Nurse Life 8, februar 2015

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT 1PB NURSE LIFENR. 08 FEBRUAR 2015 SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLTVi tager hånd om dig

– så du kan tage hånd om patienterne

NR. 08 FEBRUAR 2015

Sådan er studielivet i de nye bygninger

Blev inspireret af sex

Skal fremtidens sygeplejersker

inddrage familierne i sygeplejen?

Tværprofessionelt samarbejde:

Tema

Kære læserVi har taget hul på 2015. 63 nye sygeplejersker er netop dimitteret fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. De vil gøre gavn i sundhedsvæsenet. Og nu begynder 85 nye sygeplejestuderende deres uddannelse ved UCL Campus Vejle. Vi glæder os over at kunne byde dem velkommen.

Du sidder nu med sidste udgave af magasinet Nurse Life og vi vil gerne sige stor tak til vores samarbejdspartnere. Nummeret her handler specielt om de nye studiefaciliteter, det nye studiemiljø, og de nye trends i sygeplejestudiets indhold ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

En artikel beskriver, hvordan de nye undervisningslokaler og øvrige studiefaciliteter på UCL Campus Vejle er blevet taget i brug i løbet af efteråret. Studenterrepræsentanter, medarbejdere og ledere har arbejdet sammen med Signal Arkitekterne om indretning og udnyt-telse af alle mulighederne i det nye domicil. Der er også skrevet om en ny digital Studie-servicedesk, som nemt og hurtigt giver dig svar på dine studieadministrative spørgsmål. Det bliver til gavn for os alle i de kommende år.

Repræsentanter for de studerende er også aktive skabere af et nyt campusorienteret studiemiljø med både lærerige og sociale aktiviteter. I Nurse Life er der denne gang billeder fra fredagsbar og idrætsdag, som det nyetablerede udvalg, Electus, har stået for i efteråret 2014. Sygeplejestuderende Kristina Warming Nissen og Helena Helleshøj Riggelsen fortæller om, hvordan de som studerende har været invol-

veret som hovedaktør og aktiv deltager ved gennemførelsen af intro-ugen for septemberholdet 2014. Det var en succes,

som bliver gentaget i februar 2015.

Udviklingen i sundhedsvæsenet bæres aktuelt frem af to væsentlige trends, nemlig tværprofessionalitet og patient- og pårørendeinvolve-ring i behandling og pleje. Det er ikke bare smarte hurra-ord, men behov som udtrykkes med stor styrke af både borgere, patienter, politikere og sundhedsprofessionelle.

Ved Sygeplejeskeuddannelsen i Vejle har vi derfor, med opbakning fra De Studerendes Råd, valgt at sætte særligt fokus på tværprofes-sionelt samarbejde og familiesygepleje i sygeplejefaget. I Nurse Life omtaler lektor Barbara Voltelen og chefkonsulent Hanne Kathrine Kallesøe to konkrete studie- og udviklingsaktiviteter, der repræsen-terer familiesygepleje og tværprofessionelt samarbejde. Aktiviteterne er eksempler på, hvordan både studerende, borgere, undervisere og tværprofessionelle samarbejdspartnere kan bidrage aktivt til en for-bedret indsats i sundhedsvæsenet.

Som det fremgår af artiklerne har studerende, medarbejdere og le-dere ved Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle et omfattende samarbej-de om både sygeplejestudiet og det studiemiljø, som skal bidrage til læring, samarbejde, socialt samvær og trivsel. Det agter vi at fortsætte med. Det er derfor med glæde og på vegne af os alle sammen, at vi kan byde hinanden velkommen til den kommende sæson.

Lone Hougaard

Nurse Life

Magasin udgivet af Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle og Sygehus Lillebælt

Redaktion

Lone Hougaard Uddannelseschef (ansvh. redaktør) Lene Jæger Thomsen,Mediegruppen as (redaktør)

Design og produktionMediegruppen as

Oplag1.100 eksemplarer

Forside

Kristina Eskeline Warming NissenHelena Helleshøj RiggelsenFoto: Hyldager Fotografi

2 NURSE LIFENR. 08 FEBRUAR 2015

Indhold

4

10

Velkommen til akkrediteringAkkreditering højner kvaliteten af patienternes behandlinger og udvikler sygeplejefaget, men hvordan arbejder man med det i praksis?

Samarbejde på tværs skaber innovation På Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle får de studerende erfaring i at arbejde med andre faggrupper på det tværprofessionelle modul.

Forbilledet handlede om sexSygeplejestuderende udviklede undervisnings-materiale til Handelsskolerne – om sikker sex.

En sjov start er den bedste startNye studerende blev modtaget med en sjov intro-uge – kørestoleræs, håndvask og masser af nye venner.

Velkommen i bofællesskabetSygeplejerskeuddannelsen i Vejle er flyttet ind i nye lokaler, og det giver mange fordele, men også udfordringer.

UCL Campus Vejle – IRLLivet som sygeplejestuderende udfolder sig nu for alvor i de nye bygninger – fester og faglighed går hånd i hånd.

Skal fremtidens sygeplejersker inddrage familierne i sygeplejen? Familiesygepleje er fremtidens sygepleje – på Sygeplejeuddannelsen i Vejle er emnet også med i undervisningen.

Hvad kan jeg blive? Sygeplejerske tænker du sikkert, men sygeplejerskeuddannelsen giver mange muligheder – læs om et par af mulighederne her.

Sygeplejerske med livet i hænderneDer er muligheder for at komme på eventyr i hele verden med en uddannelse som sygeplejerske i rygsækken.

En hjælpende hånd i studie-junglenDen digitale indgang til studieadministrationen.

En dramatisk nat under StorebæltDe Studerendes Råd tog til natlig katastrofe-øvelse under Storebælt.

FAQ Værd at vide for kommende studerende.

Opslagstavlen

Kalender

04

07

08

10

12

14

16

20

22

23

24

26

27

28

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT 3

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT 54 NURSE LIFENR. 08 FEBRUAR 2015

TEKST: LENE JÆGER THOMSENFOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Det er nemt at få en opfattelse af, at akkre-ditering er en sur pligt, som skal overholdes i praksis. Men et enkelt besøg på Hjertemedi-cinsk Afdeling på Vejle Sygehus tegner et helt andet billede. Her taler afdelingssygeplejerske Mette Slot Bruhn, specialeansvarlig sygeple-jerske Camilla Gordon og sygeplejerske med ansvar for kvalitetsområdet Pia Yousfi i mun-den på hinanden, da Nurse Life spørger til den netop overståede akkrediteringsproces.

– Akkreditering giver os mulighed for at re-flektere over vores egen praksis, arbejdsgange og faglighed, siger Mette Slot Bruhn, som forklaring på begejstringen.

Det giver anledning til, at de får kigget deres arbejdsgange rigtig godt efter, når udvalget kommer på besøg. Udvalget skal kontrollere om Vejle Sygehus lever op til retningslinjer på ikke mindre end 82 forskellige områder – og det kan afsløre de udfordringer, der er i hverdagen.

– Vi bliver nød til at se på det, vi kunne kalde vores ”blinde pletter”. Hvad sker der med de opgaver, som jeg sætter i gang, men slipper igen, i forventning om at der er andre, der griber dem og fører dem videre, spørger Pia Yousfi retorisk.

Selv om man er rigtig god, kan man blive bedreHjertemedicinsk Afdeling på Vejle Sygehus gør det rigtig godt, når det kommer til deres praksis med patienterne. Faktisk så godt, at de er blevet kåret som Danmarks Bedste i deres kategori af sygehus, og samtidig er medarbejdertilfredsheden i afdelingen helt i top. Men selv om man er rigtig god, kan man blive bedre. Det er en af de ting, som Hjertemedicinsk Afdeling får ud af at arbejde med akkreditering.

– Det handler om, at tingene hele tiden skal være i orden, og vi skal være toptunede på vores faglighed. Der var engang, hvor syge-plejersker under deres uddannelse lærte at håndtere de forskellige opgaver, og så brugte de den praksis hele deres arbejdsliv. Sådan er det ikke mere. Vi skal hele tiden være pa-rate til at gøre noget andet, hvis det viser sig, at der er evidens for, at andre metoder virker bedre, siger Mette Slot Bruhn, og bliver sup-pleret af Camilla Gordon:

– De her ting er ikke noget, vi kun skal gøre i forbindelse med at vi bliver akkrediteret. De skal fungere 365 dage om året.

– Som sygeplejersker har vi en kernefunktion, som vi kan varetage selvstændigt, men vi har også en delegeret funktion, hvor vi eksem-pelvis skal træffe nogle beslutninger, som

Der er ikke meget sex, drugs og rock’n’roll over begrebet ”akkreditering”, men det gør det ikke mindre populært. For akkreditering er et værktøj til at holde fast i en høj faglighed og patient- sikkerhed.

