Nærings- og nydelsesmidler · Aggers Brød Apsi Snekkersten har specialiseret sig i at fremstille en lang ... I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til

Vejviser til et bedre arbejdsmiljø

i din virksomhed

Nærings- og nydelsesmidler

Arbejdsmiljøvejviser 20 2009

Ergonomisk arbejdsmiljøStøj

Risiko for ulykkerPsykisk arbejdsmiljø

HudbelastningerKemi og støv

2

Velkommen til arbejdsmiljøvejviseren


Arbejdsmiljøvejviseren omhandler følgende arbejdsfunktioner ved fremstillingaf nærings- og nydelsesmidler:

■ Forbehandling af emballage, dåser og flasker■ Forbehandling og bearbejdning af råvarer■ Tilberedning og behandling■ Raffinering af sukker■ Efterbehandling, tapning, emballering, pakning og palletering■ Intern transport.■ Betjening af maskiner■ Håndtering■ Overvågning og kontrol■ Arbejde på lager■ Rengøring.■ Fremstilling af mælk, yoghurt, smør, oste og andre mejerivarer.■ Tapning af mælk mv.■ Lagring og færdiggørelse af oste.

Vejviseren er især rettet til de ledere og medarbejdere, der arbejder med ar-bejdsmiljø eller har ansvar for det. Men den kan bruges af alle, der interesse-rer sig for arbejdsmiljø.

Et redskab til et bedre arbejdsmiljøVi håber, at arbejdsmiljøvejviseren kan blive et godt redskab til et bedre ar-bejdsmiljø og til at arbejde med jeres arbejdspladsvurdering (APV). Alle virk-somheder med ansatte har pligt til at lave en arbejdspladsvurdering. I kan bru-ge vejviseren til at få et overblik over de typiske problemer i jeres branche –og til at få forslag til, hvordan I løser de typiske problemer. Det er også de pro-blemer, som Arbejdstilsynet fokuserer på, når vi kommer på besøg hos jer.

Hvad er et godt arbejdsmiljø?Et naturligt emne for en arbejdspladsvurdering er at se på, hvad et godt ar-bejdsmiljø er på jeres arbejdsplads. Det kan fx dreje sig om ikke at få hudek-sem eller at blive langvarigt stresset af arbejdet. Afhængigt af fag og branchekan det gode arbejdsmiljø dog være forskelligt fra sted til sted.

Det betyder også, at der på nogle virksomheder kan være andre vigtige ar-bejdsmiljøproblemer end dem, der er nævnt her. De problemer skal I naturlig-vis også arbejde med – både i det daglige arbejde og når I laver APV. Sam -tidig skal I være opmærksomme på, at ét arbejdsmiljøproblem kan påvirke etandet arbejdsmiljøproblem. Et dårligt psykisk arbejdsmiljø eller tidspres kan fxøge risikoen for at få muskel- og skeletbesvær.

Kom godt i gang med arbejdsmiljøvejviserenI vejviseren kan I læse om de generelle arbejdsmiljøproblemer, der kan være ijeres branche. Samtidig giver vi gode råd om, hvordan I kan løse problemerne.Vi fortæller jer også, hvor I kan finde mere viden og inspiration. Så er det nemtat komme i gang med at se på arbejdsmiljøet.

Husk asbestregistreringenDer er asbest i mange bygninger, fx i lofts- og vægbeklædninger. Det er ar-bejdsgiverens pligt at registrere, hvis der er beskadiget asbestholdigt materia-le i en bygning, som virksomheden bruger erhvervsmæssigt. Asbesten skalfjernes, indkapsles eller forsegles. Det er derudover arbejdsgiverens pligt atgive egne eller udefra kommende håndværkere en oversigt over, hvor de as-bestholdige materialer er. Det skal ske, før en reparation eller en ændring afbygningen bliver sat i gang.

Andre relevante arbejdsmiljøvejvisereArbejdstilsynet har udarbejdet en serie af arbejdsmiljøvejvisere. For enkelte ar-bejdsområder kan I derfor have behov for at se i andre arbejdsmiljøvejvisere:

■ Kontorarbejde – se nr. 17 om kontor■ Kantine – se nr. 28 om restauranter og barer■ Rengøring – se nr. 27 om rengøring■ Vedligeholdelse af maskiner og udstyr – se nr. 8 om installation og repara-

tion af maskiner og udstyr■ Lager- og terminalarbejde – se nr. 5 om engros■ Chauffører – se nr. 29 om transport af gods■ Arbejde i kontrollaboratorier – se nr. 36 om universiteter og forskning.

Her kan I få mere at videVi har samlet de vigtigste regler og informationsmaterialer for branchen på adressen www.at.dk/kost. I kan få flere generelle oplysninger om arbejdsmiljø og se alle arbejdsmiljøvejviserne på www.at.dk.


3

En arbejdspladsvurdering (APV) giver jer mulighed for at arbejde systematisk og effektivt med arbejdsmiljøet i virksomheden. APV’en skal bruges som red-skab til at få styr på arbejdsmiljøet.

APV-arbejdet starter med, at I skaffer jer et overblik over, hvordan arbejdsmil-jøet er i alle dele af virksomheden. Hvis det viser sig, at I har problemer med arbejdsmiljøet, skal I derefter finde ud af, hvordan I løser problemerne. I skal også finde ud af, hvem der har ansvaret for, at de bliver løst, og hvornår I skal følge op på, om problemerne er blevet løst.

I bestemmer selv, hvordan I vil gribe APV-arbejdet an. Det vil sige, at I kan vælge den metode, som passer bedst til jeres virksomhed. Det er dog et krav, at APV’en er skriftlig – på papir eller i elektronisk form. Det er nemlig vigtigt, at APV’en er tilgængelig og synlig for både medarbejdere og ledelse.

Det er også et krav, at arbejdsmiljøorganisationen deltager i hele APV-proces-sen. Det gælder både planlægning, gennemførelse, opfølgning og revision af APV’en. Arbejdsmiljøorganisationen skal dokumentere sin deltagelse ved at underskrive APV’en. I små virksomheder, hvor der ikke er krav om en arbejds-miljøorganisation, skal medarbejderne deltage i APV-arbejdet på samme måde.

Uanset hvilken metode I vælger for jeres APV-proces, skal APV’en indeholde disse fem faser:

Identifikation og kortlægningStart med at identificere og kortlægge arbejdsmiljøforholdene i alle dele afvirksomheden. Det kan I fx gøre ved at holde samtaler med medarbejderne el-ler ved at bruge spørgeskemaer eller tjeklister. Hensigten er, at I får et overblikover, hvilke problemer I eventuelt har, og hvor store de er.

Beskrivelse og vurderingI skal herefter beskrive og vurdere de arbejdsmiljøproblemer, I eventuelt harkonstateret. I skal bl.a. beskrive, hvor store og alvorlige problemerne er. I skalogså beskrive de mest hensigtsmæssige løsninger på dem.

Når I beskriver løsningerne, skal I være opmærksomme på,

■ om løsningerne bliver rettet mod kilden til problemet■ om problemet helt kan forhindres■ om det, der er farligt, kan udskiftes med noget, der er ufarligt eller

mindre farligt■ om medarbejderne bliver uddannet og instrueret, som de skal.

