Navn: Vicki Fryland Hougård Pedersen Vejleder: Birgit ...media.mentoreurope.eu/static/SRP2015/Naturkatastrofer.pdf · Husk, at den skal indeholde et resume på engelsk. Besvarelsen

Navn: Vicki Fryland Hougård Pedersen

Klasse: 3d

Fag: Tysk A

Vejleder: Birgit Lüken-Hansen

Fag: Naturgeografi B

Vejleder: Jesper Hoffgaard Ranfelt

Område: Naturkatastrofer Opgaveformulering: Redegør for de vejrmæssige og landskabsmæssige forhold der førte til oversvømmelserne i Tyskland i begyndelsen af juni 2013. Redegør i den forbindelse for hvorledes fremtidige klimaændringer kan påvirke risikoen for oversvømmelser. Giv eksempler på konsekvenserne af oversvømmelserne i Tyskland i 2013, samt hvilke initiativer der kan mindske lignende oversvømmelser i fremtiden. Der ønskes endvidere en analyse af udvalgte tyske taler omhandlende oversvømmelserne. Vurder hvordan politikerne udnytter katastrofer som denne politisk. Opgavebesvarelsens omfang: 15-20 sider. Aflevering: Besvarelsen afleveres (i de fire udleverede opgavemapper) på kontoret senest fredag 20. December 2013 kl. 10.05. Husk, at den skal indeholde et resume på engelsk. Besvarelsen skal endvidere afleveres elektronisk til plagiatkontrol på Lectio under holdet 3d SRP senest kl. 10.05 samme dag.

Studieretningsprojekt - SRP

20/12-13 – Tørring Gymnasium

Vicki Pedersen, 3.d 2

Abstract This paper examines the weather and landscape conditions, which resulted in the huge

flooding in Germany in the summer of 2013. By analyzing figures and charts it can be

concluded that a low-pressure area resulted in a large amount of precipitation in Germany

and the nearby countries. Following, the low-pressure area reached the Alps, which increased

the amount of precipitation further. The paper also accounts for how the future climate

changes can affect the risk of flooding or at any rate the force of the flooding. Increasing

temperatures will enable the air to become warmer and with it, it will also be able to contain

more water vapor, which will make the precipitations more intense. Furthermore, the study

accounts for some of the consequences the Germans experienced as a result of the flooding,

consisting in material losses and the loss of mementos among other things. Finally, the paper

analyzes political speeches, which concludes that the politicians gave well-written and well-

prepared speeches and that they took advantage of the flooding, to make themselves appear

heroic and sympathetic.




1. Indledning 4

2. Oversvømmelserne i Tyskland i 2013 5 2.1 Vejrmæssige forhold 5 2.2 Landskabsmæssige forhold 6 2.3 Fremtidige klimaændringers påvirkning 8 2.4 Konsekvenser af oversvømmelserne i Tyskland i 2013 10 2.5 Initiativer der kan mindske lignende oversvømmelser i fremtiden 11

3. Tyske politiske taler 13 3.1 Regierungserklärung in Thüringen – Ministerpräsidentin Christine Lieberknecht 13 3.2 Regierungserklärung in Berlin– Bundeskanzlerin Angela Merkel 16 3.3 Sammenligning af de to politiske taler 18

4. Udnytter politikerne katastrofen? 19

5. Konklusion 23

6. Litteraturliste 24

7. Bilag 26




1. Indledning I dag hører man ofte om en katastrofe der er sket på den anden side af jorden, men katastrofer

forekommer også lige her i Europa, selvom vi ikke ville ønske det.

Ordet katastrofe defineres på følgende måde: En forfærdelig og voldsom ulykke som

forårsager megen ødelæggelse og store tab af menneskeliv. 1 Den seneste katastrofe var

oversvømmelserne i Tyskland i sommeren 2013, som forårsagede ødelæggelser for mere end

6 milliarder euro og 7 mennesker døde som følge af oversvømmelserne. Det må gøre at ordet

katastrofe kan bruges om oversvømmelserne, og denne katastrofe ønsker jeg at undersøge

nærmere i min opgave, både fra en naturgeografisk vinkel, fra ofrenes, samt fra politikernes

vinkel.

Jeg vil i denne opgave redegøre for de vejrmæssige og landskabsmæssige forhold,

som førte til oversvømmelserne i sommeren 2013, samt redegøre for hvordan fremtidige

klimaændringer kan påvirke risikoen for oversvømmelser. Ydermere vil jeg give eksempler på

konsekvenser efter oversvømmelserne, både i form af personlige fortællinger men også mere

generelle konsekvenser. Desuden vil jeg kort redegøre for hvilke initiativer der kan mindske

en lignende oversvømmelse i fremtiden. Jeg vil fremstille en retorisk analyse af de to tyske

taler ”Regierungserklärung von Bundeskanzlerin Merkel zur Flutkatastrophe” og Thüringens

Ministerpräsidentin Christine Lieberknechts ”Regierungserklärung zum Hochwasser in

Thüringen und seinen Folgen”. Jeg vil inddrage en video af Merkels tale i min analyse. Til sidst

vil jeg vurdere hvordan politikerne bruger katastrofer som denne til at fremme dem selv

politisk, hvor jeg vil inddrage sekundære kilder for at gøre min vurdering mere

fyldestgørende.

1 Nielsen, Lene Bjørn, 2012




2. Oversvømmelserne i Tyskland i 2013

2.1 Vejrmæssige forhold Oversvømmelserne i Tyskland i sommeren 2013 skyldtes både vejrmæssige og

landskabsmæssige forhold. De vejrmæssige forhold som skabte disse oversvømmelser var et

større lavtryk, som bevægede sig mod sydøst fra Nordsøen og ned over Europa. 2

Når kold luft fra nord og varm luft fra syd mødes på de nordlige breddegrader, vil den varme

luft blive skubbet op over den kolde luft, fordi varm luft er lettere end kold luft. 3 Den varme

luft vil dermed blive afkølet, og når den er afkølet tilstrækkeligt, hvilket er forskelligt alt efter

luftens relative luftfugtighed, så omdannes vanddampen til iskrystaller, som med tiden vil

falde som nedbør. Denne vejrmekanisme, som kaldes frontnedbør, er den der oftest danner

nedbør på vores breddegrader. Dette er den ene af to processer, som danner nedbør. Her

afkøles luft fordi to fronter møder hinanden, og den varme luft presses opad. Ved den anden

proces sker der også en afkøling af luft, fordi den bliver presset til vejrs – det er bare mødet

med landskabet, fx bjerge, der presser luften opad. Begge processer var med til at gøre

oversvømmelserne i Tyskland, og andre europæiske lande, så voldsom.

Ved oversvømmelserne i Tyskland 2013 kom et stort lavtryk fra Nordsøen og mødte den

kolde luft fra området omkring alperne. Selvom den kolde og varme luft kom fra andre

retninger, end hvad den normalt gør når der dannes nedbør på vores breddegrader, så er det

den samme vejrmekanisme, som dannede denne nedbør – afkøling af luft.

Det specielle ved dette lavtryk var, at det stoppede sin bevægelse, da lavtrykket var fuldt

udviklet. Det resulterede i, at det var det samme område, der fik hele den store mængde

nedbør. Hvis man kigger på figur 1 (side 7) eller andre kort over hvor der faldt meget nedbør i

de sidste dage i maj og de første dage i juni 2013, er det også tydeligt at se, at lavtrykket stod

stille over den sydligste del af Tyskland, som derfor fik mest nedbør.

