Nr.2/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø

Vedvarende Energi&Miljø

J u n i - A u g u s t · 2 / 2 0 1 2

Solcellernes sejrsgang?21 Testpilot i elbil

26 Grønt gymnasium

25 Rio+20

Dette nummers fokus på solceller er sammensat af Peter Ahm.

3 Leder

4 Energibunkeren i Hamborg

6 Frit løb for beskidt biomasse

8 Solcellernes

sejrsgang

10 Solceller i fremtidens energisystem

12 Solceller - et nyt dansk industrieventyr?

14 20 år i solens klæder

16 Solceller på taget

18 Kommunal frontløber for solceller

20 Fra spildvarme til strøm

21 Testpilot i elbil

22 Energivisioner i Hviderusland

25 Rio + 20, klima og udvikling på verdensplan

26 KORTNYT

30 Køb mozambiqisk!

32 Almindelige passivhuse

34 Lightgreen House

Forside: Anne Sofie Østergaard er koordinator for de 40 unge, der har meldt sig som frivillige i VedvarendeEnergi. Hun er tillige nyvalgt medlem af VedvarendeEnergis bestyrelse.Foto: Hans Christian Jacobsen.

udgivere: VedvarendeEnergi og Landsforeningen Økologisk Byggeri (LØB).

Redaktionsadresse: Klosterport 4 E, 1.sal8000 Aarhus C.Tlf. 86 76 04 44 Fax: 86 76 05 44

[email protected]

www.energi-miljo.dkwww.lob.dkwww.ve.dk

Redaktion:Børge Guldbrandt Andersen, Claus Christensen, Ib Johansen (valgt af LØB), Lars Keller, Jan Nielsen, Lise Nielson, Hans Pedersen (ansv.),Randi Pisani og Sigrid Soelberg Vestergaard.

Redaktionen afsluttet: 23. maj 2012.

Næste nummer udkommer 14. september 2012.

Forslag til artikler skal være redaktionen i hænde senest.6. august 2012.

VedvarendeEnergi arbejder for en ressource- og miljøbevidst energiforsyning via energibesparelser og anvendelse af vedvarende energi-kilder.

LØB arbejder for at fremme økologisk byggeri.

Bliv medlem og støt denne udvikling! Se bagside.

Oplag: 2.700 eksemplarer

Layout: Søren Kirkemann

Tryk: Chronografisk AS

ISSN 0903-9538

Artikler i tidsskriftet afspejler ikke nødvendigvis de 2 foreningers holdninger.

Gengivelse af artikler m.v. ses gerne - men med kildeangivelse.

Vedvarende Energi&Miljø

SIDE 6 SIDE 16 SIDE 26 SIDE 30

Verden over støttes de fossile ener-gikilder med 400 mia. dollars omåret. Til sammenligning støttes devedvarende energikilder med 66mia. dollar om året. Det er den dan-ske klimakommissær Connie Hede-gaard, der gør opmærksom på dissetal fra Det Internationale Energi-agentur og hendes konklusion er, at

subsidier til de fossile energikilderbør stoppes nu.

Det er den beslutning, der skaltræffes nu, for at den nødvendigegrønne økonomi kan blive en realiteti 2050. En økonomi der er uafhæn-gig af kul, olie og gas. Med et intelli-gent elnet. Økologisk mad. Grøn ar-kitektur. Og et kollektivt trafik-

system, der siger Spar 2 til det, vikender i dag. Kort sagt: Et liv i bære-dygtige byer med Danmark somgrønt foregangsland.

Baggrunden er dyster, men mu-lighederne mange.

Hans Pedersen

3

VEDVARENDE ENERGI OG MILJØ 2/2012

Mangfoldige muligheder

LEDER

4


Nazi-bunkeren fra 1943 måler 40 meter fra top til bund. Her søgte 30.000 borgere beskyttelse mod britiske bombefly.Bunkeren var indrettet med et nød-hospital. Foto: Børge Guldbrandt

Tyskerne er i fuld gang medtransformationen, fra atom-kraft til vedvarende energi. I Hamborg bliver et beton-monster fra 2. verdenskrig omdannet til en energibunkerog et ikon for bæredygtig ud-vikling i byen.

Når man kører i tog eller bil fra Dan-mark til Hamborg, opdager manstraks, at tyskerne har taget solcel-lerne til sig. Tage på huse og gårdeer spækket med solceller. Solceller erfaldet drastisk i pris gennem årene,og samtidig er cellerne er blevetmere effektive til at opfange lys ogproducere strøm, og en fordelagtigstøtteordning fra staten har gjort dettil en god forretning at opsætte sol-celler for tyske husstande.

FlodøenMidt i Hamborg, ude på Elben, liggerbydelen Wilhelmsburg, og her er In-ternationale Bauausstellung HamburgGmbh, IBA, og Hamburg Energie igang med at forvandle en nazi-bun-ker fra 1943 til en energibunker medsolceller, solfangere, biobrændsel,varmtvandsopsamling og et samlings-sted med café for områdets beboere.

Wilhelmsburg, som er Europasstørste flodø, blev raseret. Over 350beboere druknede og flere tusindeblev hjemløse, da Elben natten tilden 16. februar 1962 gik over sinebredder og brød gennem digerne.Siden har bydelen været forsømt,men nu er ideen, at bydelen skalvære selvforsynende med vedva-rende energi. Boliger og bygningerskal renoveres efter bæredygtigeprincipper i stedet for at bygge nyt,og planen er at tiltrække ressource-stærke tilflyttere.

Massiv jernbetonBunkeren fungerede under krigensom beskyttelsesrum med plads til30.000 borgere, og var indrettetmed et nødlazaret. På toppen var derfire antiluftskytskanoner beregnet tilforsvar mod britiske bombefly. Efterkrigen forsøgte den engelske hær atjævne bunkeren med jorden ved enplanlagt sprængning i 1947, menkun seks ud af otte indvendige eta-ger styrtede sammen. Resten har

stået tomt i over 60 år, beskyttet afydre mure, som består af to til firemeter tyk jernbeton.

Set udefra ligner bunkeren enforvokset Lego-klods - 40 m høj frabund til top med fire runde maskin-geværreder på taget, men i 2013 vilbetonkolossen være omdannet med1100 kvm solceller på taget og 1600kvm solfangere på den sydvendte fa-cade og en café på toppen med enimponerende udsigt over Elb-øen ogHamborg.

Grønt gearInde i bunkeren bliver der installeretet biogasanlæg, flis-og træpillefyr oget varmtvandsreservoir, i alt 8000kbm varmtvandsopsamling, nok til atforsyne 3000 husstande med varmtvand. Solcellerne er beregnet til atforsyne 1000 husstande med el, ogdet samlede klimaregnskab vil redu-cere udledningen af CO2 med 6.600tons om året.

Renoveringsprojekt i Wilhelms-burg og energibunkeren er et afmange projekter, som IBA Hamburger bygherre bag.

Europas miljøhovedstadPå transportområdet er alle bybusseri Hamborg nu CO2 neutrale, S-banenkører på grøn strøm, udflugtsbåden”Alsterwasser” på floden Alster sej-ler på brint, og ”Hamburger Um-welttaxi” tanker blandingsbrænd-stof.

Hamborg blev i 2011 udnævnt tileuropæisk miljøhovedstad, og i 2013vil energibunkeren blive indviet somsymbol på en fremtid med megetmere vedvarende energi, bæredygtigbyrenovering og en grøn metropolfor 4,3 mio. indbyggere i regionen.

BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER

JOURNALIST. s

5


Energibunkeren i Hamborgs AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN

Ydermurene består at to-fire meter jern-beton. Den britiske hær forsøgte atjævne bunkeren med jorden ved enplanlagt sprængning i 1947 men opgav.

Modellen viser, hvordan bunkeren kom-mer til at se ud i 2013 med solceller, sol-fanger og en cafe på taget i et grøntparkområde med udsigt over Hamborg.

Foto: B

ørge Guldbran

dt

Foto: B

ørge Guldbran

dt

biomas Energiafgrøder skal ikke dyrkes i ådalene, så længe de skal sprøjtes massivt. Deranvendes betragtelige mæng-der energi i forbindelse meddyrkning af energiafgrøder.Hvordan ser et samlet energi-regnskab ud?

Først sprøjter vi alt overvintrende rodukrudt med en gang Roundup.Så gødskes der med gylle eller spil-devandsslam, hvorefter vi pløjer ogtromler eller harver.

Marken får så lov at ligge 2-4uger, hvorefter alle fremspirede plan-ter får nok en gang Roundup.

Ti dage efter sidste sprøjtning ervi klar til at plante vores biomasse-skov. Det foregår med en special-designet plantemaskine, som kansætte minimum 2200 poppelstiklin-ger på hver hektar. Af hensyn til EU-støtten skal der være mindst 2000.De er alle skåret op i præcise læng-der af enten 22 eller 45 centimeter.

Straks efter etableringen skal viatter have gang i sprøjten. Græs ogtokimbladede planter får en gangQuartz eller Stomp. Senere kan detvære Agil mod græsser og Matrigonmod pletter af mælkebøtter. I andenvækstsæson sprøjter man forebyg-gende med Quartz og Stomp.

Alle disse herbicider er giftige fororganismer i vandmiljøet, men i for-skellige grader. Mildest er nokRoundup, som må bruges helt nedtil to meter fra vandløb og søer.

Død over vandmiljøetQuartz er et sprøjtemiddel, der kunmå anvendes i skovbrug. Midlet ermeget giftig for alle organismer, derlever i vand, hvor det kan forårsageuønskede langtidsvirkninger. Alt ef-

ter doseringen skal der holdes 10,20 eller sågar 50 meters afstand fravandmiljøet. Skal desuden opbevaresutilgængeligt for børn og aldrigsammen med fødevarer, drikkevarerog foderstoffer.

Stomp er også meget giftigt for

organismer i vand, og det må hellerikke anvendes nærmere end 30 me-ter fra vandløb og søer. Til ærter mådet ikke bruges senere end 10 ugerfør høst. Og så kan midlet udløseoverfølsomhed.

Agil er klassificeret som sund-hedsskadeligt og må ikke anvendessenere end to måneder før høst iraps og til kartofler. Det er også me-get giftigt for organismer, der lever ivand, og må derfor ikke udsprøjtesnærmere end 10 meter fra vand-miljø.

Endelig er der Matrigon, somåbenbart ikke er helt så farligt somde øvrige midler. Ganske vist skaderdet også organismer i vand, men mådog anvendes indtil to meter fravandløb og søer. I skovbrug må dethøjst anvendes til pletsprøjtning på20 pct. af arealet, så helt ufarligt erdet næppe.

Også sprøjtegift mod insekterDen kemiske cocktail, der hældesud over energiplantagen, bestårikke kun af herbicider mod uøn-skede planter. Som noget helt nytskal der også bekæmpes skadedyr ienergipoppelplantagen.

Det er lykkedes Videncentretfor Landbrug at få gennemtrumfeten godkendelse af insektmidletFastac 50 i poppel og pil. Det sketeganske ubemærket i foråret 2012,mens blækket stadig var vådt i dethistoriske energiforlig om fremti-dens bæredygtigtige energiproduk-tion.

Fastac 50 eller alpha-cyper-methrin er imidlertid ikke bolsje-vand. Det er en nervegift, der for-styrrer alle insekters livsfunktionerstraks ved optagelsen og virkerbåde som kontaktmiddel og mave-gift. Midlet er så effektivt, at detkun må anvendes mellem klokken21 og 03 om morgenen af hensyntil blomsterbier.

Over for fisk og andre vandle-vende organismer er det også me-get giftigt, så i skovbrug og gartneriskal der holdes minimum 50 metersafstand til vandløb, søer og vådom-råder.

Fugle og pattedyr kan hellerikke tåle Fastac 50, og når land-brugsmedhjælperen skal ud medtågesprøjten, ifører han sig beskyt-telsesdragt med hætte, briller oghalvmaske med filter. Går det allige-vel galt, viser forgiftningen sig vedsymptomer som svimmelhed,kvalme, åndedrætsbesvær og di-arre, samt kraftige irritationer påhuden, især i ansigtet.

