Oktober November · 5/2010

VedvarendeEnergi&Miljø

Barrierer for hr.og fru Danmark

4: Flygtningeskibet6: Verdens største solfanger nu med lager

18: En pose at skide i

INDHOLD

Dette nummer harfokus på Barrierer forhr. og fru Danmark. Fokus er samlet af Anne Mette Skovgaard Hald.

3 Leder

4 FlygtningeskibetLevende Havs flygtningebåd ankom

20. august 2010 til Randers.

6 100% VE solvarmeværkPå Ærø har man fundet en metode til billigt

at kunne lagre energi i perioder med over-

produktion.

8 ”Alle skal have råd til atbygge energirigtigt””Hvor meget lavenergihus kan jeg få for

1,4. mio. kr.?” Det spørgsmål svarer Jacob

Bang fra Svaneke Murer- og Tømrerforret-

ning på.

10 Parcelhusejere snyder sigselv for enorm gevinstDet kan betale sig at sætte sig nøje ind i

eget energiforbrug og sætte gang i renove-

ringen. Gennem en renovering kan huset

gøres både mere sundt og komfortabelt.

12 Det rigtige valgÆndringer af forbrugsvaner og teknologien

bag skal være sjovt, bekvem, tidsbesparen-

de og let.

14 Hjælp søges til forvirredeejere af oliefyrEnergitjenesten tilbyder gratis, uvildig og

personlig vejledning om energi med

udgangspunkt i den enkelte brugers bolig

og behov.

16 Fanget af solenJens Glerup fra Tange er blevet bidt af at

arbejde med solvarme.

18 En pose at skide iEn svensk plasticpose på 20 gange 40

centimer kan blive en revolution i verdens

slumområder.

20 Skidt for posenVor mand i Kibera (Kenya) pointerer, at det

er helt afgørende at forstå dagliglivet i et

slumområde, før man forsøger at afsætte for

eksempel nye poser til afføring.

21 Verdens Bedste NyhederSammen med 69 ngo-er samt Danida og FN

deltager VedvarendeEnergi i 2015-

kampagnen.

22 KORTNYT

28 Bang og Høst står klar medpassivhuset til fattigrøvenFamiliens nye hus ved Svaneke står om få uger

klar til indflytning.

30 Billigere med solceller end at betale din normale el-regning Ved at investere i en solcelle køber du din

energi for de næste 30-35 år til en kendt pris.

Derudover sparer du miljøet for store mæng-

der CO2.

32 Elsk din næsteOm tyve, hælere og pushere i fremtidens

klima. Et dybfølt personligt indspark i klima-

debatten.

SIDE 4 SIDE 12 SIDE 18 SIDE 32

Forside:På COP15-mødet blev der demon-streret for, at Danmark og denvestlige verden mere end nogen-sinde er en del af løsningen på deglobale klimaproblemer.Foto: Bjarke Rambøll

Udgiver:VedvarendeEnergi og Landsforenin-gen Økologisk Byggeri (LØB).

Redaktionsadresse: Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus CTlf. 86 76 04 44 · Fax: 86 76 05 44

tidsskrift@energi-miljo.dk

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ove.org

Redaktion:Claus Christensen, Anne-MetteSkovgaard Hald, Ib Johansen (valgtaf LØB), Lars Keller, Jan Nielsen,Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.),Randi Pisani, og Sigrid SoelbergVestergaard.

Redaktionen afsluttet:20. september 2010

Næste nummer udkommer10. december 2010

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.1. november 2010

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energi-forsyning via energibesparelser oganvendelse af vedvarende energi-kilder. LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling!

Oplag: 2.700 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann

Tryk: Øko-Tryk, Skjern

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de tre foreningersholdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

541.679

VedvarendeEnergi & Miljø

■ L E D E R

DE SN I LDE N E TFor lidt og for meget. Det er helt af-

gørende for anvendelse af vedvarende

energi at kunne lagre energien, når

der er overproduktion for at kunne

tappe fra lageret i trange tider. På

Ærø har man netop startet opbyg-

ningen af et varmelager på 75.000 m3

på Marstal Fjernvarme for at have

mulighed for at gemme sommervar-

men til længere hen på året. Se artik-

len side 6.

Erfaringerne fra Marstal vil få

stor betydning langt ud over landets

grænser.

Endnu større betydning får ud-

bygningen af elnettet i forbindelse

med, at Danmark som vedtaget ad

åre skal op på 50% elektricitetsforsy-

ning fra vindmøller. Det sker samti-

dig med en massiv indførelse af

varmepumper og elbiler. Det kræver

et intelligent elnet. Hvad er det?

Som så ofte med nye begreber er

der flere definitioner. Energinet.dk

har lavet sin egen og den er ganske

dækkende: Intelligente elsystemer,

der kan integrere alle tilkoblede bru-

geres adfærd og handlinger – både

dem der producerer el, dem der for-

bruger el og dem der gør begge dele

– for effektivt at kunne levere en

bæredygtig, økonomisk og sikker el-

forsyning.

I praksis drejer det sig om, at for-

brugerne gennem automatisk og in-

telligent styring af deres elapparater

kan bidrage til at afbalancere den

svingende produktion med et svin-

gende forbrug. Det vil sige, at elbilen

sættes til ladning, når der er rigeligt

med strøm. Varmepumpen slås fra

når der er stor belastning af nettet.

Men samtidig vil der være stadig

flere, der – som der står til sidst i de-

finitionen – vil være både producen-

ter og konsumenter af energi. Energi-

systemet nyder godt af disse ”prosu-

menter”, fordi en ikke uvæsentlig del

af det tab, der naturnødvendigt er på

nettene – både elnettet og fjernvarme-

nettet – formindskes. Ser vi på Eu-

ropa som helhed vil det om føje år

dreje sig om millioner af forbrugere,

der producerer en del af eller al deres

energi selv. Det er ikke kun produkti-

onsudstyret der forandres, det er

også ejerforholdene, som kobles di-

rekte til privat adfærd og privat øko-

nomi. Man kan sige at der efter

elliberaliseringen er kommet en

demokratiseringsbølge, som ikke har

været forudset. Derfor stilles der også

store krav til en brugbar afregnings-

model og et gennemskueligt regelsæt

på området.

Et kernepunkt er valget af de

elmålere, der skal kunne matche den

kommende anvendelse af elbiler og

varmepumper samtidig med udvi-

delsen af produktionen af el fra vind-

møller og solceller. Her er det pine-

død nødvendigt med en standardise-

ring. En fejlinvestering i en uintelli-

gent elmåler kan ødelægge hele

ideen. Det er den store udfordring

for de forsyningsselskaber, som har

den centrale rolle i udviklingen af det

snilde elnet. Herfra skal der lyde en

opfordring til at sikre en stabil tek-

nisk løsning med den laveste bureau-

kratiske fællesnævner.

Hans Pedersen og Lise Nielson

4 vedvarende energi & miljø 5/10

s Af Finn Tobiesen

FlygtningeskibetTale af Finn Tobiesen, næstformand for Projekt-rådgivningen, ved lancering afLevende Havs ’Flygtningebåd’den 20. august 2010.

I en ikke så fjern fremtid bliver

scenariet med en dansk kutter med

bådflygtninge fra de fattige lande

måske virkelighed? Det er virkelig-

heden i Sydeuropa. I Danmark har

vi allerede vores ’bådflygtninge’. De

kommer bare over grænsen skjult i

lastbiler og varevogne, eller blot fat-

tige fra Østeuropa. Fattigdomsflygt-

ninge er en realitet, som vi ikke kan

og skal lukke øjnene for! Transpor-

ten af mennesker i nød fra Syd er

for mig et stærkt billede af den ulige

verden og en verden i hurtig foran-

dring.

Drevet af fattigdom

Folk fra de fattige lande kommer

ikke frivilligt her. Prøv at sætte jer i

deres sted. Forestil jer at skulle rejse

5 – 7.000 km uden ejendele, til et

totalt ukendt land med et sprog og

en kultur, I ikke forstår. Det er der

ingen, der gør frivilligt!

Folk er drevet af fattigdom,

manglende muligheder for famili-

ens overlevelse, umulige vilkår for

dyrkning af jorden mange steder på

grund af de hastige klimaforandrin-

ger, ulige konkurrence på fiske-

riområdet på grund af salg af fiske-

koncessioner til EU fiskere, ulige

konkurrence inden for landbrugs-

eksport på grund af vores støtteord-

ninger osv. Listen er uendelig. Og

det giver derfor rigtig god mening

for de fattige at søge nordpå.

Ulig handelspolitik

Projektrådgivningen er en paraply-

organisation for over 250 danske

bistandsorganisationer. Vores med-

lemmer arbejder i de fattigste

u-lande, hvor de fattige og deres or-

ganisationer støttes i gennemførel-

sen af projekter, der dels er med til

at opbygge den lokale kapacitet til,

at folk kan klare sig uden bistand

engang i fremtiden. Dels styrker vo-

res arbejde organisationerne i deres

kamp for politiske ændringer, der

gavner de fattige. Vi arbejder også i

u-landene for at bidrage til at af-

bøde de værste effekter af vores

umådeholdne forbrug i Nord. Vores

levestandard og høje forbrug bygger

i høj grad på en fortsat ulige handels-

politik. De fattige lande skal for ek-

sempel producere mere og mere

kaffe for at kunne købe den samme

mængde forarbejdede varer fra os.

Det øger uligheden!

Klimaet og de fattige

Vores arbejde i de fattige u-lande

skaber forandring for den enkelte.

Det skaber i bedste fald reformer.

Men det er faktisk endnu vigtigere

at skabe forandringer hos os. For at

skabe bedre og mere retfærdige

handelsvilkår. Vi bliver også nødt til

at ændre vores måde at producere

energi på. Vores udledning af CO2

bidrager uforholdsmæssigt meget

til klimaændringer, som rammer de

fattigste lande hårdest. Det er vores

ansvar, og det er vores ansvar at

kompensere u-landene for det. Så

der er rigtig meget, vi skal ændre her.

De gode nyheder

Den igangværende 2015 kampagne

sætter fokus på en uretfærdig ver-

den, men den sætter også fokus på

det der går fremad, for det er der

rigtig meget der gør. Kampagnen

sætter fokus på de gode nyheder,

som vi ofte ikke fortæller så meget

om. 1,6 milliarder har siden 1990

fået adgang til rent vand, 90% af

alle børn kommer nu i skole, børne-

dødeligheden er kraftigt reduceret,

og kvinderne har fået mere indfly-

delse i besluttende organer…

Efter Randers lagde Flygtningeskibet

til i Haderslev, Århus og Holbæk. For

dernæst at anløbe Nyhavn i Køben-

havn den 12. til den 20. oktober.

Bag projektet står Projektrådgiv-

ningen, miljøforeningen Levende

Hav og kunstneren Jan Galschiøt.

www.aidoh.dk

Finn Tobiesen er afdelingsleder i OVE International. s

5vedvarende energi & miljø 5/10

Flygtningeskibet forsøger at afsætte 50 miljøflygtninge i Danmark. Miljøkutteren Anton har besøgt følgende havne: Odense, Randers, Holbæk, Århus og Haderslev. Den 10. til 22. december ligger kutteren for anker i Nyhavn, København. I det nye år besøger kutteren yderligere fem danske havne. Skulpturerne er lavet kunstneren Jan Galschiøt.

Foto: H

ans Pedersen

6 vedvarende energi & miljø 5/10

Anvendelsen af solenergi ifjernvarme tager med det EUstøttede udviklingsprojektSUNSTORE 4 et mega skridtind i fremtiden. Projektet derrealiseres af Marstal Fjern-varme på Ærø er resultatet afmere end 20 års kontinuerligog vedholdende indsats iDanmark for at finde frem tilet koncept for 100% VE for-syning, der både er velfunge-rende og prisbilligt.

Den største udfordring ved anven-

delse af solvarme – og vedvarende

energikilder i det hele taget – er,

hvordan man bedst og billigst får

lagret energien fra perioder med

overproduktion. Ikke mindst i lyset

af at vores energisystem i fremtiden

vil komme til at bestå af mange

varierende energikilder som vind-

møller, solvarme, solceller og måske

bølgeenergi. Udligning mellem

perioder med over- eller underpro-

duktion skal derfor løses, hvis de

vedvarende energikilder skal kunne

erstatte de fossile brændsler 100%.

