LUP S o c i a l - o g S u n d h e d s s k o l e n i S i l k e b o r g

Lokal undervisningsplan Social- og sundhedsuddannelserne

Trin 1 og Trin 2

September 2014

Side 2 af 72

Indholdsfortegnelse

1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg 6 1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg 8

Skolens organisering 8 Medarbejderkompetencer 9 Skolens udbud af uddannelser 9 Elever med dansk som andetsprog 10 Fastholdelse og øget gennemførsel 11

1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag 13 Teoretisk faglighed 13 Forpligtende fællesskab 13 Didaktik 13 Mod og engagement: ”Vi siger ja, førend vi siger nej” 14 En international vinkel 14 Trivsel 15 Dogmer for undervisningen 15

1.3 Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger 16 Den personlige uddannelsesplan 16 Uddannelsesbog 17 Godskrivning 17 Godskrivning for fag 18 Grundfag på niveau F 18 Grundfag på niveau E, D og C 18 Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning 19

1.4 Den overordnede bedømmelsesplan 20 Bedømmelse 20 Løbende bedømmelse (formativ) 20 Afsluttende bedømmelse (summativ) 20 Skolevejledning 21 Afsluttende bedømmelse 21 Praktikerklæring for hovedforløbene 22 Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene 22 Grundforløbsbevis 23 Erklæring om deltagelse i undervisning på grundforløbet 24 Skolebevis for hovedforløb 24 Uddannelsesbevis for hovedforløbene til social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse 24

1.5 Generelle prøvebestemmelser 25 Prøver 25 Udtrækning af fag 25 Omprøve 26 Sygeprøve 26 Prøveformer 26 Lodtrækning 26 Prøveafholdelse 27 Prøver afholdes på dansk 27 Prøver på særlige vilkår 28 Bortvisning fra prøve 28 Censur 29 Inhabilitet 30 Særlig censur 31 Bedømmelse ved prøver 31

Side 3 af 72

Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve 32 Eksamensprodukter 32 Prøver afholdt på anden lokalitet 32

1.6 Klager 33 Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender 33 Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen 33 Ad 3 Klager over prøver 34

2. Generelt om social og sundhedsuddannelserne 36 2.1 SOSU uddannelsen 36

Uddannelsens opbygning: 36 2.2 Praktiske oplysninger 37 2.3 Undervisning på hovedforløbene 38

Kompetencemålene for hovedforløbet på SOSU uddannelsen 39 2. 4. Pædagogiske og didaktiske overvejelser 40 2.5 Praktikuddannelsen 41

Praktik i udlandet 42 2.5.1 Mål for praktikken 42

2.6 Regler for optagelse på social og sundhedsuddannelserne 44 Optagelse på uddannelsen Trin 1 44 Optagelse på uddannelsen Trin 2 44 Afkortet praktikuddannelse: 45

2.7 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser 45 Løbende evalueringer 45 Skolevejledninger 45 Standpunktsbedømmelse 45 Praktikerklæringer 46 Afsluttende prøve 46

2.8 Generelle prøvebestemmelser for hoveduddannelserne 47 Prøver 47 Principper for indstilling til prøve i område- eller grundfag 47 Principper for indstilling til den afsluttende prøve 47 Eksamensregler 48 Rammer for prøverne 48

2.9. Overgangsordninger 52

3. Lokal undervisningsplan – Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 54 Modul 1 – skoleperiode 1 54 Modul 2 - skoleperiode 2 54 Modul 3 – skoleperiode 3 54

Læringselementer i skoleperiode 1 55 Introduktion 55 Social og sundhedssektoren 55 Pleje og dokumentation 55 Førstehjælp 56 Psykologi og dokumentation 56 Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 56 Arbejdsmiljø og ergonomi 56 Dansk 56 Naturfag 56 Engelsk 57 Valgfag 57 Fag i stedet for dansk – ældrepædagogik 57 Fag i stedet for engelsk – konflikthåndtering 57 Flerfaglig opgave 57

Side 4 af 72

Tværfaglig caseopgave 57 Læringsmiljø 58 Evaluering 58

Læringselementer i skoleperiode 2 58 Social og sundhedssektoren 58 Pleje og dokumentation 58 Psykologi og kommunikation 59 Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats 59 Dansk 59 Naturfag 59 Engelsk 59 Kulturmødet i stedet for dansk 60 Socialpædagogik i stedet for engelsk 60 Tværfaglig caseopgave 60 Læringsmiljø 60 Evaluering 60

Læringselementer i skoleperiode 3 61 Brandbekæmpelse 61 Afsluttende prøve 61 Læringsmiljø 61 Evaluering 61

4. Lokal undervisningsplan – Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 62 Læringsaktivitet: Somatik - Skoleperiode 1 - 16 uger 62 Læringselementer 62

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 62 Somatisk sygdomslære og farmakologi 63 Sygepleje 63 Forebyggelse og rehabilitering 63 Sundhedspædagogik og kommunikation 64 Dansk 64 Naturfag 64 Engelsk 64 Andet fag end engelsk: Den opererede borger/patient 65 Andet fag end dansk: Innovation (gælder elever der har godskrivning for dansk) 65 Valgfag 65 Læringsmiljø 65 Evaluering 65

Læringsaktivitet: Psykiatri - Skoleperiode 2 -7 uger 66 Læringselementer 66

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 66 Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 66 Sygepleje 67 Forebyggelse og rehabilitering 67 Sundhedspædagogik og kommunikation 67 Dansk 67 Andet fag end dansk: Innovation (gælder elever der har godskrivning for dansk) 67 Naturfag 67 Velfærdsteknologi 2 68 Ledelse og organisation 68 Læringsmiljø 68 Evaluering 68

Læringsaktivitet: Det primærkommunale område - Skoleperiode 3- 5 uger 69 Læringselementer 69

Side 5 af 72

Koordinering, kvalitetssikring og kommunikation 69 Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 70 Somatisk sygdomslære og farmakologi 70 Sygepleje 70 Sundhedspædagogik og kommunikation 70 Forebyggelse og rehabilitering 70 Palliation 2 71 Rehabilitering 2 71 Dansk 71 Naturfag 71 Læringsmiljø 71 Evaluering 71

Læringsaktivitet: Afslutning af uddannelsen – skoleperiode 4 - 4 uger 72 Læringselementer 72

Fællestimer 72

Side 6 af 72

1. Generelt om Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Indledning

Den lokale undervisningsplan (LUP) beskriver uddannelsesmulighederne på Social- og

Sundhedsskolen i Silkeborg for den erhvervsfaglige fællesindgang ”Sundhed, omsorg og

pædagogik”.

Formålet med den lokale undervisningsplan er at omsætte de overordnede

lovgivningsmæssige rammer for uddannelsen til lokale forhold, skabe et overblik og

informere om uddannelsens indhold, struktur og pædagogiske og didaktiske grundlag.

Skolen har et lokalt uddannelsesudvalg (LUU) med en paritetisk sammensætning jf.

erhvervsskoleloven. Udvalget består af repræsentanter fra arbejdsgiver, arbejdstager og

skolens undervisere og elever. Det lokale uddannelsesudvalgs opgaver er at rådgive skolen i

uddannelsesspørgsmål og at medvirke til udarbejdelsen af LUP.

LUP er et fælles arbejdsredskab for elever, undervisere, praktiksteder, ledelse og lokale

uddannelsesudvalg. Den lokale undervisningsplan er opbygget i 3 afsnit:

1. Generel information om skolen 2. Generel information om uddannelserne 3. Elevrettet beskrivelse af de udbudte læringsaktiviteter

LUP for uddannelserne på Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er udarbejdet med

henvisning til følgende love, bekendtgørelser og vejledninger:

Lov om erhvervsuddannelser, LBK nr.171 af 2/03/2011. https://www.retsinformation.dk/forms/r0710.aspx?id=135656

Bekendtgørelsen om erhvervsuddannelser BEK nr.1514 af 15/12/2010 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=134929

Bekendtgørelse om uddannelserne i den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed, omsorg og pædagogik, BEK nr.816 af 20/07/2012. https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=142890

Uddannelsesordning for Social- og sundhedsuddannelsen af 2. oktober 2012 http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/Lovstof/Uddannelsesordninger

Uddannelsesordning for uddannelsen til pædagogisk assistent af 1. juli 2011 http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/Lovstof/Uddannelsesordninger

Bekendtgørelse om prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser. BEK nr.863 af 16/08/2011 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=143156

Bekendtgørelse om karakterskala og anden bedømmelse. BEK nr.262 af 20/03/2007 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=25308

Bekendtgørelse om grundfag og centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne, BEK nr.1272 af 16/11/2010 https://www.retsinformation.dk/forms/R0710.aspx?id=132935

Vejledning om registrering af godskrivning (merit) i grundfag i erhvervsuddannelserne (Januar 2011) http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Erhvervsuddannelser/Adgang-og-eksamen-paa-erhvervsuddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Erhverv/PDF11/110127_vejl_godskrivning_eud.ashx

Bekendtgørelse om merit nr. 539 af 19/06/96 (§1, § 2, § 3, § 4 og § 5). https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=81760

Side 7 af 72

Notat om de forvaltningsretslige inhabilitetsregler i forhold til karaktergivning http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/080924_notat_inhabilitet.ashx

Bekendtgørelse om specialpædagogisk støtte under erhvervsuddannelse BEK nr 1030 af 15/12/1993 https://www.retsinformation.dk/Forms/R0710.aspx?id=73873

PASS http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/

Side 8 af 72

1.1 Praktiske oplysninger om Social og Sundhedsskolen i Silkeborg

Skolens aktiviteter er fordelt på skolen i Silkeborg og en afdeling i Skanderborg. Skolen har

følgende adresser:

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

Høgevej 4, 8600 Silkeborg

Tlf.: 86 80 47 55

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg

(Skanderborg-Odder Uddannelsescenter)

Højvangens Torv 2, 8660 Skanderborg

Tlf.: 86 80 47 55

sosu@sosusilkeborg.dk

www.sosusilkeborg.dk

Skolen samarbejder med Favrskov, Silkeborg og Skanderborg kommuner, Hospitalsenheden

Viborg/Silkeborg i Region Midt, som er arbejdsgivere og ansættende myndighed for de

elever, der går på hovedforløb på skolen.

Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg er beliggende i centrum af Region Midt og har ca. 75

ansatte og ca. 500 årselever. Skolens bygninger ligger centralt og naturskønt med nem adgang

til offentlige transportmidler, natur og alternative udfoldelses- og læringsmuligheder.

Skolens bygninger i Silkeborg er fra 1960erne og i god stand. Det gode skolemiljø prioriteres

højt, og der foretages løbende renovering og ombygning af skolens lokaler. Skolen er

indrettet, så der er plads til både unge og voksne elever, og der lægges vægt på, at

indretningen skaber inspirerende og fleksible rammer for læring.

Social- og Sundhedsskolens afdeling i Skanderborg på Skanderborg-Odder

Uddannelsescenter indgår i et moderne campusmiljø sammen med flere andre

ungdomsuddannelser. Eleverne på afdelingen i Skanderborg har mulighed for at være en del

af et ungdomsmiljø, og har samtidig mulighed for at opleve det uddannelsesmæssige

fællesskab som social- og sundhedsskolen tilbyder, idet Social- og Sundhedsskolens lokaler

ligger i tilknytning til hinanden og fremstår som en enhed på skolen.

Skolens organisering Skolen er en selvejende institution med egen bestyrelse. Skolens øverste ledelse består af en

direktør, en vicedirektør, en uddannelseschef og en administrationschef.

Skolen finansieres via et taxametersystem. Finansieringen er reguleret af statens takster og

antallet af elever, der indskrevet og gennemfører uddannelse på skolen.

Skolens er opdelt i 4 uddannelsesafdelinger, hvoraf 3 afdelinger varetager undervisning af

skolens ordinære uddannelser. Den 4. afdeling er en afdeling for kursus og efteruddannelse.

Der er en afdelingsleder for hver af de 3 afdelinger for de ordinære uddannelser.

Skolen har et velfungerende elevråd med repræsentanter for alle uddannelser. Elevrådet

mødes hver måned.

Undervisere på skolen i Silkeborg er organiseret i teams, der varetager undervisningen for 1-2

uddannelser. Afdelingen i Skanderborg består af et team af undervisere, som underviser på 1-

3 uddannelser.

Side 9 af 72

Medarbejderkompetencer Skolens undervisere er fagprofessionelle med en mellemlang eller lang videregående

uddannelse fra forskellige fagområder, bl.a. social- og sundhedsområdet og det pædagogiske

område.

På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg prioriteres kompetenceudvikling og de

erhvervspædagogiske kompetencer meget højt, og alle undervisere har eller er i gang med en

erhvervspædagogisk diplomuddannelse eller har tilsvarende erhvervspædagogiske

kompetencer. En del undervisere har, eller er i gang med, en masteruddannelse inden for et

fagligt eller pædagogisk relevant område.

Skolens uddannelsesvejledning, der indgår i skolens fastholdelsesarbejde, varetages af 3

vejledere, som alle har gennemført diplomuddannelsen i uddannelses- og erhvervsvejledning,

eller har dokumenteret et tilsvarende vejledningsfagligt kompetenceniveau ved en

realkompetencevurdering.

Herudover har en af Social- og sundhedsskolens medarbejdere en erhvervs-Ph.d.-projekt med emnet

”Innovativt skole-praktiksamarbejde i social- og sundhedsuddannelserne”.

Skolens 3 elevsupervisorer har efteruddannelse inden for kognitiv terapi, coaching og

psykologi, og de modtager løbende supervision af praktiserende psykologer.

Skolens bibliotekar, praktikkoordinator, it-medarbejder og PiU-koordinator følger løbende

udviklingen inden for deres fag- og ansvarsområder og deltager i relevante kurser og netværk.

Medarbejdere fra alle skolens afdelinger og funktioner har deltaget i tværfaglige, interne

kurser om bl.a. girafsprog og innovation.

Skolens øverste ledelse har alle masteruddannelse inden for ledelse eller administration, og

den pædagogiske ledelse har relevant pædagogisk uddannelse og videreuddannelse inden for

pædagogisk ledelse.

Skolens udbud af uddannelser Skolen udbyder følgende uddannelser indenfor den erhvervsfaglige fællesindgang sundhed,

omsorg og pædagogik:

Grundforløb (GF)

Social- og sundhedshjælperuddannelsen (SOSU trin 1)

Social- og sundhedsassistentuddannelsen (specialet, SOSU trin 2)

Pædagogisk assistentuddannelsen (specialet, PAU)

Grundforløbet er et tilbud til alle, der har opfyldt undervisningspligten, og som ønsker at

påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller pædagogisk

assistent.

Ud over det ordinære grundforløb på 20 uger tilbydes et antal grundforløbspakker, som er

tilpasset grundforløbets forskellige målgrupper, og som har forskellig varighed, dog

maksimalt 60 uger.

Tilmelding til grundforløbet sker via www.optagelse.dk eller ved at sende en ansøgning til

skolen.

Adgang i umiddelbar forlængelse af 9. eller 10. klasse forudsætter dog, at eleven er

uddannelsesparat, dvs. har de faglige, personlige og sociale forudsætninger, der er

nødvendige for at gennemføre en erhvervsuddannelse.

For at påbegynde et hovedforløb som social- og sundhedsassistent (trin1 eller 2) eller

hovedforløb som pædagogisk assistent skal grundforløbselever ansøge om at blive optaget på

skolen. Social- og sundhedsuddannelsen og den pædagogiske assistentuddannelse er

dimensionerede. Det betyder, at regionsrådet og kommunalbestyrelserne i en region skal stille

praktikpladser til rådighed for de institutioner, der er godkendt til at udbyde social- og

Side 10 af 72

sundhedsuddannelsen og/eller den pædagogiske assistentuddannelse i regionen.

Undervisnings Ministeriet melder én gang årligt en institutionsfordelt dimensionering ud til

skolerne. Regioner og kommuner aftaler indbyrdes, hvordan dimensioneringen fordeles

mellem dem. Denne fordeling offentliggøres på de Regionale Kontakt Råds (KKR's)

hjemmesider.

Private virksomheder, der har indgået en udliciteringsaftale om at varetage pleje- og

omsorgsopgaver for en kommune, kan også have en aftale vedr. uddannelse af social- og

sundhedselever.

På Social- og Sundhedsskolen i Silkeborg optages der årligt ca. 190 social- og

sundhedshjælperelever (trin 1), ca. 90 social- og sundhedsassistentelever (trin 2) og ca. 50

pædagogisk assistentelever. Hovedforløbene veksler mellem skole- og praktikperioder.

Undervisningen skal tage hensyn til den enkelte elevs faglige og personlige forudsætninger

for at lære. I løbet af et uddannelsesforløb skal eleven møde forskellige undervisnings- og

arbejdsformer, der fremmer lysten og evnen til fortsat læring i et livslangt perspektiv.

Skoleundervisningen gennemføres for den enkelte elev som fuldtidsundervisning, og elevens

arbejde skal være af et omfang svarende til arbejdstiden (37 timer) for en fuldtidsbeskæftiget

på arbejdsmarkedet.

Elever, der optages på et hovedforløb indgår en uddannelsesaftale med en kommune eller

Region Midt, og eleven er dermed sikret en praktikplads og modtager elevløn.

Ansøgning om optag til hovedforløb skal sendes til skolen.

Social- og Sundhedsuddannelsen består af 2 trin og varer 2 år og 10 måneder.

Trin 1: Social- og sundhedshjælper uddannelsen, som varer 1 år og 2 måneder

Trin 2: Social- og Sundhedsassistent uddannelsen, som varer 1 år og 8 måneder

Pædagogisk assistent uddannelsen varer 2 år og 3 måneder.

Læs mere om uddannelserne på: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/uddannelserne

Elever med dansk som andetsprog Alle ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale og

kompetencevurdering. Det er nødvendigt med en opholdstilladelse og tilstrækkelige

danskkundskaber for at kunne påbegynde uddannelse. For udenlandske statsborgere gælder

særlige bestemmelser om opholds- og arbejdstilladelse i forhold til at søge optagelse på

hovedforløbene.

Skolen indgår i et tæt samarbejde med Sprogcenter Midt og Jobcenter om vejledning og optag

af ansøgere og elever med dansk som andetsprog.

For at blive optaget på grundforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på

Danskprøve 2. Ansøgere med dansk som andetsprog indkaldes før optagelse til samtale med

uddannelsesvejleder, læsevejleder og kontaktlærer. Såfremt ansøgeren ikke har gennemført

alle moduler på Danskprøve 2 vurderer skolens uddannelsesvejleder, læsevejleder og

kontaktlærer om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve 2, i så fald kan skolen

vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at kunne påbegynde grundforløbet.

For at blive optaget på hovedforløbet kræves det, at eleven har gennemført alle moduler på

Danskprøve 2 eller 3 og har mindst 6 måneders erhvervserfaring. Ansøgere med dansk som

andetsprog indkaldes før optag til samtale med uddannelsesvejleder og læsevejleder. Såfremt

ansøgeren ikke har gennemført alle moduler på Danskprøve 2 eller 3 vurderer skolens

Side 11 af 72

uddannelsesvejleder og læsevejleder om eleven har realkompetencer svarende til danskprøve

2 eller 3, i så fald kan skolen vurdere, at eleven har de nødvendige forudsætninger for at

kunne påbegynde hovedforløbet.

Fastholdelse og øget gennemførsel Skolen udarbejder hvert år en handleplan for øget gennemførsel. Det er skolens ledelse, der i

samarbejde med ansatte i centrale funktioner og undervisere beskriver, hvilke indsatsområder

der skal arbejdes med det kommende år. Skolens handleplan for øget gennemførsel kan ses på

skolens hjemmeside. http://www.sosusilkeborg.dk/om-sosu-silkeborg/strategi-og-handleplan.html

Skolens fastholdelsesarbejde varetages af alle medarbejdere, men uddannelsesvejledere,

kontaktlærere, elevsupervisorer, læsevejledere, fastholdelseskoordinatorer og social

koordinator har fastholdelsesarbejdet som deres primære opgave. Fastholdelsesarbejdet sker i

samarbejde med relevante interne og eksterne aktører, og i tæt samarbejde med ansættende

myndighed, ledelse og administration.

Skolen stiller kontaktlærere til rådighed for alle elever, og skolen tilbyder social, personlig

eller psykologisk rådgivning til de elever, der har behov for det. Skolen har et korps af

frivillige, ulønnede mentorer, som er til rådighed for de elever, der har behov for støtte og

vejledning fra erfarne og ressourcestærke kontaktpersoner for at kunne gennemføre et

påbegyndt uddannelsesforløb.

Til elever, der har behov for styrkede læsekompetencer for at kunne gennemføre et påbegyndt

uddannelsesforløb, tilbyder skolen støtte og vejledning til faglig læsning. Skolen fastsætter

rammer for denne læsevejledning i skolens handleplan for læsevejledning, der kan ses på

skolens hjemmeside. http://www.sosusilkeborg.dk/om-sosu-silkeborg/strategi-og-handleplan.html

Skolen ønsker at give eleverne den optimale faglige og personlige støtte og opmærksomhed,

og skolen ønsker at have et varieret tilbud af støttemuligheder, som kan bidrage til, at så

mange elever som muligt gennemfører uddannelsen.

Følgende tiltag (i uprioriteret rækkefølge) og funktioner udgør skolens fastholdelsesarbejde:

Kontaktlærerordning

Praktikkoordinering og praktikbesøg

Uddannelsesvejledning

Elevsupervision

Psykologbistand

Mentorstøtte

Lektiehjælp

Gratis morgenmad (kun GF)

Gratis studietur (kun GF)

Sociale arrangementer og social koordinator

Garantiskolesamarbejdet

Læsevejledning

Skolen har 3 uddannelsesvejledere, som tilbyder vejledning før og under uddannelsen.

I samarbejde med UU, Jobcenter eller uddannelsesansvarlige fra kommuner og region optager

uddannelsesvejlederne skolens elever og udarbejder en personlig uddannelsesplan. Vejlederne

rådgiver mht. godskrivning og ændring af uddannelsesplanen.

Skolens uddannelsesvejledere har et tæt samarbejde med UU, Produktionsskolen i Hørning og

Silkeborg Produktionshøjskole om fastholdelse af frafaldstruede unge. Som en del af

fastholdelsesarbejdet indgås aftaler om at tage dele af en grundforløbspakke på en

produktionsskole.

Side 12 af 72

De 3 vejledningsfunktioner fordeler sig således:

En vejleder for GF og PAU i Silkeborg

En vejleder for GF med dansk som andetsprog og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg

En vejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg

Skolen har 3 elevsupervisorer, som tilbyder samtaler om vanskelige forhold eller personlige

emner eller hvis der er behov for hjælp til at kontakte kommune, sagsbehandler, læge,

psykolog eller andre instanser. Elevsupervisoren kan i særlige tilfælde henvise til samtaler

med en psykolog.

De 3 supervisionsfunktioner fordeler sig således:

En elevsupervisor for GF og PAU i Silkeborg

En elevsupervisor for SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg (mentoransvarlig)

En elevsupervisor for GF, PAU, SOSU trin 1 i Skanderborg (mentoransvarlig)

Skolen tilbyder mentorer til elever, der har brug for personlig sparring og kontakt.

Mentorerne er frivillige og ulønnede, og er ikke ansat på skolen. Kontakt til en mentor

formidles af elevsupervisorerne. Der er 2 af elevsupervisorerne, der har til opgave at

rekruttere og uddanne mentorer og holde løbende kontakt med disse.

