Magasinet Finans nr. 3/2011

Finansforbundets magasin nr. 3, 2011

PengeblindMange unge er uvidende om

helt elementær privatøkonomi. Det giver bankerne en stor udfordring i

at øge unges finansielle forståelse Læs side 12

www.bankpension.dk

Man behøver ikke være bankansatfor at eje sin pensionskasseMange tror, at Bankpension kun er for bankansatte. Det er jo forståeligt med det navn. Men faktisk kan du også få din pension hos os, hvis du arbejder i et revisionsselskab, et forsikringsselskab, en investeringsforening eller en anden virksomhed, som er tilknyttet fi nanssektoren.

Og hvorfor er det så interessant? Blandt andet fordi du som medlem ejer Bankpension. Det betyder, at du får del i vores overskud, slipper for at betale gebyrer og bliver taget med på råd, når vi udvikler os.

Det er ikke bare pension. Det er pension på samme vilkår som bankansatte.

Kan du også få din pension hos Bankpension? Ring til Michael Nielsen på 36 16 40 62 og få svaret.

7253_BP_ann2_Finans_190210GE.indd 1 2/22/10 11:06 AM

30-37

Finans marts 2011

indhoLd

Finans, Finansforbundets Magasin • Medlem af Dansk Fagpresseforening. ISSN 0907-0192 • Nr. 3, marts 2011. Næste nummer fredag 1. april 2011• Udgiver: Finans forbundet, Applebys Plads 5, Postboks 1960, 1411 Kbh. K, telefon 3296 4600, telefax 3296 1225. www.finansforbundet.dk • Redaktion: Lotte Ustrup Christensen (ansv. red.), Carsten Jørgensen (redaktionsleder, DJ), cjo@finans forbundet.dk • Carsten Rasmussen (DJ), [email protected] • Elisabeth Teisen (DJ), [email protected] • Jens Sillesen (DJ), [email protected]•Sabina Furbo (DJ), [email protected] • Berit Villadsen (DJ), [email protected] •Mette Tolling [email protected]• Annoncer: DG Media, St. Kongensgade 72, 1264 København K, telefon 3370 7647, fax 7027 1156 • www.dgmedia.dk • Læserindlæg: Læserindlæg senest mandag 14. marts. Synspunkter i bladet af-spejler ikke nødvendigvis Finansforbundets holdning • Kontrolleret oplag: 54.731 i perioden 1. januar-30. juni 2010 • Design og tryk: Datagraf • Forsidefoto: Thomas Steen Sørensen

det faste

4-9 nyheder7 leder38-39 globalt44 bankhistorie45 finanskronik46 3 fede48-49 det juridiske hjørne52-53 ledige og seniorer55 finans senior rejser56-57 finansjob – nyt om job og karriere

12 unge er økonomiske analfabeter Næsten hver anden mellem 18 og 27 år kan ikke identificere det billigste

af tre mulige lån

16 rodehovedet og ordensmennesket Mød to kolleger med helt forskellige holdninger til, hvordan et arbejds-

bord ser ud

18 forbundet får indflydelse i eu Finansforbundet er med i det eftertragtede GEBI-udvalg, der rådgiver

EU-kommissionen om direktiver om regulering i den finansielle sektor 20 fleksibilitet er en hårfin balance Selvledende medarbejdere kan have svært ved at sætte grænser for

deres arbejde

24 nye øjne udløste bankkrak Milliarderne forsvandt lynhurtigt i Amagerbanken, uden der blev

foretaget handler eller skete større udsving i boligpriserne

28 find din indre girlPower To ud af tre kvinder i finanssektoren har problemer med at tage ordet i

grupper

30 tema: rå tider i filialen Lunten er blevet kortere blandt kunderne, særligt i storbyerne,

lyder meldingen fra Nordea og Danske Bank 40 skattely overlever wikileaks Internettet har åbnet op for, at whistleblowere kan få global rækkevidde

med deres afsløringer, men det er næppe nok til at få bugt med de mange skattely

3

tema:rå tider i filialen

40skattely overlever wikileaks

20-23 en hårfin balance

4 Finans marts 2011

Nyheder

Sociale stressfaktorer som fjendtlighed eller konflikter med

kolleger og chefer, mobning og et anspændt arbejdsmiljø

kan bidrage til ekstra kilo på sidebenene, skriver Magasinet

Arbejdsmiljø med henvisning til en undersøgelse lavet af et

forskerhold ved universitetet i Bern.

72 medarbejdere i en schweizisk virksomhed er fulgt

over en toårig periode, og selvom enkelte taber sig som

følge af stress, er der langt flere, som spiser mere og usun-

dere, når de har sociale stressfaktorer inde på livet. Des-

uden sover flere dårligt, hvilket også er medvirkende til,

at man tager på.

Stress sætter sig på sidebenene

Hvad er vigtigst i den næste overenskomst, der skal træde i kraft 1. april

2012? Er det løn, pension, fleksibel arbejdstid, uddannelse eller noget

helt andet?

Det kan alle aktive medlemmer af Finansforbundet få indflydelse på,

når forbundet fra den 28. februar til den 11. marts åbner den elektro-

niske medlemsundersøgelse om ønsker til overenskomsten.

Alle medlemmer får en invitation i form af en folder fra deres tillids-

mand eller i en e-mail eller i et brev. Her forklares det, hvordan man

deltager i undersøgelsen.

”Det er meget vigtigt, at så mange medlemmer som muligt udfylder

det elektroniske spørgeskema. Ved at medvirke får man indflydelse på

den kommende overenskomst, og for os, der skal forhandle en ny aftale

på plads med arbejdsgiverne, er det helt fundamentalt, at de krav, vi

rejser ved forhandlingsbordet, er i overensstemmelse med medlemmer-

nes ønsker“, siger Finansforbundets formand, Kent Petersen.

Kravet er, at man senest den 13. marts klikker sig ind på forbundets

hjemmeside, finansforbundet.dk, og via logoet OK2012 på forsiden

bevæger sig ind til selve undersøgelsen, hvor man skal angive sit

cpr-nummer for at kunne deltage.

2010 var et vigtigt år for nordea. Medarbejdernes store indsats og vores gode kunderelationer gør, at vi står i en stærk position. Men vi er ydmyge over for de kommende udfordringer. Der er fortsat meget, vi kan gøre bedre NORDEAS KONCERNCHEF, CHRISTIAN CLAUSEN, OM REKORDRESULTATET På GODT 27 MILLIARDER KRONER I 2010

Færre klagesager i 2010Antallet af klager til Pengeinstitutankenævnet faldt til 1.119 sidste år

mod 1.309 i 2009. I årets første 11 måneder var antallet af klager helt

ende på 654, men formentlig på grund af, at overgangen for nye for-

ældelsesregler udløb med udgangen af 2010, kom der over 400 nye

sager til Pengeinstitutankenævnet i december.

Få indflydelse på næste overenskomst

5

nyheder

Finans marts 2011

Medarbejderne i Amagerbanken har gennem de sidste år kæmpet en heroisk kamp for bankens overlevelse. I første omgang er kampen tabt

Chok, sorg, vrede og angst for fremtiden er

nogle af de følelser, der præger medarbejder-

ne i Amagerbanken. Søndag den 6. februar om

aftenen fik de besked om, at de sidste to-tre

års overlevelseskampe har været forgæves.

Oven i deres egen utryghed må de stå til

regnskab over for kunder, der i nogle tilfælde

har rigtigt mange penge i klemme eller slet

og ret tabt.

Når medarbejderne alligevel hænger sam-

men, står fast og møder op på arbejde, sam-

tidig med at fornemmelsen er, at meget få af

de 470 medarbejdere indtil videre har gjort

brug af den psykologhjælp, der er tilbudt gen-

nem Codan Care, skyldes det i høj grad det

fantastiske sammenhold, de seneste års

stormvejr har skabt.

”Men det betyder også utroligt meget, at

rigtigt mange kunder udtrykker medfølelse,

omsorg og forståelse for, at det ikke er med-

arbejdernes skyld. Faktisk langt flere end dem,

der giver deres frustrationer luft ved møg -

fald til medarbejderne i forreste række“, siger

fællestillidsmand og medarbejdervalgt re-

præsentant i bestyrelsen John Skafte.

Han har sammen med sin kollega i besty-

relsen, tillidsmand Dan Hansen, gjort, hvad

han kunne, for at støtte tillidsmændene i

Amagerbanken, så de bedst muligt kunne

hjælpe deres kolleger.

”Men det er svært, for det er en unik situ-

ation, som ingen af os har erfaringer med. Det

eneste, vi kan gøre, er at improvisere, bruge

vores sunde fornuft og trække på det, vi har

lært om svære samtaler og forhandling på

tillidsmandsuddannelsen. Derfor var vi også

utroligt glade for, at Finansforbundets for-

mandskab var med på det første fælles med-

arbejdermøde dagen efter bankens dødsdom.

Her var det faktisk Finansforbundets formand,

Kent Petersen, der viste mest situationsfor-

nemmelse og gav medarbejderne den opbak-

ning og støtte, der var behov for”.

I de første dage, efter konkursen var en

realitet, lå medarbejderne vandret for at be-

svare alle kundernes spørgsmål. Spørgsmål,

hvor svarene i de fleste tilfælde fortsat blæste

i vinden. Og John Skafte er opmærksom på, at

nogle medarbejdere først vil reagere efter et

par dage, når informationen har bundfældet

sig, og arbejdspresset er lettet.

”Jeg synes, at det er en god idé at gå i

”praksis-mode“ og lægge sit CV ud på rele-

vante kanaler for at være bedst muligt forbe-

redt. Og det er også det, Finansforbundets

beredskab lægger op til med informationer

og individuel vejledning. Men det er svært at

forudsige, hvordan reaktionerne er på lidt

længere sigt, og der skal være plads til alle”.

Personligt lægger han ikke skjul på, at han

håber, at der dukker en køber op udefra.

”Indtil videre består Amagerbanken, og vo-

res skæbne afhænger helt af, hvad en køber

vælger at gøre. Måske er det mere en skøn

drøm end en realistisk forhåbning, men tænk,

hvis en udenlandsk bank købte hele butikken.

Så ville den med ét hug få en stor bank med

en helt særlig kultur og en fantastisk sam-

mentømret medarbejderstab“, siger John

Skafte.

Ved redaktionens slutning 24. februar var

Amagerbanken endnu ikke officielt sat til salg.

Direktør Henrik Bjerre Nielsen fra Finansiel

Stabilitet oplyser, at han forventer, at et salg

er overstået inden for de næste tre måneder.

/ET

en 108-årig ePoke er slut

”det betyder også utroLigt meget, at

mange kunder udtrykker medføLeLse,

omsorg og forståeLse for, at det ikke

er medarbejdernes skyLd“, siger

fæLLestiLLidsmand john skafte.

Foto: Lisbeth Holten

6 Finans marts 2011

nyheder

De største banker bruger millioner af kroner på at reklamere i tv og i dagblade. Især Arbej-

dernes Landsbank og Jyske Bank har øget deres reklamevolumen i 2010, skriver Fi-

nanswatch med henvisning til tal fra Gallup Adfacts. Arbejdernes Landsbank brugte 17

millioner kroner i de første 11 måneder af 2010 mod blot 650.000 kroner i 2005. Jyske

Bank brugte 35 millioner i samme periode i 2010, hvilket er syv gange mere, end man

brugte på reklamer i 2005.

Vækst i bankreklamer

Næsten 50 procent af de danskere, som i 2007 fik førtidspension eller fleksjob,

fik det på baggrund af psykiske lidelser, og dermed er Danmark det land i verden,

hvor flest er mentalt nedslidte. Det skriver Berlingske Tidende med henvisning til

en OECD-analyse, hvor Danmark topper en liste over tildeling af pensioner med

baggrund i psykiske lidelser foran Schweiz, Holland og Sverige.

På globalt plan er der sket et utroligt skifte fra fysisk nedslidning til mental

nedslidning. I den sammenhæng er Danmark frontløber, og det er en ekstremt

bekymrende udvikling“, siger OECD-rapportens forfatter, Christopher Prinz, der

er senioranalytiker og ph.d. i demografi.

danskere er mest mentalt nedslidte

”i foråret 2012 vil besty-relsen for jyske bank foretage nogle dybe drøftelser om, hvilke muligheder der er for opkøb og fusioner. Jeg taler ikke nødvendigvis om en ny storbank, men om en bank, der gavner både aktionærer, kunder og ansatte bedst muligt“ ANDERS DAM, JySKE BANKS ORDFøRENDE DIREKTøR, TIL FINANSwATCH

Rigsrevisionen undersøger Finansiel Stabilitet

Rigsrevisionen skal nu undersøge, hvorvidt de man-

ge tusinde kunder, der har set deres bank krakke,

har fået en retfærdig behandling af statens opryd-

ningsselskab Finansiel Stabilitet. En række kunder i

de krakkede Roskilde Bank, EBH Bank, Fionia Bank,

Løkken Sparekasse, Eik Bank, Gudme Raaschou

Bank og Capinordic Bank er alle havnet i Finansiel

Stabilitet for en kortere eller længere periode, og

flere har klaget over en ublid behandling.

Ifølge rigsrevisor Henrik Otbo vil undersøgelsen

være færdig inden sommer.

Leder

Finans marts 2011

På dagen for amagerbankens krak antydede bestyrelsesformand i banken, Niels Heering, med sine udtalelser

i pressen, at kunderne burde have sagt sig selv, at deres investeringer i banken med lethed kunne gå tabt. Han henviser

til, at prospektet til aktieemissionen i efteråret 2010 i sig selv burde have givet investorerne et fingerpeg om, at det

ville gå den vej. Undskyld, men vi er forvirrede. For hvis hverken den danske stat, Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet eller

store investorer åbenbart synes, der var nogen ko på isen 88 dage forinden, hvordan i alverden skulle den enkelte

private investor eller for den sags skyld den enkelte bankrådgiver så være i stand til at gennemskue, at Amagerbanken

ville krakke?

Hvis man var kunde eller bankrådgiver i Amagerbanken, så ville man ganske givet også have ræsonneret sig frem til,

at den bank var så gennemlyst på alle ledder og kanter, at det nærmest måtte være Danmarks mest sikre bank. Finans-

tilsynet havde lige gennemgået bøgerne med lup og staten bevilget en garanti på 13,5 milliarder kroner. Når ikke engang

tilsynet kan gennemskue bankens tilstand, så kan ingen vel forvente, at den lille investor, bankrådgiver og kunde

skulle kunne have forudset bankens endeligt. Det er et helt urimeligt forsøg på at placere et ansvar, hvor det slet ikke

hører hjemme.

Men der hvor det kunne høre hjemme, der er der travlt ved håndvasken. For hvis man skal tro parterne i sagen, så har

ingen svigtet deres ansvar. Finanstilsynet har gennemgået bankens bøger efter forskrifterne, siger de, Finansiel Stabilitet

har angiveligt advaret ministeren, men åbenbart ikke nok til at stoppe staten i at poste en masse penge i banken, og

store og professionelle investorer har sat penge i banken. Men hvordan kunne det så gå så grueligt galt? Hvordan kan

et yderligere tab på hele tre milliarder kroner dukke op som trold af en æske på blot 88 dage? Det har vi ikke fået en

forklaring på.

Den finansielle sektor kan ikke leve med, at vi ikke får undersøgt, hvordan en virksomhed går ned på den måde. Tilliden

til de danske banker daler, og det betyder, at det bliver dyrere for dem at låne i udlandet, og det kommer kunden til

at betale for i form af højere renter. Derfor bakker Finansforbundet op om en tilbundsgående undersøgelse gerne under

ledelse af kuratoren Boris Frederiksen. Det håber vi, der er politisk mod til at gennemføre. En ting er sikker: Finans-

forbundet vil gøre alt for, at ingen slipper af sted med at placere den moralske regning hos medarbejderne. n

Næstformand Solveig Ørteby, formand Kent Petersen og næstformand Michael Budolfsen

hvordan kan det gå så galt På 88 dage?

Finansforbundet bakker op om en tilbundsgående undersøgelse

nyheder

8 Finans marts 2011

Det er grundlæggende fornuftigt, at statens

skraldespandsselskab, Finansiel Stabilitet, nu

går i gang med at lægge sine syv forliste ban-

ker sammen i en mere koncernlignende struk-

tur med fire forskellige enheder, der specia-

liserer sig på forskellige områder. En bank, et

finansselskab, et pantebrevsselskab og et

ejendomsselskab. Finansforbundets formand

Kent Petersen roser planerne:

”Sammenlægningen giver god mening rent

forretningsmæssigt set i forhold til det store

arbejde med at afvikle de arrangementer, der

er havnet i Finansiel Stabilitet. Og ser man på

Finansforbundets arbejde med at støtte vores

medlemmer, er det nemmere at indgå en

større aftale med koncernen Finansiel Stabili-

tet“, siger Kent Petersen.

Privatkunder og erhvervskunder i de

krakkede banker under Finansiel Stabilitet bli-

ver nu samlet i en bank. Det drejer sig om

kunder fra EBH Bank, Eik Bank, Nova Bank Fyn,

Løkken Sparekasse, Pantebrevsselskabet af

2.juni 2009, Roskilde Bank samt Finansie-

ringsselskabet af 11/2 2010 A/S. Og i løbet

af nogen tid også kunder fra Amagerbanken.

Med den nye struktur forventer bestyrelses-

formanden i Finansiel Stabilitet, Henning Kruse

Petersen, at der kommer mere fart i sags-

behandlingen af de kunder, der fortsat er i

Finansiel Stabilitet.

”Vi er ikke begyndt på at tælle medarbej-

dere, men vi orienterer om det her på et tidligt

tidspunkt, hvor vi er i proces, og der vil gå et

par måneder eller tre, før den nye struktur er

gennemført”, siger Henning Kruse Petersen.

Ifølge oplysninger i årsrapporten beskæf-

tigede Finansiel Stabilitet samlet set 848

medarbejdere i 2009.

Kent Petersen frygter ikke, at omstruktu-

reringen får negativ betydning for medarbej-

derne ansat i Finansiel Stabilitet, uanset der

bliver skåret i medarbejderstaben:

”I forhold til enhver anden bank ville vi have

en anden tilgang, men her er det særlige, at

Finansiel Stabilitet er et selskab, der næsten

som sit formål har at blive afviklet. Derfor er

vi mere optaget af at sikre efteruddannelse og

kompetenceudvikling til vores medlemmer, så

de står bedst muligt, når tiden i Finansiel Sta-

bilitet er overstået“, siger Kent Petersen./CR

Nybagte fædre i finanssektoren tager

over ni ugers orlov med deres små børn,

viser en ny undersøgelse fra Finanssek-

torens Arbejdsgiverforening (FA) baseret

på en rundspørge til de 11 største forsik-

ringsselskaber og 16 største penge-

og realkreditinstitutter. Siden mandlige

finansansatte i 2003 fik ret til fire ugers

orlov inden den 14. uge efter barnets

fødsel og tre måneders orlov med fuld løn

i den resterende barselsperiode, er antal-

let af uger, som fædre i finanssektoren

tager i barselsorlov, steget støt år for år,

og fædre i Finanssektoren har i samme

periode også taget en større del af

orlov en end fædre på det øvrige arbejds-

marked. Eksempelvis viste en undersø-

gelse foretaget af Danmarks Statistik fra

juni 2010, at fædre i den finansielle sek-

tor tager op til en uge mere orlov end

landsgennemsnittet./ SF

krakkede banker lægges sammenFinansforbundet formand Kent Petersen betegner Finansiel Stabilitets planer om at fusionere sine forliste banker som fornuftig.

Finans-fædre vilde med orlov

Vores HD studerende kan levere resultater!

HD 2. del Finansiering HD 2. del Finansiel Rådgivning

HD 2. del Finansiering giver dig stærke faglige

kompetencer til at analysere finansielle problem

stillinger og drage relevante beslutninger på

basis heraf. Du lærer metoder inden for finansiel

analyse, værdiansættelse, afdækning af finan

sielle risici, grundlæggende usikkerheder, og

meget mere inden for det finansielle fagområde.

Kontakt HD F på tlf 3815 3610 eller

mail [email protected]

HD 2. del Finansiel Rådgivning sikrer dig det fag

lige grundlag for finansiel rådgivning af private

og mindre erhvervskunder. Studiet er designet til

at give dig fagligt overblik og finansiel analytisk

kunnen, og gør dig kompetent til at afdække den

enkelte kundes behov og interesser i konstruktiv

dialog.

Kontakt HD FR på tlf. 3815 3606 eller

mail [email protected]

Læs mere på www.cbs.dk/hd

Der stilles stadig større krav til fremtidens finansielle virksomhed. En HD uddannelse fra CBS giver dig

nye faglige perspektiver og metoder til at løse dine arbejdsopgaver, og du får samtidig et forspring i

forhold til nye karrieremuligheder.

HD

10 Finans marts 2011

nyheder

beskedne overenskomster i det offentlige

I 2011 står lønnen helt stille for

ansatte i staten, mens der i 2012 bli-

ver stigninger til alle på 1,7 procent.

Sådan lyder resultatet af overens-

komstforhandlingerne på det stats-

lige område. Inden for det kommu-

nale område er parterne ligeledes

enedes om et rundt 0 for lønstignin-

ger i 2011, mens de kommunalt

ansatte ifølge forliget kan se frem til

en lønstigning på 2,65 procent i

2012. Resultaterne, der blev for-

handlet på plads midt i februar, er nu

til urafstemning hos medarbejderne.

I USA og lande som Irland, Island, Frankrig, Norge, England og Holland har økonomer endevendt

årsagerne til finanskrisen for at finde svar på, hvordan en ny krise kan undgås. Herhjemme står

Socialdemokraterne og SF klar med et forslag til en uafhængig undersøgelse af finanskrisen, som

får opbakning fra Dansk Folkeparti. Og Finansforbundet tager også godt imod initiativet til en

finanskrisekommission.

”Det er en rigtig god ide at nedsætte en kommission til at undersøge finanskrisen, så vi ikke igen

skal have politiserende spekulationer om, hvad der gik galt, og hvem der har skylden. Det er sam-

tidig også vigtigt, at det er en uvildig kommission, der er uden for politisk kontrol og sektorkon-

trol”, siger Finansforbundets næstformand, Michael Budolfsen, til Nyhedsbrevet Finans og tilføjer,

at forbundet gerne stiller sin viden til rådighed for kommissionen./BV

flertal for at kulegrave finanskrisenmilliarder mere

På bankbøgerne

I løbet af 2010 er indskuddet til ban-

kerne steget med 14 milliarder kro-

ner, så danskerne i alt har 773 milli-

arder kroner stående. Det viser stati-

stisk fra Danmarks Nationalbank.

