Livtag #1 2012

LIV

TA

G#1

– 2

012

Mark gennemførte New York maraton uden ben

side 34

Whiplash koster kassen side 14

Dit medlemsmagasin fra PTU • LANDSFORENINGEN AF pOLIO-, tRAFIk- OG uLYkkESSkADEDE

VI TILBYDER:

• Gratisrekruttering• Vikarservice• Ledsageordningen• Helhedsløsningentilhjælpeordninger

Ring og hør nærmere om, hvad vi kan tilbyde netop dig.

BRUGER - HJÆLPER FORMIDLINGEN

København Århus

Tlf. 3634 7900 Tlf. 7026 2709 [email protected]

• Borgerstyretpersonligassistance(BPA)• Specialpædagogiskstøtteordning(SPS)• Særligttilrettelagtungdomsuddannelse(STU)• Alleadministrativeopgaverrelaterettilovenstående

bhf_annonce_184x259_livtag_toppartner12_logo_tt.indd 1 10-01-2012 15:52:25

INdhoLd

I

hvert nummer Leder 5Medlem til medlem 13Værd at vide 19PTU's partnere 23Brevkasse 26Opgavesiden 32Medlemssider 42Aktuelle kredsarrangementer 45

Kampen for et ben 6

Ny protesemetode giver frihed 11

Whiplash koster kassen 14

Vil du være med på træningsholdene for whiplashskadede? 18

Nyt ledsagerkort fra dh på vej 22

Nyt kursus: styrk samarbejdet mellem bruger og hjælper 24

du kan godt have et fysisk handicap og samtidig løfte store opgaver 28

har du besøgt PTU's nye hjemmeside? 30

Mark gennemførte New York maraton uden ben 34

Millioner af dollars til poliovaccination 38

hvordan får jeg økonomisk støtte til at føre en retsag? 39

6

24

KAMPeN for eT beN – efter mange års kamp fik mona lisa sit ben igen

PTU’s advokat-gruppe

ADVOKAT-RÅDGIVNING

- når skaden er sket

A d v o k A t A k t i e s e ls k A b

store kongensgAde 23

bAghuset . 1264 kbh k

telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0

w w w. e l m e r - A d v. d k

Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected].

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker• Ulykkesforsikringer• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

[email protected]

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmand - KaptainKirk Larsen - Ascanius

��

��

��

��

��

��

��

��

��

32 års erfaring

Mød os på hjemmesiden: www.grove-partnere.dkE-mail: [email protected]

§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA

Kontorets advokater har gennem en årrække specialiseret sig i erstatnings- og forsikringsret.

Vi beskæftiger os i dag næsten udelukkende med disse retsområder.

Vi yder kun bistand til skadelidte.

Advokat Axel Grove er medlem af bestyrelsen for advokaternes faggruppe for erstatnings- og forsikringsret og Foreningen af Erstatningsretsadvokater.

Axel Grove er udpeget af PTU som medlem af den juridiske rådgivningskomité i European Whip-lash Association.

Sankt Annæ Plads 7,st. · 1250 København K.Telefon 33 36 99 99 · Fax 33 36 99 98

ELMER PARTNEREA D V O K A T E R

&

Esbjerg . Herning . Skjernwww.kirklarsen.dk . Tlf. 70 22 66 60

Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.

Når ulykken er ude...

Personskade

Gitte Møller Iversen

Rikke Lenette Omme

Har du været udsat for en ulykke, eller har du en tvist med dit forsikringsselskab? Vi har stor erfar-ing med Personskadeerstatning og hjælper hvert år mere end 2.000 skadelidte med deres sag. Tag en gratis og uforpligtende snak med én af vores specialister ved at ringe på tlf. 7015 1000. Du kan også læse mere om os på www.erstatningsspecialisten.dk.

HjulmandKaptain er blandt Jyllands største advokatfirmaer med 125 ansatte heraf 24 i en højt specialiseret afdeling for erstatnings- og forsikringsret.

Hjælp til erstatning?

34 års erfaring


§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA








ADVOKAT-RÅDGIVNING





telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0


Elmer & Partnere har 5 erfarne advokater, der kan rådgive om alle væsentlige spørgsmål efter en personskade. Det gælder overfor mod-parten, i forhold til egne forsikringer og de sociale myndigheder. Læs mere på www.elmer-adv.dk. Brug en advokat, der har viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected].

Erstatning og forsikringHos advokatfirmaet Hjulmand & Kaptain

har vi specialiseret os i:

• Erstatningskrav ved ulykker• Ulykkesforsikringer• Personforsikringer

Vi har tilknyttet egen speciallæge.

Tal med Karina Kellmer, Lingsie Jensen, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, John Arne Dalby eller

Anker Laden-Andersen.

Aalborg · Hjørring · Sæby · Frederikshavn · SkagenTlf. 70 15 10 00

[email protected]

Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmand - KaptainKirk Larsen - Ascanius

��

��

��

��

��

��

��

��

��

32 års erfaring


§GROVE & PARTNERE

ADVOKATFIRMA








&


Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien. Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.


Personskade


Rikke Lenette Omme

HjulmandKaptain

Erstatning for personskade

HjulmandKaptain er Nordjyllands største advokatfirma med 110 ansatte, heraf 24 i vores højt specialiserede afdeling for erstatnings- og forsikringsret.

Læs mere om os på www.hjulmandkaptain.dk

- vi kan hjælpe dig

Vi er specialiserede indenfor:• arbejdsskader

• fritidsulykker• patientskader• pensionsforsikringer

Kontakt Karina Kellmer, Henrik Uhrenholdt, Marianne Fruensgaard, Bo Hansen, Christina Sørensen eller Anker Laden-Andersen på tlf. 7015 1000.


Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.


Anne Katrine Bay

Rikke Lenette Omme


Personskade

ADVOKAT-RÅDGIVNING





telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0



&

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected]


Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

Advokat Poul Rasmussen (H) Advokat lotte ankjæR (L) Advokat liselotte mikkelsen (L) Advokaterne stoRe toRV 16 8000 ÅRHus C tel 86 13 01 44 FaX 86 13 32 74


Muligheden for erstatning kan være afgørende for både økonomien, fremtiden og familien.

Kontakt os, og få en vurdering af din sag, eller læs mere på www.personskade-erstatning.dk.


Anne Katrine Bay

Rikke Lenette Omme


Personskade

ADVOKAT-RÅDGIVNING





telefon 3 36 7 676 7

t e l e f A x 3 36 7 6 75 0



&

Elmer & Partnere yder rådgivning om alle juridiske spørgsmål efter en personskade, uanset om den er opstået på arbejde eller i fritiden. Vi repræsenterer udelukkende de skadelidte. Vi er 7 specialiserede advokater, 3 fuldmægtige, studenter og 6 sekretærer, der arbejder med dette retsområde. Vi har igennem mange år ført et stort antal retssager; også i Højesteret, og har opnået stor viden og erfaring.

Henvendelse til Karsten Høj pr. e-mail: [email protected]


Advokaterne Store Torv 16Elmer & PartnereGrove & PartnereHjulmandKaptainKirk Larsen - Ascanius

I

5

LLeder // LIVtAG #1 – 2012

ptu ønsker alle vore medlemmer og andre læsere af bladet rigtig godt nytår.

Der er mange mål, vi skal nå i år, og der er naturligvis også skrevet en strategi herfor. Et hovedmål er færdiggørelse af byggeriet i medio juni i år. Men der er også en anden stor opgave, der består i at revurdere kredsarbejdet. Det drejer sig naturligvis ikke om at afskaffe kred-sene, men om at få midler og mål til at passe bedre sammen, så medlemmerne får de tilbud, de ønsker og vil gøre brug af. Vi skal se på hvad, der kan opnås ved mere samarbejde mellem flere kredse, hvilket allerede er i gang flere steder i landet. Det må nok også være vejen frem. En del af kredsene er så små, at de allerede af den grund ikke har res-sourcer til at klare større og mere kræ-vende arrangementer og ej heller kan samle medlemmer nok til. Afstanden bliver til gengæld længere, men de rig-tige tilbud er nok værd at køre efter.

Kampen for gammaglobulin-behandlingptu skal internt og eksternt arbejde med kommunikation, så vi sikrer os, at alle får den viden, de har brug for og bliver i stand til at gøre brug af den. Vi opruster vort udviklings- og forsk-ningsarbejde, bl.a. i samarbejde med neurologisk afdeling på Glostrup Hospi-tal. Gammaglobulinbehandling til de ca. 70 polioramte, som havde tilsagn om behandling i Sverige, er nu ved at være gennemført på Rigshospitalet. trods ihærdige anstrengelser fra vor side, er

det ikke lykkedes at få Rigshospitalet til at gøre brug af resultaterne af denne behandlingsserie. Det er dybt skuffen-de. Vi vil selv gennemføre en kvalitativ interviewundersøgelse af alle, der har modtaget gammaglobulinbehandling i efteråret 2011 og derefter udnytte svarene til at søge at opnå fortsat be-handling af denne art til dem, der må antages at kunne profitere heraf.

Sundhedsdag om smerterptu vil i lighed med tidligere år afholde en sundhedsdag i efteråret med temaet kroniske smerter – hvad er det, og hvad kan vi gøre for at lære at leve med dem? Det er et tema, som er lige relevant for alle vore tre hovedmålgrupper: polio-ramte, ulykkesramte og whiplashskade-de. Sundhedsdagen vil i år blive afholdt i hovedstadsregionen.

bedre rådgivning til ulykkes-skadedeptu er i gang med at udvikle et nyt og meget bedre tilbud til ulykkesramte end det, der findes i dag. Det foregår som et samarbejde mellem ptu og en række indflydelsesrige organisationer, Vej-direktoratets Havarikommission, tryk trafik, Rigspolitiet, Forsikring & pension, kL m.fl. Vi har i november foretaget 200 telefoninterviews med svært ulykkes-skadede for at kortlægge deres behov og for at høre, hvad var det navnlig, de oplevede, at de ikke fik den rette hjælp til. Vi er i gang med at analysere de mange svar. Fællesnævneren synes at være, at de ikke fik nok relevant og

Livtag udgives af: Landsforeningen af polio-, trafik- og ulykkesskadede Protektor: Hans kongelige Højhed prinsgemalen Formand: tidl. landsdommer H. kallehauge Ans-varshavende redaktør: direktør philip Rendtorff Redaktør: kira Skjoldborg Orloff Redaktionsudvalg: philip Rendtorff, Inge Carlsen (formand), Jørgen Maibom, Ghita tougaard, Inga Bredgaard, kaja Brolykke Eiding, Birte Mølgaard, Erling Fisker og kira Skjoldborg Orloff Redaktion og abonnement: ptu, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre, tlf.: 3673 9000 fax: 3673 9029 E-mail-adresse: [email protected] Hjemmeside: www.ptu.dk. Annoncetegning: Rosendahls Mediaservice, Oddesundvej 1, 6715 Esbjerg N., tlf. 7610 1143, fax 7610 1122, [email protected] Tryk: Scanprint Layout: Essensen Forsidebillede: thomas willads Oplag: 7000

ISSN nr. 1904-4798

EFtERtRYk MED kILDEANGIVELSE tILLADtNæste nummer af Livtag udkommer: 2.4.2012. Deadline: Redaktion 27.2.2012. Deadline: Annoncer 27.2.2012.

2012 – Et nyt år – Hvad skal vi nå?

H. KallehaugeFormand ptu

saglig rådgivning særligt i den første tid efter ulykken, og at der ikke var nogen, der bistod dem med at følge op på deres sag, så de kunne få og bevare overblikket. Først i det nye år går vi videre med denne vigtige sag for vore medlemmer.

ptu er i gang med sammen med DH’s andre medlemsorganisationer at skrive den skygge-rapport, som vi skal afgive til overvågningskommissionen i Geneve om Handicapkonventionen. Der er nok at påpege ved den hidtidige mangel-fulde danske gennemførelse.

Som du kan se, vil vi også være der for dig som medlem i 2012 på en lang ræk-ke områder – og mange flere end der er plads til i en leder.

PorTræT // LIVtAG #1 – 2012P

6

Mona Lisa elsker at danse. Sammen med veninderne har hun været ude og svinge benene hele natten på Hjørrings dansegulve. Næste dag, julemorgen 1982, står Mona Lisa alligevel tidligt op for at gå til bageren, så de tre veninder kan tage af-sked, før de skal hjem til deres familier. Hun mangler også en julegave.

temperaturen er lige omkring nulpunktet, så da gadedøren smækker bag hen-de, trækker hun sin brune vinterjakke godt rundt om skuldrene, og det sortter-nede partisanhalstørklæde omkring halsen og det lange blonde hår. Sneen knirker under Mona Lisas brune vinterstøvler, da hun går op mod Springvandspladsen i den nordjyske bys midte.

på hjørnet af Svinget og Østergade stopper hun op og kigger sig omkring. Lyset skinner skarpt i sneen på trods af skydækket, og selvom klokken kun er lidt i ni, er der mange folk på gaden ude for at finde de sidste julegaver. torvet er pyntet med gran og lys, og Føtex, der dominerer pladsen, har allerede masser af kunder.

pludselig mærker hun en stærk fornemmelse af fare, men skyder den fra sig. Og så alligevel… Hun begynder at løbe uden at vide hvorfor.

Sekunder efter smadrer en bil ind over det gadehjørne, hvor hun netop har stået. En anden bil, som tilsyneladende er ude af kontrol, kører op på fortovet og indhenter Mona Lisa, netop som hun i fuld firspring er på vej rundt om et hjørne.

Hun når det ikke. Den dag mistede Mona Lisa Serritslev sit højre ben. Det ven-stre blev reddet efter adskillige operationer.

29 år senere, efter en ihærdig kamp, lykkes det Mona Lisa at få livet på to ben tilbage.

For 29 år siden mistede Mona Lisa Serritslev sit højre ben i en ulykke. Efter en lang kamp er det lykkedes hende at blive en af blot ti danskere, der har fået en revolutionerende benprotese. Her er historien om, hvordan Mona Lisa fik sit ben igen.

Liv på stokkeMona Lisa bor i et lille hvidt hus på Sjælland. Smalle landeveje og udstrak-te marker omkring huset tjener som fredfyldt baggrund, hvor heste fra det lokale stutteri går rundt og græsser på nærliggende enge.

Solen skinner varmt igennem vin-duerne til stuen, hvor Mona Lisa for-tæller sin historie.

Hun må vænne sig til et liv på et ben, da hun ikke kan benytte en almin-delig benprotese på grund af smerter i benstumpen. Derfor har hun i mere end halvdelen af sit liv gået ved hjælp af stokke.

Efter ulykken og en længere mental nedtur, bliver en af drivkræfterne i hen-des liv at undgå at lade sig begrænse, og i stedet være opmærksom på at tur-de gribe de muligheder, som viser sig.

For eksempel fører hendes afhæng-ighed af stokkene til, at hun sammen

af Rasmus Bonde Stouby—fOtO Thomas Willads

kampEn for et ben

LIVtAG #6 – 2011

7

“Han blærede sig med sin nye protese. Han kunne gå i snævre skindbukser, og så spurgte han: kan du gøre sådan her Mona Lisa, og lagde sig ned på alle fire. Der besluttede jeg, at sådan en ville jeg også have.”

P

8

PorTræT // LIVtAG #1 – 2012

med sin første mand udvikler en behagelig stok med læderstøtte til albuen og et blødt gummihåndtag fundet på en BMX-cykel. Den simple ide bliver et lille for-retningseventyr. krykken, kaldet Runestokken, belønnes med en designpris og sælger godt, indtil virksomheden lukker sammen med skilsmissen.

opdagelsenI 1998, er vennen tonny på besøg i hendes hjem. tonny, som bor i Sverige, har hun lært at kende, fordi han har købt et par runestokke. Dem har han dog ikke brug for denne dag, for han har nemlig fået en helt ny slags protese; forankret i sit skelet. tonny har fået opereret en titaniumstift ind i lårbensknoglen, så den

stikker ud fra benstumpen. protesen kan så spændes på stiften, og den direkte kontakt med skelettet gør, at han har meget større føling med protesen end normalt.

Samtidig trykker den ikke på kød og muskler rundt om lårbensknoglen, som en hylsterprotese gør det, når man lægger vægt på. Derfor er den attraktiv for Mona Lisa, fordi hun vil kunne bruge den uden at opleve smerter.