I Marstals tilfælde viste bereg-

ninger, at man bedst løste proble-

met ved at etablere et såkaldt dam-

varmelager. Lageret udgøres af et

stort hul i jorden, der har form af

en omvendt pyramidestub. For at

holde på det varme vand beklædes

siderne med en plastdug (PE-liner),

der kan tåle høje temperaturer, og

ovenpå det hele flyder et isoleret

låg.

Men systemet skulle bevises i

praksis. Man ansøgte derfor i 2002

om midler fra EU’s 5. rammepro-

gram til at etablere yderligere 8038

m2 solfangere med et damvarmela-

ger på 10.000 m3. Projektet fik nav-

net SUNSTORE 2, og da bevillingen

gik igennem, realiserede man an-

lægsudvidelsen i sommeren 2003.

Tilsammen med diverse parallelle

testanlæg rådede man nu i alt over

18.365 m2 solfangere og 10.340 m3

lagerkapacitet med en forventet

årlig dækning af varmeforbruget på

30%. Anlægget er Europas om ikke

verdens største termiske solenergi-

anlæg ikke at forveksle med solcel-

leanlæg, hvor der findes betydeligt

større anlæg rundt om i verden.

Kronen på værket

Folkene bag Marstal Fjernvarme

med driftsleder Leo Holm og for-

manden for værket Niels Aage

Jensen i spidsen er blevet grebet af

solvarme og vedvarende energi. Så

hvorfor ikke skifte over til udeluk-

kende at bruge VE kilder. Med Hans

Bjerregaard (tidligere formand i

OVE) som koordinator gik der sid-

ste år en ansøgning af sted til EU�s

7. rammeprogram om støtte til et

projekt kaldet SUNSTORE 4. Pro-

jektets formål er at demonstrere et

innovativt, kost-effektivt og teknisk

stabilt 100% vedvarende og forny-

bart energisystem i stor skala. Og

ansøgningen gik igennem.

Marstal Fjernvarmes knap 1500

andelshavere vil fremover modtage

55% af energien fra solvarme og

45% fra lokal produceret biomasse

(Energipil). I projektet indgår en

varmepumpe, der ”flytter” energi i

lagersystemet og en ORC-turbine

(Organic Rankine Cycle), som er en

strømproducerende enhed, der kan

udnytte energien i røggassen fra

biomassekedlen.

Projektet består af en udbygning

af Marstal Fjernvarmes nuværende

18.365 m2 solfangeranlæg med føl-

gende:

◗ 15.000 m2 solfanger,

◗ 1 stk. 4 MW biomassekedel med

en indbygget ORC el-produce-

rende enhed

◗ 1 stk. 1,5 MW varmepumpe

◗ 1 stk. 75.000 m3 damvarmelager.

Udover at Marstal Fjernvarme har

fået tilskud til udvidelsen af det nu-

værende solfangeranlæg, er der også

givet tilskud til, at den viden, der

opnås i SUNSTORE 4 projektet,

skal formidles ud i Europa. Projek-

tet skal formidles til 10 EU-lande

med det formål, at der inden for

kort tid etableres 20 tilsvarende an-

læg i Europa. Landene er Østrig,

Tjekkiet, Danmark, Frankrig, Tysk-

land, Italien, Polen, Spanien, Sverige

og England.

Projektets totale budget er på

113 mil. kr., og der er gennem EU

opnået 46 mil. kr. i tilskud. De del-

tagende partnere bidrager med 3

mil. kr. i projektet. Marstal Fjern-

varme bidrager med resten.

Projektet løber over en 4-årig pe-

riode (48 måneder).

Projektet startet 1. juli 2010 og

forventet slutdato den 30. juni

2014.

Yderligere information: Leo Holm.

Marstal Fjernvarme AMBA.

Tlf. 6253 1564 · www.solarmarstal.dk

Ejvin Beuse er seniorkonsulent i VE s

VE SOLVARMEVÆRKs Af Ejvin Beuse

7vedvarende energi & miljø 5/10

Danske projektdeltagere: MARSTAL FJERNVARME er bygherre af anlægget. Hans

Bjerregaard, Bjerregaard Consulting, er rådgiver.SUNMARK, ved Hans Grydehøj: Leverandør af 15.000

m2 solfangerfelt med Rambøll som underleverandør.EURO THERM, ved Michael Jørgensen: Leverandør af

4 MW biobrændsels-kedel. ADVANSOR, ved Torben Hansen: Leverandør af den

1,5 MW varmepumpe.PLAN ENERGI, ved Per Alex Sørensen, er bygherre-

rådgiver.

Energy Management AB, Göteborg, ved Jan-Olof Dalenbäck, skal støtte innovation af sol-energi oglangtidslagring og stå for evaluering og formidlingaf projektresultater.

BIOS, Graz, ved Ingwald Obernberger, er bygherre-rådgiver på den el-producerende ORC turbine ogrådgiver på design af biobrændselskedel.

AMBIENTE ITALIA, Milano, ved Maria Luisa Berrini,skal stå for formidlingen af projektresultaterne iSydeuropa.

CITY PLAN, Prag, ved Ivan Benes, skal stå for formidlingen af projektresultaterne i Østeuropa.

EUROHEAT & POWER, Bruxelles, ved Sabine Froning,skal stå for formidling af projektresultaterne i Centraleuropa. EUROHEAT & POWER er branche-organisation for fjernvarme i Europa.

SOLITES (Steinbeis Research Institute for Solar andSustainable Energy Systems), Stuttgart, ved ThomasPauschinger, skal rådgive ved langtidslagring af solvarme og være med til at sammensætte måle-programmet for projektet.

Om nogen er detHans Bjerregaard,der har æren for,at EU har bevilli-get 42 mio. kr. tildamvarmelageretpå Ærø. EU harbevilliget pengenepå grund af per-spektiverne i atkunne gemme solvarmen fra omsommeren til fjernvarme senerepå året.

Foto: Elsebeth Terkelsen.

Det nuværende solfangerfelt vedMarstal Fjernvarmepå 18.300 m2. Med den pågåendeudvidelse bliverarealet 33.200 m2

og dermed detstørste VE fjern-varmeanlæg i Danmark med ensolvarmedækningpå mere end 50%

10.000 m3 damvarmelager under konstruktion i 2003. Dennelagerteknik er et resultat af mange års udvikling og forsøg forat finde frem til den bedste løsning på varmelagring i forholdtil kapacitet, pris og funktionalitet.

Foto: M

arstal Fjernvarme

Foto: hst-media

BARRIER

Jakob Bang ønskerat udvikle et hus,der både er energi-rigtigt og til at betale.Definitionerne er:Lavenergiklasse 2:70 + 1600/AkWh/m2/årLavenergiklasse 1:50 + 1100/AkWh/m2/årPassiv hus: max. 15 kWh/m2/årA angiver det sam-lede opvarmedeetageareal.

8 vedvarende energi & miljø 5/10

Det første ”Passivhus for fattigrøve” er lige nu ved atblive opført på Bornholm. Murer- og tømrermester JacobBang er manden bag det nyskabende koncept, og hanhar ikke sin pionerånd frafremmede.

”Hvor meget lavenergihus kan jeg

få for 1,4. mio. kr.?” Det spørgsmål

var udgangspunktet, da Jacob Bang

fra Svaneke Murer- og Tømrerfor-

retning begyndte at overveje, hvor-

dan man kan bygge energirigtige

huse til små penge. Baggrunden var

et lavenergi-byggeprojekt, der

strandede i projekteringsfasen,

fordi de valgte løsninger blev for

komplicerede og dyre. Løsningen

måtte altså være at bygge enkelt og

billigt – fx med en ramme på 1,4.

mio. kr.

En familie af ildsjæle

At tænke i energibesparelser og

alternative løsninger ligger dybt i

Jacob Bang. Hans far, Tage Jør-

gensen, opførte i 1958 det første

solopvarmede hus på Fyn, og

selvom lynet slog ned, og huset

brændte, da Jacob kun var 6-7 år, så

har han videreført lysten og nysger-

righeden i forhold til at tænke nyt

og energirigtigt. For 25 år siden

byggede han selv en bjælkehytte i

Ribe af materialer fra nærområdet,

men da hans første kone døde, flyt-

tede han til Bornholm, hvor han

startede sit tømrerfirma og byggede

traditionelle huse.

De sidste 2-3 år har Jacob dog

bemærket, at boligejernes fokus er

flyttet fra at få installeret samtale-

køkkener til at tænke i, hvordan de

kan spare på energien. Og da han i

2009 mødte Mikkel Høst, energivej-

leder i Energitjenesten Bornholm,

der ville bygge et lavenergihus til sig

selv og sin familie, blev Jacobs in-

teresse for bæredygtigt og energirig-

tigt byggeri vakt på ny.

Principperne bag ”passivhus for fattigrøve”

Og hvor meget lavenergibyggeri kan

man så få for 1,4 mio. kr.? Jacobs

svar er, at man kan få et standard-

hus, der er bygget på 1200-1400 ti-

mer, hvilket er ca. 200-400 timer

mindre end en gennemsnitlig byg-

getid ligger på. Dét er en af forud-

sætningerne for at kunne lave ”pas-

sivhuse for fattigrøve” – at byggeti-

den holdes nede. Det bliver den

bl.a. ved at bygge skallen af huset op

i moduler. Det er nemt at arbejde

med og sparer samtidig tid.

En anden forudsætning er, at

indretningen af huset er fastlagt fra

starten. Der er valgt fastkarms-vin-

duer, da det både giver en god

energiberegning og samtidig er bil-

ligt. Og der er valgt et køkken til

17.000 kr. Jacob bygger som ud-

gangspunkt husene ens hver gang,

for det holder prisen nede. Hvis

man som husejer gerne vil have an-

dre løsninger end de valgte, så er

det muligt, men prisen bliver der-

med også højere.

Fokus på bæredygtighed – og lidt på pris

Det har været vigtigt for Jacob, at

”passivhus for fattigrøve” bygges af

bæredygtige materialer, når det er

muligt. Som han selv siger: ”Jeg kan

godt lide tanken om, at man kan

læse en avis, knuse den, bruge den

til isolering og få råd til at købe en

ny.”

De bæredygtige produkter, der

bruges i huset, kommer primært fra

Tyskland. Der findes også bæredyg-

tige produkter i Danmark, der lige-

som de tyske er lavet af nordiske

materialer, men de tyske produkter

er ifølge Jacob overlegne. Tyskland

er generelt længere fremme med

bæredygtig udvikling, end vi er her-

hjemme.

På trods af sin begejstring for

bæredygtighed har Jacob også

tænkt i ”cost benefit”, når de ende-

lige valg af materialer skulle tages.

Fx bruger han ikke de mest energi-

effektive vinduer, der kan fås på

markedet, for prisen er ganske en-

kelt for høj til, at investeringen kan

tjene sig hjem på 30 år. Og det skal

de kunne ifølge Jacob.

Den konventionelle byggeverden

Den største udfordring for bygge-

projektet var dog ikke valget af ma-

terialer, men derimod den indstil-

ling til hele byggeprojektet, som Ja-

cob mødte hos de fleste håndvær-

kere. Mange af de VVS-folk og elek-

trikere, han havde kontakt med,

ville helst holde sig til det velkendte

og sikre eller ville have en højere

pris, end projektet kunne bære, for

at turde gå ind i et så nytænkende

byggeprojekt. Det lykkedes dog til

sidst at finde et VVS-firma, der var

med på konceptets ide, og som sta-

dig, nu hvor det første hus er ved at

s Af Anne-Mette Skovgaard Hald

FOKUS BARRIERER FOR HR. OG FRU DANMARK

Alle skal have råd til at bygge

ER

9vedvarende energi & miljø 5/10

blive opført, er indstillet på at

tænke i løsninger frem for proble-

mer.

Version 2.0 er på vej

Spørger man Jacob Bang, hvad der

skal ske fremover med hans ny-

tænkte og energibesparende bolig-

koncept, er svaret ikke, som måske

ventet, at han vil brede konceptet

ud. Han vil gerne holde foredrag

om sine tanker og erfaringer og

derigennem inspirere andre til at

bygge energirigtigt til en billig

penge. Men han vil ikke erobre

Danmark. Han forventer ikke, at

man fx på Sjælland vil kunne bygge

et lavenergihus til 1,4. mio. kr. –

dertil er konceptet for meget hægtet

op på prisniveauet på Bornholm.

