33
5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne smykker af hestehår. Hestens man og hale er i sig selv fantastiske smykker: Der er noget utroligt feminint og silkeagtigt ved hårene og samtidig noget stærkt og maskulint. Derfor er det også så tak- nemmeligt at lave smyk- ker af hestehår, for det kan kun blive smukt! Et enkelt, men helt unikt smykke kan laves blot ved at sætte en sølvlås på 150- 200 halehår. Men hårene kan også flet- tes på utallige måder, de kan knyttes, og har man lyst, og vil man ofre lidt mere, kan hårene omvikles med guld- eller sølvkæder, monteres med vedhæng og lignende. Rigtig god fornøjelse! WEB UDGAVE

Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

  • Upload
    vumien

  • View
    217

  • Download
    3

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

5

Faraos hestDenne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne smykker af hestehår.

Hestens man og hale er i sig selv fantastiske smykker: Der er noget utroligt feminint og silkeagtigt ved hårene og samtidig noget stærkt og maskulint.

Derfor er det også så tak-nemmeligt at lave smyk-ker af hestehår, for det kan kun blive smukt!

Et enkelt, men helt unikt smykke kan laves blot ved at sætte en sølvlås på 150-200 halehår.

Men hårene kan også flet-tes på utallige måder, de kan knyttes, og har man lyst, og vil man ofre lidt mere, kan hårene omvikles med guld- eller sølvkæder, monteres med vedhæng og lignende.

Rigtig god fornøjelse!

WEB

UDGAVE

Page 2: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

6

Page 3: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

7

ForberedelseDu har åbnet bogen. Inden ret længe skal du bruge hestehår. Enten fra din egen hest eller fra én, du har fået lov til at tage hår fra.

Man kan også købe hestehår, hele hestehaler faktisk. De sælges ofte via hesteudstyrsforretninger som ”kunstige haler” - en slags hair extension til heste. I USA kan man endda købe kunstig man og pandelok til sin hest. Men hårene er ægte nok. Og så er de rene og klar til brug, når du køber dem.

Visse hobbyforretninger sælger også hestehår - typisk afregnet kilovis.

Men husk: Køb aldrig hestehår nogen steder, med mindre sælgeren kan garantere dig, at hårene stammer fra en hest, der er slagtet forsvarligt i Danmark!

Der er alt for mange af vore heste, som sendes afsted på lange transporter under rædselsfulde vilkår for at blive slagtet i udlandet - ene og alene for pengenes skyld!

Ved kun at efterspørge og købe danske hestehår er du med til at gøre det mindre økonomisk attraktivt at sende danske heste til slagtning i udlandet.

Billedet forestiller gudinden Astarte, den ene af den egyptiske solgud Ra's to døtre. Omkring 1000 år før Kristi fødsel blev Astarte dyrket i hele Mellemøsten både som krigsgudinde og som frugtbarhedsgudinde.

Hun bærer på fire store lotus-blomster, to i hver hånd: Et symbol på skønhed, sanselighed og styrke.

Astarte blev kaldt for ”Hestenes Herskerinde” og ”Vognenes Gudinde” og afbilledes ofte ridende eller som hér stående på en hest.

Page 4: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

8

Sådan gør du:Tag kun så meget hår, du skal bruge, og fra et sted, hvor det ikke kan ses. Hvor meget og hvor lidt afhænger af, hvad det er for et smykke, du vil lave.

Hold hårene sammen med en elastik - så har du bedre styr på dem.

Vask hårene i lunkent vand tilsat shampoo.

Skyl grundigt, indtil skylle-vandet er helt rent. Kom eventuelt lidt showshine i sidste hold skyllevand. Det gør hårene ekstra blanke - men også glatte, så pas på!

Hæng til tørre.

Så skal hårene tælles. I hvert fald, hvis du vil være sikker på, at dit smykke bliver pænt og jævnt:

Tæl 25 hår op ad gangen og bind dem sammen i den ene ende med en elastik. Så er du efterhånden klar til at gå i gang...

