MANDAG DEN 14. JUNI 2010 - European Parliament2010)06-14_DA.pdfMANDAG DEN 14. JUNI 2010 FORSÆDE: Jerzy BUZEK Formand (Mødet åbnet kl. 17.00) 1. Genoptagelse af sessionen Formanden

MANDAG DEN 14. JUNI 2010

FORSÆDE: Jerzy BUZEKFormand

(Mødet åbnet kl. 17.00)

1. Genoptagelse af sessionen

Formanden. – Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den 20.maj 2010, for genoptaget.

2. Erklæringer fra formanden

Formanden. – Jeg vil gerne oplyse om, at der under denne mødeperiode vil være ekstrakameramænd til stede med særligt udstyr. Som under mødeperioden i Bruxelles vil deoptage vores drøftelser og afstemninger til en film om Parlamentets arbejde, som skal visesi det nye Besøgscenter i Bruxelles. Der bliver en udstilling om emnet i Bruxelles. Jeg erblevet forsikret om, at teknikerne vil opføre sig yderst diskret og ikke på nogen mådeforstyrre mødet. Jeg vil gerne takke medlemmerne for deres forståelse. Vi ønsker, at såmange europæere som muligt får kendskab til Parlamentets arbejde.

For 70 år siden, den 17. juni 1940, blev Litauen, Letland og Estland angrebet af Den RødeHær og ulovligt annekteret af Sovjetunionen. Det skete som en direkte konsekvens af enpagt, der blev indgået mellem Hitler og Stalin i september 1939, og som også gavSovjetunionen kontrol over Finland og dele af Polen og Rumænien. Europa-Parlamentet– vores parlament – var den første internationale organisation til at fordømme besættelsenaf de baltiske lande. Det skete for 27 år siden i en beslutning fra januar 1983, hvori derogså blev mindet om, at besættelsen ikke var anerkendt af størstedelen af de europæiskelande og USA.

Jeg vil også gerne minde om årsdagen for valget i Iran, navnlig i lyset af den intenseundertrykkelse, der finder udbredt anvendelse i landet. Sidste år gennemførtemyndighederne 488 henrettelser og fængslede tusindvis af borgere. Mange politiske fangerafventer henrettelse, fordi de angiveligt skulle have spillet en rolle i sidste årsdemonstrationer. Europa-Parlamentet er meget bekymret over situationen, navnlig overden manglende respekt for ytringsfriheden og forsamlingsfriheden. EU, og især Parlamentet,er altid modstander af dødsstraf uanset omstændighederne.

I dag blev formanden for den tyrkiske episkopale konference, biskop Luigi Padovese, somblev myrdet i Tyrkiet, bisat i Milano. Det var desværre endnu et mord på en kristen præsti Mellemøsten.

I sidste weekend repræsenterede jeg Parlamentet i Lissabon og Madrid ved festlighedernei forbindelse med 25-årsdagen for Portugals og Spaniens tiltrædelse af EU. Begge disselande har haft stor succes i EU, og det må vi ikke glemme, her hvor begge lande nu stårover for vanskelige økonomiske reformer. Det blev drøftet under festlighederne.

I går var jeg desuden i Luxembourg, hvor vi fejrede 25-året for undertegnelsen afSchengenaftalen. Det må siges at være en af de mest borgervenlige aftaler. Det forstår vores

1Europa-Parlamentets forhandlingerDA14-06-2010

borgere godt. Schengenaftalen var et stort skridt i retning mod at opbygge et borgernesEuropa.

I de sidste to uger har jeg aflagt officielle besøg i Grækenland og Rumænien. Jeg gav i denanledning udtryk for støtte til borgerne i disse lande og forsikrede dem om, at de kan regnemed europæisk solidaritet. Vi talte også om den kendsgerning, at solidaritet altid børledsages af ansvarlighed.

Endelig skal jeg gøre opmærksom på, at der for nylig er blevet afholdt frie parlamentsvalgi tre EU-lande, nemlig Belgien, Nederlandene og Slovakiet. Vi ønsker for vores medlemmerfra disse tre lande, at der hurtigt bliver dannet regeringer, og vi håber på et udbytterigtsamarbejde mellem Europa-Parlamentet og de nyligt hjemvendte medlemmer af de nationaleparlamenter. Dette samarbejde er meget vigtigt for opfyldelsen af vores fælles mål – måletom et forenet Europa.

3. Godkendelse af protokollen fra det foregående møde: se protokollen

4. Parlamentets sammensætning: se protokollen

5. Anmodning om beskyttelse af parlamentarisk immunitet: se protokollen

6. Udvalgenes og delegationernes sammensætning: se protokollen

7. Undertegnelse af retsakter vedtaget i overensstemmelse med den almindeligelovgivningsprocedure: se protokollen

8. Modtagne dokumenter: se protokollen

9. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen

10. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

11. Andragender: se protokollen

12. Mundtlige forespørgsler og skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter): seprotokollen

13. Bevillingsoverførsler: se protokollen

14. Kommissionens reaktion på Parlamentets beslutninger: se protokollen

15. Meddelelse om Kommissionens reaktion på Parlamentets udtalelser ogbeslutninger: se protokollen

16. Anmodning om ophævelse af parlamentarisk immunitet (opfølgning): seprotokollen

17. Arbejdsplan: se protokollen

14-06-2010Europa-Parlamentets forhandlingerDA2

18. Mandatet for trepartsmødet om forslaget til budget for 2011 (forhandling)

Formanden. – Næste punkt er betænkning (A7-0183/2010) af Sidonia ElżbietaJędrzejewska for Budgetudvalget om mandatet for trepartsmødet om forslaget til budgetfor 2011 (2010/2002(BUD)).

Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Hr. formand! Jeg er stolt over, at jeg idag kan fremlægge mandatet for vores trepartsmøde med Kommissionen og Rådetden 30. juni.

Inden jeg kommer til selve fremlæggelsen af mandatet, som er vedtaget af Budgetudvalget,og som forhåbentlig bliver vedtaget under afstemningen i morgen, vil jeg gerne sige noglefå ord om budgetåret 2011, da det er lidt specielt. Det bliver et banebrydende år, da EU'sbudget for 2011 for første gang vedtages i henhold til de nye bestemmelser iLissabontraktaten. Lissabontraktaten udvider Parlamentets beføjelser og mulighed forfælles beslutningstagning vedrørende EU's budget, herunder på områder, hvor vi før ikkefuldt ud deltog i den fælles beslutningsprocedure, hvilket eksempelvis var tilfældet pålandbrugsområdet. Det er en enorm kvalitativ ændring. Med Lissabontraktaten indføresder også vidtrækkende proceduremæssige ændringer, og kravet om første- ogandenbehandlinger ophæves. Parlamentet får én enkelt behandling af budgettet, og detsamme gør Rådet. Hvad indebærer det i praksis? Det indebærer, at samrådsmødet formentligvil blive afholdt i november, men frem for alt betyder det, at den nye budgetprocedure ihenhold til Lissabontraktaten vil kræve større disciplin og selvkontrol fra alle interesseredeparters side. Vi får ikke en ny chance, og vi får ikke mulighed for at vende tilbage tilforhandlingsbordet. I Europa-Parlamentet er vi nødt til på forhånd nøje at overveje, hvaddet er, vi virkelig ønsker at opnå, for vi kan ikke gøre det, vi har gjort i de foregående år,hvor vi er startet med høje forventninger for derefter at sænke dem ved andenbehandlingen.Nu er vi nødt til ved førstebehandlingen nøje at overveje, hvad vi ønsker at opnå.

Jeg vil gerne takke ordførerne for udtalelserne fra de andre udvalg for deres bidrag.Budgetudvalget modtog flere meget interessante og vigtige udtalelser fra forskellige udvalg,der helt sikkert vil blive taget til efterretning på de efterfølgende trin i budgetproceduren.Mine påskønnende ord har først og fremmest personlig karakter. Jeg vil gerne takkeforslagsstillerne og erkende, at jeg har lært meget om prioriteterne i deres udvalg, og denviden vil forhåbentlig være til stor hjælp for mig som ordfører under forhandlingerne medKommissionen og Rådet i efteråret. Derudover skal jeg bemærke, at mange af de specifikkeforventninger fra visse udvalgs side ikke kunne inddrages i min betænkning forBudgetudvalget, da mandatet for trepartsmødet i juni ikke kan udvides. Vi må koncentrereos om flere af de vigtigste spørgsmål, og så kan vi gå i detaljer i september i forbindelsemed indgivelsen af individuelle ændringsforslag. Vi kan ikke gå så meget i detaljer underde første forhandlinger. Jeg vil derfor gerne bede om forståelse for, at jeg var imod mangeaf de specifikke ændringsforslag.

På nuværende tidspunkt vil jeg gerne sige nogle få ord om de vigtigste prioriteter for voresforhandlinger i udgangen af juni og om de vigtigste punkter til trepartsmødet, som jegønsker støtte til under afstemningen i Parlamentet i morgen. Først og fremmest vil jeggerne under vores første forhandlinger med Kommissionen og Rådet henledeopmærksomheden på det vigtigste punkt, nemlig at den nuværende flerårige finansielleramme lakker mod enden. Det, der blev aftalt i 2006, bliver nu langsomt utilstrækkeligttil de nye prioriteter. Vi har to parallelle processer, der samtidig til en vis grad ermodstridende. På den ene side har vi de tiltagende ambitioner fra EU's side, for så vidt angår


Lissabontraktaten, og vores forventninger til EU, nemlig eksempelvis oprettelsen afEU-diplomati og støtte til ambitiøse forskningsprojekter, og på den anden side har vi denfremskridende økonomiske og finansielle krise i visse medlemsstater, der kræver besparelser.Disse to modstridende processer påvirkes også af begrænsningerne i den flerårige finansielleramme. Margenerne reduceres, og Parlamentet har mindre og mindre råderum til atfinansiere sine prioriteter. Det er afgørende, at vi drøfter det med Kommissionen og Rådeti juni. Hvis vi har store ambitioner – og ikke blot Parlamentet, men også Rådet har storeambitioner – er vi også nødt til at drøfte, hvordan vi finansierer disse planer. Ellers bliverde på papiret og forbliver tomme ord.

Jeg ser meget gerne, at 2011 bliver året, hvor vi fremhæver betydningen af programmerfor ungdommen. Programmer, der er afprøvede, og som når ud til en lang række unge ogfungerer.

Tjenesten for EU's Optræden Udadtil er allerede blevet nævnt, og den skal vi også drøfte.Vi er også nødt til at drøfte de budgetmæssige konsekvenser af den europæiske finansiellestabiliseringsmekanisme, som allerede er blevet vedtaget.

Jeg vil på det kraftigste opfordre Parlamentet til at støtte Budgetudvalgets betænkning. Denopsummeres i punkt 91. Jeg vil gerne endnu engang takke alle for deres bidrag. Mange afdisse punkter vil vende tilbage som ændringsforslag i september.

Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen . − (EN) Hr. formand! Jeg skal først på vegneaf hr. Lewandowski undskylde, at han ikke kunne være til stede. Han er desværre blevetforhindret på grund af Kommissionens årlige møde med Revisionsretten, hvor han deltageraktivt i fremlæggelsen af den nyligt vedtagne treårlige revision af finansforordningen. Hanvar derfor nødt til at være der i dag.

Jeg afløser ham og vil selvfølgelig overbringe ham Parlamentets bemærkninger fra denneførste drøftelse af Kommissionens forslag til budget og det kommende trepartsmøde forudfor Rådets behandling.

