Læringscenteret Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Delrapport

Muligheder og begrænsninger for uddannelse af Stråleterapisygeplejersker og -radiografer i et Læringscenter

Annette Bøjen, projektleder 2007

3D acceleratoren, Læringscenteret, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital

Forord

Marts 2007 åbnede et nyt læringscenter som en del af Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospi-

tal.

I forbindelse med etableringen er der ansat en projektleder, som i en toårig periode er ansvarlig for et

projekt, der har to formål:

1. Etablering og udvikling af et læringscenter for alle faggrupper ved Onkologisk Afdeling

2. Pilotprojekt med uddannelse af 10 stråleterapisygeplejersker og -radiografer, ansat til at udføre

strålebehandling, hvor hovedparten af den kliniske træning vil foregå i læringscenteret.

Pilotprojektet med uddannelse af stråleterapisygeplejersker og –radiografer er godkendt af Det

Landsdækkende Uddannelsesråd1. I den forbindelse bad rådet om en delrapport med henblik på en

tidlig integrering af eventuelle positive resultater i stråleterapiuddannelserne, der starter foråret 2008

både i Øst- og Vestdanmark.

Den lokale styregruppe for Læringscenteret, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, har lige-

ledes bedt om en delrapport med henblik på optagelse af et ekstra uddannelseshold i foråret 2008.

Denne delrapport tager derfor udelukkende udgangspunkt i de opnåede erfaringer og resultater i for-

bindelse med punkt 2 i formålet: pilotprojektet med uddannelse af ti stråleterapisygeplejersker og ra-

diografer.

Ved projektperiodens afslutning vil der blive udfærdiget en rapport over det samlede projekt.

Rapporten er opbygget således, at resultaterne kan læses i punktform under resumeet på side fire.

Selve projektet og en sammenfletning af de hidtidige resultater kan læses fra side fem til ti og det er

muligt at fordybe sig i pilotundersøgelserne i bilag 1 og 2.

December 2007 Annette Bøjen Projektleder Uddannelsesleder for Stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark

1 Referat fra ordinært møde i Det Landsdækkende råd for stråleterapi i Århus den 8.februar 2007

Indholdsfortegnelse Resume ................................................................................................................................................... 4 Baggrund ................................................................................................................................................. 5

Rammer ............................................................................................................................................... 5 Mål ....................................................................................................................................................... 5 Vilkår for start ....................................................................................................................................... 5

Pilotprojekt ............................................................................................................................................... 5 Timefordeling ....................................................................................................................................... 6 Pædagogik ........................................................................................................................................... 6

Resultater ................................................................................................................................................ 7 Teoretiske prøver................................................................................................................................. 7 Evalueringsundersøgelser ................................................................................................................... 7

Formål .............................................................................................................................................. 8 Konklusion på interviewene ............................................................................................................. 8

Muligheder og begrænsninger af uddannelse af stråleterapisygeplejersker i læringscenteret............... 9 Perspektivering - tidlig integrering i kommende uddannelseshold. ....................................................... 10 Bilag 1.................................................................................................................................................... 11 Bilag 2.................................................................................................................................................... 17

Resume Læringscenteret ved Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital blev etableret marts 2007. Et

pilotprojekt med uddannelse af syv stråleterapisygeplejersker startede samtidig deres etårige uddan-

nelsesforløb.

Formålet med projektet er at udvikle det nyetablerede læringscenter, undersøge muligheder og be-

grænsninger i det virtuelle læringsmiljø og øge antallet af uddannelsespladser.

Med henblik på optagelse af et ekstra uddannelseshold til stråleterapisygeplejerske – og radiografer i

Århus foråret 2008 og integrering af tidlige positive erfaringer i Den Vestdanske Stråleterapiuddannel-

se er der lavet to interviewundersøgelser med henholdsvis kursusdeltagerne og tutorerne.

En sammenfatning af resultaterne i pilotundersøgelserne viser:

• Det er muligt at opøve rutine i anvendelse af håndstationen og det at opholde sig i et accele-

ratorrum. IT-lab har givet et kendskab til ARIAs systemer. Træning i targetindtegning har givet

forståelse for anatomien og anvendelse af CT- billeder. 3D acceleratoren har medvirket til at

give en god rummelig forståelse og et visuelt indblik i patienternes anatomi, tumorer og dosis-

volumener, bl.a. hvordan IMRT former felterne og forflytninger. Kursusdeltagerne er gode til at

tænke tredimensionelt, gennemskue en dosisplan og har stor viden om den kliniske fysik.

• Kursisterne mangler erfaring i, hvordan en dosisplan anvendes i praksis og det er svært at re-

latere det lærte stof til praksis. Målrettede opgaver i forbindelse med klinisk træning, kan være

et godt arbejdsredskab.

• En udvikling af softwaren, så den svarer til klinikken fx hele betjeningskonsollen og OBI match

er nødvendig, hvis der skal opøves rutine svarende til de daglige behandlinger. Undervisnin-

gen i IT-lab bør være arbejdsgangsrelateret, med kortere oplæg og flere øvelser. 3D accelera-

toren kræver en tilvænning og der bør tages hensyn til det i tilrettelæggelsen af undervisnin-

gen.

• Det er en fordel, at der er undervist i al teorien inden starten af den kliniske træning, men re-

petition er nødvendig. Der er mange afbrud i den kliniske træning og der er tvivl om deltager-

ne, på grund af den ændrede organisering af afdelingen, får rutine nok om de gængse be-

handlingstyper.

Foreløbige resultater af projektet:

• Resultaterne af de teoretiske prøver viser, at kursusdeltagerne har et vidensniveau svarende

til tidligere hold. Pilotundersøgelsernes resultater, der tyder på et højt niveau i forståelse af

dosisplanlægning i praksis må bekræftes af yderligere undersøgelser.

• Det vurderes, at Læringscenteret med det tilhørende virtuelle læringsmiljø fortsat er et anven-

deligt supplement til den teoretiske og kliniske uddannelse således, at det er muligt af fordoble

uddannelseskapaciteten.

Implementering

De opnåede positive erfaringer er allerede implementeret i uddannelsesholdet, der startede Strålete-

rapiuddannelsen september 2007. Det gælder både den Vestdanske Stråleterapiuddannelse og den

kliniske træning for uddannelsesholdet fra Århus.

5

Baggrund

Rammer Læringscenteret består af tre rum:

1. Klasselokale, hvor der på nuværende tidspunkt er plads til ti personer. Et rum med plads til 24

personer vil blive taget i brug ca.1.marts 2008. Et håndbogsbibliotek er under opbygning.

2. IT-laboratorium (IT-lab), med software fra acceleratorfirmaet Varians styresystem ARIA. Der

er otte arbejdsstationer med plads til 16 kursusdeltagere og en lærerarbejdsplads. Computer-

ne er tilsluttet et Smart-board.

3. En 3D virtuel accelerator, Varian 2100 C/D (3D acc). 3D acceleratoren er udviklet på Universi-

tet i Hull, UK. Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital har en toårig udviklingsaftale

med Universitet i Hull.

Mål For såvel IT-lab som 3D acceleratoren gælder det, at anonymiserede patientdata kan overføres fra

stråleterapiklinikken, således at undervisningsmaterialerne er aktuelle kliniske patientdata eller kur-

susdeltagerne kan lave egne dosisplaner i IT-lab og overføre disse til 3D acceleratoren.

Læringscenteret er etableret for at give mulighed for en anden pædagogisk tilgang til at forstå rationa-

let bag strålebehandling og for at have et læringssted, hvor tilrettelæggelse og udførelse af strålebe-

handling kan trænes med anonymiserede kliniske patientdata og uden at optage tid fra patientbehand-

linger. I disse år er klinikken flaskehalsen for antallet af uddannelsespladser. Da en del af den kliniske

uddannelse formodes at kunne udføres i læringscenteret forventes det, at antallet af uddannelses-

pladser til stråleterapisygeplejersker og –radiografer, vil kunne øges.

Vilkår for start Marts 2007 startede et projekthold med uddannelse af stråleterapisygeplejersker og –radiografer, alle

ansat ved Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

Læringscenteret og installationerne var først klar marts 2007, hvilket betød, at det ikke var muligt at

forberede, teste og tilrettelægge undervisning med de nye IT redskaber på forhånd.

Da læringscenteret er det første sted i verdenen, hvor en 3D accelerator er blevet installeret, var det

heller ikke muligt at indhente erfaring eller viden fra andre tilsvarende steder.

Samtidig med ibrugtagning af læringscenteret blev der ansat en IT-konsulent, som medvirker ved ud-

viklingen af softwaren både i IT-lab og 3D accelerator, overfører patientdata, og på sigt skal varetage

selvstændige undervisningsopgaver i IT-lab.