En anden væsentlig vejrmæssig grund til at oversvømmelserne blev så kraftig, var at det før

omtalte lavtryk ramte Alperne, hvilket gav meget nedbør på nordsiden af bjergene. Da

lavtrykket nåede Alperne blev luften presset op af bjergene, hvilket danner den såkaldte

2 Eriksen, Jesper, 2013, 18-19 3 Sanden, Elsebeth mf., 2001, 34




stigningsregn, hvilket også giver mening når man kigger på figur 1, da den store mængde

nedbør er faldet i det sydligste af Tyskland – lige ved Alperne. Når der dannes stigningsregn,

så afkøles luften med 1 grad pr. 100 meters opstigning, indtil luften når sit mætningspunkt,

hvor den ikke kan indeholde mere vanddamp. Vanddampen begynder herefter at blive

omdannet til iskrystaller, som senere udskilles og falder som nedbør, hvis luften stiger og

dermed afkøles yderligere. Efter luften har nået sit mætningspunkt afkøles temperaturen kun

med ½ grad pr. 100 meter, da der frigives noget varme ved vandets omdannelse fra damp

form til flydende form – vanddråber.

Når man undersøger vejrforholdene i de sidste dage i maj og begyndelsen af juni

2013, kan man finde flotte animationer, som viser den føromtalte lavtryksvandring i denne

periode. 4 På denne ses fx hvordan lavtrykket (markeret med T på animationen) bevæger sig

fra nordvest og ned over Tyskland og de omkringliggende lande. Især i dagene 28.-30. Maj, er

lavtrykkets centrum placeret direkte over Tyskland, hvilket gav meget nedbør. En animation

som denne giver et godt billede af lavtrykkets bevægelse, som også viser hvor nedbøren er

faldet, da lavtryk oftest giver nedbør.5 Det passer også med hvor den samlede mængde nedbør

er faldet i perioden 30. Maj til 2. juni 2013, som vist på figur 1.

Ergo var de vejrmæssige forhold ved oversvømmelserne i 2013 et lavtryk fra

Nordsøen, som afgav meget vand over Tyskland i form af frontnedbør, og som senere da

lavtrykket ramte Alperne, resulterede i meget nedbør på nordsiden af Alperne, da der blev

dannet stigningsregn. Disse forhold kan vi ikke styre, da naturens magter er større end

menneskets, men de landskabsmæssige forhold kan vi ændre, hvis vi vil.

2.2 Landskabsmæssige forhold Den vigtigste landskabsmæssige grund var, at de mange store floder i Tyskland flød over

deres breder, på grund af den øgede mængde nedbør. Tyskland havde i forvejen haft en

nedbørsrig maj måned, og jorden var allerede mættet med vand. Derfor kunne den ikke

optage den nedbør, som faldt de sidste dage i maj og de første dage i juni. Det resulterede i, at

vandet løb ned i de store floder, fx Elben, Rhinen og Donau, samt deres mange mindre

bifloder.

4 http://www2.wetter3.de/Archiv/ (Sæt dato til 27/05-13 , tryk ”los!” og derefter ”>>”. En animation vil starte) 5 Hansen, Niels, 2013

http://www2.wetter3.de/Archiv/




Elbens afvandingsområde er 148.268 km² stort, hvilket betyder, at al den nedbør

der falder på dette store område, løber ned i Elben, hvis jorden ikke kan optage det.

Denne figur viser hvor meget nedbør der faldt i perioden 30. Maj-2. Juni 2013, samt hvor det

faldt. De sorte streger indikerer Elben og Donaus afvandingsområder, hvor Elbens

afvandingsområde er det mindste mest mod nord. De tre hvide prikker placerer de tre byer

Dresden, Passau og Budapest på kortet, hvor det er tydeligt at Dresden og Passau fik meget

nedbør. Samtidig ligger begge byer i flodernes afvandingsområder, hvilket gør at meget vand

strømmer til floderne og dermed forværrer risikoen for oversvømmelser.6 Passau er særlig

udsat ved denne slags oversvømmelser, da både Donau og bifloderne Inn og Ilz løber gennem

byen.

I sommeren 2013 løb der mere nedbør til floderne, end hvad de kunne indeholde,

og derfor flød mange af dem over sine breder. Mange af Tysklands største byer er bygget

omkring floderne. Elben løber fx lige igennem storbyen Dresden. Det gav store konsekvenser

for byen, da vandstanden steg i floden i sommeren 2013. Som før nævnt samledes 3 floder i

6 Eriksen, Jesper, 2013, 17-18

Figur 1– kilde: Eriksen, Jesper (2013): “Oversvømmelserne i Centraleuropa I

den tidlige sommer 2013”, artikel 136 i Vejret




Passau, derfor kaldes den også ”Dreiflüssestadt” eller treflodsbyen.7 Passau er et eksempel på

en af de mange byer, hvor man har bygget huse helt tæt på floden, for at udnytte landet og

skabe en smuk by med floden som en del af bybilledet. Det betyder dog også at flodens

vandstand ikke kan stige, uden at det medfører alvorlige konsekvenser for byen. Floden

Rhinen har fx kun 1/3 af dens naturlige omgivelser med græsenge og sletter tilbage. Resten er

nu bebyggelse. Elben har kun 15 % af sine fodsletter tilbage. 8

Naturlig bevoksning bliver mange steder også fældet. På mange bjergskråninger fældes træer

for at udnytte jorden, og dette forværrer kun situationen ved en evt. oversvømmelse. Havde

der været flere træer i området omkring alperne, havde de kunne optage mere af vandet, og

dermed havde de kunne tage noget af trykket fra floderne. Det kunne have mindsket omfanget

af oversvømmelserne.

De vejrmæssige forhold kan vi som mennesker ikke styre. Vi kan derimod have

indflydelse på de landskabsmæssige forhold, og det er derfor også der man må sætte ind, hvis

man vil mindske konsekvenserne ved de fremtidige oversvømmelser.

2.3 Fremtidige klimaændringers påvirkning De fremtidige klimaændringer, som allerede har gjort at jordoverfladen i gennemsnit er

blevet 0,7 grader varmere siden begyndelsen af 20. Århundrede, får også betydning for hvor

stor risiko der er for oversvømmelser.9

Den første grund til at risikoen for oversvømmelser stiger, er de stigende

temperaturer over hele kloden. Hvis gennemsnitstemperaturen i verden stiger vil hele eller

en del af isen på de to poler, Indlandsisen på Grønland og mange af verdens gletsjere smelte.

Når is smelter bliver det til vand og store vandmængder vil flyde ud i verdenshavene og

dermed vil vandstanden stige. En højere gennemsnitstemperatur vil også betyde, at

havtemperaturen generelt vil stige. Det vil i sig selv øge vandstanden, da varmt vand fylder

mere end koldt. De to ting vil sammen give en betydelig stigning i vandstanden, men

udviklingen i gennemsnitstemperaturen og dermed smeltningen af polerne, er en udvikling

som sker meget langsomt. Det betyder, at der er lange udsigter før lande ligefrem bliver

oversvømmet pga. stigning af havene. Der er dog lavet flere klimamodeller, blandt andet af

7 Wikipedia, den frie encyklopædi 8 Centre for Climate Adaption EU 9 Sanden, Elsebeth, 2011, 54




FN’s klimapanel, som viser en forventet gennemsnits vandstigning på ca. 18-59 cm inden

2100.10 Denne stigning af vandstanden skyldes klimaændringerne – især de stigende

temperaturer som før beskrevet.