Vores dialog i år vil omhandle meget mere end 2011-budgettet, da vi skal drøfte vigtigepolitiske initiativer med vidtrækkende budgetmæssige konsekvenser. Lad os ikke glemme,at et af de vigtigste spørgsmål i år er gennemførelsen af Lissabontraktaten ibudgetanliggender. Vi skal fortsat forpligte os til at sikre godt samarbejde melleminstitutionerne – lige så godt, som det har været hidtil – inden for de nye institutionellerammer. Det er afgørende, hvis vi skal opnå en vellykket og rettidig afslutning afbudgetproceduren for 2011.

Jeg skal understrege, at jeg tager medlemmernes overvejelser til efterretning og kan forsikreom, at Kommissionen deler den holdning, at der er brug for et loft over udgifterne, hvilketbliver så meget desto mere vigtigt i krisetider. Kommissionens budgetforslag respektererden finansielle ramme og er baseret på fornuftige budgetoverslag. Det er vigtigt at mindeom, at forslaget til budget for 2011 er blevet udarbejdet i en situation med strammeudgiftslofter og nationale finanser under voldsomt pres.

På en så vanskelig baggrund har Kommissionen udarbejdet et forslag til budget, der leverop til de politiske krav, med en berettiget og begrundet stigning. Det er rigtigt, at indsatsenfor genopretning i den nuværende vanskelige økonomiske situation skal opretholdes, ogordføreren lægger – som vi netop har hørt, og som jeg kan se ud fra dokumentet – medrette vægt på dette aspekt i strategierne for social integration. Den innovative kapacitet eren nøgleressource for EU's udvikling og vækst.


Jeg vil gerne opfordre Parlamentet til at støtte vores forslag og særlig forhøjelsen afbetalingsbevillingerne, da det er et håndgribeligt bidrag til gennemførelse i marken og tilstøtte af de europæiske økonomier. Nu hvor udgiftsprogrammerne kører på skinner,beviser øgede betalingsniveauer for aktiviteter under udgiftsområdet "konkurrenceevnefor vækst og beskæftigelse" på +6,8 % og "samhørighed for vækst og beskæftigelse" på+16,9 %, at disse politikker gennemføres effektivt for at fremskyndegenopretningsprocessen. God budgetgennemførelse er fortsat afgørende, og det gældernavnlig gennemførelsen af struktur- og samhørighedsfondene.

Lad mig gentage, at Kommissionen fortsat vil bestræbe sig på at opretholde administrativeffektivitet, og i tråd med tidligere løfter vil Kommissionen ikke anmode om nye stillinger.Jeg vil gerne understrege, at det ikke kun gælder stillingsfortegnelsen, men også eksterntpersonale, og her foreslår Kommissionen endda en nedskæring. Hvert år stillerKommissionen fyldestgørende oplysninger til rådighed om administrative udgifter. Dener klar til at drøfte en eventuel alternativ form med budgetmyndigheden med henblik påat sikre gennemsigtighed, for så vidt angår disse udgifter.

Jeg vil gerne afslutningsvis takke ordføreren for på et så tidligt tidspunkt at stille envejledende liste over nye pilotprojekter og forberedende foranstaltninger til rådighed forudfor Parlamentets behandling. Det vil fremme vores dialog og i sidste ende sikre den bedstmulige gennemførelse af de projekter, der bliver vedtaget i sidste ende. Jeg er sikker på, atvi i forbindelse med det kommende trepartsmøde vil få mulighed for at sikre fremskridtpå en konstruktiv måde, som det har været tilfældet hidtil. Kommissionen vil fortsat gøresit bedste for at bane vejen for en vellykket afslutning af budgetproceduren.

Edit Herczog, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. − (HU)Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil gerne som ordfører for Udvalget om Industri,Forskning og Energi udtrykke vores bekymring om, hvorvidt der er tilstrækkelig kapaciteti den nuværende budgetramme til europæiske flagskibsinitiativer. EU's kompetenceområdeer blevet væsentligt udvidet med Lissabontraktaten, og vi bør finansiere politikker indenfor industri, forskning og udvikling, såsom rumpolitik og innovationspolitik, og styrkeeksisterende politikker inden for eksempelvis forskning og udvikling, energi og industrieludvikling. Mine kolleger vil uden tvivl anerkende, at det er på disse områder, der kan skabesflest job i EU, og støtte til disse politikker er derfor af strategisk betydning.

Vores vigtigste mål for 2011 er at sikre, at det syvende rammeprogram ikke belastes afsådanne politikker, men at vi finder andre kilder til finansiering heraf, eftersom forlængelsenaf det syvende rammeprogram i sig selv indebærer store risici. Medlemmerne af Udvalgetom Industri, Forskning og Energi har desuden alle den holdning, at der er behov forbudgetmæssig fleksibilitet, således at eksempelvis den strategiske energiteknologiplan forEU (SET-plan) kan gennemføres på en mere effektiv måde end i dag. Det bør ikke kommesom nogen overraskelse, at jeg til sidst ønsker at bemærke, at et af resultaterne af de senestefem år har været prioriteringen af de små og mellemstore virksomheder, og vi må derforleve op til vores løfter over for de små og mellemstore virksomheder. Vi beklager, at detteaspekt mangler i kommissærens plan, og vi håber, at Rådet og Kommissionen vil forelæggeinnovative idéer, som vi kan støtte.

Mairead McGuinness, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Landbrug og Udvikling afLanddistrikter. − (EN) Hr. formand! Ifølge listen skulle et andet medlem tale nu, men jeg vilgerne takke formanden for at give mig muligheden for at tage ordet.


Jeg blev forsinket på vej til Strasbourg, som mange kan blive det, men jeg fik da set en delaf landskabet på vejen. Som medlemmerne ved, er der stort pres på landmændene oglanddistrikterne.

Jeg vil gerne takke Budgetudvalgets ordfører for hendes arbejde og for hendes indsats forat holde kollegerne orienteret under hele processen.

Vi har visse forbehold, for så vidt angår landbrugsområdet. Jeg håber, at Kommissionensoptimistiske forudsigelser vedrørende markedsudviklinger bliver en realitet og er korrekte.Jeg ville være bekymret over det budgetmæssige pres i 2011, hvis markederne ikke udviklersig på den positive måde, som Kommissionen forventer. Der har været problemer tidligere,og vi frygter, at de kommer igen.

Det er i forbindelse med drøftelserne om budgettet vigtigt at nævne den vanskelige situation,der er forbundet med landbrugsbetalinger efter 2011. Det er godt, at der ikke stilles kravom finansiel disciplin næste år, og jeg håber, at der ikke bliver ændret holdning, selv omdet bliver vanskeligt i 2012.

Parlamentet skal dog vide, at vi i 2013 vil stå i en situation, hvor betalingerne tillandmændene vil blive reduceret på de områder, hvor graduering finder anvendelse. Detgælder inden reformen af den fælles landbrugspolitik.

Et enkelt budskab til Kommissionen er, at landbruget er sårbart, at det er vigtigt forfødevaresikkerheden og miljøbeskyttelsen, og at det er en central del af EU. Der er brugfor et tilstrækkeligt budget, og det skal afspejles i de ressourcer, der stilles til rådighed forlandbruget.

Det er afgørende at gennemføre markedsstøtteforanstaltninger under krisen, og jeg menerderfor, at det er vigtigt at være opmærksom på, hvordan landbrugsmarkedet kommer udaf krisen.

Når jeg i dag ser på landskabet fra den bedste side, må jeg sige, at vi er nødt til at betale det,det koster at have et landskab og landdistrikter, der overlever og trives, og at det skal kommetil udtryk i de budgetmidler, vi stiller til rådighed for landbruget.

Britta Thomsen, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling.− (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne på vegne af Udvalget om Kvinders Rettigheder ogLigestilling understrege behovet for at stille flere finansielle ressourcer til rådighed tilbekæmpelse af alle former for forskelsbehandling af kvinder, især forskelle i forbindelsemed løn.

Jeg skal endvidere understrege betydningen af tilstrækkelige bevillinger til Det EuropæiskeInstitut for Ligestilling mellem Mænd og Kvinder i Litauen og behovet for at afsætte denødvendige midler til etablering af et europæisk observationscenter for vold mod kvinder,byggende på eksisterende institutionelle strukturer, således som Rådet besluttede detden 8. marts 2010.

Endelig vil vi anmode Kommissionen om indtrængende at opfordre medlemsstaterne til istørre udstrækning at gøre brug af strukturstøtte inden for rammerne af Den EuropæiskeSocialfond som metode til at fremme ligestilling mellem mænd og kvinder.

Salvador Garriga Polledo, for PPE-Gruppen. – (ES) Hr. formand, mine damer og herrer!Vi bør udvise stor forsigtighed i forbindelse med dette års budget. I mine 16 år i Parlamentetkan jeg ikke huske, at der nogensinde har været så stort pres fra finansministrenes side.


Rådet vil helt sikkert stræbe efter en reduktion af betalingsbevillingerne, endda til under1 %, navnlig baseret på den manglende gennemførelse – der nu begynder at vise sig – afstrukturfondene som følge af cash flow-problemer i medlemsstaterne.

Rådet vil også ønske at fastsætte reduktioner af forpligtelsesbevillingerne inden forudgiftsområdet "administrative udgifter" med henblik på at bringe dette udgiftsområde 5i overensstemmelse med den generelle tendens med nedskæringer i de nationalemyndigheder.

Rådet vil selvfølgelig ønske at fastsætte høje margener i udgiftsområderne med henblik påat beskytte nogle af de prioriteter, som ordføreren nævnte, bl.a. Kozloduy, den internationaletermonukleare forsøgsreaktor, og Galileo, der, selv om de er meget vigtige, ikke fremgåraf de nuværende finansielle overslag.

Der er naturligvis tale om ekstraordinære omstændigheder, som vi ikke havde forudset,da vi vedtog den flerårige finansielle ramme i december 2006. Hvis der er nogen som helstfleksibilitet i EU-budgetmekanismen, er det nu, det skal demonstreres, men det vil kræveen høj grad af fleksibilitet i forhandlingerne.

Det er en kendsgerning, at statskasserne er i krise, men EU's politiske prioriteter, som bl.a.kommer til udtryk i budgetmandatet, er også en kendsgerning.

Vi vil naturligvis alle opføre os ansvarligt i indeværende budgetår. Selvfølgelig vil der kunneopnås besparelser i visse dele af budgettet, men lad os ikke glemme, at en EU-strategi forøkonomisk vækst kræver et tilstrækkeligt EU-budget. Parlamentet vil kæmpe for at sikredette budget.

Francesca Balzani, for S&D-Gruppen. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Mandatetfor trepartsmødet er en vigtig foranstaltning, navnlig i år, hvor Lissabontraktatensikrafttræden og proceduren med én enkelt behandling kræver så stor klarhed og så megetsamarbejde som muligt mellem budgetinstitutionerne fra begyndelsen.

Budgettet udvikles og tager form på et vanskeligt tidspunkt. De tilgængelige margener tilforpligtelsesbevillinger beløber sig til 1 200 000 000 EUR – de er således meget snævre –men situationen bliver endnu mere følsom af, at 70 % af bevillingerne hører underudgiftsområde 2, som er det udgiftsområde, der dækker landbrugspolitikker, og beskyttelseog forvaltning af naturressourcer og således kampen mod klimaændringer.

