Målgruppeanalyse af Arkens formidlingsprojekt: ARKcast

Af Christel Maria Jantzen Janus Rose

Rikke Hostrup

ITU efterår 2007. Målgruppeanalyse.

Vejleder Paul Metelmann

1 | P a g e

1.0 Indledning Side 31.1 Formål 31.2 Problemformulering 31.3 Motivation og forforståelse 31.5 Overvejelser om målgruppen 4

2.0 Introduktion til produktet 52.1           Kommunikationsprodukt 52.2           Kommunikationssituation 52.3           Kommunikationsindhold 6

3.0 Undersøgelsesområde 73.1             Fokus og afgrænsning 73.2             Afsender 73.3             Beslægtede tiltag 83.4 Overordnet tilgang til undersøgelsen 8

4.0 Kvantitativ undersøgelsesdesign    94.2 Metodeteori 94.3 Metodevalg 104.4 Begrundelse for udformning af spørgeskema 10

5.0 Kvalitativ undersøgelsesdesign 135.1 Metodeteori  135.2 Metodevalg 13

6.0 Analyse og fortolkning 156.1 Databearbejdning 156.2 Teoretisk grundlag 156.3 Analyse og fortolkning af ustruktureret interview med afsender 17 6.3.1 Meningskategorisering og fortolkning 176.4 Analyse og fortolkning af kvantitativt spørgeskema 186.4.1 Bivariat fortolkning 196.5 Analyse og fortolkning af kvalitativt fokusgruppeinterview 206.5.1 Meningskategorisering og fortolkning 206.5.2 Teoretisk fortolkning 21

7.0 Forslag til forbedringer af ARKcast 27

8.0 Reliabilitet og validitet 288.1 Reliabilitet 288.2 Validitet 30

9.0 Konklusion 32

10.0 Perspektivering 33

11.0 Litteratur 34

12.0 Bilag 35

2 | P a g e

1.0 Indledning1.1 Formål

I september 2006 lancerede kunstmuseet ARKEN et nyt digitalt formidlingsprodukt; ARKcast. Et nyt tiltag der supplerer den analoge tradition indenfor kunstformidling. Denne rapport forsøger at afdække, hvem ARKcasts tænkte målgruppe er og hvem der er de reelle brugere. Derudover sigter undersøgelsen på at afdække brugergruppens behov for og tilfredshed med produktet med henblik på at kunne forslå eventuelle forbedringer. Undersøgelsen er blevet til i samarbejde med ARKEN som ønskede en målgruppeanalyse af de eksisterende brugere af ARKcast via Internettet. ARKEN vil gerne kunne bruge resultatet til at vurdere om de vil kunne lave en mere målrettet lancering af ARKcast. Undersøgelsen vil også kunne give inspiration til ARKENs kommende tiltag i form af en brugerdrevet hjemmeside www.mitARKEN.dk. Undersøgelsen er gennemført i efteråret 2007. 

1.2 Problemformulering  

Bliver tilbudet om ARKcast på nettet benyttet og hvem er de reelle brugere? Opfyldes nuværende og potentielle brugeres behov? Hvilke tiltag kunne gøres i forhold til at forbedre ARKcast på nettet?

1.3 Motivation og forforståelse

Baggrunden for at gå i gang med en målgruppeanalyse af ARKcast skyldtes at gruppens medlemmer alle fandt sammenblandingen af det digitale og det kunstneriske interessant. Overalt ser man, at Internettet integreres mere i en generel markedsføringsstrategi og denne udvikling påvirker også de kulturelle institutioner. Vores undersøgelse skulle gerne vise et eksempel på en ny form for kulturformidling og brugerne af det. 

Internettet har givet virksomheder og kulturinstitutioner en mulighed for at fastholde brugernes opmærksomhed i mere end den tid, hvor de befinder sig på det fysiske sted. Podcasts, downloadmuligheder, widgets og andre online services har et stort marketingspotentiale.  ARKENs formidlingsafdeling er i øjeblikket i gang med at udvikle den nuværende hjemmeside til en portal med rig lejlighed for brugergenereret indhold1. Her vil ARKcast blive mere integreret end den nuværende, noget usynlige placering. Det brugergenererede er mest henvendt til skole- og gymnasieklasser, med dette motiv: lade unge selv udfolde sig kunstnerisk, for derigennem at få interesse for andres kunst. Det synes vi er meget interessant.Udover interessen for det nye i konstellationen kunstformidling-digitalitet, er vi motiveret af vores antagelser om at ARKcast muligvis ikke er det bedst digitale produkt til at formidle ARKENs udstillinger til målgruppen.Da vi afprøvede ARKcast på nettet, var vores første indtryk at det ikke ”teasede” os, vi fandt det en smule gammeldags og kedeligt. Ifølge vores egen oplevelse levede ARKcast altså ikke op til vores behov for anderledes og nyskabende kunstformidling.

1.5 Overvejelser om målgruppen

1 Interview med Christina Weber: http://www.janusdjurhuus.dk/interview_med_Christina_Weber.mp3

3 | P a g e

Inden vi benyttede ARKcast på Internettet havde vi en idé om at målgruppen til ARKcast var alle der kunne tænkes at besøge ARKEN, og at den ville fungere som en slags auditiv formidlingsguide til ARKENs udstillinger og arkitektur. Efter en gennemlytning af podcast'ene ændrede vi dog den opfattelse til, at målgruppen måtte være de meget interesserede gæster, da der ikke er tale om en guide du tager med dig, men snarere en introduktion/teaser til udstillingerne og arkitekturen. Vores opfattelse er at hovedformålet er at fastholde publikum ved at give et supplement til museumsbesøget, og tiltrække et nyt publikum ved hjælp af teaser-effekten. 

Cast'ene er indtalt med en stemme der leder tankerne hen på P1, hvorfor det er nærliggende at forestille sig, at målgruppen skal findes i samme segment.Umiddelbart er cast'ene for tørre og svært tilgængelige for børn og unge, som ellers synes at være en oplagt målgruppe. Dels pga. det store besøgstal (der var 13.530 børn/unge der besøgte ARKEN i 20062), dels pga. dette segments interesse og evne til at benytte ny teknologi.  Vi mener desuden at turister også er en oplagt målgruppe, som ligeledes ofte er vant med teknologier lig ArkCast.  Cast'ene er dog ikke umiddelbart tilgængeligt på engelsk.  Vi konkluderer på baggrund af ARKENS site og podcast'ene at ARKcast'en ikke skal ses som en teleslynge eller andet hjælpemiddel for gæster med nedsat hørelse. Vores umiddelbare indtryk af ARKcast er dertil, at det skal ses som en fast del af udstillingen, men ikke nødvendigvis udført af kunstneren selv, snarere formidlingsafdelingen.

2 Fra ARKENs årsrapport 2006 som kan findes på www.arken.dk

4 | P a g e

2.0 Introduktion til produktet

2.1 Kommunikationsproduktet

ARKcast er en forkortelse for ”Arkens podcast3 ”. Begrebet podcasting dækker over en teknologi, som gør det muligt at distribuere optagede video og lydklip over nettet. Brugerne kan downloade klippene til deres egen computer eller mp3-afspiller og derefter lytte til/se tingene når de ønsker det.

Et yderligere kendetegn ved podcasting er, at man via en feed reader4 kan abonnere på udvalgte podcasts. Dette betyder at afsenderen i princippet blot skal fange brugerens opmærksomhed en enkelt gang, hvorefter der er fri adgang til at sende episoder direkte til folks computere/mp3-afspillere.Denne feature betyder muligvis også at brugeren stiller større krav til de enkelte episoder, før de indvilliger i at abonnere på tjenesten.Podcasting er mest kendt i forbindelse med radio og tv, hvor man kan lytte og/eller se tidligere programmer via mp3 eller mp4-filer. ARKcast er et podcasting-initiativ, hvor Arken producerer lyd -og videoepisoder om museets udstillinger, arkitektur og samling. Lydfilerne er identiske med videofilerne, dvs. man har blot skilt billedet fra lyden.  

2.2 Kommunikationssituationen 

Der er 3 fysiske steder hvor ARKcast kan benyttes:  På museet: 

På en opstillet computer  Ved at låne en af museets iPods. 

På egen computer:  Lytte/se direkte via hjemmesiden  Downloade til egen computer (f.eks. til iTunes)  Abonnement

På iPod:  Episoder overføres fra computer direkte til en iPod. 

 Fordelen ved iPod'en er at man ikke bundet af en fysisk lokalitet, men derimod bevæger sig rundt. Arken har investeret i 30 video-iPods, som de besøgende gratis kan låne på museet. På Arkens iPods kan man ud over at opleve videoepisoderne se Arkens digitaliserede samling. Med lanceringen af ARKcast fik Arken et digitalt værksted med otte iMac-computere. I forbindelse med særligt arrangerede ARKcast workshops, kan de besøgende være med til at skabe fremtidens kunstformidling. I Arkens digitale værksted kan skoleklasser og Arkens

3 Ordet 'podcast' er en sammentrækning af Apples iPod og broadcasting. Podcast er blevet det gængse ord og vi vil derfor bruge dette begreb gennem hele opgaven 

4 http://en.wikipedia.org/wiki/Rss

5 | P a g e

gæster producere deres helt egne ARKcast-episoder, som i fremtiden skal offentliggøres på Arkens weblog, der kommer op at køre fra 20085. 

2.3 Kommunikationsindhold Arken begyndte at podcaste i september 2006.En podcast-episode er defineret som et klip af lyd og/eller film klip. Der udkommer en ny episode cirka en gang om måneden. Episoderne er fordelt i en række kategorier, som dækker flere områder. Der er følgende kategorier:  

Aktuel udstilling   Samling   Arkitektur    Børn og Unge  

Endvidere er der et arkiv hvor man kan finde samtlige ARKcasts. Arkivet er dog ikke tilgængeligt fra hverken hovedmenu eller ARKcasts egen side, men linkes tilfældigt til fra en af undersiderne. Der eksperimenteres med brug af forskellige speakere. Nogle ARKcasts er således indtalt af museumsinspektører og andre kunsteksperter, mens man i andre tilfælde bliver guidet af privatpersoner eller børn.

5 Afsnittet er baseret på ARKENs årsrapport 2006 som kan findes på www.arken.dk

6 | P a g e

3.0 Undersøgelsesområde

3.1 Fokus og afgrænsning

I starten af projektet forestillede vi os, at vores undersøgelse skulle dække både brugen af iPods på Arken, de forskellige podcasts, samt hjemmesidens formidling af ARKcast. Efter møde med Christina Weber fra Arkens formidlingsafdeling, fandt vi ud af at der allerede foreligger en undersøgelse omkring ARKcasts brugere af iPod på museet. Det var mere fordelagtigt at vi koncentrerede vores undersøgelse omkring brugerne af ARKcast på nettet.

3.2 Afsender

Afsender af produktet er kunstmuseet Arkens formidlingsafdeling. Museet har i deres formidling særlig interesse for nye medier6. I september 2006 lancerede ARKEN det helt nye digitale formidlingsinitiativ – ARKcast. Hermed tilsluttede museet sig en tiltagende tendens blandt kunstinstitutioner, til at benytte digitale medier i formidlingsøjemed.I Arkens visionsgrundlag skriver de:  

"På ARKEN ønsker vi at museet bliver brugt af så mange som muligt, og vi ønsker at være i dialog med vore brugere. Derfor bestræber vi os på den højeste faglighed og professionalisme i alle forhold. Den besøgendes møde med kunsten er i centrum. Derfor

6 ARKENs årsrapport 2006 på www.arken.dk

7 | P a g e

udformes vore udstillinger, så kunstens indsigt i tilværelsen forstås af så mange mennesker som muligt. Hensigten med udstillingen skal være klar for alle vores besøgende, fordi vi ønsker at den besøgende ved hvert besøg på ARKEN skal have en ny tanke med hjem."7

ARKENs målsætning har, siden museet åbnede i 1996, været at etablere sig på linie med andre anerkendte kunstmuseer som Louisiana og Statens Museum for Kunst. ARKENS besøgende kommer i høj grad fra de samme egne af landet som disse to museer og ikke udpræget fra ARKENs eget lokalområde, Ishøj. Mange af lokalområdets beboere har således aldrig besøgt museet8 For at imødekomme de lokale, er ARKEN gået i gang med et ambitiøst gratis undervisningsprogram for nærområdets unge. Da ARKEN samler på samtidskunst, så man tidligt en idé i at digitalisere samlingen og samtidig stille den til rådighed for offentligheden. ARKcast er en del af et initiativ under navnet ”Projekt synlig samling” og frem til januar 2008, hvor ARKEN genåbner efter en omfattende ombygning, i en eksperimentel fase.9

Da ARKEN således er i gang med en større selvransagelse, som bl.a. også munder ud i et helt nyt brugergenereret site. Man har foretaget en del målgruppeundersøgelser af ARKENs brugere, herunder også dem der bruger ARKcast på selve museet.

 3.3 Beslægtede tiltag  Udover den efterhånden obligatoriske hjemmeside råder mange museer idag over flere teknologiske alternativer. Til børn eksisterer der deciderede formidlings-sites: Artlovers ved Vestsjællands Kunstmuseum og ArtExplorer ved Aros Kunstmuseum samt Vild med Villumsen produceret af Kulturarvstyrelsen. Nye formidlingstiltag inddrager også mobiltelefonen f.eks. projekterne "Mulighedernes Land?" på Frilandsmuseet i Lyngby og "MediaMuse" udviklet af fem østjyske museer (ARoS, Gaia Museum, Kulturhistorisk Museum Randers, Glasmuseet og Moesgård Museum).

3.4 Overordnet tilgang til undersøgelserne

Vi ønsker at foretage to hovedundersøgelser, en kvantitativ og en kvalitativ. Den samlede undersøgelse beskæftiger sig med: 

Forståelse af ARKcast via internettet herunder overvejelser om målgruppen. Research på området digital kulturformidling.   Et ustruktureret interview med Christina Weber fra ARKENs formidlingsafdeling. En kvantitativ undersøgelse, i form af et spørgeskema på ARKENs hjemmeside.  En kvalitativ undersøgelse, i form af et fokusgruppeinterview. Analyse ud fra de udvalgte teorier og metoder i kompendiet.  

7 Fra ARKENs vision som ligger på følgende side: http://www.arken.dk/view.asp?ID=678 Interview med Christina Weber: http://www.janusdjurhuus.dk/interview_med_Christina_Weber.mp3

9 Interview med Christina Weber: http://www.janusdjurhuus.dk/interview_med_Christina_Weber.mp3

8 | P a g e

4.0 Kvantitativt undersøgelsesdesign

4.1 Metodeteori

Erling Strange NielsenSpørgeskemaet er udformet ud fra Erling Strange Nielsens tekst: "Konstruktion af strukturerede spørgeskemaer". Tekstens metodiske punktform gør den oplagt som udgangspunkt for designet af spørgsmålene.

De indledende skridt mod et effektivt spørgeskema, bliver gjort ved:"Først at afgrænse emnet i store træk....Dernæst undersøge om der tidligere har været foretaget den slags undersøgelser”10

En afgrænset problemformulering gør det nemmere for os at overskue vores materiale og opstille en plausibel handlingsplan.  Nielsen påpeger vigtigheden af at kende dem man spørger, de redskaber man vil bruge til at udspørge med, samt viden om, hvordan man behandler de rå tal.11 Det skal dog bemærkes at Nielsens tekst allerede er forældet, idet teknologien har givet os nemme online services på sider som www.surveymonkey.com Det kan være en udfordring at identificere brugerne på et website.12 Og de rå data i form af cookies, kan være behæftede med fejl.13  Vi har valgt lukkede spørgsmål i vores spørgeskemaundersøgelse, da vi ikke er interesserede i respondenternes kommentarer eller vurdering på dette tidspunkt. Det vil vi pejle os ind på ved det senere fokusgruppeinterview. Nielsen skriver at "Eksakte spørgsmål må ikke kategoriseres."14

Vi har valgt, at spørgsmålet om alder skal være kategoriseret, for ikke at støde respondenternes forfængelighed. Spørgsmålene i spørgeskemaet skal være klare, man skal ikke kunne misforstå dem. "Spørgsmålet er entydigt, men det er svarene ikke!"15

Svarene skal være formuleret præcist, med en klar forskel mellem de forskellige svarmuligheder.16  Mann & Stewart Ifølge Mann og Stewart kan man opstille en række fordele og ulemper ved at bruge online metoder. Der nævnes to former for online metoder: netbaseret og email-baseret. Da vi ikke havde adgang til email adresser, valgte vi det netbaserede skema. Fordelene kan f.eks. være den brede geografiske tilgang og det tidsbesparende aspekt. Men det online spørgeskema har også sine ulemper; det kan fx være problematisk at skabe kontakt og derefter opnå samarbejdsvilje. Kontakten består af et link hvor deltageren hurtigt kan springe over. Vælger personen at deltage skal han/hun have en fornemmelse af seriøsitet og alvor for ikke at svare tilfældigt. Netop spørgeskemaer har generelt problemer med den afstand der opstår mellem afsender og deltager. Kropssprog, toneleje m.m. forsvinder og forståelse og opfattelse af spørgsmål kan ændre karakter.17 

10 Nielsen; (1983); p. 13 11 Nielsen; (1983); p.11 12 Sepstrup; (2002); p. 29 13Harddisken: http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2007/08/16225540.htm 14 Nielsen; (1983) p. 25 15 Nielsen; (1983) p. 17

16 Nielsen; (1983) p. 26

9 | P a g e

Det netbaserede spørgeskema kan også have risici som lav brugerdeltagelse, useriøse og mangelfulde svar. I vores tilfælde, hvor vi fokuserer på samspillet med hjemmesiden og ARKcast, mener vi at det netbaserede spørgeskema er den eneste rigtige løsning. Vi kan ikke møde brugerne fysisk, som det ellers ville have været muligt, hvis vores undersøgelse havde koncentreret sig om brugerne af iPods på museet. 