Samtidig er danskernes bankgæld

faldet med cirka fem milliarder kro-

ner, så den i dag er på 561 milliarder

kroner.

Mens politikerne diskuterer ældrebyrden og overvejer at afskaffe efterlønnen, går mange pen-

sionister og efterlønnere med et ønske om at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Omkring en

tredjedel af dem ville tage et lønnet arbejde, hvis de fik muligheden for det, viser en undersøgelse

fra interesseorganisationen Ældre Sagen.

”Hvis vi lukker arbejdsmarkedet op for de ældre, der gerne vil deltage, så er problemerne med

det aldrende samfund løst“, siger professor Per H. Jensen fra Aalborg Universitet til Jyllands-

Posten.

Pensionister vil hellere arbejde

Tør du arbejde sammen med it-folk, der dagligt gør visioner til løsninger?

Så tænk nytVi søger mange højt kvalificerede medarbejdere til en af Danmarks mest attraktive og udfordrende it-arbejdspladser. Læs mere, og send din ansøgning på nykredit.dk/it-job


finansieL danneLse

Hver fjerde mellem 18 og 27 år overtrækker kontoen hver måned, og næsten hver anden kan ikke identificere det billigste af tre mulige lån. Derfor har bankerne en stor udfordring i at øge unges finansielle forståelse

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto: Thomas Steen Sørensen

Fire ud fem unge mellem 18 og 27 år betegner sig selv som

økonomisk ansvarlige, men kun lidt over halvdelen sparer op

til uforudsete udgifter. Hver fjerde overtrækker kontoen hver

måned, og næsten hver anden kan ikke identificere det billig-

ste af tre mulige lån.

Det viser en undersøgelse, Danske Bank har lavet af unges

finansielle forståelse.

”Tallene foruroliger os, ikke mindst fordi antallet af unge,

der er registreret som dårlige betalere hos RKI, er steget i de

senere år“, siger Anne Melchiorsen, der er chef for bankens

afdeling for samfundsansvar.

”Unge har adgang til lån via net og mobiltelefon, så det er

vigtigt, de kan afgøre, om et tilbud er godt eller ej. Vi tror, at

oplyste unge går ind til os frem for at tage hurtige, men dyrt

forrentede lån. Men da de synes, de har styr på deres øko-

nomi, kræver det et langt sejt træk“, siger hun.

Nordea kan supplere med helt nye tal, som viser, at danske

unge er dårligere til at spare op end deres jævnaldrende i

de skandinaviske lande. Hver tiende synes slet ikke, det er

nødvendigt med en økonomisk buffer.

Det er ikke ligetil at skabe gode vaner hos alle unge, mener

forskningsleder Jens Christian Nielsen fra Center for Ung-

domsforskning.

”En stor del af unges sociale liv går gennem forbrug. Et til-

bud om et hurtigt forbrugslån kan være vejen til at komme på

ferie med kammeraterne, selv om man egentlig ikke har råd.

Udfordringen er at lære dem, at hvis de endelig skal låne, så

skal de sætte sig ind i, hvilket lån der er billigst“.

Børn råder selv over deres penge, fra de er 15 år. Men

deres forbrugsmønster har ændret sig. De ønsker sig ikke bare

jeans og sportssko. De skal være af bestemte mærker, forkla-

rer professor Birgitte Tufte fra Copenhagen Business School,

CBS. Hun har været med til at skrive en bog om børns forbrug.

”Vi har interviewet 14-15-årige, som har 2.000 kroner om

måneden bare til sig selv. Så mange penge har de færreste til

sjov og ballade, når de flytter hjemmefra og danner par, og så

er det, de tager forbrugslån. 20-årige tænker ikke over, at der

løber en masse renter på“.

Det er ikke afgørende, at unge kan regne med renter,

mener forbrugerøkonom Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

Men de skal forstå, at høj rente er en høj udgift.

”Derfor bruger vi energi på årlige omkostninger i procent,

åOP, som udtrykker alle omkostninger i ét tal. Unge kan også

bruge kontoudskrifter, netbank og saldokontrol via sms til at

styre deres økonomi. Hvis man får en sms hver morgen, ved

man, hvornår det er slut med biografture i denne måned“,

siger hun.

Unge lever i nuet og skal med det samme kunne se fordelen

ved at låne pengene i banken.

”Men banken stiller spørgsmål ved, om den unge kan betale

lånet tilbage. Det får nogle til at ty til nettet“, siger Jens Chri-

stian Nielsen.

økonomisk sans går i arvNår unge tager hurtige lån, hænger det også sammen med

den måde, deres forældre agerer på.

”Når børn lærer at spare op, fortsætter det ind i voksen-

livet. Men det har ikke været moderne at lægge til side i flere

år. Forældrene har brugt løs af friværdien, og når man først er

i gang med at låne, fortsætter det nemt“, siger Birgitte Tufte

fra CBS.

Nordeas undersøgelser bekræfter, at manglende opsparing

ikke kun er et problem blandt unge. Også voksne i Danmark

har et svagere sparemønster end i broderlandene. Evnen til at

omgås penge nedarves da også i lige linje og gennem flere

generationer, viser interview, professor Ellen Nyhus fra uni-

unge er analfabeter


”En stor del af unges sociale liv går gennem forbrug. Et tilbud om et hurtigt forbrugslån kan være vejen til at komme på ferie med kamme-raterne, selvom man egentlig ikke har råd“ Jens Christian Nielsen, forskningsleder

➼


Forældre bærer hovedansvaret for at lære deres børn at omgås

penge, men skoler og pengeinstitutter spiller også en rolle. Det

har fået Danske Bank til at udvikle det netbaserede undervis-

ningsmateriale Control your Money.

”Vi går gennem skolen i håb om at kunne flytte noget, især

for børn, der står over for en udfordring med økonomien på

grund af deres sociale baggrund. Børn vil gerne lære om privat-

økonomi i skolen, og lærerne vil gerne undervise i det, men de

har manglet undervisningsmateriale. Derfor så vi et behov“, for-

tæller Anne Melchiorsen, chef for Danske Banks afdeling for

samfundsansvar.

Det tyder på, at banken har ramt rigtigt. 1.500 matematik-

lærere har oprettet 2.000 klasser som brugere af Control your

Money, og en undersøgelse viser, at 98 procent af lærerne

synes, det er et godt undervisningsredskab. Resten betegner

det som et relevant supplement.

Danske Bank tror, at oplyste forbrugere er gode forbrugere,

fordi de vil gå i banken frem for at tage hurtige, men dyrt for-

rentede lån. Men det fremgår kun under vejledningen til lærere

og forældre, at Danske Bank står bag materialet.

”Vi kan ikke målrette materialet på, at børnene skal blive

kunder lige præcis hos os, men vi kan bidrage til en højere viden.

Når folk agerer fornuftigt, gældsætter de sig ikke ud over deres

formåen“, siger Anne Melchiorsen.

fanger unge på facebookBanken har også spillet Pengeby, hvor fem- til niårige kan lære

om tings værdi. I den anden ende af skalaen kan 18- til 27-årige

gå i Mind your Money på bankens hjemmeside og læse om,

hvordan det påvirker deres økonomi at flytte hjemmefra eller at

blive gravid eller arbejdsløs.

Banken har knyttet Mind your Money til Facebook, hvor fire

unge rådgivere blogger om gode ideer til, hvordan man kan

spare op. Man kan også se små videofilm. For eksempel fortæl-

ler én, der går op i mode, hvordan hun finder tøj i genbrugs-

butikker.

finansieL danneLse

Danske Bank satser massivt på at fange børn og unge via nettet. Banken har blandt andet skabt online-universet Control your Money, som udfordrer elever fra 4. til 10. klasse i privatøkonomi

Af Henrik Stanek, freelancejournalist Foto Casper Balslev

børn vil gerne lære om Penge

➼ versitetet i Agder i Norge har lavet med elever fra 9. klasse

og deres forældre og bedsteforældre.

”Det er, som om nogle forældre tænker, at det med penge

finder børnene selv ud af, mens andre taler med børnene om

deres pengeforbrug næsten dagligt. Og mens nogle forældre

går nøje op i, at børnene betaler smålån tilbage, ser andre

gennem fingre med det“, fortæller hun.

”Hvis børn lærer, at deres handlinger har konsekvenser,

forstår de, at de skal børste tænder for at undgå huller og for-

berede sig til eksamen for at få gode karakterer. Forhold, som

også er vigtige for ens økonomi“, siger Ellen Nyhus.

økonomi i børnehøjdeNogle forældre bryder sig måske ikke om at tale om penge

det ser heller ikke godt ud blandt de voksneDanskerne bladrer hellere i reklametryksager end gennemgår deres privatøkonomi, selv om der kan være langt flere penge at hente her. I gennemsnit jagter de tilbud i 86 minutter om må-neden, mens de kun bruger 67 minutter på privatøkonomien. Det viser en undersøgelse, Forsikring & Pension har lavet af danskernes finansielle forståelse. Sætter man sin lid til, at for-ældre alene kan klare opgaven med at gøre børn kloge på øko-nomi, går man galt i byen. For ligesom blandt unge synes langt de fleste 18- til 65-årige, at de har godt greb om deres privat-økonomi. Men der er et skel mellem selvoplevet og faktisk fi-nansiel forståelse.


”Man kan godt udleve en passion, selv om man ikke har mange

penge. At interessere sig for økonomi er ikke interessant i sig

selv. Det interessante er det, man kan gøre for pengene“, siger

Anne Melchiorsen, der til sommer lancerer et spil til 16-17-

årige, der går på en ungdomsuddannelse.

Finansrådets tilbud til folkeskolen hedder matematikkens-

univers.dk, mens gymnasieelever konkurrerer om at etablere

den bedste fiktive virksomhed i European Business Game. Vis-

mandsspillet henvender sig både til de ældste klasser i folke-

skolen og til ungdomsuddannelserne. Alle tre spil giver del-

tagerne finansiel forståelse.

”Vi overvejer løbende, hvordan vi kan servicere undervis-

ningsverdenen. I øjeblikket har matematiklærerne fokus på

finansiel forståelse, og mange vil have banker ud at fortælle i

klasserne. Krisen gør det oplagt at undervise om for eksempel

familiebudget, renter og årlige omkostninger i procent, åOP.

Spørgsmålet er, hvordan vi fastholder det fokus, når vi ikke

længere har krise”, siger kommunikationsdirektør Lars Nielsen.

Finansforbundet roser Danske Bank for bankens initiativer,

men mener det bør være en fælles og koordineret sektor-

indsats, så det ikke kan gøres til endnu et parameter for

konkurrence om kunderne.

”Vi opfordrer til, at sektoren søger sammen om at udbyde

platforme og produkter til børn og voksne, der kan skabe

større finansiel forståelse til gavn for både sektor og forbru-

gere – og vi medvirker gerne, hvor vi kan bidrage med de

kompetencer, vores medlemmer besidder“, siger Finansfor-

bundets næstformand Michael Budolfsen. n

”Vi kan ikke måLrette underVisnings

materiaLet på, at børnene skaL bLiVe kunder

Lige hos os, men Vi kan bidrage tiL en højere

Viden“, siger anne meLchiorsen chef for

danske banks afdeLing for samfundsansVar.

med deres børn, fordi de er bange for, at børnene skal blive

bekymret for familiens økonomi. Men børn kan godt lære at få

lommepengene til at holde til hele ugen, og at man ikke bare

kan få alt det legetøj, man har lyst til, selv om der er penge i

mors pung, mener Ann Lehmann Erichsen fra Nordea.

”Forældre skal ikke fortælle om boliglån og pensionsopspa-

ring, men de kan tage børnene med på indkøb og snakke med

dem om, at man ikke bare kan købe slik i store mængder. Der

er også forældre, som siger til deres børn, at de selv må betale

halvdelen af mobiltelefonen. Det kan gøre fysisk ondt på bør-

nene at hæve pengene, men det er en god oplevelse, fordi de

forstår, at de har færre penge tilbage. Igen handler det om at

bringe økonomien i børnehøjde“.

Finansiel forståelse grundlægges altså tidligt, men ikke alle

forældre bryder sig om, at banken fortæller dem, hvordan de

skal tale økonomi med deres børn, vurderer Ann Lehmann

Erichsen.

”Vi skal tænke os godt om, så det ikke fremstår som mar-

kedsføring, men som viden”.

Bankerne kan selv bidrage til at gøre børn og unge til gode

kunder, mener Ellen Nyhus.

”For det første kan bankerne tilbyde dem en høj rente, så

det betaler sig at spare op. For det andet skal de huske, at en

tur i banken med sparegrisen kan være en stor skuffelse for de

mindste, for banken tager jo de penge, de har talt og leget

med. En lille præmie fra banken vil vise, at de har gjort noget

godt, og kan gøre besøget til en positiv oplevelse“. n


Af Birgitte Aabo, freelancejournalist Foto Ricky Molloy

”Spild af tid! Så skal jeg jo finde det hele frem igen næste dag“.

Så kort kan it-medarbejder Jasper Viltoft forklare, hvorfor han

ikke til daglig rydder sit skrivebord, inden han går fra arbejde i

Sparekassen Sjællands hovedkontor i Holbæk.

Et øjebliksbillede af hans skrivebord omfatter appelsinskræl

og hele frugter, kaffekop, en bold, en bærbar på det ene

hjørne, fire skriveredskaber (han napper ubevidst kuglepenne

fra kollegaerne), visitkort, nøgler (han har glemt, hvad de er

til), adskillige løse papirbunker og skriveblokke. Foruden selv-

klæbende huskelapper på bordpladen – om at skaffe tastatu-

rer, ringe til en afdeling, få printeren repareret og lignende.

”Nogle gange strukturerer jeg de gule sedler i grupper

efter, hvad der haster, og hvad der er mindre vigtigt. Af og til

løser problemerne sig selv, hvis de lagrer lidt“, påpeger Jasper

Viltoft, der ikke har ryddet op i sine skuffer, siden han blev

ansat for otte år siden.

”Man kan aldrig vide, om det er noget, jeg får brug for“,

siger han og trækker en skuffe ud. Han finder blandt andet et

beslag, han ikke kan identificere, skruetrækkere og lomme-

lygter. Normalt går han ikke i skufferne:

”Jeg synes, det er meget overskueligt at have det hele lig-

gende fremme, så jeg kan se alt, hvad jeg skal forholde mig

til”, siger Jasper Viltoft, der også har inddraget toppen af et

arkivskab som mellemstation for et muligvis dødt tastatur.

”Kollegerne giver mig nogle bemærkninger, men jeg synes

ikke, jeg roder særlig meget“, konstaterer it-medarbejderen,

der er vant til kommentarer hjemmefra:

”Hende derhjemme synes, at sengen skal reddes hver dag.

Men vi skal i den igen om aftenen, og der er ingen, der ser på

den i mellemtiden“.

alt på rette pladsJasper Viltofts nærmeste kolleger har mere ordentlige skrive-

borde, men for at finde hans diametrale modsætning i hoved-

kontoret må der zoomes ind på kreditmedarbejder Birgitte

Vitoft.

Hun banker puderne hjemme i stuen, når sofaen forlades,

og lægger mandens nøgler på plads, så han ikke kan finde dem.

Ordensmennesket i hende slumrer ikke på arbejde. Når det er

Birgitte Vitoft, der udfylder skemaer, står ingen felter tomme,

og hendes skrivebord er altid ryddeligt – og helt blankt efter

endt arbejdsdag:

”Vi skal rydde til side af hensyn til personfølsomme oplys-

ninger og rengøringen, men jeg ville gøre det under alle

omstændigheder“, fortæller Birgitte Vitoft, der løbende ryd-

der op i sine skuffer og ved præcis, hvad der er i dem. Blandt

andet ekstra tusch af den bestemte sorte slags, hun foretræk-

ker – der er ikke behov for at have mere end en enkelt fremme

på bordet.

Hendes skrivebord har snorlige bunker. To til højre, to til

venstre – delt op efter arbejdsprocessen. Foran hende står en

bakke med det, hun derudover skal have fra hånden i priorite-

ret rækkefølge. Bunken vokser sig ikke stor, for hun foretræk-

ker så vidt muligt at klare opgaver med det samme.

”Jeg sætter pris på selv at styre min tid, så jeg vil meget

gerne have, at de erhvervsrådgivere, jeg hjælper, på forhånd

booker tid i min kalender“, siger Birgitte Vitoft, der går ud med

skræller, straks frugten er spist.

I modsætning til Jasper Viltoft, som får ro på af at kunne se

alle sine opgaver spredt ud i en vifte, har Birgitte Vitoft altid

haft det ”bedst i hovedet” med orden:

”Jeg er målrettet ordensmenneske, og det passer godt

med mit arbejde, men jeg accepterer selvfølgelig, at der er

andre måder at arbejde på. It-folk opfatter jeg som lidt laissez

faire – de kan også møde i shorts på arbejde om sommeren“,

konstaterer Birgitte Vitoft, der selv holder sig til det ”alminde-

ligt pæne“ kontortøj året rundt. n

Begge arbejder i Sparekassen Sjælland, og efternavnene er næsten ens. Så hører lighederne op – især har de helt forskellige holdninger til, hvordan et arbejdsbord ser ud

kontrast

rodehovedet og ordensmennesket


birgitte vitoft Kreditmedarbejder, 46 år:

› 1986: Elev og siden fastansat hos Forstædernes Bank.

› 1999: Boligrådgiver i Nykredit.

› 2000: Erhvervsrådgiver i Forstædernes Bank.

› 2008: Kreditmedarbejder i Sparekassen Sjælland.

jasPer viltoft It-medarbejder, 34 år:

› 2002: Uddannet datamatiker.

› 2002: Ansat i Sparekassen Sjælland.


Nye MiFID-regler, nye kapitalkravsdirektiver og øget beskat-

ning er blot nogle af de reguleringsområder af den finansielle

sektor, der for alvor er kommet på dagsordenen både blandt

politikere herhjemme og blandt kommissærerne i EU siden

finanskrisens start tilbage i 2008. Ikke mindst sidstnævnte har

siden finanskrisens start holdt et vågent øje med, hvordan

finansielle arbejdspladser bedriver virksomhed, og hvordan

det bør gøres i fremtiden.

Senest nedsatte EU-Kommissionen sidste år et såkaldt

GEBI-udvalg – Group of Experts in Banking Issues – der skal

være med til at sikre en direkte kommunikation mellem kom-

missionen og finansielle virksomheder, forbrugere og andre

interessenter. Udvalgets arbejde består i at rådgive kommis-

sionen omkring de reguleringstiltag, som kommissionen

påtænker at udarbejde.

Finansforbundet har landet en af de 40 pladser i det efter-

tragtede udvalg, som over 140 interessenter havde ansøgt

om. Ud over Finansforbundet er Danmark også repræsenteret

ved Danske Bank og Nykredit. Deltagelsen i GEBI-udvalgets

arbejde giver ifølge Finansforbundets næstformand, Michael

Budolfsen, forbundet en unik chance for at få indflydelse på

den fremtidige regulering i den finansielle sektor.

”Det giver os en kolossal indflydelse på netop udarbejdel-

sen af de direktivforslag, som kommissionen står for, fordi

samtlige af de forslag, som kommissionen udarbejder, og som

skal gå videre til parlamentet, bliver konsulteret i GEBI. Samti-

dig er det en fantastisk anerkendelse af det vidensniveau, som

vi har i Finansforbundet i Danmark. Udvælgelsen af deltagerne

i GEBI-udvalget sker jo gennem en international udvælgelses-

runde baseret på, hvad man har at komme med af kompeten-

cer, så det er en fantastisk anerkendelse“, siger næstforman-

den.

påpege uhensigtsmæssighederIgennem de senere år er det blevet endnu vigtigere at have en

klar stemme i EU, hvis man som organisation eller virksomhed

vil have indflydelse på den fremtidige regulering i den finan-

sielle sektor, fordi der er kommet meget større fokus på regu-

lering i EU-regi.

Så selvom forbundet i forvejen gennem eget lobbyarbejde,

gennem Uni Finance, der er en del af den internationale para-

plyorganisation Uni Global Union, og gennem Nordic Financial

Unions (NFU) er i dialog med parlamentarikere i EU, er det før-

ste gang, at forbundet får en så direkte indflydelse som i GEBI.

Og det er vigtigt, mener næstformanden. Ikke mindst, fordi

de reguleringer, der sker i EU, kommer tættere på den almin-

delige medarbejder.

”Eksempelvis i forhold til lønsumsafgiften (Financial Activty

Tax), som EU overvejer at indføre. I Danmark og i Frankrig vil

det betyde en dobbeltbeskatning på arbejdskraft, fordi en

Af Sabina Furbo [email protected] Foto Scanpix

Finansforbundet har landet en plads i det eftertragtede GEBI-udvalg, der rådgiver på de direktiver om regulering i den finansielle sektor, som EU-Kommissionen påtænker at udarbejde

reguLering

forbundet får indflydelse i eu


sådan beskatning allerede eksisterer i de to lande, og det vil alt

andet lige gå ud over den almindelige medarbejder, fordi det

vil blive endnu dyrere for arbejdsgiveren at ansætte medar-

bejdere. Her mener vi, at det vil være mere hensigtsmæssigt

at lave en balanceafgift i stedet for“, siger næstformanden,

der også peger på MiFID-direktiverne, der giver helt klare

regler for rådgivning og salg, som får direkte indflydelse på

den enkelte medarbejders hverdag.

”Og i de situationer er det uhyre vigtigt, at vi kan være med

til så hurtigt som muligt at påpege nogle uhensigtsmæssig-

heder, hvis sådanne findes“.

på ret kursI forbindelse med den stigende interesse for regulering af

Finanskrisen udarbejdede forbundet i oktober 2009 en række

forslag til regulering af den finansielle sektor i Danmark under

overskriften ”På ret kurs“. Nøgleordene for forslagene er bedre

regulering, mere åbenhed og gennemsigtighed, et koordineret

og stærkere tilsyn med de finansielle virksomheder og marke-

der og ikke mindst kvalitet og sikkerhed i rådgivningen.