Skolen har 4 læsevejledere, som støtter elever med læse- eller skrivevanskeligheder. Der

mulighed for at blive testet eller for at hjælpemidler, der kan gøre det muligt at gennemføre

uddannelsen. Det kan fx være lydbøger, it-programmer eller ekstra forberedelsestid til

prøverne. For elever, der kan dokumentere ordblindhed, kan der bl.a. søges om at få stillet en

bærbar pc (it-rygsæk) til rådighed. De 4 læsevejlederfunktioner fordeler sig således:

To læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 og 2 i Silkeborg

To læsevejleder for GF, PAU og SOSU trin 1 i Skanderborg

Skolen arbejder målrettet på at styrke læsevejledningen i forhold til både elever,

praktikvejledere og undervisere.

Skolen samarbejder med Sprogcenter Midt og VUC om elever med dansk som andetsprog.

Skolen har en social koordinator. Den sociale koordinators opgave er at styrke det

forpligtende fællesskab gennem frivillige eller obligatoriske aktiviteter for eleverne, så de

gennem oplevelser, netværk og sociale relationer får flere personlige, sociale og faglige

kompetencer, og på den måde de får større tilknytning til skolen og uddannelsen.

Aktiviteterne skal tilrettelægges, så eleven indgår i fælles oplevelser eller selv afprøver og

udfører tingene i praksis i fællesskab med andre.

Skolen har også en fastholdelseskoordinator der arbejder primært med tidlig indsats over for

elever med meget fravær.

I fastholdelsesarbejdet indgår også samtaler med elever, der har svært ved at nå målene for

uddannelsen eller ikke lever op til de forventede forpligtelser for sin ansættelse. Her vil der

blive taget initiativ til en samtale eller en helhedsevaluering afhængig af de udfordringer eller

problemer eleven har. Ved en helhedsevaluering vil ansættende myndighed, skole og elev

sætte sig sammen for at lave aftale om elevens fremtidige uddannelsesforløb eller afslutning

af dette.

Dette er nærmere beskrevet her: http://www.sosusilkeborg.dk/fileadmin/20120104-Helhedsevaluering.pdf

Side 13 af 72

1.2 Skolens pædagogiske og didaktiske grundlag

Skolens uddannelser skal alle forberede og kvalificere eleverne til at kunne løfte store

opgaver i samarbejde med andre mennesker i samfundet.

Det betyder, at vi helt generelt planlægger, at vi i den pædagogiske tilrettelæggelse prioriterer

undervisning, der kræver, at eleverne tænker og handler i forhold til den samfundsmæssige og

sociale opgave, som de er ved at uddanne sig til.

Konkret betyder det, at vi ønsker at vores undervisning er aktualiseret, at vi samarbejder med

praksis om uddannelse, og at eleverne helt fra starten både lærer at forholde sig til borgerne

og deres interesser og behov og samtidig lærer og udvikler deres evne til at forstå sig selv.

Teoretisk faglighed Skolens uddannelser er vekseluddannelser med teoriforløb og praksisforløb. Skolens opgave

er at løfte de teoretiske perspektiver og forberede eleverne på de udfordringer og opgaver de

vil møde i praksis. Viden er et vigtigt fundament for at kunne agere fagligt og for at kunne

forstå sig selv. Skolen vægter derfor den teoretiske ballast, som vi kan give eleverne, som

vores vigtigste opgaver. Men med en vekseluddannelse følger et særligt ansvar for at

undervisningen hjælper eleverne med at forberede og forstå deres teoretiske færdigheder til

oplevelser og opgaver i praksis og med at hjælpe eleverne med at bearbejde erfaringer fra

praksis i ny teoretisk forståelse. Overgangende mellem skole og praktik har skolens

bevågenhed, og der arbejdes løbende på at udvikle koblingen mellem skole og praktik

ligesom undervisningen understøtter den praksis eleverne skal møde i fremtiden

Forpligtende fællesskab Skolens virke hviler på en forudsætning om, at alle deltager og er forpligtet på fællesskabet.

Det betyder, at vi i forhold til eleverne vægter muligheden for at arbejde sammen, og vi

prioriterer samvær og trivsel i elevernes dagligdag. Vi har fokus på klassekultur,

konflikthåndtering og sociale tilbud til eleverne i- og udenfor skoletiden. Vores tanker om

fællesskabet som en bærende kraft betyder, at vi mener, at

- den største læring foregår i fællesskab med andre - man opnår den bedste trivsel og glæde, når man oplever sig selv i et

fællesskab med andre - vi opnår de bedste resultater, når vi arbejder sammen med andre - at vi er forpligtet på at yde noget i forhold til og sammen med andre

Fællesskab betyder også, at vi lægger vægt på, at vi gensidigt – også trods store forskelle -

kan respektere hinanden, og at det er i orden at stille klare og høje forventninger til andre.

Men fællesskab forpligter også: vi skal både som undervisere og elever selv leve op til egne

forventninger og bidrage til en positiv tilgang og en arbejdsom kultur.

Udover at det forpligtende fællesskab er en ramme om læring og trivsel på skolen, så er det

også en måde at vise og give eleverne viden og erfaring om de kommende rammer i deres

arbejdsliv, hvor de alle på den ene eller den anden måde vil være afhængigt af at kunne

fungere i et fagligt fællesskab.

Didaktik Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere

undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet

af én bestemt tilgang. Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige

typer af faglige udfordringer, elevernes forskellighed og samspillet mellem det enkelte fag og

helheden. Eleverne vil komme til at opleve almindelig klasseundervisning, foredrag,

gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at

Side 14 af 72

arbejde både individuelt og sammen med andre. En særlig betydning har dog

projektorganiseret undervisning, Cooperative Learning (CL) og æstetiske læreprocesser.

Projektorganiseret undervisning kan gennem elevernes aktive handlen styrke deres forståelse

af sammenhængen mellem den teoretiske og den praktiske viden og øge elevernes evne til at

blive aktive, handlende og reflekterende fagpersoner, samtidig med at projektarbejde i

overensstemmelse med vores ønske om aktive og engagerede elever, tager udgangspunkt i

elevernes selvformulerede ambitioner. Projektorganiseret undervisning giver eleverne

medejerskab til undervisningen og øger deres evne til at handle og se muligheder.

Cooperative Learning (CL) er en tilgang til læring, hvor man arbejder med, at det sociale

samspil mellem eleverne har indflydelse på den enkeltes tænkning og udbytte af undervisning

og læringssituationer. Cooperative Learning giver eleverne mulighed for at arbejde og lære

sammen og udnytte hinandens forskellige tilgange og viden. CL styrker elevernes mulighed

for at se hinanden som betydningsfulde medspillere, og er derfor en værdifuld tilgang til at

forstå og erfare komplekse samarbejdsstrukturer om afhængighed, gensidighed og

komplementaritet. Cooperative Learning styrker videndeling og evne til samarbejde.

Som erhvervsuddannelse synes vi det er naturligt, at underviserne er bevidste om og i meget

høj grad udnytter muligheden for æstetiske læreprocesser. Som en erhvervsuddannelse kan

skolen udnytte sin faglighed til at præsentere og guide eleverne igennem sanselige og

kropslige læreprocesser, som kan give en værdifuld erfaring og en viden, der er grundfæstet i

kroppen. Det er en forpligtelse, at uddannelser, der handler om krop, sundhed,

kommunikation og omsorg for andre i høj grad lærer eleverne at forstå og reflektere over

læreprocesser i deres egen krop.

Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til

at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre

faggrupper.

Mod og engagement: ”Vi siger ja, førend vi siger nej” Eleverne skal have et engagement, i det de gør, og forvente, at det bliver sjovt, når de

eksperimenterer, gør ting i fællesskab og bruger lysten som drivkraft. De skal finde opgaver

og mål for sig selv og måder at løse problemer på, som giver dem trivsel og glæde, samtidig

med at de udfordres og lærer nyt. Det er undervisernes opgave at understøtte en kultur, hvor

elevernes engagement og aktive medvirken får en fremtrædende plads.

Vi opmuntrer eleverne til en tilgang, hvor de forfølger deres ønsker og mål og hvor de tør

tage en chance i de uddannelsesmæssige rammer. Det kræver, at både elever og undervisere

skal turde gøre ting, som vi ikke kan overskue, når vi starter, og hvor vi ikke kan være sikre

på resultatet. Vi lærer også af fiasko, fejl og mislykkede projekter.

Engagement og mod er også en forudsætning for, at vi kan skabe den innovative kultur blandt

eleverne, som vi mener de har brug for, for at kunne virke som faglige kompetente

medarbejdere i samfundet.

I rammer, som konstant ændrer sig og stiller nye krav, er det vigtigt at eleverne lærer,

hvordan de kan udnytte udfordringer og dilemmaer til at finde nye veje og løsninger på

faglige problemstillinger.

En international vinkel Det internationale perspektiv bør afspejles i den almene undervisning på skolen, idet eleverne,

også i vores eget samfund, konstant vil blive mindet om aspekter af globaliseringen, som har

betydning for deres virke og faglighed – f.eks. i forbindelse med kolleger eller borgere med

en anden etnisk baggrund end deres egen.

Skolen har en klar intention om, at vi igennem et internationalt engagement tilføjer nye

dimensioner og udvikler os fagligt og personligt. Derfor har det stor betydning, at vores

Side 15 af 72

elever i deres uddannelse har mulighed for at deltage i studieture til udlandet eller søge en

international praktik, fordi de her ofte lærer at se på egen praksis og egen kultur igennem et

nyt perspektiv.

Trivsel Vi ønsker, at eleverne føler sig som ”Herre i eget hus”. Dette kan undervisningen støtte ved at

tilrettelægge aktiviteter og tilbud, som

- giver glæde og velvære - har konkrete tilbud og krav om viden og indsigt i sund krop - har konkrete tilbud og tilrettelæggelse af undervisning, der støtter

betydningen af sociale relationer og aktiv medvirken

Tilbud og undervisning skal tage udgangspunkt i forskellige læringstilgange, hvor viden både

kan tilegnes kognitivt og igennem kropslige erfaringer.

At være ”Herre i eget hus” betyder, at man har eller arbejder på at

- få et socialt netværk - kunne strukturere sin dag og dermed varetage både forpligtelser og

fornøjelser - have viden og indsigt i sine egne økonomiske vilkår - kunne træffe sunde valg

Trivsel handler om psykisk velbefindende, socialt netværk og en viden og lyst til at forholde

sig til sin egen krop. Dette er en forudsætning for at få det maksimale udbytte af en

uddannelse.

Dogmer for undervisningen Vi siger ja, førend vi siger nej

Vi vægter fælles oplevelser og fælles arbejdsprocesser

Engagement og lyst er drivkraft

At være modig og sætte sig selv på spil fremmer egne erkendelser og refleksioner

Vi er en del af samfundet

Side 16 af 72

1.3 Overordnede bestemmelser om kompetencevurdering og godskrivninger

Den personlige uddannelsesplan Skolen udarbejder sammen med eleven og en eventuel praktikvirksomhed ved begyndelsen af

uddannelsesforløbet en personlig uddannelsesplan for eleven. Eleven, skolen og

praktikvirksomheden er ansvarlig for at følge op på uddannelsesplanen og herunder tage

initiativ til eventuel revision, blandt andet på baggrund af den løbende bedømmelse af eleven.

Vurderingen kan føre til, at den enkelte elev afslutter et fag på et andet niveau end det

oprindeligt fastlagte. Skolen har en overordnet initiativpligt.

Til brug for uddannelsesplanen skal skolen have gennemført en kompetencevurdering af

eleven i almindelighed inden 2 uger fra påbegyndelse af undervisningen.

Denne vurdering skal omfatte en konkret beskrivelse af elevens forudsætninger i forhold til

den ønskede uddannelse, herunder et eventuelt behov for fx læsevejledning eller supplerende

undervisning. Vurderingen foretages blandt andet på grundlag af elevens forudgående

skoleundervisning, uddannelse eller beskæftigelse. Vurderingen skal tillige give eleven en

klar forståelse af egne forudsætninger og behov.

Formålet er, at det uddannelsesforløb, eleven vælger, påbegyndes på det rette indgangsniveau

uden dobbeltuddannelse, og at elevens eventuelle behov for læsevejledning eller supplerende

undervisning bliver vurderet.

Vurderingen indgår i grundlaget for udarbejdelsen af uddannelsesplanen med hensyn til

beslutninger om grundforløbets indhold og varighed, herunder om eventuelt valg af

grundforløbspakke og eventuel godskrivning af dele af grundforløbet.

Som grundlag for uddannelsesplanen skal skolen vejlede om uddannelsesmuligheder og de

krav, der stilles i uddannelserne, så eleven kan foretage et realistisk valg af uddannelse,

niveauer og valg af undervisning.

Skolen skal vejlede eleven om muligheden for at fravælge eller udskifte engelsk med et andet

fag. Engelsk har alene videreuddannelsesperspektiv og er ikke centralt for opnåelse af

uddannelsens kernekompetencer. Eleven kan erstatte engelsk med et andet fag fra fagrækken.

Uddannelsesvejlederen vejleder eleven om hhv. fravalg eller tilvalg af engelsk i forhold til

elevens videreuddannelsesperspektiv.

Når skolen optager grundforløbselever eller modtager en uddannelsesaftale til registrering,

tager skolen initiativ til udarbejdelse af personlig uddannelsesplan eller ajourføring af den

eksisterende uddannelsesplan. Skolen forelægger forslag til uddannelsesplan for elev og

arbejdsgiver.

Social- og sundhedsskolen anvender »Elevplan« til oprettelse og ajourføring af elevens

personlige uddannelsesplan.

Uddannelsesplanen skal indeholde oplysninger om den uddannelse, eleven planlægger at

gennemføre, herunder:

Elevens tilkendegivelse af sit personlige formål med uddannelsesforløbet.

Den undervisning eleven skal gennemføre.

Den praktikuddannelse eleven skal gennemføre

Valg af specialefag

Oplysning om eventuelt særligt forløb

Uddannelsesplanen skal med hensyn til grundforløbet endvidere indeholde oplysninger om:

o Grundforløbets forventede varighed, begyndelses- og afslutningstidspunkt.

o Elevens mål for grundforløbet, herunder elevens uddannelsesønsker o Den undervisning, eleven har tilmeldt sig, herunder valg af

grundforløbspakke o De prøver eleven skal deltage i o Oplysninger om alternativt valg af skoleundervisning, hvis eleven

ikke kan fortsætte i den primært ønskede uddannelse

Side 17 af 72

Uddannelsesbog Skolen forsyner eleven med en uddannelsesbog ved påbegyndelsen af skoleundervisningen.

Uddannelsesbogen ligger elektronisk i Elevplan og skal bl.a. indeholde reglerne om

uddannelsen.

Eleven skal orientere praktikvirksomheden om uddannelsesbogens indhold.

Uddannelsesbogen tilhører eleven, og eleven har pligt til at vedligeholde uddannelsesbogen

med udstedte beviser og eventuelle revisioner af uddannelsesplanen. Skolen har pligt til at

hjælpe og bistå eleven med at vedligeholde uddannelsesbogen.

Uddannelsesbogen og de beviser og anden dokumentation, som indgår i uddannelsesbogen,

må ikke indeholde oplysninger om fravær eller oplysninger om sociale forhold eller andre

følsomme personlige oplysninger om eleven.

Uddannelsesbogen indeholder:

Elevens uddannelsesplan

De udstedte skolevejledninger og andre beviser for undervisning, eleven har gennemført.

De praktikerklæringer, som praktikvirksomheden har udstedt.

Andre oplysninger af betydning for elevens uddannelse

kopi af eventuel indgået uddannelsesaftale og eventuelle tillæg hertil

beviser og anden dokumentation for den allerede gennemførte del af den obligatoriske uddannelse i form af skolevejledninger og praktikerklæringer

eventuelle oplysninger om og dokumentation for praktik i udlandet

eventuelle oplysninger om frivilligt arbejde

eventuelt grundforløbsbevis

Godskrivning Godskrivning betyder, at eleven kan fritages for såvel undervisning (praktikuddannelse og

skoleundervisning) som prøver og eventuelt få overført en karakter, hvis betingelserne herfor

er opfyldt.

Skolens uddannelsesvejledere foretager kompetencevurderingen af den enkelte elev ved

starten af uddannelsesforløbet. Det vil normalt foregå inden for de første 2 uger af

uddannelsen.

Skolen træffer afgørelse om fritagelse for hele eller dele af uddannelsen på grundlag af

godskrivning. Der må ikke gives godskrivning for hele uddannelsen eller for uddannelsens

centrale dele i et sådant omfang, at uddannelsen eller eksamen ikke kan anses for gennemført.

Undervisningen er i et vist omfang tilrettelagt som helhedsorienteret undervisning hvilket

betyder, at undervisningen er tematiseret eller tilrettelagt i tværfaglige projekter, så grundfag

og områdefag indgår på en sådan måde, at deltagelse undervisningen i et fag eleven er

godskrevet for, er nødvendig for at give eleven en fagintegreret forståelse af undervisningens

teoretiske og praktiske dele. Det fremgår af afsnit 2 og 3 hvilke dele af uddannelsen, der er

helhedsorienteret undervisning, og hvordan grundfag og områdefag indgår i temaer og

tværfaglige projekter. Elevens godskrevne tid vil derfor være mindre end den

bekendtgørelsesmæssige vejledende tid til faget.

Eleven har ret til godskrivning, og skal have godskrevet, hvad elevens eksamensbeviser og

lignende og elevens reelle kvalifikationer og kompetencer i øvrigt berettiger til.

Eleven beslutter om vedkommende vil tage imod godskrivningen og om vedkommende

ønsker at deltage i anden relevant undervisning på skolen. Såfremt eleven ønsker

godskrivning, men ikke ønsker at deltage i tage imod skolens tilbud om undervisning i

valgfag eller selvstudieopgaver, skal eleven deltage i anden relevant undervisning, som

foregår på praktikstedet. Eleven kan ikke vælge at holde fri, idet skoleundervisningen

Side 18 af 72

gennemføres som fuldtidsundervisning, og elevens arbejde skal være af et omfang svarende

til arbejdstiden for en fuldtidsbeskæftiget på arbejdsmarkedet.

Eleven kan stige på en uddannelse, hvis vedkommende har gennemført en del af uddannelsen,

eller har fået godskrevet uddannelsesmæssige forudsætninger på baggrund af anden

uddannelse eller beskæftigelse.

Hvis skolen godskriver:

skal skolen tilbyde eleven undervisning på et højere niveau eller anden relevant undervisning i stedet

kan skolen kræve, at eleven deltager i undervisning i faget i et omfang, som er nødvendigt for at nå målene, hvis godskrivningen sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt modsvarer indholdet af det undervisningsfag, eleven fritages for

kan godskrivningen betinges af, at eleven på anden måde opnår kundskaber, som skolen vurderer nødvendige for at nå uddannelsens mål

skal det faglige udvalg underrettes, hvis afkortningen af skoleundervisningen er over 4 uger for elever med uddannelsesaftale

anføres det på beviset for grundforløb og skolebeviset med angivelse af grundlaget for godskrivningen

overføres den oprindeligt givne karakter, men kun såfremt eleven selv anmoder om det (Se afsnit om Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning)

Godskrivning for fag Der kan godskrives for et fag, når eleven kan fritages for undervisning og/eller eksamen i et

bestemt fag i uddannelsen, fordi eleven har haft det samme eller tilsvarende fag tidligere.

Eleven skal kunne fremvise eksamensbevis eller tilsvarende dokumentation på, at

vedkommende enten har:

aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller opnået

mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af faget 1

eller

har gennemført faget på et højere niveau og derfor ikke har aflagt prøve efter det pågældende niveau, men har aflagt prøve i faget og ved prøven opnået mindst 02 i prøvekarakter eller opnået mindst 02 i overført standpunktskarakter ved afslutning af

faget 2

.

Grundfag på niveau F Der gælder de samme regler som for niveau E, D og C (se næste afsnit), men skolen kan

vurdere uden at se bevis.

Grundfag på niveau E, D og C Hvis eleven kan dokumentere ved bevis, at eleven har bestået prøve for faget på E, D eller C-

niveau meddeler skolen som udgangspunkt:

fritagelse for eksamen, og

1 For karakterer afgivet efter 13-trinsskalaen gælder de tilsvarende regler for karakteren 6

2 For karakterer afgivet efter 13-trinsskalaen gælder de tilsvarende regler for karakteren 6

Side 19 af 72

fritagelse for undervisningen 3

Hvis godskrivning sker på baggrund af uddannelse eller beskæftigelse, der ikke fuldt ud modsvarer indholdet af et undervisningsfag, som eleven får fritagelse for, kan skolen endvidere kræve, at eleven deltager i den undervisning i faget, som er nødvendig for at nå uddannelsens mål

Eleven skal godskrives for det niveau, der kan dokumenteres - også selv om det er højere end

det for eleven obligatoriske niveau i uddannelsen.

Overførsel af karakterer til beviser på grundlag af godskrivning Skolen kan overføre en karakter, hvis eleven har bestået præcis det samme fag (dvs. samme

fag, niveau og resultatformer), som der er opnået godskrivning for.

I den situation anføres det fag, som eleven har godskrivning for. Under fagbetegnelsen

påføres at karakteren er opnået ved godskrivning, navnet på den pågældende uddannelse og

uddannelsesinstitution, og på hvilket grundlag godskrivningen er opnået. I karakterkolonnen

anføres den eller de karakterer, eleven har opnået i det fag, der er givet godskrivning

3 Eleven deltager i den del af faget, der indgår i temaer og tværfaglige projekter

(helhedsundervisning)

Side 20 af 72

1.4 Den overordnede bedømmelsesplan

Bedømmelse Det er fagmålene, der danner udgangspunkt for bedømmelsen af eleven, såvel i forbindelse

med den løbende bedømmelse som i forbindelse med afgivelse af standpunktskarakterer og

eksamenskarakterer.

Der er til enhver tid tale om en helhedsbedømmelse. Delkarakteren eller

standpunktskarakteren skal tage højde for, i hvor høj grad eleven opfylder målene for det

givne niveau på det givne tidspunkt.

Eksamenskarakteren tager udgangspunkt i en helhedsvurdering af de faglige kompetencer,

som eleven har fået lejlighed til at dokumentere i eksamensforløbet ud fra

eksamensopgaverne.

Skolens undervisere foretager både en løbende og en afsluttende bedømmelse af eleverne.

Løbende bedømmelse (formativ) Formålet med den løbende bedømmelse er at vejlede eleven og give grundlag for udstedelse

af skolevejledning.

Den formative evaluering gennemføres med to formål:

1. at medvirke til, at eleven støttes i sin læreproces undervejs i undervisningsforløbet

2. at give underviserne en fortløbende feedback med hensyn til undervisningen og elevens udbytte

Den løbende evaluering foregår bl.a. når kontaktlæreren afholder regelmæssige samtaler med

eleven, og når faglæreren giver regelmæssig feed back på elevens aktive deltagelse i

undervisningen, besvarelser og fremlæggelser.

Den formative bedømmelse tager afsæt i, at underviseren giver eleven en tilbagemelding, om

hvordan det går med elevens fremgang i faget. Formålet med den formative bedømmelse er

derfor at styrke og forbedre det fremtidige arbejde med henblik på en forbedring af fremtidige

kompetencer.

Den formative bedømmelse har fremtiden for øje, således at bedømmelsen også lægger op til

at angive, hvilke forhold eleven skal arbejde videre med for at blive endnu bedre. Det

karakteristiske for den formative bedømmelse er, at den er med til at udvikle det, der

bedømmes.

De løbende bedømmelser foregår når der i slutningen af hver skoleperiode udstedes

skolevejledninger. Underviserens afgivelse af delkarakter kan danne grundlag for en samtale

med eleven om styrkesider og udviklingsbehov i faget.

