Marlene Ryge Batsberg Betinna Mygind Espersen

Lena Brandt Linnet

Litteraturguide til Historien om Ib Madsen.

Litteraturguide til Mette Eike Neerlin og Rasmus Bregnhøis Historien om Ib Madsen © Marlene Ryge Batsberg, Betinna Mygind Espersen og Lena Brandt Linnet 1. udgave, 1. oplag, 2014 Omslagsillustration: Rasmus Bregnhøi.

Scanning af qr-koden giver adgang til Historien om Ib Madsen som lydfil.

Indhold

Indledning ................................................................................... 2

Præsentation af værket - Historien om Ib Madsen ....................... 2

Præsentation af forfatteren - Mette Eike Neerlin ......................... 3

Præsentation af Illustrator – Rasmus Bregnhøi ............................ 3

Relevant teori ............................................................................. 4

Den skrevne tekst i Historien om Ib Madsen ................................ 5

Den visuelle tekst i Historien om Ib Madsen ................................. 6

Ikonoteksten i Historien om Ib Madsen ....................................... 6

Bogens kompetencer – hvad kan den og dennes indhold – bl.a. i forhold til fælles mål? ................................................................. 7

Børns komplekse verden. ............................................................ 8

Fra individuel oplevelse til rummeligt fællesskab. ........................ 8

Procesorienteret flerstemmighed ................................................ 8

Ind i værkets verden ................................................................ 9

Inden for værkets verden ........................................................ 9

Ud af værkets verden ............................................................ 10

Litteratur .................................................................................. 11

2

Litteraturguide: Historien om Ib Madsen.

Indledning Der er i de senere år udkommet en stigende mængde børne- og

ungdomslitteratur i Danmark, som er præget af høj litterær kvalitet og

formeksperimenter. Teksterne viser sig nemlig at indeholde nogle unikke

potentialer for unges æstetiske erkendelse, af det levede liv, i deres egen

tid. Her er tale om litteratur, som benytter komplekse narrative

strategier. Senmordernistisk1, kompleks børne- og ungdomslitteratur.

Denne nye komplekse børnelitteratur kan i særlig grad udvikle børns

evne til at reflektere over tilværelsen – en evne, som er vigtig for børn.

En svær børnelitteratur, men en børnelitteratur, der, ifølge Bodil Kampp,

styrker børnene.2

Den komplekse børnelitteratur er præget af mange stilistiske virkemidler

såsom at lade synsvinklen skifte mellem børn, voksne og fortælleren i den

enkelte fortælling. Der kan forekomme spring i tid, ironi og humor. Et

meget nuanceret billedsprog og metafiktion, hvor fortælleren stopper op

og reflekterer over det at fortælle, er andre særlige virkemidler. Alt dette

giver læseren mulighed for at skifte mellem empatisk indlevelse og

distanceret refleksion undervejs i læsningen. Denne litteratur lægger i

særlig grad op til dialog, da den, både i form og indhold, rummer vigtige

eksistentielle refleksioner over tilværelsen. Børnene får mulighed for at

1 http://inet.dpb.dpu.dk/cfb/bodil_k.artikel.pdf 2 http://www.bs.dk/publikationer/andre/laesningensmagi/html/chapter12.htm

lære, hvad litteratur er og hvad man, som menneske, kan bruge den til

rent erkendelsesmæssigt. 3

Ved at benytte de mange billedbøger, skrevet inden for den

senmodernistiske komplekse børnelitteratur, kan børn inddrages i en

analyse og fortolkning af en tekst allerede i indskolingen. En analyse af en

tekst de selv læser og arbejder med - ikke blot en højtlæsningsbog for

underholdningens skyld. For her læser man også billederne.

Præsentation af værket - Historien om Ib Madsen Udkommet august 2013.

”Ib Madsen var en helt almindelig dreng. Venlig,

fornuftig, kløgtig, med orden i sagerne og med

sunde interesser. Måske ikke den kønneste, man

kunne tænke sig, men så absolut heller ikke

grim. (…) Og han var da også en glad dreng. Der

var i hvert fald ingen, som kunne huske

nogensinde at have set ham andet.”4

Sådan starter Mette Eike Neerlin og Rasmus

Bregnhøis billedbogsfortælling om Ib Madsen. I teksten fortælles om en

glad og dygtig dreng, der trives. Der fortælles om hans skoledag og om

dengang klassen tog på lejrskole. Billederne fortæller derimod noget helt

andet, og historien om Ib Madsen bliver til historien om Mads Ibsen,

mobbeekspert.

