Motivet »Natten« i Villa Montalto i FrascatiI Meddelelser fra Thorvaldsens M useum 1947 behandlede nærværende Forf. Thorvaldsens F orho ld til Allegorien, i Særdeleshed Reliefferne Dagen og N atten og deres Plads i den ikonografiske Tradit ion. Jeg k o m derved ind paa Spørgs- maalet om det Loftsmaleri forestillende N a t ten med sine Børn, som Zoëga og Friederike Brun saa i Villa M on ta l to i Frasca t i ,1 og som derfor kan have haft Betydning for Thorvaldsen. Studierne til Artiklen blev gjort under Besættelsen, og den endelige Udarbejdelse og Trykning fandt Sted endnu ret ko r t efter Krigsafslutningen. D e t var derfor ikke muligt at skaffe nogen nærmere Oplys­ninger om Fresken i Frascati, endsige Fotografier, og den tilgængelige Lit tera­tur om Villaen var yderst sparsom. U n d e r et Ophold i R om i Sommeren 1951 lykkedes det mig imidlertid at faa Adgang til Villaen, der henligger ubeboet og i en sørgelig Forfatning efter Bombardement og Brand - Følger af, at den under den anden Verdenskrig maatte tjene som tysk Hovedkvarter . Sidebygninger lig­ger i Ru iner ; selve Casinoet staar, men med udblæste Vinduer, afskallede F a ­gader og gabende tomme, brandhærgede Rum. I denne Elendighed genfandt jeg alligevel, til min glædelige Overraskelse, det a f Zoëga beskrevne Loftsma­leri, der var reddet som ved et Mirakel.

Villa M onta l to , der nu t i lhører H er tug Pio Grazioli, ha r N av n efter K a r ­dinal Alessandro M onta l to (1571-1623), Sixtus V ’s Nepot , der ogsaa fik denne Paves Slægtsnavn, Peretti. Men den er opført for Kardinal Ottavio Acquaviva

93

om kring 1590.2 Arki tekten er uk end t ; det kan blot - hvad der er naturligt for Perioden - siges, at Bygningen slutter sig til Domenico Fon tanas Retning. 1610 blev Villaen erhvervet a f Kardinal Scipione Borghese, og fra nu a f kom den til at skifte Ejer i hurt ig Rækkefølge. Thi allerede 1613 solgte Borghese den til G ian Angelo Altemps, der byttede den bort for Villa Galli, hvorefter K a r ­dinal Taverna overtog den, og han solgte den til Kardinal Montal to . I Fras- catis sta to d'anim e fra 1621 omtales Villaen med dennes Navn. I Slutningen af det 17. Aarh. overgik den til D o n Livio Odescalchi, Flertug a f Bracciano, hvor­for den undert iden kaldes Villa Bracciano, f. Eks. i Vasis Itinerario. 1835 solgte Familien Odescalchi E jendom m en til P ropaganda Fide, der residerede her til 1863, da den blev køb t a f den hertugelige Slægt Grazioli.

Det bevarede Loftsmaleri (det ha r dog ikke kunnet undgaa et Par mindre Beskadigelser) findes i Casinoets p ian terreno. Efter at være kom m et ind gen­nem Vestibulen passerer m an en større Sal, bag hvilken der ligger to R u m i Forlængelse a f h inanden , og i det ene a f disse ses den Allegori, der vakte Zoë- gas Interesse, og som nu gengives her. Loftet er ved de malede Skystriber ind­delt i fire uregelmæssige Lunetter , hvis Svikler i Midten t i lsammen danner et femte Felt. Det hele er ind ram m et a f en malet illusionistisk A rki tek tur med Statuer (Grisailler) i Nicher, samt Vaabenskjolde. D en største a f Lunetterne, en stjernebesat N ath im m el, optages a f Nox, N at tens Gudinde, med udbredte sorte Vinger holdende sine Børn, Søvnen og Døden, i sine Arme. Det ene Barn er rødligt, det ande t bleggult. F ra de tidligere omtalte Exempler paa N o x a d ­skiller denne Fremstil l ing sig ved, a t G u d inden her ses paa en Vogn t rukket af Fleste, i Analogi med den i Lunet ten nedenfor skildrede A u ro ra og med en gan­ske anderledes navnkundig A u ro ra - Guerc inos om tren t samtidige Loft i C a ­sino Ludovisi. 1 Lunet ten til venstre ses Diana som M aanegudinde, Luna, paa en a f Oxer t rukke t Vogn. Kunstneren har formentlig her fulgt den Beskrivelse a f Luna, der findes i Vincenzo Cartar is Mytologi L e im agìni dei D ei deg/i An- tichi, i hvilken det med et Citat fra Prudentius hedder:

H or su l bel earro da due vaeche tra ttoCandida va p e l Ciel. . . . 3

Det skal forøvrigt tilføjes, at Cartar i paa G rund lag a f den antike Overlevering om Kypselos-Skrinet ogsaa har givet Anvisning paa Fremstillingen a f Natten med sine Børn (se 111. Side 99). F or Valmuekransen i hendes H a a r er der iflg. Cartar i Hjemmel hos Ovid, og andre antike Digtere lader N a t ten styre en Vogn trukket a f fire Heste, der a f Boccaccio er blevet tolket som Nat tens fire Afsnit .4

94

A lle g o r i sk L o ft sm a le r i i V illa M o n t a l t o (n u G r a z io l i ) i F ra sca t i , m a le t a f en u k e n d t K u n stn e r .

95

Cartar i er saaledes ikke blevet fulgt nøjagtigt for Nat tens Vedkommende af Kunstneren i Villa M ontal to .

I Lunet ten til højre ses M erku r nedsvævende fra en Stjernehimmel; i M id t ­feltet ses Fosforos eller Lucifer, Morgenstjernen, ligeledes paa en stjernebesat H immel og med smaa vingede Genier svævende i Baggrunden. Zoëga siger herom : »Phosphorus erhellet mit der einen fackel die letzten m om ente der Nacht , indem er die andere h inabsenkt in die neu auflodernde flamme A u ro ­ra ’s«. Genierne tolkes som »die Schwestern, die mit der Vergangenheit die Zu- kunft paaren«.

Zoëga beundrede ikke Loftsmaleriet som K unstværk ; det, der op tog ham og inspirerede ham til den lange poetiske Beskrivelse, var dets allegoriske Ind ­hold : » . . . als K uns tw erk sehr mittelmässig, als Allegorie poetischer und im antiken G eschm ack richtiger gedacht als leicht in m odernen gemälden ange- troflen wird«. Zoëga m aa ogsaa have set den anden, mere bekendte Loftsfresko, der fandtes i Villaen, og som i Vasis Rejsefører5 blev tilskrevet Domenichinos Elever; thi han nævner »zwey von D o m en ich in o ’s Schülern gemalte boden- decken«. Dette Loft viste Solens Gang, og Salen benævntes efter det stanza del sole. E t lige saa straalende K uns tnernavn som Domenichinos knyttede han imidlert id ikke til Fresken med Natten . H a n nøjedes med at konstatere, at den var »von unbekan n te r hand , ohne zweifel von einem späten abköm m ling der Rafaelischen schule«. D en skulde dog siden blive erklæret for et Værk a f selve­ste Annibale Carracci eller hans Skole.

Villa M o n ta l to er ikke om ta l t i den gamle guide-Lit tera tur fra det 17. og 18. A arhundrede , hverken hos Tott i , Mancini , Martinell i, de Sebastiani, Deseine eller Venuti . Vasi synes a f være den første, der nævner den; men en mere ind- gaaende Omtale fik den i Begyndelsen a f det 19. A arhundrede a f Ant. N ibby i hans Viaggio antiquario ne’ contorni di R om a fra 1819, og her bliver Loftet til­kendt Carracc i .6 I nyere L it te ra tur o m F rasca t i7 genfindes denne Tilskrivning, uden nærmere Begrundelse. D en lader sig da heller ikke opretholde, og man m aa give Zoëga Ret i hans nøgterne Vurdering. D et er ogsaa rent kronologisk udelukket , at Carracci kan have malet Fresken, eftersom den m aa være udført paa Bestilling a f Kard ina l M onta l to . Det er nemlig hans Vaaben, Peretti-Slæg- tens springende Løve overskaaret a f en skraa Bjælke, der ses i den malede a rk i ­tektoniske R am m e. Alessandro M on ta l to var den, der lod de store U d sm y k­ningsarbejder foretage i Villaen,8 og da han var den tredie Ejer siden Salgsaaret 1613 (jfr. ovenfor), turde disse dekorat ive Arbeider have staaet paa i Aarene henimod 1620. M en Annibale Carracci va r d ø d 1609.

