Teknisk Nyhedsbrev nr. 31

TEKNISK NYHEDSBREVTeknisk nyhedsbrev 04·31 2012

TEKNISK DIVISION

foTo

: Jør

n Je

sper

sen

31

2 Teknisk nyhedsbrev | 04 · 31 2012

IndholdSamarbejde på tværs af organisationen � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 4Samarbejde på tværs af organisationen Grl � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 5Performance Management mobilnettet � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 6Mobilinut attavik Performance Management � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 8Status på underboring af Greenland Connect� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 10Greenland Connect-imik assaanerup killifia� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 13Fejl Nuuk midtby på alle IP tjenester den 20� august � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 16Ulloq 20� august Nuup qeqqani tarmarmi IP-mik kiffartuussissutini ajutoorneq � � � � � � � � � � � � � � � � � � 17Genetablering af sendehytten i Maniitsoq� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 18Maniitsumi illuaqqap nassitsiviup atorsinnaanngorteqqinnera � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 19Siden sidst� � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � � 20

Bliv abonnent!Få alle udgivelser pr. e-mail

Scan koden med din smartphone og tilmeld dig Teknisk Nyhedsbrev� Når du har tilmeldt dig, får du hver måned tilsendt Teknisk Nyhedsbrev via e-mail� Du kan til enhver tid afmelde dig igen�

Teknisk nyhedsbrev 2012 NR. 04-31

Fotos fra underboringen: Scott Stone & Jørn Jespersen.

Redaktionen bestræber sig på at alle artikler oversættes til både dansk og grønlandsk, dog vil bagsiden kun være på dansk.

TumITSag 09-4467KONTaKT [email protected]

aNSVaRlIg REDaKTøR Jørn Jespersen, Teknisk direktø[email protected]

REDaKTIONAnna [email protected]

REDaKTIONBjørn [email protected]

REDaKTIONJonas [email protected]

REDaKTIONPoul Erik Karlshø[email protected]

REDaKTIONKim [email protected]

[email protected]

Tilmeld dig nu!

04 · 31 2012 | Teknisk nyhedsbrev 3


Samarbejde på tværs af organisationen skal sikre at vi kan levere de rigtige produkter. Bredbåndspro-duktet ”Simple” der er pre-paid mobil bredbånd er et godt eksempel.

Ofte sætter virksomheder fokus på, at det er mindre produktivt at arbejde i såkaldte siloer hvor produkt-udvikling, teknisk design, anlæg og salg ikke har et tæt samarbejde. TELE er ikke meget anderledes or-ganiseret end mange andre virksomheder, der i høj grad benytter sig af funktionsopdelte hierarkiske strukturer der siden industrialiseringen af samfundet har vundet fodfæste.

Det er sådan set meget naturligt, at lave funktionsop-delt organisation hvor fælles faglighed og kultur fin-der sammen om opgaveløsningen i det arbejdsmiljø som de enkelte faggrupper nu engang trives bedst i. Blot er det vigtigt, at sikre fri udfoldelse af samar-bejdet på tværs af funktionerne så man sikrer, at alle arbejder mod det samme mål og at ressourcerne ko-ordineres og prioriteres mod det produkt virksomhe-den ønsker at levere. Dette gælder hvad enten der er tale om et nyt produkt der skal i markedet eller en serviceopgave vedrørende en allerede solgt tjeneste.

TELE har det sidste år gennemført mange tiltag der skal sikre det tværgående samarbejde. Dette gælder bl.a. på projektledelsesområdet, hvor alle projekt-

ledere fra TTD ønskes IPMA-certificerede indenfor projektledelse, ligesom der på driftsområdet indført koncepter som ITIL og eTOM der begge er program-mer der sikrer end to end leverance på tværs af funk-tioner og hierarkier. Det har været hensigten at ruste TELE`s medarbejdere til både at kunne håndtere de nye teknologier der introduceres samt en ny og ens-artet måde at arbejde sammen på gennem en massiv uddannelsesindsats. Det er disse programmer der vi-ser sin virkning både i form af at vi har kompetencer-ne til at videreudvikle vores systemer samtidig med at vi kan holde en høj driftssikkerhed.

Det er derfor glædeligt at det er lykkedes os at lan-cere produktet Simple til den ønskede tid og med det beskrevne feature set udelukkende ved brug af egne kompetencer. Det er min opfattelse at det er lykke-des for os fordi målet var klart for alle deltagere, kom-petencerne var opbygget, produktet beskrevet klart kombineret med god motivation fra alle de deltagne faggrupper i alle divisioner. Dygtig fokuseret projekt-ledelse og robust teknologi har også hjulpet. Lad os glædes over endnu et succesfuldt produkt i mobil bredbåndsfamilien og lære af dette eksempel til at styrke tværgående samarbejde i fremtiden.

Leder

Af Jørn Jespersen

Samarbejde på tværs af organisationen


Suliffeqarfik akimorlugu suleqatigiinneqSuliffeqarfik akimorlugu suleqatigiinnerup qulak-kiissavaa nioqqutinik eqqortunik nioqquteqarnis-sarput. Bredbåndimut nioqqut ”Simple”, tassaasoq akilereerlugu mobil bredbåndi assersuutissaalluar-poq.

Suliffeqarfiup iluani immikkoortoqarfiit, soorlu nioqqutinik ineriartortitsinermik, teknikkimut tunngasunik ilusilersuinernik, sanaartornermik aamma nioqquteqarnermik suliaqarfiit suleqatigi-innatik ingerlatsinerisa naammassisaqarsinnaaner-mut annikinnerulersitsisarnerat suliffeqarfiit amer-lasuutigut isiginiagarisarpaat. TELE inuiaqatigiit suliffissualersugaalermatali atuutilersumut, tassalu suliffeqarfippassuarni allani atugaasumut suliaqar-finnut aalajangersimasunut immikkuutitaarlutik qul-lersalersugaallutillu allersalersugaasunut naleqqiul-luni, aaqqissuussaanermigut allaanerungaanngilaq.

Aammami suliaqarfinnut aalajangersimasunut im-mikkuutitaartumik aaqqissuusaasumik suliffeqar-filiorneq pissusissamisuuginnarunaraluarpoq, su-lianik aalajangersimasunik suliallit avatangiisimi nuannarisaminni suliaminnik suliarininnerminni ilisimasaqaqatigiinnerat ingerlaaseqarnerallu ata-atsimoorfiusinnaammat. Suliaqarfiilli akimorlugit suleqatigiinnermi killilersugaanngitsumik periarfis-sarsiornerup qulakkeernissaa pingaaruteqarpoq, ta-amaalilluni qulakkeerneqassammat tamarmik angu-niakamut ataatsimut siunnerfeqarnissaat, nukiillu ataqatigiissinneqarlutillu pingaarnersiorneqarnissaat nioqqummut suliffeqarfiup nioqqutigiumasaanut. Tamanna atuuppoq nioqqummut nutaamut ni-oqqutigineqalersussamut imaluunniit kiffartuussis-summut atorneqalereersimasumut.

TELE ukiumi kingullermi suliaqarfiit assigiinngitsut imminnut suleqatigiinnissaat pillugu annertuumik

suliaqarpoq. Tamanna pivoq pilersaarutinik aqutsine-rup iluani, tassa pilersaarutinik aqutsisut TTD-meersut tamarmik IPMA-certificerigaasussaammata pilersa-arutinik aqutsinermut, soorlumi aamma ingerlatsine-rup iluani suliassanik pilersaarusiornerit, soorlu ITIL-i aamma eTOM-it, atuutsinneqalersimasut. Taakku marluullutik programmiupput suliaqarfiit qullersale-rsugaanerat akimorlugu end to end-imik pilersuiner-mik qulakkeerinnittut. Teknologiinik nutaanik TELE-p sulisuisa suliarinnissinnaanngortinnissaat aammalu ilungersuullugu ilinniartitaaneq aqqutigalugu nuta-amik assigiinnerusumillu suleqatigiissinnaaneq si-unertarineqarsimavoq. Programmit tamakkuupput qanoq sunniuteqarnerminnik takutitsisut, tassalu atortutta (system-it) ineriartortinneqarnissaannut pi-ginnaasanik pigisaqarnitsigut, tamannalu ilutigalugu ingerlatsinermik qaffasissumik isumannaassusilim-mik attassisinnaanitsigut.

