MANDAG, DEN 7. MARTS 2011 - European Parliament...MARTS 2011 FORSÆDE: Jerzy BUZEK Formand (Mødet åbnet kl. 17.00) 1. Genoptagelse af sessionen Formanden. – Jeg erklærer Europa-Parlamentets

MANDAG, DEN 7. MARTS 2011

FORSÆDE: Jerzy BUZEKFormand

(Mødet åbnet kl. 17.00)

1. Genoptagelse af sessionen

Formanden. – Jeg erklærer Europa-Parlamentets session, der blev afbrudt torsdag den17. februar, for genoptaget.

2. Godkendelse af protokollen fra foregående møde: se protokollen

3. Genoprettelse af gensidighed i visumordningen – solidaritet med tjekkiskestatsborgeres ulige status efter Canadas unilaterale indførelse af visumpligt (skriftligerklæring): se protokollen

4. Erklæringer fra formanden

Formanden. – Indledningsvis vil jeg gerne komme med tre oplysninger.

Jeg vil gerne oplyse om, at den skriftlige erklæring 89/2010 har opnået det krævede antalunderskrifter. Som følge heraf vil jeg gerne meddele, at den nu er blevet godkendt afEuropa-Parlamentet. Erklæringen vedrører Canadas unilaterale genindførelse af visumpligtfor tjekkiske statsborgere. Europa-Parlamentet forventer, at Kommissionen og Rådet træfferøjeblikkelige foranstaltninger i forbindelse med Canadas beslutning om at trække visa tilborgere fra Den Tjekkiske Republik tilbage. Vi forventer også større beslutsomhed fraRådet og Kommissionen i deres handlinger. Vi er fuldt solidariske med borgerne i DenTjekkiske Republik, der som medlemmer af EU bør kunne rejse til Canada uden visum.

Punkt nr. 2. For syvende gang vil vi den 11. marts, dvs. om fire dage, på fredaghøjtideligholde den europæiske dag til minde om terrorofre. På denne dag i 2004 dræbtebombeangreb i Madrid næsten 200 mennesker. 16 måneder senere blev 52 menneskerdræbt under angreb i London. Terrorisme er et angreb på selve demokratiets grundlag. Derer ingen undskyldning for terrorisme, og intet angreb og ingen terrorist vil nogensindekunne svække den europæiske solidaritetsånd eller den europæiske demokratiske ånd.

Punkt nr. 3. Vi er meget bekymrede over at modtage oplysninger om henrettelsen af femmennesker i Taiwan på fredag. Genindførelsen af dødsstraffen i 2010 var en de factoomstødelse af det moratorium, der havde eksisteret siden 2006. EU og isærEuropa-Parlamentet har længe fordømt eksekvering af dødsstraf over hele verden. Jegopfordrer de taiwanske myndigheder til at indføre et moratorium mod eksekvering afdenne inhumane straf, og i fremtiden fjerne den fra sin strafferet.

5. Parlamentets kalender over mødeperioder – 2012: se protokollen

6. Parlamentets kalender over mødeperioder – 2013: se protokollen

7. Parlamentets sammensætning: se protokollen

1Europa-Parlamentets forhandlingerDA07-03-2011

8. Undertegnelse af retsakter vedtaget i overensstemmelse med den almindeligelovgivningsprocedure: se protokollen

9. Tekster til aftaler sendt af Rådet: se protokollen

10. Kommissionens reaktion på Parlamentets beslutninger: se protokollen

11. Mundtlige forespørgsler og skriftlige erklæringer (modtagne dokumenter): seprotokollen

12. Bortfaldne skriftlige erklæringer: se protokollen

13. Andragender: se protokollen

14. Bevillingsoverførsler: se protokollen

15. Modtagne dokumenter: se protokollen

16. Arbejdsplan: se protokollen

***

Jean-Pierre Audy (PPE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne tage ordet i henhold til artikel16 i traktaten om Den Europæiske Union. I denne uge blev der på initiativ af den franskestatschef, Nicolas Sarkozy, som gav udtryk for sin store fællesskabsfølelse, fremsat forslagom et ekstraordinært møde i Det Europæiske Råd, som skal holdes på fredag.

I henhold til traktaterne er det Rådet (almindelige anliggender), der forbereder DetEuropæiske Råds møder. Jeg har dog ikke på denne uges dagsorden set nogen møder iRådet (almindelige anliggender) om forberedelse af dette ekstraordinære møde i DetEuropæiske Råd. På et tidspunkt med store demokratiske ændringer mener jeg, at deeuropæiske borgere bør inddrages sammen med statscheferne i de beslutninger, Europatræffer i tilknytning til disse store spørgsmål.

Formanden. – Tak for Deres bemærkning. Jeg vil sende Dem et skriftligt svar.

17. Innovativ finansiering på globalt og europæisk plan (forhandling)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Anni Podimata forØkonomi- og Valutaudvalget om betænkningen om innovativ finansiering på globalt ogeuropæisk plan (2010/2105(INI)) (A7-0036/2011).

Anni Podimata, ordfører. – (EL) Hr. formand! Tillad mig allerførst at takkeskyggeordførerne, sekretariatet for Økonomi- og Valutaudvalget og formændene for depolitiske grupper for deres konstruktive bidrag til forhandlingerne og bestræbelserne påat nå frem til en aftale om denne meget vigtige betænkning.

Parlamentets initiativbetænkning om innovativ finansiering kunne ikke være kommet pået bedre tidspunkt, for krisen, der, som vi alle ved, afprøver alle, navnlig euroområdet iøjeblikket, har resulteret i en kraftig reduktion i den offentlige sektors ressourcer, omfattendekriseprogrammer og budgetkonsolidering i størstedelen af medlemsstaterne. Samtidig har

07-03-2011Europa-Parlamentets forhandlingerDA2

den lagt massivt pres på EU's budget, som vi så for ganske nylig i forhandlingen om dennye finansielle ramme.

Som beskrevet har denne situation givet anledning til en grundlæggende og almindeligtaccepteret konklusion. Det er borgerne i Europa, som bærer den største byrde i forbindelsemed krisen, med lønnedskæringer, med arbejdsløshed, med usikkerhed omkring deresansættelse og med nedskæringer i deres sociale rettigheder.

Den anden grundlæggende og almindeligt accepterede konklusion, som denne situationhar resulteret i, er, at Europa og medlemsstaterne har et presserende behov for nyeressourcer, som kan bidrage til et hurtigt genopsving i væksten i den europæiske økonomi,denne gang på en afbalanceret måde, som begrænser uligheder og forskelle. Kun på dennemåde kan vi skabe forudsætningerne for en vellykket gennemførelse af EU 2020-strategienog kun på denne måde kan vi drøfte en et reelt, ægte og stærkt indre marked, der vil gavneborgerne.

Vi har derfor behov for nye ressourcer, og vi er, som det udtrykkeligt kommer til udtryk ibetænkningen, enige om, at, og jeg citerer: "en forhøjelse af de nuværendebeskatningsværktøjers skatteprocenter og en udvidelse af disse værktøjersanvendelsesområde samt yderligere nedskæringer i de offentlige udgifter hverken er nogentilstrækkelig eller nogen holdbar løsning med henblik på imødegåelse af de største fremtidigeudfordringer på europæisk og globalt plan".

Innovativ finansiering kan spille en nøglerolle i imødegåelsen af disse udfordringer, fordiden kan bidrage meget til at skabe ressourcer for nationale budgetter og for EU-budgettet.Det er imidlertid ikke den eneste fordel ved innovativ finansiering. Innovativ finansieringbetyder ikke blot, at der skal findes nye ressourcer. Det er ligeledes vigtigt, at vi baner vejenfor gradvise ændringer af den aktuelle beskatningsmodel, hvor hovedbeskatningsbyrdenog finansieringen af økonomien generelt traditionelt er blevet båret af arbejdstagerne,virksomhederne og produktive investeringer.

Innovativ finansierings betydelige merværdi, den dobbelte fordel, er, at den ud over atfrembringe indtægter også kan antage en vigtig regulerende rolle. Den kan afskrækkeskadelig praksis og adfærd både i finanssektoren og i miljø- og bevarelsessektoren.

Betænkningen har fire grundlæggende kapitler, nemlig beskatning af finanssektoren,eurobonds og EU-projektobligationer, CO2-afgift og udviklingsfinansiering.

Med hensyn til beskatning af finanssektoren er vi igen gået ud fra en grundlæggende ogalmindeligt accepteret præmis, nemlig at selv om den grundlæggende var skyld i krisen,selv om den gav anledning til den og til trods for denne krise fortsat skaber enormeoverskud, så er finanssektoren underbeskattet, fordi den er fritaget fra merværdiafgiftnæsten alle vegne.

En anden almindeligt accepteret præmis ganske enkelt baseret på tallene, på dataene, påhvordan mængden af finansielle transaktioner er steget eksplosivt i det seneste tiår, er detenorme og stadigt voksende skift i dens grundlæggende rolle, som er at finansiererealøkonomien.

Disse to antagelser er almindeligt anerkendte i Parlamentet og i Kommissionen i densseneste meddelelse om beskatning af finanssektoren.

Så vi står her over for en iøjnefaldende uretfærdighed, der må rettes op ved at sende etstærkt budskab til borgerne i Europa, et budskab, som vi har lært af krisen, om, at vi søger


en mere retfærdig fordeling af byrderne, og at vi er fast besluttede på at træffe deforanstaltninger, der måtte være nødvendige på europæisk plan for at bringe finanssektorentilbage til dens grundlæggende rolle, som er at finansiere realøkonomien.

Der er bred enighed om, at den mest velegnede mekanisme til at nå disse mål er en skat påfinansielle transaktioner. En sådan skat ville blive baseret på mængden, hyppigheden og isidste ende kvaliteten, hvormed vi mener selve transaktionens merværdi, for som vi allevar enige om i punkt 13, "kan indførelsen af en skat på finansielle transaktioner være medtil at tackle problemet med de yderst skadelige handelsmønstre på de finansielle markeder,f.eks. kortsigtede dispositioner og automatiseret højfrekvenshandel, samt til at begrænsespekulation".

Vi ønsker naturligvis alle som vores første valg, at denne skat vedtages på globalt plan. Deter dog ligeledes indlysende, de oprindelige ambitiøse erklæringer til trods, atsandsynligheden for en global aftale i stedet for at vokse, hele tiden bliver mindre.

Spørgsmålet er derfor, hvad vi skal gøre i Europa? Skal vi gemme os bag den manglendeglobale aftale? Er det nok, og vigtigere endnu vil det overbevise borgerne, som bærer byrdenaf denne krise. Selv om det ikke vil være let at gå videre og vedtage en skat på finansielletransaktioner på europæisk plan, fordi det vil være svært at opnå en enstemmig beslutningi Rådet, har Parlamentet som den eneste institution valgt direkte af de europæiske borgerepligt til at udsende et klart budskab herom. Det er vores pligt, ikke Kommissionens pligt,at sende et stærkt politisk budskab.

(Bifald)

Algirdas Šemeta, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takkeØkonomi- og Valutaudvalget og Udviklingsudvalget, og navnlig Anni Podimata for hendesbetænkning om innovativ finansiering på globalt og europæisk plan.

Jeg har allerede flere gange haft lejlighed til at drøfte med Parlamentet, hvordan vi fårbankerne til at betale for krisen. Som bekendt er Kommissionen ved at forberede enindgående konsekvensanalyse af instrumenter til beskatning af finanssektoren, som skalforeligge i sommeren 2011.

Dette vil gøre det muligt for Kommissionen at fremsætte passende forslag til politiskeforanstaltninger. Derudover undersøger vi også den kumulative virkning på de finansielleinstitutioner af ny lovgivning, bankafgifter og -skatter, og vil fremlægge resultaterne senerei år. Jeg vil gerne opfordre til, at Parlamentet afventer resultaterne af konsekvensanalysen,inden det indtager en fast holdning til indførelse af en skat på finansielle transaktioner påEU-plan.

Med hensyn til CO2-afgiften er jeg enig i, at den nuværende beskatningsmodel ikke fuldtud lever op til princippet om, at forureneren betaler. Jeg glæder mig over Parlamentetsstøtte til styrkelsen af emissionshandelsordningen samt til en omfattende revision afenergibeskatningsdirektivet for at gøre CO2-emissioner og energiindhold til degrundlæggende kriterier for beskatning af energiprodukter. Der skal efter planen fremlæggeset forslag til revision af energibeskatningsdirektivet i foråret 2011.

Jeg hører også Parlamentets bekymringer med hensyn til den potentielle risiko forCO2-lækager. Kommissionen går ind for en fri tildeling af kvoter og adgang til internationalekreditter for virksomheder henhørende under emissionshandelsordningen i enovergangsfase. Vi overvåger dog fortsat den aktuelle og fremtidige risiko for CO2-lækage.


Og jeg er overbevist om, at en løsning svarende til fri tildeling underemissionshandelsordningen kan medtages i revisionen af energibeskatningsdirektivet.

Med hensyn til eurobonds anerkender Kommissionen endelig, at fælles udstedelse afeurobonds afhængigt af de nøjagtige retningslinjer herfor, vil kunne være til gavn forobligationsmarkedets effektivitet og integration og støtte euroen som en internationalvaluta. Dette instrument fortjener dog en yderligere analyse og drøftelse på teknisk ogpolitisk plan. Navnlig de moralske risici for medlemsstaterne skal undersøges nøjere.

Marian-Jean Marinescu, ordfører for udtalelsen fra Udvalget om Industri, Forskning og Energi.– (RO) Hr. formand! For at nå de europæiske mål for bærdygtig udvikling,energiforsyningssikkerhed og klimaændringer kræves der et betydeligt finansieltengagement, særlig med hensyn til innovation og forskning samt nye måder til at supplereden eksisterende finansiering. Kommissionen må i denne forbindelse overveje, om det ermuligt at indføre en CO2-afgift svarende til moms, som skal anvendes på alle varer på detindre marked. Det er dog meget vigtigt at fjerne muligheden for at opkræve disseomkostninger af forbrugerne og at analysere risiciene for de europæiskeindustrivirksomheders konkurrenceevne på det indre marked.

Udnyttelsen af strukturfondene og Den Europæiske Investeringsbanks midler skal gøresmere effektiv, og det samme gælder koordineringen af EU-midler, nationale midler ogandre former for støtte, der kan stimulere investeringer i energieffektivitet. Passendeinvesteringer i energiforsyning og energieffektivitet nedbringer afhængigheden afmarkedsudsvingene og påvirker EU's økonomi i positiv retning.

Kommissionen bør snarest muligt gennemføre en konsekvensanalyse af beskatningen affinansielle transaktioner på EU-plan og på globalt plan for at undersøge virkningen og deøkonomiske fordele, det giver ved at nedbringe antallet af spekulative finansielletransaktioner, der i øjeblikket forårsager alvorlige forstyrrelser på markedet. Undersøgelsenskal analysere, om beskatning af finanssektoren i EU rent faktisk kan være en kilde til EU'segne indtægter og indeholde specifikke forslag til en procedure for indførelse af afgiften.

Jean-Paul Gauzès, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer ogherrer! Først vil jeg gerne fremsætte to formelle bemærkninger. Ordføreren har netopanerkendt alle dem, der har bidraget til denne betænkning. Dette arbejde var virkelig enreel holdindsats, i hvilken vores gruppemedlem, fru Hübner, var særligt involveret somskyggeordfører. Jeg har imidlertid erfaret, at den socialistiske gruppe har fremsat enalternativ beslutning, hvilket betyder, at et dokument, som der ikke er blevet gennemførthøringer om, skal sættes til afstemning først.

Min anden politiske bemærkning – jeg fremkommer sædvanligvis ikke med sådannebemærkninger – er, at vi skaber en kunstig opposition her, særlig med hensyn til skattenpå finansielle transaktioner. Vores gruppes holdning er klar. Vi går ind for en sådan skatpå globalt plan. Vi er enige i, at den afprøves i Europa, hvis den ikke kan afprøves på globaltplan. Vi mener ganske enkelt, at vi ikke kan haste en sådan beslutning igennem uden atgennemføre en grundig konsekvensanalyse for at fastslå, at Europas finanscentreskonkurrenceevne ikke berøres. I denne henseende vil jeg klart fastslå, at holdningen iGruppen for Det Europæiske Folkeparti (Kristelige Demokrater) er ikke at trække tiden udeller sætte spørgsmålet på standby. Vi anmoder kraftigt om, at der straks gennemføres enkonsekvensanalyse, som vi har drøftet gentagne gange her i Parlamentet, så vi kan træffeen velorienteret beslutning om spørgsmålet.


Jeg mener, at der dels er den hype, som lederspalterne i nogle europæiske aviser skaber,dels er der en reel situation, hvor vi må håndtere spørgsmålet på en seriøs måde ved atopnå et grundigt kendskab til fordelene og ulemperne og træffe en politisk beslutninghurtigst muligt.

Udo Bullmann, for S&D-Gruppen. – (DE) Hr. formand! Jeg beklager, hr. Šemeta, men det,De fremlægger, er ikke nok. Det er flere måneder, siden Parlamentet gav Dem til opgaveat undersøge, hvad vi kan gøre, herunder også med hensyn til en skat på finansielletransaktioner. Vi gav Dem en opgave her i Parlamentet. De har ikke udført denne opgave.Det, vi kender til Deres holdning – som Kommissionen ved mere end en lejlighed harfremlagt skriftligt – er noget helt andet. De ønsker, at vi skal beskatte små finansielletjenesteudbydere, nemlig dem, der stadig har datterselskaber, som interesserer sig for dereskunder, som interesserer sig for mellemstore virksomheder, som sikrer, at der stadig erkredit til rådighed for virksomhederne. Dem, De ikke ønsker at beskatte, er spekulanterne.Dem, der flytter millioner og milliarder rundt omkring på kloden med dereshøjfrekvenshandel, hvormed de sikrer, at vores økonomi er uforudsigelig – uforudsigeligendog for gode iværksættere og gode investorer, som ønsker at skabe anstændigearbejdspladser for fremtiden. Deres holdning er derfor utilfredsstillende, og derfor måParlamentet finde sin egen stemme.

Jeg er meget ked af at måtte sige, at hr. Gauzès – som jeg ellers har en meget høj meningom – tager fejl i denne forbindelse. Han tager fejl, fordi han udvander den holdning, somParlamentet tidligere har vedtaget i Berès-betænkningen. Alle, der stemmer for hr. Gauzès'forslag, vil sikre, at Kommissionen gør, hvad den vil gøre alligevel, nemlig undlade at foreslåen skat på finansielle transaktioner. Det vil være resultatet af at være enig med hr. Gauzès.Derfor ville det være forkert at være enig med ham på dette punkt.

Alle, som ønsker, at give Parlamentet en stemme, som ønsker at tilbageerobre tillid, somønsker at sikre, at borgerne i Europa endnu en gang kan se på vores institutioner med håbog tro på, at vi gør noget for at håndtere kriserne, må i dette tilfælde stemme for detalternative forslag fremlagt af Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrateri Europa-Parlamentet og må stemme for ændringsforslag 2, der er blevet godkendt af over120 medlemmer her i Parlamentet fra alle de store grupper.

Olle Schmidt, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Podimatafor hendes konstruktive samarbejde. Det er lykkedes os at nå frem til et kompromis tiltrods for store holdningsforskelle. Det er nu, det er vigtigt for at stå ved de kompromiser,vi har indgået i Økonomi- og Valutaudvalget. Jeg vil navnlig gerne rette mine bemærkningertil hr. Bullmann.

Den omstændighed, at der i betænkningen lægges vægt på betydningen af at etablere etreelt indre marked uden hindringer, er en god ting. Dette udgør naturligvis grundlaget forEuropas vækst. Det er vigtigt at drøfte muligheden for finansiering af infrastrukturprojekterved hjælp af f.eks. projektobligationer samt en mulig løsning for en europæisk CO2-afgift,så vi kan gå over til en bæredygtig produktion i Europa.

Det er også vigtigt at påpege, at medlemsstaterne – de lande, som De lever i, mine damerog herrer – skal opfylde støttemål for at kunne finansiere vigtige projekter. Desværre leverkun Danmark, Luxembourg, Nederlandene og Sverige op til disse mål i øjeblikket.


Jeg mener også, at finanssektoren bør inddrages og skal betale de omkostninger, somlandene og skatteyderne har betalt for at redde kriseramte banker. Jeg mener imidlertidikke, at indførelse af en skat på finansielle transaktioner er løsningen.

Mit land indførte en form for skat på finansielle transaktioner på et ensidigt grundlag i1980'erne, og dette resulterede blot i, at en stor del af finanssektoren flyttede til London.Jeg er klar over, at vi bør være forsigtige med at foretage sammenligninger mellem Sverigeog Europa, men finansmarkedet er meget mobilt, og det er derfor vigtigt at tage ved læreaf Sveriges eksempel. Der er derfor en stor risiko for, at den stabilisering af det finansiellemarked, som vi håber en skat på finansielle transaktioner vil medføre, ikke vil blive enrealitet, hvis EU indfører en sådan skat alene.

Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa mener, at en skat på finansielletransaktioner skal være global for, at den kan give en positiv virkning. ALDE-Gruppenforkaster ændringsforslag 1 og 2, men går ind for hr. Gauzès' ændringsforslag 3.

Philippe Lamberts, for Verts/ALE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Hvorfor drøfter viinnovativ finansiering? Er vi lige pludselig blevet skattegale? Selvfølgelig ikke!

Som bekendt må vi genopbygge de offentlige finanser på et bæredygtigt grundlag. Dettebetyder naturligvis ansvarlige udgifter, men det betyder også skabelse af indtægter på enretfærdig, effektiv og bæredygtig måde, og som bekendt lever de skattesystemer, der iøjeblikket findes i Europa, ikke op til disse kriterier. Disse systemer sikrer ikke de ressourcer,som regeringerne har brug for for at kunne opfylde deres public service forpligtelser –undervisning, forskning og social samhørighed er områder, der lige falder mig i ind. Dehar ikke dæmmet op for de voksende uligheder i Europa, og de fremmer fortsat aktiviteter,der er skadelige både for miljøet og for den sociale samhørighed.

Om det er et spørgsmål om beskatning af den finansielle industri, om at opnå et retfærdigtbidrag fra store virksomheder, gennemførelse af en klima-energiafgift eller effektivhåndtering af skatteunddragelse vil kun en europæisk strategi som bekendt sætte os i standtil at gennemføre effektive løsninger. Medlemsstaternes individuelle indsats er ikke længereeffektiv. Vi er trætte af at høre, at alt dette er umuligt, og at vi har brug for enstemmighed.Hvad forventer man? Det er for komplekst.

Uden en fælles indsats vil ingen EU-medlemsstat være i stand til at genoprette bæredygtigeoffentlige finanser om 10 år. Når det gælder økonomisk styring – for det er også det, dettehandler om – siger vi med det aktuelle forslag dette til medlemsstaterne. "Hug din udgiftsarmaf, mens du binder din indtægtsarm bag på ryggen". Det er det, der benævneskonkurrenceevnepagten. Jeg kunne godt tænke mig at se nogen kæmpe med den ene armafskåret og den anden bundet på ryggen.

Jeg mener, at fru Podimatas betænkning åbner op for veje, der vil bidrage til at finde svarpå skattespørgsmålet, og jeg håber derfor, at Parlamentet vil vedtage den.

Ivo Strejček, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Der står på tavlen her i mødelokalet,at dagens emne er innovativ finansiering. Jeg mener, at det kun er ret og rimeligt her atsige, at vi rent faktisk taler om at indføre nye europæiske skatter, og vi ved allerede påforhånd, hvem der skal betale dem. Det er bankerne og de finansielle institutioner, der skalbetale disse nye europæiske skatter. Jeg mener, at det er forkert, at give bankerne skyldenfor at have udløst finanskrisen eller at sige, at den økonomiske krise er deres skyld. Når altkommer til alt, har vi længe vidst, at hovedårsagen til krisen var en verdensomspændende


økonomisk ubalance, langvarigt lave renter, for stor regulering af finanssektoren og desværrepolitisk indgriben på områder, hvor politikerne overhovedet ikke har ret til at stille krav.

Det beløb, som det anføres i dokumentationen, at EU eller de europæiske institutioner vilfå som følge af f.eks. indførelse af en skat på finansielle transaktioner, kan i høj graddiskuteres. Dette skyldes, at det er meget sandsynligt, at finanssektoren vil forbedre sineresultater som reaktion på enhver skat og indførelsen af enhver ny skat eller til skade forden europæiske økonomi i sidste ende vil flytte deres skattemæssige domicil uden for EU.Hvis bankerne og de finansielle institutioner bliver her og fortsat tilbyder finansielletjenesteydelser, så vil de naturligvis lægge omkostningerne over på deres kunder ogforbrugere.

Det er rart at se, at der foregår en meget kompleks finansiel konsolidering i medlemsstaterne,og jeg mener, at de europæiske institutioner også bør involveres. Desværre har der ikkeværet tale om, at de europæiske institutioner skulle skære i deres udgifter. I stedet har derkun været tale om at indføre nye skatter. Hvis de europæiske institutioner lukkede nogleaf deres europæiske agenturer, som ofte er unødvendige, overflødige og dyre, ville der heltsikkert være nogle midler til overs til at støtte adskillige europæiske projekter.

Jeg vil gerne tilføje et par ord om eurobonds. Hvis eurobonds indføres, følger det heraf, atder ikke er behov for at spare, der er ikke behov for at sætte penge til side til fremtiden, derer ikke behov for at gennemføre reformer, for nogen vil altid betale sig fri af dem. Der eren øget moralsk risiko her. De europæiske konservative vil stemme imod dette forslag,fordi vi er imod indførelse af nye skatter og imod at hæve skatterne.

Jürgen Klute , for GUE/NGL-Gruppen. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Kravetom en skat på finansielle transaktioner er ikke noget nyt. Modstandere af globaliseringenhar opfordret til en sådan skat i nogle år. For blot fem år siden, ville ingen dog have troet,at det kunne være muligt at gennemføre den i en forudsigelig fremtid. Alligevel står den idenne uge på Parlamentets dagsorden sammen med en CO2-afgift og eurobonds, og medrette efter min mening.

Jeg kan kun hilse de finansielle instrumenter, som fru Podimata har foreslået i sinbetænkning, velkommen og støtte dem, og jeg tror, de vil blive vedtaget. Der er etpresserende behov for disse instrumenter. Indtil videre har konsolideringen af de nationalebudgetter udelukkende været koncentreret omkring udgiftsnedskæringer. Nedskæringeri de offentlige udgifter påvirker dog primært arbejdstagere, pensionister og de fattige, medandre ord dem, der er afhængige af velfærdsstaten.

Indtil nu er der blevet set helt bort fra den offentlige finansierings indtægtsside. Det er detandet håndtag, vi kan bruge til at konsolidere de nationale budgetter. Hvis vi tagerindtægtssiden op, ville det resultere i, at hovedansvarlige for den offentlige gældskrise vilkomme til at bære en passende del af den offentlige gæld.

Hvis vi skal konsolidere de nationale budgetter, er det ganske enkelt magtpåliggende, at viøger skatteindtægterne. Den høje offentlige gæld er hovedsageligt et resultat afnationaliseringen af privat gæld. Med andre ord at regeringerne har overtaget privatebankers gæld og finansieringen af finanskrisens konsekvenser. Landene er således på ingenmåde eneansvarlige for gældskrisen. Hvis vi beder finanssektoren om at komme tillommerne, er det derfor ikke blot indlysende, det er vores politiske pligt. En skat påfinansielle transaktioner ville endelig betyde, at denne sektor kommer til at bære sin del afgælden som en af de hovedansvarlige bag den offentlige gældskrise. Denne betænkning


ville sende et vigtigt politisk signal, hvis den bliver vedtaget, sådan som den er blevetfremlagt.

Vi mener også, at eurobonds er et fornuftigt og også nødvendigt instrument. De vil gøremere for at nedbringe gælden end alle sanktionerne og rådgivningsforanstaltningerne tilsammen, uanset hvor velmente de er. Klager fra nogle lande med overskud over, ateurobonds vil øge deres rentebyrde, er uacceptable, da disse lande med overskud samtidigtjener mere på deres eksport til lande med underskud. Nogen vil måske kritisere dette somen overførselsunion. Alle, der ønsker et socialt Europa – som ønsker, at EU fortsat skalholde sammen i fremtiden – må imidlertid acceptere tanken om en overførselsunion, i detmindste i princippet.

Endelig vil jeg gerne sige til Kommissionen, at jeg håber, den nu endelig vil fremlæggeforslag til en skat på finansielle transaktioner. Vi har opfordret til dette i over et år nu.

Nigel Farage, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Teorien om en Tobinskat har lureti mange år – tanken om en global skat på udenrigshandel – men den har naturligvis ikkeset dagens lys. Det, der foreslås her – og naturligvis er det, fordi EU har så desperat brugfor penge og har så mange problemer, at det har behov for sine egne indtægter – er atbenytte en lejlighed til at tildele finanssektoren et hårdt slag, fordi den er meget upopulæri øjeblikket, og at indføre en skat på finansielle transaktioner i EU alene, som om det på eneller anden måde ville give os en stor indtægt.

Jeg er ked af det, men vi lever i en global økonomi. Hvis vi blive ukonkurrencedygtige pågrund af en skat eller lovgivning, flytter folk ganske enkelt – og de kan gøre det på 24 timer.At gøre dette ville svare til at føre en kamikazeøkonomi. Det største børsmarked i verden– den største finansielle sektor i verden – ligger i London. Hvis jeg ikke vidste bedre, villejeg måske tro, at der var tale om en sammensværgelse for at standse angelsakserne i deresforretninger.

I 2010 forlod hver fjerde hedgefond City of London som følge af direktivet om forvaltereaf alternative investeringsfonde. Hvis vi fortsætter ad denne vej, vil Storbritannien havemistet sin største enkeltindustri. Jeg mener, at tiden er inde til, at City of London ogStorbritanniens finansielle markeder vil gøre oprør mod medlemskab af dette EU. Hvis vistemmer for dette i morgen, vil det måske være så dårligt, at det vil være en ret god ting forUKIP og vores synspunkt om, at vi ikke skal være en del af dette massive socialistiskeeksperiment.

Martin Ehrenhauser (NI). – (DE) Hr. formand! De tager fejl, hr. Farage. Fra mig er det etklart "ja" til en skat på finansielle transaktioner. Efter min mening er dette et område, hvorEU kan bevise sit værd. Ja, vi har brug for EU netop i sådanne spørgsmål. Parlamentet kanher bevise sit værd også. Hvis vi stemmer for i morgen, så kan dette være et afgørende nytskridt i retning af en skat på finansielle transaktioner. Politik kan så give det rigtige svar,der en gang for alle ville frigøre os fra slaveriets lænker, som finanssektoren holder os i.

Skatten på finansielle transaktioner bør dog ikke kun give finanssektoren incitamenter tilat foretage langsigtede investeringer her, der giver realøkonomien en merværdi. Nej, denbør også have et socialt element, og den bør også resultere i, at skattebyrden klart flyttesvæk fra arbejdstagerne. Dette vil kræve mod, selv her i Parlamentet, navnlig når det gælderfastsættelse af procentsatsen. En procentsats på 0,03 % eller 0,05 % er ikke tilstrækkelig.Vi bør sætte os selv et mål på mindst 0,5 %. Så ja, lad os klart forpligte os til indførelse af


en europæisk skat på finansielle transaktioner. Jeg vil helt sikkert stemme forændringsforslag 2 i morgen.

Markus Ferber (PPE). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Denneforhandling handler rent faktisk om innovativ finansiering, men vi har allerede hørt nogetom det. Innovation betyder ikke blot at opfinde nye skatter eller omdøbe det, der altid harværet der, såsom national gæld.

Jeg vil gerne ganske kort fokusere på det, denne forhandling virkelig handler om. Denhandler ikke om indførelse af eurobonds – og CDU/CSU-partierne vil helt sikkert tale imoddette – men snarere om at tage ved lære af krisen på de finansielle markeder, og det betyderganske enkelt, at spekulation også bør beskattes. Det betyder også – og jeg vil gerne fastslådette helt tydeligt – at, hvis dette ikke kan ske globalt på G20-plan, så må vi gøre det påEU-plan.

Der findes ikke noget alternativ. Derfor søger jeg ikke blot bifald nu, hr. Bullmann, menen klar, stærk stemme fra Europa-Parlamentet i morgen. Her må Kommissionen fungeresom vores allierede over for medlemsstaterne – særlig over for de medlemsstater, som vinetop har hørt tale så højt om, hvad City of London mener. Jeg vil ganske enkelt sigefølgende til hr. Farage. Se på arbejdsløshedstallene og se på økonomiske tilbagegang i Deresland, som har fokuseret på de finansielle markeders produkter. Hvis De stadig fremstilledebiler – som vi gør i Bayern og i Tyskland – ville De klare Dem lidt bedre nu. Derfor må vikræve en skat på finansielle transaktioner, som skal indføres hurtigst muligt. Det er vorespligt som europæere.

Leonardo Domenici (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Fru Podimatasbetænkning indeholder vigtige aspekter, der ikke er begrænset til spørgsmålet om en skatpå finansielle transaktioner. Betænkningen er fyldt med analyser og forslag, og jeg håber,at der er bred støtte til den her i Parlamentet.

Den kunne danne grundlaget for en reel ny europæisk skattepolitik, som vi har behov for.Med hensyn til spørgsmålet om skatteharmonisering, indeholder denne betænkning ogsåforslag, der går i retning af skatteharmonisering, og som giver ny styrke og subjektivitettil Europa, selv om det står klart, at forhandlingen i øjeblikke hovedsageligt fokuserer påskatten på finansielle transaktioner, der som et første skridt skal indføres i hele Europa. Jegmener, at tiden er inde til modige beslutninger, som bør anvendes på en afbalanceret måde,men stadig vise vejen frem. Jeg mener, at Europa har et ansvar for at vise verden vejen frem.Jeg mener, at Parlamentet har et ansvar for at sende et signal og et politisk budskab.

Lad mig sige en ting til hr. Schmidt, hvis intelligens og klarsynethed jeg virkelig har respektfor. Vær forsigtig med de argumenter, vi bruger, for hvis vi i dag siger, at vi ikke kan opkræveen skat på finansielle transaktioner, fordi der findes skattely, så får vi de europæiske borgeretil at føle sig hjælpeløse på et tidspunkt, hvor mange af disse finansielle institutionerbegynder endnu en gang at få sorte tal på bundlinjen.

Det er ikke blot socialisterne, der siger dette. I mit land, Italien, støttes dette forslag ogsåaf mange uafhængige og selvstændige grupper. Det støttes også af den katolske,demokratiske bevægelse for fremme af udvikling og en balanceret vækst.

Sylvie Goulard (ALDE). – (FR) Hr. formand! Jeg vil gerne anerkende vores kollega, fruPodimatas arbejde, som rent faktisk omhandler adskillige yderst følsomme emner. Jeg vilikke drøfte eurobonds, som jeg selv beskæftiger mig med i min betænkning om økonomiskstyring. Jeg vil gerne rejse tre spørgsmål vedrørende skatten på finansielle transaktioner.


For det første har vi brug for nye indtægtskilder, og har vi ret til her i Parlamentet at drøfteindtægtssiden fra tid til anden? Mit svar til dette er "ja". Der findes nogle tabuemner i Europa.Jeg mener imidlertid, at vi vil være ude af stand til at gennemføre en detaljeret forhandlingom, hvordan vi bringer krisen til ophør, hvis vi ikke kan drøfte dette emne uden tabuer,så jeg glæder mig over kommissær Šemetas arbejde om alternativ beskatning.

For det andet har vi brug for en skat på finansielle transaktioner? Efter min mening er deten meget interessant mulighed at udforske. Jeg tænker f.eks. på det arbejde, som DenEuropæiske Centralbank for nylig har udført i høringen tilrettelagt af Kommissionen omdirektivet om markeder for finansielle instrumenter, og særlig på afsnittet omhøjfrekvenshandel, dvs. meget hurtige transaktioner udført af computere. Det står klart,at der har været nogle farlige udviklingstendenser på det seneste, og her deler jeg hr. Ferberssynspunkt om, at vi må skelne mellem markedsaktiviteter, der gør det muligt at skaffelikviditet, og mere spekulative og sandsynligvis mere skadelige aktiviteter.

Mit tredje og sidste spørgsmål er følgende. Har vi brug for globale eller europæiske regler?Jeg vil gerne vide, hvad der menes med "globale". Skal vi vente, indtil verdens sidste diktaturhar givet grønt lys, før vi træffer beslutning om noget i EU? Gemmer vi os bagglobaliseringen for at undgå at leve op til vores ansvar? Jeg mener, det ville være helturimeligt. Vi må helt klart tage hensyn til risikoen for udflytning – vi er ikke uansvarlige –men på den anden side bør Parlamentet ikke træffe beslutninger under trusler.

Sven Giegold (Verts/ALE). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Først vil ogsåjeg gerne takke fru Podimata. Hun har ikke haft et let job i de seneste uger. Jeg er sikker på,at man ud fra de e-mails, vi har modtaget, og fra den ophedede debat, der har fundet sted– selv inden for nogle af grupperne – har bemærket, at dette er et spørgsmål, som mangeaf vores borgere, der ønsker, at se nøjagtig, hvilken holdning politikerne her i Parlamentetvil indtage, er meget opmærksomme på.

Skatten på finansielle transaktioner er resultatet af et borgerinitiativ, der ligger til grundfor dette forslag, som i det væsentlige er baseret på Tobinskatten, og Parlamentets holdningtil spørgsmålet vil derfor være afgørende. For det første er der et nøglespørgsmål, nemligskal det nødvendigvis være en global skat? På globalt plan er næsten ingen imod denneskat. Det næste spørgsmål er dette. Bør vi også indføre den på europæisk plan? Hvis jegskal være ærlig, er jeg ked af at måtte sige, at mange af modstanderne gemmer sig bagargumentet om Europa. Vi bør kategorisk tilbagevise sådanne skjulte taktikker her og nu,fordi vi har vellykkede skatter på transaktioner endog på nationalt plan, og disse skatterpå transaktioner fungerer på delmarkeder.

Selv om hr. Šemeta i øjeblikket arbejder på en konsekvensanalyse, er der med andre ordingen grund til at undersøge, om en skat på transaktioner kan fungere eller ej. Vi bør blotundersøge, på hvilke delmarkeder den kan inføres på nationalt plan, på hvilke delmarkederden kan indføres i Europa, og de delmarkeder, hvor dan kun kan indføres på globalt plan.Det betyder også med hensyn til formuleringen af ændringsforslaget, at alle, der hæver atønske en beskatning af transaktioner, ikke har nogen grund til i morgen at stemme imodden formulering, som 120 medlemmer har foreslået.

Jeg opfordrer hr. Šemeta til at foretage en retfærdig konsekvensanalyse og til at tage hensyntil, hvor underbeskattet finanssektoren er. Lad os sende et klart signal i morgen til fordelfor en europæisk skat på finansielle transaktioner. Der findes ingen teknisk begrundelsefor ikke at gøre det.


Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Der har længe været behov for at indføreen skat på finansielle transaktioner på globalt plan, og derfor også på EU-plan, ligesom derhar været behov for at sætte en stopper for skattely og spekulative finansielle produkter.Der har længe været behov for at kontrollere og effektivt regulere kapitalmarkederne,forhindre spekulation i en meget bred vifte af varer, herunder råvarer,ejendomstransaktioner, pensioner og forsikring, samt en hel paraply af derivater, herunderdem, der er baseret på selve statsgælden.

Desværre har Kommissionen ikke gjort nogen fremskridt med disse forslag, men det ervelkendt, at skatteunddragelse og skattesvig anslås at koste omkring 250 mia. EUR omåret i Europa, hvilket ville være nok til at nedskære de offentlige underskud uden behovfor at hæve skatterne. Ifølge de aktuelle prognoser vil en skat på finansielle transaktioner,selv på en lav procentsats, give næsten 200 mia. EUR om året på EU-plan og 650 mia. USDpå globalt plan.

Det er i denne sammenhæng, vi nu spørger, hvordan det kan accepteres, at en klar holdningtil indførelse af en skat på finansielle transaktioner på EU-plan skal udskydes under påskudaf en ny undersøgelse, nye undersøgelser, yderligere evaluering? Tiden er inde til at træffeklare beslutninger om tilsyn med og beskatning af kapital. Tiden er inde til, at vi først ogfremmest ophører med at lade arbejdstagerne, mikrovirksomhederne og de småvirksomheder betale for den økonomiske og sociale krise.

Marta Andreasen (EFD). – (EN) Hr. formand! EU har ønsket at finansiere sig selv meden europæisk skat i nogen tid nu. Det ser ud til, at dets præference er en skat på finansielletransaktioner. Det anslås, at dette vil give 200 mia. EUR om året.

Jeg er kraftigt imod en ny skat, der skal opkræves i EU, grundlæggende fordi dette ville giveKommissionen ret til at træffe beslutning om størrelsen og sammensætningen af EU'sbudget uden, at medlemsstaterne og deres borgere har noget at skulle have sagt. Hvadværre er, ville det fratage medlemsstaterne muligheden for at stille EU-bureaukratiet tilansvar.

Hvis den indføres på nationalt plan for at kontrollere risikoen inden for finansielletjenesteydelser, vil omkostningerne uundgåeligt blive væltet over på skatteyderen. Der eren følelse af, at finanssektoren og banksektoren bør betale for krisen, men vi bør ikke narrevores borgere ved at pålægge dem en supplerende skattebyrde.

Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! Beskatning af spekulation – der i mangetilfælde ikke bibringer realøkonomien nogen fordel – via en skat på finansielle transaktionerer uden tvivl den rigtige strategi. En sådan skat bør dog ikke anvendes som en lejlighed tilat indføre noget, der ligner en EU-skat, ad bagvejen og til at give EU fiskal suverænitet.Desværre fører denne betænkning os lige netop i denne retning. Efter min mening er EUikke en stat – og den skal heller ikke blive en. Fiskal suverænitet bør forblivemedlemsstaternes ansvar.

Hvis Bruxelles ikke kan forvalte sit budget, så må der foretages nedskæringer. Der findesallerede nok beføjelser, der ville blive bedre reguleret på nationalt plan end på EU-plan.Desuden giver junglen af støtteordninger og EU-agenturer masser af muligheder forbesparelser. Indførelsen af eurobonds, som også anbefales i betænkningen bør efter minmening kraftigt afvises. Det går imod enhver økonomisk fornuft og er blot endnu enforanstaltning for at gøre EU til en overførselsunion. Det er noget, jeg beklager.


Diogo Feio (PPE). – (PT) Hr. formand! Spørgsmålet om innovativ finansiering på globaltog europæisk plan er ikke blot vigtigt, men også yderst aktuelt. Jeg finder det beklageligt,at det er blevet reduceret til eksistensen eller ikke eksistensen af en ny skat på finansielletransaktioner, men jeg vil alligevel ikke undvige forhandlingen.

Der er en række spørgsmål, jeg gerne vil stille her. Kender Parlamentet til nogen krise, derer blevet løst ved indførelse af en ny skat. Kender man til nogen undersøgelser afomkostningerne til administration af denne nye skat. Kender man til nogen undersøgelser,der fastslår de virkninger, som denne nye skat vil have på økonomien? Hvis jeg skal værehelt ærlig, så kender jeg ikke til nogen sådan undersøgelse. Kender man desuden til nogenform for lovgivning, der gennemføres ved at indføre nye skatter, eller gennemføresregulering via overvågning og kontrol af markedet? Det står klart for mig, at dette er tilfældet.

