MULTIHUSET PULSEN

MULTIHUSET PULSENMSC 4,AD - 2011.06.31 - Gruppe 15 - Afgangsprojekt

Simon Balling Lyngs

Christian Skagen

Forside.indd 1 26-05-2011 13:22:43

1

Titel: Fokuspunkter:

Projekt periode: Gruppe nr:

Hovedvejleder:Teknisk vejleder:

Antal oplag:Antal sider:

Synopsis

Aalborg Universitet

Department of arhitecture, design & mediatechnology - MSC4, ADPulsenBredygtighed01/01/11 - 31/05/11 15Claus Kristensen, lektor p institut for arkitektur og mediateknologiRasmus Lund Jensen, lektor p Institut for Byggeri

8153

This project concentrates on the development of a multipurpose build-ing, referred to as Pulsen. It is located in the small town Balling, and its goal is to provide the area with new life and opportunities, thus creating a much needed pulse for its inhabitants.

The building consists of a variety of functions; Healthcare, sports, fitness, wellness and cultural activities. During the design phase technical and aes-thetic aspects will be integrated, to incorporate the main focus areas of this project; social and energy sustainability, flexibility, organization, flow, phenomenology and aesthetic qualities. The aim is to meet the demands of the Danish low-energy standard of 2015, along with guidelines for in-door climate, and thereby acoustics and ventilation.

Christian Skagen

Simon Balling Lyngs

2605_Rapport_Layout.indd 1 26-05-2011 15:28:54

2

F O R O R D

Denne rapport er en gennemgang af MSC4 projektet Pulsen, fra ud-dannelsen Civilingenir i Arkitektur & Design, med speciale i Arkitektur.

Rapporten er opbygget af flgende faser; program, skitsefase, syn-tese og prsentationsfase.

Programmet vil vre grundlaget for den videre udvikling af projektet. Det indeholder en analyse af konteksten omkring projektomrdet i Balling, samt kravene fra konkurrenceprogrammet, hvilket projektet er baseret p. Analysen i programmet ender ud i en vision for projektet, samt designparametre der vil styre udformningen af bygningen, og derved sikrer implementeringen af krav fra konkurrenceprogrammet og analysen.

Koncepterne videreudvikles i skitseprocessen, for derefter at blive nrmere detaljeret i syntesefasen. Undervejs i designprocessen vil energimssige tiltag sikre et bredygtigt resultat, for derved at opn en integreret designproces med bde tekniske og stetiske parametre.

Illustrationer er nummereret som Ill. xx, og illustrationsliste og kilde-fortegnelse kan findes bagerst i rapporten. Illustrationslisten indeholder kun kilder p illustrationer der ikke er egne. Kilder bliver angivet efter Harvard-metoden.

P den vedlagte cd findes; pdf-fil af rapporten, beregninger, refer-encer samt tegningsmappe.

forord


3

I N D H O L D S F O R T E G N E L S E

PROGRAM4 Indledning6 Afgrnsning8 Metodeafsnit9 Krav fra konkurrenceprogram10 Organisering12 Placering14 Kontekst24 Bredygtighed30 Cases - Bredygtighed32 Akustik38 Fnomenologisk tilgang 42 Arkitektonisk tilpasset ramme44 Fleksibilitet og Flow efter behov46 Brugergrupper48 Referencer - Hovedfunktioner50 Rumprogram52 Program konklusion52 Vision53 Designkoncepter

SKITSERING54 Proces60 1. Iteration - Idegenerering62 2. Iteration - Renovering66 2. Iteration - Placering70 3. Iteration - Kontekst72 3. Iteration - Hovedform74 4. Iteration - Organisering78 4. Iteration - Volumenet82 5. Iteration - Udtryk og materialer

SyNTESE90 Materialer92 Konstruktion94 Strukturelt96 Indeklima106 Akustik110 BE10

PRSENTATION114 Planer122 Snit124 Facader128 Urban plan130 Rendering: Fllesareal132 Rendering: Foyeren134 Sundhedshuset

136 Konklusion & Perspektivering

bIlAG138 Bilag 1: Velux Daylight Factor140 Bilag 2: BE10 modeldokumentation

150 Kilder151 Illustrationsliste

indholdsfortegnelse


4

I N D L E D N I N G

Dette projekt omhandler designet af et bredygtigt multihus, opfrt i den mindre by Balling i Skive kommune. Projektet tager udgangspunkt i den bne projektkonkurrence Fremtidens Bredygtige Multihus, ud-skrevet af Lokale- og Anlgsfonden. Det er intentionen at multihuset Pulsen skal vre et foregangsprojekt for fremtidens bredygtige aktivitets-, kultur-, idrts- og sundhedscentre. Den 3500m store bygning skal indeholde en rkke aktivitetstilbud til voksne og unge, for dermed at imdekomme nuvrende og kommende generationers krav til fritidsaktiviteter.

Huset er primrt tiltnkt borgerne i Balling, men skal ogs tiltrkke borgere fra et stort opland i Skive kommune. Efter kommunalreformen er nsket at give Balling omegn en god start i den nye struktur, ved at tilfre ny energi og puls til omrdet med et nyt aktivitets- og kultur-center, s det bliver mere attraktivt og interessant at leve p egnen.

Eftersom den lokale idrtsforening spiller en central rolle i omrdet, vil udvidelsen af de eksisterende idrtsfaciliteter muliggre en eftertragtet udvikling og skabe bedre rammer for idrtsrelateret og kulturelt arbejde. Det nskes desuden at etablere et fitness- og wellnesscenter, hvor mlet er at skabe et socialt omdrejningspunkt for at hjne borgernes livskvalitet. Desuden vil Skive kommune gerne sikre attraktive faciliteter, der p overbevisende mde kan lfte deres nye opgaver indenfor rehabilitering, genoptrning og sundhedsmssig forebyggelse.

Placeringen af det nye multihus kommer bl.a. fra et engagement mel-lem borgere i Balling, Balling-Volling Borgerforening og den tidligere Spttrup kommune - om at igangstte nye aktiviteter og dermed sikre landsbysamfundets plads i en strre helhed. Balling er sledes centrum for starten af denne udviklingen, mens der sigtes langt ud i fremtiden, og langt ud over Ballings egne grnser, for at skabe et livskraftigt centrum i lokalomrdet.

Som et foregangsprojekt for lignende aktivitets- og kulturcentre, bliver der lagt stor vgt p det bredygtige aspekt, sledes bde miljmssigt, arkitektonisk og social bredygtighed. Dette bliver indarbejdet i byggeriet, s en integreret proces vil resultere i en sammenhngende bygning, der kan tilfre ny energi og muligheder til omrdet. Lokalt kan det overvejes at anvende det konstaterede geotermiske varme og vand i undergrunden, som et energimssigt tiltag der kan udnyttes til opvarmning, kurbade mm.

De bredygtige principper vil sledes blive anvendt i designpro-cessen, for at opn en integreret helhedslsning, der vil forblive anvendelig langt ud i fremtiden.

[Lokale- og Anlgsfonden, Pulsen Konkurrenceprogram, 2011]

indledning


5Ill. 1 - Projektomrdet i Balling


6

Konkurrenceprogrammet er udskrevet som en ben projektkonkurrence, hvor der opfordres til at danne teams mellem arkitekter, ingenirer mm. Kravene fra konkurrenceprogrammet er sledes opsat efter en forventning om, at der leveres en projektering af projektet. Dette indebrer bl.a. prisberegning og planlgning af byggeprocessen - begge omrder vil der i dette projekt blive afgrnset fra. konomi vil ikke vre styrende for projektet, men vil blive rationelt overvejet, s det endelige lsningsforslag er realistisk.

Der vil i srlig grad vre fokus p bredygtighed, fleksibilitet og en fnomenologisk tilgang til hvordan de forskellige afdelinger br opleves i form af stemninger, sansninger mm. I forbindelse med bre-dygtighed vil isr den sociale og energimssige bredygtighed vre i fokus, hvor indeklimaet spiller en stor rolle.Den urbane skala vil blive berrt i den grad, at projektomrdet skal tnkes med i lsningen.

Det er mlet at designe en bygning der kan overholde de bre-dygtige krav til en energiklasse 2015 og opn et godt indeklima, mens der er fokus p fleksibilitet, stetik og rumoplevelse i lsningen. I denne forbindelse vil ventilationen ogs blive gennemtnkt. Der vil ikke blive beregnet tryktab eller dimensioneret i Cadvent. Dog vil ventilationsbehov til udvalgte funktioner blive beregnet for at vurdere rrdimensioner og til beregning i BE10 og BSIM. Energirammen bereg-nes for hele bygningen, mens BSIM anvendes til vurdering af indeklima i udvalgte belastede omrder.

Generelle akustiske overvejelser angende lydisolering anvendes ifht. materialevalg og konstruktioner i bygningen, mens mere detaljerede rumakustiske principper kun bliver implementeret i multilokalet.

Ud fra KANT Arkitekters prioriteringsvrktj Radarmodellen, anskue-liggres fokuspunkterne i projektet. Hver af de 12 parametre tildeles en vrdi mellem 0 og 5, hvilket er markeret p radarmodellen over-for. Parametre med vrdien 0, behandles slet ikke i projektet, og er sledes afgrnset fra projektet. De med vrdien 1 og 2, har hen-holdsvis minimal og lav prioritet. De parametre der vil blive bearbejdet mest i projektet har vrdierne 3,4 og 5, hvor 5 viser de emner der prioriteres hjst.

a F G R N S N I N G

afgrnsning


7

Arkitekturhelhedsoptimeringsignalvrdi

Beliggenhedhelhedsvrdiudnyttelse af beliggenhedhensyn til kontekst

Produktionspristotalomkostninger

Multifunktionalitetrum tilpasses flere funktioner

Fleksibilitetfleksibilitet ved udvidelsefleksibilitet ved ndring, foldevgge mm.

Funktionalitetfunktioners indbyrdes placeringmaksimal logistik

Rumlighedudnyttelsesforholdindretningsmuligheder

Sundhed indeklimalydtermisk komfort

BredygtighedSocial, arkitetoniskog energimssig

Kvalitetholdbardrift og vedligeholdelserengringsvenlighed

Tidudnyttelsestiddagligthen over ret sommer/vinter sson

Markedsvrdiejendomsmgler

Ill. 2 - Afgrnsning

afgrnsning


8

Hovedmlet med dette projekt er at designe en bredygtig bygning, gennem en integreret design proces, s de tekniske aspekter bliver indarbejdet sammen med de stetiske overvejelser. Hver proces i projektet bliver evalueret gennem den efterflgende proces, for at sikre inkorporering og vurdering af hver fase.

I programmet bliver konteksten registreret og analyseret i forhold til sol, skygger, funktioner, vindforhold og flow. For at mlrette projektet efter de potentielle brugere og finde specifikke krav, bliver brugergrup-perne analyseret, sammen med det udleverede konkurrenceprogram. Dette giver et overblik over hvilke parametre der skal integreres i designprocessen, for at kombinere tekniske, bredygtige og stetiske aspekter. For at evaluere og sikre indarbejdelsen af disse tekniske aspekter, sammen med designkoncepter og rumprogrammet, vil alle skitser og forslag blive vurderet herudfra, for at finde positive og negative sider. Tekniske programmer bliver anvendt til at evaluere skitser og initierende designkoncepter. Under skitseringen vil 3d-modellering, hndskitser, BSIM, BE10 og Velux Daylight Visualizer blive anvendt til at vurdere form, lysforhold og energiforbrug.

