magasinet

William kvistHan bruger bolden 6

klumme fra malawiKvinderne viser vejen 17

strid om jord i palæstinaOlivenlund på 50 dage 18

3 10 verdens virkelige tilstand

NR. 4 maJ 2009 FOlKEKiRKENS NØDHjælpNR. 3 august 2010 FOlKEKiRKENS NØDHjælp

Plant et oliventræ for 150 kr. kan du plante et nyt oliventræ, sikre palæstinensiske bønder og hyrder en indtægt og støtte dem mod konfiskation af jord.

www.nødhjælp.dk/Oliven

23/10

3 10Redaktion

Lene Ejg Jarbøl [ansv.], Linda Nordahl Jakobsen, Malene Haakansson, Nikolaj Søndergaard

GRafisk desiGnKit Halding/Anne Mousten

foRsideGRafikKit Halding

tRyk KLS Grafisk Hus A/S

Miljøcertificeret: FSC- og Svanemærket

oplaG 79.500

issn 1903-8623

Magasinet sendes til alle, der indbetaler bidrag til Folkekirkens Nødhjælps arbejde.

adResseændRinGeR elleR afmeldinGmail@dca.dk

eller tlf. 3315 2800

Udkommer næste gang 1. oktober 2010

Artikler, der er underskrevet med navn, kan indeholde synspunkter, der ikke nødvendigvis reflekterer Folkekirkens Nødhjælps holdning.

folkekiRkens nødhjælpGeneralsekretær | Henrik Stubkjær

Formand | Kirsten Lund Larsen

Nørregade 151165 København K

Tlf 3315 2800 Fax 3318 7816 Giro 540 0023

Giro gavebrev 627 2800 mail@dca.dk

www.noedhjaelp.dkfolkekiRkens nødhjælp i odense

Skt. Knuds Kirkestræde 115000 Odense CTlf 6250 2800

folkekiRkens nødhjælp i ÅRhusKlostertorv 6 3.sal

8000 Århus C Tlf 8739 1660

folkekiRkens nødhjælp i aalboRGØsterågade 4 3.tv

9000 ÅlborgTlf 9630 0272

folkekiRkens nødhjælp i esbjeRGKongensgade 53, 4 th.

6700 EsbjergTlf 2550 2116

Flere oplysninger om Folkekirkens Nødhjælp og kontaktinfo på ansatte finder du på

www.noedhjaelp.dk

Hvordan tror du egentligt, det står til ?

Når I sidder derhjemme i gode venners lag med rødvin i glasset og grillsteaks på tal lerkenen, hvad taler I så om? Er det huspriserne, finanskrisen, problemer på job-bet, de seneste sportsresultater. Eller måske tager I temperaturen på den globale udvikling.Hvis I runder situationen i Afrika, er det altovervejende sandsynligt, at det er en nega-tiv historie, der kommer på bordet. De fleste danskere tror nemlig, at udviklingen i verden går den helt forkerte vej. Og de fleste danskere mener ikke, at det er muligt at udrydde størstedelen af den globale fattigdom, viser en ny Capacent-undersøgelse. På sigt kan denne skepsis få alvorlige konsekvenser for den folkelige opbakning til udviklingsbistanden – så noget skal der gøres.I dette nummer af Magasinet kan du læse om, hvad danskerne tror, de ved. Du kan teste din egen viden om udviklingslandene. Du kan også engagere dig i kampagnen ”Verdens bedste nyheder”, og så får du Folkekirkens Nødhjælps bud på, hvad vi som udviklingsorganisation vil gøre for at få spredt det glade budskab: At det rent faktisk lykkes nogle steder i verdens fattigste lande at gøre en forskel.For fakta er, at verden på en lang række områder er på ret kurs. F. eks er antallet af mennesker der dør af mæslinger i Afrika faldet fra 396.000 i 2000 til kun 36.000 i 2006. Og i forhold til FN’s 2015-mål så ser tallene i udvalgte lande endda rigtig gode ud. I Ghana f.eks. er andelen af underernærede faldet fra 74 procent af befolkningen til kun ni procent. Se, det er da en god historie fra de varme lande. Og dem får du mange flere af i vores ”Postkort fra en bedre verden”. Rigtig god læselyst

linda noRdahl jakobsen & lene ejG jaRbøl RedaktøReR maGasinet@dca.dk

3 3/10

indhold

Danskerne tror ikke på, at det kan lykkes at udrydde størstedelen af den globale fattigdom eller nå 2015-målene. Selvom faktum er, at det går fremad i mange udviklingslande. På sigt kan denne skepsis betyde, at den folkelige op-bakning til udviklingsbistanden forsvinder. For udviklingsorganisationerne gælder det om at få kommunikeret de glade budskaber ud.

side 10

side 5

side 6

side 18

side 20

Haitianerne hjælper hinandenDet er stærkt og rørende at se, hvordan lokalbefolkningen hjæl-per hinanden. Men der er brug for en mere effektiv koordinering af det internationale hjælpearbejde, skriver generalsekretær Henrik Stubkjær fra Haiti.

Fodbold og refleksioner Som professionel fodboldspiller er William Kvist udsat for et konstant krav om at præstere. Men uden for banen tæller andre ting som studier, familieliv og engagementet i FC Savanna.

Reddet af oliventræer og frivillige En morgen fik fårehyrden Yakoov Ghazal sit livs chok. I nattens løb var hans fædrende jord blevet indhegnet. Få dage efter gjorde israel-ske bosættere krav på jorden. Læs hvordan Ghazal reddede sin jord.

smagsdommerneEn direktør, en koncernchef og en generalsekretær uddeler anmelderfisk til den nye bog ”Når idealer forenes med for-retning”.

43/10

magasinet/nyt

Vidste du at... 35 % af Gazas gravide kvinder og 65 % af alle børn mellem 9-12 måneder lider af blodmangel som følge af kronisk underernæring.

kilde Who, apRil 2009

Seks år i træk er det lykkedes de 3.400 frivillige genbrugsmedarbejdere i Folke-kirkens Nødhjælps 126 genbrugsbutikker at skabe det ene rekordoverskud efter det andet. Men butikkerne måtte erkende, at de ikke gik fri af finanskrisen i 2009. Butikkerne kunne aflevere et overskud på 16 mio. kroner i 2009 mod 17,1 mio. i 2008. Det viser den samlede regnskabsopgørelse for genbrugsbutikkerne for året 2009.Krisen har fået folk til at bruge deres tøj og møbler lidt længere, end de gjorde tidligere. Derfor har butikkerne fået do-neret færre varer – især færre gode varer.

16.000.000 fra genbrugsbutikkerne

Alle kan være med i cykel– og motionsløbet Tour de Kerteminde, der løber af stablen den 26. september. Man kan nemlig deltage, hvad enten man er til cykling, mo-

tionsløb, motorcykler, vandring og også, hvis man sidder i kørestol. Selv de, der ikke har mulighed for at komme med ud i terrænet, kan være med. ”Vi sætter nogle motionscykler op i et telt, og så kan de ældre, der ikke kan komme med ud og cykle rigtigt, være med alligevel. Det plejer at være populært,” fortæller arrangør Mikael Andersen.Der er også noget for de ambitiøse idrætsfolk. Mange cykelklubber deltager, og den længste cykelrute er på 130 kilometer. Tour de Kerteminde arrangeres af Munkebo og Kølstrup pastorat i sam-

arbejde med Kerteminde Cykelklub. Overskuddet går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at bekæmpe sult.