Derimod er han allerede i gang

med at tænke i næste version af

”passivhus for fattigrøve”. Han vil

gerne arbejde videre med at gøre

konceptet endnu mere energibespa-

rende og endnu mere enkelt. Hans

vision er, at et lavenergihus skal

være tilgængeligt for alle – både

økonomisk og teknisk. Det skal ikke

kræve en stor formue at opføre hu-

set, ligesom det heller ikke skal

kræve nogen særlige, tekniske for-

udsætninger at flytte ind i det. Det

skal være nemt at bo i og bruge for

alle. Med andre ord skal der ikke

være nogen grund til, at man ikke

vælger et lavenergihus, når man skal

bygge nyt. I hvert fald ikke, når man

skal bygge på Bornholm!

Læs mere om passivhus for

fattigrøve side 28.

Anne-Mette Skovgaard Hald er informationsmedarbejder. s

energirigtigt

BARRIER

10 vedvarende energi & miljø 5/10

Det kan betale sig at sætte signøje ind i eget energiforbrugog sætte gang i renoveringen.Gennem en renovering kanhuset gøres både mere sundtog komfortabelt.

Byggesektoren er ansvarlig for op til

40% af det samlede danske energi-

forbrug, hvoraf hovedparten anven-

des til opvarmning af vores bygnin-

ger. For at begrænse dette samt nå

de danske målsætninger må blikket

nødvendigvis rettes mod de eksiste-

rende bygninger, og her har omfat-

tende renovering af klimaskærmen i

typehusene fra 60’erne og 70’erne

vist sig at indeholde et enormt be-

sparelsespotentiale.

Der er dog adskillige grunde til,

at dette potentiale ikke bliver ud-

nyttet. En energirenovering har

mange deltagere, spændende fra

banker til håndværkere, arkitekter,

producenter, ingeniører, det offent-

lige og boligejerne, og alle møder de

forskellige barrierer. Boligejerne

skal dog tage den endelige beslut-

ning om, hvorvidt en energirenove-

ring af huset skal foretages, og der-

for er det interessant at se på, hvad

der påvirker denne beslutning. De

primære barrierer for boligejerne

omhandler faktorer som manglende

viden og interesse, økonomisk usik-

kerhed og ønsket om social status.

Hvad er dit energiforbrug?

I parcelhusene har ejerne generelt

ikke viden om størrelsen på hus-

standens energiforbrug – mange

ejere antager fejlagtigt, at deres

energiforbrug er lavt - til trods for

at undersøgelser viser, at denne type

huse har et højt forbrug. Antagelsen

om et lavt energiforbrug fører til

begrænset eller ingen interesse i

energibesparelser, og dermed ingen

opsøgning af viden om muligheden

for besparelser og løsninger i for-

bindelse med renoveringsprojekter,

da en betydelig besparelse synes

urealistisk.

Ejerne mangler endvidere viden

om fordele, der ikke omhandler

energi eller økonomiske besparelser,

men derimod betyder, at indekli-

maet, der ofte er utilfredsstillende i

disse boliger, forbedres betragteligt

ved renovering.

Hvad koster det?

I økonomisk henseende afskrækker

omkostningerne til materialer og

arbejdsløn mange ejere. Det er en

stor investering, der foretages, og

der er sjældent tro på, at projektet

er rentabelt. Samtidig er tilbagebe-

talingstiden langt længere, end eje-

ren kan forholde sig til. Lånet løber

ofte over en periode, der for mange

ejere er længere, end de forventer at

blive boende i huset. Der er yder-

mere ikke tillid til, at de beregnede

besparelser faktisk kan indtjenes ef-

ter renovering, og derved bliver der

længere mellem investering og be-

sparelse.

Boligejere vægter den sociale sta-

tus højt og vil kunne vise resultatet

af investeringer frem, samt blive be-

kræftet herigennem. Derfor er der

langt større vilje til at poste penge i

eksempelvis et nyt køkken eller en

ny bil, end i at fortage mindre syn-

lige tiltag, såsom en efterisolering.

Energirenoveringer har ingen pre-

stigeværdi og bliver desuden ikke

diskuteret i de sociale netværk.

Bevidsthed

For at det enorme besparelsespo-

tentiale kan udnyttes, skal mange

forskelligartede barrierer nedbry-

des. For boligejernes vedkommende

skal der oplysning og forbedrede

økonomiske muligheder til, og in-

teressen for energibesparelser skal

vækkes. Først og fremmest skal hus-

standens energiforbrug gøres for-

ståeligt, sådan at der ikke er tvivl

om, hvor stort forbruget er, og

boligejerne herved bliver bevidste

om problematikken.

Særligt med tanke på de ikke-

økonomiske/energimæssige forde-

lene skal der udbredes information

om, at ikke kun energiforbruget

ændres med en renovering, men at

huset bliver mere komfortabelt og

sundt for hele familien at opholde

sig i. Specielt for børnefamilier kan

forventningen om et forbedret in-

deklima betyde, at et renoverings-

projekt sættes i gang.

Betal for energien

Energipriserne skal på samme vis

indeholde incitamenter til besparel-

ser, således at en reduktion i forbru-

get mærkes på økonomien og ikke

s Af Andrea Mortensen

FOKUS BARRIERER FOR HR. OG FRU DANMARK

Lev med dithus – tjek din

elmåler!

Parcelhusejere snyder sig selv for enorm gevinst

ER

11vedvarende energi & miljø 5/10

kun aflæses på regningen. Det bør

være den anvendte energi, der beta-

les for og ikke en konstant mængde

afgifter og gebyrer, der gør energi-

besparelsen ubetydelig i det totale

regnskab.

Offentlige tilskudsordninger og

fordelagtige lånemuligheder kan li-

geledes styrke det økonomiske in-

citament, som det eksempelvis er

gjort med stor succes i dele af Øst-

rig. Her fandtes tidligere de samme

barrierer, som vi oplever i Dan-

mark, men blandt andet gunstige

lån til energieffektiv renovering har

betydet, at flere renoveringer bliver

udført, og at graden af disse er langt

højere end tidligere.

Danmark

Flere faggrupper, heriblandt bolige-

jerne, efterspørger danske demon-

strationsprojekter, hvor nye løsnin-

ger kan opleves. Her kan bolige-

jerne få et indblik i, hvordan løsnin-

ger kan se ud, hvilken betydning re-

noveringen kan få for husets udse-

ende, samt blive inspireret til selv at

gå i gang.

Grundet antallet af aktører i pro-

jekterne, samt kompleksiteten og

forskelligheden i barriererne, er der

ikke én entydig løsning, der kan

sætte gang i renoveringshjulet. Det

kræver samtidige handlinger fra

flere institutioner, således at forskel-

lige barrierer nedbrydes parallelt,

og incitamenterne derved øges på

tværs af specialegrupper.

Andrea Mortensen er Phd-studerendeved det strategiske forskningscenterfor energineutralt byggeri, som harbase på Aalborg Universitet. s

BARRIER

12 vedvarende energi & miljø 5/10

Energibesparelser i hjemmetanskues som noget negativt,der vil reducere komforten,være tidskrævende og gene-relt være en belastning i dag-ligdagen. Denne anskuelseudgør en udfordring, menogså et mulighedsrum, hvisman gentænker den rolle,som teknologi kan spille i op-timeringen og minimeringenaf energiforbrug.

Teknologi kan være en hjælpende

hånd i hverdagen. Men energiopti-

mering eller økonomiske besparel-

ser er ikke nødvendigvis nok til at få

folk til at engagere sig i deres ener-

giforbrug. Både ændring af for-

brugsvaner og teknologien bag skal

være sjovt, bekvemmeligt, tidsbe-

sparende og let. Men vigtigst af alt

skal teknologien være fleksibel og

budskabet tale bredt til os som indi-

vider. Artiklen bygger på interviews

med 19 familier om ”Energiforbrug

og teknologi i hjemmet.” Interview-

ene er foretaget af Alexandra-insti-

tuttet.

Forbrugsvaner

Teknologien bruger ikke sig selv. I

diskussionen af teknologien og

dens potentialer er der et iøjnefal-

dende fravær af stemmerne fra ’al-

mindelige’ mennesker – de menne-

sker der skal bruge teknologien i

deres dagligdag. Hvis vi lytter til

disse stemmer, kan vi svare på

spørgsmålet ”hvorfor forbruger vi

energi, som vi gør?” Ved at svare på

dette spørgsmål kan vi udvikle tek-

nologi, som er brugbar og relevant

for almindelige mennesker. Tekno-

logi som kan medføre en ændring

af forbrugsvaner.

Energiforbrug vendt på hovedet

Ændring af folks energiforbrugsva-

ner gennem teknologi er en kom-

pleks proces, og vi må gentænke vo-

res nuværende forståelse af energi-

forbrug som en simpel og lav-prak-

tisk handling. Vi forbruger energi

som en konsekvens af mange andre

ting, vi gør i vores dagligdag – prak-

sisser som vi i høj grad tilskriver

emotionel, social og/eller kulturel

betydning. Disse indlejrede betyd-

ninger gør ændringen af praksisser

svær og kompleks.

Forskellige og ofte modstridende

bekymringer og motivationer er alle

dele af den kakofoni af forhand-

lende stemmer i vores hoveder, når

vi forbruger energi. Vi kan kalde

dem ’betydningsfulde stemmer’, og

de skal inddrages i vores overvejel-

ser, hvis vi skal udvikle teknologi,

som ændrer forbrugsvaner.

Betydningsfulde stemmer

For at bryde med en forsimplet for-

ståelse af energiforbrug, må vi for-

holde os til de elleve betydnings-

fulde stemmer på tre forskellige ni-

veauer:

Det første niveau er det praktiske

og personlige niveau, som forholder

sig til de ting, der driver mennesker

som individer. Det er stemmerne

tryghed og sikkerhed, økonomi, tek-

nologi, indeklima, lys og bekvemme-

lighed. Fx forklarer Jesper og Alice:

“Vi er ikke rige mennesker, men vi

går ikke fra hus og hjem, om vi skal

bruge 1000 kr. mere om måneden

eller 2000 kr. Det er slet ikke det.

Men vi vil gerne spare, der hvor det

ikke gør ondt.” Energiforbrug ses

altså som noget, der reducerer kom-

fort, og det er derfor vigtigt at un-

derstrege teknologiens mulighed

for ‘added value’ i forhold til be-

kvemmelighed, fx når man via en

computerstyring automatisk kan

spare unødvendigt energiforbrug.

Samtidig fortæller Karen, at “det er

i hvert fald motiverende at vide,

hvad en kilowatt koster, og hvor

meget jeg kan spare på en uge.” Det

er således også vigtigt at synliggøre

de økonomiske fordele ved compu-

terstyrede besparelser.

Det andet niveau af menings-

fulde stemmer udtrykker bekym-

ringer og overvejelser i relationerne

til de mennesker, der er tættest på

os som venner og familie. Stem-

merne: Leg og Fællesskab, Tid, Æste-

tik og Design og Social Identitet dri-

ver os som sociale væsner. Fx for-

klarer Bent, at “der skal være noget

s Af Johanne Mose Entwistle

FOKUS BARRIERER FOR HR. OG FRU DANMARK

Energibesparelser er selve nøglen til en energimæssig fremtid med 100% ved-varende energi.

Det rigtige valg

ER

13vedvarende energi & miljø 5/10

motivation i det, så det ikke bare fø-

les som en sur forpligtigelse: Nu

skal jeg også huske at tjekke, at jeg

gør sådan og sådan. Det må gerne

være sjovt!” Disse stemmer fortæller

os, at energistyring skal være et

sjovt og fælles projekt i familien el-

ler sammen med omverdenen. I

denne sammenhæng er social iden-

titet også vigtig og handler om,

hvordan folk ser sig selv og gerne vil

ses af andre. Signaler der ’flasher’

familien som grønne forbrugere, er

i denne sammenhæng interessante

for brugerne, som Benny fortæller:

”Jamen, jeg synes de er fede, og det

har en god signalværdi, synes jeg.”

Stemmerne At gøre det Rigtige og

Miljøbelastning er betydningsfulde

for os som medlemmer af et større

samfund. De reflekterer de domine-

rende elementer i klimadebatten i

samfundet omkring os, og påvirker

dermed den måde vi forstår os selv

og menneskene omkring os. Fx for-

klarer Ulla og Kurt: ”Jeg vil gerne

bruge den [visualisering af energi-

forbrug] i forhold til handlingsæn-

dringer til mig selv. Jeg vil gerne

blive klogere på at bruge energi og

andre ting rigtigt.” Home automa-

tion skal altså hjælpe folk i deres

forsøg på at navigere i store mæng-

der (mis)information og under-

støtte ’det rigtige valg’.

