Finansforbundets magasin nr. 6 2009

IBM i Danmark har i flere tilfælde ansat østeuropæiske it-eksperter til en fjerdedel af danske medarbejderes løn Læs side 12

under-betalt

Mange pensionsopsparinger er blevet mindre over night.Men det behøver ikke at ødelægge din nattesøvn.

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

BANKPENSION SER FREMAD

Bankpension har indgået etsamarbejde med Letpension;et af branchens nye initiativer.

Læs mere på Bankpension.dk

Det er ikke sjovt at bekymre sig om sin pensionsopsparing. Men det har mange forståeligt nok gjort i 2008. Navnlig hvis de, ligesom du og andre ansatte i finans- sektoren, har oplevet krisen indefra.

Heldigvis er pension jo en langtidsopsparing, så du trods kriseår stadig kan få en sjov pension, når du trækker dig tilbage. Særligt når du er medlem af Bankpension.

Vores strategi går ud på at give dig det højest mulige afkast på lang sigt. På kort sigt indebærer det en lidt højere risiko. Men aldrig så høj, at vi går på kompromis med vores økonomiske ansvar. Du kan derfor fortsat sove roligt om natten.

Finansjuni2009 3

indhold

det faste

Finans,FinansforbundetsMagasin•MedlemafDanskFagpresseforening.ISSN0907-0192•Nr.6,juni2009.Næstenummerfredag7.august2009•Udgiver: Finansforbundet,ApplebysPlads5,Postboks1960,1411Kbh.K,telefon32964600,telefax32961225.www.finansforbundet.dk•Redaktion:CarstenJørgensen(ansv,redaktør),cjo@finans-forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), cr@finansforbundet.dk • Elisabeth Teisen (DJ), et@finansforbundet.dk • Berit Villadsen (DJ), bv@finansforbundet.dk • Sabina Furbo sf@finansforbundet.dk•JonatanLykke-Olesenjlo@finansforbundet.dk•Annoncer: DGMedia,Gammeltorv18,1457KøbenhavnK,telefon33707647,fax70271156•www.dgme-dia.dkLæserindlæg:Læserindlægsenest22.juni.SynspunkteribladetafspejlerikkenødvendigvisFinansforbundetsholdning•Oplag: 56.000•Design og tryk:Datagraf•Forsi-defoto:Territorium.

4-11 nyheder

7 leder

42-43 globalt

48 bankhistorie

50-51 spørgehjørnet

52 ajour – om Forbundet

53 arrangementer For ledige og seniorer

12 it-eksperter til 12.000 kroner om mÅneden IBMiDanmarkhyrerøsteuropæeretilenfjerdedelafdanske

medarbejderesløn

16 Vi er her ikke For Vores egen skyld FinansharbesøgtDanmarksmindstepengeinstitutiVestjylland,

sombeskæftiger0,7fuldtidsmedarbejder

22 bankmand og diamantsmugler TidligereUBS-ansathjalpvelhavendeamerikaneremedatsnydeiskat

26 cheFen er VægtVogter Velkommenpåjobbet,dergiverdigsundhed,rygestop,slankekure,

psykologhjælpogmotion

30 FinansForbundet pure FriFundet Højesteret:Detvarikkeulovligtatvideregiveinternvidenomfusion

32 tema: de gale Videnskabsmænd Finanskoncernernehentedemidti1990’ernefysikereindtilatudviklemo-

deller,somkunneudførehandlerautomatisk.Detskulledealdrighavegjort44 gear ned Før Ferien Skrivebordetbørikkeværeryddet,nårdutagerpåferie46 gode historier Fra Fortiden PensioneredebankfolkgårpåjagtifortidensarkiverpåDanskPengemu-

seum

49 bagom den perFekte storm Økonomerharskrevetenfremragendebogomfinanskrisen

56 stor eFterspørgsel pÅ karriererÅdgiVning MedlemmerervildemedFinansforbundetstilbud

cheFen er VægtVogter

tema: de gale Videnskabsmænd

26-29

16-21Vi er her ikke For Vores egen skyld

32-41

NyhederFoto:StigStasig

ebh bank a/s næsten solgtom tobakUdaf11filialermanglernukuntoafdelingerafEBHBankA/Satblive

solgt.Hovedsædet iFjerritslev,somharca.7.000kunderog26an-

satte,erblevetovertagetafSparekassenHimmerland,somiforvejen

havde købt EBH Banks afdeling i Århus. Samtidig har Sparekassen

Vendsyssel, somogsåhar købtfilialer i Tranum,SkovsgaardogHalv-

rimmen,overtagetafdelingeniBrovst.

”Vierydersttilfredsemedaftalerneogrigtiggladefor,atdetlyk-

kedesatnåtilenighedmeddetosparekasser,sombeggeerveldrevne

og seriøse pengeinstitutter, men ikke mindst er dybt forankret i den

nordjyske måde at tænke og gøre tingene på“, siger Erik B. Hansen,

direktøriEBHBankA/S.

Sparekassen Midtfjord har købt Aggersund. Sparekassen Thy har

købt Vesløs og Frøstrup, og Nørresundby Bank har købt aktiverne i

Gjøl. Kun afdelingerne i Horsens og København mangler en køber,

men Erik B. Hansen udtaler, at han forventer at have solgt filialen i

Københavnindensommerferien.

krisen kVæler ægteskaberFinanskrisen får skyld for meget, nu bliver den også be-

skyldtforenstigningiantalletafskilsmisser.Efteretfald

fra 2006 viser tal fra Danmarks Statistik, at antallet af

skilsmisser i 2008 er fire procent højere end i 2007.

14.695parvalgtesidsteåratgåhvertilsit.

Forklaringenskal,ifølgeDanskeBanksprivatøkonomiske

ekspert,LasOlsen,findesidenøkonomiskekrise.

”Stigendearbejdsløshedog faldendehusprisergørdet

sværereat fåenderne til atmødes imangehjem,og for

noglebliverresultatetaltså,atfolkgårfrahinanden“,siger

LasOlsentilPolitiken.

højesteretssag om medarbejderaktierFra den 13.-15. september 2010 skal sagen om udlodning af

medarbejderaktier til tidligere ansatte behandles af Højesteret, og

omkring1.oktober2010forventesderatfaldedom.

Med iHøjesteretssagenerordningerneforSparekassenFaaborg,

Fionia Bank, Sydbank, Sparekassen Lolland, Amagerbanken, Nørre-

sundbyBank,NordjyskeBankogAlm.BrandBank.Finansforbundetfik

heltellerdelvistmedholdisagernemoddefireførstnævntepenge-

instituttervedSø-ogHandelsrettenijuni2008.Densåkaldtemed-

arbejderaktiesagudspringerafentidligeredomfraSø-ogHandels-

retten fra december 2005, hvor Finansforbundet på vegne af tre

tidligere medarbejdere i Jyske Bank fik medhold i, at de skulle have

en andel af de medarbejderaktier, Jyske Bank udloddede for 2003

og 2004. Aktierne blev nemlig udloddet på baggrund af resultater i

denperiode,detrevaransat.

En lignende sag om medarbejderaktier i Danske Bank ventes

snarestberammetafSø-ogHandelsretten.Læs mere om sagerne på FinansForbundet.dk

4 Finansjuni2009

Finansmaj2009 5

nyheder

Mediernesfokuseringpå,atmangedanskere

har oplevet at få forkert eller mangelfuld

rådgivning,somhargivetdemstoreperson-

ligetabunderkrisen, fårnuFinanstilsynettil

atkiggebankrådgiverneefterikortene.

Idekommendemånederviltilsynetsmed-

arbejderedragerundti landetforatfindeud

af,hvorgodeellerdårligebankrådgivereertil

atrådgive.

”Ideeneratfindeudaf,omdeterbank-

rådgivernes kompetencer, der er skyld i de

mange sager om dårlig rådgivning“, siger

Finanstilsynets direktør, Ulrik Nødgaard, til

BerlingskeBusiness.

Finansforbundets næstformand, Michael

Budolfsen, betegner Finanstilsynets kontrol-

besøgsometudmærkettiltag,menhantror

ikkepå,atkontrollenvilafsløre,atrådgivernes

kompetencererfordårlige.

”Uddannelsesniveauet i sektoren er rigtig

højt. Der bliver brugt mange penge på at

kompetenceudviklemedarbejderne,sådetvil

overraske mig, hvis Finanstilsynets besøg vil

afsløre, at rådgiverne ikke generelt er klædt

ordentligtpåtilatydegodrådgivningafkun-

derne“, siger Michael Budolfsen til Nyheds-

brevetFinans.

Hanhenvisertil,attostørreundersøgelser

områdgivningdesenesteårhardokumente-

ret, at bankrådgivere generelt gør et godt

stykkearbejde.

Enrundspørgetil3.229rådgivereijuni2008

foretaget af Finansforbundet viser, at råd-

giverens interessekonflikt mellem at være

sælgerforbankenogrådgiverforkundenkun

i0,3procentafdetsamledeantalrådgivnin-

gerfårennegativkonsekvensforkunden.

I december 2007 gennemførte analyse-

instituttetZaperaforFinansrådetenspørge-

undersøgelseblandt1.379kunder,somviste,

at91procentopfatterderesprimærebank-

rådgiversomkvalificeretihøjgradellernogen

grad.Og77procentsvarede,atdeertilfredse

ellermeget tilfredsemedden rådgivning,de

fårideresbankellersparekasse.

Derfor er Michael Budolfsen overbevist

om,atbankrådgivernesagtenskanbeståden

eksamen,somfleremedierbetegnerFinans-

tilsynetsforeståendekontrolbesøgsom.

”Deterheltfint,atFinanstilsynetforetager

deresegenundersøgelse.Detkanvoresmed-

lemmer,sombeskæftigersigmedrådgivning,

sagtens ståpåmål for.Manskalogsåhuske

på, at hensigten med Finanstilsynets kontrol

ikkeeratlokkerådgiverenienfældeellerat

afsløre et så højt antal fejl som muligt”,

uddybernæstformandeniFinansforbundet.

Finanstilsynet har tidligere været fremme

medforslagomatetablereencertificerings-

ordningforbankrådgivere,somskalmedvirke

tilatsikreenhøjerekvalitetirådgivningen.

”En certificering kan være en udmærket

løsning foratdokumenteredekompetencer,

sområdgivernehar,menmanskalselvfølgelig

huske på, at et certifikat aldrig kan være

garant fordenperfekte rådgivning.Desuden

skalmansikre,atetcertifikatogsåtagerhøjde

fordenpraktiskeerfaring,sområdgivernehar.

Uddannelse i sig selv kan ikke stå alene“,

menerMichaelBudolfsen./CJO

bankrÅdgiVere gør det generelt godtFinansforbundethilserdetvelkomment,atFinanstilsynetnuvilundersøgebankrådgiverneskompetencer.

MichaelBudolfsen.

6 Finansjuni20096 Finansjuni2009 Finansjuni2009 7

nyheder

arbejdsskadestyrelsen reVurderer sagerArbejdsskadestyrelsen skal ændre sin praksis

omkring genoptagelse af arbejdsskadesager.

DetslogHøjesteret fastmedendomden22.

april. Siden2002er10.000anmodningerom

genoptagelseafenarbejdsskadesagblevetaf-

vist.Deafvistefårmeddommennythåbforat

fåændreterstatningensstørrelse,dadommen

udelukkende fokuserer på sager, hvor der kan

væretvivlomerstatningensstørrelse.Arbejds-

skadestyrelsen opfordrer tilskadekomne til at

væreopmærksommepå,omdeharenrelevant

sag,derbørgenoptages.

ledigheden stiger sVagtDe seneste tal fra de finansansattes a-kasse,

FTF-A, viser, at ledigheden blandt Finansfor-

bundetsmedlemmerersvagtstigende.Sene-

ste opgørelse fra marts fastslår at ledigheds-

procentenerstegettil1,25procentmod1,1

procentifebruar.Omregnettilfuldtidsstillinger

bliverdettil420ledige.Setiforholdtil2006

og2007erderderimodsketetlillefaldiledig-

heden, hvor ledigheden i martsmåned begge

årvarover2procent.

amagerbankens ledelse gik ned i lønIdetsenestenummerafFinansskrevviomløn-

ningerne til ledelserne i finanssektoren. Det

fremgik,atledelseniAmagerbankenfikenstig-

ningi2008på31,4procentfra19,0millioner

kronertil24,9millionerkroner.Talleneerkor-

rekte,menerpåvirkedeafenengangsudbeta-

lingtilboetefterdirektørKnudChristensen,der

døde ioktober.Dettebeløbdækkerhelestig-

ningen.Denøvrigeledelseharhaftenlønned-

gang.

I første omgang var der i forbindelse med

skattereformenikkelagtoptilatøgelønsums-

afgiften, hvilket hænger fint sammen med de

fleste politikeres udmeldinger om, at der ikke

skal lægges yderligere skat på arbejdskraften.

I stedetskullefinanssektoren fra2013betale

ekstra1,25procentafderesoverskudoven i

denlønsumsafgiftpå9,13procent,dergælder

idag.

Men nu tyder alt på, at det bliver ved en

forøgelseaf lønsumsafgiften–hvilketFinans-

forbundetkritisererskarpt.

”Medenlønsumsafgiftskerderenpræmie-

ringafdevirksomheder,derkantjenemange

pengepåathavefærrestmuligemedarbejdere

ansat. Det betyder, at de finansielle virksom-

heder nu får en tilskyndelse til at afskedige

medarbejdereog ladedetilbageværende løbe

endnu stærkere, end de allerede gør“, siger

FinansforbundetsformandAllanBang.

UndervejsiforløbetharFinansrådetforeta-

get en kovending. Den 2. februar udsendte

brancheorganisationen en pressemeddelelse,

hvormantagerafstandfraforslagetomatøge

lønsumsafgiften. Men i høringssvaret har Fi-

nansrådetændretstandpunkt,hvilketkritiseres

skarptafFinansforbundet.

”Det ligger snublende nær at antage, at

Finansrådet hellere vil have lønsumsafgiften,

fordivirksomhederne–imodsætningtilenaf-

gift på overskuddet – kan skrue ned for det

beløb, de skal af med. Et hurtigt regnestykke

viser, at omtrent 700 finansansatte vil miste

deresarbejde,hvissektorenpønserpåatgøre

ekstra-afgiften udgiftsneutral. Derfor har vi

sendtetåbentbrevtilskatteministeren,hvorvi

advarer mod konsekvenser af at gennemføre

forhøjelsen af lønsumsafgiften”, siger Allan

Bang.

Det var den borgerlige regering i 1988,

der indførte lønsumsafgiften, der i dag giver

statenovertremilliarderkroneromåret./JLO + CJO

Finansforbundetkritiserer,atregeringenstikimodtidligereudmeldinger,øgerskattenpåarbejdskraftenidenfinansiellesektor

ekstra skat pÅ Finansansatte

leder

6 Finansjuni2009 Finansjuni2009 7

D er blev sat punktum for en lang, sej og dyr

kamp,daenenigHøjesteret14.majfrifandt

AllanBang, formandforFinansforbundet,og

KnudGrøngaard,tidligeremedarbejdervalgtbestyrelsesmed-

lemiRealDanmark,forathaveovertrådtVærdipapirlovenved

atvideregive internviden.Sagenharværetundervejs iniår

ogværetgennemsamtligeretsinstanser.Mendetharværet

detheleværd.Fornu stårFinansforbundetmedenblåstemplingaf sin legitimitet somprofessionel rådgiver for

vores medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer (MAB). Og det betyder, at vi kan fortsætte den praksis, som

viheletidenharansetforatværefornuftig,nødvendigogheltlegal.

FrifindelsenerikkealeneensejrforFinansforbundet,menforhelefagbevægelsen.Ogsåerdenencementering

af den danske opfattelse af medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmers rolle. Dommen fra Højesteret ligestiller

nemligMAB’ernemeddeaktionærvalgtebestyrelsesmedlemmer,derharadgangtilatsøgerådudenforbesty-

relseslokalet.FremoverkanMAB’ernetrygtgå tilderes forbund,og fagbevægelsenkan rådgiveMAB’erneuden

atrystepåhånden.

Vi kunne godt have ønsket os, at dommen var faldet, inden vi stødte ind i den seneste turbulente tid med

finansiellevanskelighederogmangemassefyringer.DerharganskegivetsiddetMAB’erikriseramtevirksomheder,

derharværetusikrepå,omdetvarheltiordenatsøgerådhosFinansforbundet,nårbestyrelsendrøftedeindgreb,

dervillefåstorekonsekvenserforvirksomhedogmedarbejdere.

Tilgengælderdetbetryggende,atviharklarelinjer,indendenkonsolideringisektoren,somFinansforbundet–

pålinjemedeksperterogsektorenselv-forventervilskefremover.Vivilsefusionerogopkøb,derkanfåstore

konsekvenserformedarbejderne.Idesituationererdetheltafgørende,atMAB’ernekandrøftesituationenmed

deresbagland.OgsåforFinansforbundeterdetutroligtvigtigt,atviigodtidfårinformationomplanlagteindgreb,

derkanresultereifyringerafmedarbejdere.Dettagernemligtidatbyggeetberedskabop,såvierparatetilat

tagehåndomdemedarbejdere,derbliverramt.

Ingentvivl–dethavdeværetnemmereogbilligereatbøjenakkenogtage imodbøden iByrettenpå5.000

kroner! Men vi tog kampen op, fordi vi vidste, at spørgsmålet var principielt, og at en afgørelse ville få konse-

kvenser,derraktelangtvidereendFinansforbundet.

FormandAllanBang,næstformandKentPetersen,ognæstformandMichaelBudolfsen

Vi er både glade for og stolte oVer, at Højesteret

Har blåstemplet, at Vores og Hele fagbeVægelsens

rolle som rådgiVer for medarbejderValgte

bestyrelsesmedlemmer er Helt legitim

sejr For FagbeVægelsen

nyheder

8 Finansmaj2009

Mereendenfiredoblingiantalletafrøverierbegået

iSverige idesenesteotteår frablot24 i2000til

hele110i2008fårnudetsvenskeFinansforbundtil

at kræve kontantfrie banker. Målet er at eliminere

risikoen for bankrøverier ved at afskaffe kontant-

håndteringenibankerlandetrundt.

”Bankrøverierogangstenforatbliveudsatforet

bankrøveri er et alvorligt arbejdsmiljøproblem for

Finansforbundets medlemmer. Derfor har vi taget

initiativtilkampagnen”Kontantfrit.nu“,dervilarbejde

langsigtetpåatafskaffekontanteribankerne“,siger

kommunikationschef i det svenske Finansforbund

LeifKarlsson.

IDanmarkharsåkaldtekontantfriefilialerallerede

setdagenslys.Dererhertaleomentenrådgivnings-

filialer, hvor der, som ordet antyder, kun foregår

kunderådgivning,samtfilialermedsåkaldtecash in/

cashout-automater,hvorkundernebådeindbetaler

og får udbetalt penge via en automat. Finansrådet

vurderer,atder iøjeblikketermellem125og150

kontantfrie filialer ud af de knap 2.000 filialer i

Danmark.

MenselvomFinansrådetgernesåflereafsådanne

filialer, så har Niels Crone Lyngkjær fra Finansrådet

ikke fantasi til at forestille sig kontantfrie filialer

overalt.

”Der vil altid være grupper af befolkningen,

eksempelvis kontanthjælpsmodtagere, der ikke kan

få kort, og som derfor er afhængig af kontanter.

Menviarbejderdapåatminimererisikoenforrøve-

rier, og her er det altafgørende, at jo sværere det

erforrøverneatkommetilpengene,jofærrebank-

røverier. Idensammenhængmenerviheltklart,at

såkaldtecashin/cashout-automaterervejenfremi

samspilmeddeandretiltag,såsomtidslåse,lavkas-

sebeholdning og videoovervågning, der minimerer

risikoenforrøveri“,sigerNielsCroneLyngkjær.

Eksempelvis har Nordea sat cash in/cash out-

automateropicirka40afderesfilialer,derharværet

hårdtramtafrøverier.

I Danmark er antallet af røverier i årets første fire

måneder på niveau med sidste år. Således har

Finansrådet registeret 25 røverier per 30.4. i år,

mens der sidste år på samme tidspunkt var regi-

streret24.

Kent Petersen, næstformand i Finansforbundet,

synes,at tankenomkontantfriefilialererensmuk,

omendurealistisktanke.

”Jegermereinteressereti,atvividereudviklerdet

arbejde, vi er i gang med, eksempelvis i forhold til

indførelsen af cash in/cash out-automater og de

sikkerhedssystemer,dereromkringkontanteridag.

Derudovererenhøjopklaringsprocentdetvigtigstei

forhold til at gardere sig mod risikoen for røverier.

Derfor er det vigtigt, at virksomhederne sætter

overvågningskameraerop,somdeharrettilvialoven

om tv-overvågning, som Finansforbundet pressede

hårdtpåforatfåvedtageti2007.Dererstadigvæk

mange virksomheder, der ikke har gjort det“, siger

næstformanden./SF

kraV om kontantFrie banker

Foto:Scanpix

DetsvenskeFinansforbundønskeratfjernekontanterfrabankerne,sårisikoenforbankrøverierelimineres.Deterensmuk,menurealistisktanke,lyderdetfraFinansforbundetsnæstformand,KentPetersen

FaVorisering aF store banker

Regeringens skattereform favoriserer ifølge Lokale

Pengeinstitutter de store banker på bekostning af

de små og mellemstore pengeinstitutter. Forman-

denforLokalePengeinstitutter,BentNaur,appelle-

rernutilpolitikerneomatændrereglerne,såmin-

dreogmellemstorepengeinstitutter,derertvunget

tilatfåproduktleverancerfrafællesforsyningssel-

skaber, ikke skal betale mere i skat end de store

finanskoncerner, som har datterselskabsaktier i

dennetypevirksomhed.

”Tag eksempelvis PBS og Værdipapircentralen.