96

Spørgsmaalet om, hvem der kan være Loftsmaleriets O phavsm and , kan kun forventes afgjort med Sikkerhed ved omhyggelige og taalmodige Studier i ita­lienske Arkiver, hvorfor der her blot, rent hypotetisk, skal peges paa visse M u ­ligheder. Alessandro M ontal to , der skildres som en sympatisk og a f Folket vel­lidt M and, udfoldede en betydelig Virksomhed som Mæcen og tog liere a f Ti­dens ypperste Malere og Billedhuggere i sin Tjeneste. I den nu forsvundne Villa M onta l to (senere Savelli-Negroni) i Rom, der laa ved Diocletians Termer, lod han baade Domenichino og Lanfranco male.9 Byggearbejderne ved den store Kirke S. Andrea della Valle blev videreført paa hans Initiativ, og dens Kuppel blev endnu i Kardinalens Levetid dekoreret a f Lanfranco. Algardi udførte hans Portræ tbuste .10 Men ogsaa mindre berømte Kunstnere arbejdede for ham ; blandt disse m aa navnlig Cavaliere d 'A rp in o (Giuseppe Cesari) fremhæves. Denne travlt beskæftigede D ek ora tø r medvirkede ved Sixtus V’s Begravelse, der blev foranstaltet a f Nepoten, idet han gav Tegning til to a f de allegoriske Sta tuer paa Pavens K atafa lk .11 Arpino tjente muligvis ogsaa Peretti-Familien, da han udsmykkede en Loggia i det saakaldte Casa di Sisto V i R o m med Fre­sker .12 Sikkert er det, at han dekorerede det a f M onta l to nyopførte Casino i Villa Lånte i Bagnaia .13 Maaske har den kunstelskende Kardinal tillige givet ham en Opgave i sin Villa i Frascati ? Cavalier d ’Arpino hørte til den Generation a f Manierister, der fulgte den ny Drejning m od Klassicismen, den bolognesisk- romerske Retning, der bevidst søgte Tilknytning til Raffael. At det er dennes Tradit ion, der er søgt videreført i Fresken med Natten , stod jo klart for Zoëga, da han betegnede den ukendte Kunstner som en sen »abkömmling der Rafae-U k e n d t K u n s tn e r : N a t t e n m e d s in e B ørn . Fra M aler ie t i V illa M o n t a l t o (nu G r a z io l i ) i F ra sca t i .

97

lischen schule«. Især A urora-F iguren er rent raffaeliserende, nærmest en P a­stiche. M en hertil k o m m er Forudsætninger hos Annibale Carracci, hvis N avn saaledes alligevel m aa nævnes i Forbindelse med Fresken, selv om den ikke kan tilskrives Mesteren selv. Thi den nedsvævende M erku r er uden Tvivl malet u n ­der Indtryk a f Carraccis Skildring a f samme guddommelige Sendebud, der sti­ger ned fra Olympen og rækker Paris Æblet , et a f Freskofelterne i Galler ia Far- nese, hvilket Forbillede den dog ikke kan maale sig med. M an tør al tsaa fast- slaa, at Loftsmaleriet i Villa M on ta l to er et Værk a f en Eklektiker fra Tiden 1615-20; m an kan gætte p a a Cavaliere d ’A rpino og hans Medarbejdere eller a n ­dre, der vides at have været i Kard ina l M onta l tos Tjeneste, f. Eks. en vis Teren- zio Rondol ino , der var fra Urbino , Raffaels By, og han var netop kendt for at efterligne sin store L an dsm an d .14 M en hvem Kunstneren end kan være, saa ken­der vi nu den Allegori paa N at ten , der blev til en poetisk Oplevelse for Georg Zoëga, en Oplevelse, som han kan have meddelt videre til Thorvaldsen.

Det fra klassisk Oldtid overleverede Motiv »N at ten med sine Børn« har i sjælden G r a d været en Kilde til Inspirat ion for den danske H um anism e; fire G an g e er det blevet tolket, baade i Billedkunst og i Ord. I 1795 tegnede C a r­stens sin K ar ton , 1803 skrev Zoëga sine Betragtninger, A are t efter skrev Oeh- lenschläger sit Digt »Frejdigt Sommerliv« fra »Langelandsrejsen«,15 og endelig 1815 skabte Thorvaldsen sit Relief, den Behandling a f Motivet, der skulde vinde størst Udbredelse. ]yp S t e i n

n o t e r

1. Z o ë g a s B e sk r iv e lse f in d es i en p a a T y sk sk r e ­v et D a g b o g o v e r V a n d r in g e r i R o m s O m e g n S e p te m b e r 1803, hvorti l h ø re r e t sæ rsk ilt B lad p a a Ita lien sk m e d d e n p o e t is k e S k i ld r in g (K g l . Bibi. N y kg l . S a m l in g fo l . 3 5 7 b , V L æ g 1, V I L æ g 8 a), a f try k t W e lc k e r : Z o ë g a s L e b e n , H a l le a. S. 1912, II, p. 157 f. (V I er s k æ n k e t til de t kg l. Bibi. a f T h o r v a ld s e n selv) . - F. B run s b e s ø g : L. B o b é : F r e d e r ik k e B run , 1910, p. 141.