3 http://www.bs.dk/publikationer/andre/laesningensmagi/html/chapter12.htm 4 Historien om Ib Madsen

3

Hvad gemmer sig bag det, vi ser? Vi tror ofte på det, øjnene fortæller os,

men det behøver ikke at være sandheden, især ikke når det gælder

mennesker. Men det er det faktisk i denne billedbog…5

Præsentation af forfatteren - Mette Eike Neerlin Mette Eike Neerlin er født i 1979 og har gået på Forfatterskolen for

Børnelitteratur 2004-06. Hun debuterede i 2011 med ungdomsromanen I

anden række. I august 2013 udkom denne anmelderroste billedbog

Historien om Ib Madsen med illustrationer af Rasmus Bregnhøi.6

Begge Mette Eike Neerlins to værker har det tilfældes, at de handler om

en person, der har en noget sørgelig barndom. I I anden række er det den

13-årige Malou, som har mistet sine forældre, der kæmper en hård kamp

for at holde sit livs barske sandheder på afstand. I Historien om Ib bliver Ib

holdt udenfor og er nærmest usynlig for sine omgivelser. Malou får hjælp

af en veninde til at få løst op for knuderne i sit liv og Ib planlægger og

udfører en flugt til et bedre liv.

Præsentation af Illustrator – Rasmus Bregnhøi Rasmus Bregnhøi er født 1965 i Langerød ved

Fredensborg. Søn af tegneren Palle Bregnhøi, der siden

først i 60'erne har illustreret op imod 100 bøger;

skolebøger, letlæsningsbøger, billedbøger og bøger for

større børn. Rasmus Bregnhøi startede med at illustrere

et par bøger skrevet af sin bror Martin Bregnhøi i

slutningen af 80’erne, men det var ikke det, han brændte for på det

5 http://xn--lrervrelset-98ae.dk/tag/b%C3%B8ger/ 6 http://www.rosinante.dk/Authors/0-93031.aspx

tidspunkt. Han ville hellere tegne for voksne. Han arbejdede dernæst bl.a.

på dagbladet Information med fast at levere to dagsaktuelle tegninger om

ugen plus de løse opgaver, der måtte komme hen ad vejen. Sammen

med Christina Weise lavede han derefter, i nogle år, et børneblad

(Læsehesten) for Gyldendal. Det samarbejde førte blandt andet til flere

børnebøger og var startskuddet til en

større karriere inden for

børnebogsillustration.

Rasmus Bregnhøi har siden 1999

illustreret bøger for flere kendte

børnebogsforfattere. Sammen med

Peter Mouritzen har han lavet fem

billedbøger. Blandt andet Drengen der

drømte dumme drømme fra 2009. I

samarbejde med Kim fupz Aakeson er

det blevet til ni bøger, bl.a. Meget mærkelig morgen fra 2009 og De

grimme børn fra 2011. Senest ungdomsbogen I love you Denmark fra

2012. Derudover er der forfattere som Jesper Wung Sung, Pia Juul, Bent

Haller og Lotte Salling. Oscar K. og R. Bregnhøi har sammen lavet to

bøger. Herunder Lille miss nobody for hvilken han fik Debutantprisen

”Komiks.dk” i 2008.

Rent teknisk er R. Bregnhøi kendt for en sort

konturstreg lavet med tusch og farvelægning

med vandfarve. Han er en tegner med mangel

på respekt for, hvordan verden egentlig ser

ud. Der er ofte væltede perspektiver og

underlige, meget bakkede, landskaber.

Tegningerne kan virke sære, men også

interessante. De er originale og detaljerige.

4

Rasmus Bregnhøi viser et stort malerisk talent. I flere af illustrationerne er

der en farvet baggrund med psykedeliske7 mønstre, der ikke giver ro, men

tværtimod pisker en stemning op. Det ses eksempelvis i Tante T. (2003) af

Kim Fupz Aakeson. Mønstrene breder sig på de fleste sider – ja, helt ud på

bogens forsats der er lige til at blive svimmel af.8

Rasmus Bregnhøi udstiller sine værker - fotos, tegninger, malerier,

illustrationer mm. - på biblioteker og gymnasier samt på adskillige

gallerier.9

Relevant teori Der står skrevet i folkeskolens Fælles Mål - dansk, at der løbende bl.a. skal

arbejdes med forholdet mellem udtryk og indhold, mellem tale og skrift

samt mellem tekst og billede.10

Maria Nikolajeva siger, at hvis vi som voksne formidlere af litteratur ikke

blot betragter billedbogens billeder som dekoration, men træner og

udvikler børns evne til at læse og tolke billedbogens kombinerede

verbale/visuelle betydning, forbereder vi dem også til dybere æstetiske

oplevelser af andre medier. Vi kan være medvirkende til, at de ikke bliver

visuelle analfabeter som følge af, at visuel information blot strømmer

forbi dem uden at gøre indtryk.11

Nikolajeva har udarbejdet et godt redskab til billedbogsanalyse. I

billedbogslæsningen pendler læseren frem og tilbage mellem det verbale

og det visuelle, mens forståelsen bliver stadig bredere og dybere.

