Magasinet Finans nr. 1/2013

Finansforbundets magasin nr. 1, 2013

Modvind på jobMarkedetOpsagte under krisen har nu sværere ved at få job end tidligere. Flere søger over i andre sektorer

Læs side 10

Med Vækstlån bliver din gode kunde endnu bedre!

– statens finansieringsfond

Som erhvervSrådgiver har du sikkert mange kunder med sunde vækstplaner. Planer, som kræver finansiering. Ud over den finansiering du selv kan bidrage med, kan vækstfonden supplere med nye vækstlån.

vækStlån står som udgangspunkt bag ved de sikrede lån og kreditter, du selv yder til din kunde. hvis du tager et vækstlån med i den samlede finansiering til kunden, reducerer du derfor din risiko. Samtidig kan du føje en større og stærkere kunde til din portefølje. vækstlån er til finansieringsbehov over 2 mio. kr.

vækstfonden yder vækstlån direkte til små og mellem-store virksomheder – i alle brancher. vækstlån kan finan-siere forretningsudvikling, investeringer og ejerskifte.

LÆS MERE PÅ VF.DK, ELLER RING 35 29 86 00

Finans januar 230 x 297.indd 1 20-12-2012 08:30:01

3 Finans januar 2013

indhold

14Fra bankrådgiver til caMpingpladsejer

28 teMa: iMage

Fedt at være spejder38

det Faste

4-8 nyheder7 leder36-37 globalt40-41 det juridiske hjørne 42 nyt Fra Forbundet 46-47 Feriehuse48-49 arrangeMenter For seniorer 50-51 generalForsaMlinger i kredsene 52-53 Finans senior rejser54-55 FinansForbundet Fokus54-57 Finansjob – nyt oM job og karriere

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 1 2013. Næste nummer 1. februar 2012 • Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Carsten Jørgensen (ansv. red.), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Mads Due Anker (DJ), [email protected] • Mette Tolling [email protected] Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest tirsdag 15. januar. Synspunkter i bladet afspejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design Katrine Kruckow og Hans Munk • Tryk: Datagraf • Forsidefoto: Territorium.

10 sværere at koMMe i job igen Opsagte finansfolk lider under de dårlige tider i sektoren og

i samfundsøkonomien generelt

14 Fra bankrådgiver til caMpingpladsejer Kjeld Palmberg har ikke fortrudt sit karriereskift

16 på tærsklen til unionen Danmark er tæt på at tilslutte sig EU’s bankunion, der i første omgang

gælder et fælles, europæisk banktilsyn

20 alternativet er Meget værre Danske Bank er begyndt en rejse, som er sat til at vare tre år

22 her skal kunderne være Fans Metro Bank, den første nye engelske bank i over 150 år, vinder kunder på at

holde åbent morgen og aften samt i weekenden

24 kritikere blev til aMbassadører Jyske Bank tager utilfredse netbankkunder med på råd

26 kontanter vil overleve Den førende leverandør af mønt- og seddeltællemaskiner til bankerne

tror fortsat på en lys fremtid

28 teMa: iMage Bankerne er massivt til stede som samarbejdspartnere og sponsorer i

sportens verden, hvilket giver pluspoint på imagekontoen

38 Fedt at være spejder ”Der er et kammeratskab, som jeg ikke vil undvære”, siger Sune Warberg

Clausen, om sin passion i fritiden med at være FDF’er

Nyheder


”uanset hvorledes vi her i landet havde opFørt os, ville Danmark som en lille åben økonomi være blevet ramt af den internationale finanskrise, som fra efteråret 2008 førte til et brat fald i den internationale samhandel på 20 procent”.

Nationalbankdirektør Nils Bernstein på Finansrådets årsmøde

stor FreMgang For realkreditten

De otte danske realkreditinstitutter for-

doblede næsten deres samlede overskud

i 1. halvår af 2012 sammenlignet med

samme periode året før. Resultatet før

skat blev på 5,1 milliard kroner, mens det

i 1. halvår var 2,6 milliarder kroner. Det

viser en opgørelse, som Finanstilsynet

har foretaget.

Realkreditinstitutternes forbedrede

resultat skyldes især højere nettorente-

og gebyrindtægter samt kursreguleringer.

Nordeavarsler flere nedskæringer

Topchef i Nordea Christian Clausen mel-

der nu ud, at man ikke er på plads med at

trimme organisationen.

I et interview med det internationale

finansmedie Bloomberg siger Clausen, at

han forventer, at i alt 10 procent af sta-

ben skal skæres væk i de år, hvor stor-

banken skal gøre sig klar til at honorere

de nye kapitalkrav. Nordea har allerede

afskediget 2.500 medarbejdere ud af en

samlet medarbejderskare på 34.000 –

det betyder, at medarbejderstaben skal

reduceres med yderligere 900 medarbej-

dere, hvis man ønsker en total medarbej-

derreduktion på 10 procent.saxo bank hives i arbejdsrettenFredag den 27. november afskedigede Saxo

Bank 168 medarbejdere fra bankens danske

afdelinger. I forbindelse med afskedigelser ind-

drages tillidsmanden, men da der ikke er en til-

lidsmand i Saxo Bank, skulle Finansforbundet

som den faglige organisation med overens-

komstretten inddrages. Og det blev Finansfor-

bundet ikke i tilstrækkeligt omfang af Saxo

Bank. Derfor besluttede forbundet i fredags

efter et resultatløst fællesmøde hos FA

(Finanssektorens Arbejdsgiverforening) at ind-

bringe sagen for Arbejdsretten.

”For Finansforbundet handler sagen om ret-

ten til at forhandle på medlemmernes vegne. I

dette tilfælde er det vores klare ret at forhandle

afbødeforanstaltninger, når man fyrer vores

medlemmer. Det er en af hjørnestenene i det

arbejdsretlige system, og det er en kamp, vi er

nødt til at kæmpe. Arbejdsgiverne har svigtet

deres ansvar i denne situation, og det må

nu sanktioneres af Arbejdsretten med bod”,

siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Han hæfter sig ved, at Saxo Bank og FA på

fællesmødet fredag den 14. december

erkendte, at overenskomsten ikke blev over-

holdt på alle punkter. FA mener dog ikke, at den

manglende overholdelse af overenskomsten

skal udløse en bod til Saxo Bank.

”Der er ingen tvivl om, at vi skulle have

været involveret i forhandlingerne om afbøde-

foranstaltninger på vegne af vores medlemmer.

Og det blev vi ikke. Det forventer jeg, at

Arbejdsretten vil sanktionere med en alvorlig

bod”, siger Kent Petersen./CJO

Foto: Sanpix

nyheder


Finansrådets formand, Michael Rasmussen, der

er direktør for Nordea Danmark, tøver ikke med

at betegne tilliden fra omverdenen til bankerne

som sektorens altoverskyggende udfordring.

I en bemærkelsesværdig skarp mundtlig

beretning på Finansrådets årsmøde mandag

den 3. december konstaterede han, at der har

været for meget udygtighed i bankledelserne.

”Vi kan naturligvis ikke stå på mål for ban-

ker, der ikke viser deres egne priser korrekt. Vi

kan ikke forsvare, når banker tjener penge på

at sælge produkter, som kunderne ikke forstår

– og taber penge på. Det er heller ikke kønt at

se på banker, der vurderer deres nedskrivnin-

ger fuldstændig skævt, og det er decideret

nedslående at se den række af banker, der har

haft så udygtig en kreditpolitik, at de har kørt

forretningen helt i sænk”, sagde Michael Ras-

mussen til forsamlingen af bankdirektører.

Medarbejderne i sektoren blev for en

gangs skyld også nævnt i en formandsberet-

ning på Finansrådets årsmøde.

”Vi er i dag 6.000 færre medarbejdere end

før krisen. Det er ikke ligefrem omdømme-

fremmende – og heller ikke tillidsskabende,

hverken blandt de ansatte eller hos kunderne”,

lød det fra Michael Rasmussen.

Han ser to primære opgaver for bankerne

for at genskabe tilliden fra omverdenen.

”For det første må vi alle arbejde hårdt på at

undgå alle disse dårlige historier. Der er ingen

smarte genveje til et bedre omdømme. Vi ban-

ker skal – store som små – opføre os ordentligt

og agere professionelt i forhold til kunderne.

Og så skal vi være med til at finde gode løsnin-

ger, som det også har været tilfældet med for

eksempel bankpakkerne, Landbrugets Finan-

sieringsbank og de vellykkede sammenlægnin-

ger, sektoren selv har stået for.

Dernæst kan – og skal – vi blive meget

bedre til at forklare, hvad bankerne er til for.

Og hvilken betydning de har for at få samfun-

det til at hænge sammen. At bankerne er den

finansielle smørelse, der får hjulene i samfun-

det til at dreje”, sagde Finansrådets formand.

Finansforbundets formand, Kent Petersen,

der var blandt de inviterede gæster til Finans-

rådets årsmøde, roser talen.

”Jeg synes, det var en god beretning, hvor

branchen vendte sig åbent mod problemerne i

sektoren og klart erkender den udfordring, vi

står over for. Samtidig er det tilfredsstillende,

at Finansrådets formand også erkender de

negative konsekvenser af krisen for medar-

bejderne. Jeg håber, det er et udtryk for, at

fyringer er noget, vi vil se mindre af”, siger

Kent Petersen til Nyhedsbrevet Finans./ CJO

For Meget udygtighed i bankledelserne

”Vi banker skal opføre os ordentligt og agere professionelt i forhold til kunderne, og så skal vi blive meget bedre til at forklare, hvad bankerne er til for”, sagde Michael Rasmussen i sin formandsberetning på Finansrådets årsmøde. Finansforbundets formand, Kent Petersen, roser talen

nyt kodeks For god ledelseAllerede i 2008 udsendte Finansrådet en række anbefalinger til sine medlemmer om god selskabsledelse og ekstern revi-sion. Blandt andet stod der, at bestyrel-sen mindst en gang om året skal vurde-re, om alle nødvendige kompetencer er til stede både i direktionen og i bestyrel-sen, og at der i et revisorteam indgår mindst to erfarne revisorer, som udover relevant efteruddannelse også har del-taget i revisionen af bankregnskaber i mindst tre år. Men som bekendt er anbefalingerne ikke blevet fulgt til punkt og prikke i alle virksomheder, og derfor vil Finansrådet nu ikke alene opdatere dem, men løfte anbefalingerne til et samlet kodeks for god ledelse i bankerne.

”Vi vil i kodekset lægge stor vægt på princippet om comply or explain – og at det ikke mindst er ejernes ansvar at sikre, at bankledelserne følger anbefa-lingerne. Jeg vil på det kraftigste op-fordre til, at vi i sektoren tager behovet for øgede ledelsesmæssige kompeten-cer alvorligt, både på direktions- og bestyrelsesniveau, og at vi er kritiske i vores evaluering af os selv på det om-råde”, sagde Finansrådets formand Mi-chael Rasmussen i sin mundtlige beret-ning på Finansrådets årsmøde i begyndelsen af december.

MiChaeL RasMussen.


nyheder

6

rådgivere består svær test

Siden 1. december 2011 har 2.473 personer

været til prøve for at blive certificeret til at

rådgive om såkaldt røde investeringsproduk-

ter, der har en høj kompleksitet. De har til-

sammen taget 4.063 prøver. 3.525 af dem,

svarende til cirka 87 procent, er bestået.

Ifølge underdirektør Lis Jacobsen fra

Finanssektorens Uddannelsescenter er den

høje andel af investeringsrådgivere, der nu er

certificerede, en konsekvens af, at finanssek-

toren har prioriteret prøven meget højt.

”I virksomhederne har de arbejdet meget

seriøst med det, og der er gjort en stor ind-

sats for kompetenceudvikling. Vi oplever

samtidig, at de rådgivere, der har været oppe

i rød certificering, er meget stolte over, at de

har bestået prøven. Så alle har taget det

meget alvorligt, og i sidste instans er det jo

”uanset hvor dårligt iMage det giver, er vi nødt til både at skære i omkostninger og hæve priserne. Vi har en forpligtelse både over for samfundet og aktionærerne – og også over for kunderne, som ellers vil opleve, at det bliver endnu dyrere at låne penge”.

Michael Rasmussen, formand for Finansrådet, i beretningen på rådets årsmøde

56,4%

Rettelse om statens ejeRandelePå side 6 i Finans’ decembernummer bragte

vi en liste over de pengeinstitutter, hvor

staten har størst ejerandel. Af listen fremgik

det, at staten ejer 29,13 procent af Køben-

havns Andelskasse. Dette er dog en fejl, da

ejerandelen er under fem procent.

Af listen fremgår det også, at staten ejer

30,49 procent af Sparekassen i Skals,

hvilket ikke er retvisende, idet der er tale

om en garantsparekasse og ikke et aktie-

selskab. Statens andel af garantkapitalen

er på blot 4,68 procent.

Redaktionen beklager sammenblandingen

af aktieselskaber og garantsparekasser

og de misvisende tal i listen.

Illustration: Morten Voigt

af alle realkreditlån var i december afdragsfrie, og det er rekord.

stoRe fyRings-RundeR sidst på åRetOmkring 400 finansansatte mistede deres

arbejde i november og december 2012.

Saxo Bank (168), Spar Nord (100), Syd-

bank (45) vestjysk Bank (33) og Finansiel

Stabilitet (23) var blandt de virksomheder,

der skar voldsomst ned på medarbejder-

staben. Ifølge en opgørelse fra Finansfor-

bundet mistede over 1.650 medarbejdere

i sektoren deres job i 2012.

også deres job, eller i hvert fald deres job-

funktion, der er på spil, hvis de ikke består”,

siger Lis Jacobsen.

Finansforbundets næstformand, Michael

Budolfsen, minder om, at det er vigtigt, at

virksomhederne har en klar praksis for, hvad

der sker, hvis medarbejderen ikke består prø-

ven i første ombæring.

”Det er positivt, at virksomheder og med-

arbejdere har arbejdet fokuseret med rød cer-

tificering – og fortsat gør det. Finansforbundet

har i overenskomsten sikret ret til forberedelse

i arbejdstiden, og vi ved, at virksomhederne

bredt set giver adgang til e-læring eller andre

muligheder. Men vi ser en udfordring i, at der i

mange virksomheder ikke er aftaler eller prak-

sis for, hvad man gør, hvis medarbejderen ikke

består i første forsøg”, siger han./ Mda

leder

Formand Kent Petersen, næstformand

Solveig Ørteby og næstformand

Michael Budolfsen

Leder


den rigtige bagage

2012 tegner desværre et billede af atter et år i afskedigelsernes tegn i den finan-

sielle sektor. Det er den triste status i en sektor under hastig forandring, men selvom

vejen tilbage i arbejde er blevet længere for de afskedigede, har finansansatte en solid

kompetencebagage, der stadig efterspørges – også i andre brancher.

Det viser en ny kortlægning af, hvordan det står til med beskæftigelsessituatio-

nen for de finansansatte, der mister deres job. Undersøgelsen, som du kan læse

mere om længere inde i dette nummer af Magasinet Finans, bekræfter billedet af en

sektor, der afskediger, og en krise, der har bidt sigt fast i beskæftigelsen i hele sam-

fundet. Men det er også læsning, som trods alt understreger, at kombinationen af

stærke kompetencer hos de ansatte i sektoren og en bred og offensiv indsats fra

forbund og a-kasse giver resultater. Ledighedsprocenten i sektoren er stadig et

godt stykke under gennemsnittet.

Vi gør alt, hvad vi kan, for at forebygge afskedigelser, og vi vil i 2013 fortsætte

arbejdet for, at sektoren agerer ansvarligt. Vi bliver ved med at kæmpe for, at medar-

bejderne ses som aktiver og investeringer snarere end som omkostninger, der kan

skæres efter aktionærernes forgodtbefindende. Men pilen peger desværre på, at der

også vil ske medarbejderreduktioner i 2013. Det er i al fald de klare signaler, der kom-

mer fra arbejdsgiverne.

Derfor er det helt afgørende, at du som medarbejder hele tiden udvider dine kom-

petencer og dermed styrker din markedsværdi. At du tænker på dit nuværende job,

men også dit næste job. Det er dit eget ansvar, men som medlem er din employabilty

også et kerneanliggende for Finansforbundet, hvilket du blandt andet kan drage nytte

af gennem kompetencebestemmelserne i overenskomsten og fagligt udviklende kur-

ser i Finansforbundet FOKUS. Og skulle skaden ske, arbejder vi målrettet for at hjælpe

de medlemmer, der rammes af masseafskedigelser – blandt andet gennem et stærkt

samarbejde med FTF-A og Mercuri Urval og det obligatoriske outplacementforløb, vi

har fået med i overenskomsten.

Der er ingen tvivl om, at 2013 bliver endnu et udfordrende år som medarbej-

der i den finansielle sektor, og at ruste vores medlemmer bedst muligt til den nye

hverdag i sektoren vil fortsat stå øverst på Finansforbundets dagsorden i det

kommende år. Og som finansansat har du faktisk som udgangspunkt den rigtige

bagage. Pas godt på den! ¢


nyheder

8

2012 bød på 16 fusioner, hvilket er lige så mange som i 2011 og 2010 tilsammen. Tilbage er nu 93 selvstændige pengeinstitutter – halvt så mange som i 2001

rekordMange Fusioner i 2012

Antallet af pengeinstitutter mindskes hastigt.

2012 har således budt på 16 fusioner og

overtagelser, hvilket så vidt vides er det høje-

ste antal i et kalenderår nogensinde. I 2011var

der ni krak og overtagelser, og året inden syv.

Det viser en optælling, som Nyhedsbrevet

Finans har foretaget. Tilbage vil der nu være 93

selvstændige pengeinstitutter, og det er halvt

så mange som i 2011, hvor tallet var 186.

Selv om konsolideringen i sektoren i mange

tilfælde koster medarbejdere jobbet, er Finans-

forbundet positivt indstillet over for fusioner.

”Det er klart, at der vil være en rationalise-

ringsgevinst for pengeinstitutterne på kort

sigt, og det kan koste arbejdspladser. Men det

gælder om at skabe bæredygtige arbejds-

pladser på lang sigt og ikke bare om at holde

fast i det eksisterende. Det væsentligste for

medarbejderne er, at der skabes gode vilkår

for det arbejde, de skal udføre”, siger Finans-

forbundets næstformand, Michael Budolfsen,

til Nyhedsbrevet Finans og peger på, at

arbejdsopgaverne kan blive

mere spændende.

”Hvis der er meget små

funktionsområder, kan det

betyde, at medarbejdere må

skifte pengeinstitut for at få

ønskejobbet. Men hvis der ind-

gås fusioner, giver det mulig-

hed for, at medarbejderne kan

videreudvikle sig i deres eget

pengeinstitut”, siger han.

Michael Budolfsen mener,

at konsolidering bør være et

punkt på bestyrelsesmøder-

nes dagsorden, når virksomhedens fremtidige

strategi udstikkes. Konsolidering, der sker

efter grundig planlægning, giver nemlig det

bedste resultat.

”Det er påfaldende, hvor forskelligt det er

grebet an i Sparekassen Skals og Tønder Bank.

I Sparekassen Skals har man tydeligvis brugt

tid på at finde en fusionspartner, der minder

om én selv i strategi, og der er lagt op til en

gnidningsfri fusionsproces uden afskedigelser.

I Tønder Bank har bestyrelsen tydeligvis ikke

været sin opgave voksen, og her sker fusio-

nen med Sydbank af nød, hvilket har store

konsekvenser for kunder, aktionærer og med-

arbejdere, hvoraf omkring halvdelen mister

deres job”, siger Michael Budolfsen./ CJO

Fusioner og overtagelser i 2012

Foto: Lisbeth Holten

• Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Skals

• Sydbank overtager Tønder Bank

• Sparekassen Thy overtager Boddum-Ydby Sparekasse

• Spar Nord overtager Sparbank

• Salling Bank fusionerer med Vinderup Bank

• Sparekassen Vendsyssel overtager Sparekassen Hvetbo

• Sparekassen Himmerland overtager Vokslev Sogns Spare- og Laanekasse

• Sparekassen Thy overtager Hunstrup-Østerild Sparekasse

• Sparekassen Kronjylland overtager Sparekassen Østjylland

• Den Jyske Sparekasse overtager SparSalling

• Dragsholms Sparekasse overtager Arts Herreds Sparekasse

• Den Jyske Sparekasse overtager Sparekassen Farsø

• Bokredit overtager Basisbank

• Møns Bank overtager Fanefjord Sparekasse

• vestjyskBANK og Århus Lokalbank fusionerer

• Folkesparekassen overtager J.A.K. Andelskasse Varde

Ved redaktionens slutning var fusion num-mer 17 mellem Rønde og Omegn Spare-kasse og Helgenæs Sparekasse tæt på at være en realitet.

MiChaeL BudOLFsen

keys to successful fund management

Independence We are owned by our founders and key employees and are independent of any financial institution. We therefore have the freedom to choose. Location We are located far from the world’s financial centres and are able to think and act in an independent and contrarian manner. Simplicity Our sole business is fund management. We only have a few simple products and focus on quality over quantity.

1

2

Common sense Our common sense investment philosophy has provided consistently strong long-term performance since we started in 1993.

a

Syv grunde til succesfuld kapitalforvaltning

Kunsten at anvende sund fornuft

1 Sund fornuft Vores investeringsfilosofi bygger på sund fornuft og har givet merafkast, lige siden vi startede i 1993.

2 Interessefællesskab Vores struktur med præstationsbaserede honorarer fordrer et interessefællesskab med vores kunder, ligesom vores porteføljeforvaltere har en stor del af deres formue investeret i de fonde, de forvalter.

3 Uafhængighed Det er vores grundlæggere og nøglemedarbejdere, som ejer os. Vi er derfor uafhængige af enhver finansiel institution og har vores frihed til at vælge, hvad der er bedst for vores kunder på lang sigt.

