1

M e n t o r - h å n d b o g

2

IndholdIntroduktion ................................................................... 3

At være mentor .............................................................. 7Opgave ........................................................................................................ 8

Forberedelse til mentorforløbet .................................. 9Skab en god relation til volontøren tidligt ............................................. 10

Modtagelse af volontøren .......................................... 12Praktiske opgaver ..................................................................................... 13Sociale relationer ..................................................................................... 13Sproget ...................................................................................................... 14Planlægning af mentorforløbet .............................................................. 14Forventninger ........................................................................................... 15Fritid........................................................................................................... 16

Under forløbet.............................................................. 16Efter de første uger .................................................................................. 17Kulturchok ................................................................................................. 18Problemer og udfordringer ..................................................................... 19Vis, at volontørens arbejde og indflydelse betyder noget for jer ........ 19

Afslutning på forløbet: ............................................... 20At give feedback ........................................................................................ 20Afslutning på forløbet .............................................................................. 21

Værktøjskasser ............................................................. 23 Konflikthåndtering .................................................................................. 23Målsætning ............................................................................................... 25Youthpass .................................................................................................. 25Dialoger ..................................................................................................... 26Feedback og støtte i læringsprocessen .................................................. 27Mentor checkliste ..................................................................................... 27

Bilag ............................................................................... 29Interview med Søren fra Kalø Skovbørnehus ....................................... 29

3

Denne håndbog er lavet for at hjælpe dig godt i gang og videre i din rolle som mentor for en volontør gennem Dansk ICYE.

Dansk ICYE har i mange år sendt danske unge ud i verden på udveksling og frivilligt arbejde og modtaget unge udenlandske volontører. Ideen er, at unge fra hele verden skal have mulighed for at rejse og møde nye kulturer. Det er derfor meningen, at alle unge – fra nord til syd og fra øst til vest – skal have mulighed for at deltage i det kulturelle møde. Vi mener, at man gennem udveksling og frivilligt arbejde kan skabe forståelse for menneskelige værdier på tværs af kulturer og nedbryde kulturelle barrierer og på den måde skabe fred i verden.

Og netop denne kulturelle forståelse er I med til at skabe ved at åbne jeres arbejdsplads op for unge frivillige fra hele verden. Vi mener, at denne oplevelse kan være med til at skabe større solidaritet mellem mennesker på tværs af kulturer.

Meningen er ikke, at volontørerne skal erstatte anden arbejdskraft hos jer, men de skal fungere som en ekstra ressource, hvor I på lige fod giver hinanden nye oplevelser. Solidariteten kommer således til udtryk ved, at volontøren bidrager med ny energi og hjælp til jer, og samtidig udvikler volontøren sit udsyn ved at deltage i aktiviteter hos jer, forbereder sig på arbejdslivet og udvider sin kulturelle horisont.

Under hele forløbet vil udvekslingen foregå i et samarbejde mellem volontør, jer som projekt, Dansk ICYE og sendeorganisationen. I vil derfor aldrig stå alene med udfordringerne.

Dansk ICYE står for at skabe kontakten mellem volontørerne og projektet og er med til at arrangere forholdene for de udenlandske volontører. Under forløbet vil vi stå til rådighed og hjælpe, hvis der skulle opstå udfordringer eller spørgsmål, I har brug for at få besvaret.

Formålet med denne håndbog er at hjælpe alle jer, der er involveret i udvekslingen, under hele forløbet. Den kan derfor være med til at forberede jer til mentorrollen, inden forløbet starter, men også

Introduktion

4

undervejs kan  den fungere som  en  guide,  man altid kan  finde frem.

Håndbogen er struktureret således, at den først vil introducere til, hvad det er at være en mentor. Derefter bliver de forskellige stadier af mentorforløbet beskrevet. Forberedelserne til forløbet begynder allerede, inden volontøren kommer til Danmark. Det fortsætter frem til modtagelsen af volontøren og starten af forløbet. Derefter bliver det beskrevet, hvordan man skal forholde sig undervejs i forløbet, hvorefter afslutningsstadiet vil blive beskrevet. Til sidst vil håndbogen beskrive, hvordan I kan forholde jer til hjemrejsen og fælles refleksioner over, hvad I har lært. 

At være mentor

Der findes mange måder at være mentor på. Der er ingen rigtig og forkert måde at være mentor på. Du kan derfor være mentor på din helt egen måde, som fungerer bedst for lige dig og volontøren.

Mentorens primære rolle er at støtte volontøren hele vejen gennem forløbet. Mentoren står derfor være klar til at hjælpe med at se det større perspektiv og støtte volontøren i det sociale, emotionelle og kulturelle læringsmiljø, som volontøren indgår i hos jer. Mentoren kan således opmuntre og evaluere på læringsprocessen og samtidig skabe et støttende og tillidsfuldt miljø for volontøren ved blandt andet at sætte mål for volontøren.

Mentoren har således en vigtig rolle i at hjælpe med at få projektet gennemført på bedste vis.

5

Opgave

Mentorens opgave er at støtte og opmuntre volontøren til at udvikle sig gennem opholdet og evt. tage mere ansvar og initiativ, når volontøren er blevet tryg i opgaverne. Derudover skal mentoren fungere som støtte på det personlige plan, hvis der opstår udfordringer under forløbet og opmuntre til at komme i kontakt med andre volontører, hvis det er muligt. Derudover har mentoren ansvaret for at facilitere kommunikationen mellem volontøren og projektet, hvis der skulle opstå konflikter af en art. 

Gode egenskaber for en mentor:

• God forståelse for projektet og det lokale fællesskab, hvori volontøren bor, for at kunne inkludere det kulturelle aspekt.

• God til at lytte, være åben og klar til at håndtere kulturelle forskelligheder

• Pålidelig  og  fleksibel  og  kan  tilpasse  sig  volontørens  behov, være motiveret og interesseret i at støtte volontøren i sin læringsproces.

Derudover kan det være en god idé, at mentoren er god til at vejlede, er god til sprog, da det er vigtigt, at mentoren kan kommunikere med volontøren, er god til at give feedback, opmuntre og facilitere uformel læring, og sidst være god til at sætte grænser og adressere problemer eller udfordringer på en konstruktiv måde.

6

Målet med at være mentor er at støtte volontøren gennem hele deres ophold helt fra forberedelserne, til de er rejst tilbage til deres hjemland. Derfor kræver det både tid og arbejde at få mentorforløbet op at køre, men når det er gjort, kan det ende med at være en god og givende oplevelse for alle parter, der har været involveret. Volontøren får mere ud af sit ophold, og mentoren får mulighed for at se sin egen kultur og arbejdsplads ud fra volontørens perspektiv. Det vil give en ny kulturforståelse for begge parter. Et volontørophold kan derfor være en positiv oplevelse for alle.