Hvis jordens gennemsnitstemperatur stiger, vil det også betyde en generel

stigning i lufttemperaturen. Det vil i nogle tilfælde kunne give en højere luftfugtighed i den

varme luft, da evnen til at indeholde fugtighed stiger i takt med at temperaturen stiger.11 Det

resulterer i varm luft som kan indeholde mere vanddamp, hvilket vil give dybere lavtryk, som

medfører voldsommere regnbyger. Denne naturgeografiske forklaring tyder på kraftigere

nedbør, men den fortæller os ikke noget om hvor tit den kraftige nedbør kommer. Ved at

sammenligne med mere tropiske og varme steder, har vi også et bevis for at et varmere klima

resulterer i kraftigere nedbør, da det regner mere i troperne end det gør hos os. Derfor kan vi

også konkludere, at hvis temperaturen stiger på vores breddegrader grundet

klimaforandringer, så risikerer vi også at få kraftigere nedbør. Der er dog ingen

naturgeografisk forklaring eller beviser på, at vi skulle få flere oversvømmelser pga.

klimaændringerne.

Man kan ikke sige at én bestemt række oversvømmelser, fx dem i sommeren

2013 i Tyskland, er skabt som følge af klimaændringerne, da man ikke har nogle konkrete

beviser, som kæder disse oversvømmelser og klimaændringerne sammen. Desuden var der

også store oversvømmelser inden vi overhovedet var begyndt og snakke om klimaændringer.

Disse faktorer gør at vi ikke kan konkludere at nutidens oversvømmelser skyldes

klimaændringerne.

IPCC (FN’s klimapanel) har også lavet en rapport 2012, hvor de på samme måde

konkluderer at det er svært at bestemme om oversvømmelsernes hyppighed og omfang

påvirkes af klimaændringerne. De konkluderede dette på baggrund af for få beviser og

undersøgelser. Der findes altså ingen beviser for at klimaændringerne giver flere

oversvømmelser. I stedet vil de dog konkludere, at de stigende temperaturer giver flere

pludselige og kraftigere regnskyl i store dele af Europa.12

10 Bjerre og From, 2004/2008 11 Sanden, Elsebeth, 2011, 39 12 Centre for Climate Adaption EU




Der er lavet forslag om at oprette en fond, som de lande der udleder meget CO2 skal betale til,

alt efter hvor meget CO2 de udleder. Fonden bliver dermed sponsoreret af dem, som er skyld i

klimaændringerne. Ideen med fonden er for det første, at det måske ville få landene til at

reducere sit CO2-udslip og for det andet, at man kan søge erstatning fra fonden, hvis man har

været udsat for en katastrofe som er forskyldt af klimaændringerne. Problemet med sådan en

slags fond er, at der ofte vil være tvivl eller diskussion om hvorvidt fx en oversvømmelse er

opstået pga. klimaændringerne, hvilket ødelægger hele grundlaget for fonden. 13

2.4 Konsekvenser af oversvømmelserne i Tyskland i 2013 De mange ofre for disse oversvømmelser, mistede ikke bare deres hjem, men også alt hvad

der var i hjemmet inklusiv møbler, fotoalbum og arvestykker. Efter oversvømmelserne stod

de tilbage med en følelse af, at de lige havde mistet alt – hvilket de stort set også havde.

Hvis man boede i et af de områder som ikke blev oversvømmet, blev man alligevel påvirket af

oversvømmelserne. Selvom man stadig havde alle sine ejendele og sit hjem, så var der brug

for hjælpende hænder til det store oprydningsarbejde, hvilket satte alt andet i landet i stå i et

par dage.

Efterhånden gav oprydningen et skræmmende billede af de økonomiske følger. De samlede

skader i Tyskland efter oversvømmelserne i sommeren 2013 nåede op på mindst 6,7

milliarder Euro. Dette beløb blev fastslået i en rapport fra det tyske indenrigsministerium,

”Bundesinnenministerium”, og indbefatter skader som privatpersoner og virksomheder har

meldt, samt skader på den offentlige infrastruktur. 14

Familien Janitzkas, er en ud af mange familier, som står tilbage uden hjem og minder. Det

eneste de nåede at redde ud af huset var et maleri. Familien boede i byen Fischbeck i Sachsen-

Anhalt, som var den delstat der blev værst ramt. Natten mellem 9. og 10. juni brød diget ved

Elben sammen, og store vandmasser strømmede ind i byen. På få minutter måtte parret

forlade huset og deres 30 kaniner, uden andet end dem selv og det ene maleri. De etablerede

sig midlertidigt i et tomt supermarked, men Hr. Janitzkas besluttede sig allerede efter få dage,

at tage tilbage til deres hjem, for at få et overblik over skaderne. Da han nåede huset stod det

stadig under vand, og han måtte svømme for at nå hen til det. Alt var ødelagt, og han så ikke

13 Nestler, Ralf, 2013, 1-2 14 Spiegel Online, 4/9-13




nogen spor af kaninerne. Deres hjem stod under vand i 10 dage, og det stod klart at huset ikke

var til at redde.15 De fandt en ny lejlighed, men den skulle også renoveres, pga. vandskaderne.

Til det fik de hjælp af en af de mange hjælpeorganisationer, som hedder ”Arbeiter-

Samaritaner-Bund”. De stillede tre håndværkere til familiens rådighed i to uger.

Mange familier havde, som familien Janitzkas, efter oversvømmelserne mistet stort set alt.

Børnene mistede udover deres hjem også deres skoler og legepladser, som fx børnene i

Neuhaus, ved floden Inn. Deres skole var efter oversvømmelserne fyldt med slam og lignede

en ruin. Her viste solidariteten sig, da forældre, børn, lærere og frivillige arbejdede sammen

om at gøre skolen brugelig, så alle børnene kunne komme tilbage i skole. Pengene blev

doneret af forskellige genopbygningsfonde, fx donerede ”Hochwasserhilfe Bayern/Thüringen”

385.000 euro til skolen. Ikke alle bygninger kunne reddes, men børnene kom tilbage til

skolen, hvilket var et stort skridt i retningen mod at komme tilbage til et normalt liv efter

katastrofen. 16

En anden væsentlig ting, som gik ud over alle ofrene, var det økonomiske tab.

Håndværkere, som både mistede hus og firma, og dermed ikke kunne komme tilbage til

arbejdet med det samme, mistede oven i alt andet også sin indtægt i en længere periode.

Udover det skulle værktøj også købes ind igen, hvilket krævede en større mængde penge.

Meget af de tabte genstande vil med tiden blive erstattet, fx håndværkernes værktøj, men det

er svært at sige om alt bliver erstattet – og om alt kan erstattes.17

Et af de mange tiltag som regeringen gjorde for at hjælpe de mange ofre, var at

man kunne gå ind i enhver bank med ødelagte pengesedler, og få dem erstattet. Det kan virke

som en lille ting, men i november var næsten 900.000 pengesedler blevet ombyttet, bare i år

2013. Det er næsten dobbelt så meget som der blev ombyttet i år 2007.18

2.5 Initiativer der kan mindske lignende oversvømmelser i fremtiden Som Christine Lieberknecht sagde i sin regeringserklæring i Thüringen 21. juni 2013, så kan

man ikke styre naturen og ikke stoppe oversvømmelserne.19 Derfor må man i stedet

15 Aktion Deutschland Hilft, 23/10-13 16 Aktion Deutschland Hilft, 2/10-13 17 Deutsche Handwerks Zeitung, 2013, 1-2 18 Baurmann, Jana Gioia, 2013, 1 19 Lieberknecht, Christine, 2013, 11




forberede sig bedst muligt på, at oversvømmelser som disse kan komme igen, men samtidig

gøre sit bedste for at undgå det.

For at undgå at oversvømmelser i fremtiden bliver så voldsom som dem i

sommeren 2013, kan man gøre flere ting. En af de største grunde til at oversvømmelserne

gjorde så store skader var, at byerne er bygget op omkring floderne, og dermed ligger husene

helt tæt på floderne. Det betyder at ved kraftig nedbør har floderne ikke mulighed for at brede

sig, uden at det har alvorlige konsekvenser for byerne omkring floderne. Hvis der derimod var

et naturligt græsområde omkring floden, så havde floden mulighed for at brede sig uden de

store konsekvenser.

