117
1 Naturværdier ÅMOSEN-TISSØ SPECIALRAPPORT Udarbejdet til Styregruppen for Naturpark Åmosen-Tissø af Jon Feilberg, Biomedia og Martin Schneekloth, Vildnis 2005 NATURPARK

Naturværdier

Embed Size (px)

DESCRIPTION

ÅMOSEN-TISSØ Naturværdier af Jon Feilberg, Biomedia og Martin Schneekloth, Vildnis 2005 1 Henvendelse om rapporten kan ske til: Sekretariatet for Naturpark Åmosen-Tissø Biolog Claus Helweg Ovesen Kalundborg og Omegns Museum Adelgade 23, 4400 Kalundborg e-post: [email protected] 2

Citation preview

  • 1Naturv

    rdier

    M

    OSEN

    -TISS

    SPECIA

    LRA

    PPORT

    Udarbejdet til Styregruppen for N

    aturpark m

    osen-Tissaf

    Jon Feilberg, Biomedia og M

    artin Schneekloth, Vildnis

    2005

    NATU

    RPA

    RK

  • 2NATU

    RPA

    RK

    M

    OSEN

    -TISS

    SPECIA

    LRA

    PPORT: N

    aturvrdier

    Haraldsted 2005

    Udarbejdet til Styregruppen for

    Naturpark

    mosen-Tiss af

    Jon Feilberg, Biom

    edia &M

    artin Schneekloth, Vildnis

    Forside: Parti fra Verup Mose. Foto Jon

    Feilberg 2005

    Rapporten er lagt som

    link phjem

    mesiden for N

    aturpark m

    osen-Tiss:w

    ww

    .naturpark-aamosen-tissoe.dk

    Henvendelse om

    rapporten kan ske til:Sekretariatet for N

    aturpark m

    osen-TissB

    iolog Claus H

    elweg O

    vesenK

    alundborg og Om

    egns Museum

    Adelgade 23, 4400 K

    alundborge-post: helw

    eg.ovesen@kalm

    us.dk

  • 31Indledning

    ........................................................................................................................................42

    Hvad er nationalparker og naturparker?..........................................................................................8

    3N

    ationalpark og naturpark, hvad er forskellen?...........................................................................12

    4D

    ataindsamlingsom

    rdet...............................................................................................................195

    m

    osen i fortiden.........................................................................................................................20

    6Landskabsanalyse..........................................................................................................................21

    7D

    ataindsamling

    .............................................................................................................................228

    Om

    rdets nuvrende naturv

    rdier (gennemgang af delom

    rder)...............................................259

    Natura 2000

    ..................................................................................................................................6010

    Hvilke trusler er der m

    od naturen i omrdet i dag?

    .....................................................................6211

    Indsatskategorier..........................................................................................................................6412

    Hvilke m

    ulige naturvrdier kunne om

    rdet rumm

    e?...................................................................65

    13Lever de nuv

    rende naturvrdier og oplevelsesm

    uligheder i dataindsamlingsom

    rdetop til m

    iljministerens m

    lstninger?...........................................................................................66

    14H

    vilke tiltag vil kunne forbedre naturen?..................................................................................6715

    Hvordan er m

    iljministerens m

    lstninger for nationalparkerne forenelige m

    edlovforpligtelser for naturen i dataindsam

    lingsomrdet?

    ...............................................................7316

    Naturgruppens anbefalinger, 3 scenarier......................................................................................76

    17Litteratur.......................................................................................................................................79

    Bilag 1-28

    Indholdsfortegnelse

    m

    ose dal ved Rangle M

    lle. Foto: Jrgen Stoltz 2002.

  • 4 1 Ind

    ledn

    ing

    Tanken om nationale naturom

    rder i Danm

    ark erm

    indst 60 r gamm

    el (Naturrdet 2001), m

    en indtilfor f r siden er der ikke taget afgrende skridt iretning af oprettelse af sdanne om

    rder i Danm

    ark.Et vigtigt skridt i den retning var neds

    ttelsen afW

    ilhjelm-udvalget, som

    i sin rapport (2001) skriver:

    Side 10: Etablering af nationale naturomrder:

    Begrundelse: Nationale naturom

    rder giver mulig-

    heder for i strre omrder at sikre sj

    ldne og true-de arter sam

    t hele kosystemer hvor de naturlige

    kologiske processer forlber mere frit. D

    ette skergennem

    sikring af samm

    enhng og kontinuitet i

    naturomrderne, frem

    me af kologiske processer

    ssom fri dynam

    ik, succession og spredning af arterinden for om

    rderne og ud i de tilstdende omrder.

    Friluftslivet fr srlige oplevelsesm

    uligheder.

    Side 46: Nationale naturom

    rder udlgges

    Der m

    angler efter udvalgets opfattelse et vigtigtelem

    ent fr dansk naturbeskyttelse kan skabe denkontinuitet i naturen og blive s m

    lrettet som vi ser

    internationalt. Det er etableringen af strre sam

    -m

    enhngende naturom

    rder med s

    rskilte planerfor beskyttelse, forvaltning og udvikling og m

    ed enm

    lstning, et indhold og en varighed der har sin

    egen eksistens ved siden af, og som optages som

    endel af regionplanl

    gningen.

    Formlet m

    ed at etablere strre samm

    enhngende

    naturomrder - nationale naturom

    rder - er at genatur- og halvkulturarealernes strrelse sledes atder skabes sam

    menh

    ng mellem

    naturtyperne ogder sikres en gunstig bevaringsstatus for naturtyper-ne og arterne i om

    rdet, herunder sikring af konti-nuiteten. N

    aturen vil desuden f bedre mulighed for

    at udvikle sig frit (fri dynamik) i disse strre om

    r-der hvorved naturkvaliteten ges og naturens tilpas-ningsevne frem

    mes. Beskyttelsen af naturen skal i

    disse omrder g forud for benyttelsen. Sam

    tidig erdet hensigten m

    ed de nationale naturomrder at

    forbedre mulighederne for befolkningens frilufts-

    liv.

    1.1 Wilhjelm

    -rapportens indstilling

    Wilhjelm

    -rapportens indstilling inspirerede Milj-

    minister H

    ans Chr. Schm

    idt til flgende udtalelse pet pressem

    de den 17. februar 2004:

    I mods

    tning til mange andre lande har vi aldrig

    udlagt nationalparker i Danm

    ark. S den heltgrundl

    ggende opgave i de omrder, der udpeges

    som pilotprojekter er i virkeligheden at finde ud af,

    hvilket indhold en dansk nationalpark kan f. Vi harikke m

    egen vild natur, der kan udlgges som

    en

    slags naturreservater. Det danske landskab er et

    brugslandskab med pletter og strg af m

    ere uberrtnatur ind im

    ellem. D

    erfor m en nationalpark i

    Danm

    ark ogs vre noget andet, end det vi kender

    fra lande med vidtstrakte naturom

    rder. Der skal

    bde vre plads til jordbrug, til vilde dyr og planter

    og til rekreativ udfoldelse. Hovedform

    let m v

    reat styrke naturv

    rdierne i nogle omrder, der er af

    uomtvistelig national og international betydning, at

    forbedre de rekreative udfoldelsesmuligheder, og

    sikre de kulturhistoriske vrdier.

    Etablering af en nationalpark vil utvivlsomt skabe

    nye muligheder for lokalsam

    fundet. Det vil skabe en

    get opm

    rksomhed om

    hele egnen og ge interes-sen for bde turism

    e og bostning. Al erfaring vi-

    ser, at det vil stte sit pr

    g p egnens udvikling.

    Den lokale styregruppes opgave:

    Styregruppen skal udarbejde en rapport, der beskri-ver visionen for, og indhold og afgr

    nsning af enevt. nationalpark. U

    ndervejs har styregruppen an-svar for at foretage de ndvendige undersgelserindenfor natur, friluftsliv og kulturm

    ilj at inddragebefolkningen i arbejdet, og for at udvikle og gen-nem

    fre konkrete projekter, der kan forbedre forhol-dene.

    Styregruppen kan nedstte arbejdsgrupper og lig-

    nende for enkelte emneom

    rder, f.eks. natur, fri-luftsliv, landbrug, virkem

    idler og landdistriktsudvik-ling. D

    et er n af mderne, m

    an kan sikre lokalopbakning og m

    edejerskab til iderne. Man kan

    ogs afholde offentlige mder, foretage ekskursio-

    ner, lave fremtidsv

    rksteder og meget andet. Jeg vil

    ogs bede styregruppen om at lave en sam

    fundsko-nom

    isk og erhvervskonomisk analyse af konsekven-

    serne af at skabe en nationalpark. Og jeg kan ikke

    understrege nok, hvor vigtigt det er, at pilotprojek-terne udvikler sig i dialog m

    ed de lokale beboere ogbrugere af om

    rdet. Dialog og sam

    arbejde er sim-

    pelthen afgrende for at n frem til et godt resultat,

    som alle kan bakke op om

    ..

    Jeg har fra starten meldt ud, at der vil blive nedsat

    en national flgegruppe for pilotprojekterne, nr deforskellige pilotprojekter var p plads. Flgegrup-pen fr til opgave at flge og drfte arbejdet m

    edpilotprojekterne og at rdgive m

    ig. Mere konkret

    skal flgegruppen bl.a.: tage initiativ til erfarings-udveksling m

    ellem deltagerne i arbejdet m

    ed pilot-projekterne, indsam

    le og formidle internationale

    erfaringer med etablering af nationalparker drfte

    mlretningen af forskellige sttteordninger og til-

    skudsordninger, s de kan bidrage til udviklingen ogdrift af nationalparker give anbefalinger til danskem

    odeller for nationalparker, herunder procedurerog kriterier for deres etablering og deres forvalt-nings- og lovgivningsm

    ssige ram

    mer, sam

    t en

  • 5afbalanceret afvejning af alle de involverede inte-resser

    1.2 Regeringens handlingsplan for biologisk

    mangfoldighed og naturbeskyttelse i D

    anmark

    2004 - 2009

    Udviklingen af nationalparker er et langsigtet

    projekt. Det skyldes, at den danske natur ikke er vild

    og utm

    met, m

    en udviklet i samspil m

    ed menneske-

    lige aktiviteter. Det skyldes ogs, at regeringen l

    g-ger v

    gt p, at nationalparkerne har en lokal for-ankring, og at der skabes et solidt beslutningsgrund-lag i dialog m

    ed befolkningen.

    Mlet m

    ed nationalparkerne er at styrke naturen ogdens m

    ulighed for udvikling i strre samm

    enhn-

    gende omrder, herunder at bevare biodiversiteten,

    landskaberne og de kulturhistoriske vrdier. O

    mr-

    derne skal reprsentere forskellige typiske danske

    natur- og landskabstyper, forbedre dyre- og plante-livet og dets spredningsm

    uligheder, sikre naturensdynam

    ik og kosystemernes processer og v

    re at-traktive m

    l med unikke naturoplevelser for befolk-

    ningen og turister.

    Initiativer til udvikling af danske nationalparkerinvolverer svel forbedring af kvaliteten af eksiste-rende natur som

    genopretning og etablering af nyenaturom

    rder.

    Inden for nationalparkerne kan man tilgodese beho-

    vet for strre samm

    enhng m

    ellem naturom

    rderne,udl

    gge omrder, hvor naturen udvikler sig efter

    sin egen dynamik, lse en r

    kke konkrete proble-m

    er, f.eks. at naturen har for lidt vand, at de lysb-ne naturtyper gror til, at naturen pvirkes af form

    ange nringsstoffer, pesticider m

    v., og man vil

    kunne tilgodese behovet for indsats til forbedring afsituationen for en r

    kke arter p rdlisten over detruede planter og dyr.