Afsluttende bedømmelse (summativ) Standpunktskarakter afgives på baggrund af en samlet vurdering af elevens præstation

sammenholdt med fagets mål. For at kunne afgive standpunktskarakter på et solidt grundlag

er det vigtigt, at kriterierne for evalueringen indgår i den samlede planlægning af

undervisningen, og at det konkrete undervisningsforløb indeholder en plan for, hvordan

kompetencemålene evalueres, hvornår det sker og hvem, der foretager evalueringen.

Det er ligeledes væsentligt, at evalueringen sker på et grundlag og på præmisser, som er kendt

af eleven.

Hvor der er tale om tværfaglige temaer eller projekter (integration med et eller flere andre

Side 21 af 72

fag) er det naturligvis nødvendigt at sikre, at fagets kompetencemål varetages og evalueres på

tilstrækkelig basis.

Kriterierne for evalueringen vedrører, hvad man konkret lægger til grund for vurderingen af

elevens præstation, sammenholdt med kompetencemålene. Der kan f.eks. være tale om, at et

eller flere kompetencemål vurderes på basis af iagttagelser af udvalgte dele af elevens

arbejdsproces, mens et andet vurderes på baggrund af en opgave eller en bestemt form for

dokumentation i faget. Der kan også være tale om en kombination af begge dele og af andre

kriterier. Klarhed om kriterierne er en forudsætning for at sikre, at alle fagets kompetencemål

tilgodeses og medgår i evalueringen af elevens standpunkt.

Skolevejledning Skolen foretager løbende en bedømmelse (formativ bedømmelse) af elevens præstationer i

henhold til skolens bedømmelsesplan. Skolens bedømmelsesplan beskriver, hvordan og

hvornår den løbende bedømmelse foregår på grundforløbet, social- og sundhedsuddannelsen

trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse, og kan læses i afsnit 2, der indeholder

information om uddannelserne.

Skolen udsteder en skolevejledning til eleven og praktikvirksomheden inden afslutningen af

den enkelte skoleperiode. Skolevejledningen danner baggrund for eventuel revision af elevens

uddannelsesplan.

Skolevejledningen udformes af kontaktlæreren i samarbejde med eleven. I skolevejledningen

udtrykkes elevens standpunkt i form af karakterer i forhold til de fastsatte mål ved

skoleperiodens afslutning i henhold til skolens LUP.

Kontaktlærer og faglærer indtaster standpunktskarakterer inden eleven påbegynder praktik.

Det er af afgørende betydning for elevens fremtidige muligheder at dette er foretaget.

Elevens ansættende myndighed kan se elevens karakter i elevplan. Der kan udstedes

skolevejledning efter anmodning fra eleven eller ansættende myndighed.

I skolevejledningen anføres skolens vurdering af elevens eventuelle behov for supplerende

skoleundervisning (læsevejledning, udtaletræning eller lignende) og for supplerende oplæring

i praktikvirksomheden. Det skal af skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og

på hvilket grundlag dette er sket.

Skolevejledningen kan endvidere indeholde andre oplysninger af betydning for samarbejdet

mellem skolen, eleven og praktikken, dog ikke personfølsomme oplysninger jvf BEK 1514 §

77.

Skolevejledningen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev, skole,

uddannelse og skoleperiode. Skolevejledningen indskrives i elevplan.

Afsluttende bedømmelse Skolens afsluttende bedømmelse foretages, når de planlagte læringselementer er gennemført.

Sådan bedømmes:

Praktikuddannelsen Godkendt/ ikke godkendt

Valgfrie specialefag Bestået/ikke bestået

Valgfag gennemført/ikke gennemført

Førstehjælp Dansk Førstehjælpsråds førstehjælpsbevis

Elementær brandbekæmpelse Dokumentation for deltagelse

Side 22 af 72

Grundfag og områdefag 7-trins skalaen

Den afsluttende prøve 7-trins skalaen

Ved undervisningens afslutning foretages en afsluttende bedømmelse i alle grundfag og

områdefag. Den afsluttende bedømmelse er en standpunktskarakter, om udtrykker elevens

standpunkt i forhold til de fastsatte mål for undervisningen på det tidspunkt, karakteren gives.

Standpunktskaraktererne meddeles til eleven, og dette skal ske inden elevens deltagelse i

prøver i faget.

Når en prøve er aflagt i et fag, træder prøvekarakteren i stedet for den tilsvarende

standpunktskarakter og indgår i gennemsnitsberegningen.

Eleven gennemfører prøver i de(t) fag, der er udtrukket og i den afsluttende prøve. Den

afsluttende prøve afholdes i den sidste uge af uddannelsen.

Praktikerklæring for hovedforløbene Ved afslutningen af en praktikperiode forud for en skoleperiode, udsteder praktikstedet en

praktikerklæring. Praktikerklæringen udstedes til eleven og til skolen. Praktikerklæringen

afgives af praktikstedet i samarbejde med eleven og skal indeholde oplysning om, hvilke

arbejdsområder og funktioner eleven har været beskæftiget med i institutionen, om eleven har

nået målene for praktikperioden og angivelse af praktikstedets vurdering af elevens eventuelle

særlige behov med hensyn til efterfølgende skoleundervisning og praktikuddannelse.

PASS udfærdiger blanketter til brug for praktikerklæringerne: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer

Praktikerklæringen skal indeholde de fornødne oplysninger til identifikation af elev,

praktiksted, praktikperiode og uddannelse.

Afsluttende praktikerklæring for hovedforløbene Når praktikken er afsluttet, udsteder praktikstedet den afsluttende praktikerklæring. Den

afsluttende praktikerklæring udstedes til eleven, skolen og det faglige udvalg og skal

indeholde:

1. Betegnelse for uddannelsen 2. Angivelse af praktikvirksomhed og praktikperioder 3. Evt. angivelse af praktikophold i udlandet, med angivelse af i hvilke

institutioner eleven har været i og i hvilke perioder 4. Arbejdsgiverens underskrift.

PASS udformer blanketter til brug for udstedelse af de afsluttende praktikerklæringer og

forsyner skolerne hermed. http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-

udvalg/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer

Hvis praktikuddannelsen afbrydes, har eleven krav på at modtage en erklæring for den

gennemførte del af praktikuddannelsen. Erklæringen udformes i overensstemmelse med den

blanket der er udformet af PASS som findes på følgende link .http://www.passinfo.dk/PASS-

for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-PAU/Vejledninger-fra-PASS/Praktikerklaeringer

Side 23 af 72

Grundforløbsbevis Når grundforløbet er afsluttet, udsteder skolen et bevis for gennemført grundforløb, såfremt

eleven, efter skolens samlede vurdering, har opnået de nødvendige faglige, almene og

personlige forudsætninger for at kunne fortsætte i et hovedforløb.

De nødvendige forudsætninger er beskrevet i de kompetencemål, der er fælles for

uddannelserne i indgangen og de kompetencemål, der er særlige for den enkelte uddannelse,

som er fastsat i den erhvervsfaglige fællesindgang bilag 1 og 3, afsnit 3.1. Eleven skal også

opfylde målene for grundfaget dansk på F-niveau og grundfaget førstehjælp og elementær

brandbekæmpelse. Der stilles ikke krav om, at grundforløbseleverne skal bestå grundfagene

eller grundforløbsprøven.

Det er skolens opgave at foretage en samlet vurdering af elevens faglige, almene og

personlige forudsætninger. Grundforløbets bedømmelsesplan i afsnit 2 indeholder en

beskrivelse af, hvordan den samlede vurdering af eleverne gennemføres som grundlag for

udstedelse af grundforløbsbevis.

Skolen kan udstede grundforløbsbevis, selv om eleven ikke har opnået de fastsatte

kompetencemål (de fælles og de særlige kompetencemål). Grundforløbsbeviset kan udstedes,

hvis skolen vurderer, at eleven har mulighed for at følge og gennemføre den

skoleundervisning og praktikuddannelse, som er foreskrevet for hovedforløbet og nå

uddannelsens slutmål.

I skolens vurderingsgrundlag i denne situation indgår der en vurdering af:

omfanget af de ikke-opnåede kompetencer og deres centrale betydning for elevens gennemførelse af uddannelsens hovedforløb

om eleven har mulighed for på anden vis at opnå de nødvendige kompetencer i tilknytning til hovedforløbets skoleundervisning

om eksempelvis fælles eller særlige kompetencemål eller fag fra grundforløbet indgår i hovedforløbet (fx gentages førstehjælp og elementær brandbekæmpelse på hovedforløbet, og eleven har derfor mulighed for at tilegne sig disse kompetencer i hovedforløbet)

Såfremt elevens kontaktlærer og en uddannelsesvejleder vurderer, at det er muligt for eleven

at gennemføre et hovedforløb, selvom eleven ikke har opnået alle de fælles og særlige

kompetencemål, skal det fremgå af elevens personlige uddannelsesplan. Det er elevens

uddannelsesvejleder, der foretager de nødvendige ændringer i uddannelsesplanen.

Skolen udsteder ikke grundforløbsbevis til elever, der ikke har opnået de fastsatte

kompetencemål (de fælles og de særlige kompetencemål), hvis skolen vurderer, at eleven ikke

har mulighed for at følge og gennemføre den skoleundervisning og praktikuddannelse, som er

foreskrevet for hovedforløbet og nå uddannelsens slutmål.

I skolens vurderingsgrundlag for ikke at udstede grundforløbsbevis, indgår en vurdering af:

omfanget af de ikke-opnåede kompetencer og deres centrale betydning for elevens gennemførelse af uddannelsens hovedforløb

elevens mulighed for på anden vis at opnå de nødvendige kompetencer i tilknytning til hovedforløbets skoleundervisning på anden vis

om eksempelvis kompetencemål eller fag fra grundforløbet indgår i hovedforløbet (fx gentages førstehjælp og elementær brandbekæmpelse på hovedforløbet, og eleven har derfor mulighed for at tilegne sig disse kompetencer i hovedforløbet)

Såfremt elevens kontaktlærer og en uddannelsesvejleder vurderer, at det ikke er muligt for

eleven at gennemføre et hovedforløb kan der ikke udstedes et grundforløbsbevis.

Et bevis for gennemført grundforløb skal indeholde oplysning om de kompetencemål, som

eleven har opnået, og om den valgfri undervisning, eleven har gennemført i forbindelse med

deltagelse i en grundforløbspakke, med angivelse af eventuelle standpunkts- eller

prøvekarakterer.

Det fremgår af grundforløbsbeviset, om der er sket godskrivning, og på hvilket grundlag dette

er sket.

Side 24 af 72

Beviset skal indeholde oplysning om, hvilke hovedforløb eleven vil kunne fortsætte i på

tidspunktet for bevisets udstedelse.

Social- og sundhedsskolen opbevarer kopier af grundforløbsbeviser i 30 år. Kopierne

foreligger i elektronisk form i elevplan.

Erklæring om deltagelse i undervisning på grundforløbet Hvis eleven ved afslutningen af grundforløbet ikke opfylder betingelserne for at kunne

fortsætte i det hovedforløb, som elevens personlige uddannelsesplan retter sig mod, eller hvis

eleven afbryder grundforløbet, udsteder skolen en erklæring med oplysning om den

gennemførte undervisning og eventuelle prøver.

Eleven har ret til eventuelle beviser for enkeltfag, hvis der er grundlag for det.

Skolebevis for hovedforløb Når uddannelsen og den afsluttende prøve på hovedforløbet er gennemført udsteder skolen et

samlet bevis (skolebevis) til eleven. Det faglige udvalg og praktikvirksomheden underrettes

om skolebeviset.

Det skal af skolebeviset eller skolevejledningen fremgå, om der er sket godskrivning, og på

hvilket grundlag dette er sket.

Udstedelse af skolebevis er betinget af, at eleven har opnået beståelseskarakter i nærmere

angivne fag, opfylder uddannelsens krav om gennemsnit af standpunktskarakterer og prøver

og har bedømmelsen ”bestået” i de valgfri specialefag.

Skolebeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk.

Hvis skoleundervisningen afbrydes, har eleven krav på at modtage bevis for den gennemførte

del af skoleundervisningen.

Uddannelsesbevis for hovedforløbene til social- og sundhedsuddannelsen trin 1 og 2 og den pædagogiske assistentuddannelse Uddannelsesbevis udstedes til eleven, når skolebevis og afsluttende praktikerklæring er

udstedt.

Uddannelsesbevis skal udstedes af skolen, som skal underrette det faglige udvalg.

Uddannelsesbeviset udstedes på dansk og indeholder en oversættelse på engelsk, og

indeholder:

1. Betegnelse for den gennemførte uddannelse, herunder det gennemførte speciale

2. Henvisning til skolebevis og afsluttende praktikerklæring.

De øvrige oplysninger, som skal fremgå af uddannelsesbeviserne, kan gives i form af

supplerende bilag som eksempelvis bevis for frivilligt arbejde eller førstehjælpsbevis..

Social- og sundhedsskolen opbevarer kopier af skolebeviser og uddannelsesbeviser i 30 år.

Kopierne foreligger i elektronisk form i elevplan.

Side 25 af 72

1.5 Generelle prøvebestemmelser

Prøver Alle prøver på social- og sundhedsskolen er mundtlige. Formålet med prøver og eksamener,

er at dokumentere, i hvilken grad eksaminanden opfylder de mål og krav, der er fastsat for

uddannelsen. Prøverne skal derfor tilrettelægges med henblik på at dokumentere graden af

målopfyldelse i forhold til væsentlige mål og krav.

Opgaverne til en prøve stilles af eksaminator. Eksaminator er den eller de undervisere, der har

varetaget undervisningen i faget. Det er eksaminatorens ansvar at gøre eleverne bekendt med,

hvilke mål og krav, der er væsentlige for prøverne. Foreligger der særlige omstændigheder,

herunder eksaminators forfald på grund af sygdom, kan institutionen udpege en anden til

eksaminator.

Social- og sundhedsskolen orienterer undervisere, eksaminander og censorer og de øvrige

medvirkende ved prøverne om prøvereglerne, og disse er tilgængelige på skolens

hjemmeside.

I LUP fastsættes bestemmelser for prøveafholdelse for den enkelte uddannelse. Dette er

beskrevet i afsnit 2 under bedømmelsesplan og prøvebestemmelser. Social- og

sundhedsskolen kan fravige, hvad der er fastsat i den lokale undervisningsplan, hvis det er

begrundet i usædvanlige forhold.

En elev, der er optaget på uddannelsen er automatisk tilmeldt prøverne. Eleven aflægger

prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende fag eller har opnået

godskrivning herfor. Social- og sundhedsskolen afgør, om eleven har opfyldt kravene.

Afmelding kan finde sted, indtil prøven begynder. Foreligger der ikke en mundtlig eller

skriftlig afmelding til prøven inden eleven i henholdt til prøveplanen skulle være til stede i

prøvelokalet, betragtes prøven (med hensyn til antallet af prøveforsøg) som påbegyndt. Dette

gælder dog ikke, hvor eksaminanden bliver forhindret i at deltage på grund af sygdom eller

anden uforudseelig grund. Såfremt eleven er forhindret i at deltage i prøven pga. sygdom, kan

skolen forlange at få dokumentation for sygdom fra en læge. Det er skolen, der afholder

udgifterne til lægens erklæring.

Social- og sundhedsskolen kan fravige den fastsatte afmeldelsesfrist, når det er begrundet i

usædvanlige forhold. Skolens ledelse vil i disse tilfælde blive foretage en konkret vurdering.

En eksaminand, der kommer for sent til en mundtlig prøve, kan få tilbud om at blive

eksamineret på et senere tidspunkt, hvis skolen finder, at forsinkelsen er rimeligt begrundet.

Beståede prøver kan ikke tages om.

Udtrækning af fag Grundfag og områdefag udtrækkes elektronisk via ministeriets hjemmeside. Datoen for

prøvens afholdelse meddeles eksaminanderne i elevplan.

I henhold til BEK om grundfag kan grundfag tidligst offentliggøres 21 kalenderdage (3 uger)

før prøven afholdes. Alle udtrukne områdefag offentliggøres derfor med samme frist dvs. 21

dage (3 uger) før prøven afholdes.

Side 26 af 72

Omprøve Såfremt en elev ikke opnår karakteren 02 er prøven ikke bestået. Eksaminator og censor

udfylder et dokument med kort begrundelse for, at eleven er blevet bedømt ”ikke bestået”.

Dokumentet opbevares sammen med karakterlisten for holdet.

Er en prøve ikke bestået er eksaminanden fortsat tilmeldt prøven og har mulighed for en

omprøve.

Omprøve skal afholdes snarest muligt og senest, når den pågældende prøve igen afholdes på

social- og sundhedsskolen.

Elever, der ikke består en prøve, får i forlængelse af karaktergivningen udleveret en folder

med information om omprøve af eksaminator. Snarest muligt efter prøvens afholdelse og

senest den følgende dag, tager eksaminator kontakt til eleven og indgår aftale om vejledning

af eleven og tidspunkt for omprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den

ansættende myndighed, såfremt omprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen.

Ved omprøve skal der udpeges en ny censor. I særlige tilfælde kan samme person være censor

ved omprøven. Dette kræver eksaminandens accept.

Eksaminanden må gå til omprøve i samme eksamensspørgsmål, som ved den første prøve.

undtaget herfra er grundfaget dansk, hvor ekstemporaltekster udgør en del af prøvegrundlaget.

Eksaminanden kan deltage i samme prøve 2 gange (prøve + omprøve). Social- og

sundhedsskolen kan tillade deltagelse i 1 prøvegang mere (et tredje prøveforsøg), hvis det er

begrundet i usædvanlige forhold. Det er skolens ledelse, der i samråd med eksaminator og

kontaktlærer, træffer afgørelse om dette.

Såfremt en omprøve skyldes fejl og mangler fra skolens side, eller hvis det er en afgørelse om

omprøve truffet i forbindelse med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke

som brug af en prøvegang.

Sygeprøve En eksaminand, der har været forhindret i at gennemføre en prøve på grund af dokumenteret

sygdom eller af anden uforudseelig grund, skal have mulighed for at aflægge prøven snarest

muligt. Er det en prøve, der er placeret i uddannelsens sidste skoleperiode, skal eksaminanden

have mulighed for at aflægge prøven snarest muligt.

Eksaminator kontakter eleven, når vedkommende er raskmeldt, for at indgå aftale om

vejledning af eleven og sygeprøve. Eksaminator inddrager evt. uddannelsesvejlederen og den

ansættende myndighed, såfremt sygeprøven forårsager en ændring af uddannelsesplanen.

Prøveformer Alle prøver er mundtlige og individuelle, og skal samlet tilgodese uddannelsens formål.

Social- og sundhedsskolen fastsætter formen for prøver i områdefag og for den afsluttende

prøve i henhold til bekendtgørelsen om uddannelserne i fællesindgangen sundhed, omsorg og

pædagogik (bilag 1 og 3). Prøveformen i grundfag er fastsat i grundfagsbekendtgørelsen.

I afsnit 2 findes en detaljeret bedømmelsesplan og eksamensregler for grundfag, områdefag

og afsluttende prøver på de enkelte uddannelser.

Prøven kan være elektronisk baseret, hvad angår prøvegrundlag, prøveforløb og besvarelse

eller elementer heraf.

Lodtrækning Opgaverne til prøver i visse områdefag og grundfag fordeles ved lodtrækning blandt

eksaminanderne. Det fremgår af afsnit 2 om uddannelsens bedømmelsesplan og

eksamensregler, hvordan opgaven til de enkelte grundfag og områdefag stilles.

Side 27 af 72

Ved lodtrækning skal antallet af trækningsmuligheder overstige antallet af eksaminander med

mindst 3. Alle trækningsmuligheder skal fremlægges ved prøvens start og udtrukne

muligheder kan ikke trækkes igen. Ved lodtrækningen skal eksaminator samt enten censor

eller skolens ledelse eller en person udpeget af denne være til stede.

Opgaverne (spørgsmålene) ved mundtlige prøver i grundfag (dansk, naturfag, samfundsfag)

stilles af eksaminator i henhold til grundfagsbilaget. Medmindre andet er fastsat i

grundfagsbilaget, skal opgaverne tilsammen omfatte faget som helhed. Hver opgave skal

omfatte væsentlige emner inden for faget. Samme ekstemporaltekst eller samme lokalt

udarbejdede opgaver må højst indgå i 3 spørgsmål, medmindre andet fremgår af

grundfagsbilaget.

Prøveafholdelse Social- og sundhedsskolens eksaminationer er offentlige, men hensynet til deltagerne taler

for, at der kun gives adgang til prøvelokalet, hvis både eksaminand, eksaminator og censor

har givet tilladelse. Såfremt én af parterne ikke ønsker, at der er andre til stede under prøven,

er det ikke muligt at overvære prøven. Skolens ledelse har dog altid adgang til at overvære

prøverne, såfremt ledelsen vurderer, at der er særlige forhold, der gør sig gældende.

Kun eksaminator og censor må være til stede under voteringen. Skolens ledelse kan dog give

tilladelse til, at kommende eksaminatorer kan overvære en votering.

Eksaminator skal sikre, at eksaminanden har hensigtsmæssige arbejdsforhold ved prøverne,

og at prøverne gennemføres under egnede forhold. Det påhviler eksaminator at sørge for, at

lokalerne er klargjort til prøveafholdelse og evt. forberedelse, og at der foretaget den

nødvendige skiltning.

Under i forberedelsestiden og under prøverne er anvendelse af hjælpemidler, herunder

elektroniske, tilladt, medmindre der i bekendtgørelsen for den enkelte uddannelse eller den

lokale undervisningsplan for den enkelte uddannelse er fastsat begrænsninger i anvendelsen.

Der er eksaminators opgave at informere eleverne om muligheder og begrænsninger i

anvendelse af hjælpemidler, så der ikke opstår misforståelser. Skolen stiller de nødvendige

hjælpemidler til rådighed.

En prøve er begyndt, når forberedelsesmateriale eller opgavetitel er udleveret til

eksaminanden, eller når eksaminanden er blevet bekendt med prøvespørgsmålet eller

lignende. Når en prøve er begyndt, skal der gives en bedømmelse, med mindre prøven

afbrydes på grund af bortvisning eller på grund af sygdom, der berettiger til sygeprøve.

Prøven afvikles inden for den fastsatte tidsramme på 30 minutter.

I en eventuel forberedelsestid er der indeholdt tid til udlevering af opgave og materiale.

I eksaminationstiden ved en mundtlig prøve indgår tid til votering og karakterfastsættelse.

Eksaminanden kan foretage lydoptagelse af sin egen mundtlige prøve.

Prøver afholdes på dansk Prøverne afholdes på dansk, medmindre det er en del af den enkelte prøves formål at

dokumentere færdigheder i fremmedsprog. Prøverne kan aflægges på svensk eller norsk i

stedet for dansk, medmindre prøvens formål er at dokumentere eksaminandens færdigheder i

dansk.

Uddannelsesinstitutionen kan i øvrigt, hvor forholdene gør det muligt, tillade en eksaminand,

der ønsker det, at aflægge en prøve på et fremmedsprog, medmindre prøvens formål er at

dokumentere eksaminandens færdigheder i dansk.

Side 28 af 72

Prøver på særlige vilkår Social- og sundhedsskolen tilbyder særlige prøvevilkår til eksaminander med fysisk eller

psykisk funktionsnedsættelse, til eksaminander med tilsvarende vanskeligheder samt til

eksaminander med et andet modersmål end dansk, når skolen vurderer, at dette er nødvendigt

for at ligestille disse eksaminander med andre i prøvesituationen. Det er en forudsætning, at

der med tilbuddet ikke sker en ændring af prøvens niveau.

