Maj 2011 LOKALPLAN 5-6-101 - Aalborgapps.aalborgkommune.dk/images/teknisk/PLANBYG/lokplan/05/...Maj 2011 5 Redegørelse Boliger, Stråtaget og Tagskægget, Vestbjerg Lokalplan 5-6-101

Maj 2011

LOKALPLAN 5-6-101Boliger, Stråtaget og TagskæggetVestbjerg

Lokalplanen er udarbejdet af Aalborg Kommune delvis på baggrund af bebyggelsesplan mv. fra Rosseel's Teg-nestue. Eksemplerne på villaerne vist side 8 og 21 er alle tegnet af Nørkær + Poulsen, arkitekter maa.

Nærmere oplysninger

Aalborg Kommune Teknik- og MiljøforvaltningenStigsborg Brygge 5, Postboks 2199400 NørresundbyTlf. 9931 2000Mail: [email protected]

Forsidebilledet viser engarealerne set fra Stråtaget mod syd. I baggrunden ses jernbanebroen. (juli 2010)

Indholdsfortegnelse

Boliger, Stråtaget og Tagskægget, VestbjergLokalplan 5-6-101

Maj 2011

Vejledning ....................................................................................................................................... 4Redegørelse ..................................................................................................................................... 5Lokalplanens baggrund og formål ....................................................................................................... 5Lokalplanområdet ............................................................................................................................. 6Lokalplanområdets omgivelser ........................................................................................................... 6Lokalplanens indhold ......................................................................................................................... 6Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning ................................................................... 9Befolkningens levevilkår og materielle goder ........................................................................................ 9Menneskers sundhed......................................................................................................................... 9Klimatiske faktorer ......................................................................................................................... 10Landskab ...................................................................................................................................... 10Biologisk mangfoldighed, fauna og flora ............................................................................................. 10Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv ...................................................................................... 11Grundvand, overfladevand og jordbund ............................................................................................. 11Teknisk forsyning ............................................................................................................................ 12Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning ................................................................. 14Servitutter ..................................................................................................................................... 14Lov om miljøvurdering af planer og programmer ................................................................................. 15

Planbestemmelser .......................................................................................................................... 17Indledning ..................................................................................................................................... 171. Formål .................................................................................................................................... 182. Område og zonestatus ............................................................................................................. 183. Arealanvendelse ....................................................................................................................... 184. Udstykning .............................................................................................................................. 205. Bebyggelsens placering og omfang ............................................................................................. 206. Bebyggelsens udseende ............................................................................................................ 207. Ubebyggede arealer .................................................................................................................. 228. Veje, stier og parkering ............................................................................................................. 239. Tekniske anlæg ........................................................................................................................ 2310. Miljø ....................................................................................................................................... 2411. Grundejerforening .................................................................................................................... 2412. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ......................................................................... 2413. Lokalplan og byplan vedtægt ...................................................................................................... 2514. Servitutter ............................................................................................................................... 2515. Retsvirkninger .......................................................................................................................... 25Vedtagelse..................................................................................................................................... 25

Bilag ............................................................................................................................................. 27Anvendelseskatagorier, Bilag A ......................................................................................................... 27Støj fra trafik, Bilag C ..................................................................................................................... 29Parkeringsnormer, Bilag F ................................................................................................................ 31Matrikelkort, Bilag 1 ........................................................................................................................ 33Arealanvendelse, Bilag 2 ................................................................................................................. 35

VejledningHvad er en lokalplan? ........................................................................................................................ 4

RedegørelseLokalplanens baggrund og formål ....................................................................................................... 5Lokalplanområdet ............................................................................................................................. 6Lokalplanområdets omgivelser ........................................................................................................... 6Lokalplanens indhold ......................................................................................................................... 6Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning .................................................................... 9Befolkningens levevilkår og materielle goder ........................................................................................ 9Menneskers sundhed......................................................................................................................... 9Klimatiske faktorer ......................................................................................................................... 10Landskab ...................................................................................................................................... 10Biologisk mangfoldighed, fauna og flora ............................................................................................. 10Arkæologisk arv, kulturarv, arkitektonisk arv ...................................................................................... 11Grundvand, overfladevand og jordbund ............................................................................................. 11Teknisk forsyning ............................................................................................................................ 12Tilladelser eller dispensa tio ner i medfør af anden lovgivning ................................................................. 14Servitutter ..................................................................................................................................... 14Lov om miljøvurdering af planer og programmer ................................................................................. 15

PlanbestemmelserIndledning ..................................................................................................................................... 171. Formål .................................................................................................................................... 182. Område og zonestatus .............................................................................................................. 183. Arealanvendelse ....................................................................................................................... 184. Udstykning .............................................................................................................................. 205. Bebyggelsens placering og omfang ............................................................................................. 206. Bebyggelsens udseende ............................................................................................................ 207. Ubebyggede arealer .................................................................................................................. 228. Veje, stier og parkering ............................................................................................................. 239. Tekniske anlæg ........................................................................................................................ 2310. Miljø ....................................................................................................................................... 2411. Grundejerforening .................................................................................................................... 2412. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug ......................................................................... 2413. Lokalplan og byplanvedtægt ...................................................................................................... 2514. Servitutter ............................................................................................................................... 2515. Retsvirkninger .......................................................................................................................... 25Vedtagelse..................................................................................................................................... 25

BilagAnvendelseskategorier, Bilag A * ...................................................................................................... 27Støj fra trafik, Bilag C * ................................................................................................................... 29Parkeringsnormer, Bilag F * ............................................................................................................. 31* Bilagene stammer fra kommuneplanen. I lokalplanen er de medtaget i relevante uddrag.

Matrikelkort ............................................................................................................................. Bilag 1Arealanvendelse ....................................................................................................................... Bilag 2Illustrationsskitse ..................................................................................................................... Bilag 3

Vejledning

Maj 2011 4

Hvad er en lokalplan?Lokalplaner skal styre den fremtidige udvikling i et område og give borgerne og byrådet mulighed for at vurdere konkrete tiltag i sammenhæng med planlæg-ningen som helhed.

I en lokalplan fastlægger byrådet bestemmelser for, hvordan arealer, nye bygninger, beplantning, veje, stier osv. skal placeres og udformes inden for et bestemt område. Lokalplanen består af:

Redegørelsen, hvor baggrunden og formålet med lokalplanen beskrives, og der fortælles om lokalplanens indhold. Herudover redegøres der bl.a. også for de mil-jømæssige forhold, om hvor dan lokalplanen forholder sig til anden planlægning, og om gennemførelse af lokalplanen kræver tilladelser eller dispensationer fra andre myndigheder.

Planbestemmelserne, der er de bindende bestemmel-ser for områdets fremtidige anvendelse. Illustrationer samt tekst skrevet i kursiv har til formål at forklare og illustrere planbestemmelserne og er således ikke direkte bindende.

Bilag:Matrikelkort, der viser afgrænsningen af området i forhold til skel.

Arealanvendelseskort, der viser, hvordan området er disponeret. Kortet hænger nøje sammen med lokal-planbestemmelserne og er bindende.

Illustrationsskitse, der viser eksempel på, hvordan bebyggelse og anlæg kan udformes efter planen. Illu-strationsskitsen er til vejledning og inspiration og er derfor ikke bindende.

Øvrige bilag. Lokalplanen indeholder herudover føl-gende bilag: Anvendelseskategorier, Støj fra trafik, Parkeringsnormer, som uddyber eller illustrerer lokal-planbestemmelserne.

Hvornår laves der lokalplan?Planloven bestemmer, at byrådet har pligt til at lave lokalplan, før der gennemføres større udstykninger eller større bygge- og anlægsarbejder, herunder nedrivning af byggeri. Endvidere når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, eller når der skal overføres arealer fra landzone til byzone.

Byrådet har ret til på ethvert tidspunkt at beslutte at udarbejde et lokalplanforslag.

LokalplanforslagetNår byrådet har udarbejdet et forslag til lokalplan offentliggøres det i mindst 8 uger. I den periode har borgerne lejlighed til at komme med bemærkninger, indsigelser eller forslag til ændringer. Når offentlig-hedsperioden er slut vurderer byrådet, i hvilken ud-strækning man vil imødekomme eventuelle indsigelser og ændringsforslag. Herefter vedtages planen endeligt.

Hvis byrådet, på baggrund af de indkomne indsigel-ser eller efter eget ønske, vil foretage så omfattende ændringer, at der reelt er tale om et nyt planforslag, starter pro ce duren forfra med offentliggørelse af et nyt lokalplanforslag.

Den endelige lokalplanNår byrådet har vedtaget lokalplanen endeligt og be-kendtgjort den i avisen, er den bindende for de ejen-domme, der ligger inden for lokalplanens område. Det betyder, at der ikke må etableres forhold i strid med planens bestemmelser.

Lovlig eksisterende bebyggelse eller lovlig anvendelse, som er etableret før lokalplanforslaget blev offentlig-gjort, kan fortsætte som hidtil, selvom det er i strid med lokalplanen - også efter ejerskifte.

Lokalplanen medfører ikke pligt til at gennemføre de bebyggelser eller anlæg, der er beskrevet i planen.

RetsvirkningerLokalplanens retsvirkninger er nærmere beskrevet i afsnittet Retsvirkninger i lokalplanen.

Maj 2011 5

Redegørelse


Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:5.000. Luftfoto optaget 2009.

Lokalplanens baggrund og formål

Lokalplanen giver mulighed for, at der langs den sydlige del af Stråtaget kan udstykkes ca. 9 parcelhusgrunde på max. 2.500 m2 og at resten af området her udlæg-ges som fællesareal / naturområde.

I den oprindelige plan (lokalplan 14-008 fra 1986), var området udlagt til tæt-lav bebyggelse med plads til ca.

35 boliger. Den sydlige del af området er eng, og det har vist sig at være problematisk at bygge her pga. ustabile jordbundsforhold.

Lokalplanen omfatter også den eksisterende udstykning mellem Tagskægget-Stråtaget og jernbanen. Dette område er medtaget for at justere lokalplanbestem-melserne i forhold til bl.a. flere tinglyste deklarationer for området. Samtidig er det muligt at ophæve hele

eng

eng

regnvands-

bassin

parcelhuse

tæt-lav

landbrug

parcelhuse

parcelhuse

sti ti l skole, institutioner, idræt, Hammer Bakker mv.

BAKMØLLEVEJ

HIR

TSH

ALSM

OTO

RV

EJE

N

landbrug

MEJL

STED

VEJ

STRÅTAGET

STR

ÅTA

GET

TA

GSK

ÆG

GET

VESTBJERG SKOLESTI

Hos

trup

-Van

ggrø

ften

bus-stop

bus-stop

Redegørelse

Maj 2011 6


Regnvandsbassinet i delområde C.

den eksisterende lokalplan 14-008 samt de bebyg-gelsesregulerende bestemmelser i deklarationen fra 28.09.2000. Det betyder, at nærværende lokalplan bliver det fremtidige administrationsgrundlag.