Læs mere: Energiforbrug i hjemmet

– et antropologisk brugerstudie af

behov, motivationer og barrierer om-

kring energiforbrug i hjemmet.

www.iha.dk/homeautomation

Johanne Mose Entwistle, Antropolog,Alexandra Instituttet. s

14 vedvarende energi & miljø 5/10

Som en af de få aktører påmarkedet tilbyder Energi-tjenesten gratis, uvildig ogpersonlig vejledning omenergi med udgangspunkt iden enkelte brugers bolig ogbehov. Og den type vejled-ning er vejen frem, når dan-skerne skal vælge et alterna-tiv til deres oliefyr. Det viseren ny undersøgelse om varm-epumper.

En varmepumpe kan være en god

erstatning for et olie- eller gasfyr. I

øjeblikket er der dog kun ca. 25.000

installerede varmepumper i Dan-

mark mod ca. 300.000 oliefyr og

400.000 naturgasfyr. Så varmepum-

per har med andre ord endnu ikke

slået igennem hos danskerne. Men

hvad skyldes det – er det mangel på

viden, skepsis i forhold til teknolo-

gien eller for høj en pris?

Barrierer: Informationsjungleog oversalg

Svaret er, at mange primært mang-

ler nuanceret, forståelig informa-

tion, der forholder sig til netop de-

res hus og deres situation, for at

kunne træffe et valg. Det kan man

læse i rapporten ”Varmepumper i

helårshuse – barrierer og erfaringer

blandt danske husejere”, som kom-

munikationsbureauerne Publikum

og inVirke har lavet for Energisty-

relsen, og som er blevet offentlig-

gjort i juli 2010. Baggrunden for

rapporten er dels en spørgeskema-

undersøgelse blandt 400 varme-

pumpeejere og dels telefoninter-

views, både af husejere, der har

valgt en varmepumpe, og husejere,

der har valgt den fra.

Rapporten fortæller endvidere,

at husejerne finder masser af infor-

mation om varmepumper på net-

tet, men det er typisk generelle op-

lysninger og nøgletal, som ikke

bringer dem videre i forhold til at

vurdere, om en varmepumpe er en

god løsning for netop dem.

Går de til installatørerne efter

rådgivning og konkrete tilbud på

opgaven, bliver forvirringen ikke

just mindre. Mange husejere ople-

ver, at de ikke tør stole på den in-

formation, de får fra installatøren.

Opfattelsen er, at installatøren først

og fremmest er sælger, og de efter-

lyser dels en nuanceret rådgivning,

hvor installatøren ser på hele huset

i forbindelse med sin vurdering, og

dels en realistisk beregning af øko-

nomien. Ofte sidder husejeren med

mindst to tilbud fra installatører, fx

på etablering af jordvarme, og un-

drer sig over, at de er så forskellige,

når det er den samme type pro-

dukt, det drejer sig om. Det skaber

usikkerhed, for hvem tør man stole

mest på?

Andres erfaringer er de mesttroværdige

For at komme fra forvirring til af-

klaring søger en del husejere råd

hos uvildige vejledere som Energi-

tjenesten, men den primære kilde

til brugbar og troværdig informa-

tion er andre boligejere, der har in-

vesteret i en varmepumpe. Typisk

er det venner og bekendte, der for-

tæller om deres erfaringer med

både beslutningsprocessen, installe-

ringen af selve anlægget og brugen

af det i hverdagen. Måske anbefaler

de tilmed en bestemt installatør,

som de har gode erfaringer med.

Og dermed får husejeren det, han

har brug for, for at komme videre i

processen: Specifik, brugerrelevant

information fra en kilde, han stoler

på.

Undersøgelsen viser, at de hus-

ejere, der herefter vælger varme-

pumper fra, gør det ud fra prisen

på anlægget, tilbagebetalingstiden

eller praktiske forhold som an-

læggets placering. De træffer med

andre ord beslutningen ud fra en

vurdering af, at en varmepumpe

s Af Anne-Mette Skovgaard Hald

FOKUS BARRIERER FOR HR. OG FRU DANMARK

De bedste ambassadører til at flyttehusejeres forudfattede meninger er andrehusejere.

BARRIERHjælp søges til forvirrede ejere

15vedvarende energi & miljø 5/10

ikke passer til netop dem og deres

situation.

De husejere, der vælger at instal-

lere en varmepumpe, gør det ifølge

rapporten fordi varmepumpen for

dem vil give en lav varmeudgift, er

nem at håndtere i hverdagen og

samtidig er en miljøvenlig varme-

kilde. Det vil sige at varmepumpen

for disse husejere vil være en ge-

vinst i hverdagen både med hensyn

til økonomi og bekvemmelighed,

mens den samfundsmæssige mil-

jøfordel mest er en bonus.

Sådan flytter vi danskerne

Rapporten viser altså, at husejerne

skal have information, de kan rela-

tere specifikt til deres egen situa-

tion, før de kan føle sig trygge ved

de oplysninger, de har fået. Energi-

tjenesten har altså fat i den lange

ende med sit tilbud om personlig

vejledning ud fra brugerens behov.

Men samtidig er det også tyde-

ligt, at de bedste ambassadører i

forhold til at flytte danskerne, er

andre husejere, og ikke nødvendig-

vis installatørerne. Hvis man med

Energitjenesten eller de lokale

energi- og miljøforeninger som ka-

talysator kan få etableret et netværk

af husejere, der vil give deres erfa-

ringer med varmepumper, pillefyr,

solvarme og andre alternativer til

olie og gas videre til dem, der over-

vejer at skifte, så er der basis for at

overvinde barriererne hos dan-

skerne. Den personlige historie er

vejen frem.

Anne-Mette Skovgaard Hald er informationsmedarbejder i Energi-tjenesten. s

ER af oliefyr

16 vedvarende energi & miljø 5/10

Det kræver grundigt forarbejdeat varme sit hus op med sol-varme. Til gengæld bliver manbidt af det, fortæller JensGlerup, der har otte solfangerepå taget og planlægger at fåfire mere

Hver morgen klokken 8 går Jens

Glerup ud i sit værksted for at af-

læse, hvor meget energi solfangerne

på taget har modtaget fra solen.

Omhyggeligt noterer han solens

præstation ind i en tabel sammen

med familiens forbrug af varmt

vand og varme. På den måde kan

han dag for dag og måned for

måned se, hvor meget solen forærer

ham.

I juli måned er det lige før, at

solenergien har dækket familiens

forbrug. Sådan skulle det helst være

hver måned, i hvert fald om som-

meren, men det er det ikke endnu.

Dertil har solen hidtil skinnet for

lidt, og han har stadig for få solfan-

gere til at indfange dens energi,

konstaterer Jens Glerup.

Sol i stedet for olie

De sidste par år har Jens Glerup

eksperimenteret med vedvarende

energi. I maj skrottede han famili-

ens gamle oliefyr til fordel for et

træpillefyr og de otte solfangere, der

nu er monteret på taget af værkste-

det ved siden af familiens hus tæt

på Tange sø. Derfor har han også

helt styr på de gode solskinsdage og

ved fx at 29. december sidste år var

usandsynlig god.

Gode solskinsdage er nemlig lig

med gratis opvarmning og varmt

vand. De betyder, at det supple-

rende træpillefyr ikke arbejder, og

det er noget, man sætter pris på, når

man har investeret godt 90.000 kro-

ner og adskillige timer af sin fritid

på at få installeret sine solfangere,

fortæller Jens Glerup. Også selv om

20 procent af investeringen er fi-

nansieret af den statslige støtte til at

skrotte sit oliefyr.

”Jeg har ellers altid været en

torsk til varme, men nu elsker jeg

den. Jeg går bare ind i skyggen, når

solen brænder”.

En underskov af solstrålehistorier

Jens Glerup begyndte at interessere

sig for solenergi på grund af de høje

oliepriser for nogle år siden. Han

ville finde en bedre og billigere

løsning til opvarmning af sit 194

kvadratmeter store hus, og en var-

meudgift på cirka 30.000 om året.

Men det er svært at finde de rig-

tige oplysninger om, hvordan man

bedst kommer i gang med sol-

varme, oplevede han.

Han fik gode råd fra Energitjene-

sten, firmaet Alt om Solvarme og

Samsø VVS og Energi, men har alli-

gevel bakset en del sammen med

den lokale smed og sin hjemmebo-

ende voksne søn, der er ved at blive

maskinmester.

Det første års tid fik familien in-

stalleret tre solfangere, men de leve-

rede slet ikke nok energi og dermed

valuta for pengene.

”Meget af det, der er skrevet på

nettet om solvarme, er skrevet af

folk, der skal sælge noget. Der bliver

fortalt så mange solskinshistorier,

at det er svært at gennemskue, hvad

der duer,” forklarer Steffen Glerup,

der sammen med sin far har lagt

mange timers arbejde i projektet.

”Det er nemt nok, hvis man bare

skal have et anlæg, der kan give

varmt vand. Det er der ingen pro-

blemer i. Vanskelighederne opstår,

når man også skal have solens

energi omsat til varme i huset,” er

deres erfaring.

Kend dit forbrug

Inden man planlægger at sætte sol-

fangere op, er det en god ide at have

helt styr på sit energiforbrug, lyder

rådet fra far og søn.

”Hvis du ikke kender dit forbrug

s Af Maria Larsen

FOKUS BARRIERER FOR HR. OG FRU DANMARK

Man må starte et sted. Jens Glerup startede med solvarme.

BARRIERFanget af solen

17vedvarende energi & miljø 5/10

i forvejen, så aner du ikke, hvad du

har med at gøre,” siger han.

Når solfangerne er installeret, er

det en god ide at registrere hvor

meget energi, de egentlig produce-

rer. Det er ikke en funktion, der

automatisk følger med anlæggene,

og det gør det meget vanskeligt at

gennemskue, hvor meget solen

egentlig leverer.

Jens Glerup er endt med at in-

stallere energi-målere fra Kamstrup,

som de fleste med fjernvarme ken-

der. Og nu er der gået sport i den

daglige registrering.

”Vi skal have slæbt så meget

energi ud af den kære sol som mu-

ligt,” siger Jens Glerup.

Derfor har han lige været med til

at hjælpe naboen med at få installe-

ret ni solfangere i kombination med

et træpillefyr. Og inden alt for længe

håber Jens på at få suppleret sine

egne otte solfangere med fire nye.

Maria Larsen er journalist. s

• Solvarmeanlæg er anlæg, der omsætter

solens stråler til varme, der så kan bru-

ges til brugsvand og/eller opvarmning.

• Når først anlægget er installeret,

er varmen fra solen gratis.

• Det er en god ide at installere solvarme,

når du alligevel skal have skiftet varmt-

vandsbeholderen.

• Vil du vide mere? Kontakt Energitje-

nesten på tlf. 70 333 777 eller se på

energitjenesten.dk

De 8 solfangere på Jens Glerups hus er

på i alt 14,9 m2. De leverer varme til

radiatorer og gulvvarme i badeværelse.

ER

18 vedvarende energi & miljø 5/10

En lille svensk opfindelse kan få stor betydning formenneskeheden. En simpelløsning på et stort problem.Ikke mindst for fattige i slumog flygtningelejre. Pee Pookalder opfinderne den lilledobbelte pose. Et navn somforklarer en del, hvis man tager sine engelske ører på.Det drejer sig om et person-ligt engangstoilet, som bryderdet traditionelle bånd mellemvand og sanitet.

Den ligger der så uskyldigt på sit

podium, den lille lette dobbelte pla-

stikpose. Den inderste grøn og den

yderste hvid og med navnet trykt på

i grønne bogstaver – ”pee poo”.

Ca 20 gange 40 centimeter - 9 gram

vejer den. Sat godt fast i podiet, så den

ikke blæser væk, eller for at ikke no-

gen skulle finde på at løbe med den.

Jeg er på arkitekturmuseet i

Stockholm, hvor man viser dette års

vindere af design-priser. Peepoo,

som man let kan komme til at gå

udenom - en pose, skulle det nu

være noget? - har vundet en af de

fine priser. Det store S. Og det er

ikke bare hjemme i Sverige, at opfin-

delsen har fået anerkendelse - den er

også allerede nu, før den er kommet

i egentlig anvendelse, på det holland-

ske springwises internationale liste

over 2010s bedste forretningsideer.

Peepoople, som opfinderne og fol-

kene omkring kalder sig, mener selv,

at de står med en opfindelse, som tå-

ler sammenligning med tetrapak.