4 Isolation Vores forvaltning ligger langt fra verdens finanscentre, og vi kan derfor tænke og agere uafhængigt samt ofte gå mod strømmen.

5 Enkelhed Det eneste, vi beskæftiger os med, er fondsforvaltning. Vi har kun få, enkle produkter og sætter kvalitet over kvantitet.

6 Global orientering Vi opererer i et globalt univers med mulighed for at plukke de bedste investeringer over hele verden.

7 Gennemsigtighed Vi stræber efter at levere åben, ærlig og rettidig kommunikation til vores kunder.

Læs mere på www.skagenfondene.dk

Fiskerne Søren Thy og Thomas Svendsen i sam

tale, 1911. Udsnit.

Af Michael Ancher. Ejet af S

kagens Museum

.

“Giv mig 1 god grund til at inve stere i SKAGEN!”

“Hvad med

7?”

1396 Skagen 7 gode grunde 230x297.indd 1 17/12/12 15.49


En ny undersøgelse fra Finansforbundet blandt 647

medlemmer og tidligere medlemmer, der alle er opsagt i

perioden september 2010 – august 2012, indikerer, at det

går den gale vej med beskæftigelsen. 35 procent af de

adspurgte har fundet ny beskæftigelse, mens 28 procent

er ledige. Det er en forværring i forhold til en tidligere

undersøgelse fra 2010, hvor 44 procent var kommet i

beskæftigelse, kort efter at de var blevet opsagt, og 20

procent var ledige.

I den nye undersøgelse var 20 procent fortsat i opsigelses-

perioden, da de blev kontaktet, seks procent var gået på

Af Carsten Jørgensen [email protected] Foto: Territorium

En ny undersøgelse blandt 647 opsagte medarbejdere i perioden 2010-2012 viser, at 35 procent har fundet et nyt job, hvilket er ni procentpoint færre end i en tilsvarende undersøgelse fra 2010. Finansforbundets formand, Kent Petersen, opfordrer opsagte til at kigge på job i andre brancher, da der samlet set ikke er udsigt til flere job i sektoren i de kommende år

Opsagt undeR kRisen

værere at komme i job igen

Eftertragtede kompetencer hos finansansatte og en stærk

indsats fra Finansforbundet, FTF-A og en del virksomheder for

at hjælpe afskedigede medarbejdere videre til nye job har

betydet, at andelen af ledige medlemmer af Finansforbundet

har ligget markant under landsgennemsnittet de senere år.

I forhold til at 7.500 stillinger (ifølge Danmarks Statistik) er

forsvundet i sektoren siden 2008, har ledighedsprocenten

blandt finansansatte været imponerende lav. I oktober 2008

var den helt nede på 0,6 procent, i maj 2012 sneg den sig for

første gang over 2,5 procent, men siden er ledigheden des-

værre fortsat med at stige, og i oktober var den på 2,9 procent.


efterløn, og de resterende 11 procent var fordelt på en række

kategorier som selvstændig, i virksomhedspraktik, løntilskud,

hjemmegående med flere.

Flere afskedigelser forude”Vores undersøgelse viser, at det tilsyneladende bliver svæ-

rere og sværere for vores medlemmer at finde nyt arbejde.

Det er stærkt bekymrende, når man ser på det store antal

fyringer, der finder sted i sektoren i disse måneder, og på virk-

somhedernes forventninger til de kommende år”, siger

Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Han henviser til, at store virksomheder som Danske Bank,

Saxo Bank og Spar Nord i oktober og november tilsammen

afskedigede over 500 medarbejdere.

”Vi har kæmpet hårdt og kæmper fortsat med virksomhe-

derne for at sikre gode afbødeforanstaltninger – herunder

adgang til outplacement for de medlemmer, som rammes af

afskedigelser. Det er en hård tid at miste sit job i, og vi oplever,

at mulighederne snævrer ind. Derfor er det et område, vi skal

satse endnu flere ressourcer på”, siger Kent Petersen og efter-

lyser en mere sammenhængende beskæftigelsesindsats, hvor

a-kasserne og jobcentrene arbejder tættere sammen, end det

er tilfældet nu.

hver tredje frygter at blive fyretAntallet af fyringer i 2012 oversteg ifølge forbundets oplys-

ninger 1.650, og også i 2013 er der forventninger om færre

job i sektoren.

I FA’s (Finanssektorens Arbejdsgiverforening) beskæftigel-

sesundersøgelse forventer virksomhederne, at nedskærin-

gerne vil fortsætte, så der i sommeren 2013 vil være 2.500

færre ansatte end i juni 2012. Ifølge FA er det især kassemed-

arbejdere, serviceassistenter og produktionsfolk, der vil blive

ramt på beskæftigelsen.

De mange afskedigelser og dystre prognoser påvirker

naturligt nok mange medarbejderes trivsel. I en trivselsunder-

søgelse blandt 3.852 medlemmer i september 2012 svarer

34 procent, at de frygter at blive fyret.

Den frygt forstår Kent Petersen.

”Det er vigtigt, at medarbejderne tager et stort medan-

svar. Jeg håber, at arbejdsgiverne besinder sig og ikke afskedi-

ger i panik. Man skal huske på, at det jo er medarbejderne i

virksomhederne, der genererer omsætning og indtjening”,

siger Finansforbundets formand med adresse til pengeinsti-

tutternes jagt på at øge egenkapitalforrentningen:

”Det er naturligvis også i medarbejdernes interesse, at sek-

torens virksomheder har styr på forretningen. Men virksom-

hederne skal passe meget på med en ensidig jagt på egenka-

pitalforrentning, som i øjeblikket åbenbart fylder rigtigt meget

i bestyrelseslokalerne. Medarbejdere og kunder er andre nok

så væsentlige interessenter omkring en bank, som ledelsen

skal passe på med at miste af syne, når der holdes et så ensi-

digt fokus på egenkapitalforrentning”.

Finansforbundet har gjort det til en mærkesag at hjælpe de

medlemmer, der rammes af masseafskedigelser. Sammen

med FTF-A og Mercuri Urval tilbyder man outplacement til

medlemmer, som rammes af masseafskedigelser, og det pro-

jekt er der så meget kvalitet i, at man en overgang fik langt

over halvdelen af deltagerne videre i et nyt job.

I dag er det væsentligt sværere at finde nyt job inden for

den finansielle sektor end for blot et par år siden, og derfor

opfordrer forbundet medlemmerne til at kigge mod

andre brancher.

”Finansfolk besidder mange gode kompetencer, som

også efterspørges i andre brancher. Det vidner undersøgel-

sen her jo også om, idet over halvdelen af de opsagte, der

er kommet i arbejde igen, har fået job i andre brancher”,

siger Kent Petersen. ¢

konklusioner Fra undersøgel-sen blandt opsagte:

• Jobfunktionen kassetjeneste/kundemedarbejder har været hårdere ramt af opsigelser end erhvervs- og pri-vatkunderådgivere.

• 26 procent af de opsagte er stadig ledige dagpenge-modtagere og har i gennemsnit modtaget dagpenge i fem måneder.

• Langt de fleste søger job både i og uden for sektoren og tilkendegiver en forventning om, at de må gå ned i løn i en ny stilling.

• 44 procent af dem, som har fået nyt fast job, har fun-det ny beskæftigelse inden for den finansielle sektor.

• Bankens finansielle situation (27 procent) og finanskri-sen (20 procent) angives som de primære årsager til opsigelsen. Fire procent angiver, at der var tale om en frivillig fratrædelse.

• De opsagtes gennemsnitsalder er 52 år, mens gennem-snitsalderen for alle medlemmer af forbundet er 46 år.


Opsagt undeR kRisen

48-årige Lona Fachs liv blev vendt op og ned, da hun sammen

med 151 andre medarbejdere i Jyske Bank fik en fyreseddel i

september 2011. Indtil da havde hun siddet som erhvervs-

rådgiver med speciale i landbrugskunder i Jyske Banks Kjelle-

rup-afdeling – et arbejde, hun havde haft siden 2007.

”Det var bestemt ikke en sjov besked at få, men i stedet for at

blive bitter valgte jeg at se fyringen som en mulighed for at prøve

nogle af de ting af, som jeg altid har drømt om”, fortæller Lona,

der selvfølgelig søgte de stillinger, som hun skulle, men ikke havde

travlt med at komme tilbage til arbejdsmarkedet med det samme.

I stedet fokuserede hun på den sparring, hun fik med en coach

gennem outplacementfirmaet AS3, for at finde ud af, hvilken vej

i arbejdslivet der ville give hende mest indhold i tilværelsen.

”Jeg valgte som udgangspunkt, at jeg ikke ville tilbage til den

finansielle verden, men på den anden side, så troede jeg næsten

ikke på, at jeg kunne bruges andre steder. Coachen gav de rette

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Jens Bach

Lona Fach benyttede sin afskedigelse fra Jyske Bank sidste år til at mærke efter og tænke over, hvad det er, der gør hende glad

job på den anden side aF bordet

input, de rigtige skub på de rigtige tidspunkter og viste mig,

hvordan de kompetencer, jeg havde fået, kunne bruges mange

andre steder. Men der kan godt gå lidt tid med at finde ud af, at

der er mange andre døre, der kan åbnes”, fortæller Lona, der i

dag føler, at det at have tiden til at mærke efter og tænke over,

hvad det er, der gør hende glad, var guld værd.

”Jeg fandt jo ud af, at jeg i bund og grund elskede at arbejde

med landbrugskunder”.

Og den mulighed fik hun lige nøjagtig et år efter fyresedlen

fra Jyske Bank. I dag sidder Lona nemlig som konsulent i

driftsøkonomi i Heden & Fjorden landbrugscenter. Nu er Lona

placeret på den anden side af bordet og hjælper landmænd

med de ting, der skal afleveres til pengeinstitutterne, og med,

hvordan man kommunikerer med samme.

”Afskedigelsen har vist sig at være en god ting for mig,

men jeg gik også ret hurtigt væk fra at bruge energi på de

negative ting. Det hjælper ikke, hvis du skal videre i dit liv”. ¢

LOna FaCh eR i dag

kOnsuLent i

dRiFtsøkOnOMi i

heden & FJORden

LandBRugsCenteR.

nye job til opsagte FinansFolk 56 procent af de opsagte finansfolk, som har fundet nyt job, er nu i en anden sektor.

Inden for den private sektor er det især job som bogholder, sekretær, kontor og administration, ledelse eller som konsu-lent. Inden for den offentlige sektor er der også flest job som konsulent eller bogholder til afskedigede finansfolk.

Blandt de nye jobfunktioner til finansfolk er også advokat-sekretær, buschauffør, handicapmedhjælper, it-koordina-tor, lastvognssælger, testkonsulent og økonomiassistent.

Det fremgår af en rundspørge til 647 medlemmer og tidli-gere medlemmer, der alle er opsagt i perioden september 2010 – august 2012, som Finansforbundet har foretaget.


281 af Finansforbundets langtidsledige risikerer at ryge ud af

dagpengesystemet i løbet af første halvår 2013. Derfor

besluttede Finansforbundet i foråret at afsætte 750.000 kro-

ner til en ekstra beskæftigelsesindsats over for de langtidsle-

dige i samarbejde med FTF-A. En indsats, der blev målrettet

den enkeltes behov og ønsker inden for coaching, opkvalifice-

ring eller kompetenceafklaring.

En af dem er 58-årige Torben Nielsen, der har arbejdet 40

år i den finansielle sektor som kasserer, indtil han for knap to

år siden blev ledig. Livet som langtidsledig har med Torbens

egne ord været en deprimerende omgang.

”Man skal hele tiden sørge for at hanke op i sig selv og

sørge for at komme ud blandt andre mennesker. Det er hårdt

at søge job hele tiden og få lige så mange afslag, så det er

vigtigt, at man også har noget indhold ved siden af”, fortæller

Torben, der var lige ved at miste modet inden mødet med

Finansforbundets ekstra beskæftigelsesindsats.

Af Sabina Furbo [email protected] Foto: Stig Stasig

58-årige Torben Nielsen var lige ved at miste modet efter at have gået ledig i næsten to år. Med hjælp fra Finansforbundets ekstra beskæftigelsesindsats for langtidsledige har han fået fornyet blod på tanden

selvtilliden har Fået et boost

Her fik Torben tildelt sin egen coach, som han kunne sparre,

samarbejde og diskutere med. Samtidig fik han lavet en per-

sonlighedstest, som viste, hvilke stærke og svage sider Torben

er i besiddelse af, og hvilket job han vil fungere bedst i. Og det

har gjort en kæmpe forskel.

Fokus på de stærke sider”Det har givet mig enormt meget selvtillid at få fokus på mine

stærke sider. Jeg er en stabil medarbejder, humoristisk og

glad, og min styrke er kundevendt arbejde og forefaldende

manuelt arbejde – på den anden side vil jeg aldrig egne mig til

at være eksempelvis parkeringsvagt, for jeg er alt for konflikt-

sky”, fortæller Torben.

Mødet med den personlige coach fik Torben til at søge en

virksomhedspraktik i Irma, og selvom kontrakten snart udlø-

ber, er han ved godt mod. For arbejdet i supermarkedskæden

har bekræftet ham i, at han godt kan.

”Jeg føler mig langt bedre rustet til at gå ud at søge nu. Jeg

ved, at jeg kan, og det gør en kæmpe forskel”. ¢

tORBen nieLsen søgte Og

Fik en viRksOMhedpRaktik

i iRMa, hviLket haR givet

haM nyt MOd på aRBeJds-

MaRkedet.


ny kaRRieRe

Efter 29 år som bankmand blev Keld Palmberg campingpladsejer sammen med sin hustru, og det karriereskift har han aldrig fortrudt

Af Carsten Jørgensen [email protected]

Foto: Christoffer Regild

Bankrådgivning og drift af en campingplads lyder umiddelbart

som to vidt forskellige verdener, men det er det ikke.

”To af de vigtigste egenskaber for en campingpladsejer er

at have forstand på økonomi og at kunne levere en god kun-

deoplevelse. Derfor er det oplagt for bankfolk at søge over i

campingbranchen. Ofte er oplevelserne med kunderne her

langt bedre end i banken, fordi campisterne er glade og skal

holde weekend eller ferie, når de dukker op”, siger Keld Palm-

berg, bankrådgiver i Amagerbanken i 15 år og Jyske Bank i 14

år, indtil han sidst i 1990’erne droppede bankverdenen til for-

del for en fuldtidskarriere som ejer af Sølager Strand Camping

i Nordsjælland sammen med sin hustru Jette, der tidligere

havde job som kontorassistent og lægesekretær.

Karrierespringet har de ikke fortrudt. Tværtimod, lyder

svaret, da Magasinet Finans møder parret i deres vinterresi-

dens, en moderne penthouselejlighed på Amager. I sommer-

halvåret bor de i huset, der fulgte med campingpladsen.

”Vi arbejder selvfølgelig

mange timer om dagen fra

april til oktober, hvor camping-

pladsen har åbent, og i højsæ-

sonen er det nærmest i døgn-

drift. Til gengæld tager vi på

nogle ferier her i vinterhalv-

året, hvor aktiviteterne

omkring campingpladsen er

droslet meget ned, men vi kan

fint leve året rundt af indtæg-

terne fra at drive camping-

pladsen”, fortæller Keld.

Fra bankrådgiver til campingpladsejeR

Sølager Strand Camping er en mellemstor campingplads

med 150 strømpladser og 50 teltpladser ned til Roskilde

Fjord. Der er mange fastliggere, som benytter campingplad-

sen, og i sommermånederne er der så mange campister og så

høj aktivitet, at ægteparret har ansat hjælpere til blandt andet

rengøring. Ellers klarer de alt selv – fra at stå tidligt op om

morgenen og bage brød, som de sælger fra deres bake-off, til

at vedligeholde græs, træer og buske på pladsen året rundt og

ikke mindst at hygge om gæsterne på pladsen.

gode minder fra bankenDa de var unge, brugte ægteparret Palmberg mange ferier på

at sejle, og interessen for camping kom først, da de blev anbe-

falet at prøve det for deres to børns skyld. I nogle år kørte de

Danmark tyndt med campingvognen spændt bagpå, men da

sønnen og datteren blev større, pressede de på for at holde

ferier i udlandet, og så parkeredes campingvognen. Eller ret-

tere – ægteparret begyndte at

leje campingvognen ud, og dér

blev interessen for at få foden

under eget bord i camping-

branchen sået.

”Jeg havde det egentlig

godt som bankrådgiver i først

Amagerbanken og siden Jyske

Bank. Jeg vil den dag i dag sta-

dig betegne mig som en typisk

bankmand, der elsker tal, og

som elsker at tale med folk. Da

muligheden for at købe Sølager


Strand Camping i slutningen af 1997 bød sig, købte vi cam-

pingpladsen i min kones navn, mens jeg fortsatte med at passe

mit arbejde i banken det første år. Egentlig havde jeg forven-

tet at få et spark, da jeg fortalte min chef, at vi havde købt en

campingplads, men responsen var positiv. Og da jeg et år efter

sagde op, fordi vi dér havde fået vished for, at vi kunne leve af

campingpladsen, var der flere kolleger, der sagde, at det kunne

de også godt tænke sig”, mindes Keld.

kan lide at sælgeI dag er Keld klar til at rådgive dem og andre finansfolk, som

kunne tænke sig at skifte spor ligesom ham selv. Via en af de

få erhvervsmæglere som er specialiseret i at sælge camping-

pladser – hvilket er ganske kompliceret i forhold til såvel pris-

sætning som finansiering – har han indgået en aftale om at

dække Sjælland, Lolland-Falster og Bornholm i forhold til salg

af campingpladser og mindre hoteller.

”Jeg kan godt lide at sælge og har aktuelt en stribe attrak-

tive campingpladser og mindre hoteller til salg. Og med de

barske tider finansansatte befinder sig i lige nu, kan et skifte til

campingbranchen være en løsning for nogle. Jeg har ikke for-

trudt, at jeg tog springet, for selvom vi i det første stykke tid

var nervøse for, om det ville gå, har det også givet os en

masse livskvalitet”, siger Keld Palmberg. ¢

”Jeg viL den dag i dag stadig Betegne Mig sOM en

typisk BankMand, deR eLskeR taL, Og sOM eLskeR at

taLe Med FOLk”, sigeR keLd paLMBeRg.

XXX



BankuniOn

Af Mads Due Anker [email protected]

Illustration: Mikkel Henssel

EU-landenes økonomi- og finansministre blev i december

enige om de overordnede rammer for et fælleseuropæisk

banktilsyn, der i første omgang kommer til at omfatte ban-

kerne i eurolandene, mens det står frit for, om de øvrige

lande vil med om bord.

Om Danmark tilslutter sig i bankunionen er ved deadline for

artiklen her endnu usikkert. Sikkert er det dog, at dansk delta-

gelse vil kræve, at vi får reel indflydelse i det organ under den

Europæiske Centralbank (ECB), der for eksempel kan træffe

beslutningen om at lukke en bank. Det forklarede den danske

økonomi- og erhvervsminister Margrethe Vestager, da hun i

begyndelsen af december gæstede Finansforbundet:

”Ikke-eurolande skal kunne deltage på lige vilkår med euro-

lande. Også med de afgørende beslutninger”, sagde hun.

gælder kun de største banker Hele projektet omkring bankunionen har rod i ønsket om at kappe

det problematisk tætte bånd mellem banker og regeringer ved at

fjerne ansvaret for banktilsyn og krisestyring af finanssektoren

fra de nationale regeringer i EU. Sporene fra Sydeuropa, hvor

banker har ødelagt landenes offentlige finanser, har skræmt EU.

Derfor fremsatte EU-Kommissionens formand Jose Manuel Bar-

roso i september forslaget om en bankunion bestående af fire led;

nemlig et fælles regelsæt for bankerne, fælles banktilsyn, krise-

håndtering og indskydergaranti. De to sidste dele lader vente på

sig, da man ønsker at få det fælles banktilsyn helt på plads først.

Danmark er tæt på at tilslutte sig EU’s bankunion, der i første omgang gælder et fælles, europæisk banktilsyn. Der mangler dog stadig klarhed over, hvor meget suverænitet, demokratisk indflydelse og økonomi, der vil gå tabt ved dansk deltagelse

på tærsklen til

unionen”Når der ikke i første omgang er fremlagt forslag om indsky-

dergaranti og krisehåndteringen, er det jo det bedste tegn på, at

det er et meget ømtåleligt emne, der er svært at finde en løs-

ning på”, forklarer EU-parlamentariker Anne E. Jensen (V).

Det er håbet, at det fælles banktilsyn fremover vil kunne

modvirke, at banker i økonomisk uføre trækker en stat med

sig i faldet.

”Krisen har vist, at der ikke har været styr på bankerne i alle

lande. Derfor er det godt for Europa, at der kommer et euro-

pæisk banktilsyn. Samtidig bliver det europæiske tilsyn en for-

udsætning for, at de redninger af banker, vi har set i flere syd-

europæiske lande, ikke behøver at gå igennem statskassen, og

det er nødvendigt for at stoppe den negative gældsspiral,

mange af landene er i”, siger den socialdemokratiske EU-par-

lamentariker Dan Jørgensen.

Det fælles banktilsyn kommer ikke til at gælde samtlige

6.000 banker i eurozonen, men for de banker, der har aktiver

på mere end 30 milliarder euro eller mere end en femtedel af

statens bruttonationalprodukt. Det gælder ifølge EU-Kom-

missionen for omkring 150-200 banker i eurozonen. Skulle

Danmark ende med at tilslutte sig tilsynet, vil et sted mellem

fem og ti danske banker komme direkte under ECB’s radar.

Resten vil fortsat være Finanstilsynets ansvar, ligesom det

daglige tilsyn i øvrigt vil være det et langt stykke af vejen. -

Dog under en form for overopsyn af ECB, der kan give de

nationale tilsyn generelle retningslinjer og instrukser.