“Han blærede sig med sin nye protese. Han kunne gå i snævre skindbukser, og så spurgte han: kan du gøre sådan her Mona Lisa, og lagde sig ned på alle fire. Der besluttede jeg, at sådan en ville jeg også have,” husker Mona Lisa smilende om vennens godmodige drillerier.

ProtesejagtMen teknikken var eksperimentel i Sverige omend med relativt gode re-sultater og slet ikke tilgængelig i Dan-mark. Derfor ansøger hun i 2005 Sund-hedsstyrelsen om at komme til Sverige, men det kommer der ikke noget ud af.Først i 2009 finder hun ud af, at en dansk kvinde har fået foretaget opera-tionen på Frederikssund Hospital, og hun skaber kontakt til overlæge Ole Maaga-ard, som har lavet den. Hun får lovning på, at hun bliver den næste, og de afta-ler en dato. Men så kommer det Sund-hedsstyrelsen for øre, hvad man laver i Frederikssund og under påmindelse om, at man ikke har de nødvendige godken-delser, bliver operationen aflyst.

“NÆNÆNÆNÆNÆNÆNÆNÆNÆ! Det må I IkkE,” råber Mona Lisa, imens hun fægter med pegefingeren over stue-bordet og kalder Sundhedsstyrelsen for “prinsessesur”, da hun skal gengive, hvordan den besked lød i hendes ører.

hårde operationerMen så dukker vennen tonny op igen. Han har hørt, at der foregår noget

“Jeg har fået mine hænder igen. Det gør tingene nemmere og hurtigere. Opvask, rengøring, når jeg henter brænde eller støvsuger: det er done in no time! På to ben så gør jeg det bare! Det er sådan noget, folk ikke tænker over”

“Den er accepteret i hovedet, men ikke fysisk. Jeg vralter, fordi musklerne ikke er stærke nok endnu, og derfor føles den ikke som en del af min krop. Den føles ny.”

9

LIVtAG #1 – 2012

imellem Aarhus og Aalborgs hospitaler. Mona Lisas bandagist finder frem til overlæge peter Jørgensen fra Aarhus, som rejser rundt med et foredrag om den svenske proteseteknik. Samme dag ringer Mona Lisa til peter Jørgensen og overtaler ham til at inkludere hende som forsøgsperson. Mona Lisa får sit ben. processen kræver to operationer, og de forløber begge teknisk set problemfrit, men for Mona Lisa viser der sig kompli-kationer i dagene efter den første ope-ration. Hun vågner op med voldsomme smerter i hoften, og på andendagen slår hun ud med røde plamager på huden. Hendes underliv udvikler sig til en stor skallende plamage, og væske og mate-rie siver fra hendes operationssår.

Det viser sig efter en del forvirring, at Mona Lisa er blevet allergisk over for både morfin og antibiotika, og derefter får lægerne hurtigt kontrol over situa-tionen.

“Jeg blev ekstremt bange, men ef-ter operation nummer to tog de højde for det, så bagefter var jeg helt frisk og smilte og gjorde ved,” siger Mona Lisa.

Derfor er det også tre glade patien-ter, der, sammen med de to læger og den fremmødte lokalpresse, i maj 2011 kan fejre, at alle operationerne er lyk-kedes til fulde.

GenoptræningenMen det er nu, Mona Lisas hårde arbej-de for alvor begynder. Efter tre årtier på stokke skal der en del genoptræning til, før Mona Lisa kan begynde at gå ubesværet på sit nye ben. Mona Lisa og de andre patienter får en standardpro-tese til omkring 170.000 kroner betalt. Hvis de ønsker et ben med et mere avanceret knæled, for eksempel et computerstyret knæ, må de selv betale de ekstra omkostninger, som kan løbe op i over 100.000 kroner. Mona Lisa benytter sig indtil videre af standard-protesen.

“Den er accepteret i hovedet, men ikke fysisk. Jeg vralter, fordi musklerne ikke er stærke nok endnu, og derfor føles den ikke som en del af min krop. Den føles ny,” siger Mona Lisa om protesen.Hun rejser sig op med sine stokke og stiller sig midt i stuen. Hendes bare ben, der stikker ud under nederdelen, afslører hendes meget stærke muskler.

Venstre fod er placeret centralt under hende og bærer det meste af hendes vægt på ydersiden af foden.

Den stilling skubber benstumpen ud til højre og giver hende et skævt vrid i hoften. Det giver muskelspændinger, som ofte skal løsnes, og som er en udfor-dring for genoptræningsprocessen.

Nødvendig tålmodighedGenoptræning bliver derfor længere for Mona Lisa end for de to mænd, som hun fik operationen samtidig med. Mændene har før brugt hylsterproteser, så over-gangen for dem er nemmere end for Mona Lisa. Hun skal nemlig både genoptræne styrken i benstumpen og vænne sit stærke ben til en ny gangstilling.

“Den var svær at sluge for mig, for jeg har det normalt sådan, at når han kan, så kan jeg også. Og sikkert bedre,” siger hun og bryder ud i et stort grin.Den forventede genoptræning tager seks måneder, men Mona Lisa kan først reg-

“Jeg er spændt på, om verden smiler til mig, fordi jeg er handicappet, eller fordi jeg er mig.”

10

P PorTræT // LIVtAG #1 – 2012

ne med at være i fuldt vigør efter halvandet til to år. Fysioterapeuten giver hende streng besked på at væbne sig med tålmodighed, og endelig begynder arbejdet med den nye protese at skride frem.

“Jeg skal gå en tur på tre kilometer hver dag med protesen. I starten var det pligt, men nu kan jeg slet ikke undvære det,” fortæller Mona Lisa, der selv har besluttet at forlænge gåturene og bruge protesen så meget som muligt.

et liv med hænderI gospelkoret oplever hun, at stemmen er vokset med to ben på jorden. Det var en uventet og positiv opdagelse.

“Jeg havde det sådan: hold da kæft, jeg kan trække noget kraft, mand! Det fyldte mig med glæde og overraskelse. Jeg havde det som en lille pige og kunne ikke lade være med at stå og fnise, når jeg ikke skulle synge,” fortæller Mona Lisa om første gang, hun havde protesen med til sang. I samme ombæring viser sig endnu en stor oplevelse.

“Jeg opdagede, at jeg stod og vippede med venstre fod i takt til musikken,” siger Mona Lisa og ligner en, som netop har vundet en stor præmie.

Men det er faktisk i det daglige, at hun oplever den største gevinst. “Jeg har fået mine hænder igen,” siger Mona Lisa begejstret og fremviser sine hænder, der efter 29 år med faste greb om stokkenes håndtag har udviklet hård hud på hånd-fladerne. “Det gør tingene nemmere og hurtigere. Opvask, rengøring, når jeg hen-ter brænde eller støvsuger: det er done in no time! på to ben så gør jeg det bare! Det er sådan noget, folk ikke tænker over,” siger hun og holder en lille pause. Så rejser hun sig op.

“Jeg kan bære ting,” siger hun, mens hun livligt kaster sig ud i at demonstrere, hvor besværligt støvsugning er på et ben. Hun stiller stokkene op ad lænestolen, sætter sig på gulvet, og derfra rykker hun brændeovnen ud fra væggen. Siddende begynder hun at rengøre bag brændeovnen med en fiktiv støvsuger, klapper i hænderne som tegn på, at hun er færdig og sætter en hånd i gulvet og en på sto-lens armlæn. på den måde hiver hun sig op på sit ben og griber stokkene. Og så står hun midt i stuen igen, kun en smule forpustet. Det hele går forbløffende hurtigt.

“Du kan godt se, at det ikke er noget, man bare lige gør,” siger hun, og svinger sig over på sin stol ved spisebordet igen.

en opdagelsesrejseSom 49-årig kan Mona Lisa mærke, at hendes krop er blevet svagere, og der-for er en af hendes største forhåbninger til protesen, at den kan lette belastnin-gen på hendes krop og give hende et liv med færre smerter og større livskva-litet. Især fordi protesen åbner endnu flere muligheder for Mona Lisa. Hvad de er, ved hun endnu ikke helt, men hun glæder sig til at finde ud af det.

“Det bliver som en opdagelsesrejse. Jeg har det som Columbus, der ikke ved, hvad der venter på den anden side af havet,” siger hun alvorligt, men smi-ler så og siger:

“Det er lige, så det kildrer i maven.”Alligevel har hun en lille angst for at

møde verden på lige fod. I dag oplever hun imødekommenhed, når hun bevæ-ger sig rundt på et ben, ofte efter devi-sen: hvor er hun dygtig, og så mangler hun oven i købet et ben!

“Det er psykologisk set spændende, for den goodwill forsvinder jo, fordi jeg ikke længere er synligt anderledes. At skulle leve uden den anerkendelse er noget, jeg har tænkt meget over,” siger Mona Lisa.

En af de største opdagelser venter altså stadig i horisonten, som Mona Lisa siger: “Jeg er spændt på, om ver-den smiler til mig, fordi jeg er handi-cappet, eller fordi jeg er mig.” �

Mona Lisa har allerede:• forsigtigtskubbetentrillebør• gåetikuperetterrænudenatfalde

Mona Lisa glæder sig til, at:• fåtrænetmusklerne,såhunkanlæggestokkeneoggå

sikkert uden at kroppen falder sammen i den ene side• fåenrutineiattagebenetpåogafforatskiftesko• læreatgåudenskoindendøre• gravehave• fålavetdehøjbedehundrømmerom• prøveatcyklepåentrehjulet

11

LIVtAG #1 – 20112

Svensk metode fastgør benprotese direkte i lårbens-knoglen og giver den lårbensamputerede stor bevægelsesfrihed og komfort. Men processen er hård.

af Rasmus Bonde Stouby

Hent umbraconøglen i værktøjskassen og spænd benprotesen fast. Så lidt be-høves der, og det er blot en af fordelene ved skeletforankrede benproteser til lårbensamputerede. Den direkte forankring til knoglen giver bedre føling med underlaget og større bevægelsesfrihed, fordi hylsteret rundt om benet er væk. Det er problemerne med sved og gnaveskader i huden derfor også. kort sagt sid-der benprotesen fast i enden på en titaniumpind, hvis anden ende er opereret ind i lårbensknoglen på brugeren.

Kirurgisk udfordringSelvom fremgangsmåden er banebrydende inden for benproteser, er den bygget på metoder, som er grundigt afprøvede. Blandt andet inden for tandteknik, hvor den bliver brugt til at montere kunstige tænder. Men det er en krævende proces at nå frem til det gode resultat. to operationer med seks måneders mellemrum ven-ter, før genoptræningen begynder.

på Aarhus universitetshospi-tal, hvor operationerne foregår, er det overlægerne peter Holmberg Jørgensen og klaus kjær petersen, der står for operationerne. De flan-keres af den svenske ophavsmand til teknikken Rickard Brånemark, der bidrager med sin erfaring.

“Den kirurgiske udfordring er at sætte gevindet på plads i knoglen,” fortæller peter Holmberg Jørgensen, og fort-sætter: “men en stor del af kunsten er at trimme bløddelene, så de ikke er i vejen.”

Bløddele er den væv af hud, muskler og sener, som er omkring knoglen, hvor en legemsdel er blevet amputeret.

hårde operationerSkruen med gevindet sættes på plads ved at bore et hul i knoglen og skrue det ind. Så lukker man hullet til og venter i seks måneder, mens skruen og knoglen vokser tæt sammen.

ny prOtEsEmEtOdE giver frihed

fordeLe oG ULeMPer Ved SKeLeTforANKreT ProTeSe

FORDELE• Følgerkroppensbevægelser

bedre og er mindre “kluntet”. Det giver større bevægelsesfrihed.

• Mankanbedrebedømmeun-derlaget, for eksempel hvis man træder på en sten.

• Mankanhavebukserpå,somsidder ordentligt.

• Ingenproblemermedsved,trykeller gnavesår.

• Sidderaltidkorrektudenatgivesig.

• Færrebandagistbesøg.• Kanfåsmedklik-lås.

ULEmPER• Forankringenkræveretstørre

arbejde med hygiejnen.• Istartenkanmanoplevesmer-

ter ved brug af protesen.• Manmåførststøttefuldtud

efter et halvt års genoptræning.• Manskalpåoperationsbordet

to gange, med de risici det altid medfører.

• Nårmanbaderibassinellerhavvand, bruges en vandtæt silikonehætte for at undgå in-fektion.

Selvom fremgangsmåden er banebrydende inden for benproteser, er den bygget på metoder, som er grundigt afprøvede.

12

PorTræT // LIVtAG #1 – 2012

Når det halve år er omme, åbner man knoglen igen, skruer en forlængelse i gevin-det og trimmer bløddelene. Forlængelsen stikker nu ud fra benstumpen, og er den ende, man sætter sin protese fast på.

“Det er hårde operationer, som tærer på patientens kræfter. Derfor er det ikke

alle, som er egnede til en operation,” fortæller peter Holmberg Jørgensen.Det tager meget lang tid for knogle og titanium at gro sammen. Derfor kan der

være smerter forbundet med at bruge protesen i starten. Det skyldes formentlig mikrobevægelser mellem skruen og knoglen, som først forsvinder, når den efter et år eller mere er groet fuldstændigt fast.

Stringent genoptræningDet efterfølgende genoptræningsprogram er meget stramt og skal følges til punkt og prikke. Forløbet bliver tilrettelagt til den enkelte patient.

“Det er vigtigt, at vi timer operationerne, så det passer med, at bandagister og fysioterapeuter er klar til at tage direkte over,” forklarer peter Holmberg Jørgensen.

Den ugentlige genoptræning starter cirka fire uger efter den sidste operation og tager typisk seks måneder. Det kan dog tage længere tid.

“En af de ting, man skal lære, er at gå med det nye ben. Det er anderledes at gå med end den almindelige protese, så det kræver nogen tilvænning,” siger peter Holmberg Jørgensen og forklarer, at selve lårbensknoglen oplever en ny slags be-lastning.

P

Mange amputerede oplever, at skelet-tet bliver afkalket og knoglerne bliver svage. Men det ser ud til, at knoglerne kommer sig, efterhånden som de bliver

direkte belastet ved brug af den nye protese.

Om knoglerne virkelig styrkes er en af de ting, peter Holmberg Jørgensen er spændt på at finde ud

af med tiden. Man vil nemlig følge alle patienter igennem resten af deres liv for at iagttage de erfaringer, de gør sig med de nye proteser.

Svenske erfaringerMetoden er som sagt importeret fra Sverige, hvor per Ingvar Brånemark i slutning en af 1960’erne udviklede den revolutionerende teknik til brug i tandproteser. Siden overførte hans søn Rickard metoden til benproteser. Indtil videre er detblevet til cirka tohundrede svenske operationer, hvor den største udfor-dring er infektionsrisikoen. Hvis der kommer bakterier op i lårbensknoglen, kan det i yderste tilfælde blive nødven-digt helt at fjerne forankringen igen og endda genamputere højere oppe på benet.

Efter de indledende år i 1990’erne, hvor mange fik infektioner omkring hullet, hvor staven stikker ud gennem huden, er de tilfælde faldet til under seks procent. Det kan sammenlignes med hofte- og knæimplantater, hvor

kun én til to procent oplever at få en infektion.

I Danmark har proceduren indtil videre status af ’udviklingsfunk-tion’, men håbet og forventnin-gen er, at den bliver udvidet til at være et permanent tilbud. I første omgang er der sagt okay til 10 operationer. De blev begyndt i foråret 2010 og afsluttet sidst på

vinteren i 2011. �

Find en række links, hvor du kan læse mere på www.ptu.dk

• Hvisdugernevilhaveenskelet-forankret protese, skal du skaffe en henvisning fra din læge, og så vurderer overlægerne peter Holmberg Jørgensen og klaus kjær petersen ud fra billeder, om en operation kan blive relevant.

• Hvisenoperationvurderesatværerelevant for dig, indkaldes du til en samtale.

• Foratmetodenkananvendes,kræver det, at du er lårbens-amputeret.

• Somudgangspunktacceptereskun henvendelser fra menne-

sker, som er alvorligt generet af hylsterprotesen, og som ikke er fyldt 70 år.

• Mankanikkekommeibetragt-ning, hvis man ikke kan strække hoften ud, har sukkersyge, lider af knoglesygdomme eller har kræft. Det er dog okay, hvis man har haft kræft og er kommet sig.

“Det er på grund af den forventede levetid og en større risiko for, at proteseforsyningen ikke bliver vellykket. Det er ikke bare noget, man gør,” understreger overlæge peter Holmberg Jørgensen.

KAN jeG få eN SKeLeTforANKreT ProTeSe?