Sproglig svindelDette repertoire af sprøjtegifte, somkan mobiliseres i varierende af-stande fra vandmiljøet, gør det til

Frit løb for beskidt biomasse s AF KJELD HANSEN

6


Fastac 50 er en nerve-gift, der forstyrrer alleinsekters livsfunktionerstraks ved optagelsen.Midlet må kun anvendesmellem klokken 21 og03 om morgenen af hen-syn til blomsterbier. Over for fisk og andrevandlevende organismerer det også meget gif-tigt. Fugle og pattedyrkan heller ikke tåleFastac 50.

sse en syg vittighed, når man i land-brugskredse insisterer på, at de nyepoppelplantager og pilekulturer børplaceres i ådalene.

Helt uansvarligt er kravet om rettil at dyrke den slags ”energiafgrø-der” i de kommende 10 meterbræmmer langs vandløb og søer.

Arsenalet af kemiske sprøjtemid-ler overskygger næsten det massiveforbrug af fossil energi, der fyres affor at hente den ”bæredygtige bio-masse” hjem, men balancen melleminput af fossil energi og output afbæredygtig energi er ikke uvæsent-lig.

En pløjning, fire sprøjtninger,gødskning, harvning og tromlingsamt udplantningen af stiklinger –koster i hvert fald 40 liter diesel forhver eneste hektar. Og læg så dertilyderligere sprøjtninger og gødskningi de følgende vækstsæsoner samtden afsluttende høst med flisning ogtørring.

Oveni regningen for alle de ke-miske sprøjtemidler kan man roligtlægge et brændstofforbrug påmindst 60 liter diesel pr. hektar.

Om det var minister Lidegaard,Gjerskov eller Auken, der bøjede sigfor landbrugets ublu krav, kan på sinvis være ligegyldigt, men at brugebetegnelsen "bæredygtig energi-produktion" om de mange hektarhøjkemiske pil- og poppelplantager,som generøse tilskud og EU-land-brugsstøtte vil fremelske, er ikkebare svindel med sproget. Det erogså en hån mod alle seriøse be-stræbelser på at omstille til vedva-rende energi.

Den slags "beskidt biomasse" erikke bare fup, men miljømæssigtværre end både kul og olie.

KJELD HANSEN ER GÅRDEJER

OG FORFATTER. s

7


Solceller bliver stadigt mereeffektive, og det danske mar-ked for solceller blev sidste årøget med 100%. Hidtil har enfordobling af produktionenført til en 20% sænkning afprisen.

Solcellemarkedet har udviklet sigmeget hurtigt som vist til højre (rødt:EU, gult resten af verden, kilde:EPIA), i 2011 blev der globalt instal-leret 28 GW, heraf 21 GW i EU; sam-let er knap 70 GW installeret ved ud-gangen af 2011. Solceller fremstårsom nr. 1 i EU blandt alle el-teknolo-gier udbygget i 2011.

Fordelingen af top-ti markederneer illustreret her, og det er klart, atverdensmarkedet er meget skrøbe-ligt når kun to lande, Italien og Tysk-

land, udgør mere end 60%. Restenaf verden ligger på omkring 10%,men heldigvis vokser dette markeds-segment hastigt, hvilket vil gøremarkedet mindre sårbart.

Krystallinske solceller og alle de andreSolcellemarkedet er stadig præget afkrystallinske silicium moduler, som i2011 udgjorde mere end 80% af dettotale salg, og denne tendens for-ventes at fortsætte i hvert fald fremtil 2020. De krystallinske solceller ogmoduler viser stærkt faldende priser,nu omkring 1 €/Watt eller mindre,hvilket sætter de andre solcelletek-nologier under voldsomt pres. Pris-faldene har traditionelt fulgt enkurve, hvor hver fordobling af pro-duktionsvolumen udløser et prisfaldpå 20% med visse kortvarige afvigel-ser, og der synes ikke at være noget,der forhindrer en lignende udviklingfrem mod 2020. På et eller andettidspunkt vil tendensen med fal-dende priser selvfølgelig flade ud.Solcellemodulerne udgør en stadigmindre del af prisen for et solcelle-anlæg, men også de andre kompo-nenter i solcelleanlægget viser fal-dende priser, og anlægspriser - turn-key - på komplette anlæg er nu om-kring knap 20 kr./Watt.

TigerspringetSolcelleteknologien har været og erstadig præget af gradvist stigendeeffektivitet. Fra tid til anden høresom ”tigerspring” i teknologiens ud-

vikling, men der kræves lang tid, ty-pisk 15-20 år, for at påvise om enidé, som er lovende på laboratorieni-veau, kan realiseres i praksis. Kom-mercielle mono-X moduler har typisken effektivitet på 15-20%, poly-Xmoduler en effektivitet på 12-16%,og de forskellige tyndfilms modulereffektivitet på 7-14%. Invertere fornettilslutning viser typisk en effektivi-tet på 95-97%, men der findes pro-dukter med en effektivitet på mereend 99%. Solcelleanlæg med lagereller batterier anvender typisk stadigbly/syre batterier – en teknologi medmange år på bagen og med megetlangsom udvikling. Lagring af elektri-citet er grundlæggende stadigvækproblematisk.

Det danske marked for solcellerI Danmark har udviklingen af solcel-lemarked, som illustreret herunder,

været beskeden op til 2009, hvorudviklingen tog fart drevet af enkombination af faldende anlægspri-ser og stigende el-priser, hvilket un-

Solcellernes sejrsgangs AF PETER AHM

Fokus SOLCELLERNES SEJRSGANG?

8

Vækst rate (%)

kW

Italien33%

Tyskland27%

Kina7%

USA6%

Frankrig5%

Japan 4%

Østrig 3%

England 3%

Belgien 2%

Spanien 1%

Resten af verden9%

der den gældende netto-målingsord-ning giver fornuftige økonomiskeforhold for anlægsejeren. Selvom dedramatiske prisfald på solcelleanlæg,som oplevet i 2009-11, næppe kanforventes at fortsætte, vil væksten afdet danske marked de nærmestekommende år formodentlig se enfortsat vækstrate på mere end 100%per år; de første måneder af 2012 viser en vækst på mere end 12 MW.

Anlægsstørrelser og kommunerneFordeling på anlægsstørrelse af an-læg installeret i 2011 er illustreret påforrige side. 2011 er første år, hvordanske solcelleanlægs størrelse ladersig undersøge med udgangspunkt iEnerginet.dk’s registreringssystem,idet en registrering her forudsættesfor at drage nytte af netto-målings-

ordningen. Anlægsstørrelse er heltnaturligt præget af den gældendenetto-målingsordnings grænse på 6 kW, men årsagen til den storemængde anlæg på ca. 3 kW er ikkeklar. En mulig forklaring kan være, atdenne anlægsstørrelse passer til el-for-bruget for et ægtepar uden hjemme-boende børn; et 1 kW solcelleanlægkan under gode omstændigheder for-ventes at producere 900-950 kWh/år.

Flere og flere kommuner udarbejderklimaplaner med ambitiøse mål forreduktion af emissioner og fremmeaf anvendelsen af vedvarende ener-gikilder inklusive PV. Eksempelvis har

9

Københavns kommune opstillet etmål om at have 280.000 m2 solcellerinstalleret i København ved 2025,svarende til ca. 1% af byens el-for-brug på dette tidspunkt. Skive kom-mune er i færd med at installere opmod 1,5 MW solcelleanlæg på kom-munale bygninger, Bornholms Re-gions kommune har planer om at in-stallere op mod 1 MW, igen på kom-munens bygninger, og der er andrekommuner med tilsvarende mål ogplaner. Det må således forventes, atdanske kommuner i de kommendeår vil blive en mere og mere bety-dende aktør på den danske solcelle-scene, ikke blot med egne kommu-nale bygninger som instrument menogså via lokalplaner m.v.

PETER AHM ER INDEHAVER AF

VIRKSOMHEDEN PA-ENERGY. s

Fordeling af PV anlæg efter størrelse 2011

Rødt: EU,gult restenaf verden

I fremtiden vil både solcellerog vindkraft have lavere omkostninger end traditio-nelle kraftværker.

Det går stærkt med opsætningen afsolceller i Danmark. Der godkendesomkring 150 ansøgninger om dagenhos Energinet.dk. I alt er der installe-ret 34 MW heraf 24 MW alene indtilmaj 2012. Dette svarer til knap 0,1%af det danske elforbrug. Der er godemuligheder for at udnytte solen til eli Danmark. De seneste års kraftigestigning i opsætning af solceller skyl-des, dels at prisen er faldet, dels atnye tilskudsordninger er kommet tilsåsom håndværkerfradrag og virk-somhedsordning. Disse ordningertrækker sammen med nettoafreg-ningsordningen solceller ud af de-monstrationsfasen og ind i en ud-bredningsfase.

Omfanget af solceller i energisy-stemet hænger i høj grad sammenmed, hvilken teknologisk udviklingog hvilken pris der kan forventes ifremtiden. På kort sigt er de sam-fundsøkonomiske omkostninger vedsolcellestrøm større end ved land-møller og havmøller.

Smart energi systemI forskningsprojektet CEESA som hand-

ler om 100% vedvarende energi-scenarier for Danmark er solceller istort omfang inddraget. I hoved-scenariet for et 100% VE-system for2050 er der inkluderet 5.000 MW installeret effekt med en samlet pro-duktion på 6,5 TWh. I fremtidensenergisystem, hvor der på nogle om-råder er et større elbehov, svarerdette til godt 10% af elforsyningen.For at vindmøller og solceller kan er-statte fossile brændsler i energisyste-met, arbejder vi ved Aalborg Univer-sitet på konceptet ”smart energysystems” eller intelligente energisy-stemer (se figur). I ”smart energy sy-stems” bliver elsystemet integreretmed varmeforsynings- og transport-systemet, samt gasnettet og fly-dende brændsler til transport. Fremtil 2020, hvor vi har 50% vind i elsy-stemet, er det vigtigt at fokusere påintegration mellem el og varmesyste-met, herunder især store varmepum-per. I transportsektoren skal elbilergradvis erstatte almindelige biler, dadet vil muliggøre mere vedvarendeenergi i energiforsyningen.

Pas på eloverløbMeget tyder på, at en pris på underca. 10.000 DKK/kW installeret solcel-leeffekt vil gøre solcellestrøm sam-fundsøkonomisk neutral i et energi-system. Prisen skal dog længere nedeller effektiviteten skal op, hvis deskal konkurrere med vindmøller.

I lyset af et 100% VE-system, af-hænger den hensigtsmæssigemængde solceller mht. brændselsef-

fektivitet og økonomi af strømproduk-tionen om sommeren i forhold til be-hovet. Det er i høj grad i sommermå-nederne solcellerne kan dække strøm-behovet. Installeres der en større ka-pacitet end behovet og de installeredeintegrationsteknologier kan integrere, giver det sig udslag i eloverløb.

Synergi mellem sol og vindOm sommeren kan solceller erstattekraftværker, hvor varmen i den pe-riode alligevel ikke kan udnyttes tilfjernvarme. Derfor er der synergi mel-lem produktion af strøm fra vindmøl-ler og produktion af strøm via solcel-ler. Hvis den mængde solcellestrøm,der indgår i CEESA-scenarierne erstat-tes af en tilsvarende mængde vind-kraft, giver det en øget kraftværks-produktion og en mindre kraftvarme-elproduktion. Brændselsbesparel-serne bliver mindre, da mere vind, ide perioder hvor der i forvejen ervindkraft, presser mere kraftvarmeud, da meget af produktionen fore-går fra om efteråret til foråret. Omsommeren derimod må kraftvær-kerne ind, hvor solcellerne ellerskunne have bidraget. Vindkraft har idenne situation stadigvæk lavere om-kostninger end solceller, men bådevindkraft og solceller vil i fremtidenhave lavere omkostninger end tradi-tionelle kraftværker. I CEESA tyder10% solcellestrøm af hele elbehovetpå at give en brændselseffektiv ba-lance. Dette vil imidlertid altid væreafhængigt af, hvordan resten af ener-gisystemet er indrettet.

s BRIAN VAD MATHIESEN, KARL

SPERLING, FREDE HVELPLUND,

HENRIK LUND, BERND MÖLLER,

STEFFEN NIELSEN OG

DAVID CONNOLLY


10

Solceller i fremtidens danske energisystem

Ligesom vindmøller har solcellerhøje investeringsomkostninger, menen lang levetid uden store omkostnin-ger. Danmark har en række erhvervsudviklingsmuligheder indenfor solceller og har allerede fodfæstepå visse områder. I Tyskland har man ien længere årrække haft stor støttetil solceller. Mens vi i Danmark har installeret knap 7 Wp pr. indbygger,er det i Tyskland 240 Wp pr. indbyg-ger. Vi har altså fortsat ikke ret megetsolcellestrøm i Danmark.