du kan tilmelde dig på www.kertemindecykelklub.dk/tourdekerteminde

Tour de Kerteminde ruller

Og det er de gode varer i udstillingsvinduet, der skal trække kunderne ind i butikkerne.Faldet i omsætningen har dog hverken påvirket de frivillige genbrugs-medarbejderes humør eller motivation. De ved, at frugten af deres ar-bejde går til et meningsfuldt formål. Derfor har de øjne og ører åbne overfor nye muligheder. Det kan være at udvide butikken med møbelsalg eller at flytte til større og bed-re lokaler. På den måde er de frivillige hele tiden med til at udvikle butikkerne, så genbrugsarbejdet også i fremtiden vil være en vigtig del af Folkekirkens Nødhjælps arbejde med at samle penge ind til verdens fattigste. Overskuddet på de 16 mio. kroner fra de 126 genbrugsbutikker går ubeskåret til Folkekirkens Nødhjælps arbejde blandt verdens fattige. Læs hvordan du kan blive frivillig i en genbrugstbutik og om hjælpen til verdens fattigste på www.noedhjaelp.dk/i_danmark/genbrug

foto

kit h

ald

inG

5 3/10

annonce 85X253

henRik stubkjæR GeneRalsekRetæR

Haitianerne hjælper hinanden

Det var en stærk følelsesmæssig oplevelse at besøge Haiti i juni. At møde mennesker som alle har mistet; børn, forældre, søskende og nære venner, da jordskælvet ramte i januar. Mennesker som nu bor i midlertidige teltlejre overalt i hoved-staden Port au Prince. Det var en livsbekræftende oplevelse at komme helt tæt på det hjælpearbejde, som nødhjælps-organisationerne udfører i form af at skaffe vand, mad, sanitære forhold, krisehjælp og opførelse af mere permanente huse. 100.000 af menneskeliv er blevet reddet. Der arbejdes fra morgen til af-ten for at sikre så mange som muligt mod orkan-sæsonen, der sætter ind nu. Det er stærkt og rørende at se, hvordan lokal-befolkningen hjælper hinanden og i den grad ofrer sig for hinanden. De som har beboelige huse har inviteret andre ind. Og de som har mad deler med dem, der ingenting har.Er der nogen, som løfter katastrofen på Haiti, så er det de lokale beboere! Det glemmer man ofte, når der berettes fra en sådan katastrofe.Men på samme tid er det voldsomt frustrerende at se, hvordan en svag regering kommer til at blo kere for nødhjælpsarbejdet f.eks. ved langsommelig toldbehandling og ved at lægge forhindringer for lastbiler med nødhjælp ved grænsen ind i landet.Og det gør ondt at se, at koordineringen mellem de mange NGO’er ikke fungerer optimalt. Alt for mange går i vejen for dem, der virkelig kan udføre noget, og som også har penge til at gøre det.Derfor har jeg foreslået udviklingsministeren, at vi fra Danmarks og EU’s side gør en indsats for at sikre bedre koordinering og effektivitet. Det skylder vi både ofrene for katastrofen og alle jer, som giver penge til vores arbejde i Haiti. se på bagsiden hvordan du kan støtte hjælpe­arbejdet i haiti

Folkekirkens Nødhjælp kan nu rydde miner i Nuba-bjergene i Sudan ved hjælp af en WADS, efter at FN

har godkendt den til brug i bjerg ene i det sydlige Sudan. WADS’en (Wide Area Detection System) er en maskine til

minesøgning, som Folkekirkens Nødhjælp selv har udviklet. FN-godkendelsen har stor betydning for Folkekirkens Nød-hjælps minerydnings program i Sudan, da WADS’en er effek-tiv og billig i drift.

Minesøger godkendt af FN

fisk – nu også for mænd Butik fisk på hjørnet af Nørregade og Sankt Peder Stræde har bygget om og flyttet rundt. Kunderne har fået flere café-sidde pladser, og udvalget af fair tradevarer og genbrugsvarer er gjort mere overskueligt bl.a. ved at placere genbrugstøjet i underetagen. Fisk sælger nu også en ny taskeserie til mænd, lavet af brugte bildæk.

Den 1. oktober, på FN’s Ældredag, opfordrer Folkekirkens Nødhjælp seniorer over hele landet til at deltage i Operation Bedstehjælp ved at tilbyde deres arbejde til højeste pris og lade indtjeningen støtte Folkekirkens Nødhjælps projekt Bedstehjælp i Kirgistan. Projektet sam-ler fattige ældre i Kirgistan i selvhjælpsgrupper, hvor folk tager hånd om hin anden og arbejder sammen om at forbedre deres livsvilkår. Du kan være med, se hvordan på www.noedhjaelp.dk/bedstehjaelp eller ring til landskonsulent lennart skov­hansen tlf. 3315 2800

Giv en hånd til ældre

63/10

Jeg kan sagtens se andre muligheder end lige at være fodboldspiller

magasinet/portræt

tekst eva højRup

Han er så afgjort fodbold-William. Men han er også studerende-William, kæreste-William, familie-William, FC Savanna- William og slet og ret William Kvist. En mand på 25 år, der arbejder eks-tremt meget med sig selv, og som lægger stor vægt på, at der er meget mere i livet end fodbold. Derfor studerer han økonomi på Copenhagen Business School, og derfor er han engageret i Folkekirkens Nødhjælps humani-tære fodboldhold, FC Savanna. Et projekt, der falder godt i tråd med mennesket William Kvist. For der skal være en mening med tilværelsen.”Jeg kan sagtens se andre muligheder end lige at være fodboldspiller. Jeg er meget mere, og det har altid været vigtigt for mig at distancere mig fra fodbolden og være noget andet også”, fortæller William Kvist. I den gamle patricierlejlighed på Frederiksberg med fyrretræsgulve og høje paneler bliver der tænkt over tingene. For det er ikke præmierne og 1. pladserne, der interesserer ham. Det er vejen derhen. Processen. Arbejdet, han lægger i det. Tankerne, han må tænke.

de første årBag de stålsatte øjne, der møder én med et fast blik, gemmer sig en grubler. Ønsket om selvudvikling kommer helt naturligt. Faren er præst, moderen er seminarielektor, og han kommer fra et hjem, hvor familien pakkede teltet og kørte sydpå i som-

merferien, og hvor moderen lavede scrapbøger for at forevige højdepunkterne i Williams barndom. Scrapbøgerne sidder vi og kigger i nu. Den første flybillet, en pa-pirfod i størrelse seks år, et stykke fra væven. Billeder af en lille dreng på græsplænen ved efterskolen, hvor mor underviste, og hvor de boede de første år. Ret hurtigt dukker fodboldbillederne op. Lilleput-holdet til pokalfinale. Billeder af træneren. Sporten fylder fra barnsben meget i Williams liv. I dag er Wil-liam Kvist kendt som en fodboldspiller, der løfter sine medspil-

lere med et konstant og højt niveau, og som pres-ser sine modspillere på det fysiske. ”Der er ingen tvivl om, at den overordnede ramme i mit liv er fodbolden. Jeg er nødt til at tilrettelægge hele mit liv efter kampene. Jeg skal have en god søvn

og spise gode ting forud for en kamp, en tur i byen med kam-meraterne må jeg gemme til ferierne. Men jeg forsøger hele ti-den at eksperimentere med den overordnede ramme. At udvide den. Så prøver jeg at fylde noget skole ind i den eller noget FC Savanna, og på den måde forsøger jeg hele tiden at prøve nogle ting af”, fortæller William Kvist. I professionel fodbold er der mange penge på spil, og William Kvist skal levere resultater til hver eneste kamp. Derfor må øko-

7 3/10

foto

polfo

to

En professionel fodboldspiller er udsat for

et konstant krav om at præstere. Det ene

øjeblik er det superligaen. Det næste øje-

blik gælder det VM i Sydafrika.

Og så er der også et liv udenfor banen;

William Kvist tackler det hele ved at tænke.

den fodboldspiller

nomistudierne rettes ind herefter. William Kvist følger mange forskellige hold på Copenhagen Business School, og han får eneundervisning som kompensation for den undervisning, han mister på grund af træningen og kampene.

lige rundt om hjørnetSom syv-årig flyttede familien fra Jylland til Vanløse, faderen havde fået job i Den Danske Sømandskirke. William strittede imod, men han faldt hurtigt til, og i dag er han fuldblods ”frederiksberger”.For det er herfra Williams verden går. Træningsbanen ligger ude ved KB-Hallen, CBS hører til på Frederiksberg, lillebror bor i området, mor bor et par blokke væk, og far bor på Østerbro. Det hele kan nås på den store tunge herrecykel. Og specialbu-tikkerne får William Kvists øjne til at lyse, for de sælger god chokolade, god ost, et godt stykke kød, gode grøntsager. God kvalitet. William Kvist elsker at gå ud at spise, at invitere ven-ner og familien til middag eller spil.Men fodbold og god mad er ikke nok. ”Jeg havde et år, da jeg flyttede hjemmefra, hvor jeg kun spillede fodbold og havde fri resten af tiden. Det blev ulideligt. Jeg kom til et punkt, hvor jeg havde købt tøj, havde været på café, havde set vennerne. Det blev en kamp bare at tømme opvaskemaskinen. For mig har det været vigtigt, at der sker noget.” Der skete netop noget, da William Kvist var med til at udvikle FCSavanna, hvor superligaspillere på tværs af klubberne mødes og donerer penge til verdens fattige, hver gang de scorer et mål. ”Det er sjovt at vide, at jeg altid har en Savanna-ven, når jeg

går på banen. Via FC Savanna har jeg fundet ud af, at hvis man spørger folk, om de vil hjælpe og gøre noget godt, så vil de ger-ne. Hvis de kan se ideen med projektet, så er alle klar til at give en hånd med,” fortæller William. Han kan berette om mange sjove episoder med FC Savanna. En morgen stod han pludselig i Go´ morgen Danmarks studie på Hovedbanegården i København indsmurt i maling. Sam-men med kunstneren Bjørn Nørgaard og fem andre superliga- spillere kreerede han et kunstværk, som skulle skaffe penge til et solcelleprojekt i Zambia. ”Det er da noget, jeg altid vil huske som en sjov oplevelse,” min-des William.