Når man først har fået en idé til et smykke, kan det være svært at vente på at komme i gang. Er det virkelig nødvendigt med alle de forberedelser?

Tro mig - det er nødvendigt! Arbejdet med at lave et smykke af hestehår er lige stort, hvad enten hårene er rene eller ej, talt op eller ej. Men resultatet er bestemt ikke det samme!

Så tag den tid, det tager at gøre et ordentligt stykke forarbejde. Det er oven i købet helt hyggeligt...

Page 5: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

9

Halehårene er de længste hår. Det er desuden de kraftigste og dermed også de stærkeste. Hvis du skal knytte, eller hvis du vil lave en halskæde, er det derfor halehårene, du skal bruge.

Manhårene er finere og blødere i det. Hvis manen ikke er rykket helt kort, kan hårene bruges til armbånd, ørenringe og vedhæng.

Billedet herunder er fra bogen ”Shalihotra Samhita” (Shalihotras Encyclopædi).Shalihotra levede i Indien omkring år 2350 f.Kr. og var den tids førende læge. Hans lægebog, der består af ikke færre end 12.000 sider på sanskrit, er oversat til både persisk, arabisk, tibetansk og engelsk. Den indeholder omhyggelige beskrivelser af menneskets anatomi, fysiologi, sygdomme og behandlinger. Og tilsvarende afsnit for henholdsvis elefanter og heste, der var helt uundværlige i datidens samfund. Shalihotras bog beskriver desuden forskellige hesteracer og deres karakteristika, ligesom bogen anviser, hvordan man nøje kan bestemme en hests alder.

Page 6: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

10

Skitser lavet af Leonardo da Vinci(1452-1519).

Page 7: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

11

Heste og fletninger hører sammen. Det ved alle - lige fra hestepigen til den professionelle rytter.

Hestehår er både smidige og stærke. Hårstråene er hule og har fra naturens hånd en særlig overfladestruktur, der minder lidt om bitte små hægter.

Som hesteejer kan det opleves som en ulempe, fordi hale og man laver dreadlocks, hvis ikke hårene jævnligt bliver skilt ad.

Men for violinister er det en uundværlig egenskab, fordi violinbuens hestehår ”bider” på strengene og dermed får selve klangen i instrumentet frem.

Mange violinister foretrækker hvide halehår, som giver en finere lyd, mens cellister og kontrabassister hellere vælger sorte eller skimlede halehår til deres bue, fordi de ”bider” lidt hårdere.

Flettede smykkerHestehårenes struktur gør dem også særdeles velegnede til tekstilfremstilling, fordi de nemt kan både spindes og væves.

Og så kan hestehår flettes - med et utroligt fleksibelt, slidstærkt og smukt resultat!

Ligesom violinisten får man hurtigt sans for, hvilken type hestehår man foretrækker:

Naturligt hvide hestehår er bløde og fine og kan derfor godt være lidt vanskelige at arbejde med, hvis man er begynder.

Sorte halehår er som regel kraftigere i strået og derfor nemmere at gå til. Men ikke to haler er ens, ligesom heller ikke to heste er ens.

Hver tid og hver kultur har sine egne fletninger. På de følgende sider præsenterer jeg fire, som klæder hestehår særligt godt...

Indiske heste, pyntet og flettet kunst-færdigt op (1500-tallet).

Page 8: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

12

Den græske gud Poseidon var verdenshavenes og jordskælvenes hersker. Og så var Poseidon hestenes hersker! Hans vogn blev da også trukket af et spand frygtindgydende havhingste (fabeldyr). Engang forvandlede gudinden Demeter sig til en hoppe for at undgå Poseidons sexuelle tilnærmelser. Men Poseidon forvandlede sig til en hingst og sprang på hende! Resultatet blev den udødelige hest Arion, som kunne tale!