Men udbygning med solceller skalkoordineres med elspare målsætnin-gen, og den nuværende nettoafreg-ningsordning betyder en svækkelseaf elspare incitamentet. Ved et for-brug på fx 5.000 kWh vil man, førman køber et solcelleanlæg, tjene ca.

2 kr. per sparet kWh. Efter anskaffel-sen af fx et 6 kW solcelleanlæg, somproducerer forbrugets 5000 kWh/år,vil en elbesparelse på 1 kWh blot be-tyde, at man skal sælge solcellestrøm-men til nettet for ca. 0,60 kronerkWh. Elspare incitamentet per kWh erderfor faldet fra ca. 2 kr. til 0,6 kr. In-vesteringen i solcelleanlægget har re-elt låst elforbruget fast på de 5.000kWh, hvilket er væsentligt højere endde ca. 2.500 kWh/ år en effektiv hus-holdning kan klare sig med uden ned-gang i levestandarden. De nuvæ-rende ordninger fastlåser elforbrugetpå anlæggenes produktion samtidigtmed, at der er brug for en stærk re-duktion af husholdningernes elfor-brug. 6 kW grænsen betyder des-uden, at det er svært for større og

sandsynligvis per kWh billigere anlægat komme ind på markedet, ligesomden nuværende ordning gør det sværtat etablere fællesanlæg i lejligheds-byggerier. En mere fleksibel støttemo-del, som både fastholder og øger inci-tamentet for elbesparelser ogunderstøtter udbredelsen af de sam-fundsøkonomisk mest favorable sol-celleanlæg vil derfor være oplagt.

Det er meget glædeligt at der p.t.sker en omfattende udbygning medsolcelle kapacitet, men af ovennævntegrunde bør nettoafregningsordningenerstattes med en ordning med en fastpris per kWh solgt til nettet, som er såhøj, at den sikrer den nødvendige ud-bygning med solcellekapacitet.

WWW.CEESA.PLAN.AAU.DK s

11

Der er summende aktivitet ialle dele af den danske solcel-lebranche. Men i Danmark kaneventyret kun blive til niche-produktioner, og generelt erdet afgørende nødvendigtmed en kvalitetssikring bådeaf installatører og solcelle-paneler.

Danskerne har for alvor fået øjneneop for solceller. En kombination affaldende priser på solcellepanelet ogen god afregningsmodel for privatekøbere har sat gang i markedet. I årer der allerede opsat 3.600 solcelle-anlæg i Danmark.

Industrien oplever således enmassiv efterspørgsel på anlæg fra in-teresserede købere, der står klar tilat slå til og sætte solceller på dereshus. Dette lokker mange forskelligeaktører til, lige fra den lille lokaleelektriker eller tømrer, til landdæk-kende Energiselskaber og store kom-mercielle kæder som XL Byg ogBilka.

Dansk solcelleforening opleverogså en kraftig stigning i medlems-tallet med indmeldelse af nye med-lemmer ugentligt.

Toget er kørt, men…Med vækstrater på over 400% sam-menlignet med salget på samme tidsidste år, kunne det tænkes at Dan-mark er på vej ind i et nyt industrie-ventyr. Men nej, det tog er kørt for

længst. På globalt plan er solcellein-dustrien meget længere fremme endi Danmark. Der er allerede etableretstore effektive produktionsplatformeandre steder i verden - med stor er-faring og know how. Vores sydligenabo, Tyskland, har førertrøjen,skarpt forfulgt af Kina, hvor en sta-dig stigende mængde solcellepro-dukter bliver produceret.

Danmark har kun en meget be-skeden produktion, anført af Dan-foss Solar Inverters samt to panel-producenter, Dansk Solenergi A/Ssamt Gaia Solar A/S. Vi står såledesikke umiddelbart over for et produk-tionseventyr med eksport af kompo-nenter til solcelleanlæg. Men hvisdet danske marked for solceller fort-sætter med at vokse, har vi mulig-hed for at blive en af de førende eks-perter inden for nicheprodukter til

Danske producenter af solcellekomponent

• Danfoss Solar Inverteres: Producerersolcelle-invertere der konvertererstrømproduktionen fra et solcellepa-nel-felt fra jævnstrøm til vekselstrøm

• Dansk Solenergi: Producerer stan-dardpaneller på en fabrik i Holebypå Lolland, fabrikken har en kapaci-tet på ca. 30 MW per år.

• Gaia Solar A/S: Producerer solcelle-paneler til bygningsintegration påen lille fabrik i Hvidovre tæt ved Kø-benhavn. Fabrikken har en produk-tionskapacitet på ca. 3 MW per år

den globale solcelleindustri. Denneniche kunne fx være bygningsinte-gration af solceller i byggeri.

Intet eventyr uden en målrettet strategiDanmark har en fantastisk traditionfor godt design, og vi er kendte forvores flotte arkitektur. Hvis solceller ide kommende år får et reelt danskhjemmemarked, er der en unik mu-lighed for at udvikle en spændendenicheaktivitet inden for nye ogspændende integrationsløsninger tilbyggeriet. Det vil skabe vidensbase-rede job for rådgivere, arkitekter oginstallatører samt grobund for eks-port af viden og delkomponenter.

Men, på trods af at solceller glo-balt set er større end vindmøller, harde danske energipolitikere endnuikke fået øjnene op for solceller.Lande omkring os har målsætningerom at dække 20-30% af deres ener-giforbrug med solceller i 2050, mensDanmark end ikke har en politiskmålsætning for solceller.

I det store politiske spil er detvigtigt, at solceller ikke overses somen af fremtidens helt store potenti-elle vedvarende energikilder – enenergikilde der, hvis vilkårene sam-mensættes rigtigt, både kan skabegode danske arbejdspladser og le-vere betydelige mængder vedva-rende energi. Vi har således behovfor en målrettet politisk strategi, derkan danne grundlaget for udviklin-gen af den danske branche og åbnefor et nyt industrieventyr.

Solceller - et nyt dansk industrieventyr?

s AF SIGNE ANTVORSKOV KRAG


12

Eventyret kan slutte før det er begyndt…

Det er ikke muligt for private bolig-ejere at sikre sig, at den mest kost-bare del af et solcelleanlæg, selvesolcellemodullet, er af en ordentligkvalitet. I bl.a. Asien produceres dersolcellemoduler af ekstrem varie-rende kvalitet. Verdens absolut bed-ste producenter ligger nærmest dørom dør med de mest upålidelige ogfor at gøre problemet endnu større,er det stort set umuligt at vurderedenne kvalitetsforskel for en utrænet

inspektør. I Danmark er der flere ogflere importører, der forfalder til atkøbe de ”kritiske” moduler, nogle velvidende om den lave kvalitet og an-dre ikke. Risikoen er dog den samme– at vi om nogle få år vil se flere an-læg, der ikke lever op til den lovedeenergiproduktion eller helt holder opmed at fungere. Dette giver dårligebrugeroplevelser og kan medføre ennegativ holdning til solceller, enholdning der kan kvæle branchen ogsætte en stopklods for den ellers såpositive udvikling.

Fra starten af 2013 etableres en

godkendelsesordning for installatø-rer af solcelleanlæg. Men hvis ikkeDanmark skal ende som skralde-spand for dårlige solcellepaneler, erder behov for, at der bliver opretteten kvalitetssikringsordning i Dan-mark, der kan sikre, at de kompo-nenter, der sælges, er af ordentligkvalitet. Kun derved kan solcelle-branchen blomstre og levere varen.

SIGNE ANTVORSKOV KRAG ER

FORMAND FOR DANSK SOLCELLE-

FORENING OG DIVISIONSCHEF I

FIRMAET GAIA SOLAR. s

13

Hidtil er prisen pr enhed solcelle blevet halveret hvert tiende år.Prisen vil fortsat falde men dog ikke så dramatisk.

Historisk gennemsnit Skøn, højt Skøn, lavt Konkrete priser

EnergiMidt fejrer i år rundt jubilæum med de solhungrendedecentrale elkraftværker, ogsolcellerne har aldrig væretmere populære end nu.

De tider, hvor solceller kun blevmonteret på hustagene af ideologi-ske grunde, er for længst forsvundetsom dug for solen. Nu handler detogså om privatøkonomi. Der er nem-lig penge at hente – mange penge -fordi gode anlæg ikke står af efter10 år, selvom de ofte er betalt hjempå 10 år. Men indtjeningen stopperikke her: Den forventede levetid på

et solcellemodul er nemlig 40 år. - Trods 20 år i solcellebranchen

har vi stadig slutkunden i fokus. Vo-res fortsatte dialog med kundernetilskriver jeg, at vi indfrier deres for-ventninger – og at vores anlæg hol-der langt mere, end vi lover - ogsåproduktionsmæssigt, fortæller for-retningschef Flemming Kristensen,EnergiMidt.

Han tilføjer, at de langvarigekunderelationer giver EnergiMidtmulighed for at følge og videreud-vikle de løsninger, som tilbydes kom-mende kunder, og at de mange kun-deudsagn i øvrigt vidner om, at øko-nomien ved solcellerne ikke er alt.Solceller på eget tag handler stadigogså om andre værdier som miljø ogselvforsyning.

Slankere og mere elegant med åreneI løbet af de forgange 20 år har de-signet ændret sig markant. Det erblevet både slankere og mere ele-gant.

- Vi tilstræber at gøre Energi-Midts solcelleanlæg så harmoniskesom muligt. Det er en klar differen-tiering i forhold til solcelleanlæggenei Tyskland, hvor man gennem mangeår har nydt godt af et offentligt til-skud, der i den grad har sparket an-læg ind på selv de mindste tagflader,siger Flemming Kristensen.

Værn mod solenUdover ydelsesevne og design harsolcellerne de senere år paradoksalt

nok også fået en anden funktion -som værn mod solen. Et eksempelkan ses i EnergiMidts nye domicil fra2010, hvor solceller som tyndfilm erlagt på bevægelige solskodder ogderved både holder det stærke sollysude og producerer strøm. Solcellerindgår også i facaden og sparer herandre byggematerialer væk.

I stueetagen tjener indbyggedesolceller i kantinens vinduer bådesom værn mod solens skarpe lys ognysgerrige blikke udefra. De indkap-slede solceller er derimod ingen hin-dring for, at medarbejderne kan ori-entere sig om, hvad der sker uden-for. Løsningen er derfor også egnet iprivatboliger med vinduespartier udmod befærdede veje eller stier. In-denfor er der en anden sidegevinst.Solcellerne giver et helt specieltmønsterspil på gulve og vægge.Samme effekt ses på tredje sal, hvorsamme type solceller pryder altan-brystninger.

Gevinst for samfundetMen solcellerne gavner også på enanden front:

- Folk med solcelleanlæg ændreradfærd og bruger mindre el.

Hvorfor? Fordi de bliver mere be-vidste, når de dagligt via display kanfølge eget elforbrug og -produktion.Denne tendens er senest bekræftet ien rapport fra 2007 om SolbyenBrædstrup.

Med sit afsæt i et energiselskabfinder Flemming Kristensen også de-central elproduktion positivt af en

20 år i solens klæder

s AF MERETE DUNKER ÅBORG


14

anden grund: Produktionen bliverbrugt i lokalområdet, og derved be-grænses nettabet ved strømdistribu-tionen. Da solcelleanlæg samtidigproducerer i dagtimerne, hvor detstørste elforbrug finder sted, har an-læggene en god produktionsprofil,der giver samfundsmæssig gevinst.

En lys fremtidSå solceller spås en stor rolle i fremti-dens elnet – det såkaldte Smart Grid,hvor privat strømproduktion vil indgåi det store energipuslespil. Det gørsolceller allerede i dag med nettomå-lingsordningen, hvor strømmen sen-

des ud af huset, når familien ikkebruger hele produktionen selv, for se-nere at hente en tilsvarende mængdestrøm hjem uden beregning.