Gennem syntesefasen vil en mere detaljeret BE10-, BSIM- og Velux Daylight Visualizer-beregning blive udarbejdet for at frdiggre detaljeringen af bygningen med alle tekniske overvejelser, for derefter at prsentere det integrerede design i prsentationsfasen.

M E TO D E a F N I T

PROGRaM SKITSERING SYNTESE PRSENTTION

Ill. 3 - Integreret Designproces

metodeafsnit


9

For at f overblik over kravene fra konkurrenceprogrammet, ses de nedenfor inddelt i hovedkategorierne. Disse krav vil blive retningsgiv-ende for hele projektet, og indebrer isr krav indenfor forskellige former for bredygtighed. Bygningens udformning vil lbende blive evalueret ud fra disse kriterier - sammen med de designparametre dette program resulterer i.

PRIMRE KRaV FRa KONKURRENCEPROGRaM

primre krav

funktionsmssig bredygtighed

sundhed og indeklima

byggeteknisk kvalitet

arkitektonisk bredygtighed

social bredygtighed

milj- og ressourcebelastning

- Placering optimeres og integreres med eks. funktioner- Adgangs- og transportforhold- Stjgener- Hensyn til eks. topografi og landskabelige kvaliteter

- Godt og sundt indeklima; temperaturer, luftkvalitet, dagslys og akustik- Temperatur: undg overophedning, trk og kuldenedfald

- Opfres som kvalitetsbyggeri - Der lgges vgt p, at de valgte konstruktionssystemer, tekniske installationer og materialevalg anses for hensigtsmssige til formlet i svel konstruktiv -, funktions og konomisk henseende.

- Integrerede bredygtige lsninger, udtrykt i arkitektonisk formsprog (ingen pklistrede lsninger)- Valg af bredygtige materialer- Hensyn til lokalomrde- Udnyttelse af solorientering- Fleksibilitet i anvendelse af rum og optimering af bygningsvolumen - Dimensioner/overflader/materialer)

- Multihuset skal vre et samlingssted for alle mennesker- Fremme kontakten mellem brugergrupper - Alsidighed i benyttelsen- Fokus p tilgngelighedsforhold - lige adgang for alle

- Driftmssig energiforbrug skal minimeres - Potentiale for at blive energiklasse 2015 - BR10 kap.7 - Energieffektivisering; klimaskrm, opvarmning, ventilation, dagslys, belysning, varmt brugsvand og vedvarende energi-systemer - Vandbesparende tiltag - Miljvenlige materialer - Ingen stoffer fra miljbestyrelsens liste over unskede stoffer (2003)


10

Flgende diagram viser hvordan kravene fra konkurrence-programmet danner en overordnet generel organisering, som vil blive anvendt i formgivningen, for at tilgodese fleksibilitet og brugerkrav til hver afdeling. Alle afdelinger er forbundet med foyeren, hvorfra de er inddelt i kategorier, efter forbindelser og sammenhng.

organisering

O R G a N I S E R I N Ga f f u n k t i o n e r


11organisering

Foyer

Fitness og Wellness

Idrtsfaciliteter

Sundhedscenter

CafMultilokale

Musiklokale

It/av lokale

Billedkunst

Keramiklokale

Depot Operatrrum Vareindlevering

(I tilknytning til) Depot (evt. klder)

Ekstra magasiner/depoter til multilokale, undervisningslokaler og kkken

Omkldningsrum, 2 stk.

Kontor- og arkiv rum

vaskeplads til de beskidte fodboldstvler

Vaske- og trrerum

Materiale- og maskinrum

Bold- og depotrum

Klublokale

Omkldningsrum, 2 stk. til dommere

overvej flow til Balling hallen

Omkldningsrum, 2 stk.TrningsomrdeCardio og vgteSpinning

DampbadAfkling 1 og 2

Teknik til wellness i klderen

Teknik til udendrs svmmeanlg

Poolomrde

Spabad 2 stket ude og inde

saunaer 2 stk evtet ude og inde

Der skal kunne lses af for delelementer af bygningen

omkldningsrum og bad til kkkenpersonaletevt. i klder

Lager og vareindleveringevt. i klder

Administration

Kkken til 120 personer + evt leverencermed dagslys

UdearealEt hjrne af cafen skal kunne bruges som mdelokale for 20 personer

A Fllesdel

Personaleomkldning

Personale frokoststue

Ventevrelse

Patienttoiletter

Sekretr/sygeplejerske/laborant

Lgeklinikker

Skadestue

Laboratoriefaciliteter + sterilisation/autoklave

Depot, arkiv

Modtagelse/receptionRengrings- og skyllerumFllesfaciliteter for vrige faggrupper

Tandlgeklinikker

Sekretrkontor til tandlgerne

Fysioterapeut / ergoterapeut

Kiropraktor / Ditist / Kostvejleder

B LgehusdelC Del for vrige faggrupper

Garderober og toilet

Vindfang

Information og billetsalg

Opholdsareal

Ill. 4 - Organiseringsdiagram


12

Ud over organiseringen af bygningens funktioner er elemen-terne inddelt i bygningens afdelinger, hvor rummene enten ligger ud mod facaden, i midten (ingen specifik orientering), mod klderen eller udenfor.

Dertil er der nske om, at nogle af de facade-orienterede idrtsfaciliteter skal vende ud mod fodboldbanerne.

P L aC E R I N Gi forhold til facade


13


Kontor- og arkiv rum

FaCaDEINDEKLDER

vaskeplads til fodboldstvler

Vaske- og trrerum

Materiale- og maskinrum

Bold- og depotrum

Klublokale

Omkldningsrum, 2 stk dommere


Cardio

Vgttrning

Spinning

Dampbad

Teknik til wellness i klderen

Teknik til udendrs svmmeanlg

Poolomrde

Spabad inde

saunaer 2 stk evt et ude og inde Spabad ude

Idrtsfaciliteter

Fitness og Wellness

Fodboldbaner

Sundhedscenter

Multilokale

Caf

Personaleomkldning

Ventevrelse

Modtagelse/reception

Patienttoiletter

Sekretr/sygeplejerske/laborant

Lgeklinikker

Skadestue

Laboratoriefaciliteter+ sterilisation

Depot, arkiv

Rengrings- og skyllerum

Flles - vrige faggrupper

Tandlgeklinikker

Sekretrkontor

Fysioterapeut / ergoterapeut

Kiropraktor / Ditist / Kostvejleder

Musiklokale

It/av lokale

Billedkunst

Keramiklokale

Depot

Operatrrum

Vareindlevering

Depot (evt. klder)

depot (multi, undervisning kkken)

Cafomkldningsrum evt. i klder

lager og vareindlevering evt. i klder

Administration

Kkken udeareal

mdelokale i Caf

Multilokale

Vrksted (evt. i klderen)

Ill. 5- Placering ifht. facade


14 kontekst

For at opn bedre forstelse for projektomrdet, foretages en kon-tekstanalyse. I denne analyse fokuseres p vigtige forhold, der skal inkluderes i designprocessens overvejelser, s den endelige bygning tager hensyn og bidrager til lokalomrdet. Herunder benyttes forskel-lige registreringer og mappings, der vurderer aspekter af lokalomrdet.

KO N T E K S To g a n a l y s e

Ill. 6 - Kontekst


15KONKURRENCEOMRDE

BYGGEFELT

baLLING

SKIVE


16 kontekst

SNIT GENNEM PROJEKTOMRDE

Nedenstende snit AA gr gennem projektomrdet fra den nord-lige ende til den sydlige. Landskabet stiger med f meter fra nord til syd, hvor projektgrunden er opdelt i et plant grnt omrde ved fodboldbanerne og hallen, og et markomrde p den sydlige side af lhegnet. I denne ende er der en fl ot udsigt over landskabet. Naboejendommene bestr hovedsageligt af 1-etages parcelhuse, adskilt fra byggegrunden ved ca. 1,5m hjre hegn og hkke. Den hjeste bebyggelse er sledes den 9,5m hjre hal, og skolen med en hjde p ca. 7m.

BYGGEFELT

BALLING HALLEN LHEGN MARKOMRDEBENT LANDSKAB

NIVEAUSPRING

A

A

PROJEKTOMRDE

BALLING HALLENPARKERINGSPLADS PARCELHUSE / HAVERSKOLE GRSAREALNIVEAUSPRING

Snit AA gennem byggeomrde

Ill. 7- Snit AA

Ill. 8- Snit BB


17

Snit BB gr gennem projektgrunden fra st til vest. Her strkker bygge-feltet sig fra den nuvrende parkeringspladsen udenfor skolen, til nabogrundene ved siden af det grnne areal. Fra den sydlige side af hallen til det grnne areal er der et niveauspring p ca. 1m, der markerer omrdet med boldbaner.

kontekst

BYGGEFELT

BALLING HALLEN LHEGN MARKOMRDEBENT LANDSKAB

NIVEAUSPRING

B

B

PROJEKTOMRDE

BALLING HALLENPARKERINGSPLADS PARCELHUSE / HAVERSKOLE GRSAREALNIVEAUSPRING

Snit AA gennem byggeomrde


18

REGISTRERING

2

3

1

4

5 6

kontekst

For at f et bedre overblik over sitet, blev dette besigtiget. Nedenfor ses 6 views, der viser hvordan konkurrenceomrdet ser ud. Omrdet er et klassisk eksempel p skole/hal/fodboldbaner i de mindre byer i Danmark, hvor byggeomrdet er et strre grnt areal, uden nogen umiddelbare forhindringer. Bygningerne omkring er 1-etages parcel-huse med forhaver ud til fodboldbanerne.

Det grnne landskab mod syd er oplagt som udsigt fra Pulsen. Om-rdet mellem skolen og hallen anvendes p nuvrende tidspunkt som parkering, men nskes omlagt til en fllesplads, og parkeringen flyttet.

Ill. 9- 14 - Registrering af sitet


19kontekst

KONKURRENCEOMRDE

VIEWS

BYGGEFELT

Nedenfor angives hvor de forskellige views er set fra i omrdet:

2

4

3

6

1

5

Ill. 15 - Billedforklaring


20

MaPPING

programmer

signaturforklaringFremtidig byudvidelseProjektomrdeByggefeltBalling SkoleBalling HallenButikkerErhvervldrecenterBusstopstedCentrum

Byen Balling er placeret ca. 10km nordvest for Skive, som en af de strre byer i kommunen med 1200 indbyggere.

Centrummet i byen er ved krydset mellem Sndergade/Nrregade, hvilket hovedsageligt skyldes at det er det primre trafi kale knudep-unkt. Omkring centrum bestr bebyggelsen hovedsageligt af rd-murede huse opfrt fra 1900-1950, hvorimens strstedelen af den resterende by er parcelhuskvarterer fra 1960erne og 70erne.

Balling har et godt handels- og foreningsliv, i betragtning af byens strrelse. Det er bl.a. dette som det nye multihus skal baseres p og videreudvikles fra. Byen har 600 arbejdspladser, hvor en del fi ndes hos den lokale Industri NC Nielsen A/S, som er Danmarks strste leverandr af transportmateriel. Herudover fi ndes fl ere mindre industri-virksomheder i den vestlige bydel.