7 Noget der kan forstærke og udvide sanseoplevelserne, bevidsthedsudvidende 8 http://www.forfatterweb.dk/oversigt/rbregnhoi00 9 http://rasmusbregnhoi.dk/ 10 Fællesmål s. 21 11 Nikolajeva 2004, s 268

Kombinationen af billeder og tekst inddeler Nikolajeva i fem forskellige

kategorier. Disse er: Symmetrisk, kompletterende, ekspanderende,

kontrapunktisk samt modstridende billedbog.12

Netop dette forhold mellem tekst og billede definerer Kristin Hallberg

som begrebet ikonotekst. Ikonotekst er

betegnelsen for den syntese af ord og billeder,

enhver billedbog består af. Det samlede

helhedsindtryk af hele bogens udtryk.

Herunder format, indbinding, papirkvalitet,

typografi, forside, satsblade, titelblade,

narrative forløb i tekst og billeder og evt.

efterord og bagside. Betegnelsen ikonotekst

åbner op for at sætte ord på det afgørende samspil mellem billeder og

tekst og tillader, at teksten og billederne behandles ligeværdigt i

analysen. En interaktion disse imellem.13

Når flere billeder bruges sammen og eventuelt i forbindelse med tekst, fx som

illustrationer i billedbøger, er det vigtigt at

være opmærksom på deres samspil med hinanden og med teksten

både på indholds- og udtrykssiden. Væsentlige spørgsmål

kan fx være: Hvad fortæller billedet, som ikke kan læses i teksten

– og omvendt? Hvordan påvirker billeder og tekster forståelsen

af hinanden?

(Fælles Mål, s. 57-58)

Dette lægger imidlertid op til at bruge billedbøger med komplementært

samspil i undervisningen. Der skal være flere betydningslag i ikonoteksten

og der skal være en spænding mellem den verbale og den visuelle tekst.14

12 Nikolajeva 2004 13 Billedbøger en grundbog s. 56-58 14 Litteraturguide over Garmans Gade, pdf

5

Med en analysetilgang, inspireret af den receptionsorienterede

litteraturpædagogik, åbnes der op for at møde det enkelte barn, dér hvor

det er, og mødet mellem læseren og teksten er omdrejningspunktet.

Læseren virkeliggør tekstens betydning.15

Olga Dysthe står for et konstruktivistisk og samtidig interaktionistisk syn

på læring. Det vil sige, at enhver må konstruere eller bygge sine egne

kundskabsstrukturer, når vedkommende skal lære. Man kan ikke bare

overtage andres kundskab, som tidligere har været en udbredt opfattelse

i skolepraksis op gennem tiderne. Kundskab er altså ikke noget statisk,

der kan overføres fra lærer til elev, men noget, der bygges op i

interaktionen mellem individer. Kundskaben konstrueres eller skabes på

ny af hver enkelt, og fordi den væves sammen med det, som individet i

forvejen ved og kan. En undervisning med vægt på socialt samspil

(interaktion) vil være at foretrække. 16

Thomas Illum Hansen redegør for en procesorienteret

litteraturpædagogik, der fremhæver elevens fortolkningsproces fra

elevens umiddelbare oplevelse af det litterære værk til en analyse og

fortolkning af værket. Denne litteraturpædagogik har nogle kvaliteter, der

gør den særdeles brugbar i forhold til danskfaglighed i folkeskolens

litteraturundervisning. 17 Skal man kort skematisere den

procesorienterede litteraturpædagogik, så har den tre faser set fra

lærersiden. Der er en ”ind i litteraturen”, en ”inden for litteraturen” og en

15 Stjernebilleder – Børnelitteratur, teori og metode, s. 41. 16 Olga Dysthe Det flerstemmige klasserum s.53 17 Artikel af Bodil Christensen på http://www.oscar-k.dk/articlesdetail.php?id=2

”ud af litteraturen” - verden. Set fra elev/læsers side, taler Illum Hansen

om de tre faser, som før-læsning, under-læsning og efter-læsning.18

Den skrevne tekst i Historien om Ib Madsen I Historien om Ib Madsen er teksten placeret på sidernes illustrationer -

steder, hvor der er helt hvidt eller næsten ensfarvet. Tekstfarven er sort

eller hvid, så den læses bedst og er fremhævet tydeligst i forhold til

baggrundsfarven. For eksempel ses sort tekst

på hvid baggrund på side 5 og 11. På side 1

og 22 ses, derimod, hvid tekst på henholdsvis

brunt stakit og grønt/sort græs. På alle sider

er teksten placeret over, under eller ved

siden af selve illustrationen således, at den

ikke er skrevet oveni figurerne og billedernes handlinger.