Det er begge selskaber, hvor både store og små

bankereraktionærer.Mendestorebankerslipper

medbeskatningéngang,mensalleviandre,derejer

under ti procent, belastes af dobbeltskat – først i

selskabetogderefterafudbyttetellerkursavancen.

Det er da konkurrenceforvridning, så det basker“,

sigerBentNaurtilBerlingskeBusiness.

Finansmaj2009 9

nyheder

Selvomdererfinanskrise,såbetyderdetikke,atde

ansatte i finanssektoren passer bedre på deres

penge. I hvert fald ikke deres feriepenge. I 2008

glemte Finansforbundets medlemmer at hæve

næsten3,5millionerkroner.Deterenstigningpå

25procentiforholdtilåretfør.

Denstoresponsorerdeansatte iNordea,der i

2008gavmildtglemteoverenmillionkroner.Det

er mere end ti gange så mange penge som de

ansatte i den store konkurrent Danske Bank. De

lagdekun87.000kronerikasseni2008.

MenogsåhosSaxoBankerderrådtilatforære

pengevæk.Overenhalvmillionblevdeti2008.

Pengeneskulleværehævet inden1.maj2009og

ernu iprincippettabtfordenenkelte.Dererdog

nogle få muligheder for alligevel at få fingre i sine

glemte feriepenge. De er beskrevet på Arbejds-

direktoratetshjemmeside,adir.dk.

De glemte feriepenge går til Finanssektorens

Feriefond, der bruger pengene til ferieboliger til

Finansforbundetsmedlemmer.

Set idetstorebilledeerdetdogenbegrænset

udgift pr. medlem. Det er omkring 65 kroner om

året,medlemmerneglemmer./JSI

FinansFolk glemte at hæVe 3,5 millioner

HVIS DU EN DAG MISTER JOBBETER DIN A-KASSE KLAR MED FØRSTEHJÆLP TIL DIG!

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

KURSER

JOBSØ

GNING

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03

Densamledesumferiepenge,sommedlemmerafFinansforbundetikkehævede,stegmed25procentfra2007til2008

top 10 oVer ”sponsorer“ i Finanssektorens FerieFond

2008 Kroner

NordeaBank 1.054.176,86

SaxoBank 555.984,99

JyskeBank 397.098,60

TopdanmarkForsikring 253.395,53

ZalarisHRServices 197.632,00

TrygForsikring 150.860,73

DanskeBank 87.326,40

NykreditForsikring 77.116,52

Lån&SparBank 66.655,55

BRFKredit 66.416,20

HeleFinansforbundeti2008 3.438.785,78

HeleFinansforbundeti2007 2.746.674,98

nyheder

10 Finansmaj2009

Tirsdagden30. junier sidste frist for landets

penge-ogrealkreditinstitutterforatsøgeom

de statslige lån i Bankpakke II. Og godt en

månedførfristenudløber,har ialt41penge-

ogrealkreditinstituttervalgtatsøgeomkapi-

talindskudhosstatengennemBankpakkeII.

GrundettavshedspligtkanØkonomi-ogEr-

hvervsministeriet ikke oplyse navnene på de

pågældendeansøgere,ellerhvormegetdeen-

kelteharansøgtom.Menifølgespecialkonsu-

lentThomasBroengJørgensenfraministeriets

såkaldtetaskforceforkapitalindskudtegnerde

41ansøgeresigsamletforetbeløbpåknap50

milliarderkroner.Beløbeterinklusivedeansøg-

ninger,deralleredeerudbetalt.

Herudover har ministeriet fået tilkendegi-

velserfraflerepenge-ogrealkreditinstitutter,

somhartænktsigatsøge.Dissetilkendegivel-

sererikkeinkluderetide41.Ministerietregi-

strerertilkendegivelserne,menvil ikkeoplyse,

hvormangedetdrejersigom.Menatdømme

udfraJyllands-Postenden6.majerbankerne

vedatgøreetgodtindhugideresdelafBank-

pakkeIIpå75milliarderkroner.Tilavisensag-

deøkonomi-ogerhvervsministerLeneEsper-

sen(K)følgende:

”Pånuværendetidspunkthar39bankersøgt,

ogdetbeløbersigtilomkring45milliarderkro-

ner. Derudover er der andre banker, der i of-

fentlighedenhartilkendegivet,atdeogsåøn-

sker at søge om kreditpakken, og det er så

yderligereomkring18milliarderkroner.Såvier

faktiskvedatværeretlangtoppe“.

IBankpakke IIerafsat75milliarderkroner

tilbankerneog25milliarderkronertilrealkre-

ditinstitutterne. Hvor stor en andel bankerne

og realkreditinstitutternehver især tegner sig

for,vilministerietimidlertidikkeudmed.Men

engennemgangafdesenestemånedersavis-

artikler giver et godt indblik i en pæn del af

ansøgerfeltet. Søgningen viser, at 23 penge-

institutter offentligt har tilkendegivet, at de

søger om kapitaltilskud fra staten igennem

Bankpakke II. Herudover har pengeinstitutter

somNykredit,NørresundbyBankogMønsBank

meldt ud, at de stadig overvejer at deltage,

mens pengeinstitutter som Hvidbjerg Bank,

RingkjøbingLandbobankogSvendborgSpare-

kasse har meldt ud, at de ikke vil tage del i

pakken.

Langtfraallepengeinstitutterharoffentlig-

gjorttalletpådereslåneansøgning,menudfra

de,somharsatkonkretetalpå lånet,varierer

størrelsenpåbeløbetaltafhængigafpengein-

stitutternesstørrelse.DanskeBanktopperså-

ledeslistenmedsinansøgningom26milliarder,

mens Vordingborg Bank med ønsket om 32

millionerkronerliggeridenlaveende.

Behovet forekstrapolstring til sværetiderer

etargument,dergårigen,nårlandetsbankdi-

rektører argumenterer for, hvorfor de vælger

atgåmedipakken.Denaktuellekrisepådefi-

nansiellemarkederogetreduceretvæksttem-

poidanskøkonomiharøgetpengeinstitutter-

nesusikkerhedomkring fremtiden.Derudover

erpengeinstitutternesbetalingtilBankpakke I

ogsåetargument,dertællerforenansøgning

omkapitalindskudfrastaten./BV

GodtenmånedførØkonomi-ogErhvervsministerietlukkerstatskasseni,harialt41penge-ogrealkreditinstituttervalgtatsøgeomansvarliglånekapitalhosstateniBankpakkeII.Dekonkretelåneansøgningertegnersigforetsamletbeløbpåknap50milliarderkroner

mindst 41 Vil haVe del i bankpakke ii

Så Meget VIL BAnkeRne Låne AF StAten

Listen herunder er baseret på informationer, som er gengivet i dagspressen. ikke alle pengein-stitutter har meldt ud, hvor meget de vil låne af staten. og på grund af Økonomiministeriets tavshed kan nyhedsbrevet Finans ikke bringe en fuldstændig liste over 40 pengeinstitutter.

alm. brand bank 900 millioner kroner

amagerbanken 1,4 milliarder kroner

danske bank 26 milliarder kroner

diba bank 170 millioner kroner

eik bank ?

FiH erhvervsbank 1,7 milliarder kroner

Jyske bank 3,1 milliarder kroner

max bank 200 millioner kroner

morsø bank ?

nordfyns bank 50 millioner kroner

salling bank ?

skjern bank ?

skælskør bank 170 millioner kroner

sparbank 650 millioner kroner

sparekassen Hvetbo 65 millioner kroner

spar nord bank 1,2 milliarder kroner

sydbank 1,2 milliarder kroner

totalbanken 92,5 millioner kroner

tønder bank ?

Vestfyns bank ?

Vestjysk bank ?

Vordingborg bank 32 millioner kroner

århus Lokalbank ?

a ch

an

ge

of m

ind

is a ch

an

ge

of life

!

LAD OS SAMMEN SE FREMTIDEN I ØJNENE

In s t i tut tet

Bliv NLP Financial PractitionerEt målrettet certificeret uddannelsesforløb til dig, der tror på,

at morgendagens rådgiver og leder skaber sin succes ved at

flytte fokus fra kampagner og statistikker til psykologien!

Du har nu muligheden for at blive en af de første i Danmark.

Se mere på mindstep.dk og på hald-lie.dkeller kontakt os på 9640 1111 eller 7020 9339.

NLP

Finansjuni2009 11

Finans nomineret til Fornem pris

Fotograf Territorium ved Jes Larsen er for andet år i træk

nominerettilatmodtageåretsfotoprisforsinefremragende

billeder i Finans, ved uddelingen af Anders Bording-prisen

indenforDanskFagpresse.Dommerkomiteenerilighedmed

Finans' redaktionsåbegejstrede for JesLarsen'sbilleder, at

hanblandt11indstilledefotografernuerblandtdetrenomi-

neredetilatmodtageprisen,deruddelesvedenhøjtidelig-

hedpåKøbenhavnsRådhusfredagden12.juni.

banker tabte 15 millioner om dagen

Tilsammentabtede101pengeinstitutteriDanmark,somharen

arbejdende kapital på over 250 millioner kroner, 5,5 milliarder

kroner i 2008 svarende til 15 millioner kroner om dagen eller

626.000kroneritimen.

Detskuffenderesultatkommerefterdetohidtilbedsteresul-

tater for sektoren samlet set. I 2006 tjente de samme banker

tilsammen42,4milliarderkronerførskat,ogi2007varbeløbet

39,7milliarderkroner.

IfølgeFinanstilsynetsrapport”Markedsudviklingenforpenge-

institutternei2008”blevdemellemstorebankeridensåkaldte

gruppe2,derblandtandetomfatterRoskildeBank,Forstæder-

nesBank,AmagerbankenogFioniaBank, hårdest ramt og kom

udmedstoreunderskud.Destorebankerformåedetrodsstore

tabatfåsortetalpåbundlinjeni2008.

Midtistimenafdårligetalkanbankernedogglædesigover,

at kerneindtjeningen i form af nettorente- og gebyrindtægter

går fremad. Således steg disse indtægter med 8,2 milliarder

kroner fra 64 i 2007 til 72,2 sidste år, hvilket svarer til knap

13procent.

De 101 pengeinstitutter i analysen nedskrev sidste år 28,2

milliarder på udlån, hvilket er rekordhøjt i absolutte termer.

Relativt–iprocentafudlånoggarantier–varnedskrivningerne

dog ikke helt på højde med de årlige hensættelser til tab i

startenaf1990’erne.

Enandennegativrekorderindlånsunderskuddet,somiløbet

af2008voksedemedgodt100milliarder,sådetnuerpå600

milliarder kroner for sektoren som helhed. For tre år siden var

talletligeunder200./CJO

12 Finansjuni2009

AfJensSillesen,freelancejournalist

Foto:ChristofferRegild

IBMiDanmarkharidesenesteårhaftflereøsteuropæiskeit-eksperteransattilenmånedsløn,derbloterenfjerdedelafderesdanskekollegers,selvomdeudførersammetypearbejdsopgaver.Fuldstændigtuacceptabelt,menerFinansforbundet

underbetaling

Det er mandag morgen. Peter møder ind på arbejde hos

IBMetsted iDanmark.Hanarbejder inetværksafdelingen

oglaverdetsammesomsinedanskekolleger.Hanharden

samme chef som kollegerne, og det er den samme type

opgaver,hanfår.Selvkaffenerdensamme.Petererikkei

Danmarkforat løseentidsbegrænsetopgave.Han indgår

somalleandreidendagligedrift.Mensåstopperligheden

også.Forsomøsteuropæerpå”forretningsrejse“såerfor-

holdeneanderledes.

Peter(somønskeratværeanonym–hansrigtigenavn

erredaktionenbekendt)kommertilDanmarkibegyndelsen

afmåneden.ArbejderifireugerogtagersåtilbagetilBrnoi

Tjekkiet.Erdernoglefådage,ogsåtagerhantilDanmark.

Måned efter måned. En tilværelse i evig pendulfart uden

detstoresocialeliv.

”Deterhårdtatlevesådanogikkeetlivforalle.Deter

somensømand,derervækethalvtår“,fortællerPeter.

NårPetereriDanmark,såborhanpåhotelsammenmed

deandreøsteuropæere,derarbejderforIBM.IBMhavdeen

fastaftaleomatudfyldeoverskudskapacitetenpåhotellet.

Detbetyderogså,atpolakkerneogtjekkernemåtterykke

ud, hvis der var andre, der havde brug for værelserne. Så

stårdenpånogledagepåetandethotel.Dedanskehoteller

er af udmærket kvalitet, men alligevel er det ikke noget,

Petermindesmedglæde.

”Jegvar1.000kmhjemmefra,såSkypeblevbrugtflit-

tigt.Detvaro.k.,mendetvarikkeetnormaltliv“,forklarer

Peter.

samme løn som i tjekkietPeterer ikke taget tilDanmark, fordi handrømmeromat

arbejdeiVesten.Hanforklarer,atdetikkelængereernogen

trendblandtdeveluddannedeøsteuropæere.Deterdefag-

ligeudfordringermedetspændendearbejde,dertrakham

modvest.Deterikkepengene,dergørenforskel.Hanfår

nemligdensammeløn,somhanfikiTjekkiet.Densvarertil

cirka12.000danskekronerførskat.Langtmindreendde

danskekolleger,derlaverdesammeopgaver.Danskenet-

værksspecialister får normalt omkring 50.000 kroner i

måneden.Altsåfiregangesåmegetførskat.

Petervarikkedenenesteøsteuropæer,derarbejdedetil

delavelønninger.Detersketiflereomgange,atdeerkom-

It-ekspert til

om måneden12.000 kr.

Finansjuni2009 13

➼

”det er Hårdt at leVe sådan

og ikke et liV for alle. det er som

en sømand, der er Væk et HalVt år“.

”peter“, tidl. østeuropæisk it-medarbejder

hos ibm i danmark

underbetaling var lovligLavelønningertiløsteuropæiskeit-medarbejdereerikkeistridmeddansklovgivning,idetiteretområdemedindividuelløn

AfJensSillesen,freelancejournalist

Sidenoptagelsenaf10nyelandei2004harderværetenlangstrømafhistorierimedierneomøsteuropæiskehånd-

værkereoglandarbejdere,derulovligthararbejdetiDanmarkforlønninger, langtunderhvaddanskerefår.Arbejds-

giverneharbrudtØstaftalen,derskulleforhindre,atDanmarkblevoversvømmetafbilligarbejdskraft.Mendeterikke

kunhakningafroerogmalingaflandejendomme,dererblevetudførtaføsteuropæeretilmegetlavelønninger.

IBMharhaftenrækkeit-eksperterfraØsteuropaiDanmarkidesenereår.DeterdogikkeenovertrædelseafØst-

aftalen,derblev indført i forbindelsemedudvidelsenafEU i2004.Reglernekrævede,atenansatfraetafdenye

medlemslandeentenskalansættes iforholdtiloverenskomstenellerpåvilkår,dersvarertildetnormaleforværts-

landet.

Detgælderdogikkeforområder,derikkeerdækketafoverenskomst.Detvilsige,atpåområdermedindividuelløn

harderværetåbentforlønningerlangtunderdedanske,udenatdetvarenovertrædelseaflovgivningen.Såhvoren

industriarbejdervarsikretdetsammesomdanskere,såvarderingensikringafansattesomit-specialister.

Derforhartjekkiskeogpolskenetværkseksperterarbejdetsideomsidemedderesdanskekolleger,menharfået

langtmindrei løn.Finansharfåetbekræftet,atdetdrejersigomlønningerpå12.000danskekronerommåneden.

Østaftalenudløb1.maj2009.

14 Finansjuni2009

mettilDanmark.Førstegangvari2007,hvorfemvarher-

oppe i fire måneder. En af dem, Peter arbejdede sammen

med,erOlufNielsen,derertillidsmandhosIBM.Hanerikke

tilfredsmeddenmåde,hansudenlandskekollegererblevet

behandletpå.

”Problemeter,atdeskalhaveenordentligogrimeligløn.

Det synes jeg ikke, at de får. Man kan ikke flytte folk fra

Tjekkietellerandrestedermedlangtlavereleveomkostnin-

gerendDanmarkogsåholdedempådenlavereløn“,siger

tillidsmandOlufNielsen.

ibM: løn på niveau med mange danskereHos IBM mener de, at de følger reglerne, og at den løn,

deøsteuropæiskemedarbejderefår,harværetiorden.

”VedrørendeIBM'sgenerelleretningslinjerkanmansige,

at medarbejdere på assignment i Danmark ud over deres

normalelokalelønfårettillægtillejeafenboligsamttillæg

tilatdækkeøgede leveomkostninger“,siger IBM’spresse-

chef,CarstenGrønning.

Han forklarer, at østeuropæerne dermed når op på en

reelløn”påniveauellerovermangedanskeres“.

HotelopholdetbliverbetaltafIBM,ogtillæggettilatdække

øgedeleveomkostningererpå50euroomdagen,altsåcirka

375kroner.Til forskel fradenalmindelige lønerdiæterne

skattefrie. Men danskere hos IBM, der rejser i forbindelse

medarbejde,fårstatenstakster.Devarierer,altefterhvilket

landmedarbejderentagertil,menderersomudgangspunkt

455 kroner i døgnet i diæter plus betalt ophold. Så heller

ikkehererniveauetens.

uacceptabel underbetalingDenstoreforskelilønningernefaldernæstformandiFinans-

forbundetKentPetersenforbrystet.

”Det er fuldstændigt uacceptabelt, at en virksomhed

udnyttermulighedenforatunderbetaleit-medarbejderepå

dennemåde“,sigerKentPetersen.

Han mener, at det havde været acceptabelt, hvis det

havde været tidsbegrænsede opgaver, it-medarbejderne

udførte.Det svarer til, hvisdanskerebliverudstationeret i

udlandet.MendetserdetikkeudtilatværeiIBM’stilfælde.

Netværksfolkenegikindidendagligedriftheltpålinjemed

deresdanskekolleger.

”DeterikkebareenproblemstillingforFinansforbundet.Det

eretspørgsmålfordensamlededanskefagbevægelse,om

devilacceptereensådanudfordringafsystemet“,sigerKent

Petersen.

Umiddelbartkandetforekommevanskeligtforfagforenin-

gerne at forhindre denne form for løndumping i forbindelse

medglobaliseringen.ProblemetforFinansforbundetogandre

fagforeningeriforholdtilIBMer,atvirksomhedenikkeønsker

attegneenoverenskomst,somvil ligestillealle it-medarbej-

dereiDanmark.

”Måden,vikankommedethertil livspå,eratbliveen

endnustærkerefagforening,somogsåfåroverenskomster

med IBM og andre internationale koncerner“, siger Kent

Petersen.

IBMoutsourcedenetværksafdelingentilAT&Tidecem-

ber2008,menharsomennaturligdelafderesdriftmange

udlændingeiDanmarkiandreafdelinger.n

Petererikkedenøsteuropæiskeit-medarbejdersrigtigenavn,menredaktionenkenderhansrigtigeidentitet.

➼

It-ekspert til

om måneden12.000 kr.

...MEN VED DU NOK OM SKATTEREFORMEN? Få din viden om skattereformen ajourført på

Se e-learning-kurset: Forårspakken 2009 og læs mere om temadagene...

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

FIND SKATTEN!

Mellemskat

Marginalskat

Skattefri grøn check

Multimedieskat

Skatteloft

Bundskat

Topskat

”det er fuldstændigt uacceptabelt, at en

VirksomHed udnytter muligHeden for at un-

derbetale it-medarbejdere på denne måde“.

kent petersen, næstformand i Finansforbundet

”MankanikkeflyttefolkfraTjekkiet

ellerandrestedermedlangtlavere

leveomkostningerendDanmarkog

såholdedempådenlavereløn“,

sigerOlufNielsen,tillidsmandhos

IBM

Finansjuni2009 15

...MEN VED DU NOK OM SKATTEREFORMEN? Få din viden om skattereformen ajourført på

Se e-learning-kurset: Forårspakken 2009 og læs mere om temadagene...

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

FIND SKATTEN!

Mellemskat

Marginalskat

Skattefri grøn check

Multimedieskat

Skatteloft

Bundskat

Topskat

16 Finansjuni2009

danMarks Mindste pengeinstitut

”Vi skal jo ikke Være her for

Vores egen skyld. Vi skal Være her,

fordi der er nogen, som har

glæde af os“

JensEbbensgaarderfulgtisinfarsogfarfarsfodspor,somdirektøriUlfborgSparekasse,dermed0,7fuldtidsmedarbejdererDanmarksmindstepengeinstitut

AfJonatanLykke-Olesenjlo@finansforbundet.dkFoto:JakobMark

➼

Finansjuni2009 17

ulFborg sparekasse stiftet:1869

kunder:cirka450

egenkapital:6,8millionerkroner

balance:23millionerkroner

speciale:Indlån

ansatte:0,7fuldtidsstillingerfordeltpåtoansatte

bestyrelse:7personer

repræsentantskab:27personer

18 Finansjuni2009

danMarks Mindste pengeinstitut

➼ På gruspladsen ved den gamle vognmandsforretning på

hjørnet af Vembvej og Præstevænget bremser en knallert.

Enmanditermodragtogtræskostårafoggårindietrødt

murstenshus.

”Jegvilgerneopretteensparekassebogtilenkonfirmand.

Denskalværepå444kronerog44øre,såharItjentseks

øre“,grinermanden.

JensEbbensgaardgårstraksigangmedatudfyldeentom

blåsparekassebog.Påskrankenstårenmetaldåsemedfar-

vede bolsjer til børn. Et skilt på væggen med udskiftelige

plasticbogstaverangiverrenten.Indlånsrentenerdennedag

3,5procent.Mandenmedtermodragtenbetalerdennyop-

rettedesparekassebogmedenfemhundredkroneseddel.

”Resten skal ind på min bankbog, og de sidste seks øre

tjenerdu“,sigerhanigen.

Deterikkemeget,dergårtilspildeidetvestjyske.Bort-

setfraadressenharikkemegetforandretsigiUlfborgSpare-

kasse,sidendenblevstiftetenmajdagfor140årsiden.