“En af de ting, man skal lære, er at gå med det nye ben. Det er anderledes at gå med end den almindelige protese, så det kræver nogen tilvænning”

13

Kære pige ... Har du også måttet erkende, at vi, der er ramt af en ulykke, som ikke kan ses, har det svært med at være i parforhold med partnere, der ikke har de gener.

Jeg er en glad fyr på 48 år. Jeg er 184 cm høj, slank 84 kg. Bor på fyn. Jeg har tidligere været chef i erhvervslivet, men blev for 12 år siden uskyldig offer i en trafikulykke, som bevirkede, at jeg nu er på mel-lemste pensionstrin pga. whip-lash, og nogle diffuse blødninger i hjernen, som delvist forårsager koncentrationsbesvær og udtrætning. Har et job nogle få timer om ugen og har heldigvis nogle private for-sikringer, der supplerer min off. pension. Har derudover nogle gode interesser som udfylder min dag.

Men der er også masser af plads til DIG.

Jeg søger dejlige DIG, som måske har samme skavanker, men også har accepteret, at det nok ikke er muligt at lave om på. Du søger også livets gode sider og oplevelser, og du har selvrespekten i behold. Du har et naturligt dejligt udseende og kan lide at prioritere det og din påklædning. Du har lyst til kærlighed, tosomhed og erotik. Du har et godt bagland, er fri af tidligere forhold og har styr på økonomien. Vi er begge ikke-rygere. Jeg bliver utrolig glad, hvis du har lyst til at sende mig en hilsen og fortælle mig lidt om dig og dine drømme, og hvis du har lyst, må du meget gerne vedhæfte et foto af dig, som jeg vil behandle 100% for-troligt og returnere et af mig. Kontakt mig på email adr.:

[email protected] Mange forventningsfulde hilsner!

LIVtAG #1 – 2012

TILHar du noget du søger eller et tip, som du tror, andre medlemmer vil have gavn af, så send en kort tekst til [email protected] sammen med navn og adresse. Redaktionen forbeholder sig retten til at fravælge stof og til at redigere i det tilsendte materiale. Livtag belønner det bedste tip med et af ptu’s nye flotte indkøbsnet.

Hold ferie i det Handicapvenlige “SKoVhUSeT”Skovhuset er et 100-år gammelt husmandssted, der ligger 10 km syd for Aalborg. Huset ligger på 4 tdr. land i landligt skovområde. Boligen har vinkelstue med brændeovn, 3 værelser/6 sovepladser. Den rummer alm. udstyret køkken, ny opvaskemaskine og elkomfur med ovn. Stedet er indrettet til kørestolsbrugere såvel ude som inde, har bl.a. et stort nyere handicapvenligt badeværelse foruden et alm. badeværelse m/kar.

Hjælpemidler på stedet: kørestol, bækkenstol, bade-bænk, gangstativ, rollator, el-hospitalsseng og vaske-maskine. Døre er min. 71 cm brede, dørtrin er fjernet. Der er ingen trapper.

Lejeudgifter: 2.500 kroner / uge. Enkelt-overnatninger uden for højsæson og skoleferier kan aftales nærmere. prisen er eksklusiv rengøring samt forbrug af el og fyringsolie.

Kontakt: kirsten Nielsen, Gråstenvej 12, 9700 Brønder-slev, tlf. 9881 1274/2346 2847, [email protected]

Se mere information på www.123hjemmeside.dk/skovhusferie

ProcITY 4 eL-ScooTer SæLGeSPris: 13.500 kr. •Årgang: 2009 •Farve: metalrødStand: meget velholdt •Ekstra udstyr: Spejl, bagkurv (ikke på billedet), punkterfri hjul •Lader: 5 Amp.Længde: 120 cm •Bredde: 60 cmHastighed: 15 km/t •Rækkevidde: op til 40 km.Ny pris: 25.999 (kvittering haves)Kontakt: Jan Goltermann, tlf: 4390 3966/2098 5892, mail [email protected]

forSKNING // LIVtAG #1 – 2012f

14

1,8 milliarder kroner. Så meget kostede whiplashramte i 2010 det danske samfund i direkte udgifter til behandling, genop-træning, medicin, hjælpemidler og anden form for hjælp.

Medregner man samfundets indirekte udgifter i form af tabt produktion, fordi godt halvdelen af landets whiplash-ramte står uden for arbejdsmarkedet, er den samlede reg-ning på 14 milliarder kroner alene i 2010.

Det er med andre ord hamrende dyrt for samfundet at lade whiplashramte sejle deres egen sø, som det ofte er til-fældet i dag. En målrettet indsats, der kunne hjælpe flere whiplashramte til at blive på arbejdsmarkedet, ville være en rigtig god investering, der kunne spare samfundet for mil-liarder af kroner hvert år.

Manglede undersøgelserDe nye og meget tankevækkende tal stammer fra forsk-ningsprojektet, ’De samfundsøkonomiske omkostninger ved whiplash.’ projektet er gennemført som afsluttende speciale af Helene Schaldemose og Lene Chrestensen med professor kjeld Møller petersen som vejleder ved Forskningsenheden for Sundhedsøkonomi på Syddansk universitet.

Ideen til forskningsprojektet opstod i 2010, hvor kjeld Møller petersen holdt et oplæg om emnet på ptu's nordiske konference om whiplash. Men da der ikke fandtes undersø-gelser af, hvad whiplash rent faktisk koster samfundet, var det svært for ham at komme med et præcist bud. Og det har de to specialestuderende nu rettet op på.

Whiplash kosterkassen

af Dorte Schmidt—illustratiOn Essensen

Det koster samfundet milliarder af kroner ikke at sørge for en målrettet indsats over for whiplashramte, så flere kunne blive fastholdt på arbejdsmarkedet. Det viser en ny videnskabelig analyse af de samfundsøkonomiske omkostninger ved whiplash fra Syddansk universitet.

14milliarder kroner

– så meget kostede whiplashulykker samfundet i 2010.

en øjenåbnerDe nye forskningsresultater bygger på en omfattende spør-geskemaundersøgelse blandt ptu's medlemmer.

I alt 823 whiplashramte har deltaget i projektet, der ikke alene sætter tal på, hvad whiplashulykker koster samfundet. undersøgelsen tegner også et billede af whiplashramte, som en gruppe, der går til et hav af forskellige behandlinger, og det bliver de ved med i mange år efter, skaden er sket.

“Vores undersøgelse er med andre ord noget af en øjen-åbner. whiplash er ikke bare et stort problem for dem, der bliver ramt. Det er også et samfundsmæssigt meget dyrt problem,” siger de to sundhedsøkonomer, der forsvarede deres speciale i efteråret 2011 og indkasserede karakteren 12 for indsatsen.

opgør med fordommeneudover de sundhedsøkonomiske beregninger gør forsk-ningsprojektet op med flere af de sejlivede myter og for-domme, som whiplashramte også må kæmpe med.

Mange tror, at det først og fremmest er hysteriske kvin-der med ondt i livet og en dårlig uddannelse, der bliver ramt.

Men det er en myte. Rent faktisk har et flertal af de whip lashramte en relativt høj uddannelse. Før ulykken var over halvdelen beskæftigede som funktionærer, og 29 pro-cent har gennemført en mellemlang uddannelse.

“uddannelsesniveauet for whiplashramte ligger med andre ord højere end gennemsnittet i befolkningen som hel-hed,” forklarer Helene og Lene.

Koster 100.000 om åretEn anden myte er, at mange whiplashramte i virkeligheden godt kunne arbejde, hvis de bare tog sig sammen. Når de ikke gør det, er årsagen sikkert, at de hellere bare vil have penge fra det offentlige. Men økonomisk er der bestemt heller ingen gevinst at hente ved at pådrage sig en whiplash-skade.

I gennemsnit havde de whiplashramte i undersøgelsen 300.000 kroner i årsindtægt før ulykken. Efter ulykken er indtægten i gennemsnit faldet med 100.000 kroner.

“Og der er vel ingen, som frivilligt vælger så stor en nedgang i indtægt,” lyder vurderingen fra de to forskere.

i gennemsnit betaler en whiplashramt selv 13.000 kroner om året til behandling

16

f forSKNING // LIVtAG #1 – 2012

KasteboldeOgså når det gælder whiplashramtes brug af sundhedsydel-ser, er der nyheder at hente i de nye forskningsresultater.

“For eksempel kan vi dokumentere, at whiplashpatienter går til et hav af behandlinger både hos det offentlige system og hos private, hvor de selv skal betale for behandlinger,” oplyser Helene og Lene.

I løbet af 2010 var en whiplaspatient i gennemsnit 16 gange til fysioterapeut og ni gange til anden genoptræning. Hertil kommer besøg hos for eksempel praktiserende læger og speciallæger, kiropraktorer, psykologer, akupunktører, massører og et væld af alternative behandlere.

Samtidig viser tallene, at forbruget af sundhedsydelser ikke falder, jo længere tid der er gået siden ulykken. perso-ner, der blev skadet af whiplash for 20 år siden, går til lige så mange behandlinger, som en person, der blev skadet for et år siden.

betaler selv over 10 millionerEt flertal på 85 procent af deltagerne i undersøgelsen beta-ler selv for en stor del af de udgifter, som følger med deres whiplashskade.

Sammenlagt har de whiplashramte i undersøgelsen i lø-bet af 2010 haft udgifter på ikke mindre end 10,5 millioner kroner. pengene er brugt til medicin, fysioterapi og andre

former for behandling samt til hjælp i hjemmet. Det giver en gennemsnitlig ekstraudgift til den enkelte på knap 13.000 kroner om året.

Og igen er beløbet stort set det samme, uanset om ska-den er sket for nylig eller for 20 år siden.

“Det er med andre ord dyrt også for den enkelte selv at få en whiplashskade. Og det bliver ikke mindre dyrt med årene,” forklarer Helene og Lene.

relativt ungeEt andet tankevækkende resultat af undersøgelsen er, at det er relativt unge, der bliver ramt af skader efter whiplash. I gennemsnit er de kun 38 år, når ulykken sker.

“Det er med andre ord rigtig mange arbejdsår, samfundet går glip af, når en person bliver skadet efter en whiplash-ulykke. Så samfundsøkonomisk er der ingen tvivl om, at det kan betale sig at gøre en ekstra indsats for at fastholde whiplashramte på arbejdsmarkedet,” understreger de to forskere.

53 procent af de ramte får i dag førtidspension, mens 18 procent er i fleksjob. 82 procent af deltagerne i under-søgelsen er kvinder, mens 18 procent er mænd. Andre un-dersøgelser viser, at kvinder af fysiologiske årsager er mere udsatte for at få skader efter whiplash end mænd.

over halvdelen af whiplashramte får førtidspension i dag

der findes ikke nogen faste retningslinjer for, hvordan man behandler en whiplashskade

dårlig funktionsevneVed hjælp af resultaterne fra spørgeskemaundersøgelsen kan de to forskere også tegne et billede af, hvordan whi-plashramte fungerer i hverdagen. Det viser sig, at deres funktionsevne ligger væsentlig lavere end hos befolkningen som helhed.

Funktionsevnen er målt ved hjælp af en såkaldt EQ-5D score, som er anerkendt verden over til at måle forskellige gruppers helbredstilstand. Metoden bygger på ens egne vurderinger af, hvordan man klarer sig, når det gælder para-metre som bevægelighed, personlig pleje, sædvanlige aktivi-teter, smerter og ubehag samt angst og depression.

Svigtet og misforståetHelene Schaldemose og Lene Chrestensen kendte intet til whiplash, da de gik i gang med deres forskningsprojekt i starten af 2011. Bortset fra at de som så mange andre også har hørt om de mange fordomme, der er om whiplash.

“Nu er vi blevet klogere. whiplash er et stort samfunds-økonomisk problem,” siger de og fortæller, at de i løbet af projektet er blevet kontaktet af adskillige whiplashramte, der har haft brug for at tale om, hvor svært det er at have whi-plash.

“Der er ingen tvivl om, at rigtig mange føler sig svigtet og misforstået. Og med de resultater, som vores undersøgelse, viser om bl.a. deres dårlige funktionsevne, er der ikke noget at sige til det,” siger de. �

Whiplashramtes funktionsevne ligger langt under gennemsnitsdanskerens

ptu har støttet analysen økonomisk ved at betale halvdelen af de studerendes udgift til noget datakørsel. derudover har ptu hjulpet med at skabe kontakt til whiplashskadede medlemmer.

17

LIVtAG #1 – 2012

PTU arbejder på at kunne oprette et videns- og behandlings center for whiplashtraumer og har derfor udarbejdet en projektansøgning til sundhedsministe-riet i samarbejde med Region Hovedstaden. Der søges penge til et treårigt projekt, som i begyndelsen skal være fysisk placeret ved PTU Rødovre. Det primære fokus vil være tværfaglig behandling, undervisning og udredning af akutte whiplashtraumatiserede patienter henvist senest 2-4 måneder efter ulykken. Derudover vil der i mindre omfang blive oprettet tilbud til patienter med lang varige skader efter et whiplashtraume. Pro-jektansøgningen er udarbejdet af udviklingsafdelingen ved PTU i samarbejde med formand Holger Kallehauge, medarbejdere i rehabiliteringscenteret Rødovre samt eksterne parter. Sundhedsministeriet er i gang med at vurdere projektet.

PTU søger om penge til whiplashprojekt

18

LIVtAG #1 – 2012

hold i Københavnpå dette hold bliver der arbejdet med hele kroppen. Øvelserne foregår stå-ende, gående, på gulv og på den store træningsbold. Der tages individuelle hensyn, så alle kan være med. trænin-gen foregår i et roligt tempo med fokus på at opnå bedre stabilitet og muske-ludholdenhed især omkring bækken, ryg og nakke. Der afrundes altid med afspænding. Efter endt træning er der mulighed for opsamling, spørgsmål samt en lille forfriskning.

Underviser: Maj Bruun wahlAntal træningsgange: 10Deltagere: 8 pr. holdHold: mandage kl. 17.00-19.00 og fredage kl. 11.30-13.30Opstart: 12. marts (mandagshold) og 16. marts (fredagshold)Sluttidspunkt: 11. juni (mandagshold) og 22. juni (fredagshold)Pauser/ferie: 9. april, 23. april, 30. april og 28. maj (mandagshold). 6. april, 20. april, 27, april, 4. maj og 18. maj (fre-dagshold)Tilmeldingsfrist: 29. februarSted: ptu, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre

hold i århusWhiplashtræning: på dette hold vil øvelserne være behagelige, afspæn-dende og befriende. Ingen sved på pan-den, men i stedet mulighed for at synke godt ned og få afspændt musklerne. Afspændingstime: Nyd en time hvor du med rolige og simple bevægelser arbejder kroppen igennem med øvelser der smidiggør og udspænder kroppen samt øger kropsbevidstheden. Du vil prøve forskellige afspændingsmetoder, som vil give dig den fulde afspændthed i kroppen. De fleste øvelser foregår på gulvet på en måtte, så husk evt. et tæppe og en pude. Holdet er åbent for alle og er perfekt til dig, der har smer-ter, har tendens til stress eller bare ønsker en time, der gør dig godt.

Underviser: karen thøgersenAntal træningsgange: 10Deltagere: 8 pr. holdHold: whiplashtræning onsdag kl. 16.30-17.30 og afspænding kl. 17.30-18.30 Opstart: 21. marts Sluttidspunkt: 30. maj Pauser/ferie: 4. aprilTilmeldingsfrist: 24. februarSted: ptu, Arresøvej 11, 8240 Risskov

hold i odenseUnderviser: Lau Rosborg & Michael StentzAntal træningsgange: 10Deltagere: 8 pr. holdHold: mandage kl. 9.00-11.00, tirsdage kl. 13.00-15.00Opstart: 26. marts (mandagshold) og 27. marts (tirsdagshold)Sluttidspunkt: 11. juni (mandagshold) og 29. maj (tirsdagshold)Pauser/ferie: 9. april & 28. maj (man-dagshold)Tilmeldingsfrist: 4. martsSted: Alleens Fysioterapi, Linde Allé 23, 5230 Odense

ptu tilbyder igen træning for whiplashskadede i for-året 2012. Som noget nyt har vi indgået samarbejde med Alléens Fysioterapi i Odense og kan derfor tilbyde træningshold på Fyn

PrIs600 kr. for medlemmer af PTU og 1000 kr. for ikke-medlemmer.

