Nr. 86 Klubtidsskrift for medlemmer 2009-4

af 28. juni 1975

Tjørnegårdsvej 20Stouby8983 GjerlevTlf.: 86 47 48 31E-mail: p.hegaard@tdcadsl.dkWebside: www.dkw.dk

DKW-klubber i udlandet

Auto-UnionVeteranen Clube.V.Andreas PtackEntenhof 18D-72768 ReutlingenDeutschland

Deutsche DKW Club e.V.Holker Behnke Adolf-Diesterweg-Ring 1003130 Spremberg

DKW Motorrad Club e. V.Andreas FührerOhlacker 4535581 WetzlarDeutschland

Munga - IGKönigsteinerstrasse 67D- 45529 HattingenDeutschland

Svenska AUDI-DKW KlubbenStephan Lund,Lervikstorpsvägen 14S-18495 LjusteröSverige

Norsk DKW UnionGlenn BergsethN-3648 PassebekkNorge

DKW Club NederlandEric CoxFlorijnhofNL-5551 VM ValkenswaardHolland

DKW Club BelgieMarc CasteelsDorpheidestraat 31B- 3590 DiepenbeekBelgien

DKW Oweners Club CHWalter SteffenNägeliweg 3ACH-8274 TägerwilenSchweiz

Amicale Auto-Union FranceMichel Pesquet2,SamadetF-33730 NoaillanFrankrig

DKW Club PragMirko JedlickaPod Terebkou Nr.3CS-14000 Praha 4-NusleTjekkiet

DKW Club ÖstereichItzlinger Hauptstrasse 48A-5020 SaltzburgØstrig

DKW Owners Club of GBTony Bailey6 Swinbrook RoadCarterton OxonOX18 1 DS UKEngland

Eftertryk kun med kildeangivelse. Men ved © artikler, kun med skriftlig tilladelse.

Klubben er et interessefællesskab for ejere og interesse-rede i de af Auto-Union og de af moderfirmaerne Audi -DKW – Horch og Wanderer producerede køretøjer ogmotorhistoriske effekter, samt „IFA“ totakts køretøjer.

Formål: at bevare så mange af de ovennævnte køretøjerog motorhistoriske effekter som muligt, samt udbredekendskabet til disse, ved at afholde træf, udstillinger oganden sammenkomst, samt at fremme et godt kammerat-skab ved indbyrdes at hjælpe hinanden.

Som medlem af Dansk DKW Club optages personer,organisationer og bedrifter, som har interesse for deovennævnte veteranmotorcykler og automobilmærker.

Dansk DKW Club er medstifter og medlem af Motor-historisk Samråd (MhS)

RedaktionLars Chr. Larsen (ansvarshavende)Skolegade 8 st8850 BjerringbroTlf. 29 26 61 72e-mail: dkw.lars.larsen@bknet.dke-mail: lchrlarsen@gmail.com

Forsidebillede: Fabriksfoto: F12 /45

Bagsidebillede: En reklame for forsikringsselskabet E-forsikring

Dan

sk D

KW

Clu

bs b

esty

rels

e

Formand: Per Hegaard Larsen86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dkOverordnet ansvar

Næstformand: Brian Madsen97 19 20 82 brianschou@madsen.mail.dkUdstillinger, Klub promotion, aktiviteter vest

Kasserer: Hans-Willy Rasmussen54 43 46 45 hwbr@nanet.dkKlubregnskab, kontingent indbetalingInd- og udmeldelser

Sekretær: Hans Lindegaard45 89 14 96 enrum@worldonline.dkUdstillinger, Klub promotion, aktiviteter øst

Best. medlem: Henrik Hjort40 45 03 35 dkwifahen@msn.comLøbskonsulent

Best. medlem: Flemming Søe Pedersen

74 83 37 02 flsoe@dbmail.dkLøbskonsulent vest

Best. suppleant: Preben Boisen57 52 50 40 gcb@webspeed.dk

Restaureringskonsulenter med mere.

Motorcykler: Poul Erik Sejrsen86 95 01 08 DKWsejersen@bakkegaarden.dk

Biler, Auto-Union: Hans-Willy Rasmussen 53 43 46 45

Biler; førkrigs: Per Hegaard Larsen 86 47 48 31

Biler,IFA/Wartburg/Klubbens specialværktøj,Bladarkiv, salg af gamle numre og bladbytte.Hans-Willy Rasmussen,54 43 46 45 hwbr@nanet.dk

Forsikring: Per Hegaard Larsen86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dk

Håndbogsarkiv for MC og biler:Per Hegaard Larsen,86 47 48 31 p.hegaard@tdcadsl.dk

Bladredaktion:Lars Chr. Larsen29 26 61 72dkw.lars.larsen@bknet.dk

Danske Bank, Holmens Kanal 2 - 12, 1092 København K.

Reg. Nr. 1551 - Konto Nr. 5313066SWIFT-BIC: DABADKKKIBAN: DK9730000005313066

I dette Nummer:

Stof til Skylleporten nr. 87 senest d. 15-02-2010

Aktivitets oversigt: 201027.-28. februar Bilmesse i Fredericia A.P. Nielsen 402764643. marts Onsdagsmøde hos Ove Blankschön tlf: 5918124727.marts Forårsfest hos Preben Boisen Tlf: 57525040 (se indbydelse her i bladet)27. marts Stumpemarked i Herning10. april Bilmesse i Frederiksborg Centeret Steen Jørgensen 76400014 www.bilmesse.dk.5. maj Onsdagsmøde hos Jannie og Jan Lemming Tlf: 576683009. maj Forårstur ved Brian og Flemming Tlf: 97192082 - 748337025. juni (grundlovsdag) MHS køredag med start fra Preben Boisen i Kværkeby Tlf: 5752504025.-27. juni Midsommertræf på Sydsjælland (www.feddetcamping.dk) Hans-Willy 54 43 46 45og Peter Olsen7. juli Onsdagsmøde hos Tove og Richard Hounsgaard Tlf: 5572709223.-25. juli 37. Int. AUTO-UNION træf i Sevenum i Holland4. august Onsdagsmøde hos Marianne og Vagn Olsen Tlf: 5413150528.-29. august Sensommertræf1. september Onsdagsmøde hos henrik Hjort Tlf: 507125183. oktober Løvfaldstur ved Hans Lindegaard Tlf: 4589149623.-24 oktober Bilmesse i Fredericia A.P. Nielsen 4027646406. November Bilmesse i Frederiksborg Centeret Steen Jørgensen 76400014 www.bilmesse.dk.13. November Stumpemarked i Herning5. december Julemøde øst ved Christina og Frode Blankschön Tlf: 59182327

Side 4 Erindringer fra Roskilde RingSide 13 Referat fra Generalforsamlingen d. 8. novemberSide 16 Indbydelse til forårsfesten 2010Side 17 Løvfaldsturen 27. septemberSide 20 Zschopauer urtidSide 22 Præsentation af den nye hjemmeside redaktør

Side 23 Kryds & Tværs 86Side 24 VærkstedssiderneSide 26 Køb-Salg og nye medlemmerSide 27 Løsning af opgaver mm.Side 28 Forsikringsreklame

Erindringer fra Roskilde Ring ©

Jens Munkedal fortæller om sin tid som mekaniker for Palle Ancher

Af Hans Henrik Pedersen.

I forbindelse med generalforsamlingen i Dansk DKW Club,søndag 8. November, viste Jens Munkedal gamlemotorsportsfilm og fortalte om sin spændende tid somracermekaniker for bl.a. de legendariske DKW-kørerereMogens Ludvigsen og Palle Ancher i første halvdel af1960’erne:

„Jeg har været rigtig heldig, at mit arbejde hele livet har væretmin hobby. Det er 52 år siden, vi startede. Jeg kom i lære hosPoul Rasmussen, DKW- og Mercedesforhandler i Hørsholm.Rasmussen solgte desuden DKW- og Horex motorcykler, såjeg har prøvet det hele“.