Jeg vil slutte med at opfordre til, at denne forhandling og drøftelse gennemføres med dennødvendige ro og ikke på grundlag af de ideologier, som dem, der ikke interesserer sigsærlig meget for økonomisk vækst og virksomhedernes vækst og for offentlighedensvelfærd, har.

Enrique Guerrero Salom (S&D). – (ES) Hr. formand! Om nogle få måneder vil det værefire år siden, vi oplevede de første symptomer, de første virkninger af denne ødelæggendeøkonomiske krise, den værste, verden har oplevet i de seneste 75 år.

Den begyndte som en stor international omvæltning inden for finansverdenen. Den blevså til en økonomisk krise og spredte sig til realøkonomien, påvirkede vækst og job og fikalvorlige sociale konsekvenser, og vi må ikke glemme, at det for hundreder af millionermennesker verden over også er en humanitær krise.

Siden da har vi oplevet talrige internationale møder, navnlig i G20 med en stærktilstedeværelse af EU's medlemsstater. Mange faste erklæringer og formelle foranstaltningerer blevet fremsat på disse møder for at reformere de internationale finansielle institutioner,for at reformere skattesystemerne, for at indføre skat på internationale finansielletransaktioner. Der har dog ikke været tale om stort andet end formelle erklæringer.

Faktisk står alt det reelle arbejde for at bekæmpe skattely og reformere de finansielleinstitutioner tilbage.

Jeg vil gerne etablere en forbindelse mellem denne betænkning og behovet forudviklingspolitikker. Udviklingslandene lider i langt højere grad end andre under krisensvirkninger. De har mindre vækst, færre job, større vanskelighedeer med at opnå udenlandskfinansiering, større gæld og mindre officiel udviklingsbistand. Skatten på finansielletransaktioner ville være en magtfuld ny kilde til finansiering af udvikling.

Jeg mener derfor, at disse aspekter af Podimata-betænkningen fortjener vores støtte, ogjeg vil gerne her opfordre Parlamentet til at være tro mod sig selv og minde det om, atindførelsen af skatten blev godkendt af Parlamentet i marts 2010 i en betænkning omkrisens indflydelse på udviklingslandene.

FORSÆDE: Stavros LAMBRINIDISNæstformand

Carl Haglund (ALDE). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren, som har haftheld til at udarbejde en betænkning, der også giver anledning til debat. Jeg mener, at det ervigtigt, at vi husker på, at Kommissionen rent faktisk har lovet at fremsætte en række


ambitiøse forslag inden sommer med hensyn til det, vi normalt kalder "egne indtægter".Disse særlige skatter, som vi netop har drøftet, vil helt sikkert indgå heri.

Det er måske også derfor, jeg mener, at initiativbetænkninger, hvor vi selv tager initiativeti forbindelse med et bestemt spørgsmål, kan være lidt besværlige, fordi vi har tendens tilførst at kræve vigtigt forberedende arbejde, der omfatter undersøgelser af konsekvenserneaf forskellige skatter og andre ting for derefter her i Parlamentet at foregribe dette vigtigeforberedende arbejde ved at sige, hvad vi vil have, uanset hvilke oplysninger Kommissionenforbereder.

Jeg mener, hr. Feio havde ret i denne forbindelse, for det er ofte tilfældet, at vi ser på disseskatter ud fra et ideologisk synspunkt. F.eks. taler vi i øjeblikket om at indføre en skat påfinanssektoren. Hele situationen er meget kompleks. Vi hører sjældent argumenter om detekniske oplysninger om, hvad dette vil medføre. Det er i stedet et principspørgsmål. Viønsker en sådan skat.

I denne forbindelse kan vi også diskutere, hvor innovative vi er. Af ideologiske årsagerønskede vi disse skatter for 30 år siden eller mere, så der er ikke noget særlig innovativtved dem. Jeg kan dog godt forstå, hvis nogle mennesker mener, at de er nødvendige. Jegpersonligt mener, at det er vigtigt, at vi indfører en skat på finanssektoren, og at vi gør detpå globalt plan. Der var en eller anden, der spurgte, hvad det ville betyde. Det ville ikkebetyde, at vi skal vente på den sidste diktator et eller andet sted på planeten. Det er snarereet spørgsmål, om vi kan opnå noget på G20-plan. Dette er naturligvis også, hvad Frankrig,der er formand for G20 i år, sigter mod.

Alligevel har vi på dette punkt ikke tålmodighed nok til at huske på, at vi vil få nogle seriøseforslag fra Kommissionen inden sommer. Jeg mener derfor, at vi vil gøre fremskridt udenat gøre dette emne til et ideologisk spørgsmål, for det er også et pragmatisk spørgsmål. Vimå også huske på, at disse skatter rent faktisk skal fungere i praksis.

Keith Taylor (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Jeg har taget ordet for at tale for en skatpå finansielle transaktioner. Skatten på finansielle transaktioner er en lejlighed til atgenoprette ligevægten og den skade, som kriseforanstaltningerne har forårsaget,underskuddet og de foranstaltninger, der er truffet for at betale det tilbage.

Det er dog vigtigt, at der indføres en skat, der er relevant i forhold til de aktuelleomstændigheder, da Barclays Bank i Det Forenede Kongerige f.eks. kun betalte 113 mio.GBP i selskabsskat i 2009, hvilket er langt under den britiske sats på 28 %, mens RoyalBank of Scotland afsatte 25 mia. EUR til skatteunddragelsesordninger samme år, hvilketkostede den britiske og den amerikanske finansminister 500 mio. EUR i tabte indtægter.

I Det Forenede Kongerige er der blevet oprettet en gruppe til støtte for en skat på finansielletransaktioner. Den kaldes Robin Hood skattegruppen, efter den legendariske person, derstjal fra de rige og gav til de fattige.

Jeg støtter dens kampagne, og jeg opfordrer Parlamentet til at gøre det samme.

Niki Tzavela (EFD). – (EN) Hr. formand! Fru Podimatas betænkning er meget afbalanceretog meget velunderbygget, og vi bør alle hilse de fire finansielle metoder, der indføres medbetænkningen, velkomme i morgen. De fire foranstaltninger er alle innovative, og jeg måsige, at vi ikke bør begrænse forhandlingen til blot at gælde skatten på finansielletransaktioner. Vi bør være omhyggelige med at vælge, hvilke der skal gennemføres. Vi børudelukke skat på sektorer såsom energisektoren, som vil have en multiplikatorvirkning


på leveomkostningerne. Med hensyn til sidste fase af spørgsmålet bør Kommissionensåledes gennemføre en evaluering via en konsekvensanalyse af effektiviteten og depotentielle resultater af at anvende disse instrumenter.

Gunnar Hökmark (PPE). – (EN) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske ordførerenmed at have fremhævet nogle interessante politiske forskelle i denne betænkning.

Lad mig også tydeliggøre en ting efter at have lyttet til denne forhandling, og det er, at enskat på finansielle transaktioner ikke vil blive betalt af nogen andre end kunderne. Dergælder det samme, som for elektricitet, biler eller andre varer eller tjenesteydelser. Når depålægges skatter, stiger prisen for forbrugeren. Ingen banker vil betale herfor. Bankernevil under alle omstændigheder skulle øge deres kapital i det kommende tiår.

Så skatten vil blive væltet over på kunderne. Det kan være en god ting, for naturligvis harvi brug for skatter. Men er det en god skat? Som min kollega, hr. Schmidt, nævnte tidligere,forsøgte vi det i Sverige, hvor det blev kaldt "hvalpe"skatten. Det var mere eller mindre densamme skat, som den, vi drøfter nu, og den var en succes – for City of London! Årsagenhertil var, at handelen med aktier flyttede til London, og handelen med obligationer dødemere eller mindre.

Derfor er jeg lidt overrasket over det, der er blevet sagt under forhandlingen. Forskellenligger mellem dem, der gerne vil kende konsekvenserne, og dem, der ikke ønsker at kendekonsekvenserne – dem, der ønsker en konsekvensanalyse, og dem, der ikke ønsker en. Lados tænke over, om vi ikke på dette punkt gør borgmesteren i Shanghai meget glad. Jegmener, at vi bør følge PPE's linje i dette spørgsmål.

Arlene McCarthy (S&D). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for dennebetænkning og koncentrere mine bemærkninger om at besvare offentlighedens krav omen retfærdig beskatning af finanssektoren.

Vi bør huske på, at borgerne allerede har betalt en enorm skatteyderbetalt redning på4,5 billiarder EUR i statsstøtte til banksektoren – 9 500 EUR for hver mand, kvinde ogbarn i EU – og befolkningen fortsætter naturligvis med at betale med tab af deres job underdenne ekstreme finanskrise. Nu, hvor denne sektor er vendt tilbage til at have overskud ogudbetaler store bonusser (det er rent faktisk sådan, de kan rekapitalisere, hr. Hökmark –de behøver ikke bekymre sig om skatter). Det er bonusserne, de skal afskaffe), er det kunretfærdigt, at denne sektor som alle andre yder et rimeligt bidrag.

Det første spørgsmål er dette. Hvorfor skal EU's egne indtægter, herunder momselementetbæres af husejere og skatteydere, mens industrien for finansielle tjenesteydelser stort seter fritaget for moms? Irland låner 85 mia. EUR for at løse sin økonomiske krise, mens densamlede støtte til bankerne anslås til 725 mia. EUR. Vores borgere mener med rette, attiden er inde til, at finanssektoren skal betale et rimeligt bidrag. Selv Mervyn King, lederenaf Bank of England, sagde i denne weekend, at vi har kurs mod en ny bankkrise, hvis viikke gennemfører en grundlæggende reform af sektoren for finansielle tjenesteydelser.

Denne betænkning siger ikke noget om, hvordan vi bør indføre en skat på finansielletjenesteydelser, eller hvor stor den bør være. Det står nu klart, at vi står ved starten af enundersøgelse af beviser på dette område, og en undersøgelse viser, at endog en uanseeligskat udelukkende på handel med udenlandsk valuta kunne give 26 mia. USD på verdensplan.

Vi støtter yderligere undersøgelser. Vi støtter naturligvis også hr. Šemeta i at sikre, at viikke får en fejlslagen svensk model, som ikke er et godt eksempel på en skat på finansielle


transaktioner. Men må jeg sige til kommissæren, at jeg, inden jeg har set resultaterne afundersøgelserne, er lidt skuffet over, at en skat på finansielle transaktioner i EU allerede erudelukket fra Kommissionens høringsdokument. De har ret, hr. kommissær. Lad os sebeviserne, før vi afviser den. Jeg er skuffet over, at De allerede har truffet beslutningen.

Morgendagens afstemning – og jeg vil slutte her – er derfor for denne betænkning ogprincippet om, at de finansielle tjenester nu skal betale deres omkostninger. Det er enstemme, der bakker vores borgere op og det synspunkt, at de ikke skal betale hele tidenfor de finansielle tjenesters og banksektorens fejltagelser.

Satu Hassi (Verts/ALE). – (FI) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for hendesfremragende arbejde. Jeg kunne godt have tænkt mig, at der i denne betænkning var lagtstørre vægt på spørgsmålet om finansiering af internationale klimaforanstaltninger, selvom jeg også går stærkt ind for skatten på finansielle transaktioner. Hvad angår finansieringaf klimaforanstaltninger foreslog en gruppe nedsat af FN's generalsekretær sidste år enCO2-afgift som en mulighed for emissioner fra international skibstrafik. En sådan bør tagesseriøst i betragtning i EU.

På tidspunktet for vedtagelse af klimapakken i 2008 besluttede vi, at EU skulle skride tilhandling på samme måde, som det gjorde over for flytrafikken, hvis Den InternationaleSøfartsorganisation ikke havde indført en global ordning for kontrol med emissioner fraskibstrafik inden udgangen af det år. En CO2-afgift for skibe, der ankommer til og afsejlerfra EU, ville være en globalt betydningsfuld foranstaltning, da den ville berøre en tredjedelaf hele den internationale skibsfart og ville give udviklingslandene en stabil kilde til pengetil deres klimaforanstaltninger.

Antonio Cancian (PPE). – (IT) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Jegmener, at dagens emne er et grundlæggende spørgsmål, fordi det berører ikke blot finansielbeskatning, men også et vigtigt markedsemne. Via eurobonds – vi må skelne mellemeurobonds og projektobligationer – er tiden kommet til at udvikle og drive vores økonomivia de midler, der kaldes projektobligationer, navnlig transeuropæiske infrastrukturer indenfor transport-, energi. og telekommunikationssektorerne, der bakkes op af forskning oginnovation.

Vi må føre an på disse områder. Dette er det grundlæggende tema i dag og dermedtemposkiftet. Når vi taler om EU-metoden, som er på alles læber, har vi her mulighedenfor at give den noget substans. Arbejdsløshed er i dag et reelt socialt problem. Det er voresopgave i dag.

Når vi opkræver skatter, om det er i hele verden eller kun i Europa, mener jeg, at vi gørvores virksomheder mindre konkurrencedygtige. Når vi beslutter at gennemføre stigningen,som også er vanskelig at anvende – fordi vi kun ønsker at ramme dem, der spekulerer, mendet vil ikke lykkes for os – det vil ikke lykkes for os, fordi den er vanskelig at anvende, ogvi må gøre det på G20-plan. Endelig med hensyn til CO2-afgifterne, mener jeg, at skatterneikke bør hæves, men reguleres.

Liem Hoang Ngoc (S&D). – (FR) Hr. formand, mine damer og herrer! Den betænkning,vi drøfter i dag, indeholder virkelige fremskridt. Jeg tænker navnlig på eurobonds, som EUhar brug for for at finansiere Europa 2020-strategien.

Desværre forkastede højrefløjen i Økonomi- og Valutaudvalget princippet om en skat påfinansielle transaktioner på europæisk plan, selv om de stemte for den i juni. Dens


argumenter for at afvise en europæisk skat på finansielle transaktioner som en forløberfor en global skat er de samme som fortalerne for skattely, fremsætter. Den fortæller os, atindførelse af en skat på europæisk plan alene ville være katastrofal for vores finanssektor.Den siger også, at der vil komme en kapitalflugt fra Europa.

Mit svar herpå er, og hvad så? Omfanget af finansielle transaktioner er alt for stort i forholdtil realøkonomiens behov. Indførelse af denne skat alene i Europa ville hjælpe til at tageluften ud af boblen.

Hvis en del af de spekulative kapitaltransaktioner, som de kreditderivater, der lå til grundfor krisen, blev reduceret noget, ville det desuden virkelig hjælpe til at konsolidere voresbankers balance. De ville have et langt større incitament til at finansiere realøkonomien.

Jeg vil gerne påpege over for dem, der benytter fraværet af en konsekvensanalyse somdække, at der ikke blev gennemført nogen konsekvensanalyse, inden der blev givet grøntlys for spredningen af derivater.

Tiden er inde til, at alle medlemmer af Europa-Parlamentet lever op til deres ansvar. EU måikke fortsat halte bagefter G20 domineret af USA og Kina. Det må vise vejen til en reformaf vores finansielle system.

Derfor kan jeg ikke støtte en tekst, der vælger at overse en skat på finansielle transaktioner.

Rodi Kratsa-Tsagaropoulou (PPE). – (EL) Hr. formand! Fru Podimatas betænkningindeholder interessante tanker – både gamle og nye – som er særlig aktuelle i denne tid pågrund af de udfordringer, vi står over for i euroområdet og i EU som helhed med hensyntil stabilitet og vækst. En særlig positiv idé er eurobonds.

Jeg vil navnlig gerne kommentere spørgsmålet om en skat på finansielle transaktioner,som jeg, som det fremgår af det ændringsforslag, jeg støttede, betragter som et positivtskridt selv på – om end – europæisk plan, til trods for dens problematiske og kompleksekarakter, som det fremgår af alle de relevante undersøgelser med hensyn til opkrævningaf den, og hvor effektiv den vil være, hvis den kun anvendes på europæisk og ikke påinternationalt plan.

Bortset fra disse tekniske detaljer er vi dog især bekymrede over dens eventuelle indvirkningpå den europæiske økonomis konkurrencedygtighed, som er en forudsætning for voresvækst, hvilket også synes at fremgå klart af forsøget på at anvende konkurrenceevnepagteninden for rammerne af økonomisk styring på skrappe og bindende vilkår. Vi er derforbekymrede over de konsekvenser, en sådan skat kan få i form af udflytning af finansielletjenesteydelser, i form af manglende likviditet, som vores marked har så stort behov for iøjeblikket, og i form af overvæltning af omkostninger på investorer og skatteydere.

Af disse årsager mener vi, at den undersøgelse, som Kommissionen har lovet, er en megetgrundlæggende forudsætning. Der er dog også noget andet, der bekymrer os, nemlig denomstændighed, at det ikke noget sted anføres, hvad ressourcerne skal bruges til. Vi går ikkeind for skatter for skatternes skyld. Vi har ikke nogen doktrin om skatter. Vi har brug forat vide, hvad resultatet bliver. Jeg vil være meget modtagelig, og mit forslag om at forhandlevil stadig gælde en skat, der går til EU-budgettet eller til støttemekanismen.

Elisa Ferreira (S&D). – (PT) Hr. formand! Der er ingen grund til at gentage, at den aktuellesituation er den mest alvorlige prøve på euroens og dermed Europas overlevelse.Podimata-betænkningen åbner op for konstruktive løsninger, så jeg vil lykønske voreskollega med de tanker, hun har fremsat.


Situationens alvor skyldes ikke, at euroområdet som helhed har for stor gæld eller for storudenrigsgæld, men snarere den vedvarende og alvorlige splittelse mellem de økonomier,der udgør det, under indflydelse af en fælles politik. Vi mangler instrumenter, der vilmuliggøre konvergens mellem disse økonomier, som vil sætte Europa i stand til at genvindesin ligevægt, hvilket ville gøre det muligt for Europa at vokse.

Lad os gøre en ting klart. Med det aktuelle integrationsniveau og i lyset af forskellene mellemeuroområdets enkelte økonomier vil euroområdet og EU ikke overleve med et budget på1 % af deres samlede velstand. I praksis var den eneste løsning, vi kunne finde efter krisen,at gennemføre kriseforanstaltninger, og det er arbejdstagerne og virksomhederne, der nubetaler for det underskud, som spekulationskrisen inden for finanssektoren skabte, og EUhar afsat 26 % af sin velstand til at redde denne sektor.

Det er korrekt, at en meget lav skat på finansielle transaktioner på f.eks. 0,05 % af yderstspekulative transaktioner, der involverer højrisikovarer, vil blive betalt af brugerne afsådanne varer. Men hvorfor skulle de ikke betale, hvis almindelige mennesker betaler momsaf brød, mælk og andre basale fødevarer? Skattebyrden skal omfordeles, så den skaderfærre arbejdstagere og virksomheder, og deles mere ligeligt med finanssektoren og især despekulative sektorer.

Jeg mener ikke, at Kommissionen på nuværende tidspunkt bør forkaste eller undgå detklare politiske budskab, Parlamentet sender til den. Den offentlige høring kan ikke udelukkeen analyse af en skat på finansielle transaktioner. Tværtimod må analysen gives højesteprioritet.

Theodor Dumitru Stolojan (PPE). – (RO) Hr. formand! EU har allerede en skattebyrde,der er næsten 10 procentpoint højere end i USA, Japan og andre globale økonomiskeaktører, og det betyder, at de europæiske virksomheder stilles konkurrencemæssigtufordelagtigt i forhold til amerikanske virksomheder og andre virksomheder, der fungererpå globalt plan. Der er tydeligvis stor entusiasme med hensyn til indførelse af en ny skatpå finansielle transaktioner. Som vi alle ved har finanssektoren imidlertid en fantastiskevne til at vælte eventuelle omkostninger over på borgerne og virksomhederne. Jeg menerderfor, at vi kun kan tale om en skat på finansielle transaktioner i EU, hvis vi har en globalaftale om dette spørgsmål.

For det andet vil jeg gerne give udtryk for min fulde støtte til indførelsen af eurobonds tilfinansiering af europæiske infrastrukturprojekter som et middel til at tiltrække ressourcerog også tiltrække ressourcer fra den private sektor til finansiering af disse projekter.

Silvia-Adriana Ţicău (S&D). - (RO) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske ordføreren, fruPodimata, med denne betænkning.

Den økonomiske og finansielle krise har afsløret, at der findes en række uforholdsmæssigeincitamenter inden for finanssektoren såvel som mangler i lovgivnings- og tilsynsrammenfor det finansielle system. Det finansielle system bør bidrage til at fordele omkostningernei forbindelse med denne krise på en mere ligelig og bæredygtig måde. Vi bør imidlertidsikre os, at en skat på finansielle transaktioner, der i sidste ende indføres på grundlag af enkonsekvensanalyse, ikke vil blive overført til forbrugerne, dvs. til borgerne. Vi finder detderfor nødvendigt at fastsætte klare regler for at forhindre dette.

Offentlige indkøb tegner sig for 17 % af EU's BNP og udgør et vigtigt marked, navnlig påområder såsom sundhed, transport og energi. Gennemførelse af elektroniske offentligeindkøbssystemer i medlemsstaterne har ført til øget gennemsigtighed og betydelige


besparelser på de nationale budgetter. Jeg opfordrer Kommissionen og medlemsstaternetil at foretage mindst 50 % af de offentlige indkøb via elektroniske offentligeindkøbssystemer i 2015, og således respektere de forpligtelser, som medlemsstaterneindgik i Manchester i 2005. Jeg vil også gerne bede Kommissionen om at indføree-faktura-initiativet – elektronisk fakturering, som er et vigtigt redskab til nedbringelse afskatteunddragelse.

Medlemsstaterne bør i væsentlig grad forbedre de eksisterende strukturfonde til forskningog innovation, transport- og energieffektivitetsprojekter, hjælpe borgerne til at erhvervede nødvendige kvalifikationer, forbedre de nationale systemers ydeevne og gennemføreintelligente specialiseringsstrategier og tværnationale projekter. I denne forbindelse støttervi udstedelse af fælles eurobonds til finansiering af infrastrukturprojekter.

Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på det underudnyttede potentiale, der ligger iinnovative, revolverende finansielle instrumenter, som sigter mod at øge energieffektiviteteni bygninger. Desuden bør medlemsstaterne indlede forberedelsen af strukturfondene efter2013 med særlig vægt på innovation, transport, energieffektivitet og intelligentspecialisering.

Astrid Lulling (PPE). – (FR) Hr. formand! På et tidspunkt, hvor vi først lige er begyndtat fordøje virkningerne af finanskrisen, er det helt sikkert ikke forbudt at overvejegrundlæggende spørgsmål såsom innovative skattemekanismer og at foreslå nye vejesåsom eurobonds. Hvis dette skal være en virkelig gyldig øvelse, bør realitetssansen dogaldrig give efter for idealismen. Eurobonds kunne være et fremtidigt instrument, hvis EUskulle foretage et virkelig kvalitativt spring med hensyn til økonomisk styring. Dette er enforudsætning. Lad os ikke undervurdere problemerne her.

Hvis vi lytter til fru Podimata, er tingene faktisk ret enkle. Vi tager penge, hvor vi kan findedem, og det er så det. I dag er bankerne nemme syndebukke. De har syndet, og de må betale.Det var, hvad franskmændene sagde til tyskerne efter Verseillestraktaten i 1920'erne. Ensærlig velorienteret observatør, nemlig hr. Trichet, formanden for ECB, advarede os klartmod de risici, der er forbundet med en ensidig indførelse af en skat på finansielletransaktioner i Europa. Jeg har hørt tale om, at den kun skal indføres i euroområdet. Vibefinder os på en glidebane her. Vores kollega hr. Farage ville være henrykt! Vi må derforvære yderst forsigtige. Derfor er jeg helt enig i det ændringsforslag, min gruppe har fremsat.Det lukker ikke nogen døre, men kræver en grundig analyse af konsekvenserne af de valg,vi foretager. At vælge at være ideologiske på dette punkt ville være en alvorlig fejltagelse.

Jeg for min del vil ikke støtte en foranstaltning, hvis eneste konsekvens ville være at straffeden europæiske finanssektor og ikke vores konkurrenter.

David Casa (PPE). – (MT) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for at have mindetos om, at det indre marked skal være mere effektivt, hvis det skal blive bedre. Hvis vi tagerskattespørgsmålet i lyset af alt dette og tager i betragtning, at vi blot lige er begyndt atkomme ud af krisen, så mener jeg, at den pludselige indførelse af skatter ikke er den rigtigevej frem. Jeg siger dette, fordi jeg mener, at markedet har byrder nok at bære i forvejen –såsom nye kapitalkrav og nye indskydergarantiordninger – og vi er endnu ikke begyndt atmærke virkningerne af dem. Da vi alle er enige om, at indførelse af en global skat vil værenæsten umulig, da det ikke er muligt for Europa at være den eneste aktør i alt dette, så jegmener derfor, at vi bør overveje de konsekvenser, som denne europæiske skat vil medføre.Vi må overveje, hvordan arbejdsmarkedet vil blive berørt, hvordan vi skal skabe flere job,hvor konkurrencedygtige, vi kan forblive som et europæisk marked, der konkurrerer med


internationale markeder. Mit parti, som jeg repræsenterer her, lukker ikke døren til dettespørgsmål, selv om vi ikke er enige i, at vejen ud af denne krise er at indføre en skat. Det,vi siger, er, lad os evaluere konsekvenserne, lad os se på de undersøgelser, der er blevetudført, lad os overveje, hvordan dette vil berøre den økonomiske sektor i Europa, og omdet på grundlag af alt dette fremgår, at denne skat alligevel vil være til gavn, så vil vi gå medtil, at den bliver indført. Men på nuværende tidspunkt står vi ved vores overbevisning om,at nye skatter er uacceptable.

Jean-Pierre Audy (PPE). – (FR) Hr. formand! Mine første ord skal være en ros afordføreren, fru Podimatas arbejde samt af det enorme arbejde, som fru Hübner har udførtfor vores politiske gruppe.

Vi er alle bekendt med oplysningerne om skat på finansielle transaktioner. Det første punkti disse oplysninger er, at transaktioner og spekulation beløber sig til mellem 80 og 100gange værdien af realøkonomien. Det andet punkt er, at vi har millenniumudviklingsmålene– fattigdom, vand, skove, infrastruktur, uddannelse og sundhed – som endnu skalfinansieres, og som kræver 300 mia. USD frem til 2015.

Vi går derfor ind for denne skat, men når den sættes til afstemning i morgen, er der behovfor et overvældende flertal. Det farligste Parlamentet kan gøre, er at undvige spørgsmålet.Der er behov for et overvældende flertal, og skatten skal være en EU-skat og ikke enmellemstatslig skat.

Med hensyn til eurobonds er der tre kategorier. Den første kategori vil sandsynligvis blivebrugt til finansiering af statsgæld, hvilket er en fejltagelse, da vi aldrig vil opnå politiskflertal for at finansiere medlemsstaternes statsgæld i hele EU. Den anden kategori kunnefinansiere krisestyringsmekanismerne, der er blevet permanente. Vi har ganske rigtigt brugfor eurobonds til dette. Her vil jeg gerne rejse spørgsmålet om politisk og dermedparlamentarisk kontrol med disse eurobonds. For det tredje, ja vi har brug for disseeurobonds til investering. Et kontinent, der ikke investerer, er et kontinent, der vil forfalde.Overalt på kloden investerer kontinenter. Derfor har vi brug for disse eurobonds, disseprojektobligationer.

Sławomir Witold Nitras (PPE). – (PL) Hr. formand! Jeg vil ikke gentage de argumenter,som mine forgængere, mine kolleger fra min politiske gruppe, har fremsat. Jeg vil blotgerne knytte en enkelt bemærkning hertil.

Det er korrekt, at skatten på finansielle transaktioner ville være en skat, der ville blive pålagtborgeren. Det er korrekt, at indførelsen af denne skat, uden at der gennemføres nogenform for feasibilityundersøgelse (og der foreligger endnu ikke nogen) og kun på europæiskplan og ikke på globalt plan ville være yderst uansvarligt.

Jeg vil gerne tilføje endnu en bemærkning. Jeg glemte at takke fru Podimata og fru Hübner,uden hvis arbejde, beretningen fra Kommissionen ville have været betydeligt ringere.Betænkningen er rent faktisk blevet ret god. Den er sober og afbalanceret med visse emner,der giver anledning til overvejelse, men uden ideologiske udflugter og idéer, der ikke harnogen forbindelse med den virkelige verden.

Jeg vil dog gerne tilføje endnu en bemærkning vedrørende skatten på finansielletransaktioner. Ikke blot på globalt plan, men også i Europa er der lande, herunder mit eget,hvis banksystemer har vist deres værd under finanskrisen. I Polen måtte vi ikke yde tilskudtil det finansielle system. Vores finansielle system blev allerede overvåget af vores finansielletilsynsmyndighed, og der fandtes lovregler, som først nu indføres på europæisk plan. Det


ser ud til, at dette system ikke frembragt gæld. Tanken om indførelse af en skat på finansielletransaktioner vil også være en byrde på sunde systemer, der ikke har nogen skyld. I minegenskab af europæisk borger, som er bekendt med systemer, der ikke gav anledning tilomkostninger, kan jeg ikke acceptere dette.

Blot en bemærkning mere om eurobonds. Dette er en god idé. Vi skal finansiereinvesteringer, men selv nu, hvor vi starter ad denne vej, er der et spørgsmål, som jeg gernevil stille især Kommissionen. Hvordan sikrer vi, at dette instrument vil omfatte alle dem,som med tiden vil ønske at blive medlemmer af euroområdet, og ikke blot dets nuværendemedlemmer?

Sari Essayah (PPE). – (FI) Hr. formand! Finanskrisen har betydet, at vi må overvejeretfærdige indtægtskilder for at opnå vækst og fremgang. Denne betænkning indeholderbåde nyttige og også problematiske initiativer. Det, der er problematisk i betænkningen,er forslaget om EU-projektobligationer, eller eurobonds, som jeg helt klart er imod.Eurobonds ville udviske det ansvar, medlemsstaterne har for deres egne økonomier ogbinde medlemsstater, der med held har passet deres egne sager med disse øgederentebetalinger. De ville indebære en "moralsk risiko", som man siger.

Ikke desto mindre støtter jeg denne "børsskat", skatten på finansielle transaktioner, somKommissionen snarest muligt bør fremlægge en konsekvensvurdering af. Jeg kunne endogspørge kommissæren, som er til stede her, hvornår kan vi få denne konsekvensvurdering?

Det er også en god ting, at denne betænkning har lagt stor vægt på finansiering afudviklingssamarbejde, fordi de værste konsekvenser af finanskrisen i mennskelig henseendetruer med at ramme dem, der helt sikkert mindst af alle er skyld i denne situation, dvs.mennesker i udviklingslandene. Verdens fattigste af de fattigste må lide, fordi mange landei økonomisk recession skærer ned på deres udviklingsbistand, og endog på dereshumanitære nødhjælp.

Betænkningen minder os også med rette om betydningen ikke blot af udviklingssamarbejde,men også af de foranstaltninger, som udviklingslandene selv har indført. Dissse lande skalintensivere deres egen indsats på beskatningsområdet, særlig skatteopkrævning ogbekæmpelse af skatteunddragelse. I mellemtiden bør EU forbedre koordineringen af detnuværende fragmenterede system for udviklingsbistand og øge kampen mod skattely.

Damien Abad (PPE). – (FR) Hr. formand! Vi er måske lige kommet ud af den værstefinanskrise, verden har oplevet siden 1929, men det betyder ikke, at Europa kan læne sigtilbage og slappe af.

Det, jeg vil sige, er, at regulering af det internationale finansielle system og tanken om enskat på finansielle transaktioner ikke er venstrefløjsemner. Dette er ikke udelukkende etsocialistisk spørgsmål. Det er et emne, der berører hele Parlamentet. I denne henseendemå jeg sige, at det er en skam, at den socialistiske gruppe fremlægger en alternativ beslutningpå et tidspunkt, hvor alle vores politiske grupper er i stand til at mødes og nå til enighedom to forslag. Det første forslag indebærer støtte til princippet om en global skat påfinansielle transaktioner i overensstemmelse med G20's forslag og i overensstemmelsemed dets nuværende køreplan. Det andet forslag går ud på at se på muligheden for atindføre en skat på finansielle transaktioner internt i EU efter gennemførelse af enkonsekvensvurdering. Konsekvensvurderingen har ikke til formål at sætte tingene i beroeller give os mere tid. Den skal ganske enkelt sikre, at denne skat indføres på de rette vilkår.


Jeg synes, det er en skam, at partipolitiske og individuelle interesser forhindrer os i at skabeen stærk bevægelse i Europa-Parlamentet. Jeg mener, at spørgsmålet om regulering af detinternationale finansielle system er for alvorligt til at gøre det til et partipolitisk spørgsmål,og jeg mener, at højre- og centrumpartierne kunne sige deres mening om spørgsmålet ligeså nemt som venstrefløjen. De kunne påvirke forhandlingerne, de kunne være ærlige ogvise en følelse af ansvar ved at foreslå indførelse af denne skat ud fra et pragmatisksynspunkt, ikke et ideologisk synspunkt.

Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for dennebetænkning.

De to største problemer, som EU står over for, er høj arbejdsløshed og alvorlige gældsbyrder.I går nåede man i Dublin frem til en aftale om dannelse af en ny regering – en regering, derhar forpligtet sig til at bringe Irland ud af en af de mørkeste timer i vores historie. Irlandbefinder sig i en hidtil uset national økonomisk nødsituation, en omstændighed, somkollegerne her i Parlamentet kun er alt for bekendte med. Vi har faktisk brug for voreskollegers forståelse og støtte for at kunne overvinde problemerne.

Den tiltrædende regering står over for mange udfordringer, herunder afventning afresultaterne af den anden bankstresstest, der skulle foreligge i slutningen af måneden, såvi endelig får et overblik over problemets omfang. Disse stresstest vil være en fordømmendeanklage om ineffektiv regulering af Europas banksektor – og også Irlands – men jeg sigerEuropa, og jeg understreger dette punkt. Der er erfaringer, der skal drages. Påbeskæftigelsesfronten vil vores fokus være at få folk tilbage i arbejde.

Så med hensyn til spørgsmålene i denne betænkning foreslås der tre skatteforanstaltninger.Skatten på finansielle transaktioner har potentiale, men vi har brug for – og jeg hilserkommissærens bemærkninger herom velkommen – en konsekvensanalyse, før vi træfferden endelige beslutning. Må jeg have lov at sige, at beskatning ikke bør handle om straf.Det handler om at opbygge ressourcer på en retfærdig og ligelig måde.

Med hensyn til eurobonds er der også her muligheder for store infrastrukturprojekter.Dem, der er bekymrede over den moralske risiko, bør sige, at hvis vi har en god økonomiskstyring, bør den frygt dæmpes. Endelig er der CO2-afgiften. Jeg har nogle betænkelighedermed hensyn til denne, men i det mindste drøfter vi disse meget vigtige spørgsmål her iParlamentet, og i morgen skal vi stemme om dem.

Jan Kozłowski (PPE). – (PL) Hr. formand! De ambitiøse strategiske mål, EU har sat sig,kræver et betydeligt tilskud af investeringer og ressourcer. På den anden side har denøkonomiske krise resulteret i, at mange medlemsstater finder frem til metoder til at spare.Det er vanskeligt at forene begge disse tendenser, så jeg anser søgningen efter innovativfinansiering for at være vigtig og værd at forfølge.

Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på to særlig vigtige spørgsmål. For det førsteskal innovativ finansiering ses som et supplement til EU's budget. Den skal behandles somstøtte til EU's ambitiøse mål, men ikke som en fristelse til at nedbringe bidragene framedlemsstaterne. For det andet skal de foreslåede finansieringsmetoders indvirkning påden europæiske konkurrenceevne og på arbejdsløshedsniveauet analyseres nøje.

George Sabin Cutaş (S&D). – (RO) Hr. formand! Hvis målene i Europa 2020-strategienskal nås, er der behov for massive investeringer på europæisk plan i forskning, uddannelseog infrastrukur. I forbindelse med de europæiske regeringers krisepolitikker og voksendeunderskud kan disse mål dog kun nås via alternative finasieringsmetoder. Jeg tænker både


på fælles udstedelse af obligationer for at give medlemsstaterne mulighed for at dækkenogle af deres underskud, således at en del af deres gæld gøres til europæisk gæld, fremmeaf optagelsen af lavtforrentede lån, og skatten på finansielle transaktioner.

Sidstnævnte ville pålægge finanssektoren en minimumsafgift, idet finanssektorens aktiviteterudgør omkring 73 % af det globale BNP, og denne afgift vil blive brugt til at afskrækkefinansiel spekulation og til at sikre markedsregulering og investering i europæiske projekter.Det er nødvendigt for EU at sende et stærkt signal, når det gælder om at finde en løsningpå finanskrisen, primært ved at indføre disse afgifter.

Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! En skat på finansielle transaktioner ville påvirkekonkurrenceevnen, men en skat anvendt globalt på den rigtige måde kunne være en metodetil at indsamle supplerende midler til globale politikker. For at nå frem til ensammenhængende holdning bør EU foretage en vurdering af virkningen af at indføre ensådan skat. Undersøgelsen bør dække den eventuelle risiko for, at udenlandske investeringerflyttes til mindre gennemsigtige områder. Det omfang, i hvilket de påtænkte løsninger kananvendes som innovative finansielle mekanismer, skal overvåges. En sådan skat bør ikkehave en negativ indvirkning på banksystemet. At undgå mulige virkninger på SMV'er ogindividuelle investeringer er imidlertid to meget vigtige aspekter.

Endelig vil jeg gerne understrege, at kun en skat på finansielle aktiviteter vil væregennemførlig på europæisk plan. På denne måde ville vi kun beskatte selskaberne og ikkealle deltagerne i en finansiel transaktion.

Sylvana Rapti (S&D). – (EL) Hr. formand! I vil ikke sige tak eller give udtryk for mintaknemmelighed over for Anni Podimata. Det, jeg vil sige, er dette. Godt klaret. For på ettidspunkt, hvor euroen er meget syg, har hun båret byrden ved at give Europa-Parlamenteten initiativbetænkning, der foreslår en kur. Den foreslåede kur omfatter en skat på finansielletransaktioner.

Jeg har hørt mange mennesker sige nej. Nogle har sagt det høfligt, andre har sagt det direkte.Jeg har imidlertid ikke hørt nogen alternative forslag, og jeg tror, vi alle ønsker at forsvareEU og euroen. Jeg har også hørt tale om en undersøgelse. Når jeg hører forslag om enundersøgelse, ved jeg imidlertid på forhånd, at svaret er nej, og at vi blot trækker tiden ud.Lad være med at trække tiden ud, hr. kommissær. Gør noget straks. Som afslutning påcatch-the-eye-proceduren siger jeg grib skatten.

Raül Romeva i Rueda (Verts/ALE). – (ES) Hr. formand! Min gruppe og jeg går stærktind for indførelsen af en skat på finansielle transaktioner.

For det første fordi den er nødvendig og nyttig. En procentsats på 0,05 ville give indtægterpå over 200 mia. EUR. På et tidspunkt, hvor angiveligt magiskeomkostningsreduktionspolitikker paradoksalt nok kræver flere indtægter, mener jeg, atdet er mere end nødvendigt at indføre skatter. Det er afgørende.

For det andet fordi den ville sætte os i stand til at håndtere og begrænse spekulation, somudgør den store udfordring, som verdenspolitikken – og den europæiske politik – i dagstår over for.

Der er endnu en grund til, at jeg støtter denne skat. Tusindvis og atter tusindvis af borgererepræsenteret ved mange store organisationer kræver det. Som politiske repræsentanterer det vores pligt ikke blot at lytte, men også at reagere ansvarligt og konsekvent, og jegmener Parlamentet bør udtale sig klart og overbevisende om dette spørgsmål i morgen.


Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Det er meningen, at politikerne skal styre verden,og hvis de ikke gør det, udfyldes hullet af andre. Det er til dels det, der er sket med denøkonomiske krise, i det mindste i mit eget land. Heldigvis genvinder vi nu det tabte land,og Parlamentet har udfoldet bestræbelser på at tøjle de finansielle spekulanter – disseøkonomiske parasitter, som har lavet ravage på markederne og i folks liv. Skatten påfinansielle transaktioner er en god idé som udgangspunkt, men jeg mener, at det med NigelFarages ord ville være kamikazeøkonomi, hvis den ikke indføres på globalt plan.

Jeg glædede mig over at medunderskrive ændringsforslag 3, hvori der opfordres til enfeasibilityundersøgelse. Det er rigtigt og forsigtigt, at vi bør afvente dennefeasibilityundersøgelse for at se, om det er økonomisk fornuftigt at gå videre alene udenresten af verden. Når feasibilityundersøgelsen foreligger, kan vi træffe en beslutning.

Wojciech Michał Olejniczak (S&D). – (PL) Hr. formand! Skatten på finansielletransaktioner er yderst vigtig for EU's fremtid. Denne skat vil bidrage til en øget kontrolmed finanssektoren. Tidligere førte fraværet af vigtige kontrolforanstaltninger til en krise,til betydelig skade forårsaget som følge af spekulation fra f.eks. bankernes side. I dag erkrisens omkostninger blevet væltet over på borgerne i EU. I Polen f.eks. er momsen blevethævet, hvilket betyder, at familiernes leveomkostninger er steget.

Indførelsen af en skat på finansielle transaktioner vil betyde, at der vil blive taget skridt tilat begrænse de såkaldte skattelys aktivitet. Ud over at sætte grænser for finanssektorensfunktion vil EU kunne afsætte betydelige beløb til udvikling fra sine egne indtægter. Flerepenge på EU-budgettet betyder flere muligheder, mere finansiering til videnskab, uddannelse,investering i ny teknologi, samhørighedspolitik og den fælles landbrugspolitik.

Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! Jeg er enig med ordføreren i, at turbulenseninden for finanssektoren har resulteret i alvorlige problemer ikke blot for vores borgere,men også for de fleste af vores virksomheder. Det er derfor helt legitimt at drøfte enajourføring af lovgivningen om håndtering af de europæiske borgeres opsparing i banker,forsikringsselskaber og andre finansielle institutioner.

En vigtig konklusion på debatten bør dog være at støtte en ansvarlig og sikker administrationaf vores borgeres opsparing og at fjerne al spekulation og alle risikable transaktioner, ihvilke småspareres opsparinger eller fremtidige pensioner forsvinder i spekulanterneslommer.

Dette bør først og fremmest indebære bedre og mere detaljeret lovgivning, som er globaltaccepteret, og som udelukker spekulation og satsning fra finanssektorens side udenunødvendige byrder på sparerne eller kunderne. Vi bør ikke tale om sanktioner eller særligeskatter, før vi har gennemført en gennemgribende reform af vores finanssektor, somdesværre ikke vækker stor tillid i dag.

Angelika Werthmann (NI). – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter denstrukturelle krise – og jeg tror ikke, vi på nogen måde har klaret os igennem den – er detvigtigt, at vi sikrer en sikker finansiel platform for at begrænse spekulation eller endnubedre helt forbyde det. Innovative finansieringsinstrumenter supplerer den politik mednedskæringer, der i øjeblikket er nødvendig, og bør indføres hurtigt på verdensplan. Hvisvi derfor stemmer for en skat på finansielle transaktioner på 0,05 %, så har vi en potentielindtægt på næsten 200 mia. EUR i EU eller endog 650 mia. EUR på verdensplan. Mindstlige så positivt er det potentiale, den indebærer for regulering af finansmarkederne ogforbedring af gennemsigtigheden. Med andre ord er den et skridt i den rigtige retning.


