-
middagskaffen kunne forventes klar! Der varikke tale om genbesg,
men min mor havdeutroligt mange morsomme oplevelser, nrfru Tysker
berettede om sine problemer ogoplevelser i hverdagen i Thy set med
stor-tyske jne.
MMeelllleemmmmlllleeVor genbo fra Kronborgvej-siden var
Mel-lemmllen en hj, flot majestt med vidtudsyn og rankhed. Den
havde fire lange, kraf-
492004
Opvkst i Thy
Erindringen om min barndom i Thisted,hvor jeg blev fdt i 1927,
gr tilbage til renep Mirabellevej 1 det gule hus med degrnmalede
vinduesrammer, der l p hjr-net til Kronborgvej og herfra genbo til
Mel-lemmlle. Vor familie min far og mor, minbror og sster trivedes
alle i de dejlige om-givelser. En stille fredelig vej, hvor der
krtef biler, og hvor man stort set kendte dem,der krte i dem. Der
var ingen fartproblemerdengang, kan jeg regne ud: Jeg hrte en
gangfiskemanden, der kom i sin bil hver tirsdagformiddag, sige til
min mor, at en af deresflles bekendte havde han set komme fly-vende
i sin bil udad Hanstholmvej med 60kilometer i timen!
Familierne p vejen boede i deres beskednehuse med haver, der
blev dyrket til nytte og tilpryd. Det var solide, jvne folk, de var
ven-lige og ordentlige, passede deres arbejde oghavde deres srprg,
som gjorde det festligtog underholdende at se og hre dem
op-trde.
Vor genbo p Mirabellevej var en lillerund skrdder med
guldrandede briller oghvid manke. Hans kone var tysker,
somradbrkkede det danske sprog p de mestpudserljerlige mder. Hun
kom ofte over ve-jen p visit hos min mor som regel nr for-
MMiinnddeerr ffrraa bbaarrnnddoommssrr ii TThhiisstteeddaf Helge
Hjortdal
I artiklen beskriver forfatteren sin barndom i Thisted fra
slutningen af 1920erne til begyn-delsen af 1940erne. Lserne fr et
indtryk af svel stre Skole som den gamle Realskole pPlantagevej.
Ogs mulighederne for sport og idrt i byen beskrives, og forfatteren
omtalertillige forholdene i de frste besttelsesr, hvor netop sport
og idrt fik stor betydning forbyens brn og unge, hvis
udfoldelsesmuligheder i andre henseender var begrnset af desrlige
forhold i disse r. Artiklen rundes af med et afsnit om genavne, der
kunne rammebde hj og lav, og hvoraf mange huskes den dag i dag.
Vue over Thisted med Mellemmlle i baggrunden.
-
tige vinger og hat p toppen med de smkrjevinger, som snurrede
rundt, nr vindenskiftede retning. Mllen var flittig og driftig
vestenvinden er en god, stabil partner formller i Thy. De flotte
brungrnne spner,der bekldte mllen fra top til t og helevejen rundt
om maven var en fryd forjet.
Vi kunne fra vore vinduer flge de mangehestevogne, som kom
rullende fra omegnensgrde og husmandsbrug med fyldte korn-skke, der
blev vippet over p en tohjuletskkevogn, n ad gangen, og krt ind
gen-nem en lille dr til mllens dystre indre, hvorde ankomne skke
blev placeret i rkke ogrkkeflge, nje afgrnset fra andre
leve-rancer. Efter nogle blsende dage med ml-levingerne p rundtur
kom melskke ogskke med klid ud af hullet igen, blev ls-
50 2004
Opvkst i Thy
set p de ventende hestevogne og krt af sted.Bonden fik mel til
brd, og grise og andredyr p grden fik klid til grutning ja,
ogmlleren fik lidt penge i lommerne.
Min bror og jeg var s heldige, at vi velsom genboer fik lov til
at komme ind ogopleve den mrkelige, lidt mystiske verden,som en
mlles indre kan siges at vre forbrn: Halvmrkt derinde og rumlende
lydep flere etager, nr mllen arbejdede, denstvede duft af mel,
sindrige konstruktioner,arbejdsopgaver gennem flere stokvrk,
ma-skiner, apparater og indretninger med hversin funktion til fri
beskuelse, trappeforlb fraetage til etage og fra n funktion til en
anden.Og alle de pragtfulde, blanke, pudsede ogslidte
trkonstruktioner: Stolper, bjlker,stnger, brdder og luger ja, og
remme, derforbinder de forskellige hjul og maskiner.Mlleren selv
var en alsidig hndvrker nrmest alvidende.
Det var en sorg for os, da de lange vingerog den flotte hat blev
ofret og erstattet afnogle sm hurtiglbervinger p et
jernstativderoppe, hvor tidligere den flotte hat havdeprydet dette
sknne bygningsvrk. A er ble-ven for gammel sagde mlleren som
forkla-ring p forandringen.
BBrrnneelleeggee oommkkrriinnggMMiirraabbeelllleevveejj
Vi havde mange legekammerater fra helekvarteret omkring
Mirabellevej. Vi lavededrager af forskellig bonitet, spillede
kuglermed stivfrosne fingre og kolde fdder hvert ri marts mned. Det
var en ufravigelig tradi-tion, at et hul blev lavet p en plads
eller stiuden sten og andre ujvnheder og s rul-lede gule, rde og bl
lerkugler af sted fra 5-6spillere, som kmpede om at ligge tttest
vedhullet og som belnning herfor var den frste
Forfatterens mor (til hjre) med sine tre brn oggster i haven p
Mirabellevej i 1936.