Pilotprojekt Formålet med projektet er, at udvikle læringscenteret, undersøge muligheder og begrænsninger i det

virtuelle læringsmiljø og øge antallet af uddannelsespladser samtidig med at deltagerne uddannes i

henhold til uddannelsesvejledningen for stråleterapiuddannelse2, 3.

2 Vejledning nr. 139 af 25.juli 2001. Vejledning om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger (stråleterapisygeplejerske – stråleterapiradiograf) 3 Læringscenter, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus, Projektbeskrivelse, Annette Bøjen og Cai Grau. Januar 2007. Ej publice-ret. .

6

Øvelser og træning i IT-lab

Projektet var planlagt til at kunne modtage ti sygeplejersker og/eller radiografer. De otte stillinger blev

besat, heraf blev en langtidssygemeldt inden start. Projektgruppen består derfor af syv personer, alle

med en sygeplejefaglig baggrund.

I lighed med tidligere uddannelseshold var der udarbejdet en studieplan til kursisterne. De første syv

måneder(marts – oktober) har været planlagt med en vekselvirkning mellem teori, træning og læring i

læringscenteret, studietid og studiepraktik i klinikken. Punktpraktikken i denne periode har været lavet

ud fra et logistisk hensyn, da disse er blevet koordineret med andre kursisters fravær og i forbindelse

med sommerferien blev tre uger planlagt som hjælper/arbejdskraft i afdelingen.

Timefordeling En samlet opgørelse af timefordeling fra uge 9 til uge 50, 2007 viser nedenstående fordeling:

Klasse- Under-vis ning IT-lab 3D acc

Under-vis/infor fra kli i LC

Klinisk træning

IGRT e-learning

Onko møder m.m.

Sgh. intro

Onko. Basis uv

Studie-tid

Hellig-dag ferie

Samlet timer

260 49,5 26,5 74 601 30 15 22,5 50 145,5 258 1532

Klasseundervisning på 260 timer er timer, der er givet samlet, og som svarer til de ti ugers teori i hen-

hold til uddannelsesvejledningen. Tiden der er anvendt i de to nye læringsrum, IT-lab og 3D acc er på

henholdsvis 49,5 og 26,5 timer. Til undervisning /informationer fra klinikken er der brugt 74 timer. I

disse timer indgår undervisning, der tidligere er givet fra den enkelte tutor til kursisten, fx kvalmebe-

handling og dokumentation, men nu gives samlet til holdet. Sammen med den kliniske træning har der

siden oktober været indlagt en ugentlig dag i læringscenteret. Denne dag er brugt til at arbejde med

indsamling og fremlæggelse af kliniske patientdata, studiebesøg ved fx PET-CT scanneren, studiebe-

søg i en anden stråleterapiklinik og informationer/orientering jævnt fordelt under hele uddannelsen.

Studietiden på 145 timer inkluderer regneøvelser i klinisk fysik, forberedelse til 1.prøve og udarbejdel-

se af en skriftlig opgave til 2.prøve, læsegrupper og selvstudie.

Pædagogik Undervisningen i såvel IT-lab som 3D acc bærer præg af at

såvel et softwaremæssigt som et pædagogisk

udviklingsarbejde er i gang for at få udviklet et optimalt

læringsmiljø.

En større opgradering af Varians styresystem ARIA foregik i

maj måned. Det medførte at alle programmer, farvekodnin-

ger osv. skulle implementeres i systemet igen. Derfor var der

heller ikke mange øvepatienter overført fra start. Diverse

programmer, timeplanner, RT-chart osv. blev gennemgået

og kursisterne fik efterfølgende nogle opgaver, som de selv

skulle arbejde med. For at få en anden tilgang til at lære at

gennemskue en dosisplan og for at blive bedre til se på struktur på CT-billeder, har kursusdeltagerne

haft ti timers undervisning, hvor de har øvet indtegning af en dosisplan ved en simpel behandlingstek-

nik. Efterfølgende er planen gennemgået i 3D acceleratoren.

7

I 3D acceleratoren er en del af udviklingsprojektet at

teste anvendelsen i forhold til klinikken. Fx drejede

lejet til den forkerte side i forhold til klinikken og para-

metrene matchede ikke parametrene i Århus. Kursi-

sterne har trænet anvendelsen af håndstationen, er

undervist i isocenterteknik og forskellige behandlings-

teknikker er gennemgået. Målet har været at deltager-

ne skulle opnå nogle praktiske færdigheder og samti-

dig blive i stand til at forstå baggrunden for tilrettelæg-

gelse og udførelse af strålebehandling. Undervisninger

er foregået som gruppe- eller holdundervisning. Un-

derviserne, der kommer fra hele landet, er nødsaget til først at få en præsentation af 3D accelerato-

ren, for at tænke den ind, som et naturligt pædagogisk element, fx i forbindelse med gennemgang af

en dosisplan til en bestemt sygdomsgruppe.

Kursusdeltagerne har været tilknyttet en bestemt accelerator under punktpraktikkerne. Der er blevet

udarbejdet målrettede arbejdsopgaver til disse dage fx ’find ud af hvordan kiler anvendes i de daglige

behandlinger’, for at få undervisningen i læringscenteret og klinikken integreret. Ud fra opgavens

indhold og arbejdssituationen ved acceleratoren har en erfaren sygeplejerske været ansvarlig for

dagen. Den kliniske træning forsætter ved samme accelerator resten af uddannelsesperioden, og

siden oktober har der været tilknyttet en tutor.

Resultater

Teoretiske prøver Første teoretiske prøve, som er en multiple choice test med 50 spørgsmål blev afviklet efter 3 måne-

ders ansættelse. Med undtagelse af to spørgsmål fik deltagerne samme prøve som uddannelseshol-

det, der blev uddannet i perioden september 2006-2007. Projektholdet havde en gennemsnitlig rigtig

svarprocent på 79,6 % (syv deltagere) og september 2006 havde 78,5% rigtige ( 25 deltagere). Da der

er færre deltagere i projektholdet end i september 2006, kan den lille forskel tillægges statistisk usik-

kerhed, og niveauet må vurderes til at være rimelig ens. Dog kan det fremhæves, at projektholdet med

den lidt højere beståelsesprocent afviklede prøven to måneder tidligere end holdet fra september

2006

Anden prøve blev afviklet efter 7 måneders ansættelse, hvor den normalt bliver afviklet efter 9 måne-

ders ansættelse. I lighed med tidligere uddannelseshold havde deltagerne udarbejdet en større skrift-

lig opgave, der blev forsvaret mundtligt ved en individuel prøve. Kriterierne var bestået/ikke bestået.

De mundtlige subjektive kommentarer fra censorerne var at holdet overvejende bestod på et højt ni-

veau.

Evalueringsundersøgelser For at få udviklet læringscenteret så det fungerer bedst muligt og for at finde frem til mulighederne og

begrænsningerne i forbindelse med uddannelse af stråleterapisygeplejersker, er der lavet to pilotun-

dersøgelser. Undersøgelserne er lavet som kvalitative interview

Metoder og resultater fremgår af bilag 1 og 2.

Dose Color Wash

8

Formål Formålet med første undersøgelse ”Stråleterapiuddannelse – muligheder og begrænsninger i et læ-

ringscenter” var at finde frem til en vurdering af, hvordan læringssituationen i IT-lab og 3D acc har

været, og deltagernes ideer til den fortsatte udvikling af det teknologiske og pædagogiske læringsmiljø

med henblik på, at kommende uddannelseshold kan modtage en del af den kliniske træning i et virtu-

elt læringsmiljø.

Anden undersøgelse ”Stråleterapiuddannelse – klinisk træning kombineret med uddannelse i et læ-

ringscenter” havde som mål at undersøge, tutorernes vurdering af kursusdeltagernes færdigheds- og

vidensniveau efter 8-9 måneders deltagelse i stråleterapiuddannelsen.

Konklusion på interviewene En sammenfatning af konklusionerne i de to pilotundersøgelser viser at:

Deltagerne vurderer, at de i læringscenteret har lært at anvende håndstationen og se konsekven-

serne af forkert lejring. Tutorerne vurderer ligeledes, at kursusdeltagerne efter ophold i lærings-

centeret har opnået en vis rutine i forhold til anvendelse af håndstationen, og at deltagerne havde

rutinen med at stå ved siden af apparatet, men at der er individuelle forskelle i kursusdeltagernes

færdigheder. Tutorerne skal ikke bruge så meget tid på at instruere kursusdeltagerne.

Deltagerne vurderer, ved at træne i targetindtegning har de fået forståelse for anatomien og an-

vendelse af CT- billeder. De vurderer, at 3D acceleratoren har medvirket til at give en god rumme-

lig forståelse og et visuelt indblik i patienternes anatomi, tumorer og dosisvolumener, bl.a. hvordan

IMRT former felterne og forflytninger. Tutorerne bekræfter dette ved også at vurdere, at kursusdel-

tagerne er gode til at tænke tredimensionelt og gennemskue en dosisplan, og de mener endvidere

at kursusdeltagerne har stor viden om den kliniske fysik.

