I d e t t e n u mme r :

VE forever 1

Den første dag 2

Nyt fra bestyrelsen

3

At skabe sig - selv!

4

Dans skal ikke være pligt

5

Viby - den første tid

6

På tur med teaterlys

8

Den første weekend hjemme

9

Adventsmødet 10

Første dag... 11

HAIR 12

o k t o b e r 2 0 1 2 Å r g a n g 7 , N u m m e r 1 9

SE H E R :

• Husk Advents-mødet d. 13. og 14. december

Nyhedsbrev

Af Signe Wulff, 10. kl. Det her er vildt! Jeg er startet på Viby Efterskole, og jeg elsker det. Det hele er, som jeg håbede og alligevel overhovedet ikke, som jeg havde forventet. Det fantastiske sammenhold jeg har oplevet, har været enestående! Der sker noget, når så mange mennesker samles det samme sted, mennesker med de samme håb om et godt år, mennesker med lyst og vilje til at være der, hvor vi er, bare mennesker, der er glade. Det skaber en god og positiv stemning og overskud til at tage sig af hinanden, for det gør vi! Vi hjælper hinanden, vi er alle sammen i samme båd, vi har alle sammen haft hjemve og ved hvordan det føles, og vi er klar til, med åbne arme, at trø-ste dem, hvor det hele bare bli-ver for meget. Det går heldigvis hurtigt over, og du opdager end-nu engang hvilke skønne men-nesker, du er havnet sammen med, og så kan man ikke andet end at genvinde håbet om, at det godt kan lade sig gøre kun at se mor i weekenderne.

Jeg er faktisk også blevet lidt chokeret… Tænk at der kan sam-

les så mange talentfulde og dyg-tige unge mennesker på et sted! Det er fedt at være sammen med folk, der kan deres kram og går op i de samme ting, som mig selv. Mulighederne er utallige, når folk både har evnerne og lysten, for ikke at forglemme når der er så fantastiske lærere her på stedet! Det var noget, jeg blev ret overrasket over. Jeg var selvfølelig godt klar over, at stedet havde nogen dygtige læ-rere. Det var jo blandt andet derfor, jeg valgte stedet, men at de er, som de er, havde jeg ikke set komme. Der hvor jeg kom-mer fra, var lærerne i mit hoved, dem der sagde nej. De så ingen muligheder og var ikke friske på de ideer, jeg evt. kunne komme med. Her er det anderledes! De er villige til at lytte til de ideer, du kommer med, og hvis det så ikke kan lade sig gøre, vil de prøve at finde en god løsning, så bare lidt af din oprindelige tanke bliver ført ud i livet.

Jeg elsker også bare den måde, jeg kan sidde med mine nye roomies om aftenen og snakke om alt det, der er sket i løbet af vores dag. For selv om vi har

værelse sammen, når man ikke at se forfærdeligt meget til hin-anden. Vi har alle sammen for-skellige fag på forskellige tids-punkter, så når vi ligger i vores senge, og lyset er slukket, kan vi nå at få sagt alt det, vi ikke fik sagt i løbet af dagen. Når jeg kigger på min dag, så er der virkelig også meget, der skal nås! Vi har jo næsten timer fra 8 til 18, men jeg nyder det i fulde drag. Når det en (sjælden) gang i mellem bliver lidt for hårdt, får jeg hurtigt lysten tilbage, når jeg tænker på den dansetime, jeg skal have efter tysk, eller måske bare på, at jeg har en aftale med en af de mange nye venner, jeg har fået på den her korte tidMan tror ikke det er muligt, og det er stadig væk lidt svært for mig at forstå… men jeg lyver ikke, når jeg siger, at man får et virkeligt tæt forhold til virkelig mange mennesker på så kort tid! Jeg ved godt, at jeg hele tiden siger det, og at I tror, at jeg overdri-ver, men det gør jeg ikke.

Jeg er flyttet fra en familie til en anden. Viby efterskole vil have en plads i mit hjerte altid. VE Forever!

S i d e 2

Jeg havde glædet mig, ligesom en femårig glæder sig til juleaften;

spændt på hvordan det hele

skulle gå.

Af Signe Petersen- Halldorsson, 9. kl.

Så var dagen, som jeg havde ventet på i et halvt år, endelig kommet. Jeg havde ventet lige siden det øjeblik, jeg fik at vide, at jeg var kommet ind på Viby. Jeg havde glædet mig, ligesom en femårig glæ-der sig til juleaften; spændt på hvordan det hele skulle gå.

