32
NATUR Landsforeningen Natur og Ungdoms medlemsblad Nr. 3, september 2008 49. årgang www.nogu.dk Solsorten byggede rede i en cykelkurv - side 10

NATUR 3 2008

Embed Size (px)

DESCRIPTION

Natur & Ungdoms medlemsblad

Citation preview

Page 1: NATUR 3 2008

NATUR LandsforeningenNatur og Ungdoms medlemsbladNr. 3, september 2008 49. årgang

www.nogu.dk

Solsorten byggede rede i en cykelkurv - side 10

Page 2: NATUR 3 2008

NATUR2

Repræsentantskab ’08

Repræsentantskab ’08

En weekend på Klostermølle. Gamle venner, og venner du aldrig før har mødt. Debatter om foreningens fremtid, struktur, og hvor pengene skal bruges. Alt det og meget mere kan du få, hvis du kommer på årets repræsentantskabs-møde den 2008.

Det største punkt på årets dagsorden vil være at få rettet vedtægterne til, så de kommer til at passe bedre til foreningen som den ser ud i dag. Dette arbejde blev skudt i gang på workshoppen ’Vision til Virkelighed’ i Juni i år. Hvis du vil deltage i dette projekt så skriv til [email protected].

Desuden vil der stå både Princip- og Arbejdspro-gram (PAP) og valg til bestyrelsen på programmet: blandt andet skal posten som kasserer besættes.

Hvis du har lyst til at vide mere om hovedbestyrel-sen - hvordan det er at være med, hvor sej man skal være og så videre, så er næste møde i week-enden den 22-24 august. Skriv en mail til Eline ([email protected]) hvis du gerne vil med - vi glæder os til at se dig.

Vi glæder os også til gode stunder med de mange forskellige mennesker som færdes i foreningen. Igen i år vil vi arbejde for at det bliver muligt at vælge ’bare’ at komme til mødet lørdag, hvis man ikke har tid til at hænge på Møllen hele weekenden.

HB sidder ikke bare i en mørk kælder og holder mø-der. Her er der bålhygge inden et møde i juni.

Tekst: Eline Crossland, næstformand Foto: Eline Crossland

Alle kan være med på et repræsentantskab, og del-tage på lige fod i debatten. Men hvis du vil være med til at stemme om forslagene skal du være repræsen-tant for en lokalafdeling, et udvalg eller en interesse-gruppe - eller sidde i HB.

De af os der bliver, holder råhygge helt til den lyse søndag morgen.

Der er altså masser af gode grunde til at binde en sløjfe på fingeren, og tjekke hjemmesiden jævnligt for at se alle de spændende forslag til vedtægter (med mere) så snart de kommer op. Du kan også skrive en mail til sekretariatet ([email protected]) og melde dig til allerede nu. Eller skriv til [email protected] for at få mere at vide.

Vi ses!Hovedbestyrelsen.

Der bliver i øjeblikket arbejdet på at forenkle vores vedtægter, og sørge for at de ikke er unødigt besvær-lige at arbejde med. Arbejdet startede i juni, men der er masser af muligheder for at deltage endnu!

Nr. 3 2008

Page 3: NATUR 3 2008

NATUR 3

Velkommen til NATUR

Indhold

NATUR er medlemsbladet for børn, unge og ledere i Landsforeningen Natur og Ungdom. Bladet udkommer fire gange årligt.

Foreningens formål er “at fremme børn og unges interesse og forstå-else for natur og miljø samt at lægge grunden til en varig glæde ved og respekt for naturen. Foreningen ønsker på denne måde at medvirke til en økologisk bæredygtig udvikling i samspillet mellem mennesker, natur og kultur”. Forsidefoto Øverst: Træklatring på Landslej-ren, Foto: Bettina Lykke Mikkelsen. Nederst:. Solsorteunger, Foto: Palle Andreasen

Fotos i bladet Hvis intet andet angivet: N&U-Arkiv.

Natur & Ungdoms sekretariatSe kontaktoplysninger på side 31 eller se mere om foreningen på www.nogu.dk.

Ansvarshavende redaktør Mette Bærbach, [email protected].

Layout Bettina Lykke Mikkelsen

Artikler og andet materiale sendes til: [email protected] Deadline næste nummer: 15. oktoberTema: Integration

Artikler i bladet giver ikke nødven-digvis udtryk for foreningens hold-ning. Gengivelse af artikler ses gerne - men med kildeangivelse.

Trykkeri: SvendborgTrykwww.svendborgtryk.dk

ISSN 1397-6281

Nr. 3 2008

2 Repræsentantskabs- møde

4 Siden sidst

6 Aktuelt 7 Kurser og lejre

10 Børnesider

15 Plakater - græshop- per og guldsmede

19 Tema - Bæredygtig- hed

21 Nature online

22 Landslejr 2008

24 Leder

26 Boganmeldelse - Klima og kosmos

27 Boganmeldelse - Klimakrisen

28 Ildfugletræf

30 Naturlig filosofi

31 Kontakt

32 Dansk Flygtninge- hjælp

Page 4: NATUR 3 2008

NATUR4

Naturklubledernes DagLørdag d. 10. maj var Naturklubledernes dag. Arrangementet foregik i Svendborg, og der var fremmødte fra mange dele af landet: Skanderborg, Århus, Odder og Stenbroen KBH.

Naturklubledernes Dag er tænkt som inspiration for naturklubledere i form af forskellige workshops og fokuserer på at udvikle naturklubledernes ledel-seskompetencer. Dagen var arrangeret af Søren Meinert. Der blev i planlægningen lagt vægt på, at de familier, som kom til Svendborg skulle have en dejlig dag med naturoplevelser med familien og også tage derfra med en ny viden, som umiddelbart kunne omsættes ude i lokalklubberne.Målene blev til fulde opfyldt med rundvisning i Na-turama. Rundviseren gav en kompetent rundvisning

med input og fif til, hvordan man kan fange børnenes opmærksomhed. Arrangementet bød desuden på en tur til Skovsgaard Gods, ejet af Danmarks Naturfond. Naturvejleder Marianne Krag Petersen fra Danmarks Naturfredningsforening introducerede til ”Aktiviteter i naturen med børn”.

Det skulle blive en meget kompetenceudviklende efter-middag med insektjagt i skoven og væddeløb med de fundne insekter. Sjovest var dog vandhullet, hvor Ma-rianne Krag Petersen viste hvilke dyr, der kan findes i vandhullet, og hvordan man kan formidle deres særken-de til børn. Besøget på Skovsgaard gav deltagerne nye idéer tilaktiviteter og satte fokus på naturoplevelsen, som netop er, hvad lokalklubbernes medlemmer samles om og det, naturklublederne skal sikre rammerne om.

Cykeldemontrationen 8. maj 2008“Cyklisterne gav bilisterne baghjul, da de demonstrerede for færre biler, renere luft og bevarelse af blodbøgen på Randersvej.”

Sådan skrev journalisten fra Århus Stiftstidende om cykeldemontrationen 8. maj i Århus. Grupper af mil-jøbevidste var mødt op foran blodbøgen på Randers-vej. Der taltes medlemmer af Jyder Mod Overflødige Motorveje, Klimabevægelsen Århus, Levende By og Natur & Ungdom. Vores landsformand holdt brandtale foran de miljøbevidste i alle aldre, der blev sunget smukke sange og så var det ellers op på jernhesten. Med iltmaske for munden, cykelhjelm på hovedet og budskabet “Ren luft i Århus” på overkroppen vækkede demonstranterne positiv opmærksomhed for sagen i Århus midtby.

Nr. 3 2008

Siden Sidst!

Foto: Mette B

ærbach

Foto

: Met

te B

ærb

ach

Foto: Mette Bærbach

Page 5: NATUR 3 2008

NATUR 5

Siden Sidst!

