1Naturv

rdier

M

OSEN

-TISS

SPECIA

LRA

PPORT

Udarbejdet til Styregruppen for N

aturpark m

osen-Tissaf

Jon Feilberg, Biomedia og M

artin Schneekloth, Vildnis

2005

NATU

RPA

RK

2NATU

RPA

RK

M

OSEN

-TISS

SPECIA

LRA

PPORT: N

aturvrdier

Haraldsted 2005

Udarbejdet til Styregruppen for

Naturpark

mosen-Tiss af

Jon Feilberg, Biom

edia &M

artin Schneekloth, Vildnis

Forside: Parti fra Verup Mose. Foto Jon

Feilberg 2005

Rapporten er lagt som

link phjem

mesiden for N

aturpark m

osen-Tiss:w

ww

.naturpark-aamosen-tissoe.dk

Henvendelse om

rapporten kan ske til:Sekretariatet for N

aturpark m

osen-TissB

iolog Claus H

elweg O

vesenK

alundborg og Om

egns Museum

Adelgade 23, 4400 K

alundborge-post: helw

eg.ovesen@kalm

us.dk

31Indledning

........................................................................................................................................42

Hvad er nationalparker og naturparker?..........................................................................................8

3N

ationalpark og naturpark, hvad er forskellen?...........................................................................12

4D

ataindsamlingsom

rdet...............................................................................................................195

m

osen i fortiden.........................................................................................................................20

6Landskabsanalyse..........................................................................................................................21

7D

ataindsamling

.............................................................................................................................228

Om

rdets nuvrende naturv

rdier (gennemgang af delom

rder)...............................................259

Natura 2000

..................................................................................................................................6010

Hvilke trusler er der m

od naturen i omrdet i dag?

.....................................................................6211

Indsatskategorier..........................................................................................................................6412

Hvilke m

ulige naturvrdier kunne om

rdet rumm

e?...................................................................65

13Lever de nuv

rende naturvrdier og oplevelsesm

uligheder i dataindsamlingsom

rdetop til m

iljministerens m

lstninger?...........................................................................................66

14H

vilke tiltag vil kunne forbedre naturen?..................................................................................6715

Hvordan er m

iljministerens m

lstninger for nationalparkerne forenelige m

edlovforpligtelser for naturen i dataindsam

lingsomrdet?

...............................................................7316

Naturgruppens anbefalinger, 3 scenarier......................................................................................76

17Litteratur.......................................................................................................................................79

Bilag 1-28

Indholdsfortegnelse

m

ose dal ved Rangle M

lle. Foto: Jrgen Stoltz 2002.

4 1 Ind

ledn

ing

Tanken om nationale naturom

rder i Danm

ark erm

indst 60 r gamm

el (Naturrdet 2001), m

en indtilfor f r siden er der ikke taget afgrende skridt iretning af oprettelse af sdanne om

rder i Danm

ark.Et vigtigt skridt i den retning var neds

ttelsen afW

ilhjelm-udvalget, som

i sin rapport (2001) skriver:

Side 10: Etablering af nationale naturomrder:

Begrundelse: Nationale naturom

rder giver mulig-

heder for i strre omrder at sikre sj

ldne og true-de arter sam

t hele kosystemer hvor de naturlige

kologiske processer forlber mere frit. D

ette skergennem

sikring af samm

enhng og kontinuitet i

naturomrderne, frem

me af kologiske processer

ssom fri dynam

ik, succession og spredning af arterinden for om

rderne og ud i de tilstdende omrder.

Friluftslivet fr srlige oplevelsesm

uligheder.

Side 46: Nationale naturom

rder udlgges

Der m

angler efter udvalgets opfattelse et vigtigtelem

ent fr dansk naturbeskyttelse kan skabe denkontinuitet i naturen og blive s m

lrettet som vi ser

internationalt. Det er etableringen af strre sam

-m

enhngende naturom

rder med s

rskilte planerfor beskyttelse, forvaltning og udvikling og m

ed enm

lstning, et indhold og en varighed der har sin

egen eksistens ved siden af, og som optages som

endel af regionplanl

gningen.

Formlet m

ed at etablere strre samm

enhngende

naturomrder - nationale naturom

rder - er at genatur- og halvkulturarealernes strrelse sledes atder skabes sam

menh

ng mellem

naturtyperne ogder sikres en gunstig bevaringsstatus for naturtyper-ne og arterne i om

rdet, herunder sikring af konti-nuiteten. N

aturen vil desuden f bedre mulighed for

at udvikle sig frit (fri dynamik) i disse strre om

r-der hvorved naturkvaliteten ges og naturens tilpas-ningsevne frem

mes. Beskyttelsen af naturen skal i

disse omrder g forud for benyttelsen. Sam

tidig erdet hensigten m

ed de nationale naturomrder at

forbedre mulighederne for befolkningens frilufts-

liv.

1.1 Wilhjelm

-rapportens indstilling

Wilhjelm

-rapportens indstilling inspirerede Milj-

minister H

ans Chr. Schm

idt til flgende udtalelse pet pressem

de den 17. februar 2004:

I mods

tning til mange andre lande har vi aldrig

udlagt nationalparker i Danm

ark. S den heltgrundl

ggende opgave i de omrder, der udpeges

som pilotprojekter er i virkeligheden at finde ud af,

hvilket indhold en dansk nationalpark kan f. Vi harikke m

egen vild natur, der kan udlgges som

en

slags naturreservater. Det danske landskab er et

brugslandskab med pletter og strg af m

ere uberrtnatur ind im

ellem. D

erfor m en nationalpark i

Danm

ark ogs vre noget andet, end det vi kender

fra lande med vidtstrakte naturom

rder. Der skal

bde vre plads til jordbrug, til vilde dyr og planter

og til rekreativ udfoldelse. Hovedform

let m v

reat styrke naturv

rdierne i nogle omrder, der er af

uomtvistelig national og international betydning, at

forbedre de rekreative udfoldelsesmuligheder, og

sikre de kulturhistoriske vrdier.

Etablering af en nationalpark vil utvivlsomt skabe

nye muligheder for lokalsam

fundet. Det vil skabe en

get opm

rksomhed om

hele egnen og ge interes-sen for bde turism

e og bostning. Al erfaring vi-

ser, at det vil stte sit pr

g p egnens udvikling.

Den lokale styregruppes opgave:

Styregruppen skal udarbejde en rapport, der beskri-ver visionen for, og indhold og afgr

nsning af enevt. nationalpark. U

ndervejs har styregruppen an-svar for at foretage de ndvendige undersgelserindenfor natur, friluftsliv og kulturm

ilj at inddragebefolkningen i arbejdet, og for at udvikle og gen-nem

fre konkrete projekter, der kan forbedre forhol-dene.

Styregruppen kan nedstte arbejdsgrupper og lig-

nende for enkelte emneom

rder, f.eks. natur, fri-luftsliv, landbrug, virkem

idler og landdistriktsudvik-ling. D

et er n af mderne, m

an kan sikre lokalopbakning og m

edejerskab til iderne. Man kan

ogs afholde offentlige mder, foretage ekskursio-

ner, lave fremtidsv

rksteder og meget andet. Jeg vil

ogs bede styregruppen om at lave en sam

fundsko-nom

isk og erhvervskonomisk analyse af konsekven-

serne af at skabe en nationalpark. Og jeg kan ikke

understrege nok, hvor vigtigt det er, at pilotprojek-terne udvikler sig i dialog m

ed de lokale beboere ogbrugere af om

rdet. Dialog og sam

arbejde er sim-

pelthen afgrende for at n frem til et godt resultat,

som alle kan bakke op om

..

Jeg har fra starten meldt ud, at der vil blive nedsat

en national flgegruppe for pilotprojekterne, nr deforskellige pilotprojekter var p plads. Flgegrup-pen fr til opgave at flge og drfte arbejdet m

edpilotprojekterne og at rdgive m

ig. Mere konkret

skal flgegruppen bl.a.: tage initiativ til erfarings-udveksling m

ellem deltagerne i arbejdet m

ed pilot-projekterne, indsam

le og formidle internationale

erfaringer med etablering af nationalparker drfte

mlretningen af forskellige sttteordninger og til-

skudsordninger, s de kan bidrage til udviklingen ogdrift af nationalparker give anbefalinger til danskem

odeller for nationalparker, herunder procedurerog kriterier for deres etablering og deres forvalt-nings- og lovgivningsm

ssige ram

mer, sam

t en

5afbalanceret afvejning af alle de involverede inte-resser

1.2 Regeringens handlingsplan for biologisk

mangfoldighed og naturbeskyttelse i D

anmark

2004 - 2009

Udviklingen af nationalparker er et langsigtet

projekt. Det skyldes, at den danske natur ikke er vild

og utm

met, m

en udviklet i samspil m

ed menneske-

lige aktiviteter. Det skyldes ogs, at regeringen l

g-ger v

gt p, at nationalparkerne har en lokal for-ankring, og at der skabes et solidt beslutningsgrund-lag i dialog m

ed befolkningen.

Mlet m

ed nationalparkerne er at styrke naturen ogdens m

ulighed for udvikling i strre samm

enhn-

gende omrder, herunder at bevare biodiversiteten,

landskaberne og de kulturhistoriske vrdier. O

mr-

derne skal reprsentere forskellige typiske danske

natur- og landskabstyper, forbedre dyre- og plante-livet og dets spredningsm

uligheder, sikre naturensdynam

ik og kosystemernes processer og v

re at-traktive m

l med unikke naturoplevelser for befolk-

ningen og turister.

Initiativer til udvikling af danske nationalparkerinvolverer svel forbedring af kvaliteten af eksiste-rende natur som

genopretning og etablering af nyenaturom

rder.

Inden for nationalparkerne kan man tilgodese beho-

vet for strre samm

enhng m

ellem naturom

rderne,udl

gge omrder, hvor naturen udvikler sig efter

sin egen dynamik, lse en r

kke konkrete proble-m

er, f.eks. at naturen har for lidt vand, at de lysb-ne naturtyper gror til, at naturen pvirkes af form

ange nringsstoffer, pesticider m

v., og man vil

kunne tilgodese behovet for indsats til forbedring afsituationen for en r

kke arter p rdlisten over detruede planter og dyr.

Projekterne m sledes forventes at skulle behandle

et bredt spektrum af virkem

idler hentet fra en rkke

ministeriers om

rder, f.eks. planlgning, opkb,

bevaringsmls

tninger og forvaltningsplaner forN

ATURA 2000 om

rder og arter, tilskudsordningerefter landdistriktsprogram

met, skovloven og natur-

beskyttelsesloven, fiskeriregulering, adgangen tilnaturen sam

t virkemidler til forvaltning af arter og

gener.