Dansk ICYE samarbejder helt fra start med sendeorganisationen. Hver især har sin helt egen rolle og sine opgaver, men en succesfuld volontørperiode indeholder oftest et tæt samarbejde mellem alle involverede parter. Begge organisationer vil derfor stå til rådighed, hvis I skulle have spørgsmål eller brug for hjælp.

For volontøren starter perioden først med en idé om at rejse ud og være frivillig, men det er først når ideen bliver til en beslutning, at volontøren vil have brug for jeres støtte. Det er allerede i tiden op til afrejsen, at læringsprocessen går i gang.

For jer som projekt kan det også være en god idé at planlægge mentorforløbet og hvilke udfordringer, det kan medføre, allerede inden I beslutter jer for en volontør. Det kan hjælpe jer med at

Forberedelse til mentorforløbet

7

forberede jer på at have en volontør og på, hvad I ønsker at få ud af forløbet. Så er I klar til at vælge den helt rigtige volontør til jeres projekt, så I alle får den bedste oplevelse ud af forløbet.

I kan stille jer selv følgende spørgsmål: • Hvilken type læringsoplevelse ønsker vi at tilbyde volontøren? • Hvilke ressourcer har vi til rådighed? • Hvem har vi i vores netværk? Og hvem vil være interesseret i

det? • Hvilke fordele og udfordringer er der ved at have en volontør? • Hvordan kan vi fordele ansvaret? • Hvad gør vi, når volontøren er rejst hjem igen? • Hvordan deler vi det, vi har lært fra samarbejdet, og bruger det

i fremtiden?Det kan være en god idé at samarbejde i forberedelsesperioden enten i et lille team på projektet eller med andre organisationer, så I ikke står alene med opgaven. Her er det dog stadig vigtigt at fordele rollerne. Hvem er den primære mentor for volontøren? Hvem vil skabe en fortrolig relation til volontøren? Med tiden kan disse forhold sagtens ændre sig alt efter, hvad der er behov for. Det kan være,

at en person helt naturligt bliver mere vigtig end andre. Det kan skyldes, at volontøren har mere kontakt med den person. Det kan være, at I arbejder sammen i grupper, hvor volontøren naturligt får mere kontakt med en kollega i hverdagen end mentoren og dermed kommer til at fungere som mentor i dagligdagen. I disse tilfælde er det vigtigt, at man er åben, så volontøren og andre, der er involveret, ved hvem der gør hvad, så alle er sikre på, at tingene bliver gjort. Derfor kan det være en god idé at have flere medarbejdere involveret i forberedelserne.

Skab en god relation til volontøren tidligt

Det er vigtigt at skabe et godt forhold til volontøren helt fra start, så I begge ved, hvad I kan forberede jer på. Det kan for eksempel gøres ved at kontakte volontøren enten ved at skype eller skrive til volontøren. Læringsprocessen starter allerede her, hvor I får sat

8

ord på bl.a. forventninger, tanker, bekymringer og håb for både volontøren og projektet. Derfor kan det være en god idé at starte dialogen om dette allerede i forberedelsesforløbet. Det kan hjælpe til at skabe fælles forståelse, hvori I sammen kan skabe et skarpere billede af, hvilke aspekter af forløbet, der skal arrangeres og hvad man kan forvente.

I denne samtale er det en god idé at opmuntre volontøren til at snakke om sig selv, sit nuværende liv og om sine forventninger til opholdet. En god måde at få sådan en samtale i gang på kan være at starte med dig selv. Fortæl gerne, hvad du selv tænker, føler, forventer eller er nervøs for i forhold til forløbet. Det kan være med til at skabe et mere ligeværdigt forhold mellem mentor og volontør, når volontøren hører, at mentoren tænker over de samme ting, bare ud fra et andet perspektiv. Det kan også hjælpe med at øge forståelsen af den andens tanker og tilgange.

Selvom kontakten med volontøren nok mest vil foregå over mail, inden volontøren kommer til Danmark, kan det være en god idé, at mentoren mindst én gang skyper til volontøren og snakker med personen. Det giver en mere personlig relation. Det giver samtidig volontøren mulighed for at få et bedre indtryk af projektet, hvilket kan være med til at gøre opholdet mere virkeligt for volontøren og for jer i projektet. Det kan hjælpe jer med at give et indblik i, hvordan kommunikationen formentlig vil være i starten af opholdet, og hvilke typer opgaver, der vil være gode at have i begyndelsen af perioden.

Mentoren kan også hjælpe volontøren med at forberede sig på den danske kultur ved at sende information om Danmark og den danske kultur, om den by volontøren skal bo i osv. Hvis der er behov for det, kan mentoren også fortælle om forskellig forståelse af tid, arbejdskultur, miljø og hvor meget lys, der er i løbet af dagen osv. Det kan være ting, som I måske tager for givet, men som ofte kommer som en overraskelse for volontører, der kommer fra lande med en hel anden kultur. Det at fortælle om disse ting kan være med til at mindske kulturchokket for volontøren, hvis de er godt forberedte på de ting, som vi i Danmark tager mere eller mindre for givet. Det skal forklares på en uformel og konkret måde. Hvad betyder det at være en lille by i Danmark f.eks.? Hvor varmt og koldt er der? Osv.

9

De første dage på projektet er vigtige. Allerede her er det afgørende at få opbygget en god relation til volontøren. Det kan skabe en grobund for relationen resten af forløbet. De første timer, dage og uger er derfor utrolig vigtige i volontørperioden.

For at forløbet kan blive en succes, er det vigtigt, at volontøren føler sig velkommen helt fra start. Mentoren kan f.eks. forberede en lille form for velkomst for volontøren. Det kan være en lille gestus, men en betydelig ting for volontøren. Det kan eksempelvis være

en lille pakke, der indeholder information om landet, området, kontaktinformation på alle dem, der er ansvarlige for forløbet, og en lille hilsen fra de kommende kolleger. Hvis volontøren skal bo på projektet, kan det også være en idé at holde en form for velkomstmiddag. Det er godt at gøre volontøren klar over, at alle vil personen det bedste og ønsker at hjælpe – og den bedste måde at gøre det på er gennem fælles oplevelser og samtaler.

Praktiske opgaver

Som ny i et fremmed land, kan der opstå mange spørgsmål og udfordringer, som man ikke er forberedt på. Det er derfor vigtigt at sætte tid af i starten til at svare på de spørgsmål, der eventuelt

Modtagelse af volontøren

10

må opstå. Det kan for eksempel være i forhold til bolig, transport, hobbies, fritid og det at opbygge et socialt netværk.