„Allerede som andenårslærling blev jeg involveret i væddeløb medDKW på Roskilde Ring. Jeg stod sådan set for det hele alene. Der varingen, jeg kunne spørge, for ingen af svendene interesserede sig forDKW-mærket. Det blev bare betragtet som en knallert. Det var jo etMercedesværksted…“

Fik lov at bygge racer op fra grunden„Den første opgave, jeg fik, var at ombygge en Midget racer til Formel Junior med AU 1000 motor i. Den skullevores mester, Poul Rasmussen, selv køre i, og han havde fundet ud af, at man godt kunne bruge Midget raceren,

hvis den blev skåret op på langs og gjort et stykke bredere“.

„Det gik jeg og lavede. Ingen af svendene kunne svejse med hverken elektro eller noget, så det måtte jeg gåog lære mig. Efter fyraften gik jeg og svejsede rør sammen. Helt fantastisk at tænke tilbage på, at en andenårslærling får lov at bygge en racerbil op næsten fra bunden,“ funderer Munkedal.

„Karrosseriet fik vi banket op i aluminium hos Uno Jensen, og det blev en meget fin racer, men min mesterkørte kun to løb i den. Første gang lejede han Roskilde Ring, og her satte han absolut men uofficiel banerekord. „

„Han var helt tosset. Han sad med den ene arm ude langs siden, og da han kom tilbage havde han slidt hudenaf knoerne. Det havde han ikke lagt mærke til, så hidsig var han. Det skulle bare gå stærkt!“

Poul Rasmussen tog efter succesen alene til Finland for at deltage i Djurgårdsløbet, hvor man skulle køreFormel Junior.

Jens Munkedal fortalte levende om sinspændende tid i 1950’erne og 1960’erne,hvor meget fortsat var præget af gladpionér ånd.

„Han havde ikke mekaniker med, det skulle være så billigt som muligt, og ved træningen kørte han i denhurtigste tid. Flot når man tænker på, at der var kørere fra hele Europa med,“ nikker Jens Munkedalanerkendende.

Men det gik galt, selv om han førte, til der manglede fire-fem omgange:

Raceren faldt fra hinanden

„DKW’en faldt fra hinanden. Han havde ikke spændt den efter, da han havde trænet, så alle seks bolte vedgearkassen var gået løs, og så knækkede krumtaphuset. Vandet fossede ud, og motoren satte sig.“

„Det var jo sådan set hans egen skyld, han skulle have spændt alle boltene efter, men vi fik da svejsetkrumtaphuset, og han kørte så et løb mere, men motoren holdt ikke.“

Motoren var købt hos en tuningsekspert ved navn Gerhard Mitter fra Leonberg ved Stuttgart. Mitter havdetunet den ved at placere balsatræ rundt i motoren for at hæve kompressionen i bunden. Dette balsatræ løsnedesig, og det væltede rundt inde i motoren, som ikke kunne „tygge“ alt det træ.

Jens Munkedal gik herefter i flere uger for at montere nyt balsatræ og var sågar under en prøvekørsel ved atsmadre både vognen og sig selv:

„Prøvekørslen foregik ved værkstedet på en sidevej ud mod Usserød Kongevej. Bilen fik hele armen, menmin ene træskostøvle var kommet i klemme nede i rammen, så jeg kunne ikke trække benet tilbage, og„sømmet“ var helt i bund, og jeg nærmede mig Kongevejen med 150 km/t,“ fortæller Jens Munkedal med et smil– for han overlevede jo!

Nikkede lastbil en skalleDet lykkedes få meter før Kongevejen at få benet fri. Jens Munkedal fik i stor fart drejet raceren ind påværkstedet og ind under en lastbil, som han nikkede en skalle med panden…

„Hjertet var lige ved at hoppe ud, og jeg kunne jo ikke så godt fortælle nogen om det. Det var noget af enoplevelse.“

Trods alle den unge lærlings anstrengelser tabte Poul Rasmussen tålmodigheden med Formel Junior raceren ogsolgte „skidtet“.

„Det kunne være spændende at vide, hvor den i dag er henne, det var en rigtig fin racer,“ bemærkerMunkedal, der straks får information af Dansk DKW Clubs Arne A. Jørgensen, som fortæller, at racerbilenstadig eksisterer.

Den første ejer efter Rasmussen var Poul Andersen i Svinninge. Raceren står nu hos en anden entusiast, KaiDaugaard Madsen i København, som er ved at restaurere den.

Kort tid efter at Formel Junior raceren blev opgivet, kom Poul Rasmussen med to unge knægte, Palle Ancherog Mogens Ludvigsen, som ville køre DKW på Roskilde Ring. Gennem de følgende seks år lavede JensMunkedal ikke ret meget andet end at tune bilernes opsætning og servicere dem.

Det første år kørte de to unge DKW-kørere i AU 1000. Mogens Ludvigsen vandt DM i sin 1000 S’er, PalleAncher blev nummer seks eller syv i biler, hvor Jens Munkedal egenhændigt havde tunet motorerne medinspiration i bl.a. Mitters balsa-tuning. (Mogens Ludvigsen vandt første afd. af DM i en Saab og resten i AutoUnion 1000S, supplerede Arne A. Jørgensen efter foredraget).

Ingen ørn til det køretekniske

SAAB dominerede på Roskilde Ring. SAAB havde sågar en kører, som fik støtte fra fabrikken (Keld Hansen).Året efter kom DKW Junior, som var meget lettere end AU 1000 – og lettere at få til at køre på den rigtigemåde, når først hjulenes bolthuller var blevet forstærket til løbsbrug.

Mogens Ludvigsen holdt af jobmæssige årsager op med at køre, og Jens Munkedal kunne nu koncentrere sigom at arbejde for Palle Ancher, der nok var en frisk fyr men ifølge Munkedal ikke nogen ørn til det tekniske,endsige køretekniske.

„Han havde bare modet,“ bemærker Jens Munkedal. „Men han havde svært ved det med koblingspunkt ogkorrekt gasgivning og startede altid sidst – han holdt bare gassen på og overhalede alle konkurrenterne,“ erindrerden trofaste mekaniker, der havde fire sæsoner med Palle Ancher, som også prøvede at køre jordbaneløb, mendét gik slet ikke.

„Det tekniske lå ikke til Ancher. Det var klampen i bund og så af sted. Da han omsider lærte det med at fjedrepå koblingen, begyndte han at brænde koblingerne af i løbene, så ofte måtte koblingen skiftes undervejs. Jeg vartil sidst nede på at skifte kobling på 20 minutter. Men det gjorde så også, at jeg fik ødelagt min ryg. Der var ikketid til at bruge donkraft og andet hjælpegrej, når motoren skulle op og ud for at komme til koblingen…“

På kursus hos Mantzel

„Undervejs var jeg så heldig at være 14 dage nede hos tuningseksperterne A.W. Mantzel (et privat tuningsfirmatilknyttet Auto Union). Her fik jeg lov at lave en F12 motor helt fra bunden. Jeg har stadig „dåbsattesten“, derviser hestekraftkurve osv. Mantzel var på den tid længst fremme hvad angår litereffekt. Jeg mener, der var tale om114 heste på 1000 ccm – det var meget i 1961!“

Da motoren var færdig, blev den målt igennem, og den viste sig at være helt oppe på 98 heste.

„Så jeg blev tilbudt arbejde dernede, og det skulle jeg måske have gjort, men på det tidspunkt var jeg ligeblevet gift og havde stiftet bo, så jeg havde andre planer. Men det var en kæmpeoplevelse, og Palle Ancher blevda også Danmarksmester med motoren, så den var ikke helt dårlig“.

Jens Munkedal ser, trods rygskaden, tilbage på de seks år med stor glæde.

„Jeg kunne efterhånden skrue i blinde. Jeg lavede jo ikke andet, og jeg tror ikke, at der er ret mange ungemennesker, der har oplevet så meget – og haft det samme mod. Somme tider arbejdede jeg jo næsten heledøgnet. Vi gjorde virkelig noget for sporten!“

Foruden at tune motorerne blev undervognen sænket på Junior/F12 efter anvisninger fra Mantzel.