Brnehaven Tumlegrden ligger centralt i byen, hvortil 60 brn er tilknyttet. ldrecenteret er placeret ved hovedgaden Skivevej, med 22 plejeboliger, 3 midlertidige boliger og 6 ldreboliger - dette fremstr som det nyeste byggeri i byen. Landets strste Dagli Brugs ligger ogs centralt placeret, og er en vigtig del af Balling, da den servicerer et strre opland, og er der-ved med til at trkke mennesker til byen dagligt. Detailhandelslivet

bestr derudover af en el-forretning, et apotek, en bank, en frisr, 2 genbrugsbutikker, en gourmet slagter og et solcenter. Ved konkur-rencegrunden ligger skolen med sine 240 elever, og den dertilknyt-tede hal. Foreningslivet bestr af borger-, spejder- og idrtsforening, samt en cykel- og lbeklub som mdes ugentligt. Disse aktiviteter vil fordelagtigt kunne tilknyttes Pulsen. [Lokale- og Anlgsfonden, Pulsen Konkurrenceprogram, 2011]

kontekst

Ill. 16- Mapping: Flow


21

signaturforklaring

floW

I balling er det primre fl ow langs Skivevej og Sndergade/Nrre-gade. Herfra er det strste samlingspunkt de frnvnte erhvervsom-rder, samt skolen/hallen og fodboldklubben.

Eftersom Pulsen skal placeres p denne grund, vil der blive tilfrt en ny trafi kal forbindelse fra syd/st, som derved kan integreres med den fremtidige byudvidelse. Ved denne byudvidelse vil der desuden blive anlagt en reguleret trafi kforbindelse ind til dette omrde, hvorfra forbindelsen til Pulsen fortstter.

Gennem konkurrenceprogrammet angives ogs nyanlagte sti-forbindelser for cyklende og gende til byens borgere, hvilket vil ge cirkuleringen i byen, og adgangsforholdene til omrdet. Derfor opfres ogs en natursti fra det sydlige landskab og ind i omrdet.

Disse tiltag vil tillade en lettere adgang til Pulsens omrde, hvilket skitseres i designprocessen.

Ud over det overordnede urbane fl ow, vil der blive lagt vgt p sammenkdningen af det interne fl ow mellem skolen, hallen og de udendrs arealer. Disse arealer vil blive tilrettet efter placeringen af den nye bygning, og det er derfor vigtigt at disse evalueres, for at sikre en god cirkulation i den nye bygning og omrdet generelt.

Fremtidig byudvidelse ProjektomrdeByggefeltBalling SkoleBalling Hallen Ny primr trafi kal forbindelseReguleret trafi kforbindelse, som ikke betjener PulsenStiforbindelser for cyklende og gende

Natursti for gende

Dette glder ogs adgangsforhold til de forskellige delelementer i multihuset. [Lokale- og Anlgsfonden, Pulsen Konkurrenceprogram, 2011]

kontekst

Ill. 17- Mapping: Flow


22

KLIMa

Solens vinkel kl.9, 12, 15 og 18 i Juni, Marts/september og December mnedSkyggeforhold kl.9, 12, 15 og 18 i Juni og December

30

20MARTS / SEPTEMBER

JUNI

KL.09.00

55

35

10

MARTS / SEPTEMBER

DECEMBER

JUNI

KL.12.00

50

30

5

MARTS / SEPTEMBER

DECEMBER

JUNI

KL.15.00

N

S20%

15%

10%

5%

30

60

120

150210

240

300

330

V

Procent:>10.8m/s

5.5-10.7m/s0.3-5.4m/s

04.25

06:00

21.58

15:40 08:37

18:00

30o

60o

120 o

150 o210 o

240o

300o

330oN

S

V

10 o

20o

30o

40o

50o

60o

70o

80o

12

9

15

18

21

9

15

1512

12

Vinter

Sommer

Equinox

klima

Balling er omgivet af bent landskab, s vinden er mere markant end i en ttbebygget storby. Byggefeltet er ubeskyttet mod vest, s her vil vinden virke specielt dominerende. Vinden er vigtig at overveje i forbindelse med udendrs terrassearealer, og kan vre bestem-mende for eventuel naturlig ventilation.

Solens placering ndres i lbet af dagen, og varierer i lbet af ret. Solen str hjere i lbet af sommeren, og lavere i lbet af vinteren. Solen vil vre i en 55graders vinkel kl.12 i juni mned, men kun i 10grader i december mned.

Af samme rsag undersges skyggeforholdene ogs p grunden, for at indikere om nogle omrder vil st i skygge p bestemte tidspunkter af dagen.

Juni kl.09.00 December kl.09.00




30

1MARTS / SEPTEMBER

JUNI

KL.18.00

Ill. 19 - Soldiagram

Ill. 18 - Skyggediagrammer

Ill. 20 - Vindrose for midtjylland

Ill. 21 - Solvinkler


23klima

Ud fra kontekstanalysen kan flere elementer blive anvendt til at udvikle koncepter i skitsefasen. Mapping af omrdet har givet en forstelse af nromrdet og dets flow, der sammen med aktuelle og fremtidige retningslinier fra programmet giver et indblik i kontek-sten. Dette giver anledning til overvejelser omkring flowet mellem eksisterende bygninger og det nye multihus. Programmer og flow vil ydermere kunne anvendes til placeringen af bygningskroppen.

Sledes vil registreringen fra sitet give en fornemmelse af konteksten,

hvilket bliver anvendt nr sammenspillet mellem nyt og eksisterende skal overvejes. Inspiration til dette bliver nrmere beskrevet under Fnomenologisk tilgang.

Eftersom der er specielt fokus p bredygtigt byggeri, er klimaet i omrdet ogs blevet undersgt. Skyggeforholdene p grunden giver ikke videre komplikationer ifht. udnyttelse af solvarme.

delkonklusion

Ill. 22 - Projektomrdets sydlige ende

Ill. 23 - Projektomrdets eksisterende parkering


24

bREDYGTIGHED

BREDYGTIGHED GENERELT

Ordet bredygtighed betyder, at skabe bedst mulige betingelser for mennesker og milj bde nu, og i fremtiden. I konkurrenceprogram-met ligges der vgt p bredygtighed for, at sikre udarbejdelse af bevgende arkitektur, et sanseligt mdested for mennesker og en miljvenlig bygning. De bredygtige principper skal integreres i processen og omsttes til kreative, arkitektoniske lsninger. Der er an-givet fokuspunker i programmet som i dette projekt er koblet sammen i flgende emner: arkitektonisk bredygtighed, social bredygtighed og miljmssig bredygtighed. I den flgende tekst gennemgs konkurrenceprogrammets overordnede mlstninger samt tanker omkring integrationen af disse emner i projektet.

MILJMSSIG BREDYGTIGHED

Med vores tids klimaproblemer er det essentielt, at byggebranchen i den kommende tid forpligtiger sig yderligere og fr reduceret CO2 udledningen. Miljbelastningen er derfor en vigtig del af projektet bde i opfrelsen og den fremtidige drift af huset. Under dette emne er der srlig fokus p flgende:

Energi: det er et ml fra konkurrenceprogrammets side, at bygningen bliver lavenergi klasse 2015 eller bedre. Der skal i projektet redegres for energieffektiviserende tiltag.

Materialer: I projektet nskes der ikke brug af materialer der indgr i miljstyrelsens liste over unskede stoffer fra 2009. Der skal desuden bruges miljvenlige materialer, hvor det er muligt.

I de flgende afsnit vil det energimssige aspekt af bredygtighed blive gennemget med fokus p integrationen af dette princip. Der skal vre en beskrivelse af emnet og en gennemgang af designprin-cipper, der har relevans for projektet.

Der er mange aspekter i designet af arkitektur som skal optimeres i et energimssigt henseende for, at kunne dkke nutidens behov samtidig med, at fremtidige generationer kan dkke deres. I dette projekt nskes derfor, at opn lavenergiklasse 2015, hvilket bygger p udnyttelsen af det passive varmetilskud fra solen, og en velisoleret klimaskrm for at kunne holde p varmen. For at opn lavenergi klasse 2015 skal bygningens samlede behov for tilfrt energi til opvarmning, ventilation, kling, varmt brugsvand og belysning pr. m opvarmet etageareal ikke overstige flgende energi-rammeformel, der glder for kontorer, skoler, institutioner m.m.

41 + 1000/A kWh/m2/r, hvor A er det opvarmede etageareal.

Der er valgt at flge anbefalingerne fra passivstandarden om over-temperatur og vinduernes U-vrdi for at sikre et godt indeklima. P den mde undgs uacceptable temperatursvingninger og kuldened-fald fra vinderne.

OVERTEMPERATUR

Overtemperatur er direkte forbundet med komforten i huset og br altid undgs. En del af lavenergi konceptet er, at udnytte den passive solvarme til opvarmning via store vinduesarealer mod syd om vinteren. I sommerperioden bliver der ndt til at vre solafskrmning eller lignende integreret i bygningen, for at undg overophedning.

Den tyske passiv standard anbefaler at der maksimalt er 10 % over-temperatur. Denne vrdi angiver, at der i maksimalt 10% af tiden kan accepteres overtemperatur dvs. mere end 25C i opholdsrum. Beregningen tager ikke hjde for, at der bnes vinduer eller foretages klende tiltag.

VINDUERNES U-VRDI

U-vrdien angiver vinduets varmetab. Den tyske passivstadard an-befaler at denne vrdi ikke overstiger 0,80 W/m K, hvilket sikrer et lavt energiforbrug og et bedre indeklima i form af god termisk komfort.

For at kunne imdekomme disse kriterier, skal det under designproces-sen tilstrbes, at gre bygningskroppen kompakt og orientere den fordelagtigt i forhold til solindfald og funktioner. De funktioner, der i hj grad har brug for passiv solvarme orienteres mod syd med store vindues partier, hvorimod funktioner med brug for nedkling orienteres mod nord. Udfordringen ligger i, at opn varmtilfrsel om vinteren, mens den begrnses om sommeren, samt at sikre god tilfrsel af dagslys. Vinduespartier orienteret mod syd kan afskrmes ved, at integrere udhng over vinduerne i designet, s solindfaldet kommer uforhindret ind i bygningen om vinteren, hvor solen str lavt p himlen, mens den bliver afskrmet om sommeren, hvor solen str hjt p himlen. nskes store vinduespartier orienteret mod st og vest for, at ge kvaliteten af dagslyset, kan det vre ndvendigt med variabel afskrmning, fordi solen i disse orienteringer ogs str lavt p himlen om sommeren.

Klimaskrmen skal designes sledes, at der opns god lufttthed og isolering. Jo mere klimaskrmen holder de udendrstemperaturvaria-tioner adskilt fra indeklimaet, jo nemmere er det, at opretholde et godt indeklima med en simpel installation. Herefter er det en balancegang mellem justering af klimaskrm og bygningskrop indtil et tilstrkkeligt lavt varmebehov opns. Det handler om, at undg undvendige spring i klimaskrmen som f.eks. karnapper eller niveauspring, da dette ger risikoen for kuldebroer og uttheder i konstruktionen. Jo mere energieffektiv bygningen er, jo mere enkel kan installationen vre, hvilket resulterer i et lavere energiforbrug.

I valget af vinduer er det som nvnt anbefalet med en U-vrdi p hjst 0,80 W/m K, men det er desuden vsentligt, at se p ram-men og karmen for vinduet da disse ofte overstiger vinduets U-vrdi. Udover karmen er drligere isolerende end ruden, s har den en mindskende effekt p solindfaldet, hvilket bevirker, at store vindues fag er at foretrkke frem for smsprossede. Solvarmetransmittansen er endnu en faktor, der er vsentlig i forbindelse med vinduer. Denne vrdi angiver evnen til at lade solvarmen slippe igennem, og det er anbefalet, at denne vrdi er p minimum 0,50. Endvidere skal det overvejes, bde stetisk og teknisk, hvorvidt vinduet skal placeres dybt i vindueshullet eller langs facaden.