Sociale relationer

I starten er det vigtigt, at mentoren får opbygget en tillid mellem mentoren og volontøren. Denne tillid fungerer ofte bedst, hvis mentoren viser en oprigtig interesse i volontørens liv, interesser og oplevelser. Gode oplevelser sammen i begyndelsen af forløbet kan også hjælpe til at opbygge en god tillid mellem mentor og volontør.

Det kan til tider, specielt i starten, være svært at opbygge denne relation. Det kan derfor være vigtigt hele tiden at forsøge at sikre, at volontøren har det godt – også selvom volontøren ikke selv henvender sig. I starten kan volontørerne godt gå meget inde med tingene selv, fordi de ikke ønsker at være til besvær. Derfor kan det være nødvendigt flere gange at gøre dem opmærksomme på, at det er okay at komme til jer, hvis der er nogle problemer både på projektet eller i værtsfamilien. Fortæl dem, at det er okay at stille spørgsmål, og at det kun hjælper jer med at udvikle jer som arbejdsplads og projekt.

Hvis I som projekt kender værtsfamilierne inden volontørens ankomst, kan det være en god idé at tage en snak med værtsfamilierne om, at det kan være svært at være volontør i en ny kultur og ny familie og bede om ting, og at de også skal være opmærksomme på det. Således vil I sørge for at tage højde for de udfordringer, der kan komme, inden de opstår.

Det kan samtidig være svært for volontøren at vænne sig til den flade  struktur,  der  er  i  den danske  arbejdskultur,  hvor man har en forholdsvis uformel relation til lederen, og at det er en person, man kan grine og have det sjovt med. Det er de ikke altid vant til. Så vis forståelse for deres situation og tålmodig. Opfordre dem gerne til at tage del i det arbejde, de kan være med til. Der går ofte ca. et halvt år, inden volontøren er faldet helt til.

Det er også vigtigt at sikre, at volontøren får mulighed for at møde andre end mentoren og netværket omkring projektet. Det er selvfølgelig ikke alene jeres ansvar, men måske er der én i jeres

11

netværk, der kender nogen eller ved noget om en bestemt hobby, volontøren er interesseret i, eller noget helt andet. Så inkludér gerne så mange som muligt i forberedelserne og dan jer et overblik over, hvilke muligheder, der er i jeres område.

Her er det også en god idé at forberede volontøren på, hvordan vi omgås socialt i Danmark. Danskerne kan på mange, der ikke kommer fra Danmark, virke reserverede. Derfor kan det komme som en overraskelse for volontørerne, hvor meget, der skal arbejdes for at få danske venner. Det kan være en god idé at tage en snak om det så tidligt som muligt, så volontøren ikke føler sig alene om det. Fortæl dem, at danskerne kan virke generte i starten, men at når man først har taget initiativ til at snakke med dem, er de meget venlige og imødekommende.

Sproget

I at opbygge et godt netværk kan det være vigtigt for volontøren at lære at snakke dansk. Det kan være en god idé, at mentoren tager en snak med volontøren om det, så volontøren kan komme i gang hurtigst muligt. Sproget kan være en vigtig faktor i at falde godt til i Danmark og på projektet. Selvom de fleste danskere snakker engelsk rigtig godt, bliver der dagligt talt dansk. Det er en god idé at forberede volontøren på, at det kan være svært i perioder, og at der kan gå et halvt års tid, hvor man skal arbejde lidt hårdere for at lære sproget, men når den tid er gået, vil volontøren føle sig meget mere hjemme i Danmark, fordi volontøren snakker sproget og er helt på højde med situationen på en helt anden måde end tidligere. De sociale relationer vil samtidig blive nemmere.

Mentoren kan derfor spille en stor rolle i at opmuntre volontøren til at lære dansk og fungere som en støtte undervejs.

Planlægning af mentorforløbet

Det er en god idé, at i sammen planlægger forløbet helt fra start. I kan bl.a. planlægge regelmæssige mentormøder. Det kan give en tryghed for jer begge, og det kan sikre, at der bliver samlet op på forskellige udfordringer. I starten kan møderne være oftere end senere i forløbet. Regelmæssige møder med mentoren kan

12

samtidig give volontøren en mulighed for at strukturere sine egne oplevelser og hjælpe mentoren med at finde ud af, om den støtte, der bliver givet, er tilstrækkelig.

Helt fra starten må volontøren gerne opfordres til at udtrykke sine oplevelser åbent. Her er det en god idé, at mentoren lægger vægt på, at det kan tage tid at tilpasse sig et nyt miljø. Alle, der er involveret i forløbet, skal have tid til at tilpasse sig den nye situation. Alle opgaver, der bliver givet, skal være relevante i forhold til volontørens mod, sprog og evner og udvikle sig i takt med, at volontøren udvikler sig.

Det kan også være en god idé allerede fra start at lægge en plan for hele forløbet. Det behøver ikke være planlagt ned til mindste detalje. De første måneder kan være planlagt mere detaljeret end de sidste måneder, der kan holdes mere åbne. Derefter kan Ifølge op halvvejs igennem. Det giver et mere målrettet projekt, hvor I begge er klar over, hvad I arbejder hen imod. Samtidig giver det jer begge en fornemmelse af ejerskab over forløbet.

Forventninger

Her er det også vigtigt, at I snakker om forventninger. Fortæl om, hvilke forventninger I har til volontøren. Sæt krav til dem. Giv dem ansvar og konkrete opgaver helt fra start. Lad dem være en del af personalegruppen på lige fod med de andre. Når kravene bliver sat på en god måde, kan de også virke som en støtte for volontøren gennem forløbet. De vil føle, at de har et medansvar og er en del af projektet. Samtidig er det også vigtigt at lytte til volontørens forventninger og få dem arbejdet ind i jeres plan.

Kravene kan være, at volontørerne skal være åbne og engagerede i de opgaver, der bliver stillet dem, og være åbne over for de udfordringer, der kan opstå, men sørg for at lægge vægt på, at det også er gensidigt. Gør dem opmærksomme på, hvis I også forventer, at de skal tage initiativ selv til at udføre flere opgaver, men læg vægt på, at I er fælles om dette projekt. Ikke alle volontører er vant til den frihed og selvstændighed, den danske arbejdsstruktur er bygget op om. Fortæl dem gerne, at I også går åbent og engagerede ind i forløbet, og vis interesse for volontørens tanker og forventninger. Alt det er med til at styrke og skabe en god og mere ligeværdig relation.