Nappede olieslangen itu

Fortil sænkedes racerbilerne ved at dreje torsionsaffjedringen ned, bagtil ved at skære og svejse på svingarmen.Det tog tre-fire timer og fik vognene til at manøvrere bedre end alt andet i de år.

„Mine sønner ryster på hovedet og siger, at vi jo kun var smede, men vi morede os godt – og vi vandt jonæsten hver gang, og det var hovedsagen, så helt værdiløst var det jo ikke,“ ler Munkedal.

Jens Munkedal leverede undervejs i sit foredrag et par „røverhistorier“ fra Roskilde Ring tiden – som fx denom, hvordan Palle Ancher et par gange kørte op bag Arnold Larsens Fiat Abarth 1000 og kørte en slange tiloliekøleren i smadder.

„Du kan bare køre til side når jeg kommer, ellers kører jeg olieslangen af,“ truede Palle Ancher, der kom afdage på Roskilde Ring i 1966.

„F12 lå i klassen op til 1300 ccm, og her kørte han mod de kraftige Cooper S 1275 med ret gode chauffører,og én af disse, Ove Scharff, ville ikke lade ham komme forbi. Så efter første heat var Palle Ancher helt vild oghev Scharff, der var dobbelt så stor og stærk som Palle Ancher, ud af vognen.“

„Hvis du gør det én gang til, så får du en røvfuld så stor,“ lovede Palle Ancher.

Katastrofen indtræffer

„Men det skulle han nok ikke have sagt, for i næste heat var Palle Ancher heldig og tog starten, men på førsteeller anden omgang sker det: For enden af langsiden – „Kapellet“ – hvor de kører cirka 150 km/t og bremserknaldhårdt op for at komme rundt, letter bagenden flere gange, så kan kører på to hjul. Og så kommer ham OveScharff lige op i røven på Palle Ancher, der nok havde fået bremset for lidt ned…“

Jens Munkedal fortæller, at den lette DKW, der var ribbet for al vægt, som kunne fjernes, slog hele to forlænskølbøtter. Bunden blev revet op, dørene gik op, og selen blev dobbelt så lang, så Palle Ancher røg ud, med rundtog blev to gange slået i asfalten.

„Jeg var nummer to mand på stedet, fik ham ud af selen og trukket ud til siden. Han var ved fuld bevidsthed oghan sagde, at han havde slået sit ben, hvorfra det blødte en lille smule. Det var det eneste, man kunne se“.

„Ambulancen kom, jeg røg med på sygehuset, og efter ti minutter kom sygeplejersken og bad mig få fat i hanskone. Det var rigtig slemt. Han døde klokken to om natten. Alt var fuldstændigt smadret inde i ham. De kunneikke gøre spor ved ham…“.

Jens Munkedal i god snak med Arne A. Jørgensen, stærktmotorsportsinteresseret medlem, der var øjenvidne til PalleAnchers tragiske dødsulykke i 1965.

FAKTA om Poul Rasmussen (kilde: Arne A. Jørgensen):

• Det er måske på sin plads lige at gøre rede for, hvem Jens Munkedals læremester var:

• Poul Rasmussen var i 40 og 50 erne en meget kendt standardvognskører med en Citröen 11.

• Dem, han var i totterne på dengang, var mærkekollegaerne Carl Lynenskjold, Poul Thomsen og EgedeSøgaard, samt BMW 327/28 køreren Mogens Skarring (den senere D-mester i DKW F91).

• Efter Citröen raceriet købte og kørte Rasmussen en Cooper Formel 3 med Norton Manx motor (det erden Jens Munkedal kalder for en Midget racer).

• Hans hovedkonkurrenter var vognmanden fra Hedehusene, Gunner Henriksen, og Svenskeren SvenAndersson i vogne mage til hans.

• Disse løb var af meget høj klasse på Roskilde Ring.

• I 1958/59 kommer der en helt ny klasse, Formel Junior, baseret på massefremstillede standard motorermed nogle restriktioner - bl.a. skulle de være på 1000 eller 1100 ccm.

• Dette blev der kompenseret for ved en vægtreduktion (360/400 kg.).

• Gearkasserne skulle også stamme fra en standardvogn, overliggende knastaksler var forbudt forfiretakternes vedkommende.

• Det første Formel Junior løb på Roskilde Ring blev vundet af en finne ved navn Altonen i en „Elva FJ“ medAuto Union 1000 motor.

FAKTA om Uno Jensen (kilde: Arne A. Jørgensen):

• Uno Jensen var i mine drengeår en kendt speedwaykører og stelbygger.

• Senere byggede han Midget racere under navnet „Alfa Dana“ og endnu senere frontmotoriserede FormelJunior biler med Morris 1000 motorer.

• Da Uno Jensens første Midget var en „Cooper“ kopi, var det naturligt, at Poul Rasmussens „Cooper“ efterombygningen fik navnet „Alfa Dana Mark 2“.

PÅ NETTET:Poul Rasmussens barnebarn, Morten Poulsen, har til minde om Poul Rasmussens indsats i motorsporten strikketet website med mange interessante billeder:http://www.poulrasmussen.com/Der findes talrige andre sites på nettet om motorsport, Roskilde Ring m.fl. Her bare lige et par smagsprøver, somovertegnede har haft fornøjelse af de seneste dage:http://www.poulrasmussen.com/FORSIDE1.htm

http://www.motoforza.dk/poulras.jpghttp://motoforza.dk/midgetracer2.htmhttp://www.motorsportmemorial.org/query.php?db=ct&q=year&n=1965Giv gerne redaktionen/webmasteren gode tips om interessante websites, som vi andre kan have glæde af.

Diverse stemnings billeder fra foredraget taget af Hans Henrik Pedersen

Øjenvidneberetning fra Palle Anchers dødsulykke

Arne A. Jørgensen, en af Dansk DKW Clubs mest motorsportsinteresserede medlemmer, var øjenvidne til ulykken, der førte tilPalle Anchers død 13. juni 1965. Han fortæller en på enkelte punkter en smule afvigende historie i forhold til den fremstilling,

Jens Munkedal gav medlemmerne i foredraget:

„Jeg står ved udgangen af Ford svinget og følger DKW’en, som overhaler Mini Cooperen ud af svinget. Ancher øgerafstanden til Mini’en til to-tre meter ned ad langsiden, som krummer svagt til venstre ned mod kapellet.“ - „Da Ancher nårbremsepunktet ved indgangen til hårnålesvinget, bremser han hårdt, men det gør Ove Scharff ikke, med det resultat at hanrammer DKW’ens venstre bagerste hjørne med Cooperens forreste hjørne. På grund af langsiden krumning bliver DKW’en sati skred, så meget at Ancher - trods fuldt styreudslag til højre - ikke kan få sine forhjul til at løbe parallelt med banen.“ - „Dettebevirker, at han skrider tværs over banen og ind på inderbanens græs. Hvis græsset havde været plant, var der såmænd ikkesket mere, men det gjorde der, for en halv snes meter inde var der en lav jordvold på en 20-30 centimeters højde, og daDKW’en rammer den med venstre forhjul, bliver vognen slynget et par meter op i luften.“ - „På grund af inertien drejer vognenrundt og lander på kabinens forreste højre hjørne, der bliver trykket ind - og forruden ud. Vognen ruller endnu en omgang, førden bliver stående på hjulene. Under det sidste forløb hang Palle Ancher i selen med overkroppen ude af vognen, og det vardér, han fik de voldsomme skader, der førte til hans død.“Arne Jørgensen mener, at flere faktorer tilsammen medvirkede til, at forløbet endte så tragisk. „Kikker vi på DKW F12’eren. Var det en usikker konstruktion? Svaret er afgjort nej. Vognen var ikke smadret mere end somså. Kabinen var ikke klasket sammen, trods den voldsomme lufttur.“ „Når man ser på, hvordan Mogens Dyhrs DKW Junior ser ud, efter han havde taget en ordentlig røvtur på Roskilde Ring, såmå man korse sig i forhold til Palle Anchers F12. Mogens Dyhr stod ud af møgbunken uden en skramme, hvilket blotunderstreger, at det ikke gør noget, man har heldet med sig – altså, der er ikke to ulykker der er ens.„ - „Hvis man skal findeårsagen er der to ting der springer i øjnene. Den lille jordvold, der var årsag til flyveturen, var i sin tid opstået, da bulldozerneplanerede banen og skubbede den overskydende jord ud til siden og ind på inderbanen. Der var jo ingen, der kørte der, førPalle Ancher uheldigvis blev sendt den vej. Den anden ting er seletøjet, han sad i.“ - „Jeg fik for mange år siden fortalt, hvorforAncher hang ud af døren under vognens overslag. Årsagen var angiveligt, at selen simpelthen havde skåret sig ind iglasfibersædet, som Palle Ancher sad i. Selen blev derved så lang, at han fik overkroppen ud af vognen, men det må værenoget som Jens Munkedal kan svare på.“ Billederne på denne side: Bent Egholm Nielsen

