Mediearbejdsmarkedet – uddannelse, arbejdskraft ... · Trendanalyse – Hvordan vil forholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejds-kraft være i de kommende år? En kobling

Mediearbejdsmarkedet – uddannelse, arbejdskraft & kompetencer

- baggrund: udbuds- og trendanalyse

Videnskabsministeriet, oktober 2003

2

Indholdsfortegnelse

1. Indledning...................................................................................................................3 1.1. Analysens formål.................................................................................................3 1.2. Analysens indhold ...............................................................................................4

2. Medieuddannelsessystemet og mediearbejdsmarkedet ..............................................6 2.1. Indledning - definition.........................................................................................6 2.2. Bredde, fleksibilitet og mobilitet .........................................................................7 2.3. Ændrede kompetencebehov - udviklingstendenser ...........................................10 2.4. Uddannelser – analysens teoretiske udgangspunkt ...........................................11 2.5. Branchen – analysens teoretiske udgangspunkt ................................................13 2.6. Medieuddannelser og deres typiske beskæftigelse – en oversigt ......................14

Erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser ...................................15 Mellemlange videregående uddannelser ..............................................................18 Universitetsuddannelser og andre lange videregående uddannelser ....................22

3. Branchens beskæftigelse af medieuddannede – udviklingstendenser ......................29 3.1. Virksomhedskommunikation ............................................................................29 3.2. Radio-, tv- og filmproduktion............................................................................30 3.3. Dagblade/pressebureauer...................................................................................31 3.4. De medieuddannedes ”markedsandel” ..............................................................32

Medieuddannedes ansættelse og ledighed............................................................34 3.5. Journalisternes erhvervsstruktur........................................................................36

Beskæftigelsens geografiske fordeling.................................................................36 Arbejdsstedet størrelse..........................................................................................37 Lønudvikling ........................................................................................................37 Faglig mobilitet ....................................................................................................38

4. Udbudsfremskrivninger............................................................................................40 Tilgang og fuldførelse på uddannelserne .................................................................40 4.1. De kommende års uddannelsesudbud – et overblik ..........................................41 4.2. Udbuddet – detaljerede fremskrivninger ...........................................................45

Journalister ...........................................................................................................45 Akademiske formidlere ........................................................................................46 Grafisk/tekniske uddannelser ...............................................................................47 Virksomhedskommunikation ...............................................................................47

5. Efterspørgsel på medieuddannede – virksomhedernes kompetencebehov ..............49 5.1. Efterspørgselsanalysen: Arbejdskraft og kompetencer .....................................49 5.2. Registerbaseret efterspørgselsfremskrivning.....................................................55

6. Trendanalyse – (mis)match?.....................................................................................58 6.1. Overblik.............................................................................................................58 6.2. Trendanalyse – detaljerede fremskrivninger .....................................................63

Journalister ...........................................................................................................63 Virksomhedskommunikation ...............................................................................64 Produktionstekniske uddannelser .........................................................................64 Akademiske formidlere ........................................................................................65 Grafisk/teknisk .....................................................................................................66 Kunstnerisk-æstetiske fag.....................................................................................67 Videnformidling ...................................................................................................68

3

1. Indledning I foråret 2003 iværksatte en tværgående projektgruppe med deltagelse af Dansk Jour-

nalistforbund, mediebranchens arbejdsgivere og Kulturministeriet, Undervisningsmi-

nisteriet og Videnskabsministeriet (formand) en analyse af mediearbejdsmarkedet.

Konsulentfirmaet PLS RAMBØLL Management har forestået en omfattende efter-

spørgselsanalyse.

1.1. Analysens formål

Mediearbejdsmarkedet er inde i en rivende udvikling præget af et økonomisk struktu-

relt pres og en hastig teknologisk udvikling. Det har skabt behov for en kortlægning af

mediearbejdsmarkedets og dets uddannelser.

Analysen blev sat i værk på foranledning af Dansk Journalistforbund, der pegede på

behovet for et overblik over det nuværende og fremtidige behov for arbejdskraft med

en medieuddannelse og udviklingen i mediearbejdsmarkedets kompetencebehov. Af-

sættet for analysen har været ønsket om at tilvejebringe information om mediear-

bejdsmarkedet, der kan anvendes af branchen, ministerierne og relevante uddannelses-

institutioner.

Ministerierne har tidligere foretaget lignende undersøgelser af andre dele af arbejds-

markedet, hvor udbuddet af arbejdskraft fra uddannelsessystemet og erhvervslivets og

det øvrige samfunds efterspørgsel på arbejdskraft og kompetencer har været centrale

temaer. Senest har tværministerielle projektgrupper således undersøgt IT-

arbejdsmarkedet og bio/sundhedsarbejdsmarkedet1.

Tilsvarende kortlægninger og analyser er ikke blevet foretaget af mediearbejdsmarke-

det og medieuddannelsessystemet. Som en del af en række analyser af ressourceområ-

der i dansk erhvervsliv gennemførte Erhvervsfremmestyrelsen i 2001 en undersøgel-

se2 af IT/kommunikationsområdet, hvor broadcast og information/underholdning ind-

1 ”Bio-/sundhed – et nyt partnerskab for vækst”, Økonomi- og Erhvervsministeriet m.fl., 2002. 2 ”IT/kommunikation – en erhvervsanalyse”, Erhvervsfremmestyrelsen, 2001.

4

gik som mindre segmenter. Undersøgelsens hovedsigte var dog IKT og telekommuni-

kation og ikke medieuddannelserne og deres arbejdsmarked.

1.2. Analysens indhold

Det har været projektgruppens udgangspunkt at arbejde med en bred definition af

”mediearbejdsmarkedet”. Mediearbejdsmarkedet dækker derfor i denne sammenhæng

over dels virksomheder, der som hovedaktivitet har formidling, kommunikation, in-

formation o.l., dels uddannelser med de tilsvarende elementer som hovedindhold. I

analysen er både klassiske medievirksomheder som aviser og TV medtaget, men også

blandt andet reklamevirksomhed og kommunikationsrådgivning.

Ligeledes spænder de relevante uddannelser fra den klassiske journalistuddannelse og

tekniske uddannelser som trykker og mediegrafiker til uddannelser inden for virksom-

hedskommunikation og IT/kommunikation. Definitionen af mediearbejdsmarkedet

uddybes nedenfor.

Analysen har overordnet været tredelt. De tre elementer kan kort beskrives således,

Udbudsanalyse – Hvor mange personer vil i de kommende år få en uddannelse, der

er relevant for mediearbejdsmarkedet? Primært en statistisk, kvantitativ analyse.

Efterspørgselsanalyse – Hvor stor vil efterspørgslen på medieuddannede personer

være i de kommende år, og hvilke kompetencer efterspørges hos aftagerne af me-

dieuddannede? Både en kvantitativ og en kvalitativ, spørgeskema- og interviewba-

seret analyse. Foretaget af konsulentfirmaet PLS RAMBØLL Management.

Trendanalyse – Hvordan vil forholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejds-

kraft være i de kommende år? En kobling af de to analyseelementer.

Kapitel 2 beskriver den del af det danske uddannelsessystem, der retter sig mod be-

skæftigelse på mediearbejdsmarkedet. Hvilke uddannelser fører til hvilke stillinger på

mediearbejdsmarkedet?

5

Kapitel 3 beskriver den historiske udvikling i sammensætningen af beskæftigelsen på

mediearbejdsmarkedet. Hvilke medieuddannelser bruger de forskellige dele af bran-

chen?

Kapitel 4 analyserer den forventede udvikling i udbuddet af medieuddannede. Hvor

mange personer med en uddannelse, der er relevant for mediearbejdsmarkedet, vil der

i de kommende være i arbejdsstyrken?

Kapitel 5 refererer kortfattet efterspørgselsanalysens resultater og analyserer den for-

ventede udvikling i efterspørgslen på medieuddannede baseret på registerdata og øko-

nomiske fremskrivninger. Hvor stor vil efterspørgslen på medieuddannede personer

være i de kommende år?

Kapitel 6 forener udbuds- og efterspørgselsanalysen i en trendanalyse, der skønner det

forventede fremtidige forhold mellem udbud og efterspørgsel. Vil udbuddet af

medieuddannede i antal og sammensætning svare til arbejdsmarkedets efterspørgsel?

Den samlede analyses væsentligste konklusioner præsenteres i kort form i et trykt

hæfte, der kan rekvireres hos IT- og Telestyrelsen, www.danmark.dk, Telefon: 1881,

[email protected], www.netboghandel.dk.

Efterspørgselsanalysen findes på www.pls-ramboll.com.

http://www.danmark.dk

http://www.netboghandel.dk

http://www.pls-ramboll.com

6

2. Medieuddannelsessystemet og mediearbejdsmarkedet

2.1. Indledning - definition

Det har været hensigten at foretage analysen med udgangspunkt i en bred definition af

medieuddannelser og mediearbejdsmarked. Mediearbejdsmarkedet dækker derfor i

denne sammenhæng dels over virksomheder, der som hovedaktiviteter har formidling,

kommunikation, information, research, kreativ/kunstnerisk produktion af medieind-

hold, teknisk/praktisk produktion o.l., dels over uddannelser med de tilsvarende ele-

menter som hovedindhold. I analysen er både klassiske medievirksomheder som avi-

ser og TV medtaget, men også blandt andet reklamevirksomhed og kommunikations-

rådgivning. Yderligere inddrages virksomheder, der ikke har medieproduktion som

hovedaktivitet, men har ansatte informationsmedarbejdere, marketingsmedarbejdere

o.l.; disse virksomheder inddrages dog primært i den kvalitative efterspørgselsanalyse.

Ligeledes spænder de relevante uddannelser fra den klassiske journalistuddannelse og

tekniske uddannelser som trykker og mediegrafiker til uddannelser inden for virksom-

hedskommunikation og IT/kommunikation og mere kunstnerisk betonede uddannel-

ser.

Imidlertid har undersøgelsens statistiske element gjort det nødvendigt at afgrænse ana-

lysen til uddannelser og stillinger, der har et tydeligt medieindhold. Således arbejder

mange personer med en baggrund i generalistuddannelser som statskundskab, humani-

stiske sprog- og litteraturuddannelser og erhvervsøkonomi i dag med kommunikation

og formidling som deres primære arbejdsfelt. Det ville imidlertid gøre analysen for

omfattende, hvis disse meget store uddannelsesgrupper skulle inddrages. Yderligere

bevirker kategoriseringerne hos Danmarks Statistik, at det ikke er muligt at indfange

alle relevante uddannelser, herunder tværfaglige kombinationsuddannelser.

På samme måde har det ikke været muligt at medtage visse interessante dele af medie-

og underholdningsbranchen, som fx den hastigt voksende computerspil-branche, idet

disse brancher anvender arbejdskraft, der ikke har medieuddannelser, men snarere

7

naturvidenskabelig baggrund i matematik, datalogi o.l. Endelig præges mediearbejds-

markedet af en større gruppe ”autodidakte” end det er tilfældet i andre brancher. Disse

selvlærte mediemedarbejdere er naturligvis vanskelige at indfange i en statistisk base-

ret analyse.

En oversigt over de relevante uddannelser, stillinger og virksomhedstyper præsenteres

i dette kapitel. Først gennemgås en række eksempler på eksisterende materiale om

mediearbejdsmarkedets uddannelser, stillinger og virksomhedstyper. Dernæst præsen-

teres kortfattet undersøgelsens teoretiske afsæt for analyser af henholdsvis uddannel-

sessystemet og branchen, og endelig afsluttes kapitlet med en mere detaljeret oversigt

over de uddannelser, der indgår i den statistiske udbudsanalyse.

2.2. Bredde, fleksibilitet og mobilitet

Bredden i mediearbejdsmarkedet fremgår blandt andet af den store spændvidde, der

findes i uddannelsesbaggrunden hos Dansk Journalistforbunds medlemmer og deres

stillinger og ansættelsessteder.

Medlemmernes uddannelser fordeler sig således på alle gængse uddannelseskategori-

er. En gruppe medlemmer har teknisk betonede erhvervsuddannelser som grafiker,

mediegrafiker o.l. En anden gruppe har korte videregående uddannelser som medie-

koordinator og mediegrafiker. Gruppen af mellemlange videregående uddannelser

omfatter blandt andet de klassiske journalist- og fotojournalistuddannelser ved Dan-

marks Journalisthøjskole, og uddannelser inden for filmfotografering, instruktion,

klipning/redigering, lydarbejde, produktion og animation ved Den Danske Filmskole.

Endelig findes en række universitetsuddannelser og andre lange videregående uddan-

nelser, fx film- og medievidenskab, journalistik ved Syddansk Universitet og Roskilde

Universitetscenter og kommunikationsuddannelsen cand.comm.

Med den brede definition projektgruppen har anvendt er yderligere uddannelser inden-

for design, virksomhedskommunikation, kommunikation/datalogi, informationsviden-

skab, bibliotekaruddannelsen, dramaturgi/teatervidenskab, retorik m.v. relevante at

inddrage.

8

Medlemmernes stillingstyper i virksomhederne spænder også bredt. De meste kendte

er: journalister, redaktionssekretærer, fotografer (både fastbilled og film/tv), billed-

journalister, bladtegnere, tegnere, grafikere, layoutere, online-journalister, multime-

diearbejdere, webredaktører, radio-, tv- og videomedarbejdere, instruktører, tilrette-

læggere, billedmedieoversættere, producere, forlagsredaktører- og forlags-

medarbejdere, informationsmedarbejdere, kommunikationsrådgivere og undervisere

inden for disse områder. Medarbejderne er ansat hos en lang række forskellige virk-

somheder – fra offentlige myndigheder og organisationer, over Danmarks Radio,

TV2, dagspressen og magasiner til reklamebureauer, kommunikationsrådgivningsfir-

maer og ”almindelige” virksomheder med informations- og marketingmedarbejdere.

Kandidatundersøgelser på universiteterne styrker billedet af et meget fleksibelt ar-

bejdsmarked med en bred vifte af beskæftigelsesmuligheder for personer med en

medieuddannelse.

Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet, offentliggjorde i 2001

en undersøgelse af kandidaternes beskæftigelse3. Omkring 90 % af de adspurgte kan-

didater svarede, at deres job var medierelateret, men undersøgelsen viste endvidere, at

kandidaterne var beskæftiget inden for hele det brede spektrum af virksomheder i me-

diebranchen. Samlet var knap en femtedel ansat inden for filmsektoren, ca. 17 % in-

den for tv- og radio-sektoren, ca. 17 % arbejdede med undervisning og forskning på

universitetsniveau, hver tiende underviste på andre niveauer (herunder i gymnasiet),

mens resten fordelte sig på IT og kommunikation, tidsskrifter, aviser og forlag, analy-

seinstitutter, PR- og reklamebranchen m.v.

Tilsvarende var antallet af forskellige stillingstyper meget omfattende, spændende fra

undervisere/forskere over redaktører, instruktører, producere og journalister til marke-

ting- og informationsmedarbejdere. Den samlede liste over stillingsbetegnelser for

kandidaterne fra Film- og Medievidenskab fylder i alt 5 sider.

3 Rapport om film- og medievidenskabelige kandidaters beskæftigelse, arbejdsløshed, vurdering af studiet m.v., Institut for Film- og Medievidenskab, Københavns Universitet, 2001. http://www.ifm.ku.dk/index.html

http://www.ifm.ku.dk/index.html

9

Studievejledningen på medievidenskab, Institut for Medievidenskab ved Aarhus Uni-

versitet, gennemførte i 2002 en lignende undersøgelse af jobsituationen for kandidater

med Film og TV som sidefag4.

Undersøgelsen opdeler kandidaterne i tre hovedkategorier. Godt halvdelen er beskæf-

tiget inden for undervisning, hvilket bekræfter den generelle tendens, at humanister i

højere grad end tidligere ansættes i andre sektorer end undervisning, der for blot 5-10

siden aftog omkring tre fjerdedele af alle humanister. Mere end en fjerdedel af kandi-

daterne er ansat i kommunikationsjob, som journalist, eller i PR-, informations eller

IT-stillinger (fx videoproduktion der anvendes på internettet). Bort set fra en lille

gruppe på 5 %, der er ansat i stillinger uden medieaktivitet, er de resterende 10 % an-

sat i deciderede mediejob, der i denne undersøgelse er defineret mere snævert som

produktion af indhold til radio, film og tv. Kandidaterne har som det er tilfældet for

ovenstående undersøgelse en lang række forskellige stillingsbetegnelser, i alt 75 typer.

Begge undersøgelser tyder på, at fleksibilitet, mobilitet og rige substitutionsmulighe-

der er udprægede karakteristika for mediearbejdsmarkedet. Personer med en medieud-

dannelse kan anvende den i mange forskellige sammenhænge både inden for og uden

for mediebranchen, og på samme måde arbejder mange mennesker uden en ”kerne”-

medieuddannelse i stillinger, der har kommunikation, medieproduktion, research,

formidling o.l. som hovedindhold.

Det styrker den omtalte nødvendighed af en bred definition af mediearbejdsmarkedet

og medieuddannelserne. Arbejdsmarkedets fleksibilitet, mobilitet og substitution be-

tyder at medieuddannelser kan bruges i mange forskellige stillinger, og at virksomhe-

der kan substituere medarbejdere med beslægtede uddanner.

Det tyder yderligere på at uddannelsernes indhold og aftagernes kompetencebehov er

afgørende for ligevægten på mediearbejdsmarkedet. Nye kompetencebehov kræver

videreudvikling af uddannelserne og et truende overudbud eller mangel på mediear-

10

bejdskraft vil kunne imødekommes med styrkelsen af nye kompetencer i uddannelser-

ne. Dette tema berøres yderligere i det afsluttende kapitel, der kombinerer den kvanti-

tative og kvalitative analyse.

2.3. Ændrede kompetencebehov - udviklingstendenser

Lignende analyser af IT- og biosundhedsarbejdsmarkedet har peget på tilsvarende

karakteristika. Branchernes virksomheder har medarbejdere med mange forskellige

typer uddannelsesbaggrund, og personer med relevante uddannelser arbejder både

inden for og uden for branchen. Endelig angiver virksomheder, at de i mangelsituatio-

ner er i stand til at substituere med andre typer medarbejdere med uddannelser, der

måske ikke traditionelt ligger lige for.

Økonomer peger ofte på, at et velfungerende arbejdsmarked kræver denne type mobi-

litet i arbejdsstyrken. Medarbejderes jobskift mellem virksomheder styrker deres

kompetencer, og mobilitet er også forudsætningen for tilpasning til konjunkturer og

nye konkurrencevilkår; se fx Det Økonomiske Råds seneste analyse5. Denne analyse

viser også, at personer med en videregående uddannelse, herunder særligt en lang vi-

deregående uddannelse, har en meget høj faglig mobilitet.

Man må derfor også forvente, at der til stadighed vil være stillingstyper og funktioner,

der viger til fordel for nye funktioner og behov på mediearbejdsmarkedet. Drivkraften

er arbejdsmarkedets efterspørgsel på kompetencer, og på tilsvarende måde vil uddan-

nelsesinstitutioner løbende ændre og nyudvikle indholdet i uddannelserne, ligesom

enkelte uddannelser i deres helhed vil være forældede og nye uddannelser vil opstå.

Ændringer i arbejdsmarkedets efterspørgsel følger blandt andet udviklingen i anven-

delsen af informations- og kommunikationsteknologi (IKT), der som et generelt ud-

viklingstræk præger alle dele af dagens arbejdsmarked.

4 ”Undersøgelse af jobsituationen for kandidater med Film og TV som sidefag”, studievejledningen på medievidenskab, Institut for Medievidenskab, Aarhus Universitet, 2002. http://www.imv.au.dk/

5 Dansk Økonomi Forår 2003, Det Økonomiske Råd, 2003.

http://www.imv.au.dk/

11

På medieområdet har IKT den særlige virkning, der kaldes ”konvergens”. Overordnet

betegner konvergens det fænomen, at teknologierne ”smelter sammen”. Brugernes

terminaler får flere funktioner som f.eks. mobiltelefonen, der også kan bruges som

radio. Man kan også snakke om ”markedskonvergens”, der betyder, at virksomheder

fusionerer på tværs af hidtil adskilte mediebrancher.

Den form for konvergens, der kan få den største betydning for mediearbejdsmarkedets

kompetenceprofiler, er den der betegner tendensen til, at samme indhold kan leveres

på flere forskellige platforme - i visse sammenhænge kaldet ”tjenestekonvergens”.

Denne form for konvergens er ikke noget nyt fænomen, men i takt med den teknologi-

ske udvikling opstår stadig flere platforme for indhold, og tendensen er, at samme

virksomhed i højere grad vil levere indhold til flere platforme. Et oplagt eksempel er

dagbladene og Danmarks Radio, der i stigende grad formidler indhold til internettet og

ikke blot til de oprindelige platforme, henholdsvis den trykte avis og radio/tv.

Denne udvikling stiller naturligvis krav til indholdsproducenten. Krav om at kunne

tilpasse indholdet til nye platforme og et mere overordnet krav om teknologisk omstil-

lingsparathed, hvilket vil betyde, at en bred orientering inden for IKT er en fordel for

mediemedarbejderen.

Grænsefladen mellem IKT-området og medieområdet, og spørgsmålet om behovet for

IT-kompetencer, har derfor været relevant for analysen. Det gælder i høj grad også

efterspørgselsanalysen, hvis hovedresultater beskrives i kapitel 5. Efterspørgselsanaly-

sen beskæftiger sig indgående med drivkræfterne bag efterspørgslen på medieuddan-

net arbejdskraft.

2.4. Uddannelser – analysens teoretiske udgangspunkt

Nedenfor præsenteres den skitse over medieområdets uddannelser, der har dannet af-

sæt for analysen. Med henblik på at holde et tydeligt analytisk fokus har projektgrup-

pen opereret med en række uddannelser som mediearbejdsmarkedets ”kerneuddannel-

ser” og de øvrige relevante uddannelser som ”beslægtede” uddannelser.

12

Som det fremgår betragter vi i den følgende analyse blandt andet journalistik, kom-

munikationsuddannelsen cand.comm. og uddannelser i kreativ/indholdsmæssig og

teknisk film/tv/radio-produktion, som mediearbejdsmarkedets kerneuddannelser.

Idet personer med disse uddannelser, som de forskellige undersøgelser viser, også

findes i andre jobfunktioner inden for virksomhedskommunikation og mere generel

videnformidling betragter vi uddannelser indenfor disse områder, HA i kommunikati-

on, informatik, bibliotekaruddannelsen, multimedieuddannelser, som beslægtede med

kerneuddannelserne.

På samme måde vil personer med de universitære kreative, æstetiske uddannelser ofte

finde beskæftigelse inden for den indholdsmæssige medieproduktion, hvorfor vi også

betragter disse uddannelser som beslægtede med mediearbejdsmarkedets kerneuddan-

nelser.

Figur 1: Skitse over hovedgrupper af medieuddannelser

Videnformidling f.eks. bibliotekar,

informatik

Journalistik, kommunikation, medieindhold f.eks. journalist, cand.comm. film- og medievidenskab filminstruktør

Virksomheds- kommunikation f.eks. erhvervsøkonomi/ kommunikation

Kunstneriske/ æstetiske fag f.eks. dramaturgi, design

13

Nedenfor præsenteres en mere detaljeret oversigt over uddannelserne, som er ud-

gangspunktet for den statistiske udbudsanalyse i kapitel 4.

2.5. Branchen – analysens teoretiske udgangspunkt

Følgende figurer, udarbejdet af Dansk Journalistforbund, viser et indledende overblik

over branchen. Som det gør sig gældende med de overordnede uddannelseskategorier

er det karakteristisk, at de forskellige dele af branchen overlapper hinanden i aktivitet

og kommunikationstype.

De to figurer giver samtidig et skønsmæssigt overblik over den historiske udvikling i

branchefordelingen af beskæftigelsen fra 1997-2002. Udbuds- og efterspørgselsanaly-

sernes i de kommende kapitler koncentrerer sig derimod primært om den aktuelle sta-

tus og fremtidige udviklingstendenser.

Figur 2: Mediearbejdsmarkedet 1997: Hovedkommu-

nikationstyper + beskæftigede i 1.000 (anslået):

Figur 3: Mediearbejdsmarkedet 2002: Hovedkommuni-

kationstyper + beskæftigede i 1.000 (anslået)6:

14

Figurerne giver et overblik over branchen. Dels de mest kendte dele af branchen, som

dagspressen, TV/broadcast, fag- og organisationsmedier og undervisning, dels virk-

somhedskommunikation (afhængig kommunikation, markedskommunikation), multi-

medier/IKT, mens formgivning/visualisering peger på, at fx designuddannelser måske

skal overvejes i udbudsanalysen.

Derudover viser figurerne, at særligt multimedier og markedskommunikation beskæf-

tiger flere mediemedarbejdere i løbet af den fem-årige periode. Det synes at bekræfte,

at mediearbejdsmarkedet har en betydelig fleksibilitet og mobilitet.

Denne beskrivelse kan suppleres på baggrund af tal fra Danmarks Statistik vedrørende

mediearbejdsmarkedet. Omkring hver anden journalist er ansat på dagblade, ugeblade

o.l., en femtedel er ansat i radio- og tv-virksomhed, mens en mindre gruppe er ansat i

pressebureauer.

Blandt bibliotekarerne er hver anden ansat på folkebibliotekerne og godt hver tiende

inden for undervisning, hvilket betyder at en stor gruppe bibliotekarer er ansat uden

for den type virksomhed, der ”ligger lige for”.

For personer med en uddannelse i film- og medievidenskab eller en grunduddannelse

inden for film (klip, fotografering, lydteknik m.v.) gør det sig ligeledes gældende, at

knap 40 % er beskæftiget inden for film/videoproduktion og radio/tv-virksomhed,

mens omkring 10 % er ansat på universitetet eller i den offentlige sektor. Det giver

yderligere fingerpeg om uddannelser med meget brede anvendelsesmuligheder.

Nedenfor i kapitel 3 undersøges branchens ansættelse af medieuddannede personer

nærmere med en registerbaseret analyse af de forskellige dele af branchen, og dermed

kan denne indledende oversigt kvalificeres yderligere.

2.6. Medieuddannelser og deres typiske beskæftigelse – en oversigt

I dette afsnit præsenteres en oversigt over de relevante uddannelser og deres typiske

beskæftigelsesmuligheder. Oversigten er som nævnt ikke udtømmende af analytiske

15

årsager. Den er desuden koncentreret om medieuddannelsessystemet, som det ser ud i

dag, hvorfor en række uddannelsestyper, der fortsat findes på arbejdsmarkedet, ikke

fremgår af oversigten.

Oversigten er struktureret efter den gængse opdeling i erhvervsuddannelser, korte og

mellemlange videregående uddannelser og universitetsuddannelser og andre lange

videregående uddannelser.

Erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser

Der er en række erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser, der retter sig

direkte mod mediearbejdsmarkedet. For begge disse uddannelsesgrupper gør det sig

gældende, at en lang række traditionelle uddannelser er afløst af nye uddannelser,

blandt andet i forbindelse med en omfattende reformer af erhvervs- og KVU-

uddannelsesområdet i år 2000.

Relevante erhvervsuddannelser for mediearbejdsmarkedet er følgende: Mediegrafiker,

digital media, film- og TV-produktionsuddannelsen og fotograf. Uddannelserne varer

mellem 3½ og 5 år, og visse uddannelser har mulighed for delspecialiseringer efter

2½-3 år.

Traditionelle erhvervsuddannelser vil dog stadig være at finde i store grupper på me-

diearbejdsmarkedet, hvorfor de også har en central plads i analysen i de kommende

afsnit.

Mediegrafikeren uddannes til at arbejde med den kreative del af trykt eller elektro-

nisk kommunikation. De traditionelle trykte medier er aviser, blade, tidsskrifter, bø-

ger, brochurer, plakater, emballage m.m., mens arbejdet med elektroniske medier især

omfatter skærmproduktioner som fremstilling af internetsider eller forskellige interak-

tive programmer på cd-rom og dvd, hvor tekst, lyd, billeder, film og animationer pas-

ses sammen. Den uddannede har beskæftigelsesmuligheder på trykkerier, prepres-

svirksomheder, inhouse-produktionsafdelinger, reklamebureauer, forlag, internetvirk-

somheder m.v.

