Magasinet Finans nr. 10/2009

Finansforbundets magasin nr. 10, 2009

Den gode rådgiver bruger sin empati, når der kommunikeres med kunden. Er det en papegøje, der godt vil snakke lidt om den seneste håndboldkamp, eller en ørn, der vil have fakta i en fart. Læs side 12

FUGLETRICKET

Bliv eksamineret finansrådgiver• Du får en kompetencegivende uddannelse med unik faglig ballast

• Du får nye indgangsvinkler til forretningsmuligheder med dine kunder og kobling mellem teori, formidling og praksis

• Du få implementeret ny lovgivning i din rådgivning og kan se de nye rådgivningsmæssige aspekter af f.eks. Forårspakken 2.0

Nye hold i Investering og Pension starter henholdsvis januar og februar 2010.

Læs mere på www.finansudd.dk

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 120 finansielle virksomheder, der omfatter godt 30.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 120 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

CERTIFICERING PÅ HØJT NIVEAU...

Finans november 2009 3

indhold

det faste

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr.10, november 2009. Næste nummer fredag 4. december 2009• Udgiver: Finans-forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv, redaktør), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo [email protected] • Kasper Herløv [email protected] • Annoncer: DG Media, Gammeltorv 18, 1457 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk Læserindlæg: Læserindlæg senest 16. november. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Oplag: 56.000 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Lisbeth Holten

4-11 NyhEdER

7 LEdER

46-47 GLobaLT

51 baNKhIsToRIE

54 spøRGEhjøRNET

56-57 ajoUR – om FoRbUNdET

58-59 aRRaNGEmENTER FoR LEdIGE oG sENIoRER

12 KUNdEN vIL FøLE sIG FoRsTåET Empati – evnen til at sætte sig ind i andres følelser – er i stigende grad et

krav til bankrådgivere

16 på RET KURs Finansforbundets bud på, hvordan fremtidige bankkriser kan forebygges

18 EN baNK LUKKEs NEd I USA lukker myndighederne banker, som var det en hemmelig militær

operation

24 sådaN ER sTaTENs UdsKæRINGER Det er endnu ikke lykkedes Finansiel Stabilitet at gøre en kollapset bank

rentabel på ny

28 Ny sKaT på aRbEjdsREdsKabER Det kan fra nytår koste dig penge at tage en mobiltelefon eller pc med

hjem fra arbejde

30 jEG vIL LEvE mIT LIv 100 pRoCENT Zoë Escher, som arbejder i Nordea, står bag et netværk for kvinder med

kultur, sundhed og skønhed i fokus

34 TEma: KLImaTRUsLEN En ny stil, hvor bæredygtighed er i fokus, vinder frem i sektoren.

De store banker og forsikringsselskaber fører an.

48 baNKKRaK I CybERspaCE

52 daNsKE poLITIKERE maNGLER baNKsKoLEN Reportage fra forbundets ti velbesøgte medlemsmøder om finanskrisen

64 FINaNsjob: FyREdE sæTTER sIG på sKoLEbæNKEN

24 sådaN ER sTaTENs UdsKæRINGER

30jEG vIL LEvE mIT LIv 100 pRoCENT

34-35TEma:KLImaTRUsLEN

Nyheder

På et enkelt år har de danske husholdninger øget deres indestå-

ende i banken fra 690 milliarder kroner til 741 milliarder kroner.

Stigningen er sket, i takt med at folk har set aktiemarkedet vende

vrangen ud, og fyringsvarsler er blevet almindelige igen.

”Man kan selvfølgelig sige, det er sikkert at have pengene i

banken, også i øjeblikket, da staten garanterer under bankkrisen.

Men det er ikke nødvendigvis den klogeste investering. Indlåns-

renterne er ikke imponerende, og stabsobligationer er stort set

lige så sikre og giver en lidt bedre rente“, siger Jacob Graven,

cheføkonom i Sydbank, til Jyllands-Posten.

Hvis en i forvejen Høj løn ikke kan motivere til at yde en 100 procent indsats, skal man finde sig et andet ar-bejde. jeg Har altid Haft det grundsyn, at man får sin løn for at yde en 100 procent indsats. derfor er bonusser unødvendige

❜

Bankmand 3½ år i fængsel

Den 45-årige Kim Mogens Jensen fra Billund er ved Vestre Landsret

idømt 3½ års fængsel for groft bedrageri med kundekonti i forbindelse

med sine tidligere job som erhvervsrådgiver i henholdsvis Danske Bank

og FIH Erhvervsbank. Den 49-årige Erik Nielsen fra Børkop, der med-

virkede til bedragerierne, blev idømt fængsel i 2 år.

HæDeR tiL MULtiDAtAMultidata, som er ejet af de største danske banker, er af Computer-

world kåret til Danmarks bedste it-virksomhed i kategorien ”Svær-

vægtere”. Multidata løb med prisen foran CSC Consulting Group A/S

og Nordic Processor ApS, efter at virksomhederne var blevet vurderet

på vækst i omsætning, afkastningsgrad, overskudsgrad samt effek-

tivitetsgrad defineret som resultat af primær drift per ansat. Indtil

2003 var Multidata en del af PBS. I dag står virksomheden blandt andet

for udbetalingen af løn til 20 procent af alle lønmodtagere i Sverige,

Danmark og Norge.

Hvor der i hele 2008 blev behandlet 641 klagesager, har anke-

nævnet en halv snes dage ind i oktober modtaget knap 1.100

klager, skriver Økonomisk Ugebrev.

Den voldsomme stigning i antallet af klager betyder nu, at

Finansrådet og Forbrugerrådet, som er organisationerne bag

Pengeinstitutklagenævnet, har besluttet at tilføre nævnet ekstra

ressourcer i form af yderligere en dommer, så der i fremtiden vil

være en højesteretsdommer og to landsretsdommere, som kan

sidde for bordenden, når ankenævnet mødes.

Klager over banker stiger voldsomt

4 Finans november 2009

Anders Dam, ordførende direktør i Jyske Bank til Berlingske Business

milliarder mere i banKen

nyheder


I Handelsbanken har man længe erkendt, at et

stærkt fagligt system er forudsætningen for

en ordentlig dialog med medarbejderne. Der-

for blev det for næsten 40 år siden skrevet

ind i virksomhedens ”bibel“ – Mål og Midler, at

tillidsmænd er vigtige, og at virksomheden

har en stor interesse i, at alle medarbejdere er

repræsenteret af en tillidsmand.

De tidligere medarbejdere i Lokalbanken i

Nordsjælland har helt konkret mærket den

nye holdning, og det har haft den meget mål-

bare effekt, at der fra at have været to tillids-

mænd, da Handelsbanken for cirka et år siden

overtog Lokalbanken, nu er otte i de i alt 14

gamle Lokalbanken-filialer.

Fællestillidsmand fra Lokalbanken Steen

Brodersen og et par kolleger fra den faglige

klub i Handelsbanken besøgte i løbet af for-

året alle de tidligere Lokalbanken-filialer.

Samtidig signalerede de lokale ledere deres

ønske om at få en tillidsmand som medspiller.

Det gav meget hurtigt resultater.

”Og der er et par mere på vej. Når tillids-

mandsvalget er overstået, er jeg ret sikker på,

at vi har mindst 10 tillidsmænd“, siger Steen

Brodersen, der ser det kommende valg som en

kærkommen lejlighed til at følge succesen op.

”Vores mål er en tillidsmand i hver af Han-

delsbankens 53 filialer, fordi de er forudsæt-

ningen for en god dialog. Tillidsmændene skal

med om bord, inden beslutningerne bliver

taget, og de skal med så tidligt, at proble-

merne slet ikke når at udkrystallisere sig“,

siger personalechef i Handelsbanken Ann-

Mari Agerlin, der også fortæller, at rigtigt

mange ledere i Handelsbanken har en bag-

grund som tillidsvalgte, ikke mindst på grund

af den gode uddannelse, der følger med hver-

vet.

”For os er det naturligt, at alle holdninger

bliver repræsenteret, og det er en naturlig

måde at tage beslutninger på. Selvfølgelig er

vi klar over, at der er forskellige vinkler og rol-

ler. Men grundlæggende har vi den samme

interesse: at det går godt for banken“, siger

Ann-Mari Agerlin.

Marianne Jørgensen er én af de nye, der

valgte at stille op, da ledelsen tilkendegav, at

målet var en tillidsmand i hver afdeling.

”Det kunne jeg da kun bakke op om, så jeg

meldte mig. Også fordi jeg tror, det er en rig-

tig god måde at lære Handelsbankens kultur

bedre at kende på, og for at være med til at

bringe kulturen videre til mine kolleger“, siger

Marianne Jørgensen, tillidsmand for syv kol-

leger i Lynge Afdeling.

Marianne Jørgensen er endnu så ny, at der

ikke har været sager. Men der har været holdt

et fællesmøde for alle tillidsmænd i Handels-

banken, som hun opfattede meget positivt.

”Her deltog blandt andet vores personale-

chef, Ann-Mari Agerlin, og vi fik virkelig ind-

tryk af, at Handelsbanken tager den åbne dia-

log alvorligt og lytter. Så indtil videre er alle

mine forventninger indfriet“.

I den omstillingsproces, medarbejderne fra

den tidligere Lokalbanken er igennem, er det

af særlig stor værdi med flere tillidsmænd.

”Ledelsen har signaleret, at vi ikke skal

frygte for vores job, så der er ikke utryghed i

den forstand, men der er en ny kultur, der er

nye forretningsgange, nye systemer, ny orga-

nisation og en finanskrise oven i det hele. Det

kan ikke undgås, at nogle bliver utrygge og

stressede. Så tillidsmændene har også en helt

konkret opgave i dagligdagen med at spotte,

hvordan arbejdsmiljøet er, og hvordan den

enkelte medarbejder har det“, siger Steen

Brodersen. /et

Der er tillidsmandsvalg i november på alle arbejdspladser med finansforbundsmedlem-mer. Læs mere på finansforbundet.dk.

LEdELsEN vIL havETILLIdsmæNd Handelsbanken bakker mere aktivt op om tillidsmandshvervet end de fleste virksomheder. På et halvt år er man således gået fra to til otte tillidsmænd i de filialer af Lokalbanken, som Handelsbanken overtog

Marianne Jørgensen meldte sig

som tillidsmand i Handelsbankens

Lynge-afdeling, da hun oplevede

bankens kraftige opfordring til at

få tillidsmænd i alle filialer

Foto: Jasper Carlberg

nyheder


vi ser faktisk amagerbanken som en meget professionel bank inden for det meget udskældte ejen-domssegment. vi vil gerne støtte op om amagerbanken, og vi Har i finansgruppen-regi fået en stor pose penge ind i en anden sammen-Hæng

TRIvsEL TRods KRIsE

Over 2.000 har mistet deres job siden finanskrisens begyndelse for

halvandet år siden. Medierne har været efter dem. De udsættes

oftere for aggressive kunder, og en del presses til at arbejde over.

Men på trods af alt dette, er trivslen god på de finansansattes

arbejdspladser, viser en rundspørge, som Finansforbundet har fore-

taget blandt 721 medlemmer i september. 47 procent svarer ”pas-

ser i høj grad” til udsagnet ”Jeg trives godt på min arbejdsplads for

tiden”. 39 procent svarer ”passer nogenlunde”, 10 procent svarer

”passer i mindre grad”, mens tre procent slet ikke trives.

På spørgsmålet ”Tager man sig godt af de ansatte på din arbejds-

plads” svarer 76 procent ”altid” eller ”ofte”, 19 procent svarer ”nogle

gange”, fire procent ”sjældent”, mens kun en procent mener, at man

aldrig tager sig godt af de ansatte på arbejdspladsen

❜Direktør Jesper Thullin, Finansgruppen

daNsKE baNKER bLaNdT vERdENs mEsT KRIsERamTE

Danske bankers sundhed er det seneste år forværret i et langt hur-

tigere tempo end i banker i de fleste andre lande, viser en rapport fra

World Economic Forum, der kigger verdens finansielle sektorer efter

i sømmene. Fra en placering som nummer fem i verden i 2008 er de

danske pengeinstitutter i år drattet ned til en placering som nummer

49 blandt de 133 lande.

Kun otte andre lande har haft en større tilbagegang. På en skala

fra et til syv, hvor syv er det bedste, er Danmark faldet fra 6,7 til

5,6.

Inden udgangen af 2009 ventes Norske Nordito AS og danske PBS

Holding A/S formelt at underskrive den fusionsaftale, som man

sidst i september meddelte offentligheden, at man er på vej med.

Fusionen, der omfatter BBS, Teller og PBS, som er tre førende nor-

diske virksomheder inden for betalingskort, betalingsløsninger og

informationsudveksling, træder i kraft i første kvartal 2010. Ud

over at blive en attraktiv partner for europæiske finansielle insti-

tutioner og virksomheder bliver den nye virksomhed også en

stærkere partner for eksisterende kunder, i og med at den vil

kunne understøtte deres forretninger, nationalt såvel som på de

nordiske og europæiske markeder. Fusionen har ifølge PBS’ fæl-

lestillidsmand, Frank Olsen, ingen negativ indflydelse på beskæfti-

gelsen i firmaerne.

pbs fusionerer med bbs og teller

leder


leder

indflydelse på regule-ring af sektoren kræ-ver, at man spiller med

❜

Næstformand Michael Budolfsen, formand Allan Bang og næstformand Kent Petersen

sammEN sKaL vI sæTTE KURsEN

Er dEt finansforbundEts opgavE at bekymre sig om sektorens fremtid? Ja, det er det – også! Finans-

forbundet har godt 50.000 medlemmer, som har deres daglige arbejde i finansvirksomheder, og naturligvis en

åbenlys interesse i at bevare og udvikle disse arbejdspladser, så vores medlemmer får nogle fornuftige vilkår.

Det er en af grundene til, at vi har udarbejdet en samlet plan for regulering af den danske finanssektor. Planen

indeholder 16 konkrete forslag (se side 16-17), som er lige til at sætte i værk, og den er afleveret til politikere

og samtlige aktører i sektoren – blandt andre Finansrådet, Forbrugerrådet og Finanstilsynet. Planen udgør et

sagligt grundlag for den nødvendige seriøse og konstruktive drøftelse af, hvordan vi regulerer sektoren, så vi

undgår at gentage de fejltrin, der skabte krisen. Og hvis det står til Finansforbundet, skal den drøftelse hurtigt

munde ud i handling.

Sektoren har aldrig været glad for regulering udefra. Men de kritisable forhold i sektoren, som krisen har

afsløret, viser med al tydelighed, at det ikke fungerer med selvjustits alene. Finanssektoren er en vigtig del af

samfundets infrastruktur, og den repræsenterer tusindvis af arbejdspladser, og derfor kan vi ikke alene overlade

det til sektoren at regulere sig selv. Dermed ikke sagt, at sektoren skal udelukkes fra indflydelse på, hvordan

reguleringen skal skrues sammen. Naturligvis skal den have indflydelse! Men det kræver altså, at man spiller

med. Og indtil nu har Finansrådet, som jo er sektorens talerør, stukket hovedet i busken.

Finansforbundet opfordrer Finansrådet til at komme ind i kampen og bidrage til, at vi får skabt nogle rammer

for sektoren, som både samfund, medarbejdere, kunder og sektoren selv kan være tilfredse med. En lignende

opfordring vil vi gerne sende til Forbrugerrådet, der har en vigtig aktie i sektoren på kundernes vegne. Når vi

foreslår certificering af rådgiverne og mærkning af strukturerede investeringsprodukter, så er det jo i høj grad

for at sikre kunderne.

En sidste opfordring skal gå til politikerne, som indtil nu alene har grebet fat i mere eller mindre inferiøre

hjørner i stedet for at se på en samlet løsning for sektoren. Alle kan vel være enige om, at finanssektoren har vist

sig at være en hjørnesten i samfundets infrastruktur. Lad os sammen sikre, at den kan bære i fremtiden. n

nyheder

It-nørder er også til sjov og ballade og udfor-

dringer, lyder budskabet fra BEC, som tirsdag

29. september holdt åbent hus for 110 it-

studerende fra ITU, DTU, KU og RUC. Formålet

var at vise de studerende, hvad man beskæf-

tiger sig med som udvikler eller projektleder

eller i andre jobfunktioner på BEC. Og it-virk-

somheden er overbevist om, at den ikke vil

blive overset af de studerende, når de om få

år skal ud at søge job. Alle gæster blev nemlig

tilbudt en rappelling ned af BEC’s femetagers

bygning, hvilket er en oplevelse, man ikke lige

glemmer.

Fra juli 2009 til august 2009 steg ledighe-

den blandt Finansforbundets medlemmer fra

773 til 929 svarende til en stigning på hele

20 procent. Det er det højeste ledighedstal

blandt Finansforbundets medlemmer siden

marts 2007. Tallene dækker dog ikke over

nye fyringer, men skyldes, at en del af dem,

der fik en fyreseddel i foråret, nu er færdige

med deres fratrædelsesordninger og derfor

ryger ind i a-kassesystemet.

Ledighedsprocenten blandt Finansfor-

bundets medlemmer i a-kassen FTF-A er

2,06 i august. Det er dog stadig væsentlig

lavere end den landsgennemsnitlige ledig-

hed, der i dag ligger på 3,7 procent.

”Den voldsomme stigning, der har været i

ledigheden igennem det sidste år, udtrykker

meget godt det, der sker i branchen; til dels

de mange fyringer, der er sket igennem

massefyringer, dels at der er løbende dryp-

fyringer fra branchen”, siger Kent Petersen,

formand for FTF-A og Finansforbundets

næstformand.

Han understreger dog også, at ledig-

hedsprocenten alt taget i betragtning er

meget lav, især i forhold til landsgennem-

snittet:

”Det udtrykker således også, at vores

system virker, at vi er gode til at få folk i

arbejde igen, hvilket skyldes det gode

arbejde, der er imellem Finansforbundet og

FTF-A. Det er det positive i det her, men det

er klart, det er da altid bekymrende at se en

voldsom stigende ledighed”.

Ledighedstallet ventes at stige endnu

mere i de kommende måneder, når afskedi-

gede medarbejdere fra finansvirksomhe-

derne i sommermånederne melder sig

ledige, når deres fratrædelsesperiode udlø-

ber. Senest har Sydbank afskediget 15 og

Spar Nord Bank fem medarbejdere. Finans-

forbundets opgørelse over fyringer viser, at

2.015 er afskediget siden krisens start i for-

året 2008. /SF


aLTERNaTIv maRKEdsFøRING

20 pRoCENT

flere ledige på en måned

Foto: Stig Stasig


nyheder

Foreningen Erhvervskvinder vil have

indført kvoter for kvinder i bestyrel-

serne, hvilket man i et brev har gjort

ligestillingsminister Inger Støjberg

(V) samt partiernes ligestillingsord-

førere på Christiansborg opmærk-

som på.

”Vi er nødt til at tvinge det her

igennem, hvis kvinderne skal have

mulighed for at vise, hvad de kan. Vi

har at gøre med systemer og meka-

nismer, der er så fastlåste, indgroede

og gammeldags, at der ikke sker

noget, hvis ikke der bliver grebet ind

fra centralt hold”, siger foreningens

formand, Charlotte Pontoppidan

Vest, i en pressemeddelelse, som

Ritzau viderebringer.

Ifølge en optælling i Berlingske

Nyheds magasin fra 2008 blandt

170 børsnoterede danske virksom-

heder udgjorde kvinderne kun 5,6

procent af bestyrelsesmedlem-

merne.

I Norge har det siden 2008 været

lovpligtigt at have 40 procent kvin-

der i bestyrelserne. Den norske kvo-

teordning har betydet, at antallet af

kvinder i bestyrelserne er steget fra

omkring 200 til omkring 1000.

Samtidigt sidder der i dag 67 danske

kvinder i de norske bestyrelser./CJO

KøNsKvoTERING I bEsTyRELsEN

hvis du en dag mister jobbeter din a-kasse klar MeD førstehjælp til Dig!

Meld dig ind i FTF-A, Finansforbundets a-kasse, på www.ftf-a.dk. Eller ring 70 13 13 12.

kUrser

jOBsø

gNiNg

8987_ann_kampagne_215x126_01.indd 1 11/03/09 15:49:03

Foto: Territorium

nyheder


Hvor hårdt vinden blæste i lokalerne på App-

lebys Plads den 26. oktober, kan være svært

at vurdere, men indlæggene fra Finansforbun-

dets to næstformænd skabte bølger af en vis

størrelse på IT-klubbens årsmøde. Kent Peter-

sen mente, at it-folkene var sluppet forholds-

vist nådigt gennem krisen. Han gjorde i sit

indlæg opmærksom på, at bortset fra omkring

140 fyringer i Danske Bank så har der ikke

været større it-fyringsrunder i finanssekto-

ren.

Kent Petersen mener, at der stadig vil være

et stort behov for it-medarbejdere, så virk-

somhederne holder på deres folk.

”Jeg vil ikke udelukke, at der er virksomhe-

der, der tænker kortsigtet. Men set i forhold

til branchen er det meget få, der har mistet

arbejdet. Der er ikke fyret medlemmer i næv-

neværdigt antal“, sagde Kent Petersen.

Michael Budolfsen ser optimistisk på situa-

tionen fremover.

”Ser vi 3-5 år frem, vil der igen være man-

gel på it-folk”, vurderede Michael Budolfsen.

Der blev fra flere af de omkring 40 deltagere i

salen dog givet udtryk for mere bekymring

over situationen. Et medlem gjorde opmærk-

som på, at de fyrede i Danske Bank ikke havde

haft let ved at finde nyt arbejde.

Så de optimistiske toner ændrede dog ikke

ved, at sidste års væddemål mellem næstfor-

mand Kent Petersen og Jan Olsen fra IT-klub-

bens bestyrelse om, hvorvidt it-medlem-

merne ville mærke til finanskrisen, blev vundet

af Jan Olsen. Næstformanden havde ellers

været skråsikker på, at finanskrise kun blev til

finansbrise for it-ansatte. Nu går seks flasker

italiensk rødvin af fin kvalitet i Jan Olsens ret-

ning.

Den kunne måske bruges til at skylle it-

folkenes harme over multimedieskatten ned.

Den rammer de fleste af de 5.139 it-med-

lemmer af Finansforbundet. Den er heller ikke

populær hos formandskabet, men man har

ikke mødt forståelse for forbundets holdnin-

ger i det politiske system. (Læs side 28-29)

Ud over de politiske indspark fra næstfor-

mændene var der flere visionære oplæg om

fremtiden. Underdirektør Henrik Egede fra IT

Branchen talte om it-arbejdspladsernes ken-

detegn nu og fremover. Jesper Glogauer, der

er underdirektør i Bankdata, fortalte om deres

visionsprojekt, de har sammen med Innova-

tion Lab. Endelig lod den hurtigtalende Preben

Mejer fra Innovation Lab tungen spurte fra

grøn it over multitouchskærme til paraplyen,

der selv aflæser vejrudsigten og lyser, når det

regner. En verbal tour de force gennem frem-

tidens teknologi, der var det sidste på pro-

grammet, før deltagerne kunne forsvinde ud i

den lette efterårsbrise./JSi

FINaNsKRIsE ELLER bRIsE? På IT-klubbens årsmøde var fyringer og finanskrise et af de store emner, og der var ikke enighed om, hvor hårdt medlemmerne var ramt

Jesper Glogauer, underdirektør i

Bankdata, fortalte om fremtidens

virtuelle bank på it-klubbens årsmøde.

Foto: Jasper Carlberg

Sparinvest giver dig adgang til de nye aktiemarkederMed Sparinvest Nye Aktiemarkeder får du nu adgang til investeringer i aktier fra de nye markeder. Investering i de nye markeder er ikke en forbigående trend, men derimod en investeringsmulighed, som kan bidrage til bedre risikospredning og højere langsig-tede afkast.

Udviklingen går stærkt på de nye markeder, men det betyder også, at risikoen kan være højere. Derfor er en af nøglerne til succes en lang horisont og en fornuftig risiko-spredning.