Deltagerne vurderer, at undervisningen i IT-lab, har givet et godt kendskab til ARIAs systemer og

en god forståelse for tilrettelæggelsen og udførelsen af strålebehandling. Tutorerne vurderer, at

selv om kursusdeltagerne er gode til at gennemskue en dosisplan, mangler de erfaring i, hvordan

den anvendes i praksis, og hvad der skal kontrolleres i forhold til de daglige behandlinger.

Kursisterne vurderer, at de ikke har opnået rutine i udførelsen af strålebehandling, hverken i IT-lab

eller 3D acc. Kursisterne mangler en overordnet introduktion til ARIA, som giver en logisk introduk-

tion til systemerne og det er svært for deltagerne at relatere det lærte stof til praksis.

Tutorerne vurderer, at de målrettede opgaver i forbindelse med punktpraktikken er et godt arbejds-

redskab, så det kan måske være en model der kan udbygges for at relatere teori og praksis.

Specielt kursisterne efterlyser en udvikling af softwaren, så den svarer til klinikken fx hele betje-

ningskonsollen og OBI match.

De foreslår, at undervisningen bør tilrettelægges med kortere oplæg og flere øvelser, som bør væ-

re arbejdsgangsrelateret. 3D acceleratoren kræver en tilvænning og der bør tages hensyn til det i

tilrettelæggelsen af undervisningen.

9

Det er en fordel, at der er undervist i al teorien inden starten af den kliniske træning, men repetition

er nødvendig, da tutorerne vurderer at specielt onkologien, er langt væk i kursusdeltagernes be-

vidsthed. En af tutorernes opgaver er at hjælpe med at prioritere rækkefølgen af opgaver. Tutorer-

ne oplever mange afbrud i den kliniske træning, hvor kursusdeltagerne skal til undervisning eller

følge andre funktioner fx en CT-scanning. Tutorerne udtrykker bekymring for om kursusdeltagerne,

i forbindelse med den ændrede organisering af afdelingen, får erfaring nok om de gængse be-

handlingstyper. De vurderer dog også, at det virker, som om der er kommet mere ro på oplærin-

gen

Muligheder og begrænsninger af uddannelse af stråleterapisygeple-jersker i læringscenteret Ud fra de første to pilotundersøgelser kan det skønnes at undervisningen i læringscenteret medvirker

til at give kursusdeltagerne en anden og bedre forståelsen af tilrettelæggelse og udførelse af strålebe-

handling, og dermed en bedre kvalitet i uddannelsen. Anvendelse af alle tre faciliteter med et klasse-

lokale, et IT-laboratorium og en 3D acc er medvirkende, og alle funktioner må vurderes at være nød-

vendige. Der er stadig en del muligheder, både teknologiske og pædagogiske, der ikke er afprøvet.

Det skønnes også at læringscenteret og den tilknyttede undervisning kan medvirke til at fordoble ud-

dannelsen af stråleterapisygeplejersker ansat ved Onkologisk Afdeling i Århus(tyve mod tidligere ti).

Projektholdet har opnået at få en forståelse for og delvis rutine i anvendelsen af håndstationen, acce-

leratoren og ARIA. De to første prøver viser, at deltagerne klarer sig på samme niveau som tidligere

hold. Det endelige resultat kan selvfølgelig først gøres op efter afslutning af uddannelsen, hvor også

de praktiske færdigheder bliver vurderet. Yderligere undersøgelser må til for at afdække kursusdelta-

gernes vidensniveau i rummelighed og dosisplanlægning. Hvad er det de er specielt gode til i horhold

til tidligere kursusdeltagere?

Læringscenteret er et nyt pædagogisk element midt mellem teori og praksis og vil derfor aldrig kunne

erstatte klinikken fuldt ud. På 3D acceleratoren kan man ikke røre ved, tale med eller se hvordan pati-

enten har det. Men der må arbejdes mod en målrettet indsats for at få større sammenhæng med kli-

nikken fx hvordan anvendes en dosisplan i praksis og hvad skal der kontrolleres i forhold til billedveri-

fikation.

Begrænsningerne vurderes på nuværende tidspunkt ikke at være af kvalitetsmæssig, men mere af

teknologisk og pædagogisk karakter og behovet for ekspertviden. Disse begrænsninger må nærmere

betragtes som udfordringer, der skal arbejdes videre med i den kommende tid, og vil på sigt kunne

løses. Teknologien i IT-lab skal fortsat udvikles så den matcher klinikken, og der kan laves øvelser og

patientcases svarende til de daglige behandlinger. For at have den tætte relation til klinikken er det

nødvendigt i perioder at anvende personale med stor klinisk ekspertise, fx i forhold til Varians styresy-

stem. Klinikken er hårdt belastet og der foregår hele tiden en prioritering af opgaver i forhold til pati-

entbehandlinger og uddannelse af personale. Derfor er muligheden for at få undervisning af kliniske

personaleeksperter begrænset, til gengæld er det en fordel, at når disse tilkaldes modtager alle syv

den samme undervisning på en gang, hvor det før ofte blev givet som sidemandsoplæring.

10

Perspektivering - tidlig integrering i kommende uddannelseshold. Delrapporten er udarbejdet med henblik på en tidlig integrering af positive erfaringen i uddannelses-

holdet, der starter på Stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark marts 2008.

Nogle elementer i forhold til læringen og forståelsen af rummelighed, anvendelse af CT-billeder og

tredimensionel dosisplanlægning er dog allerede indarbejdet i det samlede uddannelseshold, der star-

tede på Stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark september 2007. De positive tilbagemeldinger fra

kursusdeltagere og tutorer på projektholdet har gjort at dette er blevet integreret hurtige end plamlagt.

Holdet har 33 deltagere, hvilket gør, at det er svært at udnytte læringscenteret optimalt. Deltagerne

har dog på teori to, der lige er afviklet haft nogle undervisningstimer i IT-laboratoriet i targetindtegning.

I 3D acceleratoren er der undervist i isocenterteknik og lavet en kort gennemgang af en dosisplan

mhp. på volumener. På teori tre vil der blive arbejdet med øvelser i dosisplanlægning i IT-lab. Enkelte

undervisningssessioner med udgangspunkt i en bestemt sygdomsgruppe forventes planlagt således

at holdet deles i to og undervisning gentages to gange. Den vil starte i klasselokalet med gennemgang

af baggrunden for dosisplanen, derefter vil undervisningen fortsætte i IT-lab, hvor der vil være eksem-

pler på en dosisplan fra klinikken og til sidst vil samme dosisplan blive gennemgået i 3D accelerato-

ren. På teori 4(hvor der til den tid er et større klasselokale) planlægges med en workshop med ud-

gangspunkt i en patientcase og inddragelse af alle lokaler og flere undervisere den samme dag.

Kursusdeltagere, der er ansat i Århus september 2007, får en del af den kliniske træning i læringscen-

teret. Her er planlagt med yderligere træning i forhold til kliniske færdigheder, fx håndstationen. Der

laves øvelser og opgaver, med udgangspunkt i patientcases, hvor alle elementer i forhold til sygdoms-

lære, dosisplanlægning og sygepleje indgår og der vil blive arbejdet med nyopsætninger. Der vil fort-

sat blive arbejdet med en systematisk udvikling af konkrete arbejdsspørgsmål til den kliniske træning,

så den bliver mere målrettet og der derved skabes en større sammenhæng mellem teori, læring i et

virtuelt læringsmiljø og træning i klinikken.

Holdet der starter på Stråleterapiuddannelsen til marts 2007 forventes at få cirka tyve deltagere. Det

betyder at alt den teoretiske undervisning vil kunne tilrettelægges i læringscenteret og der bliver en

betydelig større mulighed for at inddrage de nye pædagogiske elementer i de enkelte undervisnings-

sessioner. Ti personer på dette hold, forventes at være sygeplejersker, der er ansat ved stråleterapien

i Århus, hvorfor den kliniske træning og læring i læringscenteret også fortsat vil blive udviklet.

11

Bilag 1

Stråleterapiuddannelse – muligheder og begrænsninger i et læringscenter. En spørgeskemabaseret pilotundersøgelse fulgt op med interview af gruppen af respondenter.