presset stigerI 9. klasse begyndte William for første gang at få penge for at spille fodbold. Klubben gav ham 3.200 kroner om måneden. Si-den er sejrene i FCK kun blevet større. Klubben har hentet fire superligamesterskaber. I maj i år fik William Kvist så en plads på VM-landsholdet i Sydafrika. ”Jeg er meget lineær. Udviklingen kommer lige så stille. Jeg ta-ger små skridt. Jeg kan gå og nyde, at jeg har haft en rigtig god træningsuge, for så har jeg flyttet mig lidt. Da jeg blev udtaget til VM-landsholdet, var jeg selvfølgelig glad og stolt. Det er slet ikke dét. Men jeg tænkte også: Nå, det var så det, hvordan tack-ler jeg det? Nu kommer der mere pres på, og jeg skal oppe mig. Men selvfølgelig fejrer jeg det og inviterer familie og venner på champagne og Summerbird-chokolade, ” fortæller William.

83/10

blå bog ∆ Født den 25. April 1985 i Rønde på Djursland

∆ Professionel fodboldspiller, FCK, siden 2004

∆ Udtaget til landsholdet til VM i Sydafrika 2010

∆ Læser HA Almen på Copenhagen Business School

∆ Spiller på FC Savanna, Folkekirkens Nødhjælps huma-nitære fodboldhold, der består af 20 superligaprofiler.

Han sidder ved spisebordet, og når der skal tæn-kes ekstra over tingene, drejer han sig i stolen og kigger ud over gaden og træerne.

alternative metoderNår William Kvist arbejder med sig selv, er det gerne i samarbejde med andre. Han har en men-taltræner, og han har opsøgt en hypnotisør.”Det lyder så voldsomt, men jeg er ved bevidst-hed. Jeg bruger det som et redskab til at visuali-sere nogle spilsituationer i en kamp. Teorien er, at hvis jeg har tænkt situationen igennem, så ligger det klar på rygraden, og så har jeg mere tendens til rent faktisk at gøre det i kampen. Det er en form for programmering af mig selv. Men det kan også blive for meget, for man bliver ret træt af det,” fortæller han. William Kvist har mellem fem og ti år tilbage af sin fodboldkarriere. ”Og når jeg ikke længere spiller fodbold på eli-teplan, så skal jeg først en hel måned på skitur,” griner han.

I kontrakten er skiture nemlig bandlyst, klubben vil ikke risikere, at én af stjer-nespillerne brækker et ben. Fodboldlivet er uløseligt forbundet med afsavn. ”Det har helt sikkert også ført til kriser. Jeg reflekterer meget over mit liv. Der har været perioder, hvor det har gjort ondt, hvor jeg har tænkt, hvor skal jeg hen, og hvad er meningen med det hele. Men jeg ville også synes, at det er mærkeligt, hvis man ikke tænker over det. Jeg prøver på at tage kriserne med et smil, for det er dér, jeg lærer mest. Det er min udvikling som person, der betyder noget.”

RealismeEfter folkeskolen og et år på efterskole i Haslev, førte eventyrlysten William Kvist på international handelsskole på Frederiksberg. Klassen skulle som en del af pensum til Australien. ”For at bevare min form fik jeg træning i en klub dernede. Ja, det var igen lidt specielt, og jeg var anderledes end de andre, men jeg ville derned sammen med mine kammerater, og så fandt vi en løsning på det. Men det er klart, at fodboldklubben nok ikke får så mange henvendelser om den slags”.Mens William var i Australien, lod forældrene bomben sprænge. De skulle skilles. ”Det barndomsbillede, jeg havde af den lykkelige familie, blev smadret. Der blev sat spørgsmålstegn ved, om noget af det havde været ”fake”. Jeg havde en følelse af, at hele mit verdensbillede blev kastet op i luften. Heldigvis lan-dede mange af tingene på de samme steder, som jeg havde set dem før, men skilsmissen har betydet, at jeg er blevet lidt mere skeptisk og lidt mere rea-listisk. Jeg havde nok sådan en sukkersød fornemmelse af det hele, men jeg lærte, at tingene ikke altid er, som de ser ud. Der er også nogle underliggende ting,” fortæller William.

helt almindeligPå ønskelisten for de kommende år står en kontrakt i udlandet, og Williams kæreste, Christine, er indforstået. ”Jeg er i gang med at undersøge hvilke lande, der kunne være interessante. Jeg tænker meget over, hvor jeg ville passe ind, for der skal jo være en mening med det”, fortæller William. Men foreløbig gælder det fodbolden, og så selvfølgelig studierne, der også er en del af Williams liv. Dele af hans bacheloropgave er eksempelvis skrevet i pauserne mellem træningen i Sydafrika. ”Jeg vælger selv at være under pres, og mine egne forventninger til mig selv er næsten de største. Men det har været en støt stigende kurve. Jeg har kun-net vænne mig til det, lige siden jeg blev udtaget til ungdomslandsholdet. Men jeg præsterer godt under pres. Det sætter fut i adrenalinen. Hvis der ikke var noget at tabe, så blev det kedeligt. Så ville jeg tabe det, jeg har opnået.” ”Der er ingen tvivl om, at jeg hele tiden er udsat for et kæmpe pres, der er ud over det sædvanlige. Men jeg forsøger at tage det helt almindeligt. Ja, jeg er fodboldspiller, og hva´ så?” smiler William.

bliv fan af fc savannaDu kan blive en del af Danmarks bedste fanklub, der sammen kæmper for verdens fattige. Som medlem af FC Savannas fanklub får du løbende updates fra anførerne. Det er gratis at blive medlem.læs meRe pÅ WWW.fcsavanna.dk

foto

scan

pix

Få Kristeligt Dagblad leveret direkte til døren:

TRO, ETIK OG EKSISTENS

Avisen om livets store spørgsmål

Oplev en avis med nye vinkler på menneskeliv – på tanker, følelser og livsvalg. Kristeligt Dagblad er kendt for at levere dybde og troværdighed.

Vi går bag om nyhederne og prøver at fi nde menneskene, meningerne og værdierne. Når du vælger Kristeligt Dagblad, får du en avis, der er tæt på din hverdag. Vi fokuserer på tro, etik og eksistens, og vi fordyber os i bøger og kultur. Uanset hvilke nyheder dagen byder på, insisterer vi på at lave en avis, der tager livsglæden i forsvar. Slå til nu. Ring 70 10 59 59 og glæd dig over at få avisens indsigtsfulde vinkel på nyheds-strømmen leveret lige til hoveddøren – i fi re uger, helt gratis. God fornøjelse!

– ad

dr

dur

Avisen om livets store spørgsmålPrøv os i 4 uger gratis og uforpligtende

Prøv avisen om livets store spørgsmål

– helt gratis i 4 uger!

Bestil direkte på telefonsvarer 70 10 59 59 eller klik ind på www.k.dk/fn , så får du avisen leveret i fi re uger helt gratis.