Tekstens indhold er en fortælling om Ib Madsens liv, skolegang, lejrtur

med klassen og hans forsvinden. Teksten er, hele vejen gennem bogen,

skrevet i datid og i et sprog, der er let forståligt og kun med få svære ord -

for eksempel kløgtig på side 1. Sætningerne er simple og korte; Her skal

du høre om Ib Madsen. Ib Madsen var en helt almindelig dreng… Der

fortælles om en dreng, der er godt tilfreds med livet. Han er, i teksten,

tilsyneladende altid en tilfreds dreng. Han er positiv omkring sine gode

evner i skolen, om sine evner til at lege skjul og omkring sin venlighed på

fodboldbanen, hvor han lader de andre børn spille, hvis de er ulige hold

og en må sidde over; Når der skulle vælges hold til fodbold, og de var ulige

antal til at spille, var Ib altid en guttermand. ”Jeg starter på bænken,”

sagde han. ”Så kan vi bytte når I andre bliver trætte.” og han er svært

tilfreds med, at han får to sæder for sig selv i toget, da klassen skal på

lejrskole.

18 Thomas Illum Hansen Procesorienteret litteraturpædagogik S. 48-55

6

Tekstens undertoner forstås dog anderledes, men kun, hvis man læser

mellem linjerne og forstår hvert afsnits afsluttende sætning, der altid

indeholder I hvert fald… For eksempel I hvert fald var han aldrig uvenner

med nogen – til afsnittet om Ib som alles kammerat, eller I hvert fald var

det altid ham, der var sammen med læreren, når de skulle lave noget to

og to - til afsnittet om, at Ib er lærerenes yndlingselev.

Den visuelle tekst i Historien om Ib Madsen Billederne i bogen er alle helsidebilleder, der fylder begge sider ved hvert

opslag. De er farverige, og på de fleste af siderne er farverne, der er

brugt, i stor kontrast til hinanden. Specielt farverne bordeaux, mosgrøn

og brun går igen gennem hele bogen ligesom den hvide baggrund. Ib er

tegnet med på alle billeder. Selv efter hans forsvinden er han at finde -

undtagen på to af billederne, hvor han, på det ene, kun er nævnt ved

navnet på hans sovepose, og hvor han, på det andet, kun er vist symbolsk

ved en af de sommer fugle, der altid svæver omkring hans hoved.

Billederne i bogen kan virke som en form for

kartonudklip, klippet i forskellige farver, og

sat på en tegnet eller igen udklippet

baggrund. På den måde er figurer mm. ikke

omgivet af den sorte streg, som man oftest

ser billeder i bøger tegnet med. Ib Madsen er altid afbilledet på samme

måde, hvor man ser ham som en ”rigtig” person, hvorimod de andre

personer, til tider, bare er ensfarvede figurer med blyantstreger. Ib har,

som tidligere nævnt, altid tre sommerfugle svævende over hovedet, og

disse er ganske virkelighedstro, og som klippet ud af et rigtigt foto og

klistret på over Ibs hoved.

I modsætningen til den skrevne tekst i Historien om Ib Madsen, hvor Ib er

en glad og tilfreds dreng, viser den visuelle tekst noget andet og stemmer

mere overens med tekstens I hvert fald-budskab. Ib bærer, på alle

billeder, et bedrøvet udtryk i øjnene, og står

altid for sig selv uden for kammeraternes

fællesskab. Selv på billedet, hvor Ib og

forældrene er i stuen, er der ingen kontakt

til faderen bag avisen og moderen under

lampeskærmen.

Efter sin forsvinden er det som om, Ib vil betragte klassekammeraternes

søgen efter ham på afstand, og han er derfor stadig at finde i billederne.