    Projekterne m sledes forventes at skulle behandle

    et bredt spektrum af virkem

    idler hentet fra en rkke

    ministeriers om

    rder, f.eks. planlgning, opkb,

    bevaringsmls

    tninger og forvaltningsplaner forN

    ATURA 2000 om

    rder og arter, tilskudsordningerefter landdistriktsprogram

    met, skovloven og natur-

    beskyttelsesloven, fiskeriregulering, adgangen tilnaturen sam

    t virkemidler til forvaltning af arter og

    gener.

    1.3 Regeringens redegrelse om

    Danm

    arks Natur

    (okt. 2002)

    Naturen skal have bedre plads til at udvikle sig

    inden for strre samm

    enhngende om

    rder, som vil

    kunne skabe bedre samm

    enhng og dynam

    ik i natu-ren. D

    et betyder ogs, at vi skal have muligheder

    for at opleve og have adgang til en mere storslet

    og vild natur i dele af landet, hvor der er natur af

    srlig betydning for os - nationalt og internatio-

    nalt.

    1.4 Miljm

    inisteriets breve om igangs

    ttelse afde statslige pilotprojekter

    Der l

    gges vgt p, at pilotprojekterne peger p

    lsninger, der afgrende styrker naturen og densm

    uligheder for udvikling...........

    Styregruppen har ansvaret for, atder.......gennem

    fres undersgelser af de nuvrende

    og de potentielle naturvrdier, herunder m

    ulighe-derne for etablering af sam

    menh

    ng mellem

    natur-om

    rderne.....

    Undersgelserne skal udgre et fyldestgrende

    grundlag for selve pilotprojektarbejdet, og dermed

    ogs kunne indg i grundlaget for evt. senere be-slutning om

    etablering af en nationalpark af enkvalitet, der ogs internationalt er overbevisende.

    1.5 Samm

    enfatning af de forskellige udmeldinger

    De forskellige udm

    eldinger er naturligvis af betyd-ning for indholdet af arbejdet m

    ed de enkelte pilot-projekter, herunder bde for indholdet af unders-gelserne og for den afsluttende rapports vision ogplan. D

    et skal her understreges, at vision og planskal baseres p en langsigtet udvikling, f.eks. over20-30 r.

    Udm

    eldingerne vil samtidig udgre grundlaget for

    opstillingen af de kriterier, som D

    en Nationale Fl-

    gegruppes evaluering baseres p.

    Hvis m

    an kort skal samm

    enfatte indholdet af deforskellige udm

    eldinger kan det gres p flgendem

    de:

    Arbejdet m

    ed pilotprojekterne har p naturomrdet

    som m

    l:

    at der peges p lsninger, der afgrende styrkernaturen og dens m

    uligheder for udvikling

    at kvaliteten af de eksisterende naturom

    rderforbedres

    at der gennem

    fres genopretning og etableringaf nye naturom

    rder

    at der etableres strre, sam

    menh

    ngende natur-om

    rder

    at der etableres sam

    menh

    nge/forbindelserm

    ellem naturom

    rderne

    at der sikres m

    uligheder for, at naturen frit kanudvikle sig

    at der sker en sikring af kontinuiteten i naturensudvikling og naturforvaltningen

  • 6 at beskyttelsen i disse om

    rder gr forud forbenyttelsen

    at kvaliteten af nationalparken er bde internati-onalt og nationalt overbevisende.

    Med henblik p at frem

    me disse m

    l skal der gen-nem

    fres undersgelser af de nuvrende og de po-

    tentielle naturvrdier, herunder m

    ulighederne foretablering af sam

    menh

    ng mellem

    naturomrderne.

    Disse undersgelser skal have en kvalitet, der giver

    grundlag for en evt. senere beslutning om etablering

    af en nationalpark af en kvalitet, der ogs internatio-nalt er overbevisende.

    1.6 m

    osen Tiss som N

    ationalt naturomrde

    m

    osen Tiss var ikke med m

    edtaget i frste om-

    rdeudvlgelse, m

    en isr Vestsj

    llands Am

    t (1998)og senest Friluftsrdet har arbejdet m

    ed tanker omen N

    atur- eller Nationalpark i dette store om

    rde.Friluftsrdet som

    er initiativtager til dette projekt har pt.15 forslag til N

    ationalparker

    (ww

    w.friluftsraadet.dk 2005). Et af dem

    er m

    osen,hvis st

    rke punkter opgres sledes:

    D

    er er stor enighed i lokalsamfundet om

    , atder kan laves en nationalpark i

    mosen.

    B

    de lodsejere og politikere arbejder for ennationalpark i

    mosen.

    D

    et er allerede godt dokumenteret, hvorledes

    det er muligt at skabe en nationalpark i

    mo-

    sen.

    O

    mrdet er internationalt kendt for kultur-

    vrdierne, bopladser fra stenalderen og vi-

    kingefundene ved Tiss.

    mosen er udpeget som

    habitatomrde.

    O

    mrdet er et af de f uforstyrrede om

    rderp Sj

    lland.

    Figur 1. Ddt tr

    vedM

    sten. Henrdnende

    tr vil v

    re et hyp-pigt syn i national-parken. Foto JrgenStoltz 2004.

  • 7M

    an vil ikke tage landbrugsjord, da der erallerede er m

    eget, der er taget ud af drift.

    D

    et er nemt at kom

    me til m

    ed offentligetransportm

    idler.

    D

    er har i flere r vret fokuseret p

    mosen,

    og derfor er meget af planl

    gningen alleredep plads.

    Figur 2. En Au-

    rora (han) i enEngkarse. In-sektlivet vilhave stor gavnaf national-parken. Foto:Jrgen Stoltz2004.

    D

    er er behov for at skne Tiss for tilfrsel afn

    ringsstoffer.

    D

    ette kan gres ved, at m

    osen omdannes til

    vdomrde.

    D

    er vil vre m

    ulighed for, at vandet ikkelber fra s hurtigt.

  • 8Tabel 1: Naturfred-

    ningskomm

    issio-nens inddeling affredninger i detbne land(N

    aturrdet 2001).

    2 Hvad

    er nation

    alparker

    og natu

    rparker?

    I forbindelse med de senere rs debat om

    oprettelseaf nationalparker, har det v

    ret diskuteret hvadbarnet skulle hedde. B

    etegnelsen har skiftet lidt idebatten. N

    aturparker, nationalparker, strresam

    menh

    ngende naturomrder og strre natio-

    nale naturlandskaber er blevet nvnt. I diskussio-

    nerne i 60erne og 80erne blev betegnelserne na-turparker og egnskarakteristiske landskaber brugt(N

    aturrdet 2001). Begreberne er ikke klart defi-

    nerede, men internationalt findes forskellige bud p

    klassifikationssystemer. D

    et vigtigste af disse syste-m

    er er IUC

    Ns opdeling af nationalt beskyttede

    naturomrder.

    IUC

    N ( International U

    nion of Conservation of N

    a-ture) er en international sam

    menslutning m

    ed med-

    lemm

    er fra over 140 lande. Medlem

    merne om

    fatterm

    ere end 70 lande (bl.a. Danm

    ark), 100 statsligestyrelser og m

    ere end 750 NG

    Oere. Foreningens

    arbejde finansieres af stater, bilaterale og multilatera-

    le donorer samt forskellige fonde. D

    et er frivilligt,om

    man vil v

    re medlem

    , og det er frivilligt, omm

    an vil flge IUC

    Ns vejledning, herunder de kate-

    gorier som IU

    CN

    har opstillet for opdeling af deforskellige typer af beskyttede naturom

    rder.

    2.1 IUC

    Ns kategorier

    IUC

    Ns opdeling i forskellige kategorier af naturom

    -rder kan kun anvendes for om

    rder, der er beskyt-tede. D

    efinitionen af et beskyttet omrde er:

    Et land- og/eller havareal specielt dedikeret til be-skyttelse og opretholdelse af biodiversitet og natur-ressourcer m

    ed tilknyttede kulturressourcer, og somforvaltes ved juridiske eller andre effektive m

    idler.

    Der skal alts v

    re tale om et specifikt areal, som

    normalt vil v

    re udpeget gennem en retsakt, som

    fastlgger form

    let med beskyttelsen. Som

    hoved-regel bestem

    mes kategorien af det dom

    inerendeform

    l ved beskyttelsen og udpegningen, sledes atm

    indst 75 % af arealet skal svare til form

    let. Etbeskyttet om

    rde tildeles n og kun n kategori,undtagen, hvis det bindende er underopdelt m

    edpr

    cise arealer, som kan henfres til forskellige

    kategorier.

    I Danm

    ark kan beskyttede omrder f.eks. v

    re NA

    -

    TUR

    A 2000 om

    rder, fredninger, naturreservater,vildtreservater og om

    rder udpeget og beskyttetefter f.eks. naturskovsstrategien.

    IUC

    N opererer m

    ed 6 kategorier af beskyttede om-

    rder:

    Ia Naturreservat: B

    eskyttede omrder hovedsa-

    gelig forvaltet for videnskab eller beskyttelse afden vilde natur.

    Ib Vildm

    arksomrde: B

    eskyttet omrde hovedsa-

    geligt forvaltet for beskyttelse af den vilde na-tur.

    II Nationalpark: B

    eskyttet omrde hovedsageligt

    forvaltet for kosystembeskyttelse og rekreati-

    on.

    III Naturm

    onument: B

    eskyttet omrde hovedsa-

    geligt forvaltet for bevarelse af specifikke land-skabs- eller naturattraktioner.

    IV H

    abitat/artsforvaltningsomrde: B

    eskyttetom

    rde hovedsageligt forvaltet for bevarelsegennem

    forvaltningsindgreb. Trods titlen erkategorien ikke lig m

    ed Natura-2000 om

    rder,m

    en mange N

    atura-2000 omrder falder dog

    indenfor denne kategori.

    V B

    eskyttet landskab: Beskyttet om

    rde hoved-sageligt forvaltet for beskyttelse af havom

    rderog/eller landskaber og rekreation.

    VI M

    anaged Ressource Protected A

    rea: Beskyt-

    tede omrder hovedsageligt forvaltet for b

    re-dygtig udnyttelse af naturlige kosystem

    er.

    Kategori I-III om

    fatter beskyttelse af naturomrder,

    hvor direkte menneskelig pvirkning og

    ndringer afm

    iljet er begrnset. K

    ategori IV-VI om

    fatter be-skyttelse af om

    rder, hvor strre pvirkning og n-

    dringer af naturen kan finde sted. Lidt ulogisk indbe-fatter kategori V

    I faktisk mere naturlige forhold i

    det beskyttede omrde end kategori V

    (IUC

    N og

    Cardiff U

    niversity 2002).

    IUC

    Ns retningslinjer indeb

    rer som n

    vnt ikkes

    rskilte forpligtelser for de enkelte lande. De er

    udarbejdet som en hj

    lp til at f bedre og mere sam

    -m

    enlignelige oversigter over beskyttede omrder af

    forskellig karakter over hele verden.

  • 9Europa er specielt karakteriseret ved dominans af

    kulturlandskaber med relativt sm

    land- og skov-brug, en stor del af arealerne er privatejet, og m

    angelande har en hj befolkningst

    thed. Det gr det is

    rvanskeligt at klassificere beskyttede om

    rder, deropfylder kriterierne for kategori I, II og V

    I. IUC

    Nfrem

    hver, at disse kategorier er underrepr

    sentereti Europa i antal og i areal, og er vitale for beskyttel-sen af den europ

    iske natur. For at gre retningslini-erne m

    ere kendte og anvendt i Europa har IUC

    N og

    EUR

    OPA

    RC

    udarbejdet uddybende retningslinierfor europ

    iske forhold (se EUR

    OPA

    RC

    & IU

    CN

    1999 og IUC

    N og C

    ardiff University 2002).