1001691 KD FKN 05 10.indd 1 11/06/10 9.27

103/10

tema/2015-målene

verdens virkelige tilstand verdens

virkelige

tilstand

tekst malene haakansson

For ti år siden døde omkring 396.000 mennesker i Afrika af mæslinger. I 2006 var det tal faldet til kun 36.000. Antallet af hiv-smittede i verden er faldet med 30 procent på 12 år. Og i Vietnam er flokken af sultende og underernærede børn mere end halveret fra 1991 til 2005. Succeshistorierne er der mange af, når man kigger på de seneste udviklingstal fra FN. Det går faktisk fremad. Men det glade budskab er ikke nået frem til danskerne, viser analysebureauet Capacents ny befolkningsun-dersøgelse: ”Frem mod den fælles 2015-kampagne”. 83 procent tror i mindre grad eller i nogen grad på, at der sker fremskridt med at udrydde global fattigdom. Kun en procent svarer i høj grad. Til spørgsmålet om det en dag vil lykkes at udrydde størstedelen af ver-dens sult, fattigdom og nød, svarer 80 procent nej og kun 12 procent ja. Det negative syn på verdens tilstand kan blandt andet forklares med danskernes manglende viden om forhol-dene i u-landene. En undersøgelse foretaget i 2007 af Catinét Research A/S på vegne af en række FN-orga-nisationer og de nordiske udenrigsministerier viser, at ni ud af 10 danskere tror, at levestandarden for verdens fattigste er langt dårligere, end den faktisk er. For ek-sempel svarede kun en procent rigtigt på spørgsmålet om, hvor mange børn der går i skole i u-landene. Sammenligner vi os med de nordiske lande, er dansker-ne de mest skeptiske. Dobbelt så mange nordmænd som danskere tror, at det er muligt at halvere verdens fattigdom.

et wake­up callVores uvidenhed, manglende håb og tro på at fat-tigdom kan bekæmpes, overrasker og forskrækker u-landsorganisationerne.

”Det kan skubbe danskerne over i en tilstand af apati. At udviklingsbi-stand alligevel ikke nytter noget,” siger Thomas Ravn-Pedersen, der er kampagneleder i en ny oplysningskampagne om FN’s 2015 Mål.Der er brug for et wake-up call til alle u-landsorganisationer og Danida. De har ikke været gode og modige nok til også at fortælle, når det går godt med at bekæmpe fattigdom, mener Thomas Ravn-Pedersen.Det udsagn er kommunikationsekspert Frederik Preisler, partner og di-rektør hos reklamebureauet Mensch, enig i. ”De har jo tegnet et billede af, hvor forfærdeligt det står til for at appel-lere til danskernes omsorgs- og hjælpe-gen. Mediernes dækning spiller selvfølgelig også en rolle, men det hjælper ikke at sætte sig ned og klyn-ke over mediernes måde at arbejde på. Sådan er det bare, og det fritager ikke Danida og nødhjælps- og udviklingsorganisationerne for ansvaret og skylden for, at danskerne har et negativt billede.” ”Organisationerne og Danida kender ikke forskellen på information og kommunikation, og derfor kommunikerer de for dårligt,” lyder kritikken fra reklamebureauet, som laver opgaver for blandt andre Dansk Røde Kors, SKAT og Politiken.Vurderingen bakkes op af danskerne i Capacent undersøgelsen ”Frem mod den fælles 2015-kampagne”, hvor 44 procent mener, at u-landsorganisatio-nerne i mindre grad er gode til at dokumentere effekten af deres arbejde.

vi gør det ikke godt nokKritikken går lige ind hos både Folkekirkens Nødhjælp og Mellemfolke-ligt Samvirke/ActionAid Danmark.”Vi kan helt sikkert blive meget bedre til at fortælle om fremskridtene. Meget af vores kommunikation har været forbundet med indsamlings-aktioner, hvor kommunikationen oftere handler om, at det ikke går så godt, og derfor har vi brug for danskernes støtte,” siger Lisbeth Engbo, pressechef hos Folkekirkens Nødhjælp.I 2006 halverede regeringen Danidas oplysningsbevilling, som de store udviklingsorganisationer blev afskåret fra at søge. Højst to procent af projektpengene til de store udviklingsorganisationer fra Danida må nu bruges på oplysning. Hos MS/ActionAid Danmark betød nedskæringen et farvel til forlagsvirksomhed, bibliotek og skoletjeneste.

Selvom fattigdom langtfra er udryddet, går det faktisk fremad i mange udviklingslande. Men det glade budskab når åbenbart

ikke frem til danskerne. De tror ikke på, at fattigdom kan bekæmpes. På sigt kan den skepsis få alvorlige konsekvenser

for den folkelige opbakning til udviklingsbistanden.

11 6/09

2015 måleneDe 8 mål skal sikre en værdig og bæredygtig fremtid for hele verdens befolkning

De blev vedtaget af FN’s Ge-neralforsamling i 2000 af 189 statsledere

I 2009 bakker 192 lande op omkring målene

Ved FN-topmødet d. 20.-22. september står 2015-målene øverst på dagsordenen, og Danmarks og Senegals FN-ambassadører er formænd for forberedelsesprocessen.

Målene skal nås ved udgang-en af 2015

verdens virkelige tilstand verdens

virkelige

tilstand

”Den mere kontinuerlige kommunikation om u-landsforhold er stoppet. I MS brugte vi oplysningspengene på at kommunikere om årsager til fattigdom og gav politisk baggrund til debat. Men også dengang var vi for dårlige eller for ydmyge til at fortælle om vores resultater,” siger Vibeke Vinther, kommunikationschef hos MS/ActionAid Danmark.Lige som Folkekirkens Nødhjælp tager hun undersøgelsernes resultater til efterretning.”Danskernes manglende u-landsviden og tiltro til, at fattigdom kan udryddes, ligger inden for vores kerneområder. Det kan ikke være alle mulige andres skyld. Vi skal blive bedre til at kommunikere resultaterne af vores arbejde.”Hos begge organisationer er der bedring på vej. En ny kommunikations-strategi er undervejs hos MS/ActionAid Danmark med fokus på resul-tater og fakta. Og Folkekirkens Nødhjælp er allerede i gang med at folde en ny kom-munikationsstrategi ud.”Vi går nu helt tæt på de mennesker, som vi hjælper og følger deres fremskridt, så man kan se, at vores arbejde nytter. I kampagnen Giv en Ged fortæller vi, hvordan det er gået med de mennesker, der har fået ga-verne. Det er både blevet kommunikeret igennem medierne og direkte til gavegiverne,” forklarer Lisbeth Engbo.

verdens bedste nyhederDen 17. august skyder over 61 danske organisationer, FN’s Udviklings-program (UNDP) og Udenrigsministeriet kampagnen ”Verdens Bedste Nyheder” i gang, som skal fortælle danskerne om fremskridtene med at opnå FN’s 2015 Mål. ”Jeg håber, at vi kan give folk flere argumenter, når de sidder omkring middagsbordet og onkel Børge siger, at udviklingsbistand ikke nytter,” siger kampagneleder Thomas Ravn-Pedersen.Han ser kampagnen som en ny måde at oplyse på. ”Vi vil fortælle mere om, hvad der virker: Derfor er det Verdens Bedste Nyheder – og vi er fælles om det. FN er det fineste, vi har, og 2015 Må-lene er en enorm succes. Målene kan give folk en fornemmelse af, at ud-viklingsbistand ikke er ligegyldig. At verden har brug for, at det lykkes.”

søren Pind Udviklingsminister

tema/3 skarpe

tekst malene haakansson

Danskerne skal kunne se, at udvik-

lingsbistand nytter, siger udviklings-

minister Søren Pind, der her svarer på

tre skarpe om danskernes manglende

tro på, at fattigdom kan bekæmpes.

Hvorfor har danskerne et forkert billede af, hvordan det går med at bekæmpe fattigdom?

Man hører jo sjældent om succeserne. Katastroferne og ulykkerne sælger desværre flere aviser end sejre og succeser. Dertil kommer, at vi nok selv – inklusiv NGO’erne – for ofte er med til at cementere billedet af, at det går elendigt. Jeg har lige været til en konference i Washington, hvor det ligefrem blev diskuteret, om man overhovedet skulle fortælle, hvis der var frem-skridt på et område. For ødelagde man så ikke folks of-fervilje på området? Det er helt tosset at tænke på den måde, nærmest at overveje at lyve tingene værre.

Har regeringens halvering af støtten til u-landsop-lysning betydet noget?

Det lyder naturligvis mærkeligt at sige nej! Men det mener jeg altså er tilfældet. Kan man levere det samme for mindre? Det kan man i mange sammen-hænge godt, er min påstand, hvis man vel og mærke gør tingene på andre måder. Jeg tror for eksempel, at de krav , som regeringen for nogle år siden stillede til NGO’erne om øget egenfinansiering, har haft en me-get gavnlig effekt på både dem selv og på oplysningen om udviklingsbistand i Danmark. Jeg synes, at vi har set en masse nytænkning og langt mere opfindsom-hed end før fra de danske NGO’er. Det tjener til deres ære, at de har fornyet sig så meget.

Hvad vil du gøre for at øge danskernes kendskab til udviklingen i u-landene?