Det er netop disse nøgleord, som Finansforbundet ligele-

des repræsenterer i GEBI-udvalget, der indtil videre har mød-

tes to gange. Jurist og reguleringsekspert i Finansforbundet

Jesper Bo Nielsen sidder i GEBI for Finansforbundet. De første

møder har været præget af, at kommissionen har haft en lang

række områder, som de gerne vil have diskuteret, blandt andet

kapitalkravdirektivet – som for eksempel kan betyde, at Dan-

mark må opgive de populære flexlån og lønsumsafgiften som

før beskrevet.

Han ser dog, at GEBI-udvalget på sigt vil blive en god

mulighed for også at bringe egne idéer på banen.

”Her vil det eksempelvis være oplagt at komme ind på

Finansforbundets idé om at lave en ekstern whistleblower-

ordning, så uregelmæssigheder i for eksempel ledelsen kan

blive spottet tidligere“, siger Jesper Bo Nielsen, der dog

på peger, at der er stor spredning i, hvad de forskellige delta-

gere i GEBI mener og har interesse i.

”Ved det næste møde (afholdt sidst i februar efter artiklens

deadline, red.) skal vi eksempelvis diskutere krisehåndtering.

Kommissionen har foreslået, at der oprettes bankresolutions-

fonde – fonde, som virksomheder betaler til, men det er en

ordning, vi allerede har fået i Danmark med Bankpakke 3, og

der er det selvfølgelig overordentligt vigtigt for os og de andre

danske interessenter at påpege de konkurrencemæssige

ulemper, der ville være for danske virksomheder, hvis de først

skulle betale til den danske fond og dernæst til en EU-fond.

Her kunne løsningen være at få den eksisterende danske fond

ind i systemet af EU-fonde“, siger reguleringseksperten. n

”pLadsen i gebiudVaLget er en fantastisk anerkendeLse af det VidensniVeau,

som Vi har i finansforbundet“, siger michaeL budoLfsen.


det grænseLøse arbejde

”Mit arbejde er i den grad grænseoverskridende“.

Torben Miller-Jørgensen er ikke i tvivl om, at han tilhører

den voksende gruppe selvledende medarbejdere i Nordea, der

har frihed til at arbejde til alle tider og på alle steder. Med den

bærbare, mobilen og internettet kan Torben Miller-Jørgensen,

der er nordisk ansvarlig for salg- og serviceprocesserne i filia-

lerne, lige tjekke sin mail eller tage et par timers arbejde, når

Johanna på 1½ år er lagt trygt til at sove.

”Hvis jeg har udestående opgaver, ville jeg være nødt til at

blive siddende på kontoret, men det vil være mere ødelæg-

gende for mit liv end at tage det med hjem og så begynde på

jobbet igen efter klokken tyve. Det vil jeg langt hellere“, siger

den 38-årige cand.merc. Torben Miller-Jørgensen, der bræn-

der for sine opgaver, er topmotiveret og selv styrer sin

arbejdsdag:

”Man kan sige, at jeg er styret af de opgaver, jeg er invite-

ret med i, og derfor bliver det nemt de kolleger, der inviterer,

der styrer min hverdag. Men hvornår jeg møder, hvornår jeg

arbejder hjemme, hvornår jeg sidder det ene eller det andet

sted, det planlægger jeg fuldstændig selv“, siger Torben Mil-

ler-Jørgensen, der lever med, at man aldrig rigtig kan sige, at

arbejdet er ”færdigt“, blot fordi arbejdsdagen er slut.

Selvledende medarbejdere kan have svært ved at sætte

grænser for deres arbejde. Et problem, der forværres af mis-

forholdet mellem arbejdsmængde og tid.

”Jeg tager mine opgaver med mig rundt hele tiden, men

det er en hårfin balance, og man skal kunne prioritere, ellers

kan det hurtig blive en stressfaktor, når man er online hele

tiden. Derfor har jeg bevidst fravalgt at få mails på telefonen,

fordi mails hurtigt bliver en stressfaktor, så længe du ikke gør

noget ved dem“, siger Torben Miller-Jørgensen.

overarbejde af egen driftMen at prioritere og måske sige nogle opgaver fra er ikke altid

så enkelt, når man leder sig selv, mener adjunkt Anders

Raastrup Kristensen, der forsker i selvledelse på CBS og i en ny

bog om ”Det grænseløse arbejdsliv“ forsøger at tage udfor-

dringerne fra det moderne arbejdsliv op. Nøgleordet er frihed.

Selv om mange mennesker stadig er bundet af mødetider og

arbejdspladser, så kan kampen om karriere og de gode opga-

Af Carsten Rasmussen [email protected] Foto: Christoffer Regild

De brænder for opgaverne og bestemmer stort set selv, hvor og hvornår de arbejder. De elsker den fleksibilitet, der giver dem balance i familie- og arbejdsliv

Enhårfin balance


ver let friste os til at lade arbejdet brede sig, så kolleger driver

hinanden ud over alle grænser, og eftersom den moderne

medarbejder er blevet sin egen daglige leder, formår han eller

hun ikke at sætte klare grænser, men knokler, til han eller hun

segner under opgaverne.

42 procent af danskerne har mulighed for at flekse i deres

arbejdstid, så de kan tilpasse arbejdsliv og familieliv, og 85

procent siger, de har indflydelse på deres egne arbejdsopga-

ver. De fleste oplever det som en stor frihed at være deres

egen leder, men ikke alle kan finde ud af, hvornår de er på

arbejde, og hvornår de ikke er, understreger Anders Raastrup

Kristensen:

”Mange gange sker der bare det, at folk begynder at til-

passe deres arbejdstid til de arbejdsopgaver, de har. Så har vi

to ting, der egentlig er blandet ret meget sammen, og de

fleste af os ender med at lade arbejdet fylde alt for meget“.

I sin bog afviser Anders Raastrup Kristensen at gøre pro-

blemerne til en sag for den enkelte medarbejder. Det filoso-

fiske i det her er, at arbejdspladsen giver medarbejderen en

frihed, der ikke bare er en frihed, der er fuldstændig fri. Den

forpligter os også. Medarbejderne har kun denne frihed, hvis

de er i stand til at påtage sig et individuelt ansvar for at leve

op til, hvad henholdsvis ledelse og kolleger forventer, og hertil

kommer, at medarbejdernes egne ambitioner kan blive deres

værste fjende. ➼

”En selvledende medarbejder kan ikke fordrage hele tiden at blive overvåget eller få pindet ud, hvordan han præcist skal gå til opgaven.“ Anders Raastrup Kristensen, adjunkt på CBS

”jeg har beVidst fraVaLgt at få maiLs på teLefonen, fordi maiLs hurtigt bLiVer en stressfaktor,

så Længe du ikke gør noget Ved dem“, siger torben miLLerjørgensen


det grænseLøse arbejde

➼

”Selvledende medarbejdere leder jo også på hinanden. De leder

deres kolleger gennem at stille forventninger, og det er lige, hvad

ledelse handler om. Omvendt begynder medarbejderne også at

lede på deres leder. De udfordrer deres ledere, i forhold til hvad

de laver i gruppen“, forklarer Anders Raastrup Kristensen.

slut med den terapeutiske lederHan anbefaler, at lederne går ind og forholder sig til den enkelte

medarbejders opgaver. Det handler om at få prioriteret, og der-

for må det være slut med den terapeutiske leder og såkaldt ”føle-

ledelse“, hvor lederen ved hjælp af coaching forsøger at lede sine

medarbejdere gennem at være empatisk og kende de individuelle

livsprojekter. I stedet skal lederen igen have fokus på arbejdet:

”En leder skal holde sine medarbejdere fast på målet og lede

medarbejderne, så de kan lede sig selv. Derfor skal ledelse ikke

handle så meget om medarbejderen, men lederen skal fokusere

på opgaven“, siger Anders Raastrup Kristensen, der vil væk fra

den tankegang, at lederen bare skubber det over til medarbej-

derne at finde ud af, hvordan de skal nå det hele.

De her typer medarbejdere vil jo heller ikke have, at deres

arbejde bliver pindet alt for meget ud. Selvledelse er en balance-

gang for lederen, for egentlig handler det ikke om mere eller min-

dre ledelse, men om en anden form for ledelse, mener Anders

Raastrup Kristensen:

”En selvledende medarbejder kan ikke fordrage hele tiden at

blive overvåget eller få pindet ud, hvordan han præcist skal gå

til opgaven. Der ligger også en dobbelthed, i forhold til at man

på den ene side vil have bestemte arbejdsopgaver og på den

anden side have klare rammer“.

Heller ikke skillelinjen mellem at være syg og at arbejde er helt

skarp. Forskningen viser, at rigtig mange mennesker også arbej-

der, selv om de er syge. Når man spørger hvorfor, er forklaringen

typisk, at det gør kollegerne også. Man føler sig forpligtet over

for sine kolleger:

”Vi ser det ikke som noget negativt, for vi ved, hvad det betød

for os selv, sidst en kollega var syg og lige fik sendt en mail

og gjorde min dag så meget nemmere“, siger Anders Raastrup

Kristensen og tilføjer at arbejdet hele tiden er med os, selv om

vi ikke nødvendigvis arbejder.

frihed under ansvarI Nordea er Torben Miller-Jørgensen ikke bange for at indrømme,

at det kræver planlægning at få arbejde og familie til at gå op i

en højere enhed. Med en kæreste, der er marketingchef i et

større firma, må de aftaler, der indbefatter deres datter Johanna,

ikke falde ned mellem to stole.

”Det er ikke særlig romantisk, men vi har fundet ud af, at vi

bedst styrer vores hverdag ved simpelt hen at booke hinanden

via Outlook til at huske og gøre ting, så vi altid har aftalerne på

vores mobil“, forklarer Torben Miller-Jørgensen. På sammen

måde er det nødvendigt at have en mere kritisk holdning til

møder, fordi projektarbejde giver mange møder. Hvad er formå-

let, og hvad skal vi opnå?

”Man skal huske, at der også skal være tid til at producere

noget, for til syvende og sidst bliver vi målt på, hvad der kommer

ud af pølsemaskinen, og møder er sjældent produktive på den

måde“, siger Torben Miller-Jørgensen, der har et afklaret forhold

til sin leder:

”Måden, jeg bruger min chef på, er meget en armslængde, og

det er et miljø med frihed under ansvar. Vi enes om opgaver og

mål, og så får jeg egentlig lov til at producere indtil næste mile-

pæl, eller til opgaverne er løst. Omvendt er det en vigtig grund-

regel for at kunne fungere i sådan et miljø, at man er klar over, at

noget er vigtigere end alt andet, og hvis man ikke selv er i stand

til at sige fra, så må man bede om hjælp til at prioritere sine

opgaver“, tilføjer Torben Miller-Jørgensen. n

fleksibelt arbejde Mens undersøgelser viser, at de fleste selvledende er glade for fleksibilitet og indflydelse, så angiver kun 21 procent af de ad-spurgte i Finansforbundets trivselsmåling fra marts 2010, at de i meget høj grad har indflydelse på deres daglige arbejde. Det stiller store krav til lederne i spidsen for de medarbejdere, der har et arbejdsliv uden grænser. Næstformand i Finansfor-bundet, Solveig Ørteby, vil have lederne til at tage deres del af ansvaret for de medarbejdere, der arbejder grænseløst: ”Vi løber ind i det problem, at de brænder så meget for de-res job, at de har svært ved at sætte grænser for, hvornår de arbejder, og hvornår de ikke arbejder. Han eller hun kan løbe ind i problemer med at få arbejdsliv og familieliv til at hænge sammen, hvis en leder bliver ved med at putte flere opgaver på vedkommende”, siger Solveig Ørteby, der gerne vil under-støtte medarbejdernes muligheder for at arbejde fleksibelt, ligesom Finansforbundet vil beskytte dem, der ikke trives i det grænseløse arbejdsliv.

Enhårfin balance


At sige fra på jobbet er ikke altid så enkelt, når man leder sig

selv og har en del rejseaktivitet i hele Norden. Ikke desto min-

dre har Camilla Beckmann fundet den svære balance mellem

arbejde og familie. Hun er ansat i Nordea på Christiansbro og

arbejder som Segment Manager i Erhvervskunder.

Som alenemor til to piger på 14 år og 7½ år ville Camilla

Beckmann være afskåret fra et job som det, hun har i dag, hvis

der ikke var mulighed for fleksibilitet:

”Det har været afgørende for mig i mit valg af job, at der er

fleksibilitet. Når det er sagt, kræver det en benhård afklaring

med nærmeste leder om, hvad man forventer, for det at være

fleksibel betyder jo ikke, at jeg skal stå til rådighed 24 timer“,

siger Camilla Beckmann, der begyndte som elev i Privatban-

ken i 1989, lige inden den fusionerede til Unibank. Efter ti år i

filialnettet kom hun i 2001 til Christiansbro.

”Der er fuld forståelse fra min leder for, at jeg ikke fysisk

sidder herinde otte timer hver dag, og vi har afstemt, at den

opgave, som jeg har fået stillet, bliver løst inden for den tids-

ramme, der er aftalt. Men det kræver rigtig stor bevidsthed

fra min side om, hvor grænsen går, fordi jeg kan godt blive så

dedikeret ind i en opgave, at tiden løber“, siger Camilla Beck-

mann og indrømmer, at det kan være svært at komme til det

punkt, hvor det er godt nok.

”På et tidspunkt er der en aflevering, og jeg har lært at

acceptere, at ikke alting kan være 100 procent hele tiden, for

så knækker jeg nakken. Det er også et spørgsmål om, hvad der

er vigtigt for dig som menneske. For mig er det tid til mine

børn, så derfor tillader jeg ikke, at mit arbejde fylder lige så

meget, som det måske kunne gøre“.

åbent og direkte forhold til chefenFor at få alle ting til at lykkes er Camille Beckmann nødt til at

være meget struktureret i sit liv. Hvis hun arbejder hjemmefra,

så sidder hun dybt koncentreret, fra børnene er afleveret i

skolen om morgenen indtil om eftermiddagen, hvor familieli-

vet er prioriteret.

”Min ene datter er konkurrencesvømmer, hvilket kræver

ekstrem planlægning, og det påvirker ikke bare hende, men

hele familien“.

Camilla Beckmann har et åbent og direkte forhold til sin chef,

og det er afgørende med en forventningsafstemning mellem

leder og medarbejder såvel som med én selv om, hvor meget

arbejdsopgaverne skal fylde, for ikke at ryge ud i enten at

være mor eller ansat i Nordea.

”Hvor bliver tiden så til mig selv til for eksempel motion, for

den del er jeg meget opmærksom på, hvis jeg skal fungere

som et helt menneske“.

Blandt kollegerne på kontoret er der forståelse for, at flek-

sibiliteten er vigtigere for nogle end for andre.

”Jeg har åbent og ærligt sagt, at det er en forudsætning, at

jeg ikke har et 8 til 16-job, så jeg kommer og går på andre

tidspunkter, end I måske gør, siger Camille Beckmann. /CR

Ikke alt er 100 procent

”der er fuLd forståeLse

fra min Leder for, at jeg

ikke fysisk sidder herinde

otte timer hVer dag”,

siger camiLLe beckmann.


amagerbanken

Af Jens Sillesen [email protected] Foto: Lisbeth Holten

Nye øjNe udløste baNkkrak

Milliarderne forsvandt lynhurtigt i Amagerbanken, uden der blev foretaget nogen handler, eller der er sket større udsving i boligpriserne. Det eneste, der skete, var, at der blev lavet nye vurderinger af aktiverne

Det hele skulle være så godt. Med den kendte

erhvervsmand Karsten Ree i spidsen reddede

ak tionærerne Amagerbanken i 11. time i efteråret

2010. Hele 70.000 aktionærer skød 900 millioner

kroner i banken. Så alt åndede fred og ro, indtil den

nye ledelse begyndte at gå aktiverne igennem. Det

blev et mareridt, der i sidste ende kostede banken

livet. Intet var ændret ud over de øjne, der så på

aktiverne. Men alligevel endte det med en forskel

på hele 3,1 milliarder kroner på bundlinjen.

Den gamle ledelses vurderinger var tilsynela-

dende alt for optimistiske, mens de nye vurderinger

bliver angrebet for at være lavet på et overfladisk

grundlag. Med hensyn til de gamle vurderinger

baserede de sig i visse tilfælde på rene gætterier.

I et tilfælde vurderede de i Amagerbanken, at et

ejendomsselskab med negativ egenkapital havde

en værdi på 65 millioner kroner, men det var base-

ret på en vurdering af værdien af selskabets ejen-

domme i 2024!

”Men det er rent gætteri. Det er ikke muligt at

vurdere en salgspris 15 år frem i tiden“, siger den

nye bestyrelsesformand, Niels Heering, ifølge DR.

De mystiske vurderinger skyldtes ifølge Niels

Heering blandt andet strukturen i det gamle

system.

“Den samme person var både sagsbehandler,

erhvervskundechef og direktør på samme tid. Så er

det ikke muligt at lave en uafhængig vurdering af

kundernes kreditværdighed. Hele opbygningen af

en organisation i en bank sker jo for at få forskellige

indstillinger til kreditterne“, siger Niels Heering med

henvisning til den tidligere direktør, Jørgen Brænd-

strup.

Men efterfølgende er vurderingerne blevet kritise-

ret for at være foretaget på et for tyndt grundlag.

De nye vurderinger er ifølge Børsen foretaget, uden

at mæglerne var ude at besigtige ejendommene.

Endvidere skulle det ifølge Børsen kun være en

mindre del af ejendommene, der er blevet vurderet.

”De største af ejendommene ville jeg selvfølgelig

tage ud at se, for hvis man skal sætte en seriøs pris,

er man nødt til at kende ejendommenes stand“,

siger administrerende direktør i ejendomsmægler-

kæden DN Erhverv Jakob Dalhoff.

Resultatet er dog endegyldigt – Amagerbanken

er gået konkurs og er nu under vingerne hos Finan-

siel Stabilitet Finansforbundet mener, der bør laves

en uvildig og tilbundsgående undersøgelse af de

forhold, der førte til Amagerbankens krak. n

”Vi har gjort rigtigt meget i forhold til Amagerbanken. Vi har én gang dømt den ude, og vi har offentliggjort mange ting, der viser, at det var et risikabelt foretagende. Så må vi konstatere, at nu er engagementerne så svage, at der er grund til at nedskrive meget store dele af dem. Det billede var ikke så klart for 12 måneder siden“. Ulrik Nødgaard, direktør i Finanstilsynet

sagt efter amagerbankens krak:

➼


I dagene efter Amagerbankens overraskende krak var mange forskellige

aktører fremme og kræve krakket undersøgt. økonomi- og erhvervsmini-

ster Brian Mikkelsen (K) vil imidlertid først tage stilling til, hvordan og af

hvem den krakkede bank skal undersøges, når der foreligger en redegø-

relse fra Finanstilsynet på hans bord. Ifølge Magasinet Finans’ oplysninger

ventes den redegørelse klar engang i marts.

Flere instanser har stået for skud i tiden efter krakket. Finanstilsynet er

anklaget for ikke at have ført et grundigt nok tilsyn med Amagerbanken,

Finansiel Stabilitet kritiseres, fordi de selv havde to repræsentanter i

bestyrelsen, den gamle bestyrelse beskyldes for at have udført et dårligt

stykke arbejde, og så anklages Brian Mikkelsen for at have overhørt en

advarsel fra Finansiel Stabilitet.

Bankens tidligere bestyrelsesformand N.E. Nielsen foreslår, at der fore-

tages en uvildig undersøgelse af alle parter i sagen af Boris Frederiksen,

der er indsat som kurator i konkursboet. Den idé bakker Finansforbundet

op.

”Den finansielle sektor kan ikke leve med, at vi ikke får undersøgt, hvor-

dan en virksomhed går ned på den måde. For når vi ikke ved det, så breder

der sig en usikkerhed til hele den danske finansielle sektor, og det får i

sidste ende konsekvenser for kunden“, siger Michael Budolfsen, der er

næstformand i Finansforbundet.

Bankaktionæren Jens Hintze, som mistede 127.400 kroner, da

Amagerbanken gik konkurs, har politianmeldt den nye ledelse med Niels

Heering og Steen Hove i spidsen for ikke at have overholdt informations-

pligten.

”Den nye ledelse har ikke overholdt informationspligten i forhold til

Fondsbørsens regler. Handlen med aktier i perioden fra 25. november til 4.

februar er foregået på falske forudsætninger“, siger Jens Hintze til dagbla-

det Børsen. Dette afvises af Amagerbankens direktør, Steen Hove.

finansforbundet er klar til at hjælpeFinansforbundet har etableret et beredskab med blandt andet juridiske

rådgivere, forhandlere, a-kasse, socialrådgivere og arbejdsmarkedskonsu-

lenter, som er klar til at yde rådgivning til medlemmer i Amagerbanken og

andre virksomheder, som pludselig kommer i krise som følge af kollaps,

masseafskedigelser eller fusioner. n

Læs mere på finansforbundet.dk/beredskab

Af Mette Tolling [email protected] Foto: Lisbeth Holten

krak skal undersøges

”Der er behov for en undersøgelse, som gennemføres of-fentligt og på et objektivt grundlag. Finansiel Stabilitet skal ikke lave undersøgelsen. De er selv part i den“.N.E. Nielsen, fhv. bestyrelsesformand i Amagerbanken

”Mange kommer med den påstand, at hvis man investerer i aktier, så kan man også tabe. Ja, det er rigtigt, men sgu ikke det hele”. Karsten Ree, fhv. storaktionær i Amagerbanken


Hvad er værdien af et stort ejendomskompleks til

mange millioner kroner? Det er en af de opgaver,

de sidder med til daglig i Roskilde Bank. De sidder

med store ejendomsporte føljer, de skal afvikle efter

krakket i 2008. De har både almindelige ejerlejlig-

heder og parcelhuse, men også store ejendoms-

komplekser til flercifrede millionbeløb.

“Vi har klare retningslinjer for, hvordan forret-

ningsgangen er i forbindelse med en vurdering af

ejendomme“, fortæller Lars Jensen, der er admini-

strerende direktør i Roskilde Bank.

Lars Jensen understreger, at den måde, de

håndterer tingene på i Roskilde Bank, ikke kan

opfattes som den måde, andre pengeinstitutter bør

gøre, men blot er den måde, de har valgt i Roskilde

Bank. Der er altid flere afdelinger involveret. Kun-

deafdelingen, kreditafdelingen og ejendomssty-

ringsafdelingen er nogle af de afdelinger, der ofte

er en del af vurderingerne. Vurderinger af et pen-

geinstituts ejendomme og store kunders ejendom-

sporteføljer kan have afgørende betydning for de

resultater, et pengeinstitut ender med.