16

Uddannelsen inden for digital media retter sig mod arbejdet med at integrere lyd,

video, grafik og tekst i forskellige typer forfatterværktøjer samt strukturere komplekse

arbejdsopgaver inden for cd-romproduktion, 3-D animation, computerspil, film, inter-

aktive internetsider m.v. Den uddannede har beskæftigelsesmuligheder i internetvirk-

somheder, inhouse-produktionsafdelinger, animationsvirksomheder m.v.

Film- og tv-produktionsteknikeren medvirker ved film- og tv-optagelser, enten som

filmfotograf, kamerafører, lydtekniker, lystekniker, redigeringstekniker, billedmixer,

producerassistent eller som lidt af det hele. Uddannelsen retter sig endvidere mod fær-

digheder til at planlægge, eller medvirke ved planlægningen af, audiovisuelle forløb i

form af indslag, programmer eller programserier i tv, eller som man ser dem i kort-

film, reklamefilm, dokumentarfilm eller spillefilm. Den uddannede beskæftiges i pro-

duktionsselskaber, TV-selskaber m.v.

Fotografen arbejder dels med kreative billeder af produkter, modeller, bygninger og

opstillinger til præsentation og markedsføring samt portrætfotografi, bryllupper og

fester mv. efter aftale (reklamefotograf), dels med arbejde i meget varierende situatio-

ner, f.eks. på eller for biblioteker, arkiver og museer, på universiteter og læreanstalter,

i amters og kommuners tekniske forvaltninger, hos nogle af ministerierne, i forsvaret,

politiet osv. Fotograferne arbejder med både foto, film og video. Ofte arbejder foto-

grafen som selvstændig, eventuelt som selvstændig med deltagelse i et produktions-

fællesskab.

De korte videregående uddannelser, der mest direkte retter sig mod ansættelse

på mediearbejdsmarkedet er uddannelserne til multimediedesigner og

markedsføringsøkonom. Uddannelserne er erhvervsakademiuddannelser, og de

varer 2 år. Der vil således også på dette område optræde uddannelseskategorier i de

kommende analyser, som ikke er nævnt her, på grund af den ovenfor omtalte reform i

2000.

Multimediedesigneruddannelsen indeholder fag som organisationsdesign, strategi-

udvikling, kommunikation og formidling, visualisering og konceptudvikling og inter-

17

aktionsudvikling, og kvalificerer de studerende til at arbejde med de relevante aspek-

ter ved multimedieproduktioner - lige fra strategi og markedsanalyse over design af

brugergrænseflader til programmering af det der i sidste ende ligger på Internettet eller

cd-rom. Multimediedesignere får jobs i offentlige og private virksomheder, som i bred

forstand arbejder med internet- og multimedieproduktion, hvor de finder beskæftigelse

som informationsmedarbejdere, marketingsassistenter, kommunikationskonsulenter,

sælgere, koordinatorer og mellemledere.

Markedsføringsøkonomuddannelsen giver en grundlæggende indføring i

markedsføringens principper. Uddannelsen indeholder en række obligatoriske

fag som international markedsføring, projektledelse, organisation og

logistik, økonomisk styring, global kommunikation, global økonomi og

udvikling, erhvervsret samt kunst, design og æstetik. Man kan derudover vælge

mellem forskellige liniefag, som toner uddannelsen i en bestemt retning.

Uddannelsen retter sig mod beskæftigelse i danske og internationale handels-,

produktions- og servicevirksomheder med markedsføringsmæssige og

handelsmæssige opgaver.

18

Figur 4: Erhvervsuddannelser og korte videregående uddannelser Uddannelsesretninger Uddannelsesinstitutio-

ner Typisk beskæftigelse (stil-ling/branche)

Mediegrafikeren Tekniske skoler Trykkerier, prepressvirksomheder, inhouse-produktionsafdelinger, rekla-mebureauer, forlag, internetvirksom-heder m.v.

Digital media Tekniske skoler Internetvirksomheder, inhouse-produktionsafdelinger, animationsvirk-somheder m.v.

Film- og tv-produktionsteknikeren

Tekniske skoler Filmfotograf, kamerafører, lydtekniker, lystekniker, redigeringstekniker, bil-ledmixer, producerassistent i produkti-onsselskaber, TV-selskaber m.v.

Fotografen Tekniske skoler Ofte selvstændig, eventuelt som selv-stændig med deltagelse i et produkti-onsfællesskab

Multimediedesignere Erhvervsakademier Informationsmedarbejdere, marke-tingsassistenter, kommunikationskon-sulenter, sælgere, koordinatorer og mellemledere i offentlige og private virksomheder, som i bred forstand arbejder med internet- og multimedie-produktion

Markedsføringsøkonom Erhvervsakademier Beskæftigelse i danske og internationa-le handels-, produktions- og servicevirksomheder med markedsføringsmæssige og handelsmæssige opgaver

Kilde: Undervisningsministeriet.

Mellemlange videregående uddannelser

Der findes flere mellemlange videregående uddannelser, der sigter mod mediear-

bejdsmarkedet. Det drejer sig på Undervisningsministeriets område om uddannelserne

til journalist, fotojournalist, grafisk kommunikation, medieproduktion, og –ledelse og

karakteranimation. På Kulturministeriets område er særligt uddannelserne ved Film-

skolen i København interessante.

Undervisningsministeriets mellemlange videregående uddannelser er alle professions-

bacheloruddannelser, dvs. de varer 3-4 år, er praksisnære og professionsrettede og

giver efter endt uddannelse et grundlag for umiddelbar udøvelse af en erhvervsfunkti-

on.

19

Uddannelserne består af både teoretisk undervisning og praktik i studieforløbet. De

kvalificerer til professionsbachelortitlen, der er på niveau med den universitære bache-

lorgrad.

Journalist er en af de klassiske jobkategorier på mediearbejdsmarkedet. Journalisten

arbejder især med indsamling og formidling af nyheds-, aktualitets-, feature- og do-

kumentarstof. En særlig variant er fotojournalisten, der bruger fotografiet som kom-

munikationsmiddel. Journalist- og fotojournalistuddannelserne udbydes på Danmarks

Journalisthøjskole som en 4-årig professionsbacheloruddannelse. Journalistuddannel-

sen udbydes også på Syddansk Universitet som en 3½-årig bacheloruddannelse med

mulighed for at fortsætte på det 2-årige kandidatforløb, og ved Roskilde Universitets-

center som en 2-årig overbygningsuddannelse. Uddannelserne er ikke ens i struktur

eller fagindhold, men giver grundlæggende den samme almene journalistiske kompe-

tence.

Case 1: Journalistuddannelsen ved Danmarks Journalisthøjskole Journalistuddannelsen på Danmarks Journalisthøjskole starter med en 1. del på 3 se-mestre. Herefter er der et praktikophold på 3 semestre. Efter endt praktiktid vender de studerende tilbage til Journalisthøjskolen til 2. del på 2 semestre, der afsluttes med en professionsbacheloropgave. Uddannelsens fag veksler mellem viden- og redskabsfag, der løbende integreres. Journalistikkens professionelle arbejdsredskaber står centralt i uddannelsen, men også det danske sprog, journalistisk sprogbehandling og journali-stisk etik er gennemgående fag. På 1. del trænes den journalistiske arbejdsproces og dens metoder gennem fag som ’den gode historie’, medieteori og pressehistorie, sam-fundsfag, kritisk fornuft og argumentation, research, interview, fortælleteknik, ny-hedsjournalistik, mediejura og workshops. 2. del består dels af et mediespeciale, dels et fagspeciale. Mediespecialet kan være radio, tv, trykte medier eller multimedier, som både kan have fokus på journalistik eller på kommunikation i f.eks. informationsafde-linger. Netmedier og flermedial produktion er integreret i alle specialer. Fagspecialet, hvor nøgleordene er fordybelse og indsigt i et fagområde, kan være om emner som dansk politik, verdenspolitik, kommunikation, billedsprog og krigs,- krise,- og kata-strofejournalistik.

Journalister finder oftest beskæftigelse inden for de trykte eller elektroniske medier såsom tv, radio, dagspresse, nyhedsbureauer og fag- og ugepresse, men de bliver i stigende grad også ansat i den offentlige sektor, private virksomheder og organisatio-ner som presse- og informationsmedarbejdere. Endelig er der en lang række journali-ster, der arbejder free lance eller bliver selvstændige.

20

Uddannelsen i Grafisk kommunikation, der udbydes ved Den Grafiske Højskole og

Designseminariet, CVU Sønderjylland, består af fagområder som form, kommunikati-

on, medier og teknologi, økonomi og produktion og skal kvalificere de studerende til

at planlægge og udforme visuel og grafisk kommunikation i trykte, elektroniske og

andre former for medier. Uddannelsen sigter mod ansættelse på mediearbejdsmarkedet

inden for de grafiske, tekniske og produktionsmæssige arbejdsområder, typisk på re-

klamebureauer, forlag, nyhedsmedier (aviser), inhouse tegnestuer, web-bureauer og

lignende i stillinger som AD’er, grafisk designer eller webdesigner.

Uddannelsen i Medieproduktion og ledelse, der udbydes ved Den Grafiske Højskole,

består af fag som kommunikation og reklame, premediaproduktion, medieproduktion,

ledelse, marketing og medieteknologi og produktion, og skal kvalificere de studerende

til at varetage udvikling, produktion, organisering og markedsføring af kommunikati-

onsløsninger såsom brochurer, kataloger, websites og hele reklamekampagner. Ud-

dannelsen fører typisk til ansættelse på et reklamebureau, web-bureau, forlag eller

trykkeri som grafisk konsulent, projektleder eller produktionsleder.

Karakteranimatoruddannelsen, der udbydes ved Animationsværkstedet, CVU

Midt-Vest, består af tre fagområder, nemlig karakteranimation, kommunikation og

teknologi og økonomi og kvalificerer de studerende til at kunne arbejde med den tek-

niske, kunstneriske og indholdsmæssige side af både planlægning, udvikling og pro-

duktion af animationsprodukter, dvs. tegnefilm, digital animation (2-D, 3-D, web- og

CD-rom-animation) og dukkeanimation. Arbejdsopgaverne kan være alt fra manu-

skript, design, storyboard, lay-out, model- og dukkebygning til 3D-scenografi, anima-

tion, digitalisering, farvelægning, voice acting, lydarbejde eller editering. Karakter-

animatorer finder beskæftigelse i virksomheder, der benytter animationsteknik til

fremstilling af deres produkter og ydelser, det være sig som hovedbeskæftigelse eller

som biprodukt ift. film-, reklame- eller legetøjsproduktion.

21

Case 2: Uddannelser ved Den Danske Filmskole i København Ved Den Danske Filmskole i København gives uddannelse inden for filmfotografering (film-/videofotograf), instruktion (instruktør), klipning/redigering (klipper), lydarbejde (tonemester), produktion (producer) og animation (animationsinstruktør). Uddannel-sen er 4-årig. Af vigtige faglige emner kan nævnes filmens teori og historie, musik, moderne litteratur, kunstforståelse m.v.

Undervisningen veksler mellem teoretisk undervisning og praktisk afprøvning af det lærte i projektorienterede øvelser. Endvidere gives der en 4-årig tv-uddannelse, rettet mod tv-tilrettelæggelse, tv-instruktion, tv-produktionsledelse og tv-producerfunktioner. Funktionerne er samlet på to fagretninger: tv-tilrettelæggelse og instruktion (tv-tilrettelægger) og tv-produktion (tv-producer). Endelig undervises der i manuskriptskrivning; denne uddannelse er dog 2-årig.

Figur 5: Mellemlange videregående uddannelser Uddannelsesretninger Uddannelsesinstitutioner Typisk beskæftigelse (stil-

ling/branche) Journalister og fotojournalister Danmarks Journalisthøjskole Journalistiske stillinger i trykte eller

elektroniske medier i stigende grad også stillinger i den offentlige sektor, private virksomheder og organisati-oner som presse- og informations-medarbejdere, eller som free lance

Grafisk kommunikation Den Grafiske Højskole, Designseminariet, CVU Søn-derjylland

AD’er, grafisk designer eller webde-signer på reklamebureauer, forlag, nyhedsmedier (aviser), inhouse teg-nestuer og web-bureauer

Medieproduktion og ledelse Den Grafiske Højskole Grafisk konsulent, projektleder eller produktionsleder på et reklamebu-reau, web-bureau, forlag eller tryk-keri.

Karakteranimatoren Animationsværkstedet, CVU Midt-Vest

Den tekniske, kunstneriske og ind-holdsmæssige side af både planlæg-ning, udvikling og produktion af animationsprodukter i virksomheder, der arbejder med processer baseret på animationsteknik til publicering i film, tv eller computerbaserede me-dier

Film- og tv-uddannelser Den Danske Filmskole i Kø-benhavn

Teknisk og kreativ produktion af medieindhold inden for film- og videobranchen

Kilde: www.r-u-e.dk, div. kandidatundersøgelser, Danmarks Statistik, Dansk Journalistforbund og Undervisningsministeriet.

http://www.r-u-e.dk

22

Universitetsuddannelser og andre lange videregående uddannelser

Som beskrevet ovenfor er de mediearbejdsmarkedsrelevante uddannelser på universi-

teterne dels uddannelser som journalistik, kommunikation, film- og medievidenskab,

dels beslægtede uddannelser inden for virksomhedskommunikation og kreative, æste-

tiske fag. Derudover udbydes bibliotekaruddannelsen ved Biblioteksskolen og design-

uddannelserne udbydes ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding.

Case 3: Journalist ved Syddansk Universitet Journalistuddannelsen udbydes ved Syddansk Universitet, som en bachelor- og kan-didatuddannelse. Bacheloruddannelsen varer 3½ år og giver almen journalistisk kom-petence. Den begynder med et to-årigt forløb på universitetet. Derefter er der en prak-tiktid på 1 år. Det sidste semester er de studerende tilbage på universitetet, hvor de afslutter deres uddannelse med et bachelorprojekt. Uddannelsen er bygget op over tre grundlæggende komponenter: det journalistiske håndværk, det journalistiske værktøj og dansk sprog med særligt henblik på journalistik.