Annette Bøjen, Projektleder og uddannelsesleder for stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

Baggrund: Marts 2007 startede et projekthold på syv personer, på den etårige uddannelse til stråleterapisygeple-jerske. Alle er ansat i Stråleterapiafdelingen, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Formålet med uddannelsesholdet er, at udvikle det nyetablerede læringscenter, undersøge mulighe-der og begrænsninger i det virtuelle læringsmiljø og øge antallet af uddannelsespladser samtidig med at deltagerne uddannes i henhold til uddannelsesvejledningen for stråleterapiuddannelse4, 5. Læringscenteret består af tre rum: 1. klasselokale, 2. IT-laboratorium (IT-lab), med software fra acce-leratorfirmaet Varians styresystem ARIA og 3. en 3D virtuel accelerator, Varian 2100 C/D (3D acc). Såvel et softwaremæssigt som et pædagogisk udviklingsarbejde er i gang i IT-lab og 3D acc for at få et optimalt læringsmiljø. Læringscenteret er det første sted i verdenen, hvor en 3D accelerator er ble-vet installeret, og det er derfor ikke muligt at indhente erfaring eller viden fra andre tilsvarende steder. Evalueringsundersøgelse For at evaluere udviklingen og anvendelsen af henholdsvis IT-lab og 3D acc laves en spørgeskema-baseret pilotundersøgelse fulgt op med et interview af respondenterne. Undersøgelsen vil være be-grænset til læringen i de to rum, velvidende at hele stråleterapiuddannelsen skal ses som et samlet forløb med alle typer af teoretisk, klinisk og virtuel læring. Ved interviewets optagelse har deltagerne været ansat i syv måneder. De har gennemgået ti ugers teori svarende til uddannelsesvejledningen, e-learningskurset i IGRT, fået træning i IT-lab og 3D acce-leratoren og bestået de to teoretiske prøver. Som andre nyansatte har de fulgt Århus Sygehus´ intro-duktion og Onkologisk Afdelings introduktion og Onkologisk Afdelings basiskursus i sygepleje. Klinisk træning har fundet sted i forbindelse med introduktionen og ophold som punktpraktik, hvor tilrettelæg-gelsen har været lavet ud fra en logistisk vinkel, da antallet af kliniske uddannelsespladser er begræn-set og skal harmonere med andre uddannelsessøgende. Formål: Formålet med undersøgelsen er at finde frem til en vurdering af, hvordan læringssituationen i IT-lab og 3D acc har været, og deltagernes ideer til den fortsatte udvikling af det teknologiske og pædagogiske læringsmiljø med henblik på at kommende uddannelseshold kan modtage en del af den kliniske træ-ning i et virtuelt læringsmiljø. Metode: Deltagerne fik udleveret et skema med ”halve sætninger”, som blev bearbejdet individuelt. Spørgsmålene der skulle arbejdes med lød: 1) Det bedste ved at blive undervist i IT-lab har været …2) Ved undervisningen i IT-lab har jeg savnet………..3) I IT-lab har jeg specielt lært………4) Hvis der skal opnås rutine i funktionerne i IT-lab svarende til funktionerne i kontrolrummet gøres det bedst ved……5) Det bedste ved at blive undervist i 3D acceleratoren har været……….6) Ved undervisnin-gen i 3D acceleratoren har jeg savnet…….7) I 3D acceleratoren har jeg specielt lært……….8) Hvis der skal opnås rutine i at betjene 3D acceleratoren svarende til betjeningen af en accelerator i klinik-ken gøres det bedst ved………..

4 Vejledning nr. 139 af 25.juli 2001. Vejledning om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger (stråleterapisygeplejerske – stråleterapiradiograf) 5 Læringscenter, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus, Projektbeskrivelse, Annette Bøjen og Cai Grau. Januar 2007. Ej publice-ret.

12

Skemaerne var til eget brug og er ikke indsamlet. De enkeltes svar blev mundtligt fremlagt i gruppen. Alle kunne høre hinandens svar og lade sig inspirere deraf. De mundtlige fremlæggelser blev optaget på bånd, transskriberet og danner baggrund for den efterfølgende analyse. Hvor der er analoge ud-sagn, er der kun valgt et ud til at præsentere området. I analysen af resultaterne er der lagt vægt på at identificere temaer, som deltagerne selv vurderer at have lært, hvad de mener at mangle, hvad der fortsat skal udvikles teknologisk og pædagogisk som forudsætning for bedst mulig udnyttelse af IT-lab og 3D accelerator. Resultat: IT-lab Det bedste ved at blive undervist i IT-lab har været at:

• have arbejdet med og gennemgået hele Variansystemet • at lave en agenda og nogle af symbolerne at kende • tjekke ind på patienterne med mødetider og tjekke ind på Date Range • lært at finde de ting jeg skal bruge i klinikken • se på CT-scanningsbilleder • der er god hjælp at hente i RT-chart med hensyn til 3D billeder på patienten • forståelse for anatomi og anvendelse af CT-billeder • selv at øve indtegning af organer, volumener og dermed target • have haft tid til selv at lege med både timeplanner og Eclipse • at jeg godt tør gå ind og rode i de forskellige funktioner og se hvad der er i dem • det kan ikke gå så vældig galt har jeg fundet ud af • man har mulighed for at øve sig igen og igen og igen • undervisningen hang godt sammen med den efterfølgende undervisning i 3D acceleratoren • arbejde med cases fra noget der ligner praksis • man har mulighed for at sidde enkeltvis eller to og to sammen afhængig af opgaven • godt med den nye IT-tavle, der har funktionalitet som letter undervisningen.

Ved undervisningen har jeg savnet • en eller anden form for afgrænsning fordi der er uanede muligheder for i Aria, for anvendelsen

af det, man kan jo virkelig gå langt ud i nogle tangenter • mangler at kunne se billeder på 3D konsollen og få øvelser i dem • oplæg som fortæller om logikken og sammenhængen i systemerne, • en større sammenhæng med den praksis jeg skal færdes i fremover • svært at relatere til et system som man for det første ikke kender og som man i øvrigt ikke rig-

tig ved hvad man skal bruge til • få en beskrivelse af hvad er det bruges til i praksis • mere praksiserfaring så jeg havde noget at hænge det op på inden vi havde de der Aria sy-

stemer eller Timeplanner og patientmanager • en tidsmæssig sammenhæng mellem undervisningen her og praktikken ovre ved accelerato-

ren • fulde programmer, der er ikke ret meget ved at åbne en timeplanner, hvor der står tre øvepa-

tienter • flere praktiske øvelser i Aria, så man på den måde kommer omkring funktionerne i Aria • måske nogle løbende undervisningssessioner i det samme og så på den måde få det udvidet • undervisningen den har simpelthen været alt for tidligt placeret i forhold til det at vi nu skal til

at over i praksis • lidt kortere oplæg, mere hyppige skift mellem hands-on og oplæg, måske mere arbejdsgangs-

relateret • vi har været på øvelsesniveau og ikke andet • der var nogle opgaver vi fik udleveret lige til sidst og det er dem jeg synes har været bedst • lidt mere plads rundt om tavlen, når underviseren laver oplæg. • vi sidder elendigt i forhold til tavlen

I IT-lab har jeg specielt lært….

• brug af Eclipse i forhold til farvekoder når vi ser på billeder ovre i behandlingsrummet • at lave en agenda og lært nogle af symbolerne at kende, tjekke ind på patienterne med møde-

tider og tjekke ind på daterange

13

• targetindtegning, forståelse for anatomi og anvendelse af CT-billeder, det har været stor, stor for mig

• indtegning af volumener altså organer • kendskab til Aria opbygning og funktion • Hvordan timeplanner virker, at se på CT-scanningsbilleder. • at der er god hjælp at hente i RT-chart med hensyn til 3D billeder på patienten. • at finde de ting jeg skal bruge i klinikken • at jeg godt tør gå ind og rode i de forskellige funktioner og se hvad der er i dem. Det kan ikke

gå så vældig galt har jeg fundet ud af • at jeg ved det findes derinde et eller andet sted en af de der timeplanner places, mannage,Rt-

chart og Eclipse

Hvis der skal opnås rutine i funktionerne i IT-lab svarende til funktionerne i kontrolrummet gø-res det bedst ved…….

• hvis undervisningen blev delt mere op……at jeg måske kun havde haft en to tre timer hver gang

• så skal der være noget der ligner de systemer vi har derovre…. Og vi har jo noget af det timeplanner, manager, RT-chart og de der ting…..hvis jeg skal opnå rutine i de apparater her-ovre der svarer til de apparater derover så bliver jeg nødsaget til at have dem jo betjenings-konsollen og OBI-match og al det

• få et svar tilbage på hvad det er du gør forkert… når jeg laver en fejl, jeg er nødt til at lære når jeg har lavet en fejl og at systemerne fortæller mig når jeg har lavet en fejl …at jeg bagefter får at vide her har du overset noget rent faktisk

• masser af case story som vi arbejder igennem • gennemgå og modtagelse af en patient. Hvad gør man der, hvordan bruger man systemet der

så man kan det fra en ende af….gå det hele igennem.., og gentage det…..for at få rutine og sikkerhed.

