NOTER - Jens Hvass

203

København 1995, p. 69.99999 Ibid., p. 68.1010101010 „Vi“ var, udover Toyo Ito, arkitekt Hans

Lauritsen og forfatteren. Pågældendeprojekt var Amusement Complex <H>(1992) i Tama-shi, ca. 25 km fra Tokyos cen-trum, og var med sine 23.830 m2 tegne-stuens hidtil største projekt. Se:„Amusement Complex <H>“ in JapanArchitect 1/1994, pp. 170-73.Kuwahara, K.: „Amusement Complex<H>“ in JA Library 2: Toyo Ito, Shinken-chiku-sha, Tokyo 1993, pp. 148-49 og 161.

1111111111 I det konkrete tilfælde havde Toyo Ito ca.200.000 kr. til rådighed per etage-m², hvoren tilsvarende dansk byggeopgave i 1989typisk ville budgettere med 10-12.000 kr.per etage-m².

1212121212 Crystal Lights grund er 463 m2, det bebyg-gede areal er 302 m2, og etagearealet er693 m2.Takasaki, M.: „A Crystalline Structure“ inJapan Architect 2/1988, p. 38.

1313131313 Ibid., p. 43.1414141414 Lidt sat på spidsen betjente modernismen

sig i sin sociale gestus af standardstørrel-ser, standardfamilier, statistik og standard-løsninger og kom med sådanne bolig- ogarbejdsidealer i praksis til at underkendedet enkelte menneske og det særlige imennesket i sin tro på, at én enkelt andenløsning, idealløsningen, fandtes - og at ensådan måtte være det ideelle modsvar pået forud givet problemsæt. Disse funda-mentale fejlprogrammeringer af det godebo- og arbejdssted har kun kunnet over-leve så længe på grund af samspillet af en

lang række faktorer, deriblandt de sam-stemmende systematiske reduktioner afproblemstillingerne i både administration,programmering og tilblivelsesproces, denforud eksisterende situations elendighedsamt brugerens evne til loyal tilpasningog manglende evne til korrektiv respons.

1515151515 Takasaki, M.: „Architecture as a Social Art“in Rikuyosha Creative Now 001. Masa-haru Takasaki: Architect, Rikuyosha Pub-lishing Inc. Japan 1989, p. 77.Denne „materialets vilje“ har stærke paral-leller til en arkitekt som Louis I. Kahn(1901-74). Takasaki synes hermed at søgeat gøre Kahns tilgang til arkitektur (derligger på bølgelængde med min definitionpå C-menneskets arbejdsattitude) til enalmen modus for livet i Crystal Light. OmLouis Kahns tilgang til arkitektur, se f.eks.:Kahn, L.I.: „Two Statements by LouisKahn“ in Scully, V. Jr.: Louis I. Kahn, Pren-tice-Hall International, London & Brazil-ler inc., New York 1962, pp. 113-14 (stam-mer oprindelig fra Perspecta 3, 1955).

1616161616 I den forbindelse kan det nævnes, at hvorCrystal Light udmærkede sig ved sinespinkle og sprøde materialer og konstruk-tioner og overalt var præget af det hånd-lavede, så ser man i Takasakis senere pro-jekter, at han uden at forlade sin vision omarkitektur som en social kunstart har be-væget sig mod et mere robust, næstenmanende bygningsudtryk - som ville hanmed betonen besværge, at nedrivningerigen kunne ske. Det gælder så udtalt forhans værker på Kyushu, f.eks. to observa-toriebygninger, Tamana City Observatory

1 1 1 1 1 Afsøgningen har mere overordnet væretbåret af mit ønske om i Arbejdets Rum atse og forstå et stykke arkitektur i dets rela-tion mellem livsprocessen og den betin-gende form - jævnfør betragtningerne i deindledende kapitler.

2 2 2 2 2 I dette indledende kapitel vil Takamatsusarkitektur ikke direkte blive berørt. Dener til gengæld hovedemnet i det følgendekapitel, Shin Takamatsus Hinaya.

3 3 3 3 3 Bortset fra to korte opbremsninger i 70-erne affødt af OPEC-landenes neddroslingaf olietilstrømningen på det internationalemarked og de deraf følgende oliepris-stigninger, har årene efter 2. verdenskrigværet en uafbrudt økonomisk vækstperi-ode. Japan opbyggede gradvist, og særligudtalt overfor USA, et stadig større handel-soverskud. Accelererende gennem 80erneog frem til 1992 (bobleøkonomiens år)var den japanske økonomi særlig over-ophedet, med eksplosive værdiopskriv-ninger på fast ejendom til følge.

4 4 4 4 4 Kural, R.: Informationssamfundets ar-kitektur. Verdensbyen udtrykt gennemTokyos kaos, Kunstakademiets forlag,København 1995, p. 32.Kural definerer verdensbyerne som væ-rende London, New York og Tokyo.

5 5 5 5 5 Ibid., p. 68. 6 6 6 6 6 Ibid., p. 70. 7 7 7 7 7 Durston, D.: Kyoto. Seven Paths to the

Heart of the City, Mitsumura Suiko Shoin,Kyoto 1987, p. 6.

8 8 8 8 8 Kural, R.: Informationssamfundets ar-kitektur. Verdensbyen udtrykt gennemTokyos kaos, Kunstakademiets forlag,

Museum (1990) og Kihoku Astrono-mical Museum (1995), ligesom det ertydeligt i hans Earth Architecture (1994),et kollektiv for 15 familier, hvor han di-rekte bruger bjerget som billede.Takasaki, M.: Earth Architecture 1994(upubliceret engelsksproget beskrivelse),Monobito Takasaki, Tokyo u. år, p. 1.Der findes en samlet præsentation af Taka-sakis projekter og publikationer i:Takasaki Masaharu. Buildings and Pro-jects 1982-1996, Monobito Institute, To-kyo 1996.„Tamana City Observatory Museum“ inJapan Architect 2/1991, pp. 74-81.„Kihoku Astronomical Museum“ in JapanArchitect 4/1995, pp. 90-93.„Earth Architecture“ in GA Japan 085-6/1994, pp. 153-67.

1717171717 Takasaki, M.: „Architecture as a Social Art“in Rikuyosha Creative Now 001: Masa-haru Takasaki. Architect, Rikuyosha Pub-lishing Inc. Japan 1989, p. 77. MasaharuTakasakis atelier hedder Monobito (Ma-terial-Man) Takasaki.

1818181818 Hvor det første Sogetsu i sine tre etagerhavde 2.087,8 m2 på den 1.425 m2 storegrund, så havde det nye Sogetsu 12.335m2 fordelt på sine 13 etager. Se:Miyauchi, Y. (Ed.): Japanese Architecture.Guide to East Japan, Asahi Shimbun, To-kyo 1965, p. 144.„Sogetsu Art Center, Tokyo“ in JapanArchitect 7-8/1979, p. 35.

1919191919 Japan Architect bragte på et tidspunkt enlang serie samtaler med Kenzo Tange,hvori han fortæller om sit liv som arkitekt.

NOTE R

204

Noter, Hinaya

Han taler om Sogetsu i:„Recollections: Architect Kenzo Tange“(part 4) in Japan Architect 7/1985, p. 15.„Recollections: Architect Kenzo Tange“(part 11) in Japan Architect 7/1986, pp.9-13.

2020202020 Lederen af Sogetsu, Sofu Teshigahara, hargennem årene gjort sig bemærket med enrække ikebana-inspirerede installationeri ganske stor skala. Hans kæmpe-ikebanaerhar typisk bambussen som grundmateri-ale, som f.eks. hans bidrag til Japanudstil-lingen på kunstmuseet Louisiana (1995).Ligeledes er hans kalligrafiske arbejderofte udført med pensler så store som ga-dekoste. Selv når Sogetsu-skolens arbejderligger indenfor ikebanaens traditionellerammer, er de gennemgående grænse-søgende i materialer, form og udtryk.

2121212121 Dette er ikke stedet for at gennemføre endiskussion af, hvorfor det japanske mar-ked stadig kan virke så uindtageligt. Blotmå man konstatere, at Japan eksemplifice-rer og tydeliggør, at Markedet også er enkulturel størrelse, som ikke nødvendigvisreagerer entydigt efter simple pris-meka-niske modeller.

2222222222 Shinohara, K.: „Chaos and Machine“ inJapan Architect 5/1988 p. 25.Shinoharas maskiner er mere konceptu-elle, mindre livstruende og mindre sanse-lige end Shin Takamatsus maskiner. KojiTaki trækker forbindelser mellem Shino-haras TIT Centennial Hall og deleuziskemaskiner. Shinohara selv refererer i sitessay „The Savage Machine as an Exer-cise“ til The Literature Machine af GilesDeleuze og skriver, at han under arbejdetmed et af sine hovedværker fra 70erne,Tanikawa Residence (1974) opdagedehuset som maskine. Giles Deleuze og byg-

Downtown-bebyggelse nær større station - herover er det Shibuya, et af de mange bycentre langs Yamanote ringlinjen, der kæder Tokyo sammen

205

Noter, Hinaya

ningen som maskine vil blive nærmerebelyst i næste kapitel, Shin TakamatsusHinaya. Se p. 143 ff.Shinohara, K.: „The Savage Machine as anExercise“ in Japan Architect 3/1979, p.49.Shinohara, K.: „Tanikawa Residence, 1974.From Naked Reality to the Machine“ inJapan Architect 3/1979, pp. 76-79.„Tanikawa Residence“ in Space Design1/1979, pp. 66-72.Taki, K.: „Fragments and Noise. On theArchitectural Ideas of Kazuo Shinoharaand Toyo Ito“ in Architectural Design1988, p. 34.Koji Taki er arkitekturhistoriker og Profes-sor Emeritus ved Tokyo University of Art.

2323232323 Citatets anden del stammer fra 1964, iJutaku Kenchiku. Begge citater findes i:Shinohara, K.: „Chaos and Machine“ inJapan Architect 5/1988, p. 28.

2424242424 Ibid., p. 27.2525252525 Ligesom machiya er en fællesbetegnelse

for det traditionelle byhus, er minka enbetegnelse for det traditionelle landhus(machi betyder by, og min betyder folk,mens ya og ke er to betegnelser for hus).Minka-traditionen afspejler i endnu hø-jere grad end machiya-traditionen dendirekte tilpasning til de naturgivne be-tingelsessæt, det lokale klima, de lokalttilgængelige materialer og de skiftende,funktionelle fordringer.Sukiya-arkitekturen udspringer af den tid-lige te-ceremonis alkymistiske arbejdemed de små chashitsu te-rum, der fra slut-ningen af 1500-tallet og fremad raffinere-des i hidtil uset omfang. Erfaringer og ele-menter herfra bredte sig gradvist til flerebygningstyper. Man finder således f.eks.sukiya-træk i mange machiya. Se nærmere

Tokyos kaos, Kunstakademiets Forlag,København 1995, pp. 123 ff.

3131313131 „Aoyama Technical College“ in Japan Ar-chitect 2/1991, pp. 160-63.„Aoyama Technical College“ in Archi-tectural Review 1136 okt. 1991, pp. 45-49.

3232323232 Blandt eksemplerne på Wakabayashis ra-ketgestalter kan nævnes Humax PavilionShibuya (1992), hvor Disney World hol-der til, og Gion Freak Building (1991) iKyoto (se ill. p. 159), hvor voksne (??) kan„fyre den af“ efter endt arbejdsdag.

3333333333 Eksemplerne er mangfoldige. En af desenest tilkomne af disse byskulpturer erPolice Box at Chofu Station North Exit(1994) af den unge kvindelige arkitektKazuyo Seijima (1956).„Police Box at Chofu Station North Exit“in Japan Architect 4/1995, pp. 134-37.

3434343434 Suzuki, E.: „Udagawacho Police Box“ inRikuyosha Creative Now 003: EdwardSuzuki. Architect, Rikuyosha PublishingInc. Japan 1989, p. 11.

3535353535 Suzuki, E.: „Anarchitecture“ in RikuyoshaCreative Now 003: Edward Suzuki. Archi-tect, Rikuyosha Publishing Inc. Japan 1989,p. 77.Suzuki har kredset om begrebet anarchi-tecture en årrække. Hans første one-manudstilling hed således Anarchitecture.

3636363636 Suzuki, E.: „Hotel Osaka. Midosuji Osaka“in Rikuyosha Creative Now 003: EdwardSuzuki. Architect, Rikuyosha PublishingInc. Japan 1989, p. 72.Direkte adspurgt svarer Suzuki, at for hamer konceptmodellen et redskab til at kom-munikere projektets grundlæggende idé,og - selvom han ikke kan lide at udtrykkedet sådan - så er det, som i tilfældet medHotel Osaka, også en måde at overbevise

om sukiya-arkitekturen i kapitlet Reflek-sioner te-rummet i slutningen af case-studiet om Shinju-an.

2626262626 Taki, K.: „Fragments and Noise. The Archi-tectural Ideas of Kazuo Shinohara andToyo Ito“ in Architectural Design 5-6/1988, pp. 32 og 33.

2727272727 TIT Centennial Halls bygningsareal er760 m2, det samlede etageareal udgør2.687 m2. Se:Shinohara, K.: „Tokyo Institute of Tech-nology Centennial Hall“ in Japan Archi-tect 5/1988, pp. 23 og 24.„Centennial Anniversary Hall, Tokyo In-stitute of Technology“ in Japan Architect9/1986, pp. 8-13.

2828282828 Shinohara, K.: „Chaos and Machine“ inJapan Architect 5/1988, pp. 25-26.

2929292929 Se diskussionen i kapitlet Den japanskeABC om det kunstneriske udtryks rolle iEdo-periodens (1603-1868) samfund, hvorarkitekturen fik en fremtrædende og selv-følgelig plads som et højt raffineret, gen-nemformaliseret og -kodificeret sprog.

3030303030 Bliver det kommercielle potentiale og descenografisk ekspressive aspekter af arki-tekturen fulgt 100 % til dørs, kan det sam-me dog ikke siges om den byggetekniskekvalitet. Så selvom det japanske klima iforhold til vores danske er relativt mildti sine byggetekniske fordringer (jeg serher bort fra jordskælvsproblematikken),så ser man mange eksempler på bygnin-ger, der ikke kan holde til at stå ude i læng-den.Men som René Kural viser, har mange afdisse bygninger og ikke mindst deresfacadeelementer qua deres kommerciellekarakter en kort brugstid. Se:Kural, R.: Informationssamfundets ar-kitektur. Verdensbyen udtrykt gennem

Roppongi, et af Tokyos mere fashionable un-derholdningskvarterer

206

Noter, Hinaya

Headquarters Building (1990) ikke errealiseret og sandsynligvis aldrig vil blivedet, så har Rogers for samme K One op-ført Iikura Offices (1993) og Kabuki-choTower (1993). I 1991 havde Rogers ialt syvopgaver i Tokyo.Slessor, C.: „Headquarters Building“ inArchitectural Review 1137 nov. 1991, pp.49-50.Slessor, C.: „Iikura Offices“ in Architec-tural Review 1137 nov. 1991, pp. 52-54.Slessor, C.: „Kabuki-cho Tower“ in Arc-hitectural Review 1137 nov. 1991, pp. 55-56. K Ones Tomigaya Headquarters Build-ing (se ill. på modstående side) er et ty-pisk eksempel på, hvordan bygningsregu-lativet (og ikke mindst dets huller) er medtil at forme projekterne. På den lille tre-kantede grund, der ligger nær de olympi-ske anlæg fra 1964 ud til en af Tokyosstærkt trafikerede indfaldsveje, må manbygge op til 45 m i højden, men kun 2.500m2. Så bygningen excellerer i balkonagtige,bevægelige, indskudte mezzaninetager,mens taget over restauranten øverst oppehar status af midlertidig teltstruktur.„A Landmark for Tokyo“ in Blueprint 78juni 1991, p. 21.

4545454545 Citaterne stammer fra de udstillende fir-maers brochuremateriale.

4646464646 „Century Tower“ in Japan Architect 3/1991, pp. 149-61.Century Tower er meget grundigt belysti en bog af Colin Davies og Ian Lambot:tilblivelsesprocessen, erhvervelsen af byg-gegrunden gennem forhandlinger med demange små lodsejere, samarbejdet forud,shinto-indflydelse på udformningen, deganske avancerede åbne kontorlandska-bers tekniske aspekter, museet, der er

indrettet i kælderen etc. Se:Davies, C. & Lambot I.: Century Tower,Ernst & Sohn, Berlin 1992.Karakteristisk for britisk kontorhusop-fattelse så er det i løbet af en sådan bogs240 sider næsten umuligt at finde blot énsætning, der behandler, hvordan det er atarbejde i et af de mange etagers åbnekontorlandskaber. Og kapitlet om „OfficeInteriors“ handler om, hvilke tekniskefinesser, der gemmer sig bag de sublimtmodulerede vægelementer og under detekniske gulve.Davies, C.: „Office Interiors“ in Davies, C.& Lambot I.: Century Tower, Ernst & Sohn,Berlin 1992, pp. 141-59.

4747474747 Foster er tydeligvis dybt fascineret af denjapanske arkitekturtradition, og senere iinterviewet siger han, at „uden traditionel[japansk] arkitektur kunne man ikke havehaft en Mies van der Rohe.“„Norman Foster. A New Structural Ex-pression for Tokyo“ (interview med Nor-man Foster) in Japan Architect 3/1991,pp. 145 og 148.

