Vejviser til et bedre arbejdsmiljø

i din virksomhed

Transportmidler

Arbejdsmiljøvejviser 13 2009

Risiko for ulykkerErgonomisk arbejdsmiljø

StøjKemi

HudbelastningerPsykisk arbejdsmiljø

Hånd-arm vibrationerHelkropsvibrationer

2

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren

Transportmidler

Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsprocesser inden for frem-stilling af transportmidler:

■ Polyesterstøbning■ Brug af håndværktøj og maskiner herunder svejsning, slibning og spartling■ Overfladebehandling som fx maling, lakering, rustbeskyttelse og sand-

blæsning■ Intern transport, herunder manuel transport og transport med kran, truck

og palleløfter■ Rengøring ved forurenende processer■ El-arbejde og installation■ Skærebrænding - opskæring af plader■ Samling af sektioner■ Beddingsmontage■ Rigger-/stilladsarbejde m.m.■ Rørlæggerarbejde.■ Fejlsøgning■ Reparation, udskiftning, montage og test af mekaniske eller elektriske dele■ Dækskift, lapning, afbalancering og oppumpning■ Klargøring af biler, herunder rengøring■ Lagerarbejde.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med ar-bejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesse-rer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljøVi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre ar-bejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virk-somheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bru-ge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche –og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de pro-blemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt ar-bejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudek-sem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branchekan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige ar-bejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturlig-vis også arbejde med – både i det daglige arbejde og når I laver APV. Sam -tidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke etandet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fxøge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviserenI vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være ijeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne.Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemtat komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringenDer er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er ar-bejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materia-le i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skalfjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt atgive egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de as-bestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring afbygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisereArbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte ar-bejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

■ Kontorarbejde – se nr. 17 om kontor■ Kantine – se nr. 28 om restauranter og barer■ Rengøring – se nr. 27 om rengøring■ Lagerarbejde – se nr. 5 om engros■ Loddearbejde – se nr. 6 om elektronik.

Her kan I få mere at videVi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/auto. I kan få flere generelle oplysninger om arbejdsmiljø og se alle arbejdsmiljøvejviserne på www.at.dk.

Transportmidler

3

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som red-skab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmil-jøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig – på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-proces-sen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejds-miljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fire faser:

Kortlægning og identifikationFørste fase er at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele afvirksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne el-ler ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblikover, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurderingAnden fase i APV-arbejdet er at beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer,I eventuelt har konstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige proble-merne er. I skal også beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

■ om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet■ om problemet helt kan forhindres■ om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller

mindre farligt■ om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

I skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold iarbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sy-gefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefra-været.

4

Arbejdspladsvurdering

Transportmidler

APV

Prioritering og handlingsplanTredje fase er at udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejds-miljøet, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på denmåde en plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne,og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den må -de kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplanFjerde fase er at udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på hand-lingsplanen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skalafgøre, om ændringerne har virket. Endelig skal I beslutte, hvor ofte der er be-hov for at ændre eller justere APV’en.

Transportmidler

5

APV

Kortlægning ogidentifikation

Beskrivelseog vurdering

Prioritering oghandlingsplan

Opfølgning påhandlingsplan VPA

Arbejdspladsvurdering

Revision af APV’enI skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nød-vendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De om-råder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år – medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideerHvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhen-te hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlæg-ningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. Der er en over-sigt over autoriserede arbejdsmiljørådgivere på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen www.at.dk/auto, men I kan også vælge at bruge andre eksterne rådgivere.

Mere viden om arbejdspladsvurderingI kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdsvurdering på adressen www.at.dk/auto. Her kan I også finde de APV-materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virksomheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljøforhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.

Transportmidler

6

APV

Transportmidler

7

Eksempler på arbejde med APVI en nedlagt landbrugsejendom i Nordsjælland drives Wheels on Air a/s, en virksomhed, der producerer hjælpemidler til fysisk handicappede, primært kørestole til sportsbrug. Efter at Wheels on Airs produkter opnåede stor succes ved de paraolympiske lege, har virksomheden oplevet stor efter-spørgsel og fremgang. De har nu 20 ansatte i produktionen. Mange af de ansatte har selv fysiske handicap. En af svejserne udgør arbejdsmiljø-gruppen sammen med hovedstifteren af firmaet. Sammen lavede de for nylig virksomhedens første APV. APV’en viste, at der flere steder var behov for at lave specialindrettede arbejdspladser, der tog højde for flere af medarbejdernes forskellige fysiske handicap. Med de forbedringer, der fulgte i køl-vandet på APV-gennemgangen, er virksomheden blevet fore-gangsvirksomhed for virksomheder, der ønsker at beskæftige mennesker med fysiske handicap.

Dansk Motor Import A/S er en stor importør af et anerkendt europæisk bil-mærke. Virksomheden klargør og videresender biler og varetager de gene-relle reparationer. Der er 30 ansatte, og virksomheden har et velorganiseret arbejdsmiljø, hvilket efter virksomhedens filosofi er forudsætningen for at kunne levere en høj kvalitet i det daglige arbejde.

Desværre viste den seneste APV, at der var problemer med det psykiske ar-bejdsmiljø på værkstedet, hvor klargøringsmedarbejderne følte sig mobbet af mekanikerne. Virksomheden besluttede sig derfor for at få kortlagt, hvori mobningen bestod, og hvad den kunne udspringe af. En professionel arbejds -miljørådgiver blev tilkaldt for at holde møder med henholdsvis mekanikerne og klargøringsmedarbejderne. Ledelsen vurderede, at det var bedst at benytte ekstern hjælp til denne del, da de selv kunne blive opfattet som part i sagen. Det viste sig, at en justering i arbejdsfordelingen kunne være gavnlig.