13

En af mentorens opgaver er at støtte volontørens udvikling gennem uformel læring og kulturel læring. Denne udvikling sker bedst gennem et spændende og trygt miljø. Mentorforløbet kan spille en rolle i denne udvikling, da alt er nyt for volontøren. Volontøren er kommet til et nyt land, en ny kultur, ny arbejdsplads, og måske oplever volontøren at bo alene for første gang. Derfor er det vigtigt, at de forhold, der på forhånd er planlagt, forløber så nemt og planmæssigt som muligt.

Mentorforløbet skal ses som en proces, der konstant er i bevægelse, er  fleksibel,  og  hvor  folk  omkring  volontøren  giver  dem  plads og støtte i en passende mængde. Mentoren skal ikke være over volontøren hele tiden men være til rådighed, hvis der er behov for det, eller hvis volontørens udfordringer bliver for store.

Det kan være udfordrende at være volontør i et fremmed land. Det kan dermed også skabe udfordringer

Fritid

I starten af opholdet kan det være en god støtte for volontøren, hvis I viser interesse for volontørens fritid. Hvis I har overskuddet til det, kan I hjælpe volontøren med at undersøge, hvilke muligheder der er i området. Volontøren vil sætte stor pris på, at i hjælper med at komme på idéer og støtte til fritiden i starten af opholdet. Det kan både være i forhold til hobbies eller kulturelle oplevelser. Mentoren og andre kolleger er også meget velkomne til at invitere volontøren på kaffe, aftensmad eller udflugter for at opbygge en relation til volontøren og få dem til at føle sig velkommen.

Under forløbet

14

for mentoren og projektet. Det er derfor vigtigt på forhånd at gøre klart, hvem der har hvilke roller. Udfordrende situationer kan både være lærerige for volontøren og dem, der er involveret. Problemer eller udfordringer skal derfor tages op og vises interesse for frem for at ignorere dem eller løse dem for hurtigt.

De regelmæssige møder, hvor det kun er dig og volontøren, der snakker om, hvordan det går, kan i denne situation være vigtige, da de kan skabe et forum, hvor der er plads til at dele sine problemer.

Efter de første uger

Når volontøren er faldet på plads, er det en god idé at få afstemt, hvilke mål og forventninger volontøren har til forløbet. Gode mål er fleksible og stimulerende. De hjælper med at guide i en retning på en meningsfuld måde. De fungerer som guidelines, så volontøren med tiden gennem sine egne erfaringer kan justere eller styrke dem. Det kan være en fordel at skrive et par noter ned efter mentormøderne, som efterfølgende kan reflekteres over i forhold til den udvikling volontøren gradvist oplever i løbet af opholdet.

I starten af forløbet bruger volontøren en masse energi på at lære projektet og miljøet at kende og de muligheder, det har at byde på. Som tiden går, vil der være en tendens til, at der mere rutine i arbejdet. Disse rutiner kan være sunde, men det er vigtigt, at mentoren hjælper volontøren med at sikre, at de ikke bliver en begrænsning for udvikling og læring.

Dette kan tages op ved de møder, som volontør og mentor har i løbet af opholdet. Her kan mentoren spørge volontøren ind til, hvad han/hun har lavet indtil nu og snakke om, hvad volontøren vil fremadrettet i forløbet, så det kan indarbejdes i projektet. Mentoren kan derefter hjælpe volontøren med at lægge planer, så det bliver gennemført. Det skaber et mere dynamisk forløb og giver jer begge en følelse af, at I har været fælles om at sætte mål og udføre dem.

Kulturchok

Det kan tage tid og være svært for volontøren at tilpasse sig sit nye

15

liv i et nyt land med en ny kultur, der kan være meget anderledes end det, volontøren kommer fra. Hvis ikke det bliver håndteret, kan det føre til kulturchok, hvor det kan være svært at se de positive sider af det nye land. Ofte øges irritationen, og ens eget hjemland bliver set i et overdrevet positivt lys. Symptomer kan også være, at personen isolerer sig eller har en stærk negativ holdning over for andre mennesker.

Kulturchok indebærer ofte fire forskellige stadier: 

1. Honeymoon stadiet: Den tid, hvor man ankommer til den nye kultur. Man er spændt på at se og opleve alt fra en outsiders perspektiv. Alt er nyt og spændende, og den nye kultur ses i et godt lys, uden man lægger mærke til de dårlige sider.

2. På randen af chok: små ting bliver irriterende, og de dårlige sider og praktiske problemer i den nye kultur bliver mere tydelige. Udmattelse, depression og hjemve er symptomer, der begynder at komme frem i dette stadie.

3. Tilpasning: Man lærer gradvist at håndtere de forskellige slags situationer og forstår årsagen til forskellige handlinger. Alt det hjælper med at tilpasse sig den nye kultur. Man begynder at føle sig mere hjemme og kommunikationsproblemerne mindskes. Den generelle stres fra omvæltningen til den nye kultur bliver mindre.

4. Omvendt kulturchok: At vende tilbage til sin egen kultur kan resultere i et omvendt kulturchok, som kan være værre end kulturchokket i den nye kultur. At tilpasse sig sin egen kultur igen kan tage tid, fordi oplevelserne fra den nye kultur har været med til at ændre ens syn på sig selv.

Mange  volontører  gennemgår  flere  af  disse  stadier gennem forløbet. Bare det at beskrive fænomenet for volontøren kan hjælpe dem gennem kulturchokket. Det er vigtigt, at disse oplevelser kan blive bearbejdet sammen med nogen, således at mere seriøse symptomer kan mindskes. Ofte er meningsfulde handlinger, en funktionel hverdag og bare få gode relationer nok til at lindre symptomerne på kulturchok.1 Oftest er volontøren forberedt på kulturchok af sendeorganisationen inden afrejse til Danmark.

1 Kangas & Soininen: Mentoring guide, Finnish National Agency for Education 2019

16

Problemer og udfordringer

Mindre udfordringer og problemer kan næsten være umulige at undgå under hele forløbet. Det er dog vigtigt, at de bliver taget alvorligt, og at de forskellige, der er involveret, bliver hørt og får mulighed for at fortælle om deres oplevelser af situationen. Alle skal lyttes til og være en del af løsningen. Problemerne er oftest forbundet og afledt af  andre problemer. Derfor er det  vigtigt  at forstå det større perspektiv og de underliggende faktorer af problemet for at løse dem. Det er vigtigt at se det hele billede, som både er arbejde, fritid og sociale relationer i både det nye land og hjemlandet. Hvis situationen er svær, er det vigtigt, at man ikke er alene om det. Man kan altid finde støtte i Dansk ICYE. 