Lokalplanområdet

Der henvises til luftfoto side 5.

Den nordvestlige del af området (boligvejene Tagskæg-get og Stråtaget) er næsten færdigudbygget med 17 parcelhuse, de fleste på relativ små grunde. Langs jernbanen og Bakmøllevej er der anlagt / planlagt en beplantet jordvold.

I områdets sydvestlige del ligger et stort regnvands-bassin / forsinkelsesbassin. Den øvrige del af arealerne her er ubebyggede og henligger hovedsagelig i græs.

Fra Stråtaget falder terrænet mod syd fra ca. kote 11 til ca. kote 5.

Bortset fra banearealet ligger området i byzone. Med lokalplanens endelige vedtagelse overføres landzone-arealet til byzone

Lokalplanområdets omgivelser

Der henvises til luftfoto side 5.

Godt hundrede meter vest for lokalplangrænsen ligger Hirtshalsmotorvejen.

Nord for lokalplanområdet ligger Bakmøllevej og nord herfor er der natur- og landbrugsarealer.

Mod øst er der parcelhuskvarter. Fra lokalplanområdet fører en niveaufri hovedsti til institutioner, skole, og idrætshal og via en stibro videre til naturområderne i Hammer Bakker.

Mod syd-sydøst ligger der en større landbrugsejendom.

Lokalplanens indhold

Delområde A1 og A2, se Bilag 1 og 2Den nord-vestlige del af lokalplanområdet (delområde A1 og A2), udlægges til åben-lav og tæt-lav bebyg-gelse, hovedsagelig til parcelhuse på relativ små grunde. Uanset de fastsatte bebyggelsesprocenter (30 for åben-lav og 40 for tæt-lav boligbebyggelse) må der på

Maj 2011 7

Redegørelse


Eksempler på eksisterende parcelhuse på Tagskægget og Stråtaget.

hver parcel opføres min. 200 m2 bruttoetageareal samt carport/garage o.l. efter Bygningsreglementets bestem-melser. Bygningshøjden er fastsat til max. 7,50 m. På de 4 nordvestlige parceller i delområde A1 (mærket med * på Bilag 2) må opføres bebyggelse i 1½ etage med taghældning på 40-45o. Bebyggelsen på de øvrige parceller må kun opføres i 1 etage med taghældning på 20-30o. Arealerne mærket med P ved indkørslen til delområde A1 og A2 er udlagt til parkering.

I den eksisterende deklaration er fastlagt et 5 m bredt beplantningsbælte langs stamvejen Stråtaget-Tag-skægget. Denne bestemmelse i deklarationen ophæves med lokalplanens endelige vedtagelse. I nærværende lokalplan er der ikke fastsat en lignende bestemmelser, dels fordi parcelhusgrundene er relativ små, og dels fordi der i forvejen er et bredt rabatareal med allétræer langs stamvejen Stråtaget-Tagskægget. Der fast-lægges dog en byggelinje på 2,50 m langs stamvejen.

Delområde B, se Bilag 1 og 2I den sydlige del af lokalplanområdet (delområde B) kan der udstykkes store parceller på min. 1.500 m2 og max. 2.500 m2. På hver parcel må opføres max. 350 m2 bruttoetageareal samt carport/garage o.l. efter Bygningsreglementets bestemmelser. Bygningshøjden er fastsat til max. 8,50 m, og der må kun opføres én bolig pr. parcel i max. 2 etager.

De 3 områder langs Stråtaget, som er mærket med P på Bilag 2, skal anvendes som adgangsareal for de omliggende parceller. Her ud over kan der på disse arealer anlægges parkering og indrettes miljøstationer.

Den sydlige del af delområde B skal, i den udstrækning arealet ikke udstykkes til parcelhusgrunde, henligge som fællesareal i naturlig sammenhæng med opholdsarealet / naturområdet syd for.

Bebyggelsen på storparcellerne placeres hævet over de lave engområder, og kommer til at danne Vestbjergs afgrænsning mod syd. I lokalplanen er lagt vægt på, at bebyggelsen fremstår markant og homogent i grønne omgivelser. Bygningerne skal derfor have en kubistisk arkitektur, med ensartet materialevalg og farver. Ek-sempler herpå er vist side 8 og 21. Bygningerne skal tilpasses terrænet, og ikke omvendt. Der må, med andre ord, kun ske uvæsentlige terræntilpasninger. For de vestligste grunde, hvor der er terrænfald allerede ved indkørslen fra Stråtaget, er kommunen indstillet på at give tilladelse til terræntilpasning, således at

Redegørelse

Maj 2011 8


byggemulighederne bliver som for de øvrige grunde langs Stråtaget.

Facader på beboelsesbygninger, garager og carporte skal udføres i blank mur af teglsten eller med pudsede eller vandskurede facader, som males eller kalkes. Mindre bygningsdele (max. halvdelen af den enkelte bygning) kan udføres i andre materialer. Ingen byg-ningsdele må dog udformes af rundtømmer og / eller med krydsende hjørner.

Facader på beboelsesbygninger, garager og carporte skal fremstå i hvid og / eller mellem-grå farve. Vin-duesrammer, døre, apteringer mv. kan også fremstå i sort farve. Bygningsdele der opføres i træ må endvidere fremstå i træets naturlige farve. Enkelte arkitektoniske elementer kan tillige males i andre farver (eksempelvis som vist på villa Sæby Strand s. 8 eller som på Villa Kjelberg s. 21).

Beboelsesbygninger, garager og carporte skal opføres med en max. taghældning på 15o. Synlige tagflader skal beklædes med zink med stående false, eller med sort pap med listedækning.

Facader og tage på øvrig bebyggelse (som fx skure) må også udføres i andre materialer og med anden taghældning. Farver skal være som på beboelsesbyg-ninger, jf. ovenfor. Vinduesrammer, døre, apteringer mv. kan også fremstå i sort farve. Skure mv. der opføres i træ må endvidere fremstå i træets naturlige farve. Ovenstående bestemmelser gælder ikke for drivhuse og tekniske anlæg.

Solpaneler skal indgå som en integreret arkitektonisk del af husene - alternativt placeres på jorden, så de ikke er synlige fra naboarealerne.

Delområde C, se Bilag 1 og 2.Den vestlige del af lokalplanområdet (delområde C) er til tekniske anlæg i form af jernbane, veje, stier, støjafskærmning og regnvandsbassin.

Øvrige områder, se Bilag 1 og 2.Arealer, der ikke udstykkes til boligbebyggelse eller tekniske anlæg (dvs. arealer, der ikke er omfattet af delområde A1, A2, B eller C) udlægges til fællesarealer (opholdsarealer, naturområder, samt støjafskærmning mod banen og Bakmøllevej).

Hasserishuset - Nørkær + Poulsen, arkitekter maa.

HN 38 - Nørkær + Poulsen, arkitekter maa.

Sæby Strand - Nørkær + Poulsen, arkitekter maa.

Villa Søhus - Nørkær + Poulsen, arkitekter maa.

Maj 2011 9

Redegørelse


Lokalplanens sammenhæng med anden fysisk planlægning

Se også afsnittet Miljøvurdering af planer og pro-grammer, side 15.

KommuneplanenLokalplanen er omfattet af kommuneplanens ramme-område 5.6.B1 Stråtaget m.m. og rammeområde 5.6.T1, Station m.m. Lokalplanen er i overensstem-melse med disse rammer.

Lokalplan 14-008Med den endelige vedtagelse af lokalplan 5-6-101 ophæves hele lokalplan 14-008, Boligområde, Strå-taget og Tagskægget, vedtaget af Aalborg Byråd 10.02.1986.

Bolig- og befolkningsprognoseInden for lokalplanens delområde B forventes opført 9 nye boliger, hvilket svarer til omkring 1/3 af det oprindeligt planlagte antal. Boligtallet er reguleret i kommunens befolkningsprognose 2010.

Skole og institutionerDer er følgende muligheder for børnepasning, skolegang og service i Vestbjerg:

- DaginstitutionenStokrosen, Stokrosevej 8 (37 børn).

- BørnehavenMyretuen, Niels Lyhnes Vej 4 (80 børn).

- BørnehavenBakkely, Bakkelyvej 32-34 (42 børn).

- Børnehave,Vindfløjen1 (under opførelse).

- VestbjergSkole, Bakmøllevej 280 og idrætshal ligger i gå-/ cykelafstand på ca. 1 km. Skolen har 0.-9. klassetrin (ca. 450 elever) og DUS-ordninger.

- VestbjergAktivitetsCenter, Marie Grubbes Vej 6A er et brugerstyret hus med mange kreative aktiviteter. Det hele organiseres af Centerrådet og mange frivillige hjælpere. Huset henvender sig derfor til selvhjulpne pensionister.

Befolkningens levevilkår og materielle goder

BoligforholdDe nye boliger langs Stråtaget bliver fritliggende en-familiehuse på store grunde. Boligerne placeres langs Vestbjergs sydligste afgrænsning mod det lavtliggende flade landskab. Mod syd er der god udsigt til Nørre-sundby.

Svage befolkningsgrupperBoligerne opføres individuelt og kan tilpasses den en-keltes formåen og behov. Der udlægges relativ store fællesarealer, især mod syd. På fællesarealerne er der mulighed for at indrette områder til leg og ophold.

Adgang til uddannelse, arbejde og indkøbsmu-lighederBoligerne placeres tæt på byens skole, institutioner, idrætsfaciliteter og centerfunktioner. Det hele kan nås via bl.a. et sammenhængende stinet med niveaufri krydsning af de større veje.

Nærmeste busstoppested findes på Mejlstedvej ved Vestbjerg Skolesti (se luftfoto side 5) i en afstand af 400-700 m fra lokalplanområdet. Bussen har bl.a. forbindelse til Aalborg City. Kommunens målsætning på max. 400 m til nærmeste stoppested er altså kun opfyldt for en lille del af lokalplanområdet.

ErhvervDer ligger et husdyrbrug på hjørnet af Stråtaget / Mejlstedvej.

KulturTæt ved skolen er der Menighedshus. Skolen og idræts-hallen anvendes til mange fritidsaktiviteter. Ved Jørgen Steins Vej er der idrætsklub og tennisbaner.

Menneskers sundhed

Støj fra trafik.Nord for lokalplanområdet ligger Bakmøllevej, med en årsdøgnstrafik i 2009 på ca. 3.000 biler. Biltrafikken er faldende og der forventes i 2020 (kommuneplanens tidshorisont) en årsdøgnstrafik på 2.700 biler.