• man får en konkret situation …og så prøve at relatere det til virkeligheden og bruge en pati-ent, og så forestille sig alt muligt man kunne blive spurgt eller skulle tage stilling til eller få ordnet eller sådan noget

• man må opbygge noget der ligner kontrolpanelskærme i IT-lab, svarende til ovre i klinikken hvis man skulle opnå rutine, det vil sige behandlingskonsollen skal med.

• små overskuelige vejledninger i de enkelte arbejdsgange, så vi ligesom tager delfragmenter af de arbejdsgange

• prøve at kigge en fysiker over skulderen mens han eller hun laver en behandlings-plan….måske så også at der var lagt op til at det godt måtte tage lidt længere tid, så man egentlig kunne have den der dialog og stille spørgsmålene.

• det kan godt være at når jeg kommer over og kommer i gang at jeg så har meget mere lageret derinde på hylderne end jeg tror lige nu

• ugen efter så havde jeg tre timer efter i IT-lab eller to timer hvor jeg så kunne samle det op som jeg syntes havde været svært og leg videre, så jeg hele tiden kunne vekslevirke

3D acceleratoren Det bedste ved at blive undervist i 3Dacceleratoren har været…..

• at se tingene rummeligt • at kunne snakke dosisfordeling og diskutere feltindgange • at få et visuelt indblik i hvordan acceleratoren virker, hvad der sker inde i patienten, hvordan

patienten ser ud inden i, hvad det er man stråler på og hvad det er man forsøger at undgå at stråle på.

• jeg har fået en god forståelse inden man skal i klinikken…det synes jeg har været rigtig, rigtig fedt, at stå derovre at kunne se det indvendige af en patient. Det kan vi jo ikke derovre, så det er noget af en mulighed – fantastisk!

• Det har været godt at få hold på tumor og risikoorganer, anatomi og strålegange….og så også at kunne se konsekvenserne af forkert lejring har været meget en øjenåbner

• det har været godt og lærerigt at kunne se de indre organer og strålefeltet og risikoorganer og dose colour wash

• at arbejde med håndstationen i de forskellige øvelser • der med at kunne øve sig uden at ødelægge noget…..jeg kan huske den allerførste dag vi

stod derinde og vi lavede kollisioner dagen lang og vi opdagede det aldrig, fordi du ikke havde sat det på……og det syntes jeg var fedt fordi så kunne jeg, altså jeg har lært at bruge hånd-stationen derovre, jeg ved hvordan håndstationen virker det har jeg lært derovre.

14

• håndstationen isoleret set….det giver en fornemmelse af hvordan acceleratoren arbejder og hvordan man arbejder med acceleratoren og lejet, hvad der sker når man står med håndstati-onen.

• Afvekslingen at man både får undervisning derovre det synes jeg er dejligt • at inde ved 3D acc har jeg fået mere og mere ud af det jo længere hen i forløbet jo mere for-

ståelse jeg har for det hele med dosis og rummelig…lige pludselig så syntes jeg det var spændende derover, hvor i starten så syntes jeg ah…. får jeg nu så meget ud af det.

Ved undervisningen i 3D acceleratoren har jeg savnet….

• mere træning med lejet • at patienten på lejet ikke opfører sig helt så perfekt og jeg har mulig for at lave fejl • at arbejde med konkrete behandlingsplaner, simpelthen udføre hele behandlingen fra ende til

anden, og gentage det igen • højere grad koordinering i forhold til den øvrige undervisning og så også det at blive delt

op…det var rigtig godt den gang vi gjorde det. Det ville jeg gerne have gjort noget mere • mere struktureret gennemgang af de forskellige diagnoser, eksempelvis at vi skulle gennem-

gå en mammae patient, prostatapatient og lejringsteknikken den kunne jeg også rigtig godt tænke mig at bruge derovre så man fik forståelsen for den, og eventuelt have en fysiker med til det, til at fortælle om hvorfor det skal gøres sådan og sådan. Det har været rigtig godt de der dage hvor vi har Harald eller Akmal med til at forklare omkring de der ting det har været super godt, så vil der selvfølgelig være en forskel imellem Siemens og Varian

• man kunne have lidt flere CT-billeder på og taget lidt mere knoglekending ind…vi ser jo bille-derne derovre og hvad er det lige vi ser…med en relativ beskeden indsats godt kunne få lært rigtig mange at blive rigtig meget bedre til at se på de billeder

• det har været mere integreret i den almindelige undervisning….det ville være oplagt at de-monstrere fx de enkelte patientgrupper i sygdomslæren i 3D med tilhørende eksempel på be-handlingsplan, dosisfordeling osv.og så simpel hen gøre det i forbindelse med at undervisnin-gen afvikles.

• man lejre og man tror at så nu er alting bare fuldstændig som det skal være når man så går ud så opdager man der er en ellen anden parameter, der bare ikke passer og så er man nødt til at starte forfra, og det kunne være meget godt at lære

• mere tid i rummet, dvs hyppigere seancer i relation til dagens teori. • når man beder om felterne så stiller felterne sig perfekt og det skal patienten jo ikke, når nu vi

snakker om at lave fejl • i starten vil der jo ikke være spor i vejen for at man havde en halv time derovre hver dag

egentlig at man sådan lige var inde og pille lidt ved hver dag og vænnede sig til at være der og måske bare gik derind to og to og legede med håndstationen og så gik ud igen for det kunne også være en måde

• til at starte med kunne jeg tage kortere tid derovre, af gangen i 3D acceleratoren efterhånden kan jeg tage længere tid derovre uden at det generer mig. Jeg tror man skal være opmærk-som på det når man opbygger sine seancer

• det trætter simpelthen hjernen

I 3D acceleratoren har jeg specielt lært………. • at iagttage hvor de forskellige indre organer er, risikoorganer, hvordan de er placeret i forhold

til hinanden, • betjene håndstationen og strålefelterne, gantry, vinkler og dosis til organerne • at kunne se stråleindgange og lejring og konsekvenser og forkert lejring og ….. dose colour

wash på risikoorganerne • kunne se dosisfordeling også at kunne se at det er ikke kun hvor man så stråler, det er jo ikke

kun i strålefeltet der kommer noget, det komme jo indirekte spredt stråling over det hele. Det synes jeg også har været rigtig fascinerende at se og har givet indblik

• hvad sker der, når jeg gør det og det med håndstationen, og hvad er konsekvensen af be-handlingen og hvorfor er konsekvenserne som de er

• at tænke tredimensionelt det synes jeg jo godt jeg kunne i forvejen men jeg kan det i hvert fald meget mere nu(udtalt af en erfaren CT - sygeplejerske!)

• det er også det med betjening af gantry og leje og så også med at relatere CT-scanning til anatomien i patienten. Det har været rigtig godt. Og så det med at kunne se ind i patienten så håber jeg lidt jeg kan overføre det på rigtige patienter derovre. Det ved jeg ikke om jeg kan men det håber jeg lidt at jeg kan

• At betjene den det synes jeg, jeg har lært derovre

15

• hvordan IMRT former felterne når man har mange forskellige felter af de der feltindgange. Det har jeg været dybt fascineret af og kunne sidde og se det inde i patienten. Det er noget af det jeg virkelig har fået forståelse for. Det tror jeg ikke jeg havde fået uden den

Hvis der skal opnås rutine i at betjene 3D acceleratoren svarende til betjeningen af en accelera-tor i klinikken gøres det bedst ved……..

• øvelser i lejehåndtering og så at skal kunne sammenholdes med 3D consol, træning og op-sætning på skærm

• det der med at få lagt en bestemt patient ind at det ikke bare er nogle grader vi kører ud men at det er efter en bestemt patient en hoved-hals et eller andet

• fordel ved at lave betjeningen som sådan inde i IT-lab så kan du lave øvelser som kun drejer sig om betjeningskonsollen uden at skal inddrage 3D acc.

• at det er patient relateret • at øve opsætninger • At der er skrevet billeder ind og der skal tages kontrolfoto og kan ligesom tage den fra fuld-

stændig som når du modtager en patient og tjekker at tingene er i orden og så udfører du den første behandling

• det vil jo være genialt også det der med at man kan lære at lejre en patient uden at skulle for-holde sig til personen

• få øvelser og indtegne på papir hvordan de ender, lejet ender og lov til at køre med tid og se på at de andre betjener håndstationen for det synes jeg faktisk også jeg får meget ud af og samtale imens og så at den sidste del af behandlingen kommer med.