Udover at begge mine foræl-dre var med, havde jeg min storesøster med, som også engang har været på eftersko-le, og som har givet en masse råd til, hvad der nok ikke var så smart at gøre lige fra star-ten, altså ting man sikkert vil blive husket for resten af året.

Da vi ankom til skolen, var der allerede en masse, som var kommet. Jeg kunne ikke rigtig finde ud af, om jeg skulle sige hej til dem, jeg nu kunne se, var omkring min alder og nok skulle gå på skolen, eller om jeg bare skulle smile ligesom normalt og gå videre. Min konklusion blev dog, at jeg nok skulle lære dem at kende og droppede derfor at sige hej til alle de mange mennesker, i hvert fald ikke lige med det samme.

Efter at jeg havde fået vist mit værelse og fået tildelt en nøg-

le, kom vi til, at jeg skulle møde mine roomies. I starten var der en lidt akavet stem-ning, fordi vores forældre var der, men så snart alle andre end os, de nye viby’er, var taget af sted, gik snakken rigtigt, og alle fik på en eller anden måde hilst på alle - i hvert fald næsten.

Om aftenen — da vi var blevet bombarderet med en masse informationer, og egentlig bare helst ville i seng og snak-ke lidt mere med dem, man skulle bo sammen med det næste år — havde vi lige en sidste fælles aktivitet. Vi blev delt ud i kontaktgrupper og lavede en masse lege, som selvfølgelig gik ud på at ryste os mere sammen. Det gjorde det så også, og vi havde det skide sjovt. Eller jeg havde, og jeg tror, de andre havde det på samme måde.

N y h e d s b r e v

Den første dag...

Af Linette Melgaard Hansen, 10. kl.

Søndag d. 12. august 2012 var en dag, jeg havde set frem til i flere måneder. Da dagen endelig kom, kunne jeg ikke vente med at komme af sted. Jeg gik hele dagen og ventede på at høre min mor sige: ”Linette, nu kører vi.” Det var den dejligste følelse, der gik gennem min krop, da jeg sad i bilen. Under hele køreturen havde jeg sommer-fugle i maven. Jeg kunne ikke sidde stille. Jeg var nervøs og

tænkte: ”Gad vide hvem jeg skal bo på værelse med?” Lige da vi drejede ind på par-keringspladsen, havde jeg mest lyst til at køre hjem igen. Der var så mange nye mennesker. Det hele virkede uoverskueligt. Da bilen stop-pede, og jeg skulle til at tage de første skridt som elev på Viby efterskoles grund, banke-de mit hjerte 100 gange hurti-gere end normalt. Først der, gik det op for mig, at jeg skul-le tilbringe et helt år på sko-len, uden mine forældre. Jeg stod ud af bilen, kørte min cykel om i cykelskuret og mødte Charlotte. Hun skulle være min kontaktgruppelæ-rer. Hun fortalte, at jeg skulle bo på værelse 30, med Sofie og Ida. Jeg blev vist op på værelset, så jeg kunne kom-me af med mine ting. Jeg var den første på værelset, og jeg kiggede mig rundt og smilte. Det var et hyggeligt værelse. Nu ville jeg bare gerne møde mine roomies, og der kom de. De så meget søde ud begge to. Vi hilste på hinanden og fordelte senge og skabe. Vo-

res forældre snakkede. Det gjorder mig glad, for det vir-kede som om, at de fungerede fint sammen. Jeg var meget genert, så jeg snakkede mest, hvis de spurgte mig om noget Efter informationer i multisa-len, skulle vi sige farvel til vores forældre. Det gjorde rigtig ondt i maven. Jeg troe-de, at jeg ville græde, men jeg tog det meget pænt, sag-de farvel og gik ind til de an-dre. Vi skulle have taget et fælles billede, og bagefter skulle vi spise. Jeg var meget spændt på at se, hvad vi ville få, og glædede mig til at se, dem jeg skulle sidde ved bord med i de første 6 uger.

Da vi skulle være på vores eget værelse om aftenen, snakkede jeg med Ida og So-fie om vores linjer, dagen og hvad vi glædede os til. Det havde været en sjov, anderle-des, hård og grænseoverskri-dende dag. Charlotte sagde godnat til os og vi var alle 3 meget trætte, så vi faldt hur-tigt i søvn.