Taamaammat nioqqutitta Simple-p piffissaq kissaati-gisarput eqqorlugu aammalu suliffitta iluani pigin-naasat pigisagut atorlugit saqqummiussinnaanera nuannaarutissaavoq. Isumaqarpunga tamanna pe-qataasunut tamanut anguniakkap ersarissimanera pissutaallluni, piginnaasat qaffassarneqarsimamma-ta, nioqqutip suunera ersarissumik nassuiarneqarsi-mammat immikkoortoqarfinnilu tamani suliaqarfinni assigiinngitsuniit peqataasut tamarmik sulerusussu-seqarsimanerat ilanngukkaanni iluatsissinnaasima-soq. Aamma pisooqataavoq pilersaarummik aqutsi-neq pikkorissusilimmik, teknoligiilu aserujanngitsoq aamma iluaqutaasimasoq. Mobil bredbåndimik ni-oqqutit ilaata iluatsilluarnera nuannaarutiginiartigu aammalu assersuut taanna ilinniutigitigu suliffeqar-figisap sorliunera apeqqutaatinnagu siunissami sule-qatigiinnissamut.

Allattoq Jørn Jespersen


I sidste afsnit af Teknisk Nyhedsbrev blev anlægs-proceduren for ny mobil basestation gennemgået, herunder placeringen af den nye site, retningen som antennerne skal pege i samt hvilket udstyr der skal anvendes. I den forbindelse blev TELEs nye værktøj til beregning af mobildækning introduce-ret.

Efter at basestationen er sat i drift skal det sikres, at senderen afleverer den forventede tjeneste, samtidig med at TELEs kvalitetskrav bliver opfyldt. Sendeud-styret har indbyggede forskellige tællere, der fx viser antal betjente kunder, kvaliteten af forbindelserne samt en række andre målinger der giver indsigt i mo-bilnettet. Disse tællere skal trækkes ud og gemmes i en central enhed, for efterfølgende nærmere under-søgelse efter behov.

Der er mange forskellige løsninger der kan samle og analysere tællerne. Den mest oplagte er at anvende leverandørens løsning, der er designet mod eget ud-styr. I TELEs tilfælde var leverandørens løsning dog ikke tilstrækkelig til at opfylde behovet.

Den løsning som leverandøren NSN kunne levere, kaldet NetAct Reporting Suite, var ikke tilstrækkelig brugervenlig, i forhold til TELEs behov. NetAct an-vendes endvidere også som den daglige element manager, imod det nye NSN udstyr, men ikke det æl-dre Siemens GSM udstyr. TELE valgte derfor at imple-mentere Integrated Optimisation Suite (IOS), fra den hollandske virksomhed CellSens. Med IOS er der im-plementeret en løsning som dækker alle mobilkom-ponenter i TELEs netværk og der leveres regelmæs-

sige performance management rapporterer for GSM, UMTS samt core netkomponenter.

IOS har den fordel over NetAct Reporting Suite, at den er meget mere brugervenlig. Målingerne er ka-tegoriserede i specielle kategorier. Tællerne der præ-senteres giver overblik, uden at tabe fokus på det emne der undersøges. Et eksempel på et område der præsenteres i de regelmæssige rapporter, er tabte forbindelser mellem kunden og basestationen. Hvis der i rapporten er et unormalt antal mistede forbin-delser, vil det udløse en nærmere analyse af vores teknikere.

Formålet med performance management rapporter-ne er at give et overordnet indblik i tilstanden i mobil-nettene, uden at gå ned i en detaljeret analyse. Det er målet at overskredne KPI, eller unormale tællere skal udløse en nærmere analyse af fejlårsagen, således at mobilnettet til stadighed kan levere den ønskede kvalitet. Performance management rapporterne skal derudover hjælpe til med den langsigtede planlæg-ning, i form af trendanalyser af udviklingen over tid og dermed give Netplan mulighed for bedre langsig-tet planlægning og udvikling af mobilnettene.

Et andet område hvor overblik er vigtigt for kvalite-ten af driften, er hvordan basestationerne håndtere de kunder, som bevæger sig fra en basestation til anden. En kunde i bevægelse går fra en basestations betjeningsområde ind i en anden basestations om-råde. Mobilenettet har indbygget procedurer for kun-debevægelser, men det er vigtigt for TELE, at holde øje med om procedurerne fungerer som de skal. IOS

PerformanceManagement mobilnettetAf Sigurgeir Gunnarsson

Mobilnettet


præsentere denne typer hændelser på en overordnet måde, samtidig med dataene efter behov, kan præ-senteres grafisk på et kort.

Kortfunktionen bevirker at dem der arbejder med IOS, ikke behøver at have en detaljeret viden om net-tet og det geografiske område der betjenes. Det er tilstrækkeligt at vide hvor fokusområdet er på kortet og derfra lokalisere nærmeste basestation. Med et museklik på stationen via den grafiske brugerflade, kan den herefter undersøges nærmere.

IOS værktøjet bliver leveret og serviceret af Omnitele, der er en rådgivningsvirksomhed med speciale inden for mobileområdet. TELE har længe haft et samar-bejde med Omnitele, der i årevis har analyseret TELEs GSM net og leveret regelmæssige performance rap-porter.

Den store fordel ved IOS er, at det ikke er nødvendigt med en hær af specialister der hver dag holder øje med mobilnettet. Gennem de regelmæssige perfor-mance rapporter samt den grafiske brugerflade, kan TELE med få ressourcer sikre, at mobilnettet til stadig-hed leverer den bedst mulige kvalitet og lever op til de opstillede KPI grænseniveauer. Hvis du har Inte-resse i at lære mere om IOS værktøjet, kan de hen-vende sig til Sigurgeir (SIGU)

Performance management rapporterne bliver gemt i Tumit.

TCH Drops

SDCCH Drop Rate

Immediate Assignment Success

NB_CALL_DROPS CALL_DROP_RATE CALL_DROP_Target

Topx_2G

Topx_2G

Topx_2G

NB_SDCCH_Dropped SDCCH_Drop_Rate SDCCH_Drop_Target

Imm_Ass_Failures Imm_Ass_Succ_Rate Imm_Ass_Succ_Target

140

120

100

80

60

40

20

0

600

500

400

300

200

100

0

4.500

4.0003.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000500

0

100.50%

100.00%

99.50%

99.00%

98.50%

98.00%

97.50%

97.00%

96.50%

1.20%

1.00%

0.80%

0.60%

0.40%

0.20%

0.00%

16.00%

14.00%

12.00%

10.00%

8.00%

6.00%

4.00%

2.00%

0.00%

NUK-NSQ

NUK-RAF

NUK-GSM-1

NUK-GSM

NUK-TPC

NUK-IPPI

NUK-NIG

NUK-NHV-1

NUK-QOP

NUK-ILIM

NUK-LFT

NUK-NSQ

NUK-GSM-1

NUK-GSM

NUK-RAF

NUK-QOP

NUK-TPC

NUK-NHV-1

NUK-NIG

NUK-IPPI

NUK-ILIM

NUK-LFT

NUK-GSM

NUK-RAF

NUK-NSQ

NUK-GSM-1

NUK-TPC

NUK-NHV-1

NUK-NIG

NUK-QOP

NUK-IPPI

NUK-ILIM

NUK-LFT

Fail

TCH

dro

pped

Num

ber o

f Dro

ps

CDR%

Drop Ratio %

Success %

TopX_NUK: Oversigt over valgte celler hvor de er ordnet efterperformance for bestemte emne:


Teknikki pillugu Nutaarsiassiivimmi kingullermi mobilinut basestation-imik sananissaq nassuiarne-qarpoq, tassani ilanngullugit eqqartorneqarlutik site-p nutaap inissiffissaa, antennit sammivissaat kiisalu atortut sorliit atorneqarnissaat. Tassunga atasumik mobilimik atuiffiusinnaasunik naatsor-suinermut TELEp atortortaava saqqummiunneqar-poq.