Vest for lokalplanområdet og i en afstand af ca. 200 m til den kommende boligbebyggelse, ligger Hirtshalsmo-torvejen med en årsdøgnstrafik i 2009 på ca. 13.200

Redegørelse

Maj 2011 10


biler. Fremskrevet til 2020 giver det en årsdøgnstrafik på 16.000 biler.

For begge veje er trafikstøjniveauet højere end de tilladte grænseværdier, jf. Bilag C. Det skal dokumenteres, at de vejledende støjgrænser for trafikstøj overholdes på udendørs opholdsarealer og indendørs i opholdsrum. Til brug for denne beregning skal årsdøgnstrafikken år 2020 anvendes.

Støj og vibrationer fra jernbane.Jernbanen forløber langs lokalplanens vestskel. Lo-kalplanen indeholder bestemmelser om, at der ikke må anlægges arealer til støjfølsomme formål (som fx opholdsarealer), hvor støjen fra jernbanen overstiger Lden 64 dB, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau). Samtidig skal sikres, at støjen indendørs i sove- og opholdsrum ikke overstiger Lden 33 dB.

Luftkvalitet mv.100 m øst for lokalplanens delområde B ligger et hus-dyrbrug på 100 dyreenheder. Der er tale om et blandet brug primært med kvæg. Det kan ikke udelukkes at der vil forekomme gener, som kan påvirke de nye boliger. Dog ligger husdyrbruget lige så tæt på eksisterende parcelhuse mod nord og øst.

TrafiksikkerhedDe 9 nye boliger langs den sydlige strækning af Strå-taget får adgang til Stråtaget via 3 fælles udkørsler.

Friluftsliv og rekreative interesserFra lokalplanområdet er der relativ kort afstand til de store skov- og naturområder i Hammer Bakker mod øst og Vang Skov mod nord-vest.

Ved Vestbjerg Skole er der idrætshal samt bold- og atletikbaner og syd for Mejlstedvej er der sportsanlæg med bl.a. fodboldbane og tennisanlæg.

Inden for lokalplanområdet etableres der stiforbindelser, så der bliver adgang til fællesarealerne / naturområ-derne syd for Stråtaget.

Klimatiske faktorer

Energiforbrug (CO2)Lokalplanen giver mulighed for, at de nye boliger kan orienteres frit i forhold til sol og vind.

VandstandsstigningerGrundvandsspejlet langs Stråtaget er, på baggrund af boringer foretaget i januar 2010, konstateret i en dybde på 2 - 3 m, men varierer formentlig en del afhængig af nedbør og årstid. Længere mod syd, på de egent-lige engarealer, ligger grundvandsspejlet umiddelbart under terræn.

Landskab

Landskabelig værdi/æstetisk ændringBebyggelsen syd for Stråtaget (delområde B, se Bilag 2) placeres på det højtliggende terræn langs bakke-kammen. Terrænet syd for fastholdes som overvejende engareal. Her kan der dog etableres (regnvands)sø og afgrænses mindre arealer til leg / ophold, herunder også stiforbindelse på tværs af området, jf. illustrati-onsskitsen side 19.

Eventuel nyplantning i området bliver i form af hjem-mehørende træer og buske og grupperet, så hoved-indtrykket af åben eng fastholdes.

Støjvold mod jernbane / motorvej / Bakmøllevej skal landskabelig tilpasses forholdene og med vegetation, som er naturligt forekommende på stedet.

Omkring regnvandsbassinet i delområde C (se Bilag 2) er der et dige, som helt eller delvist kan indgå som en del af støjskærmen mod jernbane og motorvej.

SkoveAf Bilag 1 fremgår, at et lille DSB-ejet areal langs jern-banen er fredskov (del af delområde C).

Biologisk mangfoldighed, fauna og flora

Beskyttet naturDen sydlige del af lokalplanområdet er omfattet af Naturbeskyttelseslovens § 3 som fersk eng og det eksisterende regnvandsbassin som mose. Eventuelle ændringer af de beskyttede arealer forudsætter derfor, at der opnås dispensation fra beskyttelsen. Da området er planlagt til boligformål og tekniske anlæg og det er overført til byzone før 1992 er det kun ændringer af den ferske eng til landbrugsformål, der kræver dispensation fra Naturbeskyttelseslovens bestemmelser. Den plan-lagte anvendelse af engen til boligformål og tekniske anlæg kan altså gennemføres, uden at det kræver en dispensation fra Naturbeskyttelseslovens § 3.

Maj 2011 11

Redegørelse


Arkæologisk arv, kulturarv, arkitekto-nisk arv

Arkæologiske værdierNordjyllands Historiske Museum har i september 2010 foretaget en arkæologisk undersøgelse af området syd for Stråtaget (delområde B samt engarealet syd for).

Museet kunne konstatere, at størstedelen af det under-søgte areal har været omfattende påvirket af sandflugt gennem tiden, og der er kun fundet enkelte spor af ildgruber af uvis datering og funktion.

På baggrund af forundersøgelsen konkluderer Museet, at de ikke har yderligere interesse i arealet, som således er frigivet til den planlagte bebyggelse mv.

Skulle man efterfølgende ved byggemodning eller i forbindelse med byggeri alligevel træffe på fortidsmin-der, vil udgiften til en arkæologisk udgravning påhvile Kulturarvsstyrelsen.

Grundvand, overfladevand og jordbund

GrundvandsinteresserLokalplanen omfatter et område med begrænsede drik-kevandsinteresser. I den nordøstlige del er der dog et mindre område med drikkevandsinteresser.

Vandløb og søerDet offentlige vandløb Hostrup-Vanggrøften løber vest for lokalplanområdet (mellem jernbanen og motorve-jen). Vandløbet er målsat B1, gyde- og yngelopvækst-vand for laksefisk. Gennemførelsen af lokalplanen vil ikke få konsekvenser for vandløbet.

Håndtering af overfladevandUdstykningsområdet (delområde B) er omfattet af kommunens spildevandsplan og angivet som planlagt separatkloakeret. Overfladevand skal afledes til Aalborg Forsyning, Kloak A/S' spildevandsledning i Tagskægget og Stråtaget, hvorfra det ledes til Lindholm Å.

Udstykningsområdet omfatter et areal på ca. 7 ha. Udgangspunktet for meddelelse af nye udledningstil-ladelser af overfladevand er, at udledningen neddrosles til 1 liter/sek. pr. ha, samt at overfladevandet inden udløb renses, svarende til den rensegrad, der kan opnås i et veldimensioneret, vådt bassin med dykket afløb. Kravet om dykket afløb er formuleret ud fra ønsket om

at sikre vandløbet, som skal modtage overfladevandet, mod forurening af olie og andre flydestoffer.

Overfladevandet bør så vidt det er muligt håndteres lokalt. Dette kan gøres ved at anvende LAR-løsninger (Lokal Afledning af Regnvand).

LAR (Lokal Afledning af Regnvand)Aalborg Byråd vedtog d. 24. juni 2008 "Lokal indsats for en bæredygtig udvikling - Bæredygtighedsstrategi 2008-11". Af strategien fremgår, at regnvand fremover skal anvendes som en gevinst for byens rum og i mu-ligt omfang bortledes lokalt. Det er desuden et mål, at udledningen af tungmetaller og miljøfremmede stoffer senest i 2012 skal være faldende. Derfor skal LAR-løsninger anvendes i så stor udstrækning som mulig. Erfaringer med brug af LAR har vist, at dette i høj grad bidrager til at reducere udledningerne til vandmiljøet, og hvis LAR-løsningerne indarbejdes naturligt i miljøet, opfattes de af borgerne som en gevinst for området.

Der findes en række muligheder for at håndtere ned-børen inden for lokalplanområdet, bl.a.- Permeabel belægning med mulighed for nedsivning.- Opsamling og anvendelse af regnvand til fx vanding

af beplantning i tørre perioder.- Faskine med nedsivning af overfladevand.- Regnbede, som er beplantede bede, hvor overfla-

devandet kortvarigt kan opholde sig, før det siver ned.

- Render, lunker og grøfter, der kan anlægges i natur-lige lavninger eller i forbindelse med fast belægning, og som bidrager til fordampning og nedsivning. Render og grøfter kan stå i forbindelse med våde eller tørre bassiner.

- Regnvandsbassin med efterfølgende absorbti-onsanlæg, hvor der sker en filtrering/rensning af overfladevand, før det udledes til vandløbet.

- Kontrollerede stuvnings- / oversvømmelsesarealer med lav vanddybde til kraftig regnskyl i fx grønne områder eller parkeringsarealer.

- Forsinkelsesbassiner, der etableres som permanente regnvandssøer.

LAR-løsninger skal indpasses æstetisk og funktionelt til de enkelte arealer. Fx kan det betyde, at der kan etableres render med fast belægning til regnvandsaf-vanding i områder, hvor befæstigelsen er markant, og udtrykket derfor stemmer overens med dette område. Ligeledes vil fx grønne græsklædte grøfter, lunker eller hulninger i terrænet være naturlige, hvor befæstigelsen ikke er markant eller ikke eksisterende.

Redegørelse

Maj 2011 12


Ved neddrosling af overfladevand kræves et vist bas-sinvolumen, der er afhængig af arealets størrelse, hvor meget af arealet, der er befæstet, og hvilken befæstelse / belægning, der er. Flisegange med græs eller stor afstand mellem fliserne leder mindre vand væk end fx asfalterede veje. Befæstelsesgraden af det ca. 2,5 ha store udbygningsområde er derfor umiddelbart bestem-mende for, hvor stor regnvandsbassinet skal være. Ved at lave lokale løsninger for regnvandshåndtering, kan størrelsen af bassinet reduceres.

Såfremt grundejerne ønsker det, kan LAR-løsningerne og det våde regnvandsbassin etableres som et privat spildevandsanlæg. Gevinsten for grundejeren er, at der kan opnås en reduktion i tilslutningsbidraget på 40 % under visse forudsætninger. Den ene forudsætning kan være, at der overhovedet ikke afledes regnvand fra et område. Den anden kan være, at der etableres en særskilt udledning fra anlægget direkte til et vandløb og uden om den offentlige regnvandskloak. Grundejerne skal da oprette et spildevandslaug med vedtægter, der sikrer vedligeholdelsen af LAR-løsningerne. Vedtægter-ne skal indsendes til Aalborg Kommune til godkendelse, før områdets status kan ændres i spildevandsplanen.

Deciderede nedsivningsanlæg som faskiner m.m. kræ-ver en tilladelse, men diffus nedsivning, som den der sker ved permeable belægninger, grøfter og render m.m. kræver ikke særskilt tilladelse.