Når man bygger en dæmning gør man det fordi man tror, at det er en positiv

forandring, hvilket det også er, langt hen ad vejen. Dæmningerne kan dog også have negative

konsekvenser i forbindelse med en oversvømmelse. Hvis der kommer et stort nok tryk fra

vandmængderne, kan dæmningen bryde sammen, hvilket vil danne en oversvømmelse, som

kommer så pludseligt, at man intet kan gøre. Hvis oversvømmelsen derimod kommer fra

floderne, har man oftest fået en advarsel, da floderne stiger relativt langsomt, sammenlignet

med farten på vandmasserne når en dæmning bryder sammen. Det kan tolkes som et tegn på,

at Lieberknecht havde ret i hendes påstand om, at man ikke skal forsøge at styre naturen – i

stedet skal man give den plads. Problemet med at give floderne plads omkring sig er, at man

ville blive nødt til at flytte beboede byer og det ville koste for mange penge. 20

Som enkelt person er det svært at bestemme, om floderne skal have byer eller

græsområder omkring sig, men man kan starte med at tænke sig om, når man vælger hvor

man vil bo. Dernæst er der en række ting man kan gøre for at sikre sit eget hus mod

oversvømmelse – eller i hvert fald kan man forsøge at mindske skaderne. Nogle af de tiltag

man kan gøre er at lukke for afløb, lægge dræn langs ydermuren og anskaffe sig et grønt tag.21

Der findes utallige gode råd til hvad man kan gøre, for at sikre sig mod oversvømmelser, det

handler bare om at vælge dem man tror virker.

20 Gennies, Sidney, 2013, 3 21 Frederiksberg Forsyning A/S




3. Tyske politiske taler

3.1 Regierungserklärung in Thüringen – Ministerpräsidentin Christine Lieberknecht Den 20. Juni 2013 holdt ministerpræsidenten i Thüringen, Christine Lieberknecht, en tale i

parlamentet i delstaten Thüringen, Thüringer Landtag. Hun talte foran mange af de hjælpere,

som havde ydet en utrolig indsats under oversvømmelserne. Talens budskaber var tydelige –

at takke de mange hjælpere for deres indsats og at forklare dem, at deres vilje til og mulighed

for at hjælpe, havde stor betydning for delstatens udvikling efter oversvømmelserne.

Derudover forklarede hun, hvad delstaten havde planer om at gøre fremadrettet for være

bedre rustet ved en evt. næste oversvømmelse.

I sin tale starter Christine Lieberknecht med at fortælle meget kort og generelt om Tyskland,

men hun går hurtigt over til kun at fokusere på Thüringen. Hun udtrykker en stor

taknemlighed over for de mange hjælpere, som hjalp delstaten i denne vanskelige situation og

gør meget ud af, at alle bliver nævnt og takket, som i nedenstående citat:

”Heute sitzen einige von ihnen…ehrenamtlichen Helferinnen und Helfer des

Katastrophenschutzes, von Feuerwehren, Polizei, privaten Hilfsorganisationen,

Technischem Hilfswerk, in den Seniorzentren und Sozialstationen, die

Mitarbeiterinnen und Mitarbeiter in den Krisenstäben, dem technischen Personal

an den Talsperren und Hochwasserschutzanlagen sowie angehörigen der

Bundeswehr.”22

En talen på 11 sider er en lang tale - selv for en politiker. Hun udelader ingen, hvilket jeg

tolker som et forsøg på at vise, at hun har sympati for alle, lige meget hvilken kategori man

tilhører og hvor meget man har mistet – for denne slags tab kan ikke udelukkende gøres op i

penge.

I enhver god tale bruges appelformerne etos, logos og patos, som hver især har sine fordele og

metoder til at overbevise lytterne. I denne tale bruger Lieberknecht alle tre appelformer, dog

anvender hun meget logos da hun holder sig til sagen og bruger mange tal og fakta, som

fortæller hvordan udviklingen for Thüringen har været siden oversvømmelserne. Følgende 22 Lieberknecht, Christine, 2013, 2-3




citat viser brugen af logos, da hun taler om beregninger lavet ud fra mængden af nedbør:

”Teilweise fielen in 3-4 Tagen ein Viertel bis ein Drittel des gesamten Regens eines ganzen

Jahres”.23 Selvom Lieberknecht bruger meget logos i denne tale, taler hun dog også til

lytternes følelser ved brug af patos. Hun bruger fx patos når hun snakker om delstaten som

”hendes” sted:”Nach jetzigem Sachstand bin ich jedoch froh, dass in Thüringen – Gott sei Dank

– keine Todesopfer als Folge des Hochwassers zu beklagen sind”24 Her viser hun også

medfølelse, hvilket gør talen mere levende, og lytterne kan bedre identificere sig selv med

afsenderen af talen, da hun bliver mere menneskelig ved at udvise følelser, frem for kun at

tale om tal og fakta.

Etos bruges også i taler, men er ofte mere skjult end de to andre appelformer. Taleren er

Ministerpræsident i Thüringen og har derfor i forvejen en ophøjet placering, hvilket gør at

folket i Thüringen stoler på hende og respekterer hende. Lytterne kan samtidig identificere

sig med hende, når hun fortæller personlige historier:”Ich erinnere an die große Spendengala

des MDR am vorvergangenen Sonntag. Und ich nenne auch den großen Spendenmarathon der

ARD am letzten Sonntag.”25 Personlige fortællinger som denne gør hende troværdig, og

troværdighed er nøgleordet til en god tale. Når man viser, at man forstår lytternes følelser, er

det etos, man bruger, og god etos er næsten lig med en god tale.

„Oft hatten sie nur das Nötigste dabei, als sie in die Notunterkünfte kamen.

Möbel, Erinnerungsstücke, Fotoalben – das meiste blieb zurück. Versicherung,

Wohnung, Auto, manchmal auch der Arbeitsplatz usw. – alles versehen mit

großen Fragezeichen. Mitnehmen mussten sie dagegen viele Sorgen und

Ängste.“26

Dette er et andet godt eksempel på at Christine Lieberknecht forsøger at overbevise dem der

hører hendes tale om, at hun forstår dem. Hun ved lige præcis hvilke følelser de sidder tilbage

med, efter at de har måttet forlade deres hjem uden fotoalbum, kæledyr og alt andet. Her

23 Lieberknecht, Christine, 2013, 2 24 Lieberknecht, Christine, 2013, 2 25 Lieberknecht, Christine, 2013, 3 26 Lieberknecht, Christine, 2013, 3




spilles der på følelserne, for at få lytterne til at tro, at man er i deres båd og derfor vil dem det

bedste. Patos anvendes på den måde ofte for at fremme etos.