Velkommen til AKKREDITERING


en læge lige så godt kunne have været inde over. Ikke mindst på denne afdeling, hvor vi har mange komplekse patienter. Akkredite-ringen viste os, at der var nogle områder, hvor det ikke var helt afklaret, om det var lægens eller sygeplejerskens opgave – og hvis det var sygeplejerskens, hvilke kompetencer krævede det så af sygeplejersken, siger Mette Slot Bruhn.

Et vilkår i arbejdetDe er alle tre enige om, at den konstante ud-vikling i faget er blevet et vilkår for arbejdet.– I takt med at vi er blevet bedre til at be-handle kræft, hjerteproblemer og mange andre sygdomme, får vi flere og flere kom-plekse patienter. Det kræver, at sygeplejer-skerne selv tager ansvar for at udvikle sig fag-ligt. Som leder vil jeg meget gerne være med til at skabe de rammer, der skal til, men hver enkelt sygeplejerske bliver også nød til selv at tage ansvar, konstaterer Mette Slot Bruhn.

– Vi kan mærke, at de studerende bliver rigtig godt klædt på til det fra uddannelsen, og vi har også fået nogle systemer, som gør det nemmere at holde sig opdateret, siger Camilla Gordon.

Masser af plads til personlighedNår det så er sagt, så betyder ensretningen af arbejdsgangene ikke, at sygeplejerskerne er blevet degraderet til dygtige robotter. Hele vejen rundt om bordet er der enighed om, at akkrediteringen ikke er andet end konstruktive rammer, som skal udfyldes.

Hvem får besked, når der kommer svar på prøver? Og må en sygeplejerske gerne tage i mod dem, eller skal lægen indover?

Hvornår skal patienten have lagt en venflon? Og kan man bruge den samme arm til at måle blodtrykket?


Hvad er akkreditering?Akkreditering er egentligt en slags serviceeftersyn, hvor det bliver kontrolleret, om sygehusene lever op til retningslinjerne for Den Danske Kvalitets Model.

DDKM er et nationalt system til kvalitetsudvikling på tværs af alle sektorer i sundhedsvæsenet.

DDKM skal:• sikre løbende udvikling af

kvaliteten i alle offentligt finan-sierede sundhedsydelser.

• skabe bedre og mere sammen-hængende patientforløb.

• forebygge fejl og utilsigtede hændelser i sundhedsvæsenet.

Kilde: ikas.dk

– Akkrediteringen giver os retningslinjer for, hvordan håndteringen af forskellige apparater og arbejdsredskaber skal være. Men det er os, der skal sætte patienten i centrum og finde ud af, hvilken pleje og formidling, der passer til den enkelte, forklarer Pia Yousfi. Hun bliver bakket op af Mette Slot Bruhn, som også prioriterer de sociale- og menne-skelige egenskaber højt, når hun ansætter til afdelingen.

– Jeg har brug for forskellige profiler, så vi kan imødekomme patienternes forskellige behov og personligheder. Det centrale er, at vi alle på afdelingen har samme mål: at give patienten den bedst mulige behandling.

” Akkreditering giver os mulighed for at reflektere over vores egen praksis, arbejdsgange og faglighed.”

Når lægen har udskrevet en behandling hvem har så ansvaret for, at patienterne også får den – herunder dosering af medicin?

Hvor står apparater til eksempelvis blodtryksmålinger? Og hvem har ansvaret for at fejlmelde, hvis det går i stykker? Meget akkreditering kan virke som banale trivialiteter, men hvis der ikke er enighed om procedurer og håndtering af maskinerne, kan det føre til fatale fejl.


TEKST: CARSTEN G. JOHANSENFOTO: PRIVAT

UCL er ikke kun sygeplejerskeuddannelsen – faktisk er der i alt ni grunduddannelser under den paraply, der hedder University College Lillebælt. Alle uddannelserne har deres egne kvaliteter og metoder, som de andre også kan lære noget af. Det er baggrunden for det tværprofessionelle modul (TPM), som alle UCL’s studerende er inddraget i.

I det nye, revitaliserede TPM, som bliver in-troduceret i foråret 2015, retter det tre uger lange forløb sig mod omverdenen. Det rettes mod de virksomheder og organisationer hvor studerende i UCL i fremtiden kommer til at udfolde deres kompetencer. Og mod praktiske udfordringer der findes i alle virk-somheder og organisationer.

– Formålet med TPM er at komme i samar-bejde med eksterne partnere. Når de har en udfordring i deres hverdag, kan vores stude-rende komme ind og analysere situationen og producere et oplæg til, hvordan man løser det, forklarer Hanne Kallesøe, chef-konsulent i UCL.

Innovative løsningerDet nye TPM er integreret i samtlige af de ni grunduddannelser i UCL og lægger mere op til blandede hold, end det tidligere har gjort. Og så er der styrket fokus på innova-tive løsninger.

– Noget af det stærkeste vores studerende kan bidrage med, ud over deres faglighed, er deres kendskab til innovative metoder. På den ene side bidrager de med noget helt nyt hos de eksterne partnere og på den anden side motiveres de studerende til virkelig at udfolde deres kompetencer, siger Hanne Kallesøe.

Et eksempel på et TPM-forløb var i forbin-delse med den nye folkeskolereform, hvor der skal indgå 45 min. motion og bevægelse i løbet af en skoledag. Her var en skole udfor-dret på at få motion og bevægelse integreret som metode i fag og understøttende under-visning, uden at lærerne skulle bruge tid på at udvikle undervisningsaktiviteterne.

Her kunne sygeplejestuderende og fysiote-rapeutstuderende bidrage med deres sund-hedsfaglighed. Lærerstuderende og pæda-gogstuderende kunne bidrage med deres kompetencer inden for pædagogik og didak-tik. Det var et intenst forløb over tre uger, som endte med et ide-katalog på en digital platform.

– Det kan have stor værdi at få praksis ind i undervisningen på UCL. Det giver god moti-vation og perspektiv for de studerende, som samtidig får forståelse for, hvad de kan bruge hinandens faglige kompetencer til, siger Hanne Kallesøe.

Et unikt tilbudDet fulde potentiale i det nye TPM vil først

være tydeligt, når det er løbet i gang og kan fremvise resultater fra de studerendes arbejde ude i praksis.

– Fordi der er tale om et nyt tilbud, er det endnu ikke så kendt ude i virksomheder og organisationer. Praksis skal vænne sig til og forstå, hvad det er for et tilbud, de har ad-gang til: Vores studerende kommer jo med nye, innovative metoder og viden fra den nyeste forskning. I vores bibliotek har de en enestående ressource, som bakker dem op med den nyeste og stærkeste litteratur, siger Hanne Kallesøe.

Som chefkonsulent i UCL er det Hanne Kal-lesøe, der er i gang med at skabe et netværk blandt virksomheder, der kan se potentialet i at samarbejde med UCL. Betingelsen for et samarbejde er, at man har en udfordring i hverdagen, der ikke allerede er en kendt løsning på og som nødvendiggør et tværpro-fessionelt samarbejde.

– Min telefon er altid åben, så jeg vil opfor-dre alle i praksis til at kontakte mig, hvis de har spørgsmål eller forslag til, hvordan vi kan etablere et samarbejde, siger Hanne Kalle-søe.

Eksterne partnere skal være parate til at bruge omkring 10 timer på faglig sparring og praktisk bistand til de studerende i løbet af et TPM-forløbs tre uger.

TPM afvikles både i Vejle og i Odense.

Tværprofessionelt modul er revitaliseret efter en ny model, der handler om at inddrage – og løse – konkrete problemer fra omverdenen.

Samarbejde på tværs skaber innovation


TEKST/FOTO: CARSTEN G. JOHANSEN

– Det betyder naturligvis noget for motiva- tionen, når vi arbejder med et emne, der be-rører os selv, siger Pernille Pedersen, stude-rende på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.De andre i gruppen nikker bekræftende.

Det, der motiverer dem, er sex. Men altså, hold nu op, ikke på den måde!

Det projekt, som Pernille Pedersen samar-bejdede med sine medstuderende Louise Timmermann og Christian Due om, handlede om seksuel sundhed, og det var målrettet studerende på den lokale handelsskole. Pro-duktet var en lille animationsfilm, som skabte rammen for en dialog med eleverne.

– Vi valgte at arbejde med film, og med hu-mor, fordi målgruppen var så ung, forklarer Pernille. Hun er samlet med sit TPM-hold i innovationsrummet, InnoLab, for at evaluere forløbet med underviseren, Vejle Kommunes sundhedskonsulent, Lars Ulrik Pedersen.

En klassikerEmnet for gruppens oplysningsfilm er en klassiker inden for seksualundervisning: Husk at bruge kondom. Et budskab der stadig er god grund til at blive ved med at gentage, samt udvikling af den måde man præsenterer det over for målgruppen.