• Der mangler simpelthen noget med fysisk lejring af patient på lejet • udføre nogle flere behandlinger og så gentage dem mange gange • at give os nogle træningsøvelser herovre der ligger så tæt op af virkeligheden som overhove-

det muligt • få genskabt virkeligheden netop med at have computere inde i IT-lab som er sat op, så det

minder om behandlingskonsollen at man reelt kan behandle • at installere en betjeningskonsol så vi kan få IT-delen med herovre også, hvis intentionerne

med det her er at man gerne vil have os trænet så meget som man overhovedet kan komme til i noget praksistræning så man undgår at bruge kliniktræning

• vi har så godt nok tallene ovre på sideskærmen men det er ikke den måde Konklusion: Ud fra ovenstående udsagn kan jeg konkludere

• at deltagerne, i forbindelse med undervisningen i IT-lab, selv mener at have fået kendskab til ARIAs systemer.

• Ved at træne targetindtegning har de fået forståelse for anatomien og anvendelse af CT-billeder.

• De har haft tid til at øve og træne, så de nu tør bruge programmerne uden at være bange for at lave fejl.

• Der mangler en overordnet introduktion til ARIA som giver en logisk introduktion til systemer-ne og det er svært for deltagerne at relatere det lærte stof til praksis.

• Softwaren skal udvikles, så den svarer til klinikken fx hele betjeningskonsollen og OBI match. Undervisningen bør tilrettelægges med kortere oplæg, flere øvelser og bør være arbejds-gangsrelateret.

• I 3D acceleratoren har deltagerne fået en god rummelig forståelse. • De har fået et visuelt indblik i patienternes anatomi, tumorer og dosisvolumener, bl.a. hvordan

IMRT former felterne. • De har lært at anvende håndstationen og se konsekvenserne af forkert lejring. • Det kræver en tilvænning at være i 3D acc og det bør der tages hensyn til i tilrettelæggelsen

af undervisningen. • Deltagerne har fået kendskab til funktionerne i ARIA og en god forståelse for tilrettelæggelsen

og udførelsen af strålebehandling, men har ikke opnået rutine i udførelsen hverken i IT-lab el-ler 3D acc.

Ændringer og justeringer fremover:

16

Hvad skal der arbejdes med i den næste tid for at få læringscenteret til at ligne klinikken mest mulig og samtidig forbedre uddannelsen? I IT-lab kræver det en forsat tilpasning og udbygning af softwaren, så den kommer til at matche klinik-ken fuldt ud med alle funktioner. Endvidere vil det kræve vedvarende vedligeholdelse, så farvekodning med mere hele tiden er tilpasset. Dette kræver at terapien fortæller når der sker ændringer og at disse udføres manuelt i læringscenteret. Endvidere kræver det et fortsat samarbejde med Varian, da OBI funktionen endnu ikke er installeret og der ikke er licens til at alle computere kan beregne dosisplaner. I tilrettelæggelsen skal det sikres, at der er rigelig med øvepatienter overført til systemet, og at disse svarer til ’et dagsprogram’. Undervisningen skal deles mere op i kortere seancer, så den ikke virker så kompakt. Der skal arbejdes på at få lavet en overskuelig introduktion til styresystemerne og en relation til klinikken. Flere deltagere efterlyser at have været noget mere i klinikken inden undervisningen. Hvis intensionen, med at mest mulig af undervisningen skal gives virtuelt og inden ophold i klinikken, skal fastholdes, skal der i stedet udvikles en læringsmodel, så undervisningen giver forståelse for, hvad der sker i klinikken. En skematisk oversigt til IT-lab med enkelte symboler og forklaringer kan måske være starten. Der skal overføres patienter svarende til et dagsprogram, og inden undervisningen må datoer manuelt justeres, så de svarer til de aktuelle datoer. Der skal arbejdes med at dele undervisningen op i andre enheder, så der bliver mindre lektioner over flere dage og i et langt perspektiv. Øvelser skal suppleres med arbejdsrelaterede spørgsmål fx hvornår har patienten behandlingstid førstkommende fredag? og erfaringer fra punktpraktikophold i klinikken skal drøftes og viderebearbejdes i læringscen-teret. I 3D acc kan der godt lægges mere tid til at kursusdeltagerne opnår rutine i anvendelsen af håndstati-onen. Også her skal der udarbejdes materiale, der svarer til en arbejdsgang i klinikken. Såfremt delta-gerne(syv stk.) skal behandle fire til fem patienter pr.dag for at få rutine svarer det til behandling af 28 – 35 patienter, hvilket betyder at der på disse træningsdage ikke vil være mulighed for at lave fælles undervisning for alle deltagere. Tilsyneladende har deltagerne fået en god forståelse for rummelighed, dosisvolumener og dybder. I den kommende tid vil det vise sig, om de er i stand til at overføre denne viden til klinikken. Der skal endvidere arbejdes med fortsat at udbygge softwaren, så det bliver muligt at arbejde med lejeindstillinger, at behandlingsparametrene kan fastholdes som fejlkiler og at optagelse af EPID og kV billeder kan simuleres. For funktionerne i begge rum gælder det, at hvis der skal opnås rutine svarende til funktionerne i tera-pien skal der udbygges en fuld konsol som et bindeled mellem IT-lab og 3D acc. Perspektivering: Et af målene med projektholdet er, at undersøge muligheder og begrænsninger i læringscenteret i forbindelse med uddannelse af stråleterapisygeplejersker. Denne første pilotundersøgelse viser, at det vil være muligt at fortsætte udviklingen med tilrettelæggelse af en del af uddannelsen i det virtuelle læringscenter. Resultaterne kan betragtes som en del af den fortsatte ’køreplan’, hvor der skal arbej-des med udviklingen af såvel den teknologisk som den pædagogiske tilrettelæggelse. Tilrettelæggelse af uddannelse i IT-lab i kombination med 3D acceleratoren giver mulighed for, at deltagerne får en ny måde at få forståelse for strålebehandlingens tilrettelæggelse og udførelse. Der må foretages yderlige-re undersøgelser af deltagernes vidensniveau og evne til at håndtere denne i klinikken, og det endeli-ge niveau kan først vurderes ved uddannelsens afslutning.

17

Bilag 2

Stråleterapiuddannelse – klinisk træning kombineret med uddannelse i et læ-ringscenter.

En pilotundersøgelse med et fokusgruppeinterview af tutorer.

Annette Bøjen, Projektleder og uddannelsesleder for stråleterapiuddannelsen i Vestdanmark Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital.

Baggrund: Marts 2007 startede et projekthold på syv personer, på den etårige uddannelse til stråleterapisygeple-jerske. Alle er ansat i Stråleterapiafdelingen, Onkologisk Afdeling, Århus Universitetshospital. Formålet med uddannelsesholdet er, at udvikle det nyetablerede læringscenter, undersøge mulighe-der og begrænsninger i det virtuelle læringsmiljø og øge antallet af uddannelsespladser samtidig med at deltagerne uddannes i henhold til uddannelsesvejledningen for stråleterapiuddannelse6, 7. Læringscenteret består af tre rum: 1. klasselokale, 2. IT-laboratorium (IT-lab), med software fra acce-leratorfirmaet Varians styresystem ARIA og 3. en 3D virtuel accelerator, Varian 2100 C/D (3D acc). Såvel et softwaremæssigt som et pædagogisk udviklingsarbejde er i gang i IT-lab og 3D acc for at få et optimalt læringsmiljø. Læringscenteret er det første sted i verdenen, hvor en 3D accelerator er ble-vet installeret, og det er derfor ikke muligt at indhente erfaring eller viden fra andre tilsvarende steder. Evalueringsundersøgelse Det er nyt for personalet i klinikken, at skulle uddanne stråleterapisygeplejersker, der har modtaget undervisning i såvel IT-lab som 3D acc. Ingen i klinikken kender på forhånd kursusdeltagernes vi-densniveau og færdigheder, hverken under punktpraktikophold eller ved den kliniske læringsperiode i forbindelse med uddannelsen. Tilfældige kommentarer som fx ”vi kan godt mærke, at de har lært noget” er blevet hørt i klinikken. Hvad er det kursusdeltagerne har lært? For at undersøge dette og finde frem til en hensigtsmæssig tilrettelæggelse af den kliniske uddannelse er der foretaget en evaluering ved hjælp af et fokusgruppeinterview med kursusdeltagernes tutorer fra klinikken. Ved fokusgruppeinterviewets gennemførelse har kursusdeltagerne været ansat i næsten ni måneder, de sidste halvanden måned har været klinisk træning. De har gennemgået ti ugers teori svarende til uddannelsesvejledningen, e-learningskurset i IGRT, fået træning i IT-lab og 3D acceleratoren og be-stået de to teoretiske prøver. Som andre nyansatte har de fulgt Århus Sygehus´ introduktion og Onko-logisk Afdelings introduktion og Onkologisk Afdelings basiskursus i sygepleje. De første syv måneder har klinisk træning fundet sted i forbindelse med introduktionen og i punktpraktikker i klinikken. Formål: Formålet med undersøgelsen er at undersøge, tutorernes vurdering af kursusdeltagernes færdigheds- og vidensniveau efter 8-9 måneders deltagelse i stråleterapiuddannelsen baseret på en sammenlig-ning med tidligere uddannede efter den traditionelle uddannelse. Metode: Muligheden for at samle alle tutorer på en gang (syv i alt) blev undersøgt. På grund af kapacitetspro-blemer i afdelingen blev det aftalt, at der skulle medvirke fem tutorer (en fra hver accelerator). Udvæl-gelsen af de fem skulle ske ud fra følgende kriterier: 1. at deltageren havde været tutor tidligere og hvis dette ikke var muligt 2. at deltageren selv havde gennemført stråleterapiuddannelsen6. Ud fra disse to kriterier lykkedes det at finde fire deltagere. På grund af sygdom blandt deltagerne deltog kun tre personer, heraf en der tidligere havde været tutor og alle tre havde selv gennemført stråleterapiud-dannelsen. Der var afsat fem kvarter til fokusgruppeinterviewet. På grund af stort fravær i afdelingen blev tiden reduceret til tre kvarter. 6 Vejledning nr. 139 af 25.juli 2001. Vejledning om uddannelse af personale i stråleterapiafdelinger (stråleterapisygeplejerske – stråleterapiradiograf) 7 Læringscenter, Onkologisk Afdeling, Århus Sygehus, Projektbeskrivelse, Annette Bøjen og Cai Grau. Januar 2007. Ej publice-ret.