Pòznan, Polen - december 2008. Syv danskere og hund-redvis af unge fra hele ver-

den. Vi skal ned og fortælle politikerne hvor vi mener, skabet skal stå. Og så skal vi have det super skægt...

Den 1. juni 2008 var det en realitet. Syv klimahelte var udvalgt. De syv er på den ene side helt almin-delige danske unge, som går i skole, arbejder, har venner og kærester og alt muligt. På den anden side er de super cool KlimaHelte, som ikke bare drømmer om en bedre verden - de har også tænkt sig at gøre noget ved det! Derfor tager Klimahelte-ne til Polen for at deltage i det næste klimatopmøde i FN.

Lige i disse måneder bliver der diskuteret, købslået og forhandlet om en af de mest afgørende inter-nationale aftaler for verdens miljø - nogensinde. Klimaaftalen - som man håber på bliver færdig så

Tekst: Eline CrosslandFoto: Bjarke Kronborg KlimaHeltene

Hvis du vil vide mere om KlimaHeltene, og om klimaarbejdet i Natur & Ungdom, så skriv til [email protected] - du er også meget velkom-men til at melde dig ind og deltage i arbejdet i klimagruppen - det er samme adresse!

N&U stiller med topfolk til topmødet

den kan underskrives i København i december næ-ste år - skal bestemme hvor meget CO2 landende må udlede, hvad man skal gøre for at opnå målene. Samtidig skal aftalen sikre, at de fattige lande får hjælp til at håndtere effekterne af de klimaforan-dringer som allerede nu er uundgåelige.

Det er et slagsmål om miljø og magtpolitik, om penge og positioner på markeder, om videnskab og visioner for en anden verden. Derfor er det så vig-tigt at også vores - børn og unges - stemmer bliver hørt i Polen, hvor aftalen gerne skulle begynde at falde på plads.

Det bliver hurtigt alt for komplekst og uoverskueligt for en lille gruppe danske unge - også selvom den ene har prøvet det før. Derfor samarbejder Klima-Heltene med de andre nordiske lande og med unge fra hele verden i et internationalt ungdomsnetværk for en stærk klimaaftale.

Det første konkrete skridt i samarbejdet blev taget i uge 28, hvor unge fra Danmark, Norge og Sverige mødtes på Flakkebjerg Efterskole for at diskutere klimapolitik, klimaaftale - og for at lægge strategien for mødet i Polen.

Nr. 3 2008

Foto: Mette Bærbach

Page 6: NATUR 3 2008

NATUR6

Billedtekst. Foto: Gokke Bob

Kurser og lejre

FUW!Så er der Fælles Udvalgs Weekend igen! Kom og deltag i vores fælles diskusioner, eller deltag i en workshop. De forskellige grupper & udvalg har mulighed for at holde deres egne møder også, og vi hygger sammen allesam-men om aftenen. FUW foregår denne gang på sjælland - flere detaljer ligger på www.nogu.dkSkriv til [email protected] og hør nærmere.

Repræsentanskabsmøde 2008Har du sat kryds i kalenderen? Den 24-26 oktober er der Repræsentantskab i Natur & Ungdom. Husk at udpege en eller to fra lokalafdelingen til at deltage - der er blandt andet ændringer i vedtægterne på programmet. Allemedlemmer kan komme til mødet - vi glæder os meget til at høre din mening. Husk også at det er muligt bare at deltage om lørdagen (d. 25 okt) - men så går du glip af festen...! Vi ses til REP 2008

Ny chef i DNTorsdag den 14. august holdt DN reception for deres nye direktør, René la Cour Sell. Vi ønsker René held og lykke med det. Husk at DN også har spændende aktiviteter og gør en kæmpe indsats for dansk natur og miljø - vi synes du skal overveje medlemskab af DN også. (HB)

Aktuelt

Nr. 3 2008

Børnene indviede Thy nationalpark ved at slippe 100 duer fri

Nationalparker i DanmarkFredag d. 22. august var en historisk dag for dansk natur. Det var nemlig dagen, hvor Danmarks første nationalpark blev indviet.I juni 2007 vedtog et samlet folketing nationalpark-lovenIndvielsen var en festdag, hvor foreninger, lokale producenter og politikere.

Jeg syntes at det var vigtigt at Natur og Ungdom deltog i dagen, så jeg drog af sted med natour-trai-leren. Vejret var flot. Det regnede stort set i resten af Danmark, men i Thy var der solskin hele dagen.

Der var omkring 200 børn, og mange af dem slog vejen forbi traileren, hvor de fik lov at låne udstyr til at fiske efter vanddyr, fange insekter og lave naturpostkort.

Desværre er der ikke tiltag i den danske lov om na-tionalparker, der kan forbedre naturen i områderne, sådan som man ser det i de flotte internationale parker, som Yellowstone og Kruger nationalpark. Eksempelvis kan man sagtens drive jagt, bygge virksomheder og drive landbrug i danske national-parker.

Fremtiden vil vise om de danske nationalparker vil få lov til at udvikle sig til sande slaraffenland for os naturelskere. Jeg krydser fingre.

Der er planlagt yderligere nationalparker i Mols Bjerge, Skjern Å, Vadehavet og Kongernes Nord-sjælland.

Læs mere på www.skovognatur.dk/Ud/Oplev/Na-tionalparker

Tekst og foto: jan Kunstmann - den nye famili-enaturklubskonsulent

Page 7: NATUR 3 2008

NATUR 7

Kurser og lejreKurser og lejre

Bliv Ildfugl! En anderledes kursusrække i naturvejledning - en slags mini-naturvejlederuddannelse

Natur og Ungdom har siden 2004 hvert år startet et hold af en ny mininaturvejlederud-dannelse. Kursisterne kalder vi Ildfugle, og det er hensigten at Ildfuglene skal lære at blive gode til at formidle natur og miljø-emner, pri-mært til børn og unge. Målet er, at Ildfuglene skal arbejde med naturformidling på forenings-niveau, oplagt jo i vores egen forening, Natur og Ungdom.

Natur og Ungdoms Ildfugleuddannelse er opbygget af fem kursusmoduler med mel-lemliggende projektarbejds-perioder imellem. Uddannelse opbygget over fem weekender. Emnerne der arbejdes med på kurserne er stærkt inspireret af Ugle naturvejlederuddan-nelsen (Skov og Naturstyrelsens uddannelse), men er naturligvis tilpasset målgruppen og prioriteret omkring naturformidling for børn og unge.

Den primære målgruppe for Ildfugleuddannelsen er unge i alderen 15-35 år, men andre kan (måske) også være med. Som ansøger skal man have en naturvejleder-spire i maven – med brændende lyst til at ar-bejde med naturformidling (især for børn og unge) og have en stor interesse for natur og miljø. Måske har du erfaringer som naturklubleder, spejderleder eller lignende – i hvert fald har du lyst til at arbejde med naturformidling. Det er ikke afgørende at kunne 25 planters latinske navne, have set mere en 100 arter fugle i Danmark eller have en mægtig stor sommerfuglesamling for at kunne blive Ildfugl. Men vigtigt altså at VILLE det med formidling af natur.

Kursusrækken er ikke en ”natur-uddannelse”, men handler om formidling – altså om at komme ud med budskabet. Men det er helt sikkert, at du alligevel vil kunne lære nogle dyr og planter at kende her og der, og så får du et stærkt netværk med de andre Ildfugle.

Prisen for de fem Ildfuglekurser (overnatninger, forplejning, undervisning) er 600 kr. pr. kursus – i alt 3000 kr.. INKLUDERET i den pris er trans-porten med offentlige transportmidler til/fra kurset. Derudover skal du være medlem af Natur og Ungdom. Et medlemskab koster p.t. 190.- DKK pr. år.

Vil du vide mere om ildfugleuddannelsen, og om hvornår næste kursusrækkestarter, er du meget velkommen til at kontakte naturvejleder Gitte Eriksen, der er kursusleder på Ildfug-leuddannelsen. Ring på tlf. 35 24 56 06 eller skriv til [email protected].