Under hele køre- turen havde jeg

sommerfugle i maven. Jeg kunne

ikke sidde stille. Jeg var nervøs og tænkte:” Gad vide hvem jeg skal bo

på værelse med?”

S i d e 3 Å r g a n g 7 , N u m m e r 1 9

N y h e d s b r e v

Af John Carstens, bestyrelsesmedlem Så er det nye skoleår skudt i gang. På gange og værelser, i opholds-rum og omliggende friarealer, hø-res lyden af de mange glade unge mennesker, som atter har indtaget skolen. Det er imidlertid ikke blot på skolen at denne gode stemning mærkes, Nørre Aaby er i den heldi-ge situation , at have hele 3 efter-skoler liggende i selve byen og et par stykker i oplandet, så efter dagens mange pligter møder vi disse unge i byen på opdagelse, bare for at snakke med venner og veninder eller for at handle lidt. Endnu er meget ret nyt og enkelte elever lider stadig af lidt hjemve, men snart føler alle sig, som et samlet team. Når efterskolernes dag står for døren, så føler alle sig, som gamle og garvede Viby elever, der er klar til at vise Deres skole frem for kommende årgange. Vi i bestyrelsen har i større eller mindre grad vores gang på skolen i løbet af et skoleår, men fælles for os er, at vi alle er besjælet af den særlige ånd, der hersker på Viby. I den forbindelse kan vi glæde os over, at de allerfleste lærere fort-sætter deres ansættelsesforhold på skolen i årevis. Et tydeligt signal om, at der hersker en rigtig god stemning på Viby og en fin konti-nuitet i undervisningen. l bestyrel-sen søger vi kontinuerligt, med de økonomiske muligheder vi har til

rådighed, at forbedre forholdene for "vores" unge. Allerede når man ad Vibyvej nær-mer sig skolen, vil man kunne se, at Viby har fået nyt logo. Tiden til en fornyelse var kommet, og vi synes, resultatet er blevet flot,. Ingen skal længere være i tvivl om, at her ligger efterskolen for Musik, Dans og Teater. Vi håber, og ser frem til, at denne præsentation vil få mange til at stoppe op, og lægge deres vej forbi skolen. Foran spisesalen har vi haft et stort træ, som efterhånden skyggede meget, i stedet for at save det ned eller helt fjerne det, opstod den tanke, at der kunne fremstilles en flot træskulptur. Den er nu under udførelse, og det endelige resultat, glæder vi os til at se løbet af efter-året. l det seneste år er der skudt forny-elser og forbedringer op, store som små, som kommer denne nye år-gang til gode. Den gamle opholds-stue er blevet til 3 værelser, og den trange spisesal har fået lidt luft, ved at inddrage gangarealet. Sidst, men ikke mindst, er der skudt en dejlig opholdsstue op mellem elevfløjene, desværre nå- ede den ikke at blive færdig til skoleårets start, men i skrivende stund skulle den være taget i brug. Skolens økonomi har gennem de senere år været særdeles tilfreds-

stillende, så mon ikke adskillige projekter fra vores ønskeliste vil komme til at se dagens lys i det kommende år. Tilbage står blot en samlet besty-relses ønske om, at også dette elevhold, må få et uforglemmeligt år. Et år der i den grad, vil udvikle dem personligt, såvel som med-menneskeligt, men her og nu skal der lyde et rigtig hjerteligt velkom-men til Viby Efterskole.

Kalender Oktober November December

9/10 Intern fest 2/11 Amerikanske billeder v/Jacob Holdt

27/11 Klippe-klistre-dag Koncert m/ Shaka Loveless

10-11/10 Teater: ”Flygtning transportable”

3/11 5 og 10 års jubilæum 29/11 Kor-aften med Vesterdal og Nørre Aaby

Uge 42 Efterårsferie 4/11 Forældredag 10-13/12 Særligt skema

25/10 Spil-dansk-dag 8/11 Intern fest 13-14/12 Adventsmøde

27/10 Drama-workshop med Carsten Berthelsen

Uge 46 10.kl. Brobyg./9.kl boglig uge 17/12 Rollefordeling 18/12 Juleafslutning m/elever,lærere

30/10 Bio: ”Drengen med cyklen” Uge 47 Projektopgave 19/12 Matematik + Rengøring

Nyt fra bestyrelsen

S i d e 4

da det rigtige logo dukkede

op – så var den der! Jeg

vil ikke forklare

hvorfor. Her må du selv

kigge på logoet og

tillægge det dine billeder

af Viby og Viby-ånden.