1.3 Regeringens redegrelse om

Danm

arks Natur

(okt. 2002)

Naturen skal have bedre plads til at udvikle sig

inden for strre samm

enhngende om

rder, som vil

kunne skabe bedre samm

enhng og dynam

ik i natu-ren. D

et betyder ogs, at vi skal have muligheder

for at opleve og have adgang til en mere storslet

og vild natur i dele af landet, hvor der er natur af

srlig betydning for os - nationalt og internatio-

nalt.

1.4 Miljm

inisteriets breve om igangs

ttelse afde statslige pilotprojekter

Der l

gges vgt p, at pilotprojekterne peger p

lsninger, der afgrende styrker naturen og densm

uligheder for udvikling...........

Styregruppen har ansvaret for, atder.......gennem

fres undersgelser af de nuvrende

og de potentielle naturvrdier, herunder m

ulighe-derne for etablering af sam

menh

ng mellem

natur-om

rderne.....

Undersgelserne skal udgre et fyldestgrende

grundlag for selve pilotprojektarbejdet, og dermed

ogs kunne indg i grundlaget for evt. senere be-slutning om

etablering af en nationalpark af enkvalitet, der ogs internationalt er overbevisende.

1.5 Samm

enfatning af de forskellige udmeldinger

De forskellige udm

eldinger er naturligvis af betyd-ning for indholdet af arbejdet m

ed de enkelte pilot-projekter, herunder bde for indholdet af unders-gelserne og for den afsluttende rapports vision ogplan. D

et skal her understreges, at vision og planskal baseres p en langsigtet udvikling, f.eks. over20-30 r.

Udm

eldingerne vil samtidig udgre grundlaget for

opstillingen af de kriterier, som D

en Nationale Fl-

gegruppes evaluering baseres p.

Hvis m

an kort skal samm

enfatte indholdet af deforskellige udm

eldinger kan det gres p flgendem

de:

Arbejdet m

ed pilotprojekterne har p naturomrdet

som m

l:

at der peges p lsninger, der afgrende styrkernaturen og dens m

uligheder for udvikling

at kvaliteten af de eksisterende naturom

rderforbedres

at der gennem

fres genopretning og etableringaf nye naturom

rder

at der etableres strre, sam

menh

ngende natur-om

rder

at der etableres sam

menh

nge/forbindelserm

ellem naturom

rderne

at der sikres m

uligheder for, at naturen frit kanudvikle sig

at der sker en sikring af kontinuiteten i naturensudvikling og naturforvaltningen

6 at beskyttelsen i disse om

rder gr forud forbenyttelsen

at kvaliteten af nationalparken er bde internati-onalt og nationalt overbevisende.

Med henblik p at frem

me disse m

l skal der gen-nem

fres undersgelser af de nuvrende og de po-

tentielle naturvrdier, herunder m

ulighederne foretablering af sam

menh

ng mellem

naturomrderne.

Disse undersgelser skal have en kvalitet, der giver

grundlag for en evt. senere beslutning om etablering

af en nationalpark af en kvalitet, der ogs internatio-nalt er overbevisende.

1.6 m

osen Tiss som N

ationalt naturomrde

m

osen Tiss var ikke med m

edtaget i frste om-

rdeudvlgelse, m

en isr Vestsj

llands Am

t (1998)og senest Friluftsrdet har arbejdet m

ed tanker omen N

atur- eller Nationalpark i dette store om

rde.Friluftsrdet som

er initiativtager til dette projekt har pt.15 forslag til N

ationalparker

(ww

w.friluftsraadet.dk 2005). Et af dem

er m

osen,hvis st

rke punkter opgres sledes:

D

er er stor enighed i lokalsamfundet om

, atder kan laves en nationalpark i

mosen.

B

de lodsejere og politikere arbejder for ennationalpark i

mosen.

D

et er allerede godt dokumenteret, hvorledes

det er muligt at skabe en nationalpark i

mo-

sen.

O

mrdet er internationalt kendt for kultur-

vrdierne, bopladser fra stenalderen og vi-

kingefundene ved Tiss.

mosen er udpeget som

habitatomrde.

O

mrdet er et af de f uforstyrrede om

rderp Sj

lland.

Figur 1. Ddt tr

vedM

sten. Henrdnende

tr vil v

re et hyp-pigt syn i national-parken. Foto JrgenStoltz 2004.

7M

an vil ikke tage landbrugsjord, da der erallerede er m

eget, der er taget ud af drift.

D

et er nemt at kom

me til m

ed offentligetransportm

idler.

D

er har i flere r vret fokuseret p

mosen,

og derfor er meget af planl

gningen alleredep plads.

Figur 2. En Au-

rora (han) i enEngkarse. In-sektlivet vilhave stor gavnaf national-parken. Foto:Jrgen Stoltz2004.

D

er er behov for at skne Tiss for tilfrsel afn

ringsstoffer.

D

ette kan gres ved, at m

osen omdannes til

vdomrde.

D

er vil vre m

ulighed for, at vandet ikkelber fra s hurtigt.

8Tabel 1: Naturfred-

ningskomm

issio-nens inddeling affredninger i detbne land(N

aturrdet 2001).

2 Hvad

er nation

alparker

og natu

rparker?

I forbindelse med de senere rs debat om

oprettelseaf nationalparker, har det v

ret diskuteret hvadbarnet skulle hedde. B

etegnelsen har skiftet lidt idebatten. N

aturparker, nationalparker, strresam

menh

ngende naturomrder og strre natio-

nale naturlandskaber er blevet nvnt. I diskussio-

nerne i 60erne og 80erne blev betegnelserne na-turparker og egnskarakteristiske landskaber brugt(N

aturrdet 2001). Begreberne er ikke klart defi-

nerede, men internationalt findes forskellige bud p

klassifikationssystemer. D

et vigtigste af disse syste-m

er er IUC

Ns opdeling af nationalt beskyttede

naturomrder.

IUC

N ( International U

nion of Conservation of N

a-ture) er en international sam

menslutning m

ed med-

lemm

er fra over 140 lande. Medlem

merne om

fatterm

ere end 70 lande (bl.a. Danm

ark), 100 statsligestyrelser og m

ere end 750 NG

Oere. Foreningens

arbejde finansieres af stater, bilaterale og multilatera-

le donorer samt forskellige fonde. D

et er frivilligt,om

man vil v

re medlem

, og det er frivilligt, omm

an vil flge IUC

Ns vejledning, herunder de kate-

gorier som IU

CN

har opstillet for opdeling af deforskellige typer af beskyttede naturom

rder.

2.1 IUC

Ns kategorier

IUC

Ns opdeling i forskellige kategorier af naturom

-rder kan kun anvendes for om

rder, der er beskyt-tede. D

efinitionen af et beskyttet omrde er:

Et land- og/eller havareal specielt dedikeret til be-skyttelse og opretholdelse af biodiversitet og natur-ressourcer m

ed tilknyttede kulturressourcer, og somforvaltes ved juridiske eller andre effektive m

idler.

Der skal alts v

re tale om et specifikt areal, som

normalt vil v

re udpeget gennem en retsakt, som

fastlgger form

let med beskyttelsen. Som

hoved-regel bestem

mes kategorien af det dom

inerendeform

l ved beskyttelsen og udpegningen, sledes atm

indst 75 % af arealet skal svare til form

let. Etbeskyttet om

rde tildeles n og kun n kategori,undtagen, hvis det bindende er underopdelt m

edpr

cise arealer, som kan henfres til forskellige

kategorier.

I Danm

ark kan beskyttede omrder f.eks. v

re NA

-

TUR

A 2000 om

rder, fredninger, naturreservater,vildtreservater og om

rder udpeget og beskyttetefter f.eks. naturskovsstrategien.

IUC

N opererer m

ed 6 kategorier af beskyttede om-

rder:

Ia Naturreservat: B

eskyttede omrder hovedsa-

gelig forvaltet for videnskab eller beskyttelse afden vilde natur.

Ib Vildm

arksomrde: B

eskyttet omrde hovedsa-

geligt forvaltet for beskyttelse af den vilde na-tur.

II Nationalpark: B

eskyttet omrde hovedsageligt

forvaltet for kosystembeskyttelse og rekreati-

on.

III Naturm

onument: B

eskyttet omrde hovedsa-

geligt forvaltet for bevarelse af specifikke land-skabs- eller naturattraktioner.

IV H

abitat/artsforvaltningsomrde: B

eskyttetom

rde hovedsageligt forvaltet for bevarelsegennem

forvaltningsindgreb. Trods titlen erkategorien ikke lig m

ed Natura-2000 om

rder,m

en mange N

atura-2000 omrder falder dog

indenfor denne kategori.

V B

eskyttet landskab: Beskyttet om

rde hoved-sageligt forvaltet for beskyttelse af havom

rderog/eller landskaber og rekreation.

VI M

anaged Ressource Protected A

rea: Beskyt-

tede omrder hovedsageligt forvaltet for b

re-dygtig udnyttelse af naturlige kosystem

er.

Kategori I-III om

fatter beskyttelse af naturomrder,

hvor direkte menneskelig pvirkning og

ndringer afm

iljet er begrnset. K

ategori IV-VI om

fatter be-skyttelse af om

rder, hvor strre pvirkning og n-

dringer af naturen kan finde sted. Lidt ulogisk indbe-fatter kategori V

I faktisk mere naturlige forhold i

det beskyttede omrde end kategori V

(IUC

N og

Cardiff U

niversity 2002).

IUC

Ns retningslinjer indeb

rer som n

vnt ikkes

rskilte forpligtelser for de enkelte lande. De er

udarbejdet som en hj

lp til at f bedre og mere sam

-m

enlignelige oversigter over beskyttede omrder af

forskellig karakter over hele verden.

9Europa er specielt karakteriseret ved dominans af

kulturlandskaber med relativt sm

land- og skov-brug, en stor del af arealerne er privatejet, og m

angelande har en hj befolkningst

thed. Det gr det is

rvanskeligt at klassificere beskyttede om

rder, deropfylder kriterierne for kategori I, II og V

I. IUC

Nfrem

hver, at disse kategorier er underrepr

sentereti Europa i antal og i areal, og er vitale for beskyttel-sen af den europ

iske natur. For at gre retningslini-erne m

ere kendte og anvendt i Europa har IUC

N og

EUR

OPA

RC

udarbejdet uddybende retningslinierfor europ

iske forhold (se EUR

OPA

RC

& IU

CN

1999 og IUC

N og C

ardiff University 2002).

2.2 Klassificering

Nr arealer klassificeres til de forskellige kategorier,

lgger IU

CN

frst og fremm

est vgt p forvalt-

ningsmls

tningerne for omrdet og p naturgrund-

laget. Af s

rlige vigtige forhold for brug af en afIU

CN

s kategorier i Europa skal flgende fremh

-ves:

Der er ikke noget bestem

t krav om arealstrrelse.

Strrelsen af det beskyttede omrde skal ses i for-

hold til det vand- eller landomrde, der er nd-

vendigt for at gennemfre form

let med beskyttel-

sen.

