Økosamfund i DanmarkM e d l e m s b l a d fo r La n d s fo re n i n g e n fo r Ø ko S a m f u n d • M a j 2 0 1 5

#77

• Lær i Økosamfund – fire weekendkurser i fire økosamfund

• Nye økosamfund på vej

• Nye samarbejder på tværs af landegrænser og organisationer

Redaktionen :

Helle V. PetersenAllan ElmDitlev NissenLis Ellemand, sekretariatet for LandsforeningenLayout og DTP : Christine Thorlund NielsenForsidefoto : Cathrine DollerisTrykt på FSC certificeret papir af KLSTrykt hos KLS Grafisk Hus A/SIndlæg, arkiveret som tekst– eller word-filsendes til redaktøren (Husk billedersærskilt)redaktion@okosamfund.dkTlf : 30248061Hjemmeside : www.okosamfund.dkLØS er støttet af KulturministerietsTips og Lottomidler samt af Gaia Trust

Formand :

Ditlev NissenTlf : 3048 4941E-mail : ditlev@okosamfund.dk

Giro : 596-6752Bank : 8401-1007584ISSN 1395-1270

Annoncer i bladet :

Rubrik 200 kr. (ingen billeder)1/6 side 340 kr.1/3 side 600 kr. 1/2 side 800 kr.2/3 side 1000 kr.1/1 side 1600 kr.Bagside 1400 kr.

Alle priser er vejledende og ekskl. moms.Se krav til materiale mm. på www.okosam-fund.dk/annoncer og husk at du også kan annoncere på hjemmesiden.

Medlemskab pr. år i 2015 :

* Enkeltperson : 300 kr.* Enkeltpersoner bosat i fællesskaber : 200 kr.* Fællesskaber og organisationer : Op til 20 deltagere : 1.000 kr. Mellem 20 og 50 deltagere : 2.000 kr. Over 50 deltagere : 3.000 kr.* Virksomheder i fællesskaber : 500 kr.* Virksomheder : 1.000 kr. Abonnement på bladet : 125 kr. Medlemsskab løber til det opsiges.

Økosamfund i Danmark

Er medlemsblad for Landsforeningen for Økosamfund (LØS). Bladet udkommer to gange årligt. LØS samler fællesskaber og økosamfund i Danmark, giver mulighed for erfarings-udveksling og arbejder politisk for at fremme dannelsen af flere økosamfund og inspirerer det øvrige samfund til mere bæredygtige livsformer.

Indholdet i de enkelte artikler udtrykker ikke nødvendigvis foreningens holdning.

Foreningen er stiftet 7. marts 1993 og blandt medlemmerne er følgende :

Økosamfund og fællesskaber :

A70 Toustrup Mark, SporupAnanda Gaorii Ashram Community, VigAndelsforeningen Baungården, VejleAndelsforeningen Kirkebakken 80, BederAndelssamfundet i Hjortshøj, HjortshøjChristiania, KøbenhavnDen Selvforsynende Landsby, SydfynDet ny samfund, ThyDuemosegård, Birkerød/Farum Fejø Permakultur og OmstillingsinitiativForeningen Frikøbing, HvalsøFri & Fro, OdsherredFriland, Feldballe v. RøndeHallingelille, Valsømagle Hertha Levefællesskab, Herskind

Hesbjerg, BlommenslystHvid zone, under etableringKarise Permatopia, KariseKollektivet Maos Lyst, HellerupMunksøgård, RoskildeResendal Mølle, SilkeborgSvanholm, SkibbyTornsbjerggård, HundslundTranehøj, SnertingeUdgaarden, LadingØkosamfundet Dyssekilde, TorupÅbakkehuse, Mern

Virksomheder :

Andelskassen JAK, SlagelseBrenderup Højskoler, BrenderupBrugzen Helse- og kursuscenter, BjedstrupDen Bæredygtige Landsby i ByenDen Grønne Genbrugshal, Christiania

Den Økologiske Landbrugsskole, KaløForeningen HOUSE Arkitekter, KøbenhavnEgen Vinding og datter APS, RingstedGrøn Omsorg, NyrupInvolvering Nu, København K.Kilian Water, VradsKøbmandsgården (Stiftelsen), BrovstMerkur, Den almennyttige andelskasse,

KøbenhavnNordisk Folkecenter for Vedvarende Energi,

Hurup, ThyOdsherred Kommune, projekt bosætning i

OdsherredRåd og Dåd Butikken, BrovstTaraxacum, HundestedSteen Nørhede, Kirke EskilstrupVestjyllands Højskole, Ringkøbing

6

28

18 20

IndholdsfortegnelseFællesskab & samarbejde 4

Økosamfund som læringsrum 6

Lær i Økosamfund 7

Økosamfund Design-kursus i Anada Gaorii 8

Invitation til fremtidssymposium 10

Samarbejde mellem fem grønne foreninger 12

Urbania 13

Udvikling gennem samarbejde 14

Det Fælles Bedste 16

Landsforeningen Praktisk Økologi 17

Permakultur Danmark 18

Abracadrabra 20

Kom til Hjortshøjfestival i Andelssamfundet 21

Samarbejde – mellem Danmark og Ghana 22

Hvid zone 23

Nyt levefællesskab i Nordjylland 24

Frikøbing – nyt økosamfund ved Hvalsø 25

Hertha Levefællesskab – en levende organisme 26

Åbakkehuse – en lærings-landsby 27

Levefællesskabet på Strandbakkevej, Samsø 28

Farvel & goddag 30

9

Fællesskab & samarbejde Er titlen på LØS’ Strategi 2015-2019. En strategi der understøtter ideen om,

at fællesskab er en udviklingsvej for både individer, fællesskaber og samfund

F ællesskab er en kerneværdi i øko-samfundsbevægelsen. På den måde er vi i samklang, måske ligefrem frontløbere, med de

fremtidsforskere, der omtaler dette årti som Fællesskabets Årti. Når jeg ser på de tanker og ideer, der ligger i LØS’ kommen-de strategi(1) og det jeg har lært i mine 20 år i økosamfundsbevægelsen, er jeg overbevist om, at fællesskab er en moder-ne udviklingsvej for individ, fællesskaber (lokalsamfund, arbejdspladser, foreninger m.m.) og samfund.

Individ og fællesskab

Karen T. Litfin(2), professor ved University of Washington, har besøgt 14 økosam-fund over hele jorden. Hvert sted besøgte hun i 14 dage. Hun deltog i det daglige liv og interviewede beboerne. En fælles ting, der kom frem i interviewene, var at sociale relationer var det mest udfordrende og det mest berigende aspekt af økosamfunds-livet. En beboer udtrykte det på denne måde : ”Fællesskab er absolut det længste og dyreste kursus i personlig udvikling, som jeg nogen sinde har deltaget i”.Når jeg ser på det, jeg har lært efter 13 år i Christiania og 5 år som formand for LØS, nik-ker jeg genkendende til Karens iagttagelser.

Lev-og-lær fællesskabet har givet mig en dyb forståelse af, hvordan jeg som person bidrager til fællesskabets glæder, udvik-ling og konflikter. Glæder varmer hjertet, udvikling er fællesskabets vækst, konflikter kan, hvis de ikke håndteres konstruktivt, båndlægge fællesskabet energi og hæmme livsglæde og udviklingsmuligheder.Ses fællesskab som en moderne udvik-lingsvej, forudsætter det, at både individ og fællesskab vil se på sig selv og arbejde dynamisk med de barrierer og muligheder, der er en naturlig del af et fællesskabs liv og udvikling. Fællesskabets udfordring er at værdsætte mangfoldighed og skabe rammer, hvor det enkelt unikke individ kan udfolde sine potentialer i gensidigt samspil med naboer, kolleger og myndigheder. Økosamfundsbevægelsen har mange erfa-ringer med det, jeg kalder relationelle lære- og udviklingsprocesser. Hvis nogen ønsker at udforske dette felt, kan man få glæde af at deltage i de kurser, der er omtalt i bladet.

Fællesskab af Fællesskaber (F.A.F.)

En kerneopgave i LØS’ strategi er at forbinde og samle økosamfundene i et F.A.F.. Vi er godt i gang. Meget mere vil ske i de kommende år. Uddannelse har for alvor forbundet øko-samfundene. Syv økosamfund har siden 2012

bidraget til tre kursusrækker inspirerede af bæredygtighedshjulets fire dimensioner. I år hedder kursusrækken Lær i Økosamfund. I maj-juni måned er Ananda Gaorii vært for det 3. Ecovillage Design Education i Dan-mark. Undervisere fra seks økosamfund er involverede i kurset. LØS har desuden fået midler fra Miljøministeriets Ildsjælepulje til projekt Økosamfund som Læringsrum, hvor fem undervisere skal udvikle forskellige typer af undervisningsforløb. Læs mere om de tre tiltag inde i bladet.