En kopi af dåbatesten på den motor som Jens lavede hos Mantzel, og på næste side er kurverne på standardmotorene til sammenligning.

Generalforsamling i Dansk DKW Club den 8. november 2009

Gelsted Mose, Fyn.

Der var fremmødt i alt 34 medlemmer.

1) Formanden bød velkommen. Dagsordenen for generalforsamlingen var

1. Dagsorden for generalforsamlingen2. Valg af dirigent3. Formandens beretning4. Regnskabsforelæggelse og godkendelse5. Fastsættelse af kontingent6. Indkomne forslag7. Valg af bestyrelse8. Eventuelt.

2) Som dirigent blev foreslået Arne Jørgensen, som accepterede under forudsætning af, at dirigenten kunne deltage i debatten. Arne påpegede, at generalforsamlingen ikke var lovligt indvarslet, da indkaldelsen optræder i Skylle- porten, som ikke nåede ud en måned før mødet. Forsamlingen valgte at se bort fra denne omstændighed, hvorefter mødet fortsatte, da alternativet ville have været, at alle skulle køre hjem igen.3) Formanden oplæste beretningen, som opsummerede det forløbne års begivenheder. Midsommertræffet skulle have været et Nordisk Auto Union Træf, men nordmændene udeblev, da de havde lagt et klubar- rangement på samme dato. Der har været internationalt AU- træf i Tyskland tæt på den danske grænse, men, på trods heraf, deltog kun få danskere. Per efterlyste lidt mere engagement fra medlemmerne ved sådanne begivenheder. Der var mange kommentarer til formandens beretning: Peter Olsen klagede over et højt deltagergebyr ved midsommertræffet i Hjørring, og han foreslog i den forbindelse, at deltagergebyret for børn burde fjernes eller halveres, specielt da der ikke var indlagt aktiviteter for børn. Desuden krævede han en forklaring på det høje gebyr. Svaret var ganske enkelt, at budgettet havde været stramt for det pågældende arrangement. Bestyrelsen lovede at indføre retningslinjer for nedsat deltagergebyr for børn. Frode var stærkt utilfreds med arrangørernes svar på hans kritiske indlæg angående midsommertræffet, og Peter støttede kritikken. Frode var også utilfreds med en efterfølgende telefonsamtale, som var blevet afbrudt med det resultat, at begge parter troede at modparten havde knaldet røret på i utide.

Arne har modtaget en henvendelse fra vores norske medlem Jan Mohn Andreassen, som anbefaler, at vi fortsat skal arbejde for et fælles nordisk AU-træf. Desuden savner han et link på vores hjemmeside til den Norske klubs hjemmeside. Han efterlyser også svar på e-mails sendt til den danske klub.

De fleste af ovenstående indlæg blev fremsat i en aggressiv og konflikt skabende tone, og på dette tidspunkt udvandrede to deltagere. Det var et midaldrende ægtepar som deltog for første gang. De sagde, at indtil nu havde de kun hørt gamle mænd sidde og skændes, og det er ikke, hvad de havde forventet af samværet i en motorklub. I øvrigt udbad de sig en kørevejledning sammen med indbydelsen, når stedet ligger så afsides, som tilfældet var. Efter al sandsynlighed melder de sig ud af klubben.

Arno mente, at det var forkert, at Frodes brev blev offentliggjort i Skylleporten, og Arne nævnte, at medlemsbladet før i tiden havde haft et tillæg kaldet Gnisten, som kun blev distribueret til medlemmerne. Heri kunne man få luft for meningsudvekslinger, der ikke vedkommer andre modtagere af bladet.

I et forsøg på at gyde olie på vandene tog Preben Boisen ordet, idet han mindede deltagerne om, at DKW- klubben er en fritidsklub, hvor både bestyrelse og løbs arrangørerne arbejder ulønnet og frivilligt. At der undertiden kan ske et kiks ved et arrangement er menneskeligt, og det er set før. Han opfordrede til, at vi lægger det bag os og skuer fremad.

4) Kassereren gennemgik regnskabet, som udviser et pænt overskud p.g.a. en ekstraordinær indtægt fra vores forsikringsforbindelse. Status er taget før månedens kontingentindbetalinger, hvorved klubben er nogenlunde polstret til uforudsete hændelser eller klubarrangementer.

Et medlem ønskede, at regnskabet suppleres med bilag til belysning af eksempelvis overskud ved arrangementer.

Hans Ejlif påpegede, at uden forsikringsindtægten budgetterer klubben med underskud.

Peter spurgte, om løbs arrangørerne afleverer regnskab for hver tur. Bestyrelsen svarede, at behovet ikke har været til stede, idet arrangementerne økonomisk hviler i sig selv. Skulle der opstå et beskedent over- skud, tilfalder det normalt klubkassen, ligesom små underskud refunderes af klubkassen, idet arrangører- ne ikke skal lægge penge til. Regnskabet blev godkendt.

5) Per oplyste, at vores kontingent er under pres, idet Motorhistorisk Samråd fremover vil opkræve kr. 24 pr. medlem i alle klubber, som er tilsluttet organisationen. Det skyldes, at man vil ansætte en fuldtids medarbejder til at varetage vores interesser overfor myndighederne. På trods af dette, anbefaler bestyrels- en uændret kontingent for 2010, nemlig kr. 300. Forslaget blev vedtaget.

6) Per havde fremsat forslag om flytning af generalforsamlingen til maj/juni. Formålet skulle være atkombinere generalforsamlingen med enten en markedsdag, et træf eller andet relevant, som kunne løftegeneralforsamlingen. Forskellige synspunkter blev fremsat, og da flytningen krævede en vedtægts-ændring, blev emnet sendt til afstemning. Der indkom 30 stemmer, hvoraf: 8 var for - 18 var imod- 4 var blanke eller ugyldige, hvorved forslaget blev forkastet. Til gengæld var der ønske om at afholde generalforsamlingen ca. 3 uger tidligere, hvilket faktisk også blev besluttet sidste år.

7) Der var sat fire bestyrelsesmedlemmer på valg, herunder formanden, men dirigenten påpegede, at formanden vælges i lige år, hvorfor han først er på valg næste år. Problemet er opstået ved, at Per kom ind på et ikke planlagt tidspunkt efter et kampvalg om formandsposten, samt at valgperioden er to år. For at komme på sporet igen, er Per nu først på valg næste år, medens tre bestyrelsesmedlemmer er på

valg i år. De blev alle genvalgt, idet der ikke var andre kandidater.