Det ppeges, at zonering er et vigtigt v

rktj. Be-

skyttelsen kan variere i forhold til de lokale forhold iet delom

rde. Der kan f.eks. benyttes zonering for

friluftsaktiviteter, som det er kendt fra jagt- og for-

styrrelsesfrie kerneomrder, eller for s

rlige beva-ringsaktiviteter hvis en del af arealet allerede er ud-peget som

habitatomrde.

Forvaltningsansvar for de enkelte beskyttede omr-

der kan spnde fra centrale, regionale til lokale

myndigheder sam

t Ngoer, den private sektor eller

det lokale samfund. D

et giver en vis fleksibilitet iforhold til den danske m

odel. Det v

sentlige er, atden ansvarlige part har m

ulighed for at realisereforvaltningsm

lene.

De beskyttede arealer kan v

re statsejede eller pri-vatejede. Typisk vil kategori I III v

re ejet af enoffentlig instans eller N

goer, hvor det ofte ses, at devrige kategorier er dom

ineret af privatejede arealer.

Der er store variationer m

ellem de lande, der benyt-

ter IUC

Ns kategorier. D

et vsentlige er at give

omrderne en passende kategori, sledes at der ska-

bes et flles sprog for beskyttede naturom

rder.IU

CN

anbefaler, at alle kategorier fr lige stor vgt-

ning.

Det er m

uligt at have flere kategorier indenfor sam-

me om

rde, sfremt der sker en underopdeling.

F.eks. kan der ofte i en kategori II ligge omrder af

bde kategori Ia og Ib og i en kategori V ligge om

-

rder af kategori I, II og IV. Det vil dog v

re enstor fordel, at hele om

rdet har en flles forvaltning,

naturligvis under respekt af at nogle omrder er

offentligt ejede og andre privatejede.

Op til 1/4 af det sam

lede areal behver ikke at leveop til den udpegede kategori. Ved klassificering aff.eks. et kategori II om

rde, kan der sledes accep-teres op til 25 %

arealer, som ikke passer m

ed kate-gori II, f.eks. traditionelt dyrkede landbrugs- ogskovbrugsjorder. D

et er dog en forudstning, at

forvaltningen af disse arealer ikke er i konflikt med

det prim

re forml m

ed omrdet.

2.3 Internationale betegnelser for nationalparker

Da regeringen i august 2002 tog initiativ til etable-

ring af en rkke pilotprojekter, brugte m

an betegnel-sen nationalt naturom

rde. Det er efterflgende

blevet besluttet, at bruge den kortere og mere inter-

nationalt kendte betegnelse nationalpark. Valget afben

vnelsen nationalpark i stedet for f.eks. na-turpark var sam

tidig begrundet i, at man nskede

understreget, at det ikke kun var naturen, man n-

skede fremm

et men ogs de kulturhistoriske v

rdierog friluftslivet. D

ette valg var lidt ulogisk i en dansksam

menh

ng, i og med, at naturparker i D

anmark

ofte betegner ekstensivt drevne landskaber med

mange kulturhistoriske v

rdier og friluftsliv, somf.eks. Farum

Naturpark og Sllerd N

aturpark.

IUC

N K

ategori II brer, som

den eneste af IUC

Ns

kategorier, netop overskriften Nationalpark. D

etbetyder dog ikke, at der fra den tidligere m

iljminis-

ters side var lagt op til, at den danske model for

nationalpark p forhnd skulle klassificeres somIU

CN

kategori II (Regeringen 2004; Schm

idt 200

Betegnelsen p et IU

CN

kategori II nationalpark-om

rde lyder:

Natural area of land and/or sea, designated to (a)

protect the ecological integrity of one or more eco-

systems for present and future generations, (b) ex-

clude exploitation or occupation inimical to the

purposes of designation of the area and (c) providea foundation for spiritual, scientific, educational,recreational and visitor opportunities, all of w

hichm

ust be environmentally and culturally com

patible.

Betegnelsen nationalpark bruges dog generelt om

mange beskyttede om

rder over hele verden, og derfindes m

ange eksempler p om

rder, hvor beskyttel-sen og forvaltningen ikke svarer til IU

CN

s kategoriII. Et eksem

pel p dette er det engelske nationalparksystem

(Crofts 2004). N

ationalparkerne under kate-gori II er norm

alt statsejede og forvaltede af staten,m

en dette er ikke et krav. Dog skal der v

re en formfor sam

let ejerskab og myndighed for om

rdet.

10

2.4 EU

RO

PAR

C

EUR

OPA

RC

Federation1 har, p baggrund af en

vurdering af den internationale forstelse af national-parkbegrebet, defineret nationalparker som

flger:

National Parks are large, natural landscapes of

national importance. They protect ecosystem

s which

have not been materially altered by hum

an exploita-tion. In national parks, nature is allow

ed to developfreely, largely undisturbed by hum

an influence.These parks serve educational and recreationalpurposes, enabling visitors to encounter and experi-ence nature and relax in unspoilt surroundings.Econom

ic exploitation of natural resources such asm

inerals, hydroelectric power generation, forestry,

agriculture and hunting are inadmissible in natio-

nal parks. In national parks, plants and animals are

able to live according to their own law

s, even treesare allow

ed to die a natural death - in short, natureis left to be nature.

Europardet har desuden tre former for klassifikati-

on af beskyttede omrder, alt efter hvad der l

ggesv

gt p i omrdet. K

ategori A kom

mer t

ttest p devrige definitioner af nationalparker:

Formlet m

ed kategori A om

rder, er at beskytte denoprindelige flora og fauna og deres levesteder, og idisse om

rder er naturen srlig srbar. D

erfor er denm

enneskelige aktivitet indskrnket til det m

indstm

ulige. Minedrift, industri og landbrug finder sle-

des ikke sted her.

2.5 Panparks

Panparks er en selvstndig organisation i t

t samar-

bejde med private virksom

heder, der har til forml at

certificere og fremh

ve de allerbedste nationalpar-ker i Europa. For at kunne sm

ykke sig med titlen,

Panpark, skal nationalparkerne leve op til et st

skrappe kriterier. Blandt andet skal hovedform

letv

re naturbeskyttelse og al udnyttelse af parken skalv

re bredygtig. Parkerne skal v

re mindst 20.000

ha store og skal vre af europ

isk betydning. Natio-

nalparkens kerneomrde skal v

re mindst 10.000

stort og i denne kerne skal naturen passe sig selv. Idag er 5 nationalparker anerkendt som

Panparknationalparker. D

et drejer sig om B

ieszczady Natio-

nal Park i Polen, Central B

alkan National Park i

Bulgarien, Fulufjllet N

ational Park i Sverige,O

ulanka National Park i Finland og R

etezat National

Park i Rum

nien (Panparks 2005). F om

rder plandjorden i D

anmark vil kunne leve op til disse

kriterier, men det er ikke um

uligt at der kunne vre

nationalparker af Panpark format i D

anmark.

mo-

sen/Tiss vil dog formentligt f m

eget svrt ved at

leve op til kriterierne for en Panpark.

2.6 Internationale og nationale betegnelser fornaturparker

Kategori V

og VI er de IU

CN

-kategorier der for-m

entlig komm

er tttest p en definition af naturpar-

ker. Det drejer sig om

henholdsvis ProtectedLandscape/Seascape og M

anaged Ressource Pro-

Figur 3. Kron-

hjort og vild-kv

g samm

en.Foto:H

ansK

ampf 1999.

11

tected Area. D

efinitionerne p disse beskyttedeom

rder er henholdsvis:

IUC

N kategori V: Area of land, w

ith coast and seaas appropriate, w

here the interaction of people andnature over tim

e has produced an area of distinctcharacter w

ith significant aesthetic, ecological and/or cultural value, and often w

ith high biologicaldiversity. Safeguarding the integrity of this traditio-nal interaction is vital to the protection, m

aintenan-ce and evolution of such an area, og:

IUC

N kategori VI: Area containing predom

inantlyunm

odified natural systems, m

anaged to ensurelong term

protection and maintenance of biological

diversity, while providing at the sam

e time a su-

stainable flow of natural products and services to

meet com

munity needs.

Arealerne kan v

re ejet af det offentlige eller afprivate.

Iflge EUR

OPA

RC

Federation defineres en Regio-

nal- eller Nature Park som

:

Large cultural landscapes, areas of particular aest-hetic appeal, the result of m

ans interaction with

nature over the centuries. They serve as recreationareas and are m

aintained through the continuationof traditional, low

-intensity methods of cultivation

and care of the land. Further aims of these parks

include the protection of historical sites as well as

local folklore and traditions.

EUs definition p en regional naturpark er iflge

betnkning nr. A

2-0396/88: Om

oprettelse af natur-parker, landskabsbeskyttelse og frem

me af bonde-

grdsferier:

et stort om

rde af miljm

ssig v

rdi. Som regel

overvejende i privat eje (nationalparker eller natur-reservater kan v

re beliggende i et sdant omrde).

Den politik og forvaltningspraksis, der flges, sigter

mod frem

me af m

iljsknende landbrug, udviklingaf industrier baseret p lokale ressourcer sam

t tu-rism

e og fritidsaktiviteter, der er forenelige med

omrdets karakter.

Europardet har desuden tre former for klassifikati-

on af beskyttede omrder, alt efter hvad der l

ggesv

gt p i omrdet. K

ategori B kom

mer t

ttest pEU

s definition. Definitionen p kategori B

lyder:

Hovedform

let er at beskytte landskabet, og i andenr

kke komm

er s beskyttelsen af dyr og planter.Landskabet kan have en s

regen karakter. Det er

vigtigt, at den menneskelige aktivitet ikke ges i

omrdet, s det lider skade. Planl

ggerne m sle-

des srge for, at turiststrmm

en dirigeres til dem

indst flsomm

e omrder.

I 1967 definerede den danske Naturfredningskom

-m

ission (Holden Jensen 1990) naturparker som

:

...omrder, der p en gang tillader opfyldelse af alle

- eller flest mulige af de behov, naturfredningsbe-

strbelserne varetager - rekreative behov, lands-

kabsstetiske og videnskabelige/p

dagogiske behov- og som

samtidig ikke udelukker anden anvendelse:

dyrkning, komm

unikationsmidler osv. En flge af

sdanne koordineringsbestrbelser vil blive vidtg-

ende geografiske samm

enfald mellem

de mere be-

grnsede om

rder, der omfattes af specialfrednin-

ger (type 1: reservater/nationalparker), og af destrre om

rder, der berres af bestrbelserne for at

tilvejebringe store landskabsfredninger (type 3:naturparker).

12

3 Nation

alpark og

natu

rpark, h

vad er forskel-

len?