Nye økosamfund på vej

I 16 kommuner spirer det med økosamfund og bæredygtige bofællesskaber. Nogen er i sin spæde start, andre skal i gang med at bygge i år. Det er en mangfoldighed af initiativer. Fra traditionelle økolandsbyer i landdistrikterne til Urbanias bæredygti-ge bofællesskab i hjertet af København. I Hjørring har kultur- og bosætningsud-valget besøgt Findhorn på en studietur i Skotland. De var betagede og fandt ud af, at et økosamfund kan berige kommunens udvikling. Det bliver spændende at følge den kommunale impuls. Selv har jeg fornøjelsen af at være tæt på Permatopia, hvis skabelsesproces kan ses som et F.A.F.. Her er Andelskassen JAK tov-holder på en samskabende proces, hvor råd-givere (arkitekt, energi, landbrug og jura), boligselskab, Fakse kommune og 80 familier sammen arbejder på at etablere et perma-kultur inspireret bofællesskab, der skal blive selvforsynende med mad og energi. LØS har en vision om mindst et økosam-fund i hver kommune i 2020. I den for-bindelse skal der udvikles en startpakke, byggende på 26 økosamfund og 23 kom-muners viden og erfaringer, der skal hjælpe

Af Ditlev Nissen, formand i omstilling

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

initiativgrupper i arbejdet med vedtægter, lokalplaner, dispensationer m.m. I den for-bindelse er det oplagt, at Kommunernes Landsforening laver et udvalg for bære-dygtige bosættelser, med de kommuner der allerede har, eller gerne vil have, et økosamfund. Flere af de 16 kommuner med økosamfund på vej vil uden tvivl have glæ-de af den viden, et kommunalt F.A.F. kan generere.

Fællesskab på tværs af foreninger

Samarbejdet mellem grønne foreninger er et F.A.F. i vækst. Det startede med fælles årsmøde på Samsø i 2014. Det gentager vi i 2016, hvor vi vil invitere 1.000 ildsjæ-le til grønt folkemøde med fokus på Det Fælles Bedste. Derfra sætter vi kurs mod kommunevalget i 2017, hvor vi vil vise den mangfoldighed af bæredygtighed i praksis, som udfoldes i økosamfund, private haver, fødevarefællesskaber, bytteringe, delebiler, levefællesskaber, virksomheder, kommu-nale institutioner, grønne pengeinstitutter og mange flere. Vi vil vise, at høj livskvalitet og lav miljøbelastning er to sider af samme sag. Vise at livsstilsforandringer er et poli-tisk svar på de udfordringer, som Danmark, og hele verden, står over for. Tre af foreningerne og initiativet samtale-middage omtales i bladet. Her kan du også læse om det grundlag og de visioner, der ligger til grund for samarbejdet. Det er mit håb, at mange økosamfund vil bidrage til, at samarbejdet på tværs af foreninger og pro-jekter vil blomstre og være med til at styrke omstillingen lokalt, nationalt og globalt.

Samfund består af fællesskaber

Mogens Lykketoft, folketinges formand og tidligere finansminister for Socialdemokra-terne, erkender, at den traditionelle vækst vil føre til en klimakatastrofe : ”Vi er tvun-

get til at tage et opgør med den globale vækstmodel, som baserer sig på stigende forbrug. Og det behøver ikke være så galt. For hvem siger, at et grønt samfund med lavere levestandard er et kedeligt samfund, hvis vi bliver mere sunde og får bedre uddannelse og bedre kollektiv trafik.”(3). Det er netop den erfaring, vi har gjort i økosamfundsbevægelsen : At høj livskvali-tet og lav miljøbelastning går hånd i hånd. Det er ikke spor kedeligt at have mere tid til hinanden, tid til oplevelser i naturen, tid til at være en del af et lokalsamfund hvor alle er betydningsfulde, og hvor man er tæt på beslutningerne.

Civilsamfund = Innovation

Som det fremgår af dette blad er den grønne bevægelse med sine levende og praktiske løsninger et eksempel på den innovation og udviklingskraft, der ligger i civilsamfundet. Den udviklingskraft bør indgå som en dynamisk faktor i omstillin-gen til bæredygtige samfund. Derfor er det spændende at Alternativet, Danmarks nye politiske parti, ønsker at skabe en dynamisk og involverende politisk kultur, der bygger demokratisk bro mellem borgerne og de folkevalgte.

Lokalpolitiske laboratorier

Der er omstillingskraft i Alternativets ide om politiske laboratorier! Demokratiske udviklingsprocesser har meget til fælles med de relationelle læreprocesser, der ses i økosamfundene. Mennesker beriges af at blive lyttet til, at være medskabere af og medansvarlige for lokalsamfundets udvik-ling. En måde at få folk til at se positivt på livsstilsforandringer er, at de får konkrete oplevelser af den livskvalitet, der ligger i at være med i et skabende fællesskab. Udover at folk bliver medskabere af lokalsamfun-

dets udvikling, sætter de relationelle lære-processer aftryk i identitetsdannelsen og den måde, vi får mødt vores behov. Her sker der en stille bevægelse i folks adfærd hen mod det immaterielle, væk fra vækst-økonomiens overflødige forbrug – som jo er en kilde til miljø- og klimaproblemerne. Deltagerorienterede demokratiprocesser er metoder, der giver oplevelser af immateriel behovstilfredsstillelse som alternativ til ind-købscentrenes ødelæggende behovsska-belse. For at styrke den tilgang til adfærds-ændringer er det oplagt at kommunerne inviterer borgere og lokalsamfund med til at udvikle og implementere kommunens politiske dagsorden omkring bæredygtig udvikling. Det vil skabe rum for livsstilsfor-andringer på det individuelle niveau og innovation og omstilling på fællesskabs-niveau. Borgerne har kompetencerne til at være medudviklere på samfundets udvikling. Metoder er der mange af. Men det fordrer politiske adfærdsændringer, hvor politikerne stiller flere spørgsmål og kommer med færre svar.

Vi er alle elever

Vi har alle, individer, fælleskaber og sam-fund, noget nyt at lære, i den omstilling Danmark står over for. Nogen kalder det et paradigmeskifte, andre livsstilsforan-dringer. Uanset ordene skal vi omstille fra individualisme, konkurrence og unødigt forbrug til fællesskab, samarbejde og immaterielle værdier. På den rejse er vi alle elever. Økosamfund er levende lev-og-lær klasseværelser for alle, der ser fællesskab som en moderne udviklingsvej.

(1) Strategien kan læses på www.okosamfund.dk (2) Karen T. Litfin, Ecovillages - Lessons for sustainable community, 2014. www.ecovillagebook.com (3) Politiken, 14. februar 2015.

„Den næste Buddha vil ikke tage form af en person. Den næste Buddha kan tage form af et fælles-skab, et fællesskab som praktiserer forståelse og kærlig venlighed, et fællesskab som praktiserer en opmærksom (mindful) livsstil. Dette er muligvis det vigtigste, vi kan gøre for Jordens overlevelse.”Thich Nhat Hanh

5

Ø kosamfundene har en masse at byde på, ikke kun for os, der bor her, men også for det omkringliggende sam-

fund. Det er Miljøstyrelsen tilsyneladende enig i – den har givet tilsagn om 350.000 kr. til et projekt under Grønne Ildsjæle-pul-jen, der styrke beboere i økosamfundene til bedre at videreformidle vores ofte “tavse” viden om bæredygtig livsstil.

Under overskriften Økosamfund som Læringsrum er fire økosamfund gået sam-men om projektet. Gennem det næste halve års tid skal vi udvikle og afprøve materialer og undervisningsforløb, som

kan bruges af økosamfund, der vil videre-give deres erfaringer til eksempelvis sko-lebørn, politikere, foreninger, mm. De fire økosamfund er Økosamfundet Hallingelille og Økosamfundet Dyssekilde på Sjælland, Den Selvforsynende Landsby på Fyn og Friland i Jylland, men materialet vil kunne anvendes af formidlere fra alle økosam-fund, når de eksempelvis vil tilbyde under-visning eller tilføre deres rundvisninger en ekstra dimension.

Åbne workshops for rundvisere og undervisere

Projektet byder til efteråret på åbne work-shops, når materialet er blevet mere udvik-let. Her vil rundvisere og undervisere fra danske økosamfund få muligheden for at fordybe sig i materialerne, udvikle dem og tage ejerskab af dem. Målet er, at flere vil føle sig godt klædt på til opgaven med at undervise i bæredygtighed, med udgangs-punkt i ‘lev og lær’-pædagogikken, som den netop kan praktiseres – med økosam-fund som læringsrum.

Materialer til alle undervisere

Materialerne vil blive frit tilgængelige på hjemmesiden, så endnu flere kan få gavn af dem. Det handler om at opbygge en dansk ressourcebase og et fagligt netværk af formidlere, der gerne vil arbejde med bæredygtighed med udgangspunkt i øko-samfundene. Så nu skal vi finde ud af, hvad vi kan, og hvordan dette kan gøres til egent-lige undervisningsforløb. Uden at vi dermed har alle sandhederne – men ved nysgerrigt sammen at undersøge nogle påstande, give inspiration, gerne provokere lidt og gene-relt få folk til at reflektere lidt mere over deres egne, bæredygtige handlerum.