Page 9: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

13

Fletning: 3’erDe fleste har lært at flette med tre snore. Det er den hurtigste og nemmeste flet-ning, der findes, og den er kendt i alle kulturer på tværs af tid og sted.

Der findes flere små varia-tioner af den traditionelle 3’er, men fælles for dem alle er en flad, robust fletning, der kun vanskeligt lader sig vride ud af facon.

Del hårene i tre lige tykke portioner. Bind dem sammen øverst med elastik.Højre og venstre ”snor” flettes på skiftind over den midterste ”snor”.

1 2 3

Page 10: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

14

Hestens gangarter udgår fra bagparten. Skridt er en fire-taktet gangart, og ved en korrekt skridt skal man kunne høre fire hovslag i en regelmæssig takt: Venstre bagben, venstre forben, højre bagben, højre forben. Skridt er i øvrigt den eneste gangart, der er fælles for samtlige hesteracer i hele verden.

Odins hest, Sleipner, må dog være en undtagelse. Ifølge den nordiske mytologi havde Sleipner ikke færre end otte ben!

Page 11: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

15

Der er ikke ret mange her-hjemme, som kender denne smukke fletning mere. Til gen-gæld var den meget populær i middelalderens Europa og er stadig udbredt i Mellemøsten.

Der findes flere forskellige 4’er fletninger. Denne 4’er er rund og minder lidt om tovværk. Den er smuk, stærk og fleksibel, hvilket gør den yderst velegnet til smykker.

Fletning: 4’er

Del hårene i fire lige tykke portioner.Bind dem sammen øverst med elastik.Højre og venstre ”ydersnor” flettes på skiftover to og under én.

1:2:

Page 12: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

16

Mongolerne er verdens ældste rytterfolk. Det var mongolerne, der første gang bragte heste til Europa, og mange kalder Mongoliet for Hestenes Hjemland.

Page 13: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

17

Fletning: 5’erEn 5’er fletning minder om den traditionelle 3’er - bare meget flottere! Princippet er det samme som i en 3’er. Men i stedet for at flette skiftevis henover én snor, flettes henover to.

Fletværket er tættere og mere jævnt, hvilket gør fletningen meget eksklusiv. En 5’er fletning er flad ligesom en 3’er - men kraftigere og mere stabil. Rigtig god til armbånd.

Del hårene i fem lige tykke portioner.Bind dem sammen øverst med elastik.Højre og venstre ”ydersnor” flettes på skiftind over de nærmeste to.

1:2:

Hvis man har flere forskellige farver hestehår til sin rådighed, kan man med denne flette- teknik faktisk lave stribede fletninger!Effekten frem-kommer, hvis man lader hver anden ”snor” have en anden farve.

Page 14: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

18

Den bevingede hest, Pegasus, hører hjemme i den græske mytologi og var søn af guderne Poseidon og Medusa. Det fortælles, at den kun lod sig ride af Olympens øverste gud, Zeus. Ved at stampe i jorden åbnede den musernes kilde, Hippokrene (hippo er det græske ord for ”hest”). Den drak af vandet og blev derved den inspirationskilde, som digtere og forfattere siden hen kunne øse af. Pegasus har også lagt navn til et stjernebillede.

Page 15: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

19

Fletning: 6’erDenne fletning kræver lidt øvelse. Men resultatet er hele arbejdet værd! Det hjælper at binde hver af de seks ”snore” sammen for neden, så der ikke går kludder i de mange hår.

Der findes flere forskellige 6’er fletninger. Denne er den ældste og har været kendt herhjemme siden bronzealderen! Den er rund, stærk, smidig og impo-nerende flot.

Del hårene i seks lige tykke portioner.Bind dem sammen øverst og nederst med manelastik. Højre og venstre ”ydersnor” flettes på skiftover fire, under én, over én. TIP: Brug eventuelt et kniblebrædt.