Et rensningsanlæg

Arkitekt Anders Wilhelmson for-

klarer mig hvorfor og hvordan. Man

tager posen i hånden eller sætter

den ned i en dåse, og så rent ud sagt

tisser eller skider man i den.

Og så slår man en knude på po-

sen, som er konstrueret, så man

ikke behøver at komme i berøring

med sin lille eller måske store lort,

lægger den til side eller graver den

ned, og i løbet af 14 dage er indhol-

det formuldet. Man har en pose el-

ler efterhånden helst en hel stribe

poser med gødning. Posen er sim-

pelt hen et lille rensningsanlæg af

nedbrydeligt plastik.

Så hvis man har noget jord eller

en potteplante, har man sin gød-

ning lige ved hånden, eller man kan

sælge sin gødning til nogen, som

har brug for det. Og det er der

mange, der har i de områder, som

poserne primært er opfundet til.

Bakterier og parasitter bekæmpes

Wilhelmson viser mig en film fra

slumområdet Kibera ved Kenyas

hovedstad Nairobi, Afrikas næst-

største byslum. Der er rustent bøl-

geblik på bølgeblik og laser og pjal-

ter hængt over nogle pinde så langt

øjet rækker. I Kibera bor omkring

en million ud af de 2 en halv milli-

ard af verdens befolkning, der har

mindre end 2 dollars om dagen at

s Af Hanne Fokdal Barnekow

EN POSE

1

9 10 11 12

2 3 4

19vedvarende energi & miljø 5/10

leve for, og som lider under vand-

mangel og mangel på toiletter.

Og det rigtigt store problem er,

at afføringen ikke kommer langt

nok væk fra det vand, der skal drik-

kes og bruges til madlavning, og at

mennesker smittes af deres egen af-

føring, som er fuld af bakterier og

parasitter.

Men også parasitterne og bakte-

rierne tager det indre klima i den

lille pose sig af. Posen er nemlig

foret med urea, et gødningsmiddel

som samvirker med afføringen og

danner ammoniak.

Poserne har været under udvik-

ling i flere år og peepoople har med

meget positive reaktioner haft de

første poser til afprøvning i både

Kenya og i Bangladesh i en periode

på nogle måneder for en specielt

udvalgt gruppe.

Researchen er gjort grundigt. Vi

har kigget på de vaner, folk har i de

områder, siger Anders Wilhelmson.

Pinen ved ikke at kunne komme af

med sin afføring på en værdig måde

er alment menneskelig. Og det er

klart, at mange andre har forsøgt at

tænke på løsninger af det her.

Men alternativerne er umulige –

vandklosetter, altså toiletter i vor

forstand, hvor hver enkelt af os dag-

ligt trækker 65 liter ud er helt

uholdbart. Det bliver også nødven-

digt både i fx Danmark og Tyskland

- for den sags skyld - at finde på

andre løsninger.

Navlestrengen mellem sanitet og

vand skal simpelt hen klippes over.

Kvinderne i Kibera

Nu har peepoople fundet pengene

til at satse på en storproduktion af

poserne. 500.000 om dagen skal det

blive til, når maskinerne er klare.

6 øre er de beregnet til at koste i

produktion, og det dobbelte før de

når frem til forbrugerne. Det er

klart, at der er en større logistik og

politik i, hvordan poserne skal sæl-

ges og af hvem – og hvem der evt.

skal aftage de fyldte poser med den

dyrebare gødning i.

Til efteråret regner man med at

sætte et stort projekt i gang i Kibera.

Man satser på kvinderne. Det er

dem, der traditionelt set tager sig af

familiens helbred og også af at

dyrke jorden.

På længere sigt ser peepoople

posernes anvendelighed i et meget

større perspektiv. Flygtningelejre og

katastrofeområder er oplagte, men

de nærmer sig også os blufærdige

nordboere - militæret og friluftsfolk

vil sikkert tage imod den med kys-

hånd, siger arkitekt Anders Wil-

helmson eller som Malene Lytken,

der er gæst på arkitekturmuseet i

Stockholm foreslår, hvorfor ikke

også der hvor klippegrunden for-

hindrer kloakering - i Sverige på

ødegårde. Så kan vi lære det, lige-

som vi har lært at bruge hundepo-

serne.

www.peepoople.com/

Hanne Fokdal Barnekow er programmedarbejder i DanmarksRadio, P1. s

AT SKIDE I13 14 15

5 6 7 8

Skidt for posen

20 vedvarende energi & miljø 5/10

Det er helt afgørende at forstådagliglivet i et slumområde,før man forsøger at afsættefor eksempel nye poser til afføring.

”De får ikke mig til at vise den pose

frem, og slet ikke hvordan man bru-

ger den.” Pauline var helt sikker, da

hun viste os planchen med illustra-

tioner der illustrerede, hvordan

man skal skide i en peepoo pose.

De andre medarbejdere trak på

smilebåndet, men ikke mere end de

heller ikke ville have noget med

poserne at gøre. Det er ikke alle i

Kibera, der er lige begejstrede for

den svenske opfindelse, peepoo po-

sen, som skal medvirke til at gøre de

sanitære forhold bedre i Kibera.

I nogle af de 14 landsbyer, som

Kibera består af, kan der være op til

200 mennesker, der deler et toilet.

Peepoo fra Sverige

Umande Trust havde lige haft besøg

af den svenske organisation, som er

ved at introducere peepoo poserne i

Kibera. Peepoo poserne er beregnet

til at stoppe ned i en overskåret PE

flaske, som man så skider i. Derefter

kan posen bindes sammen og dagen

efter kan den afleveres på et udvalgt

sted. Da posen er biologisk nedbry-

delig kan den køres direkte ud på

markerne og bruges som gødning.

Det er hensigten, at peepoo po-

serne skal erstatte de almindelige

plasticposer og aviser, som folk i

Kibera skider i om natten, og som

de så enten smider uden for døren

eller op på naboens tag, eller hvor

man ellers kan komme af med dem.

Det er oftest om natten, man bli-

ver nødt til at skide i en pose, da det

ikke er sikkert at gå på toilettet. Især

kvinder og børn er udsatte, da toi-

lettet som oftest ikke ligger i tilknyt-

ning til ens eget bolig, og der heller

ikke er noget gadelys.

Ingen forbedring

Set udefra - fra Europa - er peepoo

poserne en fin erstatning for papir

og plasticposer, hvis holdbarhed

ikke er den bedste. Og de er mere

miljøvenlige end de mange tusinde

plasticposer jordbunden er foret

med i Kibera.

Set indefra – fra Kibera - opfatter

folk dem ikke, som et fremskridt for

bedre sanitære forhold, men deri-

mod om en påmindelse om de elen-

dige forhold, de lever under.

”For os er det ikke en forbedring.

Min afføring bliver nu pakket fint

ind, men jeg skal stadigvæk skide

i samme rum, hvor jeg spiser og

sover,” som en af medarbejderne

sagde. ”Det var bedre, hvis vi fik

nogle ordentlige toiletter.”

Forstå dagliglivet i slummen

Jeg ved ikke, hvor meget research

svenskerne har gjort inden de intro-

ducerede poserne i et af Afrikas

største slumområder, og der er

ingen tvivl om, at poserne kan bi-

drage til at forbedre miljøet i

Kibera. Men modstanden mod at

arbejde med poserne viser, at når

man skal arbejde med mennesker,

skal man være sikker på at forstå

den kulturelle kontekst og ikke ude-

lukkende komme med hardwaren.

Erik Junge Madsen er ansat i OVE International. s

s Af Erik Junge Madsen

Foto: Erik Junge Madsen

21vedvarende energi & miljø 5/10

VedvarendeEnergi Dag, dernetop er blevet afholdt fleresteder i landet, var i år hægtetop på kampagnen ”VerdensBedste Nyheder”. Sammenmed 69 øvrige organisationer,foruden Danida og FN, er Ved-varendeEnergi partner i kam-pagnen, der handler om FN’sfattigdomsmål. Verdens bed-ste nyhed er, at det går bedreog bedre i ulandene.

2015-målene er en række målsæt-

ninger for, hvor langt verden skal

være kommet i 2015 i forhold til at

bekæmpe fattigdom i verden. Må-

lene spænder vidt: Fra halvering af

fattigdom og sult til øget ligestilling

mellem mænd og kvinder og til sik-

ringen af et bæredygtigt miljø. Mål

som vi i VedvarendeEnergi og de

øvrige organisationer bag ”Verdens

Bedste Nyheder” på hver vores måde

bidrager til at nå.

Hovedbudskab: Det nytter!

Ideen bag ”Verdens Bedste Nyhe-

der” er at få de gode historier om

dette arbejde ud. Ifølge en under-

søgelse foretaget inden kampagnens

start mener 56% af danskerne nem-

lig, at hjælpe- og udviklingsorgani-

sationernes arbejde kan gøre en for-

skel for verdens fattigste. Men sam-

tidig mener kun 24% af danskerne,

at der sker fremskridt i kampen

mod fattigdommen. En stor del af

danskerne er med andre ord skep-

tiske over for, om arbejdet reelt nyt-

ter noget.

Netop derfor har kampagnen

fået sit navn: ”Verdens Bedste Ny-

heder”. For verdens bedste nyheder

er, at der faktisk er sket store frem-

skridt, siden 2015 målene blev fast-

sat i 1990. Det budskab forsøger

kampagnen at få ud til danskerne,

bl.a. gennem daglige artikler i gratis-

avisen MetroXpress, der fortæller

hvordan 90% af børnene i de fattig-

ste lande nu kan få en grundskole-

uddannelse, eller hvordan 1,6 milli-

arder flere mennesker nu har ad-

gang til rent drikkevand.

De gode historier fra VedvarendeEnergi

På VedvarendeEnergi Dag kunne vi

fortælle den gode nyhed om, hvor-

dan man med en såkaldt Biodome

kan løse akutte sanitetsproblemer

for 500 mennesker i Kibera, en

slumby i Kenya. VedvarendeEnergi

har placering og miljøgodkendelse

klar til den første Biodome – en

toiletbygning, hvor biogassen fra af-

føringen bruges til at opvarme van-

det i de brusere, bygningen også

rummer. Det er et arbejde, der bi-

drager til at nå FN’s mål 7: Sikrin-

gen af et bæredygtigt miljø.

VedvarendeEnergi Dag blev også

brugt til at vise danskerne konkrete

VE-løsninger – give inspiration til

at udnytte solenergi, vindenergi og

biomasse som erstatning for fossile

brændsler. Og hér har vi en vigtig

opgave fremover. FN’s mål 7 dæk-

ker nemlig også over udledning af

CO2, og her er der indtil videre in-

gen god historie at fortælle. Det for-

ventes, at vi i 2020 globalt set vil

udlede 65% mere CO2 i forhold til

1990-niveau.

Derfor er det vigtigt, at vi i Ved-

varendeEnergi giver ”Verdens Bed-

ste Nyheder” videre til danskerne.

Det skal være tydeligt, at det nytter

noget, og at alle kan være med til at

gøre en forskel. Så har vi mulighed

for at flytte danskerne, og forhåbent-

lig også nå tættere på FN’s 2015 mål

for et bæredygtigt miljø.

Anne-Mette Skovgaard Hald er informationsmedarbejder i Energi-tjenesten. s

Verdens Bedste Nyheders Anne-Mette Skovgaard Hald

Den biodome, som VedvarendeEnergi arbejderpå i Kibera bliver samme type som den, du serpå fotoet. Afføringen fra toiletterne havner ikælderen, hvor det omdannes til biogas. Biogassen anvendes til opvarmning af vand ibrusekabinerne. På førstesal er der mødelokaleog kontor. På øverste etage kan man holde enfest! Pris: Ca. kr. 200.000,-.

Foto: Jørgen Schytte, Danida

KORTN

YT

22 vedvarende energi & miljø 5/10

Nu kan du købe en soldreven jolle til 5 personerfor kr. 135.000 eller solar-katamaran til 12 personer for kr. 500.000.

Hvordan virker en soldreven båd?

Bådens solpaneler oplader batteri-

erne, som er strømkilde til elmotoren.

Ved hastigheder op til 11-13 km i

timen (6-7 knob) kan der præsteres

12 timers driftstid.

Hvordan virker en intelligent ladestation?

Ladestationen er forbundet med el-

nettet via SmartGrid teknologi. Man

kan både hente strøm og sende over-

skydende strøm ind på nettet.

www.co2neutralsejlads.dk, kontakt: Henry Thomsen. s

Prøvesejlads på Skanderborg sø i september måned.