4848484848 Norman Foster vil givetvis ikke modsættesig, at hans bygninger bliver brugt. Menhan synes at ville kæmpe med næb ogklør for, at det ikke virker forstyrrende på„hans“ guddommelige arkitektur. Han ersåledes arkitekt i samme tradition somf.eks. Arne Jacobsen, der årligt stillede tilinspektion i en af ham designet danskfolkeskole for at sikre sig, at der ikke varsat noget op på „arkitektens“ vægge.Per Arnoldi, der netop har farvesat Nor-man Fosters nye design til Europas højestebygning, Commerzbank Frankfurt(1997), fortæller i et interview i Politiken,at Foster havde sagt: „Sørg for, at der ikkekan hænges billeder på væggene.“

bag Tokyo Design Center i:Bellini, M.: „Architecture and Cities“ inJapan Architect 3/1992, pp. 172-79.Bellini, M.: „Tokyo Design Center“ in Ja-pan Architect 3/1992, pp. 180-91.

4141414141 „Fish Dance“ in Japan Architect 9/1987,p. 12.

4242424242 Koizumi-projektet er blevet til i et samar-bejde mellem Peter Eisenman og den ja-panske arkitekt Kojiro Kitayama (f. 1947).Deres polaritet kan direkte aflæses i byg-ningsudtrykkets modstilling af Kitayamasstringent strukturerede og Eisenmanskoket dekonstruerede formlege. Projekteter bl.a. præsenteret i:„Koizumi Lighting Theater/ISM“ in JapanArchitect 11-12/1990, pp. 39-46.„Koizumi Lighting Theater/ISM“ in JapanArchitect 2/1991, pp. 100-105.

4343434343 I forbindelse med Koizumi-projektet si-ger Eisenman i et interview med HajimeYatsuka, at „dekonstruktionen [nu] måtage en anden form. Mit arbejde er atprøve at forstå hvad i arkitekturen, der iarkitekturen er analogt til det, Derrida gøri sproget.“ Senere i samme interview præ-ciserer Eisenman, at han til forskel fraDerrida og Liebeskind mener, at der erforskel på det tegnede og det realiserederum. „Dette rejser spørgsmålet om, hvadjeg kalder presentness,“ siger Eisenman i:Yatsuka, H.: „Chora and Weak Form“ (etinterview med Peter Eisenman) in JapanArchitect 11-12/1990, pp. 48 og 50.Ikke desto mindre må jeg fastholde, atoplevet på stedet er følelsen af present-ness svag og umanifest i forhold til denallesteds nærværende fornemmelse af atdeltage i et enormt tankeeksperiment - enfilosofisk ligning uden løsning.

4444444444 Hvor udstillingsbygningen Tomigaya

bygherren på. „Konceptmodellen er formig også en form for kunst,“ siger Suzuki,og „dette som udgangspunkt at skabe etkunstværk hjælper med til at producereet godt stykke arkitektur, ved at man til sta-dighed søger at holde sig så tæt som mu-ligt op ad konceptmodellens oprindeligeidé.“Suzuki, E.: Brev til forfatteren, dateret12.03. 1997.

3737373737 Fujitusu-projektet, der ud over avanceredecomputertræningsfacititeter rummedegæsteboliger for kursisterne, blev dogindstillet i slutningen af 1990, hvor teg-nene på bobleøkonomiens kollaps hastigtbredte sig. Besøget hos Hisashi Hara fandtsted i juni 1989, og „vi“ var arkitekt HansLauritsen samt forfatteren.

3838383838 Ito, T.: „Guesthouse for Sapporo Brewe-ries“ in JA Library 2: Toyo Ito, Shinken-chiku-sha, Tokyo 1993, p. 76.Shin Takamatsus Kirin Plaza behandlesi næste kapitel, Shin Takamatsus Hinaya,pp. 167-70.

3939393939 Terrien, P.: „Asahi Beer Azumabashi Hall(Super Dry Hall)“ in Japan Architect 4/1990, p. 12.

4040404040 Alle lande har sine traditioner for offent-lige rum. Men den traditionelle japanskeby har ud over sine smalle, lige gader kunfå offentlige plads- og steddannelser, ogdisse optræder overvejende i forbindelsemed buddhistiske og shintoistiske hellig-domme. Projekter som United ArrowsHarajuku Main Shop (1992) af RicardoBofill og Tokyo Design Center (1992) afMario Bellini er gode eksempler på trans-plantationen af intime by- og gaderummed genklang af Middelhavslandenes tra-dition til moderne japansk bydannelse.Se f.eks. om tankerne og intentionerne

207

Noter, Hinaya

Møller, H.S.: „En mand med stærke negle“in Politiken 26.01. 1997.

4949494949 Larkin Building blev nedrevet i 1950.Frank Lloyd Wright lavede for voksfabrik-ken S.C. Johnson & Son en administra-tionsbygning (1936-39) og en forsknings-bygning (1944-50).

5050505050 Quantrill priser lidt senere endog LarkinBuilding som et „Temple of Work.“Quantrill, M.: „Century Symbol“ in Archi-tectural Review 1137 nov. 1991, p. 36.

5151515151 „Millenium Tower“ in Japan Architect3/1991, p. 120.Projektet omfatter et bruttoetageareal på760.000 m2 over havets overflade og yder-ligere 203.000 m2 under havets overfladetil station, teknik, service mv. Se:Millenium Tower (informationsbrochure),Obayashi Corporation, Tokyo 1995.

5252525252 Fosters udsagn er gengivet i:Confurius, G.: „New York, Chicago, KualaLumpur, Euralille“ in Daidalos 61 sept.1996, p. 119.

5353535353 Jo større huse, jo større infrastruktur-problemer. Ligesom man ikke blot kanmultiplicere eksempelvis et insekt op ifemdobbelt størrelse - led og ben ville igivet fald bryde sammen, vingerne villeikke kunne bære osv. - så er de størsteproblemer ved bygninger over 100 etagerselvskabte. Optimeringen af de struktu-relle elementer og kredsløbsspørgsmålsom hvordan, man får varme, energi, affald,informationer og ikke mindst menneskertil at strømme uden at bruge hele byg-ningens volumen til kredsløb, får nødven-digvis førsteprioritet. En meget stor del afdet register af fordringer, som den mo-derne arbejdsplads med rette kan stille tilsin arkitektoniske ramme, bliver derforsystematisk nedprioriteret i bygninger af

Richard Rogers: Headquarters Building for K One i Tomigaya (1990), high-tech vartegn og lysskulptur langs en af Tokyos tæt trafikerede udfalds-veje, plaza i et pladslidende Tokyo og avanceret udstillingsbygning med flytbare gulvniveauer, hvor alle dele er ophængt i et tårn. Se note 44

208

Noter, Hinaya

Millenium Tower-klassen. Det, man op-når af imposant adresse, storladen udsigt(for de heldige få) og højteknologiskepotentialer, kan næppe opveje hele det re-gister af spørgsmål, som aldrig kom påtale på grund af en sådan strukturs kom-plekse bindinger.

5454545454 Gold, S. & Suzuki, I.: „Visionary Tokyo:The Myths and Realities of Futuristic Ur-ban Housing,“ arbejdspapir fra The 7thInternational Conference of EAJS, TheEuropean Association of Japanese Studi-es, København 1994, p. 6.

5555555555 „Kansai International Airport PassengerTerminal Building“ in Japan Architect3/1993, pp. 54-69.Japan Architect 1994/3 (temanummerom Kansai International Airport).

5656565656 Dette er bekræftet af en arkitekt, der hararbejdet hos Norman Foster med pro-jektet Millenium Tower.

5757575757 Duffy, F.: „Tall Storeys. The Fashion ofHeight“ in Architect’s Journal 30 jan.1991, pp. 49-50.

5858585858 De tekniske data om disse byggefirmaersTokyo Bugt-projekter er hentet i:Gold, S. & Suzuki, I.: „Visionary Tokyo: TheMyths and Realities of Futuristic UrbanHousing,“ arbejdspapir fra The 7th Inter-national Conference of EAJS, The Euro-pean Association of Japanese Studies,København 1994, p. 5.

5959595959 Super-scraper City. X-SEED 4000 (infor-mationsark), Taisei Corporation, Tokyo(u. år), p. 1.

6060606060 Gold, S. & Suzuki, I.: „Visionary Tokyo: TheMyths and Realities of Futuristic UrbanHousing,“ arbejdspapir fra The 7th Inter-national Conference of EAJS, The Euro-pean Association of Japanese Studies,København 1994, p. 5.

6161616161 I 1987 var der i Tokyo kun 0,2% ledigekontorarealer, fremgår det af:Kural, R.: Informationssamfundets ar-kitektur. Verdensbyen udtrykt gennemTokyos kaos, Kunstakademiets forlag,København 1995, pp. 66-67.

6262626262 Det vil føre for vidt i denne sammenhængat komme ind på disse myter. Men f.eks.analyserer Gert Mattenklott den jødisk-kristne bytraditions tilknytning til særligEnoch (den by, som Kain grundlagde eftermordet på Abel), Babel og Jerusalem. Hanforbinder på den ene side den babelskemyte med det ordnede og lovmæssige ogpå den anden side med forfængelighed,hybris og magtsyge.Mattenklott, G.: „Zur ideologie des großen/ On the Ideology of Bigness“ in Daidalos61 sept. 1996, p. 86 (pp. 78-91).

6363636363 Okabe, N.: „Shin Umeda City. Umeda SkyBuilding“ in Japan Architect 3/1993, p. 34.

6464646464 „From a Talk with Hiroshi Hara“ in Mitsu-masa, F. (Ed.): Architecture Riff le 006:Umeda Sky Building Sky Building, Toto,Tokyo 1993, ca. p. 44 (upagineret).

6565656565 Hara, H.: „La Cité International de Mont-réal“ in GA Architect 13: Hiroshi Hara,A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 224-25.

6666666666 Hara skriver, at sammenbygningen af sky-skrabere i toppen på enkel vis radikaltformindsker problemet med svaj og sving-ninger, hvilket forbedrer sikkerheden o-verfor jordskælv. Så alene af dette forholdvil det fremover blive almindeligt at for-binde skyskrabere ved toppen. Se:Hara, H.: „Interconnected Skyscraper,Shin-Umeda City Development“ in GAArchitect 13: Hiroshi Hara, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, p. 194.

6767676767 Hara, H.: „Yamato International“ in JapanArchitect 11-12/1986, p. 23.

Hara, H.: „Yamato International“ in GA Ar-chitect 13: Hiroshi Hara, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, pp. 132-41.

6868686868 Hara, H.: „Josei Pr imary School, Naha,Okinawa“ in GA Architect 13: HiroshiHara, A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 94-103.

6969696969 Hara, H.: „Modality - Central Concept ofContemporary Architecture“ in JapanArchitect 11-12/1986, p. 26 (pp. 24-27).Dette essay er formuleret som et opgørmed den tidlige modernismes universa-lisme. Hara videreudvikler sine tanker ommodalitet i:Hara, H.: „From Function to Modality“ inGA Architect 13: Hiroshi Hara, A.D.A.Edita, Tokyo 1990, pp. 128-31.

7070707070 Der ville således kunne trækkes mangeparalleller til den organiske strømning imodernismen, repræsenteret ved arkitek-ter som Hugo Häring, Hans Scharoun ogGünter Behnisch. Citatet stammer fra:Ishii, K.: „The Intellectual and Today’sUrban Hopelessness“ in Japan Architect5/1980, p. 5.

7171717171 Hara, H.: „Architecture and Individuality“in Japan Architect 6/1966, p. 104.

7272727272 Ibid.Om minka, se note 25.

7373737373 Hara rejste i løbet af 70erne rundt i om-kring 40 lande i hele verden for at kort-lægge landsbystrukturer sammen med situndersøgelsesteam fra University of To-kyo’s Institute of Industrial Science. Se:Hara, H.: „Learning from Villages: 100Lessons“ (kort form) in GA Architect 13:Hiroshi Hara, A.D.A. Edita, Tokyo 1990, p.89.70ernes feltstudier i landsbyerne blevigennem 80erne komplementeret af til-svarende omfattende feltstudier i bydan-nelser over hele verden, fremgår det af:

Hara, H.: „Fieldwork on Two Belts“ in GAArchitect 13: Hiroshi Hara, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, p. 228.

7474747474 Hara, H.: „Learning from Villages: 100Lessons“ in GA Architect 13: Hiroshi Ha-ra, A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 88-91.I GA Architect findes de 100 lessons kuni kort form. De blev oprindelig offentlig-gjort i fuld udstrækning i Space Design(Extra issue 4, 6, 8, 10, og 12) 3/1973, 12/1974, 6/1976, 6/1978 og 11/1979.Haras landsbyundersøgelser har stærkefænomenologiske træk. Tilgangen og ud-synet findes udførligt analyseret i:Stewart, D.B.: „The Intelligence of theSenses: A Primer of Hiroshi Hara’s Pheno-menological Space“ in GA Architect 13:Hiroshi Hara, A.D.A. Edita, Tokyo 1990,pp. 8-23.

7575757575 Hara, H.: „Learning from Villages: 100Lessons“ in GA Architect 13: Hiroshi Ha-ra, A.D.A. Edita, Tokyo 1990, p. 91.

7676767676 Hara, H.: „500Mx500Mx500M Cube“ inGA Architect 13: Hiroshi Hara, A.D.A.Edita, Tokyo 1990, p. 240.Hara, H.: „Extraterrestrial ArchitectureProject“ in GA Architect 13: Hiroshi Hara,A.D.A. Edita, Tokyo 1990, p. 244.

7777777777 Hara, H.: „JR Kyoto Station ReconstructionCompetition“ in GA Architect 13: HiroshiHara, A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 229-33.Hara, H.: „JR Kyoto Station“ in Japan Ar-chitect 3/1992, pp. 200-207.

7878787878 Hara, H.: „On the ‘Drifting Space’ and theArchitectural Forms“ in Japan Architect3/1993, p. 27.

7979797979 Chang’an var allerede hovedstad i det vest-lige Han-dynasti (206 f.Kr.-24 e.Kr.). Byenlå ca. 10 km nordvest for det nuværendeXian. Men det Chang’an, som Kyoto og deforudgående japanske hovedstæder havde

209

Noter, Hinaya

Model af Heian-kyo, The Capital of Tranquility and Peace, som Kyoto blev kaldt i Heian-perioden (794-1192). Fra udstilling på Kyoto bymuseum i anledning af byens 1200-års jubilæum. Heian-kyo målte 5,3 x 4,6 km (nord-syd x øst-vest)

mer og oprørske provinser udgjorde enstadig trussel. Dels ville et arbejde af etsådant omfang fordre flere hundrede tu-sinde menneskers indsats igennem mangeår og var dermed for en lille og ung na-tion som den japanske en uoverstigeligarbejdsopgave.En kort overgang i slutningen af 1500-tallet var Kyoto dog befæstet. Hideyoshi(1537-98) beordrede i 1591 volde og vold-grave anlagt. Disse volde, kaldet Odoi, varbambusbevoksede og fulgte ikke nogenstor arkitektonisk plan, men var dikteretaf, hvad der strategisk lod sig forsvare, og

(1964) Charles E. Tuttle Company, Rutland-Vermont & Tokyo, 11. ed. 1983, pp. 384-85.Til sammenligning var det gamle Køben-havn indenfor voldene i alt under 6 km2

- medregnet både Middelalderbyen, Chri-stianshavn, Frederiksstaden, Kastellet ogen hel del vand i Holmen-området. 1700-tallets København var dermed mindre enden fjerdedel af Heian-kyos byplan fra 794.Når man ikke opførte bymuren i Japan,hænger det sammen med flere forhold.Dels havde man i det japanske ørige ikkeydre fjender på samme måde som Kina,hvor både steppelandenes nomadestam-

som forbillede, var T’ang-dynastiets (618-907) Chang’an. Det var beliggende lidtsyd for det nuværende Xian og var grund-lagt i Sui-dynastiet (589-618). DetteChang’an målte fra øst til vest 9.721 m, franord til syd 8.651 m og rummede inden-for sine 35,5 km bymure 83 km2. Yderli-gere var hver af byplanens 108 karreer,fang, muromkransede. Disse var sandsyn-ligvis yderligere opdelt i 16 enheder. Se:Yuanzhao, Z. & Yangzheng, C. (Eds.): Histo-ry and Development of Ancient ChineseArchitecture, Science Press, Beijing 1986,pp. 393-94 (Han) og 395-99 (Sui og T’ang).

De japanske hovedstæder var alle langtmindre end Chang’an. Med sine 24,4 km2

var Kyoto det hidtil største byanlæg i Ja-pan og udgjorde arealmæssigt omkring entredjedel af Sui- og T’ang-tidens Chang’an.Heinrich Engel redegør for organiseringog målforhold i dels Fujiwara, der varhovedstad i 694-710 og Heijo, idag kaldetNara, der var hovedstad i årene 710-84samt Heian-kyo, The Capitol of Tranquilityand Peace, som man kaldte Kyoto i Heian-perioden (794-1192).Engel, H.: The Japanese House. A Tradi-tion for Contemporary Architecture,

¤ Daitoku-ji (1324 f¤ Daitoku-ji (1324 f¤ Daitoku-ji (1324 f¤ Daitoku-ji (1324 f¤ Daitoku-ji (1324 ffffff.).).).).)

Nishijin (1477 fNishijin (1477 fNishijin (1477 fNishijin (1477 fNishijin (1477 ffffff.).).).).)