Fra sidelinjen supplerer Lars Ulrik: Det pro-jekt, de studerende bidrog til, handler om sundhedsfremme for unge. Og vi har meget

positive erfaringer med ung-til-ung-relationen, når det handler om seksuel sundhed. De unge hører bedre efter, hvad nogle andre unge siger, end hvis jeg fortalte dem det samme.

Med kun tre uger til at udvikle projektet i TPM måtte Pernille, Louise og Christian træffe nogle klare valg om, hvordan de præ-senterede deres emne for handelsskole- klassen. Men rigtigt spændende blev det først, da der opstod dialog på baggrund af filmen. Lars Ulrik understreger, at det blev en virkelig god debat, som de studerende håndterede rigtig godt.

– Bagefter var de studerende fyr og flamme. De ting der gik mindre godt, ville de lave

Et vellykket forløb med at fremme seksuel sundhed hos unge skabte modellen for de kommende års tværprofessionelle modul.

Forbilledet handlede om sex


om, og de var klar til at fortsætte i en anden klasse med det samme, smiler sundhedskon-sulenten.

Han vurderer, at det var processen med at omsætte teoretisk viden til pædagogisk for-midling, som gav de studerende en aha-op-levelse. Det er netop en vigtig del af ideen bag TPM.

Et modelforløbMed positiv respons fra den eksterne underviser har trioen af sygeplejestuderende bestået det tværprofessionelle modul. Men de er ikke helt klar til at lægge oplevelsen bag sig.

– Det blev meget tydeligt, hvad vores faglig-hed kan bruges til, siger Louise Timmermann.

– Ja, og også hvad det kan give, når man ar-bejder sammen med studerende fra andre uddannelser. Det havde jeg aldrig tænkt over. Det åbner faktisk en masse nye perspektiver for, hvad sygeplejerskeuddannelsen kan bruges til, siger Christian Due.

De øvrige studerende, som deltog i projektet om seksuel sundhedsfremme, fik også vældig gode – om end helt anderledes – erfaringer med tilbage til deres sygeplejestudier.

Alle de erfaringer er med til opbygningen af den nye TPM model, der skal bruges i de kommende år. Det handler ikke mindst om den måde, der arbejdes sammen med andre studerende på. Problemstillingerne skal tage udgangspunkt i udfordringer, der hører til den almindelige arbejdsdag, men som kan være svære at løse.

Fortsatte erfaringerOg mens TPM-holdet om seksuel sundhed opløses, fortsætter flere af de studerende med at arbejde med området. I evalueringen blev der diskuteret, hvordan de sygeplejestuderende kan videregive deres tværpro-fessionelle erfaringer om sundhedsfremme. Det får de mulighed for, som sundhedsam-bassadører i forbindelse med Vejle Kommunes sundhedsindsats ved Jelling Festival senere på året.

De ni grunduddannelser ved University College Lillebælt• Sygeplejerske• Socialrådgiver• Lærer• Pædagog• Fysioterapeut• Ergoterapeut• Radiograf• Bioanalytiker• Administrationsbachelor

Temaerne i det tværprofessionelle modul (TPM) 2015Tema 1: Sundhedsfremme og

forebyggelseTema 2: Leg, læring og trivselTema 3: Aktivitet og bevægelseTema 4: Rum for aktivitetTema 5: Længst muligt i eget livTema 6: Medier og kommunikationTema 7: Sociale og kulturelle

aktiviteter i lokalområderTema 8: ”På kanten” – forebyggelse

af social eksklusion af marginaliserede grupper

Tema 9: Nye arbejds- og organisa-tionsformer

Tema 10: InnoEvent – behandlings-former i sundhedsvæsenet

Christian, Pernille og Louise producerede en lille film om Frank og Else, der glemte at bruge prævention og dermed udsatte sig for klamydia- smittefare. Den sjove film var afsæt for en god debat med handelsskole-elever.

”Det blev meget tydeligt, hvad vores faglighed kan bruges til.”


TEKST: CARSTEN G. JOHANSENFOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

– Tidligere var der ikke så meget socialt i intro-dagene, og jeg syntes det manglede, da jeg selv startede.

Kristina Eskeline Warming Nissen er glad for Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle, men hun var ikke imponeret over det sociale i den første uge, da hun tog hul på studiet i sep-tember 2012. Så da uddannelsen flyttede ind i de nye lokaler i det centrale Vejle, meldte hun sig frivilligt til at peppe lidt op på den start, der mødte de nye studerende.

– Jeg havde selv prøvet en intro-uge på Aar-hus Universitet, hvor jeg var indskrevet, før jeg startede på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle. Jeg mente ikke, at intro-ugen ville

være så svær at forbedre, og underviserne var med på ideen med det samme, fortæller Kristina.

Tidligere havde intro-ugen haft et over-vejende fagligt indhold – sådan er det ikke længere.

Uniformer og kørestolsløbDe nye studerende tog rigtig godt imod akti-viteterne, som bredte sig ud over intro-ugen. Med tøjstafet i uniformer, mens man holder i hånd, foto til studiekort, håndvask i ultralys, test i latinske betegnelser og sygdomslære fra diabetes til ebola – endda et kørestols-løb, hvor uddannelseschef Lone Hougaard var med og lod sig skubbe rundt i stolen.

– Det var rigtig sjovt. Men samtidig var det jo også relevant. De ting vi lavede konkurrence

Der blev grinet og skabt relationer, da et nyt hold sygeplejestuderende indtog UCL Campus Vejle på Vestre Engvej i september. Kristina Eskeline Warming Nissen tog ansvaret for at lave en ny intro-uge, som ikke kun var faglig.

En sjov start er den bedste start

Helena var begejstret for sin intro-uge på sygeplejerskeuddannelsen. Hun har meldt sig som tutor og skal være med til at føre Kristinas ideer videre.

Tema


i, var jo relevante for studiet. Det var en god måde at være sammen med de andre stude-rende på, siger Helena Helleshøj Riggelsen, ny studerende på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

Helena var så begejstret for intro-dagene, at hun meldte sig som tutor for det efterfølgende hold, der starter i februar 2015. Og som meritstuderende, der fik adgang til sygeplejestudiet via en uddannelse som SOSU-assi-stent og to års relevant erhvervserfaring, har hun masser af erfaring at give videre.

– De tutorer, der fulgte min klasse, havde sat sig rigtig godt ind i, hvad det indebærer at være merit-studerende. Det var vi jo alle sammen, så vi var glade for at have tutorerne for os selv på de første dage, hvor vi havde en masse spørgsmål. Og de spørgsmål kan jeg jo selv besvare nu, når de nye meritstuderende spørger, siger Helena.

Studerende og sammenholdPå Helenas hold kender de studerende hin-anden rigtig godt, og de kender også navnene på mange studerende fra de andre hold. Sådan var det ikke, da Kristina startede.

– Vi lærte ikke hinanden at kende på tværs af klasserne, men efterhånden som vi har lært mange af dem at kende, synes vi, at de er meget søde, smiler Kristina.

Sammenholdet og det sociale netværk på UCL Campus Vejle var Kristinas formål med at sætte sig i spidsen for den nye intro-uge. Men når det gælder alt det sjove, som skete i de første dage, har hun også et personligt højdepunkt. Det opstod, da der om fredagen var fest på skolen, og de nye studerende slog sig løs efter en begivenhedsrig første uge.

– Vi lavede konkurrence om den længste tøj-kæde, og man kan godt sige, at mange af del-tagerne gik meget op i det. Jeg synes, at det er sjovt at tænke på, at de nye studerende har smidt tøjet her på campus, siger Kristina med et smil.

Erfaringer gives videreDen nye intro-uge har fået positive tilbagemeldinger fra både studerende og undervisere, så Kristina har givet stafetten videre til en anden stude-rende, som fører ideerne videre i 2015.

– Det er blevet til en rapport på 11 sider. Hvis de følger den, skal de nye studerende nok få en sjov uge, mener Kristina.

”Det var rigtig sjovt. Men samtidig var det jo også relevant.”


Velkommen i bofællesskabetDrømmene og håbene for livet som sygeplejestuderende i de nye bygninger har været store, og der er også rigtig mange muligheder. Men der er også mange ting, man skal blive enige om, når man flytter sammen med både en anden uddannelse og Sundhedshuset, for hvor skal reolen stå? Og hvem bestemmer over pladsen?

TEKST: LENE JÆGER THOMSENFOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

I november var der dækket op til, at stude-rende, undervisere, ledelsen, personale og andre indflyttere på Vestre Engvej, kunne mødes og tale om, hvad der er af mulighe-der og begrænsninger i den nye bygning, som skal huse mange mennesker med forskellige behov. Der var en lille Workshop, som blev kulminationen på en længere tids under- søgelse af, hvordan bygningen bruges i dag-ligdagen.