Thomas Mann (PPE). – (DE) Hr. formand! Hvis vi ønsker at stabilisere finansmarkederne,så er skatten på finansielle transaktioner uundgåelig. Vi har brug for den, så vi en gang foralle kan sætte en stopper for spekulative overdrivelser. Finansmarkedernes ustabilitetskyldes kortsigtede investeringsstrategier og satsning på renter via en høj andel affremmedkapital. Vi må gøre denne form for spekulation uattraktiv og bringe langsigtedeinvesteringsstrategier tilbage på banen en gang for alle.

Skatten vil resultere i store indtægter, som vi ikke kan undvære på grund af de dyresikkerhedsnet i EU. Skattesatserne skal dog også fastsættes på en intelligent måde.Skattesatsen på lavrisikoværdipapirer skal være lavere end på højrisikoværdipapirer. Finans-og banksystemerne er måske organiseret på forskellig måde verden over, men vi har brugfor denne skat på finansielle transaktioner for at vinde global accept. Den vil yde et væsentligtbidrag til nedbringelse af turbulensen på finansmarkederne og vil endelig konsoliderefinansielle transaktioner på et fastere grundlag.

Algirdas Šemeta, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne først ogfremmest takke for en meget interessant forhandling. Meningerne er delte i spørgsmåletom, hvorvidt EU bør overveje at indføre en skat på finansielle transaktioner på EU-plan iførste omgang.

De tal, der cirkulerer, kan virke attraktive. Jeg er dog overbevist om, at vi først bør vurdererisikoen for udflytning og følgerne af en sådan skat for europæisk konkurrenceevne. Sombekendt kan finansielle transaktioner nemt flyttes ud af EU. Tidligere eksempler såsom iSverige har vist, at indførelse af skat på finansielle transaktioner på lokalt plan kunne skadelegitime virksomheder og i vid udstrækning fjerne skattegrundlaget. Hr. Schmidt og hr.Hökmark illustrerede dette meget klart.

Som jeg sagde i min indledning, vil jeg gerne opfordre Parlamentet til at afvente resultaterneaf konsekvensanalysen, så det kan indtage en velfunderet holdning på dette område. Jegkan forsikre om, at der vil blive gennemført en meget grundig konsekvensanalyse. Sombekendt lancerede vi i februar en offentlig høring om dette emne. I slutningen af martsafholdes Bruxelles skatteforum, som helt vil være helliget spørgsmålet om beskatning affinanssektoren. Vi arbejder tæt sammen med den akademiske verden og IMF om dettespørgsmål, som jeg gerne ser analyseret meget seriøst, så beslutningerne kan baseres på etsolidt grundlag.

Der er tale om meget vigtige spørgsmål, og mange af dem blev rejst under denneforhandling, f.eks. virkningerne af højfrekvenshandel. Vi må også analysere skattensvirkninger. Nogle af medlemmerne rejste spørgsmålet om, hvem der skal betale skatten.Der er ikke noget indlysende svar her. Vi må også analysere administrationsomkostningerne.Vi må analysere skattegrundlaget og mange andre spørgsmål, som skal tages i betragtning,før vi kan træffe en endelig afgørelse.

Så jeg vil gerne bede Parlamentet vente, indtil Kommissionen har afsluttet sinkonsekvensanalyse. Vi har lovet at gøre dette inden sommerferien.

Ellers hilser jeg betænkningen velkommen, idet den generelt støtter Kommissionensaktioner inden for innovativ finansiering, navnlig på området CO2-afgift,europrojektobligationer og udviklingsfinansiering. Endnu en gang vil jeg gerne takke fruPodimata for hendes fremragende betænkning, og jeg ønsker Parlamentet en god afstemningi morgen.


Anni Podimata, ordfører. – (EL) Hr. formand! Blot et par ord for at sammenfatte dagensmeget interessante forhandling, som jeg gerne vil takke alle talerne for.

Først – en global eller en europæisk skat? Jeg mener, at dette er det forkerte spørgsmål,eller jeg frygter snarere, at det er dette spørgsmål, der stilles af dem, der ikke ønsker skattenhverken på europæisk eller globalt plan, fordi vi alle ved, at det er umuligt at nå frem til englobal aftale, medmindre nogen tager det første skridt. Hvis EU, der har det størstefinansmarked i verden, skal være troværdigt og effektivt i denne indsats for at nå frem tilen global aftale, må det tage det første skridt.

Dernæst konsekvensanalysen. Alle, som har læst betænkningen om innovativ finansiering,ved, at konsekvensanalysen vedrører en lang række punkter i betækningen, og vi har heltklart brug for en konsekvensanalyse. Ingen bestrider det. Men hr. kommissær jeg er uenigmed Dem, når De i deres indledning beder os, ja endog tigger os om ikke at gøre noget,ikke at tage stilling, før Kommissionens konsekvensanalyse er blevet offentliggjort. Jeg erogså bekymret over, at det med den holdning, De indtog for kort tid siden, ser ud som om,De allerede har truffet Deres beslutning, selv om der ikke foreligger nogenkonsekvensanalyse, selv om vi ikke bør indføre en skat på finansielle transaktioner påeuropæisk plan. Vi har naturligvis brug for en konsekvensanlyse, og vi ved alle, at dette eret normalt skridt, inden lovgivningsproceduren indledes. Lad os imidlertid ikke gemmeos bag konsekvensanalyser og lad os ikke forråde vores rolle og vores mandat, navnlig ikkepå et tidspunkt, hvor vi kæmper for at forsvare fællesskabsmetoden, og dermed mener jegEuropa-Parlamentets rolle i beslutningstagningen. Den politiske beslutning om, hvorvidtvi ønsker en europæisk skat, ligger hos os og Rådet, som den tyske kansler Angela Merkelmindede os om i sidste uge. Vi må sikre os, at vi ikke lader os overhale af begivenhederne.

(Bifald)

Formanden. – Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted i morgen middag (tirsdag den 8. marts 2011).

Skriftlige erklæringer (artikel 149)

Ivo Belet (PPE), skriftlig. – (NL) I dag sender Europa-Parlamentet et stærkt signal til G20,men navnlig til de europæiske stats- og regeringschefer. Vi har altid været for og er fortsatfor indførelse af en skat på finansielle transaktioner på globalt plan, men hvis det ikke kanopnås på kort sigt, så bør EU handle på egen hånd og påtage sig sin del af ansvaret. Viantager, at Kommissionen inden længe vil fremlægge en undersøgelse og derefter et specifiktlovgivningsforslag.

En skat på finansielle transaktioner er det bedste redskab til beskyttelse mod spekulationpå markederne og til finansiering af globale offentlige goder. Samtidig kan det også væreet effektivt redskab til støtte for et proaktivt økonomisk genopsving i Europa. Ved dennekorsvej vil jeg gerne påpege, at dem, der altid hævder, at det europæiske integrationsprojekter et antisocialt projekt, måske kunne nedtone det lidt fra i dag af. For med Oxfams ord"Europa-Parlamentet sætter med afstemningen i dag en standard på verdensplan ved atpresse på for at få indført en europæisk Robin Hood skat".

Proinsias De Rossa (S&D), skriftlig. – (EN) Jeg støtter denne betænkning, som opfordrerEU til at fremme indførelsen af en skat på finansielle transaktioner på globalt plan, og hvisdette ikke er muligt, bør EU som et første skridt indføre en skat på finansielle transaktionerpå europæisk plan. En iøjnefaldende stigning i omfanget af finansielle transaktioner i den


globale økonomi i det seneste tiår, som i 2007 nåede op på 73,5 gange mere end verdensnominelle BNP, illustrerer den voksende afkobling mellem finansielle transaktioner ogrealøkonomiens behov. Finanssektoren er underbeskattet. Det er bemærkelsesværdigt, atder ikke opkræves moms af de fleste finansielle tjenesteydelser. Der skal gennemføresforanstaltninger for at opkræve mere fra denne sektor og bidrage til at flytte skattebyrdenfra den arbejdende befolkning. Skatteyderne har indtil videre båret krisens størsteomkostninger. Finansielle institutioner og interessenter, der har nydt godt af årevis medkæmpegevinster på aktiekapital og enorme årlige bonusudbetalinger, må bidrage medderes rimelige andel til betaling af omkostningerne. Det skønnes, at en lav skat på finansielletransaktioner kan give næsten 200 mia. EUR om året på EU-plan og 650 mia. USD påglobalt plan, hvilket er et væsentligt bidrag fra finanssektoren til omkostningerne ved krisenog til de offentlige finansers bæredygtighed.

Kinga Göncz (S&D), skriftlig. – (HU) I en tid med stramme finansielle vilkår, er det sværtat finde en mere indlysende kilde til opfyldelse af fælles europæiske mål end skatter påfinansielle transaktioner på internationalt eller europæisk plan, eurobonds,EU-projektobligationer og andre innovative finansielle instrumenter. Hvis vi tager voresbeslutninger og målene i EU 2020-strategien seriøst, så må vi støtte de nyefinansieringsinstrumenter, som gør det muligt for os at nå dem. Der er behov for friskeressourcer til at udvikle energi- og transportnet, til bekæmpelse af klimaændringer og tilfinansiering af skridt, der kan tages med henblik på social inklusion. Disse ressourcer børikke lægge yderligere byrder på skatteyderne, som allerede lider under følgerne afkriseforanstaltninger. Ifølge finanseksperter kan en skat på finansielle transaktioner, dernedbringer den finansielle spekulation og de finansielle institutioners store risikotagning– som Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentetlænge har slået til lyd for – indføres på europæisk plan uden at drive finanssektoren vækfra Europa. På årsplan vil en skat på finansielle transaktioner på 0,05 % bidrage med200 mia. EUR til budgettet. Andre innovative finansieringsforanstaltninger såsom udstedelseaf eurobonds kan også bidrage til at øge budgetindtægterne.

Cătălin Sorin Ivan (S&D), skriftlig. – (RO) Efter finanskrisen, der viste de finansielleinstitutioners lagres ustabilitet, fandt vi det nødvendigt at indføre en skat på finansielletransaktioner på europæisk plan, et spørgsmål, der også blev drøftet indgående af DetEuropæiske Råd.

S&D-Gruppen, som den udpegede ordfører tilhører, fortjener størsteparten af rosen. Detlykkedes os at sende et stærkt signal, særlig ved at vedtage det mest problematiskeændringsforslag, der sigter mod at indføre skatten på europæisk plan frem for på globaltplan. På denne måde viser vi vores gode hensigter og vores faste overbevisning om, atforanstaltningerne kan have stor effektivitet i EU med kvantificerbare og øjeblikkeligefordele. I denne henseende må jeg gentage, at krisepolitikken, som konservative regeringerer gået stærkt ind for, er dybt ulige og endog demagogisk, særlig da den økonomiske kriseikke var forårsaget af almindelige mennesker, men af de finansielle institutioner og bankerne,som havde en yderst liberal opfattelse af det finansielle system. Det bør overvejes at genskabelighed, og derfor er denne skat den bedste foranstaltning, vi har.

Alfredo Pallone (PPE), skriftlig. – (IT) Denne forhandling er fascinerende på etisk, politiskog endog teknisk plan. Problemet er, at den ikke kan gennemføres på et fragmenteretområde. Løsningen skal deles og vedtages på G20-plan, for hvis ikke alle indfører den, vilden blive en boomerang, som ville tvinge de finansielle transaktioner til at flytte. Vi er herikke for at forsvare spekulanter eller dem, der spillede på de finansielle markeder, som om


de var på casino, men på den anden side kan vi ikke træffe foranstaltninger for ikke at tabeansigt, som delvist er påvirket af demagogi, som så i praksis gør større skade end den skade,vi ønskede at forhindre. Lad os derfor ikke ræsonnere udelukkende af ideologiske grundeog i stedet se på de faktiske omstændigheder. Vi er alle enige om behovet for at sætte enstopper for finansiel spekulation for dens egen skyld og for at stadfæste princippet om, atforureneren betaler, men for at kunne gøre dette er det nødvendigt at vedtage en strategibaseret på sunde data, tal og statistisk analyse. Vi må finde en løsning, der tager hensyn tilbehovet for at stoppe en bestemt form for spekulation og forhindre EU i at sakke agter udpå det globale marked, hvilket ville skabe flere problemer på et tidspunkt, hvor vi har brugfor at investere og forsøge at overvinde krisen.

18. Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (forhandling)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Crescenzio Rivellini forFiskeriudvalget om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om vissebestemmelser for fiskeri i aftaleområdet for GFCM (Den Almindelige Kommission forFiskeri i Middelhavet) (KOM(2009)0477 – C7-0204/2009 – 2009/0129(COD))(Α7-0023/2011).

Crescenzio Rivellini, ordfører. – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Målet meddette forslag til forordning er at indarbejde nogle henstillinger vedtaget af Den AlmindeligeKommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM), som skal bidrage til at forbedreretssikkerheden, mens der tages et vigtigt skridt i retning af forenkling.

Indtil videre er de henstillinger, som GFCM har fremsat, blevet gennemført i EU-retten pået foreløbigt grundlag via årlige forordninger om fiskerimuligheder. Denne henstillingspermanente karakter kræver imidlertid et mere stabilt retsinstrument, når den skalgennemføres i EU-retten. Det er derfor hensigtsmæssigt at gennemføre de pågældendehenstillinger via en enkelt lovgivning, hvortil fremtidige henstillinger kan tilføjes viaændringsforslag.

Hvad angår substansen i de henstillinger, som GFCM har vedtaget, indføres der med afsnitII i forslaget til forordning (Tekniske foranstaltninger) forskellige begrænsninger af fiskerieti Lionbugten med hensyn til de net, der må bruges (artikel 5), spørgsmålet om særligefiskeritilladelser og beskyttelse af naturlige habitater.

Desuden skal fiskerfartøjer, der deltager i guldmakrelfiskeriet, have en særlig fiskeritilladelseog være opført på en liste, som den pågældende medlemsstat sender til Kommissionen(artikel 13). Med hensyn til fangstredskaber specificeres den mindstemaskestørrelse, derskal anvendes i Middelhavet, (artikel 15) og i Sortehavet (artikel 16) detaljeret, ligesombrugen af skrabere og trawl på vanddybder over 1 000 m forbydes (artikel 17).

Afsnit III vedrører kontrolforanstaltninger. Disse omfatter et krav om, at alle medlemsstaterpå sædvanlig elektronisk databærer sender Kommissionen en ajourført liste over de fartøjermed en længde på over 15 m, der fører deres flag og er registreret på deres område, og somde giver tilladelse til at fiske i GFCM-området (artikel 18).

Kapitel 2 omfatter havnestatsforanstaltninger. Disse foranstaltninger gælder fortredjelandsfartøjer fra tredjelande, som kan underlægges inspektioner af deres landingerog omladninger (artikel 21). Desuden kan medlemsstaterne ikke give et tredjelandsfartøjlov til at benytte deres havne, hvis fartøjet ikke fører en GFCM-kontrahents flag, hvis fartøjet


har udøvet ulovligt, urapporteret og ureguleret fiskeri (IUU-fiskeri), eller hvis det ikke haren gyldig tilladelse til at fiske (artikel 23).

I henhold til afsnit IV i forslaget til forordning (Samarbejde, information og rapportering)skal Kommissionen og medlemsstaterne samarbejde og udveksle oplysninger med GFCM'seksekutivsekretariat (artikel 24), og medlemsstaterne indsender statistiske matrix (herunderfartøjsregistreringsnummer, kapacitet, bruttotonnage, hestekræfter osv.) til GFCM'seksekutivsekretariat inden for de fastsatte frister.

I afsnit V (Afsluttende bestemmelser) tillader artikel 28 Kommissionen via en tilladelse fraEuropa-Parlamentet og Rådet ved hjælp af delegerede retsakter at ændre bestemmelser,der vedrører ikke væsentlige elementer i retsakten i overensstemmelse med artikel 290 itraktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF).

Desuden bemærker vi, at parterne i GFCM skal sikre fuldstændig gennemførelse af aftalteforanstaltninger fra den dato, som GFCM har fastsat. En rettidig gennemførelse i nationalret er derfor nødvendig for at gøre sådanne internationale foranstaltninger direkteanvendelige på fysiske eller juridiske personer på EU-plan og for at sikre retssikkerhed pådette område.

På grund af den lange periode, der er tale om, forekommer den almindeligelovgivningsprocedure imidlertid at være for omfattende i dette specifikke tilfælde iforbindelse med gennemførelse af ændringer til bestemmelserne i artikel 28, som jeg ikkeanser for at være væsentlige, og som allerede var blevet drøftet og aftalt medmedlemsstaterne i arbejdsgruppen, i Rådet og på selve mødet, inden de blev foreslået ellervedtaget på det årlige møde i GFCM.

Den omstændighed, at EU ikke er i stand til at sikre denne gennemførelse af europæisk retinden for den foreskrevne periode, kan betragtes som et brud på dets internationaleforpligtelser. Dette kan så underminere EU's troværdighed i GFCM-sammenhæng og iandre internationale fiskeriforvaltningsorganisationer.

Dette er ufordelagtigt for EU og vil helt sikkert give ekstra brændstof til dem, der rakkerEU ned, og som kan tro, at EU spilder tiden på petitesser i stedet for at fokusere på merevæsentlige spørgsmål.

Endelig er det vigtigt at bemærke, at der er indbygget omfattende sikkerhedsforanstaltningeri systemet med delegerede retsakter såsom de to medlovgiveres, Parlamentet og Rådet,mulighed for at gøre indsigelse med hensyn til specifikke love vedtaget af Kommissioneni henhold til dens delegerede beføjelser og muligheden for fuldstændig at tilbagekaldedelegationen, hvis de ikke er tilfredse med, hvordan Kommissionen bruger disse beføjelser.

Derfor mener jeg, at artikel 28 om delegerede retsakter er et godt kompromis, som underalle omstændigheder vil blive drøftet igen med Rådet ved andenbehandlingen for at findefrem til en endelig aftale. Denne strategi er i overensstemmelse med Brún-betænkningenom forslag til Europa-Parlamentets og Rådets forordning om ændring af forordning (EF)nr. 998/2003 om dyresundhedsmæssige betingelser for ikke-kommerciel transport afselskabsdyr og Romeva-betænkningen om forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning om et dokumentationsprogram for fangster af almindelig tun.

Formanden. – (med henvisning til den omstændighed, at hr. Rivellini havde fået lov til at talelængere end sin tildelte taletid) Hr. Rivellini, jeg forventer, at De sætter et stort billede af mig


op på Deres kontor. Jeg kan sende Dem et – og jeg kan også signere det – som tak for det,der skete i dag.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil ikke sætte et billedeaf Dem op, så jeg må fatte mig i korthed.

Først vil jeg gerne takke hr. Rivellini for hans arbejde med denne betænkning. Jeg er megetglad for at se Fiskeriudvalgets meget stærke støtte og Parlamentets støtte til substansen idette vigtige forslag. Jeg kan nemt tilslutte mig hr. Rivellinis detaljerede præsentation ogogså den omstændighed, at gennemførelsen af de forskellige foranstaltninger vedtaget afGFCM er centrale, når det gælder om at sikre en bæredygtig forvaltning af fiskeressourcernei Middelhavet.

Vi må gøre dette, fordi Middelhavet virkelig har behov for det. Vi må gøre det, hvis vi ønskerat sikre biodiversitet i Middelhavet og sikre, at det ikke bliver et dødt hav. Lad mig blotnævne et institutionelt spørgsmål, som hr. Rivellini også nævnte.

Som bekendt bliver GFCM's henstillinger bindende for EU og i henhold til traktaten formedlemsstaterne fra den dato, som GFCM har fastsat. En rettidig gennemførelse i nationalret er derfor nødvendig for at gøre disse internationale foranstaltninger direkte anvendeligepå fysiske eller juridiske personer på EU-plan og for at sikre retssikkerhed på dette område.Vi må undgå, at gennemførelsen i national ret af GFCM's foranstaltninger bliver en moderneudgave af Sisifosmyten. Gennemførelse i national ret af foranstaltninger vedtaget af GFCMi de senere år venter allerede på, at denne forordning bliver vedtaget. Men GFCM vil megetsnart højst sandsynligt vedtage nye ændringer, der kræver en effektiv gennemførelse inational ret af EU-lovgivningen inden for en fastsat frist. Så vi vil komme til at gennemgådenne øvelse igen og igen.

Derfor mener jeg, at Kommissionen bør have delegerede beføjelser til at gennemføre allefremtidige ændringer i EU-retten. Jeg er meget bekymret over, at begrænsningen afdelegerede beføjelser til Kommissionen vil resultere i en større risiko for, at gennemførelsenikke sker rettidigt. Dette er noget, vi må undgå. Det er ikke en måde at undgå Parlamentetskompetence i disse spørgsmål, men vi har brug for en rettidig gennemførelse. Jeg er bangefor, at dette ikke vil være muligt via denne procedure.

Jeg beklager derfor, at institutionerne ikke kan opnå enighed om dette vigtige spørgsmål.Jeg vil gerne understrege, at sådanne forsinkelser vil kompromittere EU's evne til at leveop til sine internationale forpligtelser og også vil underminere EU's troværdighed i voresinternationale fiskeriorganisationer.

Jeg mener dog, at vi hurtigt må gå videre med vedtagelsen af denne forordning, og jegglæder mig derfor over Parlamentets holdning, som er et skridt i den rigtige retning. Jeghåber, at yderligere tilsvarende skridt vil gøre det muligt at fjerne blokeringen afforhandlingerne og gå videre med vedtagelsen. Samtidig er det nødvendigt at fortsætteovervejelserne om de mest effektive metoder til at gennemføre de foranstaltninger, somregionale fiskeriforvaltningsorganisationer foreslår, i EU-retten.

Vi vil på vores side fortsat søge bedre løsninger og opfordre Parlamentet til at deltage idisse bestræbelser. Jeg vil endnu en gang gerne takke hr. Rivellini for betænkningen ogudvalget for dets indsats vedrørende dette vigtige spørgsmål.


FORSÆDE: Edward McMILLAN-SCOTTNæstformand

Alain Cadec, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand! Først vil jeg gerne sige, at vi har detgodt her i Strasbourg. Jeg vil gerne starte med at takke hr. Rivellini for hans betænkningog for hans forhandlinger med Rådet og Kommissionen siden 2009.

Den betænkning, der blev sat i bero, mens Lissabontraktaten og den nye forordning omgennemførelsesforanstaltninger trådte i kraft, gennemfører nu de henstillinger, som DenAlmindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet (GFCM) vedtog ved førstebehandlingen.

De henstillinger, som GFCM har vedtaget, består i at pålægge fiskeriet i Lionbugten vissebegrænsninger med hensyn til de net, der kan bruges, udstedelse af tilladelser til at udøvefiskeri og beskyttelse af især naturlige habitater. Betænkningen er afgørende, da der herifastsættes begrænsede fiskeområder for Middelhavet.

Med hensyn til fangstredskaber angives der i teksten en mindstemaskestørrelse, der måanvendes i Middelhavet og Sortehavet, ligesom brugen af skrabere og trawl på vanddybderover 1 000 m forbydes. Det siger sig selv, at jeg er henrykt over denne foranstaltning.

For visse slæberedskaber vil mindstemaskestørrelsen blive fastsat som enten etkvadratmasket net med 40 mm masker i fangstposen eller efter behørigt begrundetanmodning fra skibsejeren et 50 mm diamantmasket net med en anerkendtselektivitetsstørrelse svarende til eller højere end den for 40 mm kvadratmaskede net.

Ordføreren har også anmodet om en yderst nødvendig revision af den aktuelle forordningom gennemførelse af retsakter og en klar tydeliggørelse af Parlamentets holdning til detteemne. Det var det, kommissæren netop talte om.

Kommissionen skal fremlægge en beretning for Parlamentet og Rådet senest den 30. juni2012 om gennemførelse af denne bestemmelse, som den må foreslå tilpasninger til.

Jeg håber, at denne beretning vil foreligge inden andenbehandlingen af denne tekst.

Kriton Arsenis, for S&D-Gruppen. – (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer ogherrer! Middelhavet udgør en meget lille del af vores planet, blot omkring 1 % af dens have,men det er meget rigt. Det har 8-9 % af den marine biodiversitet. Halvdelen af alle deeuropæiske fiskerfartøjer findes i Middelhavet, 60 % af arbejdet og beskæftigelsen i fiskerieter i Middelhavet, og desværre overfiskes 54 % af fiskene, og 32-36 % af fiskene er overderes biologiske grænser. Hvad er årsagen hertil? Naturligvis den fejlslagne fællesfiskeripolitik til dato, den ved mange lejligheder manglende anvendelse af vores fællesbeslutninger og først og fremmest de beslutninger, der træffes uden hensyntagen tilvidenskabelige data, de beslutninger, vi træffer subjektivt på grundlag af dårligt udtænktenationale interesser.

I 2006 forsøgte Kommissionen at rette op på problemet i Middelhavet. Vi havdeforordningen om fiskeri i Middelhavet, men problemerne ophører ikke med, hvad vimedlemsstater i EU gør. Fiskeriet i Middelhavet og de fremtidige bestande afhænger af,hvad alle Middelhavslandene både i og udenfor EU gør for denne fælles ressource, og hvisvi ikke handler i fællesskab, vil denne ressource være udsat for en umiddelbar risiko.

Vi går videre med førstebehandlingen af denne betænkning, og jeg er ked af at måtte sige,at Rådet, som ikke er til stede i dag, var underligt insisterende i spørgsmålet om fremmeaf gennemførelsesforanstaltningerne. Rådet må forstå, at Lissabontraktaten skal anvendes,


og det må acceptere Parlamentets ret til at deltage i disse beslutninger og accepteredelegerede retsakter.

Raül Romeva i Rueda, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! De sidste to tiår medgennemførelse af den fælles fiskeripolitik har vist, at behandling af fiskeriet i Middelhavetseparat via maskespecifikke forordninger kun tjener til at forlænge dobbeltstandarden ifiskeriforvaltningen i Europa, nemlig Atlanterhavet mod Middelhavet.

Dette har resulteret i en kronisk status quo med dårlig forvaltning, manglende håndhævelseog overfiskning i Middelhavet. Kun ved at gøre interessenterne i Middelhavet – fra fiskeretil regeringer – ansvarlige sammen med deres modparter i Atlanterhavet, der alle er underlagtfælles standarder og formelle processer, kan vi bryde effektivt med fortiden. HverkenMiddelhavets marine økosystemer og fiskebestande eller fiskerne og samfundet generelthar råd til, at den fælles fiskeripolitik endnu en gang ikke fuldt ud tager problemet omkringfiskeriet i Middelhavet op.

Europæisk fiskeri i Middelhavet må ophøre med at blive betragtet som yderligt og skalfuldt og helt være omfattet af alle aspekter af den nye fælles fiskeripolitik. Dette betyder,at bevarelsespolitikken skal udstyres med en ny og fuldt operationel ordning forMiddelhavsfiskeriets fiskeriforvaltningsindsats. Dette bør resultere i de sammebevarelsesstandarder som den for længe siden fastsatte operationelle ordning, der finderanvendelse på fiskeriet i Atlanterhavet.

Ashley Fox, for ECR-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takkekommissær Damanaki for hendes seneste forslag om at sætte en stopper for den frygteligepraksis med udsmid. På et tidspunkt, hvor fiskebestandene er for nedadgående, og hvornogle mennesker her på planeten ikke har nok at spise, er det skamfuldt, at vi fanger godefisk, dræber dem og så smider dem tilbage i havet som føde for måger og krabber. Jeg håber,at denne lovgivning vil blive gennemført uden forsinkelser, så denne skammelige praksiskan stoppes hurtigst muligt.

Ud over kommissærens seneste meddelelse glæder jeg mig over henstillingerne fra GFCM.Jeg glæder mig navnlig over henstillingerne om fangstredskaber, særlig indførelsen afmindstemaskestørrelser, der må anvendes i Middelhavet og Sortehavet, og forbuddet modbrugen af skrabere og trawl på vanddybder over 1 000 m. Dette vil bidrage til at gørefiskeriet mere bæredygtigt.

ECR støtter fuldt ud denne betænkning, og jeg vil endnu en gang takke kommissærDamanaki for hendes løfte om at stoppe udsmid.

Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Hr. formand! I dagens forhandling skal detunderstreges, at Middelhavet, der er enestående i verden, er omgivet af tre kontinenter. Deter mødestedet for mange kulturer, herunder medlemsstater og forskellige andre lande.Dette skaber en situation, hvor det vigtigste spørgsmål i forvaltningen af fiskeressourcernefor EU er regulering af bestemmelserne om fangster, udstedelse af tilladelser og udviklingaf kontrolmetoder for fartøjer, der benytter dette område. Fiskeri og navigation harblomstret her i over tusind år, og har nydt godt af den rige fauna i Middelhavet.

For at opretholde ligevægten og sikre, at disse goder fordeles ligeligt til udnyttelse, børinitiativer som dem, der drøftes i denne betænkning, støttes. Jeg vil gerne takke hr. Rivellinifor hans betænkning, hvori fastsættes principperne for forvaltning af Middelhavetsressourcer på en reel og præcis måde, som vil bidrage til beskyttelse af dette følsommeøkosystem.


Guido Milana (S&D). – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jegtror, at denne foranstaltning vil betyde, at spørgsmål i relation til Middelhavet vil gå ind ien endnu mere bindende fase end det har været tilfældet med de retsakter, der er blevetgennemført til dato. Jeg mener, at den retsakt, vi fokuserer på i dag, er langt vigtigere endvirkningerne af EU's forordning fra 2006.

I tror også, at den giver svar på nogle begrænsninger i denne forordning, som, fordi dener ensidig, har efterladt store dele af fiskeriet med den opfattelse, at Europa gør sin del, menandre Middelhavslande gør ikke. Jeg mener, det er strategisk for os at tage spørgsmålet opud fra dette aspekt og med disse karakteristika. Jeg mener, at det arbejde, som hr. Rivellinihar udført, og som generelt er blevet hilst velkomment, fortjener en formel tak på dettemøde.

Jeg har dog en udpræget følelse af, at den omstændighed, at vi ikke kan løse dette spørgsmålved førstebehandlingen og vil gå videre til en andenbehandling, særlig vedrørendefortolkningen af artikel 28 i denne forordning, giver anledning til et spørgsmål. Parlamenteter på Kommissionens side denne gang. Parlamentet siger i det væsentlige, at det er en godting, at disse delegerede retsakter er Kommissionens ansvar, og der er nogen modstand iRådet, hvis fravær i dag i øvrigt er betydningsfuldt.

Dette betyder, at Parlamentet nu er overbevist om, at opretholdelse af biodiversitet,opretholdelse af rige fiskebestande i dette vigtige hav vil hjælpe os til at sikre fiskerietsfremtid. Når det er sagt, mener jeg, at den kommende fase i processen må være at læggefokus tilbage på tanken om fælles beslutningstagning. Der er en grund til, at disse delegerederetsakter er delegeret, så de i dag er Kommissionens ansvar, men de internationale aftalerskal, når de kommer, fuldt ud være Parlamentets ansvar.

Jim Higgins (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg accepterer med stor glæde denne betænkningog vil helt klart stemme for den, når den kommer til afstemning i Parlamentet.

Den Almindelige Kommission for Fiskeri i Middelhavet blev oprettet i 1949 og dækkerogså Sortehavet.

– (EN) Hr. formand! Først er jeg helt enig i de bemærkninger, som en af de tidligere talere,hr. Fox, fremsatte, idet han roste kommissæren for en gang for alle at afskaffe og forbydeden skandaløse praksis med udsmid. Godt gået, fru kommissær. Det var en rigtig fornuftigforanstaltning, og vi er Dem yderst taknemmelig.

For det andet i tilknytning til spørgsmålet om Middelhavet og Sortehavet, som beggebogstavelig talt er akvakultur- og miljøparadiser. Det, De har gjort her – eller snarere det,vi har gjort – er at samle alle de væsentlige elementer. For eksempel bevarelses-, forvaltnings-,udnyttelses-, overvågnings-, markedsførings- og håndhævelsesforanstaltninger, fordihåndhævelse er vigtig af hensyn til akvakultur og produkter fra akvakultur.

Det, den gør, er rent faktisk at samle alle de forskellige tråde. Indtil nu har vi haft forskelligebeslutninger og forskellige regler og forordninger, men med denne tekst samles de i enmeget fornuftig, detaljeret pakke.

Pakken har to kendetegn, nemlig tydelighed og forenkling, så alle forstår nøjagtigt, hvadder er tale om. Ved at vedtage og gennemføre denne betænkning skaber vi forhåbentlig enforenklet, brugbar og effektiv ramme for Middelhavet og Sortehavet.

Barbara Matera (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg er enig medordføreren i, at der er behov for at forenkle fiskeribestemmelserne med en forordning, der


kan gennemføre de henstillinger, som Den Almindelige Kommission for Fiskeri iMiddelhavet har vedtaget.

Jeg er enig i målene og de principper, der anvendes inden for den fælles fiskeripolitik, menjeg mener, at alle kystmedlemsstater skal garantere den rette ligevægt mellemsocioøkonomisk værdi og beskyttelse af økosystemer. Jeg mener derfor, at vi også måkræve beskyttelse af lokalsamfundenes særlige interesser.

I denne forordning fastsættes omhyggelige krav til de fangstredskaber, der er tilladt tilfiskeri i farvande i GFCM-området, særlig Middelhavet. Jeg noterer mig, at målet ombeskyttelse af vores naturlige habitater har alvorlige følger for nogle fiskersamfund. Italienventer på, at Kommissionen skal indrømme landet dispensation fra forbuddet mod at fisketo bestemte arter, som er hovedprodukterne i en omfattende fiskeindustri.

Afslutningsvis vil jeg gerne opfordre alle repræsentanter for de 27 medlemsstater ogKommissionen til at overveje at gøre disse instrumenter mere fleksible for at give den lokalefiskeindustri, hvad den har behov for for at overleve.

Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Hr. formand! Dette forslag til forordning hartil formål at gennemføre henstillinger vedtaget af Den Almindelige Kommission for Fiskerii Middelhavet (GFCM), der sigter mod at fremme en ordentlig forvaltning af Middelhavetved at få alle dem, der har indflydelse på det, til at deltage og påtage sig ansvar, i et enkeltdokument. Jeg vil gerne lykønske ordføreren med hans arbejde.

GFCM's hovedformål er at opretholde en sund økologisk tilstand i dette vigtige havområde,og fremme af områdets bæredygtige udvikling forudsætter en lang række foranstaltningertil bevarelse og forvaltning af de marine biologiske ressourcer, som GFCM er gearet imod,og som bør ligge til grund for udøvelse af fiskeriet i denne region.

Bekæmpelse af ulovligt fiskeri er en af de største udfordringer, som denne bevaringsstrategistår over for i øjeblikket. Størstedelen af dette forslag til Europa-Parlamentets og Rådetsforordning er postitiv. Det er også vigtigt at overvåge anvendelse af alle kontrol-,samarbejds-, informations- og indberetningsforanstaltninger, ikke blot vedrørende fartøjer,der sejler under EU-flag, men også vedrørende alle dem, der, fordi de sejler under flagtilhørende en kontraherende part i denne GFCM, skal sikre sig, at de anvender en sundudøvelse af fiskeriet.

En ordentlig anvendelse af henstillingerne, der vil træde i kraft, hvis dette forslag tilforordning vedtages, vil muliggøre en realisering af ovennævnte mål samtidig med, atligebehandling af alle de flåder, der deltager i dette fiskeri, sikres.

João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Vi vil gerne henlede opmærksomhedenher på et aspekt af dette forslag til forordning, som vi mener, er af største betydning, ogsom vi desværre ikke kan acceptere.

Vi sætter ikke spørgsmålstegn ved betydningen af multilateralt samarbejde om en ordentligbevarelse af de levende marine ressourcer, tværtimod. Dette forslag har imidlertid til formålat give Kommissionen beføjelser til at vedtage retsakter på områder, der f.eks. for Cypernsvedkommende er i strid med en medlemsstats suverænitet og dens eksklusive økonomiskezone.

Denne omstændighed er så meget desto mere alvorlig, som vi ved, at suveræniteten i detteområde ulovligt trues af et tredjeland, der er kandidat til tiltrædelse, hvilket desuden gøremnet endnu mere politisk følsomt. Som tingene er, griber dette forslag ind i en


medlemsstats legitime ret til at gøre brug af de naturlige ressourcer på havbunden ogundergrunden i dens eksklusive økonomiske zone, hvilket er anerkendt i FN'shavretskonvention.

Vi opfordrer derfor alle til at støtte det forslag, vi har fremsat om at begrænseanvendelsesområdet for delegerede retsakter ved at stemme imod det afsnit, i forbindelsemed hvilket vi har anmodet om en separat afstemning ved navneopråb.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke allefor deres indlæg og fremsætte to korte bemærkninger.

Jeg er enig med de ærede medlemmer, der har understreget, at det, vi virkelig har brug fornu, er en god gennemførelse af forordningen om Middelhavet. Forordningen har kuneksisteret i meget kort tid, og vi bør give den mulighed for at blive en succes. Jeg kan ikkese, hvordan det er muligt at ændre den nu eller anmode om flere dispensationer.Forordningen er meget fleksibel. Medlemsstaterne skal følge reglerne, hvis de ønsker endispensation fra denne forordning.

For det andet er det, vi virkelig har brug for – og jeg er enig med de medlemmer, der nævntedet – en situation i Middelhavet svarende til situationen i andre havområder. Det står klart,at der er behov for regulering i Middelhavet. Inden for rammerne af reformen af den fællesfiskeripolitik må vi forsøge at komme videre, ved at bruge en skridt for skridt strategi iretning af at opnå samme status for Middelhavet, som vi har for andre havområder i Europa.

Endelig berører Kommissionens tanke om delegerede retsakter til gennemførelse afinternationale organers beslutninger, hvori EU deltager, på ingen måde medlemsstaternessuverænitet. Tværtimod ønsker vi blot muligheden for at lette gennemførelsen af dissebeslutninger i europæisk ret.


Afstemningen finder sted i morgen (tirsdag den 8. marts 2011).

19. Fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien (forhandling)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om forespørgsel til mundtligbesvarelse til Kommissionen om forhandlinger om fornyelse af partnerskabsaftalen omfiskeri mellem EU og Mauretanien af Carmen Fraga Estévez for Fiskeriudvalget(O-000038/2011 – B7-0018/2011).

Carmen Fraga Estévez, spørger. – (ES) Hr. formand! Protokollen om partnerskabsaftalenom fiskeri med Mauritanien udløber den 31. juli 2012. I lyset af denne protokols betydninghar Kommissionen allerede anmodet Rådet om mandat til at genforhandle den. Vi er blevetinformeret om, at Rådet i øjeblikket undersøger forslaget til mandat og vil træffe beslutninginden længe.

I medfør af traktatens artikel 218, der indrømmer Parlamentet særlige beføjelser i forbindelsemed den endelige godkendelse af fiskeriaftaler, har vi allerede tilkendegivet, at vi agter atudnytte de muligheder, traktaten og den interinstitutionelle ramme giver os, fuldt ud til atdeltage i udformningen af fiskeriaftaler med ret til fuld information på lige fod med Rådet.

Vi mener, vi skal involveres i processen fra det tidspunkt, hvor forhandlingsmandatetgodkendes. Fiskeriudvalget har således besluttet at indføre en ny procedure begyndendemed protokollen for Mauretanien, hvormed vi vil fremsætte en mundtlig forespørgsel og


modtage information om de fremtidige forhandlinger fra processens start. Proceduren vilogså gøre det muligt for os at udarbejde et forslag til beslutning, hvori vi giver udtryk forvores betænkeligheder med hensyn til den pågældende aftale – i dette tilfælde Mauretanien– med anmodning om, at forhandlerne tager hensyn til dem, og at de i sidste ende bliveren del af den endelige protokol.

Aftalen med Mauretanien er afgørende både for landet selv og for EU. For Mauretanienudgør den 29 % af det nationale budget. For EU er det en af de tre blandede aftaler, derfortsat er i kraft, og som muliggør tilstedeværelsen af flere forskellige former for fiskeri ilandets farvande, og de er alle vigtige for EU's fiskeleverancer.

Betydningen af denne aftale og de erfaringer, vi har indhøstet, har foranlediget os til atfremsætte en række forslag, som vil blive afspejlet i den fælles beslutning, som skalforhandles af de politiske grupper i de kommende dage, og også at give udtryk for en rækkebetænkeligheder med hensyn til den måde, hvorpå den aktuelle protokol fungerer. Dissebetænkeligheder omfatter bl.a.

For det første skal Parlamentet forstå betydningen af at sikre erhvervets støtte til definansielle bidrag og en korrekt anvendelse af dem, når man husker på både erhvervets ogde mauretanske myndigheders behov, når det gælder om at skabe fremskridt i retning afen bæredygtig fiskeripolitik.

For det andet spiller Den Fælles Videnskabelige Komité en nøglerolle, og vi må sikre, atden udfylder denne rolle ordentligt, da den er det organ, der har ansvaret for at vurdereressourcerne og udstede henstillinger om bestandenes biologiske status, og derfor om defiskemuligheder, som de forskellige flåder, der opererer i mauretanske farvande, har.

For det tredje er der behov for mere information om andre tredjelandes fangster i området,så vi nøjagtigt kan fastslå det egentlige fiskerioverskud, som Mauretanien kan tilbyde EU,samtidig med at vi sikrer, at de fiskemuligheder, der forhandles, er i overensstemmelse medflådernes faktiske behov. Dermed undgås alle fristelser til at betale for "papirfisk".

For det fjerde er det vigtigt for så vidt angår fiskeflåderne at sikre, at de tekniskeforanstaltninger for de forskellige former for fiskeri forhandles samtidig medfiskemulighederne, hvorved der sættes en stopper for den absurde betaling for ressourcer,der er teknisk umulige at fange.

Endelig er der behov for en snarlig klarlæggelse af Mauretaniens anvendelse af protokollensovervågningsbestemmelser med hensyn til landets præference for andre metoder endfartøjsovervågningssystemet (VMS) og dets varierende standarder for tilbageholdelse affartøjer. Det er vigtigt, at begge parter respekterer de aftalte vilkår for bilæggelse af tvisteri forbindelse med sådanne tilbageholdelse, og de må bibeholdes i den nye protokol.

Af alle disse årsager anmoder vi Kommissionen om i dens egenskab af forhandler at tagehensyn til disse og andre betænkeligheder, som udgør en del af den fælles beslutning, derefter planen skal godkendes på det kommende plenarmøde, og som vores institution vilfølge meget nøje.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fruFraga Estévez, formanden for Fiskeriudvalget, for denne mundtlige forespørgsel og sige,at jeg glæder mig meget over Parlamentets deltagelse i disse procedurer. Jeg deler ogsågenerelt hendes betænkeligheder. Vi vil gøre vores bedste for at opnå de bedste resultater.


Lad mig fortælle lidt om den aktuelle fiskeriaftale med Mauretanien. Aftalen har til formålat sikre bevarelse og en bæredygtig udnyttelse af fiskebestandene. Vi ønsker også at forhindreog bekæmpe ulovligt fiskeri og fremme udviklingen af havneinfrastrukturer og beskyttelseaf havmiljøet.

Via denne aftale er fiskemulighederne blevet indskrænket, og de gebyrer, som skibsejerneskal betale for licenser og pr. ton fangst, er steget betydeligt. Der er fortsat problemer, ogvi ser på, hvordan vi kan løse dem på den bedst mulige måde. Jeg er enig med fru Fraga idette spørgsmål.