Som det frem

gr, er der en rkke v

sentlige for-skelle m

ellem de alm

indeligt brugte definitioner pnationalparker og naturparker (efter N

aturrdet2001). For at opsum

mere forskellene kan det v

reform

lstjenligt at se p den geografiske skala samt

de berrte forvaltningsomrder. N

aturfredningskom-

missionen (1961-67) arbejdede m

ed flgende ind-deling af fredninger i det bne land, som

i hj grad erbaseret p geografisk skala:

En eller flere type 1-fredninger kan vre indeholdt i

type 2 og type 3 kan indeholde flere fredninger aftype 1 og 2.

Den store forskel p naturparker og nationalparker

er - groft forenklet - at naturparker ud over natur-om

rder ogs omfatter landsbyer og landbrugsland,

mens nationalparkerne n

sten udelukkende er natur-om

rder (vildnis). Den alm

indelige internationaledefinition p nationalparker svarer til en r

kke dan-ske reservater og beskyttede om

rder (bl.a. dele afVadehavet, dele af M

ols Bjerge, H

je Mn, R

andblH

ede). I et landskab som det danske betyder det

dermed ogs, at naturparkerne norm

alt vil vre af

en strre geografisk udstrkning end nationalparker.

Naturparker kan derm

ed omfatte om

rder, med

status svarende til nationalparker (Naturrdet 2001).

I en forvaltningsm

ssig henseende bliver forskellenm

ellem naturparker og nationalparker, at naturpar-

kerne i samm

enhng m

ed naturbeskyttelsen sger att

nke i sektorintegration og helhedsforvaltning,m

ens forvaltningen af nationalparker er fokuseret pnaturbeskyttelse og turism

e. Det g

lder ogs gene-relt, at nationalparker har en st

rkere beskyttelses-status end naturparker (N

aturrdet 2001).

3.1 Eksem

pler p nationalparker og naturparkeri D

anmark og E

uropa

Vores europiske naboer har ikke en entydig til-

gangsvinkel til nationalparker/naturparker. Som det

fremgr af tabel 3 har nogle lande, som

Norge og

Island, valgt kun at have parker som lever op til

IUC

Ns kategori II, m

ens andre lande, ssom Eng-

land og Skotland, har valgt kun at have parker somlever op til IU

CN

s kategori V. Andre lande igen,

som

strig og Tyskland, har valgt at have et parksy-stem

, som indeholder begge dele.

For at illustrere hvilket indhold og hvilken benyttelseandre europ

iske landes parksystemer indeholder,

gennemgr vi nedenfor 4 udenlandske parker, der

tilsamm

en viser forskellige mder at oprette og for-

valte nationalparker i Nordeuropa p. For andre

eksempler m

ed relevans for Danm

ark se ogs Natur-

rdet arbejdsrapport om nationalparker i D

anmark

2

og den Nationale Flgegruppes rapport om

uden-landske nationalparker 3.

3.2 Nationalparkerne D

rents Friese Wold og

Dw

ingelderveld i Holland

3.2.1 Generel beskrivelse

Nationalparkerne D

rents Friese Wold og D

wingel-

derveld ligger ved siden af hinanden i det nordligeH

olland. Den ene er p 6700 ha og den anden er p

ca. 3700 ha (Schneekloth 2004).

Parken er klassificeret som IU

CN

kategori V og er

oprettet i henhold til srlig national lovgivning om

-kring nationalparker.

3.2.2 Ejerforhold

Nationalparkerne bestr af arealer m

ed forskelligeejere. N

oget ejes af den nationale Skovstyrelse, Sta-atsbosbeheer, andet af en privat naturbeskyttelses-forening ved navn, N

atuurmonum

enten, og andrearealer ejes af andre organisationer, private lodsejereog m

yndigheder. Mange af de private arealer opk-

bes dog over tid. Opkbet foregr p frivillig basis.

Ingen presses til at afst sin jord og de private lods-ejere fr ofte priser for deres jord, som

ligger langtover hvad tilsvarende jord ellers handles til andresteder i H

olland.

3.2.3 Erhverv, konomi og bos

ttelse

Der drives en sm

ule skovbrug i parkerne, men ikke

ret meget og skovbruget skal udfases. D

enne udfas-ning sker efter en plan m

ed et sigte p 100 r.

Regionen er et udkantsom

rde i Holland, s m

egetdet nu kan lade sig gre i et land m

ed sm 16 m

io.indbyggere p et areal der er m

indre end Danm

ark. Iforhold til dataindsam

lingsomrdet i Vestsj

llandvirker de om

rder, som de her om

talte nationalpar-ker befinder sig i, m

ere befolkningsttte.

Nationalparkerne har stor betydning for den lokale

konomi. D

er er ingen tvivl om at parkerne har styr-

ket den lokale konomi gennem

flere lokale arbejds-pladser og indt

gter i forhold til dengang, da denlokale konom

i hovedsageligt var baseret p land-brug, skovbrug og andre lokale virksom

heder. Par-kens store betydning for den lokale konom

i visersig blandt andet ved, at alle de n

ringsdrivende iom

rdet gr sig umage for at betone deres virksom

-heds tilknytning til parkerne.

3.2.4 Friluftsliv og turisme

Nationalpark D

wingelderveld har om

kring 1,5 mio.

besgende om ret. Et lignende besgstal gr sig

formentligt g

ldende for den anden nationalpark,D

rents Friese Wold.

Turister lgger rligt 57 m

io. Euro i lokalomrdet

13

og turisterne komm

er hovedsageligt til omrdet pga.

nationalparkerne.

3.2.5 ForvaltningsplanlgningParkernes hovedfor-

ml er at bidrage til beskyttelsen af den biologiske

mangfoldighed i H

olland. Dern

st skal parkernebidrage til at skabe bedre rekreative m

uligheder,lokal udvikling og til at beskytte landskabelige ogkulturhistoriske v

rdier.

I parkerne er mls

tningen, at naturen skal have lovtil at udfolde sig frit m

ed s lidt menneskelig pvirk-

ning som m

uligt. Det betyder, at m

an lgger v

gtp at forvalte om

rdet med henblik p naturlige

processer frem for at opretholde statiske lands-

kabsbilleder. Man rydder blandt andet om

rdet foreksotiske tr

arter og forsger at genoprette dennaturlige vandstand i om

rdet.

Begge nationalparker har v

ret mange r undervejs.

Faktisk har det taget 10 r med lokale diskussioner,

fr der var accept af at udpege omrdet til national-

park. Det viser den m

eget store betydning af en goddialog parterne im

ellem. D

et viser ogs vigtighedenaf at m

an tager sig lang nok tid til diskussionernelokalt.

Erfaringerne fra omrdet viser, at nr m

an vil opretteen nationalpark, br m

an have tnkt flgende 6

sprgsml grundigt igennem

:

1.H

vilken slags erhvervsvirksomheder nsker

man i og om

kring parken?

2.H

vor skal virksomhederne ligge og hvor

meget m

de udvide sig?

3.H

vordan skal omrdernes bnes for bes-

gende?

4.H

vordan skal hydrologien i og omkring

parken forvaltes?

3.H

vordan vil man skaffe konom

iske midler

til parkens drift?

De m

ange campingpladser, hoteller, cykeludlejninger

mm

. som er skudt op om

kring parken er vigtige forden lokale konom

i. For at styre udviklingen harm

an dog indfrt en regel om, at kun sm

hoteller ogcam

pingpladser m drives. M

an vil ikke have masse-

turisme, m

en kvalitetsturisme i om

rdet. I det heletaget er det m

eget svrt at finde den rigtige balance

mellem

hensyn til rekreation, lokal konomi og na-

turbevarelse. Balancen skal dog findes, for ellers vil

udviklingen udhule de naturvrdier som

udviklingener baseret p, og hovedform

let med parken vil ikke

blive opfyldt.

3.3 Fulufjllet Nationalpark

3.3.1 Generel beskrivelse

Fulufjellet Nationalpark er Sveriges nyeste national-

park. Nationalparken er 38.500 ha stor og tager

udgangspunkt i et stort sandstensfjeld. Om

rdet erudpeget som

nationalpark gennem en national for-

ordning. Fulufjellet Nationalpark er opfrt som

IUC

N kategori II.

3.3.2 Ejerforhold

Om

rdet er opkbt af staten og har derfor ingenprivate lodsejere.

3.3.3 Erhverv og bosttelse

Ved parkens oprettelse boede 364 mennesker hele

ret omkring parken, m

en befolkningstallet var fal-dende. En betydelig del af befolkningen i om

rdet

Figur 4. Kronhjorte i

en Hollandsk natio-

nalpark. Foto: Hans

Kam

pf 1999.

14

var over 60 r og der var f unge og brn. Arbejds-

lsheden var hj. Der var om

kring 20 mindre virk-

somheder i om

rdet, der alle havde for f kunder. De

fleste af disse virksomheder var besk

ftiget med

turisme, m

en havde alle begrnsede m

uligheder forat m

arkedsfre deres produkter (Panparks 2000).

3.3.4 Friluftsliv og turisme

Parken modtager i dag rligt 100.000 besgende,

hvilket er betydeligt flere turister, end fr national-parken blev oprettet. Tilstrm

ningen af besgendehar, sam

men m

ed markant gede nationale og inter-

nationale investeringer i infrastruktur, byrenoveringm

.m. betydet, at den negative socio-konom

isketendens som

lokalomrdet var inde i, er blevet vendt.

3.3.5 Forvaltningsplanlgning

Parken er inddelt i 4 zoner med forskellige bestem

-m

elser for benyttelsen af parken:

1.En urrt zone. H

er forekomm

er hverkenelg- eller sm

vildtsjagt, fiskeri, snescootereeller flytrafik. Zonen udgr 60 pct. af natio-nalparken.

2.Lav aktivitetszone. Zonen ligger i skovom

-rdet og her drives elgjagt, andet er som

iden urrte zone.

3.H

j aktivitetszone. Her forekom

mer scoo-

terkrsel p fastlagte ruter og til fiskeplad-ser, fiskeri, kalkning, elgjagt i skovom

r-derne sam

t visse overflyvninger og land-inger. Zonen udgr 25 pct. af parken.

4.A

ngringszon. Her forefindes anl

g somveje, parkering, inform

ation og servering.

Forholdet mellem

benyttelse og beskyttelse er fast-lagt i en 10-rig forvaltningsplan for om

rdet.

Mden nationalparken er blevet skabt p, frem

hves

af de svenske myndigheder, som

et mnstereksem

pelp, hvordan nationalparker kan anl

gges til allestilfredshed (W

allsten 2003).

3.4 Gauja N

ational Park

3.4.1 Generel beskrivelse

Gauja N

ational Park ligger i Letland og er ca.92.048 ha stor. Parken er klassificeret som

IUC

Nkategori V

og er oprettet i henhold til srlig national

lovgivning omkring nationalparker (gengivet efter

Kvistgaard C

onsult 2005).