Den nuværende proces, hvor mekanikernes arbejde skulle udføres til sidst, bidrog muligvis til opfattelsen af klargøringsmedarbejdernes arbejde som mindre vigtigt. Derfor blev der oprettet arbejdsteam med både mekanikere og klargøringsmedarbejdere, så de kunne lære hinanden bedre at kende. Der blev også udarbejdet en skriftlig mobbepolitik, som alle parter bidrog til. Bl.a. blev der lavet et værdigrundlag for virksomheden om, hvordan man øn-skede, at man som kolleger tiltalte hinanden i hverdagen. Der blev også fastsat konkrete målsætninger for at komme mobningen til livs. Hvert tiltag, der blev gjort for at forbedre de psykiske arbejdsforhold, skal evalueres hvert kvartal, og ledelsen har meldt ud, at mobning på Dansk Motor Import A/S er uacceptabelt, og at man påtænker at arbejde med problemet, indtil det er løst.

APV

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær. Der -for er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær, når I gennemgår dearbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i denne vejviser. Som virksomhed er Iforpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver jeres APV. Det skal I gøre for atkunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejdsmiljø, der kan have betydningfor sygefraværet. Dette afsnit beskriver nogle redskaber, som I kan bruge ogblive inspireret af, hvis I ønsker at udvide APV-arbejdet og arbejde videre medat nedbringe og forebygge sygefravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdspladsNogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derforer det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virk-somhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeresarbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

SygefraværsstatistikI kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer etoverblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig,om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højteller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sy-gefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdelin -ger/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan Ifinde frem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitikOfficielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe enåben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og med-arbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sy-gemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbej-der sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftel ser ne være med til atvise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitik-ker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværetErfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis Iinddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og so-ciale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsat-ser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsenHvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigtat tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Ofte er det nemligbedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en tilknytning til ar-bejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe en medarbejdermed helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer på forskellige må-der. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medar bej der med længere-varende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er med til at sikre, atmedarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tidspunkt og påden rigtige måde. Eksempler er at tale med med arbejderen om, hvordan arbej-

8

Sygefravær

Transportmidler

det kan tilpasses, eller holde fælles møder med den sygemeldte, kommunen ogevt. en læge om de forskellige muligheder, der er fx for at komme tilbage til ar-bejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kan etablere kontakt mellem depersoner og instanser, som har indsigt i den sygemeldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for demedarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være atgenoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andrearbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdetTilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælpfra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til,hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde påtrods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om med-arbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:

■ Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere ar-bejde fra en velindrettet siddeplads, fx i en selvkørende maskine eller etteknisk hjælpemiddel, som gaffeltruck eller kran. Det kan være nødvendigtat få maskinen indrettet på et specialværksted, hvor den tilpasses den an-sattes behov. Det kan også være at sidde og udføre samlearbejde ved etarbejdsbord.

■ Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for atarbejde langsommere, tage flere pauser, gå tidligere hjem eller varetagemindre tunge opgaver.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefraværHvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til atforebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling ogglæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der eren god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejds-liv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebyggesgennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt ellermanglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke ogkan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. Ensund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdsplad-sen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere attræffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik medrygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad ikantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsenFor at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at vareta-ge de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslenog specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefraværHer kan du læse mere om sygefravær: Arbejdstilsynet www.at.dk, Center forAktiv Beskæftigelsesindsats www.cabiweb.dk/temaer og Videncenter forArbejdsmiljø www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Temaer.aspx.

Transportmidler

9

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser og medføre længere sygefravær. Ri -sikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og er ikke nødvendigvistil stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykker ved at have god or-den, gode procedurer, gode tekniske løsninger, god adfærd og god ledelse.

Risikoen for ulykker kan opstå, når I løfter og bærer kasser, pakker mv. Andreeksempler er fald på glatte gulve, eller hvis én snubler over en papkasse, derstår i vejen.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere følgende:

Håndværktøj og maskinerRisiko for ulykker med håndværktøj og maskiner kan fx opstå ved kontakt medskarpe og spidse genstande i forbindelse med maskinel bearbejdning, eller hvisI bruger værktøjet eller maskinerne til noget andet, end de er beregnet til – ellerhvis de er defekte. Der er også risiko, hvis maskinerne er dårligt vedligeholdt, el-ler emnerne ikke er korrekt opspændt. Endelig er der fare for at blive klemt ellerpresset i forbindelse med arbejdet med maskinerne eller under anhugning.

Manuel håndtering Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I ikke har og ellerikke bruger fx trucks og kraner til at løfte og flytte store og uhåndterlige ma-skindele. Dårlige pladsforhold kan betyde, at løftet ikke er korrekt, og det kanøge risikoen for ulykker.

Fald og snublenUlykker med fald og snublen kan fx ske, hvis jeres gulv ikke er ryddet, ellerhvis I falder på vej ned ad trappen. Risikoen øges, hvis I bærer noget, så I ikkekan se, hvor I går, eller hvis I har travlt. Der er desuden særlig risiko for at fal-de ned, hvis I fx arbejder oppe på lastbiler, tog, busser og skibe. Eller der kanvære risiko, hvis I arbejder på stilladser. Vær også opmærksomme på gen-nemstyrtningsfare.

Intern færdselRisikoen for ulykker med transport er til stede, hvis kørende og gående trafikblandes. Risikoen er større, hvis der ikke er afmærkning og skiltning til, hvemder færdes hvor.