Prøver på særlige vilkår aftales i god tid med eleven og senest i forbindelse med at prøve i

faget offentliggøres. Liste over elever, der går til prøve på særlige vilkår sendes til censor

sammen med prøvegrundlaget.

Elevens uddannelsesbevis må ikke indeholde oplysninger om særlige prøvevilkår.

Specialpædagogisk støtte er et individuelt tilrettelagt tilbud til den almindelige undervisning

på skole eller i praktik og ydes normalt under en eller flere af følgende former:

Særligt tilrettelagte undervisningsforløb

Individuel instruktion

Udlevering af særligt udformede undervisningsmaterialer og tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen

Personlig assistance

Særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og eksaminer

Specialpædagogisk støtte tilrettelægges af læreren i samarbejde med eleven på en sådan

måde, at eleven kan deltage fuldt ud i den almindelige undervisning. Skolen afgør i

samarbejde med eleven og praktikken, om der skal ydes specialpædagogisk støtte og i

bekræftende fald, hvordan dens art og omfang skal være.

Skolens læsevejledere tager initiativ til at ansøge om hjælpemidler (it-rygsæk) eller støtte til

eleven, og disse stilles til rådighed for eleven, så længe eleven bruger hjælpemidlet til sin

uddannelse på skolen eller i praktikvirksomheden.

Prøver og eksaminer

Elever, der har fået specialpædagogisk støtte er omfattet af de almindelige prøve- og

eksamensregler, men skal have tilbud om særlige vilkår for og arbejdsformer under prøver og

eksaminer, der modsvarer den enkeltes særlige uddannelsesforudsætninger.

Skolen har også mulighed for give mere tid til prøven (dvs. mere end 30 minutter). Dette

aftales med den eksamensansvarlige leder, og censor skal orienteres herom.

De tekniske hjælpemidler til brug for uddannelsen og særligt tilpassede undervisningsmidler,

som er stillet til rådighed for en elev (it-rygsæk o.lign.), må anvendes af eleven ved prøver og

eksaminer.

Elever, der bruger omformede opgavetekster, skal have udleveret både den omformede og

den oprindelige opgavetekst til prøven eller eksamen.

Oplysninger om ydet specialpædagogisk støtte, herunder særlige prøve- eller

eksamensordninger, må ikke anføres i elevens prøve- eller eksamensbevis og må kun anføres

i elevplan, hvis det følger forvaltningslovens § 28 om tavshedspligt.

Bortvisning fra prøve En eksaminand, der under en prøve skaffer sig eller giver en anden eksaminand uretmæssig

hjælp til besvarelse af en opgave eller benytter ikke tilladte hjælpemidler, bortvises fra

prøven.

Opstår der under eller efter en prøve formodning om, at en eksaminand uretmæssigt har

skaffet sig eller ydet hjælp, har udgivet en andens arbejde for sit eget eller anvendt eget

tidligere bedømt arbejde uden henvisning, indberettes dette til skolens ledelse. Bliver

formodningen bekræftet, og handlingen har fået eller ville kunne få betydning for

bedømmelsen, bortvises eksaminanden fra prøven.

Eksaminander, der udviser forstyrrende eller uacceptabel adfærd, kan bortvises fra prøven.

Dette gælder også for elever, der reagerer truende eller aggressivt i forbindelse med

karaktergivningen. I mindre alvorlige tilfælde giver institutionen først en advarsel. I alvorlige

Side 29 af 72

tilfælde gives en bortvisning fra prøven. En bortvisning medfører, at en eventuel karakter for

den pågældende prøve bortfalder, og at eksaminanden har brugt en prøvegang,

Social- og sundhedsskolen kan under skærpende omstændigheder træffe afgørelse om, at

eksaminanden skal bortvises fra skolen i en kortere eller længere periode. I sådanne tilfælde

gives en skriftlig advarsel om, at gentagelse kan medføre varig bortvisning.

Censur En censor skal have

indgående og aktuelt kendskab til uddannelsens forudsætninger, mål og metoder

specifik kompetence inden for et eller flere faglige delområder, som indgår i uddannelsen

aktuel viden om uddannelsens anvendelsesmuligheder, herunder kendskab til aftagernes situation og behov

Skolen udpeger censorer og informerer om de gældende regler for uddannelsen, samt forsyner

censor med materiale, der informerer om prøven, uddannelsen og bedømmelsen. Dette sker

inden en prøves afholdelse.

På prøvedagen mødes eksaminator og censor fra kl. 8:30 til 9:00 og drøfter

bedømmelsesgrundlaget.

Skolen udveksler censorer til grundfag og områdefag, og den afsluttende prøve på

grundforløbet med Social- og sundhedsskolerne i Randers, Århus, Herning, Skive og

Nordjylland.

Skolen rekrutterer censorer fra det relevante arbejdsmarked til den afsluttende prøve på

hovedforløbene og grundforløbet. Skolen kræver, at censorer fra praksis har et

uddannelsesniveau, som ligger over det uddannelsesniveau, de censurerer på. Skolen

tilstræber at sammensætte en censor og en eksaminator med forskellig fagprofession, så der

sikres en bred faglighed i bedømmelsen af eleven.

Skolen sørger for en løbende udskiftning af censorkorpset og sikrer, at der ikke er individuel

gensidig censur inden for en periode på 2 år.

I umiddelbar forlængelse af prøveafholdelsen afleverer alle censorer en censorrapport til

skolens eksamensansvarlige ledelse. Rapporten skal medvirke til kvalitetssikring af prøverne.

Eksaminator modtager en kopi af rapporten.

Censors opgave er at:

1. påse, at prøverne er i overensstemmelse med de mål og øvrige krav, som er fastsat i bekendtgørelser

2. medvirke til og påse, at prøverne gennemføres i overensstemmelse med de gældende regler

3. medvirke til og påse, at eksaminanderne får en ensartet og retfærdig behandling, og at deres præstationer får en pålidelig bedømmelse, der er i overensstemmelse med reglerne om karaktergivning og øvrige regler for uddannelsen.

Eksaminator leder eksaminationen og meddeler eleven den opnåede karakter, med en kort

begrundelse. Censor kan stille uddybende spørgsmål til eksaminanden. Censor er ansvarlig

for at tiden overholdes.

Både censor og eksaminator skal gøre notater om præstationen og karakterfastsættelsen til

personligt brug ved udarbejdelse af en udtalelse i en eventuel klagesag. Notaterne skal

opbevares i 1 år. Underviseren skal aflevere sine notater, så de opbevares sammen med

holdets øvrige dokumenter. Det påhviler censor at opbevare notaterne personligt.

Side 30 af 72

Eksaminator og censor underskriver begge en karakterliste når prøven er afsluttet.

Ved en censors pludselige forfald, udpeger skolen en anden person til censor, som opfylder

kravene, men censor må ikke være en ansat fra skolen.

Hvis censor konstaterer, at prøverne ikke gennemføres i overensstemmelse med de gældende

regler, eller at eleverne ikke får en ensartet og retfærdig behandling, eller får censor

formodning om, at der er væsentlige problemer eller mangler i skolens varetagelse af en

uddannelse, så afgiver censor indberetning herom til skolens direktør og sender samtidig en

kopi af indberetningen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen. Skolen videresender indberetningen

til styrelsen med sine bemærkninger.

Censors virke er omfattet af forvaltningsloven, herunder reglerne om inhabilitet og

tavshedspligt.

Inhabilitet En underviser eller censor vil være inhabil, i forbindelse med bedømmelse af en elevs

præstationer, hvis der foreligger omstændigheder, som er egnede til at vække tvivl om

vedkommendes upartiskhed.

En underviser eller censor vil være inhabil, hvis en person i undervisers/censors nærmere

familie har en særlig personlig interesse i sagens udfald.

Et meget nært venskabsforhold til eller et konstaterbart uvenskab over for eleven eller dennes

familie kan føre til inhabilitet.

Omvendt vil ikke enhver uenighed føre til inhabilitet. Eksempelvis vil den omstændighed, at

en elev har klaget over en lærers undervisning, ikke automatisk føre til inhabilitet. Der må i

ethvert tilfælde foretages en konkret vurdering af styrken og karakteren af venskabs- eller

modsætningsforholdet.

I afgørelsen af, om en underviser eller censor er inhabil i forhold til at bedømme en elev, er

den pågældendes individuelle forhold, herunder f.eks. en særlig høj integritet, uden

betydning. Det har således ikke betydning, om underviser/censor selv vurderer sig i stand til

at bedømme elevens præstationer uden at inddrage uvedkommende hensyn.

Inhabilitetsreglerne skaber en slags sikkerhedszone ved at forbyde forekomsten af en række

situationer, som ikke med sikkerhed – ofte end ikke med overvejende sandsynlighed – ville

føre til konkret usaglige afgørelser, men som udefra kunne opfattes som risikable.

Det at blive erklæret inhabil er på ingen måde personligt eller moralsk diskvalificerende.

Reglerne er også et værn for den inhabile selv, idet inhabilitetsprincipperne modvirker, at den

pågældende tvinges til at træffe afgørelse i sager, hvor vedkommende – uanset al god vilje og

evne – alligevel må påregne at kunne blive kritiseret for usaglighed på grund af personlige

interesser.

Der er ikke noget til hinder for, at en myndighed vælger at statuere inhabilitet i et vist videre

omfang, end hvad der følger af forvaltningsloven.

Vurderer en underviser, at vedkommende eller censor kan være eller betragtes som inhabil i

bedømmelsen af en konkret elev, skal underviseren snarest underrette skolens

eksamensansvarlige leder, som afgør, hvorvidt der foreligger inhabilitet.

Censorer til den afsluttende prøve, som har haft kendskab eller kontakt med eleven i et

praktikforløb, betragtes ikke som udgangspunkt som inhabile. Det påhviler eksaminator og

censor at have opmærksomhed på dette og informere skolens eksamensansvarlige ledelse,

således at de kan træffe beslutning om at statuere inhabilitet i et videre omfang, end hvad der

følger af forvaltningsloven, for at undgå at vedkommende – uanset al god vilje og evne –

risikerer at blive kritiseret for usaglighed på grund af personlige interesser.

Det vil være tilrådeligt og ofte være muligt og helt ukompliceret at bytte censor med

parallelholdet i disse tilfælde.

Side 31 af 72

Der kan læses mere om forvaltningslovens kapitel 2 og inhabilitet på linket: http://www.uvm.dk/Uddannelser-og-dagtilbud/Gymnasiale-uddannelser/~/media/UVM/Filer/Udd/Gym/PDF08/Eksamen/080924_notat_inhabilitet.ashx

Særlig censur Social- og sundhedsskolen modtager særlige censorer, som er beskikkede af Kvalitets- og

Tilsynsstyrelsen, og skolen tilstræber, at egne undervisere på skift uddannes til at være

beskikkede censorer. Dette skal medvirke til kompetenceudvikling af underviserne og

kvalitetssikring af prøverne.

De særlige censorer afgiver en rapport om eksamensforløbet direkte til Kvalitets- og

Tilsynsstyrelsen.

Bedømmelse ved prøver Grundlaget for bedømmelsen er eksaminandens individuelle præstation.

Bedømmelsen sker efter 7-trinsskalaen: http://pub.uvm.dk/2006/nyskala/

Ved vurderingen af målopfyldelsen er det således bedømmernes opgave at vægte

præstationens styrke med de mangler, der måtte være i præstationen. Det er ikke

ensbetydende med, at bedømmere kun skal tælle fejl og mangler. Mangler er ikke

nødvendigvis noget, der kan tælles – en mangel kan lige så vel være af kvalitativ art. Det

kræver betydelig faglig og fagdidaktisk indsigt, ligesom det kræver konsensus mellem

bedømmerne i et givet fag, at foretage en sådan afvejning af kvalitative og/eller kvantitative

mangler set i forhold til den samlede præstation.

Bedømmelse tager afsæt i elevens præstation sammenholdt med målene for uddannelsen,

niveauet, undervisningens indhold og øvrige kriterier. Bedømmelse er dog ikke en

videnskabelig disciplin, hvor alt kan vægtes og vejes præcist. Der findes ikke instrumenter til

nøjagtigt at måle elevpræstationer, og det lader sig heller ikke gøre at opstille en liste over

nøjagtige kriterier og deres indbyrdes rangorden. Bedømmelse af en elevpræstation i et fag

handler til gengæld om at anlægge et fagligt, professionelt skøn på baggrund af et helhedssyn.

Det betyder, at bedømmelsen af elevens præstation skal ske på baggrund af “en samlet

vurdering”.

I den samlede vurdering indgår alle de mål, som er relevante for bedømmelsen. Det er ikke

givet, at alle målene vægter lige meget, og det er heller ikke givet, at der er tale om samme

grad af målopfyldelse for alle måls vedkommende. Det professionelle skøn sammenfatter

indtrykket af styrker og svagheder i forhold til målenes opfyldelse og gør det muligt at give

en samlet karakter.

Ved de mundtlige prøver på Social- og Sundhedsskolen deltager der ved bedømmelsen både

en censor og en eksaminator, og karakteren fastsættes efter drøftelse mellem dem

(konsensus).

Hvis censor og eksaminator ikke er enige om en fælles bedømmelse, giver de hver en

karakter. Karakteren for prøven er gennemsnittet af disse karakterer afrundet til nærmeste

karakter i karakterskalaen. Hvis gennemsnittet ligger midt imellem to karakterer, er den

endelige karakter nærmeste højere karakter, hvis censor har givet den højeste karakter, og

ellers den nærmeste lavere karakter. Eleven skal have en kort begrundelse for karakteren.

Karakterer og eksamensgennemsnit for den enkelte eksaminand indberettes til Danmarks

Statistik.

Side 32 af 72

Hvis skolen selv er årsag til fejl og mangler ved en prøve Bliver skolen i forbindelse med en prøve opmærksom på fejl og mangler, der kan udbedres,

træffer den eksamensansvarlige ledelse, evt. efter drøftelse med eksaminator og censor,

afgørelse om, hvordan udbedringen skal ske.

Ved væsentlige fejl og mangler tilbyder skolen omprøve. Tilbuddet gælder for alle de

eksaminander, hvis prøve lider af samme fejl og mangler. Skolens eksamensansvarlige ledelse

beslutter, om omprøve skal ske ved de oprindelige bedømmere. Omprøve af denne årsag, kan

ikke resultere i en lavere karakter. Dette skyldes at den oprindelige prøve ikke er annulleret,

og at det derfor er elevens sidste prøveforsøg. Eleven må ikke risikere at få en ikke bestået

karakter, da eleven ikke har flere prøveforsøg.

Ved fejl og mangler af særlig grov karakter kan institutionen træffe afgørelse om at annullere

allerede afholdt prøve og foranstalte en omprøve. Omprøve, der skyldes annullering af den

oprindelige prøve, kan resultere i en lavere karakter. Dette skyldes, at den oprindelige prøve

er annulleret og eksaminanden starter forfra. Den første prøve tæller ikke som et prøveforsøg,

og eleven har endnu et prøveforsøg, hvis eleven opnår en ikke bestået karakter ved

omprøven..

Eksamensprodukter Eksaminanden har ophavsretten til produkter, der fremkommer som resultat af en prøve, men

hvis eksaminanden ikke gør ejendomsretten gældende den dag prøven afholdes, så overgår

ejendomsretten til skolen.

Prøver afholdt på anden lokalitet Skolen kan afholde prøve med mundtlig besvarelse som videokonference mellem

eksaminand, eksaminator og censor. Skolen udpeger eller godkender en tilsynsførende, der

skal være hos eksaminanden under prøven. Eksaminator og censor skal eksaminere og give

karakterer efter bekendtgørelsen i øvrigt

Side 33 af 72

1.6 Klager

Klageproceduren og herunder hvem, der skal klages til, afhænger af hvilken type klage det er.

Nogen klager skal behandles af Social- og Sundhedsskolen og Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen,

og nogle af det faglige udvalg (PASS).

Nedenstående link indeholder en skitse over, hvem der skal behandle eventuelle klager: http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-udvalg/Vejledninger-fra-PASS/Klagevejledning

På Social- og Sundhedsskolen skelnes der mellem følgende klager:

1. Klager over uddannelsen og undervisningen 2. Klager over en skoles afgørelser (fx optagelse, bortvisning, midlertidig hjemsendelse) 3. Klager over prøver og eksamen 4. Klager over grundfag (retlige mangler) 5. Klager over afgørelser om forlængelser 6. Klager over ansættelsesretlige forhold (løn, arbejdstider, opsigelse) 7. Tvister mellem elev og praktikvirksomhed 8. Klager over en skoles afgørelser om godskrivning af uddannelseskvalifikationer 9. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers kompetencer og

uddannelsesplan 10. Klager over en skoles vurdering af en GVU-ansøgers praktiske kompetencer

Ad 1 Klager over pædagogiske anliggender Der kan klages over pædagogiske anliggender til skolens undervisere og skolens ledelse.

Skolen ønsker at være i dialog med eleverne om undervisning og kvaliteten i uddannelserne,

og skolen inddrager eleverne i tilrettelæggelsen af undervisningen. Skolen tilstræber at have

et trygt lærings- og skolemiljø, og eleverne er forpligtet på at bidrage hertil. Hvis der opstår

konflikter eller hvis der fremsættes klager, skal disse som udgangspunkt løses af de parter, der

er direkte involveret evt. med hjælp fra en ledelsesperson eller neutral mægler.

Hvis gentagne forsøg på at løse et problem ikke er lykkedes kan eleven/eleverne henvende sig

til afdelingslederen. Henvendelser kan være både mundtlige og skriftlige. Afdelingslederen

orienterer skolens øverste ledelse og inddrager disse efter behov. Konflikter og klager skal

håndteres med respekt for de involverede parter og med henblik på at skabe konstruktive og

brugbare aftaler.

Klager over pædagogiske anliggender behandles ikke af skolens uddannelsesvejledere.

Ad 2 Klager over afgørelser truffet af skolen Der kan klages over skolens afgørelse om følgende forhold:

optagelse på skole

afgørelser om udelukkelse fra undervisning

midlertidig hjemsendelse

hjemsendelse uden forudgående varsel (bortvisning)

Klagen behandles på følgende måde:

1. Senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt ansøgeren/eleven skal klagen skal være indgivet til skolen.

2. Klagen tages til følge af skolen og der aftales en løsning 3. Hvis klagen ikke tages til følge af skolen, formulerer skolen sine

bemærkninger, som skal videresendes til ministeriet inden 10 dage 4. Skolen underretter klageren om skolens stillingtagen til klagen 5. Klageren får en frist på 1 uge til at fremsætte eventuelle bemærkninger til

sagen

Side 34 af 72

6. Når klageren (eleven) har fremsat bemærkninger, eller når fristen (1 uge) er udløbet fremsender skolen klagen til Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen bilagt sagens akter.

Eleven kan fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af en klage over en

afgørelse truffet i forbindelse med ulovlig udeblivelse fra undervisningen eller i forbindelse

med grov overtrædelse af ordensreglerne.

Angår klagen en afgørelse om midlertidig hjemsendelse eller udelukkelse fra fortsat

undervisning, kan eleven dog kun fortsætte undervisningen på skolen under behandlingen af

en klage, såfremt dette bestemmes af skolen eller ministeriet.

Ad 3 Klager over prøver Klager over forhold ved prøver indgives individuelt af eksaminanden til skolens

eksamensansvarlige ledelse. Klagen skal være skriftlig og begrundet.

Klagen kan vedrøre

eksaminationsgrundlaget, herunder prøvespørgsmål, opgaver og lignende, samt dets forhold til uddannelsens mål og krav

prøveforløbet

bedømmelsen

Behandling af klagen:

1. Klagen indgives senest 2 uger efter, at prøven er afholdt. Skolen kan dispensere fra fristen, hvor usædvanlige forhold begrunder det. Til brug for klagesagen skal eksaminanden efter anmodning have udleveret en kopi af den stillede opgave.

2. Skolen forelægger straks klagen for bedømmerne. 3. Bedømmerne skal hver for sig udtale sig om de faglige spørgsmål i klagen.

Eksaminator og censor har en frist på normalt 2 uger til at afgive en udtalelse. Skolen kan bestemme, at de får en længere frist. I beregning af fristen indgår juli måned ikke.

4. Klageren skal have lejlighed til at kommentere udtalelserne inden for en frist af normalt 1 uge.

5. Skolen afgør klagen på grundlag af bedømmernes faglige udtalelser og klagerens kommentarer til udtalelserne. Afgørelsen, der skal være skriftlig og begrundet, kan gå ud på:

a. at klageren får tilbud om en ny prøve (omprøve). b. Hvis afgørelsen er et tilbud om en omprøve, skal klageren informeres om, at

omprøve kan resultere i en lavere karakter. c. Såfremt en omprøve skyldes en afgørelse om omprøve truffet i forbindelse

med eksaminandens klage over prøven, så betragtes prøven ikke som brug af en prøvegang. Dette skyldes, at den oprindelige prøve er annulleret (ugyldig) og eksaminanden starter forfra. Den første prøve tæller ikke som et prøveforsøg, og eleven har derfor endnu et prøveforsøg, hvis eleven får en ikke bestået karakter ved omprøven.

d. at klageren ikke får medhold i klagen. Det er kun, når bedømmerne er enige om det, at uddannelsesinstitutionens afgørelse kan gå ud på, at klageren ikke får medhold

6. Skolens afgørelse skal meddeles klageren hurtigst muligt og senest 2 måneder efter, at modtagelse af klagen er indgivet til institutionen. Kan klagen ikke behandles inden for denne frist, skal institutionen hurtigst muligt underrette klagere herom med angivelse af begrundelse herfor og oplysning om, hvornår klagen forventes færdigbehandlet. Skolen skal give både klageren og bedømmerne meddelelse om afgørelsen.

7. Det er alene eksaminanden, der kan acceptere tilbud om omprøve. Accept af tilbud om omprøve skal ske senest 2 uger efter tilbuddets meddelelse. Omprøve skal finde sted snarest muligt.

Side 35 af 72

8. Til omprøve udpeges nye bedømmere. I tilfælde af at den oprindelige censor var beskikket af Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen, skal en ny censor også være beskikket. Omprøve kan resultere i en lavere karakter.

Hvis eksaminanden er undergivet forældremyndighed, kan klagen tillige indgives af

forældremyndighedens indehaver. Hvis eksaminanden ikke er undergivet forældremyndighed,

kan klage indgives på eksaminandens vegne, såfremt eksaminanden har givet vedkommende

fuldmagt hertil.

Eksaminanden kan fortsætte uddannelsen under klagesagens behandling.

Side 36 af 72

2. Generelt om social og sundhedsuddannelserne

2.1 SOSU uddannelsen Social- og sundhedsuddannelsen er del af den erhvervsfaglige fællesindgang Sundhed,

omsorg og pædagogik og retter sig mod beskæftigelse med sundheds- og plejeopgaver på det

kommunale og regionale social-, sundheds-, psykiatri- og handicapområde samt hos andre

leverandører inden for områderne.

Undervisningsforløbene er tilrettelagt ud fra de kompetencemål for hovedforløbet der fremgår

af indgangsbekendtgørelsen og de faglige mål for de enkelte fagelementer som fremgår af

uddannelsesordningen.

Ifølge uddannelsesordningen for social- og sundhedsuddannelsen er målet med uddannelsen

at eleverne udvikler erhvervsfaglige kompetencer med henblik på at varetage jobfunktioner

inden for sundhedsvæsnet i et arbejdsliv, hvor forandring, omstilling, udvikling og fortsat

læring er et vilkår.