4.3 Metodevalg

Idet undersøgelsen drejer sig om den del af ARKcast, der tilgås fra Internettet, er det også via nettet, at vi vil kontakte brugerne. Vi har benyttet en kvantitativ metode i form af et spørgeskema og placeret det på arken.dk's forside. Ved at placere spørgeskemaet på forsiden, når vi ud til den største brugerflade.

Det skal bemærkes, at de brugere, der vælger at abonnere på ARKcast kun behøver at tilgå hjemmesiden én gang, nemlig den ene gang, hvor de accepterer abonnementet. Derefter vil episoderne automatisk blive streamet til iTunes eller lignende programmer på deres computer. Derfor ved vi, at et spørgeskema på arken.dk ikke vil nå ud til hele ARKcasts målgruppe. For at imødekomme problemet har vi kontaktet denne målgruppe via en podcast, hvori vi gør opmærksom på undersøgelsen og opfordrer brugeren til at udfylde et spørgeskema på nettet. Men da der er langt fra at lytte til den udsendte podcast til at udfylde skemaet på nettet, forventer vi ikke et stort deltagerantal fra abonnenterne. 

Udover at lave en ARKcast til at fange brugerne har vi derudover fået sendt en reklame ud med ARKENs nyhedsbreve. Der findes to: et generelt nyhedsbrev og et specielt til klubmedlemmer. I nyhedsbrevet vil der være et direkte link til spørgeskemaet.  

Vi har valgt at bruge et online spørgeskema på www.surveymonkey.com. Fordelene og ulemperne ved denne form bliver belyst i afsnittet kvantitativ metodeteori. Ifølge John Lund fra Foreningen af Danske InternetMedier og Lars Riemann Andersen fra Jubii er det svært at lave en sikker undersøgelse på nettet. I et interview i Harddisken18 fortæller de om deres nyudviklede målemetode som er meget sikker, men denne kræver bl.a. et panel af 100.000 danskere. Udsendelsen gjorde det også klart, at jo flere midler man har til rådighed, jo sikrere bliver ens resultat. Dette må vi også tage i betragtning i vores undersøgelse.

Den kvantitative undersøgelse skal desuden hverve deltagere til en kvalitativ undersøgelse i form af en fokusgruppe.  4.4 Begrundelse for udformning af spørgeskema

Vi ønskede, ved hjælp af et spørgeskema, at få identificeret brugerne af ARKcast, samt at finde ud af, hvordan de har fundet frem til ARKcast, hvor mange gange de har brugt det, og hvordan de har hentet det. Det er altså følgende tre faktorer:

Brugerindentifikation  Forbrugsmønster  Brugshyppighed  

17 Afsnittet er baseret på: Mann, Chris & Stewart, Fionia; (2000); p. 65-98

18 Harddisken; http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2007/08/16225540.htm

10 | P a g e

Inden vi nåede frem til den endelige udgave af spørgeskemaet, genovervejede og reviderede vi flere gange svarmuligheder og sprogbrug. Vi ønskede at konstruere spørgsmålene, så de var lette at tilgå uden brug af akademisk retorik. De første spørgsmål omhandler ARKcast og afslutter med en samlet bedømmelse af produktet. For at undgå at respondenterne ville benytte chancen til at udfylde navn, adresse og mail og derefter deltage useriøst blot for at være med i konkurrencen, valgte vi at placere de fakta-orienterede spørgsmål til sidst i spørgeskemaet. Hensigten af en sådan strukturering var at give respondenten en idé om at han/hun var ved enden og blot skulle svare på de faktuelle spørgsmål omkring sig selv.  

Kender du til ARKENS podcast service ARKcast? Da vi udloddede en præmie for at deltage, kunne det tænkes at flere ville deltage i undersøgelsen uden egentlig at kende til ARKcast. Spørgsmålet skulle oprindeligt også fungere som stopklods, så respondenter uden kendskab blev hægtet af her.

Hvor har du hørt om ARKcast? Dette spørgsmål fortæller noget om forbrugsmønstret og skulle afdække hvordan respondenten er kommet i kontakt med sitet og om ARKENs markedsføringstiltag har haft effekt.

Hvor har du brugt ARKcast? ARKcast kan bruges både på museet, ved lån af en iPod eller andetsteds ved en computer. Vi brugte spørgsmålet til at undersøge forbrugsmønstret ved at udlede hvem der har brugt ARKcast på nettet, samt til at opnå viden om brug det ene sted evt. kan generere brug de øvrige steder.

Hvor ofte besøger du museet ARKEN?Spørgsmålet skulle afdække ARKcasts forbrugsmønster. Er brugeren generelt interesseret i ARKEN eller benytter brugeren ARKcast som et supplement til reelle museumsbesøg.

Hvor ofte besøger du hjemmesiden arken.dk?Spørgsmålet skulle afdække brugshyppighed og om respondenten i øvrigt interesserer sig for hvad der sker på ARKEN.

 Hvor ofte bruger du ARKcast? Spørgsmålet skulle måle brugshyppighed ved at afdække om det er en regelmæssig eller en sporadisk bruger vi har med at gøre.

Hvor mange episoder har du lyttet til?Spørgsmålet fortæller noget om forbrugsmønstret og skulle afdække i hvor høj grad brugeren kender til ARKcast. Har brugeren kun lyttet til få ARKcast kan det betyde at de ikke kender til det brede udvalg af forskellige genrer ARKcasts. Det kan dog også betyde at de er nye brugere på sitet.

Hvorfor bruger du ARKcast (gerne flere svar)? Med spørgsmålet søgte vi at afdække hvilken kasket folk har på når de lytter til/ser ARKcasts. Dækker ARKcast et informations/underholdnings/læringsbehov. Svarene skulle fortælle os noget om forbrugsmønsteret af ARKcast.

Bruger du andre podcasts? Her ville vi undersøge hvilke genrer podcasts folk ellers gerne lytter til, for at se om der er sammenhæng/ligheder i genren. Dette kunne også fortælle os noget om hvilken person vi havde med at gøre. I en sammenligning med det næste spørgsmål, kunne vi få et fingerpeg om hvorvidt respondenten hellere ville have noget der mindede mere om det han/hun ellers lytter til.

11 | P a g e

Køn? Dette og resten af spørgeskemaets spørgsmål fortæller om brugerens identitet. Vi kan lave en statistik over kønsfordelingen af folk der benytter ARKcast via internettet, men vi kan også udlede hvilket køn respondenterne har i forhold til en fortolkning af svarene. Alder?Vi kan lave en statistik over aldersfordelingen af folk der benytter ARKcast via internettet. Postnummer?  Vi ville gerne vide hvor brugerne geografisk befinder sig. Man kunne sidde i Nordjylland og benytte ARKcast, men er der nogen der gør det? Eller er det med kendskabet til museet ARKEN, der generere ARKcastbrugere? Og skal ARKcast evt. markedsføres mere i de landsdele der ikke er repræsenteret?  Uddannelsesniveau? Vi har benyttet dette spørgsmål til at danne os et indtryk af respondenternes uddannelsesniveau. Til sammenligning med ARKENS egen analyse af museumsbesøgende. Årsindkomst?Årsindkomsten er et punkt i stedet for stillingsbetegnelse. Den hænger sammen med uddannelsesniveau. Civilstand?Spørgsmålet benyttedes til at lede frem til det næste spørgsmål, som ellers ville have kunne forekomme en smule aparte og uden for kontekst.

Børn?Det er en antagelse at børnefamilierne har meget lidt tid til fritid og fordybelse, derfor lytter de til podcasts f.eks. i forbindelse med transport.  Vurder din samlede oplevelse af ARKcast 1-5 stjerner Respondenterne skal overveje hvad de synes samlet om ARKcast. Dette spørgsmål kan uden en kommentar ikke benyttes til dybere fortolkning, men det kan give et indtryk af brugernes samlede mening.

12 | P a g e

5.0 Kvalitativt undersøgelsesdesign5.1 Metodeteori

I forbindelse med den kvalitative undersøgelse tager vi udgangspunkt i metoderne fra Bente Halkiers bog: "Fokusgrupper", og Kvales "Tematisering og design af en interviewundersøgelse" samt artiklerne: ”Qualitative Interviewing” Byrne, Bridget og "Billeder som anker. Metodisk inspiration til kvalitativ kommunikationsforskning" af Christina Hee Pedersen Vi benyttede os af en triangulering af metoder for en mere effektiv datatilegnelse til besvarelse.19 Metodetrianguleringen er også en metode til at opdele vidensindsamlingen. Den kvantitative metode egner sig til et hurtigt spørgeskema på hjemmesiden, hvorimod en kvalitativ tilgang i form af et fokusgruppeinterview er mere tidskrævende og dybdegående.  Indholdet til fokusgruppeinterviewet skal ligesom vores spørgeskema klart defineres: Hvad er vores problemstilling? Hvad ved deltagerne i forvejen? Og hvem skal deltage?20 Fordelen ved et godt udført interview er den subtile viden, vi kan få fra deltagerne, deres reaktioner, som vi kan spørge ind til. Denne viden vil give os et godt analysegrundlag sammen med spørgeskemaundersøgelsen.  Vi ønskede at bruge kreative metoder som: Indirekte projektion til at provokere indre ubevidste motiver og forestillinger som vores deltagere kunne ligge inde med.21 Ved at bruge billeder som udgangspunkt for undersøgelsen bruger vi et nonverbalt og kreativt udtryk som lægger sig til op af emnet kunst. En del af forforståelsen for brugerne af ARKcast er, at de er kunstinteresserede og antageligt føler sig trygge ved at bruge billedmateriale. Brug af billeder er en oplagt kreativ metode. Med inspiration fra Hee Pedersen har vi samlet en række billeder som repræsenterer eksempler på følelser, oplevelser og stemninger. Deltagerne udvælger og fortolker selv hvad billederne betyder for dem og hvorfor de har valgt billederne. 

 ”Billederne var udvalgt med henblik på, at det skulle være muligt at lægge mange forskellige slags betydninger ind i dem.”22  "Det som er den centrale pointe er at inddragelse af billedmateriale i emperiindsamlingen på afgørende vis udvider vores forståelser af kommunikationens kompleksitet og giver konkret indsigt i, hvordan individuel og kollektiv betydningsdannelse foregår i en kommunikativ praksis"23 

 5.2 Metodevalg

Den kvalitative undersøgelse skal tjene til at afdække målgruppen yderligere. Hvor den kvantitative undersøgelse afdækker brugersammensætningens demografiske baggrund, kan vi med den kvalitative undersøgelse afdække spørgsmål af mere kompleks karakter.Herigennem kommer vi ind på brugerens motivation for at benytte produktet, samt deres opfattelse af dets værdi. Vi håber at kunne besvare underspørgsmål som: ”Er ARKcast et godt produkt” og ”Hvordan kunne det evt. forbedres?”   Vi vil benytte to metoder i forbindelse med den kvalitative undersøgelse:19Halkier; (2006) p. 18 20 Halkier; 2006 p. 25-30 og Byrne; (2004); p. 185 - 18621 Røpke; (1991); p. 90-9722 Hee Pedersen; (2004); p. 4223 Hee Pedersen; 2004; p.41

13 | P a g e

Semistruktureret spørgeguide Kreative metoder: billedsortering, samt en brugercentreret designproces

  

14 | P a g e

6.0 Analyse og fortolkning6.1 Databearbejdning

Vi har indsamlet følgende materiale: 

Kvalitativt ustruktureret interview med Christina Weber fra ARKENs formidlingsafdeling

Kvantitativt spørgeskemaundersøgelse via nettet Kvalitativt fokusgruppeinterview med en mindre gruppe

 Vi har optaget interviewet med Christina Weber fra ARKEN. Da optagelsen varer en time har vi trukket centrale steder ud og transskriberet, hvorimod mindre vigtige afsnit er blevet refereret. Efterfølgende har vi udledt en række kategorier som Christina Weber kom ind på. På den måde trækkes det vigtigste ud til brug i senere fortolkning. Med det kvantitative spørgeskema har vi sammenlignet og analyseret vores data. Vi har benyttet os af en univariat analyse24 til at få et overblik over dataerne og herefter har vi brugt bivariat analyse25 til brug for sammenligning. I forbindelse med det kvalitative fokusgruppeinterview har vi bearbejdet vores empiri således:

Noter er taget før, under og efter interviewet Lydoptagelser er blevet transkiberet og refereret Analyse af empiri.

 

6.2 Teoretisk grundlagFølgende teoretikere vil blive inddraget i analyse og fortolkning af den indsamlede kvantitative empiri. Vi fortolker ud fra teoretikernes begreber.

KvaleVed analyse af materialet fra vores kvalitative interviews vil gennemgå fire af Kvales seks analysetrin:Under fokusgruppeseancen:1. Interviewpersonerne beretter om deres livssituation, 2. Herigennem bliver de selv opmærksomme på, og opdager nye betydninger af det de

oplever med ARKcast. 3. Dette kondenserer og fortolker moderatoren, hvorefter han/hun sender meningen

tilbage til interviewpersonen, så han/hun kan be- eller afkræfte. Efter fokusgruppeseancen:4. Interviewet fortolkes. Materialet struktureres gennem en meningskondensering.

De sidste to trin: 5. Geninterview og 6. Viden omsat til praksis, er ikke relevant i forhold tilvores opgave.

Herefter vil vi analysere den indsamlede kvalitative empiri med udgangspunkt i tre af Kvales fem analyseformer:

Meningskondensering:

24 Østbye; (1997); p. 14025 Østbye; (1997); p. 140

15 | P a g e

Da interviewene er ganske omfattende, har vi valgt at meningskondensere. Herved uddrages de overordnede sammenhænge og der udvælges citater, der er centrale for meningen. Meningskategorisering: Metoden anvendes til at forsimple meningskondenseringen. Kategoriseringen skaber overblik over særlige emner, som bliver behandlet både i interviewet og i fortolkningen.Ad hoc metoder: Er et miks af de ovenstående analyseformer. Så snart man bruger mere end en af analyseformerne, skaber man samtidig mening ad hoc. Dens frie form gør den også velegnet som supplement til de strukturelt strammere former: meningskondensering og meningskategorisering.

Vi har fravalgt følgende analyseformer:Narrative strukturering: Vi opfatter de narrative metoder, som en måde at skabe et scenarie på. Dette er ikke nødvendigt for os, da vi allerede lader fokusgruppedeltagerne designe en podcast. Derigennem skaber de et scenarie.Meningsfortolkning: Går for langt ned i et spekulativt lag i forhold til vores opgave. Faren ved at bruge denne metode er at vi nemt kan gå vildveje i en fortolkning, og måske overfortolke noget fokusgruppedeltagerne ikke reelt siger mellem linjerne.

RogersVi har valgt at benytte Rogers teorier om innovationer da vi definerer ARKcast som en innovation. Rogers definerer udbredelsen af innovation ud fra fem kriterier26: Relativ fordel: Hvor stor en forbedring er denne innovation i forhold til det alternativ, som den erstatter? Rogers opfatter ikke en innovation ud fra teknisk/objektive kriterier, men ser udelukkende på om den opfattes som en forbedring af medlemmerne i et socialt system.Kompatibilitet: Er innovationen kompatibel med eksisterende sæt af kulturelle mønstre, behov og vaner? Ligner produktet et allerede tilsvarende produkt?Kompleksitet: Er produktet svært at bruge? Der er en lighed mellem relativ fordel og kompleksitet, da komplekst heller ikke kan defineres ud fra objektive kriterier, men skal ses i forhold til brugerens kulturelle og psykosociale situation, som vil danne grundlag for deres evne til at forstå og bemestre innovationen.Afprøvningsgrad: Kan innovationen afprøves sikkert og nemt? Kan innovationen deles op i delkomponenter, så den potentielle bruger kan afprøve innovationen uden at skulle sætte sig ind i hele systemet? Denne faktor hænger også sammen med:Synlighed: Kan medlemmerne se resultatet af afprøvningen og/eller implementeringen af innovationen? Kan man erfare hvad resultatet af innovationen er, og dermed skønne om der er en relativ fordel ved en evt. tilegnelse?I kapitlet Analyse og fortolkning af fokusgruppeinterview vil vi analysere fokusgruppens holdninger til ARKcast ud fra de principper.

 Ingemann og Gjedde  Ingemann og Gjeddes oplevelsesmodel kan også bruges i sammenhæng med ARKcast. Modellen kan bruges i forbindelse med forholdet mellem brugerne og ARKcasts indhold. 26 Rogers; (2003); p. 14 - 17

16 | P a g e

 

SepstrupVi vil bruge Sepstrup i forhold til at undersøge, hvilke forhold man skal tage højde for i en informationsproces, når man skal henvende sig til en modtager med et nyt medie som ARKcast.  

6.3 Analyse og fortolkning af ustruktureret interview med afsender

6.3.1 Meningskategorisering og fortolkning

Ud fra Kvales principper har vi gennem en transskribering27 samt kondensering28 af interviewet med Christina Weber fra ARKENs formidlingsafdeling, udledt 5 emner/kategorier som vi vil analysere og fortolke i følgende afsnit.       MålgruppeI starten definerede ARKEN målgruppen for ARKcast som P1 lyttere og derfor valgte de en kvindelig speaker fra P1. Samtidig defineres målgruppen for at producere ARKcast som unge og andre i uddannelsesøjemed. Når de unge lyttede til de episoder ARKEN havde produceret blev de skuffede og derfor ændrede ARKEN målgruppen til "alle mellem 13 og 65 år". Denne forvirring omkring målgruppen kan anes i ARKcast. Episoderne er af meget forskellig karakter. Man har på forsiden for ARKcast kategoriseret episoderne. Der er fx en børnedel og en om arkitektur, men problemet er at under kategorierne finder man forskellige genre som forvirrer brugeren. Man finder f.eks. oplysende episoder side om side med personlige fortællinger.