Aktuelt

Nr. 3 2008

Page 8: NATUR 3 2008

NATUR8

Kurser og lejreKurser og lejre

Rollespil på KlostermølleList og strid – Fægtehøj og munke. Munkeordener fra det sydeu-ropæiske kontinent når i starten af oktober frem til det uvejsomme Midtjylland…

De har etableret sig med klostre rundt om Mossø. De arbejder på at tæmme vandets mægtige kræfter i den sagnomspundne Gu-denå. I rydningen sønden for søen har de i mellemtiden etableret sig som urtekræmmere og munkeskoler. Alt emmer fred og idyl, men fra overdrevet på højen udfordrer fægteskolens krigere nu. Med alle midler må munkene forsvare sig mod rivalerne.

Imens rører kromutter i bålets helbredende urtegryde, som ind-tages rygende varm. Munkenes kappeklædte lærlinge helbreder skørbug og andre livsfarlige sygdomme med skvalderkål i mun-keskolen i Midtjyllands middelalderhjerte. Smeden, tømreren og deres hjælpere tilbyder godt håndværk med lokalt mosetræ på markedspladsen mens munkene må holde fægteskolens rivaler ude af bosætningen.

Natur og Ungdom inviterer børn og unge i alderen fra 10 år og opefter fra hele landet til rollespil på Klo-stermølle 3.-5. oktober 2008. Rollespillende munke oplever urter og primitiv madlavning mens klostertiden genopstår i historiens vingesus. Det er rollespil, hvor natur og kultur skal mærkes og plots som deltagerne løser får konsekvenser videre i spillet.

Børn og unge får hvert år naturoplevelser og etablerer venskaber på Natur og Ungdoms kurser og lejre. I år udvider vi i samarbejde med erfarne rollespillere vore aktiviteter med rollespillet. Frivillige i Natur og Ungdom og foreningens naturvejleder, Gitte Eriksen, er ansvarlige for eventen, som i rollespil lægger vægt på børn og unges naturoplevelser. Eventen er støttet af Friluftsrådet og Dansk Ungdoms Fællesråds initiativstøtte og foregår på Søhøjlandets Statsskovs arealer og Natur og Ungdoms lejrsted på Klostermøl-le ved Skanderborg. Vi har telte til overnatningerne og hjælper med at organisere at unge deltagere kører i tog med lidt ældre deltagere. Der er afhentning på Skanderborg Station.

Dato: 3.-5. oktober 2008 Målgruppe : Fra 10 år til voksne Sted: Klostermølle ved Skanderborg Arrangør : Naturvejleder Gitte Eriksen, [email protected] Pris for medlemmer: 300.- DKK inkl. togtransport, overnatning og mad. Pris for ikke-medlemmer: 500.- DKK ekskl. togtrans-port men inkl. overnatning og mad (Et medlemskab koster 190.- DKK). Tilmeldingsfrist: d. 17. sept. til [email protected] eller på tlf.: 35245600

Nr. 3 2008

Page 9: NATUR 3 2008

Kurser og lejre

NATUR 9

Kurser og lejreKurser og lejre

Billedtekst. Foto: Gokke Bob

Billedtekst. Foto: Gokke Bob

Blod på tanden 2008: Lederdag, IldfugleTræf og NaturpædagogikTre ting på én gang!I håbet om at samle alle gode kræfter i foreningen til et par dage med forskelligartet indhold inviteres alle: Na-turklubLedere, FamilieNaturklubLedere, Ildfugle og Naturpædagogisk interesserede til at deltage på det vi har valgt at kalde ”Blod på tanden 2008”

I samarbejde med naturvejledere fra Esbjerg Kommu-nes naturcenter Myrthuegaard - der ligger ned til Varde Å, lige der hvor Vadehavet begynder - vil vi tilbyde lederudvikling, naturpædagogiske debatter og blot mu-ligheden for at mødes med ligesindede.Træffet har to hovedtemaer: Kystformidling og Klima:Dorte Vind - udeskolekonsulent i Esbjerg Kommune - udarbejder for bl.a. Friluftsrådet ”Mit Vadehav”, som særligt formidler dansk kystnatur. Dorte vil både i teori og praksis indvi os i praktiske muligheder og teore-tiske overvejelser bag Mit Vadehav.Søren Vinding - Forum for miljøundervisning - opløfter vores praktiske kundskaber i klimaformidling lige-ledes i en vekselvirkning mellem praksis og teori. Så søndag eftermiddag går vi alle hjem med ideer til praktisk formidling op til Klimatopmødet i 2009.

Der er også mulighed for kun at komme én af dagene – dog til samme pris som for hele weekenden. Na-turklubber kan søge refusion hos deres kommune for ledere!

Dato: 19.-21. september 2008 Sted: Myrthuegaard v. Esbjerg Målgruppe: Ildfugle, ledere og naturpædagogisk interesserede Arrangør: Naturvejleder Gitte Eriksen, [email protected] Pris for medlemmer: 250.- DKK Ikke medlemmer dog kr. 440 (eller medlemsskab til 190 + alm pris) Tilmeldingsfrist: 1. september 2008 til [email protected] eller tlf. 35245600

Efterårsferie på Klostermølle5 dage med naturoplevelser, undersøgelser og aktivt friluftsliv. Klostermølle og Søhøjlandet som du aldrig har oplevet stedet før. Læs mere om arrangementet på www.nogu.dkKano, cykel og fødder fragter os rundt. Og med foreningens nye ”NaTour de Danmark” trailer bliver feltop-levelserne helt i top!

Dato: 11. - 16. oktober 2008Sted: Klostermølle Målgruppe: Fra 10 år Arrangører: Kursus- og Lejrudvalget v. Søren Meinert Pris: 650 kr. Ikke medlemmer deltager for 975 kr. (eller ved medlemskab til 190.- + alm. pris) Tilmeldingsfrist: 1. oktober 2008 til [email protected] eller tlf. 35245600

Nr. 3 2008

Page 10: NATUR 3 2008

NATUR10

Solsortene i min cykelkurvTekst: Sigrid Vinter, Ildfugl

Pludselig var der en rede i min cykelkurv, og jeg nænnede ikke at fjerne den. I stedet

fulgte jeg den lille solsortefamilie fra æggene blev lagt, til ungerne blev udru-gede og fløj fra reden.

Solsorten er Danmarks mest almindelige fugl, så lige meget hvor du bor, har du sikkert set en. Han-nen er helt sort med gult næb, og hunnen har brune farver. Der er 4½ mio. voksne fugle i Danmark - og snart kommer alle årets unger til! Det tager 12-15 dage, før æggene er udrugede, og derefter endnu 15 dage inden ungerne flyver fra reden. Her er ”mine” solsortes historie:

UGE 18: Jeg havde godt set, der lå lidt græs i min cykelkurv, inden jeg tog på bæverlejr, men da jeg kom hjem, var der en fin rund rede af kviste, blade og tørt græs. Indersiden var så rund som en skål! I løbet af ugen er der kommet fem blågrønne æg med brun-lige pletter, som hunsolsorten ruger på ind imellem, når hun ikke er ude og æde. Hun har vænnet sig til, at jeg går ud og ind af hoveddøren, så jeg har fået nogle fine fotos af hende.

UGE 19: Solsortehunnen er begyndt at ruge meget mere. Hun er kun kort væk ind imellem for at søge føde. Når jeg går forbi, stivner hun bare og stirrer på mig

med sine små sorte øjne. Det ser ikke ud til, der kommer flere æg end de fem. Ind imellem bliver de flyttet rundt – måske skal de vendes, så de ikke bliver kolde på den ene side? Når hun vender dem, foregår det ved, at hun sidder på kanten af reden og skubber dem rundt med næbbet.