Budgettet er også vanskeligt på grund af de mange åbne procedurer, der i høj grad vil afgøreden mængde ressourcer, der reelt vil være tilgængelig. Disse procedurer omfatterbudgetgennemgangen, finansforordningen og den interinstitutionelle aftale, oprettelsenaf Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, men frem for alt sammenbruddet og den manglendestabilitet på de finansielle markeder. Det sammenbrud, der bragte euroen i fare, viste også,at budgettet og ressourcerne er afgørende for et europæisk svar på krisen, hvilket illustrererbetydningen af disse elementer, men også deres begrænsninger.

Under disse omstændigheder må Parlamentet trække en streg i sandet og beslutte, hvilkeprioriteter der skal have den højeste profil i mandatet. Som gruppe har vi valgt at balanceremellem behovet for at opretholde mandatets formål og behovet for ikke at undergravedets politiske betydning. Vores centrale prioritet er derfor at undgå at gentage vores tidligerefejltagelser, og det betyder, at vi skal sikre tilstrækkelige ressourcer til at nå målene iEU2020-strategien, men bevare tilstrækkelige ressourcer til foranstaltninger under


udgiftsområde 2, navnlig tiltag til bekæmpelse af arbejdsløshed. Det er imidlertid ogsåvigtigt at sikre, at kampen mod klimaændringer prioriteres.

Vi står derfor over for mange udfordringer. Endnu en udfordring vurderes som central ibegyndelsen af mandatet, nemlig behovet for at koordinere og genoprette sammenhængenmellem vores europæiske budget og budgetterne i de enkelte medlemsstater, dasammenhæng mellem og koordinering af Unionens og medlemsstaternes økonomiskepolitikker er grundlæggende værdier for EU's fremtid.

Thijs Berman, ordfører for udtalelsen fra Udviklingsudvalget. − (EN) Hr. formand! Jeg er rørtover formandens tålmodighed. Jeg vil gerne takke ham og give ham en dybtføltundskyldning.

Den nuværende økonomiske krise har ramt udviklingslandene hårdt – hårdere endindustrilandene – til trods for at de ikke er ansvarlige for krisen. Det samme gælderklimaændringer. Udviklingslandene er ikke hovedansvarlige for klimaændringerne, mendet er dem, der lider mest under følgerne heraf.

Det er derfor meget vigtigt, at EU sørger for, at midlerne til udvikling reelt tjener detteformål og udelukkende det formål. Det betyder for det første, at midlerne til støtte afudviklingslandene i kampen mod følgerne af klimaændringer skal være supplerende midler.Klimafinansieringspakken til hurtig gennemførelse må ikke gennemføres på bekostningaf de eksisterende programmer for udviklingssamarbejde.

For det andet støtter jeg princippet om finansiel bistand til de største bananproducerendeAVS-lande. Den bør imidlertid ikke finansieres over margenerne, og jeg modsætter migisær Kommissionens forslag om at omplacere midler fra instrumentet til finansiering afudviklingssamarbejde til dette formål. Midler, der anvendes under DCI, skal anvendes tilat bekæmpe fattigdom, og selv om jeg støtter oprettelsen af et instrument til finansieringaf samarbejdet med industrialiserede lande – ICI+ – skal dette instrument heller ikkefinansieres under DCI.

Anne E. Jensen, for ALDE-Gruppen . – Hr. formand! Jeg vil også gerne takke fruJędrzejewska for hendes stramme styring af denne tekst, som har givet et klart budskab,vi kan gå til forhandlinger med. Det er rigtigt, hvad hun siger: Den flerårige ramme for EU'sbudget er nu så stram, at det bliver mere end svært at indfri en række løfter. Man kan sige,at i tidligere år har vi kunnet finde ledige penge på landbrugsbudgettet, men der er bareikke så mange ledige penge mere. Vi skal kunne følge op på vækststrategien 2020, vi skalkunne investere i fælles energiprojekter, vi skal kunne investere i fælles transportprojekter,vi skal kunne satse på de unge og forskning, og vi skal kunne finansiere en stærk og fællesudenrigstjeneste. Og så er jeg meget enig med kommissær Hedegaard i, at vi skal sikre, atder er tilstrækkelig betaling til strukturfondene, så vi indfrier løfterne over for de nyemedlemslande.

Der er alvorlig brug for at få den lovede midtvejsrevision af budgettet, så vi kan få klarhedover, hvordan vi kan finansiere nye behov. Mærkeligt nok ser vi nu flere og flere eksemplerpå, at medlemslandene gerne vil betale. De vil bare ikke betale via EU's budget! Vi ser detf.eks. med oprettelsen af de tre nye finanstilsyn, der skal sikre mod fremtidige finanskriseri EU. De skal både betales af medlemslandene direkte og af EU's budget. Hvis hele udgiftenblev taget over EU's budget, ville den flerårige ramme nemlig blive sprængt! Men det erselvfølgelig meget mere bureaukratisk og besværligt at skulle opkræve pengene hos


medlemslandene direkte, og det giver os dårligere overblik og dårligere kontrol ogopfølgning. Det er en rigtig skidt udvikling.

Skal vi så ikke spare på EU's budget? Jo, selvfølgelig skal vi også være sparsommelige i enkrisetid, men jeg vil bare sige, at hvis alle medlemslande havde ført deres budgetpolitiksom EU's budget, havde der ikke været noget underskud, og der havde ikke været nogengældsproblemer. Her har vi nemlig lofter og stramme rammer! Der er ikke nogen mulighederfor at skabe problemer. Så måske er det de nationale myndigheder, der skal lære af EU, ogtænke på, om der her er noget, man kunne bruge på nationalt plan også.

Isabelle Durant, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Jegvil gerne starte med at takke ordføreren for hendes fremragende arbejde. Det globaleperspektiv, som hun anvender uden at gå for meget i detaljer, er meget passende. Når manforhandler om et mandat, ville det være uhensigtsmæssigt at fare vild i for mange detaljer.Min gruppe vil derfor støtte mandatet.

For så vidt angår indholdet, bemærker jeg, at ordføreren gentagne gange henviser til behovetfor, at EU træffer foranstaltninger for at bekæmpe den økonomiske og finansielle krise, ogdet bifalder jeg naturligvis. Det er imidlertid beklageligt, at ordføreren ikke nævner denmiljøkrise, der risikerer at få endnu større langsigtede konsekvenser.

Kampen imod miljøkrisen og klimaændringerne bør i langt højere grad være et incitamentfor EU til at træffe foranstaltninger. Det bør naturligvis komme til udtryk i EU's budget, ogselv om jeg bifalder det øgede budget til LIFE+, er det naturligvis ikke tilstrækkeligt.

Det, vi har brug for, er en ny europæisk grøn aftale, en aftale med en grøn tilgang tillandbrugspolitikken, med mindre fokus på agerjord og større fokus på fødevarekvalitetog bæredygtige landbrug; en forskningspolitik, der ikke får skatteydernes penge til atforsvinde i et bundløst hul, som det var tilfældet i forbindelse med ITER-projektet, mensom fokuserer på vedvarende energi, bæredygtig transport og innovation inden for grønneteknologier; strukturfondene, som bør fordeles i henhold til kriterier vedrørende kampenmod klimaændringer – og koncentrationen af vejinfrastruktur er ikke rigtigt en innovativpolitik på det område; og endelig en fiskeripolitik, der ikke forværrer problemet medoverfiskeri.

Ikke desto mindre har jeg ikke tænkt mig at fortabe mig i eksempler på, hvad jeg kunnetænke mig. Jeg vil i stedet støtte betænkningen, fordi jeg mener, at den udgør et godt mandatfor trepartsmødet. Med hensyn til resten vender vi tilbage til budgetforslaget senere, menjeg mener ikke, at ressourcerne er tilstrækkelige.

Marisa Matias, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! I dag drøfter vi Parlamentetsmandat i forhandlingerne med Kommissionen og Rådet om budgettet for 2011. Det er etvanskeligt mandat, fordi det indskriver sig i en situation med udbredte nedskæringer ogopstramninger i budgetpolitikkerne i Europa.

GUE er modstander af den frygtelige og skræmmende rehabilitering af en ny bølge afstabilitetsprogrammer, der skal reducere de statsunderskud, som vil kaste Europa ud i enny recession. Det forslag til budget, der er grundlaget for det mandat, som vi nu drøfter,begrænses ikke blot af de gældende traktater eller en flerårig finansiel ramme, der skullehave været revideret for længe siden. Det beskæmmes også af den model, som jeg netophar kritiseret meget kort.


I en situation, hvor alle 27 medlemsstater skærer drastisk ned på deres udgifter, vil eteuropæisk budget, som blot udgør 1 % af EU's BNP, ikke være tilstrækkeligt. Ingen af deprioriteter, som Parlamentet har fremlagt, kan opnås på en tilfredsstillende måde med etforslag til budget på 130 mia. EUR.

Mandatet lægger vægt på ungdommen, men det er indlysende, at ungdommen er blevetofret på bekostning af snæversynet regnskabsførelse.

Vi lægger vægt på miljøet, men det er indlysende, at regeringerne kun vil høre omforpligtelser på det område på et langt senere tidspunkt.

Vi opfordrer til hurtige foranstaltninger og solidaritet i vores støtte til Palæstina ogpalæstinenserne, men det er tydeligvis ikke en af Kommissionens prioriteter.

Efter det, der skete med Freedom Fleet, er det uværdigt – for at sige det mildt.

Marta Andreasen, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordførerenfor hendes arbejde, men jeg er kommet her for at anmode om en drastisk nedskæring afbudgettet for 2011.

Den krise, som vi gennemgår, kræver, at EU strammer livremmen lige så meget eller mereend medlemsstaterne. Forsøget på at øge budgettet med det argument, at vi investerer iprogrammer, der skal få Europa ud af krisen, er uærligt – og det er endnu mindre ærligt,når vi ser på resultaterne af de programmer, som EU har brugt skatteydernes penge på i deseneste årtier. Ville vi være i så stor en krise, hvis EU havde brugt pengene effektivt?

Dem, der mener, at de har ret til lønstigninger, mens deres kolleger i medlemsstaterne liderunder nedskæringer eller mister deres job, tager fejl. Dem, der mener, at vi kan bruge flereog flere penge på EU-niveau, uden at nogen lægger mærke til det, tager fejl. Lad os stoppedette spild af skatteydernes penge nu.

Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Hr. formand! Den drastiske økonomiske situationkræver naturligvis også drastiske besparelser i EU-budgettet, men jeg ser hverken tegn pådisse prioriteter eller det nødvendige mod hertil i betænkningen. Faktisk tværtimod. Derklages stadig over, at budgetstigningen er for lille. Betænkningen søger således at opretholdestatus quo og gør ikke reelle fremskridt i nogen bestemt retning.

Det ville være utrolig nemt – især inden for administration – at sikre store besparelser indenfor det, der ligner trivielle ting. Jeg tænker eksempelvis på EU-agenturer. Ved at lukke ellerfusionere EU-agenturer kunne vi spare en halv mia. euro på et år uden reelt at begrænseden administrative kvalitet, eller vi kunne måske afvikle Regionsudvalget eller DetEuropæiske Økonomiske og Sociale Udvalg. Vi kunne i hvert fald nemt spare 200 mio. EURom året ved at gøre det, og hvis vi sælger bygningerne, kan vi spare et lignende beløb.Måske skulle vi se på os selv. Vi kunne også begynde at foretage besparelser i Parlamentet.Vi kunne eksempelvis alle holde op med at rejse på business class i Europa. Det ville ogsåvære et fornuftigt bidrag.