Signal Arkitekterne var blevet budt ind til at facilitere processen, og målet var at skabe mere liv og aktivitet samt at finde løsninger på de praktiske problematikker i hverdagen.På dagen deltog 21 personer, hvoraf 3 af dem var studerende, for at være med til at præge beslutningsprocessen. De studerende på UCL Campus Vejle havde været meget aktive i perioden op til workshoppen, hvor de besvarede spørgeskemaer og fortalte om deres oplevelser i bygningerne.

Hvor er problemerne?Det er sjældent nemt at flytte sammen. Allerede på den første tur til Ikea opdager mange, at selv om de er forelskede, så er de slet ikke enige, om indretningen skal være in-spireret af de hyggelige 70’ere, eller om det skal være et mere moderne, stilrent hjem med en imponerende hjemmebiograf. Sådan er det også, når man flytter arbejdsplads el-ler studiested og flytter sammen med andre organisationer. Og sådan er situationen lige nu for de studerende på UCL Campus Vejle.

– Det er meget almindeligt, at det er en pro-ces at ”flytte mentalt ind” i nye bygninger. En ting er at skabe nogle flotte rammer, men

Hyggelige møbler at slappe af i – eller en anden måde at arbejde i grupper på.

På tredje sal afprøves det om en vare-deklaration kan gøre det tydeligt, hvilke rum der er beregnet til hvad.

Biblioteket giver mulighed for forskellige arbejdsformer.

Superenkel tilslutning af pc’er til skærme rundt omkring i bygningen, så de studerende kan arbejde mange steder.

Tema

Det centrale atrium er et lyst og inspirerende hjerte i UCL Campus Vejle.


man har også brug for en proces til at lære bygningerne at kende, siger Morten Fisker, som er uddannet sociolog og arbejder som chefanalytiker hos Signal Arkitekterne. Han er den ene af de to, der skal facilitere da-gens arbejde. Den anden er arkitekten Birgit Worm, der allerede har kigget grundigt på, hvordan UCL Campus Vejles medarbejdere og studerende bruger de nye rammer i dag.I dagens første øvelse skal de studerende pege på de praktiske udfordringer, de op-lever i hverdagen. Sociologen og arkitekten taler flot om ”sceneskift” og ”agile proces-ser”, men de tre studerende på Sygeplejer-skeuddannelsen, Ida Skourup og Lasse Bay Hedevang fra modul 7 samt Pernille Stech Jensen fra modul 8, lader sig ikke skræmme.

De går i gang med at sætte gule sedler på deres opgaveark, mens de taler ivrigt om, hvad de oplever af udfordringer i deres hverdag:

– Vi har brug for flere grupperum.– Eller bedre mulighed for at bruge dem, der er.– Ja, vi skal have mulighed for at booke dem.– Og der skal være flere steder med strøm og skærme, så vi kan bruge dem som arbejds-pladser.– Der er også alt for meget glas. Vi har også brug for nogle steder, hvor der ikke er så meget uro.

Nuancer og mulighederMorten Fisker fra Signal Arkitekterne følger opmærksomt deres samtale og bryder ind med spørgsmål undervejs; hvor meget af jeres undervisning foregår som gruppearbejde, vil han vide. Og hvad er afgørende for, hvor I kan sidde?

Efter øvelsen bliver der samlet op på syns-punkterne, og dialogen foregår livligt.

– Nogle studerende har brug for rådgivning, en personlig samtale eller en grundig tilbage-

melding på en opgave, der ikke er gået som forventet. Det kan vi ikke give på en god måde, hvis vi ikke har et roligt sted at sidde, påpeger en bekymret underviser.

De studerende oplever også, at det kan være svært at finde et grupperum, hvor de har plads til hele deres studiegruppe på op til 12 studerende.

Til gengæld oplever det administrative per-sonale, at deres møderum ikke er fuldt boo-kede, så de vil gerne have ideer til, hvordan de kan udnyttes bedre.

De studerendes behov er vigtigeDet er ledelsen i UCL, der har taget initiativ til undersøgelsen. De har inviteret alle grupper af brugere i huset til at byde ind med deres ideer og ønsker til indretning og brug af faci-liteterne. Signal Arkitekterne er eksperter i at bruge rum og design som strategisk red-skab til at nå organisatoriske mål, for ligesom klæder skaber folk, så skaber bygninger adfærd.

Som studerende med lange perioder i prak-tik, kan det være nemt at føle sig mindre vig-tig end de ansatte, som opholder sig i huset hver dag. Men det er ikke en holdning, der deles af ledelsen, for som Søren Pedersen, der er vicedirektør for sundhedsuddannel-serne i UCL, siger:

– Uden de studerende var vi andre her heller ikke. Det er vigtigt, at vi får bygningerne til at fungere, så både de studerende, underviser-ne og andre i huset har en god hverdag. Mange af de problemer, vi oplever nu, er nogle, der sagtens kan løses, så det vil vi gøre. Meget af det handler om at blive enige om, hvordan vi bruger huset.

Den store idé om Læringstrappen som siddeplads har ikke haft den fulde effekt – nye hynder skal gerne inspirere til mere brug.

Grupperummet i InnoLab giver mulighed for projektarbejde.

Det nye CareLab er større og fyldt med moderne udstyr.

Der er også mulighed for fordybelse på biblioteket.

Hvad sker der nu? På baggrund af anbefalingerne og observationerne fra Signal Arkitek-terne, vil ledelsen gennemføre så mange forbedringer som muligt, så dagligdagens problemer kan blive løst. Det hele kan ikke løses fra dag til dag, men de første tiltag er allerede undervejs.


UCL CAMPUS VEJLE – IRL

InnoLab skal styrke de studerendes muligheder for at arbejde med ideer og udvikling. Til åbningen var

der både alkoholfri bar og smalltalk.Foto: KE FOTO, v/ Knud Erik Christensen

Hvor dumt har man lov at spørge? Meget dumt! I hvertfald kunne de studerende ikke lade være med at krumme tæer, da ”undercover” tutorer brød ind med fjollede

spørgsmål.

Der blev givet gas på idrætsdagen.


UCL CAMPUS VEJLE – IRLStudieliv er ikke kun bøger – det er også fredagsbar, nye venner og

Mokaï i solen

De Studerendes Råd tog til natlig katastrofeøvelse under Storebælt

Møblerne lod vente på sig ved indflytningen.


TEKST: LENE JÆGER THOMSENFOTO: COLOURBOX

En ny æra er på vej inden for sygepleje. Og du bliver en del af den.

Det lyder måske pompøst og overvældende i forhold til den virkelighed, du kender, men set lidt på afstand er der meget, der tyder

på, at et skift er undervejs – et meget nød-vendigt skift. Nurse Life har talt med Barbara Voltelen, Ph.d. studerende og lektor på Syge-plejerskeuddannelsen i Vejle.

– Når vi i dag ser i de papirer, man arbejder efter på sygehusene, så står der, at vi skal udføre ”patientcentreret sygepleje”, men det er nødvendigt, at vi begynder at se patien-

terne i et bredere perspektiv. Når et men-neske bliver ramt af en alvorlig sygdom, så rammer det hele familien – og nogle gange er det ikke patienten, der har det sværest, fortæller Barbara Voltelen. Hun forsker i ”familiesygepleje” og kan fortælle om flere beretninger fra både patienter og pårørende, om nødvendigheden i at de pårørende får en plads og stemme i sygdomsperioder.

Når et menneske får diagnosticeret en sygdom, er der ofte mange mennesker, der bliver ramt – det bliver en af

udfordringerne for fremtidens sygeplejersker.

Skal fremtidens sygeplejersker inddrage familierne i sygeplejen?


– Vi skal se sygeplejen som en helhed be-stående af både patienten og de nærmeste pårørende. Selv om vi kalder det familiesyge-pleje, så er det ikke nødvendigvis en biolo-gisk familie, vi tænker på. Det kan lige så godt være en god ven. Det centrale er, at det er den eller de mennesker, som patienten føler sig knyttet til, og som er interesserede i patientens ve og vel.

Er det nyt?Set i det perspektiv kan man ikke lade være med at undre sig over, om det virkeligt er nyt – man har vel aldrig troet, at en mor ikke bli-ver påvirket af, at hendes barn bliver alvorligt syg, eller at en mand ikke bliver påvirket af, at hans kone får en kronisk diagnose?