RessourcerØkonomien har stor betydning for ARKcast, hvilket ARKEN ikke lægger skjul på. Det skal være billigt og nemt. ARKcast findes af samme grund kun på dansk, men de er opmærksomme på behovet for en engelsk udgave, særligt for at tage hensyn til de mange svenske feriegæster.ARKcast er en god idé og det er ikke nødvendigvis ressourcerne, der skal bremse den gode idé, men med en målrettet strategi kunne man være nået tættere på en succes. Overvejelsen omkring en international udgave er god, men det er synd at det skal være økonomien der stopper udviklingen. Lyd-episoderne på dansk kunne i sig selv være orholdsvis billige at producere. Dertil kommer på nuværende tidspunkt arbejdstid, optagelser af videoepisoderne og reklame, som øger de samlede omkostninger.         Audioguide/alternativer ARKEN har lavet brugerundersøgelser, der viser at folk helst vil have audioguides, alligevel fortsætter de med ARKcast. ARKcast er blevet ARKENs ”darling” fordi det er en god idé, en innovation der baner vej for digital kunstformidling. Men det er vigtigt at man lytter til kunderne/brugerne og opfylder deres behov. En mulighed er også at se på lignende tiltag29 og få inspiration derigennem. BrugergenereringGæsterne på ARKEN vil hellere opleve end at producere selv, udtaler Christina. Det giver sig til kende i den dårlige opbakning til de arrangerede brugergenererede workshops. ARKEN

27 Bilag 2

28 Bilag 3

29 Se afsnit 3.3 om beslægtede tiltag

17 | P a g e

antager at man skal være en bestemt type for selv at ville producere/deltage aktivt og i følge en undersøgelse er det kun 2 % af befolkningen der opfylder denne type30. Der forventes at af alle der besøger den nye hjemmeside mitarken.dk, vil 2-10 % selv lave ARKcasts.Selvom brugergenerering er et plusord i øjeblikket, er det stadig begrænset hvem og hvordan man kan brugergenere. Pt. er det brugergenerede forbeholdt internettet og motivationen for at skabe er at man får personligt udbytte.

FremtidenMitARKEN.dk skal være det nye brugergenererede site med målgrupperne: unge, undervisning, forskning og kunstinteresserede. Det hedder 18-40 år primært. Men alle andre er også velkomne. Indholdsmæssigt er oplevelsen og kunsten i centrum31.Det er positivt at ARKEN har planer for fremtiden og en tro på at det bliver en succes. Da ARKEN har fokus på samtidskunst kan de netop tillade sig at afprøve nye tiltag og ikke kun holde sig til det traditionelle. Men igen er deres tænkte målgrupper og genrerne alt for brede.

Laver vi en opsamling, kan vi argumentere for at ARKEN er mere begejstret for deres service ARKcast end brugerne er. ARKEN har defineret to målgrupper fra starten: P1 målgruppen, der lytter til de professionelt producerede episoder og en yngre målgruppe til de brugergenererede ARKcasts. Sammenhængen mellem disse er kun valget af medium og det forvirrer i det samlede billede af ARKcast. ARKEN har forsøgt at imødekomme den brede målgruppe med yderligere at producere flere genrer af ARKcasts, dog forekommer det at de ikke har tænkt på kommunikationen til brugerne. Den opdeling der er valgt på hjemmesiden er kun i forhold til kategorier og ikke genrer. På den fremtidige brugergenerede hjemmeside kunne man ønske sig mere struktur og konsekvens, men umiddelbart er det ikke ARKENs fokus. I øjeblikket er der ikke afsat mange ressourcer til ARKcast og det påvirker servicen. Hvis man fra ARKENs side fik et fokus, lyttede til brugerens behov og opfyldte dem, kunne ARKcast blive en succes der ikke nødvendigvis krævede mange ressourcer, men også kunne tiltrække et nyt publikum.

6.4 Analyse og fortolkning af kvantitativt spørgeskema

Vi fik 24 besvarelser på vores spørgeskema i en periode på 4 uger. Det har givet os en fornemmelse af brugerne, men ikke et fuldt udbytte af undersøgelsen. Hvorfor vi har fået det lave antal respondenter vil vi belyse i det følgende: 

Vi antager at de brugere, der benytter ARKcast hyppigst er abonnenterne. De er i første omgang kun blevet opmærksom på spørgeskemaet i forbindelse med besøg på arken.dk i andre sammenhænge end med ARKcast. Vi valgte derfor at lave vores egen ARKcast, men det var forholdsvist sent og som før skrevet, er der langt fra at lytte til en podcast til at gå ind på hjemmesiden og svare.Et spørgsmål vi kunne stille er også, hvor mange besøgende har arken.dk generelt? Hvis få besøger siden, er det også kun få, der kan svare på spørgeskemaet. Den meget lidt eksponerede placering af linket til ARKcast under ”besøg ARKEN” har sandsynligvis også bidraget til det lave antal svar, som følge af at kun få er bevidste om servicen.

30 Interview med Christina Weber: http://www.janusdjurhuus.dk/interview_med_Christina_Weber.mp3

31 Interview med Christina Weber: http://www.janusdjurhuus.dk/interview_med_Christina_Weber.mp3

18 | P a g e

Vores analyse af spørgeskemaet vil fokusere på de 20 besvarelser32, hvor folk har svaret ”ja” (tretten personer) til de kender ARKcast eller ”Nej, men vil gerne vide mere” 33 (syv personer).

6.4.1 Bivariat fortolkning.Analysen viser sammenhæng mellem postnummer (alle fra Sjælland), besøg på museet ARKEN og kendskab til ARKcast. Dette viser at kendskab til museet ARKEN er grundlæggende for at bruge ARKcast. Nogle har fået kendskab til ARKcast ved at benytte ARKENs iPods, andre har fået kendskab gennem hjemmesiden, men det er museet ARKEN som er grundstammen. Ud fra denne betragtning vil vi sammenligne vores svar med ”14 sandheder om museumsgæsten”34. Dette gøres ud fra de tre faktorer vi opstillede for spørgeskemaets indhold.

Brugeridentifikation: Aldersmæssigt er der flest mellem 26 og 45 år som lytter til ARKcast. I forhold til den

aldersgruppe som besøger ARKEN er ARKcasts brugere yngre. Vi formoder at det kan skyldes de ARKcasts anvendelse af nyere teknologier nemlig; podcasting, hardware (iPods) og software (iTunes). Flere yngre mennesker har kendskab til disse teknologier, hvorimod de 45-65 årige måske generelt har mindre erfaring med disse teknologier.

Af de der besøger ARKEN har 7-15 % børn med. I forhold til vores respondenter repræsenterer den største del familier med børn. Hele femten respondenter har børn mod ni uden. Her kan man forstille sig at børnefamilier er bedre til at bruge podcasts f.eks. under transporttid eller andre ”tidshuller” hvor der er mulighed og ro til fordybelse.

Besøgende på ARKEN er generelt højt uddannede, hvilket stemmer godt overens med ARKcast brugerne, hvor den største andel har en indkomst på 300- 500.000 kr. om året.

Brugsmønster:

Kun tre af vores respondenter lytter til andre podcasts. De podcasts, der bliver lyttet til er informative og flere omhandler kunst.

Den information gæsterne får om ARKEN finder de i annoncer og omtale i de større dagblade. Det er derimod ikke gennem denne kommunikationskanal at respondenterne har fået kendskab til ARKcast. Kun en enkelt svarer at de har set annoncering, mens fem har fået kendskab gennem venner. Den største del af respondenterne har fået kendskab gennem ARKEN eller arken.dk.

ARKcast bruges oftest i privat øjemed. Brugeren anvender ARKcast af interesse og lyst ligesom de besøger ARKEN af samme grund.

Brugshyppighed: Alle vores respondenter har besøgt ARKEN. 6 besøger ARKEN hver anden måned eller

oftere, 11 har et par besøg om året, mens 7 respondenter svarer sjældnere end en gang om året. Det gør respondenterne til hyppige museumsgæster set i forhold til hele Danmarks befolkning. ARKcasts brugere er interesseret i ARKEN, hvilket øger sandsynligheden for at gæsterne også åbner øjnene for ARKENs tilbud og services. Her kunne det have været interessant at vide om respondenterne var medlem af klubARKEN og hvor godt et kendskab de har til yderligere tilbud og brugen heraf.

32Bilag 15 Univariater

33 Besvarelser med ”nej,men vil gerne vide mere” om ARKcast er medtaget da vi har en formodning om at respondenterne har overset ordet ”nej”, men har svaret på de gerne vil vie mere. De har i det efterfølgende om AKcast svaret på spørgsmålene

34 Bilag 1

19 | P a g e

I forhold til ARKcast og brugshyppigheden kan vi heraf udlede at ARKcast ikke er nær så populært som at besøge museet ARKEN. Halvdelen svarer at de aldrig har lyttet til ARKcast, mens den anden halvdel har lyttet til en eller flere. I forhold til hjemmesiden er der hyppigt brug af denne blandt respondenterne. Der er flere der har besøgt hjemmesiden uden at kende til ARKcast hvilket indikerer den dårlige tilgang og synlighed.

Samlet er udbyttet af spørgeskemaet begrænset. I forhold til metoden har vi gjort os mange erfaringer, men det lave antal respondenter har påvirket udfaldet. Der skal tages mange forbehold i forbindelse med svarene.

6.5 Analyse og fortolkning af kvalitativt fokusgruppeinterview

6.5.1 Meningskategorisering og fortolkning

Gennem en transskribering35 samt kondensering36 af fokusgruppeinterviewet har vi udledt fire emner, som vi vil analysere og fortolke på i det følgende afsnit.

Kendskab til ArkcastUd af vores 4 deltagere kendte to på forhånd til ARKcast. Heraf havde en deltager benyttet sig af ARKcast-tjenesten igennem et abonnement. Hun havde kasseret abonnementet, da hun ikke troede at ARKcast blev yderligere opdateret.Af de to øvrige deltagere udtrykte en forundring over at ARKcast ikke var blevet bedre markedsført, da hun netop var interesseret i sådanne tiltag.Vi kan udlede af ovenstående at markedsføringen af ARKcast ikke har været tilstrækkelig. Dels er kendskabet ikke blevet udbredt til folk, der selv opfatter sig som målgruppe for ARKcast, dels har kendskabet ikke motiveret folk til at afprøve tjenesten hverken på museet eller på internettet. ARKcasts placering på ARKENs site og navnet ”ARKcast” Alle 4 deltagere var enige om at ARKcast er svær at finde på Arkens nuværende hjemmeside. Det billede af iPoden som linker til ARKcast-siden, fangede ikke de besøgenes interesse og en bedre formidling af hvad ordet ARKcast betød ville forbedre konceptet.To af deltagerne nævnte derudover ARKcasts egen undersides design som problematisk. Man ønskede sig mindre tekst, bedre billedforklaringer og i det hele taget en mere levende og dynamisk side. Alle 4 fokusgruppedeltagere havde et internetkendskab der er middel eller over middel.Vi kan af ovenstående udlede at placeringen af linket til ARKcast og præsentationen af samme (herunder hjemmeside og navn), er fejlagtig og hæmmer den potentielle målgruppes brug af tjenesten.

Opdelingen af ARKcasts i 4 kategorier med underlisterAlle 4 deltagere var enige om at der kunne luges ud i hvilke ARKcasts der blev vist i undermenuerne. To deltagere følte det decideret som en byrde at man, efter at have valgt underkategori, fik oplistet samtlige ARKcast’s der var blevet produceret. (Begge deltagere hører til den gruppe mennesker der har en meget travl hverdag, hvorfor der måske kan måles et ekstra behov for overblik her)Alle ville gerne have en omstrukturering efter hvem der præsenterede ARKcasten. (Professionelle, Private, Børn etc.)

35Bilag 10

36 Bilag 11

20 | P a g e

Alle var enige om at man kunne differentiere klarere mellem hvad der er lydfiler og hvad der er videofiler.Af ovenstående kan vi udlede at målgruppen har behov for en anden kategorisering af ARKcast’ene end den der pt. forefindes. Man vil sandsynligvis tabe færre brugere på vejen ved, i kategorier samt hjælpetitler, at klargøre hvem der formidler kunsten i den givne ARKcast og om det gøres vha. lyd- eller videofiler. Altså en hjælp i form af større genrebestemmelse.

Behovet for lyd og/eller videofiler?Alle 4 deltagere var enige om at både lyd og video-formidling har sin berettigelse. Samtidig ønsker alle at have valgmuligheden for at slippe for billedet. Der er ingen der ønsker at ARKcast kun skal formidles som videofiler, dog mener én deltager at der er produktioner hvor man ikke kan undvære en visuel gengivelse.Alle mener at man skal være mere bevidst om lydmediets kvaliteter og fokusere mere på det.Vi kan deraf udlede at målgruppen først og fremmest ønsker kunstformidling i form af lydfiler og at disse produceres med målgruppen for øje. Dette har ikke været tilfældet indtil nu, hvor lydfilerne er de samme som videofilerne, blot uden billede.Vores deltagere udtrykte ønske om at kunne lytte til oplysende formidling når de slapper af, hvilket kan være i konflikt med at skulle sidde enten med en mp4-afspiller eller ved en computerskærm for at se billedet.Lydfiler benyttes altså i højere grad som information og afslapning, hvor videofilerne kommer i spil når det handler om at tease folk til at besøge en udstilling.

6.5.2 Teoretisk fortolkning

I kapitlet teoretisk grundlag gennemgik vi kort Rogers's principper for udbredelse af innovation, herunder forfatterens opfattelse af innovation. Vi vil herunder fortolke ARKcast ud fra disse principper.

Relativ fordel: Der skal være en fordel ved innovationen før den optages af medlemmerne af et socialt system. I forbindelse med ARKcast kan det opfattes som en fordel at få ny viden og oplevelser via iPod eller computer, uden at være fysisk bundet til museet eller en rute på museet, som det kræves ved brug af en audio guide. Ud fra fokusgruppeinterviewet blev der peget på flere fordele ved ARKcast. Samlet set, blev der dog peget på flest ulemper og problematikker i forhold til ARKcast under fokusgruppeinterviewet.

Udvalgte citater fra fokusgruppen:

”Ordet podcast er kendt, men ikke ordet ARKcast”

”Jeg vil lytte til podcasts for at lære noget mere.”

ARKcast på nettet opfattes altså ikke umiddelbart som en fordel. Men udsagnene viser også at kritikken mest retter sig mod indholdet af ARKcastene og placeringen af dem på siden. Ikke ARKcast som koncept. Fokusgruppedeltagerne kunne sagtens se fordelen i dem. Det skulle bare designes mere forståeligt. Placeringen og opsætningen af dem, kommer antageligvis til at ændre sig på den nye hjemmeside mitArken.dk

Kompatibilitet: Begrebet dækker over hvordan produktet forholder sig til modtagerens værdier og holdninger, samt tidligere erfaringer og behov for produktet. Genren varierer og forsøger derved at nå ud til den bredest mulige modtagergruppe.

21 | P a g e

Man forsøger at ramme forskellige værdier og holdninger f.eks. ved at bruge den saglige P1 stemme til at formidle det mere seriøse indhold. Sidstnævnte rammer deltagerne i vores fokusgruppe godt, vel at mærke når der er tale om lydfiler, der ikke kræver aktiv deltagelse fra brugerens side. De eksperimenterende ARKustik episoder udfordrer i højere grad målgruppens værdisæt. En af deltagerne i fokusgruppen, der selv er kunsthistoriker, var meget provokeret over at andre end kunstnerne selv, fortolkede videre på værket. De øvrige deltagere, der ikke var fagfolk, havde lettere ved at acceptere disse ARKcasts. Udvalgte citater fra fokusgruppen:

”ARKcast er også af meget variende længde og indhold, ikke konsistent. Billedfilerne kan også virke forstyrrende, lydfilerne er bedre til fordybelse.”

”Som producent af episoderne, skal man nok overveje hvad de besøgende skal bruge episoderne til, og hvornår i forhold til besøgsituationen man skal bruge dem.”

Kompatibilitet er ikke ensbetydende med at gøre sit produkt så bredt som muligt. Deltagerne i fokusgruppen følte sig til tider forvirrede, hvem var episoderne rettet til? Vi er klar over at man fra ARKENs side bevidst har inkorporeret mere ”unge” produktioner, efter der blev observeret en vis utilfredshed med episoder, der var for P1-agtige

Kompleksitet Her handler det om produktets kompleksitet: Hvor let er det at gå til, og hvor let det er at bruge. Rogers skriver at sværhedsgraden for en innovation er omvendt proportional med hastigheden for udbredelse37. ARKcast kan være komplekst at bruge for en ikke teknologivant bruger, hvilket gør optagelses- og udbredelsestiden længere.I vores fokusgruppe blev også nævnt en kompleksitetsfaktor i forhold til opbygningsstrukturen på hjemmesiden.ARKcast bruges i flere niveauer - på computeren eller mp3-afspillere, i form af lydfiler eller billedfiler og man kan vælge at abonnere, hvilket er en forholdsvis kompliceret handling. De mange muligheder gør konceptet komplekst og kræver en udbredt viden om podcast og computere. En del af forhindringerne er, ifølge vores fokusgruppe, at finde rundt i sitets opbygning, navigation og kategorisering.