En bygning, der er opfrt efter Lavenergiprincipperne har potentiale til at opn et godt komfortabelt indeklima. Den velisolerede konstruktion og de energirigtige vinduer sikrer ensartede overflade temperaturer, hvilket forhindrer fornemmelsen af trk. Lavenergi afhnger af passiv-solvarme, s rummene dermed opleves lyse og er bygningen designet hensigtsmssigt undgs overtemperaturer i et uacceptabelt omfang. Ventilationsanlgget er automatisk og srger for, at luften renses for stv, partikler og pollen. Det modvirker desuden stv og fugt. Brugeren kan dog til enhver tid bne vinduet efter behov. Den velisolerede

bredygtighed


25bredygtighed

Ill. 24 - Passiv his i Skibet, Vejle - AART Arkitekter

Ill. 25 - Skuespilhuset - Lundgaard & TranbergDet Kongelige Teaters Skuespilhus reprsenterer med sine termoaktive betondk toneangivende, energirigtige betonlsninger og har vundet Bredygtig Beton Prisen


26

klimaskrm sikrer en get lydisolering af bygningen og begrnser stjen fra omgivelser. Gener fra omgivelserne bliver dermed reduceret, men det er derfor vigtigt, at der fokuseres p lydene indenfor da de nu spiller en strre rolle.

social bredygtighed

Social bredygtighed omhandler hvorvidt arkitekturen danner gode rammer for mennesket at leve i p lngere sigt. Fra konkurrencepro-grammet er der et nske om, at gre multihuset til et mdested for byens borgere p tvrs af aldersgrupper og interesser, hvilket krver stor alsidighed i designet, samt funktioner der tilgodeser de forskellige brugergrupper. Endvidere ligger der en stor udfordring i, at skabe en strkere kontakt mellem disse og fremme byens sociale liv.

I udfrelsen af designet, er det derfor vigtigt, at indarbejde uforpligti-gende mdesteder i lyse og tiltalende omgivelser. Udover de mdest-eder, der naturligt opstr i planen som f.eks. ved foyeren skal designets fleksibilitet bne op for uorganiserede mdesteder mellem og under aktiviteterne. Der er endvidere mulighed for, at tilrettelgge flowet sledes, at der opns naturlig diversitet i brugergrupperne. I denne sammenhng er det vsentligt, at se p fordelingen af funktionerne, og hvorledes de indbyrdes drager kvalitet af hinanden.

Tilgngeligheden er endnu en faktor, der spiller en stor rolle i de sociale aspekter, og skal derfor ogs tilgodeses igennem udviklin-gen af dette projekt, s alle har mulighed for at benytte multihusets aktiviteter. Det er desuden et ngleelement i FNs nye konvention om handicappedes rettigheder. Kernen i handicapkonventionen er et grundlggende krav om ligestilling af alle mennesker, inklusive men-nesker med funktionsnedsttelser af forskellig art. [Arkitektforeningen. 2010. Arkitektur og Tilgngelighed. Hjemmeside: http://www.arkitekt-foreningen.dk/Arkitektur%20og%20tilg%C3%A6ngelighed.090311] Arkitektens ansvar i denne sammenhng er, at integrere tilgnge-lighed i arkitekturen p samme niveau som andre bredygtige tiltag for p den mde, at opn helhed i arkitekturen.

arkitektonisk bredygtighed

Med arkitektonisk bredygtighed tnkes der p integrationen af de bredygtige tiltag, og deres afspejling i det arkitektoniske form-sprog. Der ligges endvidere vgt p funktionaliteten af bygningen bde i den store skala, hvor bygningens sammenspil med de om-kringliggende funktioner indarbejdes til den lille skala, hvor der ses p funktionaliteten i forhold til brugerens behov.

I design processen er det derfor vigtigt, at integrere miljmssige og sociale principper i arkitekturens formsprog igennem hele processen. I den sammenhng er udfordringen, at lade disse principper flyde ind i arkitekturen som en naturlig forlngelse af det nskede formsprog. Det betyder, at aktuelle tiltag i forbindelse med projektet skal opvejes i forhold til den arkitektoniske vision for bygningen, og hvorvidt en tilfredsstillende integration af denne lsning er mulig.

I det funktionelle aspekt er det vsentligt, at f skabt en helhedsplan, hvor multihuset sammentnkes med de eksisterende funktioner og nrmiljet. Her er der blandt andet mulighed for, at udnytte flles-funktioner eller skabe opholdsrum mellem funktionerne. Endvidere skal der fokus p lsningen af infrastrukturen i forbindelse med adgangs- og transportforhold.

Ser man p funktionaliteten i en mindre skala, handler det primrt om brugen af bygningen. Et vsentligt succeskriterie i den forbindelse er fleksibilitet i arkitekturen grundet kravet om lang levetid og brugernes skiftende behov. Det er dermed ikke bredygtigt, at skabe skrdder-syet arkitektur bundet til bestemte funktioner uden, at tnke fleksibilitet ind i lsningen.

Rent stetisk gr den lange levetid det uhensigtsmssigt at bygge moderigtige bygninger, der med tiden mister sine stetiske kvaliteter. I den her sammenhng spiller det arkitektoniske udtryk og de valgte materialer en essentiel rolle. Det er samtidig vsentligt, at se p materialernes ldningsproces, og hvordan deres patina vil pvirke bygningen samlede udtryk.

bredygtighed


27bredygtighed

Ill. 26 - Udnyttelse af termisk varme

Ill. 27 - Varmeveksler til varmegenvinding

Ill. 28 - Ventilation

Ill. 29 - Udnyttelse af passiv solvarme


28

ventilation

For at kunne overholde kravene til indeklimaet i bygningen, og derved holde mngden af forurenede partikler p et minimum, skal ventila-tionen dimensioneres derefter. Strategierne for at ventilere en bygn-ing kan opdeles i mekanisk bruger kontrolleret, hybrid ventilation og naturlig ventilation. I alle tilflde er luftcirkulationen vigtig, og hvordan den mekaniske ventilation kan bruge mindst mulig energi. Ved naturlig ventilation skal den termiske opdrift overvejes i forhold til luft cirkulation og bninger i bygningen. Naturlig ventilation br ikke anvendes om vinteren, da varmetabet herved ville vre for stort til at kunne holde den pkrvede energiramme. CO

2-niveauet m ikke overstige 0,1%

og luftskiftet skal vre mellem 0,3 og 0,5h-1. Ventilationsbehovet be-regnes for udvalgte funktioner, hvorfra rr-radiusen kan fastsls. Dette vil give et anslag om rrenes strrelse og forlb, s dette kan tnkes ind i bygningens logistik.

Installationen anbefales samlet i et kompakt aggregat, med bde ventilationsaggregat, varmeveksler, varmepumpe og varmtvands-beholder med pumper og styringsautomatik. Hovedaggregatet skal gerne placeres centralt i bygningen, for at gre fringsveje s korte som muligt. Herved minimeres energitabet og risikoen for stjgener. Af samme rsag skal ventilationssystemet gerne holdes symmetrisk, med frrest mulige knk og bjninger. For at holde energiforbruget lavt er det vigtigt, at genbruge mest muligt af varmen. Her kan luft til luft var-megenvinding anvendes, hvor varmegenvindingseffektiviteten gerne skal vre p minimum 80%. Varmepumpen kan udnytte restvarmen i ventilationsluften, og br have en effektivitet (COP) p minimum 3.

Generelt vil den opvarmede friske luft blive blst ind i ophold-srummene, og den brugte luft suges ud gennem baderum, kkkener, wellness, fitness osv. Dette krver dog fri passage mellem opholdsrum og funktioner med udsugning. Eftersom denne bygning har en multi-programmering, vil kombinationen af funktioner med kle/varme behov vre afgrende for ventilationssystemets udformning. Her vil det vre en oplagt mulighed at udnytte overskydende varme fra funktioner med behov for kling, til at opvarme funktionerne med behov for opvarmning. Dette ville i s fald kunne opns med en varmeveksler. Direkte varmeoverfrsel fra en varm funktion til en kold vil muligvis gre fringsvejene omfattende og komplicerede, ligesom varmeoverfrsel via ventilation ikke er optimal. Ventilationsforbindelse mellem 2 rum skal desuden lses, s eventuelle stjgener ikke overfres herved. Der er alts potentielle komplikationer ved denne lsning der skal overvejes nrmere.

Indblsningsventilerne kan placeres bde i loftet, i vggen eller ved gulvet. Dette har dog betydning for luftcirkulationen, og det skal derfor overvejes om der anvendes opblandings- eller fortrngn-ingsventilation. Ved fortrngningsventilation pumpes luften ind ved gulvet, og fortrnger den forurenede luft. Her kan der dog vre risiko for trk, hvorfor placeringen skal gennemtnkes ifht. arbejdspladser osv. Ved opblandingsventilation pumpes luften ind og blandes op med den forurenede luft. [Isover. Komforthusene. 2009]

bredygtighed


29

delkonklusion

For at sikre integration af de bredygtige aspekter i multihuset frem-hves nogle fokuspunkter, der skal implementeres i designprocessen og tydeligt afspejles i den endelige arkitektoniske lsning.

1. Tidens klimaproblemer gr fremtiden tvivlsom for kommende genera-tioner, s det nskes, at opn lavenergi klasse 2015. I strben efter dette ml flges anbefalinger fra den tyske passiv standard, og designprinipper til udarbejdelsen af lavenergi arkitektur.

2. Multihuset i Balling skal danne scene for udfoldelsen af det sociale i byen, s bygningen skal skabe gode rammer for mennesket at opholde sig i. I projektet arbejdes med flow og organisering af

programmerne for, at sikre uforpligtigende mdesteder p tvrs af brugergrupperne. Endvidere fokuseres p tilgngeligheden, da ligestilling af alle mennesker er vsentligt socialt og samfundsms-sigt aspekt.

3. De bredygtige tiltag skal tnkes ind i projektet igennem hele processen og blive en del af det arkitektoniske formsprog.

4. Der ligges vgt p funktionaliteten af bygningen bde i den store skala, hvor bygningens sammenspil med de omkringliggende funk-tioner indarbejdes til den lille skala, hvor der ses p funktionaliteten i forhold til brugerens behov.

bredygtighed


30

C a S E S - b R E DYG T I G H E D

Sauerbruch huttonJeSSop WeSt 2009

Sauerbruch Hutton fik til opgave, at regenerere Sheffield university`s nedslidte campus omrde. Det frste trin var, at tegne universitetets nye afdeling Jessop West, der skulle fungere som universitetes ansigt udadtil. Sauerbruch Hutton kombinerer stetik og bredygtighed ved, at lade de r fritlagte betondk fungere som termisk masse, der udjvner temperaturndringerne igennem dgnet. nsket om masser af lys inde i bygningen skaber ofte mange problemer i form at et stort behov for klimaanlg til nedkling. Sauerbruch Hutton har benyttet en innovativ facadeopbygning, der har gjort facaden til lsningen frem for problemet. Princippet er udvikling igennem arbejdet med tidligere projekter. Facaden bestr af et fletvrk af perforeret metal og glas i forskellig nuancer. Det perforerede metal fungerer som et filter i facaden der nder. Der er indbygget varmeveksling i systemet sledes, at den indgende luft varmes af den udgende, hvilket ogs forbedrer indeklimaet. Facadelsningen gr det muligt, at 90% af bygningen kan klare sig med naturlig ventilation uden at bne vinduerne.

c.F. Mller hep-huSet

C.F. Mller har tegnet Egedal kommunes ldrehus HEP huset. Huset er lidt utraditionelt opbygget af stlplader efter entreprenren Thermo Logicas princip. Stlpladerne stikker en meter ned i jorden, s ideen er, at stlet afgiver varme til jorden om sommeren, mens det optager varme om vinteren eller om natten. Denne konstruktion indeholder nogle fordele, som at den udnytter den geotermiske varme, det er let at holde huset tt, det er energisparende i sammenligning regulre beton eller murvrkskonstruktion, den er velisoleret og yderst genbru-gelig. Huset er desuden udstyret med energirigtige vinduer og dre, s det samlede energiforbrug skulle svare til en energiklasse 1.