BankuniOn

styrker den europæiske økonomiDen danske regering hilser første led af bankunionen, det fæl-

les banktilsyn, velkommen, da man ikke vil stå i vejen for, at

eurolandene kan indgå i et samarbejde om det fælles banktil-

syn, der i sidste ende vil være til gavn for Danmark.

”Vi har overordnet støttet, at man opretter det fælles

banktilsyn, og at der bliver lavet en bankunion i euroområdet.

En ting er så at sige, at eurolandene kan gøre det, de gerne vil,

men hvad gør vi så i Danmark?”, siger Margrethe Vestager.

Økonomiministeren afventer juristerne i Justitsministeriets

dom over, hvor meget suverænitet, Danmark kommer til at

afgive ved at deltage, før hun vil tage stilling til, om Danmark

bør tilslutte sig det fælles banktilsyn.

Anne E. Jensen har sine tvivl om, hvor meget Danmark får

ud af at stå uden for det fælles banktilsyn og på sigt bankuni-

onen som helhed.

”På en eller anden måde bliver man jo alligevel knyttet til

det. I hvert fald til tilsynsdelen, for bankerne jo er knyttet

sammen på kryds og tværs af grænser. Derfor er det også

vigtigt at understrege, at det ikke kun er en dansk problem-

stilling, det gælder også alle de lande, der står uden for euroen.

Faktisk er det også en problemstilling, der gælder alle de

lande, der er med i euroen, da de jo har banker, der opererer

uden for eurozonen. Og det er jo lidt noget rod”, fortæller hun.

Derfor kommer det fælles banktilsyn uanset dansk delta-

gelse også til at gælde for eksempelvis Danske Bank og Nor-

dea, da de har aktiver i flere eurolande.

plads ved bordetDan Jørgensen påpeger, at der kan være fordele ved at til-

slutte tilsynet, selvom Danmark er et andet tilfælde end flere

andre medlemslande.

”Det er vigtigt at understrege, at Danmark ikke er et af de

steder, hvor vi har haft problemer med banktilsynet. Vi har

sådan set allerede et meget velfungerende banktilsyn. Allige-

vel kan det godt vise sig at være en fordel for bankerne, hvis

Danmark indgår i det fælleseuropæiske tilsyn. Men det kræver

selvfølgelig, at vi får plads ved bordet, når beslutningerne i

banktilsynet træffes”, siger han.

Det ser umiddelbart ud til, at der vil være en stol ved bordet

til Danmark. For et af de store kompromisser i forhandlingerne

om tilsynet mundede ud i en procedure, der skal sikre, at ikke-

eurolandende kan få indflydelse i tilsynsrådet, på trods af, at

tilsynsrådet juridisk set tilhører ECB, hvor kun eurolandende har

sæde. ECB’s bestyrelse vil dog have en traktatsikret ret til at

trumfe tiltag igennem over hovedet på tilsynsrådet og dermed

også ikke-eurolandene. Sker det, kan det pågældende ikke-

euroland meddele, at man ikke vil være bundet af tiltaget, hvil-

ket imidlertid kan føre til, at man bliver smidt ud af banktilsynet.

eCB’s troværdighed på spilMorten Messerschmidt, der er medlem af EU-Parlamentet for

Dansk Folkeparti er mere skeptisk over for banktilsynet end

Dan Jørgensen og Anne E. Jensen.

”Jeg er nervøs for, at ECB kan lukke danske banker uden at

skulle stå til regnskab over for danske myndigheder. Og jeg er

i tvivl om, hvorvidt det nye tilsyn under ECB bliver så meget

stærkere, når ECB i vidt omfang blot vil forlade sig på de nati-

onale tilsyn. Samtidig risikerer man, at der opstår strid mellem

ECB’s funktion som Centralbank med fokus på inflation og

funktionen som tilsynsmyndighed. Det kan skade ECB’s tro-

værdighed og dermed rokke ved fundamentet under eurolan-

denes økonomi”, siger han.

vil kun betale én gangIfølge køreplanen skal Danmark og de øvrige ikke-eurolande i

løbet af foråret 2013 beslutte sig for, om man vil deltage i

banktilsynet. Dernæst skal man i EU i gang med at skabe reg-

ler for indskydergaranti og et krisehåndteringsredskab til red-

ning og afvikling af banker, som bankerne selv kommer til at

finansiere. Dan Jørgensen forklarer i den forbindelse, at vi rent

faktisk kun får et reelt valg i forhold til banktilsynet.

”Mens banktilsynet er noget, vi kan vælge at være med i

eller lade være, gør det samme sig ikke gældende for de tre

andre dele af bankunionen. Da de vedtages gennem alminde-

det Fælles banktilsyn Alle eurolande omfattes af det fælles banktilsyn. Derud-over kan lande, der står uden for euroen selv bestemme, om de vil være med.

Tilsynet, der er placeret under den Europæiske Central-bank (ECB) skal overvåge de europæiske banker og bryde ind, hvis bankerne viser tegn på svaghed. Tilsynet kan luk-ke en bank, hvis den er i tilstrækkelige problemer.

Aftalen betyder, at de største banker i eurolandene, de banker, der har aktiver for mere end 30 milliarder euro, kommer under ECB’s tilsyn. Ifølge EU-Kommissionen kom-mer det til at gælde for omkring 150-200 af de 6000 banker i eurolandene.


BankuniOn

lige beslutningsprocesser i EU, vil de blive en del af den EU-

lovgivning, der også dækker os. Og det er på mange måder

positivt. Tag for eksempel krisehåndteringsregimet og indsky-

dergarantien. Målet med de to dele af bankunionen er at sikre,

at det i fremtiden er bankerne selv, der betaler, når nogle af

dem kommer i problemer – ikke skatteborgerne”, siger han.

Anne E. Jensen har forståelse for, hvis nogle i den finansielle

sektor har forbehold i forhold til at skulle finansiere oprydnin-

gen af de sydeuropæiske bankers økonomiske rod.

”Det er jo sådan set den danske model, der udbredes til hele

EU, og der kan jeg godt forstå, at de danske banker ikke har lyst til

at betale regningen to gange. Altså at de først har skullet redde

deres eget bankvæsen og dårlige banker i Danmark, og så skulle

til at redde dårlige banker alle mulige andre steder”, siger hun.

Mindre demokratisk organI EU-systemet er der en indbygget demokratisk proces, hvor

eksempelvis fagbevægelsen eller industrien har mulighed for

at blive hørt og dermed påvirke beslutningsprocesserne

undervejs. Den mulighed mindskes betydeligt med det nye

banktilsyn, påpeger næstformand i Finansforbundet og vice-

præsident for UNI Europa Finance, Michael Budolfsen.

”Man må spørge sig selv, hvordan tilsynet vil udvikle sig? Hvad

er rammerne for det? Hvis du for eksempel flytter kapitalkravsdi-

rektivet, der er vedtaget af EU-systemet, til ECB, og giver dem

bemyndigelse til at fastlægge øgede kapitalkrav til en virksomhed

- hvem kan så egentlig gå ind og påvirke den beslutning? Fagbe-

vægelsen vil for eksempel ikke blive hørt”, siger han.

”Det er jo kun de enkelte lande, der er repræsenteret i ECB’s

styrelsesråd. Man har altså ikke noget krav om, at andre parter

skal høres i ECB. Man skaber dermed en meget stærk central-

europæisk enhed. Og det er ikke nødvendigvis en fordel for et lille

land som Danmark. Jeg er selvfølgelig betænkelig ved, om det

her kan udvikle sig, uden at der er en grundlæggende demokra-

tisk kontrol med det. For det er jo ikke kun et administrativt

organ, men også et politisk organ. Så den her indflydelsesdel er

utrolig vigtig for Danmark. Det er den for forbrugerne, men så

sandelig også for vores medlemmer, for det er deres arbejdsplad-

ser, der er på spil”, siger Michael Budolfsen, og fortsætter:

”Det er vigtigt at fastslå, at enhver omkostning, der bliver

pålagt den finansielle sektor i Danmark, vil føre til et pres på

medarbejderne om at løbe endnu stærkere”.

ens tilsynHvis Danmark ender med at underlægge sig banktilsynet,

kommer den danske finanssektor til at skulle tilpasse sig, siger

Michael Budolfsen.

”Hvis de mellemstore og små banker er under dansk tilsyn,

mens de største er under europæisk tilsyn, bliver det rigtig

vigtigt, at reglerne er ensartede. Det duer jo ikke, at de dan-

ske regler administreres skrappere, end det er tilfældet i det

europæiske tilsyn, for så kan vi risikere, at to relativt sammen-

lignelige banker er underlagt forskellige tilsyn”.

”det eR vigtigt at fastslå, at enhveR omkostning, deR

bliveR pålagt den finansielle sektoR i danmaRk, vil føRe

til et pRes på medaRbejdeRne om at løbe endnu stæRkeRe”

Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet

tidsplan 30. maj 2012: EU-Kommissionens formand Jose Manuel Barroso foreslår at EU skal suppleres med en form for ban-kunion, så europæiske banker kan give en fælles indlåns-garanti og dermed gør sig mindre sårbare.

28.-29. juni: På Det Europæiske Råds møde enes EU’s stats- og regeringschefer om at uddybe den økonomiske og mo-netære union som et af svarene på den igangværende krise.

12-13. december: På mødet i Økofin enes de 27 økonomi- og finansministre i EU om at oprette det fælles banktilsyn.

2013: I løbet af foråret skal Danmark og andre lande uden for euroen beslutte, om de vil være med i banktilsynet. I samme periode skal man i gang med at skabe den nye europæiske myndighed, der skal rykke ind og redde eller afvikle banker, når det nye fælles banktilsyn kræver det. Derudover skal man også skabe bankredningsfonden, som den finansielle sektor i EU altså kommer til at finansiere.

1. april 2014: Banktilsynet forventes at være funktionsdygtigt.

¢


new standaRds

Alternativet eR meget væRRe

Danske Banks HR-direktør, Helle Havgaard, sidder ikke med en færdig plan for, hvordan hver enkelt medarbejder er placeret, når koncernen er færdig med at rationalisere, automatisere, digitalisere – alle disse ord

Af Carsten Rasmussen [email protected]

Den store Danske Bank er begyndt en rejse, som er sat til at

vare tre år. Det er et led i strategien New Standards, der både

skal forbedre bankens resultater og omdømme.

Direktør Eivind Kolding har meget malende talt om, at

Danske Bank befinder sig på ”en brændende platform”, hvor

det haster med at få ændret bankens værdisæt, så det passer

ind i en forandret verden.

Steen Lund Olsen, der er formand for Danske Kreds, er

overbevist om, at mange medarbejdere genkender beskrivel-

sen af den brændende platform:

”Det er ikke nemt at være ansat i Danske Bank i øjeblikket

– slet ikke, når man hele tiden skal forsvare sin arbejdsplads

over for en kritisk befolkning”, siger Steen Lund Olsen og tilfø-

jer, at hele situationen bliver ekstra svær for de medarbejdere,

der skal hjælpe banken væk fra den brændende platform uden

at vide, om de selv indgår i bankens fremtidsplaner.

Hvis det skal lykkes at genskabe tilliden til Danske Bank, er

det helt afgørende at have medarbejdernes opbakning, siger

Helle Havgaard, der som HR-direktør har ansvaret for, at ban-

ken har en stærk organisation, der består af high performende

medarbejdere og ledere, samtidig med at hun skal skære hver

tiende medarbejder væk.

”Jeg forstår virkelig af hjertet, at det skaber usikkerhed,

men alternativet er værre. Gør vi ikke det, vi gør nu, falder vi

ikke døde om, men vi sakker bagud, og så bliver det heller ikke

sjovt at være medarbejder i Danske Bank, fordi vi kommer til

at være bagefter vores konkurrenter”, siger Helle Havgaard og

understreger, at alle i banken kommer til at leve med et stærkt

fokus på omkostninger:

”Vi skal rationalisere, automatisere, digitalisere – alle disse

ord, som til slut betyder, at vi skal være færre mennesker i Dan-

ske Bank. Men man skal også have det rette perspektiv på, for

det er jo ikke alle, der skal være bekymrede for deres job, fordi

de fleste trods alt skal blive i banken”, siger Helle Havgaard.

Hun er samtidig klar over, at for nogle medarbejdere er det

hverken morsomt eller smart med New Standards, men her er

perspektivet for Helle Havgaard at holde blikket på den sam-

lede koncern:

”For de medarbejdere, der har passet deres arbejde loyalt

de sidste 20 år og alligevel oplever, at filialen sammenlægges,

eller deres funktion bortfalder, er det da ærgerligt – det for-

står jeg godt”.

”nåR vi eR ude Og høRe vORes MedLeMMeR, haR de stadig

svæRt ved at se, hvOR de eR henne i den nye stRategi”,

sigeR steen Lund OLsen, FORMand FOR danske kReds.

Foto: Jasper Carlberg


ingen færdig planAmbitionen hos Danske Bank er at generobre pladsen som den

bedste og mest kompetente bank, hvor man er gladest for at

være både som medarbejder og kunde.

”Det er en rejse, som langt de fleste af vores medarbejdere

er interesserede i at tage med på. Vi oplever jo ingen faneflugt,

men vi møder ærlige medarbejdere, der i den sidste medarbej-

derundersøgelse fortæller os, at de gerne vil være med, men

ledelsen skal bare vide, at det er ikke så nemt, som det har

været, med det dårlige omdømme”, siger Helle Havgaard.

Med New Standards har Danske Bank for alvor sat gang i

de nye tider. Koncernen har forsøgt at involvere medarbej-

derne i en omfattende diskussion og debat om, hvordan stra-

tegien implementeres og bliver til virkelighed.

I begyndelsen af december blev alle medarbejdere inviteret

til at ”jamme” med ledelsen om, hvad strategien kommer til at

betyde for kunderne og medarbejderne. Næsten 8.000 medar-

bejdere loggede sig ind på bloggen, hvor alle i princippet kunne

skrive med alle, og alle kunne komme med idéer og forslag.

”Det skal ikke lyde som klap, klap, så er vi færdige”, siger

Helle Havgaard og forklarer:

”Der kommer aktiviteter, hvor vi går endnu dybere ned i,

hvad denne strategi betyder. Næste lag er, hvad det betyder

for mit forretningsområde og for mig. Vi skræller hele tiden et

lag af løget for at komme tættere på”.

det er 100 procentDet gør ondt på medarbejderne, hver gang banken får dårlig

omtale i medierne, og rigtig mange bliver ærgerlige, hver gang

de må høre på dårlig omtale af Danske Bank ude omkring i de

danske hjem. Som for to måneder siden, da ledelsen lagde

1.000 medarbejdere til de 2.000, banken ikke tager med i den

nye strategiplan.

Alligevel er Steen Lund Olsen ikke i tvivl om, at medarbej-

derne er loyale og vil gøre deres ypperste for at få banken til-

bage på toppen af skamlen, men det kan være svært at bevare

motivationen, når ingen ved, hvem de 10 procent, der skal ud

af koncernen, er, og derfor er der ikke kun usikkerhed hos 10

procent, men hos 100 procent af medarbejderne.

”Når vi er ude og høre vores medlemmer, har de stadig

svært ved at se, hvor de er henne i den nye strategi. Det kan

godt være, at der kører reklamer i medierne, og alle kan se, at

banken bevæger sig hen imod færre filialer og flere selvbetje-

ningsprodukter, men den enkelte kan ikke nødvendigvis se, om

man er en af dem, der mister jobbet over det næste par år”,

siger Steen Lund Olsen.

I takt med at flere funktioner skal være uberørt af menne-

skehænder, så kan medarbejdere i back office konstatere, at

der bliver færre opgaver hos dem:

”Det giver jo bagslag hos et personale, der bare skal arbejde

hurtigere og bliver endnu mere frustrerede. Og it-udviklingen,

der skal gøre det muligt, at visse opgaver fremover kan klares

uden berøring af menneskehænder, skal være på plads, inden

man høster frugterne”, understreger Steen Lund Olsen og tilføjer:

”Jeg ved godt, at ni ud af ti stadig skal være i banken, men

hvem ved vi ikke endnu. Men jo mere man involverer medarbej-

derne, jo større chance har man for at gøre det ordentligt”.

For eksempel gjorde banken et helhjertet forsøg med den

store jamsession. Steen Lund Olsen kunne rigtig godt lide initia-

tivet, men det var hæmmende, at det skulle foregå på engelsk.

"gøR vi ikke det, vi gøR nu, FaLdeR vi ikke døde OM,

Men vi sakkeR Bagud, Og så BLiveR det heLLeR ikke

sJOvt at væRe MedaRBeJdeR i danske Bank”, sigeR

danske Banks hR-diRektøR heLLe havgaaRd.

Foto: Ricky Molloy


BankdRiFt

her skal kunderne være FansI Metro Bank, den første nye engelske bank i over 150 år, har ingen af de ansatte i filialerne salgsmål. De har kun målsætninger i forhold til kundetilfredshed, og derfor holder banken blandt andet åbent morgen og aften samt i weekenden

Mørket er for længst faldet på denne lune efterårs-

dag i det centrale London. Klokken er 19.30, og

normalt er det ikke et tidspunkt for bankbesøg. Men

i London har det i godt to år været muligt at gå i

banken på skæve tidspunkter. Metro Bank har nem-

lig åbent fra 8 til 20 i hverdagen og holder også

åbent i weekenden.

En af Metro Banks filialer ligger på Kensington

High Street, et af Londons fashionable shopping-

kvarterer. I et hjørne taler et par med en af bankens

ansatte, i et andet sidder en ung mand bøjet over

nogle papirer, mens en mandlig kunde netop har

været oppe ved den store skranke for at hæve

penge. For ham er åbningstiderne meget vigtige.

Fakta oM Metro bankDa Metro Bank åbnede i juli 2012, var det den første nye selvstændige bank i England i 150 år. Banken har foreløbig 12 filialer, og 3 nye åbner efter planen i løbet af december.

Målet er at have 200 filialer og 7 procent af markedet i London-regionen i 2020. Banken har i dag cirka 120.000 kunder og cirka 550 ansatte.

Banken har åbent fra 8 om morgenen til 20 om aftenen i hverdagene, fra 8 til 18 på lørdage samt fra 11 til 17 om søndagen. 361 dage om året.

Det er gratis at få talt penge sammen, man kan få betalingskort med det samme i filialen frem for at skulle vente i fem dage, og børn og hunde er velkomne.

Til gengæld for en bedre service accepterer kunderne en lidt dårligere indlånsrente.

Af Anders C. Østerby, freelancejournalist

”Jeg har lige fået fri fra arbejde, og jeg kan stadig

nå i banken. Det var en af grundene til, at jeg skif-

tede”, fortæller Chabyr Banoo.

”Mange kommer på vej hjem fra arbejde, når alle

de andre banker er lukket. Så behøver de ikke at

bruge deres frokostpause”, siger filialchef Simon

Sheeran og fortæller, at alt i banken sker med kun-

dens behov for øje.

”Vi er her for at hjælpe og siger aldrig, ”det kan vi

ikke”. Andre banker er salgsdrevne, og som ansat er

man tvunget til at spørge om forsikringer etcetera,

fordi man skal lave en bestemt mængde salg. Det skal

vi ikke her, og det giver mindre pres. Alle beslutninger,

vi tager, tager vi for kunden, og det nyder vi”.

Dagen efter møder Magasinet Finans Metro

Banks medstifter og nyligt afgåede bestyrelsesfor-

mand, Anthony Thomson, på The Groucho Club, en

klub i Soho for primært medie- og kultursegmentet.

inspireret af appleAnthony Thomson ser sig som iværksætter. Hans

første virksomhed, City Financial Marketing, var

Europas største marketing- og kommunikations-

virksomhed i den finansielle verden, da han solgte

sin andel i 1997. Idéen til Metro Bank opstod, da

Anthony Thomson hørte om den amerikanske Com-

merce Bank.

”Kunderne elskede den. Den havde en af de høje-

ste kundetilfredshedsmålinger i USA, ikke bare

blandt banker, men generelt. I 2007 så jeg en

mulighed for at bringe den model til Storbritannien.

Det skulle være den første egentlige kundefokuse-

rede bank i Storbritannien”, siger Anthony Thomson,

som også er inspireret af Apple.

”Det er lidt anderledes, fordi det drejer sig om et

produkt, men den utrolige opmærksomhed på

detaljen og på at skabe bedre it-oplevelser er

bemærkelsesværdig. Som Apple forsøger vi at få

fans, ikke kunder. Vi tror fuldt og fast, at hvis vi

giver dig en god service, bliver du fan og vil fortælle

dine venner om os”.

Ifølge Anthony Thomson siger 93 procent af

kunderne i Metro Bank, at de er enten tilfredse

eller meget tilfredse med den service, banken


man kan ikke omkostningsminimere sig til vækst.

Vi tror på at investere i kundeoplevelser”, siger

Anthony Thomson.

Umiddelbart efter beslutningen om at etablere

banken brød finanskrisen ud i 2008, og da Metro

Bank åbnede i 2010, var finansmarkederne pres-

sede verden over.

Lukrerede på mistillid”På den anden side var utilfredsheden og mistilli-

den til de andre banker så høj, at det gav os nogle

reelle muligheder. Metro Bank åbner i øjeblikket

omkring 3.000 nye konti om ugen til folk, som er

utilfredse med eller nærer mistillid til den gamle

måde at drive bank på”, siger Anthony Thomson

og uddyber:

”Kundetilfredshed er det vigtigste. I andre banker

er op til en tredjedel af de ansattes indkomst base-

ret på salg. Jeg tror ikke, man kan have fokus på

”vi tROR FuLdt Og Fast på, at hvis vi giveR dig

en gOd seRviCe, BLiveR du Fan Og viL FORtæLLe

dine venneR OM Os”, sigeR MetRO Banks Med-

stiFteR anthOny thOMsOn.