4

Arbejdspladsvurdering


APV

Inddragelse af sygefraværI skal også se på virksomhedens sygefravær og vurdere, om der er forhold iarbejdsmiljøet, der har betydning for sygefraværet. Det er altså ikke selve sy-gefraværet, I skal tage stilling til, men arbejdsmiljøets indvirkning på sygefra-været.

Det er ikke afgørende, hvornår I inddrager sygefraværet i processen. Hvis Ifinder arbejdsmiljøproblemer, der kan medvirke til sygefraværet, skal I tagedem med, når I prioriterer og udarbejder handlingsplan. I kan læse mere om atnedbringe sygefraværet på side 8.

Prioritering og handlingsplanHerefter skal I udarbejde en handlingsplan for de problemer med arbejdsmiljø-et, som I ikke kan løse med det samme. Handlingsplanen bliver på den mådeen plan for, hvad I skal gøre, og hvornår I skal gøre det.

Det skal stå i planen, i hvilken rækkefølge I vil prioritere at løse problemerne,og hvem der har ansvaret for, at det sker.

Det er vigtigt, at I gennemarbejder handlingsplanen omhyggeligt. På den må -de kan I sikre jer, at jeres mål og tidsplaner bliver så realistiske som muligt.

Opfølgning på handlingsplanTil sidst skal I udarbejde retningslinjer for, hvordan I vil følge op på handlings-planen. Det betyder bl.a., at I skal fastlægge, hvornår og hvordan I skal afgø-re, om ændringerne har virket. I skal også beslutte, hvor ofte der er behov forat ændre eller justere APV’en.


5

APV

Identifikation og kortlægning

Beskrivelseog vurdering

Prioritering oghandlingsplan

Inddragelse afsygefravær

Opfølgning påhandlingsplan

VPA

Revision af APV’enI skal revidere jeres APV, når der sker ændringer i arbejdet eller i den måde, I arbejder på, hvis det har betydning for arbejdsmiljøet. Det kan også være nød-vendigt at justere APV’en, hvis I får ny viden eller nye erfaringer. Sker der en arbejdsulykke, og det viser sig, at der var forhold i arbejdsmiljøet, der havde betydning for ulykken, kan det være nødvendigt at justere APV’en.

APV’en skal under alle omstændigheder revideres mindst hvert tredje år. Det gælder også, hvis I har justeret APV’en i den mellemliggende periode. De om-råder i APV’en, som er blevet justeret, skal dog først revideres igen efter tre år – medmindre der igen sker ændringer, der har betydning for arbejdsmiljøet.

Rådgivning og gode ideerHvis I ikke selv har den fornødne indsigt til at udarbejde APV’en, skal I indhen-te hjælp fra eksterne rådgivere. Det kan fx være hjælp til at vælge kortlæg-ningsmetode og løsningsforslag eller til at indlede processen. Der er en over-sigt over autoriserede arbejdsmiljørådgivere på Arbejdstilsynets hjemmeside på adressen www.at.dk/kost, men I kan også vælge at bruge andre eksterne rådgivere.

Mere viden om arbejdspladsvurderingI kan læse mere om kravene til udarbejdelse og revision af arbejdsvurdering på adressen www.at.dk/kost. Her kan I også finde de APV-materialer, som BAR Service har udarbejdet, og Arbejdstilsynets APV-tjeklister til mindre virk-somheder. APV-tjeklisterne tager udgangspunkt i de arbejdsmiljøforhold, der er typiske for branchen, og indeholder en række spørgsmål om arbejdsmiljø-forhold, som I kan bruge til at komme i gang med jeres APV-proces.


6

APV


7

Eksempler på arbejde med APVSkovmose A/S er et stort bryggeri, der fremstiller sodavand til discountmar-kedet. Produktionen og rengøringen af emballagen er mekaniseret. Derfor beskæftiger hovedparten af de ansatte sig med overvågning og intern trans-port. Den APV, Skovmose A/S gennemførte forrige år, viste, at det særligt var overvågningsarbejdet, der var en udfordring på arbejdsmiljøområdet. Det monotone arbejde medvirkede til, at medarbejderne arbejdede mindre koncentreret – og endnu værre – somme tider mindre sikkert. Efter at pro-blemet var blevet behandlet i arbejdsmiljøudvalget, blev det besluttet at ind-føre jobrotation. Arbejdsopgaverne blev også generelt omfordelt, så ingen skulle sidde mere end halvdelen af dagen med overvågningsarbejde og al-drig mere end tre timer ad gangen. Skovmose A/S har kunnet konstatere, at fejlraten ved transportbåndet er faldet voldsomt, siden den nye organisering af arbejdet blev gennemført. Den seneste APV viste også, at medarbejderne trivedes lang bedre med deres arbejde og følte sig langt mere opmærksom -me og interesserede.

Aggers Brød Aps i Snekkersten har specialiseret sig i at fremstille en langrække forskellige såkaldte bake off-produkter. Det er brød- og kageproduk-ter, som bages færdig ude hos kunden. Aggers Brød Aps distribuerer fra egetlager til et stort antal kantiner, kiosker og tankstationer. Der er 30 medarbej-dere, alle fra lokalområdet. De fleste har været ansat i mere end ti år. Der hardog været en jævn stigning i antallet af medarbejdere de seneste år. I forbin-delse med et ejerskifte sidste år ønskede den nye ledelse at benytte lejlighe-den til at trimme arbejdsmiljøet. Derfor inddrog de en arbejdsmiljørådgiver,og der blev gennemført en APV. I kølvandet på APV’en og arbejdsmiljørådgi-verens råd blev der indført ændringer i pakkeproceduren og håndteringen affrostvarerne. Der blev også indkøbt nye lysarmaturer til pakkehallen og byg-get sluser mellem produktionslokalerne for at undgå træk og kulde.

APV

Et sikkert og sundt fysisk og psykisk arbejdsmiljø forebygger sygefravær blandtmedarbejderne. Derfor er I allerede godt i gang med at forebygge sygefravær,når I gennemgår de forskellige arbejdsmiljøproblemer, der er beskrevet i dennevejviser. Som virksomhed er I forpligtet til at inddrage sygefravær, når I laver je-res APV. Det skal I gøre for at kunne vurdere, om der er forhold i jeres arbejds-miljø, der kan have betydning for virksomhedens sygefravær. Dette afsnit beskri-ver nogle ekstra redskaber, som I kan bruge og blive inspireret af, hvis I ønskerat udvide APV-arbejdet og arbejde videre med at nedbringe og forebygge syge-fravær på jeres virksomhed.

Sygefravær på jeres arbejdspladsNogle emner kan være svære at tale om, det gælder bl.a. sygefravær. Derforer det generelt vigtigt, at I får skabt en åben og tillidsfuld kultur på jeres virk-somhed. Når I skal finde ud af, om I har problemer med sygefravær på jeresarbejdsplads, findes der forskellige redskaber, I kan bruge, fx:

SygefraværsstatistikI kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til at danne jer etoverblik. Statistikken kan give et billede af, hvordan sygefraværet fordeler sig,om det stiger/falder, eller om der er afdelinger eller jobfunktioner med særlig højteller lavt sygefravær. Statistikken kan dog ikke bruges til at forklare, hvorfor sy-gefraværet ser ud, som det gør. Her bliver I nødt til at se på de enkelte afdeling-er/jobfunktioner og deres konkrete arbejdsmiljøforhold. På den måde kan I findefrem til, hvordan I bedst kan forebygge de forhold, der fører til sygefravær.