18

Intervieweren havde på forhånd forberedt fire spørgsmål. Deltagerne fik et spørgsmål af gangen. Når det var færdigdebatteret, fik de det næste. Intervieweren greb kun ind såfremt, der var noget, hun ville have uddybet eller deltageren henvendte sig direkte til intervieweren. Fokusgruppeinterviewet blev optaget på bånd, transskriberet og efterfølgende analyseret. I analysen er der lagt vægt på at identificere temaer, som tutorerne giver udtryk for er læring, der er erhvervet i læringscenteret og derfor er medbragt til klinikken, og temaer der belyser mangler eller problemer i forhold til klinisk træning af deltagerne. Hvor der er analoge udsagn, er der kun valgt et, som repræsentativt for området. Resultat: Første spørgsmål: Diskuter deltagernes sikkerhed i forhold til brug af håndstationen

”Det var egentlig fantastisk så meget, de kunne når de kom ind i rummet, altså de virkede ikke så tøvende som vi ellers har oplevet kursisterne er i starten. Da kunne man godt mærke, at de havde rutinen med at stå ved si-den af apparatet og betjene den der håndstation”

Under diskussionen giver tutorerne udtryk for at opleve forskelle hos deltagerne, nogle virker meget sikre, mens andre er mere famlende og stiller en del spørgsmål. Alligevel må ovenstående kommen-tar, som tutorerne har diskuteret sig frem til, være udtryk for, at kursisterne har opnået en vis erfaring i anvendelsen af håndstationen og som en naturlig ting ved, hvad de kan tage sig til i behandlingsrum-met. Det må formodes at være en lettelse for personalet.

”der er en forskel på, når de starter i praktik normalt, at da skal man bruge meget mere tid på at instruere dem i de der praktiske ting omkring en håndstation”

At deltagerne på forhånd har lært noget må betyde en tidsbesparelse i klinikken, da tutorerne nu ikke skal bruge så meget tid på de praktiske ting omkring en håndstation. Omfanget af tidsbesparelsen er dog ikke undersøgt, og denne kan derfor ikke tydeliggøres yderligere. Andet spørgsmål: ”Vi kan godt mærke at de har lært noget…” - hvad dækker dette udsagn over? Tutorerne starter med at diskutere kursusdeltagernes vidensniveau inden for den kliniske fysik.

”Når jeg sådan tænker på mig selv…..da syntes jeg det der med fysikken, det fyldte godt nok meget, og det var svært at forstå og jeg havde svært ved sådan nogen gange overhovedet og fatte, hvad det egentlig var der foregik og det var, der blev snakket om, Så er noget af det, jeg har tænkt på, at lige præcis omkring det teoretiske fysik, da synes jeg næsten ikke de stiller nogle spørgsmål, og når jeg så spørger ind til dem, så har de bare helt styr på det. Så på det punkt da synes jeg bestemt også, at der har de, da er de rigtig godt med, for de skal ikke først til og have noget mere fysik nu, her i forhold til den sidste eksamen, sådan, det synes jeg egentlig, der virker de rigtig godt rustet …de stiller heller ikke alle de der spørgsmål, som jeg kan huske jeg selv gjorde”

Ovenstående bekræftes af en af de andre deltagere:

”De ved noget, når de kommer ud og kan spørge lidt ind til nogle ting på en anden måde, virker det til, og er selv også meget engageret i deres egen uddannelse…..men det virker som om de ved meget på forhånd. Det vil jeg også give dig ret i”

Og diskussionen fortsætter om punktpraktikken:

”de kommer over med nogle arbejdsspørgsmål….når de er ude i punktpraktik, og jeg må sige, at det kobler de der ting enormt godt sammen, og de stiller godt nok nogle gode spørgsmål, kigger på hvad er det, der fo-regår og kigger på skærmene, og stiller spørgsmål i forhold til skærmene og spørger om det er med kile ……de ved godt hvad det er”

Tutorerne udtrykker enighed om, at inden for den kliniske fysik har kursusdeltagerne et højt vidensni-veau. Punktpraktikken har været kombineret med nogle målrettede opgaver, som tog udgangspunkt i emner, der var arbejdet med i læringscenteret. Tutorerne beskriver det som et godt redskab til at koble teori og praksis sammen. Umiddelbart kan det tolkes, som om tutorerne oplever at niveauet er højere end hos dem selv i starten af den kliniske læringsperiode.

19

Efterfølgende diskuterer tutorerne anvendelsen af den samlede mængde teori, der er arbejdet med i læringscenteret de første syv måneder i forhold til den fem måneders kliniske træningsperiode, som foregår på nuværende tidspunkt.

”At få koblet det til praksis, kan nogen gange være lidt svært” ”hun lægger ikke mærke til om der skal tages billeder eller der skal måles dioder eller det er en IMRT be-handling, hvor der er noget dosimetri inden og de der ting, da kan det være svært sådan at koble tingene til den enkelte patient” ”jeg synes måske nogle gange at den teori, de har fået den ligger måske lidt langt tilbage” ”det er specielt i forhold til sygdomslæren, jeg synes ikke det er i forhold til fysik eller geometri eller hvad de nu hedder alle de andre emner” ”det er muligt det egentlig er sygdomslæren jeg har tænkt mest på”

”der er også gået længere tid, måske inden de så kommer ud og skal bruge den. Så der synes jeg, der har nogen gange været behov for, måske, at kursisten går tilbage og får læst lidt op på nogle ting for simpelthen at kan bruge det”

Diskussionen om teorien der ligger langt væk fylder forholdsvis meget, og deltagerne vender flere gange tilbage til at det er onkologien, der er behov for at repetere. Deltagerne slutter dog af med at blive enige om, at de ikke ved om der er gået noget tabt, hverken i forhold til deres egen uddannelse eller den uddannelse, som dette hold gennemgår. Tutorerne siger, at de har gjort sig en ny erfaring med, at der er behov for repetition.

”men det er jo ikke sikkert, at det er farligt, at man skal hjem og læse det op igen, jeg ved ikke? Går der så noget tabt, det kan vi vel ikke vide, altså, og hvad er der gået tabt hos os selv” ”da tror jeg måske, jeg sammenligner lidt med mig selv, da tror jeg måske, at da man fik den teoretiske un-dervisning, så havde man meget mere et klart billede af, at det skal jeg altså snart ud og bruge den her viden og så er man noget mere skærpet når man sidder og får den der undervisning”

Afslutningsvis finder de ud af, at det kan være en fordel, at deltagerne har været omkring al teorien, og at det også gør det lidt nemmere for tutorerne:

”Man skal ikke hele tiden spørge, har du fået noget teoretisk viden på det område og så videre. Man har en eller anden fornemmelse af, at de har været omkring det hele, på den måde er det også lidt nemmere at væ-re tutor, fordi man ved, der er lige som et bundlag at bygge på”

I forbindelse med den daglige tilrettelæggelse og udførelse af strålebehandling, oplever tutorerne at der er brug for hjælp til en prioritering af rækkefølgen af opgaverne:

”Vi har en stor opgave i at få det struktureret for dem, også at de ikke vil brede sig og have alle patientkate-gorier på en gang”

- og det skal være med nogle klare aftaler om hvordan fordelingen er:

”det her det er det administrative, det skal vi nok hjælpes ad om, det her det er det sygdomsmæssige, det skal du hjem og læse på osv.”