Social- og sundhedsuddannelsen har som overordnet formål, at eleverne gennem

skoleundervisning og praktikuddannelse opnår viden og færdigheder inden for følgende

overordnede kompetenceområder:

Borgerrettet og patientrettet sundhedsfremme og sygdomsforebyggelse

Det social- og sundhedsfaglige myndighedsområde

Personlig og praktisk hjælp og støtte til egenomsorg

Professionel omsorg, pleje og sygepleje

Aktivitet i hverdagslivet og rehabilitering

Kommunikation, dokumentation, vejledning og instruktion

Koordinering, administration og styring

Uddannelsens opbygning: Trin 1 social- og sundhedshjælperuddannelsen

Er tilrettelagt med tre skoleperioder og to praktikperioder med i alt 24 ugers skole og 32 ugers praktik.

Trin 2 social- og sundhedsassistentuddannelsen Er tilrettelagt med fire skoleperioder og tre praktikperioder med i alt 32 ugers skole og 42 ugers praktik.

På begge trin opnår eleven erhvervsfaglige kompetencer gennem aktiv deltagelse i praktisk og

teoretisk undervisning i områdefag, grundfag, valgfri specialefag og valgfag.

Uddannelsen indeholder trinnet: Social- og sundhedshjælper, niveau 3 i den danske

kvalifikationsramme for livslang læring.

Uddannelsen afsluttes med specialet: Social- og sundhedsassistent (trin 2), niveau 4 i den

danske kvalifikationsramme for livslang læring.

Uddannelserne er i sig selv kompetencegivende uddannelse med adgang til job. Social og

sundhedsuddannelsens Trin 2 er herudover adgangsgivende til videreuddennelse.

Du har direkte adgang til flg. uddannelser

sygeplejerske

farmakonom

pædagog

socialpædagog

diakon

Side 37 af 72

Og med supplering af enkelte fag har du adgang til følgende

professionsbacheloruddannelser:

Socialrådgiver - supplering: samfundsfag C

Ergoterapeut - supplering: engelsk C

Fysioterapeut - supplering: engelsk C

Tandplejer - supplering: engelsk C

Psykomotorisk terapeut - supplering: engelsk C

Jordemoder - supplering: kemi C

Katastrofe- og risikomanager - supplering: matematik C

Bioanalytiker - supplering: kemi C og matematik C

Radiograf - supplering: to af følgende fag: bioteknologi A eller biologi B eller fysik B eller kemi B eller matematik B

Ernæring og sundhed - supplering: engelsk C og bioteknologi A eller kemi C og enten biologi C eller matematik C eller samfundsfag C

2.2 Praktiske oplysninger

Social- og sundhedsuddannelserne er dimensionerede uddannelser, hvilket betyder at antallet

at uddannelsespladser er afhængige af de praktikpladser kommuner og region stiller til

rådighed. Dette er fastlagt gennem en aftale mellem KL, Danske Regioner og Ministeriet for

Børn og Undervisning. SOSU Silkeborg samarbejder med Silkeborg, Skanderborg og

Favrskov kommuner samt Region Midt som ansættende myndigheder.

Trin 1: Social- og sundhedshjælperuddannelsen udbydes på skolens uddannelsessted i

Skanderborg og på skolen i Silkeborg. Der er optag 3 gange årligt i januar, maj og september.

Trin 2: Social- og sundhedsassistentuddannelsen udbydes på skolen i Silkeborg. Der er optag

3 gange om året i marts, august og november.

Til uddannelserne er der tilknyttet tværfaglige underviserteams som varetager undervisningen

i gennem skoleperioderne. Undervisningen foregår på holdbasis og eleven får tilknyttet en

kontaktlærer gennem hele uddannelsesforløbet. Der er også tilknyttet uddannelsesvejleder,

uddannelsessekretær og supervisorer til den enkelte uddannelse.

Praktikperioderne på Trin 1 foregår i kommunerne, som også er ansættende myndighed.

På Trin 2 foregår de 3 praktikperioder i region, psykiatri og kommune regi i nævnte

rækkefølge. Region og Kommune er ansættende myndighed for eleverne på Trin 2, men

skolen samarbejder også med Sclerosehospitalet omkring praktikperiode i somatik. Den

enkelte kommune og region kan tilrettelægge praktikforløbene forskelligt, men dette fremgår

af beskrivelserne for uddannelser hos den enkelte arbejdsgiver.

Elever, der bliver optaget og ansat i henholdsvis kommune eller region, skal fremvise

straffeattest og børneattest. Der er en gensidig prøvetid på 3 måneder beregnet fra det

tidspunkt at praktikken begynder, hvorefter aftalen er uopsigelig. Opsigelse i prøvetiden kan

ske uden varsel.

Uddannelsen betegnes som en fuldtidsbeskæftigelse og arbejdstiden tilrettelægges efter

gældende overenskomst. Det betyder, at der kan indgå arbejde i weekender, helligdage, aften

og nat. Eleverne modtager elevløn under uddannelsen, som udbetales af arbejdsgiver.

Der udarbejdes en skole- praktikplan for alle hold hvor skole og praktikperioder er fastlagt

samt aftale om ferieperioder. Skolepraktikplanen bliver tilsendt den enkelte elev ved

uddannelses start.

Side 38 af 72

For Trin 1 skal eleverne udføre arbejdsopgaver i henhold til lov og social og serviceloven,

mens eleverne på Trin 2 både udfører arbejdsopgaver i henhold til lov om social og service og

lov om sundhed.

2.3 Undervisning på hovedforløbene Social- og Sundhedshjælper og Social- og Sundhedsassistenter skal uddannes til at være

myndighedsperson, der også repræsenterer de samfundsbesluttede værdier i social- og

sundhedssektoren. Uddannelsen forbereder til varetagelse af opgaveløsning, der berører

visiterede borgere og patienter, og rummer dilemmaer og udfordringer, der kræver viden,

empati, velforankrede værdier, samarbejdsevne, vilje samt handlingskompetence.

Uddannelsen er en vekseluddannelse med en vekselvirkning mellem skoleperioder og

praktikperioder, der understøtter hinanden. Den faglige/teoretiske viden på skoleperioden

lægger blandt andet op til de praktiske udfordringer og læringsmuligheder, der ligger i

praktikken ligesom praktik perioderne viser anvendelighed af viden og underbygger

nysgerrigheden og nødvendigheden af den viden der gives på skoleperioder

Trin 1 består af 3 skoleperioder og 2 praktikperioder. Uddannelsen varer 1 år og 2 måneder,

hvor skoleundervisningen varer samlet set 24 uger fordelt således:.

Trin 2 består af 4 skoleperioder og 3 praktikperioder. Uddannelsen varer 1 år og 8 måneder

og skoleundervisningen varer samlet set 32 uger fordelt således:

Skoleuddannelsen skal understøtte elevens læring i forhold til at se sammenhæng og helhed

på det kompetenceområde uddannelsen retter sig mod. Skoleundervisningen er tematiseret i

forhold til skoleperioderne og opdelt i læringsaktiviteter med læringselementer og tilrettelagt

med udgangspunkt i praktiske situationer og problemstillinger fra elevens kommende

arbejdsområde. Uddannelsen er tilrettelagt således at den styrker både elevernes evne til

refleksion over egen praksis samt elevens evne til at koble teori og praksis både i skole og

praktikperioder

Skoleundervisningen består af grundfag, områdefag, valgfri specialefag og valgfag.

Områdefagene og de valgfri specialefag er særlige for social- og sundhedsuddannelsen og

underbygger uddannelsen til det særlige praksisfelt SOSU uddannelserne retter sig mod. Mål

for fagene fremgår af denne uddannelsesordning under punkt 3

Grundfagene tilrettelægges således, at de underbygger den social- og sundhedsfaglige

kontekst og faget indgår, som en del af den overordnede tematisering i uddannelsen.

Side 39 af 72

Valgfagene bidrager til udvikling af elevens faglige, almene, personlige og kreative

kompetencer. De udbudte valgfag fastsættes af skolen jf. valgfagskataloget

De valgfri specialefag tilrettelægges, så eleven har mulighed for at fordybe sig i fagligt

afgrænsede felter inden for hhv. social- og sundhedshjælperens eller social- og

sundhedsassistents jobområde. De valgfri specialefag afspejler faglige områder som er

fastlagt af faglige udvalg.

Eleven skal nå områdefag og specialefag på et avanceret niveau jf. bekendtgørelse om

erhvervsuddannelser

Uddannelsens kompetencemål for hovedforløbet og målene for grundfagene er centrale for

gennemførelsen af uddannelsen og er gengivet herunder som de fremgår af bekendtgørelsen

for den erhvervsfaglige fælleindgang.

Kompetencemålene for hovedforløbet på SOSU uddannelsen Kompetencemålene 1-12 er gældende for trin 1 og Kompetencemålene 13-24 er gældende for

trin 2.

Målene er at eleven kan:

1. udøve arbejdet som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som fag- og myndighedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, der gælder for social- og sundhedshjælperens arbejdsområde,

2. selvstændigt udføre omsorg og pleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almene sundhedstilstand,

3. udføre praktisk og personlig hjælp til borgere ud fra borgernes evne til egenomsorg, 4. kende forskel på komplekse og ikke komplekse borgerforløb samt derudfra reagere

hensigtsmæssigt i overensstemmelse med eget kompetenceområde i et professionelt samarbejde,

5. i samarbejde med borgeren arbejde sundhedsfremmende og sygdomsforebyggende i udførelsen af de planlagte opgaver,

6. skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedshjælperens kompetenceområde, og handle i overensstemmelse med regler om oplysnings- og tavshedspligt samt bruge relevante dokumentationssystemer,

7. benytte kommunikation som et redskab til at skabe et professionelt og tværfagligt handlerum samt til at skabe et konfliktdæmpende og voldsforebyggende miljø,

8. anvende de generelle hygiejniske retningslinjer i forebyggelsen af smittespredning, 9. anvende relevant velfærdsteknologi, 10. understøtte borgeren i sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter med respekt

for borgerens ressourcer og selvbestemmelsesret, 11. alene og i samarbejde med andre ud fra fastlagte kvalitetsstandarder, herunder

beskrivelser af serviceniveau, identificere, planlægge, udføre og evaluere sine arbejdsopgaver og arbejdsprocesser,

12. i samarbejde med andre udvikle et godt psykisk og fysisk arbejdsmiljø, 13. selvstændigt udøve arbejdet som social- og sundhedsassistent i overensstemmelse

med de etiske og lovmæssige regler, der følger med ansvaret som autoriseret sundhedsperson, og i overensstemmelse med de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, og procedurer for patientsikkerhed, der gælder for social- og sundhedsassistentens arbejdsområde,

14. indgå i en tværprofessionel og tværsektoriel indsats og medvirke til at sikre et sammenhængende patient- og borgerforløb,

15. arbejde med borger- og patientrettet sygdomsforebyggelse og rehabilitering i forhold til de hyppigst forekommende sygdomme og funktionsnedsættelser,

16. med udgangspunkt i social- og sundhedsassistentens arbejdsområde selvstændigt identificere, vurdere, tilrettelægge, udføre og evaluere grundlæggende sygepleje samt reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens psykiske og somatiske sygdomstilstand,

Side 40 af 72

17. varetage medicindispensering og medicinadministration i henhold til gældende lovgivning,

18. anvende de generelle principper for hygiejne og særlige hygiejniske retningslinjer herunder rene rutiner og sterilteknikker samt vejlede borgere, patienter, pårørende og kolleger herom,

19. skriftligt og mundtligt anvende et fagsprog, som er dækkende for social- og sundhedsassistentens kompetenceområde, og dokumentere den udførte sygepleje i relevante dokumentationssystemer,

20. som led i borgerens/patientens behandlingsforløb gennemføre målrettet kommunikation herunder forberede, afholde, evaluere og dokumentere samtaler,

21. alene og i et tværprofessionelt samarbejde tilrettelægge, gennemføre og evaluere sociale, kulturelle, fysiske og kreative aktiviteter både for enkeltpersoner og grupper herunder aktivt inddrage borgere, patienter og pårørende,

22. med udgangspunkt i borgerens behov, arbejdsstedets ressourcer og de fastlagte kvalitetsstandarder, herunder beskrivelser af serviceniveau, identificere, tilrettelægge, udføre, evaluere og følge op på egne og andres arbejdsopgaver,

23. anvende relevant velfærdsteknologi samt deltage ved implementering af ny viden og teknologi, og med udgangspunkt i borgerens/patientens ressourcer og hjælpemidler tilrettelægge sit eget og andres arbejde efter ergonomiske principper, arbejdspladsens arbejdsmiljøregler og sikkerhedsforanstaltninger.

2. 4. Pædagogiske og didaktiske overvejelser Undervisningen på den social- og sundhedsuddannelserne Trin 1 og 2 skal tage udgangspunkt

i elevernes personlige og faglige forudsætninger.

Der arbejdes målrettet med at skabe et læringsmiljø, der er positivt og inspirerende, og der

investeres mange ressourcer i at etablere og vedligeholde en klasserumskultur, der virker

befordrende for læreprocesser, fællesskab og personlig og social udvikling.

Nedenstående figur illustrerer de 4 elementer, der er uddannelsens største pædagogiske og

didaktiske udfordringer, men som også er uddannelsens erhvervspædagogiske styrke og

dynamik.

Underviseren som rollemodel en vigtig enkeltfaktor i læringsmiljøet. Underviserens adfærd

og kommunikation skal være positiv og konstruktiv, og elever skal mødes med åbenhed og

ægte interesse, og de skal mærke underviserens erhvervsfaglige engagement og positive

forventninger

Læring kan finde sted igennem mange forskellige processer. Vi lægger vægt på, at organisere

undervisningen med udgangspunkt i flere forskellige didaktiske tilgange, og vi er ikke bundet

af én bestemt tilgang. Undervisningen tilrettelægges med udgangspunkt i praktiske situationer

og problemstillinger fra elevens kommende arbejdsområde. Undervisningen skal styrke

elevernes faglighed og forståelse af tværfaglige sammenhænge og helheder samt bidrage til

udviklingen af erhvervsfaglig kompetence. Dette sker gennem en kombination af viden,

Skole Rummelighed

Høj faglighed Praksis

Side 41 af 72

færdigheder faglige vurderinger, sociale og personlige kompetencer. Erhvervsfaglig

kompetence opnås gennem en kombination af viden, færdigheder, faglige vurderinger

og etiske overvejelser, der sætter eleven i stand til at handle professionelt inden for det

kompetenceområde, uddannelsen retter sig imod.

Æstetiske læreprocesser giver mulighed for at opleve følelsesmæssig og kognitiv erkendelse,

og derfor anvendes æstetiske læreprocesser til at understøtte elevernes erkendelse af, at

kreativitet ikke kun er forbundet med bestemte fag, men også et nødvendigt og integreret

element i alt, hvad et menneske skal lære sig, hvis det skal kunne bruges til noget, når

uddannelsen er slut.

Organiseringen af undervisningen skal både tage hensyn til forskellige typer af faglige

udfordringer, elevernes forskellighed, samspillet mellem det enkelte fag og helheden og

understøtte den læring der ligger i de kommende praktikperioder. Eleverne vil komme til at

opleve almindelig klasseundervisning, foredrag, gruppearbejde, forelæsninger, forsøg og

afprøvninger, projektarbejde og de vil komme til at arbejde både individuelt og sammen med

andre. I undervisningen inddrages elevernes erfaringer og der refereres til eksempler fra

praksis for at skabe koblingen mellem teori og praksis.Gennem aktiv deltagelse i praksis og

teoretisk undervisning understøttes elevens erhvervsfaglig kompetence. I tilrettelæggelsen af

undervisningen integreres informationsteknologien, dels som redskab for den enkelte elevs

læring, dels som kundskabsområde

Det er intentionen, at skolens didaktiske tilgang styrker samarbejdet med praksis i forhold til

at kunne handle som en reflekteret, vidende fagperson i godt samspil med kolleger og andre

faggrupper.

2.5 Praktikuddannelsen I praktikuddannelsen bliver eleven en del af et fagligt praksisfællesskab. Sammen med andre

eller på egen hånd skal eleven udføre konkrete arbejdsopgaver. Opgaverne skal bidrage til

elevens læring, så eleven tilegner sig erhvervskompetencer og udvikler en faglig identitet og

gennem aktiv deltagelse og refleksion over de daglige opgaver udvikles de erhvervsfaglige

kompetencer..

Eleven, praktikstedet, skolen og kontaktlæreren har et fælles ansvar for, at eleven får en god

praktikuddannelse. I praktikuddannelsen er hver elev tilknyttet en praktikvejleder samtidig

med at eleven fastholder kontaktlæren på skolen.

Praktikuddannelsen og vejledningen i tilknytning hertil tilrettelægges, så den understøtter

eleven i at nå målene for den praktiske og teoretiske undervisning i områdefag, grundfag,

valgfri specialefag og valgfag samt gennem udførelse af og refleksion over de daglige

arbejdsopgaver i praktikken. Der tages også højde for progression i må opfyldelsen mellem

praktikkerne og mellem skoleperioder og praktikken således at praksislæring bidrager til

elevens rolle som professionel.

Skolen og praktikkens samarbejde omkring Social- og Sundhedsuddannelsen er nærmere

beskrevet i praktikpjecen som er vedhæftet:

http://www.sosusilkeborg.dk/fileadmin/user_upload/Dokumenter/Uddannelser/Materialer_til_

uddannelser/Praktikpjece_SOSU_270410.PDF

I tilrettelæggelsen af praktikuddannelsen og praktikvejledningen integreres

informationsteknologien som kommunikations- og dokumentationsredskab.

Praktikken fordeler praktikpladserne på Trin 1 mens skolens praktikkoordinator deltager i

fordeling af praktikpladser i forhold til Trin 2. Der er tages hensyn til den enkelte elevs

faglige og personlige forudsætninger for at lære i forbindelse med fordeling af pladser.

Side 42 af 72

Trin 1:

Den samlede praktikuddannelse består af 2 praktikperioder. I praktikforløbene planlægges

kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering. På holdene i Skanderborg arbejdes der med

forsøg med koblingspunkter, mens eleverne er i praktik. Ved afslutning af hver praktikperiode

bedømmer praktikstedet eleven i forhold til målopfyldelse med godkendt eller ikke godkendt.

2. praktikperiode skal bedømmes godkendt, for at eleven kan indstilles til afsluttende prøve.

Trin 2

Den samlede praktikuddannelse består af 3 praktikperioder i henholdsvis somatik, psykiatri

og hjemmepleje. I praktikforløbene er eleven tilknyttet en praktikvejleder og der planlægges

kontinuerlig evaluering, opsamling og vurdering.

Derudover vil der i psykiatripraktikken være et møde mellem kontaktlærer, elev og

praktikvejleder med det formål at understøtte elevens læring og progression i uddannelsen.

Hver af de 3 praktikperioder skal bestås særskilt for at eleven kan indstilles til afsluttende

prøve.

Praktik i udlandet Elever kan ansøge om at gennemføre en del af deres praktik i udlandet(PIU). Praktik

opholedet skal være på minimum 4 uger, som oftest er placeret i den sidste praktik. Den

kommune, der har indgået uddannelsesaftalen, bevarer uddannelsesansvaret under opholdet..

Social- og sundhedsskolen har i øjeblikket samarbejdsaftaler om praktik i forhold til SOSU

uddannelserne på Færøerne og i Ghana, Norge, Spanien og England og aftalerne gennemføres

i overensstemmelse med det fælles aftalegrundlag mellem Social- og Sundhedsskolen i

Silkeborg og arbejdsgiverne, der er tilknyttet skolen

Udstationering skal altid aftales mellem elev og arbejdsgiver og skal fremgå af den

oprindelige uddannelsesaftale eller kan tilføjes senere ved et tillæg på en særlig formular, der

sendes til skolen til registrering af ændringen. Det betyder, at de særlige regler, der regulerer

uddannelsesaftalen også gælder, mens elever opholder sig i udlandet.

Det er den danske arbejdsgiver, der han ansvaret for, at praktikmålene nås og skal underskrive

praktikerklæringen. Praktik i udlandet kan derfor kun udgøre en del af en praktikperiode.

Skolens PiU-koordinator vurderer sammen med arbejdsgiver og kontaktlærer om eleven er

egnet til PiU.

De aftaler, der skal udarbejdes i forbindelse med en udstationering, er nærmere beskrevet i

vejledning til virksomheder om udstationering i udlandet fra Styrelsen for International

Uddannelse (IU), som også har en pjece til arbejdsgivere om Praktik i udlandet/PIU.

I forbindelse med praktik i udlandet kan AUB yde tilskud til de ekstraudgifter, der er

forbundet med et udlandsophold.

2.5.1 Mål for praktikken Målene for praktikken understøtter kompetence målene for uddannelsen som er nærmere

skitseret i uddannelsesordningen.

Praktikmål for trin 1

1. Eleven kan varetage sit arbejdsområde som social- og sundhedshjælper i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer for aktindsigt, tavshedspligt og utilsigtede hændelser samt kommunens fastlagte kvalitetsstandarder samt efter behov søge hjælp hertil hos relevante kolleger eller samarbejdspartnere.

2. Eleven kan møde andre mennesker på en etisk, respektfuld og anerkendende måde og begrunde sin faglige indsats for kolleger, borgere og pårørende og kan se sin egen rolle i udviklingen af mellemmenneskelige relationer.

Side 43 af 72

3. Eleven kan kende forskel på personlig pleje efter Serviceloven og grundlæggende sygepleje efter Sundhedsloven og kender praktikstedets praksis for delegering af sygeplejeopgaver.

4. Eleven kan professionelt og selvstændigt udføre sengeredning, personlig pleje og omsorg ud fra hygiejniske principper i såvel borgerens eget hjem som på plejecentre.

5. Eleven kan varetage personlig og praktisk hjælp, så borgeren kan bevare sin mulighed for livsudfoldelse og livskvalitet.

6. Eleven kan arbejde sygdomsforebyggende herunder observere ændringer i en borgers fysiske, psykiske og sociale sundhedstilstand samt reagere hensigtsmæssigt herpå.

7. Eleven kan på baggrund af observationer reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens almentilstand i forhold til kost og ernæring.

8. Eleven kan skelne mellem komplekse og ikke komplekse borgerforløb og kan vurdere, hvornår en tildelt borgers forløb kræver inddragelse af relevante fagprofessionelle kolleger.

9. Eleven kan reflektere over og forstå sin egen professionelle rolle i samarbejdet med relevante fagpersoner om borgerforløb herunder understøtte borgeren i at følge træningsplaner.

10. Eleven kan under hensyntagen til borgerens selvbestemmelsesret arbejde rehabiliterende herunder motivere borgeren til egenomsorg med henblik på at bevare sin trivsel og praktiske funktionsevne i hverdagen i videst muligt omfang.

11. Eleven kan støtte, vejlede og igangsætte aktiviteter sammen med borgeren for at støtte borgeren i at mestre eget liv.

12. Eleven kan motivere og understøtte borgeren i forhold til sundhedsfremme under hensyn til livsstil og livsvilkår samt kan informere borgeren om relevante tilbud om service, sundhedsfremme og forebyggelse i nærmiljøet.

13. Eleven kan dokumentere den planlagte og gennemførte indsats i pleje- og/eller handleplaner i overensstemmelse med arbejdspladsens retningslinjer herunder anvende elektroniske dokumentationssystemer.

14. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedshjælperens kompetenceområde.

15. Eleven kan kommunikere relevant og professionelt i mødet med borgere, pårørende og samarbejdspartnere.

16. Eleven kan kommunikere og optræde voldsforebyggende og konfliktdæmpende i forhold til borgere og pårørende for at tage vare på egen og andres sikkerhed.