    2.2 Klassificering

    Nr arealer klassificeres til de forskellige kategorier,

    lgger IU

    CN

    frst og fremm

    est vgt p forvalt-

    ningsmls

    tningerne for omrdet og p naturgrund-

    laget. Af s

    rlige vigtige forhold for brug af en afIU

    CN

    s kategorier i Europa skal flgende fremh

    -ves:

    Der er ikke noget bestem

    t krav om arealstrrelse.

    Strrelsen af det beskyttede omrde skal ses i for-

    hold til det vand- eller landomrde, der er nd-

    vendigt for at gennemfre form

    let med beskyttel-

    sen.

    Det ppeges, at zonering er et vigtigt v

    rktj. Be-

    skyttelsen kan variere i forhold til de lokale forhold iet delom

    rde. Der kan f.eks. benyttes zonering for

    friluftsaktiviteter, som det er kendt fra jagt- og for-

    styrrelsesfrie kerneomrder, eller for s

    rlige beva-ringsaktiviteter hvis en del af arealet allerede er ud-peget som

    habitatomrde.

    Forvaltningsansvar for de enkelte beskyttede omr-

    der kan spnde fra centrale, regionale til lokale

    myndigheder sam

    t Ngoer, den private sektor eller

    det lokale samfund. D

    et giver en vis fleksibilitet iforhold til den danske m

    odel. Det v

    sentlige er, atden ansvarlige part har m

    ulighed for at realisereforvaltningsm

    lene.

    De beskyttede arealer kan v

    re statsejede eller pri-vatejede. Typisk vil kategori I III v

    re ejet af enoffentlig instans eller N

    goer, hvor det ofte ses, at devrige kategorier er dom

    ineret af privatejede arealer.

    Der er store variationer m

    ellem de lande, der benyt-

    ter IUC

    Ns kategorier. D

    et vsentlige er at give

    omrderne en passende kategori, sledes at der ska-

    bes et flles sprog for beskyttede naturom

    rder.IU

    CN

    anbefaler, at alle kategorier fr lige stor vgt-

    ning.

    Det er m

    uligt at have flere kategorier indenfor sam-

    me om

    rde, sfremt der sker en underopdeling.

    F.eks. kan der ofte i en kategori II ligge omrder af

    bde kategori Ia og Ib og i en kategori V ligge om

    -

    rder af kategori I, II og IV. Det vil dog v

    re enstor fordel, at hele om

    rdet har en flles forvaltning,

    naturligvis under respekt af at nogle omrder er

    offentligt ejede og andre privatejede.

    Op til 1/4 af det sam

    lede areal behver ikke at leveop til den udpegede kategori. Ved klassificering aff.eks. et kategori II om

    rde, kan der sledes accep-teres op til 25 %

    arealer, som ikke passer m

    ed kate-gori II, f.eks. traditionelt dyrkede landbrugs- ogskovbrugsjorder. D

    et er dog en forudstning, at

    forvaltningen af disse arealer ikke er i konflikt med

    det prim

    re forml m

    ed omrdet.

    2.3 Internationale betegnelser for nationalparker

    Da regeringen i august 2002 tog initiativ til etable-

    ring af en rkke pilotprojekter, brugte m

    an betegnel-sen nationalt naturom

    rde. Det er efterflgende

    blevet besluttet, at bruge den kortere og mere inter-

    nationalt kendte betegnelse nationalpark. Valget afben

    vnelsen nationalpark i stedet for f.eks. na-turpark var sam

    tidig begrundet i, at man nskede

    understreget, at det ikke kun var naturen, man n-

    skede fremm

    et men ogs de kulturhistoriske v

    rdierog friluftslivet. D

    ette valg var lidt ulogisk i en dansksam

    menh

    ng, i og med, at naturparker i D

    anmark

    ofte betegner ekstensivt drevne landskaber med

    mange kulturhistoriske v

    rdier og friluftsliv, somf.eks. Farum

    Naturpark og Sllerd N

    aturpark.

    IUC

    N K

    ategori II brer, som

    den eneste af IUC

    Ns

    kategorier, netop overskriften Nationalpark. D

    etbetyder dog ikke, at der fra den tidligere m

    iljminis-

    ters side var lagt op til, at den danske model for

    nationalpark p forhnd skulle klassificeres somIU

    CN

    kategori II (Regeringen 2004; Schm

    idt 200

    Betegnelsen p et IU

    CN

    kategori II nationalpark-om

    rde lyder:

    Natural area of land and/or sea, designated to (a)

    protect the ecological integrity of one or more eco-

    systems for present and future generations, (b) ex-

    clude exploitation or occupation inimical to the

    purposes of designation of the area and (c) providea foundation for spiritual, scientific, educational,recreational and visitor opportunities, all of w

    hichm

    ust be environmentally and culturally com

    patible.

    Betegnelsen nationalpark bruges dog generelt om

    mange beskyttede om

    rder over hele verden, og derfindes m

    ange eksempler p om

    rder, hvor beskyttel-sen og forvaltningen ikke svarer til IU

    CN

    s kategoriII. Et eksem

    pel p dette er det engelske nationalparksystem

    (Crofts 2004). N

    ationalparkerne under kate-gori II er norm

    alt statsejede og forvaltede af staten,m

    en dette er ikke et krav. Dog skal der v

    re en formfor sam

    let ejerskab og myndighed for om

    rdet.

  • 10

    2.4 EU

    RO

    PAR

    C

    EUR

    OPA

    RC

    Federation1 har, p baggrund af en

    vurdering af den internationale forstelse af national-parkbegrebet, defineret nationalparker som

    flger:

    National Parks are large, natural landscapes of

    national importance. They protect ecosystem

    s which

    have not been materially altered by hum

    an exploita-tion. In national parks, nature is allow

    ed to developfreely, largely undisturbed by hum

    an influence.These parks serve educational and recreationalpurposes, enabling visitors to encounter and experi-ence nature and relax in unspoilt surroundings.Econom

    ic exploitation of natural resources such asm

    inerals, hydroelectric power generation, forestry,

    agriculture and hunting are inadmissible in natio-

    nal parks. In national parks, plants and animals are

    able to live according to their own law

    s, even treesare allow

    ed to die a natural death - in short, natureis left to be nature.

    Europardet har desuden tre former for klassifikati-

    on af beskyttede omrder, alt efter hvad der l

    ggesv

    gt p i omrdet. K

    ategori A kom

    mer t

    ttest p devrige definitioner af nationalparker:

    Formlet m

    ed kategori A om

    rder, er at beskytte denoprindelige flora og fauna og deres levesteder, og idisse om

    rder er naturen srlig srbar. D

    erfor er denm

    enneskelige aktivitet indskrnket til det m

    indstm

    ulige. Minedrift, industri og landbrug finder sle-

    des ikke sted her.

    2.5 Panparks

    Panparks er en selvstndig organisation i t

    t samar-

    bejde med private virksom

    heder, der har til forml at

    certificere og fremh

    ve de allerbedste nationalpar-ker i Europa. For at kunne sm

    ykke sig med titlen,

    Panpark, skal nationalparkerne leve op til et st

    skrappe kriterier. Blandt andet skal hovedform

    letv

    re naturbeskyttelse og al udnyttelse af parken skalv

    re bredygtig. Parkerne skal v

    re mindst 20.000

    ha store og skal vre af europ

    isk betydning. Natio-

    nalparkens kerneomrde skal v

    re mindst 10.000

    stort og i denne kerne skal naturen passe sig selv. Idag er 5 nationalparker anerkendt som

    Panparknationalparker. D

    et drejer sig om B

    ieszczady Natio-

    nal Park i Polen, Central B

    alkan National Park i

    Bulgarien, Fulufjllet N

    ational Park i Sverige,O

    ulanka National Park i Finland og R

    etezat National

    Park i Rum

    nien (Panparks 2005). F om

    rder plandjorden i D

    anmark vil kunne leve op til disse

    kriterier, men det er ikke um

    uligt at der kunne vre

    nationalparker af Panpark format i D

    anmark.

    mo-

    sen/Tiss vil dog formentligt f m

    eget svrt ved at

    leve op til kriterierne for en Panpark.

    2.6 Internationale og nationale betegnelser fornaturparker

    Kategori V

    og VI er de IU

    CN

    -kategorier der for-m

    entlig komm

    er tttest p en definition af naturpar-

    ker. Det drejer sig om

    henholdsvis ProtectedLandscape/Seascape og M

    anaged Ressource Pro-

    Figur 3. Kron-

    hjort og vild-kv

    g samm

    en.Foto:H

    ansK

    ampf 1999.

  • 11

    tected Area. D

    efinitionerne p disse beskyttedeom

    rder er henholdsvis:

    IUC

    N kategori V: Area of land, w

    ith coast and seaas appropriate, w

    here the interaction of people andnature over tim

    e has produced an area of distinctcharacter w

    ith significant aesthetic, ecological and/or cultural value, and often w

    ith high biologicaldiversity. Safeguarding the integrity of this traditio-nal interaction is vital to the protection, m

    aintenan-ce and evolution of such an area, og:

    IUC

    N kategori VI: Area containing predom

    inantlyunm

    odified natural systems, m

    anaged to ensurelong term

    protection and maintenance of biological

    diversity, while providing at the sam

    e time a su-

    stainable flow of natural products and services to

    meet com

    munity needs.

    Arealerne kan v

    re ejet af det offentlige eller afprivate.

    Iflge EUR

    OPA

    RC

    Federation defineres en Regio-

    nal- eller Nature Park som

    :

    Large cultural landscapes, areas of particular aest-hetic appeal, the result of m

    ans interaction with

    nature over the centuries. They serve as recreationareas and are m

    aintained through the continuationof traditional, low

    -intensity methods of cultivation

    and care of the land. Further aims of these parks

    include the protection of historical sites as well as

    local folklore and traditions.

    EUs definition p en regional naturpark er iflge

    betnkning nr. A

    2-0396/88: Om

    oprettelse af natur-parker, landskabsbeskyttelse og frem

    me af bonde-

    grdsferier:

    et stort om

    rde af miljm

    ssig v

    rdi. Som regel

    overvejende i privat eje (nationalparker eller natur-reservater kan v

    re beliggende i et sdant omrde).

    Den politik og forvaltningspraksis, der flges, sigter

    mod frem

    me af m

    iljsknende landbrug, udviklingaf industrier baseret p lokale ressourcer sam

    t tu-rism

    e og fritidsaktiviteter, der er forenelige med

    omrdets karakter.

    Europardet har desuden tre former for klassifikati-

    on af beskyttede omrder, alt efter hvad der l

    ggesv

    gt p i omrdet. K

    ategori B kom

    mer t

    ttest pEU

    s definition. Definitionen p kategori B

    lyder:

    Hovedform

    let er at beskytte landskabet, og i andenr

    kke komm

    er s beskyttelsen af dyr og planter.Landskabet kan have en s

    regen karakter. Det er

    vigtigt, at den menneskelige aktivitet ikke ges i

    omrdet, s det lider skade. Planl

    ggerne m sle-

    des srge for, at turiststrmm

    en dirigeres til dem

    indst flsomm

    e omrder.