“Vejret er ligeglad med vejrudsigterne. Sådan er det

også med priserne på ejendomme og vurderin-

gerne. Derfor er det altid fornuftigt at have et kon-

servativt udgangspunkt“, siger Lars Jensen.

svært at ramme præcistMen selv i perioder med stabile boligpriser kan det

være svært at lave præcise vurderinger af store

ejendomskomplekser. Så Roskilde Bank bruger eks-

terne mæglere til at lave vurderinger af deres ejen-

domsportefølje. I større og mere komplekse sager

er det ikke unormalt, at de bruger flere. Det er ikke

de samme, de bruger fra sag til sag. Men Roskilde

Bank har en vifte af ejendomsmæglere, de bruger

på skift.

“Vi har også egne ejendomsuddannede medar-

bejdere ansat for at være sikre på, at det er kor-

rekte vurderinger, vi ender med“, fortæller Lars

Jensen.

Men selv om det er erfarne folk, der laver vur-

deringerne, så kan det være svært at ramme præ-

cist i de store sager. Vurderingen af et ejendoms-

kompleks afhænger for eksempel af, om det er

realistisk at få solgt det som ejerlejligheder, eller

det er nødvendigt at bruge det til udlejning. I det

sidstnævnte tilfælde vil værdien være lavere. Hvor

hurtigt ejendommene kan blive solgt, har også

betydning. En lang liggetid medfører renteudgifter.

Der er også forholdsvis få købere i markedet til et

større ejendomskompleks. Det er typisk de større

institutionelle købere som pensionskasser, der kan

være interesserede. Så der foregår også en vurde-

ring af køberne i fastsættelsen af en forventet

salgspris.

Det er en kompliceret opgave at gøre et bo op,

når en boligspekulant går konkurs. Derfor kan det

være nødvendigt at lave overgangsordninger, hvor

kurator i to-tre måneder ansætter den tidligere ejer

til at hjælpe med at udrede boet og få det nødven-

dige overblik. Det er en nemmere og billigere måde

at komme igennem aktiverne. Så selv om det kan

virke lidt underligt, så giver det til tider rigtig god

mening at ansætte de personer, der står bag en

konkurs. n

Af Jens Sillesen [email protected]

Vurderinger af ejendomme kræver stor faglighed og involverer mange medarbejdere i Roskilde Bank

ejendomspriser

MaNge øjNe ser På ejeNdoMMe

➼

”Man bør hurtigst muligt nedsætte en undersøgelseskommission med en stærk ledelse – eventuelt med en dommer i spidsen – og kyndige eksperter og tilstrækkeligt mandskab til at komme til bunds i sagerne og nå en konklusion i en fart. Krakkene efterlader dybe traumer hos aktionærer og indskydere, der taber store summer“. Eigil Mølgaard, fhv. direktør i Finanstilsynet

sagt efter amagerbankens krak:

Uddannelsen giver dig

• Høj faglig ballast med topprofessionel rådgivning

• Formidlingsteknikker, som sikrer kundetilfredshed og loyalitet

• Kompetencer til gavn for både kunder og pengeinstitut

• Personlig udvikling og eksamensbevis, der synliggør kompetencerne

Klik ind på www.finansudd.dk og bliv tilmeldt.

Skovsvinget 108660 SkanderborgTelefon 8993 3333

Finanssektorens Uddannelsescenter ejes af 110 finansielle virksomheder, der omfatter godt 27.000 medarbejdere. Vi arbejder projektorienteret og udvikler såvel faglig som almen uddannelse. Vi arbejder på alle niveauer, anvender e-learning og dækker uddannelse fra traditionelle finansfag til personlig udvikling, organisationsudvikling, salg og kommunikation. Uddannelsescen-tret driver tillige et moderne og professionelt kursus- og konferencecenter.Finanssektorens Uddannelsescenter har eksisteret siden 1969 og beskæftiger godt 100 medarbejdere. Vi arbejder ud fra et veldefineret værdigrundlag med følgende kerneværdier: kommunikation, kundeservice, det hele menneske, sund fornuft og fællesskab.

VIL DU GØRE EN FORSKEL?

Eksamineret finansrådgiver - PensionStart august 2011

Eksamineret finansrådgiver - BoligStart september 2011

Eksamineret finansrådgiver - FormueStart april 2011

Eksamineret finansrådgiver - InvesteringStart august 2011


personLig udVikLing

Forestil dig et mødebord. Rundt omkring det sidder

tre mænd og fem kvinder. De skal diskutere første

punkt på dagsordenen. Hvem af de otte mødedelta-

gere tager det første ord?

Det vil sandsynligvis først være en af mændene,

mener psykolog Josef Guldager, der underviser i

finanssektoren, og som er tidligere chefpsykolog i

Danske Bank.

”Jeg ser det gang på gang på de kurser, jeg hol-

der. Selvom der kun er tre mænd i en større gruppe,

er de på banen fra første minut. Det er ærgerligt,

for det kan sagtens være den stille pige, der er mest

begavet, og som bidrager med det, der gør den

største forskel”, siger Josef Guldager.

”Mænd har det med fra barnsben. De lærer at

slås i sandkassen, og alle er med i kampen om skov-

len. I virkeligheden er det det samme mønster, der

gentager sig om mødebordet. Mændene vil gerne

ind i kampen, og har Jens sagt noget, vil Niels også

– gerne i en fart“.

”Mit indtryk er, at kvinderne først ytrer sig, når de

er helt sikre på, at deres bidrag er tiptop, og derfor

kommer to ud af tre kun sjældent på banen. Det har

i sidste ende betydning for deres karrieremulig-

heder. Hvis du ikke bliver hørt og set, er der mindre

chance for, at du kommer til at sidde i chefstolen en

dag”, forklarer psykologen.

farvel til de negative tanker Han mener, at kvinderne står ret alene med proble-

met og derfor selv må tage ansvar for at ændre

situationen.

”Mændene konkurrerer både med hinanden og

kvinderne, og derfor vil de ikke få meget hjælp fra

den kant. Andre kvinder hjælper heller ikke, fordi de

har en tendens til at nedvurdere hinanden. Så kvin-

den må hjælpe sig selv. Men det er ikke svært, det

handler i høj grad om teknik og vilje, også selvom

du selv mener, at du af natur er genert og tilba-

geholdende”, siger psykologen.

Kort sagt handler det om at droppe de negative

tanker og erstatte dem med positive.

”Hjernen kan kun beskæftige sig med én tanke

ad gangen. Samtidig ved vi, at hjernen helst vil

fokusere på de negative tanker. Derfor har du størst

tilbøjelighed til at ærgre dig over, at du nu igen ikke

fik sagt noget, eller at du fik sagt det forkerte“.

”Når hjernen slår over på den negative kanal, skal

du bruge din vilje til at skifte fokus. Erstat den

dårlige tanke med en positiv. Den kan hedde: Næste

gang vil jeg være den første, der siger noget på

mødet“.

Med de positive tanker sker der en fysisk reak-

tion. Det er samme teknik, eliteidrætsudøvere

bruger til at forbedre deres præstation.

”De ser sig selv nå først over målstregen. Du kan

gøre det samme. Se dig selv være med i diskussio-

nen på mødet, se dig tage aktivt del, og mærk den

positive følelse i kroppen. Så har du allerede taget

første skridt“. n

To ud af tre kvinder i finanssektoren har problemer med at tage ordet i grupper. Det er psykolog Josef Guldagers erfaring fra de mange kurser, han holder. Men ved at omdirigere tankerne er det muligt at finde den girlpower frem, der gemmer sig bag facaden

hvis det er en overvindelse for dig at tage ordet

› Drop de negative tanker, og få positive bille-der på nethinden af dig selv, hvor du lykkes med at tage ordet på et møde.

› Husk, at rødmen eller hukommelsessvigt kun føles pinligt for dig selv i øjeblikket, og at det ikke ændrer på indholdet i dit budskab.

› Lad dig ikke styre af angsten for at stå alene med en holdning – alle de mange forskellige holdninger er hver især med til at gøre en diskussion dynamisk.

find din indre girlPower

Af Hanne Hauerslev, freelancejournalist

Store kunder,store ambitioner,store muligheder !

Senior Account Managers, Indland

Du får ansvar for en portefølje af de største danske kunder, og du

kan se frem til en hverdag, hvor der ikke er langt fra holdning til

handling. Du forstår dig på kreditgivning og finansielle produkter

og har erfaring med rådgivning af kunder af samme kaliber som

vores.

Du bliver kaptajn for en stærk og velfungerende værdikæde, hvor

du kan dedikere dig fuldt til arbejdet med dine kunder, fordi du

har et kompetent korps af specialister i ryggen, der hjælper dig

med analyser, vurderinger og sagsbehandling.

____________________________________________________

Senior Account Managers, Sverige

Du får ansvaret for at udvikle en portefølje af større kunder på

det svenske marked. Du er tæt på beslutningsprocesserne, og du

skal være alt på én gang: iværksætter, generalist og specialiseret

rådgiver. Udsyn og nytænkning er en del af din profil, og du har

Nykredit er i vækst – vil du være med? Vi søger 10 stærke profiler til rådgivning af de største erhvervskunder i ind- og udland

indgående kendskab til bank- og realkreditprodukter, herunder

kreditgivning.

____________________________________________________

Assistant Account Managers, Indland og Sverige

Du assisterer den kundeansvarlige i sager omkring kredithåndtering

og sagsstyring og sikrer at vores kunder får professionel behandling

og specialistbetjening. Du er selvstændig og fleksibel og har godt

kendskab til bank, finansielle produkter og kreditgivning.

____________________________________________________

Vi søger også en storkundechef til andelsboligområdet og en As-

sistant Account Manager, Tyskland.

Har du spørgsmål, så kontakt vicedirektør Tom Ahrenst, tlf. 44 55 19

53 (Udland) eller vicedirektør Steen Munk, tlf. 44 55 18 18 (Indland).

Læs meget mere om stillingerne på nykredit.dk/job

Nykredit er en Danmarks førende finanskoncerner med bank og realkredit som de bærende elementer. I Koncernkunder rådgiver vi de største virksomheder, børsnoterede selskaber og institutionelle kunder i Danmark, de øvrige nordiske lande, England og Tyskland. Vi går nye veje for at finde nye muligheder for vores kunder. Det kræver store ambitioner, overblik, indlevelse og hårdt arbejde.


temaRå TIDER I FILIALEN

Finans marts 2011 31

➼

d et er blevet mere råt at være bankansat. Røverier, trusler og

chikane er blevet en del af hverdagen i flere filialer. Og volden

er eskaleret. Senest oplevede en kasserer i en Nordea-filial i

Albertslund sidst i januar at få en kniv for struben af en psykisk syg

mand, der senere endte med at blive skudt af politiet. En episode, som i

flere af landets medier fejlagtigt blev gengivet som et bankrøveri, på

trods af at der på intet tidspunkt var tale om et pengekrav.

2010 tegnede sig for et kedeligt år for landets bankansatte. 132

bankrøverier blev der ifølge Finansrådet begået, og det var 40 procent

flere i forhold til året før. 2010 var også året, hvor Danske Bank kunne

notere det højeste antal hændelser af vold, trusler og chikane mod sine

ansatte nogensinde. 100 indberetninger blev det til. En stigning på 40

procent i forhold til året før og en stigning på 150 procent i forhold til

2007, hvor Danske Bank havde 40 registrerede hændelser.

Af journalist Berit Villadsen Foto: Jakob Mark

Lunten er blevet kortere blandt kunderne, særligt i storbyerne, lyder meldingen fra Nordea og Danske Bank. I 2010 noterede Danske Bank 100 indberetninger om vold, trusler og chikane. En stigning på 40 procent på et år og det højeste antal nogensinde

Farligt at Passe sit job


➼ ”Vi har sat meget fokus på området, og det betyder alt andet

lige, at der kommer flere indberetninger, idet folk bliver mere

opmærksomme på problemet. Vi har et par tusinde frontper-

sonalemedarbejdere, som hver eneste dag ekspederer måske

50-100 kunder hver dag. Så der er en enorm gennemstrøm-

ning af situationer, der kan eskalere til noget ubehageligt. Hel-

digvis udgør vold kun en mindre andel, men det er stadigvæk

alt for mange tilfælde“, siger Danske Banks sikkerhedschef,

Egil Blaabjerg.

Ud af de 100 registrerede hændelser for vold, trusler og

chikane i Danske Bank førte 50 til ophør af kundeforhold, 17

af dem blev politianmeldt, syv involverede vold, og otte med-

arbejdere havde brug for psykologhjælp som følge af en

hændelse. Ifølge Egil Blaabjerg afhænger opfattelsen af, hvor

alvorlig en hændelse er, i høj grad af normalbilledet i filialen.

I halvdelen af de registrerede indberetninger er der tale om

voldsomt sprogbrug. Indberetningerne dækker over alt fra

kundebeskyldninger om dårlig service med banden og råben

til kontakt i privaten over indirekte og direkte trusler til vold

mod personale og andre.

Vold og trusler et storbyproblemIfølge Danske Bank og Nordea er vold og trusler et udpræget

storbyproblem. Nordea registrerer ikke på samme måde som

Danske Bank vold, trusler og chikane fra centralt hold. Her bli-

ver en volds- og trusselsepisode først registreret i systemet,

hvis den lokale filial anmelder den som en arbejdsskade. Og

Nordea har ikke oplevet en stigning i antallet af arbejdsskade-

anmeldelser. Men meldingen fra bankens filialer særligt i

hovedstadsområdet er ligesom fra Danske Bank, at det er

blevet mere råt at være bankansat.

”Lunten er blevet kortere. Medarbejderne i vores filialer i

Storkøbenhavn oplever oftere at blive kaldt luder, sæk og

møgkælling, og i få tilfælde sker det også, at de bliver truet

med, ’Jeg ved, hvor du bor’“, siger Jannie Schou fra Nordeas

Sikringsafdeling.

Ifølge Nordeas sikkerhedschef, Jørgen Vang Pedersen,

påvirker samfundsudviklingen og finanskrisen kunderelationen

meget.

”Som verden er i dag, er det ikke blevet sjovere at være

dansker. Der er rigtig mange, der har fået det sværere. Vi

mærker det også indirekte. Flere og flere kunder har haft

vanskeligere ved at optage lån siden 2008. Der er flere og

flere, der bliver presset. Det er der ingen tvivl om. Så det

bliver mere og mere konfliktfyldt at være bankmedarbejder,

i forhold til hvad det har været, især i nogle områder“, siger

Nordeas sikkerhedschef, Jørgen Vang Pedersen.

Finansforbundets næstformand, Solveig ørteby, ser med

stærk bekymring på udviklingen og det stigende antal ind-

beretninger om hændelser af vold, trusler og chikane i Danske

Bank.

”Det er helt uacceptabelt, at kunderne synes, at det er

acceptabelt at skælde medarbejderne ud. Medarbejderne

passer bare deres arbejde. Jeg opfordrer alle banker til at tage

en debat om, hvordan man skal tackle vold, trusler og chikane.

Det er nødvendigt for medarbejderne, at bankerne har en klar

politik på området“, siger Solveig ørteby.

konfliktforebyggelse i højsædet I 2010 udpegede Danske Bank vold og trusler som sit største

arbejdsmiljømæssige problem efter bankrøverier og et højt-

prioriteret indsatsområde. For at forebygge vold og trusler


”Medarbejdere i vores filialer i Storkøbenhavn oplever oftere at blive kaldt luder, sæk og møgkælling, og i få tilfælde sker det også, at de bliver truet med, ’jeg ved hvor du bor‘“ Jannie Schou, Nordeas Sikringsafdeling


➼

mod de bankansatte underviser banken nu i højere grad end tid-

ligere sine medarbejdere i konfliktforebyggelse. Filialerne kan

vælge mellem et morgenmøde med en psykolog eller et tretimers

gåhjemmøde. Derudover har Danske Bank også indført en social

alarm i form af en trådløs ringeklokke, som medarbejdere kan

bruge til at alarmere kollegaen og få hjælp i en tilspidset situation.

”I det øjeblik, man føler sig truet, skal man trykke på den rigtige

overfaldsalarm og tilkalde politiet. Den sociale alarm er en mel-

lemting mellem at gøre ingenting og råbe bål og brand. Du kan

bruge den, hvis du føler, at situationen er ved at blive ubehagelig,

og du har brug for, at der kommer en kollega og overtager sam-

talen. Jeg tror helt sikkert, at det har skabt mere tryghed i de

filialer, som bruger den“, siger Danske Banks sikkerhedschef, Egil

Blaabjerg.

Han anbefaler i endnu højere grad end tidligere de bankansatte

at politianmelde en voldelig hændelse. Ifølge voldsofferlovgivnin-

gen er en politianmeldelse et krav, for at en voldsramt medarbej-

der kan komme i betragtning til erstatning. Det kan også være

nyttigt at registrere på personalebladet i forhold til ens fremtidige

arbejdskarriere.

Ifølge Finansforbundets socialrådgivere kan dokumentationen

for vold, trusler og røverier have stor betydning til brug i en even-

tuel arbejdsskadesag, hvis den bankansatte senere i sin karriere

går ned med stress. Det ses ofte, at stresstærskelen er lavere

hos folk, der har oplevet flere trusler og røverier igennem deres

karriere. n

Profilen På en gerningsmand En person, der truer, slår eller chikanerer en bankansat, kan være hvem som helst. Danske Bank har forsøgt at opstille en profil på en gerningsmand, der ses oftere end andre.

› En ”ung“ mand under 38 år

› En person med nedsat kommunikationsevne

med fx dansk som fremmedsprog

› En person, der er presset økonomisk

› En person, der tidligere har udtrykt frustration/

vrede

› En person, der bliver overrasket over budskabet

› En person, der føler sin stolthed ramt

› En person med lavt selvværd

› En person med misbrugsproblemer

› En person i en svær følelsesmæssig periode

(Kilde: Danske Bank)


➼


Det er fredag den 2. juli 2010. 52-årige bankrådgiver Mari-

anne Jørgensen har sidste dag inden ferien. Filialen er fyldt

med kunder. En mand kommer ind ad døren. Han er højrøstet

over for kassereren. Marianne spidser ører, for Nordea-filialen

på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter har af og

til højrøstede kunder.

”Vi er meget opmærksomme på at hjælpe hinanden, når

stemmerne bliver højrøstede. Det kan være ved at stille sig

bag skranken eller kassereren, der bliver truet“, siger Marianne

Jørgensen.

Den højrøstede kunde bliver sendt videre til en kunderåd-

giver. Ord som ”fucking luder“ giver genlyd i lokalet. Marianne

overvejer at gå hen til kopimaskinen for at se, om kunderådgi-

veren er okay. Men hun tøver, da hun ser sin filialdirektør, Helle

Schlosser, rejse sig og overtage ekspeditionen af den vanske-

lige kunde. Stemmelejet er stadig højt, og pludselig langer den

ophidsede kunde ud efter direktøren. Han er rasende og ender

med at rydde hele skranken med armen. Der er papir i hele

lokalet.

tryk for pokker, tryk!34-årige Kristian Rasmussen husker det som et snevejr. Han

sidder skråt bag ved skranken, hvor episoden udspiller sig, og

har på daværende tidspunkt kun hørt og ikke set, hvad der er

foregået. Snevejret bliver efterfulgt af en computerskærm,

som kunden smider mod det nærmeste vindue. Ledningerne

fra skærmen tager farten af kastet og gør, at ruden ikke

smadres, og skærmen ”kun“ efterlader hak i vindueskarmen og

en skærmramme på gulvet.

Tryk, for pokker tryk, lyder det i lokalet! Overfaldsalarmen

bliver aktiveret. Lidt senere ankommer politiet. Lukkeskiltet

bliver sat på filialen, og de tilstedeværende kunder bliver bedt

om at vente, til kassereren har sundet sig, og politiet har fore-

taget afhøringer. En kollega reagerer voldsomt på episoden.

Og der bliver ringet til en psykolog. Kunderne bliver ekspede-

ret og lukket ud. Psykologen ankommer, og kollegerne gen-

nemgår sammen trusselsepisoden i frokoststuen. Det har de

prøvet før.

”Trusler er en del af hverdagen. I det område, vi er, er der

mange kunder af anden etnisk herkomst. Det er tit menne-

sker, som har meget traumatiske oplevelser med i bagagen, og

som måske er mentalt ustabile. Det kan selvfølgelig også være

danskere. Men det er ikke hr. og fru Danmark. Det er menne-

sker, som er psykisk syge på en eller anden facon“, fortæller

46-årige filialdirektør Helle Schlosser.

hold hovedet koldtKristian Rasmussen har selv oplevet at blive truet af en kunde,

som var psykisk syg. Det skete, efter at Kristian og en kollega

gelejdede kunden ud, som på det tidspunkt spyttede og slog

rundt. Det sidste, kunden gjorde, efter at han forlod filialen,

var at pege mod Kristian og sige, ”Jeg kommer efter dig og

skyder dig i morgen“. En ubehagelig oplevelse, som gjorde den

efterfølgende dag til et helvede at komme igennem. Men Kri-

stian synes, de har været gode til at tackle de vanskelige

sager. Og så har det også givet dem lidt hård hud, som han

siger.

”Vi har talt rigtig meget om, hvad vi skal gøre for at tackle

ophidsede kunder. Hvis vi har kunder, der er til gene både for

personale og andre kunder, forsøger vi at føje kunden og

Af journalist Berit Villadsen Foto: Christoffer Regild

I en Nordea-filial på Frederikssundsvej i Københavns Nordvestkvarter er højrøstede kunder en del af hverdagen. I tilspidsede situationer forsøger medarbejderne at hjælpe hinanden og holde hovedet koldt og lade ord som ”fucking luder“ prelle af

Medarbejdere Med hård hud


➼

glatte ud, så det ikke bliver ubehageligt. Vi er blevet klart

bedre til at tale stille og roligt til dem og forsøge at afvise dem

på en forståelig måde. Og det bliver sjældnere og sjældnere, at

tingene udvikler sig. Vi kommer langt med at tale roligt og

sige: Jeg forstår dig godt, jeg kan bare ikke hjælpe dig. Så

falder de for det meste ned“, siger 34-årige kunderådgiver

Kristian Rasmussen.

Ifølge filialdirektøren taler medarbejderne i Nordea-filialen

forholdsvis meget engelsk. Flere af bankens kunder har ikke

dansk som deres førstesprog. Og det er ikke ualmindeligt, at

sprogbarrierer giver anledning til vanskelige kundesamtaler.