¤ Omote Senk¤ Omote Senk¤ Omote Senk¤ Omote Senk¤ Omote Senke (1646 fe (1646 fe (1646 fe (1646 fe (1646 ffffff.).).).).)

¤ Hina¤ Hina¤ Hina¤ Hina¤ Hinayyyyyaaaaa

¤ ¤ ¤ ¤ ¤ TTTTTo-jio-jio-jio-jio-ji

¤ Gion¤ Gion¤ Gion¤ Gion¤ Gion

¤ P¤ P¤ P¤ P¤ Ponto-choonto-choonto-choonto-choonto-cho

¤ Katsur¤ Katsur¤ Katsur¤ Katsur¤ Katsura Rika Rika Rika Rika Rikyu (ca.yu (ca.yu (ca.yu (ca.yu (ca. 1620 f 1620 f 1620 f 1620 f 1620 ffffff.).).).).)

¤ JR K¤ JR K¤ JR K¤ JR K¤ JR Kyyyyyoto Stationoto Stationoto Stationoto Stationoto Station

210

Noter, Hinaya

HoHoHoHoHovvvvvedstadens placeredstadens placeredstadens placeredstadens placeredstadens placering 645-1603ing 645-1603ing 645-1603ing 645-1603ing 645-1603

1 Naniwa (645-67) 2 Otsu (667-72) 3 Kiyomihara (672-94) 4 Fujiwara (694-710) 5 Heijo [Nara] (710-84)

Kuni (740-44)Naniwa (744-45)

6 Nagaoka (784-94) 7 Heian-kyo [Kyoto] (794-1603)

Indeks til luftfIndeks til luftfIndeks til luftfIndeks til luftfIndeks til luftfotootootootooto

1 Heiankyos kejserpalads 2 Nishijin (Hinaya ved 2-tal) 3 Daitoku-ji 4 Gion 5 Ponto-cho 6 Higashi-yama 7 Hiei-san 8 Odoi-forsvarsværket fra 1591 9 Jurakudai 10 Fushimi-borgen 11 JR Kyoto Station 12 Katsura Rikyu

hvad der rent faktisk havde bymæssigkarakter - selvom en del af de ommuredeområder særlig i den nordlige del ikkehavde bymæssig karakter. En række afbyplanens karreer blev delt i to (se ill. p.181) og n hel række templer blev f lyttetved denne lejlighed og dannede skulderved skulder den østlige forsvarsmur, Tera-machi, Tempelbyen.Ponsonby-Fane, R.A.B.: Kyoto, The OldCapital of Japan, (1956) The PonsonbyMemorial Society, Kyoto, rev. ed. 1966,pp. 236-45.Cooper, M. (overs. & Ed.): This Island of

Japan. João Rodrigues’ Account of 16th-century Japon, Kodansha International,Tokyo & New York 1973, p. 117.Luftfotografiet p. 210 giver en fornem-melse af, hvordan Kyotos oprindelige by-planrektangel ligger omgivet af bjerge påtre sider og åbner mod syd. Byen udvik-lede sig dog hovedsagelig i den østligehalvdel. Idag spænder byen ud til de om-givende bjerge og bækkenet er stort settæt bebygget (se ill. p. 142, som er tagetmod sydøst fra Nishijins nordvestligsteudkant). Nishijin-området er ikke skarptafgrænset, men dets omtrentlige udstræk-

ning er skraveret på kortet nedenfor th.Igennem 600-tallet og 700-tallet flyttedehovedstaden hyppigt plads - ofte for hverny kejsers indsættelse. Med Heijo (detnuværende Nara) blev hovedstaden merepermanent, selvom man i nogle få år fra740 etablerede en ny hovedstad i Kuni ogfra 744 igen i Naniwa, hvorefter en rækkejordskælv overbeviste kejseren om, at hanmåtte flytte tilbage til Heijo. Der er grun-digt redegjort for disse bevægelser i:Nishi, K. & Hozumi, K.: What is JapaneseArchitecture? Kodansha International, Tokyo,New York & San Francisco 1983, pp. 56-59.

Når hovedstaden gradvist blev stedfast,hænger det også sammen med, at shinto-religionen og dens krav om renhed, derpåbød at indstifte en ny hovedstad, hvergang en kejser var afgået ved døden forat undgå dødens uheldsvangre skygger,gradvist blev afløst af buddhismen ogdens forståelse af døden.

8080808080 Kyotos nuværende byplan findes gengivetmed planmønsteret fra år 794 ovenpå i:Historical Atlas Kyoto, Chuokoronsha,Japan 1994, p. 30.

8181818181 I Historical Atlas Kyoto findes en rækkefacadetegninger, der tydeligt viser, hvor-

Luftfoto over Kyoto-bassinet med Heiankyos byplanrektangel fra 794,Nishijin (skraveret) og Odoi-forsvarsværkerne fra 1591

De tidlige japanske hovedstæders placering, se slutningen af note 79,spalte tre og fire ovenfor

11111

77777

66666

4444455555

33333

1212121212 1111111111

1010101010

99999

66666

88888

88888

77777 22222

3333344444

55555

66666

Osaka-Osaka-Osaka-Osaka-Osaka-bugtenbugtenbugtenbugtenbugten

11111

OsakaOsakaOsakaOsakaOsaka

BiwBiwBiwBiwBiwa-søena-søena-søena-søena-søenKKKKKyyyyyotootootootooto

NarNarNarNarNaraaaaa

SakaiSakaiSakaiSakaiSakai

5a5a5a5a5a

5b5b5b5b5b

22222

211

Noter, Hinaya

dan Haras stationsprojekt vil gøre de el-lers kolossale tempelstrukturer ved Higa-shi Hongan-ji og pagoden ved To-ji, dervogtede østflanken i Heian-kyos hoved-port mod syd, til dværge, aldeles fratagetderes tidligere betydning i det urbanelandskab.Ibid., p. 139.

8282828282 Højdegrænserne i Kyoto er differentiereti forhold til topografi og historisk vigtigebygninger, men den maksimalt muligehøjde er flere gange blevet reguleret opad.I 1934 blev den sat til 109 fod, i 1964 til149 fod, i 1994 til 198 fod og intet tyderpå, at de ikke vil blive yderligere hævet itakt med byggeteknologiens udvikling oginvestorernes lovende projekter.Einarsen, J. (Ed.): Kyoto Journal 27: TheDeath & Resurrection of Kyoto 1994, p.8.

8383838383 Projektet er yderst kontroversielt, hvilketogså afspejler sig i nedenstående to net-adresser. På den ene findes en række afHiroshi Haras computergenererede illu-strationer af det nye stationsprojekt, hvorman kan opleve lidt af den sugende for-nemmelse ved at bevæge sig på en afprojektets mange frit udspændte rullendekorridorer. Se:JR Kyoto Station Reconstruction Project:http//sun-ss20.env.eng.osaka-u.ac.jp/Gallely/JRkyoto_e.htmlPå den anden netadresse har arkitekt-studerende fra Osaka University lavetfotomontager, hvor Haras stationsprojekter inkorporeret i fotografier optaget for-skellige steder i nabolaget. Se:JR Kyoto Station Photomontage:http//sun-ss20.env.eng.osaka-u.ac.jp/Gallely/JRphoto_e.html

8484848484 Hara, H.: „On the ‘Drifting Space’ and the

Architectural Forms“ in Japan Architect3/1993, p. 28.

8585858585 Onin-krigene vil blive nærmere belyst icase-studiet om Shinju-an i kapitlet Ikkyusliving zen.

8686868686 Yamaguchi, A.: „Historical Survey of Ni-shijin Weaving“ in The Reproduction ofNoh Costumes, Traditional Cultures Ex-change Forum, Yamaguchi Orimono Inc.1984, p. 37.

8787878787 Yamaguchi, A: „Sorabiki-bata: AncientSilk-weaving Draw Loom“ in The Repro-duction of Noh Costumes, TraditionalCultures Exchange Forum, Yamaguchi

Kommune under ét, dvs. 88,25 km2, ogfremgår af:Tabel 1, in Statistisk Årbog, Statistisk De-partement, København 1961.Tabel 1, in Statistisk Årbog, DanmarksStatistik, København 1991.

9797979797 Historical Atlas Kyoto, Chuokoronsha,Japan 1994, p. 128.

9898989898 Shin Takamatsu studerede ved Universityof Kyoto, hvor han i 1971 afsluttede enfire-årig grunduddannelse i arkitektur. Hanfortsatte studierne, nåede i 1974 en Ma-sters Degree og afsluttede i 1980 med enPh.D. indenfor engineering research,architectural specialization. Takamatsuetablerede i 1980 egen tegnestue, menhavde dog allerede i årene inden lavetenkelte mindre arbejder. Han er en megetproduktiv arkitekt og har i de mellemlig-gende år realiseret mere end hundredeprojekter. Han er derudover en megetlæsende og skrivende arkitekt og under-viser deltids på Seika-universitetet i Kyoto,dog oftest kun repræsenteret ved en assi-stent. Han har senere etableret kontor iTokyo og Shimane, samt fra 1992 ogsåtegnestue i Berlin i samarbejde med La-hyani Architects Associates.JA Library 1: Shin Takamatsu, Shinken-chiku-sha, Tokyo 1993, p. 150.

9999999999 Ligesom kimonoen i sit grunddesign erstandardiseret i sin opbygning, med firelodrette baner forpå og fire bagpå (to tilkroppen og to til ærmerne), så er kvinde-obien i sin grundform et ca. 4 meter langtog 36-37 cm bredt bånd. Obiens designog udførelse er til gengæld yderst varieretog har gennem tiderne kaldt på det for-nemste inden for materialer og håndværk.Guld- og sølvbrokade hører således tilblandt specialerne i den Nishijin-tradition,

Obien, kimonoens mavebælte, afsluttes de-korativt på ryggen

Orimono Inc. 1984, p. 39.8888888888 Yamaguchi, A.: „Historical Survey of Ni-

shijin Weaving“ in The Reproduction ofNoh Costumes, Traditional Cultures Ex-change Forum, Yamaguchi Orimono Inc.1984, p. 37.Efter Shinju-an case-studiet findes i Ap-pendiks III en oversigt over historiskeperioder for Kina og Japan.

8989898989 Moriya, K.: „Urban Networks and Infor-mation Networks“ in Nakane, C. & Oishi,S. (Eds.): Tokugawa Japan. The Social andEconomic Antecedents of Modern Japan,University of Tokyo Press 1990, p. 98.

9090909090 Ibid.9191919191 Idag er langt den almindeligste type en

power loom-væv - en Jacquard-væv medmaskinbom, som er tilpasset Nishijin-tra-ditionen - hvis kvalitet efter hånden nær-mer sig det fineste, man kan lave i hånden,samtidig med at vævehastigheden er ad-skillige gange højere.Hareven, T.: "Nishijin in Crisis" in KyotoJournal 1/1988, pp. 47.I kapitlet Izukura-sans Hinaya, pp. 184-85,belyses Jacquard-vævens betydning forNishijin.

9292929292 Nakane, C.: „Tokugawa Society“ in Na-kane, C. & Oishi, S. (Eds.): Tokugawa Ja-pan. The Social and Economic Antece-dents of Modern Japan, University ofTokyo Press 1990, pp. 217-22.

9393939393 Se note 99 samt illustration af Nishijin-vævp. 138.

9494949494 Choudhury, S. & Clavijo, C.: „Machiya. ASurvey of Traditional Japanese Urban Hou-ses“ in Japan Architect 1/1972, pp. 91-104.

9595959595 Historical Atlas Kyoto, Chuokoronsha,Japan 1994, p. 119.

9696969696 Disse værdier gælder for Københavns

212

Noter, Hinaya

der gennem århundrederne har væretsynonym med det fineste i japansk tekstil-kunst. Herre-obien er væsentligt smallereog mindre spektakulær i sin udformning.Der findes illustrationer af obi og kimo-no pp. 119, 176, 182, 211 og 230.

100100100100100 Ordet Origin, oprindelse, er i sin japan-ske skrivemåde sammensat af skrifttegn-ene ori, der betyder vævet tekstil, og jin,der betyder hovedkvarter eller komman-docentral og er samme tegn som jin iNishijin, det tekstildistrikt i Kyoto, hvorHinaya er beliggende.Hinayas direktør, Akihiko Izukura, fortæl-ler i en samtale 28.10. 1994 (se note 204),at han ser Hinaya som et forbindelsesledmellem traditionen og nutiden, den japan-ske tradition og omverdenen - som en lillekommandocentral, der samler og koordi-nerer vidtforgrenede aktiviteter og spre-der produkter ud over hele verden.

101101101101101 Goulet, P: „L’homme en dehors / The Out-sider“ in Guillot, X.: Shin Takamatsu. Ar-chitectural Works 1981-89, Electra France,Milan & Paris 1989, p. 9.Det fremgår heraf, at Shin Takamatsu ar-bejdede på Origin I i et år, før han ringedeog bad om at måtte blive løst fra opgaven,men at han ikke fik lov dertil og blevafkrævet et sidste forsøg - der blev detendelige.Hinayas direktør, Akihiko Izukura, fortæl-ler i en samtale 24.11. 1994 (se note 201),at han førte en fortsat dialog med Taka-matsu i seks måneder, før han påbegyndtedesignarbejdet.Læser man angivelserne til det japanskearkitekturtidssskrift, Kenchiku Bunka, såer projekteringen indledt januar 1980,mens byggefasen varede fra juni 1980 tilapril 1991.

„Hinaya Head Office by Shin Takamatsu,Architect“ in Kenchiku Bunka vol. 36 no.417 July 1981, p. 51.

102102102102102 Xavier Guillot har arbejdet ved Shin Taka-matsus tegnestue. Den her refereredesamtale fandt sted i august 1988, se:Guillot, X.: „Entretien avec Shin Takamatsu/ Talking With Shin Takamatsu“ in Guillot,X.: Shin Takamatsu. Architectural Works1981-89, Electra France, Milan & Paris1989, pp. 26-27.

103103103103103 I en samtale med Hinayas Corporate Ad-viser, Tadashi Mitsumatsu, og Hinayas di-rektør, Akihiko Izukura, 24.11. 1994 (senote 201) fik jeg bekræftet, at der vitter-ligt var tale om en fordobling af omsæt-ningen, samt at det ikke var noget forbi-gående fænomen. Den stærke positiveudvikling fortsatte i årene fremover.Dette må ses på baggrund af en genereltyderst vanskelig situation for tekstilbran-chen, hvor hele silketraditionens over-levelse i Nishijin-distriktet er hårdt pres-set af det drastisk vigende marked og dengenerelle økonomiske udvikling. Fra atvære Japans dagligbeklædning er kimo-noen på få årtier blevet noget, man kunanvender til et fåtal af særlige lejligheder.

104104104104104 Miyake, R.: „From Form to Void. An Inter-view with Shin Takamatsu“ in Polledri, P.(Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993 p. 59.Denne samtale mellem arkitekturkritiker-en Riichi Miyake og Shin Takamatsu fandtsted i Kyoto 19.04. 1992 og dermed mereend ti år efter Origin I. Hvor Takamatsuforud for Origin I kun havde fået opførten halv snes bygninger, så havde han i denmellemliggende periode fået omkring ethalvt hundrede bygninger realiseret.

Shin Takamatsu: skitser til Origin III (1986), Hinayas tredje byggefase. Flere af ovenståendemotiver er realiseret i senere projekter

213

Noter, Hinaya

menes udstrækning, materialernes tyngdeog de bærende elementers kraftfulde ud-formning bidrager til den komprimeredestemning.„Hinaya Home Office“ in Japan Architect10/1981, p. 57.

121121121121121 Goulet, P: „L´homme en dehors / The Out-sider“ in Guillot, X.: Shin Takamatsu. Ar-chitectural Works 1981-89, Electra France,Milan & Paris 1989, p. 15.

122122122122122 Takamatsu, S.: „Origin III“ in Japan Archi-tect 6/1987, p. 47.

123123123123123 Studerer man Takamatsus mange skitser,hvoraf en del er tilgængelige (se ill. p. 212samt note 185 og 186), fornemmer manhvordan former, der vælder op f.eks. i af-prøvningerne forud for Origin III, foregri-ber senere realiseringer i andre projekter.


125125125125125 Opgaven var først stillet ved MusashinoArt Institute i Tokyo. Senere, i 1977, da dentilsvarende opgave blev stillet arkitektstu-derende ved University of California iBerkely, blev Broadway valgt, da dens mul-tivalente og heterogene natur modsvarededen gade i Tokyo, Omotesando, der havdedannet ramme for den i Japan stilledeopgave.Takeyama, M.: „An Oxymorfic Approachto Architecture“ in Japan Architect 1/1987, p. 33.

126126126126126 Ibid.127127127127127 Takamatsus tidligste bygninger, forud for

Origin I, havde et vist slægtskab medAndos arkitektur, også i deres måde atvende verden ryggen. Om Ando og Azu-ma House, se:Hvass, J.: „Betonmesteren Ando“ in Arki-

105105105105105 Ibid.106106106106106 Ibid., p. 60.107107107107107 Goulet, P: „L’homme en dehors / The Out-

sider“ in Guillot, X.: Shin Takamatsu. Ar-chitectural Works 1981-89, Electra France,Milan & Paris 1989, p. 17.

108108108108108 Miyake, R.: „From Form to Void. An Inter-view with Shin Takamatsu“ in Polledri, P.(Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993, p. 60.