Om

rdet dkker natur- og kulturlandskaber om

-kring G

auja floden med dens tilstdende er, v

ld,kildeom

rder, moser og ser, enge og skove. O

mr-

det indeholder mere end 500 historiske og kulturelle

monum

enter i form af slotte, slotsruiner, kirker,

herregrde, vand- og vindmller. H

erudover er der

ligeledes mange ark

ologiske sevrdigheder. M

an-ge af landbrugsarealerne beliggende i om

rdet illu-strerer ekstensivt drevet landbrug m

ed grsning og

hslt.

3.4.2 Ejerforhold

Om

rdet har bde statslige og private ejere.

3.4.3 Erhverv og bosttelse

Nationalparken indeholder bde v

sentlige land-brugs- m

en specielt skovbrugsinteresser i omrdet.

Der er v

sentlige dele af skovarealet, der er privat-ejet og hvor behovet for aftaler m

ed ejerne er stort.For landbrugsarealerne er det i flere tilf

lde vsent-

ligt at ekstensiv, naturvenlig drift opretholdes.

Turismeerhvervet i om

rdet er i kraftig stigning itakt m

ed det gede antal af besgende til omrdet.

Der er en r

kke strre og mindre byer og bos

tnin-ger i vrigt indenfor nationalparkom

rdet. De strste

byer udgres af Sigulda og Cesis. D

er er i alt i omr-

det ca. 43.000 indbyggere i parken.

Der er ikke egentligt erhvervsfiskeri i om

rdet, men

fritidsfiskeri er udbredt bde blandt besgene ogblandt lokale i om

rdet. Fiskeriet er reguleret og ivisse om

rder af flodsystemet helt lukket. D

er erdesuden fiskeri i en af serne i nationalparken, derforsges balanceret og reguleret specielt i forhold tilornitologiske interesser.

3.4.4 Friluftsliv og turisme

Adm

inistrationen for nationalparken ligger placeret iet besgscenter i byen Sigulda. H

er forekomm

erforskellige form

idlingsaktiviteter og informationsm

a-teriale, der beskriver om

rdets biologiske, historiske,kulturelle og ark

ologiske vrdier. D

er er i tilknyt-ning til om

rdet etableret en naturpark med arter,

der stadig findes i omrdet, m

en ogs andre, der nuer forsvundet som

f.eks. Bison, B

jrn og Los.

Uofficielle statistikker viser, at der har v

ret enforgelse af besgstallet de seneste r p op m

od 20pct. rligt. A

ntallet af besgene til Turaida slottet,der er en af om

rdets hovedattraktioner, er omkring

350.000 rligt. Mange af disse besgende vil selvfl-

gelig ogs opsge andre natur- og kulturattraktioneri om

rdet. Ved hovedindgangen til parken i byenSigulda er der igen uofficielt registreret 73.000 bes-gende rligt i 2002.

Gauja national park har historisk v

ret meget betyd-

ningsfuldt for turisme og besgende. D

ette begyndtefor m

ere end 100 r siden. Hovedparten af de bes-

gende i dag er centreret omkring om

rdets to strrebyer Sigulda og C

esis hvor der findes museer og

besgscentre, der beskriver naturvrdier, og i n

r-heden er nogle af de m

est sevrdige ark

ologiskeform

ationer i form af klipper og hulesystem

er. Somet eksem

pel p, hvor udbygget turisme og faciliteter

15

er, kan det nvnes, at der er etableret 22 officielle

teltpladser.

Mulighed for kanoture findes flere steder i om

rdet,kom

bineret med etableringen af teltpladser. Turene i

kano kan kombineres m

ed sejlads i det nrtliggende

Vidzem

e Biosf

re Reservat t

t p grnsen til Est-

land.

Der er i Sigulda indenfor nationalparkom

rdet etab-leret et centralt besgscenter m

ed informationsvirk-

somhed. C

entret huser ogs administrationen for

omrdet.

Der er i om

rdet etableret en rkke faciliteter og

muligheder for besgende. D

et inkluderer speciellecam

ping pladser langs flodbredderne for besgende ibde kano og bil.

Der er etableret en r

kke stisystemer, gangbroer,

fugletrne m.m

. for besgende. I flere tilflde m

edinform

ationsmateriale og inform

ationstavler tilknyt-tet de enkelte stier.

3.4.5 Forvaltningsplanlgning

Gauja nationalpark er i hj grad udpeget for at sikre

beskyttelse af vrdifulde naturtyper og levesteder

for arter. Om

rdet har desuden til forml at sikre

undervisning - og fritidsaktiviteter. Det m

ere speciel-le og specifikke sigte m

ed parken kan beskrives somen kom

bination af beskyttelse og bevarelse af rela-tivt uberrte naturom

rder med hj biodiversitet og

specielle geologiske formationer, m

en samtidig en

sikring af sttte til balanceret udvikling af kotu-rism

e og bredygtig udnyttelse af ressourcer i om

r-det.

Formlet m

ed forvaltningsplanen kan generelt be-skrives som

:

1.B

evarelse af Gauja flodens dalstr

kninger,tilstdende dale m

ed vandlb og den omgi-

vende natur, inklusive kulturhistoriske ogandre landskabsv

rdier.

2.Sikring af turism

e, der er bredygtig i for-

hold til natur, kulturhistoriske, sceniske og

stetiske vrdier.

3.Sikre inform

ationsspredning og kapacitets-opbygning om

kring natur- og kulturhisto-riske v

rdier, svel som at sikre unders-

gelser og forskning i disse vrdier.

Det igangv

rende LIFE stttede projekt har somhovedform

l at foretage en registrering af de biolo-giske v

rdier i form af habitater og arter sam

t fore-tage digitaliseret beskrivelse af dette. D

en anden fasevil best i at fastsl beskyttelses- og forvaltningsbe-hov for om

rdet, herunder at foretage en revision afzoneopdelingen af dette og beskrive et forslag tilforvaltningsplanl

gning for habitater og arter. Pro-

jektet har desuden som hovedelem

enter at sttteforberedelse af revideret bekendtgrelse for om

r-det, sikre inddragelse af lokale interessenter og sikrekapacitetsopbygning af adm

inistrationen.

Under jordreform

en blev en del arealer tilbagefrt tilprivat eje, sdan at ca. halvdelen af de kerneom

r-der, der er udpeget til naturskov, i dag har privateejere. D

er er derfor en konflikt mellem

parkens na-turfredningsm

lstning og de private jordbrugere,

for hvem skovbrug er en del af indt

gtsgrundlaget.Jordfordeling kan v

re et godt instrument til at lse

dette problem, hvilket ligeledes indgr i projektet.

En meget v

sentlig del af forvaltningsplanlgningen

vedrrer inddragelse af lokale interessenter, forbere-delse af inform

ationsmateriale og videoer, tr

ningog kapacitetsopbygning og sikring af publikum

s-faciliteter, herunder at besgende styres i deres ud-nyttelse af arealet.

Parkomrdet er opdelt i fem

funktionelle zoner.Zoneringen er relateret til den r

kke af forml, der

er relateret til udpegning af nationalparken.Zoneringen sp

nder fra naturreservater /strengtbeskyttede naturom

rder med st

rke begrnsninger

i adgangsforhold til zoner, hvor hovedformlet er

rekreativ udnyttelse. De strengt beskyttede om

rderer sm

, men v

sentlige for sikring af habitater ogarter, m

en ogs for videnskabelige undersgelser.Indenfor nationalparkom

rdet er der strre og min-

dre bosttelser inklusive egentlige byer.

Der er igangsat en lang r

kke aktiviteter for at sikreen bedre bevaringsstatus for habitater og arter.B

landt de vsentligste kan n

vnes sikring af aktivforvaltning af engarealer m

ed tidligere grsning eller

hslt, desuden sikring af v

rdifulde skovarealerved fjernelse af invasive arter og sikring m

od kom-

merciel udnyttelse.

3.5 North

York M

oors Nation

al Park

3.5.1 Generel beskrivelse

North York M

oors National Park er beliggende i

England og er ca. 143.621 ha stor. Parken er klassi-ficeret som

IUC

N kategori V.

Nationalparken befinder sig i den nordlige del af

England og indeholder mange forskellige landskabs-

elementer, m

en kan overordnet karakteriseres ved atv

re et hjlandsplateau med vidtstrakte hedeom

r-der. H

jlandsplateauet er opdelt af mange dale, som

er ophav til en mosaik af gr

sningsarealer, somtidligere har v

ret hedearealer. De er siden hen ble-

vet pljet og set til med gr

s. Derudover indehol-

der parken ogs en rkke sem

i-naturlige lvskovs-om

rder, hvor der indimellem

snor sig en rkke

floder. Der er store om

rder med

ldre nleskovsbe-plantning. I lavlandet er en del af parkens areal ud-nyttet til forskellige typer af landbrug. Jordanvend-

16

elsen omfatter prim

rt planteavl og gr

sningsarealer.N

ationalparken indeholder derudover nogle hjstbem

rkelsesv

rdige kystarealer, som er pr

get afstore klippefrem

skud og klippehvlvinger.

Der findes desuden i nationalparken et v

ld af gamle

kirker, museer, slotsruiner og anden form

for middel-

alderligt byggeri, som er m

eget unikt.

De overordnede retningslinier for forvaltningen af

nationalparker i England og Wales, er nedskrevet i

den nyeste Miljlovgivning fra 1995 og har derm

edhjem

mel i en national lovgivning. N

ationalparkmyn-

dighederne (den lokale forvaltningsenhed) er dermed

statsligt udpeget (gengivet efter Kvistgaard C

onsult2005). D

et er nationalparkmyndighederne, der vareta-

ger forvaltningen af disse omrder, p vegne af m

ilj-m

inisteriet.

3.5.2 Ejerforhold

Som det frem

gr af tabel 2 har nationalparken mange

forskellige ejere. Strstedelen af jorden i national-parken er ejet af strre private jordejere og land-m

nd.

3.5.3 Erhverv, konomi og bos

ttelse

Nationalparken indeholder en v

sentlig landbrugs-m

ssig produktion bde i hjlandet og lavlandet.

I hjlandet er der 613 aktive landbrug og produkti-on af ker og fr er dom

inerende i LFA (less favou-

red areas) omrderne. I lavlandet, under hjlands

plateauet, er der 72 aktive landbrug, som er dom

i-neret af det skaldte lavlandskv

gbrug og frehold.Langs kysten er der 226 aktive landbrug, hvoraf detprim

rt er lavlands kv

gbrug og frehold samt

m

lkeproduktion, der dominerer. I bakkelandet syd

for hedeplateauet forefindes 431 aktive landbrug,hvor produktionen igen er lavlandskv

gbrug ogfrehold. D

et er - med andre ord - prim

rt opdyr-

ket og blandet landbrug, som findes i dette om

rdeaf nationalparken.