Foto: Anders C

. Østerby

kunden, hvis man ansporer sit personale til at sælge

folk ting. Så i Metro Bank har ingen af de ansatte i

filialerne salgsmål. De har kun målsætninger i for-

hold til kundetilfredshed”.

Er der marked for en Metro Bank i Danmark, tror du?

”Jeg mener, at profit er et biprodukt af at levere

en fantastisk service til sine kunder. Det er der

mange, der har glemt. Kundegrundlaget er ganske

vist ikke så stort i Danmark, men min erfaring er, at

der altid er kunder, der ønsker en bedre oplevelse,

og hvis de ikke får den af deres eksisterende bank,

er der en mulighed for en bank som Metro Bank”. ¢

giver dem. Og 84 procent siger, at de vil anbefale

banken til en ven.

”Det er utroligt vigtigt, fordi vores forretning

baserer sig på at åbne nye konti. Så det faktum, at 8

ud af 10 vil henvise, er rigtig vigtigt. Halvdelen af de

konti, vi åbner i øjeblikket, kommer fra henvisninger”.

I både den danske og den britiske bankverden

går tendensen mod færre filialer og mere automati-

sering. Men i Metro Banks optik er den fysiske filial

stadig meget vigtig for folk.

”Det store flertal af kunderne arbejder om

dagen, så hvis man har en fysisk filial, skal den

være åben, når folk har lyst til at benytte den. Men

samtidig skal man som kunde kunne vælge, hvor-

dan man vil interagere med os: i filialen på vej hjem

fra arbejde, på nettet om aftenen, per telefon eller

mobilbank. Banken skal ikke bestemme kanalen for

dig, fordi det er billigere for banken. Banker prøver

generelt at minimere deres omkostninger, men


kritikere blev til aMbassadører

kundepLeJe

Jyske Banks nye netbank har skabt stor utilfredshed blandt kunderne, og det fik banken at føle på forskellige netmedier. Derfor blev de utilfredse kunder inviteret til møde, der endte med, at de nu bliver taget med på råd, når banken skaber nye prototyper og it-løsninger

Den 14. oktober 2012 fik Jyske Bank en ny netbank som følge

af den store it-konvertering til Bankdatas systemer. Netbanken

er den samme, som alle Bankdatas medlemmer har, og det har

betydet en række nye funktioner, mens nogle af de gamle

funktioner er forsvundet. Forandringerne faldt bestemt ikke i

god jord hos kunderne, der bestormede Jyske Banks Face-

bookside og bankens kundepanel med kritiske indlæg.

”Kunderne sad tilbage med en oplevelse af, at det kunne godt

være, at de havde fået en ny netbank, men den var ikke meget

bedre end den, de havde før. Faktisk kunne de fleste godt tænke

sig at få den gamle tilbage igen, og det udløste en masse kritik”,

fortæller Steffen Elberg, der er forretningskonsulent i Jyske Bank.

”Kundernes henvendelser har gjort stærkt indtryk på os, for

det lægger os meget på sinde, at kunderne har en god oplevelse,

når de besøger netbanken. Og som forretningsudviklere sidder vi

ikke og skaber løsninger, blot fordi vi synes, det er sjovt. Det gør

vi, fordi vi kan se, at det gør en forskel for kunderne”, siger han.

En af de utilfredse kunder var Jan Eliasen.

”Jeg blev noget overrasket, da jeg første gang loggede på

den nye netbank og fandt ud af, at man ikke længere kunne

overføre penge mellem egne konti i weekenden og på hver-

dage efter klokken 22. Jeg har en travl hverdag, så når jeg skal

afstemme mine konti, er det altid i weekenden eller efter

klokk3n 22 i hverdagen”, siger han.

kritik førte til kundemøderSteffen Elberg forklarer, at kundernes voldsomme reaktion

over, at man ikke længere kunne overføre penge i weekenden

eller efter klokken 22.00, kom som en overraskelse for ban-

ken. Steffen Elberg og kollegerne havde før konverteringen

undersøgt antallet af gennemførte transaktioner i weekenden.

Men analysen viste ikke noget om, hvor mange af transaktio-

nerne der var nødvendige, for at kunderne kunne få deres

weekend til at hænge sammen.

”Men det viste sig altså efterfølgende, at det var en funk-

tion, kunderne meget gerne ville have igen. Det var en meget

konkret kritik, vi fik, og vi arbejder nu på at få den funktion

tilbage i netbanken igen”, siger Steffen Elberg.

Kritikken førte til nogle møder med nogle af de kunder, der

har udtrykt deres frustrationer over den nye netbank.

”Man kan selvfølgelig godt fortsætte diskussionen på nettet,

uden at man nødvendigvis bliver klogere af det. For bedre at kunne

forstå kundernes behov inviterede vi dem derfor til at komme til

møde. Det endte med at være en rigtig positiv oplevelse, selvom

jeg på forhånd havde sommerfugle i maven, da vi havde fået rigtig

mange kritiske henvendelser”, fortæller Steffen Elberg.

”som foRRetningsudvikleR kan man

sagtens komme til at sidde i sin egen

osteklokke og udvikle systemeR til

kundeRne og tRo, at det eR lige netop

dét, de haR bRug foR”

Steffen Elberg

Af Mads Due Anker [email protected] Foto: Jakob Mark


Følte sig hørtJan Eliasen blev inviteret med til møde, efter at han havde ned-

fældet sin dom over den nye netbank på bankens kundepanel.

Han var som Steffen Elberg også spændt på mødet i Jyske Bank.

”Men de var gode til at høre på os og spørge ind til vores

oplevelser. Det var rart at blive taget med på råd og føle, at

man blev hørt. Så nu glæder jeg mig til at se, hvad resultatet

af det bliver, siger Jan Eliasen, der arbejder som it-arkitekt og

selv har været igennem mange forskellige it-projekter. Derfor

har han trods sine kritikpunkter af den nye netbank samtidig

forståelse for startvanskelighederne.

”Jeg kan godt forestille mig, hvad de har været oppe imod.

Jeg kan godt forstå deres argument for at indgå i Bankdata-

samarbejdet, og jeg kan godt forstå, at skal man have sådan

en konvertering til at lykkes, så går man typisk ikke ind og

udvikler nye funktioner samtidig”, siger han.

kom tættere på kunderneDer blev afholdt to møder med de kritiske kunder. Et i Silkeborg

og et i København. Og Steffen Elberg fik meget ud af dem.

”Vi kom tættere på at forstå de behov, kunderne har. Vi

føler faktisk, at vi er gået fra møderne og har fået en række

nye ambassadører”, forklarer Steffen Elberg, der aftalte med

de fremmødte kunder, at de for fremtiden bliver en form for

sparringspartnere, der vil blive præsenteret for nye prototy-

per, de kan komme med deres mening om.

”Det er spændende, at komme så tæt på kunderne, og det

giver en hel anden puls at have dem med på råd. Som forret-

ningsudvikler kan man sagtens komme til at sidde i sin egen

osteklokke og udvikle systemer til kunderne og tro, at det er

”det eR spændende, at kOMMe så tæt på kundeRne, Og

det giveR en heL anden puLs at have deM Med på Råd”,

sigeR FORRetningskOnsuLent steFFen eLBeRg.

lige netop dét, de har brug for. Men ofte er man nok lidt for

meget på afstand af den verden, kunderne opererer i. Jeg vil

faktisk mene, at vi aldrig i arbejdet med vores netbank har

inddraget kunderne i så høj grad og været i så tæt dialog med

dem som nu”, siger Steffen Elberg.

Overvejede bankskifteJan Eliasen er tilfreds med, at Jyske Bank arbejder for at løse

problemet med, at man ikke kan overføre penge efter klokken

22.00 og i weekenden, sådan at kunderne får den gamle

funktion tilbage i begyndelsen af det nye år. Og hvis ikke de

ville få det, var Jan Eliasen højst sandsynligt begyndt at se sig

om efter en ny bank.

”Tanken om at skifte bank har da strejfet mig, for jeg er

aldrig fysisk i banken, og alle mine bankhandlinger foregår

efter klokken 22.00 om aftenen og i weekenden. Men banken

og Steffen Elberg har været hurtige til at reagere og gøre

noget ved sagen, så jeg glæder mig til, at jeg igen kan få glæde

af min netbank i Jyske Bank”, siger han. ¢


Færre filialer og kasseløse rådgivningscentre peger i retning af, at mønter og sedler er på vej ud. Men det tror den førende leverandør af mønt- og seddeltællemaskiner til bankerne ikke på

kontanteR vil overleve

MønttæLLeRe

De sidste år er en række filialer lukket ned, kasser er erstattet

af rådgivningsafdelinger, og brugen af kontanter er i det hele

taget dalende. Siden 1990 er brugen af kontanter i forretnin-

ger for eksempel faldet fra 60 procent til 40 procent. I en

virksomhed som CTcoin, der er leverandør af mønt- og sed-

deltællemaskiner, burde den administrerende direktør Søren

Krog være bekymret over denne udvikling. Men der er ingen

rynker i panden at spore. Kun lutter optimisme og troen på

vækst i fremtiden.

”Jeg tror ikke på det kontantløse samfund. Der vil altid

være kontanter i omløb. Ser du på omverdenen, så er mønt-

og seddelproduktionen også stigende, og det er det vigtigste

for os, fordi vi leverer til hele verden, og der er Danmark et

lille, men vigtigt land”, siger den administrerende direktør

Søren Krog.

CTcoin er vokset op omkring den danske banksektor, men har

udviklet sig til at være en verdensomspændende leverandør.

CTcoin eksporterer til over 40 lande, og det ses i omsætningen,

som i 2011 var på 46 millioner. I CTcoin tror man ikke, at udvik-

lingen stopper her. Virksomheden har derfor lige investeret i mere

moderne lokaler, der ligger tættere på havn og motorvej.

”Vi er netop flyttet i nye og moderne bygninger, og vi fyldte

55 lastvognstog, da vi skulle flytte. Det gør vi udelukkende,

fordi vi tror på potentialet i forretningen”, siger Søren Krog.

Væksten skal findes i udlandet. Et godt eksempel er CTco-

ins samarbejde med Rusland. På to år er virksomheden gået

fra at have nul handler i Rusland, til at Rusland nu er det næst-

største marked for CTcoin. For nylig sendte CTcoin mere end

500 mønttællemaskiner til Rusland. I lande som Rusland såvel

som Kina og Indien er potentialet stort. Til sammenligning har

den russiske Sberbank mere end 12.000 filialer, mens der i alt

i Europa er cirka 250.000 filialer. I Kina er der 1 million, for-

tæller Søren Krog.

”Generelt er der stort vækstpotentiale i alle de lande, som

primært bruger sedler. Når først de lande begynder at produ-

cere flere mønter, så bliver der brug for os, og så skal vi være

parat”, siger den administrerende direktør.

tællemaskiner i supermarkedetLukningen af filialer og kasser i danske pengeinstitutter ses i

CTcoin ikke som en hindring, men snarere som en mulighed.

Forklaringen findes i USA. Her er der mønt- og seddeltælle-

maskiner i en række detailkæder som for eksempel supermar-

keder. CTcoin leverer allerede så mange maskiner til USA, at

det er blevet deres største marked.

”Løsninger til kontanthåndtering begynder at flytte ind i

Mønt- og seddeltællereDet var før typisk mønttællere fra Pelican-serien, der stod på bordene bag kasserne på pengeinstitutterne. Maskinerne kan tælle 1.000 møn-ter i minuttet.

Til kunderne i banken har CTcoin nu udviklet Panda og Penguin maskiner-ne, hvor mønterne ryger direkte ned i en bankboks, der er inde i maskinen. De er designet af Dawid Lewis, der også har designet for B&O.

Cash-in Cash-out maskinen (TCR) er ved at vinde indpas i pengeinstitut-terne. Udover at tælle sedler, som deponeres direkte i boks, kan den også udbetale pengene igen. Maskinen er tyverisikret, og det har gjort, at Fi-nansrådet anbefaler den.

De tyverisikrede mønt- og seddeltællemaskiner er en af årsagerne til, at antallet af bankrøverier er faldet i år, mener Finansrådet.

Nordea, Middelfart Sparekasse samt Frøs Herred Sparekasse har som de eneste pengeinstitutter sagt, at de ønsker at have Cash-in Cash-out ma-skiner i alle deres filialer

Af Mette Tolling [email protected] Foto: Jasper Carlberg


butikkerne. Når bankens serviceydelse går ned, så går den op

et andet sted. Her er det oplagt, at butikkerne selv kan stå for

håndteringen af kontanter”, siger Søren Krog.

I dag sælger CTcoin primært deres tællemaskiner til pengein-

stitutterne, mens detailhandelen stadig ligger nummer to på

salgslisten. Men det forhold vil i Danmark sandsynligvis være

omvendt om nogle år, forventer Søren Krog. I stedet for at se

kontanter som noget besværligt tror man i CTcoin på, at kontan-

ter kan være med til at styrke forretningens forhold til kunderne.

Kunderne vil opleve det som en service, hvis de for eksempel kan

få talt deres mønter fra sparegrisen i det lokale supermarked.

Om CTcoins optimisme med hensyn til kontanternes leve-

dygtighed holder, giver den lokale taxachauffør et praj om. På

vej hjem fra besøget hos CTcoin bliver der talt om kontanter i

taxaen sammen med chaufføren. Finans’ udsendte gætter på,

at det må være omkring 20 procent af taxachaufførens kun-

der, der betaler kontant. Nej, nej, siger han. Det er i hvert fald

over halvdelen. Og det er både unge og gamle. ¢

”LøsningeR tiL kOntanthåndteRing BegyndeR at FLytte

ind i ButikkeRne. nåR Bankens seRviCeydeLse gåR ned,

så gåR den Op et andet sted”, sigeR søRen kROg diRek-

tøR FOR CtCOin.


teMaIMAGE


aL-Bank Ligaen, Jyske Bank Boxen, Vestjysk Bank Arena og

Nykredit Copenhagen Marathon.

De danske banker er i stort omfang til stede, når dan-

skerne sætter sig til rette på tribunerne rundt omkring i

landet eller selv trækker i de korte bukser for at motionere.

Det samlede danske sponsorbudget var i 2012 på godt 2 milliarder

kroner, og det er uden sammenligning mest populært at tegne sports-

sponsorater – 77 procent af den samlede sponsorkage stod der sport på,

hvilket betyder, at de danske virksomheder brugte cirka 1,5 milliarder

kroner på sponsorater i sportens verden. Det viser tal fra Dansk Oplags-

kontrol sammenholdt med analysen Sponsortrends 2012, som sponsor-

bureauet Promovator har udarbejdet efter at have spurgt flere end 1.000

forbrugere om deres holdning til sponsorering – også en række af de

mest betydningsfulde sponsorer i Danmark har bidraget til analysen.

Der findes ingen opgørelse over, i hvor stort omfang de forskellige

brancher er sponsorer i sportens verden, men bankerne er en af de

allerstørste aktører, siger direktør i Promovator Christian Vollerslev.

I de medieeksponerede sportsgrene som fodbold, håndbold og

ishockey er bankerne stærkt repræsenteret og sidder ofte også på de

tungeste sponsorater – hovedsponsoraterne.

Danske Bank lægger 16 millioner kroner om året for at være

hovedsponsor for fodboldlandsholdet, og en optælling, som Finans har

foretaget af sponsoraktiviteten i Superligaen, viser, at 4 af de 12 fod-

boldklubber fra landets bedste række har en bank som deres

Bankerne er massivt til stede som samarbejds-partnere og sponsorer i sportens verden. Her bliver de eksponeret og kommer tæt på potentielle og eksisterende kunder. Desuden får de pluspoint på imagekontoen, når de engagerer sig i lokalsamfundet, hvilket også har en forretningsmæssig værdi

Af Kristine Jægesen Wilkens, freelancejournalist

point til bankerne


teMaIMAGE

hovedsponsor, og flere end 30 forskellige banker figurerer

som sponsor på forskellige niveauer i Superligaen. I håndbold

er engagementet endnu større. Her har 10 af de 14 herreliga-

klubber en bank som hovedsponsor, mens det i kvindernes liga

er seks ud af 14 klubber, og på isen lægger Arbejdernes

Landsbank blandt andet navn til AL-Bank Ligaen, som er den

bedste række i dansk ishockey.

”Ingen andre sponsorområder har evnen til at skabe så

meget passion og så meget volumen som sporten, og derfor

vil sporten altid være populær hos forbrugerne. Og sporten vil

formentlig også altid være sponsorernes foretrukne sponsor-

område. Ikke kun fordi man via et engagement i sporten kan

ramme et stort antal passionerede mennesker, men også fordi

de sportsinteresserede og ikke mindst udbyderne har accep-

teret, at sponsorerne er kommercielt til stede”, siger Christian

Vollerslev fra Promovator.

Analysen Sponsortrends 2012 viser, at et øget salg er den

primære årsag til, at virksomheder indgår et sponsorat, og

som led i at opfylde det ønske prioriterer virksomhederne

synlighed som det vigtigste, når de udformer en kontrakt.

Synlighed får man i topsport, men Christian Vollerslev fortæl-

ler, at det ikke er synligheden i sig selv, som er interessant –

derimod de effekter, som afledes af synligheden. Det handler

ikke bare om at få vist sit logo. Man skal have vist sit logo for

at få indfriet en marketingmålsætning. Som eksempel nævner

han Spar Nord.

”Spar Nord er stærkt engageret i nordjysk sport, men

det er Spar Nord ikke med det formål, at folk finder ud af,

hvad Spar Nord er for en størrelse – det er nordjyderne

godt klar over. Men ved at være hovedsponsor i fodbold-

klubben AaB, og også være en stor bidragsyder til Aalborg

Håndbold og AaB i ishockeysporten, får Spar Nord signale-

ret til omverdenen, i det her tilfælde nordjyderne, at ban-

ken tager ejerskab og er aktivt til stede i regionen som en

ansvarlig virksomhed, og den synlighed giver en image-

overførsel”, siger Christian Vollerslev, som mener, at image

er en væsentlig årsag til, at bankerne engagerer sig i spor-

tens verden som sponsorer.

”Ofte er bankernes produkter meget lidt håndgribelige.

Hvad er renten, hvad er gebyret? Det findes der ikke et enkelt

svar på for den enkelte forbruger, og derfor har bankerne brug

for at være synlige i sporten, som er en meget håndgribelig

størrelse. Desuden har bankerne brug for et mere folkeligt

image, og det behov er ikke blevet mindre under finanskrisen,

hvor bankerne ofte fremstilles som skurkene”, mener Promo-

vators direktør.

succes uden for rampelysetAdjunkt på Syddansk Universitet Ulrik Wagner, som i to år har

arbejdet med et projekt, der skal afdække sponsorers motiva-

tion for at engagere sig i elitesport, er enig i, at sporten kan

være med til at give bankerne et mere folkeligt image.

”Sport er den største folkelige bevægelse, vi har. Vi har en

forbindelse til sporten, allerede før vi begynder i skole og til

langt op i alderen, og det betyder, at man som sponsor får

adgang til et nærmest universelt gode”, siger Ulrik Wagner.

”Det handler om at få skabt en ’feel good’-fornemmelse

hos forbrugerne”, siger Ulrik Wagner og nævner som eksem-

pel Nykredit, der i 2010 indgik et partnerskab med Danske

Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI) om det fælles moti-

onssite vorespuls.dk, som ifølge DGI og Nykredit ”skal få

endnu flere voksne til at dyrke idræt og motion”.

”Ved at gøre en indsats for folkesundheden får Nykredit

skabt en ’feel good’-følelse i folk, som Nykredit ikke kan opnå

ved at være sponsor i FC København”, siger Ulrik Wagner.

Nykredit har bevidst fravalgt den synlighed og ekspone-

ring, som man før opnåede via et stort engagement i golf-

sporten, og koncentrerer nu sine sportssponsorater om bred-

desporten. Den prioritering – breddesport frem for elitesport

– kan forbrugerne lide, viser Sponsortrends 2012, og Nykre-

dit får også point for sit valg.

Værdier som sundhed og velvære er gode værdier at

engagere både kunder og medarbejdere omkring, siger områ-

dedirektør for koncernmarketing i Nykredit Morten Møller

Madsen, som mener, at partnerskabet placerer sig i grænse-

landet mellem et CSR-projekt og et sponsorat.

”Det giver ingen større synlighed,

men vores engagement har en positiv

indflydelse på vores image. Når vi måler

på effekten af sponsoraterne, kan vi se,

at de får vores kunder til at se mere posi-

tivt på Nykredit, og at vores sponsorater

medvirker til at skabe mere loyale kunder,

og så kan vi se, at sponsoraterne til dels


”ofte eR bankeRnes pRodukteR meget lidt håndgRibe-

lige. hvad eR Renten, hvad eR gebyRet? det findes deR

ikke et enkelt svaR på foR den enkelte foRbRugeR, og

deRfoR haR bankeRne bRug foR at væRe synlige i spoR-

ten, som eR en meget håndgRibelig støRRelse”

Christian Vollerslev, direktør Promovator

har indflydelse på nye kunders valg af bank, og det hele har

naturligvis stor værdi for os”, siger Morten Møller Madsen.

aktivering er nøglen Hvad enten man vælger elite eller bredde, fodbold i lands-

holdsklassen eller på serie 3-niveau, kræver det, at man som

virksomhed har en strategi, inden man tegner et sponsorat,

og det er bankerne generelt gode til at have, mener Christian

Vollerslev fra Promovator.

”Hvis et sponsorsamarbejde skal bære frugt, er der nødt til

at være en klar kobling mellem den pågældende bank og

sportsaktør, og derfor er det vigtigt, at bankerne håndterer

dette arbejde professionelt, og det synes jeg, at de allerfleste

banker gør. De færdes til daglig i en verden, hvor der er ben-

hård kamp om kunderne, og det gør dem skarpe på, hvad de

vil”, mener Christian Vollerslev.