-
den i leg og at tage hensyn til de andres me-ninger. Vi kunne nu
ogs godt tage entrn, nr det var det mest nrliggende.
ssttrree SSkkoolleeDen afgrende begivenhed i et barns tilv-relse
er nok, at skolegangen begynder. Formit vedkommende var det den 1.
april 1934,og det var i stre Skole p Munkevej.
Min skolevej var kort og uden problemer.Jeg gik ned ad
Kronborgvej, forbi frken Ka-bells have med en hytte og i ssonen
mangesmukke blomster. Hun kom forr og efterr isin have bogstaveligt
talt hver eftermiddag,nr vejret da ikke var helt umuligt. Hun
komgende med korte skridt og med en kaffe-kande og en brdpose i
hnden. Hun var al-tid venlig og smilende, og hun blev nogle rsenere
min brors klasselrer, hvad bde hanog hun var meget tilfredse
med.
Jeg gik videre ad Kronborgvej og kiggedeind i den store
skolehave, hvor jeg tror op
512004
Opvkst i Thy
til at hste de mange kugler, der l bedstplaceret.
Rvere og soldater huserede i kvarteretnsten hele ret. Vi sendte
drager til vejrs ef-ter store anstrengelser med at produceredem! Vi
sov i telte syet af skke fra Damp-mllen p skift i hinandens haver,
hvorfravi ofte ogs p skift! lb af sted og sgtetilbage til de
hjemlige senge. Vi legede gart-ner hos hinanden og udfrte gratis
havear-bejde med beplantning af bede, som forl-drene s havde besvr
med frst at visehensyn og respekt, senere ved at sljfe igen.
Vi spillede fodbold med en tennisbold pMirabellevej, hvor vi m
have hentet boldeninde i fru Mortensens smukke forhave ihundredvis
af gange. Aldrig har hun skldtos ud, men njedes med et suk og et
livsud-slukt blik imod os, hvilket var meget vrreend en regulr
balle.
Det var festlige og fredelige barner i etmilj, der var varmt og
krligt. Alle mdrevar hjemme, ingen havde arbejde p et kon-tor eller
i en butik. Vi lrte at omgs hinan-
stre Skole p Munkevej.
-
imod 100 skolebrn fra brostenskvarte-rerne kunne f tildelt et
bed p vel 2x1,5meter, som de efter skoletid tilsede, vedlige-holdt
og hentede blomster og grntsager fra isommerens lb. Det hele skete
under kyndigledelse af et par lrere, som brugte megen tidog
pdagogisk indsats til gavn og glde forde sm gartnerlrlinge. En
konkurrenceom de flotteste blomster, det strste grskarog den hjeste
solsikke var rets begivenhedfor deltagerne.
Min skolevej til stre Skole frte mig forbiet hus, der l p hjrnet
ned til Munkevej. Idet hvide hus var der vel af myndighederne
anbragt en mand, der l i et vrelse med ethvidt lagen for vinduet,
og hvorfra vi oftehrte rb og skrig og banken i gulvet med enstok.
Vi syntes, det var synd for ham og jegvar lidt bange!
Skoledagen i stre Skole startede med, atalle brn fra de 15-20
klasser tog opstillingklassevis i skolegrden, nr klokken
ringede.Det var et ganske bestemt sted og det sammemnster hver dag.
Hver klasse gik for sig og
52 2004
Opvkst i Thy
fulgte efter hinanden, de yngste klasser frst,ind i bygningen og
tog opstilling p denlange brede gang p 1. sal. Man tog
opstillingklassevis med de yngste forrest og nrmestcentrum, som var
det sted, hvor skolein-spektr P. L. Hald og viceinspektr
Antonsenhavde deres faste plads som de to ledendepersoner. Antonsen
med sin violin, P.L. Haldmed en salmebog og et stykke papir,
indehol-dende oplysninger til lrere og elever, derforudsattes at
vre til stede alle. Det var fak-tisk et festligt arrangement, som
jeg tror allesatte pris p. Der blev sunget af hjertens
lyst.Antonsen strg fiolen, og Hald gav noglestilfrdige, men nyttige
oplysninger til lrereog elever.
Herefter gik vi til vore klasselokaler, og l-reren, som skulle
have os i den frste time,srgede for, at alle hans elever stod ved
sidenaf deres bnk med foldede hnder, hvorefterFadervor blev bedt af
alle med lrerensstemme som den dominerende. Det var heltnormalt og
naturligt for os og s begyndtealts dagens skoleskema.
4.D. p stre Skole i 1937. Forfatteren str som nr. 2 fra hjre i
midterste rkke.
-
ogs nr jeg i hverdagen bevger mig rundt ihovedstadsomrdet.