Vis, at volontørens arbejde og indflydelse betyder noget for jer

Det kan nogle gange være svært at se, hvilken forskel ens egen tilstedeværelse har, når hverdagen er gået i gang. Her har mentoren en vigtig rolle i at vise og fortælle om, hvilken indflydelse volontøren har. Mentoren kan måske se, hvordan for eksempel de generte unge i projektet begynder at snakke engelsk. Der kan være flere  positive  effekter  og udviklinger ved at have en volontør fra en hel anden kultur, og det kan være godt at udpege disse for volontøren, der måske ikke selv har lagt mærke til det. Ellers er det altid rart at høre.

17

Den sidste del af forløbet er næsten lige så vigtig som den første. Her afslutter og konkluderer man på de opgaver, volontøren har haft, og snakker om, hvad volontøren har lært. I denne situation er det også vigtigt, at der er mulighed for både at give og modtage feedback. Det er også i denne tid, man har mulighed for at få en god afslutning på den relation, der er opbygget gennem forløbet. Denne afslutning vil have en betydning for relationen fremover. Den sidste tid er ofte også en tid, hvor man kan opbygge de sidste nye eksperimenter.

At give feedback

Feedback bør gives gennem hele forløbet. Det centrale ved feedbacken bør være, at volontøren får en forståelse af, hvilken indflydelse personen har på andre og det miljø, de arbejder i. Det kan bl.a. gøres ved at se på tidligere snakke, noter og materialer fra dem. Det hjælper volontøren til at lære fra egne handlinger.

Konstruktiv feedback giver volontøren mulighed for at sammenligne sin egen forståelse af sig selv med andres indtryk, så de kan ændre og udvikle sine handlinger i den vej, de gerne vil have dem.

Der er for det meste ikke behov for at planlægge en speciel situation til at give feedback, da det for det meste bare er en naturlig del af at være sammen. Det er vigtigt, at volontøren får feedback på de gode ting, han/hun har gjort.

Hen mod slutningen af forløbet kan du hjælpe volontøren med at sætte perspektiv på forløbet og snakke med volontøren om, hvad der har betydet mest i løbet af perioden. For mange volontører har denne periode været deres første rigtig selvstændige forløb i deres liv. De har dannet nye betydningsfulde relationer, som de også forlader, når de rejser fra Danmark. Mentorforløbet stopper også i denne tid, selvom kommunikationen selvfølgelig kan fortsætte, hvis I begge har lyst til det. Både den uformelle og kulturelle læring

Afslutning på forløbet: forberedelse på hjemrejse

18

fortsætter dog for volontøren, efter volontøren er taget hjem. Derfor kan det være godt at få sat ord på volontørens indflydelse på projektet.

Afslutning på forløbet

En god måde at afslutte forløbet på er at holde en form for afsked. Det er op til jer, hvordan I vil gøre det, men det kan være en god idé at invitere alle med, der har haft en rolle eller betydning for forløbet med, så I sammen kan tage afsked. Det kan være en god anledning til igen at fortælle om, hvilken betydning volontøren har haft for jer, og takke alle, der har været en del af det. Det kan også være vigtigt for volontøren at få mulighed for at takke folk og snakke om, hvad de har lært og oplevet.

Volontøren skal også være forberedt på sin hjemrejse. Hjemrejsen kan være svær og resultere i et omvendt kulturchok. Folk derhjemme har måske ikke ændret sig særlig meget på den tid, volontøren har været væk, og det kan sommetider føles som en skuffelse for dem. Volontøren kan komme til at savne sit udvekslingsophold, Danmark og de mennesker, volontøren har mødt. Det kan være noget, I kan snakke om, inden volontøren har lyst til det.

Familien og vennerne hjemme kan også have andre forventninger end volontøren for volontørens hjemkomst. I kan derfor også

19

snakke sammen om, hvilke planer volontøren har, når han/hun kommer hjem, for at forberede volontøren på tiden hjemme. Du kan for eksempel spørge volontøren, hvem der vil hente volontøren, når han/hun kommer hjem, og hvad de tænker skal ske derefter.

Hjemrejse: Hvad har I lært?

Meningen med udvekslingsprogrammet er blandt andet at støtte unge i deres læringsproces og udvikling og skabe forandringer på et bredere niveau både i Europa men også rundt om i verden. For at skabe helt store forandringer, skal det ske både i værtslandet i perioden, volontøren er afsted, og i hjemlandet, når volontøren vender hjem. Her vil volontøren ofte have kontakt med sendeorganisationen for at bevare denne udvikling og få mulighed for at reflektere over det, når volontøren er rejst hjem.  

Det er en rigtig god idé, at mentoren også er i kontakt med volontøren mindst én gang, efter volontøren er rejst hjem. Her kan du spørge, hvordan volontøren efter noget tid hjemme reflekterer over forløbet, og hvordan volontøren ser tilbage på tiden som volontør.

Kontakten efter forløbet kan variere og afhænger af situationen og jeres relation gennem forløbet. Nogle gange mistes kontakten efter sidste besked, hvorimod andre kan vare resten af livet.

Når volontøren er rejst hjem, er det en god idé, at I på projektet sætter jer sammen og snakker om, hvad I kan tage med fra forløbet, og deler erfaringer og oplevelser fra tiden med en volontør på projektet med hinanden.

20

Konflikthåndtering

Ved det kulturelle møde kommer ens egne og andres værdier ofte op til overflades i kraft af en anderledes opførsel end man er vant til. Der er overordnet fire områder, hvor man typisk er forskellige i: 

• Vi har som mennesker forskellig motivation og selvtillid til at indgå i en interVi har som mennesker forskellig motivation og selvtillid til at indgå i en interkulturel kontekst.

• Vi har som mennesker forskellig viden om kulturer og kulturforskelle. Både vores egen og andres.

• Vi har som mennesker forskellige tilgange, strategier og fortolkninger af, hvordan man indgår i en kultur og hvorfor.

• Vi har som mennesker forskellige måder at balancere imellem, hvornår jeg skal tilpasse mig en ny kultur og hvornår jeg ikke skal.

De forskellige områder for forskellighed kan skabe grobund for  konflikt,  men  gennem  forventningsafstemning  og  kulturel sensitivitet kan man imødekomme kulturelle forskelle, før de bliver til konflikter. 

Styrk din kulturelle intelligens og sensitivitet:

Den ydmyge tilgang: • Husk på, at din egen eller volontørens “korrekte måde” er

farvet af kultur, historie, erfaring, etc. • Prøv at spørge ind til, hvad volontøren tænker er problematisk

eller besværlig ved din/en kollegas opførsel, hvis der er forvirring eller anlæg til konflikt. 