Basestationi atorsinnaanngortinneqareerpat nassit-sissut pissusissamisut sullissinersoq aammalu TELEp pitsaassutsimik piumasaqaatai naammassineqarner-sut qulakkeerneqassapput. Nassitsissutineereerput kisitsissutit assigiinngitsut, ilaatigut atuisut sullin-neqartut amerlassusaat, attaviit pitsaassusaat kiisalu uuttuinerit arlallit allat mobilip attavianik paasissu-tissiisut. Kisitsissutit taakku peerneqartartussaapput qitiusumullu toqqorneqartussaallutik, kingorna pisa-riaqalerpat misissuiffigineqarsiinnaassallutik.

Kisitsissutit takutitaannik katiterisinnaanerit misis-suisinnaanerillu assigiinngitsorpassuupput. Pisif-figisimasap atortussiarisaata atornissaa atorneqar-luarsinnaavoq, taannami nammineq atortorisanut naleqqussagaammat. TELE eqqarsaatigalugu atortu-mik pisiffigisap atortussiaa pisariaqartitsinermut na-ammassimanngilaq.

Pisiffigisimasap NSN-ip atortussiaa NetAct Reporting Suite-mik taaneqartartoq TELEp pisariaqartitaanut naleqqiulluni atuisussanit atoruminaatsuuvoq. Ne-tAct aammattaaq atorneqarpoq ullormut atortut ilaannut aqutsisutut, tassa NSN-ip atortuinut, Sie-

mens-illi GSM-imut atortuinut nutaannginnerusunut atorsinnaanani. Taamaammat Integrated Optimisati-on Suite (IOS)-ip ilanngullugu atorneqarnissaa TELEp toqqarpaa, taanna pukkitsormiut suliffeqarfiutaan-neersuuvoq CellSens-imiit. IOS TELEp attaveqaataani mobilinut atortulersuutinik atuisinnaanngortitsivoq, taamaalillunilu GSM-imut, UMTS-imut kiisalu core net-ip atortulersuutaanik akuttoqatigiiaanik perfor-mance management-inik nalunaaruteqartoqartaler-poq.

IOS, NetAct Reporting Suite-mut naleqqiulluni atui-sussanit atoruminarnerujussuuvoq. Uuttuinerit im-mikkuutitaartunngortillugit immikkoortitigaapput. Kisitsissutit takutinneqartut paasiuminarput misis-sukkap suuneranik puiguisaqattaartitsiviunngitsu-mik. Nalunaarutigineqartartuni assersuut ataaseq tassaavoq, atuisup basestationillu akornanni atta-veeruttarnerit amerlassusaat. Nalunaarummi atta-veeruttarnerit nalinginnaanngitsumik amerlassusillit takuneqarsinnaappata, teknikeritta tamanna misis-suiffigilissavaat.

Performance management-inut nalunaarusiortarne-rit siunertaraat mobilinut attaveqaatit qanoq ingerla-nerannik takutitsinissaq immikkuutitaaqqissaarlugit misissuinerit iserfiginngikkaluarlugit. Anguniaga-avoq KPI-t qaangerneqarsimasut, imaluunniit kisit-sinerit nalinginnaasunit allaanerit, ajoquteqarnerup pissutaanik misissuisoqalersitsissasut, mobilinut at-taveqaatip taamaalilluni pitsaassuseq kissaatigine-qartoq pilersuissutigiuarsinnaaniassammagu. Per-formance management-inut nalunaarusiat siunissap

Mobilinut attavikPerformance ManagementAllattoq Sigurgeir Gunnarsson

Mobilinut attavik


ungasinnerusup pilersaarusiorfigineranut aammat-taaq atugassaapput, soorlu piffissaq ingerlanerani qanoq ingerlanermik misissuinernut, taamaalillunilu Netplan periarfissinneqassammat ungasinnerusoq eqqarsaatigalugu pilersaarusiornissaanik ineriartor-titsinissaanillu mobilinut attaveqaatini.

Ingerlatsinerup pitsaassusaanik nakkutiginniffik pingaarutilik alla tassaavoq, atuisut basestationimiit ataatsimiit allamut nuuttarnerisa basestationit qa-noq qisuariarfigisarneraat. Atuisoq ingerlaartarpoq basestationeqarfiup ataatsip suliaqarfianiit basesta-tioneqarfimmut allamut. Mobilinut attaveqaamme-ereerpoq atuisut nikittarnerannut paasissutissanik katersiffik, TELE-mulli pingaaruteqarpoq taamatut suliaqartarnerup pissusissamisut ingerlanerisa nak-kutiginissaat. Pisut taamatut ittut IOS-ip pingaar-nersiukkamik saqqummiuttarpai, paasissutissallu aamma pisariaqartitsineq naapertorlugu kortimi ta-kussutissiarineqarsinnaasarlutik.

Kortiliortarnerup kinguneraa, IOS-imik suliarinnittut attaveqaammik aammalu nunap ilaanik suliaqarfiu-sumik annerusumik ilisimasaqartariaqannginnerat. Naammappoq kortimi nunap ilaata sorliup pineqar-nera ilisimassallugu, tassanngaanniillu basestationi qaninnerpaaq sumiissusersissallugu. Titartaganngor-lugu atorneqarfik aqqutigalugu stationimi mus-ip ataasiarlugu toorneratigut misissorluarneqarsinnaa-lissaaq.

IOS-ip atortua pisiarineqarlunilu iluarsaanneqartar-poq Omnitele-mit, taanna siunnersuisarfiuvoq mo-

bilinut tunngasunik immikkut ilisimasaqarfiusoq. TELEp Omnitele, ukiorpassuarni TELEp GSM-ianik mi-sissuisuusarsimasoq performance-nullu nalunaaru-siortarsimasoq, qangali suleqatigaa.

IOS-ip iluaquterujussuaraa immikkut ilisimasalip-passuarnik ullut tamaasa mobilinut attaveqaammik nakkutilliisoqartariaqannginnera. Performance-nut nalunaarutit kiisalu titartaganngorlugu atorneqar-fik aqqutigalugit sulisut ikittunnguit atorlugit TELEp mobilinut attaveqaammi pitsaassuseq annerpaaq qulakkeersinnaavaa aammalu KPI-mut piumasaqaa-tini killiliussat naammassisinnaajuassallugit. IOS-imut atortut annerusumik ilinniarfigiumagukkit Sigurgeir (SIGU) saaffigisinnaavat.

Performance management-inut nalunaarusiat Tumit-imut toqqorneqartarput.


Greenland Connect

Som beskrevet i sidste artikel har der været en række udfordringer med at få boret de to planlagte tunneller. På hul#1 stødte vi på totalt tab af bore-mudder ved omkring de 900 meter ud af en total tunneldistance på ca. 1200 meter. Det blev derfor besluttet at starte borearbejdet op på hul#2 mens der blev fremsendt udstyr til forsegling af frak-turerne i grundfjeldet. Borearbejdet på hul#2 gik langt hurtigere, da planlægning af ruten havde ta-get højde for de erfaringer, der var blevet gjort på hul#1. Imidlertid stødte vi igen på tab af boremud-der ved omkring de 900 meter. Der blev iværksat forsegling af frakturen, ved anvendelse af Diamond seal ekspansionsmateriale.