Projektet er samtidig en del af LØS’ overord-nede strategi, Økosamfund som Lærings-rum, der handler om at skabe bedre muligheder for erhverv gennem kvalitative uddannelsesaktiviteter i økosamfundene. Det bliver også støttet gennem EU’s Eras-mus+ program, hvor danske formidlere tager på efteruddannelse i forskellige øko-samfund i Europa.

På den måde hænger det hele egentlig ganske godt sammen!

Har du selv lyst til at afprøve og give sparring på materialet, og på den måde være med til at udvikle formidlingen af økosamfundsbevægelsens erfaringer og potentialer, så er det en meget værdifuld hjælp. Skriv til pia@duusjensen.dk for at høre hvordan, du kan være med.

Økosamfund som læringsrum

Kan økosamfundene være en inspiration for den større, grønne omstilling? Det mener økosamfundene selv – og det mener Miljøstyrelsen, som nu støtter et projekt, der skal styrke

formidlingen af de former for bæredygtighed, der netop praktiseres i økosamfundene

Af Pia Duus Jensen (Den Selvforsyn- ende Landsby) og Camilla Nielsen- Englyst (Økosamfundet Hallingelille)

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

M ange vil gerne leve mere bæredygtigt, men mangler inspiration og konkrete værktøjer. Øko-

samfund kan give konkrete bud, som kan inspirere. De er fremtidslaboratorier, hvor der leves og udvikles metoder og uddan-nelser, der er brugbare i denne omstilling. Kursusrækken henvender sig således til dig, der gerne vil inspireres til en mere bære-dygtig livsform. Det kan være, at du bor eller drømmer om at bo i et økosamfund – eller at du gerne vil skabe bæredygtighed i dit lokalsamfund. Du kan her få konkrete erfaringer, viden og inspiration.

Kursusrækken bygger på bæredygtigheds-hjulets fire dimensioner : Økologi, Økonomi, Social og Verdensbillede, som kommer fra GAIA Education’s Ecovillage Design Educa-tion (EDE), en holistisk lev-og-lær uddan-nelse, der afholdes i økosamfund over alt på jorden.

DE FIRE WEEKENDKURSER

ALT ER FORBUNDET – Verdensbillede dimension8.-10. maj 2015 i Økosamfundet DyssekildeVi har fokus på bæredygtig verdenssyn og dets kulturelle, etiske og spirituelle aspekter. Vi ser på hvilke principper og værdier, der kan være fundamenter for gode fællesska-

ber, i harmoni med naturen. Weekenden er en blanding af foredrag, workshops, krea-tive opgaver, fysisk aktivitet og meditative øvelser.

BÆREDYGTIG HVERDAG – Økologisk dimension 26.-28. juni 2015 i Den Selvforsynende Landsby Vi ser på naturens kredsløb og helheds-systemer, og hvordan vi som mennesker på en respektfuld måde kan indgå i de systemer. Kursus har fokus på din hverdag – hvilke forandringer ønsker du og hvor-dan når du derhen. Vi ser eksempler fra Den Selvforsynende Landsby, afklarer drømme og muligheder, og arbejder med konkrete tiltag. Der vil også være praktisk arbejde i ”marken”.

AT LEVE I FÆLLESSKAB – Social dimension14.-16. august 2015 i Økosamfundet HallingelilleVi vil arbejde med social økologi samt nog-le af de redskaber, som kan være understøt-tende for et socialt bæredygtigt samfund. Vi udforsker hvordan man opbygger mang-foldige og stærke fællesskaber og arbejder med kommunikation og konfliktarbejde, organiseringsformer og mødekultur. Week-enden vil byde på både inspirationsoplæg, workshops og erfaringsdeling. 

LEVENDE LOKAL OG SOCIAL ØKONOMI – Økonomisk dimension18.-20. september 2015 hos Ananda Gaorii Lokalsamfund der omstiller til bæredygtig levevis, udvikler nye rammer for den loka-le økonomi. Det åbner op for nye værdi-skabende muligheder inden for virksom-hedsliv, velfærd og ressourcebesparelser. I foredrag og workshops arbejder vi med økonomi på det individuelle, lokale og glo-bale plan. Vi besøger økosamfundet Fri & Fro og Egebjerg landsbyvirksomhed.

PRAKTISKE OPLYSNINGER :

Tilmelding : Via det enkelte kursus på www.okosamfund.dk/kurser

Pris : Kr. 1.000 + medlemskab af LØS. Kr. 800 for personer med lav indkomst (understøttelse, SU og folkepension).

Priserne er inklusiv undervisning, forplejning og overnatning.Mere information og tilmelding på hjemmesiden : www.okosamfund.dk

Lær i økosamfundEr du optaget af at leve mere bæredygtigt og være med i sociale fællesskaber?

Så giver denne kursusrække inspiration til både hoved, hånd og hjerte! Fire weekender med fokus på bæredygtige livsformer og udvikling af økosamfund,

hvor vi udveksler erfaringer og udforsker handle- og samarbejdsmuligheder

7

I november 2014 afsluttede vi det første komplette Ecovillage Design Education (EDE) kursus afholdt i Ananda Gaorii kollektivet i Vig. I alt

21 deltagere fra Finland, England, Dan-mark, Frankrig, Tyskland, Portugal, Spani-en, Irland, USA, Canada og endog Taiwan deltog. Det var endvidere interessant, hvor forskellig deltagernes baggrund var: landbrug, økolandsby, pædagogik, bank-verdenen, akademikere, permakultur, erhvervslivet, IT, opfinder, yoga, iværksæt-ter-rådgivere m.fl.

Ananda Gaorii er et spirituelt kollektiv, et 13 hektar stort økologisk landbrug, ashram og uddannelsescenter, som huser 21 beboere – 3 munke, to familier, 6 bagere og et skif-

tende antal frivillige. Udover at tilbyde kur-ser og seminarer dyrker bruget økologisk rug, og har en mindre frugt- og køkkenha-ve samt et økologisk bageri. Vi praktiserer Ananda Margas livsform, som omfatter daglig yoga og meditation, en vegetarisk diæt og et aktivt engagement i samfunds-tjeneste og forandring af samfundet.

Vores motivation for at afholde kurset var et ønske om at øge vores viden, udvide vores netværk, udvikle vores fællesskab og dermed kunne gøre mere i vores lokalsam-fund. Ananda Gaorii blev grundlagt af med-lemmer af Ananda Marga i 1980’erne, og er ét af mange tilsvarende projekter over hele jorden (mest i den 3. verden), kaldet Master Units. Betegnelsen afspejler, at man her for-

ener individuelle projekter (kaldet units), såsom skoler, børnehjem, sundhedscentre, landbrug, ashrams og hjemmeindustrier i ét større projekt, en Master Unit. Målsæt-ningen er, at udvikle lokalområdet ved at skabe uddannelsesmæssige, kulturelle og spirituelle tilbud, sundhedsservice, miljø- og landbrugsprojekter, jobmuligheder og udvikling af den lokale økonomi.Studieplan for Ecovillage Design Education, skabt af Gaia Education, passer godt med det at være en Ananda Marga Master Unit. Studieplanen dækker fire aspekter i dan-nelsen af et bæredygtigt fællesskab : Det sociale, økonomiske, økologiske og spiri-tuelle/filosofiske/ideologiske. Det der især gjorde indtryk på os var, at EDE ikke bare er en praktisk søm-og-skruer tilgang til det at

Økosamfund Design-kursus i Ananda Gaorii

Fra d. 24. maj er Ananda Gaorii for anden gang værter for Ecovillage Design Education. De har rigtig gode erfaringer fra første kursus

Af Dada Krsnasevananda, oversat af venner af Ananda Gaorii

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

starte et fællesskab. EDE er funderet på et ægte ønske om at skabe en bedre verden ved at tilbyde indsigt og træning i hvordan fællesskaber (og dermed selve samfundet), kan blive mere vellykkede, harmoniske og bæredygtige.

At være i besiddelse af en fuldendt stu-dieplan var en god start, og vi opdagede hurtigt, at vi havde mange ressourcer lige ved hånden. Ananda Gaorii er omgivet af en af de tætteste koncentrationer af økosamfund på jorden. For deltagerne blev besøgene i økosamfundene kursets højdepunkt. Vi besøgte Svanholm med dets smukke hovedbygning, unikke fæl-lesøkonomi og store økologiske jordbrug. Dyssekilde med sine tæt forbundne lands-byer i landsbyen, store befolkning og vel-renommerede skole. Fri og Fro med fine eksempler på grønt byggeri og det tætte samarbejde med landsbyen Egebjerg. Hal-lingelille med sit smukke fælleshus, fælles have og eksperimenter med sociokratisk selvstyre. Kursusdeltagerne fik værdifuld indsigt ved at tale med beboerne om, hvad der virker og ikke virker, og hvilke erfaringer de har gjort i det hele taget.