Store arealer i nationalparken udgres enten aflandbrugsland eller skov. I forhold til skovbrug erder en r

kke bestemm

elser, der gr sig gldende.

Der er visse tr

sorter, som ikke m

fldes uden

tilladelse. I tilflde hvor en ejer af et N

atura 2000om

rde nsker at flde tr

er, skal der sges omtilladelse hertil.

En ikke ubetydelig aktivitet i nationalparken erkalium

udvinding. Affald herfra sk

mm

er angiveligtikke om

rdet, da det enten deponeres i minen eller i

havet. Minen forventes at v

re aktiv 20 r endnu.D

erudover er der to bne kalkstensbrud, som for-

ventes lukket i lbet af nogle f r og herefter om-

dannet til bne grsarealer. H

erudover forekomm

erTabel 2: O

versigt over den relative fordeling af deforskellige ejerskabsforhold i N

orth York National

Park.

Figur 5. Okser p

slette i en hol-landsk national-park. Foto: H

ansK

ampf 1999.

17

der nogle mindre stenbrud, som

leverer sten til delokale bygninger. D

er kan i fremtiden blive behov for

at genbne allerede lukkede stenbrud for at kunnelevere tilstr

kkelig lokale byggematerialer til at

bevare den nuvrende bygningsm

asse.

Endelig er der et stigende pres for at opfre vind-m

ller, telemaster, transm

issionslinier osv. Derud-

over er der i parkens sm landsbyer et begr

nsetom

fang af forskellige former for serviceerhverv.

Indenfor selve nationalparkens areal er der i alt bosat23.560 personer.

Der er lystfiskeri i om

rdet uden srlig regulering

udover den almindelige nationale regulering. D

erforekom

mer ikke erhvervsfiskeri.

3.5.4 Friluftsliv og turisme

Nationalparken har 7.9 m

illioner dagsbesg om ret,

centreret i den stlige, centrale og vestlige del afparken. Turism

en i forbindelse med nationalparken

er meget udbredt. M

ere end 31 pct. af de turister,der ankom

mer til parken, anvender flere sam

men-

hngende dage i parken og bor p en af de m

angebed and breakfast, hoteller og cam

pingpladser, somparken rder over. M

ere end 30 pct. benytter parkeni m

ere end en samm

enhngende dag, m

en bor udenfor selve parkarealet. D

e resterende er dagsgster.

Nationalparken har tre strre besgscentre. H

erarrangeres der en r

kke forskellige ture, workshops

og andre aktiviteter.

Parken byder p mange forskellige m

uligheder forrekreative aktiviteter. D

er er et stisystem bestende

af nsten 2300 km

stier, bde til gende, cyklende

og ridende. Der er ligeledes lavet et stort antal stier

for folk med gangbesv

r, hvilket vil sige, at der erlavet ram

per etc., som gr det m

uligt at komm

eom

kring med krestol.

Derudover er der en r

kke aktivitetscentre, somarrangerer ture i relation til adventure - og frilufts-aktiviteter, heraf kan n

vnes golf, mountainbike-

cykling, fiskeri, rapelling, forskellige former for

vandsport osv.

Der er i nationalparken et stort udbud af naturfor-

midlingsaktiviteter. B

landt andet har man anlagt et

stort fugleobservationsprojekt, hvor der er etablereten hotline, hvor folk og ornitologer, der observererspecielle fugle, kan henvende sig for at f opdate-ringer om

parkens fugleliv og de nyeste observatio-ner.

Der er desuden m

uligheder for, at skoler kan f spe-cielt designet et ophold i nationalparken, s dettekan blive en integreret del af et igangv

rende under-visningsforlb. Skoleklasserne indlogeres p et afnationalparkens vandrehjem

og flger derfra under-visning, foredrag osv. p besgscentrene. D

er erligeledes faciliteter for studerende fra de videre-gende uddannelser og en r

kke forskere er tilknyt-tet nationalparken.

3.5.5 Forvaltningsplanlgning

De overordnede retningslinier for forvaltningen af

nationalparker i England og Wales, er nedskrevet i

den nye Miljlovgivning fra 1993. H

er plgges de

ansvarlige nationalparkmyndigheder (N

ational ParkA

uthorities) at udfrdige forvaltningsplaner for de

enkelte nationalparker. I North York M

oors natio-

Tabel 3: Oversigt over fordelingen af udvalgte landes parker indenfor IU

CN

s kategori II og V. (Efter Croft

2004). De enkelte lande kan godt have om

rder som er klassificeret som

kategori V, men som

ikke er en del afnationalpark system

et. Det er for eksem

pel tilfldet m

ed Sverige. Sverige har mange nationalt beskyttede

naturomrder, som

er rapporteret til IUC

N som

kategori V. Man har dog vurderet, at naturbeskyttelsen i

omrderne ikke har v

ret god nok til at kalde dem nationalparker (Lvgren 2005). D

e nvne lande kan ogs

godt have nationalparker i andre kategorier end II og V. Sverige har for eksempel 3 nationalparker i kategori 1a,

1 nationalpark i kategori III og 3 nationalparker i kategori IV. Disse nationalparker er typisk vurderet at v

re forsm

til at kunne klassificeres som kategori II, selvom

naturbeskyttelsen i omrderne er hj. Stenshuvud

nationalpark i Skne er et eksempel herp, m

ens Sdersen nationalpark, ogs i Skne, er et eksempel p en

park med en naturbeskyttelse og en strrelse, der berettiger til at klassificere den som

en rigtig IUC

N kategori

II nationalpark.

18

nalpark er det derfor den lokale nationalparkmyndig-

hed, der skal lave en forvaltningsplan for omrdet.

Den overordnede forvaltningsplan for hele om

rdetbr indeholde de forskellige forvaltningsbehov, derforefindes inden for nationalparkens areal.

Iflge forvaltningsplanen skal flgende separateindsatom

rder inddrages i forvaltningsplanlgningen

i North York M

oors nationalparken: 1) landskaber,2) naturbeskyttelse, 3) skov- og tr

omrder, 4)

floder, 5) vandlb og vdomrder, 6) landbrugsarea-

lerne, 7) hedelandskaber, 8) arkologiske og histori-

ske ressourcer, 9) miljvirkninger og effekter, 10)

forurening og affald, 11) opbygning af kultur ogtraditioner, 12) adgang til nationalparkens ressour-cer, 13) historiske bygningsv

rker, 14) rekreativeform

l, 15) undervisning, 16) trafik og offentligtransport, 17) inform

ation og fortolkning, 18) lokalarbejdslshed og konom

i, 19) beboelsesarealer, 20)om

rder der er ejet af National Park A

uthority, 21)kystzone og m

arineomrder, 22) principper job/

arbejde i nationalparken og endelig 23) frivilligem

iljarbejdsgrupper i nationalparken.

Implem

enteringen af denne plan skal ske via en per-form

ance plan, som evalueres og revideres en gang

rligt. I forhold til at monitere processen i national-

parken, er der udformet en value perform

ance plan,hvor alle forvaltningsaktiviteter vurderes i forhold til

konomi og effekt, sledes at udviklingen i udgifter

og effekter kan vurderes lbende.

Nationalparken er inddelt i zoner, indenfor hvilke

benyttelsen af parken er reguleret.

3.6 Opsum

mering i forhold til dataindsam

ling-som

rdet

Iflge gngse nationale og internationale klassifika-

tionssystemer betegner nationalparker generelt store

omrder, hvor naturbeskyttelsen er hovedform

letog hvor de naturlige processer fr lov at udvikle sigrelativt frit. Iflge sam

me klassifikationssystem

erbetegner naturparker hovedsageligt kulturlandska-ber.

Visse lande, is

r i Storbritannien, har valgt at baserederes nationalpark system

udelukkende p kultur-landskaber, i form

af IUC

N kategori V

omrder.

Man kan sledes tale om

en srlig britisk national-

parkmodel, der stikker ud fra de andre europ

iskelandes m

odeller.

Nogle lande har valgt at basere deres nationalpark

system p en blanding og andre lande igen, som

Sverige og strig, har valgt at basere deres national-

park system hovedsageligt p om

rder som lever op

til IUC

N kategori II.

19

4 Datain

dsam

lingsom

rdet

Ved et projekt som dette er det ndvendigt at be-

grnse sig til et n

rmere defineret om

rde, i detflgende kaldet dataindsam

lingsomrdet. K

ernen idette om

rde udgres af de internationalt beskyttedeom

rder (EF-habitatomrder og EF-fuglebeskyttel-

sesomrde, se afsnit 7.2). I disse om

rder er derrestriktioner for udnyttelsen og anvendelsen af area-lerne. R

estriktionerne skal gavne udpegningsgrund-laget, dvs. de organism

er og naturtyper, som be-

skyttelsesomrderne skal tilgodese.

For at f det vigtige opland inkluderet i undersgel-serne har vi valgt at bruge Strre uforstyrrede land-skaber (Vestsj

llands Am

t, Regionplan 2001-

2012). Ogs i dette om

rde er der restriktioner, da

der ikke m bygges sk

mm

ende bygninger elleropfres stjende virksom

heder.

Endelig har det vret vigtigt for os at f kilderne til

hovedlbet med. D

et drejer sig bde om fdekilden

fra Skee Mose og om

de sm tillb hele vejen rundt

i afvandingsomrdet.

De store skove om

kring Skarres med unik natur (se

afsnit 8.3.6) ligeledes mtte tages m

ed. Derfor har vi

ogs inkluderet Stokkebjerg Skov, som ikke er om

-fattet af nogen af de n

vnte arealer.

Dataindsam

lingsomrdet ses p kort 1. B

ilag 1 viserde enkelte om

rder i relation til den afgrnsning af

Naturpark

mosen-Tiss, som

foresls af styregrup-pen.

Kort 1. D

ataindsamlingsom

rdet

Copyright Kort og M

atrikelstyrelsen

20

skabet i denne tid. Stor fiskeraktivitet har der for-m

entlig ogs vret. H

vor en gennemlb strre

moser, har den m

andreret (slynget sig) kraftigt ned

gennem landskabet.

Der har v

ret et rigt dyreliv, idet der er fundetknoglem

ateriale af kronhjort, rdyr, vildsvin, urok-se, elsdyr, b

ver, vandrotte, skovmr, ilder, gr

v-ling, og odder (R

ichter 1982).

5.2 Historiske kilder om

m

osen

De frste m

atrikelkort ca. 1800 er det tidligste kort-m

ateriale, der dkker hele Store

mose. H

er kanhovedlb, grfter, trvegrave og enkelte angivelser afnaturtyper studeres . Sam

menholdt m

ed de ldste

mlebordsblade ca. 1900 viser det sig, at hovedlbet

ikke er forandret vsentligt i tidsrum

met ca. 1800 til

ca. 1900 (bilag 2 og 3). De nyeste 4cm

-kort viserdog

tydeligt, at hovedlbet er rettet kraftigt ud ogom

lagt.