Billede fra da der var tre æg i reden Foto Sigrid Vinter

Solsortehun på reden i cykelkurven. Foto: Sigrid Vinter

Info omkring solsorten:• Solsorten er i familie med drosler.• Han er om sommeren, helt sort med orange gult næb og gul øjenring. Om vinteren er næbbet næste helt sort . Hun er mørkebrun med svage pletter på brustet og har mørkt næb.• Synger gerne fra et højt sted, eksempelvis hustage og trætoppe• Lever af orm, insekter, nedfaldsfrugt og bær.• bygger reden af tørt græs, visne blade, kvi ste og jord.• Æggene er grågrønne med bruge pletter. De ruges mest af hunnen.• Lægger mellem 3 - 6• Ruger i 12 - 15 dage.• Flyvefærdig efter 13 - 15 dage.• Har mellem 2 - 4 kuld• Begge forældre fordrer ungerne.• Solsorten er en almindelig fugl i Danmark

Information om solsorten er hentet fra www.fugleognatur.dk og www.fulgeinfo.dk

Nr. 3 2008

Børnesiderne

Page 11: NATUR 3 2008

NATUR Nr. ? 200? 11

Børnesiderne

Billedtekst. Foto: Gokke Bob

UGE 20: Torsdag morgen kom den første unge ud af æg-get, og om eftermiddagen var der to mere. Fredag kom nr. fire, og lørdag morgen så jeg, at den sidste var kommet ud. Når jeg åbner døren, åbner de alle mundene på vid gab – måske lyder det som deres mor? De er små og nøgne og hjælpeløse, og uden åbne øjne er de faktisk ret grimme. Ind imellem kommer hansolsorten med mad. Han sidder på redens kant og prøver at fordele, det han har med.

UGE 21: Mandag døde den mindste unge. Den lå helt stille og nøgen i bunden af reden, og de andre jokkede bare på den. De andre har til gengæld vokset sig store i løbet af ugen og fået brune fjer. Først på vingerne og så resten af kroppen. De pudser dem, når de ikke ved, jeg kigger. De har også rigtig fået øjne og følger med, i hvad der sker. Nu tror de ikke

Rede med ungerne, som er sultne. Foto: Palle An-dreasen.

mere, at jeg er deres mor, men trykker sig lidt ned i reden, når jeg går forbi.

UGE 22: Onsdag begyndte ungerne at flyve fra reden. Jeg var meget ked af det, for jeg troede, jeg havde skræmt en af ungerne til at flyve af sted, men næste dag sad de to andre på cykelstyret, og de var væk, da jeg kom hjem senere på dagen. Da sad der kun en enkelt forpjusket unge tilbage og kiggede på mig, og da jeg havde luftet hunden, var den væk.

Jeg håber sådan, de klarer sig, og at netop ”mine” solsorte ikke er blevet taget af en kat! Nu er hun-nen ved at planlægge sit næste kuld, men det bli-ver ikke i min cykelkurv – for cyklen var sat til salg, og nu er den solgt!

Børnesiderne

Til venstre en han og til højre en hun. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Ungerne er begyndt at få fjer på kroppen. Foto: Palle Andreasen.

Page 12: NATUR 3 2008

NATUR12

Børnesiderne

Billedtekst. Foto: Gokke Bob

Børnesiderne

Strandsjov

Danmark har en af ver-dens længste kystlinie. 7300 km lang. Det svarer

til at køre fra Danmarks grænse til Congo i Sydafrika. Det meste af Danmarks kystlinie består faktisk mest af dejlig strand med sand, klitter og et koldt hav med masser af bølger, vandmænd og sand-orme. På stranden kan du finde strandskaller, konkylier og rav, hvis du er heldig og leder længe efter det.

Selv om det lige så stille er ved at blive efterår, er der masser af ting, du kan lave ved stranden. Hvis du ikke har prøvet det endnu, synes jeg, at du skal tage dine venner, din mor og far eller måske din skoleklasse med ned til vandet og fange krabber.

Når du kommer ned på stranden er der flere steder, hvor du kan være heldig at finde krabber. Kig grun-digt de steder, hvor der er roligt vand og store sten. Hvis der er en badebro, kan du tit være heldig at få bid omkring pælene.

Som madding kan du bruge muslinger. Krabber elsker blåmuslinger. Dem kan du nemmest finde i tang, der er skyllet op på stranden. De skal være lukkede, ellers er der ikke nogen musling i den. Slå et hul i muslingens skal, så krabben kan komme ind til muslingen.

Du kan fange krabberne på to måder: Enten ved at bruge et fiskenet, hvor du putter muslingen i nettet og så kravler krabben selv op i nettet. Eller du kan lave en hjemmelavet fiskestang med en snor en klemme, som muslingen sættes fast i.

Din krabbefangst putter du ned i en stor spand med vand og tager med hjem eller laver det over bål på stranden. Så har du hovedingrediensen til at lave en lækker krabbesuppe.

Info om strandkrabben:• Der findes 22 arter krabber i Danmark strandkrabben er den mest almindelige.• Strandkrabben spiser muslinger, snegle, tanglopper, fisk og vandmænd. Den kan også finde på at spise ådsler.• Krabben skrifter løbende skal i takt med at den vokser. Så kravler den ud af sin skal og i løbet af en uge er der vokset en ny skal ud.• Hvis en krabbe mister sit ben, vokser en ny ud.• Parring sker om foråret, og kan kun ske når hunnen skifter skal. Derfor bærer han- nun rundt på hunnen lige inden hun skrif- ter skal, så han er der på det rette øjeblik.• Hunnen ligger ca. 200.000 æg

Tekst: Mette Bærbach Opskrift: Kathe M. Sørensen

Strandkrabbe. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Nr. 3 2008

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Page 13: NATUR 3 2008

Børnesiderne

NATUR Nr. ? 200? 13

BørnesiderneBørnesiderneKrabbesuppe:

Hvis du vil lave en ordentlig omgang suppe, kan du bruge følgende opskrift:

10-15 krabber (gerne flere, jo flere der er jo mere smager det)1/2 liter fløde1 kg kartofler4-5 peberfrugter500 g svampefiskeboullionpaprikakarrysalt og peber

Krabberne smides i spilkogende vand. De dør med det samme og får en flot rød orange farve. Krab-berne tages op og aflivningsvandet kasseres. Krabberne smadres nu med en hammer og kom-

mes ned i en ny gryde vand, Vandmængden skal svare til den mængde suppe, du ønsker at ende op med (+fløde selvfølgelig). Lad krabberne simre i vandet så længe som muligt. Herefter sies de smadrede krabber fra. I en anden gryde svitses grøntsagerne. Herefter hældes vandet fra krab-berne - det kaldes fond - ned til grøntsagerne. Fløden, boullion og krydderier hældes i, og du har den bedste suppe.

Du kan bage noget lækkert brød til, måske med nogle urter, som du kan plukke i skoven.I naturen kan du om efteråret finde både mynte, blade fra løgkarse og røllike.

Hører du til en af de modige, kan du putte andre skaldyr og strand-dyr i. Du kan sagtens bruge mus-linger eller måske endda tanglopper? Bandmænd og vandmænd er nok ikke så god en idé…

Kogte krabber. Foto: Lars Jørgen Grønbjerg

Krabberne smadres med en hammer. Foto: Kathe Moesgård Sørensen

Børn i fuld gang med krabbefangst mellem de store sten. Foto: Bettina Lykke MIkkelsen

Page 14: NATUR 3 2008

NATUR14

Børnesiderne

Nr. 3 2008

Illustraor: Iben Christiane Hansen

Bæresygtighedsspil

Smid skraldet rigtigt ud!Find vejen, til hvor skraldet skal afleveres

Page 15: NATUR 3 2008

Børnesiderne

NATUR Nr. ? 200? 15

Page 16: NATUR 3 2008

NATUR Nr. ? 200? 16

Page 17: NATUR 3 2008

NATUR Nr. ? 200? 17

Page 18: NATUR 3 2008

NATUR Nr. ? 200? 18

Page 19: NATUR 3 2008

NATUR Nr. ? 200? 19

Tema: Bæredygtighed

Bæredygtighed er mange ting. Det er vindmøller og affaldsindsamling, og det er økologi og elsparepærer, og

det er “husk at slukke lyset” og “tænk på, at der er små børn i Afrika, der sul-ter”.