”Deterenmøjsomogenmageregn.Deterendelafkulturen

atpassepåpengene.Hereringen,derharbrugforatvære

statussymboler.Herovreerprincippet,atenmånedslønskal

slåtilienmåned“,fortællerJensEbbensgaard.

JensEbbensgaarderfamilienstredjegenerationafspare-

kassedirektøreriUlfborgSparekasse.Hankenderhovedpar-

tenafsparekassens450kunder.Deflesteharværetkunder

derhelederes liv.Derer traditionfor,atbørn iUlfborgfår

en sparekassebog af deres bedsteforældre i dåbsgave. På

denmådeholdesfødekædenigang.

danmarks mindste pengeinstitutUlfborgSparekasseerlangtfraglasfacaderogbonedegulve.

Den er det mindste medlem af Lokale Pengeinstitutter og

kanderformedrettekaldesDanmarksmindstepengeinsti-

tut. Der gik 100 år fra grundlæggelsen i 1869, før spare-

kassen nåede en egenkapital på 1 million kroner, så der er

på ingen måde tale om big business, men det har heller

aldrigværetmeningen. Deteren indskydersparekasse for

de lokale, hvor idégrundlaget er det samme som ved

grundlæggelsen.Derer ingen fremmedkapital,ogder skal

iprincippetikkeværeandenprofitendtilindskyderne.

”Vi skal ikke tjene til nogen aktionærer. Det eneste,

vi skal, er at give noget fra gavefonden til velgørende

formål“,sigerJensEbbensgaard.

SenestdoneredeUlfborgSparekasseenhalvmilliontildet

lokale forsamlingshus. Et imponerende beløb, set i lyset af

ategenkapitaleni2008varpå6,8millionerkroner.

Finansjuni2009 19

➼

Sparekassenhar ikke tabtpenge i årevis,menunderfinans-

krisenerfondsbeholdningenskrumpetind.Kunderneharkun-

netmærkedetpå renterne,menherer ingensureminerat

spore,ogJensfrygterhellerikkeforfremtiden.

”Jegbrydermig ikkeomordet ’krise’.Formigerder ikke

krise,derervækstpause.Hvergenerationskalligelære,atder

ernogleting,manskalhuske.Degamleserfaringerkanfolk

ikkelæreaf.Hvergenerationskalgøresineerfaringer“,siger

han.

ingen rådgivningSelvom Ulfborg Sparekasse primært er en indskyderspare-

kasse, kan det godt lade sig gøre at få et lån. Men vil man

rådføresigmedsinbankmand,måmangåetandetstedhen.

”Vigårikkeindinogenformforrådgivning,detholdervios

heltfriaf.Vispørgerfolk,hvadviskalgøre,ogforklarerdem,

atdet ikkeer rådgivning,de får.Deterdegamlesparekas-

sedyder“,sigerJens.

Langt de fleste udlån, sparekassen giver, er blankolån,

ogdetkankunladesiggøreikraftafJens’ogsparekassens

dybdegående lokalkendskab. Jens kender ganske enkelt

kunderne,ogdetkangivekundernevissefordele.

”JeghardamødtkunderiBrugsen,somstodogmanglede

1.000 kroner, og sagt: Dem kan du da lige låne af mig. Så

kanviordnedet,næstegangjegharåbent“,sigerJens.

Men Jens går ikke og sludrer om kundernes økonomi.

Hanved,hvadfarenvedetsnævertlokalsamfundkanvære.

”Bestyrelseslokaleterhermetisktæt,forhvisderbareen

gangsmutteroplysningerud,så rygerheletilliden,ogsåvil

folkikkekommehermere.Derskalvære100procentgaranti

for, at diskretionen og professionalismen er der i forhold til

folkspenge.Hergårjegikkepåakkord“.

flere kasketterJens Ebbensgaard startede som direktør for Ulfborg Spare-

kasse i1993.Men indendahavdehanhaften langkarriere

medflere forskellige jobogposter.NetopsomJens færdig-

gjordesinadgangseksamentilhøjere læreanstalter (studen-

tereksamen, red.), var Cubakrisen på sit højeste. Jens tog

aktivtstilling.

”DetvarvirkeligDenKoldeKrig,ogentenvarmanforeller

imod.JegmeldtemigfrivilligttilforsvaretogbegyndteiJyske

Dragonregiment1.juli1963“,sigerhan.

Som ung løjtnant gjorde Jens tjeneste på både Cypern i

1965 og på Sinai og i Gaza i 1966. Sidenhen tog han alle

reserveofficersuddannelserheltoptilgeneralstabskurset.Når

snakken falder på tiden i Jyske Dragonregiment, bliver Jens

entusiastisk.

”Detvarskøntatværeiforsvaret“,sigerhanogfortsætter

efterenpause:

”Ogderburdejegnokværeblevet“.

Jensvarfasttjenestegørende,indtilhansfari1973ringer

og spørger, om det er nu, han skal overtage fødegården.

Detvarivirkelighedenikkerigtigetspørgsmål.

hjem på gårdenEfter militærtiden blev rifler og uniformer afløst af svin og

planteavl.FraetlivsomsoldatgikJensoverogblevlandmand

oggårdejerpåslægtsgårdenEbbensgaard.Detblevaffami-

lienbetragtet somenselvfølge, athanskulle fortsætteden

mellemstoresvineproduktionmeddetilhørendemarker.

”Dybestsethar jegaldrigværetbonde,kunaf indstilling.

Jegharhaftsåmangeandregøremåloglyster“,sigerJens.

Men der er ingen bitterhed at spore i Jens’ stemme, når

han taler om det, for han har nydt de friheder, jobbet som

landmandhargivet.

”Derer jo intet job,dergiverstørrefrihed. Iet8-16-job

havdejegaldrigkunnetforetagemigalledeting,jeghargjort.

Arbejdetskullegøres,menjegbestemteselvhvornår“.

Jenssolgtegårdeni1999.Nogleårforindenvarhanskone

dødafkræft,ogda ingenafderestodøtre,LiseellerTrine,

ønskedeat overtage gården, solgte handenudendet store

vemod.

SideløbendemedlandbrugetharJensblandtandetpasset

et job som informationsmedarbejder i EU-Kommissionen og

flereposteriHolstebroKommune.Detpolitiskeharaltidfyldt

ogfylderstadiggodtopikalenderenhosJens.Idagsidderhan

i kommunalbestyrelsen for Venstre i Holstebro Kommune,

hvorhanerformandforarbejdsmarkedsudvalgetogmedlem

af økonomiudvalget. Man får ikke fornemmelsen af, at Jens

ønskeratskabepolitiskerevolutioner,mendetertydeligt,at

det liggerdybt ihamatgørenogetforandremenneskerog

isærfordelokale.

”Det er den folkelige del af det, der driver mig. Ikke den

folkelige del med bajere, men det er hele grundholdningen

omkring,atvieksisterersammenogskalydehinandengen-

sidigrespekt“,sigerhan.

gensidigt socialt ansvarDen samme tankegang dannede også grundlaget for til-

blivelsen af Ulfborg Sparekasse. I årene efter krigen i 1864

begyndtefolkeoplysningenatvindeindpas.Højskolerskødop,

20 Finansjuni2009

”HVis et ungt par skal HaVe et lån, og det

ikke lige passer med Vores åbningstider,

så tager jeg bare papirerne med og kører

forbi i weekenden. folk kan sådan set

ringe Hjem til mig, når de Vil. bare det

ikke er alt for tidligt om morgenen, for

der er jeg altså ikke god“.

danMarks Mindste pengeinstitut

➼ og selvbevidstheden i bondesamfundene bliver større. Sam-

fundet omkring Ulfborg var dynamisk og især drevet af

Grundtvigs tanker. Danmarks første folkebogssamling, dati-

densbibliotek,blevstartetiUlfborg.Hidtilhavdesmåsparerne

ikkehaftnogetstedatgåhenmedderespenge,meni1870,

etårefterstiftelsen,bliverdeførste1.031rigsdalersat ind

i Ulfborg Sparekasse. Følelsen af at have ansvar for lokal-

befolkningen er ikke kun gået en vej. Indskyderne i Ulfborg

Sparekasseharogsåtagethensyntilsparekassen,nårderhar

væretbrugfordet.

”Sidst i trediverne var der en del snak blandt folk om,

hvorvidt man kunne være bekendt at gå ned og sætte

pengeind.Pengenevarjoikkenogetværddengang,såpåden

måde har der været et gensidigt socialt ansvar“, fortæller

Jens.

Lodrettepersiennersikrer,atJensogsparekassenseneste

andenansatte,AnneGrethe,kanse,hvadderstårpåcompu-

terskærmeneforandem.Deterikkefladskærme,destirrerind

i,ogbackuppenklaresmeddisketter,forhererhverkenUSB

ellerinternet.DetpasserJensfint,forsåerderingen,derkan

hackesigind.Idetheletagetpasserdethamfint,atsparekas-

senfårlovtilatlevesitegetroligeliv.Detforestående140-

års-jubilæum skal ikke fejres hverken med hornmusik eller

billigelån.

”Det er nævnt i protokollen, at vi har 140-års-jubilæum. Vi

gjordemegetudafdet,davi rundede125.Derfikvi taget

etbilledeatbestyrelsenogspistemedknivoggaffel“, siger

Jensogsmiler.

ingen volumensygeIenlangårrækkehardendanskefinanssektorværetprægetaf

økonomiskvækst,ogvækstenerdaheller ikkegåetUlfborg

Sparekasseforbi.Menentårnhøjegenkapitalharaldrigværet

etmålisigselv.Sparekassenharimodsætningtilandrealdrig

fået volumensyge, som Jens kalder det. Med 0,7 fuldtids-

stillinger bliver administrationsomkostningerne holdt på et

absolutminimum.

”Nårviikkeharstørrevolumen,kanviligesågodtbogførei

hånden.Sikkerhedenermindstligesåstor“,sigerJens.

Protokollen er skrevet med sirlig håndskrift, og det vil

denogsåfremovervære.Fondsstyringogrevisionsrapporter

er outsourcet, og clearing med PBS klares gennem Landbo-

banken.

”Vi er afhængige af en masse forskellige virksomheder,

men det er jo også derfor, vi er så livskraftige og kan leve

såuhyrebilligt,nårviskal“,sigerJens.

Man kunne tro, at Ulfborg Sparekasse grundet den spar-

sommelige levevis er firkantet og ufleksibel. Der er ingen

Finansjuni2009 21

dankortautomat, der er kun åbent tirsdag og fredag fra

14-16, og der er ingen netbank. Men til gengæld bedriver

Jenssinheltegenformforfleksibilitet.

”Hvisetungtparskalhaveet lån,ogdetikkeligepasser

med vores åbningstider, så tager jeg bare papirerne med

ogkørerforbiiweekenden.Folkkansådansetringehjemtil

mig,nårdevil.Baredet ikkeeraltfortidligtommorgenen,

fordererjegaltsåikkegod“,sigerhan.

nej til fusionDenstorefusionsbølgeskylledeifirserneindoverdedanske

bankerogsparekasser.Mangemindrevestjyskepengeinsti-

tutter blev i perioden opkøbt eller fusioneret med større

nationalebanker.OgsåUlfborgSparekassevariandrebankers

søgelys og fik flere tilbud om at fusionere, men svaret var

hvergangnej.Jensforklarerhvorfor:

”Man ønskede fortsat at være her og kunne se, at hvis

sparekassenlukkede,villeopbakningentildetlokalekulturelle

livogsåforsvinde.Ogdeterivirkelighedenvoreseksistens-

berettigelse.Så længevikanhjælpede lokaleforeningerog

forsamlingshuset,såerderenberettigelse foros.Vi skal jo

ikke være her for vores egen skyld. Vi skal være her, fordi

derernogen,somharglædeafos“.

Jensharisintidsomsparekassedirektørikkefåetkonkrete

tilbudomfusion,menihansfarstidtilbødflerebankerfavo-

rable fratrædelsesordninger, hvis man ønskede at lade sig

overtage.Menlokallivvejedetungereendløn.

tredje generationJens’bedstefar,somsadidirektionenisparekassenfra1926-

1965,gikaldrigpåpension.

”Hanboedeisparekassen.Endaghanskulleholdeåbent,

havdehan ligeværetoppeathentenoglepenge. Indenhan

åbnede,villehanligehvilesiglidt,menhanglemteatståop

igen.Handødeisparekassen,oghanvar85år“.

Jens’farharogsåværetdirektørisparekassen,menstop-

pede”allerede”som80-årig.

Jensharnåetdenalder,hvordeflestevælgeratsigefarvel

ogtakogtrækkesigtilbage.Menmedsine65årfølerhanpå

ingenmåde,hanerklartilatblivepensionist.

”Hvad skulle jeg ellers lave? Selvfølgelig fortsætter jeg

medatarbejde.Jegkanslet ikkeforestillemig ikkeatskulle

havenogetattagemigtil“,sigersparekassedirektøren.

I dagbor Jens sammenmedEva, somharværet40år i

vestjysk Bank. Sammen spiller de golf og bridge og tager

ud at rejse. I den nuværende ansættelseskontrakt står, at

direktørenkanfortsætte,indtilhanrunder75år.n

”jeg bryder mig

ikke om ordet

’krise’. for mig

er der ikke krise,

der er Vækst-

pause“.

22 Finansjuni2009

Bankfolksryforatværekedeligeledslemoverlast,

da dommer William Zloch fik tilståelsen fra bank-

mandenforansig,BradleyBirkenfeld.

OversyvtætskrevnesiderbeskrevBradleyBir-

kenfeld, hvordan han i en af verdens mest vel-

respekterede banker, UBS, havde begået utrolige

ulovlighederforathjælpebankenskunder.Ulovlig-

hederneharrystetbankverdenen iensådangrad,

atwealthmanagement–et fænomen,derstam-

mer helt tilbage fra 1600-tallet – aldrig vil blive

detsamme.

Og hvad de amerikanske myndigheder fik at

vide,haridengradgivetdemblodpåtanden.USA

har erklæret krig mod den schweiziske tradition

forbankhemmelighed.

Dommer William Zloch tog sin tid og kiggede

igenpåtilståelsenidettætpakkede, lumreretslo-

kale i Fort Lauderdale, Florida. Bradley Birkenfelds

tilståelsebestodafutroligeting,hanhavdebegået

iUBS’tjeneste.Blandtandethavdehan,heltbizart,

købtafrikanskediamantermedsortepengeforsin

amerikanske klient, proppet dem ned i en tube

tandpastaogsmugletdiamanterneindiUSA.

DommerWilliamZlochvartydeligvisrystet.

”Hvorforgjordedudenslags“,spurgtehan.

”JegvaransatvedUBSogblevbetaltenhøjløn

ogfikbonusforatudføredenslagsforretninger“,

lødsvaretfraBirkenfeld.

”Selvomdetvarsvindel?“

”Ja“.

Detvidneudsagnharrystetbankverdenen.Bir-

kenfelderidagberygtetiSchweiz.Hanstilståelser

harførttilendiplomatiskkrisemellemSchweizog

USA,ogpådestorelandestopmøde,G20,erklæ-

rede man krig mod de bankhemmeligheder, som

BradleyBirkenfeldbeskrev.Såsentsomimajmåned

offentliggjordeUSA’spræsident,BarackObama,et

initiativ rettet mod skattely og bankhemmelig-

heder.

Situationen har medført, at nogle af verdens

højestplaceredebankfolknuerpåflugtfraloven.

Denfølgendebeskrivelseerbaseretpåudskrif-

terfraretssagenmodBirkenfeldogsagsakter,som

Finanserkommetibesiddelseaf.

Birkenfelds arbejdsplads, UBS, sponsorerede

rigmands-begivenheder som kunstmessen Art

BaselMiamiogtennisturneringerforatkommetæt

pårigekunder.Enddaarrangeredebankenturefor

USA’s rigmænd på Americas Cup-skibet Alinghi.

DetheleklingerafJamesBond-agtigglamour.

”Man gik til sportsbegivenheder, biludstillinger

ellervinsmagninger....Dethandledeivirkeligheden

omatkommedesammestedersomderigeogså

gå hen og tale med dem“, forklarede Bradley Bir-

kenfeldtilretten.

OgarbejdetgavgodtforBirkenfeld,enameri-

kaner,dernuboriSchweiz:Hanhavdeenlejlighed

på Cours de Rive i det chikke østlige Geneve, og

i weekenderne kørte han sin BMW til sit hus i

Zermatt,vedfodenafMatterhorn-bjerget.

MenBradleyBirkenfeldstilståelseharogsåsyn-

liggjort, hvordan arbejdet i UBS, verdens største

bankforwealthmanagement,underoverfladenvar

“JegvaransatvedUBSogblevbetaltenhøjlønogfikbonusforatudføredenslagsforretninger“,forklaredeBradleyBirkenfeldirettenomdeutroligeulovligheder,hanhavdebegåetforathjælpebankens kunder. Blandt andet havde han købt afrikanske diamanter med sorte penge for sinamerikanskeklient,proppetdemnedientubetandpastaogsmugletdiamanterneindiUSA

skattesnyd

bankmand og diamantsmugler

AfStephanAlsman,freelancejournalist

FotoScanpix

Finansjuni2009 23

beskidt.Birkenfeldbeskrev,hvordanhanstoppede

sorte penge og værdier ind i bankbokse, hvordan

han købte smykker og kunst for penge skjult på

hemmeligekonti,oghvordanhanmanueltdestru-

eredeallefysiskebeviserpå,athanskundershavde

pengeskjultideschweiziskebankbokse.

Arbejdsdagene var lange, og arbejdet med at

servicerekunderneforegikundermassivtpresfor

at skjule formuer for de amerikanske skattemyn-

digheder.UBSopereredemedtosystemerforban-

kensgodt52.000amerikanskekunder:Etfordem,

der havde udfyldt formularerne til skattevæsenet

(kunomkringfemprocentafkunderneharbanken

senereerkendt).Ogetandetsystemfordereste-

rende,desåkaldte”undeclared“.BradleyBirkenfelds

jobvarat sørge for, atdeskjulte formuer forblev

skjulte.

papirer blev makuleretDetbetødetknoklearbejdemedsindrigeselskabs-

konstruktionerpå tværsaf landegrænserogeks-

tremforsigtighedmedkommunikation.UBS’interne

retningslinjerfra2002specificerede,atdeansatte

på ”intet tidspunkt måtte bruge det amerikanske

postvæsen, e-mail, budservice eller fax, når det

drejersigomklientersbeholdninger“.

Alt papirarbejde blev inden for bankens tykke

mure.Deskjulteformuermåtteendikkediskuteres

over telefonen. En gang om året kom kunden og

kiggedealtigennem.”Dereftertogvipapirerneindi

det store makulerings-rum og destruerede alt“,

forklarede Bradley Birkenfeld. UBS kunne til gen-

gæld bruge de strenge procedurer for diskretion

som reklame: ”Vi forstår, hvis du er bekymret om

UBS’holdningtilatholdeinformationomamerikan-

skekunderstrengtfortrolig....viskrivertildigforat

forsikredig,atdenfrygterunødvendig“,skrevUBS

tilbankensamerikanskekunder.

Ironisk nok var det Bradley Birkenfelds bedste

kunde,denrussiskfødteamerikanerIgorOlenicoff,

der førte til hans fald: IgorOlenicoffvarenejen-

domsmatador,derhavdeaktiverforoverenmilli-

ard dollars og gode forbindelser til Boris Jeltsin.

SammenmedenkonsulentfraLichtenstein,Mario

Staggl, begyndte Birkenfeld fra 2002 for alvor at

”man gik til sportsbegiVenHeder, biludstillinger eller

Vinsmagninger .... det Handlede i VirkeligHeden om at komme de

samme steder som de rige og så gå Hen og tale med dem“. BradleyBirkenfeld,fhv.UBS-ansat

➼

24 Finansjuni2009

skattesnyd

bearbejde Olenicoffs formue. Store summer blev

rykket rundt iutalligeskuffe-ogholdingselskaber,

ogallebeviserblevdestrueret.

snakker som en papegøjeProblemetvarbare,atdeamerikanskeskattemyn-

digheder, Internal Revevue Service (IRS), allerede

var begyndt at overvåge Olenicoffs imperium. Og

da IRSbegyndteatstykkeOlenicoffssvindelnum-

mer sammen, stødte de på Bradley Birkenfelds

navn.

Imaj2008fløjBradleyBirkenfeldhjemtilBoston

foratdeltageienklassefestforsingymnasieklasses

25-års-jubilæum.Politietanholdtham,dahansteg

udafflyet.

På det tidspunkt havde Birkenfeld forladt UBS

efterenuoverensstemmelseomstørrelsenafhans

bonus.

Nubegyndteet forløb,hvorhanforgævesfor-

søgteatkøbesigtilenmilderestrafvedatfortælle

om,hvordanUBShjalpamerikaneremedatundgå

skat. Særligt underholdt han om, hvordan hans

bedsteklient,Olenicoff,snødskattevæsenet.Blandt

andetvedatfåsmugletdiamanterindilandetien

tubetandpasta.

”Densonofabitch....hansnakkersomenpape-

gøje til politiet“, rasede Olenicoff til et lokalt cali-

forniskmedie.

Olenicoffersenereblevetdømtforathaveskjult

200 millioner dollar for det amerikanske skatte-

væsen.

For de amerikanske skattemyndigheder kunne

Birkenfelds papegøjesnak dog ikke være kommet

merebelejligt.Devaralleredeigangmedatopbygge

ensagmodUBS,ogdelabbedenualt,hvadBirken-

feld sagde, i sig. Han leverede utrolige mængder

ammunitiontiletplanlagtopgørmodUBS.

skjulte milliarder af dollarDen 1. juli 2008 sendte IRS en stævning til UBS i

Schweiz.Myndighedernekrævedealledokumenter

vedrørende 19.000 af UBS’ amerikanske kunder

udleveret.Titlenvar:”JohnDoevs.UBSAG“. John

Doe er en amerikansk fællesbetegnelse for alle

amerikanere. Centralt i anklagen står Bradley Bir-

kenfeld.