AndetDer er risiko for alvorlige el-ulykker – fx ved arbejdet med styretavler ellerstrømførende ledninger, der kan være skjult bag paneler eller plader.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneMange ulykker kan undgås med almindelig omtanke, men I forebygger ofteulykker bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Et godt udgangs-punkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og god sikkerhedskul-tur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedens sikkerhed og

10

Risiko for ulykker

Transportmidler

betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsniveauet, samt at Iledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategien og målene – ogarbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

Følgende forhold kan medvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Planlægning af arbejdetOrganiser arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. En risikovurderingaf arbejdsopgaven gør det tydeligt, hvilke tiltag der er nødvendige – fx afmærk -ning af trafik for gående og kørende, eller at stilladser er opstillet korrekt. Endel af planlægningen kan også være at have det rigtige løftegrej parat til opga-verne.

Brugsanvisninger og grundig instruktion Motiver medarbejderne til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhedtil et positivt element, og giv medarbejderne en grundig instruktion i det arbej-de, de skal udføre, fx hvordan maskinerne og løftegrejet bruges sikkerheds-mæssigt korrekt. Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler korrekt. Allemaskiner og tekniske hjælpemidler leveres med en brugsanvisning, der fortæl-ler, hvordan de skal bruges. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, atalle sikkerhedsforanstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler.

God orden på arbejdspladsenLav faste rutiner for oprydning og rengøring på alle områder, så der aldrig lig-ger genstande eller står materialer på færdsels- og transportveje.

Undersøg ulykkerI kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket – og situationer, der kunnehave ført til en ulykke. Derfor er det vigtigt, at I får en fast rutine for at under-søge ulykker. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke skereller gentager sig.

Med baggrund i undersøgelserne kan ledelsen og medarbejderne tale om,hvor der i det daglige er risici for ulykker, og lave rammer for, at arbejdet kanudføres på en sikker og forsvarlig måde. På den måde gør I sikkerhed til endaglig rutine og den professionelle måde at arbejde på.

Lav sikkerhedsrunderingerLav sikkerhedsrunderinger på hele arbejdspladsen flere gange om året. Herkan I tjekke, om afskærmningen på maskinerne er i orden, om nødstop funge-rer, at eftersyn er udført, og at anhugningsgrejet er intakt.

Mere viden om risiko for ulykkerVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. forebyggelse af ar-bejdsulykker samt forskelligt materiale om forebyggelse af ulykker og opbyg-ning af en god sikkerhedsledelse. I kan finde materialerne på adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om risiko for ulykker.

Transportmidler

11

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan medvirke til, at I ikke får ondt i arme,nakke, skuldre og ryg.

Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstil-linger eller under trange pladsforhold, fx i små rum, kan I risikere at få ondt iryg, skuldre, arme eller knæ. Ondt i skuldre, nakke og arme kan også hængesammen med ensidigt arbejde med håndværktøj, især når I samtidig arbejder idårlige arbejdsstillinger, arbejder længe eller er udsat for vibrationer.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal Isærligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft I kan have tunge eller akavede løft, hvis I håndterer og flytter fx maskindele,værktøjer og tunge kasser. Tunge løft kan også give risiko for ulykker. Tungeeller akavede løft kan fx forekomme ved:

■ Maskinbetjening i forbindelse med ilægning, fratagning og reparation■ Ophængning og nedtagning af emner ved conveyoranlæg i maleraf-

delingen■ Løft af emner til og fra paller, der står på gulvet■ Løft af emner under knæhøjde og/eller over skulderhøjde■ Løft af emner med vredet eller bøjet ryg■ Pakning og lagerarbejde, herunder pålæsning af emner i lastbilerne■ Håndtering af emner ved samling og montering, fx dæk, fælge, gear-

kasser, bilruder og fjernsyn, pumper eller sæder.

Belastende træk og skub I kan have belastende træk og skub ved fx transport af tunge vogne eller vog-ne, der er svære at manøvrere med håndkraft, og ved træk og skub på rulle-baner rundt i virksomheden. Belastningen ved træk og skub bliver større påujævnt underlag, eller hvis I bruger vogne med for små hjul.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelserForskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoenfor skader stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i dårlige arbejdsstillinger.

Skuldrene belastes, hvis I arbejder med armene løftede eller hænderne langtfra kroppen. Det kan fx være, fordi I arbejder i uhensigtsmæssige arbejdshøj-der eller ikke kan komme tæt på arbejdsfeltet, fx ved bearbejdning af emnerved slibning.

Ryggen eller nakken belastes, hvis I bøjer eller drejer ryggen og nakkenmange gange eller i længere tid.

Hænder og arme belastes, hvis I skal holde værktøj eller emner i hånden, ellerhvis I vrider eller drejer i håndleddet, fx i forbindelse med spartling og slibning.Arbejdet er særligt belastende, når det samtidig kræver kraft, eller der er vi-brationer fra værktøj. Et eksempel kan være, når I skal sandblæse, pudse eller

12

Ergonomisk arbejdsmiljø

Transportmidler

slibe. Arbejde under trange pladsforhold begrænser bevægelsesfriheden. Ar -bejde over hovedhøjde som fx montage nedefra samt arbejde i fodhøjde ersærligt belastende.

Fysisk anstrengende arbejdeHar I fysisk anstrengende arbejde, stiger pulsen, og I trækker vejret hurtigere.Det er godt, hvis det er i kort tid, men hvis det er en stor del af jeres dagligearbejde, risikerer I nedslidning på længere sigt. Fysisk anstrengende arbejdeses fx ved længerevarende håndtering af emner. Belastningen hænger ogsåsammen med arbejdets tempo.

Ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejdeArbejder I størstedelen af arbejdsdagen ved maskiner i fastlåste arbejdsstil-linger, med samme redskab eller på anden vis med ensartede bevægelser, harI ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejde. Det kan fx være vedsprøjtelakering, rustbehandling, maling, montage eller bearbejdning af emner.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneI kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for

■ at bruge tekniske hjælpemidler, når I har tungt arbejde■ at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge

hjælpemidlerne■ at sikre gode pladsforhold, stabilt plant underlag og god belysning■ at ensidigt, gentaget og ensidigt, belastende arbejde bliver afbrudt

af andet arbejde eller af pauser■ at arbejdshøjden er tilpasset medarbejderen■ at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og

arbejdsmetoder.