Dog ser man bare øverste del af hans hoved og sommerfuglene svævende

ovenover. Som professor i børnelitteratur Maria Nikolajeva siger, er det,

også i Historien om Ib Madsen, vigtigt at ”læse” bogens billeder for en

korrekt samlet forståelse af historien. Man kan for eksempel på siderne,

hvor klassen leder efter Ib ved Møns klint, se Ib ”sejle i egen sø”. Dette

kan man som lærer vælge at ”se” eller ”læse” med sine elever, og der vil

komme forskellige bud på tolkning. ”Ser” man blot på det, kan det bare

være et synes som om, at Ib er stukket af fra klassen, men ”læser” man

det i stedet som om Ib sejler i sin egen sø, kan der tolkes anderledes på

det. Desuden bør det symbolske i de billedlige sommerfuglene også

kommenteres; Fra puppe til sommerfugl – er det Ibs forvandling?

Ikonoteksten i Historien om Ib Madsen Ikonoteksten, altså samspillet mellem tekst og billede i bogen, må i den

grad siges at være en vigtig faktor i læsningen af Historien om Ib Madsen.

7

I og med at tekst og billeder fortæller to vidt forskellige ting, er det

afgørende for læsningen, at begge dele bliver bearbejdet. Hver gang

teksten siger noget positivt såsom Ib Madsen var god til

mange ting, ikke mindst til at lege… I hvert fald blev han

aldrig fundet, når de legede skjul – eller fanget, når de legede

pigerne efter drengene ser man i modsætning til tekstens

ord, om Ibs gode gemmeevner, et billede af Ib, der står alene

og gemmer sig, og ingen leder efter ham. Ligeledes ses det

på billedet på siderne, hvor Ib er hjemme i stuen hos mor og far, og

teksten beretter om, at forældre er så meget fyldt med kærlighed, at de

næsten ikke kan hører ham fortælle om lejrskolen, at faderen egentlig

bare har travlt med at læse avis, og moderen er gemt under en

lampeskærm – et symbol på, at hun ”lukker af” for ham. Med fokus på

dette, altså på både tekst og billeder, under læsningen, vil man opdage, at

der egentlig fortælles to forskellige historier i bogen, og at det alligevel er

én og samme, blot fortalt fra to forskellige synsvinkler. Teksten er skrevet

ud fra Ib Madsens vinkel, og billederne tegnet ud fra synsvinklen fra alle

omkring Ib. Netop dette, at tekst og billeder fortæller forskellige ting, ses

sjældent i billedbøger, hvor billede og tekst oftest supplerer og

understøtter hinanden til at fortælle én og samme historie og oftest fra

samme vinkel. Derfor er det også vigtigt, over for eleverne, der skal

arbejde med Historien om Ib Madsen, at fremhæve forfatterens og

illustratorens specielle måde, hvorpå de sammen udtrykker Ibs historie

på.

Bogens kompetencer – hvad kan den og dennes indhold

– bl.a. i forhold til fælles mål? Historien om Ib Madsen er ganske velegnet til læsning og

litteratursamtale i folkeskolens mindre klasser. 2.-4. klasser vil kunne få

mest ud af den og relatere sig til den virkelighedsverden, der bliver

præsenteret for dem. Ib Madsen kunne meget vel have været en af dem –

eller ham der sidder udenfor. På baggrund af tekstens handling og tema,

mobning, er teksten god til emnearbejde, hvor selvfølgelig mobning, men

også ensomhed og venskab for eksempel kan læges vægt på. Mod-

/samspillet mellem tekst og billeder er selvfølgelig også en samtale værd,

og man bør, som lærer, lægge stor vægt på arbejdet hermed.

Opmærksomhed på ligheder, forskelle og den fortalte historie vægtes i

undervisningen med bogen. I Fælles mål Dansk19 er et af trinmålene efter

4.klasse, at eleverne har kundskaber og færdigheder til at udtrykke

kendskab til samspil mellem genre, sprog, indhold og situation.20 Et andet

er at eleverne kan samtale om tekster og andre udtryksformer ud fra

umiddelbar oplevelse, kendskab til faglige begreber og begyndende

analytisk forståelse.21 Her kan det siges, at Historien om Ib Madsen, med

fordel, kan inddrages som et element til at fremme elevernes kunnen

inden for netop disse to ovenstående trinmål. Fortællingen indeholder

både tekst og billeder, som kan analyseres enkeltvis og hver for sig, og i

og med, at historien er en nyere billedbog, repræsenterer den både

billedbogsgenren og den nye billedbogsgenre, som der kan være stor

forskel på. Blandt andet indholdsmæssigt, hvor ældre billedbøger er

sammensat af tekst og billeder supplerende hinanden og omhandlende

børns opdragelse fra en voksen synsvinkel, og nyere billedbøger oftest

omhandler børns dannelse fra børns egen synsvinkel. Desuden kan det

også siges, at i Historien om Ib Madsen er tekst- og billedside ikke

supplerende til hinanden på den traditionelle måde, og derfor også

tilhørende den nye billedbogsgenre.