Ill. 30 - Sauerbruch Hutton, Jessop West

Ill. 31 - C.F. Mller, HEP-Huset

Ill. 32 - C.F. Mller, HEP-Huset


31

henning larSen architectS hovedSde For Spiegel 2010

Nyhedsmagasinet Der Spiegel skal have et nyt hovedkvarter i Hafencity. Hafencity i Hamburg har sit eget miljmrke Hafencity Umweltzeichen, der er mere striks end den tyske passiv certificering. For at opn denne certificering skal bygningen leve op til 3 ud af 5 kategorier inden for bredygtighed. Kategorierne er meget brede, og dkker bredygtige emner som energiforbrug, miljrigtigt mate-rialevalg, sundhed og indeklima. I Spiegels hovedsde, er der gjort flgende tiltag for at imdekomme de strenge krav. Energimssigt skal bygningen ligge under 100 kWh/m/r. Henning Larsen Architects indgangsvinkel til dette er en skaldt kompakt dobbeltfacade der er opfrt i etagehje elementer. Den er bygget op sledes, at der er et enkelt lag glas yderst, derefter et ventileret hulrum med variabel solafskrmning og en indre facade med en lav U-vrdi. Orientering og vinduernes dimension er afstemt i forhold til dagslyset i kontorerne. Opvarmningen af bygningen er baseret p udnyttelsen af termisk masse. Der er installeret kle/varme slanger i betondkkene, hvor henholdsvis afklet og opvarmet vand cirkulerer rundt i bygningen. Dette koncept gr det muligt at temperaturregulere den termiske masse lokalt. Varmevekslere nedstter varmetabet yderligere og ventilationen skal dermed udelukkende sikre frisk luft i bygningen. I byg-ningen er der ikke anvendt miljproblematiske materialer og kun stoffer med mindre end 1,5mg/m afgasning. For at opn denne certificering skal bygningen testes i en torig periode, hvor dens egenskaber skal leve op til kravene.

Ill. 33 - H. L. Architects, Spiegel hovedsde

Ill. 34 - H. L. Architects, Spiegel hovedsde


32

a K U S T I K

Akustik i dette projekt omhandler rumakustik og bygningsakustik. Rumakustik omfatter lydforholdende i et rum (lydregulering), mens bygningsakustik fokuserer p at mindske lyden mellem vgge og etageadskillelser (lydisolering). Dette afsnit vil indledningsvis beskft-ige sig med rumakustik og derefter gennemg bygningsakustikken. I projektet vil akustiske aspekter blive afgrnset til akustisk frihjde og ekko i multilokalet.

For at opn god rumakustik skal akustikkens egenskaber afstemmes i forhold til rummets funktion. Til det forml introduceres nogle vigtige akustiske parametre. Lydstyrke og lydabsorption vil fungere som in-troduktionen til afsnittet rumform og materialer, der beskriver generelle krav, som br overholdes for at opn et godt akustisk udgangspunkt. Flgende begreber vil indg i de rumakustiske overvejelser: lydstyrke, lydabsorption, lydfordeling, diffusitet, efterklang, ekko og flutter-ekko.

lydstyrke

Lyd er vibrationer i luften, der kan aflses af det menneskelige re. Lydens styrke mles i decibel [dB] og talvrdierne for hrbar lyd vari-erer fra 0dB til 130dB. Decibel skalaen er inddelt i intervaller, hvis str-relse vokser proportionalt med styrken, fordi ret registrerer ndringer i lydstyrken ud fra den oprindelige styrke. ndring af lydstyrken skal normalt vre 3 dB for at kunne opfattes, s nskes et jvnt lydniveau i lokalet m denne vrdi ikke overskrides.

Nedenstende ligning kan bruges til udregning af lydtrykkets aftagen ved r meters afstand til lydgiveren.

Lp = Lw + 10 log[1/(4r^2 )+(4(1-_m ))/A]dB

Lp= er den totale lydstyrker = er afstanden til lydgiveren i meterLw = er lydgiveres effektniveau i dBm = er rummets middelabsorptionskoefficient = A/SsA = er rummets kvivalente absorptionsareal

lYd abSorption

Absorptionskoefficieten angiver overfladematerialets absorption, hvilket betyder, hvor stor en del af den indkommende lydenergi bliver absorberet i materialet. Vrdien for absorptionskoefficienten varierer mellem 0 og 1. Hvis overfladematerialet absorberer alt den indkom-mende lydenergi er vrdien 1. Hvis ikke materialet absorberer alt lyden bliver lydblgen delt op i tre; lyden der reflekteres, lyden der gr gennem materialet og lyden der bliver absorberet.

Den reflekterede lyd fra rummets begrnsningsflader kan ud fra spejlingsprincippet vre et vrdifuldt redskab i skitsering af rummets udformning. I snit og plan arbejdes med indfaldende og reflekteret lyd sledes at lydudbredelsen illustreres ud fra princippet om at indfalds-vinkel og udfaldsvinkel er lige store. Geometrisk rumakustik har dermed ikke nogen fysisk betydning, men bruges udelukkende som vrktj til at anskueliggre lydens udbredelsesretninger. Dette muliggr design af lydens udbredelse samt justering af den reflekterede lyds styrke ud fra valget af udformning og materialer.

rumform og materialer

God akustik kan ikke opns ved udelukkende at flge videnskabe-lige principper, men der findes generelle krav der br vre opfyldt.

- En jvn lydfordeling for at sikre tilstrkkelig hrestyrke i hele rummet.

Det er vigtigt, at rummet giver gode udbredelsesforhold for den direkte lyd selvom lydfeltet i strre afstande fra lydgiveren primrt er baseret p reflekteret lyd. Det er derfor vsentligt, at den direkte lyd ikke svkkes yderligere nr den passerer foransiddende tilskuere. Et di-rekte sigt fra tilskueren til lydgiveren medfrer gode betingelser for den direkte lyd. Der kan foretages forskellige tiltag for, at tilgodese dette forhold som at hve lydgiveren i forhold til de forreste pladser eller at tilskuerpladserne hves gradvist i forhold til forgelsen af afstanden. Dette princip gr under betegnelsen akustisk frihjde og angiver hjdeforskellen mellem tilskuerrkkerne. Den anbefalede frihjde er mindst 0,12m ved stole der er anbragt lige bag hinanden. nskes en konstant frihjde bliver gulvkurven krum, da hldningen vil vokse med afstanden til lydgiveren, s af praktiske rsager udformes gulvkurven ofte med retlinede sektioner og dermed varierende frihjde.Endvidere br gulvplanen designes sledes, at ingen tilskuere plac-eres udenfor linien der tegnet gennem lydgiveren danner en vinkel p 70 grader med rummets lngdeakse. Dette er vsentligt, fordi lydgivere sjldent udsender lydenergien ligeligt i alle retninger. Lydstyrken i et strre rum uden hjtaler anlg og med en afstand p min 10 m er betinget af den reflekterede lyd fra rummets begrnsn-ingsflader. En forudstning for at opn en jvnt fordelt lydstyrke i rummet er at den reflektere lyd fortrinsvis rettes mod tilskuere, hvor den direkte lyd er utilstrkkelig. Dette princip er vsentligt i designet af rummets udformning samt at dimensionerne skal vre store i forhold til blgelngden af lyden og densiteten af reflektorerne br mindst vre 15kg/m.

- Spredning af lydreflektionerne (diffusitet)

Det har vist sig at tilskuerpladser, der modtager reflekteret lyd fra forskel-lige retninger giver bedre hremssige forhold, s en vsentlig del af de reflekterende flader skal udformes som diffuserende elementer.

- Tilpasning af efterklangstid

Et rums akustiske kvaliteter bliver ofte vurderet ud fra efterklangstiden i et praktisk anvendeligt henseende. Efterklangstiden defineres som den tid, der forlber fra lydgiveren bliver afbrudt til at lydtrykket er faldet 60 dB. Den nskede efterklangstid afhnger af rummets funk-tion. I et auditorium, der primrt anvendes til tale vil forsteligheden vre i hjsde, s derfor er det vsentligt, at efterklangstiden er tilpasset dette nske. En kort efterklangstid vil i dette tilflde vre at foretrkke, da forsteligheden bliver slret af den reflekterede lyd, som tiltager i styrke med efterklangstiden. Var rummets primre funktion afspilning af musik nskes en lngere efterklang for at undg en tr og klangls lyd. Efterklangstiden afhnger af rummets volu-men, de lydabsorberende elementer i rummet og lydens frekvens, da absorptionen varierer i takt med denne. Efterklangstiden kan udregnes med Sabine`s formel under forudstning af, at rummet ikke er strkt dmpet.

T=(0,16V)/A sekundT = er efterklangstiden


33

Ill. 35 - Akustisk frihjde for at sikre den direkte lyd

Ill. 36 - Placering af refl ektorer

Ill. 37 - Jvnt fordelte lydblger som flge af savtakket loft


34

V = er rummets volumen [m3]A = er rummets kvivalente absorptionsareal [m2 Sabine]

A = i1(Sii) S er areal [m2] er absorptionskoefficienten

Forsg har vist at den bedste taleforstelighed opns ved en efterk-langstid mellem 0,7 1,1 i frekvensomrdet omkring 500Hz afhngig af rumstrrelsen. Der kan ikke generaliseres p samme mde omkring musik, da der ikke et tilsvarende kvalitetskriterium som taleforste-ligheden indenfor musikverdenen. Valget af efterklangstid er derfor alene baseret p erfaringer fra eksisterende musikrum og br vre tilpasset musikgenren, hvis denne er specifik. Er den ikke specifik er det anbefalet at efterklangstiden ved 500Hz ligger mellem ca. 1,7 - 2,2. Endvidere er det vsentligt at udforme og polstre stolene sledes, at tomme stole og tilskuere bidrager ligeligt til rummets absorption.

- Undg unskede akustiske fnomener

eKKo

Et ekko er et af de akustiske fnomener, der kan pvirke rummets akustiske kvalitet negativt og m derfor ikke forekomme. Betegnelsen ekko angiver at en reflekteret lyd hrbart kan skelnes fra den direkte. Dette er tilfldet hvis tidsforskellen er strre end 0,05s, men da den reflekterede lyd ofte er svag grundet materialernes absorption vil ret som regel frst opfatte ekko, hvis tidsforskellen er strre end 0,1s. I designprocessen br det tilstrbes at tidsforskellen mellem direkte og reflekteret lyd af 1. orden hjst m vre 0,05s, hvilket svarer til 17m, da lydens udbredelseshastighed er ca. 340m/s. Generelt er det uhensigtsmssigt at have konkave flader og flader der str vinkelret p hinanden. Den konkave flade har tendens til at lydrefleksion-erne samles i mindre omrder. Vinkelrette flader er uheldigt i dette henseende, fordi 2. refleksion vil vre parrallel med indfaldsvinklen for den direkte refleksion, og dermed ge risikoen for ekko. I begge tilflde kan ekko undgs ved, at justere i formen og dermed i ud-faldsvinklen af den reflekterede lyd, eller bruge strkt absorberende materialer. For at undersge hvilke flader der giver ekko i et lokale kan der tegnes en ellipsoide som angiver lydrefleksioner p maksimalt 0,05s med lydgiver og modtager som centrum. Er der reflekteret lyd af 1. orden udenfor ellipsoiden med udgangsvinkel mod lydmodtageren er det et potentielt ekko.