17. Eleven kan forflytte en borger i overensstemmelse med de ergonomiske principper og kan anvende relevant velfærdsteknologi.

18. Eleven har kendskab til arbejdspladsens retningslinjer for arbejdsmiljø herunder principperne for voldspolitik og kriseberedskab.

19. Eleven kan udvise interesse og initiativ til kontinuerligt at lære og samarbejde.

Praktikmål for trin 2

1. Eleven kan arbejde inden for sit kompetenceområde i overensstemmelse med relevante love inden for social service, sundhed og psykiatri og ud fra arbejdspladsens værdier.

2. Eleven kan selvstændigt identificere behov og begrunde behov for og udføre grundlæggende sygepleje til borgere/ patienter ud fra en metodisk tilgang indeholdende dataindsamling, planlægning, handling, evaluering og dokumentation.

3. Eleven kan reflektere over de etiske dilemmaer, der følger arbejdet som professionel sundhedsperson, og varetage opgaver i relation til patientrettigheder samt procedurer for patientsikkerhed herunder indberetning af utilsigtede hændelser jf. Sundhedsstyrelsens gældende vejledning.

Side 44 af 72

4. Eleven kan dokumentere og videregive relevante informationer og observationer vedrørende tildelte borgere/patienter til plejepersonale og andre faggrupper, herunder til fagpersoner i andre sektorer, og dermed medvirke til at sikre sammenhæng og helhed i borgerens/patientens forløb.

5. Eleven kan identificere komplekse problemstillinger hos borgeren/patienten og reagere hensigtsmæssigt på ændringer i borgerens/patientens psykiske, fysiske eller sociale tilstand og samspillet mellem disse faktorer.

6. Eleven kan anvende et mundtligt og skriftligt fagsprog, som er i overensstemmelse med social- og sundhedsassistentens kompetenceområde.

7. Eleven kan som led i behandlingen og med udgangspunkt i borgerens/patientens behov anvende relevant kommunikationsform herunder lytte, anerkende, støtte, vejlede og følge op.

8. Eleven kan indlede og afslutte en sundhedsfaglig ydelse til en borger/patient herunder gennemføre samtaler i relation til modtagelse, udskrivning og hjemkomst.

9. Eleven kan arbejde rehabiliterende, sundhedsfremmende og forebyggende ud fra refleksioner over borgerens/patientens autonomi og mestringsstrategier samt vejlede borgeren/patienten i sundhedsfaglige spørgsmål, der understøtter egenomsorgsevnen, livsstil og livskvalitet.

2.6 Regler for optagelse på social og sundhedsuddannelserne

Optagelse på uddannelsen Trin 1 Ansøgere der har et grundforløbsbevis fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik, eller

ansøgere, der har mindst 1 års uddannelse eller 1 års arbejdserfaring, der er erhvervet efter

undervisningspligtens ophør efter folkeskoleloven eller har anden relevant erfaring, der svarer

til ovennævnte kvalifikationer, herunder kvalifikationer erhvervet i udlandet, har adgang til

optagelse på hovedforløbet til social- og sundhedsuddannelserne

Elever, der har opnået grundforløbsbevis fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik med

kompetence til hovedforløbene tandklinikassistent, pædagogisk assistentuddannelsen og

hospitalsteknisk assistent, har også adgang til at blive optaget uddannelsen som social- og

sundhedshjælper på lige fod med ansøgere, der har grundforløbsbevis med kompetence til

SOSU.

Optagelse på uddannelsen Trin 2 Ansøgere, der har gennemført trin 1, social- og sundhedshjælper, eller har tilsvarende

kvalifikationer erhvervet gennem uddannelse eller arbejdserfaring eller en kombination heraf

af mindst 1 år og 2 måneders varighed, eller der har kvalifikationer erhvervet i udlandet, der

svarer til ovennævnte kvalifikationer, har adgang til optagelse på hovedforløbets trin 2,

social- og sundhedsassistent.

Ansøgere, der har gennemført grundforløbet fra indgangen Sundhed, omsorg og pædagogik

med kompetence til hovedforløbene til den pædagogiske grunduddannelse, hospitalsteknisk

assistent eller tandklinikassistent har adgang til hovedforløbet, når de særlige kompetencemål,

Ansøgere skal opfylde for at påbegynde uddannelsens hovedforløb er nået, uden supplering.

Side 45 af 72

Afkortet praktikuddannelse: Ansøgere med minimum 1 års relevant erhvervserfaring fra ældreområdet vil kunne få

afkortet praktik uddannelsen med normalt 50 %.

Ansøgere med minimum 2 års relevant erhvervserfaring fra ældreområdet vil kunne få

afkortet praktikuddannelsen med minimum 95 %.

Relevant erhvervserfaring til social- og sundhedsuddannelsen skal, ifølge vejledning fra

PASS, være oparbejdet inden for de seneste 4 år før elevkontraktens indgåelse. Relevant

erhvervserfaring defineres som beskæftigelse

inden for overenskomstens område,

inden for tilsvarende overenskomst i regionerne, de tidligere amter, eller ved selvejende/private plejehjem, som omsorgs- og pædagogmedhjælper inden for det voksenpædagogiske område, som handicaphjælper på voksenområdet eller i vikarbureauer med pleje- og omsorgsopgaver inden for voksenområdet.

Ansættelsen skal have været mindst 24 timer i gennemsnit pr. uge for at kunne medregnes

fuldt ud. Ansættelse med mellem 8 og 24 timers gennemsnitlig ugentlig beskæftigelse

medregnes med 50 %.

Eksempel:

20 timers ansættelse i 6 måneder regnes som 3 måneders beskæftigelse og ansættelse som

elev medtages ikke i henhold til bestemmelsen.

Eleven kan opnå godskrivning, når eleven kan uddannelses mål og/eller praktikmål for

uddannelsen. Godskrivning vurderes af skolens uddannelsesvejleder i forbindelse med

udarbejdelse af den personlige uddannelsesplan.

2.7 Bedømmelsesplan og prøvebestemmelser Skolens bedømmelsesplan og prøvebestemmelser er udarbejdet i henhold til bekendtgørelsen

for prøver og eksamensafholdelse i erhvervsuddannelserne. Og kan læses under afsnit 1.

Bedømmelsesplanen er udarbejdet ud fra følgende principper:

Løbende evalueringer

Skolevejledninger

Standpunkts bedømmelser

Praktikerklæringer

Prøvebedømmelser

Løbende evalueringer De løbende evalueringer foregår i den daglige undervisning som tilbagemelding på opgaver

eller fremlæggelser og den generelle deltagelse i klasse og skolefællesskabet. De løbende

evalueringer har til hensigt at elev og underviser får en løbende dialog omkring elevens

læring og progression i uddannelsen

Skolevejledninger I slutningen af hver skoleperiode udarbejdes en skolevejledning til den enkelte elev. I

skolevejledningen indgår undervisernes vurdering af elevens standpunkt i forhold til de

fastsatte mål for skoleperioden. Her vil eleven få indblik i det aktuelle faglige niveau set i

forhold til de beskrevne mål for hvert læringsaktivitet. Skolevejledningen dokumenteres i

elevplan

Standpunktsbedømmelse Når et fag afsluttes, får eleven en standpunktsbedømmelse, hvor underviseren vurderer

elevens standpunkt i forhold til de fastsatte mål for læringsaktiviteten.

Side 46 af 72

Der afgives standpunktsbedømmelse i alle fag på skoleperioden. Bedømmelsen kan være en

karakter efter 7-trinsskalaen eller bestået/ikke bestået efter reglerne for faget.

Standpunktsbedømmelsen er altid meddelt eleven inden der aflægges prøve i et fag.

Praktikerklæringer For trin 1: Ved afslutning af første praktikperiode udfylder praktikstedet en vejledende

praktikerklæring til eleven, og sender originalen til skolen. Af erklæringen fremgår det, om

eleven har nået praktikmålene og hvad der evt. skal være særligt fokus på i den kommende

praktikperiode.

Ved afslutning af 2. praktikperiode udsteder praktikvirksomheden en afsluttende

praktikerklæring med underskrift på at praktikuddannelsen er gennemført og målene er nået.

Praktikerklæringerne afgives på relevante formularer udfærdiget af PASS

http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-

PAU/Elevansaettelse/Praktikerklaeringer

For trin 2: Social- og sundhedsassistentelever skal bestå hver praktikperiode for sig. Der

findes derfor kun afsluttende erklæringer for deres praktikperioder.

Ved afslutningen af praktikuddannelsen udsteder virksomheden en afsluttende

praktikerklæring og bekræfter med sin underskrift, at praktikuddannelsen er gennemført og

målene er nået.

Elever, der ikke har opnået bedømmelsen "godkendt" i et praktikforløb, aftaler i dialog med

den ansættende arbejdsgiver og skole det videre forløb.

Praktikerklæringerne afgives på relevante formularer udfærdiget af PASS

http://www.passinfo.dk/PASS-for-professionelle/For-praktiksteder-SOSU-

PAU/Elevansaettelse/Praktikerklaeringer

Afsluttende prøve Ministeriet for Børn og Undervisning udtrækker et af områdefagene (undtaget er arbejdsmiljø

og ergonomi) eller et af grundfagene dansk eller naturfag til prøve på Trin 1, på Trin 2

udtrækkes både et område og et grundfag. De udtrukne fag bliver offentliggjort 3 uger før

eksamen som ligger i skoleperiode 2 for Trin 1 og for Trin 2 ligger grundfagseksamen på

skoleperiode 3, mens områdefaget afsluttes på skoleperiode 4.

De øvrige område– og grundfag afsluttes med en standpunktsbedømmelse.

Trin 1

Ved den afsluttende eksamen trækker eleven en case, som danner grundlag for en mundtlig

eksamination. Formålet med den afsluttende prøve er, at eleven skal kunne demonstrere

opfyldelse af kompetencemålene . Prøven varer 30 min incl votering. Bedømmelsen sker

alene på grundlag af den mundtlige præstation ved prøven

Trin 2

Ved den afsluttende eksamen udarbejder eleven alene eller i samarbejde med andre elever et

projekt som danner grundlag for en mundtlig eksamination. Formålet med den afsluttende

prøve er, at eleven skal kunne demonstrere opfyldelse af kompetencemålene. Den afsluttende

eksamen afholdes i skoleperiode 4. Prøven varer 30 min incl votering. Bedømmelsen sker

alene på grundlag af den mundtlige præstation ved prøven.

Side 47 af 72

2.8 Generelle prøvebestemmelser for hoveduddannelserne

Prøver Prøver i områdefag udarbejdes på grundlag af fagmålene for et enkelt områdefag og

bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt i forhold til fagmålene for faget. Prøverne

er mundtlige og gennemføres efter retningslinjer for områdefagsprøver.

Prøver i grundfagene gennemføres ud fra de i ”Bekendtgørelsen grundfag om grundfag og

centralt udarbejdede valgfag i erhvervsuddannelserne” fastsatte retningslinjer for prøver i det

enkelte grundfag. Prøver i grundfagene bedømmer udelukkende elevens faglige standpunkt.

Uddannelsen afsluttes med en mundtlig prøve, der har til formål at vurdere og dokumentere

elevens tilegnelse af uddannelsens kompetencemål. For trin 1 danner en case baggrund for

den mundtlige prøve. For Trin 2 er det et projekt, der danner baggrund for den afsluttende

prøve.

Prøven er individuel. Der foretages ved alle prøver en individuel bedømmelse af

eksaminandens præstation.

Bedømmelsen sker i øvrigt efter reglerne i bekendtgørelse om karakterskala og anden

bedømmelse.

Principper for indstilling til prøve i område- eller grundfag Eleven aflægger prøve i et fag, når eleven har fulgt undervisningen i det pågældende

undervisningsforløb eller har opnået godskrivning herfor, medmindre andet følger af reglerne

for de enkelte uddannelser. For at kunne indstille sig til prøve i et grundfag, skal eleven have

afleveret de obligatoriske skriftlige opgaver i faget. For at opgaverne kan godkendes, skal

eleven selvstændigt have skrevet opgaverne og der må ikke være tale om afskrift uden

kildehenvisninger. Skolen afgør, om eleven har opfyldt betingelserne.”Bekendtgørelse om

prøver og eksamen i erhvervsrettede uddannelser.”

Principper for indstilling til den afsluttende prøve

Trin 1

For at eleven kan aflægge den afsluttende prøve, skal hvert af områdefagene være bestået ved

prøve eller standpunktsbedømmelse, og gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser

i områdefag og grundfag skal være mindst karakteren 02, ingen af karaktererne må være -3.

Faget naturfag skal bestås med karaktern 02. Standpunktsbedømmelser i praktikuddannelsen

skal være bedømt ”Godkendt”.

Ved den afsluttende prøve skal eleven mindst opnå karakteren 02. Ved forlængelse eller

afkortning af uddannelsesforløbet afholdes den afsluttende prøve ved afslutningen af forløbet.

Trin 2

For at eleverne kan aflægge afsluttende prøve på trin 2 skal følgende være opfyldt:

Eleven skal have bestået hvert områdefag ved prøve eller standpunktsbedømmelse.

Gennemsnittet af prøver og standpunktsbedømmelser i områdefag og grundfag skal mindst være beståkarakteren

Ingen af karaktererne må være karakterskalaens laveste karakter

Eleven skal have bestået grundfaget naturfag, Niveau C og hvert af de to forskellige valgfri specialefag skal være bedømt bestået

Side 48 af 72

Standpunktsbedømmelsen for hver enkelt praktikperiode skal desuden være godkendt

Eksamensregler Der henvises til skolens eksamensregler.

Rammer for prøverne Prøve - Dansk gælder for niveau D & C

Forlægget Opgaveform /spørgsmål Materiale Hjælpemidler

3 uger før prøven gives besked, hvis faget er udtrukket til prøve. Mundtlig prøve som består af 2 dele:

1. del: ukendt tekst 2. 2. del: egne portfolieopgaver, mindst 1.stk.

Alle materialer og hjælpemidler må bruges

Prøveforløb Tidsramme Lodtrækning Forberedelse varighed/form Eksaminationens gennemførelse

Forberedelse på en ½ time Eksamen har en varighed på en ½ time inkl. votering og karaktergivning. Ukendt tekst trækkes (lodtrækning)

1. del: Eleven skal vise forståelse for ukendt tekst gennem analyse og perspektivering.

2. del: Eleven skal redegøre for form og indhold omkring egne portfolieopgaver.

Besvarelsens form Mundtlig/skriftlig

Mundtlig

Materiale til censor

Materiale til censor skal fremsendes så censor har det i hænde senest 5 hverdage før prøvedatoen

Prøve - Naturfag gælder alle niveauer

Forlægget Opgaveform /spørgsmål Materiale Hjælpemidler

3 uger før prøven gives besked, hvis faget er udtrukket til prøve. Eleverne på alle uddannelser trækker en case eller et emneområde, hvor de skal eksamineres i 2-3 mål inden for faget. Der skal inddrages et eksperiment i fremlæggelsen Alle materialer og hjælpemidler må bruges

Side 49 af 72

Prøveforløb Tidsramme Lodtrækning Forberedelse varighed/form Eksaminationens gennemførelse

Prøven har en varighed på 30 min inkl. votering og karaktergivning. Der trækkes lod mellem casene/emneområderne, således at der er 4 valgmuligheder når den sidste person trækker. Der er afsat en uge til prøven: 1. dag: Introduktion og trækning af spørgsmål/case ca. kl. 10 med overværelse af ledelsesrepræsentant 2. + 3. dag: Forberedelse til prøven 4. + 5. dag: Afholdelse af prøven

Besvarelsens form Mundtlig/skriftlig

Mundtlig

Materiale til censor

Materiale til censor skal fremsendes senest 5 hverdage før prøvedatoen

Social- og sundhedshjælper – prøve i områdefag

Prøvens grundlag Forlægget, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen

3 uger før prøven gives besked om hvilket fag der er udtrukket til prøve. Der afholdes enten prøve i områdefag eller grundfag. Prøven afholdes i slutningen af skole 2. Faglæreren udarbejder mindst 4 relevante emneområder indenfor fagets mål, der tager udgangspunkt i praksisnærer situationer. Herefter udarbejder eleven sit oplæg, der danner udgangspunkt for eksaminationen. Det er alene den mundtlige præstation der danner grundlag for bedømmelsen.

Prøveforløbet Lodtrækning Forberedelse Tidsramme for prøveafholdelsen

Eleven trækker en opgave kl 8.15, 2 dage før prøven. Der er mulighed for vejledning. Eleven kan vælge at arbejde i en gruppe under forberedelsen, men eksamen er individuel. Tidsrammen for prøven er i alt 30 minutter. Eleven fremlægger sit oplæg, varighed ca. 10 min. Der eksamineres med udgangspunkt i elevens oplæg samt nærtliggende emner i ca. 10 min.

Side 50 af 72

Hjælpemidler

Efter aftale kan censor stille spørgsmål. Efter ca. 20 min sendes eleven ud, og eksaminator og censor voterer. Eleven kommer ind igen og modtager karakteren med begrundelse. Eleven må medbringe egne noter – computer til fremvisning af power-point mm.

Besvarelsens form Mundtlig/skriftlig

Prøven er mundtlig

Materiale til censor

Materiale til censor skal fremsendes senest 5 hverdage før prøvedatoen

Social- og sundhedsassistent – prøve i områdefag

Prøvens grundlag Forlægget, hvis besvarelse danner grundlag for bedømmelsen

3 uger før prøven, gives besked om hvilket områdefag, der er udtrukket til prøve. Prøven bliver afholdt i skoleperiode 4. Prøven er mundtlig, individuel og tager udgangspunkt i fagmål/emner i det udtrukne områdefag. Eleven skal forberede sig på at relatere/inddrage sin viden til væsentlige mål/emner indenfor faget. Elevens oplæg skal indeholde en kobling mellem teori og praksis. Elevens oplæg danner udgangspunkt for eksaminationen. Det er alene den mundtlige præstation der danner grundlag for bedømmelsen.

Prøveforløbet Lodtrækning Forberedelse Tidsramme for prøveafholdelsen Hjælpemidler

Eleven trækker ét fagmål/emne i løbet af første dag på skoleperiode 4. 3 dages forberedelse, selve prøven 4. og 5. dag. Tidsrammen for prøveafholdelsen er i alt 30 minutter. Eksaminationstiden er 20 minutter. De første 5 minutter bliver eleven ikke afbrudt af eksaminator. Der er afsat 10 minutter til votering, bedømmelse og tilbagemelding.

Side 51 af 72

Eleven må medbringe relevant materiale

Besvarelsens form Mundtlig/skriftlig

Prøven er mundtlig.

Materiale til censor

Materiale til censor skal fremsendes senest 5 hverdage før prøvedatoen

Social- og sundhedshjælper – afsluttende prøve

Forlægget Opgaveform Formål Ramme Forberedelse Arbejdsform

Eleven medbringer cases fra praksis. Eleven trækker en blandt disse første dag på skole 3, og udarbejder herudfra sit eksamensoplæg. Prøven er tværfaglig og formålet er at eleven skal demonstrere de opnåede erhvervsfaglige kompetencer. Metode til opgaveløsning er beskrevet i ”Vejledning til casearbejde skole 2 og 3”. Der er afsat 5 skoledage til arbejdet. Der er mulighed for vejledning. Eleven kan vælge at arbejde i en gruppe under forberedelsen, men eksamen er individuel.

Prøveforløb Besvarelsens form T idsramme Eksaminationens gennemførelse Hjælpemidler

Prøven er mundtlig og individuel. Eleven fremlægger sit oplæg, varighed ca. 10 min. Derefter en drøftelse med udgangspunkt i spørgsmål fra eksaminator og evt. censor. Drøftelsen ledes af eksaminator, der skal sikre, at alle relevante faglige synsvinkler medinddrages, og at eleven får mulighed for at vise, at han/hun kan se en bredere sammenhæng og kan omsætte sin viden til praksis. Efter max. 25 min sendes eleven ud, og eksaminator og censor voterer. Eleven kommer ind igen og modtager karakteren med begrundelse. Tidsramme i alt 30 min. Eleven må medbringe egne noter – computer til fremvisning af power-point mm.

Materiale til censor

Side 52 af 72

Case samt arbejdsspørgsmål sendes til censor senest 5 hverdage før eksamen.

Social- og sundhedsassistentuddannelsen – afsluttende prøve

Forlægget Opgaveform / spørgsmål Materialer Hjælpemidler

Der afsættes ca. 3 uger (incl.prøve) til at arbejde med et projekt, der tager udgangspunkt i en relevant problemstilling indenfor social- og sundhedsområdet. Eleverne arbejder med projektet i selvvalgte grupper eller individuelt. Der udarbejdes en projektformulering, der godkendes af eksaminator og sendes til censor inden prøven. Eksaminator er en af kontaktlærerne eller en anden af holdets undervisere.

Prøveforløb Tidsramme Forberedelse varighed / form Eksaminationens gennemførelse

Prøven foregår individuelt. Til eksaminationen afsættes 25 min. pr. elev. Til votering + karaktergivning afsættes 5 min. pr. elev. I alt 30 min. pr. elev. Prøven tager udgangspunkt i elevens oplæg og projektets produkt. Eksaminator stiller spørgsmål og indgår i dialog om projektet. Eleven forlader lokalet under voteringen. I den samlede bedømmelse indgår produktet og den mundtlige præstation.

Besvarelsens form Mundtlig/skriftlig

Prøven er mundtlig og understøttes af et kreativt produkt, der kan være plancher, collage, videooptagelser, rollespil, skulptur eller lignende. Eleven afleverer emnevalg/problemformulering og kildeangivelse, som skal sendes til censor så snart det foreligger dog senest så censor har det i hænde 5 hverdage før prøvedato.

2.9. Overgangsordninger PASS har ikke udarbejdet overgangsordninger i forhold til den nye uddannelsesordning 2013,

hvilket betyder at vi lokalt finder individuelle løsninger for elever i overgangsfasen.

Side 53 af 72

Side 54 af 72

3. Lokal undervisningsplan – Social- og sundhedsuddannelsen trin 1

Tilrettelæggelse af uddannelsen til Social- og sundhedsuddannelsen trin 1 (social- og

sundhedshjælper) på Social og sundhedsskolen i Silkeborg.

Uddannelsen er tilrettelagt som vekselvirkning mellem teori og praksis. Gennem modulerne

vil du arbejde med stigende sværhedsgrad og kompleksitet. Du vil blive tilknyttet en

kontaktlærer, som vejleder dig i forhold til uddannelsesmæssige spørgsmål, udarbejdelse og

evaluering af faglige læringsmål, samt gennemførelse af uddannelsen.

Uddannelsen er rammesat af 3 moduler, som fordeler sig i 3 skoleperioder.

Modul 1 – skoleperiode 1 Varighed: 11 uger og 2 dage

Består af en fagrække, der hedder

Social- og sundhedssektoren

Pleje og dokumentation

Psykologi og kommunikation

Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats

Arbejdsmiljø og ergonomi

1. hjælp

Dansk eller ældrepædagogik

Naturfag

Engelsk eller konflikthåndtering

Valgfag – se valgfagskatalog

Derudover indgår der en flerfaglig opgave samt et tværfagligt casearbejde

Modul 2 - skoleperiode 2 Varighed: 11 uger

Består af en fagrække, der hedder

Social- og sundhedssektoren

Pleje og dokumentation

Psykologi og kommunikation

Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats

Dansk eller kulturmødet

Naturfag

Engelsk eller socialpædagogik

Valgfrit specialefag hvor der udbydes psykiatri eller demens

Fagprøve i udtrukket fag

Derudover indgår der et tværfagligt casearbejde.