Inden eventuel grundvandssænkning i byggefasen skal det undersøges, om der er risiko for okkerforurening.

Jordforurening, jordhåndtering og -flytningDer er 1. januar 2008 indført nye regler om område-klassificering. På www.skidt.dk kan man se, at lokal-planområdet ikke er omfattet af områdeklassificering.

Der er ved lokalplanens udarbejdelse ikke oplysninger om jordforurening inden for lokalplanområdet.

Hvis der i forbindelse med bygge- og anlægsarbejde kon-stateres tegn på jordforurening, skal arbejdet standses og kommunens Teknik- og Miljøforvaltning underrettes. Herefter vurderes det, om der skal fastsættes vilkår inden arbejdet kan genoptages. Der henvises til Miljø-beskyttelseslovens § 21 og Jordforureningslovens § 71.

Teknisk forsyning

SpildevandDen største del af lokalplanområdet er omfattet af kom-munens spildevandsplan og angivet som henholdsvis separatkloakeret og planlagt spildevandskloakeret. Lokalplanområdets sydlige del ligger uden for spilde-vandsplanens opland.

Spildevand fra den sydlige del af lokalplanområdet vurderes ikke at kunne afledes til det eksisterende kloaksystem i Stråtaget på tilfredsstillende vis. Den sydlige del af lokalplanområdet vil derfor ikke blive inddraget under Spildevandsplanen. Spildevandspla-nens oplandsgrænse vil blive justeret, således at den nordlige del af delområde B vil være omfattet.

Illustrationen side 13 viser afløbsledninger, fjernvarmeledninger og el-ledninger med deklarationsbælter. Illustrationen er vej-ledende og gælder pr. juli 2010. Aalborg Kommune kan ikke drages til ansvar for eventuelle fejl og mangler på illustrationen.

Ud over de viste ledningsanlæg har kommunen kendskab til følgende inden for lokalplanens område:Vestbjerg Vandværk I/S har oplyst, at der på den øst-vestgående del af Stråtaget (langs sydsiden af vejen) ligger en vand-ledning som fortsætter vestpå på tværs af jernbanen og motorvejen. På den nord-sydgående del af Stråtaget-Tagskægget (langs den vestlige side af vejen) ligger der også vandledning. I lokalplanens delområde A1 og A2 ligger vandledningerne i vejen/rabatten.

Der er endvidere registreret lysleder-/ tele- / fiber-kabel gennem området.

Ledningsanlæg kan indskrænke byggemulighederne på parcellerne. Ejere og bygherrer kan få mere præcise oplysninger hos de relevante forsyningsselskaber.

Maj 2011 13

Redegørelse


Bakmøllevej

Vestbjerg Skolesti

regnvands-bassin

2x2 m

2x4 m

2x2 m

2x2

m

2x2

m

2x6

m

2x2 m2x2 m

Tags

tien

Hirts

hal

smot

orve

jen

Stråtaget

Tagskægget

Lokalplangrænse

Deklarationsbælte

Afløbsledninger

Fællesledning

Spildevandsledning

Regnvandsledning

Elledninger

Elkabel

Højspændingsledning

Fjernvarmeledninger

Fjernvarmeledning

Mål i A4-format1:3.000

0 10050 m

Redegørelse

Maj 2011 14


Renovation

Af hensyn til fremkommeligheden i området skal kø-reveje for renovationsbiler og vendepladser indrettes efter Renovationsvæsenets regulativer, som findes på www.skidt.dk.

Af hensyn til arbejdsmiljøet skal transportvejene mel-lem afhentningssted og renovationsbilerne leve op til kravene i Renovationsvæsenets regulativer, som findes på www.skidt.dk. Yderligere oplysninger findes på www.skidt.dk eller på tlf. 9931 4955.

OpvarmningBebyggelsen skal tilsluttes et kollektivt varmeforsy-ningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning.

Tilladelser eller dispensationer i medfør af anden lovgivning

TrafikreguleringDer kan ikke, uden samtykke fra politiet, gives tilladelse til udførelse af vejanlæg m.m., der kan have væsentlig betydning for færdselens sikkerhed og afvikling (se Færdselslovens § 100).

Servitutter

Ejere og bygherrer må selv sikre sig overblik over tinglyste servitutter, der har betydning for bygge- og anlægsarbejder. Man skal være opmærksom på, at ikke alle rør, kabler eller ledninger er tinglyst. Derfor bør relevante forsyningsselskaber høres, inden jordarbejder påbegyndes. Det kan fx dreje sig om elkabler, telefon-, tele- og TV-kabler, vandled ninger, fjernvarmeledninger, gasledninger og spildevandsledninger. Kommunen kan være behjælpelig med at oplyse, hvilke forsy nings-selskaber, der dækker det pågældende område.

Ved udarbejdelsen af lokalplanen er registreret flg. tinglyste og ikke tinglyste servitutter, som kan have betydning for bygge- og anlægsarbejde inden for lo-kalplanområdet.

Aalborg Kommune gør opmærksom på, at man ikke påtager sig ansvaret for eventuelle fejl og mangler i oversigten eller for, at de ledninger, servitutarealer mv., der er vist på illustrationen side 13 er korrekte.

Matr. nr. 6 ev, 6 ex, 6 ey, 6 ez, 6 eæ, 6 eø, 6 fa, 6 fb, 6 fc, 6 fd, 6 fe, 6 ff, 6 fg, 6 fh, 6 fz, 6 gb, 6 gc, 6 gd, 6 gf, 6 gg, 6 gh, 6 gi, 6 gl, 6 gm, 6 gn, 6 go, 6 gp, 6 gq, 6 gr, 6 gs, 6 gt, 6 gv, 6 gx, 6 hc, 6 hd, 6 hf , Melsted By, SulstedTinglyst: 27.04.1976Titel: Deklaration vedr. bebyggelse, benyttelse, forsyningsledninger mv.Påtaleberettiget: Ejerlavene og Aalborg Kommune.Ophævelse: I forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse ophæves deklarationens afsnit A og B inden for lokalplanens område (jf. lokalplanens pkt. 14).

Matr. nr. 6 eæ, 6 eø, 6 fa, 6 fb, 6 fc, 6 fd, 6 fe, 6 ff, 6 fg, 6 fh, 6 fy, 6 gf, 6 gg, 6 gh, 6 gr, 6 gs, 6 hf, Melsted By, SulstedTinglyst: 16.07.1979Titel: Ekspropriation vedr. spildevandsledning.Påtaleberettiget: Aalborg Kommune.

Matr. nr. 6 gb, 6 gc, 6 gd, 6 gf, 6 gg, 6 gh, 6 gi, 6 gl, 6 gm, 6 gn, 6 go, 6 gp, 6 gq, 6 gr, 6 gs, 6 gt, 6 gv, Melsted By, SulstedTinglyst: 28.09.2000Titel: Deklaration vedr. bebyggelse mv.Påtaleberettiget: Aalborg Kommune.Ophævelse: I forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse ophæves deklarationens i sin helhed (jf. lokalplanens pkt. 14).

Matr. nr. 6 a, 6 fg, 6 fh, 6 gh, 6 gi, 6 gx, 6 hd Melsted By, SulstedTinglyst: 10.09.2001Titel: Deklaration vedr. kloakledninger mv.Påtaleberettiget: Aalborg Kommune.

Matr. nr. 6 gf Melsted By, SulstedTinglyst: 18.02.2004Titel: Deklaration vedr. kloakledninger mv.Påtaleberettiget: Aalborg Kommune.

Øvrige bemærkninger vedr. servitutter:Matr. nr. 6 hc, Melsted By, Sulsted har Aalborg For-syning, Kloak A/S en ledning som ikke er tinglyst, idet matriklen pt. er offentlig vejareal. Ledningen er vist på illustrationen side 13.

Maj 2011 15

Redegørelse


Lov om miljøvurdering af planer og pro-grammer

Loven opstiller kriterier for, hvilke planer og program-mer, der kræver udarbejdelse af en miljøvurdering med det formål at fremme bæredygtig udvikling. Hvis en plan medfører en væsentlig indvirkning på miljøet, skal der, efter lovens bestemmelser, gennemføres en miljøvurdering.

Lokalplanen omfatter et projekt i lovens bilag 4, pkt. 10 b: Anlægsarbejder i byzone, herunder opførelse af butikscentre og parkeringspladser. Det vurderes dog samtidig, at planen er omfattet af lovens § 3, stk. 2, idet den fastlægger anvendelsen af et mindre område på lokalt plan. Der skal således kun gennemføres en miljøvurdering, hvis planen må antages at få en væ-sentlig indvirkning på miljøet.

Planen er derfor screenet i forhold til kriterierne nævnt i lovens bilag 2.

Planen er også vurderet i forhold til relevante mål i Aal-borg kommunes bæredygtighedsstrategi. Med smileys er nedenfor angivet, hvorvidt planen er i overensstem-melse med målene.

• CO2-udledning K Ny bebyggelse syd for Stråtaget kan orienteres frit i

forhold til verdenshjørnerne, hvilket giver mulighed for at udnytte fx sollyset aktivt i forbindelse med opvarmning og lysindfald. I lokalplanen stilles ikke krav om lavenergibyggeri.

• Reduktion af tungmetaller og miljøfremmede stoffer J

Lokalplanen giver mulighed for at aflede overflade-vand svarende til 1 liter/sek. pr. ha. Overfladevand skal renses i en vis form, inden det eventuelt udledes eller nedsives lokalt.

• Lokal håndtering af overfladevand J Lokalplanen giver mulighed for at etablere fx regn-

vandssø.

• Central håndtering af spildevand J Lokalplanen skal spildevandskloakeres. Spildevan-

det ledes til renseanlæg.

• Håndtering af affald K Affaldshåndtering skal ske som foreskrevet i Reno-

vationsvæsenets regulativer. Der stilles ikke særlige krav til affaldsindsamling.

• Naturværdier L Den nye bebyggelse placeres til dels på engarea-

ler. Den lavestliggende og naturmæssig set mest værdifulde del af engarealet opretholdes.

• Grøn lokalplanlægning J Lokalplanen indebærer, at min. 10 % af området

udlægges som fælles opholdsareal / naturområde (eng).

• Færre støjramte boliger J Der skal etableres støjafskærmning mod Bakmøl-

levej, Hirtshalsmotorvejen og jernbanen. Det skal dokumenteres at støjkravene kan overholdes.

• Cykelstier mv. K Lokalplanen ligger i direkte tilknytning til det sam-

menhængende stinet i Vestbjerg som fører til bl.a. skole og institutioner.

I forhold til miljøvurderingen er det vurderet, at neden-stående miljøforhold bliver påvirket ved gennemførelse af planen. Samlet vurderes det, at påvirkningerne ikke er væsentlige, og planen er således ikke omfattet af kravet om at udarbejde en miljøvurdering.