TILmeLd dIg nUder er kun otte pladser på hvert hold, så tilmeld dig allerede nu hos mette dankelev, tlf. 36 73 90 28 eller [email protected]. PTU tager forbehold for at måtte aflyse eller slå hold sammen, hvis der ikke er nok til-meldte. Læs mere om holdene på www.ptu.dk/traening_for_whiplash-skadede

vil du værE mEd på træningsHOldEnE fOr WHiplasHskadEdE?– nu også i odenseaf Kira S. Orloff, journalist

DANSk HANDICAp

ÅRBOG

12

12

19

LIVtAG #1 – 2012

Værd at vide er en blanding af relevante nyheder og informationer, som Liv-tags læsere kan drage nytte af. Det kan fx være omtale af et nyt tilbud fra ptu, juridiske problematikker eller en ny bog. Har du noget, du synes, andre bør vide, er du velkommen til at skrive til [email protected] eller ringe 3673 9004.

Værd at vide

www.sigfranu.dk er en ny hjemmeside, der giver dig mulighed for at sige fra, hvis du oplever, at du er blevet udsat for diskrimination eller en hadforbry-delse, uanset om det er på grund af al-der, handicap, etnicitet, køn, religion og tro eller seksuel orientering. på hjem-mesiden kan du fortælle din historie og svare på konkrete spørgsmål – og så er din oplevelse blevet registreret og vil blive behandlet af Danmarks Statistik.

rollatorer og badebænke er hjælpemidler! Flere kommuner har tidligere haft den opfattelse, at badebænke og rollatorer ikke var hjælpemidler i servicelovens forstand, men derimod almindelige forbrugsgo-der. Dette betød, at der kun i begrænset omfang kunne ydes støtte til indkøb af disse hjælpemidler. Advokaterne Elmer og partnere har på vegne af Danske Handi-caporganisationer været involveret i en sag, hvor en kommune begrundede kate-goriseringen af rollatorer og badebænke med, at disse kunne købes i almindelige butikker og for under 500 kr.

Denne praksis blev af Elmer og partnere indbragt for Statsforvaltningen med henblik på at få det kommunale tilsyn til at træffe en principiel afgørelse om lov-ligheden af kommunens praksis.

Inden Statsforvaltningen nåede at vurdere sagen, var kommunens opfattelse imidlertid allerede blevet underkendt af Det Sociale Nævn. Nævnet lagde til grund, at kommunen ikke kunne operere med egne grænser for, hvornår noget var et hjælpemiddel i servicelovens forstand, og at det ikke havde betydning, at hjælpe-midlet kunne erhverves i almindelige butikker.

Via denne bagvej blev det åbenbare altså slået fast – rollatorer og badebænke er hjælpemidler, som personer med et handicap har krav på støtte til.

oPLeVer dU

diskri‑mina‑tion?

Årbogen indeholder en mængde oplysninger, inddelt i registre, som handi-cappede kan have brug for i hverdagen eller i forbindelse med f.eks. anskaf-felse af hjælpemidler, en tur på museum eller en teatertur. Alt er samlet i en opslagsbog, som yderligere indeholder en årskalender.

Årbogen er naturligvis gratis for alle handicappede, dog påregnes et mindre forsendelsesgebyr på kr. 38,50. Du kan bestille Årbogen 2012 ved at ringe på tlf. 4576 2046 / maile til: [email protected]. Bogens pris for ikke handicappede er kr. 69,00 + forsendelsesgebyr.

DANSk HANDICAp

ÅRBOG 2012 Statens Serum Institut (SSI) har mod-taget en bevilling fra Bill & Melinda Gates Foundation til at afprøve SSI's patenterede adjuvans (CAF01) sam-men med instituttets poliovaccine IpV. Formålet er at vise, om CAF01 kan øge effekten af vaccinen, således at ind-holdet af IpV i hver dosis kan nedsæt-tes, og flere kan vaccineres for færre omkostninger. Dette vil øge mulighe-den for at nå wHO's mål at udrydde polio på verdensplan.

ssi og gates foundation vil udrydde polio

20

P Værd AT VIde // LIVtAG #1 – 2012

Der havde i det seneste nummer af Livtag sneget sig en trykfejl ind på siderne om feriehusudlejning. Det var prisen i mellemsæsonen, der var forkert. De rigtige priser for at leje et af ptu’s feriehuse i mellemsæso-nen er:

mellemsæson: 2012: kr. 2900/uge (thy og Bornholm), 2.500/uge (Langeland) i ugerne 18- 22 og 36-39 inkl., uge 42 og uge 52. 2013: kr. 2900/uge (thy og Bornholm), 2.500/uge (Langeland) i ugerne 18- 22 og 36-39 inkl., uge 42 og uge 52.

Se mere på ptu.dk/feriehuse

TrYKfejL❢I begyndelsen af året er det oplagt at gøre status over din privatøkonomi, fx husholdningsbudget, lån, årets pensions-indbetalinger m.v. Benyt også lejligheden til at kigge fremad og få en idé om, hvordan din økonomi kommer til at se ud i pensionisttilværelsen, opfordrer pensionsoplysningen. Langt de fleste danskere indbetaler til pension via deres arbejde – enten som en firmapensionsordning eller en overenskomst-baseret arbejdsmarkedspension. Men langtfra alle er klar over, hvad de kan se frem til at få udbetalt i pensionsalderen, eller om pensionsindkomsten vil tillade den levestandard, man forventer.

Er du også i tvivl om, hvorvidt din pensionsopsparing er på ret kurs, så er der hjælp at hente.

på pensionsoplysningen.dk kan du benytte pensionsmå-leren, som giver en indikation af, hvordan din pension kom-mer til at se ud i forhold til din nuværende indkomst.

De fleste pensionsselskaber har også deres egne pensi-onsberegnere. Brug dem på dit pensionsselskabs hjemme-side – her kan du logge på, hente dine egne tal og så regne på din pension. For at få en indikation af om du sparer nok op, skal du blot indtaste nogle enkle basisoplysninger i pen-sionsmåleren, bl.a. din alder, indkomst og nuværende opspa-ring.

Er du i tvivl om, hvor meget du har sparet op indtil nu, kan du finde disse oplysninger på Pensionsinfo.dk.

ER DIN PENSIONS-OPSPARING pÅ REttE SpOR?

V

DR har ansat en tilgængelighedsredaktør, der skal være med til at sikre, at licensbetalerne kan høre, se, læse og forstå, hvad DR tilbyder dem, og er der problemer – for eksempel med at høre, hvad der bliver sagt eller se, hvad der sker, skal hun være med til at fjerne stenene på området.

public service-kontrakten med kulturministeriet for 2011-2014 har et særligt afsnit om hensynet til handicappede, og for nylig vedtog DR’s direktion en egentlig handlingsplan for tilgængelighed.

Patientrepræsentant.dkVil du være med til at påvirke, hvilken vej sundhedsvæsenet skal gå? Meld dig som patientrepræsentant. Danske patienter sø-ger patient- og pårørenderepræsentanter. En patient- eller pårørenderepræsentant er en person, der taler patienternes og de pårørendes sag, når man arbejder med nye projekter, løsninger og store beslutninger i sundhedsvæsenet. Repræsentanterne deltager derfor i møder, hvor de gør sundhedsvæsenet opmærksom på de synspunkter og behov, som er vigtige for patienter og pårørende.

Læs mere på www.patientrepræsentant.dk eller kontakt Danske Patienter på tlf. 33 41 47 60 eller e-mail: [email protected]

ny tilgængelig-hedsredaktør i dr

20

21

LIVtAG #1 – 2012

50 offentlige og private organisationer – herunder ptu – gør i en ny bog status over de store knaster, der er i rehabilitering i dag. Bogen hedder ud-fordringer til rehabilitering i Danmark og er en fortsættelse af “Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet” fra 2004, der har skabt præcedens for tænkningen af rehabilitering i Danmark – specielt i sundhedsvidenskabelige kredse. Ideen med fortsættelsen er at få begrebet til at fungere i praksis.

Bogen kan downloades fra www.rehabiliteringsforum.dk

Ny bog om

rehABiLiTering i DAnMArk

21

Handicapservice ApS

P I A P E R N I L L E S

Fordi livets udfordringer klares bedst i fællesskab

BPA-Leverandør - SPS-Leverandør Ledsagelse - Leverandør af helhedsløsninger

til den offentlige sektor

Vi står bag digVi står til rådighed med:• Støtte, Råd & Vejledning• Vikardækning• Løn & Regnskab• Arbejdspladsvurdering(APV.) og hjælp til

medarbejderudviklingssamtaler(MUS.)• Formidling og rekruttering af hjælpere• Døgnåbent ved akut opståede situationer• Det gamle firma i branchen: Siden år 2000 Ønsker du et uforpligtende møde står vi naturligvis altid til rådighed.

www.pphandicapservice.dk - Tlf. +45 4369 2848

Kontortider: Mandag til torsdag 8.30-16.00 / Fredag 8.30-15.00

Frederiksborggade 23 • 1360 København K

Sundholmsvej 73 • 2300 København S

[email protected] • Telefon +45 33 11 85 57

En Verden fuld af

Muligheder

Din Dropfodsskinne er nu fleksibel! Dialock® er et system vi har udviklet til dig, der bruger Dropfodsskinne. Med et simpelt greb er det muligt at skifte din skinne over på flere sko. Det giver dig en frihed i din hverdag til at lave mange aktiviteter med samme skinne til forskelligt fodtøj.

Du er velkommen til at kontakte os, vi vil så gerne dele vores viden.

En verden fuld af

muligheder

22

nyt lEdsagErkOrt fra dh på vej

DH bestemmer ikke hvem, der lader din ledsager komme gratis med – men et nyt fælles kort vil gøre det let at se hvem, der er berettiget til at have en ledsager med.

hvordan er det i dag?Det er ikke særlig enkelt eller klart. Det er nærmest forvir-rende, så der er god grund til, at man nu får ryddet op og skabt større klarhed. DSB har i mange år udstedt et kort, som giver en ledsager rabat på billetprisen. Dette kort har udviklet sig til også at give fri adgang for ledsageren en række andre steder i teatre, biografer, museer, zoologiske haver m.v. Det er ikke særlig logisk, men praktisk – bare man ved det. Børn under 10 år kan ikke få et DSB-kort, men de kan søge om et børneledsagerkort hos DH, hvor DH-Brugerservice udsteder et sådan.

Dansk Blindesamfund udsteder deres eget kort til deres medlemmer, og det fungerer på samme måde som et DSB-ledsagerkort.

Der er godt 5.200, som i dag har et DSB-ledsagerkort, og der har i de senere år været en stigende interesse for at få et sådan. De nuværende kriterier for at få et DSB-ledsagerkort er, at man har et parkeringskort til handicapbil eller er visite-ret til et dag- eller døgntilbud eller har førtidspension. Disse kriterier er ikke fuldt ud retvisende, for en del førtidspensio-nister har jo ikke behov for en ledsager.

hvordan bliver den nye ordning?Målet er at indføre et fælles ledsagerkort til erstatning for de tidligere. kriteriet for at få det er alene, at man har en ned-sat funktionsevne, som medfører behov for ledsagelse ved færden i det offentlige rum. Om behovet skyldes en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse er uden betydning. Men-nesker med kognitive funktionsnedsættelser kan have svært ved at finde vej og orientere sig og har derfor god brug for

LIVtAG #1 – 2012

en ledsager. kortet kan også udstedes til børn med handi-cap, som har et ledsagerbehov, som er mere omfattende end for ikke-handicappede børn på samme alder. Ledsagerkortet giver ikke i sig selv ret til nogen form for gratis ledsagelse eller rabat på billetpris eller entre. Det afgør dem, man viser kortet til. Ledsagerkortet er alene en dokumentation for, at indehaveren har behov for ledsagelse.

DSB og alle andre, som er indstillet på at lade en ledsa-ger komme gratis med eller ind med rabat forventes også at gøre det, når det nye kort vises frem. En ny og mere klar legitimation vil forhåbentligt også føre til, at der bliver flere muligheder af denne art.

Når man ikke kan færdes alene i det offentlige rum, hører ledsagelse med til at skabe lige muligheder, og så er betaling af én billet eller én entréafgift også det, der skal til for at skabe ligestilling.

hvordan får man kortet?Man skal sende en ansøgning til DH’s Brugerservice. Skema-et, som kan udfyldes elektronisk, udleveres af DH’s Bruger-service mod et gebyr på 200 kr. Ansøgningen skal attesteres af en praktiserende læge, speciallæge eller specialsygehus. Ansøgeren betaler selv for denne.

Afslag kan påklages til et ankenævn. kortet skal fornys hvert tredje år. Er behovet varigt, er lægeattest kun nødven-digt første gang. Der vil blive oprettet en hjemmeside, hvor alle, der accepterer ledsagerkortet, kan lade sig registrere.

hvornår kommer kortet?Der er ikke nogen endelig dato for kortets udgivelse, men det forventes at ske først på året 2012. ptu vil annoncere dette på vores hjemmeside. �

“Når man ikke kan færdes alene i det offentlige rum, hører ledsagelse med til at skabe lige muligheder, og så er betaling af én billet eller én entréafgift også det, der skal til for at skabe ligestilling.”

af Holger Kallehauge, formand, PTU

LIVtAG #1 – 2012

SÅDAN BLIvER DU PTU – PARTNERKontakt Conny Pallesen fra Rosendahls mediaservice på 76 10 11 43 eller via e-mail [email protected] – også hvis du har spørgsmål!

Bliv partnEr mEd ptu

bliv partner med PTUSom ptu partner støtter din virksomhed ptu’s arbejde for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Samtidig får din virksomhed en række fordele. Du kan vælge mellem tre forskellige partnerskaber: toppartner, pluspartner og erhvervspartner.

Læs mere om de tre partnerskaber på: www.ptu.dk/bliv_ptu_partner

toppartnere

pluspartnere

erhvervspartnere

Vil du være partner med ptu og støtte foreningens vigtige arbejde?

23

24

LIVtAG #1 – 2012

nyt kursus

STYrK SAMArbejdeT MeLLeM brUGer oG hjæLPer

INforMATIoN:Tid: Århus d. 28. april og København d. 12. maj begge steder fra kl. 10.00-15.30

Tilmelding: til mette dankelev, tlf. 3673 9028 eller mail [email protected]

Tilmeldingsfrist: den 4. april til kurset i Århus og den 20. april til kurset i København.

Pris: 200 kr. pr/pers

På KUrSeT får I:• Klarhed over jeres kommunikationsvaner og

kropssprog.• Viden og bevidsthed om det, der fremmer og

hæmmer dialog og resultater.• Øget fokus på det I ønsker og har brug for, frem

for det I ikke tror, I kan opnå.• effektive redskaber til at kommunikere lige-

værdigt og opnå det I vil.• større fokus på hvad I kan gøre for at øge glæde

og livskvalitet.

LIVtAG #1 – 2012

LOBPA’s mentorordning er et gratis tilbud til alle medlemmer.

Din mentor er en erfaren BPA-bruger, som: l deler sine erfaringer med dig l støtter, sparrer og coacher dig l er klædt på til opgaven og har tavshedspligt

Ring og hør nærmere om LOBPA’s mentorordning på tlf. 7012 3012

LOBPA har kun én interesse og sag – velfungerende BPA med fuld selvbestemmelse!I LOBPA er omdrejningspunktet din hverdag og dit behov!

LOBPA er en demokratisk medlemsorganisation for alle med BPA. LOBPA arbejder for fuld selvbestemmelse i BPA, og at lovgivningen tilpasses brugernes situation og ikke forringer vores vilkår. LOBPA tilbyder erfaringsudveksling, mentorordning og

kompetent faglig vejledning. LOBPA kan varetage dit arbejdsgiveransvar på non-profit basis.

BLIV MEDLEM PÅ WWW.LOBPA.DK ELLER RING TIL OS PÅ 7012 3012

- DIN MENTOR ER PÅ VEJ

Ønsker du at få hverdagen til at glide nemmere? Så se nærmere på dette kursus, som ptu tilbyder dig som med-lem i samarbejde med coaches fra Clearvision.

Nogle gange kan det være svært at få sagt til sin hjælper, hvis der er forhold, du er utilfreds med. For hvordan siger du det på en måde, så hjælperen ikke bliver stødt? Måske vælger du at tie stille med din utilfredshed, eller også får du sagt det på en uheldig måde, der ikke er fremmende for en ligeværdig dialog.

på kurset får du masser af konkrete idéer til, hvordan du skaber et godt arbejdsklima for dig og dine hjælpere, og du får værktøjer til at skabe et endnu bedre samarbejde mellem jer.