I Sparinvest fokuserer vi på de langsigtede resultater, og med Nye Aktiemarkeder får du adgang til en bred vifte af selskaber fra de nye markeder. Afdelingen introduce-res i perioden fra den 2. november til og med den 14. november, hvor du kan købe beviserne uden kurtage til kurs 102,25.

n Få meget mere at vide på nyeaktiemarkeder.sparinvest.dk.

NYT PRODUKT

SI_FINANS_230x297_okt09.indd 1 26-10-2009 11:49:29


”Jeg kan se, at du bliver vred over det her. Jeg vil gerne prøve

at forstå, hvorfor du bliver vred – og om jeg kan ændre på

noget, så vi får en bedre samtale“.

Et bud fra psykolog Frank Lyngholm på, hvordan du som

bankrådgiver kommunikerer, at du har empati – evnen til

at sætte dig ind i andres følelser. Og vilje til at handle på den

indsigt, empatien giver dig.

Empati er en evne, som efterspørges stadig oftere i job-

annoncer på niveau med faglige færdigheder. Og med god

grund, siger Frank Lyngholm, der er leder af Institut for Empa-

tisk Ledelse i Århus:

”Empati blev tidligere betragtet som en blød værdi og ikke

noget, der havde indflydelse på bundlinjen. Men det ved vi i

dag, at den har – empatisk ledelse og empatiske medarbej-

dere har en positiv indflydelse på det resultat, en virksomhed

kan opnå“.

Blandt andet i mødet med kunder kan empatiske evner

gøre stor forskel. Når det gælder bankkunder, har de i stigende

omfang en forventning om at blive mødt af en bankrådgiver,

som de kan opnå god kemi med, siger privatkundedirektør

Peter Beck, Nordea:

”Bankkunder er mere krævende i dag end tidligere. Får man

ikke, hvad man ønsker et sted, går man bare et andet sted hen.

Derfor er det vigtigt, at bankrådgiveren kan sende på den

rigtige kanal til den enkelte kunde og aflæse, hvad det er for

en type, man står over for, og hvordan man bedst snakker

med vedkommende“.

kunden er en fuglPrivatkundedirektøren har i det seneste år fået flere hen-

vendelser end tidligere fra kunder, som ikke syntes, der var

god kemi mellem dem og bankrådgiveren.

”Kunderne er lidt beklemte over at henvende sig. De er bange

for, at det kan få konsekvenser for bankrådgiveren, men det er

ikke noget problem – vi har mange rådgivere og kan finde en

anden, der giver et bedre match. Vi arbejder også på at få

bankrådgiverne selv til at sige til, hvis de har dårlig kemi

med en kunde. Det må man ikke betragte som et nederlag;

personligheder kan være så forskellige, at det er bedre,

at en anden overtager kunden“, siger privatkundedirektøren.

I Nordea har mange af medarbejderne fået udarbejdet en

såkaldt DISC-profil, der giver indsigt i egne og øger indsigt

i andres adfærdsmønstre. Bogstavkombinationen står for:

Dominans, Social indflydelse, Stabilitet og Competence. Pro-

filerne drager paralleller til fugle – man kan være ørn med

overblik og hurtig til handling, papegøje, der snakker sig til

løsninger, blid due, der foretrækker at gøre, som man plejer –

eller ugle, der vil undersøge alting grundigt, før der træffes

beslutning. Og dette fuglegalleri opfordres bankrådgiverne til

at trække på, når de står over for en ny kunde – eller allerhelst

i forberedelsesfasen, før de står over for den nye kunde.

”Rådgiveren skal bruge sine empatiske evner til at sætte

sig ind i, hvordan kommunikationen bør være – er det en

papegøje, som godt vil snakke lidt om den seneste håndbold-

kamp, eller en ørn, der vil have fakta i en fart?“, siger Peter

Beck, der oplever, at fugletricket kan få den empatiske værk-

tøjskasse til at åbne sig.

empati skal der tilOgså hos Sparekassen Sjælland har medarbejderne fået

ud arbejdet kompetenceprofiler. Der arbejdes med personlig

udvikling med afsæt i enneagrammet, som tæller ni forskellige

personlighedstyper – eksempelvis skeptikeren og fredselske-

ren – og kortlægger blandt andet evnen til at forstå andre og

Af Birgitte Aabo, freelancejournalist

Foto: Lisbeth Holten

Empati – evnen til at sætte sig ind i andres følelser – er i stigende grad et kunde- og ledelseskrav til bankrådgivere. Hvis du ikke har fået evnen indpodet i barndommen, skal du ikke fortvivle: Empati kan læres

KUNdERNE vIL FøLE sIG FoRsTåET

rådgivning

➼


”RådgiveRen skal bRuge sine empatiske evneR til at

sætte sig ind i, hvoRdan kommunikationen bøR væRe – eR det

en papegøje, som godt vil snakke lidt om den seneste

håndboldkamp, elleR en øRn, deR vil have fakta i en faRt?

Privatkundedirektør Peter Beck, Nordea.

Det er afgørende for din evne til at føle empati og sætte dig i andres sted, at du selv er blevet mødt med forståelse og medfølelse som lille barn. Vi fødes med evnen til at føle for andre. Den sidder forrest i hjernen, nærmere bestemt i den præfrontale cortex, men den skal stimuleres. Bli-ver den ikke det, f.eks. hvis moren har en fødsels-depression, kan der måles mindre aktivitet i dette område.

Forskere fra Havard University i USA har desuden fundet ud af, at personer med skader på den præ-frontale cortex ikke får lavere intelligenskvotient, men bliver ude af stand til at føle empati for andre mennesker – de opfører sig kynisk. Det er muligt til en vis grad at aktivere sine egne empatiske evner, har undersøgelser vist. Hvis man beder forsøgspersoner forestille sig, hvordan de selv vil have det i en given situation,

mens de ser den udspille sig, reagerer de meget stærkere både fysiologisk og verbalt, end hvis de bare bliver bedt om at iagttage, hvad der sker. Tegn på empati er, at du er nærværende og op-mærksom, viser interesse for det, kunden fortæl-ler, og gør dig umage med at forstå og indleve dig i kundens perspektiv.

EmpaTI LæREs I baRNdommEN


Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis du er medlem af Bankpension.

På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.

Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på 22,4 %, og vi er inde i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og se frem mod en sjovere pension.

➼ deres motiver. Der er ingen tvivl om, at empati er blandt de

særdeles vigtige kompetencer, ikke mindst i krisetider, siger

HR-konsulent i banken Bettina T. Krohn:

”Uden empati er det svært at forestille sig, at man kan

være god til at samarbejde eller tale med kunderne. Det er

blevet endnu vigtigere at have evnen til at udvise forståelse,

fordi vi desværre i krisetiden har været nødt til at kommuni-

kere flere kedelige budskaber. Det stiller krav til de empatiske

evner at få det kommunikeret på en god og konstruktiv måde“.

De empatiske evner vurderes også til jobsamtaler, fortæller

Bettina T. Krohn. F.eks. ved at der ridses en tænkt situation

med en kundetype op, og jobansøgerne spørges, hvordan de

vil tackle kunden i den situation.

Opmærksomhed på de empatiske evner på en arbejdsplads

er altid et plus, mener psykolog Frank Lyngholm, der tilbyder

ledere og ansatte kursus-/terapiforløb og typisk bliver kon-

sulteret, når der er seriøse samarbejdsproblemer i en virk-

somhed.

”Når der er bevidsthed om de empatiske evner på en

arbejdsplads, er man kommet et stykke af vejen. For empati

kan læres, men ikke ved at læse en bog eller tage et hurtigt

kursus – empati skal føles og opleves af den enkelte. Man skal

lære at mærke, registrere og være bevidst om sine egne reak-

tioner for at blive et mere empatisk menneske“.

rumme kundens følelserEvnen til at genkende og forstå andres følelser grundlægges i

de første leveår, forklarer Frank Lyngholm:

”Hvis man eksempelvis vokser op med en mor, der siger:

”Du er altid så sur!“, når man er ked af det, i stedet for at trø-

ste og vise medfølelse, slæber man det med sig over i sine

voksne relationer og kommer selv til at mangle empati. Når

man bliver bevidst om det, kan man bedre forstå sine egne

reaktioner og dermed også bedre håndtere dem. F.eks. kan

man blive i stand til at rumme andres vrede og bevare roen i

stedet for selv at blive rasende og fare op, som man plejer“,

siger psykologen.

Oplever man den forskel, føles det ofte som en sejr, fordi

man tager hånd om situationen og lander den på en frugtbar

måde.

”Man vokser personligt, hvis man med empati bliver i stand

til at undgå ubehagelige situationer – og måske både kan

holde på en kunde og indkassere et anerkendende nik fra en

kollega“, pointerer Frank Lyngholm.

grænser for empatiIkke alle er interesseret i at rumme andres vrede – f.eks. fordi

de vil føle det ydmygende at formulere sig som i eksemplet i

indledningen af artiklen.

”Når vi støder på en grænse, og et menneske siger fra,

respekterer vi den altid. Men selv om der er grænser for, hvad

man vil ændre, er det altid en fordel at kende baggrunden for

de reaktionsmønstre, man har“, siger psykologen.

Han oplever ikke sjældent, at et menneske har en anden

opfattelse af sine empatiske evner end omgivelserne.

”Nogle er meget realistiske, andre har en forestilling om, at

de er meget empatiske, men er det reelt ikke“, siger Frank

Lyngholm. Han har stået over for mennesker, der har måttet

opgive at blive mere empatiske – men alene bevidstheden

om, hvorfor de ikke er det, har gjort en forskel for dem og

deres omgivelser. n

Ifølge psykolog Frank Lyngholm begynder evnen til at udvise empati med at forstå sine egne følelser og give dem plads:

Brug vejrtrækningen. Hvis du oplever noget, der presser dig følelsesmæssigt, så forsøg at falde til ro med dybe, rolige vejrtrækninger.

Mærk dig selv. Gå lidt for dig selv, og mærk efter i kroppen, hvordan den fysi-ske følelse, der er forbundet med den ubehagelige situation, er.

Giv dig selv lov til at reagere. Accepter følelsen, og opdag, hvilken reaktion den motiverer i dig. Er det f.eks. stor vrede, så slå i en stol eller lignende for at dampe af. Stor vrede hindrer nemlig let evnen til at reflektere over det, som er foregået, og refleksion er en af empatiens forudsætninger.

sTyRK dIN EmpaTI – mæRK dIG sELv


Det sidste pensionsår har ikke været det sjoveste.Men du kan godt begynde at finde smilet frem igen

Vi tager os af alt det kedelige, så du får en pension

Pensionsopgørelserne har for mange været dyster læsning det sidste år, men nu begynder de at se lysere ud. Og den udvikling kan du ligeså godt vænne dig til, hvis du er medlem af Bankpension.

På trods af krisen har vi nemlig holdt fast i den offensive og langsigtede strategi, som de seneste 15 år har givet os et af branchens højeste afkast. Og det giver nu pote.

Siden årsskiftet har vi alene på aktierne opnået et afkast på 22,4 %, og vi er inde i en periode med stabilt stigende vækst. Så du kan roligt finde smilet frem igen og se frem mod en sjovere pension.


kriseBeredskaB

Banksektoren har fået masser af høvl i offentligheden det

seneste års tid. Og bankrådgiverne er som samlet gruppe i

særdeleshed blevet hængt ud og gjort til syndebukke for ikke

at have rådgivet kunderne godt nok.

Og det er ikke helt retfærdigt, mener Finansforbundet, der

som den første aktør i sektoren nu er klar med et samlet

udspil; ”På ret kurs“ til, hvordan man med krav til kunderådgiv-

ning, ledelse og tilsyn samt regulering af aflønning, bankpak-

ker og beskatning kan forebygge nye bankkriser.

”Der fokuseres meget på rådgivningen i medierne, men

forkert eller mangelfuld rådgivning af kunderne er kun en

lille del af problemet. Vi vil gerne være med til at øge rådgiver-

nes kompetencer med en certificeringsordning, men der er

også behov for at kigge på en række andre ting”, siger Finans-

forbundets næstformand, Michael Budolfsen, og nævner

som eksempel, at de pligtige revisionsudvalg bør afskaffes

og erstattes af risikoudvalg, fordi det er manglende vurdering

af risici, som er skyld i de bankkollaps, vi har oplevet i Dan-

mark.

Brug for handling nuEt tredje af de i alt 16 forslag, som Finansforbundets regule-

ringspakke indeholder (se dem her på opslaget), går på, at

Finanstilsynet efter virksomhedsbesøg udarbejder en rap-

port til generalforsamling/repræsentantskab, der bredt set

giver et billede af tilstand og udfordringer for virksomheden,

således at generalforsamlingen/repræsentantskabet har

mulighed for at gå i dialog med virksomhedens ledelse og

vurdere kom pe tencesammensætningen i bestyrelsen.

Michael Budolfsen understreger, at ingen af de 16 forslag

har nogen negativ effekt på pengeinstitutternes konkurren-

ceevne i forhold til udenlandske konkurrenter. Derfor håber

han, at forslagene vil blive positivt modtaget af politikere,

virksomheder og andre aktører i den finansielle sektor.

”Politikere og sektor kan ikke bare sidde med hænderne i

skødet og vente på EU. Der er brug for, at vi handler nu, mens

krisen er i frisk erindring. Det er på den baggrund, at vi præ-

senterer vores bud på regulering af sektoren”, siger Michael

Budolfsen. n

Finansforbundet kommer som den første aktør i finanssektoren med et samlet bud på, hvordan man med krav og regulering af kunderådgivning, ledelse, aflønning, tilsyn, bankpakkerne og beskatning kan forebygge nye bankkriser. ”Ingen af forslagene skader pengeinstitutternes konkurrenceevne”, understreger næstformand Michael Budolfsen

på RET KURsAf Carsten Jørgensen [email protected]


1. Der indføres en certificering af finansiel rådgivning,

således at rådgivning af privatkunder skal foretages af

en rådgiver med kompetencer på niveau med Euro-

pean Financial Adviser.

2. Alle strukturerede investeringsprodukter, der udbydes

til salg af finansielle virksomheder. skal indeholde en

varedeklaration. Varedeklarationen skal udarbejdes af

en instans, der eksempelvis kan være sammensat af

Finanstilsynet, Forbrugerrådet og Finansrådet. Dekla-

rationen skal indeholde en rating af produktets kom-

pleksitet og produktets risiko samt en beskrivelse af,

hvilken kundetype produktet primært vil være rettet

mod.

3. Der indføres transparens i priserne på produkterne i

den finansielle sektor. Det skal være synligt for kun-

derne, hvilke aftaler den finansielle virksomhed har om

produktsalg – for eksempel provision til virksomheden

fra samarbejdspartnere.

4. Bankerne forpligtes til at betale erstatning til kun-

derne, når Pengeinstitutankenævnets kendelse giver

kunden medhold i klagen.

5. Bestyrelsen skal i årsrapporten beskrive kompeten-

cerne i bestyrelsen i forhold til virksomhedens strategi-

ske udfordringer, samt hvordan virksomheden arbejder

med udvikling af kompetenceniveauet i be styrelsen.

6. På dette grundlag skal generalforsamlingen sikre sig,

at bestyrelsen har de rette kompetencer i forhold til de

brancher, segmenter og geografiske markeder, som

virksomheden er forretningsmæssigt involveret i.

7. Optionsprogrammer til topledelsen skal baseres på

langsigtede incitamenter.

8. Der skal være fuld åbenhed over for repræsentant-

skab og generalforsamlinger om, hvilke incitamenter

bestyrelsen har opstillet for direktionen.

9. Finanstilsynet skal fokusere stærkere på strategiske og

operationelle risici i den finansielle virksomhed, og

Finanstilsynet skal til stadighed have kompetencer på

risikoområdet.

10. De pligtige revisionsudvalg afskaffes, og der nedsæt-

tes i stedet risikoudvalg, hvori formanden skal have

indsigt i risikostyring af finansiel virksomhed.

11. Finanstilsynet skal i højere grad træde ind i rollen som

konsulent for bestyrelserne – herunder kunne agere

som sparringspartner for bestyrelserne.

12. Finanstilsynet udarbejder efter virksomhedsbesøg en

rapport til generalforsamling/repræsentantskab, der

bredt set giver et billede af tilstand og udfordringer for

virksomheden, således at generalforsamlingen/repræ-

sentantskabet har mulighed for at gå i dialog med

virksomhedens ledelse og vurdere kompetencesam-

mensætningen i bestyrelsen.

13. Forbud mod udbyttebetaling ophæves. Dermed side-

stilles aktieselskaber med garantsparekasser, da det

nuværende forbud ikke gælder renteudbetaling på

garantkapitalen hos sparekasserne.

14. Der etableres et statsligt selskab, hvori statens aktier i

finansielle virksomheder placeres.

15. Det statslige selskab etableres med en professionel

bestyrelse, der varetager statens interesser i investe-

ringen, og der udarbejdes en exit-strategi.

16. Lønsumsafgiften afskaffes og erstattes af en omsæt-

ningsafgift. Omsætningsafgiften beregnes af netto

rente- og gebyrindtægter og skal niveaumæssigt

svare til lønsumsafgiften.

Læs heLe FinansForbundets udspiL ”på ret kurs”

på FinansForbundet.dk.

16 skridt mod en bedre finanssektor


finanskrise

”det eR absolut essentielt, at opeRationen holdes hemmelig så lang tid

som muligt. deRfoR fåR alle fdiC-agenteR også at vide, at de ikke engang

må foRtælle deRes koneR, hvoR de eR. den slags infoRmation spRedes

ufatteligt huRtigt, og det væRste, deR kan ske, eR, at kundeRne panikkeR“.

LaJuan Williams-Dickerson, FDIC’s talskvinde for banklukninger.


Af Stephan Alsmann, freelancejournalist

Foto: Polfoto

EN baNK LUKKEs NEd

Banklukningerne bliver i USA udført hver fredag med minutiøs præcision af FDICs korps af agenter, som var der tale om en hemmelig militær operation. Her beskrives lukningen af Irwin Union Bank i Columbus, Indiana, et af årets foreløbig 100 bankkollaps

Da den sidste kunde forlod banken lidt før klokken 17 fredag den 18.

september, var det ikke begyndelsen på en afslappende weekend, der

ventede de ansatte i Irwin Union Bank i staten Indiana. Det var begyndel-

sen til enden for den 138-årige bank, som overlevet to verdenskrige og

Den Store Depression.

Da repræsentanter for USA’s oprydder for fallerede banker, Federal

Deposit Insurance Corporation (FDIC), meddelte banken, at den ikke ville

få lov at fortsætte, var personalet tydeligt berørt af situationen. Nogle af

de ansatte havde haft banken som arbejdsplads i over 20 år. Deres frem-

tid var med ét blevet usikker.

”Nogle græd. Alle havde vidst, at det stod skidt til, men vi havde virke-

lig troet, at vi kunne pumpe liv i den gamle bank“, fortæller Megan Walsh,

tidligere bankrådgiver i Irwin Union Bank. ➼


finanskrise

FDIC-agenterne, der lukkede Irwin Union Bank, var ankommet

aftenen før. I alt 175 agenter var en del af den operation, hvor

FDIC anonymt og under falske navne sendte agenter ud til alle

de byer, hvor Irwin Union Bank havde filialer. Over 50 agenter

blev sendt til Irwin Unions hovedsæde i Columbus, Indiana. De

havde lejet ens udlejningsvogne og tjekkede ind på Comfort

Inn i byen. En efter en kom de op til disken i receptionen og

afgav deres alias. Alibiet var en konference for firmaet SB &

Associates.

I en lille by som Columbus med 39.000 indbyggere kunne

de lige så godt have råbt i en megafon, at de overtog den

lokale bank, hvis de blot havde indskrevet sig under deres rig-

tige navne og organisation.

Bank failure friday”Det er absolut essentielt, at operationen holdes hemmelig så

lang tid som muligt. Derfor får alle FDIC-agenter også at vide,

at de ikke engang må fortælle deres koner, hvor de er. Den

slags information spredes ufatteligt hurtigt, og det værste,

der kan ske, er, at kunderne panikker“, forklarer LaJuan Wil-

liams-Dickerson, FDIC’s talskvinde for banklukninger.

Forløbet i dagene og timerne op til en banks kollaps i USA

tager nærmest karakter af en hemmelig militæroperation. Alt

er timet og tilrettelagt – en rutine, der skal sikre, at kunderne

ikke går i panik, og at banken så vidt muligt kan føres videre

til et salg. Situationen er nemlig den, at USA’s underskov af

mindre banker kollapser i stadig hastigere tempo.

I Irwin Union Banks tilfælde startede forløbet flere uger før.

Banken var på FDIC’s problemliste og får at vide, at FDIC anser

banken for skrøbelig, og at balancerne skal rettes op.

”Hvis vi derefter kan se, at banken ikke er i stand til at rette op

på finanserne, så har vi tre muligheder. Vi kan lukke banken

helt, drive den videre selv eller prøve at bortauktionere den”,

forklarer LaJuan Williams-Dickerson.

Alene i år er der kollapset 100 banker., og i den amerikan-

ske bankverden hedder fredag nu Bank Failure Friday, fordi

der typisk lukkes to-fire banker hver fredag. Lukninger om

fredagen giver nemlig FDIC weekenden til at få alt på plads.

Udlån tredoblet på seks årI en by som Columbus var Irwin Union Bank en stor del af

byens forretningsliv. Bankens rødder er, i den relative skala af

et ungt land, urgamle. J.I. Irwin havde i 1850 en handelsbutik,

som inden for ganske få år udviklede sig til en bank.

Columbus bryster sig af sit aktive handelsliv, og Irwin Union

Bank fulgte med. Men omkring årtusindskiftet fik banken

pludselig vokseværk.

Fra 2001 til 2007 tredoblede banken sine udlån. Bankens

udvikling fik et fysisk ansigt, da det for tre år siden blev

besluttet at bygge et moderne kompleks i stål og glas bag

Irwins gamle bygning, der mest mindede om et parcelhus. Den

nye prangende bygning tronede nu over den gamle filial, og

inde fra stålbygningen blev ekspansionen i boliglån styret.

Men udviklingen inden for lånene i stater som Nevada og Ken-

tucky skulle blive fatal.

Da det stod værst til, afdrog én ud af hver femte kunde

ikke på deres lån i en by som Las Vegas. Selvom det stod lidt

bedre til i hjemstaten Indiana, så styrtblødte banken.

Banken havde aktiver for 2,1 milliarder dollars. Inden for

seks kvartaler tabte aktiverne dog en fjerdedel af deres værdi.

Banken forsøgte forgæves at rejse kapital. I midten af juli blev

banken så desperat, at den lovede et fladskærmsfjernsyn til

alle, der satte 20.000 dollars ind på en konto i banken.

hemmelig auktion på internettetResultatet af Irwin Union Banks desperate situation blev, at

FDIC i midten af september besluttede at bortauktionere

Irwin Union Bank på en hemmelig auktion over internettet.

Banker, som FDIC vurderede kunne være interesserede i

resterne af den fallerede bank, blev bedt om at indgive bud.

Tre nabobanker til Irwin Union Bank afgav bud på dele af

bankens virksomhed. Auktionen blev afsluttet torsdag aften

– dagen før banken blevet erklæret lukket.

Klokken 20 torsdag aften, efter at alle agenterne var ble-

vet tjekket ind på Comfort Inn, ringede Roberta Valdez, en af

lederne af FDIC-agenternes gruppe, til den bank, som var ble-

vet udpeget til at overtage nabobanken. Telefonen ringede

hos Claude Davis, chefen for First Financial, der bogstaveligt

talt er nabobanken.

FDIC fortalte Claude Davis, at han skulle indfinde sig på

Comfort Inn næste dag ved middagstid, hvor han ville få mere

at vide.

Resultatet blev, at First Financial betalte 21 millioner for at

overtage Irwin Unions kunder. En aftale blev udfærdiget, hvor

First Financial overtog op mod 75 procent af bankens lån. Hvis

låntagerne ikke betalte til tiden, ville FDIC dække dele af

tabene. Claude Davis, der selv tidligere havde arbejdet i Irwin

Union Bank, havde med andre ord fået banken for en slik. Til

”samme dag som vi lukkede, foRtalte jeg mine

potentielle kundeR, at alt vaR i skønneste oRden”.