I strre rum med parallelle vgge kan der opst endnu et unsket akustisk fnomen kaldet flutter-ekko. Det er en hrbar serie af lydreflek-sioner, der opstr ved, at lydgiver befinder sig imellem to parallelle vgge, hvor lyden reflekteres imellem adskillige gange. Problemet kan udbedres ved at dreje en af de parallelle vgge et par grader eller benytte lydabsorberende materialer.


35

Ill. 38 - Akustisk ekko

Ill. 39 - Refl eksion: Den konkave fl ade har tindens til at lydrefl eksionerne samles i mindre omrder

Ill. 40 - Refl eksion: Ved vinkelrette fl ader er 2. refl eksion parrallel med indfaldsvinklen


36

bygningsakustik

Hvor rumakustik beskftiger sig med reguleringen af lyden fra en lydkilde i samme rum, handler bygningsakustik om isoleringen af lyden. Ved bygningsakustik forsts den lyd der spredes i en bygn-ing, gennem konstruktionselementer som vgge og etageadskillelser. Denne lydtransmission skal reduceres, s funktioner med hjt lydniveau, ikke er til gene for andre. Under bygningsakustik gennemgs flgende begreber: luftlyd, trinlyd og installationsstj.

luFtlYd

Gener fra luftlyd sker isr mellem rum der grnser op mod hinanden. Her ser man p rumisoleringen mellem to rum, der angives i dB. Rumisol-eringen mles som forskellen i dB i de to rum, nr der fi ndes en lydkilde i det ene rum. Lydisoleringen mellem to rum afhnger af vggens isoleringsevne, lydgennemgang ved tilstdende vgge samt huller i vggen. Derfor er det vsentligt at overveje eventuelle installationer i vgge, da disse i vrste fald kan fungerer som lydledere gennem den ellers velisolerede vg. Isoleringsgrnsen for en vg karak-teriseres ved lydreduktionen - forholdet mellem den indfaldene og den p den modsatte side udstrlende lydeffekt [J.Rechnagel.1975. s.508]. En god lydisolation mod luftlyd kan principielt opns ved an-vendelse af; tunge materialer, materialer med hj indre dmpning, ttte konstruktioner og dobbeltkonstruktioner.

trinlYd

Lydisolation er ogs vsentligt indenfor trinlyd, der er en indikation for hvor kraftigt feks. trin p 1.sal vil kunne hres i stueetagen. [Internettet:http://byggesystemer.knaufdanogips.dk/xpdf/bf-lyd.pdf, 080311]. Ligesom ved luftlyd skal rumisoleringen overholde bygningsregle-mentet, i henhold til hvilket rum det drejer sig om. Man skal principielt undg svingninger i bygningen, ved brug af bld gulvbelgning, svmmende gulve - uden fast forbindelse mellem denne og vrige bygningsdele, nedhngte isolerende lofter eller p anden vis af-blde svingningerne.

inStallationSStJ

Installationsstj stammer fra diverse installationer i bygningen, som ventilationssystemer og vandrr. Ved vandfyldte rrsystemer spredes lyden som luftlyd og bygningslyd, isr hvor der fi ndes ventiler. Ved ventilationsanlg kan visse tiltag dmpe lyden fra indblsning, udsugning og cirkulation, f.eks. med lyddmpere ved udblsning og indblsning, samt fornuftig dimensionering og udformning af kanaler.


37

delkonklusion

God akustik kan ikke opns ved udelukkende at flge videnskabe-lige principper, men der fi ndes generelle krav der br vre opfyldt.

1. Det er vsenligt at opn en jvn lydfordeling for at sikre tilstrk-kelig hrestyrke i hele rummet.2. Det har vist sig at tilskuerpladser, der modtager refl ekteret lyd fra forskellige retninger giver bedre hremssige forhold, s en vsen-tlig del af de refl ekterende fl ader skal udformes som diffuserende elementer.3. Efterklangstiden skal tilpasses rummets funktion.4.Undg ekko ved at designe rummet sledes, at den refl ekterede lyd ikke overstiger en tidsforskel p 0,05s i forhold til den direkte lyd.

5.Det er muligt at opn hj rumisolering ved at udnytte tunge materialer og ttte konstruktioner. Herved undgs lydgener fra nrliggende funktioner. 6.Det er vsentligt at begrnse trinlyden ved brug af bld gulv-belgning, svmmende gulve, nedhngte isolerende lofter eller lignende tiltag.7.Installationsstj kan undgs ved brug af lyddmpning og fornuftig udformning af kanaler.

Ill. 41 - Lydisolering

1. Direkte gennem den adskillende vg eller dk.2. Gennem huller eller revner.3-5. Gennem fl ankerende vgge eller dk (fl ankeringstransmission).6. Transmission ved et tredie rum.7. Transmission mellem forbundne membraner som lettepanelradiatorer.


38

Ordet fnomenologi stammer fra de grske ord phainomenon og logos, der henholdsvis betyder det som viser sig og lre. Fnome-nologi er lren om det, der viser sig for bevidstheden. Den kommende tekst beskftiger sig med de menneskelige sanser og den kropslige oplevelse af arkitekturen. Endvidere fokuseres der p kontekstens karakter og arkitekturens integration heri.

Den finske arkitekt Juhani Pallasmaa har skrevet bogen The eyes of the skin - architecture and senses. I bogen fokuserer Pallasmaa p jets fremtrdende rolle i vores teknologiske kultur. I overensstemmelse med Martin Heideggers og Maurice Merleau-Pontys ideer ppeger Pal-lasmaa, at moderne arkitektur primrt er skabt for jet og intellektet. Sledes er kroppen og de resterende sanser understimuleret. Det har medfrt, at arkitektur har ndret sig fra at vre et atmosfrisk sted, til at blive et tomt geometrisk rum. Juhani Pallasmaa udtrykker med sine egne ord hans syn p arkitektur og den nyere teori indenfor omrdet som flgende:

Until recently, architectural theory and criticism have been almost exclusively engaged with the mechanisms of vision and visual expres-sion. [Pallismaa, J. 1996, s. 29]

The world becomes a hedonistic but meaningless visual journey. [Pallismaa, J. 1996, s. 22]

Buildings has turned into image products detached from existential depth and sincerity. [Pallismaa, J. 1996, s. 30]

Arkitekten Peter Zumthor er en af de arkitekter, der iflge Juhani Pal-lismaa praktiserer den fnomenologiske tilgang til arkitektur. I bogen Atmosphere, der er skrevet ud fra en forelsning afholdt af Peter Zumthor, gennemgs ni punkter, der vedrrer skabelsen af atmosfre i arkitekturen. Disse punkter beskftiger sig i hj grad med involvering af kroppen og stimuleringen af sanserne i forbindelse med oplevelsen af arkitektur. I Peter Zumpthors egne ord:

We perceive atmosphere through our emotional sensibility [Zumthor, P. 2006. s.13]

Peter Zumpthor er prget af en poetisk tilgang til arkitektur, men formr samtidig at mestre de funktionelle aspekter i arkitekturen. The design process is based on a constant interplay of feeling and rea-son [Zumthor, P. 1996. s.21]. I forhold til udarbejdelsen af multihuset i Balling findes det derfor vsentligt, at studere Peter Zumpthors syn p arkitektur, for p den mde at styrke kvaliteten i det endelig designforslag. I nedenstende afsnit gennemgs punkterne med det forml, at kunne bruge disse som indgangsvinkel til udviklingen af det endelige design.

1. The body of arhitecture

To me its a kind of anatomy we are talking about. Really, I mean the word "body" quite literally. [Zumthor, P. 2006. s.23] Peter Zumpthor anser bygninger for at besidde en anatomi tilsvarende en menneskek-rop. I anatomien er noget skjult, noget er antydet og andet er synligt. Bygningskroppen kan berres og omvendt kan den rre en.

2. Material compatibility

There are a thousand different possibilities in one material alone. [Zumthor, P. 2006. s.25] Ethvert materiale kan bearbejdes p mder, der frembringer vidt forskellige stetiske udtryk. Endvidere kan de kombineres i sgen efter det nskede udtryk og atmosfre. Kombi-nation af materialer er en balancegang mellem hvornr materialer ligger for tt eller for langt fra hinanden til at opn den bestemte kompositionen. Iflge Peter Zumthor havde renssancearkitekten Andrea Palladio en strk sans for nrhed og vgten af materialer.

3. The sound of a scape

"Interiors are like large instruments, collecting sound, amplifying it, transmitting it elsewhere. [Zumthor, P. 2006. s.29]. Lyde er en del af ens bevidsthed og erindringer. Lyde fra barndommen fr derfor hurtigt tankerne fokuseret p situationen hvor lige netop den lyd spillede en rolle i oplevelsen. Udformning og valg af materialer er med til at bestemme hvordan lyden er i rummet. Den skal ligeledes designes s den tager hensyn til brugssituationen i rummet. Hvordan bearbejder dimensionerne rummet og materialiteten lyden fra tale, gang eller hvis dren lukkes.

4. The temperature of a space

It is well-known that materials more or less extract the warmth from our bodies. [Zumthor, P. 2006. s.33] Rum har sin egen temperatur , bde den fysiske og den psykiske oplevede temperatur. Der er tt sammenhng mellem disse to mder at opfatte temperaturen p. Det er muligt at korrigere rummets temperatur ved, at vlge et varmt materiale, som for eksempel tr, eller et koldt materiale som stl. Det handler om flelsen og fysisk berring.

5. Surrounding objects

Forestillingen om hvordan arkitekturen vil blive brugt. Hvordan vil rummene se ud, nr de er taget i brug og fyldt med ejendele? Det er vigtigt at tnke tingenes plads ind i arkitekturen for at sikre god funktionalitet efter bygningen er taget i brug.

6. Between composure and seduction

Thinking about the way people move in a building [Zumthor, P. 2006. s.41]. Flowet i en bygningen kan dirigeres fra arkitektens side eller vre designet til fri bevgelse. Den fri bevgelse skal vre drevet af nysgerrighed og lyst til at opdage. Nysgerrigheden kan for eksempel pvirkes gennem brugen af lys eller rumlige finurligheder.

7. Tension between interior and exterior

Hvilket signal sender bygningens facade til omverdenen. Hvad skal omverdenen kunne se igennem vinduerne og hvad skal brugeren kunne se af omverdenen.

8. Levels of intimacy

Forholdet mellem mennesket og bygning samt dets elementer i form af dimension og tyngde. Palladios villa rotonda er stor og monumental, men det indvendige af bygningen giver flelsen af tryghed. Omgivel-serne i bygningen giver personen en flelse af at vre strre.

Princippet viser sig tydeligt ved dimensioneringen af en dr og oplev-

F N O M E N O LO G I S K T I LG a N G

fnomenologisk tilgang


39fnomenologisk tilgang

Ill. 42 - Steven Holl - SH Lobby

Ill. 43 - Peter Zumthor - Therme Vals


40

elsen af ankomsten til bygningen. En hj tynd dr fr personer, der gr igennem den til at se godt ud. Modsat en lav bred dr er kedelig og mindre formel.