“Vi skal bl.a. tale om, hvordan man kommunikerer op-byggende frem for nedbrydende. Det handler meget om at blive bevidst om sin måde at kommunikere på, sådan at man ser muligheder og går efter ’bolden’ i stedet for at være an-klagende, påståelig og gå efter personen,” fortæller Bente Maimann, der underviser på kurset. på kurset deltager du sammen med en af dine hjælpere. �

25

Bente maimann er uddannet coach og underviser på kurset

af PTU—fOtO Lisbeth Hjort

V

26

B breVKASSe // LIVtAG #1 – 2012

breVKASSeBrevkassen besvarer spørgsmål fra ptu’s medlemmer og andre, der søger viden på ptu’s område. Har du et spørgsmål, er du velkommen til at sende en mail til en af brevkassens rådgivere.

Du kan også stille spørgsmål på www.ptu.dk – under medlemmer.

BRITT JARS AFDELINGSCHEFFYSIOTERAPEUT ptu [email protected]

mARIANNE BAK [email protected]

TINA [email protected]

BENTE ELTON RASmUSSENSOCIALRÅ[email protected]

LISE KAYLæ[email protected]

ANNA-LENE HARTvIGSENHJæ[email protected]

Jeg har haft handicapbil i 6 år, en benzinbil, hvor kommunen betalte vægtafgiften. For nyligt hentede jeg min nye han-dicapbil. Det er en FIAt QuBO. Denne model findes kun som dieselbil, og da det var den bil, kommunens handicapteam anbefalede, og jeg synes om den, var det et fint køb. Nogle dage efter modtog jeg en opkrævning på GRØN EJER-AFGIFt – 770 kr.

Jeg undrer mig over, hvorfor jeg skal betale den selv, da jeg af forhandleren havde fået at vide, at denne afgift er-statter vægtafgift, og vægtafgiften var jeg indstillet til at få betalt af kommune.Jeg kontaktede SkAt – her fik jeg den forklaring, at: sådan er det, sådan står der i loven, OG det er en afgift, der skal ud-ligne prisforskellen på benzin og diesel. Derudover forurener diesel mere end benzin, så det skal der også betales for. Hvorfor denne forskelsbehandling af en borger med benzin-bil og en borger med dieselbil? I kommunens økonomiafdeling fik jeg samme svar – Jeg var indstillet til fritagelse for vægtafgift, men nu slap de for at betale den. De forstår heller ikke denne forskelsbehandling.

Der er ikke den store prisforskel på benzin og diesel her i byen. jeg er glad for min bil, men jeg synes, at dette er en underlig regel.

Kære medlemDu er ikke den eneste, som er blevet overrasket over, at der kom en regning på en udligningsafgift, når du hidtil har været fritaget for ejerafgift på bil. Det skyldes imidlertid, at der er forskel på afgifterne på en benzindreven bil og en dieseldreven. på dieselbilen er det en udligningsafgift, da en dieselbil generelt kører længere på literen end en benzinbil og det er billigere at købe diesel. Det var det i alt fald, da afgiften blev indført.

Ifølge bilbekendtgørelsen fritages man for vægtafgift og grøn ejerafgift på benzinbiler, men kun for to tredjedele af udligningsafgiften ved at køre i dieselbil. Dvs. at du skal be-tale en tredjedel af udligningsafgiften. Derfor har du fået en regning på udligningsafgiften. Det, du skal sikre dig, er, at de 770 kr. svarer til en tredjedel af det totale beløb.

Jeg har fuld forståelse for, at det virker uretfærdigt, når du er tvunget til at købe den bil, kommunen peger på som billigst egnet. Men det skyldes, at der ifølge loven skal peges på den billigst egnede bil, uanset om bilen kører på benzin eller diesel. Dette har længe ramt de mange personer, som bliver tvunget til at købe en minibus, da de stort set altid kører på diesel. Det er ikke så ofte det rammer dem, som kø-rer personbiler, men det sker. Om en bil kører på diesel eller benzin besluttes af producenterne.

Jeg håber, mit svar skaber klarhed over emnet, ellers er du velkommen til at kontakte mig igen.

venlig hilsenBritt Jars, afdelingschef/fysioterapeut, PTU

PoLIo oG hjerTe- KArSYGdoMMe

27

LIVtAG #1 – 2012

Først tak for ptu's pjece: poliopatienter og operation, som jeg har fået som medlem af ptu. Den vil jeg bestemt benytte mig af, hvis jeg skulle få brug for det. I pjecen er det kort nævnt, at poliopatienter har øget risiko for hjerte-karsyg-domme. Det har jeg ikke hørt om tidligere, og da jeg både har polio, og nu også som knap 60-årig har fået konstateret forhøjet kolesterol p.t. 7,0, vil jeg gerne høre lidt mere om denne risikofaktor. pjecen refererer til en videnskabelig un-dersøgelse, som jeg har læst abstraktet af, men det er lidt vanskeligt at udlede, hvad det betyder for mig.

Er det muligt at få yderligere oplysninger – er der f.eks. flere undersøgelser, der viser det samme. Er der specielle ting, man skal være opmærksom på?

Kære medlemDet, man ved om polio og hjertekarsygdomme, er, at perso-ner, der har haft polio, oftere har hjertekarsygdomme end personer, der ikke har haft polio. Årsagen til dette er ikke afklaret. Man kunne meget vel tænke, at det skyldes, at poliopatienter jo ikke har så god mulighed for at træne, så pulsen kommer op, da det er en af de ting, der bidrager til, at man kan få hjertekarsygdomme.

Der er mig bekendt ikke yderligere undersøgelser om sagen, og umiddelbart vil jeg også sige, at der ikke er noget belæg for at tro, at forholdene omkring og behandlingen af hjertekarsygdomme hos poliopatienter er anderledes end alle andres. Så altså: du skal have de samme undersøgelser og den samme behandling, som alle andre med hjertekar-sygdomme.

Der er dog en ting, du skal være opmærksom på, og det er behandling med Simvastetin (eller tilsvarende præpara-ter). Om det har jeg hørt et par historier fra personer med polio, som fik voldsomme muskulære bivirkninger af be-handlingen (muskelsvækkelse og sitren/trækninger). Så mit råd til dig omkring behandling af dit kolesterol vil være, at du forsøger at få det længst muligt ned med omlægning af kosten, og hvis du ikke kan undgå Simvastetin, så være op-mærksom på, at en evt. forværring i din muskelfunktion kan skyldes medicinen, som du så må overveje, om du fortsat skal tage.

Skulle du komme i den situation, vil jeg meget gerne høre om det, for jeg er ved at samle data ind om poliopatienters særlige medicinbivirkninger.

venlig hilsen Lise Kay, Overlæge PTU

Min søster bor på Sjælland og får hjemmehjælp til støvsug-ning og lettere rengøring hver 3. uge. Jeg får hjemmehjælp hver 14. dag, og jeg synes egentlig, at vi er lige dårlige. Jeg spurgte en af mine hjemmehjælpere, om det virkelig kunne passe, og hun sagde, at jeg bare skulle være glad for, at jeg boede i en rig kommune. kan det virkelig passe, at der er forskel på hjemmehjælpen fra kommune til kommune – bur-de det ikke være ens over hele landet?

Kære medlemNiveauet for hjælp kan variere fra kommune til kommune hvad angår hjemmehjælp. Lovgivningen er overordnet den samme, og kommunerne skal ifølge Servicelovens §83 til-byde:

1 Personlig hjælp og pleje2 Hjælp eller støtte til nødvendige praktiske

opgaver i hjemmet

Men det er ikke nærmere defineret hvilken form for hjælp, der konkret skal tilbydes. Denne afgørelse skal træffes på baggrund af en konkret individuel vurdering af behovet for hjælp hos den enkelte borger samt på baggrund af kom-munens serviceniveau. Hver kommune skal en gang årligt fastsætte og offentliggøre deres serviceniveau. De fleste kommuner har offentliggjort det på deres hjemmeside – el-lers kan det lade sig gøre at rekvirere det ved henvendelse til kommunen.

I denne kvalitetsstandard skal kommunen beskrive hvil-ken form for hjælp, man som borger i netop denne kommune kan forvente at få, hvis man har behov for hjælp. Og her kan der jo altså godt være forskel fra kommune til kommune alt efter kommunens økonomi og politiske fokus. Så jo – der er forskel rundt omkring i landet på, hvor meget hjælp man få. Men det er vigtigt at påpege, at der jo netop skal være tale om en konkret individuel afgørelse – kommunen kan altså ikke blot bevillige hjemmehjælp efter serviceniveauet.

venlig hilsenBente Elton Rasmussen, socialrådgiver, PTU

vægtafgift og grøn ejerafgift

forskel på kommuner

28

LIVTAG #1 – 2012

Det er nogle af budskaberne i kampagnen Søg job – evner i fokus, som Danske Handicaporganisationer er en af aktørerne bag. Kampagnen løber frem til juni og har til formål at få flere mennesker med handicap i beskæftigelse. Budskabet er at fokusere på evner og kompetencer frem for handicappets begrænsninger.

Kampagnen retter sig ikke kun mod mennesker med handicap. Den retter sig også mod jobcentrene og mod virksomhederne. Derfor er Beskæftigelsesministeriet, samt Virksomhedsnetværk for Socialt Ansvar og Virksomhedsforum for Socialt Ansvar også aktører i kampagnen.

Inspirationsmøde – en hjælp til at komme vi-dere i jobsøgningenEt af initiativerne i kampagnen er at holde såkaldte inspirationsmøder rundt om i landet, hvor ledige, som har en funktionsnedsættelse og nedsat arbejdsevne, kan få sparring, vejledning og inspiration til at komme nærmere arbejdsmarkedet.

Det er Danske Handicaporganisationer, som står for at afholde møderne. Der er allerede afholdt en række møder i Region Nord, Midt og Syd. Den sidste møderunde finder sted i fem udvalgte byer i Region Hovedstaden og Sjælland i ugerne 10 og 13. Det er gratis og frivilligt at deltage, og alle kan deltage, uanset typen og omfanget af funktionsnedsættelsen.

Er inspirationsmødet for mig?Lever du med en funktionsnedsættelse? Er du ledig eller ønsker et jobskifte? Er du i tvivl om dine muligheder på arbejdsmarkedet? Føler du, at arbejdsmarkedet er langt væk? Har du lyst til at blive inspireret til at forbedre din jobsøgning? Kan du svare ja til blot nogle af disse spørgsmål, så er et inspirationsmøde måske lige det, der kan hjælpe dig videre!

På møderne kan du bl.a. få:• inspiration til at se nye muligheder i forhold til arbejdsmarkedet• hjælp til at sætte fokus på det, du kan, frem for det, du ikke kan • tips til, hvordan du bedst kommunikerer dine

kompetencer til en kommende arbejdsgiver• information om mulighederne i lovgivningen• ideer til, hvordan du bedst kan profilere dig over for

en kommende arbejdsgiver, herunder beskrive evt. skånebehov �

Du kan også godt være ordblind og samtidig være god til at læse trafikken

Af Malene Eskildsen, udviklingskonsulent, DH

InspirationsmøderDu kan læse mere og tilmelde dig inspirationsmøderne på www.vidensnetvaerket.dk/evnerifokus eller på kampagnens hovedside www.evnerifokus.dk

Kontakt udviklingskonsulent Malene Eskildsen for yderligere informationer om kampagnen og inspirationsmøderne ([email protected])

Hotline for personer med handicapHar du brug for sparring og rådgivning?Danske Handicaporganisationer har en Hotline for personer med handicap, som ønsker inspiration, gode råd og vejledning ift. deres jobsituation.

Man kan henvende sig telefonisk på 36 310 320 eller på email [email protected]

Åbningstider: Mandag 912, tirsdag 912 og onsdag 1316.30

DU KAN GODT HAVE ET fYSISK HANDICAP OG SAMTIDIG LØfTE STORE OPGAVER

LIVTAG #1 – 2012

DU KAN GODT HAVE ET fYSISK HANDICAP OG SAMTIDIG LØfTE STORE OPGAVER

PTU’s installatør

·Om- og tilbygninger·Renoveringsarbejde·Forsikringsopgaver·Døre og vinduer efter mål·Maskinsnedkeri

Industrihegnet 8A · 4030 TuneTelefon 4613 9191

www.moestrup.dk

·Alufacader·Murerarbejde·Malerarbejde

HERNINGSalg og værksted

Baggeskærvej 48

DK-7400 Herning

+45 97 12 96 22

RIBESalg og værksted

Industrivej 22

DK-6760 Ribe

+45 76 88 18 00

AALBORGSalg og værksted

Vidalsvej 4 A

DK-9230 Svenstrup

+45 96 96 15 22

FREDERICIASalg og værksted

Fabriksvej 5

DK-7000 Fredericia

+45 75 93 17 00

AARHUSSalg og værksted

Bredskiftevej 6 A

DK-8210 Aarhus V

+45 87 31 46 00

ODENSESalgskontor

Fåborgvej 149

DK-5250 Odense SV

+45 97 12 96 22

KØBENHAVNSalg og værksted

Fabriksparken 4-6

DK-2600 Glostrup

+45 43 20 57 [email protected]

handicare.dk

AALBORG

HERNING AARHUS

GLOSTRUP

RIBE

FREDERICIA

ODENSE

MANGLER DU EN BIL TILPASSET DINE BEHOV?

AUTO

• Kørestolslifteogkranerafallevarianter• Fastspændingafelkørestole• Joystikstyringafbilen• Hånd-ogfodbetjeninger• Specialsæderogdrejekonsoller• Fleksiblegulvløsninger• Fjernbetjentedøråbnere• Fasteogelektrisketrin• Personligtilpassetfunktionsstyringogmegetmegetmere..!

Vi har over 15 års erfaring i opbygning af specialtilpassede handicapbiler til kommuner, institutioner og private!Vi hjælper dig hele vejen fra ansøgning ti l udlevering af bi len. Ring ti l os el ler se mere på handicare.dk!

Nu med afdelinger

i 7 byer

Vi forhandler

alle gængse

bilmærker!

Med den nye hjemmeside har vi ikke blot løftet designet, så det passer til PTU’s øvrige linje. Al indhold er blevet opdateret, og der er blevet ryddet ud i informationerne, så det forhåbentligt er blevet nemmere at finde det, du skal bruge. Derudover er der en række nye tiltag, som du kan se præsenteret på siderne her.

Du kan også finde alle PTU’s brochurer på hjemmesiden, ligesom du finder masser af information om PTU’s målgrupper.

Selvom siden er lanceret, betyder det ikke, at den er helt færdig. I den kommende tid vil der ske en fortsat udvikling af siden, hvor der bl.a. kommer flere nye og spændende sektioner. Vi arbejder lige nu på at kunne lancere en sektion for pårørende og en for nytilskadekomne, ligesom der også vil komme flere nye videoer.

Vi håber, du vil gå på opdagelse på sitet, og jævnligt vil kigge forbi for at følge med i udviklingen. �

30

LIVTAG #1 – 2012

Et medlemsforum hvor du som medlem kan møde andre, der står i samme situation, dele gode erfaringer eller starte en debat

ptu.dk

Har du besøgtPTU's nyehjemmeside?

I slutningen af 2011 fik PTU en ny hjemmeside. Arbejdet med at udvikle den har stået på gennem knap et år, og både form og indhold har meget nyt at byde på. Hvis ikke du allerede har været forbi siden, håber vi, at du har lyst til at klikke dig ind, næste gang du sidder foran skærmen. Forhåbentligt bliver du så glad for siden, at du jævnligt vil lægge vejen forbi for at holde dig opdateret.

31

LIVTAG #1 – 2012

31

LIVTAG #1 – 2012

Et danmarkskort giver et overblik over

aktiviteter nær dig

Videoer giver en hurtig præsentation af fx PTU eller dinemedlemsfordele

Billeder af alle ansatte i PTU

Netrådgivning, hvor du som medlem kan stille spørgsmål til PTU’s faglige eksperter

3232

VINDEREVi trækker lod blandt de krydsordsløsere, der har sendt den rigtige løsning ind. Vinderne blev:1. præmie: Arne Ludvigsen2. præmie: Ulla Dahl Andersen3. præmie: Niels Laurids Viby

Præmierne er:1. præmie et PTU indkøbsnet og en PTU Tshirt2. præmie en PTU Tshirt3. præmie et PTU indkøbsnet

Angiv størrelsen på Tshirt ved at understrege: S • M • L • XL • XXL

Løsningsord:

Navn:

Gade:

Postnr.:

By:

Løsningen indsendes senest den 27. februar 2012. Medlemsmagasinet Livtag, Fjeldhammervej 8, 2610 Rødovre eller på mail: [email protected].