Megan Walsh, tidl bankrådgiver i Irwin Union Bank

➼


gengæld havde han mindre end 16 timer til at forberede

overtagelsen af Irwin Union Bank, der var næsten lige så stor

som hans egen bank.

de sidste timerFredag morgen fornemmede bankrådgiver Megan Walsh fra

Irwin Union Bank ikke, at der var noget i gære. Hun gik straks i

gang med opgaverne: Der skulle kapres kunder i det hjørne af

Indiana, som hun var ansvarlig for.

”Samme dag som vi lukkede, fortalte jeg mine potentielle

kunder, at alt var i skønneste orden”, siger Megan Walsh.

I dag er det værste næsten, at hun intet anede om den

skæbne, der ventede.

”Selvfølgelig vidste vi, at banken var i problemer. Men det

er der jo mange banker, der er for tiden. Vi håbede og troede

på, at det nok skulle rette sig”, siger hun i dag.

Det var først sidst på eftermiddagen, at det gik op for de

ansatte, at noget var galt.

Da klokken nærmede sig fem, trak FDIC’s lejebiler, der

aftenen før var tjekket ind på Comfort Inn, op på parkerings-

pladsen på den modsatte side af hovedgaden, Washington

Street. Roberta Valdez fra FDIC trådte ud af bilen sammen

med en kollega.

De to FDIC-agenter, begge klædt i praktiske sorte jakke-

sæt, gik op til bankens store vinduer. Gennem Irwins Union

Banks prangende stålkonstruktion kunne de se, da den sidste

kunde var på vej ud. Da kunden gik ud, gik de to agenter ind og

direkte op til bankens øverste chef, Will Miller.

Flere af de ansatte studsede over, at to gæster sådan blot

kunne gå direkte ind til chefen. De trådte ind på Will Millers

kontor og overleverede et firesiders papir, hvor John Bowman,

agerende chef for Office of Thrift Supervision, der førte tilsyn

med banken, erklærede, at ”bankens situation er for usikker til

at videreføre forretningen”. Papiret overgav kontrollen af ban-

ken til FDIC, som i form af to agenter nu stod og ventede på,

at den sidste generation af Irwin-grundlæggere læste døds-

dommen over banken.

Derefter gik det hurtigt. Megan Walsh og de andre ansatte

i banken fik at vide, at de skulle samle sig i lobbyen, hvor der

ville være en orientering. Da de ansatte så det ligblege

ansigtsudtryk på Will Miller – deres gråhårede chef, som var i

50’erne, - var der ikke længere nogen, der var i tvivl om, at

noget var på færde.

FDIC-agenterne Roberta Valdez og hendes kollega forkla-

rede stille og roligt, at de ansatte fra og med klokken 17 ikke

længere ville være ansat i banken. Lønudbetalinger ville stoppe

med øjeblikkelig virkning. Klokken 17.01, som de udtrykte

det, ville de fremstå som ansatte af USA’s regering, der over-

tog banken. Roberta Valdez forberedte de ansatte på, hvad

der ville ske inden for det næste kvarter.

”Der kommer mellem 50 og 60 FDIC-agenter ind ad døren.

Jeg kan ikke forlange det, men jeg vil bede så mange af jer,

som har mulighed for det, om at blive. Vi har brug for jeres

hjælp. I vil blive betalt for jeres indsats“, forklarede FDIC-kvin-

den ifølge Megan Walsh. Roberta Valdez sendte en besked på

sin Blackberry til de ventende agenter. Claude Davis, der også

ventede i en bil uden for Irwin Union Bank, fik også en mail, der

bad ham om at indfinde sig i banken, der mandag morgen ville

være hans.

sheriffen tilkaldtDe ansatte hørte mistroisk på budskabet. Det var, som om det

endnu ikke var gået op for dem, hvad der var på færde.

”Jeg tror ikke rigtig, vi endnu troede på, at de to agenter fra

FDIC virkelig kunne lukke banken”, erindrer Megan Walsh.

Klokken 17.15 væltede det imidlertid ind med agenter. I en

lang linje kom de spadserende, praktiske sko og mørke jakke-

sæt med et hvidt navneskilt på brystet. De fleste havde kuf-

fert-trolleyer med teleskophåndtag. Der var computerspecia-

lister, revisorer, portefølje-eksperter og andre bankfolk, der

sikrede kontakter, bankbokse, harddiske, og hvad banken

ellers indeholdt. Det tog flere minutter, hvor FDIC vrimlende

ind i banken, mens de ansatte så til. Sheriffens næstkomman-

derende, Gary Meyers, var sågar ankommet for at sikre ro og

orden. Foreløbig holdt han dog døren for FDIC-agenterne.

”Det var grotesk. De blev ved med at vælte ind i banken“,

erindrer Megan Walsh, der var overvældet over antallet af

agenter, som FDIC mødte op med.

”Jeg mener, vi er måske 70 ansatte i banken – og så møder

de op med over 50 mand!“.

Inde i banken gik FDIC i gang med det, der er kernen i deres

ekspertise.

”Vi er i princippet i stand til at drive banken videre med

få minutters mellemrum“, fortæller Roberta Valdez.

Flere af FDIC’s ansatte skulle dog arbejde hen over natten

med at få det hele på plads til næste morgen. Alle aktiver,

adresser og kundekartoteker skulle sikres. Banken skulle gøres

klar til at åbne næste morgen, og kunderne skulle helst ikke

opdage andet end sedlen på indgangsdøren, hvor der stod

”Føderale og statslige myndigheder lukkede i dag Irwin Union

Bank“.

Claude Davis, chefen for den bank, der skulle overtage

Irwin Union, gik ind på sin gamle arbejdsplads sammen med

den store gruppe af FDIC-agenter. Hen over natten havde han

fået stykket et team sammen, som skulle stå for overtagelsen.

I skrivende stund var han og teamet ved at evaluere fremtiden

for Irwin Unions aktiver, herunder hvad der skal ske med de

ansatte. Der er planer om at genbesætte flere af stillingerne

fra Irwin Union, men det er endnu uklart hvor mange.

Megan Walsh venter stadig på svar på, om hun vil få arbejde i

sin gamle bank. n

➼


”man bliveR nødt til at Rense systemet foR de

dåRlige bankeR. og desvæRRe eR det ikke i de dåRlige

bankeRs natuR at Rydde op selv“.

Matthew Richardson, professor i økonomi ved New York Stern University“

mINdRE baNKER svIGTEsDe store amerikanske banker kommer styrket ud af krisen på bekostning af de små

Af Stephan Alsmann, freelancejournalist

Samtidig med at USA har kastet milliarder af dollars efter at

redde de store banker, bliver administrationen nu beskyldt for

koldblodigt at lade mindre banker sejle deres egen sø.

I takt med at fredag er ved at blive en blodig affære for

mindre banker, stiller iagttagere spørgsmålet, om det er rime-

ligt, at de store banker bliver reddet, mens de mindre banker

bliver lukket.

”Det er ganske vist de store banker, der trækker overskrif-

ter, men man har misforstået, hvad de mindre banker betyder

for systemet. Mange af de små og mellemstore virksomheder

er afhængige af de mindre banker. Basalt set kan det opdele

økonomien i to. De store banker, der alene i kraft af deres

størrelse bliver reddet, og de mindre, der bukker under og

skaber problemer for en lang række mindre virksomheder”,

siger Christopher Whalen, partner i Institutional Risk Analytics.

Han har kigget på underskoven af USA’s mindre banker, og

han vurderer, at det kommende år vil byde på op mod 200

banklukninger blandt de mindre banker. Et skøn, der reelt er

konservativt, idet FDIC selv anslår, at de har historiske 416

banker på deres problemliste. Banker, som tilsammen, i til-

fælde af overtagelse, ville koste FDIC 300 milliarder dollars.

Ironien er, at de større banker – der bliver bedømt som

værende for store til at gå under – faktisk er blevet større og

måske kommer ud på den anden side af krisen stærkere end

nogensinde før. Selvom de har lidt massive tab på komplekse

finansielle produkter, så blev de stabiliseret med milliarder af

amerikanske skatteyderes penge. I andet kvartal tjente de syv

største banker i USA mere end 14 milliarder dollars – samtidig

styrtblødte bundlinjen ved tusinder af mindre banker.

Sagen er, at de største banker simpelthen har lavere såkaldt

cost of funds – prisen på kapital. Udregninger fra FDIC viser,

at banker med mere end 10 milliarder dollars i aktiver betalte

1,18 procent i rente for at låne penge. Mindre banker derimod

måtte lægge hele 1,97 procent i rente – noget, der gør deres

forretningsmodel direkte uholdbar.

Professor i økonomi ved New York Stern University Mat-

thew Richardson erkender, at det er en uheldig fordeling, der

finder sted mellem de store banker og de mindre. Han har blot

svært ved at se et alternativ.

”Man bliver nødt til at rense systemet for de dårlige banker.

Og desværre er det ikke i de dårlige bankers natur at rydde op

selv. Alternativet vil jo for dem være at erklære sig konkurs, så

de vil fortsætte i så lang tid som muligt, selvom de reelt skulle

lukke“, lyder hans vurdering..

Selv om USA tilsyneladende har valgt at lade mindre banker

være de primære ofre i krisen, så er der én umiddelbar konse-

kvens. FDIC er en offentlig institution, men bliver fortrinsvis

finansieret af præmieindskud fra bankerne. Den pulje, FDIC

bruger til at understøtte bankerne med, er nu faldet fra at

rumme 53 milliarder dollars til at være i minus. Og det endda

efter at hæve opkrævet ekstraordinære præmier for 9,1 mil-

liarder dollars ved de sunde banker. FDIC selv forudser, at dens

reserver vil være i minus flere år frem. Flere analytikere forud-

ser nu, at FDIC vil være nødt til at bede bankerne om flere

penge. Noget der kan koste bankerne op mod en fjerdedel af

deres overskud i 2010. FDIC har annonceret, at en løsning

muligvis kan være, at bankerne nu skal betale de næste tre års

præmier på forskud - svarende til 45 milliarder dollars. n

finanskrise

➼


tænd for din nye lørdagsavissom abonnent på Børsen får du nu endnu mere avis for pengene: Børsen

lørdag er en ny interaktiv avis med livsstilsorienteret indhold leveret som lyd

og levende billeder – hver lørdag morgen i din indboks.

Få Børsen og Børsen lørdag i 12 mdr.,

+ en Lenovo netbook for kun kr. 2.495,-

Bestil på 70 270 275 eller på borsen.dk/fi

Tilbuddet gælder kun husstande i Danmark, der ikke har haft abonnement på Børsen de sidste 6 måneder. Abonnementet

er uopsigeligt i perioden. Der beregnes porto til udlandet. Ved levering på firmaadresse er prisen 2.695 kr.

Spar

59%


finansiel staBilitet

Ingen af de banker, der er havnet på bordet hos

det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet, er

overlevet som selvstændig bank. Tværtimod synes

det at være meningen, at banken skal gøres klar til

salg og overtagelse af andre. Hvordan det kan

være?, har vi spurgt om hos direktøren for Finansiel

Stabilitet, Henrik Bjerre-Nielsen, der har ry for at

være den måske største kender af de danske ban-

ker.

”Det er slut for banken som udgangspunkt, fordi

man typisk laver en ny bank“, siger Henrik Bjerre-

Nielsen, der kan se to modeller, når en bank er kol-

lapset:

”Man kan prøve at gøre den samlede bank ren-

tabel igen. Det er endnu ikke lykkedes med den

model. Det andet spor er at gøre det delvist i den

forstand, at Finansiel Stabilitet finder dele af bank-

virksomheden, som er gode nok til at blive solgt fra,

og så afvikler resten“, siger Henrik Bjerre-Nielsen

og tilføjer, at der selvfølgelig er masser af nuancer

derimellem.

ikke brandudsalgI tilfældet Fionia Bank er det således Finansiel Sta-

bilitet selv, der inden salget af de sunde dele

til Nordea har frasorteret nøjagtigt de 2.000

erhvervskunder, der står for 10,5 milliarder kroner

af udlånsmassen. Fionia Bank har gennem årene

taget mange risikable lån og kreditter ind i bøgerne,

som nu skal ud igen. Derfor kunne man tro, at det

er kompliceret at afvikle den del af banken, der nu

hedder Nova Fyn Bank, der er 100 procent ejet

af Finansiel Stabilitet.

”Det er i princippet ikke kompliceret. Det kan

tage tid, og det skyldes, at Finansiel Stabilitet sidder

tilbage med de kunder og arrangementer, som

ingen i den nuværende markedssituation vil have“,

forklarer Henrik Bjerre-Nielsen.

På et tidspunkt skal det hele være ude af

bøgerne, men hvor lang tid det tager, ved direk-

tøren ikke. Finansiel Stabilitet har penge i kraft af

bankpakkerne. De tab, afviklingsselskabet tager,

betaler Det Private Beredskab. De første 10 milli-

arder kroner har bankerne stillet garanti for, og der-

udover betaler de 15 milliarder kroner i garanti-

provision. Skulle det ikke række, er der yderligere

en garanti på 10 milliarder kroner, så indtil videre

er staten dækket ind.

Spørgsmålet er nu, om de 170 medarbejdere i

Nova Bank Fyn er ansat i Finansiel Stabilitet. Henrik

Bjerre-Nielsen svarer:

”Både-og. Da vi er ejer af banken, er de ansat i

koncernen hos os. Vi er et såkaldt finansielt hol-

dingselskab, mens den nye bank bliver en bank

under FS“.

Ifølge Henrik Bjerre-Nielsen har afviklingssel-

skabet sat sin egen bestyrelse ind i Nova Bank Fyn

plus de to medarbejdervalgte. I den ny bank er der

et samarbejdsudvalg og tillidsmænd. Man følger

de helt almindelige fagretslige regler.

Finansiel Stabilitet er efterhånden ved at være

en stor virksomhed, og derfor mener næstformand

i Finansforbundet Kent Petersen, at Finansiel Sta-

bilitet bør være medlem hos Finanssektorens

Arbejdsgiverforening.

”Man kan undre sig over, at Finansiel Stabilitet

ikke vælger at være en del af den finansielle sektor

ved at være medlem af FA, når de driver finansielle

virksomheder“, siger Kent Petersen og fortsætter:

”I realiteten er det Finansiel Stabilitet, der sidder

som forhandlingspartner og udstikker mandat til,

hvad fratrædelser må koste i en bank, som er ejet

af afviklingsselskabet“. n

Det statslige afviklingsselskab Finansiel Stabilitet er oprettet for at afvikle. I hvert fald er det ikke lykkedes at gøre en kollapset bank rentabel på ny, indrømmer Henrik Bjerre-Nielsen, der er direktør for Finansiel Stabilitet

sådaN ER sTaTENs UdsKæRINGER

Af Carsten Rasmussen [email protected]

Illustration: Mikkel Henssel

FEm KoLLapsEdE baNKER I FINaNsIEL sTabILITET

Roskilde Bank

EBH Bank

Fionia Bank

Løkken Sparekasse

Gudme Raaschou


➼


finansiel staBilitet

➼

”Jeg har været i banken i 29 år. Efter så mange år

kan man ikke komme videre i livet, før man har fået

den fyreseddel, for vi ved jo udmærket, at det er

slut her i Fionia Bank“, siger Dorrit Moll, der er mar-

ketingkoordinator og bankuddannet.

Dorrit Moll er midlertidigt ansat i et nyt datter-

selskab under Finansiel Stabilitet, der har til opgave

at afvikle de 2.000 erhvervskunder, der er blevet

tilovers efter Fionia Banks kollaps.

Som bekendt vandt Nordea sommerens kapløb

om at overtage Fionia Bank. Dog ikke hele banken.

Af bankens samlede udlån på knap 17 milliarder

kroner overtager Nordea kun 6,5 milliarder kroner

og 84.500 kunder, mens det statslige afviklings-

selskab Finansiel Stabilitet overtager 2.000 gælds-

kunder med samlede udlån på 10,5 milliarder

kroner, der skal afvikles over de kommende år.

Mens 400 ansatte fra filialerne kommer over i

Nordea, skal de resterende 170 medarbejdere fort-

sætte i resterne af Fionia Bank, som ejes af Finansiel

Stabilitet, under navnet Nova Bank Fyn.

”I den nye bank er det jo begrænset, hvor mange

kampagner man skal sætte i værk. Når der ikke er

noget at lave, bliver man i tvivl om, hvor god man

er til sit arbejde. Det er dybt frustrerende for os i

Marketing og Kommunikation, at vi ikke kan få at

vide, hvornår vi skal væk. For tiden er begrænset,

og vi ved kun, at ingen bliver fyret, før handlen med

Nordea er godkendt“, siger Dorrit Moll.

Hele den enorme usikkerhed om, hvordan det

dog skulle gå for Fyns største bank, har stået på i

over et år.

”Værst var det i januar, hvor vi havde den første

fyringsrunde, og hvor jeg var hele følelsesregistret

igennem, så denne gang er jeg mere afklaret“, siger

Dorrit Moll.

Banken væltedeI januar blev der fyret 70 medarbejdere, og heref-

ter troede de fleste på, at banken klarede skærene.

Med penge fra Bankpakke 1 kunne banken tåle at

tabe en milliard kroner. Også tillidsmand og it-med-

arbejder Bo Lessmann Petersen var optimistisk.

”Vi kunne fortsætte som bank med de 600

mand. Det viste sig så, at eksponeringen mod ejen-

domsmarkedet alligevel væltede hele banken“,

siger Bo Lessmann Petersen, der løbende blev ori-

enteret om, hvor livstruende situationen egentlig

var. Der har været situationer, hvor det var frustre-

rende ikke at kunne tale om, hvad der foregik i for-

handlingerne, der i høj grad havde sit udgangspunkt

omkring kollegerne og deres arbejdsvilkår.

”Problemet er ens kolleger, for der er absolut

ingen, der må få noget at vide. Det er et åg, man

bærer på skulderen som en del af det faglige

system. Og det kan godt synes uklart for medlem-

merne, hvad vi egentlig laver på alle de møder“,

fortæller Bo Lessmann Petersen, der oplevede

medarbejdere komme til ham med symptomer på

stress. Det har bredt sig hen over processen, hvor

den almindelige frustration breder sig. Mange er

fortsat bekymrede.

”I Fionia Bank har rigtig mange af os en familie-

følelse, både over for hinanden og til kunderne. Vi

oplever os selv som hele Fyns bank. Vi har været

stolte af vores arbejdsplads og bliver så pludselig

trukket igennem sølet af pressen, der glemmer at

fortælle, at den menige medarbejder hele tiden har

udført sit arbejde til punkt og prikke.

mENs vI vENTER på FyREsEdLEN

Af Carsten Rasmussen [email protected] Illustration: Mikkel Henssel Foto: Alex Tran

Efter salget af Fionia Bank til Nordea er 170 tidligere medarbejdere nu ansat i et datterselskab til Finansiel Stabilitet. De er midlertidigt ansat. For hver gang de afvikler en kunde, rykker de tættere på deres egen fyreseddel

Ledelsen og bestyrelsen har ansvaret for bevillin-

gerne til de store kunder på ejendomsmarkedet,

mens medarbejderne måtte leve med spidse kom-

mentarer fra kunder, såvel som fra venner og

naboer“.

Bo Lessmann Petersen er tillidsmand for de 170

medarbejdere, der ikke følger med over i Nordea,

der vil løsrive banken fra it-systemet fra banksam-

arbejdet SDC. Afviklingsbanken har brug for en god

del af dem til afviklingen, men ikke dem alle sam-

men.

Ledelsen i Nova Bank Fyn har opdelt de 170

medarbejdere i et basishold og et suppleringshold.

”Man så på, hvilke kompetencer man skulle

bruge i den nye bank, og den proces blev desværre

også lidt forkludret, men vi nåede at få gennemgået

listen, inden navnene blev meldt endeligt ud“, siger

Bo Lessmann Petersen. Frustrationerne er efterføl-

gende ikke blevet mindre af, at medarbejderne nu

må gå og vente på den endelige ”closing“, der

normalt skal ske senest 45 dage efter offentlig-

gørelse af købet.

ærlighed eller usikkerhedSå der ligger en kæmpe opgave for den nye ledelse

med direktør Jørgen Bast i spidsen. Lige nu er de

170 medarbejdere samlet i Fionia Banks gamle

hovedsæde i Odense under et stort pres, idet

Finansiel Stabilitet har aftalt, at de drifter den

nuværende Fionia Bank, hvilket vil sige, at man

afvikler de daglige forretninger samt lægger res-

sourcer i at implementere hele bankens kunde basis

over til Nordea. Jørgen Bast regner med, at proces-

sen er gennemført til den 30. juni næste år. Til den

tid skal der siges farvel til halvdelen af medarbej-

derne.

”Vi har forsøgt at være ærlige over for vores

medarbejdere ud fra den tese, at ærlighed be-

tyder, at vi undgår usikkerhed og frustration. På

den baggrund har vi sagt, at der er cirka 80 medar-

bejdere, som udgør et basishold hos os – det er

holdet, som skal videreføre banken efter sommer-

ferien“, siger Jørgen Bast, der også har ud-peget et

suppleringshold:

”Vi har ikke ændret i medarbejdernes ansæt-

telse. Vi ved bare alle sammen, at der vil blive med-

delt en opsigelse på et tidspunkt, formentlig inden

udgangen af juni næste år, hvis man er på supple-

ringsholdet“, forklarer Jørgen Bast, der som den

eneste har kontrakt til og med fire år. Jørgen Bast

kom til Fionia Bank i februar som administrerende

direktør.

fastholdelse og identitet Jørgen Hvolbæk, konsulent i økonomiafdelingen, er

en af de heldige, der er kommet med på basisholdet:

”I den givne situation og da jeg er fyldt 60 år,

passer det mig meget godt at være i en afviklings-

bank nogle år“, siger Jørgen Hvolbæk og tilføjer, at

det bestemt ikke er muntert:

”Lige siden maj har det været utrygt. Her i

hovedsædet var vi fra starten klar over, at vi sad i

den del, som Nordea ikke ville overtage“, siger Jør-

gen Hvolbæk, der blandt andet sidder med regn-

skabsindberetningerne til myndighederne, der skal

laves, selv om tallene bliver mindre.

Det er offentliggjort i banken, så alle ved, hvem der

er på hvilket hold. Fælles er, at alle har en midlerti-

dig ansættelse, understreger personaledirektør

Thorkild Christiansen, der selv har været 22 år i

banken.

”Men det er et dilemma, at vi på den ene side

har en forpligtigelse til at give medarbejderne de

bedste muligheder for at komme videre i deres

arbejdsliv, samtidig med at vi lige nu har hårdt brug

for dem“, siger Thorkild Christiansen og tilføjer, at

nogle medarbejdere forsøger de at holde på med

særlige fastholdelseselementer, som kan være et

længere opsigelsesvarsel og højere løn. I øvrigt bli-

ver den nye bank medlem af FA.

”Vi er i gang med at skabe en ny identitet i en ny

virksomhed. Det kan vi gøre ved at have andre

målepunkter og succeskriterier“, siger personaledi-

rektøren med den vanskelige opgave at få skabt det

positive billede af virksomheden og sørge for, at

arbejdsglæden er til stede.

”Det er afgørende, at det psykiske arbejdsmiljø

er i orden, forstået som en arbejdsplads, hvor det

stadig er sjovt at komme. Men det er en udfordring

at være i en afvikling“, siger Thorkild Christiansen

fra den bank, der har som eneste formål at få alt ud

af bøgerne.

Men let bliver det ikke, siger Dorrit Moll:

”Dem på basisholdet føler stor frustration, for

som de siger: Hvordan kommer du til at fejre, at du

kommer af med en kunde og dermed rykker tæt-

tere på din egen fyreseddel“. n


Dorrit Moll Bo Lessmann Jørgen Hvolbæk


Af Carsten Jørgensen cjo@finansforbundet. dk

mUltimedieskat

Fra 1. januar 2010 indføres den såkaldte multimedieskat som

en del af den skattereform, et flertal af Folketinget vedtog

før sommerferien. Skatten omfatter erhvervsdrivende og

personer, der som led i et ansættelsesforhold får stillet multi-

medier til rådighed. Derudover personer, der er valgt til besty-

relser, udvalg, kommissioner, råd, nævn eller andre kollektive

organer, og som i den forbindelse får stillet multimedier til

rådighed.