RReeaallsskkoolleennEfter stre Skole var Realskolen stedet,
hvorman kunne hente kundskaber, som kunnevre til nytte i det liv,
der altid ligger forudesom det spndende og uvisse. Vi var kun
tre,som gik over til realen, som Niels Haus-gaard synger om! Det
var Sven Th. Christen-sen og Jrgen Bornerup og vi holdt sam-men s
forskellige vi end var og vedblev atvre og havde gode oplevelser,
som vi se-nere har kunnet dvle ved. P realskolenmdte vi
klassekammerater, der kom fraVestre Skole, Thingstrup, Skinnerup,
Nors ogVang. Den blandede klasse var god og velfun-gerende, og vi
havde gode lrere, der skaf-fede os kundskaber i de forskellige fag
hverp sin vis, med sit gemyt og sit vidensni-veau. Vi flte, at vi
lrte noget, og at alleskulle med p holdet. Vi havde en god toneog
stemning i klassen. Vi var ikke dydsmn-stre, men lavede da ljer og
numre medbde lrere og indbyrdes. Sdan skal det vistvre i en
velfungerende skoleverden.
Jeg fik leveret frisk fra fad en sidekam-merat i klassen. Han
kom fra Hjrring, oghans far havde etableret sig som nse-, re-og
halsspecialist i Thisted. Hans Bertelsenblev en god kammerat og ven
og selv numere end 60 r senere finder vi hinanden, be-sger hinanden
og holder kontakten og der-med liv i vore r sammen i Thisted.
EEnn ccyykkeellttuurr ggeennnneemm TThhiisstteeddHvordan s
Thisted ud i dine drenger?,hvad husker du isr fra den tid, nr
manskal have et billede af byen?. Sdanne sprgs-
532004
Opvkst i Thy
Vi havde den festlige og morsomme lrerSren Christian Madsen i
flere fag i 1. klasse,Men han blev byttet bort med H. A.
Riis-Olesen, som ikke havde fundet sig til rette prealskolen. Frken
Steensig med det rde hrog de stellse briller lrte os regning.
Gym-nastik tog den herlige Poul Bunk sig af sportsmand af den rette
stbning. Han var enprgtig lrer og personlighed, som jeg havdestor
glde og et fint udbytte af at opleve somtrner og leder i en rrkke
ogs efter minafrejse fra Thisted. Han var en pryd for spor-ten, hjt
respekteret som leder p stadion og isin skole.
I klassen p stre Skole lagde jeg mrke tilde store forskelle, der
var mellem os elever bde m.h.t. tj, kunnen og opfrsel. Der var
iklassen store aldersforskelle, som isr skyld-tes, at nogle af
eleverne allerede efter 1. skole-r mtte g om og tage endnu et r i
sam-me klassetrin. Jeg husker et brdrepar, hvorafden ene, da vi var
i 4. klasse, havde haft 6 rsskolegang, nemlig 2 r i hver af de 3
frsteklasser, medens storebroderen var et r ln-gere fremme, idet
han allerede havde haft etr i 4. klasse og nu var p 7. skoler. Han
gikud af skolen og var frdig med det livsafsnitsamtidig med, at jeg
og to andre fra klassenfortsatte skoletiden i Realskolen. Det
varnoget, jeg virkeligt lagde mrke til og fandts uretfrdigt. Jeg
havde nogle gode samtalermed min mor derhjemme om disse og
andreuretfrdigheder i livet.
Men skoletiden p stre Skole var for migen dejlig tid med gode
kammerater, som jegvar sammen med bde i skoletiden og uden-for. Vi
svmmede bde i badehuset fra denstore mole ved havnen, hvor der var
dybtvand og mange blger men ogs i Drags-bk og p Strget st for byen.
I det heletaget har fjorden betydet meget for mig imine r i Thisted
og den dag i dag strLimfjorden i et srligt skr i min erindring
-
ml fr jeg ofte. Jeg synes, at jeg kan bidragelidt ved at fortlle
lidt om, hvordan min sko-levej s ud. Det har jeg berrt lidt, da jeg
gikp stre Skole. Men nu Realskolen. Jeg cyk-lede altid i skole fra
Mirabellevej jeg skullejo n hjem til middagsmaden i pausen fra
kl.11.50 til kl. 13.10. Det var den galvaniseredespisepause: Ikke
mindre, ikke mere.
Min rute p cyklen var ned ad Kronborg-vej, forbi stre Skoles
bagside og det efterfl-gende gpakkeri lige fr svinget ind i
Kors-gade, hvis sm hyggelige huse med det smallefortov l i en smuk
rkke, lige fr vi kom tilSpangbergs kafferisteri. Der var en skn
duftaf kaffe, nr man blot skulle passere. Ellersvar det mske lidt
rigeligt hver dag at skulleindsnuse kaffeduften fra morgen til
aften!Bachs store maskinvrksted vendte ryggen tilp hjrnet til
stergade og her s man ogsrslevs Trhandel, hvor den dygtige og
ven-lige rslev altid var i gang med arbejdet tid-ligt om morgenen.
Hans forretning var fyldtmed kvalitet i trvarer, bde nyttige
brugs-ting og dejlige legesager og da i hj grad
54 2004
Opvkst i Thy
rigtige trsko, der var solide og pne. Jeghavde den store glde at
lre hans sn Kaj atkende som en usdvanlig god og dygtigkammerat, som
jeg boede sammen med i detfrste r, jeg var p kostskole i
Birkerd.
I stergade passerede jeg Sstrene Jensenog Undns Fabrik begge
havde vanskeligesalgsvilkr under den tyske besttelse. Urma-ger
Srensens smukke gamle hus der stadigstr med alderens sknhed i
husrkken lfr Pasteur, som var en voksende virksomhedmed gode
mejerivarer. P den anden side afstergade l det store hus, hvor
revisorBrandt havde plads til sin revisionsforretningog sin store
brneflok. Det var for resten enusdvanlig festlig familie, hvor de
mangebrn fik lov til at udfolde sig og bruge fantasiog initiativ i
vid udstrkning. Resultatet erda ogs blevet en flok pragtfulde
individuali-ster, som har fundet gode og morsomme m-der at leve
livet p.