5 m

osen i fortid

enI slutningen af W

eichsel Istid afvandede m

ose/Saltb

kvig-snkningen det m

este af Sjlland. Store

ddisforekomster blokerede m

od bde nord og syd.G

ennem tunneldale fra K

ge-egnen og via tunnelda-le i Tystrup-egnen lb sm

eltevandet ud i m

ose-system

et og dannede en stor hedeslette (udstrakt,svagt h

ldende fladland), som siden har v

ret vand-d

kket. Smeltevandet bragte dels et kalkholdigt lag

(findes under trvelaget i Store m

ose) og delsstore m

ngder sand og grus, som

isr aflejredes

nord og syd for m

osen (grusgravsomrderne).

Senere er m

osen tilgroet med m

ose og skov.Tisser dannet som

et ddishul (afsondret isklump d

kketaf tykt lag grus og sand. N

r isen smelter dannes en

fordybning).

5.1 Stenalderlandskabet

Et skovdkket landskab m

ed ser har prget land-

Figur 6. Genskabt

natur i gamm

eltflodleje. PetitC

armaque i det

nordstligeFrankrig. M

on

mosen i sten-

alderen kunnem

inde om dette

landskab? Foto:Jon Feilberg2005.

21

6 Lan

dskab

sanalyse

m

ose og H

alleby er ca. 60 km

lang og afvanderet om

rde p ca. 512 km. D

en har et for danskeforhold bem

rkelsesv

rdigt forlb (bilag 4). Den

udspringer i skovene ved Valslille i nsten 80 m

shjde og falder j

vnt kraftigt til 30 ms hjde ved

Bonderup. H

er stopper faldet nsten helt indtil

Brom

lle, hvorefter lbet igen falder kraftigt til

res Mlle.

Halleby

har derimod kun et ganske let fald fra ca. 3

ms hjde ved

res mod havniveau vedFlasken.

Landskabet kan ses som n stor dal om

kring ho-vedlbet og Tiss m

ed to store hjdedrag, som tr

n-ger ind fra syd som

delvise hindringer: Buerup land-

skabet med hjder op til 100 m

og Orebo-landskabet

med hjder op til ca. 50 m

(bilag 5 og 6). Disse hj-

dedrag giver landskabet et srligt relief og resulterer

i m

ose ss bratte fald fra B

romlle til

res Mlle.

Figur 7. m

ose

ved StridsM

lle. Foto: JonFeilberg 2005.

22

7 Dataindsam

ling

7.1 Ejerforhold

N

sten al jord i dataindsamlingsom

rdet erprivat. D

e offentlige arealer fremgr af kort 2.

7.2 Jordbundsforhold

Jordbundsforholdene fremgr af bilag 7. D

etaljerom

tales under de enkelte delomrder (afsnit 8.3)

7.3 Internationale forpligtelser Natura 2000-

netvrket

Inden for nationalparkens omrde er der 3 inter-

nationale beskyttelseomrder: 2 EF-habitatom

r-der (H

137 og H138) sam

t 1 EF-fuglebeskyttelse-om

rde (F100). Baggrunden for EF-habitatom

r-derne er arterne Pigsm

erling, Stor Vandsalaman-

der og Odder. D

erudover bygger udpegnings-grundlaget p en 18 N

atura 2000-naturtyper(bilag 8a-e &

22-25). Natura 2000 arter og na-

turtyper omtales i detaljer i kapitel 9 .

Udbredelsen af disse naturtyper bliver frst for

alvor kendt, nr kortlgning (se afsnit 3.3.1.4)

har fundet sted.

Udpegningen som

habitatomrde indeb

rer enstrengere forvaltningspraksis sam

t krav omkortl

gning og afrapportering af tilstanden af depg

ldende naturtyper og arter.

EF-fuglebeskyttelsesomrdet er udpeget p

grund af ynglende Rrhg og D

vrgterne sam

trastende Sangsvane, Pibesvane, G

rgs og Krik-

and.

Dataindsam

lingsomrdet om

fatter ikke Ram

sar-om

rder (beskyttelse af havfugle og lavvandedehavom

rder).

Ram

saromrder, fuglebeskyttelsesom

rder og habit-atom

rder indgr i Natura 2000-netv

rket.

7.4 Nationale forpligtelser

7.4.1 Beskyttelseslinjer

Strandbeskyttelseslinjen skal sikre bevarelsen af debne kyster. Strandbeskyttelseslinjen er i dag fastlagtaf m

iljministeren. D

en er registreret i matrikelregi-

steret og noteret i tingbogen p de enkelte ejendom-

me.

Linjen ligger som hovedregel 300 m

fra yderste land-vegetation langs kysten p det tidspunkt, hvor denblev fastlagt. I som

merhusom

rder er den 100 m.

Beskyttelseszonen er dog m

indre p en rkke kyst-

strkninger, hvor der er bebyggelse.

Det er ikke tilladt at

ndre tilstanden af de arealer,der ligger indenfor strandbeskyttelseszonen. D

er m

blandt andet ikke placeres bebyggelse ssombygninger, skure, cam

pingvogne og master, foreta-

ges ndringer i terr

net, tilplantning eller hegning.

Landbrugsm

ssig drift er tilladt, bortset fra tilplant-ning m

ed juletrer, frugttr

er og lignende. P jord-brugsejendom

me kan der ske s

dvanlig hegning.Skovarealer kan gentilplantes. Forbudet g

lder ikkebeplantning i eksisterende haver. D

et er amtet, der

trffer afgrelse om

dispensation.

Strandbeskyttelseslinjen administreres s

rdeles re-striktivt, og der m

eddeles kun undtagelsesvist dis-pensation.

Ved Vesterhavet aflses strandbeskyttelseslinjen afen klitfredningslinje.

Skovbeskyttelseslinjen. For at sikre det frie udsyn til

Copyright Kort og M

atrikelstyrelsen

Kort 2. O

ffentligejendom

i data-indsam

lingsomrdet.

vrige om

rder erprivat ejede

23

skoven og for at bevare skovbrynene som v

rdifuldelevesteder for plante- og dyrelivet forlber der enskovbyggelinie i en afstand af 300 m

eter fra skoven.

Skovbyggelinjen glder for alle offentlige skove og

for private skove med et sam

menh

ngende areal pm

indst 20 ha. Hvis skoven ved nytilplantning fr et

areal p over 20 ha, opstr der skovbyggelinie. Are-

aler med juletr

er og pyntegrnt betragtes i dennesam

menh

ng ikke som skov.

I zonen indenfor skovbyggelinjen m der ikke pla-

ceres bebyggelse som for eksem

pel bygninger, skure,cam

pingvogne og master. D

riftsbygninger, der erndvendige for jordbrugs- og fiskerierhvervet, er ikkeom

fattet af forbudet. - Am

tet trffer afgrelse om

dispensation fra skovbyggelinien; i byzone og som-

merhusom

rder er det dog komm

unen.

S- og beskyttelseslinjen glder for ser m

ed envandflade p m

indst 3 ha og for vandlb, som Vest-

sjllands A

mt har registreret m

ed en beskyttelseslinie.Lodsejeren vil hos am

tet kunne f oplyst, om et vand-

lb er registreret med en beskyttelseslinie.

beskyttel-seslinjen forlber 150 m

eter fra vandlbets verstekant (vandlbslinien). Sbeskyttelseslinjen forlber150 m

eter fra sbredden ved normal vandstand.

Indenfor beskyttelseszonen er der forbud mod at

placere bebyggelse, f.eks. bygninger, skure, camping-

vogne og master. D

er m heller ikke foretages til-

plantning eller ndringer i terr

net.

Landbrugsm

ssig drift er tilladt, dog bortset fra til-plantning m

ed juletrer, frugttr

er og lignende.

Opfrelse af driftsbygninger, der er ndvendige for

jordbrugs- og fiskerierhvervet, er ligeledes tilladt.Skovarealer kan gentilplantes. B

eplantning i eksiste-rende haver berres ikke af beskyttelseslinen.

Am

tet trffer afgrelse om

dispensation, i byzone ogsom

merhusom

rder er det dog komm

unen. Der skal

foreligge srlige om

stndigheder, for at der kan

dispenseres.

Endelig er der beskyttelseslinjer omkring kirker

(300 m) og om

kring fortidsminder (2 m

).

7.4.2 Fredninger

Der er 8 landskabsfredninger. D

e strste landskabsfred-ninger er ved A

strup Gods og Flasken.

7.4.3 Beskyttede naturtyper (3-omrder)

Et stort antal lokaliteter i dataindsamlingsom

rdet (over3000) er beskyttede efter N

aturbeskyttelsesloven 3.Efter disse bestem

melser er m

oser, enge, ser, vandlb,strandenge, heder og overdrev beskyttede sledes, atder ikke m

ndres p driften af omrderne (bilag 9).

7.5 Regionale forpligtelser

7.5.1 Regionplan 2001-2012

Regionplan 2001-2012 er pt. gldende og benvnes i

det flgende RP01. En nyere version, Regionplan

2005-2016 er dog under udarbejdelse.

Regionplanen omhandler foruden de om

tale 3-omr-

der ogs en rkke andre forhold med relation til

naturen. De vigtigste nvnes herunder.

7.5.1.1 Strre uforstyrrede landskaber

Strre uforstyrrede landskaber er landskaber over 100km

2, der er upvirket af store tekniske anlg. I alt erder udpeget 4 strre landskaber i Vestsjllands am

t,hvoraf t dkker landskabet om

kring Store m

ose.D

isse omrder kan gennem

planlgning og administra-

tion fastholdes og udbygges. Om

rderne er opdelt ibeskyttelsesom

rder og landskabsomrder, hvor

beskyttelsesomrderne indeholder strre arealer, der er

beskyttet efter naturbeskyttelsesloven og EU-habitatdi-

rektivet. Landskabsomrderne indeholder vrdifulde

naturomrder, bevaringsvrdige landskaber og kultur-

historiske vrdier. Landskabsomrder er prim

rt for-beholdt jordbrugsinteresser. Retningslinjerne for land-skabsom

rder er udformet sledes, at der sam

tidig med

at landbrugsdriften sikres, tages vidtgende hensyn tilbevaring af bde

natur- og kulturinteresser.

Nrvrende dataindsam

lingsomrde tager sit udgangs-

punkt i strre uforstyrrede landskaber se afsnit 4.

7.5.1.2 Beskyttelsesomrder

Beskyttelsesomrder er kerneom

rder i amtets natur,

landskab og kulturhistorie (bilag 10). Der kan som

hovedregel kun opfres nye bebyggelser, som har di-

rekte tilknytning til det enkelte jordbrug. Anden form

for anlg og bebyggelse kan kun finde sted, hvis dethar til form

l at fremm

e formidlingen af om

rdets kva-liteter, uden at disse tilsidesttes. A

nlg og bebyggelseskal tilpasses landskabet og den lokale byggeskik.