    I 1967 definerede den danske Naturfredningskom

    -m

    ission (Holden Jensen 1990) naturparker som

    :

    ...omrder, der p en gang tillader opfyldelse af alle

    - eller flest mulige af de behov, naturfredningsbe-

    strbelserne varetager - rekreative behov, lands-

    kabsstetiske og videnskabelige/p

    dagogiske behov- og som

    samtidig ikke udelukker anden anvendelse:

    dyrkning, komm

    unikationsmidler osv. En flge af

    sdanne koordineringsbestrbelser vil blive vidtg-

    ende geografiske samm

    enfald mellem

    de mere be-

    grnsede om

    rder, der omfattes af specialfrednin-

    ger (type 1: reservater/nationalparker), og af destrre om

    rder, der berres af bestrbelserne for at

    tilvejebringe store landskabsfredninger (type 3:naturparker).

  • 12

    3 Nation

    alpark og

    natu

    rpark, h

    vad er forskel-

    len?

    Som det frem

    gr, er der en rkke v

    sentlige for-skelle m

    ellem de alm

    indeligt brugte definitioner pnationalparker og naturparker (efter N

    aturrdet2001). For at opsum

    mere forskellene kan det v

    reform

    lstjenligt at se p den geografiske skala samt

    de berrte forvaltningsomrder. N

    aturfredningskom-

    missionen (1961-67) arbejdede m

    ed flgende ind-deling af fredninger i det bne land, som

    i hj grad erbaseret p geografisk skala:

    En eller flere type 1-fredninger kan vre indeholdt i

    type 2 og type 3 kan indeholde flere fredninger aftype 1 og 2.

    Den store forskel p naturparker og nationalparker

    er - groft forenklet - at naturparker ud over natur-om

    rder ogs omfatter landsbyer og landbrugsland,

    mens nationalparkerne n

    sten udelukkende er natur-om

    rder (vildnis). Den alm

    indelige internationaledefinition p nationalparker svarer til en r

    kke dan-ske reservater og beskyttede om

    rder (bl.a. dele afVadehavet, dele af M

    ols Bjerge, H

    je Mn, R

    andblH

    ede). I et landskab som det danske betyder det

    dermed ogs, at naturparkerne norm

    alt vil vre af

    en strre geografisk udstrkning end nationalparker.

    Naturparker kan derm

    ed omfatte om

    rder, med

    status svarende til nationalparker (Naturrdet 2001).

    I en forvaltningsm

    ssig henseende bliver forskellenm

    ellem naturparker og nationalparker, at naturpar-

    kerne i samm

    enhng m

    ed naturbeskyttelsen sger att

    nke i sektorintegration og helhedsforvaltning,m

    ens forvaltningen af nationalparker er fokuseret pnaturbeskyttelse og turism

    e. Det g

    lder ogs gene-relt, at nationalparker har en st

    rkere beskyttelses-status end naturparker (N

    aturrdet 2001).

    3.1 Eksem

    pler p nationalparker og naturparkeri D

    anmark og E

    uropa

    Vores europiske naboer har ikke en entydig til-

    gangsvinkel til nationalparker/naturparker. Som det

    fremgr af tabel 3 har nogle lande, som

    Norge og

    Island, valgt kun at have parker som lever op til

    IUC

    Ns kategori II, m

    ens andre lande, ssom Eng-

    land og Skotland, har valgt kun at have parker somlever op til IU

    CN

    s kategori V. Andre lande igen,

    som

    strig og Tyskland, har valgt at have et parksy-stem

    , som indeholder begge dele.

    For at illustrere hvilket indhold og hvilken benyttelseandre europ

    iske landes parksystemer indeholder,

    gennemgr vi nedenfor 4 udenlandske parker, der

    tilsamm

    en viser forskellige mder at oprette og for-

    valte nationalparker i Nordeuropa p. For andre

    eksempler m

    ed relevans for Danm

    ark se ogs Natur-

    rdet arbejdsrapport om nationalparker i D

    anmark

    2

    og den Nationale Flgegruppes rapport om

    uden-landske nationalparker 3.

    3.2 Nationalparkerne D

    rents Friese Wold og

    Dw

    ingelderveld i Holland

    3.2.1 Generel beskrivelse

    Nationalparkerne D

    rents Friese Wold og D

    wingel-

    derveld ligger ved siden af hinanden i det nordligeH

    olland. Den ene er p 6700 ha og den anden er p

    ca. 3700 ha (Schneekloth 2004).

    Parken er klassificeret som IU

    CN

    kategori V og er

    oprettet i henhold til srlig national lovgivning om

    -kring nationalparker.

    3.2.2 Ejerforhold

    Nationalparkerne bestr af arealer m

    ed forskelligeejere. N

    oget ejes af den nationale Skovstyrelse, Sta-atsbosbeheer, andet af en privat naturbeskyttelses-forening ved navn, N

    atuurmonum

    enten, og andrearealer ejes af andre organisationer, private lodsejereog m

    yndigheder. Mange af de private arealer opk-

    bes dog over tid. Opkbet foregr p frivillig basis.

    Ingen presses til at afst sin jord og de private lods-ejere fr ofte priser for deres jord, som

    ligger langtover hvad tilsvarende jord ellers handles til andresteder i H

    olland.

    3.2.3 Erhverv, konomi og bos

    ttelse

    Der drives en sm

    ule skovbrug i parkerne, men ikke

    ret meget og skovbruget skal udfases. D

    enne udfas-ning sker efter en plan m

    ed et sigte p 100 r.

    Regionen er et udkantsom

    rde i Holland, s m

    egetdet nu kan lade sig gre i et land m

    ed sm 16 m

    io.indbyggere p et areal der er m

    indre end Danm

    ark. Iforhold til dataindsam

    lingsomrdet i Vestsj

    llandvirker de om

    rder, som de her om

    talte nationalpar-ker befinder sig i, m

    ere befolkningsttte.

    Nationalparkerne har stor betydning for den lokale

    konomi. D

    er er ingen tvivl om at parkerne har styr-

    ket den lokale konomi gennem

    flere lokale arbejds-pladser og indt

    gter i forhold til dengang, da denlokale konom

    i hovedsageligt var baseret p land-brug, skovbrug og andre lokale virksom

    heder. Par-kens store betydning for den lokale konom

    i visersig blandt andet ved, at alle de n

    ringsdrivende iom

    rdet gr sig umage for at betone deres virksom

    -heds tilknytning til parkerne.

    3.2.4 Friluftsliv og turisme

    Nationalpark D

    wingelderveld har om

    kring 1,5 mio.

    besgende om ret. Et lignende besgstal gr sig

    formentligt g

    ldende for den anden nationalpark,D

    rents Friese Wold.

    Turister lgger rligt 57 m

    io. Euro i lokalomrdet

  • 13

    og turisterne komm

    er hovedsageligt til omrdet pga.

    nationalparkerne.

    3.2.5 ForvaltningsplanlgningParkernes hovedfor-

    ml er at bidrage til beskyttelsen af den biologiske

    mangfoldighed i H

    olland. Dern

    st skal parkernebidrage til at skabe bedre rekreative m

    uligheder,lokal udvikling og til at beskytte landskabelige ogkulturhistoriske v

    rdier.

    I parkerne er mls

    tningen, at naturen skal have lovtil at udfolde sig frit m

    ed s lidt menneskelig pvirk-

    ning som m

    uligt. Det betyder, at m

    an lgger v

    gtp at forvalte om

    rdet med henblik p naturlige

    processer frem for at opretholde statiske lands-

    kabsbilleder. Man rydder blandt andet om

    rdet foreksotiske tr

    arter og forsger at genoprette dennaturlige vandstand i om

    rdet.

    Begge nationalparker har v

    ret mange r undervejs.

    Faktisk har det taget 10 r med lokale diskussioner,

    fr der var accept af at udpege omrdet til national-

    park. Det viser den m

    eget store betydning af en goddialog parterne im

    ellem. D

    et viser ogs vigtighedenaf at m

    an tager sig lang nok tid til diskussionernelokalt.

    Erfaringerne fra omrdet viser, at nr m

    an vil opretteen nationalpark, br m

    an have tnkt flgende 6

    sprgsml grundigt igennem

    :

    1.H

    vilken slags erhvervsvirksomheder nsker

    man i og om

    kring parken?

    2.H

    vor skal virksomhederne ligge og hvor

    meget m

    de udvide sig?

    3.H

    vordan skal omrdernes bnes for bes-

    gende?

    4.H

    vordan skal hydrologien i og omkring

    parken forvaltes?

    3.H

    vordan vil man skaffe konom

    iske midler

    til parkens drift?

    De m

    ange campingpladser, hoteller, cykeludlejninger

    mm

    . som er skudt op om

    kring parken er vigtige forden lokale konom

    i. For at styre udviklingen harm

    an dog indfrt en regel om, at kun sm

    hoteller ogcam

    pingpladser m drives. M

    an vil ikke have masse-

    turisme, m

    en kvalitetsturisme i om

    rdet. I det heletaget er det m

    eget svrt at finde den rigtige balance

    mellem

    hensyn til rekreation, lokal konomi og na-

    turbevarelse. Balancen skal dog findes, for ellers vil

    udviklingen udhule de naturvrdier som

    udviklingener baseret p, og hovedform

    let med parken vil ikke

    blive opfyldt.

    3.3 Fulufjllet Nationalpark

    3.3.1 Generel beskrivelse

    Fulufjellet Nationalpark er Sveriges nyeste national-

    park. Nationalparken er 38.500 ha stor og tager

    udgangspunkt i et stort sandstensfjeld. Om

    rdet erudpeget som

    nationalpark gennem en national for-

    ordning. Fulufjellet Nationalpark er opfrt som

    IUC

    N kategori II.

    3.3.2 Ejerforhold

    Om

    rdet er opkbt af staten og har derfor ingenprivate lodsejere.

    3.3.3 Erhverv og bosttelse

    Ved parkens oprettelse boede 364 mennesker hele

    ret omkring parken, m

    en befolkningstallet var fal-dende. En betydelig del af befolkningen i om

    rdet

    Figur 4. Kronhjorte i

    en Hollandsk natio-

    nalpark. Foto: Hans

    Kam

    pf 1999.

  • 14

    var over 60 r og der var f unge og brn. Arbejds-

    lsheden var hj. Der var om

    kring 20 mindre virk-

    somheder i om

    rdet, der alle havde for f kunder. De

    fleste af disse virksomheder var besk

    ftiget med

    turisme, m

    en havde alle begrnsede m

    uligheder forat m

    arkedsfre deres produkter (Panparks 2000).

    3.3.4 Friluftsliv og turisme

    Parken modtager i dag rligt 100.000 besgende,

    hvilket er betydeligt flere turister, end fr national-parken blev oprettet. Tilstrm

    ningen af besgendehar, sam

    men m

    ed markant gede nationale og inter-

    nationale investeringer i infrastruktur, byrenoveringm

    .m. betydet, at den negative socio-konom

    isketendens som

    lokalomrdet var inde i, er blevet vendt.

    3.3.5 Forvaltningsplanlgning

    Parken er inddelt i 4 zoner med forskellige bestem

    -m

    elser for benyttelsen af parken:

    1.En urrt zone. H

    er forekomm

    er hverkenelg- eller sm

    vildtsjagt, fiskeri, snescootereeller flytrafik. Zonen udgr 60 pct. af natio-nalparken.

    2.Lav aktivitetszone. Zonen ligger i skovom

    -rdet og her drives elgjagt, andet er som

    iden urrte zone.

    3.H

    j aktivitetszone. Her forekom

    mer scoo-

    terkrsel p fastlagte ruter og til fiskeplad-ser, fiskeri, kalkning, elgjagt i skovom

    r-derne sam

    t visse overflyvninger og land-inger. Zonen udgr 25 pct. af parken.

    4.A

    ngringszon. Her forefindes anl

    g somveje, parkering, inform

    ation og servering.

    Forholdet mellem

    benyttelse og beskyttelse er fast-lagt i en 10-rig forvaltningsplan for om

    rdet.