9. The light on things

Lys spiller en stor rolle i oplevelsen af arkitekturen. Peter Zumthors tilgang til lys er n af to metoder. put in light as if you were hollowing out the darkness. [Zumthor, P. 2006. s.59]. At arbejde med en masse af skygge og derefter udhule den masse med lys, hvilket anses for at vre den traditionelle metode. Den nste metode lyder som flger: Choose the materials in the knowledge of the way they reflect and to fit everything together on the basis of that knowledge. Atmospheres s.59. Fokuser p materialerne og deres egenskaber i forhold til lys. Reflekterer eller absorberer materialerne lyset og hvordan er over-fladen af materialet behandlet. P dette grundlag sammensttes materialerne i forhold til lyset.

Peter Zumthor har endvidere skrevet bogen Thinking architecture, der udtrykker hans motivation og tilgang til udarbejdelsen af arkitek-tur. Redegrelsen for relevante uddrag af denne bog skal supplere ovenstende ni punkter og yderligere klargre forstelsen for Peter Zumpthors syn p oplevelsen af arkitektur. Peter Zumthor ser arbejdet med materialer som et bestemt regelst, der skal overholdes i forhold til deres egenskaber, men der hvor mate-rialer opnr virkelig betydning, er nr de kun kan fortolkes p n mde i denne specifikke bygning.

Sense emerges when I succeed in bringing out the specific mean-ings of certain materials in my buildings, meanings that can only be perceived in just this way in this one building. [Zumthor, P. 1996. s.10] Valget af materialer skal ogs overvejes i forbindelse med patina og hvorledes arkitekturen brer vidne om fortidens menneskelige udfold-elser. Skrmmer og slitage af overflader leder tankerne hen p det liv der har vret i rummet. I dette jeblik bliver arkitekturens funktionalitet og stetik sekundre kvaliteter. Rummet besidder en aura af dyb melankoli, der giver mulig for at lukke jnene og mrke indtrykket af tid. Er bygningskroppen derfor flsom vil den med tiden vidne om tidligere liv og tidens indvirkning.

Konstruktion er kunsten, at lave en meningsfuld helhed ud af mange dele. P sin vis er kvaliteten af den konstruerede bygning dermed kvaliteten af de enkelte samlinger. Den benlyse og let aflselige mde at sammenstte enkelte dele p er iflge Peter Zumthor meget interessant, da det er muligt at ligge et udtryk i detaljerne som f.eks. sammenhng, separation, spnding, lethed, friktion, soliditet eller skrbelighed. Detaljer skal ikke fungere som dekorative eller distraher-ende elementer p bygningen, men snarere underbygge forstelsen af bygningen som helhed. I Peter Zumpthors forelsning om atmos-fre siger han flgende om helheden i arkitekturen.It is impossible to remove a single thing without destroying the whole. [Zumthor, P. 2006. s.69]Arkitekturen skal passe ind i konteksten, men det er klart at bygningen ndrer konteksten i dennes indtrdelse. Det er derfor essentielt for kvaliteten af integrationen, at den nye bygning indeholder kvaliteter, der indgr i en fornuftig dialog med den eksisterende kontekst. Pe-ter Zumthor sammenligner det med, at kaste en sten i vandet, der fr sandet p bunden til at hvirvle rundt, indtil stenen har fundet sin plads. Efterflgende er sen dog ikke den samme lngere og dette glder ogs nr der opfres arkitektur. For at omgivelserne skal kunne

acceptere bygningen skal den tale til vores flelser og forstelse, der er grundet i vores fortid.

Den norske arkitekt og arkitekturteoretiker Christian Norberg-Schulz ser som flgende p integrationen af arkitektur i konteksten. Arkitektur er ikke et fritstende objekt, men skal altid betragtes i sammenhng med sine omgivelser. Integrationen af arkitekturen skal derfor tage udgang-spunkt i den eksisterende kontekst og tilpasses stedets karakter. For at opn dette skal der foretages en stedsanalyse for at finde det som Christian Norberg-Schulz benvner stedets nd - genius loci. Det handler om at se stedets kvaliteter og hvilke kvaliteter den nye bygn-ing og stedet gensidigt kan tilbyde hinanden. I den sammenhng er det vsentligt, at se p stedets atmosfre og rytmen i omrdet for at overveje hvorledes dette skal indg i designet af bygningen. Nr arkitekten har kortlagt stedets karaktertrk, er udfordringen at fortolke disse gennem form, rum, materialer og farver, der forstrker fokus p konteksten.

Christian Norberg-Schulz fremhver Jrn Utzon for, at kunne skabe forbindelse mellem arkitekturen og konteksten. Jrn Utzons hus Can Lis p Mallorca er bygget af lokale materialer i en moderniseret men traditionel byggestil for det specifikke omrde. Formsproget afspejler det omkringliggende landskab og det skarpe lys samt genskret i vandet er taget hjde for i designet af arkitekturen. P den mde brer Can Lis strkt prg af omrdets karakter og retter dermed ogs fokus p konteksten.

The existential purpose of building (architecture) is therefore to make a site become a place, that is, to uncover the meanings potentially present in the given environment.[.] To protect and con-serve the genius loci in fact means to concretise its essence in ever new historical contexts. [Norberg-Schulz, C. 1980. s.18]

Som afrunding p ovenstende tekst fremhves nogle punkter, der skal styrke designprocessen og bruges som evaluerings vrktj for det fremtidige lsningsforslag.

[Zumthor, P. 1996. Thinking architecture][Zumthor, P. 2006. Atmosphere][Pallismaa, J. 1996 The eyes of the skin architecture and senses][Norberg-Schulz, C. 1980. Genius loci][Lassen, M. 1999. Website: http://www.information.dk/33830][Stenbro, R/Christoffersen, L. 2008. Website: http://tintin.arch.chalmers.se/aktuellt/PDFs/Stenbro_Stedets%20and%20eller%20steder%20der%20ander.pdf]



41

delkonklusion


1. Iflge den finske arkitekt Juhani Pallasmaa er det essentialt, at arkitekturen stimulerer alle kroppens sanser for at sikre atmosfre i arkitekturen.

2. Peter Zumpthor gennemgr 9 punkter, der er afgrende i arkitekturens atmosfre. Endvidere fokuseres p Peter Zumpthors indgangsvinkel til materialer, konstruktion og integration af bygningen i dens kontekst fra bogen Thinking Architecture.

3. Den norske arkitekt og arkitekturteoretiker Christian Norberg-Schulz peger p at arkitektur ikke skal ses som et fritstende element men altid i dens kontekst. Arkitekten skal finde stedets nd og derefter finde ud af hvilke kvaliteter konteksten og bygningen kan tilbyde hinanden.

Ill. 44 - Peter Zumthor - Bruder klaus kapelle

Ill. 45 - Steven Holl - T-Space Gallery


42

Arkitekturen har i alle sammenhnge en forbindelse til menneskets og kroppens trivsel. Dette gr sig isr gldende i rum hvor kroppen bruges aktivt til bevgelse og sansning, som f.eks. ved idrt og sport. De fysiske rammer skal anspore kreativitet og bevgelse.

I forbindelse med vores aktuelle stress-kultur er der kommet stigende fokus p det at holde sig i form, og hvordan dette kan hjne livs-kvaliteten, og modarbejde stress. Eftersom nutidens travlhed har en stressende effekt, er det blevet mere afgrende at alle fr et afbrk i hverdagen, og plejer bde kroppen og sindet, da det ikke altid fore-kommer naturligt, men skal planlgges. For at gre det nemmere at leve sundt og give sig tid til afveksling fra arbejde mm., skal det gres attraktivt at motionere. Dette er bl.a. sket ved nye aktivitetsformer, der afviger fra de traditionelle sportsgrene som fodbold, hndbold osv. Derfor skal idrts-, kultur- og sportsanlg isr indeholde en rkke kvaliteter, s der er plads til hurtighed og dynamik, men ogs ro og balance. Dette anlg bliver et socialt samlingssted, og skal p samme tid pvirke sanserne i overensstemmelse med den enten dynamiske eller afslappende aktivitet, der foregr i de forskellige rum.

Fremtidens idrtsanlg adskiller sig alts markant fra de mange eksisterende danske idrtsanlg, da disse brer mere prg af at vre pragmatiske og rationelle. Dette stammer fra tiden omkring den moderne industrikulturs gennembrud - hvor det mere handlede om den rationelle trning og orientering mod resultater, hvilket prger de idrtsanlg der blev opfrt. Balling hallen str som et eksempel p dette, og er ikke mlrettet mod de blde idrtsformer der er mere almindelige idag, hvor isr kvindernes interesse ligger. Ballings gamle hal vil blive kombineret med det nye multihus, for derigennem at imdekomme nutidens behov.

Et eksempel p dette er Yoga - en meget gammel indisk religis trningspraksis, som i en moderne version er blevet til en populr kropslig trning med ndedrtsvelser og mental afspnding. Eftersom Yogaen har rdder i bde meditation og religion, brer den stadig prg af en tilfredsstillelse af bde fysiske og metafysiske behov, hvilket stiller visse fysiske krav til dets omgivelser. Ved et interview i 2006 af den erfarne Yogatrner Aase Kristensen og en gruppe af hendes nye yogalrere, blev flere arkitektoniske krav opstillet. Disse retningslinjer kan generelt anvendes i forbindelse med blde idrtsformer:

- Eftersom Yoga ikke indeholder en stressfaktor som Fitness gr, skal rummet udstrle en rolig energi- Visuel kontakt med naturen kan vre positiv, men den m ikke forsty-rre den primre aktivitet

- Rummet skal vre rent, med godt dagslys, udstyrret med madrasser, og spejle (ikke overalt)

- En balance mellem minimalisme og varme

- Fleksibilitet, s rummet kan afpasses forskellige aktiviteter. Mnd foretrkker aktiv bevgelse, med musik, sved osv., mens kvinder an-derledes ser det som en personlig udvikling. De ser det desuden som en form for fysisk og psykisk element at sttte sig op ad.

- Rummeligt, men m ikke give flelsen af hjemlshed.

Dette er et eksempel p hvordan arkitekturen kan understtte og opfordre til specifikt brug. I samme stil vil andre rum som wellness (af-slapning, sansning, rolighed), lgehuset (tryghed, lys, positivitet) og andre lokaler mlrettes mod den specifikke aktivitet. Som nvnt i af-snittet Fnomenologisk Tilgang, kan disse begreber og stemninger anskues p fnomenologisk vis. Her vil forskellige overvejelser fra f.eks. Peter Zumthor vre inspirerende ved udformningen af disse rum, s der opns atmosfre i arkitekturen.

I forbindelse med de mange gamle anlg er en gngs opfattelse, at de sekundre rum, som f.eks. omkldningsrummene, kunne trnge til fornyelse. De fremstr ofte som mrke, r rum, hvor potentialet i det sociale samvr ikke har vret et aspekt i udformningen. Det vil i dette projekt vre hensigten at gre disse rum mere lyse, venlige og be-hagelige, og derved underbygge det sociale element.

Der er i nyere tid set mange eksempler p opfrte idrtsanlg der rummer kompleksitet og multiprogrammering, men hvor der stadig savnes det kontekstuelle aspekt. Der skal opst et samspil med stedets karakter og den funktionelle rumlige organisering.

Multihuset Pulsen i Balling indeholder bde Wellness, kultur, idrt og sundhed, og giver derved muligheden for at arbejde med alle de ovennvnte temaer. Rummene vil derfor blive overvejet i forbindelse med dets funktion og aktivitet, og derved hvilke sansninger der sges understttet.

[Wikke / Skousbll, Arkitektur Krop Rum, 2010][Lokale. og Anlgsfonden, Fremtidens Idrts- og Kulturbyggeri, 2000]

a R K I T E K TO N I S K T I L Pa S S E T R a M M E

arkitektonisk tilpasset ramme


43

Dette afsnit har givet en forstels for hvordan idrtten og sporten har ndret sig, og hvilke krav der stilles til faciliteter i dette omrde. Flgende punkter vil blive overvejet videre i projektet:

1.Pulsen skal imdekomme nutidige krav til de blde idrtsformers faciliteter.2. Arkitekturen skal understtte rummets funktion, og den nskede at-mosfre.