Aftalen med Mauretanien er blevet den vigtigste i finansiel henseende – det er den vigtigsteaf vores aftaler. I lyset af denne udvikling overvejer Kommissionen at indføre strammebetingelser i tilknytning til sektorstøtte i denne nye protokol. Dette vil ske via bl.a. afkoblingaf betalinger for adgangsrettigheder og betalinger af sektorstøtte. Vi vil afkoble dette. Dettevil sætte os i stand til at reagere mere effektivt på problemer med gennemførelse afsektorstøtten og samtidig sikre adgangsbetalingen og dermed EU-fartøjernes fiskeriaktivitet,fordi vi ikke ønsker at afbryde EU-fartøjernes fiskeriaktivitet.

Med hensyn til sektorstøtte var gennemførelsessatsen meget høj i 2008 og 2009. 2010var derimod kendetegnet ved et meget lavt gennemførelsesniveau for sektorpolitikkensmidler i Mauretanien – blot 52 %. Dette skyldtes hovedsageligt den høje tilbageholdelsessatsfor relevante midler til det mauretanske finansministerium. Sidste år besluttedeKommissionen efter aftale med Mauretanien at opdele betalingen af sektorstøtte i to dele.Kommissionen tilbageholdt også 9 mio. EUR ud af i alt 18 mio. EUR – halvdelen af detsamlede beløb – indtil en højere absorptionsrate var nået.

Desuden blev der med det formål at tage alle disse mangler op indført en ny mekanisme,en forvaltningskonto – CAS – som en midlertidig foranstaltning. CAS bliver operationeli løbet af første halvår af 2011. Oprettelsen af denne nye særlige konto vil bidrage til atsikre, at de tildelte midler går direkte til sektorstøtte. Det er det, vi ønsker.

Den nye protokol efter 1. august 2012 vil tage hensyn til den kommende reform af CAS.I denne forbindelse omfatter forhandlingsmandatet for første gang klausulen om"menneskerettigheder og demokratiske principper". Vi håber, at Rådet vil vedtage dettenye mandat i næste uge. Med hensyn til bekæmpelsen af ulovligt, urapporteret og ureguleretfiskeri har Kommissionen arbejdet tæt sammen med de mauretanske kontrolmyndigheder.Vi forsøger at sikre en passende information om bevarelses- ogforvaltningsforanstaltningerne i henhold til denne forordning.

Endelig bringes EU's fiskerisektors investeringer på linje med Mauretaniens handlingsplan.Denne plan har til formål at fremme oprettelsen af private europæiske virksomheder ogfælles virksomheder mellem mauretanske og europæiske operatører og at finde frem tilde mest velegnede former for privat-offentlige partnerskaber.

Alain Cadec, for PPE-Gruppen. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer!I henhold til Lissabontraktatens artikel 218, stk. 10, skal Parlamentet nu give samtykke tilde internationale aftaler, som Kommissionen forhandler om. I denne forbindelse vil jeggerne gøre opmærksom på, at Parlamentet skal informeres under alle faser afforhandlingerne om aftalen.

Protokollen til partnerskabsaftalen om fiskeri mellem EU og Mauretanien skal fornyes den31. december 2012. EU's finansielle bidrag under denne fiskeripartnerskabsaftale er detshøjeste bidrag. Med fangstmængder på 900 000 t repræsenterer denne aftale også det


største fiskeripotentiale. Bortset fra aftalen med Guinea-Bissau er det den eneste aftale, dergiver mulighed for at fange blæksprutter og krebsdyr.

Der er imidlertid fortsat adskillige problemer med denne aftale. Fiskeriudvalgets nyligebesøg i Mauretanien, som kommissæren også nævnte, bekræftede min opfattelse heraf.For det første mangler der fortsat infrastruktur – i særdeleshed mangler der en havn iNouakchott – hvilket påvirker udviklingen af det lokale fiskeri og i bredere forstand EU'sinvesteringer. For det andet er nogle EU-fartøjer uden god grund blevet standset og inspiceretaf de mauretanske myndigheder. Læg hertil, at de mauretanske myndigheder anvenderalternative metoder til det satellitbaserede fartøjsovervågningssystem, der er nævnt i aftalen,hvilket vanskeliggør arbejdet for fiskerfartøjernes ejere. Ejerne mener også, at de privateafgifter er for høje i forhold til deres faktiske fangstpotentiale. De tekniske foranstaltninger,der gælder for europæiske fartøjsejere, skal også præciseres, da de er udtryk forforskelsbehandling i forhold til andre fiskerflåder, der opererer i mauretanske farvande.

Endelig må vi ikke undervurdere den kinesiske indflydelse på den mauretanske fiskerisektor,der udøves gennem joint venture-programmer under mauretansk flag, og som selvfølgeligpåvirker fiskeriet, da disse programmer ikke er underlagt sundhedsmæssige, økonomiskeeller sociale kontroller, for ikke at nævne det faktum, at de nedfisker fiskeressourcerne i demauretanske farvande. Vi skal kunne bestemme størrelsen af disse fiskeriaktiviteter ogsikre os, at de kontrolleres, med henblik på at bidrage til udviklingen af det lokale fiskeriog gøre arbejdet lettere for de europæiske fartøjsejere. Det finder jeg helt afgørende. Jeg vilogså gerne minde Dem om, at medlemmerne af Fiskeriudvalget ønsker snarest muligt atmodtage den fulde version af den efterfølgende evaluering af aftalen samt at være til stedeved samarbejdsudvalgets møder, så de kan kontrollere, at aftalen føres ud i livet.

Jeg vil gentage, at vi har det fint her i Strasbourg, hvor Parlamentet hører hjemme.

Kriton Arsenis, for S&D-Gruppen. – (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer ogherrer! Socialdemokraternes initiativ om beslutningsforslaget om Mauretanien lukker ethul. Efter Lissabontraktatens ikrafttræden har Europa-Parlamentet fået en klar rollevedrørende fælles beslutningstagning i europæiske spørgsmål. Europa-Parlamentet skalratificere aftaler og internationale fiskeriaftaler. Denne rettighed kan imidlertid ikkepraktiseres, medmindre vi har en omgående og fuld deltagelse i forhandlinger, ogmedmindre disse aftaler sendes til Parlamentet inden deres ikrafttræden.

Desværre og trods kommissærens indsats, som vi anerkender, er der et enormt problem.Parlamentet anmodes om at ratificere aftaler, der trådte i kraft for et år siden, det har ingenofficielle oplysninger om udviklingen i forhandlingerne, og det har allerede haft problemermed at få adgang til konsekvensanalyser og rapporter om fremskridt og gennemførelsevedrørende tidligere aftaler.

Vi skal ændre meget i vores fiskeriaftaler. Vi skal fiske, hvor der er overskudsbestande, viskal anvende forsigtighedsprincippet, vi skal træffe praktiske foranstaltninger for at håndtereulovligt og ureguleret fiskeri, og aftaler skal dybest set fremme væksten i de lande, dertiltræder dem. Specielt i Mauretanien er der et enormt problem på grund af ulovligt fiskeriog uberettiget anvendelse af udstyr. Faktisk skal Europa-Parlamentet i almindelighedfremme bedre aftaler, der som i Mauretaniens tilfælde skal anvendes korrekt.

Carl Haglund, for ALDE-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke kommissærenfor hendes introduktion.


Jeg er en af dem, der havde fornøjelsen af at besøge Mauretanien sidst i 2010 for at vurdereden nuværende aftale. Jeg må helt ærligt sige, at aftalen og dens gennemførelse lader en heldel tilbage at ønske.

Navnlig er vores indblik i anvendelsen af skatteborgernes penge yderst mangelfuld. Vi skalkuske, at vi hvert år poster omkring 75 mio. EUR ind i denne aftale, hvilket betyder, at enfjerdedel af Mauretaniens statsbudget finansieres af EU's fiskeribevillinger. I denne henseendeer det en væsentlig aftale både for os og for det pågældende land.

Vi skal også huske, at Kommissionen så sent som i 2007 selv foreslog, at denne aftale skulleophæves, fordi den ikke gav den ønskede merværdi for Europa, som en sådan aftale børgive. Nu har tingene åbenbart ændret sig, og der er muligvis behov for en sådan aftale. Menhvis det er tilfældet, bør vi begynde at overveje, hvordan pengene anvendes, og hvad degiver os af merværdi.

Vi skal huske, at en del af denne aftale også foreskriver, at pengene skal bruges til at fremmedet lokale fiskeri. Med udgangspunkt i vores besøg i landet må vi sige, at der ikke er nogetder tyder på, at de lokale fiskere har set meget til de ca. 18 mio. EUR, der angiveligt hvertår skulle tilflyde det lokale fiskeri fra de penge, vi bruger i landet. I denne henseende kræveren fornyelse af aftalen også en meget grundig evaluering, og der skal også laves et nyt udkasttil aftalen.

Endelig har Europa-Parlamentet som tidligere nævnt et ansvar i disse sager, da vi skal givevores samtykke til alle disse aftaler. Det forpligter os også som beslutningstagere til at sætteos ind i disse sager. På baggrund af de tilgængelige oplysninger er det temmelig vanskeligtat være positivt stemt over for en fornyelse af en sådan aftale. Vi skal derfor med henblikpå fremtiden gøre meget i denne henseende i samarbejde med Kommissionen.

Isabella Lövin, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Allerførst vil jeg gerne sige,at jeg glæder mig meget over Kommissionens intentioner, sådan som de kommer til udtryki udkastet til nye forhandlingsdirektiver.

En klausul om konsekvenserne i tilfælde af krænkelser af menneskerettighederne og dedemokratiske principper: Det er fortrinligt.

En styrket dialog om sektorpolitikken for at fremme gennemførelsen af ansvarligt fiskeri:Det er også hårdt tiltrængt. Desværre har vi med den nuværende aftale set, at det næstenaldrig er tilfældet.

Så er der punkterne om at sørge for, at EU-fartøjer kun har adgang til det overskud af fisk,som de lokale fiskere ikke fanger. Da jeg ved, at blæksprutter overfiskes, og at EU-trawlereer i skarp konkurrence med lokale trawlere, forventer jeg, at denne form for fiskeri reduceresi den kommende aftale.

Hvad angår hensyntagen til den bedste foreliggende videnskabelige rådgivning omfiskebestande konkluderede FAO 2010-arbejdsgruppen om små pelagiske fisk i detnordvestlige Afrika, at hestemakrel, spansk makrel, sardineller, ansjoser og bonga entenvar fuldt udnyttet eller overudnyttet. Hvad angår bundfisk, er biomassen blevet reduceretmed 75 % på den mauretanske fastlandssokkel siden 2007.

Kort sagt vil jeg gerne vide, hvilket overskud af fisk Kommissionen forventer at finde iMauretanien?


Endelig forventer jeg, at EU fortsat vil tilbyde Mauretanien sektorstøtte og partnerskab,selv hvis fiskerimulighederne reduceres af hensyn til polykohærens i udvikling. Vi kan ikkeoverfiske disse farvande, betale for det, feje de sidste fisk op og derefter tage af sted.

João Ferreira, for GUE/NGL-Gruppen. – (PT) Hr. formand! EU har haft fiskeriaftaler medMauretanien i over to årtier. I 15 år har disse aftaler omfattet specifikke mål om samarbejdevedrørende en bæredygtig udvikling af Mauretaniens fiskerisektor.

I dag skal vi spørge til de praktiske resultater af disse aftaler. Fiskerisektoren i Mauretanienbefinder sig fortsat i sin vorden. Moderniseringen og udviklingen af traditionelt kystnærtsmåfiskeri samt fiskerirelaterede industrier; udviklingen af havneinfrastrukturer og bedreforhold for losning af fangster; udviklingen af akvakulturprojekter; og forbedret overvågningog tilsyn til søs: Der er kun gjort beskedne fremskridt på alle disse områder i de seneste toårtier.

Alt eller næsten alt kan opsummeres som pengeoverførsler til gengæld for retten til atudnytte ressourcerne i landet, der således berøves den merværdi, som det kunne få, hvisdet selv kunne udnytte disse ressourcer og behandle og sælge fiskene helt fra starten. Pådenne måde taber Mauretanien: Det taber med hensyn til at skabe velstand, job, udvikling,autonomi, suverænitet og uafhængighed.

Manglen på tilstrækkelige faciliteter til losning af fangster langs den mere end 600 kmlange kystlinje i landets centrale og sydlige regioner er særlig uforståelig. Den betyder, aten stor del af de fisk, der fanges i Mauretaniens kystvande, losses i andre landes havne. Manmå erkende, at EU har en manglende samarbejdspolitik på dette område. Hvis vi ønskeret ægte og gavnligt udviklingssamarbejde, skal vi gennemføre omfattende ændringer oginvolvere de mauretanske myndigheder i diskussionen.

Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Hr. formand! Fiskeriaftaler med tredjelandeskal sikre en rimelig balance mellem økonomiske interesser og fremme af bæredygtigtfiskeri. For at nå dette mål skal EU også uden for sine grænser gennemføre de sundefangstmetoder, det anvender inden for sine egne grænser, hvorved det kan bidrage til demarine økosystemers balance på globalt plan.

I denne sammenhæng er fiskeriaftalen med Mauretanien særlig vigtig. Det er vigtigt atværne om mål som jobskabelse, fattigdomsbekæmpelse og udvikling af strukturer til støttefor sektoren. Vigtigst af alt er det imidlertid at fremme bæredygtigt fiskeri ved at bekæmpeulovligt, illegalt og ureguleret fiskeri for dermed at sikre EU-markedets forsyninger afkvalitetsfisk.

Det er ikke nok, at EU's fiskerfartøjer anvender miljøvenlige fangstmetoder og deadfærdskodekser, der er fastsat af FN's levnedsmiddel- og landbrugsorganisation; det erhelt afgørende, at alle øvrige samarbejdspartnere i det område, der er omfattet af aftalen,gør det samme. Derfor bør Mauretanien snarest muligt kræve, at de tredjelande, hvormeddet også indgår partnerskabsaftaler, overholder de samme regler som skibe, der sejler underEU-flag. Hvis ikke, vil vores skibsejere have en urimelig konkurrencemæssig ulempe, ogmålsætningerne om bevarelse og bæredygtig forvaltning af fiskeriressourcerne vil blivebragt i alvorlig fare.

Guido Milana (S&D). – (IT) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Eftermin mening har vi to problemer – et vedrørende sagens metode og et andet vedrørendedens fortjenester.


Problemet med metoden er det, at vi takket være fru Fraga anvender et kunstgreb, nemligden mundtlige forespørgsel, til at tale om noget, der i henhold til Lissabontraktaten ivirkeligheden bør være en parlamentarisk rettighed. Efter min mening bør denne praksisophøre. Vi kan ikke ty til en strategi om at føre en almindelig lovgivningsprocedure tilende. Fælles beslutningstagning forekommer, når denne proces dyrkes under processensudvikling. I dag har vi en forhandling, der ender, og aftalen vil gå videre, og til slut siger vija eller nej. Denne metode bør ændres.

Med hensyn til fortjeneste vil jeg imidlertid, fordi jeg er enig med medlemmerne om mangeting, blot understrege betydningen af at registrere effekterne af fiskeriaftalerne for at sikre,at der ikke kun er tale om handelsaftaler, der giver os mulighed for at købe blækspruttertil 1 EUR pr. kilo i Mauretanien.

De skal kunne måle bæredygtighed, men først og fremmest indvirkningen på landetsøkonomi for at kunne påskønne de kvantitative ændringer i beskæftigelsestallene,innovationsfrekvensen for ikke-industrielt fiskeri samt anvendelsen af disse ressourcer.Det handler ikke udelukkende om kommerciel handel, men om en fiskeriaftale med alt,hvad den indebærer.

Josefa Andrés Barea (S&D). – (ES) Hr. formand! Aftalen med Mauretanien udløber omet år, og vi forbereder os allerede på en ny aftale. Efter min mening er aftalen medMauretanien et godt instrument. Det er et instrument til udvikling af landet samt detspolitikker vedrørende fiskeriindustrien. Vi skal ikke glemme, at fiskeriet tegner sig for 29 %af landets bruttonationalprodukt (BNP), og at det er dets eneste udviklingsmulighed.

Aftalen styrker det bilaterale samarbejde mellem EU og Mauretanien, og den skal sikre etbæredygtigt fiskeri. Vi har drøftet spørgsmålet om ulovligt fiskeri, og den videnskabeligekomités rolle skal bestemt styrkes, så den kan give flere metoder til fastsættelse af detilgængelige fiskebestande. Fiskeriet skal ikke desto mindre være bæredygtigt. Et andetaspekt, der skal sikres, er fartøjernes sikkerhed.

Kommissær Damanaki har også henvist til den manglende evne hos den mauretanskeregering til at udvikle landets administrative struktur, så den kan assimilere EU-midlerne.Det bliver også et bidrag.

Disse aftaler skal helt klart anvendes til at hjælpe den mauretanske regering med at inkluderemenneskerettighedsklausuler og demokratisere landet. Internationale fiskeriaftaler er ogsået instrument. De er et middel til at bringe demokrati og udvikling til de pågældende lande.

Antolín Sánchez Presedo (S&D). – (ES) Hr. formand, fru kommissær! Det er særdelesgode nyheder, at Kommissionen har bedt om mandat til at indlede forhandlinger om enfornyelse af protokollen til fiskeripartnerskabsaftalen mellem EU og Mauretanien, der vilerstatte den nuværende protokol fra den 31. juli 2012.

Forhandlingerne skal foregå i en sand samarbejdsånd mellem institutionerne i betragtningaf Europa-Parlamentets nye beføjelser i henhold til Lissabontraktaten.

Den nye protokol baseret på ressourcernes tilstand skal give langsigtet bæredygtighed tilden EU-flåde, der opererer i mauretanske vande. Den skal sikre, at EU yder et rimeligt bidragtil en varig udvikling af den mauretanske fiskeriindustri – der skal gå ud over den rentfinansielle sfære – og den skal også medvirke til på effektiv vis at forsvare den internationaleret og respekten for menneskerettigheder.


For tiden tegner EU's bidrag sig for en tredjedel af Mauretaniens nationale budget. Følgeliger det utrolig vigtigt, at aftalen anvendes ordentligt, at den tilskynder til ansvarligt fiskeritil gavn for de fiskeriafhængige befolkninger, og at den medvirker til at bekæmpe ulovligtfiskeri ved at fortsætte brugen af de nuværende kontrol- og overvågningssystemer.

Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Hr. formand, fru kommissær! EU-flåden haropretholdt en historisk tilstedeværelse i Mauretaniens farvande, og derfor findes der alleredeet langsigtet økonomisk forhold mellem EU og Vestafrika. Dette forhold resulterer bl.a. ibevarelsen af permanente job i Europa og i regionen. Opbygningen af sådanne forholdbringer den vestafrikanske region betydeligt tættere på EU's standarder – også med hensyntil forvaltningen af marine ressourcer.

Fiskeriaftaler med tredjelande – specielt i EU-flådens pelagiske segment – har strategiskbetydning, og det ikke kun for selve flådens bevarelse. De repræsenterer en kilde til råvarertil levnedsmiddelindustrien og en kilde til levnedsmidler til udviklingslande i specieltVestafrika. Disse aftaler vil utvivlsomt give fordele for begge parter, og det er i EU's interesseat bevare dem. En fortsættelse af disse aftaler er helt afgørende for EU, Mauretanien og heleregionen, om end de skal gennemføres med respekt for og overholdelse af protokollernestekniske bestemmelser og procedurernes gennemsigtighed.

Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand! En af grundene til, at fornyelsen affiskeripartnerskabsaftalen med Mauretanien er særlig vigtig, er det faktum, at aftalenkommer til at gælde i et særlig følsomt område, Nordafrika, der for tiden atter er iverdenspolitikkens søgelys. Vi ved, at fiskeriaftaler ikke kun skal give økonomiske fordelefor de involverede parter, men at de også skal bygge på miljøvenlige principper. Når fiskeriettegner sig for en tredjedel af budgettet, sådan som det er tilfældet i Mauretanien, står detsøkonomiske betydning for landet helt klart. På den anden side udgør EU-flåden også enbetydelig del af den europæiske økonomi.

Miljøvenlige principper er et aspekt af aftalen, men på den anden side skal sådanne aftalernaturligvis også bruges til at styrke demokratiseringen og menneskerettighederne i et land,der under særlige omstændigheder kunne komme til at stå med problemer som dem, derfindes i andre nordafrikanske lande. Vi skal derfor være særlig opmærksomme herpå.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke allemedlemmerne for deres indlæg. Jeg vil helt klart gentage, at jeg glæder mig over Parlamentetsengagement i forhandlingerne om denne aftale og de øvrige aftaler.

Jeg vil også minde Dem om, at vi har en ny rammeaftale mellem Kommissionen ogParlamentet om detaljerne i dette engagement. Vi skal respektere denne aftale. På grænsentil denne aftale er jeg her for at gøre mit yderste for at lette Deres inddragelse og give Demde nødvendige oplysninger. Hvis vi kan gøre tingene bedre, er jeg her for at samarbejde.Som De allerede har nævnt, handler det om proceduren og metoden.

Med hensyn til indholdet skal vi nærme os sagen på en meget forsigtig og afbalanceretmåde på grund af landets store betydning og på grund af den aktuelle udvikling i området.Vi har brug for en balance mellem respekten for landets overskud og ressourcer og voresfartøjers interesser. Vi vil gerne gøre det muligt for EU-fartøjer at tage derned på ligekonkurrencevilkår, da vi ikke er de eneste fartøjer i disse farvande. Mange andre landeblander sig i regionen, og vi skal sikre lige konkurrencevilkår for EU-fartøjerne.

Vi skal også bevare en anden balance. Vi er nødt til at være yderst varsomme med brugenaf skatteborgernes penge. Jeg erkender, at vi skal gøre mere for at sikre, at vores penge går


til de rette modtagere. De har også stor indflydelse. De fortjener alle de procedurer og allede forbedringer, som landet har brug for.

Sådan håndterer vi altså dette meget følsomme emne. Jeg er også enig i, at vi har brug formere videnskabelig – og mere konkret – rådgivning, og at vi har brug for flere konkretedata for at vurdere vores position. I næste uge kontakter vi Rådet og forsøger at få et førstemandat om denne forhandling. Derefter informerer vi – på en konkret og permanent basis– Fiskeriudvalget i Parlamentet om forhandlingerne.

Endelig vil jeg gerne sige, at hvis man tænker på, at denne nye protokol indeholder enhumanitær klausul og en menneskerettighedsklausul, så bliver det en win-win-situationfor os og Mauretanien at få denne aftale.


Afstemningen finder sted under næste mødeperiode.

20. EU-strategi for Atlanterhavsområdet (forhandling)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er forhandlingen om den mundtligeforespørgsel til Kommissionen om EU-strategien for Atlanterhavsområdet af Alain Cadec,Luis Manuel Capoulas Santos, Seán Kelly, Eider Gardiazábal Rubial, Nuno Teixeira, SalvadorGarriga Polledo, Ricardo Cortés Lastra, José Manuel Fernandes, Chris Davies, Jim Higgins,Marian Harkin, Ashley Fox, Maria do Céu Patrão Neves, Bairbre de Brún, Pat the CopeGallagher, Robert Rochefort, José Bové, Jean-Pierre Audy, Mario Mauro, Andrey Kovatchev,Werner Langen, Markus Ferber, Milan Zver, Damien Abad, Íñigo Méndez de Vigo, PeterJahr, Ivo Belet, Reimer Böge, Jan Březina, Jarosław Leszek Wałęsa, Dominique Riquet,Cristian Dan Preda, Tokia Saïfi, Daniel Caspary, Peter Šťastný, Catherine Soullie, BogusławSonik, Elisabeth Morin-Chartier, Dominique Baudis, Michèle Striffler, Lambert vanNistelrooij, Andreas Schwab, Rodi Kratsa-Tsagaropoulou, Maria Da Graça Carvalho, MichelDantin, Michael Gahler, Bernadette Vergnaud, Nessa Childers, Antolín Sánchez Presedo,Marie-Thérèse Sanchez-Schmid, Christine De Veyrac, Izaskun Bilbao Barandica, EstelleGrelier, Isabella Lövin, Struan Stevenson, Christophe Béchu, Josefa Andrés Barea,Marian-Jean Marinescu (O-000002/2011 – B7-0016/2011).

Alain Cadec, spørger. – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Førstvil jeg gerne takke fru Damanaki for at være til stede i aften for at besvare denne mundtligeforespørgsel om EU-strategien for Atlanterhavsområdet.

I juni 2010 opfordrede Rådet Kommissionen til at udarbejde en europæisk strategi forAtlanterhavsområdet senest i juni 2011. Sammen med en række kolleger tog jeg initiativtil at stille en mundtlig forespørgsel til Kommissionen om denne strategi. Den mundtligeforespørgsel blev oprindelig underskrevet af 50 medlemmer af Europa-Parlamentet fraalle grupperne, og jeg vil gerne takke dem for deres støtte.

Der bliver også stillet et beslutningsforslag på vegne Regionaludviklingsudvalget. Jeg vilgerne takke koordinatorerne fra de forskellige grupper for deres samarbejde, der har gjortdet muligt for os at skabe bred enighed. Jeg vil også gerne takke de medlemmer, der harforbedret teksten med deres ændringsforslag.

Atlanterhavsområdet har sine egne specifikke træk. I første omgang er det selvfølgelig etdynamisk maritimt område for den maritime transport, fiskeriet og den marine energi,som er hjemhørende her. Det er også et område med et skrøbeligt miljø, der skal bevares


– tag f.eks. problemet med grønalger – og et miljø der påvirkes af klimaforandringernesfølger. Endvidere er det et udkantsområde af EU, der er karakteriseret ved adgangs- ogforbindelsesproblemer samt få storbyer.

Disse særlige karakteristika giver anledning til problemer, der går ud over de nationalegrænser, og for hvilke der skal søges løsninger på europæisk plan.

Med Europa-Parlamentets beslutning anmodes Kommissionen derfor om at foreslå, atstrategien for Atlanterhavsområdet skal bestå af en integreret strategi, der omfatter bådemaritime og landbaserede spørgsmål. Det maritime aspekt er afgørende, daAtlanterhavsområderne alle er tæt på havet. Man skal derfor anspore til forbindelser medden integrerede havpolitik.

Det landbaserede aspekt af disse strategier er lige så vigtigt. Det drejer sig om spørgsmålsom forbedret adgang og kommunikation, udvikling af by- og landområder samt styrkelseaf land-hav-forbindelser. Denne strategi for Atlanterhavsområdet kan indarbejdes i densamhørighedspolitiske målsætning om "territorialt samarbejde", og den kan bygge på enintegreret territorial tilgang på tværs af domæner.

Formålet skulle være at koordinere politikken mere effektivt mellem de forskelligeledelsesniveauer med særlig fokus på de mest relevante spørgsmål. Denne strategi børomfatte alle EU-regioner med en atlanterhavskyst inklusive de tilstødende deloplande ogde yderste regioner i Makaronesien.

Det bliver også vigtigt at tage hensyn til strategiens eksterne dimension, specielt inden forområderne maritim sikkerhed og overvågning og internationale handelsforbindelser.Strategien for Atlanterhavsområdet skal fremme en stærkere koordinering af mål ogressourcer ved at kæde den sammen med EU 2020-strategien og EU-politikken for 2014og fremefter.

Det handler ikke om at bruge mere, men om at bruge pengene klogere ved at fremme denatlantiske dimension af vores eksisterende politikker. For at gøre det skal strategien forbindesmed regionalpolitik og den integrerede havpolitik. Den skal også forsøge at udvikleforbindelser til andre politikker som f.eks. transeuropæiske transportnet, den fællesfiskeripolitik, turisme, miljøbeskyttelse, energipolitik samt rammeprogrammet for forskningog udvikling.

Denne strategi skal indføres i 2014 og koordineres med den næste flerårige finansielleramme. Det landbaserede aspekt af strategien vil bidrage til EU's territorialesamhørighedsmål, primært gennem aktioner til fremme af bedre adgang og kommunikation.Disse aspekter skal naturligvis forbindes med havpolitikken for at udvikleland-hav-forbindelser i disse regioner. Det er afgørende, at vi styrker nord-syd-forbindelsernelangs specielt vores atlanterhavskyst ved at skabe motorveje til søs fra Andalusien tilSkotland. Samtidig skal vi udvikle transportinfrastrukturen mellem vest og øst langshøjhastighedstogslinjerne.

Jeg opfordrer Kommissionen til hurtigst muligt at foreslå en handlingsplan med opstillingaf dens prioriteter i form af konkrete handlinger med henblik på at gennemføre dissehandlinger i koordinering med EU's politikker for 2013 og fremad. Det bliver også vigtigtat få de mange berørte parter med, specielt de lokale og regionale offentlige foretagenderog civilsamfundsorganisationer.


Et samarbejde inden for rammerne af strategien for Atlanterhavsområdet skal først ogfremmest baseres på de berørte parters behov. Der skal derfor skabes konsensus om depolitiske prioriteter, der opstilles inden for disse rammer. I denne henseende kan deneuropæiske gruppe for territorialt samarbejde være et nyttigt instrument til at fremmesamarbejdet mellem interessenter i Atlanterhavsområdet.

Dette opsummerer resultatet af Parlamentets diskussioner om denne strategi. Vi vil væremeget opmærksomme på Kommissionens kommende forslag, og vi vil bestemt yde etklart og konkret bidrag til dem.

Jeg vil gerne spørge kommissæren, om det er muligt at gøre det, hvad Kommissionensprioriteter er, hvordan hun regner med at indføre strategien, og i hvilket omfang hun viltage hensyn til Parlamentets forslag? Det er bestemt bedre at gentage end at modsige sigselv, så jeg vil gentage, at vi har det helt fint her i Strasbourg.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke hr.Cadec for hans initiativ. Jeg er meget glad for hans idéer. Jeg vil også takke de medlemmeraf Europa-Parlamentet, der har skrevet under på denne mundtlige forespørgsel. Nu arbejdervi på at forberede en maritim strategi for Atlanterhavet. Jeg vil gerne fortælleEuropa-Parlamentet, at jeg er fast besluttet på at foreslå en målrettet strategi for at sættemaritime anliggender øverst på dagsordenen på dette område.

Jeg erkender også, at dette område har en solid arv af stor miljømæssig betydning samtmange engagerede interessenter. Jeg har opfordret alle disse interessenter inklusiveatlanterhavs-, kyst- og havområder samt økonomiske sektorer til at bakke op om strategien.De har allerede vist god støtte under forberedelsesfasen. Jeg vil fortsat opfordre dem til atengagere sig fuldt ud i vedtagelsesproceduren. Det bliver afgørende for strategiens succes.

Den offentlige høring har vist os, at der findes en atlantisk identitet. Den har også vist, atinteressenterne glæder sig over en tilgang, der tager hensyn til deres geografiske,demografiske og økonomiske specificiteter. De støtter også foranstaltninger, der bringerkyststater sammen i spørgsmål om marin viden, farvandsovervågning, særlig planlægningog havstrategi-rammedirektivet.

Den feedback, vi har fået under høringen, vil også gøre det muligt at identificere prioriteterfor EU-aktioner inden for regional udvikling og forskning i de kommende måneder.Atlanterhavsstrategien vil opstille konkrete politiske mål ved at muliggøre krydsfertilisationmellem alle maritime sektorer.

En nøgleprioritet bliver jobskabelse på land. Det vil kræve et fuldt engagement og aktivdeltagelse fra medlemsstaterne, konferencen for maritime randområder,atlanterhavsregioner og maritime erhverv. Det er derfor yderst vigtigt og meget værdifuldt,at medlemmerne af Europa-Parlamentet hjælper med disse sager i deres valgkredse.

For at sikre maksimal synlighed foreslår jeg, at vi planlægger en vedtagelse efter drøftelserneom reformen af den fælles fiskeripolitik. På denne måde kan vi sikre os, at initiativet får enpassende eksponering, og vi kan også medtage den regionale dimension af den nye ogreformerede fælles fiskeripolitik. Der skal også tages hensyn til Parlamentets holdning.

Jeg mener derfor, at Atlanterhavsstrategien for det første vil medvirke til at fremmebæredygtig vækst og jobskabelse i regionen gennem EU's forskningsprogrammer ogregionale udviklingsprogrammer, for det andet vil nå målsætningerne med den reformerede


fælles fiskeripolitik og for det tredje vil skabe fremskridt med hensyn til miljøbeskyttelse,samtidig med at den maritime økonomi udvikles på bæredygtig vis i dette vigtige område.

Lambert van Nistelrooij, for PPE-Gruppen. – (NL) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønskehr. Cedec med hans initiativ, der kommer på et godt tidspunkt. Jeg vil også takkekommissæren for hendes initiativer om udvikling af en maritim strategi.

Ved nærmere gennemlæsning af dette dokument forekommer det mig, at det primært ervores opgave at se på de ting, vi i fællesskab kan gøre bedre. Jeg forstår udmærket punktetom, at vi ikke forsøger at opbygge nye strukturer. Faktisk bør kystområderne og alle, derer involveret i dette emne i de enkelte medlemsstater, eller som samarbejder med andremedlemsstater om emnet, indføre denne politik og sikre, at vi ikke ender med et nytadministrativt niveau et eller andet sted mellem Kommissionen, EU og medlemsstaterne.Det er vigtigt at komme med denne indledende bemærkning.

Lad os imidlertid se på de uensartede ting, som havpolitikken omfatter – her tænker jegpå transport og alle de nye metoder, der er relevante i denne henseende, miljøet, økonomiensamt bestemt også (De har talt om bæredygtig udvikling) EU 2020-strategien, denenergimæssige udfordring og selvfølgelig revisionen af vores holdninger til fiskeri. Alledisse ting understreger tilsammen nødvendigheden af at støtte mulighederne og potentialetved atlanterhavskysten. Jeg vil gerne tilføje endnu et punkt. Her i Europa-Parlamentethjælper jeg med at repræsentere Nederlandene, der er en af vores medlemsstater. Vi harnu set på Østersøen, Atlantbuen, Donau og Middelhavet, og hvad mangler vi så at se på?En kyststrækning i Norge, Nederlandene, et stykke af Tyskland samt Danmark eller kortsagt Nordsøen. Nu vil jeg gerne stille kommissæren følgende spørgsmål: Hvis man ønskerat arbejde med makroregioner på geografisk plan, bør næste skridt så ikke være at acceptereog se på det? Og så har jeg lige et sidste spørgsmål. Sidst på ugen afholder konferencen forEU's maritime randområders udvalg om Nordsøen et møde. Det vil stille forslaget iMiddelburg. Kan De kommentere det?

Ricardo Cortés Lastra, for S&D-Gruppen. – (ES) Hr. formand, fru kommissær! EU'sØstersøstrategi har allerede inspireret andre regioner som f.eks. de regioner, der grænserop til Donau. På samme måde har alle regioner, der er omfattet af Atlantbuen – og her viljeg gerne fremhæve den særlig aktive rolle, der spilles af min hjemegn Kantabrien i Spanien –arbejdet på at fremme samarbejdet i områder af fælles interesse inden for rammerne afkonferencen for EU's maritime randområder siden 1989.

Til kommissæren vil jeg sige, at tiden efter vores mening er inde til hurtigst muligt atudarbejde en Atlanterhavsstrategi. Den skal defineres som en del af Europa 2020-strategienom at beskytte miljøet og biodiversiteten, bekæmpe klimaforandringer, fremme bæredygtigudvikling af by- og landområder, stimulere en ansvarlig vækst af videnbaseret økonomi,turisme, havforskning og -innovation, vedvarende energi, søtransport samt uddannelsefor at forbedre adgangen til vores områder gennem udvikling af nye søruter, forbedredeinfrastrukturnet, udvikling af informations- og kommunikationsteknologier samt fremmeaf onlinearbejde.

Som konferencen for Europas maritime randområder med rette har sagt – og jeg vil gernetakke denne institution for dens flotte arbejde – baner den aktuelle økonomiske krisesammen med behovet for at gøre noget ved klimaændringerne vejen for en ny og heltigennem bæredygtig udviklingsmodel i EU. Denne strategi er vigtig for regionerne iAtlantbuen, men også for EU under ét.


Michael Theurer, for ALDE-Gruppen. – (DE) Hr. formand, fru kommissær, mine damerog herrer! Østersøstrategien gav bolden op, Donaustrategien, som vi har drøftet iEuropa-Parlamentet i år, var andet skridt, og nu er turen kommet til Atlanterhavsregionen.Gruppen Alliancen af Liberale og Demokrater for Europa her i Parlamentet støtter dennemakroregionale tilgang, og den var aktivt involveret i denne beslutning.

Det, vi her er optaget af, er forbedret beskyttelse af havene og miljøet samt naturligvis ogsåmaritime anliggender og fiskeri, men det rækker ud over dette og ind i mange andreområder, og specielt de tre søjler. Den første af disse søjler er samarbejdet mellemmedlemsstaterne med henblik på bedre synergiudnyttelse. For det andet forbinderAtlanterhavet EU-medlemsstaterne og regionerne, der grænser op til Atlanterhavet, medtransatlantiske partnere som Canada og USA samt med andre nabolande som f.eks. Norgeog Island. For det tredje handler det også om at skabe tættere forbindelse melleminteressenter i regionerne.

Vi skal understrege aspektet om at samle byer, samfund, regioner, medlemsstater og førstog fremmest borgere, civilsamfund og virksomheder og få dem til at netværkssamarbejde,så disse aktører kan bringe denne ramme, dvs. den makroregionale strategi, til live. Det ertrods alt ikke hensigten at skabe nye institutioner eller organer. Tanken er at få en effektud af at udnytte de eksisterende midler. De eksisterende ressourcer må indeholde uudnyttedesynergier og muligheder, der kan anvendes som grundlag for vores aktiviteter.

Det er netop af denne grund, at ALDE-Gruppen finder denne strategi yderst påkrævet, daden påvirker den internationale handel. Varer fra hele verden krydser Atlanterhavet ogfinder vej til EU. Denne handel skal naturligvis foregå på en miljømæssigt bæredygtig måde.Endvidere findes der sandsynligvis store reserver af råmaterialer i Atlanterhavet, som vimåske kan udnytte, hvis vi samtidig sikrer en bæredygtig beskyttelse af miljøet. Vi opfordrerKommissionen til hurtigst muligt at udarbejde og præsentere en strategi for dette område.

Isabella Lövin, for Verts/ALE-Gruppen. – (EN) Hr. formand! I al for lang tid er vores haveikke blevet forvaltet korrekt, men har derimod været kampplads for modstridendeøkonomiske interesser. Nogle gange er det fiskeri, og andre gange er det landbrug,søtransport, energi eller turisme, der sætter dagsordenen. Regionale havstrategier somf.eks. Atlanterhavsstrategien eller Østersøstrategien skal være et værktøj til at koordinereog medvirke til at identificere prioritetsmål.

Vi skal huske, at nogle politikker som f.eks. fiskeriog landbrugspolitikker primærtfastsættes på EU-niveau, mens det for miljøpolitikkers vedkommende mest ermedlemsstaterne, der er ansvarlige. Jeg mener derfor, at EU's integrerede havpolitik spilleren vigtig rolle. Et effektivt system af såkaldt marin fysisk planlægning vil få afgørendebetydning for prioritering af mål, og det vil styre forvaltere, beslutningstagere oginteressenter.

Det er også helt afgørende at samarbejde med andre stater i Atlanterhavsregionen – f.eks.for at mindske mængden af mikroskopisk plastaffald, bekæmpe ulovligt fiskeri eller sørgefor, at fiskeriog miljøbestemmelser kontrolleres og håndhæves på effektiv vis.

Vi er alle afhængige af sunde have og en god miljøtilstand. Det vil gavne alle sektorer ogikke mindst fiskeriet og turismen. Derfor handler miljømål ikke kun om miljøet, men ogsåom et velstående Atlanterhavsområde.

Oldřich Vlasák, for ECR-Gruppen. – (CS) Hr. formand! Vi kan se, at makrostrategien forØstersøregionen er en inspirationskilde for andre regioner. Efter makrostrategien for


Donauregionen er det nu strategien for Atlanterhavet, der er på dagsordenen. I dette tilfældeer situationen imidlertid temmelig speciel. EU har nu i nogen tid haft opmærksomhedenrettet mod Atlanterhavet som led i udviklingen af det grænseoverskridende og tværnationalesamarbejde. Atlanterhavsregionen fik støtte under Interreg III B-programmet. Det er ogsåen integrerende del af det nuværende program for territorialt samarbejde (Mål 3). Underdisse støtteprogrammer har man prioriteret en udvidelse af regionaludviklingsstrategierpå tværnationalt plan, at støtte transportsystemer og forbedre adgangen tilinformationssamfundet, miljøbeskyttelse og naturressourcer samt økonomisk integrationaf specielt randområder.

Det ville være meget ønskeligt først at vurdere de eksisterende programmer og deres fordelefor derefter at skabe en ny strategi for dette område, hvor der tages hensyn til disse resultater.Vi skal heller ikke glemme at medtage transatlantiske forbindelser i denne strategi. Uansetom vi bryder os om det eller ej, er vi en del af en euro-atlantisk civilisation, og vi deler allede samme værdier. På samme måde som de gør på den anden side af verdenshavet, stræbervi også efter et område uden hindringer og med fri bevægelighed for varer, personer ogtjenesteydelser. Men trods det faktum, at USA og EU på mange måder har de samme mål,er der ofte en minimal koordinering. Det er derfor ønskeligt at stille krav til et transatlantisksamarbejde i europæiske programmer og politikker. I denne henseende kunne et mereambitiøst samarbejde og en bedre koordinering af den europæiske strategi forAtlanterhavsområdet forsøge at omfatte en mere ambitiøs dagsorden, da et frivilligt praktisksamarbejde om fælles spørgsmål kunne være stærkt medvirkende til at styrke detransatlantiske forbindelser.

Eva-Britt Svensson, for GUE/NGL-Gruppen. – (SV) Hr. formand! Med hensyn tilAtlanterhavsområdet er der navnlig to vigtige emner, som jeg vil fremhæve. For det førsteer der betydningen af det miljømæssigt bæredygtige fiskeri, og for det andet er derspørgsmålet om, hvor vigtigt det er for EU ikke at udvide fiskeriaftalen med Marokko,hvilket er ulovligt i henhold til folkeretten.

Med hensyn til fiskeri har vi i øjeblikket en situation, hvor mere end 70 % af verdens marinefiskeriområder er overfisket. Det er også tilfældet i EU. Men da EU repræsenterer den rigedel af verden, importerer vi 60 % af alle de fisk, der konsumeres i EU. Det betyder, at folki fattigere lande ikke har adgang til den protein- og næringsrige føde, som fisk er.

Det andet emne, som jeg vil fremhæve, er endnu en gang, hvor vigtigt det er for EU ikkeat forny fiskeriaftalen med Marokko, der giver EU fisk fra Atlanterhavet ud for Vestsaharaskyst. Marokko har siden 1975 besat Vestsahara, hvor 160 000 mennesker i øjeblikketbefinder sig i flygtningelejre. Ifølge Den Internationale Domstol i Haag mangler Marokkosbesættelse af Vestsahara et juridisk grundlag, og derfor har Marokko ingen ret til Vestsaharasnaturressourcer.

Spørgsmålet om et miljømæssigt bæredygtigt fiskeri skal således prioriteres højt iKommissionens strategi for Atlanterhavsområdet. Strategien skal én gang for alle involvereEU og respektere den internationale ret og ikke forlænge fiskeriaftalen med Marokko.