Der lægges 3.000 kroner (2010-niveau) til den enkeltes

indkomst for adgang til privat brug af arbejdsgiverbetalte

multimedier. Hvis man ikke betaler topskat, betyder det, at

ens skat øges med 1.225 kroner på grund af multimedieskat-

ten, mens personer, der betaler topskat, skal betale cirka

1.700 kroner mere i skat.

Som udgangspunkt erstatter multimedieskatten beskat-

ningen af fri telefon. Men da der er sket en voldsom teknolo-

gisk udvikling inden for telefoni og medier, har man valgt mul-

timediebeskatningen for at få ligestillet de forskellige medier.

Skatten omfatter derfor:

• telefon og telefoni, både fastnet og mobil, herunder opret-

telse, abonnement, forbrug

• computer med tilbehør, det vil sige computerskærm, pro-

grammer, printer med videre

• datakommunikation via internet, herunder oprettelse,

abonnement, forbrug

kun privat brug af telefon beskattesDet er ikke den arbejdsmæssige brug af multimedier, der

ønskes beskattet, men adgangen til privat brug. Det betyder,

at selv om man ikke benytter de multimedier, arbejdsgiveren

har stillet til rådighed, privat, beskattes man alligevel, fordi

muligheden er der.

Har lønmodtageren eksempelvis en bærbar computer på

arbejdspladsen, skal der ikke betales multimedieskat, men –

som der står i bemærkningerne til loven – tages denne med

hjem bare én gang, skal der betales skat.

Med hensyn til brug af mobiltelefoner er der lagt op til, at

multimedieskatten kan undgås. For eksempel hvis der er tale

om, at telefonen er i hjemmet, fordi tilkaldevagt eller arbej-

dets udførelse gør det nødvendigt. Telefonen må dog kun

anvendes i arbejdssammenhæng. Det er samtidig en forud-

sætning, at arbejdsgiveren fører kontrol med, at det er tilfæl-

det. Der er i følgelovens bemærkninger en meget stram for-

tolkning af, at telefonen kun bruges erhvervsmæssigt. Ringes

der bare én gang for eksempel til hjemmet, vil telefonen skulle

beskattes.

Den samme mulighed for fritagelse for multimedieskat fin-

des ikke, hvis det er computere eller internetadgang, der er

tale om. Når telefoner kan undtages, skyldes det, at tele-

fonopkald kan dokumenteres med telefonlister, hvilket ikke

gør sig gældende for internetadgang og computere. Dog har

man valgt, at små håndholdte computere, de såkaldte PDA’er,

Personer med adgang til arbejdsgiverbetalte telefoner, computere, internetadgang eller lignende beskattes fra årsskiftet af 3.000 kroner ekstra

Ny skatpå arbejdsredskaber

som for eksempel hjemmehjælpere bruger, defineres som

telefoner, selvom de ofte også har adgang til internet med

videre. Et andet særligt tilfælde, hvor multimedieskatten kan

undgås, er i de tilfælde, hvor en ansat har et multimedie med

hjem på bopælen, fordi det skal anvendes på en tjenesterejse,

og det vil give unødigt besvær at aflevere det på arbejdsplad-

sen.

tag det op med din arbejdsgiverFinansforbundet har i lighed med en række andre organisatio-

ner klaget til politikerne på Christiansborg, hvilket har haft den

effekt, at man reducerede multimedieskatten fra 5.000 til

3.000 kroner og friholdt enkelte faggrupper for skatten –

heriblandt dog ikke finansansatte.

”Det er ikke retfærdigt, at man skal beskattes ekstra for at

tage en arbejdsgiverbetalt mobiltelefon eller bærbar pc med

hjem fra sin arbejdsplads. Vi vil opfordre til, at man via sin per-

sonaleforening eller kreds tager problemstillingen om multi-

medieskatten op med arbejdsgiveren og prøver at finde en

fornuftig løsning for begge parter“, siger Finansforbundets

næstformand, Kent Petersen.

Omkring 400.000 personer vil ifølge SKAT blive berørt af

den nye multimedieskat.

en del af en lønpakkeEr dit multimedie en del af en lønpakke, bør du regne på, om

det fortsat vil være en fordel at deltage i lønpakkeordningen.

Hvis der er mulighed for at tilknytte flere elementer fra løn-

pakken, så bør du overveje, om du vil gøre brug af flere af

goderne eller ingen af dem.

I en lønpakke kan eksempelvis indgå hjemme-pc, bred-

bånd, mobiltelefon, pendlerkort, aviser og BroBizz.

Ved deltagelse i en ordning får du en rabat svarende til din

marginalskat, men du bliver også samtidig sat op i multime-

dieskat. Det betyder, at du skal have goder for mere end

3.000 kroner per år eller 250 kroner per måned, for at det er

en fordel at deltage i ordningen.

For ægtefæller bør det også undersøges, om der er mulig-

hed for at samle goderne hos den ene af ægtefællerne for at

undgå en ”dobbeltbeskatning“.

Multimediebeskatningen gælder fra 1. januar 2010, men

den indgår ikke i forskudsopgørelsen for 2010, så vil du

undgå restskat, skal du huske at ændre din forskudsopgørelse

for 2010. Og er du forudlønnet, skal rettelserne ske allerede

inden lønkørslen i december. n


CTcoin Danmark A/SOdense Tlf. 63 12 75 40 · København Tlf. 36 36 35 35www.ctcoin.dk · [email protected]

Bedre sikkerhed og arbejdsmiljø Mønttæller med indbygget sikringsboks

TilBehørSikringsboksSeperataflåsning

· Mønttælller med rustfrit stålkabinet

· Reduceret støjniveau

· Undgå daglig tømning med sikringsboks

· Separat aflåsning

· Dansk design

eNKel

BeTJeNiNG

For kunder og

personale

Sække til sortering

Sikringsboks til sække eller kar

CTcoin Penguin


Af Sabina Furbo [email protected] Foto Jasper Carlberg

Da en karriere som udøver af den japanske fægtekampsport kendo på eliteniveau blev spoleret af en knæskade, besluttede 35-årige Zoë Escher, som til daglig arbejder i Nordea, at fokusere på andre sider af sit liv. Resultatet blev et netværk for kvinder med kultur, sundhed og skønhed i fokus

netværker

”Når der stod sådan en to meter høj fyr foran mig, og han kunne for-

nemme, at jeg var teknisk bedre end ham, så gik han ind og brugte

fysikken. Jeg har det bare sådan, at når en mand føler, at han bliver nødt

til at mase mig rundt, så bliver jeg bare endnu mere tændt. Så vil jeg

vinde”.

Og man tror hende, 35-årige Zoë Escher, for selvom hun, som hun

sidder foran Finans’ udsendte, ikke fylder meget i landskabet, så er der

en viljestyrke, en indre ro og balance i den lille kvinde. Egenskaber, der

er essentielle i den japanske fægtekampsport kendo, som hun igennem

fire år udøvede på eliteniveau som én af meget få kvinder. Hun var på

det danske landshold og deltog i turneringer rundt omkring i verden. Og

den af natur lille pige blev med egne ord kæmpestor og stærk både

fysisk og psykisk. Et eventyr, der blandt andet førte hende til det pre-

stigefyldte Tokai University i Japan, hvor både de bedste inden for

kendo, judo, thaiboksning, kickboksning og karate holder til. Men alt det

satte en knæskade en stopper for i 2005.

Og netop knæskaden var medvirkende til, at hun i juni i år valgte at

tage springet og starte sit eget netværk for kvinder ved siden af sit

arbejde som Business og Management Supporter i Trade Finance i Nor-

deas hovedsæde i København.

Netværket, som Zoë arbejder med i fritiden, kalder hun for Sakana,

som er japansk for fisk – for fisk kommer i alle farver og alle størrelser

– og indtil videre er det en stor succes. 170 er tilmeldt netværket, som

hun oprettede i juni i år. Formålet med Sakana er at skabe et univers for

kvinder, hvor kultur, skønhed og sundhed er i fokus, fordi de fleste kvin-

der lever i en travl hverdag med mange aktiviteter og forpligtelser. Og

fordi det af og til kan være svært at afsætte tid til sig selv og egne

behov. Ønsket er at skabe et frirum, hvor kvinder kan fokusere på egne

behov, samtidig med at deres eksisterende netværk bliver udvidet.

”I mange år har jeg fokuseret på sporten og de udfordringer, som det

gav mig. Knæskaden gjorde, at jeg var nødt til at kigge efter udfordrin-

ger andre steder. Det var noget, som jeg var nødt til at prøve af. For


➼

mit liv 100 procent

jeg vil


ellers sidder jeg bare som en gammel, bitter 85-årig, der fortæller om

den der drøm, jeg havde, men som jeg aldrig fik fuldført. Det ville være

det værste”, lyder det fra den lidt utraditionelle bankkvinde.

spille blokfløjte og maleDet stod ikke lige i kortene, at Zoë skulle ende i bankverdenen. Hun er

adopteret fra Sri Lanka og er sammen med sin tvillingesøster og to

brødre fra Sydkorea opvokset i et kreativorienteret hjem med holland-

ske forældre, der på grund af arbejde tog ophold i Danmark. Hendes

fornavn, Zoë, er græsk og betyder liv. Forældrene syntes ikke, at det

eksotiske udseende passede på hverken Mette eller Pernille.

Hendes efternavn har hun fra sin berømte bedstefar M.C. Escher,

hollandsk grafiker, mest kendt for sine træsnit, litografier, mezzotintet-

ryk og mosaikker. Da hun startede i skolen, kunne hun snakke bedre

hollandsk end dansk, og fordi forældrene syntes, at det var vigtigt at få

nogle kreative input, startede hun i børnehaveklasse i en Rudolf Stei-

ner-skole. Med det resultat, at da hun skulle til at gå i tredje klasse,

kunne hun ikke læse. Men derimod spille blokfløjte, male og gå med

rank ryg takket være timerne, hvor de skulle gå med en gardinstang på

hovedet.

Men som med de to meter høje mænd, som senere i livet skulle vise

sige at tænde vindermentaliteten i hende, blev læsningen en udfor-

dring, som hun imødegik med ivrig lektielæsning hver aften sammen

med faren, indtil hun var på højde med klassekammeraterne i den nye

skole, Helsingør Lilleskole.

At Zoë på mange måder skiller sig ud fra den almindelige dansker,

har hun aldrig lagt vægt på. I teenageårene gjorde hun sig da tanker

om, hvor hun kom fra. Men lysten til at stille sig op i Sporløs og finde sin

biologiske mor har aldrig været på tale.

”For jeg har det sådan lidt, at der er som regel er en årsag til, at en

kvinde opgiver et barn, det gør man ikke af sjov eller af lyst, der ligger

som regel et eller andet alvorligt bagved. Hvis jeg tog derned og fandt

hende på gaden, hvad kunne jeg gøre? Ja, jeg kunne give hende nogle

penge, men så kunne jeg tage tilbage til Danmark og have helt vildt

dårlig samvittighed resten af mine dage, så vil jeg hellere leve velvi-

dende om, at jeg har haft en rigtig god barndom her, jeg har nogle rigtig

gode forældre her, jeg har min søster, som jeg også kan spejle mig i, og

jeg vil aldrig nogensinde bebrejde min oprindelige mor, for jeg er over-

bevist om, at hun gjorde det af kærlighed, fordi hun ikke kunne give

noget, og at hun ønskede mig det bedre”, lyder den positive forklaring

fra Zoë.

konkurrencemenneskeI 1994 blev Zoë færdig på hf og vidste ikke, hvad hun ville. Hun tog til

London, hvor hun arbejdede i sandwichkæden Pret A Manger sammen

med unge mennesker fra hele Europa, Nigeria og Australien og nød

livet. Men Londons bagside – de mange hjemløse, som sidder og tigger

i undergrundsbanen – blev det, der fik hende til at tænke mere for-

nuftspræget og vende hjem til det danske. Økonomi og handel havde

aldrig sagt hende noget. Men det var et fornuftigt valg. Så hun påbe-

gyndte en uddannelse som markedsøkonom på Niels Brock.

Hendes første job som udlært var som telefon- og annoncesælger

tilbage i 2001, hvorefter hun tog et job som reklameassistent på dag-

bladet Politiken. Det betød arbejdsdage på 12 timer og et stressende

miljø.

”Jeg følte, at jeg manglede en forbindelse mellem hoved og krop, og

at jeg blev nødt til at træne noget. Aerobic er hyggeligt, men der er

ingen udfordringer, så ville jeg bare kede mig efter fem minutter. Jeg er

et konkurrencemenneske, og jeg vil gerne vinde og kan godt lide at se

resultater, og det er der ved kampsport, der er meget kontant afreg-

ning”.

Et par år tidligere havde hun ved en tilfældighed set et klip på nettet

om den japanske fægtekampsport kendo. Og hun opsøgte derfor den

lokale klub. En noget overvældende oplevelse. En masse drenge, der

råbte og skreg med sværd i hånden. Men det skulle prøves. Og Zoë var

bidt allerede efter den første dag.

Kendo betyder ”sværdets vej” og er en japansk fægtning, der i sin

oprindelse er baseret på japansk budo med historisk reference til samu-

raierne i det japanske feudalsamfund. Mange af teknikkerne tager 20

år at lære, og det hedder sig, at hvis du kan kendo, kan du også begå

dig i Japan. Formålet med kendo er at finde indre ro og balance med dig

selv igennem hård træning, og typisk vinder du en kamp på psyken og

ikke på det fysiske.

”Vi er vokset op med, at man ikke slår på hinanden, og hvis der er en,

der slår, så gør det jo ondt, men i kendo skal du faktisk lære, at det er

o.k., at folk slår dig i hovedet og i maven. Det er jo ret grænseoverskri-

dende for de fleste, og det er endnu mere grænseoverskridende at slå

på andre. Og typisk vil ens lærer presse dig til lige at yde det mere, og

typisk der, hvor de presser dig, vil du psykisk få flyttet nogle grænser,

og alle har jo nogle spøgelser og dæmoner, og dem bliver du nødt til at

forholde dig til”.

For i kendo, som i mange andre typer kampsport, er filosofien, at de

svagheder, du udviser på banen, også kommer til udtryk i andre dele af

netværker

➼mit liv 100 procent

jeg vil


dit liv – det være sig på arbejdet eller privat. Sensei eller lærerne kan

meget hurtigt se, om du er i balance med dig selv. For Zoës vedkom-

mende var det temperamentet. Og kampsporten blev en ventil, hvor

vreden kunne komme ud.

sushikokMen det skulle ikke vare ved. I 2005 var hun på en skiferie, og hendes

knæ værkede. Da hun kom hjem, kom hun på Parkens Privathospital og

blev opereret, og resultatet var nedslående. Klassisk belastningsskade i

begge knæ, som havde været undervejs i længere tid. Kendo kunne hun

ikke træne mere, medmindre hun ville risikere at være invalid resten af

livet. Arbejdsmæssigt syntes hun heller ikke, at hun havde fundet sin

rette hylde. Efter den stressende tid på Politiken søgte hun et sted,

hvor der var ro og styr på sagerne, og fik job i Cash Management Salg i

Nordea, og senere prøvede hun DanBolig. Ingen af stederne følte hun,

at hendes rette hylde var fundet. Det var tid til, at hendes liv skulle tage

en anden retning. Som sagt så gjort. Hun sagde sit job op. Rejste til Los

Angeles og tog en uddannelse som sushikok.

”Jeg var i skole om dagen og lå på Venice Beach om eftermiddagen.

Jeg havde brug for en pause. Brug for at finde ud af, hvor jeg skulle hen

med mit liv. Jeg tænkte, at det værste, der kunne ske, når jeg kom

hjem, var, at jeg skulle på dagpenge”.

Men det endte det dog ikke med. I stedet arbejdede hun en periode

på to forskellige sushirestauranter i København som kok. Men knæet

kunne ikke holde til at stå op hele dagen. Så i 2006 søgte hun jobbet

som Business og Management Supporter i Trade Finance Nordea.

Et stabilt job med gode arbejdsforhold, gode kollegaer og god

kantine. Et cykeluheld i 2008 betød, at hun skulle opereres i knæet

igen. Og mens hun lå på sofaen for at komme sig over operationen,

klikkede der et nyhedsbrev ind fra lifecoach Sofia Manning. Spørgsmål

som ”Er du tilfreds med dit liv?”, ”Lever du 100 procent på alle

niveauer?” fik Zoë til at tænke over sit liv. For godt nok havde hun

oplevet en masse fantastiske ting allerede. Men fordi hun ikke kunne

få stillet sin lyst til udfordringer igennem sporten mere, tænkte hun

over, hvordan hun kunne få det samme kick på en anden måde. Da

hun altid har beundret iværksættere og på grund af skaderne i sit

knæ havde læst mere end de fleste om sundhed og det at leve godt,

lå svaret lige for. Et netværk baseret på frivillighed til kvinder. Et

univers, hvor man kan tage noget tid ud som kvinde og som menne-

ske for sig selv og finde noget ro og noget hvile og nyde de gode ting

i livet.

Indtil videre har Zoë planlagt aktiviteter som brunch og en foto-

udstilling, men på sigt er drømmen, at der kommer forskellige aktivite-

ter som yogaklasser, introduktioner omkring sund kost og skønhedstips.

Hun har valgt at give det et år. For at se, hvordan det udvikler sig.

Den ultimative drøm er at få det til at blive noget, hun kan leve af. Hvis

det forbliver en hobby, er det også o.k.

Og Zoë er da også fast besluttet på, at hendes liv skal leves 100

procent. Og i den drøm er der også plads til både mand og børn. Drøm-

meprinsen har hun dog ikke mødt endnu, og børn skal hun ikke have for

enhver pris – det skal være med den rette. Så indtil videre koncentrerer

hun sig om netværket. Og så har hun tilmeldt sig et coachingforløb

med Sofia Manning.

”Det handler om at lave en vision om, hvordan dit liv ser ud om et år,

hvis du kan vælge frit på alle hylder, og finde ud af, hvad skal der til,

hvad har du af begrænsninger og frygt og fælder, som forhindrer dig

i at leve, som du gerne vil. Ifølge Sofia Manning er der kun to procent

af befolkningen, der rent faktisk lever det liv, som de gerne vil, og jeg

kunne godt tænke mig at være blandt de to procent. Jeg tror også,

jeg er godt på vej”, slutter Zoë. n

”jeg eR et konkuRRenCemenneske,

og jeg vil geRne vinde og kan godt

lide at se ResultateR, og det eR

deR ved kampspoRt, deR eR meget

kontant afRegning“.

teMA: KLiMAtRUSLen


Klimadebatten sætter sig spor i den finansielle sektors måde at være arbejdsplads på, i produkter, kunderådgivning og serviceydelser. Det er førstedivisionen, de store banker og forsikringsselskaber, der fører an, og de indrømmer, at de blot er i starten af en proces. Men det er en proces, der har vidtrækkende konsekvenser for hele deres forretningsstrategi.

Ny bæREdyGTIG sTIL

Foto: Territorium

Finans oktober 2009 35

➼


teMA: klimatrUslen

Generelt ligger danske banker ikke i førerfeltet med ambitiøse

klimastrategier. Men Danske Bank og Nordea har taget de før-

ste skridt på vejen i en lang proces.

Danske Bank og Nordea har taget teten blandt de danske

pengeinstitutter og har gjort klimaet til en vigtig del af deres

CSR-politik. Sydbank og Spar Nord melder ærligt ud, at klima-

overvejelser endnu ikke har sat sig spor i deres måde at drive

bank på, og sådan må man også tolke Jyske Banks manglende

lyst til at svare på spørgsmål om klimaet. Men der er ingen,

der bliver helt forvirrede over spørgsmålet, som det var til-

fældet for 1½ år siden, da Finans sidst skrev et tema om klima.

Danske Bank bliver CO²-neutral til december 2009. Ban-

ken har siden 2008 arbejdet med at reducere sin eget 65.000

tons store CO²-udledning, og det forventes, at reduktionen vil

ligge på omkring 10 procent ved udgangen af året. Resten af

emissionerne er udlignet ved at købe CO²-kreditter, der fås

ved at investere i biogas og biomasseprojekter i Indien og

vindmølleprojekter i Litauen og Tyrkiet.

”Man kan selvfølgelig diskutere, om det er den rigtige måde

at gøre det på, men det tager tid at reducere sin eget CO²-

udledning, og vi kan aldrig blive 100 procent CO²-neutrale

uden at investere i eksterne projekter. Vi fortsætter naturlig-

vis arbejdet med at reducere vores egne CO²-udledninger, og

vi har et stærkt incitament, for det, vi ikke reducerer, skal vi

betale for gennem kreditterne“, siger bankens CSR-ansvarlige,

Anne Søgaard Melchiorsen.

De 10 procent er nået blandt andet ved at indføre en

avanceret form for videomøde, ”telepresence“, der nedbringer

antallet af rejser. Det alene er forsigtigt vurderet til at have

sparet 360 tons CO² siden august 2008. Sideløbende har der

været kampagner for at mindske papirforbruget og slukke lys

og computere. På bare tre uger lykkedes det således de 355

medarbejdere fra Danske Markets at reducere elforbruget

med over 20 procent blot ved at slukke deres pc’er (som hver

medarbejder godt nok har mange af) efter lukketid.

Den forretningsmæssige del af Danske Banks strategi er

dels at være med til at skabe en handelsplads for CO²-kvoter,

dels at etablere en investeringsafdeling for klima: KlimaTrends.

”Det er vigtigt, at der er en finansiel infrastruktur, en han-

delsplads for CO²-kvoterne, for det er med til at sætte en rig-

tig pris, og det vil igen være vigtigt for at motivere virksom-

hederne til at spare“, siger Anne Søgaard Melchiorsen.

En anden væsentlig forudsætning for CO²-kvoternes pris

er reduktionsmålene, man forhåbentlig bliver enige om i

København til december. Her vil Danske Bank sammen med

flere andre virksomheder tilsluttet Global Compact sende en

opfordring til politikerne: ”Seal the deal” om at få nogle kon-

krete mål på plads i København.

Og som et sidste ben i klimastrategien er banken netop

begyndt at gøre mere ud af at formidle viden til privatkunder

om, hvordan de kan spare på energien. Danske Bank står sam-

men med blandt andre Realkredit Danmark og Home bag

hjemmesiden energisparebolig.dk, hvor danskerne kan blive

klogere på, hvordan de kan reducere deres energiforbrug, og i

oktober udkom første nummer af Klimamagasinet – naturlig-

vis online – til kunder, der vil vide mere om, hvad man som

almindelig privatperson kan gøre for klimaet.

nordea drives af vand og vind2008 var også året, hvor Nordea for alvor tog fat på at over-

KLImaKaRavaNEN ER saT I GaNGHverken banker, realkreditinstitutter eller forsikringsselskaber er som udgangspunkt store CO²-syndere, men med berøringsflader til stort set alle danskere og deres økonomiske ve og vel føler de store sig nødsaget til at gå i spidsen for at kunne tale klimasagen mere troværdigt

Af Elisabeth Teisen [email protected]


våge energiforbruget og gøre det til en del af sin CSR-politik

at mindske sine økologiske fodspor.

”Vi gennemgår hele den måde, vi lever og bor på i Nordea, i

et holistisk perspektiv. Vi ser på el, papirforbrug, affald og

spildevand. Det er en ganske kompliceret proces, og vi har

valgt at støtte os til en amerikansk baseret certificeringsme-

tode, LEED (The Leadership in Energy and Environmental

Design). Vi begyndte at gennemgå bygningerne efter LEED-

principper i marts og håber på et certifikat inden udgangen af

året”, fortæller Liisa Jauri, ansvarlig for Nordeas CSR-politik.

Som et stort første og meget synligt resultat har Nordea

reduceret sit CO²-udslip med 40 procent, primært ved at gå

over til 100 procent vedvarende energi, men også ved at

satse på energieffektive computere, printere, hvidevarer og

lyskilder. Det er norske Agder Energi Produksjon, der leverer

strømmen genereret af vandkraft (95 procent) og vind (fem

procent).

”Det første skridt var stort og kan nok ikke gentages, men

alligevel opfatter vi det kun som det første på vejen i en lang

proces”, siger Liisa Jauri.