Befolkningens levevilkår og materielle goderLokalplanen giver mulighed for forskellige typer af frit-liggende boliger og fælles opholdsarealer. Der er nem adgang til byens sammenhængende stinet, til bus og vejnet, herunder motorvejen. Undervisning-, kultur-, fritidsaktiviteter og indkøbsmuligheder ligger inden for gå- eller cykelafstand. Det vurderes, at lokalplanen giver en række positive - dog ikke væsentlige - påvirkninger af befolkningens levevilkår og materielle goder.

Menneskers sundhedLokalplanen sikrer, at der etableres støjafskærmning for trafik- og jernbanestøj, så de vejledende grænse-værdier overholdes på udendørs opholdsarealer og indendørs i sove- og opholdsrum. Områdets beboere får let adgang til grønne områder og et veludbygget sti- og vejnet. Det kan ikke udelukkes at husdyrbruget på hjørnet af Stråtaget / Mejlstedvej vil give anledning til gener, som kan påvirke de nye boliger. Lokalplanen

Redegørelse

Maj 2011 16


vurderes at have både positiv, neutral og negativ - dog ikke væsentlig - påvirkning af menneskers sundhed.

Klimatiske faktorerLokalplanen giver mulighed for, at de nye boliger kan orienteres ideelt i forhold til sol og vind. Det har en positiv - men ikke væsentlig - påvirkning af energifor-bruget og dermed for udledningen af CO2.

LandskabDen hidtil gældende lokalplan giver mulighed for at opføre ca. 35 tæt-lave boliger i området. Efter nær-værende plan bliver der kun tale om en halv snes boliger placeres øverst langs bakkekammen, således at terrænet syd for kan fastholdes som overvejende engarealer. Lokalplanen vurderes at have en negativ / neutral - dog ikke væsentlig - påvirkning af landskabet.

Biologisk mangfoldighedDet forventes, at der etableres en sø på engarealet og at evt. ny beplantningen etableres, så oplevelsen af åbent engareal nogenlunde fastholdes. Dette vurderes at have en neutral / positiv - dog ikke væsentlig - på-virkning af den biologiske mangfoldighed.

Arkæologiske værdierAalborg Historiske Museum har gennemført en større, arkæologisk forundersøgelse. Museet er ikke stødt på fortidsminder under terræn.

OverfladevandDer tillades afledt overfladevand i normalt omfang. Der er åbnet mulighed for, at der sker en lokal håndtering af regnvand ved fx etablering af sø. Området bliver separatkloakeret. Dette vurderes at have en neutral / positiv - og ikke væsentlig - påvirkning af overfladevand.

Planbestemmelser


Maj 2011 17

Lokalplanområdets afgrænsning, mål 1:6000.

Indledning

Lokalplanens bestemmelser er bindende og tinglyses på de ejendomme, der omfattes af lokalplanen. Tekst i kursiv har til formål at forklare og illustrere lokalplan-

bestemmelserne. Tekst skrevet i kursiv er altså ikke lokalplanbestemmelser og er således ikke bindende.

Bakmøllevej

5-6-101

Mejlstedvej

Tags

tien

Bakmøllevej

Hirts

hal

smot

orve

jen

Van

g M

ark

Vin

dflø

jen

Tagskægget

Stråtaget

Vestbjerg Skolesti

Stakladen

Svalegangen

1:6.000

100 m

Planbestemmelser


Maj 2011 18

1. Formål

Lokalplanens formål er at sikre

1.1 at den nordlige del af området (delområde A1 og A2, se Bilag 1 og 2) må anvendes til tæt-lav og / eller åben-lav boligbebyggelse.

1.2 at den sydlige del af området (delområde B, se Bilag 1 og 2) må anvendes til åben-lav bebyggelse på store parceller. Bebyggelsen skal placeres min. 5 m fra Stråtaget og fra naboskel (jf. pkt. 5.2).

1.3 at den vestlige del af området (delområde C, se Bilag 1 og 2) må anvendes til jernbaneformål, veje, stier, støjafskærmning og forsinkelsesbassin for regnvand.

1.4 at der udlægges min. 10 % af det samlede lo-kalplanområde til fællesareal og naturområde.

1.5 at der mod vest og nord kan etableres støj-afskærmning aht. jernbanen, motorvejen og Bakmøllevej.

2. Område og zonestatus

2.1 Lokalplanens områdeLokalplanens område er vist på Bilag 1.

Lokalplanen omfatter nuværende og fremtidige ejen-domme, dele af ejendomme, ejerlejligheder, u-matri-kulerede arealer og vejarealer.

Bilag 1 er et matrikelkort, og man kan af kortet aflæse, hvilke matrikelnumre, planen omfatter.

2.2 ZoneforholdBortset fra et mindre landzoneareal langs banen lig-ger lokalplanens område i byzone. Med den endelige vedtagelse af lokalplanen overføres landzonearealet til byzone.

2.3 Opdeling i delområderLokalplanens område opdeles i følgende delområder, jf. Bilag 1 og 2:- Delområde A1 og A2: Åben-lave / tæt-lave boliger.- Delområde B: Åben-lave boliger på store parceller.- Delområde C: Tekniske anlæg (jernbane, veje,

stier, støjafskærmning, regnvandsbassin mv.)

- Øvrige område: Fællesarealer, naturområder og tekniske anlæg.

3. Arealanvendelse

3.1 Anvendelse, delområde A1 og A2• Boliger (åben-lav / tæt-lav) *• Rekreative formål• Tekniske anlæg ¤

* Åben lav bebyggelse er fritliggende boliger på grunde over 700 m2, jf. dog pkt. 4.1.

Tæt-lav bebyggelse er dobbelthuse, rækkehuse, kædehuse, gårdhavehuse og lign., herunder fritlig-gende boliger på grunde under 700 m2, jf. også pkt. 4.1.

¤ Kun tekniske anlæg til lokal forsyning, så som små transformere mv. De 2 arealer markeret med P (se Bilag 2, delområde A1 og A2) må kun anvendes til parkering og til miljøstationer.

3.2 Anvendelse, delområde B• Bolig (åben-lav) §• Rekreative formål• Tekniske anlæg ¤

§ Der er tale om fritliggende boliger på store parceller, jf. pkt. 4.2. Der må kun opføres 1 bolig pr. parcel.

¤ Kun tekniske anlæg til lokal forsyning, så som små transformere mv. samt støjafskærmning. De 3 arealer markeret med P (se Bilag 2, delområde B) må kun anvendes som adgangsareal samt til parkering og til miljøstationer.

3.3 Anvendelse, delområde C• Rekreative formål• Tekniske anlæg

¤ Området skal hovedsagelig henligge med naturka-rakter. Der kan etableres regnvandsbassin, veje og stier, støjafskærmning og tekniske anlæg primært til lokal forsyning.

3.4 Anvendelse, øvrige område• Rekreative formål• Tekniske anlæg• Naturområder

Planbestemmelser


Maj 2011 19

"Øvrige områder" (dvs. den del af lokalplanområdet, som ikke er omfattet af delområde A1, A2, B og C)udlægges som fælles areal / naturområde.

Den sydlige del skal hovedsagelig henligge som natur-område (primært eng) dog med mulighed for at indrette beskedne anlæg til ophold og leg. Gennem området kan etableres stier, som vist i princippet på Bilag 2 og illustrationen side 19.

Illustrationsskitse af delområde B udarbejdet af Rosseel's Tegnestue, Landskabsarkitekter m.d.l.Skitsen er til inspiration og vejledning og er ikke bindende.

Planbestemmelser


Maj 2011 20

Inden for området kan indpasses tekniske anlæg til lokal forsyning, så som regnvands-sø, små transformere mv. samt støjafskærmning.

4. Udstykning

4.1 Udstykning, delområde A1 og A2Inden for delområde A1 og A2 må parcellerne kun udstykkes på min. 480 m2 og max. 1.400 m2. De 2 arealer markeret med P (se Bilag 2) må kun anvendes til parkering og til miljøstation.

4.2 Udstykning, delområde BDelområde B skal udstykkes til store parceller, som vist i princippet på Bilag 2 og illustrationen side 19. Hver parcel skal have en størrelse på min. 1.500 m2 og max. 2.500 m2. Der må kun opføres 1 bolig pr. parcel.

Den del af delområde B, som ikke udstykkes til store parceller, skal indgå som en naturlig del af området syd for i form af fællesareal (primært naturområde). De 3 arealer markeret med P (se Bilag 2) må kun anvendes som adgangsareal, til parkering og til miljøstationer.

4.3 Udstykning, delområde CIngen bestemmelser.

4.4 Udstykning, øvrige områdeIngen bestemmelser.

5. Bebyggelsens placering og omfang

5.1 Bebyggelsens omfang og placering, delom-råde A1 og A2• Bebyggelsesprocent (åben-lav) max. 30 ¤• Bebyggelsesprocent (tæt-lav) max. 40 ¤• Etager max. 1. Dog må de 4 nordvestligste parcel-

ler i delområde A1 opføres i 1½ etage, jf. Bilag 2 hvor parcellerne er markeret med *.

• Højde max. 7,50 m.

¤ Uanset bestemmelserne om bebyggelsesprocent må der på hver parcel opføres min. 200 m2 bruttoeta-geareal. Bruttoetagearealet beregnes efter reglerne i Bygningsreglement BR10. Ud over bruttoetageareal må der på hver parcel opføres garage / carport / udhuse efter reglerne i Bygningsreglementet.

Al bebyggelse (også garager, carporte, udhuse etc.) skal opføres inden for følgende afstande (byggelinjer) fra veje:- 1,50 m fra skel mod boligvejene a-b og c-d- 2,50 m fra skel mod stamvejen Tagskægget-Strå-

taget, der forløber langs lokalplanens afgrænsning mod øst.

Inden for disse byggelinjer kan bebyggelsen - uanset Bygningsreglementet BR10's bestemmelser om højde i forhold til vej, sti og fællesarealer mv. - opføres i de højder og etager, som er nævnt ovenfor. Bygningsreg-lementets bestemmelser om højdegrænseplan i forhold til naboskel skal overholdes.

5.2 Bebyggelsens omfang og placering, delom-råde B• Max. bruttoetageareal pr. parcel = 350 m2 *• Etager max. 2.• Højde max. 8,50 m.

* Bruttoetagearealet beregnes efter reglerne i Byg-ningsreglement BR10. Ud over bruttoetageareal på 350 m2 må der på hver parcel opføres garage / carport / udhuse efter reglerne i Bygningsregle-mentet.