P hjrnet af stergade og Nytorv lHvass store mbelforretning, og
overfor phjre side af stergade l kiosken, som i min
Realskolen p Plantagevej.
-
den smalle gyde mellem Grand Hotel ogBjerre Christensen kom jeg
til den sidste faseaf turen til Realskolen. Poul Jensens
dystreligkistemagasin blev fulgt af Slikmutters lillehjrnebutik og
s var man fremme ved m-let: Skolen l med frken Jensens
blomster-butik som udsmykning af skolens gavl somvor efeubevoksede
lrested i 5 r.
GGooddee rr pp RReeaallsskkoolleennDet var gode lrer p
Realskolen. Vi havdedygtige og engagerede lrere og blev motive-ret
til at f erhvervet gode kundskaber. Jegtror, det har spillet en
rolle for vor iver oginteresse for at dygtiggre os, at vi fra
1939levede i krigens skygge og fra 1940 havde kri-gen i umiddelbar
nrhed. Vort land var besataf fremmede tropper, og levevilkrene
blev
552004
Opvkst i Thy
tid blev ledet af P. C. Christiansen, en utradi-tionel og
fantasifuld mand, som ydede ser-vice, uanset hvad man havde brug
for, uansetlukketider og uden persons anseelse. Som ensrlig service
for fodboldinteresserede kunnehan p underfundig og humoristisk vis
gen-nem en udsendt medarbejder melde fod-boldresultater efter 1.
halvleg og efter kampe-nes afslutning, nr TIKs
mellemrkkeholdspillede p udebane. De skilte og tal, hanopererede
med, skabte tvivl og spnding iutrolig grad, nr han efter
telefonsamtalermed den udsendte medarbejder skrev re-sultaterne p
store hjemmelavede skilte omsndagen!
Ved siden af kiosken kom konditoriet, somfamilien Olsen i en
rrkke lavede til en afbyens virkelige fristelser. Ved siden heraf
komOtto Jensens isenkramforretning med alt tilvrktjskasser og
kkkenskuffer. Gennem
Lrer A. C. Frederiksen med realklassen i skoleret 1942-43.
-
tilpasset den nye situation. Der var ratione-ringer og
vanskeligheder med at fremskaffeforskellige vigtige produkter, der
var mrk-lgning, udgangsforbud, luftalarmer og ube-hagelige
situationer p gader, i restauranter,p sportspladser og i det hele
taget var tryg-heden borte. Vi flte, at vi havde fet plagtet
farligt ansvar ogs for fremtiden.
De elever, der kom fra oplandet, havde oftevanskeligheder med at
n frem. Rutebilerblev aflyst mske endda nedlagt togenekrte efter
bedste evne for at holde krepla-nerne, som blev mere og mere
indskrnkede.De skoleelever fra omegnskommunerne, dervar henvist til
at cykle til skolen, kmpedemed punkteringer og revnede dk,
nedslidtenav og kder. Min klassekammerat og godeven Niels Hove
cyklede hver dag ret rundtfra Vang om morgenen og tilbage om
efter-middagen. Han mtte ganske ofte om vinte-ren trkke sin
punkterede cykel gennem sne-driver og i streng frost tidligt om
morgenen iet forsg p at n frem til skolen. Og hvordankunne han f
repareret dk og slanger?
Skolen var et rart og trygt sted. Vi fik lovtil at fungere og
passe os selv og vi havdeingen nazister eller tyskvenlige p skolen
oglrerne prvede at forklare os fordelen ved atkunne kre videre p
normal mde.
Vi havde gode lrere, dygtige og engage-rede, men selvflgelig
meget forskellige. Vihavde i vor klasse isr glde og udbytte af
ti-merne med vor klasselrer gennem allerene, A. C. Frederiksen, som
var en person-lighed, meget vidende og af stort format.Han krvede
opmrksomhed og modspil oghavde ikke meget til overs for dem, der
ikkegad dygtiggre sig til livet i vort samfund.
O. Frederiksen var ogs en god lrer foros. Han var en stilfrdig,
men myndig ogbestemt person, som lrte os regning, mate-matik,
geometri og lignende kunster udenat docere og uden at opgive
nogen!
56 2004
Opvkst i Thy
Peter Skov var vor tysklrer en svr postunder Danmarks besttelse
af tyske tropper.Men han var en meget afholdt og fremra-gende
tysklrer, der fik os interesseret i athre om tysk sprog og kultur
og bestemtikke i den herskende tyske filosofi og politik!Fru Marius
Jrgensen, kaldet Sulla, lrte osengelsk og lod os synge engelske
sange s detgjaldede ogs nr tyske soldater passeredeskolen ude p
vejen. Vi lavede nu nok lidtmere hallj hos Sulla end hos de andre
l-rere!
BBeesstttteellsseennGode r i onde tider! Ja, for livet uden
forskolen var i vor egen hnd. Det var mrke-ligt for os brn, der
begyndte at blive halv-voksne, at fatte og forst alvoren og uhyggen
ialt det, der foregik, ikke alene ude i verden,men ogs her tt p i
vort eget land. Vilyttede om aftenen til den engelske radio. Detgav
os en mere direkte og strkere fornem-melse af krigens rdsler og den
barske kamp,der blev berettet om.