109109109109109 Ibid.110110110110110 Ibid., p. 61.111111111111111 Takamatsu, S.: „The Client as a Deity. To-

wards a Duality of Meaning“ in GA Archi-tect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo1990, pp. 22-23.Bygherren, den nuværende direktør forHinaya, hr. Akihiko Izukura, er nogenlundejævnaldrende med Shin Takamatsu. Detvar således to mænd først i 30erne, derskabte Origin I, Hinayas nye ansigt udadtil.For øvrigt rækker Hinayas historie om-kring 200 år tilbage og ikke 300, som Taka-matsu oplyser i ovennævnte artikel.



114114114114114 Guillot, X.: „Entretien avec Shin Taka-matsu / Talking With Shin Takamatsu“ inGuillot, X.: Shin Takamatsu. ArchitecturalWorks 1981-89, Electra France, Milan &Paris 1989, p. 27.

115115115115115 Det, som sognebørnene havde forveksletmed det trætempel, alle havde ønsket sig

tekten 12/1992, pp. 344-45.Lampugnani, V.M.: „Wohnhaus in Osaka“in Baumeister 2/1993, pp. 24-27.„Row House, Sumiyoshi (Azuma House)“in Japan Architect 1/1991, pp. 142-45.

128128128128128 Miyake, R.: „Material and Ideational Ex-cess“ in GA Architect 9: Shin Takamatsu,A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 8-9.

129129129129129 Bognar, B.: „From Ritualistic Objects toScience Fiction Constructs: The Enigma ofShin Takamatsu’s architecture“ in Polledri,P. (Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993, p. 37.Botund Bognar er amerikansk arkitektur-professor.


131131131131131 Ibid.132132132132132 Ibid.133133133133133 Takamatsu, S.: „From City Space to Margi-

nal Space“ in JA Library 1: Shin Takamat-su, Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, p. 7.

134134134134134 Og fandtes et sådant traditionens uomtvi-stelige, perfekte udtryk overhovedet? -Hvor den japanske tradition for at byggetempelbygninger rækker langt tilbage ihistorien, til 500-tallet, hvor buddhismenkom til Japan, og endog længere tilbage- der fandtes før den tid en tradition forshinto-templer - så viste den japanskemachiya-tradition sig ved nærmere efter-syn at være relativt ung. Op gennem denjapanske middelalder havde den typiskemachiya været et yderst beskedent hus,nærmest med karakter af handelsbod. Dehustyper, som idag forbindes med machi-ya-traditionen, har først for alvor udvik-

og troede at have samlet ind til, var bloten dekorativ canopy, der var hængt opmellem betonsøjlerne.Ibid.

116116116116116 Takamatsu, S.: „Symbolizing Device“ inGA Architect 9: Shin Takamatsu, A.D.A.Edita, Tokyo 1990, p. 35.

117117117117117 I interviewet med Xavier Guillot slår Taka-matsu blot misforståelserne hen. „Funnilyenough ...“ indleder han og fortæller i enlidt skrydende tone. Arkitekten synes sta-dig i det af tradition autoritetstro Japan atbesidde en vis uimodsigelig autoritet, ogarkitekter som Shin Takamatsu synes be-vidst at spille på den i opbyggelsen af sitfrirum til design.Guillot, X.: „Entretien avec Shin Taka-matsu / Talking With Shin Takamatsu“ inGuillot, X.: Shin Takamatsu. ArchitecturalWorks 1981-89, Electra France, Milan &Paris 1989, p. 27.

118118118118118 Til sammenligning tilskynder man i Japanscentrale bydannelser ihærdigt til udnyt-telsesprocenter op til 400%. Hinayas sam-lede grundareal findes angivet i:„Hinaya Home Office“ in Japan Architect10/1981, p. 57.Bygningsarealerne findes opgjort i en li-ste over Shin Takamatsus projekter i:GA Architect 9: Shin Takamatsu, A.D.A.Edita, Tokyo 1990, pp. 187-92.

119119119119119 Takamatsu, S.: „With a Hypothetical De-ductive Logic on Unknown Seas“ in GAArchitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, p. 69.Hvor dragen i Vesten ofte repræsenterervore skyggesider eller direkte det onde, såhar dragen i Østen karakter af et lykke-bringende væsen.

120120120120120 Bortset fra ankomstrummet er lofthøjdenkun 2,3 meter, hvilket sammen med rum-

214

Noter, Hinaya

let sig i Edo-perioden (1603-1868).Itoh, T.: Traditional Domestic Architec-ture, (1972) Weatherhill/Heibonsha, NewYork & Tokyo, 4. ed. 1982, pp. 134 ff.Kun gradvist, gennem tidens prøven, ud-krystalliserede machiya-typerne sig. Ogsåindenfor de seneste 100 år har machiyaenudviklet sig, måske endda hurtigere endførhen. En lang række af den moderne tek-nologis materialer og muligheder er ble-vet indarbejdet, og omstillingen til nyelivsmønstre er (omend sendrægtigt) i fuldgang. Kun modstillet den hastige foran-dringskadence for den industrialiseredetidsalders byggemåde - det er indtil nugået så stærkt, at man ikke kan tale om no-gen tradition - kommer machiyaen plud-selig til at stå i det afsluttedes perspektiv.Machiyaen har aldrig været en statiskuforanderlig form. En byggetraditions ud-viklingskadence kan blot kun accelererestil et vist punkt, før den disintegrerer.

135135135135135 Tre-generationsfamilien er stærkt på retur,og hele vævetraditionen, som gennemårhundrederne har dannet basis for Nishi-jin, var i fundamental krise stillet overfor

1: en tiltagende mekanisering og industria-lisering af væveprocessen.

2: en stærkt vigende efterspørgsel på silke-tekstiler af høj kvalitet.

3: en stadigt voksende konkurrence fra bil-ligere arbejdskraft både fra japanske land-distrikter og fra nabolande med radikaltlavere lønudgifter.

4: en svækket interesse blandt unge for i etmoderne samfund at søge uddannelse ogarbejde indenfor et traditionsbundet feltsom tekstilhåndværket.Disse forhold belyses mere indgåendesenere i dette case-studie.

136136136136136 De angivne forhold mellem de skitserede

kategorier er anslåede, og særlig grænser-ne mellem de to første er lidt uklare. Lige-ledes veksler andelen af totalnedrivninger.Den er størst langs de lidt større forret-ningsgader og mindst nær en række særli-ge (traditionelt) kulturelle bygninger somte-skoler, shinto-helligdomme og bud-dhistiske templer. Men ét er givet: forhol-

det ændrer sig hurtigt i disse år. De gamlehuse forsvinder med stor hast, og indenforfå år vil de machiya-baserede bygningervære i mindretal. Det sørger skyhøje ar-veafgifter, ændrede brugsmønstre og for-ventninger til tilværelsen tilsammen for.Alene i de sidste 10 år har omkring 40.000af Kyotos machiya måttet lade livet. Se:

Einarsen, J. (Ed.): Kyoto Journal 27: TheDeath & Resurrection of Kyoto 1994, p.9.

137137137137137 Takeyama, M.: „An Oxymorfic Approachto Architecture“ in Japan Architect 1/1987, p. 34.Minoru Takeyama redegør mere grundigtfor wa/yo læsningen i:

Nishijin er idag blandt de mindst spolerede machinami, kvarterer med traditionelle byhuse. De gamle huse forsvinder hastigt, men Nishijinbliver med de nuværende fredningsregler sandsynligvis aldrig fredet, da de turistmæssige interesser i området er små

215

Noter, Hinaya

det elegante, det kokette og det poetisksødmefyldte.Se nærmere detaljer om de særlige arki-tektoniske og byplanmæssige karakteristi-ka i Gion-området samt i den frededeGion-Shinbashi-enklave i:Yamasaki, M. (Ed.): Process Architecture116: Kyoto. Its Cityscape and Heritage,

Process Architecture, Tokyo 1994, pp. 72-81.Gion-Shinbashi-enklaven har en befolk-ning på kun 184, men rummer på sineblot 1,4 hektar 313 bygninger, hvoraf de84 har historisk interesse. Området blev fre-det i 1976 og var blandt de første syv by-mæssige bebyggelser, der blev udpeget, se:

Hohn, U.: „Urban Preservation - Its rolein Japanese Urban Planning,“ arbejdspapirfra The 7th International Conference ofEAJS, The European Association of Ja-panese Studies, København 1994, pp. 3og 4 samt tabel 2.Det lille Gion-Shinbashi-distrikt er omgivetaf områder, der er klassificeret som er-

Takeyama, M.: „Duality of Style“ in JapanArchitect 7/1984, pp. 8-9.Takeyama definerer ikke sin term oxy-morfic, men synes hermed at betegnedannelsen af (billedmæssige) helheder ogsammenhænge ud fra umiddelbart ufor-enelige størrelser (specifikt elementer frahenholdsvis det traditionelle Japan og detmoderne Vesten). En oxymoron er: „Re-thoric. an epigrammatic effect, by whichcontradictionary terms are used in con-junction,“ ifølge:Hanks, P. (Ed.): The Colins English Dictio-nary, (1979) Colins, London & Glasgow,2. ed. 1989, p. 1.100.

138138138138138 Bognar, B.: „From Ritualistic Objects toScience Fiction Constructs: The Enigma ofShin Takamatsu’s architecture“ in Polledri,P. (Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993, p. 36.

139139139139139 Takamatsu, S.: „A Different Scale“ in GAArchitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, p. 45.

140140140140140 „Ponto-cho Ochaya“ in Japan Architect5/1983, p. 61.

141141141141141 Shinbashi, Nybro, er en lille samling vel-bevarede te- og geisha-huse, hvor broenledte over Shira-kawa, Shira-floden, enlille biflod til Kamo-floden. Hver bydel iKyoto havde tidligere sit arkitektoniskesærpræg, hvor nuanceringer og artikula-tioner af bestemte bygningsdetaljer på éngang bidrog til opbyggelsen af kvarteretssærkende og dannede basis for artikula-tionen af hver bygnings diskrete indivi-dualitet. Og i forhold til mere prosaiskekvarterer blev den designmæssige legmed gittermønstre, facaderytmer, sprosserog proportioner i forlystelseskvar terersom Gion ofte drevet langt længere ud i

Mange af de små geisha- og te-huse i det nordlige Gions fredede Shinbashi-enklave vender bagsiden direkte ud til den lille Shirakawa-flod

216

Noter, Hinaya

Maeda Seison (1885-1977): Ponto-cho

Gions huse, traditionen føres videre. Heraffremgår det, at der stadig i den sydlige delaf Gion er mere end 60 geisha-huse til-bage, mens det i den nordlige del drejersig om kun 30 huse, hvoraf halvdelenligger i den lille fredede enklave. I nabo-laget omkring Station og Maruto IV erder ingen tilbage overhovedet.

Gion. Suina asobi no sekai, (Gion. Denelegante legeverden, ISBN: 4-473-01399-5) Hakoosho, Kyoto 1995, pp. 133-34.

143143143143143 Takamatsu, S.: „Melting Architecture“ inGA Architect 9: Shin Takamatsu, A.D.A.Edita, Tokyo 1990, p. 166.

144144144144144 Takamatsu, S.: „Flowers of Light“ in GAArchitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edi-

ta, Tokyo 1990, p. 109.145145145145145 Ibid.146146146146146 Takamatsu, S.: „The Mechanics of Form

- An Engineer’s Eye“ in GA Architect 9:Shin Takamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo1990, p. 38.

147147147147147 Goulet, P: „L’homme en dehors / The Out-sider“ in Guillot, X.: Shin Takamatsu.

hvervsområde, med tilladte bebyggelses-procenter på 80 %, en udnyttelsesgrad på400 % samt max. byggehøjde på 20 m.Ibid., p. 10.Så værst tænkelige scenario er ... slemt -små te-huse i en grotte.

142142142142142 I en bog om geisha-traditionen i Gionfindes der et kort, der viser i hvilke af

Øverst Ponto-cho set fra Gion-siden af Kamo-floden. Nederst to træsnit fra Karaku Meishou Zue (1864), med Ponto-cho og Shijo-broen, derleder over Kamo-floden til Gion-området (tv.), og en husrække i Gion langs Shijo-gadens nordside (th.)

217

Noter, Hinaya

Shin Takamatsu: Yoshida House, Ponto-cho,Kyoto (1982)

Architectural Works 1981-89, ElectraFrance, Milan & Paris 1989, p. 13.

148148148148148 Fawcett, C.: „Beware of Architechture“ inJapan Architect 10/1984, p. 19.

149149149149149 De mange store metaldele på Week var i1995 blevet malet hvide, hvilket har dæm-pet bygningens aggressive fremtræden endel.

Stickers fra en af Gions telefonbokse

150150150150150 Syntax er beskrevet flere steder, bl.a. i:Takamatsu, S.: „The Sea“ in GA Architect9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo1990, pp. 142-45.„Syntax“ in Japan Architect 2/1991, pp.150-53.

151151151151151 Kali er den indiske gud for verdens ska-belse, opretholdelse og ødelæggelse. Til-

svarende kan plutoniske processer ka-rakteriseres med nøglebegreber som re-generation og død-genfødsel.

152152152152152 Miyake, R.: „Material and Ideational Ex-cess“ in GA Architect 9: Shin Takamatsu,A.D.A. Edita, Tokyo 1990, p. 16.

153153153153153 Ibid., p. 12.154154154154154 Deleuze, G. & Guattari, F.: Anti-Oedipus.

Capitalism and Schizophrenia, (1972)University of Minnesota Press, Mineapolis,2. ed. 1985, p. 5.Miyake oplyser, at Takamatsu i Kyoto hartalt længe med Felix Guattari, der gen-tagne gange påpegede, at Takamatsu hav-de valgt at undergå en isolationsproces for„at opnå en ‘autonomous subjectifica-tion.’“Miyake, R.: „Material and Ideational Ex-cess“ in GA Architect 9: Shin Takamatsu,A.D.A. Edita, Tokyo 1990, p. 15.

155155155155155 Fra appendiks til Anti-Oedipus, forfattetaf Léger og refereret i:Miyake, R.: „Material and Ideational Ex-cess“ in GA Architect 9: Shin Takamatsu,A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 14-15.Der findes i litteraturen om Takamatsu fle-re referencer til dette appendiks, tilskre-vet Léger, med henvisninger til den engel-ske 1984-udgave. Men i det 2. oplags-ek-semplar fra 1985, jeg har været i stand tilat fremskaffe i Danmark (som ikke angi-ves at være ændret), er der ikke nogetLéger-appendiks, så det findes muligviskun i den franske udgave fra 1972.


157157157157157 Ibid., p. 16.158158158158158 Takamatsu, S.: „A Temple“ in GA Architect

9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo1990, p. 118.

Tanken om at vi skal eller overhovedetkan gennemleve vore behov og derved nåen form af udfrielse, kan umiddelbartvirke frastødende i et nordeuropæisk-sen-lutheransk univers. Men sådanne forestil-linger har en vis udbredelse i det japan-ske idé-univers, måske mest tydeligt iNichiren-buddhismens moderne lægform,Soka Gakkai, der direkte sætter sine til-hængere til at meditere på behovsop-fyldelse - at ønske sig stor bil, smuk kone,godt job osv. - da vejen til udfrielse uom-gængeligt går gennem behovsudlevelsen.Dette har jeg mødt meget direkte gennemkontakten med Soka Gakkai-medlemmeri Danmark først i 1980erne. Ved en senerelæsning af Soka Gakkais nuværende le-der, Daisoku Ikedas, udlægning af buddhis-men, har det dog været svært at findetekstmæssig belæg for denne behovsgen-nemlevelsesstrategi. Ikeda gennemgår ibogen Life, an Enigma, a Lasting Sourceti tilstande af væren, hvoraf de nederstefem henregnes til the World of Desire.Ikeda understreger, at den lykke, der op-leves i the World of Desire er forskellig fralykken i the World of Form og the Worldof Formlessness, og giver ikke noget håbom udfrielse gennem vilkårlig hengivensig til behovsopfyldelse „the easy way.“Ikeda, D.: Life, an Enigma, a LastingSource, Kodansha International, Tokyo,New York & San Francisco 1982, pp. 91-131 (pp. 107 og 109).


160160160160160 Fra samtale med en gruppe ansatte i Hina-ya 05.11. 1994.

161161161161161 De fire perinatale faser er tidligst beskre-vet af den østrigske psykiater Otto Rank,

218

Noter, Hinaya

der bl.a. med sin bog The Trauma ofBirth (1927) brød med den or todoksepsykoanalyses hovedstrøm og understre-gede de perinatale oplevelsers afgørendebetydning. Grof foreslår derfor at kalde delag i det underbevidste, hvor de perinataleoplevelser er lagret, for rankianske. Se:Grof, S.: Den indre rejse 1: kortlægningaf det ubevidste gennem LSD-psykotera-pi, (1975) Borgen, København 1977.Grof, S.: Introduktion til Den indre rejse,Borgen, København 1977, pp. 115-16.

162162162162162 Grof, S.: Den indre rejse 1: kortlægningaf det ubevidste gennem LSD-psykotera-pi, (1975) Borgen, København 1977, p.122.Grof understreger dog, at de fire peri-natale matricer må betragtes som en y-derst brugbar model, hvor den nuværendeviden derom ikke endeligt har fastslået

nogen årsagssammenhæng.Ibid., pp. 123-126.