En anden grund til, at solceller vilvinde stadig større indpas i de dan-ske hjem og virksomheder, er, at destort set er vedligeholdelsesfrie. Depasser sig selv. Regnen vasker dem,så lyset kommer igennem, og cel-lerne er testet mod haglvejr vedhjælp af iskugler. Så det lokale el-kraftværk på taget appellerer både tilde kunder, der står på efterløns-tærsklen og de yngre, der investererudbetalt efterlønsbidrag i en årlig

besparelse fremadrettet. Ingen af par-terne har hverken større lyst eller tid tilvedligehold.

- Og anlæggene kører bare. De før-ste anlæg, vi satte op, er trods 20 år påryggen ”still going strong” og produce-rer meget grøn strøm til kunderne, for-tæller Flemming Kris-tensen og henvi-ser til foreløbige målinger, hvorefter an-læggene lever op til producenternesgarantier på typisk minimum 80 pro-cents ydelse efter 25 års drift.

MERETE DUNKER ÅBORG ER

KOMMUNIKATIONSKONSULENT I

ENERGIMIDT. s

15

Der er nu så mange danskere, der har

vist interesse for solceller og ikke

mindst for nettomålerordningen, at en

ny sammenslutning har set solens lys.

Landsforeningen af Solcelleejere blev

stiftet i Kalundborg 31. januar 2012 for

at varetage solcelleejernes interesser.

På den stiftende generalforsamling blev

Lars Nielsen valgt til formand. Forenin-

gen kan kontaktes via hjemmesiden

www.solcelleejere.dk

Solcellebrugere

Ved placering af et solcelle-anlæg skal man tage hensyn tilbygningens udformning, belig-genheden i forhold til solensvandring på himlen og afstandtil skyggegivende nabobygnin-ger og træer. Og så skal detvære smukt.

Man kan enten montere et solcelle-anlæg på en eksisterende bygningeller opbygge en hel tagflade af sol-cellemoduler og dermed erstatte dematerialer, som ellers skulle haveværet brugt. Dette sidste gælderbåde for nybyggeri eller ved størrerenoveringer, som fx tagudskiftning.

SynlighedBruges taget til solcelleanlæg, er det

værd at huske på, at jo stejlere tag-hældning bygningen har, desto meresynligt bliver anlægget. Saddeltage,tage med ensidig hældning eller fladetage er generelt velegnede, mensbygninger med valmede tage, pyra-midetage eller skrå afskæringer kræ-ver mere komplicerede tilpasninger.

IndpasningTil integrerede solcelleanlæg er detoplagt at bruge solceller, der er ind-bygget i selve byggematerialet. Sol-celler kan limes eller lamineres påbyggematerialet, som derved funge-rer som bærende underlag for cel-lerne. Alternativt kan solcelleanlæg-get designes som en færdig kompo-nent, der passer til tagets eller faca-dens øvrige konstruktion.

Mange kommuner er blevet op-mærksomme på, at der kan fore-komme reflekser fra solceller. Men deter jo ikke anderledes end ved fx oven-lysvinduer – faktisk mindre. Reflekserfra solceller kan dog ikke sammenlignesmed glaserede tegl, som pga. overfla-dens krumninger spejler i alle retninger.

Solcelleanlæg kan integreres istørre glaspartier og udestuer, eller iglastage og ovenlys og dermed bi-drage til en visuel behagelig variation i glaspartiet, samtidig med at det fun-gerer som skyggegiver.

Mange mulighederPå flade tage kan anlægget enten pla-ceres på skråtstillede metalstativer,der sikrer optimal orientering mod so-len, eller integreres i selve tagkon-

Solceller på taget


16

Først når sol-cellepanelerne

fremtrædersmukt, er vi

nået et ende-mål.

struktionen eller i ovenlyskonstruk-tioner.

Hvis en bygning er fredet eller påanden måde har en udformning, derikke egner sig til montering af et sol-celleanlæg, kan man vælge at pla-cere anlægget fri af bygningen på etskur, en garage, eller lade det indgå iet drivhus.

I større beboelsesejendommekan solcelleanlæg med fordel pla-ceres på vindues- og altanbrystnin-ger, men også trappetårne og vin-duesløse gavle er oplagte at brugetil formålet. Endelig kan hele faca-den inddækkes af solcellemoduler,der indgår i selve klimaskærmen.

Solceller kan også integreres i

udvendige systemer til solafskærm-ning, der er holdt fri af selve bygnin-gen eller indgå i glasoverdækning afeksempelvis terrasser. Ligesom i glas-tage og større glaspartier i facaden erdet muligt at variere tætheden af deenkelte solceller og dermed opnåskyggespil, der skifter med dagensgang og årstidernes skiften. s

17

På flade tagemonteres solcel-lepanelerne påmetalrammer.Derved kan denideelle hældninggive den maxi-male ydelse.

Energibyen Skive har indvietDanmarks første plus-energirådhus 2.

Salget af solceller boomer. Husejereer vilde med at lave egen strøm frasolceller. Antallet af installerede sol-celler er firdoblet på et år, men iSkive Kommune er solceller og ved-varende energi langt fra nye mode-ord. I 1994 blev det første solvarme-anlæg til varme og varmt vand in-stalleret på jorden ved Højslev Skole,og to år senere blev der installeretsolceller til el, som leverer strøm tildriften af solvarmen.

I foråret 2012 er der installeretsolceller på over halvdelen af kom-munens 110 institutioner med en år-lig produktion af el på 1.200.000 kilo-watt, svarende til 270 parcelhusesårlige forbrug.

- Inden juni 2013 skal vi have satyderligere 25 solcelleanlæg op, ogdermed er vi oppe på en dækning

nær 90% af alle institutioner og enforventet CO2-fri produktion på1.600.000 kilowatt årligt, fortællermaskinmester Michael Petersen,der er leder af afdelingen for ener-gibesparende foranstaltninger iTeknisk Forvaltning. Undtaget forinstallationer er dog fredede byg-ninger, og bygninger, hvor lysind-faldet er ringe, eller hvor solcelle-modulerne skæmmer arkitekturen.

Dokumentation og rentabilitetI 1986 startede Michael Petersen iTeknisk Forvaltning, og i løbet af toår fik afdelingen etableret et fuldau-tomatisk registreringssystem, så manfor første gang kunne få et systema-tisk overblik over det samlede for-brug af vand, varme, el og gas.

- Vi kunne dokumentere det præ-cise forbrug og vise, at investerin-ger i fx isolering og energibespa-relser ville spare driften med x-antal kroner. Når jeg er kommetmed forslag til ledelse og politi-kere, er forslagene leveret medøkonomi, rentabilitet og lånefi-nansiering. Og da det ofte ergået bedre, end jeg har lovet, hardet ene projekt taget det andet,fortæller Michael Petersen, som iår har fået afsat 7,5 mio. kr., hvoren stor del vil blive brugt til inve-steringer i solceller.

Når der er tale om lån til energibe-sparelser for kommuner og regioner,kan lånet optages uden for de nor-

male lånerammer, og det betyder lavrente og lang løbetid.

- Jeg kan kun anbefale andre kom-muner at rå-investere i solceller vianettomålerordningen. Generelt erinvesteringen tjent hjem på under10 år, og renten for et kommunaltlån ligger for tiden på 1,5%. Sam-tidig er solceller blevet billigere ogmere effektive. I 2009 betalte vi35.000 kr. for solceller per kilo-watt, i dag er prisen 16.000 kr.per kilowatt. Tidligere skulle dersættes 10.000 kvm. solceller opfor at producere 1.000.000 kilo-watt, i dag kan 8.000 kvm solcel-ler producere det samme.

Plus-energi rådhusFor seks år siden fik kommunen nytrådhus, og mange års erfaringermed energibesparelser på kommu-nens institutioner blev indarbejdet iprojekteringen. Resultatet er, at råd-huset med 7.700 kvm. kontor- ogmødelokaler, producerer så megetalternativ energi, at der ikke brugesmere energi end svarende til et par-celhus på 130 kvm.

I forbindelse med kommunalre-formen blev tre kommuner lagt sam-men med Skive Kommune, og et nytrådhus 2 blev indviet 17. maj 100meter fra det nuværende.

- Den nye bygning på 4200 kvm ersandsynligvis den mest energirig-tige af samtlige kommunale råd-huse i landet. Bygningen vil pro-

Kommunal frontløber for solceller

s AF BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN


18

Maskinmester Michael Petersen

ved solcellerne på taget af rådhus 1.

Foto: B

ørge Guldbran

dt

ducere 25% mere energi end denforbruger i tom tilstand, og når180 medarbejdere sætter sig tilcomputerne og bruger el, vandog varme vil forbruget i driftenvære CO2-neutralt. Bygningen erselvproducerende fra solceller,solfangere og biodiesel, og vi si-ger farvel til fossile brændsler,fortæller Michael Petersen medentusiasme i stemmen.

Facaderne mod øst, syd og vest i detnye rådhus er beklædt med solcellersom en integreret del af arkitektu-ren. På hver side er der 330 kvm., ialt 990 kvm. solceller. På taget er deropsat 162 kvm. solvarmemoduler,som producerer varmt vand. I kælde-ren er der to mini-kraftvarmeanlægpå hver 17 kW el og 30 kW varme,som skal producere el og varme, nårder er behov. Brændslet til anlæg-gene er biodiesel fra slagteriaffaldraffineret fra Daka Biodiesel. Et uniktventilationsanlæg med små kerami-ske varmevekslere i facaden til venti-lation og varmegenindvinding redu-cerer strømforbruget i forhold tilcentrale ventilationsanlæg med 24kWh/kvm/år, svarende til 100.000kWh/år og har varmegenvinding på92%, og en række andre energibe-sparelser er installeret i det nye råd-hus.

CO2 neutral kommune fra 2029I sommeren 2010 blev Danmarksstørste solcelleanlæg installeret påSkivehus Skole med 3000 m2. Sko-

len har et elforbrug på 220.000 kWhårligt, og solcelleanlægget produce-rer knap 200.000 KWh forureningsfristrøm svarende til ca. 85% af detsamlede forbrug. Og den årlig CO2besparelse er 193 tons. Siden er an-dre og større solcelleanlæg blevetsat op i landet bl.a. på taget af Dan-marks Tekniske Universitet i Lyngby.

Skive Kommunes solceller og sol-varmeanlæg indgår i en samlet stra-tegi for vedvarende energi, der skal

gøre kommunen helt CO2-fri fra2042.

I mange år har energi og miljøstået højt på dagsorden i limfjords-byen, og i 2007 løb kommunen medikke mindre end tre miljøpriser som”Årets energisparekommune”, ”Åretsenergirigtige kommune” og ”ÅretsCO2 rigtige kommune”.

BØRGE GULDBRANDT ANDERSEN ER

JOURNALIST. s

19

3000 kvm solcel-ler på tagene af Skivehus Skole, som producerer 85% af elforbru-get.

Facaderne på detnye rådhus 2 erbeklædt medsolceller som enintegreret del afarkitekturen.

Foto: B

ørge Guldbran

dt

Foto: B

ørge Guldbran

dt

strømKan temperaturforskellen mellem køleren og udstød-ningsrøret på en bil udnyttestil at køre flere kilometer på literen?

Når bilen kører er udstødningsrøretvarmt og køleren kold. Den varme-forskel kan udnyttes til at producerestrøm. Hedensted-virksomhedenTEGnology APS har sat sig som op-gave at gøre teori til praksis. Medgrundlæggeren Flemming BjørnHansen i spidsen er der i samarbejdemed forskere fra Aarhus Universitetog German Aerospace Institute ud-viklet en energiteknologi, der om-sætter denne varmeforskel til strøm.

Effektivt nytMuligheden har været kendt længe.Det nye er, at stofferne zinkantimo-noid og magnesiumsilicid gør det

muligt at producere strøm ved var-meforskelle på op til 500 grader.Med de hidtil kendte stoffer bismuthog tellurium er varmespændet kun200 grader. Desuden er de nye stof-fer økonomisk tilgængelige og ikkemiljøbelastende. Teknologien er somsådan ikke ny, men de nye materialerøger effektiviteten ganske betyde-ligt, og det udvidede temperatur-område gør det praktisk muligt atanvende teknologien sammen medfx forbrændingsmotorer.