12

Page 16: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

20

Epona var en kvindelig, keltisk guddom, der i århundrederne omkring Kristi fødsel blev dyrket som hestenes beskytter og rytternes gudinde. Ep betyder ”hest” på keltisk. Den første gang, vi støder på Epona i en historisk kilde, er det dog hos en romer - forfatteren Juvenal, der beretter, at Epona var afbilledet på flere stalde i Thessalien, hvor man avlede heste. Historikerne mener da også, at det var den romerske kejser Galerius (305-311), der introducerede Eponadyrkelsen i Grækenland.

Page 17: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

21

Fletning med sølvSmykker af flettede hestehår er fantastisk flotte i sig selv. Men skal det være eksklusivt, og vil man ofre noget mere, er en kombination med perler/kæder af sølv utroligt smuk!

Selv bruger jeg altid sterling sølv til mine smykker. Det er 92,5% rent sølv og er stemplet ”925” som garanti for ægtheden. Køb aldrig noget, som du ikke er sikker på, er ægte. Det kan give allergi.

Hvis du vil trække små perler direkte på hestehårene, så sno 5-6 hår sammen til en spids og giv dem en dråbe sekundlim. Pas på fingrene! Når limen er tør, klippes spidsen til med en saks. Derefter er det nemt at trække perlerne på.

Page 18: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

22

Det er umuligt at sige, hvem der oprindelig fandt på at flette og knytte snore, tovværk m.m. De ældste fund kan dateres helt tilbage til omkring 15.000 år f.Kr. Til gengæld ved vi med sikkerhed, at egypterne var de første, der satte produktionen af reb i system og udviklede det til en egentlig industri i forbindelse med byggeriet af pyramiderne. De ældste rebfund i Egypten er fra 4000-3500 f.Kr.

Page 19: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

23

Knyttede smykkerSom barn knyttede mine veninder og jeg tove af selvbindergarn. De korte tove brugte vi, når vi skulle trække køerne og hestene til og fra marken. De lange brugte vi, når vi ”longerede” vores heste.

Vi stod på staldgangen med selv-bindergarn bundet rundt om livet og kæmpede med absurd lange, sammenbundne snore. Jeg ved ikke, hvor mange hundrede meter, vi fik knyttet dengang, men det var mange! Til sidst kunne vi det med bind for øjnene.

Der findes mange forskellige teknikker, hvor man både kan knytte bælter og meget andet. Disse teknikker egner sig imidlertid ikke til hestehår, der sjældent bliver mere end højst 120 cm.

På de følgende sider præsenterer jeg to helt traditionelle måder at knytte på: En flad knytning og en spiralformet knytning. Begge teknikker er nemme at lære, kræver ingen hjælpemidler, er utroligt flotte og egner sig perfekt til smykker af hestehår.

Page 20: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

24

Kentaur: Fabelvæsen fra græsk-romersk mytologi; halv hest og halvt menneske.

Page 21: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

25

FladknytningAt knytte er egentlig bare at binde knuder. Udgangspunktet for al knytning er en ganske almindelig knude. De forskellige teknikker er blot forskellige knuder, der er bundet i et bestemt mønster. Fladknytning giver en god fast og flad snor. Den er stærk, den er dekorativ, den er smuk. Og så er den yderst populær - ikke mindst til armbånd.

Noget af det mest spændende ved den ”flade” teknik er, at man kan knytte sølvperler, sten-perler, træperler, små charms, næsten hvad-som-helst fast på det smykke, man laver. Man kan også vælge at lave en smykkelukning ved hjælp af knytteteknik. Den gør smykket nemmere at tilpasse men er dog ikke helt så holdbar som en sølvlås.

Start med et bundt hale- eller manhår lidt længere, end du ønsker dit smykke. Det er de ”midtersnore”, du skal knytte på (sort).

På hver side af ”midtersnorene” lægges et lille bundt med 8-10 lange halehår i hver. Det er de ”snore”, du skal knytte med.

Begynd nu med den højre ”snor” (grå): Lav et stort S hen over ”midtersnoren” og knyt fast som vist med hvid ”snor”.