Søger du på Wikipedia, rammer du 30058 hits med søgeordet sustainability. Bæredygtighed er oppe i tiden, det er vedkommende for alle. Det sælger billetter, smoothies og letkøbte point hos politikere såvel som medlemsbladsredaktører. Idéen er, at vi investerer i vores børns og børnebørns fremtid ved at handle nu.

Det eneste vej frem er at have fokus på det ad-færdsregulerende. Små ændringer i hverdagen kan have stor indflydelse på miljøet og vores fremtid. Det er små ting, der tæller: Tag cyklen på arbejde, hold øje med om din hårshampoo er fremstillet af miljøvenlige stoffer og tænk dig om, når du åbner for vandhanen.

På næste side kan du få inspiration til bæredygtig-hed ude i lokalklubberne.

Billedtekst. Foto: Gokke Bob

VOX POPI hvor høj grad tror du på, at bæredygtighed er vejen frem, når vi taler om klimaforandringer?

Jan Kunstmann. N&U’er:“Klimaforandringerne skyldes bla. forkert udnyt-telse af jordens resourcer samt den vestlige verdens overforbrug.Vi skal derfor udvikle tek-nologi, der udnytter resour-

cerne rigigt, og sænke vores forbrug.Det er bæredygtigt!”

Thilde Kjærgaard Lange, N&U’er“I meget høj grad. Det ville være ærgerligt ikke at tro på bæredygtighed, hvad angår klimaforandringerne, for så er der jo ikke noget,

vi kan gøre ved problemerne. Jeg tror på, at vi mennesker i høj grad selv har skabt klimafor-andringerne, så derfor tror jeg også at bære-dygtighed er vejen frem til at råde bod på det igen.”

Foto: Per Madsen

Tekst: Mette Bærbach, redaktør.

Bæredygtighed

Page 20: NATUR 3 2008

NATUR20

Tema: Bæredygtighed

Bæredygtighed i lokalklubberneDet gode eksempel er guld værd, og det er en god idé at have det i baghovedet, når man arrangerer ture ude i lokalklub-berne. Vi bringer derfor en række idéer til inspiration og efterfølgelse, så natur-klubledere og medlemmer af lokalklub-berne bedst muligt kan integrere bære-dygtighed.

“Nyt tiltag”Århus Naturklub har søgt penge til en Chri-stianiacykel - sådan en cykel med en stor træ-kasse foran. Den ser ud som en af de gamle bud-cykler, hvor der er sat en kæmpe kasse foran på laddet. I den kan naturklub-ben så transportere al sit grej, når de skal på ture, og derved er klubbens medlemmer uafhængige af fossilt brændstofskrævende transportmidler, som alligevel ikke kører alle steder hen. Begrænsninger, som en cykel ikke har. Se, det er jo bæredygtighed...

Det bedste af det hele er, at Århus Natur-klub har fået pengene! De har købt den fine Christianiacykel, og mon ikke de pønser på at male den i den grønne rørhøne-farve?

“Bæredygtighedsleg i skoven”Man kan også lade sig inspirere af DN’s affaldindsamling: Tag en gruppe børn med ud i skoven og lav et stykke afgrænset område i skoven, hvor der plantes ting, der ikke hører hjemme i skoven: cigaretskodder, plastickrus, flasker, og hvad ellers man kan finde på. Hvis I gør det lidt svært at finde de ting, I har placeret, kan der gå konkurrence og skattejagt i det. Det gode ved denne leg er, at børnene bliver trænet i at være opmærksomme på hvad der natur, og hvad der ikke hører hjemme i naturen.

”Holdning bag handling”I Natur & Ungdom har vi som et mål at sætte holdning bag handling. Det er en princip, som udmærket kan føres ud i livet rundt om i landets naturklubber. Et hit er at købe økologisk. Signalerne smitter, især i familienaturklubberne.

En anden ting du kan gøre, er at tænke over brændsel, når du laver bål. Brug noget or-dentlig træ, der giver gode gløder og varme - jo mere tørt, jo bedre brændeværdi.

EU’s ØkolgimærkeDK’s Økolgimærke

Nr. 3 2008

Page 21: NATUR 3 2008

NATUR 21

Natur Online

Sustainability

[grøn it]

Som miljøbevidst forbruger skal man være obs på, hvor man kan påvirke markedet. Et område, som desværre stadig er underudviklet er bæredygtig

mobiltelefoni. Men jo flere som handler it bevidst, jo større vil ud-valget blive. Det er common sense

- - udbud og efterspørgsel.

NATUR byder her ind med en opdateret viden om, hvilke mobiler man skal vælge, hvis man ønsker effektiv opladning til en mobil fri for PVC, phthalater og beryllium med genbrugelige dele. Greenpeace har oplistet de fem mest bæredygtige mobiler:

1. Sony Ericsson T650i2. Nokia N953. LG Electronics KE9704. Motorola MOTOKRZR5. Samsung SGH-G600

Kilde: Greenpeace.org

1

3

5

2

[gaming]

Øen Honoloko minder meget om den virkelige verden, hvor vores handlin-ger har indflydelse på vores omgivel-ser. I online spillet kan du med det samme få en forståelse for dine hand-lingers konsekvenser.

Formålet med spillet er at forbedre helbredet og miljøet på øen Honoloko.

Spillet er godt, fordi det viser med det samme konsekvenserne af ens handlinger. Det henvender sig til børn og unge i alderen 8-15, men jeg tror sagtens, man kan få noget ud af spillet, selv om man er lidt ældre.

Find Honoloko på honoloko.eea.europa.eu og få indsigt i, hvad det kræver at opbygge et bæredygtigt sam-fund.

4

Nr. 3 2008

Page 22: NATUR 3 2008

NATUR22

Landslejr 2008

Remmerstrandlejren

Landslejren 2008 I dagene 20.-25. juli 2008 holdt Natur

og Ungdom Landslejr på Remmerstrand-lejren, som ligger lige ned til Limfjorden mellem Struer og Lemvig. Over 100 men-nesker fra hele landet var samlet til en lille uge, som bød på masser af fælles-skab, solskin og udendørs aktiviteter: Træklatring, pileflet, vandreture, kajak-sejlads, insektture, og meget mere.

Alle aldre var repræsenteret på lejren - fra helt små børn til bedsteforældre - og ingen så ud til at kede sig. Faktisk var det som om, at deltagerne var én stor familie, der var taget på sommerferie sammen. Og folk hyggede sig rigtig fint på tværs af aldersgrænserne.

Landslejren var - i hvert fald set med fler-tallets øjne - en stor succes, og vi håber på at kunne lave et tilsvarende arrange-ment snart igen.