Det, jeg godt kan lide ved betænkningen – det vil jeg gerne nævne – er, at livslang læringprioriteres. I denne henseende bør vi især fastsætte prioriteter forLeonardo da Vinci-programmet. Det er meget vigtigt med praktikophold. Måske skulle viogså oprette et finansielt instrument, der ville gøre det muligt at finansiere i det mindsteen del af udgifterne for de borgere, der ønsker at gøre brug af dette borgerinitiativ.


Alain Lamassoure (PPE). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer!2011-budgetproceduren fandt sted i en tåge, og siden Kommissionens vedtagelse af forslagettil budget er tågen blevet kraftigere.

Hvordan kan vi vedtage et 2011-budget uden at vide, hvordan vi skal leve op til Unionensnye ansvarsområder i henhold til Lissabontraktaten? Siden februar har Budgetudvalgetopfordret Kommissionen til at forelægge det udkast til en revision af de finansielle overslag,som vi har brug for. Vi har ikke modtaget noget svar, og i overmorgen drøfter vi denmundtlige forespørgsel, der er indgivet om emnet. Det er det første usikkerhedsmoment.

Det andet usikkerhedsmoment er den nye finansielle krise, den offentlige gældskrise. Den9. maj 2010 vedtog Det Europæiske Råd en finansiel stabiliseringsplan i en størrelsesordenpå 750 mia. EUR. Denne plan omfatter 60 mia. EUR, som EU kan låne og udlåne med dengaranti, der stilles i EU-budgettet. Det er en helt ny mulighed, der tegner sig for halvdelenaf EU-budgettet, men Parlamentet er ikke blevet hørt.

Næste torsdag vil sandsynligvis give anledning til et nyt usikkerhedsmoment, nemligEU2020-strategien, som formentlig bliver vedtaget af Det Europæiske Råd. Den omfatteren håndfuld flagskibsinitiativer. Uden finansieringskilde har denne strategi ingentroværdighed. Alligevel præsenteres den som EU's køreplan for de næste ti år.

I dette hav af usikkerhed opfordrer Budgetudvalget, som støtter sin ordfører, Rådet til attræffe nogle politiske beslutninger. Skal vi bruge flere penge eller færre penge? Hvis viønsker at bruge pengene på en bedre måde, er tiden endvidere inde til at forsøge noget,der aldrig er gjort før, nemlig at dele ansvaret mellem EU-budgettet og de nationalebudgetter, og med henblik herpå at gøre de nationale parlamenter til en del af Unionensnye styreform.

Alle vores medlemsstater er ruinerede, og Unionen selv finansieres af dem. Tiden er indetil at udvise fantasi og mod.

Göran Färm (S&D). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne rette en særlig tak til ordføreren,fru Jędrzejewska. Hun har etableret et fremragende samarbejde både med de politiskegrupper, men også især med sektordialogudvalgene. Det er efter min mening utrolig vigtigti den nuværende situation.

Vi er nødt til at sikre bred konsensus om de nødvendige foranstaltninger, nårmedlemsstaterne er i en så vanskelig økonomisk situation. Det er naturligvis særlig vigtigtat indgå en aftale i de tilfælde, hvor vi kommer til at kæmpe for en revision af budgetloftetfor at få flere penge. Det er vi nødt til at gøre på nogle få områder til trods for den vanskeligesituation. Jeg tænker især på to områder. I udgiftsområde 1, med andre ord "politikken forvækst og beskæftigelse", vil det være absolut nødvendigt, hvis vi skal kunne slå Parlamentetsrolle i den økonomiske genopretning fast, og også i udgiftsområde 4, "EU's rolle i verden",selv om vi virkelig er nødt til at begrænse os til at fokusere på nøgleområderne.

Vores holdning lader dog til at afvige fra ordførerens på nogle få punkter, og vi har tilhensigt at stille ændringsforslag inden for et par vigtige områder. Jeg skal blot kort nævnetre af disse.

Det første omhandler ungdomspolitik. Vi er enige om prioriteringsrækkefølgen, men vimener, at ordførerens fokus på mobilitet er for ensidig. De unges situation, navnligungdomsarbejdsløshed, omfatter meget mere end det. Det handler om uddannelse,arbejdsmarkedspolitik og sociale foranstaltninger.


Min anden bemærkning vedrører Gaza-spørgsmålet. Det bør være et indlysende skridt,selv for PPE-Gruppen, at støtte opfordringen til Israel om at ophæve sin blokade, hvilketRådet gjorde tidligere i dag. Nogle hævder, at det ikke har noget med budgettet at gøre.Det er efter min mening ikke rigtigt. Det har alt at gøre med budgettet, fordi denne blokadehæmmer EU's indsats for genopretning, og vi får eksempelvis ikke de nødvendige materialerfrem.

Min tredje bemærkning omhandler bistand. For så vidt angår klimaet, de såkaldte"ledsageforanstaltninger inden for banansektoren" og samarbejdet med industrialiseredelande, skal vi gøre det klart, at midlerne hertil ikke må trækkes fra bistanden til de fattigstelande eller millenniumudviklingsmålene. Jeg opfordrer derfor ordføreren og de politiskegrupper til at støtte disse meget fornuftige ændringsforslag.

Ivars Godmanis (ALDE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige nogle få ord om risiciog muligheder. I henhold til EU2020-strategien er forskning og udvikling et af flagskibene,og der er i budgettet allerede afsat 15,8 % flere forpligtelsesbevillinger til området, hvilketer mere end 727 mio. EUR. I år var der kun tale om en stigning på 1,6 %, og det ser ud til,at vi afsætter ti gange så mange forpligtelsesbevillinger til forskning. Hvis vi ser påbetalingerne, er problemet dog, at vi ikke kan betale, da vi i år har til hensigt at nedskærebetalingerne med 13 % i forhold til 2009.

Det eneste, jeg har at sige på nuværende tidspunkt, er, at vi må gøre vores bedste – detgælder Kommissionen og alle andre – for at sikre, at de videnskabelige forskningsprojekterleveres med den høje kvalitet, der er nødvendig for at opfylde forpligtelserne til udbetaling.Hidtil har det i perioden 2007-2011 desværre ikke været tilfældet. Vi kan tro på og arbejde...

(Formanden fratog taleren ordet)

Vicky Ford (ECR). – (EN) Hr. formand! Vi er stadig i en hidtil uset økonomisk krise, ogden almindelige europæiske borger lider under det. 23 mio. borgere er arbejdsløse, og dem,der er heldige nok til at have et arbejde, ved, at de kommer til at arbejde i længere tid, tjenemindre og betale mere i skat for at finansiere uholdbar offentlig gæld.

Sparepolitikken startede ikke i Grækenland eller Irland. Lønnedskæringer eller fastfrysningeraf lønninger finder sted i Spanien, Italien, Portugal, Det Forenede Kongerige og andre lande.Tyskland har annonceret skattestigninger og udgiftsnedskæringer i en størrelsesorden på60 mia. EUR. I sidste uge gik den hollandske befolkning til stemmeurnerne og stemte foropstramninger, og franskmændene diskuterer, hvorvidt de skal hæve pensionsalderen.

Europæiske institutioner som vores må ikke være immune over for vores borgeres smerte.Det er afgørende, at vi anerkender det, vores medlemsstater gør for at håndtere deres egnebudgetter. Vi er nødt til at anvende samme ansvarlige og realistiske tilgang til vores budget.

I vores ændringsforslag 34 opfordres EU til at gå forud med et godt eksempel. Lad os i årsørge for, at der ikke bliver tale om unødvendige udgifter, afholde os fra stigninger, somvi ikke har råd til, og sende besparelserne til medlemsstaterne.

Vi blev valgt for at lytte til borgerne. Det er ikke nu, vi skal vende det døve øre til.

Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne følge op på bemærkningernefra min kollega Edit Herczog fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi med en kortkommentar. Jeg ved, at det er blevet nævnt, at vi har begrænsede midler, og at de skal rækkelangt, men jeg må sige, at jeg ville være meget tilfreds, hvis vi kunne finde finansieringskildertil forskningsprogrammer vedrørende energiforsyning…


(Formanden fratog taleren ordet)

Formanden. − Jeg har en bemærkning vedrørende "catch-the-eye"-proceduren.Hr. Mészáros kunne have stillet et spørgsmål til den foregående taler, men der var ikke taleom et sådant spørgsmål. Jeg beklager.

Monika Hohlmeier (PPE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! AlleEU-medlemsstaterne lider under den enorme gældsbyrde og under følgerne af den finansielleog økonomiske krise. De lider imidlertid også, fordi store budgetunderskud – nogle af demfor store – er blevet accepteret og tolereret i en lang række lande. Når vi indlederbehandlingen af det nye 2011-budget, er det ikke nok blot at reducere medlemsstaternesbudgetter. Vi er også nødt til at foretage en grundig gennemgang af udgifterne i voresbudget og også nøje gennemgå nye udgifter.

Jeg vil gerne nævne Tjenesten for EU's Optræden Udadtil, hvis struktur og finansieringstadig er ekstremt uklar. Der er ikke nogen gennemsigtig struktur. Jeg vil også gerne opfordretil omkostningseffektivitet ved anvendelse af synergierne med de nationale udenrigstjenester.Der skal være klare regler, for så vidt angår ansvarsområder, og en gennemsigtig bogføringover for Parlamentet, og der bør ikke gøres forsøg på at udhule Parlamentets rolle i denfælles beslutningstagning og tilsynsrolle i stadig flere beslutninger. Europa-Parlamentet ersamarbejdsvilligt og vil også yde støtte i vanskelige situationer. Derfor skal vi også inddrageParlamentet i disse sager som medbeslutningstager.

Ydermere mener jeg, at vi er nødt til endelig at gøre reduktionen af bureaukratiet en realitet,eksempelvis inden for landbrug og for de små og mellemstore virksomheder, der har hårdtbrug for vækst og for at gennemføre og håndtere innovationer. Hvis vi ønsker at reducerebudgetunderskuddet samt sænke skatterne og øge skatteindtægterne, er vi nødt til atreducere den bureaukratiske byrde på de små og mellemstore virksomheder og muliggøreinnovation, og endelig må vi reducere den nådesløse konkurrence, som de store industriellevirksomheder udøver over for upopulære små og mellemstore virksomheder, og ikketilskynde hertil.

Jeg er også enig med formanden for Budgetudvalget i, at vi har brug for præcise oplysningerom budgettet, inden vi kan vedtage det endeligt.

László Surján (PPE). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Som jeg hørerbemærkningerne, afspejler de to modsatrettede holdninger, to modsatrettede mentaliteter.Nogle af os nævner nye opgaver og får helt nye idéer og opfordrer til mere effektiv oghurtigere gennemførelse af vores nuværende programmer. Det er prisværdigt, da det drejersig om gode og vigtige programmer. Andre nævner de vanskeligheder, som medlemsstaternestår over for, og ønsker at skære ned på EU's budget.

EU's budget er ikke årsagen til, men derimod løsningen på problemet. De redskaber, somvi har til rådighed, kan, hvis de anvendes fornuftigt, bidrage til at forbedre situationen i deenkelte EU-medlemsstater. Jeg tænker på støtte til små og mellemstore virksomheder ellerbistand til regioner, der er sakket agterud, så de kan indhente resten af EU, og pålandbrugsstøtte generelt. Samtidig må vi ikke glemme, at vi nu forbereder trepartsmødetog ønsker at give ordføreren og Parlamentets delegation et klart mandat, så de kan få succesmed forhandlingerne. Hvis vi begynder at gå i detaljer på nuværende tidspunkt, når vi ikkefrem med vores vigtigste budskaber.