Derefter ligger nøglen til succes i aktiveringen af sponso-

ratet. Det kræver målrettet arbejde og endnu flere penge end

dem, virksomheden i forvejen har lagt for selve sponsoratet,

at gøre forbrugerne opmærksomme på et partnerskab.

Det har Danske Bank haft succes med i det første år af

partnerskabet med fodboldlandsholdet, viser Sponsortrends

2012. Banken er avanceret mest på den liste, som er lavet

over de mest kendte sponsorer, og de fleste forbrugere, 26

procent, kædede fodboldlandsholdet sammen

med Danske Bank, selv om banken kun havde haft

adgang til fodboldlandsholdet i et halvt år, da for-

brugerne i analysen blev spurgt. ¢

FODbOLDLAnDshOLDeT:Danske Bank

sUpeRLigAen, FODbOLD:Aab: Spar NordFC nordsjælland: Arbejdernes LandsbankRanders: Sparekassen Kronjylland, SønderjyskeFrøs Herreds Sparekasse

heRRehånDbOLDLigAen:bjerringbro-silkeborg: Jyske BankKiF Kolding København: Bank NordikMors Thy håndbold: Jyske BankRibe-esbjerg hh: Frøs Herreds Sparekasseskive f.h.: Sparbankskjern håndbold: Skjern Banksønderjyske: Broager SparekasseTeam Tvis holstebro: Vestjysk BankViborg hK: Sparbankårhus håndbold: Sparekassen Kronjylland

DAMehånDbOLDLigAen:Randers hK: Sparekassen Kronjyllandskive f.h.: Spar Nordsønderjyske: Frøs Herreds SparekasseTeam Tvis holstebro: Vestjysk BankViborg hK: Spar NordAalborg Dh: Sparekassen Himmerland

bankernes hovedsponsorater i Fodbold og håndbold


Vestjysk Bank er massivt til stede i Vestjyllands elite- og breddesport, fordi banken tror på, at det giver loyale kunder at være en aktiv medspiller i lokalsamfundet

Når Vestjyllands bedste håndboldspillere uge efter uge

kæmper om vigtige point til tabellen, har de vestjysk Bank i

ryggen – eller på maven, hvor bankens navn er trykt med

store typer på spilletrøjen.

Med en række sponsorater til både elite- og breddesporten

er vestjysk Bank massivt til stede i vestjydernes bevidsthed.

”Vi synes, det er en naturlig del af vores virksomhed at bakke

op om områdets sport”, siger bankdirektør Michael Petersen.

Men vestjysk Bank bruger ikke en fjerdedel af sit marke-

tingbudget på at støtte sporten blot for at være flinke. Som

banken skriver på sin hjemmeside, er der ikke tale om filantropi.

”Når vi lægger så mange penge i områdets sport, håber vi

naturligvis også, at vi bliver valgt til, når en kunde skal vælge

mellem vestjysk Bank og en landsdækkende bank, der ikke i

samme grad støtter lokalsamfundet. Vi forventer loyalitet”,

siger Michael Petersen, der er overbevist om, at engagemen-

tet i sporten betaler sig.

Merværdi til vestjysk Bank

Efter at vestjysk Bank i efteråret havde nedskrevet det for-

ventede nulresultat til et ventet underskud på 750-800 mil-

lioner kroner og skilt sig af med bankens øverste direktør, var

der en måned senere opbakning til banken i en undersøgelse

om bankkunders loyalitet.

teMaIMAGE

”Jeg blev faktisk positivt overrasket over, at vi fik så høj

loyalitet fra vores kunder, og jeg tror, det for en stor dels

vedkommende skyldes vores lokale engagement”, mener

Michael Petersen.

Vestjysk Bank får ros for sin evne til at aktivere sine spon-

sorater i vestjysk håndbold. Banken skabte for tre år siden et

onlinehåndboldspil, Vestjysk Håndboldspil, der var et digitalt

forum, hvor man kunne spille på sit favorithold, og hvor ban-

ken havde mulighed for at kommunikere med sin målgruppe

– eksisterende og potentielle kunder.

”Det er en innovativ måde at aktivere et sponsorat på og godt

tænkt af vestjysk Bank, fordi banken via sin digitale liga opnåede

en merværdi, som sponsoratet ikke i sig selv indeholdt”, siger

Christian Vollerslev fra sponsorbureauet Promovator.

I denne sæson er Vestjysk Håndboldspil erstattet af Vestjysk

Håndboldfan, som eksempelvis tilbyder de vestjyske fans video-

dagbøger med spillerne samt kåringer af Vestjyllands største fan.

”Det gør vi for at aktivere vores sponsorater endnu mere

– vi håber naturligvis, at vi ved at målrette sitet til de mange

håndboldfans kan nå ud til endnu flere mennesker”, siger

Michael Petersen.

For selv om banken over hele linjen er tvunget til at redu-

cere sine omkostninger, er det ifølge bankdirektøren en fort-

sat ambition at bakke Vestjyllands sport op for at spille en

betydende rolle i lokalsamfundet. ¢

loyale kundeR i lokalsaMFundet

udOveR OpBakning tiL

den LOkaLe eLite-

håndBOLd haR vestJysk

Bank haFt suCCes Med

at udvikLe et OnLine

håndBOLdspiL.



”Nå, så du landskamp i går?”.

”Ja, 1-1 er vel okay, men det danske forsvar så altså ikke

for godt ud ved tyrkernes udligning”.

”Nej, det har du fuldstændig ret i, men til gengæld tror jeg,

det var godt for holdet, at Bendtner igen kom på måltavlen”.

Selv om fodboldlandsholdet har tiltrukket flere seere, end

tilfældet er i dag, kan en landskamp stadig samle over en mil-

lion mennesker foran fjernsynet, og på afstand af sofaen er

350.000 danskere selv aktive med benskinner og knopper

under støvlerne. Fodbold er Danmarks mest udbredte sport

og derfor et passioneret samtaleemne for mange. Det var

Danske Bank bevidst om, da banken for et år siden tegnede et

hovedsponsorat med det danske fodboldlandshold på fire et

halvt år. En aftale, Danske Bank betaler Dansk Boldspil-Union

(DBU) 16 millioner kroner for om året.

”Vi ved godt, at fodbold hos mange mennesker ligger nær-

mere hjertet end deres bank, og hvis vi kan starte et kunde-

møde med at diskutere, om der var straffe i går, så har vi skabt

en tættere relation, og så er det en succes for os”, siger Jeppe

Madsbad Lauritzen, som er Danske Banks sponsorchef.

Han blev for to år siden ansat i den nyoprettede stilling og

gik som det første i gang med at rydde op i de forskelligartede

sponsorater for at få en rød tråd i sponsorstrategien – heref-

ter faldt valget på fodboldlandsholdet og DBU.

”Fodbold er Danmarks største sport, ligesom Danske

Bank er Danmarks største bank, og med dette sponsorat

bliver banken eksponeret over hele landet”, siger Jeppe

Madsbad Lauritzen.

Eksponering er det primære mål med det store sponsorat,

og det foregår på flere niveauer lige fra værdifuld tv-ekspo-

nering til kundearrangementer som en eksklusiv rejse til Italien

med et besøg hos en dansk landsholdsspiller eller som en

familietur til landsholdets træning.

stor opbakning blandt medarbejderneDanske Bank er imidlertid også bevidst om at støtte fodbolden

på breddeniveau.

”Alle med penge kan købe sig adgang til landsholdet, men

det er også vigtigt at vise, at Danske Bank støtter det talent-

og græsrodsarbejde, der er med til at sikre fødekæden til

Fodboldsnak på kundemødetDanske Bank ryddede op i bankens sponsorater for at skabe en rød tråd. Fodboldlandsholdet blev valgt, og det 64 millioner kroner store sponsorat aktiveres både eksternt og internt.

landsholdet. Vi tror på, at det arbejde giver troværdighed”,

siger Jeppe Madsbad Lauritzen.

Trods afskedigelser oplever sponsorchefen ikke intern util-

fredshed over millioninvesteringen i fodboldlandsholdet.

”Vi oplever stor opbakning til sponsoratet, og det er også

ekstremt vigtigt for at kunne trække størst mulig værdi ud af

sponsoratet. Vores 13.000 medarbejdere er på en måde de

vigtigste ambassadører – det er dem, der skal aktivere spon-

soratet rundt om i landet, og derfor skal de synes, det er

spændende og sjovt”, siger Jeppe Madsbad Lauritzen.

For at engagere medarbejderne har banken blandt andet

tilbudt landsholdstrøjer og billetter til fordelagtige priser, lige-

som de ansatte kan byde ind med spørgsmål, som Danske

Bank får lov til at stille til en landsholdsspiller forud for en

landskamp.

”Vi optager spørgsmålet og svaret og lægger det ud på

intranettet, og det giver en samhørighed, når vores medarbej-

dere kan høre, at spørgsmålet er stillet på vegne af Albert fra

afdelingen i Tølløse og ikke bare er produceret af en kommuni-

kationsmedarbejder”, siger Jeppe Madsbad Lauritzen. ¢

seLv OM FOdBOLdLandshOLdets ResuLtateR ikke haR

væRet pRaLende på det seneste, eR danske Bank Meget

tiLFRedse Med spOnsORatet.



teMaIMAGE

For få år siden lagde Nykredit navn til golfturneringen

Nykredit Masters, og hovedsponsoratet i den internatio-

nale event på dansk grund indbragte Nykredit medieekspo-

nering og værdifuld tv-tid.

Det har Nykredit imidlertid fravalgt. I dag er det sports-

og kulturaktiviteter uden for det store rampelys, der får del

i de cirka 15 millioner kroner, Nykredit hvert år bruger på

sponsoraktiviteter.

Nykredit er hovedsponsor for Copenhagen Marathon, som

derfor hedder Nykredit Copenhagen Marathon, og indledte i

2010 et samarbejde med breddeorganisationen Danske

nykRedit haR valgt synligheden fRaNykredit har imidlertid fravalgt synligheden til fordel for breddeidrætten, der byder på mennesker med høj involvering

Gymnastik- og Idrætsforeninger (DGI). Partnerskabet med

DGI lancerede vorespuls.dk – et virtuelt mødested for moti-

onslystne danskere, som kan finde gratis træningsprogram-

mer og gode træningsfif på hjemmesiden. Aftalen er netop

blevet forlænget frem til udgangen af 2016 til en samlet

værdi af 12 millioner kroner.

”Vi rammer færre, end vi ville gøre med et stort profilspon-

sorat, men dem, vi rammer, rammer vi til gengæld dybere. Vi

kommer ind i en konkret dialog med vores kunder, og vi får en

tættere relation, som vi ikke ville få, hvis vi bare inviterede dem

til en fodboldkamp en enkelt aften”, siger Morten Møller Mad-

sen, der er områdedirektør for koncernmarketing i Nykredit.

Som eksempel nævner han Nykredit Copenhagen Marathon.

800 af Nykredits kunder deltog i 2012-løbet, og mange af

dem mødte Nykredits medarbejdere til den løbetræning, som

over seks måneder forberedte motionisterne til begivenheden.

Morten Møller Madsen fortæller, at de motionsivrige dan-

skere er en vigtig målgruppe.

”Der er ofte tale om mennesker med en længere uddan-

nelse og en høj indkomst, og når man træner til noget så kræ-

vende som et maratonløb, skal man investere en stor del af sig

selv, og derfor er disse menneskers involvering rigtig høj. Dét

er en positiv værdi, vi gerne vil knyttes til”, siger Nykredits

marketingchef.

”Med vorespuls.dk får vi desuden mulighed for at ramme

folk over hele landet og på tværs af sportsgrene, og så rammer

vi også den gruppe, som gerne vil motionere, men ikke er kom-

met lige så langt som dem, der løber Nykredit Copenhagen

Marathon. Vi kommer ud til det brede publikum”, siger Morten

Møller Madsen om det ene ben i Nykredits sponsorstrategi. Det

andet er kulturen – Nykredit er hovedsponsor for Det Kongelige

Teater og sponsor for blandt andet Aros og Louisiana. ¢

MOtiOnsivRige danskeRe en en vigtig

MåLgRuppe FOR nykRedit.

Af Kristine Jægesen Wilkens, freealncejournalist

Haraldskær, v. Vejle

Hotel Skarrildhus T/ 9719 6233 Hotel Storebælt T/ 6531 4002Hotel Haraldskær T/ 7649 6000 Hotel Frederiksdal T/ 4585 4333Hotel Sixtus T/ 6441 1999 Hotel Gl. Avernæs T/ 6373 7373

Skarrildhus, v. Herning Sixtus, Middelfart Gl. Avernæs, v. Assens Storebælt, Nyborg Frederiksdal, v. Lyngby

Konferencedøgn Vinterpriser

fra1.399 kr.

pr. pers. på udvalgte datoer t.o.m.

31. marts 2013.

Bookingkode: JAN2013

KoM iNdeNFor i VArMeN.

Der er meget godt på menuen. Også gode vinterpriser.

sinatur.dk

Genåbner april 2013 - et helt nyt hotel...

globalt


Af Bjørn Willum, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

Milliardbøder For hvidvaskBritiske HSBC har forhandlet sig til frem til en

bøde på 11 milliarder kroner med de amerikan-

ske myndigheder for hvidvaskning af penge.

Banken har ifølge en rapport fra det ameri-

kanske senat hjulpet kunder med at overføre

penge af tvivlsom oprindelse fra Mexico til Iran,

Saudi-Arabien og Syrien.

”Vi tager ansvar for fortidens fejl. Vi har sagt,

at vi er dybt kede af det, og det siger vi igen”,

siger topchef Stuart Gulliver, der bedyrer, at

HSBC i mellemtiden er blevet ”en fuldstændig

anden organisation end den, der begik fejlene”.

Også Standard Chartered har indgået forlig

med USA og kommer i alt til at hoste op med

3,8 milliarder kroner. Det sker hovedsageligt

for igennem et årti at have skjult 60.000 pen-

getransaktioner med iranske klienter for de

amerikanske myndigheder, men også for at

have brudt sanktioner mod Myanmar, Sudan og

Libyen. Også ING, Credit Suisse, ABN Amro,

Lloyds og Barclays har betalt lignende, men dog

mindre, bøder i milliardklassen.

irland ser lys For enden aF tunnelen Den irske finansminister, Michael Noonan, har

op til jul haft den lidet misundelsesværdige

opgave at præsentere sine landsmænd for den

sjette spareplan siden midten af 2008 – denne

gang på 26 milliarder kroner.

Men i modsætning til Europas andre dybt

kriseramte økonomier, der har måttet bede

udlandet om redningspakker, aner man lys for

enden af tunnelen på den grønne ø.

Irland har nemlig i 2012 levet op til alle de

mål, som EU-partnerne og Den Internationale

Valutafond har opstillet, og renten for at låne

penge er dykket markant i løbet af året. Og for

første gang ændrede et af de tre store interna-

tionale ratingbureauer i november udsigten for

den irske statsøkonomi fra ”negativ” til ”stabil”.

Dermed håber den irske regering ved udgan-

gen af 2013 at slippe ud af kløerne på embeds-

mændene fra EU og IMF – og igen få fuld adgang

til at låne på de internationale finansmarkeder.

Franske sparegrise slår rekordFrankrigs statsautoriserede sparegrise slår alle

rekorder. Det drejer sig først og fremmest om

den såkaldte Livret A, en statsgaranteret

opsparingskonto, hvor renten – p.t. på 2,25

procent årligt – udbetales skattefrit.

Der er dog kun én Livret A per næse, og ind-

til 1. oktober måtte man maksimalt have

15.300 euro (114.000 kroner) stående. Der-

udover har franskmændene på næsten lig-

nende vilkår kunnet oprette én såkaldt Livret

du Développement Durable, hvor loftet hidtil

har været på 6.000 euro (45.000 kroner).

Men per 1. oktober blev loftet for begge

opsparingskonti hævet, og effekten er ikke

udeblevet. Mange franskmænd har fluks ind-

kasseret livsforsikringen og overført pengene

til de to statsautoriserede sparegrise, der nu

har indeståender på i alt 2,4 billioner kroner

eller 37.500 kroner per franskmand. Pengene

bruges til at investere i samfundsgavnlige for-

mål, såsom socialt boligbyggeri eller hospitaler.

”hvis vi giveR op nu, sådan som nogle

foReslåR, ville det væRe ensbetydende

med at spilde alle de stoRe ofRe, som

euRopæiske boRgeRe haR givet”.

Den europæiske centralbankchef Mario Draghi om virkningen af skrappe europæiske spareplaner, i Financial Times


ubehagelige retssager i Storbri-

tannien eller USA, betaler en bod

på 1,5 milliarder dollar.

UBS vil angiveligt gå med til at

anerkende, at 36 af dets handlere

verden over medvirkede til at

manipulere den såkaldte Yen Libor

– altså rentesatsen for lån i japan-

ske yen.

UBS vil dog som selskab kun

gå med til at indrømme krimi-

nelle forseelser i dens japanske

afdeling – og altså ikke på kon-

cernniveau. Gjorde banken det

sidste, risikerede den nemlig at

blive frataget sin banklicens.

Myndigheder i en lang række

lande har samarbejdet om at

efterforske rentemanipulationen,

hvor omkring et dusin banker

menes indblandet.

Ud over UBS er Royal Bank of

Scotland ifølge avisen Sunday

Times også ved at indgå et forlig

med myndighederne på 3,2 milliarder kroner.

Men sagen ender ikke nødvendigvis der. For hver

gang en bank eller mellemhandler har tjent penge på

en kursmanipulation, har en modpart tabt nøjagtigt

samme beløb. Og det skaber potentiale for en lavine

af private søgsmål, skriver Reuters.

For at mindske chancen for en gentagelse af

miseren har de britiske finansmyndigheder i en rap-

port anbefalet, at The British Bankers’ Association

fratages ansvaret for at beregne Libor og overdra-

ger arbejdet til en ny organisation. Et forslag, den

britiske regering angiveligt ønsker at føre ud i livet

hurtigst muligt. ¢

Milliardbøder For renteManipulation

Schweiziske UBS og britiske Royal Bank of Scotland accepterer milliardbøder for manipulation af den såkaldte London Interbank Offered Rate (Libor) – en rentesats, der bruges til at forhandle finansprodukter for anslået to billiarder kroner

2012 har været et rigtig skidt år for den

schweiziske storbank UBS.

Først kostede en mislykket børsnote-

ring af Facebook i maj banken over to

milliarder kroner, så blev det i oktober

besluttet at nedlægge 10.000 job.

Og i november blev en af bankens tid-

ligere handlere i London idømt syv års

fængsel af en britisk domstol for

hasarderet spekulation med

værdipapirer, der har kostet

UBS 13 milliarder kroner.

Få dage senere fik banken

dog også selv en bøde på

over en kvart milliard kro-

ner af de britiske finans-

myndigheder på grund af

mangelfulde interne kontrol-

foranstaltninger.

Men den bøde er pebernødder, i forhold til

hvad man kommer til at hoste op med for i årevis

at have medvirket til manipulation af verdens

vigtigste rentesats – den såkaldte London Inter-

bank Offered Rate (Libor), som bankerne bruger,

når de låner hinanden penge.

Libor udarbejdes hver morgen, ved at The Bri-

tish Bankers’ Association spørger udvalgte ban-

ker, hvilken rente de tror de er i stand til at låne til

i en række valutaer.

Rentesatsen ligger til grund for at forhandle

finansprodukter for anslået to billiarder

(2.000.000.000.000.000) kroner på verdensplan

– nemlig alt fra boliglån og derivater til virksomhe-

ders kassekredit og renter på kreditkortkøb.

Selv mikroskopiske manipulationer kan derfor

få konsekvenser i milliardklassen, og eventuel

manipulation – eller viden derom – kan udnyttes

til givtig spekulation.

Af Bjørn Willum, freelancejournalist

I sommer indrømmede britiske Barclays at have

taget hensyn til egne investeringer, når man rappor-

terede til British Bankers’ Association, hvad man

mente renten ville være.

Sagen førte til både topchefens og bestyrelses-

formandens afgang samt en bøde på 2,7 millliarder

kroner til Barclays fra de britiske og amerikanske

finansmyndigheder.

Kort før deadline indgik den schweiziske storbank

UBS et forlig, hvor man for at undgå en eller flere


hOBBy

I 1983 traf Sune Warberg Clausens forældre et

valg, der skulle vise sig at få stor indflydelse på hans

liv: De meldte ham ind i den lokale FDF-kreds. Ikke

alene blev det indgangen til venskaber, der stadig er

centrale, det førte også til mødet med den pige, han

siden blev gift med – og gav ham på et tidligt tids-

punkt ledertræning, som han har kunnet trække på i

sit arbejde i Danske Bank.

”Så vidt jeg husker, syntes jeg fra begyndelsen,

at det var meget sjovt at være FDF’er. Og i dag kan

jeg ikke rigtig forestille mig ikke at være med i for-

bundet – der er et kammeratskab, som jeg ikke vil

undvære”, siger den 35-årige Sune, som i dag er

Senior Risk Officer i den Danske Bank-afdeling, der

har til opgave at skærme banken mod operationelle

risici og hvidvaskning.

Når han efter arbejdstid en gang om ugen bevæ-

ger sig til ledermøder i Kreds 15’s klublokaler i

Viborggade på Østerbro i København, kan han se

frem til nogle timer i selskab med venner, som han

har kendt det meste af sit liv – eller selv har været

leder for, da de var børn:

”Vi har en helt speciel jargon, fordi vi nærmest alle

har været med siden barndommen. Vi indgår også i

hinandens venskabs- og bekendtskabskredse og

mødes til forskellige sociale arrangementer, så vi ken-

der hinanden virkelig godt og er meget sammen”.

FordommeMens Sune Warberg Clausen voksede op, var de

ugentlige møder i klublokalerne, udflugter til skov-

hytten ”Granhøj” i Hareskoven og diverse spejder-

lejre faste elementer i hans tilværelse. Han har altid

været glad for at være FDF’er og mindes ikke, at han

på noget tidspunkt har haft lyst til at droppe spej-

derlivet og kaste sig over noget andet i stedet:

”Der er mange fordomme om, at det er nørdet

og kikset at gå til spejder – og når det så oven i

købet er kristne spejdere, så går folk da helt i sort.