Det viste sig dog ret hurtigt, at det var nødvendigt at gennemføre forsegling med Diamond seal flere gange. Målet var at reducere tabet af boremudder til et acceptabelt niveau, hvor det var praktisk muligt at fortsætte borearbejdet, med det boremudder der var tilbage på pladsen samt det parti der var på vej med skib til Nuuk.

Det lykkedes at etablere så meget tilbageløb af bore-mudder, at det blev besluttet at bore en rørsektion på små 10 meter for at se hvorledes udviklingen af tabet forløb. Det viste sig, at jo længere væk der blev boret

fra frakturområdet, jo mere boremudder kom der re-tur, med et tab nede på 10-20 procent. Tabet af bore-mudder var dog fordelt på en sådan måde, at der ved opstart på boredagen var så meget tab af boremud-der, at det var nødvendigt at stoppe borearbejdet, for at få produceret nyt boremudder, til erstatning af det tabte. Mens boreoperationen var stoppet, kunne der i øvrigt observeres tilbageløb af boremudder i op til ½ time, efter at muddertrykket var sat på stand by.

På trods af stop hver formiddag, var der god frem-gang de første dage efter, at frakturområdet var pas-seret, med et par dage på 40-45 meter. Derefter stod det dog hurtigt klart, at vi var kommet frem til et klip-peområde af en meget hårdere beskaffenhed, hvilket reducerede den daglige fremgang til 20-25 meter. Den langsommere fremgang bevirkede da også at det forventede færdiggørelsestidspunkt, blev ud-skudt fra primo september til medio september.

Om formiddagen den 27. august var der såkaldt punch out på hul#2, hvor havbunden blev gennem-brudt. De sidste meter inden havbunden blev gen-nembrudt, var præget af meget porøst materiale der gav megen lidt modstand. Det var derfor helt udra-matisk da havbunden blev gennembrudt, og den eneste indikator på at bor og muddermotor havde

Status på underboring afGreenland ConnectAf Kim Schwartz


forladt borehullet, var at trykket på boremudderet faldt en smule, som følge af at boremaskinen var i havvand og ikke omgivet af borehullet.

Herefter blev hele boreinstallationen trippet ud og installationen af den endelige og permanente rørin-stallation blev påbegyndt. For enden af rørinstallatio-nen blev der påmonteret en midlertidig såkaldt bull nose, der har til formål at sikre at der ikke trænger skidt og snavs ind i den permanente rørsektion på vejen ned mod havbunden. Bull nosen sikrer sam-tidig, at installationen af de permanente rør foregår på lettest mulige måde. Det viste sig dog hurtigt at installationen af de permanente rør foregik uden de store problemer, og det var ikke en gang nødvendigt at rotere rørene under installationsarbejdet. Efter be-regningerne er der installeret 4 meter rørsektion plus bull nose, der stikker ud af borehullet ud fra havbun-den. Den permanente installation blev afsluttet den 29. august.

Entreprenøren havde lejet en pram, der skulle sejles ud til området hvor rørinstallationen gennembryder havbunden. Fra prammen skulle der herefter søsæt-tes en Remote Operated Vehicle (ROV). ROV er en fjernbetjent undervandsbåd, der kan styres ned til stedet hvor rørinstallation kommer ud på havbun-den for, at gennemføre videoinspektion. Formålet med inspektionen er, at sikre at rørinstallation kun lige præcis stikker så meget ud fra havbunden, at den efterfølgende installation af søkablet kan gennemfø-res. ROV inspektionen kan derfor give anledning til, at den permanente rørinstallation skal skubbes yder-ligere ud af havbunden, trækkes tilbage eller efterla-des som installeret.

Imidlertid var den pram der var blevet lejet til, i mel-lemtiden blevet udlejet til at transportere gods til og fra det strandede fragtskib ud for Nuuk. Inspektionen af hul#2 blev derfor i første omgang udsat til efter at hul#1 var færdigt, således at de to rørinstallationer kunne inspiceres på samme tid.

Den 30. august blev arbejdet med, at lappe fraktu-rerne på hul#1 påbegyndt, ved anvendelse af den såkaldte packer. Packeren blev sendt ned til fraktur-området, hvor den dog først var klar lørdag den 1. september. I forbindelse med, at der pumpes cement ned omkring frakturområdet, skal det bemærkes, at det er vigtigt at hele operationen afsluttes samme dag. Hele installationen inklusiv packeren, skal træk-kes op og rengøres for cement inden cementen når at størkne.Støbeblandingen består af ren cement uden tilslagsmaterialer, kun tilsat 5% bentonit for at gøre massen mere fleksibel.

Forseglingsoperationen blev derfor først iværksat tidligt lørdag morgen kl. 07.30, hvor det første læs af cement fra betonfabrikken ankom. Der var bestilt i alt 6 m3 cement, som skulle pumpes ned til fraktur-området. Cementpumpningen var et usikkerheds-moment, da entreprenøren ikke tidligere havde an-vendt cementpumpen. Arbejdet forløb dog over alt forventning og blev afsluttet i løbet af formiddagen. De 6 m3 cement svarer sådan ca. til den plads der var i selve borerørsinstallation. Efter at cementen var blevet pumpet ned, blev der pumpet ca. 1 m3 vand igennem cementpumpen for at rense den. Herefter blev cementpumpen koblet fra og rørinstallation blev skilt ad og der blev indført en såkaldt pig, der havde til formålet at slutte helt tæt inde i røret. Efter


at pig var installeret blev rørinstallationen samlet og den normale pumpe tilsluttet og der blev nu pumpet vand ned i rørinstallationen, således at pig blev ført ned og igennem packeren. Herefter skulle hele instal-lationen trækkes op og renses, hvilket forløb så hur-tigt, at entreprenøren var færdig allerede omkring 19.30 lørdag aften.

Under vejs i processen var der blevet taget cement-prøver, der blev opbevaret under forskellige forhold, i luft, under vand osv., for at entreprenøren kunne vurdere tilstanden af cementen i frakturområdet. Ar-bejdet blev først genoptaget mandag morgen, hvor entreprenøren testede hvor meget saltvand der kom retur. Inden start på forseglingsoperationen var de 100 procents tab, blevet reduceret til 70 procents tab. Det reducerede tab, skyldes antageligvis, at det Dia-mond seal materiale, der blev pumpet ned for flere uger siden, havde haft rigtig god tid til at ekspandere. Cementforseglingsoperationen havde yderligere re-duceret tabet til ca. 50 procent, hvilket dog stadig-væk ikke var tilstrækkeligt til at borearbejdet kunne genoptages.

Det blev derfor besluttet at iværksætte en ny forseg-lingsoperation med cement, der dog blev forsinket af, at entreprenøren tabte packer samt et par rørsek-tioner ned i hullet. Det forsinkede operationen med et par dage, mens entreprenøren fiskede de tabte stumper op af borehullet ved blot at finde pack-erens gevind med borestrengen. Næste cementfor-seglingsforsøg blev derfor først gennemført den 5. september, hvor der blev pumpet 12 m3 cement ned omkring frakturområdet.