Jeg er helt enig med den socialdemokratiske gruppe i, at Gaza-problemet er alvorligt, menjeg mener ikke, at trepartsmødet i juni er det rette forum til at rejse spørgsmålet. Hvis vi


skal drøfte aktuelle politikker nu, hvorfor taler vi så ikke om oversvømmelserne iCentraleuropa? Min egen valgkreds lider også voldsomt. Familiers liv er blevet ødelagt i deseneste ugers regnskyl. Vi skal selvfølgelig protestere, men Parlamentet har andre redskabertil rådighed, ligesom der er andre redskaber til at løse Gaza-problematikken. Jeg anbefalerderfor, at vi støtter ordføreren.

Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Først vil jeg gerne rose kommissæren og ordførerenfor deres forklaring af, hvordan budget kommer til at fungere i fremtiden. Generelt er jegenig i medlemmernes bemærkninger, men jeg vil gerne rejse en række andre spørgsmål.

For det første vil jeg gerne erklære mig enig med min irske kollega, for så vidt angårbetydningen af landbrug og bevarelsen af livsstilen i landdistrikterne, som er af heltafgørende betydning for livskvaliteten i og fremtiden for vores lande.

For det andet har vi i henhold til Lissabontraktaten kompetence inden for især sport ogturisme. To områder, der er meget vigtige for mig. Jeg håber, at det bliver taget i betragtning,når budgettet drøftes, da der ikke er nogen idé i at have kompetence inden for sport ogturisme, hvis vi ikke får budgettet til at træffe foranstaltninger på området, når det errelevant.

(GA) Det er efter min mening de vigtigste punkter. Jeg ønsker ikke at sige mere – da tidennæsten er udløbet – men jeg vil opfordre til, at disse punkter tages i betragtning, nårbudgettet drøftes.

Bogusław Liberadzki (S&D). – (PL) Hr. formand! Frem for at vil jeg gerne lykønskefru Jędrzejewska, ikke så meget for selve betænkningens form, men for den måde, hvorpåhun har arbejdet med betænkningen, og de konklusioner, som hun er nået frem til. Jeg vilgerne fremhæve flere grundlæggende værdier. For det første skal vi fokusere påindkomstsiden af budgettet. For det andet kan vi ud fra 2011-budgettet, som også hørerunder mandatet, konkludere, at andelen af faste udgifter stiger. På dette område må vi, somandre har sagt, se på effektiviteten i disse udgifter, det vil sige de resultater, der opnåshermed. Vi har stadig meget vigtige overvejelser at gøre os. Hvilke ressourcer vil der væretilbage til nye initiativer? De frie midler til nye initiativer bliver nemlig mindre. Det skal vierkende, og det fremgår tydeligt af drøftelserne.

Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne fremsætte et par bemærkningertil 2011-budgettet. For så vidt angår immigration, har vi i stedet for at begrænsemigrationsstrømmen mod Europa og sikre vores ydre grænser til hensigt at skære ned påFrontex' budget for 2011. På den anden side postes der flere penge i Den EuropæiskeFlygtningefond, hvis mål er genbosætning af flygtninge i EU. Denne budgetpolitik er ikkelogisk og vil åbne op for ulovlig indvandring og misbrug af asylsystemet.

Uden for EU vil vi skære ned på den økonomiske bistand til Palæstina. I stedet afsættes dervæsentlig flere ressourcer til udvidelse, eksempelvis til kandidatlandet Tyrkiet. Jeg kræveren forklaring på, hvorfor Tyrkiet, der ikke har gjort fremskridt – snarere tværtimod – nubelønnes med flere penge. 8 mio. EUR om året er stadig et betydeligt beløb.

For så vidt angår administration, er Parlamentet nødt til endelig at sætte en stopper foroprettelsen af flere nye agenturer. Det er uacceptabelt, at EU i økonomiske krisetider opretteret agentur mod et hvilket som helst problem. Derudover bør vi undersøge og overvågeden specifikke merværdi, som hvert enkelt eksisterende agentur genererer.


Jan Kozłowski (PPE). – (PL) Hr. formand! For det første vil jeg gerne lykønskefru Jędrzejewska. Jeg mener, at både den betænkning, som hun har udarbejdet, og arbejdetmed ændringsforslagene viser, at hun er konsekvent i den linje, som hun har valgt, ogsamtidig udviser åbenhed over for de ændringsforslag, der stilles.

For så vidt angår betænkningen, vil jeg gerne vedrørende udgiftsområde 1b understrege,at den forudsete stigning i betalingerne er betydelig og i overensstemmelse med den flerårigefinansielle ramme. I lyset af de vanskeligheder, der tidligere har været med at gennemføreprojekter i forbindelse med den økonomiske krise, og den forventede akkumulering afbetalinger til projektforslag både fra Den Europæiske Fond for Regionaludvikling ogSamhørighedsfonden, er de ressourcer, som Kommissionen ønsker at afsætte på2011-budgettet, måske utilstrækkelige.

Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren. Jeg er enigi det, hr. Färm sagde om ungdomspolitikken og støtten til unge.

Vi har gjort beskæftigelse og vækst til vores slagord, og beskæftigelse og vækst er de vigtigstemål for de kommende år. Jeg mener, at det er meget vigtigt, at vi gør en større indsats pådette område for at sikre, at væksten bliver en bæredygtig vækst, navnlig i forbindelse medkonsolideringen af EU's budgetter, men også i forbindelse med budgetterne i de enkeltemedlemsstater, at konsolideringen sker på en socialt ansvarlig måde, og frem for alt at vii forbindelse med konsolideringen ikke glemmer de unges berettigede interesser og krav,navnlig deres ret til den bedst mulige undervisning og uddannelse og deres ret til arbejde.

Intet er efter min mening vigtigere for unge europæere end deres mulighed for at brugederes evner. Vi får brug for de unge, hvis Europa fortsat skal være konkurrencedygtig ifremtiden.

Elie Hoarau (GUE/NGL). – (FR) Hr. formand! Hr. Le Foll og hr. Tirolien har stillet etændringsforslag i udvalget og igen på plenarmødet til forslaget til budget for 2011.

Vores gruppe støtter ændringsforslaget fuldt ud, og vi har derfor også indgivet det.

Jeg opfordrer medlemmerne til at stemme for ændringsforslaget til punkt 40, hvori deropfordres til en forhøjelse frem for en nedskæring af POSEI-bevillingerne, navnlig i lysetaf de konsekvenser, som de WTO-aftaler, som EU, Colombia og Peru har undertegnet, vilfå, og konsekvenserne af disse aftaler for de traditionelle kulturer i regioner i EU's ydersteperiferi.

Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Hr. formand! Den nuværende økonomiske krise ogtruende recession i Europa skal uden tvivl tackles med et øget investeringsniveau.

Det er derfor vigtigt at sikre ressourcer til finansiering af projekter. Med henblik pågennemførelse af budgettet vil jeg gerne gentage et af mine tidligere forslag. Jeg foreslår,at vi undersøger muligheden for at udstede europæiske obligationer med henblik på atsikre finansiering til større europæiske udviklingsprogrammer, såsom fælleseuropæiskehøjhastighedsmotorveje, nye teknologier til bekæmpelse af klimaændringer på europæiskniveau, oprettelse af ensartede regnskaber i sundhedssektoren, store investeringer i energiog et fælles navigationssystem.

Jeg mener, at vi bør tackle risikoen for recession med omgående, koordinerede tiltag. Tidener ved at løbe fra os.


Alajos Mészáros (PPE). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne sige tak og undskylde for dentidligere misforståelse. Som medlem af Udvalget om Industri, Forskning og Energi vil jeggerne med nogle få sætninger kommentere de forskningsprogrammer, der har til formålat sikre bæredygtig energiforsyningssikkerhed. ITER-fusionsreaktorprogrammet blev nævntfor lidt siden. Jeg vil gerne – hvis de ikke skulle vide det – oplyse medlemmerne om, at vii henhold til programmet har afgivet løfter, som vi ikke kan løbe fra. Det er det enesteinternationale forskningsprogram, hvori EU spiller en førende rolle. Andre lande somRusland, Kina og USA deltager i foretagendet. Derfor vil jeg gerne opfordre medlemmerneog dem, der udarbejder budgettet, til at overveje dette program. Jeg ved, at det er et megetdyrt program, men jeg ønsker ikke desto mindre, at vi ofrer os for det.

Connie Hedegaard, medlem af Kommissionen. − (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke allefor deres meget klare og kortfattede bemærkninger. Som nævnt vil jeg sørge for, at allemedlemmernes bemærkninger og overvejelser omgående overdrages til hr. Lewandowski.

Som altid vil Kommissionen søge at fungere som en ærlig mægler. Vi hørte i forbindelsemed drøftelsen i dag, hvor mange forskellige ønsker der er, og hvor mange politiskeprioriteter medlemmerne ønsker at fremme, så der er ikke nogen tvivl om, at det bliver envanskelig opgave. Jeg tror, at det var hr. Garriga Polledo, der på basis af sine 16 års erfaringsagde, at vi sandsynligvis aldrig har haft så vanskelig en situation. Det samme gælder formedlemsstaterne.

Det blev nævnt, at pengene skal bruges klogt. Jeg tror, at det var hr. Lamassoure, der sagde,at de skal bruges på en bedre måde. Jeg kan forsikre medlemmerne om, at Kommissionenønsker at arbejde tæt sammen med Parlamentet for at sikre, at de penge, vi får, bruges påden bedst mulige måde.

Jeg vil gerne sige tak for medlemmernes input. Jeg skal blot fastslå et par faktuelle spørgsmål.Hr. Berman fra Udviklingsudvalget nævnte, at midlerne til udviklingsbistand – og isærklimafinansieringspakken til hurtig gennemførelse – bør supplere de eksisterende midler.Jeg er glad for at kunne sige, at Kommissionens midler til pakken til hurtig gennemførelsevil være 100 % nye og supplerende. Det er meget vigtigt. Som svar til hr. Färms hentydninger– behovet for at sikre, at midlerne rettes mod de mest sårbare og mindst udviklede lande– skal det siges, at det også er tilfældet med Kommissionens midler.

Jeg tror, at det var de eneste faktuelle spørgsmål. Jeg vil overdrage hele ønskelisten og alleprioriteterne, som de er blevet udtrykt her, til hr. Lewandowski.

FORSÆDE: Dagmar ROTH-BEHRENDTNæstformand

Sidonia Elżbieta Jędrzejewska, ordfører. – (PL) Fru formand, mine damer og herrer! Jegvil gerne takke alle for deres bemærkninger, for at give mig nyt mod og for de venlige ord.Jeg vil også gerne takke for kritikken, da medlemmernes kritik af og bemærkninger til mitarbejde hidtil og til betænkningen uden tvivl i efteråret vil hjælpe mig med at formulereParlamentets holdning på bedst mulig måde, således at vi kan få det bedst mulige resultataf forhandlingerne.