Først bilen så industrienFantasien må sættes i sving. I førsteomgang er det bilernes udstødnings-systemer, der er i fokus. Målet er atnedsætte benzinforbruget med10%. Det er ikke kun biler, menogså store dele af industrien, der haret overskud af spildvarme, som kanudnyttes. Flemming Bjørn Hansenmener, at der er tale om en teknik,som kan få et potentiale på linje

med solceller. Han forudser mangeflere produkter baseret på den nyeteknologi. Materialerne er patente-rede, men hvis disse nye mulighederskaber ideer hos læserne, kan Flem-ming Bjørn Hansen kontaktes på[email protected]

JENS BAK-ANDERSEN ER FAGLÆRER.s

TEGnology APS har en start-kapital på 10 millioner kroner. Pengene er rejst gennem Innovation MidtVestog Energi Horsens Fonden.

Energi Horsens fonden haren formue på næsten en milli-ard kroner, der venter påiværksættere med nye pro-dukter inden for vedvarendeenergi og energioptimering.Fonden har i april skiftet navntil INSERO www.insero.dk

Fra spildvarme til strøms AF JENS BAK-ANDERSEN

20


Termoelektrisk element omformertemperaturforskel til elektricitet(Seebeck effekt).

Termoelektrisk element omformerelektricitet til kulde eller varme (Peltier effekt).

p-typesemiconductor

hot surface

n-typesemiconductor

cold curface

heat absorbed

n-typesemiconductor

heat released

Hvad er termoelektrisk energi?

p-typesemiconductor

current source

Mange spår elbilen en gyldenfremtid, men hvilket stadie erelbilerne på i dag og fungererdagligdagen med en elbil?

I perioden fra d. 19/12 2011 til d.15/03 2012 har jeg haft fornøjelsenaf at teste en elbil i det nationaleforskningsprojekt Testenelbil.dk. Elbilsoperatøren ChoosEV står bagprojektet.

Elbilen var en Citroën C-Zero. El-bilen fungerer fint som pendlerbil ihverdagen, hvis man har under i alt80 km til og fra arbejde, men tillængere ture føler man sig begræn-set.

Det er nemt at være elbilist. Elbilen lades op natten overhjemme i carporten. Opladningenmed ladeboksen tager 6 timer. Sådagen startes altid med en fuldopladet bil.

KøreegenskaberElbilen er behagelig og komfortabelat køre byen rundt i. Den gearløsekørsel er rolig, glidende, og ogsåoverraskende kvik.

Når speederen trædes i bund bli-ver man presset let tilbage i sædet.Elbilen er generelt rigtig lækker atkøre rundt i. Den er stort set lydløs.Det er nemt at høre, hvad bagsæ-depassagerne siger. På motorvej oglandevej kan vindstøj høres, lige-som blæst og regn også giver støj.Man hører det selvfølgelig lidt merei den ellers så lydløse elbil.

ProblemerLige præcis den elbil jeg testede,havde ikke et særligt godt varme-apparat. Man fik aldrig rigtig var-men, og det brugte en masse strøm- hvilket reducerede bilens række-

vidde. Sædevarme burde være stan-dard på alle pladser i bilen og ikkekun ved førerens plads.

Hvad er succeskriterierne?Længere rækkevidde på en fuldopladning er et afgørende parameterfor elbilens succes. Men det er ogsåvigtigt, at bilerne kan hurtiglades,når man skal på tværs af landet.

Elbilerne har fremtidspotentiale.Især pga. bilens behagelige køre-egenskaber, hensyn til miljøet og

ikke mindst driftsøkonomi. Jeg me-ner dog, at elbilerne bliver nødt til athave en længere rækkevidde, samtkortere opladningstid på hurtig-laderne. Ellers vil man som elbilistopleve nogle irriterende begrænsnin-ger. Derfor er det svært at argumen-tere for at købe en elbil i dag, fremfor en almindelig bil.

NICOLAI KRØGH DAUGBJERG

ER GYMNASIEELEV PÅ HASSERIS

GYMNASIUM. s

21


Tre måneder med en elbils AF NICOLAI KRØGH DAUGBJERG

Der er kamp om hvillket system inden for elbiler,der skal være det dominerende i Danmark.

Foto: N

icolai K

røgh

Dau

gbjerg

visioneDer er rige muligheder for om-stilling til vedvarende energibåde i Hviderusland og de bal-tiske lande. Men betingelsernefor det folkelige arbejde ervanskelige i et land, der ermarkant fortaler for atomkraft.

Også i Hviderusland, som de færre-ste i Danmark kender meget til, erder folkelige organisationer, derkæmper for vedvarende energi. OgVedvarendeEnergi har gode kontak-ter til dem via INFORSE netværket(International Network for Sustaina-ble Energy, red.). I de seneste år harvi med støtte fra Nordisk Ministerrådsamarbejdet med organisationer ibåde Hviderusland og de baltiskelande om planer for overgang tilvedvarende energi. Der er mangegode grunde til at landene skal gåover til vedvarende energi. Hviderus-

land får i dag 93% af sit energifor-brug dækket af russisk olie og gas,og er på den måde i samme sværesituation som Danmark var i 1973,da vi fik 92% af vort energiforbrugfra importeret olie. De baltiske landeer i nogenlunde samme situation,dog knapt så alvorlig. Samtidig harHviderusland og de baltiske landestore potentialer for biomasse tilenergi ligesom de har en del vindres-sourser o.a. Og de har store poten-tialer for energibesparelser.

Derfor er det heller ikke sværtat vise, hvordan Hviderusland og detre baltiske lande kan omstille tilvedvarende energi. På samme mådesom VedvarendeEnergi har fremlagten vision for omstilling til vedva-rende energi frem til 2030 for Dan-mark, har organisationer i Hviderus-land og de baltiske lande sammenmed INFORSE netværket fremlagtscenarier og visioner for omstillingtil vedvarende energi frem til 2040

for de baltiske lande og 2045 forHviderusland. I løbet af 2011 blevscenarierne præsenteret ved møder,konferencer og udstillinger i de firelande. Læs om scenarierne påwww.inforse.org/europe/Vision2050.htm

Svært at arbejde i HvideruslandDe hviderussiske organisationer, derarbejder aktivt for vedvarendeenergi, har svære vilkår med et styre,der mildt sagt ikke er glad for oppo-sition, og som er begejstret for atom-kraft. Faktisk har det hviderussiskestyre besluttet at opføre et atom-kraftværk tæt på Litauen med støttefra Rusland og med russisk tekno-logi. Samtidig har en minister udtalt,at modstandere mod atomkraft er”fjender af landet.” Og på spørgs-målet om hvorfor Hviderusland skalhave atomkraft, når økonomien ertvivlsom, var svaret fra en minister,

Energivisioner s AF GUNNAR BOYE OLESEN

22


I august 2011blev der afholdt

en energilejrfor unge i

Hvide Rusland.

Foto: Jud

ith Scoleczky

erat der aldrig er nogen, der har bom-bet et land med atomkraft (medhenvisning til at Serbien blev bom-bet, da det faldt i unåde i Vesten).

På trods af styrets begejstring foratomkraft, så støtter det i princippetlokal forsyning med vedvarendeenergi, da styret ikke forventer, atHvideruslands massive gasforbrug tilopvarmning kan erstattes af atom-kraft. Derfor kan man godt turneremed udstillinger om vedvarendeenergi og energibesparelser, som toaf de hviderussiske organisationer,som vi arbejder sammen med, hargjort. Der er også organisationer, derprotesterer imod atomkraft og kriti-serer planerne offentligt. De bliverikke kriminaliseret eller lukket; menbliver generet af styret på forskelligmåde, fx med grundige kontrolbe-søg fra skattevæsenet og ved at fåbegrænset mulighederne for at mod-tage udenlandsk støtte.

Energilejr for ungeSelvom det er op ad bakke at ar-bejde med miljø og energi i Hvide-rusland, er det vigtigt, at der fortsater folkelige organisationer, der arbej-der for de grønne alternativer. Detviser, at der også lokalt er alternati-ver, og det baner vejen for, at dermed tiden kan komme mere grønneløsninger på dagsordenen. Det langeperspektiv var også en del af bag-grunden for, at vi i august 2011 af-holdt den første ungdomsenergilejr iHviderusland med unge fra Hviderus-land og de baltiske lande, men des-værre ikke med unge fra Danmark.

Vi fortsætterProjektet med støtte fra Nordisk Ministerråd er nu slut, men vi fort-sætter samarbejdet, og vi håber, atder med den nye danske regeringkan blæse lidt mildere vinde fra Dan-

mark på folkeligt miljø- og energi-samarbejde med Hviderusland og deandre tidligere sovjetstater. Indtil denborgerlige regering kom til magtenarbejdede vi sammen med en rækkeorganisationer i bl.a. Hvideruslandmed dansk østlandestøtte; men detblev stoppet af de borgerlige partier,for hvem folkeligt miljøsamarbejdevar et fy-ord.

Forslag til en alternativ energiplan for Hviderusland

Stort energisparepotentialeFor elforbrug, transport og energikan energien bruges 4 gange så ef-fektivt som i dag, og vi forventer, atdet kan gennemføres i Hvideruslandfrem til 2050 For byggeri er det mu-ligt at nå langt lavere energiforbrug,men det vil tage lang tid, da huseneudskiftes meget langsomt. Der er dogbehov for en storstilet renovering afHvideruslands boliger, hvoraf de fle-ste er fra sovjettiden. Derfor regner vimed at varmeforbruget pr. m2 kan re-duceres til 28% af dagens niveau i2050.

Fortsat vækst, mere effektivtransport og energiforsyningVi regner med at, Hviderusland udvik-ler sig, så der gradvist bliver flerehuse, mere transport og flere elappa-rater; men ikke mere industri- ellerlandbrugsproduktion. For transportforventer vi en overflytning fra vej tilbane for både person og godstrans-port kombineret med en langsomtstigende transport. Ligesom for andrelande forventer vi en omstilling til el-og brintbiler, startende efter 2020.

Elforsyningen forventer vi omstil-let til effektive biomassekraftvarme-værker, vindkraft og med tiden solcel-ler. Kraftvarmeværkerne kan sammenmed renoverede fjernvarmesystemerlevere varme til Hvideruslands mangetætliggende boliger.

Stor effekt af samlet indsats iforbrug og forsyningDen øgede energieffektivitet i bådeenergiforbrug og forsyning kan redu-cere det samlede (primære) energifor-brug fra ca. 1100 PJ i dag til godt400 PJ, på trods af den forventedevækst i boliger, transport m.m. En afgrundene til at reduktionen kan væreså stor er, at de hviderussiske elvær-

23


i HvideruslandPå lejren blevder fremlagt ensamlet plan for,hvordan HvideRusland og Debaltiske Landekan omstilles tilvedvarendeenergi i perio-den frem til2040.

24

ker i dag har et tab på 200 PJ for atproducere 115 PJ el. Det kan gøresmeget bedre.

Vedvarende energiFor vedvarende energi forventer vi atstørstedelen, godt 200 PJ, findes sombiomasse fra eksisterende kilder,mest træ, men også en stor del halm.Den næstvigtigste energikilde i ener-givisionen er energiskov plantet pålandbrugsjord, der blev opgivet efterSovjetunionens opløsning (ca. 50 PJ),herefter kommer solvarme, (ca. 30PJ), biogas (ca. 24 PJ) og vindkraft(ca. 15 PJ). Varmepumper, solcellerog vandkraft indgår også i forsynin-gen. Med det scenarie, vi har frem-lagt, kan den vedvarende energi i2045 dække hele energiforbruget.s

Tjernobylkatastrofen er stadig en del af hverdagen

Tjernobylværket ligger kun 90 km fraHviderusland og nogle af de områder,der blev hårdest ramt med radioaktivforurening, ligger i Hviderusland. Detbetyder, at der stadig er områder i lan-det, der er ubeboede eller med megetlille befolkning p.g.a. den fortsatte for-urening med radioaktive tungmetaller. Iforhold til udnyttelse af biomassen bety-der det, at der er meget træ, der er ra-dioaktivt forurenet. Der er jævnligt træ-produkter fra Hviderusland, som fårimportforbud til EU p.g.a. for stort ind-hold af radioaktive stoffer. Radioaktivtforurenet træ kan ikke umiddelbart bru-ges til energi, da man spreder radioakti-viteten ved forbrændingen. Evt. brug afradioaktivt forurenet træ til energi vilkræve særlige anlæg, som man ikke hari Hviderusland i dag. Dermed er atom-kraften også med til at formindske po-tentialet for biomasse.


