jungen, der nach dem Vater übernehmen soll.

Bygmestervej 2 · Øster Højst · 6240 Løgumkloster

Telefon 74 77 50 [email protected] · www.sorensen-byg.dkTømrermester Bjarke Sørensen, tlf. 21 69 15 45Murermester Kenn Sørensen, tlf. 21 72 77 58

Die Statistik zeigt ein gutgraugesprenkeltes Gewerbe.Heute sind 25 Prozent derLandwirte über 65 Jahre, undeinzelne haben sogar die 90Jahre erreicht. Je später die Älteren abdanken, destoschwieriger ist es für die jün-gere Generation im GewerbeFuß zu fassen. Das liegt unterAnderem daran, dass dieStrukturentwicklung oft größ -ere und somit teurere Be-triebe bedeutet.

Auf die Spitze gesetzt riskiertman, dass eine ganze Generationder jungen Landwirte verlorengeht, weil sie den Traum vomselbstständigen Landwirt aufge-ben müssen oder es wählen, dasGewerbe ganz zu verlassen.- Das ist schade für alle Beteilig-ten, meinen sowohl Bent Klosterals auch Ellen Andresen, die Wirt-schaftsberater, beziehungsweiseWirtschaftsjuristin beim LHNsind. Sie schätzen, dass man esmit einer gründlichen vorherge-henden Planung möglich macht,mehrere Generationswechseldurch zu führen.- Gebrauche mehrere Jahre, un-terstreicht Bent Kloster. - Erfah-rungen zeigen, dass das diegrößte Erfolgsquote für das Gene-rationswechsel erzeugt - für beideparteien.

- Und sowohl der Käufer als auchder Verkäufer sollen darauf einge-stellt sein, ihres dafür zu leisten,untersteicht Ellen Andresen undfügt hinzu, dass es natürlich auchwichtig ist, dass die Frau oderFreundin in den Prozess hineinge-zogen werden.

Es kostet sitzen zu bleibenDer Verkäufer – der ältere Land-wirt – muss einsehen, dass er viel-leicht nicht ganz so viel beimVerkauf mithaben soll, als er er-wartet hat. Beispielsweise kann eretwas vom Geld im Betrieb ste-hen lassen in Form eines Pfand-briefes, oder er kann den Preisreduzieren.-Es kann schmerzlich sein, gibt EllenAndresen zu, das ist ihr Lebens-werk, das sie verkaufen. Umge-kehrt darf es eine Genugtuungsein, dass man das, was man erbauthat in einer ordentlichen Weise aneine jüngere Familie, die das dannweiter führen kann, abliefert.- Aber, unterstreicht Bent Kloster,es können mehrere Vorteile mitdem Lockern der Erwartungenverbunden sein. Vielleicht be-kommt man ein besseres Otium,wenn man den Betrieb los lässt,bevor man ein hohes Alter er-reicht hat, und es ist auch nichtkostenlos sitzen zu bleiben. DerBetrieb soll in Schuss gehaltenwerden, so dass er für einen jun-

gen Landwirt attraktiv ist. Sonstkauft er etwas anderes.

Los lassenEllen Andresen und Bent Klosterschätzen, dass der Wunsch desVerkäufers so viel wie möglich ausdem Verkauf zu bekommen amgrößten ist, wenn der Generati-onswechsel außerhalb der Fami-lie geschieht. Aber auch beieinem Generationswechsel inner-halb der Familie, muss der Älteresich zurückziehen, z.B. indem erdem Jungen mehr und mehr Ver-antwortung überlässt. Dann kanndieser es probieren, ob er wirklichgerne selbstständig sein will.- Es ist sehr wichtig, dass es Offen-heit wzischen den Parteien gibtund dass sie ihre Wünsche zumAusdruck bringen, sagt Ellen Andresen. - Es nützt ja nicht, dassder Sohn glaubt, dass er von 8 Uhrbis 16 Uhr auf dem Betrieb arbei-ten kann und sonst dem Vater dieDinge ausserhalb der »Arbeits-zeit« überlassen kann.- In dem Fall soll der Sohn nichtLandwirt werden, schließt BentKloster. Aber genau so wie derVater die Verantwortung los las-sen soll, muss der Sohn die Erwar-tung, dass der Vater immer zurVerfügung steht, los lassen. Denneines Tages muss er die Dingeselbst machen. Der Vater ist nichtmehr immer da.