19 Fælles mål 2009 Dansk 20 Fælles mål 2009 Dansk, Sprog, litteratur og kommunikation side 16 21 Fælles mål 2009 Dansk, Sprog, litteratur og kommunikation side 16

8

Historien om Ib Madsen kan fortælle børn om barndom på en ny måde,

hvor aktuelle temaer, i forhold til folkeskolebørn, kan berøres. Bogen

henvender sig til de fleste, som har oplevet en almindelig skolegang, hvor

der ofte ses, at en kammerat, på et tidspunkt, har stået udenfor. Desuden

vil det være en smule komisk/overraskende/tragisk at kigge på Ibs egen

naive opfattelse af sig selv og omverdenen, og, i total modsætning dertil,

omverdenens lidt ligeglade opfattelse af Ib.

Børns komplekse verden. Kompleksiteten i Historien om Ib Madsen stråler ud allerede ved andet

opslag. Teksten fortæller om en dreng, der ikke stemmer overens med

den angste dreng, der sidder alene i hjørnet på billedet. Dette er det

første vink om, at bogen bør behandles efter Bodil Kampps syn på

kompleks, senmoderne børnelitteratur.22 Endvidere er barneopfattelsen i

bogen, at barnet er kompetent og klogt. Ib må klare sig selv, og den

voksne er passivt og uinteresseret. Ibs indre følelser kommer eksplicit til

syne gennem illustrationer og giver et fuldstændigt modstykke til

tekstsidens idylliske beskrivelse af Ib. Det er denne dobbelthed og disse

følelser, der skal fremhæves i undervisningen i netop denne bog. Alle

scenerier foregår på, i forvejen, kendte steder og i kendte situationer;

Skolen, hjemmet, fodbold, lejrskole osv.. Ibs miljø er således i øjenhøjde

med læseren og dette skaber fortrolighed, tryghed og forståelse for Ib.23

Hermed skabes et rum til empatisk indlevelse og refleksion over Ib og

hans situation. Børn har brug for at sætte en parentes om sig selv og sit

eget liv24, og det er lige netop denne parentes Ib og hans historie tilbyder

eleverne. Ibs ”død” bliver det pludselige brud, hvor eleven vil blive revet

22http://www.bs.dk/publikationer/andre/laesningensmagi/pdf/laesningens_magi.pd 23 Kampp, Bodil(2004): Senmoderne børnelitteratur i skolen. Den implicitte læser og den faktiske fra Perspektiver på dansk s.65 24 ttp://www.bs.dk/publikationer/andre/laesningensmagi/pdf/laesningens_magi.pdf

ud af den forventede handling og for alvor bliver udfordret til at undres

og reflektere.25

Ib leverer et stort dannelsesmæssigt potentiale. Der er, i bogen, stort

grundlag for at se sig selv fra oven, mens man tager stilling til Ib og de

andre børns handlinger uden at sætte sig selv direkte i spil. Dette er

netop en af de muligheder kompleks litteratur tilbyder; indsigt og

forståelse til lagring i metabevidstheden og stof til udvikling af

problemløsningsredskaber og handlekompetencer i elevens eget liv.26

Fra individuel oplevelse til rummeligt fællesskab. Dialogen om litteraturen vil kvalificere elevens evner til at kommunikere

og forholde sig til litteratur.

Med fokus på den receptionsorienterede tilgang til Historien om Ib

Madsen skal den enkelte elevs oplevelse af bogen, via dialog, deles i

fællesskabet med læreren og klassekammeraterne i klasserummet. Det er

først i det fælles rum, at erkendelsen og dannelsen tager form.

Forudsætningen for en ligeværdig samtale i klasserummet er, at alle har

fælles referenceramme; teksten og kendskab til klassekammeraternes

baggrund og tænkemåde - og fælles forståelsesrum; et rummeligt

fællesskab, hvor tryghed og tillid er en vigtighed, når man rækker ind i

elevernes indre verden.