    Mden nationalparken er blevet skabt p, frem

    hves

    af de svenske myndigheder, som

    et mnstereksem

    pelp, hvordan nationalparker kan anl

    gges til allestilfredshed (W

    allsten 2003).

    3.4 Gauja N

    ational Park

    3.4.1 Generel beskrivelse

    Gauja N

    ational Park ligger i Letland og er ca.92.048 ha stor. Parken er klassificeret som

    IUC

    Nkategori V

    og er oprettet i henhold til srlig national

    lovgivning omkring nationalparker (gengivet efter

    Kvistgaard C

    onsult 2005).

    Om

    rdet dkker natur- og kulturlandskaber om

    -kring G

    auja floden med dens tilstdende er, v

    ld,kildeom

    rder, moser og ser, enge og skove. O

    mr-

    det indeholder mere end 500 historiske og kulturelle

    monum

    enter i form af slotte, slotsruiner, kirker,

    herregrde, vand- og vindmller. H

    erudover er der

    ligeledes mange ark

    ologiske sevrdigheder. M

    an-ge af landbrugsarealerne beliggende i om

    rdet illu-strerer ekstensivt drevet landbrug m

    ed grsning og

    hslt.

    3.4.2 Ejerforhold

    Om

    rdet har bde statslige og private ejere.

    3.4.3 Erhverv og bosttelse

    Nationalparken indeholder bde v

    sentlige land-brugs- m

    en specielt skovbrugsinteresser i omrdet.

    Der er v

    sentlige dele af skovarealet, der er privat-ejet og hvor behovet for aftaler m

    ed ejerne er stort.For landbrugsarealerne er det i flere tilf

    lde vsent-

    ligt at ekstensiv, naturvenlig drift opretholdes.

    Turismeerhvervet i om

    rdet er i kraftig stigning itakt m

    ed det gede antal af besgende til omrdet.

    Der er en r

    kke strre og mindre byer og bos

    tnin-ger i vrigt indenfor nationalparkom

    rdet. De strste

    byer udgres af Sigulda og Cesis. D

    er er i alt i omr-

    det ca. 43.000 indbyggere i parken.

    Der er ikke egentligt erhvervsfiskeri i om

    rdet, men

    fritidsfiskeri er udbredt bde blandt besgene ogblandt lokale i om

    rdet. Fiskeriet er reguleret og ivisse om

    rder af flodsystemet helt lukket. D

    er erdesuden fiskeri i en af serne i nationalparken, derforsges balanceret og reguleret specielt i forhold tilornitologiske interesser.

    3.4.4 Friluftsliv og turisme

    Adm

    inistrationen for nationalparken ligger placeret iet besgscenter i byen Sigulda. H

    er forekomm

    erforskellige form

    idlingsaktiviteter og informationsm

    a-teriale, der beskriver om

    rdets biologiske, historiske,kulturelle og ark

    ologiske vrdier. D

    er er i tilknyt-ning til om

    rdet etableret en naturpark med arter,

    der stadig findes i omrdet, m

    en ogs andre, der nuer forsvundet som

    f.eks. Bison, B

    jrn og Los.

    Uofficielle statistikker viser, at der har v

    ret enforgelse af besgstallet de seneste r p op m

    od 20pct. rligt. A

    ntallet af besgene til Turaida slottet,der er en af om

    rdets hovedattraktioner, er omkring

    350.000 rligt. Mange af disse besgende vil selvfl-

    gelig ogs opsge andre natur- og kulturattraktioneri om

    rdet. Ved hovedindgangen til parken i byenSigulda er der igen uofficielt registreret 73.000 bes-gende rligt i 2002.

    Gauja national park har historisk v

    ret meget betyd-

    ningsfuldt for turisme og besgende. D

    ette begyndtefor m

    ere end 100 r siden. Hovedparten af de bes-

    gende i dag er centreret omkring om

    rdets to strrebyer Sigulda og C

    esis hvor der findes museer og

    besgscentre, der beskriver naturvrdier, og i n

    r-heden er nogle af de m

    est sevrdige ark

    ologiskeform

    ationer i form af klipper og hulesystem

    er. Somet eksem

    pel p, hvor udbygget turisme og faciliteter

  • 15

    er, kan det nvnes, at der er etableret 22 officielle

    teltpladser.

    Mulighed for kanoture findes flere steder i om

    rdet,kom

    bineret med etableringen af teltpladser. Turene i

    kano kan kombineres m

    ed sejlads i det nrtliggende

    Vidzem

    e Biosf

    re Reservat t

    t p grnsen til Est-

    land.

    Der er i Sigulda indenfor nationalparkom

    rdet etab-leret et centralt besgscenter m

    ed informationsvirk-

    somhed. C

    entret huser ogs administrationen for

    omrdet.

    Der er i om

    rdet etableret en rkke faciliteter og

    muligheder for besgende. D

    et inkluderer speciellecam

    ping pladser langs flodbredderne for besgende ibde kano og bil.

    Der er etableret en r

    kke stisystemer, gangbroer,

    fugletrne m.m

    . for besgende. I flere tilflde m

    edinform

    ationsmateriale og inform

    ationstavler tilknyt-tet de enkelte stier.

    3.4.5 Forvaltningsplanlgning

    Gauja nationalpark er i hj grad udpeget for at sikre

    beskyttelse af vrdifulde naturtyper og levesteder

    for arter. Om

    rdet har desuden til forml at sikre

    undervisning - og fritidsaktiviteter. Det m

    ere speciel-le og specifikke sigte m

    ed parken kan beskrives somen kom

    bination af beskyttelse og bevarelse af rela-tivt uberrte naturom

    rder med hj biodiversitet og

    specielle geologiske formationer, m

    en samtidig en

    sikring af sttte til balanceret udvikling af kotu-rism

    e og bredygtig udnyttelse af ressourcer i om

    r-det.

    Formlet m

    ed forvaltningsplanen kan generelt be-skrives som

    :

    1.B

    evarelse af Gauja flodens dalstr

    kninger,tilstdende dale m

    ed vandlb og den omgi-

    vende natur, inklusive kulturhistoriske ogandre landskabsv

    rdier.

    2.Sikring af turism

    e, der er bredygtig i for-

    hold til natur, kulturhistoriske, sceniske og

    stetiske vrdier.

    3.Sikre inform

    ationsspredning og kapacitets-opbygning om

    kring natur- og kulturhisto-riske v

    rdier, svel som at sikre unders-

    gelser og forskning i disse vrdier.

    Det igangv

    rende LIFE stttede projekt har somhovedform

    l at foretage en registrering af de biolo-giske v

    rdier i form af habitater og arter sam

    t fore-tage digitaliseret beskrivelse af dette. D

    en anden fasevil best i at fastsl beskyttelses- og forvaltningsbe-hov for om

    rdet, herunder at foretage en revision afzoneopdelingen af dette og beskrive et forslag tilforvaltningsplanl

    gning for habitater og arter. Pro-

    jektet har desuden som hovedelem

    enter at sttteforberedelse af revideret bekendtgrelse for om

    r-det, sikre inddragelse af lokale interessenter og sikrekapacitetsopbygning af adm

    inistrationen.

    Under jordreform

    en blev en del arealer tilbagefrt tilprivat eje, sdan at ca. halvdelen af de kerneom

    r-der, der er udpeget til naturskov, i dag har privateejere. D

    er er derfor en konflikt mellem

    parkens na-turfredningsm

    lstning og de private jordbrugere,

    for hvem skovbrug er en del af indt

    gtsgrundlaget.Jordfordeling kan v

    re et godt instrument til at lse

    dette problem, hvilket ligeledes indgr i projektet.

    En meget v

    sentlig del af forvaltningsplanlgningen

    vedrrer inddragelse af lokale interessenter, forbere-delse af inform

    ationsmateriale og videoer, tr

    ningog kapacitetsopbygning og sikring af publikum

    s-faciliteter, herunder at besgende styres i deres ud-nyttelse af arealet.

    Parkomrdet er opdelt i fem

    funktionelle zoner.Zoneringen er relateret til den r

    kke af forml, der

    er relateret til udpegning af nationalparken.Zoneringen sp

    nder fra naturreservater /strengtbeskyttede naturom

    rder med st

    rke begrnsninger

    i adgangsforhold til zoner, hvor hovedformlet er

    rekreativ udnyttelse. De strengt beskyttede om

    rderer sm

    , men v

    sentlige for sikring af habitater ogarter, m

    en ogs for videnskabelige undersgelser.Indenfor nationalparkom

    rdet er der strre og min-

    dre bosttelser inklusive egentlige byer.

    Der er igangsat en lang r

    kke aktiviteter for at sikreen bedre bevaringsstatus for habitater og arter.B

    landt de vsentligste kan n

    vnes sikring af aktivforvaltning af engarealer m

    ed tidligere grsning eller

    hslt, desuden sikring af v

    rdifulde skovarealerved fjernelse af invasive arter og sikring m

    od kom-

    merciel udnyttelse.

    3.5 North

    York M

    oors Nation

    al Park

    3.5.1 Generel beskrivelse

    North York M

    oors National Park er beliggende i

    England og er ca. 143.621 ha stor. Parken er klassi-ficeret som

    IUC

    N kategori V.

    Nationalparken befinder sig i den nordlige del af

    England og indeholder mange forskellige landskabs-

    elementer, m

    en kan overordnet karakteriseres ved atv

    re et hjlandsplateau med vidtstrakte hedeom

    r-der. H

    jlandsplateauet er opdelt af mange dale, som

    er ophav til en mosaik af gr

    sningsarealer, somtidligere har v

    ret hedearealer. De er siden hen ble-

    vet pljet og set til med gr

    s. Derudover indehol-

    der parken ogs en rkke sem

    i-naturlige lvskovs-om

    rder, hvor der indimellem

    snor sig en rkke

    floder. Der er store om

    rder med

    ldre nleskovsbe-plantning. I lavlandet er en del af parkens areal ud-nyttet til forskellige typer af landbrug. Jordanvend-

  • 16

    elsen omfatter prim

    rt planteavl og gr

    sningsarealer.N

    ationalparken indeholder derudover nogle hjstbem

    rkelsesv

    rdige kystarealer, som er pr

    get afstore klippefrem

    skud og klippehvlvinger.

    Der findes desuden i nationalparken et v

    ld af gamle

    kirker, museer, slotsruiner og anden form

    for middel-

    alderligt byggeri, som er m

    eget unikt.

    De overordnede retningslinier for forvaltningen af

    nationalparker i England og Wales, er nedskrevet i

    den nyeste Miljlovgivning fra 1995 og har derm

    edhjem

    mel i en national lovgivning. N

    ationalparkmyn-

    dighederne (den lokale forvaltningsenhed) er dermed

    statsligt udpeget (gengivet efter Kvistgaard C

    onsult2005). D

    et er nationalparkmyndighederne, der vareta-

    ger forvaltningen af disse omrder, p vegne af m

    ilj-m

    inisteriet.

    3.5.2 Ejerforhold

    Som det frem

    gr af tabel 2 har nationalparken mange

    forskellige ejere. Strstedelen af jorden i national-parken er ejet af strre private jordejere og land-m

    nd.

    3.5.3 Erhverv, konomi og bos

    ttelse

    Nationalparken indeholder en v

    sentlig landbrugs-m

    ssig produktion bde i hjlandet og lavlandet.