Indsend nedenstående

kupon eller send løsningen til [email protected]

Industrivej 35a . 6760 Ribe . Telefon 7542 3156 . [email protected] . www.ribekarosseri.dk

Når du vælger Ribe Karosseri, kan vi garantere dig en handicapbil, hvor alt er tilpas-set dig og dine behov. Indretningen tilpasses i samråd med dig og efter dine ønsker. Ribe Karosseri har mange års erfaring og er specialister i opbygning af handicapbiler. Vi sælger og opbygger alle bilmærker.

Husk at du frit kan vælge din opbygger. Vi leverer over hele landet.

At bygge handicapbiler er en tillidssag

O opgaVEsIDEN // LIVTAG #1 – 2012

LÆSE-STOF SANGEN OPSPIND RUSSISK

KEJSER

GLØGG-INGRE-DIENS

OMBØJET BLAD-

HJØRNE

MUSIK-UDTRYK

DÅRLIGE KUNDER

INFI-CERER

TV-PRO-GRAM

EFTER SOL FRUGTER JORD-

STYKKER DUSKEN

MILITÆR-PERSON

DEL AF RIGET

PIGENAVN

OVN

EKSPORT-FORBUD

IDØMME

STATERNEPLANTE

DREJER

1 VÆKST

STOF I TE

SÅ LÆNGE

POPULÆR

EKSTRA-VAGANT

2 GEBÆR-DET

STOLTE

SÆL

UDDAN-NELSE

LEGEMS-DELE

OPBE-VARET

PRIMATER

BEAU-JOLAIS

KALDTES

BLIVE BELAGT

KIMEN

FØLEL-SEN

3 TAL

INDSKY-DELSE

RENÉ -?4 HÅND-

VÆRKERE

GIB-BONEN

SAM-DRÆGTIG

FLINKSNARERE

SKRAM-MER

STRYGER

FULD-STÆN-DIGE

LOKALE

DASKE

STEDORD

HENVED

5

SPEKU-LEREDE

6 COACHES

GRÆSART

TYVERED-SKAB

PRØVE

BÆVRE-ASP

UVANE

KILDE

VANDE HØNS

SKÆN-KEDE

AFSLUT-NINGEN

DONAU-BIFLOD

SAUDI-ARABIEN

LYDORD

HAR TIL HENSIGT

MARKOM-RÅDE

FRANSK Ø

BEHOL-DER

EVENTYR-FIGUR

TÆT7

STYKKE SÆTTER SIG

UVEJRET8

OP-VARTERE

4 17 3 1 6 9

2 9 8 4 72 6

3 9 5 6 82 5 1 7 38 2 5 1

1 5 9 2 77 4 5

4 17 3 1 6 9

2 9 8 4 72 6

3 9 5 6 82 5 1 7 38 2 5 1

1 5 9 2 77 4 5

5 7 92 8

8 6 5 29 5 6

1 8 5 71

3 6 1 5 74 9

6 3

5 7 92 8

8 6 5 29 5 6

1 8 5 71

3 6 1 5 74 9

6 3

33

LIVTAG #1 – 2012

“Det var dejligt at køre over stregen og se modtagelsen. Der er jo ekstremt mange mennesker. Det er noget særligt at gennemføre et maraton, og New York er et af verdens hårdeste”

35

6november 2011, New York City. Klokken er omkring kvart i elleve om formiddagen, da korporal Mark Peters rammer muren. Den kommer efter 3738 kilometer af New York City Maraton, og er i virkeligheden ikke en mur, men en bakke. Den går op af Fifth Avenue, langs Central

Park, og bliver bare ved og ved og ved. Den menneskelige maskine er løbet tør for brændstof, og smerten i Mark Peters arme tager til for hver langsomme omgang, de trækker pedalerne på håndcyklen.

Det har ellers været en fantastisk dag. Himlen var klar og blå, da Mark Peters og 94 andre håndcyklister blev skudt af sted klokken lidt i ni. Han sad med sine tre soldaterkammerater, John, Chris og Christian, og de kørte over startlinjen samtidig, og tog den første af løbets tre store stigninger uden problemer. Han følte sig godt tilpas på ruten, og kræfterne var stadig rigelige, da han trak den 12 kilo tunge cykel op af Queensboro Bridge, omkring halvvejs i løbet. På vej ned af broen hørte han sin kæreste råbe et sted i mængden. Han så hende ikke, det gik alt for hurtigt. Han havde 47.000 løbere bag sig og nød det i fulde drag.

Nu lider han. Han kan ane to håndcyklister længere op af bakken, men det er svært at forestille sig, at han nogensinde når derop. “Hvorfor gør jeg det her?” spørger Mark Peters sig selv. “Hvad er det for noget lort, jeg har gang i?”

Vejsidebomben Det kunne selvfølgelig være meget værre.

To år tidligere er Mark Peters på patrulje i Helmandprovinsen i Afghanistan. Den 27årige korporal er en erfaren soldat. Hans første mission var som 19årig. Det var i 2002 i Kosovo, og året efter var han i Irak. Han nyder de erfaringer og oplevelser, han får som soldat. Han synes, at han vokser som menneske. Nu er han i Afghanistan for tredje gang. Det er hen på eftermiddagen den 12. november 2009, og hans enhed er på vej tilbage til patruljebasen.

“Der var stille og roligt. Men vi havde hørt, at IEDtruslen i området var

I november 2009 træder korporal Mark Peters på en landmine i Afghanistan. Han mister begge ben. To år senere gennemfører han New York City Maraton. Med armene.

Af Kristian Bang Larsen, journalist—

fOTO Thomas Willads

mARK GENNEmfØRTENEw YOrK MArATON UDEN BEN

LIVTAG #1 – 2012

LIVTAG #1 – 2012

steget, så vi var meget opmærksomme,” husker Mark Peters. IED står for Improvised Explosive Device. Vejsidebomber.

“200 meter fra lejren skal vi så over en grøft. Og da jeg træder ned i grøften, ligger der en lille overraskelse til mig. De to forreste er trådt over bomben, hvad der er meget heldigt. Jeg bliver slynget omkuld og kommer til mig selv efter et par sekunder. Der er mine kammerater fremme ved mig. De siger, jeg skal lave selvhjælp, men mine hænder er helt smadrede,” fortæller Mark Peters.

“Det er først, da jeg kommer op af hullet, at jeg kan se, at mit højre ben er knækket midt på. Det andet ben er der stadig, men tæerne ser ikke gode ud. Jeg tænker, at det er ikke så slemt. Men hvad jeg ikke kan se er, at jeg er flækket fra hæl til balle bagpå.”

Mark Peters kammerater lægger kompressor på benet for at standse blødningen. Så bærer de ham på en båre hen til basens helikopterlandeplads og får ham op i en helikopter. En læge giver ham morfin. Han mister bevidstheden.

Tre dage senere vågner Mark Peters på Rigshospitalet i København. Han har fået amputeret begge ben, det ene over knæet, det andet ved hoften. Han mangler også tommefingeren på den ene hånd.

pizzatruslen Mark Peters ligger på Riget i næsten et år. Han bliver opereret 14 gange og får benproteser og kørestol. Så flytter han ud i en af forsvarets handicapvenlige lejligheder på Sluseholmen i København. På Riget har han allerede været igennem et intensivt genoptræningsforløb, men det er stadig svært at skulle klare sig selv. Mange ting i hverdagen er blevet vanskelige. Bare at gå en tur eller at købe ind i Netto er blevet en ekspedition i sig selv. Og hvad nu hvis folk kigger? Hvad tænker de mon?

“At komme ud og vise sig selv – at nu ser man altså sådan her ud – det har været svært. Jeg har været bange for, at folk var så overfladiske, at de ikke ville have noget at gøre med mig,” fortæller Mark Peters.

Så de første måneder kommer han ikke meget ud af lejligheden, og fastfoodbiksene omkring Sluseholmen har kronede dage.

“Jeg brugte meget “Just Eat.dk” (takeaway portal på nettet, red.) i starten. Men det satte sig hurtigt, så jeg blev nødt til at lære at gå ned og købe ind, så jeg kunne få rugbrødsmadder i stedet for pizza til frokost. Det var vigtigt at komme i gang med et almindeligt liv, så jeg ikke bare endte med store stabler af pizzabakker i hjørnet af lejligheden.”

Kampånd Så Mark Peters begynder at ro. Gennem Dansk Handicap IdrætsForbund og Dansk Militært Idrætsforbund bliver han og en del andre skadede soldater introduceret til idrætsmulighederne for handicappede. En håndfuld af dem begynder at ro i Holte Roklub, og Mark Peters drømmer om at komme med til de Paralympiske Lege.

“Sporten giver et mål. Så sidder jeg ikke bare derhjemme og glor og spiller playstation. Jeg får trænet kroppen og får frisk luft, og jeg nyder at være ude på vandet. Og hvis jeg ikke træner, kan jeg

lige så godt opgive at komme til at gå igen. Det er svært for mig at komme til at gå, fordi jeg er amputeret ved hoften og ved knæet. Det kræver en del muskler at gå med

protese,” siger Mark Peters.De sidste to år har han været meget

sammen med andre skadede soldater – både i genoptræningen på Riget, i soldaterboligerne på Sluseholmen og i idrætten. Det har givet stærke venskaber og hjulpet med sporten og genoptræningen.

“Det har givet disciplin og kampånd, at jeg har været soldat. Man giver ikke bare op. Og når man er sammen med andre soldater, bliver alt til en konkurrence. Sådan var det allerede under genoptræningen: Hvem kan komme hurtigst op af trappen på Riget? Hvem kan først gå med én stok, hvem kan først gå uden stokke? Hvem kan kaste en bold længst? Og lige pludselig kan du det bare, ikke fordi du har vundet, men fordi du er blevet ved og ved,” siger Mark Peters.

For variationens skyld håndcykler Mark Peters ved siden af roningen, og i maj gennemfører han sammen med en del andre skadede soldater Copenhagen Marathon.

1. november tager et hold på 28 så til New York for at prøve kræfter med det langt hårdere NYC Marathon. De er otte skadede soldater, fire der håndcykler, to der løber på proteser, og to med psykiske skader. Og trænere, hjælpere, kærester og koner. Om morgenerne træner de på Broadways fortove og i Central Park, lader op til den store dag.

“At komme ud og vise sig selv – at nu ser man altså sådan her ud – det har været svært. Jeg har været bange for, at folk var så overfladiske, at de ikke ville have noget at gøre med mig”

37

sejren Og så er vi tilbage på bakken: det er den 6. november 2011, klokken er lidt over 11. Selv om depoterne er tomme, lykkes det Mark Peters at forcere bakken på Fifth Avenue. Han triller ind i Central Park, og muren af begejstrede tilskuere hepper ham de sidste halvanden kilometer til målstregen.

“Det var dejligt at køre over stregen og se modtagelsen. Der er jo ekstremt mange mennesker. Det er noget særligt at gennemføre et maraton, og New York er et af verdens hårdeste,” siger Mark Peters, der gennemførte i tiden to timer, otte minutter og 38 sekunder. Det er næsten en time langsommere end vinderen i håndcykelkategorien, men for Mark Peters betyder det en masse, at han har gennemført.

“Efter man er kommet til skade, er det en præstation, at man stadig har kroppen til at kunne klare et maraton. Det viser, at selv om man er kommet til skade, så kan man stadig dyrke rigtig meget sport og komme rigtig langt,” siger han.

pigerne er vilde med proteserne Og Mark Peters er kommet langt. Han er begyndt at arbejde igen, som kontorassistent hos forsvarets ITtjeneste i Hvidovre, hvor bygningerne er nye, og det er til at komme rundt i kørestol. Han har lært sig selv at leve et almindeligt liv med handicap og har overvundet ubehaget ved at blive set som anderledes. Han har også fået kæreste.

“Jeg har tænkt meget over, om jeg kunne få en kæreste. Vil pigerne overhovedet snakke med én, når man ser sådan ud?” spørger han retorisk og svarer selv: “Det vil de. De bliver helt vilde, bare jeg viser lidt af benet. Det er jo spændende, det er interessant. Så det har ikke været den store hindring.”

Til gengæld har han måtte begrave drømmen om at komme til de Paralympiske Lege. Det har ikke været muligt at finde en makker til den tomands robåd, han konkurrerede i. Så nu ser han tiden an. Det har været et hårdt forløb efter Afghanistan, og en pause synes velfortjent. Han er flyttet fra Sluseholmen og har købt en lejlighed på syvende sal på Islands Brygge. Der er udsigt over Københavns Havn til den ene side, og Amager Fælled til den anden. Herfra synes mulighederne uendelige.

“Nu må vi se, hvad fremtiden bringer. Det kan være, jeg får en passion for et eller andet lige pludselig,” siger Mark Peters. �

“Efter man er kommet til skade, er det en præsta-tion, at man stadig har kroppen til at kunne klare et maraton. Det viser, at selv om man er kommet til skade, så kan man stadig dyrke rigtig meget sport og komme rigtig langt”

LIVTAG #1 – 2012

38

LIVTAG #1 – 2012

Kampen for ’End Polio Now’ er stadig i gang. At få ende-ligt bugt med polioepidemier er en lang og sej kamp. Det er næsten 50 år siden, det lykkedes her i landet, men i en række udviklingslande er polio stadig en reel fare og en frygtet sygdom.

australien gør en særlig indsatsUnder et møde blandt regeringscheferne i Commonwealth i oktober 2011, blev bl.a. bekæmpelse af polio sat på dagsordenen af den australske premierminister Julia Gillard:

“Så længe polio findes i nogen del af verden, er polio stadig en trussel for enhver. Vi er samlet her i dag for at vise vort engagement i endeligt at afslutte kampen mod polio.”

Australien donerede 53,5 mio. dollars over fire år til formålet, fulgt op af Canada der lovede at støtte uden beløbsangivelser, medens Bill Gates donerede 40 mio. dollars.

Af H. Kallehauge, formand for PTU

mILLIONER Af DOLLARS TIl pOlIO-VAccINATION

Nigeria forhøjede sit årlige bidrag fra 17 til 30 mio. dollars og Englands premierminister gav 40 mio. dollars og sagde bl.a., at “næsten udryddelse af polio er ikke godt nok.”

Hvor og hvad er det, vi mangler at gøre?Polio som en farlig smitsom sygdom, såkaldt vild polio, findes stadig i Indien, Pakistan, Afghanistan og Nigeria – alle lande, som er medlem af Commonwealth og derfor særligt i fokus ved den nævnte konference. Men herudover forekommer polio også i dele af Afrika bl.a. i Angola og Congo. Det, der stadig savnes i områder i disse lande, er dels midler til systematisk vaccination i en årrække uden afbrydelse, dels overvindelse af lokale forhindringer som borgerkrig og fordomme mod vaccinationer samt dårlig infrastruktur. Hele befolkningen skal gennemvaccineres, og så skal de kommende generationer også vaccineres årgang for årgang. At nå dette på globalt plan er stadig en stor udfordring, som premierminister Julia Gillard udtrykte det “Forandring er mulig. Dette er en udfordring, som i vor levetid har været et globalt problem. Nu er vi tæt på at nå målet at have udryddet polio, og det er det, vi har besluttet at gøre. �

Tlf. 75 88 16 22 · www.daro.dk

Besøg Danmarks mestrummelige højskole på: www.egmont-hs.dk

RESPEKT - udvikler hele mennesker!

Solidaritet · Myndighed · Værdighed

Egmont Højskolen tilbyder ene-stående menneskelige, faglige og fysiske rammer, midt i skov-en og ud til vandet, kun 30 km fra Århus. Vores moderne, lyse værelser er alle handicap-egnede.Et semester indeholder stu-dieture, temauger, koncerter, foredrag m.m. Vælg mellem 18 eller 42 ugers kursus fra august eller et 24 ugers kursus fra januar.

Eller på:Villavej 25, Hou8300 OdderTlf. 87 81 79 [email protected]

www.egmont-hs.dk

39Af Marianne Bak Svendsen, jurist, PTU

LIVTAG #1 – 2012

HVOrDAN får jEG

ØKONOmISK STØTTE TIl AT førE EN rETSSAG?

I de henvendelser, som den juridiske brevkasse modtager fra medlemmerne, kommer spørgeren ofte også ind på spørgsmålet om muligheden for at få økonomisk støtte til at føre en retssag. Det kan fx være i forbindelse med en forsikrings- eller erstatningssag.