– Nej, men vi har ikke haft fokus på det i vores sygepleje. Så når Fru Mortensen har været på hospitalet med sin mand, efter han har haft en blodprop, og hun spurgte, om han godt må cykle fremover, så har hun alminde-ligvis fået et konkret svar – ”ja, det må han gerne”. Men hvad er det egentligt, Fru Mor-tensen gerne vil vide? Hvis vi besvarer hendes helt konkrete spørgsmål, så rejser der sig bare mange nye – må han gå langt, løbe, løfte tunge ting, etc. Men hvis vi spørger ind til Fru Mortensens spørgsmål, så finder vi måske ud af, at hun er bekymret for sin mand – kan han risikere at falde om igen, hvad kan udløse en blodprop, hvordan bliver livet fremover? Hvis vi kan komme til at tale om den bekym-ring i stedet, så opnår vi en helt anden dialog, hvor Fru Mortensen både bliver set, hørt og

får mulighed for at dele hendes bekymringer og sorger – også selv om det er Hr. Morten-sen, der er den egentlige patient, forklarer Barbara Voltelen.

I dag bliver pårørende sygeFlere undersøgelser viser, at familiesygepleje hjælper patienter og pårørende, og flere undersøgelser er undervejs. Selv om der stadig mangler resultater på mange af under-søgelserne, så er Barbara Voltelen ikke i tvivl om, at tilgangen kan lette et sygdomsforløb for både patienter og pårørende, men det kræver sygeplejersker med en høj faglighed og mod på nærvær.

– Undersøgelser har vist, at samtale helbre-der. Mange sygeplejersker er bange for, om de kan åbne op for nogle ting, som de så ikke har fagligheden til at følge op på efterfølgende – men ingen forskning i familiesygepleje har vist, at det skader. Jeg vurderer, at det i værste fald ikke gør en forskel og i bedste fald gør en positiv forskel, siger Barbara Voltelen.

Og der er god grund til at gøre noget for at lette sygdomsforløbene for både patienter og pårørende. Undersøgelser viser, at bekym-ringer kan gøre os syge og nedsætte vores livskvalitet.

– Vi kan se, at pårørende til alvorligt syge har en lavere livskvalitet, øget risiko for sygdom-me og en højere dødelighed, så der er god grund til at forbedre forholdene – og at frem-tidens sygeplejersker er forberedte på det.

Hvad er familiesygepleje? Familiesygepleje kan defineres på flere måder. I alle tilfælde vil ”familien” være de personer, som patienten opfatter som sin familie og er altså ikke nødvendigvis begrænset til den biologiske familie.

• Patienten kan blive set med sin familie som kontekst. I denne forståelse er patienten den primære modtager af sygeplejer-skernes indsats, mens familien optræder som den sammen-hæng, patienten optræder i.

• Patienten kan blive opfattet som et ”produkt” af familien. Her vil patienten blive set og forstået i lyset af den familie, han eller hun er en del af, mere end patienten ses som et individ.

• Patienten kan ses som en helhed sammen med sin familie, hvor de gensidigt påvirker hinanden. Her fokuserer sygeplejen på både patienten og familien og deres indbyrdes forhold og interaktion. Det er denne type af familiesygepleje, som denne artikel baserer sig på.

Familiepleje med fokus på familien som en enhed

Kilde: Wright & Leahey, 1990 s. 149

Individ

Familiepleje med fokus på familien

Familie

Individ

Familiepleje med fokus på individet

Familie

”Mange sygeplejersker er bange for, om de kan åbne op for nogle ting, som de så ikke har fagligheden til at følge op på efterfølgende – men ingen forskning i familiesygepleje har vist, at det skader.”


Den store udfordring er IKKE at give gode rådTEKST: LENE JÆGER THOMSENFOTO: HYLDAGER FOTOGRAFI

Nytårsaften lover Else sig selv, og sin nabo, at hvis hendes åndenød ikke bliver bedre inden to uger, så går hun til sin læge og taler med ham om det. Siden september har hun haft svært ved at tage trapperne op til lejligheden på tredje sal i samme tempo som tidligere. Hun har slået det hen, men hun kan ikke undgå at mærke det. Så onsdag den 14. januar går hun til sin læge, som ikke finder tegn på lungebetændelse eller astma. I stedet viser et EKG efterfølgende en blodprop i hjertet, og Else bliver derfor indlagt på Hjerteafde-lingen på Vejle Sygehus. Her viser det sig, at Else har haft en mindre blodprop for cirka fem måneder siden. Else kan godt huske, at hun havde nogle dage i august, hvor hun følte sig dårlig i et par dage med trykken i brystet og mellem skulderbladene, men hun kom ikke til læge. “Det gik jo over efter et par

dage, og så tænkte jeg ikke mere over det”, fortæller Else. Lægen på sygehuset fortæller Else, at hun har hjertesvigt og en hjertepumpe-funktion på 20 % svarende til 1/3 af det nor-male, og Else henvises derfor til et forløb i Hjertesvigtklinikken. Her bliver hun tilbudt at være med i et projekt, der skal vise om familiesygepleje har en gavnlig effekt. Else siger ja tak til at være med og randomiseres til at komme i den aktive gruppe.

Else er 56 år og har ikke tidligere fejlet noget alvorligt og synes hun har et godt liv. Syge-plejersken spørger til Elses liv, og Else er glad for at fortælle, for der er heldigvis så meget godt, når man lige ser væk fra den irriterende åndenød. “Jeg elsker mit arbejde som lærer, jeg bor alene, men har et supergodt forhold til min eks-mand og hans kone. Vores søn er 19 år nu. Han er så dygtig. Lige nu læser han i Eng-land.” På spørgsmålet om nærmeste pårørende, svarer Else spontant: “Jeg har en fantastisk nabo, vi er på samme alder, singler begge to, vi deler sorger og bekymringer, spiser ofte sam-men og er som familie for hinanden. Kan det være hende? Jeg har ingen søskende, og mine forældre er døde for nogle år siden”. Syge-plejerskerne spørger også Else, om hun ved, hvorfor hun har fået hjertesvigt. “Det er helt klart min egen skyld, jeg har ikke taget hen-

syn til noget, bare levet livet, jeg har spist for mange flødekager. I de sidste mange år har jeg ikke engang motioneret. Jeg ryger faktisk også lidt, jeg har sat det ned, men ryger nok fire cigaretter om dagen – og nu må jeg be-tale prisen”. Else får lidt tårer i øjnene og blinker et par gange, inden hun fortsætter: ”Der er bare så mange ting, jeg glæder mig til og gerne vi opleve, men nu er jeg i tvivl, om jeg når det. Og det er bare fordi, jeg ikke kunne tage mig sammen til at få motioneret og spist lidt sundere”.

Eksemplet er opfundet, men ikke ualmindeligt.

Elin Fredsted Petersen er specialeansvarlig sygeplejerske på Hjertemedicinsk Afdeling, hvor hun arbejder sammen med Tove Gohr, der er hjertesvigtsygeplejerske på samme afdeling. De er begge med i et projekt, der skal vise, om familiesygepleje kan være med til at give et bedre liv med kronisk sygdom til hjertesvigtpatienter og deres pårørende, og de har begge patienter som ”Else”.

– Hvis vi ikke ved, hvordan patienterne oplever sygdommen og forløbet, er det ikke sikkert, at vi kan fortælle dem dét, de har brug for at vide, for at kunne leve godt med deres sygdom fremover. Vi sygeplejersker er rigtig

” Vi bliver ved med at stille uddybende spørgsmål, for at få patient og pårørende til at tale sammen og selv komme frem til løsninger, der passer til deres hverdag.”


gode til at finde løsninger til patienterne, men nu spørger vi i stedet nysgerrigt til patienternes oplevelser. Vi bliver ved med at stille uddybende spørgsmål, for at få patient og pårørende til at tale sammen og selv komme frem til løsninger, der pas-ser til deres hverdag, fortæller Elin Fred-sted Petersen.

– Vi hører for eksempel om patienter, der ikke synes, de kan bidrage med noget i hverdagen. De bliver sure og tvære, for de oplever sig selv som en belastning for deres familie, men måske oplever familien slet ikke den belastning. Det kan være noget helt andet, der bekymrer dem. Det er godt både for patienten og familien at få afdækket de følelser og oplevelser, siger Tove Gohr.

Begge sygeplejersker oplever også, at selv de pårørende, som ikke kan være til stede på hospitalet, kan have en vigtig funktion for patienterne. Det kan være meget givende, at bede patienten fortælle, hvad

familien ville have sagt om hans/hendes måde at takle sin sygdom på, hvis de havde været her. Ofte er patienterne ikke i tvivl om, hvad familien ville have sagt. Vi spørger videre, hvorfor familien har den opfattelse af situationen og hvad patienten selv tænker om familiens mening.

– Hvis børnene bor langt væk, men er vigtige for patienten, kan det være vi taler om, hvad de ville ønske, at vi skulle gøre nu. Selv om vi ikke kan spørge dem direkte, så kan patienterne ofte svare meget sik-kert på, hvad deres reaktioner og tanker er, siger Tove Gohr.