Det suppleres af et parallelt forløb med vægt på dansk sprog og de journalistiske værktøjer (edb, informationssøgning, dokumentation, kildekritik, samfundsvidenska-belig metode). Forudsætningsfagene, der er tæt integreret med de nævnte journalisti-ske specialer, omfatter sociologi, mediesociologi, dansk og international politik, dansk og europæisk historie, retssystemet i grundtræk/medieret, økonomi, aktuelle sam-fundsmæssige problemer m.v. Da uddannelsen sigter på almen journalistisk kompe-tence, er den opbygget som et obligatorisk forløb. Den studerende skal uddannes i alle mediekategorier: De skrevne, de netbaserede, de lydfunderede, de billedmæssige og de multimediale.

Det er muligt at fortsætte på det 2-årige kandidatforløb og opnå graden cand.public.

Ved RUC udbydes journalistik som et overbygningsfag, der læses efter en endt ba-

sisuddannelse. Overbygningsfaget journalistik tager 1½ år ekskl. 1 års lønnet obligato-

risk praktik. De hidtidige erfaringer viser, at RUC-studerende kommer i praktik no-

genlunde samme steder som de studerende fra journalistuddannelserne i Århus og

Odense.

Faget Journalistik ved RUC er en praktisk, teoretisk og metodisk uddannelse i journa-

listik med det formål at uddanne kandidater, der kan arbejde på de traditionelle journa-

listiske arbejdspladser, som f.eks. dagblade, fagblade, magasinpressen, lyd- og bil-

ledmedier samt forskellige informationsjob. Faget er rettet mod ansættelse som jour-

23

nalist. Journalistik kan kombineres med andre fag på RUCs overbygning, og de stude-

rende kan på den måde indrette uddannelsen efter jobønske.

Hovedvægten i kommunikationsuddannelsen, cand.comm., ved RUC og Aalborg

Universitet lægges på kommunikation af fagligt baseret viden til definerede målgrup-

per. Det vil sige på samspillet mellem kommunikationens faglige indhold, mediernes

muligheder og begrænsninger samt målgruppernes forudsætninger for at tilegne sig

indholdet i kommunikationen. Uddannelsen skal give de studerende teoretiske og

praktiske forudsætninger for at kunne gennemføre, analysere og vurdere dette samspil

i konkrete tilfælde. På AAU indledes uddannelsen med 4 semestres studier inden for

humanistisk informatik. Inden for kommunikation og datalogi er der på RUC tilrette-

lagt et særligt studieforløb i interaktive medier. Se Naturvidenskabelige universitets-

uddannelser.

Medievidenskab udbydes ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet og film-

og medievidenskab ved Københavns Universitet, jf. de omtalte kandidatundersøgel-

ser.

Medievidenskab på Aarhus Universitet beskæftiger sig med de moderne medier i de-

res kulturelle, historiske, organisatoriske og sociale kontekster. Faget giver en bred

indsigt i kommunikation i det moderne samfund og i den nyere tids kulturudvikling.

Medievidenskab indeholder metodiske, teoretiske, analytiske og praktiske aspekter.

Faget kvalificerer de studerende til at planlægge og varetage informations- og kom-

munikationsopgaver i både den private og den offentlige sektor.

I studieforløbet lægger Aarhus Universitet vægt på at udvikle de studerendes kritiske

sans og evne til selvstændigt at beskæftige sig systematisk med faglige problemstillin-

ger. Relationerne mellem fagets teoretiske, analytiske og praktiske discipliner er et

centralt tema i uddannelsen. Kandidaterne bliver ikke uddannet som journalist, rekla-

memand eller filminstruktør, men sigtet er på Aarhus Universitet at kandidaterne via

produktionsøvelser kvalificerer sig til at arbejde sammen med folk, der har mere prak-

tiske uddannelser.

24

Case 4: Film- og medievidenskab ved Københavns Universitet På Københavns Universitet udbydes en bacheloruddannelse i Film- og Medieviden-skab og kandidatuddannelserne Filmvidenskab og Medievidenskab. Der undervises i de moderne medier og deres samspil med kultur og samfund. Tilgangen er tværviden-skabelig - æstetisk, psykologisk, kulturel og sociologisk. De audiovisuelle medier er sat i fokus (film, tv, video, computer), men der arbejdes også med radio og trykte me-dier (aviser, ugeblade, bøger).

Med uddannelserne får kandidaterne en bred teoretisk, historisk og analytisk forståelse af medier og kommunikation, kombineret med en solid praktisk indsigt i formidling via de moderne medier. Kandidater får typisk ansættelse i film- og mediebranchen, inden for undervisning og forskning, i IT- og kommunikationserhvervene, på forlag, på analyseinstitutter, i PR- og reklamebranchen m.v.

Informationsvidenskab ved Aarhus Universitet og Syddansk Universitet er et tvær-

fagligt studium, som bygger på en kombination af en datalogisk-naturvidenskabelig

tradition og humanistiske videnstraditioner inden for de sproglige, æstetiske, histori-

ske og sociologiske fagområder. Studiets mål er at gøre de studerende i stand til at

deltage konstruktivt og kritisk i den edb-teknologiske udvikling ud fra et tværfagligt

grundlag. På Syddansk Universitet i Kolding er uddannelsen baseret på tre hoved-

områder: IT og læring, informationsanalyse og IT og multimedia.

Multimedier ved Aalborg Universitet sigter mod at kvalificere de studerende til teo-

retisk og analytisk arbejde med implementering, organisering, brug, produktion og

design af multimediesystemer. Retorik ved Københavns Universitet er et kommuni-

kationsfag, der kort sagt er læren om god tale og skrift, i teori og praksis. Faget dæk-

ker et stort felt: mundtlige, skriftlige, visuelle og elektroniske tekster af argumente-

rende, formidlende og æstetisk art.

Teatervidenskab og Dramaturgi ved henholdsvis Københavns Universitet og Aar-

hus Universitet omfatter teatret som kunstart og som samfundsfænomen, specielt i

nutiden. Studiet inddrager både teoretisk og praktisk analyserende arbejde med teatret

i alle dets aspekter: fra produktion og forestilling til formidling og publikumseffekt,

fra dramaturgi til sceneteknik, fra levende teater til elektroniske medier. Det er yderli-

gere på dramaturgiuddannelsen et centralt element, at man må have et praktisk kend-

25

skab til kunstneriske processer, hvorfor uddannelsen indeholder flere praktisk-

udøvende elementer.

Designuddannelserne udbydes ved Danmarks Designskole og Designskolen Kolding.

De to designskoler tilbyder videregående uddannelser inden for design, og beslægtede

fag. Designskolerne udøver desuden kunstnerisk udviklingsvirksomhed og forskning

inden for deres fagområder. Designuddannelsen varer fem år. En ny bekendtgørelse

for designuddannelsen trådte i kraft den 15. august 2003. Bekendtgørelsen indebærer

bl.a., at designuddannelsen fremover er struktureret med en treårig grunduddannelse

og en toårig overbygningsuddannelse.

Designuddannelsen har hidtil været opdelt i 3 dele: basisstudiet, institutstudiet og in-

stitutternes speciale- og afgangsstudium. Relevante institutter og specialestudier er i

denne sammenhæng Institut for Visuel Kommunikation, digital design, speciale inden

for interaktivt multimedie og specialer inden for kommunikationsdesign.

Institut for Visuel Kommunikation beskæftiger sig med grafisk kommunikation, re-

klame, elektronisk kommunikation, illustration/animation og fotografi. Instituttets

arbejdsområde omfatter alle kommunikationsområder, der indeholder designelemen-

ter, og er således meget bredt. Indeholdt i hovedområderne er også de klassiske grafi-

ske teknikker, klassisk og computergenereret animation, interaktive medier og kunst-

fotografi.

Uddannelsen i digital design søger at kvalificere den uddannede til at varetage arbejde

med design og produktionsaspekter inden for digital design i multimediepublishing,

TV og film, reklame, webdesign, industriel design, information appliance, interface

arkitektur og i spil og underholdningsindustrien.

For så vidt angår beskæftigelse er det designuddannelsernes formål at give de stude-

rende kvalifikationer inden for designområderne rum, produkt og kommunikation med

henblik på professionel beskæftigelse inden for disse områder.

26

På Biblioteksskolen kan man uddanne sig til bibliotekar eller læse en bachelor- og

kandidatuddannelse i biblioteks- og informationsvidenskab.

Bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab varer 3 år, og uddannel-

sen til bibliotekar DB yderligere et halvt år, dvs. i alt 3½ år. Forskellen mellem de to

uddannelser er det 7. semester, der består af et erhvervsrelateret projekt. Bachelorud-

dannelsen giver ikke i sig selv erhvervskompetence som bibliotekar. Det er det 7. se-

mester, der giver denne kompetence.

Bacheloruddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab giver således mulighed

for at fortsætte på to forskellige måder: 1) Man kan tage 7. semester med og afslutte

uddannelsen som bibliotekar DB. Dermed er man kvalificeret til at arbejde som bib-

liotekar i det offentlige bibliotekssystem, dvs. på folkebiblioteker eller forskningsbib-

lioteker eller 2) Man kan fortsætte direkte på skolens 2-årige kandidatuddannelse i

biblioteks- og informationsvidenskab til cand.scient.bibl.

På kandidatuddannelsen i biblioteks- og informationsvidenskab får den studerende

kvalifikationer til at varetage komplicerede informationsopgaver på et højt niveau.

Der udbydes uddannelsesmoduler inden for følgende emneområder: Informationsfor-

midlingsteori, Vidensorganisation, Videnstyring, Systemer til viden- og dokumentsty-

ring, Kommunikation i vidensorganisationer, Biblioteks- og informationssektorens

kulturteori og Biblioteks- og informationssektorens medieteori og mediepraksis.

Kombinationsuddannelsen i erhvervsøkonomi og kommunikation, HA(kom.), blev

udbudt første gang i 2002. Det er en tværfaglig kommunikationsuddannelse hvor per-

spektivet er lagt på virksomheder, organisationer og offentlige institutioner. Studiet er

for dem der vil lære kommunikation på et højt teoretisk niveau, og det giver desuden

en erhvervsøkonomisk virksomhedsforståelse som grundlag for at kommunikere i

virksomheder.

Studiet skal uddanne kommunikationsmedarbejdere der kan kommunikere og samtidig

arbejde analytisk og strategisk med virksomheders og organisationers forskellige

27

kommunikationsformer. Det kræver en erhvervs- og samfundsøkonomisk forståelse af

hvordan virksomheder fungerer, og på hvilke betingelser de opererer, kommunikerer

og forandrer sig.

HA(kom.) inddrager derfor fagelementer, teorier og metoder fra strategi, ledelse, or-

ganisation, regnskabsvæsen, afsætningsøkonomi, kommunikation, sociologi samt in-

formations- og kommunikationsteknologi. Der arbejdes også systematisk i værksteder

med at træne de studerendes færdigheder i at kommunikere, skriftligt og mundtligt, på

dansk og engelsk, i traditionelle medier såvel som på intra- og internet.

28

Figur 6: Universitetsuddannelser/Lange videregående uddannelser Uddannelsesretninger Uddannelsesinstitutioner Typisk beskæftigelse (stil-

ling/funktion/branche) Journalistik Syddansk Universitet, RUC

(overbygning) Dagblade, ugeblade, fagpressen, radio og tv, informationsmedarbejdere i den offentlige sektor offentlige, hos organisationer og i det private erhvervsliv.

Kommunikation (cand.comm.)

RUC, Aalborg Universitet Informationsmedarbejder, informationskon-sulent, strategisk planlægger eller producent af informativt materiale og informations-kampagner

Film- og medievidenskab Aarhus Universitet, Syddansk Universitet, Københavns Uni-versitet

Film-, tv- og radio-sektoren, undervisning og forskning på universitetsniveau, IT og kom-munikation, tidsskrifter, aviser og forlag, analyseinstitutter, PR- og reklamebranchen m.v.

Retorik Københavns Universitet Informations-, kursus- og konsulentarbejde, tekstforfattere, redaktører m.v.

Dramatur-gi/Teatervidenskab

Henholdsvis Aarhus Universi-tet og Københavns Universitet

Kulturområdet, herunder teaterbranchen, fx. Som dramaturger, administratorer, pressese-kretærer eller programmedarbejdere. teater-anmeldere; på radio og ved tv, f.eks. som programmedarbejdere, informations-medarbejdere og administratorer.

Informatik/informations-videnskab

Aarhus Universitet, Aalborg Universitet, Syddansk Univer-sitet

Hovedbeskæftigelserne ligger indenfor un-dervisning (primært undervisning i IT), sy-stemudvikling, multimediedesign, projektle-delse og projektarbejde. Derudover er der også beskæftigelse indenfor administration, konsulentbistand, organisationsudvikling, sagsbehandling, IT-forskning, IT-rådgivning, EDB-drift, formidling/informations-arbejde og marketing

Bibliotekar DB (3½ år) Biblioteksskolen Bibliotekar i det offentlige bibliotekssystem, dvs. på folkebiblioteker eller forskningsbib-lioteker

Biblioteks- og informati-onsvidenskab, bachelor- og kandidatud-dannelse til cand.scient.bibl.

Biblioteksskolen Informationsspecialist o.l. i private virksom-heder og organisationer eller offentlige insti-tutioner. Udvikling af internetsider samt undervisning i brug af internettet.