Jeg har mødt den reaktion mange gange, og det får

også mange teenagere til at stoppe, ved vi. Min

egen oplevelse som teenager var, at det var fedt at

gå til spejder, så jeg lod mig ikke gå på af, hvad andre

syntes”, siger Sune Warberg Clausen. Han lægger

ikke selv særlig vægt på det religiøse islæt som

FDF’er, selv om Frivilligt Drenge- og Pige-Forbund

har som erklæret formål at ”møde børn og unge

med evangeliet om Jesus Kristus”.

”Vi samarbejder med den lokale kirke om juletræ

og en årlig basar, og vi kan bruge sognegården til

store møder – men det er ikke det, der fylder. Vi

opfatter os som kristne, men det giver sig mest

udtryk i vores livssyn, vi dyrker ikke det religiøse

særligt i vores kreds, og det har aldrig spillet en

afgørende rolle for mig”, forklarer han.

LedertræningI stedet var det opgaver som at arrangere lejre for

andre børn, der optog ham, da han 14 år gammel

begyndte som leder for andre børn. Det gav erfa-

ringer, som han siden har kunnet overføre til sit

arbejde som leder i diverse filialer og som nuvæ-

rende projektleder:

”Om man er leder i FDF eller i en bank, gør ikke

den helt store forskel, bortset fra at det måske er

lidt sværere i FDF, fordi du der har at gøre med fri-

villig arbejdskraft. De får ikke penge for arbejdet, så

de skal motiveres på andre måder – men det hand-

ler begge steder om at forstå de mennesker, man

skal lede. De tidlige erfaringer, jeg fik, for eksempel

med at stå for ture, købe ind til dem og sørge for

fedtat væRe spejder

Seks år gammel blev Sune Warberg Clausen for første gang fulgt til FDF’s klublokaler på Østerbro i København, og han har været medlem lige siden. I dag er han kasserer og bruger stadig flere timer ugentligt ved siden af arbejdet i Danske Bank og familielivet

Af Birgitte Aabo freelancejournalist Foto: Lisbeth Holten


aktiviteter, gav en erfaring med at planlægge og

organisere, som jeg har bygget ovenpå sidenhen”.

varig ungdomskærlighedFDF var i den grad gået den unge Sune i blodet, at

han som 16-årig valgte at gå på en FDF-efterskole.

Her mødte han en jævnaldrende pige, der kom fra

en jysk FDF-kreds. De faldt for hinanden, og det

blev de to også på den lange bane – de er gift og

har tre børn; en søn på otte år og tvillinger på 5 år.

Mens børnene var mindre, var Sune Warberg

Clausen formand for kredsen, men nu, hvor de alle

tre skal følges til forskellige aktiviteter i fritiden, kni-

ber det at finde tilstrækkelig tid til at udfylde

posten. Derfor sidder han i dag i rollen som kasserer,

som indebærer to-tre timers arbejde ugentligt.

Ingen af deres børn har endnu erhvervet sig den

blå FDF-skjorte, men det er ikke umuligt, at de på et

tidspunkt bliver medlemmer, vurderer deres far.

Hele familien har allerede deltaget i forbundets

sommerlejre med succes. Men selv om der er godt

med spejdergener i familien, er det ikke ensbety-

dende med, at de er evige friluftsmennesker:

”Der er jo ikke så meget reb og rafter over at gå

til spejder midt i København, så det har aldrig

været den dominerende del for mig. Vi er ikke

naturfreaks – vi nyder at være ude til sommerlejre,

men når vi holder ferie privat, vil jeg hellere på

storbyferie med familien”. ¢

”OM Man eR LedeR i FdF eLLeR i en Bank, gøR

ikke den heLt stORe FORskeL, BORtset FRa at

det Måske eR Lidt svæReRe i FdF, FORdi du deR

haR at gøRe Med FRiviLLig aRBeJdskRaFt”,

sigeR sune waRBeRg CLausen.

det juridiske hjørne


Skriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

nye regler For FleksjobAf chefjurist Mette Hjøllund Schousboe

Med Folketingets vedtagelse af nye regler for fleks-

job er der per 1. januar 2013 sket markante

ændringer i ordningen.

Det er fortsat en betingelse for bevilling af fleks-

job, at arbejdsevnen er væsentligt og varigt nedsat,

og at der ikke er tvivl om, at medarbejderen ikke kan

arbejde på almindelige vilkår.

Som noget nyt er det også en betingelse for til-

kendelse af fleksjob på den arbejdsplads, hvor med-

arbejderen allerede er ansat, at man mindst 12

måneder forud for fleksjobbet har været ansat efter

overenskomstens sociale kapitel eller på særlige vil-

kår. Arbejdsgiver og medarbejder skal udarbejde en

skriftlig aftale, hvoraf det fremgår, hvilke funktioner

medarbejderen har svært ved at udføre, og hvilke

konkrete skånehensyn der er aftalt.

Det er derfor vigtigt at lave en skriftlig aftale

med arbejdsgiveren, i hvilken de særlige skånehen-

syn i forbindelse med arbejdets udførelse beskrives,

således at man kan dokumentere, at 12-måneders

perioden er begyndt at løbe. Herved stiller man sig

selv bedst muligt i forhold til en eventuel senere

mulighed for bevilling af fleksjob.

Ved akut opstået skade eller sygdom kan der dog

tilkendes fleksjob, uden at betingelsen om 12

måneders ansættelse på særlige vilkår er opfyldt.

Dette kan eksempelvis være efter en arbejdsulykke

eller ved en fremskreden uhelbredelig sygdom.

Medarbejdere under 40 år kan udelukkende

bevilges fleksjob midlertidigt for fem år ad gangen.

Kommunen skal følge op på det midlertidige fleksjob

efter 2½ år med en midtvejsevaluering, hvor det

vurderes, om der er sket ændringer i arbejdsevnen

– herunder om betingelserne for fleksjob fortsat er

til stede. Derefter skal det midlertidige fleksjob

revurderes, når der er gået 4½ år. Hvis kommunen

vurderer, at medarbejderen fortsat ikke kan bestride

et job på almindelige vilkår, gives der en ny bevilling

til et midlertidigt fleksjob.

Medarbejdere over 40 år kan efter det første

midlertidige fleksjob på fem år bevilges et permanent

fleksjob, hvis kommunen vurderer, at medarbejderen

ikke kan bestride et job på almindelige vilkår.

Efter de nye regler skal arbejdsgiver udelukkende

betale løn for det arbejde, der bliver udført. Ved

etableringen af et fleksjob skal jobcenteret vurdere

medarbejderens arbejdsevne, både i form af antal

timer og med hvilken produktivitetsgrad arbejdet

kan udføres.

Der er ingen nedre grænse for antallet af timer,

der kan bevilges fleksjob til. Såfremt det ugentlige

timeantal er mindre end otte timer, er medarbejde-

rens ansættelsesforhold ikke omfattet af funktio-

nærloven, uagtet at medarbejderen udfører funkti-

onærarbejde. Det er dog et krav, at det i denne

situation fremgår, at medarbejderen er ansat på

funktionærlignende vilkår og dermed stilles, som

om ansættelsesforholdet er omfattet af loven.

På baggrund af jobcenterets vurdering af

arbejdsevnen fastsættes løn og øvrige arbejdsvilkår

i henhold til gældende overenskomst. I den finan-

sielle sektor vil det som hidtil ske i henhold til stan-

dardoverenskomsten eller en virksomhedsoverens-

komst, de steder hvor en sådan er indgået.

Lønnen suppleres af et flekslønstilskud, der

udbetales af kommunen direkte til medarbejderen.

Tilskuddet udbetales bagud. Tilskuddet kan maksi-

malt udgøre 98 procent af den maksimale dagpen-

gesats, p.t. 16.732 kroner. Tilskuddet udregnes

som det maksimale tilskud fratrukket et beløb sva-

rende til 30 procent af lønnen, der modtages i

fleksjobbet. Hvis lønnen udgør mere end 13.000

kroner per måned inklusive pension, skal der ske en

modregning på 55 procent af den del af lønnen, der

overstiger 13.000 kroner.

Løn og flekslønstilskud må ikke overstige, hvad

lønnen ville være, såfremt medarbejderen arbej-

dede fuldtid.

Løn og flekslønstilskud kan maksimalt udgøre

36.329 kroner (2012-niveau).

Eksempel:

En medarbejder får en månedsløn på 7.800 kroner

for 12 timers arbejde om ugen. Månedslønnen for 37

timers arbejde om ugen ville udgøre 24.050 kroner.


? deR eR ingen nedRe gRænse foR antallet af

timeR, deR kan bevilges fleksjob til. såfRemt

det ugentlige timeantal eR mindRe end otte

timeR, eR medaRbejdeRens ansættelsesfoRhold

ikke omfattet af funktionæRloven, uagtet at

medaRbejdeRen udføReR funktionæRaRbejde”

Medarbejderens flekslønstilskud udgør

16.732 kroner minus 30 procent af 7.800

kroner = 14.392 kroner.

Medarbejderens samlede løn og fleksløns-

tilskud udgør 22.192 kroner.

Modtager man som fleksjobber ledigheds-

ydelse, er man efter de nye regler forpligtet til

aktivt at søge fleksjob og deltage i kontakt-

samtaler hver tredje måned med jobcentret.

Man får som øvrige ledige ret til seks ugers

selvvalgt uddannelse.

Den maksimale ledighedsydelse udgør 89

procent af højeste dagpengesats, p.t.

15.200 kroner. Hvis man er godkendt til

fleksjob, men ikke er berettiget til ledigheds-

ydelse, fordi man ikke er berettiget til syge-

dagpenge, vil man i stedet kunne få en ledig-

hedsydelse svarende til kontanthjælpssatsen

for henholdsvis forsørgere og ikke-forsør-

gere. Ledighedsydelsen er uafhængig af

ægtefællens indtægt.

Ved modtagelse af ledighedsydelse bliver

man omfattet af de samme sanktioner som

dagpengemodtagere. Det betyder blandt

andet, at man får tre ugers karantæne ved

selvforskyldt ledighed.

Fleksjob bevilget inden den 1. januar 2013

berøres ikke af de nye regler. Det er dog vig-

tigt at være opmærksom på, at et nyt job i

den samme virksomhed kan betragtes som et

nyt fleksjob og dermed være omfattet af de

nye regler. Dette kan for eksempel være til-

fældet, hvis der ændres væsentligt på

arbejdsopgaverne i jobbet. ¢

? To job på hånden

Jeg er havnet i lidt af et luksusproblem, som dog kan rumme

nogle juridiske problemer, jeg bliver nødt til at tage højde for.

Jeg har underskrevet en kontrakt med en ny arbejdsgiver

(job nr. 1), men er netop blevet tilbudt et andet job (job nr.

2). Hvis jeg vælger at sige ja til job nr, 2 hvilke regler er der

så jeg skal være opmærksom på?

Med venlig hilsen

Rasmus Nielsen

svar:Jeg kan forstå, du allerede har takket ja til arbejdsgiver 1 og

har underskrevet din ansættelseskontrakt. Der er således

ingen tvivl om, at du og din nye arbejdsgiver har indgået en

aftale, som er bindende for jer begge.

Det betyder også, at du er forpligtet til at tiltræde stilling nr.

1 til den aftalte dato. Du kan ikke opsige stillingen til fratræ-

den, inden du er tiltrådt. Vælger du ikke at tiltræde stilling

nr. 1, kan arbejdsgiver 1 rejse krav om erstatning svarende

til en halv måneds løn.

Du har altså to muligheder: At tiltræde stilling nr. 1 og her-

efter selv opsige med Funktionærlovens varsel. Eller at lave

en aftale med arbejdsgiver 1 om alligevel ikke at tiltræde.

Ofte vil arbejdsgiver heldigvis acceptere, at du ikke tiltræ-

der, fordi du har fundet et andet job. Vær opmærksom på, at

det er en god idé at indgå en skriftlig aftale om, at den ind-

gåede ansættelseskontrakt (med nr. 1) annulleres.

Med venlig hilsen

Mette Bruun, juridisk konsulent


MEDDELELSERNYHEDERSERVICETILBUD

a jour Nye kredshjemmesider taget i brugSpar Nord Kreds, Kreds Nord, Kreds Syd, Danske Kreds, Kreds Nordea, Assurandør Kredsen, Kreds Øst, Jyske Bank Kreds og Sydbank Kreds har inden for de seneste måneder og uger fået nye flotte hjemmesider, der matcher Finansforbundets hjemmeside.

Hvis du ikke allerede har opdaget det, bør du klikke dig ind på din kreds’ hjemmeside og eksempelvis melde dig til at modtage nyhedsmails. Er du for eksempel ansat i Svendborg Sparekasse, er adressen på din kredshjemmeside Kredssyd.dk.

Finansforbundet har siden 12. oktober kørt en kampagne for at få flere medlemmer. Medlemmer, der har overbevist en kollega til at melde sig ind i forbundet, har alle del-taget i konkurrencen om en studietur til

London med alt betalt. Midtvejs i kampag-neperioden udtrak forbundet de første fire vindere, og på kampagnens slutdag den 12. december blev de sidste fire udtrukket.

De otte heldige er:Anja Clausen, Nykredit Fredrik Hviid, Nordea Dorota Monika Seemann, Nordea Mette Karina Strange, Danske Bank Dennis Kvade Christiansen, Danske Bank Rasmus Korsgaard, Sparekassen Thy Inger Maalsøe, BEC Dan Djurhuus, P/F BankNordik

”Stort tillykke til vinderne. Jeg vil gerne takke alle de medlemmer, der har deltaget og fået en kollega til at melde sig ind i Finansforbundet. Takket være den indsats er vi nu blevet 232 flere medlemmer. Det er vigtigt for fællesskabet i Finansforbundet og for vores muligheder for at gøre noget for vores medlemmers arbejdsvilkår, at vi bliver så mange som muligt. Så jeg glæder mig meget over resultatet”, siger næstformand i Finansforbundet Solveig Ørteby.

Smalltalk er vejen til relationer, relationer giver viden om, hvad der foregår i organisationen, og viden giver magt og indflydelse. Det er es-sensen i, hvorfor Finansforbundet FOKUS laver arrangementer, hvor deltagerne kan lære kun-sten at smalltalke. En trend, der også fangede DR-journalisternes interesse, som fredag den 23. november havde et indslag i aftenens TV Avis om Finansforbundet FOKUS’ arrangement om smalltalk.

Men historien ender ikke der. For idéen blev ikke skabt af kloge kursuskonsulenter i Finans-forbundet, men blandt en gruppe af unge medle-mmer, som havde set, at netop denne kunst blev mere og mere efterspurgt i en verden, hvor rela-tioner og netværk er vejen frem. De fremlagde deres pointe – og Finansforbundet lyttede.Det kan du også! FOKUS handler nemlig om dig og det, som du har FOKUS på i dit arbejdsliv. Som medlem af Finansforbundet kan du derfor altid maile dine idéer til kommende FOKUS-arrangementer, så vil vi gøre alt, hvad er står i vores magt for, at dit FOKUS bliver hørt. Send en mail til konsulent Kristine Blom Hoffbeck på [email protected] mærket FOKUS.

De vandt en tur til London FOKUS på smalltalk i TV Avisen

Vi t

este

r ty

pogr

afien

. Taq

ui n

ihil

inis

trum

uta

tur

aut

quam

fug

item

hic

it, c

orru

ntiu

m

expl

it oc

cab

ipic

tem

. Nam

ium

qui

scie

ne. P

is e

t au

t ve

ndam

fug

a.


Vi har regnet på danskernes pensionsafkast.Den almindelige funktionær kan få

=302.002,- MERE

HVOR MEGET MERE KAN DU OG DINE KOLLEGER GÅ PÅ PENSION MED?

Vi har regnet på pensionsafkastet i 10.000 danske

virksomheder og fundet ud af, at de este kan få

langt mere ud af deres opsparing.

Derfor har vi lavet en afkastberegner, så du nemt

kan se, om det også gælder din virksomhed.

Lav din beregning på mereafkast.dk

Vi t

este

r ty

pogr

afien

. Taq

ui n

ihil

inis

trum

uta

tur

aut

quam

fug

item

hic

it, c

orru

ntiu

m

expl

it oc

cab

ipic

tem

. Nam

ium

qui

scie

ne. P

is e

t au

t ve

ndam

fug

a.

Som medlem af Finansforbundet kan du gratis blive med-lem af DANSK IT (DIT). Samarbejdsaftalen mellem DIT og Finansforbundet betyder, at du får adgang til kurser og arrangementer, som DIT udbyder.

DIT er i dag landets største it-professionelle forening med mere end 5.600 medlemmer, og som medlem af DIT kan du styrke dit netværk, udvikle dine kompetencer, skabe nye karrieremuligheder og være med til at præge it-udviklingen i Danmark. Uanset om du er udvikler, arkitekt, projektle-der, driftsmand, it-chef eller noget helt andet.

DANSK IT afholder hver måned gratis arrangementer med fokus på aktuelle it-faglige spørgsmål. Se et par eksempler ovenfor, og læs mere på finansforbundet.dk/it

Finansforbundet FOKUS har tilbud til alle medlemmer af Finansforbundet. Se mere på finansforbundet.dk/FOKUS, og læs lige nu om bl.a:

F KUSO

LæS MERE Og MELD DIg TIL På finansforbundet.dk/fokus

BLIv gRATIS MEDLEM HOS DANSK IT– og kom med i danmarks stærkeste netværk for it-professionelle

I DE KOMMENDE MåNEDER KAN DU BLANDT MEgET ANDET TILMELDE DIg:

17/1 FOkus update: Personlig branding – København

21/1 FOkus update: Lean it-processer – Foundation, København

23/1 FOkus update: It-outsourcing 2013, København

29/1 FOkus update: Change Leadership for it-medarbejdere - lederen som forandringsagent , København

6/3 FOkus temadag: Visuel og kreativ formidling, København

7/3 FOkus temadag: Personlig effektivitet og tidsstyring, Odense

9-10/3 FOkus kursus: Karriereudvikling , Silkeborg

12/3 FOkus temadag: At lære og at huske, Silkeborg

12/3 FOkus temadag: Mindfulness, Silkeborg

13-14/3 FOkus kursus: Krop, autoritet og ledelse, Silkeborg

særligt for akademikere

særligt for it-ansatte

særligt for it-ansatte


FeRiehuse

Den 15. januar 2013 klokken 10.00 åbnes for resten af feriesæsonen 2013.

Ferieboligerne kan kun bookes via Finansforbundets hjemmeside

www.finansforbundet.dk/feriehuse.

• sommerhusene: Uge 22 til og med uge 46

• boligerne på bornholm og ferielejlighederne i København og berlin: Uge 22-01.

Du kan med det samme se, om du har fået tildelt en af ferieboligerne, med

undtagelse af uge 22-34 og uge 42, hvor tildelingen sker ved lodtrækning.

Du har mulighed for at oprette et lod til en feriebolig, og selve lodtrækningen

vil foregå den 25. januar 2013. Alle vil få direkte besked om resultatet af

lodtrækningen, og du vil blive bedt om at bekræfte, at du fortsat ønsker den

feriebolig, som du har vundet. De ferieboliger, der ikke skulle blive udlejet ved

lodtrækning, vil blive frigivet den 8. februar 2013.

Læs, hvordan du kan booke en feriebolig, på www.finansforbundet.dk/feriehuse under praktisk, og – hvis boligen er optaget – hvordan du kommer på en venteliste. her kan du også se, hvordan du kan deltage i lodtrækningen i uge 22-34 og uge 42.

Lejebeløbet skal indbetales senest fem dage efter modtagelse af en skriftlig

bekræftelse på leje af ferieboligen.

Vær opmærksom på, at ferieboligerne kun kan lejes af alle ansatte i virksomheder,

der har en aftale med Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Som pensionist eller efterlønsmodtager kan du reservere en feriebolig, dog foreskriver lov-

givningen, at det først kan ske, tidligst en måned før du ønsker at bruge den.

Året er opdelt i tre ferieperioder:

Lavsæson: Ugerne 1-6, 9-21, 35-41, 43-52

Mellemsæson: Ugerne 7, 8 og 42 ved lodtrækning

højsæson: Ugerne 22-34 ved lodtrækning.

For lejlighederne i København og berlin er der ens priser hele sæsonen.

Sommerhusene kan kun lejes for en uge ad gangen. Lejeperioden begynder

lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag klokken 11.00. Lejepriserne

er anført under de enkelte huse. Lejen er eksklusive elforbrug, som afregnes

efter hjemkomsten direkte til Feriefonden.

Lejlighederne i København og Berlin kan lejes hele året. I højsæson samt uge 7, 8

og 42 udlejes lejlighederne primært for en uge ad gangen fra søndag klokken 16

til den følgende søndag klokken 14.00. Resten af året kan lejlighederne også lejes

fra søndag klokken 16 til torsdag klokken 14 eller fra torsdag klokken 16 til

søndag klokken 14. Lejlighederne i København er eksklusive elforbrug, som

afregnes efter hjemkomsten direkte til Feriefonden. I Berlin er elforbrug inklusive.

Ferieboligerne på Bornholm kan hele året kun lejes for en uge ad gangen.

Lejeperioden begynder lørdag klokken 14 og slutter den følgende lørdag

klokken 11. Lejen er eksklusive elforbrug på Bornholm og afregnes efter

hjemkomsten direkte til Feriefonden.