Af Maria Andersen, lærer …er titlen på, hvad der efterhån-den er blevet en bibel indenfor teori om æstetiske læreproces-ser og identitetsdannelse. Og den indfanger en af de ting, jeg virkelig brænder for i efterskole-arbejdet. At få eleverne til at tage fat i de muligheder Viby giver, og herigennem rykke i deres identitetsdannelsesproces. At udfordre livet! At få elever til at mærke og udtrykke sig, er et dagligt fokus-punkt for mig, ikke mindst i danseundervisningen. Men plud-selig i foråret drejede spotlightet 180 grader, og jeg var selv i fokus. Vibys identitet skulle defineres gennem en dybtgåen-de proces. Nyt logo og ny hjem-meside med film var nogle af hjørnestenene. Så stod jeg dér, midt i den æstetiske proces det var, at indkredse Viby-ånden i et enkelt lille symbol, som skulle være logo. Hvordan indfange de tu-sind ord, følelser og værdier i et enkelt udtryk? Det jeg i årevis har slået til lyd for, som afgø-rende for de unge, skulle jeg pludselig selv igennem. Det var en lang proces, som bød på overraskende mange per-spektiver og fortolkninger. Eller måske ikke så overraskende alligevel. Det afslørede den mangfoldighed, jeg anser som styrken i det æstetiske – at den symbolske form giver os mulig-hed for at lave vores egne spej-linger. Men da det rigtige logo dukkede

op – så var den der! Jeg vil ikke forklare hvorfor. Her må du selv kigge på logoet og tillægge det dine billeder af Viby og Viby-ånden. Jeg håber, det stemmer overens, og du bliver lige så glad for det, som vi er. Dernæst kom hjemmesiden. Først design. Som med logoet – med uendelig mange mulighe-der, hvad udtrykker så Viby, helt uden ord? Det var interes-sant i processen at se Viby både fra elevperspektiv, kollegaers perspektiv og udefra, via rekla-mebureauet. At skulle formulere det usigelige. Og derigennem at skabe sit eget billede af den samlede Viby-identitet. Endelig skulle den intellektuelle del kobles til. Hjemmesidetek-sten skulle skrives. Nu skulle den udefinerbare Viby-ånd ikke længere udtrykkes symbolsk, men med ord. Havde jeg før syntes, det var en udfordring at indfange det symbolsk, blev den nye udfordring at forklare alt det Viby ér. En uventet, men fanta-stisk udfordring at skulle sætte ord på. Prøv selv! Det var spændende og lærerigt, at formulere sig om alt det jeg brænder for på Viby, og jeg er blevet rigtig glad for hjemmesi-den. Samtidig er det sjovt at se tilbage på, at jeg valgte at lave dansefilmen uden ord. Som danser har jeg måske bare let-test ved at formulere, det for mig allerdybeste, uden ord? En interessant personlig lærepro-ces. Samtidig var Anne-Teresa og

jeg i gang med at ændre struk-tur og udformning af danseun-dervisningen. Definere målsæt-ning og metoder. Hvad gør vi? Hvorfor gør vi det? Hvad vil vi? Hvordan opnår vi det? At evalu-ere og tænke ud af boksen for at opnå endnu bedre danseun-dervisning. Og det har været ganske enkelt fantastisk at ar-bejde sammen om. Først og fremmest er der kom-met street dance på Viby. Fra at have tilhørt gademiljøet, er street blevet anerkendt på de landsdækkende scener, og det er derfor naturligt, at Viby ind-drager det i den scenekunstneri-ske undervisning. En anden af de afgørende æn-dringer, er indførelsen af ”dansefag” og ikke blot ”dans” på skemaet. Som på en danse-uddannelse, har eleverne nu fx street, ballet, jazz, moderne, musical og floorwork på skema-et. Formålet var at give eleverne større bevidsthed om stilarterne. Så det gjorde mig lykkelig, da jeg 14 dage inde i året hørte en elev sige til en anden: ”Jeg skal have ballet i næste time”. Dén bevidsthed var netop formålet! Samtidig giver det os mulighed for at indføre dresscode i form af, at elevernes beklædning skal passe til stilarten. Dresscode kan, som et kostume kan for teaterrollen, være en hjælp til at finde ind til kernen af stilartens udtryk. Sat på spidsen er det svært at danse ballet i street-tøj og omvendt. Endelig har alle letøvede og øvede dansere nu to meget for-skellige undervisere hele året. Det giver eleverne større bredde og samtidig tid til fordybelse. Sidst, men ikke mindst, er jeg efter et par år med færdiggørel-se af seminariet, nu tilbage på Viby på fuld tid - og jeg nyder det! Og jeg er ikke færdig med at udfordre livet på Viby!