Beweisen, dass man es kann Es wird viel auf die Ersparnisse fo-kussiert, wenn der junge Landwirtnach reiflichen Erwägungen sichdazu entschlossen hat, sein eige-ner Herr zu werden. Seine besteKarte für ein Darlehen ist, dass erbewiesen hat, dass er eine Verant-wortung übernehmen kann.- Auch wenn er nur wenig ersparthat, wiegen seine Qualifikationenschwer im Verhältnis zu dem jun-gen Mann, der mit einer halbenMillion in der Hand steht, abernur in den Fußstapfen anderergewandert hat, schätzt es BentKloster.Deshalb geht es darum sich aus-zubilden, lautet es. Man sollte inder Landwirtschaft einen Job fin-den, man sollte Initiative zeigen,so dass man größere Verantwor-tung bekommt. Man sollte als Be-triebsleiter oder des Gleichenarbeiten, wo man die Arbeit lei-ten und verteilen soll. Das gibt Er-fahrung, und nur so erfährt man,ob man es vermag, Leute an zuleiten.- Es ist ja zu spät es zu erfahren,wenn man eines Tages mit 5 An-gestellten auf dem eigenen Be-trieb steht und sich nicht wohldamit befindet, stellt Bent Klosterfest. –Man sollte es Anderenüberlassen das Lehrgeld für sichzu zahlen.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 12

GENERATIONSSKIFTE 13

Giv slipGiv slip lyder opfordringen. Både til den landmand, der vil sælge bedriften, og til den unge, der skal tage over efter far.

Statistikken viser et godt ogvel gråsprængt erhverv. I dager 25 pct. af landmændeneover 65, og enkelte har enddarundet de halvfems. Jo senerede ældre abdicerer, des svæ-rere er det for den unge gene-ration at komme ind i er -hvervet. Bl.a. fordi struktur-udviklingen ofte betyderstørre og dermed dyrere be-drifter.

Trukket hårdt op kan en hel gene-ration af unge landmænd risikereat blive tabt, fordi de må skippedrømmen om at blive selvstæn-dig eller helt vælger at forlade er-hvervet.-Det er synd for alle parter, menerBent Kloster og Ellen An dresen,henholdsvis driftsøkonomirådgi-ver og erhvervsjurist i LHN. Devurderer, at med en grundig for-udgående planlægning, vil detvære muligt at få flere genera-tionsskifter i stand. -Brug flere år, siger Bent Kloster. -Erfaringerne viser, at der så erstørst chance for, at generations-skiftet bliver en succes for beggeparter.- Både køber og sælger skal væreindstillet på at yde deres, under-streger Ellen Andresen og tilføjer,at et generationsskifte naturligvisikke sættes i værk uden ægte-fælle eller kæreste er inddraget iprocessen.

Koster at blive siddendeSælgeren - den ældre landmand– skal indse, at han måske ikkeskal have helt så meget med sigved salget, som forventet. Eksem-pelvis ved at lade nogle af pen-gene står i ejendommen i form afsælgerpantebreve eller en ned-sættelse af prisen.-Det kan gøre ondt, indrømmerEllen Andresen, - det er deres livs-værk, de sælger. Omvendt mådet være en tilfredsstillelse at sedet, man har bygget op, kan afle-

veres på en ordentlig måde ogføres videre af en ung familie. -Men, understreger Bent Kloster,-der kan være flere fordele ved atslække på forventningerne.Måske får man en bedre alder-dom ved at give slip på bedriften,før man er højt oppe i årene, ogdet er heller ikke gratis at blivesiddende. Bedriften skal holdesved lige, så den er attraktiv for enung landmand. Ellers køber hannoget andet.

Giv slipEllen Andresen og Bent Klosterskønner, at sælgers ønske om at fåmest muligt ud af salget er størst,når generationsskiftet sker uden-for familien. Men også ved gene-rationsskifter indenfor familien,må den ældre lære at trække sig.F.eks. ved at give sønnen mere ogmere ansvar. Så kan han få prøvetaf, om han vitterlig gerne vil væreselvstændig. - Det er meget vigtigt, at der eråbenhed mellem parterne, og atde hver især giver udtryk for deres

ønsker til generationsskiftet, sigerEllen Andresen. Det nytter jo ikke,at sønnen tror, han kan arbejde fra8-16 på bedriften, og ellers over-lade det til far at holde styr på tin-gene udenfor »arbejdstiden«.-I så fald er det ikke landmand,sønnen skal være, konkludererBent Kloster. -Men ligesom fade-ren skal give slip på ansvaret, måsønnen slippe forventningen om,at faderen bare står til rådighed.For en må du klare dig selv. Far erher ikke altid.

Bevis du kan Der er megen fokus på opsparin-gen, når en ung landmand eftermoden overvejelse er nået fremtil, at han vil have foden på egenjord. Hans bedste kort for at lånepenge er, at han har bevist, hankan tage ansvar.-Selv om han kun har en lille op-

sparing, vil hans kvalifikationerveje tungt i forhold til ham, derstår med en halv mio. i hånden,men altid har gået i andres fod-spor, vurderer Bent Kloster.

Derfor handler det om at ud-danne sig, lyder det. Tag et job ilandbruget, vis initiativ, så du fårstadig større ansvar. Arbejd somdriftsleder eller lignende, hvor duskal lede og fordele arbejdet. Detgiver erfaring, og kun på denmåde finder du ud af, om du duertil at have folk under dig.

-Det er vel sent at opdage det,den dag du står med fem ansattepå din bedrift og ikke trives meddet, fastslår Bent Kloster. –Ladandre betale de lærepenge fordig.