163163163163163 Seminaret fandt sted på Louisiana i juni1993, 3½ år efter at jeg i 1989 under ethalvt års ophold i Japan havde besøgt 15-20 af Shin Takamatsus bygninger. Jeg hav-de forud oplevet Takamatsus univers somdybt gådefuldt og aldeles uplacerbart oghavde stået tilbage med gabende åbnespørgsmål om hvorfor? - hvad ligger bag?Senere har jeg i forbindelse med udarbej-delsen af Arbejdets Rum genbesøgt man-ge af de tidligere projekter, suppleret afyderligere 15-20 af Takamatsus bygninger.Dette har kun styrket oplevelsen af, atTakamatsus bygninger afspejler materialeaf perinatal oprindelse.Hvad man ikke kunne udlede i 1989, frem-stod til gengæld tydeligt under mine Ja-panophold i 1994-95: Man kunne iagttage

Den japanske seksualitet er ofte et alt andetend åbent og lige møde mellem kønnene

en forløsning. Der var ikke tale om nogetfastlåst kompleks, men en stadig ransagel-ses- og renselsesproces, hvor det knusen-de, det skærende og det kontekstuelt stri-dende efterhånden er klinget af og afløstaf mere afklarede og harmoniske arkitek-toniske gestalter. Takamatsu synes såledesgennem sin virksomhed som arkitekt athave arbejdet stærkt selvterapeutisk.Se også note 191 vedrørende perinatalefaser af Origin I og Sub-1.

164164164164164 Grof, S.: Den indre rejse 1: kortlægningaf det ubevidste gennem LSD-psykotera-pi, (1975) Borgen, København 1977, p.136 (pp. 134-38).

165165165165165 Ibid., pp. 138 og 139.166166166166166 Ibid., pp. 140-41.167167167167167 Ibid., p. 139.168168168168168 Grof stiller den „vulkanske ekstase“ i

modsætning til den „oceaniske ekstase,“

der er forbundet med den første peri-natale matrice.Ibid., pp. 148-49.

169169169169169 Ibid., p. 149.170170170170170 En sådan tro bygger først og fremmest på

en tillid til og formening om, at det for-løsende potentiale i en proces som Taka-matsus primært ligger i processen. Det

vigtige bliver følgelig det processuellefrirum og dermed ikke, at stadier i så-danne processer bevares for eftertidensom realiseret arkitektur.

171171171171171 Goulet, P: „L’homme en dehors / TheOutsider“ in Guillot, X.: Shin Takamatsu.Architectural Works 1981-89, ElectraFrance, Milan & Paris 1989, p. 17.

172172172172172 Takamatsu, S.: „Kirin Plaza Osaka“ in Ja-pan Architect 5/1988, p. 46.

173173173173173 Takamatsu, S.: „Tower of Light“ in GA Ar-chitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, p. 90.

174174174174174 Ibid.175175175175175 Miyake, R.: „From Form to Void. An Inter-

view with Shin Takamatsu“ in Polledri, P.(Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993, p. 67.

176176176176176 Fortæller direktør for Hinaya, Akihiko

219

Noter, Hinaya

Takamatsu. Architect, Nihon Keizai Shim-bun, Japan 1995, p. 45.

185185185185185 Selvom det omfattende katalog fra udstil-lingen i 1995 ikke omfatter alt det udstil-lede, så giver det dog et klart billede af,at Takamatsus indledende skitseringerselv i de nyeste projekter sker med bly-anten som primært våben. Se:

188188188188188 Byggegrunden er 172,48 m2 og selve byg-ningen fylder på overf laden 60.96 m2,hvorved der fremkommer 111,52 m2 of-fentligt tilgængeligt friareal. Det samledeetageareal, fordelt på de fire underjordiskeetager, er 455,10 m2, hvilket i snit giver113,775 m2 per etage. Selvom man havdebygget i de for området tilladte to fulde

sha, Tokyo 1993, p. 24.181181181181181 Tower of Winds er 21 meter høj, cylin-

deren er ellipseformet og måler 6 x 9meter i sit snit. Det forhenværende tårn,der også rummer undergrundsstationensvandtank, står stadig indeni, indklædt iplexiglas. Se:Ito, T.: „The Tower of Winds“ in Japan

Izukura, i en samtale 28.10. 1994. Se note204.

177177177177177 Guillot, X.: „Entretien avec Shin Taka-matsu / Talking With Shin Takamatsu“ inGuillot, X.: Shin Takamatsu. Architec-tural Works 1981-89, Electra France, Mi-lan & Paris 1989, pp. 29-30.

178178178178178 Siger Shin Takamatsu i et interview. Se:

Miyake, R.: „From Form to Void. An Inter-view with Shin Takamatsu“ in Polledri, P.(Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993, p. 67.

179179179179179 Takamatsu, S.: „Kirin Headquarters. Non-existent Strength“ in JA Library 1: ShinTakamatsu, Shinkenchiku-sha, Tokyo1993, p. 124.

180180180180180 I maj 1993 introducerede Rem Koolhaasved en forelæsning i Bordeaux Toyo Itomed en parallel til den amerikanske litebeer [light beer] stillet overfor regularbeer, og dermed en itosk lite architectureoverfor, hvad Koolhaas kalder en „regu-lar architecture, tung af intentioner, ego,viljekraft; [en arkitektur] der genererer (oger genereret af) angst.“ Se:Koolhaas, R.: „‘Lite’ Architect, Toyo Ito“in JA Library 2: Toyo Ito, Shinkenchiku-

Takamatsu, S.: „54 Works and Projects“ inShin Takamatsu. Architect, Nihon KeizaiShimbun, Japan 1995, pp. 113-215.

186186186186186 Udstillingen viste ud over en hel rækkeganske avancerede computergenereredeprojektpræsentationer en omfattendesamling af skitser og præsentationsteg-ninger fra 54 projekter. Også her fremgikOrigin I’s betydning for Takamatsus ud-vikling. Det var det første medtagne afhans projekter. Se udstillingskataloget:Shin Takamatsu: Architect, Nihon KeizaiShimbun, Japan 1995, pp. 38-55.

187187187187187 Dette potentiale nedad må selvfølgeligfinde en form, hvor komfort, dagslysfor-hold, flugtvejsmuligheder, sikkerhed over-for jordskælv osv. er afklaret.Dette kunne skalamæssigt pege på projek-ter, hvis grundenhed ikke er meget størreend Earthtecture Sub-1.

overjordiske etager, ville det have medførten væsentligt mindre bygning, idet derskal friholdes en smal zone imod skel.Arealerne er opgivet i:Takamatsu, S.: „Earthtecture Sub-1. ActivePoverty“ in JA Library 1: Shin Takamatsu,Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, p. 18.

189189189189189 Takamatsu, S.: „Beautiful Malice“ in GA Ar-chitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, p. 138.Der har sandsynligvis været mange prak-tisk-tekniske problemer at afklare forudfor dette projekts realisering. Designfasener angivet til at være andet halvår 1987,mens den for et så lille projekt usædvanliglange byggefase er angivet fra februar 89til februar 91. Se:Takamatsu, S.: „Earthtecture Sub-1. ActivePoverty“ in JA Library 1: Shin Takamatsu,Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, p. 18.

Architect 5/1987, pp. 12-14.182182182182182 Den tindrende scenografi af neonrør kun-

ne bl.a. opleves i Falkonercentret - på denturné, hvis musikalske materiale findesudgivet på dobbeltalbummet On Stage.

183183183183183 I foråret 1993 var der ud over Shin Taka-matsu 35 ansatte på hovedafdelingen iKyoto, og derudover 3 ansatte på Tokyo-filialen, 1 ansat på et lille kontor i Shi-mane-amtet samt 5 ansatte i Berlin tilløsning af tegnestuens opgaver i Tysklandog Frankrig.JA Library 1: Shin Takamatsu, Shinken-chiku-sha, Tokyo 1993, p. 151.

184184184184184 Sammen med en tegnestue som ItsukoHasegawas har Shin Takamatsus tegnestueværet foregangsmænd i Japan på detteområde. Se:Stewart, D.B.: „On the Origins and Func-tion of Architectural Drawing“ in Shin

220

Noter, Hinaya

190190190190190 Takamatsu, S.: „Beautiful Malice“ in GAArchitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edi-ta, Tokyo 1990, p. 138.

191191191191191 Mange har associeret Origin I’s facade-åbninger med kønsåbningerne i den kvin-delig bagdel og Origin III’s tårn mod vestmed den mandlige fallos, udrustet medknive og modhager. Origin I’s indgangleder således tilbage til fødslen - ens op-rindelse eller origin. Men hvor regressio-nen i Sub-1 fører helt tilbage til den før-ste perinatale fases paradisiske tilstand, sånår man i Origin-bygningerne aldrig gen-nem anden og tredje fases kværnende,sammentrykte presseveer. De få steder ibygningen, hvor der er højt til loftet -ankomstrummet og vesttårnets indre skaft- er i stedet vertikalt oppressede og mod-svarer måske, hvad Takamatsu har kaldtsteder for vertikal renselse.Takamatsu forbinder dog mig bekendtikke eksplicit Origin I eller III med kvin-delige eller mandlige kønsdele. Ser manderimod på et af Takamatsus sene skitse-stadier forud for den endelige facade, ermotivet tydeligvis en bearbejdning af enkimono over et stativ, hvor det øversterunde vindue er hoved- og halsåbningen,facadens stålarmerede fremvækster er debryster, der er skjult under obien, mensman gennem døren entrer skødet.

192192192192192 Bognar, B.: „Monuments in Search ofMeaning. The Work of Shin Takamatsu“ inJA Library 1: Shin Takamatsu, Shinken-chiku-sha, Tokyo 1993, p. 145.

193193193193193 „Shin Takamatsu. Kirin Headquarters“ inJapan Architect 1995/4 pp. 110-13.„Meteor Plaza“ in Japan Architect 4/1996,pp. 138-39.Et andet af Takamatsus senere projekter,Shoji Ueda Museum of Photography

(1995), nærmer sig med sine stoiske, kubi-ske elementer den stilfærdighed, som ken-des fra Tadao Andos arkitektur.„Shin Takamatsu. Shoji Ueda Museum ofPhotography“ in Japan Architect 4/1995,pp. 50-53.

194194194194194 Miyake, R.: „From Form to Void. An Inter-view with Shin Takamatsu“ in Polledri, P.

(Ed.): Shin Takamatsu, San FranciscoMuseum of Modern Art, San Francisco1993, p. 68.

195195195195195 Takamatsu, S.: „Kunibiki Messe. Line Seg-ment Spaces“ in JA Library 1: Shin Taka-matsu, Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, p.80.

196196196196196 Ibid.


198198198198198 Interview med Shin Takamatsu ved Ka-milla P. V. Andersen og Mark W. Lewis,06.11. 1996, sendt i programmet Hard-

Kirin Plaza Osaka (1987) plantet i en tom verden. Sammenlignet med de faktiske forhold (se ill. p. 168-69) siger Kirin Plazas situationsplansit om Takamatsus forhold til det omgivende.Til højre en model til Takamatsus otte år senere Kirin Headquarters Building i Tokyo, (1985)

221

Noter, Hinaya

chiyaens rumtyper gennemgået.Choudhury, S. & Clavijo, C.: „Machiya. ASurvey of Traditional Japanese Urban Hou-ses“ in Japan Architect 1/1972 pp. 91-104.

203203203203203 Dette besøg fandt sted 01.11. 1994 efterbehørig introduktion forud. Disse måned-lige åbninger er et relativt nyt fænomen

disken, DR-P1 09.01. 1997.199199199199199 Ibid.200200200200200 Præfikset -san er almindeligt benyttet

sammen med familienavnet i japansk til-og omtale. Der findes dog en række sær-lige relationer, som f.eks. lærer-elevfor-hold og en række familierelationer, hvorandre tiltaleformer tager over.

201201201201201 Samtale 24.11. 1994 i Hinaya, Kyoto.Deltagere var direktør for Hinaya, AkihikoIzukura, forfatteren samt Hinayas Cor-porate Adviser, Tadashi Mitsumatsu somtolk.Samtalen findes på DAT-bånd, og er herfraoversat og udskrevet i de væsentligstepassager.

202202202202202 Der findes kun sparsom engelsksprogetlitteratur om Nishijins machiya, men i enundersøgelse fra 1971 findes planer oggennemgang af fire karakteristiske Nishi-jin-machiya: The Torii House (p. 94), TheSutematsu House (p. 95), The Kawa-mura House (p. 96) og The Ikoma House(p. 97). Ligeledes bliver en række af ma-

Shin Takamatsu: Shoji Ueda Museum of Photography i Kishimoto (1995). Et projekt med sådanne stoisk rene, afspændte former ville blot få år tidligere være utænkeligt fra Takamatsus hånd

222

Noter, Hinaya

208208208208208 Samtale 28.10. 1994 med hr. og fru Izu-kura. Se note 204.

209209209209209 To tatami-måtter danner et kvadrat på 1tsubo, ca. 190 x 190 cm. Tsubo har indtilfor nylig været den japanske enhed forarealangivelser af rum, bygninger osv.Tsubo modsvarer tatami-modulet og føl-ger gridmålet. Alt afhængig af situationenangiver 1 tsubo derfor et netto gulvarealpå mellem 3,3 og 3,9 m2. Se:Engel, H.: The Japanese House. A Tra-dition for Contemporary Architecture,(1964) Charles E. Tuttle Company, Rutland-Vermont & Tokyo, 11. oplag 1983, pp. 50-51.

210210210210210 Samtale 28.10. 1994 med hr. og fru Izu-kura. Se note 204.De to begreber komfortabelt og praktiskblev de igen og igen i disse samtaler brugtsom to radikalt væsensforskellige størrel-ser. Machiya-livet var komfortabelt, menupraktisk, hvor livet i Takamatsus bygnin-ger var ukomfortabelt, men praktisk.Når Izukura-san opsøgte det ukomfor-table, lå der deri at opsøge det kreative in-citament og den kreative udfordring -frem for at indfolde sig i traditionens kom-fortable forudsigelighed.

211211211211211 Ifølge Izukura-san foreligger der intettegningsmateriale eller anden registreringaf den gamle machiya, men kun nogle fålidt slørede fotografier af gadefacaden, derholdt sig indenfor den typiske Nishijin-facades vokabularium - dog med en se-nere naturstenssokkel tilføjet (se ill. p.179). Den var opført umiddelbart efter enstor brand i 1864, der lagde store dele afKyoto i aske.

212212212212212 Ligesom Shin Takamatsu virker næstenpralende, når han fortæller om sin indsatsved Saifuku-ji (se p. 145), fortæller Izu-

i Hinaya og endnu et udtryk for Izukura-sans stadige søgen nye veje frem.

204204204204204 Samtale, 28.10. 1994 i Hinaya, Kyoto. Del-tagere var: direktør for Hinaya, Akihiko Izu-kura og hustru Akio Izukura, Yoshiko Hon-da, der havde forestået introduktionen,forfatteren samt Masae Nakamura, somtolkede dele af samtalen.Samtalen varede 4 timer, hvoraf de første1½ time findes på bånd. Båndet er senerenedskrevet på baggrund af en simultan-oversættelse (30.03. og 02.04. 1995) afChieko Tomita og Hans Lauritsen, somsiden har gennemlæst det nedskrevne. Jeghar på denne baggrund fundet det rigtigstkun at gengive fra denne samtale i refe-rerende form.

205205205205205 Karakumi er en væveteknik uden egent-lig væv. Det er snarere en slags uhyre kom-pleks brikvævs- eller fletteteknik. Anvendtmed de tynde silketråde er teknikkenvoldsomt tidskrævende, og der ligger ale-ne i selve væveprocessen bundet omkringet halvt års arbejdstid i en obi, der er væ-vet med denne teknik.Izukura, A.: The Path to the Origins of theThread (informationsark), Hinaya, Kyoto(u. år), pp. 1-3.

206206206206206 Izukura-san har navngivet sin videreudvik-ling af shoso-in-tekstilet wa-karakumi. Waog kara angiver henholdsvis noget ja-pansk og kinesisk, hvor kumi refererer tilvæveteknikken.Ibid., p. 3.

207207207207207 Prisen var i efteråret 1994 3.500.000 yen(og kursen lidt over 60), og så er teknik-kens billedlige (men tidskrævende) poten-tiale endda kun fuldt udnyttet på den lilledel af obien, der danner den dekorativeafslutning på ryggen. Se udsnit af en kara-kumi-obi på ill. p. 199.

Shin Takamatsu: ORC (1993), ikke realiseret

223

Noter, Hinaya

kura-san med stolthed om sine præstatio-ner overfor sin far.Samtale 28.10. 1994 med hr. og fru Izu-kura. Se note 204.

213213213213213 „Hinaya Home Office“ in Japan Architect10/1981, p. 57.Takamatsu, S.: „Origin III“ in Japan Archi-tect 6/1987, p. 47.

214214214214214 Hinaya er formelt set opbygget af en ræk-ke forskellige enkeltvirksomheder. Hina-ya varetager således fremstillingsvirk-somhed, Cosmos står for grossistvirksom-heden, mens Sun Moon står for detailsalg.Selv inden for fremstillingsvirksomhedener en størrelse som farveriet formelt ad-skilt som selvstændig økonomisk enhed(efter sigende af skattetekniske årsager).Men i praksis og daglig tale er alt sammenHinaya og indgår i samme familiefirmamed Izukura-san ved roret.Svarbrev fra Akihiko Izukura og TadashiMitsumatsu til forfatteren, 08.12. 1996.

215215215215215 „Hinaya Home Office“ in Japan Architect10/1981, p. 57.