Sygefraværs- og fastholdelsespolitikOfficielle sygefraværs- og fastholdelsespolitikker kan være med til at skabe enåben og tillidsfuld kultur. De er nemlig med til at sikre, at både ledelse og med-arbejdere ved, hvordan virksomheden forholder sig til fx helbredsproblemer, sy-gemelding og langvarigt sygefravær, og hvordan de skal agere. Når I udarbej-der sygefraværs- og fastholdelsespolitikker, kan drøftel ser ne være med til atvise, om I har problemer med sygefravær. Sygefraværs- og fastholdelsespolitik-ker er desuden vigtige, når I vil arbejde videre med at nedbringe sygefraværet.

Sådan arbejder I videre med at nedbringe sygefraværetErfaringer viser, at der er størst succes med indsatser mod sygefravær, hvis Iinddrager både arbejdsmiljømæssige, sundhedsmæssige, psykologiske og so-ciale aspekter. Ofte er det en fordel at kombinere generelle arbejdsmiljøindsat-ser med individuelle løsninger, fx tilpasning af arbejdet.

Fastholdelse på eller tilbagevenden til arbejdspladsenHvis en medarbejder har eller er begyndt at få helbredsproblemer, er det vigtigtat tage stilling til, hvad der skal til for at fastholde ham/hende. Nogle gan ge erdet nemlig bedst for en medarbejder med helbredsproblemer at bevare en til-knytning til arbejdspladsen og undgå langvarig sygemelding. I kan hjælpe enmedarbejder med helbredsproblemer eller begyndende helbredsproblemer påforskellige måder. De fleste tiltag kan også gøre det lettere for en medar bej dermed længerevarende sygefravær at komme hurtigere tilbage. Tiltagene er medtil at sikre, at medarbejderen kan komme tilbage til arbejdet på det rigtige tids-punkt og på den rigtige måde. Eksempler på tiltag er at tale med med arbejderen

8

Sygefravær


om, hvordan arbejdet kan tilpasses, eller holde fælles møder med den syge-meldte, kommunen og evt. en læge om, hvilke forskellige muligheder der er, fxfor at komme tilbage til arbejdet på særlige vilkår. Det er en god idé, hvis I kanetablere kontakt mellem de personer og instanser, som har indsigt i den syge-meldte medarbejders situation.

Det er vigtigt, at både ledere og kolleger accepterer og har forståelse for demedarbejdere, der kommer tilbage på særlige vilkår. Særlige vilkår kan være atgenoptage arbejdet delvist, med reduceret arbejdskraft eller starte med andrearbejdsopgaver.

Tilpasninger af arbejdetTilpasning af arbejdet drejer sig om, at ledelse og medarbejder, evt. med hjælpfra en arbejdsmiljørådgiver, finder ud af at tilpasse arbejdet, så det passer til,hvad medarbejderen kan. Det kan nemlig gøre det muligt at gå på arbejde påtrods af helbredsproblemer. En læge kan evt. hjælpe med at vurdere, om med-arbejderen kan tåle et bestemt arbejde. Eksempler på tilpasning af arbejdet:

■ Ansatte med ondt i fx hofter, knæ eller ryg vil ofte kunne udføre lettere ar-bejde fra en siddeplads, der tilpasses til deres behov, fx mulighed for atkunne veksle mellem at stå og sidde. Det kan være nødvendigt at inddrageen rådgiver for at finde frem til hvordan arbejdspladsen bedst kan tilpassesden ansattes behov.

■ Tilrettelæggelse af arbejdsdagen så der er færre krav. Fx mulighed for atvaretage mindre tunge opgaver, arbejde langsommere, gå tidligere hjem el-ler tage flere pauser med mulighed for at sidde med benene oppe eller lig-ge ned og strække ryggen.

Trivsel og sundhedsfremme forebygger sygefraværHvis medarbejderne trives og har det godt fysisk og psykisk, er det med til atforebygge sygefravær. Trivsel på arbejdet handler fx om tilfredshed, udvikling ogglæde ved at gå på arbejde. Sygefravær kan derfor også forebygges, hvis der eren god dialog på arbejdspladsen, fokus på balance mellem privatliv og arbejds-liv, indflydelse samt plads til sociale relationer. Sygefravær kan også forebyggesgennem en sund livsstil, hvor man prøver at undgå fx rygning, overvægt ellermanglende fysisk aktivitet. Fysisk aktivitet er sundt både for krop og psyke ogkan derfor være med til at styrke medarbejdernes generelle helbredstilstand. Ensund livsstil kan også gøre det muligt at komme hurtigere tilbage til arbejdsplad-sen. I kan hjælpe jeres medarbejdere ved at skabe rammer, der gør det lettere attræffe sunde valg. Det kan fx være at supplere jeres lovpligtige rygepolitik medrygestopkurser, muligheder for at dyrke motion, pausegymnastik og sund mad ikantinen. Det er vigtigt, at aktiviteterne tilrettelægges som frivillige tilbud.

Uddannelse af ledelsenFor at alt dette kan fungere, er det vigtigt, at jeres ledere er klædt på til at vareta-ge de forskellige opgaver. Det gælder både generelt i forhold til at fremme trivslenog specifikt i forhold til dialog med sygemeldte eller tilbagevendte medarbejdere.

Mere viden om sygefraværHer kan du læse mere om sygefravær: Arbejdstilsynet www.at.dk, Center forAktiv Beskæftigelsesindsats www.cabiweb.dk/temaer og Videncenter forArbejdsmiljø www.arbejdsmiljoviden.dk/Aktuelt/Temaer.aspx.


9

Et godt ergonomisk arbejdsmiljø kan medvirke til, at I ikke får ondt i arme,nakke, skuldre, ryg og knæ.

Hvis I løfter, trækker eller skubber tunge ting eller arbejder i dårlige arbejdsstil-linger, kan I risikere på længere sigt at få nedslidningsskader som fx slidgigt.Hvis I arbejder med ensartede bevægelser i dårlige arbejdsstillinger gennemlængere tid, har I også risiko for nedslidningsskader. Desuden kan der være ri-siko for akut overbelastning, fx i form af hold i ryggen. Arbejde i kulde og trækkan ligeledes øge risikoen for skader.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om jeres ergonomiske arbejdsmiljø er i orden, skal Isærligt være opmærksomme på følgende:

Tunge løft Tunge løft kan udgøre en risiko, hvis de byrder, der løftes, er uhåndterbare ogstore, fx i forbindelse med pakning af kasser på paller eller ved håndtering afsække med ingredienser samt ved blanding af dej og bolsjemasse. Løftenebliver forværret, hvis I har foroverbøjet eller vredet ryg, eller armene langt udefra kroppen, eller hvis byrderne løftes ved trange pladsforhold. Bæring på trineller stiger kan også være med til at øge risikoen for løfteskader. Det kan fxforekomme, når I skal håndtere råvarer fra lager til produktionslokaler. Mangegentagne løft af fx oste, bolsjemasse, kasser og sække eller løft af mange kiloover en dag udgør også en sundhedsrisiko.