2 . G . o g F . T o m a s s e t t i : La C a m p a g n a R o m a n a , v o l . IV , V ia L a t in a , R o m , 1926 , p. 4 5 8 . L. v. P a stor : G e s c h ic h t e der P ä p ste , F r e ib u r g i. B. 1926 , X , p. 564 . A s h b y i P a p ers o f the B ritish S c h o o l a t R o m e , V , 1910, p. 250.

3. C a r ta r is H a a n d b o g u d k o m fø rs te G a n g 1556, a lt sa a fø r R ip a s I k o n o lo g i , fo r h v i lk e n d e n er en K i ld e . H e r er c i teret U d g . P a d o v a 1608 , p. 109. - O m L u n a m e d O x e f o r s p a n d i A n -

t ik en se R o s c h e r : Ü b e r S e len e u n d v e r w a n d - tes . S tu d ie n zu r g r iech isch en M y t h o lo g ie , H e f t 4, L e ip z ig 1890, p. 3 I f . , T a fe l II .

4. V in e . C artar i: o p . cit . p. 305.5. V a s i : I t inéraire , e d . R o m e 1786 , p. 591:

» V il la B r a c c ia n o , a u tr e fo is M o n t a l t o , a un e m a is o n o i l s o n t d iverses p e in tu r e s , & su r to u t u n p la fo n d fa it par d e s é lèv es du D o m in i - q u in , o i l e s t rep résen té le c o u r s du So le i l« .

6. Jfr. o g s a a N ib b y : A n a l i s i s to r ic o - to p o g r a - f ic o -a n t iq u a r ia de lla carta d e ’ d in to r n i di R o m a , R o m 1837, III, p. 352: »I l p a la z z o è o r n a to di p ittu re de lla s c u o la d e ’ Z u ccar i , de' C arracc i , e di D o m e n ic h in o « .

7. D . S e g h e t t i : F ra sca t i ne lla na tu ra , n e lla s to r ia e n e l l ’arte, F ra sca t i 1906, p .333 f. H e r o m ta le s d e su d e n d e k o r a t iv e M aler ier a f N e b b i a o g P a ssa n e ll i . T o m a s s e t t i : o p . cit. Le c e n to c ittà d ’Ita lia i l lustrate , fase . 163, F ra sca t i , p. 13.

98

8. T o m a s s e t t i : o p . cit.9. P asser i: V ite d e ’ P it tor i e tc . , ed . H e ss , L p z .

o g W ie n 1934, p p 27 , 142. D e t k e n d te B il lede a f D o m e n i c h in o i L o u v r e » A le x a n d e r o g T i- m o c le a « s ta m m e r fra M o n t a l t o s V il la i R o m . O m K a r d in a le n se iøv r ig t v. P a sto r : G e - s c h ic h te der P ä p ste , X , p. 4 9 f. C a r d e l la : M e m o r ie s to r ic h e d e ’ C a rd in a l i e tc . , R o m 1792-97 , har ik k e væ ret m i g t i lgæ n ge lig .

10. F . S c h o t tm ü l le r i Jahrb . der p reu ss . K u n s t - s a m m lu n g e n , 1923, p. 118 f .

1 1. B a ld o C a ta n i : La p o m p a fu n e r a le fa tta d e l l ’ I l lm. C a r d in a le M o n t a l t o ne lla tr a p o r ta t io n e d e l ’o s s a di P a p a S is to il Q u in to , R o m 1591.

12. I ta lo F a ld i i B o l le tt . d ’A rte 1953, p. 47 m ed ældre Litt. L o g g ia e n ska l væ re d e k o rere t 1589 i A n le d n in g a f F la v ia Perett is B ryllup m ed V in c e n z o O rsin i; m en d e tte A a rs ta l bestr id es a f D r. J a c o b H e ss , der m en er , at L o g g ia e n blev m a le t for C o r r a d o O rsin i, efter at han h a v d e erh vervet H u s e t 1593 (B rev fra D r. H e ss til F o r f . ) .

13. P asser i: o p . cit. ed . H e ss , p. 123.14. B a g l io n e : L e v ite d e ’ p ittor i e tc . , N a p o l i

1733, p. 149. B e r to lo t t i : A rt is t i urbinati in R o m a . U r b in o 1881, p. 32.

15. Se V ilh . A n d e r s e n : T id er o g T y p er . G o e t h e , I, 1915, p. 83.