Al bebyggelse (også garager, carporte, udhuse etc.) skal opføres i en afstand af min. 5,00 m fra Stråtaget og min. 5,00 m fra naboskel i øvrigt.

Man skal være opmærksom på, at byggemulighederne kan være begrænsede pga. deklarationslinier for klo-akledninger mv., se lokalplanredegørelsen side 12-14.

5.3 Bebyggelsens omfang og placering, delom-råde CBortset fra tekniske anlæg (herunder regnvandsbas-sin og støjafskærmning) må området ikke bebygges.

5.4 Bebyggelsens omfang og placering, øvrige områderOmråderne må ikke bebygges bortset fra mindre anlæg til ophold og leg samt til tekniske anlæg, herunder støjafskærmning.

6. Bebyggelsens udseende

I bestræbelserne på bl.a. at fremme den arkitektoniske kvalitet i byggeriet kan byrådet, efter Byggelovens § 6D, gøre en byggetilladelse afhængig af, at bebyg-

Planbestemmelser


Maj 2011 21

Villa Riahi - Nørkær + Poulsen, arkitekter maa.

Villa Kjelberg - Nørkær + Poulsen, arkitekter maa.

gelsen får en sådan ydre udformning, at der opnås en god helhedsvirkning.

6.1 Bebyggelsens udseende, delområde A1 og A2 Facader på beboelsesbygninger skal udføres i beton, tegl eller lignende. Facaderne må vandskures eller pudses og / eller males eller kalkes. Mindre bygnings-dele (mindre end halvdelen af bygningen) kan udføres i andre materialer.

Facader på øvrig bebyggelse som garager og carporte (når de opføres som selvstændige bygninger) samt skure, drivhuse, miljøstation, tekniske anlæg mv. må også udføres i andre materialer.

Tage på beboelsesbygninger skal udføres med en hæld-ning på min. 20 og max. 30o. Dog skal beboelsesbyg-ningerne på de 4 nordvestligste parceller i delområde A1 opføres med en hældning på min. 40 og max. 45o, jf. Bilag 2 hvor parcellerne er markeret med *.

Tage på øvrig bebyggelse som garager og carporte (når de opføres som selvstændige bygninger) samt skure, drivhuse, miljøstation, tekniske anlæg mv. må også udføres med andre tagformer.

6.2 Bebyggelsens udseende, delområde BBoligbebyggelsen skal fremstår markant og homogent i en kubistisk arkitektur, med ensartet materialevalg og farver. Eksempler herpå er vist side 8 og 21.

Bygningerne skal tilpasses det eksisterende terræn - og ikke omvendt (se pkt. 7.1).

Facader på beboelsesbygninger, garager og carporte skal udføres i blank mur af teglsten eller med pudsede eller vandskurede facader som males eller kalkes. Mindre bygningsdele (max. halvdelen af den enkelte bygning) kan udføres i andre materialer. Ingen byg-ningsdele må dog udformes af rundtømmer og / eller med krydsende hjørner.

Facader på beboelsesbygninger, garager og carporte skal fremstå i hvid og / eller grå farve. Grå farve skal holdes inden for skalaen af rene farver (kun blanding af hvid og sort) der strækker sig fra NCS S 0100-N (næsten hvid) til NCS S 3000-N (mellemgrå) - se for-klaring i rammen side 22.

Vinduesrammer, døre, apteringer mv. kan også fremstå i sort farve. Bygningsdele der opføres i træ må endvidere fremstå i træets naturlige farve. Enkelte arkitektoniske

Rebildhuset - Nørkær + Poulsen, arkitekter maa.

House 10 - Nørkær + Poulsen, arkitekter maa.

Planbestemmelser


Maj 2011 22

elementer kan tillige males i andre farver (eksempelvis som vist på villa Sæby Strand s. 8 eller som på Villa Kjelberg s. 21).

Beboelsesbygninger, garager og carporte skal opføres med en max. taghældning på 15o. Synlige tagflader skal beklædes med zink med stående false, eller med sort pap med listedækning.

Facader og tage på øvrig bebyggelse (som fx skure) må også udføres i andre materialer og med anden tag-hældning. Farver skal være som på beboelsesbygninger, jf. ovenfor. Vinduesrammer, døre, apteringer mv. kan også fremstå i sort farve. Skure mv. der opføres i træ må endvidere fremstå i træets naturlige farve.

Ovenstående bestemmelser gælder ikke for drivhuse og tekniske anlæg.

Solpaneler skal indgå som en integreret arkitektonisk del af husene - alternativt placeres på jorden, så de ikke er synlige fra naboarealerne.

Individuelle antenner og paraboler må ikke være syn-lige fra nabobebyggelser, fællesarealer, veje og stier.

7. Ubebyggede arealer

7.1 Terrænreguleringer (alle områder)Bygningerne skal tilpasses terrænet, og ikke omvendt. Der må kun foretages terrænreguleringer på mere end +/- 0,50 m hvis Aalborg Kommune giver tilladelse hertil.

For de vestligste grunde i delområde B, hvor der er terrænfald allerede ved indkørslen fra Stråtaget, er

kommunen indstillet på at give tilladelse til terræntil-pasning, således at byggemulighederne bliver som for de øvrige grunde langs Stråtaget.

Terrænreguleringer må ikke finde sted nærmere skel end 1,00 m.

Der må ikke ske terrænregulering på engarealet syd for delområde B, bortset fra anlæg af (regnvands)sø.

Overskudsjord fra bygge- og anlægsarbejder kan evt. bruges til at etablere støjskærm langs banen mod vest.

7.2 StøjskærmLangs jernbanen og Bakmøllevej og langs den vestlige afgrænsning af delområde B er der reserveret areal til etablering af støjafskærmning, som vist i princippet på Bilag 2. Støjskærmen kan helt eller delvis placeres inden for delområde B, C og i øvrige områder (på areal til fælles opholdsarealer mv., jf. pkt. 3.4 og 5.4).

Støjskærmen skal hovedsagelig udføres som jordvold/isolerede hegn landskabelig bearbejdet og tilpasses forholdene og med vegetation, som er naturligt fore-kommende på stedet. Støjskærmen skal kun etableres i den udstrækning, der er behov.

7.3 Fællesarealer, naturområder mv.Fællesarealerne skal indrettes og beplantes, så der opnås en god helhedsvirkning. Hermed menes, at inventar (lamper, borde, bænke, affaldsstativer, legeredskaber mv.), belægninger og beplantning udformes og placeres hensigtsmæssigt og således, at de forskellige funktioner ikke generer hinanden.

I den sydlige del af lokalplanområdet (dvs. syd for delområde B) skal engarealerne fastholdes. Der kan dog etableres regnvandsbassiner / (regnvands)søer og afgrænses mindre arealer til leg / ophold. Endvidere kan der etableres støjskærm samt en stiforbindelse på tværs af området, jf. illustrationen side 19 og Bilag 2.

Eventuel nyplantning i området må kun være med naturligt forekommende træer og buske og grupperet så hovedindtrykket af åben eng fastholdes.

På de 5 arealer, som er markeret med P på Bilag 2, kan eller skal der indrettes (fælles)parkering, se pkt. 3.1, 3.2 og 8.3.

P-pladser kan med fordel etableres med græs eller grus eller anden vandgennemtrængelig belægning.

Forklaring på farvekoderne, fx NCSS1000-N:- NCS står for Natural Colour System, som fast-

lægger inden for bl.a. arkitektur og design.- S står for, at farven er fra anden udgave af NCS's

specifikation fra 2008.- De to første talcifre (10) angiver procenten i

mørke farver (i dette tilfælde, hvor stor en pro-centdel sort, der er iblandet hvid farve).

- De to sidste talcifre (00) angiver procenten i kulører (i dette tilfælde er der ingen kulører, da farven kun består af hvid - sort).

- N angiver, at der er tale om en ren grå farve (Neutral).

Planbestemmelser


Maj 2011 23

Aalborg Kommune står gerne til rådighed med råd og vejledning. Henvendelse kan ske til Teknik- og Miljø-forvaltningen, Park & Natur.

7.4 Hegn langs skel, delområde BEventuelle hegn langs skel, må kun være i form af be-plantning. Hække og lignende mod stier, opholdsarealer og naturområder skal plantes på egen grund min. 30 cm fra skel og til stadighed holdes inden for egen grund.

Eventuel hæk-beplantning inden for en afstand af 5 m fra Stråtaget, må højst have en højde på 80 cm over gadeniveau. Bestemmelsen gælder ikke for hække i skel mellem parcelhusgrunde eller for træer og buske som plantes enkeltstående eller i smågrupper.

Bestemmelsen skal sikre, at forarealerne mod Stråtaget fremstår med åben karakter.

7.5 Oplag mv.Inden for lokalplanens område må der ikke ske parkering af køretøjer mm. med en totalvægt på mere end 3.500 kg. Endvidere må der ikke henstilles uindregistrerede køretøjer, herunder større både eller uindregistrerede campingvogne.

8. Veje, stier og parkering

8.1 VejeDe eksisterende veje (vejen a-b i delområde A1 og vejen c-d i delområde A2, se Bilag 2) fastholdes. Parcellerne i delområde A1 og A2 må kun have udkørsel hertil.

Parcellerne i delområde B skal vejbetjenes fra stam vej-en Stråtaget via adgangsveje, der forløber over de 3 arealer markeret med P, se Bilag 2. I forbindelse med disse adgangsveje kan der eta bleres fællesparkering samt miljøstation. Parkering må ikke etableres med direkte udkørsel til Stråtaget.

Ved projektering af adgangsveje skal sikres, at der bliver tilstrækkelig manøvrerum for renovationsvæ-senets vogne, ligesom vejene skal være beregnet for en trafikbelastning på min. 18 tons akseltryk og være fri for hindringer mv.

8.2 StierDer udlægges areal til stierne e-f og g-h med en pla-cering, som vist i princippet på Bilag 2. Stien e-f kan eventuelt anlægges helt eller delvis på støjvolden.

Stierne kan føres over engarealet, som vist i princippet på illustrationen side 19.

Stierne udlægges i en bredde på 3,00 m. Stierne an-lægges med en ca. 2,00 m bred belægning af grus eller lignende og rabat til hver side. Stien kan alternativt etableres helt eller delvist i græs eller flis.

8.3 ParkeringDe vejledende normer for parkering fremgår af Bilag F.

På de 2 arealer i delområde A1 og A2, som er markeret med P på Bilag 2, skal der indrettes fællesparkering. P-båsene må ikke etableres med direkte udkørsel til stamvejene Stråtaget og Tagskægget.

På de 3 arealer i delområde B, som er markeret med P på Bilag 2, kan der indrettes (fælles)parkering mv. P-båsene må ikke etableres med direkte udkørsel til stamvejen Stråtaget.