Designuddannelser Danmarks Designskole, De-signskolen i Kolding

Grafisk kommunikation, reklame, elektro-nisk kommunikation, illustration/animation og fotografi, multimediepublishing, TV og film, reklame, webdesign, industriel design, information appliance, interface arkitektur og i spil og underholdningsindustrien

HA i kommunikation (start 2002)

Handelshøjskolen i København Kommunikations- og informationsmedarbej-der, markedsføringsmedarbejder, kommuni-kationsstrategisk rådgiver, konsulent i priva-te kommunikations- og ledelsesrådgivnings firmaer, offentlig kommunikationskonsulent

Kilde: Videnskabsministeriet, www.r-u-e.dk, kandidatundersøgelser, Danmarks Statistik, Dansk Jour-nalistforbund, www.ruc.dk; www.cbs.dk, www.sdu.dk, www.ku.dk, www.au.dk

Note: Der findes en lang række relevante kandidatuddannelser udbudt på IT-Vest og IT-Universitetet, som nævnt kan disse af statistisk-tekniske årsager ikke inddrages i analysen.

http://www.r-u-e.dk

http://www.ruc.dk;

http://www.cbs.dk

http://www.sdu.dk

http://www.ku.dk

http://www.au.dk

29

3. Branchens beskæftigelse af medieuddannede – udviklingstendenser En indledende oversigt over mediebranchens dele blev præsenteret i kapitlet overfor.

Dette kapitel beskæftiger sig mere indgående med branchens beskæftigelse af perso-

ner med en medieuddannelse og med udviklingen i beskæftigelsen fra 1992 til 2001.

Der er udvalgt tre centrale dele af branchen, nemlig virksomhedskommunikation, ra-

dio-, tv- og filmproduktion og dagblade/pressebureauer.

Analysen er baseret på registerdata fra Danmarks Statistik, og der er således tale om

en anden metode end den, der er benyttet i efterspørgselsanalysen. De to brancheover-

sigter skal derfor opfattes som supplerende analyser. De nyeste tal fra Danmarks Stati-

stik er fra 2001, og det er således ikke muligt i denne sammenhæng at undersøge virk-

ningen af de seneste to års beskæftigelsesudvikling på mediearbejdsmarkedet.

3.1. Virksomhedskommunikation

Nedenstående figur viser, hvor mange personer med en medieuddannelse, der er

ansat i virksomheder, som har med forskellige former for markeds- og virksomheds-

kommunikation at gøre – blandt andet reklamebureauer og virksomhedsrådgivnings-

firmaer.

Virksomheder af denne type ansætter folk med mange af de uddannelser, analysen

definerer som medieuddannelser. Det gælder journalister, bibliotekarer, personer

med korte videregående erhvervsøkonomi- og medieuddannelser, universiteternes

kommunikations- og film- og medievidenskabsuddannelser og en lang række er-

hvervsuddannede (eksempelvis grafikere o.l.).

Gruppen af personer med en grafisk/teknisk erhvervsuddannelse, der i 2001 udgjor-

de knap 800 ansatte er udeladt af hensyn til det grafiske overblik.

30

Figur 7

Virksomhedskommunikation - beskæftigelse af medieuddannede (uden erhvervsuddannelser)

0 50 100 150 200 250

Virksomheds- kommunikation

Aka. formidlere -videnformidl. -kunstneriske fag

Journalist

antal ansatte

1992

2001

Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet.

Antallet af medarbejdere med en akademisk formidleruddannelse eller kunstnerisk

baggrund er inden for virksomhedskommunikation steget markant fra 1992 til

2001. Antallet af journalistuddannede er blevet omtrent fordoblet i perioden.

Analysen bekræfter, at virksomhedskommunikation er relevant at inddrage som en del

af mediearbejdsmarkedet.

3.2. Radio-, tv- og filmproduktion

Journalistuddannelserne er den dominerede uddannelsesbaggrund for medieuddan-

nede i radio-, tv- og filmproduktion. Gruppen voksede markant i perioden, som det

fremgår af nedenstående figur.

Gruppen af medarbejdere med baggrund i universiteternes uddannelser og andre

lange videregående uddannelser steg fra næsten ingen i 1992 til omkring 100 i 2001.

Det drejer sig bl.a. om film- og medievidenskab, cand.comm. og en mindre gruppe

dramaturger. Det gælder også bibliotekarerne, der oplevede en stigning på omkring

50 %. Bibliotekarerne er hovedsagelig beskæftiget inden for radio- og tv-

virksomhed.

31

Figur 8

Radio-, tv-, film- og AV-produktion - beskæftigelse af medieuddannede

0 200 400 600 800 1000

akademiske formidlere - kunst. fag

Filmproduktionsudd.

Journalist

Videnformidling

Grafisk/Tryk

antal ansatte

1992

2001

Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet.

Gruppen af personer med en produktionsteknisk uddannelse (f.eks. fra Filmskolen i

København) blev mere end fordoblet fra 1992 til 2001.

Den store gruppe af grafisk/teknisk erhvervsuddannede voksede til knap 300 i perio-

den.

3.3. Dagblade/pressebureauer

De fleste medieuddannede på aviser, tidsskrifter og pressebureauer er journalister

eller har en af de mange erhvervsuddannelser (f.eks. grafikere eller offsettrykker).

En lille gruppe bibliotekarer er ansat på mindre dagblade og pressebureauer.

Figur 9

Aviser, blade, tidsskrifter, pressebureauer - beskæftigelse af medieuddannede

0

1000

2000

3000

4000

5000

Journalist Grafisk/teknisk

anta

l med

arbe

jder

e

1992

2001

Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet, Note: for en bestemt gruppe dagblade har kun tal fra 1994 været tilgængelige.

32

Beskæftigelsen på dagblade, tidsskrifter og pressebureauer steg i løbet af halvfemser-

ne fra omkring 2.300 journalistuddannede til knap 2.800 i 2001. Antallet af gra-

fisk/tekniske medarbejdere faldt derimod fra over 4.000 til knap 3.400 ansatte.

3.4. De medieuddannedes ”markedsandel”

Det er også interessant at undersøge udviklingen i de medieuddannede medarbejderes

andel af den samlede arbejdsstyrke på mediearbejdsmarkedet. Mediearbejdsmarkedet

beskæftiger således medarbejdere med en lang række uddannelser vi ikke har define-

ret som medieuddannelser i denne undersøgelse.

Nedenstående enkle diagram viser de medieuddannedes markedsandel inden for den

samlede mediebranche, dvs. både de tre delbrancher undersøgt ovenfor og øvrige del-

brancher som ”udgivelse af bøger”, ”udgivelse af magasiner og ugeblade” m.v.

Figur 10

Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet

Det fremgår af diagrammet, at de medieuddannedes andel af arbejdsstyrken på medie-

arbejdsmarkedet er faldet lidt fra 1992 til 2001, i alt godt to procentpoint. Det betyder,

at journalister, litografer, fotografer, cand.comm.’er o.s.v. samlet udgør en mindre

Medieuddannedes andel af arbejdsstyrken på mediearbejdsmarkedet

15,0%

17,0%

19,0%

21,0%

23,0%

25,0%

27,0%

29,0%

1992 2001

År

Pro

cent

33

andel af de ansatte i 2001 end i 1992. Det skal bemærkes, at mediearbejdernes andel

er undervurderet, idet det ikke statistisk har været muligt at medtage alle uddannelses-

retninger, der er rettet mod mediebeskæftigelse, fx visse tværfaglige kandidatuddan-

nelser og specialiseringer.

Ser man nærmere på de tre delbrancher, der blev undersøgt ovenfor, tegner der sig

yderligere et andet billede, som næste diagram viser.

Figur 11


Diagrammet viser, at de medieuddannedes andel af de ansatte ganske vist falder fra

1992 til 2001 inden for dagblade, pressebureauer m.v., men at andelen stiger inden for

virksomhedskommunikation og radio-, tv- og filmproduktion.

Udviklingen bekræftes af analyserne ovenfor, der viste at alle typer medieuddannel-

sers beskæftigelse er steget inden for virksomhedskommunikation og radio-, tv- og

filmproduktion, mens der er blevet færre ansatte journalister og erhvervsuddannede på

dagblade og pressebureauer.

Medieansattes markedsandel - delbrancher

0%5%

10%15%20%25%30%35%40%

Virksomhedskomm. Dagblade,pressebureauer

Radio-, tv- ogfilmproduktion

delbranche

proc

ent

1992

2001

34

Medieuddannedes ansættelse og ledighed

Nedenstående oversigt over beskæftigelsen for de medieuddannede og andelen af de

medieuddannede der er beskæftiget i mediebranchen er baseret på tal fra Danmarks

Statistik. Tallene beskriver tilstanden i 2001.

Tabel 1: Beskæftigelsen for de medieuddannede i 2001 fordelt på udvalgte uddannel-seskategorier.

Uddannelseskategori Arbejdsstyrke

Antal ledige

Antal beskæf-tigede i me-diebranchen

Ledigheds procent

Mediebran-chens andel af arbejds-styrken

Journalister 5158 279 3820 5,41 % 74,06 %Grafisk/teknisk - EUD 16 919 1421 8625 8,40 % 50,98 %Grafisk/teknisk - KVU 2291 148 955 6,46 % 41,68 %Produktionsteknisk 279 41 160 14,70 % 57,37 %Akademiske formidlere 527 50 107 9,49 % 20,25 %Kunstnerisk-æstetisk 1191 71 242 5,96 % 20,29 %Videnformidling 1215 34 80 2,80 % 6,55 %Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet

For udvalgte uddannelser vises i nedenstående tabeller udviklingen fra 1992 til 2001

for mediebrancheandelene og for ledigheden.

Det kan bemærkes, at mange af de uddannelser, der i 1992 havde en meget høj medie-

brancheandel, nu i højere grad også beskæftiges i andre brancher, mens uddannelser

med lave andele i mediebranchen i højere grad er beskæftiget i branchen i 2001.

Tabel 2: Den andel af de medieuddannede der arbejder i traditionelle mediebrancher i 1992 og 2001.

1992 2001 Filmklip,grunduddannelse 85,7 % 72,5 %Bibliotekar 66,8 % 58,6 %Journalist 57,7 % 54,0 %Pressefotograf 57,0 % 42,6 %Mediekundskab(RUC),overbygning 14,3 % 23,8 %Kommunikation,cand.mag. 21,4 % 20,2 %Akademiøkonom,markedsføring/service 10,6 % 15,9 %Dramaturgi,cand.phil. 9,1 % 15,4 %Datalogi-humanistisk,cand.phil. 0,0 % 9,6 %Informatik, HD-2.del 1,2 % 4,0 %Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet

35

Som det fremgår af nedenstående tabel med udvalgte uddannelsers ledighedsprocen-

ter, har arbejdsløsheden været meget fluktuerende og konjunkturpåvirket op igennem

1990'erne.

De fleste medieuddannelser havde ganske høj ledighed frem til midten af 1990'erne.

Men herefter havde medieuddannelserne en meget gunstig periode. Journalisterne

nåede stort set fuld beskæftigelse og på nogle områder var der endda tendens til svag

mangel i 1998. Også de akademiske formidlingsuddannelser oplevede et betydeligt

ledighedsfald.

Siden er ledigheden igen steget. Danmarks Statistiks tidsserier slutter i 2001, men fo-

reløbige A-kasse tal for perioden efter 2001 viser en øget afmatning og større ledig-

hed.

Tabel 3: Ledighedsprocenter for udvalgte medieuddannelser i perioden fra 1992 til 2001.

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000

2001 Film-klip,grunduddannelse 20,0 % 13,9 % 34,3 % 17,1 % 15,4 % 19,5 % 12,5 % 4,7 % 9,5 % 16,7 %Bibliotekar 11,4 % 10,9 % 8,7 % 8,1 % 7,5 % 6,9 % 5,4 % 4,6 % 5,1 % 5,0 %Journalist 5,7 % 5,8 % 5,9 % 5,1 % 3,8 % 4,1 % 3,5 % 4,1 % 4,8 % 5,2 %Pressefotograf 8,8 % 6,0 % 6,9 % 5,6 % 5,6 % 7,7 % 4,2 % 11,2 % 9,7 % 10,7 %Mediekund-skab(RUC),overbygning

22,2 % 5,6 % 16,7 % 17,1 % 8,7 % 9,3 % 3,1 % 4,4 % 8,1 % 11,3 %Kommunikati-on,cand.mag. 12,5 % 27,8 % 25,5 % 14,0 % 8,3 % 5,6 % 8,0 % 11,7 % 9,6 % 10,8 %Akademiøko-nom,markedsføring/service 6,3 % 7,7 % 8,4 % 7,1 % 2,6 % 4,0 % 3,1 % 2,8 % 3,7 % 7,4 %Dramaturgi,cand.phil. 21,4 % 27,7 % 22,9 % 16,3 % 13,7 % 13,2 % 9,4 % 5,8 % 5,7 % 8,8 %Datalogi-humanistisk,cand.phil. 9,1 % 14,3 % 30,0 % 17,4 % 13,6 % 6,9 % 9,4 % 6,1 % 3,8 % 6,3 %Informatik,HD-2.del 1,8 % 1,4 % 1,6 % 1,2 % 0,0 % 0,0 % 1,3 % 0,6 % 0,6 % 0,5 %Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet

36

3.5. Journalisternes erhvervsstruktur Beskæftigelsens geografiske fordeling

I tabel 4 ses, hvorledes de journalistuddannede fordeler sig geografisk. Det fremgår

tydeligt, at journalisternes arbejdspladser primært er at finde i hovedstadsområdet –

her arbejder ca. 45 % af den samlede journalistarbejdsstyrke.

Århus amt følger efter med ca. 13 % af den samlede journalistarbejdsstyrke. De reste-

rende amter svinger mellem 1 % -6 %. I perioden 1992-2001 har udviklingen i antal

beskæftigede ligget relativt stabilt for de fleste amter.

Betragter man akademikere generelt, ser man samme tendens. Der findes en stor be-

skæftigelseskoncentration af akademikere i hovedstadsområdet. I 2001 var 28,9 % af

alle akademikere beskæftiget i København og Frederiksberg kommune, 17 % befandt

sig indenfor Københavns amt og som den tredje største aftager af akademikere stod

Århus amt med 12 %.7

Journalisternes geografiske beskæftigelsesfordeling afviger således ikke synderligt fra det generelle billede for akademikere.