Som opsummering på medlemmernes bemærkninger vil jeg gerne nævne flere spørgsmål.Vi må opfatte det, der sker i forbindelse med 2011-budgettet, som den samlede virkningaf et finansielt pres, der skyldes de prioriteter, som vi i Parlamentet har taget initiativ til,men som også er blevet vedtaget af medlemsstaterne. Prioriteter som den kendsgerning,


at EU i henhold til Lissabontraktaten skal være en vigtig aktør på den internationale scene,eller at vi har ambitiøse og meget omfattende projekter i forbindelse med Galileo og nuklearfusion. Det er alle enorme, dyre projekter, der ikke er opstået ud af ingenting, og denkendsgerning, at tingene er, som de er i forbindelse med EU's budget, skyldes netop dissenye ambitioner, der er blevet vedtaget og nu skal finansieres.

For mig som ordfører i Parlamentet er det uacceptabelt, at ambitioner, der stammer fraLissabontraktaten, og som Rådet også støtter, skal finansieres på bekostning af Parlamentetsprioriteter. Det må ikke ske. Europa-Parlamentet skal have spillerum og finansiel kapacitettil at gennemføre de prioriterede foranstaltninger, der er et resultat af vores arbejde. Detforklarer listen til vores forhandlinger i udgangen af juni.

Jeg vil gerne nævne et vigtigt punkt, nemlig at jeg er glad for Parlamentets støtte til minprioritering af ungdommen, som jeg tog initiativ til i Budgetudvalget. Jeg vil også gernehenlede opmærksomheden herpå over for dem, der ønsker, at prioriteringen af ungdommenudvides. Subsidiaritet er et grundlæggende princip, og jeg ønsker ikke, at vi overførermedlemsstaternes ansvarsområder til EU, hvis det ikke er nødvendigt. Derfor er vi ogsånødt til at udvise selvkontrol.

Igen vil jeg gerne takke medlemmerne for alle deres bemærkninger.

Formanden. – Forhandlingen er afsluttet. Afstemningen finder sted torsdag den 15. juni2010.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Jeg vil gerne starte med at takke ordføreren,som med succes har samarbejdet med alle grupper og taget de forskellige synspunkter ibetragtning her i en meget vanskelig budgetsituation og i forbindelse med en ny procedure,hvor der stadig må udvises stor forsigtighed. Jeg føler mig dog nødsaget til at kommentereKommissionens og Rådets holdning til deres ansvar i budgetproceduren. Vi skriverjuni 2010, og forslaget til budget for 2011 tager stadig ikke hensyn til Tjenesten for EU'sOptræden Udadtil og en stor del af EU's nye beføjelser efter Lissabontraktatens ikrafttræden.Det tager heller ikke i tilstrækkelig grad hensyn til målene i Europa 2020-strategien.Kommissær Lewandowski lovede os et budget med fokus på ungdommen og uddannelse.Hvis vi ser på budgetforslaget, er posten for livslang læring, som er det vigtigste programpå området, imidlertid kun blevet øget med 2 %, hvilket svarer til den nuværende årligeinflation.

Angelika Werthmann (NI), skriftlig. – (DE) Planlægningsprocessen for 2011-budgetteter den første siden Lissabontraktatens ikrafttræden, og den finder sted på baggrund af denfinansielle og økonomiske krise. Det fremgår af de ekstremt stramme margener iEU-budgettet for 2011, som kan få negativ indflydelse på målene i Europa 2020-strategien.På den positive side vil jeg gerne understrege, at ungdommen er en af hovedprioriteternei budgetforslaget. Desværre lever den reelle finansielle støtte, der foreslås, ikke op tilParlamentets forventninger. Der kan opnås meget med relativt begrænsede midler indenfor især ungdomspolitik. Endelig vil jeg gerne minde Parlamentet om, at de 60 mia. EUR,der garanteres i EU-budgettet i henhold til Rådets afgørelse af 9. maj 2010, meget vel kanfå indflydelse på budgettet.


19. Fremskridt med hensyn til gennemførelse af 2015-målene: midtvejsrevisionsom forberedelse til FN's møde på højt niveau i september 2010 (forhandling)

Formanden. − Næste punkt er forhandlingen om betænkning (A7-0165/2010) afMichael Cashman om de fremskridt, der gøres med hensyn til opfyldelse afmillenniumudviklingsmålene: midtvejsevaluering som forberedelse til FN's møde på højtplan i september 2010 (2010/2037(INI)).

Michael Cashman, ordfører. − (EN) Fru formand! Jeg vil gerne til at begynde med nævne,at vi efter min mening burde kalde dem ikke millenniumudviklingsmål, men derimodmillenniumudviklingsudfordringer. Vi har så ofte brugt ordet –millenniumudviklingsmålene – men tænker vi egentlig nogensinde over, hvad detindebærer?

Tilbage i 2000, hvor vi var inde i en periode med højkonjunktur, afgav vi løfter og tilsagn.Vi har dog desværre ikke levet op til vores forpligtelser. Vi er fem år fra vores frist, 2015,hvor vi skal have tacklet disse vigtige udfordringer.

Jeg vil gerne nævne dem igen. De vigtigste udfordringer er ekstrem fattigdom og sult,adgang til almen grundskoleuddannelse, ligestilling mellem mænd og kvinder,børnedødelighed, modersundhed, aids, malaria og tuberkulose, miljømæssig bæredygtighedog globalt partnerskab for udvikling. Der er tale om otte millenniumudviklingsudfordringer,der stadig er netop udfordringer. Og nu i denne uge vil EU forhåbentlig nå frem til en fællesholdning forud for FN-mødet i New York i september.

Jeg må dog sige, at der er foruroligende tegn. Der mangler vilje til at afsætte de 0,7 % afvores BNI, som vi lovede, til at løfte disse udfordringer. I visse af de mindst udviklede landeer vi milevidt fra de mål, som vi skulle have nået midtvejs.

Vi har gjort visse fremskridt, og de investeringer, som vi rent faktisk har foretaget – og jegbruger ordet investeringer med forsigtighed – har betalt sig. Der er sket forbedringer indenfor modersundhed. Børnedødeligheden er meget lav, og antallet af børn, der dør, faldergradvist.

Vores problem er imidlertid, at vi ikke blot har brug for flere penge til at håndtere disseforpligtelser, men at vi nu også har brug for flere ressourcer til at håndtere de problemer,der er forbundet med klimaændringer, hvilket har negativ indflydelse på de holdninger, viindtager i udviklingslandene og de mindst udviklede lande.

Derfor har jeg i betænkningen ikke blot set på, hvad vi har gjort hidtil, men på, hvor megetmere vi skal gøre. Det indebærer, at vi skal se på det store problem, som vi har i deeuropæiske institutioner, med på den ene side politikker, der søger at skabe positiveændringer, og på den anden side politikker, der modsiger og underminerer denne tendens.

Her vil jeg nævne handel, den fælles landbrugspolitik, den fælles fiskeripolitik. Udensammenhæng i EU's udviklingspolitik vil vores investeringer i disse lande aldrig betale sig.Og der er tale om investeringer. Det er i vores langsigtede økonomiske interesse at kommeaf med millenniumudviklingsmålene, at nå dem og afhjælpe disse problemer, der forpestermenneskers liv i hele verden.

Det, jeg ønsker at se fra EU's side, er lederskab. Ikke det minimum, som landene kan bliveenige om, men et tilsagn om de 0,7 % af BNI, et tilsagn om yderligere finansiering, og vi


ønsker ikke en omdefinering af oversøisk udviklingsbistand. Vi må holde op med at kommemed lappeløsninger.

Vi har således en interessant drøftelse foran os i aften. Jeg vil gerne takke de europæiskengo'er for at støtte min betænkning. Jeg håber, at vi i aften og især under afstemningen imorgen kan se bort fra vores politiske forskelle. Det bliver ikke en perfekt betænkning.Intet, som Parlamentet producerer, er perfekt. Men lad os ikke lade partipolitiskeuoverensstemmelser fratage os muligheden for at indtage en fælles holdning i FN og nåmillenniumudviklingsmålene senest i 2015.

Andris Piebalgs, medlem af Kommissionen. − (EN) Fru formand!Millenniumudviklingsmålene har magt og betydning, fordi de udgør en kollektiv forpligtelsetil fælles udviklingsmål. De udgør fælles rammer for koordinering og kontrol afinternationale udviklingsaktiviteter. De bidrager til at styrke udviklingsindsatsen og givemuligheder for 2 mio. mennesker i hele verden.

Til trods for et imponerende resultat har de overordnede fremskridt været ulige fordeltmellem de forskellige mål, regioner og udviklingslande. 2010 er virkelig en milepæl. Vi ernødt til at overveje, hvad vi gjorde rigtigt og forkert, og hvilke succeser og fiaskoer der harværet siden undertegnelsen af millenniumudviklingsmålene.

Det er vigtigt at overveje, hvordan vi på bedst mulig måde håndterer den næste fase, oghvordan vi sikrer fremskridt på de områder, der er sakket agterud. Det er også afgørende,at der gøres sikre og vedvarende fremskridt mod opfyldelsen afmillenniumudviklingsmålene. Det er afgørende at styrke statsejede institutioner, politikkerog systemer for levering af tjenesteydelser samt undgå eller afbøde chok og fremme bredtbaseret økonomisk vækst.

Hr. Cashmans fremragende betænkning behandler disse spørgsmål og udstikker stærkeretningslinjer for EU i forberedelserne til FN's møde på højt plan i september og fremover.

Jeg er glad for at se en stærk konvergens mellem hr. Cashmans betænkning ogKommissionens meddelelse om en EU-handlingsplan i 12 punkter til støtte formillenniumudviklingsmålene. Vi skal holde vores løfter om 0,7 % af BNI senest i 2015. Viskal forvandle bistandseffektivitet fra en god idé til håndgribelig virkelighed. Vi skal sikre,at sammenhæng i EU's udviklingspolitik bliver et stærkt redskab i EU's beslutningstagning.Vi skal rette særlig opmærksomhed mod de lande, der er kørt mest af sporet, herunderkonfliktramte og sårbare lande. Vi skal rette særlig opmærksomhed mod demillenniumudviklingsmål, der er kørt mest af sporet, og samtidig fastholde en integreretog gennemskuelig tilgang til millenniumudviklingsmålene.

Jeg er helt enig i, at forvaltning er et centralt element i den vellykkede opfyldelse af ogbæredygtigheden i millenniumudviklingsmålene. Tilsagnet om effektiv forvaltning er engrundlæggende forudsætning for forfølgelsen af offentlige udviklingsstrategier og-politikker. Med opfyldelsen af andre forpligtelser har vi brug for øget forudsigelighed ogeffektivitet i støtten til udviklinger på landenes eget initiativ, der fremmer integrerendeøkonomisk vækst og øger offentlige investeringer i uddannelse, sundhed og infrastruktursamt fremmer ren energi og CO2-fattig udvikling. Vores bistand bør fungere som katalysatorfor mobilisering af nationale ressourcer til finansiering af millenniumudviklingsmålene.

Jeg vil også gerne kort nævne de drøftelser, vi havde i Rådet (udenrigsanliggender) tidligerei dag. Jeg er generelt tilfreds med vores konklusioner. Der er en klar vilje til at holde voresløfter om statslig udviklingsbistand på 0,7 % af BNI senest i 2015. Rådet har indført


ligestilling mellem kønnene og styrkelse af kvinders indflydelse i EU-handlingsplanen forudvikling for perioden 2010-2015. Den EU-handlingsplan i 12 punkter til støtte formillenniumudviklingsmålene, som Kommissionen har foreslået, kommer også til udtryk.