Ministerpræsidenten gavner også etos igennem hele talen ved at bruge de

personlige pronomener ”uns” og ”wir”. Efterfølgende citat er et eksempel hvor ordet ”uns”

bruges og fællesskabsfølelsen forstærkes – dette er en kamp der skal kæmpes sammen: ”Vor

uns liegt noch der schwere Weg des Aufbaus. Ein Weg, der der Kraft und Anstrengung aller

Thüringer und Thüringer bedarf.”27 Som symbol på dette fællesskab bruger hun flere steder

ordet ”Hand”. Hun siger blandt andet, at genopbygningsarbejdet sker hånd i hånd, sådan

fungerer det bedst.28

I talen bruger Christine Lieberknecht både simple og komplekse argumenter. 29 I følgende

citat er den første sætning en påstand, og den næste sætning er belæg for påstanden, hvilket

er den mest simple form for argumentation. Samtidig er det et eksempel på brug af etos, hvor

hun viser, at hun har medfølelse og forstår lytternes følelser. ”Das Ausmaß der Hochwasser

Katastrophe ist immens – emotional und finanziell. Viele Menschen haben Hab und Gut

verloren. Und sahen nach Rückkehr eine zerstörte Heimat.”30

Det følgende citat er lidt mere kompliceret end det foregående og indeholder

både påstand, belæg og hjemmel. ”2013 ist ein Hochwasser-Rekordjahr…Teilweise fielen in 3-

4 Tagen ein Viertel bis ein Drittel des gesamten Regens eines ganzen Jahres. Die Böden waren

vollends aufgeweicht und konnten den nicht enden wollenden Regen nicht mehr

aufnehmen.”31 I disse argumentationer er der hverken styrkemarkører, rygdækning eller

gendrivelse, som man bruger for at lave en kompleks eller udvidet argumentation. Generelt er

talen fyldt med påstande, som bliver efterfulgt af mange belæg for det samme påstand. Det

viser også, at hun har mange grunde til at komme med de påstande hun kommer med, hvilket

øger hendes troværdighed. Man kan i denne sammenhæng argumentere for, at Toulmins

udvidede model ikke er nødvendig for at opbygge et troværdigt argument.

27 Lieberknecht, Christine, 2013, 2 28 Lieberknecht, Christine, 2013, 3 29 Jørgensen, Charlotte, 2004 30 Lieberknecht, Christine, 2013, 3 31 Lieberknecht, Christine, 2013, 2




Som afsluttende bemærkning siger Christine Lieberknecht følgende:

„Aber wir müssen uns bewusst sein: Wir sind auch nicht allmächtig. Wir werden

ein Hochwasser niemals gänzlich verhindern können. Wir können die Natur nicht

beherrschen. Wir können nur mit der Natur leben. Wir müssen mit ihr leben.“32

Hun fastslår, at oversvømmelserne vil komme, og derfor må vi indrette os efter naturen, for at

mindske konsekvenserne ved de fremtidige oversvømmelser. Endnu engang appellerer hun til

fællesskab og det er den pointe hun vil have lytterne til at huske.

3.2 Regierungserklärung in Berlin– Bundeskanzlerin Angela Merkel Angela Merkel, Tysklands forbundskansler, holdt den 25. juni 2013 en tale i Forbundsdagen

(Des Deutschen Bundestages). Talen varede omkring 20 minutter og budskabet er stort set

det samme som i forrige tale, bortset fra at denne tale er rettet mod hele den tyske befolkning

og alle de ramte områder – ikke kun én delstat. Hun takker de mange hjælpere og fortæller

hvordan situationen ser ud i forhold til den hjælp, som hun lover de mange ramte familier og

virksomheder.

Merkel starter, ligesom Lieberknecht, med at snakke generelt om oversvømmelserne i den

første del af talen. Hun fortæller, hvordan der var et begrænset område der blev oversvømmet

allerede 29. maj, men at udviklingen herfra gik stærkt. Her nævnes også forfærdelige fakta

omkring hvor mange mennesker, der må forlade deres hjem: “Am härtesten war Sachsen-

Anhalt betroffen, mit 40.000 Menschen, die ihre Häuser verlassen mussten.”33

Ligesom ovenstående citat, er hele starten af talen stort set appelformen logos.

Hun bruger tal og fakta for at minde alle politikerne på, hvor slemt det står til rundt omkring i

landet, som i det førnævnte citatet. Ved at bruge logos appellerer hun også til at politikerne nu

skal gøre deres job, nemlig at finde den bedst mulige måde at komme tilbage til et normalt liv.

Folk med en i forvejen stor viden omkring emnet, skal oftest overbevises ved brug af logiske

beviser – derfor benyttes logos.

32 Lieberknecht, Christine, 2013, 11 33 Merkel, Angela, 2013, 1




Hun taler efterfølgende om de ramte mennesker, hvor hun både viser medfølelse

for de, som nu står uden noget som helst, samt roser de mange modige mennesker, som ikke

lader sig slå ud af store oversvømmelser som denne:

“Menschen, die vor ihren verwüsteten Wohnungen, Häusern oder Geschäften

stehen, in ihren Fassungslosigkeit und Verzweiflung, ihrer Angst, manche zum

zweiten Mal innerhalb von elf Jahren, aber eben auch Menschen mit ihrem Mut

und ihrer Entschlossenheit, sich trotz allem nicht unterkriegen zu lassen.”34

Dette siger hun også for at vise alle, både politikerne, som hører talen direkte, men også den

tyske befolkning, som vil høre talen efterfølgende, at hun er menneskelig og medfølende. Her

bruger hun patos, hvilket fungerer godt, da alle på dette tidspunkt sad med en følelse af

fortvivlelse, lige meget om man var direkte påvirket af oversvømmelserne eller ej. Patos

appellerer til folks her-og-nu følelser, og kan man vise modtagerne, at man er enige i deres

følelser, så kan det være et skridt i den rigtige retning mod at få folk overbevist om ens

budskab.35

Lige som i talen i Thüringen, får Merkel også modtagerne til at føle, at hun er en

del af befolkningen på samme niveau som dem. Hun bruger personlige pronomener som „wir“

og taler om landet som et stærkt land med et godt sammenhold: ”Genau das tun wir: In der

Stunde der Not ist unser Land fest entschlossen und in der Lage, schnell und unmittelbar zu

helfen.”36 Hun viser også fællesskab mellem landets og delstaternes regeringer ved at lægge

vægt på at de i samarbejde har lavet 6 punkter, som handler om hvad der skal gøres for at

mindske konsekvenserne ved sådanne oversvømmelser. 37 Det giver samtidig befolkningen

håb om at landet nok skal blive genopbygget til sit stærke jeg igen.

Ved at takke de mange frivillige, samt takke Europa for den hjælp de har sendt til

Tyskland, fremstår hun også som lederen af landet. Hun påtager sig ansvaret for at takke de

mange hjælpende på vegne af landet, hvilket også må give en vis status i den tyske befolknings

øjne. Da hun i forvejen har Tysklands mest magtfulde job, må man gå ud fra, at befolkningen

34 Merkel, Angela, 2013, 1 35 Frederiksen, Søren Marquardt, 2009 36 Merkel, Angela, 2013, 1 37 Merkel, Angela, 2013, 2




har tillid til hende. Det giver hende et godt udgangspunkt for at overbevise modtagerne af

talen, hvilket er en del af appelformen etos.

Sidste del af talen er en kort afslutning, hvor hun appellerer til solidaritet på tværs af

delstatsgrænser og politiske partier. Afslutningen er en kort gentagelse af den del af

budskabet, som Merkel mener er vigtigst - at landet skal stå sammen under denne vanskelige

situation.38

3.3 Sammenligning af de to politiske taler I begge taler bliver alle tre appelformer brugt, hvilket er den rigtige måde at opbygge en god

tale på. Man kan dog læne sig mest op af de appelformer der passer til situationen, hvilket

begge politikere gør, da der i begge disse taler mest er brugt patos og logos. Patos er vigtig i

denne sammenhæng, fordi det er vigtigt at befolkningen i henholdsvis Thüringen og hele

Tyskland ved, at de har talerens medfølelse, og at politikerne forsøger at hjælpe dem. På den

anden side er logos vigtigt, da det kan være svært at have et overblik over hvor slemt det står

til, og ved at kunne oplyse borgerne om det, udviser politikerne stor viden.