8) Jan ønsker, at vi genindfører regelen om, at visse medlemmer spredt over landet skal tage sig af nye medlemmer, idet man kunne guide disse bedre og f.eks. sørge for, at de kommer med til onsdagsmøder. Der var kritik af vores hjemmeside, idet arrangementerne i kalenderen kun sjældent er omtalt i detaljer. Det ønskes, at punkterne er aktive, således, at man via disse kan klikke sig videre til en beskrivelse af arrangementet, tilmeldingsprocedure og pris m.m.

Hans Ejlif bad om, at arrangementerne slettes fra hjemmesidens kalender, når de er afholdt, og han savner på hjemmesiden invitationer fra andre klubber. Han udbad sig også noter til regnskabet for specifikation af uklare eller sammensatte poster, og han havde ros til vores repræsentation på stumpe- markeder, såsom Fredericia og Holbæk/Nyvang, da det er rart at kunne mødes på klubbens stand for en sludder og en forfriskning. Ros fra et medlem, et lille lys i mørket! Frode spurgte, om vi er ophørt med at invitere andre klubber til åbne arrangementer. HL fortalte, at vi til løvfaldsturen altid har inviteret NSU-klubben, Trabant-klubben, MZ-klubben og BMW-367. Der har også været enkelte deltagere derfra, men noget tyder på, at disse klubber (ligesom vi selv) ikke er flittige til at rundsende invitationerne.

Tove havde forslag til reduktion deltagergebyrerne, idet vi kunne droppe restauranterne og i stedet indkøbe mad til fællesspisning på campingpladsen. Forslag fremsat under eventuelt kan ikke vedtages på generalforsamlingen, men de giver altid gode ideer, som løbende kan indføres. Preben indsamlede tilsagn om onsdagsmøder, og der blev foreløbigt fastsat følgende: Marts: Ove Blankschön. Maj: Jannie og Jan Lemming. Juli: Tove og Richard Hounsgaard. August: Marianne og Vagn Olsen. September: Henrik Hjorth. Desuden forårsfest hos Preben Boisen i april. Invitation udsendes. Der var pause med en forsinket frokost i form af lækre sandwiches, som Flemmings kone velvilligt havde smurt samme dag. De gjorde stor lykke, så vi sendte hende en venlig tanke.

Dagen sluttede med et foredrag af Jens Munkedal, som i sine unge dage var mekaniker for Danmarks hurtigste DKW-kører, Palle Ancher. Jens fortalte meget spændende om sit arbejde med tuning af DKW- motorer, om sit besøg hos Dieter Manzel i Tyskland, hans erfaringer med opbygning af Formel Junior racere, trimning af DKW’er til race, hans korte karriere som moto-cross kører og meget andet. Foredraget var garneret med smalfilmsoptagelser i farve overført til videobånd, hvor vi så autentiske, samtidige optagelser fra datidens motorbaner, herunder Roskilde Ring med Palle Ancher og hans konkurrenter. Jens kunne berette detaljeret om Palle Anchers sidste løb på Roskilde Ring i 1966, hvor han blev dræbt, og hvor Jens var en af de første, der nåede frem til ulykkesstedet. Bilen havde slået mindst to lodrette kolbøtter i kørselsretningen, og blev voldsomt skadet. Man troede, at Palle Ancher var sluppet heldigt fra ulykken, men snart efter indtraf, som vi alle ved, den tragiske udgang. På nettet kan vi for tiden se billeder af vraget. Gå ind på Google og søg på „Roskilde Ring“, vælg den linje, der hedder billedresultater fra Roskilde Ring, og kig selv. Spørgelysten var stor, og vi kunne have lyttet længe til Jens, men det var tid at slutte.

Referent: Hans Lindegaard.Silberschildrennen på Nürburgring 1963

Jan og Jannie Lemming havde i årlavet 1. del af løvfaldsturen, somstartede ved Mosede Fort. Vi varca. 32 personer i ca. 17-18 køre-tøjer. Efter morgenkaffen, var derbesøg på fortet. Det var så heldigt,at søndag d. 27. september var„Københavns Befæstningsdag“, så altpå det gamle Mosede Fort var åbent.Præcis kl. 10.00 gik kanonsalutternei gang. Det var Danmarks aktiveKanonérer der fyrede af i bronze-kanonerne. Det kunne Molly (Oveshund) ikke lide. Der var også fanfarerpå signalhorn og marchtrommer vedReservehornblæserne. Alle rummenei det gamle kystartelleri var åbne, og

det var meget interessant at se,hvordan det havde fungeret. Derefterkørte vi ad store og mest små veje tilBallerup Museum. Jeg og Hans harboet i Solrød de første 13 år af voresægteskab, og det er jo ikke så langtderfra, og jeg har altid ment, at detvar et kedeligt sted , men Jan ogJannies tur viste mig heldigvis, at jegvar gået glip af noget. Vi kørte påsmå veje, som var meget hyggelige,og som jeg aldrig havde været på.Det er det gode ved DKW-clubbensture, at man kommer ud i landskaber,man ikke kender, som tilrettelæg-

LØVFALDSTUR 27. september 2009

gerne har gjort et stort arbejde for atfinde, og som vi andre nyder. Vi kørtead små hyggelige veje til BallerupMuseum. Vi kom bl.a. forbi NordiskFilms studier i Risby. Dem har jegselvfølgelig hørt om, men aldrig førset. Det første stop var som ovenfornævnt Ballerup Museum. Det var etdejligt mini- frilandsmuseum. Der varen åben økogård, der var etmuseum, som først åbnede kl. 13.00,og der var gamle gårde samt etsmukt lille gadekær. Det hele var såhyggeligt. Dér fik vi kaffe, vand ellerøl samt hjemmebagt kage, som Janog Jannies svigersøn havde bagt.

Derefter gik turen til en P-plads vedSøndersø, hvor Torben og Hans togover til turens 2. del. Vi kørte nu tilMølleåens Golfklub, hvor vi spistefrokost. Det var et dejligt sted medgode „håndmadder“ og en øl, vand,eller hvad man nu havde lyst til. Derfrakørte vi gennem Gribskov, hvor vi pået sted kom så tæt på Esrum Sø, atvi kunne få et blik over til Fredens-borg Slot på den anden side af søen.Turens sidste destination var etgartneri i nærheden af Gilleleje. Dérhavde de et stort museum om 2.verdenskrig, det hedder GillelejeFlugzeugbau. Der var rundvisning ogforedrag om de mange udstillede ting.Én af bilerne havde været med i filmen

„Flammen og Citronen“. Senere blevvi inddelt i hold på ca. 12 personer,og blev ført over i en anden bygning,hvor der var lavet et scenarium frakrigens tid med lyd. Jeg skyndte migderfra, da jeg ikke er så meget formenneskelignende dukker samt lydei mørke. I stedet viste jeg nogle afdeltagerne nogle små silkeaber i etbur. De var kære, aberne.

Tak for en god tur til jer alle 4, jafaktisk 6, for Jan og Jannies datterog svigersøn hjalp også til.