KontaktErhvervsjuristEllen Bruun AndresenTlf. 73 64 29 27E-mail: [email protected]

DriftsøkonomirådgiverBent KlosterTlf. 73 64 30 09E-mail: [email protected]

Både køber og sælgerskal være indstillet

på at yde deres, hvis generationsskiftet skal

blive en succes, understreger de to

LHN-rådgivere, Ellen Andresen og Bent Kloster.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 13

RAUHFUTTERMANAGEMENT14

Freut sich über die Raufutterberatung Uwe Matzen, Lügumkloster, hat mehr Rauhfutter als notwendig für seine 250 ökologische Kühe angebaut.

- Es überrascht mich, dass ichmich so sehr über meine Rauh-futterberatung freuen kann.

Die Worte kommen von UweMatzen, Lügumkloster, der einesder neuen Rauhfutter Pakete, dasder LHN heraus gebracht hat,abonniert, und er setzt fort:- Ich habe mehrere Male, wennwir zum ersten Mai kamen, fest-stellen müssen, dass ich nochreichlich Rauhfutter im Silo hatte,und das ist ja nicht sinnvoll, sagter.

Nachdem der Rauhfutterberaterdes LHN´s, Torben Rasmussen,den Betrieb von Uwe Matzendurchforstet hat, hat er 50 Hektargeschenkt bekommen. Die 50Hektar wurden zum Abmähenvon Gras benutzt und könnenjetzt mit einer Verkaufsfrucht be-stellt werden wie z.B. Futter-gerste. Das ist ein direkterGewinn, meint Matzen.

Auf frischem GrasAber auch auf anderen Gebietenhat Uwe Matzen einen Nutzenvon der Rauhfutterberatung ge-habt. Es ging da primär um eineStrategie beim Grasen. Ganz kon-kret war es das Grasen, das Matzendazu veranlasste, die Rauhfutter-beratung zu beanspruchen. DasGrasen funktionierte gut von An-fang Mai, aber dann hörte es auf.Es war sehr viel Gras da, aber dieKühe haben es nicht gefressen.

- Früher hatte ich eine große Ein-zäunung für die Kühe. – Nun habeich mehrere kleinere, die ichwechselweise brauche, erzählt er.Das bedeutet, dass die Kühe jetztviel lieber raus wollen als früher,und das ist, weil sie jetzt frischesGras bekommen. Das hat ihreFresslust stimuliert, und es gibteinen ruhigeren Verlauf.

Es war nicht aus eigenem Antrieb,dass Uwe Matzen ein Fan der

Rauhfutterberatung wurde. AlsTorben Rasmussen angestelltwurde, rief er bei potentiellenLHN Landwirten an, um über dieneue Initiative des LHN‘s zu orien-tieren. Uwe Matzen sagte ja.

-Im Alltag gibt es 1.000 Dinge, dieman erreichen muss, sagt Matzen,- und es gibt etwas, das man nichtgemacht bekommt. Dann ist esgut, wenn der Berater eben anruftund hört, ob man dieses oderjenes geschafft hat. Außerdem hat Uwe Matzen einWerkzeug bekommen, so dass erden Futterbedarf präzisierenkann. Früher wusste er, wie vielFutter er hatte, wenn es im Silolag. Jetzt kann er ausrechnen, wiegroß sein Verbrauch im kommen-den Jahr werden wird, und erkann seinen Feld Plan danach zu-rechtlegen. Auf diese Weisetauchten die 50 Hektar auf.

-Wenn der Berater mit dem Planenhilft, fühle ich, dass ich es besserverantworten kann, was ichmache, sagt er. – Mit diesem Werk-zeug bekomme ich auch eine Ideedarüber, wie der Betrieb im Restdes Jahres agiert, so dass ich einenWinterfutterplan legen kann.

Zwei LiterMilch zusätzlichAls Abonnent des Rauhfutterpa-kets hat Uwe Matzen vorläufigeine Absprache für eine einzelneSaison gemacht. Er kann aberauch ein zweijähriger Plan be-kommen. Im Paket ist festgehal-ten, dass er vom Rauhfutter-berater einen Besuch bekommt,und das ist ein Besuch, den er sehrbegrüßt. Das Rauhfutter wird ein-geschätzt, und man spricht über

eventuelle Justierungen. Im Laufedes Winters wird dann evaluiert,was man im nächsten Jahr bessermachen kann.

Ein zusätzliches Plus ist es, dassder Rauhfutterberater und derPflanzenbauberater ein Zusam-menwirken haben.

- Er hat die Einsicht im Betrieb undweiß, wo mit ich zu tun habe, hebtMatzen hervor. Deshalb ist esideal, dass er auch dabei ist.

Er bezweifelt nicht, dass das Geldfür das Rauhfutterpaket sich be-zahlbar macht.Gemäß der nachweisbaren Zah-len haben seine Kühe ,seitdemdas Rauhfutter besser gesteuertwird, die Leistung mit zwei Litertäglich vergrößert. Hinzu kom-men die Ersparnisse beim redu-zierten Rauhfutteranbau zuGunsten von Verkaufsfrüchten.