Procesorienteret flerstemmighed Olga Dysthes beskrivelser af det flerstemmige klasserum gør Historien om

Ib Madsens dannelsespotentiale muligt at føre ud i livet. Eleverne skal

opleve, at en billedbog kan opfattes og opleves på mange forskellige

25http://www.bs.dk/publikationer/andre/laesningensmagi/pdf/laesningens_magi.pd 26 Kampp, Bodil(2002): Barnet og den voksne i det børnelitterære rum s.154-155

9

måder. Bakhtin beskriver, at forståelse er en aktiv og social proces, hvor

eleverne skal opleve hinanden som gensidige ressourcer, og skal i mødet

med andre stemmer og meninger spejle og forstå sig selv.27 For at skabe

et fortroligt rum, hvor dannelsesprocessen kan udfolde sig, kan læreren

gøre brug af autentiske spørgsmål, optag og høj værdisætning. Disse tre

elementer vil være grundlag for følgende undervisningsforløb. Samtidig

vil skrivning og samtale indgå, som elementer i en kvalificerende

undervisning. Thomas Illum Hansens procesorienterede

litteraturpædagogik vil med den faseinddelte praksis28 sikre et højt fagligt

udbytte - både for lærer og elev.

Ind i værkets verden Forsiden skal danne grundlag for en aktivering af

elevernes forforståelse. Billedbogen som genre skal være

omdrejningspunktet. Hvilke billedbøger kender vi i

forvejen? Er der noget særligt ved billedbøger? Hvad synes

I om forsiden? Og Hvad kunne bogen handle om? - Kunne

være spørgsmål, der aktiverer elevens genreforventninger

og vækker elevens nysgerrighed for Historien om Ib Madsen.

Bagsideteksten læses op. Her aktiveres elevernes

forforståelse igen. Hvad er en lejrskole? Hvad tror I der

sker på den lejrskole? - Nysgerrigheden vækkes.

Inden for værkets verden

Teksten læses højt med billederne synlige for alle. Stemningen er

afslappet, og alle kan se og høre. Højtlæsningen præges af at være en

fælles lytte-oplevelse med tid til refleksion.

27 Dysthe, Olga(1995): Det flerstemmige klasserum s.222-226 28 Hansen, Thomas Illum(2004): Procesorienteret litteraturpædagogik s.48-55

Formålet er at lede eleverne ind i en skønlitterær tekst. Oplæsning med

læsestop giver tænketid, tid til refleksion og skrivetid. Der vil være

samtaler i par, som overføres til dialog i klasserummet.29 Læsestop er

valgt for at åbne bedst muligt op for Historien om Ib Madsens

kompleksitet ved at få eleven til at stoppe op, dvæle og være i teksten.

Første læsestop Første læsestop sker på opslag nummer 5, hvor Ib står alene i skolegården

og gemmer sig bag et træ.

Opslaget er forstørret op og hænges op i klassen. Der stilles spørgsmål på

klassen. Eleverne får alle to minutter til at tænke over spørgsmålet inden

der tages en dialog på klassen. Alle skal høres, alle skal give Ib en stemme.

Hvad tror I, at Ib tænker lige nu?

Alle elevernes svar noteres i tankebobler på det forstørrede opslag. Der

stilles uddybende spørgsmål ud fra de svar, eleverne kommer med.

Eksempelvis:

Hvordan kan du se at Ib har det sådan?

Hvorfor tror I, at Ib er alene?

På denne måde aktiveres en indfølende identifikation hos eleverne.

Eleverne reflekterer over og forholder sig til Ibs indre verden.

Andet læsestop Andet læsestop er på opslag 12. Her er Ib blevet væk. Spændingskurven

er på sit højeste. Elevernes opmærksomhed på historiens udvikling og

deres forventning til det fortsatte forløb skærpes ved at stoppe op.

Hvad kommer der til at ske? Eleverne skal parvis snakke om, hvad der

sker nu. Hvor er Ib blevet af? Refleksionerne i parsamtalerne munder ud i

en klassesamtale.

29 Artikel af Auklend, Inger Katrin: Garmanns gate, Dansk 3 – 2012 s.22-23

10

Tredje læsestop Tredje læsestop sker først, når bogen er læst færdig. Der dvæles ved det

sidste opslag.

Er Ib virkelig død?

Der indledes, efter samtalen, en ”Find Ib”- jagt. Ib er at finde på alle

opslagene efter hans forsvinden.

Hvorfor tror I, at stak Ib af?

Fortæl historien om Ib Madsen Meddigtning på de tomme pladser. De åbenlyse tomme pladser er, hvad

der foregår i Ibs indre liv, og hvad der sker med Ib fra hans forsvinden, til

han er at se på fjernsynsskærmen.

Dagbogen

Ibs indre liv kan her blive gjort levende. Eleverne tegner og skriver Ibs

tanker og planer for lejrturen. Dette udarbejdes i en bog af foldet papir

med plads til både tekst og billede. Dagbogen kan laves enkeltvis eller i

par. Dagbøgerne læses op for hinanden og stilles på boghylden til

udstilling. På denne måde synliggøres alle refleksioner, og alle anerkendes

for deres tolkninger.