Derek Roland Clark, for EFD-Gruppen. – (EN) Hr. formand! Dette spørgsmål nævner enterritorial dimension med reference til andre politikker inklusive den fælles fiskeripolitik,der er en komplet EU-katastrofe. Fiskebestandene i Nordsøen, der er en del af Atlanterhavet,er ødelagt af affald, og dette problem skal løses. Det skulle end ikke have været overvejeti første omgang.


Britiske fiskere har passet godt på fiskebestandene i deres eget territorialfarvand, mensandre har ødelagt deres bestande med overfiskning. Det er ikke så underligt, at den fællesfiskeripolitik blev hilst velkommen af andre medlemsstater, hvis fiskere dårligt kunne ventemed at få adgang til Nordsøen. Der er brug for mere territorial udelukkelse, ikke mindre.I min egen region i East Midlands har fiskerne fra Boston i flere generationer fisket iWash-marskområdet, hvor de har passet på fiskebestandene og sørget for, at deres trawlnetikke forstyrrer havbunden, da de ved, at det er her, de ufuldstændigt udviklede skaldyrudvikler sig, og hvor man finder de skabninger, der udgør bunden af fødekæden.

Det er deres levebrød. Nu forbydes de at fiske under påskud af, at deres trawl skaderhavbunden. I mellemtiden har et hollandsk fartøj fået tilladelse til at støvsuge millioner afton grus op fra den samme havbund, mens E.ON skal til at grave en rende gennem det åbnehave for at gøre klar til en nytteløs offshorevindmøllepark. Hvor stor skade vil alt detteforvolde på havbunden? Hvor meget længere skal disse fiskere tvinges til at se på, mensderes fiskepladser reduceres til ingenting, og mens de selv reduceres til blot at kunne ansøgeom ydelser?

Andreas Mölzer (NI). – (DE) Hr. formand. Atlanterhavsområdet har en enorm betydningfor Europa i både økonomisk og miljømæssig henseende. Med hensyn til miljøet ved vi,at Golfstrømmen har stor betydning for klimaet i Europa. Som bekendt er eksperterne delti spørgsmålet om, hvor meget Golfstrømmen har ændret sig i de seneste årtier samtbetydningen heraf for fremtiden.

Med hensyn til økonomien henstår det i de uvisse, om Kina og Colombia faktiskgennemfører deres planer om at oprette en jernbaneforbindelse mellem LatinamerikasAtlanterhavs- og Stillehavskyst. Hvis ca. 20 % af alle kinesiske varer ankommer ad søvejenvia Panamakanalen, vil dette projekt utvivlsomt også have indvirkning på EU's strategi forLatinamerika.

Vi må ikke overse det faktum, at Atlanterhavet også spiller en vigtig rolle med hensyn tilflygtningestrømme. Siden det spanske grænsehegn blev opsat i 2005, harmenneskesmuglingsnetværk fra Afrika undgået det ved at transitere gennem De KanariskeØer i Atlanterhavet. I denne henseende vil urolighederne i den arabiske verden også havesine virkninger. I de kommende måneder kan de titusindvis af flygtninge, der hidtil er gåeti land på Europas kyster, blot være en dråbe i havet sammenlignet med det, vi fremoverkommer til at se.

I denne forbindelse ville det være fornuftigt for EU at blive aktiv på Afrikas middelhavskystog atlanterhavskyst. Man bør anvende princippet om at huse flygtninge så tæt på dereshjemland som muligt.

Francisco José Millán Mon (PPE). – (ES) Hr. formand! Det glæder mig meget, atKommissionen forbereder en meddelelse om den europæiske strategi forAtlanterhavsområdet. Det er et område med to store og beslægtede karakteristika: denoceanisk-maritime natur og den perifere beliggenhed.

Jeg har fem punkter. For det første vil jeg fremhæve betydningen af strategiens maritimeaspekt, på grund af hvilken strategien skal lægge vægt på bevarelsen af havmiljøet, fiskeriet,miljøet, energier vedrørende havmiljøet samt turisme.

For det andet er transporten – den såkaldte "konnektivitet" – i betragtning af områdetsperiferiske beliggenhed yderst vigtig både mellem de områder, der udgørAtlanterhavsområdet, og først og fremmest til resten af EU. Det er vigtigt at prioritere de


transeuropæiske transportnet, sømotorvejene og energiforbindelserne. Med hensyn tilGalicien, der er min valgkreds, tænker jeg også på en højhastighedsforbindelse til detnordlige Portugal og Transcantábrico-toget.

For det tredje bør strategien efter min mening ikke kun fokusere på maritime spørgsmål.Som hr. Cadec har sagt, skal den have en betydelig landbaseret dimension, der omfattermålene om social, økonomisk og territorial samhørighed. Som det fremgår af denbeslutning, vi stemmer om i morgen, skal strategien for Atlanterhavsområdet være tætforbundet med EU 2020-strategien og med regionaludviklingspolitikken og de fremtidigeøkonomiske perspektiver.

Endelig skal der tages nøje hensyn til de forskellige regeringer og organisationer, der findesi Atlanterhavsregionen, herunder til regionsregeringen i Galicien og den Euroregion, derer oprettet med nabosamfundet i det nordlige Portugal, som var blandt de første i EU til atoprette en europæisk gruppe for territorialt samarbejde.

Alt dette betyder, at Kommissionen skal bevare en permanent dialog med disse regionerog enheder, både under udviklingen af strategien og under dens efterfølgendegennemførelse.

Estelle Grelier (S&D). – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer! Jeger henrykt over disse planer om en integreret strategi for Atlanterhavsområdet. Vi har brugfor en fælles tilgang til anvendelsen af vores havområder, der tager hensyn til de særligekarakteristika ved de enkelte områder, og som finder fælles løsninger på problemerne.

Som valgt repræsentant for Normandiet vil jeg i særdeleshed gerne gøre Dem opmærksompå den særlige situation, der gør sig gældende for Kanalen, og som også skal inkorporeresi planerne for en integreret strategi for Atlanterhavsområdet. Kanalen er et af EU's strategiskemaritime knudepunkter, og den er et vigtigt forbindelsesled mellem Atlanterhavet ogNordsøen. Den rummer 20 % af verdens flåde, og den passeres hver dag af mere end 500skibe på over 300 t.

Oven i denne transportaktivitet er der også fiskeri, fritidsaktiviteter, udvinding aftilslagsmaterialer samt snart også energiproduktion fra offshorevindmølleparker, hvilketglæder mig overmåde.

Denne koncentration af aktiviteter kræver alvorlig omtanke vedrørende spørgsmålet omforvaltning af maritim sikkerhed på europæisk plan, hvilket efter min mening også skaldrøftes som en del af Atlanterhavsstrategien. Som De ved, er de bilaterale baser, som støttetil sikkerhed er baseret på, i øjeblikket i fare. Det har jeg allerede gjort kommissærenopmærksom på, og jeg vil være yderst opmærksom på de forslag, hun stiller i juni måned.

Pat the Cope Gallagher (ALDE). – (GA) Hr. formand! Jeg er stærk tilhænger af det, dergøres på EU-plan for at oprette en omfattende strategi for Atlanterhavsområdet. Følgendefem EU-medlemsstater grænser op til Atlanterhavet: Storbritannien, Irland, Frankrig,Spanien og Portugal.

Ydermere er det økonomisk og miljømæssigt helt afgørende, at Norges, Islands og Færøerneskystområder medtages i enhver strategi.

Atlanterhavsstrategien skal have fokus på at fremme den økonomiske udvikling afAtlanterhavsøerne og kystområderne.


Hr. formand! Atlanterhavsområdet er et af verdens rigeste og mest underudviklede områdermed hensyn til vind- og bølgeenergi. Det skønnes, at op mod 50 % af Europas elforsyningi 2050 kunne stamme fra vedvarende energi, der produceres ud for Atlanterhavskysten.

Turisme og rekreative faciliteter er også vigtige økonomiske aktiver for regionerne langsAtlantbuen. Der er fortsat et enormt vækstpotentiale i dette område inklusive udviklingenaf strategisk placerede marinaer langs kysten i de enkelte lande. Søtransport- oghavnesektoren samt fiske- og skaldyrssektoren inklusive akvakultur vil også nyde godt afet mere dybtgående samarbejde mellem medlemsstaterne langs Atlanterhavet. EnAtlanterhavsstrategi skal selvfølgelig også være i overensstemmelse med den fællesfiskeripolitik, og det europæiske atlanterhavsområde indeholder de mest produktive ogfrodige fangstpladser i EU's farvande. Det indeholder også de vigtigste gydepladser formakrel, blåhvilling, hestemakrel og kulmule. I de seneste år har medlemsstaterne forbedretsamarbejdet om søfartssikkerhed, sikkerhed og overvågning. I betragtning af Atlantbuensstore udstrækning vil en integreret strategi sikre bedre og mere effektive operationerorganiseret mellem medlemsstaterne.

Endelig vil det resultere i bedre havberedskaber inklusive eftersøgnings- og redningstjenester,der ikke kender til geografiske eller politiske grænser, samt i forbedret havovervågning forat bekæmpe organiseret kriminalitet og narkotikahandel.

Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! Europa-Parlamentets beslutning, dertaler om en strategi for Atlanterhavsområdet, er endnu et skridt, der viser, at Europa børtænke i andre baner. Vi har allerede talt om Østersøstrategien og om Donaustrategien, derfor øvrigt i øjeblikket fortsættes og udvikles af det ungarske formandskab. Nu er det påtide at få en strategi for Atlanterhavsområdet. Det er en partikularistisk strategi, der kunvedrører fem af EU's medlemsstater. Det er ikke desto mindre en vigtig strategi. Man skalimidlertid stærkt understrege, at det ikke må blive et påskud for og et instrument til at hæveEU-bevillingerne til disse lande, men kun til at forbedre anvendelsen af sådanne bevillingeri forbindelse med udviklingen af Atlanterhavsområdet.

Anna Rosbach (EFD). – (DA) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne spørgeKommissionen, om beskyttelse af havmiljøet gøres til en hjørnesten i denne strategi? Ogvil Kommissionen fokusere på forebyggelse og bekæmpelse af problemet med plastikaffaldi havene? Kommissionen afholdt en workshop om dette emne sidste år, men får emnetogså en plads i strategien? Og har Kommissionen tænkt at imødegå illegalt fiskeri og bevidstolieudledning via denne strategi?

Jeg vil også gerne vide, hvilken rolle – hvis nogen – havturisme, altså krydstogtskibe, spilleri strategien. Jeg tænker på forstyrrelser for dyrelivet og forurening af det allernordligsteAtlanterhav.

Til slut vil jeg gerne spørge, om Kommissionen påtænker at tage de vandveje, der direkteog indirekte udmunder i Atlanterhavsområdet, med i strategien. For mig at se er detnødvendigt, hvis vi vil begrænse mængden af affald i havet, at Europas store floder og søerinkluderes.

Nuno Teixeira (PPE). – (PT) Hr. formand! Lissabontraktaten knæsætter målet med EU'sterritoriale samhørighed. Ligesom regionalpolitikkens økonomiske og sociale dimensionafhænger effektiviteten af denne dimension af udarbejdelsen af nye strategier for deeuropæiske regioner. Hvis den skal være vellykket, skal der tages hensyn til regionernesvirkelighed, deres særlige karakteristika og deres særlige problemer.


Atlanterhavsområdet har en række vigtige karakteristika, hvilket betyder, at der skaludarbejdes en ambitiøs strategi. For det første er det et fjerntliggende område, der har storeproblemer med tilgængelighed og forbindelser. Det har et skrøbeligt miljø, der svækkesmere og mere af klimaændringer. Dets søtransportaktivitet er dynamisk som følge afsøtransportens betydning, men også som resultat af aktiviteter vedrørende fiskeri og energi.

Jeg vil gerne minde Dem om, at det er takket være Atlanterhavsområdet og specielt detsfjerneste områder, at EU har verdens største eksklusive økonomiske zone. Man bør støtteindførelsen af en integreret strategi for Atlanterhavsområdet, forudsat at den ikke kuntager hensyn til den vigtige maritime dimension, men også den landbaserede dimension.Man skal skabe og fremme synergier mellem de forskellige sektorpolitikker for dermed atskabe fordele for regionen.

Strategien skal tydeligvis dække alle Atlanterhavskystens regioner inklusive de mest afsidesbeliggende regioner i Makaronesien – dvs. Madeira, Azorerne og De Kanariske Øer. Deter nødvendigt at forbedre forbindelserne i disse regioner, hvis særlige geografiske ogstrukturelle karakteristika kræver en optimeret tilgængelighed og mobilitet. Det vil ikkekun bidrage til at gøre regionerne mere dynamiske og fremme deres vækst, men også tilat de bedre kan nå deres interne markedsmål.

Jeg vil også gerne hurtigt understrege behovet for flerniveaustyring inden for denne strategi,hvor det er ønskeligt at opfordre de regionale og lokale myndigheder til at deltage fra fasen,hvor den regionale situation analyseres og frem til gennemførelsen af særligeforanstaltninger.

Riikka Manner (ALDE). – (FI) Hr. formand, fru kommissær! Først vil jeg gerne takke hr.Cadec for dette glimrende initiativ vedrørende en Atlanterhavsstrategi. Vi vil helt klart ogsåhave brug for denne Atlanterhavsstrategi i fremtiden. Som vi har hørt i tidligere indlæg,vil den oprette et meget vigtigt demarkeret område for EU, som vil involvere spørgsmålvedrørende fiskeri, transport og energi. Jeg tror, at makroregioner og makroregionalestrategier også vil gøre det muligt for os i EU at kæmpe for disse ting og samarbejde.

EU har siden 1990'erne støttet dette territoriale samarbejde både blandt medlemsstaterneog med tredjelande, der grænser op til EU, primært som en del af EU's samhørigheds- ogudenrigspolitik. Selvfølgelig startede disse makroregionale strategier under det svenskeformandskab, og forhåbentlig vil de også bringe merværdi i fremtiden inden forinternationalt og interregionalt samarbejde.

Som det er blevet sagt, har disse makroregionale strategier meget at tilbyde, specielt itransport-, erhvervs- og energisektoren. Som nævnt i dette beslutningsforslag er det vigtigt,at tingene fortsætter, som de gjorde tidligere med hensyn til denne Atlanterhavsstrategi,hvilket vil sige, at vi udnytter de eksisterende strukturer og den eksisterende finansiering.Det er ganske enkelt unødvendigt at skabe flere strukturer med denne makroregionalestrategi.

I dette forberedende arbejde er vi nødt til at tage hensyn til alle regioner og aktører, for atvi kan skabe ægte synergi for dette område af Atlanterhavet.

Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Jeg vil gerne sige et par ord om dette emne, derinteresserer mig meget, specielt fordi jeg kommer fra oceanlandet Irland.

Vi har set Donau-, Østersø- og Middelhavsstrategien. I denne forbindelse erAtlanterhavsstrategien i sin vorden, men som nogle talere har påpeget, har den et stort


potentiale, ikke kun i maritime aspekter, men også i dens territoriale aspekter, sådan sommin kollega, hr. Millán Mon, nævnte.

Der er to punkter, som jeg gerne vil koncentrere mig om. Det ene er turismepotentialet,og det andet er energi. 7 % af den irske turisme er maritimt baseret. Vi skal opstille et målom at fordoble den langs hele atlanterhavskysten i de fem lande i Atlantbuen inden 2020.

Specielt blandt unge mennesker har der været en vækst i onshore- og offshoreaktivitetersåsom vandring, dykning, fiskeri, hvalsafari og surfing. Alle disse aktiviteter kan udviklesgennem en samlet tilgang, hvor alle områder samarbejder – specielt om markedsføring,men også om licensudstedelser osv. – og dermed reducerer bureaukratiet.

Med hensyn til energi har vi i 2050 brug for langt mere vedvarende energi, end vi har nu.Vi har set olieprisens flygtighed i de seneste uger. Det vil ikke ændre sig. Atlanterhavet haret fantastisk potentiale for vind-, bølge- og tidevandskraft. Det er måske for dyrt i øjeblikket,men med tiden vil det ændre sig med udviklingsteknologierne.

Luís Paulo Alves (S&D). – (PT) Hr. formand! Som global aktør er det helt afgørende, atEU har en Atlanterhavsstrategi, der sætter det i stand til fuldt ud at udnytte potentialet veddenne privilegerede grænse, der forbinder os med så vigtige områder af verden somNordamerika, Sydamerika og hele Vestafrika.

Det er inden for disse strategiske rammer, at oprettelsen af en strategi forAtlanterhavsområdet kan udnytte sit fulde potentiale til gavn for ikke bare dette område,men for hele EU. Kun som en del af en strategisk orientering, der sætter fokus på regionen,kan vi i mindre grad fokusere på Atlanterhavet som et randområde og i højere grad somet område, der bekræfter sin geocentrale position i verden. En strategi forAtlanterhavsområdet med deltagelse af medlemsstaterne og deres regioner skal ogsåprioritere nye innovationsområder inden for specielt økonomi og videnskab, nyemiljørelaterede produkter og tjenester, vedvarende energi og havenergi, ernæringsrelateretmarin bioteknologi samt sundhed og smartteknologiintensive produkter og tjenester.

María Irigoyen Pérez (S&D). – (ES) Hr. formand, fru kommissær! Dette er et vigtigtøjeblik i opbygningen af en fremtidig samhørighedspolitik, der efter Lissabontraktatensikrafttræden ikke kun baseres på sociale og økonomiske aspekter, men også på territorialefaktorer. Territorial samhørighed søger harmonisk udvikling mellem områder, så borgernefuldt ud kan udnytte deres særegenheder.

For at nå dette mål er det imidlertid også nødvendigt at gøre fremskridt inden forsamarbejdet mellem de regioner i EU, der har de samme udfordringer og problemer. Deter målet med den europæiske strategi for Atlanterhavsområdet: et fælles perspektiv forhåndtering af de fælles udfordringer for regionens medlemsstater inklusive havforskning,maritim overvågning samt miljømæssige og økonomiske udfordringer. For at nå voresmål er det nødvendigt at vedtage en fokuseret og integreret strategi, der er i tråd med EU2020-strategien og EU's politikker for perioden efter 2013, specielt med hensyn tilregionalpolitik og havpolitik.

Denne strategi skal imidlertid primært bygge på reformeret flerniveaustyring baseret påtættere deltagelse af de offentlige myndigheder – regionale såvel som lokale –medlemsstaterne, EU, interessenter fra den private sektor og civilsamfundsorganisationerinklusive interregionale netværk og organisationer.


Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Hr. formand, fru kommissær! EU'sAtlanterhavsstrategi gennemfører et grundlæggende mål: En integreret ogsammenhængende tilgang til Europas oceaner og have, der er afpasset efter deres særligekarakteristika. Atlanterhavets særlige karakteristika er den interkontinentale dimension,diversiteten af dets oceanområder og det faktum, at det er et meget dybt ocean. Dissekarakteristika er sammen med de historiske bånd mellem de lande og regioner, der er deltaf Atlanterhavet, argumenterne for en anderledes tilgang til denne strategi. Atlanterhavetsgeostrategiske placering på grænsen mellem Europa, Afrika samt Nord- og Sydamerikaskaber udfordringer og muligheder for maritim aktivitet på en række niveauer såsombeskyttelse og sikring af økosystemer, maritim sikring, undersøgelse af klimaændringer,forsyningssikkerhed for fødevarer og energi osv.

Det er imidlertid i det dybe ocean, at man vil finde Atlanterhavets store rigdom på naturlige,genetiske og minerale ressourcer. I denne forbindelse mener jeg, at der skal gennemføresaktiviteter vedrørende teknologisk forskning, udvikling og innovation, som vil sikreudnyttelse og bæredygtig forvaltning af disse ressourcer inden for rammerne af EU'sAtlanterhavsstrategi. Vi skal skabe et europæisk dybhavsobservatorium på et passendested som f.eks. Azorerne.

Alyn Smith (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Efter min mening er der stor enighedmellem Parlamentet og Kommissionen om udviklingen af denne strategi. Der er vist bredenighed om, at vi kan udrette mere sammen ved at skabe et forum til fremme af samarbejdetmellem Atlantbuens regioner, stater og nationer, men jeg vil venligst fraråde "prioritiitis",der er en sygdom, som vi lider særlig hårdt under her i mødesalen. Hvis man forsøger atnå 300 mio. mål, kan man meget vel ende med ikke at gøre noget som helst særlig godt,så jeg ville vælge to prioriteter ud, hvor EU efter min mening kan tilføje ægte EU-merværdi.

I afsnit 8 er der fokus på samkøringslinjer for havenergi. Vi har et enormt potentiale forvedvarende energi i Atlanterhavsområdet. Jeg kommer fra Skotland, hvor vi har et enormtbidrag at yde til vores klimaforandring og vores regionaludviklingsmål. Her kan vi spilleen stor rolle. I afsnit 9–11 kunne betydningen af havtransport også have en enormøkonomisk og miljømæssig effekt.

Der er meget her at beundre, men jeg håber, at Kommissionen vil have større fokus endde mange og agtværdige målsætninger, som vi har set her i aften i Parlamentet.

Jarosław Leszek Wałęsa (PPE). – (PL) Hr. formand, fru kommissær! Jeg er stærk tilhængeraf enhver indsats til fordel for en ekspansiv politik inden for forvaltningen af havområderinklusive de krav, vi drøfter, og som er opstillet i beslutningsforslaget.

Som et område for dynamisk udvikling af søtransport og fiskeri samt kilde til miljøvenligenergi og videnskabelig forskning giver Atlanterhavet os store muligheder for effektivforvaltning. Man skal udnytte disse muligheder fornuftigt og huske på EU's vigtige rollesom vogter af det naturlige miljø, hvilket utvivlsomt omfatter havenes økosystemer.Kanaliseringen af EU's styrke i retning af Atlanterhavet er en naturlig retning for voresøkonomiske ekspansion. Udviklingen af den maritime transportsektor tvinger os nærmesttil at arbejde på en optimal strategi for udviklingen af Atlanterhavsområdet inklusive detshavnefaciliteter. Husk på, at de repræsenterer den maritime port til et forenet Europa.

Marie-Thérèse Sanchez-Schmid (PPE). – (FR) Hr. formand, fru kommissær, mine damerog herrer! Siden 2005, hvor man drøftede Østersøen, har Europa-Parlamentet udvist ensærlig interesse for regionale strategier.


Det glæder mig, at vi i dag takket være min kollega, Alain Cadec, kan bringe liv i en ambitiøsregional strategi for Atlantbuen. Ud over de mange områder, der kræver koordinering ogen fælles indsats, samt betydningen af en integreret indfaldsvinkel, der vil gøre det muligtfor os at se på områdets problemer på makroregionalt niveau, vil jeg gerne fremhæve topunkter.

Målsætningen om et territorialt samarbejde – samhørighedspolitikkens mål nr. 3 – og isærdeleshed dens grænseoverskridende aspekter bør bruges til at støtte disse strategier vedat koordinere drøftelser samt projektudvikling og koordinering.

Medlemsstater og regioner bør gennem deres operationelle programmer tilskyndes til atdeltage i foranstaltninger, der er udtænkt i fællesskab. Desværre vil disse strategier udenen stærk politisk vilje blot ende i en blindgyde. Mens Europa ikke ønsker at dække sig selvmed makroregioner, skal det håndtere de territoriale begrænsninger, der ikke er forsvundet,blot fordi vores grænser er blevet fjernet.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Det har været en megetinteressant debat, der har vist, at denne mundtlige forespørgsel virkelig har været en succes.

Jeg har tre punkter. Det første handler om vores maritime strategi. Vi kan inkludere mangesektorer, foranstaltninger og perspektiver i den maritime strategi. Hvad vil vi fokusere på?Vi vil forsøge at skabe en sammenhæng mellem de forskellige sektorer. Det vil jeg gerneforklare nærmere.

Vi har et område, et havområde, Atlanterhavsområdet. Der kan vi have fiskeri. Vi har brugfor miljøbeskyttelse. Vi kan have turisme. Vi kan have transport. Vi kan have akvakultur.Vi kan have energi. Og vi kan have forskning. Så vi har brug for en metode til at skabesammenhæng mellem alle disse sektorer for at undgå interessekonflikter. En særlig maritimplanlægning bliver derfor et meget vigtigt redskab for os, og maritim overvågning ogmaritim viden bliver også meget vigtige instrumenter.

Det er vores ambition. Det handler ikke om at skabe nye strukturer. Det er jeg enig i. Vihar ikke rigtig brug for nye strukturer. Vi har brug en sammenhæng mellem de alleredeeksisterende strukturer. Det er det, som det hele handler om – at skabe sammenhængmellem de eksisterende strukturer for at få bedre resultater. Så det er mit første punkt.

Mit andet punkt vedrører Deres bemærkninger om at have en territorialsamhørighedspolitik. Jeg vil gerne minde Dem om, at vi har brug for at forslag for at fådenne makroregionpolitik. Rådet skal stille Kommissionen et forslag. I øjeblikket har vi etforslag om en maritim strategi. Der blev truffet en beslutning herom i juni 2010, og vi erallerede blevet autoriseret til at fremlægge en maritim strategi. Vi arbejder på det, og vihåber, at vi på denne måde er medvirkende til at lægge udsigten til en makroregionspolitikpå bordet.

Mit tredje punkt er behovet for en international strategi. Jeg er enig med alle dem, der sagde,at vi også har brug for en god koordinering med vores naboer på begge sider afAtlanterhavet. Vi skal være forsigtige. Vi skal have gode drøftelser og forsøge at skaffe ligekonkurrencevilkår for alle, da det er den eneste vej til succes.

Jeg vil endnu en gang takke hr. Cadec for initiativet, og jeg vil forsikre Dem om, at der bliverlyttet til alle Deres forslag.


Formanden. – Jeg har modtaget et beslutningsforslag (1) , der er stillet i henhold tilforretningsordenens artikel 115, stk. 5.

Forhandlingen er afsluttet.

Afstemningen finder sted onsdag den 9. marts 2011.

Skriftlige erklæringer (forretningsordenens artikel 149)

Jim Higgins (PPE), skriftlig. – (EN) Jeg er meget glad for dette initiativ. Vi har brug for atsikre os, at vi har en veldefineret strategi, der kan give dette område vind i sejlene. Blandtde problemer, området står over for, og de områder, som vi skal se på, kan nævnesmiljøtrusler (vandforurening, oversvømmelser, klimaændringer), et uudnyttetskibsfartspotentiale samt manglende vej- og jernbaneforbindelser, utilstrækkeligeenergiforbindelser, en ujævn socioøkonomisk udvikling, ukoordinerede uddannelses-,forsknings- og innovationssystemer samt mangler vedrørende sikkerhed og tryghed.

21. Indlæg af et minuts varighed (forretningsordenens artikel 150)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er indlæg af et minuts varighed omanliggender af politisk betydning.

Maria do Céu Patrão Neves (PPE). – (PT) Hr. formand! Den 17. februar ramte en tornadoi regionen Póvoa do Varzim 50 landbrugeres drivhuse og forårsagede skader til enskønsmæssig værdi på 1,5 mio. EUR. På nogle få sekunder ødelagde tornadoen månedersarbejde og års investeringer. Landbrugerne skal så nye afgrøder, og det vil tage måneder,før deres produkter kommer ud på markedet. Disse landmænd var allerede blevet hærgetaf en anden storm den 27. februar 2010. Dengang blev skaderne opgjort til over 4 mio. EUR,og hidtil har myndighederne ikke på nogen måde reageret herpå.

Tallene afslører grøntsagsproduktionens betydning for den lokale økonomi, hvor 2 000familier, i alt ca. 5 000 mennesker samt 10 000 job med direkte og indirekte forbindelsehertil er i fare i regionen. Disse ekstreme vejrfænomener forekommer stadig hyppigere oggør sådanne aktiviteter risikofyldte. Hvis ikke de subsidieres, er forsikringen så dyr, at denvil umuliggøre aktiviteterne.

I denne forbindelse finder jeg det vigtigt, at EU overvejer at indføre et fællesminimumforsikringsniveau for alle landbrugere samt overvejer adgangsgrænserne forstøtte under Solidaritetsfonden. Det er helt afgørende at tage hensyn til den regionaledimension. Hvis ikke man gør det, risikerer regioner, der rammes af alvorlige katastrofer,at blive udelukket, fordi grænsen er nået for medlemsstaten under ét.

Formanden. – Jeg vil blot sige til fru Patrão Neves, at når hun får ordet, så synes hun attale længere end den afsatte taletid, og da hun taler meget hurtigt, har det givet problemerfor tolkene. Vil det være muligt for hende at komprimere indlæggene?

Monika Smolková (S&D). – (SK) Hr. formand! I sidste uge forhandlede den slovakiskevicepremierminister og det tidligere medlem af Kommissionen, Ján Figeľ, i Bruxelles om,at finansielle midler på i alt 350 mio. EUR fra de operationelle programmer"Informationssamfund, videnskab og forskning" og "Uddannelse og inddragelse" skulleoverføres til det operationelle program "Transport".

(1) Se protokollen


Det er bestemt nødvendigt at konstruere motorveje. På samme måde som vi vedtog EU2020-strategien, skal vi imidlertid specielt i en krisetid indse, at de første forudsætningerfor økonomisk vækst består i at fjerne hindringer for vækst i beskæftigelsen, se på nyesociale risici og lægge vægt på uddannelse, videnskab og forskning.

En overførsel af midler kræver samtykke fra alle kommissærer. Jeg vil gerne sammen medslovakiske lærere, videnskabsfolk og andre slovakiske borgere, der ikke bryder sig omdenne overførsel af finansiering, udtrykke håb om, at de enkelte kommissærer vil forsvarebeskæftigelse, uddannelse, videnskab og forskning, der vil få utrolig stor gavn af de350 mio. EUR, mens det for transportområdet vil svare til 11 km motorvej, uanset hvorvigtig den så måtte være.

Ramon Tremosa i Balcells (ALDE). – (EN) Hr. formand! I sidste måned lukkede deregionale myndigheder i Valencia den katalanske offentlige fjernsynskanal (TV3). Det erikke blot i strid med de europæiske direktiver vedrørende sproglig mangfoldighed, pagtenom regionale sprog eller mindretalssprog og den spanske forfatning, men lukningen afkatalansk fjernsyn er også et direkte angreb på det kulturelle broderskab, der forenerindbyggerne fra Katalonien og Valencia gennem et fælles sprog.

De regionale myndigheder i Valencia indfører nu prohibitive sanktioner mod den privateforening Acció Cultural del País Valencià, der for 20 år siden installeredefjernsynsforstærkerne, hvilket tvinger dem til at indstille driften af disse.

Jeg vil gerne sige, at et populært lovgivningsinitiativ til fordel for modtagelse af katalanskfjernsyn er blevet fremsat for det spanske parlament med støtte fra 615 000 borgere. Densocialistiske spanske regering bør tage hensyn hertil, men indtil videre har den intet gjort.

Michail Tremopoulos (Verts/ALE). – (EL) Hr. formand, mine damer og herrer!Kommissionen og resten af støttemekanismen i Grækenland bekendtgjorde for nylig, atregeringen har forpligtet sig til at skaffe 50 mia. EUR inden 2015 ved frasalg af offentligeejendomme.

Kommissionens repræsentant, hr. Deruz, fremsatte en redegørelse, hvori han sagde, at detvirkelige hasardspil for den græske regering var en generel privatisering af offentligeejendomme. Offentlige ejendomme i Grækenland er imidlertid ikke alle sammen ens:Kommercielle ejendomme som f.eks. bygninger, der ikke tjener en offentlig funktion, erén ting, mens en radikal ændring i anvendelsen af jorden på miljøets bekostning er enganske anden ting, da den udgør en trussel for frirum som f.eks. den gamle lufthavn i Athen,der skal kompensere for manglende grønne områder i byer, der har mindre end trekvadratmeter grønne områder pr. indbygger i en tid, hvor det europæiske gennemsnitligger på 10 kvadratmeter pr. indbygger.

Områder af stor miljømæssig betydning såsom deltaet for floden Nestos, hvor man alleredehar talt om at opføre turistfaciliteter på tusindvis af acres, er også i fare. Sådanne ændringeri anvendelsen, der ofrer vigtige miljøfunktioner, står i modsætningsforhold til enhverdefinition på bæredygtig udvikling. Kriser og gæld annullerer ikke de kommendegenerationers ret til et livsvigtigt naturmiljø og mulighederne for bæredygtige byer.


FORSÆDE: Miguel Angel MARTÍNEZ MARTÍNEZNæstformand

Marek Henryk Migalski (ECR). – (PL) Hr. formand! Jeg er virkelig ked af, at hr.McMillan-Scott ikke længere står i spidsen for forhandlingerne, da jeg har en bøn til hamvedrørende de menneskerettigheder, som ligger ham så meget på sinde. Som De ved, blevvalgene i Belarus den 19. december 2010 fulgt af en bølge af arrestationer. Det faktum, athr. Lukashenkos modstandere til præsidentvalget blev arresteret, gør kun situationen endnumere bizar. Den 19. februar i år blev Ales Mikhalevich løsladt fra fængslet. Han var en afmodkandidaterne. Han bekræftede, at han var blevet udsat for tortur. Jeg vil skåne Demfor en beskrivelse af denne tortur. Jeg vil blot sige, at den var meget alvorlig. Da vi i denneuge kommer til at vedtage en beslutning om denne sag, vil jeg opfordre alleparlamentsmedlemmerne og specielt hr. McMillan-Scott, der bekymrer sig så meget ommenneskerettigheder, om at tage til orde i denne sag på en utvetydig og bestemt måde ogkræve, at denne skamfulde praksis bringes til ophør. Mange tak.

Formanden. – Tak til hr. Migalski. Hr. McMillan-Scott har lyttet til Dem fra podiet, menvi interesserer os alle meget for menneskerettigheder.

De talte om tortur, og jeg kan forsikre Dem for, at den person, der i øjeblikket har forsædet,og som har fået sine fingernegle trukket ud, også er meget interesseret imenneskerettighedsspørgsmål, for vi har haft mulighed for at opleve situationer som dem,De har beskrevet, og derfor er vi også meget interesserede.

Miguel Portas (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Først på året kom der en sang. Sangenfordømte en latterlig verden, hvor det er nødvendigt at studere for at blive slave: voresverden. Inden for nogle få timer blev denne sang en nationalsang i mit hjemland. Så komder fire unge mennesker. Via Facebook startede de en protest for at samle, og jeg citerer,de arbejdsløse, […] dem, der er slaver under et andet navn, underleverandører,korttidsansatte, dem med irregulært arbejde, reservelæger samt folk uden erhvervserfaring:Med andre ord de generationer af mennesker, der i mit land forgælder sig for at studere,som næsten betaler for at arbejde, og som klarer sig for ca. 500 EUR om måneden.

På internettet har over 40 000 mennesker allerede tilmeldt sig denne demonstration, derfinder sted på lørdag. Det ville være godt, hvis Europa – top-down-Europa – lyttede til dem,der forsager frygt og tavshed, og som er trætte af usikkerhed; af den usikkerhed, vi harpåført dem. Som sangen siger, er de den generation, der ikke kan holde det ud længere, ogde har helt ret.

Nikolaos Salavrakos (EFD). – (EL) Hr. formand! Jeg vil gerne tale om Libyen. Opstandeni dette land, der følger efter Tunesien og Egypten, har været blodigere og taget en tragiskdrejning. Ved første blik forekommer græsrøddernes reaktioner over for regimet at værespontane og uden ideologisk styring. De er rettet imod et regime, der tydeligvis ikke er istand til at løse kroniske problemer med vækst og grundlæggende social retfærdighed.Europa har massive interesser i området. Snesevis af europæiske virksomheder – britiske,italienske, franske og store græske virksomheder – arbejder i Libyen, der er Afrikastredjestørste olieproducent. Usikkerheden skræmmer markederne, og oliepriserne erallerede steget skyhøjt.

Under de aktuelle omstændigheder skal Europa være særlig opmærksom for det første påden stigende flygtningestrøm fra både Libyen og Nordafrika under et, og for det andet på


følgerne af et omslag i alle de europæiske budgetter og en forværring af den økonomiskekrise.

Jeg mener også, at vi skal vurdere årsagerne og gøre noget ved det, der sker i Europa. Viskal i særdeleshed give de unge mennesker arbejde og fremtidsudsigter, for unge menneskerfra landene i den islamiske verden havde intet håb, og derfor gjorde de, som de gjorde, ogvi får se, hvad der sker her.

Corneliu Vadim Tudor (NI). – (RO) Hr. formand! I de seneste dage har Rumæniensregeringsparti taget en usædvanlig beslutning i form af en afstemning om medlidenhedsdrab,dvs. aflivning af herreløse hunde. Jeg vil bede Det Europæiske Folkeparti, der bygger påden kristlig-demokratiske doktrin, om indtrængende at opfordre kollegerne fra DetDemokratiske Liberale Parti i Rumænien til ikke at få uskyldiges blod på deres hænder.Jesus elskede dyr. "Jeg ønsker barmhjertighed, ikke ofringer", sagde frelseren. Jeg vil ogsåappellere til de øvrige kolleger, hvoraf mange har mindst én hund i hjemmet, som de elskersom en engel.

Rumænien er desværre på vej tilbage til middelalderens mørke tider og til barbari. I daggiver Băsescus regime dødshjælp til hunde, og i morgen gælder det mennesker. Hundedraber også en lukrativ forretning for mafiaen. Hjælp Rumænien med at undgå at blive forvandlettil Idi Amins Uganda. Uanset hvilke årsager, man påberåber sig, findes der fredelige ogciviliserede løsninger, og historisk set har forbrydelser aldrig løst noget.

Eleni Theocharous (PPE). – (EL) Hr. formand, fru kommissær, mine damer og herrer!På det seneste har de populære opstande i Nordafrika fået al vores opmærksomhed. Vi måimidlertid ikke overse tyrkisk-cyprioternes opstand i det besatte Cypern. Det er en megetvigtig opstand, og dem, der påstår, at vi ikke kan høre tyrkisk-cyprioternes stemmer, vilvirkelig komme til at høre dem nu.

Tyrkisk-cyprioterne protesterer imod den økonomiske modgang, de oplever som følge afden tyrkiske besættelse, imod tilstedeværelsen af kolonisatorer, der ændrer befolkningensdemografi og får dem til at forsvinde, samt imod de voldsomme angreb fra islam, hvor derbygges hundredvis af moskéer, og hvor Erdoğan sender religiøse lærere til det besatteCypern. Tyrkisk-cyprioterne kæmper for overlevelse under Republikken Cyperns flag.

Tyrkisk-cyprioterne sagde "nej" til Annan-planen. Det var ikke tyrkisk-cyprioterne, derstemte "ja" til Annan-planen, der delte Cypern én gang for alle. Derfor mener jeg, at vi skallytte til protesterne fra vores landsmænd, tyrkisk-cyprioterne.

Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Den situation, somtunfiskeriet i Middelhavslandene befinder sig i, volder fortsat uoverskuelig økonomiskskade på fiskersamfundene. Den italienske regering holdt fast ved ICCAT's beslutningerog reducerede kun tunfangstkvoterne for kommercielle fiskerbåde med en de facto stigningi sportsfiskernes fangstmængder, hvilket er en absurd foranstaltning, der kun straffer defiskere, der allerede har det meget hårdt.

På denne måde vil jeg minde Dem om den negative indvirkning på industrien af denmanglende beslutning om at give undtagelser for fiskeri efter småfisk. Forhåbentlig vilresultatet af det kommende møde, hvor også kommissær Damanaki, der er hos os i dag,vil deltage, blive det, at man i 2011 kan genoptage fiskeriet efter småfisk – i hvert fald inogle områder som f.eks. Schiavonea og Corigliano Calabro i Calabrien – med en muligrevision i 2012.


Sonia Alfano (ALDE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Efter min mening harbegivenhederne i Mellemøsten gjort det klart for EU-institutionerne, at de ikke fortsat kanignorere krænkelserne af grundlæggende rettigheder og nationale forfatninger. Tilgiv mig,men jeg må endnu en gang berette om en skændig handling begået af det herskende flertali Italien, der ønsker at redde hr. Berlusconi fra retssagerne vedrørende alvorlige forbrydelsersom f.eks. pengeafpresning og udnyttelse af børneprostitution.

Det italienske flertal opfordrede faktisk forfatningsdomstolen til at afgøre, hvilken domstolder skulle behandle hr. Berlusconis sag. Forfatningsdomstolen vil sikkert forkasteanmodningen om en dommer på et personlig grundlag, men vi må ikke fortsat ignorerehr. Berlusconis utallige angreb på det italienske demokrati og på det italienske retsvæsensuafhængighed.

Mange af kollegerne har allerede underskrevet en begæring om at sende et stærkt signal tildet italienske folk fra deres egne medlemmer af Europa-Parlamentet. Det er et mærkeligtsammentræf, hr. formand, at mens hr. Berlusconi har angrebet den dømmende magt iårevis, er justitsministeren, hr. Alfano, troskyldigt kommet til Strasbourg for at fremlæggeplanen om at effektivisere retfærdigheden, uden at han har kunnet finde tid til at mødesmed Europa-Parlamentet. Måske er han bange for at få ubehagelige spørgsmål fra borgernesrepræsentanter om det italienske retssystem og forsøgene på at ødelægge detsuafhængighed?

Oldřich Vlasák (ECR). – (CS) Hr. formand! Her fra Europa-Parlamentets talerstol vil jeggerne henlede Deres opmærksomhed på EU-Domstolens dom nr. C-236/09 fra sidste uge.I henhold til denne dom vil det fra den 21. december næste år ikke længere være muligt atskelne mellem forsikringstagere på grund af køn. I dette tilfælde er EU-direktivet ogfortolkningen heraf klart gået for vidt. Det er i strid med naturlovene, og det vil have enbetydelig negativ indvirkning på forsikringsindustrien. Det er lige så ulogisk, som hvis viville forhindre forsikringsselskaberne i at tage hensyn til, om et hus ligger på en bakketopeller på en flodslette, eller til antallet af tidligere ulykker hos en bilist ved beregningen afforsikringspræmier for ikke-livsforsikringer. Det er trods alt ikke kun demografer, der ved,at mænd i de industrialiserede lande har en højere dødelighed end kvinder i praktisk tagetalle aldersgrupper, og at forskellen i de fleste tilfælde er ganske stor. Kvinder lever normalt10 % længere end mænd. I Tjekkiet er den forventede levetid for mænd på 73 år, mens denfor kvinder er på 80 år. At benægte denne sandhed og at bruge et direktiv fra Bruxelles tilat pålægge forsikringsselskaber, at de ikke må skelne mellem mænd og kvinder, er i stridmed aktuarteorien, ligesom det er diskriminerende over for en bestemt gruppe afforsikringstagere. Som følge heraf skal kvinder betale højere forsikringspræmier, og mændkommer til at modtage mindre pensioner.

João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! De sociale konsekvenser af de såkaldtespareforanstaltninger bliver værre dag for dag. Den finansielle sektor og storkapitalenakkumulerer fortsat enorme profitter, og den uholdbare udsugning af de nationaleressourcer i form af rentebetaling for statsobligationer i lande som f.eks. Portugal fortsætter.I denne forbindelse skal vi stille følgende spørgsmål: Hvor længe vil EU's herskere bliveved med at stramme løkken? Nu foreslår de den såkaldte "konkurrenceevnepagt": flereangreb på lønninger og sociale rettigheder, en højre pensionsalder og stadig mere usikrejob. De ønsker tilmed at gennemføre alt dette gennem økonomisk styring i strid medbefolkningernes ønsker.