Aften arrangementer på Landslejren

• N&U’ Klima arbejde• Falke show• Fortælling om bæveren i Klosterheden• Giv din mening til Hovedbesty- relsen

Naturtegning, som forbi på stranden, og Henriette Føns yderst til venstre var underviserTræklatring, her er de i gang med opvarmning inden

de klatre til tops

Knivmageri, her dybt konsentreret

Tekst: Kristoffer Karlsen, Kursus og lejreudvalget. Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Nr. 3 2008

Page 23: NATUR 3 2008

NATUR 23

Landslejr 2008

Du kan se flere fotos fra Landslej-ren på www.nogu.dk

Aktiviteterne på Landslejren

• Heldagstur til Nationalpark Thy• Familieovernatning• Farvning med planter• Havkajak for unge og voksene• Havkajak for børn• Klatring for børn• Klatring for unge og voksene• Lav din egen kniv• Naturfotografering• Pileflet• Naturtegning• Havbiologi - insekter i vandkan ten• Insekter på land• Botanik• Strandskulptur• Dragebygning• Tømmerflåde bygning

Naturfotografering, helt ned i højde med det man tag-er billed af, også selv om man bliver våd og beskidt

Familieovernatning, her er de i fuld gang med at lave aftensmad

Pileflet, her i gang med at flette en kurv

Insektfangst, her var det godt nok en stor frø som her på billedet bliver sluppet fri

Nr. 3 2008

Page 24: NATUR 3 2008

NATUR24

Jagten på kerneværdierne

Leder

Tekst: Landsformand Kathe Moesgård Sørensen og Se-kretariatsleder Annette Rask KrogsøeVi har alle hver især vo-res egne værdier. Vær-

dierne er forskellige fra person til person, nogle er dybt forankret, mens andre er mere eller mindre ubevidste. Foreninger består af mennesker, derfor kan forenin-ger også kan have holdninger og vær-dier.

Værdierne i Natur og Ungdom er skabt gennem mange års virke. Som forening har vi nogle fælles praksisværdier som for eksempel ”der skal være plads til alle”, ”vi bakker hinanden op”, ”fælles-skab”, ”vi sætter holdning bag handling”, ”vi passer på naturen”. Og så har foreningen også en lang række værdiprincipper, så som ”vi køber økologisk og bidrager til bæredygtighed”, ”alle skal kunne være med økonomisk”, ”kyllingeprincippet” etc.

Med nogle års mellemrum giver det god mening for en organisation at nytænke sine værdier. Dels er der kommet nye mennesker ind, og dels ændrer det omgivende samfund sig. I disse år hurtigere end nogensinde siger samfundsforskerne. Orga-nisationen får behov for at genskabe sig selv i en opdateret version – og så begynder vi at spørge os selv: ”Hvad står vi egentlig for?”, ”Er det det rigtige ting, vi prioriterer?”, ”Laver vi det, vi brænder mest for?”.

Lige nu oplever bestyrelsen og den administrative ledelse, at mange ting er blevet komplicerede for organisationen – vi har lange regulativer, procedu-rer og andre arbejdspapirer at forholde os til, og vi opretholder mange indviklede procedurer, som alt sammen tager tid og kræfter. Men bidrager det til det væsentlige? Får vi flere medlemmer eller ska-ber vi flere gode oplevelser for vores medlemmer på baggrund af det? Eller er det på tide at afvikle dele af de kendte måder at gøre tingene på? Er vi interessante for nutidens unge? Eller har vi ikke formået at tilpasse os ændringerne i det omgivende samfund?

Vi har derfor indledt en proces, hvor vi dels ønsker at afklare, hvad vi og vores medlemmer tænker er de væsentligste kerneværdier og kerneydelser for foreningen. På baggrund heraf skal ledelsen vælge

Info:Natur og Ungdom blev stiftet i 1959

Kyllingeprincippet hentyder til den grønbe-nede rørhøne, der får flere kuld unger i hver sæson. ”Ungerne fra de første kuld hjælper og ”opdra-ger” ungerne fra de senere kuld. På samme måde hjælper og videregiver de ”ældre” (i betydningen mere erfarne) medlemmer i Natur og Ungdom viden og erfaringer til de ”yngre” (mindre erfarne)”.

Kyllingepricippet i funktion

Foto: Bettina Lykke Mikkelsen

Nr. 3 2008

Page 25: NATUR 3 2008

NATUR 25

Leder

Landsformand Kathe Moesgård Sørensen giver her sit bud på kerneværdier:

en hensigtsmæssig udviklingsstrategi og finde frem til, hvad det er for en organisation, der skal til for at understøtte den ønskede udvikling.

Vi har brug for at komme i tættere dialog med jer medlemmer. Du har altid mulighed for at give din mening til kende om Natur & Ungdom til hovedbe-styrelse [email protected].

SÅ: Hvad er Natur & Ungdoms kerneværdier? De værdier der ligger dybt i foreningen og som er vo-

res fundament og personlighed/kultur og identitet? Når vi kender og er enige om vores egne kerne-værdier og -ydelser, er de lettere at tilgodese. Vi har lettere ved at ændre vores situation, når vi ved hvilke kerneværdier, vi vil fokusere på at udvikle.Således er jagten på Natur & Ungdoms kernevær-dier gået i gang!

Nr. 3 2008

Page 26: NATUR 3 2008

NATUR26

Boganmeldelse

Klima og kosmosAnmeldt af Søren Meinert, biologilærer

Den kosmiske stråling, der stammer fra supernova-eksplosioner langt borte i

galaksen, synes at have en betydelig indvirkning på dannelsen af skyer i Jor-dens atmosfære - og dermed også på klodens klima.

Det er hovedteksen i en ny populærvidenskabelig bog forfattet af seniorforsker Henrik Svensmark og den britiske videnskabsskribent Nigel Calder. Bogen er hovedsageligt baseret på forskning udført på Danmarks Rumcenter, hvor det for nylig eks-perimentelt er blevet påvist, at de kosmiske strå-ler fremmer dannelsen af lave skyer, som har en kølende effekt på Jordens overflade. Svensmark og Calder mener, at der kan være en sammenhæng imellem et fald i den kosmiske stråling, der rammer Jordens atmosfære, og den igangværende globale opvarmning.

Teorien fremkommer på et tidspunkt med intens debat om klimaændringer. Motiveret af et ønske om en troværdig naturvidenskab opfordrer Svensmark og Calder deres læsere til at lægge alle forudfatte-de meninger om den menneskeskabte globale op-varming til side og at kaste et nyt blik på naturens egen rolle i dette varmeste af alle varme politiske spørgsmål.

Skrevet, som den er, af en forsker og en journalist magter bogen at komme ud over kanten. Den er let læst, og alle teorier bliver undervejs grundig beskrevet.

Bogen er et relevant bidrag til at styrke, hvad der snart må anses for basisviden, når vi underviser i klimaforandringer, og så medvirker den på én og samme tid, al den stund det er en ny videnskabelig teori, der præsenteres, til at reducere kompleksitet. Klimaforandringer er blevet mediernes og toppo-

litikernes kastebold, og hvis vi som undervisere vil kunne følge med og på bedste vis arbejde med stoffet i hverdagen, må vi selv søge dybere en avi-sernes overskrifter.

Som det også var tilfældet med den anden bog anmeldt i dette blad, så kan bøgerne ikke enkeltvis stå alene. Dertil er de begge i for høj grad udtryk for en ensidig fokusering på hver sin side af ”kli-makrigen”. Men sammen ruster de os i høj grad til at arbejde med klimaforandringer som en del af undervisningen i både folkeskole og gymnasium.

Klima og kosmosAf Henrik Svensmark og Nigel CalderOversat af Jan Teuber1. udgave 2007978-87-12-04350-8264 sider Vejlede pris Kr. 199,00

Bogen har fået 4 ud af 5 kyllinger

Nr. 3 2008

Page 27: NATUR 3 2008

NATUR 27

Klimakrisen

Anmeldt af Søren Meinert, biologilærer

“Jeg har ingen betænke-ligheder ved at forudse, at i 2050 vil 9/11 figurere som en

mindre fodnote i historien, sammenlignet med hvad vi gjorde eller ikke gjorde for at skabe en CO2-neutral økonomi.”

Således citeres en af Barak Obames rådgivere i Ugebrevet Mandag Morgen, Berkeley-professor Dan Kammen, der udover en rolle som toprådgi-ver for Obama også sidder centralt placeret i FN´s Klimapanel.

Nu er den typiske læser af NATUR ikke amerikansk præsidentkandidatat, men jeg håber nu alligevel at disse også vil overveje at bruge et par dage i den overophedede sensommer på at komme igennem Klimakrisen.

En god bog, der hæderligt søger at samle op på alle de løse ender, de mange spørgsmål og de mange modsætninger vi som almindeligt interesse-rede undervisere/mennesker møder når talen falder på klimaforandringer på jorden.