Udvalgte citater fra fokusgruppen:

”ARKcast ligger rigtig dårligt på sitet. Det er nemmere at finde podcasts på www.dr.dk”

”Man savner en struktur.”

Kompleksiteten er høj, men podcastteknologien udbreder sig hastigt i disse år. Kompleksiteten bag ARKcast er svær at undgå, da det automatisk kræver en vis teknologierfaring.

Testbarhed: Testbarhed handler om muligheden for at dele en handling op i delhandlinger og bruge dem som ”vareprøver”. I forbindelse med ARKcast er delhandlingerne:

Finde og danne sig et overblik over episoderne Høre/se den udvalgte episode fra sin computer Downloade episoder til sin iPod Få et abonnement via et via et abonnementssoftware.

37 Rogers; (1995);

22 | P a g e

Rogers skriver at ”graden af testbarhed af et system er proportional med tilegnelsen af systemet”38. Med dette i baghovedet virker det relevant med en form for testbarhed. Foruden tests af delhandlingerne kan ARKcast testes på ARKEN. Her kan man gratis prøve en iPod og lytte til episoderne og man kan bruge ARKENs opstillede computer.

Tager ARKcast højde for folk, der ikke er vant til at downloade og bruge podcasts? Som den nuværende side tager sig ud, må svaret være nej. På hovedsiden for ARKcast39 findes kun følgende tekst: ”Du kan bruge ARKcast på flere måder: Du kan se og høre episoderne online eller downloade dem til din computer. Vælger du det sidste, kan du overføre ARKcast-episoderne til din bærbare afspiller og høre ARKcast, hvor du vil – fx. på ARKEN.” Der bliver ikke givet en forklaring på hvad en ARKcast egentlig er, og brugeren vises ikke hvordan man udfører de omtalte handlinger. Det må også være i ARKENs interesse at så mange som muligt abonnerer på ARKcast, da det er en direkte kommunikationskanal ind til folks computere. Her kunne en demonstration af hvordan man abonnerer på episoderne vise sig fordelagtig. Som systemet er nu, henvender man sig til rutinerede brugere af podcasts. Folk der allerede ved hvordan systemet virker. At teste ARKcast indenfor en begrænset ramme, ville gøre den fulde handling svær at udføre. I forhold til ovenstående afsnit om kompleksitet, kunne det hjælpe brugerne, hvis der ikke var så mange muligheder. Man kunne lave en række sider, der tog den nye bruger ”ved hånden” og viste dem mulighederne og udvalget af episoder, samt viste dem hvordan det forskellige software, der håndterer podcasts virker. Denne service skulle selvfølgelig være nem at omgå, hvis brugeren allerede føler sig inde i systemet.

Observerbarhed:Er den grad hvormed innovationen er synlig for andre. Potentielle brugere af en innovation vil have lettere ved at adoptere den, hvis de har mulighed for at se andre bruge den. Rogers skriver også at visse innovationer er nemmere at vise og kommunikere end andre. For at sikre optimal tilegnelse skal udviklerne tage dette aspekt til overvejelse. ARKcast på nettet er et system der er svært at vise, medmindre man befinder sig et sted hvor der findes rutinerede podcastbrugere i nærheden.Da man ønsker at folk skal kunne tilgå episoderne fra deres egen computer, kan det være et svært at ”vise det gode eksempel”. Men befinder man sig på ARKEN er det muligt at observere brugen af ARKcast via de opstillede computere. Her kan man også observere andre med iPods. Også på gaden kan man observere folk med iPods, men her er det ikke muligt at vide hvad der lyttes til.

Ingemann og Gjedde Ser man på de 4 felter som Ingemann og Gjeddes oplevelsesmodel består af, kan forholdet mellem brugeren og ARKcasts indhold beskrives således: VidensfeltetBrugeren får udvidet sit vidensfelt ved at bruge ARKcast idet episoderne indeholder information ud over det man kan få på selve museet eller andet steds. Den viden man opnår, kan være meget forskellig, idet episoderne er af meget forskellig karakter og genre. Det kan handle om kunstnerens tanker bag et billede eller om ARKENs arkitektur. Ingemann og Gjeddes vidensfelt har forbindelse til Sepstrups informationsværdi.  FølelsesfeltetFølelserne forbundet til ARKcast episoderne kan opdeles i 3 grupper som Gjedde og Ingemann opsætter:

38 Rogers; (1995);

39 http://www.arken.dk/view.asp?ID=13336

23 | P a g e

  Primære følelser er medfødte følelser, som glæde, sorg, frygt. Sekundære følelser er socialt skabte, som skam, skyld, stolthed. Baggrunds følelser som veltilpashed, ro, spænding.40

I forhold til ARKcast vil baggrundsfølelserne være de primære. I vores fokusgruppe har vi belyst dette felt i form af den kreative metode, hvor deltagerne valgte billeder ud fra den følelse de fik af at høre forskellige episoder. Billeder kan sætte tanker i gang og kan ofte bedre beskrive en følelse frem for ord.41  VærdifeltetVærdifeltet hænger sammen med de kollektive og personlige systemer af værdier, normer og moral. Det spiller en vigtig rolle for målgruppens relevansopfattelse og umiddelbare reaktion på materialet at værdierne for produktet og egne værdier passer sammen. Det kan f. eks være brugerens forhold til den der har indspillet en episode. Om det er en mand eller en kvinde, udlænding eller det kan være forholdet til det personen udtrykker i episoden. Er det behageligt, humoristisk, alvorligt osv. Dette punkt refererer tilbage til Rogers 5 parametre for optagelse af en innovation, punkt 2. Kompatibilitet, der handler om det samme. HandlingsfeltetHandlings-feltet omhandler den konkrete brug og oplevelse, som personen i situationen oplever med sin krop. Denne del kan foregå på flere planer, da det afhænger af hvor oplevelsen foregår. Er det foran computeren eller er det på sin fysisk uafhængige iPod man lytter til en episode? Sepstrup Med udgangspunkt i Sepstrups tekst ”Kampagneteoretisk Model42” vil vi belyse forhold ved modtagerne af ARKcast. Vi definerer her modtagerne som deltagerne i vores fokusgruppeinterview af d. 26. November 2007. Sepstrup opstiller en række forhold ved modtageren. De handler først om modtagerens livssituation, herunder psykologiske karakteristika og sociale relationer.43 Dernæst beskriver han andre forhold ved modtageren: relevansopfattelse, informationsbehov, opfattelse af informationsværdien og opfattelse af informationsomkostningerne.

Vi har valgt at fokusere på de sidste fire forhold, idet vi har meget lidt kendskab til modtagerens livssituation. Fokusgruppeinterviewet fokusere på brugernes behov i forbindelse med ARKcast, derfor blev der ikke spurgt yderligere ind til livssituationen.

RelevansopfattelseDet var en generel opfattelse i fokusgruppen at ARKcast var relevant for dem. De var alle kunstinteresserede, og de var alle interesserede i hvad ARKEN havde at tilbyde. Dette gjaldt både ARKENS udstillinger, faste samling, og arkitekturen. Det var også tydeligt at deltagernes grad af fokusering og lyst/evne til at lytte til, diskutere og referere kom meget an på de enkelte episoder. Det var således ikke det overordnede emne, men genren, der afgjorde relevansopfattelsen.

40 Ingemann og Gjedde; (2007) p. 122

41 Se også afsnit kvantitativ metodeteori om kreativ metode42Sepstrup, Preben 2006, p. 127-169

43Slides: 2. Kursusgang PRM. Og Sepstrup, Preben 2006, p. 142 - 144.

24 | P a g e

Informationsbehov”Et informationsbehov er dissonansen mellem hvad en person mener at vide, og gerne vil vide”44 Deltagerne i fokusgruppen havde i forvejen en stor viden om kunstverdenen. Dette skaber en stor opfattelse af relevans, men samtidig også en ”kræsenhed” over for episoderne. Da deltagerne selv skulle designe en ARKcast sagde deltager 1:” Der skal satses på det ukendte, det overraskende. En ”wauw, det vidste jeg ikke” effekt. Vi vil gerne gennem ARKcast lære noget, vi ikke vidste om kunstneren.” Igen, viser det behovet for at strukturere siden med ARKcasts, så folk kan finde de genrer og episoder, der passer bedst til dem.

Opfattelse af informationsværdienUdbyttet, eller det forventede udbytte af at bruge kommunikationsproduktet blandt deltagerne i fokusgruppen var, igen, blandet. Som skrevet i afsnittet om relevansopfattelse, kom det meget an på den enkelte episode. De forskellige faktorer: ”..forekomsten af relevante emner, informationens forståelighed, troværdighed, relevans og underholdningsværdi”45 er meget forskellige. Det er en naturlig følge af ARKENS eget ønske om at favne bredt, men det skaber samtidig udsving i informationsværdiopfattelsen.

Opfattelse af informationsomkostningernePå ARKENS nuværende side må man sige at informationsomkostningerne er meget høje. Det er svært at finde frem til ARKcast. Deltagerne vurderede de fire kapitler; Mad Love, samling, arkitektur og børnerummet online som gode. Men synet af de mange episoder inde på siderne fik dem til at tabe modet.

”pyyha det kommer jeg ikke igennem!”

Sepstrup inddeler informationsomkostningen i fire underpunkter: penge, tid, udsættelse af beslutning/handling og psykiske ressourcer.

Penge: Punktet er for ARKcast irrelevant da ingen af episoderne koster noget. Tid: At finde episoderne og evt. abonnere på dem, kan tage noget tid. Men

efterfølgende behøver det ikke at tage tid, hvis man får dem automatisk. Det er vigtigt her, at brugerne får den tilstrækkelige følelse af relevans, der giver dem lyst til at afsætte tiden. Hvis man kan få folk til at abonnere på episoderne og episoderne har tilstrækkelig høj kvalitet vil tidsforbruget ikke være en problematisk faktor.

Udsættelse af handling/beslutning: Denne faktor handler om den enkelte brugers erfaring med podcast. Her henviser vi til det foregående afsnit om Analyse og fortolkning af fokusgruppeinterview ud fra Rogers.

Psykiske ressourcer: Er et mix af brugerens erfaringer med podcasts samt episodernes underholdningsværdi. Som vi har skrevet før, var alle fokusgruppedeltagerne bekendt med brugen af iPods og downloading af podcasts fra nettet. Endvidere er de bekendt med kunst i almindelighed. Derfor må vi vurdere de psykiske ressourcer som høje.

44Sepstrup, Preben 2006, p. 148.

45Sepstrup, Preben 2006, p. 152.

25 | P a g e

26 | P a g e

7.0 Forslag til forbedringer af ARKcast

Vores sammenfattede holdning til ARKcast er at det er et holdbart koncept. Målgruppen synes at have kendskab til teknologien og de er også villige til at benytte den. Den rummer de førnævnte muligheder for asynkron, brugergeneret indhold.Der synes for os at være tre fokuspunkter:

Indholdet af episoderne, placeringen af dem på ARKENs hjemmeside, samt opdateringerne.

Indholdet:I designforslagene fra vores fokusgruppe46 viste der sig et tydeligt ønske om at episoderne skal indrettes efter museumsbesøget. En teaser-episode til de gæster, der ikke har set udstillingen endnu. En oplysende episode under selve besøget, og en debatterende episode til efter besøget. Folk ønsker at blive informeret sagligt. Der er selvfølgelig økonomiske grænser for hvor meget indhold man kan lave, men få velproducerede episoder med relevant, dybdegående indhold vil virke langt stærkere end mange overfladiske produktioner. Der kan her prioriteres lydfiler hvis dette kan løfte kvaliteten.

Placeringen:Episoderne er meget forskellige. Måske skal man overveje om de overhovedet skal stå sammen. Der kunne måske være en fordel i at eksperimentere med to sider: en ungdomsside med episoder der er brugerdrevne og andre unge der taler om værkerne, og en voksen-side, hvor de mere informative, P1-agtige episoder kunne ligge. Folk kunne da vælge den genre de bedst syntes om.

Jævnlige opdateringer:Målet med ARKcast er at få folk til at abonnere på episoderne. Derfor kunne det være en fordel at hjælpe de folk, der ikke er så meget inde i podcasts og teknologien bag abonnementerne.Abonnements er ARKENs direkte vej ind i folks hjem. Der er et rigtigt godt markedsføringspotentiale. Det bør udnyttes. Der kan eksempelvis indtænkes hvordan opdateringerne kunne tage højde for at folk har eller ikke har set udstillingen endnu.

Markedsføring:ARKcast har et stort potentiale som platform for markedsføring på ARKEN. Men det kommer bestemt ikke af sig selv. At åbne et helt nyt medium kræver både tid, folk og penge for at lykkes. Bare fordi at ARKEN har valgt en relativ ny måde at kommunikere på, betyder det ikke at indholdet kommer af sig selv. Overvej hvem der vil kommunikeres til, indret episoderne efter det, og afsæt de penge der kræves for at lave underholdende, lødige, overraskende episoder af høj kvalitet.

Fokusering:Der mangler fokus både i forhold til målgruppen og i forhold til genrerne. Derfor ville det være fordelagtigt at begrænse målgruppen.

46 Bilag 11

27 | P a g e

8.0 Reliabilitet og validitet

8.1 Reliabilitet

Reliabilitet i kvantitativ undersøgelse

Reliabiliteten bruges til at måle undersøgelsens pålidelighed. Med udgangspunkt i Strange-Nielsen kan vi opstille nogle kriterier, som skal understøtte hvorvidt det er et korrekt billede af virkeligheden, vi har målt.

Subjekt-reliabilitetDefineres af Strange Nielsen som den følelsesmæssige stemning respondenten er i, idet de besvarer spørgeskemaet. Dette kan variere fra træthed, motivation, humør m.m. Da spørgeskemaet var lagt ud på nettet, havde vi ikke mulighed for at kontrollere respondenternes stemning.Vi spurgte, i vores kvantitative undersøgelse, ikke ind til respondentens sindstilstand, hvorfor vi ikke kan sige om den har haft indflydelse på de svar vi har modtaget.

Observertør-reliabilitetEr den påvirkning interviewer kan have på respondentens svar eller fortolkningen heraf. Da vores kvantitative undersøgelse fandt sted som et netbaseret spørgeskema, kom respondenten ikke i kontakt med interviewer. Vi anser derfor at observertør-reliabilitet ikke har påvirket vores undersøgelses kvalitet. De fleste af svarmulighederne var fortrykte, vi mener ikke at vores spørgsmål har været ledende.En indirekte afsenderpåvirkning, som altså ikke har fysisk karakter, er dog det faktum at vi udloddede en præmie blandt dem der svarede på spørgeskemaet. Dette kan have motiveret folk til at svare hurtigt og ureflekteret på spørgsmålene.

Instrument-reliabilitetEr den måde formuleringen af spørgsmålene i spørgeskemaet kan afføde forskellige fortolkninger af det der spørges om hos respondenten. Inden vi publicerede spørgeskemaet gennemgik vi det systematisk for fejlkilder såsom sproglige formuleringer og hensigten med de enkelte spørgsmål. Set i bakspejlet har vores spørgsmål og svarmuligheder ikke altid været optimale, blandt andet spørgsmålet om respondenten har kendskab til ARKcast hvor en af svarmulighederne er nej, hvorefter respondenten kan fortsætte spørgeskemaet. Et andet er: ”vurder din samlede oplevelse af ARKcast ud fra en til fem stjerner”. Uden uddybende kommentarer siger en vurdering på en skala os ikke nok om hvorfor respondenten mener som han/hun gør.

Situations-reliabilitetDen påvirkning omgivelserne har på respondenten i målingsøjeblikket, fx støj fra medier eller andre personers tilstedeværelse.Vi har ikke spurgt ind til hvor respondenten befandt sig i målingssituationen, derfor kan vi heller ikke kan sige om omgivelserne har haft indflydelse på de svar vi har modtaget.

28 | P a g e

Vores undersøgelse er ikke repræsentativ, da vi ikke ved hvor stor del en del respodenterne udgør af den samlede repræsentation. Vi har heller ikke kunne måle i procenter, idet vi kun har fået 24 besvarelser. En procentvis måling kræver et deltagertal på 100 eller derover47.

Deltagertallet og deraf reliabiliteten af vores kvantitative undersøgelse kan desuden have været påvirket af tilgangen til vores spørgeskemas placering på ARKENs hjemmeside. Siden har en æstetik som afsender ikke ønskede at ødelægge. Derfor blev spørgeskemaet placeret under et knapt synligt link, som for at få opmærksomhed lokkede med ordlyden ”Vind et gavekort”. Dertil blev linket i de sidste to uger af dataindsamlingen reduceret til kun at ligge under ARKcasts egen underside.

En yderligere forhindring har været at de nyhedsbreve der skulle sendes ud med information om og link til spørgeskemaet, ikke blev sendt ud i den periode spørgeskemaet kunne tilgås. Vi prøvede at få fat i abonnenterne via en specialudgave af ARKcast48. Men vi formoder at det ikke har givet flere respondenter.