Så ligger den grå ”snor” til venstre: Lav nu et omvendt S hen over ”midtersnoren” og knyt fast som vist med hvid ”snor”.

Fortsæt med den grå ”snor” som ”lede-tråd” skiftevis fra højre og venstre, indtil du er færdig...!

Page 22: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

26

Hinduguden Vishnu kendes i ti forskellige ”inkarnationer” - ti forskellige skikkelser med ti forskellige navne. ”Hayagriva” kalder hinduerne ham, når de kommer for at bede om visdom og klogskab. Hayagriva betyder Den Hestehovede. I Vishnus tiende og sidste inkarnation antager guden nemlig skikkelse af en mand med hestehoved - skinnende hvid over det hele.

Page 23: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

27

RundknytningTeknikken er principielt den samme, som man bruger til fladknytning. Men i stedet for at knytte med skiftevis højre og venstre snor, knyttes hér udelukkende med højre snor, hvis man ønsker en snoning venstre om, eller med venstre snor, hvis man ønsker en snoning højre om. Det lyder måske lidt indviklet, men det nemt og lige til, når man ser det.

En snoet knytning bliver naturligt nok ikke helt så lang som en flad. Og da hestehår højst er omkring 120 cm, er teknikken bedst til armbånd eller knyttet på sølv. Men der er altså noget eksklusivt over smykker af rundknyttede hestehår! Og rigtig flot bliver det, hvis man kombinerer hårene med en spinkel kuglekæde, rævehale eller anden kæde af sølv.

Start med et bundt hale- eller manhår lidt længere, end du ønsker dit smykke. Det er de ”midtersnore”, du skal knytte på (sort).

På hver side af ”midtersnorene” lægges et lille bundt med 8-10 lange halehår i hver. Det er de ”snore”, du skal knytte med.

Begynd nu med den højre ”snor” (grå): Lav et stort S hen over ”midtersnoren” og knyt fast som vist med hvid ”snor”.

Hold fast ved den højre ”snor” som din ”ledetråd”; nu er det den hvide. Lav igen er stort S hen over ”midtersnoren” og knyt fast som vist - nu med grå ”snor”.

Fortsæt med den højre ”snor” som ”ledetråd” og bliv ved, til du er færdig...!

Page 24: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

28

Egypten afgrænses mod øst af Det Røde Hav. Ud for den lange kystlinje findes nogle af verdens smukkeste koralrev. De er i dag totalt fredede.

Ægte, blodrød koral var allerede i oldtiden sin vægt værd i guld. Det samme gjadt hestene i Faraos stalde!

”Jeg sammenligner dig, min elskede, med hesten for Faraos vogn!” Det var den mest dyre-bare kompliment, en kvinde overhovedet kunne få!

Page 25: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

29

Knytning på sølvIndtil nu har du knyttet på hestehår. Men alt kan i princippet bruges: Læder, træ, silke eller som hér: Sølv.Med 4-5 lange halehår kan du for eksempel forvandle en helt almindelig fingerring til et yderst personligt og eksklusivt smykke. Med 10-12 halehår og et vedhæng bliver en anonym halsbøjle til et helt unikt stykke smykkekunst, som ikke findes magen til nogen steder.

Knytning på sølv er en gylden mulighed for at finde gamle, brugte smykker frem af gemmerne. Smykker, øren-ringe og vedhæng, som man måske ikke har brugt i umindelige tider, men som har en særlig betydning for én, og som man derfor har beholdt. Der er også gode muligheder for at gøre spændende smykkefund på antikmarkeder, rejser m.m.

Page 26: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

34

Page 27: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

37

VedhængMan behøver ikke at have en hest med lang, bølgende man for at kunne lave smykker af de bløde manhår. Også hårene fra en kort man kan bruges til smukke og helt personlige v e d h æ n g .

Den græske gudinde Athene bærer hér en hjelm prydet med hestehår. Athene var krigsheltenes beskytter.