Hvis den enkelte kunde har svært ved at læse bankens breve

og forstå, hvordan bankforretninger i det hele taget fungerer i

Danmark, er lunten typisk kortere. Andre gange kan et nej til

at få udbetalt 500 kroner til at købe mad for igangsætte en

trussel.

fiLiaLdirektør heLLe schLosser

(tV.), marianne jørgensen og

kristian rasmussen føLer sig

på trods af trusLer og fLere

bankrøVerier trygge Ved at

arbejde i fiLiaLen i københaVns

nordVestkVarter.


➼

baNkMaNd Med lyst til at dræbe

Det kan være svært at komme ovenpå igen efter en trusselsepisode. I 27 år har psykolog Torben Thaulow og hans 13 kolleger fra Psykologgruppen af 1984 arbejdet for at få kriseramte bankmedarbejdere tilbage i banken som hele mennesker

Berit Villadsen [email protected]


Dræb ham, dræb ham. Eller løb for livet!

Det er voldsomme impulser, der bliver sat i gang, når en bank-

medarbejder bliver truet på livet. Men overlevelsesinstinktet

bliver ikke efterlevet. Bankens sikkerhedsforskrifter er plantet

i rygraden på bankmedarbejderne. Bevar roen. Overlad kon-

trollen. Tryk på overfaldsalarmen. Giv ham, hvad han vil have.

20-25 sekunder senere er han er ude ad døren. Det er ovre.

For nu.

”De fleste bankansatte kan ikke forlige sig med, at det fre-

delige menneske, de selv og andre synes, de er i banken, kan få

så heftige, eventuelt morderiske følelser, når de bliver truet på

livet. Følelserne passer ikke til rollen som serviceminded bank-

rådgiver og gør dem ubekvemme. Det betyder, at de under-

trykker de heftige følelser, de får. Den tilbageholdelse bliver

understøttet af sikkerhedsforskrifterne, som de har indøvet,

og som de er rigtig gode til at efterleve – heldigvis, for de skal

naturligvis efterleve sikkerhedsforskrifterne“, siger psykolog

Torben Thaulow fra Psykologgruppen af 1984.

Sammen med 13 kolleger fordelt rundt i hele landet tager Tor-

ben Thaulow ud til bankfilialer og hjælper bankmedarbejdere

med at blive hele mennesker igen efter en trusselsepisode.

”Vi kommer langt med at tale roligt og sige: Jeg forstår dig godt, jeg kan bare ikke hjælpe dig. Så falder de for det meste ned“. Kristian Rasmussen, kunderådgiver

”Det er en kalkuleret risiko i min hverdag. Det er bestemt ikke

fedt. Men det er det heller ikke for socialrådgiverne på kom-

munekontoret. De bliver også udsat for nogle rigtig ubehage-

lige episoder med frustrerede klienter, der ikke kan få tingene

til at hænge sammen i hverdagen. Sådan er det at have med

mennesker at gøre. økonomi kan presse folk meget og andre

sociale forhold. Det går stærkt fra 0 til 100. Folk kan tænde af

ret hurtigt”, siger filialdirektør Helle Schlosser.

bak den truede opDen truende kunde røg senere til bankens inkassoafdeling,

hvor han modtog en opsigelse af sit engagement i banken.

Marianne, Kristian og Helle er stadig i filialen. De føler sig

trygge her, til trods for, at filialen ud over trusler også har 3-4

bankrøverier på sit cv. De har løbende en åben dialog om at

tackle vanskelige kunder, og hvornår det er okay at trykke på

overfaldsalarmen. Ifølge filialdirektøren er det en personlig

vurdering, om man føler sig truet. Medarbejderne må hellere

trykke en gang for meget frem for at blive mast op ad en væg.

Til trods for mere end 10 år i filialen har Marianne Jørgen-

sen aldrig personlig følt sig direkte truet. Men hun har været

tæt på. Ud over at få en mappe kastet efter sig husker hun et

kundemøde, hun skulle have med en kunde, der skulle sendes

til inkasso. Kunden havde taget en kæmpestor mand med

tatoveringer med sig. Det fik Marianne til at tilkalde en ekstra

kollega og flytte mødet fra et aflukket kontor til et åbent kon-

tor. Og det hjalp på utrygheden.

”Det er frygtelig vigtigt, at man bakker den, der bliver

truet, op. Til forskel fra et røveri er det sjældent, at kunden har

bestemt sig for at være truende. Det accelererer over tid. En

kunde bliver meget utilfreds og ender med at blive truende. I

sådan en situation kan man godt føle sig lidt alene”, siger Mari-

anne Jørgensen.n


stresssymPtomer efter overfald

› Anspændthed: Du har spændingshovedpine, klump i halsen, ondt i nakken, hold i ryggen

› Tankebesvær: Din korttidshukommelse, koncentrationsevnen og overblikket svigter

› Energiforladt: Du føler dig uproduktiv, træt, og alt synes uoverkommeligt

› Irritabel: Du kan ikke rumme almindelige krav fra kunder og kolleger

› Skærpede sanser: Du reagerer på høje lyde, særlige ka-rakteristika fra overfaldsøjeblikket. Havde den truende person fx sort maske og hætte, reagerer du voldsomt på folk, der bærer lignende beklædning etc.

Kilde: Psykolog Torben Thaulow fra Psykologgruppen af 1984

Psykologgruppen af 1984 blev oprindelig dannet på baggrund

af et samarbejde mellem den daværende Privatbanken og Fly-

vevåbnet. Forsvarets succes med at bringe kriseramte piloter

tilbage bag styrepinden var indgangsvinklen til at afhjælpe, at

bankmedarbejdere, som havde oplevet røveri eller lignende,

udviklede en fobi for at sidde ved kassen i banken. Fire psyko-

loger sidder daglig på vagt til at rykke ud og yde såvel akut

som opfølgende krisehjælp.

okay at ville dræbeEfter at de sidste kunder er lukket ud, og politiet har indsamlet

spor og foretaget vidneafhøringer af såvel kunder som perso-

nale, sætter personalet sig sammen og forsøger sammen med

psykologen at fortælle deres oplevelse af episoden. Hvad

hørte, så og tænkte de? I fællesskab forsøger de at rekonstru-

ere hændelsen. Ambitionen er, at medarbejderne får en fælles

og måske mere realistisk erindring om hændelsen, som de

efterfølgende kan bruge til at bearbejde oplevelsen med.

Fælles psykologsamtaler er dog sjældent tilstrækkeligt til at

bearbejde de fortrængte følelser, medarbejderne ofte bærer

rundt på efter en trusselsepisode. Torben Thaulow og hans

kolleger tilbyder derfor også individuelle psykologsamtaler for

at få for eksempel kassemedarbejderen til at stå bag kassen

og igen kunne se kunderne i øjnene. Det tager tid at få bank-

medarbejderne til at forlige sig med, at det for eksempel er

okay at have impulsen til at ville dræbe.

”Du skal kunne gå ind i de impulser, du tilbageholdt under

trusselsepisoden og ikke turde se i øjnene. Du skal kunne

mærke dine reaktioner og finde udtryk for dem. Det kan for

eksempel være at turde rumme en fantasi om at gøre det, du

ikke gjorde i trusselssituationen – som at dræbe den truende

person. Det handler om at erkende de heftige følelser og

anerkende, at du har dem. Gør du det, så falder stresssympto-

merne, og du får det ret hurtigt bedre”, forklarer Torben Thau-

low. n


gloBalt

Af Elisabeth Teisen et@finansforbundet Illustration: Mikkel Henssel

gadaffis uvorne sønner

Ifølge ugemagasinet Der Spiegel har statsadvo-

katuren henlagt alle anklager om planlagt mord,

ulovlig våbenbesiddelse og legemsbeskadigelse

mod Saif-al Arab al-Gadaffi. Politidirektør wil-

helm Schmidbauer nøjedes med en kammeratlig

samtale med den unge studerende ved

Münchens Tekniske Universitet over en middag

på luksushotellet Bayerischer Hof. Den unge

mand er tilfældigvis den libyske diktator Moam-

ma Gadaffis søn.

At politiet farer frem med lempe, er voldsomt

kritiseret i tyske aviser, men jo forståeligt nok, i

og med at myndighederne så, hvad der skete, da

den unge mands storebror Hannibal kom i karam-

bolage med politiet i Geneve i Schweiz i 2008.

Efter en nat i spjældet truede Hannibal ifølge

dagbladet Politiken schweizerne med en atom-

bombe, og hans far erklærede alpelandet krig,

hævede sine milliardindeståender på schweiziske

bankkonti (her kom finansen ind i den lidt vidtløf-

tige historie), afbrød alt handelssamkvem og holdt

to schweizere som gidsler i Libyen i to år.

Måske kniber det med opdragelsen. Men op-

bakningen fejler da ikke noget.

fuld skrue På skatten

Til bankernes store fortørnelse bekendtgjorde

den britiske regering i starten af februar, at den

tidligere annoncerede øgede afgift på bankerne

ville blive effektueret i fuld udstrækning allere-

de fra i år, og ikke som forventet ville blive

langsomt indfaset.

Dermed scorer regeringen 800 millioner

pund ekstra – cirka syv milliarder danske kro-

ner.

Planen var oprindeligt, at afgiften skulle

vokse til 2,5 milliarder pund næste år, og at den

i år kun skulle være på 1,7 milliarder pund. Men

finansminister George Osborne besluttede det

altså anderledes.

George Osborne argumenterede i BBC med,

at bankernes overskud var blevet større end

oprindeligt forventet, og han tilføjede, at han

syntes, at bankerne skulle være klar over den

øgede skat, så han kunne starte forhandlinger-

ne om sektorens bonusordninger med dem på

et fuldt oplyst grundlag.

Afgiften på sektoren skal sikre, at bankerne

yder et fair bidrag til samfundet, tilføjede han

og understregede endnu en gang, at regerin-

gen ønsker, at bankerne yder flere udlån, mere

skat, større bidrag til samfundet og mindre bo-

nusser end sidste år.

banklækage

En større amerikansk bank vil i starten af 2011

blive det næste offer for wikiLeaks, kundgjorde

Julian Assange sidste år.

Assange, manden bag offentliggørelsen af

diplomatiske indberetninger, der har rystet al-

verdens regeringer, afslørede ikke, hvilken bank

det drejede sig om, men han fortalte, at han

havde fået tusindvis af dokumenter af en

unavngiven ansat i Bank of America.

Uden at give detaljer sammenlignede han

afsløringerne med Enron-skandalen. Til Forbes

Magazine fortalte han, at “afsløringerne vil give

et sandt og repræsentativt billede af bankernes

adfærd på ledelsesniveauet på en måde, der vil

stimulere til reformer“. ”Man kan kalde det kor-

ruptionens økosystem“, tilføjede han.

Udsagnene gav naturligt genlyd i wall Stre-

et. Men i forbindelse med offentliggørelsen af

den meget kritiske bog om wikiLeaks-grund-

læggeren, “Inside wikileaks“ af Daniel Dom-

scheit-Berg, antyder forfatteren, at dokumen-

terne ikke findes.

”Hvis han havde haft dem, ville det have

været ret iøjnefaldende, og så ville jeg have

vidst besked“, sagde Daniel Domscheit-Berg

på et pressemøde.

I finansverdenens komplekse system er fremtidens begivenheder altid uhørteJoseph Vogl, forfatter til bogen Das Gespenst des Kapitals


”Banks are back“, skriver ugemagasinet Time i en kri-

tisk gennemgang af, hvad der kom ud af finanskrisen

og regeringernes forsøg på at reformere sektoren.

JPMorgan Chase tjente 4,8 milliarder dollar i fjerde

kvartal af 2010, en vækst på næsten 50 procent i

forhold til året før. Barclays chef, Bob Diamond, der

fik prygl af de engelske parlamentsmedlemmer for sit

udsagn om, at det nu måtte være slut med at sige

undskyld, formodes personligt at slutte året med en

indtægt på omkring 13 millioner dollar. Og heller ikke

Goldman Sachs medarbejdere går sultne i seng,

selvom firmaet har holdt lav profil med bonusser, som

langt hen ad vejen er konverteret fra kontanter til

bundne aktier.

Der er ikke noget i vejen med, at store banker

tjener mange penge, skriver Zachary Karabell i uge-

magasinet. Men vi er tilbage, hvor banker har enorme

overskud, og hvor bankcheferne scorer gager, der

langt overgår de gevinster, lotterispillere drømmer

om, i en periode, der ikke er præget af vækst og

overskud, men i en periode, hvor millioner af men-

nesker i USA og Europa er arbejdsløse eller under-

beskæftigede, og i en epoke, hvor stater skærer

drastisk i deres budgetter, til gene for studerende,

skolebørn, børnefamilier, syge og gamle.

Fordi banker er lige så væsentlige for moderne

samfund som el- og vandværker, har regeringer givet

banker alle fordele. Bankerne har nydt godt af renter

på interbanklån tæt på nul. Men de har ikke betalt

tilbage med samme mønt. De har ikke ført den eks-

pansive lånepolitik, der ifølge Time kunne bringe

økonomien tilbage på sporet. I stedet har de puget

penge sammen i deres egne kister. Selv vil bankerne

påstå, at udlånene er vokset, men det er sket på

baggrund af et drastisk fald i 2009, så i forhold til

2008 er de stadig langt bagud.

Noget af kreditklemmen kan man næppe klandre

bankerne for, men derimod de nye love og regler, der

skal reducere risici, indrømmer Time.

Men har reformerne så for alvor fjernet system-

iske risici? Nej, hævder magasinet. Mere end 300

amerikanske banker er gået nedenom og hjem i de

seneste tre år. Men det er små banker. De store ban-

ker er blevet større. Tre banker kontrollerer nu til-

sammen 30 procent af alle indskud i USA: Bank

of America, JPMorgan Chase og Citibank. Alene

JP Morgan Chase har over to billioner dollar i indskud

og en forretning af uhørt kompleksitet. Reformerne

har ikke gearet nogen amerikansk myndighed til at

håndtere en eventuel krise i en sådan institution, og

med Tea Party-folkene på sidelinjen er der heller ikke

udsigt til, at offentlige instanser vil blive styrket i til-

strækkeligt omfang. Altså er vi tilbage i en situation,

hvor der stadig er banker ”too big to fail“.

Vi er tilbage i en situation, skriver Zachary Kara-

bell, med enorme profitter, uhørte bonusser, syste-

miske risici, komplekse pengeinstitutter, som godt

nok skal forsyne den moderne økonomi med nød-

vendig monetær smørelse, men hvis motiver ikke er

samfundets fælles bedste, men deres egen profit.

Vi er langtfra tilbage i en dynamisk vækst, hvor

mindre virksomheder kan låne penge til at forfølge

deres drømme og skabe job, og det i en global kon-

tekst, hvor de kinesiske banker, bakket op af deres

regering, har kastet sig ud i et sandt udlånsorgie. /ET

storbankernes gyldne comebackRegeringer i den vestlige verden har givet banker alle fordele, fordi de er lige så væsentlige for moderne samfund som el- og vandværker. Men de har ikke betalt tilbage med samme mønt, kritiserer ugemagasinet Time


Da den tidligere bankmand Rudolf M. Elmer afleve-

rede to disketter med over 2.000 navne på klienter

i skattely til wikiLeaks’ stifter, Julian Assange, i mid-

ten af januar, var det ikke kun 2.000 formuer, der

gik en ukendt fremtid i møde. Det var også et

grundstød mod hele tankesættet bag bankhemme-

lighed.

I det mindste var det sådan, den internationale

finanselite fik det formuleret, da den efterfølgende

skulle analysere konsekvenserne af endnu en whist-

leblower, der udstillede råddenskaben i verdens

skattely.

For når en tidligere bankmand fra et skattely via

internettet pludselig fik ørenlyd for sin utilfredshed

på en global skala, varslede det ilde for bankhem-

melighed.

Sagen er bare, at folk, der kender skattely inde-

fra, afviser en krise i globale skattely. Skattely har

overlevet en finansiel krise og vil også ryste fæno-

menet med whistleblowere af sig. Faktisk trives de

bedre nogensinde.

John Christensen er netop en mand, der kender

skattely indefra. Han er født på skattelyet Jersey og

var i 10 år økonomisk rådgiver for øen (det nærme-

ste sådan en halv-autonom ø kommer en finans-

minister). Han ”afhoppede“ og er i dag leder af

ngo’en Tax Justice Network, der prøver at modar-

bejde skattelys skadelige virkninger.

“Ideen om, at internettets åbenhed sammen med

organisationer som wikiLeaks vil lukke skattely, er i

direkte modstrid med, hvad vi kan se“, forklarer

John Christensen fra Tax Justice Networks kontorer

i London.

“Vi ser, at stadig flere lande går ind i kapløbet om

at tilbyde skattely og bankhemmelighed og på den

måde tiltrække kapital. Der er ingen chance for, at

skattely er lige ved at afgå ved døden“, lyder det

fra John Christensen, der dog påpeger, at Rudolf M.

Elmers personlige opgør med sin fortid tjener et

formål.

Den slags private initiativer skaber nødvendig

opmærksomhed om skattely, men omfanget er så

beskedent i forhold til skattelyenes udbredelse, at

det på ingen måde truer deres eksistens.

Sagen er nemlig, at så store dele af den globale

økonomi bliver kanaliseret gennem skattely, at det i

praksis er umuligt at afvikle dem.

”Der er tale om kæmpe andele af multinationale

selskabers økonomi, der bliver kanaliseret gennem

skattely. Vi taler om flerleddede konstruktioner af

skuffeselskaber på flere kontinenter, og som gene-

relt er designet til at være uigennemskuelige. Som

et sidste element i skattelyenes palet er der selvføl-

gelig bankhemmelighed, men det udgør i virkelig-

heden kun et mindre element af de sindrige kon-

struktioner, som skattely er“, siger John Christensen.

Selv hvis det viser sig, at Rudolf M. Elmers nye

informationer indeholder prominente navne, så vil

det være ekstremt svært at efterprøve sandheden

af de påstande.

“Folk bliver nødt til at forstå, at skattely over

hele verden er indrettet efter, at det skal være

umuligt at udforske dem“, siger John Christensen.

Whistleblower med speget fortidRudolf M. Elmers evne til for alvor at true skattely

Internettet har åbnet op for, at whistleblowere kan få global rækkevidde med deres afsløringer. Men selv om wikiLeaks nu kaster sig over skattely, så advarer folk med indsigt i skattelys indre mekanismer mod, at kampen er for ulige

WhistLebLoWing

skattely overlever wikileaks

Af Stephan Alsman, freelancejournalist Illustration: Mikkel Henssel

➼


WhistLebLoWing

bliver yderligere kompliceret af, at Elmers egen

historie er mere end almindeligt speget. For det før-

ste er det ikke første gang, at han lækker navne på

kunder i skattely gennem wikiLeaks. Det gjorde

han allerede for et par år siden. Det er dog uklart,

hvordan de nye lækager adskiller sig fra de tidligere.

Og det forhold, at Rudolf M. Elmer allerede én

gang har lækket til wikiLeaks, får iagttagere til at

spekulere på, hvor meget nyt der kan være i de nye

filer. For hvorfor blev de så ikke brugt den første

gang? Han ville have haft adgang til de samme

informationer, da det efterhånden er tæt ved otte

år siden, han forlod sin tidligere arbejdsplads.

washington Post peger i en kommentar på, at

timingen måske skal ses i sammenhæng med stifte-

ren af wikiLeaks’, Julian Assange, personlige udfor-

dringer i form af anklagerne om voldtægt i Sverige.

Måske havde Assange brug for en konkret sag, hvor

han kunne vise sin gavn for samfundet og tilbyde

sit nuværende værtsland, England, en tjeneste.

Assange har således talt om at udlevere navnene til

Englands agentur for økonomisk kriminalitet.

ydermere så er Elmers forhold til sin tidligere

arbejdsplads mildt sagt belastet. Han påstår, at hans

tidligere arbejdsgiver, den schweiziske bank Julius

Bär, fik ham skygget af detektiver, og at han blev

truet på livet af overordnede i banken. Han skulle

angiveligt have fået at vide, at ”det ville være en

god idé at dykke lidt i havet“.

Banken nægter alt og siger, at han blot er bitter

over, at han ikke blev forfremmet.

Omvendt mistænker banken Rudolf M. Elmer for

at have sendt breve med hvidt pulver til bankens

hovedsæde, og han skulle have forfalsket et brev til

Tysklands Angela Merkel, hvor der står, at hendes

konti ville blive lukket, fordi de gemte illegale midler.

Der er tale om et brev, som Rudolf M. Elmer allerede

for et par år siden har lækket til wikiLeaks, og som

han påstår er autentisk.

Selv blev Elmer arresteret af schweizisk politi

kort efter at have afgivet papirerne til wikiLeaks i

denne omgang. Politiet ville undersøge, om han har

forbrudt sig mod reglerne om bankhemmelighed.

diamantsmugleren fra ubsEt tidligere eksempel på en lækage førte til et større

opgør med den schweiziske megabank UBS.

En enkelt whistleblower, bankmanden Bradley

Birkenfeld, blev pågrebet, mens han hjalp amerikan-

ske kunder med at gemme deres formuer i skattely,

hvilket tidligere har været beskrevet i Magasinet

Finans nr. 6, 2009.

Birkenfeld fortalte om storbankens systematiske

arbejde med at skjule formuer for det amerikanske

skattevæsen, i håb om at samarbejdet med myn-

dighederne ville reducere hans straf. Blandt andet

fortalte han, at de ansatte i banken, der tidligere

Vi ser, at stadig flere lande går ind i kapløbet om at tilbyde skattely og bankhemmelighed og på den måde tiltrække kapital. Der er ingen chance for, at skattely er lige ved at afgå ved døden“ John Christensen, leder af ngo’en Tax Justice Network

Da mafialederen Al Capone blev dømt for skatteundvigelse i 1931, kastede hans partner, Meyer Lansky, sig over arbejdet med at udvikle muligheder for at sende penge ud af USA for at få dem hvidvasket. Lansky blev i en skatte-mæssig forstand mafiaens hjerne, og han fik nedkæmpet alle anklager mod sig indtil sin død i 1983.