Vær nysgerrig:• Vær nysgerrig omkring hvordan andre mennesker (din

volontør) ser og forstår deres sociale realitet. • Spørg ind til hvad og hvordan, men ikke hvorfor (hvorfor

adresserer værdier frem for handling, hvilket kan være konfliktoptrappende). 

Værktøjskasser

21

Skift fokus fra “hvordan kommer vi derhen” til “hvor skal vi hen”

• Ofte kan personer fra forskellige kulturer blive enige om endemålet ved en udvikling, men vejen derhen kan være farvet af kulturelle forskelle og værdier.

• Find  ud  af  hvad  jeres  fælles  mål  er  og  respekter  og påskøn forskellige måder at komme dertil

• Husk  på  at  forskellige  tilgange  kan  opnå  det  samme (eller et bedre) resultat

• Hvis ‘hvor’ ikke skaber resultater, så har du retten til at spørge  ind  til  opførsel  og  handling,  så  længe  du  ikke spørger til værdier

Find et fælles grundlag for kommunikation eller bliv enige om, at I kommunikerer forskelligt

• Kommunikation er ikke synkroniseret. Ingen mennesker kommunikerer ens. Fra dig til din volontør kan der være forskel i forståelsen af:

• Formel tone

• Ærlighed

• Konflikthåndtering

• Small talk

• Familiesnak

• Osv.

Vær mere eksplicit end du normalt føler er behageligt

• Mange volontører ved ofte ikke om de har gjort noget forkert, selvom du synes at det er tydeligt, hvad der er problemet. Det man kan gøre er:

• Vær enig og eksplicit om regler og tid, som er vigtige for jer i samarbejdet på jeres projekt.

• Hav tidsaspektet med i jeres overvejelser, hvornår og på hvilken måde skal volontøren have tilpasset sig jeres kultur.

Med disse råd imødekommer man en konflikt, før den opstår. 

22

Målsætning

Målsætningen kan ske på mange forskellige måder og kan tilpasse, hvordan det lige passer jer bedst. Den kan for eksempel udarbejdes ved, at volontøren skriver et brev til sig selv i begyndelsen og i slutningen af forløbet. Her kan volontøren skrive om sine egne tanker, observationer, erfaringer, mål og spørgsmål i forhold til, hvordan de skal opnås.

Det kan også gøres ved, at volontøren skal forestille sig, hvordan det vil være, efter forløbet er slut. Mentoren kan bede volontøren forestille sig stå med sin bagage i lufthavnen på den dag, volontøren skal rejse hjem. Derefter kan mentoren spørge:

• Hvad er det vigtigste, du har lært i denne periode? • Hvilke oplevelser har du sat mest pris på? • Hvilke udfordringer mødte du, og hvordan løste du dem? • Hvem hjalp dig? Ud fra det kan i sætte målsætninger, så volontøren kan arbejde sig hen imod disse forestillinger. I kan snakke om, hvordan disse forestillinger kan påvirke jeres ageren nu. Det kan også skrives ned, som man løbende kan gå tilbage til.

Youthpass

Youthpass er for alle ESC volontører. Et Youthpass fungerer som en slags CV, som volontørerne selv laver, gerne i samarbejde med deres mentor.

Det er ikke obligatorisk for volontøren at lave et, men det kan være en god måde at få sat ord, hvad volontøren har lært eller gerne vil lære, inden forløbet slutter.

Formålet med et Youthpass er, at volontøren kan sætte nogle ord og skrive et cv for de ikke-formelle kompetencer, de udvikler ved at deltage i et Erasmus+ projekt. Mange af de ting, de lærer ved at være frivillige kan være svære at sætte ord på eller være meritgivende i traditionel forstand. Derfor kan et Youthpass være et godt værktøj til at hjælpe volontøren med at blive bevidst om, hvilke kompetencer, de udvikler i løbet af projektet, samtidig med at de får et kompetencebevis, som de senere kan bruge på uddannelsesinstitutioner eller arbejdspladser.

23

Et Youthpass bygger på nøglekompetencer, som er udviklet af EU-Kommissionen. Disse nøglekompetencer kan være en hjælp for volontøren til at beskrive personlig og faglig læring: 1. Kommunikation på et fremmedsprog 2. Matematiske og naturfaglig viden 3. Digitale kompetencer 4. At lære at lære 5. Sociale, interkulturelle og samfundsmæssige kompetencer 6. Initiativ og entreprenørskab 7. Kulturel bevidsthed og udtryk

Ved at beskrive og kategorisere læringsudbyttet kan Youthpasset være et godt redskab for volontøren til at reflektere over sit ophold og udbyttet af det.  

Som mentor kan du være en stor hjælp både ved at introducere volontøren for Youthpass men også som en sparingspartner i udarbejdelsen af det.

Hvis volontøren er interesseret, vil Dansk ICYE tilmelde volontøren og mentor som co-editors i Youthpass, når volontøren er ca. halvvejs igennem sit projekt. Derefter kan I kigge og tale de enkelte punkter igennem sammen. På den måde vil det også fungere som et godt evalueringsværktøj, hvor I får snakket om, hvad I har lært, og hvad volontøren gerne vil lære, inden opholdet slutter.

Du kan læse meget mere om Youthpass på dette link: https://ufm.dk/uddannelse/tilskud-til-udveksling-og-internationale-projekter/erasmusplus/ungdom/youthpass/youthpass

Hvis I har ICYE volontører, der kommer fra lande uden for Europa, kan Youthpass også bruges som inspiration til en måde at evaluere med volontøren på. På ovenstående link kan I finde eksempler på tidligere Youthpass. Dialoger

• Lyt til volontøren og lyt til dig selv: hvilke tanker sættes i gang? • Snak ud fra egne oplevelser og opfordre volontøren til at gøre

det samme. F.eks.: Jeg tænker det her, fordi jeg har oplevet

24

eller set disse ting... • Diskuter udfordringer og konflikter fredfyldt og se dem som en 

mulighed for at lære noget nyt. F.eks.: Vi behøver ikke at løse konflikten  lige nu. Det er nok, at vi  forstår, hvad det handler om. Vi kan overveje, hvad vi skulle gøre ved det efter det.

• Led efter skjulte perspektiver. F.eks.: Vi har snakket om de her ting. Er der noget, som vi ikke har diskuteret endnu?