Og vi fik sommetider vore tvivl om, hvadder var sandt og hvad
der var lgn og propa-ganda. Vi havde ogs flelserne med i
heletvivlssprgsmlet. Vi holdt jo med de allie-rede og ville gerne
tro, at det de fortalte osvar sandt. Og vi vidste da i hvert fald,
at detyske oplysninger om hele situationen ogenkeltheder ikke stod
til troende. Men vi fikogs engang imellem oplysninger gennemBBC den
engelske radio som kunne rokkeved vor tillid og tro m.h.t.
sandheden i de en-gelske oplysninger. Jeg husker vor store
skuf-felse og tvivl, da vi havde hrt det britiskekommunik om Royal
Air Forces togt til Jyl-land: Natten til i gr angreb Royal Air
Forcemarinebasen i Thisted og nedkastede bomberover det militre
anlg. Vi vidste med sik-
-
der havde en ganske srlig placering i vorhverdag i disse r. Vi
spillede p hold efteralder og kvalifikationer i begyndelsen
pdyrskuepladsen ved Thingstrupvej, med tofodboldbaner, der skrnede
ned mod byenmod nord/st. TIK havde nok en vis brugs-ret, men
ejendomsretten var vist hos landbo-foreningerne. Der blev nogle
gange hvert rholdt dyrskuer p den store mark, hvor demange udvalgte
prmiedyr blev fremvist ogvurderet og hvor de mange dyr, hver p
sinvis og i sit naturlige omfang lagde en stin-kende hilsen i
grsset, hvor der s dagenefter skulle spilles fodbold.
S flyttede man til det nye stadion i Drags-bk med bedre men ikke
flere baner tilfodboldspillet, men dog med bedre forholdtil
atletik. Der var stor sgning til sporten iDragsbk.
Og det jeg husker som noget interessant ogsikkert uventet var,
at vi drenge, der i sports-lig henseende var ved at blive juniorer,
havde
572004
Opvkst i Thy
kerhed, at der af en engelsk bombemaskinevar droppet en mindre
bombe, som lavede ethul i isen p den tilfrosne fjord, mere end
tokilometer fra Dragsbk.
Men vi var brn, der var ved at blivevoksne troede vi da! Og vi
levede da et livmed mange oplevelser og glder. Vort kam-meratskab
var nok styrket ved, at vi havde enekstra grund til sammenhold og
samarbejde.
SSppoorrtt oogg iiddrrttuunnddeerr bbeesstttteellsseenn
Og et af de omrder, som trods krig og be-sttelse levede videre
og trivedes, var spor-ten. Taget bredt og i almindelighed. Det
varspejderbevgelsen, svmmesporten, atletikog vel isr fodbold. Det
var nok det sidste,der var mest tilslutning til. Vi var mange
ele-ver fra skolerne og fra andre miljer somspillede fodbold i
Thisted Idrts Klub, TIK,
Trner Poul Bunk med TIKs juniorhold 1942-43.
-
fundet et sted eller et forum, hvor vi, forudenat pleje det
sportslige, ogs havde fet et sted,hvor vi udvekslede oplysninger om
alt ved-rrende krig og besttelse, rationering ogtyskvenlighed, om
hndelser, som ikke kom iaviserne, om forretninger, der gerne ville
eller bestemt ikke ville slge til besttelses-magten. Vi vidste ikke
noget om den mod-standsbevgelse, der var under opbygning
ogudvikling. Vi vidste noget om vrnemagereog deslige, som vi ikke
havde noget til oversfor. Vi kunne ogs med egne jne se
felt-madrasser promenere p gaden p stederog tidspunkter, der gav
anledning til at tnke og fordmme det for os unge meget mr-kelige
fnomen.
Stadion blev i disse frste besttelsesr formange unge p flere
mder et slags samlings-sted. Vi spillede fodbold, javist vi
lavedeogs noget ved atletikken isr takket vreMarius Jrgensen men vi
mdtes ogs for-an Starch Lauritsens bod med is og andregode sager.
Den l ved siden af klubhuset lidt diskret og meget praktisk! Her
blevmange sprgsml rejst, mange problemer be-lyst, og vi fik en
slags ekstra udbygget kam-meratskab og et kendskab indbyrdes,
somrakte videre ud. Mange af de ting, som optogos i forbindelse med
hverdagslivet, og proble-
58 2004
Opvkst i Thy
mer, som vi ikke kunne, ville eller turde rejseandre steder, kom
frem til endevending ogyderligere belysning. Det er mrkeligt, at
viher fandt et sted og et forum, som gav os svarp nogle sprgsml,
som vi mske havdetumlet med alene, og hvor skolen og denslrere og
mske endda forldrene ikkevar panelet for vore problemer og vor
tvivl.
Jeg kan ikke lade vre med at tage en per-son frem, som aldrig er
blevet takket elleranerkendt for sin indsats: Stadion var ogsBette
Nis. Han var et kapitel for sig. Lille afvkst, ensom, nsten dv,
altid i arbejde pstadion med strre ting, smting elleringenting, nr
han blot skulle rette ryggen opog se ud over den flotte grnne
grsplne,han lige havde slet, og nu skulle til at lavekridtstreger p
til den forestende kamp. Hanvar hjlpsom, stilfrdig, beskeden,
venlig,rar og tilfreds. Han var et menneske, derfyldte nogle
pladser ud med sin lidt primiti-ve, men gte venlighed, sin
hjlpsomhed oghjertelighed. Han var et omvandrende aktivfor
idrtsklubben og mange mennesker, der ide dramatiske og mrkeligt
oplevelsesfattiger kom p stadion p stille hverdage. Hanvar ikke med
i samtaler og diskussioner medos unge eller de voksne. Han gav en
hjl-pende hnd, nr et par fodboldstvler skulle
Thisteds gamle stadion i Dragsbk.