Primærenergiforbrug inkl. ikke-energirelaterede anvendelser af gas og olie(i dag ca. 120 PJ, primært olieprodukter), i 2050 forventes halvdelen afikke-energi anvendelserne at kunne dækkes af biomasse.

Vedvarende energiforsyning til Hviderusland, (PJ), energivision

Primærenergiforsyning til Hviderusland, (PJ), energivision

Elforsyning opdelt i kilder, (PJ), energivision

400

350

300

250

200

150

100

50

0

1000

800

600

400

200

0

140

120

100

80

60

40

20

0

2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

2000 2005 2010 2015 2020 2025 2030 2035 2040 2045 2050

Solceller (el)SolvarmeBølgekraftVind, landmøllerBiogasFlydende biobrændslerEnergiskovBiomasse fast

Fossiler

Kul og affaldOlie

NaturgasOmgivelser via varmepumper

Vind, solBiomasse

Elforbrug inkl. import, som udgør en stor del i dag. Omkring 2025 forventes en mindre eleksport.

Vandkraft Biomasse Vind Import/eksportSolceller

25

Hvad mener danskerne atRio+20 kan bidrage med?

I 1992 var verdens ledere samlet forat drøfte miljø og bæredygtig udvik-ling. Her 20 år efter i 2012, heltpræcist den 20.-22. juni i Rio, er deigen samlet for at diskutere de miljø-og klimamæssige problemer, vi stårover for i dag. Vi har spurgt hvaddanskerne forventer sig af rio+20?

Økologisk landmand/gartner gennem mere end 20 år.

”Jeg forventer ikke, at der kommernoget konkret ud af mødet. Det

handler om penge, den tankegangser jeg gerne bliver ændret. Hvis derer en frø, der er ved uddø, er det såøkonomisk forsvarligt at sætte indog forbedre vilkårene for frøen? Of-test ikke. Hvis det til gengæld er en”guldfrø”, så ses det i et helt andetperspektiv. Generelt skal tankegan-gen ændres fra økonomibaseredeløsninger til løsninger udelukkendetil gavn for miljøet.”

Per Andersen

Leder af international support iDansk Røde Kors.

”Jeg forventer, at der kommer engod dialog mellem landene, og at

Rio+20 derveder med til atstyrke udvik-lingen af defattige lande.Der kommermåske ikkenoget konkretud af mødet,men det erdog stadigvigtigt, at vi får samlet alle verdenslande til en debat om de fremtidigeudfordringer, vi står over for. Det erfor Røde Kors vigtigt, at der bliverhandlet i forhold til forebyggelse afkatastrofer, så de reduceres mestmuligt. Vi skal gribe ind før det er forsent.”

Miljøchef ved Dansk Erhverv.

”Det handler om, at vi bliver enigeom nogle målsætninger for en

bæredygtig vækst ind i fremtiden,som både ilande og ulande kan til-

Dorte Busch

Jakob Zeuthen

slutte sig. Der skal være en gulerodfor ulandene ved at udvikle sig bære-dygtigt, fx må der gerne skabes ram-mer, der styrker teknologioverførsel,der skaber lokale jobs, men ogsåjobs i vesten. Jeg håber, at EU medDanmark ved roret får succes medsin egen 2020 plan i forhandlin-gerne. En klar international aftalemed klare politiske målsætningersom verdenssamfundet kan samlesig om, er et drømmescenarie.”

Studerende på International Baccalaureate (IB)

”Jeg forventer, at der bliver satmere fokus på miljøet end hidtil.

Der er brug for et bredt samarbejdeinden for miljø og bæredygtig udvik-ling. Hvis vi hjælper ulandene med atudvikle sig bæredygtigt nu, hvor vikan starte fra bunden og bygge lan-dene op på en forsvarlig måde,burde det prioriteres højt. Vi skalstarte udviklingen af ulandene nu, dadet er en lang proces at udvikle no-get på basis af ingenting. ”

HJALTE ARMOSE ANDERSEN ER

STUDERENDE PÅ INTERNATIONAL

BACCALAUREATE s

Christian Roesholm


s AF HJALTE ARMOSE ANDERSEN

Rio + 20, klima og udviklingpå verdensplan

26


VedvarendeEnergi Ungdom er en nyop-startet afdeling i VedvarendeEnergi – blandt andet etableret på initiativ afClement Noe og Anne Sofie Østergaard,billedet til højre. VedvarendeEnergiUngdom har en række projekter mål-rettet unge - styret og tilrettelagt afunge. VedvarendeEnergi Ungdom harsom overordnet mål at engagere ungemennesker i samfundet, og ruste demtil at være aktive og engagerede sam-fundsborgere, med særligt fokus påvedvarende energi. I løbet af 2012 vilder blive etableret afdelinger for ungerundt i hele landet.

Foråret 2012 arbejder Vedvarende-Energi Ungdom primært med projektetbæredygtig uddannelsesinstitution. Her er det Clement Noe, som fortællerom VedvarendeEnergi Ungdom forunge på Århus Katedral Skole.

Læs mere om VedvarendeEnergi Ungdom på www.ve.dk/ungdom s

VedvarendeEnergi Ungdom

KORTN

YT

Hvad skal man så mene om det”Vi har indrettet vores samfund, sådan, at alt hvad der sker – i land-brug, industri, transport, kontorbyg-ninger og boliger - sker i kraft af fos-sile brændsler. 4 kg kul, 4,5 liter olieog 2 kubikmeter naturgas i døgnetfor hver indbygger i Danmark.

Det er et energiforbrug, somsvarer til det fysiske arbejde, der udføres, når en betonklods på3.300 tons løftes 10 meter op i tyng-defeltet – for hver dansker, hver dag.

Det har ingen tidligere i historienkunnet præstere.” s

Klaus Illums kommentar til regeringens Vores energi.

Jordvarme eller ikke jordvarmeI sidste nummer bragte VE&M et foto af en slange til etjordvarmeanlæg, som vil være endt i katastrofe. Sagen erden, at jordoverfladen absorberer 40w/m2/år og en jordslange kan optageca 15-20w/m. Når man ”bare” graver etstort hul og lægger slangelængden sompå billedet, vil man trække mere varmeop, end der er til rådighed. Herved vilder ske en indfrysning af jorden om-kring jordslangen og brine temperatu-ren vil falde til under 0 grader, hvilket vil forårsage en dyreredrift og til sidst kan varmepumpen ikke yde nok til at varmehuset op. Derpå må elpatronen overtage opvarmningen.

Man kan ikke tage mere energi ud af jordens øverstelag, end der er tilført fra solen. Jordvarmeslangen skaltrækkes ud over et langt større område end på fotoet. s

Ole Thygesen

Foto: Sigrid Soelbe

rg Vestergaa

rd

27


”Indbyggerne i Danmarksstørre byer er stolte over atleve i CO2-neutrale byer. Luf-ten er renere, det er blevetsundere at være bybo. Livs-kvaliteten er øget. En gæstfra fortiden vil først ogfremmest bemærke stilhe-den, efter at forbrændings-motoren forlod byerne i2030´erne.”

”Vores økonomiske systemhar undergået store foran-dringer. BNP hører fortidentil, og vi har sat en pris påmiljøet. Marskandiserne,genbrugsbutikkerne og udlejningsbureauerne harkronede dage, mens brug-og-smid-væk er dårlig smag– og dyrt.”

Vi kører stadigvæk i bil, menden kollektive trafik får enrenæssance i det 21. århund-rede. Vi mikser transportfor-mer efter behov, leaser vorebiler og kommer smarterefra A til B.”

Citater fra ”Danmark 2050” udar-

bejdet af 55 eksperter for Mandag

Morgen, sponsoreret af Realdania.

Scenarier fra en tid, hvor den glo-

bale indsats mod klimaforandrin-

gerne ikke har fulgt videnskabens

anbefalinger og temperaturen der-

for er steget 3,5 grader over præin-

dustrielt níveau, hvorfor nye regler,

love og priser har tvunget os til at

leve bæredygtigt.

KORTN

YT

By Julie Caroline Onyango

Ladies and gentlemen,Today, in disillusionment,We give voice to the spirit of Kenya, the country of 10 millionaires and 10 million beggarsWe shout, together with Lee Iacocca, as we askthe question, the all important questionThe only question worth asking in this century: Where have all the leaders gone?

Sådan startede en gruppe unge fra Kiberas slum-kvarterer en konference om udviklingen af leve-vilkårene for de ringest stillede i Kenya for nyligt. De unges optræden sluttede med ordene:

Ladies and gentlemenYou can predict the nature of a peopleBy looking at their leadersTime has comeWhen every Kenyan citizen Must Reflect, Get involved and Act!

Konferencen var arrangeret af VedvarendeEnergi (december 2011).

Se hele teksten på www.ve.dk s

Where Have The Leaders Gone?


28

Fra nu af modtager du årligt fem numre af bladet Vedvarende Energi & Miljø, samt seks nyhedsbreve. Dette sidste dog kun hvis du sender

din mailadresse til [email protected] sidste nummer udlovede vi tre flasker vin blandt de abonnenter, der indsendte

deres mailadresse for at kunne modtage VE-nyhedsbrevet. Nu har lykkens gudinde talt.Vinderen blev: Annette Søndergaard, Stenbukvej 54, 4623 Ll. Skensved.

Hit med din mailadresse!

Oppe i det grønne feltDanske virksomheder eks-porterede i 2011 energi-produkter og energi-løsninger for 63,4 mia. kr.JyllandsPosten 8. maj 2012

Store solvarmeanlægDer er 230.000 m2 sol-varmeanlæg i drift på tilsammen 29 fjern-varmeværker i Danmark.Dansk Energi 8. maj 2012

Foto: E

rik Jung

e Mad

sen


JapanI Japan er alle atomkraftværker for-pligtet til at lukke ned hver 13. må-ned til eftersyn og vedligeholdelse,

og i denne forbindelse er der gen-nem tiden dannet en norm om, atder kræves lokalt samtykke for, at etkraftværk kan startes op igen. (…) Idag er kun to ud af 54 kraftværker idrift, og de sidste to vil blive lukketned i slutningen af april. sNyhedsbrevet dansk energi 5, 23. april 2012.

Vand i ørkenen

29

Der er masser af vanddamp i luften selvi en ørken. En fransk udviklet vindmølleproducerer el samtidig med at dentrækker vand ud af luften. Prototypen,der er 24 meter høj, står i ørkenen udenfor Abu Dhabi. På denne placering kan

den frembringe 62 liter vand i timen.Luften suges ind i vindmøllen, vandetkondenserer og bliver sendt til en opbe-varingstank inde i vindmøllen.

Men den er dyr. Indtil videre kosteren vindmølle af denne type ca. 4 mio. kr.Kilde: CNN s

Rødt kort til ÆrøBetyder afslagettil Ærø-projekteten fremtidig af-visning af lokaleVE-projekter.

Fra VEDVARENDE ENERGI april/maj 1987

Ved at forarbejde træ og medicinplanter lokalt skabesder både arbejdspladser ogværditilvækst. Rapport fra etVedvarendeEnergi projekt iMozambique.

Hvis man kører mod vest eller nordud af Mozambiques næststørste byBeira ad en af de to eneste asfalte-rede veje, møder man dem – vejeneselefanter – de store lastbiler med på-hængsvogn, der transporterer langetræstammer fra Sofala-provinsen tilBeira havn, hvor de som oftest ship-pes til Asien. Denne form for handelmed træ skaber selvsagt meget sjæl-dent vækst og arbejdspladser i demozambiquiske lokalsamfund.

PlanteskolerEt eksempel på, hvordan der kan

skabes lokal økonomisk udvikling iSofala-provinsen, er via mindre plan-teskoler i lokalsamfundene. Disseplanteskoler har VedvarendeEnergistøttet via udviklingsprojektet SEA-LAS (I og II), hvor der fokuseres påorganisering af lokalbefolkningen ienergi- og udviklingscentre. Cen-trene fungerer som samlingspunktfor lokalsamfundene, hvor der er fo-kus på energiproduktion og lokalvækst.