Denne artikel vil give en beskrivelse af mulighederne for at opnå retshjælps-forsikringsdækning og fri proces samt samspillet mellem disse støtteformer.

REtsHjælpsfoRsIKRINg90 % af alle husstande er omfattet af en retshjælpsforsikring, der indgår i de fleste forbrugerforsikringer (familie og husejerforsikringen mv.). Det er det enkelte forsikringsselskab, der dækker den konkrete sag, og man kan få nærmere oplysninger om forsikringen ved at henvende sig til forsikringsselskabet.

En retshjælpsforsikring kan dække omkostningerne ved retssager, der er opstået i privatlivet. Hjælpen dækker dog ikke alle typer (private) sager. Fx dækker den ikke skattesager, visse skilsmisse og arvesager samt straffesager.

Forsikringsbetingelserne for retshjælpsforsikring er ens for alle forsikringsselskaber. Hjælpen dækker alle udgifter forbundet med at føre en retssag, men ikke fx omkostninger afholdt uden rimelig grund, eller de udgifter man har ved at møde i retten, fx ens rejseomkostninger eller tabt arbejdsfortjeneste.

advokaten søger om hjælpenHjælpen dækker kun, hvis man har en advokat til at føre sin retssag, og det er som udgangspunkt denne, som skal

§

40

LIVTAG #1 – 2012

ansøge om hjælpen og fortælle ansøgeren alt relevant i forbindelse hermed. I småsager (sagsgenstand på max 50.000 kr.) er det dog byretten, der hjælper med ansøgningen. Her kan man nøjes med at udfylde en blanket, der er ens for alle selskaberne og findes på www.domstol.dk.

Selskabet vurderer ud fra advokatens skriftlige begrundelse, om de vil yde retshjælpsforsikringen og kan efter en konkret vurdering vælge at give afslag. Årsagen skal i så fald begrundes. Imødekommer forsikringsselskabet ikke ansøgningen, kan afslaget påklages. Klagen sendes til selskabet og fastholdes afgørelsen, kan den efterfølgende indbringes som en klage til Ankenævnet for Forsikring, hvis afgørelse dog ikke er bindende for selskaberne. I tilfælde af afslag kan fri proces evt. være en mulighed.

Minimum og maksimumRetshjælpsforsikringen har en selvrisiko og en maksimumdækning, der kan variere fra selskab til selskab. Selvrisikoen lyder typisk på 10 % af de samlede udgifter, men dog minimum kr. 2.500. Hvis man opfylder de økonomiske betingelser for at få fri proces (andet sted på siden), er man fritaget for at betale selvrisikoen.

Maksimumdækningen er typisk kr. 100.000 kr. Der kan dog efter ansøgning efterfølgende ydes godtgørelse fra staten for den del af en retssags omkostninger, der ikke har kunnet afholdes inden for en retshjælpsforsikrings maksimum.

Man skal være opmærksom på, at man ikke får betaling for udgifterne til en retssag, før selskabet har accepteret, at retshjælpsforsikringen dækker. Ønsker man sikkerhed for, at ens sag er omfattet af retshjælpsdækning, kan man med en særlig blanket sende en forespørgsel til sit forsikringsselskab.

Du kan gå ind og læse mere om retshjælpsforsikringsdækning på Forsikringsoplysningens hjemmeside, www.forsikringsoplysningen.dk. Forsikringsoplysningen

besvarer også spørgsmål vedrørende emnet. Der er gratis telefonrådgivning på alle arbejdsdage mellem kl. 1013 på tlf. nr. 4191 9191.

fRI pRocEsFormålet med bevilling af fri proces er at give personer med mindre gode økonomiske forhold mulighed for at føre en retssag ved domstolene på linje med personer med bedre økonomiske forhold. Staten yder således økonomisk bistand i forbindelse med en sådan sag. Opnåelse af fri proces er (normalt) afhængig af, at man ikke har en retshjælpsforsikring eller lignende forsikring, der dækker omkostningerne ved sagen. Dette spørgsmål skal således afklares først. Det er forsikringsselskabet, der tager stilling til, om forsikringen dækker den konkrete sag, og afslår selskabet at dække sagen, for eksempel fordi ansøgeren efter selskabets opfattelse ikke i relation til forsikringsbetingelserne har rimelig grund til at føre proces, kan man herefter søge om fri proces på sædvanlig vis.

sager hvor fri proces meddeles af civilstyrelsenAnsøgning behandles for de fleste typer sagers vedkom

mende af Civilstyrelsen, hvortil ansøgning indgives. På hjemmesiden www.civilstyrelsen.dk findes en ansøgningsblanket, men det er ikke et krav, at den anvendes. Ansøgningen vedlægges alle relevante oplysninger samt bilag, herunder dokumentation for økonomiske forhold. Afslag kan inden 4 uger efter, at ansøgeren har fået meddelelse om afslaget, ankes til Procesbevillingsnævnet, hvis afgørelse ikke kan ankes

til højere myndighed. Man kan få fri proces, hvis man har en rimelig grund til at rejse sagen, og man ikke uden væsentligt afsavn kan betale sagsomkostningerne.

Rimelig grund til at rejse sagenI vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår i første omgang, hvilken betydning sagen har for borgeren. Det taler for at give fri proces, hvis sagen har stor betydning for ansøgeren, og omvendt, hvis den har mindre betydning. Sagens betydning vurderes ud fra en objektiv betragtning med hensyn til sagens karakter og ansøgerens situation, ikke ud fra ansøgerens subjektive opfattelse. Det kan fx dreje sig om sager vedrørende en persons

I vurderingen af, om ansøgeren har rimelig grund til at føre proces, indgår i første omgang, hvilken betydning sagen har for borgeren. Det taler for at give fri proces, hvis sagen har stor betydning for ansøgeren, og omvendt, hvis den har mindre betydning.

41

LIVTAG #1 – 2012

bolig, arbejde eller helbred. Også udsigten til, at ansøgeren vil få medhold, spiller en rolle. Herudover indgår bl.a. sagsgenstandens og de forventede sagsomkostningers størrelse i vurderingen. Ansøgning vil som udgangspunkt blive afslået, hvis sagen er bagatelagtig, dvs. hvis den har en økonomisk værdi under ca. 3.000 kr. og ikke har videre betydning.

De økonomiske betingelserBeløbsgrænserne reguleres hvert år. I 2012 ligger indtægtsgrænserne på 289.000 kr. for enlige og 368.000 kr. for samlevende par (gifte eller ugifte) med forhøjelse på kr. 50.000 for hvert barn/stedbarn/ plejebarn under 18 år, som enten bor hos ansøgeren eller i overvejende grad forsørges af denne. Er der tale om forældremyndigheds eller ægteskabssager ses alene på ansøgerens indtægt og ikke parrets samlede indtægt.

Ved beregningen af indkomstgrundlaget anvendes frem til 1.12.2012 tallene på den skattemæssige årsopgørelse for 2010. I december 2012 anvendes årsopgørelsen for 2011. Dog tages i visse tilfælde udgangspunkt i lønsedlerne for de seneste 3 måneder.

sager hvor fri proces meddeles af domstoleneDe øvrige ansøgninger, bl.a. sager i 1. instans om ægteskab eller appelsager, hvor ansøgeren helt eller delvis har fået medhold i den foregående instans, og sagen er appelleret af modparten, behandles af domstolene. Ansøgning sendes til den ret, som sagen er indbragt for eller kan indbringes for. Afslag kan kæres til højere retsinstans.

I de sager, hvor ansøgning behandles af domstolene kan der gives fri proces, hvis de oven for nævnte økonomiske betingelser er opfyldt, medmindre det er åbenbart, at ansøgeren ikke vil få medhold i sagen.

For begge type sagers vedkommende kan der efter omstændighederne dispenseres fra indtægtsgrænserne, navnlig hvis sagen har principiel betydning, er af almindelig offentlig interesse eller har væsentlig betydning for ansøgerens sociale eller erhvervsmæssige situation. Der kan fx være tale om sager med mere betydende indgreb over for enkeltpersoner eller sager, hvor afgørelsen af sagen vil kunne tjene som præjudikat (forbillede) ved senere tilfælde.

Der kan ikke gives fri proces, hvis omkostningerne ved sagen skønnes at blive uvæsentlige i forhold til ansøgerens indtægtsgrundlag, fx i ukomplicerede kæremål eller inkassosager, der behandles efter reglerne om betalingspåkrav.

Bevilling til fri proces indebærer: Beskikkelse og betaling

af en advokat samt fritagelse for betaling af retsafgifter, godtgørelse til vidner, syn og skøn, visse skifteomkostninger og modpartens sagsomkostninger.

Bevillingen af fri proces kan tilbagekaldes, hvis forudsætningen for at få fri proces viser sig ikke at være til stede eller at være bortfaldet.

De ovenfor anførte indtægtsgrænser gælder i øvrigt tillige, såfremt man har behov for retshjælp (den offentlige retshjælp ved advokater, der varetages af Civilstyrelsen).

Man kan læse mere om fri proces på Civilstyrelsens hjemmeside, www.civilstyrelsen.dk samt på www.domstol.dk, herunder bl.a. om beregningsgrundlaget for indtægtsgrænserne. Her findes også ansøgningsblanket samt tjeklister over de oplysninger og bilag, en ansøgning bør vedlægges. �

Regelgrundlag: Retsplejeloven kapitel 31, §§ 325336.

§

KREDsNyt // LIVTAG #3 – 2010 MEDlEMssIDER

HaR Du bRug foR at talE MED EN lIgEsINDEt?

VIl Du VæRE fRIVIllIg?

Har du brug for at tale med nogen om det, som kan være svært at tale med raske familiemedlemmer eller venner om.

Det kan fx være:• Hvad siger jeg til de venner og pårørende, der gerne vil på

besøg på tidspunkter, hvor jeg endnu ikke magter det og nødigt vil støde nogen fra mig?

• Jeg har konstante smerter, hvordan håndterer andre dette og får deres hverdag til at fungere på trods?

• Hvordan tackler andre en invitation til en stor fest, som de på forhånd ved, at de ikke kan holde til at deltage i?

• Hvordan kommer jeg i gang med sexlivet igen?

På PTU’s medlem til medlem telefon kan du helt anonymt få en snak med frivillige medlemmer, der selv er pårørende eller har en skade efter sygdom eller en ulykke. De har derfor mulighed for at trække på egne erfaringer, når de taler med dig.

Ring til en af de fire telefonlinjerDu kan to aftener om ugen ringe til linjen for:• whiplashskadede• polioskadede• ulykkes og rygmarvsskadede• pårørende

ÅbningstiderRing mandag og onsdag fra kl. 19.0021.00 på telefon 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

Lige nu skiftes 16 frivillige til at sidde klar ved telefonen to gange om ugen. Vi vil meget gerne have endnu flere med, især er der brug for flere frivillige til telefonlinjen for pårørende og ulykkes, rygmarvsskadede.

Så er du eller en af dine pårørende interesserede i at være med til at gøre en forskel for de medlemmer, der har brug for en at tale med, vil vi meget gerne høre fra dig.

Du sidder i dit eget hjem, når du har ’telefonvagt’, og du er selv med til at planlægge, hvornår og hvor tit, du vil sidde klar ved telefonen. PTU udbetaler 1000 kr. i telefonpenge om året.

obligatorisk kursusSend os en kort beskrivelse af dig selv og et par linjer om, hvorfor du gerne vil være frivillig. Så vil en af PTU’s socialrådgivere ringe dig op.

Hvis du bliver udvalgt, holder PTU et obligatorisk kursus den 5. marts, hvor du bliver klædt på til opgaven og samtidig møder de andre frivillige på medlem til medlem telefonen. Skriv til Kira Orloff, [email protected]

43

LIVTAG #1 – 2012MEDlEMssIDER

InformationHusk at tilmelde dig nyhedsbrevet fra en eller flere af PTU's interessegrupper. Tilmeld dig på www.ptu.dk/nyhedsbreve

InteressevaretagelsePTU har fokus på de udfordringer og muligheder, vores medlemmer står overfor. Blandt andet kæmper vi for, at whiplash anerkendes som diagnose i sundhedsvæsnet. PTU forsøger løbende at påvirke den aktuelle debat i pressen og at få indflydelse på de beslutninger, der træffes, ved at komme med relevante indlæg over for fx politikere og i pressen.

Kurser og arrangementerTilmeld dig:Træning for whiplashskadede i København, Odense og Århus, se mere på side 18.

Tilmeld dig:Kursus om hvordan du styrker samarbejdet mellem bruger og hjælper, se mere på side 24.

ferie og fritidSom aktivt medlem har du mulighed for at leje et af de seks velbeliggende og handicapvenlige feriehuse, PTU råder over. www.ptu.dk/feriehuse

Læs mere om medlemsfordelene på www.ptu.dk/fordele eller ring til 3673 9000

fÅ Rabat pÅ fæRgEbIllEttER Hos Mols-lINIENHvis du er medlem af PTU, kan du få 10 % rabat på færgebilletter hos Molslinien.

Hvordan opnås rabatten?For at opnå rabatten skal du bestille færgebilletten gennem Molsliniens kundeportal på deres hjemmeside, printe billetten og benytte selvbetjeningsautomaterne ved ankomst til havnen.Ønsker du adgang til rabatten, kontakt Lone Jørgensen på telefon 36 73 90 26, for at få oplyst loginoplysninger til Molsliniens kundeportal.

Skal du have handicapbil med ombord, skal du efter at have bestilt billetten, kontakte Molslinien på tlf. 7010 1418. Se mere på www.ptu.dk

Rådgivning— LægErÅDgivNiNgRing til PTU’s læge tirsdag og torsdag mellem kl. 10.0014.00 samt fredag mellem kl. 10.0012.00 på tlf. 3673 9000

— JuriDiSK vEJLEDNiNg Ring til advokaten hver tirsdag fra kl. 13.0016.00 på tlf. 3673 9095.

— SOciALrÅDgivNiNgRing til PTU’s socialrådgivere mandag til fredag mellem kl. 9.0015.00 på tlf. 3673 9000.

— rÅDgivNiNg Om hJæLPEmiDLEr Og bOLigiNDrETNiNgRing til fysio og ergoterapeuterne mandagtorsdag mellem kl. 8.0015.00 og fredag mellem kl. 8.0014.00 på tlf. 3673 9000.

— rÅDgivNiNg Om biLiNDrETNiNg- Og vALgRing til PTU Handicapbiler mandagtorsdag mellem kl. 8.3016.00 og fredag mellem kl. 8.0015.00 på tlf. 3673 9000.

— brEvKASSEStil spørgsmål til PTU’s eksperter her i bladet eller på www.ptu.dk

— biSiDDErOrDNiNgBook en bisidder på www.ptu.dk/book

— mEDLEm TiL mEDLEm TELEfONENDu kan to aftener om ugen ringe og få en snak med andre medlemmer på linjen for:• whiplashskadede • polioskadede• ulykkes og rygmarvsskadede• pårørende

Ring mandag og onsdag fra kl. 19.0021.00 på telefon 3673 9095. Herefter trykker du dig frem til den ønskede linje.

— PrivATøKONOmiSK vEJLEDNiNg PTU samarbejder med Finanshuset i Fredensborg, der tilbyder uvildig vejledning i privatøkonomiske forhold. Ring alle hverdage fra kl. 8.3016.00 på tlf. 3673 9095. Her har du mulighed for at trykke dig frem til den privatøkonomiske vejledning. Når du kommer igennem, skal du spørge efter Claus Israel og oplyse, at du er medlem af PTU.

bruger du dineMEDlEMstIlbuD?

MEDlEMssIDER

HVEM ER ptu?

Visitation til behandling i PTu’s rehabiliterings Center

PTU er en landsdækkende forening, der arbejder for at skabe ligeværdige vilkår og øget livskvalitet for de over 100.000 danskere, som har alvorlige skader efter en ulykke eller sygdom. Foreningen har specialiseret sig i at:• Forbedre vilkårene for personer med alvorlige skader• Støtte medlemmerne gennem rådgivning, kurser og ar

rangementer • Synliggøre og oplyse om foreningens medlemmer

I foreningens sekretariat arbejder 30 medarbejdere på at løfte denne opgave. Det sker sammen med de mange frivillige, der landet over hjælper foreningens 9.000 medlemmer, som typisk har en:• Ulykkesskade• Whiplashskade• Rygmarvsskade• Polioskade

PTU driver derudover et specialsygehus for personer med varigt bevægelseshandicap samt en bilafdeling, der gør det muligt for handicappede at blive selvkørende.