Belastende træk og skubI kan have belastende træk og skub ved fx transport af tunge vogne, kar påhjul, rullepaller eller reoler, der er svære at manøvrere med håndkraft.Belastningen ved træk og skub bliver større på ujævnt, skråt eller niveaufor-skudt underlag, eller hvis vognen er indrettet med for små hjul eller uhensigts-mæssigt placerede greb. Ligeledes kan mange opbremsninger og igangsæt-ninger i forbindelse med intern transport gøre belastningen større.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelserForskellige dele af kroppen belastes ved forskellige arbejdsopgaver. Risikoenfor smerter stiger, jo længere og jo hårdere I arbejder i de dårlige arbejdsstil-linger.

Nakke og skuldre kan blive belastet, hvis I arbejder med armene løftede ellerlangt fra kroppen i en stor del af jeres arbejdsdag. Det kan fx være tilfældetved manuel pakning og palletering, ved sorteringsarbejde samt arbejde vedmaskinanlæg og transportbånd.

Ryggen belastes, hvis I arbejder med bøjet eller drejet ryg i en stor del af ar-bejdstiden, især hvis I samtidigt skal bruge mange kræfter. Det kan fx ske,hvis bordhøjden ikke er indstillet efter den ansattes højde.

Ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejdeArbejder I med fastlåst arbejdsstilling i størstedelen af arbejdsdagen, fx vedovervågning og kvalitetskontrol, har I ensidigt, belastende arbejde. Arbejder I

10

Ergonomisk arbejdsmiljø


med ensartede bevægelser, fx med samme redskab, der gentages i mere endhalvdelen af arbejdsdagen eller har I ensidigt, gentaget arbejde. Det kan fxvære ved pakning af produkter eller ved ilægning og fratagning fra maskinersom fx flowpakkere.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneI kan få et godt ergonomisk arbejdsmiljø ved at sørge for

■ at bruge egnede tekniske hjælpemidler som fx rullevogne, sakseløftere ogstikreoler, når I har tungt arbejde

■ at planlægge og tilrettelægge arbejdet, så det er muligt at bruge hjælpe-midlerne

■ at sikre gode pladsforhold, stabilt, plant underlag og god belysning■ at ensidigt, belastende arbejde og ensidigt, gentaget arbejde er tilrettelagt

med passende variation eller pauser i løbet af arbejdsdagen■ at arbejdspladsen er tilpasset den enkelte medarbejder■ at alle er instrueret og oplært i at bruge de rigtige hjælpemidler og arbejds-

metoder.

Tunge løft, træk og skubBrug egnede tekniske hjælpemidler til tunge løft, og sørg for instruktion af an-satte i brugen af dem. Egnede tekniske hjælpemidler kan fx være rulleborde,trappekravlere, mekaniske palleløftere, sakseløftere eller vakuumløftere. Auto -matisering af processen kan være med til at mindske belastning ved tungeløft. I skal sikre jer, at færdselsvejene er plane og ryddet og fri for ujævnhedersom fx huller i gulvet. Planlæg og tilrettelæg arbejdet, så I undgår at flytte påtingene flere gange end højst nødvendigt.

Belastende arbejdsstillinger og -bevægelserI kan undgå belastende arbejdsstillinger, hvis I sørger for, at arbejdspladsen ertilpasset den enkelte medarbejder. Der skal være gode pladsforhold, og I skalkunne bruge hensigtsmæssigt udstyr. Begræns fastlåste arbejdsstillinger og -be vægelser ved at skifte mellem forskellige arbejdsfunktioner. Mennesker ermeget forskellige i størrelse, og derfor er det nødvendigt, at arbejdsbordet kantilpasses den enkelte, hvis der er flere brugere. Brug redskaber og udstyr, fxpalle- og vakuumløftere, som kan begrænse dårlige arbejdsstillinger mest mu-ligt. Gode lys- og synsforhold har også betydning for arbejdsstillingerne.

Undersøg, hvad I har brug for, og skriv en liste med krav og ønsker, inden Ikøber nyt udstyr og inventar.

Ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejdeI kan undgå ensidigt, belastende arbejde ved fx at tilrettelægge arbejdet medpassende variation i opgaverne eller pauser. Det er vigtigt, at det tekniske ud-styr er i orden, så I kan arbejde i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og -bevæ-gelser uden for store kraftkrav. Det psykiske arbejdsmiljø og tidspres har ogsåindflydelse på, hvor belastende arbejdet er.


11

Mere viden om ergonomisk arbejdsmiljøVi har samlet de vigtigste At-vejledninger om bl.a. løft, træk og skub, ensidigt, belastende og ensidigt, gentaget arbejde samt arbejdsstillinger og -bevægel -ser på adressen www.at.dk/kost. Her kan I også finde At-vejledningen om ar-bejdsrelateret muskel- og skeletbesvær, der kan være en hjælp til at finde frem til de arbejdsprocesser, der kan indebære risiko for muskel- og skeletbesvær.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om ergonomisk arbejdsmiljø.


12

Støj kan ødelægge hørelsen og give stress, forhøjet blodtryk, træthed mv.Samtidig kan for meget støj nedsætte jeres koncentration, så der lettere op-står ulykker, og I laver flere fejl.

Med en høreskade følger ofte sygdommen tinnitus, som er ringen eller susenfor ørerne. Tinnitus kan være der i perioder eller hele tiden. Det er ofte en storpsykisk belastning for den person, der får sygdommen.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om I har støjproblemer, skal I særligt være opmærk-somme på, hvor høj støjen er, hvor længe I er udsat for den, og om der erkort, kraftig støj (impulsstøj).

Vedvarende støjHvis I er udsat for høj støj på jeres arbejdsplads, kan det være høreskadende.Støjen er for høj, når I på ½-1 meters afstand skal råbe til hinanden for at bliveforstået. Støjen kan være høreskadende, både når meget støjende maskinerbruges i kort tid, og mindre støjende maskiner bruges i længere tid.

Den kraftigste støj ved fremstilling af konserves og drikkevarer opstår vedpalletering og depalletering af flasker, glas og dåser samt båndtransport.

Ved fremstilling af brød, tobak, chokolade mv. er det særligt valser, kværne,doseringvægte i forbindelse med pakning samt ventilation ved fx ovne, derkan give støj.

Når der fremstilles mejeriprodukter og margarine er det centrifuger, homogeni-satorer, spraytårne, fylde- og lukkemaskiner og pakkemaskiner, der kan afgivestøj.

Kort, kraftig støj (impulsstøj)Støj er mere skadelig, hvis der er kort, kraftig støj (impulsstøj). Det kan fx værestøj fra slag, når emner støder sammen, eller fra afblæsning af trykluft.

Rummets akustikGenerende efterklang i rummet er et tegn på dårlig akustik, fx hvis det runger,når du klapper i hænderne.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneI skal som minimum overholde lovgivningens grænseværdi for støjbelastningpå 85 dB(A) og grænseværdien for impulser på 137 dB(C). Herudover skalunødig (generende) støj dæmpes.

PlanlægningTilrettelæg arbejdet, så færrest muligt udsættes for støjen. Sørg for, at den en-kelte udsættes kortest muligt for støjen. Undgå arbejde på arbejdssteder, hvorandre udfører støjende arbejde. Lav øre-hvilerum og kontrolrum, hvor I kanovervåge og eventuelt styre de støjende maskiner, fx i møllerier.