”Baseretpåoplysninger,givettil rettenaf tidli-

gere UBS-bankmand Bradley Birkenfeld, har UBS’

ansatte hjulpet velhavende amerikanske kunder

med at skjule deres aktiver i skattely“, lød det i

stævningen, der anslog UBS til at have skjult

rystende 20 milliarder dollar for de amerikanske

myndigheder.

IforsøgetpåatkøbesigfrivarBirkenfeldblevet

ansigtetpåUSA’skampmodUBS.

Stævningen var uhørt. De amerikanske skatte-

myndigheder kunne lige så godt have bedt UBS

snittepulsårerneopogudleverehjerteblodet.Iover

300 år har den schweiziske bankhemmelighed

været nøglen til alpelandets stolte banktradition.

Schweiziskebankeranslåsat ligge indemed3000

milliarder dollars som følge af deres tradition for

wealth management. For Schweiz står bankhem-

melighedenhævetoveralt.Ogitvivlstilfældeogså

amerikansklov.

UBSbalanceredenupåenjuridiskknivsæg,hvor

➼

Finansjuni2009 25

denskulleadlydebådeUSA’slovesamtidigmedde

schweiziske. Hvis banken fulgte opfordringen fra

USA,villebankenforbrydesigmoddenschweiziske

banklov. Banken kunne ikke gøre andet end at

udsendeenstakåndetmeddelelse:

”UBStagerdennesagmegetalvorligtogarbej-

dermedbådeschweiziskeogamerikanskemyndig-

heder,ioverensstemmelsemedschweizisklov“.

ubs-chef sat i husarrestI mellemtiden optrappede de amerikanske skatte-

myndigheder blot presset. Baseret på Birkenfelds

oplysningervarchefenforUBSWealthMangement

Americas,MartinLiechti,blevetanholdtpåvejmod

Latinamerika, da han skulle skifte fly i Miami. Nu

havdeUSAbådeBirkenfeldoghanschef.Kortsagt:

Deamerikanskeskattemyndighederhavdeforalvor

fatikravenpåUBS.

MartinLiechtiblevsatihusarrestpåHotelFour

Seasons i Miami i over tre måneder uden at blive

tiltalt. I august sidste år fløj han pludselig hjem til

Schweiz.Schweiziskemedierspekuleredevildtom,

hvordanhanhavdekøbtsigfri.

I januar iåranklagedeUSAdenglobaletopchef

for UBS Wealth Management, Raoul Weil. Han har

ikke meldt sig til politiet og er nu internationalt

eftersøgt.

UBSharefterfølgendebeordret,atderesbank-

folk ikke må forlade Schweiz. Simpelthen af frygt

for,atdeskalbliveanholdt.

”Enomfattendeinspektionafguidelinesogreg-

ler for opførsel i forbindelse med international

wealth management“, som en UBS-talsmand for-

mulerededet.

IslutningenafmartsiåroplysteUBS,atMartin

Liechtiikkelængerevaransatvedbanken.

UBS’ stolte tradition for wealth management

styrtblødernu.Vedandetkvartaliårharvelhavere

trukket15,8milliarderdollarsudafbanken.Den11.

februar i år blev presset for stort for UBS’ besty-

relse.

”Bestyrelsenbeslutteraterkendeanklagernefra

USA“,stoddernøgterntietbestyrelsesreferat.

UBS indgik et forlig med de amerikanske myn-

digheder, hvor banken tilstod bedrag og svindel.

Bankenbetalte780millionerdollars ibødetilUSA

ogudleveredenavnepå250amerikanskekunder.

Ikke godt nok, lød det fra USA, der nu kræver

navneogdokumenterpåsamtlige52.000afUBS’

amerikanskekunder.

Schweiz,sammenmedLichtenstein,har indledt

forhandlingermedUSAomudvekslingaf informa-

tion.Schweizstritterstadigofficielt imod.Mende

schweiziskebankerharreeltalleredegivetop.UBS,

ogsenestCreditSuisse,haropsagtderesamerikan-

skekunderskonti.

Manden bag en af de største bankers knæfald,

Bradley Birkenfeld, blev idømt fem års ubetinget

fængsel – en dom, han netop nu venter på at

begyndeafsoningenaf.n

Finans ville gerne have bragt et billede af BradleyBirkenfeld,mendetharikkeværetmuligt,idetUBShar censureret alle professionelle pressefotos afmanden.

26 Finansjuni2009

Er du fed, er du ryger, lever du usundt? Ja, så er det ikke

længere en privatsag men et problem, din arbejdsplads kan

hjælpedigmedatløse.

Fortyveårsidenvardetheltutænkeligt,atenarbejdsgiver

blandede sig i medarbejdernes kropsvægt og motionsvaner.

Ugebrevet A4 afslørede i foråret, at et klart flertal af dan-

skerne støtter arbejdspladsens ret til at styre overvægtige

modensunderelivsstil.

”Forklaringener,atdeværdier,derbærersamfundet,grad-

vistændrersig.Viopdagerdet ikke, ligenårdetsker“,siger

NannaMik-Meyer,sociologog lektorpåCBS,hvorhunfor-

skeridenyeledelsesstrategier,derkræver,atmedarbejderne

skaltagevarepåegensundhed.

Ӯndringeneretsamfund,somerblevetmegetmereindi-

vidualiseret,detvilsige,atdeværdier,dergårpåfællesska-

bet, i stigende grad er skiftet ud med værdier, der tager

udgangspunktiindividet.Nårmanharstærkfokuspåindivi-

detsevnetilnetopattageansvarforsitlivogkontrolleresig

selv,såbliverdegrupper,derbrydersigmodværdierne,fordi

deikkekankontrolleresigselvogikkeviseransvar,såerdet

dem,manskalarbejdemed“,sigerNannaMik-Meyer.

Denstorefokuspåisærrygereogovervægtigeskyldes,at

deprovokererheltgrundlæggendeved,atdefårdelivsstils-

sygdomme, der bliver en kæmpe økonomisk udfordring for

sundhedsvæsenet.Deterenøkonomisktilgang,menderer

ogsåenmeremoralsktilgangom,atdeprovokerervedikkeat

tagedetansvar,somandregør.

”Viskaljostyreosogførekontrolmedosselv.Specieltde

Mig og Min sundhed

AfCarstenRasmussencr@finansforbundet.dkIllustration:MikkelHenssel

Velkommenpåjobbet,dergiverdigsundhedstjek,rygestop,slankekure,psykologhjælpogmotion.Sagener,atnårduvejerformeget,såprovokererdusynligtensamfundsmoral

cheFen er VægtVogter

Finansjuni2009 27

overvægtige demonstrerer med deres store krop, at de

overhovedetikketagerdeværdierseriøst“,sigerNannaMik-

Meyer.

skyld og skamNårarbejdspladsenfokusererpåsundhed,erderfleregrunde.

De gør det også for at være en attraktiv arbejdsplads, for

stadig flere medarbejdere efterspørger sundhed på arbejds-

pladsen. Nanna Mik-Meyer har undersøgt samtaler mellem

overvægtigemedarbejdereogsundhedskonsulenten,hvorde

sidderogtaleromenpersonskrop.

”Detgørmanved,atdenovervægtigekropbliveradskilt

frapersonenoggjorttiletobjekt,somdenovervægtigeog

sundhedskonsulentenifællesskabkanfordømmesomproble-

matisk.Deter ikkevanskeligt,nårdenmoralersamfundets

moral.De,derbærerrundtpådentykkekrop,deerskyldige,

ogdevedgodt,atdemåskebliverenøkonomiskbelastning,

så de er fyldt med skyld og skam“, forklarer Nanna Mik-

Meyer.

sundhed i Mus-samtalenHvor man førhen diskutere ekskludering af indvandrere, ser

man nu ekskludering af andre grupper, ved at man gør det

til en norm med en bestemt sundhedstilstand, siger Nanna

Mik-Meyer:

”Devirksomheder, jeghartaltmed,debeskriverselvdet

herparadoks.Deerklarover,ativirksomhedentalerdeom

mangfoldighed,ompladstilalle,samtidigkandegodtse,at

sundhedspolitikfaktiskermedtilatudstødenoglegrupperfra

virksomheden. Det er bare ikke det, de ønsker, men det er

bagsidenafmedaljen“,sigerNannaMik-Meyerogtilføjer:

”Deflestearbejdspladsergørdissetingfrivilligt.Menhvisdu

erovervægtigogansatpåenvirksomhed,derarbejdermål-

rettetmedovervægt,oghvissundhederendelafdinMUS-

samtale,såerspørgsmålet,hvorfrivilligtdetegentliger,hvis

du ikke gør noget ved det, som virksomheden har udpeget

somsitproblem“.

OleFoghKirkeby,dererfilosofogprofessorpåCBS,under-

streger, at det ikke i sig selv er forkert, hvis arbejdspladsen

giversineansattesundhedstilbud,baredetikkeertvunget:

”At opføre sig hensynsfuldt over for sit eget legeme er

ensegenmoralskeforpligtigelse.Derimodkanjegikkese,at

fedme skulle genere andre mennesker, medmindre de skal

befindesigsammenientelefonboks“,sigerOleFoghKirkeby

ogpegerpå,atderidagikkeernogennævneværdiggruppe-

solidaritet,sommedarbejdernekanståimodmed,nårledel-

senfarerforvoldsomtfremmedensundhedspolitik.

Forebyggelseskommissionenkomiaprilmedetudspiltilat

fådanskernetilatlevetreårlængerevedatstilleskarptpåde

såkaldteKRAM-aktiviteter(kost,rygning,alkohologmotion).

40 procent af al sygdom skyldes uhensigtsmæssig livsstil.

Ifølge formanden for Forebyggelseskommissionen, Mette

Wier,kanmaniværksættealleforebyggelsestiltagpåarbejds-

pladsen,menderer ikkedokumentation for, atdetermere

effektivt at gøre det på jobbet. Men halvdelen af alle før-

tidspensionerkanførestilbagetilkost,rygningogmotion.

”Arbejdspladsenharsinberettigelse,fordifolktilbringerså

mangetimeridøgnetpåjobbet.Detkanværebilligereatgøre

enindsats,hvisarbejdsgiverenbetalernoget,ogdetkanvære

hyggeligereogmåsketidsbesparendeatgørenogetitilknyt-

ningtilarbejdstiden.Mensundhedstiltagmå ikkeværestig-

matiserende, løftede pegefingre eller grænseoverskridende.

Nogeterprivatogmåikkeskeiplenum“,understregerMette

Wier.n ➼

28 Finansjuni2009

en sund krop i kælderen

Mig og Min sundhed

Skaldentykkepåslankekur?Sundhedpåarbejdspladsenerenbalancegang,fordidetberørerdeansattesprivatliv.TremedarbejderepåPBSdiskuterergrænser

AfCarstenRasmussencr@finansforbundet.dkFoto:JasperCarlberg

➼

FravenstresesStigVestergaard,BenjaminJørgensenogJesperChristensen.

Finansjuni2009 29

62-årige Jesper Christensen, der er konsulent hos PBS,

erlidtafetdydsmønster,nårdetgældersundevaner.Han

holdersigiformpåracercyklenoglæggerfrugtoggrønti

indkøbsposerne.

”Jegharholdtdensammelivvidde,sidenjegvar25år“,

sigerhaniensamtaleomsundhed.Iselskabmedtokolleger,

StigVestergaardogBenjaminJørgensen,ervigåetifitness-

rummetpåPBSiBallerupforatdiskutere,hvormegeteller

lidt arbejdspladsen bør blande sig i medarbejdernes vaner

og sundhed. PBS har allerede taget initiativ til at oprette

ensundkantineordning,motionsordningogmassage,ogfor

nylig kom sundhedsguruen Chris MacDonald forbi og gav

personalet en peptalk om sundhed. Det opfattes nemlig

sombådeansvarligtogsomengodforretningatinvestere

isundemedarbejdere.

Deterhelt iorden,atarbejdsgiverensætterovervæg-

tigepå slankekur.Detmeneretbredtflertal afdanskerne

ifølgeenundersøgelseiUgebrevetA4.Dererklartsketet

skred,derafspejlerentendensitiden,somogsåerkommet

til PBS, der er leverandør af betalingsløsninger og tilknyt-

tedeservicertilpengeinstitutter.

”Deterikkeetbeskyttetværksted,vieransati.Herer

nogleregler,såforminskyldkandegålangt.Deforandrin-

gerogsundhedsinitiativer,derharværetdetsidsteparår,

harikkegeneretmig,såjegharikkenogetimod,hvisfirmaet

blandersigivoressundhed.Demågernekommemedtilbud

om,hvadmankangøre,mendetskalstadigværefrivilligt“,

siger systemudvikler Benjamin Jørgensen, der er 31 år og

altid har været meget aktiv i fritiden. Men jobbet som

systemudvikler er temmelig stillesiddende, så forbrændin-

gen er ikke, som da han var postbud og kunne tillade sig

atspiseogdrikkehvadsomhelst.

giver den kun gas til fester”Detgenerer ikkemig,hvisenkollegaeroppeidentunge

vægtklasse.Nogetandeterat sedetud frafirmaet,hvor

det drejer sig om repræsentation“, siger tillidsmand Stig

Vestergaard,derer53årogfaktiskhardyrketrigtigmeget

motionindtilmidtenaf40’erne,hvorproblemermedryggen

sattehamudafspilletpåbadmintonbanen.

”Nuspillerjeggolf.Mensjegtidligererøg20-30smøger

omdagen,giverjegdenkungastilfester,hvorjegspiserog

drikker, hvad jeg har lyst til“, siger han med et højt grin,

derfårJesperChristensentilatforklare:

”Jegkangodt forstå, atmenneskerkanmistenogetaf

deresselvrespekt,nårdeerblevetgodtovervægtigeoghar

brug forat spiseslikogkager.Menerderengrænse for,

hvorovervægtig,dukanvære?Erdet130kiloeller100?

Duerstraksudeietiskeproblemer.Hvismanersværtover-

vægtig,harmanmåskeikkestyrpåsitliv,ogarbejdsgiveren

kan med rette spørge, om man har styr på jobbet“, siger

JesperChristensen,ogBenjaminJørgensentilføjer:

”Ivores jobbeskrivelsestår,atviskalrepræsenterePBS

påbedstevis.Erduudehoskunder,virkerdetmeretrovær-

digt,hvisduviser,atduogsåkanpassepådigselv.Hvisdu

har et handicap som at være overvægtig, kræver det, at

duvirkeligbrænderigennempådetfaglige”.

ingen tvangIPBS’fitnessrumerderenighedom,at ledelsenaldrigkan

fyreenmedarbejder,fordihanerfortyk,ogingenønskerat

kommedertil,hvorderkuneransatsundeogveltrimmede

medarbejdere.

”Herihusetermanigangmedatkortlæggevoreskom-

petencer,sådervilværenogle,somskalhaveetkompeten-

celøft.Deterjoifirmaetsinteresseathavesundemedar-

bejdere,dermøderpåkontorethverdag,mendybestseter

deligeglademed,hvordanjeghardetpersonligt“,sigerStig

VestergaardogbliversuppleretafJesperChristensen:

”LedelseniPBSerudmærketklarover,athvismedarbej-

derne har det godt, så får de mere ud af os. Når firmaet

starterensundhedsordning,erdetforatskabemerevækst.

Menmanskal ikkebegyndeat sættemålomvægtpåde

ansatte, for alle kan ikke veje 67 kilo. Det må aldrig blive

tvang“.

”Hvismansamlerinformationommedarbejdernesvægt

og kolesteroltal, så går det efter min mening for tæt på.

Sundhedstesteriorden,sålængedeteranonymt,fordeter

rartatfåethelbredstjek“,sigerStigVestergaardogtilføjer,

atPBSharlovet,atdeikkefårresultatetafdeindividuelle

sundhedstest.Hvisdeternødvendigt,kanenmedarbejder

efter testen få skruet et sundhedsprogram sammen, hvor

der både kan indgå samtale med psykolog og adgang til

motionscenter.n

30 Finansjuni2009

Finansforbundetsformand,AllanBang,ogtidligerepersonale-

formandogmedarbejdervalgtbestyrelsesmedlemiRealDan-

markKnudGrøngaardblevijanuar2008hveridømtenbøde

på5.000kroneriØstreLandsret,hvilketvarenstadfæstelse

afdendom,KøbenhavnsByretinovember2006komfremtil.

Mendasagenomvideregivelseafinternvidenblevbehandlet

ved Højesteret torsdag den 30. april, blev udfaldet ander-

ledes.

DesyvhøjesteretsdommerevarenigeomatfrikendeAllan

Bang og Knud Grøngaard for at overtræde værdipapirloven,

dadevideregavinternvidenfrabestyrelseniRealDanmarkom

enforeståendefusionmedDanskeBankiefteråret2000.

”Jegermegettilfredsmed,atsyvhøjesteretsdommerenu

harsagt,atdetvarsagligtbegrundet,detvigjorde.Deteren

megetprincipielsag,ogviharabsolutikkeanketdenhelttil

Højesteretforatslippeforatbetaleenbødepå5.000kroner

hver.Forhelefagbevægelsenerdetvigtigt,atdetnuerfast-

slået,atmedarbejdervalgtebestyrelsesmedlemmerharrettil

at rådføre sig med deres fagforening om en forestående

fusion”,sigerAllanBang.

Selvom indholdet i retssagen har været principielt, og

anklagenikkeharværetrettetmodnoget,somhanpersonligt

har haft vinding af, er Allan Bang lettet over frifindelsen i

Højesteret.

”HelevejenigennemharFinansforbundetogHovedbesty-

relsenstøttetmig,ogdeterjegrigtiggladfor”,sigerhan.

Advokat Lars Kjeldsen, der har været forsvarer for Knud

Grøngaard i sagen, hæfter sig ved, at Højesteret i dommen

citerer den vejledning fra 1998, som Finansforbundet har

udarbejdettiltillidsrepræsentanter,hvorderblandtandetstår,

atdetrygtkankontakteforbundetssekretariatforatfåråd

omfusionerogvirksomhedsovertagelser.

”Denneafgørelseharikkekunbetydningformedarbejder-

valgte bestyrelsesrepræsentanters retsstilling. Der er med

dommensketenligestillingmellemdemogdeaktionærvalgte

bestyrelsesmedlemmer“,sigerLarsKjeldsen.

fusion mellem realdanmark og danske bankSagen har sit udspring i fusionen mellem RealDanmark og

DanskeBanktilbageioktober2000.

KnudGrøngaardsaddengangsomrepræsentantfor7.000

ansatteiRealDanmarksbestyrelseogvalgteatrådføresigom

fusionen med Finansforbundets formand, Allan Bang, en

månedindendenblevoffentliggjortden2.oktoberi2000.

Knud Grøngaard blev tiltalt for at have overtrådt værdi-

papirlovens§36omvideregivelseafinternviden,somlyder

således: ”Den, der er i besiddelse af intern viden, må ikke

eftergivedennevidentilandre,medmindrevideregivelsener

etnormalt led iudøvelsenafvedkommendesbeskæftigelse,

erhvervellerfunktion“.

Allan Bang blev tiltalt for at have overtrådt den samme

paragraf,fordihanefterfølgenderådførtesigomdenforestå-

endefusionmedsinetonæstformændogsinetonærmeste

medarbejdere.

SyvhøjesteretsdommereharifuldenighedfrifundetFinansforbundetsformand,AllanBang,ogtidligeremedarbejdervalgtebestyrelsesmedlemiRealDanmarkKnudGrøngaardforatovertrædelovenvedatvideregiveinternvideniforbindelsemedRealDanmarksfusionmedDanskeBankioktober2000

højesteretsdoM

FinansForbundet pure FriFundet

AfCarstenJørgensencjo@finansforbundet.dk

Foto:StigStasig

sag for ef-domstolenDafusionenblevoffentliggjort,stegværdienafbådeDanske

Bank- og RealDanmark-aktier dramatisk på Københavns

Fondsbørs. Hverken Allan Bang eller Knud Grøngaard brugte

dog den interne viden til at handle aktier. Sagen drejer sig

udelukkendeomvideregivelseafinternviden.

I2001,etårefteratdeblevsigtetforathavelækketfor-

troligeoplysninger,anmodedeKnudGrøngaardogAllanBang

KøbenhavnsByretomatfåsagenforEF-Domstolen,fordi§

36iværdipapirlovenstammerfraetEU-direktiv,somikkehar

væretbrugtiDanmarkfør.

I2005slogEF-Domstolenfast,atmanharrettilatvideregive

internviden,hvisdetskersometnormalt led iudøvelsenaf

ens beskæftigelse, erhverv eller funktioner. Domstolen tog

dogidenforbindelseikkestillingtil,omdenviden,AllanBang

ogKnudGrøngaardvideregav,konkretkankategoriseressom

etnormaltlediudøvelsenafderesfunktioner.

MendethardendanskeHøjesteretnuslåetfast,atdetkan

den.Læs også Lederen side 7.

Påfinansforbundet.dkkanduseenkronologiskoversigtover

sagenfraaugust2000tilmaj2009.n

AdvokatLarsKjeldsen(tilvenstre)ogAllanBangglædersigover,denmegetklaredomfraHøjesteret.

sagen om videregivelse af fortrolig viden er ifølge juridisk konsulent søren rasmussen, som blandt andet underviser i arbejdsret, dukket op på grund af to sager om insiderhandel blandt tidligere an-satte i Finansforbundet.

knud Christensen og Jørgen borre Larsen blev begge bortvist fra Finansforbundet i oktober 2000.

knud Christensen, som var betroet medarbejder for formandskabet, blev tiltalt for insiderhandel. det kom frem, at han i perioden op til offentlig-

gørelsen af fusionen mellem realdanmark og danske bank havde erhvervet sig realdanmark-aktier for 1,5 millioner kroner, som han videre-solgte med en fortjeneste på 1,2 millioner kroner, da fusionen 2. oktober 2002 blev annonceret. den 19. februar 2002 modtog han en dom på seks måneders fængsel for insiderhandel.