Siden jeg blev minister, har jeg hele tiden prøvet at fortælle om udvikling og om arbejdet for at fremme friheden for verdens afmægtige. Det vil jeg gøre non-stop al den tid, jeg er minister. Jeg prøver at bruge mange forskellige platforme. Det er afgørende at få bredt informationen og opmærksomheden ud, så de ikke kun er i de sædvanlige – og allerede overbeviste – cirkler, man interesserer sig for bistand. Til efteråret tager jeg på et større roadshow til landets uddannel-sesinstitutioner, så jeg kan komme i debat med de unge om bistanden.

123/10

netbutikkenDu kan købe varer fra mange

verdensdele på noedhjaelp.dk/netbutikeller i Folkekirkens Nødhjælp

Nørregade 15 1165 København Ktelefon 3315 2800

åbeNt mandag-torsdag 9-16fredag 9-15

Mange af varerne fortæller hver især deres egen lille historie om det land, de

er lavet i, og de vilkår, som menneskene lever under. en del af varerne stammer

fra projekter, som Folkekirkens Nødhjælp arbejder med.

Verdensvarer

test din videnHvordan står det til i udviklingslandene?1. Hvor mange børn går i grundskole? 40 % 60 % 88 %

2. Hvor mange børn under fem år dør ud af 1.000 99 børn 72 børn 51 børn

3. Hvor mange nye tilfælde af hiv blev der konstateret i 2008 3,5 milllioner 2,7 millioner 1,9 millioner

4. Hvor mange gifte eller samlevende kvinder bruger prævention 30 % 50 % 62 %

5. Hvor mange mennesker sulter i verden ifølge FN, 842 millioner 1,02 milliarder 1,5 milliarder

Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Mål 5 Mål 6 Mål 7 Mål 8 Halvere FattigDom og Sult i verDeN oPNå gruNDSkoleuDDaNNelSe til alle Øge ligeStilliNg mellem kØNNeNe miNDSke bØrNeDØDeligHeD meD 2/3 miNDSke mØDreDØDeligHeD meD 2/3 bekæmPe SygDomme Sikre uDvikliNg aF bæreDygtigt miljØ Øge SamarbejDet om biStaND og HaNDel

se svaR

ene n

edeR

st pÅ n

æste sid

e

tema/2015-målene

13 3/10

sv

ar

vær med i verdens bedste nyhedermeld dig som frivillig i kampagnen ”verdens bedste nyheder” hos tea marie nielsen, tea.nielsen@live.dk, mobil: 22949218 eller støt kampag­nen via facebook gruppen ”nGo’ernes fælles 2015 kampagne”

1. 88 % børn [2007 tal]

2. 72 [2008 tal]

3. 2,7 millioner nye tilfælde

4. 62 % [2005 tal]

5. 1,02 milliarder mennesker [2009 tal]

kilde FNS Notat om 2015-måleNe baSeret På eN raPPort Fra martS 2010

På papiret ser FN’s 2015 Mål meget tekniske og uopnåelige ud. Alligevel har de otte mål været med til at guide hele verden i, hvordan vi bekæmper fattigdom. Den netop afgåede leder, inde-ren Salil Shetty, har siden 2003 stået i spidsen for FN’s Millennium kampagne, der blev kendt i Danmark under navnet Make Poverty History. Salil Shetty er ikke i tvivl om, at 2015 Målene har gjort en kæmpe forskel for verdens fattigste.”Målene har også skabt en af de bredeste anti-fattigdomskoali-tioner i verden. I mere end 100 lande findes der i dag koalitioner, som arbejde med at fremme målene.”I en af de årlige kampagneevents ”Stand Up, Take Action” opfor-dres mennesker på hele kloden til at rejse sig op for at vise deres regeringsledere, at de skal være med til at opfylde målene og be-kæmpe fattigdom. I oktober sidste år deltog 173 millioner men-nesker i eventen.

nogle regeringer skufferDet er især inden for sundhed, uddannelse, miljø og ernæring, at der er sket store fremskridt. Den globale finanskrise har dog gjort det sværere at opnå målene. Alene i 2009 lever 55-90 millioner flere mennesker i ekstrem fattigdom på grund af krisen, forudsi-ger FN. Så der er altså stadig et stykke vej tilbage.Spørgsmålet er, om det overhovedet er realistisk at nå de ambitiø-se otte mål inden 2015? Salil Shetty tror på det, men det kræver, at verdens regeringer laver en koordineret kraftanstrengelse.”Den største skuffelse er, at der stadig mangler politisk vilje hos nogle regeringer til at holde, hvad de har lovet deres befolkninger og det internationale samfund,” siger Salil Shetty.På FN-topmødet i september er det derfor vigtigt, at verdens le-dere bliver enige om konkrete handlingsplaner til, hvordan verden sikrer en slutspurt frem mod 2015, konkluderer Salil Shetty.

Hvordan står det til i udviklingslandene?

en forskel for verdens fattige

Der er brug for en slutspurt, hvis FN’s mål skal nås

Mål 1 Mål 2 Mål 3 Mål 4 Mål 5 Mål 6 Mål 7 Mål 8 Halvere FattigDom og Sult i verDeN oPNå gruNDSkoleuDDaNNelSe til alle Øge ligeStilliNg mellem kØNNeNe miNDSke bØrNeDØDeligHeD meD 2/3 miNDSke mØDreDØDeligHeD meD 2/3 bekæmPe SygDomme Sikre uDvikliNg aF bæreDygtigt miljØ Øge SamarbejDet om biStaND og HaNDel

143/10

DR Congo

Postkort

tema/2015-målene

fra en bedre verden

Malawi Mål 1 Sult og FattigDom + Mål 7 klima malaWiklimaforandringer gør regnen uberegnelig i store dele af verden. i landsbyen Nsanja i malawi får indbyggerne nu vand til deres afgrøder fra seks store blå vandtanke. vandtankene fyldes op af en vandpumpe, der er drevet af fire solpaneler. Den overskydende høst sælger de på markedet – de sparer op og har snart nok til en cykel.

Mål 1 Sult og FattigDom + Mål 4 bØrNeDØDeligHeDhonduRasFejl- og underernæring er udbredt – især blandt børn. men for geronimo orellana rodriguez i bjerglandbyen el Zapote har en køkkenhave betydet, at der nu er alsidig og nærende kost på bordet året rundt. beboerne har fået frø, planter og frugttræer og undervisning i, hvordan man anlægger og passer en køkkenhave.

Mål 1 Sult og FattigDomdR conGo

På ti år har Folkekirkens Nødhjælp ryddet og frigivet 70 millioner kvadratmeter jord for miner – svarende til 8750 fodboldbaner – i 12

lande. beboerne i landsbyen kabumba i Den Demokratiske republik Congo kan nu komme i gang med at dyrke jorden og få mad på bordet.

HoNdURas

15 3/10

DR Congo

Større høst til fattige bønder, bedre ernæring til deres børn og flere rettigheder til kvinderne.

Det er nogle af de positive historier om udvikling fra vores arbejde ude i verden. Det er også

fortællingen om, at hjælpen nytter. Og at nogle udviklingslande er på rette kurs i forhold til at nå 2015-

målene, FN’s Millennium erklæring om at bekæmpe sult og fattigdom i verden frem mod 2015.

Mål 2 uDDaNNelSebuRma/myanmaR/thailand88 procent af alle verdens børn går i skole. Her sveder to burmesiske piger over bøgerne på en af de skoler for illegale flygtninge i det nordlige thailand på grænsen til burma/myanmar, der får støtte fra dette års operation Dagsværk.

Bangladesh

Burma

fra en bedre verden

Mål 1 Sult og FattigDom + Mål 7 klimabanGladesh

15 ænder i baghaven har gjort en verden til forskel for familien Sana i landsbyen kamini bashi i det sydlige bangladesh. efter

at en cyklon hærgede området i 2009 og smadrede famili-ens rismarker og efterlod dem uden mad og arbejde, fik de

ænderne i nødhjælp. Nogle er bukket under af sygdom, men de resterende ænder giver familien en indtægt fra æggesalg.

foto

caR

l Gustav

loR

entzen

, mik

e kollö

ffel, esben n

ielsen, R

un

e ha

nsen

, david

hø

Ghsh

olt

163/10

Natur-Energi

+ + + 21589 + + +

0893 Sjælland USF B

afs: Natur-E

nergi A/S

, Svanevej 12, 2400 K

øbenhavn NV

Hej med jer!

Mit navn er , og jeg vil gerne

høre mere om NØDSTRØM. Vil I være søde at

ringe til mig på tlf. ...?

På forhånd tak!