Foto: Annette Boesen

Batterier

Solpaneler

ElmotorPrincipskitse - ladestation

KlimakaravanenKlimakaravanen

har inspireret Ndr.

skole i Svendborg

til forslag om,

hvordan vi i fremti-

dens kan forurene

mindre ved hjælp

af miljøvenlige

transportmidler.s

Solcelledrevet båd

En computer pr. barner en non-profit organisation, der arbejder for at 2 mio. børn i U-lande får en computer.

www.fuseproject.com

23vedvarende energi & miljø 5/10

Preben Maegaard fylder 75.Karisma og politisk tæft er to af de

betegnelser, som både venner og

fjender umiddelbart sætter som

karakteristik af Preben Maegaard.

Han har været leder af Nordisk Fol-

kecenter for Vedvarende Energi

gennem rigtig mange år. Og det er

her, han lader sig fejre den 24.–25.

september selvfølgelig med et kæm-

peseminar om det, der har været

drivfjederen i hans liv det sidste

halvthundrede år: at skabe en bære-

dygtig verden.

Til seminaret kommer der gæster

fra hele den verden, som Preben har

været med til at forme gennem et

snart langt liv. Blandt hovedtalerne

er Hermann Scheer, der sammen

For 25 år siden…

Søskende-kærlighed pågodt og ondtOVE og Danske Vindkraft-

værker har i de sidste måne-

der ikke just været slyng-

venner – en duel på ord har

tynget VE-klimaet, men vi

forsøgte os som sidedommer,

og fik de to parter sammen. s

Tegning: Hans Jørgen DybroKilde: VEDVARENDE ENERGI NR. 69/1985

El skal betales eftermålt forbrug?Der skal alene betales for målt el-

forbrug. Det er enkelt, retfærdigt

og sammenligneligt.

Ved omlægning af fast afgift

til forbrug vil lavt forbrug beløn-

nes og højt forbrug belastes. Ved

gennemsnitsforbrug vil den sam-

lede pris være uændret.

Vind med vind og spar el og forureningGert NielsenBellisvej 7, 4700 Næstvedgert.nielsen@gmail.com

med Preben, har været med til at

skabe det internationale agentur for

vedvarende energi IRENA.

Helt i Prebens ånd ønsker han

indstændigt at eventuelle gaver er

i form af bidrag til lys i Malis sko-

ler (se næste side).

HP s

En græstop fylder år

KORTN

YT

24 vedvarende energi & miljø 5/10

Gennem et samarbejde mel-lem Merkur Andelskasse, MaliFolkecenter og Nordisk Folke-center for Vedvarende Energier der blevet skabt økono-misk og praktisk grundlag forat installere sol-elektricitet på50 landsbyskoler i Mali.

”Vi er glade for, at allerede i år kan

nogle af skolerne komme til at til-

byde aftenundervisning, for centret

i Mali kan opsætte 3 anlæg hver

uge”, udtaler Lars Pehrson, direktør

for Merkur Andelskasse.

Pengene til de første 50 anlæg

kommer fra et gavebidrag, som

Merkur Andelskasse betaler i for-

bindelse med en særlig opsparings-

konto, kaldet CO2 sparekontoen.

Der vil foruden solcellerne gen-

nem micro-finansiering blive etab-

leret en Energy Shop ved hver af

skolerne. Det er Ibrahim Togola, le-

der af Mali Folkecenter, særdeles til-

freds med: ”Her kan landsbyens be-

boere få opladet deres mobilbiltele-

foner og batterier. Skrædderen,

snedkeren, smeden og andre lokale

håndværkere kan fra solcellerne på

energi-shoppen købe strøm til sy-

maskiner og de mange slags elektri-

ske håndværktøj. Fremtidens el-

drevne køretøjer kan også forsynes

med energi fra solen og skabe helt

nye muligheder for kommunikation

og handel”, fortæller han. Solen skin-

ner 330 dage om året i Mali, så der er

rigeligt med energi til solcellerne.

Der vil senere blive mulighed for

at indbetale et større eller mindre

beløb til en nyoprettet fond for at

skaffe lys til mange flere af Malis

13.000 skoler. Der vil blive brug for

økonomiske bidrag, der kan give

ældre og unge i Malis landsbyer håb

om en bedre fremtid.

Solcellebelysning til en skole

koster cirka 7.500 kroner.

www.merkur.dk s

Solceller til Malis skoler

Børnestole produceret af overskudstømmer

Det kan væreskægt at se mulighederne i bæredyg-tige materialer.

www.startupdesign.co.uk s

EU's bæredygtig-hedskriterier for biobrændstoffersvarer til at en spritbilist huskersikkerhedsselen.Dan Belusa, Greenpeace i 92-gruppens nyhedsbrev september 2010. s

25vedvarende energi & miljø 5/10

Onsdag 1. dec. 2010, kl. 18.30Hovedbiblioteket, Århus C

NOAH indbyder sammen med

VedvarendeEnergi og INFORSE til

debatmøde om en klimalov for

Danmark:

◗ hvad er ideen med en klimalov?

◗ kan nationale klimalove i EU-

landene være en farbar vej efter

den fejlslagne COP15?

◗ hvad er der i en klimalov for

kommunerne?

Klimalov

UK og Skotland har en klimalov, og

i Belgien, Finland, Irland, Slovenien,

Ungarn og Østrig har forslag været

højt på den politiske dagsorden.

I Danmark støtter oppositionen

ideen om en klimalov.

NOAH fører sammen med andre

kampagne for en dansk klimalov

som ramme for stat, regioner, kom-

muner, virksomheder og private.

NOAH præsenterede sit forslag til

en lov i februar 2010 – se

www.klima-sos.dk

Kommunerne

Flere kommuner har målsætninger

om at blive ”CO2-neutrale”, fx i 2030

(Århus). NOAH mener, at det er

muligt, men kun hvis det bliver un-

derstøttet af en stærk klimalov, der

kan sikre de nødvendige handlings-

planer for energi, transport, land-

brug, affald og arealanvendelse mv.

Kan en klimalov styrke klimaindsatsen i kommunerne?

PROGRAM

Klimapolitik efter COP15

– i Danmark og EU

Gunnar Boye Olesen, Vedvarende

Energi / INFORSE.

NOAH’s forslag Kim Ejlertsen, NOAH.

Perspektiver for kommunerne

Professor Ellen Margrethe Basse,

Aarhus Universitet. [forslag]

Århus – CO2 neutral i 2030

Jan Nielsen, klimachef, Århus

Kommune

Paneldebat s

Europa-Nævnet har støttet arrangementet økonomisk.

Den ekstraordinære generalforsamling blev afholdt på Borups Højskole i København.

Foto: H

ans Pedersen.

Nyt navn og logoPå den ekstraordinære generalforsamling

20. august 2010 blev det vedtaget, at Orga-

nisationen for Vedvarende Energi (OVE)

skifter navn til det mere mundrette Vedva-

rendeEnergi. Samtidig er der blevet udar-

bejdet et nyt logo og en ny visuel identitet

for organisationen. Dette sidste vil læserne

af dette blad opleve i det nye år. s

KORTN

YT

BÆREDYGTIGHED ER

BESTEMT IKKE ET MODE-

BEGREB. Tværtimod. Det

bliver en simpel forud-

sætning for at drive for-

retning i fremtiden og vil

fremadrettet være et væs-

entligt element i enhver

designproces.

Christian Scherfig, direktør, Dansk Design Center. s

COP15-FIASKOEN har

ikke svækket dansker-

nes klimabekymring.

De ser klimaforandrin-

gerne som en større

trussel

Mandag Morgen 12. september 2010 s

26 vedvarende energi & miljø 5/10

som kræver enorme mængder

energi. Kina er derfor blandt verdens

største udledere af CO2, men er sam-

tidig blandt klodens største produ-

center af vindenergi. Den kinesiske

regering er meget bevidst om beho-

vet for omstilling til en mere grøn

økonomi og har sat som mål, at

bæredygtig energi skal udgøre 15% af

landets samlede energiforbrug i år

2020, mod ca. 8-9% i dag,” siger

Søren Jacobsen, Chargé d’affaires ved

Danmarks Ambassade i Beijing. s

En ny vindmølle i timen. De seneste

år har Kina fået assistance fra ver-

dens pionér inden for vindtekno-

logi, Danmark, gennem et Danida-

program, det såkaldte Wind Energy

Development (WED) program,

som skal sikre maksimal udnyttelse

af Kinas vindenergi-ressourcer. Pro-

grammet er nu ved vejs ende og vi-

ser gode erfaringer med eksport af

dansk ekspertviden.

”Kina gennemgår i disse år en

gennemgribende industrialisering,

Danske vindeksperter hjælper Kina

VERDENS BEDSTE

NYHEDER Fattigdommen

falder, langt de fleste

børn i u-lande kommer

nu i skole, flere har rent

drikkevand og færre

spædbørn dør.

Thomas Ravn-Pedersen, kampagneleder, 2015-kampagnen s

27vedvarende energi & miljø 5/10

Sådan lyder en overskrift i ugeskrif-

tet Mandag Morgen, hvor Bjarne

Wiegand analyserer forsikringssel-

skabernes stigende interesse i de

stadigt mere ekstreme vejrforhold.

Citat fra artiklen: ”Forsikringsbran-

chen har en enestående indsigt i de

lokale risikoscenarier og økonomi-

ske analyser, der ligger til grund for

dimensioneringen af den tekniske

klimatilpasningsindsats.”

Ikke mindst udforskningen af

mikroforsikringer i verdens fattigste

lande er interessant for forsikrings-

selskaberne. Således argumenterer

forsikringsselskabet Allianz for, at

udviklingsområdet rummer både

store muligheder for at afhjælpe kli-

maproblemerne og et gigantisk

markedspotentiale for forsikrings-

industrien. s

Kilde: Mandag Morgen nr. 28, august 2010.

Hvis havet stiger en halv meter inden2050, vil det mangedoble truslen om

skader på materielle værdier.

Forsikringsselskaber i klimakampens frontlinje

Uffe Geertsens bog kan nukøbes i VedvarendeEnergisbutik for kr. 100 (normal-pris kr. 175).Henv. boesen@ove.org

”Det er slående, at de fleste lande,

inklusive Danmark, ikke satser mas-

sivt på teknologiudvikling inden for

solenergi. Det er, som om man

presset af den korte tidsskala griber

til de forhåndenværende søm og

glemmer, at alle disse søm tilsam-

men ikke er lange nok.

For oven over alting…Vi trækker blot pinen ud, for det

er kun solen, der nøgternt betragtet

kan bidrage tilstrækkeligt til et

energisystem baseret på vedvarende

energi.”

Kommentar af Peter Thostrup i Ingeniøren 10.september 2010. s

Prisen for klimaforandringerUdsatte værdier 2050 ved en havniveaustigning på enhalv meter, 1.000 mia. dollar

14

12

10

8

6

4

2

0

Udsatte værdierNuværendeeksponering

AfrikaAsien

Australien

EuropaNordamerika

Sydamerika

SØ-Asien

28 vedvarende energi & miljø 5/10

Et energirigtigt hus til småpenge? Det lyder ikke helt troværdigt, men spørg bare Mikkel Høst på Bornholm. Familiens nye hus ved Svaneke,som om få uger er klar til ind-flytning, koster i grundmodel-len såmænd kun 1, 4 million – og det er nøglefærdigt. Projektet er tidligere omtalt iVE&M 3/10.

Det nyopførte hus har netop fået

foretaget en såkaldt ”blower-door”

- test, der afslører evt. utætheder.

For at bygningen skal kunne holde

på varmen, er det helt afgørende at

bygge en tæt konstruktion uden

ukontrolleret luftskifte. Kort sagt

skal indeluften kun udskiftes via

husets ventilationsanlæg med

varmegenvinding og ikke sive gen-

nem væggene. Det kan sammenlig-

nes med den tykke trøje, vi tager på

en vinterdag – den bliver først rig-

tigt lun, når der kommer en vindtæt

jakke udover.”Blower Door testen

viste heldigvis et særdeles udmær-

ket resultat med 0,63 liter pr. se-

kund pr. kvadratmeter, og det bety-

der, at huset opfylder de strenge

tyske krav til tæthed i passivhuse,”

forklarer energivejlederen. Den tra-

ditionelt anvendte dampspærre –

typisk af et plastmateriale – er her

udskiftet med en dampbremse be-

stående af træfiberplader med ta-

pede samlinger. Tæthedsplanet –

som dette lag kaldes – etableres hele

vejen rundt som det første efter at

den bærende konstruktion af

I-bjælker er rejst.