”Hvordan det går videre, afhænger også af, hvad der sker i

København i december, og hvilke mål landene i Europa sætter

sig. Men inden for de rammer vil vi naturligvis sætte vores

egne ambitiøse mål. Det er jo sund fornuft på flere planer. Ind-

til videre har vi sparet penge på at reducere vores energifor-

brug, selvom den vedvarende energi er lidt dyrere”.

Også Nordea barsler med en investeringsforening for klima

og miljø i løbet af efteråret. n

KLImaKabaLE I KøbENhavNMålet med FN’s klimakonference i København 7.-18.de-cember er at indgå en global klimaaftale for tiden frem til 2020 mellem alle 193 FN-lande. En aftale, der skal brem-se udledningen af CO² og andre drivhusgasser og dermed den globale opvarmning. Københavneraftalen skal afløse Kyoto-aftalen, der gælder til 2012. Frem til konferencen skal der løses en lang række politi-ske, juridiske og teknisk komplicerede spørgsmål. Nogle af de vanskeligste hurdler at forhandle sig igennem er balan-cen i forholdet mellem reduktionskrav til udviklingslande og de udviklede lande. Udviklingslandene med Kina og In-dien i spidsen argumenterer for, at de har ret til en økono-misk udvikling på lige fod med de vestlige lande. Derfor er ét af de helt centrale punkter en sammenkædning af CO²-reduktioner og ulandsbistand. De fire væsentligste punk-ter, der forhåbentligt bliver opnået en aftale om, er: 1. Hvor meget er industrilandene villige til at reducere de-

res udledning af drivhusgasser?2. Hvor meget er toneangivende udviklingslande som Kina

og Indien villige til at gøre for at begrænse stigningen i deres udledning?

3. Hvordan skal den hjælp, som udviklingslande behøver til at engagere sig i at reducere udledning og tilpasse sig virkningerne af klimaforandring, finansieres?

4. Hvordan skal disse penge forvaltes?

hvad ER Co²?CO² (eller kuldioxid/kultveilte) er en lugtfri og usynlig luftart. Mennesker og dyr udånder den, den dannes ved afbrænding af organisk materiale og ved forskellige gæ-ringsprocesser. CO² og vanddamp er de vigtigste naturlige drivhusgasser. En del af den CO², der dannes på jorden, optages af jor-dens planter, der bruger den, når de vokser. Igennem mil-lioner af år er meget af planternes kulstof blevet presset sammen og lagret som kul eller olie i depoter i undergrun-den. Det er de mange millioner års lagring, vi er i gang med at afbrænde på et par hundrede år. Udledningen af CO² i Danmark er i gennemsnit cirka 10 ton per dansker, når man regner institutioner og virksom-heder med. Drivhusgasserne opfanger og tilbagestråler den varme, jorden udstråler.

”den globale opvaRm-

ning eR den støRste

maRkedsfejl i voR tid”. Professor Nicholas Stern,

London School of Economics

haNdEL mEd Co²-KvoTEREn CO²-kvote giver retten til at udlede 1 ton CO² i en be-stemt periode. EU har siden 2005 haft et CO²-kvote-system, der omfatter mere end 10.000 virksomheder primært i energisektoren og den energitunge industri. Heraf er 380 danske. Fra 2013 skal de fleste CO²-kvoter auktioneres væk – til den pris, som markedet vil betale på det tidspunkt.

Kilde: Turen går til de varme lande. Verdens klima – hvad sker der.


teMA: klimatrUslen

KLImadImENsIoN I aLLE INvEsTERINGERTo nye investeringsforeninger fra Danske Bank og Nordea satser på klima og miljø, og pensionsselskabet ATP, der har en formue på 400 milliarder kroner, ønsker, at klimadimensionen systematisk skal ind i alle virksomhedens investeringer


Danske Bank og Nordea har eller er tæt på at oprette investe-

ringsforeninger for deres kunder med grønne præferencer.

Danske Bank lægger forsigtigt ud og ikke er så grønne, at det

går ud over tegnebogen. Nordea har endnu ikke offentliggjort

sin strategi for foreningen.

”Vi ønsker ikke at blive fanget i en ’boble’. KlimaTrends, som

Danske Invest nu har introduceret, lægger op til en bred til-

gang til klimatrends for at mindske risikoen”, siger Lars Skov-

gaard Andersen, senior-aktierådgiver i Danske Bank

”Det er forståeligt, at kunderne går efter et afkast, og

derfor skal klimatemaet kunne betale sig i form af indtjening

til selskaberne. I modsætning til for eksempel energikrisen i

1970’erne, hvor knapheden hurtigt blev glemt igen af både

investorer og virksomheder, er situationen nu meget anderle-

des. Vi ved, at vi har en stakket frist på klima- og energiområ-

det, og at vi er tvunget til at finde nye løsninger. Fremskriv-

ninger viser, at vi sandsynligvis behøver over 50 procent

mere energi i 2030 – og vel at mærke energi, som helst skal

frembringes under hensyntagen til vores klima. Den udvikling

gør det attraktivt at tænke grønt, når man taler investering”,

til føjer han.

Eksempler på selskaber, som kunne ligge i Danske Invest,

afdeling KlimaTrends, er virksomheder som Toyota, der er i

front med miljøvenlige biler, eller det amerikanske Ormat, der

omdanner jordvarme til elektricitet.

fare for kapitalmangelNordeas og Danske Banks nystiftede investeringsforeninger

er små skridt på vejen mod miljørigtige investeringer. Et noget

længere skridt er ATP klar til at tage. ATP, som er en af Euro-

pas største pensionsinvestorer med en samlet formue på cirka

400 milliarder kroner, melder ud, at klimadimensionen syste-

matisk skal ind i alle virksomhedens investeringer.

”Klimaovervejelser er væsentlige for hele investeringsområ-

det. De bliver mere og mere relevante, og de skal simpelt hen


”det eR jo foRholdsvis iRRe-

levant, om en viRksomhed

udledeR så og så meget Co2.

det inteRessante eR, hvoR ef-

fektive viRksom hedeRne eR i

foRhold til deRes Co2-udled-

ning peR pRoduCeRet enhed.

så vi skal blive meget dygti-

geRe til at vuRdeRe, hvoRnåR

en enhed eR bedRe end en an-

den”.

Ulrik Dan Weuder, porteføljemanager ATP

➼


teMA: klimatrUslen

dET KaN I GøRE på aRbEjdspLadsERNE › Afprøv, hvor langt I kan komme med

videokonferencer eller telefonmøder som alternativ til flyrejser.

› Pres på for at få bærbare computere i stedet for stationære – de bærbare bruger væsentligt mindre strøm.

› Test, hvor langt I kan komme ned i papirforbrug ved at vænne jer til kun at arbejde med elektroniske dokumenter.

› Fald ikke for fristelsen til at installere halogenlamper. De er ikke energibesparende og gør det vanskeligere at stille om til elsparepærer.

› Diskuter perspektiver og mulighederi hjemmearbejde. Det kan nedsætte transportbehovet.

› Drop den afkølende kildevandsautomat. Det er en urimelig dyr og energiforbrugende måde at slukke tørsten på. Postevand fra den kolde hane er rent, billigt og energibesparende.

› Lav kørselsaftaler, så kolleger, der bor på samme rute, kører sammen på arbejde, når kørsel er nød-vendig.

› Prøv at få en aftale med arbejdsgiveren om, at en bestemt andel af det beløb, der spares ved energiindsatsen, går til medarbejdergoder – herunder gerne goder, der yderligere fremmer processen: firmacykler, økologisk kantinemad med videre.

(Kilde: Jørgen Steen Nielsen: En lille guide til

overlevelse. Fra sort samvittighed til grøn livsstil)

➼

være en integreret del i alle investeringerne“, siger porteføl-

jemanager Ulrik Dan Weuder, ATP, til Finans.

”Klima er et område under udvikling, og der forestår et

stort arbejde med at styrke metoder og beslutningsgrundlag.

Her og nu er det ikke en eksakt videnskab. Det er jo forholds-

vis irrelevant, om en virksomhed udleder så og så meget CO².

Det interessante er, hvor effektive virksomhederne er i for-

hold til deres CO²-udledning per produceret enhed. Så vi skal

blive meget dygtigere til at vurdere, hvornår en enhed er

bedre end en anden”.

Ulrik Dan Weuder vurderer, at størstedelen af alle klimare-

laterede investeringer i de kommende 10-15 år rettes mod at

tilpasse det eksisterende kapitalapparat til at blive mere ener-

gieffektivt. Og han frygter ikke bobler inden for dette brede

klimaområde.

”Behovet for tilpasning er så stort, at faren snarere er, at

der ikke er kapital nok”.

Derimod kan han være nervøs for, at politikerne i Køben-

havn ikke når frem til konkrete resultater til december.

”Investeringer drives ikke af bekymringer for klima. Det, der

betyder noget, er vurderingen af risiko og potentielle afkast.

Investeringerne skal foretages under alle omstændigheder,

men uden en konkret ledetråd bliver uvisheden og risikoen

større. Investorerne vil kræve højere afkast, og det vil føre til

dyrere løsninger“.

Derfor skrev ATP sammen med 181 investorer fra hele

verden med en samlet formue på 13.000 milliarder dollar i

september under på en kraftig opfordring til politikerne om at

indgå en stærk global klimaaftale. Hvis klimaændringerne ikke

bremses, vil det true den globale økonomi, skrev de. n


➼

Bankerne er kommet i gang, og det er godt. Men endnu er det

kun kradserier i overfladen. Klimavinklen er i alt for ringe grad

bygget ind i deres forretningsstrategier, vurderer lektor Kai

Hockerts, CBS.

Han ser klimatopmødet som en oplagt mulighed for, at

danske banker i langt højere grad tager føringen. Det ville give

en imagefordel, men også mange gode forretningsmuligheder.

”I alt for lang tid har bankerne ignoreret spørgsmålet fuld-

stændigt, fordi de ikke selv belastede klimaet i nævneværdigt

omfang. Men langsomt er nogle af de største internationale

banker kommet i gang med at forholde sig seriøst til klima-

truslen med et par schweiziske banker i spidsen. De danske

banker gør sig ikke bemærket i førerfeltet“, konstaterer Kai

Hockerts.

”Der, hvor banker virkelig kan gøre en forskel, er, når de

begynder at bygge en CO²-vinkel ind i deres udlånspolitik. De

burde spørge alle virksomheder, der låner penge: Har I en

CO²-strategi? Hvordan er den? Og de skulle begynde at ind-

regne CO²-belastningen i vurderingen af virksomhedens øko-

nomi. Det ville give virksomheder et stort skub til at begynde

at overveje CO²-spørgsmålet og inspirere dem til at tilslutte

sig Carbon Disclosure Project (se boks), som er det mest

omfattende initiativ til at begrænse virksomhedernes CO²-

udslip”.

Kai Hockerts vurderer, at både virksomheder og banker

ville være godt tjent med sådan en tilgang, og at de i sidste

ende ville tjene penge på det, fordi der både er besparelser og

gode forretningsmuligheder i kølvandet på klimaet.

”Der er for eksempel også brug for en meget mere aktiv

indsat for at identificere og hjælpe nye clean-tech-virksom-

heder i gang. I løbet af meget kort tid er det blevet den tred-

jestørste gruppe inden for venture-kapital”, siger Kai Hockerts,

der vurderer, at der her er en enorm vækst og et enormt

potentiale, ikke mindst hvis man ser forretningsmulighederne i

et globalt perspektiv.

Thomas Huusom, direktør for den schweiziske bank Sara-

sins danske afdeling, er heller ikke imponeret.

Sarasin er en af de internationale klima-frontløbere, og

Thomas Huusom er ansat til at opdyrke klimabevidste inve-

steringer i Danmark.

”Der er lang vej igen. Bankerne har undskyldt sig med, at

kunderne ikke efterspurgte grønne produkter, men de har hel-

ler ikke gjort noget for at skabe efterspørgslen. De burde tage

føringen. Der er behov for at komme et spadestik dybere og

inkorporere miljøovervejelser overalt i sin forretningsstrategi.

Der er stor forskel på at tilmelde sig et maraton og rent faktisk

at løbe det“, siger Thomas Huusom. n

KRadsERIER I ovERFLadENBankerne kan virkelig gøre en forskel, når de begynder at bygge en CO²-vinkel ind i deres udlånspolitik, mener lektor Kai Hockerts, CBS

”bankeRne haR undskyldt sig med, at kundeRne ikke efteR-

spuRgte gRønne pRodukteR, men de haR helleR ikke gjoRt noget

foR at skabe efteRspøRgslen. de buRde tage føRingen”. Thomas Huusom, direktør for bank Sarasins danske afdeling

CaRboN dIsCLosURE pRojECTCarbon Disclosure Project, CDP, er en uafhængig organi-sation, der siden stiftelsen i 2000 har samlet data om virksomheders emissioner af drivhusgasser og klimastra-tegier. Målet er at gøre informationerne til udgangspunkt for finansielle og politiske beslutninger. 154 danske virk-somheder har tilsluttet sig. I 2008 offentliggjorde CDP data for 1.550 af verdens største virksomheder, der til-sammen tegner sig for 26 procent af de menneskeskabte emissioner.



teMA: klimatrUslen

”Noget har ændret sig, selvom det ikke er signifikant endnu“,

siger koncerndirektør Lars Bonde, Tryg.

”Der sker noget”, siger direktør for kommunikation og CSR

Jeanette Fangel Løgstrup, Codan.

Mere præcise er de ikke, og usikkerheden er måske den

vanskeligste situation for virksomheder, der lever af at kunne

forudsige risici og prissætte dem.

Det sætter alarmerne i gang, når man oplever ”100-års-

stormen” og ”50-årsstormen” inden for ét årti i henholdsvis

1999 og 2005, for ikke at tale om de to nedbørsår 2006 til

2007, der tilsammen kostede forsikringsselskaberne omkring

en milliard kroner i skadeserstatninger mod de 100-200 mil-

lioner, de skal af med i mere normale år.

”Bliver det 15, 30 eller 50 procent værre – og i løbet af

hvor lang tid. Vi ved det ikke. Det er for tidligt at tale om ten-

denser, og vi kan ikke regne på noget, der ikke er der endnu”,

siger Lars Bonde.

Både nationalt og internationalt ruster forsikringsselska-

berne op på klimaet. Der bliver holdt konferencer, produkter

bliver tilpasset, der bliver regnet på scenarier, og også her er

de store begyndt at skrue ned for energien i deres egne glas-

huse.

I 2010 skal Codans CO2-udslip være reduceret med fem

procent i forhold til de 4.950 tons, der blev sluppet ud i 2008.

Tryg har et mål om 10 procent reduktion af 2007-niveauet.

770 tons CO2 vil Tryg lette atmosfæren for på den konto. Og

forsikringsselskaberne er også begyndt at skære ned på papi-

ret og stille krav til taxaselskaberne.

Tryg vil være papirløst og er efter eget udsagn i fuld gang.

Topdanmark giver en økonomisk belønning til de medarbej-

dere, der vælger firmabil, der kører langt på literen. Codans

svenske selskab, Trygg-Hansa, har en aftale med Taxi Stock-

holm om kun at få sendt miljøvenlige taxaer, når der bliver rin-

get efter en vogn, og Codan i Danmark arbejder på at få en

tilsvarende aftale med danske taxaselskaber. Selskabet har

desuden indgået en aftale med Dong Energy om udelukkende

at blive forsynet med vindkraft fra 2010.

Tryg sender alle medarbejdere på klimaskole, afskaffer

papkopper og flaskevand og tænker som noget helt naturligt

CO2 ind i sit store ombygningsprojekt.

”Det er blevet en del af dagligdagen at diskutere de her

ting. Nu spørger medarbejderne, hvorfor de skal have nye

møbler i forbindelse med ombygninger, og om, hvad der bliver

gjort af de gamle. For nogle år siden ville de have spurgt om,

hvorfor de ikke fik nye møbler. Det er en helt anden approach,

og for ledelsen er det fedt at blive udfordret på de spørgsmål”,

siger Lars Bonde.

ikke mere end 1.000 køerAlle er enige om, at de indre linjer er nødvendige, men ikke

tilstrækkelige.

”Vi udleder jo ikke mere CO2 end 1.000 køer”, siger kom-

munikationsdirektør Steffen Heegaard, Topdanmark, om sel-

skabets 8.000 tons.

De egne CO2-mål har selvfølgelig en berettigelse i sig selv,

men er nok så meget en forudsætning for, at selskaberne med

UvEjRET LURER I hoRIsoNTENForsikring er den gren af den finansielle sektor, som indtil videre mest konkret har oplevet konsekvenserne af drivhuseffekten. Tryg sender alle medarbejdere på klimaskole


➼


troværdigheden i behold kan opfordre kunderne til at tænke

miljø, når de skal have repareret skaderne på deres huse og

biler eller vælge forsikringsprodukter, der har miljøelementer

indbygget. Som Topdanmark, der giver rabat på bilforsikrin-

gen, når man kører færre kilometer, eller Codan, der tilbyder

gratis miljøtest til alle med en bilforsikring.

”Samlet er det her, vi som branche kan gøre den store for-

skel. Vi har berøringsflader med den enkelte dansker på vitale

økonomiske områder. Ved at gå forrest får vi en legitimitet”,

siger Jeanette Fangel Løgstrup.

gysser eller gyserMen de er heller ikke mere hellige, end at de alle øjner forret-

ningsmuligheder i et ændret klima.

”Selvfølgelig gør vi det. Vores opgave er at tænke fremad,

afdække usikkerheder og skabe produkter, så kunderne har et

valg. Alternativet ville være, at folk selv skulle ligge og rode

med det her, og det er ikke en løsning, kunderne kan være

tjent med”, siger Lars Bonde.

Præmierne er allerede steget som følge af storm og regn,

og de vil uden tvivl fortsætte med at stige. Der forestår nogle

vigtige samfundsmæssige regnestykker, diskussioner og prio

riteringer, når man skal finde en hensigtsmæssig fordeling af

udgifterne. Skal husejerne lære at leve med stadigt støt vok-

sende præmier til forsikringsselskaber, der dækker skader,

eller skal der lægges pres på kommuner for at udbedre kloak-

systemer og ændre byggeregulativer.

”Når husene i Københavns omegnskommuner står under

vand, handler det jo også om, at parcelhuskvarterer fra

1960’erne og 1970’erne er plastret til med flisearealer og

carporte, så der er behov for 30-50 procent mere kapacitet

til at aflede vandet. Desuden har det vist sig, at en tredjedel

af skaderne efter den store storm i 1999 skyldtes fejlkon-

struktioner, og en tredjedel skyldtes dårlig vedligeholdelse.

Det er på høje tid, at vi sætter klimaafledte problemer ind i en

bredere ramme og kommer i dialog med politikerne, ligesom

vores kunder som borgere i et demokrati både må stille krav

til politikerne og overholde de love, der bliver vedtaget”, siger

vicedirektør Claus Tønnesen, Forsikring og Pension.

Forsikringsselskaberne er gået i gang med at ridse pro-

blemstillinger og scenarier op for politikerne via branchefor-

eningen, og op til klimatopmødet har fire store forsikringssel-

skaber, TrygVesta, Codan, If og Gjensidige, sammen skrevet et

statement om, hvad de mener, der bør gøres med klimaet. n

”bankeRne haR undskyldt sig med, at kundeR-

ne ikke efteRspuRgte gRønne pRodukteR, men

de haR helleR ikke gjoRt noget foR at skabe

efteRspøRgslen. de buRde tage føRingen”. Thomas Huusom, direktør for bank Sarasins danske afdeling

➼


teMA: klimatrUslen

Nykredit har vedtaget en klimastrategi, som betyder, at man i

de kommende år vil engagere sig stærkt i, at Danmark udvik-

ler sig mere bæredygtigt. I første omgang har virksomheden

givet sig selv en frist til 2011 til at nå målet om at reducere

CO2-udslippet med 10 procent. Udgangspunktet er udslippet

i 2008, som var på 13.681 tons.

”Umiddelbart flytter det jo ikke så meget, men det er også

blot en del af en større kampagne, der skal ændre vaner, hold-

ninger og handlinger – både hos medarbejderne og hos kun-

derne”, siger stakeholder relations manager i Nykredit Søren

Larsen.

40 procent af danskernes samlede energiforbrug går til

bygninger, så med en udlånsmasse på cirka 1.000 milliarder

kroner og en markedsandel på næsten 50 procent af alle

boliglån er der et stort potentiale for at påvirke energiforbru-

get.

Men først til de indre linjer. Nykredits klimastrategi blev

vedtaget i februar i år og søsat i maj, så endnu er projekterne i

deres spæde start. Der er udnævnt miljøkoordinatorer og

grønne ambassadører, der skal starte dialogen med kollegerne.

I september blev ”månedens gode vane” introduceret. I den

første efterårsmåned gjaldt det om at nedbringe papirforbru-

get ved at printe på begge sider. I 2008 blev der brugt 145

tons papir, og det skal skæres voldsomt ned.

”Men det er ingen enkel proces. Det involverer både it og

papirkvalitet, og kampagnen viser, at der er en lang række

processer, som skal gennemgås nøje, når man vil være en grøn

virksomhed. Det er ikke noget, man lige ordner”.

I oktober var kikkerten rettet mod computere, som ikke

blev slukket til fyraften.

På vej med grønt regnskabDet grønne regnskab, som Nykredit vil lave for 2009, er

heller ikke nogen enkel affære. Hvordan opgør man el, vand-

forbrug og skraldehåndtering i alle de forskellige enheder lan-

det over?

Er der små afdelinger, der ser stort på affaldssortering og

hælder det hele i én stor bøtte? Skal der sættes ekstra vand-

målere op? Hvordan med kørselsregnskaber, flyrejser og taxa-

kørsel?

”I princippet skulle vi jo ned at se på de konkrete bilmærker,

og hvor langt de kører på literen. Og hvad med flyrejser. Én

ting er, hvor langt vore medarbejdere rejser, men i virkelighe-

den burde vi jo også se på flytype. Og hvordan får vi alt det her

omregnet til CO2? Der er udfordringer, og det er noget, vi

knokler med. Samtidig kan vi jo ikke ændre metoderne hvert

år, hvis vi skal være i stand til at sammenligne”, siger Søren

Larsen.

måNEdENs GodE vaNE Hos medarbejderne satser Nykredit på at ændre vaner i mere bæredygtig retning med eksempelvis kampagner for mindre papirforbrug, og så vil man over for kunderne skubbe på, så de vælger mere bæredygtige energiløsninger de kommende år

Af Elisabeth Teisen [email protected] Foto: Anders Brohus

➼


Vanskelighederne til trods har Søren Larsen ikke fortrudt, at

Nykredit har startet klimakaravanen.

”Diskussionerne om gode klimavaner bringer også kolleger

sammen på en anden og meningsfuld måde. Man lærer mere

om hinandens job, og det bliver en chance for at tænke sig om

sammen som kolleger, afdelinger og virksomhed. Det er også

vigtigt, at det er de gode eksempler og ikke de løftede pege-

fingre, der viser vejen”.

fra samtalekøkken til træpillefyrTil Nykredits kunder er der i første omgang et tilbud om en

Energisparekonto med værktøjer til at analysere energiforbrug

og sparemuligheder, og der er netop lanceret en grøn husfor-

sikring.

”Vores første mål er, at vores kunder erkender, at det er

muligt at gøre noget. For os er det et spørgsmål om ’rettidig

omhu’. Til årsskiftet stiger alle energiafgifter betragteligt,

og sparemulighederne vil alt andet lige blive mere og mere

interessante. Og så må vi da også indrømme, at der er gode

forretningsmuligheder i det her. For 10-20 år siden lånte

vores kunder penge til samtalekøkner, gulvvarme og et ekstra

badeværelse. Nu er det til isolering, træpillefyr og jordvarme-

anlæg”, siger Søren Larsen. n

”deR eR en lang Række pRoCes-

seR, som skal gennemgås nøje,

nåR man vil væRe en gRøn

viRksomhed. det eR ikke noget,

man lige oRdneR”. Søren Larsen, stakeholder relations manager i Nykredit

ambassadøR FoR dET GRøNNEAssurandør Thomas Gottenborg Riber, Nykredit, meldte sig straks som klimaambassadør, da Nykredit søgte frivillige til hvervet.