216216216216216 Tamara Hareven, der siden 1981 har ud-ført en omfattende research blandt væ-verne i Nishijin, påpeger i sin analyse afNishijins nuværende krise det problema-tiske i mellemhandlerinstitutionen.Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 1/1988, p. 49.

217217217217217 Til trods for at jeg ved gentagne lejlig-heder stillede Izukura-san spørgsmål omHinayas fortid, så gled han systematisk afpå dem: Fortiden kunne ikke interessereham. Der synes at ligge et regulært familie-skisma bag denne deling, så selvom dissetre familiegrenes virksomheder liggerklods op ad hinanden, taler de stadig ikkesammen og kommer ikke sammen privat.De mødes kun til de uundgåelige begra-

Shin Takamatsu: Future Port City (1990), indbudt idékonkurrence

224

Noter, Hinaya

velser. Der er absolut intet samarbejde, ogselvom korteste afstand fra Hinayas farveritil Hinayas væveri og designafdelinger gårover Jurakus parkeringsplads, så går man,ifølge uskrevne regler, altid udenom.

218218218218218 Izukura, A.: The Path to the Origins of theThread (informationsark), Hinaya, Kyoto(u. år), p. 1.

219219219219219 Ibid.220220220220220 Durston, D.: Kyoto. Seven Paths to the

Heart of the City, Mitsumura Suiko Shoin,Kyoto 1987, p. 5.

221221221221221 Einarsen, J. (Ed.): Kyoto Journal 27: TheDeath & Resurrection of Kyoto 1994, p.8.

222222222222222 Antropologen Bruce Caron påpeger pro-blemer med autenticiteten og historici-teten i det (forenklet til det forløjede)selvbillede, som Kyoto nu markedsførersig under. Han mere end antyder, at byenmed den nuværende kurs er på vej til atreducere sig selv til et Heian-land - etbanalt simulacrum af sig selv. Carons løs-ningsramme, en Heritage Management,ser han knapt selv nogen mulig realiseringaf. Den involverer, ud over den nødvendi-ge politiske og finansielle vilje dertil, enreel historisk forståelse af byens mang-foldige kulturarv og en fuldbyrdet demo-kratisk proces, der tilsammen i en åbenproces definerer hvilken tradition, dervidereføres (og markedsføres) og ikkemindst hvordan. Men kun i forlængelse afsådanne kollektive bevidsthedsprocesserkan jeg i længden forestille mig Kyotosmachinami overleve som andet end ku-lisse.Caron, R.B.: „Heritage Management forKyoto. History, Place, and Festivity“ inKyoto Journal 27: The Death & Resur-rection of Kyoto 1994, pp. 44-47.

223223223223223 Masafumi Yamasaki påpeger det forhold,at Kyoto - sammen med Nara og Kana-zawa - stod ret alene med deres situationefter 2. verdenskrig ved ikke at være totaltsønderbombet. For langt de f leste byersvedkommende var det byplanmæssigespørgsmål at genopbygge en moderne byfra grunden - og ikke hvordan man moder-niserede eksisterende bydannelser medstore historiske værdier. Se:Yamasaki, M.: „Kyoto: its Cityscape Tradi-tions and Heritage“ in Yamasaki, M. (Ed.):Process Architecture 116: Kyoto. Its City-scape and Heritage, Process Architecture,Tokyo 1994, p. 12.

224224224224224 I det 17. og 18. århundrede var der alenei Kyoto 7-8.000 shintoistiske og buddhis-tiske templer, idag er der kun ca. 2.000 til-bage. Se:Moriya, K.: „Urban Networks and Informa-tion Networks“ in Nakane, C. & Oishi, S.(Eds.): Tokugawa Japan. The Social andEconomic Antecedents of Modern Japan,University of Tokyo Press 1990, p. 99.

225225225225225 Det drejer sig om Sannenisaka ved fodenaf Kiyomizu-dera, Shinbashi i Gion-områ-det, Sagano Toriimoto ved Kyotos nord-vestlige udfaldsvej og Kamigamo Shake-machi, en bebyggelse i tilslutning til shin-to-helligdommen Kamigamo Jinja, se:Durston, D.: Kyoto. Seven Paths to theHeart of the City, Mitsumura Suiko Shoin,Kyoto 1987, p. 6.

226226226226226 Udover en række praktisk-økonomiske ogrationelle grunde synes den psykiske fri-gørelse fra de med de traditionelle huseforbundne livsmønstre, som nævnt i Denjapanske ABC p. 77, at stå i vejen for enfrisat anvendelse af de gamle bygningerspotentiale.

227227227227227 Mens de gamle machiya-bygninger stort

set takseres som værdiløse, ligger grund-priserne i Kyoto som tidligere nævnt (sep. 120) fem gange højere end for tilsva-rende beliggenheder på Manhattan.En fredning fjerner ikke arveafgiftspro-blematikken, men giver dog en 40 % re-duktion. Se:„New Life for Kyoto’s Machiya Tradition.An Interview with Mochizuki Hidesuke,Ken Rodgers & Marc Keane“ in KyotoJournal 27: The Death & Resurrection ofKyoto 1994, p. 62.

228228228228228 Samtale 24.11. 1994 med hr. Izukura og hr.Mitsumatsu. Se note 201.


230230230230230 Valget havde indledende stået mellem etbeton- eller et træhus. Havde han valgt itræ, havde det gamle været godt nok, for-tæller Izukura-san, og reglerne for ny-bygning af træhuse krævede så stor af-stand til nabohuse, at der på den smallegrund kun havde været plads til et megetlille hus.


232232232232232 I japansk tidsregning modsvarer 15 år 14år, idet japanere konsekvent tæller påbe-gyndte år. Japanere er således, på nær påselve fødselsdagen, systematisk ét år forudmed aldersangivelser. Se også note 102 ide indledende kapitler.

233233233233233 Muligvis er det denne uafklarethed mel-lem Izukura-san og Takamatsu, der gjorde,at det aldrig lykkedes mig at komme til attale med Shin Takamatsu, til trods for godeanbefalinger, passende introduktion fraIzukura-san og et direkte tilsagn fra Taka-matsu selv, da jeg mødte ham, om at villegive et interview til mit projekt.

234234234234234 Samtale 28.10. 1994 med hr. og fru Izu-

kura. Se note 204.235235235235235 Oliekrisen kom som et chok for Nishijin

efter en løbende overproduktion igennem60erne, oplyser Tamara Hareven. I gen-nemsnit har 45-50 tekstilvirksomhederårligt måttet lukke i Nishijin siden 1983.I 1987 var der 849 tekstilvirksomheder iNishijin, hvoraf de 525 fremstillede obier.Hareven, T.K.: „Between Craft and Indu-stry: The Subjective Reconstruction of theLife Course of Kyoto’s Traditional Wea-vers’“ in Formanek, S. & Linhart, S. (Eds.):Japanese Biographies: Life Histories, LifeCycles, Life Stages, Verlag Der Österreich-schen Akademie der Wissenschaften, Wien1992, p. 184.Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 1/1988, p. 44.






241241241241241 Adspurgt derom siger Richard Steiner,ansat ved Hinaya siden 1989, at han kunkender ét eneste eksempel herpå: et brev-papir med Origin III’s silhuet som logo.Men kun det meget lille prøveoplag blevanvendt, og derefter var ideen lige så stillegledet ud.Samtale 05.11. 1994 med Richard Steiner.Se note 266.



225

Noter, Hinaya

Brokadevævning med guld- og sølvtråde hører til blandt Nishijin-vævernes speciale

244244244244244 Hinayas ansatte er typisk ganske unge, derkommer direkte fra en to-årig uddannelsepå en kunsthåndværkerskole.




248248248248248 Hareven, T.K.: „Between Craft and Indu-stry: The Subjective Reconstruction of theLife Course of Kyoto’s Traditional Wea-vers’“ in Formanek, S. & Linhart, S. (Eds.):Japanese Biographies: Life Histories, LifeCycles, Life Stages, Verlag Der Österreich-schen Akademie der Wissenschaften, Wien1992, p. 191.„Det var som at sælge mennesker,“ sigerhr. K om nenki-boko i et af Tamara Hare-vens Nishijin-interviews. Se:Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 1/1988, p. 46.

249249249249249 Tamara Hareven lavede i 70erne undersø-gelser af amerikanske væveres forhold.Hun har siden 1981 interviewet ca. 200vævere i Nishijin, mange af dem adskilligegange, og arbejder p.t. på færdiggørelsenaf bogen: „The Silk Weavers of Kyoto:Work, Family and Community in a Chan-ging Traditional Industry.“Hareven, T.K.: „Between Craft and Indu-stry: The Subjective Reconstruction of theLife Course of Kyoto’s Traditional Wea-vers’“ in Formanek, S. & Linhart, S. (Eds.):Japanese Biographies: Life Histories, LifeCycles, Life Stages, Verlag Der Österreich-schen Akademie der Wissenschaften, Wi-en 1992, p. 195.Mine egne erfaringer er samstemmendemed Harevens, omend på et meget spink-lere grundlag. De hjemmearbejdende

kvindelige Nishijin-vævere, som jeg harmødt, har i forhold til Kyoto-traditionensforeskrevne, underspillede fremtrædenalle været stolte, kraftfulde og ligefremme.

250250250250250 Det forhold, at virksomheder som Hinayahar lagt stort set hele sin produktion u-denfor Nishijin, har vakt en del kritik fraNishijin-væverne, som kan iagttage, at enstadig mindre del af de obier og kimonoer,som produceres af Nishijin-baserede virk-somheder, er fremstillet i Nishijin. Men deter ikke kun Hinaya, der er søgt ud af Kyo-to. Idag bliver omkring 60 % af alle Nishi-jin-obier vævet udenfor Nishijin, heraf def leste på Tango, fremgår det af:Hareven, T.K.: „Between Craft and Indu-stry: The Subjective Reconstruction of theLife Course of Kyoto’s Traditional Wea-vers’“ in Formanek, S. & Linhart, S. (Eds.):Japanese Biographies: Life Histories, LifeCycles, Life Stages, Verlag Der Österreich-schen Akademie der Wissenschaften, Wien1992 p. 185.

251251251251251 Den første officielle farve-ceremoni blevafholdt i juli 1994. Men den intense op-tagethed af senshoku-do og makrobio-tikken går yderligere et par år tilbage. Si-den 1995 har Izukura-san indarbejdetspinding af silketråde i senshoku-do, se ill.p. 188.Izukura, A.: A Record of Senshoku-do, Sun-Moon Nichigetsu-an Office, Kyoto (u. år).Izukura-san taler direkte om „de syv ve-je“ indenfor tekstilfremstilling: seishi-ho,at lave silketråde; boushi-ho, at spinde(bomuld og uld); senshoku-ho, at ind-farve; karami-ho, at tvinde (eller sno);karami-ho, at flette; ami-ho, at knytte ogori-ho, at væve. Disse „syv veje“ i væve-og indfarvningsarbejdet, skriver Izukura-san, har i Japan gennem århundrederne

226

Noter, Hinaya

været videregivet fra mester til discipel.Izukura, A.: Senshoku-do. The Seven Ways,Sun-Moon Nichigetsu-an Office, Kyoto (u.år).



254254254254254 Ura Senke, Omote Senke og MusashinoSenke, stiftet af hver af Sen Rikyus tresønnesønner i den tidligste Edo-periode(1603-1868), ligger kun få hundrede meterfra Hinaya. Se case-studiet om Shinju-an,note 463 og p. 463 ff.

255255255255255 Her har senshoku-do indarbejdet elemen-ter fra et andet af Japans kunsthåndværks-specialer, shibori, en fællesbetegnelse foren hel række af batikindfarvningsteknik-ker, i hvilke farvepigmenterne i forskelliggrad tilbageholdes uden brug af voks -med en fantastisk mønstervariation tilfølge. Se:Wada, Y., Rice, M.K. & Barton, J.: Shibori.The Inventive Art of Japanese ShapedResist Dyeing, Kodansha International,Tokyo, New York & San Francisco 1983pp. 7-52.

256256256256256 Et kaiseki-måltid er betegnelsen for detmeget raffinerede måltid, der indgår i defleste længerevarende former for te-cere-moni. Kaiseki-måltidet udspringer af denshojin-kogekunst, der praktiseres i debuddhistiske templer, se p. 315.

257257257257257 Makrobiotikken er en kosmologi medudgangspunkt i kinesisk filosofi. Den ergrundlagt af japaneren Osawa (1893-1966). Han blev som 16-årig erklæret håb-løst syg af det moderne hospitalsvæsen.Men gennem ophold ved japanske zen-klostre, hvor han nøje overholdt kost- ogleveforskrifterne, lykkedes det ham at

vende sit sygdomsforløb. Han viede der-efter sit liv til studiet af zen-verdenensmedicinske forskrifter, der har meget di-rekte rødder i den kinesiske filosofis kom-plementaritetsprincip. Makrobiotikkenkonkretiserer den kinesiske komplemen-taritets yin-yang-tankegang primært i for-hold til vores føde, men beskæftiger sig ge-nerelt med alt, hvad vi lader gennem-strømme os. Denne komplementaritet ervæsensforskellig fra vores europæiskedualisme og dialektik. Forskelligheden ersymboliseret ved den lille plet af yang iyin-delen og den lille plet af yin i yang-delen: Alt rummer sin modsætning i sig;alt vil i tid bevæge sig mod sin egen mod-sætning. Heraf affødes en forståelse afuniverset som grundlæggende dynamiskog cyklisk foranderligt; en processuelaflæsning af virkeligheden, som på sinefelter står nærmere livet og tilværelsensstore spørgsmål end den europæiske dua-lismes knivskarpe kategoriseringer ogsondringer.

258258258258258 Izukura, A.: A Record of Senshoku-do, Sun-Moon Nichigetsu-an Office, Kyoto (u. år).

259259259259259 Samtale 24.11. 1994 med hr. og fru Izu-kura (se note 201) samt svarbrev fra Aki-hiko Izukura og Tadashi Mitsumatsu til for-fatteren, 08.12. 1996.


261261261261261 Denne dobbelte helliggørelse ved på denene side at lægge sig tæt op ad te-ceremo-nien med dens zen-buddhistiske rødderog samtidig forankre farve-ceremonien ishinto-universets renligheds- og forny-elsesritualer, er i det japanske univers medtil at give senshoku-do en ophøjethed ogurørlighed og stor kulturel tyngde.

262262262262262 Hinayas palet af organiske farvepigmenter

Hinayas farveri, se ill. p. 192, spejler sig i Origin I’s blankpolerede granit

227

Noter, Hinaya

tidligere også meget lange arbejdsdage ogholdt kun fr i en dag om måneden, for-tæller hr. M i et interview med TamaraHareven. Se:Hareven, T.K.: „Between Craft and Indu-stry: The Subjective Reconstruction of theLife Course of Kyoto’s Traditional Wea-vers’“ in Formanek, S. & Linhart, S. (Eds.):Japanese Biographies: Life Histories, LifeCycles, Life Stages, Verlag Der Österreich-schen Akademie der Wissenschaften, Wien1992 pp. 187.

265265265265265 Izukura-san oplyser i et brev af 08.12.1996, at han i 1994-95 havde ansat om-kring 170 mennesker i Japan. Heraf 25 ivæveværkstedet i Kyoto, 4 i farveriet, 16i converting operation, hvilket bl.a. inde-bærer tilvejebringelse og fordeling af rå-varer, halvfabrikata og færdige produktertil og mellem de enkelte håndværkere. 16

er relativt begrænset. Selvom man i Japanhar en stor tradition for indigoindfarvning,har denne traditionelt foregået i særligefarverier, hvor man kun farvede med in-digo. Dette afspejler sig i, at der stadig idagkun findes meget få blå nuancer i Hinayaskollektion.Hinayas palet omfatter insekter som galde-hvepse, lac og kochenille og plantepig-menter som betelnød, kastanje, granat-æble, nelliker, ellekogler, løg, forskelligetyper kraprod samt blomsterknoppernefra det japanske pagodetræ. Disse kan tilgengæld varieres ganske meget gennemblandinger og brug af forskellige forudgå-ende bejdsninger. Se:Dyestuff Given from The Natural World(informationsblad fra Hinaya, u. år) pp.1-4.Der findes en udmærket oversigt over

japanske plantepigmenter med en kortbeskrivelse af deres historie og brug i:Yamazaki, S.: „Colors and Dyes in NohCostumes“ in The Reproduction of NohCostumes, Traditional Cultures ExchangeForum, Yamaguchi Orimono Inc. 1984pp. 52-54.

263263263263263 Når dette virkede så brutalt, var det ud-over den uomgængelige, tænderskærendesamtale de ansatte imellem om, hvem dermåtte forlade arbejdspladsen, også fordiman indtil da havde antaget, at der i Hina-ya var jobsikkerhed: Man kunne i Hinayashyppige omstruktureringer risikere atblive omrokeret, men der havde indtil daefter hver omrokering været en ny pladstil alle.