Page 28: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

38

Saadan en Larm var paafærde, og høit mod Himmelen gjalded Dundrende Slag mod Skjolde, mod hesthaarsmykkede Hjelme, Og mod den stærktilstængede Port, thi Skaren derude Prøved at sprænge dens Fløie med Magt, og skaffe sig Indgang.

Iliaden 12. sang

liaden er skrevet af den græske digter Homer og fortæller om den ti år lange Trojanske Krig: Om den trojanske Prins Paris, der forførte og bortførte verdens smukkeste kvinde, den skønne Helene. Om Helenes mand, Menelaos, der sammen med sin bror, Agamemnon, samlede en flåde på 1.000 græske skibe og erklærede Troja krig. Om tvekampen mellem den græske helt Akilleus og Hestebetvingeren Hektor, Prins Paris’ bror. Om den hule Trojanske Hest og Trojas ødelæggelse. Det skete alt sammen for 3.200 år siden...

Page 29: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

39

Smykker til mændI nogen år var det sjældent at se en dansk mand med andre smykker end en vielsesring. Men i verdenshistoriens store perspektiv er det kun en lille parentes. For mænd har til alle tider og i alle kulturer smykket og udsmykket sig selv lige så meget som kvinder:

Tatoveringer, fjerprydelser, pragtfulde rustninger, våben og heste, kåber og hatte, ringe og kæder, guld og sølv. For blot at nævne et par eksempler.

I dag produceres der næsten lige så mange smykker til mænd som til kvinder: Manchetknapper, slipsenåle, ure, ringe, armbånd, halskæder o.m.a.

Hér kommer lidt inspiration til smykker lavet af hestehår - specielt til mænd.

Stilen er selvsagt maskulin med bredere smykker, rustikke materialer og tungere sølv. Der er endvidere inspiration at hente på side 32-33 (knyttede armbånd).

Krigerne i Den Trojanske Krig havde prydet deres hjelme med hestehår for symbolsk at ”overtage” noget af hestens hurtighed, smidighed og styrke.

Sådan har rytterfolk alle dage gjort. Og sådan gør vi også, når vi laver smykker af hestehår og tager dem på armen, om halsen o.s.v.

Page 30: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

40

Page 31: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

41

...til mænd

Page 32: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

42

Faraos heste:Farao Thutmoses III og hans søn Amenophis havde den største militære styrke af heste og vogne nogen sinde. En hest fra Faraos stalde var sin vægt værd i guld! Farao Ramses II var så taknemmelig over, at hans krigsheste havde skaffet Egypten sejr i et slag mod hittitterne, at han gav ordre om, at fremover skulle hestene i hans stalde have mad før ham selv og nogen andre! Og da Farao Piankhi blev forrådt af én af sine lydkonger, som lod hans stalde forfalde og hestene sulte, var han sønderknust. Ikke over forræderiet - men over, at hans elskede heste havde lidt overlast!

Page 33: Faraos hest WEB - smykkerafhestehaar.dksmykkerafhestehaar.dk/wp-content/uploads/2013/09/FaraosHest_WEB… · 5 Faraos hest Denne bog er til dig, der gerne vil lære at lave dine egne

43

SmykkelukningDet er vigtigt, at du får lavet en ordentlig smykkelukning. Ellers kan du ikke bruge dit smykke!

Det er ikke nok bare at slutte af med et par gode og solide knuder. Selvom hårene er klippet af hesten, er de stadig ”levende”, og alle knuder vil hurtigt binde sig selv op igen. Der skal lim til!

Når du er færdig med at flette eller knytte, så bind en knude og put en enkelt dråbe sekundlim på. Så holder den!

Du kan vælge at købe en rigtig smykkelås, som du monterer med sekundlim - det gør jeg altid selv. Men du kan også flette eller knytte en lukning som vist herunder. Det er nemt og billigt, men slides dog ved brug.