I kursets økonomi-modul organiserede vi et panel af økosamfunds-igangsættere. Dette udløste en summen af national og international networking mellem delta-gerne, økosamfunds beboere og selv de kommunale embedsmænd. Dette førte til en række nye initiativer, såsom introdukti-onen af et modulært, lukket husbyggeri fra Island baseret på genbrugte containere, en økologisk gødningsvirksomhed baseret på organisk landbrugsaffald, og planer om at etablere en kreditkasse i en af deltagernes økolandsby, la Cité Ecologiue i New Hamp-shire, USA. Magi opstår, når man samler en gruppe kreative og progressive mennesker. De valgfrie daglige timer i yoga og medi-

tation ledet af Ananda Gaoriis fastboende lærere var et nyt element som mange af deltagere værdsatte. Én deltager skrev : ”Jeg satte pris på at opholde mig i en ashram og lære noget om spiritualitet og udforske min egen spirituelle side. Som begynder på dette felt var det noget af en opvågning”. Som et spirituelt baseret kollektiv ønske-de vi at lægge vægt på verdensbillede dimensionen og opmuntrede kursisterne til at reflektere over vigtigheden af dette element, og hvorledes det kan integreres i kursets design-proces.

Endelig var der selve design-processen. Kursisterne var aktivt involverede, og gjor-de brug af de informationer og værktøjer de havde lært om. De endelige designs var nyttige, spændende og praktisk anvende-lige. De omfattede bl.a. et inspirerende design for Ananda Gaorii, og et banebry-dende design for en rejsende økolandsby og festival-støttegruppe.

Én måde at måle et kursus/seminars succes på, er at overveje om man har lyst til at gøre det igen. Vi fik en positiv feedback fra del-tagerne, og som undervisere følte vi, at vi havde udført et godt stykke arbejde, og at vi var ivrige efter at gentage det. Vi har også lært af vores fejl. Den største var måske at

presse for meget ind i programmet, snarere end at begrænse os til de vigtigste emner og så gå mere i dybden med dem.Vi har programsat EDE 2015 til 24. maj – 20. juni. Vi øger involveringen af andre øko-samfund ved at arrangere overnatninger med workshops præsenteret af værterne. I 2016 vil vi gerne afholde programmet helt

og holdent under LØS’ banner med delta-gelse fra endnu flere økosamfund. EDE er en god metode til at skabe kontakt mel-lem økosamfundene indbyrdes, og skabe nye former for samarbejde, særlig på det økonomiske område. Danmark har et inter-nationalt ry som førende inden for social innovation, og der er et stort potentiale for at udvikle EDE som et værdifuldt medie for tiltrækning af nye ideer, økonomiske midler og talentmasse.

Kommentarer fra deltagerne : “Godt indhold, gode virksomhedsbesøg, gode faciliteter, mulighed for at lære og praktisere yoga og meditation.”“Vi behøver kurser, der lærer os hvordan man bygger en smuk fremtid. Dette kursus vil bestemt hjælpe til at bygge den fremtid, jeg ønsker at leve i.”“Jeg har fået en uvurderlig indsigt i, hvor-dan økosamfund fungerer ; set hvordan folk kan have problemer med deres fællesskab, men stadig finde nye veje til at få det til at fungere.”“Det vigtigste for mig var at møde lige-sindede, som jeg kan samarbejde med på fremtidige økosamfunds projekter. Vi byggede stærke relationer, og venskaber blev formet, der allerede har resulteret i projekter, der er under realisering.”

“EDE kurset på Ananda Gaorii inspirerede mig til at tage tanken om at leve I et øko-samfund mere seriøst. Jeg fortæller nu folk, at jeg har tænkt mig at flytte til eller starte et økosamfund, og jeg går til møder om det og taler med mine venner om at købe jord i Danmark eller Spanien.”

‘‘ Godt indhold, gode virksomhedsbesøg, gode faciliteter, mulighed for at lære og praktisere yoga og meditation

9

Invitation til Fremtidssymposium

Tre dage i september belyser vi temaet ”Individet over for Kollektivet

K ære økosamfundsvenner!I inviteres til at deltage i det femte Fremtids Symposium for Kultur-Fristeder/Free Cul-

tural Spaces (FCS). Symposiet afholdes på Fristaden Christiania, den 24., 25., og 26. september. Stedet er Den grå Hal samt pladsen foran, hvor bl.a. et cirkustelt vil blive opstillet.Fremtids Symposiet er en platform, hvor fristeder fra nær og fjern udveksler idéer, inspirerer hinanden og planlægger det videre samarbejde. Sidste år foregik Sym-posiet på Boom Festival i Portugal, hvor der blev fokuseret på Betydningen af Festival-kulturer. I år vil vi belyse emner inden for temaet, Individet over for Kollektivet.Vores fælles mål er at skabe et dynamisk, holdbart, vedvarende og ikke-hierarkisk globalt netværk mellem FCS, for på den måde at fremme udvekslingen af idéer, der vedrører form og indhold hos de frie kultur-kredse og uafhængige kulturer.

Fri udveksling

Vi mødes for at skabe en fri udveksling over grænserne imellem permanente, midlertidige, virtuelle og nomadiske frie rum. Udveksling imellem nord og syd, vest og øst. Europa, Afrika, Asien, Australien og Amerika. Landmænd, arkitekter, musikere, poeter, skuespillere, kunstnere, malere,

klovne … hvem du end er, hvad du end er og hvor du end er. FCS står for holdbarhed, bæredygtighed og sociale eksperimenter. Når man kalder sig et ‘frit samfund’, kan det virke som om dette står i modsætning til et ‘ikke-frit’ samfund. Men det er ikke nød-vendigt at være imod noget for at stå inde for noget andet. Autonomi er, på trods af sit udspring i anarki, ikke det samme som anarki. Anarki er imod politiske systemer, autonome grupper gør, hvad de finder bedst. Vi ser FCS som autonome – og tror på, at vi som pionerer baner vejen for frem-tidens mini-samfund. Ved at arbejde inden for mini-samfundene, forøger vi værdien af det øvrige samfund.

Internationalt samarbejde

På trods af stigende krav om institutionali-sering af fristeder fra de forskellige landes regeringers side, kan den slags krav fra oven ofte fremtvinge et frugtbart samarbejde. Hvis Christiania og Thy Lejren (DK), Fusion og UFA-Fabrik (Tyskland), Doel (Belgien), Ruigoord (Holland), Umbrella House og Autonomedia (USA), Projecto Nuevo Mun-do (Mexico), Eco Center IPEC (Brasilien) og Boom (Portugal) – alle samles – kan stærke fælleserklæringer blive fremsat vedrøren-de frihed, bæredygtighed og ægte kultur. Måske nogen af jer vil være med her? Symposiet bringer os sammen, så vi kan

møde hinanden og planlægge og reali-sere vores planer. Vi samarbejder uden at være en virksomhed, en administration, en fond, eller anden form for paraply eller cen-tral organisation. Her findes intet hierarki, intet centralt kontor og ingen funktionelle rollerr. Men her er faste relationer. Her er håndtryk og altid aktiviteter fra menneske-ne selv. Frem for alt værdsætter vi HOMO LUDENS – det legende menneske!

Kom og vær med

Kom og vis dit ansigt! Deltag med en kort præsentation af jeres sted. Det er muligt at få en bod eller bord til udstilling af mate-rialer, og der er vægge til ophængning af udstillinger m.m. Lad os mødes og lære hinanden bedre at kende – forhåbentlig med flere nye deltagere! Når vi kender hin-anden godt, kan vi udvikle og iværksætte fælles projekter. Vi håber at jer fra økosamfundene og LØS har lyst til at deltage. Ring eller skriv til os for yderligere information.

Kærlig hilsenFCS Symposium-gruppen og Christianias Kulturforening(+45) 20 64 08 34 / (+45) 32 57 08 34 mail@cakultur.dkwww.cakultur.dkwww.christiania.org

En stang med navne på en lang række fristeder, autonome kulturhuse og festivaler fortæller om

hvor international bevægelsen for frie kulturelle zoner er.

Boom Festival var vært for et to dages symposium om frie kulturelle zoner. Britta fortæller om …

Af Britta Lillesøe, Christianias Kulturforening

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Moderne, selvforsynende og bæredygtigt økosamfund nær København

Moderne, bæredygtigt,selvforsynende og

børnevenligt bolig- oglandbrugsfællesskab

under etablering inaturskønne om-

givelser i gåafstand fraKarise st. – fra 2018 kun51 minutters togtur fra

København H.

84 rækkehuse,fællesgård, landbrug og

forsyningsanlæg –designet efter

permakultur-principperog vugge-til-vugge, medvedvarende energi og

fuldstændigtresursekredsløb.

Billige, moderne,åndbare og økologiskelavenergi-rækkehuse

fra 70-115 m2 – 44almene lejeboliger, 18

andelsboliger og 22ejerboliger – klar tilindflytning henoversommeren/efteråret

2016.