”Det er et fantastisk initiativ. Klimaet er vigtigt, og det er vigtigt, at vi efterlader noget fornuft til de kommende generationer. Jeg vil gerne være med til at gøre en forskel”, siger han.

Privat har Thomas Gottenborg Riber og familie længe tænkt miljø i det små, og hvor det praktisk kunne lade sig gøre. Chancen for at på-virke Nykredits medarbejdere bragte for ham klimasagen ind i et an-det perspektiv.

”Nykredit er en stor virksomhed, og kan man få bare en fjerdedel eller halvdelen af kollegerne med på det, gør det da et stort udslag”.

Men han har også måttet sande, at ting tager tid. I den første måned gik kampagnen på at få kolleger til at printe på begge sider. Han star-tede med at have et konkret mål om at reducere afdelingens papir-forbrug, så det kunne ses på bundlinjen. Nu har han ændret sit mål til blot at få et par af kollegerne til at prøve at printe på begge sider en gang imellem.

”Mine kolleger har taget godt nok mod budskabet, men det er jo va-ner. Det er ikke noget, man ændrer fra den ene dag til den anden, og der er mange forklaringer på, hvorfor det ikke lige dur i det enkelte konkrete tilfælde”, siger Thomas Gottenborg Riber med et grin.

Han tager udfordringen med godt humør og giver ikke op. Små pep-talks og klistermærker rundt omkring er med til at brede budskabet. Og når budskabet i næste måned bliver at slukke pc’en, når man går hjem, regner han med, at det bliver meget lettere.

”Der tager jeg bare strømmen på HFI-afbryderen. Spøg til side. Det er en sjov og vigtig proces, og man må være indstillet på, at ændringer kræver tålmodighed”.

Thomas Gottenborg Riber


globalt

Af Elisabeth Teisen et @finansforbundet.dk Illustration: Mikkel Henssel

aLT haR sIN pRIs

”Der er ingen bankforretning uden risiko”, siger

direktøren for Deutsche Bank, Josef Ackerman,

i et stort interview i ugemagasinet Spiegel.

”Vi har ingen grund til at gå i sæk og aske”,

siger bankdirektøren om sektorens ansatte, og

han fremhæver, at de mange skatteborgerpen-

ge, der er brugt til at redde finansvirksomhe-

der, i sidste instans også er brugt til gavn for de

selv samme skatteborgere og hele samfunds-

økonomien.

Han afviser, at finanskrisen er skabt af en

kultur, hvor ansatte har tjent enorme summer

på at sætte verdensøkonomien på spil.

”Det er en helt skæv synsvinkel. Forkerte in-

citamentsstrukturer har sikkert været en med-

virkende årsag. Men andre faktorer, som global

økonomisk uligevægt, en for lempelig penge-

politik i USA eller en for ekspansiv kreditpolitik,

var meget vigtigere årsager”.

Derfor er direktøren for Deutsche Bank hel-

ler ikke glad for udsigten til, at politikerne blan-

der sig i bonusordninger.

”Jeg er en overbevist tilhænger af markeds-

økonomi og er imod fastsatte priser. Det gæl-

der også for gager”.

20 åR EFTER mURENs FaLd

Den 9. november 1989 faldt Berlinmuren, og

med den blev socialismen erklæret død. 20 år

efter er staternes involvering i den finansielle

sektor større end nogensinde, og ugemaga-

sinet Economist lægger den neoliberale æra i

jorden.

I foråret havde verdens regeringer sprøjtet

432 milliarder dollar i deres banker og udstedt

garantier for 465 billioner dollar.

Den amerikanske regering har fortsat 34

procent af aktierne i Citigroup, eller Citigov,

som den er døbt blandt gadedrengene i Wall

Street. Den engelske regering ejer 43 procent

af Lloyds Banking Group og 70 procent af Royal

Bank of Scotland. Og de statsejede banker i Ki-

na, Indien og Brasilien vokser.

”Hver eneste dag viser visdommen”, siger

Sonia Ghandi, leder af det regerende Kongre-

sparti i Indien, om sin svigermors beslutning om

at nationalisere landets banker for 40 år siden.

Selvom 33 amerikanske banker har betalt

de penge tilbage, som regeringen kom dem til

undsætning med, har staterne nu fået en helt

anden aktie i den finansielle sektor hinsides

deres eksplicitte ejerskab.

dommEdaG FoR doLLaREN

Det vil være et slagkraftigt symbol på skiftet i

verdens økonomiske magtbalance, hvis olien i

nær fremtid bliver handlet i kinesiske yuan i

stedet for i dollar. Og det er ifølge en lang

række kilder et meget sandsynligt perspektiv.

Det giver en betydelig politisk kontrol at have

magten over den dominerende globale re-

servevaluta, men den økonomiske effekt er if-

ølge to økonomer fra Københavns Universitet

beskeden.

”I USA snakker vi en møntningsgevinst på

mindre end én procent af de offentlige ud-

gifter”, siger professor Henrik Jensen til dag-

bladet Information.

Møntningsgevinst er den indtægt, man får,

når man udsteder penge, som andre gerne vil

ligge inde med. Møntningsgevinsten bruges til

at finansiere offentlige udgifter.

Derudover vil det lægge pres på dollaren,

at mange lande vil afhænde deres store dollar-

reserver, når de ikke længere skal bruges til

at betale olie.

”Men i den situation, USA står i lige nu, er det

i virkeligheden godt, for det vil gøre den ameri-

kanske økonomi mere konkurrencedygtig”, siger

lektor Jørgen Birk Mortensen.

”en langsigtet følge af denne krise kan blive erkendelsen af, at de økonomi-ske magtrela-tioner Har forandret sig”.

Robert Zoellick, formand for Verdensbanken


En global økonomi kræver global styring. Den finan-

sielle krise, som begyndte i verdens rige lande, har

styrket hurtigtvoksende lande som Kina og Indien,

og det har vist nødvendigheden af at udvide det

forum, der fremover skal holde øje med det interna-

tionale økonomiske samarbejde. Det vi ser, er intet

mindre end en ny økonomisk verdensorden.

Der er en fælles forståelse for nødvendigheden

af globale spilleregler. I en verden, hvor kapital ikke

kender grænser, vil den til enhver tid flyde derhen,

hvor reglerne er de slappeste. Men panikken hamrer

ned overalt, når det går galt.

Især Angela Merkel og Nicolas Sarkozy havde op

til topmødet krævet låg på bonusser og skrap regu-

lering af den finansielle sektor. Der blev i Pittsburgh

ikke vedtaget konkrete tiltag, men der var enighed

om, at det er nødvendigt med regulering af sekto-

ren, både af kapitalkrav og af aflønningssystemer.

Inden udgangen af 2010 skal der være vedtaget

regler, der sikrer en kvalitativ og kvantitativ for-

øgelse af bankernes kapital og forholdsregler mod

overdrevne bonusordninger.

Der bliver formodentligt ikke lagt en fast grænse for

bonusordningernes størrelser, men til gengæld

skabt regler om deres struktur, som at de ikke må

være garanteret for flere år ad gangen, at der skal

være et ”forsinkelsesmoment” i dem, og at de ikke

må overstige en vis procentdel af bankens indtje-

ning.

Der blev vedtaget en lang række mål om bedre

global balance, vækst, regulering og klima. De vig-

tigste punkter i årets sidste og meget bredt anlagte

G20-kommuniké er, at forhastede opbremsninger

af økonomiske stimuluspakker skal undgås, og at

der skal planlægges exit-strategier for, hvordan

man kommer ud af dem. Der skal lanceres rammer

for en stærk, bæredygtig og afbalanceret vækst.

Den finansielle regulering skal styrkes med refor-

merede regler for kapitalkrav og bonusordninger.

Den globale institutionelle arkitektur skal reforme-

res med for eksempel nye stemmevægte i IMF.

Subsidier til fossile brændstoffer skal udfases.

Doha-runden, som handler om at få liberaliseret

verdenshandelen, skal bringes til en succesfuld

afslutning i 2010. Der skal opnås enighed om en kli-

maaftale i København, og G20 skal mødes to gange

i 2010, først i Canada og så i Sydkorea.

Nogle af de ambitiøse mål vil blive nået, og andre

ikke. Men flere iagttagere advarer mod kynisme og

skepsis.

Det kan meget vel være, at det er G20, der har

nøglen til fremtidens magt, skriver Gideon Rachman

i Financial Times og sammenligner EU med G20.

”Man skal ikke tage fejl. Processer, der starter

ved EU-topmøder, og som ofte forekommer at

være et stort papirrod og papirflytteri, viser sig ofte

at have vigtige politiske virkninger år senere. Selv-

følgelig er der stadig en enorm forskel mellem, hvad

det moderne EU og G20 formår. Der er ingen hær

af G20-funktionærer, der er ingen G20-lovgivning

og ingen G20-domstol til at håndhæve vedtagel-

serne, ligesom der ikke er umiddelbar udsigt til, at

hverken USA eller Kina opgiver noget af deres uaf-

hængighed. Og dog er der skabt en kerne af noget

nyt med et potentiale”, skriver han. / et

“I dag gjorde vi G20 til det vigtigste forum for internationalt økonomisk samarbejde“. Sådan lød det i slutkommunikéet fra G20-mødet i Pittsburgh den 24.-25. september 2009. Det kan meget vel være en af de mest afgørende udtalelser i hele kriseåret 2009

EN Ny øKoNomIsK vERdENsoRdEN

gloBalt


finanskrise

baNKKRaK I CybERspaCE

Det er ikke kun i virkelig-hedens verden, at banker kø- res i sænk af svindel. I spillet EVE Online blev 6.000 spil-lere ofre for en virtuel bank-skandale af astronomisk om-fang og en direktør, der skred med pengene

Af Kasper Herløv [email protected]


På grund af et astronomisk underskud på 1,2 billioner bukkede

en af de største banker, EBank, i august måned under i en

historisk bankskandale. Banken måtte erklære sig insolvent og

lukke samtlige 6.000 konti, og kunderne er nu rasende og

truer med krig mod EBank. Bankens direktør blev afsløret i at

have begået underslæb og stjålet 250 milliarder, og han er nu

afsat fra sin stilling. Da EBank offentliggjorde sine regnskaber

senere på måneden, stod det klart, at underslæbet faldt sam-

men med risikable udlån for 380 milliarder, fordi banken havde

været for ivrig til at låne penge ud. Ebanks bestyrelse havde

derfor intet andet valg end at nedfryse samtlige kunders konti

for ikke at gå konkurs, indtil man havde fundet en løsning.

Banken har nu udpeget en ny direktør, og ledelsen udtaler, at

man arbejder på en løsning for at godtgøre kundernes tab,

men mener, det vil tage halvandet år at tjene alle pengene

hjem igen.

EBank findes heldigvis ikke i virkeligheden. Den eksisterer i et

fiktivt univers i spillet EVE Online, som spilles af folk fra hele

verden. De 1,2 billioner er heller ikke rigtige penge, men den

fiktive valuta Interstellar Kredits, i spillet kendt som ISK. Ikke

desto mindre er sagen alvorlig. 6.000 kunder har mistet

penge, de har brugt mange måneder og ressourcer på at tjene,

og EBank er den største bank i den fiktive New Eden-galakse

med 5.000 solsystemer i EVE Online. Konsekvensen er nu, at

tilliden til de virtuelle banker er alvorligt svækket. Sagen har

mange paralleller til Lehman Brothers og de islandske storban-

ker, som bukkede under på grund af letsindig udlånspolitik og

manglende tilsyn. I EVE Online er det spillerne, der styrer øko-

nomien uden indblanding fra det islandske CCP Games, der har

skabt spillet. Det gælder om at bygge store forretningsimpe-

rier op i et fiktivt univers ved at konkurrere med andre spillere

om minedrift og kontrol med råstoffer samt transport og

EvE oNLINE EVE Online er et såkaldt Massively Multiplayer Online-spil, også kendt som MMO, hvor man køber spillet og abonnerer på det hver måned for at få adgang. Man kan så spille sammen med tusindvis af andre inde i spillet.

› Spillet går ud på at opbygge store konglomerater og derefter kæmpe mod andre om dominans på markedet.

› Før man kan starte spillet, skal man acceptere en slutbruger-aftale inde i spillet. Overtrædes den, lukkes adgangen til spillet permanent.

› EVE Online har eksisteret siden 2003.

› Der er 300.000 spillere fra hele verden, der abonnerer på EVE Online (kilde mmodata.net).

› Spillet er udviklet af og drives af CCP Games, der har hovedsæde i Reykjavik på Island.

➼


aktieinvesteringer. Pengene kan spillerne sætte i store banker,

drevet af andre spillere. Bankernes bestyrelse vælges af de

involverede spillere, og bestyrelsen udpeger en direktør, der

disponerer over bankens ISK.

direktøren tog af kassenEn intern revision af banken afslørede, at EBanks øverste

direktør, kaldet RicDic, stjal 250 milliarder ISK. Underslæbet

skete i juni, men selve handlingen var ikke i strid med reglerne

i EVE Online. Det var derimod RicDics salg af de mange milliar-

der til andre spillere. Pengene sendte han videre til sine kunder

inde i spillet og modtog rigtige penge som betaling. Det kaldes

også for real money trading og er en klar overtrædelse af reg-

lerne, og det kan medføre bortvisning fra EVE Online. Sanktio-

nen kom da også prompte: RicDic blev fjernet som direktør af

EBanks bestyrelse, som anmeldte ham for real money trading.

Derefter blev hans adgang til EVE Online permanent spærret

af CCP Games. Det var overførslen af de enorme beløb til

andre spillere, som afslørede ham.

Bag spiller-aliasset RicDic gemte der sig en 27-årig austra-

lier ved navn Richard, som solgte de mange milliarder ISK

videre for 25.000 kroner, fordi han ifølge eget udsagn mang-

lede penge til at forsørge sin kone og nyfødte barn.

18-årige Charlie Eriksen fra Danmark har oplevet finans-

skandalen på nært hold. Det var ham, der i sin tid var med til at

starte EBank, og ifølge ham har sagen betydet, at de spillere-

jede banker nu har et svækket image.

”Der er ingen tvivl om, at folk har mindre tillid til bankerne

efter det her, og i løbet af de næste 6-12 måneder vil det

blive sværere for folk, der vil låne store beløb“, siger Charlie

Eriksen.

kunderne truer med krigIfølge Charlie Eriksen er kunderne rasende over bestyrelsens

beslutning om at spærre de mange konti:

”Kunderne har på vores hjemmeside udtrykt sig meget

fjendtligt og aggressivt over det, der er sket, og flere har truet

med krig inde i spillet. Det vil sige, de har truet med at anvende

militær magt mod vores økonomiske interesser i EVE”, fortæl-

ler Charlie og henviser til de transportfartøjer og industrian-

læg, spillerne har inde i spillet.

”Problemet er, at der ikke er hurtige penge at tjene noget

sted i EVE-universet. Derfor har vi sat megen tid af til at hente

det tabte hjem. Vi overvejer også en løsning, hvor kunderne

kan få 30 procent af deres indestående ISK udbetalt. Det

betyder, at de får underskud, men det er den eneste måde, vi

kan begrænse deres tab på”, siger Charlie Eriksen.

Bankskandalen med EBank har ikke fået CCP Games, som

driver EVE Online, til at foretage ændringer i måden, spillet

foregår på. Det er stadig spillernes ansvar. n

Sagen med EBank kan direkte sammenlignes med den virkelige verden. Det mener lektor i økonomi ved Handelshøjskolen, Aarhus Universitet, Jan Bartholdy. Han har aldrig spillet EVE Online, men kan sagtens genkende situationen fra den virkelige verdens fi-nansskandaler. ”Det minder om den virkelige verdens bedrageri-sager, hvor en ledende direktør har taget pengene, uden at nogen reagerede”, siger Jan Bartholdy. Ifølge Jan Bartholdy er fristelsen til at løbe en risi-ko i EVE Online stor – både for spillere og banker – fordi der ikke er tale om virkelige penge, men de vir-tuelle Interstellar Kredits. Man risikerer med andre ord ikke at miste sit arbejde eller at gå fra hus og hjem, hvis ens økonomiske situation ramler sammen i EVE Online. Selvom der ikke er en stat til at dække

EVE-bankernes tab som i virkeligheden, så giver den lille konsekvens ved at tabe kunstige penge et incita-ment til at løbe større økonomiske risici.

FinAnSieRinGen FORSvAnDtInden EBank kom i pengenød, havde banken investe-ret stort i minedrift for at manipulere markedet for en bestemt type råstof og drive prisen i vejret. Da banken måtte gå i betalingsstandsning, skabte det et vakuum i markedet for netop dét råstof, fordi EBank ikke længere kunne finansiere sine aktiviteter. Konse-kvensen var et stort fald i prisen for råstoffet, som var særligt efterspurgt. ”Fordi vi måtte indstille vores minedrift, faldt pri-sen lige pludselig, da vores manipulation hørte op. Vores indblanding i markedet betød høj efterspørg-

sel”, fortæller den danske EVE Online-spiller Charlie Eriksen, som var med til at starte EBank op. Ifølge Charlie Eriksen er der er intet tilsyn med bankerne i EVE, fuldstændig som med de islandske storbanker. Som det eneste spil i verden har EVE Online sin egen økonomiprofessor, som er ansat til at holde øje med spillets virtuelle økonomi. Den islandske doktor Eyjólfur Guðmundsson arbejder for CCP Games. Hvert kvartal udgiver ”EyjoG”, som han kaldes af EVE-spillerne, sin rapport over den økonomiske til-stand i New Eden-galaksen i EVE Online, og ifølge ham er der ikke et eneste eksempel på, at EVEs vir-tuelle økonomi ikke følger den virkelige verdens spil-leregler.

EKspERTER: dET mINdER om vIRKELIGhEdEN

➼

finanskrise


Bankhistorie

ark

ivet

Af Brian Wiborg, Dansk Pengemuseum

”Sparekassen for København og Omegn udplyndret i Dag. To

Røvere trænger ind i Lokalet og tvinger med Revolvere Persona-

let til at udlevere Kassen med 9000 kr.“

Sådan stod der med store typer hen over forsiden af Folkets

Avis’ ekstraudgave mandag den 18. august 1913 først på afte-

nen. Avisen var i oprør over røveriet, som ”i Frækhed og Dristighed

overstiger alt, hvad vi hidtil har kendt herhjemme. Det har (...)

Usandsynlighedens Præg, Storstads-Forbrydelsernes Uhygge.“

Røveriet fandt sted kort før kl. 15, hvor sparekassens afde-

ling på Østerbrogade 120 normalt lukkede. To tysktalende

mænd bevæbnet med revolvere trængte ind i ekspeditionsloka-

let og truede personalet. Derpå stak den ene røver sine våben i

lommen, gik ind bag skranken og bandt personalet, der bestod

af to unge assistenter, på hænder og fødder og puttede en

knebel i munden af dem. De to røvere bar så assistenterne ned

i kælderen, hvorefter de forsynede sig med 9.000 kroner fra

kassen og forsvandt.

I kælderen lykkedes det de unge assistenter at slide sig fri

og ringe til sparekassens direktør, som straks ringede videre til

politiet på Østerbro. Her reagerede man, så hurtigt man kunne,

og i løbet af en halv time var hele styrken mobiliseret. Man pla-

cerede betjente på samtlige banegårde, landeveje og ved hav-

nen for at hindre røverne i at forlade byen. Man hyrede sågar

private opdagere, som det hed dengang, til opgaven.

Samtidig sendte man et signalement ud til offentligheden:

”Røvernes Signalement: 1. Nærmest lille, spinkel, lille mørkt

Overskæg, fremtrædende Ar i højre Tinding i Højde med Øjet,

smaa mørke Øjne, noget markeret, men regelmæssigt Ansigt,

mørk artistlignende Type, ordentlig klædt i sort stiv Hat, Dob-

beltflip, mørk Sommeroverfrakke. 2. Middelhøj, kraftig, stort

vikset mørkt eller blondt Overskæg, noget bredt Ansigt, jævn

klædt i sort stiv Hat, brunlig Sommeroverfrakke.“

Rygtet om røveriet løb hurtigt rundt i byen. De øvrige banker

og sparekasser hyrede straks vagter, og mange forretninger

sendte alle rede penge i banken. Ingen vidste sig sikker, når

noget sådant kunne ske ved højlys dag!

Samtidig havde bankerne brug for at sende et klart signal til

privatkunderne om, at pengene var sikre i banken. Det lagde

direktøren for Landmandsbanken, etatsråd Emil Glückstadt,

heller ikke skjul på i et interview til en avis. Glückstadt, som var

oprørt og bestyrtet, afslørede tillige lidt af sin egen banks sik-

kerhedsforanstaltninger: ”Nu har jeg aldrig kendt Mage, det

lyder jo rent amerikansk. Her gaar man og tror, at vi lever i et

ordnet Samfund. (...) Vore Folk er forsynede med skarpladte

Revolvere, og de har den udtrykkelige Ordre, at de i fornødent

Fald skal bruge Revolveren til det yderste og skyde enhver ned,

der voldelig vil sætte sig i Besiddelse af Bankens Midler. Denne

Ordre er indskærpet meget nøje, og det faar da komme an paa

en Prøve, hvem der skyder først. Om en Overrumpling af vore

Folk kan der ikke være Tale; de skal forsvare de betroede Midler

til det sidste.“

Hvorvidt personalet var indstillet på dette, er nok tvivlsomt,

men skarpladte skydevåben var normalt at have i banker helt

op til 1960’erne.

De to tyske røvere, der et par uger efter røveriet blev

på grebet, satte en ny standard for grovheden af bankrøverier.

Siden har grænsen rykket sig, men til gengæld skal nutidens

bankpersonale trods alt ikke skyde igen. n

baNKRøvERI på amERIKaNsK maNéR

Sikkerheden i pengeinstitutter var et stort tema i august 1913.

Det inspirerede tegneren på Vort Folk til denne forudsigelse af fremtiden


medlemsmøde

daNsKE poLITIKERE maNGLER baNKsKoLEN Ingen så finanskrisen komme. Vi var alle forblændet af de gode tider. Betyder det, at vi er blevet for loyale, spurgte næstformand Kent Petersen de godt 400 medlemmer til møde i Den Sorte Diamant

Af Carsten Rasmussen [email protected]

Foto: Stig Stasig

”Jeg er træt af at høre om, at banker vil gå ned. Der er alt

for mange useriøse indlæg i debatten om finanskrisen“, siger

næstformand i Finansforbundet Kent Petersen, der i aften

har smidt jakke og slips, så han ikke smelter, mens han går

rundt og taler til de godt 400 medlemmer, der er mødt op i

Den Sorte Diamant for at høre om krise på hjernen.

”Den her krise opstod blandt andet i USA med de subprime

lån, der var baseret på alt for optimistisk høje boligpriser og

banklån til folk, som under ingen jordiske omstændigheder

kunne betale pengene tilbage”, forklarer han.

Punkt for punkt gennemgår Kent Petersen de initiativer,

Finansforbundet har taget, for at forklare især de politiske

partier, hvad der skal til for at komme krisen til livs i Danmark.

I Folketinget sidder politikere og er fristet til at kaste sig ind

i en regulering af den finansielle sektor.

”Nu er jeg klar over, at danske politikere ikke har gået i

bankskole, som vi har, og det er måske derfor, at Socialdemo-

kraterne kan foreslå en bankpakke med en statsbank. Den

type forslag har vi klart talt imod.”

Medlemmerne lytter koncentreret og morer sig tydeligvis,

hver gang deres næstformand revser økonomer, politikere og

ikke mindst de danske medier, der kører deres opgejlede spil

i jagten på ”Danmarks værste bankrådgivning“.

”Vi bankfolk har været i skudlinjen. Men jeg er bare så træt

af, at vi som medarbejdere i banken skal have hele ansvaret.