Koncept for fattigrøve

Konceptet ”Passivhus for fattig-

røve” er udviklet af Jacob Bang fra

Svaneke Murer- og Tømrerforret-

ning, og Mikkel Høsts hus er pilot-

projekt for det nye koncept. ”Jacob

og jeg har i fællesskab udviklet rig-

tig mange ideer til husets forskel-

lige konstruktioner, og det har

været afgørende for mig, at huset

både er energibesparende, og at der

er brugt miljøvenlige materialer –

både i processen med fremstilling

af materialerne og i forhold til in-

deklimaet,” fastslår Mikkel Høst.

Der er for eksempel brugt mil-

jøvenlige FSC-mærkede træfiber-

plader som facadeisolering og un-

dertag, som i øvrigt fugtmæssigt

arbejder godt sammen med papir-

uldsisoleringen, der er blæst ind i

de kassetter, som huset er konstru-

eret med.

I alt bliver det energivenlige hus

på 140 m2 og bygges i 1½ plan.

Grundplanet er kvadratisk – 10 * 10

meter, hvilket giver et kompakt de-

sign, der minimerer varmetabet og

dermed energiforbruget til opvarm-

ning.

Kuldebroer

Omfanget af såkaldte kuldebroer –

områder i klimaskærmen, hvor iso-

leringsevnen er dårlig – skal mini-

meres. Massive træbjælker kan være

et eksempel på en kuldebro, da rig-

tigt træ leder mere varme end isole-

ringsmaterialet, der her er papiruld

og træfiber. Udfordringen løses ved

at anvende I-bjælker til at holde

sammen på ydervægs- og tagkon-

struktion. Set i profil har denne

type bjælke form som et ”I” – kon-

strueret af to kraftige lægter med en

stiv plade imellem. ”I -bjælkerne

ser meget lette ud, og mange der

s Af Claus Christensen

Mureren pudserfacaden op, så hu-set til sidst kom-mer til at ligne et

almindeligt pudsetmurstenshus.

FATTIGRBang og Høst står klar med

29vedvarende energi & miljø 5/10

har besøgt byggepladsen er umid-

delbart skeptiske over for deres

bæreevne - men det er jeg nu ikke ,”

smiler energivejlederen fra Svaneke,

der selv er født og opvokset på sol-

skinsøen.

Facaden

Som facade benyttes et facadeisole-

ringssystem bestående af specielt

udviklede træfiberplader med net

og puds, der monteres direkte på I-

bjælkerne. Papiruld og træfiberpla-

der kommer dermed i direkte be-

røring. Det betyder, at huset til slut

vil ligne et almindeligt pudset

murstenshus, til trods for at resten

af konstruktionen mere korrekt

kan betegnes som et klassisk

træhus.

Normalt vil man bruge damp-

spærre i forbindelse med isolerin-

gen, men i Mikkel Høsts hus er der

brugt dampbremse. Det betyder, at

arbejdet med at få huset tæt er ble-

vet lettere.

Solceller

Mikkel Høsts hus er tæt på at være

selvforsynende med strøm. Et 27 m2

stort solcelleanlæg – monteret på

husets garage – sørger for elektrici-

teten. Anlægget har en effekt på 3,4

kW og kan i løse tal producere 3000

kW timer om året. ”Faktisk kunne

jeg indtil forleden prale af at være

ejer af Bornholms største solcelle-

anlæg, men den titel har jeg ikke

længere. Både i Nexø og Tejn er der

i løbet af de sidste uger opført an-

læg på 5,4 kW effekt på almindelige

enfamiliehuse – altså noget større

anlæg end mit. Og jeg har ikke

tænkt mig at tage kampen op og

bygge mit anlæg ud,” fastslår Mikkel

Høst med et smil. Anlægget er købt

med 25% tilskud gennem et nyt

solcelleprojekt på Bornholm. Til-

skudsordningen skal fremme solcel-

leanlæg på Bornholm, og med de

pænt store prisfald på modulerne er

sådanne anlæg blevet en fornuftig

investering. ”Mit eget anlæg har

kostet 70.000 kr., og det giver en

simpel tilbagebetalingstid på ca. 12-

13 år,” fortæller Mikkel Høst, der i

øvrigt gerne står klar med gode råd

til husejere, der vil høre mere om

mulighederne med lavenergibyggeri

og solceller via Energitjenesten på

Bornholm.

VE&M vil forsat følge byggepro-

jektet.

Claus Christensen er informations-medarbejder i Energitjenesten.

Mikkel Høsts huskommer i stue-plan til at rummestue, køkken, badeværelse,gæstetoilet og toværelser, mensder på første sa-len bliver plads tilto værelser.

RØVEN passivhuset til fattigrøven

30 vedvarende energi & miljø 5/10

Faldende priser på solcelle-anlæg og stigende priser på elgør at det nu er billigere atlåne pengene og investere i etsolcelleanlæg end det er atbetale din normale el-regning.

Går du med tanker om at gøre no-

get godt for miljøet og samtidig

gerne gøre en god investering, er en

investering i et solcelleanlæg måske

en rigtigt god mulighed. Et eksem-

pel: Et komplet mellemstort kvali-

tets solcelleanlæg kan købes for ca.

118.400 kr. inkl. moms og monte-

ring. Et sådant anlæg vil gennem-

snitlig kunne yde 3.300 kWh/år

som svarer til el-forbruget for de

fleste familier på 4 personers (uden

el- eller jordvarme etc.). Derved

kan husejerens CO2 udledning re-

duceres betydeligt.

Finansieres solcelleanlægget med

et 4% fast forrentet lån hos fx Ny-

kredit vil dine månedlige afdrag

ligge på ca. 535 kr./måned, dvs. en

omkostning for dit lån på 6.400 kr.

per år, mens din energibesparelse

med solcelleanlægget vil ligge på ca.

7.000 kr./år. Dvs. en samlet bespa-

relse på ca. 600 kr. per år allerede

det første år og besparelse øges

markant i takt med at el-prisen sti-

ger. Historisk er el prisen steget

med 7% om året de seneste 35 år.

Ved at investere i et solcelle an-

læg nedsætter du ikke kun dine om-

kostninger til energi, du fastlåser

også din el pris på et lavere niveau

end i dag. Du køber så at sige din

energi for de næste 30-35 år til en

kendt pris (omkostningen for an-

lægget). Derudover sparer du mil-

jøet for store mængder CO2. Blot 10

m2 solceller sparer 1 tons CO2 per

år, som er det samme som at plante

100 m2 regnskov. Og så er der lige

det, at din boligs gensalgsværdi

sandsynligvis øges betragteligt med

et solcelleanlæg.

Hvordan virker et solcellesystem?

Et solcelleanlæg omdanner solens

energi til energi, der sendes direkte

ind i eget el-net. Det foregår i prin-

cippet ganske enkelt. Når solens

stråler rammer forsiden af solcellen,

dannes strøm, som du, som forbru-

ger, kan bruge. Producerer du mere,

end du kan bruge, eller er du ikke

hjemme, når der produceres el fra

dit anlæg, sender systemet strøm-

men ud på nettet, og den bruges af

din nabo. I dette tilfælde løber din

måler baglæns, således at du som

forbruger får den samme pris for

den solcellestrøm, du leverer ud på

el-nettet, som du skal give for den,

du henter. Én gang årligt bliver reg-

ningen så gjort op. Alle energisel-

skaber er forpligtet til at modtage

strøm fra solcelleanlæg opført i for-

bindelse med boliger. Ordningen

kaldes ”netto-målings-ordningen.”

Solceller skal ikke forveksles med

solvarme, der producerer varmt

vand.

Hvor meget strøm producereret anlæg?

Et solcelleanlæg producerer ca. 120

kWh/m2/år. Skal en familie dække

det meste af deres fulde energibe-

hov, skal der opsættes ca. 30 m2 sol-

celler. Hvad denne strøm bruges til

er op til en selv. Bygninger med

varmepumper dimensioneres ofte

med et solcelleanlæg, der produce-

rer elforbruget til varmepumpen,

herved er varmen i huset dækket

med vedvarende energi. I større

ejendomme eller i områder med

miljøvenlig og billig fjernvarme

dimensioneres anlæggene ofte til at

dække en del af det normale el-for-

brug.

Hvordan ser det ud på mit hus?

Det er i dag muligt at købe solcelle-

anlæg, der er udviklet med fokus på

design, kvalitet og bygningsintegra-

tion. Således at anlæggene ikke kun

producerer energi men også ser

godt ud på den bygning, de er pla-

ceret på. På billederne ses nogle ek-

sempler på nyere anlæg opsat med

sans for design og kvalitet.

Peter Ahm er leder af PA Energy.

Billigere med solceller end

s Af Peter Ahm

FAKTS OM SOLCELLER:

• Er meget holdbare

– 35 til 50 år

• De fleste producenter

giver minimum

20 års ydelses garanti

• Kræver ingen eller

minimal vedligeholdelse

• Enkel installation

- kræver kun at der

monteres nogle pane-

ler på taget, trække et

sæt ledninger og

montere en vekselret-

ter ved din el måler.

• Din egen produktion

af el afregnes til samme

pris som den slut pris

(inkl. skatter og afgifter)

som dit elselskab

opkræver

31vedvarende energi & miljø 5/10

at betale din normale El regning

Klima renovering selvfinansieret med friværdi

Valg af anlægType: Blå standard - mellemEffekt: 3,694 kWpYdelse: 3,250 kWh/årAreal: 30 m2

Pris: 118.510,- inkl. moms og montage

Belåning af friværdiObligationslån (DKK) 4,0000% (beløb i danske kr.)Beløb til udbetaling: 118.510,-1. års ydelse pr måned før skat: 707,-1. års ydelse pr måned efter skat: 535,-Hovedstol: 131.000,-Løbetid i år: 30,00Effektiv rente p.a. inkl. omk. (ÅOP) før skat: 5,8Effektiv rente p.a. inkl. omk. (ÅOP) efter skat: 4,0

DriftøkonomiBesparelser på elregningen: 7.020,- (3,250 kWh x 2,16 kr.) el-pris juni 2010Afdrag på lån efter skat: 6.420,- (535,- x 12 mdr.) jvf. Nykredit beregningFortjeneste: 600,- kr/år

Konklusion:■ Via friværdi kan boligejere nu ”selvfinansierer” klima renovering i boligen

uden likviditetspåvirkning.■ Boligens gensalgsværdi øges betragteligt med udført klima renovering.■ Besparelse øges markant i takt med at el-prisen stiger.

32 vedvarende energi & miljø 5/10

Om tyve, hælere og pushere i fremtidens klima. Et dybføltpersonligt indspark i klima-debatten.

Forleden hørte jeg en klimadebat i

radioen, over temaet klimatyveri

– at 68-generationen anklages for at

have stjålet klimaet fra kommende

generationer ved deres materielle

overforbrug og manglende vilje til

at se realiteterne i øjnene mens tid

var. En af debattørerne følte sig vel

rigeligt ramt og skød igen med et

udsagn om, at hvis der var lavet ty-

veri, så var den yngre generation af

nutidens voksne medskyldige som

hælere, fordi de også har nydt godt

af den materielle overflod uden at

stritte mærkbart imod eller stille

væsentlige krav om en klimakvitte-

ring. Jeg vil så mene, at der snarere

er tale om både tyveri og en pusher-

virksomhed, fordi alle miljøforta-

lerne er blevet ignoreret på det poli-

tiske handleplan de sidste 10 år til

fordel for en overforbrugskultur.

Det urimelige i tyv-hæler-billed-

sproget blev understreget af debat-

tørens øvrige ordvalg – han foretrak

at omtale 68-generationen som efter-

løns-generationen. Altså som en

generation der fandt det rimeligt at

den alene fik adgang til efterløns-

godet og ikke fandt grund til at

rødme over det heller.

Forbrugsracet

En anden mandestemme følte sig

også ramt men omsatte det i en flov-

hed over ikke at have reageret tidli-

gere. Og det er altså meget svært at

komme på et godt svar, når man

står foran barnebarnet, der spørger,

hvad gjorde du farfar for at passe på

kloden? Så føler man skyld over at

have ladet sig flyde med i den beha-

gelige forbrugsrus.