Uwe Matzen (tv) kikker sammen med grovfodermanager Torben Rasmussen på kløveren inden slet. Den er tæt oggod, konstaterer de.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 14

GROVFODERMANAGEMENT 15

Glad for grovfoderrådgivningenUwe Matzen, Løgumkloster, dyrkede mere grovfoder end nødvendigt til sine 250 økologiske køer.

-Det overrasker mig, hvorglad jeg er blevet for grovfo-derrådgivningen.

Ordene kommer fra Uwe Matzen,Løgumkloster, der abonnerer påen af de nye grovfoderpakker,som LHN har lanceret, og hanfortsætter:

-Jeg har flere gange, når vi kom tilden 1. maj, kunnet konstatere, atjeg havde så rigeligt med grovfo-der liggende i siloen, og det er derjo ingen ide i, siger han.

Efter LHN’s grovfodermanager,Torben Rasmussen har væretinde over Uwe Matzens bedrift,har han fået 50 ha »forærende«.De 50 ha blev brugt til slætgræs,men kan nu sås til med en salgsaf-grøde som f.eks. foderbyg. En di-rekte gevinst, mener Matzen.

På frisk græsMen også på andre områder harUwe Matzen haft gavn af grovfo-derrådgivningen, primært meden afgræsningsstrategi. Det varhelt konkret afgræsningen, der fikMatzen til at takke ja til tilbuddetom grovfoderrådgivning. Afgræs-ningen fungerede fint fra startenaf maj, men så gik det død. Dervar masser af græs, men køerneåd det ikke.-Før havde jeg en stor indhegningtil køerne, fortæller han. –Nu har

jeg flere mindre, som jeg skifterimellem. Det betyder, at køernemeget hellere vil ud nu, end deville før, fordi de kommer på friskgræs. Det har stimuleret deresædelyst og giver et roligere forløb.

Det var ikke af egen drift, UweMatzen blev fan af grovfoderråd-givningen. Da Torben Rasmussenblev ansat ringede han rundt tilpotentielle LHN landmænd for atorientere om LHN’s nye tiltag.Uwe Matzen sagde ja.

-I hverdagen er der 1000 ting,man skal nå, siger Matzen, - ogder er noget, du ikke får gjort. Såer det godt, rådgiveren lige ringerog hører, om man er kommet igang med det og det.

Desuden har Uwe Matzen fået etværktøj, så han kan præcisere fo-derbehovet. Tidligere vidste han,hvor meget foder han havde, nårdet lå i siloen, nu kan han regneud, hvad han har brug for i detkommende år og lægge sin mark-plan efter det. Det var på denmåde, de 50 hektar dukkede op.

-Når rådgiveren hjælper medplanlægningen, føler jeg, jeg harbedre belæg for at gøre det, jeggør, siger han. –Med værktøjet fårjeg også en ide om, hvordan be-driften agerer resten af året, så jegkan lægge en vinterfoderplan.

To liter mælkekstraSom abonnent på grovfoderpak-ken har Uwe Matzen foreløbiglavet en aftale for en enkelt sæson,men han kan også få lagt en to-årigplan. I pakken ligger, at han fårbesøg af grovfodermanageren ogdet er besøg, han sætter stor prispå. Grovfoderet vurderes og detaler om evt. justeringer. I løbet afvinteren evalueres det så, hvad derkan gøres bedre næste år.

Endnu et plus er, at grovfoderma-nageren og planteavlsrådgiverenhar et samspil.

-Han har indblik i bedriften, ogved, hvad jeg har at gøre med, på-peger Matzen. –Derfor er det ide-elt, at han også er indover.

Han er ikke i tvivl om, at pengenetil grovfoderpakken tjener sighjem igen.Ifølge tallene har hans køer for-øget ydelsen med to liter omdagen, siden der kom mere styrpå grovfoderet. Dertil kommerbesparelsen ved ikke at avle formeget grovfoder, men i stedetbruge arealerne til noget andet.Se mere om LHN’s grovfoderpak-ker på www.lhn.dk.

KontaktGrovfodermanagerTorben RasmussenTlf. 73 64 29 08E-mail: [email protected]

Kilde: Økologisk LHN landmand. Betydning af ændret afgræsningsstrategipr. 1. maj: Køerne holder ydelsen jævnt hen over sommeren.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.56 Side 15

ARBEITSPLATZEINSCHÄTZUNG16

www.advfink.dkE-mail: [email protected]

Klinkbjerg 1 - DK-6200 AabenraaTlf.: 74 62 15 16 - Fax: 74 62 47 86

Advokatfirmaet FinkMØDERET FOR LANDSRET OG HØJESTERET

Klaus Greve-Thomsen (L)Preben Gundersen (H)Joan Vollertsen (H)Jens Chr. Krabbe (L)

—Anders Tourlin Kolte adv.Bente Karlsen adv.fm.

Wie hat deine APV es? Ist sie alt, vergessen oder nicht-existierend. Dann wird es Zeit ihr die Aufmerksamkeit zu opfern.

Mit der Kampagne »Undgåulykker« (Unglücksfälle ver-meiden) hat die Arbeitsauf-sicht Kontrollbesuche in derLandwirtschaft angekündigt.Eine fehlende oder mangel-hafte Arbeitsplatzeinschät-zung (APV) kostet Strafe.