-
ser og oplevelser, som viser glimt af dengamle tid, fr
verdenskrigen for alvor grebind i alle menneskers hverdag.
En mand, der dagligt gik forbi vort hus iNrregade (hvortil vi
var flyttet i 1939),standsede en dag brat og beslutsomt. Hanspurgte
folk p fortovet, om de havde set hamden neger, der gik rundt omme i
Storegade ogp torvet. Vi skulle skynde os derom, for skunne vi n at
se ham! Det var jo helt usd-vanligt, at en fremmed farvet mand
vistnoken amerikaner pludseligt dukkede op i Thi-sted! Det var en
sensation, og folk strmmedetil for at se ham p nrmere hold!
Hvordanser sdan en mand ud? Hvordan er hankldt? Taler han med folk?
Manden, derallerede havde set ham og alts tilskyndede ostil at f
den oplevelse med, sagde som ekstratrumf at han er s sort i huden,
at Futtigodt kan g hjem og lgge sig. Futti varskorstensfejer Knud
Brchner Poulsen, minfodboldkammerat fra stadion. Han var
selv-flgelig sort over det hele, nr han var parbejde!
Det var ogs en sensation, da vi vel i 1938 hrte en mrkelig
brummen eller sum-mende lyd oppe i luften. Vi sad i vort
klasse-vrelse p realskolen med vinduerne p klem.Den lyd var os ikke
bekendt den havde vialdrig hrt fr. En af klassens drenge, der
sadnrmest vinduet, proklamerede med hjstemme og runde opspilede
jne: En flyve-maskine!. Alle med lreren forrest lbud i skolegrden,
der i lbet af f jeblikke varen summende bikube, hvor eleverne
styrtedeud af dren og for rundt i skolegrden for atfinde et sted,
hvor de rigtigt kunne se vidun-deret, den lille flyvemaskine oppe p
Gudsklare himmel. Det hele varede vel fem minut-ter, men vi s med
egne jne en flyvemaskine og den var virkeligt hjt oppe i luften!
Fan-tastisk og et samtaleemne resten af dagen pskolen og vel ogs
udenfor! Og nste dag
592004
Opvkst i Thy
repareres eller rettes til, og han kunne nstenaltid finde en
fodbold, som vi kunne lneudenfor trningstiden.
Fodboldbanerne blev udsat for en utroligintens benyttelse:
Voksne spillere til 3-4 se-niorhold, ynglinge, juniorer og drenge i
mas-sevis skulle have trningstider. Der var et havaf kampe i de
forskellige rkker og MariusJrgensen og hans atletikkmpere
skullehave plads til hammerkast, kuglestd, hjde-spring ja, og alle
de andre atletikdiscipliner!Det gik ganske godt, fordi vi vidste,
at derikke var alternative muligheder.
Hvert r var der sportsuge med optog gen-nem hele byen med alle
slags sportsudveremed flag og hornmusik. Fest i gaden og
flotteoplevelser p stadion med strke fodbold-hold fra Aalborg og
andre storbyer i kampmed vort eget frstehold, der var net op
tilmesterrkken. Atletikken bd p 3000 m lbmed Danmarksmestrene Aksel
Pedersen fraNykbing M og Harry Siefert fra Kbenhavn ja, og meget
andet hver dag i en hel uge ogmed 3-4000 tilskuere til de strste af
ugensbegivenheder. Der var ogs et festligt telt beskedent og ikke
for sikkert i blsevejr med revy, hvor byens borgere kom
underbehandling, cirkus med hjemmelavede numreinden for
klovneverdenen og jazzmusik ud-frt af lokale topmusikere! Jo jo,
der sketeskam noget, der var vrd at deltage i. Ja, svar sportsugen
og den sidste del af sommerfe-rien forbi, og jeg drog af sted med
DSB-tog iaugust 1943 og var herefter forhenvrendeThisted-dreng.
SSmm bbeerreettnniinnggeerrffrraa ddaattiiddeennss
TThhiisstteedd
N jeg i dag tnker tilbage til rene i Thistedved overgangen fra
fredelige forhold til ver-denskrigens indtog, er der en rkke
hndel-
-
var flyvemaskinen da ogs omtalt i avisen:Den flj i stlig retning
og skulle vel til flyve-stationen i Aalborg.
Vi fik ogs besg af et marinefly, der lan-dede p Limfjorden ud
for svineslagteriet vel 4-500 meter fra land. Bestningen blevsejlet
i land af en af bdene i fiskerihavnen.Der var tre personer i flyet
i uniformer ogmed teknisk udstyr og andet tingeltangelhngende over
skuldrene. Da de nede tilland, var der allerede forsamlet mange
men-nesker, der flokkedes om de dristige folk,som flj rundt oppe i
luften og forstod atlande p vandet! Nste dag var der et
men-neskemylder, der havde taget plads p molenog p kajen for at se
bestningen sejle ud tilflyet, g ombord og et kvarters tid
senerekomme frem igen og sejle tilbage til molen.Det var storslet
at st der lige ved siden afkaptajnen. Det var her min to r
yngrebror blev inspireret til at sige: Nr jeg bliverstor, vil jeg
vre flyvestyrer! Det blev han nualdrig.