264264264264264 Dette er i japanske forhold yderst mode-rate arbejdstider. På det område, jeg ken-der mest til - japanske tegnestuer - er det

helt almindeligt hurtigt at spise aftensmadmed kollegerne og så fortsætte arbejdetbåde til klokken 10 og 11 aften. Man skalblot nå det sidste tog hjem. Jo mere be-rømte arkitekter, jo mindre fritid. En fri-søndag en gang imellem, jo, men heleweekender er kun noget, man holder vedsjældne lejligheder. Og tager man en søn-dag fri, er det ikke ualmindeligt, at det erfor at gøre noget med eller for tegnestuen.Alt dette når man hver uge på de fore-skrevne 40 timer. Trylleordet er frivilligt(og dermed ubetalt) overarbejde.Efter 2. verdenskrigs afslutning indførteman i Nishijin tvungen standsning af væ-vene tidligt på aftenen. De efterhåndenstærkt mekaniserede væve, der havdebredt sig rundt overalt i kvarteret, villeellers forvandle Nishijin til et støjhelvede.Men blandt væverne i Nishijin havde man

En af Izukura-sans obier fremstillet i wakarakumi-teknik og her præsenteret i bambuslund. Obien, kimonoens mavebælte, er for kvindedragtens vedkommende typisk 36-37 cm bred og ca.4 meter lang, mens herre-obien er væsentligt smallere

228

Noter, Hinaya

var beskæftiget med design, udvikling ogmarketing, 20 var beskæftiget med gros-sistsalg mens detailsalget (i Tokyo og Osa-ka) havde 10 ansatte og selve hovedad-ministrationen havde 7 ansatte. Ifølgesamme opgørelse var der 70 vævere en-gageret i Tango-området, mens de kinesi-ske aktiviteter ikke er medregnet.Izukura-san angiver i samme periode (i ensamtale 24.11. 1994), at der skulle væreomkring 100 vævere i Tango. Muligvis lig-ger forskelligheden i opgørelsesmåden, atman gør brug af omkring 100 vævere iTango, og at dette udgør, hvad der svarertil 70 fuldtidsansatte.

266266266266266 Richard Steiner blev fra min første intro-duktion i Hinaya udpeget som kontaktper-son, og jeg havde gennem efterået 1994og foråret 1995 mange små samtaler, nårjeg lagde vejen forbi farveriet. Heraf harjeg nedskrevne referater fra dagene 05.11.,10.11. og 16.11. 1994 samt 19.04. 1995.Før min afrejse gennemførte jeg en rækkemere organiserede samtaler med RichardSteiner, der strakte sig over dagene 28.06.,29.06. og 03.07. 1995. Størstedelen heraf,ca. 3 timer, findes på DAT-bånd.

267267267267267 Chanoyu er japansk for teens vej eller te-ceremoni og vil blive nærmere belyst i desidste kapitler af case-studiet om Shinju-an.Richard Steiner har en 12-årig uddannelsesom te-mester ved te-skolen Ura Senke.

268268268268268 Fra samtaler med Richard Steiner, efteråret1994. Se note 266.

269269269269269 Fra samtaler med Richard Steiner, efter-året 1994. Se note 266.

270270270270270 Dialogen i det følgende stammer fra ensamtale med Richard Steiner 28.06., 29.06.og 03.07. 1995. Se note 266.

271271271271271 Der findes talrige beretninger om, hvor-

dan vesterlændinge, der kommer til Japanfor at lære et håndværk, ender med at ståmidt i, hvad de oplever som knægtendeprøvelser: Keramikeren, der efter måne-der i keramikværkstedet endnu kun havdefået lov til at feje op og måske ælte ler.Møbelsnedkeren, der ved starten på sitnye job fik frataget sin værktøjskasse.Munken, som uden instrukser forventesat kunne styre madlavningen til hele klo-steret fra første dag i køkkenet osv.Traditionelt forventes man i Japan at læregennem stadig tilstedeværelse og iagtta-gelse af andre, der mestrer pågældendearbejdsopgave - uden for mange ord og in-strukser, uden den abstrakte forståelses(forstyrrende) mellemkomst. Faktuellespørgsmål besvares, men hvorfor- og hvor-dan-spørgsmål betragtes som underlige,unødvendige og direkte upassende. Sef.eks.:Brown, A.S.: The Genius of Japanese Car-pentry. An Account of a Temple´s Con-struction, Kodansha International, Tokyo& New York 1989 pp. 17-18.Victor Sogen Hori karakteriserer det, påbaggrund af 12 års erfaringer fra munke-nes træningshal, sodoen, ved zen-templetDaitoku-ji, for teaching without teaching.Hori, V.S.: „Teaching and Learning in theRinzai Zen Monastery“ in Journal of Japa-nese Studies vol. XX no. 1 1994, pp. 11. ff.

272272272272272 Samtale med Richard Steiner 28.06., 29.06.og 03.07. 1995. Se note 266.




276276276276276 Samtale med Richard Steiner 28.06., 29.06.

Akihiko Izukura: So-Cho Sanko, vævet billede (215 x 175 cm) præsenteret ved 11. Interna-tionaler Workshop & Symposium i Graz, Østrig, juli 1995

229

Noter, Hinaya

og 03.07. 1995. Se note 266.277277277277277 Samtale med Richard Steiner, 05.11. 1994.

Se note 266.278278278278278 Samtale med Richard Steiner 28.06., 29.06.

og 03.07. 1995. Se note 266.279279279279279 Steiner havde på tidspunktet for denne

samtale sygeorlov p.gr. af overanstrengelseved arbejdet i farveriet, og jeg havde ind-ledende for denne del af samtalen spurgtom, hvad han havde set og oplevet ved sitførste besøg på arbejdspladsen efter man-ge ugers fravær.


281281281281281 Det skal dog hertil siges, at hvor mønstereti Izukura-sans ansættelsespolitik ikke ilængden synes at bidrage til den traditio-nelle opbygning og videreførelse af væve-traditionens viden, så yder Izukura-san gennem sin undervisning på Doshi-sha-universitetet én dag om ugen et væ-sentligt bidrag til silketraditionens videre-førelse. Der sker således i disse årtier en(omend ganske praksisorienteret) akade-misering af traditionens videreførelse, sompå mange måder modsvarer de moderneproduktionsforhold.

282282282282282 Traditionelt har der fra væverside væretså meget loyalitet overfor det firma, manarbejdede for, at man ikke samtidig togarbejde fra et andet firma. På den mådevar de enkelte arbejdskæder tæt samar-bejdede, og man kunne holde design- oghåndværksmæssig indsigt som en slags ud-videde familiehemmeligheder. Forudsæt-ningen for, at denne loyalitet fungerer, erselvfølgelig, at et udbydende firma somHinaya overholder sin del af de uskrevnelove. Dette indebærer blandt andet, atselvom arbejdet aftales stykvis eller i me-get små serier, så har det udbydende firma

en ansvarlighed for at kunne tilbyde sinetilknyttede vævere noget, der nærmer sigfuld beskæftigelse.Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 27: The Death & Resurrection ofKyoto 1/1988, pp. 48-49.Hareven beskriver, hvordan dette forholdmellem firma og hjemmevævere alle dagehar været genstand for småstridigheder.Havde firmaet ikke så meget arbejde atudbyde, fik væverne kun meget små op-gaver ad gangen, og alt blev forhalet: man-den, der skulle sætte væven op, kom må-ske først dagen efter, garnleverancen ogmønsteret kunne let hver holde vævenstandset en formiddag. Så længe, der varen vis aktivitet i gang, kunne man ikkebare søge videre til en anden arbejdsgiver.Ibid., p. 49.


284284284284284 Tamara Hareven skriver, at samarbejdetmellem Nishijins tekstilvirksomheder ogTango-væverne typisk foregår via mellem-mænd, og at Nishijin-virksomhedernederfor står med et mindre ansvar overforTango-væverne end hvad, der traditionelthar været gældende overfor Nishijin-væ-vere.Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 27: The Death & Resurrection ofKyoto 1/1988, p. 49.Også på dette område er Izukura-san gåetsine egne veje. Han har, for at sikre sineprodukters optimale kvalitet, undgået dis-se mellemmænd, som både er fordyrendeog problematiske for det kunstneriskesamarbejde, og har etableret samme direk-te samarbejdsform med sine Tango-væve-re, som man traditionelt har haft i Nishijin.

285285285285285 Ibid.

Eksperimenter med en ny kollektion af „moderne“ kimonoer, som er todelt under obien ogderved lettere at iføre sig

230

Litteraturliste, Hinaya

286286286286286 Karaori, kinesisk tekstil, har sin oprin-delse i tekstiler, der blev importeret fraKina i Muromachi-perioden til shogunensprivate brug.Idag er karaori næsten synonym med destærkt mønstrede, farverige kostumer forno-teater. Karaori kombinerer guld- ogsølvtråde med mangefarvede tråde ogformår at opbygge næsten tredimensio-nale mønsterflader. Se:Kirihata, K.: „The Characteristics of NohCostumes“ in The Reproduction of NohCostumes, Traditional Cultures ExchangeForum, Yamaguchi Orimono Inc. 1984 p.7.


288288288288288 Læretiden er idag nede på to-tre år forhåndvævere, og for power loom-vævereer den helt nede på ét år.Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in KyotoJournal 27: The Death & Resurrection ofKyoto 1/1988, p. 48.

289289289289289 Se note 281.290290290290290 Jeg skrev på et tidspunkt (28.11. 1994)

hjem i et brev, at „jeg har måttet indse, atjeg ikke kommer til at tale virksomheds-kultur med Izukura-san, sådan som mankan håndtere fænomenet i Nordeuropa,[og] at jeg ikke kommer til at møde denguddommelige mand, Shin Takamatsuoplevede at være arkitekt for.“ - Jeg mødteen mand, der var lidenskabeligt optagetaf at lave gode obier - og ud fra dettehandlede med en beundringsværdig kon-sekvens.


292292292292292 Fra mine optegnelser 14.11. 1994 efterbesøg ved to væverfamilier i Nishijin sam-me dag.

Hver alder, hver tidsalder og hvert menneske har sine præferencer, men i forhold til Muromachi-tidens underspillethed og Edo-periodensintroverthed er farve- og mønstervirkningerne i den typiske kimono idag særdeles ekstrovert, kraftfuld og farverig

231

„Aoyama Technical College“ in ArchitecturalReview 1136 okt. 1991, pp. 45-49.

„Aoyama Technical College“ in Japan Architect2/1991, pp. 160-63.

„Amusement Complex <H>“ in Japan Archi-tect 1/1994, pp. 170-73.

Bellini, M.: „Architecture and Cities“ in JapanArchitect 3/1992, pp. 172-79

Bellini, M.: „Tokyo Design Center“ in JapanArchitect 3/1992, pp. 180-91

Bognar, B.: „From Ritualistic Objects to ScienceFiction Constructs: The Enigma of ShinTakamatsu’s architecture“ in Polledri, P.(Ed.): Shin Takamatsu, San Francisco Mu-seum of Modern Art, San Francisco 1993,pp. 33-56.

Bognar, B.: „Monuments in Search of Meaning.The Work of Shin Takamatsu“ in JA Li-brary 1: Shin Takamatsu, Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, pp. 126-149.

Brown, A.S.: The Genius of Japanese Carpen-try. An Account of a Temple’s Construc-tion, Kodansha International, Tokyo &New York 1989.

Caron, R.B.: „Heritage Management for Kyoto.History, Place, and Festivity“ in KyotoJournal 27: The Death & Resurrection ofKyoto 1994, pp. 44-60.

„Centennial Anniversary Hall, Tokyo Instituteof Technology“ in Japan Architect 9/1986,pp. 8-13.

„Century Tower“ in Japan Architect 3/1991,pp. 149-61.

„Commerzbank Frankfurt“ in ADA 1997 nr. 9,pp. 4-12.

Confurius, G.: „New York, Chicago, KualaLumpur, Euralille“ in Daidalos 61 sept.

1996, pp. 110-27.Choudhury, S. & Clavijo, C.: „Machiya. A Survey

of Traditional Japanese Urban Houses“ inJapan Architect 1/1972, pp. 91-104.

Cooper, M. (overs. & Ed.): This Island of Ja-pan. João Rodrigues’ Account of 16th-century Japon, Kodansha International,Tokyo & New York 1973.

Davies, C.: „Office Interiors“ in Davies, C. &Lambot I.: Century Tower, Ernst & Sohn,Berlin 1992, pp. 141-59.

Davies, C. & Lambot I.: Century Tower, Ernst& Sohn, Berlin 1992.

Deleuze, G. & Guattari, F.: Anti-Oedipus. Capi-talism and Schizophrenia, (1972) Uni-versity of Minnesota Press, Mineapolis, 2.ed. 1985.

Duffy, F.: „Tall Storeys. The Fashion of Height“in Architect’s Journal 30 jan. 1991, pp. 49-50.

Durston, D.: Kyoto. Seven Paths to the Heartof the City, Mitsumura Suiko Shoin, Kyoto1987.

Dyestuff Given from The Natural World (in-formationsblad fra Hinaya, u. år).

„Earth Architecture“ in GA Japan 08 5-6/1994,pp. 153-67.

Einarsen, J. (Ed.): Kyoto Journal 27: The Death& Resurrection of Kyoto 1994.

Engel, H.: The Japanese House. A Tradition forContemporary Architecture, (1964) Char-les E. Tuttle Company, Rutland-Vermont &Tokyo, 11. oplag 1983.

Fawcett, C.: „Beware of Architechture“ in Ja-pan Architect 10/1984, p. 19.

„Fish Dance“ in Japan Architect 9/1987, pp.10-14.

„From a Talk with Hiroshi Hara“ in Mitsumasa,F. (Ed.): Architecture Riffle 006: UmedaSky Building Sky Building, Toto, Tokyo1993.

GA Architect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990.

GA Architect 13: Hiroshi Hara, A.D.A. Edita,Tokyo 1990.

Gion. Suina asobi no sekai, (Gion. Den ele-gante legeverden, ISBN4-473-01399-5)Hakoosho, Kyoto 1995.

Gold, H.: „Outsiders“ in Kyoto Journal 27: TheDeath & Resurrection of Kyoto 1994, pp.42-43.

Gold, S. & Suzuki, I.: „Visionary Tokyo: TheMyths and Realities of Futuristic UrbanHousing,“ arbejdspapir fra The 7th Inter-national Conference of EAJS, The Euro-pean Association of Japanese Studies,København 1994.

Goulet, P: „L’homme en dehors / The Outsider“in Guillot, X.: Shin Takamatsu. Architec-tural Works 1981-89, Electra France, Mi-lan & Paris 1989.

Grof, S.: Introduktion til Den indre rejse,Borgen, København 1977.

Grof, S.: Den indre rejse 1. Kortlægning af detubevidste gennem LSD-psykoterapi,(1975) Borgen, København 1977.

Guillot, X.: „Entretien avec Shin Takamatsu /Talking With Shin Takamatsu“ in Guillot,X.: Shin Takamatsu. Architectural Works1981-89, Electra France, Milan & Paris1989, pp. 24-31.

Hanks, P. (Ed.): The Colins English Dictionary,(1979) Colins, London & Glasgow, 2. ed.1989.

Hara, H.: „Architecture and Individuality“ inJapan Architect 6/1966, pp. 87-107.

Hara, H.: „500Mx500Mx500M Cube“ in GA Ar-chitect 13: Hiroshi Hara, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, pp. 240-43.

Hara, H.: „On the ‘Drifting Space’ and the Ar-chitectural Forms“ in Japan Architect3/1993, pp. 26-31.

Hara, H.: „Extraterrestrial Architecture Project“in GA Architect 13: Hiroshi Hara, A.D.A.Edita, Tokyo 1990, pp. 244-45.

Hara, H.: „Fieldwork on Two Belts“ in GA Ar-chitect 13: Hiroshi Hara, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, pp. 226-28.

Hara, H.: „From Function to Modality“ in GAArchitect 13: Hiroshi Hara, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, pp. 128-31.

Hara, H.: „La Cité International de Montréal“in GA Architect 13: Hiroshi Hara, A.D.A.Edita, Tokyo 1990, pp. 224-25.

Hara, H.: „Interconnected Skyscraper, Shin-Umeda City Development“ in GA Archi-tect 13: Hiroshi Hara, A.D.A. Edita, Tokyo1990, pp. 192-207.

Hara, H.: „Josei Primary School, Naha, Oki-nawa“ in GA Architect 13: Hiroshi Hara,A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 94-103.

Hara, H.: „JR Kyoto Station“ in Japan Architect3/1992, pp. 200-207.

Hara, H.: „JR Kyoto Station ReconstructionCompetition“ in GA Architect 13: HiroshiHara, A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 229-33.

Hara, H.: „Learning from Villages: 100 Lessons“(kort form) in GA Architect 13: HiroshiHara, A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 88-91.

I GA-Architecture findes de 100 lessons kuni kort form. De blev oprindelig offentlig-

L I TTE R ATU R L I S T E

232


gjort i fuld udstrækning i Space DesignExtra issue 4, 6, 8, 10, og 12 (3/1973, 12/1974, 6/1976, 6/1978 og 11/1979).

Hara, H.: „Modality - Central Concept of Con-temporary Architecture“ in Japan Archi-tect 11-12/1986, pp. 24-27.

Hara, H.: „Yamato International“ in GA Ar-chitect 13: Hiroshi Hara, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, pp. 132-41.

Hara, H.: „Yamato International“ in JapanArchitect 11-12/1986, pp. 22-23.

Hareven, T.: „Nishijin in Crisis“ in Kyoto Jour-nal 27: The Death & Resurrection of Kyo-to 1/1988, pp. 44-50.

Hareven, T.K.: „Between Craft and Industry: TheSubjective Reconstruction of the LifeCourse of Kyoto’s Traditional Weavers’“ inFormanek, S. & Linhart, S. (Eds.): JapaneseBiographies: Life Histories, Life Cycles,Life Stages, Verlag Der ÖsterreichschenAkademie der Wissenschaften, Wien 1992,pp. 179-207.