Løft, træk og skubBrug egnede tekniske hjælpemidler til at løfte, trække og skubbe. Det kan fxvære kraner, lifte og pallevogne. Det er vigtigt, at arbejdet er planlagt og tilret-telagt, så I ikke kommer til at flytte på tingene flere gange end højst nødven-digt.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelserI kan begrænse belastende arbejdsstillinger og -bevægelser ved at sikre godepladsforhold og ved at bruge hensigtsmæssigt udstyr og inventar. Da men-nesker er meget forskellige i størrelse, kan det være nødvendigt, at udstyr oginventar kan tilpasses brugerne. Undgå fejlindkøb ved at lave en kravspecifi-kation, inden I køber nyt udstyr og inventar.

Sørg for at have redskaber og udstyr, fx autoløftere, løfteborde, el-lifte og stil-ladser, som kan begrænse arbejde i knæ- eller skulderhøjde mest muligt.Gode lys- og synsforhold har også betydning for arbejdsstillingen.

Fysisk anstrengende arbejdePlanlæg arbejdet, så I veksler mellem fysisk anstrengende arbejde og lettereopgaver, eller hold pauser. Arbejder I længe med flytning af emner, kan teknis-ke hjælpemidler og nye arbejdsmetoder også løse problemet.

Transportmidler

13

Ensidigt, belastende eller ensidigt, gentaget arbejdeProblemer med ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde kan I fxløse, ved at I tilrettelægger arbejdet med passende variation i opgaverne, ellerder indlægges pauser. Det er vigtigt, at det tekniske udstyr er i orden, så I kanarbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevægelser uden for storekraftkrav. Det psykiske arbejdsmiljø har også indflydelse på, hvor hårdt arbej-det opleves.

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljøVi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevæ-gelser på adressen www.at.dk/auto. Her kan I også finde At-vejledningen om arbejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skelet-besvær.

I kan også finde relevant materiale, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.

Transportmidler

14

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv.Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere op-står ulykker, og I laver flere fejl.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susenfor ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en storpsykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærk-somme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der erkort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støjHvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende.Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til en anden person forat blive forstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjendemaskiner bruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

De kraftigste støjkilder i branchen er slibemaskiner, stiksave og luftmejsler,som bruges til fx pladearbejde, og møtrikspændere, der bruges til hjulmonta-ge. Derudover er der også meget støj ved brug af almindelige hamre, vedsandblæsning, motorafprøvning og bremsetest.

Der er også en stor risiko for tinnitus, hvis dækket springer under oppump-ning.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj).

Rummets akustikGenerende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger,når du taber et metalemne, smækker med en dør eller hvis I generes af støj pålang afstand.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneI skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastningpå 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skalunødig (generende) støj dæmpes.

PlanlægningTilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den en-kelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvorandre udfører støjende arbejde. Lav kontrolrum, hvor medarbejderne kanovervåge og eventuelt styre de støjende maskiner.

Brug støjskærme rundt om støjende maskiner og processer. Udfør svejsningog plasmaskæring i særlige kabiner, hvor det er muligt. Brug skillevægge, flyt-bare skærme eller tunge gardiner til at adskille støjende arbejde fra ikke-stø -

15

Støj

Transportmidler

jende arbejde. Fjern støjende og langvarig motorafprøvning fra rum, hvor derudføres andet arbejde. Fjern også kompressorer, og sørg for, at der ikke er be-lastende støj fra ventilationsanlæg i rummet.

Støjdæmpning ved kilden Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skalfremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).

Erstat støjende processer med mindre støjende, fx ved

■ at bruge lydsvage sakse til skæring (fx ved karosseriarbejde) i stedet forsmå mejselhamre eller vinkelslibere

■ at bruge lufthydrauliske slagnøgler ved montage■ at bruge excenterslibere til overfladebehandling – de støjer normalt mindre

end rystepudsere.

Lav støjindkapsling af støjende maskiner. Det kan være nødvendigt at ind-kapsle både maskinen og hele emnet. Sørg for at vedligeholde håndværktøjog maskiner godt. Undgå ridser i lak ved at holde magnetpladerne rene.

Håndtering af emner bør altid foregå så støjsvagt som muligt. Undgå at smidemed emnerne. Emner, der falder ned i en opsamlingsbeholder, får hele behol-derens overflade til at udsende støj.

Beklæd beholderen med gummi eller vibrationsdæmpende materiale. Støjenkan også dæmpes ved at mindske emnernes faldhøjde.

Rummets akustikVægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materi-ale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer omakustik.

Høreværn I skal altid bruge høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpes på an-den måde.

Mere viden om støjVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om støj.

Transportmidler

16

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade voresev ne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Syg -dommene viser sig typisk først efter mange år, derfor er det vigtigt at forebyg-ge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så småsom muligt.

Find jeres problemerNår I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemiske stoffer, bør I være særligt op-mærksomme på følgende:

Asbest Der kan være asbestholdigt materiale i ældre skibe, lokomotiver og togvognemv. Det asbestholdige materiale kan være brugt til isolering af bl.a. kedler, be-holdere og rør. Asbest kan frigøres, når fx asbestholdigt kiselgur eller andetasbestholdigt isoleringsmateriale fjernes. Asbest kan være kræftfremkaldendeved indånding.