Herefter blev der gennemført testboring gennemce-mentlaget, hvor det viste sig at der stadigvæk var et stort tab af boremudder. I starten af boreoperationen var tabet meget stort, indtil området blev fyldt op med boremudder, hvorefter tabet blev reduceret til omkring 30 procent, så længe boreoperationen kon-tinuerligt stod på. Da entreprenørens muddermotor var udtjent og næste motor først ville være on site, i starten af den efterfølgende uge, blev det besluttet at gennemføre endnu en cementforseglingsoperati-on. Denne forseglingsoperation skulle afsluttes med 10 m3 Diamond seal, i håbet om at Diamond seal ma-terialet, ville fastholde cementen i frakturområdet og dermed forstærke forseglingen.

Den 3. cementforseglingsoperation blev påbegyndt lørdag den 8. september kl. 07.30, hvor der blev pum-pet 6 m3 cement, cementpumpen blev herefter ren-set, hvorefter der blev indsat en pig og pumpet 10 m3 Diamond seal. Herefter blev der indsat endnu en pig og der blev pumpet så meget vand ind i rørin-stallationen, at alt Diamond seal blev pumpet ud af rørinstallationen og ned til frakturområdet.

Arbejdet blev genoptaget mandag eftermiddag den 10. september i forbindelse med, at entreprenøren modtog den nye muddermotor. Entreprenøren gik herefter i gang med at trippe hele installationen tilbage mod grundfjeldet, hvor entreprenøren var fremme ved klippegrunden onsdag den 12. septem-ber.

Da borearbejdet blev genoptaget, stod det klart at returneringen af boremudder varierede meget over tid, men der var dog stadigvæk så meget tab, at det var nødvendigt at begynde at spare på boremudde-ret. Boremudderets funktion er dels, at sikre optimale kræfter til muddermotoren dels, at transportere de knuste klippestykker tilbage til overfladen. Da en-treprenøren ikke længere havde tilstrækkelig med boremudder, besluttede entreprenøren i stedet at anvende rent saltvand til, at drive muddermotoren og så mikse et parti mudder til, at skylde borehullet fri for knust klippemateriale ved afslutningen af hver rørsektion.

Med afsæt i problemerne efter forseglingsopera-tionen, blev tidplanen endnu en gang revideret, hvor det nu forventes at der er punch put på hul#1 i slutningen af uge 38 (det er i skrivende stund sidst i denne uge). Hele den permanente rørinstallationen af hul#1 samt ROV inspektion og evt. tilretning, for-ventes således færdig ultimo september.

Selve installationen og trækningen af søkablet i tun-nellerne planlægges gennemført i dagene 12.-14. no-vember.

04 · 31 2012 | Teknisk nyhedsbrev 1304 · 30 2012 | Teknisk nyhedsbrev 13

Allaaserisami kingullermi soorlu allaaserineqartoq qillerinert marluusut suliarineqarneranni ajornartor-siornartoqarsimavoq. Sulluliami 1-imi, sulluliassami tamakkerluni 1200 meterisut takissuseqartussami 900 meterit missiliuleraallu marrarmik aniasoortoqa-lerpugut. Taamaammat aalajangiunneqarpoq sullu-liassaq 2 aallartinneqassasoq, qaarsup qulloornerisa matuneqarnissaannut atortussat aqqaatiterneqar-neranni. Sulluliami 2-mi qillerineq sukkaneroqisumik ingerlavoq sukkut ingerlanneqarnissaanik pilersaaru-siornermi eqqarsaatigineqarsimammata sulluliami 1-imi misilittagaasut. Taamaakkaluartoq 900 meterit missaannik qillerisoqareersorlu marrarmik aammaar-luni aniasoortoqalerpoq. Diamond seal atorlugu ma-toorineq aallartinneqarpoq.

Paasilertorneqarporli Diamond seal atorlugu arlale-riarluni matoorinissaq pisariaqassasoq. Tassami qille-rinermik ingerlatsiviusinnaasuni marraap atorneqar-tup minnerpaap annaaneqarnissaa pisariaqarpoq, qillerinermi marraap atorneqartussap sullivimmi sinnera kiisalu umiarsuakkut Nuummukaanneqartut naammatsinniagassaammata.

Qillerinermi marrarmik utertitsisarneq ima iluatsit-sigaaq aalajangiunneqarluni 10 meterisut takitigi-sumik qillerisoqassasoq, aamma annaaneqartartup

qanoq atsiginera takuniarlugu. Qaarsup qulloorneri-ninngaanniit qillerineq ungasinnerugaangat marraq utertartoq annertunerusartoq paasineqarpoq, tassa-lu annaasaq 10-20 procentiinnaasarluni. Marrarli qil-lerinermi atorneqartoq annaasaq ima agguataartigi-voq, ullormi qillerilluni aallartiffiusumi annaasaq ima annertutigaluni qillerineq unitsittariaqarluni marraq atorneqartussaq nutaaq annaasamut taartissaq su-liarineqarniassammat. Qillerinerup uninngagallarne-rani aammattaaq maluginiarneqarsimavoq marraq akunnerup affaa angullugu sivisussusilimmi suli uter-artuartoq, tassa marrarmut naqitsineq uninngatik-kallarneqalereersoq.

Ullup qeqqata siorngi tamaasa naak unittoqartaralu-artoq, qaarsup qulloorfiisa qaangerneqarnerini ulluni siullerni siuariartoqarluarpoq, tassalu ulluni marlus-sunni 40-45 meterinik. Tamatumali kingorna ersaris-sipallappoq qaarsoqarfiusumut manngerneroqisu-mut killissimasugut, tamannalu ullormut taamaallaat 20-25 meterinik siuariartitsisarpoq. Siuariartornerup sukkaallinerata naammassinissamut piffissaq na-atsorsuutigineqaraluartoq kinguartippaa, septembe-rip aallaqqaataaniit septemberip qiteqqunneranut.

Ulloq 27. august ullup qeqqata siorna sulluliaq 2 ammarneqarpoq. Sulluliap ammarneqannginnerani

Greenland Connect-imik assaanerup killiffiaAllattoq Kim Schwartz

Greenland Connect


meterit kingulliit assut seqummalasuusimapput piu-minaalliorfiuvallaanngitsut. Taamaammat ajornartor-siutitaqarpallaanngitsumik immap naqqa sipineqar-poq, qilleriffiusumillu qillerutip marrarmullu motoorip qimatsisimanerannut takussutissatuaavoq marrarmut naqitsinerup appalaarnera, maskiinap qillerutip im-mamiinnera aammalu sullumik qillikkamik ungalusi-mannginnera pissutaallutik.

Tamatuma kingorna qillerinermut atortut tamarmik piiarneqarput ruujorinillu ikkussuinertavia aallartin-neqarpoq. Ruujorit isuannut ikkunneqarallarpoq bull nose-mik taaneqartartoq, taassumalu immap naqqa-nut appariartornermi ruujorertassavimmut sukujuit isaannginnissaat qulakkeertussaavaa. Bull nose-p aam-mattaaq qulakkeertussaavaa ruujorertassavinnik ikkus-suussinerup pisariinnerpaamik ingerlanneqarnissaa. Ruujorertassaviilli ikkussuunneqarnerat ajornartorsiu-titaqarujussuanngitsumik ingerlasoq paasinarsilertor-poq, ikkussuunnerisalu nalaani kaavitittariaasimanatil-luunniit. Naatsorsuinerit naapertorlugit ruujorertassaq 4 meteri aammalu bull nose, immap naqqaninngaan-niit sullumiit qillerneqartumiit anillangasoq, ikkussu-unneqarput. Ikkussuussineq atasussaq naammassine-qarpoq ulloq 29. august.