Modul 3 – skoleperiode 3 Varighed: 8 dage

Side 55 af 72

Består af

Brandbekæmpelse

Afsluttende prøve

Din arbejdstid er 37 timer om ugen i skoleperioden. De fordeler sig på undervisning,

deltagelse i skolens mange aktiviteter, samt lektielæsning.

Læringselementer i skoleperiode 1 Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer/fag:

Introduktion 1 dag

Social- og sundhedssektoren 4,5 dage

Pleje og dokumentation 6 dage

Psykologi og kommunikation 4 dage

Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 5 dage

Arbejdsmiljø og ergonomi 5 dage

Dansk 7 dage

Engelsk 4 dage

Naturfag 5,5 dage

Valgfag 5 dage

Ældrepædagogik 5 dage obs

Konflikthåndtering 4 dage

Flerfaglig opgave 2 dage

Afsluttende casearbejde 5 dage

Introduktion Eleverne vil blive introduceret til uddannelsen og de enkelte fag, og der vil blive arbejdet med

kompetencebegrebet, samt den personlige uddannelsesplan.

Social og sundhedssektoren I dette fag skal du arbejde med social- og sundhedshjælperen som fag- og myndighedsperson,

med fokus på borgerens demokratiske rettigheder, samt social- og sundhedspolitiske

målsætninger i det danske velfærdssystem og social service i den kommunale hjemmepleje,

med udgangspunkt i serviceloven.

Du kommer ind på aspekter som rehabiliterings-indsats og kvalitetsstandarder, at arbejde

professionelt – dokumentation og pligter i plejen samt tavshedspligten og borgerens

retssikkerhed. Omsorg overfor svage borgere med respekt og forståelse for borgerens ret til

selvbestemmelse, herunder etik-begrebet. Vi ser på hvordan du arbejder professionelt – og

passe på sig selv: Handler om dit arbejdsmiljø, herunder forpligtelser, APV og

sikkerhedsorganisationen.

Mål nr.: 1,2,3,4,6,7.

Pleje og dokumentation I pleje og dokumentation skal du arbejde med følgende emner

Borgerens grundlæggende behov, omsorgsbegrebet, almene sundheds og ernæringstilstand

Side 56 af 72

samt den normale aldring. Du skal endvidere arbejde med kroppens anatomi og fysiologi,

samt sygdomslære, personlig pleje, smittespredning og hygiejne samt dokumentation.

Førstehjælp Består af 4 moduler a 3 timers varighed. De hedder hjerte-lungeredning, livreddende første

hjælp, første hjælp ved sygdom, og førstehjælp ved tilskadekomst. Der bliver udstedt bevis

for 12 timers grundkursus.

Mål nr.: 1, 2, 4, 5, 9, 10, 11, 12, 15 (vedr. 1. hjælp)

Psykologi og dokumentation I dette fag skal du arbejde med holdninger, kultur, etik og menneskesyn, kommunikation og

samarbejde samt forebyggelse af konflikter.

Mål nr.: 1, 2, 3, 4, 5.

Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats I dette fag skal du arbejde med miljørigtig tøjvask og rengøring, planlægning og evaluering

af praktiks hjælp. Du skal også arbejde med borgerens behov for sociale, intellektuelle,

fysiske, kreative og kulturelle aktiviteter. Du skal arbejde med den pædagogiske tilgang til

livshistorien i forbindelse med motivation og støtte af borgeren. I forlængelse heraf

netværkets betydning og vejledning til kommunale, private og frivillige aktivitetstilbud.

Mål nr.: 1, 3, 5, 6.

Arbejdsmiljø og ergonomi I dette fag skal du arbejde med forflytningsteknik, arbejdsmiljølovgivning, og de relevante

aktører i forhold hertil. Herunder arbejder du med voldspolitik og kriseberedskabet fysiske,

kemiske, psykosociale og ergonomiske arbejdsmiljø. Du skal også se på

velfærdshjælpemidler, samt egen fysiske og psykiske forms betydning for arbejdsmiljøet.

Mål nr.: 1, 2, 3, 4, 5, 6.

Dansk Danskfaget er et redskabsfag, hvor du bl.a. skal træne dine analytiske kompetencer. Dette gør

du med tekster i genrerne noveller samt kunstbilleder. Ligeledes kommer du til at arbejde med

skriftlige opgaver, som skal afleveres. Disse er en del af dokumentationen for deltagelse i

dansk.

Via teksterne kommer du ligeledes til at arbejde med og diskutere etiske dilemmaer, som er

relevante for arbejdet som social- og sundhedshjælper.

Mål nr.: 2,5,10,11.

Naturfag I naturfag skal du arbejde med Kostens sammensætning, de energigivende næringsstoffer og

deres energiindhold samt med vitaminer og mineraler og kostberegninger.

Derudover skal du arbejde med mikroorganismers forekomst, vækstbetingelser, udbredelse og

smitteveje, og disses betydning i sundhedsmæssig sammenhæng, eksempelvis i forbindelse

med fødevarer. Dernæst skal du arbejde med enkle kemiske forbindelser i relation til

Side 57 af 72

sundhedsmæssige og fysiologiske sammenhænge, eksempelvis salte oxygen og kuldioxid.

Mål nr.: 1,2,3,6,7.

Engelsk I engelsk skal du arbejde med kommunikative kompetencer og i særdeleshed de mundtlige.

Der vil være både være mundtlige og skriftlige opgaver, hvor de skriftlige afleveres, og du får

feedback på disse. Faget tager udgangspunkt i emner, der er relevante for arbejdet som social-

og sundhedshjælper, fx pleje i Danmark sammenlignet med engelsksprogede lande samt

sundhed og sygdomme.

Mål nr.: 4,5,6,9,11.

Valgfag Se valgfagskatalog

Fag i stedet for dansk – ældrepædagogik Her skal du arbejde med følgende områder:

Hvad er ældrepædagogik ?

Elevens billede af at være gammel

Forandringer i befolkningsudvikling (demografi)

Syn på alder før og nu, samt forestillinger om fremtiden

Aldring set i et biologisk, psykologisk, socialt og kulturelt perspektiv

Omsætte intention om livslang udvikling og læring

Integritet, værdighed og selvbestemmelse samt ældrepædagogiske redskaber, herunder livshistorie og reminiscens

Fag i stedet for engelsk – konflikthåndtering Formålet er, at du får viden om og indsigt i konflikter og deres udvikling og afvikling.

Konflikter er og vil fortsat være en del af vores hverdag – vi kan ikke undgå dem – men vi

kan lære at håndterer dem på en mere hensigtsmæssig måde. Konflikter kan føre til udvikling

eller stagnation mellem mennesker, afhæng af konflikten og vores måde at håndterer

konflikten på.

Du skal også arbejde med at udvikle en praksis der opbygger en konflikthåndterende kultur.

Den kan være med til at man, behandler konflikter refleksivt og konfliktfagligt.

Flerfaglig opgave Fagene pleje og dokumentation, psykologi og kommunikation samt rehabilitering og social og

sundhedsfaglig indsats er gået sammen om en flerfaglig opgave hvor du via Kamma-casen

skal arbejde med sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende og rehabiliterende

problemstillinger. Opgave varer 2 dage. Opgaven er udarbejdet i samarbejde med praksis, og

du skal arbejde videre med den i praktikken.

Tværfaglig caseopgave Skoleperioden afsluttes med et tværfagligt caseforløb, hvor du skal anvende viden fra alle fag

med henblik på skabe overblik over en borgers helhedssituation. Heraf udledes hvorledes du

Side 58 af 72

kan anvende din erhvervsfaglige kompetence som social og sundhedshjælper.

Samtidig er casearbejdet en træning i at arbejde opsøgende, undersøgende og systematisk

med henblik på at identificere indsatsområder og dokumentere udført arbejde.

Læringsmiljø Du vil i skoleperioden blive præsenteret for mange forskellige måder at lære på. Det vil f.

eks.. være tavleundervisning, gruppearbejde, casearbejde, praktiske øvelser, ekskursioner,

selvstudie, mm. Der kan være mulighed for at arbejde alene eller sammen med andre.

Der er på skolen gode faciliteter i form af store klasselokaler, bibliotek, IT-support, mange

arbejdsstationer rundt omkring på skolen, samt studiemiljø og det store hjerterum.

Evaluering De caseforløb du udarbejder i skoleperioden vil du få henholdsvis skriftlig og mundtlig

tilbagemelding på.

Derudover afsluttes skoleperioden med en vejledende standpunktsbedømmelse i de enkelte

fag ud fra 7-trinsskalaen.

Læringselementer i skoleperiode 2 Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer/fag:

Social- og sundhedssektoren 3,5 dage

Pleje og dokumentation 8,5 dage

Psykologi og kommunikation 5,5 dage

Rehabilitering og social- og sundhedsfaglig indsats 7 dage

Dansk 8 dage

Engelsk 4 dage

Naturfag 3,5 dage

Kulturmødet i stedet for dansk 5 dage obs

Socialpædagogik i stedet for en 4 dage

Valgfrit specialefag 5 dage

Fagprøve 5 dage

Afsluttende casearbejde 5 dage

Social og sundhedssektoren I faget skal du arbejde videre med handicapbegrebet, persongrupper og politiske

målsætninger på området - støttemuligheder til borgere med særlige behov, hjælpemuligheder

til alvorligt syge og døende. I forlængelse heraf lovgivning om indgreb i borgerens ret til

selvbestemmelse og pykiatriens opbygning, samarbejdsrelationer og samarbejdet med og om

den psykisk syge bruger.

Mål nr.: 5,6.

Pleje og dokumentation Her skal du arbejde videre med de forskellige kroniske lidelser, herunder det psykiatriske

område - symptomer, behandling, forebyggelse, samt pleje omsorgsopgaver for SSH. Du skal

lære mere om emnerne smerter søvn, tandpleje, medicinhåndtering og – ansvar og

kompetence. Du skal arbejde med kost, ernæring og anretning til forskellige borgergrupper.

Side 59 af 72

Du kommer til at skifte bekendtskab med pleje af døende samt palliativ indsats. Herudover

skal du arbejde med problemstillinger i komplekse og ikke komplekse borgerforløb, samt

dokumentation og tværfaglig indsats

Mål nr.: 3, 6, 7, 8, 13, 14.

Psykologi og kommunikation I faget skal du arbejde videre med hvordan er det at leve med en kronisk lidelse - tab, sorg og

krise og SSHs rolle i forbindelse hermed.

Mål nr.: 6.

Rehabilitering og social og sundhedsfaglig indsats I faget skal du bygge ovenpå emnerne fra skole 1. Der fokuseres på den rehabiliterende,

sundhedsfremmende og forebyggende indsats med borgeren i centrum.

Du skal kunne anvende aktiviteter i den tværprofessionelle rehabiliterende indsats. Du skal

kunne kende netværkets betydning for borgerens rehabilitering, samt motivere og understøtte

borgeren til sundhedsfremme i forhold til KRAM. Der udover skal du arbejde med emnet

mestring af hverdagslivet med funktionstab. Du skal arbejde med tilrettelæggelse og

evaluering af praktisk hjælp ud fra borgerens behov, evner og inddragelse, og arbejde videre

med forebyggende arbejde med borgeren og støtte til træningsplaner. Du skal arbejde med

velfærdsteknologi til at fremme funktionsevne med respekt for livskvalitet.

Mål nr.: 2, 3, 4, 5, 7, 8, 9.

Dansk På skole 2 fortsætter du den analytiske træning med nye genrer, artikler og digte. Du skal lave

en skriftlig opgave, som har relevans for den skriftlighed, der forventes af en social- og

sundhedshjælper. Denne opgave indgår som en del af de skriftlige opgaver, der også på skole

2 skal afleveres.

Emnerne vil igen tage afsæt i samfundsmæssige relevante problemstillinger, fx

velfærdsteknologi, men du vil også skulle forholde dig til psykiske lidelser.

Mål nr.: 1,3,4,6,7,8,9,12,13.

Naturfag Du skal arbejde med syrer, baser og PH-værdier blandt andet i forbindelse med anvendelse af

rengøringsmidler. Du skal arbejde med faglige beregninger der foretages i forbindelse med

fremstilling af fortynder og dosering af rengøringsmidler, og du skal arbejde med

miljømæssige aspekter i undervisningen.

Mål nr.: 4,5,8,9.

Engelsk Faget fortsætter med fokus på kommunikative kompetencer og der inddrages film som

undervisningsmateriale. Emnerne tager afsæt i social- og sundhedshjælperens arbejdsområde

med psykiske lidelser og samfundsmæssige relevante problemstillinger.

Side 60 af 72

Afslutning af faget sker med en mundtlig præsentation.

Mål nr.: 1,2,3,7,8,10.

Kulturmødet i stedet for dansk Du skal arbejde med sociologisk og kulturelle begreber i forhold til etniske minoriteter i

Danmark. Derudover vil du opnå indsigt i at identificere kulturelle forskelle i plejen og

omsorgen for etniske minoriteter i Danmark, samt opnå viden om forskellige opfattelser af

sundhed i forskellige kulturer.

Sluttelig vil du opnå indsigt i interkulturelle kompetencer og viden om kommunikation over

kulturgrænser og sproglige barrierer.

Socialpædagogik i stedet for engelsk Du skal arbejde med at kunne se den enkelte borger som et produkt af mellemmenneskelige

relationer, sociale sammenhænge og vilkår. I din professionelle praksis skal du kunne arbejde

etisk reflekteret ud fra en forståelse af begreberne integritet og værdighed og disses betydning

for det enkelte individ.

Du vil få indsigt i og forståelse af psykiske, fysiske og sociale forholds betydning for

borgeren inden for den socialpædagogiske målgruppe (eks demente, psykisk syge, socialt

udstødte), og lære at udvælge og anvende socialpædagogiske arbejdsredskaber i din praksis.

Tværfaglig caseopgave Skoleperioden afsluttes med et tværfagligt caseforløb, hvor du skal anvende viden fra alle fag

med henblik på skabe overblik over en borgers helhedssituation. Heraf udledes hvorledes du

kan anvende din erhvervsfaglige kompetence som social og sundhedshjælper.

Samtidig er casearbejdet en træning i at arbejde opsøgende, undersøgende og systematisk med

henblik på at identificere indsatsområder og dokumentere udført arbejde.

Fagprøve

Se prøvebestemmelser

Læringsmiljø Du vil i skoleperioden blive præsenteret for mange forskellige måder at lære på. Det vil fx

være tavleundervisning, gruppearbejde, casearbejde, praktiske øvelser, ekskursioner,

selvstudie, mm. Der kan være mulighed for at arbejde alene eller sammen med andre.

Der er på skolen gode faciliteter i form af store klasselokaler, bibliotek, IT-support, mange

arbejdsstationer rundt omkring på skolen, samt studiemiljø og det store hjerterum.

Evaluering I skoleperioden er der et caseforløb, hvor du omsætter din viden fra fagene til erhvervsfaglig

kompetence, altså hvorledes arbejder SSH professionelt i praksis. Du vil få mundtlig

tilbagemelding på denne opgave.

Derudover afsluttes skoleperioden med standpunktsbedømmelse i de enkelte fag ud fra 7-

trinsskalaen.

Side 61 af 72

Læringselementer i skoleperiode 3

Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer/fag:

Introduktion og afslutning 1 dag

Brandbekæmpelse ½ dag

Afsluttende prøve i udtrukket case 6,5 dag

Brandbekæmpelse Kurset varer 3 timer, og handler om elementær brandbekæmpelse. Kurset foregår på

beredskabsstationen. Der bliver udstedt bevis.

Afsluttende prøve Her trækker du en case, som danner grundlag for den afsluttende prøve – Se

prøvebestemmelser

Læringsmiljø Du vil i skoleperioden blive præsenteret for mange forskellige måder at lære på. Det vil f.

eks.. være tavleundervisning, gruppearbejde, casearbejde, praktiske øvelser, ekskursioner,

selvstudie, mm. Der kan være mulighed for at arbejde alene eller sammen med andre.

Der er på skolen gode faciliteter i form af store klasselokaler, bibliotek, IT-support, mange

arbejdsstationer rundt omkring på skolen, samt studiemiljø og det store hjerterum.

Evaluering Der henvises til prøvebestemmelser.

Side 62 af 72

4. Lokal undervisningsplan – Social- og sundhedsuddannelsen trin 2

Tilrettelæggelse af uddannelsen til Social- og sundhedsuddannelsen trin 2 (social- og

sundhedsassistent) på Social og sundhedsskolen i Silkeborg.

Gældende for marts og november hold

Forkorte skoleperiode 1 til 15 uger (august hold)

Forlænge skoleperiode 3 til 8 uger (august hold)

Læringsaktivitet: Somatik - Skoleperiode 1 - 16 uger Skoleperiode 1 tager udgangspunkt i Social- og sundhedsassistentens kompetence- og

ansvarsområde i forhold til mennesket med somatisk sygdom / den indlagte patient. Du skal i

skoleperiode 1 blandt andet arbejde med somatisk sygdomslære og farmakologi,

koordinering, kvalitetssikring og dokumentation, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering

samt sundhedspædagogik og kommunikation.

Læringselementer Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer / fag:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 8 dage

Somatisk sygdomslære og farmakologi 13 dage

Sygepleje 14 dage

Forebyggelse og rehabilitering 4 ½ dag

Sundhedspædagogik og kommunikation 6 dage

Fælles timer 5 dage

Dansk (Innovation) 5 dage

Naturfag 10 ½ dag

Engelsk / Andet fag end engelsk: Den opererede borger / patient

(fag fra fagrækken valgfrit specialefag) 5 dage

Engelsk / Andet fag end engelsk: Praktisk sygepleje

(fag fra fagrækken valgfag) 4 dage

Valgfag 5 dage

I alt 80 dage

Til projektet og mangfoldighedsdag bidrager fagene med følgende:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 1 dag

Somatisk sygdomslære og farmakologi 3 dage

Sygepleje 7 dage

Forebyggelse og rehabilitering 1 dag

Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag

I alt 13 dage

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation Du skal i faget arbejde med forskellige love, deres formål og hvilke rettigheder de giver

patienten/borgeren, samt hvordan du kan anvende lovene i praksis. Der vil i faget også blive

fokuseret på, hvad det vil sige at være autoriseret sundhedsperson og i den forbindelse, hvad

delegering indebærer. Du vil endvidere høre om embedslægens kontrol – og tilsynsfunktioner

på sundhedsområdet. Som grundlag for sikring af kontinuitet i pleje, patientens/borgerens

rettigheder og udvikling af kvalitet i arbejdet vil du beskæftige dig med dokumentationens

Side 63 af 72

betydning på tværs af faggrupper og forskellige sektorer. Du skal desuden arbejde med

opgavefordelingen i sundhedssektoren og hvordan sammenhængende og koordinerede

borger/patientforløb kan tilrettelægges. Du vil også blive præsenteret for social – og

sundhedspolitik og lokale målsætninger, som sættes i relation til kommuners og regioners

kvalitetsstandarder og serviceniveau og betydningen for patient/borger. Du arbejder med

social- og sundhedsassistentens rolle i tilknytning til at sikre kvalitet i ydelserne – herunder

hører du også om emner som arbejdsmiljø- certificering og akkreditering. Anvendelse af

innovation og velfærdsteknologi vil også være noget, du arbejder med i faget. Betydningen af

kulturen i en organisation, forskellige sektorers ledelsesform, værdigrundlag og

samarbejdsformer og din egen rolle i organisationen er også indhold i dette fag.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7, 8, 11.

Somatisk sygdomslære og farmakologi Efter introduktionen af faget arbejder du med kroppens opbygning og funktion,

sammenhænge mellem organsystemer og deres betydning for kroppens funktion. Du vil få

viden om de hyppigst forekomne sygdomme og i relation til svækkede ældre mennesker, vil

du arbejde med særlige sygdomstilstande og hvordan du observerer ændringer i

sundhedstilstanden. Undervejs arbejder du med at få et fagsprog, både mundtligt og skriftligt.

Du arbejder endvidere med emnet den opererede patient og de faser med dertilhørende

observationer, som indgår i et operationsforløb på et sygehus. Du arbejder med retningslinier

for medicingivning og som forberedende grundlag for medicingivning skal du arbejde med

med emnet lægemiddellære. I forbindelse med emnet hygiejne vil du lære om

infektionssygdomme, om både generelle principper og specifikke regler for hygiejne.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8.

Sygepleje I faget sygepleje arbejder du med udvalgte omsorgs – og sygeplejeteorier med udgangspunkt i

hensigten med sygeplejen til borgeren/patienten. I forlængelse heraf arbejder du med

sygeplejeprocessen, som systematisk metode i arbejdet med grundlæggende sygepleje, og du

øver dig i at begrunde dine sygeplejehandlinger ud fra viden, blandt andet om sygdomslære

og sygeplejefaglige problemområder. Teoretisk beskæftiger du dig med enkelte konkrete og

udvalgte teknikker, blandt andet sterile teknikker. Du bliver præsenteret for og arbejder med

både mundtligt og skriftligt fagsprog. Endvidere lærer du om kravene til sygeplejefaglig

dokumentation, og hvordan denne medvirker til at skabe kontinuitet og kvalitet i plejen. Du

arbejder med sygepleje samt basal palliativ indsats til mennesket, der er på vej mod eller tæt

på døden. I den forbindelse indgår hyppigst forekommende behov, symptomer og

behandlingsprincipper, og hvordan du kan medvirke i tilrettelæggelse, udførelse og

evaluering af sygeplejen til den døende og dennes pårørende i normale sorg – og kriseforløb.

Sygeplejens teoretiske grundlag stammer fra forskellige former for viden (erfarings- og

evidensbaseret viden). Du arbejder med disse forskellige former blandt andet i forbindelse

med refleksion og faglig vejledning i arbejdet som social – og sundhedsassistent.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 6, 7, 8, 9.

Forebyggelse og rehabilitering Du vil i faget have fokus på at arbejde forebyggende og rehabiliterende. Du skal arbejde med,

hvordan du kan medvirke til at igangsætte forebyggende og rehabiliterende indsatser i forhold

til mennesker med somatiske problemstillinger og sygdomme. Du skal arbejde med, hvordan

patienter kan vejledes om sygdomsforebyggende tiltag, som forebygger følger af immobilitet.

I forlængelse heraf også hvordan man vurderer patienters fysiske, psykiske og sociale

Side 64 af 72

funktionsevne i forhold til daglig livsførelse herunder faldtendens og ernæringstilstand. Du

skal arbejde med aktivitetsanalyse, så patientens deltagelse i målrettede aktiviteter medfører,

at patienten bevarer eller styrker sine fysiske, psykiske og sociale funktionsevne. Du skal

arbejde med, hvordan du kan inddrage velfærdsteknologi og hjælpemidler i forhold til

patienter med somatiske problemstillinger. Du skal arbejde med arbejdsmiljø på sygehus og

være opmærksom på gældende arbejdsmiljøregler.

Fagmål som indgår i skoleperioden 1, 2, 3, 4, 5, 7, 8.