I begge taler bruges negativt ladede adjektiver, når man taler om

oversvømmelserne og kampen derefter. Men når der tales om indbyggerne, bruges der

positivt ladede adjektiver, hvilket giver indbyggerne en god følelse af, at de gør det rigtige. Det

giver dem mere håb og mod på den lange genopbygningskamp.

Situationen er alvorlig, derfor er stemningen også seriøs og alvorlig i begge taler, både i

forhold til ordvalg og fremtoning. Kropssproget kan have stor betydning for etos, hvilket også

ses da der bruges få og dæmpede fagter og håndbevægelser, som også giver et indtryk af en

seriøs taler med et seriøst budskab.39 Ud fra billedet ser man at Lieberknecht har jakkesæt og

en alvorlig mine på.40 Det kan man også se på videoen at Merkel har.41 Det viser modtagerne,

at talerne tager oversvømmelserne meget alvorligt.

Begge taler er velformulerede og gennemtænkte, hvilket politiske taler som

udgangspunkt altid er. Politiske taler er ofte upersonlige, da det politiske formål aldrig kun

38 Merkel, Angela, 2013, 4 39 Die Bundesregierung, (2013), video, 0.39-0.48 40 Lieberknecht, Christine, 2013, 1 41 Die Bundesregierung, (2013), video, 0.32




handler om en målgruppe – derfor bliver politikerne nødt til at generalisere. Det gør de i

begge disse taler ved at love hjælp til alle – uden nogle undtagelser.

Man deler taler op i tre situationer: Den juridiske tale, lejlighedstalen og den

politiske tale. Logisk set er begge taler politiske, da de holdes af politikere. En politisk tale har

oftest fokus på fremtiden, hvilket man i den grad kan sige at begge taler har, da en del af

budskabet i talerne er at landet skal stå sammen for at genopbygge landet efter

oversvømmelserne. Man kan også argumentere for at det er lejlighedstaler, hvori der som

regel er en hyldest af en person eller en gruppe. Begge politikere roser de mange tyskere, som

enten selv kæmper en brav kamp for at komme tilbage på benene eller har overskuddet til at

hjælpe andre. Det må siges at være en hyldest til den tyske befolkning.42

Det vigtige når man opbygger en tale er at bruge de retoriske virkemidler. Ved at bruge dem

får man en god tale, som taler til alles sanser og dermed har man størst chance for at overtale

flest om sit budskab. Politikeres taler er stort set altid veltænkte og gennemarbejdet, da det er

meget vigtigt for dem at kunne overtale lytterne, som i sidste ende også er vælgerne. Disse to

taler er gode eksempler på velovervejede ord og velskrevne taler, hvor de retoriske

virkemidler er brugt som de skal.

4. Udnytter politikerne katastrofen? Det vigtigste for en politiker er at have et godt image og derfor tænker de meget på hvad

vælgerne tænker om dem. Det gjorde politikerne i den grad også i Tyskland i ugerne efter

oversvømmelserne i sommeren 2013, samt efter oversvømmelsen i 2002. For en politiker er

det aldrig en dårlig idé, at tale godt om sig selv. Det har som regel en positiv effekt og hvis

man er god til det, kan andre måske ende med at synes godt om en. Grunden til at politikere

altid viser sig i katastroferamte områder er, at de kan få lov til at vise medfølelse overfor

ofrene, og på den måde score stemmer i de områder de besøger.

Christine Lieberknecht fortæller i følgende citat om en af hendes bedrifter lige

efter oversvømmelserne i 2013: “Die örtliche Einsatzstäbe – ich war in Gera und gemeinsam

mit der Bundeskanzlerin in Greiz – haben hervorragend gearbeitet.”43

42 Google sites 43 Lieberknecht, Christine, 2013, 3




I denne sætning formår hun både at rose de arbejdende, samt fortælle at hun har været ude at

besøge dette område. Det gør hun i håbet om at lytterne vil tænke positivt om en hende, fordi

hun tager sig tid til at besøge de oversvømmelsesramte områder. Politikerne gør det med

vilje, for at få positiv omtale i pressen. Især ved oversvømmelserne i 2013 har politikerne haft

en bagtanke med deres besøg i de oversvømmelsesramte områder, da der i september 2013

var valg til Bundestag, som er det tyske parlament. Oversvømmelserne kunne derfor passende

bruges til at fiske flere stemmer, som en journalist også hentyder til i følgende citat:””Nein”,

sagt der Regierungssprecher…. Gerade hat ihn ein Journalist gefragt, ob die für diesen

Dienstag angekündigte Reise von Kanzlerin Angela Merkel in die Hochwassergebiete

irgendetwas mit der bevorstehenden Bundestagswahl zu tun hat.”44

Som nævnt i analysen af de to taler, så opfordrer begge politikere til fællesskab og

sammenhold. Flere steder bruger de personlige pronomener som „wir“, hvor de inkluderer sig

selv i fællesskabet og gør sig selv til en del af den borgerlige befolkning. Det er også en måde

at overbevise lytterne om at politikerne kæmper sammen med befolkningen. Formålet med

sådanne formuleringer er for politikerne at få befolkningen til at synes bedre om dem, samt at

få befolkningen til at stole på, at politikerne vil gøre alt hvad de kan for at hjælpe i en situation

som denne.

Selvom ingen politiker vil indrømme at de bruger enhver lejlighed til at fremstille

sig selv positivt, har der efter de sidste års oversvømmelser i Tyskland tegnet sig et mønster.

Ved oversvømmelsen i 2002 stod den tyske politiker Gerhard Schröder pludselig i den

Saksiske by Grimma, hvor store dele af den gamle bydel var blevet ødelagt. Han havde

gummistøvler på og havde fundet den alvorlige mine frem.45 Udover gummistøvler har han

også en stor grøn regnfrakke på, hvilket kun tydeliggør hans forsøg på at være en del af

indbyggerne og vise sin medfølelse med dem. Da han kort efter holdt en tale, lovede han, at

ingen skulle være dårligere stillet efter oversvømmelsen end de var før. Et løfte, han ikke

engang vidste hvordan han skulle overholde.46 Dette viser, at politikerne er klar over at folk er

på et følelsesladet sted i livet, og at der ikke skal meget til for at påvirke dem, hvilket de

udnytter.

44 Doemens, Karl, 2013, 1 45 Se bilag 2 46 Doemens, Karl, 2013, 1




Udover de førnævnte eksempler med Angela Merkel, var hun i 2013 også hurtig

til at love Bayern penge til genopbygningen, hvis de manglede. Man kan spørge sig selv om

hun også ville have sagt det, hvis det ikke var ca. tre måneder inden et valg? Det er mange

penge der bliver snakket om, men politikere lover jo altid mange ting før et valg.47

Det kan også diskuteres, hvad det gør ved politikernes image, at de tager gummistøvler på. På

en måde gør det politikerne mere tilgængelige, mere borgerlige, men når der alligevel altid er

et kamera eller journalister der følger dem, så er alle udemærket godt klar over, at de ikke er

almindelige borgere – og endnu mindre ofre for en oversvømmelse. Formålet med at tage

gummistøvler på, er at holde sine egne fødder tørre – både i bogstavelig og metaforisk

forstand. De vil gerne komme ud i de ramte områder og vise deres medfølelse, men de er

stadig politikere og må også hele tiden tænke på hvordan de tager sig ud. Der er ikke en

eneste politiker, som smider hvad de har på dagsordnen af politiske møder, for at hjælpe med

at genopbygningen af huse og institutioner. Deres vilje til at hjælpe og vise sympati rækker

kun halvdelen af vejen– nemlig lige indtil at de selv skal have hænderne i og tage del i

arbejdet. Bilag 3 viser Angela Merkel i Niedersachsen under en oversvømmelse i 2006. Hun

har sine gummistøvler på, men i baggrunden ses også en kameramand, hvilket ødelægger

illusionen om at Merkel skulle forestille at være en helt almindelig borger. Når den illusion er

ødelagt, kan hun blive nødt til at vise sin sympati for ofrene ved en oversvømmelse, på en

anden måde end ved at gå ned på deres niveau i håbet om at de ville identificere sig med

hende, når hun nu gik på gaden i gummistøvler ligesom indbyggerne i byen. Hvis man ser det

fra en politikers synsvinkel er det bestemt også en lille detalje, som ikke kræver det store af

dem. Hvis det kan skaffe dem flere stemmer, blot ved at tage regntøj og gummistøvler på, så

er de sikkert kun glade for at have fået sig et par let tjente stemmer.