Al skylden. Det er altså bankledelserne, der udstikker ram-

merne for, hvordan banken drives.”

den farlige loyalitetHvad vi kan udfordre os selv på, er, om vi ude i bankerne kunne

have været med til at bremse en alt for løsagtig kreditpolitik

tide, før den blev så svimlende stor i økonomisk omfang som

i 2007. Om vi kunne have gennemskuet de passive bankbe-

styrelser, før det var for sent. Selv om vi er trætte af at høre

om Roskilde Bank, vil Kent Petersen alligevel lade os høre

det én gang til, fordi en enkelt persons grådighed var afsæt

for, at banken kørte sig selv helt ud over kanten.

”Direktør Niels Valentin havde en optionsordning, der var


blevet over 100 millioner kroner værd. Når en direktør har

helt personlig gavn af at få kursen til at stige ved at sætte

tempo på salg af bankens egne aktier, så er grådighed en

væsentlig faktor i det spil, hvor nogle har taget særligt høje

risici”, siger Kent Petersen og spørger rundt i salen, om nogen

har tænkt over, hvad der gør, at ingen får sagt fra, når deres

bank kaster sig ud i kreditgivning uden sikkerhed. Han svarer

selv:

”Vi var alle forblændet af, hvor godt det gik. Men vi skal

tænke på, at hvis vi bliver for loyale, så kan det faktisk gå ud

over vores arbejdsplads“.

Kent Petersen efterlyser mere kompetente bestyrelser:

”Når den lokale bank pludselig vokser, er det vigtigt, når

der skal vælges til bestyrelsen, at kompetencerne i bestyrel-

sen vokser med, fordi de sidder med et ansvar for vores

arbejdsplads”.

Krybdyret i os alleHverken politikere, økonomer eller bankfolk har forklaret,

hvorfor de ikke evnede at se, at en finanskrise brød løs. Hvis

man vil have en forklaring, må man søge den andetsteds. I Den

Sorte Diamant tog hjerneforsker Peter Lund Madsen over på

scenen og gav et kort og morsomt kursus i hjernens udvikling.

Hvis vi ser på hjernen, ser virkeligheden ganske anderledes

ud. Mennesker lader sig nemlig styre af alt muligt andet end

rationelle og økonomiske motiver. Ifølge Peter Lund Madsen

har vi mennesker arvet tre ting fra krybdyrhjernen: mad, sex

og magt, som repræsenterer den mest primitive hjerneaktivi-

tet.

Først for 75.000 år siden var menneskehjernen færdig-

udviklet med evnen til medfølelse, forklarer hjerneforskeren,

inden han svarer på, hvor grådigheden sidder: ”Den sidder i

krybdyrhjernen, hvor man bare vil have og have“. n

FEm mødER mEREDu kan endnu nå at deltage i et medlemsmøde: Nykøbing Falster (9. november), Kolding (12. november), Aabenraa (23. november), København (26.november) samt Århus (14. december). Møderne i Kolding og København begynder kl. 18.30 – de øvrige kl. 17.30. Du kan tilmelde dig på finansforbun-det.dk (under medlemskab & plus)


Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

spørge-hjørNet

Afskedigelse på grund af sygefraværJeg har været ansat i en bank siden juli 1990 og

er omfattet af Standardoverenskomsten. I august

2009 fik jeg en sygdom, som medførte, at jeg blev

sygemeldt fra arbejde i længere tid. Jeg har hørt,

at min arbejdsgiver først kan afskedige mig efter

120 dages sygdom, men jeg ved ikke, om det pas-

ser. Jeg er her i finanskrisen meget nervøs for, at

min arbejdsgiver fyrer mig. Kan han det, og hvad

er mine rettigheder i givet fald?

Venlig hilsen

P. Kristensen

SvarFørst skal det nævnes, at 120-dages-reglen ikke

finder anvendelse for dit vedkommende, da du er

omfattet af Standardoverenskomsten. Derfor kan

din arbejdsgiver ikke opsige dig med et forkortet

varsel.

Sygdom, der medfører uarbejdsdygtighed, er i

henhold til funktionærloven ’’lovligt forfald’’. Det

betyder, at du har en lovlig grund til ikke at møde

på arbejde.

En arbejdsgiver kan imidlertid godt opsige

en medarbejder på grund af sygdom, hvis opsigel-

sen efter en konkret vurdering kan betragtes som

værende saglig. Ved denne saglighedsvurdering skal

der ske en afvejning af forskellige hensyn; det kan

eksempelvis være sygdommens varighed og karak-

ter, virksomhedens størrelse, dine sygdomsperioder

i øvrigt og udsigten til din raskmelding.

Husk, at du altid kan kontakte din tillidsmand og

få ham eller hende til at bistå dig til sygesamtaler

med videre.

Venlig hilsen

Mette Bruun, juridisk konsulent

Ferie i forbindelse med fritstillingJeg er blevet afskediget med et opsigelsesvarsel på

tre måneder. Jeg blev fritstillet, og i min opsigelse

stod der ikke noget om afholdelse af ferie. Jeg

havde to ugers restferie til gode, og jeg forventede

at få dem udbetalt, da jeg fratrådte, men jeg har

intet modtaget. Er jeg ikke berettiget til at få min

restferie på et feriekort?

Venlig hilsen

Morten Jensen

Svar

Når du er fritstillet, står du ikke til rådighed for din

arbejdsgiver. Det betyder, at du er forpligtet til at

holde din ferie i fritstillingsperioden jf. ferielovens

§ 16, stk. 2. Det gælder, uanset om det står i

op sigelsen, uanset om der er aftalt andet mellem jer,

og uden at din arbejdsgiver skal varsle din ferie

på ny.

Den eneste betingelse, der skal være opfyldt,

er, at fritstillingsperioden er så lang, at varslet og

ferien, for dit vedkommende restferien, kan ligge

inden for fritstillingsperioden.

Da restferie skal varsles med 1 måned jf. ferie-

lovens § 15, stk. 2, og da din fritstillingsperiode

er på 3 måneder, vil din restferie blive anset som

værende afholdt i fritstillingsperioden.

Venlig hilsen

Bente Kjær Koch, juridisk konsulent

professionsbachelor i softwareudvikling?

it-klubben er finansforbundets beteg-nelse for de aktiviteter, som forbundet afholder med fokus på it-medlemmerne.

læs mere på www.finansforbundet.dk/it. på hjemmesiden kan du også tilmelde dig vores it-nyhedsservice og blive løbende opdateret om aktiviteter i it-klubben.

IT-klubben afholder disse informationsarrangemen-ter, fordi vi mener, løbende kompetenceudvikling og opkvalificering er altafgørende for vores medlemmers fremtid.

Så mød op og hør lidt mere om dine muligheder!

Med venlig hilsen

Steen Lund Olsen,

formand for finansforbundets it-klub

i samarbejde med uddannelsesinstitutionerne inviterer it-klubben til informationsmøder omnye spændende efteruddannelsesmuligheder for de it-ansatte.

InfOrmatIOnSmøderne fOregår på erhvervSakademIerne den 2. december fra kL. 17.00 - 18.00– 6 forskellige steder i landet.

hvis du har en datamatikeruddannelse – eller hvis du har tilsvarende kvalifikationer uden af have papir på dem, er der nu kommet en række nye muligheder for at tage en overbygningsud-dannelse som bachelor i softwareudvikling.

uddannelserne sigter eksempelvis mod et job som systemudviklinger, arkitekt eller projektle-der på store it-projekter – og uddannelsen vil derfor udvide dine job- og karrieremuligheder på mange forskellige måder.

uddannelsen gennemføres på forskellige skoler fordelt rundt i landet – og i praksis er der flere måder man konkret kan støbe uddannelsesforlø-bet sammen. uddannelsen kan både gennemfø-res som fuldtidsstudie og som deltidsstudie

it-klubben inviterer derfor vores it-medlemmer til informationsmøder forskellige steder i landet, hvor man kan høre mere om de mange spæn-dende muligheder.

Uddannelsesstart februar 2010

nyt fra it-klubben

a jour

MEDDELELSERNyHEDERSERVICETILBUD


Grænseoverskridende arbejdsmarked i Fokus

Den finansielle sektor bliver i fremtiden mere international, og

det stiller Finansforbundet over for en række udfordringer. Der-

for gennemførte forbundet onsdag den 7. oktober en række

workshopper om fremtiden for flexicurity, kapitalfonde og out-

sourcing i forlængelse af repræsentantskabsmødet. En række

kompetente oplægsholdere var blevet bedt om at komme med

indspark om, hvordan den danske model, som bygger på både

fleksibilitet og sikkerhed på arbejdsmarkedet, kan overleve den

EU-regulering, der allerede finder sted, og den arbejdskraftvan-

dring over grænser, der også tager til.

En anden workshop handlede om kapitalfondene, og her blev

det debatteret, hvorvidt kapitalfondene er mere medarbejder-

fjendske end andre typer virksomhedsejere. Temaet i den tredje

workshop var outsourcing, som der også forekommer en hel del

af i sektoren.

For at fastholde sygemeldte på arbejds-

markedet og nedbringe sygefraværet er

der indført en række nye regler på syge-

dagpengeområdet.

Et af de nye tiltag er en mulighedser-

klæring, som arbejdsgiver kan anvende

over for syge medarbejdere. Erklæringen

består af to dele, hvor den første del udfyl-

des i fællesskab af arbejdsgiver og medar-

bejder, og den anden del udfyldes af lægen.

Erklæringen er et led i indsatsen for at fast-

holde en sygemeldt medarbejder og for at

øge muligheden for hel eller gradvis tilba-

gevenden til arbejdspladsen.

Reglerne om mulighedserklæring har

virkning fra 5. oktober 2009. Erklæringen

samt en vejledning til arbejdspladsen kan

ses på ams.dk under temaet sygedagpen-

geopfølgning.

Fra 4. januar 2010 indføres sygefraværs-

samtaler, som arbejdsgiveren skal holde

med sygemeldte medarbejdere inden de

første 4 uger af sygefraværet. Samtalen

skal handle om, hvordan og hvornår medar-

bejderen kan vende tilbage til arbejdet.

Beskæftigelsesministeriet har udgivet en

vejledning om sygefravær på arbejdsplad-

sen, som beskriver, hvad arbejdsgiveren må

spørge medarbejderen om.

Vejledningen kan findes på .bm.dk og

.retsinformation.dk. Her kan man også

finde den samlede lov om en styrket

beskæftigelsesmæssig indsats over for

sygemeldte.

nye reGLer om syGeFravær

medlemsservice

ny pensionsstrateGi

Pensionsordninger kan være svære at forstå, få overblik over

og forholde sig til.

Men det handler om rigtigt mange penge, og det er penge,

der er vigtige for vores velfærd, når vi stopper på arbejdsmar-

kedet.

Det overordnede formål med Finansforbundets pensions-

strategi er at sikre medlemmerne en god levestandard som

pensionister og økonomisk tryghed ved invaliditet og død.

I Finansforbundets overenskomst er der krav om, at pen-

sionsordningen vælges efter lokalt aftalte kriterier, som skal

tilstræbe at give medarbejderne de bedst mulige markeds-

vilkår.

For at støtte de tillidsvalgte er der nu lagt en række værk

tøjer på Finansforbundets hjemmeside. Det er ikke meningen,

at du skal være ekspert og påtage dig at rådgive om pension,

men det er hensigtsmæssigt, at du kender til de overordnede

overvejelser omkring pension.


medlemstilBUd

Styrk dig Selv

Pippi Power, ledelseskommunikation eller prioritering i den travle hverdag.

Mulighederne er mange på Finansforbundets Styrk dig selv-kurser, men fællesnævneren

er den personlige udvikling, som du kan bruge både på arbejde og i privatlivet

læs mere om medlemsfordelene På finansforBUndet.dk/PlUs.

udnyt dit medLemskab

› Få karriererådgivning

› Komme på medlemskurser

› Spare på forsikringer

› Få tilbud på ferierejser

› Få personlig rådgivning

› Leje billige ferieboliger

› Få rabat på benzin

› Bruge finansjob.dk

› Få bonus i 4.300 butikker

› og meget mere …

Finansforbundet har masser af gode medlemstilbud på hylderne. Du kan i de kommende numre af Finans blandt andet læse om, hvordan du kan …

Som medlem af Finansforbundet har du

adgang til mere end 20 forskellige medlems-

kurser, og der er noget for enhver smag. Du

kan styrke dig fagligt på et karriereudviklings-

eller kommunikationskursus, udvikle dig per-

sonligt ved at blive bedre til at håndtere stress

eller afprøve dine fysiske grænser under

hårde udfordringer i den frie natur.

Blandt de nye kurser i år er ”Pippi Power“,

der er et tilbud til dig, som har lyst til at vende

lidt op og ned på det hele og se de kedelige

hverdagsrutiner i et nyt lys. Hvis du har små

børn og svært ved at få døgnets timer til at

række, kan du tilmelde dig kurset ”Bleer, kar-

riere og fodbold“, der handler om prioritering

af tid og aktiviteter i den stressede hverdag i

småbørnsfamilier. Eller du kan tage ved lære

af de vigtigste kendetegn fra succesfulde

erhvervsledere og styrke din maskuline kom-

munikation på ”Who’s the man”-kurset.

En af de populære gengangere er ”Extreme

Event”, hvor du kan bryde, flytte eller erkende

personlige grænser via en tilpasset udgave af

et adventure race, hvor deltagerne arbejder

sammen i hold. Kurset ”Spis sundt uden at

lave mad” henvender sig til singlemænd med

opskriften på, hvordan man bliver sundere,

lettere eller mere energisk.

Har du ikke prøvet et styrk dig selv-kursus

endnu, er der al mulig grund til at springe ud

i det. Og selv om der er rift om pladserne på

de fleste kurser, har du gode chancer for at

komme med på det kursus, du tilmelder dig.

Ansøgere, som ikke tidligere har været af sted

på kursus, får nemlig plads før gengangere.

Deltagerbetalingen er beskedne 500 kro-

ner for et weekendkursus, der typisk varer fra

fredag aften til søndag eftermiddag. Et beløb,

som en del virksomheder faktisk vælger at

betale for deres ansatte. Endagskurser koster

det halve.

Læs mere om kurserne i Styrk dig selv-kata-

loget, der findes sammen med denne udgave

af Finans. Du kan melde dig til på finansfor-

bundet.dk/styrkdigselv, hvor du også kan få

mere information om det eller de kurser, du

har lyst til at tilmelde dig.


arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det på gældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten. arrangementer fra Senior-grupperne er for seniorer i det pågældende område, hvis der ikke står andet i annoncen.

LEdIGE oG sENIoRER

netværk nordjyLLand

julestemning på børglum klosterVi skal opleve eventyr- og julestemning på et kloster anno 1859. Der vil være over 30 boder og arbejdende stande. Vi vil hygge os med en dejlig julefrokost i Den gamle Smedie. Se evt. www.boerglumkloster.dk. Forventet hjemkomst sidst på eftermiddagen.

Tid: Fredag d. 20. november Sted: Aalborg Banegård kl. 9.00 Pris: GratisFrist: 13. november Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] eller

tlf. 3296 4600 Oplys medlemsnr., mailadr. og mobilnr.

Der er mulighed for at støde til på Børglum Kloster, hvis du f.eks. kommer nordfra.Praktiske spørgsmål kan rettes til Netværk Nordjylland:Lone Rasmussen, tlf. 9818 8610 – 5189 4544 eller mail [email protected] Birgit Davids, tlf. 9815 5804 – 2423 0269 eller mail [email protected] også at melde afbud hertil så tidligt som muligt, hvis du skulle blive forhindret.

netværk midtjyLLand

julehyggePå hotel Bording vil vi hygge os sammen over en lidt utraditio-nel og spændende julebuffet.Der er gode togforbindelser både fra øst og vest, og hotellet ligger kun ca. 50 m fra stationen.

Tid: Torsdag den 26. november kl. 17.30Sted: Hotel Bording, Bredgade 2, BordingPris: GratisFrist: 19. november Tilmelding: Bente Randrup, Vasen 10, 7500 Holstebro, tlf.

9742 9811/2521 4345 (bedst mellem kl. 17 og 18) eller [email protected] med oplysning om navn, medlemsnr. og tlf.nr.

netværk syddanmark

julestemning for øjne og ørerPå Cafe Matisse i Kerteminde vil blomsterdesigner Charlotte Franke fra Floradesign vise os trends og tendenser inden for julebinderi i 2009, og efter en let frokost får vi rørt latter-musklerne med lattercoach Thomas Flindt. Vi kører fra Kerte-minde ca. kl. 16.00.

Tid: Onsdag d. 2. december kl. 9.30Sted: Busafgang: kl. 7.30 Afk. 68 Haderslev kl. 8.00 OK tanken, afk. 63 Kolding kl. 9.00 Dannebrogsgade, OdensePris: GratisFrist: 17. november Tilmelding: Susanne Skov, mail [email protected] eller

tlf. 3296 4600 Oplys medlemsnr., mobilnr. samt påstignings-

sted.

seniorGruppen århus

julefrokost på sabro kroBeskrivelse: Under spisningen underholder pianist A. Kvorning.

Tid: Onsdag 25. november Sted: Kl. 12.30 på Sabro Kro, Viborgvej 780,

8471 SabroPris: Gratis, drikkevarer for egen regningFrist: 10. november Tilmelding: [email protected] eller Kurt Bjerre, Rønnevangen

39, 8471 Sabro

seniorGruppen roskiLde

julefrokost på benløse kro

Tid: Torsdag 26. november kl. 12.45Sted: Benløse Kro, Roskildevej 113, Benløse, 4100

Ringsted Bus 234 (mod Slagelse) afgår fra Roskilde St.

(ny terminal) kl. 11.40 med ankomst Benløse kl. 12.22 (derefter to minutters gang til kroen).

Bus 252 afgår fra Køge St. (bus) kl. 11.48 mod Ringsted. Busskifte ved Sjællandsgade/Hov-marksvej til bus 401 mod Benløse, ankomst kl.12.41 (to minutters gang til kroen). Bus 401 afgår fra Ringsted St. (bus) kl. 12.32, ankomst Benløse kl. 12.41 (to minutters gang til kroen).

Pris: Medlemmer 100 kr. Ledsagere: 300 kr.Kontonr.: Reg.nr. 3191 - kontonr. 3191551273 (Inga

Nielsen) Frist: 13. novemberTilmelding: Eivind B. Falshøj, Bakkehusene 16, 4174 Jystrup

Midtsj.– tlf. 4632 0826E-mail: [email protected]

seniorGruppen storstrøm

julefrokost og bowlingTid: 24. november kl. 10Sted: Marielyst BowlingcenterPris: 150,00 kr., og ledsagere 300,00 kr.Kontonr.: 3348-3348412329Frist: Der er stadig pladserTilmelding: Grete Fagerberg, 5538 7245E-mail: [email protected]

seniorGruppen ribe

julefrokostBjarne Hansen vil igen i år levere hyggemusik under frokosten, måske også til en svingom, inden vi skal hjem. Efter frokosten skal vi dog først underholdes af sangkoret ”Shantygruppen Capstan” med op til 40 sangere.

Tid: Torsdag den 26. november kl. 12.30Sted: Skads Forsamlingshus, Skads Byvej 54, 6705

Esbjerg Ø. Du sørger selv for transporten. Vi slutter kl.

16.30.Pris: 100 kr. Din ledsager betaler 200 kr. Drikkevarer

er for egen regning.Kontonr.: 6266 790 293, reg.nr. 2430Frist: Onsdag den 18. novemberTilmelding: Jens Peter Juhl, Midtfenner 11, 6760 RibeE-mail: [email protected]. Husk at tilmelde dig,

før du betaler.

seniorGruppen sønderjyLLand

julefrokost

Holbøl Landbohjems flotte julefrokost, som I kender den.Tid: Fredag 27. november kl. 12.00Busafgang: 11.00: HHP, Haderslev 11.30: Madevej, Aabenraa 11.05: Kirketorvet, Sønderborg 11.30: Stationen, Gråsten Husk antal og påstigningssted.Sted: Holbøl LandbohjemPris: Kr. 200,00Kontonr.: Kontonr. som sædvanligFrist: 16. novemberTilmelding: Bent Hach, Tyttebærvej 4, 6430 Nordborg. E-

mail: [email protected]

medlemsservice


netværk nordjyllandJulestemning på Børglum Kloster,

20. november

netværk midtjyllandJulehygge, 26. november

netværk syddanmarkJulestemning for øjne og ører, 2. december

seniorgruppen århusJulefrokost på Sabro Kro, 25. november

seniorgruppen roskildeJulefrokost på Benløse Kro, 26. november

seniorgruppen storstrømJulefrokost og bowling, 24. november

seniorgruppen ribeJulefrokost, 26. november

seniorgruppen sønderjyllandJulefrokost, 27. november

seniorgruppen hovedstadenJulefrokost, 24. november

seniorgruppen hovedstadenForedrag hos Albatros Travel, 25. november

seniorgruppen ringkøbingJulefrokost, 25. november

seniorgruppen vejleJulefrokost, 1. december

seniorgruppen region nordJulefrokost, 1. december

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeG tiLmeLder miG arranGementet:

seniorGruppen hovedstaden

Foredrag hos albatros travel

Foredrag og tilbud m.v. om Albatros Rejser i året 2010. Varig-hed ca. 2 timer, der serveres kaffe og kage.Tid: Onsdag den 25. november kl. 14Sted: Albatros Travel, Tøndergade 16, 5. sal. 1752 Kbh. V.Pris: Gratis Frist: 13. novemberTilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Alberts-

lundE-mail: [email protected] er nødvendig af hensyn til traktementet. Ægtefæl-ler/samlevere er velkomne. Begrænset plads.

julefrokostForedrag om øl (juleøl) ved Allan Mylius Thomsen. Kl. 12.00 stor julefrokost. Julemusik ved Andreas Vago

Tid: Tirsdag den 24. november kl. 10Sted: Restaurant Brøndby, Brøndby Stadion 10, 2605

BrøndbyPris: Kr. 150,-Kontonr.: 1551-2561400213Frist: 15. novemberTilmelding: Alex Wagner, Ørnens Kvt. 30 B, 2620 Alberts-

lundE-mail: [email protected]

Bemærkninger: Gode parkeringsforhold. Bus til døren. Tydeligt navn ved indbetaling på konto.

seniorGruppen rinGkøbinG

julefrokost Vi mødes på Hotel Medi, Ikast, som serverer deres gourmet-middag for os.

Tid: Onsdag den 25. november kl. 12Sted: Hotel Medi, Rådhusgade 8, IkastPris: Gratis – inklusive et glas rødvinFrist: Tilmelding senest den 16. november Tilmelding: Gunnar Mølby Henriksen, Spinkebjerg 61, Gjel-

lerup, 7400 Herning, telefon 9711 9729 – bedst mellem 9 og 10.

E-mail: [email protected]

Bemærkninger: Medbring gave til pakkespil til cirka 20 kroner. Begrænset deltagerantal, så derfor benyttes ”først til mølle”-princippet.

seniorGruppen Fyn

Før-julemødeVi starter med kaffe og kringle.Derefter får vi besøg af Egon Lausen, 63 år, sognepræst i Ker-te og Tanderup Sogne på Vestfyn i 29 år. Egon Lausen har tal-rige andre gøremål: Omfattende foredragsvirksomhed, under-visning på højskoler, efterskoler, sygeplejeskole, gymnasier samt arbejde med tv. Bl.a. har Egon Lausen i 12 år medvirket hos Bubber i Snurre Snups Søndagsklub på TV 2 samt i 6 år tilrettelagt og været ansvarlig for tv-gudstjeneste på DR1. EMNE: ”JUL ER AT VÆRE I PARADIS PÅ JORDEN”.Ca. kl. 12.30 vil vi nyde Frimurerlogens store julebuffet med en øl eller vand – ledsaget af musikalsk underholdning.Herefter slutter dagens program.

Tid: Fredag den 27. november kl. 9.45Sted: Frimurerlogen, Albanigade 16, OdensePris: Medlemmer kr. 50 – ledsager (fælles bopæl)

kr. 300.Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376-

5495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Mandag den 23. novemberTilmelding: Lis Larsen, 6616 1413 – Georg Juel, 2211 7825 –

J.E. Jørgensen, 6616 4484 – H. Weber Jeppe-sen, 6597 4325 – Carl Ove Olsen, 6611 8158.

seniorGruppen vejLe

julefrokostFællessang og musik med fhv. skoleinspektør Bjarne Duedal med efterfølgende frokost og hyggeligt samvær.