Rådet har indvilget i at gøre reelle fremskridt inden for bistandseffektivitet og opfordrertil konkrete forslag fra Kommissionen. Jeg mener, at der er tale om en pakke, der – om endvi ikke må læne os tilbage og slappe af – vil sørge for, at vi kan tjene som godt eksempel iNew York. Den er ikke perfekt, men danner grundlag for fremskridt. Jeg vil gerne igenlykønske Parlamentet med betænkningen om millenniumudviklingsmålene.

Alf Svensson, for PPE-Gruppen. – (SV) Fru formand! Først og fremmest vil jeg gerne takkehr. Cashman for hans behagelige selskab under drøftelserne af dette ekstremt presserendeog vigtige emne. Jeg vil også gerne nævne, at det var interessant for mig som tidligere svenskparlamentsmedlem at være her i Parlamentet og bevidne forsøgene på at opnå konsensus.Vi forventede ikke, at vores grupper skulle opnå fuld enighed.

Nu siger hr. Cashman – og jeg er helt enig med ham – at vi har brug for flere ressourcer.Jeg mener dog ikke, at det nødvendigvis altid bør være et spørgsmål om flere skatter ogafgifter. Jeg foreslår, at vi giver iværksættere frit lejde og giver dem en chance i de fattigelande, så der skabes arbejdspladser. Jeg synes heller ikke, at det moratorium, somhr. Cashman foreslår, er et klogt skridt. Jeg vil dog gerne understrege det, der er anført ipunkt 47, hvori vi på det kraftigste opfordres til at bekæmpe forskelsbehandling mod vissegrupper i mange fattige lande. Det er noget, som efter min mening – og uden tvivl mangeandres – er et spørgsmål, som vi bør bruge meget tid på i vores drøftelser afmillenniumudviklingsmålene.

Vi taler om 0,7 %. Jeg vil meget gerne tale om 1 % af BNI, da jeg mener, at de rige landefaktisk har et ansvar for at sikre, at de mindst opnår dette beløb. Jeg vil også nævne et andetspørgsmål. Jeg mener ikke, at det er specielt klogt at træffe en beslutning om, at landeneskal opnå 0,7 %, selv om vi ønsker det, da jeg mener, at det på mange måder ville værespild af tid.

Det er dog hastespørgsmål og ud fra et moralsk synspunkt de vigtigste spørgsmål, somParlamentet kan beskæftige sig med. Den kendsgerning, at folk dør af sult og tørst, børvære noget, som ingen medlemmer af Parlamentet kan tolerere.

Corina Creţu, for S&D-Gruppen. – (RO) Fru formand! Som det er blevet fremhævettidligere, efterlader den økonomiske og finansielle krise, vi gennemgår, et væsentligt ar påde mål, som medlemsstaterne har påtaget sig at opfylde som led imillenniumudviklingsmålene. Derfor bifalder jeg den realistiske og logiske tilgang, somordføreren anvender.

Vi glæder os over, at der ti år efter fastsættelsen af millenniumudviklingsmålene er opnåetfremskridt inden for bekæmpelse af ekstrem fattigdom, sult og hiv, selv om disse fremskridtikke er tilstrækkelige. Cashman-betænkningen identificerer kritiske punkter i processenmed at nå millenniumudviklingsmålene, men præsenterer også muligheder for at holdeop med at spilde penge, som er øremærket til udviklingsbistand, med en kompleks, menafbalanceret kombination af lovgivningsmæssige og finansielle foranstaltninger samtmarkedsmekanismer.

Jeg vil gerne først og fremmest understrege, hvor tilfreds jeg var med at læse i betænkningen,at EU anbefales at afsætte mindst halvdelen af den bistand, der ydes, til de mindst udvikledelande og identificere de grupper, der har det værst i disse lande, med særlig fokus på


situationen for kvinder, børn og handicappede, samt i højere grad at inddrage disse sårbaregruppers interesser i sine udviklingsstrategier. Disse grupper er i en kritisk situation i mangeregioner.

I september i år vil vi, som allerede nævnt, i forbindelse med FN-mødet på højt planforhåbentlig få et større overblik over situationen, for så vidt angår udviklingsbistand.Cashman-betænkningen giver udtryk for et meget velstruktureret synspunkt, som er baseretpå en filosofi, der er inspireret af bæredygtig udvikling.

Leonidas Donskis, for ALDE-Gruppen. – (EN) Fru formand! Jeg håber, at min kollega,Michael Cashman, og vores kolleger vil opfatte mine bemærkninger som et supplementog et udtryk for påskønnelse, snarere end en kritik. Millenniumudviklingsmålene er enunik tilgangsvinkel til menneskers vilkår i begyndelsen af det 21. århundrede. Det er derforafgørende at komme med et nyt og frisk perspektiv frem for at tilbyde perspektivet fra det20. århundrede. Det er en kendsgerning i vores tid, at udvikling ikke er mulig uden sikkerhedog omvendt. Derfor har vi forsøgt at tilbyde en mere afbalanceret tilgang tilmillenniumudviklingsmålene med større fokus på regioner som Centralasien, hvorfattigdom går hånd i hånd med manglende sikkerhed, manglende stabilitet, børnearbejdeog endda slaveri.

Ud over de autokratiske regimer i Usbekistan og Turkmenistan er der for nylig udbrudtetnisk vold i Kirgisistan. Elendige tilstande kombineret med manglende stabilitet og voldrisikerer at medføre en humanitær katastrofe i regionen. Hvis vi har brug for beviser for,at der ikke kan opnås vedvarende og bæredygtig udvikling uden sikkerhed, har vi dem her.

Derudover må vi ikke glemme ekstreme former for fattigdom i europæiske lande somMoldova og Albanien. Eksempelvis kan nævnes alvorlige problemer inden forsundhedssystemerne. I Ukraine og Moldova lider 300 ud af 10 000 af tuberkulose. Disselande hører ikke ind under kategorien mindst udviklede lande, men de hører helt sikkertunder kategorien udviklingslande.

Hvis millenniumudviklingsmålene ikke tager hensyn til de mindst stabile og mest usikrelande, vil vi aldrig opnå vedvarende, social og moralsk orden i disse lande. Tiden er derforkommet til at udvide vores horisont. Selv om de afrikanske lande syd for Sahara er vigtigefor os, kan vi ikke begrænse millenniumudviklingsmålene til denne ene, kendtesammenhæng. Vi står over for nye udfordringer, og vi er nødt til at reagere på dem. Sidst,men ikke mindst, kan millenniumudviklingsmålene ikke adskilles fra behovet for at styrkede mindst udviklede lande, udviklingslandene og de mindst sikre lande, så de kan skabederes egen fremtid.

Judith Sargentini, for Verts/ALE-Gruppen. – (NL) Fru formand! Jeg vil gerne bydehr Piebalgs, som er udviklingskommissær, velkommen. Jeg ville gerne have sethandelskommissæren hr De Gucht ved hr. Piebalgs' side, da vi i Parlamentet nu skal forsøgeat indhente det forsømte inden for de næste fem år. Millenniumudviklingsmålene køreroverhovedet ikke efter planen, selv om vi alle skrev under på dem og afgav løfter. Vi lovede– jeg husker stadig sloganet, da jeg arbejde for udviklingsorganisationer på det tidspunkt– at gøre fattigdom til historie (Make Poverty History). Historien er endnu ikke skrevet.

Men det kan den blive. Vi kan tale om udviklingsbistand på 0,7 % af BNI og endda mere.Vi kan tale om nye former for finansiel bistand, selv om det bliver mere og mere komplicereti disse økonomiske krisetider. Det, vi reelt burde tale om, at imidlertid en anden form for


sameksistens gennem fair trade. Vi praler af at være verdens største bidragsyder inden forudviklingsbistand, men reelt burde vi prale af at være verdens største forbrugermarked.

Hvis vi engagerede os i fair trade, ville en stor del af bistanden sandsynligvis bliveunødvendig. Det lader imidlertid stadig til at være enklere at yde bistand end at holde opmed at underminere små afrikanske landbrugere. Hvis vi begrænser de multinationaleselskabers mulighed for at undgå skatter, vil der komme penge på kistebunden i mangeafrikanske lande. Når jeg ser på vores tilgang til afstemningslisten for denne beslutningmed alle tilføjelserne og sletningerne, spørger jeg mig selv, hvad der skete med den storegestus. Hvad skete der med vores budskab om, at vi reelt skal have nåetmillenniumudviklingsmålene om fem år?

Nirj Deva, for ECR-Gruppen. – (EN) Fru formand! Vores ordfører har gjort et fremragendestykke arbejde og har opfordret Parlamentet til at give sin fulde opbakning til betænkningenog vores indsats i FN. Min gruppe vil gerne bakke 99,9 % op om betænkningen med noglefå forbehold.

Vi taler hele tiden om millenniumudviklingsmålene. Hvad er millenniumudviklingsmålene?Faktisk er der otte millenniumudviklingsmål, og jeg mener, at der burde have været flere.Hvis vi havde haft flere, kunne vi hurtigere have nået nogle af de mål, som vi har forsøgtat nå. En af de ting, der er vigtigst i forbindelse med udryddelse af fattigdom, er at haveinteressenter, at kunne eje noget, at have ejendom eller eje en lille virksomhed.

Medlemmerne har rejst i udlandet og set millioner af mennesker i slumområder iudviklingslandene og hundrede og tusinder små virksomheder – garager, butikker,værksteder, forskellige mennesker, der foretager sig forskellige ting – i vejkanten, når dekører i deres biler med aircondition. Problemet er, at ingen af disse slumområder og ingenaf disse virksomheder er registrerede. De har ikke nogen kapitalværdi. Hvis vi kunnerekapitalise de ejendomme og virksomheder, ville vi lægge anlægsaktiver for en værdi på9 bio. dollars i hænderne på lederne af udviklingslandene. Ja, 9 bio. Det er mere end heleden gæld, som vi har bekymret os om i Europa, og mere end værdien af børsmarkedernei New York, London og Tokyo.

Vi har imidlertid ikke fundet en måde, hvorpå vi kan kapitalisere de ejendomme ogvirksomheder. De ligger uden for retssystemet. Hvis vi havde været i stand til at gøre det,kunne vi have udryddet fattigdom hurtigere. Det er det, der er sket i andre dele af verden.

Gabriele Zimmer, for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Fru formand! Jeg vil gerne især takkehr. Cashman for at indgive denne betænkning, som modtog omfattende støtte, da vi vedtogden i Udviklingsudvalget, og jeg håber meget, at vi i Parlamentet sammen vil kunne gøredet klart forud for Rådets møde, at vi mener, at millenniumudviklingsmålene er ekstremtvigtige.

Vi forventer også, at medlemsstaterne er bevidste om, at de er forpligtede til at gennemføremillenniumudviklingsmålene, og især de mål, som de har givet tilsagn om, nemlig at betaleden relevante del af udviklingsbistanden. Hr. Cashman påpegede ganske rigtigt, at vi i EUhar et underskud på 20 mia. EUR. Vi bør i fællesskab afgive en meget tydelig erklæringom, at vi kæmper for, at millenniumudviklingsmålene kan nås senest i 2015, og at vi ikkevil tillade, at denne frist blot udsættes til et senere tidspunkt, hele tiden med den begrundelse,at vi som medlemsstater ikke selv ville kunne gøre det som følge af konsekvenserne afkrisen, og med rette ville være nødt til at udsætte fristen. Den kendsgerning, at mere end1 mia. mennesker lever i fattigdom og sult – 1,5 mia. lever blot i fattigdom – beviser, at


fattigdom i de seneste år endda er steget i visse dele af verden, eksempelvis i Afrika syd forSahara, og giver os ingen anden udvej end i klare vendinger at insistere på, hvad vi ønskerat opnå i denne henseende.