At skabe sig - selv!

N y h e d s b r e v

S i d e 5 Å r g a n g 7 , N u m m e r 1 9

Dans skal ikke være pligt Af Anne-Teresa Njust Høj, lærer

Jeg er blevet opfordret til at skrive et par ord om mig selv, da jeg er ”den nye” danselærer på Viby Efterskole, så jeg håber, jeg kan inspirere nogle af jer i større eller mindre grad. Min far er kunstner med stort K. Engang fortalte han mig, at en mand havde spurgt ham, om han kunne leve af at være kunstner, hvortil han svarede ”jeg kan ikke leve uden det”. Disse vise ord har inspireret mig lige siden.

For mig er dans kunst, om det så er moderne dans, jazz, ballet, salsa, street etc. Og ligesom min far kan jeg ikke leve foruden det. Lige me-get hvor ofte, jeg har prøvet at hol-de pause af den ene eller den anden grund, hungrer jeg efter at danse igen. Jeg bruger dans som terapi og danser, når jeg er sur, ked af det, irriteret, glad, emotionel, inspireret, rastløs, har for meget energi eller også bruger jeg det som en måde at stresse af på.

Det er umuligt for mig at sige, om jeg bedst kan lide moderne eller street dance, da det for mig er to vidt forskellige udtryksmåder og det kommer meget an på min ”state of mind”. Men om jeg danser den ene eller den anden genre, er én ting sikkert: at jeg altid har det fanta-stisk under og efter, jeg har danset. Hvis denne danseglæde en dag for-svinder, vil jeg med det samme re-vurdere i hvilket omfang, jeg skal danse. Da jeg som 18-årig var færdig med en moderne danseuddannelse, var jeg dog i tvivl. Efter at have danset to år fra kl. ca. 8-15 hver dag, havde jeg brug for at finde ud af om det var dansen, jeg ville leve af. Kort sagt, jeg troede ikke, det var noget for mig. Jeg var i tvivl om det var

blevet en pligt og jeg havde brug for at mærke efter om jeg stadig havde hjertet med i det. Jeg tog derfor en HF, og fandt på de to år ud af, at jeg ikke selv kunne vælge… dansen var en del af mig.

Jeg gik mine egne veje, så i stedet for at søge ind på andre skoler, rej-ste jeg som 21-årig til Californien hvor jeg boede i et år og ”efterud-dannede” mig via alverdens former for danseklasser (primært moderne og street). På den måde har jeg udvidet min horisont inden for dan-sen og ikke mindst indenfor de for-skellige genrers miljø.

Jeg indså, at der i danseverdenen ikke er noget rigtigt og forkert, men at det i bund og grund handler om at finde sig selv og sit eget udtryk. Jeg har gennem årene ligeledes fundet ud af, at moderne dans kan styrke streetdansen og omvendt, og jeg håber derfor at de passionerede dansere på Viby Efterskole vil være åbne for at udforske forskellige dan-segenrer og på den måde blive alsi-dige dansere.

Det er vigtigt at finde sin egen vej frem - nogle gange behøver det ikke at være den samme som de andre. Der er mange måder at arbejde med dans, teater og musik på. Mærk altid efter, om det er den rigtige måde du vælger, tag chancer og prøv drøm-mene af, ellers finder du aldrig ud af, om det er det rigtige for dig. Det må aldrig blive en pligt.

Sidst, men ikke mindst, håber jeg, at jeg kan være med til at farve elever-nes eventuelle kommende dansekar-riere og at min kærlighed til dansen vil smitte af på dem. Indtil videre elsker jeg at undervise på Viby Efter-skole, at give lidt af mig selv i un-dervisningen og få dobbelt så meget energi tilbage.