Første destination efter Capones dom blev i 1932 de legendariske banker i

Schweiz. Her udviklede han tilbage-låns-teknikken, hvor pengene først blev transporteret ud af USA i kuffer-ter som diamanter, flybilletter, værdi-papirer – alt af værdi, der kunne trans-porteres. Pengene blev deponeret i schweiziske konti, måske gennem en såkaldt Liechtenstein Anstalt, som er et anonymt selskab med en enkelt ejer, for at gøre det endnu mere uigennem-skueligt. Den schweiziske bank ville så

låne penge til mafiosoen i USA, og dermed var de penge, der kom tilbage til USA, blevet hvidvasket.

I 1937 havde Lansky gang i kasino-operationer i Cuba, som var langt væk fra de amerikanske skattemyndigheder. Essentielt fungerede Cuba som hvid-vaskningscentral for mafiaen.

Derefter spekulerede Lansky over, hvordan erfaringerne fra Cuba kunne overføres til en ny destination. En lille

ø-destination, hvor politikerne kunne bestikkes, og samtidig tæt på USA: Bahamas blev det oplagte mål.

Derefter fulgte det ene lille ø-rige efter det andet. Caribien blev en yndet destination for hvidvaskning af både nordamerikanske og sydamerikanske mafia-formuer.

(Kilde: Nicholas Shaxson, Treasure Islands:

Tax Havens and the Men Who Stole the World)

mafia oPfandt skattely

➼


havde verdens største afdeling for wealth manage-

ment, ikke veg tilbage for at smugle diamanter i

tandpastatuber for at skjule kundernes formuer for

myndighederne.

Birkenfelds afsløringer gav et blik ind i en beskidt

del af en poleret finansverden, og USA erklærede

total krig mod UBS ved at stævne dem.

Men sagerne om de højtprofilerede whistleblow-

ere peger på det indbyggede dilemma bag whistle-

blowere i skattely. For hvis skattely har ry for at

være tågede og spegede affærer, så er motiverne

bag whistleblowere i verdens forskellige skattely

også tågede og spegede. Troværdigheden er med

andre ord temmelig belastet.

skattely har aldrig haft det bedreEn ny bog om skattely, Treasure Island, skrevet af

den britiske forfatter Nicholas Shaxson, peger på,

at selv om politikere over de seneste år højlydt

har kæmpet mod skattely, så har sager som dem

fra wikiLeaks eller før det de informationer, som

whistlebloweren Bradley Birkenfeld udleverede til

USA’s skattemyndigheder, langtfra medført et

effektivt opgør med skattely.

Ifølge bogen er det en illusion at tro, at åben-

heden fra internettet kan afvæbne de systemer

og forskellige former for bankhemmelighed, som

skattely betjener sig af. Systemerne er simpelthen

for komplekse.

“Mere end halvdelen af den globale handel

passerer, på papiret i hvert fald, gennem skattely.

Mere end halvdelen af alle bankers aktiver og en

tredjedel af investeringerne for multinationale

selskaber ryger gennem offshore-destinationer.

Internationale medier har siden begivenheder i

2008 og 2009 (Bradley Birkenfelds afsløringer og

siden USA’s opgør med storbanken UBS, red.) skabt

det indtryk, at skattely er under afvikling eller i

hvert er inde i en proces med at blive tæmmet. Det

modsatte er tilfældet. Skattely har aldrig haft det

bedre – og vækster hastigt”, lyder det advarende

i bogen Treasure Island af Nicholas Shaxson.

I en dansk sammenhæng peger SKAT på, at man

aldrig helt kan gardere sig mod folk, der virkelig

vil skjule formuer i skattely.

“Men vi kan i hvert fald sige, at der i de seneste

år er åbnet op for udveksling af oplysninger på en

niveau, som vi ikke tidligere har set. Hele Europa og

mange destinationer i Fjernøsten er dækket. Det

betyder, at man i dag virkelig skal tænke sig om, hvis

man vil skjule penge“, siger Skatteministeriets

ekspert i international beskatning, Ivar Nordland,

fagdirektør for international beskatning.

Han peger dog også på, at ideen om, at skattely

på et tidspunkt helt vil forsvinde, nok er naiv: “Der

vil altid være ét land et eller andet sted, der vil gøre

sig attraktiv med bankhemmelighed“, lyder det. n

Vi er til for dig og dine kunderSKAGEN Fondene – en anderledes investeringsforening

Ved kåringen af Årets Investeringsforening blev vi nr. 1 i 2007 og 2009 samt nr. 2 i 2008 og 2010

Kunsten at anvende sund fornuft

Kontakt os på 70 10 40 01 eller skagenfondene.dk

SKAGEN Fondene er en norsk investeringsforening med kontor og 7 ansatte i København. Vi tilbyder tre aktiefonde; SKAGEN Global, SKAGEN Kon-Tiki og SKAGEN Vekst, samt en obligationsfond SKAGEN Tellus.

Ønsker du svar på dine eller dine kunders spørgsmål eller mangler du generel information? Så ring til os eller send os en mail på [email protected]

Du kan læse meget mere om SKAGEN Fondene i vores brochure, som du fi nder sammen med dette blad.

Siden start i 1993 har vi leveret over 16 % i gennemsnitligt årligt afkast efter omkostninger i vores tre aktiefonde.

dire

ctor

.dk

Historiske afkast er ingen garanti for fremtidige afkast, som vil afhænge af bl.a. markedsudviklingen, forvalterens dygtighed og fondens risiko. Afkast kan blive negativt som følge af kurstab.

bankhistorie

arK

ivet

Af Brian wiborg, Dansk Pengemuseum

En kvinde i USA fik i begyndelsen af 1880’erne en god idé.

Udvandret fra Dresden i Tyskland i 1870’erne havde hun bosat

sig i New york, hvor hun forsøgte at hjælpe fabriksarbejderne

med et praktisk problem: børnepasning. Metoden var oprettel-

sen af fabriksbørnehaver. Men da drift af børnehaver ikke ansås

som hverken fabrikkens eller det offentliges opgave, måtte

andre måder findes for at skaffe midler til veje. Hun fik så den

idé at oprette ølsparekasser.

Det gik i al sin enkelthed ud på, at når fabriksarbejderne efter

dagens slid mødtes på byens værtshuse, så skulle de, i stedet

for at købe dagens sidste øl, kaste pengene herfor i en opstillet

kasse – ølsparekassen. Pengene skulle bruges til at oprette og

drive børnehaver for arbejdernes børn.

Hvorvidt tiltaget blev en succes, er uvist. Men det er et

eksempel på den kreativitet, som opstod i 1800-tallet, hvor

idéen om opsparing i sparekasser bølgede hen over det meste

af den vestlige verden. Og det var således ikke kun almindelige

sparekasser, der oprettedes rundtomkring, hvilket ølsparekas-

serne i New york antyder.

I England pålagde parlamentet i 1856 landets søfarende at

oprette skibssparekasser, så søfolkene ikke brugte pengene på

druk og svir, når de gik i land. I stedet skulle kaptajnen sørge for,

at en del af lønningerne endte i en aflåst kasse i hans varetægt.

Idéen om skibssparekasserne udbredtes hurtigt til lande som

Frankrig, Holland, Italien og Rusland. Men, så vidt vides, ikke til

Danmark.

Også fabriksarbejderne skulle holdes fra letkøbte fristelser.

I deres tilfælde var det et generelt problem, at almindelige spa-

rekasser kun havde åbent, når arbejderne befandt sig på deres

arbejdsplads. Derfor blev fabrikssparekasser udbredt i det meste

af Europa. I Danmark havde man fabrikssparekasser på for

eksempel Tuborg og på B&w.

På samme måde forsøgte man også at nå andre mindre-

bemidlede befolkningsgrupper med særlige sparekasser. Her-

under huslejesparekasser, tyendesparekasser, øresparekasser

og skolesparekasser.

På godset Lerchenborg ved Kalundborg tog grev Lerche et

meget håndfast ansvar for sine ansattes opsparing. I 1872

oprettede han en sparekasse for sine medarbejdere. Og det var

ikke en sparekasse, man frivilligt kunne benytte. Det foregik

derimod med tvungne indbetalinger.

For hver præsteret arbejdsdag tilbageholdtes fem øre af

lønnen, som greven så indsatte på medarbejderens konto i spa-

rekassen. Til gengæld tilføjede greven yderligere 5 øre som en

belønning til spareren. Og ikke nok med det; for hvis medarbej-

deren besluttede at spare yderligere op af sin løn, så tillagde

greven også dette beløb som en belønning. Altså en særdeles

fordelagtig ordning for den medarbejder, som var dygtig til at

spare op.

Pengene blev indsat i Kalundborg Sparekasse, og her var de

bundet for tre år ad gangen. Og når de tre år var gået, kunne

medarbejderen vælge at forny perioden med yderligere tre år.

Med en klækkelig belønning fra greven naturligvis. 70 personer

på godset var en del af denne ordning, hvoraf størstedelen må

formodes at være unge mennesker, der på denne måde fik

muligheden for en særdeles god start på voksentilværelsen.

Således skabte man individuelle opsparingsmuligheder

dengang. Efterhånden blev det hele institutionaliseret med

”rigtige“ sparekasser. I dag har børn knap nok en sparebøsse på

deres værelse.

I dag skal man forbruge sine penge af hensyn til samfundsøkonomien. Men engang ansås det modsatte som løsningen på samfundets problemer. Det skabte mange kreative idéer for at få folk til at spare op

har du sat Penge i ølsParekassen?



tatens kautionsordning, Vækstkaution, bli-

ver brugt betydeligt mere, end mange har

indtryk af. Pengeinstitutterne er blevet

beskyldt for ikke at ville bruge kautionerne, men et

hurtigt kig på fakta afslører et andet billede. I 2010

har stort set alle pengeinstitutter brugt kautio-

nerne, og der blev givet tilsagn om kaution for lån til

hele 334 virksomheder for et samlet udlån på tæt

ved 1,2 milliarder kroner. Interessen har været på

samme høje niveau her i starten af 2011. Alene

volumenen i lånene afliver effektivt myten om, at

erhvervsrådgiverne hænger i bremsen og ikke kan

se mulighederne i at bruge Vækstkaution til at låne

mere ud til perspektivrige virksomheder. Den holder

simpelthen ikke.

Vores oplevelse er, at pengeinstitutterne i stadig

stigende omfang indarbejder Vækstkaution i den

daglige rådgivning af deres kunder. Et godt eksem-

pel er Brændstrup Maskinfabrik, der i dag har Bo

Fischer Larsen i spidsen. Han fik for et år siden et lån

i sin bank til at overtage maskinfabrikken fra den

tidligere ejer. Bo er en dygtig direktør med en for-

nuftig strategi for virksomheden med 50 ansatte.

For at få finansiering via et holdingselskab til at falde

på plads anvendte hans bank Vækstkaution til at

afdække risikoen.

Eksemplet er meget typisk og illustrerer præcis,

hvilken situation Vækstkaution er målrettet til. Er

der tale om en sund virksomhed med en fornuftig

plan for forretningsudvikling og en kompetent

ledelse, kan en vækstkaution være med til at sikre

den nødvendige finansiering, hvis det kniber med

sikkerhederne. Ingen kan være interesserede i at

understøtte dårlige forretninger eller opfordre til at

tage dumdristige chancer. I stedet handler det om

at hjælpe væksten på vej i de gode virksomheder,

der har svært ved at opnå den nødvendige bank-

finansiering.

Men hvad ved vores kautionschefer så om virk-

somheder og de udfordringer, erhvervsrådgiverne

står over for i dagligdagen? Jo, vi har faktisk et godt

indblik i virksomhedsfinansiering og den finansielle

sektor. Vores kautionschefer er alle bankuddannede

og har mellem 10 og 40 års erfaring med erhvervs-

rådgivning fra blandt andre Nordea, Jyske Bank og

andre finansielle virksomheder. De kautionschefer,

der behandler landbrugssager, har sågar selv mindre

landbrug. Når vi får lejlighed til at fortælle om vores

kautionschefers baggrund, plejer den sidste flig af

bekymring over, om vi skulle være statslige skran-

kepaver, at forsvinde.

Vi hører indimellem også, at det er en bureaukra-

tisk og langsommelig proces at søge om vækstkau-

tion. Vi beder som udgangspunkt om de samme

oplysninger, som virksomhedens bank i forvejen har

tilvejebragt for at kunne kreditvurdere virksom-

heden. Den gennemsnitlige sagsbehandlingstid er

lige under tre uger, hvori er inkluderet et obligato-

risk besøg hos virksomheden, dialog med banken og

alt papirarbejde. Vores rekord for godkendelse af en

kautionsansøgning er tre dage. Tungt og bureaukra-

tisk? Døm selv. n

finanskronik

VæKStKAutIonER VInDER FREMAf Rolf Kjærgaard, vicedirektør i Vækstfonden

rolf kjærgaard er vicedirektør i Vækst-fonden med ansvar for Vækstkaution. Han er daglig leder for et team på 15 medarbejdere, som udelukkende arbejder med kautionsordningerne Vækstkaution og kom-i-gang-lån. Rolf Kjærgaard har tidligere været kon-sulent i EU-Kommissio-nen og Erhvervsministe-riet.

S


stemmer generer mest

Hvem har ikke haft en kollega, der talte meget og

højt i telefon, eller en, der havde en gennemtræn-

gende latter? Ifølge en analyse fra FDB Analyse

er 40 procent af danskerne generet af støj i hverda-

gen, og det er særligt andre folks stemmer, der virker

forstyrrende.

”Stemmer er retningsorienterede og modulerede

lyde, det vil sige med variation, og de lægger mere

beslag på vores opmærksomhed end dybe, lavfre-

kvente lyde, som vi ikke kan bestemme retningen af“,

forklarer Søren Peter Lund, arbejdsmiljøforsker i Det

Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.

Ifølge Søren Peter Lund forstyrrer selv lave stem-

mer, og det har ingen betydning, om vi forstår, hvad

der bliver sagt. Gælisk er eksempelvis lige

så forstyrrende som engelsk. Når man selv skal tale,

hæver man stemmen, indtil man overdøver bag-

grunds støjen – og sin egen stemmes ekko. Faktisk

viser målinger ifølge Søren Peter Lund, at man taler

seks-syv dB over baggrundsstøj.

Historien melder ikke noget om, hvor forstyrren-

de stemmerne i ens eget hoved er for koncentratio-

nen.

lyden af Penge, bøf og cola

En isbjørn vandrer hen over et snelandskab på biograf-

lærredet og bliver til Nordisk Films logo, hvorefter en

Coca-Cola åbnes og hældes op i et glas. Bliver du tør-

stig?

I så fald er det ikke helt tilfældigt. En af de mest ef-

fektive lyde i reklamer er nemlig lyden af sodavand, der

hældes op i et glas. Det viser en undersøgelse, som den

danske brandekspert Martin Lindstrøm har foretaget.

Babylatter topper listen over de mest magtfulde

lyde. Ifølge Martin Lindstrøm, fordi kvinder simpelthen

er programmerede fra naturens side til at reagere på

den. Mænd er lidt mere ligeglade.

En overraskende toer på listen er lyden af mobiltele-

fonens vibrator, som ifølge Martin Lindstrøm er så

magtfuld, fordi studier viser, at folk bliver stressede af

insisterende ringetoner, og fordi mange i dag sætter

deres telefoner på lydløs.

Lyden af penge – eller rettere hæveautomaten – er

tilsyneladende en af de lyde, der aktiverer os allermest,

hvilket for brandguruen er et tegn på grådighed. To an-

dre virkningsfulde lyde er lyden af en bøf, der steger, og

en cigaret, der tændes og inhaleres.

Kilde: Berlingske Business

oM lyDfede

vinyl eller cd-lyd?

Er du vokset op med vinylplader? Så vil du måske

– som så mange andre i en nærmest religiøs dis-

kussion om lydkvalitet – hævde, at lyden på den

analoge vinylplade er langt bedre end lyden på

de digitale medier. Men det er lidt af en myte, for-

klarer lektor Flemming Christensen fra Institut for

Elektroniske Systemer, Aalborg Universitet.

”Hvis man ser helt nøgternt på lydkvaliteten, er

der ikke noget ekstra at hente på pladen i forhold

til cd’en. Snarere tværtimod, fordi pladen

er mere sårbar over for mekanisk slid. Efter 20 af-

spilninger er lyden ikke længere den samme, mens

cd’en ikke oplever en gradvis kvalitetsforringelse“,

siger Flemming Christensen, som også har et lyd-

mæssigt bud på, hvorfor mange alligevel sværger

til lp’en.

”Pladen har for eksempel knitren i lyden og

nålestøj i indløbssporet, som gør os opmærksom

på, at vi lytter til et andet medie end en cd. For mig

at se handler det om præferencer, og hvilket medie

man er vokset op med“.

2010 var ifølge en amerikansk opgørelse det

år, hvor der blev solgt flest vinylplader siden 1993.

Af Anders C. østerby, freelancejournalist

unikt samarbejde om risikostyring

De fire store banker Danske Bank, Jyske Bank, Nor-

dea og Nykredit har indledt et enestående samar-

bejde med forskningsverdenen og to finans-it-virk-

somheder for at udvikle et nyt programmeringssprog,

så bankerne bedre kan vurdere risiko. Parterne bag

forskningscenteret, som kalder sig HIPERFIT, er

samlet af netværksorganisationen CFIR (Copenha-

gen Finance IT Region), som arbejder for at bringe

mere forskning og innovation til finans- og it-områ-

det i Danmark.

”Det er første gang, vi har lavet et samarbejde på

det her niveau. Det er en kæmpe succes, at det har

ladet sig gøre”, bemærker erhvervskonsulent hos

CFIR Anders Pall Skött.

HIPERFIT, som står for Functional High-Perfor-

mance Computing for Financial Information Techno-

logy, er særligt aktuelt, fordi risikostyring er blevet

mere kompliceret siden finanskrisen. Måden, man kan

håndtere det på, er ved at regne på tallene. Og netop

her falder de nye it-løsninger, som HIPERFIT udvikler,

på et tørt sted.

Forskningssamarbejdet skal munde ud i et nyt

programmeringssprog til computere, der kan hånd-

tere langt flere datamængder, end det er muligt i dag.

Det vil sige, at forskerne vil opfinde nyt software, der

kan tale sammen med mange flere beregningsenhe-

der, end der normalt er inde i en processor i dag. Det

er, hvad man også kalder parallel hardware. På den

måde vil man kunne håndtere rigtig meget data rigtig

hurtigt.

Men for professor ved Datalogisk Institut Fritz

Henglein, der er forskningsleder af centeret, er det

ikke kun et spørgsmål om at skabe hurtighed i syste-

met.

”Det er vigtigt, at programmet skal kunne

udtrykke analysen klart, sådan så det kan benyttes af

domæneeksperter uden hjælp fra it-ansatte”, påpe-

ger han.

De næste seks år skal han sammen med kollegaer

lede 10 ph.d.-studerende på Datalogisk Institut ved

Københavns Universitet, som er vært for centeret.

Det høje ambitionsniveau, der er lagt i projektet,

har også haft en økonomisk gevinst. Det Strategiske

Forskningsråd har for nylig valgt at støtte centeret

med 31,4 millioner kroner.

Foruden støttekronerne lægger bankerne selv et

tocifret millionbeløb. n

Nordea, Nykredit, Jyske Bank og Danske Bank har sammen med en række parter i forskningsverdenen sat kursen mod at finde et nyt programmeringssprog for risikostyring Af Mette Tolling [email protected]

Læs mere og tilmeld dig på IT-klubbens hjemmesidewww.finansforbundet.dk/it

it-klubben

Via samarbejdet i CFiR arbejder Finansforbundet løbende for, at der bliver sat fokus på de elementer ved fremtidens it-udvikling, der giver udviklingsmuligheder for den finansielle sektor.

På CFiR-fyraftensmødet den 26. april, som afholdes i Finans-forbundet, Applebys Plads 5, 1411 københavn k, sætter CFiR nu fokus på, hvordan man kan udvikle it-værktøjer, der byg-ger globale broer på tværs af tid, sted og kultur.

De fleste danske softwareudviklingsvirksomheder arbejder og agerer i stigende grad i en global kontekst - det gælder ikke mindst banker og finans-it-virksomheder, der har meget af

deres it-udvikling udenfor landet. Global softwareudvikling er i dag i høj grad baseret på outsourcing, men der er i virksom-hederne et udtalt behov for at etablere et tættere samarbejde på tværs af tid, sted og kultur for at smidiggøre den globale software-udvikling.

Hør bl.a. oplæg fra it-områdedirektør i SDC, Annette lotz, samt Associate Professor, Ali babar Muhammad, som forsker i at udvikle teknologier, der effektivt bygger bro mellem geo-grafiske, tidslige, og kulturelle forskelle.

Arrangementet vil være på engelsk.

FyRAFtenSMøDe: MultikultuRel GlobAl SoFtwAReuDViklinG

forskning


det juridiSKe

hjØrNeSkriv til redaktionen: Finansforbundets eksperter sidder klar til at svare på dine spørgsmål om alt, hvad der vedrører dit job.

Skriv til redaktionen: [email protected] eller Finansforbundet, Applebys Plads 5, 1411 København K.

fritstillet med håndjernAf Lars Dahl Gulmann, chefjurist, og Rikke Agervig Helles, juridisk koordinator Illustration Mads Berg

Det er helt åbenbart, at man skal være loyal over for

sin arbejdsgiver, mens man er ansat, men det er

måske mindre kendt, at man også skal være det,

efter at ansættelsesforholdet er opsagt.

Helt naturlige reaktioner på en opsigelse kan

være vrede, skuffelse, chok og endda for nogle et

behov for hævn – ”jeg skal vise jer, hvem der ler

sidst …“. Andre reagerer med lettelse over, at de nu

er tvunget til at handle – opsigelsen bliver en mulig-

hed for forandring. Uanset hvordan man måtte rea-

gere instinktivt på en opsigelse, er realiteterne, at

man pludselig befinder sig i en situation, hvor man

skal til at finde et andet arbejde.

Nogle arbejdsgivere vælger at fritstille opsagte

medarbejdere i forbindelse med opsigelsen. Nogle

oplever at blive ”ubetinget fritstillet“, mens andre

blot bliver ”fritstillet”. Begrebet ”ubetinget fritstillet“

giver ofte anledning til tvivl, da det er uklart, hvad

der præcist ligger i ”ubetinget“. Er man det mindste i

tvivl, skal man sørge for at få det afklaret, da tvivlen

kan komme en til skade.