Beboerinvolverendeselvforsyning af

økologiske fødevarer ogbæredygtig el, varme,

komfurgas ogspildevandshåndtering

– sparer penge ogskaber et meningsfuldt

og berigendefællesskab.

Visionærtøkosamfund nær

København

Bæredygtigt bolig-og landbrugs-

fællesskab

Moderne øko-boliger til leje,

som andel og ejer

Selvforsynendemed mad og

forsyning

40% af boligerne er øremærket til børnefamilier, 30% til midaldrende, 20 % til unge udenbørn og 10% til ældre. I alt kommer der til at bo ca. 130 voksne og 60 børn i Karise

Permatopia – nogenlunde ligeligt fordelt på køn.

Vil du bo i Karise Permatopia?

Boligtildelingen er allerede i gang. Der er stadig enkelte ledige boliger tilbage. Skriv dig opmed henblik på indflytning fra starten af (henover sommeren/efteråret 2016) eller senere.

Læs mere på permatopia.dk

* Annonce

11

Samarbejde mellem fem grønne foreninger

– Årsmøde i 2016, Kommunevalg i 2017

I 2014 var Økologisk Samsø vært for vores første fælles årsmøde med 400 deltagere. I 2016 bliver Lejre Økologiske Kommune vært for et grønt folkemøde med 1.000 deltagere

S tore Bededag 2016 inviterer fem grønne foreninger til fælles årsmøde under overskriften Det Fælles Bedste. Årsmødet

skal bruges til at fremvise vores skønne projekter, dele værdier og visioner, sam-tale om fremtiden, danse, kysse, grine og fejre civilsamfundet. Årsmødet skal også bruges til at skabe grundlaget for en bred omstillingsagenda op til kommunalval-get i 2017.

Følgende grundlag og vision er pt. på tur rundt i foreningerne.

Grundlag

* Omstille til bæredygtige samfund –socialt, kulturelt, økonomisk og miljø-mæssigt.

* Lokale fællesskaber samarbejder påtværs af kultur og interesser.

* Levende lokalsamfund – lav miljøbelastning og høj livskvalitet.

* Et mangfoldigt og skabende civilsam-fund – kom og vær med!

Vision

Samle 1000 mennesker fra alle landets kommuner på tværs af mange forskellige organisationer og baggrunde. Samle lokale interessenter om fælles arbejdspunkter, som vi sammen kan bringe frem til borgere og beslutningstagere. Vi vil samarbejde bredt på tværs af umiddelba-re skel. Årsmødet giver mulighed for ro og nærvær, så den enkelte deltager hele tiden kan vælge at gå til små arrangementer og samtidig være en del af det store møde.Lave en markedsplads for grønne virksom-heder, samt evt. organisere og stifte en grøn erhvervsforening i løbet af årsmødet.

De bærende kendetegn er, at vi :

Fokuserer på det vi har til fælles – ikke det, der skiller os ad. Vi ønsker at gøre op med magtesløshed, frustration, apati,

ligegyldighed og håbløshed. Og i stedet opbygge demokratisk engagement og politisk slagkraft. Åbner op for omverdenen og inviterer mange flere ind. Vi ønsker at det er det større fællesskab i civilsamfun-det, der kommer i fokus, ikke de enkelte organisationer.Får alle deltagere til at tænke „tænk, hvad vi kunne gøre sammen”.Forener hånd, hoved og hjerte, så både praktikerne og teoretikerne kan være med.

Årsmødet skal være et udtryk for al den mangfoldighed og livsglæde, som civilsam-fundet rummer. Som en festival med man-ge forskellige scener og genrer. Deltagerne skal føle, at de er en del af et større fæl-lesskab, der alle kan og vil det samme : At skabe levende og handlekraftige lokale fællesskaber i Danmark.

Vi går efter følgende resultater

Årsmødet vil ikke alene resultere i stærke

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

relationer på tværs af civilsamfundets græs-rødder og foreninger, men også give anled-ning til nye samarbejder og lokale netværk. Et katalog over ”best cases” fra hele landet, der bliver fremvist på årsmødet.En „grønspættebog for lokalsamfund” i stil med Danmarks Naturfredningsforenings „Sådan ligger landet”, der giver masser af konkrete råd og idéer til, hvordan man kan skabe lokale aktiviteter, kampagner og for-ankring til brug ved Kommunalvalg 2017.

HJÆLP med at gøre VISIONEN til virkelighed!

De fem foreninger opfordrer deres med-lemmer i Lejre, Frederikssund, Ringsted, Holbæk og Roskilde til at gå med i en arbejdsgruppe. Alle økosamfund opfordres til at invitere til lokale netværksdage på tværs af foreninger og projekter, hvor der fortælles om økosamfundet, laves fælles aktiviteter og afsøges fremtidige samar-bejdsmuligheder. Følgende blev nævnt på LØS’ efterårseminar i 2014 da vi talte om samarbejdet :Hallingelille inviterer Køge og Lejre Fødevare Fællesskab, Egen Vinding og Datter og Stakladen i Ringsted, Gyrstinge Landsby, Det Grønne Hus i Køge m.fl. til samtale salon og kartoffelhøst.Hertha inviterer Omstilling Ry, Hjortshøj, Toustup Mark, Friland, Osho Risk, Havefor-eningerne m.fl. til fodbold og open space. Munksøgård inviterer de 8-10 andre bofæl-lesskaber i Trekroner til netværksdag for at finde ud af, hvordan de kan have glæde af at samarbejde med hinanden.

Følg med på www.detfaellesbedste.dk

På vegne af de fem foreningerDitlev Nissen

F oreningen Urbania CPH består af ca. 200 personer, som har sat sig som fælles mål at skabe et boligfællesskab i København. Vi

vil bo bæredygtigt og mangfoldigt, med plads og rum til samhørighed med byens mennesker, og til samvær, nærvær og respekt for individuel livsudfoldelse i vores hus. Bofællesskabet skal have omkring 100 bo-enheder, og skal ligge i en afstand på højst 5 km. fra Rådhuspladsen. Vi stræber efter at kunne opnå DGNB-certificering, det vil sige, at der tænkes i både social, økono-misk og klimatisk bæredygtighed.I samarbejde med det almene boligsel-skab SAB og administrationsselskabet KAB har vi udarbejdet et visionært forslag til Københavns kommune. Centrale værdi-er er miljømæssig bæredygtighed – både i byggeriet, i den daglige drift og i vores adfærd og forbrug. Vi ønsker at samarbejde med socialøkonomiske virksomheder, og vil være et arkitektonisk fyrtårn.Københavns Kommune er positive over for vores projekt. Inden for byggeriets økono-miske og lovgivningsmæssige rammer skal vi i den kommende tid prioritere mellem vores mange ønsker. Hvor stort et areal skal afsættes til cykelparkering, og hvor-dan organiserer vi delebilerne? Hvordan realiserer vi vores vision om et vertikalt grønt væksthus, der skal være leverandør

til fællesspisningen? Og hvordan kan vores byhaver være med til at tilføre lokalområ-det værdi?

Vi er optaget af, hvordan vi ved hjælp af arkitektoniske og organisatoriske løsninger kan understøtte en bæredygtig adfærd i hverdagen. For vi ønsker et fællesskab, hvor alle tager et medansvar, og hvor vi har så få regler og så lidt kontrol som muligt. Vi skal med andre ord finde balancen mellem hensynet til fællesskabet – både det lokale og globale – og respekten for den enkeltes ønsker. Det er endnu for tidligt at sige noget om, hvordan livet konkret kommer til at udfol-de sig i Urbania CPH. Et er ønsker og vær-dier – et andet, hvad der er realiserbart. Men vi tror på, at vi vil komme til at sætte markante spor i den måde, vi i fremtiden vil komme til at bo og leve i byerne. Foreningen er organiseret med en valgt bestyrelse og en række udviklings- og arbejdsgrupper, som sikrer, at alle medlem-mer bidrager til realiseringen af Urbania CPH. Vi lægger vægt på, at alle medlem-mer inddrages i de mange diskussioner og valg, der skal træffes, når et så ambitiøst byggeri skal realiseres. Produkt og proces er dermed tæt forbundet.

www.urbaniacph.dk

Landsforeningen for Økosamfundwww.okosamfund.dk

Landsforeningen for Praktisk Økologiwww.oekologi.dk og www.havenyt.dk

Landsforeningen for Økologisk Byggeriwww.lob.dk

Permakultur Danmarkwww.permakultur-danmark.dk

Omstilling Danmarkwww.omstillingdanmark.dk

Af Majken Wiingaard

Urbania

13

H vorfor skal vi samarbejde? – er det spørgsmål LØS har stillet Omstilling Danmark som bag-grund for denne artikel, og

jeg vil starte med at citere grundlæggeren for Transition Town Totnes, Rob Hopkins : ”It should feel more like a party than a protest”, så da Omstilling Danmark rigtig godt kan lide at feste med LØS, svarer vi selvfølgelig ”ja” hver gang I byder op til dans.