Entreprenøri palarmamik attartorsimavoq ruujorinik ikkussuussiffiup immap naqqani sipisiffiusup nala-anut ingerlanneqartussamik. Palarmaminngaanniit Remote Operated Vehicle (ROV) imaanut aqqarneqar-tussaavoq. ROV tassaavoq aqqartartoq video atorlugu misissuinermut atorneqartartoq ungasianiit aqutaq, ruujorinik ikkussuiffiup immap naqqani aniffianut aqunneqarsinnaasoq. Misissuinerup siunertaraa ruu-jorit ikkussuunneqartut nuuisa immap naqqani anillas-simaneri ima annikitsigissasut, tassanngaanniit imaani kabelimik ikkussuineq suliarineqarsinnaassalluni. ROV atorlugu misissuinerup taamaammat kingunerisin-naalluarpaa ruujorertassaviit immap naqqata iluaniit amuallanneqartariaqarnissaat, ilummut pulatiallanne-qartariaqassanersut imaluunniit ikkussuunneqarner-missut qimanneqassanersut.

Palarmarli ROV-imik imaanut aqqaanermut atorne-qartussaagaluartoq Nuup eqqaani umiarsuup ikkarlit-tup usiinik assartornissamut attartortinneqarsimavoq. Sulluliamik 2-mik misissuinissaq taamaammat kinguar-

tinneqarallarpoq sulluliap 1-ip naammassinissaata kin-gornanut, taamaalillutillu ruujorinik ikkussuisimanerit taakku marluk ataatsikkut misissuiffigineqartussann-gorlugut.

Sulluliami 1-imi qulloornerit packer-imik taaguuti-lik atorlugu milissorneri ulloq 30. august aallartinne-qarput. Packer-i qulloorfimmut aqqartinneqarpoq, aatsaalli arfininngornermi septemberip aallaqqaataani piareerpoq atorneqarnissaminut. Qulloorfiup eqqaa-nut cementimik pumperisoqarneranut atasumik eqqa-aneqartariaqarpoq, taamatut suliaqarneq tamarmi ullormi tassani naammassineqartariaqarnera. Atortut tamarmik, packer-i ilanngullugu, qaqeqqinneqarta-riaqarput cementiiarneqartariaqarlutillu issortooru-tigineqannginnerani. Kuisassatut akuugaq cementi-innaviuvoq allamik akusaanngivissoq, taamaallaat bentonit-imik 5%-imik piuminarsaasigaalluni.

Milissuineq taamaammat arfininngornermi ullaak-kut nal. 07.30 aatsaat aallartinneqarpoq, cementi betonfabrikkimeersoq siulleq takkummat. Cementi qulloorfimmut pumperneqartussaq 6 m3-ri innimin-nerneqarsimavoq. Cementimik pumperineq isuman-nartortaqarsimavoq entreprenørip cementpumpi sior-natigut atoreersimanngimmagu. Suliarli ajunngitsumik ingerlavoq ullup qeqqatalu siornata ingerlanerani naammassineqarluni. Cementip 6 m3-ip initoqatigi-pajaarpaa ruujorinut qillikkami inissaq. Cementi pum-perneqareermat, cementip pumpiatigut imeq 1 m3-i saliissutigineqarpoq. Tamatuma kingorna cementimut pumpi peerneqarpoq ruujorinillu suliaqarfik isaterne-qarluni, taava pig-imik taaneqartartoq ikkunneqarpoq ruujorip iluanut sitsertoqarsinnaajunnaarlugu. Pig-i ik-kunneqareermat ruujorinik ikkussuineq katiterneqar-poq, pumpilu nalinginnaasoq ikkunneqareeriarmat ruujorinut imermik pumperisoqalerpoq, taamaalilluni pig-i packerimut ingerlasunngortinneqarluni, taannalu aqqusaarlugu ingerlasunngortinneqarluni. Tamatuma kingorna ikkussuussineq tamarmi qaqinneqartussa-avoq salinneqarlunilu, tamannalu ima sukkatigisumik ingerlanneqarpoq entreprenøri arfininngornerup un-nukkuani nal. 19.30-p missigiliinnaraa naammassilluni.

Suliap ingerlannerata nalaani cementimik misiligutit tiguneqartarput, taakku silaannarmiitinneqartarput, immap iluaniitinneqartarlutik il.il. sentreprenørip ce-


mentip qulloorfiup eqqaani qanoq innera naliler-sorsinnaaniassammagu. Suliaq ataasinngornerup ullaakkuani aatsaat nangeqqinneqarpoq, entrepre-nørip misilerarmagu imaq tarajoq qanoq atsigisoq utersaartarnersoq. Milissuinerup aallartinnginnerani annaaneqartartut 100 procentit 70 procentiinnann-gortinneqarput. Annaaneqartartut annikillisinne-qarnerannut pissutaagunarpoq milinneqarneranut atortup Diamond seal-ip sap. ak. arlallit matuma siornali takanunga pumperneqartup pullalluarnis-saminut piffissaqarsimanera. Cement atorlugu milit-siterinerup annaasaqartarneq aammattaaq 50 pro-centit missaannaaniilersissimavaa, naak tamanna suli naammanngikkaluartoq qillerinerup aallarteqqinne-qarnissaanut.

Taamaammat cement atorlugu nutaamik milissui-nissap aallartinneqarnissaa aalajangiunneqarpoq, tamannali kinguaattoorpoq entreprenørip sullulia-mut packeri ruujorissallu marlussuit nakkaammagit. Tamatuma sulineq ullualunnik kinguaattoortippaa, entreprenørillu nakkaasani aalisarlugit qaqinniarsa-rai packerip qinnerata nassaariniarneratigut. Cemen-timik milissuiniarneq tulleq taamaammat aatsaat ingerlanneqarpoq ulloq 5. september, tassanilu ce-menti 12 m3 qulloorfiup eqqaanut pumperneqar-poq.

Tamatuma kingorna cementi misissuutitut qillerne-qarpoq, tassanilu paasineqarpoq marraq annertooq suli annaaneqartartoq. Qillerinerup aallartinnerani annaasaq assorsuaq annertusimavoq marralersu-isoqanngikkallarmat, tamatumalu kingorna annaane-qartartoq 30 procentit missaaniilerpoq qillerineq ingerlajuaannarallarmat. Entreprenørip marraliuutaa atorsinnaajunnaarmat, aatsaallu sapaatip akunne-rata tulliani motoori alla takkuttussaammat, aalajan-giunneqarpoq cementimik milissuisoqaqqissasoq. Milissuineq tamanna naggaserneqartussaavoq 10 m3 Diamond seal-imik, tassanilu neriuutigineqarpoq Diamond seal qulloorfimmi cementimik uninngatit-sissasoq, taamalu milinniagaq allanngujaatsinnerul-lugu.

Cementimik milissuinerit pingajuat aallartinneqar-poq arfininngornermi ulloq 8. september nal. 07.30, cementi 6 m3-i pumperneqarluni. Kingorna cementi-mut pumpi salinneqarpoq pig-ilu ikkunneqareermat Diamond seal 10 m3-i pumperneqarpoq. Kingorna pig-i suli ataaseq ikkunneqarpoq, imarlu ruujoriler-sorfimmut pumperneqartoq ima annertutigaaq, Dia-mond seal tamarmi ruujorilersorfimmiit pumperlugu aniatinneqarluni qulloornermut.

Ataasinngornermi septemberip qulingani ualikkut suliaq nanginneqarpoq entreprenørip motori nutaaq tigusimaleriarmagu. Entreprenørip tamatuma kin-gorna ikkussuussineq tamaat qaarsumut tripperpaa pingasunngornermilu apuutsillugu.

Qillerineq aallarteqqinneqarmat paasinarsivoq mar-rarmik utertitsisarneq allanngorartorujussuusoq, sulili annaasaqartarneq ima atsigaaq sipaartoqarta-riaqalerluni. Marraap suliassaa tassaavoq marrarmut motoorip sakkortunerpaamik sakkortussuseqarnis-saanik qulakkeerinissaq, aammalu qaarsup sequt-sikkap qaqeqqinneqarnissaa. Suliffiutilik marrarmik naammattumik pissaarukkami aalajangerpoq taar-siullugu tarajoq atorlugu motori ingerlatinniarlugu, taavalu marraq immikkoortillugu akuugaq sulluliami ujaqqanik seqummakunik saligutitut piiaassutigini-arlugu ruujorit immikkoorfiisa naaneri tamaasa.