I løbet af årene er der taget utallige billeder af politikere, som bevæger sig igennem et

katastroferamt område. Bayerns ministerpræsident Edmund Stoiber var i 2005 i Sydbayern

ved en oversvømmelse. Her blev der taget et billede hvor han står, med tørre fødder, og kigger

ud over en lille flod der løber igennem en by – ikke en anlagt flod, vel og mærket. Sandsække

fylder det halve af billedet og Stoiber har et yderst alvorlig ansigtsudtryk. Hvad der også er

47 Neues Deutschland, 4/6-13




bemærkelsesværdigt er, at der står en mand i baggrunden og holder en paraply over Stoibers

hoved. Der står han og kigger på store ødelæggende vandmasser, der flyder gennem en by, og

alligevel gør man selvfølgelig hvad man kan, for at holde politikeren tør over det hele. Det er

lidt ironisk, at byen har været udsat for vandmasser af sådan en mængde, men at politikeren

som kommer for at vise medfølelse, ikke engang får små regndråber på sig. 48

Gummistøvler eller ej, så har politikere i mange år udnyttet oversvømmelser til

at vise sig frem. Uanset om en oversvømmelse finder sted lige inden et valg eller ej gælder det

altid om at få flere stemmer for en politiker og derfor sætte sig selv i mediernes søgelys –

selvfølgelig på en positiv måde. Der findes mange tricks som de bruger for at fremstille sig

selv på en positiv måde, denne lille detalje med gummistøvlerne er kun én ud af mange.

Man må også overveje, hvad man ville mene om en politiker, som forholdt sig

passiv efter en oversvømmelse. Det ville vise ligegyldighed og mangel på medfølelse, og det

ville gøre at politikeren mister stemmer. Derfor gør vi det, som befolkning, heller ikke let for

politikerne. Når de udtaler sig og viser sig i katastroferamte områder, så mener vi at de kun

gør det for at fiske stemmer, og hvis de ikke gjorde, var de ligeglade og manglede medfølelse.

Det sker også at politikere faktisk taler oprigtigt fra hjertet, som fx da den norske

statsminister udtalte sig til pressen efter Anders Breiviks massemord i 2011. Han havde ikke

haft tid til at forberede sig, hvorfor ordene kom direkte fra hjertet. Det er en hårdfin balance,

som politikerne kæmper hele deres karriere for at finde.

48 Se bilag 1




5. Konklusion Oversvømmelser af denne størrelsesorden, giver alvorlige konsekvenser for mange

mennesker, og flere tusinde tyskere stod i sommeren 2013 pludselig uden et hjem. Et kraftigt

lavtryk gav meget nedbør og klimaændringer forværrer risikoen for kraftig nedbør, ved at øge

lufttemperaturen. Samtidig vil vandstanden i verdenshavene stige, hvis isen på polerne og

Indlandsisen smelter pga. øgede temperaturer. Det i sig selv ville oversvømme store dele af

verden, men der er heldigvis lange udsigter til at det kan ske.

Ved de store floder som de fx har i Tyskland, kan man lade græsenge være

omkring floderne, så de har naturlige omgivelser hvor de kan bredde sig over ved en evt.

oversvømmelse, uden de store konsekvenser. På den måde tager man også højde for, at

risikoen for kraftig nedbør, og dermed risikoen for oversvømmelser, vil stige pga.

klimaændringerne.

Udover personlige tab som fx familien Janitzkas’ hus og ejendele, var der også store skader på

offentlige bygninger og infrastruktur. Skadernes beløb blev over 6,7 milliarder euro og de

mange konsekvenser for ofrene, er svære at sætte sig ind i, medmindre man har været i en

lignende situation. Politikerne forstår, at de mange ofre er på et emotionelt sted i deres liv,

pga. deres store tab, men ikke desto mindre udnytter de alligevel situationen, til at fremvise

sig selv på bedst mulig måde. Politikernes formål med at rejse ud i de oversvømmelsesramte

områder, er netop at fremstille dem selv på en positiv måde, de udtrykker stor sympati og

lover at hjælpen er på vej, hvilket ofte får beboerne til at synes godt om den politiker, som tog

sig tid til at besøge netop deres område. Hvis de opnår denne positive omtale i de

oversvømmelsesramte områder, kan det være med til at skaffe dem flere stemmer ved det

næste valg.

I deres taler formulerer både Angela Merkel og Christine Lieberknecht sig godt

og bruger retoriske virkemidler for at overbevise lytterne om deres budskaber.

Appelformerne bruges klogt af de to politikere, hvilket giver gode taler, som er gennemtænkte

og vellavet. Som vi alle ved, skal man dog passe på med at stole blindt på en politikers ord, da

det ofte bliver ved ord og ikke udvikles til handling. Men hvis min by skulle rammes af en

naturkatastrofe, ville jeg ønske at det skete tre måneder inden et valg, da sandsynligheden for

at de økonomiske løfter som politikerne lover, bliver en realitet, er større end efter et valg.




6. Litteraturliste

Bøger:

Eriksen, Jesper (2013): “Oversvømmelserne i Centraleuropa I den tidlige sommer 2013”, artikel 136 i Vejret, 16/12-13

Sanden, Elsebeth mf. (2011): “Alverdens Geografi”, GEOGRAFFORLAGET, 16/12-13

Film:

Die Bundesregierung, (2013), ”REGIERUNGSERKLÄRUNG Flutschäden gemeinsam bewältigen”, http://www.bundesregierung.de/ContentArchiv/DE/Archiv17/Artikel/2013/06/2013-06-25-hochwasserhilfe-regierungserklaerung-merkel.html, 18/12-13

Hjemmesider:

Aktion Deutschland Hilft, (23/10-13):” Einsatz in Fischbeck: Mobile Engel des ASB helfen Flutopfern beim Neuanfang”, www.aktion-deutschland-hilft.de/de/hilfseinsaetze/hochwasser-2013/asb-mobile-engel/, 16/12-13

Aktion Deutschland Hilft, (2/10-13):”Applaus, Applaus!”, www.aktion-deutschland-hilft.de/de/hilfseinsaetze/hochwasser-2013/malteser-sanierung-schule/, 16/12-13

Baurmann, Jana Gioia (2013):”Die Geldprüfer von Mainz”, www.tagesspiegel.de/wirtschaft/nach-dem-hochwasser-die-geldpruefer-von-mainz/8757072.html, 12/12-13

Bjerre, Lisbeth og From, Lars (2004,2008): ” Vandet i verdenshavene vil stige”, viden.jp.dk/klima/indsigt/temaartikler/default.asp?cid=3222, DATO

Centre for Climate Adaption EU: “River floods Germany”, www.climateadaptation.eu/germany/river-floods, 17/12-13