Bogen er flot skrevet af et makkerpar, der må siges at kunne løfte opgaven. Hun er redaktør på Nature, Science og folkelig naturvidenskabsformidler på BBC. Han er chefrådgiver for den britiske regering og forskningsleder på Cambridge University. Den konstellation giver bogen præcis den drejning til et sted mellem videnskab, fakta og formidling, som gør den ideel for os læsere.

Bogen er opdelt i tre og et halvt afsnit. Først be-skrives problemet: Hvad sker der, hvilke mulige forklaringer er der? I andet afsnit beskrives teknolo-giske løsningsmuligheder: mest miljø for pengene, alternative løsninger, at få mere ud af mindre. Sidste afsnit beskriver politiske løsninger, og her gives spændende perspektiver til den fremtidige klimadebat. Her argumenteres for hvordan klima kommer til at spille en rolle i verdensøkonomien, i sikkerhedspolitik – og slutteligt gives selvfølgelig også opskriften til den politiske forbruger: ”Hvordan du selv kan ændre verden”.

Men at hele teorien om kosmisk stråling kun be-

handles på et par sider, og man derefter kaster sig over drivhusgasserne som eneste mulige årsag til drivhuseffekten vil nok støde nogen. Her må jeg så henvise til bogen ”klima og kosmos, af Henrik Svensmark og Nigel Calder. Med de to bøger i bagagen er man for alvor rustet – også til den store forvirring.

Men virkelig god er bogens sidste afsnit – egentlig kun et halvt afsnit. Her gøres, kort og kontant, op med klimamyter, halve sandheder og misforstå-elser. Et super lille opslagsværk, der også kan få mange smil frem på læberne.

Bogen kalder sig selv ”den ultimative beretning om

KlimakrisenAf Gabrielle Walker og Sir David KingJyllandspostens ForlagUdkommet 27. maj 2008Vejlede pris. 229 kroner

Klimakrisen

Bogen har fået 4 ud af 5 kyllinger

Nr. 3 2008

Page 28: NATUR 3 2008

NATUR Nr. ? 200? 28

Ildfuglefræf

Poesi, GPS-løb og godt selskab

Gps-skattejagt, noget om japanske hustage og Harald Blåtands kone, en endog me-

get stille nat i det jyske søhøjland samt finske digte i skovbunden. Det var blot nogle af de oplevelser, jeg fik med hjem som en af de heldige deltagere på det første ildfugletræf på Klostermølle i no-vember 2007.

Natur og Ungdom fortsætter med at udklække nye kuld af ildfugle. Foreløbigt er det blevet til 70-80 mi-ninaturvejledere, der blandt meget andet kan gøre det sjovere at være NU’er.

Men en ting er, at man som ildfugl er blevet klogere på naturformidling og har mødt en flok søde og spændende folk – for virkeligt at rykke på længere sigt skal gryden holdes i kog. Der skal netværkes til den store guldmedalje med andre ord! Det var ideen bag det første ildfugletræf i november 2007, hvor alle fra Natur og Ungdoms foreløbigt fire ildfugle-hold var inviteret til Klostermølle for at dele ideer, højt humør og god mad i noget af landets skønneste natur.

På jagt efter den gode historieDer var fx Lars og Troels, som havde forberedt et GPS-løb, hvor hver post bød på en historie eller en

aktivitet. En post handlede om, hvorfor den hedder Sukkertoppen, den høje bakke i skoven bag Klo-stermølle. Bakken har næppe altid været dækket af tæt skov, og en mulig forklaring er derfor, at den sandede bakketop i gamle dage på afstand lignede den lyse spids på en sukkertop.

Der var også fagligt input udefra i form af en spændende geologitur med en af landets kendte-ste naturvejledere, Jan Kjærgaard. Med sine høje bakker, åer, mange søer, m.m. er egnen omkring Klostermølle smækfyldt med eksempler på, hvor-dan istider, vind og vejr har formet landet. Jan præsterede da også at sætte ildfuglene til at grave et sted, hvor han sagde, at nedenunder sandet ville der være muldjord (altså lige omvendt af, hvordan det plejer at være).

En rask fyr fik stukket en spade i hånden og grave-de, men nej, det var en nitte: Masser af sand, men ellers ingenting. ”Så prøver vi lidt længere oppe”, sagde Jan, og bingo: Som han havde forudsagt blev sandet først afløst af sten og så af mørk muld-jord. Ganske blæret.

Selvom det var en geologitur snakkede Jan også om alt muligt andet, så der blev sat navn på både etagemos og skarpfinnet mangeløv og fortalt om albinoskovsnegle og Harald Blåtands kone, der bo-ede i nærheden af Sukkertoppen, hvor der vistnok har ligget en vikingefæstning. Jan nåede også i forbifarten at vise, at japansk lærk har kogler, hvor skællene buer udad ligesom japanske hustage, mens den europæiske har mere lige kogleskæl, ligesom vores hustage er lige. Kort sagt naturvej-ledning lige så levende som den pragtfulde natur, den handlede om!

I skovens dybe stille roDet var dog ikke snak, det hele. Også stilheden var der tid til. Endda lidt mere end planlagt. Den ene aften var der nemlig ugletur, men uglerne gad ikke

Næste Ildfugle træf...Gik du glip af dette ildfugletræf, så er chancen der igen weekenden den 19-21. sept 2008, denne gang forgår det på Myrthuegaard ved Esbjerg.

Læs mere om dagen på side 7.

Tekst og foto: Nils Grøngaard, biolog

Page 29: NATUR 3 2008

29NATUR

Ildfugletræf

lege, så i stedet fik nogle ildfugle prøvet at sidde hver for sig mutters alene i den store, november-mørke skov, mens vinden susede i de høje graner.

En anden måde at opleve skovens stilhed på blev afprøvet lørdag med oplæsningen af et digt af en tidligere finsk kulturminister. Hvad det handlede om? Jo, om at gå ind i en granskov og sætte sig ned og tænke over livet og alt det der – eller over ingenting. Vi skal hilse fra en flok ildfugle, der ellers ikke lige har slidt mest på deres poesibog, at digte er andet end romantisk hjerte-smerte-ævl på platfo-dede versefødder – de kan faktisk sige lige det, vi alle mærker nu og her, både det helt håndgribelige og de ting, de fleste af os ikke lige kan sætte ord på.

Lyst til mereDette var kun nogle af indslagene i en week-end, hvor deltagerne fik tanket faglige input, (gen)opdyrket kontakter med andre ildfugle, hyg-get sig og nydt det fantastiske landskab. For mig personligt er der derfor ingen tvivl om, at der skal sættes et fedt kryds i kalenderen ud for d. 19.-21. september, hvor ildfugletræf nummer to løber af stablen! Måske ses vi?

Vil du også være ildfugl?Ildfugle-uddannelsen er en mininaturvejleder-uddannelse over fem weekends med fokus på formidling til børn og unge. Du kommer igen-nem en række forskellige sider af naturvejled-ning lige fra arkæologi til årstidernes forskel-lige muligheder, og imellem kurserne laver du projekter, som bliver diskuteret og evalueret på den efterfølgende kursusweekend. Det er dog vigtigt at slå fast, at hvis du mest vil lære mere om naturen som sådan, skal du vælge nogle af NUs andre kurser.