Svejsning, slibning og skæring Sort stål, rustfrit stål og aluminium indeholder flere legeringsstoffer. De frigivessom røg ved svejsning og skæring eller som støv ved slibning. Mængden af-hænger af svejsetypen, elektrodetypen, beskyttelsesgasser, strømstyrker ogdet materiale, I bruger, samt af emnernes omfang og størrelse. Er materialetoverfladebehandlet, fx olieret, primet, malet eller galvaniseret, eller indeholderdet rester af affedtningsmidler, er røgen og dampene mere skadelige.

Røg fra svejsning anses for at være kræftfremkaldende. I skal have gennemgåeten særlig uddannelse, før I svejser og skærer i metal og sliber i tilknytning hertil.

Ved lodning frigives også sundhedsskadelige dampe.

Maling og limningBåde primere og dækmaling kan have et stort indhold af organiske opløs-ningsmidler. Autolakker, rustbeskyttelsesmidler, malinger og fortyndere kanindeholde organiske opløsningsmidler, som kan give hjerne- og nerveskadersamt luftvejslidelser.

Der er risiko for kemisk påvirkning via hud og luftveje, både når I maler og la-kerer, fx når I sprøjter, ruller eller pensler. Også ved den efterfølgende tørrings-/hærd ningsproces er der risiko for skadelig påvirkning fra opløsningsmidler ogandre letfordampelige stoffer. Stofferne kan frigives til luften, så I risikerer atindånde dem.

Organiske opløsningsmidler i fx bilplejeprodukter, autolakker og rustbeskyttel-sesmidler kan give hudproblemer.

Anden overfladebehandling Til afrensning af emner, som I skal svejse, male eller lime, kan I ofte bruge orga-niske opløsningsmidler eller produkter, der indeholder stærke, ætsende baser.

Ved sandblæsning kan I blive udsat for kvartsholdigt støv og støv, som inde-holder rester fra overfladebelægninger, og som belaster luftvejene.

17

Kemi

Transportmidler

Kræftfremkaldende stoffer Visse reparationsmalinger indeholder blychromat, som anses for at værekræftfremkaldende og reproduktionsskadende. I kan blive udsat for bly, når Isliber eller maler.

Spartelmasse indeholder normalt det organiske opløsningsmiddel styren, somanses for at være kræftfremkaldende. Styren kan også skade nervesystemetog forplantningsevnen.

I kan blive udsat for styren ved polyesterstøbning. Før I udfører polyesterstøb-ning, skal I have gennemgået en særlig uddannelse.

Brug af køle-smøremidlerHvis I indånder olietåge fra køle-smøremidler, kan I få kemisk lungebetæn-delse. Køle-smøremidler kan også give hudbelastninger i form af eksem.Manglende vedligeholdelse af køle-smøremidler kan give lugtgener, men ogsåhud- og luftvejsgener.

Ætsende produkterBejdsemidler til bejdsning af svejsesømme og rustfrit stål kan bl.a. indeholdeætsende flussyre og salpetersyre.

Ætsende produkter kan give alvorlige skader på huden. Indånding af ætsendesprøjtetåger kan give alvorlige skader på åndedrætsorganerne.

Allergifremkaldende stofferNår I bruger 2-komponent epoxy- eller isocyanatholdige malinger og lime, skalI træffe særlige sikkerhedsforanstaltninger. Produkterne er allergifremkalden-de. Epoxyprodukterne kan give hudirritation og eksem. Isocyanater kan givehud- og slimhindeirritation, allergisk eksem samt allergisk astma. Der krævesen særlig uddannelse for at arbejde med produkterne.

Under bearbejdning af isocyanatholdige lakker er der risiko for udsættelse forisocyanater.

Lang tids hudkontakt med mineralolie kan give eksem.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladetI kan finde oplysninger om de kemiske stoffer og produkter på fareetiketten påemballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne Generelt gælder det om at undgå at blive påvirket af de kemiske stoffer ogstøv ved at sørge for følgende:

Få viden om stofferne og produkterneFor at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gørI ved at

■ finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kandannes ved arbejdsprocesserne, fx svejserøg og slibestøv

Transportmidler

18

Giftig/Meget giftig

Brand-nærende

Ætsende

Yderst brand -farlig/Megetbrandfarlig

Miljøfarlig

Eksplosiv

Sundheds-skadelig/

Lokalirriterende

Sundhedsfarlige kemiske stofferog produkter vil ofte være mær-ket i forskellige fareklasser, sepiktogrammerne. Risiko sæt ningerne på etikettenfortæller om faren, fx “Kanfremkalde kræft”, “Kan giveoverfølsomhed ved indånding”,“Farlig ved hudkontakt” osv.

■ få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningenog i sikkerhedsdatabladet

■ finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx omder er tale om indånding af dampe, om hudkontakt osv. Vurder også, hvorlang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den

■ lave en arbejdspladsbrugsanvisning ud fra jeres konkrete brug af kemikali-er og af sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Udskift farlige produkterUdskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid denmindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farligeprodukter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (ef-ter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye reglersamt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugningHvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvisdet er muligt, indkapsle processen. Ellers skal I sørge for, at der er udsugningfra støvende maskiner, og at svejserøg, lodderøg, udstødningsgasser eller af-dampende opløsningsmidler fjernes ved udsugning. Vær opmærksom påefterrøg ved svejsning. Sørg for effektiv mekanisk rumventilation til at fjernesmå, spredte forureninger.

Sørg for, at særligt forurenende arbejde isoleres, så andre ikke også bliver ud-sat for det.

Undgå støvTilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støvet, og støvsug i stedetfor at feje. Undgå rengøring med trykluft.

Personlige værnemidlerHvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der somen midlertidig løsning bruges personlige værnemidler. Det kan fx være nød-vendigt med personlige værnemidler, hvis der svejses på meget store emner,fx tanke, togvogne eller busser.

Mere viden om kemiske påvirkningerVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, arbejdspladsbrugsanvisninger, kræftrisikable stoffer og materialer, epoxyharpikser og isocyanater, ventilation, sandblæsning samt åndedrætsværn på adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om kemiske påvirkninger.