    I hjlandet er der 613 aktive landbrug og produkti-on af ker og fr er dom

    inerende i LFA (less favou-

    red areas) omrderne. I lavlandet, under hjlands

    plateauet, er der 72 aktive landbrug, som er dom

    i-neret af det skaldte lavlandskv

    gbrug og frehold.Langs kysten er der 226 aktive landbrug, hvoraf detprim

    rt er lavlands kv

    gbrug og frehold samt

    m

    lkeproduktion, der dominerer. I bakkelandet syd

    for hedeplateauet forefindes 431 aktive landbrug,hvor produktionen igen er lavlandskv

    gbrug ogfrehold. D

    et er - med andre ord - prim

    rt opdyr-

    ket og blandet landbrug, som findes i dette om

    rdeaf nationalparken.

    Store arealer i nationalparken udgres enten aflandbrugsland eller skov. I forhold til skovbrug erder en r

    kke bestemm

    elser, der gr sig gldende.

    Der er visse tr

    sorter, som ikke m

    fldes uden

    tilladelse. I tilflde hvor en ejer af et N

    atura 2000om

    rde nsker at flde tr

    er, skal der sges omtilladelse hertil.

    En ikke ubetydelig aktivitet i nationalparken erkalium

    udvinding. Affald herfra sk

    mm

    er angiveligtikke om

    rdet, da det enten deponeres i minen eller i

    havet. Minen forventes at v

    re aktiv 20 r endnu.D

    erudover er der to bne kalkstensbrud, som for-

    ventes lukket i lbet af nogle f r og herefter om-

    dannet til bne grsarealer. H

    erudover forekomm

    erTabel 2: O

    versigt over den relative fordeling af deforskellige ejerskabsforhold i N

    orth York National

    Park.

    Figur 5. Okser p

    slette i en hol-landsk national-park. Foto: H

    ansK

    ampf 1999.

  • 17

    der nogle mindre stenbrud, som

    leverer sten til delokale bygninger. D

    er kan i fremtiden blive behov for

    at genbne allerede lukkede stenbrud for at kunnelevere tilstr

    kkelig lokale byggematerialer til at

    bevare den nuvrende bygningsm

    asse.

    Endelig er der et stigende pres for at opfre vind-m

    ller, telemaster, transm

    issionslinier osv. Derud-

    over er der i parkens sm landsbyer et begr

    nsetom

    fang af forskellige former for serviceerhverv.

    Indenfor selve nationalparkens areal er der i alt bosat23.560 personer.

    Der er lystfiskeri i om

    rdet uden srlig regulering

    udover den almindelige nationale regulering. D

    erforekom

    mer ikke erhvervsfiskeri.

    3.5.4 Friluftsliv og turisme

    Nationalparken har 7.9 m

    illioner dagsbesg om ret,

    centreret i den stlige, centrale og vestlige del afparken. Turism

    en i forbindelse med nationalparken

    er meget udbredt. M

    ere end 31 pct. af de turister,der ankom

    mer til parken, anvender flere sam

    men-

    hngende dage i parken og bor p en af de m

    angebed and breakfast, hoteller og cam

    pingpladser, somparken rder over. M

    ere end 30 pct. benytter parkeni m

    ere end en samm

    enhngende dag, m

    en bor udenfor selve parkarealet. D

    e resterende er dagsgster.

    Nationalparken har tre strre besgscentre. H

    erarrangeres der en r

    kke forskellige ture, workshops

    og andre aktiviteter.

    Parken byder p mange forskellige m

    uligheder forrekreative aktiviteter. D

    er er et stisystem bestende

    af nsten 2300 km

    stier, bde til gende, cyklende

    og ridende. Der er ligeledes lavet et stort antal stier

    for folk med gangbesv

    r, hvilket vil sige, at der erlavet ram

    per etc., som gr det m

    uligt at komm

    eom

    kring med krestol.

    Derudover er der en r

    kke aktivitetscentre, somarrangerer ture i relation til adventure - og frilufts-aktiviteter, heraf kan n

    vnes golf, mountainbike-

    cykling, fiskeri, rapelling, forskellige former for

    vandsport osv.

    Der er i nationalparken et stort udbud af naturfor-

    midlingsaktiviteter. B

    landt andet har man anlagt et

    stort fugleobservationsprojekt, hvor der er etablereten hotline, hvor folk og ornitologer, der observererspecielle fugle, kan henvende sig for at f opdate-ringer om

    parkens fugleliv og de nyeste observatio-ner.

    Der er desuden m

    uligheder for, at skoler kan f spe-cielt designet et ophold i nationalparken, s dettekan blive en integreret del af et igangv

    rende under-visningsforlb. Skoleklasserne indlogeres p et afnationalparkens vandrehjem

    og flger derfra under-visning, foredrag osv. p besgscentrene. D

    er erligeledes faciliteter for studerende fra de videre-gende uddannelser og en r

    kke forskere er tilknyt-tet nationalparken.

    3.5.5 Forvaltningsplanlgning

    De overordnede retningslinier for forvaltningen af

    nationalparker i England og Wales, er nedskrevet i

    den nye Miljlovgivning fra 1993. H

    er plgges de

    ansvarlige nationalparkmyndigheder (N

    ational ParkA

    uthorities) at udfrdige forvaltningsplaner for de

    enkelte nationalparker. I North York M

    oors natio-

    Tabel 3: Oversigt over fordelingen af udvalgte landes parker indenfor IU

    CN

    s kategori II og V. (Efter Croft

    2004). De enkelte lande kan godt have om

    rder som er klassificeret som

    kategori V, men som

    ikke er en del afnationalpark system

    et. Det er for eksem

    pel tilfldet m

    ed Sverige. Sverige har mange nationalt beskyttede

    naturomrder, som

    er rapporteret til IUC

    N som

    kategori V. Man har dog vurderet, at naturbeskyttelsen i

    omrderne ikke har v

    ret god nok til at kalde dem nationalparker (Lvgren 2005). D

    e nvne lande kan ogs

    godt have nationalparker i andre kategorier end II og V. Sverige har for eksempel 3 nationalparker i kategori 1a,

    1 nationalpark i kategori III og 3 nationalparker i kategori IV. Disse nationalparker er typisk vurderet at v

    re forsm

    til at kunne klassificeres som kategori II, selvom

    naturbeskyttelsen i omrderne er hj. Stenshuvud

    nationalpark i Skne er et eksempel herp, m

    ens Sdersen nationalpark, ogs i Skne, er et eksempel p en

    park med en naturbeskyttelse og en strrelse, der berettiger til at klassificere den som

    en rigtig IUC

    N kategori

    II nationalpark.

  • 18

    nalpark er det derfor den lokale nationalparkmyndig-

    hed, der skal lave en forvaltningsplan for omrdet.

    Den overordnede forvaltningsplan for hele om

    rdetbr indeholde de forskellige forvaltningsbehov, derforefindes inden for nationalparkens areal.

    Iflge forvaltningsplanen skal flgende separateindsatom

    rder inddrages i forvaltningsplanlgningen

    i North York M

    oors nationalparken: 1) landskaber,2) naturbeskyttelse, 3) skov- og tr

    omrder, 4)

    floder, 5) vandlb og vdomrder, 6) landbrugsarea-

    lerne, 7) hedelandskaber, 8) arkologiske og histori-

    ske ressourcer, 9) miljvirkninger og effekter, 10)

    forurening og affald, 11) opbygning af kultur ogtraditioner, 12) adgang til nationalparkens ressour-cer, 13) historiske bygningsv

    rker, 14) rekreativeform

    l, 15) undervisning, 16) trafik og offentligtransport, 17) inform

    ation og fortolkning, 18) lokalarbejdslshed og konom

    i, 19) beboelsesarealer, 20)om

    rder der er ejet af National Park A

    uthority, 21)kystzone og m

    arineomrder, 22) principper job/

    arbejde i nationalparken og endelig 23) frivilligem

    iljarbejdsgrupper i nationalparken.

    Implem

    enteringen af denne plan skal ske via en per-form

    ance plan, som evalueres og revideres en gang

    rligt. I forhold til at monitere processen i national-

    parken, er der udformet en value perform

    ance plan,hvor alle forvaltningsaktiviteter vurderes i forhold til

    konomi og effekt, sledes at udviklingen i udgifter

    og effekter kan vurderes lbende.

    Nationalparken er inddelt i zoner, indenfor hvilke

    benyttelsen af parken er reguleret.

    3.6 Opsum

    mering i forhold til dataindsam

    ling-som

    rdet

    Iflge gngse nationale og internationale klassifika-

    tionssystemer betegner nationalparker generelt store

    omrder, hvor naturbeskyttelsen er hovedform

    letog hvor de naturlige processer fr lov at udvikle sigrelativt frit. Iflge sam

    me klassifikationssystem

    erbetegner naturparker hovedsageligt kulturlandska-ber.

    Visse lande, is

    r i Storbritannien, har valgt at baserederes nationalpark system

    udelukkende p kultur-landskaber, i form

    af IUC

    N kategori V

    omrder.

    Man kan sledes tale om

    en srlig britisk national-

    parkmodel, der stikker ud fra de andre europ

    iskelandes m

    odeller.

    Nogle lande har valgt at basere deres nationalpark

    system p en blanding og andre lande igen, som

    Sverige og strig, har valgt at basere deres national-

    park system hovedsageligt p om

    rder som lever op

    til IUC

    N kategori II.

  • 19

    4 Datain

    dsam

    lingsom

    rdet

    Ved et projekt som dette er det ndvendigt at be-

    grnse sig til et n

    rmere defineret om

    rde, i detflgende kaldet dataindsam

    lingsomrdet. K

    ernen idette om

    rde udgres af de internationalt beskyttedeom

    rder (EF-habitatomrder og EF-fuglebeskyttel-

    sesomrde, se afsnit 7.2). I disse om

    rder er derrestriktioner for udnyttelsen og anvendelsen af area-lerne. R

    estriktionerne skal gavne udpegningsgrund-laget, dvs. de organism

    er og naturtyper, som be-

    skyttelsesomrderne skal tilgodese.

    For at f det vigtige opland inkluderet i undersgel-serne har vi valgt at bruge Strre uforstyrrede land-skaber (Vestsj

    llands Am

    t, Regionplan 2001-

    2012). Ogs i dette om

    rde er der restriktioner, da

    der ikke m bygges sk

    mm

    ende bygninger elleropfres stjende virksom

    heder.

    Endelig har det vret vigtigt for os at f kilderne til

    hovedlbet med. D

    et drejer sig bde om fdekilden

    fra Skee Mose og om

    de sm tillb hele vejen rundt

    i afvandingsomrdet.

    De store skove om

    kring Skarres med unik natur (se

    afsnit 8.3.6) ligeledes mtte tages m

    ed. Derfor har vi

    ogs inkluderet Stokkebjerg Skov, som ikke er om

    -fattet af nogen af de n

    vnte arealer.

    Dataindsam

    lingsomrdet ses p kort 1. B

    ilag 1 viserde enkelte om

    rder i relation til den afgrnsning af

    Naturpark

    mosen-Tiss, som

    foresls af styregrup-pen.

    Kort 1. D

    ataindsamlingsom

    rdet

    Copyright Kort og M

    atrikelstyrelsen

  • 20

    skabet i denne tid. Stor fiskeraktivitet har der for-m

    entlig ogs vret. H

    vor en gennemlb strre

    moser, har den m

    andreret (slynget sig) kraftigt ned

    gennem landskabet.

    Der har v

    ret et rigt dyreliv, idet der er fundetknoglem

    ateriale af kronhjort, rdyr, vildsvin, urok-se, elsdyr, b

    ver, vandrotte, skovmr, ilder, gr

    v-ling, og odder (R

    ichter 1982).