Ferieboligen i Lalandia kan kun lejes for en uge ad gangen. Vær opmærksom

på, at adgangen til vandland med mere kan være helt eller delvist lukket. Tjek

det på Lalandias hjemmeside eller i forbindelse med bookning af huset.

hold da helt ferie til attraktive priser


ebeLTOFT:

sTenAgeRVeJ 57 A, ØeR

ebeLTOFT:

sTenAgeRVeJ 57 C, ØeR

ebeLTOFT:

ØReFLAK 11 A, ØeR

åLbÆK:

MUsVågeVeJ 176, LODsKOVVAD

åLbÆK:

OKseVeJ 61, hViDeKLiT

åLbÆK:

MUsVågeVeJ 15, LODsKOVVAD

åLbÆK:

URFUgLeVeJ 18, LODsKOVVAD

bORnhOLM:

hAsLe MARinA 31, hAsLe

bORnhOLM:

hAsLe MARinA 49, hAsLe

ODsheRReD:

engsVingeT 5, hØJbY

ODsheRReD:

hØJbY LYng VeJ 29, hØJbY

KØbenhAVn:

gAsVÆRKsVeJ 13, Kbh V

KØbenhAVn:

FReDeRiKsbORgVeJ 17, Kbh nV

beRLin:

sChReineRsTRAsse 32

www.finansforbundet.dk /feriehuse


Læs mere om seniorgrupperne på:finansforbundet.dk/seniorer.

ArrAngementer for seniorer

Seniorgruppe region Midtjylland – ÅrhuS

besøg på Aros Kunstmuseum Vi besøger Aros Kunstmuseum, herunder specielt udstil-lingen med Edvard Munch. Ca. kl. 15 serveres der et let traktement i Musikhuset.

Tid: 7. februar 2013 kl. 13.00 Sted: Aros, Aros Alle 2, 8000 Århus CPris: Gratis for medlemmer

Frist: Bindende tilmelding senest 31. januar, medlemmer med medlemskort til museet bedes medbringe dette.Tilmelding til: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro. E-mail: [email protected]

besøg på Cafe hack Vi besøger Cafe Hack og overværer radiooptagelse af samme navn. Der serveres brunch m. juice og kaffe/te.

Tid: 4. april og 18. april kl. 10.15 Sted: Cafe Hack, Teatergaden 1, 8000 Århus CPris: Gratis for medlemmer

Frist:Bindende tilmelding senest 25. januar. Ved tilmelding anfør medlemsnr. samt dato for arrangement.Der er kun 45 pladser pr. arrangement, så først til mølle.Tilmelding til: Leif M. Pedersen, Langøvænget 38, 8381 Tilst. E-mail: [email protected]

Seniorgruppen: region hovedStaden – nord-

Sjælland

MedlemsmødeVi mødes til kaffe og blødt brød. Vocal Quartetten under-holder med kendte viser og sange. I pausen vil det være muligt at komme med nye ideer og tanker til styrelsen. Så kom og mød op for at få en god eftermiddag og samtidig give dit bidrag til fremtiden.Tid: 29. januar kl. 14Sted: Kirkehavegård, tlf. 4814 3500, Kirkehaven 14-16, 3450 Allerød Arrangementet slutter ca. kl. 17.Pris: GratisFrist: 15. januar

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 4586 5523 eller 4086 5523.E-mail: [email protected]

Bemærkninger: Der er plads til maks. 50 deltagere. På da-gen vil mobiltelefon 4086 5523 være åben indtil kl. 14.05.

3-dages-tur til Fåborg, bjørnø, Lyø, svendborg m.m. Under mottoet ”turen går til steder, hvor man ikke lige kommer forbi”, arrangeres en tur, hvor vi besøger Brahe-trolleborg, spændende steder i og omkring Fåborg, byvan-dring, vægtertur, indkvarteres på Hotel Faaborg Fjord, sej-ler til Bjørnø, køres/vises rundt på Lyø, kan du få Klokkestenen til at ringe? Vægtertur i Fåborg. Til Svend-borg, måske en byvandring, måske en sejltur med M/S Helge til Valdemars Slot.

Tid: 18. juni-20. juni 2013 Sted: Afgang fra Hillerød, p-plads Carlsbergvej over for Hillerød Station den 18. juni kl. 7.00. Det vil blive muligt at stå på på Ølby St. Hjemkomst den 20. juni ca. kl. 19.00. Pris medlem og evt. ledsager: 3.000 kr. for medlemmer og 3.500 kr. for ledsager Kontonummer: Reg. 1551, kt.nr. 3719467814, obs. nyt Frist: 15. januar 2013

Tilmelding til: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 4586 5523 eller 4086 5523. E-mail: [email protected]

Bemærkninger: Sender gerne et detaljeret foreløbigt pro-gram. Der betales et acontobeløb på 2.000 kroner den 15. januar, restbeløbet betales 1. april 2013. Tillæg for enkelt-værelse 400 kroner. Ved afbud refunderes de omkostnin-ger, gruppen kan frigøre sig for. Forsikring = egne forsik-ringer.

Øvrige arrangementer i 2013:7. marts: Nordisk Film 18. juni: 3-dages-tur til Sydfyn m.m. 19. september: Tur til Ringsted og Sorø 28. november: Julefrokost

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn: Medlemsnr.:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

seniorgruppen Region hovedstaden - nordsjællandMedlemsmøde, 15. januar3-dages-tur til Fåborg, Bjørnø, Lyø, Svendborg m.m., 18. – 20. juni

jeg tilMelder Mig arrangeMentet:

seniorgruppen Region Midtjylland – århusBesøg på Aros Kunstmuseum, 7. februarBesøg på Cafe Hack, 4. aprilBesøg på Cafe Hack, 18. april


Seniorgruppen region SyddanMark – Fyn

Arrangementer i 2013Onsdag den 20. marts: Direktør Torben Andersen – emne: Tunnel eller kaosOnsdag den 29. maj: Bustur til Gram SlotOnsdag den 4. sept.: Filosof John EngelbrechtFredag den 22. nov.: Julemøde i Næsbyhoved Skov

Yderligere oplysninger om arrangementerne samt tilmel-ding i kommende numre af Finans.

Seniorgruppe: region SyddanMark

Arrangementer i 2013 arrangeMenter i 2013

23. apr.: Byvandring Aabenraa 11. juni: Slesvig Domkirke m.m. 27. aug.: Virksomhedsbesøg m.m. 22. okt.: Lotto m. foredrag 26. dec.: Julefrokost

Yderligere oplysninger om arrangementerne samt tilmel-ding i kommende numre af Finans.

Seniorgruppe: region SyddanMark - ribe Arrangementer i 20137. marts: Foredrag på Restaurant Parken i Esbjerg8. juli: Sommerspil i VardeAug./Sept.: Udflugt28. november: Julefrokost i Skads Nærmere oplysninger annonceres i Finans, når tiden nærmer sig.

Mail: [email protected]

nyt Fra FtF-a

Dagpenge og efterlønssatser

dagpengesatser 2013 dag uge gennemsnit måned årFuldtidsforsikrede 801 kr. 4.005 kr. 17.355 kr. 208.260 kr. Deltidsforsikrede 534 kr. 2.670 kr. 11.570 kr. 138.840 kr. Dimittend fuldtid (82 % sats) 657 kr. 3.285 kr. 14.235 kr. 170.820 kr.

Kravene for at opnå maks. sats som fuldtidsforsikret er: Gennemsnitlige ugentlige arbejdstid mindst 24,7 timerGennemsnitlige månedsløn mindst 21.000 kr.

efterlønssatser 2013 Dag Uge gennemsnit måned år Fuldtidsforsikrede 91 % sats 729 kr. 3.645 kr. 15.795 kr. 189.540 kr. Deltidsforsikrede 91 % sats 486 kr. 2.430 kr. 10.530 kr. 126.360 kr. Fuldtidsforsikrede 100 % sats 801 kr. 4.005 kr. 17.355 kr. 208.260 kr. Deltidsforsikrede 100 % sats 534 kr. 2.670 kr. 11.570 kr. 138.840 kr.

skattefri præmieRet til efterløn som fuldtidsforsikret 12.496 kr. pr. portion Ret til efterløn som deltidsforsikret 8.330 kr. pr. portion

Omregningssats 213,19 kr. pr. time

Kontingentpriser 2013Kvartalskontingent FTF-A Fultidsforsikrede Deltidsforsikrede Inkl. efterlønsbidrag 2.658 kr. 1.869 kr. Ekskl. efterlønsbidrag 1.257 kr. 933 kr. Medlemmer på efterløn 1.239 kr. 921 kr.

Finansforbundets kontingent er lavt sammen-lignet med andre fagforeninger, og så kan det trækkes 100 procent fra i skat (dog ikke hvis man er pensionist og fyldt 65 år).

Her er de månedlige satser:• Heltid:240,00kr.• Deltid(30timerugentligteller

derunder): 185 kr. • Ledige,heltid:150kr.• Ledige,deltid:135kr.• Elever:120kr.• Hvilendemedlemmer/passive/

pensionister: 50 kr.

ER DU STUDERENDE?Medlemskab er gratis for studerende på ud-dannelser, der retter sig mod den finansielle

sektor. Arbejder du mere end 8 timer om ugen i en finansiel virksomhed, skal du dog betale kr. 120 kr. om måneden i kontingent

ARBEJDER DU MED IT?Finansforbundet har en attraktiv dobbelt-medlemskabsaftale med Prosa, så du kan drage fordel af begge forbunds medlemstil-bud. Medlemskab af både Finansforbundet og Prosa koster 383,00 kr. pr. måned.

ER DU På ORLOv?Hvis du udelukkende modtager dagpenge under orlov, eller holder en orlov helt uden at få penge ind på kontoen, kan du nøjes med at betale 50 kroner per måned i kontingent og stadig nyde godt af alle de tilbud, forbundet giver dig.

DET KOSTER DIT MEDLEMSKAB


kredS nordea

Kreds Nordea holder ordinær generalforsamling på Nyborg Strand, Østerøvej 2, 5800 Nyborg lørdag den 16. marts 2013, klokken 9.00.Generalforsamlingen er Kredsens øverste myndighed og er åben for alle Kredsens medlemmer.

Dagsordenen ifølge Kredsens vedtægter:1. Valg af dirigent 2. Valg af stemmeudvalg 3. Beretningera) Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i

det forløbne årb) Orientering om Finansforbundets virksomhed i det for-

løbne år4. Forelæggelse af det reviderede regnskab til godkendel-

se og decharge5. Indkomne forslaga) fra medlemmerb) fra bestyrelsen

6. Valg af a) 1 formandb) 4 bestyrelsesmedlemmerd) 3 bestyrelsessuppleanterd) 1 intern revisore) 2 interne revisorsuppleanter

7. Eventuelt. Forslag til valg og andre forslag, der af medlemmer øn-skes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kreds Nordea i hænde senest fredag den 1. februar 2013.

Forslag til valg og andre forslag, der modtages efter fredag den 1. februar, kan ikke behandles på generalforsamlingen.Endelig dagsorden, indkomne forslag og det reviderede regnskab offentliggøres på Kreds Nordea online (intranet-tet) og på www.kredsnordea.dk senest 4 uger før den or-dinære generalforsamling. Senest 8 uger før den ordinære generalforsamling kom-mer indkaldelse og tilmeldingsblanket på Kreds Nordea online og på www.kredsnordea.dk.

Spar nord kredS

Spar Nord Kreds indkalder hermed til ordinær general-forsamling onsdag den 6. marts 2013 klokken 10.00 i Energi Nord Arena, Loungen, Harald Jensens Vej 9, 9000 Aalborg.

Der vil blive serveret kaffe og rundstykker fra klokken 9.00.

Efter generalforsamlingen er Spar Nord Kreds vært ved en frokostbuffet.Dagsorden i henhold til vedtægterne:1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i

det forløbne år3. Orientering om Finansforbundets virksomhed i det for-

løbne år

4. Godkendelse af regnskab med decharge5. Indkomne forslag: a. Fra medlemmerne b. Fra bestyrelsen6. Valg til bestyrelsen af: a. Næstformand for 2 år b. 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år7. Valg af 1 revisor og revisorsuppleant for 1 år8. Eventuelt.Alle medlemmer af Spar Nord Kreds kan deltage med taleret.

Alle delegerede har stemmeret. Der kan ikke stemmes ved fuldmagt.

Ønsker du at stille op som kandidat til bestyrelsen, skal du anmelde dit kandidatur til Kredsens formand senest 4 uger inden generalforsamlingen, det vil sige senest ons-dag den 6. februar 2013 klokken 8.00. I den forbindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kredsens hjem-meside: www.sparnordkreds.dk.

Ledige og hvilende medlemmer, som ønsker at deltage som delegeret, skal anmelde deres kandidatur samtidig med deres tilmelding senest 14 dage efter indkaldelsen, det vil sige senest fredag den 25. januar 2013. I den for-bindelse skal du anvende blanketten, der findes på Kred-sens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk. Kredskontoret vil herefter forestå valg af delegerede.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside: www.sparnordkreds.dk.

Øvrige medlemmer og pensionister skal tilmelde sig se-nest fredag den 15. februar 2013.

Delegerede er automatisk tilmeldt generalforsamlingen.

Forslag, som ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde senest 2 uger før gene-ralforsamlingens afholdelse, det vil sige senest onsdag den 20. februar 2013 klokken 8.00. Forslag skal frem-sendes skriftligt.

Der vil ikke blive arrangeret fælles transport. Der ydes sædvanlig kørselsgodtgørelse til delegerede. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.

For delegerede, der har mere end 3 timers transport til generalforsamlingen, vil der være mulighed for overnat-ning fra den 5. marts 2013. Ønske om overnatning skal oplyses til kredskontoret, Dorthe Kræmmergaard via mail på [email protected] senest fredag den 15. februar 2013.

Venlig hilsenSpar Nord Kreds

Sydbank kredS

Sydbank Kreds afholder ordinær generalforsamling lørdag den 16. marts 2013klokken 9.30 på Munkebjerg Hotel, Munkebjergvej 125, 7100 Vejle.

Dagsorden i henhold til vedtægterne:1. Valg af dirigent2. Valg af stemmeudvalg3. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i

det forløbne år4. Forelæggelse af det reviderede regnskab5. Indkomne forslag6. Valg af: a) formand i ulige år b) bestyrelsesmedlemmer, jf. § 4, stk. 7 c) suppleanter for disse, jf. § 4, stk. 7 d) revisorer, jf. § 4 stk. 7 e) revisorsuppleant, jf. § 4 stk. 7 f) 1 generalforsamlingsvalgt medlem til samarbejdsud-

valget, jf. § 4, stk. 8 g) 2 suppleanter for generalforsamlingsvalgte medlem-

mer til samarbejdsudvalget, jf. § 4, stk. 8

7. Eventuelt.

Kredsens generalforsamling er åben for alle medlemmer, som samtidig hermed indkaldes.Alle medlemmer har taleret. Aktive (herunder ledige) og hvilende medlemmer har stemmeret. Der kan ikke stem-mes ved fuldmagt.Aktive og hvilende medlemmer skal, for at få stemmeret på generalforsamlingen, have tilmeldt sig skriftligt, såle-des at tilmeldingerne er Sydbank Kreds i hænde senest 8 dage før generalforsamlingens afholdelse. Seneste tilmel-ding til generalforsamlingen er derfor den 8. marts 2013.Forslag til valg og andre forslag, der ønskes behandlet på den ordinære generalforsamling, skal skriftligt være Kred-sen i hænde senest 4 uger før generalforsamlingen – det vil sige den 16. februar 2013. Senest 2 uger før afholdelsen offentliggøres regnskab, dagsorden og indkomne forslag på Kredsens hjemmeside.

Tilmelding til generalforsamlingen skal ske via Kredsens hjemmeside www.sydbankkreds.dk.Der vil ikke blive arrangeret fælles transport, men der ydes kørselsgodtgørelse. Vi opfordrer til at aftale samkørsel.

Med venlig hilsenSydbank Kreds

jySke bank kredS

Der indkaldes til generalforsamling i Jyske Bank Kreds lør-dag den 16. marts 2013 klokken 9.00. Generalforsamlin-gen holdes på Scandic Bygholm Park, Horsens, Schüttes-vej 6, 8700 Horsens og indledes med et foredrag af Peter Lund Madsen: ”Hjernen, omstillingsparathed og arbejds-glæde”. Vi forventer, at generalforsamlingen slutter cirka klokken 14.00, hvorefter vi er vært ved en frokost.

Der er mulighed for overnatning og spisning den 15. marts 2013 på hotellet på Kredsens regning. Transport refunde-res som sædvanlig. Dog er kørselsrefusion til medlemmer,

generalForsaMlinger i kredsene


der ikke er dele-geret, skattepligtig på grund af skattereg-lerne. For de delegerede er der ingen ændringer – de vil stadig få udbetalt skattefri kørselsgodtgørelse.

DAgsORDen: 1. Valg af dirigent2. Beretning fra bestyrelsen om Kredsens virksomhed i

det forløbne år3. Orientering fra Finansforbundets virksomhed i det for-

løbne årDebatforum 4. Forelæggelse og godkendelse af det reviderede regn-

skab5. Indkomne forslag6. Valg af:

a. formand i ulige år b. næstformand i lige årc. bestyrelsesmedlemmer, jf. § 10d. suppleanter, jf. § 10e. 2 revisorer for 2 år ad gangen, således at én revisor er

på valg ved hver ordinær generalforsamling f. revisorsuppleant

g. landsmødedelegerede iht. Finansforbundets vedtægterh. 1 medlem til bankens medarbejderudvalg samt supple-

ant for denne i lige år i henhold til forretningsorden for medarbejderudvalget i banken

7. Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet på generalforsamlingen, skal være formanden i hænde – på Kredsens kontor, Ve-stergade 18, 8600 Silkeborg – senest 3 uger før general-forsamlingen, det vil sige den 22. februar 2013.

Tilmelding skal ske via Kredsens hjemmeside: www.jyske-bankkreds.dk under punktet ”Generalfor-samling” SENEST DEN 4. FEBRUAR 2013. Dette gælder også for ledige, pensionister samt hvilende og passive medlemmer.

Venlig hilsen

Jyske Bank Kredswww.jyskebankkreds.dk Tlf. 89 89 26 00

kredS nord

Kreds Nord indkalder hermed til ordinær generalforsam-ling onsdag den 20. marts 2013 klokken 18.30 på Hotel Hvide Hus i Aalborg, Vesterbro 2, 9000 Aalborg. Dagsor-den udsendes til Kredsens medlemmer sammen med det kommende kredsblad medio februar 2013.

Der vil blive serveret sandwich fra klokken 18.00, og efter generalforsamlingen vil Kredsen være vært ved en middag.

Ønsker du et forslag behandlet på generalforsamlingen, herunder forslag til kandidater og suppleanter til kredsbe-styrelsen samt revisorer og suppleanter for disse, skal du sende det til Kredsens formand, Flemming Frost, Finans-forbundet, c/o Kreds Nord, Applebys Plads 5, 1411 Kø-benhavn K eller per mail [email protected], så det er fremme senest den 27. februar 2013.

Med venlige hilsner Kredsbestyrelsen i Kreds Nord

Kjerulf & Partnere– når du er klar til forandring!

Ring til Marianne Camacho på 28 88 25 11eller send en e-mail på [email protected] for nærmere oplysninger.

Så er Crash Programmet det rigtige for dig. Det er intensivt og effektiv, målrettet dine individullebehov og sætter dig i centrum i otte en-til-en sessioner á 1,5 time med en af vores erfarneseniorkonsulenter. Forløbet afvikles hos Kjerulf & Partnere over maksimalt tre måneder.

Se vores forslag til indholdet påwww.kjerulf-partnere.dk/crash-program-for-ledere-i-finanssektoren.

Vil du booste din præstationsevne?

Ønsker du at være på forkant?

Vil du udvikle dine leder- og specialistkompetencer?

Rejs med Finans Senior Rejser

Bornholm - Østersøens Perle

Kontakt Panter Rejser på tlf. 7585 7333 el. [email protected]

5 dages rejse med bus

Klippeøen i Østersøen er noget helt særligt - her finder man en usædvan-lig smuk og varieret natur, der rummer hele det nordiske spektrum på få kvadratkilometer.De særprægede rundkirker, den gamle fæstning Hammershus og de hyg-gelige byer - man kan nyde en ny røget sild, tage på vandreture gennem sprækkedale eller nyde en dukkert i Østersøens blå bølger. Bornholm er fuld af dejlige oplevelser. PROGRAM1. dag: Start i Ålborg med opsamling undervejs til Bornholm2. dag: Ørundtur - Hammeren, Hammershus, Slotslyngen, Vang, Jons Kapel, Gines minde, Teglkås & Hellig Peder, Silderøgeri Museet i Hasle, Almindingen, Stubbeløkkens stenbrud, Rytterknægten, og Kongemindet3. dag: Christiansø - Christian den V’s gamle fæstning, Naturen, museet, Store Tårn, Ruths Kryddersild eller måske frokost på kroen.4. dag: Ørundtur - Bornholms Riviera, Helligdomsklipperne, Bornholms Kunstmuseum, Gudhjem, Oluf Høst, Østerlars Rundkirke, Svaneke, Bol-sjekogeriet, Svaneke bryghus, Pernille Bülows glasatelier, Dueodde, Åkir-keby, Almindingen5.dag: Rønne - Hjemrejse

PRISEN INKLUDERER✓ Kørsel i moderne turistbus✓ Dygtig og rutineret chauffør✓ Sejlads Ystad - Rønne t/r✓ Udflugter med guide / entréer ikke inkl.✓ 4 x overnatning på Hotel Friheden✓ 4 x morgenmad✓ 4 x middag - 3 retters menu og kaffe✓ 1 x frokost på Svaneke Bryghus✓ 1 x øl smagning Svaneke Bryghus✓ Skat, moms, bro og parkeringsafgifter✓ Bidrag til rejsegarantifonden Detaljeret beskrivelse og tilmelding ved henvendelse til Alex Wagner fra Senior Finans på tlf. 4364 7514 eller mail til [email protected]

Afrejse onsdag d. 5 juni 2013

Pris kr. 4.199,-

Store Verden A/S . Telefon 70 10 03 02 . www.storeverden.dk

Specialpris kr. 15.990,-

Finans Senior Rejser og rejseselskabet Store Verden A/S, er glade for at kunne tilbyde denne enestående safari-rejse til en særdeles attraktiv pris i højsæsonen.