Es ist nicht das Strafrisiko, das OleHollænder, 2. Vorsitzender desLHN´s dazu bewogen hat die Kol-legen an ihre APV zu erinnern.Aber wenn jährlich 175 Unglücks-fälle in der Landwirtschaft regi -striert werden, ist es nötig auf dieSicherheit in der Landwirtschaftzu fokussieren um den Arbeits-platz so sicher wie möglich zu ma-chen.

-Das ist eine Verantwortung, diewir als Landwirte haben, sowohlfür unsere Angestellten aber auchfür uns selbst und unsere Fami-lien, unterstreicht er. –Wir redenja nicht über einen entzündetenFinger. Wir reden über Unglücks-fälle, die Leute arbeitsunfähig ma-chen oder töten.

Tatsächlich war es doch schoneine Forderung im Jahre 1994,dass ein Betrieb mit Angestellteneine APV haben muss, aber OleHollænder erkennt, dass das nichtauf der ersten Linie des täglichenArbeitsplans des Landwirts steht.Der LHN möchte richtige Exper-

ten an dieser Aufgabe knüpfenund hat sich deshalb mit LisbethKramer von der AM-Gruppe inKolding ins Benehmen gesetzt.Die AM-Gruppe ist von der Ar-beitsaufsicht als ein autorisierterArbeitsumweltberater begutach-tet worden. So können die Kun-den des LHN´s auf diesem Wegeinen Berater bekommen, dieden Betrieb von A bis Z durch-leuchtet.

- Es gibt eine große Ruhe im Sinn,dass die APV in Ordnung ist, sagtOle Hollænder. Man weiß, dassalle Maßnahmen vollzogen sind,um die Unglücksfälle zu umge-hen, und man muss sich nichtängstigen, wenn eines schönenTages die Arbeitsaufsicht auf-taucht.

Beim Durchleuchten des Betrie-bes sieht Lisbeth Kramer sich allesan. Es geht um fehlende Abschir-mungen bei Maschinen, lose Lei-nen oder Leitungen, vertretbaresStapeln der Strohbunde und ver-tretbares Heben derselben biszum Einarbeiten von Arbeitsrou-tinen im Stall und auf dem Feld.Dieses wird gemacht, um Arbeits-unfälle vorzubeugen.

- Die APV ist ein Teil des Alltages,hebt sie hervor. – Die APV und diesicheren Routinen müssen sich soim Rückgrat gefestigt haben, dassman die Sicherheit nicht vernach-lässigt. Das gilt auch, wenn man eseilig hat. Ein Rundgang auf demBetrieb von Ole Hollænder zeigt,dass Lisbeth Kramer einen Falken-blick hat. Es gibt jedoch nicht viel

zu beanstanden. Die APV von OleHollænder ist recht neu, und erhat eine Absprache mit dem Bera-ter bezüglich eines jährlichen Be-suchs, so dass die APV und derdarauf folgende Arbeitsplanimmer auf dem neuesten Standsind.

Es ist eine Selbstverständlichkeit,dass die Mitarbeiter mit hineinbezogen werden und mit der APVvertraut sind, unterstreicht OleHollænder. Es befreit ihn als derChef aber nicht von der Verant-wortung. Ich muss die Bremse tre-ten, wenn die Mitarbeiter inihrem Eifer die Ernte nach Hausezu bekommen die Sicherheit ver-nachlässigen, stellt er fest.

Det handler ikke bare om en klemt finger, menrisikoen for liv og førlig-

hed, hvis man sløsermed sikkerheden, er

Lisbeth Kramer og OleHollænder

enige om.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.57 Side 16

ARBEJDSPLADSVURDERING 17

Hvordan har din APV det? Er den gammel, glemt eller ikke-eksisterende, så er det på tide at ofre den opmærksomhed.

Med kampagnen »Undgåulykker« har Arbejdstilsynetvarslet kontrolbesøg i land-bruget. En manglende ellermangelfuld arbejdspladsvur-dering (APV) koster dyrt.

Det er nu ikke bøderisikoen, derhar fået Ole Hollænder, næstfor-mand i LHN, til at huske kolle-gerne på APV’en. Men med ca.175 ulykker om året i landbruget,er det nødvendigt at have fokuspå, at gøre bedriften til så sikkeren arbejdsplads som muligt,mener han.

-Det er et ansvar, vi har som land-mænd både i forhold til vores an-

satte, men også til os selv og voresfamilier, understreger han. –Deter jo ikke en bullen finger, vi talerom. Vi taler om ulykker, som inva-liderer eller slår folk ihjel.