N y h e d s b r e v

S i d e 6

Viby - den første tid…

N y h e d s b r e v

S i d e 7 Å r g a n g 7 , N u m m e r 1 9

N y h e d s b r e v

S i d e 8

Af Liselotte Bille, lærer Tirsdag den 25. September var eleverne fra Teaterlys på kursus i softwareprogrammet, PC-Stage. Tidlig morgen kørte vi fra Viby mod Vissenbjerg for at mødes med Frank Jensen, ejer af firma-et, Future Light. Han skulle de næste fem timer give os en grun-dig introduktion til programmet PC-Stage, som er det program, vi

bruger til at styre alt vores tea-terlys på Viby Efterskole. Vi blev bænket foran en skærm i et par gode sofaer, fik stukket en cola i hånden, og så var vi ellers køreklar. Frank startede ud med en gennemgang af div. funktio-ner i softwareprogrammet, og de af os, der havde computere, ar-bejdede med. Resten tog notater eller sugede bare til sig. For at arbejdet ved PC-en ikke skulle blive for abstrakt, havde Frank koblet en 36-kanalers lampe direkte til sin computer, så vi hele tiden kunne se, hvad det var, vi lavede i programmet, hvilket gjorde den ellers lidt tun-ge teori meget lettere at gå til. Da vi havde fået en grundig gen-nemgang af, hvordan man med et enkelt softwareprogram kan styre lys, lyd og videoprojektion, fulgte en lille rundvisning i firma-ets lagerhal. Future Light er et firma, der både

sælger lysudstyr og lejer det

ud. De står for at lave lys og andre medieløsninger til flere større arrangementer rundt om i Danmark. F.eks. er det teknikere fra dette firma, der står for at lave lyset til Langelandsfestival-len, og det er også dem, der har lavet lys, lyd og videoprojektio-ner på Naturama i Svendborg. De har derfor et stort lager med enormt mange fede lampetyper. Vi hørte lidt om, hvad de har af grej, og fik også set deres værk-sted, hvor et par teknikere pas-sede deres arbejde. Da vores madpakker var blevet indtaget, koblede Frank et par movingheads til PC-Stage, og viste os hvordan en intelligent lampe virker. Det var en spæn-dende og lærerig dag, som gav os et lille indblik i, hvad en lys-tekniker arbejder med. Dybt fa-scinerede og med hoveder fyldt af ny viden hoppede vi ved to-tiden i bilerne igen og begav os hjem mod Viby Efterskole.

På tur med Teaterlys

N y h e d s b r e v

S i d e 9 Å r g a n g 7 , N u m m e r 1 9

Den første weekend hjemme! Af Philippa Lund Frederiksen, 10. kl.

Det at starte på efterskole har bragt mange ting med sig; jeg har allerede inde for denne halvanden måned: grint, grædt, mødt nogle venner, jeg ikke kan leve foruden og en masse an-det. Det der med at ét eftersko-leår svarer til syv normale år er IKKE en spøg, det er som om at du lever i en verden hvor tid/sted-kontinuumet er vendt på hovedet og ALT kan lade sig gøre hvor og hvornår som helst. Derfor kan du også have brug for at komme hjem og slappe af, men det medfører måske/måske ikke det som du lige for-venter.

For en af de oplevelser, jeg ikke havde ventet ved efterskoleåret, var, at jeg efter den anden uge begyndte at føle mig rodløs. Jeg elskede skolen, men ”hjemme” var dog stadig i Viborg. Jeg glædede mig til at komme hjem, slappe af og fortælle om alle de spændende ting, jeg havde oplevet. Dog stod weekenden på alt andet end afslap-ning, og jeg pendlede fra det ene arrangement til det andet. Det ple-jer jeg egentlig at have det godt med, men for første gang havde jeg følt mig udenfor sammen med mine egne venner. Alle i min om-gangskreds, der normalt ikke ken-der hinanden, går nu på samme gymnasium, og i samme klasser. De snakkede om alle de ting, de har til fælles, men som jeg ikke kender noget til. Jeg stod bare og tænkte for mig selv: ”Er det nu jeg skal fortælle dem en masse sjove historier om en masse mennesker, de ikke kender?” Jeg blev dog enig med mig selv om, at de nok ikke ville få gavn af det, og holdte egentlig bare min mund det meste af aftenen. Det var godt at se alle de velkendte mennesker igen, men dog også en oplevelse, jeg stadig funderer over. Det er nok den ene ting, som jeg ville ønske, jeg var blevet forberedt på derhjemme fra. Jeg valgte at snakke med min kon-

taktgruppelærer, Kari, om dette, og det viste sig, at rigtig mange fra VE havde haft den samme oplevelse i deres første weekend hjemme! Det hjalp meget at få det at vide, og allerede efter samtalen med Kari havde jeg det meget bedre. Nu er der intet rodløshed tilbage, jeg kan nyde mit efterskoleår, som jeg vil, og det gør jeg da også i fulde drag!