Arbejdstagernes kamp – der fortsætter og intensiveres over hele Europa – viser imidlertid,at denne tilbagerulning af civilisationen ikke er uundgåelig, og at en anden vej er mulig ognødvendig. Herfra ønsker vi endnu en gang at lykønske dem med deres mod ogbeslutsomhed. De talløse kampe, strejker, protester og demonstrationer giver anledningtil håb og tro på en bedre fremtid – navnlig De Portugisiske Arbejderes Fællesforbundsdemonstration den 19. marts.

Angelika Werthmann (NI). – (EN) Hr. formand! Levevilkårene for cyprioterne i dennordlige del af Cypern – dvs. den del, der er besat af kandidatlandet Tyrkiet – er utålelige.De er f.eks. tale om fortsatte menneskerettighedskrænkelser. Tyrkiet overfører en del afsine indbyggere til denne del af Cypern og er derfor ansvarligt for alvorlige demografiskeændringer. Tyrkisk-cyprioterne er allerede en minoritet i deres hjemland, og mange afnavnene på de oprindelige landsbyer er blevet ændret.

To samlinger har fundet sted i de seneste uger. Som reaktion på samlingen i januar blevtyrkisk-cyprioterne verbalt ydmyget af Tyrkiet, der udskiftede sin ambassadør i den nordligedel af Cypern for at installere en guvernør. Jeg vil derfor bede formanden om at træffe denødvendige foranstaltninger, inden en del af det europæiske territorium går tabt til Tyrkiet,samt for at garantere sikkerheden for KTOS's generalsekretær, hr. Elcil, i hans hjemland.

Georgios Koumoutsakos (PPE). – (EL) Hr. formand, fru kommissær! For nogle få timersiden nedklassificerede kreditvurderingsbureauet Moody’s endnu en gang den græskeøkonomi. Jeg tilhører oppositionspartiet i Grækenland, og jeg må sige, at vi er yderst kritiskeover for regeringens økonomiske politik. Jeg må imidlertid sige, at Moody's beslutning erhelt ubegrundet. Den kommer blot én dag inden auktionen på de halvårligestatsgældsbeviser, der har stor betydning for Grækenland, og nogle få dage inden DetEuropæiske Råds afgørende møder den 11. og 25. marts, hvor der skal træffes vigtigebeslutninger.

Det er ikke kun Grækenland, der lider under kreditvurderingsbureauernes vilkårligevurderinger. Kreditvurderingsbureauerne bør reguleres. Mens jeg har ordet, vil jeg gernesige et par ord om rådsmøderne i marts måned. Marts er yderst vigtig for euroområdet ogfor EU som helhed betragtet. En fiasko vil give alvorlige problemer for EU. Markederne vilkaste sig over en fiasko, hvilket vi skal foregribe. Der er ingen tid at spilde.

Ioan Enciu (S&D). – (RO) Hr. formand! På foranledning af en meddelelse fraNGO-koalitionen for strukturfonde vil jeg gerne henlede de ansvarlige EU-institutionersopmærksomhed på den ekstremt dårlige forvaltning af strukturfonde i Rumænien, navnligi det operationelle sektorprogram for menneskelige ressourcer. Den rumænske regeringog premierministeren personligt er fuldt ud indstillet på at forbedre absorptionen af dissemidler. Desværre er resultaterne næsten lig nul. Ikke alene hjælper det rumænske styrelsesrådfor strukturfonde ikke dem, der er berettigede til at modtage disse midler, men de gør detogså svært for dem at få adgang til disse midler.

Der er uendelig mange uregelmæssigheder fra unfair ændringer i tilskudsaftaler tilunødvendige forsinkelser i udbetalinger og i tildelingen af ikke-transparente midler baseretpå politiske tilhørsforhold. Jeg vil gerne benytte lejligheden til indtrængende at opfordreKommissionen til hurtigst muligt at gribe ind og kontrollere aktiviteterne hos de bureauer,der står for forvaltningen af EU-midler i Rumænien. Kun en ekstern intervention kanstandse de uafbrudte misbrug, der på alle niveauer begås af repræsentanterne for denuværende magthavere, og som der konstant indløber beretninger om fra dem, der burdenyde godt af disse midler, samt fra ngo'er.


Pat the Cope Gallagher (ALDE). – (EN) Hr. formand! Den Internationale Fond for Irlandhar spillet en vigtig rolle for fred og forsoning i mit hjemland.

Efter fondens oprettelse i 1986 har den udbetalt mere end 838 mio. EUR til en lang rækkeprojekter i både Nordirland og grænseområderne. Den støtter fortsat projekter i økonomiskdårligt stillede regioner. I sidste uge tildelte den 9,8 mio. EUR til støtte foruddannelsesmæssige initiativer og fællesskabsinitiativer i Nordirland i henholdsvis Donegal,Monaghan og Sligo County.

I øjeblikket er der imidlertid stor usikkerhed om fremtiden. For nylig medtogRepræsentanternes Hus i USA fonden som en del af en generel reduktion af USA's oversøiskebudget. Jeg vil tro, at vores tiltrædende premierminister vil tage problemet op, når hanbesøger Washington for at fejre Skt. Patricks dag.

(GA) Både EU samt Irlands og Storbritanniens regeringer har sagt, at de går ind for at udvidefondens program. Og skønt USA's bidrag til fonden er vigtig, er der ingen grund til, at EUsamt Irlands og Storbritanniens regeringer ikke fortsat skal give finansielle ressourcer tilfonden på begrænset og målrettet vis.

Ryszard Czarnecki (ECR). – (PL) Hr. formand! I søndags blev der afholdt lokalvalg iLitauen. Den gruppering, der repræsenterer det polske nationale mindretal, fik stor succestrods det faktum, at polakker i Litauen i årevis har været udsat for regelmæssigdiskrimination. Desværre er den jord, der blev taget væk fra dem af de sovjetiskemyndigheder for 50 år siden, ikke blevet givet tilbage til dem. Mulighederne for nationaluddannelse af polakker, der bor i dette område, er blevet meget begrænset. Deres navneforvanskes meget, da de ikke får lov til at skrive dem i henhold til polsk stavemåde. Endviderehar de – i strid med europæiske standarder og Europarådets bestemmelser – ikke lov til atopsætte skilte med by- og gadenavne på polsk. Jeg vil opfordre Europa-Parlamentet til atse på problemet med polakker i Litauen, da der er tale om tydelig forskelsbehandling afmine landsmænd i dette område, hvilket jeg atter vil pointere er i strid med europæiskestandarder.

Willy Meyer (GUE/NGL). – (ES) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne udtrykkemin gruppes modstand mod den beslutning, som Rådet har vedtaget, om at forlænge dennuværende fiskeripartnerskabsaftale mellem EU og Marokko i yderligere et år, som foreslåetaf Kommissionen.

Vi er imod beslutningen, fordi farvandene i de ikkeselvstændige territorier i Vestsaharastadig er omfattet af denne aftale. Som vi alle ved, er dette territorium et af de få afrikansketerritorier, der stadig venter på at blive afkoloniseret, og denne afkolonisering støttes afFN. Det er ikke marokkanske farvande. De tilhører ikke Marokko, og EU bør derfor ikkemedtage farvandene i Vestsahara i aftalen.

Det er fastlagt i internationale domstoles afgørelser, og frem for alt i international lovgivning,at farvandene ikke tilhører Marokko. Parlamentets juridiske tjenester har udtrykt forbehold,fordi fordelene ved den tidligere fiskeriaftale ikke gavnede det sahariske folk. Derfor er viset fra et juridisk synspunkt klart imod denne beslutning.

Jeg mener, at vi skal være meget forsigtige og tage erfaringerne fra Tunesien, Egypten ogLibyen til os, og at EU skal være meget strengere i forhold til at kræve overensstemmelsemed den internationale lovgivning.


Nuno Teixeira (PPE). – (PT) Hr. formand, fru kommissær! Parlamentet vil snart bliveopfordret til at træffe en afgørelse om ændringen af programmet til løsning af et områdesproblemer som følge af dets afsides beliggenhed og ø-karakter (POSEI), der blev oprettetsom en reaktion på den afsides beliggenhed og ø-karakter af regionerne i EU's ydersteperiferi. Denne reform er ikke blot et resultat af behovet for at foretage en tilpasning tilden nye retstilstand som følge af Lissabontraktaten, men også – især – for at gøreanvendelsen af reglerne heri mere fleksibel.

Lissabontraktaten anerkender ulemperne og begrænsningerne i regionerne i EU's ydersteperiferi, og præcis derfor skal vi nu tilpasse og ajourføre den nuværende ordning underhensyntagen til udfordringerne i regionerne i EU's yderste periferi, hvad angår både densdimensioner og dens indhold. For så vidt angår Madeira, taler jeg specifikt om behovet forat fjerne hindringerne for eksport og søtransport af forarbejdede produkter, som begrænserudviklingen og væksten i landbrugsfødevareindustrien alvorligt. Især banandyrkning ertruet af markedernes gradvise åbning over for tredjelande, men det samme er vin- ogmælkeproduktion. Territorial samhørighed tager sigte på en harmonisk udvikling af EU'sregioner. Ændringen af POSEI skal også bidrage til dette.

Gerard Batten (EFD). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne fortælle Dem alle om den senesteudvikling vedrørende den europæiske arrestordre.

Mange er blevet udleveret, selv om der ikke findes reelle beviser mod dem. Domstolene ermagtesløse i forhold til at overveje beviser og kan ikke forhindre ubegrundet udlevering.Nu er der en ny spidsfindighed. Dr. Miguel-Ángel Meizoso, et medlem af min valgkreds,står for at skulle udvises til Spanien, ikke for en lovovertrædelse, som han er tiltalt for athave begået, men snarere for at skulle efterforskes for en lovovertrædelse, som han angiveligtmåske vil begå i fremtiden. Dr. Meizoso, der har boet i London i 20 år, står nu over for atfå sit liv sønderknust efter forgodtbefindende af en efterforskende dommer, som undersøgeren lovovertrædelse, der endnu ikke har fundet sted. Hvis nogen er i tvivl om dette, vil jegmed glæde sætte dem ind i sagen.

Hvornår tager Parlamentet hånd om og forhandler om de uretfærdigheder, der finder stedi den europæiske arrestordres navn?

Eduard Kukan (PPE). – (SK) Hr. formand! EU skal vedtage en grundlæggende holdningtil Belarus så hurtigt som muligt. Vi kan ikke kommunikere med et regime, hvor der erpolitiske fanger, og hvor civilsamfundet ikke har ytringsfrihed, eller der ikke er frie medier.

Situationen efter valget har vist, at Lukashenkos magt ikke er ubegrænset. EU bør udnyttedette og hjælpe landet med at vælte dette autoritære regime. Et særligt træk her er også depostkommunistiske landes ansvar, som er baseret på deres erfaring med regimer, der lignerregimet i Belarus.

Vores holdning skal derfor være principfast og grundlagt på værdier. EU skal også iværksættetiltag for at isolere de personer, der er ansvarlige for at forfalske stemmer, sætte en stopperfor kontakten med højtstående embedsmænd i regimet og indefryse deres aktiver.

På den anden side er der behov for at udvide den gruppe af venner, som foretrækker deværdier og principper, der er fælles i EU. Vi må så hurtigt som muligt tilbyde et alternativtil den aktuelle udvikling, for et land med et autoritært regime har ingen fremtid i Europa.

Constance Le Grip (PPE). – (FR) Hr. formand, fru kommissær! Jeg vil gerne bruge mitene minut på konvergens- og konkurrenceevnepagten. Eftersom vi nærmer os euroområdets


topmøde om nogle få dage – den 11. marts – mener jeg, at det er vigtigt at understrege, atidéen om en konvergens- og konkurrenceevnepagt i sig selv er en god og meget ønskværdigidé.

Lad os slå fast, at det er klart – i hvert fald for mig – at den udgave af konkurrenceevnepagten,der for øjeblikket drøftes, forhandles om og overvejes, ikke bare er endnu et dokumenteller endnu en lang liste over gode intentioner, som aldrig omsættes til handling, og detbliver den heller ikke. Det er en højtidelig erklæring om, at vi går et skridt videre med deøkonomiske aspekter af vores monetære union.

Den repræsenterer et fremskridt i retning af større konvergens mellem økonomierne ieuroområdet og mere politisk koordinering, særlig på områder, der hører undermedlemsstaternes kompetence, når de udgør en væsentlig faktor for at forbedre voreskonkurrencevne. Intensiteten af den globale økonomiske kamp betyder, at det er absolutafgørende, at vi øger konkurrenceevnen i denne af verdens regioner. Dette omfatter enoptrapning af kampen mod offentlig gæld, en stabilisering af vores valuta og en nøjeretilpasning af vores økonomiske og sociale systemer samt skattesystemer.

Der er på det sidste ofte blevet talt ondt om den mellemstatslige metode, og den er blevetsammenlignet med fællesskabsmetoden. Efter min mening er disse forhandlinger en kendesterile og meningsløse, og de har i hvert fald intet at gøre med vores medborgeresbekymringer. Ligesom hr. Van Rompuy mener jeg, at vi enten har en europæisk tilgangeller slet ingen tilgang.

Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! Der er vist tale om et unikt tilfælde,for jeg vil tale om præcis det samme emne. Formålet med "konkurrenceevnepagten" er atsamle økonomierne i euroområdet ved hjælp af vidtrækkende strukturreformer, oghovedmålsætningen er at øge konkurrenceevnen i euroområdet og styrke den internationaletillid til euroområdet. Selv om pagten omfatter en række nyttige mål, som bl.a. refererertil kampen mod underskud eller reformer af pensionssystemerne, skal vi væreopmærksomme på de risici, den medfører. For det første skaber den måde, som selveinitiativet blev præsenteret på, hvor regeringerne i de resterende lande ikke blev hørt, enfarlig præcedens. Det er faktisk en videreførelse af det stereotype, stille fransk-tyske parløb,som træffer afgørelse om de centrale EU-spørgsmål uden at spørge sine partnere om deresmeninger. For det andet er projektet i mange lande blevet modtaget som endnu et forsøgpå at skabe et Europa i to hastigheder, hvis kerne udgøres af de økonomisk mestkonkurrencedygtige lande. Initiativtagerne til pagten opfordrede ganske vist lande udenfor euroområdet til at deltage, men der er ingen tvivl om, at det bare var et taktisk træk. Ibetragtning af den mere protektionistiske stemning i mange lande i euroområdet kan manformode, at indførelsen af pagtens strenge krav resulterer i, at euroområdet bliver en trusselfor eller begrænsning af det fælles EU-marked.

Formanden. – Punktet er afsluttet.

22. Produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning (kortfattetforelæggelse)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Schaldemose for Udvalgetom det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse om revision af direktivet omproduktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning (2010/2085(INI))(A7-0033/2011).


Christel Schaldemose, ordfører. – (DA) Hr. formand! God aften til alle de kolleger, derstadigvæk er her i salen. Jeg skal sige lidt om den betænkning, vi har lavet i Udvalget omDet Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse. Vi har valgt at kalde den en betænkning omrevision af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning.

Årsagen til at vi har lavet denne initiativbetænkning er, at Kommissionen skal i gang meden revision af det generelle produktsikkerhedsdirektiv, og det var så en god anledning foros i Udvalget om Det Indre Marked til at komme med vores anbefalinger til, hvilket indholddenne revision af det generelle produktsikkerhedsdirektiv skulle have. Vi har valgt at delevores betænkning op i to dele. Vi kommer med nogle anbefalinger til, hvad der skal skemed markedsovervågningen i al almindelighed, men selvfølgelig også med nogle megetkonkrete anbefalinger til indholdet af en revision af den generelle produktsikkerhed.

Først og fremmest er det værd at nævne, at da vi fik det generelle produktsikkerhedsdirektivfor nogle år tilbage, var det en milepæl for produktsikkerheden i EU. Og direktivet erstadigvæk godt, men der er brug for forbedringer. De problemer, vi har i dag, er ivirkeligheden, at markedsovervågningen ikke er effektiv nok til at sikre, at de produkter,der er på det indre marked, er sikre nok. Vi anbefaler derfor i Udvalget om Det Indre Markedog Forbrugerbeskyttelse, at der bliver gjort en særlig indsats for at styrkemarkedsovervågningen i EU. Det er sådan, at der i en krisetid desværre er risiko for, atmedlemslandene ikke afsætter flere men snarere færre ressourcer til at sikremarkedsovervågning, og det er dybt problematisk, ikke bare for forbrugerne, men det erfaktisk lige så vigtigt for de virksomheder, som overholder de regler, vi har på det indremarked.

I forbindelse med arbejdet med denne betænkning har jeg talt med rigtig mangevirksomheder på det indre marked, hvoraf flere siger, at de aldrig har oplevet, at der harværet kontrol, markedskontrol eller markedsovervågning med de produkter på det indremarked, som de beskæftiger sig med. Dette er selvfølgelig problematisk, fordi det – hvisman har en ordentlig markedskontrol – for virksomhederne betyder, at vi også kan væresikre på, at der er et rimeligt konkurrenceniveau – altså at de, der snyder, rent faktisk bliversnuppet, og de, der laver et ordentligt og sikkert produkt, har mulighed for at være på detindre marked. Derfor er markedsovervågningen ganske afgørende – ikke alene forvirksomhederne men selvfølgelig også for forbrugerne. De konkrete forslag, vi har tilrevisionen af det generelle produktsikkerhedsdirektiv, er selvfølgelig i særlig grad rettetmod forbrugerne.

Vi synes, det er utroligt vigtigt at få styrket sporbarheden i forbindelse med de produkter,der er på det indre marked. Sporbarheden af produkter er ganske afgørende, hvis vi skalkunne tilbagekalde varer hurtigere. Vi mener også, at der generelt er brug for, atmedlemsstaterne handler og agerer hurtigere, når vi konstaterer, at der er farlige ellerproblematiske produkter på det indre marked. Desuden mener vi, at der er behov for isærat se på produkter, der kommer fra tredjelande, altså lande uden for EU. Der kommer etstigende antal produkter ind på det indre marked. Vi har brug for at sikre, at de rent faktiskoverholder de regler, vi har for det indre marked.

For at vi fremover kan være sikre på at lave en mere målrettet lovgivning, foreslår viendvidere i betænkningen, at der indføres en obligatorisk ulykkesstatistik på EU-plan, såvi mere målrettet kan finde ud af, hvor der er brug for lovgivning henne, baseret på hvaddet er for nogle ulykker, der sker med produkter på det indre marked. Det vil gøre, at vikan lave en mere præcis og mere målrettet lovgivning for at sikre produkter på det område,


hvor der er behov for det, uden at genere de virksomheder, som laver helt ordentligeprodukter.

Vi mener også, at der er brug for at kigge på de produkter, der sælges online. Vi kankonstatere, at der er problemer med dette. I hvert fald klager mange over, at produkter, derhandles online, ikke overholder de samme sikkerhedsregler som dem, man køber på detalmindelige marked. Vi mener selvfølgelig også, at der generelt er brug for, at vi er i goddialog med toldmyndighederne, bl.a. med henblik på at sikre bedre og mere sikre varer pådet indre marked.

Til allersidst skal jeg sige, at jeg selvfølgelig også selv havde håbet, at vi måske kunne haveset lidt mere på, hvordan vi kunne beskytte vores børn på det indre marked. Men dette varder ikke opbakning til i Udvalget om Det Indre Marked. Dette betyder, at vi ikke skal lavenogen særlige børnebeskyttelser, men generelt bare styrke vores produktsikkerhed.

Jeg vil slutte af med at sige til Kommissionen, at vi meget klart mener, at der er brug for enrevision af produktsikkerhedsdirektivet. Vi mener, at der er brug for en styrkelse afmarkedsovervågningen. Vi mener, der er brug for en sammenhængendemarkedsovervågning på det indre marked, så vi ikke har en opsplitning mellem forskelligelovgivninger. Vi mener, der er brug for én sammenhængende paraply til at sikre meremarkedsovervågning. Det handler helt banalt om, at borgerne skal kunne have tillid til devarer, der er på det indre marked, og virksomhederne skal have fair og lige konkurrencevilkårpå det indre marked. Med de ord vil jeg slutte og opfordre Kommissionen til meget hurtigtat gå i gang med revisionen af det generelle produktsikkerhedsdirektiv og samtidig opfordremedlemsstaterne til også at afsætte tilstrækkelige ressourcer til at sikre en ordentligmarkedsovervågning.

Lara Comi (PPE). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Tak til fru Schaldemose forvores konstruktive og udbytterige samarbejde.

Det aspekt, jeg gerne vil fremhæve her, er et, som jeg præsenterede i udtalelsen fra Udvalgetom Industri, Forskning og Energi, og som fru Schaldemose (som jeg gerne vil takke endnuen gang) støttede og vendte tilbage til i sin betænkning. Med andre ord, min opfordring tilKommissionen om at evaluere brugen af nye teknologier og materialer såsom mikrochipseller radiofrekvenser til at gøre det muligt at styrke identifikationen af produktet og hervedopfylde forbrugersikkerhedskravene på en omkostningseffektiv måde.

Det ville skabe fuldstændig sporbarhed, eftersom forbrugeren ville kunne finde ud af alleaspekter om produktet, med andre ord de forskellige produktionsfaser, materialekilder ogde ansvarliges identitet. Det ville også løse problemet med at finde et kriterium forbestemmelse af oprindelse og angivelse af, hvor et produkt er fremstillet. Af præcis denårsag har vi faktisk set, at det vildleder forbrugeren at definere et produkt som "fremstilleti Frankrig", når det kun er den sidste produktionsfase, der fandt sted i det pågældende land.

Derfor opfordrer jeg på det kraftigste kommissæren til at gå videre med denne anmodningfra Parlamentet, som i hvert fald taler på vegne af borgerne og forbrugerne i Europa.

Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! Jeg vil også gerne lykønske voreskollega med betænkningen. Jeg vil gerne takke hende for at godkende ændringsforslagenefra Udvalget om Industri, Forskning og Energi. Jeg vil gerne nævne betydningen afeuropæiske standarder, som forenkler indkøbsprocessen, uanset om den gennemføres påtraditionel vis eller elektronisk, og som sikrer respekt for bestemmelser omproduktsikkerhed.


Vi opfordrede Kommissionen og alle interessenterne til at sikre et økonomisk bæredygtigteuropæisk standardiseringssystem, også gennem offentlig-private partnerskaber og flerårigfinansiel planlægning, hvilket er af afgørende betydning for at sikre dette systems virkningog effektivitet. Vi understregede også behovet for stabilitet, forenkling af europæiskestandarder og kortere frister for udvikling af standarder. Vi opfordrede nationalestandardiseringsorganer til at forenkle standarderne ved at reducere antallet af referencertil andre standarder og ved at tilvejebringe brugervenlige retningslinjer.

Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Det er yderst vigtigt at være mereopmærksom på produktsikkerhedsstandarder, ikke blot for at forsvare produktionen, menogså for at forsvare forbrugerne. Vi kan ikke tillade, at standarderne bliver forenklet, og atden tid, der bruges på at udarbejde dem, bliver reduceret, da det vil udgøre en fare for denfulde garanti, som vores forbrugere har behov for. Vi må desuden ikke glemme de produkter,vi importerer, når vi ser på disse aspekter ved sikkerhedsstandarder. Det er også yderstvigtigt, at vi forsvarer "made in"-mærkningen. Derfor håber vi, at Kommissionen vil tagehøjde for disse aspekter af betænkningen samt de bidrag fra Udvalget om Industri, Forskningog Energi, som ordføreren har godkendt, og at vi endelig kan gøre lidt fremskridt iforbindelse med forsvaret af produkt-, producent- og forbrugersikkerheden.

Franz Obermayr (NI). – (DE) Hr. formand! Betænkningen omhandler store fremskridt,men det giver anledning til bekymring, at ca. 60 % af de anmeldte produkter trods direktivetom produktsikkerhed i almindelighed, trods direktivet om sikkerhedskrav til legetøj ogtrods RAPEX kommer fra Kina, og størstedelen af de farlige produkter kommer således fraet marked, der ikke kan kontrolleres af EU. Jeg håber, at det nye RAPEX-system vil væremed til at afhjælpe denne situation. EU skal stå fast for at beskytte forbrugerne og dereshelbred.

Det er særlig chokerende, at ca. en fjerdedel af de farlige produkter er produkter rettet modbørn. Dukker, vandpistoler, børnebestik, børnesæder – ifølge RAPEX i sidste uge. EUreagerer for langsomt i disse tilfælde. Det er først nu, at det er blevet forbudt at anvendebisphenol ved fremstilling af sutteflasker, selv om man har kendt til dets skadelige virkningi et år. Dette nævnte jeg i et spørgsmål til Kommissionen. Derudover indeholder direktivetom sikkerhedskrav til legetøj stadig intet forbud mod kræftfremkaldende produkter. Farligeprodukter skal endelig trækkes tilbage hurtigere og mere effektivt, og sporbarheden skalklart forbedres gennem hele produktionskæden.

Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! Igennem lang tid har vi her i Parlamentetledt efter mere effektive måder til at undgå, at et konstant stigende antal farlige produktergør deres indtog på markedet. Jeg er enig med betænkningens ordfører i, at lovgivningenskal ændres, og at det skal føre til en bedre samling af alle foranstaltninger, herunder enforbedret koordination af strafferetlig forfølgelse på medlemsstatsniveau. Jeg støtter ogsåforslaget om en forpligtelse til at foretage en risikoanalyse og rapportere om resultaterne,inden et nyt produkt sendes på markedet. I lyset af at størstedelen af de farlige produkterkommer fra tredjelande, mener jeg, at det er afgørende, at denne forpligtelse medtages iinternationale handelsaftaler, også før den pålægges de europæiske producenter. Jeg støtterendvidere de andre forslag og takker for den høje kvalitet af fru Schaldemoses betænkning.

Åsa Westlund (S&D). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Schaldemose for enfremragende betænkning. Jeg vil desuden gerne understrege, at der er brug for flereressourcer samt mere tilfældige produktsikkerhedskontroller. Som forbrugere kan vi altidlæse i aviser og andre former for medier, at forbrugerorganisationer har gennemført test


og altid har fundet produkter, der ikke opfylder kravene. Det underminerer forbrugernestillid og kan nogle gange være livstruende, især når det kommer til børn, der er ekstremtafhængige af, at de produkter, som sælges i butikkerne, er sikre at anvende.

Det vigtigste er efter min mening måske mangelen på kemisk sikkerhed. Mange produkterindeholder i dag kemikalier, som allerede er forbudt i EU. Det er meget svært for den enkelteforbruger at se dette på produktet. I den henseende skal medlemsstaterne gøre en ihærdigindsats og samarbejde tættere om at fjerne disse produkter fra markedet og forhindreaktører i at markedsføre produkter, når de indeholder farlige kemikalier.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Der var en megetinteressant diskussion om denne sag på medlemsstatsniveau, hvor jeg bør påpege, at næstenalle repræsentanter var kvinder.

Lad mig på vegne af Kommissionen lykønske Parlamentet med dets beslutning omrevisionen af direktivet om produktsikkerhed i almindelighed og markedsovervågning.Kommissionen glæder sig over denne beslutning og sætter meget stor pris på den højekvalitet af dens indhold.

Beslutningens konklusioner afspejler i høj grad Kommissionens hensigter om en revisionaf de almindelige bestemmelser om produktsikkerhed i EU. Vi har brug for klare og effektiverammer for markedsovervågning. Jeg er enig med alle i dette. Vi har brug for rammer, dersørger for et indre marked med sikre varer, som fungerer. Kommissionen har alleredegennemført omfattende høringer af en lang række interessenter med henblik på at fastlægge,hvordan dette mål bedst nås.

For at finde en sammenhængende løsning på tværs af forskellige sektorer er næstformandTajani og kommissær Dalli blevet enige om at arbejde sammen hen imod en konsolideringaf EU's regler om markedsovervågning. Kommissionen er fast besluttet på at sikre, at bådeforbrugere og virksomheder får gavn af EU's indre marked for sikre varer. Derfor vil vipræcisere og ajourføre eksisterende EU-bestemmelser om produktsikkerhed for at forbedrebeskyttelsen af forbrugernes sundhed og sikkerhed.

Vi skal være opmærksomme på vores finansieringsmuligheder og -margener, og vi skalogså respektere medlemsstaternes kompetenceområder, men bestemmelserne bør gøreos i stand til at identificere nye risici effektivt og derefter reagere hensigtsmæssigt på disse– og jeg er enig i, at der findes nye risici i de globale forsyningskæder. Jeg er også enig medParlamentet i, at vi skal være særlig opmærksomme på børneartikler.

Samtidig skal revisionen skabe mere lige konkurrencevilkår for EU's økonomiske operatørerog reducere unødvendige administrative omkostninger. Sammenhængen mellembestemmelserne om almindelig produktsikkerhed som fastlagt i direktivet omproduktsikkerhed i almindelighed og bestemmelserne i "varepakken" fra 2008 bør isærvære inden for vores rækkevidde. Der vil derfor blive indført klarereproduktsikkerhedsforpligtelser for de økonomiske operatører. De nuværende mekanismerfor samarbejde om og koordination af markedsovervågning på medlemsstatsniveau vilogså blive forbedret.

Endelig skal funktionsmåden for fællesskabssystemet for hurtig udveksling af oplysningerom farer i forbindelse med anvendelse af forbrugsgoder – RAPEX – styrkes. Dette systemer meget vigtigt og anvendes allerede i vores samarbejde med Kina og andre lande, men vier virkelig nødt til at styrke det for at imødekomme alle de nævnte udfordringer.


Næstformand Tajani og kommissær Dalli har til hensigt at fremlægge et fælles forslag tilenkle og sammenhængende EU-rammer for markedsovervågning. Jeg vil gerne endnu engang takke Parlamentet for denne rigtig gode beslutning.


Afstemningen finder sted kl. 12.00 tirsdag den 8. marts.


Ildikó Gáll-Pelcz (PPE), skriftlig. – (HU) Samarbejdet mellem de myndigheder, der eransvarlige for at håndhæve forbrugerbeskyttelsen, og bestemmelserne om produktsikkerheder af afgørende betydning for det indre markeds funktionsmåde. Markedsovervågningenog det hurtige varslingssystem RAPEX skal videreudvikles, og Ungarns erhvervsudøvereskal være særlig opmærksomme på at tilbagetrække farlige produkter fra markedet. Jegmener, at der er brug for en stærkere forbrugerdimension for at reducere opsplitningen afdet indre marked, forbedre detailmarkedets funktionsmåde og sikre, at forbrugerne kantræffe bedre beslutninger. Alt dette kunne spille en nøglerolle i forhold til at sikre de mestgrundlæggende europæiske værdier såsom integritet, åbenhed, solidaritet oggennemsigtighed. Jeg mener, at et stadigt større samarbejde mellem medlemsstaterne ogsåer af afgørende betydning for en effektiv funktion af markedsovervågninssystemet, og medhenblik på sammenhæng er det absolut nødvendigt at skabe en fælles fortolkning ogtilstedeværelse blandt markedsovervågningsmyndighederne. Myndighederne skal se detsom deres primære mål at samarbejde på et højt niveau, ikke blot med nationalepartnermyndigheder, men også med andre medlemsstater. Hvad angår dette mål, blev derf.eks. også for nylig indgået eller fornyet flere samarbejdsaftaler i mit land. I disse aftalerblev der lagt særlig vægt på spørgsmålet om samarbejde inden for markedsovervågning.For at opsummere skal vi vise vores borgere – ikke blot i ord, men også i handling – denværdi, som Europa skaber, og at EU i globaliseringens tidsalder er vigtigere end nogensinde.

23. Håndtering af H1N1-influenza (kortfattet forelæggelse)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Rivasi for Udvalget omMiljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om evaluering af håndteringen afH1N1-influenzaen i 2009-2010 i EU (2010/2153(INI)) (A7-0035/2011).

Michèle Rivasi, ordfører. – (FR) Hr. formand! Vi husker alle, at H1N1-influenzaen var enstor nyhed i 2009. De første tilfælde blev anmeldt for næsten to år siden – den 25. marts2009 – og WHO erklærede et alarmberedskab på niveau seks den 11. juni 2009.

Dette maksimale alarmberedskab fra WHO udløste en række tiltag i Europa, herunderaktivering af immuniseringskampagner i flere medlemsstater, som ikke blot var megetdyre, men som også var overvurderede i forhold til alvorsgraden af virussen, der, somWHO erklærede dengang i maj 2009, var moderat.

Hvad angår alvorsgraden, forårsagede denne influenza frem til slutningen af april 2010ca. 2 900 dødsfald i Europa. Med andre ord en meget lavere dødelighedsrate end iforbindelse med sæsonbetinget influenza, som hvert år er skyld i ca. 40 000-220 000dødsfald afhængig af året.

Samtidig lå de anslåede udgifter tæt på 1,3 mia. EUR i Det Forenede Kongerige og over700 mio. EUR i Frankrig ifølge den seneste beretning fra Revisionsretten.


Evalueringen af håndteringen af H1N1-influenzaen viser, at EU's og medlemsstaternesreaktion var ude af proportioner. Mine kolleger, som jeg gerne vil takke for deresændringsforslag, og jeg har derfor forsøgt at udarbejde en konstruktiv betænkning, derhar til formål at give de europæiske borgere fornyet tillid til deres sundhedsinstitutioner.

Betænkningen er opbygget omkring tre hovedemner, nemlig samarbejde, gennemsigtighedog selvstændighed.

For så vidt angår samarbejde, vil vi meget gerne understrege behovet for sammenhæng,effektivitet, uafhængighed og fleksibilitet. Fremtidige forebyggelsesplaner vedrørendeinfluenza f.eks. skal tages op til fornyet overvejelse med henblik på at opnå størresammenhæng og effektivitet og skal gøres tilstrækkeligt selvstændige og fleksible til atkunne tilpasses løbende på grundlag af de seneste tilgængelige oplysninger. Denne formfor fleksibilitet ville have sparet de offentlige kasser for en masse unødige udgifter. Samtidiger det vigtigt med en klar definition af rollerne og ansvarsområderne for de centrale aktører,der er ansvarlige for håndtering af sundhedsrisici. Definitionen af en pandemi skal revideres,således at den omfatter alvorsgraden og ikke blot tager hensyn til den geografiske spredning.WHO har underrettet os om, at de er i gang med dette. Samlede indkøb af vacciner er enmulighed, forudsat at producenterne fortsat bærer ansvaret for kvaliteten, sikkerheden ogeffekten af deres produkter. Regeringerne skal under ingen omstændigheder gøres ansvarligefor bivirkningerne af vacciner, som skal forestille at være sikre.

Hvad angår selvstændighed, har den hurtige godkendelsesprocedure fremhævet problemetmed mangel på tilgængelige videnskabelige data. Der skal gennemføres forskning i vaccinerog antivirale behandlinger, som er fuldstændig uafhængig af medicinalvirksomhederne.

Med hensyn til gennemsigtighed er der behov for fuldstændig gennemsigtighed i forbindelsemed evalueringen af lægemidler, som anvendes i sundhedsmæssige nødsituationer, og fuldadgang til de tilgængelige kliniske forsøg. Alle interesseerklæringer for de eksperter, derer ansvarlige for evalueringerne, skal offentliggøres. Der er én ting, som jeg beklager: Jegville have foretrukket, at de blev kontrolleret af de agenturer, som rekrutterer disse eksperter,men dette ændringsforslag blev ikke vedtaget.

Endelig vil jeg gerne fremhæve de sager om narkolepsi hos børn, som er blevet registrereti Finland og Sverige, efter at de var blevet vaccineret med GSK's H1N1-influenzavaccine.Disse sager kræver vores opmærksomhed.

I første omgang viser de tydeligt, at der stadig findes gråzoner, både i forbindelse medvaccinernes og hjælpestoffernes faktiske toksicitet og i forbindelse med mulige risici, somproducenterne selv indtil videre ikke kender til. Finland har indstillet brugen af dennevaccine, indtil der er flere oplysninger til rådighed. Dette er ikke i overensstemmelse medholdningen hos Det Europæiske Lægemiddelagentur, som i stedet har besluttet at ventemed at komme med nogen udtalelse om en begrænsning af brugen af denne vaccine, indtilder er flere oplysninger til rådighed. Jeg kunne godt tænke mig, at Kommissionen togsamme standpunkt som Finland. Det er på tide, at forsigtighedsprincippet for en gangsskyld kommer patienterne til gavn i stedet for altid at gavne for virksomhederne.

Anne Delvaux (PPE). – (FR) Hr. formand! Er vi klar til at håndtere en pandemi i Europa?Svaret er "ja, men". Under perioden med H1N1-influenza i 2009-2010 kunne vi semedlemsstaterne handle på egen hånd uden ret megen samhørighed eller endda solidaritet.

Som skyggeordfører i denne sag mener jeg, at det var nødvendigt at komme med dissebemærkninger, men frem for alt at gå et skridt videre, være konstruktive og træffe praktiske


foranstaltninger på vegne af vores borgere, der – det skal siges, og jeg tror, det er en af demest skadelige konsekvenser – uden tvivl har mistet en god portion tillid til budskaberneom folkesundhed.

Fru Rivasis betænkning, som vi stemmer om i morgen, tager højde for disse grundlæggendeprioriteter, der omfatter en systematisk styrkelse af samarbejdet mellem medlemsstaterne,en mere effektiv koordinering med europæiske sundhedsinstitutioner, en afklaring af deeuropæiske risikostyringsstrukturers rolle og en evaluering af de immuniserings- ogkommunikationsstrategier, som gennemføres i medlemsstaterne.

Det er derfor en god betænkning, og jeg lykønsker ordføreren. Vi skal dog selvfølgeligsikre, at den ikke falder for døve øren. Det er medlemsstaternes ansvar. De har flest beføjelserpå dette område, og derfor har de et stort ansvar over for vores medborgere.

Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Under den pandemiske influenza i2009 var EU's medlemsstater dem, der var bedst forberedt. Samtidig er jeg fuldstændigenig med taleren før mig – der var ingen form for koordinering medlemsstaterne imellem.Dette kan have fremprovokeret den interne krise i mit land, selv om det lykkedes dentidligere socialistiske regering, som sad ved magten på det tidspunkt, at håndtere epidemien.Der findes dog ikke nogen venstre- eller højreorienteret H1N1-virus. Den skal bekæmpesved en fælles indsats. Jeg er helt enig i betænkningens indhold i forhold til, atmedlemsstaterne skal koordinere indkøbet af vacciner, udveksle oplysninger og skabestørre gennemsigtighed. Vi skal ikke blot udveksle oplysninger om epidemiens geografiskespredning, men også om dens alvor og dødelighedsraten. Hvis det lykkes os, kan vi ifremtiden tage betydelige skridt på dette område for at...

(Formanden afbrød taleren)

Marina Yannakoudakis (ECR). – (EN) Hr. formand! For over et år siden samledes engruppe parlamentsmedlemmer, ordføreren og jeg selv i Bruxelles til et uformelt møde medet fælles mål – at gøre noget ved H1N1.

Som mødet skred frem, kunne jeg konstatere, at vores mål var det samme, men at vi havdeforskellige tilgange. Initiativbetænkningen gav Parlamentet mulighed for at træffe positiveforanstaltninger i forbindelse med forberedelserne på en epidemi. Jeg er bange for, atchancen er forspildt.

Der er mange af punkterne i denne betænkning, som er af tvivlsom værdi. Der stilles forslagom, at ECDC skal spille en rolle, som ikke kan lade sig gøre, og det kan medføre en falsktryghedsfølelse. Det, der var brug for, var en erfaringsbaseret tilgang og et fundament, somder kunne bygges videre på. Det, vi fik, var til dels en betænkning, hvor der bliver pegetfingre, hvilket jeg frygter, vil frastøde mange af interessenterne. Det, vi fik, var enbetænkning, som var mere politisk end praktisk.

João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! En af de erfaringer, vi skal tage med osfra problemerne med at håndtere H1N1-influenzaen, er, at vi skal anerkendenationalstaternes behov for offentlige sundhedssystemer samt udvidelsestjenester på detoffentlige sundhedsområde, der kan gribe ind på en lang række områder. Disse områderkan f.eks. være evaluering af oplysninger om anbefalede lægemidler i forbindelse med ensundhedskrise, særlig i pandemiske situationer, og udarbejdelse og evaluering afvidenskabelige undersøgelser – uafhængigt af lægemiddelindustrien – af anbefaledemålgrupper vedrørende effektiviteten, sikkerheden og forholdet mellem risici og fordeleved vacciner og antivirale lægemidler. Det er også vigtigt at styrke evnen til at håndtere og


foregribe risici og evnen til forskning og udvikling på disse områder samt i forbindelsemed offentlige sundhedsforanstaltninger. Endelig er det ligeledes vigtigt at forbedresamarbejdet mellem de forskellige nationale tjenester og mellem disse tjenester og relevanteinstitutioner og organisationer på internationalt og regionalt niveau.

Jaroslav Paška (EFD). – (SK) Hr. formand! I april 2009 kom de første meldinger omsvineinfluenza hos mennesker i Mexico. To måneder senere erklæredeVerdenssundhedsorganisationen (WHO) en influenzapandemi.

Det katastrofescenario, som blev præsenteret af sundhedsmyndighederne, herunder WHOog Det Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme (ECDC), førtetil en situation, hvor landene begyndte at kæmpe med hinanden for at få flest muligt vaccinerså hurtigt som muligt med henblik på at beskytte deres borgere.

I overensstemmelse med WHO's og ECDC's anbefalinger købte Slovakiet også over1 mio. vacciner, som blev leveret i starten af 2010. Men da den øverste læge i RepublikkenSlovakiet opfordrede befolkningen til at blive vaccineret, blev det en vittighed, og ingentroede på ham. De troede ikke på ham, og de troede heller ikke på vores berømtesundhedsorganisation, ECDC. På det tidspunkt vidste alle, at H1N1-virussen ikke udgjordeså stor en risiko, som den så ud til i starten. WHO og ECDC forholder sig imidlertid fortsatstædige og tavse.

Ingen revurdering af situationen, ingen yderligere anbefalinger, ganske enkelt ingenting…


Anna Záborská (PPE). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke fru Rivasi for enudtømmende betænkning. Hun har afdækket sundhedssystemernes svage punkter, ikkeblot på europæisk plan, men også på globalt plan.

Betænkningen indeholder også en lang liste over foranstaltninger, som skal vedtages forat undgå en gentagelse af situationen i 2009-2010. Det, der skete i forbindelse mederklæringen af H1N1-influenzapandemien, er en skandale.

EU's medlemsstater, herunder Slovakiet, spildte flere hundrede millioner euro på at bevise,at de beskyttede deres borgere mod en ikkeeksisterende trussel. Det ville være interessantat finde ud af, hvem der fik gavn af dette, for ikke at nævne hvem der tager ansvaret forden efterfølgende situation.

Det eneste, betænkningen efter min mening manglede, var et forslag om, hvordan manindfører personligt ansvar i sundhedssystemet. Det er måske ikke fatalt at kaste ansvaretfra sig, men det spreder sig trods alt hurtigere end influenza.

Åsa Westlund (S&D). – (SV) Hr. formand! Jeg tror, at vi alle kan blive enige om, at detvar meget forvirrende med forskellige anbefalinger i de forskellige medlemsstater. I Udvalgetom Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed fik vi f.eks. besøg af den svenske minister– som på det tidspunkt var formand for Rådet – der skulle beskæftige sig med dette emnesamme dag, som vi fik besøg af direktøren for Det Europæiske Center for Forebyggelse afog Kontrol med Sygdomme, og disse to personer sagde nogle vidt forskellige ting. Den eneanbefalede at vaccinere børn, og den anden sagde, at det ville være farligt for børn at blivevaccineret.