De oplever mange afbræk i den kliniske træningsperiode, da den enkelte deltager er væk til andre opgaver. Specielt hvor der er to kursusdeltagere ved et behandlingsapparat kan der også være pro-blemer med tilrettelæggelsen. Det hindrer dog ikke deltagerne i at fordybe sig i patientforløb og følge disse under et behandlingsforløb:

”Min kursist har det rigtig svært ved, hvis de så bliver hevet ud til nogle andre ting. De har stadigvæk haft nogle ting de skulle gå til. Noget undervisning osv. Det ved jeg, min synes er rigtig hårdt, fordi hun simpelthen higer så meget efter bare at få lov til at være ved apparatet og bare få lov at fungere der” ”Det er generende med de der afbræk” ”alligevel kan de da godt nå at have et forløb nu her, altså med nogle patient …… så får man rutinen og fin-der ud af, hvad er det for nogle gener, der er i forhold til den gruppe og hvordan sætter man op og hvad der er af ting, man skal holde øje med og sådan noget. Jeg synes da godt, at man kan fordybe sig i noget, og det må vel være det, der er meningen med en praktik, altså, at man når at fordybe sig i noget”

20

”svært når vi har to kursister fordi de skal heller ikke brede sig over de samme emner” Da kursusdeltagerne startede i klinikken efter syv måneder havde de ikke haft deres daglige gang der. Det betød, at selv om de ikke længere var nye i uddannelsesforholdet, så skulle der bruges kræfter på at lære afdelingen at kende:

”pludselig gik op for mig, at det her med bare at finde rundt i afdelingen og finde ud af arbejdsgange, det fyld-te bare så meget, at det blokerede fuldstændig for onkologien og den teoretiske viden, de havde, så det var sådan med at gå lidt mere stille frem, kunne jeg godt mærke, jeg skulle. Jeg skulle ikke forvente helt så me-get, som jeg gjorde lige til en start”

Tredje spørgsmål: Hvad er deltagernes forudsætninger for at forstå en dosisplan? Med reference til de tidligere synspunkter om den kliniske fysik bliver tutorerne hurtigt enige om at kursusdeltagerne er gode til at gennemskue strålingens gang i en dosisplan. Det de mangler på nu-værende tidspunkt er viden om, hvordan planen anvendes i praksis og hvad der er vigtigt at kontrolle-re sammen med behandlingskortet.

”de har en god viden også med at tænke tredimensionelt og med at tænke, hvor strålerne går, hvor de går ind og rammer,og de kan se på de der udtræk vi har, men samtidig er der så et behov for at vide, hvad er det så vi kontrollerer, hvad er det vi læser i kortet for eksempel inden en opsætning. De har brug for at vide hvor-dan vi egentlig som erfarne bruger de der planer” ”ja, hvordan vi håndterer det i praksis” og ”også selvfølgelig hvad der er for nogle ting vi kontrollerer og sådan noget"

Fjerde spørgsmål: Diskuter deltagernes kliniske forudsætninger i forhold til tidligere hold efter otte måneders ansættelse Tidligere kursusdeltagere er blevet oplært ved to forskellige typer behandlingsapparater. Dette er nu ændret til kun at omfatte et behandlingsapparat. Diskussionen tager udgangspunkt i dette og en ænd-ret patienttilsætningerne i klinikken, således at bestemte sygdomsgrupper behandles ved bestemte apparater og der behandles patienter om aftenen.

” der vil være nogle sygdomskategorier, man ikke rigtig kommer ind i, sådan som vi jo egentlig gjorde før i ti-den, da vi skiftede apparat” ”som det er i øjeblikket, da kører næsten alle mammaepatienter om aftenen for eksempel også, og det kunne være rigtig, rigtig svært at komme til at modtage en mammaepatient,” ”Det gør jo også, at de nu er mere selvstændige hvis vi sammenligner med før, hvor de lige har skiftet til et nyt apparat, da er de jo ligesom stillet på nogle måder på nul igen, her bygger de så hele tiden videre, på det de har opnået i praktikken” ”Nu har de mulighed for at fordybe sig mere i nogle færre ting end vi kunne før fordi vi havde det der skift midt i det hele, på et egentlig ret forstyrrende tidspunkt synes jeg, i forbindelse med at der også skulle laves opga-ve” ”Så der er mere ro på oplæringen, som jeg ser det nu, både på opgaveskrivningen og selve det at kunne gå ud og fordybe sig i nogle forløb, selv om jeg så trods alt stadig synes, at der er for mange afbræk her i prak-tikken, men der er trods alt kommet mere ro på, hvis jeg sådan skal sammenligne det”

Tutorerne giver udtryk for bekymring om kursusdeltagerne får viden/erfaring nok i deres uddannelse i forhold til de gængse store behandlingsgrupper i klinikken. Hvilke patientgrupper de møder vil afhæn-ge af, hvilket behandlingsapparat de er under oplæring ved. De har til gengæld mulighed for at fordy-be sig i disse grupper og få stort kendskab til dem, og det virker som om der trods alt er kommet mere ro på oplæringen. Konklusion:

• Efter træning i læringscenteret har kursusdeltagerne opnået en vis rutine i forhold til anven-delse af håndstationen og de havde rutinen med at stå ved siden af apparatet

• Tutorerne skal ikke bruge så meget tid på at instruere kursusdeltagerne. • Der er individuelle forskelle i kursusdeltagernes færdigheder i forhold til håndstationen.

21

• Kursusdeltagerne har stor viden om den kliniske fysik. • De målrettede opgaver i forbindelse med punktpraktikken er et godt arbejdsredskab. • Specielt onkologien, der er undervist i tidligere er langt væk i kursusdeltagernes bevidsthed

og repetition er nødvendig, men det er en fordel at der er undervist i al teorien inden starten af den kliniske træning.

• En af tutorernes opgaver er at hjælpe med at prioritere rækkefølgen af opgaver. • Der er mange afbrud i den kliniske træning. • Kursusdeltagerne er gode til at tænke tredimensionelt og gennemskue en dosisplan, men de

mangler erfaring i, hvordan planen anvendes i praksis, og hvad der skal kontrolleres. • Der er usikkerhed om kursusdeltagerne, i forbindelse med den ændrede organisering af afde-

lingen, får viden nok om de gængse behandlingstyper, men det virker som om der er kommet mere ro på oplæringen

Ændringer og justeringer fremover: I den kommende tid skal der fortsat arbejdes med udvikling af færdigheder i IT-lab og 3D acc som forberedelse til klinikken. Der kan evt. laves mere individuel træning af håndstationen med jævne mel-lem rum. En test kan overvejes? Tilsyneladende har deltagerne opnået stor viden i klinisk fysik, og de er gode til at tænke tredimensio-nelt og gennemskue en dosisplan. Dette niveau skal fastholdes. Samtidig skal der arbejdes videre med anvendelsen af den erhvervede viden i praksis. En mulighed kan være at øve modtagelse og start af nyopsætninger, således at kontrol af data og informationer til patienten også kommer til at indgå som en case. De gode resultater med arbejdsopgaver i punktpraktikken kan evt. videreudvikles til også at omfatte det samlede kliniske træningsforløb, således at denne periode yderligere målrettes. Måske er det ikke blevet tydeliggjort over for tutorerne, hvilke sygeplejeområder, der undervises i cen-tralt af en ’ekspert’ fra klinikken fx kvalmebehandling, hvilket betyder at en person underviser syv kur-susdeltagere på en gang, og at denne opgave derfor ikke skal varetages af tutor. Nogle af de mange afbræk kan skyldes det. Derudover skal det undersøges om nogle opgaver kan flyttes til et andet tids-punkt. Den pædagogiske tilgang til læring af strålebehandling er i færd med en ændring, idet tidligere delta-gere har været i klinikken inden modtagelse af undervisning, og derved haft kliniske data at hæfte teorien på. Nu skal der arbejdes med data fra læringscenteret til at hænge den første teori på, og både undervisere og tutorer skal lære nye metoder. Diskussion og perspektivering: Denne pilotundersøgelse er af et meget begrænset omfang og udsagnene bærer præg af at kun en har tidligere erfaring som tutor. Den kan dog give et fingerpeg om kursusdeltagernes niveau. Et af målene med læringscenteret er at øge kvaliteten af uddannelsen, så kursusdeltagerne bliver bedre til at tænke tredimensionelt. De første tilbagemeldinger tyder på, at der er sket en positiv forbedring, men niveauet kan først endeligt evalueres ved afslutningen af uddannelsen. Det skønnes ligeledes at målet med at øge antallet af uddannelsespladser også vil kunne nås. Den endelige vurdering vil selvfølgelig også først kunne finde sted ved uddannelsens afslutning. Der skal fortsat arbejdes med tilrettelæggel-se af undervisning og læring i IT-lab og 3D acceleratoren, således at den danner bedst mulig grundlag for den kliniske træning.