Hilsen Kirsten Lindegaard

For dem, som ikke har besøgt stedet,kommer her lidt detaljer om GillelejeFlugzeugbau I/G:Museet har til huse i et stort gartnerived Søborg, Gilleleje. Det ejes afHenrik Mortensen, som har opbyg-get et enestående museum af tyskeeffekter fra 2. verdenskrig. Der er såmeget at se, at vi kunne fylde to blademed det, så her kommer nogle få,udvalgte ting: Hovedattraktionen erenMesserschmidt Bf 110 G4tomotorers natjager, som Henrik haropbygget af stumper hentet fra dethalve Europa. Der findes i dag kunto eksemplarer mere af dette fly.Under maskinen står den ene motor

Opel Olympia motor. Henrik gav turei den. Med dens larvefødder kunneden køre i alt terræn. To passagererkunne sidde bagudvendt side omside. Der var en lyskaster med denstærkt strømslugende lysbue somlyskilde. Strømforsyningen var engenerator drevet af en 6-cylindretbenzinmotor. Jeg tror, at den villekunne ses fra månen. I et separat rumvar opstillet et scenarie i form af enKrupp 10,5 cm kanonstilling fraØstfronten med kortmateriale,afstandsmålere, redskaber tilballistiske beregninger, granathylstreog soldaterfigurer i originale

med knapt 1.500 hk. Den vejer ligeså meget som to biler. Enkelteaggregater på motoren bærer AU’sfire ringe. Der er en stor, 40 tons tyskkampvogn med kanon. Den (ikkekanonen) er fuldt funktionsdygtig ogkan køre. Der er en brandbil fraLuftwaffe af mærket Klöckner-Deutz, i dag malet rød, men ellers heltoriginal. Der er en VW-Kubelwagen82, 1943 med en 25 hk boxermotor.Vi så en Opel Kadett 1939, den, somKirsten nævnte var med i filmen, ogflere motorcykler, bl.a. DKW SB500, Zündapp KS 500 og en BMWR75 m. sidevogn m. træk, udstyretmed et MG 42 maskingevær. Der varen NSU Kettenrad med en 36 hk

uniformer. Der var et interimistiskfelthospital, og i rummet var der lyde,lys og klimaanlæg, som gjordeoplevelsen realistisk, og måske lidtuhyggelig med tanke på, hvilke vilkårsoldaterne ved fronten blev budt.På nettet findes billeder fra stedet. Gåind på Google og søg på „GillelejeFlugzeugbau“. Klik på linien Tur tilGilleleje Flugzeugbau I/G, den stårsikkert øverst på siden, og se selvde enestående billeder.

Hans Lindegaard.

Mod slutningen af 1. verdenskrig, hvorman endnu i Zschopau arbejdede for fuldkraft på en damp bil (Dampf-Kraft-Wagen). Den egentlige navnegiver tilDKW. Der lærte en af Jørgen SkafteRasmussens (JSR) medarbejderekonstruktøren Hugo Ruppe at kende.Hugo Ruppe’s far arbejdede med Piccolo-og Appollo biler i Apolda.Ruppe’s konstruktive ideer tog iErzgebirge form af en to-takts lege-tøjsmotor ved navn „Des KnabensWunsch“ igen DKW og senere i en videreudvikling, kaldet „Das Kleine Wunder“DKW en cykel hjælpemotor med 1 hk. Etsådant produkt imødekom JSR’sforestilling om en masse motoriseringmeget godt og produktionstallene var pågrund af den gode afsætning snartopadgående.På grund af JSR’s begavelse, virksom-hedsmæssige beslutninger med teknike-rens begejstring parret med økonomernesskarpe beregning, tilfælde, var hans vejtil succes lagt.Ruppe’s forestilling om en viderekonstruktiv vej i Zschopau måtte vigevæsentlig for JSR’s princip om enkle ienhver henseende anvendelige motor-

køretøjer og det førte Ruppe til Berlin.Han arbejdede ved Berliner Klein-motoren-AG med ydelses stærkeremotorer med væsentlig størreproduktions omkostninger (ladepumpe).Samme vej gik det også for andrekonstruktioner/andre medarbejdereskonstruktioner, som for eksempel den

tidligere flyverkaptajn Althoven, derfandt ikke nåde for DKW chefen.JSR lagde sig tæt op af Henry Ford’sproduktions principper. JSR mente at kunpålidelige betjenings lette hverdags-køretøjer kunne hæve Zschopauproduktionen over niveauet på et„håndværkeri“. Dette „håndværkeri“niveau forblev de fleste konkurrenter på.Lige fra starten fandt JSR ved siden afhans to hjuls produktion, den rigtigeindstilling til motorsport. Motorsportenhavde en positiv effekt på afsætningenved at markedsføre den sportsligesucces.2 ting indvirkede meget gunstigt på salgethenholdsvis den tekniske udvikling iDKW motorsport.Den første var den sportslige succes afracerkørende DKW forhandlere, som foreksempel Willy Thiele, Rathenow, Klotz iFrankenthal eller Mauersberger i Zöblitz.Den anden var den meget hurtigemulighed, man havde for at omsætteerfaringerne fra racerløbene gennem deracerkørende fabriksansatte Weber,Sprung og Blau. Derved var der ingenteknologiske kunstpauser fra hovedet påhoved konstruktøren til realisering i denløbende produktion. Dette uafbrudteudviklingsarbejde på motoren og deførste serie modeller med DKW’s egnechassis betyder for nutidige veteranejere, at der næsten ikke findes 2 køretøjer,som har samme type, og som også er ensi detaljerne.Derfor ser man nu på de få endnu eksi-sterende Reichsfahrt modeller forskelligekarburatorer, cylindere, nav, gafler, styr,osv. Der findes chassis med krankboks

Zschopauer urtid

Walter Schmidt, avisforlægger fra Burgstädt ved Chemnitz på den DKW Reichsfahrt-modell, med hvilken Walfried Winkler i 1925 vandt sin første sejr i løbet Gera rundt

Eppstein, Charlottenburg, Vinder i den lille motorcykel klasse ved Avus 1922

ligesom også køretøjer med fodhvilereosv.Ved stikordet „Reichsfahrtmodel“ må manpå denne plads give en kort beskrivelseaf en begivenhed, som havde storvedvarende indflydelse på DKW racer-løbshistorien.I Chemnitzer DKW agentur, Josef Simson,Stillerstrasse 26-30, arbejdede i 1925 enmotorsports begejstret ung mand vednavn Walfried Winkler. Han havde ligeoverstået sin læretid ved Wandererfabrikken.I hans arbejde havde han efter ønske fraen kunde, avisforlægger fra Burgstädt,Walter Schmidt, trimmet hans reichsfahrtmodel så godt, som det var muligt meddenne enkle motor.I et bio/værtshus som lå overfor værk-stedet, havde Chemnitzer DKW Clubs1912 mødested. I denne knejpe havdeejeren af køretøjet og Josef Simson lavetaftaler for den kommende weekend. Vedløbet Gera rundt mente Schmidt ogSimson at der ubetinget måtte være enDKW kører med og gerne helt i front.Løbet faldt sammen med åbningen af denlokale DKW forhandler.Simson havde hørt fra JSR at fabriks-kørerne var optaget andetsteds. Derforblev der ved værtshusbordet uden viderebesluttet, at Winkler startede i Gerakørende på Schmidts maskine.Udover Winkler selv blev DKW forhand-leren i Gera også overrasket over dennebeslutning. Til selve løbet så forhand-leren ingen Weber eller Sprung, men istedet en for ham fuldstændig ukendtChemnitzer.Trods alle forbehold lod Walfried Winklerikke muligheden forpasse og startede

uden forventninger som outsider. Alle-rede under træningen havde Winkler lagtmærke til, at de Bekamo-maskiner frahvilke han på forhånd havde forventetden alvorligste konkurrence fra ikke blevhåndteret optimalt af deres kørere. Påtrods af Bekamo maskinerne var megethøjtlydende.Winkler fulgte sin chefs taktiske rådgiv-ning tæt og vandt det første løb i sin langekarriere.Også i hans andet løb på MarienbergerDreieck endte Winkler på 1. pladsen, dade tre fabrikskørere som følge af børne-sygdomme på deres nye motorcykler(Reichsfahrtsmodeller med vandkøling)alle var udgået.Det var ikke kun racerkøretøjerne somgennemgik tekniske forbedringer, også tilden almindelige serie blev der konstantafprøvet nyt. Selvom der fra disse tidlige

Hermann Weber efter præmieoverrækkelsen på en af de 3 første vandkøledefabriksmaskiner