Reliabilitet i kvalitativ undersøgelseIfølge Bente Halkier kræver reliabilitet i kvalitative undersøgelser i dag ikke at andre skal kunne reproducere undersøgelsen, men at de derimod skal kunne gennemskue hvorledes man har produceret og bearbejdet sine data.49

Vi valgte at rekruttere fokusgruppedeltagere på baggrund af vores spørgeskemaundersøgelse. Som udgangspunkt var der et forholdsvist højt antal personer som havde svaret ja til at deltage i et opfølgende fokusgruppe-interview. Da vi efterfølgende henvendte os til dem, med mail om dato og sted (se bilag med mail) fik vi dog kun en positiv tilkendegivelse på deltagelse, og et afvisende svar. For at omgås problematikken om vores mail skulle være havnet i spam-bakken i vores respondenters mailbokse, havde vi sendt vores mail ud fra IT-universitetets officielle mail. Vi fik dog ikke flere end to svar, så heraf kan vi konkludere at det i en sådan undersøgelse vil være nyttigt også at have indsamlet respondentens telefonnummer. Af de to svar stod vi i den situation, hvor vi enten kunne gennemføre et enkelt-mands interview eller invitere potentielle målgruppedeltagere med i en fokusgruppe, der jo så ikke havde deltaget i spørgeskemaundersøgelsen.

Vi valgte den sidste model, da vi mente at en diskussion om ARKcast, i højere grad end et enkeltinterview, ville kunne åbne op for ubevidste holdninger til produktet.Vores udvælgelseskriterier til de øvrige fokusgruppe-deltagere var, at de interesserede sig for kunst, havde besøgt ARKEN og var opdateret mht. at benytte en computer til informationssøgning og downloading af materiale. Vi stillede ingen krav til deres kendskab til ARKcast. ipods, eller podcasting. Deltagerne blev udvalgt blandt bekendte fra intervieweres vennekreds, uden dog at være meget nære venner til interviewerne. Ingen af deltagerne kendte dog hinanden på tværs af fokusgruppen. Vi bad fokusgruppedeltagerne om at forberede sig ved at se på valgfrie episoder af ARKcasts på nettet.

47 P. Metelmann tommelfingerregler 2007.

48 http://janusdjurhuus.dk/DSCN0004.WAV

49 Halkier 2002. p.111

29 | P a g e

Vi er opmærksomme på at det faktum at 3 af fokusgruppedeltagerne blev fundet ud fra vores egen vennekreds har stor indflydelse på reliabiliteten af vores undersøgelse. Deltagernes forhold til interviewerne kan have haft indflydelse deres svar, idet de måske har ønsket at behage os, eller omvendt ønsket at stille sig negativt, dømmende overfor projektet.Samme forbehold bør tages i forhold til vores eneste ægte fokusgruppedeltager, da man ofte føler en instinktiv mod– eller medvilje overfor de andre deltagere.I den afsluttende del af interviewet delte vi os op i to grupper med en interviewer i hver. Den ene gruppe forlod lokalet og dermed også diktafonen, hvorefter der blev nedfældet notater.Denne del af fokusgruppe-seancen krævede en del koncentration fra interviewers side, hvilket besværliggjorde notatskrivningen. Der kan således være vigtige observationer, der her er gået tabt. Samtidig kan der ligge et problem i at det ikke er samme person der har interviewet de to grupper. Sprog, spørgeteknik og kropssprog kan have indvirket på deltagernes diskussion og de to resultater bliver derfor svære at holde op mod hinanden.

Det var vores hensigt at optage hele fokusgruppeseancen som lydfiler, men til slut i forløbet løb diktafonen tør for plads. Dette blev opdaget umiddelbart efter afslutningen på mødet, og derefter skrev vi ned hvad vi kunne huske der var blevet sagt. Der kan derfor ligge en fejlkilde i at vi af subjektive årsager, måske ubevidst har favoriseret særlige ytringer frem for andre.

Endvidere er vi under gennemlytning af det båndede materiale, blevet opmærksomme på at der i enkelte situationer er blevet stillet ledende spørgsmål.

Vores transskriberede materiale er blevet analyseret og fortolket på skift af samtlige tre forfattere til denne rapport, hvorfor der er taget højde for at en enkelt måske skulle have en særlig subjektiv opfattelse af svarene.

Vi mener at vi i vores rapport grundigt har dokumenteret og begrundet vores fremgangsmåde og de valg vi har foretaget, samt at vi åbent har fortolket resultaterne ud fra de forbehold og afgrænsninger samme valg har medført. Derfor mener vi at kunne opfylde Halkiers krav og gennemskuelighed.

8.2 ValiditetValiditet handler om at sikre sig at man har undersøgt det, som man som udgangspunkt satte sig for at undersøge. Man måler validitet ved at undersøge om metoder, analyse og fortolkninger stemmer overens med det tilgængelige materiale.

Kvantitativ validitetValiditet handler, som ordet oversat til dansk antyder, om undersøgelsens gyldighed. Validiteten hviler i høj grad på reliabiliteten, på om arbejdet er gjort ordentligt og gennemskueligt.For at kunne afgøre om undersøgelsen er valid kan man i første omgang kigge på de metoder der har været anvendt. Vi har valgt at benytte os af metodetriangulering for netop at øge validiteten, idet flere metoder giver flere vinkler på undersøgelsen.

Strange-Nielsen skelner mellem tre former for validitet:

30 | P a g e

Prædiktiv validitet (måleinstrumentets forudsigelseskraft) Indholdsvaliditet (måleinstrumentets evne til at måle det aktuelle fænomen) Konstrukt validitet (Ifølge Strange-Nielsen overlapper begreberne ”konstrukt

validitet” og ”instrumentreliabilitet” samt ”indholdsvaliditet” hinanden, og derfor bruger vi kun sidste to)

I vores kvantitative undersøgelse har vi fokuseret på at identificere ARKcast’s målgruppe og deres forbrugsmønster af servicen, vi prøver at nå en høj grad af præcision i svarene ved hjælp af svarkategorier. Konstruktivt set mener vi ikke at designet af vores spørgeskema kan bruges til at give et validt svar på andet en brugeridentifikation, da vores spørgsmål til forbrugsmønster enten er blevet misforståede, sprunget over eller ikke kan sige så meget når de måles overfor andre data.

Vi valgte at benytte det net baserede spørgeskema som vi placerede på ARKENs hjemmeside, da det var her vores målgruppe skulle udfolde sin interesse for ARKcast. Vi mener derfor undersøgelsen har indholdsvaliditet.

Kvalitativ validitetHalkier forslår at god skik for at validere empiri fra fokusgrupper består i at man løbende kigger selvkritisk på de teknikker man bruger til at indsamle materialet med, herunder hvilken data man tillader at komme med i analysen.50

50 Halkier; (2006); p 109-114

31 | P a g e

9.0 KonklusionUd fra vores undersøgelse kan vi konkludere at ARKcast på nettet er et initiativ med potentiale. Kombinationen af den kendte podcastteknologi og formidling af kunst er interessant og ud fra den respons vi fik fra vores fokusgruppeinterview er der en potentiel målgruppe for ARKcast. De egentlige brugere af ARKcast via internettet begrænser sig til et mindre antal. Den konklusion drager vi ud fra spørgeskemaundersøgelsen som havde et lavt antal respondenter, hvoraf kun ca. halvdelen kendte til ARKcast. Det dårlige kendskab til ARKcast på nettet kan skyldes den dårlige tilgang til siden. Navnet ARKcast fortæller ikke om servicens formål og indhold og placeringen under ”Besøg ARKEN” er for svær tilgængelig.De brugere vi fandt frem til i undersøgelsen er alle museumsgængere og har besøgt ARKEN. ARKEN bliver derved en forudsætning for ARKcast. Indholdet refererer til ARKENs udstillinger og arkitektur og derfor er der er en naturligt sammenhæng.ARKEN har haft den innovative idé at satse på alternativ kunstformidling via podcasting. Idéen kræver teknologisk viden og for den uvante bruger er der ingen information om hvordan man bruger ARKcast. Det afskriver en række potentielle brugere. Derudover forvirrer de forskellige genrer der findes under hver kategori. Kategorierne giver et godt overblik på forsiden men under kategorierne er der ingen opdeling eller genrebestemmelse.I nær fremtid lancerer ARKEN den brugergenerede hjemmeside mitARKEN.dk. Her vil ARKcast få større eksponering og der vil være mulighed for selv at producerer episoder via nettet. Brugergenerering kan være udfordrende og underholdende, derfor mener vi at en del af ARKcast skal indeholde det brugergenererede. Det er vigtigt at det bliver tydeligt adskilt fra de informative episoder som ARKEN selv producerer. ARKENs episoder bør fokusere på det faglige og informative indhold og kun henvende sig til en mindre målgruppe modsat den brede målgruppe de har i dag. Derudover tror vi på fokus i genrebestemmelse samt en ”før, under og efter-museumsbesøget” -opdelingen af episoderne.

Det kan virke bemærkelsesværdigt at ARKEN har lavet en brugerundersøgelse som viser stor interesse for audioguides, men derimod begrænset interesse for podcasting som formidlingsprodukt. Da brugere oftest ikke er i stand til at sætte ord på behov og mulige løsninger, mener vi ARKEN har handlet rigtigt ved at fortsætte med at producere ARKcasts. Derimod bør ARKEN lave flere brugerundersøgelser af ARKcast for at kunne rette sit produkt mere direkte til modtageren, herunder undersøgelser, der kan afdække brugernes uafklarede behov.

Vores undersøgelse af ARKcast har været særdeles lærerig. Udbyttet af empirien, specielt spørgeskemaet har været begrænset, men det har været en del af processen. Teori og metoder er blevet afprøvet og testet, hvilket har givet os erfaring med målgruppeanalyse.I forhold til de resultater vi har fået af undersøgelserne skal de betragtes med en lang række forbehold. Resultaterne har været med til at sætte nye vinkler på opgaven og åbne øjnene for en lang række problematikker og forhold omkring ARKcast. På samme måde har undersøgelsesdesignet anskueliggjort overvejelser og brug i forhold til empiriindsamling.

32 | P a g e

10. PerspektiveringVi har i vores undersøgelse valgt at fokusere på ARKcast på nettet i forhold til privat brug. Denne vinkel er lagt ud fra et oplæg fra ARKEN, samt interessen for det nye formidlingsinitiativ i forhold til internettet. En anden vinkel kunne have været at se nærmere på den brugergenerede del af ARKcast. Der er arrangeret flere workshops på ARKEN hvor besøgende selv kunne producere episoder. Men da denne mulighed ikke var mulig i forbindelse med ombygningen af ARKEN blev det ikke aktuelt for os. Den tænkte målgruppe for de brugergenererede ARKcasts er børn og unge. Vi kunne således også have valgt en vinkel der beskæftigede sig med denne gruppe. Herunder kunne vi have interviewet skolelærere og elever der havde brugt ARKcast. En sådan undersøgelse ville have fokuseret på de unge brugers behov, da ARKEN har defineret dem som målgruppen. Alternativt kunne man have undersøgt potentielle brugere ved at se på indholdet af initiativet.Det har derudover vist sig at kommunikationen i forbindelse med ARKcast er problematisk. Formidlingsdelen kunne derfor have været et interessant område at undersøge i forhold til målgrupper. Vi er bl.a. blevet opmærksomme på at selve begrebet ”formidling” dækker over en masse forskelligartet kommunikation. Det ville for Arken være en fordel at få klarlagt hvornår der er tale om hvilken slags formidling (fx markedsføring eller undervisning/oplysning). Vi kommer i vores opgave ind på dette punkt idet vi undersøger brugernes behov og de sår tvivl omkring formidlingen både i forhold til brug af teknologien, eksponering og overskuelighed. En fortsættelse af vores undersøgelse kunne være oplagt at udføre med fokus på formidlingen, og skulle derudover komme med forslag til forbedringer af samme.

33 | P a g e

11.0 Litteratur

Byrne, Bridget; (2004), ”Researching Society and Culture”, Sage Publications. London

Halkier, Bente (2002), ”Fokusgrupper”, Forlaget Samfundslitteratur & Roskilde Universitetsforlag

Kvale, Steiner (1994), ”InterView”, Hans Reitzels Forlag. København

Pedersen, Christina Hee (2004), “NordicomInformation, Medie og kommunikationsforskning i Norden”, nr1, årgang 26

Mann, Chris & Stewart, Fiona (2000),”Internet Communication And Qualitative Research. A Handbook for researching Online”, Sage Publications London

Nielsen, Erling Strange (1983), ”DDA-Nyt.27”, Kompendiet

Rogers, E. M. (1995), ”Diffusion of innovation”, Free press. New York

Røpke, Poul (1991), ”Kvalitativ markedsanalyse i praksis. Gruppeinterviews – hvorfor og hvordan”, Handelshøjskolens Forlag

Sepstrup, Preben (2002), ”En undersøgelse viser… - Om at bruge kvantitative undersøgelser uden at snyde sig selv og andre”, Systime Academic. Århus

Østbye, Helge et. al (1997), ”Metodebok for mediefag”, Fagbokforlaget. Bergen-Sandeviken

Internethenvisninger:http://www.dr.dk/P1/harddisken/Udsendelser/2007/08/16225540.htm http://www.janusdjurhuus.dk/interview_med_Christina_Weber.mp3http://www.arken.dk/view.asp?ID=67www.arken.dk

34 | P a g e

12.0 Bilag

Bilagsoversigt:1: 14 sandheder om museumsgæster2: Transkribering af ustruktureret interview med afsender3. Analyse af ustruktureret interview med afsender: meningskondensering4: Det web-baserede spørgeskema5: Datamatricer over værdier fra kvantitativ analyse6: Agenda til fokusgruppe interview7: Transkribering af kvalitativt interview8: Stemningspalette-øvelse9: Gruppearbejde om podcast til fiktiv Andy Warhol-udstilling. Referat af samtale mellem deltager 2 og 3.10: Meningskondensering af kvalitative interviews11: Meningskategorisering af kvalitative interviews

Bilag 1 14 sandheder om museumsgæster generelt og på ARKEN  ·         18 % af Danmarks befolkning besøger en kunstudstilling 2 gange om året  ·         De flittigst besøgende gæster på en kunstudstilling er over 40 år

·         Af de som sjældent besøger en kunstudstilling er teenagere (12 – 19 år) de mest repræsenterede  ·         Flest kvinder går på kunstudstilling – dette gælder også for ARKEN

·         ARKENs gæster kommer oftest i selskab med familie og venner ·         Omkring 7-15 % er på ARKEN med børn  ·         Gæsterne på ARKEN er generelt højtuddannede og har en stor interesse for kunst

·         Omkring 40 % af ARKENs gæster besøger museet for første gang

·         Mange førstegangsbesøgende besøger museet pga. den særprægede arkitektur

·         De fleste gæster får information om ARKEN gennem omtale og annoncering i dagblade og aviser  ·         De danskere som oftest besøger kunstudstillinger læser især Politikken, Information og Weekendavisen  ·         ARKEN har gennem årene etableret sig i manges bevidsthed - som et museum på linie med Louisiana og Statens Museum for Kunst  ·         Over halvdelen af museets gæster får opfyldt deres forventninger ved et besøg på ARKEN

35 | P a g e

 ·         En stor del af museets gæster mener de har fået noget nyt ud af deres besøg på ARKEN, hvilket vil sige at museet lever op til sin målsætning om at give deres gæster en ny tanke med hjem    Bilag 2

Transkribering af Interview med Arkens Christina Papsø Weber d. 4.10.07  Tilstede er udover Christina Papsø Weber (CW), Janus Rose(JR) og Rikke Hostrup(RH) JR: I er i gang med at lave et nyt system?CW:   Ja, vi er i gang med at lave et make-over eller en udbygning af vores site.

Det skal ligge klar i januar 2008. Dette sker i forbindelse med udbygningen af Arken, så museets samling får 2400 ekstra m2 at blive vist i.

JR:     Interessant at det så også foregår samtidigt med et nyt site! Vi opfatter jo ARKcast som et projekt der skal få flere menneskerherud og altså sælge billetter.CW: Ja. Den hjemmeside vi har nu, blev lavet i 2001 og dengang den blev lavet var den et ny. I det vi samler på samtidskunst tænkte vi, at vi ville samle og digitalisere det. Så der ligger allerede en del viden på nettet. Det er også det vi arbejder videre med i ARKcast. Vi havde nogle interviews med kunstnere liggende, men de blev bare ikke brugt særligt aktivt, for der var mange der ikke kendte den del af siden. ARKcast er en del af et projekt,   vi har lavet der hedder Projekt Synlig Samling. Vi tænkte nu kan man pludselig bruge de her interviews - enten ved at stå foran værket eller ved at forberede sig derhjemme fra.

RH:   Hvordan er det med funktionaliteten, kan man downloade noget når man står foran det enkelte værk?

CW:     Nej, mp3 og mp4 teknologien er knyttet til en enkelt computer, så det er teknologien der har begrænset det. Men nu er der jo kommet den her bluetooth-teknologi.

RH:    Havde det nogen interesse?CW: Ja, måske - nu er der jo kommet de her nye iPods, og med de nye der er de jo direkte

på nettet.  JR:     Men det har heller ikke været nogen ide at det skulle være en slags teleslynge eller

Audioguide vel? Ideen har med ARKcast været at formidle den digitaliserede kunst som I i forvejen har?

CW.     Nej, den kunst vi har digitaliseret ,det er vores samling, som jo er malerier og foto o.a. som vi har gjort tilgængeligt på nettet. Den formidling vi har på nettet spiller vi så tilbage i museumsrummet i form af de her iPods. Og så har vi eksperimenteret med, hvad en audioguide egentlig er, hvordan kan man bruge den, og hvordan kan man gøre den mere personlig. Så det er en afsøgning af det felt. Men fra de brugerundersøgelser vi har fået lavet er det blevet ret klart at folk vil gerne have den traditionelle audioguide. Også fordi det er et nyt medie, og folk vil gerne have det de kender og når man så kommer ned i udstillingen spørger man sig; hvor starter det her interview egentlig, hvilket værk hører det til, Det kan være lidt forvirrende, så der er mange der synes at de episoder vi har lavet egentlig fungerer bedst når man sidder heroppe i cafeen eller derhjemme og man ikke behøver at stå foran værket.Så det arbejder vi også lidt med; skal man lave nogle produktioner som egner sig bedst til her, og nogle produktioner der egner sig bedst til nettet, men det er jo også et spørgsmål om økonomi selvfølgelig.