N y h e d s b r e v

S i d e 1 0

Af René Holm Hansen, forstander Det traditionsrige adventsmøde i de-cember, hvor ele-verne for første gang viser et fær-digt produkt på scenen, er igen i år delt over 2 aftener: Torsdag d. 13. og fredag d. 14. de-cember. Vi gennemfører 2 ens arrangementer, da det så er muligt for flere familie-medlemmer at se eleverne optræde. Vi anmoder derfor alle, der er bosat på Fyn og i tre-kantsområdet, om at komme torsdag d. 13. december, så de, der bor længere væk, har mulighed for at deltage fre-dag aften. Det bli-ver muligt at invite-re hele familien med til Viby Efter-skole - evt. tilmel-ding til arrange-mentet følger sene-

re. Adventsmødet er en fast tradition på skolen og har hvert år bragt forældre og søskende til eleverne sammen til et festligt arrangement, hvor ele-verne optræder med sang, musik og dans. Skolens to kor indleder henholdsvis 1. og 2. del. Musikken er sat sammen ud fra musikundervisnin-gen på de enkelte sam-menspilshold, og hvert af holdene optræder med to til tre numre. Dansen er ligeledes med udgangs-punkt i undervisningshol-denes daglige træning indenfor de forskellige stilarter. Hele arrangementet er kædet sammen af to konferencierer. I pausen vil der blive serveret kaffe og kage, og vi opfordrer til at læg-ge en lille skilling til for-del for Danmarksindsam-lingen. Nærmere infor-mationer på dagen. Vi håber på endnu en stor tilslutning fra foræl-dre, søskende og gamle

elever til at gøre disse 2 aftener til noget særligt.

Adventsmødet

N y h e d s b r e v

Billeder fra Efterskolernes Dag

S i d e 1 1 Å r g a n g 7 , N u m m e r 1 9

Første dag...

N y h e d s b r e v

Af Amalie Bossing, 10. kl.

Jeg følte mig underlig, da min bil holdt stille, og min mor så på mig med tårer i øjnene. Hvor blev min nervøsitet af? Jeg manglede den tri-ste stemning inde i min krop, den triste stemning, som min mors tårer og min fars mine tydeligt indebar. Jeg kunne ikke forstå det, hele mit liv havde jeg været bange for så mange enormt latterlige ting. Jeg var over-bevist om, at jeg havde grund til at være bange, lige indtil jeg steg ud af bilen, og den første lærer traskede imod mig med et stort smil plantet på læberne. Jeg gik ind til de nye omgi-velser og blev mødt af generel positiv stemning, som efterhånden fik mig overbevist om, at det var ok, at jeg ikke var nervøs, for det var der ingen

grund til. Der gik ikke længe, før flere elever kom strømmende ind i bygnin-gen. Det føltes som en evighed, da vi i multisalen skulle sidde og høre på de voksne snakke. Jeg kunne ikke vente, mine forældre skulle hurtigst muligt forlade efterskolen, så jeg kunne begynde på mit år. Jeg stod og vinkede på parkerings-pladsen, da bilen drejede om hjørnet og kom ud fra mit synsfelt. Jeg gik indenfor og stod i menneskemængden, der var fyldt med elever, der sta-dig havde forældre ved deres side. Netop som jeg havde opgivet at få denne tristheds-følelse, væltede den indover mig, da jeg lod mine øjne glide henover rummet. For første gang i lang tid, følte jeg mig

alene på trods af den store menne-skeflok, jeg nu engang var omringet af. Og netop på grund af denne men-neskeflok gav jeg ikke op, for det gav mig håb at se de glade smil, som jeg stadig bliver mødt af, når jeg går rundt på skolen.

Af Helle Hass Lindahl, 9. kl.