9. Tekniske anlæg

9.1 OpvarmningNy bebyggelse skal tilsluttes kollektiv varmeforsyning efter Aalborg Kommunes anvisning.

For bygninger, der opfylder bygningsreglementets krav til lavenergibyggeri, skal kommunen dispensere for tilslutningspligt til kollektiv varmeforsyning, hvis bygherren ansøger herom. For at sikre lavest mulig CO2-udledning anbefales det dog, at byggeriet tilsluttes kollektiv varmeforsyning med fjernvarme.

9.2 Ledninger og kablerLedninger til el, telefon, antenner mv. skal fremføres under terræn.

9.3 Antenner og parabolerIndividuelle antenner og paraboler må ikke være syn-lige fra nabobebyggelser, fællesarealer, veje og stier.

9.4 RenovationVed projektering af veje, fællesarealer mv. skal der reserveres de nødvendige arealer til sortering, opbe-varing og transport af affald i overensstemmelse med renovationsvæsenets regulativer, som findes på www.skidt.dk.

Planbestemmelser


Maj 2011 24

9.5 RegnvandsbassinI delområde B skal grundejerne sikre opsamling og forsinkelse af overfladevand. Overfladevandet skal in-den afløb til offentlig kloak eller vandløb neddrosles til 1 liter / sek. pr. ha. Overfladevandet skal inden udløb renses svarende til rensningsgrad, der kan opnås i et veldimensioneret vådt bassin med dykket afløb. Bassin (udformet som sø) må kun etableres i engen syd for delområde B, som vist i princippet på Bilag 2.

10. Miljø

10.1 Trafikstøj fra Hirtshalsmotorvejen og Bak-møllevejDer må ikke anlægges arealer til støjfølsomme formål (som fx opholdsarealer), hvor trafikstøjen fra Hirts-halsmotorvejen og Bakmøllevej overstiger Lden 58 dB. Samtidig skal sikres, at støjen indendørs i sove- og opholdsrum ikke overstiger Lden 33 dB.

Udgangspunktet for beregning af trafikstøjen er den forventelige trafik år 2020, se redegørelsen side 9.

10.2 Støj og vibrationer fra jernbanenDer må ikke anlægges arealer til støjfølsomme formål (som fx opholdsarealer), hvor støjen fra jernbanen overstiger Lden 64 dB, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau). Samtidig skal sikres, at støjen indendørs i sove- og opholdsrum ikke overstiger Lden 33 dB.

10.3 GrundvandssænkningInden eventuel midlertidig grundvandssænkning i for-bindelse med byggeriet i delområde B, skal det under-søges om der er risiko for okkerforurening. Kommunen (Miljøafdelingen) skal høres inden grundvandssænkning iværksættes.

11. Grundejerforening

11.1 MedlemspligtDer skal oprettes to grundejerforening: Én for delområde A1/A2 med tilhørende fællesarealer, og én for delområde B med tilhørende fællesarealer. Der er medlemspligt for samtlige grundejere inden for lokalplanens område.

Grundejerforeningerne skal, efter krav fra Aalborg kom-mune, optage medlemmer fra tilgrænsende områder, sammenslutte sig med en eller flere bestående grund-

ejerforeninger for tilgrænsende områder eller opdele foreningen i to eller flere selvstændige foreninger.

11.2 OpgaverGrundejerforeningerne skal forestå drift og vedligehol-delse af beplantning, belysning, fællesanlæg og stier - og for grundejerforeningen i delområde A1/A2 tillige veje. Drift og vedligeholdelse af veje omfatter også afvanding, herunder vedligehold af rendestensbrønde med tilhørende ledninger.

Grundejerforeningerne skal endvidere forestå de opgaver, som i medfør af lovgivningen henlægges til foreningen.

11.3 VedtægterGrundejerforeningernes vedtægter og ændringer heraf skal godkendes af Aalborg Kommune.

11.4 OprettelseGrundejerforeningerne skal oprettes senest når Aalborg Kommune kræver det.

Der henvises i øvrigt til deklarationen af 27.04.1976, hvor afsnit C, D E og F omhandler grundejerforeninger.

12. Betingelser for, at ny bebyggelse må tages i brug

Ny bebyggelse må ikke tages i brug uden Aalborg Kom-munes tilladelse, før nedennævnte anlæg er udført for den del af området, som tages i brug:- Stier er anlagt i overensstemmelse med pkt. 8.2.- Parkering er anlagt i overensstemmelse med pkt.

8.3.- Beplantning og anlæg af fællesarealer, støjskærm

mv. er udført i overensstemmelse med pkt. 7.2 og 7.3.

- Det ved måling eller beregning er eftervist, at støj og vibrationer ikke overskrider de niveauer, som er beskrevet i pkt. 10.1 og 10.2.

- Bebyggelsen er tilsluttet et kollektivt varmeforsy-ningsanlæg efter Aalborg Kommunes anvisning, jf. pkt 9.1.

- Bebyggelsen er separatkloakeret og tilsluttet klo-aksystemet efter Aalborg Kommunes anvisning.

Maj 2011 25

Redegørelse


13. Lokalplan og byplan vedtægt

Når nærværende lokalplan 5-6-101 er endeligt vedtaget og offentligt bekendtgjort, ophæves lokalplan 14-008 (vedtaget af Aalborg Byråd 10.02.1986) i sin helhed.

14. Servitutter

14.1 Ophævelse af servitutterFølgende servitutter ophæves helt eller delvist ved lokalplanens endelige vedtagelse:

Matr.nr. 6 ev, 6 ex, 6 ey, 6 ez, 6 eæ, 6 eø, 6 fa, 6 fb, 6 fc, 6 fd, 6 fe, 6 ff, 6 fg, 6 fh, 6 fz, 6 gb, 6 gc, 6 gd, 6 gf, 6 gg, 6 gh, 6 gi, 6 gl, 6 gm, 6 gn, 6 go, 6 gp, 6 gq, 6 gr, 6 gs, 6 gt, 6 gv, 6 gx, 6 hc, 6 hd, 6 hf , Melsted By, SulstedTinglyst: 27.04.1976Titel: Deklaration vedr. bebyggelse, benyttelse, forsyningsledninger mv.Påtaleberettiget: Ejerlavene og Aalborg KommuneOphævelse: Inden for lokalplanens område ophæves deklarationens afsnit A og B.

Matr.nr. 6 gb, 6 gc, 6 gd, 6 gf, 6 gg, 6 gh, 6 gi, 6 gl, 6 gm, 6 gn, 6 go, 6 gp, 6 gq, 6 gr, 6 gs, 6 gt, 6 gv, Melsted By, SulstedTinglyst: 28.09.2000Titel: Deklaration vedr. bebyggelse mv.Påtaleberettiget: Aalborg KommuneOphævelse: I forbindelse med lokalplanens endelige vedtagelse ophæves deklarationen i sin helhed.

15. Retsvirkninger

Lokalplanen

15.1Når lokalplanen er endeligt vedtaget og offent ligt be-kendtgjort, må ejendomme, der er omfattet af planen, kun udstykkes, be bygges eller anvendes i overensstem-melse med planen.

15.2Den nuværende lovlige anvendelse af ejendomme i lo kalplan om rådet kan fortsætte som hidtil.

15.3Lokalplanen medfører ikke i sig selv, at anlæg mv., som er indeholdt i planen, skal etableres.

15.4Byrådet kan meddele dispensationer, der ikke er i strid med planens principper.

15.5Skønnes en ansøgning om dispensation at berøre naboer, skal der foretages en naboorientering, før dispensationen kan gives.

15.6Nyt byggeri, anlæg og ændret anvendelse, som er i strid med planens principper, kan kun etableres ved udarbejdel se af en ny lokalplan.

15.7Når det er nødvendigt for at virkeliggøre lokalplanen, kan byrådet ekspropriere.

Vedtagelse

Lokalplanen er endeligt vedtaget af Aalborg Byråd den 30. maj 2011

Lokalplanen er offentligt bekendtgjort den 7. juni 2011 fra hvilken dato planens retsvirkninger indtræder.

Anvendelseskategorier: Bilag A


Maj 2011 27

IntroduktionI kommuneplanens rammebestemmelser og i lokal-planer fastlægges bl.a. anvendelsen af de enkelte områder. Til det formål bruges nedenstående skema, som giver en oversigt over hvilke anvendelseskate-gorier, der arbejdes med, og hvilke typer af boliger, virksomheder og anlæg, der hører til hver enkelt an-vendelseskategori.

For Butikker, Enkeltstående butikker, Butikker til særlig pladskrævende varegrupper, Mindre butikker til salg af egne produkter og Butikker ved Trafikanlæg og lignende gælder særlige regler for placering, etagearealer, indretning mv., se kom-muneplanens hovedstruktur, afsnit 7 Butikker, med tilhørende retningslinje 7.1.1 til 7.1.7.

I skemaet er også vist, hvordan de forskellige typer af virksomheder og anlæg indplaceres i miljøklasser, alt efter hvor miljøbelastende de typisk er. Der arbejdes med 7 miljøklasser, som beskrives nærmere nedenfor.

Vejledning om miljøklasser og beskyt telses-afstandeVirksomhederne er opdelt i 7 miljøklasser, hvor klasse 1 er den mindst miljøbelastende, og klasse 7 den mest miljøbelastende.

Klasse 1 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ubetydelig grad, og således kan integreres med boliger.

Klasse 2 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i ringe grad, og ville kunne indplaceres i områder, hvor der også findes boliger.

Klasse 3 omfatter virksomheder og anlæg, som kun påvirker omgivelserne i mindre grad, og som bør pla-ceres i erhvervs- eller industriområder, evt. i randzonen tættest ved for u re ningsfølsom anvendelse.

Klasse 4 omfatter virksomheder og anlæg, som er noget belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel bør placeres i industriområder.

Klasse 5 omfatter virksomheder og anlæg, som er ret belas tende for omgivelserne, og derfor skal placeres i industriområder.

Klasse 6 omfatter virksomheder og anlæg, som er meget belastende for omgivelserne, og derfor skal pla-ceres i større industriområder, så den ønskede afstand i forhold til forureningsfølsomme naboer kan opnås.

Klasse 7 omfatter virksomheder og anlæg, som er særligt belastende for omgivelserne, og derfor som hovedregel skal placeres i områder, indrettet til særligt miljøbelastende virksomhed (normalt kommuneplanens M-områder).

Herudover findes der en række virksomheder og anlæg-styper med specielle beliggenhedskrav, hvor afstanden til boligområder skal være større end 500 meter. Som eksempel kan nævnes særlig ris iko betonet produktion, større skibsværfter, flyvepladser, skydebaner, motor-sportsbaner og lignende.