Verdens fattigste oplever allerede nu konsekvenserne af klimaforandringerne. Skift elselskab til Natur-Energi og køb NØDSTRØM, så går 8% af din regning - på forbrugt el - til at ruste verdens fattigste til at modstå tørke, oversvømmelser og sult. Samtidig sikrer du, at der bliver investeret i ny vedvarende energi, hver gang du trykker på stikkontakten.

TAK!10.000 danskere hjælper allerede verdens fattigste via deres el-regning...

Vil du være med?

Tilmeld dig NØDSTRØM på www.natur-energi.dk/FKNeller klip og send for mere info

17 3/10

magasinet/klumme

Der er noget skæbnetungt over Malawi. Efter al sandsynlighed stod menneske he -d ens vugge her i Østafrika syd for Ækvator. Og for halvandet århundrede siden udfor-skede David Livingstone landene omkring Malawi Søen. Han var vokset op i fattige kår hjemme i Skotland og kæmpede som læge og missionær nidkært for at få for-budt slaveriet. Trods de barske livsvilkår fremstår Malawi for den besøgende med en smuk natur, stjernehimmel, poetiske solnedgange og en imødekommende befolkning. På tværs af vemod og afsavn bekræfter kvinderne livskraften ved at danse for den fremmede. Dansen bliver symbolet på selve livet.Nogle få tal illustrerer, hvorfor Malawi er blandt verdens allerfattigste lande: Leve-alderen er under 40 år. Omkring 70 % af den cirka 15 millioner store befolkning må nøjes med at drikke overfladevand. I nogle egne rammes cirka en femtedel af befolkningen af hiv/aids. Én af Folkekirkens Nødhjælps lokale med-hjælpere pegede under en køretur ud fra hovedstaden på kistemagerne, der står i vejsiden og fremstiller deres produkter. ”Det er I ikke vant til at se i Danmark”, sagde han.

Størst indtryk gjorde de mange kister i lille størrelse. Livets ender ligger ikke langt fra hinanden i Malawi.Som deltager i en donordelegation er det både et privilegium og en barsk er-kendelse at besøge projekter, der koordineres af DanChurchAid, som man siger på de egne. Trods medbragt hang til skepsis og analyse må det indrømmes, at indsatsen virker troværdig, velkoordineret – og med respekt. Som repræsentant for pumpe-fabrikken Grundfos havde retorikken forud virket lidt ”flimsy”: ”Giv en ged”, ”Hønse-pigerne”, ”Fisk for sex” og så videre. Men når man har mødt den enlige mor med 7-8 børn, som har fået et par geder til at blive til en halv snes, og hønsepigerne, også enlige mødre, der på få år har etableret et mønsterhønseri, så giver det mening. På tværs af det lange jet-spor, sprog og kultur, så giver det livsmod at trykke de stolte høn-sepiger i de ru hænder. Og så gav de sig til at danse.I Grundfos er man verdensmester i at flytte vand. Ud over den globale forretning er det også blevet til donor-projekter i verdens fattigste egne. Uden vand – intet liv. Men tæt på i værdikæden kommer motivationen og lysten til at ville livet. Trods de hårde odds er Malawis kvinder med til at vise os vejen – blandt de mange børn og husdyr, med de tunge hakker i markerne og i de hvide dragter på vej til kor og kirke. Og med uforstilt overskud til at danse.”Rytmen er altings musikalitet, ”sagde psykologen Howard Gardner. Rytme og dans skaber forudsætning for følelsesmæssig erkendelse og knytter men-nesker sammen. tak foR dansen

Trods de hårde odds er Malawis kvinder med til at vise os vejen

af Olav Ballisagerseniorrådgiver, grundfos

dansen i Malawi

183/10

magasinet/palæstina

reddet af oliventræer”Jeg ved jo godt, at min jord ligger mel-lem to bosættelser og en militærpost, og at bosættelserne hele tiden bliver udvidet, men da jeg en morgen så et hegn omkring min jord, gik jeg helt i sort”, fortæller Yakoov Ghazal. Slægt og venner troppede op for at hjælpe med at klippe hegnet ned. Men få dage ef ter havde israelske bosættere sat bebo-elsesvogne op og gjorde krav på jorden, fordi den ikke var opdyrket. Jorden har aldrig været opdyrket. Her har familien græsset sine får i generationer og vandet dem ved en ældgammel cisterne. Bosætterne gjorde gældende, at jord, der ikke er dyrket i tre år, ifølge en gammel, ot-tomansk jordlov fra 1878 kan erklæres for statsejendom. Den lov henholder Israel sig stadig til i de besatte områder. Samme lov tilkender ejerskab af jord til den mand, der har dyrket den i 10 år. Denne del af loven bru-ger Israel ikke.

50 dages fristMed sit skøde i hånden gik Yakoov Ghazal til en israelsk domstol. Sagen trak ud, og undervejs måtte han sælge sine får. Der var

ikke råd til at købe foder til dem. Med fårene forsvandt familiens lille indtægt.Domstolen krævede beboelsesvognene fjernet. Men samtidig fik Yakoov Ghazal besked på, at jorden skulle tilplantes i løbet af 50 dage. Hvis ikke det lykkedes, ville jorden blive erklæret israelsk statseje. Han fik samtidig forbud mod at ryd-de jorden ved afbrænding eller brug af maskiner. Det havde Yakoov Ghazal, uden får og med kone og 11 børn, ingen mulighed for. ”Jeg kunne ikke engang drømme om, hvordan det skulle kunne lade sig gøre på 50 dage. Vi havde ingen penge, ingen såsæd, ikke folk nok til at hjælpe. Jeg var sikker på, at jorden var tabt,” fortæller Yakoov Ghazal.

plantning af træer hindrer konfiskationEn bekendt havde hørt, at jordejere i samme situation havde fået hjælp af palæstinensisk KFUM og KFUK, der med støtte fra bl.a. Folkekirkens Nødhjælp driver træplantningsprojektet ”Plant et håb om fred”.Yakoov Ghazal kontaktede KFUM og KFUK og fik hjælp. Organisationerne stillede med en stor flok frivillige, små oliventræer og anden såsæd, og i løbet af de tilmålte 50 dage lykkedes det at rydde jorden, anlægge en olivenlund og en stor køkkenhave. Yakoov Ghazal havde reddet sin jord.

hyrde uden fårHver dag er Yakoov Ghazal ude for at holde øje med bedriften. Der går mange år, før de nye oliventræer giver frugt. Han kan dog allerede nu skaffe sig en lille indkomst ved at sælge timian og lægeurter fra køkkenhaven. Resten af familiens underhold må han skaffe som daglejer og havemand hos mere velhavende familier i Betlehem. Det holder hårdt.Yakoov Ghazal er lykkelig for at have reddet sin jord. Men som efter kommer af generationer af hyrder drømmer han som det eneste om at få får igen.

Fårehyrden Yakoov Ghazals jord ligger på en tør, vindomsust

bakke sydvest for Betlehem. En morgen i 2005 fik han sit livs chok.

I løbet af natten havde nogen indhegnet hans fædrende

jord. Få dage efter gjorde israelske bosættere krav på

jorden. Kun ved at tilplante jorden inden 50 dage,

kunne han beholde den.

tekst 6 foto jutta Weinkouff

19 3/10

jenin

Ramallah

vestbRedden

jeRiko

betlehem

hebRon

qalqilyanablus

tulkaRem

det døde hav

isRael

joRdan

Fårehyrden Yakoov Ghazals jord ligger på en tør, vindomsust

bakke sydvest for Betlehem. En morgen i 2005 fik han sit livs chok.

I løbet af natten havde nogen indhegnet hans fædrende

jord. Få dage efter gjorde israelske bosættere krav på

jorden. Kun ved at tilplante jorden inden 50 dage,

kunne han beholde den.