Tid: Tirsdag 1. december kl. 11Sted: DGI Huset, Vejle Der er kaffe fra kl. 10.30.Pris: Kr. 50 for medlemmer og kr. 200 for ledsagereKontonr.: 9402-4800340373Frist: 16. november Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum E-mail: [email protected]

Bemærkninger: Beløbet indbetales på ovennævnte konto med angivelse af navn i rubrikken ”tekst på modtagers kontoud-skrift”, eller tilmeldingsblanket vedlagt check sendes til oven-nævnte.

seniorGruppen reGion nord

julefrokostKl. 10: Hyggesnak med tidligere kolleger. Der kan købes

kaffe og øl/vand Kl. 11: Tv-værten, forfatter/lokalhistoriker Helge

Quistorff causerer over Rold Skov og dens skæ-ve beboere gennem tiderne. Fra kl. 12.30 jule-buffet, forventet afslutning kl. 16.

Tid: Tirsdag 1. decemberSted: Papegøjeburet, Aalborg Kongres og Kulturcen-

ter, Europa Plads 2, AalborgPris: Kr. 125. (Drikkevarer for egen regning).Kontonr.: Beløbet indsættes på konto 2376-

5495887725 i Nordea med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer

Frist: 19. novemberTilmelding: Hanne Hvidegaard, Gl. Hvidegaard, Hvidegaards

Ager 5, 9800 HjørringE-mail: [email protected] Evt. afbud på tlf. 9891 1025


medlemsservice

Den 10. november 2009 kl. 8.30 åbnes der

for udlejning af Finanssektorens Feriefonds ferie-

boliger. Udlejningen gælder for følgende perioder:

Sommerhusene: uge 7 + 8, samt fra uge 13 til

og med uge 21

Boligerne på Bornholm og ferie lejlig hederne i København: uge 1-21

Feriefonden har fået er nyt bookingsystem som

betyder at du med det samme kan se, om du har

fået tildelt en af ferieboligerne, med undtagelse

af uge 7 og 8 hvor til de lingen sker ved lod-

trækning. Du har mulighed for at oprette et lod til

en feriebolig, og selve lodtrækningen vil foregå

den 25. november 2009. Alle vil få direkte

besked om resultatet af lodtrækningen.

Bookning af en feriebolig kan kun ske via

Finansforbundets hjemmeside www.finans for-

bundet.dk/feriehuse. Her vil du også kunne se en

beskrivelse, priser samt billeder og plantegning

over ferieboligerne.

Som pensionist eller efterlønsmodtager har du

også mulighed for at reservere en feriebolig, dog

tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

EBELTOFT EBELTOFT EBELTOFT BORNHOLM

Øreflak 11 A Stenagervej 57 A Stenagervej 57 C Hasle Marina 31 og 49

FINaNssEKToRENs FERIEboLIGER I 2010

Fra lørdag kl. 14 til lørdag kl. 11 Mellemprisekskl. el

Lavprisekskl. el

Bornholm Hasle Marina 31 * Kr. 2.000 Kr. 1.700

Bornholm Hasle Marina 49 * Kr. 1.900 Kr. 1.600

Odsherred Engsvinget 5 * Kr. 1.800 Kr. 1.500

Odsherred Højby Lyngvej 29 Kr. 1.400 Kr. 1.100

Ebeltoft Øreflak 11 A Kr. 1.800 Kr. 1.500

Ebeltoft Stenagervej 57 A Kr. 2.000 Kr. 1.700

Ebeltoft Stenagervej 57 C * Kr. 2.000 Kr. 1.700

Ålbæk Urfuglevej 18 Kr. 1.600 Kr. 1.300

Ålbæk Oksevej 61 * Kr. 1.900 Kr. 1.600

Ålbæk Musvågevej 15 Kr. 1.800 Kr. 1.400

Ålbæk Musvågevej 176 Kr. 1.900 Kr. 1.600

Fra søndag kl. 16 til torsdag kl. 14 eller fra torsdag kl. 16 til søndag kl. 14

Hel uge ekskl. el Uge 7 og 8

Halv uge ekskl. el

København V Gasværksvej 13, 1. th. * Kr. 3.000 Kr. 1.500

København NV Frederiksborgvej 17, 1.th. * Kr. 3.000 Kr. 1.500

*Forbud mod husdyr samt rygning i boligen

Finans november 2009 61 Finans oktober 2009 61

FyREdE UddaNNER sIG læS Side 62


Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Jasper Carlberg

Lars Baadsgaard og Lise Ingomar Thomsen besluttede at uddanne sig til henholdsvis voksenunderviser og uddannelsesvejleder, da de mistede deres job i henholdsvis Spar Nord og Løkken Sparekasse. Finansforbundets konsulenter hjalp dem i gang

finansjoB

FyREdE sæTTER sIG på sKoLEbæNKEN

For få måneder siden arbejdede han som investeringsrådgiver

i Spar Nord. Nu er han i gang med at tage Almen Voksenpæ-

dagogisk Grundkursus (AVG), som skal lære ham, hvordan

voksne lærer.

Lars Baadsgaard har besluttet at tage uddannelsen til

voksenunderviser, fordi han efter mange års uddannelse i

økonomi- og bankfag trængte til at prøve en anden type

uddannelse. Konkret kan han bruge voksenunderviseruddan-

nelsen, når han i november skal undervise i kurset ”Investering

i praksis“ hos LOF i Roskilde. Og så er han i gang med at etab-

lere sin egen virksomhed, Baadsgaard Finans, hvor han vil

tilbyde uvildig privatøkonomisk rådgivning.

”Jeg er gået fra at have en arbejdsuge på 70 timer, idet

jeg ved siden af mit job i Spar Nords Investeringscenter

Sjælland læste HD i Finansiering, til nu nul timer. Den dag

jeg fik at vide, at de ville lukke Investeringscenter Sjælland,

skulle jeg skrive min hovedopgave på HD-uddannelsen. Jeg

er selv følgelig skuffet over at blive afskediget og mener, at

det var en strategisk fejl af banken at lukke centret, men jeg

er ikke bitter“, siger Lars Baadsgaard.

Ved deadline for artiklen her ventede han på, at Finans-

tilsynet vil godkende ham til at udøve investeringsrådgivning

som uvildig privatøkonomisk rådgiver. Den krævede ansvars-

forsikring for investeringsrådgivere er allerede på plads.

”Jeg har i mange år gået og tænkt over at starte et firma,

der kunne dække folks behov for uvildig rådgivning. Hvis man

skal prøve at starte sådan en type virksomhed op, skal det

være nu, hvor der er kritisk fokus på bankernes rådgivning“,

mener Lars Baadsgaard, der indtil videre er helt alene om

Baadsgaard Finans.

At sætte sig på skolebænken igen har ikke været noget

problem for Lars Baadsgaard. Siden han blev færdiguddannet

på Finansdiplomstudiet i 1995, har han læst til merkonom i

markedsføring, og i de seneste fem år har han taget HD i

Finansiering.

”Det handler også om, at jeg har behov for at aktivere mig

selv. Jeg har to-tre undervisningsdage om måneden på AVG i

København, hvilket er fint i forhold til de ting, jeg arbejder med

omkring mit nye firma“, forklarer han.

Voksenunderviseruddannelsen, der for Lars Baadsgaards

vedkommende løber frem til februar 2010, koster 18.000

kroner. Han har søgt om og fået tilskud på 6.000 kroner fra

Finansforbundets uddannelsespulje, og så håber han, at hans

a-kasse, FTF-A, vil være med til at finansiere resten.

Hvis ikke der venter nok undervisning til ham, eller efter-

spørgslen på uvildig rådgivning er for lille, er Lars Baadsgaard

klar til at vende tilbage til et job som investeringsrådgiver.

”Jeg elskede mit job i Spar Nord og også mit tidligere

job i Alm. Brand Bank, og hvis der skulle vise sig at være

et ledigt job inden for mit speciale som investeringsrådgiver,

vil jeg helt sikkert overveje at søge det“, siger Lars Baads-

gaard.

fra teamleder til uddannelsesvejlederLise Ingomar Thomsen har efter 22 år i finanssektoren valgt

at sætte sig på skolebænken for at tage diplomuddannelsen

til uddannelses- og erhvervsvejleder. Den direkte årsag til

karriereskiftet er Løkken Sparekasses kollaps, hvor hun var

ansat fra 2002 til foråret 2009 som leder for sparekassens

backup for privatkunderådgivere og kasseserviceteamet.

Sideløbende var hun også uddannelsesansvarlig.

”Efter at have været ansat i en virksomhed, som var blevet


hængt ud i pressen, havde jeg ingen lyst til at fortsætte i et

pengeinstitut. Jeg havde mange gode oplevelser i sparekas-

sen, der var gang i tingene, vi søgte nye muligheder, og jeg

fik masser af udfordringer. Men da korthuset faldt, tænkte

jeg kun på at få så mange af mine medarbejdere over i

banken som muligt og ønskede selv at prøve noget helt

andet“, fortæller Lise Ingomar Thomsen.

Otte ud af de ti, hun var leder for, blev købt med ind i Nord-

jyske Bank, og det glædede Lise meget. Sideløbende med sit

job i Løkken Sparekasse havde Lise Ingomar Thomsen taget

en toårig NLP-uddannelse og var derefter blevet certificeret

NLP Master Coach og stressvejleder.

”Disse kompetencer havde jeg stor lyst til at bruge i et nyt

job“, siger hun.

Efter et par måneder i den ”røde bank“ Løkken Sparbank gik

Lise til sin nye direktør og fik at vide, at hun kunne forvente

at blive afskediget i løbet af maj måned. Et møde med Finans-

forbundets arbejdsmarkedskonsulent, Morten Stick Knudsen,

fik hende sporet ind på, hvor hun skulle hen karrieremæssigt.

”Jeg fortalte, at jeg godt kunne tænke mig at arbejde på

et jobcenter, et uddannelsesvejledningscenter, i en større

virksomhed, som HR-konsulent eller i en eller anden form for

vejlednings- eller coachingfunktion. Min oplevelse var, at jeg

manglede et eller andet. Morten kikkede på mig og sagde –

’jeg ved lige, hvilken uddannelse der ville passe til dig’. Og så

fortalte han om diplomuddannelsen til uddannelses- og

erhvervsvejleder, som jeg endda kunne tage i Ålborg og

Århus“, smiler Lise Ingomar Thomsen, der er 43 år.

Hun begyndte på den etårige heltidsuddannelse 30. august

og følger fag i både Århus og Aalborg, og det har hun ikke

fortrudt et sekund. Oven i købet kan hun få SVU (Statens

Voksenuddannelsesstøtte) – svarende til dagpenge – i 52

uger på diplomuddannelsen.

”På den ene side har det været hårdt at sige farvel til en

tryg arbejdsplads. Jeg savner mine medarbejdere og tidligere

kollegaer. Men på den anden side er det spændende at kaste

sig ud i noget nyt og anderledes. Jeg håber, at der efter

uddannelsen her venter mig et udfordrende job, hvor jeg kan

bruge mine evner inden for vejledning og coaching“, siger Lise

Ingomar Thomsen. n

Uddannelsen til voksenunderviser giver

Lars Baadsgaard et godt rygstød til at

undervise i privatøkonomi på aftenskole.

Af Jens Sillesen [email protected]

56 procent flere medlemmer af a-kassen FTF-A, hvor finansansatte udgør den største medlemsgruppe, har i forhold til for et år siden tegnet en lønsikring, der kan supplere dagpengene, hvis de bliver fyret

finansjoB

baNKFoLK poLsTRER sIG mod KRIsEN

Det er ikke kun halstørklæder og luffer, der i

disse dage bliver fundet frem for at beskytte

sig mod vinterkulden. Ansatte i finanssektoren

fortsætter med at beskytte sig mod de økono-

miske konsekvenser af arbejdsløshed. Det viser

den seneste opgørelse fra a-kassen FTF-A.

Den 12. oktober var der 2.706 medlemmer,

der havde tegnet lønsikring. Det er en stigning

siden september 2008 på 56 procent. Da var

der kun 1.734, der havde sikringen, der giver

85 procent af lønnen op til 39.700 kroner i

stedet for de 15.700 kroner i dagpenge.

”Det er usikkerheden og frygten for at miste

arbejdet, der får medlemmerne til at tegne

lønsikring“, fortæller Lasse Jermiin fra Top-

danmark.

Omkring 40 procent af FTF-A’s medlemmer

er bankansatte. Der er ikke tal for, hvor stor en

del af dem, der tegner lønsikring, som er ban-

kansatte. Men Lasse Jermiins antagelse bliver

bekræftet af en rundspørge om trivsel, Finans-

forbundet foretog i september blandt 721

medlemmer. Den viste, at 27 procent af de

adspurgte er bekymrede for arbejdsløshed.

Stigningen er fortsat hen over sommeren

og efteråret, hvilket er overraskende for Top-

danmark.

”Vi er usikre på, hvordan det vil udvikle sig

fremover. Vi havde forventet, at tegningen af

lønsikring ville stige frem til sommeren i år, men

den er fortsat. Takten i stigningen er faldet, og

vi forventer nu, at det vil flade ud, når krisen

stopper. Derefter vil det sikkert ligge på et sta-

bilt niveau, medmindre vi iværksætter nogle

tiltag, men det er ikke i støbeskeen“, siger

Lasse Jermiin til Nyhedsbrevet Finans.

Den typiske sikring, medlemmerne af FTF-A

køber, er 8.000 kroner oven i dagpengene.

Dette har ikke ændret sig i løbet af den økono-

miske krise. Prisen for lønsikring varierer efter,

hvor stor en dækning en person ønsker.

Prisen variererOrdningen giver op til 85 procent (inklusive

dagpengesatsen) af den løn, medlemmet

havde før afskedigelsen. Kravet for at få udbe-

talt ydelsen er, at den ledige skal have indbetalt

til ordningen i ni måneder, før hun modtager

en opsigelse.

Præmien for lønsikring ligger mellem 39 og

816 kroner. Du kan vælge at få udbetalt din

lønsikring i seks eller 12 måneder per arbejds-

løshedsperiode. Er du ledig i flere perioder, kan

du højst få et beløb, der svarer til 24 måneders

lønsikring. Når du har fået udbetalt forsikrings-

præmien 24 gange, er forsikringen opbrugt.

Du vælger også, om du vil have en selvrisiko

på 1, 2 eller 3 måneder. Selvrisikoen er den

periode, der går, før udbetalingen finder sted.

Forsikringen dækker også, hvis du bliver

arbejdsløs som følge af tab af erhvervsevne på

grund af ulykke eller ved sygdom som for

eksempel stress. n

ET EKsEmpEL på LøNsIKRING Her er et regneeksempel baseret på en gennemsnitlig kommunal skatteprocent inklusive kirkeskat:

Erik tjener 30.000 kroner om måneden. Han vil have maksimal dækning i 12 måne-der og vælger en selvrisiko på en måned. Hvilket betyder, han ikke får lønsikring den første måned (hvor han måske får fratræ-delsesløn).

Regnestykket for Erik ser sådan ud:

• Løn:30.000kroner.

• Lønminusarbejdsmarkedsbidrag, som ledige ikke betaler (8 procent af 30.000): 27.600 kroner.

• 85procentaflønminusarbejdsmar-kedsbidrag: 23.460 kroner.

• Dagpenge:15.700kroner.

• Forskelmellemdagpengeogløn, der skal dækkes af lønsikring: 7.760 kroner.

• Anbefaletmånedligdækning: 8.000 kroner.

• Månedligudbetalingmedlønsikring før skat: 23.460 kroner.

Månedlig præmie før skat: 272 kroner.


finansjoB

Ny bog giver gode råd om, hvordan man kommer sig efter en afskedigelse

sENdT TIL TæLLING EFTER EN FyRING

Ordet fyret kommer af det plattyske ord ”firen“, der

egentlig betyder at fejre, og som senere danner bag-

grund for ordet fyraften. Så rent historisk kan man

sige, at ordet fyret betyder at blive givet en fridag.

Sådan opfatter de fleste, der bliver udsat for en

afskedigelse, det dog næppe. Snarere tværtimod.

En ny, lille, handy bog ”Kom på benene igen – sådan

klarer du en fyring“ af psykologen Rikke Høgsted er på

gaden og fyldt med gode råd om, hvordan man kan

rejse sig, når man er sendt til tælling efter en fyring.

På let fordøjelig og nøgtern vis beskrives de følel-

sesmæssige reaktioner, den fyrede kan rammes af;

vrede, frygt, lede og skam, men samtidig gør bogen

det klart, at disse reaktioner er helt normale. Forfat-

teren præsenterer en række korte eksempler på,

hvordan fyrede har reageret. For eksempel manden,

som tog sin fyring stille og roligt, men da han om

aftenen lagde sit barn i seng, begyndte han pludselig

at græde. Han var virkelig ked af at miste sit job og

sine kolleger, som han var enormt glad for. Bagefter

faldt han træt i søvn i sofaen med hovedet i skødet

af sin kæreste.

Eller kvinden, der længe havde haft smerter i den

øverste del af maven. Hun troede, smerterne skyld-

tes mavekatar. Den dag de varslede fyringer ramte

hende, brød hun sammen og græd. Bagefter var

mavepinen væk.

”Kom på benene igen“ beskriver også, hvilke

symptomer der bør få den fyrede til at overveje at

søge professionel hjælp. Og et andet afsnit giver

ideer til svar på spørgsmålet: Hvad laver du så?,

som man oftest bliver konfronteret med af sin bord-

herre eller -dame til fester.

Bogen er alt i alt et glimrende og hurtigt læst

værktøj til den fyrede eller til vedkommendes familie

eller vennekreds. n

Af Jens Sillesen [email protected]

”Kom på benene igen – sådan klarer

du en fyring” af Rikke Høgsted, 64 sider,

198 kroner, Dansk Psykologisk Forlag

Vi har nogle gode tilbud, der kan hjælpe dig i dit arbejde med at finde drømmejobbet, den rigtige uddannelse eller en spændende karrierevej.

Ring eller skriv til Susanne Skov på 3266 1455 [email protected] og reservér tid til en samtale med en af vores konsulenter.

www.finanSjob.dk – dit job og kaRRieRecenteR

SiddeR dU i dRØMMejobbet…eLLeR?

Er du vores nye kollega?

Erhvervskundechef

Til bankens erhvervsafdeling søger vi en

dygtig erhvervskundechef, alternativt en

kompetent erhvervskunderådgiver med

udviklingspotentiale til erhvervskunde-

chef. Afdelingen beskæftiger sig med

erhvervsfinansiering, herunder finansier-

ing af investeringsejendomme og

vindmøller. Der er 5 engagerede med-

arbejdere i afdelingen, som arbejder tæt

sammen med bankens kreditafdeling og

direktion.

Du får ansvaret for at opbygge og

servicere egen kundeportefølje, men

omfanget af dit kundenetværk er ikke

afgørende.

Vi forventer, at du har flere års erfaring

med håndtering og servicering af

erhvervskunder fra lignende job, gerne

suppleret med en HD-uddannelse. Du

behøver ikke at have ledererfaring, men

det er en forudsætning, at du har en god

kreditforståelse, er selvkørende og kan

træffe selvstændige beslutninger

samtidigt med, at du er en holdspiller.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du

velkommen til at kontakte afdelings-

direktør Erik Harding Madsen på telefon

3373 3183.

Kreditspecialist

Vi søger efter en dygtig kollega til vores

kreditafdeling. Kreditafdelingen består af

8 personer, som har ansvaret for

kreditpolitik og processer, kreditter til

privat og erhverv, inkasso samt

pantebreve. Vi udvider nu afdelingen med

en person, som primært får ansvaret for

kreditter til erhvervskunder.

Du bliver ansvarlig for håndtering af større

kreditter til erhvervsområdet, særligt

indenfor ejendomsfinansiering. Håndterin-

gen sker i samråd med kreditchefen og

erhvervsafdelingen, og skal herunder

sikre, at de aftaler der indgås overholder

bankens kreditpolitik og processer.

Du får mulighed for at præge bankens

udvikling inden for kreditområdet i

samarbejde med dine kolleger i og på

tværs af vores forretningsområder.

For stillingen gælder, at vi søger en person

med kendskab til ejendomsfinansiering,

og som arbejder selvstændigt, målrettet

og under ansvar. Du kan sætte dig ind i og

løse komplekse opgaver inden for kredito-

mrådet. Dine kommunikationsevner er

gode, og du er en erfaren bruger af

moderne teknologi. Du har muligvis en

akademisk eller anden længerevarende

uddannelse.

Hvis du har spørgsmål til stillingen som

kreditchef, er du velkommen til at

kontakte kreditchef Christoffer Jelstrup

på telefon 3373 3180.

Eik Bank Danmark A/S er en bank i vækst, og vi har i dag over 112.000 kunder og en balance på ca. 9 mia. kr. Vi er ejet af den færøske Eik Bank, som har

eksisteret i 177 år. Eik er et gammelt nordisk navn for egetræ, som symboliserer stabilitet og vækst. I Danmark er vi 110 ansatte, og tilbyder ydelser

inden for erhvervs- og privatområdet. Vi dækker enhver privatkundes behov for bankydelser, både som selvbetjeningskoncept via internettet og for

formuende kunder gennem personlig rådgivning. Vores koncept giver spændende udviklingsmuligheder for den rette kandidat.

Som vores nye kollega tilbydes du …

ansættelse i en dynamisk og fleksibel

virksomhed, hvor vi arbejder sammen som

hele mennesker – en balance i livet

mellem arbejde og fritid. Du bliver en del

af en meget spændende organisation,

hvor ingen arbejdsdage er ens. Du får

mulighed for at bidrage til vores positive

udvikling og frihed til at præge din

arbejdsdag og dine opgaver. Vi har mange

personalegoder og arbejder i et røgfrit

miljø. Stillingerne udføres med centralt

domicil på Oslo Plads 2, København Ø.

Hvis en af stillingerne lyder som noget for

dig, så send os en ansøgning hurtigst

muligt med henblik på en personlig

samtale til [email protected] eller til Majbrit

Elisa Hansen i Eik Bank A/S, Oslo Plads 2,

2100 København Ø. Angiv venligst hvilken

stilling du søger. Ansøgningsfristen er

hurtigst muligt, dog senest 16. november

2009.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Det kan være godt at kende nogen, der kender nogen. Mød Carlos.

Nogle gange vader man i jobtilbud fra it-branchen. Andre gange er der virkelig langt imellem snapsene. Derfor skulle du overveje at sætte Carlos på sagen.

Mød ham på bec.dk/jobagent. Der kan du oprette en profil og oplyse dine jobønsker. Så snart der sker noget, ved Carlos det. Og så ved du det. At du ved det.

SÆT EN JOBAGENT PÅ SAGEN!

BECRoskilde l 46 38 24 00 l www.bec.dkBEC – Bankernes EDB Central – er et it-hus for virksomheder i den finansielle sektor. Vi er over 900 ansatte.

97 % af os er tilfredse eller meget tilfredse med BEC som arbejdsplads, og 82 % vil anbefale andre at søge job i BEC.

Meddelelse fra BEC:

428-018 Agent Carlos 230x297.indd 1 22/10/09 9:26:17

Sig ja - til en fornuftig pensionskasse

Kan man elske nogen,man kun tager for pengenes skyld?Mere end 17.000 ansatte i banker og sparekasser har indgået fornuftsægteskab med FSP Pension. Og når vi spørger dem i kundeundersøgelser, får vi at vide, at de er meget tilfredse. Især når det gælder investering, service og rådgivning. At vi giver bedre råd, kommer kunderne til gode. For vi er 100 % kundeejet, og udbyttet skal ikke deles med aktionærer.

Vi tror på forhold, der skal passes og plejes gennem årene. Det betyder, at du som kunde kan regne med os både i medgang og modgang. Du kan vælge os, fordi vi deler din opfattelse af værdierne i tilværelsen. Eller du kan tage os alene for pengenes skyld. I begge tilfælde lover vi at give dig bedre råd til et bedre liv.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

xxxx_FSP_Finans_230x232_Aegteskab.indd 1 21/01/09 14:16:02

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Documents

Magasinet Finans nr. 10/2009