Milititeraluni suliap kingorna ajornartorsiutit aalla-avigalugit piffissatut pilersaarutaasoq nalilersoqqin-neqarpoq, maannakkullu sulluliami 1-imi punch put uge 38-ip naalernerani (matuma allannerata nalaani sap.ak. matuma naalernerani) pissaaq. Sulluliami 1-imi tamarmi ruujorinik ikkussuussineq kiisalu ROV atorlugu misissuineq nalimmassaanerlu septemberip naanerani pisussatut naatsorsuutigineqarpoq.

Imaani kabelimik ikkussuussineq sullulianilu nutsui-neq ulluni 12.-14. novemberimi ingerlanneqartussa-tut pilersaarutaavoq.


Nuuk midtby

Beskrivelse af teknisk setupTELE har mellem Nuuk Telestation og Foxvej central i Nuuk Midtby, to uafhængige fremføringsveje, en pri-mær og sekundær vej, som routerne automatisk kan slå over på, i tilfældet af fejl på den primære fremfø-ringsvej.

TELEs normale tekniske design princip er, at vi om muligt sikrer os mod 1 fejl, vi har fx 2 transmissions-veje til byerne i Sydgrønland fra Nuuk, enten via sø-kabel eller hovedradiokæden. Omvendt har vi kun 1 transmissionsvej til byer og bygder på nordkæden. Forbindelsen til Nuuk midtby, er netop som beskre-vet sikret mod 1 fejl på fiberfremføringen.

HændelsesforløbI løbet af søndag den 19. august fejler den sekundære fremføringsvej mellem Nuuk Telestation og Foxvej central. Da det kun er backupvejen der fejler, bliver det besluttet at afvente fejlretning til mandag mor-gen.

Mandag morgen den 20. august bliver den primære fremføringsvej afbrudt i Nuuk midtby, i forbindelse med at en entreprenør overgraver vores kabler, der-med er begge fremføringsveje for IP/MPLS nettet afbrudt. Alle tjenester der transporteres i IP/MPLS nettet fra Foxvej er påvirket, det drejer sig om: ADSL bredbånd, Internet MPLS, VPN MPLS, Lanlink (lokale forbindelser til og fra Foxvej har dog virket), Iserfik samt 3G mobiltelefoni.

Diax fastnet telefoni kører på lokale kobberforbindel-ser med redundante fremføringer, og der var derfor ingen afbrydelser af POTS og ISDN. GSM basesta-tionerne omkring midtbyen har ligeledes egne, dog

ikke redundante, kobberforbindelser. Heldigvis var ingen af GSM basestationernes forbindelser ramt af overgravning og GSM tjenesten fungerede derfor også.

Der blev i løbet af mandag formiddag fejlsøgt på den sekundære fremføringsvej til IP/MPLS nettet, og det lykkedes at reetablere forbindelsen omkring mid-dagstid. Den primære forbindelse blev reetableret tirsdag morgen, således at der igen var to uafhæn-gige fremføringsveje i normaldrift mellem Nuuk Tele-station og Foxvej central.

Erfaringer fra hændelsesforløbetLTS er i gang med at etablere en 3. uafhængige fiber-fremføringsvej mellem Nuuk Telestation og Foxvej central. Der arbejdes derfor på at lave et lokalt setup for IP/MPLS nettet og de tjenester der bæres her i, vha. en 3 fremføringsveje i løbet af efteråret. Trans-missionsnettet mellem de Nuuk Telestation og Foxvej central vil herefter være sikret mod 2 samtidige fiber-fremføringsfejl.

Fejl Nuuk midtby på alle IP tjenester den 20. augustAf Kim Schwartz


Teknikkikkut aaqqissugaaneranik nassuiaatTELE, Nuup Telestationiata aamma Foxvej-ip akor-nanni Nuup Qeqqani centraleqarfeqarpoq, aqqutit imminnut atasuunngitsut marluullutik, pingaarner-tut aqqut aammalu pingaaruteqannginneq route-rit namminneertumik nuuffigisinnaasaat aqqummi pingaarnermi ajoquteqartoqalissagaluarpat.

TELEp teknikkikkut pissusissaatut ilusilersugaanerani tunngaviusoq tassaavoq ajornanngippat ajoquteqa-lernermut ataatsimut isumannaallisarsimassasugut. Ass. Kujataani illoqarfinnut Nuumminngaanniit aqqutit marluupput, tassalu imaani kabelikkuunngik-kunik sakkortusaavikkoortut. Paarlattuanik illoqarfin-nut nunaqarfinnullu avannaanut attaveqaammi ata-asiinnarmik aqquteqarpugut. Nuup qeqqanut attavik allaaserineqartutut attavimmi fiberiusumi ajoqute-qalernermut ataatsimut isumannaallisagaavoq.

Pisup ingerlaneraSapaatip 19. augustip ingerlanerani Nuup Telesta-tioniata aamma Foxvej-ip centraliata akornanni at-tavik pingaannginneq ajoquteqalerpoq. Ajoqute-qartoqalernerani pissamaatitut attavinngortussaq taannaammat ajoquteqalersoq aaqqiinissaq ataa-sinngornermut utaqqinneqartussatut aalajangiiffigi-neqarpoq.

Ataasinngornermi 20. augustip ullaakkuani aqqut pingaarneq Nuup qeqqaniittoq qaminneqarpoq en-treprenørip assaanermini kabelerput ajoqusermagu, taamaalilluni IP-mut/MPLS-imut aqqutit tamarmik qamitinneqarput. Kiffartuussinerit Foxvej-iminnga-annit IP-kkut/MPLS-ikkullu ingerlanneqartut tamar-mik ajoquserneqarput, taakkulu tassaapput: ADSL bredbånd, Internet MPLS, VPN MPLS, Lanlink (taama-

attoq Foxvej-imut aammalu tassanngaanniit attave-qaatit atorsinnaasimallutik), Iserfik kiisalu mobiltele-foninut 3G-mik atuisunut attaviit.

Diax telefoninut nalinginnaasunut attaveqaat ta-maani attaviit kanngussaasut atorlugit ingerlavoq pissamaatitaqarluni, taamaammat POTS-it aamma ISDN ajoquserneqanngillat. GSM-imut basestationit illoqarfiup qeqqaniittut namminneq kanngussannik attaveqaateqarput, naak pissamaatitaqanngikkaluar-lutik. GSM-imut basestationit attaveqaataat qujanar-tumik assaanermit ajoquserneqanngillat, taamaam-mat GSM-imik kiffartuussineq atorsinnaasimavoq.

Ataasinngornermi ullup qeqqata siorna ajoqut IP/MPLS-imut attaveqaatip tungaanut aqqummi pingaaruteqannginnermi paasiniarneqarpoq, ul-lup qeqqalu nalleraa attavik atorsinngaanngorte-qqinneqarpoq. Marlunngornermi ullaakkut aqqut pingaarneq atoqqilerpoq, taamaalilluni Nuup Tele-stationiata aamma Foxvej-ip akornanni imminnut attuumassuteqanngitsut aqqutit nalinginnaasumik ingerlaqqilerput.