Tabel 4: Beskæftigede journalister fordelt på geografisk placering af arbejdssted

Antal Andel

Amt-Arbejdssted 1992 2001 1992 2001 Tilvækst i %

København og Frederiksberg kommune

1.454 1.881 38,8 % 38,6 %

29,4 %

Københavns amt 208 390 5,5 % 8,0 %

87,5 % Frederiksborg amt 72 84 1,9 % 1,7 %

16,7 % Roskilde amt 21 37 0,6 % 0,8 %

76,2 % Vestsjællands amt 93 96 2,5 % 2,0 %

3,2 %

Storstrøms amt 125 101 3,3 % 2,1 %

-19,2 % Bornholms amt 35 41 0,9 % 0,8 %

17,1 % Fyns amt 233 317 6,2 % 6,5 %

36,1 % Sønderjyllands amt 74 88 2,0 % 1,8 %

18,9 % Ribe amt 90 111 2,4 % 2,3 %

23,3 % Vejle amt 165 205 4,4 % 4,2 %

24,2 %

Ringkøbing amt 110 162 2,9 % 3,3 %

47,3 % Århus amt 495 621 13,2 % 12,7 %

25,5 % Viborg amt 82 87 2,2 % 1,8 %

6,1 % Nordjyllands amt 211 209 5,6 % 4,3 %

-0,9 % Uoplyst 281 449 7,5 % 9,2 %

59,8 %Hele Landet 3.749 4.879 100,0 % 100,0 %

30,1 %Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet

7 Kilde: AMS – Analyse af akademikeres arbejdsmarked – foreløbig udgave

37

Arbejdsstedet størrelse Tabellen nedenfor illustrerer størrelsen på de beskæftigede journalisters arbejdsplads.

Det fremgår, at journalisterne primært finder ansættelse på store arbejdspladser med

over 200 ansatte. Således er over 40 % af journalisterne beskæftiget ved arbejdssteder

med flere end 200 ansatte, mens kun 8,4 % er beskæftiget på arbejdspladser med un-

der 10 ansatte.

Journalisternes situation adskiller sig ikke synderligt fra det generelle billede for den

samlede gruppe af akademikere på det danske arbejdsmarked. I 2000 var 42 % af de

ansatte akademikere beskæftiget i virksomheder med over 200 ansatte, og kun 9 %

holdt til i virksomheder med under 10 ansatte.8

Tabel 5: Antal journalister i forhold til arbejdsstedsstørrelse Antal Andel

Arbejdsstedsstørrelse 1992 2001 1992 2001 Tilvækst i %

1-4 ansatte 201 191 5,4 % 3,9 % -5,0 %

5-9 ansatte 173 219 4,6 % 4,5 % 26,6 %

10-19 ansatte 196 308 5,2 % 6,3 % 57,1 %

20-49 ansatte 461 558 12,3 % 11,4 % 21,0 %

50-99 ansatte 386 610 10,3 % 12,5 % 58,0 %

100-199 ansatte 414 490 11,0 % 10,0 % 18,4 %

200 (+) ansatte 1.641 2.061 43,8 % 42,2 % 25,6 %

Uoplyst 277 442 7,4 % 9,1 % 59,6 %

I alt 3.749 4.879 100,0 % 100,0 % 30,1 %


Lønudvikling Næste tabel illustrerer de journalistuddannedes lønindkomst. Det fremgår, at journali-

sternes middelindkomst fra 1992 til 2001 er steget med 81.593, svarende til 27,6 %.

Tabel 6: Median lønindkomst for journalister Median lønindkomst 1992 2001 Tilvækst i %

Journalister/Billedjournalister 296.045

377.638

27,6 %Kilde: Danmarks Statistik og Videnskabsministeriet

8 Kilde: AMS – Analyse af akademikeres arbejdsmarked – foreløbig udgave

38

Faglig mobilitet

Som nævnt tidligere er det en af forudsætningerne for et velfungerende arbejdsmar-

ked, at arbejdsstyrken har en tilstrækkelig faglig mobilitet. Når medarbejdere er i

stand til at skifte mellem forskellige job og virksomheder styrker de deres egne kom-

petencer og medvirker til, at arbejdsmarkedet kan omstille sig i forhold til konjunktu-

rer og teknologisk udvikling.

For journalisternes vedkommende er det derfor også interessant at undersøge, i hvor

høj grad de skifter job fra år til år. Nedenstående tabel og diagram præsenterer den

faglige mobilitet for 1992 og 2001.

Det fremgår af tabellen og diagrammet, at omkring to tredjedele af journalisterne i

2001 havde samme ansættelse som året forinden, mens omkring 18 % af alle journali-

ster havde skiftet job enten inden for firmaet eller mellem firmaer. De hyppigste job-

skift er mellem firmaer, og årligt skifter således godt hver syvende journalist firma.

Det fremgår også af tabellen, at udviklingen fra 1992 til 2001 har bevæget i retning af

øget faglig mobilitet. En lidt mindre andel har uændret ansættelse, mens andelen, der

skiftede firma, er øget fra ca. 13 % til ca. 16 %. I absolutte tal havde 476 journalister

skiftet firma i forhold til året før, mens det tilsvarende antal skift mellem firmaer var

777 i 2001. Andre oplysninger viser at andelen af journalister, der arbejder som selv-

stændige steg fra ca. 5 % i 1992 til ca. 7 % i 2001.

Tabel 7: Journalisters ansættelse i forhold til året før – 1992 => 2001 Antal Andel

Skift fra året før 1992 2001 1992 2001 Uændret ansættelse 2.608

3.305

69,6 % 67,7 % Fra andet job i samme firma 147 105 3,9 % 2,2 % Fra anden beskæftigelse i andet firma 476 777 12,7 % 15,9 % Fra ledighed 103 82 2,7 % 1,7 % Fra uden for arbejdsstyrken 119 104 3,2 % 2,1 % Fra orlov 0 40 0,0 % 0,8 % Indvandret 19 24 0,5 % 0,5 % Uoplyst arbejdssted 277 442 7,4 % 9,1 % I alt 3.749

4.879

100,0 %

100,0 %


39

Figur 11


Journalisters ansættelse i forhold til året før - 2001

Uændret ansættelse

Orlov

Uden for arbejdsstyrken

Ledighed

Uoplyst arbejdssted

Havde andet job i samme firma

Anden beskæftigelse i andet firma

Indvandret

40

4. Udbudsfremskrivninger

Tilgang og fuldførelse på uddannelserne Tilgangen til de medierelevante uddannelser har generelt vist stigende tendens i de

sidste 10 år. Det bemærkes dog, at kerneuddannelsen som journalist fra Århus har haft

stabil tilgang.

Tilgangen til de medierelevante lange videregående uddannelser har været relativt

kraftigt stigende. Antallet af fuldførte viser med en tidsforskydning nogenlunde sam-

me billede.

Figur 12

Tilgang 1992-2001

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1000

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Grundforløb, teknisk Akademiøkomoner - Kommunikation

Film og medievidenskab Journalistik (dog uden SDU)

Kommunikation (RUC) Bibliotekar


41

Figur 13

Fuldførte 1 99 2 - 20 01

0

100

200

300

400

500

600

700

800

900

1992 1993 1994 1995 1996 1997 1998 1999 2000 2001

Grundfor løb, tek nisk Akadem iøk om oner - Kom m unik ationJournalist (Uden SDU) Film og m ediev idensk abKom m unikation (RUC) Bibliotekar


4.1. De kommende års uddannelsesudbud – et overblik For at kunne give et billede af udbuddet af arbejdskraft på mediearbejdsmarkedet skal

der tages hensyn til:

af- og tilgang af mediemedarbejdere

optag og evt. adgangsbegrænsning på relevante uddannelser

Udviklingen i erhvervsfrekvenserne – d.v.s. den andel af de uddannede, der er i arbej-

de – spiller ikke den store rolle i denne analyse, fordi mange af uddannelserne er rela-

tivt nye. Det gælder f.eks. journalistuddannelserne på universiteterne.

42

I denne udbudsanalyse er der anvendt syv uddannelsesgrupper:

Journalister - fra Danmarks Journalisthøjskole i Århus (DJH), Syddansk Uni-versitet (SDU) og Roskilde Universitetscenter (RUC) Akademiske formidlere - f.eks. medievidenskab Produktionstekniske uddannelser - f.eks. film- og tv-fotografer Grafisk/tekniske uddannelser - f.eks. trykkere og mediegrafikere Virksomhedskommunikation - f.eks. markedsføringsøkonomer Kunstneriske/æstetiske fag - f.eks. dramaturgi og design Videnformidling - f. eks. bibliotekar og informationsvidenskab

Journalister, akademiske formidlere, produktionstekniske uddannelser og kunstneriske fag

I årene 2004 til 2010 forventes en stigning i udbuddet af mediearbejdskraft med en

baggrund inden for journalistik, film- og medievidenskab, kommunikation, kunstne-

risk-æstetiske fag og filmproduktionsuddannelser.

Figur 14

Udbuddet af mediearbejdskraft

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

anta

l per

sone

r

Journalister Akademisk formidler Kunst. fag Prod.tekniske fag


Antallet af personer med en medieuddannelse fra et universitet eller en kunstnerisk-

æstetisk uddannelse, f.eks. universitetsuddannelsen dramaturgi, skønnes at blive ca.

fordoblet i perioden. Forklaringen er, at flere af uddannelserne er ganske nye. Derfor

er der hvert år flere nyuddannede, der træder ind på arbejdsmarkedet end medarbejde-

re, der forlader arbejdsmarkedet.

43

I samme periode forventes en stigning i antallet af journalistuddannede fra 6.500 til

knap 6.900 personer.

Blandt journalisterne er der en gruppe af ældre medarbejdere med den tidligere elev-

uddannelse, der i perioden vil forlade arbejdsmarkedet i løbet af perioden. De vil blive

erstattet af journalistuddannede fra Danmarks Journalisthøjskole, Syddansk Universi-

tet og Roskilde Universitetscenter.

Antallet af personer med en uddannelse inden for bl.a. filmproduktion vil sandsynlig-

vis være stabilt omkring 1.000 medarbejdere i arbejdsstyrken.

Grafisk/tekniske uddannelser, virksomhedskommunikation og videnformidling

Antallet af medarbejdere med en traditionel grafisk/teknisk erhvervsuddannelse for-

ventes ifølge beregningerne at falde markant i perioden fra 2004 til 2010. Det skyldes,

at et stigende antal personer med en grafisk/teknisk erhvervsuddannelse forlader ar-

bejdsstyrken i et omfang, der ikke opvejes af nyuddannede.

Udbuddet af arbejdskraft med en uddannelse inden for videnformidling (bibliotekarer,

informationsvidenskab m.v.) skønnes at stige fra omkring 6.800 personer til godt

7.500 personer.

44

Figur 15

Udbuddet af mediearbejdskraft

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

18000

20000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

anta

l per

sone

r

Grafisk/teknisk Virksomhedskom. Videnformidling


Virksomhedskommunikation (f.eks. markedsføringsøkonomer) vil ifølge analysen

opleve en stærk stigning fra omkring 7.900 personer til omkring 9.500 personer i peri-

oden fra 2004 til 2010.

Den samlede udbudsanalyse viser, at antallet af medieuddannede forventes at stige fra

omkring 42.000 personer i 2004 til godt 44.700 i 2010. Stigningen i antallet af perso-

ner med en uddannelse inden for virksomhedskommunikation og universiteternes me-

dieuddannelser forventes at opveje afgangen blandt grafisk/teknisk erhvervsuddanne-

de.

Balance mellem udbud og efterspørgsel på mediearbejdskraft vil derfor i de kommen-

de år kræve, at sammensætningen i efterspørgslen ændrer sig på samme måde som

udbuddets sammensætning. Det skal bemærkes, at denne registerbaserede udbudsana-

lyse omfatter et større antal medieuddannede end efterspørgselsanalysen.

45

4.2. Udbuddet – detaljerede fremskrivninger I det følgende præsenteres detaljerede fremskrivninger med en længere tidshorisont for udvalgte uddannelsesgrupper.

Journalister

Journalisterne er en af de ældste uddannelser på det videregående uddannelsesområde

for medieuddannede. De første kandidater kom ud i 1975, hvor der blev produceret 56

journalister fra uddannelsen i Århus fordelt på 32 mænd og 24 kvinder. 10 år efter i

1985 var der sket en betydelig stigning til 170 personer med afsluttet journalistuddan-

nelse fordelt på 112 mænd og 58 kvinder. Siden 1990 har det årlige antal fuldførte

ligget konstant på ca. 200.

Historisk set har der dermed været en nogenlunde stabil stigning i arbejdsstyrken. I

midten af 1980’erne var der en arbejdsstyrke af uddannede journalister på ca. 1.600.

De samlede journalistarbejdsstyrke inkl. uddannede fra RUC og SDU vokser fra ca.

6200 i 2001 til ca. 6.900 i 2010. Den relativt beskedne stigning skyldes, at der efter-

hånden er ved at være et erstatningsbehov på ca. 200 om året.

Nye tal fra Dansk Journalistforbund viser således, at antallet af 58-årige, 59-årige og

60-årige blandt journalistmedlemmerne er på hhv. 200, 183 og 173. Selvom den årlige

produktion er ved at være oppe på 300, er udbudsstigningen således relativt beskeden.

Det kan bemærkes, at arbejdsstyrkens udvikling udover årlig produktion af nyuddan-

nede og afgangen fra arbejdsmarkedet vil være påvirket af videreuddannelsesfrekven-

sen. Ifølge de nyeste registerundersøgelser fortsætter ca. 13 % af de nyuddannede

journalister fra Danmarks Journalisthøjskole i andre dele af uddannelsessystemet. En

af del af dem, der f.eks. efterfølgende tager en kandidatuddannelse, vil dog alligevel

være til rådighed for mediearbejdsmarkedet, idet den højere uddannelse er udtryk for

en yderligere opkvalificering.

46

Figur 15

Arbejdsstyrke - journalister

0

1.000

2.000

3.000

4.000

5.000

6.000

7.000

8.000

9.000

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

Journalister


Akademiske formidlere

Både virksomhedskommunikationsuddannelserne og de akademiske formidlingsud-

dannelser er unge og populære uddannelsesgrupper, der vokser ganske stærkt.

Figur 16

Arbejdsstyrke

0

500

1.000

1.500

2.000

2.500

3.000

3.500

4.000

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

akademisk formidler


47

Grafisk/tekniske uddannelser

Det relativt store fald for de grafisk/teknisk uddannede skyldes en aldrende arbejds-

styrke og en faldende søgning blandt de unge.