Jeg nvnte Futti. Han var en festlig oghjlpsom kammerat nogle r
ldre end osandre af fodboldspillets udvere og en dyg-tig svmmer i
badehuset i Dragsbk, hvorhan kom, nr han var vasket ren
hjemmefra!Jeg mdte ham nogle gange, nr jeg i minstudietid var
hjemme p ferie. Han var densamme slagfrdige, lystige og hyggelige
kam-merat, der altid fandt ud af problemer ogvanskeligheder, takket
vre det gode humr,han altid medbragte. Han indbd mig en
ef-termiddag i en sdan ferieuge, da jeg mdteham p Nytorv, til at g
med ind p Br-sen, den restaurant, der dengang l i Mel-lemgade. Der
skal jeg ind hver dag kl. 5 forat tage noteringen og gre mig
bekendt medkurserne. Hver dag kl. 5: kursudsvingene og hvad enten
de er get op eller ned, s fej-res det med en l n l og s af sted
hjemtil aftensmaden kl. 6.
60 2004
Opvkst i Thy
Jeg husker, at thistedboerne var ret util-fredse med, at den
tyske besttelsesmagt be-slaglagde Simons Bakker og dr opfrte
enmarinebase og rekreationsbygninger foru-den egentlige militre
anlg. Vi havde haftnogle glimt af srede tyske soldater, der
blevindlagt p basens hospital i Dragsbk. Detvar srgelige glimt af
unge mnd, der varlemlstet p en eller flere mder med nogleuhyggeligt
synlige skader. For dem var dersandelig forskel p Rusland og
Dragsbk!
Jeg tnkte i disse krigsr p en mrkeligoplevelse, jeg havde i
august 1939 lige frden anden verdenskrig begyndte. Det var, dajeg
sammen med min ven Hans Bertelsenhavde svmmet rundt i badehuset p
molenved fiskerihavnen s to mnd sidde p denkommunale bnk p molen.
Det viste sig atvre Hans far, relge Bertelsen, og enmand med mrke
solbriller. Da Bertelsenopdagede, at det var Hans og mig, rbte
hanos an. Hans nede ganske kort at fortllemig, at min fars ven er
englnder og blind.Vi hilste s p den engelske ven, der var pbesg hos
Bertelsen, og han sagde til os pklart og langsomt engelsk, at vi
var godesvmmere. Han havde kunnet hre voresvmmetag og rytmen og var
meget tilfredsmed det! Vi i hvert fald jeg fandt detspndende at
tale med en rigtig englnder.Vi havde haft engelsk i realskolen hos
Sulla etpar r og var jo i hj grad begyndere. Men vifortalte, s godt
vi nu kunne, at vi havdesvmmet crawl, taget et udspring fra broenog
svmmet under vandet. Samtalen slutte-de, og Hans og jeg gik videre.
Jeg var heltbenovet over at have talt med en englnder,der tilmed
var blind. Begge dele var usd-vanligt. Jeg spurgte Hans, hvordan
han varblevet blind eller var han fdt blind? Hansfortalte meget
alvorligt, at hans fars ven hav-de vret soldat i den engelske hr
underfrste verdenskrig. Han havde kmpet p
-
dem med hjem til aftensmaden. De blev stegtsprde i en pande, og
hvor var de gode! Eneftermiddag p isen i blst, streng frost og
tilslut sprde sildinger til aftensmad: Det vardatidens paradis og
hvor faldt man dogutrolig tidligt i svn!
EEnn rreeddnniinnggssaakkttiioonn pp iisseennSelv om der alts
var meget tyk is p fjorden,var der dog et sted, hvor der kunne vre
farep frde. Det var ud for svineslagteriet, hvorstore mngder af
varmt spildevand blev luk-ket ud, og omkring dette udlb havde
politietsat advarselsskilte op, som faktisk forbdskjtelb netop
dr.
Men! En af vore skjtekolleger, PoulIversen, sn af byens davrende
borgmester,viste ikke fornden respekt for skiltene, hvor-p der var
skrevet en advarsel om, at isen varusikker inden for det afsprrede
omrdeog frdsel derfor forbudt. Poul fandt nok ad-varslen for
rigoristisk og dristede sig i hvertfald ind p det forbudte omrde.
Han rggennem isen dog med hoved og hnder fri,men kunne ikke redde
sig op fra hullet i isen.Hver gang han forsgte at f kroppen medop,
knkkede isen under ham, og han vendtetilbage til det vde element!
Vi 7-8 drengeovenp isen men i behrig afstand til Poul kunne jo ikke
g eller skjte hen til ham, sville isen brkke sammen af vgten. Jeg
fiks den vist ret nrliggende id, at vi tog vorehalstrklder af, og
sammen med andre tili-lende kammeraters halstrklder fik vi bun-det
dem sammen, s der blev en rednings-line, der var lang nok til, at
vi kunne trkkePoul op af hullet og slbe ham p maven slangt vk fra
det famse hul, at isen kunnebre og den forkomne Poul lbe hjem til
s-terbakken. Jeg havde fulgt ham p den stra-badserende lbetur og
modtog en skyndsom
612004
Opvkst i Thy
vestfronten i Frankrig, hvor et tysk projektilhavde ramt hans
jne, s han blev blindresten af livet. Og Hans fjede til, mens
hankiggede p mig med et alvorligt ansigtsud-tryk: Og projektilet
blev affyret umiddelbartefter, at vbenstilstanden var blevet
prokla-meret!.