Jeg vil derfor også opfordre mine kolleger, især dem fra PPE-Gruppen, til ikke at udvandebetænkningen yderligere med deres ændringsforslag. Betænkningen repræsenterer enafbalanceret blanding af reelle opfordringer, krav og det nødvendige pres, som vi må udøve,og vi bør ikke trække noget som helst fra nogen del af den.

Jeg ville endda være gået længere nogle få steder. Jeg ville også have stillet meget specifikkekrav om, at vi ikke må undertegne eller indføre nogen anden traktat, der ikke tjener til atgennemføre millenniumudviklingsmålene. Efter min mening er ringen sluttet. Vi har ikkeblot brug for sammenhæng i EU's udviklingspolitik, men det skal være vigtigt for EU'spolitik som helhed på en håndgribelig måde at bekæmpe fattigdom og underudvikling.

Gerard Batten, for EFD-Gruppen. – (EN) Fru formand! Man kan vel ikke være uenig imillenniumudviklingsmålene, der blev formuleret i 2000, og man kan ikke undgå at bliveforbløffet over den fuldstændige mangel på realitetssans, vi udviste, da vi troede på, at vikunne nå disse mål inden skæringsdatoen i 2015.

Rent bortset fra den fuldstændigt urealistiske tidsplan for gennemførelsen af disse enormeopgaver er der det beløb, der ifølge betænkningen nu skal bruges.

Hvor skal pengene komme fra? De fleste lande i Europa, herunder Det Forenede Kongerige,er på randen af fallit, og kun strenge offentlige udgiftsnedskæringer vil vende situationen.Under disse omstændigheder kan vi kun hjælpe de fattige lande med at blive mere velståendeog afhjælpe de mange sociale problemer ved at stimulere verdensøkonomien.

Vi bør ikke forsøge at finde flere metoder til at beskatte de virksomheder, der stadiggenererer overskud, og drive dem ud af EU og dermed uden for EU's kontrol. Det, vi børgøre, er at lempe EU's handelsbarrierer og protektionistiske tiltag, der begrænser handelenmed de fattige lande; lette den stadig stigende byrde fra regler og bureaukrati, der kvælervirksomheder i Europa; ophæve den fælles europæiske valuta og give lande som Portugal,Italien, Irland, Grækenland og Spanien mulighed for økonomisk set at vende tilbage til denvirkelige verden.

Det Forenede Kongerige bør desuden naturligvis melde sig ud af EU så hurtigt som muligt.

Santiago Fisas Ayxela (PPE). – (ES) Fru formand, mine damer og herrer! Kampen modfattigdom og de andre millenniumudviklingsmål bør forene os alle. Jeg beklager derfor, atvisse politiske grupper har introduceret visse spørgsmål, der kan gøre det vanskeligt atopnå konsensus.

Der er tale om moralske spørgsmål, bl.a. forslag om abort som prævention, ellerøkonomiske spørgsmål, bl.a. indførelse af en afgift på valutatransaktioner. Jeg mener, aten sådan afgift ville være meget vanskelig at gennemføre, kontrollere og indkræve, og hvisden ikke blev vedtaget overalt, især i de vigtigste finansielle blokke, ville transaktioner bliveflyttet til lande, hvor den ikke var gældende.

Jeg beklager, at betænkningen, som indeholder mange positive punkter, ikke modtagerenstemmig støtte fra alle de politiske grupper på grund af disse specifikke spørgsmål.


David-Maria Sassoli (S&D). – (IT) Fru formand, hr. kommissær, mine damer og herrer!Jeg vil gerne takke ordføreren, hr. Cashman, for hans arbejde og for at minde os ombetydningen af FN-mødet i New York.

Europa har en vigtig mulighed for at præsentere sig selv som en verdenspartner forudvikling. De oplysninger, som vi har, er stadig foruroligende. I 2009 led 1 mia. menneskeraf kronisk sult, og det tal er steget i dag i kølvandet på den økonomiske krise. Hertil kommerfølgerne af klimaændringerne. En faktor, der fortsat forværrer de problemer, som vi harforsøgt at holde under kontrol.

Vi må erkende, at de mål, vi opsatte for os selv i 2000, helt sikkert var ambitiøse og kunkunne være nået af donorlande. I lyset af disse tilsagn over for udviklingslandene er detsørgeligt, at visse europæiske lande i så høj grad undlader at leve op til deres oprindeligeforpligtelser. Det er eksempelvis skuffende, at mit land – Italien – nu bidrager med etsørgeligt lavt tal på 0,16 % af BNP.

Vi må indføre et bindende tilsagn fra alle lande om, at de skal nå op på 0,7 % af BNP senesti 2015 som fastlagt af Kommissionen. Alle lande bør føle, at det er deres moralske ogpolitiske pligt at holde dette løfte. Det fremragende stykke arbejde, som hr. Cashman harlagt for dagen, gør det muligt for Parlamentet at spille en hovedrolle i at forsvare menneskersværdighed.

Franziska Keller (Verts/ALE). – (EN) Fru formand! Millenniumudviklingsmålene erganske vist ikke perfekte, men det, der gør dem fantastiske og anderledes, er, at de stillerkrav om målbare fremskridt, og fordi de er målbare, kan vi se, at vi på nuværende tidspunktikke er på sporet og er nødt til at optrappe vores indsats.

EU-institutionerne – herunder Parlamentet – kan gøre meget for at nå målene. Vi kaneksempelvis benytte reformen af fiskeripolitikken til at støtte fiskere i udviklingslandenefrem for industrialiserede fiskerivirksomheder. Vi kan bruge reformen af den fælleslandbrugspolitik til at fokusere på bæredygtigt landbrug og afskaffe alle direkte og indirekteeksportsubsidier – og vi kan standse ACTA, hvorom Kommissionen endnu ikke har påvist,at de ikke vil hindre adgang til lægemidler og teknologioverførsel. Endelig kan vi erkende,at der ikke kan opnås modersundhed uden kvinders rettigheder.

Alle disse eksempler viser, at udviklingspolitik ikke er et afgrænset område. Aspekter afudviklingspolitikker kan findes i alle vores udvalg, og det bør vi være bevidste om. Udensammenhæng i EU's udviklingspolitik – og ikke blot en hvilken som helst sammenhæng,men sammenhæng i EU's udviklingspolitik i henhold til Lissabontraktatens artikel 208 –når vi ingen steder. Det bør også tages i betragtning, når vi udformer Tjenesten for EU'sOptræden Udadtil.

Endelig vil jeg gerne spørge Kommissionen, hvilke planer den har for vores forpligtelserefter fristen for millenniumudviklingsmålene, hvilket vi også er nødt til at drøfte på ettidspunkt.

Elie Hoarau (GUE/NGL). – (FR) Fru formand, mine damer og herrer! Vi må indrømme,at det er beklageligt, at vi her to tredjedele af vejen mod målet er så langt fra at nå deoprindelige målsætninger i millenniumudviklingsmålene. Selv om vi er i en krisetid, er detmindste, vi kan gøre, at kræve, at alle udviklede lande – herunder EU – holder, hvad delover, særlig over for fattige lande, og afsætter 0,7 % af deres BNI til udviklingsbistand.


I de økonomiske partnerskabsaftaler mellem EU og AVS-landene, som jeg følger tæt sommedlem af Den Blandede Parlamentariske Forsamling, er for stor en del af midlerneøremærket til handel på bekostning af programmer til opfyldelse afmillenniumudviklingsmålene. Efter min mening er det nødvendigt at rette op på dennesituation til fordel for millenniumudviklingsmålene som led i disse aftaler.

Cristian Dan Preda (PPE). – (RO) Fru formand! Jeg vil gerne først understrege, hvorvigtigt det efter min mening er for EU at fremme en ambitiøs handlingsplan under mødeti New York. FN skal også omgående vedtage specifikke nye tiltag, der gør det muligt atholde alle vores løfter om solidaritet med de mindst gunstigt stillede grupper i verden.

Rådets konklusioner så sent som i dag er ud fra dette synspunkt et skridt i den rigtigeretning, da Europa fortsat skal gå forrest i kampen mod fattigdom og fungere som entroværdig partner i den globale pagt for udvikling, som millenniumudviklingsmåleneudgør. Med henblik på at nå disse mål skal vi, som alle medlemmerne ved, ikke blot findenye midler til udviklingsbistand, men også den politiske vilje til at omsætte disse mål tilreelle handlinger.

På den anden side mener jeg, at det er på tide, at vi overvejer automatisk at anvende entilgang, der er baseret på menneskerettigheder, til alle de foranstaltninger, der træffes forat nå millenniumudviklingsmålene. Respekt for menneskerettigheder og fremme afmekanismer, der sikrer ansvarlighed, er ekstremt vigtige elementer i forbedringen afforholdene for dem, der lever i fattigdom, og i sidste ende i opfyldelsen afmillenniumudviklingsmålene.

Jeg vil også gerne fremhæve nogle problemområder i Cashman-betænkningen. PPE-Gruppenkan ikke acceptere en ensidig indførelse af en afgift af Tobin-typen som anført i punkt 8,da en sådan afgift er svær at forene med tanken om finansiering af globale offentlige goder.Derudover er det vanskeligt at støtte tanken i punkt 13 om at afskrive de mindst udvikledelandes gæld, mens der er tale om, at disse lande skal påtage sig deres eget ansvar forudviklingsprocessen og opfyldelsen af millenniumudviklingsmålene.

Endelig omhandler punkt 42 spørgsmål vedrørende vores individuelle samvittighedsfrihed.Jeg mener ikke, at det er rimeligt, at vi pålægger medlemsstaterne en bestemt holdning tilabort.

Norbert Neuser (S&D). – (DE) Fru formand, mine damer og herrer! Opfyldelsen afmillenniumudviklingsmålene senest i 2015 afhænger i høj grad af, hvor mange penge derige industrialiserede nationer stiller til rådighed til bekæmpelse af sult og fattigdom,reducering af børne- og moderdødelighed og bekæmpelse af malaria og aids.

Vores konklusion er opsigtsvækkende. Vi kommer ikke til at holde, hvad vi har lovet. Indenfinanskrisen havde vi i Europa som industrialiserede lande lovet de fattigste lande50 mia. USD i år, 2010. Det bliver væsentligt mindre end det, nemlig omkring 36 mia. USD.Selv den aftalte handlingsplan i 12 punkter, ifølge hvilken de rige lande ønsker at afsætte0,7 % af deres BNI til udviklingsbistand, vil ikke blive overholdt. Visse lande foregår medet godt eksempel, men mit eget land, Tyskland, ser ikke godt ud. Vi bør følge andre landeseksempel, nemlig lande som Sverige, Luxembourg, Belgien, Irland, Det Forenede Kongerigeog endda Spanien.

Enrique Guerrero Salom (S&D) – (ES) Fru formand, hr. kommissær, Hr Cashman! I2000 definerede og identificerede vi de mål, som vi bør opfylde for at bekæmpe fattigdom,udstødelse og ulighed, men vi gjorde også noget meget vigtigere. Vi afgav specif

Documents

MANDAG DEN 14. JUNI 2010 - European Parliament2010)06-14_DA.pdfMANDAG DEN 14. JUNI 2010 FORSÆDE: Jerzy BUZEK Formand (Mødet åbnet kl. 17.00) 1. Genoptagelse af sessionen Formanden