Figur 17

Arbejdsstyrke

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

grafisk/teknisk


Virksomhedskommunikation

Figur 18

Arbejdsstyrke

0

5.000

10.000

15.000

20.000

25.000

2001

2003

2005

2007

2009

2011

2013

2015

2017

2019

virksomhedskommunikation


48

I nedenstående tabel præsenteres det samlede talmateriale, der ligger bag de skøns-mæssige fremskrivninger.

Tabel 8

Fremskrivnings år

Journalister Grafisk/teknisk

Virksomheds-kommunikation

Akademisk formidler

2001 6.250 19.250 5.250 9502002 6.350 19.150 5.850 1.0502003 6.450 18.850 7.100 1.1502004 6.500 18.400 7.900 1.3002005 6.600 17.950 8.650 1.4502006 6.700 17.450 9.450 1.6002007 6.850 17.000 10.250 1.7502008 6.950 16.600 11.000 1.9002009 7.100 16.200 11.750 2.0502010 7.200 15.850 12.500 2.2002011 7.350 15.500 13.250 2.3502012 7.450 15.150 13.950 2.5002013 7.550 14.850 14.650 2.6502014 7.650 14.600 15.400 2.8002015 7.750 14.300 16.050 2.9502016 7.850 14.050 16.700 3.1502017 7.950 13.800 17.350 3.3002018 8.050 13.600 18.450 3.4502019 8.100 13.350 19.500 3.6002020 8.200 13.150 20.550 3.750


49

5. Efterspørgsel på medieuddannede – virksomhedernes kompeten-cebehov

5.1. Efterspørgselsanalysen: Arbejdskraft og kompetencer I det følgende gengives efterspørgselsanalysens resumé. Efterspørgselsanalysen kan

findes på www.pls-ramboll.com.

Mediebranchens organisationer har i samarbejde med Kulturministeriet, Undervis-

ningsministeriet og Videnskabsministeriet taget initiativ til en samlet undersøgelse af

mediearbejdsmarkedet. Nærværende rapport er en af undersøgelsens tre delanalyser,

og belyser efterspørgslen på mediearbejdsmarkedet. Rapporten er udarbejdet af PLS

RAMBØLL Management i perioden marts til august 2003.

Analysen er baseret på en kombination af kvalitativ metode (interview med i alt 20

videnpersoner i mediebranchen) samt kvantitativ metode (en spørgeskemaundersøgel-

se blandt ca. 100 medievirksomheder).

Rapporten fokuserer på følgende temaer:

Medievirksomhedernes efterspørgsel efter specifikke kompetencer – både i dag og

i fremtiden

Medievirksomhedernes efterspørgsel efter medieuddannede personer – både i dag

og i fremtiden

Drivkræfter på mediearbejdsmarkedet som påvirker medievirksomhedernes efter-

spørgsel.

Tilsammen giver disse temaer et helt aktuelt billede af efterspørgslen efter mediear-

bejdskraft i Danmark. Rapportens væsentligste resultater gennemgås i det følgende.

Kompetencekrav på mediearbejdsmarkedet

Undersøgelsen viser at de tre vigtigste faglige kompetencer, som medievirksomheder-

ne i dag efterspørger blandt deres ansatte er: generel samfundsforståelse/viden, beher-

skelse af traditionelle journalistiske kernekompetencer samt beherskelse af basale it-

færdigheder. Ser vi på fremtidens faglige kompetencer, viser undersøgelsen at beher-

http://www.pls-ramboll.com

50

skelse af traditionelle journalistiske kernekompetencer, beherskelse af flere medier,

samt bredere formidlingsmæssige kernekompetencer om tre år vil blive regnet som de

væsentligste, efterspurgte kompetencer.

Blandt de organisatoriske/forretningsmæssige kompetencer, som efterspørges blandt

medievirksomhederne, er først og fremmest evnen til at udvikle nye ideer og koncep-

ter, samt forståelse for virksomhedens kommercielle og markedsmæssige vilkår. Dette

er, ifølge virksomhederne, også kompetencer, der vil være meget efterspurgte om tre

år.

Undersøgelsen viser endvidere at personlige kompetencer som omstillingsevne, sam-

arbejdsevne, evne til at holde sig opdateret, grundighedssans, og kritisk sans alle vur-

deres som særdeles vigtige i mediebranchen. Beder man imidlertid medievirksomhe-

derne angive, hvilke personlige kompetencer der vil være vigtigst om tre år, peger

hovedparten på omstillings- og samarbejdsevne.

Rekruttering og efteruddannelse på mediearbejdsmarkedet

I undersøgelsen har vi også belyst spørgsmålet om, hvorvidt virksomhederne oplever

rekrutteringsproblemer. Analysen viser at det store flertal af virksomhederne ikke

finder det vanskeligt at besætte opslåede stillinger med personer, som har de ønskede

kompetencer – kun 13 % af virksomhederne oplever det i nogen grad som vanskeligt

at finde de ønskede kompetencer blandt det nuværende udbud af arbejdskraft. En lidt

højere andel angiver dog at mangel på relevante mediekompetencer mindst i nogen

grad udgør et problem for virksomhedens forretningsmæssige udviklingsmuligheder.

Vi har også spurgt virksomhederne om de mener at de får de ønskede kompetencer

eller kombinationer af kompetencer fra de uddannelsesudbud, som der er i dag. Un-

dersøgelsen viser på dette punkt at der blandt cirka hver syvende virksomhed ikke er

fuld tilfredshed med de kompetencer, som de nuværende uddannelser bibringer de

nyuddannede. Virksomhederne peger her især på at de eksisterende medieuddannelser

ikke i tilstrækkeligt omfang tilvejebringer kompetencer som generel samfundsforståel-

se, flermedialitet samt forretningsforståelse. Det er dog samtidig bemærkelsesværdigt

51

at en stor del af virksomhederne svarer at de ikke kan vurdere om uddannelserne giver

de nyuddannede de kompetencer, virksomhederne har brug for. Det tyder på at der i

erhvervslivet er et forbedringspotentiale, hvad angår kendskabet til medieuddannel-

serne, og dermed på et muligt indsatsområde.

Vi har endvidere spurgt virksomhederne, hvorledes de tackler en situation, hvor de

oplever mangel på de kompetencer, de efterspørger. Undersøgelsen viser at det mest

brugte instrument til at løse en sådan situation er efteruddannelse, men undersøgelsen

viser samtidig at hver fjerde medievirksomhed mener at der findes områder, hvor ef-

teruddannelsessystemet ikke kan dække virksomhedens reelle behov. Medievirksom-

hederne peger især på at efteruddannelsessystemet ikke kan tilbyde kompetencer som

fx beherskelse af flere medier samt koncept- og ideudvikling. Medievirksomhederne

fremhæver dermed at både de eksisterende medieuddannelser samt efteruddannelses-

systemet ikke dækker behovet for flermedialitet.

Efterspørgslen efter mediemedarbejdere

I spørgeskemaundersøgelsen blev medievirksomhederne spurgt om, hvilke medieud-

dannelser deres medarbejdere havde i henholdsvis 2000 og 2003 samt hvilke uddan-

nelser deres ansatte forventedes at have i 2006. Svarene fra virksomhederne viser at

sammensætningen af efterspørgslen efter medieuddannede i disse år er under foran-

dring.

Perioden 2000-2003 har således været karakteriseret ved en stigende efterspørgsel

efter personer med akademiske formidleruddannelser, journalistiske uddannelser eller

videnformidlingsuddannelser, mens der er sket et væsentligt fald i efterspørgslen efter

personer med produktionstekniske uddannelser. Denne udvikling forventer virksom-

hederne vil fortsætte frem mod 2006. Dog vil der ske markante yderligere stigninger i

efterspørgslen efter akademiske formidleruddannelser og videnformidlingsuddannel-

ser. Endvidere vil der også ske en markant forøgelse af efterspørgslen efter arbejds-

kraft med en virksomhedskommunikationsuddannelse.

52

Undersøges antallet af mediemedarbejdere med journalistiske uddannelser (fx fra

DJH, SDU og RUC), ses det at disse i dag tegner sig for godt halvdelen af alle me-

diemedarbejdere. Mens denne andel har været og stadig forventes at være forholdsvis

stabil, sker der derimod markante ændringer i forholdet mellem andre af uddannelses-

grupperne.

Den mest markante negative tendens er udviklingen i andelen af mediemedarbejdere

med en produktionsteknisk uddannelse (film fotografering, lydteknik, instruktion,

klip, osv.) som er faldet fra 24 % i 2000 til 21 % i 2003 og som virksomhederne for-

venter, vil blive reduceret yderligere til 15 % i 2006.

Den mest betydelige positive tendens kan derimod observeres i udviklingen af antallet

af mediemedarbejdere med en akademisk formidleruddannelse (filmvidenskab, me-

dievidenskab, cand.comm. mv.). De adspurgte virksomheder forventer således at per-

soner med akademisk formidleruddannelse kan blive den næststørste uddannelses-

gruppe repræsenteret på mediearbejdsmarkedet i 2006.

Efterspørgslen efter mediekompetenceprofiler

Der er i undersøgelsen opstillet en række kompetenceprofiler for mediearbejdskraft.

Profilerne er udviklet på baggrund af desk research samt eksplorative interview med

videnpersoner. Disse profiler er – ligesom uddannelserne – blevet anvendt i spørge-

skemaundersøgelsen til at kortlægge medievirksomhedernes aktuelle og fremtidige

efterspørgsel efter forskellige typer af arbejdskraft. De 7 profiler, der blev spurgt til,

er:

Allround journalisten

Den flermediale journalist

Den journalistiske leder

Personligheden

Tilrettelæggeren

Fagmedarbejderen

Produktionsmedarbejderen.

53

Undersøgelsen viser at de fire kompetenceprofiler, der i dag beskæftiger flest personer

er allround journalisten, produktionsmedarbejderen, den flermediale journalist samt

fagmedarbejderen. Analysen viser imidlertid også at det er blandt disse fire mest be-

skæftigelsestunge kompetenceprofiler at der vil ske de mest markante ændringer de

kommende tre år. Baseret på virksomhedernes besvarelser vil der således ske et mar-

kant fald i efterspørgslen efter allround journalister og produktionsmedarbejdere,

mens der vil ske store stigninger i efterspørgslen efter den flermediale journalist og

fagmedarbejderen. I 2006 vil antallet af flermediale journalister endda overstige antal-

let af allround journalister og blive den nye mest toneangivende mediekompetencepro-

fil.

Samlet efterspørgsel efter mediearbejdskraft – fremskrivning

Med udgangspunkt i virksomhedernes besvarelser og en særkørsel fra Danmarks Sta-

tistik, har vi fremskrevet efterspørgslen på mediearbejdskraft frem til 2006. Frem-

skrivningen bygger på en model, hvori alle de medvirkende virksomheders egne for-

ventninger til beskæftigelsesudviklingen samt deres historiske udvikling indgår. Den-

ne fremskrivning viser at der alt i alt forventes stort set uændret beskæftigelse på me-

diearbejdsmarkedet i de kommende år, dog med et mindre fald inden for udgiver- og

forlagsvirksomhed.

Drivkræfter og tendenser i mediebranchen

Undersøgelsen analyserer endelig de drivkræfter og tendenser, der har betydning for

efterspørgslen på mediearbejdsmarkedet. Drivkræfterne er blevet kortlagt gennem

litteraturstudier og interview med centrale videnpersoner, og omfatter:

Den teknologiske udvikling

Ændrede markedsvilkår

Globalisering

Ændrede forbrugermønstre og formidlingsformer

Udbuddet af medieuddannelser

Ændringer i organisering af branchen og af arbejdet.

54

Disse drivkræfter er komplekse, og deres konkrete indvirken på efterspørgslen på me-

diearbejdsmarkedet er derfor også svær at estimere. Spørger man virksomhederne,

peger de dog relativt entydigt på at den teknologiske udvikling er blandt de stærkeste

drivkræfter på mediearbejdsmarkedet, og at ny teknologi spiller en moderat positiv

rolle i forhold til udviklingen i antallet af mediebeskæftigede. En anden stærk tendens

er de ændrede markedsvilkår, som omvendt vurderes at have en moderat negativ

sammenhæng med efterspørgslen efter mediemedarbejdere.

55

5.2. Registerbaseret efterspørgselsfremskrivning Ved hjælp af Danmarks Statistiks registre har det været muligt at beregne medieud-

dannelsernes beskæftigelsesandele både i og uden for mediebrancherne. Trenden fra

1992 til 2001 har vist en stigende tendens for de fleste uddannelseskategorier.

En metode, der fremskriver denne trend for beskæftigelsesandelene giver normalt en

god prediktionsværdi. Perioden fra 1992 til 2001 er desuden tilstrækkelig lang til, at

den dækker forskellige konjunktursituationer. I fremskrivningsperioden er antaget, at

den samlede beskæftigelse i mediebrancherne følger den overordnede fremskrivning

fra Finansministeriet for private fremstillings- og service erhverv.

Som det fremgår af nedenstående fremskrivning, vil der generelt blive flere jobs til de

medie uddannede. Uddannelser inden for videnformidling og journalistik kan ud fra

en trendfremskrivning forvente en vækst i beskæftigelsen på ca. 2.4 % pr. år.

Uddannelserne som akademisk formidler og de kunstneriske og produktionstekniske

uddannelsesgrupper kan forvente en forholdsvis høj vækst på op imod 6 %. Det områ-

de hvor der kan forventes den største fremgang i beskæftigelsen er virksomhedskom-

munikation. Beskæftigelsen vokser med ca. 6.5 %, hvilket i fremskrivningsforløbet på

6 år giver mere end 3000 nye jobs.

Det eneste område hvor der forventes en nedgang i beskæftigelsen er for de gra-

fisk/teknisk uddannede. Her forventes at deres beskæftigelse vil falde med ca. 0,4 %

pr. år.