De frste par krigsvintre havde vi megetstrk kulde med
temperaturer ned til minus30 grader. Det gav mange problemer,
menhavde ogs den gode flge, at Limfjorden frstil, s vi kunne lbe p
skjter og spille is-hockey. Stvler og skjter var ikke
topklasse,stvlehle kunne ikke repareres, skjter varen mangelvare,
og remme til at holde skj-terne p plads gik i stykker og kunne
ikkefornyes eller repareres. Det var for de fleste etdrligt udstyr
til skjtesportens udvelse,men det skulle jo g. Ishockey blev
spilletmed tilpassede ting som f.eks. pucker,fremstillet af de
efterhnden mere og meresjldne blikdser, konservesdser og
lign.,fyldt op med lidt sand og indsvbt i etstykke tj, som kunne
forlnge holdbarhe-den. Som slagstokke til ishockey benyttede
vif.eks. gamle spadserestokke med hndtagetnedad. Ogs trstykker med
srlig krum-ning eller gevkster kunne ses anvendt somslagkraft i
ishockey. Vi spillede nogle drabe-lige kampe mod hinanden ofte med
OFsom medspillende dommer. Det var festligt,men udstyret havde ikke
nogen lang holdbar-hed!
Vi lb lange ture p den 30 cm tykke is.Den kunne holde til, at vi
lb over fjorden tilMors. Det blev muligt, da isbryderne mtteopgive
at friholde en sejlrende.
Den langvarige og strke frost gav ogsmulighed for undervejs at
hugge sm friskesild sildinger op af isen. Store stimervar dde af
kulde og fik deres endeligt fast-frosne i isen. Vi kunne i lbet af
en times tidhugge en spand frosne smsild op for at tage
-
tak fra hans mor, der modtog sin sn i delvistvdt, delvist
stivfrosset tj.
Nogle dage efter kom fru Iversen ud tilmin mor de kendte i vrigt
hinanden godt og medbragte en dse med hjemmebagtesmkager som tak
for redningsdden! Dervar ikke tale om Carnegiefondens festivitasog
belnning for druknendes redning, menjeg m da ogs erkende, at mit
mod og minlivsfare ved redningsdden nok ogs l iunderkanten af det
belnningsvrdige. Ivrigt var sdan en samling hjemmebagte ka-ger ogs
i en noget hjere kurs i disse krigsti-der end i dag!
NNooggllee bboorrggeerree ffiikk ggeennaavvnneeJeg er kommet til
at fundere over, hvorfor vi iThisted ogs i min barndom
udstyredemange borgere i byen med betegnelser, kle-navne, genavne
eller hvad man nu skal kaldefnomenet. Nogle gster fra andre dele
aflandet, isr Kbenhavnsomrdet, hvor jeghar huseret, siden jeg
forlod Thisted i 1943,har moret og undret sig over denne skik.
Jeg har prvet at skrpe hukommelsen omdette fnomen. Hvem var det,
der fik nav-nene? Var det ondskabsfuldt eller srende?Var det et
interessant kulturhistorisk bidragtil at forst folkesjlen i vor
hyggelige by? Vardet en rammende identifikation eller etsupplement
til personligheden?
Det er svrt at afgre, hvad denne dob-belte navngivning skyldes,
og hvem der fin-der p at tilfje noget til en person med egetdbsnavn
fra fdselen. Der synes ikke at vrenoget nedvurderende eller
diskriminerendeved skikken. Alle kan rammes, store somsm, rige som
fattige, lokale personer somindvandrere, alle slags fag og
beskftigelser,unge og gamle. Jeg kan ikke opstille et regi-ster
eller en oversigt over navne og personer,
62 2004
Opvkst i Thy
men p stende fod kan jeg komme i tankerom en rkke tilnavne, som
jeg tror mange iThisted i dag kan supplere med yderligere
ek-sempler. Dem, jeg umiddelbart husker, erHakkelsmads, Krn
Skulder, Den ddeSlagter, Bag mi Rv, Bonde Niels, Denhvide Mand,
Krikbusse, Klj og Smut, Jernbager, Trk (tyrken), ValdemarSommerlue,
Plsekaj, Tangobarbereren,Sparebssen, Jens Bf, Rde Ingvard,Jens
Futsko, Whisky Bob, Harald Halv-tolv, Geden, Krn Spyt og
AndreasTysker. Ja, alle kan fje til i dag, og noglekan huske og
genkende de eksempler, jeg harnvnt og som mske vil vise sig at
vreufuldkommen allerede nste r. Men det gi-ver da lidt kolorit over
det, der blot hedderkbstadens befolkning.
Det var s et bidrag fra en gammel Thi-sted-dreng til rets udgave
af Historisk r-bog. Jeg er mere end nogensinde tidligereklar over,
at det stadig er min by og mit land,der ligger derovre.
Helge HjortdalFdt i 1927. Cand. jur. 1954. Sekr. i
statsmin-steriet. Ministersekr. 1956-64. Kontorchef
istatsministeriet 1964-66. Bureauchef i folke-tinget 1966-90.
Direktr smst. 1990-94.