• Vær opmærksom på, at der skal være tid nok, I er i et komfortabelt miljø, der støtter interaktionen og danner en god rutine for det. Det kan for eksempel være at drikke en kop kaffe eller gå en tur, mens I har dialogen.  

Feedback og støtte i læringsprocessen

• Giv feedback så tidligt som muligt og sæt gerne eksempel på. Volontøren vil måske derefter huske situationen og ikke den konkrete feedback.

• Giv så meget feedback som muligt omkring de ting, som går godt. Positiv feedback hjælper volontøren til at fokusere på sine egne handlingers positive effekt og øger deres selvtillid.   

• Koncentrer feedbacken på de ting, som går godt. Det vil styrke jeres relation. Hvis feedbacken altid er negativ, vil det også påvirke jeres relation i en negativ retning.

• Men vær ikke bange for at give kritisk feedback. Tænk på det primært som en mulighed for at lære.

• Hjælp volontøren til at forstå konsekvenserne af deres egne handlinger gennem feedback.

Mentor checkliste

Forberedelse: • Netværk - hvem, kan hjælpe jer? • Ansvar – aftal, hvilke roller, I hver især har. • Hjælp volontøren med praktiske og støt volontøren i evt.

Spørgsmål, personen skulle have • Tag kontakt til volontøren og skab en god relation • Forbered volontøren på projektet

Modtagelse: • Planlæg modtagelsen og programmet for volontøren for de

første dage. • Introducer volontøren for kolleger, sproget og mulighederne

25

i området.

Under forløbet • Efter de første dage – afstem forventninger og planlæg forløbet

sammen • Støt volontøren i sin udvikling • Regelmæssige møder

Afslutning + hjemrejse: • Støt volontøren i forløbet omkring hjemrejsen og sæt ord på de

oplevelser, I har haft sammen og den udvikling, volontøren har gennemgået. Det vil hjælpe volontøren i sit fremtidige arbejde.

• Snak også gerne internt i mentorgruppen om, hvad I har fået ud af forløbet.

Praktisk: • Hjælp volontøren med de praktiske detaljer omkring bolig • Mad: hjælp med at organisere mad • Transport: introducer volontøren til mulighederne for offentlig 

transport i området og i hele landet. • Giv den vigtigste information omkring området og dets kultur • Sprog: støt volontøren i at lære dansk

Arbejde: • Arbejdsopgaver, arbejdstider og ferie: gør klar omkring ned til

mindste detalje om, hvilke forhold der er for jer. • Sikkerhed: giv basal information om sikkerhedsforanstaltninger

på arbejde og i fritiden. • Organisatorisk  kultur:  flere  volontører  er  ikke  vant  til  den 

hierarkiske struktur, der er på danske arbejdspladser – forbered volontørerne på det.

Netværk og støtte: • Fritid: opmuntre og vejled volontørerne for mulighederne i

deres fritid. • Sociale relationer: støt volontøren i at skabe sociale relationer • Motivation: bliv ved med at opmuntre og motivere volontøren

gennem hele forløbet. • Læring: støt volontørens læringsproces gennem hele forløbet.

26

Interview med Søren fra Kalø Skovbørnehus

Søren og hans kolleger på Kalø Skovbørnehus har  i flere år haft volontører gennem Dansk ICYE. Derfor har de mange gode erfaringer med at have en volontør. Det fortæller han om i dette interview.

”Det er fedt, at der kommer nogen. Det er ligesom at have en praktikant i øvrigt. Det er fedt, at der kommer nogen og rusker op i os og stiller spørgsmålstegn. Det gør ligesom, at man skal lige en gang om året oppe sig på en ny måde og tage imod nogen og præsentere. Det giver noget liv og noget lidt anderledes i hverdagen. Det er en fornøjelse, for det meste i hvert fald, at have en volontør.”

I dette interview fortæller han om deres erfaringer med det at have en volontør, og hvordan de har grebet det an. De har blandt andet valgt at fordele ansvaret, så mentorrollen til dagligt dækker over flere personer. 

”Vi har gjort det på vores egen måde, fordi vi er mange inde over og mange tovholdere i det.”

Søren har derfor den overordnede mentorrolle, men til hverdag er de delt ud i personalegrupper, hvor volontøren naturligt vil blive knyttet til de pædagoger, volontøren er i.

”Jeg er den, der ligesom byder velkommen og så videre og så videre, sådan det formelle. Men i dagligdagen er volontøren knyttet til de pædagoger, der er ude i grupperne… Det vil være pædagogen i den gruppe, der sørger for at få en god kontakt. Således, at hvis det bare er mig, og de næsten aldrig ser mig, så vil det være omsonst. Det er tit med volontører, at der går noget tid, inden de sådan lukker helt op, og det ved vi af erfaring, at specielt de tyske piger, og dem har vi haft mange af, at der skal vi sige til dem, at de skal komme til os, hvis der er noget, og ’kom nu ud med det’, og ’det er okay at stille kritiske spørgsmål’. Så vi forsøger virkelig at få det ud af dem i stedet for, at de går og putter med noget. Det kan være i forbindelse med værtsfamilie eller andet. Det er ikke altid,

Bilag

27

at tingene bare glider. Så det er vi også meget opmærksomme på.”

I forhold til at tage imod de nye volontører og tackle kulturelle og arbejdsmæssige forskelle, fortæller han:

”Nu har vi haft volontører i 10 år. Det er meget med at sikre os, at de har det godt, og det er ikke altid, at vi kan regne helt med, hvad de siger. Ikke fordi de lyver, men fordi man ikke vil være til besvær, og det samme med værtsfamilien. Vi gør dem opmærksomme på, at de har et stort ansvar. Men der er nogle typiske ting som sådan noget med mad for eksempel. Vi er virkelig kødspisere i Danmark, og der er det også op til mig og pædagogerne ude i grupperne også at snakke med de forældre om, at hvis volontørerne synes, det er svært at tage hul på, kan vi sige, at ’er det muligt, at volontøren for eksempel selv kan lave noget mad’ eller prøve at finde nogle løsninger på det.”

Kommunikationen er netop ifølge Søren altafgørende. For at tackle udfordringer er det vigtigt at kommunikere og sætte klare forventninger:

”Som mentor tager jeg nogle indledende møder med volontøren, fordi når vi har haft volontører i mange år, så ved vi godt, hvor skoen trykker. Så vi fortæller, at der er ikke nogen, der bliver sure, hvis man spørger om det eller det. Med det samme kan vi også snakke med værtsfamilierne om inden, at det kan være svært at være volontør og bede om ting. Så vi forsøger at tage højde for de problemer, der kan komme. Det er svært for mange med den flade danske  struktur,  hvor  lederen er  en man bare  går hen og pjatter med. Det er de slet ikke vant til. Men det finder de ud af hen ad vejen. Der går et halvt år, så kører det bare derudaf. Det har også noget med sprog at gøre. Specielt tyskere er gode til dansk, så efter et halvt år, taler de dansk ret flydende, og så falder de også bare bedre til. Og det forbereder vi dem også på, at det kan være svært i visse perioder, men for vores vedkommende er omkring nytår, at så sker der et skifte, også socialt, at man føler, at man er helt på højde med situationen.”