Men vi har også nogle seriøse fælles kerne-værdier formuleret i vore visioner og missi-oner, sammenfaldende med de der fi ndes i Permakultur-bevægelsen. Og netop ”bevæ-gelser” er også centralt for os. Vi er ikke kun foreninger, der rummer medlemmer, besty-relser og generalforsamlinger, men også genstand for bevægelser, der er i gang både lokalt, nationalt og internationalt.

LØS er medlem af det globale økosam-fundsnetværk (GEN), ligesom Permakul-tur Danmark og Omstilling Danmark har internationale samarbejdsorganisationer. Vore foreninger agerer altså i dette rum med aktører på alle planer – det giver en god forståelse for både nært og fj ernt, og lægger op til et ansvar, hvor fælles handling eller samarbejde bliver oplagt.De fælles kerneværdier i vore foreninger dækker over mottoet : ”Tænk globalt –

handl lokalt”, hvor moral og etik for hinan-den/menneskeheden, vores fælles jordklo-de og konstruktiv handling mødes i smuk forening.

Men de 3 foreningers missioner indeholder også nødvendigheden af samarbejde. I per-makultur-undervisningen lærer vi, at orga-nisation er et af de centrale elementer, lige-som vi i økosamfunds-design uddannelsen lærer om social bæredygtighed og et fælles verdensbillede og i Transition Towns er hele omdrejningspunktet en fælles omstilling. Samarbejdet med andre grønne foreninger som Fødevare Fællesskaberne, Praktisk Økologi og Landsforeningen for Økolo-gisk Byggeri er også helt naturlige for os, da de også bidrager til den nødvendige omstilling.

Det er vigtigt, at foreningernes medlemmer fi nder dette samarbejde gavnligt – og at det ikke kun er noget, der foregår blandt formændene for foreningerne. Denne øvelse blev fi nt rullet i gang på årsmødet på Samsø i 2014, og vi glæder os til næste omgang, når vi mødes til Kong Græs i Lej-re i 2016. Her er det vigtigt, at der sker en værdi-afklaring, så vi sikrer os, at vi trækker i samme retning, støtter og supplerer hin-anden. Dette betyder ikke, at foreningerne skal miste deres særpræg og identitet. Når

vi taler om græsrodsbevægelser, er det vig-tigt, at der er et element af oprør, som giver brændsel til den ild, der driver foreningen frem. Vi, som græsrodsbevægelser, har en vigtig opgave i at vise et alternativ til den gængse måde at gøre tingene på. Og her må vi ikke gå på kompromis i vores samar-bejde. Disse forskelligheder skal selvfølge-lig respekteres blandt foreningerne.

Et godt samarbejde udtrykkes jo ved, at der opstår fl ow og positiv synergieff ekt ; populært : at 2 + 2 = 5. Det er en opgave, som både kræver personlig afklaring, f.eks. hvilken moral man udviser over for brugen af andre foreningers navne og medlemmer, stor indsigt i kerneværdierne for den for-ening man repræsenterer (det handler jo ikke om personlig profi lering), fl eksibilitet, tolerance og tålmodighed med repræsen-tanter fra de samarbejdende foreninger. Det nytter heller ikke noget, at én forening løber af sted med opgaverne, og løser dem for de andre foreninger, men en vis forde-ling af opgaverne er naturligvis gavnlig.

Samarbejde er også centralt i et forsknings-projekt, hvor det forventes, at Omstilling Danmark snart kan bringe de første resul-tater. Her samarbejder civilsamfundet, kommuner, universiteter, industrien og NGO’er om at finde ud af, hvordan vi

Af Bjarne Gantzel Pedersen, formand for Omstilling Danmark

Udvikling gennem samarbejde

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

implementerer mere vedvarende energi, nedbringer energiforbruget, skaber cirku-lær økonomi og fl ere arbejdspladser. Bor-gerne inddrages i denne proces i ønsket om at skabe mere tryghed og trivsel i landdi-strikterne i Danmark. Samarbejdspartnere inkluderer AAU, AU, Energibyen Skive og Mejlgade Lab i Aarhus, mens der hentes ressourcer fra bl.a. WHO, UNDP og UNEP.Vi har et fælles ansvar for at skabe et sam-fund, der giver borgerne høj livskvalitet og glæde, dækker materielle behov uden at

tage fra fremtidige generationer, og skaber en modstandsdygtighed over for kriser både på personligt, samfundsmæssigt og globalt plan.

I Danmark fi nder vi et unikt eksempel på udvikling (eller vækst) gennem samarbej-de – og det er i vindmøllernes udvikling. Vindmøllepionererne trak i generationer (cirka fra 1890 til 1980) det tunge læs med denne udvikling, men det skete også i kraft af deres samarbejde. Flere gange om året

mødtes de på de såkaldte ”vindmølle træf”. Her delte de deres erfaringer og udfordrin-ger med hinanden, og da de havde forskel-lige faglige baggrunde og indgange til denne passion, så var de sammen i stand til at skabe det, der i dag har bragt Danmark i førertrøjen på verdensmarkedet inden for denne vedvarende energi-teknologi. Det er jo meget interessant, at man kan blive nummer 1 gennem samarbejde – og ikke konkurrence, for det er jo ellers ikke det vi hører til dagligt. Politikere taler om at Dan-

mark skal øge konkurrenceevnen over for udlandet, og medierne er ved at skabe en ung kultur-generation, som er endnu mere konkurrenceorienterede, end vi tidligere har været. Skal vi ikke gå sammen og sige mere samarbejde og mindre konkurrence? Også globalt? Dette vil give samling på både social, miljømæssig, økonomisk, kul-turel og spirituel bæredygtighed. Hjerter og hjerner mødes hånd i hånd. Og tro mig om vi med denne fælles kurs ikke også får mere fred i verden.

Omstilling Danmark www.omstillingdanmark.dk

Omstilling Danmark er et netværk

for alle os, som i fællesskab med

andre borgere fra lokalsamfun-

det, vil gøre noget konstruktivt

og bæredygtigt gennem konkrete,

lokalt funderede projekter.

Fælles for projekterne er, at de

opbygger og styrker lokale fæl-

lesskaber og områder, så vi bedre

kan modstå kriser og håndtere en

hverdag med begrænsede natur-

ressourcer, mindre energiforbrug

og et klima i forandring.

Vores formål er at inspirere til den

slags projekter og støtte disse ini-

tiativer gennem kurser, foredrag,

litteratur og en hjemmeside hvor

erfaringer og behov kan udveksles.

Desuden deltager vi aktivt i det

internationale omstillingsnetværk

www.transitionnetwork.org

‘‘ Vi har et fælles ansvar for at skabe et samfund, der giver borgerne høj livskvalitet og glæde, dækker materielle behov uden at tage fra fremtidige generationer

Høsttid ved vindmølle testcentret i Risø.

15

Det Fælles BedsteDet Fælles Bedste er en ny platform for samarbejde på tværs

af det danske civilsamfund – for det fælles bedste!

D et Fælles Bedste startede med et simpelt ønske om at snak-ke om, at vi sammen kan ska-be en fremtid. En anledning

til at snakke om, hvad der er til det fælles bedste – og ikke bare hvad der er bedst for os selv lige nu og her.

Idéen spirede i løbet af efteråret 2014, og fandt næring og voksede ud af sam-arbejdet mellem de 6 grønne foreninger, der stod bag det økologiske årsmøde på Samsø i april 2014. Sammen satte vi os for at gøre torsdag den 15. januar 2015 til en fælles samtaledag for hele Danmark. En dag, hvor vi kunne tage en pause fra hver-dagens travlhed og samles til samtalemid-dage over hele landet for at tale sammen med folk, som ikke ligner os selv, og som vi måske ellers ikke ville have talt med. Hvor vi kunne tale om vores håb og bekymringer for fremtiden. Om hvilken fremtid vi ønsker at skabe sammen.

Mere end 20 organisationer og foreninger på tværs af det danske civilsamfund del-tog og var medafsendere på projektet. Ud over de 6 grønne foreninger var det bl.a. højskoler, kirker, tænketanke, aviser og oplysningsforbund, der opfordrede deres medlemmer og netværk til at invitere til deres egne samtalemiddage.

Vi havde tre mål med projektet. For det første, at give folk lokalt en anledning til at mødes og tale med folk, de ellers ikke

ville have talt med. For det andet at skabe grobund for, at disse samtaler kunne lede til nye relationer og samarbejder. Og for det tredje at vise hinanden og vores politikere, at vi gerne vil tale om fremtiden.

På denne måde håbede vi, at samtale-middagene kunne fungere som en slags „lyttekampagne”, hvor middagsværter og -gæster ville dele deres håb og bekym-ringer for fremtiden med os, så vi kunne tegne et billede af danskernes tanker om fremtiden.

Mere end 60 middage blev afholdt, og efterfølgende har vi modtaget tilbagemel-dinger fra ca. 50 værter og gæster. Respon-sen var overvældende positiv. Deltagerne oplevede stor glæde og håb ved bare dét at mødes og tale sammen. Og for mange bekræftede middagen vigtigheden af at samarbejde på tværs og styrke de lokale fællesskaber.