år kun findes få fotos, er der dog enkeltebeviser på køretøjs forsøgene.Efter de løbehjulslignende køretøjerGolem og Lomos, som opstod med hjælpfra Berliner chassis producent Eichler,koncentrerede man sig i Zschopau igenom udviklingen af en rigtig motorcykel.Gennem en tyngdepunkts gunstig ind-bygning af motoren opstod model ZL,som også blev betegnet som sportstype.Også her blev endnu skråt ribbede cylin-der bygget ind, men også allerede ligeribbede med aftageligt top.Når man ser på mange lette motorcyklerfra de tidlige tyvere finder man stærkeligheder med de første DKW modeller.Årsagen til dette ligger i Motorcykelkonfektion. Over 60 køretøjs producenterforetrak motorer fra Zschopau til dereschassis. Disse produktionssteder varspredt over hele Tyskland og det er kunfå af dem som overlevede.Specielt når type skiltet fra producentener manglende giver det en stor udfordringtil den, som ønsker at restaurere enmotorcykel fra denne periode. Men deter både på den ene side en udfordring ogpå den anden side en tiltrækningFra AUVC Nr. 68 - Frieder BachFrit oversat af Jan Kjærsgaard Nr.53

ZL-lignende konfektionscykel „Ozean“

Præsentation af den nye hjemmeside redaktør

Jeg hedder Jan Kjærsgaard, 39 år og kommer fra Nørre Uttrup, forstad til Nørresundby.Jeg er gift med Heidi og vi har 4 børn sammen Frederik på 13 år, Nicholas på 12 år og Tvillingerne Laura og Tenna på 8 år.Jeg er uddannet fysioterapeut og har siden 2001 arbejdet på Aalborg sygehus indenfor forskellige specialer.Siden november 2007 har jeg været ledende terapeut indenfor det ortopædkirurgiske område, hvilketbetyder at jeg er nærmesteleder for 30 ergoterapeuter og fysioterapeuter. Min indgang til den store www verden er dels gennem interesse og arbejde. Jeg bruger meget ofte internettet tilinformations-søgning og lignende. I forhold til hjemmesider har jeg, til for et par år siden været redaktør på en regional hjemmeside forDanske Fysioterapeuter. Jeg har kun en kort historie bag med kendskab til DKW. Indtil for 3 år siden var jeg totalt analfabet på at vide, hvad DKW var,hvilken historie der lå bag og hvem Jørgen Skafte Rasmussen var. Jeg har aldrig tidligere rodet med motorer eller haft nogen særlig interesse for lignende. Hvor var det lige interessen så kom fra?Jo der skete det at jeg i 2007 fik mulighed for at tage en motorcykel kørekort. Og efterfølgende skulle jeg jo på jagt efter enmaskine at køre på.Jeg fandt ret hurtigt ud at jeg ikke kunne tænke mig en eller anden tilfældig hurtigt kørende historieløs japaner. Derforbegyndte jeg at søge på nettet for at se hvilke andre muligheder der var for at blive kørende.I den forbindelse stødte jeg hurtigt på historien om JSR og DKW, og da jeg samtidig er historisk interesseret var det flere fluermed samme smæk. Jeg søgte den viden jeg kunne finde og lånte og læste flere bøger om historien bag DKW. Det erspændende læsning om en interessant tid. Blandt andet har jeg indtil flere gange lånt og læst Arne A. Jørgensens store bog omDKW historien. Jeg blev ret hurtigt afklaret med at det var en førkrigs motorcykel som jeg gerne ville have. Ønskemodellen var/er enNZ 500, men da de ikke hænger på træerne og muligheden for en meget fornuftig NZ 350 viste sig, så slog jeg til og købte engennemrestaureret NZ 350 fra 1939. Den er meget pænt sat i stand af en Nordmand, som ikke rigtig kom ud at køre på, den efterden var færdig. Derfor ønskede han at sælge den.Den har drillet lidt omkring, det der med det elektriske, men nu håber jeg at den bliver tip top klar til næste sæson. Omkring hjemmesiden vil jeg gerne opfordre alle medlemmer til at sende information til mig, så jeg har mulighed for atfå det online. Hvis der er et stævne eller andre begivenheder, I kender til som ikke allerede er på hjemmesiden.Hjemmesiden er lidt at sammenligne med vores blad, Skylleporten, de bliver endnu bedre hvis der kommer inputfra medlemmerne.

Jan Kjærsgaard - en glad mand på havnen i Bergen.

Rat afmonteresOver- og underdelen af ratsøjle skjoldet afmonteres.Ved „c“ fjernes splitten, og skiven tages af. (fig. G 143).Skifteakslen „f“, (fig. G 143) presses nedefter,således at den kommer ud af lejringen på den øverste delaf ratsøjlen.Bøsning udskiftes/isættes i lejringen for skifteakselen „f“Bøsning kan købes som nyproduktion i Tyskland.for den lidt finger snilde, kan den også fremstilles af en 6 mm. møtrik.

Kabeltræk af- og påmonteresLåsebolt og møtrik M 5 skrues af ved „a“ (fig. G 143)Forskruningen på kabeltrækket ved „g“ skrues af» og kabeltrækket trækkes fra siden nedenud af klemholderen„i“ (fig. G 143 )

Som nævnt, er kabeltrækket nu løsnet ved „a“ og „g“.Gevindøsken fjernes fra vælgerarmen ved „k“. Vælgerarmen skruesaf kabeltrækket. Låseringen tages af ved „l“, kabeltrækket trækkesud af holderen, og de to skiver tages af, én på hver side af gummidelen.Gummimuffen ved „m“ presses ud af pedalbunden, og kabeltrækkettrækkes ud.Gearvælgerkabel kan købes som nyproduktion i Tyskland

Vælgerarmen „n“ på skifteakslen kan skrues af, når møtrikken M 6er blevet løsnet. Og undersøges for slid, udskift om nødvendigt.(fig. G 144). Arm kan købes som nyproduktion i Tyskland.

Skiftestangen (Teleskop) „b“ presses af gearskiftearmen „c“på gearkassen og „a“ på gearskiftearmen på pedalpladen.Teleskopdelen har forskellig længde om den er til Junior eller F11-F12F11-F12 teleskopet er kortest.Monterede kunststof dele i teleskopet kan være slidte eller defekte, om nødvendigt udskiftes.Nyproducerede reparationssæt kan købes i Tyskland.

Kabeltræk til ratgear monteres og justeresKabeltrækket stikkes gennem hullet i pedalbunden. Gummimuffen(30) skydes ind på kabeltrækket og anbringes i pedalbunden.Kabeltrækket (29) føres ind i klemholderen (39) på ratsøjlenfor oven og spændes.Kontroller, om muffen (31) i holderen (l) til kabeltrækketer i god stand. Udskift hvis nødvendigt.Skiven (32) sættes på kabeltrækket, og det stikkes gennemmuffen i holderen.Der påsættes endnu en skive (32), og låseskiven (33) monteres på kabeltrækket. (se fig. G 145 og 146).Gevindøsken (34) skrues på kabeltrækket.

Reparation af gearskift på Junior / F11-F12

G 143

G 144

G 145

En skive 5,3 x 15 (din 94) sættes på vælgerarmen. Øsken skydes på kabeltrækket,en skive 5 (DIN l44o) påsættes og sikres med en split 1,5 x 15 (din 94).Vælgerarmen „9“ med den påskruede møtrik „lo“ skrues i skifteakslen på gearkassen, og kontraspændes medmøtrikken.(Vælgerarmen skal pege lige opad).En skive 5,3 x 15 (din 94) sættes på vælgerarmen. Øsken skydes på kabeltrækket, en skive 5 (DIN l44o)påsættes og sikres med en split 1,5 x 15 (din 94).

Vognen sættes i frigear, og skiftearmen justeres således, at afstanden fra underlagssiden af gearkassen til midten afkugleskålen på skiftearmen er 133,5 mm (gælder kun på gearkasser med tromlebremser) (55 mm – F12 se „A“)(se fig. G 146, grundindstilling „A“). Skiftearmen fastspændes i denne stilling.