Bygninger m norm

alt ikke opfres i strre hjder endangivet i byggelovens hjdebestem

melser.

7.5.1.3 Mlstning for ser og vandlb (sam

t andrehydrologiske param

etre)

I omrdet er 9 ser og 114 vandlb m

lsatte i region-planen (bilag 11 &

12).

7.5.1.4 kologiske forbindelser

kologiske forbindelser eller spredningskorridorer er

smalle naturom

rder i landbrugs- eller byomrder

der forbinder strre, ofte vrdifulde kerneomrder.

Ofte er der tale om

korridorer omkring vandlb, m

enogs andre kan forekom

me. O

rganismer kan sprede sig

fra et kerneomrde til et andet via sdanne forbindelser.

I Regionplan 2001-2012 punkt 7.1.7 hedder det:

Inden for de kologiske forbindelser tilstrbes det, at

24

eksisterende naturomrder sikres m

od en udvikling, derkan forringe livsbetingelserne for det nuvrende dyre-og planteliv. Tilsvarende skal det tilstrbes, at der i dekologiske forbindelser skabes nye naturarealer, derkan forbedre dyr og planters spredning og frie be-vgelse i de eksisterende naturom

rder.

P bilag 10 ses de kologiske forbindelser i dataind-sam

lingsomrdet. Eksem

pler p srlig vigtige kologi-ske forbindelsen er fra Skee M

ose til Valslille S ogfra G

arblle Mose til G

yrstinge S, idet disse forbindel-ser hgter

mose

og Sus-systemet sam

men.

7.5.1.5 Regionplanen

Vandlb og ser

Der er opstillet m

l for vandkaliteten i omrdets

strre vandlb og ser. Vandkaliteten mles vha.

Dansk Vandlbs Fauna Index (skala fra 1-7 hvor 7 er

bedst). Vandlbsforhold er vist p bilag 11 og 12.

7.5.1.6 Regionplanen Vde enge

Regionplan 2001-2012 nvner vde enge under pkt.5.2. M

ed vedtagelsen af Vandmiljplan II blev det be-

sluttet, at der p landsplan skulle udtages ca. 16.000 ha

lavbundsarealer af omdriften. A

realerne skal genopret-tes som

vdomrder m

ed henblik p at reducere kvl-stofudvaskningen. Ved lavbundsarealer forsts tidligerevdom

rder, herunder afvandede dalsstrkninger,sam

t inddmm

ede vige og fjordarme, som

ved tidligeresnkning af vandstanden er indvundet som

landbrugs-areal. Endvidere forsts tilgrnsende arealer, hvorafvandingsdybden ved vandstandshvningen vil blivereduceret i forhold til alm

indelig drndybde.

Vdom

rder er prget af hj naturlig grundvandsstandog frem

str som vde enge, m

oser, sumpe, kildevld,

lavvandede ser, sumpskove, strandsum

pe eller somoverrislingsarealer. D

en hje vandstand kan vre per-m

anent i form af udstrm

ningsomrder (kilder, vld og

kr) og stillestende omrder (ser og m

oser). Ellerden hje vandstand kan vre tem

porr i form af over-

svmm

elser af vandlbsnre arealer, engvanding ogengoverrisling. V

domrderne skal frem

st som natur-

prgede omrder, hvor der ikke sker en dyrkning af

jorden.

Bilag 13 viser omrder, der er udpeget som

potentieltegnede vdom

rder. Der ses ogs den beregnede

vanddkning i Store

mose ved hvning til kote 24.

Tabel 4.N

ringstilfrsel til

omrdet. X

= stortilfrsel, x = m

indretilfrsel.

25

8 Om

rdets nu

vren

de n

a-tu

rvrd

ier8.1 A

rter

Til belysning af dataindsamlingsom

rdets nuvrende

naturtilstand har isr de herunder n

vnte kilderbidraget:

Botaniske Lokaliteter p Sj

lland (Gravesen 1976)

nver 45 botaniske lokaliteter fra dataindsam

lings-om

rdet (Bilag 14a &

l4b).

Am

tets database indeholder et stort antal observa-tioner af m

ange arter. Der er fx m

ange oplysningerom

blomsterplanter, m

en kun ganske f om flere af

dyregrupperne.

Hansen (2005) har gennem

get fuglelivet i dataind-sam

lingsomrdet (bilag 15a &

15b).

Baage (2005) har bidraget m

ed en opdateret pat-tedyrsliste for dataindsam

lingsomrdet som

helhed(bilag 16).

Natura 2000-undersgelser.

8.2 Vigtige kologiske processer

I naturen foregr en rkke fysiske og kem

iske pro-cesser i kredslb, som

i store omrder m

ed skaldtklim

aksvegetation (f.eks. regnskov) i princippet er ibalance. Jo m

ere mennesket blander sig i naturen,

jo mere ubalance forekom

mer der. For om

rder med

en eller anden form for forstyrrelse naturskabt eller

menneskeskabt vil vegetationen igennem

noglestadier

ndre sig i retning af klimaksvegetationen.

R

kkeflgen af disse stadier kaldes succession.

8.2.1 Kredslb

Figur 8 viser et strkt forenklet n

ringskredslb,hvori solenergi er br

ndstoffet. Energien oms

t-tes til levende celler i de grnne planter. Sorte pileangiver processer i vild natur, m

ens rde pile viserlandbrugets indflydelse p kredslbet.

Nr der dyrkes landbrug i et om

rder tilsttes der

for det meste n

ringsstoffer (isr kv

lstof og fos-for) og biocider (giftige stoffer) og der hstes afgr-der eller slagtes dyr, alt sam

men tiltag der pvirker

de vrige elementer i kredslbet.

For dataindsamlingsom

rdet glder det som

forn

sten hele landet at der tilsttes (direkte eller

indirekte) overskud af kvlstof og andre n

rings-stoffer. D

et medfrer gode v

kstforhold for bakteri-er og alger, som

ved deres masseforekom

st kandel

gge livsbetingelser for oprindelige dyr og plan-ter og endda udskille giftige stoffer.

I tabel 4 (side 24) nvnes eksem

pler p tilstninger

til omrdets kredslb.

Den tilsatte n

ring, som ikke om

sttes i lokalom

r-det transporteres m

ed vand til andre omrder ned-

strms og ender til sidst til havet.

8.2.2Succession

Ogs i successionen blander m

ennesket sig. Herun-

der er den naturlige succession (understreget) fortypiske plantesam

fund hen mod klim

aksvegetationen(for D

anmark boreal lvskov) sam

menholdt m

edhyppige indgreb i successionen (kursiverede):

Trvegrav H

nges

k B

irkesump

Boreal lvskov

Trvegrav H

nges

k Trvem

ose G

ranplantage

Afgrsset eng

Dyrehave

Boreal lvskov

Afgrsset eng

Grelplantage

Tidligere hjmose

Fattigkr

Boreal lvskov

Tidligere hjmose

Fattigkr

Granplantage

Rigk

r M

ose Ellesum

p B

oreal lvskov

Rigkr

Mose

Grelplantage

8.2.3 Aldring

I en naturlig skov vil der forekomm

e individer af allealdre kim

planter, smtr

er, ungtrer, m

odne tr-

er, gamle tr

er, oldinge, nyligt dde trer og hen-

smuldrende stam

mer m

ens den moderne

Figur 8. Forenklet nringskredslb. Sorte pile

angiver naturlige processer, mens rde pile angiver

menneskeskabte processer.

26

produktionsskov vil have overvgt af unge og m

od-ne tr

er.

Da hvert stadie er levegrundlag for en r

kke specia-liserede organism

er, er det vigtigt at sikre, at helespektret er tilstede i kosystem

et. Specielt de gamle

levende trer og de dde tr

er har mange arter

tilknyttet sig.

Det sam

me gr sig i vrigt g

ldende for dyr. Levendedyr er hjem

sted for en rkke parasitter, m

ens de ddedyr er en vigtig fdekilde for de m

ane dselsdere i

naturen. Dde dyr er sledes en vigtig fdekilde for

fugle, som kongerne, havrne, ravne og m

usvger ide kolde m

neder. Hertil kom

mer, at dde dyr dan-

ner grundlag for en stor produktion af insekter, lar-ver m

.v. der igen er et vigtigt fdesupplement til

mange fuglearter, flagerm

us, rve m

.v.

I forbindelse med en nationalpark i dataindsam

ling-som

rdet, er det derfor vigtigt at overveje hvordanm

an kan sikre og udvikle denne proces i kosyste-m

et.

8.2.4 Nedbrydning

Nr levende organism

er dr, skal de stoffer, de be-str af, nedbrydes, s de bliver tilg

ngelige for nyelevende organism

er. Hvis nedbrydningen stoppes,

standser kosystemet. D

ermed standser ogs syste-

mets evne til at opretholde livet for de m

ange artersom

indgr i systemet. O

mvendt hvis nedbrydningen

fremm

es, forges systemets evne til at opretholde

livsgrundlaget for de arter som indgr. D

ette glder

generelt for naturen, bde i og udenfor dataindsam-

lingsomrdet.

Nedbrydningen foregr p m

ange niveauer. Nr vi

mennesker spiser, nedbryder vi organisk m

ateriale,og gr det tilg

ngeligt for andre organismer. D

etsam

me sker, nr kv

g grsser eller havrne fanger

skarvunger i en skarvkoloni. Hver is

r har de for-skellige nedbrydere styrker og svagheder det vilsige, at de er specielt gode til at udnytte bestem

televesteder. N

ogle fungerer for eksempel godt under

vde og nringsfattige forhold, m

ens andre er godeunder fx trre og n

ringsrige forhold. De ubetinget

vigtigste nedbrydere i naturen er dog alle de sm

dyr, svampe og bakterier. D

e er grundlaget for allestrre organism

er i naturen (herunder os selv) ogsrger for, at stofom

stningen foregr uanset be-

skaffenheden af levestederne. At frem

me den biolo-

giske mangfoldighed i fx en nationalpark har derfor

meget at gre m

ed at sikre gunstige forhold for altkrible krablet insekterne, orm

ene, svampene osv.

8.2.5 Varierende vandstandsforhold

Vandstandsforholdene i naturen har stor betydning

for hvordan arterne i kosystemet fordeler sig. En

trart som

Rdel trives fx godt m

ed vedvarende hjvandstand, m

ens sdanne vandstandsforhold vil tagelivet af fx bgetr

er. Selv kortvarige svingninger ivandstanden over en periode p 20 r kan v

re af-grende for hvilke tr

arter der kan klare sig p ste-det. I skovom

rder med hj vandstand, som

fx Dra-

ved Skov i Snderjylland, ser man, at terr

nforskellep bare 10 cm

kan vre afgrende for hvordan tr

-arterne fordeler sig i skove