Disse gode erfaringer har givet os mod på mere. Og i kredsen af grønne foreninger ønsker vi derfor at fortsætte vores samar-bejde frem mod vores næste store fælles årsmøde i Lejre i april 2016 under navnet Det Fælles Bedste. Her vil vi bygge på erfa-ringerne fra samtalemiddagene og åbne kredsen mere op og invitere organisationer fra resten af det danske civilsamfund med.

Alle de organisationer, som ønsker at arbej-de for det fælles bedste, men som kan se,

at der er en lang række udfordringer, som de ikke kan løse alene. Kirker, skoler, NGO-er, fagforeninger, moskeer, oplysningsfor-bund og mange fl ere. Enkeltvis står disse organisationer svagt politisk. Men på en fælles, lokalt forankret platform vil vi kun-ne opbygge en politisk slagkraft, der kan gøre os i stand til at præge de lokalpolitiske dagsordener frem mod kommunalvalget i 2017. Og sammen arbejde for en mere bæredygtig og værdig fremtid –  til det fælles bedste.

De næste skridt i dette arbejde er at lære hinanden bedre at kende. Derfor inviterer vi til en ny omgang samtalemiddage i ugen omkring Grundlovsdag. Det vil være en anledning til at samles med folk fra andre lokale organisationer og tale om, hvad vi har til fælles, og hvad vi kan gøre sammen. Og forhåbentlig kan dette give anledning til nye samarbejder og netværk lokalt. Følg med på www.detfaellesbedste.dk

Derefter er det vores mål at gøre årsmødet i Lejre 2016 til et fantastisk samlingspunkt for hele det danske civilsamfund. Et folkemøde skabt af folket. Et sted, hvor vi alle kan fi nde sammen og lære af hinanden og fi nde ud af, hvad vi ønsker at skabe sammen.

Vi har brug for masser af hjælp – både til samtalemiddagene i juni og til at forberede årsmødet i 2016. Hvis du vil være med, så kontakt os på info@detfaellesbedste.dk

Af Andreas Lloyd og Sandra Villumsen

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Landsforeningen Praktisk Økologi -Vi kan ikke alene

V i er begyndt rejsen mod lokale netværk i forenin-gen. På et år har vi fået 30 netværk. Alle er velkomne

lokalt – medlemmer, som ikke-medlemmer. Alle kan være med til at skabe mere liv i haven og i den økologiske husholdning. Vi skelner ikke – dog kan ingen bære forslag frem til generalforsamling eller repræsen-tere foreningen uden at være medlem. Vi har ingen tid at spilde. Alt er åbent og vi deler al vores viden på www.havenyt.dk www.deljorden.dk, www.merelivihaven.dk og www.oekologi.dk. Al viden skal ud og arbejde, så mange flere bliver inspirerede til at dyrke maden, jorden og glæden.

Vi vil også dele med alle i LØS. Vi føler os nært beslægtede med LØS’ medlemmer – fordi vi har økologien tilfælles på så mange måder. Vi tænker at samtalen aldrig må dø, der skal være masser af plads til mangfol-dighed mellem vores foreninger. Udveks-ling – også når vi er uenige. Det handler ikke om at være enige, men om at have en

stor og smuk diskussion om, hvordan vi kan få økologien ind på alle stadier af livet på meningsfyldte måder, som passer til men-nesker, der hvor de er.

Vores vision for samarbejdet er, at vi skaber masser af samtaler, sammen – masser af udveksling af viden, så mange flere får lyst til at være med. Vi glæder os, når der kom-mer flere og nye økosamfund i Danmark – og vi håber, at I glæder jer, hver gang, der kommer en økohave – en økohusholdning. Vi kan lære så meget af hinanden og derfor drømmer vi om at vi væves ind i hinanden på det uformelle plan.

Foreningernes medlemmer inspireres af hinandens valg og måder at være i livet på. Vi vil gerne skabe platforme for at rigtige menneskemøder kan finde sted. www.det-fællesbedste.dk er for os stedet, hvor vores medlemmer kan skabe lokale møder og bidrage til en stærk lokal, folkelig og økolo-gisk kultur. Det handler ikke om at finde den, som er mest økologisk, men om at udveksle,

være på vej, være i proces. Skabe lokal øko-logisk skaberglæde – at finde venner. Vi håber, at alle LØS´ere til alle tider føler sig yderst velkomne til alle de arrangementer, som vi holder i foreningen – de kan ses både på www.merelivihaven.dk og på www.havenyt.dk og når du er til arrange-ment derude lokalt, så tøv aldrig med at skabe en forbindelse eller en tanke ind i kernen af LØS. Sig det højt… fortæl, hvad der sker i dit hjørne af verden, så samtalen kan få luft under vingerne og bevæge sig op over samfund, haver og husholdninger. Der sker integrationen og det er den lokale, menneskebårne – engagementet, som vi i Landsforeningen Praktisk Økologi håber på, kan bæres frem til at blive til fælles oplæg, politikker, visioner – for os skal det starte nedefra… og bevæge sig op. Komme fra grunden. Vi føler os beslægtede og vil hinanden, uden store mål og formål, men med ydmyghed for, at når samtalen først starter og er god, givtig og glædelig, så føder den tanker, som sætter dagsordener og bevæger verden.

Af Trine Krebs, forkvinde, Praktisk Økologi

17

Permakultur Danmark – en af de fem samarbejdsorganisationer

P ermakultur Danmark er en lille forening med en stor vision. Vi kan lide spiselige blomster og blomstrende samfund. Perma-

kultur dækker alle aspekter af livet, lige fra køkkenhave til sundhed, transport, byggeri, uddannelse, færdigheder, økonomi, miljø, (bio)diversitet, det sociale og kulturelle og mere til. Det er naturligt, at vi samarbejder med andre, som trækker i den samme ret-ning, så længe der er respekt for permakul-turens grundlæggende tanke, som handler om omsorg for mennesker og jorden og en fair fordeling af ressourcerne, lokalt og globalt. Vi mener, at vi bliver stærkere af samarbejdet og har et helhedsperspektiv at omfavne det med.

Når vi bliver stærkere i Permakultur Dan-mark gennem samarbejdet, er det fordi netværket bliver større, vores viden bli-ver bredere, erfaringerne mere talrige og mulighederne for at engagere sig i perma-kultur bliver flere. Den sunde fornuft og de praktiske, bæredygtige løsninger, som permakulturen bryster sig med, er ikke noget permakulturen har patent ,på, tvært-imod. Det vi har, er en måde at lave design og sætte løsningerne i system på, som vi gerne vil dele. Vi lader os ikke begrænse af størrelse og designer gerne en vinduskarm eller en stor landbrugsejendom med per-makultur. Vi kan også designe organisatio-

ner, uddannelse, økonomiske systemer og økosamfund med permakultur etik som udgangspunkt.

Permakultur er en integreret del af mange økosamfund, som design for ressource-kredsløb, optimerende bygninger, landska-ber der giver overflod og sociale strukturer der giver harmoni. Visionen om permakul-tur er måske netop bedst udlevet i økosam-fund. Der hvor grundstenen er lagt sådan at mennesker og miljø kan leve i bæredygtig balance, hvor man har omsorg for hinan-den og hvor man glædes over at kunne dele og finde sit optimale ”jeg” i fællesskab med andre. Og hvor man hver især bidrager konstruktivt til økosamfundets drift. Perma-kultur kan være en selvforsyningsstrategi for den enkelte og den kan være en over-flodsstrategi for økosamfundene.

Den bedste måde at forstå permakultur på er at se det i praksis. Derfor er LAND pro-jektet blevet skabt med det formål at skabe offentlig tilgængelig Læring, Aktivitet, Net-værk og Demonstration (LAND) om perma-kultur. Her kan man møde mennesker, der har permakulturen som dagligdag og lære færdigheder, som er brugbare i hverdags-livet. Man kan få en rundvisning, tage på et kursus eller være frivillig på et LAND center. Der er nu 10 LAND centre i Danmark og flere er i støbeskeen. De er meget forskel-

ligartede, men er alle designede ud fra permakultur etik. For eksempel byhave, husmandssteder, villaer, skovhaver og plan-teskoler, hvor der formidles permakultur, kan være med. Der er plads til mange flere LAND centre, store og små, så alle kan finde inspiration til deres livsstil i dem. Økolands-byerne eller dele af dem kan være oplagte LAND centre.

Vi vil gerne samarbejde om nye måder at tænke brug af land på. Vi mener, at anven-delse af flerårige planter i fælles ”skovland-brug” eller ”skovhaver” er en måde at gøre fødevareforsyning nærværende på inden for cykelafstand, sjov i samarbejde med andre, udfordrende for smagsløgene og givende hele året, med mange forskellige slags afgrøder og dyr. Hvis vi kan dyrke nogen af vores egne fødevarer, har vi alle-rede sparet på transport og CO2-udslip. Det fælles årsmøde for de grønne for-eninger i 2014 og igen i 2016 er til det fælles bedste. Permakultur Danmark er med hele vejen. Og vi støtter de politiske udmeldin-ger om frie frø, uddannelse for bæredyg-tig udvikling og meget andet. Som en lille forening har vi ikke særligt brede skuldre og kan kun løfte lidt, men sammen med økosamfundene og de andre grønne orga-nisationer, kan vi løfte meget og styrke det politiske momentum.