Rent faktisk har det været et kravsiden 1994, at bedriften med an-satte skal en APV, men Ole Hol-lænder erkender, at dét ikke ligestår øverst på landmandens dag-lige to-do liste. LHN ønsker atknytte virkelige eksperter på denopgave, at rådgive om APV, og harderfor entreret med Lisbeth Kra-mer fra AM-gruppen i Kolding.AM-gruppen er godkendt af Ar-bejdstilsynet som autoriseret ar-bejdsmiljørådgiver og LHN’skunder kan ad den vej få en rådgi-ver ud og gennemgå bedriften fraa-z. -Det giver en stor ro i sindet, atAPV’en er på plads, siger Ole Hol-lænder. –Man ved, at alle for-holdsregler er taget for at undgåulykker, og man behøver ikke be-kymre sig, den dag Arbejdstilsynetruller ind på gårdspladsen.

Ved gennemgangen af en bedriftkigger Lisbeth Kramer på alt. Ligefra evt. manglende afskærmningaf en maskine, løse reb eller led-ninger, over forsvarlig stabling afhalmballerne og tunge løft - til indarbejdelse af arbejdsrutiner istald og mark, der forbygger ulyk-ker.

-APV’en er en del af hverdagen,pointerer hun. -Den og de sikrerutiner skal ligge så meget påryg raden, at man ikke sløsermed sikkerheden, selv når manhar travlt.

En rundtur på Ole Hollændersbedrift viser, at Lisbeth Kramerhar falkeblikket med sig Der ernu ikke meget at komme efter.Hollænders APV er ret ny, oghan har lagt billet ind på at fåbesøg af rådgiveren en gang år-

ligt, så APV’en og den medføl-gende handleplan hele tiden eropdateret. Det er en selvfølge, at medar-bejderne inddrages og kenderAPV’en til bunds, understregerOle Hollænder, men det fritagerikke ham som chef for ansvaret.Det er mig, der skal sætte hælenei, hvis medarbejderne eksempel-vis i deres iver for at få høsten ihus, tilsidesætter sikkerheden,fastslår han.

APV-pakkerIntropakke: Udarbejdelse afAPV, gennemgang af bedriftiht. Arbejdsmiljøloven. Hand-leplan med problemløsning,ansvarlig, tidsramme og ef-fekt af ændringen.

Pakke 2: Rådgiveraftale 1 xårligt. Besøg, gennemgang aflovmæssige krav, årlig ar-bejdsmiljøredegørelse, efter-syn, udlevering af Arbejds -miljømappe med dokumen-tationDesuden er der mulighed foryderligere tilkøb af rådgiv-ning.Se mere på www.lhn.dk

At holde styr på forsikringerne tager tid, men ikke nødvendigvis din tid!- Lad en professionel forsikringsmægler tage besværet

• Hjemtagning af tilbud • Gennemlæsning af tilbud • Tilbudssammenligning• Altid kundens mandogså når skaden opstår Tlf. 72 62 35 15 · [email protected] · www.dansoe.dk

Forsikringsmægler Flemming Post

Intet undgår en gransk-ning under besøget.Her tjekker Lisbeth Kramer, AM-gruppen,kemilageret.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.57 Side 17

18 LHN GEWERBE

Viele Geschichten berichtenvon enttäuschten Gewerbe-betreibenden, die darauf ge-setzt hatten, dass der Verkaufdes Geschäfts, des Betriebesoder des Hofes eine vergol-dete Altersversorgung sichernkönnte.

- Deshalb ist es wichtig sich recht-zeitig einen Überblick zu ver -schaffen, wie die Altersver sor-gung ökonomisch zusammenge-setzt werden kann, hebt die Steu-erberaterin Annelise SchackStensgaard vom LHN hervor. Undmit »rechtzeitig« meint sie imAlter von etwa 30 Jahren.

- Es ist ja ärgerlich, wenn man mit65 Jahren feststellen muss, dassdie Altersversorgungen, in dieman jahrelang eingezahlt hat,nicht für das Dasein reicht, das

man sich als Rentner vorstellt,sagt sie.

Annelise Stensgaard weiß vonihrer täglichen Arbeit beim LHN,dass die Kunden es schwierigüberschauen können, wie vielund wie lange sie im dritten Altergesichert sind. Teils sind die Al-tersversorgungen oft schwierigüberschaubar, und teils soll manwissen, wie die Altersversorgungmit der Gewährung von der Öf-fentlichkeit zusammen spielt, wiesie sich mit den Steuerregeln ver-trägt, wie sie sich mit dem Ge-samtvermögen oder mit einemeventuellen Gewerbe verträgt. Der LHN hat die Sache deshalbmit einer besonderen Altersver-sorgungsanalyse aufgegriffen, dieden Kunden als einen Teil der Re-visionsarbeit, die der LHN im Vor-weg macht, angeboten wird.

20 Jahre in die ZukunftDas Resultat der Analyse ist ein 20Jähriger Voranschlag, die den Be-trag nach Steuern zeigt, die demKunden in der Voranschlagsperi-ode zu Verfügung steht. Gleichzei-tig wird ein Handlungsplan mitden eventuellen Änderungen, dieda vorgenommen werden müs-sen, um die bestmöglichen Er-träge in den Ersparnissen zuerreichen, erarbeitet.