Bogen

Fortæl historien om Ibs forsvinden. Her fortælles, hvad der skete, da Ib

forsvandt. Eventuelt Ibs planer om flugten og hans tanker heromkring.

Bogen laves lige som dagbogen i en bog af foldet papir. Læses højt for

klassen og udstilles i klassen.

Ud af værkets verden I denne fase, hvor værkets underbestemtheder skal virkeliggøres i elevens

virkelige verden, skal elevens eget indre og ydre synliggøres.

Der udarbejdes en foldebog. På den lukkede foldebog tegner eleven en

tegning af sit eget ansigt. Her skrives også alle de ydre iagttagelser af

eleven. Pæn, sød, god ven, klog og lignende. Ligesom teksten i Historien

om Ib Madsen, på de første mange opslag, beskriver Ib.

Når foldebogen foldes ud, er der plads til at skrive elevens tanker og ord,

der beskriver elevens indre verden. Denne opgave kan eventuelt

indsnævres med spørgsmål som:

Hvad tænker du på, når du er alene?

11

Litteratur

Primær litteratur Neerlin, Mette Eike og Bregnhøi, Rasmus(ill.) (2013): Historien om Ib

Madsen, Høst & Søn/ROSINANTE&CO

Sekundær litteratur Christensen, N. (2003). Den danske billedbog 1950-1999: Teori,

analyse, historie. Frederiksber : Roskilde Universitetsforlag/Center for

børnelitteratur.

Dysthe, Olga (1995): Det flerstemmige klasserum, Klim, 1997

Fælles mål 2009 Dansk

Henkel, Ayoe Quist m.fl. (2012), Billedbøger en grundbog,

Dansklærerforeningens Forlag

Kampp, Bodil(2002): Barnet og den voksne i det børnelitterære rum,

Danmarks Pædagogiske Universitet

Nikolajeva, M. (2004). Billedbogens puslespil. København: Høst.

Hansen, Thomas Illum (2004): Procesorienteret litteraturpædagogik,

Dansklærerforeningens forlag A/S, 1. udgave, 2. oplag

Skyggebjerg, Anna Karlsskov m.fl. (2009), Stjernebilleder –

Børnelitteratur, teori og metode, Dansklærerforeningens Forlag

Rørbech, Helle & Meyer, Bente(red.)(2004): Perspektiver på dansk,

Danmarks Pædagogiske Universitets Forlag

Artikler Auklend, Inger Katrin: Garmanns gate, Dansk 3 – 2012 s.22-23

Kampp, Bodil(2004): Man flyver da ikke væk når man bliver kysset!,

Nedslag i børnelitteraturforskningen, Nr. 5, 2004

Webadresser http://www.bs.dk/publikationer/andre/laesningensmagi/pdf/laesningens

_magi.pdf

Besøgt 23.01.14. Her kan man læse Læsningens Magi – om børn, bøger og

læselyst. Her særligt artiklen af Bodil Kampp.

http://www.bodilchristensen.dk/179408188

Besøgt 23.01.14. Her kan Bodil Christensens artikel At læse er at (ind)se

læses.

http://www.folkeskolen.dk/5257/faelles-ansvar-for-laering

Besøgt 23.01.14. Artikel om Olga Dysthes læringssyn og

litteraturpædagogik.

http://www.folkeskolen.dk/~/4/8/51--ba--projekt-1-fra-lu-i-skive.pdf

Besøgt 23.01.14. Her findes et bachelorprojekt med titlen: Mangfoldighed

i skolen.

http://www.forfatterweb.dk/oversigt/rbregnhoi00

Besøgt 23.01.14. Her kan du læse om Illustrator Rasmus Bregnhøi.

http://inet.dpb.dpu.dk/cfb/bodil_k.artikel.pdf

Besøgt 23.01.14. Bodil Kampps artikel: Generationer i dialog.

http://www.oscar-k.dk/articlesdetail.php?id=2

Besøgt 22.01.14. Bodil Christensens artikel: At læse er at se.

12

http://rasmusbregnhoi.dk/

Besøgt 24.01.14. Her kan du læse om Illustrator Rasmus Bregnhøi.

http://www.rosinante.dk/Authors/0-93031.aspx

Besøgt 22.01.14. Her kan man læse om forfatter Mette Eike Neerlin.

http://www.rosinante-

co.dk/Laerervaerelset/Menu/Til%20Laereren/Litteraturguider.aspx

Besøgt 22.01.14. Forlaget Rosinantes litteraturguider.

13

Ib’s verden er kompleks. Lejrskolen bliver hans udvej.

Det er i hvert fald, hvad vi siger…