Er man fritstillet, skal man være opmærksom på,

at det blandt andet betyder, at man skal prøve at

finde andet arbejde, så ens tidligere arbejdsgiver kan

modregne den nye indtægt i en del af den løn, man

ellers skulle have haft fra sin gamle arbejdsgiver

indtil opsigelsesvarslets udløb. Dette falder mange

for brystet. For mange er det helt urimeligt, at de

først skal opsiges, dernæst fritstilles – måske endda

mod deres eget ønske – og så oven i hatten skynde

sig at finde et andet arbejde, så deres gamle

arbejdsgiver kan slippe billigere ud af opsigelses-

varslet?!

Uanset om man synes, det er fair eller ej, skal

man forsøge at finde andet arbejde og kan blive

afkrævet dokumentation for, at man har gjort et

ærligt forsøg på at begrænse sit krav på løn i opsi-

gelsesperioden ved for eksempel at have tilmeldt

sig jobcenteret.

Vælger man at lade jobsøgningen ligge for en

stund og i stedet nyde fritstillingsperiodens frihed

med tilhørende løn, risikerer man at blive bortvist,

hvilket indebærer, at lønnen stoppes. Derudover

risikerer man et erstatningskrav fra den tidligere

arbejdsgiver, som måske har betalt mere i løn, end

han behøvede, hvis man havde levet op til sin for-

pligtelse til at finde andet arbejde.

Nu er det jo ikke alle, der synes, at det er lykken

at ligge på langs i en fritstillingsperiode, og mange

kaster sig derfor straks over jobsøgningen. Spørgs-

målet er så, om de har frit valg på alle hylder, eller

om der også her er sten på vejen.

Umiddelbart kunne man tro, at ”fritstillet“ bety-

der ”frit stillet“, så man frit kan tage andet arbejde i

sin opsigelsesperiode. Helt så ligetil er det desværre

ikke.

Når man er fritstillet, er man stadig ansat og får

løn. Det indebærer blandt andet, at man skal være

loyal over for sin tidligere arbejdsgiver i opsigelses-

perioden. Loyalitetspligten er ikke defineret ved lov,

og forståelsen af begrebet er da også under løbende

forandring og tilpasning efter udviklingen i samfun-

det. Det ligger dog helt fast, at loyalitetspligten i en

opsigelsesperiode blandt andet betyder, at man ikke

må omtale sin arbejdsgiver negativt. Derudover

betyder det, at man ikke må konkurrere med sin

tidligere arbejdsgiver, så længe man er ansat – det

vil sige indtil opsigelsesvarslets udløb.

Konklusionen er altså, at man som fritstillet

1. er forpligtet til at prøve at finde andet arbejde,

så ens tidligere arbejdsgiver har mulighed for at

begrænse sine lønudgifter i opsigelsesperioden

OG2. er forhindret i at finde andet arbejde i en kon-

kurrerende virksomhed, så længe man stadig er

ansat og lønnet af sin tidligere arbejdsgiver.

Netop i Finansforbundets medlemsskare er disse

krav ofte meget svære at håndtere, fordi vores

medlemmer for en stor dels vedkommende jo er


? Fra deltid til fuld tid på 14 dageI den virksomhed, hvor jeg arbejder, er der en medarbejder, der er gået fra deltid til fuld tid efter bare 14 dages varsel. Kan man virkeligt det?

Med venlig hilsenDorte Pedersen

SVarEn ændring fra deltid til fuldtid er altid en væsentlig stillings-ændring, som skal varsles med medarbejderens individuelle opsigelsesvarsel. Medarbejderen kan dog altid selv give afkald på varslet, hvis man gerne vil op i tid hurtigere, så mon ikke det er det, der er sket i dit eksempel?

Med venlig hilsenKaren Bay, konsulent

? Nyt job hos konkursramt Jeg har lige fået nyt job, og ifølge den ansættelsesaftale jeg har skrevet under på, så skal jeg tiltræde den 1. april 2011, men nu er min nye arbejdsgiver gået konkurs og er blevet overtaget af statens skraldespandsselskab Finansiel Stabilitet og hvad så med mig – jeg har jo sagt mit gamle job op? Har jeg overhove-det et job efter 1. april 2011?

Venlig hilsen Mette Petersen

SVar Når et pengeinstitut bliver overtaget af Finansiel Stabilitet betyder det i forhold til medarbejderne i pengeinstituttet, at de rent juridisk stilles som om, at der havde fundet en virksomhedsoverdragelse sted. Virksomhedsoverdragelses-loven beskytter medarbejderne. Det følger af virksomheds-overdragelsesloven, at Finansiel Stabilitet, som er dem der overtager pengeinstituttet, er forpligtet af den individuelle ansættelsesaftale, som du har indgået. Det gælder også for endnu ikke opfyldte forpligtelser fra tiden inden overdragel-sen - eller konkursen i dit tilfælde. Så konklusionen er, at du kan støtte ret på din ansættelseskontrakt overfor Finansiel Stabilitet, og derfor skal du påbegynde dit nye ansættelses-forhold den 1. april 2011. Du skal selvfølgelig være opmærksom på, at Finansiel Stabilitet har samme rettig-heder i forhold til opsigelsesbestemmelserne i din ansættel-seskontrakt, som pengeinstituttet havde.

Med venlig hilsenChristina Nøhr Lørrits, juridisk konsulent

bankfolk – altid har været det og altid vil være

det. Det ligger lige til højrebenet, at man som

bankuddannet egner sig allermest til at

arbejde i en bank. Udfordringen ligger i, at

arbejde i en bank alt andet lige vil være kon-

kurrerende, hvis man er opsagt og fritstillet

fra en anden bank. Hvad gør man så? Kan man

virkelig havne i en situation, hvor man er nødt

til at tage arbejde som for eksempel skole-

pedel for at undgå bortvisning?

Nej, helt så galt er det dog ikke. Man kan

godt opfylde sin tabsbegrænsningspligt ved

blot at søge relevante, passende stillinger,

der ligger inden for ens uddannelse/erfaring.

Hvis der ikke er nogen relevante stillinger at

søge, behøver man altså ikke ty til helt nye

græsgange af frygt for at blive bortvist.

Hvad gør man så, hvis man meget gerne vil

hurtigt videre efter en opsigelse og ved, at

man egner sig allerbedst i den samme bran-

che, som man må forlade?

Vores råd er at tage problemet op allerede

i forbindelse med opsigelsen, hvor man kan

gøre opmærksom på, at man gerne vil søge

ansættelse inden for samme branche og der-

med med stor sandsynlighed hos en kon-

kurrent. De fleste arbejdsgivere kan godt se

fidusen i at lade opsagte medarbejdere tage

ansættelse hos konkurrenter, da det jo giver

større mulighed for modregning i lønnen.

Kan man ikke få arbejdsgiveren til at

begrænse loyalitetspligten, skal man over-

holde den, så længe man er ansat.

Hvad gør man så, hvis man får tilbudt

drømmejobbet hos en konkurrent, og de vil

have, at man tiltræder før udløbet af opsigel-

sesvarslet? Hvis man ikke kan få lov til at

konkurrere, er der en sidste mulighed; nemlig

selv at opsige sin stilling (kontraopsige), så

man forkorter opsigelsesvarslet. Kontraop-

sigelse skal ske med en måneds varsel til en

måneds udløb. Efter udløbet af kontraop-

sigelsen er man frit stillet i forhold til at kon-

kurrere (selvfølgelig forudsat at man ikke har

en konkurrenceklausul …). n

?Rettelse til svar i sidste nummerI svaret til Steen Jensen i Finans nr. 2 2011 står, at der vil ske modregning i ledighedsydelsen, hvis der er tale om udbetalinger af pension, som følger af et tidligere ansættelsesforhold. Det er hovedrege-len. Der er dog kommet en undtagelse og forbedring på dette område, idet der ikke længere skal ske fradrag for pensioner, som er et led i et tidligere ansættelsesforhold, og som udbetales som følge af tab af arbejds- eller erhvervsevne.

Venlig hilsenBente Knudsbøl, socialrådgiver


MEDDELELSERNyHEDERSERVICETILBUD

overskud På 68 millioner

Finansforbundets årsregnskab for 2010 viser et

overskud på 68,1 millioner kroner, hvilket både

Hovedbestyrelsen og Repræsentantskabet finder

tilfredsstillende. Forklaringen på det positive resul-

tat er især, at forbundets værdipapirer har givet et

bedre afkast end ventet. Samtidig er der brugt

færre ressourcer i sekretariatet end forventet.

a jour

Nyt oM § 2a-godtgørelse

Der er nu nyt i sagen om godtgørelse efter § 2a i funktionærloven, som

man får, hvis man afskediges efter mindst 12 års ansættelse.

Tidligere retspraksis havde afgjort, at man ikke fik godtgørelse, hvis

man kunne gå på pension, og det kan de fleste i vores sektor, når de er

fyldt 60 år.

Ingeniørernes fagforening betragtede det som aldersdiskrimine-

rende, og der blev lagt sag an ved domstolene. Sagen verserede ved

Vestre Landsret og blev omtalt i medierne som ”Ole Andersen- sagen“.

Undervejs i sagen blev EU-Domstolen inddraget, for de danske reg-

ler om forbud mod aldersdiskrimination bygger på et EU-direktiv. EU-

domstolen mente, at den danske retspraksis var i strid med EU-reg-

lerne, og vi har efterfølgende ventet på den danske domstolsafgørelse,

som skulle have været kommet i april 2011.

Nu er sagen imidlertid hævet ved retten. Ole Andersens arbejdsgiver

anerkender retten til godtgørelse, og der kommer derfor ingen dom.

Finansforbundet har en række medlemmer, som også kan have krav

på godtgørelse. Vi har indtil videre afventet dommen, men da der ingen

dom kommer, skal du, som mener at have krav på godtgørelse, rejse

krav over for din tidligere arbejdsgiver. Du skal rejse kravet, selv om du

tidligere har rejst krav.

Hvis din tidligere arbejdsgiver ikke anerkender dit krav, skal du hen-

vende dig til Finansforbundet, juridisk konsulent Nimra Khilji, mail nk@

finansforbundet.dk.

medlemstal falder svagt

For første gang i syv år falder medlemstallet i Finansforbundet. Der er dog tale

om et meget lille fald på 0,08 procent, idet medlemstallet fra 1. januar 2010 til

1. januar 2011 er mindsket fra 54.685 til 54.640.

Siden 1. januar 2004, hvor forbundet havde 49.270 medlemmer, er tallet

kun gået én vej – nemlig opad – men den tendens er nu brudt. Hovedbestyrel-

sen og sekretariatet har i flere år været klar over, at medlemstallet ville komme

under pres – både på grund af finanskrisen og på grund af et ændret rekrutte-

ringsmønster i sektoren. Derfor er hvervning et af de vigtigste indsatsområder i

forbundets politiske arbejde.

ATP har netop været i stormvejr oven på købet af FIH Erhvervsbank, hvor de har PFA med som part-ner. Og LD har med den store aktiepost i Parken tiltrukket stor opmærksomhed.

De store pengetanke kræver indflydelse på deres investeringer og spiller en afgørende rolle.

De tre pensionsgiganter har næsten 1.000 milliarder kroner i deres svulmende pengetanke.

Hvad tænker de om investeringsklimaet i 2011? Og hvordan fik de styret igennem finanskrisen?

VI HAR INVITERET TRE TOPFOLK:

ATPs nye fondsdirektør Henrik Gade Jepsen, PFA Pensions adm. direktør Henrik Heideby og LDs adm. direktør Carsten Koch.

Ordstyrer er Ole Krohn, Finansredaktør på TV2.

DE STORE PENGETANKE – MØD TOPCHEFERNEATP, PFA Pension og LD fylder mere og mere. Og de svinger i stigende grad taktstokken for de finansielle markeder

DEBATMØDE FOR AKADEMIKERE

TIRSDAG 22. MARTS 2011 KL. 16:30 - 18:00 FINANSFORBUNDET, APPLEBYS PLADS 5, 1411 KØBENHAVN K

Du kan netværke over en sandvich fra kl. 16:00.

Arrangementet er gratis og åbent for både medlem-mer og ikke-medlemmer, så tag din kollega med.

Tilmelding er nødvendig – og skal ske senest 16. marts på www.finansforbundet.dk/akademiker


arrangementerne fra netværksgrupperne er for ledige i det

pågældende område, hvis ikke der står andet i annonceteksten.

ledige og seniorer

Netværk hovedstadeN/sjællaNd

Cafemøde med FtF-a’s formandMød FTF-A’s og Finansforbundets formand Kent Petersen til en diskussion om relevante emner. Du vil også få mulig-hed for at møde arbejdsmarkedskonsulenter, andre ledige og opsagte, og få stillet de spørgsmål der trænger sig på i forhold til din A-kasse m.m. Der vil være forplejning undervejs på dagen med afsluttende frokost.

Tid: Onsdag, den 22. marts kl. 9,30 – ca. 13,00Sted: Finansforbundets lokaler, Applebys Plads 5,

1014 København K.Pris: Gratis.Frist: 11. marts.Tilmelding: Susanne Skov på mailen: [email protected]. Husk at oplyse navn og medlemsnummer.

Netværk MidtjyllaNd

virksomhedsbesøg hos Færch Plast (Packaging that cares)Oplev et hjørne af de 46.000 m², som en af Danmarks største fabrikker udfylder i Holstebro. Vi starter med kaffe med Holstebro-kage, og herefter er der guidet rundvis-ning. Kl. 16.30 er der mulighed for at se nærmere på Holstebro på egen hånd eller samlet, og kl. 17.30 får vi middag på ”Under Klippen”, Lille østergade 3, Holstebro.

Tid: 22. marts kl. 14.Sted: Rasmus Færchs Vej 1

(indgang til administrationen).Pris: Gratis.Frist: 18. marts.Tilmelding: Bente Randrup, [email protected] eller tlf. 97 42 98 11, mobil: 25 21 43 45 bedst ml. 17.00-18.00. Oplys navn, medlemsnr., mobilnr.Afbud hertil så hurtigt som muligt, hvis du skulle blive for-hindret.

seNiorgruPPe: regioN sjællaNd – storstrøM

Cisternerne/hansens Familiehaver/Carlsberg-museetCisternerne – Museet for Moderne Glaskunst under Søn-dermarken med grundsamling af blandt andre Robert Ja-cobsen og Carl-Henning Pedersen, frokost i Hansens Fa-miliehaver, derefter besøg på Carlsberg Besøgscenter, hvor der afsluttes med 2 glas øl. Se mere information på seniorfinans.dk.

Tid: 29. marts. Sted: Bussen samler op følgende steder: Nykøbing F. kl. 8.00 Nørre Alslev kl. 8.15 Stensved kl. 8.30 Rønnede kl. 9.00De 3 sidste opsamlingssteder er til-/frakørsler ved motor-

vejen hhv. 43, 41 og 37.Pris: Medlemmer kr. 150,00, ledsager kr. 250,00.Kontonr: 3348-3348412329.Frist: 15. marts. Tilmelding: Grete Fagerberg, e-mail: [email protected].

øvrige planlagte arrangementer i 2011:16. juni: Sommerudflugt til Sporvejsmuseet Skjoldenæs-holm, frokost i Kudskehuset og besøg på Tadre Mølle. 27. august: Cirkusrevyen.22. november: Julebowling.Læs mere i de kommende numre af Finans. Pladserne for-deles efter princippet ”først til mølle”.

seNiorgruPPe: regioN MidtjyllaNd – aarhus

Foredrag om roskilde banks krakJournalist Morten Jeppesen, som ved siden af sit tidligere job som chefredaktør på Dagbladet Roskilde Tidende skrev bogen ”Blændværk” om krakket i Roskilde Bank, fortæller om bogens tilblivelse.

Tid: 24. marts. Sted: Kl. 10.30 på Bowl’n-Fun Aarhus, Skanderborgvej

226, Viby J. Derefter frokost kl. 13.00.Pris: Gratis, drikkevarer for egen regning.Frist: 14. marts. Tilmelding: Kurt Bjerre, Rønnevangen 39, 8471 Sabro, e-mail: [email protected].

seNiorgruPPe: regioN syddaNMark – søNderjyllaNd

sønderborgmotorvejenKør selv-arrangement. Indlæg ved PR-chef Jan Hundsdör-fer, KM Group, og museumsinspektør Mette Sørensen, Haderslev Museum. Indimellem er der frokost.

Tid: 22. marts kl.10.30.Sted: Folkehjem, Aabenraa.Pris: Kr. 100,- pr. deltager.Kontonr: Betales kontant ved mødet.Frist: 11. marts. Tilmelding: Einer Ross Rasmussen, Grønningen 19, 6230 Rødekro, e-mail: [email protected].

seNiorgruPPe: regioN syddaNMark – vejle

ForårsarrangementLæge Peter Alexandersen fra forskningscentret CCBR i Vejle vil fortælle om vor tids folkesygdomme osteoporo-se/knogleskørhed og diabetes/sukkersyge, hvad det er, om forskning på områderne, og hvad vi selv kan gøre. Der vil efterfølgende være frokost og kaffe.

Tid: 23. marts kl. 10.30.Sted: DGI-huset, Vejle. Der er kaffe fra kl. 10.Pris: Kr. 50 for medlemmer, kr. 200 for ledsagere.Kontonr: 9402-4800340373.Frist: 18. marts.

Tilmelding: Lissy Hansen, Bøgballevej 111, 7171 Uldum, e-mail: [email protected]ærkninger: Beløbet indbetales på ovennævnte konto med angivelse af navn i rubrikken ”tekst på modtagers kontoudskrift” eller tilmeldingsblanket vedlagt check til ovennævnte.

seNiorgruPPe: regioN syddaNMark – FyN

ForårsmødeVi har følgende program til årets første sammenkomst i Restaurant Næsbyhoved Skov, Odense.Vi starter med kaffe og kringle. Derefter får vi besøg af den kendte fhv. overlæge på Ortopædkirurgisk afdeling på århus kommunehospital, foredragsholder Ole Helmig, Ebeltoft.Emne: ”Lidt om humor og hvad den kan bruges til samt muntre hændelser i et langt lægeliv”.Ca. kl. 12.15 medlemsmøde med valg til udvalget. Kl.13.00 serveres en dejlig middag med 1 glas vin/øl/vand.

Tid: Torsdag den 17 marts kl. 9.45.Sted: Næsbyhoved Skov, Kanalvej 52, Odense.Pris: Medlemmer kr. 100,00, ledsager (fælles bopæl)

kr. 275,00.Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 -

5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Fredag den 11. marts.Tilmelding: J.E. Jørgensen, 66 16 44 84 – H. weber Jep-pesen, 65 97 43 25 – Carl Ove Olsen, 66 11 81 58 – Georg Juel, 22 11 78 25. E-mail: [email protected].

bustur til københavn – bus nr. 1 – erichsens PalæTuren går til København, hvor vi undervejs får formiddags-kaffe og rundstykker ved bussen. Vi fortsætter til Danske Bank, Holmens Kanal (hovedsæde). Her får vi 1½ times guidet rundvisning, og vi vil få fortalt om bankens historie – Erichsens Palæ m.m. Vi fortsætter til Skipperkroen i Ny-havn, hvor der er frokost kl. 13.00. Kl. 14.15 køres der til Den Hirschsprungske Samling. Kl. 16.00 retur mod Oden-se – kaffe og kage ved bussen på hjemturen. Forventet ankomst til Odense kl. 19.00.

Tid: Lørdag den 9. april.Sted: Busafgang præcis kl. 7.30 ved Danske Bank,

Munkerisvej, Odense M samt præcis kl. 8.00 ved molens parkeringsplads i Nyborg.

Pris: Medlemmer kr. 200,00, ledsager (fælles bopæl) kr. 500,00.

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 - 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads. Sidste frist for tilmelding fredag den 18. marts.

Tilmelding: Poul Andresen, 65 94 26 44.

Læs mere om seniorgrupperne på: finansforbundet.dk/seniorer.


netværk hovedstaden/sjælland Cafemøde med FTF-A’s formand, 22. marts

netværk midtjylland Virksomhedsbesøg Færch Plast, 22. marts

seniorgruppe region sjælland storstrøm Cisternerne/Hansens Familiehaver/ Carlsberg museet, 29. marts

seniorgruppe region midtjylland århus Foredrag om Roskilde Banks krak, 24 marts

seniorgruppe region syddanmark sønderjylland Sønderborgmotorvejen, 22. marts

seniorgruppen region syddanmark Vejle Forårsarrangement, 23. marts seniorgruppen region sjælland Vestsjælland Cisternerne, Hansens familiehaver,

Carlsbergs museet, 31. marts

seniorgruppen region midtjylland – ringkøbing Foredrag (Kør selv tur), 23. marts

Sommerudflugt (Kør selv tur), 30. juni

seniorgruppen region hovedstaden – nordsjælland Tur til Odense og Korsør, 3.-5. maj

Vi gør opmærksom på, at tilmelding skal sendes til den adresse, der er anført i annoncen.

Hvor ingen adresse er nævnt sendes tilmeldinger til Finansforbundet.

Navn:

Adresse:

Postnr./By:

Telefon: Antal deltagere: Stiger på i:

jeg tilMelder Mig arraNgeMeNtet:

bustur til københavn – bus nr. 2 – operahusetTuren går til København, hvor vi undervejs får formiddags-kaffe og rundstykker ved bussen. Vi fortsætter til Opera-huset. Her får vi 1½ times guidet rundvisning. Kl. 13.00 vil vi få serveret en dejlig frokost på Skipperkroen i Nyhavn. Kl. 14.15 køres der til Den Hirschsprungske Samling. Kl. 16.00 retur mod Odense – kaffe og kage ved bussen på hjemturen. Forventet ankomst til Odense kl. 19.00.

Tid: Lørdag den 9. april. Sted: Busafgang præcis kl. 7.30 ved Danske Bank,

Munkerisvej, Odense M samt præcis kl. 8.00 ved molens parkeringsplads i Nyborg.

Pris: Medlemmer kr. 200,00, ledsager (fælles bopæl) kr. 500,00.

Kontonr: Beløbet indsættes på konto 2376 - 5495887725 i Nordea, med angivelse af det ved tilmeldingen oplyste nummer.

Frist: Hurtig tilmelding tilrådes, da der er begrænset plads. Sidste frist for tilmelding fredag den 18. marts.

Tilmelding: Lis Larsen, 66 16 14 13.

seNiorgruPPe: regioN sjællaNd – vestsjællaNd

Cisternerne, hansens Familiehaver, Carlsberg-museetCisternerne – Museet for Moderne Glaskunst under Søn-dermarken med grundsamling af blandt andre Robert Ja-cobsen og Carl-Henning Pedersen, frokost i Hansens Fa-miliehaver, derefter besøg på Carlsberg Besøgscenter, hvor der afsluttes med to glas øl.