Det er dog ikke alle planteskoler,som fungerer lige godt, og mit prak-tikophold vil udmunde i en undersø-gelse af, hvorfor nogle planteskolerer økonomisk uafhængige af udvik-lingsprojektet og andre ikke er, oghvad der kan gøres for at løse disseudfordringer. En af de velfungerendeplanteskoler er planteskolen i Nhan-gau, hvor de producerer medicin-planter, såsom Aloe Vera, Carcade,Citronmelisse, Moringa, Løvetand

m.fl. Ud af disse planter producererde bodylotion, kropsolier, the ogkrydderier, som de både sælger i lo-kalområdet og i Beira. Disse produk-ter er endda blevet så populære, atnår der er udsolgt i Beira, kommerfolk fra Beira til Nhangau (ca. 15 km)for at købe produkterne.

Lokal bodylotionPlanteskolen i Nhangau er et glim-rende eksempel på, hvordan lokalearbejdspladser kan skabes, og hvor-dan den økonomiske værdi samtidigforbliver i Sofala-provinsen. Dette gi-ver forbrugerne mulighed for atstøtte lokalt producerede varer, hvil-ket skaber lokal vækst frem for atkøbe Nivea-bodylotion produceret iVesten eller møbler fra Asien.

NIKOLAJ MØLLER ER RUC-STUDERENDEOG PRAKTIKANT FOR VEDVARENDE-ENERGI I MOZAMBIQUE. s

Køb mozambiquisk!s AF NIKOLAJ MØLLER

30


Foto: Jakob Dall

31


Foto: Jakob Dall

Foto: Jakob Dall

Andelsboligforening i Sønder-borg har bygget flere klyngermed passivhuse i udkanten afbyen. Nogle med solceller. Er passivhuse på vej til atblive main-stream?

Hvad får en slagter fra Føtex og enreceptionschef fra Comwell til atflytte ind i et passivhus?

Svaret er noget overraskende.”Det er lidt tilfældigt,” svarer JanHartung, der sammen med sinkone Anne Berg og deres todrenge, Oliver på 1½ år og Balder,der blev født for 14 dage siden, erflyttet ind deres splinternye passiv-hus, der ligger sammen med flereklynger af nye passivhuse i udkan-ten af Sønderborg.

”Vi havde en lejlighed i Søn-derborg, og et sommerhus sam-men med nogle venner,” fortsæt-ter Jan. ”Og så havde vi et lavtnummer i Sønderborg Andelsbolig-forening. Så da der pludselig bleven mulighed for en god bolig, slogvi til.”

Det er således ikke, fordi fami-lien er glødende økologiske ild-sjæle, at de har foretrukket et pas-sivhus. Det skyldes nok så megetalmindelig snusfornuft. ”Men deter da en ekstra bonus, at det er etpassivhus,” som Jan udtrykker det.

Ingen osteklokkeSom mange andre er familien me-get opmærksom på hvor megenvarme, der skal bruges i den almin-delige husholdning. ”På vinterdagemed fuld sol er der ikke behov foropvarmning i det her hus,” sigerAnne og peger på de vinduer, derdanner hele den sydvendte del af

huset. På dagen, hvor jeg besøgerfamilien, er det regnvejr, men vedkraftig sol er det selvsagt dæmp-ning af solstrålerne, der er afgø-rende for at have det rart i huset.Derfor er huset på sydsiden forsy-net med et ganske voldsomt lamel-system, der sammen med nogleskydevinduer kan mindske solind-faldet.

Huset er gennemisoleret med430 mm isoleringsmateriale i væg-gene og hele 480 mm i loftet. Også er det tæt. Derfor er husets ven-tilationssystem en nødvendig delaf huset. ”Man må gerne åbne vin-duerne, men der er ikke behov fordet,” konstaterer Anne, mens vidrikker kaffe i det, der er husetshjerte – køkkenet. ”Køkkenet bru-ges mere end i vores tidligere lej-lighed. Det er her vi lever,” fort-sætter Anne.

Det er ikke ualmindeligt, at fa-milien bliver spurgt, om de føler, atde bor i en osteklokke, når de ikkejævnligt åbner vinduerne. ”Menman tænker slet ikke tanken, atman skal lufte ud, når både fugtog temperatur hele tiden bliver re-guleret,” siger Anne. I alt kosterdet 15 kr. pr. m2 med den effektivegenvex-regulering af det 112 m2

store hus.Dertil kommer, at når der ikke

normalt står vinduer åbne, er derikke samme risiko for tyveri.

El, varme og vandSom en ekstra sikkerhed er husettilsluttet det lokale fjernvarmesy-stem, og rent faktisk har der eks-traordinært været tændt for radia-torerne denne januar. ”Og selvføl-gelig ens-tændt, så der bliver ens-varmt,” siger Jan med et skævtsmil, der viser, at han kender til

s AF HANS PEDERSEN

32


Almindeligeden optimale brug af fjernvarme-systemet. Familien har boet i hu-set i otte måneder. ”Hvis vi omreg-ner til årsforbrug, vil vi ende på 15GJoule. Men vi kommer til atbruge 2.700 kWh el i år, og det ermere, end vi gjorde tidligere,”konstaterer Jan. Samtidig er ogsåvandforbruget steget, hvilket er endirekte følge af familieforøgelsen.Familien bruger ca. 50 m3 vandom året. Det er stadigvæk mindreend det gennemsnitlige forbrug.For en gennemsnitsfamilie er for-bruget 88 m3 pr. år.

OmrådetHuset er certificeret som passiv-hus, og det samme gælder for an-dre huse i klyngen, der enten alle-rede er beboede, eller som er ifuld gang med at blive bygget idet samme kvarter. Der er flereforskellige typer af passivhuse,nogle af dem med solcellepanelerintegreret.

”Man har helt klart et langtstørre nabofællesskab her end vedat bo i en lejlighed i Sønderborg,”siger Jan og kigger i retning affælleshuset, hvor der afholdessommerfester og andre fælles-arrangementer.

Passivhusene har store fællesgræsarealer og et fælles vand-reservoir, som skal opsamle detoverfladevand, der ikke siver nedpå græsarealerne eller vejene, somnetop ikke er asfalterede for atkunne suge så meget vand sommuligt. I den forbindelse er derbeboere, der forudser, at bilernebliver støvede, når fugten forsvin-der som dug for solen!

KritikJan er direkte jaloux på den klynge

passivhuse, der er ved at blive byg-get lige ved siden af. De har solcel-ler. ”Især efter at vi har fået børn, ervi blevet meget ressourcebevidste.”

Derudover er der kun to punk-ter, hvor familien forholder sig kriti-ske. Det ene er, at de ville have

foretrukket gulvvarme i stedet forradiatorer. Det andet er, at genvex-anlægget kunne have fungeretbedre.

Ellers er familien meget tilfredsemed at bo i et passivhus. Dertilkommer at familien ikke er afhæn-

gig af en bil. Man cykler på arbejdei Sønderborg.

Huslejen er på 6.950 kr. om må-neden. Dertil kommer varme, el ogTV-pakke. ”Det betyder, at der eroverskud også til at kunne rejse,”slutter Anne Berg. s

33


passivhuse

Green Lighthouse blev bygget som demonstrationsbyggeri i forbindelse med klima-konferencen COP15 i København i 2009. Her udnyttede regeringen og KøbenhavnsKommune chancen for at vise verdens ledere, hvad vi kan præstere af omsat videnom energi- og klimarigtigt byggeri.

I denne artikel sætter vi fokuspå et offentligt byggeri, dermed politisk opbakning og finansiel støtte har skabt international prestige og aner-kendelse, som det absolut sublime inden for grøn og klimavenlig byggeteknik.Green Lighthouse er desværrelangt fra, hvad det udgiver sigfor at være.

Green Lighthouse er et bidrag til Kø-benhavns Universitet, hvis mål er atblive et af de mest grønne campus-områder i Europa. Huset, der smyk-ker sig med titlen som Danmarks før-ste CO2-neutrale offentlige byggeri,er en 950 m2 rund, grøn bygning,hvor det Naturvidenskabelige Fakul-tet på Københavns Universitet holdertil.

Bag det prestigeombruste projektstår Klima-, Energi- og Bygningsmini-steriet, Københavns Universitet,VELUX, VELFAC,CCO, COWI og Kø-benhavns Kommune.

Pris: 37 mio. kroner. Heraf har deprivate leverandører bidraget medmaterialer til en samlet værdi af 4mio., og de har fået både PR for kro-nerne og opbakning fra landets nu-værende Klima-, Energi- og Byg-ningsminister Martin Lidegaard (R),der udtaler: Det er regeringens am-bition, at Danmark er helt i front pådet grønne område.

Gode intentioner gør det dogikke alene. Det vigtigste er de initia-tiver, som konkret omstiller samfun-det. Green Lighthouse er sådan etkonkret initiativ på alle parametre

– og nu er det også certificeretfor det. Green Lighthouse har nemligogså, som den første bygning I Dan-mark opnået et fornemt certifikat

(LEED guld-certificering) for bære-dygtigt byggeri, og man stiler numod at opnå anerkendelse i form afen certificering efter den nye danskeordning for bæredygtige kontorbyg-gerier: DGNB Denmark.

”Facaden“ krakelererProblemet er bare, at de initiativerog parametre, som ministeren talerom, ikke holder, og værre endnu: Deregler, som Københavns Kommunehar formuleret for bæredygtigt byg-geri, overholdes heller ikke!

Den grønne facade er alt andetend ”grøn”, for den er fremstillet afglasfiber, hvori der indgår styren,som er på listen over uønskede stof-fer (LOUS), og da Friske Forsyningersrådgiverteam, Axel Olsen og HansDollerup, går bag facaden viser det

sig, at den er gal rigtig mange ste-der.

– Københavns Kommune har op-stillet nogle miljømål for byggerier,hvor de selv er bygherrer eller bru-gere, og disse retningslinjer indgårsom direkte betingelser i forbindelsemed udbud, indleder Hans, og sam-menfatter essensen af ovenstående:

– De vigtige parametre er, at byg-geriets væsentlige dele skal bestå afgenanvendelige materialer, at manikke må bruge materialer, der ersundhedsskadelige eller miljøbela-stende, når de forarbejdes eller bort-skaffes, og at der ikke må anvendesstoffer fra listen over uønskede stof-fer, siger han og tilføjer med klarironi:

– Bag facaden ligger Rockwool,hvor både formaldehyd og fenol jo

Lightgreen Houses AF MARGIT KNOBLAUCH

34


Foto : Pia Bu

rmølle Han

sen

indgår som bindemiddel. Her er, hvad Miljøstyrelsen skriver

om formaldehyd på deres hjemme-side: Formaldehyd virker stærkt irri-terende på menneskers øjne og øvreluftveje, fremkalder allergi og giverallergisk kontakteksem. Formalde-hyd er på listen over farlige stoffer.Formaldehyd er klassificeret somkræft- og allergifremkaldende ogskal desuden mærkes som giftigt fororganismer, der lever i vand. For-maldehyd er, sammen med fenol,også på Miljøstyrelsens liste overuønskede stoffer.

– Og Rockwool skal deponeressom farligt affald, tilføjer Hans medet tørt grin. Både Axel og Hans un-drer sig også over, hvorfor husetskonstruktion består af stål og betonog ikke af træ.

– Energiforbruget, og dermedCO2- belastningen ved fremstilling afbåde stål og beton, er enormt, så

det er da i høj grad med til at trækkeCO2-fodaftrykket i den gale retning,tilføjer Axel, inden han og Hanssmutter ind ad svingdøren, hvor var-men slår dem i møde.

Hans er ikke sen til at hive et ter-mometer op af lommen.

– Godt 26 grader her i marts, deter allerede en grad højere end ar-bejdstilsynet tillader på en arbejds-plads, siger han og undrer sig over,hvorfor husets ventilationsanlægikke automatisk er gået i gang.

– Den bruger jo strøm, så det eren måde at reducere forbruget, gri-ner Axel, og hentyder til, at husetsberegnede samlede energiforbrugvar 22 kWh. pr. kvm.

Hans har gennemgået det fakti-ske energiforbrug.

– Og de senest tilgængelige må-linger viste 63 kWh. pr. kvm. – altsåca. det 3-dobbelte, fastslår han.