Annelise Schack Stensgaard un-terstreicht, dass die Analyse imVerhältnis zu den Altersversorgun-gen, die der Kunde wählt oder ab-wählt, 100% unparteiisch ist. - Wir zeigen in der Analyse dieökonomischen Zusammenhängeund die möglichen Optimierungs-gewinne, die die Analyse abdeckt,sagt sie, - aber es kann bei unnöti-gen Administrationskosten undGebühren sehr viel Geld gespartwerden, wenn man über fremdeAugen die eigenen Alterversor-gungen und Investitionen durch-forsten lässt.

• Al nedbrydning • Asbestsanering• Betonknusning med mobil knuseranlæg• Hydraulikhammer • Ophugning af beton

• Sprængning af beton

Tlf. 74 75 22 60

JESSEN & MØRK A/S

Skovhøj 100 · 6470 Sydals · Tlf. 20 10 83 53Mail: [email protected]

Lager: Kliplev Storegade 16a · 6200 Aabenraa

H.P. Hanssens Gade 17 · 6200 AabenraaTlf. +45 73 33 17 00 · Fax +45 73 33 17 17

www.kreditbanken.dk

Wenn es Kunden in der »Virksom-hedsordning« gilt, können beson-ders größere Verhinderungenauftreten. Die Ersparnisse in der»Virksomhedsordning« werdenversteuert, wenn die »Virksom-hedsordning« aufhört. Die Frageist deshalb, wann es am sinnvoll -sten ist, die Abwicklung durch zuführen. Hier kann die Altersver-sorgungsanalyse es klären, unddas nicht nur wie und wann dieAbwicklung geschehen soll, aberauch was in der eigentlichen Ab-wicklungsperiode geschehen soll.

- Auch hier gilt es die Erwartun-gen, die man als Senior hat, mitden Möglichkeiten abzustimmen,unterstreicht Annelise SchackStensgaard.

Im richtigen Ende Ein anderes wichtiges Verhältnis,das die Altersversorgungsanalysebeantworten kann ist: Welche Al-tersversorgung soll zuerst bean-sprucht werden. Soll es die»Ratepension«, die »Kapitalpen-sion« oder die privaten Erspar-nisse sein, und lohnt es sich die»Folkepension« zu verschieben?

- Es geht darum im richtigen Endeanzufangen, so dass man nicht un-terwegs verdurstet, unterstreichtAnnelise Stensgaard. Es ist des-halb wichtig, dass man ein Bildüber das gesammelte Vermögenhat und zwar welchen Teil manzuerst in Anspruch nehmen sollte,und welches man mit großensteuermäßigen Vorteilen bis spä-ter verwahren sollte.

- Wenn man rechtzeitig die richtigeund die beste Altersversorgungwählt, sicherst man mehr für sichselbst, setzt sie fort.- Die beste Al-tersversorgung ist ein Ausdruckdafür, dass das Geld so verwaltetwird, wie man es am besten undam billigsten wünscht, und nichtwie es die Bank es wünscht.

GPS für den Dschungel der Altersversorgungen Altersversorgungen sind ein Dschungel, in dem man sich schwer erkunden kann. Das Leichteste ist es ja die Augen zuschließen und das Beste erhoffen. Das kann jedoch auch das teuerste sein.

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.57 Side 18

LHN ERHVERV 19

GPS til pensionsjunglen Pensionsordninger er noget af en jungle at finde rundt i. Det letteste er at lukke øjnene og håbe det bedste – men det kan også være det dyreste.

Historierne om skuffede er-hvervsdrivende, der satsedepå, at salget af butikken, virk-somheden eller bedriften,kunne sikre dem en gylden al-derdom, er mange.

-Derfor er det vigtigt i god tid at fåskaffet sig et overblik over, hvor-dan ens alderdom kan skruessammen rent økonomisk, pointe-rer skatterådgiver AnneliseSchack Stensgaard, LHN. Og med»god tid« tænker hun allerede i30-års alderen. -Det er jo ærgerligt at opdage som65-årig, at de ordninger, man harbetalt til i årevis, ikke rækker tildet liv, man vil leve som pensio-nist, siger hun. Annelise Stensgaard ved fra sitdaglige arbejde i LHN, at kun-derne synes, det er svært at gen-nemskue, hvor meget og hvorlænge, de er sikret i den 3. alder.Dels er pensionsordningerne oftesvære at forstå, dels skal manvide, hvordan ordningerne spillersammen med offentlige ydelser,skatteregler, frie midler, friværdiog/eller selvstændig virksomhed. LHN har derfor taget bolden opmed et særligt pensionstjek, dertilbydes kunderne som en del afdet revisionsarbejde, LHN i forve-jen udfører. Resultatet af pensionstjekket eret 20-års budget, der viser kun-

dens rådighedsbeløb efter skat ibudgetperioden. Samtidig udar-bejdes en handleplan med de evt.ændringer, der skal foretages forat give det bedst mulige afkast tilpensionsopsparingen. Annelise Schack Stensgaard un-derstreger, at pensionstjekket er100% uvildigt i forhold til hvilkepensionsordninger, kunden skalvælge til og fra. -Det, vi gør, er at anvise de økono-miske sammenhænge og muligeoptimeringsgevinster, som pen-sionstjekket afdækker, siger hun,- men der kan være rigtig mangepenge at spare i unødige admini-strationsomkostninger og gebyrerved at lade fremmede øjne gen-nemgå ens pensioner og investe-ringer.Når det gælder kunder undervirksomhedsordningen kan dervære ekstra »bump« på vejen.Opsparing i virksomhedsordnin-gen beskattes, når ordningen af-vikles, spørgsmålet er derfor,hvornår det er mest hensigtsmæs-sig at starte afviklingen. Her kanpensionstjekket klarlægge ikkeblot, hvordan og hvornår, afviklin-gen mest optimalt bør foregå,men også hvad der skal ske i selveafviklingsperioden.