Jørgen borre Larsen var som sekretariatschef dybt involveret i Finansforbundets håndtering af sagen, herunder bortvisningen af knud Christen-sen. da han også blev sigtet for insiderhandel – og

ikke havde oplyst forbundsformand allan bang om, at han også havde købt realdanmark-aktier – valgte formandskabet og Hovedbestyrelsen at bortvise ham 27. oktober. i maj 2001 frafaldt bagmandspolitiet sigtelserne mod Jørgen borre Larsen, som efterfølgende stævnede Finansfor-bundet med krav om 1,5 millioner kroner i erstat-ning for uberettiget fyring. såvel landsretten som Højesteret fastslog i henholdsvis marts 2003 og februar 2004, at bortvisningen var berettiget.

Finansjuni2009 31

to ansatte bortVist

teMA: de gale videnskabsMænd

mislykket eksperimentFinanskoncernerpåWallStreetbegyndtemidti1990'erneathyrefysikeretilatudviklestadigtmerekompliceredekvantitativemodeller,derkunneudførehandlerautomatisk.DetskulledealdrighavegjortFoto:Territorium

32 Finansjuni2009

XXX

Finansjuni2009 33

➼

34 Finansjuni2009

teMA: de gale videnskabsMænd

I begyndelsen af 1960’erne beslutter en politimand i Maos Kina at

flyttesinfamilieudpå landetforatundslippeMaoskulturrevolution,

dervarvedatgåamok.Familiensenestesøn,DavidLi,udmærkersig

tidligtidenlilleskolepålandetvedathavesærdelesgodeevnerinden

formatematik.Udepålandet,hvordefærrestegørsighåbomatnå

længereend10. klasse,bliverDavidenmønsterbryder,der kommer

pådetberømteNankai-universitetudenforBeijing.

Fåkunnevide,atDavidLifåårtiereftervilleaffyrestartskuddettil

enrevolution,deriglobalrækkeviddeogøkonomiskødelæggelsefuldt

udkunnemålesigmedMaoskulturrevolution:Dennuværendefinan-

siellekrise,derhar sænketdenglobaleøkonomiog ramt tusinderaf

familiermedarbejdsløshedogtvangsauktioner.

FamilienLisflugtfraMaoskulturrevolutionskulleikombinationmed

DavidLisekstraordinærematematiskebegavelseplacerehamcentralti

verdensstørstebankerpåWallStreet–finanskrisensgroundzero.

Efterathavefåetendoktorgradistatistik iCanadablevDavidLi

optagetienhastigtekspanderedeklikeafvidenskabsmænd,derover

enårrækkehavdefåetjobpåWallStreet–langtvækfraderessæd-

vanlige laboratorier og støvede kontorer på universiteter. Efter den

koldekrigvararbejdspladserforenlangrækkepartikelfysikere,atom-

fysikere og kvantefysikere forsvundet. Heldigvis faldt det sammen

med, at Wall Street var begyndt at hyre videnskabsmændene til at

udvikle stadigt mere komplicerede kvantitative modeller. Samlet gik

deunderøgenavnet”quants“.DavidLiblevenquanti1997,samtidig

medatWallStreetvarbegyndtathavestorsuccesmedatudfærdige

megetkompliceredefinansielleprodukter,desåkaldtederivater.

robotter stod for handlerneGruppenafquantspåWallStreetopfandtmaskiner,derkunneudføre

handlerautomatisk.Udenmenneskeligindblanding.Detvarcomputere

ogrobottersnarereendmennesker,derforetoghandlermedinveste-

ringerilån,såkaldtealgotrades.Dadettoppede,blev40procentafalle

handlerpåLondonStockExchangeforetagetafrobotter,ogiUSAvar

detnoglestederopmod80procentafallehandler,dervarautomati-

serede.

”Derforegikobskurfinansielingeniørkunst,somingenforstod,men

sommatematiskeekspertervarvilligetilatstolepå.Detkastedeosi

afgrunden“,sagdePaulVolcker,formandforObamasEconomicReco-

veryAdvisoryBoardog tidligere formand forFederalReserve,påen

konferenceimartsmåned.

Til forskelfraandrerevolutionæreskikkelsersåvarDavidLialdrig

typen,derstodforevigetpåsort-hvidefotosmedcigar imundenog

matematiske Formler bag Wall streets FaldEngruppesuperintelligentevidenskabsmændblevsattilatskabemaskiner,derkunnestyrefinansverdenensufatteligerigdomme.Menderesmaskiner,somdehavdefodretmedformler,togmagtenfradem.Deblevsåselvkørende,atdeendtemedatbliveentikkendebombeundersystemet

AfStephanAlsman,freelancejournalistFoto:Territorium

”der foregik obskur finansiel ingeniørkunst,

som ingen forstod, men som matematiske eksperter Var

Villige til at stole på. det kastede os i afgrunden“.

PaulVolcker,formandforObamasEconomicRecoveryAdvisoryBoard

Finansjuni2009 35

➼

geværoverskulderen.Tværtimoderhanenskyvidenskabsmand,hvis

væsentligste bidrag til den største finansielle krise i moderne tid

begyndte,dahanendagi1997filosoferedeoveremnernekærlighed

ogdød.

formel gjorde investeringsmiljø elektriskIslutningenaf1990’ernenørkledeDavidLimedetcentraltproblem,

som han håbede kunne overføres til finansverdenen. Det fænomen,

somDavidLivarblevetbesataf,vardet,somaktuareriUSA’sforsik-

ringsverdenkalder“BrokenHeart“.Basaltsetgårdetudpå,atlivsfor-

sikringsselskaberkankonstatere,atefterenægtefællesdødsfaldsåer

derstatistisksandsynlighedfor,atdenoverlevendeægtefællevilfølge

efterganskehurtigt.

DavidLi lavedeenmodel for,hvordandetsammefænomenville

gøresiggældendemellemforskelligelånoginvesteringer.Medandre

ord:Hanvilleudregne,hvordanrisikoenforkonkursbagétlånvillesta-

tistiskværeforbundetmedandrelånskonkursrisiko.I2000offentlig-

gjordehan i JournalofFixed Incomedenformel,derblevkendtsom

GaussianCopula-formlen.Detvarensmuk,enkelligning,dervedhjælp

aféttalforklarerrisikoenbagheleserierafhuslånellerandreinveste-

ringer.

DavidsLisformelgjordeinvesteringsmiljøettotaltelektrisk.Form-

lenvarnetop,hvaddenfinansielleverdenhavdesultetefter.Detvar

nemtoghurtigt,ogcomputerekunneforetagehandlerneautomatisk.

Heleklikenafquantstogformlentilsigogudviklededen,sådenkunne

proppesindienhvercomputer.Allekunnenemtudregnerisiko–uden

overhovedetatkiggepå,hvordanvirkelighedensåud.Nemt!

Finanshusenetoghansformeloggjordedentilsandhed.Atkreditvur-

dereenkeltelånvarjobesværligtogtidskrævende,ogtiderneskregpå

hurtigemåderatsælgeinvesteringerpå.Detargumentblevaccepteret

afalle, frabanker, investeringsbankertil rating-bureauerne,dergod-

kendtemetoden.

Quants’enesoverordnedesnuppedeformlerneogmaskinerneudaf

hænderne på videnskabsmændene og kastede sig ud i det vildeste

boom,denfinansielleverdenharsetinyeretid.

ren alkymi for finansverdenenDerivater,altsåsalgafrisikoenbageksempelvishuslån,voksedefraat

basere sig på selve huslånet til at sælge derivater baseret på andre

derivater.Enslagsvæddemålomrisikoenbagrisikoen(dethedderCDO

Squared). Det er klart, at den slags har mulighed for at vokse langt

større end selve markedet for lån, fordi det ikke længere er direkte

knyttet an til huset, familien, nabolaget etc. etc. bag huslånet.

Quants'ene opfandt med Copula-formlen et tal, der ville overskue

risikoen- ikkebaseretpåhistoriskeogfaktisketalomboligpriserog

konkurser,menudfraprisenpåandrelånsrisiko.

Grundsubstansen bag Wall Streets investeringer var bil-, hus- og

studielån for cirka 1.000 milliarder dollar. Med David Lis formel og

quants’eneshjælpeskaleredeværdienaf investeringerne til rystende

cirka62.000milliarderdollar.Mendervarstadigkungrundlæggende

lånfor1.000milliarderdollar.

Hvorbankerne tidligerekunkunnesælgederivaterviderebaseret

på underliggende lån, så kunne de nu med Copulaen i hånden sælge

uendeligtmangeinvesteringerbaseretpådetsammeenkeltehuslån.

sÅdan tVang Videnskabsmændene Wall street i knæ

Videnskabsmændene arbejdede med en nemmere måde at vurdere risikoen bag lån på end det tidskrævende og besværlige arbejde med at kigge på hvert enkelt lån.

Jp morgan-quant’en, david Li, opfandt derfor gaussian Copula-formlen (en copula kobler to separate enheders måde at påvirke hin-anden med en sandsynlighed for et bestemt udfald). Han navngav

den efter den tyske matematiker Carl Friedrich gauss. i formlen blev næsten ens lån vurderet ud fra deres pris i videresalg mellem banker, snarere end de faktiske omstændigheder bag eksempelvis et huslån. det muliggjorde, at banker og finanshuse begyndte at sælge og spekulere i at købe hinandens risiko. Lis formel muliggjorde, at der på baggrund af lån for 1.000 milliarder dollars blev væddet for næsten 62.000 milliarder dollars.

36 Finansjuni2009

teMA: de gale videnskabsMænd

Menhvaddervarendnubedre–ogmåskedetnærmeste,somfinansverdenen

nogensindekommerpårenalkymi–såvardetmuligtattageengrundsubstans

af lån, hvis risiko var vurderet af ratingbureauer til at være under middel, og

køredengennemmaskinerne, sådenpludseligblevvurderet til athave langt

bedrerisiko.

Finten var, at de afledte derivater blev udsat for Copula-formlen, og fordi

risikovurderingen ikke forholdt sig tildet faktiskehus,dervarbag lånet,men

derimod salgspriser på derivater, blev risikovurderingen langt bedre. Copula-

formlenkunneskabedebedsteaaa-ratedederivaterpåbasisaflangtdårligere

ratedelån.

Quants’enetroede,atdehavdeopfundetgyldnematematiskeformler,som

gjorde,atmaskinernekunneudregnerisikoudenommennesker.

Ogdetgikstrygende.Strålende.Fremragende.

Ligeindtilfinanskrisen.

blind tillid til formler var katastrofalEnafdecentralesvaghederiDavidLi’formelopstår,nårCopula-formlenkom-

merunderpres.Nårhusetbagdetførstelån,ogdermedderivat,blivermindre

værd,påvirkerdetde tusinderaf senerederivater.Store fællesbegivenheder

(kaldet korrelation) kan dermed ryste hele bunken. Ja, faldende huspriser og

finansielkriseernetopdenslags.

Dennuværendekrise,hvorbankerogfinanshusepåstribemodtagerstats-

støtte og kæmper med at komme af med de investeringer, som de købte på

baggrundafCopula-formlen,desåkaldtetoxic-assets,visermedaltydelighed,

hvorkatastrofaltdetharværet,atdenfinansielleverdenstoledeblindtpåde

matematiskeformler.

Det svirrer nu i miljøet omkring quants’ene med beskyldninger om, hvor

skyldenligger.

SelvomdeteroplagtatfremstilleDavidLiogdeandrequantssomenflok

gale videnskabsmænd, der fodrede maskiner med formlen, som de selv kun

delvistforstod,ogderefterlodmaskinernegåamok,såerdetogsåmuligt,atde

godetidervarsågode,atdetkollektivepresforat ladesomingentingvarså

stort under kreditboblen, at ingen, selv de klogeste videnskabsmænd, havde

styrken–ellerlysten–tilatødelæggedengodestemning.

Ihverttilfælde,DavidLiogdeandrequantsråbteentenikkevagtigevær,

eller også råbte de ikke højt nok. Men måske var der også blandt kliken af

videnskabsmændenkelte,dersimpelthenikkeforstod,hvadderskete?

Noglekritikeresiger,atdekomfrasåfjerneakademiskemiljøer,atdesim-

pelthen ikkehavdetænktover,hvadkonsekvensernekunneblive ienvirkelig

virkelighed.

Markeder rykkes af det uforudsigeligeEn af de størstekritikere af quants’ene er forfatterenog analytikerenNassim

NicholasTaleb.Hanharlængeadvaretom,atfinansverdenensstørstesvaghed

er,atingenvilerkende,atdeikkeved,hvadfremtidenbringer.

➼

Finansjuni2009 37

➼

38 Finansjuni2009

teMA: de gale videnskabsMænd

alt For stor kulturForskel

en tidligere quant, nu professor ved Columbia university og forfatter til bogen my life as a Quant, emanuel derman, fortæller om uforenelig kulturforskel mellem videnskabsmændenes baggrund og arbejdet på Wall street. Forskellen var efter hans vurdering medvirkende til at for-stærke problemerne. ”i fysikkens verden vil der måske en dag være en teori, der dækker alt. i finans og andre sociale videnskaber er man heldig, hvis der er en teori, der virker på noget som helst“, siger emanuel derman om den centrale kulturforskel.

øVerst pÅ listen oVer skyldige

darrell duffie, øverste chef for american Finance association og professor ved stanford university, er ikke i tvivl om, at på den lange liste over folk, der har medvirket til den nuværende finansielle krise, så er quants’ene skyldige.

”de står øverst på listen over de mest skyldige. alle dem der, der stod for kvantitative modeller, havde alt for lidt fokus på potentielle ændrin-ger i økonomien“, forklarer darrell duffie fra sit kontor ved stanford university. Han mener, at videnskabsmændene simpelthen lod sig gribe af guldfeberen. ”man overlod tankearbejdet til forsimplede klip en hæl og cut en tå-modeller som eksempelvis den gaussianske Copula“, lyder det fra darrell duffie.

Somhanargumentererisinbestseller”BlackSwans”,såbrugerfinansverde-

nenufatteligemængderafenergipåatanalyseredetnormaleogforudsige

fremtiden,mensdet,dervirkelig fårmarkederne til at rykke, erde store,

uforudsigeligebegivenheder,somhankalderblackswans.

Ihansoptikerverdenregeretafenfundamentaltilstandafuforudsigelig-

hed,ogdennuværendekriseviserblot,atselvomallebankerhyredehele

hære af quants med utallige ph.d.er, så står det nu klart, at ingen kunne

overskuederisici,dervarisystemet.

“Banksystemet har i 12 år opbygget kæmpe risici på basis af noget,

somviikkeforstår.Desagde,deforstoddet,mendetgjordedeikke”,sagde

NassimNicholasTalebpåenkonferencefornylig.

formlens bagmand tilbage i kinaDrengenudefralandetiKina,derleverededencentraleCopula-formel,der

gjordeverdensfinansiellesystemertiletvaklendekorthus,harikkedeltaget

megetidebattenomdennuværendefinansiellekrise.

SidsteårflyttedeDavidLitilbagetilKina,hvorhannuarbejderforChina

International Capital Corporation (CCIC). Finans ville gerne have talt med

DavidLi,menCCIC’spresseafdelingafvisteen samtalemedDavidLimed

den begrundelse, at arbejdet med hans Copula-model er foregået ved en

andenarbejdsplads.

AlligevelvarCopula-formlensbagmand,DavidLi,tilsyneladendeallerede

i2005klarover,atnogetvarvedatløbemarkedetafhænde.

”Detfarligstesker,nårfolkbegynderattropåalt,hvadderkommerudaf

formlen“,sagdehaniet2005-interviewomsinformel.

Hanklagedeallerededengangover,atdetkunnegågalt.

”Megetfåmenneskerforståressensenafmodellen“.n

➼

”banksystemet Har i 12 år opbygget kæmpe risici

på basis af noget, som Vi ikke forstår. de sagde,

de forstod det, men det gjorde de ikke“.

NassimNicholasTaleb,forfatteroganalytiker

Finansjuni2009 39

Også danske pensionskasser var med på trenden, hvor man

kunne købe investeringer, som modelberegninger viste havde

megetlillerisiko.Sampensioneretafdeselskaber,dervirkelig

har fået tæsk på investeringerne, fordi selskabet troede på

modellerne.

”Det har overrasket os, at også ting, vi mente var ganske

sikre,hartabtbetydeligtimarkedsværdi“,sigerHenrikOlejasz,

investeringsdirektøriSampension.

Ved indgangen til 2008 havde Sampension investeringer i

såkaldtnon-investmentgrade-struktureretkredit foromkring

firemilliarderkroner.Vedåretsudgangvardebarberetnedtil

1,7milliarderkroner.

”Manantogimodellerne,atting,dervarnæstenens,skulle

prissættesnæstenens.Mennuvedvi,atdenslagssimplifice-

ringikkevirkeristressedemarkeder.Selvmegetsmåforskelle

kangivestoreforskelleimarkedsværdierogrisici“.

Nordea Liv og Pension har tabt mellem 30 og 40 procent på

investeringerne ikreditderivater,derudgørcirkatoprocentaf

investeringsaktiverne.

”Modellerne fra 2000 var sådan set ikke forkerte. Men

ingen i den finansielle sektor havde forudset den eksplosive

boble,deropstodiblandtandetboligsektoren,ogdetantalaf

konkurser, der fulgte“, siger investeringschef i Nordea Liv og

Pension Peter Schmiegelow, der peger på, at det netop har

været boligboblen og den aggressive belåning i især USA,

derharspredtsigtilrestenafdetfinansiellesystem.

”Jeg tror, vi kommer til at se, at hele investeringsmiljøet

vilprissættemegetkonservativtidekommendeår“, lyderdet

fraNordeaLivogPension.n

➼

danske selskaber lokket med pÅ bølgen

40 Finansjuni2009

teMA: gale videnskabsMænd

DesyntetiskeproduktersomCDOogMBSharfåetderesdelafskyl-

denforfinanskrisen.Enandenudnævntskurkidenstorefortællingom,

hvordandetkunnegåsågalt,errisikomodellerneogderesbagmænd.

Men så enkelt er det ikke, hævder Steve Wilcockson, Industry

ManagerforComputationalFinanceifirmaetTheMathWorks,etfirma

med2.000ansatte,derpåverdensplanharudvikletmodellertilblandt

andetdenfinansiellesektori15år.

”Modellernekangivedigflereinformationer,enddineøjnekanse.

Derforkommervi ikkeudenommodellerne,menvoresopgaveerat

forfinedemogjusteredem“.

Ogsåskalkulturenidenfinansiellesektorændres,ermatematike-

rensbud.

”Topposternevaridesenesteårblevetbesatmedfolk,derhavde

væretgodetilattjenepenge.Indtjeningspressetlåtungtpådirektio-

nerne.Alleblevmereogmeregrådigeogvillehaveendelafkagen,da

denbegyndteathæve.Kunderne,aktionærerne,deansattemedderes

bonusordninger og direktørerne med deres incitamentsprogrammer.

Duogjeg.Vivarallemedskyldige“,sigerSteveWilcocksonogfortsæt-

ter:

”Tradernevar’TheMastersofTheUniverse’,detvardem,dertjente

pengeneoggenererededeenormesummerpåbundlinjerne.Deresord

var lov.Idetmiljøvardetmegetvanskeligtforvidenskabsmændene,

matematikerne og risikoanalytikerne at få ørenlyd. Men indrømmet,

måskevardeogsåfordårligetilatkommunikerederesbudskaber.Som

folkefærderdenoklidtmereindadvendteendtraderne,menjegved,

atdeforsøgte“,sigerSteveWilcockson,derarbejdertætsammenmed

risikoanalytikerneiLondonsfinanscenter.

holistiske analyserModellerneeruundværlige,mendeskalværebedre,blandtandetskal

deværeistandtilatvurdererisicipåforskelligeniveauerogintegrere

analyserne,indrømmerSteveWilcockson.

Ogdetgælderbåderisikotestpåindividniveau,afdelingsniveauog

virksomhedsniveau.Samtidigerdetnødvendigtatgranskeforretnings-

strategierogværdisæt.Selvransagelseogselvkritikblivervigtigedisci-

pliner.Opgavenernuatgørerisici”mindrerisikable”,ogdetkræveren

fintuningafmodellerneogenmereholistisktilgangtilrisici.

”Omdetlykkes,ogomvivirkeligforstår’risici’,vilførstvisesigom

10år“,sigerSteveWilcockson.

Hanindrømmer,atdereretindbyggetproblemmedenforretnings-

model,derskalværehurtig,tilpasningsdygtigogharrisikovillighedsom

endelafsineksistensberettigelse.Måskevildetaltidværesådan,at

derbliverråbtpåreglerogforslagtilsikresystemer,ligenårdetergået

galt.Mennårøkonomienigenglider,gårdetsåhurtigt,atstatistikerne

kommertilkortmedderesmodeller.

skepsis, fornuft og dialogSteve Wilcockson kunne ønske sig betingelser som de kolleger, der

analysererrisiciforfly-ogautomobilbranchen,ogsomharårtilatgøre

det.Menharogsåforståelsefor,atdetnødvendigvismågåhurtigerei

denfinansiellesektor,hvormanikkeharårevistilatudvikleprodukter

ogforretningsstrategier.Samtidigerflyvereogbilerlukkedekredsløb,

maskineromgærdetafetskrogafaluminium. Idenfinansiellesektor

flyderpåvirkningerindogud.Dererbådepsykologi,sociologiogukon-

trollablekædereaktionermedispillet.

modellerne skal ForFinesDeterfarligtatudpegemodelkonstruktørernetilskurkenebagfinanskrisen,menerSteveWilcockson,fraTheMathWorks.Allevarmedskyldigeogblevmereogmeregrådige,dakagenbegyndteathæve

AfElisabethTeisenet@finansforbundet.dk

➼

Finansjuni2009 41

”Modellerneskalværeudgangspunktfordialogmellembeslutningsta-

gerne.Deblivernødttilatsnakkesammenogprøveatforståhinanden,

selvomdetkanværesvært.Derskalværeenvirksomhedskultur,hvor

manafetærligthjerteprøveratundersøge, fortolkeogforstå risici.