Vi åbner en dør ud til tagterassen

for at få lidt frisk luft. Døre og vin-duer er fremstillet af polyurethan-skum, der under produktionen af-gasser isocyanat, som også er påMiljøstyrelsens liste over uønskedestoffer. Næst efter asbest er isocya-nater i dag den gruppe af stoffer, derer kilde til flest luftvejssygdomme.

Med den grønne facade, solfan-gerne og solcellerne på taget, serdet hele jo rigtigt ud, men bag faca-den er Green Lighthouse alt andetend grønt.

Som den lille dreng i Kejserensnye klæder, kigger Hans en sidstegang på det prestigefyldte byggeri,der både fik ministeren, de lokalepolitikere og alverdens ledere til atmåbe, og sige: ”Det er jo mageløst”.

Denne artikel har tidligere væretbragt i tidsskriftet FRISKE FORSYNIN-GER, som udgives af SK Forsyning,Korsør. www.skforsyning.dk s

35

Hans Dollerup fra LØB og Axel Olsen fra SK Forsyning er ikke enige i, at Green Lighthouse er et fyrtårn inden for bæredygtighed.

Foto : Pia Burm

ølle H

ansen

36


Kødtrang koster klodenDanskerne lever langtfra så økologiskog miljøvenligt, som de fleste af os tror.

Og vi skal omlægge vores energi-vaner og madvaner, hvis vi skal haveen bedre placering på WWF Verdens-naturfondens liste over vores forbrugaf Jordens ressourcer.

Det siger miljøfaglig chef i WWFVerdensnaturfonden Danmark JohnNordbo.

»Det er vigtigt, at vi fortsætterden omlægning, hvor vi bruger merevedvarende energi i stedet for fossilebrændsler som kul og olie og gas,«siger John Nordbo.

»Den anden ting, vi kan gøre, er atspise mindre kød og omlægge voresdaglige menu, så vi kort sagt spiser mereitaliensk og thailandsk end amerikanskog tysk.« Danmark har en fjerdepladspå listen, mens USA ligger på en femteplads. Qatar har førstepladsen. sKilde: Information 16. maj 2012.

Energibranchen satser globalt Den globale middelklasse voksermed 3 milliarder mennesker over denæste 4 år. Det betyder en kraftigforøgelse af købestærke mennesker,som står over for at skulle investere iden første bil, køleskab, fryser ellerfjernsyn. Og her ligger en enormøkonomisk gevinst og venter for devirksomheder, der har modet til atsatse globalt.

"Verden står over for en enormressource-udfordring, der blandt an-det vil betyde øget efterspørgsel påenergi i fremtiden. Hovedfokus ibranchen bliver produktivitet og ef-fektivitet, områder, hvor Danmarkindtager en førerposition," sagde Je-remy Oppenheim, direktør i det in-ternationale rådgivningsfirmaMcKinsey & Company i sit oplæg påkonferencen. sKilde: Altinget 15. maj 2012.

� TØMRER/SNEDKER� STRÅTAG� BÆREDYGTIGT BYGGERI

Mobil 4031 0840www.byggeholdet.dk · [email protected]øjby Kærvej 1 · 4320 Lejre · Tlf/fax: 4648 0840

� Masseovne � Bæredygtigt byggeri

� Mur og træ

Tlf.: 23 26 39 80 / 52 39 39 80Mail: [email protected]

masseovne.dk

Fiberfri isolering◗ Perlite er en vulkansk sten◗ Ingen skadelige stoffer◗ Uorganisk - rådner ikke◗ Miljøvenlig◗ Høj isolering◗ Fornybar ressource◗ Kan genanvendes◗ Let at bortskaffe◗ Kan anvendes

overalt i bygningen

Perlite - naturens eget produkt

Tlf. 48 14 07 22 / Fax 48 14 07 88www.perlite.dk

Sig’ ja til en mindre varmeregning

www.tæthus.dk · Tlf. 26 12 14 70Blowerdoor – Termografi – BE06 – Rådgivning

Klima. Verden harbrug for et gennem-brud i Rio

Af Troels Dam Christensen, koordina-tor for 92-gruppen og Knud Vilby, jour-nalist.

92-gruppen er et netværk af 22danske miljø- og udviklingsorganisa-tioner, der arbejder for global bære-dygtig udvikling.

I juni mødes mere end 100 stats-ledere og delegationer fra alverdenslande til Rio+ 20-konference i Brasi-lien for at snakke bæredygtig udvik-ling.

Udfordringerne er store. Siden1992 er forbruget vokset dramatisk(…) Ifølge FN's panel for bæredyg-tighed med bl.a. EU-kommissærConnie Hedegaard og Gro HarlemBrundtland vil vi med den nuvæ-rende udvikling i år 2030 have brugfor 50 pct. mere energi, 45 pct. flerefødevarer og 30 pct. mere vand. Er

Generalforsamling i VedvarendeEnergi-Midtjylland (VE-M)Mandag d. 13. august 2012 kl. 18.30.

Sted: Horsdalvej 9A, Vinkel, 8800 Viborg Fremvisning af nyt energirigtigthus. Tilmelding til: Hans Jakob Jakobsen/ [email protected]

37


VEJLE VVS & ØKOBYG

Niels Reiter - Aut. VVS-installatør

Hover Kirkevej 49 · 7100 VejleTelefon 75 85 38 65Mobil 20 33 38 [email protected]

Alt i VVSSolvarmeBrændekedlerForhandler afKMP pillefyr

VEJLE VVS & ØKO OBYGVEJLE VVS & ØKO

Aut. VVS-insNiels Reiter -

Alt i VVSSolvarme

OBYG

stallatør

Hover Kirkevej 49 · 71 elefon TTelefon 75 85 38 65

Mobil 20 33 38 65vejlebyg@worldonline

BrændekedlerForhandler af

pillefyrKMP

ejle00 V Vejle

.dk

det muligt? Kan verden holde til det?Og er det bæredygtigt? Svaret er nej.

Det vil man nok være enige om iRio.

Men samtidig præges mødetbåde af den europæiske (og ameri-kanske) finanskrise og af, at udvik-lingslandene nu vil have deres del afkagen. De rige landes ressourcefor-brug er blevet ved at vokse, selv omman i 1992 kunne se, at netop derige lande havde skabt problemerne.Verden er blevet mere ulige, og nuvil de fremstormende ulandsøkono-mier ikke bremses i deres mulighe-der. Det er samtidig et krav, at løs-

ninger skal gøre noget for den milli-ard mennesker, der ikke får madnok, og for de 1,2 milliarder, somikke har adgang til elektricitet. sKilde: Politiken 13. maj 2012.

Grønt topmøde i Rio påvirkes afCOP15-fiaskoenHåbet om at få vedtaget konkretemål for grøn vækst og udvikling veddet globale topmøde i Rio de Janeiro

i juni er væk. Der vil i bedste faldblive tale om at få sat gang i en pro-ces, måske suppleret med konkreteinitiativer på enkelte områder somadgang til energi og vand.

Et bæredygtighedsråd, der i stilmed FNs Menneskerettighedsrådkan overvåge, om landene gør frem-skridt, hænger også i en tynd tråd.

Men sporene fra fiaskoen ved kli-matopmødet i København i 2009skræmmer. Frygten for, at stats- ogregeringscheferne møder frem, udenat der er noget at vedtage, har førttil lave ambitioner. sKilde: Politiken 12. maj 2012.

38


Verdens fjerde største økologiskefodspor er dansk

Danskernes økologiske fodaftryk erdet fjerde største i verden pr. person,kun overgået af olielandene Qatar, Ku-wait og Forenede Arabiske Emirater,ifølge den nye udgave af WWF-rap-porten ”Living Planet”. USA er på fem-tepladsen.

Når Danmark i den forrige rapportlå lige så højt, skyldes det især detstore danske forbrug af landbrugsjord,

siger Jemma Cranston fra Global Foot-print Network. Det store danske land-brug betyder, at vi lægger beslag påmeget agerjord, også uden for landetsgrænser for at producere foder til dedanske svin og køer.

Men kulforbruget på danske kraft-værker spiller også ind på den højeplacering. sKilde: Politiken 15. maj 2012.

TryllelånDrømmehuset blev den lykkelige ud-gang på en trættende boligjagt, der

startede for to-tre år siden, fortæl-ler Niels Worsøe, der er officer iSøværnet.

Familien kunne kun låne 1,9millioner kroner til boligkøbet.Men så var der en ejendomsmæg-ler, der introducerede familien forhuset på Solrød Strand.

»Vi var meget interesserede ogsyntes, at det lød mere lækkertend et ældre hus. Men prisram-men var højere, end hvad vi havdefået lov at låne,« siger han.

Familien fik til deres storeoverraskelse lov at låne 2,4 millio-ner kroner til huset hos Nordea,

Miljømærket kvalitetsmaling på ler-eller marmorbasis❱ God dækkeevne.❱ Allergivenlig og god for

indeklimaet.❱ 126 smukke farver.

Naturprodukter til vægge og træværk

volvox-danmark.dket ”econovo.dk produkt”

Danmark

Linoliemaling · Naturmaling: til væg og loft · Trætjære · Tonkin Lak · Keim Silikatmaling · Kulekalk · Pigmenter · Værk ·

Træfiberisolering · Kernetræsvinduer

Linoliebutikken · Axel Gruhns Vej 10 · 8270 HøjbjergTlf. 72 30 20 33 · www.linoliebutikken.dkÅbent: hverdage 10.00 - 17.30 · Lørdag: 9.00 - 12.30

39


PRODUKTION · RÅDGIVNING · SALG

DJURS SOLVARME - GØR EN FORSKELTlf. 86 49 58 57 · www.djurssolvarme.dk · E-mail: [email protected]

Hannebjergvej 24 · Langkastrup · 8960 Randers SØ

fordi omkostningerne til el og varmeville blive markant lavere.

»Det er super fedt, at vi fik lov tilat låne 500.000 kroner mere ved atgå den klimavenlige vej. Huset er ienergiklasse A+ med særligt isole-rede vinduer og varmerør, der ge-nanvender den varme, man har i hu-set, og tager fugten ud af det. Viregner med at bruge omkring 5.000kroner om året i varme – i forhold tilde ældre huse, hvor vi nok ville haveligget på omkring 12.000 kroner Såder er masser af penge at hente«, siger den nye boligejer. sKilde: Politiken 21. maj 2012.

Elbiler kan køre gratis

Oplad elbilen på det rigtige tids-punkt – det giver økonomisk gevinstfor både elbilejere, vindmølleejereog samfundsøkonomien.

Elbiler med lang rækkevidde er såeffektive til at oplade med oversky-dende vindkraft, at de kan opnå enårlig opladningsudgift på under nulkroner, det er en af konklusionerne irapporten ”Vindoptimeret opladningaf elbiler,” som Vindenergi Danmarkhar fået udarbejdet.

Selv elbiler med kort rækkeviddekan opnå store besparelser på strøm-men. Hemmeligheden er timing.

I dag sætter elbilbrugere typiskopladningen i gang straks de kommerhjem fra arbejde sidst på eftermidda-gen. Når de gør det, vil elforbrugethovedsagelig ske i elsystemets myldre-tid, og det vil indeholde en høj andelkulkraft. Hvis opladningen derimodudskydes, til der er rigelig vind, vil el-forbruget i højere grad bestå af klima-venlig og billig vindkraft. s

Kilde: Vindenergi Danmark

22. maj 2012.

MalingIsoleringSolceller

Træhusbyggeri Tømrer/SnedkerMøbler/Køkken

D ET G RØN N E H U SØKOLOGISK BYGGERI · BYGGEMARKED

Torupvej 4, Vrads · 8654 Bryrup · Tlf: 75 75 66 88 · www.dghus.dk

Afsender: Vedvarende Energi og Miljø · Dannebrogsgade 8a · 8000 Århus C

Anna Katrine 7 år

For 300 kr modtager du

årligt 5 numre af

Vedvarende Energi & Miljø.

Bestil bladet her:> tlf. 86 760 444> [email protected]

Bladet udgives af:

Bliv medlem

Brug dit hovedLad vær’ med at sod’

Landsforeningen Økologisk Byggeri

Documents

Nr.2/2012 Magasinet Vedvarende Energi & Miljø