Pisup ingerlaneranit misilittagaalersutLTS-ip Nuup Telestationiata aamma Foxvej-ip akor-nanni centralimi aqqutit pingajussaasa suliarinera aallartippaa. Taamaammat tamaani IP/MPLS-imut attavimmi aammalu tassani kiffartuussissutigineqar-tunut setup-iliinissaq ukiap ingerlanerani suliaralugu aallartinneqassaaq attaveqarfiit pingasunngortillu-git. Nuup Telestationiata aamma Foxvej-ip akornanni centralimi aqqut matuma kingorna isumannaallisa-avigineqarsimalissaaq attaveqaatit fiberiusut marluk ataatsikkut ajoquteqalersinnaanerinut.

Ulloq 20. august Nuup qeqqani tamarmi IP-mik kiffartuussissutini ajutoorneqAllattoq Kim Schwartz

Nuup qeqqani


Senderhytten

Som bekendt har senderhytten været udsat for groft hærværk to gange i løbet af foråret og begge gange med meget genetableringsarbejde til følge.

Der var blandt andet brændte og smeltede dele, kommunikationskabler var trukket i stykker, radio-dele banket i stykker og meget mere.

Hver gang har målet været, at få mindst den ene af de to sendere i luften, ved brug af dele fra begge sen-dere. Det er dog heldigvis begge gangene lykkedes at få begge sendere i luften.

ReparationenPå selve radioerne var det især trykknapper og div. ledninger der var smeltet og brændt i stykker. Smel-tede trykknapper blev løsnet og genbrugt, selvom det ikke længere var til at se hvad knapperne var til. Diverse smeltede ledninger blev isoleret.

Kommunikationskabler samt diverse lodninger, som var trukket ud fra diverse stik var umiddelbart ikke til at finde rundt i. Samtidig var alt dokumentation der var opbevaret i hytten blevet brændt af. Heldigvis havde vi en kopi af servicemanualen samt dokumen-teret koblingerne elektronisk, så på den måde var det

muligt, i den ellers langvarige proces, at finde hoved og hale i labyrinten.

Mange komponenter på radiodelene var banket i stykker. Der var ikke andet for, end at skille det hele ad og prøve at lodde og forbinde det hele sammen så godt som man nu kunne på stedet. Flere brændte og ødelagte komponenter måtte erstattes fra løse kom-ponenter som vi kunne finde samt gøre brug af den lokale elektronik forretning. Her var servicemanualen uundværlig, da vi helst ikke måtte forbinde noget for-kert på sådan noget kraftigt senderudstyr.

Da udstyret anvendes til nød- og sikkerhedsbered-skab, arbejdede vi på højtryk første dag 10 timer og 18 timer i anden dag og heldigvis med gode resul-tater til sidst og lidt hyldestråb midt om natten, da det lykkedes at få reetableret udstyret efterfulgt af en god søvn.

Genetablering af senderhytten i Maniitsoq Af Klaus Egede


Naluneqanngitsutut illuaraq upernaap ingerlane-rani marloriarluni annertuumik aserorteriffigine-qartarpoq tamatigut annertuumik iluarsaateqqin-neqartariaqartarsimalluni.

Atortut ilaatigut ikuallanneqartarsimapput, attave-qaateqarnermut kabelit aserorlugit nutsunneqartar-simallutik, radiomut atortut aserorterneqartarsimal-lutik allarpassuillu.

Aserorterisimanerit kingorna tamatigut anguniarne-qartarpoq minnerpaamik nassitsissutip aappaa nas-sitsissutit marluullutik atortuisa ilaanik atortulerluni atoqqissinnaanngortinnissaa. Aserorteriffigineqar-nerilli marluk taakku kingorna qujanartumik nassit-siviit tamatigut tamarmik atoqqissinnaanngortinne-qartarsimapput.

Aserortunik aaqqissuussineq Radiortaani annermik toortakkat ledningillu assi-giinngitsut aasimanngikkunik ikuallattarsimapput. Toortakkat aasimasut qasukkarneqariarlutik atoqqin-neqartarput, naak sumut atortuuneri takuneqarsin-naajunnaarsimagaluartoq. Ledningit assigiinngitsut immikkoortinneqarput.

Attaveqatigiinnermut kabelit kiisalu aqerlortikkat as-sigiinngitsut ikkuffinniit assigiinngitsuniit amoorar-

neqarsimasut sumut ataneri nalunarsilluinnarsimap-put. Aammattaaq pappiaqqat uppernarsaataasut illuaqqaniitinneqartut ikuallanneqarsimapput. Ator-tunut ilitsersuutip assileqqinnera qujanartumik pi-gaarput kiisalu koblingit qarasaasiami pigalutigit, ta-amaalilluni suut tamarmik paatsiveqanngeruttortut, suliamilu sivisuumi, aaqqitassat aaqqinneqarput.

Radionut atortorpassuit aserorterneqarsimapput. Allatut ajornartumik tamaasa isateriarlugit aqer-lorterneqarput sapinngisamillu tamaasa imminnut atasunngortinniarneqarlutik. Komponentit arlalis-suit ikuallannikut aserorsimasullu komponentinik ataasiakkaartunik nassaarisinnaasatsinnik taarsersor-neqartariaqarsimapput illoqarfimmi elektronikkimik nioqqutilimmiit atorsinnaasatsinnik nassaarsinna-agaangatta. Atortunut ilitsersuut tassani pinngitsuu-gassaasimanngilaq, tassami nassitsissutinut atortuni taama sakkortutigisuni imminnut atassusiinigut kuk-kunaveersaartussaavagut.

Atortut ajornartorsiulernermut isumannaallisaaner-mullu sillimaniarnermi atortuummata, ulloq siulleq ulapeqaluta akunnerni qulini sulivugut, ullullu aap-paani akunnerni 18-ini, qujanartumilli naggataatigut aaqqinneqarput, unnuaannarsuarlu nuannaarnerup pianik nillialaarpugut atortut atorsinnaanngoqqim-mata, kingornalu eqqissilluta sinilluta.

Maniitsumi illuaqqap nassitsiviupatorsinnaanngorteqqinneraAllattoq Klaus Egede

Illuaqqap nassitsiviup

1. septemberKort afbrydelse af fastnettelefoni og GSM i Grønland grundet strømforsyningsfejl i Nuuk.

3. septemberAfbrydelse af KNR DVB-T og FM sender i Sisimiut (Na-siffimmut) grundet elarbejde fra Nukisiorfiits side.

3. – 6. septemberNedsat kapacitet / dækning på GSM i Upernavik grundet defekt antennefilter. Nyt filter fremsendt fra Nuuk. I forbindelse med selve udskiftningen af filte-ret var GSM kortvarigt afbrudt i Upernavik.

9. – 10. septemberKNR DVB-T i Nanortalik afbrudt. Skift til reserve og defekt sender taget til Qaqortoq for yderligere fejl-søgning.

17. septemberPeriodiske afbrydelser af Teles web-hoteller grundet opdatering.

17. septemberModtagelse af mail på greennet.gl konti afbrudt i for-bindelse med opdatering.

17. septemberPrepaid tjenester (Tusass og Simple) afbrudt grundet serverfejl.

20. – 21. septembeFejl på bredbåndsportal medførte at op til 700 kun-der mistede forbindelsen til Internettet.

24. - 25. septemberFastnet telefoni og GSM i Kulusuk afbrudt grundet fejl på Minilink. Udstyr resat manuelt i Kulusuk.

26. - 28. septemberSiorapaluk afbrudt grundet strømproblemer på re-peaterstationen QTSR.

27. septemberPeriodiske afbrydelser af GSM i Pituffik grundet om-lægninger.

30. september - 5. oktoberNedsat dækning / kapacitet på GSM dagligt i perio-den i forbindelse med antennearbejde som forbere-delse til UMTS.

TTD lederseminar 2012TTD`s årlige lederseminar afholdes i dagene 8.-9. ok-tober 2012 begge dage på Foxvej.

Siden sidst

Documents

Teknisk Nyhedsbrev nr. 31