RH:     Men det er noget i har med i jeres overvejelser når I laver nye produktioner, det er at der måske er noget der egner sig bedre til museet?

CW:    Ja, og så er det jo også fordi siden vi startede sidste år i september (06) så har vi været under ombygning og derfor tænkt, det her kan være vores eksperiment periode. Og når vi så genåbner rigtigt i januar 2008 tænker vi at det kan godt være

36 | P a g e

at vi skal lave både den traditionelle audioguide som publikum efterspørger, men også ARKcast, for vi vil ikke være foruden det vi laver nu.

JR:     Men I er vel interesserede i at samle de to i ét element?CW:     Ja, men også fordi det her (ARKcast) er en god platform, hvor de kan blive

opmærksomme på at de kan gå hjem og høre mere.          Så er der også nogle logistiske problemer. Vi vil gerne have at når der åbner en ny

udstilling, ligger der en ny episode klar. Men den kan vi jo ikke producere før udstillingen er oppe og kører, og vi vil egentlig gerne have det med i

           pressemeddelelserne.RH:      Men denne har i vel godt kunne lave inden (dvs. tale med samlere mfl.)?CW:     Ja, men så er det ikke så værk-nært og det kan man først få efter at den er hængt

op. Og der er produktionstid fordi der er et TV-selskab der er ude og optage det.JR:   Hvad hedder de?CW:    TV Ishøj. Det er meget lokalt og de er stærke på nettet også.JR:    Ishøj, hvor Arken ligger, er jo et sjovt spændingsfelt af socialgruppe 5 og noget

meget mondænt.CW:     Ja, det er jo nogle bestemte nogen der forbruger os. Hvis man går op i Ishøj Centret

eller kører med en taxa, så har de måske aldrig været her. Derfor forsøger vi gennem skoletjenesten at få børnene herned, som igen får deres forældre herned. Denne tilstand er også med til at få os op på beatet og til at ville gøre noget andet.

          For at få brugerne til at producere noget, henvendte jeg mig i sommers til KBH’s universitet, inspireret af et universitet i NY der lavede uofficielle audioguides til MOMA. Det resulterede i ARKkustik

RH:   Var det kunsthistoriestuderende i havde fat i?CW:    Det var institut for Kunst og Kulturvidenskab, så det er moderne kultur og

kunsthistorie.RH:     De var meget sjove og meget kunstneriske de produktioner der var blevet lavet,

men det er ikke noget I har tænkt jer at arbejde videre med.CW.     Det er det vi håber at kunne gøre med det nye tiltag mitarken.dk på nettet, hvor det

skal være brugerdrevent. Vi ved godt at der ikke er nogen der gør det frivilligt, men mindre vi selv sætter processen i gang. Selvfølgelig kunne det godt være på et tidspunkt hvor folk begynder at gøre det af sig selv.

JR:    Hvor brugerdrevent skulle det være? Kan alle – også ikke-kunst-studerende – lægge noget  op?

CW:    Ja, men det er klart at sådan et site er for dem der er interesserede, og vi vil ogsåhelst have at folk siger noget interessant. Men en eller anden der ikke ved noget, kan også sige noget interessant, men man skal være engageret. Og det må stå sin prøve, hvordan det kommer til at fungere. Vores skoletjeneste kommer også til at gå meget ind i det. De har allerede fra 4.klasse og opefter lavet workshops med skoleklasser, der bl.a. skulle give Duane Hansons skulpturer stemmer.

JR: Ok, så det foregår meget her på stedet. Ideen er ikke at folk skal sidde derhjemme.CW: Jo, det vil vi meget gerne have, men det har folk ikke rigtigt gjort indtil videre. Og det

er heller ikke aktuelt før mitarken.dk er oppe at køre.RH: Så I vil være åbne overfor alle former for kommentarer – fx bøvede udsagn mm.?CW: Det må stå sin prøve. Hvis man vil være åben, må man jo være åben.

Vi har også lavet offentlige workshops, hvor folk i princippet jo kunne sige hvad som helst. Det har været enormt svært at få folk til at komme til de her workshops, for folk vil hellere opleve end producere, med mindre de har børn med. Men vi har heller ikke kørt det så længe.

RH: Hvordan markedsføre i projektet(workshoppene)?CW: På aviser, flyers, nyhedsbreve. Og vi havde lavet en konkurrence hvor man kunne

vinde nogle iPods for den bedste produktion.RH: Hvad tror du problemet var?

37 | P a g e

CW: Jeg tror man skal være en bestemt type for at man selv er aktiv, en ting er at læse blogs - noget andet er selv at skrive på dem. Og det viser at det er max 2% af befolkningen der er aktive, så derfor er det jo et ret lille segment.

RH: Kan der være en konflikt i at dem der producerer noget er en yngre generation og dem der føler de har noget at sige er en ældre generation?

CW: Jeg tror det er en form for ærbødighed og en ”har jeg lyst til at det jeg siger om værket skal komme ud og ligge på nettet”. Og det er begrænset hvad man kan nå på 3 timer, det bliver ikke helt finpudset. Så kan det også have noget med udstillingerne at gøre. Vi gjorde det til en Peter Bonde udstilling og til en Duane Hanson udstilling. Den første er meget smal og den anden ret bred. Men jeg forestiller mig hvis vi gjorde det til en Skagen –eller Picasso udstilling at udfaldet ville blive et andet.

RH: Når folk laver de her podcasts er de så anonyme?CW: Der kommer bare til at stå deres fornavn.---CW: Vi håber med mitarken.dk at det bliver meget lettere, for så skal folk selv uploade og

vi skal ikke bruge så meget arbejdstid på det.JR: Det nye med at trække brugergenereret ind på et kunst-site, trækker i på andres

erfaringer der?CW: Statens Museum for kunst har lavet et stort site ULK (Unges Laboratorier for Kunst).

Der har de unge en profil, og afsenderen er i centrum. Det vi gerne vil lave er at det er kunsten der skal være i centrum, det er ikke så interessant hvem der siger noget om værket. Vores forbillede har været mitkbh.dk, hvor det er produktet eller oplevelsen der er i centrum. På Philadelphia Museum of Art er der mulighed for at gå ind og sammensætte sin egen samling. Men det er stadig ret nyt, der er ikke så mange andre kunstmuseer der har beskæftiget sig med det.Og så er det jo enormt dyrt når man skal skifte platform herhjemme. Vi var heldige at vores site i forvejen skulle skiftes ud

CW: Idet den nuværende hjemmeside er så gammel virker statistikken ikke, så vi ved ikke hvor mange der abonnerer på ARKcast’ene. Vi har aldrig undersøgt vores hjemmeside.Vi har ca. 5 (???) forskellige nyhedsbreve

RH: Hvilken målgruppe regnede I som udgangspunkt med at få fat i?CW: Vi gik efter unge og undervisning og så er det udviklet sig. Vi bruger det i

undervisningen og så er det den almindelige bruger som det har ramt. Dvs fra 13-65 år. Det er dem der bruger museet og de har taget dem til sig, som vores andre formidlingstiltag.

RH: Det er da meget overraskende at den ældre gruppe også er med. Den ser da ikke så nem ud..

CW: Den er faktisk ikke så svær.RH: Det står også tydeligt ved indgangen…CW: Ja, det tog faktisk lidt tid inden vi satte den op, netop fordi der ikke var nogen der

brugte det til at begynde med. Det har virket og vi har også tilskyndet butikspersonalet til at tilbyde folk det noget mere.

RH: Hvordan har I markedsført ARKcast?  CW: Der har været en del presse på det, men også via annoncer og i øvrigt i reklamerne

for vores udstillinger. Men folk ser det mest når de er her, og så bruger de det når de er kommet herned. Vi håber så at folk genvælger det når de kommer tilbage, fordi de synes det har været godt.

RH: Speaken minder os lidt om P1, hvem står bag den?CW: Det er de første vi lavede fra samlingen. Vi ville gerne have en neutral stemme. Det

er Magrethe Tullin der speaker for P1 og for naturprogrammer. Men så var der nogen som sagde nå er det P1-forum vi er ude i, og der var nogle unge der følte de blev snydt. De fik denne her over-fede iPod og så var det P1 der var på. Men der skal vi også vælge lidt, for vores primære målgruppe er P1-lyttere.

RH: Men samtidig vil i gerne målrette det til unge?

38 | P a g e

CW: Ja, men vi har lavet nogle særlige episoder hvor den stemme ikke er på, hvor der bare er vores signatur-lyd. Det er Jakob Kirkegaard, som er lydkunstner, der har skabt den lyd. Men det er meget smalt.

JR: Det er interessant, for idet man gerne vil lave noget der er neutralt, gør man det ikke – man kan ikke lave noget der er neutralt.

CW: Men så brugte vi en mand, og så har vi brugt reklamespeakeren Tine Høgh. Det er også noget vi reflekterer over: hvad signalerer de her speaks. Det bliver overvejet hver gang, og vi har eksperimenteret med forskellige stemmer.

JR: Vi var lidt skuffede over at opleve at lyd og billedfilen der kan tilgås fra nettet er den samme…

CW: (Lægger ud med lang teknisk forklaring) men det er et spørgsmål om økonomi. Jo flere forskellige slags produktioner man skal lave, jo dyrere er det. Det lækreste ville jo være at lave noget der var skræddersyet - det var de her ARKustik filer, de var rene lydfiler og så var der bare et billede, så man kunne se hvad det var for et værk der blev talt om.

RH: Den målgruppe I har med at gøre, dem der downloader podcasts, er måske ikke endnu i besiddelse af en mp4 afspiller og kan kun høre lydfilerne.

CW: Ja, men så kan de se filmene på nettet.RH: Ja, men podcast-gruppen er jo netop karakteriseret ved at lave noget andet, mens de

lytter til podcasts og vil derfor måske gerne kunne fjerne sig med indholdet fra skærmen?

CW: Vores produktioner er derfor korte og ligger på 2-max 8 minutter, hvor dem der downloader podcasts er det radioudsendelser på ½ time til en time. Så vi har ville ramme mange, eller har skudt med spredehagl

JR: Det er vel også fordi I er i denne her eksperimenterende fase…CW: Ja vi undersøger. Skal vi måske lade være med at podcaste men i stedet have de her

billedgallerier på nettet og audioguides til udstillingerne(….)Men så kommer nye spørgsmål; for er det så de samme audioguides, kommer der nye versioner med udstillingerne mm.

JR: Det kunne være interessant at sammenholde antal downloads med antal reelle besøg og med jeres forventninger. Hvad havde I egentlig forventet?

CW: Kan ikke lige huske de eksakte tal, men noget med at mellem 2-10 % af dem der går ind på mitarken vil producere noget til ARKcast.

RH: ARKcasten findes ikke på engelsk. Er der ikke en hel gruppe turister der går glip af noget her?

CW: Det var et bevidst ressourcemæssigt spørgsmål, mange af interviewene er faktisk på engelsk, men introduktionerne er på dansk. Vi har snakket om at ændre på dette når vi genåbner og primært på den permanente samling. Det er et ret stort initiativ at gøre for en udstilling der kun er der 3 måneder.Det brugergenererede kommer i øvrigt kun til at være på det danske site, for det er alt for krævende at lave både på dansk og engelsk. På sommerudstillingerne er der jo også mange svenskere som ikke forstå dansk, og dem skal vi også forholde os til.

CW: Vi vil meget gerne have jeres analyse på hvordan vores site fungere nu, måske kan vi bruge det med henblik på det site vi står over for at lave.Det brugerdrevne site er målrettet mod unge, undervisning, forskning og kunstinteresserede. Det hedder 18-40 primært. Men alle andre er også velkomne. Det behøver ikke at eksisterer pga. Arken, men må godt have sin egen eksistens på nettet. Som et sted hvor man kan hente viden omkring samtidskunst. Jeg ved ikke om der kommer diskussionsforum, men måske noget med ordbøger. Vi har allerede en omkring samtidskunst. Vi vil gerne være med til at formidle universitetsstuderendes opgaver, så de ikke bare bliver liggende hjemme på deres computere men kan dele deres viden med andre, som kan bygge videre på det. Vi vil også gerne linke til kopenhagen.dk, statens nye site o.a.

39 | P a g e

Vi segmenterer målgruppen som elever, der kommer med deres lærere, kopenhagenbrugeren, dem der går på kunstakademiet, dem der læser på institut for kunst og kulturvidenskab,

  Bilag 3Analyse af kvalitativt ustruktureret interview med afsender MeningskondenseringARKcast er en del af et projekt ARKEN har lavet der hedder Projekt Synlig Samling.  ARKEN havde, fordi de samler på samtidskunst, besluttet sig for at digitalisere samlingen. I den forbindelse havde de nogle interviews med nogle af samlingens kunstnere liggende og med ARKcast og Projekt Synlig Samling, så man nu pludselig en mulighed for at kunne anvende disse interviews. ·         ”Vi tænkte nu kan man pludselig bruge de her interviews - enten ved at stå foran

værket eller ved at forberede sig derhjemme fra.”·         ARKENs samling, som bl.a. er malerier og foto o.a., har man digitaliseret og gjort

tilgængeligt på nettet. ·         ARKEN har eksperimenteret med, hvad en audioguide egentlig er, hvordan kan man

bruge den, og hvordan kan man gøre den mere personlig.·         ”Men fra de brugerundersøgelser vi har fået lavet, er det blevet ret klart at folk gerne

vil have den traditionelle audioguide.”·         ”Skal man lave nogle produktioner som egner sig bedst til her (på museet), og nogle

produktioner der egner sig bedst til nettet,  men det er jo også et spørgsmål om økonomi  selvfølgelig.”

·         Siden ARKcast-tiltaget startede i september 2006 har ARKEN været underombygning.  Når ARKEN genåbner i januar 2008 vil de muligvis have både den traditionelle audioguide som publikum efterspørger, men også ARKcast, for de vil ikke være foruden det de laver nu.

·         De er interesserede i på ARKEN at samle audioguide og ARKcast i ét produkt fordi ARKcast er en god platform, hvor folk kan blive opmærksomme på at de kan gå hjem og høre mere via internettet.

·         ARKEN vil gerne have at når der åbner en ny udstilling, ligger der en ny episodeklar. ”Men den kan vi jo ikke producere før udstillingen er oppe og kører, og vi vil egentlig gerne have det med i pressemeddelelserne.”

·         Det er TV Ishøj der filmer ARKcast’ene. Det er meget lokalt og de er stærke på nettet også.

·         For at få brugerne til at producere noget, henvendte ARKEN sig i sommeren 2007 tilKBH’s  universitet, inspireret af et universitet i NY der lavede uofficielle audioguides til MOMA. Det resulterede i ARKkustik

·         Med ARKENS nye tiltag på nettet; det brugerdrevne site mitarken.dk, ønsker man at give plads for flere hjemmelavede ARKcasts i stil med ARKkustik . Man forventer ikke at der er nogen der af sig selv går i gang med at producere ARKcasts, men at man selv må sætte processen i gang.

·         Det har været meget svært at få folk til at komme til de ARKcast-workshops ARKEN har arrangeret. Man antager at folk hellere vil opleve end producere, med mindre de har børn med.

·         ARKEN tror man skal være en bestemt type for at man selv er aktiv, en ting er at læse blogs - noget andet er selv at skrive på dem. Og det viser at det er max 2% af befolkningen der er aktive, så derfor er det jo et ret lille segment. ·         Man  håber fra ARKENs side at arbejdsbyrden med mitarken.dk bliver meget lettere, idet folk selv vil uploade og man skal ikke bruge så meget arbejdstid på det.·         Det ARKEN gerne vil lave med mitarken.dk, er et forum hvor det er kunsten der skal være i centrum, det er ikke så interessant hvem der siger noget om værket. ARKENs forbillede har været mitkbh.dk, hvor det er produktet eller oplevelsen der er i centrum.

40 | P a g e

·         ARKEN  forsøgte som udgangspunkt med ARKcast at ramme unge og undervisning. Derefter er det udviklet sig. De bruger det i undervisningen og så er det den almindelige bruger som det har ramt. Dvs fra 13-65 år. Det er dem der bruger museet og de har taget dem til sig, som vores andre formidlingstiltag.·         ”Det er Magrethe Tullin der speaker for P1 og for naturprogrammer, der er blevet brugt i de første ARKcasts der blev lavet fra samlingen. Men så var der nogle unge der følte de blev snydt. De fik denne her over-fede iPod og så var det P1 der var på. Men der skal vi også vælge lidt, for vores primære målgruppe er P1-lyttere.”·         Fordi videofilerne muligvis ikke bliver downloadet, men bliver set direkte på computerskærmen, er  produktionerne korte og ligger på 2-max 8 minutter, hvor andre  podcasts der er beregnet til at blive downloadet er  radioudsendelser på ½ time til en time. ”Så vi har villet ramme mange, eller har skudt med spredehagl.”·         ARKEN forventer at mellem 2-10 % af dem der går ind på mitarken.dk vil producere noget til ARKcast.·         Det var et bevidst ressourcemæssigt spørgsmål at ARKcast ikke findes på engelsk.·         Det brugergenererede kommer i øvrigt kun til at være på det danske site, for det er alt for krævende at lave både på dansk og engelsk. På sommerudstillingerne er der jo også mange svenskere som ikke forstår dansk, og dem skal vi (ARKEN) også forholde os til.·         Det brugerdrevne site ARKEN genåbner med i januar 2008 er målrettet mod unge, undervisning, forskning og kunstinteresserede. Det hedder 18-40 primært. Men alle andre er også velkomne. Det behøver ikke at eksisterer pga. Arken, men må godt have sin egen eksistens på nettet. ·         Vi segmenterer målgruppen som elever, der kommer med deres lærere, kopenhagen brugeren, dem der går på kunstakademiet, dem der læser på institut for kunst og kulturvidenskab,

Bilag 4

Spørgeskema Den kvantitative undersøgelse, der foretages via spørgeskema på ARKENS hjemmeside

"Vil du vinde et gavekort til Arken?” 