-Også her gælder det om, at få af-stemt forventningen om, hvadman gerne vil som senior og dét,

der er råd til, understreger Anne-lise Schack Stensgaard.

I den rigtige endeEt andet vigtigt forhold, som pen-sionstjekket kan give svar på, er,hvilken af pensionsordningerneman skal trække på først. Skal detvære ratepensionen, kapitalpen-sionen eller den private pensions-opsparing, og kan det betale sigat udskyde folkepensionen?

-Det handler om at begynde i denrigtige ende, så du ikke løber tørundervejs, understreger AnneliseStensgaard. -Derfor er det vigtigtat have et samlet billede af, hvil-ken del af din samlede formue,du skal starte med at leve af, oghvilke du med stor skattemæssigfordel kan tage hul på senere. -Ved at vælge den rigtige og bed-ste pension i god tid, sikrer dumere til dig selv, fortsætter hun. -Bedste pension er et udtryk for, atdine penge bliver forvaltet, somdu ønsker det bedst og billigst,ikke hvad banken foretrækker.

KontaktSkatterådgiver Annelise Schack StensgaardTlf. 7364 2929E-mail: [email protected]

Pensionstjekket afklarer:

• Hvordan husstandens øko-nomi kommer til at se ud, nårI stopper med at arbejde ellersælger/overdrager.

• Hvor meget I har sparet opindtil nu.

• Om der er noget, I med fordelkan gøre anderledes nu ogher, og hvad der skal gøres se-nere.

• Om I bør betale ekstra til pen-sion.

Nu kan du følge LHN Erhverv teamet på Facebook og LinkedIn

Vi glæder os til at dele ny viden med jer og måske være med til at gøre jeres hverdag lidt lettere. Vi er i hvert fald klar! Find os på: www.facebook.com/lhnerhvervwww.linkedin.com/company/lhn-erhverv

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.57 Side 19

MAGASINETS REDAKTIONDirektør Tage Hansen, [email protected] - Sekretariat og ProjektrådgivningRikke Nim Festersen, [email protected]

OPLAG 7500 eks. to gange årligtPRODUKTIONTinglev Bogtrykkeri

Artiklerne i LHN magasinet kan frit citeres med angivelse af kilde.

Industriparken 1 [email protected] 6360 Tinglev lhn.dktlf. +45 7364 3000

Få et større overblik over dine marker med LHN’s drone LHN’s drone kan skaffe plante-avlsrådgiveren og dig som land-mand et større overblik over dinemarker. Igennem en årrække erdroner blevet testet som redskabfor landbruget og deres egenska-ber har særligt vist sig effektive iforbindelse med ukrudtsbekæm-pelse, hvor de kan observere dinemarker og lokalisere eventueltukrudt. På den måde kan du væremere økonomisk med brugen afpesticider – en fordel både for dinøkonomi og for miljøet generelt.

En drone kan dog også bruges påandre områder i markdriften iforbindelse med:

• Høsttidspunkt• Vanding• Dræn • Strukturskader• Flyvehavre • Erstatningssager• Dyr og indhegninger• Markarbejde, ukrudtstryk

og sygdomme

Det er derfor en god ide, at dubestiller et besøg af dronen i for-bindelse med, at planteavlsråd-giveren skal med i marken. Detgiver mulighed for at optimerebesøget i marken.

Optimer din markdrift og spartid med et par øjne i luften.

Kontakt Planteavlsrådgiver Hans Henrik Post,tlf. 73 64 29 31

LHN på Facebook! Vi lægger stor vægt på en tæt dia-log med vores medlemmer ogkunder og via Facebook håber vipå en endnu tættere kontakt til jeralle. Vi sætter selvfølgelig stor prispå kommentarer og er glade foraktivitet på siden.

Følg os påwww.facebook.com/lhnlandbrug

Planteavls-møde hosLHN Torsdag den 12. november kl. 10.30-12.00

Emnerne for mødet vil være: • Status på årets majshøst • Græshøsten 2015 • Autorisation til køb og

brug af kemi • Indkøbsforening i LHN • Aktuelt fra planteavl

Vi starter med kaffe ogrundstykker. Tilmelding senest 10. novemberpå tlf. 7364 3000.Alle er velkomne - tag din medhjælper eller nabo med.

Venlig hilsen LHN Planteavl og Økologi

Oktober-nr_2-2015.qxp_LHN-Nyhedsmagasin 12/10/15 13.57 Side 20