Transportmidler

19

Akut giftig

Brandnærende

Ætsende

Trykbeholdermed gas

Yderst brand farlig,meget brandfarlig,brandfarlig

Kræftfremkaldende,mutagen og repro-duktionsskadelig.(Efter gamle reglermærket med død-ningehoved).

Giftig for vand-levende organismer

Eksplosiv

Sundhedsskadelig,lokalirriterende,hudsensibiliserende

Der er nye regler der betyder, atfaremærkningerne på kemiskestoffer og blandinger (produkter)ændres med nye piktogrammer,og at risikosætningerne (R-sæt-ningerne) bliver til faresætninger(H-sætninger). I en overgangsperiode som lø-ber frem til år 2017 kan blan-dinger være mærket efter bådede nye og de gamle reg ler.

Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet formeget, så den tørrer ud og ikke kan nå at reparere sig selv, er der øget ad-gang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kantrænge igennem den hele hud og fremkalde eksem. Eksem viser sig ved, athuden bliver tør, rød og kløende. Der kan komme små vandblærer eller væs-kende revner i huden.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I være op-mærksomme på følgende:

Hudskadende stofferStøv, opløsningsmidler og andre kemiske stoffer kan skade huden. Se eventu-elt kapitlet om kemi.

Vådt arbejdeArbejder I med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigtmiljø mere end ¼ af arbejdstiden (ca. 2 timer), så er I udsat for “vådt arbejde”,som kan være skadeligt for huden. En stor del af de arbejdsbetingede ekse-mer skyldes arbejder med handsker.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneUanset om hudbelastningen kommer fra vådt arbejde, arbejde med allergi-fremkaldende stoffer eller fra støv, som udvikles under arbejdet, gælder detom at reducere udsættelsen mest muligt. Først og fremmest skal I undersøge,om de hudbelastende stoffer og processer kan erstattes af mindre farlige ellerufarlige stoffer. Kan dette ikke lade sig gøre, skal I undersøge, om processenkan foregå i et lukket system, om der skal etableres procesventilation ellersom en sidste udvej, om I skal benytte personlige værnemidler som fx hand-sker.

Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

Hele, rene og tørre handskerDet er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt.Det vil sige, at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længeretid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld. Vær op-mærksomme på, at opløsningsmidler og andet kan gå igennem handsken,uden at der er hul i den. Spørg derfor leverandøren om gennembrudstiden påhandsken, og om I bruger de rigtige handsker.

Handsker uden pudderHvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder. I kan imange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.

Brug koldt vandI bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og tag ure og ringe af,når I arbejder. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter arbejdet.Husk, at cremer ikke kan erstatte handsker.

20

Hudbelastninger

Transportmidler

Mere viden om hudbelastningerVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer, grænseværdier, epoxyharpikser og isocyanater på adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde de materialer, som flere branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om hudbelastninger.

Transportmidler

21

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiskesymptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psy -kiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, ner-vøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegnpå stress.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i højt sygefravær, lav produktivi-tet, konflikter og hyppig udskiftning blandt personalet.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression oghjerte-karsygdomme.

Find jeres problemerNår I vurderer det psykiske arbejdsmiljø, skal I være opmærksomme på, at Iskal se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvis med-arbejderen har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når I skalfinde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligt væreopmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde og tidspresAt der i virksomheden er problemer med stor arbejdsmængde viser sig fx ved,at der er meget overarbejde uden mulighed for afspadsering, at det er sværtat få tid til at holde pauser, samt at I ofte arbejder i højt tempo under tidspres.I skal endvidere være opmærksomme på, om der er enkelte af jer, som ermere belastede end andre.

Ringe indflydelse på eget arbejdeProblemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I fx sjældentkan påvirke mængden af arbejde, pauser, arbejdsmetoder, valg af hjælpemid-ler og arbejdets kvalitet. Fx når korte tidsfrister giver ringe mulighed for atvælge de foretrukne arbejdsmetoder og arbejdsredskaber.

Manglende støtteManglende støtte er især et problem, hvis I sjældent får hjælp til prioritering ogfordeling af arbejdsopgaver, ikke får hensigtsmæssige arbejdsredskaber stillet tilrådighed, ikke får afløsere ved fravær eller ikke modtager nødvendig informationom fx fremtidsplaner. Det kan også handle om, at I ikke taler med ledelsen om,hvilke forventninger ledelsen har til jeres arbejde, og hvor godt I udfører arbejdet.

Mobning og seksuel chikaneI skal være opmærksomme på, om der er konflikter, som har udviklet sig tilpersonlige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt og overlængere tid udsættes for krænkende handlinger. Vær også opmærksomme på,om der forekommer uønskede, krænkende handlinger af seksuel karakter.

Traumatiske begivenheder, herunder alvorlige ulykkerDet kan være en stor psykisk belastning, hvis I kommer ud for, eller bliver vid-ne til, en alvorlig ulykke, fx i forbindelse med betjening af maskiner, uheld medkørende materiel som palleløftere, gaffeltrucks og kraner eller fald fra stiger ogstilladser, fx ved fly-, skibs- eller lokomotivreparationer.

22

Psykisk arbejdsmiljø

Transportmidler

Manglende udviklingsmuligheder og ensformigt arbejdeProblemer med manglende udviklingsmuligheder kan fx forekomme, hvis I harmange rutineprægede eller længerevarende ensformige arbejdsopgaver, fx iforbindelse med montagearbejde, pakning eller overfladebehandling af storeflader ved fremstilling af skibe. Det kan også være, at I ikke har mulighed forat anvende jeres færdigheder, ikke får mulighed for at lære nyt eller ikke tilby-des relevant efteruddannelse.