Sundhedspædagogik og kommunikation I skoleperiode 1 skal du arbejde med hvilke faktorer, der har betydning for et menneskes

sundhed, herunder forskellige livsformer, livsfaser og sundhedsopfattelser. Du kommer også

til at beskæftige dig med forskellige sundhedspædagogiske tilgange, samt hvordan disse kan

bruges til at støtte borgere / patienter i læreprocesser, der fremmer egenomsorg og motivation

til at leve sundt. Fokus på, hvordan forskellige pædagogiske tilgange kan anvendes til at øge

borgerens / patientens handlekompetence, så risiko for ulykker, sygdom og forværring af

sygdom mindskes, vil også være en del af faget. Du skal endvidere rette dit fokus på, hvordan

borgere / patienter og pårørende inddrages i egen sundhedsfremmende, sygdomsforebyggende

og rehabiliterende forløb. Eksempelvis gennem rådgivning, vejledning og instruktion, der

bygger på viden om motivationsfaktorer, mestringsstrategier og den enkeltes psykosociale

forudsætninger og udviklingsmuligheder. Du skal yderligere arbejde med forskellige former

for målrettet kommunikation herunder matching, aktiv lytning, spørgeteknikker og

gensvarsmodeller.

Fagmål, som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5.

Dansk Du skal arbejde med følgende temaer i skoleperiode 1: ”Arv og miljø” samt

”menneskesyn/etiske dilemmaer”. Hertil vil blive anvendt tekster fra novellegenren,

artikelgenren og evt. reklamegenren.

Disse tekster bearbejder du samtidigt ud fra fagfaglige begreber som analyse, tolkning og

perspektivering.

Fagmål, som indgår i skoleperioden:

Naturfag I naturfag skal du i skole 1 arbejde med følgende emner: Celler, blodets sammensætning og

funktion, væskebalance, mikroorganismer herunder desinfektion, sterilisation og epidemier,

syre/base balance, kostens sammensætning og funktion, udmåling og beregning af medicin.

Fagmål, som indgår i skoleperioden:

Engelsk Du skal arbejde med at udvide din tale, skrive, lytte og læsefærdighed gennem tekster,

opgaver og aktiviteter, der tilsammen dækker indholdsområder indenfor erhvervsfaglige og

erhvervsmæssige forhold, samfund og kultur og almene og personlige forhold. Undervejs i

forløbet skal du aflevere skriftlige opgaver, og du slutter faget med en individuel mundtlig

fremlæggelse.

Fagmål, som indgår i skoleperioden:

Side 65 af 72

Andet fag end engelsk: Den opererede borger/patient Du vil i faget arbejde med grundlæggende postoperativ sygepleje og du vil blandt andet skulle

fokusere på sårpleje, ernæring, væskeindtag, udskillelse, mobilisering, smertebehandling og

psykisk omsorg. Postoperativ vejledning og information af borger/ patient og pårørende vil

også være et tema.

Faget har også fokus på det tværfaglige samarbejde og dets betydning for at skabe et

sammenhængende patient- og borgerforløb. Herunder vil du arbejde med dokumentation.

Andet fag end engelsk: Praktisk sygepleje

Andet fag end dansk: Innovation (gælder elever der har godskrivning for dansk) I faget innovation skal du arbejde med begrebet innovation samt de enkelte elementer i en

innovativ arbejdsproces. Du vil i den forbindelse blive præsenteret for innovative

arbejdsmodeller som KIE-modellen og Innovationstrappen og skal arbejde med disse i

praksis. Faget slutter med, at du sammen med andre udarbejder og formidler dit eget

innovationsprojekt.

Valgfag Valgfag er en mulighed for at arbejde med et selvvalgt emne sammen med elever fra andre

uddannelser på skolen: Eksempelvis kost og motion, naturfag, kreativitet og æstetik,

solistforløb, studietur med videre.

Læringsmiljø Læringsmiljøet understøtter både at du lærer nogle generelle kompetencer og faglige

kompetencer rettet mod praksis udenfor skolen. Du vil derfor møde forskellige

undervisningsformer. Læringsmiljøet vil dermed også understøtte forskellige måder at lære på

og forskellige læringsrum. Du vil opleve holdundervisning og teoretiske oplæg fra faglærere,

samt videndeling via gruppearbejder i undervisningslokalet. Du vil få mulighed for

oplevelses-, kropslig og eksperimenterende læring ex. gæsteundervisere, praktiske øvelser i

demonstrationslokale, e-learning, i kreativt værksted, i natur eller på ekskursioner. Du vil

møde forskellige opgavetyper både mundtligt og skriftligt. Du vil møde et læringsmiljø, der i

høj grad vægter at lære sammen i sociale fællesskaber. I forbindelse med casearbejde,

tværfaglige casearbejder og selvstudiedage vil du derfor møde gruppearbejdsformen. Skolen

har gode faciliteter til det: Sofagrupper, bordgrupperinger og anden fleksibel møblering giver

mulighed for fordybelsesarbejde sammen med andre. Læringsmiljøet understøtter her

kompetencerne til fordybelse og refleksion ved IT – support og bemandet bibliotek.

Evaluering I løbet af skoleperioden vil du møde forskellige måder at evaluere på. Eksempelvis i form af

mundtlige og skriftelige formidlinger af individuelle og gruppebaserede arbejder samt

mundtlig og skriftlig feedback fra underviserne samt holdkammerater. I slutningen af

skoleperiode 1 bliver skoleperioden evalueret i form af et tværfagligt gruppebaseret

casearbejde, hvor du dokumenterer social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence i

forhold til patienten på sygehus.

Side 66 af 72

Læringsaktivitet: Psykiatri - Skoleperiode 2 -7 uger Skoleperiode 2 tager udgangspunkt i Social- og sundhedsassistentens kompetence- og

ansvarsområde i forhold til mennesket med en psykisk sygdom. Du skal i skoleperiode 2

blandt andet arbejde med psykiatrisk sygdomslære og farmakologi, koordinering,

kvalitetssikring og dokumentation, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering samt

sundhedspædagogik og kommunikation.

Læringselementer Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer / fag:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 dage

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 9 dage

Sygepleje 1½ dag

Forebyggelse og rehabilitering 4 dage

Sundhedspædagogik og kommunikation 4 dage

Fælles timer 1 dag

Dansk (eller innovation) 2 dage

Naturfag 5 ½ dag

Valgfrit specialefag (Ledelse og organisation / velfærdsteknologi) 5 dage

I alt 35 dage

Til projektet bidrager fagene med følgende:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 1 dage

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 3 dage

Forebyggelse og rehabilitering 1 dag

Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag

I alt 6 dage

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation I skoleperiode 2 skal du overvejende arbejde med kommuner og regioners tilbud til psykisk

syge borgere/ patienter. Du skal tillige arbejde med relevant lovgivning. Du kommer desuden

også til at arbejde med voldspolitik og kriseberedskab på arbejdspladsen og din rolle og dit

arbejdsområde i den forbindelse.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 4, 5, 9.

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi Efter introduktionen af faget vil du komme til at beskæftige dig med de hyppigst forekomne

psykiske sygdomme. Du vil arbejde med plejeformer og forskellige terapeutiske principper,

og hvordan disse kan anvendes i arbejdet som kontaktperson for at understøtte

borgeres/patienters psykosociale rehabilitering. Du vil arbejde med, hvordan målrettet støtte

og behandling tilrettelægges. Du vil arbejde med faserne i det professionelle relationsarbejde

til borger/patient, samt pårørende og andre samarbejdspartnere. Du vil komme til at arbejde

med forskellige behandlingsformer, herunder de hyppigst anvendte psykofarmaka, samt det

særlige ved observationsdelen i psykiatrien ved medicinsk behandling og principper for

samarbejdet med borger/patient om denne behandling. Endvidere vil indhold være det særlige

lovstof og regelsæt gældende for eksempelvis selvbestemmelse og magt/tvang. Endvidere vil

du blive præsenteret for behandlingsplaner, sygepleje – og handleplaner og betydningen af

Side 67 af 72

disse som redskaber i samarbejdet med borger/patient og det tværsektorielle og

tværprofessionelle samarbejdspartnere.

Fagmål som indgår i skoleperiode 2: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7.

Sygepleje I faget sygepleje vil du på skoleperiode 2 arbejde med din viden fra sygdomlære og

sygeplejefaglige problemområder og relatere emnerne til mennesket med psykisk sygdom. I

undervisningen vil du arbejde med hvordan du observerer ændringer i sundhedstilstanden

med henblik på at identificere og begrunde behov for sygepleje hos mennesker med psykisk

sygdom.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 2, 3.

Forebyggelse og rehabilitering Du vil i faget bygge oven på emnerne fra skole 1. Der er fokus på forebyggelse og

rehabilitering af mennesket med en sindslidelse. Du skal arbejde med, hvordan man ud fra en

analyse af den sindslidendes forudsætninger og behov kan planlægge, udføre og evaluere

målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering, med henblik på at den sindslidende bevarer

eller styrker sin psykiske, fysiske og sociale funktionsevne. Du skal arbejde med hvordan eget

og andres arbejde tilrettelægges under hensyntagen til borgeres/patienters ressourcer,

ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler. Du skal også arbejde med en

forståelse af egne og andres reaktioner, så uhensigtsmæssige reaktioner forebygges.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1,3,4,8.

Sundhedspædagogik og kommunikation I skoleperiode 2 skal du arbejde videre med emnerne fra skoleperiode 1. Fokus vil nu blive

rettet mod mennesket med en psykisk sygdom. Du vil blandt andet komme til at arbejde med

forskellige sundhedsmodeller / forklaringsmodeller / forståelsesmodeller i forhold til

mennesket med en psykisk sygdom samt hvordan disse kan danne grundlag for forskellige

sundhedspædagogiske tilgange. Kommunikation / målrettet kommunikation med mennesket

med en psykisk sygdom vil også være en del af faget.

Fagmål, som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5.

Dansk I skoleperiode 2 skal du arbejde med temaet ”gal eller genial” ud fra forskellige kunstbilleder.

Denne genre vil samtidigt blive bearbejdet med fagfaglige begreber.

Andet fag end dansk: Innovation (gælder elever der har godskrivning for dansk) I faget innovation skal du arbejde med begrebet innovation samt de enkelte elementer i en

innovativ arbejdsproces. Du vil i den forbindelse blive præsenteret for innovative

arbejdsmodeller som KIE-modellen og Innovationstrappen og skal arbejde med disse i

praksis. Faget slutter med, at du sammen med andre udarbejder og formidler dit eget

innovationsprojekt.

Naturfag I naturfag skal du i skole 2 arbejde med følgende emner: Nerveceller og impulsledning, øjets

opbygning og funktion herunder lysbølger, ørets opbygning og funktion herunder lydbølger,

ergonomi herunder fysiske forhold ved forflytninger samt et naturfagsprojekt.

Side 68 af 72

Punktpraktik/praktikindkald

Eleverne er i løbet af skoleperioden i punktpraktik en dag på det praktiksted, hvor de skal

afvikle deres psykiatriske praktikperiode.

I praktikperioden er en dags praktikindkald til skolen, hvor eleverne skal arbejde med

forumteater og psykiatrisk sygepleje. Afvikling af dagen foregår i samarbejde mellem skolen

og praktikken.

Velfærdsteknologi 2 I faget Velfærdsteknologi 2, får du kendskab til relevante instanser inden for

velfærdsteknologi. Du skal arbejde med vejledning om og anvendelse af støttemuligheder

samt ansøgningsprocedurer ved anskaffelse af velfærdsteknologi. I faget vil du også have

fokus på sundhedsteknologi som eksempel telemedicin og på hvordan du medvirker ved

implementering af nye sundhedsteknologiske løsninger på arbejdspladsen. Herunder hvordan

du vejleder og instruerer borgere, pårørende og kolleger i forhold til anvendelse af forskellige

typer af teknologiske løsninger til specifikke målgrupper. Du vil arbejde med hvad der

fremmer og hæmmer forandringsprocesser, og hvordan du kan indgå i dialog med kolleger

om forandringsprocesser ved implementering af velfærdsteknologiske løsninger. Desuden

skal du arbejde med hvordan velfærdsteknologiske løsninger kan bidrage til faglig kvalitet,

effektiv ressourceudnyttelse og trivsel på arbejdspladsen.

Ledelse og organisation I faget Ledelse og organisation skal du arbejde med social- og sundhedsassistentens ansvar og

kompetence som leder. Du skal blandt andet arbejde med ansvars- og rollefordeling i relation

til implementering af politiske strategier, ny lovgivning og kvalitetsstandarder. Du skal også

arbejde med ansvarsområder i organisationen i forbindelse med arbejdets udførelse,

efterlevelse af kvalitetsstandarder og etiske dilemmaer. Du vil også komme til at sætte fokus

på kommunikation, motivation og konfliktløsning som ledelsesværktøj i forbindelse med

sikring af et godt arbejdsmiljø. Du skal beskæftige dig med ledelsesteori og praktisk ledelse –

eksempelvis LEAN, situationsbestemt ledelse og selvledelse - i forbindelse med

tilrettelæggelse af daglige arbejdsopgaver. Herunder uddelegering af opgaver under

hensyntagen til den enkelte medarbejders kompetencer og læringsbehov. Endvidere vil fokus

blive rettet mod ledelsesmæssige overvejelser i forhold til vagtplanlægning samt samarbejdet

med øvrige ledere om den samlede opgaveløsning. Viden om overenskomstsystemet -

herunder løn- og personaleforhold - samt tillidsrepræsentantsystemet og

arbejdsmiljørepræsentantorganiseringen er også en del af faget.

Læringsmiljø Du vil opleve holdundervisning og teoretiske oplæg fra faglærere, samt videndeling via

gruppearbejder i undervisningslokalet. Du vil få mulighed for oplevelses - , kropslig og

eksperimenterende læring ex. gæsteundervisere , situationsspil, i kreativt værksted, i natur

eller på ekskursioner. Du vil møde forskellige opgavetyper både mundtligt og skriftligt.

Du vil møde et læringsmiljø, der i høj grad også vægter at lære sammen i sociale

fællesskaber. I forbindelse med casearbejder, et tværfagligt psykiatriprojekt og

selvstudiedage vil du derfor møde gruppearbejdsformen.

Evaluering I løbet af skoleperioden vil du møde forskellige måder at evaluere på. Eksempelvis i form af

mundtlige og skriftelige formidlinger af individuelle og gruppebaserede arbejder samt

Side 69 af 72

mundtlig og skriftlig feedback fra underviserne samt holdkammerater. I slutningen af

skoleperiode 2 bliver skoleperioden evalueret i form af et tværfagligt gruppebaseret

projektarbejde arbejde, hvor du dokumenterer social- og sundhedsassistentens ansvar og

kompetence i forhold til mennesket med en psykisk sygdom.

Læringsaktivitet: Det primærkommunale område - Skoleperiode 3- 5 uger Skoleperiode 3 tager udgangspunkt i Social- og sundhedsassistentens kompetence- og

ansvarsområde i forhold til det primærkommunale område. Du skal i skoleperiode 3 blandt

andet arbejde med somatisk og psykiatrisk sygdomslære og farmakologi, koordinering,

kvalitetssikring og dokumentation, sygepleje, forebyggelse og rehabilitering samt

sundhedspædagogik og kommunikation.

Læringselementer Skoleperioden er opbygget efter følgende læringselementer / fag:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 dage

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2 dage

Somatisk sygdomslære og farmakologi 2 ½ dag

Sygepleje 3 dage

Forebyggelse og rehabilitering 3½ dage

Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag

Fælles timer 1 dage

Valgfrit specialefag (palliation og rehabilitering) 5 dage

Dansk (prøve i grundfag) 2½ dag

Naturfag (prøve i grundfag) 2 ½ dag

I alt 25 dage

Til projektet bidrager fagene med følgende:

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 1 dag

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 2 dage

Somatisk sygdomslære og farmakologi 1½ dag

Sygepleje 1 dag

Forebyggelse og rehabilitering 2 dage

Sundhedspædagogik og kommunikation 1 dag

I alt 9 dage

Koordinering, kvalitetssikring og kommunikation I skoleperiode 3 skal du overvejende arbejde med de kommunale serviceydelser og kende

relevant lovgivning i forhold til primærkommunen. Du vil arbejde med social- og

sundhedsassistents rolle som gruppeleder og hvordan du tilrettelægger og evaluerer kollegers

arbejde med udgangspunkt i arbejdspladsens ressourcer og kvalitetsstandarder.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 4 ,10.

Side 70 af 72

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi I faget arbejdes blandt andet med sygepleje – og handleplaner og hvordan de indgår som

målrettet redskab i samarbejdet med borger/patient og det tværsektorielle og

tværprofessionelle samarbejdspartnere.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 8.

Somatisk sygdomslære og farmakologi I faget vil du i forhold til svækkede ældre mennesker arbejde med observationer af ændringer

i sundhedstilstanden relateret til blandt andet dehydrering, ernæringsproblemer, konfusion.

Endvidere arbejder du med medicingivning og brug af lægemidler specielt relateret til den

ældre borger.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 3, 5, 6.

Sygepleje I relation til det aldrende menneske arbejder du på skoleperiode 3 med sygepleje til den ældre

svækkede borger, der ofte har flere sygdomme samtidigt og derfor får brug for en mere

”kompleks” og målrettet indsats i plejen. Du lærer hvordan du systematisk kan observere

denne gruppe borgere og hvordan du tager hensyn til fysiske, psykiske og sociale handicaps,

når du tilrettelægger, udfører og evaluerer plejen til en svækket, ældre borger bosat i egen

bolig eller på plejehjem, hvor hverdagslivet skal være i centrum.

Fagmål som der indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 5, 8, 9.

Sundhedspædagogik og kommunikation Du skal arbejde videre med emnerne fra skoleperiode 1 og 2. Denne gang med fokus på det

primærkommunale område. Et særligt område vil være evaluering og dokumentation af

målrettet kommunikation og sundhedspædagogiske tiltag.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 3, 4, 5, 6.

Forebyggelse og rehabilitering Du vil i faget have fokus på det forebyggende og rehabiliterende arbejde i primærområdet og

du vil arbejde med din rolle i den tværprofessionelle og tværsektorielle indsats, med borgeren

i centrum.

Du skal i faget arbejde med anvendelsen af aktiviteter i den tværprofessionelle rehabiliterende

indsats. Desuden vil du arbejde med hvordan borgere kan vejledes om sygdomsforebyggende

tiltag, som forebygger følger af immobilitet og hvordan borgere støttes i at træne efter

træningsplaner. Du skal arbejde med hvordan man vurderer borgerens samlede funktionsevne

i forhold til daglig livsførelse og hvordan man ud fra en analyse af borgeres forudsætninger

og behov planlægger, udfører og evaluerer målrettede aktiviteter, herunder sansestimulering,

med henblik på at borgerne bevarer eller styrker deres fysiske, psykiske og sociale

funktionsevne eller i det hele taget mestrer et hverdagsliv med funktionstab. Du skal arbejde

med hvordan hjælpemidler og velfærdsteknologi implementeres sammen med borgere og

kolleger og hvordan eget og andres arbejde tilrettelægges under hensyntagen til

borgeres/patienters ressourcer, ergonomiske principper og gældende arbejdsmiljøregler.

Fagmål som indgår i skoleperioden: 1, 2, 4, 5, 6, 7, 8.

Side 71 af 72

Palliation 2 Du bygger videre på din viden fra modul 1 om pleje og omsorg til det døende menneske og

dennes pårørende. Du vil arbejde med et historisk blik på døden og få en dybere forståelse for

begrebet palliation med dets mange facetter, samt få viden om hvorledes den palliative indsats

tilrettelægges både nationalt og lokalt. Du vil arbejde videre med den døendes fysiske,

psykiske, sociale, kulturelle og åndelige behov samt de hyppigst forekommende

problemområder og symptomer hos mennesket, der er på vej mod eller tæt på døden.

Ligeledes vil du arbejde med de pårørendes situation samt deres behov for støtte og omsorg.

Du arbejder bl.a. med kommunikation, tværfagligt samarbejde, etik, grundlæggende sygepleje

og symptomlindring i den palliative indsats, samt hvorledes du, som social- og

sundhedsassistent, kan indgå i evaluering og kvalitetssikring af plejeindsatsen. Endvidere

arbejder du med din egenomsorg gennem viden og indsigt i begrebet kollegial supervision.

Rehabilitering 2 I faget Rehabilitering 2, skal du arbejde med indholdet i begrebet rehabilitering og de

relaterede emner, som lovgivning, standarder, sundhedsaftaler, støttemuligheder, målsætning

for derved at kende til rehabiliteringstilbud og hvordan indsatsen kan formes. Du skal arbejde

med hvordan du i samarbejde med borgere/patienter og relevante samarbejdspartnere indgår i

(opstiller mål og tidsrammer samt koordinerer, planlægger, vejleder i og evaluerer)

rehabiliteringsforløb med udgangspunkt i etiske overvejelser, borgeres ressourcer og

sundhedspædagogiske refleksioner. I faget vil du arbejde med hvordan du kan motivere

borgere til aktiv deltagelse i hverdagen med udgangspunkt i borgerens samlede funktionsevne

og anvendelse af relevant teori, metoder, aktivitetsredskaber og test. Desuden vil du arbejde

med hvordan dine og andre faggruppers kompetencer kan anvendes i en tværprofessionel og

tværsektoriel rehabiliteringsindsats og kan forklare, hvordan egen og fælles indsats kan

dokumenteres og evalueres.

Prøve i grundfag – se prøvebestemmelser

Dansk Hvis faget udtrækkes til prøve, afvikles denne i skoleperiode 3.

Naturfag Hvis faget udtrækkes til prøve, afvikles denne i skoleperiode 3.

Læringsmiljø Du vil opleve holdundervisning og teoretiske oplæg fra faglærere, samt videndeling via

gruppearbejder i undervisningslokalet. Du vil få mulighed for oplevelses -, kropslig og

eksperimenterende læring ex. gæsteundervisere, praktiske øvelser i demonstrationslokale, e-

learning, i kreativt værksted, i natur eller på ekskursioner. Du vil møde forskellige

opgavetyper både mundtligt og skriftligt. Du vil møde et læringsmiljø, der i høj grad også

vægter at lære sammen i sociale fællesskaber. I forbindelse med casearbejder, et tværfagligt

primærkommunalt projekt og selvstudiedage vil du derfor møde gruppearbejdsformen.

Evaluering I løbet af skoleperioden vil du møde forskellige måder at evaluere på. Eksempelvis i form af

mundtlige og skriftelige formidlinger af individuelle og gruppebaserede arbejder samt

Side 72 af 72

mundtlig og skriftlig feedback fra underviserne samt holdkammerater. I slutningen af

skoleperiode 3 bliver skoleperioden evalueret i form af et tværfagligt gruppebaseret

projektarbejde, hvor du dokumenterer social- og sundhedsassistentens ansvar og kompetence i

forhold til det primærkommunale arbejdsfelt.

Læringsaktivitet: Afslutning af uddannelsen – skoleperiode 4 - 4 uger I denne skoleperiode skal du via mundtlig prøve i et udtrukket områdefag dokumentere din

områdefaglige kompetence. Herudover skal du via mundtlig projektprøve dokumentere din

erhvervsfaglige kompetence indenfor et selvvalgt emneområde.

Læringselementer Skoleperioden er opbygget af følgende læringselementer / fag:

Områdefagsprøve 5 dage

Afsluttende prøve 14 dage

Fælles timer 1 dag

I alt 20 dage

Du kan læse mere om områdefagsprøven og den afsluttende prøve i afsnittet om

prøvebestemmelser.

Følgende er alene til internt brug:

Fællestimer Fællestimer bruges til introduktion til uddannelsen, praktikkerne, skoleperioderne med videre.

I skoleperiode 1, 2, 3 og 4 bidrager fagene med følgende:

Dansk ½ dag

Engelsk 1 dag

Naturfag 1½ dag

Sygepleje 6½ dag

Somatisk sygdomslære og farmakologi 4½ dag

Psykiatrisk sygdomslære og farmakologi 4 dage

Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 3 dage

Sundhedspædagogik og kommunikation 3 dage

Forebyggelse og rehabilitering 3 dage

I alt 27 dage