Alt var pakket og klar. Jeg havde haft meget travlt dagene op til, så jeg fik først pakket det sidste søndag for-middag. På en måde var jeg spændt, men jeg glædede mig også sindssygt meget. Min mor og storesøster kørte mig over til skolen, og på køreturen begyndte nerverne at komme frem. Det gjorde det heller ikke bedre at jeg glemte noget derhjemme, så vi var nødt til at vende om, efter vi hav-de kørt i ca. 4 min. Det hele var så nervepirrende, og jeg kunne slet ikke holde det ud. Da vi kom til skolen, var der mange, som også var kom-met. Da jeg steg ud af bilen rystede mine hænder og mine ben. Jeg kunne ikke lade være med at kigge på de andre og se, hvor meget de havde med, og hvordan de så ud osv. Jeg blev ført op på min gang og ind på mit værelse. Jeg læste på skiltet: Line Rasmussen og Mille Sørensen. Det var de navne, som jeg skulle bo med. Da vi kom ind på værelset var der ingen, men der stod nogle tasker. Lidt efter kom en pige en på værel-set. Hun var sammen med sin mor og far. Jeg syntes, hun så sød ud. Jeg overvejede at snakke til hende, men min generthed stoppede mig og jeg smilede bare til hende. Så kom den anden pige ind på værelset. Hun så

også sød ud, men jeg kunne igen kun smile til hende. Nu stod vi tre piger med hver vores familie. Vores forældre snakkede frem og tilbage om hvilken seng, vi skulle sove i. Ingen af vi piger sagde rigtig no-get, men vi kom frem til en løsning til sidst. Vores familier besluttede at gå ned og få kaffe, og så kunne vi få pakket ud. Imens snakkede vi lidt sammen. Vi snakkede om, hvor vi var fra og hvilke fag, vi skulle have osv. Det var lidt akavet, fordi man ikke rigtig turde sige noget. Da jeg var færdig, gik jeg ned til min mor og storesøster.

Senere skulle vi ned i multisalen og høre om skolen og se lærerne. Det var lidt underligt og jeg sad hele tiden og kiggede mig omkring. Vi sang nogle sange og mødte lærerne og så nogle gamle elever optræde med både musik og dans. De var rigtig gode, men det var lidt svært at kon-centrere sig. Der foregik så meget i hovedet på mig, så jeg kunne slet ikke slappe af.

Efter det skulle vi sige farvel til vores forældre og søskende. Det var lidt hårdt, fordi jeg følte lidt at jeg blev efterladt, men samtidig synes jeg også at det var fedt at få mere ansvar overfor mig selv. Da de var taget af

sted, skulle vi alle sammen mødes udenfor for at få taget et billede af Viby 12/13. Da jeg kom derud, gik vi rundt og sagde hej til hinanden og gav hinanden hånden. Jeg prøvede at huske de andres navne, men jeg gav hurtigt op. De smilede alle sammen, og mange virkede rigtig søde. Efter vi havde fået taget et billede, fik vi vo-res plads i spisesalen for de næste 6 uger. Allerede til første måltid snak-kede vi en del ved bordet, og vi hav-de det sjovt. Da jeg gik i seng den aften, var det meget svært at falde i søvn. Der var nye lyde, nye ansigter og mange nye ting som jeg skulle tage stilling til. Jeg tænkte på alle de mange nye oplevelser, som jeg havde i vente. Fra den dag af var jeg ikke bare en skoleelev. Jeg var en Viby-elev.

Vibyvej 26A 5580 Nørre Aaby Telefon 64 42 12 41 E-mail: viby@viby-efterskole.dk Redaktion: René Holm Hansen Foto: Viby Efterskole N

yhed

sbre

vet

ud

giv

es a

f:

B

Medlem af Skolekredsen? Hvis man ønsker at blive medlem af Viby Efterskoles skolekreds - og dermed være med til at udgøre bag-landet for skolens virke og udvikling - kan man kontak-te os på kontoret: 6442 1241 / viby@viby-efterskole.dk Et medlemskab koster 100 kr. om året. Ud over generalforsamlingen modtager man invitationer til arrangementer og nyhedsbreve. Vel mødt på Viby Efterskole.

Viby Efterskole præsenterer musicalen

HAIR Høje

Ambitioner Indiskutable Resultater

Spilleperiode: d. 1. - 7.

februar 2013

Billetsalget åbner på

viby-efterskole.dk

i november