13

Støj


Brug støjskærme rundt om støjende maskiner. Adskil støjende arbejde fraikke-støjende arbejde ved at dele lokalerne op.

Støjdæmpning ved kilden Indkøb de mest støjsvage maskiner på markedet. Maskinens støjniveau skalfremgå af leverandørens brugsanvisning, hvis den støjer over 70 dB(A).

Lav støjindkapsling af støjende maskiner. Mange maskiner og anlæg kan støj-dæmpes, når de beklædes med støjdæmpende materialer. Placer så vidt mu-ligt støjende maskiner, fx trykluftkompressorer, vakuumpumper og ventilatorer,uden for arbejdsrum. Sørg for at vedligeholde maskinerne godt.

Lav en midlertidig støjdæmpning, når I fx skal udføre reparationsarbejde i etmeget støjende miljø. Det kan I gøre ved at afskærme arbejdspladsen.

Reguler hastigheden på transportbånd. Lavere hastighed giver mindre støj.

Rummets akustikVægge og lofter af beton giver dårlig akustik. Monter lydabsorberende materi-ale på lofter og eventuelt vægge. Overhold Arbejdstilsynets retningslinjer omakustik. Spørg veterinærmyndighederne, hvilke hygiejnekrav der stilles til lyd-absorberende materialer og den måde, de monteres på.

Høreværn I skal altid bruge egnet høreværn, hvis støjen er for høj og ikke kan dæmpespå anden måde.

Mere viden om støjVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om støj, akustik i arbejdsrum, måling af støj og høreværn på adressen www.at.dk/kost.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd og BAR Jord til Bord har udarbejdet.


14

Ulykker kan have alvorlige konsekvenser som sygefravær, erhvervsevnetab ogvarige mén. Risikoen for en ulykke afhænger af de enkelte situationer og erikke nødvendigvis til stede hele tiden. I kan gøre meget for at undgå ulykkerved at holde orden og have gode procedurer, gode tekniske løsninger, godadfærd og god ledelse.

Find jeres problemer Når I skal finde ud af, om I har risiko for ulykker, skal I vurdere følgende:

Brug af værktøj, maskiner og maskinanlægMaskinulykker kan fx opstå, hvis I ikke bruger egnede sikkerhedsforanstalt-ninger, eller nødstop er uhensigtsmæssigt placeret. Risikoen er også til stede,hvis I ikke bliver instrueret grundigt i brugen af maskinerne, fx pakkeanlæg,ælte- eller røremaskiner eller flowpakkere. Risikoen øges desuden, hvis maski-ner eller værktøj er dårligt vedligeholdt, eller hvis I bruger dem til andet endderes formål. Husk også at være opmærksomme mens I vedligeholder maski-ner og anlæg.

Manuel håndtering Risiko for ulykker ved manuel håndtering kan fx opstå, hvis I ikke har egnedehjælpemidler som fx elheste eller pallevogne til at håndtere tunge emner somfx sække og folieruller eller kasser med fx ost, is eller margarine – eller hvis Iikke bruger hjælpemidlerne.

Risikoen øges, hvis fx bagepladerne samtidig er varme.

Fald og snublen Risiko for fald- og snubleulykker opstår, hvis gulvet ikke er ryddet, så der fx lig-ger brugt eller ødelagt emballage, paller mv., eller der ligger spuleslanger påkryds og tværs. Der kan også opstå risiko, hvis gulvet eller andre overflader erglatte af fx fedt eller ujævne af manglende vedligeholdelse. En tredje risiko forfald opstår, når I i forbindelse med arbejde ved store kar står på reposer ellerstiger – for at tilsætte fx krydderier. Risikoen øges, når I færdes på trapper.

AndetDer er risiko for ulykker, hvis de samme færdselsveje bruges af både kørendeog gående. Håndterer I færdigvarer eller emballage højere end 2 meter oppe –fx tæt ved andre arbejdspladser og gangarealer – er der også risiko for ulyk-ker. Husk også, at der er risiko for skoldning, når I bruger varmt vand i forbin-delse med rengøring, samt for ulykker med kemikalier ved fx sammenblandingaf syrer og baser.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneUlykker forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskellige løsninger. Etgodt udgangspunkt for at undgå ulykker er et godt sikkerhedsarbejde og godsikkerhedskultur. Det indebærer et systematisk arbejde med virksomhedenssikkerhed og betyder fx, at I har en strategi med klare mål for sikkerhedsnive-auet, samt at I ledelsesmæssigt sikrer, at alle medarbejdere kender strategienog målene – og arbejder efter at opfylde dem i det daglige arbejde.

15

Risiko for ulykker


Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien kan især følgende forholdmedvirke til at skabe et sikkert arbejdsmiljø:

Grundig instruktionSørg for, at alle er grundigt instrueret i, hvordan arbejdet skal udføres, og påen måde og i et sprog, som medarbejderen forstår. Sæt særligt fokus på de ri-sici, der findes i arbejdet, og på, hvordan I undgår, at de resulterer i ulykker.Motiver til en sikker adfærd på arbejdspladsen. Gør sikkerhed til et positivtelement, der er en vigtig del af en professionel hverdag.

Planlægning og orden på arbejdspladsenPlanlæg arbejdet, så de farlige situationer slet ikke opstår. Lav fx faste rutinerfor rengøring af gulvet, så I ikke glider eller falder over slanger, der ikke er rul-let op. I planlægningen indgår også faste rutiner for vedligeholdelse af maski-ner, værktøj og andre hjælpemidler, så dårlig vedligeholdelse ikke giver størrerisiko for ulykker. Vurder risikoen af de enkelte arbejdsopgaver, så det blivertydeligt, hvad der skal til for at have sikker adfærd – fx at der er skridsikkertfodtøj til rådighed.

Brugsanvisninger Sørg for, at alle bruger de tekniske hjælpemidler og maskiner korrekt – fx atnødstop er tilgængeligt og vedligeholdt, og at sikkerhedsskærme påmonteresigen efter vedligeholdelse af maskinen. Alle maskiner og tekniske hjælpemidlerleveres med en brugsanvisning, der fortæller, hvordan de skal bruges og vedli-geholdes. Følg altid disse anvisninger, og vær sikker på, at alle sikkerhedsfor-anstaltninger bliver fulgt. Husk også personlige værnemidler.

Undersøg ulykkerI kan lære meget af de ulykker, der allerede er sket. Derfor er det vigtigt, at Ifår en fast rutine for at undersøge ulykker – og situationer, der kunne have førttil en ulykke. Det kan I bruge til at lave forholdsregler, så ulykkerne ikke skereller gentager sig.

Med baggrund i undersøgelserne kan I sammen tale om, hvor der i det dagli-ge er risiko for ulykker, og lave rammer for, at I kan arbejde sikkert og forsvar-ligt. På den måde gør I sikkerhed til en fast rutine og den professionelle mådeat arbejde på.

Mere viden om risiko for ulykkerVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. maskiner og maskinan-læg, automatisk styrede maskinanlæg samt forskelligt materiale om forebyg-gelse af ulykker og opbygning af en god sikkerhedspraksis. I kan finde materi-alerne på adressen www.at.dk/kost.

Her kan I også finde 30 konkrete metoder til arbejdet med god sikkerheds -kultur.