„Hinaya Head Office by Shin Takamatsu, Archi-tect“ in Kenchiku Bunka vol. 36 no. 417July 1981, p. 51-68.

„Hinaya Home Office“ in Japan Architect 10/1981, pp. 54-60.

Historical Atlas Kyoto, Chuokoronsha, Japan1994.

Hohn, U.: „Urban Preservation - Its role inJapanese Urban Planning,“ arbejdspapirfra The 7th International Conference ofEAJS, The European Association of Ja-panese Studies, København 1994.

Hori, V.S.: „Teaching and Learning in the RinzaiZen Monastery“ in Journal of JapaneseStudies vol. XX no. 1 1994, pp. 5-35.

Hvass, J.: „Betonmesteren Ando“ in Arkitekten12/1992, pp. 343-51.

Ikeda, D.: Life, an Enigma, a Lasting Source,Kodansha International, Tokyo, New York

& San Francisco 1982.Interview med Shin Takamatsu ved Kamilla P.V.

Andersen og Mark W. Lewis, 06.11. 1996,sendt i Harddisken, DR-P1 09.01. 1997.

Ishii, K.: „The Intellectual and Today’s UrbanHopelessness“ in Japan Architect 5/1980,p. 5.

Ito, T.: „Guesthouse for Sapporo Breweries“ inJA Library 2: Toyo Ito, Shinkenchiku-sha,Tokyo 1993, pp. 76-83.

Ito, T.: „The Tower of Winds“ in Japan Architect5/1987, pp. 12-14.

Itoh, T.: Traditional Domestic Architecture,(1972) Weatherhill/Heibonsha, New York& Tokyo, 4. ed. 1982 (jap. ed. 1965).

Izukura, A.: The Path to the Origins of theThread (informationsark), Hinaya, Kyoto(u. år).

Izukura, A.: A Record of Senshoku-do, Sun-Moon Nichigetsu-an Office, Kyoto (u. år).

Izukura, A.: Senshoku-do. The Seven Ways, Sun-Moon Nichigetsu-an Office, Kyoto (u. år).

Izukura, A. & Mitsumatsu, T.: svarbrev til forfat-teren, 08.12. 1996.

JA Library 1: Shin Takamatsu, Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993.

JA Library 2: Toyo Ito, Shinkenchiku-sha, To-kyo 1993.

Japan Architect 1994/3 (temanummer omKansai International Airport).

JR Kyoto Station Reconstruction Project,internetadresse: http//sun-ss20.env.eng.osaka-u.ac.jp/Gallely/JRkyoto_e.html

JR Kyoto Station Photomontage, internet-adresse: http//sun-ss20.env.eng.osaka-u.ac.jp/Gallely/JRphoto_e.html

Kahn, L.I.: „Two Statements by Louis Kahn“ inScully, V. Jr.: Louis I. Kahn, Prentice-HallInternational, London & Braziller inc.,New York 1962, pp. 113-14 (stammer op-rindelig fra Perspecta 3, 1955).

„Kansai International Airport Passenger Termi-nal Building“ in Japan Architect 3/1993,pp. 54-69.

„Kihoku Astronomical Museum“ in JapanArchitect 4/1995, pp. 90-93.

Kirihata, K.: „The Characteristics of Noh Costu-mes“ in The Reproduction of Noh Costu-mes, Traditional Cultures Exchange Forum,Yamaguchi Orimono Inc. 1984, pp. 7-8.

„Koizumi Lighting Theater/ISM“ in Japan Ar-chitect 11-12/1990, pp. 39-46.

„Koizumi Lighting Theater/ISM“ in Japan Ar-chitect 2/1991, pp. 100-105.

Koolhaas, R.: „‘Lite’ Architect, Toyo Ito“ in JALibrary 2: Toyo Ito, Shinkenchiku-sha,Tokyo 1993, p. 24.

Kural, R.: Informationssamfundets arkitektur.Verdensbyen udtrykt gennem Tokyoskaos, Kunstakademiets Forlag, København1995.

Kuwahara, K.: „Amusement Complex <H>“ inJA Library 2: Toyo Ito, Shinkenchiku-sha,Tokyo 1993, pp. 148-61.

Lampugnani, V.M.: „Wohnhaus in Osaka“ inBaumeister 2/1993, pp. 24-27.

„A Landmark for Tokyo“ in Blueprint 78 juni1991, pp. 18-21.

Mattenklott, G.: „Zur ideologie des großen /On the Ideology of Bigness“ in Daidalos61 sept. 1996, pp. 78-91.

„Meteor Plaza“ in Japan Architect 4/1996, pp.138-39.

Miyauchi, Y. (Ed.): Japanese Architecture. Guideto East Japan, Asahi Shimbun, Tokyo 1965.

Miyake, R.: „From Form to Void. An Interviewwith Shin Takamatsu“ in Polledri, P. (Ed.):Shin Takamatsu, San Francisco Museumof Modern Art, San Francisco 1993, pp. 57-72.

Miyake, R.: „Material and Ideational Excess“ inGA Architect 9: Shin Takamatsu, A.D.A.

Shin Takamatsu: Tattoo, Sapporo (1989)

233


seret på en oprindelig udgivelse fra 1931).Quantrill, M.: „Century Symbol“ in Architec-

tural Review 1137 nov. 1991, pp. 27-36.„Recollections: Architect Kenzo Tange“ (part

4) in Japan Architect 7/1985, pp. 6-15.„Recollections: Architect Kenzo Tange“ (part

11) in Japan Architect 3/1986, pp. 6-14.„Row House, Sumiyoshi (Azuma House)“ in Ja-

pan Architect 1/1991, pp. 142-45.Scully, V. Jr.: Louis I. Kahn, Prentice-Hall Inter-

national, London & Braziller inc., NewYork 1962.

„Shin Takamatsu. Kirin Headquarters“ in JapanArchitect 4/1995, pp. 110-13.

„Shin Takamatsu. Shoji Ueda Museum of Pho-tography“ in Japan Architect 4/1995, pp.50-53.

Shinohara, K.: „Chaos and Machine“ in JapanArchitect 5/1988, pp. 25-32.

Shinohara, K.: „The Savage Machine as an Exer-cise“ in Japan Architect 3/1979, pp. 46-51.

Shinohara, K.: „Tanikawa Residence, 1974.From Naked Reality to the Machine“ inJapan Architect 3/1979, pp. 76-79.

Shinohara, K.: „Tokyo Institute of TechnologyCentennial Hall“ in Japan Architect 5/1988, pp. 8-24.

„Shomyo Kindergarten“ in Japan Architect 4/1995, pp. 74-75.

Slessor, C.: „Headquarters Building“ in Architec-tural Review 1137 nov. 1991, pp. 48-51.

Slessor, C.: „Iikura Offices“ in ArchitecturalReview 1137 nov. 1991, pp. 52-54.

Slessor, C.: „Kabuki-cho Tower“ in Architec-tural Review 1137 nov. 1991, pp. 55-56.

„Sogetsu Art Center, Tokyo“ in Japan Architect1979/7-8, pp. 24-35.

Statistisk Årbog, Statistisk Departement, Kø-benhavn årg. 1961.

Statistisk Årbog, Danmarks Statistik, Køben-

Edita, Tokyo 1990, pp. 8-21.„Millenium Tower“ in Japan Architect 3/1991,

pp. 120-25.Millenium Tower (informationsbrochure),

Obayashi Corporation, Tokyo 1995.Moriya, K.: „Urban Networks and Information

Networks“ in Nakane, C. & Oishi, S. (Eds.):Tokugawa Japan. The Social and Econo-mic Antecedents of Modern Japan, Uni-versity of Tokyo Press 1990, pp. 97-123.

Møller, H.S.: „En mand med stærke negle“ inPolitiken 26.01. 1997.

Nakane, C.: „Tokugawa Society“ in Nakane, C.& Oishi, S. (Eds.): Tokugawa Japan. TheSocial and Economic Antecedents of Mo-dern Japan, University of Tokyo Press1990, pp. 213-231.

Nishi, K. & Hozumi, K.: What is Japanese Archi-tecture? Kodansha International, Tokyo,New York & San Francisco 1983.

„New Life for Kyoto’s Machiya Tradition. AnInterview with Mochizuki Hidesuke, KenRodgers & Marc Keane“ in Kyoto Journal27: The Death & Resurrection of Kyoto1994, pp. 61-64.

„Norman Foster. A New Structural Expressionfor Tokyo“ (interview med Norman Fos-ter) in Japan Architect 3/1991, pp. 144-48.

Okabe, N.: „Shin Umeda City. Umeda Sky Build-ing“ in Japan Architect 3/1993, pp. 32-53.

Polledri, P. (Ed.): Shin Takamatsu, San Fran-cisco Museum of Modern Art, San Fran-cisco 1993.

„Police Box at Chofu Station North Exit“ inJapan Architect 4/1995, pp. 134-37.

„Ponto-cho Ochaya“ in Japan Architect 5/1983, pp. 59-62.

Ponsonby-Fane, R.A.B.: Kyoto, The Old Capi-tal of Japan, (1956) The Ponsonby Me-morial Society, Kyoto, rev. ed. 1966 (ba-

Shin Takamatsu: Wako Headquarters Building, Ome, Tokyo (1989)

234

havn årg. 1991.Stewart, D.B.: „The Intelligence of the Senses:

A Primer of Hiroshi Hara’s Phenomeno-logical Space“ in GA Architect 13: HiroshiHara, A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp. 8-23.

Stewart, D.B.: „On the Origins and Function ofArchitectural Drawing“ in Shin Taka-matsu. Architect, Nihon Keizai Shimbun,Japan 1995, p. 45.

Super-scraper City. X-SEED 4000 (informa-tionsark), Taisei Corporation, Tokyo (u. år).

Suzuki, E.: „Anarchitecture“ in Rikuyosha Cre-ative Now 003: Edward Suzuki. Architect,Rikuyosha Publishing Inc. Japan 1989, p. 77.

Suzuki, E.: „Hotel Osaka. Midosuji Osaka“ inRikuyosha Creative Now 003: EdwardSuzuki. Architect, Rikuyosha PublishingInc. Japan 1989, p. 72.

Suzuki, E.: svarbrev til forfatteren, 12.03. 1997.Suzuki, E.: „Udagawacho Police Box“ in Riku-

yosha Creative Now 003: Edward Suzuki.Architect, Rikuyosha Publishing Inc. Japan1989, pp. 9-11.

„Syntax“ in Japan Architect 2/1991, pp. 150-53.

Takamatsu, S.: „54 Works and Projects“ in ShinTakamatsu. Architect, Nihon Keizai Shim-bun, Japan 1995, pp. 113-215.

Takamatsu, S.: „Beautiful Malice“ in GA Ar-chitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, pp. 138-39.

Takamatsu, S.: „The Client as a Deity. Towardsa Duality of Meaning“ in GA Architect 9:Shin Takamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo 1990,pp. 22-28.

Takamatsu, S.: „A Different Scale“ in GA Ar-chitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, pp. 44-45.

Takamatsu, S.: „Earthtecture Sub-1. Active Po-verty“ in JA Library 1: Shin Takamatsu,Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, pp. 14-27.

Typisk Nishijin-facade. I machinami-kvarterernes snævre gader har den smalle zone mellem hus og gade ofte et næsten dagligstueagtigt præg


235


Takamatsu, S.: „Flowers of Light“ in GA Ar-chitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, pp. 108-11.

Takamatsu, S.: „From City Space to MarginalSpace“ in JA Library 1: Shin TakamatsuShinkenchiku-sha, Tokyo 1993, pp. 6-13.

Takamatsu, S.: „Kirin Headquarters. Nonexist-ent Strength“ in JA Library 1: Shin Taka-matsu, Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, pp.124-25.

Takamatsu, S.: „Kirin Plaza Osaka“ in JapanArchitect 5/1988, pp. 39-46.

Takamatsu, S.: „Kunibiki Messe. Line SegmentSpaces“ in JA Library 1: Shin Takamatsu,Shinkenchiku-sha, Tokyo 1993, pp. 80-87.

Takamatsu, S.: „The Mechanics of Form - AnEngineer’s Eye“ in GA Architect 9: ShinTakamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo 1990, pp.38-43.

Takamatsu, S.: „Melting Architecture“ in GAArchitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, pp. 166-67.

Takamatsu, S.: „Origin III“ in Japan Architect6/1987, pp. 41-47.

Takamatsu, S.: „The Sea“ in GA Architect 9:Shin Takamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo 1990,142-45.

Takamatsu, S.: „Symbolizing Device“ in GAArchitect 9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita,Tokyo 1990, pp. 34-37.

Takamatsu, S.: „Tower of Light“ in GA Architect9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo1990, pp. 90-102.

Takamatsu, S.: „With a Hypothetical DeductiveLogic on Unknown Seas“ in GA Architect9: Shin Takamatsu, A.D.A. Edita, Tokyo1990, pp. 66-75.

Takasaki, M.: „Architecture as a Social Art“ inRikuyosha Creative Now 001: MasaharuTakasaki 001. Architect, Rikuyosha Pub-lishing Inc. Japan 1989, p. 77.

Takasaki, M.: „A Crystalline Structure“ in JapanArchitect 2/1988, pp. 33-43.

Takasaki, M.: Earth Architecture 1994 (upub-liceret engelsksproget beskrivelse), Mono-bito Takasaki, Tokyo u. år.

Takasaki Masaharu. Buildings and Projects1982-1996, Monobito Institute, Tokyo1996.

Takeyama, M.: „Duality of Style“ in JapanArchitect 7/1984, pp. 8-9.

Takeyama, M.: „An Oxymorfic Approach toArchitecture“ in Japan Architect 1/1987,pp. 33-34.

Taki, K.: Fragments and Noise. On the Archi-tectural Ideas of Kazuo Shinohara andToyo Ito“ in Architectural Design 5-6/1988, pp. 32-35.

„Tamana City Observatory Museum“ in JapanArchitect 2/1993 pp. 74-81.

Terrien, P.: „Asahi Beer Azumabashi Hall (Su-per Dry Hall)“ in Japan Architect 4/1990,pp. 8-21.

Wada, Y., Rice, M.K. & Barton, J.: Shibori. TheInventive Art of Japanese Shaped ResistDyeing, Kodansha International, Tokyo,New York & San Francisco 1983.

„Works. Tanikawa Residence“ (Kazuo Shino-hara) in Space Design 1/1979, pp. 66-72.

Yamaguchi, A.: „Historical Survey of NishijinWeaving“ in The Reproduction of NohCostumes, Traditional Cultures ExchangeForum, Yamaguchi Orimono Inc. 1984, pp.37-38.

Yamaguchi, A.: „Sorabiki-bata: Ancient Silk-weaving Draw Loom“ in The Reproduc-tion of Noh Costumes, Traditional Cul-tures Exchange Forum, Yamaguchi Ori-mono Inc. 1984, pp. 39-40.

Yamasaki, M. (Ed.): Process Architecture 116:Kyoto. Its Cityscape and Heritage, ProcessArchitecture, Tokyo 1994.

Yamasaki, M.: „Kyoto: its Cityscape Traditionsand Heritage“ in Yamasaki, M. (Ed.): Pro-cess Architecture 116: Kyoto. Its Cityscapeand Heritage, Process Architecture, Tokyo1994, pp. 12-14.

Yamazaki, S.: „Colors and Dyes in Noh Co-stumes“ in The Reproduction of NohCostumes, Traditional Cultures ExchangeForum, Yamaguchi Orimono Inc. 1984, pp.52-54.

Yatsuka, H.: „Chora and Weak Form“ (interviewmed Peter Eisenman) in Japan Architect11-12/1990, pp. 47-51.

Yuanzhao, Z. & Yangzheng, C. (Eds.): Historyand Development of Ancient ChineseArchitecture, Science Press, Beijing 1986.

Samtale, 28.10. 1994 i Hinaya, Kyoto. Deltagere:Præsident for Hinaya, Akihiko Izukura oghustru Akio Izukura, Yoshiko Honda, Ma-sae Nakamura samt forfatteren. Se note204.

Samtale i Hinaya 24.11. 1994 med Hinayasdirektør, Akihiko Izukura, Hinayas Cor-porate Adviser, Tadashi Mitsumatsu samtforfatteren. Se note 201.

Præsentation af farve-ceremoni samt af Hinayassilke- og keramikprodukter 01.11. 1994ved Akihiko og Akio Izukura.

En lang række besøg og rundvisninger i Hinayaog dets forskellige afdelinger, i perioderne28.10.-30.11. 1994 og 25.04.-10.07. 1995.

Fortsatte samtaler med Richard Steiner, ansatved Hinaya siden 1989, 05.11., 10.11. og16.11. 1994 samt 19.04., 28.06., 29.06. og03.07. 1995 samt løbende mere uformellemøder og rundvisninger. Se note 266.

Samtale med Toyo Ito, juni 1989.Samtale med Hisashi Hara, juni 1989.Flere besøg ved væverfamilier i Nishijin og dag-

lig færden i Nishijin i perioderne 28.10.-30.11. 1994 og 25.04.-10.07. 1995.

Shin Takamatsu: Origin I, indgangsfacade

Portræt af Ikkyu Sojun (1394-1481), den zen-mester, som zen-templet Shinju-an er grundlagt for. Portrættet er et udsnit af etdobbeltportræt, malet i 1478 af en af Soga-skolens malere. Det fulde billede er gengivet p. 274

Documents

NOTER - Jens Hvass