Læs mere om uddannelsen på nogu.dk

HUNDEDAGE

lange lyse dagemættede med harpiks og timianmens selvforglemmende græshoppekorslider sig igennem udtørringens afsluttenderallentando*dageendeløse som en bjergbestigningflygtige som flagermuseflugtsom lynglimtefterladende et spor af ozon

men der var andre dageind imellemdage som måske en philip glasskunne have malet demsilkegrå skyercitrongul himmelmed en enlig klarinetasymptotisk mod strygernes vandspejlbag sitrende mosebirke

* Rallentando: Musikudtryk, betyder at musikken skal blive sta-digt langsommere philip glass: Nulevende komponist

Nr. 3 2008

Page 30: NATUR 3 2008

NATUR Nr. ? 200? 30

Billedtekst. Foto: Gokke Bob

Naturlig filosofi

Hvorfor må ænderne godt få brødet, når mågerne ikke må?Tekst: Mette Bærbach, redaktør Foto: Per Madsen

Svaret er enkelt. Ænder er søde, de er forsigtige og skal lokkes hen til os med brød. De ser vildt sjove ud, når de vralter, og de er smukke at se på med deres farver. De er rolige, og de går tur i buskadset sammen to og to. Vi synes endda, at det er morsomt, når en stakkels uforvarende hun-and kæmper mod druknedøden under to-tre parrings-lystne hanner.

Måger er agressive. Vi oplever, at de egentlig ikke har behov for at tage det mad, vi giver dem, idet de med deres aggressivitet viser, at de sagtens selv kan skaffe føden. Måger spiser alle mulige klamme ting - efterladt pizza på gågaden og rådden fisk på havnen. Og så det værste: De efterlader sig små gaver på forruden af din bil eller på din helt nye jakke til 800 kr.!

Det hænger nemlig sådan sammen, at vi som men-nesker projicerer vores menneskelige egenskaber over på dyrene. Vi synes, at ænderne er søde, fordi de forsigtigt tager det brød, de små børn kaster ud til dem, og vi bliver sure på mågerne, fordi de “stjæler” ændernes brød og skræmmer de ænder væk, som vi har fået lokket hen til os. Vi overfører så at sige holdninger som “forsigtighed og under-danighed er godt” og “agressivitet og frækhed er dårligt” på dyr, som jo slet ikke har de personlig-hedstræk eller indeholder etiske overvejelser.

Informationsboks: På www.naturhistoriskmuseum.dk/stenbrona-tur/ kan du læse en masse historier om hvor-dan vi oplever bl.a. måger på helt tæt hold.

Hvorfor gør vi det? Gør du det også uden at tænke over det?

Skriv din kommentar til [email protected]

Og så lige på falderebet: Det er måske rigtigt, at måger er lidt ulækre. MEN er der nogen af jer, der har set den særlige stampe-dans, som mågerne laver på en fugtig forårsdag på en græsmark for at få fat på insekter og andet lækkert kryb? Det ser fantastisk ud!

[debat]I sidste nummer spurgte vi læserne om, hvad en naturoplevelse er for jer. Hanne fra Ålborg har svaret os:

Hej NATURJeg synes, det er helt forkert at tale om naturoplevelser. Naturen er jo ikke et medie, som skal byde på underholdning. For mig er naturen noget, der bare er der. Det er på na-turens vilkår, vi er skabt, og naturen vil være der, når vi engang er væk. Det jeg tror er vig-tigt er at vi ikke forurener, og derfor skal børn lære om naturen for at forstå, at man ikke skal smide sit affald rundt omkring. Det prøver jeg at lære mine børn. Hilsen Hanne Olsen, Ålborg

Page 31: NATUR 3 2008

NATUR 31

Kontakt

Natur & Ungdoms sekretariat Natur og Ungdom tlf. 3524 5600Klostermøllevej 48 A Fax 3524 56018660 Skanderborg [email protected] www.nogu.dkÅbningstiderMan - tors 10 - 16 Fredag 10 - 14

SekretariatslederAnnette Rask Krogsøe tlf.: 3524 5603 mb.: 3125 5602E-mail: [email protected]

LokalafdelingkonsulentBettina Lykke Mikkelsen tlf.: 3524 5602E-mail: [email protected]

NaturvejlederGitte Eriksentlf.: 3524 5606 mb.: 3120 5601E-mail: [email protected]

FamilienaturklubkonsulentJan Kunstmann tlf.: 3524 5605 mb.: 3125 5603E-mail: [email protected]

BogholderJytte Rewitz tlf. 3524 5603E-mail: [email protected]

SekretariatsmedarbejderInge Jensen tlf. 3524 5604E-mail: [email protected]

Kyllingesnak!Modtag det elektroniske nyhedsbrev Kyllingesnak, Send en mail: [email protected] og skriv “Tilmeld kyl-lingesnak” og din mailadresse.

HovedbestyrelsenDu kan kontakte hele hovedbestyrelsen påe-mail: [email protected]

LokalafdelingerHvor ligger den nærmeste lokalafdeling? Eller hvordan starter jeg en selv?Denne og flere oplysninger kan findes på www.nogu.dk under lokalafdelinger.

Du kan også kontakte sekretariatet, på tlf. 35 24 56 00 eller på [email protected]

LandsformandKathe Moesgård Sørensentlf. 3063 8253ÅrhusE-mail: [email protected]

Grupper og udvalgKursus og Lejrudvalg Henriette Føns - [email protected].: 6151 9101

Redaktionsudvalget Mette Bærbach - [email protected].: 6171 6109

Naturpædagogisk gruppe Bo G. Hansen - [email protected].: 4017 6094

Layout-gruppen Bettina Lykke Mikkelsen - [email protected] tlf.: 4020 5692

Miljøgruppe Bjarke Kronborg - [email protected].: 6167 4563

Grupper og udvalg er for alle medlemmer af foreningen, der har lyst til at arbejde med et emne der ligger inden for vores formål. Så slå på tråden og hør hvad der sker!

Har du/I selv en idé til en gruppe, så kontakt Sekretariatet - så hjælper de dig i gang!

Nr. 3 2008

Page 32: NATUR 3 2008

AfsenderNatur og UngdomKlostermøllevej 48A8660 Skanderborgwww.nogu.dk

B

Tre timer af dit liv!20 millioner børn i verden er på flugt fra forfølgelse. De lever med frygten for vold og risikoen for at blive bortført som børnesoldater. Mange er blevet borte fra deres forældre og søskende, og de fleste lider af fejlernæring.

Dansk Flygtningehjælp kan ikke forhindre, at børn bliver flygtninge, men vi kan hjælpe rigtig mange. Det kan vi gøre ved at beskytte dem dér, hvor de flygter hen, sørger for at de får mad, kommer i skole og bliver behandlet, hvis de er syge – og i øvrigt får en mere tryg hverdag.

Tre timer af dit liv kan hjælpe disse børn til en bedre og mere tryg tilværelse. Så få timer tager det nemlig at gå en rute ved Dansk Flygtningehjælps Landsindsamling søndag den 9. november 2008, hvor du samler omkring 1000 kr. indsamling. For 1000 kr. kan Dansk Flygtningehjælp forsyne 500 flygtninge med vand i en måned. Snavset vand gør, at der hver dag dør børn af diarré i Somalia.

En god oplevelse for både voksne og børnSom indsamler rækker du verdens flygtningebørn en hjælpende hånd. Men de tre timer er også en god oplevelse - både for voksne og børn. I møder stor venlighed og respekt fra de danskere, der åbner deres dør for at putte penge i jeres indsam-lingsbøsse.

Så nemt er det at tilmelde sig indsamlingenDet er nemt og hurtigt at melde sig som indsamler. Meld dig på www.flygtning.dk/naturogungdom eller ring til os på tlf.: 33 73 51 70.

På forhånd tusinde tak for dine tre timer til verdens flygtnin-gebørn. Du kan læse mere om Dansk Flygtnin-gehjælp og vores arbejde i Danmark og ude i verden på www.flygtning.dk

Spil: Mod Alle Odds Du bliver arreste-ret og får tæsk. Men slipper fri. Du er på flugt. Prøv hvordan det er at være flygtning ved at spille online spillet ’Mod alle Odds’. Så er du godt rustet til at samle ind til verdens flygtnin-gebørn den 9. november. Du finder spillet på www.flygtning.dk/modalleodds - hvis du tør.

Dansk Flygtningehjælp