Der opereres med følgende minimumsafstandskrav:Klasse 1 0 meter (i forhold til boliger)Klasse 2 20 meter (i forhold til boliger)Klasse 3 50 meter (i forhold til boliger)Klasse 4 100 meter (i forhold til boliger)Klasse 5 150 meter (i forhold til boliger)Klasse 6 300 meter (i forhold til boliger)Klasse 7 500 meter (i forhold til boliger)

De nævnte minimumsafstande er vejledende og har dels til formål at sikre, at der ikke planlægges for mil-jøbelastende formål for tæt på miljøfølsom anvendelse – eller omvendt. Ud over at angivelsen af miljøklas-ser for et område således sender et signal om hvilke hensyn, der skal tages i en planlægningssituation, så er det også samtidig et signal til virksomheder, der ønsker at etablere sig i området. Afhængig af størrelse og udformning dækker de enkelte virksomhedstyper ofte over flere miljøklasser. Den enkelte virksomhed har derfor selv et ansvar for at sikre sig, at den er i overensstemmelse med de angivne miljøklasser – både på kort og lang sigt. I modsat fald må virksomheden påregne at blive stillet over for strengere miljøkrav, end hvad der ellers vil blive stillet til lignende virksomheder, der er lokaliseret korrekt i forhold til deres miljøklasse.

Minimumsafstandene kan fraviges, men kun på grundlag af en konkret vurdering af den enkelte virksomheds miljøbelastning på både kort og lang sigt.

Anvendelseskategorier: Bilag A


Maj 2011 28

Anvendelse Eksempler på typer Miljøklasse Bemærkninger

Boliger Åben-lav boliger Tæt-lav boliger Storparceller

Rekreative formål Grønne områder Torve, pladser o.l.

Tekniske anlæg Antenneanlæg (små) Det forudsættes, at anlæggene Jernbaneanlæg 3-6 kan indpasses på en harmonisk P-pladser 1-4 måde. Pumpestation o.l. 1-4 Mindre tekniske anlæg (maks. Transformere (små) 30 m2 og en højde på maks. 3 m) Vejanlæg 1-7 kan altid etableres.

Naturområder Biologiske overdrev Ferske enge Heder Moser Skove Søer Vandløb Økologiske forbindelser

Grundvandsbeskyttelse

Støj fra trafik: Bilag C


Maj 2011 29

Støj fra vejtrafikStøj fra vejtrafik kan både måles og beregnes, men det anbe-fales, at den som hovedregel beregnes, da måling af støjen er forbundet med en lang række usikkerheder. Beregning af vejtrafikstøj baseres på oplysninger om trafikmængden (fordelt på køretøjskategorier) og den faktiske hastighed på vejstrækningen. Til beskrivelse af vejtrafikstøj anvendes støjindikatoren Lden, der tillægger vejtrafikstøjen i aften- og natperioden, hvor trafikken normalt er lavere men til gengæld mere generende, højere vægt end i dagperioden. Således vil én bilpassage om aftenen svare til godt 3 bilpassager i dagperioden, og én bilpassage om natten til 10 bilpassager i dagperioden.

Eksisterende og planlagte vejeArealer langs eksisterende og planlagte veje må ikke anven-des til støjfølsomme formål, hvor trafikstøjen overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 1.

Rekreative områder i det åbne land:- sommerhusområder Lden 53 dB Lden 33 dB- grønne områder og campingpladser Lden 53 dB

Rekreative områder i/nær byområder:- bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcamping- pladser Lden 58 dB

Boligområder:- boligbebyggelse Lden 58 dB Lden 33 dB- daginstitutioner mv. Lden 58 dB Lden 33 dB- opholdsarealer Lden 58 dB

Offentlige formål- hospitaler Lden 58 dB Lden 33 dB- uddannelsesinstitutioner mv. Lden 58 dB Lden 33 dB

Liberale erhverv mv.- hoteller Lden 63 dB Lden 33 dB- kontorer mv. Lden 63 dB Lden 38 dB

Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau

Skema 1: Grænseværdier for vejtrafikstøj.

Nye veje og varige trafikomlægningerVed anlæg af nye veje og ved varige trafikomlægninger, som gi-ver øget trafik på eksisterende veje, skal følgende støjniveauer søges overholdt på arealer udlagt til støjfølsomme formål:

Nuværende udendørs Fremtidigt udendørs vejtrafikstøjniveau: vejtrafikstøjniveau:under Lden 58 dB Lden 58 dB Lden 58 dB – 68 dB maks. Lden 68 dB over Lden 68 dB maks. nuværende niveau

Nye boliger i eksisterende støjbelastede byområderI eksisterende boligområder og områder for blandede byfunk-tioner i bymæssig bebyggelse kan der opstå ønske om at forny eller vitalisere boligkvarterer, herunder også i forbindelse med byfornyelse og såkaldt "huludfyldning" i eksisterende karré-byggeri, selv om grænseværdien på Lden 58 dB på ingen måde kan overholdes. Der kan i disse særlige situationer planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse) under forudsætning af, at følgende forudsætninger er opfyldt:• Alle udendørs områder, der anvendes til ophold til boligerne,

har et støjniveau lavere end Lden 58 dB. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen).

• Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjni-veau på højest Lden 46 dB* indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner).

• Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden.

For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end Lden 68 dB. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 1, kolonnen Indendørs støjniveau).

Ved planlægning for boliger i støjbelastede områder bør der desuden sikres adgang til nærliggende grønne områder, som ikke er støjbelastede.

* Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer Lden 51 dB.

VejledningerFor uddybning af reglerne for vejtrafikstøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 4/2007, Støj fra veje.

Støj fra trafik: Bilag C


Maj 2011 30

Støj og vibrationer fra jernbanerArealer langs eksisterende jernbanestrækninger må ikke anvendes til nye støjfølsomme formål, hvor støj fra jernba-netrafikken overstiger de grænseværdier, der er angivet i Skema 2, eller hvor vibrationsniveauet overstiger 75 dB (KB-vægtet accelerationsniveau).

De nye grænseværdier bevirker, at de i vejledning nr. 1/1997 angivne minimumsafstande til nærmeste bolig ikke længere er aktuelle, og der skal derfor ved planlægning af ny støjfølsom anvendelse i nærheden af jernbanestrækninger gennemføres fornyede støjberegninger med Nord 2000. Uanset resultatet af støjberegningerne skal det, ved ønske om byggeri tæt-tere på en jernbane end 50 meter, ved målinger*) på stedet eftervises, om grænseværdien for vibrationsniveauet på 75 dB kan forventes overholdt.

*) Vibrationsniveauet kan kun bestemmes ved målinger, da der ikke findes en beregningsmetode, der tager hensyn til de lokale forskelle.

VejledningerFor uddybning af reglerne for jernbanestøj henvises der til de til enhver tid gældende vejledninger fra Miljøstyrelsen om trafikstøj, pt. Nr. 1/1997, Støj og vibrationer fra jernbaner samt Tillæg til vejledningen, juli 2007.

Nye jernbaner eller udvidelse af eksisterendeVed anlæg af nye jernbaner eller væsentlige omlægninger/udvidelser af trafikken på eksisterende strækninger, skal mulighederne for reduktion af støjbelastningen vurderes.

Nye boliger i eksisterende støjbelastede byom-råderI lighed med reglerne for vejtrafikstøj kan der i eksisterende boligområder og områder for blandede byfunktioner i bymæs-sig bebyggelse planlægges nye, støjisolerede boliger (og tilsvarende anvendelse), selv om grænseværdien på Lden 64 dB på ingen måde kan overholdes. Følgende forudsætninger skal dog være opfyldt:• Alle udendørs områder, der anvendes til ophold i umiddelbar

tilknytning til boligerne, har et støjniveau lavere end Lden 64 dB. Det samme gælder områder i nærheden af boligen, der overvejende anvendes til færdsel til fods (fx gangstier, men ikke fortove mellem boligen og vejen).

• Udformningen af boligens facader sker, så der er et støjniveau på højest Lden 52 dB** indendørs i sove- og opholdsrum med åbne vinduer (fx med særlig afskærmning uden for vinduet, eller særligt isolerende konstruktioner).

• Boligerne orienteres, så der så vidt muligt er opholds- og soverum mod boligens stille facade og birum mod gaden.

For boliger o.l., hvor disse hensyn imødekommes, skal det udendørs støjniveau ved facaden ikke sammenholdes med de vejledende grænseværdier. Ovennævnte retningslinjer finder alene anvendelse i eksisterende boligområder eller områder for blandede byfunktioner i byer, og kan således ikke lægges til grund ved ændret arealanvendelse. Der bør under ingen omstændigheder planlægges for boliger, hvor støjniveauet er højere end Lden 68 dB. Bygningsreglementets krav til indendørs støjniveau med lukkede vinduer skal altid være overholdt, for at bygningen kan tages i brug (se Skema 2, kolonnen Inden-dørs støjniveau). Grænseværdien for vibrationsniveauet skal også i disse tilfælde være overholdt.

** Støjniveauet indendørs med åbne vinduer beregnes efter vejledningens retningslinjer. Samme støjgrænse benyttes for undervisnings- og daginstitutionsbygninger samt hospitaler o.l. For kontorer mv. er grænseværdien for åbne vinduer Lden 57 dB.

Rekreative områder i det åbne land:- sommerhusområder Lden 59 dB Lden 33 dB- campingpladser Lden 59 dB

Rekreative områder i/nær byområder:- bydelsparker, kolonihaver, nyttehaver og turistcamping- pladser Lden 64 dB

Boligområder:- boligbebyggelse Lden 64 dB Lden 33 dB- daginstitutioner mv. Lden 64 dB Lden 33 dB- opholdsarealer Lden 64 dB

Offentlige formål- hospitaler Lden 64 dB Lden 33 dB- uddannelsesinstitutioner mv. Lden 64 dB Lden 33 dB

Liberale erhverv mv.- hoteller Lden 69 dB Lden 33 dB- kontorer mv. Lden 69 dB Lden 38 dB

Skema 2: Grænseværdier for støj fra jernbaner.

Anvendelse Udendørs Indendørs støjniveau støjniveau

Parkeringsnormer: Bilag F


Maj 2011 31

På den enkelte ejendom skal der udlægges tilstrækkeligt areal til parkering af biler og cykler. Derfor har Aalborg Kom-mune fastlagt en norm, der angiver, hvad der kan betragtes som tilstrækkeligt areal

Documents

Maj 2011 LOKALPLAN 5-6-101 - Aalborgapps.aalborgkommune.dk/images/teknisk/PLANBYG/lokplan/05/...Maj 2011 5 Redegørelse Boliger, Stråtaget og Tagskægget, Vestbjerg Lokalplan 5-6-101