    5.2 Historiske kilder om

    m

    osen

    De frste m

    atrikelkort ca. 1800 er det tidligste kort-m

    ateriale, der dkker hele Store

    mose. H

    er kanhovedlb, grfter, trvegrave og enkelte angivelser afnaturtyper studeres . Sam

    menholdt m

    ed de ldste

    mlebordsblade ca. 1900 viser det sig, at hovedlbet

    ikke er forandret vsentligt i tidsrum

    met ca. 1800 til

    ca. 1900 (bilag 2 og 3). De nyeste 4cm

    -kort viserdog

    tydeligt, at hovedlbet er rettet kraftigt ud ogom

    lagt.

    5 m

    osen i fortid

    enI slutningen af W

    eichsel Istid afvandede m

    ose/Saltb

    kvig-snkningen det m

    este af Sjlland. Store

    ddisforekomster blokerede m

    od bde nord og syd.G

    ennem tunneldale fra K

    ge-egnen og via tunnelda-le i Tystrup-egnen lb sm

    eltevandet ud i m

    ose-system

    et og dannede en stor hedeslette (udstrakt,svagt h

    ldende fladland), som siden har v

    ret vand-d

    kket. Smeltevandet bragte dels et kalkholdigt lag

    (findes under trvelaget i Store m

    ose) og delsstore m

    ngder sand og grus, som

    isr aflejredes

    nord og syd for m

    osen (grusgravsomrderne).

    Senere er m

    osen tilgroet med m

    ose og skov.Tisser dannet som

    et ddishul (afsondret isklump d

    kketaf tykt lag grus og sand. N

    r isen smelter dannes en

    fordybning).

    5.1 Stenalderlandskabet

    Et skovdkket landskab m

    ed ser har prget land-

    Figur 6. Genskabt

    natur i gamm

    eltflodleje. PetitC

    armaque i det

    nordstligeFrankrig. M

    on

    mosen i sten-

    alderen kunnem

    inde om dette

    landskab? Foto:Jon Feilberg2005.

  • 21

    6 Lan

    dskab

    sanalyse

    m

    ose og H

    alleby er ca. 60 km

    lang og afvanderet om

    rde p ca. 512 km. D

    en har et for danskeforhold bem

    rkelsesv

    rdigt forlb (bilag 4). Den

    udspringer i skovene ved Valslille i nsten 80 m

    shjde og falder j

    vnt kraftigt til 30 ms hjde ved

    Bonderup. H

    er stopper faldet nsten helt indtil

    Brom

    lle, hvorefter lbet igen falder kraftigt til

    res Mlle.

    Halleby

    har derimod kun et ganske let fald fra ca. 3

    ms hjde ved

    res mod havniveau vedFlasken.

    Landskabet kan ses som n stor dal om

    kring ho-vedlbet og Tiss m

    ed to store hjdedrag, som tr

    n-ger ind fra syd som

    delvise hindringer: Buerup land-

    skabet med hjder op til 100 m

    og Orebo-landskabet

    med hjder op til ca. 50 m

    (bilag 5 og 6). Disse hj-

    dedrag giver landskabet et srligt relief og resulterer

    i m

    ose ss bratte fald fra B

    romlle til

    res Mlle.

    Figur 7. m

    ose

    ved StridsM

    lle. Foto: JonFeilberg 2005.

  • 22

    7 Dataindsam

    ling

    7.1 Ejerforhold

    N

    sten al jord i dataindsamlingsom

    rdet erprivat. D

    e offentlige arealer fremgr af kort 2.

    7.2 Jordbundsforhold

    Jordbundsforholdene fremgr af bilag 7. D

    etaljerom

    tales under de enkelte delomrder (afsnit 8.3)

    7.3 Internationale forpligtelser Natura 2000-

    netvrket

    Inden for nationalparkens omrde er der 3 inter-

    nationale beskyttelseomrder: 2 EF-habitatom

    r-der (H

    137 og H138) sam

    t 1 EF-fuglebeskyttelse-om

    rde (F100). Baggrunden for EF-habitatom

    r-derne er arterne Pigsm

    erling, Stor Vandsalaman-

    der og Odder. D

    erudover bygger udpegnings-grundlaget p en 18 N

    atura 2000-naturtyper(bilag 8a-e &

    22-25). Natura 2000 arter og na-

    turtyper omtales i detaljer i kapitel 9 .

    Udbredelsen af disse naturtyper bliver frst for

    alvor kendt, nr kortlgning (se afsnit 3.3.1.4)

    har fundet sted.

    Udpegningen som

    habitatomrde indeb

    rer enstrengere forvaltningspraksis sam

    t krav omkortl

    gning og afrapportering af tilstanden af depg

    ldende naturtyper og arter.

    EF-fuglebeskyttelsesomrdet er udpeget p

    grund af ynglende Rrhg og D

    vrgterne sam

    trastende Sangsvane, Pibesvane, G

    rgs og Krik-

    and.

    Dataindsam

    lingsomrdet om

    fatter ikke Ram

    sar-om

    rder (beskyttelse af havfugle og lavvandedehavom

    rder).

    Ram

    saromrder, fuglebeskyttelsesom

    rder og habit-atom

    rder indgr i Natura 2000-netv

    rket.

    7.4 Nationale forpligtelser

    7.4.1 Beskyttelseslinjer

    Strandbeskyttelseslinjen skal sikre bevarelsen af debne kyster. Strandbeskyttelseslinjen er i dag fastlagtaf m

    iljministeren. D

    en er registreret i matrikelregi-

    steret og noteret i tingbogen p de enkelte ejendom-

    me.

    Linjen ligger som hovedregel 300 m

    fra yderste land-vegetation langs kysten p det tidspunkt, hvor denblev fastlagt. I som

    merhusom

    rder er den 100 m.

    Beskyttelseszonen er dog m

    indre p en rkke kyst-

    strkninger, hvor der er bebyggelse.

    Det er ikke tilladt at

    ndre tilstanden af de arealer,der ligger indenfor strandbeskyttelseszonen. D

    er m

    blandt andet ikke placeres bebyggelse ssombygninger, skure, cam

    pingvogne og master, foreta-

    ges ndringer i terr

    net, tilplantning eller hegning.

    Landbrugsm

    ssig drift er tilladt, bortset fra tilplant-ning m

    ed juletrer, frugttr

    er og lignende. P jord-brugsejendom

    me kan der ske s

    dvanlig hegning.Skovarealer kan gentilplantes. Forbudet g

    lder ikkebeplantning i eksisterende haver. D

    et er amtet, der

    trffer afgrelse om

    dispensation.

    Strandbeskyttelseslinjen administreres s

    rdeles re-striktivt, og der m

    eddeles kun undtagelsesvist dis-pensation.

    Ved Vesterhavet aflses strandbeskyttelseslinjen afen klitfredningslinje.

    Skovbeskyttelseslinjen. For at sikre det frie udsyn til

    Copyright Kort og M

    atrikelstyrelsen

    Kort 2. O

    ffentligejendom

    i data-indsam

    lingsomrdet.

    vrige om

    rder erprivat ejede

  • 23

    skoven og for at bevare skovbrynene som v

    rdifuldelevesteder for plante- og dyrelivet forlber der enskovbyggelinie i en afstand af 300 m

    eter fra skoven.

    Skovbyggelinjen glder for alle offentlige skove og

    for private skove med et sam

    menh

    ngende areal pm

    indst 20 ha. Hvis skoven ved nytilplantning fr et

    areal p over 20 ha, opstr der skovbyggelinie. Are-

    aler med juletr

    er og pyntegrnt betragtes i dennesam

    menh

    ng ikke som skov.

    I zonen indenfor skovbyggelinjen m der ikke pla-

    ceres bebyggelse som for eksem

    pel bygninger, skure,cam

    pingvogne og master. D

    riftsbygninger, der erndvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervet, er ikkeom

    fattet af forbudet. - Am

    tet trffer afgrelse om

    dispensation fra skovbyggelinien; i byzone og som-

    merhusom

    rder er det dog komm

    unen.

    S- og beskyttelseslinjen glder for ser m

    ed envandflade p m

    indst 3 ha og for vandlb, som Vest-

    sjllands A

    mt har registreret m

    ed en beskyttelseslinie.Lodsejeren vil hos am

    tet kunne f oplyst, om et vand-

    lb er registreret med en beskyttelseslinie.

    beskyttel-seslinjen forlber 150 m

    eter fra vandlbets verstekant (vandlbslinien). Sbeskyttelseslinjen forlber150 m

    eter fra sbredden ved normal vandstand.

    Indenfor beskyttelseszonen er der forbud mod at

    placere bebyggelse, f.eks. bygninger, skure, camping-

    vogne og master. D

    er m heller ikke foretages til-

    plantning eller ndringer i terr

    net.

    Landbrugsm

    ssig drift er tilladt, dog bortset fra til-plantning m

    ed juletrer, frugttr

    er og lignende.

    Opfrelse af driftsbygninger, der er ndvendige for

    jordbrugs- og fiskerierhvervet, er ligeledes tilladt.Skovarealer kan gentilplantes. B

    eplantning i eksiste-rende haver berres ikke af beskyttelseslinen.

    Am

    tet trffer afgrelse om

    dispensation, i byzone ogsom

    merhusom

    rder er det dog komm

    unen. Der skal

    foreligge srlige om

    stndigheder, for at der kan

    dispenseres.

    Endelig er der beskyttelseslinjer omkring kirker

    (300 m) og om

    kring fortidsminder (2 m

    ).

    7.4.2 Fredninger

    Der er 8 landskabsfredninger. D

    e strste landskabsfred-ninger er ved A

    strup Gods og Flasken.

    7.4.3 Beskyttede naturtyper (3-omrder)

    Et stort antal lokaliteter i dataindsamlingsom

    rdet (over3000) er beskyttede efter N

    aturbeskyttelsesloven 3.Efter disse bestem

    melser er m

    oser, enge, ser, vandlb,strandenge, heder og overdrev beskyttede sledes, atder ikke m

    ndres p driften af omrderne (bilag 9).

    7.5 Regionale forpligtelser

    7.5.1 Regionplan 2001-2012

    Regionplan 2001-2012 er pt. gldende og benvnes i

    det flgende RP01. En nyere version, Regionplan

    2005-2016 er dog under udarbejdelse.

    Regionplanen omhandler foruden de om

    tale 3-omr-

    der ogs en rkke andre forhold med relation til

    naturen. De vigtigste nvnes herunder.

    7.5.1.1 Strre uforstyrrede landskaber

    Strre uforstyrrede landskaber er landskaber over 100km

    2, der er upvirket af store tekniske anlg. I alt erder udpeget 4 strre landskaber i Vestsjllands am

    t,hvoraf t dkker landskabet om

    kring Store m

    ose.D

    isse omrder kan gennem

    planlgning og administra-

    tion fastholdes og udbygges. Om

    rderne er opdelt ibeskyttelsesom

    rder og landskabsomrder, hvor

    beskyttelsesomrderne indeholder strre arealer, der er

    beskyttet efter naturbeskyttelsesloven og EU-habitatdi-

    rektivet. Landskabsomrderne indeholder vrdifulde

    naturomrder, bevaringsvrdige landskaber og kultur-

    historiske vrdier. Landskabsomrder er prim

    rt for-beholdt jordbrugsinteresser. Retningslinjerne for land-skabsom

    rder er udformet sledes, at der sam

    tidig med

    at landbrugsdriften sikres, tages vidtgende hensyn tilbevaring af bde

    natur- og kulturinteresser.

    Nrvrende dataindsam

    lingsomrde tager sit udgangs-

    punkt i strre uforstyrrede landskaber se afsnit 4.

    7.5.1.2 Beskyttelsesomrder

    Beskyttelsesomrder er kerneom

    rder i amtets natur,

    landskab og kulturhistorie (bilag 10). Der kan som

    hovedregel kun opfres nye bebyggelser, som har di-

    rekte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form

    for anlg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis dethar til form

    l at fremm

    e formidlingen af om

    rdets kva-liteter, uden at disse tilsidesttes. A

    nlg og bebyggelseskal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik.