16

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø kan bl.a. give stress og udbrændthed. Fysiskesymptomer kan være hjertebanken, muskelspændinger og hovedpine. Psy -kiske symptomer kan være hukommelses- og koncentrationsproblemer, ner-vøsitet, tristhed og træthed. Søvnproblemer og misbrug kan også være tegnpå stress.

Et dårligt psykisk arbejdsmiljø resulterer ofte i lav produktivitet, konflikter, hyp-pig udskiftning blandt personalet og højt sygefravær.

På længere sigt kan et dårligt psykisk arbejdsmiljø bl.a. føre til depression oghjerte-karsygdomme.

Find jeres problemerI skal være opmærksomme på, at når I vurderer det psykiske arbejdsmiljø,skal I se på helheden. Stor arbejdsmængde er fx især en belastning, hvismed arbejderne har ringe indflydelse og mangler social støtte i arbejdet. Når Iskal finde ud af, om I har problemer i det psykiske arbejdsmiljø, skal I særligtvære opmærksomme på følgende punkter:

Stor arbejdsmængde og tidspres Hvis I har problemer med stor arbejdsmængde og tidspres, kan det fx vise sigved, at I har svært ved at få tid til at holde pauser, at I ofte arbejder i højt tem-po, samt at I har meget overarbejde. Tidspres kan fx forekomme, hvis arbejds -tempoet er styret af en maskine. Vær desuden opmærksomme på, om der erenkelte af jer, som er mere belastede end andre.

Ensformigt og monotont arbejdeProblemer med mangel på indhold og variation i arbejdet kan opstå ved ens-formige arbejdsopgaver som fx overvågning af bånd eller arbejde med ensfor-mige bevægelser som fx pakning, bearbejdning af råvarer og betjening af ma-skiner. Der kan også være krav om konstant opmærksomhed på bestemte af-grænsede emner, fx hvis I skal gribe hurtigt ind, når der opstår fejl i maskinereller processer.

Ringe indflydelse på eget arbejdeProblemer med ringe indflydelse på eget arbejde kan opstå, hvis I sjældentkan påvirke arbejdsmængde, arbejdstempo, pauser, arbejdsmetoder og kvali-teten af jeres arbejde. Det kan fx være, hvis I arbejder som en del af en kæde,hvor I skal følge tempoet, eller når korte tidsfrister giver ringe mulighed for atvælge de bedste arbejdsmetoder.

Manglende social støtteProblemer med manglende støtte kan fx være, at I sjældent får hjælp, hvis Ikom mer bagud med arbejdet, eller ikke modtager nødvendig information.Mang lende støtte og hjælp kan også handle om, at I ikke taler med ledelsenom, hvor godt I udfører arbejdet, og om, hvilke forventninger ledelsen har tiljeres arbejde.

17

Psykisk arbejdsmiljø


Konflikter, mobning og seksuel chikaneI skal være opmærksomme på, om der er konflikter, som opleves som person-lige angreb, og om der er medarbejdere, som regelmæssigt over længere tidudsættes for krænkende handlinger. Vær også opmærksomme på, om der erkrænkende handlinger af seksuel karakter.

Skifteholdsarbejde og arbejde uden for dagtimerne Skiftende arbejdstider eller arbejde uden for dagtimerne er en fysisk og psy-kisk belastning. Det er især et problem, hvis skiftene er planlagt, så aftenvag-ter kommer efter nattevagter, og dagvagter efter aftenvagter, og hvis I harman ge nattevagter i træk. Det er en yderligere belastning, hvis arbejdstiden erplanlagt med kort varsel.

Manglende udviklingsmuligheder Problemer med manglende udviklingsmuligheder kan forekomme, når medar-bejdere overvejende har rutineprægede opgaver, ikke har jævnlige udviklings-samtaler med ledelsen og ikke tilbydes relevant efteruddannelse.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneFor at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø er det afgørende,

■ at I fokuserer på de forhold, der kan ændres■ at arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø er en integreret del af virksom-

hedens daglige arbejdsgang■ at I er opmærksomme på konsekvenserne for det psykiske arbejdsmiljø

ved væsentlige ændringer, fx ændringer i arbejdsopgaver og organiseringaf arbejdet

■ at I har et tæt samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, fx i sikker-heds- og samarbejdsorganisationen

■ at I også er opmærksomme på forhold, der bidrager positivt til det psykis-ke arbejdsmiljø, fordi det giver energi til arbejdet og gør det muligt at beva-re de positive forhold.

Psykiske belastninger forebygger I ofte bedst ved at kombinere flere forskelli-ge løsninger. Inden for nærings- og nydelsesmiddelindustrien kan følgendeforhold være med til at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø:

Forebyg stor arbejdsmængde og tidspres Tilpas arbejdsmængden i forhold til det personale, der er til rådighed og denønskede kvalitet. Sørg for, at der er de fornødne faglige og teknologiske res-sourcer til rådighed. Tilpasning af arbejdsmængden skal også tage hensyn tilde personlige og sociale ressourcer. Undgå modsætninger mellem høje krav tilkvalitet og højt arbejdstempo samt lange perioder med stort tidspres og enlønform, der belønner højt arbejdstempo i længere perioder.

Giv indflydelse på eget arbejde og forebyg ensformigt arbejde Jobudvikling, jobrotation og jobudvidelse kan forebygge psykiske belastning-er, der følger af ensformigt arbejde. Der er fx gode erfaringer med indførelsenaf produktionsgrupper, hvor medarbejdere får ansvar for at planlægge, udføreog kontrollere arbejdet. Derved har medarbejderne også mulighed for at veks-


18

le mellem arbejde i højt tempo og mere roligt arbejde. Hvis sådanne tiltag skallykkes, kræver det en grundig forberedelse, som inddrager alle berørte påvirksomheden. Ikke mindst fordi store forandringer ofte giver usikkerhed påarbejdspladsen og kræver efteruddannelse.

Vær opmærksom på, at jobudvikling kun har reel effekt, hvis den enkelte med-arbejder kan bruge flere af sine kvalifikationer og udvikle dem.

Social støtteGod støtte fra kolleger og ledelse er især vigtig, når en medarbejder manglerde nødvendige forudsætninger for at udføre opgaverne. Fælles pauser ogjævn lige personalemøder giver mulighed for at holde kontakt med kolleger ogledelse, “lade op” og udveksle råd og erfaringer i forhold til arbejdet. På per-sonalemøder kan ledelsen give relevant information og anerkendelse for godtudført arbejde. Der bør være retningslinjer for, hvordan medarbejdere, som ar-bejder alene eller isoleret, kan få hjælp og støtte i arbejdet.

Konflikter, mobning og seksuel chikane Sørg for at have en personalepolitik, der fremmer åbenhed og tolerance ogforebygger mobning og seksuel chikane. Oplever en medarbejder sig dårligtbehandlet, er det vigtigt at tage det alvorligt og gøre det til et fælles problem.Vær opmærksom på, at nogle medarbejdere kan opleve en “drillende” tonesom krænkende. Brug eventuelt en ekstern konfliktmægler.