"Hjælp os med at gøre ARKcast bedre. Svar på et kort spørgeskema om ARKENS podcast service, ARKcast, og du deltager i en lodtrækning om 2x et gavekort på 200 kr. til ARKENS museumsbutik. Det tager kun to minutter."   Kender du til ARKENS podcast service ARKcast?: ja / nej / nej, men jeg er interesseret i at vide mere 

Hvor har du hørt om ARKcast (gerne flere svar)? gennem museet / gennem hjemmesiden /gennem annoncering / gennem venner eller familie/ ved ikke / husker ikke

Hvor har du brugt ARKcast (gerne flere svar)?: på museets computer / på museets Ipod / downloadet (hentet) til egen computer via hjemmesiden arken.dk / via et abonnement (på. f.eks. Itunes) / andet:      Hvor ofte besøger du museet ARKEN- en eller flere gange om måneden  - hver anden måned  - et par gange gange om året  - sjældnere- aldrig  

41 | P a g e

- Hvor ofte besøger du hjemmesiden arken.dk- en eller flere gange om måneden  - et par gange om året  - sjældnere- aldrig  Herfra vil spørgsmålene udelukkende omhandle brugen af ARKcast, der er anvendt via hjemmesiden/abonnement   Hvor ofte bruger du ARKcast? aldrig / en gang / flere gange / hver gang der bliver sendt en episode via abonnement

 Hvor mange episoder har du lyttet til? / en episode / flere episoder /  alle episoder /

Hvorfor bruger du ARKcast (gerne flere svar)? interesse / erhverv / i forbindelse med uddannelse / privat/ andet

Bruger du andre podcasts?  ja, hvilke / ja, jeg abonnerer på andre podcasts, hvilke / nej  Vurder din samlede oplevelse af ARKcast 1-5 stjerner 

Køn mand/kvinde  Alder 0-15, 16-25, 26-35, 36-45, 46-55, 56-65, 65-  Postnummer  Uddannelsniveau folkeskole / erhvervsfaglig uddannelse/ gymnasium, hf, hhx el. lign. / 3-årig videregående / 5-årig videregående / phd-grad  Årsindkomst (personlig, før skat) 0-150.000, 150.000-300.000, 300.000-500.000, 500.000-  Civilstand gift/ugift  

     For at kunne deltage i lodtrækningen om et gavekort bedes du udfylde navn og emailNavn:  Email:    Vi vil inden jul samle en mindre gruppe til et gruppeinterview, der handler om ARKcast. Ville du være interesseret i at deltage i sådan et interview og må vi kontakte dig via mail?  sæt kryds: ja/nej 

Bilag 5

42 | P a g e

43 | P a g e

44 | P a g e

45 | P a g e

46 | P a g e

47 | P a g e

Bilag 6Agenda for fokusgruppeinterview Tid:                                                                           Agenda:   19.00                                                                     Præsentation, velkomst.                                             Vi møder folk ved ITU's indgang og eskorterer dem op til en af kuberne. Her sørger                                             vi for overtøj og forfriskninger, som er kaffe/te og vand, sandwiches, og snacks og                                             lidt sødt. Vi præsenterer os selv, kurset, ITU og ARKEN. 19.30                                                                     Præsentation af deltagerne.                                             1 min. pr. person, ganske kort. Navn, alder, beskæftigelse, børn.- denne viden                                                  besidder vi i forvejen. Det er til deltagernes egen information. 19.40                                                                     Deltagerne taler om oplevelsen af derhjemme af ARKcast.                                             Hvem af jer har erfaringer med ARKcast? Hvilke episoder har de hørt.                                                                                  Hvor/hvornår har de hørt dem, hvordan? (via mp3/ feedreader).  Hvad synes de                                                    selv? godt/skidt? Kender de til andre podcasts? Her viser vi hjemmesiden på storskærm. Undervejs spørger vi til deres mening og oplevelser.  20.00                                                                     Aflytning af ARKcasts højt,                                             To meget forskellige produktioner. En lyd-  og en billedfil. Find en lydfil, lidt                                             ekspertagtig. Og en mere brugerdreven billedfil. 20.10                                                                     Samtale omkring   ARKcastene,                                             startende med det de har lige har hørt gående mod      mere generelle spørgsmål.                                             Udvælg fotos med stemninger som modsvarer den produkton, de lige har hørt. Vi                                             skal udspørge dem om deres valg af billede. Valg af billeder udfra en række         stemninger. Stemningerne skal være: humor, fordybelse, spænding,koncentration, angst, glæde, aha-oplysning, hygge, eventyr, kedsomhed, alvor, fantasifuldt,        ungdommelig, modent, vildt og vovet, roligt, hurtigt, troværdigt, kunstnerisk,     

48 | P a g e

fællesskab, hjemmelavet, forvirrende, larmende, irriterende, uforståeligt. De skal vælge nogle af billederne, og sætte ord på dem. 20.30                                                                     Deltagernes design:                                             Udfra en kendt kunster, skal deltagerne selv designe en podcast. Warhol. Kendt men                                             ikke overeksponeret kunster. Deltagerne skal samarbejde efter antallet af deltagere:                                             3 deltager: alle. 4 deltagere: 2 og 2. 5 deltagere: 3 og 2.  Deltagerne bruger                                                     billederne fra før, til at vise deres forslag til en god podcast om Warhol. Der er ingen begrænsninger i billedvalget, længde, formen. Deltagerne må tegne og skrive. 21.00                                                                   Afslutning – billetter og rejsekompensation udleveres.

Bilag 7

 1:        Er 38 og tekstforfatter. 2:        Er 54, operationsygeplejeske på Herlev. Ikke imponeret over de første

ARKcast   produktioner.Rikke: er de blevet bedre?

2:          Kan bedre lide Tate moderns produktioner. Jeg går meget på udstillinger3:                  35 år og arbejder på louisiana i formidlingsafdelingen. Glad for podcasts

generelt. Hun har undersøgt hvordan podcasts kunne bruges for louisiana.4:                 29 år, arkitekt. Vidste ikke før i dag at arken havde podcast muligheder. De

kunne godt gøre mere opmærksom på det.3:                Jeg vidste godt at Arken havde ARKcast. Men  havde svært ved at finde

det.Det ligger rigtig dårligt på sitet. Nemt at finde podcast på dr.dk etc. 2:            Du skal også vide hvad ordet ARKcast betyder. Ordet podcast er kendt men

ikke ARKcast. 3:             Man kunne kommunikere hvad ARKcast er, via billeder/ikoner.4:             billedet af ipod'en i bukserne siger det hele.Janus:      Du synes at ARKcast er kedeligt?2:        Ja, jeg fik ikke noget ud af den med peter bonde, selvom jeg kendte ham i

fovejen, fik jeg ikke noget ud af ARKcast. Nogle af de udstillede ting må gerne være umiddelbare, andre må gerne være tyggede lidt på i fovejen.

3:              Der er et sted, hvor hele arkivet af ARKcast forefindes1:              Jeg troede kun at der var de fire serier.Janus:        så ARKcast's hovedside er ikke nem at tilgå?1:-4          nej 3:               ARKcast er også af meget variende længde og indhold, ikke konsistent.

Billedfilerne kan også virke forstyrrende, lydfilerne er bedre til fordybelse. Men mange af dem er meget kedelige. Noget er lidt interessant, men man orker ikke at høre hele udsendelsen.

4:               Det var måske mere interessant, hvis man gik rundt og lyttede til det samtidig.

Rikke            Nogle ARKcasts er bedre til at blive lytte til, når man er på udstillingen.3:            podcast kan forlænge museumsoplevelsen. De ARKcasts hvor man skule finde

en rekvisit var også sjove. Man bliver aktiveret. Jeg så dem på computeren2:            Jeg så dem også på computeren. Jeg har også brugt dem fra Dansk

Arkitektur Center, hvor man bliver sendt rundt i hele byen, og de er gode. Man kan ikke lytte og se på billeder på ipod'en så må man ofre en af tingene. Det ene overskygger det andet.

3:             billedet stjæler din høresans4:             jeg synes det var dejligt at ligge ned og bare lytte til ARKcast. Man skal

have valgmuligheden for at slippe for billedet.

49 | P a g e

Rikke:           I bemærkede ikke  at der nogle steder er valgmuligheden mellem billed- oglydfiler?

1-4:         Nej4:            Helt naturligt trykker du bare på linket, på billedet eller overskriften.1:               især mad love produktionerne, der skal man næsten have billedet med.janus:          I synes nogle gange at det manglende billede skaber forvirring, mens andre

gange er billedet forvirrende?1:                  Jeg kunne ikke forstå hvad de talte om.Rikke:        ARKEN laver en produktion, som de både ligger ud som billed- og lydfil. Det

er af økonomiske årsager. Det vi er interessede i, er om produktionerne skaltilrettelægges anderledes.

1:        de fleste skifter jo deres ipod ud med nye, med video.4:        lydbånd er jo megt populære igen.Rikke:           der er altså et behov for begge dele.1-4:         ja3:           når almindelige folk fortæller om værkerne har an brug for at se dem.3:        De kunne godt være meget mere legende.2: skal der være billeder på skal det være relevante billeder.4:       ARKcasterne kunne godt være af variende længde, de unges meninger kunne

godt være kortere. Jeg kunne heller ikke se tal r ARKcasten i en størresammenhæng. Man skulle måske have en 'diverse' mappe

3:                   den er for fjollet2:                   Men mediet kan meget, både som appetitvækker, som forberedelse4:                   og som at debattere udstillingen med sig selv, når man tager hjem. Ingen af gæsterne havde prøvet det nede på ARKEN. 2:                   Hvis jeg skal gå rundt med det nede på  ARKEN skal det kun være lydfilerne. 4:                   jeg gider ikke at rende rundt med noget, andre har haft i ørene.3:                   jeg vil gerne interagere med værkerne1:                   interessant at se noget før, man kom på ARKEN.3:                   Jeg forstod ikke ARKustik, og så dem med lev vel, dem forstod jeg heller ikke.Janus:         Lad os prøve at spille den så. Der lyttes til ARKustiks lev vel knud: http://www.arken.dk/view.asp?ID=13853 Rikke: kan nogen fortælle hvad der foregår her?2:               Det er en poesibog.Rikke:           de studerende har fortolket værkerne og lagt stemmer til dem. De har lavet

et kunstværk om et kunstværk.4:              det er et fedt projekt, hvorfor hedder arkustik? De lyder som om de prøver at

brande sig selv.Janus: så projektet giver mening, nu når i har fået det forklaret?3:        Det er bare ikke interessant. Man skal også passe på med at fortolke

kunstværker.Rikke:  hvad hvis det var præsenteret på en anden måde?3:                   De skal forklare hvad de gør ”vi fortolker et kunstværk” men det fortæller de ikke. 4:                   Det er da meget sjovt at man kan få lov til at fortolke på det, det rummer muligheder. Så           skulle man kunne høre flere forskellige.Rikke:           folk skal, via det nye mitARKEN selv producere podcasts. Kunne i se det for jer?3:                   Det kunne være sjovt, det er sjovt at høre andre folks oplevelser. Så skulle sammenhængen       mellem værket og produktionen være tydeligere. Eks. Unge mennesker kan godt lide at høre                 hvad andre unge mennesker siger.Men på ARKENs side er der bare for mange links.

50 | P a g e

Rikke:           dette skal altså forklares bedre?4:                   i stedet for at placere det som et under-under link skal det opdeles bedre. Så kan man                       nemmere fravælge det hvis man ikke gider at høre hvad andre mener. 2                    Jeg droppede ARKcast fordi de kom med nye udsendelser så sjældent. De skulle udkomme oftere.1:                   Jeg ville være mere selektiv, hvis jeg skulle på ARKEN vil jeg lede efter relevante  ARKcasts.4:                   Jeg ville meget gerne høre en længere ARKcast om den næste udstilling, den måtte gerne          tage sin tid. Jeg læser anmeldelserne af nye udstillinger i avisen. Det ville være dejligt at   høre det samme.3:                   har i prøvet at downloade kunstmagasinet fra p1? Det er netop en teaser for aktuelle                       udstillinger. De er gode til at blande emnerne. Rikke:           men p1 er kun radio ARKcast er flere genrer.1:                   det er svært at vide, hvad er hvad. 3:                   de må gerne være forskellige, de skal bare huske at kommunikere det.4:                   ja der må gerne være et kapitel, der hed lydfiler og præsentation af den nye udstilling etc. og    en der var poesibogen, som det ligger nu, tænker man: ”pyyha det kommer jeg ikke         igennem!”.Janus: det er simpelthen uoverskueligt med alle de filer?3+4:               ja, det føles næsten som en byrde. 2:                   jeg var med lige fra starten med at abonnere på det, jeg synes det virkede spændende. Da         den så aldrig blev opdateret så smed jeg den ud, det var først i går at jeg så at der var      kommet nye produktioner.3:                   Det er en god måde at få besøgende til ARKEN uden at de behøver at flytte sig. Den gav        mig lyst til at tage derned.Janus:            Hvis ARKEN kunne tilbyde flere, brugertilpassede opdateringer, ville i være mere trofaste        lyttere?2:                   ja, for man kunne bare smide det ud, hvis det ikke var interessant.4:                   man bliver jo mindet om ARKEN. Det er ligesom reklamernes gentagelser. Janus:            hvad synes i om åbningslyden?1:                   den bliver ligeså irriterende som alle andre jingler med tiden. Den er jo praktisk nok. Rikke:           Ved I hvorfor de er der?4:                   Hvis man skal høre flere ARKcasts i træk?Rikke:           Det er faktisk ARKENs helt egen lyd.  4:                   På kulturnatten hørte jeg en installation på Glyptoteket, hvor en kunstner havde komponeret     lyde udfra vibrationerne i murene, men det var bare ikke spændende. Der sker intet.3:                   Det er meget sjovt koncept, resultatet er bare ikke spændende. De skulle have mere om deres                       spændende arkitektur. Rikke:           Det er vist arkitekturARKcastene der er mest populære. 3:                   Det var også sjovt at høre de unge eksempelvis Emma.Rikke:           Efter at I har hørt ARKcasten om Emma, så har vi en øvelse til jer. (Rikke præsenterer                       stemningspaletteøvelsen)4:                   Jeg vil gerne vide hvem Emma, Naja og Niels er                       ( http://www.arken.dk/view.asp?ID=1:6152 ) hvis de er vilkårlige gæster, ville jeg gerne            været blevet præsenteret for dem, efter jeg havde hørt en mere faglig kompetent person. De                overbeviste mig ikke. Jeg ved ikke hvorfor de snakker. Der kunne bare stå ”besøgende på                       Arken”.Janus:            Det virker som om at udsendelserne er inddelt efter kompetence; først Dorthe Ruggard osv. 1:                   De skulle bare have fortalt det. 3:                   De er meget bevidste om at de er på.