Beggeparterskalværeindstilletpåatforklaresigogaccepterekritik“,

sigerSteveWilcockson.

Enforudsætningfor,atdetlykkes,erskepsis,sundfornuftogdia-

log.

Steve Wilcockson citerer et klassisk mundheld blandt statistikere:

”Allemodellererforkerte,mennogleafdemernyttige“.

Enafforhindringerneforatopbyggebedremodellerer,atpengein-

stitutteroftevilværeuvilligetilatdelederesviden.Netophåndterin-

genafrisicieretvigtigtkonkurrenceparameter,ogdeerikkemegetfor

atafslørederesstrategier.

EnstoranalysefraFSA,FinancialServicesAuthority,detengelske

finanstilsyn,bekræfterSteveWilcocksonsvurderingaf,atdetnuikke

gælderomatskrottemodellerne,menatforfinedem.OgsåAndyHal-

dane,ExecutiveDirectoriFinan-cialStability,BankofEngland,under-

stregerbehovetfor,atdeøversteledelsersættersigindi,hvadderes

risk-managerekommerfremtil,ogatdererstørregennemsigtighed

omrisikoanalyserneogdereseffekterpåbankernesforretningsstrate-

gier.

”Metoderne kan ikke forhindre nye kriser, men de kan hjælpe

krisestyringenpårettevej”.n

anbefalinger fra fsa

FinancialServicesAuthority,detengelskefinanstilsyn,harienstor

rapportpegetpåfirepunkter,derskalfokuserespå,foratundgå

lignendekriserifremtiden:

› Denøverste ledelse skal engagere sig i ogovervågeomfat-

tendeogkoordineredestress-ogscenario-testprogrammer.

Informationernefrademskalindarbejdesibeslutningsgrund-

laget.

› I risikomodellerneskaldertageshøjdefor”smitte“ogdyna-

mikker,derforstærkerogskabernyesammenhænge.Detvar

ofte fraværende i modeller, der hovedsageligt byggede på

historiskedata.

› Indarbejde et holistisk syn på risici for hele den integrerede

virksomhed,etsyn,derogsåforholdersigtildemindreåben-

lyserisiciogrisiciforalledemerekomplekseprodukter.

› Modellerneskaltagehøjdeforlikviditetsproblemerietkrise-

ramtmarked.

Seheleanalysenher:http://www.fsa.gov.uk/pubs/cp/cp08_24.

pdf,dersinestedererenrengyseriberetningenomledelser,der

ikkeforholdtsigtilrisici,derforkastededemereekstremescena-

rier,analytikernekomopmed.

”traderne Var ”tHe masters of tHe

uniVerse“, og det Var dem, der tjente

pengene og genererede de enorme

summer på bund-linjerne. i det miljø

Var det meget Vanskeligt for Viden-

skabsmændende, matematikerne og

tisikoanalytikerne at få ørenlyd“.

steve Wilcockson, industry manager i the mathworks

42 Finansjuni2009 Finansjuni2009 4342 Finansjuni2009 Finansjuni2009 43

globalt

tillidsboblen bristet

DettyskeugemagasinDerSpiegelsvingerien

langartikelpiskenoverbankrådgivningenilan-

detogkonkluderer,attillidentilbankrådgiveren

ertabtogirreparabel i langtidfremover.Ma-

gasinetbyggersineudsagnblandtandetpåen

undersøgelse foretaget af Evers und Jung, et

forskningsinstitutfraHamburg,påforanledning

afdettyskeministeriumforforbrugerbeskyt-

telse.

Afanalysenfremgårdet,atborgerneiTysk-

landhvertårmistermellem20og30milliarder

euro på grund af dårlig og forkert bankråd-

givning.

Fejlagtigeogforkerteydelsererreglensna-

rere end undtagelsen, hedder det i analysen.

Standarderne er mangelfulde, og regulerings-

graden er langt under det, der bliver pålagt

håndværkere.

”Investorernestillidbliveraltforofteskuf-

fet“,sigerdentyskeministerforforbrugerbe-

skyttelse,IlseAigner,dernuvilskærpelovgiv-

ningen.

syge oFFentlige banker

Denenkeltebankansattespersonligegrådighed

og jagtpåendnustørrebonuservedatvære

standardforklaringenpå,hvordandetkunnegå

sågalt.Imidlertidernogleafdeværstefinan-

sielle handler i Tyskland ifølge ugemagasinet

Economistblevetforetagetafagtværdigeem-

bedsmænd i de tyske offentlige banker eller

”Landesbanken“ og ikke af de bonusdrevne

horderiFrankfurt.Landesbankerneerprimært

ejetafdetyskeforbundsstater.

En analyse udarbejdet af Bafin (Bundesan-

stalt für Finanzdienstleistungen) og lækket af

”SüddeutscheZeitungviser,atLandesbankerne

liggerindemed”toxicassets“,demegetomtalte

giftigeaktiver,for816milliardereuro.Den6.

majnedgraderedeStandardPoorsfemLandes-

banker.

IstedetforatbeklagehåberEconomistdog

på, at det nu endelig giver anledning til en

gennemgribendereformafetbanksystem,der

ifølgedetliberaleugemagasinerfragmenteret

ogmegetlidtrentabelt.

skattestudehandel under opsejling

Amerikanske og schweiziske embedsmænd

arbejderfortidenpåatfåennyskatteaftalei

stand,derskal forhindre,atamerikaneremis-

brugerdenschweiziskebankhemmelighed.

Den schweiziske finansminister, Hans-Ru-

dolfMerz, fortaltepået indledendemødesin

amerikanskekollega,TimGeithner,atdetville

blivemeget sværtatopnåenighedomenny

skatteaftale i det schweiziske parlament for

ikkeattaleomidenefterfølgendenødvendige

folkeafstemning, hvis de amerikanske skatte-

myndigheder fortsatte deres aggressive un-

dersøgelse af schweizerbanken UBS, hvor le-

dendemedarbejdereerundermistanke forat

hjælpe amerikanere med at undgå at betale

skat. Der er annonceret 800 yderligere job i

detamerikanske”InternalRevenueService“ til

at tjekke virksomhedernes selvangivelser, og

der varsles om mere lovgivning. Skattemyn-

dighederneiUSAoplysertilFinancialTimes,at

amerikanske virksomheder betalte en effektiv

skatpå2,3procentafde700milliarderdollar,

dei2004tjenteiudlandet.Læsogsåside24.

”Tit er bankrådgiverne som tjenere, der aldrig har sat deres ben i køkkenet“. journalisten ralf hoppe i der spiegel

AfElisabethTeisenet@finansforbundetFoto:ScanpixIllustration:M

ikkelHenssel

42 Finansjuni2009 Finansjuni2009 43

globalt

42 Finansjuni2009 Finansjuni2009 43

Globaliseringenharhidtil væretnoget,derprimært

udspandtsigpåvirksomhedsniveau.Menidesene-

stemånedererdertagetvigtigeskridtforattilpasse

også de internationale institutioner til en ny global

virkelighed.

G8 er blevet til G20, så alle de vigtigste store

udviklingsøkonomier er kommet med i det forum,

derdrøfterverdensøkonomiskeudfordringer,oget

afdemestkonkreteskridtpådetsidsteG20-møde

varattredoblepengenetilIMF,InternationalMone-

taryFund,tilialt750milliarderdollar.

IMFblevstifteti1944,darepræsentanterfra45

regeringer på de allieredes side mødtes i Bretton

Woods i New Hampshire, USA, for at drøfte ram-

merneforinternationaltøkonomisksamarbejdeefter

krigen. Den 27. december 1945 blev IMF-aftalen

formeltskrevetunder.

FormåletmedIMF,dengangsomnu,eratstabili-

serevalutakurserogbefordreøkonomiskudvikling.

DerforovervågerIMFdetinternationalefinansielle

systemogmedlemslandenesmakroøkonomiskepoli-

tikker,isærdeaspekter,derharindflydelsepåvaluta-

kurser og betalingsbalance. Derudover giver IMF

finansielogtekniskassistancetildenu185medlems-

landeogfungerersom”lenderoflastresort”–somvi

såeksempelpå,daIslandsøkonomikuldsejlede.

IdesenereårharIMFellersmistetindflydelse.Valu-

tafonden havde omkring 250 milliarder dollar på

kistebunden, men efterspørgslen efter pengene

blev mindre og mindre, efterhånden som det blev

lettereatskaffepengepådeinternationalekapital-

markeder.DefattigelandefrygtedeIMF,ogderige

landeforagtedefonden.IMFstilledeskrappekravtil

de lande, fonden lånte penge til. Som regel lød

hestekuren:Renterneop,ogdeoffentligeudgifter

ned.Upopulæretiltag,derførtetilpolitiskballade,

strejkeroguro.

”IMFvarnæstenperdefinitionupopulær,mendet

kan ikkeværeanderledes.Nårøkonomier kollapser,

erderingenletteveje.Detgørondt,nårderskalret-

tes op, og IMF stillede skrappe krav, måske nogle

gangeforskrappe.Menpolitikernebrugteogsåorga-

nisationensomprügelknabefordeupopulære,men

nødvendige, beslutninger, de ikke selv turde tage“,

siger professor Ole Risager, CBS, der arbejdede i

IMFfra2000til2003.

Idesenestemånedererrespektenøget.IMFred-

dedeIslandsøkonomipåstregen,ogsidenharflere

østeuropæiske økonomier fået nødvendige salt-

vandsindsprøjtninger fra IMF. Samtidig har fonden

revurderetogjusteretdekrav,denstilleriforbindelse

medydelsenaflån.Denafgørendeanerkendelsekom

påG20-mødetiLondon,ogensynliglettetdirektør,

den tidligere franske finansminister Dominique

Strauss-Kahn,vurderede,atalledevigtigsteafsniti

G20-mødets sluterklæring på den ene eller anden

mådevarrelaterettilIMF’sarbejde.

En af grundene til, at G20-landene kunne blive

enigeomatputtepenge,opgaverogansvarifonden,

var også en dyster bulletin om den private kapitals

flugtfraudviklingsøkonomierne.Kapitalstrømmentil

de lande vurderes at blive 80 procent lavere end i

2007 med alvorlige konsekvenser for hele verdens

økonomitilfølge.Enandenbremsepåverdensøko-

nomienvar,atflereogflerelandeselvpugedevaluta

sammen som værn mod hårde tider, fordi de ikke

turdesatsepåIMFsomsikkerhedsnet–ligeledesen

alvorligbremsepåudvekslingafvarerogøkonomisk

vækst.

Hvor de mange penge skal komme fra, ligger

endnu ikke fast. Indtil videre har EU, Kina, Japan,

NorgeogCanadameldtsigpåbanen.Sikkerterdet

også,atUSAbidrager, ligesomderforventesbidrag

franogleafudviklingsøkonomierneogfraSaudi-Ara-

bien.Desudenerdergivetgrøntlysfor,atIMFsælger

udafsineguldreserver./et

Medenkapitalindsprøjtningpå500milliarderdollarerdeninternationalevalutafondIMFgenoplivetsomenvigtiginternationaløkonomiskspiller.Detkommerogsådestoreskandinaviskebankertilgode,atIMFfårmidlertilatforhindresammenbrudieksempelvisdebaltiskelande

nyt liV til imF

44 Finansjuni2009

Glemaltomatryddeskrivebordet,indendutagerpåferie.Istedetskaldugearenediugenoptildinferie,fordeter

bedstforbådedigogdinarbejdsgiver,sigerspecialistiarbejds-ogorganisationspsykologi

teMposkift

Træt, mat og dårlig tilpas. Sådan oplever mange af os

begyndelsen på det, vi ellers har set frem til med længsel

–sommerferien.

”Næstenalleopleverenmathedoguoplagthedibegyndel-

sen af ferien, og nogle føler sig varme eller får ligefrem

feberogmuskelsmerter–influenzalignendesymptomer,som

fortagersigefter4-7dage.Førstdaerdeheltklartilatholde

ferie“, siger leder af Center for Arbejds- og organisations-

psykologipåAalborgUniversitetEinarBaldursson.

Hvisdu fårdetsådan,erdet tegnpå,atduhararbejdet

forhårdtoptilferien:

”Psykenerikkesåindviklet,somviindimellemgørdentil.

Denreagererpå,atdenharværetudsatforhøjbelastning,og

lukkerned,nårdeteroverstået.Resultateter,atmanbliver

frygteliguenergisk”.

EinarBaldurssonsanbefalingerderfor,atdubegynderat

gearenedalleredeindenferien,såkropogpsykeindstillersig

påetandettempo:

”Deterenrigtigdårligidéatarbejdesomdødoghelvede

foratefterladesigettomtskrivebord.Deterentvangsfore-

stillingfraindustrisamfundetstid.Arbejdeerikkelængereen

afgrænset størrelse, som man gør færdig op til ferien. Hvis

man efterlader et tomt skrivebord, bestemmer man heller

ikke,hvadderliggerpådet,nårmanvendertilbagefraferien”,

påpegerarbejdspsykologen.

ikke kun afslapningIndenfordesenesteårtierhararbejdegenereltændretkarak-

ter,såder idagstillesstorekravtildetkreative,detudvik-

lingsorienterede,fleksibleogsocialehosdenenkeltemedar-

bejder.

Detindebærerogså,atferiensrolleerændret:

”Mankanikkeopbyggesinekreativeevner,hvismanikke

harandreoplevelserattrækkepåenddem,manfårpåarbejde.

Ferieneretafdebedstebudpåettidspunkt,hvormankanfå

andrelivsoplevelser.Detbetyderogså,atdeterproblematisk

atholdegammeldagsferie,hvormanbareladerværeatfore-

tagesignoget“,sigerEinarBaldursson.

Omvendtskalmanhellerikke,sommangebørnefamilierer

tilbøjeligetil,læggeetskemanedoverheleferienognærmest

forsøge at spænde over mere, end man gør i det daglige,

advarerhan.

”Variationerdetvigtigste.Manskalprøveatskiftemellem

det,hjernenopleversomstraktogkomprimerettid.Detsid-

steopleverman,nårmanerdybtoptagetogengageretoghar

enoplevelseafathaveværetigangifemminutter,selvom

derergåettotimer.Denstraktetidertiden,hvormansanser

sekundet.Måskevedatsiddepåverandaeniskumringstimen

AfBirgitteAabo,freelancejournalist

Illustration:DatagrafA/S

gear ned Før Ferien

Finansjuni2009 45

medenkopkaffeogseudovermarkerne.Dentypeoplevel-

sererutroligtvigtige,fordideskaberensærligmentalfor-

døjelse,somigenskaberforudsætningenforkreativitet”.

Enkreativitet,somarbejdsgiverneefterspørgerogderfor

ogsåskalværemedtilatskaberammernefor,menerarbejds-

psykologen.Foreksempelvedat lademedarbejdernegeare

nedtilferieogtilsvarendeskruelangsomtopforarbejdstem-

poet igen – det kan umiddelbart virke ineffektivt, men på

denlangebaneerdetfaktiskeffektivt,fordetopbyggerde

ressourcer hos de enkelte, som de behøver for at udføre

deresarbejdebedstmuligt,forklarerEinarBaldursson.

tre uger i rapOgsåskalduhelstholdeminimumtreugersferie iforlæn-

gelseafhinanden,råderhan:

”Tre uger er godt, og mindre end to sammenhængende

ugererenkatastrofe”.

Menhvorforhardanskernesbrugforsålangsommerferie

ietstræk,nårmaniandrelande,bådeiogudenforEuropa,

kanklaresigmedmindre?

”Detskyldes,atdendanskekulturharenhøjgradafeffek-

tivitet.Nårdanskereerpåarbejde,erdevirkeligpå,ogdet

danskesystemermegetarbejdsorienteret.Iandrelande,for

eksempelEnglandogUSA,erderikkedensammeoptaget-

hedaf,atderskalkommenogetudafhverenkelttime–de

erikkenærsåeffektive”,fastslårEinarBaldursson.n

10 rÅd til en god og aFstressende sommerFerie

1. brug ferien til at slappe af i og til at komme væk fra hverdagen og arbejdet.

2. Hold mindst tre ugers sammenhængende ferie, og gerne to uger hjemmefra.

3. afstem alles forventninger på forhånd, også børnenes.

4. drop alle hektiske udflugter. Lav højst noget hver anden dag. Hold børnene glade, for så får alle en god ferie.

5. Hvis i ønsker at opleve mange forskellige ting, så hold lang ferie, eller gem noget til næste gang.

6. Vær 100 procent nærværende på ferien, både over for rejsedeltagerne og stedet.

7. Lad mobiltelefonen blive hjemme. indtal en besked om, at du er på ferie.

8. gå ikke på internettet. Heller ikke for at tjekke e-mails. sæt autosvar på e-mailen.

9. Hvis du virkelig er uundværlig på arbejdet, så aftal på forhånd, i hvilke tilfælde og hvornår du kan kontaktes. Lad familien kende aftalen.

10. Vid, at du bliver en bedre chef/medarbejder/kollega ved at komme helt væk fra dit arbejde i mindst tre uger, du får mere energi og overblik bagefter.

1. start langsomt op. tag fat på bunkerne af e-mails og opgaver stille og roligt. du skal have mindst lige så meget energi, når du kommer hjem, som når du kommer på arbejdet, ellers er du startet for hårdt.

2. Hvis du var stresset før ferien, så vær ekstra forsigtig. måske føler du dig klar efter sommerferien, men er det ikke nødven-digvis. mærk efter, hvornår du når din grænse.

3. udnyt chancen til at se på arbejdet og arbejdssitua tionen med nye øjne. Lige efter en ferie er et rigtig godt tidspunkt at gøre det på, da vi har brudt vores vaner.

4. sørg for tid til at snakke med kollegerne og høre om hinandens sommerferier. det sociale aspekt på en arbejdsplads er meget vigtigt for det psykiske arbejdsmiljø.

5. Øv dig i at forebygge stress efter ferien. når der er noget, der stresser, bør du handle på det eller bruge et af de tre ord: neJ, HJæLp eller pYt.

Kilde: Forebygstress.dk

5 rÅd til eFter Ferien

46 Finansjuni2009

pensionistliv

JørgenHansen:”Viermedtilatbevare

historienomdetfag,vihartjenthele

livet,ogdetsynesjegerengodting“.

Finansjuni2009 47

BrevefraJensOttoKrag,svindelsagerunderskrevetafAlbertiogbrevetilThorvaldStauning.Deterikkesmåting,pensioneredebankfolkstøderpå,nårdehvertorsdaghjælperDanskPengemuseummedatgåpåjagtifortidensarkiver

Dererflæskestegmedsprødsværogsurttilmiddagsmad,og

kaffenerfriskbryggetogirigeligemængder.Mendennetors-

dagsseksfremmødtepensioneredebankfolkpåDanskPenge-

museumiHorsenser ikkekommetforfrokostensskyld.Deer

kommet foratdykkened i fortidensbankhistorie, såmuseets

gæsterkanfåetindbliki,hvordanendanskbankharsetudog

fungeret,længeførcomputerengjordesitindtog.

”Viermedtilatbevarehistorienomdetfag,vihartjenthele

livet, og det, synes jeg, er en god ting“, siger Jørgen Hansen,

somergruppenstalsmand.

Hanstartedesombankelevmidtihalvtredserneogendtesin

karrierenæstenethalvtårhundredesenereiSydbanksHorsens-

afdeling.Hanogdeandrefrivilligeharmasserafvidenoggode

historier om sektoren, og når de tidligere bankansatte mødes

hvertorsdag,støderdeoftepåfinurlige,morsommeogopsigts-

vækkendehistorieriarkivalierne.

”Iforbindelsemedjulenblevvispurgt,omvikunnefindeud

af,hvordanmanpyntedeopienbankitrediverne.Vifandtudaf,

atmanpyntedeoverhovedetikketil jul,mendaviundersøgte

omkostningskontiibankenomkringjuletid,varderenting,der

varanderledes.Hvermånedvarderbogførtindkøbafenkasse

cigarertiltikroner.Menidecemberstårderenkassecubaciga-

rer25kr.Ogdetgentogsigårefterår“,fortællerJørgenHan-

sen.

MatadorbankOgimuseetsbankstårderskamogsåcigarerfremmepådirek-

tørensbord.GasværksbestyrerensgamleembedsboligpåGas-

vej har fået ny funktion. Nu huser det gule murstenshus en

danskbankanno1930.Ogsåsnartmantræderind,følerman

sighensattilKorsbækogMatador.Pådetsort-oghvidternede

gulvstårmahognitræskrankenfraSvendborgSparekasse,hvor

mankanbladreioriginalebankbøgerfraforskelligesparekasser.

På bankdirektørens kontor er cigarer sat frem på bordet til

byensvigtigekunder,ogmanmåtagesigselv iatkiggeefter

bankdirektør Varnæs. En af pensionistgruppens opgaver er at

viserundtogfortællerøverhistorieribanken.Tiljulvardesågar

hoppetiskjorte,slipsogmørkttøj,ogdaJørgenHansensatte

sig bag direktørens bord, blev det næsten for virkeligt for en

besøgendedreng.

”Jeg sad på bankdirektørens kontor en lørdag, så kom en

dreng indogkiggedepåmigogsagde: ’morerhamderhenne

levende’“,sigerJørgenHansenoggriner.

historien gentager sigDetsocialeervigtigt,nårdegamlebankfolkmødes.Mendeter

ikke kun fortiden, de diskuterer over den sorte kaffe. Finans-

krisenbliver idengrad interessant,nårmansomgruppenhar

adgangtilfortidensarkivalier.