Efteruddannelse Grundig efteruddannelse sikrer, at jeres faglige og personlige kunnen altid sva-rer til det arbejde, I skal udføre. Det kan være efteruddannelse i nye funktioner,fx efteruddannelse af ufaglærte ved indførelse af ny teknologi. Det vil ogsåofte være nødvendigt med målrettet efteruddannelse, hvis I går over til mereteambaseret arbejde, fx ved indførelse af selvstyrende grupper.

Udviklingsmuligheder I kan skabe udviklingsmuligheder ved at sørge for grundig instruktion, side-mandsoplæring, kollegial og ledelsesmæssig støtte, konstruktiv feedback påarbejdet og målrettet efteruddannelse. Et varieret arbejde, der lægger op til, atI tager initiativer, øger også udviklingsmulighederne.

Informationer om væsentlige begivenheder For at øge forudsigeligheden og mindske jobusikkerhed er det vigtigt at ind-drage og informere medarbejderne så tidligt som muligt om væsentlige begi-venheder, fx omstruktureringer, planlagt fusion eller lukning.

Mere viden om psykisk arbejdsmiljø Vi har samlet de vigtigste At-materialer om bl.a. stress, kortlægning af psykisk arbejdsmiljø, voldsrisiko i forbindelse med arbejdet samt mobning og seksuel chikane på adressen www.at.dk/kost.

Her kan I også finde de materialer, som Industriens Branchearbejdsmiljøråd har udarbejdet om psykisk arbejdsmiljø.


19

Huden beskytter mod skadelige påvirkninger udefra. Bliver huden belastet formeget, så den tørrer ud og ikke kan nå at reparere sig selv, er der øget ad-gang for fx allergifremkaldende stoffer. Der er også kemiske stoffer, som kantrænge igennem hel hud og fremkalde eksem. Eksem viser sig ved, at hudenbliver tør, rød og kløende. Der kan komme små vandblærer eller væskenderevner i huden.

Find jeres problemerNår I skal finde ud af, om jeres arbejde kan belaste huden, skal I både væreopmærksomme på, om I er udsat for stoffer, der kan skade huden, og om I ar-bejder med handsker:

Hudskadende stofferI kan få eksem og hudskader ved kontakt med en række fødevarer, fx frugt-og grønsagssaft, tomater, våde fødevarer, kødsaft og lager. Opvaskemidler,rengøringsmidler og andre kemiske stoffer kan også skade huden. Se eventu-elt kapitlet om kemi og støv.

Se efter, om de kemiske produkter, I arbejder med, har fareklassen “Lokal -irriterende” eller “Ætsende”, eller om der i sikkerhedsdatabladet (leverandør-brugsanvisningen) er oplysninger om, at produktet kan give allergi eller virkeirriterende eller ætsende.

Det er ikke kun stoffer og materialer, der er faremærket “Ætsende” eller“Lokalirriterende”, der kan være årsag til hudlidelser. Også stoffer, der er mær-ket “Sundhedsskadelig”, og materialer uden faremærkning kan give hudpro-blemer.

Vådt arbejde og handskerArbejder I med vandtætte beskyttelseshandsker eller med hænderne i fugtigtmiljø mere end ¼ af arbejdstiden (ca. 2 timer), så er der tale om ”vådt arbej-de”. En stor del af de arbejdsbetingede eksemer skyldes arbejder med hand-sker.

Varme- eller kuldeskaderHvis I rører ved meget varme eller kolde råvarer, færdigvarer eller beholdere,kan det give skader på huden. Tilsvarende kan håndtering af frosne råvarer,færdigvarer mv. også skade huden.

Sådan arbejder I videre med at løse problemerneI skal i APV’en kortlægge og vurdere, hvor der er risiko for skader på huden.Lav arbejdspladsbrugsanvisninger ud fra leverandørens sikkerhedsdatablade.

Lige meget om hudbelastningen kommer fra vådt arbejde eller fra arbejdemed allergifremkaldende stoffer, gælder det om at reducere udsættelsen mestmuligt. Først og fremmest skal det være undersøgt, om de hudbelastendestoffer og processer kan erstattes af mindre farlige stoffer og processer ellerstoffer, der ikke er farlige.

20

Hudbelastninger


Brug altid handsker, hvor der er kontakt med hudbelastende fødevarer samtved varme, kolde, våde og snavsede arbejdsprocesser.

Hvis I arbejder med handsker, skal I være særligt opmærksomme på:

Hele, rene og tørre handsker Det er vigtigt, at de rigtige handsker er til rådighed, og at de bruges rigtigt.Det vil sige, at de er hele, rene og tørre indeni, at I ikke bruger dem længeretid end absolut nødvendigt, og at I bruger underhandsker af bomuld.

Handsker uden pudderHvis I er nødt til at bruge latexhandsker, så skal de være uden pudder. I kan imange tilfælde bruge handsker af syntetisk gummi.

Brug koldt vandI bør vaske hænderne i køligt vand og tørre dem godt, og I bør tage ure ogringe af, når I arbejder. Endelig bør I bruge en fed creme i pauser og efter ar-bejdet. Husk, at cremer ikke kan erstatte handsker. I kan bruge alkoholbaserethånddesinfektion i stedet for håndvask med sæbe og vand, når hænderneikke er våde eller synligt forurenede.

Mere viden om hudbelastningerVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer og grænseværdier på adressen www.at.dk/kost.

Her kan I også finde de materialer, som flere branchearbejdsmiljøråd har udar-bejdet om hudbelastninger.


21

Kemiske stoffer i arbejdsmiljøet kan skade luftvejene, give kræft, skade voresevne til at få sunde børn, give allergi, eller de kan skade nervesystemet. Syg -dommene viser sig typisk først efter mange år. Derfor er det vigtigt at forebyg-ge skaderne ved at erstatte de farlige stoffer eller gøre påvirkningerne så småsom muligt.

Find jeres problemerDe kemiske belastninger, I udsættes for, er især støv og dampe fra de produk-ter, som I arbejder med. Når I gennemgår jeres arbejdsmiljø for kemi og støv,bør I være særligt opmærksomme på følgende:

Støv I kan blive skadet på luftveje og tænder af støvende råvarer, fx mel, sukker ogtilsætningsstoffer. I kan også få allergiske reaktioner som fx astma, når I ind-ånder støvpartikler. I kan blive udsat for støv ved afvejning af råvarer, når Ihælder råvarer op i kar og kedler, når I gør rent i beholdere, der har indeholdtaromastoffer, farver og essenser, og når I rengør støvende maskiner og lokaler.

Mel, farvestoffer, essenser og aromastoffer er de mest almindelige allergifrem-kaldende stoffer.

Tobaksstøv virker irriterende på luftveje og slimhinder – specielt på øjnene.Ved indånding af enzymer som fx osteløbe, pepsin og lysozym, typisk ved os-tefremstilling, kan I udvikle allergi eller astma.

Ved håndtering af ost, især modne skimmeloste, fx når ostene vaskes ellerpakkes, kan det let støve. Dette støv indeholder store mængder skimmel-svampe og sporer heraf, der kan give astma og andre lungesygdomme vedindånding.

RengøringsmidlerNår I bruger rengøringsmidler, affedter det huden. Derved er der lettere ad-gang for stoffer, der kan give allergiske reaktioner, og I har derfor en øget risi-ko for at udvikle hudirritation og eksem. Se kapitlet om hudbelastninger.