Det var ekstremt forvirrende og meget modstridende for forældrene, som søgte pålideligeoplysninger. Det var imidlertid også meget forskelligt, hvordan emnet blev håndteret ud


fra et praktisk synspunkt i medlemsstaterne. I mit land var der en stor efterspørgsel eftervacciner, hvilket medførte ekstremt kaotiske scener uden for sundhedscentrene. Desundhedscentre, der var åbne, manglede vacciner, og de sundhedscentre, der var lukkede,havde enorme lagre af vacciner. Vi skal kigge nærmere på selve gennemførelsen.

Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! I dag kan vi set i bakspejlet se, at udgifternepå flere tusinde milliarder euro i kampen mod H1N1-virussen var overdrevne i betragtningaf den reelle alvor af influenzaudbruddet. Som læge mener jeg, det er meget sigende, atdødelighedsraten i Polen, hvor regeringen ikke bukkede under for presset om at gennemføreet nationalt vaccinationsprogram, ikke var højere end i lande med en storvaccinationsdækning. Jeg vil gerne takke fru Rivasi for denne nyttige betænkning, og jeghåber, at medlemsstaterne og alle de internationale organisationer har taget ved lære afden. Især med hensyn til, at lægemidler bør indkøbes i fællesskab. Og endnu mere vigtigthåber jeg, at de forbedrer metoderne til evaluering af epidemiologiske statistikker, og atde genopretter befolkningens tro på de anbefalinger, som EU kommer med til sine borgere.

Edite Estrela (S&D). – (PT) Hr. formand! Der er allerede blevet udtrykt tvivl omkringH1N1-influenzavaccinen her. Det er naturligt, at offentligheden stiller spørgsmål og er enlille smule mistænksomme, eftersom der i 2009 var en reklamekampagne i allemedlemsstaterne, der blev foretaget store investeringer i vacciner, ogVerdenssundhedsorganisationen erklærede en pandemi, og derefter lader det til, atsituationen har ændret sig fuldstændig. Med andre ord blev H1N1-influenzaen nærmestikke nævnt i 2010. Det er derfor naturligt, at befolkningen spørger, om vi malede fandenpå væggen dengang, eller ikke tager det tilstrækkelig alvorligt nu. Spørgsmålet er…


Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Hr. formand, fru kommissær! Det var heldigt, atepidemien ikke forløb, som vi havde frygtet, og forårsagede en masse dødsfald. Hvert enkeltdødsfald er tragisk nok.

Jeg vil gerne takke alle dem, der har deltaget i denne forhandling. Denne forhandling harafspejlet situationen i EU meget tydeligt. De nationale erfaringer er meget forskellige. Vihar forskellige sundhedssystemer. Sundhedsplejens struktrur og tilvejebringelse er ennational sag, men i forbindelse med en epidemi eller en pandemi skal vi arbejde sammenpå europæisk niveau. Vi har set, at vi stadig har en masse at lære og en masse at indhentepå mange områder.

Som det allerede er blevet nævnt mere end en gang i dag, skal vi under alle omstændighedergenvinde befolkningens tillid. Håndteringen af H1N1-situationen har vist, at der er manglerher. Vi har fremover brug for en bedre koordinering.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takkeordføreren, fru Rivasi, for denne betænkning, som virkelig er et værdifuldt bidrag til voresindsats for at tage ved lære af pandemien i 2009. Jeg er enig med Dem i, at vi skal tage vedlære af denne pandemi, og i, at vi skal foretage en kritisk vurdering af vores reaktion. Forat sikre at Europas borgere er beskyttet mod sådanne sundhedstrusler, skal vi forbedrevores beredskabsplan for håndtering af lignende grænseoverskridende sundhedstrusler.

EU havde allerede uafhængige kapaciteter og eksperter i pandemisk influenza. Påforskningsområdet alene har Kommissionen finansieret over 50 projekter vedrørendeinfluenza siden 2000, en investering på 150 mio. EUR. Vores agenturer, Det EuropæiskeCenter for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme og Det Europæiske


Lægemiddelagentur, kom med videnskabelig rådgivning til EU og medlemsstaterne underpandemien.

Derudover hjalp Kommissionens tjenestegrene aktivt medlemsstaterne med at håndteretruslen gennem EU's Udvalg for Sundhedssikkerhed. Jeg må dog tilstå, at forskelligeevalueringer af vores reaktion samt Parlamentets betænkning har påvist en række manglerog udfordringer, som der skal tages fat om.

Disse omfatter indkøb af pandemiske vacciner, behov for en bedre koordinering afvaccinationsstrategierne, behov for større fleksibilitet i vores beredskabsplaner og behovfor bedre kommunikation med offentligheden. Kommissionen er med støtte fra devidenskabelige institutioner og medlemsstaterne – fordi den her deler kompetencerne medmedlemsstaterne – engageret i at gøre fremskridt på disse områder.

Vi tager udfordringerne op i forbindelse med to tiltag. For det første vil Kommissioneninden årets udgang præsentere et sundhedssikkerhedstiltag, som styrker voreskoordineringskapacitet, og for det andet vil Kommissionen også indføre en fællesmekanisme for indkøb af pandemiske vacciner og antivirale lægemidler for demedlemsstater, der ønsker at deltage. Det vil styrke solidariteten i EU og sikre etminimumsniveau for ligelig adgang til vacciner. Det vil også styrke vores købekraft i forholdtil at opnå bedre kontraktvilkår.

Kommissionen glæder sig over den støtte til disse tiltag, som ordføreren giver udtryk for.Kommissionen har også planer om at finansiere yderligere forskning i adfærdsaspekter ogkommunikationsstrategier, navnlig for at forbedre vaccineopdateringerne.

Med hensyn til de fremsatte spørgsmål om gennemsigtighed og selvstændighed anser vidisse for at være meget vigtige, og jeg mener virkelig, at vi skal gøre noget her.Kommissionen og de relevante institutioner vil arbejde sammen om at forbedre voresprocedurer for interesseerklæringer og potentielle interessekonflikter.

Vi mener, at vi fortsat skal samarbejde om at nå vores fælles mål og sikre, at vi er bedreforberedt, med henblik på at beskytte vores borgere mod fremtidige sundhedstrusler.




János Áder (PPE), skriftlig. – (HU) Det vigtiste, vi har lært af den velkendte H1N1-skandale,er, at befolkningens tillid er blevet rystet. Verdenssundhedsorganisationen slog falsk alarmog tvang med sine hysterifremkaldende prognoser medlemsstaterne til at iværksætte tiltag,som var ude af proportioner i forhold til den kendte og oplevede alvor af H1N1-epidemien.I sidste ende var der på verdensplan betragtelig færre, som blev syge og døde afH1N1-influenzaen end af almindelig sæsonbetinget influenza, selv om enkelte lande brugteutrolige offentlige summer på at købe vacciner, der var op til to til tre gange dyrere endalmindelige vacciner. Det er her værd at nævne Polen. Myndighederne vaccinerede ikkebefolkningen mod H1N1, og alligevel var dødelighedsraten ikke højere end i lande, hvisbefolkninger var blevet vaccineret. Dette skete i en sammenhæng, hvor vaccineproducentenpå trods af enorme profitter havde den frækhed at nægte at tage ansvar for vaccinensbivirkninger. Det er helt og aldeles skandaløst at drive rovdrift på folks frygt og deresansvarlighedsfølelse over for deres familier og kære udelukkende på baggrund af enforagtelig grådighed efter profitter. Det forhold, at WHO faktisk hjalp i hele denne sag og


kom med ubegrundede advarsler om en pandemi, kræver en resolut indsats af EU. Der skaltages ved lære, og EU skal have en større grad af selvstændighed i forbindelse medevalueringen af sager, hvor der er mulighed for en epidemi i stil med H1N1. Det kan trodsalt være, at det en dag ikke er falsk alarm.

Sergio Berlato (PPE), skriftlig. – (IT) Medlemsstaterne og EU-institutionerne hargennemført en række dyre foranstaltninger, der i mange tilfælde har været helt ude afproportioner med den reelle alvor af H1N1-influenzaen. Ifølge beregninger foretaget afDet Europæiske Center for Forebyggelse af og Kontrol med Sygdomme forårsagedeH1N1-influenzaen omkring 2 900 dødsfald i 2009. Disse tal er betydeligt lavere end deofficielle beregninger af dødsfald forårsaget af sæsonbetinget influenza alene og et bevispå den moderate alvor af denne influenza-virus.

Derfor beder jeg indtrængende om, at der rettes den størst mulige opmærksomhed moddette område, så Verdenssundhedsorganisationen (WHO) kan foretage en revision ogudarbejde en ny definition af kriterierne for, hvornår der skal udsendes et globaltpandemivarsel, hvori der ikke alene tages højde for sygdommens geografiske spredning,men også for dens ondartethed. Derudover afslører en analyse af EU's håndtering afH1N1-krisen for mig klart, at der er behov for at styrke samarbejdet mellemsundhedsmyndigheder i medlemsstaterne og EU-institutionerne.

Jeg mener, at det for at afgøre, om et forsøg er vellykket eller ej, er af afgørende betydningat gennemføre undersøgelser af vacciner og antivirale midler, som er uafhængige afmedicinalvirksomhederne, , og jeg er derfor fuldstændig enig i ordførerens anmodningom at offentliggøre navnene på alle de eksperter, som de europæiske sundhedsmyndighederkonsulterer.

Jolanta Emilia Hibner (PPE), skriftlig. – (PL) I vurderingen af epidemiologiske risici børman benytte sig af uafhængige eksperter, dvs. som er uden tilknytning tilmedicinalvirksomhederne. Det er vigtigt, at EU foretager uafhængige vurderinger afalvorsgraden af AH1N1-influenzaen og den deraf følgende risiko. Vi skal ikke udelukkendesætte vores lid til eksperter, der er finansieret af medicinalvirksomheder.

Et andet overraskende aspekt er den hurtige procedure, der blev anvendt til at tillade salgaf vacciner mod H1N1, som ikke var blevet tilstrækkelig testet og undersøgt. I 2009vurderede medicinalvirksomhederne risikoenved virusset til at være meget høj, men denviste sig at være mindre farlig end almindelig influenza. Tilbage i maj 2009 rapporteredeWHO, at virusset ikke var så farligt. Imidlertid bukkede mange lande under for presset pågrund af de modstridende oplysninger og købte millioner af dyre vacciner, der aldrig erblevet anvendt, og som på nuværende tidspunkt er blevet ubrugelige. Der er brug for meregennemsigtighed i EU-institutionerne inden for sygdomskontrol og en revision af deeksisterende procedurer. Større og tættere samarbejde landene imellem er ligeledesafgørende for at styrke vores forhandlingsposition i forbindelse med vaccinekøb.

Jeg vil gerne nævne, at mit hjemland, Polen, fra starten har været et foregangseksempelved ikke at gå i panik og ved at kræve garanti for vaccinernes sikkerhed.

Bogusław Sonik (PPE), skriftlig. – (PL) Arbejdet med betænkningen om håndteringenaf A/H1N1-viruspandemien i 2009-2010 tog næsten et år. Diskussionen, som blev indledti Parlamentet, blev afsluttet af en initiativbetænkning af Udvalget om Miljø, Folkesundhedog Fødevaresikkerhed om svineinfluenza, der fremhævede etiske fejl og procedurefejl, somopstod under bekæmpelsen af sygdommen.


Vi var bekymrede over, hvordan medicinalvirksomhederne offentliggjorde spørgsmåletom svineinfluenza, idet de præsenterede virusset som værende meget farligt og smitsomt.Virusset viste sig at være langt mindre farligt end almindelig influenza. Antallet af dødsfaldendte på 2 900, mens det anslåede antal dødsfald, der kan tilskrives sæsonbetinget influenza,er 40 000 om året.

I betænkningen om evaluering af håndteringen af H1N1-influenzaen i EU kræves det, atEU skal være uafhængig i udviklingen af egne vurderinger af alvoren bag trusler og de risici,der opstår i deres kølvand, i stedet for at stole på forskning foretaget af eksperter, derfinansieres af medicinalvirksomheder. Samtidig afføder den mistænkeligt hurtige procedure,der blev anvendt til at indføre vacciner mod H1N1 på markedet uden tilstrækkelige testog undersøgelser, også kritik.

Jeg vil gerne understrege behovet for øget gennemsigtighed i EU-institutionernes aktiviteterinden for sygdomshåndtering, en revision af eksisterende procedurer og ændring af dem,så de bliver mere fleksible, og man undgår interessekonflikter blandt evaluatorer ogbeslutningstagere. Jeg opfatter det som en prioritet, at landene skal arbejde sammen for atstyrke deres forhandlingsposition, når de køber lægemidler. Jeg ønsker imidlertid at bevarefrivillighedsprincippet i købet af vacciner.

Artur Zasada (PPE), skriftlig. – (PL) Jeg vil gerne lykønske fru Rivasi med den grundigebetænkning. Jeg er enig i, at der skal udvikles et system, der gør det muligt præcist at fastslårisikoen ved og styrken af virusset, så vi i fremtiden undgår udgifter, som er ude afproportioner med truslen. Jeg er meget glad for, at den polske regering ikke er gået i panikpå dette område, eller måske snarere ikke er faldet for medicinalvirksomhederneslobbyarbejde.

Jeg mener især, at det er vigtigt, at eksperter og forskere, der kommer med udtalelservedrørende behovet for at købe lægemidler eller vacciner, er fuldstændig uafhængige afmedicinalvirksomhederne. Jeg støtter ordførerens forslag om, at eksperter, der arbejder iden farmaceutiske sektor, konsulteres, men udelukkes fra beslutningstagningen. Jegbemærker med beklagelse, at millioner af vacciner stadig ligger ubrugte hen i vissemedlemsstater. Dette har resulteret i store økonomiske tab, og disse midler kunne haveværet brugt bedre og mere effektivt til at beskytte de europæiske borgeres sundhed.

24. Begrænsning af uligheder på sundhedsområdet (kortfattet forelæggelse)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Estrela for Udvalget omMiljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed om begrænsning af uligheder påsundhedsområdet (2010/2089(INI)) (A7-0032/2011).

Edite Estrela, ordfører. – (PT) Hr. formand! Jeg vil gerne starte med at takkeskyggeordførerne for deres samarbejde og for det arbejde, vi har udført sammen, og medat takke ordførerne for udtalelserne fra Udvalget om det Indre Marked ogForbrugerbeskyttelse og Udvalget om Kvinders Rettigheder og Ligestilling . Alle bidrag harværet meget nyttige.

Uligheder på sundhedsområdet er forskellige fra land til land og fra region til region. Deer forbundet med økonomiske og sociale betingelser og kan forværres på grund af køneller kultur. Med andre ord hænger uligheder på sundhedsområdet ikke alene sammenmed adgangen til sundhedspleje, men også med så forskellige faktorer som livsvilkår, bolig,uddannelse, erhverv, indkomst og livsstil. Selv om der har været en vis fremgang, er der


stadig store uligheder i de 27 medlemsstater. F.eks. vekslede den forventede levetid vedfødslen for mænd i 2007 14,2 år mellem EU's medlemsstater, mens det tilsvarende tal forkvinder var 8,3 år (Eurostat). Sundhed og forventet levetid hænger stadig sammen medsociale betingelser og fattigdom, og når fattigdom kombineres med andre former forsårbarhed, f.eks. hvis en person er barn, ældre, handicappet eller tilhører en minoritet,stiger risikoen for uligheder på sundhedsområdet yderligere.

Uligheder på sundhedsområdet starter tidligt i livet og fortsætter ikke bare ind ialderdommen, men til efterfølgende generationer, og det er derfor, dette emne er så vigtigt,og det er derfor, behovet for at finde en løsning er så akut. Den nuværende situation meden global krise har en tendens til at forværre situationen. Krisen har tydeligvis en alvorligindvirkning på sundhedssektoren i en række medlemsstater, både hvad angår udbud ogefterspørgsel. På udbudssiden kan krisen føre til en reduktion af finansieringsniveauet forfolkesundhed og samtidig føre til øget efterspørgsel på sundhedsydelser.

Krisen har afsløret, at visse mennesker har haft en ubegrænset indtjening, og denne mangelpå retfærdighed har været med til at øge forskellen mellem den rige minoritet og den fattigemajoritet. Krisen kan derfor også ses som en mulighed for at bekæmpe uligheder gennemmodige tiltag til fremme af lighed. Hvis vi ikke tager ved lære, og hvis vi begrænser os tilkun at ændre nogle få ting, så alt bliver ved det samme, øger vi uligheden. Som vi har set,er ulige samfund ustabile samfund.

Adskillige medlemsstater har gennemført tiltag for at afbøde virkningen af den økonomiskekrise på sundhedssektoren i deres genopretningspakker ved at investere isundhedsinfrastrukturen og dermed optimere finansieringen til sundhedssektoren ogomstrukturere og omlægge sundhedssystemet. Det er af afgørende betydning, at enreduktion af uligheder prioriteres på alle politiske handlingsniveauer. Derfor hilser jegKommissionens forslag velkommen.

Jeg vil dog gerne henlede opmærksomheden på nogle af forslagene i min betænkning, isærforslagene om at fokusere på de sårbare gruppers behov, herunder dårligt stillede grupperaf indvandrere og folk, der tilhører etniske minoriteter, børn og unge og mennesker medhandicap. Vi skal afbøde virkningen af den økonomiske krise på sundhedssektoren genneminvesteringer i infrastruktur. Jeg finder det af afgørende betydning at give børn og gravidegaranti for gode sundhedsbetingelser. Jeg mener også, at der under samhørighedsfondenog strukturfondene bør ydes støtte til projekter til håndtering af faktorer, der medvirkertil uligheder på sundhedsområdet. Sagt på en anden måde: Vi skal bygge en bedre, mereretfærdig fremtid for kommende generationer.

Zuzana Roithová (PPE). – (CS) Hr. formand! I de senere år har vi været aktivt involvereti at støtte innovativ medicin. Derfor hilser jeg denne betænkning velkommen, idet der iden fokuseres på sårbare grupper og deres adgang til behandling og forebyggende pleje.Det er efter min mening af helt afgørende betydning. Der er selvfølgelig mange punkter ibetænkningen, som er i strid med subsidiaritetsprincippet for medlemsstaterne. Jeg tagerf.eks. på det kraftigste afstand fra ordlyden i punkt 25, eftersom abort ikke bør anvendessom prævention. Punkt 26, 29 og 53 er ligeledes problematiske. Jeg vil også gerneunderstrege, at forskellen i den forventede gennemsnitlige levealder i de 27 medlemsstaterkun delvis skyldes forskellige standarder inden for sundhedspleje og adgangen til den. Derer også forskel på folks generelle levestandard og livsstil og graden af udvikling i det land,de lever i, og det har større betydning i denne henseende. Disse forskelle skal afhjælpesgennem udviklingsprogrammer, der finansieres af EU.


Silvia-Adriana Ţicău (S&D). – (RO) Hr. formand! Den nuværende økonomiske ogfinansielle krise har ramt sundhedsydelserne hårdt, idet mange medlemsstater har skåretned på budgetterne for folkesundhed. Nogle har endda besluttet at lukke hospitaler i mindrebyer eller kun at gennemføre et lille antal operationer. Især er patienter, der lever ilanddistrikter eller isolerede steder, tvunget til at rejse mange kilometer for at modtagespecialiserede sundhedsydelser. Derfor findes der ikke alene uligheder på sundhedsområdetmedlemsstaterne imellem, men også mellem regionerne i de enkelte medlemsstater.

Ved at skære i budgetterne for nationale sundhedsprogrammer bringer man adgangen tilde nyeste og mest effektive behandlinger i fare. Derudover betyder mindre tilskud til vissebehandlinger, at patienterne ikke kan fortsætte behandlingen, hvilket har langt værrekonsekvenser for deres sundhed. Uligheder i det europæiske sundhedssystem gør, atsundhedspersonale udvandrer til andre medlemsstater for at udøve deres erhverv. Derformå Kommissionen …


Ilda Figueiredo (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Den aktuelle situation medsparepolitikker, der først og fremmest er antisociale politikker, og nedskæringer i offentligesundhedsinvesteringer i særdeleshed er helt tydeligt et stigende problem påsundhedsområdet, når det gøres dyrere at få adgang til offentlige sundhedsydelser , prisenpå medicin stiger, også til kroniske sygdomme, og transportstøtten til patienter i områderuden offentlig transport til behandling og konsultationer fjernes gennem nedskæringer itilskud, alt sammen for at mindske det offentlige underskud. Ulighederne påsundhedsområdet stiger i landene i EU, især i mit land, Portugal. De mennesker, der er mestudsatte, får sværere og sværere ved at opnå adgang til sundhedspleje, og netop derfor erfine ord ikke nok: det, vi har brug for, er …


Nicole Sinclaire (NI). – Hr. formand! Sundhedspleje bør være det vigtigste for enhvermedlemsstat, men Parlamentet ønsker selvfølgelig at udarbejde love for hele EU. Men detsynes ikke i stand til at foregå med et godt eksempel.

Nogle af Dem har måske – og mange af Dem har måske ikke – læst avisen Sunday Timesfra i går, hvor der blev skrevet om Europa-Parlamentets medlemmers sundhedsfordele.Min kollega, fru Figueiredo, har netop talt om budgetnedskæringer, og om hvordan de harskabt yderligere uligheder på sundhedsområdet. Alligevel gav EU og Europa-Parlamentetsmedlemmer sig selv en stigning på 36 % på sundhedsområdet sidste år, således at f.eks.behandling af aldringstegn, termiske bade osv. bliver betalt. Men når vi i denne uge talerom ulighed for kvinder, er der en statistik, som springer i øjnene. I Det Forenede Kongerigekan en kvinde f.eks. kun få fertilitetsbehandling en enkelt gang, altså i én cyklus, mensEuropa-Parlamentets kvindelige medlemmer og deres familie kan modtage behandling ifem cyklusser. Helt ærligt, hvis man ønsker lighed …


Anna Záborská (PPE). – (SK) Hr. formand! Alle personer er unikke med egne evner,prioriteter og levemåder. Det er på baggrund af denne naturlige ulighed, at vi findermotivationen til at gøre det bedre – en motivation, der er drivkraften bag økonomien.


Forsøget på at udrydde uligheder på sundhedsområdet har imidlertid mere medmedmenneskelighed end med økonomi at gøre. Det har det, fordi alle er lige, når detkommer til sygdom og lidelse. Vi må ikke gøre lidelse til en forretning.

Det er derfor, læger aflægger lægeløftet. Tanken om at udligne uligheder påsundhedsområdet er baseret på værdien af menneskeliv. En ubetinget ret til abort, hvilketforsvares i denne rapport, underminerer imidlertid denne værdi.

Det offentliges obligatoriske finansiering af aborter ændrer sundhedsplejen fra at være enmoralsk pligt til i stedet at blive en retmæssig luksus.

Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Selv i dagens EU er derstadig uligheder på sundhedsområdet med hensyn til adgang til ydelser, behandling ogsociale faktorer, og det nødvendiggør en integreret løsning.

Årsagerne til disse uligheder kan i mange tilfælde undgås og er urimelige, fordi de skyldesdiskriminerende faktorer som den enkeltes begrænsede økonomiske kapacitet. Jeg mener,at en begrænsning af uligheder på sundhedsområdet bør være en grundlæggende prioritetfor EU ud fra en tilgang om "sundhed i alle politikker" og dermed pleje af højere kvalitetfor alle.

I de kommende måneder vil Parlamentet drøfte revisionen af direktivet om anerkendelseaf erhvervsmæssige kvalifikationer. Det er en passende lejlighed til at indføre en forbedretmekanisme, der kan håndtere nødstilfælde uden nogen form for forskelsbehandling.

Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Der er flere aspekter i det her.

Et af dem, jeg gerne vil nævne, er, at den bedste måde at udligne uligheder påsundhedsområdet på, faktisk er at gøre folk sundere. Jeg er glad for, at jeg inden jul sammenmed nogle kolleger fik en skriftlig erklæring igennem Parlamentet med det formål inden2020 at gøre 100 millioner mennesker i EU mere aktive gennem sport osv. Jeg ser fremtil Kommissionens forslag på det område.

For det andet er jeg glad for at kunne sige, at der er blevet dannet en ny regering i mit land– en PPE-regering med socialister – der som et af sine primære mål har universelsundhedsforsikring. Tanken er, at pengene skal følge patienten, og at patienten efter behovskal have adgang til sundhedspleje, uanset status, formue eller noget som helst andet. Jeger sikker på, at den bliver en succes. Den er baseret på den hollandske model, og vi er megettilfredse med den.

Karin Kadenbach (S&D). – (DE) Hr. formand, hr. kommissær! Emnet er i dag"begrænsning af uligheder på sundhedsområdet". Dette er en yderst ambitiøs opgave. I dennuværende situation kan jeg godt frygte, at vi på europæisk niveau på alle områder er medtil at øge disse forskelle, disse uligheder, endnu mere i de kommende år og årtier. Dethandler ikke kun om reelle forringelser af sundhedsplejen, men også om faldende socialestandarder, om mindsket adgang til uddannelse og om at gøre det vanskeligere at få enuddannelse. Når alt kommer til alt, ved vi, at jo lavere uddannelsesniveauet er, og jo fleresociale problemer der er, desto større er fattigdommen også. Vi ved også, at fattigdom gørfolk syge.

Jeg beder Kommissionen om at gøre det klart, også selv om det er nødvendigt at konsolidereEU-budgettet og de nationale budgetter, at vores manglende investeringer i sundhed, isociale ydelser og i uddannelse i dag vil koste os dyrt i fremtidens sundhedssystem.


Elena Oana Antonescu (PPE). – (RO) Hr. formand! Uligheder på sundhedsområdet eren stor udfordring for EU's forpligtelser vedrørende solidaritet, social og økonomisksamhørighed, menneskerettigheder og lige muligheder. Derfor skal sundhedsfaktorenindgå i alle EU-politikker. Medlemsstaterne skal tilskyndes til at lade sundhed som principvære en del af alle politikker og nye handlingsplaner på alle områder, så ulighederne kanmindskes, og der kan skabes et højt niveau af sundhedsbeskyttelse.

Jeg støtter kravet om at få et sæt specifikke indikatorer, der kan bruges til at overvågeuligheder på sundhedsområdet, og sammenlignelige indikatorer, som de nationalemyndigheder kan bruge til at bedømme fremskridtene på området for at forbedresundhedssystemerne. Et aspekt, som bør overvejes i indsatsen for at løse problemet meduligheder på sundhedsområdet, er at oprette en strategisk arbejdsplanlægningsmekanisme,så vi kan rekruttere og fastholde personale i sundhedssektoren.

Petru Constantin Luhan (PPE). – (RO) Hr. formand! Verdenssundhedsorganisationenvurderer, at rygning, alkohol, mangel på motion og dårlig kost vil være årsag til 70 % afalle sygdomme og tilfælde af for tidlig død i 2020. Det faktum, at der er en systematisksammenhæng mellem sundhed og social klasse, viser, at disse forskelle opstår på baggrundaf utilstrækkelige betingelser for at opnå adgang til basale socialydelser. Det viser, atuligheder på sundhedsområdet ikke er et resultat af den enkeltes valg, men at de kan undgåsog er uretfærdige.

For første gang under den budgetplanlægningen for 2007-2013 blev sundhed foreslåetsom en af de første 10 prioriteter i strukturfondene. Kommissionen må imidlertid iprocedurerne for overvågning af Europa 2020-strategien indbefatte differentieredesammenlignelige indikatorer baseret på socioøkonomisk status og tage hensyn tilaldersbaseret forskelsbehandling.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Kommissionen ertaknemmelig over Parlamentets støtte til vores indsats for at bygge bro over uligheder påsundhedsområdet og for dets anbefalinger vedrørende dette vigtige emne. Jeg vil isærdeleshed gerne takke ordføreren, fru Estrela, for hendes engagement i sagen.

Forskel i sundhedstilstanden landene imellem, regionerne imellem, mellem rig og fattigog mellem forskellige etniske minoriteter påvirker hver enkelt EU-medlemsstat, og mangesteder bliver forskellene større. Jeg vil gerne være oprigtig om emnet. Vi begynder nu at seden fulde konsekvens af den økonomiske krise på folks sundhedstilstand og påsundhedsydelserne. Vi begynder nu at se konsekvensen af arbejdsløshed og underskud, ogderfor er der risiko for, at sådanne uligheder bliver endnu større. Det er vigtigt at begrænseuligheder på sundhedsområdet for både vores borgeres velbefindende og for Europasøkonomiske genopretning. Det kræver, som det understreges i Parlamentets betænkning,handling på tværs af politiske områder og myndighedsniveauer.

I betænkningen gives der vigtige råd vedrørende fremtiden. Nødvendigheden af at forbedreadgangen til sundhedsfremme, sygdomsforebyggelse og effektiv sundhedspleje understreges.Yderligere understreges behovet for at være særlig opmærksom på sårbare grupper og påat anvende nye teknologier, såsom telemedicinske teknologier, på en måde så forskellenei sundhedsplejen reduceres. Kommissionen deler fuldt ud Deres bekymring.

Kønsmæssige uligheder fremhæves også som en af årsagerne til uligheder påsundhedsområdet. Personligt er jeg helt enig.


Kommissionen arbejder konsekvent på at gennemføre sit handlingsprogram forbegrænsning af uligheder på sundhedsområdet som beskrevet i meddelelsen om solidaritetpå sundhedsområdet, ved at arbejde på tværs af politikker og i partnerskab medmedlemsstater og relevante parter.

For at få sådanne partnerskaber til at fungere iværksætter medlemsstaterne nu en fællesindsats mod uligheder på sundhedsområdet, der finansieres gennemEU-handlingsprogrammet for sundhed. Det omfatter en konsekvensanalyse af ulighederpå sundhedsområdet, regionale og videnskabelige netværk samt initiativer fra de relevanteparter.

Den tværpolitiske indsats starter med vores arbejde med folkesundhed, f.eks. medtobakskontrol og ernæring og fokus på aktiv og sund aldring. Vores strategi omfatter ogsåforpligtelser inden for arbejdsløsheds- og socialpolitik, landbrugs-, forsknings- ogregionalpolitik.

Der er helt sikkert brug for mere handling. Det er også helt sikkert, at det ikke kommer tilat ske fra den ene dag til den anden. Det kommer til at tage flere år at nå målet, men sammenkan vi, og det skal vi også, gøre en varig og håndgribelig forskel, så alle europæere harmulighed for et liv med et godt helbred.




Elżbieta Katarzyna Łukacijewska (PPE), skriftlig. – (PL) Fælles mål for begrænsningenaf uligheder på sundhedsområdet og adgang til sundhedspleje er blandt EU's prioriteter.Vi ved, at der er synlige forskelle på sundhedstilstanden landene imellem og mellem folkmed forskellig uddannelse, indkomst og erhverv. Ulighederne har ligeledes forbindelse tilkøn og opstår typisk tidligt i livet og fortsætter ofte i de efterfølgende år og endda i deefterfølgende generationer.

Jeg vil gerne understrege, at fru Estrela behandler mange sundhedsaspekter i sin betænkning.Det er imidlertid værd at bemærke, at der for øjeblikket også er et problem med udvandringaf medicinsk personale, hvilket fører til uligheder i adgangen til ydelser. Vi har derfor brugfor en fælles, omfattende europæisk strategi, der kan henlede opmærksomheden påressourceforvaltning, registrering af fagfolk, uddannelse og træning, hvilket igen kan bidragetil at styrke kvalitet og sikkerhed, ikke alene nationalt, men også inden forgrænseoverskridende sundhedspleje.

Derudover understreger jeg altid, at vi bør tale mere om forebyggelse og frem for altinvestere i det. Det er nødvendigt at udvikle diagnostik, fremme sund livsstil, udveksleoplysninger effektivt og investere i moderne teknologier, fordi forebyggelse er den bedsteløsning.

Tiziano Motti (PPE), skriftlig. – (IT) Vi skal bekæmpe uligheder på sundhedsområdet iEU. Der er også forskelle i medlemsstaterne mellem ældre, indvandrere, arbejdsløse ogfattige. De skal alle garanteres ret til sundhedspleje og til den nødvendige behandling.Borgerne skal garanteres adgang til alle de nødvendige oplysninger om sundhedspleje,herunder gennem nye informations- og kommunikationsteknologier, og godtgørelse afudgifter, for økonomiske problemer kan og må ikke begrænse mulighederne for pleje. Pådette specifikke område giver den lettere tilgang til abort, set som prævention eller


behandling, men altid som nødvendig, anledning til bekymring. En kvinde, der finder detnødvendigt at afslutte en graviditet, er ofte alene og mangler tilstrækkelige ressourcer, huner bange for at stå over for et valg, der stiller hende over for et af de livets vigtigste spørgsmål.Af den grund og i stedet for at gøre abort til en præventionsform foretrækker jeg, at derstilles passende faciliteter til rådighed for at sikre, at alle kvinder er velkomne, støttendeog specifikke social- og velfærdspolitikker, der om muligt kan hjælpe dem til at overvindede årsager, som har ført til deres beslutning om abort.

Daciana Octavia Sârbu (S&D), skriftlig. – (RO) Der er store forskelle mellemsundhedssystemer både i og mellem medlemsstater. Jeg vil gerne understrege, at ingenregering under en økonomisk krise burde have ret til at foretage drastiske nedskæringer isundhedsplejebudgettet. Jeg vil gerne henlede opmærksomheden på sundhedssystemet iRumænien. På grund af den nuværende regerings budgetnedskæringer udvandrer etbetydeligt antal speciallæger, kroniske patienter har ikke længere adgang til sundhedsplejeeller godtgørelse af udgifter til lægemidler, og hospitalsudstyret er forældet. Derudoverforeslår den højreorienterede regering sammenlægning af hospitaler, selv om nogleafdelinger ikke har nok senge til alle patienterne og altid mangler ressourcer. Derfor vil jeggerne appellere til Kommissionen om at gøre en større indsats for at udligne forskellenemellem sundhedsplejestandarder og udøve pres på medlemsstaterne for at få dem til atafsætte tilstrækkelige midler på budgettet til at garantere borgerne tilgængelig sundhedsplejeaf høj kvalitet.

Bernadette Vergnaud (S&D), skriftlig. – (FR) Som ordfører for Gruppen for DetProgressive Forbund af Socialdemokrater i Europa-Parlamentet for udtalelsen fra Udvalgetom det Indre Marked og Forbrugerbeskyttelse glæder jeg mig over den tekst, som Udvalgetom Miljø, Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har vedtaget, som indeholder mange af deforslag, vi og andre kompetente udvalg har stillet.

I den henseende synes jeg, fru Estrelas betænkning er fremragende, fordi hun understregernogle af de afgørende aspekter i vores europæiske social- og sundhedsplejemodel: ligeadgang til sundhedspleje af høj kvalitet for alle i EU, bedre reproduktiv sundhed, overvågningaf lægemidlers effektivitet og kvalitet gennem uafhængige lægemiddelovervågningssystemerog frem for alt et højt offentligt finansieringsniveau til sundhedspleje i denne økonomiskekrisetid.

Sundhed er ikke et alment gode som andre varer, og vores velfærdsystemer er forpligtettil at sikre, at de dårligst stillede har adgang til sundhedspleje. Jeg er derfor naturligvisforbløffet over afstemningerne om at fjerne nogle af ovennævnte punkter efter anmodningfra Det Europæiske Folkepartis Gruppe (Kristelige Demokrater) og Gruppen for EuropæiskFrihed og Demokrati. Dette skridt ligner helt klart reaktionær neoliberalisme, og jeg håber,at ånden i betænkningen bevares i den endelige afstemning, og at den vil tjene Parlamentettil ære.

25. Samarbejde med udviklingslandene om fremme af god forvaltningspraksis påskatteområdet (kortfattet forelæggelse)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkningen af Joly forUdviklingsudvalget om skat og udvikling – samarbejde med udviklingslandene om fremmeaf god forvaltningspraksis på skatteområdet (2010/2101(INI)) (A7-0027/2011).


Eva Joly, ordfører. – (FR) Hr. formand, hr. kommissær, mine damer og herrer! Det er meden vis tilfredshed, at jeg fremlægger betænkningen om skat og udvikling for Dem i aften.

Den repræsenterer et vigtigt skridt i en kamp, der begyndte for længe siden, og som jeg nukæmper i Parlamentet. Jeg vil gerne takke mine kolleger i Udviklingsudvalget, som jeg hararbejdet meget produktivt sammen med. Jeg håber, betænkningen bliver vedtaget underafstemningerne i morgen.

Udviklingslandene har været hårdt ramt af den finansielle og økonomiske krise og destigende priser på landbrugsmaterialer, og nu har de mere end nogensinde før brug forstore nye finansieringskilder. I denne globale krise er skatteindtægter, den ældste kilde tiludviklingsfinansiering, et vigtigt område og en reel udfordring.

Effektive skattesystemer finansierer ikke alene vitale offentlige ydelser. Ved at fremme engennemsigtig, ansvarlig brug af de offentlige indtægter er de ligeledes en af grundpillernei et ansvarligt demokrati. Progressive og gennemskuelige skatter må på ingen måde føretil, at den officielle udviklingsbistand ophæves eller reduceres. De skal ikke være endnu enundskyldning for medlemsstaterne, der i stigende grad har en tendens til at reducere denandel af deres BNP, som er afsat til officiel udviklingsbistand.

Selv om den officielle udviklingsbistand muligvis ikke er perfekt og kan forbedres meget,er den ikke mindre betydningsfuld for lande, der er blevet hårdt ramt af både økonomiskeog klimarelaterede kriser. Derfor er det ikke et spørgsmål om at erstatte hjælpen, men omat omfordele den, så den bruges til at udvikle effektive skattesystemer, som de multinationaleselskaber skal bidrage til fra deres reelle overskud. På den måde bliver fattige lande i standtil igen at tage ejerskab af deres egen udvikling, reducere fattigdommen og kompenserefor tabet af toldindtægter, der skyldes liberaliseringen af markederne, sådan at de på langsigt vil kunne klare sig uden udenlandsk hjælp.

Landene i syd er imidlertid ikke udelukkende ofre for deres egne ineffektive skattesystemer.De er også ofre for skattedumpning pålagt af Bretton Woods-organerne, for omkostningerneved ulovlig kapitalflugt og for skattely. De mister hvert eneste år enorme skatteindtægter,der anslås til at være mere end ti gange så høje som den hjælp, de modtager fra rige lande.

Det faktum understreges i betænkningen. Hvad angår OECD's retningslinjer, udgør de ideres utilstrækkelighed en trussel. Ved at tage usamarbejdsvillige jurisdiktioner af de grålister ved ganske enkelt at underskrive samarbejdsaftaler uden automatisk at indføre nogenform for automatisk informationsudveksling, skaber de en illusion om, at skattely er legale,og giver troværdighed til at system, der er skadeligt for offentlige finanser i både nord ogsyd.

At sætte en stopper for skattely er et afgørende skridt for disse landes udvikling, og EU skalgøre det til en absolut prioritet. EU skal påtage sig sit ansvar, ligesom USA har gjort det,og udarbejde klar, bindende lovgivning og konkrete sanktionsmekanismer for at sætte enstopper for skattely, der er ødelæggende for fattige landes udvikling. EU skal forhindrevirksomheders manipulering af overskud og transferpriser, især europæiske virksomheder,der både drager fordel af og misbruger ufordelagtige skattesystemer. EU skal indføre engennemskuelig, bindende international mekanisme, der pålægger multinationale selskaber,især i udvindingsindustrien, automatisk at oplyse om deres overskud og de skatter, debetaler i de enkelte lande, de opererer i.

Dette er et vigtigt første skridt i retning af at stoppe dem, der bliver rige på bekostning afde sydlige lande. Det er også et vigtigt skridt i retning af at genoprette EU's troværdighed.


Elena Băsescu (PPE). – (RO) Hr. formand! På baggrund af den aktuelle økonomiske kriseer det nødvendigt både i og uden for EU at fremme god forvaltningspraksis påskatteområdet. Jeg vil gerne understrege, at den enkelte stat er ansvarlig for at fastlæggesin egen finanspolitik. I den sammenhæng skal praksis med at opstille forhindringer undgås,og der skal tilskyndes til samarbejde landene imellem.

Bekæmpelse af skattely er en vigtig prioritet. De er med til at svække de politiske systemeri udviklingslandene. De tilskynder ligeledes til økonomisk kriminalitet og gør det mereprofitabelt. Dette er igen med til at øge den uretfærdige fordeling af skatteindtægter. Etandet tiltag omfatter en øget informationsudveksling mellem medlemsstaterne. Samtidiger det vigtigt, at udviklingslandene i højere grad deltager i relevante internationale fora.

Franziska Keller (Verts/ALE). – (EN) Hr. formand! Skatter og beskatning er et ekstremtvigtigt emne, når vi taler om udviklingspolitikker. Det er et ekstremt vigtigt emne for ensammenhængende udviklingspolitik, for uden et ordentligt skattesystem, uden ordentligepolitikker vedrørende skattely, får vi aldrig sammenhæng i vores udviklingspolitikker, ogdet er det, vi for øjeblikket ikke har. Derfor hilser jeg denne betænkning velkommen, ogjeg håber ikke, at De udvander den i morgen.

Vi må rose Kommissionens meddelelse, som dog har alvorlige mangler, idet hverkenproblemerne med f.eks. OECD eller skattekonkurrencens indvirkning på skatteindtægternebehandles. Hvis vi ønsker at overholde Lissabontraktaten, hvis vi ønsker sammenhæng ivores udviklingspolitikker, er vi nødt til at handle nu, og jeg beder Dem give Deres fuldestøtte til betænkningen.

João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Selv om samarbejde på skatteområdeter vigtigt og nødvendigt, må vi ikke glemme, at skattepolitik er et vigtigt økonomipolitiskog socialpolitisk instrument, som indlysende politiske kriterier og evalueringer påvirker.Derfor er det ikke op til EU at eksportere såkaldt "god forvaltningspraksis på skatteområdet",som ordføreren også helt rigtigt siger. Udviklingslandenes suverænitet, valg og mulighederskal respekteres fuldt ud, samtidig med at vi skal være opmærksomme på deres specifikkesituation og betingelser.

Jeg har to bemærkninger til to varme emner. For det første de såkaldte økonomiskepartnerskabsaftaler, som vi har pålagt udviklingslandene på trods af deres modstand, ogsom i alvorlig grad hæmmer disse landes skattesystemer, samtidig med at de forårsagerandre omfattende skader. For det andet skattely, der fortsat eksisterer, og som ifølgebetænkningen fører til indtægtstab svarende til 800 mia. USD om året. Disse to eksemplerer paradigmer på inkonsekvenserne i EU's politikker vedrørende dets erklærende mål medudviklingssamarbejdet.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! På Kommissionens vegnevil jeg gerne takke Parlamentet og især Udviklingsudvalget for denne betænkning.

Jeg er glad for at se, at fru Jolys betænkning understreger og styrker Kommissionensmeddelelse om skat og udvikling. Der sættes i betænkningen ligeledes ambitiøse mål ogudstikkes klare retningslinjer til EU om at styrke mobiliseringen af indtægter iudviklingslande. Indenlandsk mobilisering af ressourcer spiller en central rolle forbæredygtig vækst, fattigdomsbekæmpelse og god forvaltning og sikrer samtidig de offentligegoder, der er nødvendige for at nå årtusindeudviklingsmålene. Vi er nødt til at forbedresynergien mellem skatte- og udviklingspolitikkerne og hjælpe udviklingslandene med atopbygge bedre skattesystemer og forvaltninger.