De sørger derfor at tage højde for problemerne, inden de opstår ved at snakke om udfordringerne og sætte forventninger. Deres forventninger til volontørerne er, at de skal være åbne, og at det er gensidigt, og de skal være mentalt klar på at møde de nye ting,

28

de ikke kender til og tackle det. Samtidig lægger de vægt på, at mentorgruppen stadig er der og vil støtte volontørerne hele vejen igennem.

”En af grundene til, at vi stadigvæk har volontører er, at det er en succes, og vi ser, at de trives, og at de kommer tilbage til os på besøg. Og nogen er kommet tilbage med børn og så videre. Så det er faktisk lidt rørende, synes vi, at vi kan være så interessante. Så vi ved, at vi gør en forskel i deres liv, at det ikke er noget, der bare skal overstås. Det er en gensidig glæde. Og så er det også vigtigt at fortælle, at de er oveni. Det er klart fedt for os at have volontører, men de er ikke nogen, der går ind og erstatter de ansatte. Vi sætter krav til dem, at når de kan gøre noget, så får de også lov til at gøre det. Det vil være træls at sidde ude på sidelinjen og se os skifte bleer og sådan. Så når de kan noget, og sproget tillader det, så får de også pligter.”

”Vi afstemmer forventninger fra start af. Der er nogle møder, hvor vi snakker om det og alt muligt, og planlægger og snakker om, hvornår vi skal have det næste møde, men så går det sådan i sig selv senere hen. Så er det ligesom ikke nødvendigt længere (…) Det er et selvstændigt møde kun med mig og volontøren, hvor vi snakker om, hvordan det går, så de kommer til orde.”

Forventningsafstemningen starter allerede, inden volontøren kommer til Danmark. Søren har et skype-møde med dem, for at sikre sig, at de er enige, og at volontøren ved, hvad de siger ja til. Derefter bliver opgaverne doseret alt efter, hvad de kan, fordi de i starten ikke kan sproget. Det er meget vigtigt for dem, at volontørerne skal lære dansk.

”Vi forsøger at gøre det så let for dem og vise dem, at vi godt forstår dem og den følelse, de render rundt med. Eller opmuntrer dem til at læse børnebøger og snakke med børnene og gøre, hvad man kan gøre. Bruge fagter og så videre. Så vi forsøger at tilpasse hele tiden, og når de så kan noget nyt. Det er også derfor vi har så travlt med sproget faktisk. Vi bruger engelsk, men når vi bare sidder og snakker, så er det på dansk, og vi forsøger at få dem til at forstå det. Det er den rigtige måde at gøre det på, ved at lade være med at tale engelsk og så tale dansk efter et par måneder i hvert fald.”

Personalegruppen forbereder sig også sammen internt, inden

29

volontøren ankommer. Her vil Søren typisk på et personalemøde fortælle de andre om, at der kommer en volontør, og hvem volontøren er, og beder dem tage godt imod dem. Så er alle forberedte på, at der kommer en ny volontør, og sørger for, at volontøren føler sig velkommen. De vil ofte også have søgt efter værtsfamilie, så folk er opmærksomme på det i forvejen. Derudover trækker de også i alle tråde for at få forløbet til at fungere så godt som muligt. Det kan for eksempel være, hvis volontøren har hobbies, der skal tilvejebringes i Rønde. Så spørger de, om der er nogen, der ved noget om det, og hvem de kan trække på der, hvem de kan snakke med, og hvem der sørger for at kontakte klubben osv.

”Vi har samarbejde med mange. For eksempel i Rønde går de gratis i fitness. Jeg har aldrig talt med dem selv. Det er noget forældrene i værtsfamilierne har arrangeret, og så er det blevet en tradition nærmest, at det kan de gøre, fordi fritiden er vigtig. Det er en hjørnesten i at trives.”

De trækker derfor i alle tråde og fordeler opgaverne ud, så der ikke er en, der er ene om det.

Sørens overordnede indtryk af at have en volontør, og hvad der har fungeret godt for dem, beskriver han således:

”Vi er gode til at tage imod dem, vi er der virkelig for dem, synes vi. Og det, at der er sådan en god skabelon, der hedder arbejde, fritid og sprogskole, og værtsfamilie også. Det er sådan nogen grundpiller, som vi følger sådan rimelig slavisk. Jeg synes virkelig, det er så vigtigt, at de også lærer dansk, og det sjove er, at det hænger ved. Når de kommer fem år senere, så kan man bare indlede en samtale på dansk. Det troede de ikke, at de kunne, men så når man står med dem, så kan de godt. Det er noget, der hænger ved, og i hvor høj grad, at de kommer til at bruge det i fremtiden. I teorien kan de jo fortsætte med at studere i Danmark eller bruge det på ferie eller sådan. Vi synes, at ved at vi er standhaftige, at det er et krav, at de lærer dansk, så føler vi også, at vi er med til at give dem en stor gave. Fordi vi kunne let forfalde til at snakke engelsk og sådan lidt noget jabberi hen ad vejen. Men det er også vigtigt, at de lærer dansk for børnenes skyld, så det siger jo egentlig sig selv. Vi tager det seriøst.”

30

Sørens råd til kommende mentorer er:

”Man må finde sin egen måde at gøre det på. Jeg synes godt, at man kan gøre det på flere forskellige måder. Vi har så delt opgaverne ud over os alle. Bare man er sikker på, at tingene bliver gjort, så synes jeg, at det kan have mange ansigter. Det er vigtigt i starten, at der er en mentor, og så synes jeg ved os, at det bliver løst op så jo mere, de knytter sig til deres gruppe, jo mere bliver det dem, og så er der nogle ting i dagligdagen, som lederen skal tage stilling til. Så bliver lederen også automatisk en slags mentor, og jeg træder måske lidt i baggrunden. Bare man er sikker på, at tingene bliver gjort, og der bliver taget hånd om situationen, så er der mange måder at være mentor på.

31

32

Dansk ICYEKlosterport 4x, 3. sal

8000 Aarhus C

Web: www.icye.dkTlf.: 86 18 07 15

Email: icye@icye.dk