Tid: 31. marts. Sted: Bussen samler op følgende steder: Slagelse St. 7.30 Sorø, Torvet 8.00 Ringsted St. 8.30 Holbæk St. 9.00

Pris: Medlemmer kr. 150, ledsager kr. 250,00.Kontonr: 3348-3348412329.Frist: 15. marts. Tilmelding: Kirsten Bagger, e-mail: [email protected]ærkninger: Vestsjælland-kredsens øvrige planlagte arrangementer i 2011.Reserver følgende datoer:26. august: Revy i Nykøbing Falster.23. november: Julearrangement.

seNiorgruPPe: regioN MidtjyllaNd – riNgkøbiNg

Foredrag (kør selv-tur)Foredrag om digterpræsten Kaj Munks liv og virke af høj-skolelærer Knud Tarpgaard. Vi mødes ved Vedersø Præste-gård til rundvisning, herefter fortsætter vi til Vedersø Kir-ke. Eftermiddagen afsluttes med kaffe og kage i sognegården.

Tid: 23. marts kl. 13.30.Sted: Vedersø Kirke, Vesterhavsvej 7, Vedersø, 6690

Ulfborg.Pris: Medlemmer gratis, ledsager kr. 100,00. Betales ved tilmelding.Kontonr: 9585-6446871151.Frist: 16. marts. Tilmelding: Bodil Schjelde, tlf. 97 19 15 34, mobil 25 52 55 34, e-mail: [email protected]ærkninger: Telefontilmelding kl. 9.00-10.00.

sommerudflugt (kør selv-tur)Varde Sommerspil: Syv Brude til Syv Brødre.Museumsbesøg, kaffe samt aftensmad. Drikkevarer for egen regning.

Tid: 30. juni. Sted: Nærmere information i Finans, juni, nr. 6.Pris: Medlem kr. 100,00, ledsager kr. 600,00. Betales ved tilmelding af hensyn til forudbestilling

af billetter. (Husk at skrive navn på indbetaler).

Kontonr: 9585-6446871151.Frist: 16. marts. Tilmelding: Bodil Schjelde, tlf.: 97 19 15 34, mobil 25 52 55 34, email: [email protected]ærkninger: Telefontilmelding kl. 9.00-10.00.

seNiorgruPPe: regioN hovedstadeN – NordsjællNd

tur til odense og korsørTuren går til Odense, som ud over H.C. Andersen byder på mange andre spændende oplevelser. Af disse har vi valgt Fyns Kunstmuseum, Tidens Samling, Brandts, vægtertur, Den Fynske Landsby, sejltur på Odense å med musikalsk underholdning, byvandring, tur i det sydøstfynske land-skab, Gudmekongens Hal, Lundeborg, Damestenen. På hjemturen besøges Isbådsmuseet, Halskov, og Over-fartsmuseet i Korsør. På alle ture (undtagen Brandts) vil der være guide. Ret til ændringer forbeholdes. I Odense indkvarteres vi på Hotel Ansgar, som er et ældre byhotel beliggende i gåafstand til byens seværdigheder. Værelser-ne er af varierende størrelse og indretning, alle har bad og toilet.

Tid: 3.-5. maj. Sted: Kl. 7.30 afgang fra p-plads på Carlsbergvej,

Hille rød (over for Hillerød Station). Hjemkomst ca. kl. 18 den 5. maj.

Pris: Medlemmer 2.500 kr., ledsager 3.000 kr. (tillæg for enkeltvær. 400 kr.). Beløbet dækker bus, ho-tel, 1/1-pension (ekskl. drikkevarer), entreer samt guider. Der indbetales 1.500 kr. i deposi-tum senest 15. marts, resten senest 30. marts. Ved afbud refunderes depositum med det beløb, vi kan få refunderet, ekskl. bus.

Kontonr: Reg.nr. 4001, kontonr. 3204902488.Frist: 15. marts (bindende).Tilmelding: Erik Mathiesen, Lindehøj 135, 2990 Nivå, tlf. 45 86 55 23, e-mail: [email protected].

TILBUD TIL UNGE < 35 ÅR

Det er ikke kun på den årlige MUS-samtale, du skal ”sælge dig selv”. Det er også i hverdagen mellem MUS-samtaler-ne. Der er et stigende behov for at kunne tænke ud af boksen ved både store og små ting i vores dagligdag.

Netop dét at kunne tænke ud af boksen er en afgørende egenskab, hvis du vil udvikle og synliggøre dine styrker og kompetencer. Når vi tænker ud af boksen opdager og ju-sterer vi de vaner, der ellers låser os fast i bestemte måder at tænke og handle på.

Mange tænker ”jeg er ikke den kreative type”. Men krea-tivitet er ikke noget man ”har” eller ”ikke har” – det er noget man ”gør”. At tænke ud af boksen kan læres som al anden faglig viden. Og virksomhederne efterspørger det!

Du får en række værktøjer, som gør dig i stand til at tænke ud af boksen. Og lærer dig at undgå de mentale ”fælder”, som tager livet af dine idéer og planer. Det giver dig mu-lighed for at folde dit talent ud på nye måder.

Arrangementet veksler mellem oplæg fra Erik Løgstrup og øvelser i mindre grupper.

OM ERIK LØGSTRUPErik Løgstrup er administrerende direktør i Performex Human Resources og en erfaren instruktør inden for erhvervs-NLP. Han har en fortid i Danske Bank inden for salg og ledelse. TID OG STED– mandag 14. marts, Aarhus – mandag 21. marts, Odense– tirsdag 29. marts, København– onsdag 6. april, Aalborg

Møderne holdes kl. 17:00 - 19:30. Nærmere information om sted følger ved tilmelding.

TA’ DIN KOLLEGA MEDDu er velkommen til at invitere en kollega med, der er under 35 år og ansat i finanssektoren - også selv om hun/ han ikke er medlem af Finansforbundet. Husk at alle deltagere skal tilmeldes. Tilmeld dig senest 1 uge før arrangementet på WWW.FINANSFORBUNDET.DK/UNG

BRUG DIT TALENT – TÆNK UD AF BOKSENInspirerende foredrag af Erik Løgstrup fra Performex Human Resources

Badeferie på Bali15 dage

Drømmer du om eksotisk og afslappende badeferie? Lad drømmen gå i opfyldelse! Eventyret starter allerede i luften, når du flyver med 5-stjernede Qatar Airways. På Bali bor du lige ved den skønne strand Sanur Beach, hvorfra der ikke er langt til øens mange fantastiske ferieoplevelser.

Bali er Indonesiens smukke, hinduistiske stolthed og et fortryllende bekendtskab med farverige tempelceremo-nier og strande, der kan få ethvert postkort til at blegne af misundelse. Begrebet tropeø får en helt ny betydning efter mødet med Balis krystalklare vand, imødekommen-de beboere, palmeskyggede strande og tilbagelænede stemning.

Oplev smuk natur, imponerende vulkaner, gode mulig-heder for at dykke, dyrke vandsport og spille golf samt

masser af lokalkolorit fra Balis farverige kultur og imøde-kommende befolkning. Kort sagt – her er alle forudsæt-ninger for en dejlig eventyrferie og vores servicekontor med dansktalende personale står parat til at hjælpe dig!

Afrejse 23. oktober 2011

Kr. 11.490,-

Tilmelding: Finans Senior RejserKaj Lund-Hansentlf. 97 82 19 [email protected]

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Rejs med hjerte, hjerne og holdning

Rejs med Finans Senior Rejser

Prisen inkludererFly København – Denpasar med Qatar Airways t/r, transport ml. lufthavn og hotel t/r, servicekontor med dansktalende personale, 12 nætter på Hotel Bumas i delt dobbeltværelse (tillæg for enkeltværelse), morgen-mad, skatter og afgifter.

Prisen inkluderer – Dansk rejseleder. – Fly København – Tel Aviv t/r direkte med Cimber Sterling.

– Indkvartering på Jerusalem Gate Hotel i delt dobbeltværelse (tillæg for enkelt-værelse).

– Transport ml. lufthavn og hotel. – Udflugter og entreer jf. program. – Halvpension (morgenmad/middag). – Skatter og afgifter.

Fra et historisk synspunkt kan ingen by måle sig med Jerusalem. Byen ligger simpelthen i civilisationens vugge. Herfra udspringer den bibelske fortælling, der så at sige præger alle moderne trosretninger. Jerusalem er en by, man skal opleve mindst en gang i livet – pilgrim eller ej!

DagsprogramDag 1 Fly København – Tel Aviv.Dag 2 Jerusalems gamle bydel og Oliebjerget.Dag 3 Grotterne i Qumran, Det Døde Hav og klippe-

fæstningen Masada.Dag 4 Betlehem, fly Tel Aviv – København.

Afrejse 23. september 2011

Kr. 6.490,-Tilmelding: Finans Senior RejserGunner Schmidttlf. 74 76 14 [email protected]

Læs mere på www.albatros-travel.dk/finansseniorrejser

Forlænget weekend i IsraelMinirundrejse med alle de bibelske højdepunkter - med dansk rejseleder, 4 dage

Opslag_Finanssenior_230x297_Bali og Israel.indd 1 14-02-2011 15:05:28

finansjob


tusindvis af Pen-sionister arbejderomkring 25.000 danskere over 65 år er stadig på arbejdsmarke-det, viser en opgørelse fra atP, der er baseret på de indbetalinger (alle med mere end ni timers beskæfti-gelse om ugen), atP har registre-ret i 2010. de fleste af disse stopper på ar-bejdsmarkedet, når de er omkring 70 år, men 188 danskere over 80 år arbejder fortsat, viser opgørel-sen. en enkelt er endda 97 år.

flere arbejder På deltidPå 10 år – fra 1999 til 2009 – er andelen af danskere på deltid vokset fra 22 til 26 procent, så det nu er flere end hver fjerde danske lønmodtager, der ikke er fuldtidsbeskæftiget. det skriver lo’s ugebrevet a¤ med henvis-ning til en undersøgelse af del-tidsarbejdets udbredelse i euro-pa, som den eu-finansierede forskningsinstitution eurofound har foretaget.

Uddannelsen ”Den kompetente rådgiver” på Finanssektorens

Uddannelsescenter har gjort 26-årige Stine Lassen Schmidt

fra Totalbanken mere selvsikker og bedre til kundedialog

Mange taler om bankrådgivernes evner eller mangel på

samme, og nogle gør også noget ved det. Finanssektorens

Uddannelsescenter tilbyder for eksempel den modulopbyg-

gede uddannelse ”Den kompetente rådgiver“, som hundred-

vis af yngre bankrådgivere med få års erfaring har gennem-

ført de senere år.

Uddannelsen, der primært foregår i arbejdstiden, består af

11-12 dages undervisning på Finanssektorens Uddannelses-

center i Skanderborg fordelt over et års tid.

”Formålet er at modne de nye bankrådgivere i forhold til

eksempelvis kundedialog, og derfor handler en del af uddan-

nelsen også om personlig udvikling, kunder, kompetencer og

karriere“, forklarer chefkonsulent Thomas Strandgaard Jen-

sen fra Finanssektorens Uddannelsescenter.

Stine Lassen Schmidt, der er privatrådgiver i Totalbanken i

Odense, tog ”Den kompetente rådgiver“ i perioden septem-

ber 2009 til december 2010, og det er hun i dag glad for.

”Jeg føler, jeg er blevet en bedre rådgiver. Jeg er mere

selvsikker og er blevet bedre til at gå i dialog med kunderne“,

siger Stine Lassen Schmidt.

Som uddannet finansøkonom havde hun godt styr på den

teoretiske del af rådgivningen, men manglede mere nogle

praktiske værktøjer til den personlige kundedialog.

”Hvis man for eksempel føler, at det halter lidt med den gode

kundedialog, kan jeg varmt anbefale, at man tager uddannel-

sen“, siger Stine Lassen Schmidt.

I begyndelsen af ”Den kompetente rådgiver“-uddannelsen

får deltagerne lavet en personlighedsprofil, som de skal

arbejde med at udvikle sig ud fra. Det sker, efter at delta-

gerne har været på det første modul af fem, hvor de sendes

ud i naturen for blandt andet at overnatte i bivuak og sejle i

kano, og hvor de er blevet observeret for at se, hvilke roller

de indtager i forhold til resten af gruppen.

Siden følger moduler om den gode købsoplevelse, person-

lig performance og kundetræning, kommunikation og kunde-

typer samt salgsplanlægning og effektivitet. Uddannelsen

afsluttes ved, at de studerende skriver en udviklingsrapport.

Denne opgave skal skrives i fritiden, mens resten af uddan-

nelsen foregår i arbejdstiden. Rapporten er udgangspunkt for

en snak mellem den studerende, en ekstern konsulent og den

studerendes teamcoach. Samme dag er der eksamen, som er

et kundemøde.

Undervisningen på ”Den kompetente rådgiver“ veksler

mellem undervisning af hele holdet og opdeling i mindre

grupper. Enkelte undervisningsdage mødes grupperne nemlig

på deltagernes arbejdspladser. Interesserede kan læse mere

om uddannelsen på finansudd.dk /CJO

Bedre til at tale med kunderne

Foto: Alex Tran

stine Lassen schmidt er

bLeVet mere seLVsikker.

masser af it-job i sydsverigeSydsvenske it-virksomheder står lige nu i kø for at skaffe kvalifice-ret arbejdskraft, skriver Compu-terworld. hvor det tidligere var store televirksomheder som Sony ericsson, der trak læsset, er det nu en række mindre og mellem-store it- og konsulentvirksom-heder, som efterspørger medar-bejdere. Netværkshuset axis skulles således have brug for 200 nye medarbejdere, og riM, der udvikler Pda’en BlachBerry reg-ner med at ansætte 30-40 per-soner på kontoret i Malmö i den kommende tid.


Erhvervsrådgiver med lederpotentiale

søges?

Vil du høre mere om jobbet kan du kontakte afdelings-direktør Per Knudsen på tlf. 9693 5301.

Tlf.: 9693 5300 | www.sparholstebro.dk

Vores sparekasse er et godt sted at være!- også for kunderne!

Per Knudsen, Afdelingsdirektør

DU

Ansøgning sendes senest 14. marts til:

Sparekassen HolstebroAtt. Per KnudsenVestergade 8 7500 Holstebro

VI

har erfaring som rådgiver for erhvervs-kunder, gerne fra et pengeinstitut.

har mod og talent til opsøgende arbejde og til at skabe kontakter i dit og vore netværk.

er åben, troværdig og har et godt humør.

har lyst til at servicere eksisterende portefølje.

ser muligheder frem for problemer.

kan tilbyde et godt job, med gode kolleger, god løn og gode udviklingsmuligheder.

er en organisation med korte beslutnings-veje, og hvor der er mulighed for at præge såvel afdelingen som hele organisationen.

er fleksible m.h.t. jobindhold ud fra kvalifikationer og ønsker.kan tilbyde den rette ansøger lederansvar som souschef.

Dynamisk og velkonsolideret! Sparekassen Holstebro er en selvstændig afdeling af Sparekassen Thy. Afdelingen startede for 8 år siden og har haft en forrygende

udvikling - meld dig på holdet!

Tlf. 96935300 • www.sparholstebro.dk

Sydbank: 2

BEC: 88

SDA*: 37

Morsø Bank/Morsø Sparekasse: 11

PBS (Nets): 1

Aarhus Lokalbank/Hadsten Bank: 9

Jyske Bank: 1

Fortis Commercial Finance: 5

Lease Plan: 3

Sparbank: 6

Spar Salling: 3

DbN Nord: 8

Eik Bank: 12

I alt: 186

(Kilde: Finansforbundet)*. Sammenslutningen af Danske Andelskasser

Siden 1. oktober 2010 er i alt 186 finansansatte blevet afskediget

I forhold til 2008 er der i dag 4.000 færre medarbejdere i finanssektoren,

viser tal fra FA (Finanssektorens Arbejdsgiverforening). Men selvom der i det

sidste kvartal af 2010 var længere mellem de store fyringsrunder, skiller virk-

somhederne sig fortsat af med medarbejdere.

Således har 13 virksomheder siden 1. oktober 2010 afskediget tilsammen

186 medarbejdere ifølge en opgørelse fra Finansforbundet, som bygger på

indberetninger fra tillidsmænd.

BEC med 88 og Sammenslutningen af Danske Andelskasser med 37 –

begge i oktober – tegner sig for over halvdelen af fyringerne, men Sydbank,

Jyske Bank og Aarhus Lokalbank optræder også i opgørelsen (se listen under

artiklen).

Og siden årsskiftet har Eik Bank, Spar Salling, DbN Nord og Sparbank sagt

farvel til i alt 29 medarbejdere, hvilket vidner om, at fyringssæsonen som en

følge af finanskrisen langtfra er overstået. En undersøgelse af 108 finansielle

virksomheders forventninger til beskæftigelsen i 2011, som FA foretog i

efteråret, viser, at man samlet set forventer 1.200 færre ansatte i år i forhold

til 2010 – heraf 900 færre i pengeinstitutterne.

Finansforbundets formand, Kent Petersen, ærgrer sig over, at fyringerne

fortsætter.

”Selv om antallet af afskedigelser har været for nedadgående i 2010, og virk-

somhederne i højere grad skiller sig af med medarbejdere ved naturlig afgang,

kan nedskæringerne i bemandingen mærkes hos rigtig mange af vores med-

lemmer, som må løbe meget stærkt for at klare opgaverne i hverdagen. Derfor

bør virksomhederne overveje, om de ikke i nogle tilfælde spænder buen for

hårdt i bestræbelserne på at skære omkostningerne til“, siger Kent Petersen til

Nyhedsbrevet Finans.

Han henviser desuden til, at den demografiske udvikling vil betyde, at op

mod 20 procent af de nuværende medarbejdere i finanssektoren inden for de

næste 5-10 år vil trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet./ CJO

drypvise fyringer

afskedigelser i finans virksomheder i Perioden 1. oktober 2010-1. februar 2011

Er du vores nye erhvervskundechef ?GrønlandsBANKEN søger en erhvervskundechef med lyst til at prøve kræfter med det grønlandske samfund og aktivt deltage i vores vision om at blive Grønlands bedste virksomhed.

Du bliver ansvarlig for vores Erhvervsafdeling med 12 engagerede medarbejdere, der til sammen servicerer alle GrønlandsBANKENs erhvervskunder i Grønland.

Du får det overordnede ansvar forOpfølgning på eksisterende erhvervskunderAkkvisitive aktiviteter overfor erhvervskunderPersonaleledelse i afdelingenFremtidige planer og udvikling på erhvervsområdet, herunder de økonomiske mål

Vi forventer, at du• er udadvendt og resultatorienteret

• er ressourcestærk og god til at motivere dine medarbejdere• er selvstændig og har godt købmandskab• har god erfaring med kreditgivning til erhverv og har en god kreditmæssig baggrund• er selvkørende, struktureret og har overblik• er åben og tillidsvækkende. Det er vigtigt, at du kan møde alle kundetyper i øjenhøjde• har en høj arbejdskapacitet

Vi tilbyder En spændende og udviklende arbejdsplads, præget af en uformel omgangstone med afsæt i vores værdier; engagerede - rummelige - ordentlige og kompetente.Et alsidigt, vellønnet og fleksibelt job, hvor der er stor mulighed for at sætte dit præg på udviklingen.Gode udviklingsmuligheder både fagligt og personligt.

Du indgår i GrønlandsBANKENs ledergruppe og refererer til kreditdirektøren.

For stillingen gælderBanken stiller bolig til rådighed, betaler til og – fratrædelsesrejse samt bohaveflytning efter gældende

regler. Der tilstræbes en ansættelsesperiode på minimum 3 år.Ansættelses sker i øvrigt efter overenskomst med Finansforbundet.

AnsøgningYderligere oplysning om stillingen fås hos kreditdirektør John Jakobsen, telefon +299 347785 [email protected],

bankdirektør Martin Kviesgaard telefon +299 347800 [email protected] eller HR Chef Patricia Lund Olsen på telefon +299 347804 [email protected]

Vi glæder os til at modtage din ansøgning via mail til [email protected] snarest muligt.

GrønlandsBANKEN har hovedsæde i Nuuk og afdelinger i Qaqortoq, Maniitsoq, Sisimiut og Ilulissat, og vi er det førende grønlandske pengeinstitut. GrønlandsBANKEN er en ”full-service” bank med mange og store erhvervsengagementer og en betydelig privatkundekreds. Det er BANKENs politik at være teknologisk i front, hvilket sikres i samarbejde med Bankernes EDB Central, PBS etc..

GrønlandsBANKENs balance er på godt 4 mia. kr. og vi er over 100 kompetente medarbejdere. GrønlandsBANKENs aktier er noteret på Københavns Fondsbørs. Læs mere om os på www.banken.gl

Få tilsendt vores medarbejder DVD, der beskriver hvordan det er at arbejde i GrønlandsBANKEN og ikke mindst, bo i Grønland med sin familie.– kontakt HR Chef Patricia Lund Olsen ([email protected])

Tænker du også på hjælpsomhed, når der bliver sagt overskud?

For Arbejdernes Landsbank handler rigdom om mere end penge. Derfor

søger vi altid medarbejdere, der deler vores indstilling til god rådgivning

og sund bankforretning. F.eks. har vi p.t. følgende ledige stillinger:

• Teamleder til fi lialen i Odense• Teamleder til Produktionscenter Odense• Andelsboligrådgiver til fi lialen på Amager• Risikoanalytiker til Hovedkontoret

Læs mere på al-bank.dk.

230x297+4_HR_MagasinetFinans_1102.indd 1 22/02/11 09.53

SORTERET MAGASINPOST ID-NR.: 41028ALT HENVENDELSE; WWW.FINANSFORBUNDET.DK; TLF. 3296 4600

FSP Sundhedssikring – når det virkelig gælder

Vælg FSP Sundhedssikring– hvis du vil hurtigere videre

FSP Pension passer ikke kun på dine penge; vi passer også på dig. Med FSP Sundhedssikring sparer du ventetiden og er sikret direkte behandling på privathospital, kiropraktor eller hos private behandlere. Vi sørger for, at du kommer i behandling i løbet af få dage – og i mange tilfælde samme dag.

Læs mere om dine fordele på www.fsp.dk

Documents

Magasinet Finans nr. 3/2011