Rejsen, som organiseres af rejsebureauet Store Verden A/S, tager udgangspunkt i et ophold på det danskejede og 5-stjernede Matswani Safari Lodge. De skønne omgivelser vil danne rammerne om et overflødighedshorn af dyre- og naturoplevelser, samtidigt med at der også er lagt vægt på, at man får et indblik i landets historie og kultur.

MAlAriA-fri lukSuS-SAfAri i SydAfrikA

dagsprogramDag 1 Afrejse fra DanmarkDag 2 Pretoria, Voortrekker monumentet & Matswani Safari LodgeDag 3 Informationsmøde og vores første FotosafariDag 4 Natur og Vildtlivscenter*Dag 5 Trekkingtur, Fotosafari og Christina’s WallowDag 6 Fotosafari med champagnebrunch og Christina’s WallowDag 7 Pilanesberg Nationalpark*Dag 8 Skolebesøg* og Fotosafari med solnedgang over Sunset RockDag 9 Apartheid museum, Johannesburg & SowetoDag 10 Hjemkomst Danmark

*de markerede ture er ekstra udflugter, og ikke en del af rejsens pris, men kan tilkøbes under opholdet.

Afrejse 16. april 2013 (fra både Aalborg, Billund og København)

Prisen inkluderer:• Rutefly fra Kastrup, Billund eller Aalborg til Johannesburg tur/retur • Syv overnatninger i delt dobbeltværelse på Matswani Safari Lodge • Fuldpension under hele opholdet i Sydafrika, startende med frokost på

ankomstdagen og afsluttende med frokost på afrejsedagen • Én overnatning på Hotel Holiday Inn i Pretoria • Transport i henhold til programmet med turist- eller microbus med

aircondition • Dansk rejseleder og sydafrikansk lokalguide under opholdet i Sydafrika • Alle skatter og afgifter forbundet med rejsen Udflugter i henhold til programmet, bl.a.: • 4 dage med guidet Fotosafari i Matswani-reservatet i åbne safaribiler • Champagne og solnedgang over Sunset Rock • Traditionel afrikansk Champagne-brunch ved Kudu Rock • Guidet vandretur med fokus på den lokale flora og fauna • Guidet rundtur i Pretoria med bl.a. Voortrekker monumentet, Union

Building • Guidet rundtur i Johannesburg med bl.a. Apartheid museum og Soweto

Tilmelding eller bestilling af rejsekatalog med yderligere information skal ske til Kaj Lund-Hansen fra Finans Senior Rejser på telefon 9782 1936 eller mail [email protected]

læs mere om turen på www.storeverden.dk

RejS med FinanS SenioR RejSeR

Sidste tilmeldingsfrist er 1. februar 2013.

220x290_zebrasafari_4f.indd 1 22-11-2012 09:33:31


FinansJOB

New Young Academics (NYA) er navnet på det net-

værk, som en gruppe yngre akademikere med støtte

fra Finansforbundet er ved at etablere for de hund-

redvis af nye medarbejdere i 20’erne og 30’erne,

som er kommet ind i den finansielle sektor i de

seneste år.

”Vi synes, der mangler nogle tilbud om faglig og

personlig udvikling for yngre akademikere, og det

hul tror vi på, at NYA kan fylde ud”, siger Signe

Rohde Jensen og Michael Henneberg, der sidder i

boardet for NYA.

Sammen med de fire øvrige medlemmer af boar-

det og med bistand fra Finansforbundets konsulent

Susanne Grantzau arbejder de på at stable spæn-

dende arrangementer på benene.

”Vi håber, at det første arrangement vil finde

sted i løbet af det næste par måneder. Temaet skal

være aktuelt og væsentligt for nyuddannede aka-

demikere i sektoren, enten noget karriererelateret

eller noget personlig udvikling, og selvfølgelig skal

arrangementerne i NYA være så spændende, at man

ikke tør at blive væk fra dem”, siger Michael Hen-

neberg med et smil og tilføjer, at man også overve-

jer at lave et mentor/mentee-program i netværket.

Han er 27 år, uddannet cand.oecon. fra Aarhus

Universitet, og siden 2010 har han været ansat i

Nordea. Først i en graduate-stilling, hvor han rote-

rede imellem forskellige afdelinger og forretnings-

områder, og nu i en fast stilling som analytiker i

Nordea Markets.

”Jeg gik målrettet efter et job i finanssektoren,

allerede mens jeg studerede. Jeg kan godt lide det

dynamiske arbejdsklima”, fortæller han.

Udover at være med til at skabe nogle arrange-

menter, som gør en forskel, har Michael Henneberg

yngre akadeMikere skaber netværk

engageret sig i boardet for New Young Academics

for at lære yngre akademikere fra andre finansvirk-

somheder at kende. Det samme er tilfældet for

27-årige Signe Rohde Jensen, der til daglig arbejder

med procesoptimering i afdelingen Procesforvalt-

ning i Nykredit.

”NYA er en mulighed for at netværke med andre

akademikere fra den finansielle sektor. Samtidig er

det spændende at være med til at udvikle noget

helt nyt i fællesskab”, siger hun, der er uddannet

cand.merc. i økonomisk markedsføring fra CBS.

Signe Rohde Jensen kan godt forestille sig, at der

også kommer rent sociale arrangementer i NYA,

som for eksempel vinsmagning eller cafebesøg, og

hun håber, at netværket kan etablere et tæt samar-

Foto: Stig Stasig

bejde med de store virksomheder, så medlemmer af

NYA inviteres til arrangementer, hvor virksomheder

kan få lov til at præsentere nye ideer/koncepter for

et udvalgt panel af NYA-medlemmer.

Finansforbundet støtter etableringen af netvær-

ket og håber, at dette vil få flere yngre akademike-

res øjne op for, at en fagforening er en god ting.

”For NYA er det rigtig dejligt at kunne trække på

Finansforbundets kontakter i sektoren og at mærke

den opbakning, forbundet giver til vores arrange-

menter. Vi håber, at NYA kan hjælpe til at ruske op i

den lidt gammeldags holdning til fagforeninger, som

mange unge har, og være noget, som unge akade-

mikere vil vælge til i stedet for fra”, siger Signe

Rohde Jensen./ CJO


karriererådgivning hos ftf-aEfter en intensiv uddannelse er alle FTF-A’s 13 job- og karriererådgivere nu

certificerede som karrierecoaches gennem Mercuri Urval.

”Vi skal gøre en forskel for vores medlemmer. Med en certificering sikrer

vi, at FTF-A kan give vores medlemmer en rådgivning af høj og ensartet kva-

litet”, siger Lykke Frese, udvik-lingschef i FTF-A.

FTF-A tilbyder rådgivning i alle faser af medlemmernes arbejdsliv. Både

hvis de er ledige, og hvis de er i job, men ønsker at skifte spor i karrieren.

Målet er ikke bare at være en a-kasse, der udbetaler dagpenge og efterløn.

FTF-A skal også være en ”beskæftigelseskasse” – altså en a-kasse, der foku-

serer på at få sine medlemmer i job.

smartphones øger lederes arbejdstidSmartphones har gjort, at der bliver tjekket og skrevet mails nærmest i

døgndrift. I en undersøgelse fra Lederne svarer 40 procent af de adspurgte

ledere ja til, at de bruger mere tid på arbejde nu, end de gjorde, før deres

smartphone flyttede ind i jakkelommen.

rygning kan forhindre chancerne for et job

Rygning er en potentiel karriereforhindring. Langt de fle-

ste foretrækker en ikke-rygende kollega, viser en svensk

undersøgelse med 1.461 kvindelige og mandlige delta-

gere. To ud af tre foretrækker således en ikke-rygende

kollega. Og hvis valget ved ansættelsen stod mellem to

mennesker med ens kvalifikationer,

hvor den ene røg, ville kun en pro-

cent vælge rygeren, skriver

Magasinet Arbejdsmiljø med

henvisning til under-

søgelsen, der er

publiceret på den

svenske hjemme-

side Prevent.se.

JobbetDu bliver ansat i BRFkredits Kundecenter, der består af 65 kunderådgivere, hvor vi har fokus på salg og rådgivning af privatkunder. Du skal arbejde på vores regionskontor i Lyngby eller Aarhus og skal primært på telefon sikre, at vores privatkunder får kompetent rådgivning om realkredit- og bankpro-dukter således, at vores kunder kan træffe de rigtige valg, når nogle af deres største økonomiske beslutninger skal træffes.

Jobbet indebærer også opsøgende kontakt til nuværende og nye kunder og som kunderådgiver får du egen bevillingskompetence.

Når du starter i BRFkredit, vil du gennemgå et udviklings- og træningsforløb i systemer, processer og politikker, så du er godt rustet til at leve op til teamets mål for god kunderådgivning.

Vi har fokus på udvikling af den enkelte medarbejders kompetencer og trivsel og lægger vægt på, at du også kan bruge jobbet som kunderådgiver i kunde-centret som springbræt til en videre karriere i BRFkredit, hvis du får lyst til det.

ArbejdstidJobbet som kunderådgiver indebærer, at du er indstillet på at arbejde, når vores kunder har brug for det.

Det betyder, at du enten vil have et par månedlige aften- eller weekendvag-ter, alternativt have et par dage om ugen med forskudt arbejdstid til kl. 21, herunder fri hver anden fredag mod at arbejde om søndagen. Der er således to typer af arbejdstider, der vil afhænge af din konkrete ansættelse.

Lidt mere om dine kvalifikationerDu er uddannet i den finansielle sektor, og du har erfaring fra et tilsvarende job i branchen. Du er et menneske, der aldrig giver op, før kunden har fået den bedste løsning, og du er stolt af at give en god rådgivning. Kontakt osRing til teamleder Christian Kirstejn Petersen på tlf. 2322 6816 eller team-leder Martin Allan Hansen på tlf. 3018 5068 og hør mere om jobbet og dine muligheder i BRFkredit Lyngby

Ring til teamleder Tine Skipper på tlf. 3126 0554, og hør mere om jobbet og dine muligheder i BRFkredit Aarhus.

Jobbene er opslået som akutjobs se mere på ’Jobnet.dk’

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende kvalificerede kandi-dater til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Kunderådgivere til Kundecenter– lyngby eller AArhus

Kan du svare ’ja’ til alle spørgsmål, er det dig, vi har brug for i brFkredit!

• Kan du rådgive privatkunder om deres daglige økonomi?

• Brænder du for at arbejde med boligfinansiering?

• Trives du med telefonisk rådgivning?

• Vil du være blandt de bedste?

• Vil du have et tempofyldt job, arbejdsglæde og ansvar?


fRa it-nøRd til it-pRojektledeR

FinansJOB

Frørup Andelskasse, er et frit og selvstændigt pengeinstitut, stiftet den 21. marts 1919. Frørup Andelskasse er medlem af indskydergarantifonden og samtidig et af landets mest velkonsoliderede pengeinstitutter.

Frørup Andelskasse er et lille pengeinstitut, hvor engagerede medarbejdere står klar til at hjælpe med de løsninger som kunderne har brug for. Uanset om man er lønmodtager, landmand, forretningsdrivende eller virksomhed, er der et fuldt produkt- og servicesortiment, der opfylder de flestes behov.

Frørup Andelskasse er dybt forankret i lokalområdet i meget nær tilknytning til kunder og andelshavere. I det daglige arbejde i samspillet med kunder og andelshavere, er det almindelig sund fornuft som råder. Frørup Andelskasse er centralt beliggende i trekanten Nyborg, Ringe og Svendborg.

Din hovedopgave bliver, at erstatte Andelskassens nuværende direktør, som har valgt at gå på pension samt at videreudvikle virksomheden som lokalt pengeinstitut i takt med tiden og i respekt for Andelskassens værdier og helt særlige ånd.

Læs mere om stillingen på www.sam-int.dk eller kontakt Senior Konsulent Sten Buus på +45 3095 0751

Frørup Andelskasse søger ny Direktør

21,5x12,6_annonce.indd 1 20/11/12 07.07

Fremtidens finans-it-medarbejder vil i højere grad

blive vurderet på sin forretningsforståelse og sine

kompetencer inden for eksempelvis projektledelse.

Derfor har Finansforbundet i samarbejde med Dansk

IT udbudt et kursus med titlen ”Fra it-nørd til it-pro-

jektleder”. Kurset giver it-medarbejderen en grund-

læggende introduktion til it-projektledelse og sætter

fokus på de forandringer, man kommer ud for på

vejen fra eksempelvis programmør til projektleder.

En af kursusdeltagerne er Stig Kjæmpe. Han

arbejder til daglig i System Helpdesk i Danske Bank,

hvor han er Senior Supporter og tager sig af spørgs-

mål og fejlmeldinger omkring bankens interne

systemer. Stig Kjæmpe meldte sig til kurset for at

fremme sin karriere på længere sigt, men også for

at få nogle værktøjer til sit daglige arbejde, hvor han

indgår i forskellige projekter.

”Jeg fik en øjenåbner over for den nye rolle, en

it-projektleder har. Altså at en projektleder ikke

behøver at være en blæksprutte, der sidder og sty-

rer alt, men i højere grad er én, der kan sætte andre

i gang, motivere de andre og få dem til at hjælpe

hinanden, så alt ikke behøver at gå igennem pro-

jektlederen. Sådan har jeg tidligere selv kørt projek-

ter, hvor jeg har taget ansvar for alt og delt opga-

verne ud”, siger Stig Kjæmpe.

”Hvis du sidder i et job, hvor en inder eller

polak kan lave det samme, som du kan, kan dit job

godt komme i farezonen. Derfor er det vigtigt, at

man som it-medarbejder kan vise, at man kan og

vil mere. At man kan samarbejde, lede nogle pro-

jekter og få andre mennesker til at yde deres

bedste. Så jeg tror helt sikkert, at det er helt rig-

tigt at udvikle sine kompetencer i den retning”,

forklarer han.

Finansforbundet har endnu et kursus rettet mod

it-medarbejdere i støbeskeen, der kommer til at

handle om finansiel forretningsforståelse for it-pro-

fessionelle./ MdaLæs mere om arrangementer for it-medlemmer

på Finansforbundet.dk/it.

stig kJæMpe, seniOR

suppORteR i danske

Bank, haR Fået en

øJenåBneR OveR FOR

den nye ROLLe, en it-

pROJektLedeR haR.


For første gang i mange år, falder antallet af dage, som mænd i den finansielle

sektor bruger på orlov, viser tal fra Danmarks Statistik. Således brugte fædre

med børn født i 2009 samlet set 60 dage på orlov, mens fædre med børn

født i 2010 brugte 58 dage. På det øvrige arbejdsmarkedet er antallet af

dage, som mænd bruger på barsel steget fra 38 til 39 dage i samme periode.

Det kan skyldes krisen, som især har givet udslag i store massefyringsrun-

der, konsolideringer og konkurser i den finansielle sektor med stor jobusikker-

hed til følge, mener mandeforsker Kenneth Reinicke fra Roskilde Universitet.

”I en tid med stor jobusikkerhed er det alt andet lige sværere at udleve sine

familiære- og ligestillingsdrømme. Der er ikke den samme samfundsmæssige

legitimering overfor mænds orlov, og derfor er det svært at sige, nu går jeg lige

hjem og tager joggingbukserne på og passer poderne. Det er et karrieredi-

lemma ikke mindst i en krisetid”, siger Kenneth Reinicke til Nyhedsbrevet Finans.

Trods faldet bruger mandlige ansatte i indenfor finans og forsikring stadig

markant flere dage på orlov - nemlig 58 mod gennemsnittets 39 dage. Det

skyldes ikke mindst, at finansansatte i 2003 fik fire ugers barsel inden den

14. uge af barnets fødsel, og tre måneders fædreorlov med fuld løn i den

resterende periode ind i overenskomsten. Siden da er antallet af dage, som

mandlige finansansatte brugte på orlov steget, indtil nu.

Kenneth Reinicke er ikke i tvivl om, at den øremærkede betalt barsel for

mændene er årsag til, at mænd bruger flere dage på orlov.

”Men de positive tendenser kan hurtigt stoppe op igen, hvis krisen presser på.

De her tal, selvom det stadig er meget små forskelle, kunne pege i retningen af, at

de mandlige ansatte finder det svært at udnytte de muligheder, de har”./ sF

Finansfædre bruger færre dage på orlov

JobbetDu bliver en del af Projekt og Proces, der er en større afdeling med projekt-konsulenter og forretningsanalytikere, som indgår i Privatkundeområdet. Afdelingen repræsenterer forretningens interesser i projekter og i system-forvaltningen. Jobbet er alsidigt, varieret og præget af tætte deadlines. Opgaverne kan både være et hurtigt hot-fix og projekter, der strækker sig over flere måneder.

Du skal blandt andet arbejde med:• Analyserogkravspecifikationertilkommendeit-løsninger• Udarbejdelseaftestcasesoggennemførelseaftest• Implementeringafnyeit-ogforretningsprocesser• Uddannelseogtræningafbrugere.

Idinrollesomprojektkonsulentskalduhaveetbådebredtogdetaljeretover-blik over Privatkundeområdets processer og systemer, da du skal være med til at sikre, at krav bliver omsat til brugbare løsninger til slutbrugerne. Vi er klar med et udviklings- og træningsforløb, hvor du får de nødvendige forretnings-mæssige og projektfaglige kompetencer.

IdeforskelligeprojektfaserrepræsentererProjektogProcesbådekundeop-levelsen og kollegerne i forretningen. Ved kravstillelse, test og implemente-ring er vi således dygtige til at påtage os de forskellige kundeperspektiver og sikrer, at der sker den rigtige prioritering, som giver størst værdi for vores kunder og for BRFkredit.

Vi benytter os af enkle og forståelige metoder og sikrer herigennem, at vores opgaver er veldokumenterede inden de igangsættes. Vi er metodiske og effektive i vores tilgang til alle opgaver og opfølgningen på disse.

Lidt mere om dine kvalifikationerDu er uddannet i den finansielle sektor og kan bidrage med dine erfaringer fra projektarbejde og din forretningsviden. Derudover vil erfaring med udvik-lingsmetoder og gode formidlingsevner, både skriftligt og mundligt, være en fordel.

BRFkredit er inde i en rivende udvikling og som projektkonsulent får du alle tiders mulighed for at udvikle både dig selv og BRFkredit. Vær indstillet på, at det også er krævende og, at der ikke er ret meget rutine og ’vi plejer’.

Kontakt osRing til teamleder Lotte Kofod på tlf. 24 34 07 74 og hør mere om jobbet og dine muligheder i BRFkredit.

Jobbene er opslået som akutjobs se mere på ’Jobnet.dk’

Send din ansøgning hurtigst muligt. Vi indkalder løbende kvalificerede kandi-dater til samtaler.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Projektkonsulenter til udvikling af kundevendte

systemer og Processer

kan du svare ja til alle spørgsmålene, er det måske dig, vi har brug for i Brfkredit.

• Harduetbredtkendskabtilbank-ogrealkreditprodukter?

• Erduenildsjæl,dertrivesmedatskabeforbedringer?

• Erdukunde-ogforretningsorienteret?

• Kunnedutænkedigenkarrieremedprojektarbejde?

Ikano Bank Danmark er en filial af Ikano Bank AB (publ), Sverige. Ikano Bank udspringer af IKEA familien og vores grundlægger er Ingvar Kamprad, som i 40'erne stiftede IKEA. Det selskab, som senere blev til Ikano Bank Danmark, blev etableret i 1978. Vores kerneforretningsområde er lån til private og salgsfinansiering til detailhandlen, herunder IKEA, BAUHAUS, H&M, ILVA mfl. Ikano Bank tilbyder også leasingfinansiering til dansk erhvervsliv. Sammen med vores partnere har vi specialiseret os i at finansiere og administrere alle former for it-udstyr, tandlæge- og kontorudstyr, kopimaskiner, telefonsystemer, produktionsmaskiner, drikke- automater, rengørings- og sikringsudstyr, entreprenør-maskiner, lifte og gaffeltrucks til mange forskellige brancher.

• Kreditmedarbejder,Erhverv

• ComplianceCoordinator

• HRCoordinator

• Studerende,RiskManagement

Kunne du tænke dig at arbejde som:

Læs mere om jobbet på www.ikanobank.dk/job

SenddinansøgningbilagtCVtil HR Chef Helene Wolff via mail [email protected] eller post til: Helene Wolff, Ikano Bank, Stationsparken 24, 2600 Glostrup.

Vi tager også gerne imod uopfordrede ansøgninger.





Arbejdernes Landsbank er for fjerde gang i træk kåret til banken med de mest tilfredse kunder*. Det er vi, blandt andet fordi vi har en stærk økonomi og en sund indstilling til penge. Vores stærke tro på bæredygtig vækst har skabt en solid kassebeholdning, som vi gerne investerer i dygtige og ambitiøse medarbejdere, der kan skabe værdi for såvel bank som kunder.

Se mere på al-job.dk

* Kilde: CEM Institute ’Voxmeter’ uge 38, 2012

For fjerde gang i træk banken

med de mest tilfredse

kunder – det kræver dygtige

medarbejdere

230x297_Employer_Branding_C_12_2012.indd 1 13/12/12 15.11

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028

ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

Ellers kan du gå en anden vej og investere i virksomhedsobligationer. Med Sparinvest Value Bonds får du et alternativ til danske obligationer, der kombinerer høje renter med relativt høj sikkerhed.

Bliv klogere påvaluevejen.dk/valuebonds

Får du nok ud af dineinvesteringer?

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast.

si_vb_annonce_230x232.indd 1 18-12-2012 10:52:46

Documents

Magasinet Finans nr. 1/2013