Endnu er der ingen resultater fra det studie, som Elin Fredsted Petersen og Tove Gohr deltager i, men de er begge overbeviste om, at familiesygepleje virker lindrende og helende for både patienter og pårø-rende. De håber derfor, at den type familie-sygepleje er kommet for at blive i Hjerte- svigtklinikken i Vejle, også når projektet engang er afsluttet.

Centrale begreber i familiesygeplejeNår sygeplejersker arbejder med familiesyge-pleje, kommer det blandt andet til udtryk gennem den måde samtalen struktureres på. Patienterne og deres pårørende skal have lov til at fortælle om deres oplevelse af sygdomsforløbet. Det er vigtigt at finde ud af, hvordan de oplever sygdommen, og om de gør sig nogle forestillinger om årsagen til sygdommen. Nogle af de vigtige elementer er:

• Som sygeplejerske skal du skabe rum for patient og pårørende til at fortælle: ”Prøv at fortæl hvordan I har oplevet hele det her forløb?”

• Find ud af hvad der er vigtigt for patienten og de pårørende: ”Hvad er det, I helst vil have ud af vores samtale i dag? Hvis I kun må stille ét spørgsmål, hvad vil det så være?”

• Patienter og pårørende skal fortælle hvordan sygdommen påvirker hverdagen. Sygeplejerskerne skal ikke komme med ”det rigtige svar”, men stille spørgsmål, som får patienten og de pårørende til at reflektere og derved selv komme frem til mulige løsninger: ”Hvad tror du, kan hjælpe dig til at leve et godt liv med den træthed, du oplever?”

• Afdæk relationer i familien, fokuser på det positive: ”Hvad er en god dag?”

• Anerkend familiens støtte i forbindelse med den nye familiesituation. Ros og støt familien i deres valg og tiltag.

• Fremhæv og italesæt individuelle styrker. Fremhæv erfaringer med livs-stilsændringer og mestring af sygdom fra tidligere.

• Hjælp med at sætte ord på tanker, følelser og bekymringer og anerkend reaktionerne. Forhold dig neutralt og tag aldrig parti. Bevar istedet nysger-righeden og spørg ind til oplevelserne: ”Hvorfor tror du, at du ikke kan hjælpe din kone? Hvad tænker du, når du hører din mand sige …?”

• Hvis familien ikke selv formår at komme frem til en løsning på et givet problem, kan du fortælle om de erfaringer, du har fra andre patienter i samme situation: ”Vi har erfaring for, at andre patienter, synes at følgende har været en god idé.”


Sygeplejerske på Kardiologisk sengeafsnit

Navn: Pia YousfiAlder: 36

Efteruddannelse: Diplommodulet Klinisk Vejleder i sund-hedsfaglige professionsuddannelser og en master i humanistisk sundhedsvidenskab og praksisudvikling.

Hvorfor valgte du den vej? Jeg troede faktisk, at jeg ville på skadestuen og søgte derhen i min sidste praktik. Her stødte jeg blandt andet på de patienter, som kom ind med akutte bryst- smerter. Jeg blev meget optaget af særligt det psykologiske aspekt af sygeplejen i forhold til disse patienter. På skadestuen fandt jeg også ud af, at jeg gerne ville være på en afdeling, hvor patienterne er i lidt længere tid, derfor blev valget en sengeafdeling.

Fordele: Det er spændende at arbejde med hjertepatienter, der pga. deres sygdom kan være truet på deres liv og eksistens. De er

virkelig syge, og det er meget vigtigt, at vi udover den praktiske sygepleje kan håndtere de psykiske aspekter, der er hos disse patienter. Det er en spændende udfordring. Vores kerneområde som sygeplejersker træder virkelig frem, når vi håndterer svært syge patienter. En anden fordel er arbejdet med den terminale pleje, som vi har fået meget fokus på inden for kardiologien – her har jeg nok mit særlige engagement. På Hjerteafdelingen opnår vi også en høj grad af kompetence i den akutte sygepleje. Vi bliver trænet i det på en måde, så vi kan håndtere det med ro og sikker-hed. Generelt har sygeplejersker i det kardiologiske speciale en høj grad af kompetence. Vi må mange ting, og det kan jeg rigtigt godt lide.

Ulemper: Jeg kan ikke se nogle ulemper ved at være i vores speciale. Men generelt på sengeafdelinger kan arbejdstiderne være en udfordring for familielivet.

Hvad vil du være?

Navn: Jeanette Nicolaisen Studerende: Modul 2

Ved du, hvad du vil være? Jeg ved bare, at jeg ikke vil være på et sygehus. Det bliver lidt samlebåndsagtigt for mig, og når der er så mange muligheder for hvad man kan med denne uddannelse, så må jeg ud og udforske mine muligheder.

Kan du bruge karrieredagen på Sygeplejerske-uddannelsen i Vejle til noget? Ja, jeg synes, jeg får øjnene op for hvad man kan bruge sygeplejerskeuddannelsen til.

Sygeplejerske tænker du sikkert. Men en sygeplejerske kan lave meget for-skelligt. Nurse Life har mødt tre forskellige sygeplejersker til Karrieredag på Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle i november, der fortalte om deres arbejde. Læs med og få inspiration til, hvordan du kan bruge din uddannelse.

Hvad kan jeg blive?


Sygeplejerske i voksenpsykiatrien

Navn: Jesper PovlsenAlder: 30

Efteruddannelse: Ikke endnu – nyuddannet fra sommeren 2014

Hvorfor valgte du den vej? Jeg er tidligere overkonstabel i hæren, hvor jeg arbejdede sammen med sygeplejersker, så det var dem, der inspirerede mig til at tage uddannelsen. Det var typisk anæstesi- og operationssygeplejersker, som arbejder mere med det somatiske. Men under uddannelsen stødte jeg på psykiatrien og syntes, det var en spændende måde at arbejde på – det er anderledes end det at arbejde med mennesker med somatiske lidelser.

Fordele: Jeg har ikke så meget at sammenligne med, men jeg kan godt lide, at vi ikke har uniformer. Man er mere sig selv – det virker heller ikke som et sygehusafsnit, for der er ikke så klinisk hvidt. Vi har selvfølgelig skyllerum og medicinrum , og vi er opmærksomme på håndhygiejne, men derudover så er det en helt anden stemning end på de somatiske sygehusafdelinger.

Ulemper: Man skal virkelig kunne rumme mennesker, der har det psykisk dårligt. Det er vigtigt, at man selv kan sortere i sine oplevelser, for man kan godt blive påvirket af det, patienterne siger. Man skal kunne passe på sig selv.

Forsker

Navn: Barbara VoltelenAlder: 49

Efteruddannelse: Uddannet sundhedsplejerske, cand. scient. san. ved Syddansk Universitet og er lige nu i gang med at skrive en ph.d.

Hvorfor valgte du den vej? Jeg har altid gerne villet forske, men det har ikke altid været lige til højrebenet inden for sygeplejen. I dag er det genialt at vælge sygeplejen, man behøver ikke at tage al sin uddannelse på en gang. Det har givet mig mulighed for at kom-binere familieliv med min personlige og faglige udvikling. Veksling mellem arbejde og uddannelse passer mig rigtig godt.

Fordele: Muligheden for fordybelse – især kombinationen af fordybelse og formidling passer mig rigtig fint. Jeg kan godt lide dialogen med de studerende og at ”provokere” dem lidt. Jeg har rigtig gode muligheder for at præge mit arbejdsliv. Friheden til selv at strukturere min arbejdsdag – jeg har ikke mange faste tidspunkter.

Ulemper: Det kræver, at man er ekstremt dedikeret, selv-disciplineret, struktureret og arbejdsom. Man skal ikke være typen, der venter til sidste øjeblik med sine opgaver. Mængden af arbejde er meget stor, og der er mange deadlines. Man arbejder mere eller mindre altid. Og når man ikke arbejder, er det nemt at få dårlig samvittighed – man er hele tiden i en diskussion med sig selv. Det kan også være meget ensomt, der er ikke kolleger hele tiden, så man kan godt føle sig lidt på herrens mark, og man skal være god til selv at opsøge sit netværk.


TEKST: LENE JÆGER THOMSENFOTO: PRIVATE

1977. Det år, hvor Elvis døde, hvor Bombe-manden fra Gladsaxe placerede sin første bombe, og hvor den første Star Wars film gik i biograferne. Det år kunne Karin Andersen også kalde sig for sygeplejerske. Den titel har ført hende fra Odense til Sukkertoppen, fra hjemmeplejen til arresten.