Brug faremærkningen og sikkerhedsdatabladetOplysninger om de kemiske stoffer og produkter kan findes på fareetikettenpå emballagen og i sikkerhedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Sådan arbejder I videre med at løse problemerne Få viden om stofferne og produkterneFor at undgå farlige stoffer og produkter skal I vide, hvor farlige de er. Det gørI ved at

■ finde ud af, hvilke stoffer I bruger på arbejdspladsen, og hvilke der kandannes ved arbejdsprocesserne, fx generende og sundhedsskadelige stof-fer fra varme og kogende produkter

■ få oplysninger om, hvor farlige stofferne er, ved at se på faremærkningenog i sikkerhedsdatabladet

22

Kemi og støv


Giftig/Meget giftig

Brand-nærende

Ætsende

Yderst brand -farlig/Megetbrandfarlig

Miljøfarlig

Eksplosiv

Sundheds-skadelig/

Lokalirriterende

Sundhedsfarlige kemiske stoffer og pro-dukter vil ofte være mærket i forskelligefareklasser, se piktogrammerne. Risikosæt ningerne på etiketten fortællerom faren, fx “Kan fremkalde kræft”,“Kan give overfølsomhed ved indån-ding”, “Farlig ved hudkontakt” osv.

■ finde ud af, hvordan I kan blive udsat for de kemiske stoffer og støv, fx omder er tale om indånding af dampe, om hudkontakt osv. Vurder også, hvorlang tid udsættelsen varer, og hvor ofte I er udsat for den

■ lave arbejdspladsbrugsanvisningen ud fra jeres konkrete brug og af sikker-hedsdatabladet (leverandørbrugsanvisningen).

Udskift farlige produkterUdskift farlige produkter og arbejdsmetoder med mindre farlige. Brug altid denmindst farlige arbejdsmetode. Når I undersøger, om I kan erstatte de farligeprodukter, kan I bl.a. bruge faremærkning, risiko- og sikkerhedssætninger (ef-ter de gamle regler), eller fare- og sikkerhedssætninger efter de nye reglersamt kodenumre til at sammenligne produkterne (blandingerne).

Indkapsling og udsugningHvis det er nødvendigt at bruge farlige stoffer og arbejdsmetoder, skal I, hvisdet er muligt, indkapsle processen. Sørg for, at særligt forurenende arbejdeisoleres, så andre ikke også bliver udsat for det. Sørg for, at rengøringen ikkeer med til at sprede og hvirvle støvet op, men brug fx støvsuger med filter.

Personlige værnemidlerHvis I ikke kan fjerne problemerne på andre måder, skal I sikre jer, at der somen midlertidig løsning bruges personlige værnemidler.

Mere viden om kemiske påvirkningerVi har samlet de vigtigste At-vejledninger mv. om bl.a. arbejde med stoffer og materialer og grænseværdier på adressen www.at.dk/kost.

Her kan I også finde de materialer, som flere branchearbejdsmiljøråd har udar-bejdet om kemiske påvirkninger.


23

Akut giftig

Brandnærende

Ætsende

Trykbeholdermed gas

Yderst brand farlig,meget brandfarlig,brandfarlig

Kræftfremkaldende,mutagen og repro-duktionsskadelig.(Efter gamle reglermærket med død-ningehoved).

Giftig for vand-levende organismer

Eksplosiv

Sundhedsskadelig,lokalirriterende,hudsensibiliserende

Der er nye regler der betyder, atfaremærkningerne på kemiskestoffer og blandinger (produkter)ændres med nye piktogrammer,og at risikosætningerne (R-sæt-ningerne) bliver til faresætninger(H-sætninger). I en overgangsperiode som lø-ber frem til år 2017 kan blan-dinger være mærket efter bådede nye og de gamle reg ler.

Unge

Gravide og ammende kvinder samt unge er særligt udsatte grupper. I skal der-for være særligt opmærksomme, hvis I har medarbejdere fra disse to grupper.

I skal have særlig fokus på de unge ansatte, fordi de påvirkes lettere end de-res ældre kolleger af de belastninger og risici, der er på arbejdspladsen. Derfor er instruktion særlig vigtig for unge.

Unge under 18 år er omfattet af de samme arbejdsmiljøregler som alle andre, der arbejder for en arbejdsgiver. Derudover gælder en række særlige regler for unge under 18 år. For de 15-17-årige er der en liste over, hvad de ikke må ar -bejde med. For de 13-14-årige er der en liste over, hvad de må arbejde med. Unge under 13 år må som udgangspunkt ikke arbejde for en arbejdsgiver.

Vi har samlet de vigtigste At-vejledninger om unges arbejde på adressen www.at.dk/kost.

Gravide og ammende Som arbejdsgiver skal du sørge for, at en ansat, der er gravid eller ammer, ikke bliver udsat for påvirkninger, der kan indebære en fare for graviditet eller amning. Når I bliver opmærksomme på, at en ansat er gravid eller ammer, skal APV’en indeholde en vurdering af, om der er en risiko.

Vi anbefaler, at I på forhånd sørger for, at jeres APV indeholder en vurdering af, om gravide eller ammende kan blive udsat for påvirkninger, der indebærer en fare for fosteret eller det nyfødte barn.

I kan læse mere om gravides og ammendes arbejdsmiljø i At-vejledningen, der ligger på adressen www.at.dk/kost.

24

Unge, gravide og ammende



25


26


27

Arbejdsmiljøvejviser 20


Branchen omfatter:■ Fremstilling af færdigretter■ Fremstilling af homogeniserede produkter og diætmad■ Fremstilling af mølleriprodukter■ Mejerier samt ostefremstilling■ Fremstilling af margarine o.l. spiselige fedtstoffer■ Fremstilling af øl■ Destillation, rektifikation og blanding af alkohol■ Fremstilling af smagspræparater og krydderier■ Forarbejdning af te og kaffe■ Fremstilling af sukker■ Industriel fremstilling af brød; kager mv.■ Fremstilling af stivelse og stivelsesprodukter■ Fremstilling af olier og fedtstoffer■ Fremstilling af andre ikke-destillerede gærede drikkevarer■ Fremstilling af cider og anden frugtvin■ Fremstilling af færdige foderblandinger til landbrugsdyr■ Fremstilling af makaroni, nudler, couscous og lignende dejvarer■ Fremstilling af kakao, chokolade og sukkervarer■ Fremstilling af tvebakker og kiks; fremstilling af konserverede kager, tærter mv.■ Fremstilling af konsumis■ Anden forarbejdning og konservering af frugt og grøntsager■ Fremstilling af frugt- og grøntsagssaft■ Forarbejdning og konservering af kartofler■ Fremstilling af tobaksprodukter■ Fremstilling af læskedrikke; fremstilling af mineralvand og andet vand på flaske■ Fremstilling af færdige foderblandinger til kæledyr■ Fremstilling af andre fødevarer■ Fremstilling af friske bageriprodukter■ Fremstilling af vin af druer■ Fremstilling af malt.

Arbejdstilsynet – 2009 www.at.dk – telefon 70 12 12 88

Tryk: Datagraf – Foto: Stefan Kai Nielsen

Documents

Nærings- og nydelsesmidler · Aggers Brød Apsi Snekkersten har specialiseret sig i at fremstille en lang ... I kan bruge en statistik over sygefraværet på jeres virksomhed til