56

Figur 17. Forventet samlet fremtidig beskæftigelse for personer med medierelevant uddannelse

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Journalister

grafisk/teknisk


produktionsteknisk

akademisk formidler

kunstnerisk

videnformidling


Ser man på mediebranchen alene, viser fremskrivningen. at alle uddannelses områder-

ne vil øge deres beskæftigelse. De små områder: akademisk formidler, kunstnerisk og

produktionsteknisk vokser lidt kraftigere indenfor mediebranchen, og forøger deres

beskæftigelse med ca. 6.3 %. Journalistuddannelsens beskæftigelse vokser med hen-

holdsvis 1.9 %. Også her er det virksomhedskommunikation der forventes at vokse

kraftigst med ca. 6.7 % pr. år.

Til gengæld er antallet af virksomhedskommunikationsuddannede, der er beskæftiget i

mediebranchen relativt lavt. De grafisk/teknisk uddannede forventes at have en stabil

udvikling, og vil i mindre grad øge deres beskæftigelse inden for mediebranchen med

ca. 0,9 %, i modsætning til det samlede arbejdsmarked hvor antallet af jobs forventes

at gå ned.

57

Figur 18. Fremtidig beskæftigelse inden for mediebranchen, for personer med medie-relevant uddannelse

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Journalister

grafisk/teknisk


produktionsteknisk

akademisk formidler

kunstnerisk

videnformidling


58

6. Trendanalyse – (mis)match?

6.1. Overblik Mediearbejdsmarkedet er meget fleksibelt. Medieuddannelserne giver de nyuddan-

nede kompetencer, der kan anvendes i en bred vifte af jobs. Og de medieuddannede

finder ofte beskæftigelse uden for mediearbejdsmarkedet.

Der kan alligevel opstå ubalancer mellem udbud og efterspørgsel. Er udbuddet for

stort, opstår der ledighed, og er efterspørgslen større end udbuddet, opstår der en

mangelsituation. Ledigheden vil ofte være konjunkturbetinget. Siden 2001 har kon-

junkturerne medført en vigende samlet beskæftigelse i mediebrancherne.

På trods af denne udvikling har et større antal medieuddannede fundet beskæftigelse

både i og uden for mediebrancherne. Den historiske trend viser klart, at der hvert år

er flere medieuddannede i job.

Den historiske trend er inddraget i beregningerne af forholdet mellem det fremtidige

udbud og efterspørgsel på mediearbejdskraft. Medievirksomhedernes egne forvent-

ninger på det korte sigt til 2006, som de kommer til udtryk i efterspørgselsanalysen,

er også medtaget i fremskrivningen.

I løbet af 1990’erne var der betydelige udsving i ledigheden for medieuddannede. I

1998 var der stort set fuld beskæftigelse for journalisterne. Ledigheden er siden ste-

get.

Der er ikke udsigt til, at den nuværende situation med et vist overudbud vil ændre

sig. Samlet peger de skønsmæssige beregninger dog på, at der vil ske et lille fald i

ledigheden fra 2004 til 2010.

Forholdet mellem udbud og efterspørgsel på medieuddannede i perioden 2004 til

2010 forventes at være præget af et overudbud af arbejdskraft.

Figurerne nedenfor viser forventningerne til dette mismatch baseret på de skøns-

mæssige fremskrivninger. Figurerne viser i procent af de medieuddannede i hver

gruppe, hvor stort overudbuddet kan forventes at blive i perioden 2004 til 2010.

59

Figur 19

Mediearbejdskraft - Mismatch

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Journalister Akademisk formidler Kunstnerisk Produktionsteknisk


Journalisterne svingede i 1990’erne mellem en arbejdsløshed på 3 % og 6 %. De

sidste par år har ledigheden bevæget sig op på ca. 10 %. Frem til 2010 må overud-

buddet forventes igen at falde til et niveau, der ligger mellem 90’er-niveauet og det

nuværende niveau.

Journalisternes arbejdsløshed forventes at falde fra 2004 til 2010, fordi efterspørgs-

len stiger mere end udbuddet.

Udbuddet fra den traditionelle journalistuddannelse forventes at vokse svagt fra

2004 til 2010. Samtidig forlader en gruppe med den traditionelle elevuddannelse

hvert år arbejdsmarkedet. Deres afgang fra arbejdsmarkedet vil være med til at opve-

je det øgede udbud fra de nye journalistuddannelser på universiteterne.

Antallet af akademiske formidlere med en medieuddannelse fra universiteterne vok-

ser – og virksomhederne forventer, at denne gruppes beskæftigelse stiger. Virksom-

hederne forventer også, at netop de akademiske formidlere bliver den næststørste

gruppe medieuddannede i 2006. Resultatet er, at der på længere sigt ikke forventes

at opstå en markant ubalance for universiteternes medieuddannede.

Uddannelserne er imidlertid endnu relativt nye, og det betyder, at afgangen fra ar-

bejdsmarkedet er begrænset. Ændrer forudsætningerne sig ikke, kan ledigheden for

60

de akademiske formidlere derfor stige fra godt 10 % i 2004 til et niveau på knap 15

% i 2010.

De universitære humanistiske uddannelser på medieområdet havde også i 1990’erne

en ledighed på over 10 %.

De kunstneriske uddannelser, f.eks. design og universitetsuddannelsen dramaturgi,

har også en så stærk udbudsstigning, at der i perioden 2004 til 2010 fortsat forventes

at være et overudbud på mellem 10 % og 20 %. De produktionstekniske uddannelser

kan ifølge fremskrivningen forventes at opleve tilsvarende overudbud mellem 15 %

og 20 %. For både de kunstneriske og produktionstekniske uddannelser er der dog

tale om små uddannelsesgrupper behæftet med en vis beregningsmæssig usikkerhed.

Figur 20

Mediearbejdskraft - Mismatch

0,0%

5,0%

10,0%

15,0%

20,0%

25,0%

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Grafisk/teknsik Videnformidling Virksomhedskommunikation


De grafisk/tekniske uddannelser har en ganske høj udgangsledighed på over 15 %.

Yderligere falder de erhvervsuddannedes andele af beskæftigelsen, idet den samlede

efterspørgsel på denne uddannelsesgruppe falder. Udbuddet falder imidlertid i sam-

me periode. Det betyder, at der frem til 2010 forventes faldende ledighed for de gra-

fisk/teknisk uddannede.

Udbuddet af arbejdskraft med en uddannelse inden for videnformidling stiger svagt,

og en stigende efterspørgsel bevirker, at der er udsigt til faldende ledighed.

61

Derimod vokser uddannelserne under kategorien virksomhedskommunikation så

meget, at der vil være et svagt stigende overudbud fra 2004 til 2010.

Arbejdsmarkedets fleksibilitet og uddannelsesreformer

Mediearbejdsmarkedet vil i de kommende år være præget af et overudbud af ar-

bejdskraft.

Efterspørgselsanalysen viser dog, at der inden for mediebranchen er en fleksibilitet i

forhold til at erstatte medarbejdere med én faglig baggrund med medarbejdere med

andre uddannelser. Ofte vil personer med korte medieuddannelser videreuddanne sig

i perioder med arbejdsløshed. Samtidig gælder det for flere medieuddannelser, at de

i høj grad kan anvendes uden for medievirksomhederne. Det er kendetegnende for et

sundt arbejdsmarked.

Tre fjerdedele af journalisterne var i 2001 ansat i medievirksomheder, men kun hver

femte akademiske formidler var ansat i medievirksomheder.

Efterspørgselsanalysen viser også, at det kun er meget sjældent, at opslag med me-

diejobs får flere hundrede ansøgninger. Hovedparten af stillingerne har under 50

ansøgninger og halvdelen har under 10 ansøgninger.

Det styrker indtrykket af et arbejdsmarked, hvor uddannelserne giver mulighed for

ansættelse i mange typer stillinger.

Samtidig ændrer medieuddannelserne sig i disse år som følge af en række uddannel-

sesreformer. For de korte videregående uddannelser og erhvervsuddannelserne er en

lang række traditionelle uddannelser blevet afløst af nye uddannelser, blandt andet i

forbindelse med en omfattende reform af uddannelsesområdet i år 2000.

En væsentlig del af den universitetslov, der trådte i kraft sommeren 2003, er en ud-

dannelsesreform, der skal styrke fleksibilitet og mobilitet i universiteternes uddan-

nelser. Uddannelsesreformen skal skabe endnu bedre sammenhæng mellem uddan-

nelserne og akademikernes arbejdsmarked.

62

Bachelorer skal smertefrit kunne vælge mellem flere fagligt relevante kandidatud-

dannelser. Det vil blive nemmere at kombinere uddannelseselementer på tværs af

faggrænser og universiteter, og at kombinere fag i forhold til egne jobønsker og ar-

bejdsmarkedets behov.

Tilsvarende målsætninger er med udgangspunkt i regeringens handlingsplan "Bedre

uddannelser" indarbejdet i flerårsaftalen for Kulturministeriets uddannelser – visse

produktionstekniske og kunstneriske uddannelser og uddannelser inden for viden-

formidling – og i resultatkontrakterne mellem Kulturministeriet og uddannelserne.

Det fremgår af kontrakterne, at uddannelsesinstitutionerne i de kommende år nøje

skal overvåge sammenhængen mellem uddannelsesudbuddet, beskæftigelsessituati-

onen og arbejdsmarkedets behov.

63

6.2. Trendanalyse – detaljerede fremskrivninger I det følgende præsenteres mere detaljerede fremskrivninger af forholdet mellem ud-

bud og efterspørgsel på medieuddannet arbejdskraft.

Udviklingen fremgår af nedenstående diagrammer. Den øverste linie repræsenterer

udviklingen i udbuddet, mens den nederste linie og området under den repræsenterer

efterspørgslen. Det vil sige, at området mellem de to linier svarer til et overudbud af

medieuddannede og dermed den skønsmæssige fremskrivning af arbejdsløsheden.

Journalister

Antallet af beskæftigede journalister forventes fortsat at stige med en konstant vækst

på ca. 100 personer hvert år. Samtidig forventes det at journalisternes arbejdsstyrke i

de første fremskrivnings år ikke vokser med mere end ca. 50 årligt. Regneeksemplet

viser, at ledigheden vil falde lidt til ca. 7 % sidst i perioden. Ledigheden vil derfor

være tættere på niveauet i 1990’erne.

Figur 21

Journalister

5200

5400

5600

5800

6000

6200

6400

6600

6800

7000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Udbud

Efterspørgsel


64


Beskæftigelsen blandt de virksomhedskommunikationsuddannede forventes i løbet af

fremskrivningsperioden at vokse fra ca. 7000 beskæftigede til ca. 8300. Samtidig vok-

ser arbejdsstyrken med ca. 1600 personer. Ledigheden vil ifølge regneeksemplet vok-

se med ca. 1.5 %-point til i alt 12.7%.

Figur 22


0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

9000

10000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Udbud

Efterspørgsel


Produktionstekniske uddannelser

Det forventes at antallet af produktionsteknisk uddannede vil vokse fra ca. 725 til ca.

950. Samtidig forventes beskæftigelsen at vokse med ca. 200. Ledigheden vil ifølge

regneeksemplet falde fra ca. 16.4 % til ca. 16.1 %. Der vil dog være tidspunkter i løbet

af perioden hvor ledigheden er lav, hvilket skyldes at udbudet i starten af perioden

vokser relativt meget, og sidst i perioden noget mindre.

65

Figur 23

Produktionsteknisk

0

200

400

600

800

1000

1200

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Udbud

Efterspørgsel


Akademiske formidlere

I løbet af perioden forventes det at udbudet af akademiske formidlere kommer til at

vokse fra ca. 1.300 til ca. 2.200, dette modsvares af en vækst i deres beskæftigelse fra

ca. 1.150 til ca. 1.900. Dermed kommer deres ledighed til at vokse med ca. 2,5%-point

til i alt ca. 14% i år 2010.

Figur 24

Akademisk formidler

0

500

1000

1500

2000

2500

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Udbud

Efterspørgsel


66

Grafisk/teknisk

Som den eneste af de uddannelses områder der er med i prognosen, forventes det at

udbudet af grafisk/teknisk uddannede vil falde. Denne nedgang forventes at være på

ca. 2.300 personer, hvilket især skyldes en aldrende arbejdsstyrke. Selv om efter-

spørgslen på grafisk/teknisk uddannede samtidig forventes at falde svagt, er resultater

at ledigheden falder fra ca. 21,5 % til ca. 13,5 %.

Figur 25

Grafisk/teknsik

0

2000

4000

6000

8000

10000

12000

14000

16000

18000

20000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Udbud

Efterspørgsel


67

Kunstnerisk-æstetiske fag

Medieuddannede med kunsterisk-æstetisk baggrund fra universitetet og designskoler-

ne udgør en lille gruppe i 2004. Udbuddet forventes at vokse markant fra 2004 til

2010, idet tilgangen fra disse relativt nye uddannelser ikke opvejes af afgang fra ar-

bejdsmarkedet. Derfor vil efterspørgslen ikke stige lige så kraftigt som udbuddet og

resultatet er en stigende arbejdsløshed.

Figur 26

Kunstnerisk

0

200

400

600

800

1000

1200

1400

1600

1800

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Udbud

Efterspørgsel


68

Videnformidling

Udbudet af videnformidlere forventes at tredobles i løbet af fremskrivningsperioden,

fra ca. 550 til ca. 1550 personer. Efterspørgslen forventes også at vokse, men ikke i

samme tempo og arbejdsløsheden vil derfor stige til ca. 20% i år 2010.

En konstant stigning i efterspørgslen på videnformidlere, samtidig med at udbudet vil

være næsten konstant i første halvdel af perioden, betyder at ledigheden ifølge regne-

eksemplet inden for dette område vil falde fra ca. 14% til ca. 9 % i år 2006. Sidst i

perioden begynder udbudet at stige. Denne stigning er lidt større end stigningen i ef-

terspørgslen og ledigheden vil derfor stige til ca. ca. 10 % i år 2010.

Figur 27

Videnformidling

0

1000

2000

3000

4000

5000

6000

7000

8000

2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010

Udbud

Efterspørgsel


Documents

Mediearbejdsmarkedet – uddannelse, arbejdskraft ... · Trendanalyse – Hvordan vil forholdet mellem udbud og efterspørgsel på arbejds-kraft være i de kommende år? En kobling