”Detsjoveerjo,atnårvisidderoglæserdeting,viharfra

tyverneogtrediverne,såerdetfuldstændigsomatlæseavisen

idag.Historiengentagersig,deterfantastisk“,sigerEjnerMørk

Hansen,somligesomJørgenHansenstartedeienbankimidten

afhalvtredserneogsluttedeiSydbank.

nok at tage fat iDanskPengemuseumovertogi2005Sparekassemuseetssam-

ling. Museumsinspektør Brian Wiborg havde brug for hjælp til

atregistreredemangegenstandeogsamledederforgruppen.

Samlingenernæstenfærdigsorteretogregistreret,mender

er arbejde til de frivillige længe endnu, for i 2010 overtager

museet Nationalbankens samling, som er unægtelig bliver en

endnustørremundfuld.

Dansk Pengemuseum har løbende særudstillinger, og vil

manhaveengodhistoriemedientreen,børmankiggeforbien

torsdag.

få Mere inforMation på www.industriMuseet.dk

AfJonatanLykke-Olesenjlo@finansforbundet.dk

Foto:JakobMark

gode historier Fra Fortiden

48 Finansjuni2009 Finansjuni2009 49

bankhistorie

en ny bank i byenIdagkonkurrererpengeinstitutterneomdesammekunder.Førhenvarderenarbejdsdelingmellemlokalebankerogsparekasser,såennybankibyenkunnegiveendelturbulens.HorsensBankerettypiskeksempel

Landbobankentogsigafgårdmænd,menslandbosparekassentogsig

afhusmændogandelsforeninger.Købstadsbankenskundervarbyens

erhvervslivogbedrestilledeborgere,menssparekassenibyenhavde

mindreerhvervsdrivendeogsmåkårsfolkståendeihovedbogen.

Efterdettepraktiskedeloghersk-principfungerededetfinansielle

livoveraltiDanmarki1800-tallet.Menblevderoprettetenkonkur-

rerendebank ibyen,gavdetubalance i tingeneoggerneenheldel

splidogså.

Indtil1896fandtesderfembankerogsparekasseriHorsens,ogde

deltemarkedetibyenogoplandetmellemsig.Byensaltdominerende

bank,BankenforHorsensogOmegn,blevoprettet i1855.Denvar

bank forbyensvoksende industri-oghandelslivogdeteneste sted

atgåhen,hvismandrevenvirksomhedafrimeligstørrelse.

I1881blevBankenforHorsensogOmegnovertagetafKøbenhavns

Handelsbank,ogHorsensBanksvellidtedirektørPoulsentogsinafsked.

I hans sted ansatte man A. Raffenberg, som drev banken mindre

dristigtendsinforgænger.HvorPoulsengernelåntepengeudtilbyens

erhvervsliv,sadRaffenbergmegettungerepåpengekassen.Detvakte

postyrisærblandtbyenshandelsdrivende.

Denbesværliggjorteadgangtilkapitalafstedkomflereforsøgpået

oprette en ny bank i byen. I 1895 lykkedes det så at få samlet en

gruppeafbyensførendehandelsfolk,somifællesskaboprettedeaktie-

selskabetHorsensBank.

Påside1iHorsensBanksførsteforhandlingsprotokolfremgårmoti-

vationenforoprettelsenafbankentydeligt:Byensførendebank...”stil-

ledeforstorevanskelighederforkøbmandsstanden,nårdennesmed-

lemmerundertidenønskedeatdisponereoverstørrepengesummer“.

KredsenbagHorsensBankblevtilbankensegentligebankråd,og

samme personer garanterede for halvdelen af bankens aktiekapital,

somblevsattil100.000kroner.Denandenhalvdelafaktierneblevsat

tilsalgoffentligt.

Den2.maj1896åbnedeHorsensBankdøreneforførstegang.Der-

medvardertobankeridirektekonkurrencemedhinandenibyen,og

storebroderen,BankenforHorsensogOmegn,gikstraksioffensiven

medenmassivreklamekampagne ide lokaleaviserogmedstærke

henstillingertilHorsensBankforatfådentilatændresitnavn.Hor-

sensBankhavdeikkepengetilatreklamereforsigselv,menistedet

henvendtemansigdirektetilbyensvirksomhederforatkapredem

somkunderpåbekostningafkonkurrenten.HorsensBankoplevede

siden en meget sløj begyndelse på tilværelsen på grund af nogle

uheldige engagementer i et par lokale industrivirksomheder, men i

løbetaf1910’ernevoksedebankensigstærkogoverhaledekonkur-

rentenivolumen.

VedåbningenafHorsensBanki1896blevdersomaltiddengang

forfattetensangtillejligheden.Vers5og6fortællerdenkorteversion

afhistorien:

Glæden steg og Fryd og Gammen

Blev der i vor gamle By,

Alle Borgere tilsammen

Skynde sig til Banken ny;

Penge faa, hver glæder sig:

Raffenberg han svarer: Nej!

Skuffelse og Skræk sig maler

I hver Kjøbmands Ansigtstræk;

De ved Møder holder Taler

Om fra Banken at gaa væk!

Hvis en ny vi fik, maaske

Raffenberg blev flinkere.

ark

ivet

AfBrianWiborg,DanskPengemuseum

48 Finansjuni2009 Finansjuni2009 49

ny bog

bag om den perFekte stormØkonomerneJesperBergogMortenBechharskrevetenfremragendebogomfinanskrisen

AfElisabethTeisenet@finansfobundet.dk

”FinansernesFald”erspændendesomenkri-

minalroman.Denenesteforskeler,atderikke

erén,menmangeskyldige.Ogmåskeerde

ikke engang skyldige i traditionel kriminali-

stisk forstand, men er blot tilsammen årsag

til,atdetglobalebanksystemharoplevetdet

mest alvorlige sammenbrud i næsten hun-

dredeår,ogatenormeformuerertabt.

BogenerskrevetafJesperBergogMor-

ten Bech, hhv. ansat i den danske og den

amerikanskecentralbank.Deharenkolossal

viden, men går til opgaven med passende

ydmyghed. Milliarder af faktorer har spillet

indogharskabtdet,dekalder”denperfekte

storm”.Ogdeerkender,atingenhardetfulde

overblik. Økonomer er bedre til at se sam-

menhængenebagefterendtilatsedemfør,

indrømmer de, og selvom vi nu med deres

bog får en grundig analyse af, hvad der gik

galt,skalviikkegøreosillusionerom,atdet

bliverdensidstefinansiellekrise.

Alene i USA har husholdningerne oplevet

etfaldiværdienafderesaktiver,deroversti-

ger deres årlige indkomst. Regeringer har

forpligtet sig til garantier, der overskrider

deres årlige budgetter. Banker og finansielle

institutioner er faldet på stribe. Oftere og

oftere har man i den sidste tid hørt udsagn

om,atdeterenkriseivoreshoveder,enkrise

skabtafjournalister.Glemdet.

Detharværetdetværstechokidetfinan-

siellesystemsidendenstoredepression,og

meddetoforfatteresordervinupåvejindi

anden halvleg af en fodboldkamp efter at

have fået bøllebank i første halvleg. Den

andenhalvlegvilblivespilletpå”MainStreet”

– i realøkonomien – og støtten fra ”Wall

Street”vilværebegrænset.Vikenderendnu

ikke fuldt ud de makroøkonomiske konse-

kvenser,mendetharalleredeværetslemt.

Økonomienogdefinansiellemarkederer

midlertidigt indlagt på intensivafdelingen,

symptomerneerletteatfåøjepå,menhvad

var det, der gik galt? Så galt, at effekterne

nåedeheltindisportensverden.

”Når Newcastle og Manchester United

mødestogangeomåretiPremierLeague,er

det indirekteenkampmellemBankofEng-

landogFederalReservequaderesufrivillige

kontrol over klubbernes sponsorer (hhv.

NorthernRockogAIG)”.

Enafdemereparadoksaleårsagervarden

succes,centralbankerneharhaftihåndterin-

genafenrækkeakuttekriserideseneste20

år.Ensucces,derskabteentropå,atderkun

varbegrænsetrisikofor,atdetkunnegågalt

pådefinansiellemarkeder.Hertilkomskæv-

vredne incitamenter, der medvirkede til at

skabeboligboblenogsenereødelagdeden.

Deropstodentropå,atfinansiellealkymi-

sterkunneskabevirtueltguld,ogallesprang

med på vognen. Både økonomisk teori og

empirisk økonomisk forskning viser, at højt

afkasterforbundetmedhøjrisiko.Menden

menneskeligenaturløbafmedsejrenisintil-

bøjelighedtilatkøbehistorieromubegræn-

sedemuligheder.Såvardergearingen.Inve-

storerne kørte på den store klinge og

lånefinansieredeendelafinvesteringerne.Da

værdienafinvesteringernefaldt,blevdenødt

til at sælge, fordi bankerne krævede deres

penge – årsagen til et yderligere nedadgå-

ende pres på priserne på finansielle aktiver.

Enlangrækkekontrollerogsikkerhedsventi-

ler svigtede. Ratingbureauerne, der blev

betalt af udstederne af de mere og mere

kompleksefinansielleinstrumenter,kommed

urealistiske vurderinger og fik økonomisk

tvivlsomme investeringer til at ligne dagens

bedste tilbud. De statistiske risikomodeller

var ikke i stand til at håndtere de meget

omskifteligekvantespring.Tilsynsmyndighe-

der havde pauvre ressourcer. Og sidst, men

ikkemindst,varderbestyrelser,dervarble-

vetsengekammeratermedledelserne.

Jesper Berg og Morten L. Bech: Finansernes Fald. Hvordan den perfekte storm væltede de finansielle markeder. gyldendal. 320 sider.

Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

skriv til redaktionen: cjo@finansforbundet.dk eller Finansforbundet, applebys plads 5, 1411 københavn k.

spørge-hjørNet

50 Finansjuni2009 Finansjuni2009 5150 Finansjuni2009 Finansjuni2009 51

krav om flytning til anden filialJegeransatienstørrebankmedfilialerspredt

udoverdetganskedanskeland.Jeghararbej-

detisammefilial(iJylland)i21åroghåberog

tror,atjegskalfortsættemeddet–mennu

erjegblevetlidtnervøsfor,omminarbejds-

giver kunne finde på at forflytte mig, da jeg

har hørt om, at det er sket andetsteds. Min

nervøsiteterforstærketaffinanskrisenogde

mange nedjusteringer, der sker rundt om i

andrepengeinstitutter. Jeg tror, atdet står i

min ansættelseskontrakt, at jeg arbejder for

helebankenogalledensfilialer(ellernoget i

den stil). Jeg ved, at der er en ledig stilling

svarende til min i en filial på Sjælland og vil

derfor spørge, om jeg kan risikere at skulle

flyttedertil,hvisminarbejdsgiverkræverdet?

Jeghartreskolesøgendebørn,somjegmeget

nødigvilflytte.

med venlig hilsen

otto k. Haraldsen

Svar:Deter ikkeusædvanligt indenforfinanssek-

toren, at det er aftalt, at ansættelse sker i

”helebanken“, somduskriver.Uansetatdet

måtteværeaftalt,atmanarbejderiheleban-

ken, vil en flytning fra en filial til en anden

skullevurdereskonkretmedhenblikpåat få

afklaret,omflytningenindebærerenvæsent-

lig ændring af ansættelsesforholdet eller ej.

Hvisenflytningtilenandenfilialerenvæsent-

lig ændring, skal flytningen varsles med et

varsel,dersvarer tilens individuelleopsigel-

sesvarsel–ogmanvilkunnebetragtesigsom

opsagt,hvismanikkekanacceptereændrin-

gen. Idit tilfældevil enmeddelelseomflyt-

ningtilenfilialpåSjællandværeenvæsentlig

ændring,somaltsåskalvarsles.

Hvis du ikke kan/vil flytte, vil du kunne

betragte dig som opsagt og fratræde efter

udløbetafvarslet.Hvisdublivermødtmedet

kravomflytning til enandenfilial (ogsåhvis

detmåtteværeenfilialtætterepådinbopæl),

vil jeg anbefale, at du kontakter din tillids-

mand/kreds eller Finansforbundet for at få

vurderet den varslede ændrings væsentlig-

hed, inden du meddeler banken din beslut-

ning.

med venlig hilsen

rikke agervig Helles, juridisk koordinator

supplerende dagpenge Kanjegfåengennemgangafreglerneforatfå

supplerendedagpenge?Jegtroede,atdenne

mulighedvarblevetafskaffet,menminnabo

siger,athunharfåetennykollega,somarbej-

der på nedsat tid og får suppleret op fra

a-kassen.

Venlig hilsen

t. s.

Svar:

Muligheden for at få supplerende dagpenge

eksistererfortsat,dogmedvissestramninger,

somtrådteikraftsidsteår.

Når man er på supplerende dagpenge,

betragtesmansomledig,ogmanskalderfor

følge de samme regler, som om man var på

fuldedagpenge.Detvilsige,atmanskalvære

tilmeldt jobcentret, stå til rådighed for

arbejdsmarkedetogværeaktivt jobsøgende.

Manskalmødeoptildesamtaler,sombåde

a-kassen og jobcentret indkalder til, og man

skal overholde den plan for jobsøgning, som

manaftalermedsina-kasse.

Man må ikke være bundet af et opsigel-

sesvarsel, hvilket betyder, at man skal have

enfrigørelsesattest.Frigørelsesattesteneren

erklæring,hvoriarbejdsgiverengiverafkaldpå

detopsigelsesvarsel,medarbejderenhar.Det

betyder, at arbejdsgiveren skal være indfor-

stået med, at medarbejderen kan fratræde

jobbet med dags varsel, og arbejdstageren

skalogsåværeindstilletpåattiltrædeietnyt

jobmed1dagsvarsel.

Mankansåfåsupplerendedagpengeiop

til 30 uger inden for 104 uger, og kun hvis

arbejdstidenermaks.29,6timeromugen.

Rettentildesupplerendedagpengeafgø-

reskonkretafa-kassen,derforerdetengod

idéatkontaktesina-kasseforatfåenkon-

kretvurdering.

med venlig hilsen

Cristina puig petersen

FtF-a kontakten i Finansforbundet

50 Finansjuni2009 Finansjuni2009 51

spørgehjørnet

50 Finansjuni2009 Finansjuni2009 51

rikke agervig Helles,juridisk koordinator

Cristina puig petersenFtF-a kontakten

bodil rhederFtF-a kontakten

bente kjær koch, advokatfuldmægtig

Fyring under graviditetJegeransatietpengeinstitutoggravidmed

forventetfødselmidtijuli2009.Dererdes-

værresketdet,atderervarsletafskedigelser

ivirksomheden,ogjegernubekymretfor,om

jegbliveropsagt. Jegmener joatblive ramt

dobbelt,dadetigivetfaldvilgåudovermin

barselsorlov.HvadkanFinansforbundetgøre?

med venlig hilsen

ulla nøørdahl

Svar:Skulledetskeatdubliveropsagt,viljeganbe-

faledig–somaltid–attalemedosomårsa-

gen til opsigelsen. Da du er gravid, er du

beskyttetafLigebehandlingsloven,ogarbejds-

giverskalherbevise,atopsigelsenikkeskyl-

desgraviditet.

Herudover har du en ekstra beskyttelse

i Standardoverenskomsten § 93 stk. 2, der

siger,atduikkekanafskedigesafvirksomhe-

dendesidste3månederførforventetfødsel,

medmindrederforeliggerforhold,somfradin

sideberettigerenbortvisning.

Såkontaktosendelig,hvisduskulleblive

opsagt,såvikanvurdereopsigelsen.

Venlig hilsen

bente kjær koch, advokatfuldmægtig

dagpenge som lånJeg har i næsten fem år været ansat hos en

ejendomsmægler.Dajegmødteoppåarbej-

det i dag, blev jeg orienteret om, at der var

blevet indgivet en konkursbegæring mod

ejendomsmæglervirksomheden.Jegblevlige-

ledesorienteretom,atjegikkeskulleforvente

at få den løn, som jeg måtte have til gode.

Eftersomjegharregninger,somskalbetales,

kanjegikkeundværeminmånedsløn.Kanjeg

i stedet søge om dagpenge fra a-kassen/

FTF-A?

med venlig hilsen

b. sørensen

Svar:Når din arbejdsgiver er gået konkurs eller

ophørtog insolvent, erdetLønmodtagernes

Garantifond(LG),somkanhjælpedig,hvisdu

foreksempelharlønogferiepengetilgode.

Mens sagen er under behandling hos LG,

hardumulighedforatsøgeomdagpengesom

lånia-kassen/FTF-A.

Ansøgningomdagpengesom låner førstog

fremmestbetingetaffølgende:

1)atvirksomhedenergåetkonkurs,

2)atdererblevetanmeldtet kravover for

LG,

3)atkravetoverforLGoverdragestilFTF-A.

DaLG-sager/sageromdagpengesomlånskal

behandles efter de almindelige regler for

udbetalingafdagpenge,erdetvigtigt,atdu

ertilmeldtjobcenteretsomværendeledigog

til rådighed for arbejdsmarkedet samt søger

arbejdeilåneperioden.

Venlig hilsen

bodil rheder

FtF-a kontakten i Finansforbundet

52 Finansjuni2009

meddeLeLsernYHederserViCetiLbud

a jour

Det nye politiske ansvarsområde i Finansforbundet;

MedlemogForbund,sombeskæftigersigmedmed-

lemmerogtillidsvalgteogrelationernemellemdem,

har sat navne på de politisk ansvarlige og fagligt

ansvarlige forudvalgtemedlemsgrupperaf forbun-

det.

I ansvarsområdet Medlem og Forbund arbejder

manblandtandetmedathvervefleremedlemmertil

Finansforbundet.

”Viharundersøgelserblandtikke-medlemmerpå

flerestorevirksomheder,somviser,atmangeegent-

liggernevilværemedlemafFinansforbundet,hvisde

fårenkonkrethenvendelseelleropfordring til det“,

siger Kristian Bengaard, der er politisk ansvarlig for

MedlemogForbund.

Selvom Finansforbundets medlemstal er steget

støtdesenesteparårtilrekordhøje54.668vedårs-

skiftet,erorganisationsprocentenfaldet,sålidtunder

80 procent af medarbejderne i sektoren i dag er

medlemmerafFinansforbundet.Mendethåberman

atkunneretteoppåidetkommendeårmedenøget

hverveindsats.Herertillidsmandensrolleheltcentral,

dahunellerhanerforbundetsrepræsentanttættest

påmedlemmerne.Dukanogsåsommedlemhjælpe

med at kontakte kolleger, som ikke er medlem, og

bededemomatkontakteentillidsmand.

Tillidsmændene er også i fokus i det politiske

arbejdeiMedlemogForbund.

”Til efteråret er der tillidsmandsvalg på arbejds-

pladserne,ogherhåbervimedmålrettedekampag-

neratkunnefåvalgtendnufleretillidsmændendved

sidste valg for halvandet år siden. Vi har desværre

stadigvækendelarbejdspladserudenentillidsmand“,

fortællerKristianBengaard.

Iforbindelsemedtillidsmandsvalgetskalderogså

vælgessikkerhedsrepræsentanter,oghererderogså

behovforetstortbenarbejdeforatfåfleremedlem-

mergjortinteresseredeiatblivevalgttilsikkerheds-

repræsentant.

Ansvarsområdet Medlem og Forbund arbejder

også med at understøtte MAB'ere (medarbejder-

valgteibestyrelserne),hvorfinanskrisenvirkeligthar

satfokuspådennegruppesrolle.

TæTTere konTakT mellem medlem og forbund

oVerblik oVer rejseForsikringerDenoffentligerejsesygesikringdækkerlangtmindreendtidligere,ogdetharmedført

enstor interesseforrejseforsikringer.Deterforalvorgåetopfordanskerne,atde

skalhavestyrpåforsikringen,nårdeskaludatrejse,sigerFinansforbundetpensions-

ogforsikringsrådgiverClausJensHansen.

De nye regler for den offentlige rejsesygesikring betyder, at du altid skal tjekke,

omduerordentligtforsikret,nårduskalpåferie.

På finansforbundet.dk kan du via rejseforsikringsmåleren få et hurtigt og klart

overblikover,hvilkeforsikringerduharbrugfor,nårduskaludatrejseoglæseom

deforskelligeforsikringer.Duharogsåmulighedforatberegneprisenpåforsikringen,

ogbestilleettilbudviahjemmesiden.

MeDLeMSgRUppe

Ledere

Unge

Servece/teknikere

Ledige

Seniorer

Akademikere

pOLItISk AnSVAR FOR Det LøBenDe ARBeJDe

OleSkovosk@sparnord.dk

SteenLundsteeo@danskekreds.dk

PeterMolleruppeter.mollerup@tryg.dk

NielsJørgenEllegaardniels@kredssyd.dk

KristianBengaardkrb@nykredit.dk

SteenLundOlsensteeo@danskekreds.dk

FAgpeRSOn I SekRetARIAtet

LonePetersenlp@finansforbundet.dk

MetteSøndergaardmes@finansforbundet.dk

MetteSøndergaardmes@finansforbundet.dk

SteenJensensj@finansforbundet.dk

LindaMunchlm@finansforbundet.dk

MetteSøndergaardmes@finansforbundet.dk

Finansjuni2009 53

neTværk nordjylland

Sommerudflugt til Svinkløv ViskalnydedendejligenaturiområdetomkringFosdalenog

Svinkløv,hvorvigårentursammenmedennaturvejleder.

FrokostenserverespåSvinkløvBadehotel.VislutterpåHar-

monikamuseet,hvorvifåreftermiddagskaffe,altimensen

spillemandgiveretnummerpåsinharmonika.Forventet

hjemkomstsidstpåeftermiddagen.Derermulighedforat

stødetilvedNaturcenterFosdalen.Transportmedturistbus

elleriprivatbilafhængigafantaltilmeldte.

SEEVT.HTTP://WWW.SVINKLOEV-BADEHOTEL.DK

tid: Onsdagd.24.juniklokken9.00.

sted: KunstmuseetiAalborg.

pris: Gratis.

Frist: Torsdagden11.juni.

tilmelding: SusanneSkov,Finansforbundet,

ss@finansforbundet.dkellertelefon32964600.