Som led i Oslo-processen blev Vestbredden og Gaza i 1995 inddelt i:a­omRÅdeR (palæstinensiske storbyer), hvor Det Palæsti nensiske Selvstyre har den fulde civile myn-dighed og ansvar for sikkerhedenb­omRÅdeR (palæstinensiske landsbyer, flygtnin-gelejre og landområder), hvor Selvstyret har den civile myndighed, mens sikkerheden varetages af Israel og Palæstina i fællesskab c­omRÅdeR (bosættelser, sikkerhedszoner, militær-poster og det moderne vejnet, som kun israelere må benytte), der er under israelsk civil og militær kontrol

C-områderne udgør i dag mere end 60 % af Vestbred-den. Palæstinensere bor i stadig mindre lommer mel-lem de israelsk-kontrollerede områder. Israel arbejder på at sikre sig så meget af jorden som muligt, inden der nås en endelig fredsaftale og har stor interesse i at presse befolkningen i de palæstinensiske lommer ud af C-områderne. Derfor konfiskeres jord, der udstedes stort set ingen byggetilladelser til palæstinensere, forsyningsnettet forsømmes, skoler forfalder, ambu-lancer må ikke køre ind uden militær eskorte. Mange steder chikanerer bosætterne den palæstinensiske befolkning for at tvinge dem ind i A-områderne. ”Vi ser en bevidst negligering af den palæstinensiske befolk nings rettigheder i C-områderne. Folkekirkens Nødhjælp kan sikre vandforsyningen ved at renovere de gamle cisterner, skaffe el ved at sætte solpaneler op og støtte folks kamp for at beholde deres jord. Vi kan ikke standse fordrivelsen af den palæstinensiske befolkning – men vi kan forsinke den”, siger Mads Schack Lindegaard, Folkekirkens Nødhjælps regionale repræsentant i Mellemøsten.

yakoov ghazals ulykke

hans Jord ligger i et C-område

a OMRÅDE

b OMRÅDE

c OMRÅDE

de seneste 10 år har kfum og kfuk i palæstina med støtte fra bl.a. folkekirkens nødhjælp plantet flere end 50.000 nye oliventræer i om­råder, hvor gamle oliventræer er blevet ødelagt og i områder, der er i fare for at blive konfiskeret af israelsk militær og bosættere. kampagnen sikrer palæstinensiske bønder og hyrder en indtægt og støtter dem i kampen mod konfiskation af jord. du kan være med til at plante et håb om fred på www.nødhjælp.dk/oliven

plant et oliventræ

203/10

maj09/smagsdommerne

RasMUs KjeldaHl direktør i fOrBrugerrådet

sTiNe Bosse kOncernchef i trygvesta Og fOrmand fOr BørnefOnden

magasinet/smagsdommerne

Organisationerne må foretage nogle valg undervejs stine BOsse

En direktør, en koncernchef og en generalsekretær uddeler

anmelderfisk til Ole og Sofie Münsters nye bog ”Når idealer

forenes med forretning,” hvor forfatterne giver en

opsang til de danske velgørende organisationer

og efterlyser større professionalisme.bogeN kaN kØbeS i bogHaNDleN,

uDgiveS aF gylDeNDal buSiNeSS, PriS 250 kr.

Når idealer foreNes med forretNiNgModerne ledelse af velgørende organisationer

gy l d e n da l business

ole Münstersofie Münster

Velegnet redskabOle og Sofie Münster har skrevet en bog om og for de velgørende organisationer. Meget systematisk og omfat-tende beskriver forfatterne gennem ti kapitler og over 200 sider omtrent alle aspekter af de velgørende organisation-ers virke.Det gennemgående mantra er en opfordring til en større grad af professionalisering af arbejdet for derigennem dels at få flere midler til at udrette mere og dels blive be-dre til det, man gør.Som formand for Børnefonden, som er en af de større vel-gørende organisationer og en organisation, hvor 97 pro-

cent af indtægterne stammer fra private bidrag, er det en kendt virkelighed.Bogens anbefalinger til at arbejde pro-fessionelt med blandt andet organisa-tion, ledelsesformer, fundraising og kommunikation kan jeg kun bifalde.Det er en proces, som jeg tror ikke bare Børnefonden men alle større velgørende organisationer står midt i. Dilemmaerne

bliver man også nødt til at tage stilling til, og her skitser-er bogen fint, at organisationerne må foretage nogle valg undervejs. Man kan ikke både arbejde professionelt markedsorienteret og samtidig holde fast i et snævert medlemsbegreb, hvor kredsen af støtter defineres ud fra medlemskort og kontingentbetaling.Der er i det hele taget rigtig mange gode pointer, som de to forfattere har fået med, og bogens overskuelighed og klare opbygning gør den velegnet som et redskab for alle, der arbejder seriøst med at udvikle velgørende organisa-tioner til at blive bedre til at opfylde deres formål. Jeg vil godt give bogen min varme anbefaling.

Befriende opgørBogen er et befriende opgør med den leflen for det up-rofessionelle, som har præget offentlighedens syn på NGO’erne – eller de velgørende organisationer. Mange organisationer har i årevis lidt under, at der er alt for megen god vilje og dybtfølt engagement og alt for lidt kompetence og strategi. Det er en farlig cocktail, som både reducerer organisationernes evne til at rejse midler til sagen, som der kæmpes for og deres kompetence til at bruge pengene mest effektivt. NGO ledelser har en særlig dimension i forhold til frivillige, fundraising og folketing. De frivilliges potentiale udnyttes slet ikke nok, der stilles for få krav til pro-fessionalisme, hvilket f.eks præger en del genbrugsbutikker både i forhold til udvalg og omsætning. Fundraising er et andet område, hvor kom-petencerne i organisationerne er meget ulige fordelt. I bogen fremhæves eksempler på god donorhåndtering, herunder hvordan man får øget kvaliteten af donorer gennem aktiv bearbejdning. Her er meget at lære for de indsam-lingsorganisationer, som ønsker at effektivisere indsatsen. Folketinget er en naturlig arbejdsplads for mange NGO’er, men kvaliteten af den lobbyisme der i dag bedrives kan forbedres med små midler; bl.a. ved ikke blot at tale til, men også at lytte til politikerne. Ole og Sofies bog er et godt bud på en grundbog for NGO-ledere og deres politiske baglande. Den vil kunne bidrage til at styrke NGO’ernes rolle i det danske samfund. Jeg glæder mig til fortsættelsen: ”Velgørenhed for viderekomne”!

21 3/10

HeNRiK sTUBKjæRgeneralsekretæri fOlkekirkens nødhjælp

Fra den 18.-26. september afholdes den årlige Spejderhjælpsuge, hvor spejdere i hele Danmark arbejder og tjener penge til vanskeligt stillede børn.I 2010 går pengene til Folkekirkens Nødhjælps arbejde for at sikre burmesiske børn og unge skolegang i grænseområdet mellem Burma/Myanmar og Thailand.

Læs mere på www.spejderhjaelpen.dkeller www.nødhjaelp.dk

Få en

spejder

på besøg

Er græsset i din have blevet lidt langtTrænger dit køkkengulv til at blive vasket Gider du ikke selv gå tur med hunden

Når idealer foreNes med forretNiNgModerne ledelse af velgørende organisationer

gy l d e n da l business

ole Münstersofie Münster

de tør - hvor vi andre ofte tierLad det være sagt med det samme, jeg synes, det er en spændende, let læselig og tankevækkende og provoker-ende bog. Forfatterne skyder med skarpt på alle os i de frie folkelige organisationer, men de gør det med indsigt og kærlighed. Bogens pointe er: Vi står med uanede muligheder for at fremme vores mål og værdier. Men vi er slet ikke profes-sionelle nok. Vi har fået pengene betroet af folk, som sympatiserer med vores værdier og mål – derfor burde vi være 110 % opsatte på at agere professionelt og effektivt.De gør op med mange tabuer i de velgørende organisation-er: De lave lønninger – lønnen i velgørende organisationer generelt og særligt til lederen burde være meget højere. De går endda så langt, at de siger, at ”du får, hvad du be-taler for” - underforstået - giver du en lav løn til lederen, får du en dårlig leder. Min erfaring er dog, at ansatte hos os ser mere på andre parametre end løn. Ja, jeg vil sige, at en som har lønnen som højeste prioritet, ville jeg aldrig ansætte i Folkekirkens Nødhjælp. De gør op med administrationsprocenten som tegn på effektivitet: Yes! Lad os få den debat. De skyder også på bestyrelserne og dogmet om, at det er nok at brænde for sagen for at træde ind i bestyrelsen. Enig! Det kræver ad-skillige specifikke kompetencer i en bestyrelse for at lede en organisation med ansatte og stor omsætning.Og de hævder, at pænheden fører til manglende profes-sionalitet i håndtering af frivillige. Bogen sætter tanker i gang. Den giver de nødvendige skub og peger også på løsninger. Læs den!