Væk fra villa, Volvo og vovhundHun begyndte sin karriere på et hospital, men efter at have været i faget i nogle år, fik hun og hendes mand lyst til at sprænge rammerne. De ville væk fra det konventionelle. Væk fra parcelhuset, fra de to biler, fra deres alminde-lige arbejde. Karin greb chancen for at komme til Grønland, hvor hun kom til at arbejde på et hospital, som var en pragmatisk blanding af et lægehus, apotek, klinik for kønssygdomme, skadestue og ambulancecentral. Efter et par år blev hun forfremmet til leder.

– Da jeg sagde ja til den stilling, og fik udle-veret nøglerne, kom personalet bagefter og fortalte mig, at de ikke havde nogen vagt-

plan. Så var der jo ikke andet at gøre end at gå i gang med at planlægge. Lidt senere kom de og sagde, at de ikke havde mere plaster. Så måtte jeg finde ud af, hvordan vi kunne få det sejlet op fra Danmark, fortæller Karin om sin tid i Grønland. Det var en hård tid, men også en lærerig tid.

Efter fire år i Grønland tog hun og manden hjem til Danmark igen. Et par år senere blev det tid til nye eventyr, og hun kom ud på olieplatformene i Nordsøen, hvor hun var i 19 år, inden hun besluttede sig får at kom-me på land igen. De sidste fem år af hendes arbejdsliv var hun i Odense Arrest.

– Jeg kan suturere, trække led på plads, lave tandfyldninger, fjerne fremmedlegemer fra øjne og kigge i ører. Man får mange kom-petencer, når man står alene med det hele, fortæller hun.

Én dag glemmer hun aldrigSom sygeplejerske har Karin mange gange mødt mennesker, som er i en livstruende situation – døden er ikke ukendt for hende. Hendes frygt har altid været, at hun en dag

ville gå i panik og derfor handle forkert med fatale følger for patienten.

En nat, mens hun har arbejde på Nordsøen, bliver hun vækket. Et skib har lagt til plat-formen, kaptajnen er livløs. I løbet af et par minutter gør hun sig klar. Hun når at ringe i land og får af lægen tilladelse til at stoppe genoplivningen, hvis der er et fladt EKG og lysstive pupiller. Så bliver hun hejst ned på skibet.

– Jeg kan med det samme se, at den mand er død. Men jeg kan også se alle de menne-sker, der er stimlet sammen omkring ham. De giver hjertemassage og laver genopliv-ningsforsøg. De kæmper, alt hvad de kan, og jeg ved, at jeg ikke kan redde manden på gulvet, men jeg kan hjælpe alle de andre til at komme bedre igennem det. Så jeg tjekker pupiller, giver hjertemassage og stød med hjertestarteren. De skal ikke føle, at deres hårde arbejde har været forgæves, siger hun.Kaptajnen var død. Han blev fundet livløs i sin kahyt, 48 år gammel. Men den dag gjorde Karin Andersen en vigtig forskel for alle de andre på skibet.

Når du på et tidspunkt kan kalde dig selv for ”uddannet sygeplejerske”, åbner der sig en ny verden af muligheder. Skal du have et velstruktureret arbejdsliv, eller skal du helt ud på kanten af livet? Nurse Life har talt med Karin Andersen, som har valgt de kaotiske arbejdspladser frem for de velordnede.

Sygeplejerske med livet i hænderne


TEKST: CARSTEN G. JOHANSEN

Før sendte du en mail til den lokale studie- sekretær, eller kontaktede dem på studie-kontoret, uanset om du ville spørge om f.eks. barsel eller SU.

Sådan fungerer det ikke længere, for nu er alle studieadministrative medarbejdere sam-let i én fælles studieadministration – fordelt på syv adresser. Medarbejderne indgår nu i forskellige faglige teams med fokus på hen-holdsvis SU, eksamen, praktik/klinik osv. Det betyder, at det ikke nødvendigvis er en lokal medarbejder, som skal svare på dit spørgs-mål, men muligvis en medarbejder fra en anden adresse.

Studie-servicedesk giver de studerende én indgang, uanset hvad de vil spørge studieadministrationen om.

– Vi beder dem vælge en overskrift blandt flere muligheder, skrive deres spørgsmål, og så tager vi os af resten, forklarer faglig leder i studieadministrationen Philip Hansen, der har haft ansvaret for systemets opbygning.

Studerendes henvendelser samlesPhilip Hansen uddyber, at den digitale løs-ning ikke kun giver studieadministrationen mulighed for at videregive henvendelser til de rette medarbejdere, men også at de kan opsamle erfaringer om de studerendes behov hen ad vejen. På den måde kan de give de studerende en endnu bedre og mere målrettet service.

– Det er også værdifuldt, at de studerende logger på med deres personlige oplysninger, for så skal de kun tænke på at få fremstillet deres sag til os. Tidligere kunne mailkorre-spondance foregå fra både den studerendes stud.ucl-mail og private mail, men det er slut. Nu er korrespondancen samlet ét sted, hvor den studerende kan få et overblik over al samtale med studieadministrationen, siger Philip.

Overblik og planlægningHenvendelser om SU er et af de største om-råder i studieadministrationen, og her giver Studie-servicedesken mulighed for en let-tere og mere smidig behandling af sagerne. Det forklarer Mette Jordan Vind Hededal,

som er en af de fem studieadministrative medarbejdere i SU-teamet.

– Studie-servicedesken giver os et bedre overblik over henvendelserne, og det giver os mulighed for at besvare dem mere effek-tivt. Hele teamet kan kigge på indkomne sager, når det passer ind i deres andre arbejdsopgaver.

– En anden fordel er, at vi kan se, om der allerede er en kollega, der er behandler en sag, og hvor langt de er, forklarer Mette.

Når de studerende skriver et SU-spørgsmål, får de en automatisk genereret mail, at de vil modtage et svar inden for 14 dage. ”Det er bedst at oplyse en svartid, vi er forholdsvis sikre på at kunne holde”, siger Mette og for-klarer, at systemet er kommet godt i gang, om end der også har været nogle startvan-skeligheder.

– Jeg oplever ikke, at studerende henvender sig for at klage over Studie-servicedesken. Og hvis de har spørgsmål, vi skal besvare person-ligt, kan de stadig ringe til os, siger hun.

Den digitale Studie-servicedesk giver alle studerende i UCL en god hjælp, når de møder praktiske udfordringer i deres studieliv.

En hjælpende hånd i studie-junglen

FaktaDu kan altid oprette en sag i Studie-servicedesk. Når det gælder SU, kan du også rette telefonisk henvendelse mandag, tirsdag, torsdag og fredag klokken 11.30–12.30 på telefon 6318 4141.

Her findes Studie-servicedeskhttp://stud.ucl.dk/studieadministrationen/studieservicedesk/


TEKST: CARSTEN G. JOHANSENFOTO: PRIVAT

– Jeg havde en læsion i højre tinding, og efter et stykke tid, skulle jeg gå i kramper, for-tæller Christian Jessen. – Det var en ret fed oplevelse!

Selvom Christian er sygeplejestuderende, er han ikke vild med at komme til skade – hans læsion var jo bare snyd. Et sminket sår, som skulle understrege situationens alvor, selv om det bare var en øvelse, han deltog i, da han lå og klagede sig i et togvrag.

– Det var vildt spændende at se, hvor mange mennesker der var i aktion, og hvordan de forskellige redningsinstanser arbejdede sam-men, når det virkelig gjaldt. Men også at se, hvor pressede folk bliver i situationen. Og hvor hurtigt tiden går, siger Christian.

Masser af kvæstelser i togetHvert efterår, når der er kommet nye med-lemmer fra en ny årgang studerende, samler De Studerende Råd hele flokken til et socialt arrangement. Oftest med en form for fagligt indhold, men også med vægt på at have det hyggeligt sammen.

I oktober 2014 begyndte arrangementet med fællesspisning og lidt bowling i Vejle og derefter fortsatte en gruppe på 13 studerende til banegården. Da de klokken 23 ankom til Korsør, var det for at tage hul på en drama-tisk nat i tunnelen under Storebælt. Halvan-den time senere var de nemlig forvandlet til ofre for en stor togulykke, hvor de som figuranter skulle vente på at blive reddet og behandlet af det tililende beredskab.

– Der var åbne arm- og benbrud, og der var en figurant, som fik et mavebælte på, så det lignede, at indvoldene var på vej ud. Ret ulækkert at tænke på, siger Connie Jeanette Lysholm Jensen, der var en anden af delta-gerne fra Sygeplejerskeuddannelsen i Vejle.

Connie var selv sluppet nogenlunde heldigt fra ulykken. På hendes figurantkort stod, at hun havde brækket armen. Hun var ved be-vidsthed, hun kunne både gå og tale, og hun blev hurtigt reddet over i den anden tunnel, hvor de sårede i første omgang blev samlet.

– En anden figurant havde beskadiget leveren og skulle have hurtig hjælp. Det nåede red-ningsmandskabet ikke, så hun var ”død” efter ret kort tid, forklarer Connie.