Oplysmedlemsnummer,mail-adresse,telefonnummerogby

vedtilmelding.Praktiskespørgsmålellereventuelleafbud

(såtidligtsommuligt)til:BirgitDavids,tlf.98155804/2423

0269ellermailbdavids@gvdnet.dk.

LoneRasmussen,tlf.98188610/51894544eller

mail:naturligvis@privat.dk.

neTværk mIdTjylland

”kør selv tur“ til SilkeborgVimødesvedKunstCentretSilkeborgBadsomhartilhusei

heltunikkeomgivelseridetidligerekurbygningertætved

Ørnsø.

Iløbetafåretvisesskiftendeudstillingerogsamtidskunst

fraind-ogudland.Idenneperiodevisesudvalgtefotografiske

arbejderafTuneAndersen,deroftemedsitfokuspåkroppen

ogsinrealismegiverurovækkendeogprovokerendetolkninger

aflivet,somdetogsåer.

DerefterbevægerviosgennemdensmukkeSilkeborgby

ogsamleskl.17.30vedGl.Skovridergård,Marienlundvej36

tilenletanretning.

Arrangereventueltfællestransport.

tid: Torsdag,den25.junikl.13.30.

sted: KunstCentretSilkeborgBad,Gjessøvej40,

Silkeborg

pris: Gratis

Frist: 18.juni

tilmelding: BenteRandrup,Vasen10,7500Holstebro

tlf..:97429811/25214345

(bedstkl.17-18)mail:Bente@vasenti.dk

SenIorgruppen, rIbe

Sommerspil i vardeVimødesiPavillonenpåHotelArnbjergtilmiddag/buffetog

kaffe.Derefterskalvise”SkønhedenogUdyret–Beautyand

theBeast“.

Tid: 8.juliklokken17.30.

sted: HotelArnbjergiVarde,Pavillonen.

Drikkevarerbestilles–foregenregning

–ogvierklartilatspiseklokken18.

Klokken20starterforestillingen.

pris: Medlem:100kroner–Ledsager:300kroner.

Reg.nr.2430Kontonr.:6266790293.

Frist: 15.juni.

tilmelding:JensPeterJuhl,Midtfenner11,6760Ribe.

(Træffesikkeiperioden26/6til5/7).

e-mail: midtfenner@stofanet.dk.

SenIorgruppen, Sønderjylland

golfintroduktionGolferblevetenmegetpopulærsportikkemindstforsenio-

rer,såderforvilvigerneinvitereinteresseredemedlemmer,

somkunnetænkesigathøreomspilletogogsåfålovtilat

prøveatsvingegolfkøllen.

tid: 16.juniklokken14.

sted: SønderjyllandsGolfklub,Golfbanevej3,

6360Tinglev.

pris: 50kronerperdeltager.

Frist: 11.juni.

tilmelding:EinerRossRasmussen,Grønningen19,

6230Rødekro.

e-mail: aros@webspeed.dk.

SenIorgruppen, rIngkøbIng

Sommerudflugt til fanøMorgenkaffeserveresklokken10.00.Færgeoverfartfra

Esbjergcirka11.30.ByturiNordby.FrokostpåFanøBad

klokken13.00.StrandkørselmodSønderhomeddrageflyv-

ning.GuidetbyturiSønderhoogbesøgiHannesHus.Efter-

middagskaffe.BesøgVictoriasPalace.FærgemodEsbjerg

klokken18.30.Aftensmadcirka19.15.HjemkomstHerning

klokken20.45ogHolstebroklokken21.15.

tid: Onsdag17.juni.

sted: StartHolstebro–fraparkeringspladsenved

KvicklyXtra–bussenkørerklokken8.00.

OpsamlingiHerning-fraMarkedspladsen

–bussenkørerklokken8.45.

pris: Gratis–dogdrikkevarerforegenregning.

Frist: 12.juni.

tilmelding:ElseMarieMøller.E-mail:emc@kabelmail.dk.

bemærkninger:Tilmeldingtelefon40472660bedst9-10.

Dukankontakteosibussenpåsammenummer.Begrænset

deltagerantal,derforefter”førsttilmølle-princippet“.

Næstearrangement:26.august-besøghosTV/Midt-Vest.

SenIorgruppen, roSkIlde

Sommertur til fuglsang HerregaardTurengårgennemSydsjællandtildetskønneFuglsang,hvorvi

kannydeparken,indenviindtagerbuffeticafeen.Herefterer

derrundvisning.Turengårdereftertilencafe,hvorvifårkaffe,

ognårvierfærdige,gårturenhjemad.

tid: Onsdag17.juni.

sted: HyrdehøjcenteretiRoskildeklokken8.30-Solrød

Stationklokken9.00.Hjemkomstcirkaklokken

19.30.

pris: Medlemmergratis,ledsager350kroner.

Kontonummer:3131-3191551273.

Frist: Fredagden12.juni.

tilmelding: BirgitCadyLarsen,Irishaven2,

4070KirkeHyllinge.E-mail:birgit_cady@pc.dk.

bemærkninger:NB:Begrænsetdeltagerantal.Ledsagereer

velkomneidetomfang,dererplads.Husk,talonskalindsen-

desmedtydelignavn,adresseogtelefonnummer.

SenIorgruppen, veSTSjælland

Teatertur til folketeatretViskalindtilFolketeatretiKøbenhavnogseetnytstykke,der

hedder”Skrump“,somerskrevetafFlemmingJensen–se

eventueltnærmerepåwww.folketeatret.dk

Tid: Onsdagden23.september.

Bemærkvenligst,atdenneteaterturerstatterdentidligere

annonceredeturtilMenstrupden30.oktober2009.

Yderligereoplysningerogtilmeldingkommeriaugustnumme-

retafFinans.

ledige og seniorer

netværk nordjyllandSommerudflugttilSvinkløv,24.juni

netværk Midtjylland”Kørselvtur”tilSilkeborg,25.juni

seniorgruppen ribeSommerspiliVarde,8.juli

seniorgruppen sønderjyllandGolfintroduktion,16.juni

seniorgruppen ringkøbingSommerudflugttilFanø,17.juni

seniorgruppen roskildeSommerturtilFuglsangHerregaard,17.juni

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antaldeltagere: Stigerpåi:

jeg TIlmelder mIg arrangemenTeT:

Som regel skal man have været medlem af en

a-kasse i 1 år, før man optjener ret til dagpenge.

Somfinansøkonomogfinanselevkandumeldedig

ind iFTF-Asenest14dageefterendtuddannelse

ogopnåenrækkesærligerettigheder.

husk 14 dages-fristen!Dinuddannelseer færdig,dendagduharbestået

densidsteeksamenogfåetalledinekarakterer,eller

datoen for udstedelsen af dit eksamensbevis. 14

dages-fristen kan tælles fra begge dage. Du kan

nemtblivemeldtindiFTF-Apåwww.ftf-a.dk.

Erduvedatuddannedigsomfinansøkonomog

bliveransatsomtrainee,skalduhuskeatmeldedig

indsenest14dageefterendtfinansøkonomuddan-

nelse,fordiansættelsesperiodensomtraineeikkeer

endelaffinansøkonomuddannelsen.Melderdudig

først ind efter ansættelsesperioden som trainee,

skalduopfyldedealmindeligereglerforatopnådag-

pengeret,dvs.1årsmedlemskabog1årsarbejde.

hvad kan du fåHvisduoverholder14dages-fristen,opnårduret

tildagpenge1månedefterendtuddannelse. Din

dagpengesats svarer til 82 % af den maksimale

dagpengesats,detvilsige12.890kronerommåne-

denførskat.Dagpengeneudbetalesbagud.

Som finanselev gælder det, at du har ret til

ansættelsei3månederefterendtelevtid.Bliverdu

ledigefterde3månedersansættelse,kandufå82

% af den maksimale dagpengesats. Er du ledig i

mereend4måneder,kandu,påbaggrundafde3

måneders ansættelse, få en højere dagpengesats.

Dennehøjeredagpengesats svarer til100 %-sat-

sen,eller15.700kronerommåneden.

Dagpengene fra FTF-A er uafhængige af, hvad

du ejer og har af værdier, modsat gælder det for

rettentilatmodtagekontanthjælpfrakommunen.

hvad koster detMedlemskabet af FTF-A koster 373 kroner om

månedenførskat.Detsvarertilcirka8kronerom

dagen efter skat. Vi opkræver kontingentet kvar-

talsvisogforud.

besøg os på vores hjeMMeside

www.ftf-a.dk, og læs Mere oM

vores Mange MedleMsfordele.

FriVillig udbetaling aF sp-opsparing

Iforbindelsemedskatteforligeterdetaftalt,atalle,derharindbetaltdet

særligepensionsbidrag,kanfådetudbetalt.FTF-Akanoplyse,atudbetalin-

genikkemedførerfradragiarbejdsløshedsdagpengeellerefterløn.

læs Mere oM sp på atp’s hjeMMeside www.atp.dk

for 8 kroner om dagen kan du SIkre dIg dagpengene

ftf-a

medLemsserViCe

arbejde I danmark – bopæl I SverIge

Så længeduer iarbejde,skalduværearbejdsløs-

hedsforsikretidetland,hvorduarbejder.

HvisduarbejderiDanmarkogboriforeksempel

Sverige,ogduvenderhjemtilSverigehverdageller

mindsténgangomugen,erdu”grænsearbejder“,og

så skal du være arbejdsløshedsforsikret i Danmark.

Som udgangspunkt er det den svenske a-kasse/

bopælslandet,somskaludbetaledagpenge,hvisdu

bliverledigefterathavearbejdetiDanmark.

Hvis du kun bliver delvist eller periodisk ledig,

kan du dog få udbetalt ydelser fra Danmark/

beskæftigelseslandet. Det drejer sig om følgende

ydelser:

• Supplerendedagpenge

• Dagpengeunderuddannelse(VEU-godtgørelse)

• Feriedagpenge.

fuldt ledigBliverdufuldt ledig,overgårarbejdsløshedsforsik-

ringentilbopælslandet/Sverige.Detvilsige,atdet

er den svenske a-kasse, som skal udbetale dag-

penge/ydelser til dig. Derfor, skal du i tilfælde af

fuld ledighedmeldes ind iensvenska-kasse.Hvis

dufårenattestE301fradindanskea-kasse,kandu

medregne dine forsikrings- og arbejdsperioder i

Danmark.

Hvis du rejser hjem til Sverige/bopælslandet

mindreendengangomugen,erdu”andenarbejds-

tager end grænsearbejder“. Hvis du er ”anden

arbejdstager end grænsearbejder“, og bliver fuldt

ledig,kanduselvvælge,omduvilhaveydelserne

udbetalt fra Danmark eller Sverige. Vælger du at

fåydelserfraDanmark,skalduståtil rådighedfor

det danske arbejdsmarked. Du skal være tilmeldt

etJobcenteriDanmark,ogdubliversidestilletmed

ledige,derboriDanmark.

vær særligt opmærksom på:HvisduskalmeldesudafFTF-A,fordiduskalfor-

sikresiSverige,kandublivemeldtudfradendag,

hvordueromfattetafdensvenskeforsikring,hvis

vi modtager dokumentation på, at du er omfattet

afdensvenskeforsikring.

54 Finansjuni2009

Finansjuni2009 55

FÅ din karriere pÅ rette kurs

læs side 56

56 Finansjuni2009

finansjob

AfCarstenJørgensencjo@finansforbundet.dkFoto:JasperCarlberg

Et gammelt ordsprog siger, at det er i nødens stund, man skal

kendesinevenner.

Enmodernetilføjelsekunnevære,ogdeterikrisetider,manskal

brugedetfællesskabogdenservice,somensfagforeningtilbyder.

Mangehundredemedlemmerhardesenestemånedergjortbrug

af Finansforbundets job- og karrierecenter finansjob.dk, som de er

blevetopmærksommepåveddeorienteringsmøder,derharværet

holdtforafskedigedemedlemmer.

”Viarbejderfor,atmedlemmernekanbevarederesmarkedsværdi.

Værktøjerneerblandtandet individuelle karriereudviklingssamtaler,

vejledning om uddannelsesmuligheder, hjælp til CV og jobsøgning

ogensåkaldtThomas’PersonProfilAnalyse,somkansigenogetom

personens styrker og be-grænsninger“, fortæller arbejdsmarkeds-

konsulentMortenKnudsenStick.

Desekskonsulenter i teamet,Steen Jensen,SusanneGrantzau,

Peter Weng, Søren Petersen, Jan Michael Lindgreen og Morten

Knudsen Stick, hjælper medlemmerne til at skaffe sig et overblik

over deres karriere. Udnytter du dit potentiale, kan dit jobindhold

justeres,ellerskalduheltskiftespor?

Dereftertilbyderderådgivningomansøgninger,CVoguddannel-

sesmuligheder. Nogle samtaler klares telefonisk, men ofte giver

konsulenternerådgivningansigttilansigt.

”Mankangodtsige,atvilaverenkarriereguideformedlemmerne.

Ud fra en Thomas’ Person Profil Analyse identificeres den enkeltes

styrkerogbegrænsninger.Derefterkanvidiskutere,omdeterdet

rigtigested,denpågældendeerhavnetjobmæssigt.Deterdetofte,

menandreharbehovforatkommevidereogmåsketagenogetmere

uddannelse“,forklarerMortenKnudsenStickoghenvisertiljobpor-

talenfinansjob.dk,hvorkarriererådgivningeneryderligerebeskrevet.

kurser i regnskab Bankernesafskedigelseafover1.500bankfolkdet senesteårs tid

hargivetekstramangehenvendelsertilforbundetsarbejdsmarkeds-

konsulenter.

”Deflesteafdeopsagteergodtklarover,atdetfortidenersværtat

findeandre job i sektoren.Derforvælgermangeat tagekurserog

uddannelse.Foreksempelerderendel,somtagerkurseriregnskab,

somdesåkanbrugetilatsøgejobiandrebrancher“,sigerMorten

KnudsenStick.

Andrevælgeratlæsefagpåakademiuddannelsenifinansielråd-

givning, og man har faktisk mulighed for at videreuddanne sig på

den såkaldte SVU-ordning (Statens Voksenuddannnelse), der giver

denstuderendeetbeløbsvarendetildagpenge.Betingelsenerdog,

at man begynder studiet, mens man er i opsigelsesperioden. Hvis

man har ”glemt“ at melde sig ind i a-kassen og derfor står uden

dagpengeefterenfyring,kandetogsåværeenløsningat læsepå

SVU-ordningen.

et par ugers ventetidAndrevælgeratbrugederesafskedigelsesomafsættilatforfølgeen

drømomatbeskæftigesigmednogetheltandetendfinanssektoren.

OgdefårogsårådgivningafFinansforbundetsarbejdsmarkedskon-

sulenter.

”Rigtigmangeafdem,vierkommet ikontaktmedpågrundaf

afskedigelserneisektoren,siger:”Barevidogtidligerehavdevidst,

at vi kunne få karriererådgivning i fagforeningen“. Aldersmæssigt

erdetmegetspredt,hvemderhenvendersig forat få rådgivning,

menderernokenovervægtaffolki40’erneog50’erne“,fortæller

MortenKnudsenStick.

Efterspørgslenpåkarriererådgivningersåstorligenu,atmanmå

forventeenventetidpåcirka14dage,framanhenvendersig,tilman

kan få en individuel samtale – men telefonisk vender arbejdsmar-

kedskonsulenternehurtigttilbage.n

kontakt susanne skov ss@finansforbundet.dk 3266 1455,

hvis du ønsker en saMtale Med en af konsulenterne i

finans job.dk – dit job og karrierecenter.

HundredvisafmedlemmerhardensenestetidudnyttetFinansforbundetstilbudomgratisoguvildigkarriererådgivning.Fyredebankfolkharfåethjælptilatsøgejobiandrebrancher,nogleerblevetmerebevidsteomderesegetpotentiale,ogandreharfåetmodpåatuddannesigyderligere

stor eFterspørgsel pÅ karriererÅdgiVning

Finansjuni2009 57

finansjob

lidt aF en redningsplanke

Jette brink, som blev opsagt fra sit job i marketing-afdelingen i Forstædernes bank, er meget glad for den sparring og rådgivning, hun har fået fra Finansfor-bundets arbejdsmarkedskonsulent, susanne grantzau.

”susanne har været lidt af en redningsplanke for mig. Jeg havde et stort virvar af tanker inde i mit hoved omkring, hvad jeg skulle efter min opsigelse. Hun hjalp mig til at komme op i helikopteren og se tingene fra oven”, fortæller Jette brink.

Hun har både været i telefonisk kontakt med susanne grantzau og har holdt flere individuelle møder, hvor hendes kompetencer og fremtidige jobønsker har været på dagsordenen. Forinden havde hun på finansjob.dk fået lavet en per-sonprofil, som var udgangspunkt for dialogen.

”Jeg er blevet afklaret om, at jeg også vil arbejde med marketing fremover, og derfor søger jeg job inden for dette område, selvom det kan være svært at fin-de noget her under finanskrisen”, siger Jette brink, der især er begejstret for den form af coaching, som rådgivningen har haft.

”Jeg troede, at hun (susanne grantzau, red.) skulle give mig svarene på, hvor jeg skulle bevæge mig hen. men det skulle jeg i virkeligheden selv”, smiler hun.

det var en tillidsmand i Forstædernes bank, som gjorde hende opmærksom på, at hun kunne få karriererådgivning i Finansforbundet. et tilbud, hun er meget glad for at have benyttet.

”Jeg havde ikke forventet, at Finansforbundet havde disse kompetencer at til-byde medlemmerne”, siger Jette brink.

Finansforbundetsteam,deryderkarriererådgivning.FravenstreMortenKnudsenStick,SusanneGrantzau,SørenPetersen,SteenJensen,JanMichaelLindgreenogPeterWeng.

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 ss@finansforbundet.dk og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

WWW.FINANSJOB.DK – DIT JOB OG KARRIERECENTER

SIDDER DU I DRØMMEJOBBET…ELLER?

finansjob

døren til europa er Åben Akademiuddannelsenifinansielrådgivningharfåeteneuropæiskblåstempling,sombetyder,atfærdiguddannedekanvirkesområdgivereiflereeuropæiskelande.Finansforbundetsnæstformand,MichaelBudolfsen,glædersigoverdennyecertificering,somhanogsåsernationalefordelei

AfBeritVilladsenbv@finansforbundet.dk

Til sommer kan 300 nyuddannede finansielle rådgivere rejse ud med deres

akademiuddannelse.Detsker,efteratakademiuddannelseifinansielrådgiv-

ningerblevetEFPA-certificeret.Fordedanskeakademiuddannedeifinansiel

rådgivning betyder den europæiske blåstempling af uddannelsen, at det nu

blivernemmereatdokumenteresitdanskeuddannelsesniveaui11EFPA-cer-

tificeredelandeiEuropa,somblandtandettællerlandesomEngland,Frankrig,

Tyskland,SpanienogPolen.

Certificeringengælderogsåomvendt,såenglændereogfranskmændmed

encertificeretEFPA-uddannelsefårlettereadgangtildenfinansiellesektori

Danmark.Finansforbundetsnæstformand,MichaelBudolfsen,glædersigover

akkrediteringenafakademiuddannelsen,somFinansforbundetogFinansrådet

hararbejdetadskilligeårpåatopnå.Hanserbådeetinternationaltognatio-

naltperspektiviakkrediteringen.

”Det er enormt stærkt og rart at få en europæisk anerkendelse af det

niveau, som vores uddannelse er på. Nationalt er timingen også rigtig god.

Herhjemmeharderværetdebatombehovetforenregulering,oghererdet

oplagtattageudgangspunktidenakkrediteredeakademiuddannelseifinan-

sielrådgivning,fordideterdetniveau,sombliveranvendtidenøvrigedelaf

detfinansiellemarkediEuropa“,sigerMichaelBudolfsen.

Danmarkerdetførstenordiskeland,sombliverendelafdeteuropæiske

certificeringssystem,menMichaelBudolfsenhåber,denordiske landesnart

følgertrop.IfølgenæstformandenerdemestoplagtelandeNorgeogFinland,

fordiderescentraltkoordineredeuddannelsessystemmindermegetomdet

danske, i modsætning til det svenske uddannelsessystem, som regionalt er

prægetafforskelligeuddannelsesudbydere.

Herhjemme har de danske banker kunnet se en fordel i certificeringen,

efterdeharbevægetsigudenforlandetsgrænser.

”DanskeBankfikøjneneopforeneuropæiskcertificering,dabankenkøbte

bankeriIrland.IIrlandharmanligesomiEnglandkravomcertificering,nårdet

gælderansatteidenfinansiellesektor.Detgavderforgodmeningforbanken

atarbejdeforeneuropæiskcertificering,hvisbankenvilleanvendesinarbejds-

styrkemerefleksibelt“,sigerMichaelBudolfsen.n

Glem alt om finanskrise. Nyd foråret og lad Carlos være din jobagent.Hvorfor sidde derhjemme og svede tran med blikket rettet stift mod pc-skærmen i håbet om, at der snart dukker et spændende job op hos BEC?Var det ikke en bedre idé at lade jobagenten Carlos holde øje for dig, så du i stedet kunne stikke udenfor og nyde det danske forår?Det eneste, du behøver at gøre, er at oprette en profil på www.bec.dk/jobagent – så ordner Carlos resten.

Så snart vi har en ledig stilling, der matcher dine ønsker, får du direkte besked. Meget nemmere kan det vel ikke blive?Op af stolen, ud af døren, og nyd det gode vejr, mens Carlos tager sig af jobsøgningen.

Don’t call him. He’ll call you…

FORÅRSFORGLEMMELSER

BECRoskilde & Herning l 46 38 24 00 l www.bec.dkBEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

xxxx_FSP_Sundhedssikring_230x232.indd 1 18/02/09 9:52:04

SORTERETMAGASINPOSTID-NR.:41028

ALTHENVENDELSE;WWW.FINANSFORBUNDET.DK;TLF.32964600