    Bygninger m norm

    alt ikke opfres i strre hjder endangivet i byggelovens hjdebestem

    melser.

    7.5.1.3 Mlstning for ser og vandlb (sam

    t andrehydrologiske param

    etre)

    I omrdet er 9 ser og 114 vandlb m

    lsatte i region-planen (bilag 11 &

    12).

    7.5.1.4 kologiske forbindelser

    kologiske forbindelser eller spredningskorridorer er

    smalle naturom

    rder i landbrugs- eller byomrder

    der forbinder strre, ofte vrdifulde kerneomrder.

    Ofte er der tale om

    korridorer omkring vandlb, m

    enogs andre kan forekom

    me. O

    rganismer kan sprede sig

    fra et kerneomrde til et andet via sdanne forbindelser.

    I Regionplan 2001-2012 punkt 7.1.7 hedder det:

    Inden for de kologiske forbindelser tilstrbes det, at

  • 24

    eksisterende naturomrder sikres m

    od en udvikling, derkan forringe livsbetingelserne for det nuvrende dyre-og planteliv. Tilsvarende skal det tilstrbes, at der i dekologiske forbindelser skabes nye naturarealer, derkan forbedre dyr og planters spredning og frie be-vgelse i de eksisterende naturom

    rder.

    P bilag 10 ses de kologiske forbindelser i dataind-sam

    lingsomrdet. Eksem

    pler p srlig vigtige kologi-ske forbindelsen er fra Skee M

    ose til Valslille S ogfra G

    arblle Mose til G

    yrstinge S, idet disse forbindel-ser hgter

    mose

    og Sus-systemet sam

    men.

    7.5.1.5 Regionplanen

    Vandlb og ser

    Der er opstillet m

    l for vandkaliteten i omrdets

    strre vandlb og ser. Vandkaliteten mles vha.

    Dansk Vandlbs Fauna Index (skala fra 1-7 hvor 7 er

    bedst). Vandlbsforhold er vist p bilag 11 og 12.

    7.5.1.6 Regionplanen Vde enge

    Regionplan 2001-2012 nvner vde enge under pkt.5.2. M

    ed vedtagelsen af Vandmiljplan II blev det be-

    sluttet, at der p landsplan skulle udtages ca. 16.000 ha

    lavbundsarealer af omdriften. A

    realerne skal genopret-tes som

    vdomrder m

    ed henblik p at reducere kvl-stofudvaskningen. Ved lavbundsarealer forsts tidligerevdom

    rder, herunder afvandede dalsstrkninger,sam

    t inddmm

    ede vige og fjordarme, som

    ved tidligeresnkning af vandstanden er indvundet som

    landbrugs-areal. Endvidere forsts tilgrnsende arealer, hvorafvandingsdybden ved vandstandshvningen vil blivereduceret i forhold til alm

    indelig drndybde.

    Vdom

    rder er prget af hj naturlig grundvandsstandog frem

    str som vde enge, m

    oser, sumpe, kildevld,

    lavvandede ser, sumpskove, strandsum

    pe eller somoverrislingsarealer. D

    en hje vandstand kan vre per-m

    anent i form af udstrm

    ningsomrder (kilder, vld og

    kr) og stillestende omrder (ser og m

    oser). Ellerden hje vandstand kan vre tem

    porr i form af over-

    svmm

    elser af vandlbsnre arealer, engvanding ogengoverrisling. V

    domrderne skal frem

    st som natur-

    prgede omrder, hvor der ikke sker en dyrkning af

    jorden.

    Bilag 13 viser omrder, der er udpeget som

    potentieltegnede vdom

    rder. Der ses ogs den beregnede

    vanddkning i Store

    mose ved hvning til kote 24.

    Tabel 4.N

    ringstilfrsel til

    omrdet. X

    = stortilfrsel, x = m

    indretilfrsel.

  • 25

    8 Om

    rdets nu

    vren

    de n

    a-tu

    rvrd

    ier8.1 A

    rter

    Til belysning af dataindsamlingsom

    rdets nuvrende

    naturtilstand har isr de herunder n

    vnte kilderbidraget:

    Botaniske Lokaliteter p Sj

    lland (Gravesen 1976)

    nver 45 botaniske lokaliteter fra dataindsam

    lings-om

    rdet (Bilag 14a &

    l4b).

    Am

    tets database indeholder et stort antal observa-tioner af m

    ange arter. Der er fx m

    ange oplysningerom

    blomsterplanter, m

    en kun ganske f om flere af

    dyregrupperne.

    Hansen (2005) har gennem

    get fuglelivet i dataind-sam

    lingsomrdet (bilag 15a &

    15b).

    Baage (2005) har bidraget m

    ed en opdateret pat-tedyrsliste for dataindsam

    lingsomrdet som

    helhed(bilag 16).

    Natura 2000-undersgelser.

    8.2 Vigtige kologiske processer

    I naturen foregr en rkke fysiske og kem

    iske pro-cesser i kredslb, som

    i store omrder m

    ed skaldtklim

    aksvegetation (f.eks. regnskov) i princippet er ibalance. Jo m

    ere mennesket blander sig i naturen,

    jo mere ubalance forekom

    mer der. For om

    rder med

    en eller anden form for forstyrrelse naturskabt eller

    menneskeskabt vil vegetationen igennem

    noglestadier

    ndre sig i retning af klimaksvegetationen.

    R

    kkeflgen af disse stadier kaldes succession.

    8.2.1 Kredslb

    Figur 8 viser et strkt forenklet n

    ringskredslb,hvori solenergi er br

    ndstoffet. Energien oms

    t-tes til levende celler i de grnne planter. Sorte pileangiver processer i vild natur, m

    ens rde pile viserlandbrugets indflydelse p kredslbet.

    Nr der dyrkes landbrug i et om

    rder tilsttes der

    for det meste n

    ringsstoffer (isr kv

    lstof og fos-for) og biocider (giftige stoffer) og der hstes afgr-der eller slagtes dyr, alt sam

    men tiltag der pvirker

    de vrige elementer i kredslbet.

    For dataindsamlingsom

    rdet glder det som

    forn

    sten hele landet at der tilsttes (direkte eller

    indirekte) overskud af kvlstof og andre n

    rings-stoffer. D

    et medfrer gode v

    kstforhold for bakteri-er og alger, som

    ved deres masseforekom

    st kandel

    gge livsbetingelser for oprindelige dyr og plan-ter og endda udskille giftige stoffer.

    I tabel 4 (side 24) nvnes eksem

    pler p tilstninger

    til omrdets kredslb.

    Den tilsatte n

    ring, som ikke om

    sttes i lokalom

    r-det transporteres m

    ed vand til andre omrder ned-

    strms og ender til sidst til havet.

    8.2.2Succession

    Ogs i successionen blander m

    ennesket sig. Herun-

    der er den naturlige succession (understreget) fortypiske plantesam

    fund hen mod klim

    aksvegetationen(for D

    anmark boreal lvskov) sam

    menholdt m

    edhyppige indgreb i successionen (kursiverede):

    Trvegrav H

    nges

    k B

    irkesump

    Boreal lvskov

    Trvegrav H

    nges

    k Trvem

    ose G

    ranplantage

    Afgrsset eng

    Dyrehave

    Boreal lvskov

    Afgrsset eng

    Grelplantage

    Tidligere hjmose

    Fattigkr

    Boreal lvskov

    Tidligere hjmose

    Fattigkr

    Granplantage

    Rigk

    r M

    ose Ellesum

    p B

    oreal lvskov

    Rigkr

    Mose

    Grelplantage

    8.2.3 Aldring

    I en naturlig skov vil der forekomm

    e individer af allealdre kim

    planter, smtr

    er, ungtrer, m

    odne tr-

    er, gamle tr

    er, oldinge, nyligt dde trer og hen-

    smuldrende stam

    mer m

    ens den moderne

    Figur 8. Forenklet nringskredslb. Sorte pile

    angiver naturlige processer, mens rde pile angiver

    menneskeskabte processer.

  • 26

    produktionsskov vil have overvgt af unge og m

    od-ne tr

    er.

    Da hvert stadie er levegrundlag for en r

    kke specia-liserede organism

    er, er det vigtigt at sikre, at helespektret er tilstede i kosystem

    et. Specielt de gamle

    levende trer og de dde tr

    er har mange arter

    tilknyttet sig.

    Det sam

    me gr sig i vrigt g

    ldende for dyr. Levendedyr er hjem

    sted for en rkke parasitter, m

    ens de ddedyr er en vigtig fdekilde for de m

    ane dselsdere i

    naturen. Dde dyr er sledes en vigtig fdekilde for

    fugle, som kongerne, havrne, ravne og m

    usvger ide kolde m

    neder. Hertil kom

    mer, at dde dyr dan-

    ner grundlag for en stor produktion af insekter, lar-ver m

    .v. der igen er et vigtigt fdesupplement til

    mange fuglearter, flagerm

    us, rve m

    .v.

    I forbindelse med en nationalpark i dataindsam

    ling-som

    rdet, er det derfor vigtigt at overveje hvordanm

    an kan sikre og udvikle denne proces i kosyste-m

    et.

    8.2.4 Nedbrydning

    Nr levende organism

    er dr, skal de stoffer, de be-str af, nedbrydes, s de bliver tilg

    ngelige for nyelevende organism

    er. Hvis nedbrydningen stoppes,

    standser kosystemet. D

    ermed standser ogs syste-

    mets evne til at opretholde livet for de m

    ange artersom

    indgr i systemet. O

    mvendt hvis nedbrydningen

    fremm

    es, forges systemets evne til at opretholde

    livsgrundlaget for de arter som indgr. D

    ette glder

    generelt for naturen, bde i og udenfor dataindsam-

    lingsomrdet.

    Nedbrydningen foregr p m

    ange niveauer. Nr vi

    mennesker spiser, nedbryder vi organisk m

    ateriale,og gr det tilg

    ngeligt for andre organismer. D

    etsam

    me sker, nr kv

    g grsser eller havrne fanger

    skarvunger i en skarvkoloni. Hver is

    r har de for-skellige nedbrydere styrker og svagheder det vilsige, at de er specielt gode til at udnytte bestem

    televesteder. N

    ogle fungerer for eksempel godt under

    vde og nringsfattige forhold, m

    ens andre er godeunder fx trre og n

    ringsrige forhold. De ubetinget

    vigtigste nedbrydere i naturen er dog alle de sm

    dyr, svampe og bakterier. D

    e er grundlaget for allestrre organism

    er i naturen (herunder os selv) ogsrger for, at stofom

    stningen foregr uanset be-

    skaffenheden af levestederne. At frem

    me den biolo-

    giske mangfoldighed i fx en nationalpark har derfor

    meget at gre m

    ed at sikre gunstige forhold for altkrible krablet insekterne, orm

    ene, svampene osv.

    8.2.5 Varierende vandstandsforhold

    Vandstandsforholdene i naturen har stor betydning

    for hvordan arterne i kosystemet fordeler sig. En

    trart som

    Rdel trives fx godt m

    ed vedvarende hjvandstand, m

    ens sdanne vandstandsforhold vil tagelivet af fx bgetr

    er. Selv kortvarige svingninger ivandstanden over en periode p 20 r kan v

    re af-grende for hvilke tr

    arter der kan klare sig p ste-det. I skovom

    rder med hj vandstand, som

    fx Dra-

    ved Skov i Snderjylland, ser man, at terr

    nforskellep bare 10 cm

    kan vre afgrende for hvordan tr

    -arterne fordeler sig i skove