Skifteakslen (se fig. 146 D) trækkes helt ud i pilens retning (2. og 4. gear). I denne stilling skal skiftearmen „22“ligge an med ca. 2-3 mm spil i kulissen i skifteakslen forneden. Er dette ikke tilfældet, skal klemholderen „39“forskydes tilsvarende op eller ned og spændes fast.Bemærk:Når kabeltrækket er indstillet, skal skiftearmen i l. og 3» gear ligge an i kulissen foroven med ca. 2-3 mm spil.Hvis spillet er større, skal klemholderen flyttes lidt opad, så skiftearmen foroven og forneden i kulissen har sammespil. Stillingen for bakgear skal ligeledes kontrolleres.Skiftestangen „7“ (Teleskop)renses og smøres godt. Skiftearmen „11“ på gearkassen trykkes ned i 2. og 4. gear(stilling b), Gummihætten (fig. 147/1 a) sættes på (skiftearme fra chassis nr. 6ool ool 038).Skiftearmen „13“ til skifteaksel presses ind i gearstangen (7).Skiftestangen med skiftearmen trykkes ind i armen „11“ på gearkassen, og skiftearmen „13“ skydes påskifteakslen (fig. G 146). (den bevægelige del på teleskop forbindelsesstangen skal vende opad, ellers kan denikke være der).

Skiftearmen „22“ sættes i 4. gear. Hætten til skiftearmen „28“ må i denne stilling ikke ligge an eller klemme iudskæringen i den nederste del af ratsøjleskjoldet.Skiftearmen „22“ sættes opad i 3. gear. I denne stilling må hætten „28“ ikke ligge an resp. klemme i udskæringeni den øverste del af ratsøjleskjoldet. Der skal foroven og forneden i udskæringen af ratsøjleskjoldet være llgemeget luft.

Over- og underdelen af ratsøjleskjoldet og rattet påmonteres igen.

G 146

F 12

Køb - Salg - Bytte

Nye medlemmer:

DKW RT 250/H 1954 total ny opbygget fra bundenliste pris 16.664,-som ny maskine, sælges for Kr. 19.000,-MZ ES150 1973 hovedrepareret og ny lakeret, pænorg. stand,sælges for Kr.7.500,-Billeder kan sendes. Tlf. 2095 2671 Ervin Jacobsen

DKW RT 200VS årg. 1957, står som ny, kører per-fekt, samt en rep. og malet bagskærm, en værksted ogrep.bog medfølger, sælges for 19 000 kr.58526714-21468717 Arne Kristiansen

Nr. 279. Flemming Pradel, Græsvangen 4, Ganløse,3660 Stenløse. DKW F8 1939. E-mailfp040365@hotmail.com.Nr. 273. Daniel E.S. Jensen, Buddingevej 244 F st. tv.,2860 Søborg. tlf. 22425237 E-mails72702@student.dtu.dk /daniel_e_s_jensen@hotmail.comDKW RT 125Nr. 241. Ludvig Cravach, Agerlunden 8, Næsbjerg, 6800Varde. Tlf 75267323 / 28894960 E-mailcravach@privat.dk Junior -61Nr. 261. Erik Bentzen, Hvedevænget 9, 6600 Vejen. E-mail bentzen@vejen-net.dk AU 1000 -59Nr. 291. Glenn Nagott Matthiesen, Østergade 29 A 2.,9400 Nørre Sundby. DKW RT 125Nr. 295. Hans Pedersen, Randersvej 84 A, 8800 Viborg.DKW F 12 - 86672323

Søger du reservedele m.m.Her er et lille udvalg med adresserhttp://www.horex.de/tachos.htm speedometer reparationog reservedelehttp://www.veteranposten.dk/http://www.chemnitzer-oldtimerdienst.de/http://www.dkw-autounion.de/http://auto-union-veteranen-club.de/http://www.dkw-motorrad-club.de/start/home.htmlhttp://www.dkw-club.com/http://www.auc-zwickau.city-map.dehttp://www.dkwclub.nl/http://www.belgische-dkw-autounion-club.be/index.phphttp://www.ndu.no/http://www.autosite.se/DKW/http://www.dkwclub.org/http://www.autoteppich-autopolster.de/http://www.wk-verlag.de/http://www.dkw-geyer.com/http://www.mobilitaeten.de/http://www.dkwhesse.de/http://www.dkwklose.de/http://www.classic-garage-radebeul.de/http://www.kexel.de/http://www.staufenbiel-berlin.de/https://museumsshop.audi.dehttp://www.classicdepartment.com/company.htmhttp://www.classic-motorrad.de/http://www.franken-klassik.de/ersatzteile/dkw/dkw.htmhttp://www.motorrad-stemler.de/lists/bu07_e.htmhttp://www.matz-autoteile.de/test/installation/index.php?option=com_content&task=view&id=13&Itemid=34mzlink.htmlhttp://www.dk.glasurit.com/http://av-federkerne.dehttp://www.seidel-profile.dehttp://www.kneisner-technik.de/qs/qsmain.htm(udstødning i rustfrit stål til bl.a.de gamle Audi modeller)http://www.youtube.com/www.dkw-angebote.deMobititaten A.Guldenstein, Vogtkamp 24D-22391 Hamburg , 0405361810.gueldenstein@mobilitaeten.deGummiprofiler og beslag.Fa. Top’n TrimShop Gerd NilsonRundgangen 10 S-25452 Helsingborg.www. Kemper-parts.de ( Munga reservedele)6Volt batterier til biler og MC. i sort gummikasse (som dengang)Kaj Andersen 86957340 - 40197340.

Har en nyrenoveret DKW F 102 krumtap, medgarantie, tilovers. (Richter) Prisen er 500,- Euro.(3750,00) kr. + forsendelse Fritz Perlow Flensborgkontakt pers. i DK Lars 29266172

På Juleindkøb

OBS. OBS. - det er stadigt vigtigtVigtig meddelelse til alle medlemmer med e-mail.

Har du e-mail adresse, er det vigtigt, at du sørger for, at vi hardenne i vores medlemskartotek.

Har vi den ikke, kan du miste kontakt og information fra klubben.Som en service udsender vi til de af vores medlemmer, der har e-mail,løbende informationer om møder og andet, der har aktualitetsværdi.

Sørg derfor for, at I har sendt jeres e-mail adresse til klubben.Vi har efterhånden en del e-mail adresser, men vi kan konstatere, at

ikke alle er i funktion.Derfor: husk hvis I har fået ny e-mail adresse at sende denne til

klubbenenrum@worldonline.dk

Når I sender mail, så husk at opgive navn og adresse og meget gerneogså medlemsnummer.

Husk at klubben også har et fint jubilæums emaljeskilt til dit køretøj,samt et flot stofmærke til påsyning.

Stofmærke (til venstre) kr. 30 + portoEmaljeskilt (til højre) kr. 130 + portoDisse bestilles hos vor klubkassererHans-Willy Rasmussen på telefon 54 43 46 45 - E -mail: hwbr@nanet.dk

Klubben har stadig en del gamle numre af Skylleporten på lager. Vi vil gerne have ryddet op i disse,Derfor sælger vi nu ud til særpris:10 kr. stykket.

Ring til vor kasserer Hans-Willy Rasmussen og bestil: 54 43 46 45eller e. mail : hwbr@nanet.dkFølgende numre er på lager:

Nr.: 72 - 73 - 74 - 75 - 76 - 77 - 78 - 79 - 80 - 81- 82 - 83 - 84 - 85

Vinder af kryd og tværsi nr. 84 er Nr. 289Valdemar O Jensen

OBS. OBS…….…Gør noget for din klub…. Skaf etnyt medlem

Vor klubbrochure er på lager. Ring 86 47 48 31 ellerE-mail p.hegaard@tdcadsl.dk , så sender vi et par stykker til dig, som du kanbruge i din hvervekampagne. Skaffer du et medlem, sender klubben somtak et klubstofmærke til dig. Skaffer du to eller flere, belønner vi med etflot emaljeklubemblem til din bil eller MC.

Vinder af kryd og tværs i nr. 85er Nr. 53 Jan Kjærsgaard

Afsender:Dansk DKW ClubTjørnegårdsvej 20StoubyDK-8983 Gjerlev

Eftersendes ikke,retur med oplysningom ny adresse