3. Sekundre rum skal udformes som lyse og behagelige, som under-sttter det sociale element.

delkonklusion

arkitektonisk tilpasset ramme

Ill. 46 - Balling hallen

Ill. 47 - Birkerd Sports and Leisure Centre - SHL Arkitekter


44

FLEKSIbILITET OG FLOW EFTER bEHOV

Idrtsforeninger i Danmark str for en lang rkke traditionelle sports-grene; som hndbold, fodbold, badminton mm. Disse sportsgrene er isr benyttet af brn i en yngre alder, hvor brn mellem 7 og 15 r har vret medlem af en idrtsforening. Der er dog med tiden sket en forandring i danskernes idrtsvaner, hvor ungdommen nu i hjere grad benytter sig af selvorganiseret sport udenfor foreningerne, eller andre mere uforpligtende fysiske aktiviteter.

Dette kan bl.a. forklares ud fra en samfundsmssig udvikling,som ge-nerelt er prget af travlhed, og derfor har brug for en mere fleksibel sportsgren. En anden udvikling er interessen for nye sportslige aktiv-iteter, som mange steder ikke findes indenfor foreningslivet.

Der er forskel p idrtsvanerne i storbyen, og mindre byer p landet, som Balling. I lokalomrdet omkring Balling er foreningslivet sledes mere et fast holdepunkt, end det lader til at vre i storbyen. Idrt-shallen i Balling er meget aktiv, p trods af det stigende krav for mere individuelle udfoldelsesmuligheder. Derfor skal Pulsen imdekomme kravene til nye sportsaktiviteter, for at kunne opfylde de unges behov. Dette indebrer en vis grad af fleksibilitet, s tilbuddene kan udny-ttes af brugerne, efter deres egne prmisser og skema.

I de seneste r har der vret en markant fremgang for landets fitness-centre. Dette skyldes hovedsageligt den fleksibilitet de kan tilbyde deres kunder. Med mange forskellige hold, og fleksible bningstider, er det nemmere for de 25-60 rige at indpasse den daglige/ugentlige trning i skemaet. Af denne grund er det ogs brn og pensionister der er de mest tilstedevrende grupper i foreningslivet, da disse bedre kan tilpasse det forpligtende foreningsliv i hverdagen.

Foreningerne ledes primrt af frivillige, som ikke kan st lige s meget til rdighed som de store fitness centre. Sagen er dog, at mange nyder den sociale og legende motionsform, der opstr i foreningernes aktiviteter, som f.eks. fodbold. Derfor er vejen frem for foreningerne mere fleksibilitet, og dermed tilgodese brugernes behov. Denne fleksibilitet kan indfres med mere bne kontingenter, lange bningstider og isr ved at indfre nye motionsformer, som zumba, parkour, fitness og pilates. Herudover kan de traditionelle sportsgrene som fodbold og hndbold gres mere fleksible, ved at indfre motionstilbud, hvor brugere kan tilmelde sig en trningsrunde nr det passer dem, og derved fokusere mere p motionen, end p egentlig hold sport ml-rettet mod turneringer.

For at kunne realisere denne fleksibilitet og brugervenlighed, er det vigtigt at faciliteterne er tilpasset dette behov. De forlngede b-ningstider kan opns ved at tillade separate aflselige afdelinger i bygningen, som ogs nskes fra konkurrenceprogrammet. Derudover vil arkitekturen kunne understtte den aktivitet og puls der nskes i rummene, s brugerne derigennem opfordres til aktivitet og motion. Hvis faciliteterne er mere tiltalende for brugerne, er chancen for de vender tilbage ogs strre og derved kan multihuset tiltrkke og

fastholde flere personer. Pulsen skal alts kunne puste nyt liv i foreningslivet og sammenholdet i Balling og omegn. Samtidig er det vigtigt at skabe nye muligheder og tilbud indenfor sporten. Multihuset skal indeholde forskellige sportslige, kulturelle og sundhedsrelaterede tilbud, for at imdekomme behovet fra brugergrupperne, og derigennem gre det mere attraktivt at besge, bostte sig og leve p egnen.

floW

I forbindelse med den kommende bygnings fleksibilitet, er flow en vigtig parameter for at sikre et funktionelt anlg. Da multihuset placeres i en kontekst, hvor isr hallen og skolen er i tt forbindelse hertil, er det vigtigt at overveje flowet imellem disse bygninger. Flere idrtslige funktioner er knyttet til den eksisterende hal, og nsket fra konkurren-ceprogrammet er at hallen har en tt forbindelse til de nye anlg, s hele omrdet kan fungere som en helhed. I forhold til fleksibiliteten kan dette ogs vurderes ud fra programmeringen og organiseringen af selve anlgget.

Ud fra konkurrenceprogrammets krav til de mange funktioner i multi-huset, og deres indbyrdes placering og forbindelse, er det vigtigt, at flowet i bygningen understtter den nskede fleksibilitet. Flowet i en bygning kan vre altafgrende for livet og energien heri, og derfor skal organiseringen tilrettes derefter. Der skal f.eks. vre plads til improviserede ophold og mder mellem brugerne. Der kan vre praktiske overvejelser i forhold til flere af husets funktioner, som f.eks. multilokalet eller lgehuset, hvor specifikke krav kan have indvirkning p det nskede flow. Dette glder ogs infrastrukturen i omrdet, hvor adgangs- og transportforhold skal tnkes ind i lsningen. Der skal desuden tages hensyn til gangbesvrede og handikappede.

De udendrs arealer har i de varme mneder stor indflydelse p bru-gen af omrdet, hvor isr fodbold er en populr aktivitet. Udendr-saktiviteter, sammen med nye tiltag indenfor idrtten, skal overvejes i forhold til flowet, for at skabe et dynamisk omrde, der giver anledning til bevgelse svel som ophold. Det er herved ogs oplagt at skabe en kontakt mellem naturen og bygningens indre. I den forbindelse kan flowet mellem det indre og ydre vre vigtigt, for at skabe dynamik med lokalomrdet.

[Politikken.dk, http://i.pol.dk/debat/analyse/article865900.ece, 2009][DIF, http://www.dif.dk/da/NYHEDER/DIF_mener/Nygaard_Idraetsforsaet.aspx, 2011][DIF, Idrtsliv, nr.8, s.12, December 2009] [Lokale. og Anlgsfonden, Fremtidens Idrts- og Kulturbyggeri, 2000]

fleksibilitet efter behov


45fleksibilitet efter behov

Fleksibilitet og flow er vigtige faktorer for at sikre det sociale og funk-tionelle aspekt af det fremtidige multihus. Flgende punkter overvejes i denne sammenhng:1. Faciliteterne skal vre fleksible, for at kunne imdekomme de 25-60 riges behov for at passe trningen ind i hverdagen.2. Multihuset skal udformes s dets organisering og flow er med til at gre bygningen mere fleksibel ifht. brug, bningstider og aktiviteter.

3.

Naturligt flow mellem eksisterende bygninger, og det nye multihus, s omrdet fremstr som en helhed.4.Flowet i bygningen mellem funktionerne skal overvejes, s der gres plads til improviserede ophold og mder, for derved at give anledn-ing til social interaktion. 5. Infrastrukturen i omrdet skal tilpasses med adgangs- og transport-forhold, hvor der isr tages hensyn til gangbesvrede og handi-kappede.

delkonklusion

Ill. 48 - Badminton

Ill. 49 - Parkour

Ill. 50 -Fodbold i foreningen


46

For at sikre den bedst mulige udnyttelse af bygningen, er det vigtigt at brugergruppen defineres. Ud fra konkurrenceprogrammet findes en beskrivelse af de kommende brugere af multihuset.

Eftersom Pulsen opfres i tt sammenhng med det eksisterende foreningsliv i Balling, er det isr lokalomrdets beboere, der vil bruge det nye multihus. Dog er det intentionen at brugere fra oplandet ogs vil anvende bygningens faciliteter. Dog kan der ud fra programmet fastls en mngde funktioner, som skal henvende sig til forskellige mlgrupper. Som ordet "multihus" angiver, vil bygningen indeholde mange forskellige funktioner, for at kunne skabe et samlingssted for bde voksne og unge.

Dette betyder, at der findes mere end n mlgruppe. Der vil bde vre funktioner der skal tiltrkke brn, som f.eks. den eksisterende hal, multilokalet, keramik-lokalet mm. Desuden vil fodboldklubben kunne anvendes af bde unge og ldre, hvor klublokalerne hovedsageligt vil blive anvendt af det unge segment. Derved kan de forskellige funktioner analyseres, hvilket giver bedre forstelse for krav og for-ventninger.

Multihuset skal vre en aktiv bygning, med en energi der kan n ud i lokalomrdet. Derved skal de forskellige afdelinger afspejle funktionen og den stemning der nskes. Sundhedshuset skal vre lyst og roligt, hvor multilokalet skal understege den aktive og energiske aktivitet, der vil vre i denne afdeling.

Nedenfor angives hvordan de forskellige brugergrupper forholder sig til Pulsen:

brn

Brn er stadig interesserede i de traditionelle idrtsformer som fod-bold, hndbold og gymnastik. De vil anvende den eksisterende hal, men ogs bruge det nye multilokale, keramik- og musiklokale. I forhold til udvikling indenfor sportens verden, har brn mange af de samme interesser som tidligere, men kan som alle andre ogs f mere ud af nye faciliteter.

unge

I de seneste r er der sket en udvikling indenfor de unges sportsin-teresser, hvor de i hjere grad falder fra foreningslivet, og satser p individuelle eller fleksible lsninger. Mange forklarer dette med et fald i interesse, for ringe faciliteter eller at de har fundet venner andre

steder. Multihuset skal alts kunne imdekomme denne udviklingen af de unges adfrd og interesser, hvor nye idrtsformer skal inkluderes i programmet. Fleksibilitet skal gre det mere tiltrkkende for de unge. Desuden skal unge have mdesteder og knsspecifikke tilbagetrn-ingssteder, s der fokuseres p det sociale element. Faciliteterne skal underbygge disse behov, og gre det tiltrkkende for de unge at mdes her.

Middelaldrende

Kun 47% af de 30-39rige dyrker regelmssig idrt eller motion. Dette skyldes hovedsageligt manglen p nrliggende faciliteter, samt manglen p tid. Dette indgr igen under behovet for fleksibi-litet, s motionen kan indfres i det ugentlige skema, og tilpasses de daglige greml. Ved at opfre et multihus i lokalomrdet vil mange fra denne brugergruppe f mulighed for at udnytte de nrliggende faciliteter.

ldre

Den ldre brugergruppe over 40r er lige s aktive indenfor idrt-ten som de unge, hvilket i hj grad foregr i selvorganiserende grup-per udenfor foreningslivet. Igen spiller fleksibilitet en stor rolle, og de individuelle aktiviteter kunne inkorporeres i dette nye omrde, s de eftertragtede udendrs aktiviteter som vandreture, jogging/motion-slb, styrketrning og cykling. Da multihuset har et fitnesscenter, vil dette ogs henvende sig til denne brugergruppe.

Generelt henvender Pulsen sig til et bredt spektrum af brugergrup-per, hvor enkelte faciliteter henvender sig til specifikke brugergrupper, hvilket bliver overvejet i skitseringen og

Documents

MULTIHUSET PULSEN