51 | P a g e

4:                   Jeg vidste heller ikke om Naja og Niels var formidling til børn. Det er jo fint nok. Janus: har nogle af jer gået efter en speciel alder på de medvirkende?1-4:                Nej.2:                   Siden kunne godt være levende og dynamisk, flere billeder.3:                   Folk bruger det nye medie, som var det et gammelt. Når man kommer ind på hjemmesiden,       så ligner det et A4 ark.Janus:            Hvilken hjemmeside er rigtig god til at formidle billed og lyd?1-4:                DR1:                   Diverse musik podcasts. 3:                   Jeg henter kun lydfiler ned aldrig billedfiler. Det er til afslapning og information. Det er ok       med både billedfiler og lydfiler, men man skal være bevidst om det, og kommunikere det. 2:                   Hvis de laver TV, skal der altså ske noget.  Tate har lavet nogle rigtig gode produktioner.          Bag scenerne med kunstneren, det er sjovt!Janus:            De podcasts der er gode er altså: den autoritative podcast, bag-scenen podcast og den hvor       andre gæster udtaler sig? De skæve podcasts er ikke så populære?3:                   Det er nok fordi man ikke forstår det, på Esbjerg kunstmuseum havde man ladet et barn, en                       kunsthistoriker og  en forfatter fortælle om værkerne. Alle folk ville høre barnet, ingen ville       høre kunsthistorikeren! Janus: de mere skæve værker kræver altså forklaring.   1-4:                Ja1:                   Det ville være oplagt med flere lydkunst ting i fremtiden.3:                   Det er jo en god måde at komme i kontakt med folk, der er langt væk fra museet. Men de         oplyser ikke så meget om kunsten, som de lader forskellige folk tale. Vi kan ikke bestemme                   hvilke værker vi vil vide noget om, det er besluttet for os. Der skulle måske være en       introduktion til alle værkerne samlet. Måske ikke alle, men en rød tråd. En bedre forklaring. 3:                   Man mangler noget mere information.  Der lyttes til Emma ( http://www.arken.dk/view.asp?ID=16152 ). Rikke introducerer øvelsen. Der lyttes til Olafur Eliasson ( http://www.arken.dk/view.asp?ID=13846 ) Øvelsen fortsættes. Der lyttes til Tal R ( http://www.arken.dk/view.asp?ID=13846 ) Øvelsen fortsættes.    Bilag 8

StemningsbillederVi havde skabt en stemningspalette med 49 billeder, der viste mennesker i forskellige situationer og som udtrykte forskellige sindstilstande. Alle billeder var forsynet med et nummer i hjørnet.Først lyttede vi til ARKcasten fra Mad Love, hvor Emma på ca. 14 år viser seeren rundt på udstillingen.Bagefter bad vi vores fokusgruppe om enkeltvis at vælge mindst to, og gerne flere billeder, der illustrerede den følelse/stemning som de havde haft under afspilningen af ARKcast episoden. Udover at skrive nummeret ned på billedet, skulle deltagerne med deres egne ord, beskrive hvad de syntes billedet udtrykte. Deltager 1:

52 | P a g e

Billede 1:                                      Billede 2:

Deltagerens egen beskrivelse:        Deltagerens egen beskrivelse:Det dilettantiske,                           Det opstillede og kunstigehalvt gennemførte. Deltager 2:Billede 1:                                        Billede 2:               Billede 3:

     Deltagerens egen beskrivelse: Glæde, begejstring                                                     Ulækker NB. Deltageren beskriver hvad der blev formidlet i ARKcast-episoden, ikke hvordan hun oplevede den.Deltager 3:Misforstod opgaven hvorfor vi ikke har resultaterne med her.Deltager 4:Billede 1:                           Billede2:                        Billede 3:

53 | P a g e

  Deltagerens egen beskrivelse: Oh my God,                        Hmm. Jeg forstår ikke…    ”Jeg kunne måske fortællesomeone help Emma…                                               Emma lidt nyt…”(sagt med personen på foto’ets                                                                     stemme) Efter en præsentation hvor deltagerne fortalte hvilke billeder de havde valgt, og hvad de udtrykte for dem, afspillede vi ARKcast-episoden om Olafur Eliasson, fra samlingen. Igen blev deltagerne bedt om at vælge billeder fra stemningspaletten. Deltager 1:Billede 1:                                            Billede 2:

                                                          

Deltagerens egen beskrivelse: Trentemøller. Det nørdede/vidende        Det passive, tilbagelænede, lyttendefaglig ekspertise Nr.46. To fyre sidder foran deres computere medhøretelefoner på og ser koncentrerede ud Deltager 2:Billede 1:                                        Billede 2:

54 | P a g e

    Deltagerens egen beskrivelse: Saglighed                                Natur, Miljø Deltager 4:Billede 1:                                        Billede 2:

Deltagerens egen beskrivelse: Hvor dejligt – Læs højt for mig.     Viden om landskab og strukturer Derefter lyttede deltagerne til ARKcast-episoden med Tal R, fra samlingen og igen valgte de billeder fra stemningspaletten. Deltager 1:Billede 1:                                    Billede 2:

Deltagerens egen beskrivelse:  Pause                                          Legende, underholdende Deltager 2:Billede 1:

55 | P a g e

 Deltagerens egen beskrivelse: MorsomDeltager 4:Billede 1:                                        Billede 2:               Billede 3:

Deltagerens egen beskrivelse: Fjollet, men smager godt.           Far er vist lidt doven      Hverdagssituation med et twist Derefter blev deltagerne bedt om at udvælge billeder på de stemninger de gerne ville opleve i en podcast de selv skulle instruere om Andy Warhol.

Bilag 9

Gruppearbejde om podcast til fiktiv Andy Warhol-udstilling.  Referat af samtale mellem deltager 3 og 4. Deltager 2: ”Det var svært at finde billeder der kunne illustrere podcasten.” Deltageren havde valgt et billede af Roy Lichtenstein (indsæt eksempel), som skulle illustrere at episoden skulle handle om popkunst.Deltager 3: Havde valgt et billede af en sommerfugl (indsæt eksempel), som skulle illustrere Andy Warhols fokus på overflade i sin kunst. (Ingen af de to deltager havde forstået at de skulle vælge billeder der skulle understrege den stemning de ønsker at føle når de lytter til/ser podcasten.) Deltager 3 nævner at billede 41 (indsæt eksempel) minder hende om et filmstill. Noget med forbrug, hverdagsting bliver kunst. Marlon Brando. 

56 | P a g e

Deltagerne var enige om at den podcast de ville producere skulle være legende. Deltager 3 forslog at der kunne være musikindslag af fx Velvet Underground. Dette var deltager 2 enig i. Deltager 2: ”Produktionen skal være mangefacetteret med klar information.Det skal være en tør fortællerstemme, så lytteren selv kan opsluge informationen.”Interviewer: ”Hvordan forestiller I jer at episoden skal starte?”Deltager 3: ” Man kunne indlede med et stykke musik, af fx Velvet Underground”. Deltager 2 er enig.Interviewer: ”Skal det være en video eller lyd-ARK-cast?Begge: Lydfil er fint nok idet man kender Andy Warhols kunst.Der skal være en hurtig intro og derefter noget oplysende speak. Deltager 2: ” Jeg valgte også billede 10 (indsæt eksempel). Det udtrykker noget i stil med ”Hold da op, hvor spændende. Noget overraskende og forventning om noget nyt” Dertil må der også gerne være en opsummering af det man allerede ved på en saglig måde.”Deltager 3: ” Det kunne fx foregå på den måde at der var en beskrivelse af et værk. Der må også gerne være noget information om hvordan værkerne er lavet.”Deltager 4 er enig.Begge: Produktionen skal indholde noget om  baggrund og kontekst.  Hvad skete der i 60’erne mens Warhol var aktiv. Man skulle  starte med at fortælle indgående om de værker man kender i forvejen og derefter bygge videre på det, men værker ikke alle kender.Det må ikke blive for nørdet. Niveauet skal lægges så de fleste kan følge med. Det skal være damen med P1 stemmen der speaker, for hende bliver man ikke irriteret på.Produktionen må også gerne indholde et lydstykke hvor man høre Andy Warhol fortælle. Dette skal gøre ARKcasten mere levende. Der skal være variation, men ikke så meget at man bliver forvirret. Damen med P1-stemmen er den røde tråd gennem produktionen. Alt i alt skal produktionen gøre Andy Warhol mere personlig, så vi føler at vi kender personen bag kunsten.Deltager 3: ”Det er dette gæster på et museum ønsker; de vil altid gerne se fx fotos af kunstneren.” Begge: Selvom ARKcasten skal gøre personen Andy Warhol mere menneskelig eller nærværende, skal det foregå på en saglig måde. Man skal ikke forsøge på at lave produktionen lidt skæv.Produktionen kan igen fade ud med musik. Begge deltager var faste lyttere af Kunstmagasinet og nævnte at man kunne lytte til det og lade sig inspirere af deres fremgangsmåde.Deltager 3: ”Det varer meget længere end ARKcast produktionerne, men jeg synes at ARKcast’ene mange gange virkede længere, fordi de ikke fangede mig på samme måde.”

Bilag 10Analyse kvalitativ materiale – fokusgruppeMeningskondenseringPå baggrund af fokusgruppe-interviewet kan vi udlede nedenstående holdninger til ARKENS ARKcast. ”ARKcast ligger rigtig dårligt på sitet. Det er nemt at finde podcasts på dr.dk” ”Ordet podcast er kendt, men ikke ordet ARKcast.” ”ARKcast er også af meget variende længde og indhold, ikke konsistent. Billedfilerne kan også virke forstyrrende, lydfilerne er bedre til fordybelse.” ”Nogle episoder er bedre til at blive lytte til, når man er på udstillingen.” ”Billedet stjæler din høresans.”

57 | P a g e

”Jeg synes nogle gange at det manglende billede i episoderne skaber forvirring, mens andre gange er billedet forvirrende.” ”Episoderne kunne godt være af variende længde, de unges meninger kunne godt være kortere. Man skulle måske have en 'diverse' mappe.” ”Jeg forstod ikke ARKustik, og så dem med ”lev vel”, dem forstod jeg heller ikke.” ”Det kunne være sjovt, det er sjovt at høre andre folks oplevelser. Så skulle sammenhængen mellem værket og produktionen være tydeligere. Eks. Unge mennesker kan godt lide at høre hvad andre unge mennesker siger. Men på ARKENs side er der bare for mange links.” ”Har i prøvet at downloade kunstmagasinet fra p1? Det er netop en teaser for aktuelle udstillinger. De er gode til at blande emnerne.” ”Det er simpelthen uoverskueligt med alle de filer” ”Hvis de er vilkårlige gæster, ville jeg gerne have været blevet præsenteret for dem, efter jeg havde hørt en mere faglig kompetent person. De overbeviste mig ikke. Jeg ved ikke hvorfor de snakker. Der kunne bare stå ”besøgende på Arken”. ”Hvis de laver TV, skal der altså ske noget. Tate har lavet nogle rigtig gode produktioner. Bag scenerne med kunstneren, det er sjovt!” ”De mere skæve værker kræver altså forklaring.” ”Det ville være mere interessant at høre en person tale, der slet ingen forstand eller erfaring med kunst havde.” ”Hvis man ønsker unge øjne på kunsten, skal man nok lave noget, der er mere spontant.” ”Jeg vil lytte til podcasts for at lære noget mere.” ”Podcasts må gerne være fagligt professionelle.” ”Det skal være en oplysende teaser.” ”Det kunne være interessant med en podcast i p1 stil; med en debat mellem to kunstkendere, der har forskellige holdninger til den aktuelle udstilling.” ”Som producent af episoderne, skal man nok overveje hvad de besøgende skal bruge episoderne til, og hvornår i forhold til besøgsituationen man skal bruge dem.” ”Man savner en struktur.”

Bilag 11

MeningskategoriseringPå baggrund af fokusgruppeinterview.

       Kendskab til ARKcast           To kendte inden interviewerne gjorde dem opmærksom på det, intet til ARKcast.           En har hørt om det, men har ikke brugt det            En er tidligere bruger

ARKcasts placering på ARKENs site og tilgangen til ARKcast på sitetAlle er enige om at ARKcast er dårlig placeret og at ARKcasts egen underside er svær at finde.To deltagere mener i øvrigt at sidens design er gammeldags og at den godt måtte have flere billeder.Alle deltagere er enige om at der er for meget tekst.Der er overvejende enighed om at man ved at knytte ordet ARKcast til et billede af en iPod direkte på forsiden af ARKENs site, ville kunnefange flere brugeres opmærksomhed.

  Opdelingen af ARKcasts i 4 kategorier med underlister.

To deltager følte det som en byrde, man ikke kunne komme igennem, at alle ARKcasts blev vist når man havde valgt en undermenu (fx. samlingen).

58 | P a g e

Alle var enige om at der kunne luges ud i hvilke ARKcasts der blev vist i undermenuerne.Alle ville gerne have en omstrukturering efter hvem der præsenterede ARKcasten.(Professionelle, Private, Børn etc)Alle var enige om at man kunne differentiere klarere mellem hvad der var lydfiler og hvad der var videofiler.

Betegnelsen ARKcastAlle er enige om at betegnelsen er problematisk for dem der ikke kender til produktet og at det påvirker førstegangsbrugen. Man ved ikke hvad betegnelsen dækker over.

Lyd og/eller videofiler?         Ingen af deltagerne bemærkede at der var mulighed for at vælge enten lyd eller

video.          Den overordnede tilgang til filerne er at deltagerne automatisk trykkede på billedet

eller overskriften og derved fik videoen sat igang.         Alle er enige om at begge dele har sin berettigelse.         Alle ønsker at have valgmuligheden for at slippe for billedet.         Alle mener at man skal være mere bevidst om mediets kvaliteter (lyd/audio) og

kommunikere med det for øje.         To deltagere mener at billedet stjæler din høresans.          En deltager mener at der er produktioner, som fx Mad Love hvor man skal have

billedet med.En deltager mener at når almindelige folk fortæller om værkerne har man mere brug for at se værkerne. En deltager mener at folk alligevel snart skifter deres ipod's ud til nogle der kan vise

video.              

Forståelsen af ARKcast-konceptetÉn forstår ikke hvad det er der gør ARKcast lydfilerne anderledes end en radioudsendelse.

Vurdering af indholdet:Generelt:          En deltager har droppet abbonnementet på ARKcast fordi de kom med nye

udsendelser så sjældent. Samme deltager mente at de skulle udkomme oftere.Alle deltagere mener at formen godt må være forskellig, ARKEN skal bare huske at kommunikere forskellighed og formål ud.To deltagere mener det er en god måde at få besøgende til ARKEN uden at de behøver at flytte sig. Den gav dem lyst til at tage derned.En deltager mener ikke ARKcast'ene oplyser så meget om kunsten, men at de lader forskellige folk tale for meget. Brugerne kan ikkebestemme hvilke værker de vil vide noget om, det er besluttet for os.

Damen med P1-stemmenAlle er enige om at hun er god at lytte til.

Mad Love og Emma En deltager synes umiddelbart det var sjovt at høre, men efter et gennemsyn er alle enige om at Emma ikke rigtigt rammer dem.

59 | P a g e

Episoden fremkalder irritation hos dem alle.Tre af deltagerne er enige om at det er dilettantisk og at Emma ikke fanger det vigtige i værkerne hun fortæller om.En deltager mener ikke hun taler som et almindeligt barn, hvorfor hun ikke ved hvem episoden henvender sig til (voksne eller børn)

Samlingen/ Olaffur EliassonAlle deltagere er enige i at det er en behagelig fortællerstemme.Tre mener de slapper godt af, mens de lytter til episoden og at de ikke behøver billeder for at følge med.To mener den er lidt for ekspertagtig og detaljeret i sin information.

Samlingen/ Tal RTre deltagere mener episoden er morsom.En mener ikke den hører hjemme nogen steder.Alle mener den skal introduceres anderledes end som nu, under samlingen.

Naja & Niels (Privatpersoner der fortæller)

To af deltagerne havde på eget initiativ set denne episode. Begge var enige om at man ikke forstod hvem Naja og Niels var og at man kunne have ønsket en forklaring inden man gik igang med at se/lytte til episoden.Den ene vil gerne høre dem efter at have hørt er mere faglig kompetent person.Den anden nævner at episodens fortællere virker uafslappede og bevidste om at de er på, som et problem.

Længden på episoderneEn deltager nævner at episodernes variende længde er et irritationsmoment.Samme person synes, til trods for at episoderne er kortere end det hun plejer at lytte til, at hun ikke orker at høre hele udsendelsen.En deltager mener ARKcast'ene godt kan være af variende længde og at de unges meninger godt kunne være kortere.En deltager vil meget gerne høre en længere ARKcast om den næste udstilling. Den måtte gerne          tage sin tid og være en slags auditiv udgave atde anmeldelser hun ellers læser i avisen. 

ARKustk          Alle er enige om at de ikke forstår ARKustik.          En deltager nævner at det må være en slags poesibog.

En deltager mener ikke det er interessant og at man skal passe på med at fortolke kunstværker.Efter at have fået en forklaring på konceptet synes 3 af deltagerne at det er et sjovt projekt, der rummer muligheder.

                   Mulighed for abbonement og brugertilpassede opdateringer        To af deltagerne er positive overfor at kunne abbonnere på ARKcast

Muligheden for brugergenererede ARKcasts

60 | P a g e

To af deltagerne mener det kunne være sjovt at høre andre folks oplevelser. Begge mener også at sammenhængen mellem værket og produktionen så skal være tydeligere.

 Analyse og fortolkning af kvantitativ materiale - spørgeskemaI bilag ? ses en grafisk fremstilling af resultaterne

Resultater15 kvinder og 8 mænd. Aldersmæssigt er de spredt, dog med flest mellem 26 -65 år. De bor alle på sjælland dvs. højst en times kørsel fra museet ARKEN. Jævn fordeling mellem gifte og ugifte, dog har de fleste børn. Mht. indkomst er der også en god fordeling 5 stk. tjener 0-150.000, 6 stk. 150.000-300.00 8 stk. 300.000-500.000 2 stk. over 500.000. En svag størstedel (13 stk.) kender ARKcast, mens 10 ikke kender det (heraf vil 6 gerne vide mere) og alligevel har besvaret de resterende spørgsmål… Det gør vores undersøgelse meget usikker, med kun 13 reelle svar fra ARKcastbrugere. Kendskabet til ARKcast er gjort delvist gennem museet ARKEN og ARKENs hjemmeside, en enkelt har hørt om det gennem annoncering Hvor respondenterne har brugt ARKcast er forskelligt. En enkelt har brugt ARKcast både på museet, på museets iPod og via hjemmesiden. Kun to besvarelser kommer fra abonnenter. Ellers er det gennem hjemmesiden de fleste har brugt ARKcast. 3 besøger museet ARKEN en eller flere gange om måneden, hvilket må kaldes hyppige besøgende, 3 besøger ARKEN ca. hver anden måned. 10 svarer et par gange om året, mens 7 svarer sjældnere. Ingen har svaret de aldrig har besøgt ARKEN.   I forhold til besøg på hjemmesiden er der en jævn fordeling mellem ”en eller flere gange om måneden” og ”et par gange om året”. 3 har svaret sjældnere, mens 1 har svaret aldrig (!) Brug af ARKcast via hjemmesiden fordeler sig således at kun 3 har benyttet sig af dette, mens resten svarer en gang eller aldrig En enkelt svarer at de har lyttet til alle episoder, mens 9 svarer flere episoder og hele 11 svarer ingen episoder (!) Kun 3 bruger andre podcasts En bruger ARKcast i forbindelse med erhverv, 5 i forbindelse med uddannelse, 3 i andet og størstedelen (11) til privat brug

61 | P a g e