PTU’s RehabiliteringsCenter er et privat specialsygehus, som er omfattet af sundhedsloven og har driftsoverenskomst med Region Hovedstaden. Dette betyder at Region Hovedstaden fører tilsyn med RehabiliteringsCentret og at der er grænse for hvor mange behandlinger Centret kan få betaling for pr. år. Centret beskæftiger ca. 60 medarbejdere og godkendt til at behandle og genoptræne personer med polio eller betydeligt bevægelseshandicap, som følge af rygmarvsskade eller ulykke. For at få behandling i RehabiliteringsCentret skal du have en henvisning fra praktiserende læge, hospitals eller speciallæge. Henvisningen sendes til visitationsudvalget, der vurderer, om du falder inden for målgruppen og vil have gavn af behandling i centret. Udvalget består af en overlæge, centerchef, specialeansvarlig fysioterapeut og en socialrådgiver. Driftsoverenskomsten mellem Region Hovedstaden og RehabiliteringsCentret indebærer desværre, at der er en begrænsning på, hvor mange patienter centret må behandle om året. Overskrides den ramme, får centret ikke penge for de behandlede patienter, der ligger uden for rammen. RehabiliteringsCentret er i konstant dialog med Regionerne om at få udvidet behandlingsrammen for at kunne behandle flere patienter.

læs mere på www.ptu.dk

blIV MEDlEM af ptuDer findes tre former for medlemskab:1. Med et aktivt medlemskab får du glæder af vores

medlemsfordele og kredsforeningstilbud. Samtidig støtter du den gode sag – pris 148 kr. pr. halvår.

2. Med et familiemedlemskab får du og en anden i din familie de samme fordele som et almindeligt aktivt medlem – pris 198 kr. pr. halvår.

3. Et støttemedlemskab retter sig mod personer og virk-somheder, der gerne vil bidrage til PTU’s arbejde for bevægelseshandicappede – pris 123 kr. pr. år.

Du kan melde dig ind i PTU på vores hjemmeside www.ptu.dk eller på tlf. 3673 9000.

4545

LIVTAG #1 – 2012

18. april folketingets Ombudsmand hans gammeltoft-hansen besøger os

Tid: Onsdag d. 18. april kl. 19.0021.30 Sted: Rosenlundcenteret, Mørkhøjvej 336, 2730 HerlevTilmelding: Senest d. 11. april til Holger Kallehauge: tlf. 3887 3711, [email protected]

ptu KøbENHaVNs oMEgN5. marts

informationsaften om forsikringer fra handicappedes gruppeforsikringer

Tid: Mandag d. 5. marts kl. 19.0021.00Sted: Rosenlund, Mørhøjvej 336, 2730 HerlevTilmelding: Senest d.28. februar til Lis Larsen, tlf. 4044 3486, [email protected]

18. april

folketingets Ombudsmand hans gammeltoft-hansen besøger os


ptu NoRDsjællaND

20. marts virksomhedsbesøg hos coloplast

Tid: Tirsdag d. 20. marts kl. 13.45Sted: Coloplast, Aa. LouisHansens Alle 15, 3060 EspergærdeTilmelding: Senest d. 26. februar til Bodil Egelund, tlf. 4444 3599/2361 3599, [email protected]

25. april musik og sang på Tolleruphøj

Tid: Onsdag d. 25. april kl. 15.0017.00Sted: Omsorgscenteret Tolleruphøj, Roskildevej 160A, 3600 FrederikssundTilmelding: Senest d. 20. april til Erik Bergstrøm: tlf. 4731 5231, [email protected]

ptu RosKIlDE7. marts

mensendieck foredrag, ved Linda rohde Pedersen

Tid: Onsdag d. 7. marts kl. 19.0021.00Sted: Solrød Aktivitetscenter, Solrød Center 85, 2680 Solrød StrandTilmelding: Senest d. 29. februar til Rita Block, tlf. 4619 4026, [email protected]

25. marts varmtvandstræning i borup

Tid: Søndag d. 25. marts kl. 13.3015.30. Bassin tid er fra kl. 1415.Sted: Borup EGV, Møllevej 11, 4140 BorupTilmelding: Senest d. 18. marts til Mette Ford, tlf. 4613 6819, [email protected]

ptu boRNHolMfebruar-april Ingen aktuelle arrangementer i perioden.

ptu fREDERIKsbERg13. marts Jalousi og mord under Syditaliens hede sol. gennemgang af mascagnis opera ’cavallaeria rusticana’

Tid: Tirsdag d. 13. marts kl. 19.0021.00 Sted: PTU, Fjeldhammervej 8, 2610 RødovreTilmelding: Senest d. 8. marts til Merete Kampp Nielsen, tlf. 3324 5346, [email protected]

18. april folketingets Ombudsmand hans gammeltoft-hansen besøger os


ptu KøbENHaVN14. marts med PTu i filippinerne

Tid: Onsdag d. 14. marts kl. 19.3022.00 Sted: Hans Egedes sognehus, Vardegade 14, 2100 København ØTilmelding: Senest d. 5. marts til Kirsten Christensen, tlf. 3526 7906, [email protected] eller Susanne Verngreen Larsen, tlf. 3918 6260, [email protected]

Flerkredssamarbejde

Kursus

Generalforsamling

Foredrag

Motion

Socialt

Udflugt

aKtuEllE KREDsaRRaNgEMENtER

På de kommende sider finder du en kalender over de aktiviteter i kred-sene, der er aktuelle i perioden frem til næste nummer af Livtag ud-kommer d.2. april.

Vil du have flere informationer om arrangementerne, kan du finde det i aktivitetskalenderen, som du har modtaget sammen med Livtag nr. 6, 2011. Er kalenderen blevet væk, kan du få en ny ved at kontakte Mette Dankelev, [email protected], 3673 9028.

Du kan også finde oplysninger om kredsenes arrangementer på PTU’s hjemmeside: www.ptu.dk

Husk at kredsarrangementerne er åbne for alle aktive medlemmer, også selv om de arrangeres i en anden kreds, end den du er tilmeldt i. Husk blot at tilmelde dig.

Husk varmtvands-træning hver tirsdag eftermiddag på Herlev Hospital. Kontakt: bodil Egelund tlf. 4444 3599/2361 3599

46

ptu MIDt tHy MoRs19. april

hvordan bliver man henvist til PTu’s rehabiliteringscenter – hvem kan hen-vises?

Tid: Torsdag d. 19. april kl. 19.0021.30Sted: Møllegården, Møllegade 15, 7800 SkiveTilmelding: Senest d. 15. april til Ghita Tougaard, tlf. 8664 3175/2493 8085, [email protected]

ptu MIDtVEst jyllaND20. marts førstehjælp, også for kørestolsbrugere – gangbesværede og andre handicap

Tid: Tirsdag d. 20. marts kl. 18.30–21.30 Sted: Holstebro Aktivitetscenter, Danmarksgade 13 A, 7500 HolstebroTilmelding: Senest d. 12. marts til Anna Jensen, tlf. 9711 9430, [email protected] mærket “Førstehjælp”

27. marts førstehjælp, også for kørestolsbrugere – gangbesværede og andre handicap

Tid: Tirsdag d. 27. marts kl. 18.30 – 21.30 Sted: Kollektivcentret, Bytoften 73, Tjørring, 7400 HerningTilmelding: Senest d. 12. marts til Anna Jensen, tlf. 9711 9430, ptumidtvestjyl[email protected] mærket “Førstehjælp”

ptu NoRDjyllaND

17. april

besøg på food college Aalborg

Tid: Tirsdag d. 17. april 2012 kl. 11.00Sted: Food College, Rørdalsvej 10, 9000 Aalborg. (Den gamle tjener og kokkeskole).Tilmelding: Senest d. 10. april til Palle: 2179 8348, [email protected]

ptu syDVEstjyllaND21. februar glatførerkursus

Tid: Tirsdag d. 21. februar kl. 15.0018.00Sted: Varde Køretekniske Anlæg, Gellerupvej 113, 6800 Varde

Tilmelding: Senest d. 14. februar til Alice Horsager, tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard, tlf. 5085 4263, [email protected]

19. marts

“En fængslende beretning”

Tid: Mandag d. 19. marts kl. 19.00Sted: Hovedbiblioteket – StormP salen, Nørregade 19, 6700 EsbjergTilmelding: Senest d. 12. marts til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected]

19. april

foredrag m. Ole Lauth, forstander på Eg-mont højskolen: “Tænk almindeligt først”

Tid: Torsdag d. 19. april kl. 19.00Sted: Hovedbiblioteket – StormP salen, Nørregade 19, 6700 EsbjergTilmelding: Senest d. 12. april til Alice Horsager: tlf. 7517 4232, [email protected] eller Inga Bredgaard: tlf. 5085 4263, [email protected]

ptu søNDERjyllaND

bEMæRK Ny Dato: 22. marts

besøg på “center for hjælpemidler og Kommunikation” (chK). Tidligere hjæl-pecentralen.

Tid: Onsdag d. 22. marts kl. 13.3015.00, derefter kører vi til FrøslevlejrenSted: Center for Hjælpemidler og Kommunikation, Plantagevej 4, Bov, 6330 Padborg og Frøslevlejren – Blok K7, Lejrvej 83, 6330 PadborgTilmelding: Senest d. 1. marts til Christian Holm: tlf. 7454 2095, christian[email protected] eller Lindy Hansen: tlf. 7442 6036, ellen[email protected]

14. april

Som luksusvagabond gennem Jylland i St. St. blichers fodspor

Tid: Lørdag d. 14. april kl. 14.00Sted: Stubbæk Forsamlingshus, Dybkærvej 2, 6200 AabenraaTilmelding: Senest d. 4. april til Christian Holm: 7454 2095, Christian[email protected] eller Lindy Hansen: 7442 6036, ellen[email protected]

29. april varmtvandstræning i borup

Tid: Søndag den 29. april kl. 13.3015.30. Bassin tid er fra kl. 1415.Sted: Borup EGV, Møllevej 11, 4140 BorupTilmelding: Senest d. 22. april til Mette Ford, tlf. 4613 6819, [email protected]

stoRstRøM17. marts Whiplashdag

Tid: Lørdag d. 17. marts kl. 13.0016.00Sted: Sorø Kultur og Fritidscenter Værkerne, Frederiksvej 27, 4180 SorøTilmelding: Senest d. 5. marts til AnneLise Rossau, tlf. 5444 6302/2276 5417, [email protected]

24. april

Oplev Krenkerup bryggeri indefra

Tid: Tirsdag d. 24. april kl. 15.00–17.00Sted: Krenkerup Bryggeri, Krenkerupvej 29, 4990 SakskøbingTilmelding: Senest d. 16. april til AnneLise Rossau, tlf. 5444 6302/2276 5417, [email protected] eller Bodil Jacobsen: tlf. 5485 7983, ba[email protected]

ptu VEstsjællaND17. marts Whiplashdag

Tid: Lørdag d. 17. marts kl. 13.0016.00Sted: Sorø Kultur og Fritidscenter Værkerne, Frederiksvej 27, 4180 SorøTilmelding: Senest d. 5. marts til AnneLise Rossau, tlf. 5444 6302/2276 5417, [email protected]

ptu fyN28 marts

Påskemarcipan oplevelse. Konfektfremstilling og smagsprøver

Tid: Onsdag d. 28. marts kl. 19.0021.00Sted: Seniorhus Odense, Toldbodgade 57, 5000 OdenseTilmelding: Senest d. 9. marts til Lisbeth, tlf. 6595 8576, Kirsten, tlf. 2982 8666 eller [email protected]

LIVTAG #1 – 2012

Flerkredssamarbejde Generalforsamling Foredrag

47

LIVTAG #1 – 2012

ptu tREKaNtoMRÅDEt13. marts

cafemøde, Når livet slår knuder

Tid: Tirsdag d. 13. marts kl. 18.3021.30Sted: ELLEHØJ, Ellehammersvej 8, VejleTilmelding: Senest d. 6. marts til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, [email protected]

14. april

mit liv med polio, foredrag af PTu’s for-mand holger Kallehauge

Tid: : Lørdag d. 14. april kl. 14.00Sted: ELLEHØJ, Ellehammersvej 8, VejleTilmelding: Senest d. 4. april til Inge Raagaard Carlsen: tlf. 7552 8357, [email protected] eller Hanne Lind Rasmussen: tlf. 7565 9983, [email protected]

ptu VENDsyssEl 6. marts

Temaaften om erstatning for person-skader

Tid: Tirsdag d. 6. marts 2012 kl. 19.0022.00Sted: Manegen, Sæby Kulturhus, Rådhuspladsen 2, 9300 SæbyTilmelding: Senest d. 28. februar til Jonna Jacobsen: tlf. 9882 5617, [email protected] eller Gurli Nielsen, tlf. 2076 4361 [email protected]

ptu østjyllaND22. februar

foredrag: i mørge ser man længst

Tid: Ondag d. 22. februar kl. 19.0021.30 Sted: MarselisborgCentret, bygning B, P.P Ørumsgade 11, 8000 Århus CTilmelding: Senest d. 8. februar til Ingelise Rohde, tlf. 2125 5859, [email protected]

22. februar

foredrag: i mørge ser man længst

Tid: Ondag d. 22. februar kl. 19.0021.30Sted: MarselisborgCentret, bygning B, P.P Ørumsgade 11, 8000 Århus CTilmelding: Senest d. 8. februar til Ingelise Rohde, tlf. 2125 5859, [email protected]

23. februar

cafemøde i randers

Tid: Torsdag d. 23. februar kl. 15.0017.30Sted: Kantinen i Randers Sundhedscenter, Thorsbakke, Biografgade 3, 8900 Randers CTilmelding: Kirsten Karoff tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

14. marts

cafemøde i Aarhus, Personlige erfarin-ger med gammaglobulinbehandlinger

Tid: Onsdag d. 14. marts kl. 15.0017.30Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus CTilmelding: Senest d. 5. marts til Jan Højegaard: tlf. 2048 7377, [email protected]

15. marts

cafemøde i Silkeborg

Tid: Torsdag d. 15. marts kl. 15.0017.30Sted: Lokale 4 i Det nye medborgerhus, Bindslevs Plads 5, 8600 SilkeborgTilmelding: Senest d. 14. marts til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

22. marts

foredrag om søvnproblemer, ved Ole Nørregaard fra respirationscenter vest - Århus universitetshospital

Tid: Torsdag d. 22. marts kl. 19.0021.30Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus CTilmelding: Senest d. 12. marts til Kirsten Karoff: tlf. 8699 3058/2226 8069, [email protected]

16. april

mød Jens holst, som kæmper for til-gængelighed i det offentlige rum

Tid: Mandag d. 16. april kl. 19.0021.30Sted: MarselisborgCentret, Bygning 8, P. P. Ørums Gade 11, 8000 Århus CTilmelding: Senest d. 2. april til Jan Højegaard: tlf. 2048 7377, [email protected]

Har du lysT Til aT delTage i en uNDERsøgElsE af wHIplasHRaMtE?

Tid og sted aftaler vi nærmere. Vi er meget fleksible mht. dine ønsker og muligheder.

Har du nogen spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte en af os.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Mvh. Morten skinnes og anders Elvang

Vi er to specialestuderende fra ruC, der gerne vil høre om dine oplevelser af at være blevet ramt af en whiplashskade. du kan bidrage med din historie gen-nem en uformel samtale. Formålet med samtalen er at finde ud af, hvordan dit liv ser ud, efter at du har pådraget dig skaden.

Hvis du har lyst til at hjælpe os, kan du kontakte os på tlf. 3123 2080 (Morten) eller mail [email protected] (anders).

Motion Kursus Socialt Udflugt

LANDSFORENINGEN AF POLIO-, TRAFIK- OG ULYKKESSKADEDE FJELDHAMMERVEJ 8 • 2610 RØDOVRE • www.ptu.Dk

ID-NR.: 46544

PTU Handicapbiler og KøreskoleVi hjælper dig på vej

En god samarbejdspartner til sagsbehandling af bil-ansøgninger, gangtest, test i forhold til kørekort og bil-valg. Køreundervisningen foregår i specialindrettede skolevogne.

Kontakt os!

Tlf.: 36 73 90 31

Eller se mere på:www.ptu.dk/handicapbiler

!

Du er velkommen til at henvende dig som privatperson, hvis du ønsker rådgivning, eller du vil tage kørekort.

Documents

Livtag #1 2012