Sådan arbejder I videre at løse problemerneFor at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,

■ at I fokuserer på de forhold, der kan ændres■ at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksom-

hedens daglige arbejdsgang■ at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø

ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organiseringaf arbejdet

■ at I har et tæt samarbejde mellem medarbejdere og ledelse, fx i sikker-heds- og samarbejdsorganisationen

■ at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykis-ke arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at beva-re de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskelligeløsninger. Inden for fremstilling af transportmidler kan følgende forhold med -virke til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Forebyg stor arbejdsmængde og tidspresTilpas arbejdsmængden, så I får den ønskede kvalitet med det personale, der ertil rådighed. Prioriter arbejdsopgaverne, og undgå uklare eller modsatrettede kravog lange perioder med stort tidspres. Sørg for god overordnet planlægning ogkoordinering, så det er muligt at udføre arbejdsopgaverne i en hensigts mæs sigrækkefølge. Sørg for, at kunder ved, hvornår de kan forvente at få leveret produk-terne. Undgå en lønform, der medfører højt arbejdstempo i længere perioder.

Indflydelse på eget arbejde I kan sikre, at medarbejderne har indflydelse på eget arbejde, ved at givemedarbejderne mulighed for at påvirke udformningen og rækkefølgen af deenkelte arbejdsopgaver. Medarbejderne bør være i løbende dialog med le-delsen om eget arbejde, arbejdsbetingelserne og arbejdsopgavernes udfø-relse, herunder arbejdets kvalitet. Jævnlige møder, hvor I konstruktivt forholderjer til resultater og behov i forhold til arbejdsopgaverne, kan også være med tilat give medarbejderindflydelse.

Social støtte Social støtte kan fx gives ved dialog om arbejdet mellem leder og medarbejde-re, hyppige møder (fx personalemøder) samt jævnlig kontakt med kolleger (fxfælles pauser). Medarbejderne bør have hjælp til at prioritere arbejdsopgaver,at afstemme forventninger til arbejdet og at få nødvendig efteruddannelse forat kunne udføre arbejdsopgaverne. Endvidere bør medarbejderne have infor-mation om væsentlige ændringer og få anerkendelse for godt udført arbejde.

Transportmidler

23

Mobning og seksuel chikaneSørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance ogforebygger mobning og seksuel chikane. Oplever en medarbejder sig dårligtbehandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og gøre det til et fælles problem.Der kan være brug for at anvende ekstern konfliktmægling.

Traumatiske begivenheder, herunder alvorlige ulykkerSørg for, at alle ved, hvad der skal ske, umiddelbart efter at en alvorlig ulykkeer indtruffet. Udarbejd en beredskabsplan, som indeholder tiltag til forebyg-gelse og håndtering af alvorlige ulykker, herunder retningslinjer for eventueltalenearbejde.

Efteruddannelse Grundig efteruddannelse sikrer, at medarbejdernes faglige og personlige kun-nen altid svarer til det arbejde, de skal udføre. Det kan være nødvendigt medmålrettet efteruddannelse til nye arbejdsmetoder.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø Vi har samlet de vigtigste At-materialer om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbindelse med arbejdet samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/auto.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.

Transportmidler

24

I har risiko for at få en vibrationsskade, hvis I udsættes for kraftige hånd-armvibrationer, fx fra el- og benzindrevet håndværktøj eller fra maskiner, der kørerselv og blot føres. Vibrationer fra rat og betjeningsgreb på køretøjer er kunsjældent så kraftige, at der er risiko for vibrationsskader.

Det første tegn på en skade er snurrende eller følelsesløse fingre. Efter længe-re tid risikerer I at få “hvide fingre”, der viser sig i anfald som hvide, kolde ogfølelsesløse fingre, når det er koldt. Når man ikke kan føle, er det vanskeligt atudføre arbejde, der stiller krav til finere bevægelser. “Hvide fingre” gør derforrisikoen for arbejdsulykker større.

Find jeres problemerFor at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå helearbejdspladsen. Bruger I værktøj eller maskiner, hvor vibrationsstyrken, jf.brugsanvisningen, er større end 2,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse.Risikoen for skader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længepåvirkningen varer. Både kraftigt vibrerende værktøj, der bruges i kort tid, ogmindre vibrerende værktøj, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Derer større risiko for skader, hvis I arbejder med dårligt vedligeholdt og slidtværktøj.

De kraftigste vibrationskilder i branchen generelt er slående eller roterendehåndværktøj. På pladeværksteder er det typisk mejselhamre, stiksave og sli-bemaskiner, og på malerværksteder er det rystepudsere og slibere. På dæk-og lydpottecentraler giver møtrikspændere ofte stor vibrationsbelastning.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneEr I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, kan I få lavet målinger eller vur-deringer, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 2,5 m/s2, hvor det er muligt.Grænseværdien på 5 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

PlanlægningPlanlæg arbejdet, så den enkelte medarbejder udsættes mindst muligt for vi-brationer.

Vibrationssvage processer og værktøjIndfør vibrationssvage arbejdsprocesser og værktøj, og vurder, om på-virkningstiden bør være kortere.

Det håndværktøj, I allerede har købt, er svært at forbedre. Køb derfor vibra-tionssvagt værktøj. Leverandørens brugsanvisning skal oplyse om vibrationer.Vælg værktøj med vibrationsisolerende håndtag. Varier arbejdsstillingen, såbelastningen skifter, også selv om det kun er en lille smule, og undgå atspænde i musklerne i hånden, når du arbejder.

25

Hånd-arm vibrationer

Transportmidler

Efterse håndværktøj i en fast rutine. Sørg for, at vibrationsdæmpere mellemmaskine og håndtag er i god stand.