Deutsche Handwerks Zeitung, (26/9-13): ”Handwerker kämpfen weiter um ihre Existenz”, http://www.deutsche-handwerks-zeitung.de/das-wasser-ist-weg-der-schaden-bleibt/150/10945/211169/, 18/12-13

Doemens, Karl (2013): ”Merkel im Hochwasser – Die Gunst der Gummistiefel”, www.ksta.de/politik/merkel-im-hochwasser-die-gunst-der-gummistiefel,15187246,23108364.html, 17/12-13

Frederiksberg Forsyning A/S:”Det kan du gøre før et skybrud - for at begrænse skaderne!” http://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3034, 13/12-13

http://www.bundesregierung.de/ContentArchiv/DE/Archiv17/Artikel/2013/06/2013-06-25-hochwasserhilfe-regierungserklaerung-merkel.html

http://www.bundesregierung.de/ContentArchiv/DE/Archiv17/Artikel/2013/06/2013-06-25-hochwasserhilfe-regierungserklaerung-merkel.html

http://(23/10-13):

http://(23/10-13):

http://(23/10-13):

http://www.aktion-deutschland-hilft.de/de/hilfseinsaetze/hochwasser-2013/malteser-sanierung-schule/

http://www.aktion-deutschland-hilft.de/de/hilfseinsaetze/hochwasser-2013/malteser-sanierung-schule/

http://www.tagesspiegel.de/wirtschaft/nach-dem-hochwasser-die-geldpruefer-von-mainz/8757072.html

http://www.tagesspiegel.de/wirtschaft/nach-dem-hochwasser-die-geldpruefer-von-mainz/8757072.html

http://viden.jp.dk/klima/indsigt/temaartikler/default.asp?cid=3222

http://www.climateadaptation.eu/germany/river-floods

http://www.deutsche-handwerks-zeitung.de/das-wasser-ist-weg-der-schaden-bleibt/150/10945/211169/

http://www.deutsche-handwerks-zeitung.de/das-wasser-ist-weg-der-schaden-bleibt/150/10945/211169/

http://www.ksta.de/politik/merkel-im-hochwasser-die-gunst-der-gummistiefel,15187246,23108364.html

http://www.ksta.de/politik/merkel-im-hochwasser-die-gunst-der-gummistiefel,15187246,23108364.html

http://www.frb-forsyning.dk/Default.aspx?ID=3034




Frederiksen, Søren Marquardt, (2009):” Talen er vejen til indflydelse”, http://www.talerbloggen.dk/praktiske-raad/Logos-patos-etos, 13/12-13

Gennies, Sidney, (2013):” Hochwasser 2013: Wie Deutschland nach der Flut auf die Beine kommt”, www.tagesspiegel.de/politik/hochwasser-2013-wie-deutschland-nach-der-flut-auf-die-beine-kommt/8510988.html, 11/12-13

Google sites:”Retorikkens tre talesituationer”, https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/talens-kunst/retorikken-tre-talesituationer, 18/12-13

Hansen, Niels, (2013):” DMI's meteorologiske leksikon”, http://www.dmi.dk/laer-om/generelt/leksikon/leksikon-l/, 13/12-13

Jørgensen, Charlotte, (2004):”Toulmins argumentationsmodel”, https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/argumentation/toulmins-argumentationsmodel, 13/12-13

Lieberknecht, Christine (2013): ”Regierungserklärung zum Hochwasser in Thüringen

und seinen Folgen „SOLIDARITÄT AUF DEN DEICHEN – SOLIDARITÄT BEIM AUFBAU“”, www.thueringen.de/th1/tsk/aktuell/veranstaltungen/72503/index.aspx, SIDSTE DATO

Merkel, Angela (2013): ”Regierungserklärung von Bundeskanzlerin Merkel zur Flutkatastrophe”, www.bundesregierung.de/Content/DE/Regierungserklaerung/2013/2013-02-25-bt-merkel.html;jsessionid=451C7E635559E37572E7AAF752F45906.s1t1?nn=731206, dato

Nestler, Ralf (2013):”Naturkatastrophen vor Gericht”, http://www.tagesspiegel.de/meinung/klimawandel-verantwortlich-fuer-hochwasser-naturkatastrophen-vor-gericht/8570930.html, 18/12-13

Neues Deutschland, (4/6-13):”Hochwasser noch immer vielerorts dramatisch”, www.neues-deutschland.de/artikel/823397.hochwasser-noch-immer-vielerorts-dramatisch.html, 13/12-13

Nielsen, Lene Bjørn, (2012):“Katastrofe!”, https://bibliotek.kk.dk/temaer/baggrundsviden/blog/katastrofe, 18/12-13

Spiegel Online, (4/9-13):”Bilanz zum Hochwasser Flut kostet mindestens 6,7 Milliarden Euro”, www.spiegel.de/panorama/gesellschaft/bilanz-zum-hochwasser-flut-kostet-mindestens-6-7-milliarden-euro-a-920316.html, 16/12-13

Wikipedia, den frie encyklopædi:”Passau”, http://da.wikipedia.org/wiki/Passau, 18/12-13

http://www.talerbloggen.dk/praktiske-raad/Logos-patos-etos

http://www.tagesspiegel.de/politik/hochwasser-2013-wie-deutschland-nach-der-flut-auf-die-beine-kommt/8510988.html

http://www.tagesspiegel.de/politik/hochwasser-2013-wie-deutschland-nach-der-flut-auf-die-beine-kommt/8510988.html

https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/talens-kunst/retorikken-tre-talesituationer

https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/talens-kunst/retorikken-tre-talesituationer

http://www.dmi.dk/laer-om/generelt/leksikon/leksikon-l/

http://www.dmi.dk/laer-om/generelt/leksikon/leksikon-l/

https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/argumentation/toulmins-argumentationsmodel

https://sites.google.com/site/danskfag/sprog/argumentation/toulmins-argumentationsmodel

http://www.thueringen.de/th1/tsk/aktuell/veranstaltungen/72503/index.aspx

http://www.bundesregierung.de/Content/DE/Regierungserklaerung/2013/2013-02-25-bt-merkel.html;jsessionid=451C7E635559E37572E7AAF752F45906.s1t1?nn=731206

http://www.bundesregierung.de/Content/DE/Regierungserklaerung/2013/2013-02-25-bt-merkel.html;jsessionid=451C7E635559E37572E7AAF752F45906.s1t1?nn=731206

http://www.tagesspiegel.de/meinung/klimawandel-verantwortlich-fuer-hochwasser-naturkatastrophen-vor-gericht/8570930.html

http://www.tagesspiegel.de/meinung/klimawandel-verantwortlich-fuer-hochwasser-naturkatastrophen-vor-gericht/8570930.html

http://www.neues-deutschland.de/artikel/823397.hochwasser-noch-immer-vielerorts-dramatisch.html

http://www.neues-deutschland.de/artikel/823397.hochwasser-noch-immer-vielerorts-dramatisch.html

https://bibliotek.kk.dk/temaer/baggrundsviden/blog/katastrofe

http://www.spiegel.de/panorama/gesellschaft/bilanz-zum-hochwasser-flut-kostet-mindestens-6-7-milliarden-euro-a-920316.html

http://www.spiegel.de/panorama/gesellschaft/bilanz-zum-hochwasser-flut-kostet-mindestens-6-7-milliarden-euro-a-920316.html

http://da.wikipedia.org/wiki/Passau




7. Bilag

Bilag 1 - http://www.ksta.de/politik,15187246,23112816.html


http://www.ksta.de/politik,15187246,23112816.html







Documents

Navn: Vicki Fryland Hougård Pedersen Vejleder: Birgit ...media.mentoreurope.eu/static/SRP2015/Naturkatastrofer.pdf · Husk, at den skal indeholde et resume på engelsk. Besvarelsen