Vi står over for et alvorligt problem. Jeg var personligt imponeret over Deres tal, der viser,at de ulovlige udførsler svarer til ti gange det beløb, der ydes i bistand til udviklingslandene.Det er virkelig tankevækkende.

Derfor skal vi arbejde på to komplementære niveauer. For det første skal vi støtte effektiveindenlandske skattesystemer, og for det andet skal vi arbejde hen imod et gennemskueligt,samarbejdsbaseret og retfærdigt internationalt skattemiljø for at hjælpe udviklingslandenei deres kamp mod skatteunddragelser og skadelig skattekonkurrence.

I Deres betænkning opfordrer De for det første Kommissionen til at tage mere hensyn tilindvirkningen af handelsliberaliseringen og for det andet til ikke at begrænse sig tilOECD-principperne i kampen mod skatteunddragelser og skadelig skattekonkurrence. Jegvil gerne tale om disse udfordringer.

Hvad angår det første spørgsmål, kan jeg forsikre Dem om, at vi er fuldt ud indstillet på atstøtte en finanspolitisk overgang gennem øget støtte til kapacitetsopbygning,efterspørgselsstyrede regionale og internationale kapacitetsopbygningsinitiativer og bedredonorkoordinering på EU-niveau og på internationalt niveau.

Angående det andet spørgsmål betragter Kommissionen skatteunddragelser og skadeligskattekonkurrence som store forhindringer for mobilisering af indenlandske ressourcer.Derfor hjælper vi udviklingslandene med at udvikle kapaciteten til at klare disseudfordringer, og samtidig fremmer vi et bedre internationalt samarbejde på skatteområdet.

Der er allerede gjort et stort stykke arbejde siden vedtagelsen af vores meddelelse. Konkrethandling er blevet muliggjort af Parlamentets finansielle støtte. Deres tildeling af 708 000EUR i 2010 har gjort det muligt for os at finansiere en række vigtige aktiviteter for atfremme forvaltning på skatteområdet. Disse aktiviteter omfatter tekniske seminarer på detafrikanske skattevæsensforum (African Tax Administration Forum), støtte tiludvindingsindustrien, gennemskuelighedsinitiativer og finansiering af en aktivitet hos FNom mobilisering af indenlandske ressourcer. Vi yder også teknisk bistand til at gennemføreaftaler om udveksling af skatteoplysninger.

Derudover forbereder Kommissionen en meddelelse for at vurdere, om det er muligt atindføre et krav om landebaseret regnskabsaflæggelse i EU-lovgivningen. Vi afholdt enoffentlig høring, der sluttede sidste januar, og nu går vi videre med en konsekvensanalyseaf dette vigtige emne. Det vil kunne hjælpe udviklingslandene til at bekæmpeskatteunddragelse mere effektivt.

Jeg takker oprigtigt Parlamentet for støtten og engagementet i disse emner. Jeg er overbevistom, at vi kan gøre store fremskridt med at styrke forvaltningen på skatteområdet, og jeger glad for at se, at disse emner også er på dagsordenen for G20 og G8.



26. Landbrug og international handel (kortfattet forelæggelse)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Papastamkos for Udvalgetom Landbrug og Udvikling af Landdistrikter om EU's landbrug og international handel(2010/2110(INI)) (A7-0030/2011).


Georgios Papastamkos, ordfører. – (EL) Hr. formand! I en tid, hvor EU overvejer fremtidenfor den fælles landbrugspolitik, er det blevet stedse vigtigere at sikre sammenhæng mellemlandbrugspolitik og udenrigshandelspolitik. EU's landbrugssektor ønsker at øge sit bidragtil produktionen af offentlige goder gennem strenge standarder for sikkerhed og kvalitet,miljøbeskyttelse og dyrevelfærd. Det er derfor kun logisk, at importeredelandbrugsprodukter opfylder samme standarder. Under WTO-forhandlingerne har EUlænge været og er til dels stadig i defensiven på landbrugsområdet. Men vi er nødt til atkomme med nogle betragtninger over visse fejlopfattelser, hvor der ikke er taget hensyntil, at den fælles landbrugspolitik er blevet radikalt ændret. Til forskel fra sine vigtigstehandelspartnere har EU allerede reduceret sin handelsfordrejende støtte drastisk. Vi harogså ensidigt foretaget en betydelig reduktion af eksportrefusionerne, mens nogle af dekonkurrerende partnere fortsat gør stor brug af andre former for eksportincitamenter. EUer verdens største importør af landbrugsvarer fra udviklingslandene. EU har allerede fremsatet utrolig gavmildt tilbud på landbrugsområdet, men det er hidtil ikke blevet gengældt påsamme ambitiøse niveau af andre udviklede lande og avancerede udviklingslande. Samtidiggennemfører Kommissionen bilaterale og tværregionale forhandlinger med adskilligehandelspartnere. Alle de enkeltstående indrømmelsers indvirkning på EU's landbrug giversammen med de uafsluttede landbrugsforhandlinger særlig grund til bekymring. Inden fordisse rammer opfordrer vi Kommissionen til at forsvare den multifunktionelle rolle, somEU's landbrug og landbrugsfødevaremodel spiller, fordi de indgår som strategiskekomponenter i Europas økonomi. Vi bemærker, at indrømmelser på bekostning aflandbruget ikke under nogen omstændigheder må bruges til at forbedre markedsadgangenfor industrivarer og tjenesteydelser. Under alle omstændigheder understreger vi behovetfor en konsekvensanalyse, før forhandlingerne iværksættes, og at der udveksles tilbud.

Vi opfordrer også Kommissionen til at fremme EU's offensive landbrugsinteresser og denkonkurrencemæssige fordel ved EU's kvalitetslandbrugsfødevarer og, hvad vigtigere er, tilat sikre, at vores partnere yder en bedre beskyttelse af geografiske oprindelsesangivelser,både i bilaterale handelsaftaler og inden for ACTA og WTO.

Til sidst vil jeg sige, at landbruget ikke blot er en økonomisk aktivitet. Det forsyner helesamfundet med offentlige goder, en opgave, markederne ikke kan betros. Følgelig bestården største udfordring i at håndtere handels- og ikkehandelsbekymringer på en effektivmåde. Den fælles landbrugspolitiks økonomiske geografi betyder, at der er et presserendebehov for at skabe sammenhæng mellem EU's landbrugspolitik og udenrigshandelspolitik,mellem den fælles landbrugspolitiks interne og eksterne aspekter eller, for at sige det påen anden måde, mellem det, vi kalder in foro interno og in foro externo, hvormed jeg menermellem EU's tilstedeværelse i global handel i dennes to udtryk, bilateral og multilateralhandel.

Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Det er faktisk ret interessant, at vi hardenne forhandling om denne vigtige betænkning, som jeg gerne vil takke ordføreren for,samtidig med at 30 irske landmænd har en sit-in-protest i Kommissionens kontorer iDublin, hvor de regner med at blive til i morgen.

Dette er en meget alvorlig sag. Betænkningen afspejler frustrationen hos medlemmerne afLandbrugsudvalget, hos vores landmænd og hos forbrugerne, over den manglendeoverensstemmelse mellem EU's landbrugs- og fødevarepolitik på den ene side oghandelspolitikken på den anden. Derfor er ordene i denne betænkning så stærke. Noglefinder dem for stærke, men jeg synes, at de afspejler denne følelse af frustration.


Og i et irsk kvægdriftsperspektiv vil vores kvægsektor blive decimeret og blive til enlavindkomstsektor. De kommer til at ødelægge vores miljø.

Og tillad mig også at sige lidt om klimaændringer og konsekvens. Brasiliansk oksekødskulstoffodaftryk er fire gange større end irsk oksekøds, så vil De ikke godt læse dennebetænkning. Jeg opfordrer indtrængende til, at den bliver støttet.


Mario Pirillo (S&D). – (IT) Hr. formand, mine damer og herrer! Det er vigtigt, for Europa,at vi sikrer en rimelig balance mellem behovet for at støtte en vigtig sektor, dvs.medlemsstaternes landbrug, og behovet for at styrke Europas internationale handelspolitik.

En erhvervsstrategi med kraftigt fokus på de globale markeders dynamik vil ende med atødelægge den europæiske landbrugssektors konkurrenceevne. Dette vil ikke alene skadesektorens økonomi med deraf afledte alvorlige følger for beskæftigelsen, men ogsåunderminere muligheden for at udvikle vores landdistrikter. Det er nødvendigt at forsvarekvaliteten af landbrugsproduktionen og sikre lige kvalitetsstandarder for fødevaresikkerhed,menneskers og dyrs sundhed samt velfærd og sociale rettigheder, når vi udformerhandelsaftaler med tredjelande.

João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Den betænkning, vi drøfter, indeholdermange eksempler på de katastrofale følger for landbrugssektoren af liberaliseringen afverdenshandlen. Den tydeliggør, at landbruget er blevet brugt som forhandlingsobjekt forandre interesser i forhandlinger i Verdenshandelsorganisationen og ikke mindst af hensyntil EU's store industri- og tjenesteydelseskoncerner. Men ordføreren drager ikke den lære,han burde, med henblik på de nødvendige følger, nemlig bl.a. at det styrende princip forinternational handel bør være komplementaritet og ikke konkurrence mellemproducentlande og producenter, og at der er behov for et planlandbrug rettet imodfødevareselvforsyning og -sikkerhed i alle lande. Landbrug og planlægning bør modvirkedet farlige produktionsanarki i et liberaliseret marked. Det var det, der var behov for, ikkefine erklæringer uden handling bag, og det var det, ordføreren ikke har villet eller kunnetgive …


Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! Som mange af mine kolleger – og tak til ordførerenfor denne betænkning – vil jeg fokusere på Mercosur-handelsforhandlingerne, for for os iNordirland kan de ødelægge især husdyrindustrien.

I fredags havde jeg et møde med repræsentanter for landbrugsfødevareindustrien iNordirland. Landbrugsfødevaresektoren tegner sig for 16 % af BNP i Nordirland. Den givertusindvis af arbejdspladser. Den har været modstandsdygtig over for kriser, den er vokset,selv under de vanskeligste økonomiske kår, den kan være hjørnestenen i en dynamiskøkonomi og en styrkelse af den private sektor. Det er dette, som handelsliberaliseringenog især Mercosur-forhandlingerne sætter på spil og dermed titusindvis af arbejdspladserog mange af mine vælgeres levebrød.

Seán Kelly (PPE). – (EN) Hr. formand! Som mine irske kolleger er jeg meget bekymretover, at landbrugssektoren bliver ofret på storindustriens alter. Det skal der sættes enstopper for.


Forslagene vedrørende Mercosur er helt klart uacceptable. De er udarbejdet alt for hurtigtuden ordentlig høring af Parlamentet, og de kan decimere landbrugsindustrien. Man kantale om godtgørelse, men man kan under ingen omstændigheder godtgøre et samfund fortab af sine medlemmer og især ikke af sin landbrugsindustri, for dette rammer alle i dettesamfund, især i landdistrikterne.

Det bekymrer os meget. Problemet med udenlandske standarder og produktionsformerover for Europas skal indgå i betragtningerne, men i sidste instans er EU's vigtigste opgaveat beskytte sig selv, dvs. landbrugssektoren her i Europa.

Marc Tarabella (S&D). – (FR) Hr. formand! Først vil jeg gerne lykønske hr. Papastamkosmed en fremragende betænkning, hvor han beskriver de grundlæggende kriterier, somEU's forhandlere skal arbejde med, og understreger, at der bør afsættes mere plads tilikkekommercielle aspekter under forhandlinger.

På samme måde kan vi heller ikke længere tillade, at vores landmænd, der, som vi netophar hørt, er bundet af meget strenge miljø- og sundhedsregler, især for produktionshygiejne,bæredygtig produktion og dyrevelfærd, bliver ofret på den internationale handels alter ogderfor lider under urimelig konkurrence og konkurrenceforvridning over for tredjelande,der kommer ind på det europæiske marked med produkter, som ikke altid opfylder EU'segne produktionsstandarder.

Jeg opfordrer også Kommissionen og Parlamentet til at være meget på vagt, især vedrørendeaftaler med Mercosur, der helt klart er en fare for europæisk husdyropdræt, men også forhele landbruget og EU's produktion af offentlige goder, som ordføreren sagde, og sommarkedet naturligvis ikke yder nogen modydelse for.

Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! Konkurrencedygtig handel påglobalt plan er en fordel for alle, der deltager, men i forskelligt omfang. Landbrugssektorener særligt sårbar, da produktionsomkostningerne varierer særdeles meget efterproduktionssted, og især fordi der er kvalitets- og produktionsstandarder, som skaloverholdes.

I EU har vi sat nogle meget ambitiøse mål på dette område, hvilket gør vores produktermindre konkurrencedygtige. Det er vores bevidste valg for at beskytte forbrugerne. Detkommer derfor næppe som nogen overraskelse, at vi ønsker at opstille tilsvarende kravfor varer, der importeres til vores marked fra andre lande. Indtil nu har EU givet for mangeindrømmelser, især på landbrugsvaremarkedet, på bekostning af vores landmænd, mendette bør ikke …


Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand, mine damer og herrer! Vi er retfrustrerede, for ikke kun er EU verdens største fødevareimportør, vi er også den størstefødevareeksportør, og det betyder, at vi også er dem, der drager størst fordel af denneliberaliserede internationale handel, denne globale konkurrence. Jeg er helt enig med minekolleger i, at Kommissionen begik en fejl, da den udarbejdede mandatet. SelvKommissionens formand indrømmede det over for mig under WTO-forhandlingerne,hvor han sagde, at han ikke stillede de samme miljømæssige, fytosanitære ogdyrevelfærdsmæssige krav til vores handelspartnere, hvilket betyder, at det var et dårligtmandat. Men hvis vi har begået en fejl, skal vi rette op på den. Mandatet skal ændres, ogfremover skal vi kræve det samme af vores partnere.


Åsa Westlund (S&D). – (SV) Hr. formand! International handel spiller en meget vigtigrolle for udviklingen i hele verden og har også meget stor indvirkning på vores landbrug.Noget at det vigtigste, vi står over for, er det, der sker i Egypten, Tunesien og Libyen. Et afde største bidrag, som EU kan yde på dette område, er at åbne vores markeder for f.eks.olie for virkelig at hjælpe borgerne i disse lande med at få en fremtid for sig selv i deres egetland. De, der er bekymrede over eventuelle strømme af indvandrere til EU, bør sikre, atEU's handelspolitik over for disse lande er tilpasset, så borgerne rent faktisk mener, at dehar en fremtid i disse lande og derfor ikke har brug for at udvandre.

Jeg vil også tilføje, at jeg kommer fra et land med meget strengere velfærdsbestemmelserend EU, og det føles temmelig tragikomisk at høre folk tale om høje europæiskedyrevelfærdsstandarder. Set fra mit land har EU meget lave dyrevelfærdsstandarder, isærfor fjerkræ og svin, og der skal gøres meget på dette område.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! Kommissionen bifalderbetænkningen og takker ordføreren, hr. Papastamkos, medlemmerne af de to udvalg –Udvalget om Landbrug og Udvikling af Landdistrikter og Udvalget om International Handel– fordi de har behandlet dette komplekse emne så grundigt. Mange af anbefalingerne idenne betænkning svarer til Kommissionens politiske vision og prioriteringer, som erindgående beskrevet i en række meddelelser.

Jeg er nødt til at indrømme, at handelsliberaliseringen skaber store udfordringer for EU'slandbrug og også for Kommissionen. Men som Parlamentet også erkender, er der mangeforhandlinger om international handel, som indebærer muligheder for vores landbrug. Viskal også se på de bredere fordele for europæisk økonomi som helhed, og som vi potentieltkan få adgang til, hvis vi åbner handelen.

Generelt er det vigtigt at sende et sammenhængende budskab. Dette budskab skal vi sendeunder de løbende forhandlinger, som vi skal indgå i, uanset om det er Doha med en rækkeASEAN-lande og afrikanske partnere, eller om det er med Mercosur-landene.

Derfor er det forkert kun at beskrive øget handelsåbenhed som et tab-tab-scenario for EU'slandbrug. Da vi har store offensive interesser i landbrug, giver handelsaftaler os nyemuligheder takket være vores partneres indrømmelser. Dette er underbygget af hårde tal.De foreløbige tal for 2010 viser, at EU er nettoeksportør af landbrugsfødevareproduktermed en eksport til en værdi af over 90 mia. EUR og et handelsoverskud på over 6 mia.EUR. Denne tendens kan forklares med det strategiske fokus i EU's landbrugsfødevaresektorpå levering af produkter af høj kvalitet, som det også er blevet nævnt, og stor værdi, somder er en klart stigende efterspørgsel efter i hele verden.

Takket være en enestående, bred knowhow har EU's landbrugsfødevaresektor et stærktkort på hånden i det globale marked. Jeg er enig i, at vi skal investere i dette kort. Konsekventmarkedsorienterede reformer af den fælles landbrugspolitik i de sidste to årtier har bidragettil at forbedre landbrugssektorens konkurrenceevne, fordi landmændene er blevet tilskyndettil at tilpasse sig markedsløsninger. Samtidig bør vi fuldt ud anerkende diversiteten ilandbruget i EU's 27 medlemsstater. Hvis EU skal sikre fremtiden på lang sigt ilandbrugsområderne på en territorialt og miljømæssigt afbalanceret måde, er vi nødt tilat respektere dette.

Vi skal også forstå, at særligt følsomme sektorer ikke kan forventes at klare en stor stigningi importen, der lægger endnu større pres på de gennemsnitlige hjemlige priser ogproduktioner. Udfordringen under forhandlinger om multilaterale eller bilaterale


handelsaftaler, der har indvirkning på EU's landbrug, er derfor at ramme den rette balancemellem vores offensive og vores defensive interesser i landbruget og mellem landbrug ogandre områder af vores handelsforhandlinger.

Kommissionen er meget bevidst om dette og vil fortsat forfølge dette mål i tæt samarbejdemed Parlamentet. Derfor vil jeg bede Parlamentet hjælpe os med at ramme den rette balanceog sende det rette signal til resten af verden.




Liam Aylward (ALDE), skriftlig. – (GA) Over 30 landmænd protesterer i en "sit-in" iKommissionens kontor i Dublin for at demonstrere, da de mener, at deres interesser i EU'slandbrugssektor bliver ofret til fordel for handel. Det skal sikres, at landmænd ikke gøresuret af hensyn til handel eller bruges som et forhandlingsværktøj i handelsforhandlinger.

Derfor glæder jeg mig over denne klare, relevante betænkning og dens kritik af, atKommissionen har givet efter i landbrugssager for at få bedre adgang til nye markeder. Deter vigtigt for EU's landbrugssektors konkurrenceevne og bæredygtighed at finde nyemarkeder for EU's varer af høj kvalitet. Men disse ordninger skal være til fordel for EU'slandbrugssektor og ikke på dens bekostning, som det kan ske med Mercosur-handelsaftalen.

Irske landbrugsprodukter er af høj kvalitet og følgelig meget populære, men de irskelandmænd vil ikke kunne fortsætte som nu, hvis billigere produkter af lavere kvalitet fårlov til at blive solgt i EU.

Spyros Danellis (S&D), skriftlig. – (EL) I dag står vi over for endnu et forsøg på atovertræde den afbalancerede (risikovurderingsbaserede) og videnskabeligt underbyggedetilgang til det følsomme og vigtige spørgsmål om folkesundhed i forordningen omtobaksprodukter. Den brasilianske regering vedtager lovgivning, der tillader et totalt forbudmod fremstilling og salg af cigaretter med forskellige ingredienser, kendt som blendedcigarettes. Denne lov gennemføres uden nogen som helst dokumentation for, at dissecigaretter er mere tiltrækkende for unge end cigaretter af Virginia-typen. Dette vil skadeproducenter og eksportører af orientalsk tobak og Burley-tobak i EU, samtidig med at manfjerner konkurrencen for Virginia-cigaretter og -tobak, hvor Brasilien er den størsteproducent og eksportør i verden. Kommissionen opfordres derfor til at rejse dette spørgsmålvedrørende Brasiliens hensigter på det næste møde i WTO's udvalg om tekniskehandelshindringer den 24.-25. marts 2011.

Alajos Mészáros (PPE), skriftlig. – (HU) Vedrørende EU's landbrug og internationalhandel: Da landbrug ikke bare er en økonomisk aktivitet, og da landbrugs- ogfødevarepolitikken skal forfølge grundlæggende mål som fødevaresikkerhed ogfødevareforsyning, er den største udfordring en effektiv samordning af kommercielle ogikkekommercielle hensyn. EU er den største importør af landbrugsvarer fraudviklingslandene og importerer mere end USA, Japan, Canada, Australien og New Zealandtilsammen. At give disse lande øget markedsadgang vil kun være til skade, ikke kun for deeuropæiske landbrugsproducenter, men også for de udviklingslande, der har de størstebehov. Det er netop grunden til, at EU skal have en mere afbalanceret tilgang for forskelligesektorer under sine handelsforhandlinger og fremme både sine defensive og offensivelandbrugsinteresser. EU's landbrugssektor spiller en stor rolle i Europa 2020-strategien og


de forskellige sociale og økonomiske udfordringer. EU's handelspolitik spiller en vigtig,afgørende rolle for, om landbruget fortsat kan yde et positivt bidrag til at nå disse mål. Jeger enig i, at handelspolitik ikke skal hæmme dynamikken i EU's landbrugssektor, tværtimodskal handelspolitik og landbrugspolitik gensidigt støtte hinanden.

27. EU's proteinunderskud (kort forelæggelse)

Formanden. – Næste punkt på dagsordenen er betænkning af Häusling for Udvalget omLandbrug og Udvikling af Landdistrikter om EU's proteinunderskud: Hvad er løsningenpå et langvarigt problem? (2009/2236(INI)) (A7-0026/2011).

Martin Häusling, ordfører. – (DE) Hr. formand, mine damer og herrer! Jeg vil starte medat udtrykke min dybe taknemmelighed til skyggeordførerne for deres venlige samarbejdeom denne betænkning. Det er blevet en meget ambitiøs betænkning. Jeg vil gerne kommeind på et par vigtige punkter, men vil ikke undlade også at nævne nogle kontroversielleaspekter.

Vi har et enormt proteinunderskud i EU. 80 % af vores proteinafgrødeforbrug dækkes afimport, og jeg må med beklagelse sige, at denne tendens er stigende. Det betyder, at vibruger omkring 20 mio. ha landbrugsjord i andre lande eller sagt på en anden måde vioutsourcer 10 % af vores landbrugsjord til andre lande til dyrkning af proteinafgrøder. Enaf grundene til dette er Blair House-aftalen, som blev indgået i begyndelsen af 1990'erne,og som havde en enormt negativ virkning på europæiske proteinafgrøders konkurrenceevne.Derfor er vores marked blevet oversvømmet med billig soja. Der har været et fald på 30 %i proteinafgrødedyrkningen i EU for bælgplanter, og kun 3 % af EU's landbrugsjord brugesnu til at dyrke proteinafgrøder. I Tyskland er det kun 1 %.

Produktionen i Europa har nået et kritisk punkt, som udgør en trussel for forskning i ogudvikling af europæiske proteinafgrøder. Der er behov for politiske foranstaltninger forat gøre det lettere igen at begynde at dyrke proteinafgrøder i EU. Ellers falder dyrkningentil under en tærskel, der truer selve overlevelsen af proteinafgrødedyrkningen i Europa.Dermed mister vi også proteinafgrødernes positive virkninger, navnlig den fornuftigeordning med vekseldrift i landbruget.

Den europæiske proteinafgrødedyrkning har et enormt potentiale. Et punkt, vi har fastslået,er, at der igen skal skabes rimelige konkurrenceforhold. Med andre ord skal der sættesspørgsmålstegn ved Blair House-aftalen, og den skal i sidste instans ophæves.

Men vi mener, at det vigtigste er, at dyrkning af proteinafgrøder skal spille en central rollei fremtiden i reformen af den fælles landbrugspolitik, fordi den vil indebære mange fordelefor en reformeret landbrugspolitik. Det er vigtigt for beskyttelsen af vores vandveje ogvores klima, og det er vigtigt for biodiversitet.

Jeg vil gerne komme med et enkelt eksempel. Dyrkning af bælgplanter er yderst vigtig forat binde CO2. Det kan mindske importen eller brugen af mineralsk kvælstof. Derfor villevi gerne se, at dyrkning af bælgplanter bliver en permanent komponent af fremtidensvekseldrift i den fælles landbrugspolitik og bliver en fast bestanddel i den første søjle.

Det er også vigtigt at mindske vores afhængighed af importen og dermed i sidste instanssikre, at Europa kan producere kød uden import. Europa er nu på andenpladsen i verdenmed hensyn til import. Kina er på førstepladsen og importerer nu mere protein end EU.Vi har derfor en konkurrent på dette område.


Men hvis dette er et centralt mål, er vi nødt til at gøre os klart, at nogle af de ting, der drøftesi betænkningen, er problematiske. Det drejer sig om indførelse af importindrømmelserfor soja, idet der sættes spørgsmålstegn ved nultolerancepolitikken. Det har ingen plads idenne betænkning, og det er endog modproduktivt at medtage det i den. Vi forsøger attilskynde til dyrkning af europæiske proteinafgrøder, ikke at lette importen. Det skal gøresklart for alle.

Hvis vi mener det alvorligt med denne betænkning, skal vi i overensstemmelse hermedvedtage at fjerne disse punkter fra betænkningen. Ellers er jeg nødt til at indrømme, at jeghar et problem med, at mit navn bliver sat i forbindelse med denne betænkning.

Mairead McGuinness (PPE). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne sige til vores ordfører, athan har klaret denne opgave meget godt, og at det er en betænkning, vi er nødt til at læse,fordi den understreger vores afhængighed af importerede produkter til dækning af voresproteinbehov. Det er vigtigt, at De understreger den situation, vi befinder os i i relation tilKina, for vi er nødt til at se på dette i et fødevaresikkerhedsperspektiv.

Der er især to ting, jeg gerne vil henlede opmærksomheden på. Jeg forstår Deresbetænkelighed med punktet om gmo'er i betænkningen, men allerede her og nu er dennevilkårlige tilstedeværelse af ikke-godkendte gmo'er et problem for husdyravlere i EU. Vi ernødt til at finde en teknisk løsning, og det mener jeg, at vi er på vej til med den senesteudvikling.

Punkt 12 om forarbejdede animalske proteiner er også meget vigtigt, så længe vi anvenderreglerne i relation hertil. Men det er et af de problemer, vi har i EU, hvor vi har forbudt visseanimalske proteiner fra kæden af meget gode grunde i relation til menneskers og dyrssundhed, og derfor er vi i en mangelsituation.

Jeg tilslutter mig bænkningen og synes, den understreger Europas centrale problemer medat opfylde behovet for dyrefoder til husdyrsektoren.

Marc Tarabella (S&D). – (FR) Hr. formand! Først vil også jeg takke og rose Martin Häuslingfor hans vigtige betænkning, selvom jeg er skuffet over den endelige udgave. Men det erikke hans skyld. Derfor afholdt jeg mig lige som ham fra at stemme i udvalget.

For det første er jeg ked af, at betænkningens indhold er blevet forvredet ved, at man harmedtaget spørgsmålet om nultolerance. Opfordringen til at slække på reglerne for importaf ikkegodkendte gmo'er løser ikke problemet med EU's proteinunderskud og burde derforikke have været med i dette punkt.

For det andet er det absolut afgørende, at vi stopper den store nedgang iproteinafgrødeproduktionen i EU, og at vi reducerer vores allerede alarmerende afhængighedaf importerede planteproteiner. Jeg vil også gerne udfordre Blair House-aftalerne, hvismarkedsorienterede målsætninger har bidraget til ekstreme prisudsving. Desuden er disseaftaler i total modstrid mod Kyoto-protokollen og dens målsætninger vedrørende denglobale opvarmning.

Og her til sidst bør proteinafgrøder fremover indgå i vekseldriften som led i vores forsigtige,ansvarlige forvaltning af udnyttelsen af jorden.

João Ferreira (GUE/NGL). – (PT) Hr. formand! Underskuddet af vegetabilske proteinerfra proteinafgrøder i Europa er endnu et eksempel på den ulighed, de eksisterende landbrugs-og handelspolitikker har skabt. Denne afhængighed har direkte følger for sikkerheden ogkvaliteten af europæernes fødevareforsyning og har på foruroligende vis øget husdyravlernes


sårbarhed over for udsving i foderpriserne. Vi skal have vedtaget en række foranstaltninger,der fremmer produktionen af især proteinafgrøder, og satse på lokal produktion med korteforsyningskæder, så vi dermed afhjælper det eksisterende underskud og gradvist reducererimporten.

Disse foranstaltninger kan omfatte specifik støtte til bl.a. vekseldriftsystemer,landbrugskonsulenttjenester, forskning og udvikling. Men dette problem må ikke brugessom påskud til at skabe endnu større problemer. Det berettiger derfor ikke en opblødningaf forsigtighedsprincippet eller nultolerance over for tilstedeværelsen af genetiskmodificerede organismer eller …


Diane Dodds (NI). – (EN) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for betænkningen.

Stigende foderpriser og importforbud i andre lande har understreget, nøjagtig hvor udsatEU er i relation til forsyning med dyrefoder. Proteinforsyning er vigtigst forhusdyravlssektoren og dens rentabilitet. Landmændene i denne sektor i min valgkreds eri store problemer, især i svinesektoren.

Trods ordførerens forbehold må jeg også sige, at jeg mener, at Europa skal finde en løsningi relation til nultolerance. Så sent som i sidste uge talte jeg med nogle personer i minvalgkreds, som faktisk importerer foder. De sagde, at de seneste initiativer ikke var andetend en politisk gestus, som ikke er eller bliver en langsigtet løsning, og vi skal altså havefundet en løsning i relation til nultolerance.


Michel Dantin (PPE). – (FR) Hr. formand! Som skyggeordfører for min gruppe vil ogsåjeg gerne takke ordføreren for vores gode samarbejde med ham om denne sag.

Dette er reelt et strategisk spørgsmål for tiden. Vi har allerede hørt om Kina. Jeg vil gernenævne et tal: I 2010 købte Kina 49 % af alt sojamel, der kom på markedet. Prognosen for2011 er, at de samme kunder vil købe 57 % af den samlede mængde, der kommer påmarkedet.

Så det er faktisk Europas uafhængighed, det handler om på mellemlang sigt. Prøv at forestilleDem, at nogle regioner med meget intensivt landbrug ikke havde adgang til importeretsoja i en uge. Hvad ville der ske? Vi har et presserende behov for at genudvikle disse afgrøderi vores region.

Mit land indførte en politik i forbindelse med artikel 68 i 2010. Denne politik viste, atproduktion kan tilpasses politikker.


Csaba Sándor Tabajdi (S&D). – (HU) Hr. formand! Jeg vil gerne lykønske hr. Häusling,repræsentanten for Gruppen for Det Progressive Forbund af Socialdemokrater iEuropa-Parlamentet og den person, som udarbejdede udtalelsen fra Udvalget om Miljø,Folkesundhed og Fødevaresikkerhed, og takke ham for hans enestående samarbejde.Betænkningen viser tydeligt, at fremtiden for Europas husdyravl trues af mangel på proteinuden nogen reel mulighed for et gennembrud. Hverken vores klimaforhold ellerstøttesystemet under den fælles landbrugspolitik giver noget incitament til at dyrkebælgplanter. Jeg vil gerne gøre kommissær Damanaki opmærksom på et meget vigtigt


aspekt: Kommissionen skal øjeblikkelig ophæve forbuddet mod at give ikkeruminanter,fjerkræ og svin animalske proteiner. Der er ikke et eneste belæg for at have dette forbudfor ikkeruminanter ...


Czesław Adam Siekierski (PPE). – (PL) Hr. formand! EU's dårligt udtænktelandbrugspolitik har ført til en situation, hvor produktion af planter med højtproteinindhold ikke længere er økonomisk rentabel for europæiske landmænd. Manglenpå protein har vist, at EU's politik med at åbne vores markeder for landbrugsimport børtages op til fornyet overvejelse. I dag er det f.eks. sådan, at al soja de europæiske markedernæsten importeres fra Argentina, Brasilien, USA eller asiatiske markeder. Soja er genetiskmodificeret, så produktionen er relativt billig. Noget andet er spørgsmålet om at tilladegenetisk modificeret landbrugsproduktion i EU. Vi er helt klart inkonsekvente i dennehenseende. På den ene side har vi en debat om at tillade eller forbyde gmo-produkter i EU,og samtidig glemmer vi, at der importeres genmodificeret soja til foderproduktion fraandre lande, og at vi selv kommer til at indtage det i sidste instans.

Åsa Westlund (S&D). – (SV) Hr. formand! Jeg vil gerne takke ordføreren for en megetvelskrevet betænkning – meget mere velskrevet end meget af det, vi stemmer om her isalen. Jeg er også enig i, at teksten om gmo'er og nultolerance i denne betænkning er megetuheldig. Den strider fuldstændig mod betænkningen som helhed, men er naturligvis ogsåmeget uheldig i sig selv.

Jeg vil også gerne understrege de positive virkninger for klimaet af at dyrke flereproteinafgrøder i EU. Der er mange grunde til at gøre dette. Men der er også et meget vigtigtspørgsmål, som ikke behandles i betænkningen, nemlig at vi spiser mere og mere kød. Joflere penge vi har, jo mere kød vi spiser, jo større indvirkning på klimaet og jo flereproteinafgrøder er der behov for. Hvad gør vi med dette vigtige område, der er det centralei hele denne forhandling? Det er et spørgsmål for fremtiden, både for os og Kommissionen.

Seán Kelly (PPE). – (GA) Hr. formand! Først vil jeg takke ordføreren hr. Häusling for atbringe dette vigtige emne op her. Dette er faktisk lidt af en skandale, for det er ikke i orden,at mængden af protein i EU falder.

– (EN) For mig var det et enormt chok at opdage, at vi rent faktisk er afhængige af atimportere 80 % af vores protein for at dække vores forbrug. Hvordan kan det ske i et EU,der er så velegnet til produktion af landbrugsvarer, både afgrøder og også kvæg og andrehusdyr? Ordføreren siger to meget vigtige ting – den ene er vekseldrift. Det er lettere sagtend gjort, og der skal bestemt være et marked for at tilskynde landmændene til at læggederes praksis om. For det andet vil jeg sige, at dette område også bør medtages i den snarligereform af den fælles landbrugspolitik, så vi kan blive selvforsynende med protein.

Maria Damanaki, medlem af Kommissionen. – (EN) Hr. formand! En pålidelig, bæredygtigproteinforsyning er af største vigtighed for EU's husdyrsektor. Jeg vil derfor gerne takkeordfører Häusling og medlemmerne af Landbrugsudvalget for igen at sætte dette vigtigeemne på dagsordenen.

Deres betænkning er et velkomment bidrag til diskussionen om reformen af den fælleslandbrugspolitik hen imod 2020. Som De ved, agter Kommissionen at fremsætte lovforslagtil efteråret.


Jeg vil gerne understrege, at den hjemlige produktion af protein er steget med den øgedemængde biprodukter fra produktion af biobrændstoffer. Produktionen af rapsmel ogetanol-produkter er steget kraftigt. De tegner sig nu for 22 % af EU's forbrug afproteinholdige foderingredienser sammenholdt med 12 % for fem år siden.

Støtte til landmænd, der bruger vekseldriftssystemer, som omfatter bælgfrugter, er en afhovedtankerne i Deres betænkning. Som De ved, er vekseldrift et af de elementer, der erunder overvejelse i forbindelse med at gøre de direkte betalinger grønnere.

Så jeg glæder mig over Deres støtte til at forbedre markafgrødernes miljømæssigebæredygtighed. Jeg ser yderligere muligheder for at skabe synergi med f.eks. integreretbekæmpelse af skadegørere. Men grønnere direkte betalinger bør ikke udgøre en risiko forafkoblingen af den direkte støtte fra kravene om at fremstille en bestemt afgrøde.

Denne tanke er central for det markedsorienterede landbrug, der er skabt med de tidligerereformer. Lad mig fremhæve, at flere medlemsstater i øjeblikket udnytter muligheden forat koble en del af den direkte støtte til miljømålsætninger for at støtte proteinafgrøder.

Lad mig også understrege, at en betydelig forøgelse af produktionen af bælgplanter ogsojabønner i EU sandsynligvis vil medføre en begrænsning af kornproduktionen, da derer begrænset landbrugsjord i Europa.

Endelig vil jeg gerne nævne to andre områder, hvor EU-politik kan yde et bidrag, nemligfor forskning og for udvikling af landdistrikter. Begge dele kan spille en rolle og bidrage tilden bedst mulige udnyttelse af de forskellige proteinkilder. F.eks. kan der tilbydes relevantundervisning i bedste anvendelse af proteinafgrøder og optimal foderpraksis. De kan ogsåhjælpe med udviklingen af nye plantesorter.

Til sidste bifalder Kommissionen Deres forslag til reformforslag. Men lad os sige helt klart,at vekseldrift eller incitamenter gennem politikker for forskning og udvikling aflanddistrikter kan hjælpe. Naturligvis kan de det. Men EU vil vedblivende være afhængigaf importeret protein.




Jarosław Kalinowski (PPE), skriftlig. – (PL) Vi skal have revideret politikken for dyrkningaf proteinrige planter og produktion af foder i EU. I øjeblikket er handelspolitikkenvedrørende import af foder fra USA også utilfredsstillende. De territoriale og klimamæssigevilkår gør det muligt at ændre strukturen i produktionen af proteinholdige planter i EU,og det vil også være tilrådeligt for biodiversiteten og for at modvirke klimaændringerne.Foder, der importeres fra andre lande, er ikke omfattet af så strenge kontroller som foderfra EU, så vi kan ikke være 100 % sikre på dets kvalitet. Vi kan ikke være sikre på, hvor deråvarer, det er lavet af, stammer fra. Derfor bør vi træffe øjeblikkelige foranstaltninger forat ændre på situationen, for ellers kommer vores forsikringer om, hvor sunde og sikreeuropæiske kvalitetsfødevarer er, til at lyde hult.

En anden løsning på proteinmanglen i EU er at slække på forordningerne om forbud moddyrefoder, der indeholder kød- og benmel. For fjerkræ og svin er der ikke nogendokumentation for faren for spredning af sygdom som følge af denne fodertype. Mulighedenfor at bruge dette mel i dyreavl vil sænke omkostningerne, der er utrolig høje på baggrund


af faldet i kødproduktionens rentabilitet. På den måde kan man også mindske importenaf proteinholdigt foder fra USA.

Elisabeth Köstinger (PPE), skriftlig. – (DE) EU kan ikke fremstille det foder, det har brugfor, og gør sig dermed afhængig af tredjelande. Kun 30 % af behovet for proteinholdigeafgrøder til dyrefoder dækkes af produktion fra EU. Følgerne af denne afhængighed bliverstedse klarere for vores landmænd, i første omgang med de enorme prisudsving og dernæstmed manglen på sporbarhed for importerede produkter. Jeg bifalder opfordringen til igenat fremme dyrkning af proteinafgrøder i EU's landbrug. Europa skal følge en konsekvent,uafhængig strategi for tilvejebringelse af dyrefoder. Jeg ville dog gerne se mere ærlighedog objektivitet på hele foderområdet. Vi skal have nye videnskabelige evalueringer afgenetisk modificerede organismer og forbuddet mod at bruge dyreprotein. Landbrugetmå ikke blive offer for populisme, for det udfører et omfattende arbejde og bærer et stortansvar for at forsyne EU med mad. Vi skal skabe bedre rammevilkår for landmændene.Bedre sporbarhed kræver bedre mærkningssystemer. Det er klart, at hver medlemsstat selvskal beslutte, om den ønsker at dyrke genetisk modificerede afgrøder. De østrigskelandmænd ønsker ikke genetisk modificerede afgrøder på deres marker. På lang sigt kanvi kun begrænse vores afhængighed, hvis der i landbrugspolitikken er større fokus påregionale cykli med bæredygtig produktion, kort transport og en høj andel afselv-markedsføring.

Rareş-Lucian Niculescu (PPE), skriftlig. – (RO) I betænkningen understreges EU's storeafhængighed af proteinimport fra tredjelande og behovet for foranstaltninger, der sikreren højere grad af autonomi på dette område. Dette problem kan løses ved at gøre det lettereat opnå tilladelse til at dyrke genetisk modificeret soja i EU-medlemsstaterne, og det vilblive en stor indtægtskilde for europæisk landbrug, der er hårdt ramt af finanskrisen. Iforbindelse med de nye lovgivningsrammer som foreslået af Kommissionen formedlemsstaternes ret til at ophæve forbuddet mod at dyrke gmo'er på deres eget områdeunder anvendelse af suusidiaritetsprincippet, kan de europæiske lande individuelt beslutte,om de ønsker at dyrke dette produkt eller ikke.

Pavel Poc (S&D), skriftlig. – (CS) Enhver form for fødevareafhængighed sætter EU i enmeget sårbar position. Med hensyn til dyrkning af proteinafgrøder er der samtidig en rækkeøkonomiske, miljømæssige og landbrugsmæssige fordele. Lavere kødforbrug og størreandel af vegetabilske proteiner i vores kost har en positiv virkning på både miljøet ogfolkesundheden. Den overdrevne import af proteinafgrøder og derivater deraf destabiliserereuropæisk landbrug, rammer især de små og mellemstore landbrugsproducenter og bidragerogså til store prisudsving. Den lave hjemlige produktion af proteinafgrøder begrænserforskningsaktiviteter, forsyning af frø og viden om bæredygtige teknologier, især medhensyn til at bruge grønsager i vekseldrift og hensigtsmæssig brug af græsarealer. Det ernødvendigt at indføre flere centrale foranstaltninger. Kommissionen bør udarbejde enrapport om mulighederne for at øge den hjemlige produktion af proteinafgrøder, støtteforskning i proteinafgrøder og deres videreudvikling og dyrkning i EU, og proteinafgrøderbør fremmes som en kvalitetsfoderkilde i forbindelse med udviklingen af landdistrikter.Det er nødvendigt at oprette en mekanisme til tilsyn med oprindelsen af importeredeproteinafgrøder, som skal fokusere på landbrugspraksis' bæredygtighed i oprindelseslandet.Kommissionen anmodes også om at stille forslag til incitamentbaserede foranstaltningerfor at fremme dyrkning af brakjord, som i høj grad kan bidrage til at reducereproteinunderskuddet i EU. I forbindelse med klimaændringer, jordens frugtbarhed,


vandbeskyttelse og biodiversitet bør proteinafgrødeproduktionen i EU sættes i vejret ogmodtage målrettet støtte.

28. Dagsorden for næste møde: se protokollen

29. Hævelse af mødet

Formanden. – Da det i morgen er den internationale kvindedag, vil formanden være enkvinde hele dagen. Derfor får vi helt sikkert en meget behagelig dag i morgen, da de normaltklarer opgaven meget bedre end os.

30. Afslutning af sessionen

Formanden. – Jeg erklærer hermed Europa-Parlamentets session 2010-2011 for afsluttet.

(Mødet hævet kl. 23.30)


Documents

MANDAG, DEN 7. MARTS 2011 - European Parliament...MARTS 2011 FORSÆDE: Jerzy BUZEK Formand (Mødet åbnet kl. 17.00) 1. Genoptagelse af sessionen Formanden. – Jeg erklærer Europa-Parlamentets