Hvid jul

Sidste år i december fik min ældste

søn mig med ned på skolen for at

holde et foredrag om vedvarende

energi, og jeg fortalte om oliepro-

duktionen, der var toppet, IEAs

whistleblower der lækkede de kor-

rekte prognoser for verdens oliere-

Elsk din næstes Af Lise Nielson

33vedvarende energi & miljø 5/10

server, og Richard Perez’ grafik over

kendte fossile og fornybare energi-

reserver. Vi snakkede om solceller

og energi-analfabetisme, altså det

problem at der mangler ord til at

snakke i daglige vendinger om tek-

niske problemstillinger. Alle kan

snakke med om vejret, men det er

ikke alle, der kan snakke med om

energi, og det er et problem, når

energien i stigende grad afhænger af

vejret. Og så sluttede jeg af med at

sige, at hvis vi fik en hvid jul, så

kunne de meget vel være den sidste

generation af danskere til at opleve

den hvide julestemning. Dagen efter

begyndte det at sne og sneen blev

liggende i 3 måneder. Der blev talt

meget om den spådom i de tre

måneder, og nu går der en flok 10.

klasses elever rundt i Fredericia og

venter på julesneen. Jeg vil huske

julen 2009 på grund af den ople-

velse, og hvis jeg ser en hvid jul igen

så vil jeg fryde mig over ikke at få

ret.

Børnenes stemmer

Inde i radioprogrammet talte en

damestemme om begrebet elsk din

næste. Hun fortolkede din næste

meget bogstaveligt som de, der

kommer efter den næste genera-

tion, som skal overtage jorden og

den næste og den næste. Elsk din

næste, gør dit bedste for at sikre de

næste et godt liv. Det er innovation

på et uhyre praktisk plan. Hun for-

måede at opgradere et 2000 år gam-

melt slogan til at løfte vor tids

største udfordring i tre små ord.

Hvis vores politikere skal tage

ansvaret og opgaven på sig, så skal

de i gang med at elske de næste, og

vi skal støtte dem i kampen og med

vores daglige handlinger. Og husk

så at de vælgere, der skal stemme

for første gang i 2011, når der gøres

status over klimakampen op til

Kyoto-året 2012, de går i dag på en

ungdomsuddannelse. Og de væl-

gere, der startede i første klasse i au-

gust, stemmer for første gang i

2020, hvor det er efter lukketid, hvis

man vil handle klima. Alle de børn,

der går i skole i dag, vil i 2020 blive

bedt om at afsige dom over den kli-

maindsats, der er ydet i vores alles

navn til vores næstes bedste. Elsk

din næste.

34 vedvarende energi & miljø 5/10

masseovne

komposttoiletter

¿ko?huse

produktion

konsulentbistand

arkitektarbejde

workshops

flKOLOGISK BYGGERI

www.fornyetenergi.dkÆ¿brovej 9 Æ4295 stenlille ÆTlf: 57 80 45

22

Solcellepakker fra 1,2 kWp til kr. 42.000

w ww . s o l c e l l e c a r p o r t . d k

Fra haglbøsse til riffel Efter adskillige år som stamkunde i tv-

reklameblokken er Dong Energy i færd

med en drastisk u-vending i markeds-

føringen over for kunderne.

Energigiganten vil i kødet på konkur-

renterne efter at have tabt op mod 5-7

pct. af sine kunder i løbet af de seneste

fire år, og i den forbindelse er salgs- og

marketingdirektøren ved at omdirigere

en stor del af Dongs ottecifrede reklame-

budget fra massemedier til blandt andet

kundernes egne postkasser.

»Man kan sige, at vi udskifter hagl-

bøssen med en riffel. Og kikkertsigte,«

lyder det fra Bo Lundberg, direktør i

Dong Energys salg- og marketing

afdeling. ■

Kilde: Børsen 10 09 15

Halm er den nye benzin En stor del af den danske halm vil højst

sandsynligt blive brugt som benzin in-

den for en nær fremtid. »Vi skal have

hevet olien ud af bilerne og erstattet det

med halm, vel at mærke uden at de går i

stå,« lyder det fra klima- og energimini-

ster, Lykke Friis (V).

Det er noget nyt, at man kan lave

landbrugsaffald om til brændstof i stor

skala.

Første generation blev produceret af

fødevarer, og anden generation kommer

af det affald, der bliver tilovers fra føde-

vareproduktionen - såsom halm.

Det er stadig betydeligt dyrere at pro-

ducere end benzin. ■

Kilde: 24 timer 15. september 2010.

Øget import af biomasseer uundgåeligt Dansk landbrug kan ikke selv levere den

biomasse, der skal til for at frigøre landet

fra fossile brændsler. Derfor kommer

Danmark til at importere langt mere i

fremtiden.

Det er imidlertid ikke i sig noget pro-

blem, kommenterede direktør i Dansk

Energis Lars Aagaard. ■

Kilde: Altinget 16. september 2010.

Hos NRGi Elsalg A/S er der er handling bag ordene – derfor har vi allerede indgået aftale ometablering af solcelleanlæg hos:

Scleroseforeningen Dronningens Ferieby i Grenaa og Julemærkefonden i Hobro.

Ved at vælge Grøn Flexibel Pris eller Grøn FastPris, støtter du nye konkrete VE-projekter. For hver gang du bruger 1 kWh, investerer NRGiElsalg minimum 1 øre i nye vedvarende energi-projekter, som i de seneste projekter samtidigt erforenet med et godt formål.

Læs mere på www.nrgielsalg.dk

NRGi Elsalg sikrer nye konkrete VE-projekter

36 vedvarende energi & miljø 5/10

Markedet for biomasseeksplodererAlle EU-lande vil skrue alvorligt

op for brugen af træ og halm i

energiforsyningen de næste 10 år, i

takt med at EU’s mål om 20 pct.

vedvarende energi skal nås. Alene

Storbritannien, som har et af de

lave VE-mål, skal øge deres for-

brug af biomasse svarende til hele

Danmarks energiforbrug, viser en

udredning af ressourcer af bio-

masse til brug i elforsyningen fra

Force Technology.

I dag importerer de danske

kraftværker ca. 85 pct. af de en mio.

ton træpiller, de anvender. Og im-

porten vil uden tvivl stige, vurderer

Force Technology, da de store res-

sourcer især ligger i lande med me-

get skov som Sverige, Finland samt

Nordamerika, Rusland og Norge,

hvor der er planlagt kæmpe fabrik-

ker til fremstilling af træpiller. ■

Kilde: Børsen 14. september 2010.

Industrivænget 15874 Hesselager Tlf. 62 25 18 28

www.lundeborgtrae.dk

IMPORT OG SALG AF TRÆ

Specialer:Robinie/Akacie, Egetræ, Douglasgran, Lærketræ, Linolieprodukter, Vinduer med linoliemaling,Trægulve.

Kæmpe lager midt i DK til hurtiglevering over hele landet.

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

37vedvarende energi & miljø 5/10

Danmarksvej 8 · 4681 Herfølge

Tlf. 56 27 50 50 · admin@batec.dk · www.batec.dk

BATEC Solvarme A/S

Vi kan helt sikkert finde noget der virker hos dig!BATEC Solvarme – gi’ solen arbejdstøj på!

Fiberfri isolering◗ Perlite er en vulkansk sten◗ Ingen skadelige stoffer◗ Uorganisk - rådner ikke◗ Miljøvenlig◗ Høj isolering◗ Fornybar ressource◗ Kan genanvendes◗ Let at bortskaffe◗ Kan anvendes overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk

2 dages kursus som klæder dig på til at starte nye omstillingsgrupper. Fokus på såvel teori som praksis.

Kurset finder sted den 11. december kl. 9.30 tilden 12. december kl. 17. på Friland, Djursland.Pris: 1.000,- excl. kost og logi.

Tilmelding senest: 25. nov. på: kursus.omstillingdanmark@gmail.com

Arrangør: Omstilling DanmarkUndervisningen ved autoriserede TT trænereErik Lemcke, tlf. 61 30 44 27 og Lars Keller, tlf. 20 24 05 05.

Læs mere: transitiondenmark.ning.com/page/kurser-og-seminarer

Transition Træning

38 vedvarende energi & miljø 5/10

Mangelfuld lovgivningDet er stort set kun politik og bureau-

krati, der hindrer, at vi om få år kan være

ikke bare miljørigtige, men selvforsyn-

ende i vor produktion af energi. Det er

konklusionen på en rapport udarbejdet

af PricewaterhouseCoopers.

"De politisk erklærede ambitioner

omkring vedvarende energi, bliver reelt

blokeret af for dårlig og for mangelfuld

lovgivning," siger Ellen Margrethe Basse,

der er professor ved Aarhus Universitet.

Ikke mindst potentialet for solenergi

mangler et mere konstruktivt fokus, me-

ner hun. "Der er masser af barrierer for

vedvarende energi i Danmark. Blandt an-

det betaler forbrugerne det samme for

vedvarende energi, som de betaler for

fossil energi," siger hun. ■

Kilde: Børsen, 20. september 2010.

I Danmark stiger solvarmen opOveralt i landet opføres for tiden gigan-

tiske solvarmeanlæg. Fjernvarmevær-

kerne i Jægerspris og i Ringkøbing i

Vestjylland har netop indviet to af ver-

dens største solvarmeanlæg.

I løbet af det næste års tid opføres

yderligere 17 store anlæg landet over,

herunder ét i Dronninglund, der bliver

verdens hidtil største. Det fylder 35.000

kvadratmeter svarende til syv fodboldba-

ner. Fjernvarme Fyn, Affald Varme Århus

og Vestegnens Kraftvarme Selskab har

skitseret anlæg på over 100.000 kvadrat-

meter. ■

Kilde: Berlingske Tidende 23. september 2010.

Klimaaktivister gyser overoliefund i GrønlandSamtidig med at nyheden om oliefund

ud for Grønlands kyst mandag ramte

medierne, bordede Greenpeace-aktivister

endnu et olieskib i protest mod oliebo-

ringer på store dybder. Det er miljøkata-

strofen i den Mexicanske Golf, der har

intensiveret modstanden mod dybvands-

boringer markant. ■

Kilde: Information 23. september 2010.

◗ Bæredygtige afløbsanlæg◗ Pileanlæg◗ Beplantede filteranlæg◗ Nedsivningsanlæg ◗ Afløbs- og dræningsopgaver

2K kloak & konstruktion ApS 26 20 22 86 · www.2kk.dk · mail@2kk.dk

39vedvarende energi & miljø 5/10

GØR EN FORSKEL

Hannebjergvej 24 · Langkastrup 8960 Randers SØTlf. 86 49 58 57 www.djurssolvarme.dkE-mail: per@djurssolvarme.dk

Produktion · Rådgivning · Salg

Djurs Solvarme

Vi søger forhandlere over hele Danmark

www.papiruld-danmark.dkMail: info@papiruld-danmark.dkTlf. 5460 9006

Hold varmen medpapiruld fra

35års erfaring

MalingIsolering

Trælegetøj

Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken

DET GRØNNE HUSØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Afsender:Vedvarende Energi og MiljøDannebrogsgade 8a8000 Århus C

Næste Tema:Energipolitik i DanmarkEfter klimakommissionens rapportskal visionerne omsættes i konkretdansk energipolitik. I øvrigt sætter EUnetop nu turbo på sin energipolitik.

BLIV MEDLEMVedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energifor-syning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energikilder.LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

■ OVE: Tlf. 86 76 04 44 · www.ove.org · boesen@ove.org

■ LØB: Tlf. 64 41 64 96 · www.lob.dk · lob@lob.dk

De 10 lokale Energitjenester svarer på spørgsmål om energi og iværksætter aktiviteter og projekter, arrangementer og kampagner, der sætter fokus på energibesparelser og vedvarende energi.

DIN LOKALE ENERGITJENESTE

Energitjenesten NordjyllandGugvej 146B,19210 Aalborg SØ

Energitjenesten VestjyllandBredgade 1086900 Skjern

Energitjenesten Midt- og ØstjyllandBautavej 1A8210 Århus V

Energitjenesten SydBredgade 186000 Kolding

Energitjenesten FynGerritsgade 33, 1.sal5700 Svendborg

Energitjenesten ÆrøVestergade 705970 Ærøskøbing

Energitjenesten SamsøStrandengen 18305 Samsø

Energitjenesten KøbenhavnBlegdamsvej 4 B2200 København N

Energitjenesten BornholmGudhjem MølleMøllebakken 4 C3760 Gudhjem

Energitjenesten SjællandVestergade 3 C4600 Køge

www.energitjenesten.dk · tlf. 70 333 777