Slib eller bor svejsepunkterne bort ved skærmarbejde i stedet for at brugeluftmejsel. Erstat rystepudsere med excenterslibere på malerværksteder.Anvend vibrations- og støjsvage slagnøgler, fx lufthydrauliske på dæk- og lyd-pottecentraler.

Nedsæt påvirkningstidenHvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, I ud-sættes for vibrationer.

HandskerHandsker kan dæmpe højfrekvente vibrationer. De vil dog sjældent reducererisikoen for at få “hvide fingre” væsentligt. Håndteringen bliver derimod van-skeligere, hvis I arbejder med handsker.

Mere viden om hånd-arm vibrationerI kan læse mere om hånd-arm vibrationer i At-vejledningen på adressen www.at.dk/auto.

Transportmidler

26

Når I kører i et køretøj eller en maskine, er I udsat for vibrationer, som virker indpå hele kroppen, og som først og fremmest kan skade ryggen. I risikerer især atfå smerter i lænderyggen, men også diskusprolaps og skader på rygsøjlen.

Find jeres problemerFor at finde ud af, om I har problemer med vibrationer, skal I gennemgå helearbejdspladsen. Bruger I køretøjer, hvor vibrationsstyrken, jf. brugsanvisning-en, er større end 0,5 m/s2, bør I lave en nærmere undersøgelse. Risikoen forskader afhænger både af vibrationernes styrke, og hvor længe påvirkningenvarer. Både kraftigt vibrerende køretøjer, der bruges i kort tid, og mindre kraf-tigt vibrerende køretøjer, der bruges i længere tid, kan udgøre en risiko. Jo fle-re hvileperioder, desto mindre er der risiko for skader.

Risikoen for skader bliver større, når I arbejder i fastlåste stillinger eller oftevrider ryggen. Bump og uventede bevægelser, der fx skyldes en eller flereujævnheder, er også med til at øge risikoen for skader.

Belastende forhold finder I i følgende situationer:

■ Hvor køretøjet er dårligt affjedret eller har et dårligt eller slidt sæde■ Ved lang tids kørsel over ujævnt terræn■ Kørsel med høj fart■ Bakke med højt læs.

Det mest vibrationsbelastende arbejde er kørsel med truck.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne Er I i tvivl, om I har problemer med vibrationer, kan I få lavet målinger eller vur-deringer, der kan afklare, om I har risiko for skader.

I skal overholde lovgivningens aktionsværdi på 0,5 m/s2, hvor det er muligt.Grænseværdien på 1,15 m/s2 må under ingen omstændigheder overskrides.

Når I skal gøre noget ved vibrationerne, kan I tænke på følgende:

UnderlagSørg for at vedligeholde underlaget, og undgå at køre over ujævnheder. Af -stem hastigheden i forhold til underlaget.

Vibrationssvage køretøjerDe køretøjer, I allerede har købt, er svære at forbedre. Køb derfor vibrations-svage køretøjer, når I skal have nye. Leverandøren skal i brugsanvisningen op-lyse om vibrationer.

Kontroller jævnligt, om køretøjets affjedring og sæde er i orden, og om hjulenehar det rette dæktryk.

27

Helkropsvibrationer

Transportmidler

Vibrationsdæmpende sædeBrug et vibrationsdæmpende sæde, som passer til køretøjet. Der findes i reg -len nye maskiner og typer af sæder, hvor vibrationsbelastningen er væsentligtnedsat. Sørg for god rygstøtte i forhold til de bevægelser, medarbejderen fore-tager. Sædet skal være nemt at indstille både med hensyn til frem-/til ba ge -bevægelse, ryglænets hældning, førerens vægt og eventuel variabel lænde -støtte. Især god lændestøtte er vigtig. Husk også at indstille styretøj og betje-ningsgreb, så de passer til føreren.

Nedsæt påvirkningstidenHvis det ikke er muligt at dæmpe vibrationerne, skal I nedsætte den tid, føre-ren udsættes for vibrationer.

BakningBegræns bakning i truck o.l.

Mere viden om helkropsvibrationerI kan læse mere om helkropsvibrationer i At-vejledningen, der ligger på adres-sen www.at.dk/auto.

Transportmidler

28

Unge

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal der-for være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end de-res ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.

Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må ar -bejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/auto.

Gravide og ammende Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere om gravides og ammendes arbejdsmiljø i At-vejledningen, der ligger på adressen www.at.dk/auto.

29

Unge, gravide og ammende

Transportmidler

Transportmidler

30

Transportmidler

31

Arbejdsmiljøvejviser 13

Transportmidler

Branchen omfatter:■ Fremstilling af andre transportmidler■ Fremstilling af elektrisk og elektronisk udstyr til motorkøretøjer■ Fremstilling af karosserier til motorkøretøjer; fremstilling af påhængsvogne og sættevogne■ Bygning af skibe og flydende materiel■ Fremstilling af andre dele og tilbehør til motorkøretøjer■ Fremstilling af motorkøretøjer■ Fremstilling af luft- og rumfartøjer o.l.■ Reparation og vedligeholdelse af andre transportmidler■ Karosseriværksteder og autolakererier■ Fremstilling af militære kampkøretøjer■ Undervognsbehandling■ Autoreparationsværksteder mv.■ Reparation og vedligeholdelse af skibe og både■ Reparation og vedligeholdelse af luft- og rumfartøjer■ Salg, vedligeholdelse og reparation af motorcykler og reservedele og tilbehør hertil■ Dækservice■ Bygning af både til fritid og sport■ Fremstilling af lokomotiver og andet rullende materiel til jernbaner og sporveje■ Fremstilling af cykler og invalidekøretøjer■ Fremstilling af motorcykler.

Arbejdstilsynet – 2009 www.at.dk – telefon 70 12 12 88

Tryk: Datagraf – Foto: Stefan Kai Nielsen