De Studerendes Råd fik erfaring med teaterblod og rollespil, da en gruppe sygeplejestuderende deltog i en katastrofeøvelse i et tog, som ”kørte galt” i tunnelen under Storebælt.

En dramatisk nat under Storebælt

De færreste har prøvet at spadsere langs togskinnerne under Storebælt, der på det dybeste punkt ligger 75 meter under havoverfladen. Heldigvis kom alle de sygeplejestuderende fra UCL Campus Vejle op på landjorden i god behold.


Ventetid på flere niveauerDe studerende var spredt ud over flere vogne, og de havde skader med varierende akut be-hov. Som tiden gik, viste det sig, at logistikken voldte beredskabet problemer, så nogle kom til at vente længere tid i togvraget, end de ville have haft godt af i virkeligheden.

Patienten Christian lå og ventede, mens han blandt andet observerede en DSB-ansat, der talte de kvæstede passagerer flere gange.

For patienten Connie begyndte problemer-ne, da hun var kommet ud af toget og over i den anden tunnel. En venlig brandmand til-bød hende en plads på en båre, mens hun ventede.

– Fordi jeg lå ned og havde et tæppe over mig, lignede jeg nu en, der ikke kunne gå. Jeg kom derfor til at ligge og vente, selv om jeg kunne gå over i et andet tog, som hentede os ud af tunnelen, fortæller Connie.

Connies karakter overlevede, og hun kom op på Sprogø, hvor der blev stillet telte op, så patienterne kunne sorteres og behandlin-gen igangsættes. Hun var en 3’er, som ikke var rigtig alvorligt kvæstet – patienter med værdien 0 kunne ikke længere behandles, 1-patienter krævede akut intervention – det var her, Christian lå – mens 2’erne også var alvorlige, men uden at være lige så livstruede.

De-briefing i KorsørEfterhånden som figuranterne var behandlet færdige, kunne de samles i den bus, der bragte dem tilbage til Korsør. Og til sidst kunne de allesammen diskutere nattens oplevelser over morgenmad på den lokale Falck-station, hvor der var de-briefing.

– Folk havde alle mulige historier at fortælle om den vogn, de havde været i. Det var ret spændende at høre, hvordan problemerne var forskellige fra sted til sted, mener Connie.

– Det var i det hele taget en vildt spændende måde at opleve noget sammen på. Også fordi det samtidig var så fagligt relevant – der er virkelig mange ting, man kan gå og tænke over bagefter, mener Christian.

De studerende blev sat i en bus om morgenen, og de var tilbage i Vejle ved 7-tiden. Uskadte og en dramatisk oplevelse rigere.

Værd at vide for kommende studerende

Q: Jeg vil gerne begynde på min uddannelse nu, men min kæreste skal muligvis flytte til en anden by som led i sin uddannelse. Er det muligt at flytte til en anden skole i løbet af studiet?

A: Ja det kan man godt. Studieordningen er ens på landsplan, og du kan derfor få godskrevet (merit) for det forløb, du har gennemgået. Det er modtagende uddannelsesinstitution, der afgør, om de har ledige studiepladser, og det er derfor studie-vejledningen på den pågældende uddannelsesinstitution, du skal kontakte. Adgangsbekendtgørelsen angiver, at man normalt først kan søge overflytning, når man har gennemgået og bestået første studieår; men prøv at forhøre dig ved den institution, du søger overflytning til. Q: Jeg har behov for at holde en pause i mit studie, er der mulighed for at holde orlov?

A: Hvis du har brug for en pause i dit studie, så har du mulighed for at tage orlov. Har du orlov, må du ikke følge undervisningen, gå til prøve, og du har ikke ret til SU. Typisk kan du først søge orlov, når du har bestået første studieår. Dette gælder dog ikke ved graviditet og barsel, eller hvis du er blevet indkaldt som værnepligtig. Hvis du vil søge om orlov, skal du henvende dig via SSD, Studie-servicedesk.

Q: Jeg har en særlig interesse i et helt bestemt emne inden for sygeplejen og vil gerne specia-lisere mig og fordybe mig inden for det. Er der mulighed for en ekstra fordybelse under uddannelsen?

A: Hvis du har mod på at fordybe dig særligt i et emne, kan du søge om ”Spor i uddannelsen”. Der er to måder at gennemføre et sporforløb. Den professionsrettede vej er praksisorienteret, den anden er mere akademisk rettet. Et spor er en selvstændig del af din uddannelse, og du får 3 ECTS-point ud over din ordinære studietid på 210 ECTS-point. Begge retninger kræver en ekstra arbejdsindsats af dig, men de gør ikke din studietid længere. Du kan læse mere om sporforløb på vores intranet, Fronter.

26 NURSE LIFENR. 08 FEBRUAR 2015

Tak for et hyggeligt arrangement med

julebanko – hvor der var rekord stor tilmelding

Opslagstavlen

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT 27

GÅ IKKE GLIP AF

Studiestartsfest d. 6. februar

”Synes godt om” Electus på

Facebook for mere information

Gennemsnittet på kvote 1 i 2014 var 6,5

HUSK sommerfesten den 6. juni

Alle hverdage (på nær fredag) nedenfor Læringstrappen kl. 12-13

Du finder studieadministrationen:

Electus

Electus er et nystartet udvalg, som står for skolens sociale arrangementer som f.eks.:• Sommerfest• Intro-uge for nye studerende• Julebanko• Vejleløbet• Fredagsbar• Idrætsdag• Plus nye tiltag

I udvalget sidder vi studerende fra Socialrådgiveruddannelsen og Sygeplejerskeuddannelsen.

Kunne du tænke dig at blive en del af Electus – så kræver det, at du:• Godt kan lide at have det sjovt.• Kan eller vil lære at arrangere store arrangementer.• Vil lære andre medstuderende at kende på tværs af årgange.• Vil have indflydelse på hvilke sociale arrangementer, vi skal have på uddannelsen i fremtiden.• Vil være med til at udvikle et udvalg, som er helt nyt.

I Electus vil vi også gerne byde de nye studerende velkommen på studiet og håber, at vi har fanget jeres interesse. Det er vigtigt at have et socialt netværk, mens man går på uddannelsen og ikke mindst have det sjovt.

Hvis I har spørgsmål er I velkomne til at kontakte mig på [email protected]

Hilsen Lasse Bay Hedevang Christensen, formand

SYGEPLEJERSKEUDDANNELSEN I VEJLE & SYGEHUS LILLEBÆLT PB28 NURSE LIFENR. 08 FEBRUAR 2015

Sygeplejerskeuddannelsen i VejleVestre Engvej 51C, 7100 VejleTlf. 63 18 30 30 [email protected]

UCL.DK

Diverse arrangementer06. 02. 15: Introfest/Fredagsbar18. 03. 15: Idrætsdag08. 04. 15: Jobansøgningsdag 31. 05. 15: Vejleløb06. 06. 15: Sommerfest19. 06. 15: Dimission

Møde i De Studerendes Råd(første torsdag i måneden)05. 02. 15: kl. 14.15-18.0005. 03. 15: kl. 14.15-18.0009. 04. 15: kl. 14.15-18.0007. 05. 15: kl. 14.15-18.0004. 06. 15: kl. 14.15-18.00

Møde i Electus(anden tirsdag i måneden)10. 02. 1510. 03. 1514. 04. 1512. 05. 1509. 06. 15

Aktivitetskalender

Vi tager hånd om dig – så du kan tage hånd om patienterne

Prøveoversigt Skriftlig opgave: Offentliggørelse af karakterer:Modul 1: Aflevering: 17. 04. 15 kl. 10.00 11. 05. 15 kl. 08.00Modul 5: Aflevering: 17. 04. 15 kl. 10.00 27. 05. 15 kl. 08.00Modul 6 (Hold 1): Aflevering: 27. 03. 15 kl. 12.00 13. 05. 15 kl. 08.00Modul 6 (Hold 2): Aflevering: 12. 06. 15 kl. 12.00 21. 08. 15 kl. 08.00Modul 9: Aflevering: 17. 04. 15 kl. 10.00 19. 05. 15 kl. 08.00Modul 11: Aflevering: 17. 04. 15 kl. 10.00 22. 05. 15 kl. 08.00

Eksamination:Modul 2: 22.-25.06.15Modul 3: 19.-26.06.15Modul 4: Uge 15+16 (meddeles af afdeling)Modul 7: 23.-26.06.15Modul 8 (Hold 1): Uge 15+16 (meddeles af afdeling)Modul 8 (Hold 2): Uge 25+26 (meddeles af afdeling)Modul 10: 23.-26.06.15Modul 12: Uge 25+26 (meddeles af afdeling)Modul 14: 15.-17.06.15

Dimission: 19.06.15

Documents

Nurse Life 8, februar 2015