223/10

magasinet/kalender

siden sidst

foto helle b bavnhøj

august/10

25/8 ungdomsnetværksmøder i landetKl. 18.00 Nørregade 15, KøbenhavnKl. 17.00 Østerågade 4, 3 tv., AalborgKl. 17.00 Vestergade st. 1, Odense CKl. 18.00 Klostertorv 6. 3 sal, Århus

2/8 - 28/8 udstillingen Respekt tak Fotoudstilling fra Bangladesh vises på Odense Centralbibliotek

19/8 informationsmøde for fælles nGo eventVerdens Bedste Nyheder, på Fyn, Kl. 18.00 Folkekirkens Nødhjælp, Vestergade st. 1, 5000 Odense C

21/8 – 22/8 fair fælled festival i fælledparken, københavnButik fisk og frivillige er med i storbyfestivalen, der byder på fairtrade, musik og mad.

foto

mik

kel ø

steRGa

aR

d

Pantsamlere på arbejde Igen i år blev der samlet pant på Danmarks største og Dan-marks smukkeste musikfestivaler. På Roskilde Festival havde Folkekirkens Nødhjælp 720 unge frivillige fra hele verden i sving med at samle, sortere og transportere pant fra de tørstige fe-stivaldeltagere. På Danmarks smukkeste festival i bøgesko-ven ved Skanderborg knoklede 173 frivillige med at indsamle flasker, krus og dåser. Pengene går til Folkekirkens Nødhjælps arbejde i verden.

Kirker og klima i Fiji Folkekirkens Nødhjælp var med Kirkernes Verdensråds klima-arbejdsgruppe på besøg i Fiji, hvor det regionale kirkeråd, Pa-cific Conference of Churches, gav et indblik i de udfordringer, indbyggerne i Stillehavsregionen står overfor som følge af kli-maforandringerne. Kirkerne arbejder aktivt med at hjælpe folk til at tilpasse sig men også på sigt med at flytte et andet sted hen, fordi klimaforandringerne får havet til at stige, skaber voldsommere orkaner samtidig med, at koralrev og fisk i sti-gende grad forsvinder.

Klyngebomber nu helt forbudt Den nye internationale lov mod klyngebomber er trådt i kraft den 1. august. 104 lande har underskrevet, og 30 lande har ratificeret Den internationale Konvention mod Klyngebomber, der forbyder brug og produktion af klyngebomber og fastsætter stramme deadlines for destruktion af lagre og rydning af forurenet jord. Konventionen forpligter også landene til at hjælpe ofre for klyn-gebomber og de lokalsamfund, der må leve med truslen. “Vi hilser ratificeringen velkommen med meget stor lettelse og stolthed over, at Folkekirkens Nødhjælp sammen med Dansk Røde Kors har spillet en central rolle i kampagnen mod klyngebomber,” siger Henrik Stubkjær, generalsekretær i Folkekirkens Nødhjælp. læs mere på www.noedhjaelp.dk

løftebrud og brudeløft”Brudepar” fra Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsnetværk vi-sualiserede med glimt i øjet regeringens løftebrud, da udvik-lingsbistanden med genopretningspakken – trods løfter om det modsatte – først på sommeren kom under 0,8 % af BNI.Som led i en større demonstration gik de festklædte frivillige på gaden for at protestere mod, at der endnu engang bliver skåret i udviklingsbistanden. Samlet spares der 2,3 milliarder kroner over de næste tre år, fordi beløbsrammen fastfryses på 15,2 milliarder kroner og der-med udhules. Den procent af vores bruttonationalindkomst vi giver til verdens fattige lande vil falde fra ca. 0,84% til 0,76% i 2013 - det laveste niveau siden 1984. For hver 100 kroner vi tjener, vil Danmark fremover sende godt tre femogtyveører ud i verden til at bekæmpe fattigdom, sult, ufred og undertrykkelse. Helt konkret vil der for 2,3 milliarder kroner kunne bygges over 500 sundhedscentre i afrikanske landsbyer. Centrene vil kunne hjælpe hundredtusinder mødre og børn til at overleve.Kort efter, at besparelsen var meldt ud, blev en ny overordnet udviklingsstrategi vedtaget. Den blev kaldt ”et på mange må-der ambitiøst udspil” af blandt andre Folkekirkens Nødhjælp. Men spareplanen underminerede de gode hensigter, allerede inden strategien var vedtaget, lød det også. ”Danmarks internationale anerkendelse har lidt et gevaldigt knæk med regeringens løftebrud,” sagde generalsekretær i Fol-kekirkens Nødhjælp, Henrik Stubkjær.

foto

: did

de eln

iffo

to: d

idd

e elnif

verden rundt pånødhjælp.dk

19

2

83 10

6

4 5 11 7

3/9 – 19/9 udstillingen Respekt tak Fotoudstilling fra Bangladesh vises på Roskilde Bibliotek

10/9 landsdækkende fælles nGo­event Event om 2015 Målene og kampagnen Verdens Bedste Nyheder, kl. 7.00 -9.00

10/9 nødhjælpsbar kl. 17.00 på Odense Universitet, arrangeret af Folkekirkens Nødhjælps Ungdomsnetværk.

18/9 - 26/9 spejderhjælpsuge over hele landetPengene fra Spejderhjælpsugen går til Folke-kirkens Nødhjælp og skoleprojekter for burme-siske børn og unge i grænseområdet mellem Burma/Myanmar og Thailand.

29/9 ungdomsnetværksmøder i landetKl. 18.00 Nørregade 15, KøbenhavnKl. 17.00 Østerågade 4, 3 tv., AalborgKl. 17.00 Vestergade st. 1, Odense CKl. 18.00 Klostertorv 6. 3 sal, Århus

september/10

Fodbold i gaderneFolkekirkens Nødhjælps streetfodbold NØDbold blev skudt i gang i det våde junivejr i København, Aalborg og Århus, hvor spillerne på banen ikke blot kæmpede om sejren, men også for verdens fattigste. Holdene havde nemlig skaffet sponsorer, der donerede penge ud fra holdenes præstationer, mens bl.a. Nør-rebro Bryghus, FCK og FC Savanna stillede med præmier. NØD-bold fik indsamlet lidt over 21 .000 kr.

Pinsekollekten til Zimbabwe Årets pinsekollekt har foreløbigt indbragt omkring 100.000 kr., der går til hjælp i Zimbabwe. Her arbejder Folke kirkens Nødhjælp og lokale kirkelige organisationer med at afhjælpe sulten i de hårdest ramte områder og støtte kirkernes fælles demokrati- og forsoningsbestræbelser under meget svære vilkår.

Indbetaler

overførsel fra kontonummer

Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse

Til maskinel aflæsning – Undgå venligst at skrive i nedenstående felt

underskrift ved overførsel fra egen konto Post Danmarks kvittering

Gebyr for indbetaling betales kontant

kvitteRinG

Kroner Øre

Dag Måned År Sæt X4030S (06-10) DB 485-027039

Betalingsdato eller Betales nu Kroner Øre

Check og lignende accepteres under forbehold af, at Danske bank modtager betalingen. Når du betaler kontant på et posthus med terminal, er det kun posthusets kvitterings tryk, der er bevis for, hvilket beløb du har betalt.

. . , . . ,

8 7

Meddelelser til Folkekirkens Nødhjælp kan ikke skrives på dette girokort. Tilmelding til Betalings- Service kan ske på telefon 3315 2800. Hvis du vil øremærke dit bidrag til hjælpearbejdet, skal du ringepå 3315 2800 og få tilsendt et andet girokort.

444509

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 københavn ktlf. 3315 2800

AFSENDER540-0023Folkekirkens Nødhjælp Nørregade 151165 københavn ktlf. 3315 2800modtager

Sorteret magasinpost 41030

GiRoindbetalinG

pp

3 10bidragHaitianerne knoklerI Haiti arbejder indbyggerne fra morgen til aften med at genopbygge efter jordskælvet og sikre sig mod orkansæsonen. Du kan støtte hjælpearbejdet på følgende måder:

sms Send ordet NØD til 1277 - koster 100 kr. ring 90 565 565 - koster 100 kr. bank Reg. 9541 Konto. 540 0023 – mrk. Haiti nettet www.nødhjælp.dk/giv_et_bidrag

Plant et oliventræ for 150 kr. kan du plante et nyt oliventræ, sikre palæstinensiske bønder og hyrder en indtægt og støtte dem mod konfiskation af jord.

www.nødhjælp.dk/Oliven

dine penge hjælper!Større høst til fattige bønder, bedre ernæring til deres børn og

flere rettigheder til kvinderne. Din hjælp til vores arbejde blandt verdens fattigste nytter og er med til at skubbe verden i den

rigtige retning frem mod 2015-målene.

Brug girOkOrtet nederst på siden

afrives inden indbetaling