Af Cathrine Dolleris, bestyrelsen, Permakultur Foreningen

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Hvad er Permakultur?

Permakultur Danmark bygger på en etik, der værdsætter omsorg for jorden og mennesker og vide-regiver idéer, oplysning, viden og overskud herom. Foreningen arbejder for sit formål, blandt andet gennem netværksudvikling, formidling, kurser, udgivelser og støtte til og igangsætning af prak-tiske projekter.

Permakultur er et helhedsorien-teret designsystem, der beskæf-tiger sig med alle aspekter af menneskets behov. Permakultur er en forkortelse for permanent (agri)culture.

Naturens økosystemer og bære-dygtige principper bruges som model for hvordan vi arbejder med for eksempel vedvarende landbrugssystemer, innovative bygninger, lokale samfund og grønne byer. Samfundet betragtes som en del af jordens økosystem. Der arbejdes således med naturen i ønsket om at begrænse fodaf-trykket på jorden til glæde for os selv og kommende generationer.

Se mere på vores hjemmeside permakultur-danmark.dk

Den helbredende have med Ginko Biloba træ i midten er en del af Fejø Retreat og LAND

center, som igen er en del af Omstilling Fejø.

19

Abracadabra

D et er på Hesbjerg, at gøglerne kommer, det er på Hesbjerg at gøglerne går, der går de rundt med de tommeste

lommer, det har de gjort gennem hundre-de år.” Disse ord bliver gentaget og sunget igen og igen af glade gøglere og godtfolk. I skøre og skønne udklædninger går vores lille optog rundt på Hesbjerg og forbi den smukke buddhistiske stuba på bakken. Tal-rige musikere på talrige instrumenter spil-ler med på hele vejen, der snor sig videre gennem skoven. Optoget bliver af og til afbrudt af små finurlige indslag af gøglere og akrobater i alle aldre, der kommer frem fra skoven.

Sådan markerer vi åbningen af Hesbjerg Gøglertræf hvert år. Det er nu blevet til over 30 gange. Altid den første weekend i august. Træffet bæres af frivillighed, glæde og ikke mindst kærlighed. For mange af os er det årets højdepunkt. Her mødes vi og skaber et pusterum fra verdens ballade og stress. Vi er en stor familie i disse dage og alle går rundt med store smil på læberne. Inden træffet starter har foreningen LUIS, der står for Lang Ude I Skoven, været igang med at snakke med brandvæsen, hen-

te diverse tilladelser etc. Og der er lavet aftaler med de forskellige arbejdsgrupper og optrædende. Og der er blevet byg-get og gjort klar siden mandag, hvor folk fra nær og fjern er kommet for at give en hjælpende hånd.

Hver morgen startes med et morgenmøde ved bålpladsen, hvor der informeres og koordineres. Og så er det tid til en fælles-sang og tage hinanden i hånden og danne en kraftcirkel, der bliver større og større og større for hver dag. Efter optoget fyldes det store cirkustelt af børn og barnlige sjæle og så er der gøgl for alle pengene. Gøglerne optræder og inspirerer hinanden med nye tricks og ideer indtil musikken om aftenen overtager scenen. Teltet fyldes der-efter af verdens bedste glade dansepubli-kum. Ud over det store telt er der et mindre til cirkusworkshop for børnene og der øves i et væk med balancering, jonglering og alle mulige og kropumulige kunster. Der er også workshops med ler, maling og kre-ationer af skøre skulpturer. I den lille Cafe Kram kan man smage de lækreste lagkager, mens man nyder solen og musikken fra den lille scene. Om aftenen opstår magiske jam-sessions indenfor i cafeen til langt ud på

natten. Når det store telt siger tak for i dag strømmer folk til Dragebaren der byder på musik, dans og festlige folk indtil morgen-lyset bryder frem. Man kan også sidde ved det store bål og nyde den stjernespækkede himmel og finde sjælefred ved bålets forfø-rende flammer. I de tre dage træffet kører får vi rørt lattermusklerne til smertepunktet i teltet, spist vidunderlig mad på pladsen, hygget og danset gennem natten i barerne og ikke mindst set hundrede små smil på de glade børn, som er over det hele.

Både gøglere, musikere, medarbejdere, Hesbjergensere og gæster bidrager og betaler til vores årlige kærligheds fest. Her har vi ikke brug for snu marketing, kon-trollerende kommunal støtte og klæbrige sponsorer. Her gives budskabet videre fra mund til mund og nok mest fra hjerte til hjerte. Dagene og tiden flyver altid mun-tert afsted i den første weekend i august på Hesbjerg. Og inden morgenlyset rammer de sidste mandag morgen, er der blevet danset og sunget gøglersange i en uende-lig strøm abracadabra abracadabra abra-cadabra abracadabra abracadabra.

Af Henrik Camillo Halle

“

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Kom til Hjortshøjfestival i Andelssamfundet

”Vi laver da en festival i Hjortshøj …

En vinterdag i februar 2012, satte en gruppe mennesker i Andelssamfundet i Hjortshøj (AiH) sig ned for at brainstorme over temaet : Hvordan skaffer vi penge til at realisere Vimby?

V i laver da en festival. Vi skulle bruge penge til alle værkste-derne, og hvordan skulle vi lige finansiere det? Temaet

udløste stor kreativitet, idéerne var mange. Nogle idéer mere realiserbare, andre idéer gav nok mest anledning til et godt grin. I én af grupperne lød en salig summen, ener-gien var høj, det var tydeligt at gruppens medlemmer havde fat i noget….. Grup-pen ville lave en Kulturfestival i Hjortshøj! Tanken var, at festivalen skulle bæres af frivillige kræfter, og betalende gæster fra Hjortshøj og omegn skulle sikre et over-skud og vi skulle sammen have nogle fest-lige dage.

Vi er nu på den anden side af Hjortshøj festival 2012, 2013 og 2014 og i fuld gang med Hjortshøj Festival 2015. Mange timers arbejde er blevet lagt i projektet. Af kunst-nere, af styregruppen og af hundredvis af frivillige, der med deres uvurderlige indsats gør festivalen indbydende og levende.

Solen skinner (det gør den forhåbentligt også i år) og lokker folk ud af deres huse …. ca. 2000 besøgende købte sidste år billet, spiste og drak, og var dermed med til at skabe en fantastisk festival.

Vi oplever, at Hjortshøj Festival er med til at vise vej, festivalen er et eksempel på hvor-dan inklusion kan lykkes på en helt særlig og fin måde, og Hjortshøj Festival er et eksem-pel på, hvordan et fælles projekt kan få men-nesker i en by til at rykke tættere sammen og give os alle sammen noget at være stolte af.

Vil du være med som frivillig, som gæst, så skal du være velkommen i Pinsen d. 22.-24. maj i Andelssamfundet i Hjortshøj. En helt unik mulighed for at være med i et af Dan-marks største økosamfund i et par dage. Dage med tid til fest og kulturelle oplevel-ser, men også med masser af muligheder for uformelle snakke med mange beboere i Andelssamfundet og Hjortshøj.Ses vi i Pinsen?

Hvad er så Vimby?

Ganske kort fortalt, er det et bor-

gerinitiativ fra AIH der hedder

”Velkommmen i min bydel” som

går ud på, at Andelssamfundet

har indbudt Århus kommune til at

samarbejde om en bogruppe i AiH,

der fungerer som et kommunalt

botilbud. Botilbuddet er for bor-

gere med særlige behov. Ud over

botilbuddet skal der også bygges

et økologisk bageri, en økobix, en

cafe, et multiværksted, en stald-

bygning, et gartneri og et hønseri.

Botilbuddet er bygget, beboerne

er flyttet ind og i øjeblikket bygges

der på livet løs på de kommende

arbejdspladser, som også skal kun-

ne bruges af borgere både fra AiH

og hele lokalsamfundet.

Bliv frivillig på festivalen

Du får festivalarmbånd til hele

weekenden med musik, teater,

kunst og gøgl.

Du giver 2 x 3 timers arbejde under

festivalen eller 9 timer før eller efter

festivalen.

Mail til frivillig@hjortfest.dk

Du kan også oprettes elektronisk

på hjortfest.nemvagt.dk

Der er gode campingmuligheder

www.hjortfest.dk

Af Pia Cisko, festivalgruppen og Elisabeth Groot, frivilligkoordinator i Landsbyliv i Hjorthøj. Fotograf: Franseska Mortensen. www.franseska.mono.net.

21

K ITA i Ghana er, sammen med en række andre ghanesi-ske organisationer indenfor økologi og permakultur, den

primære initiativtager til netværket Global Ecovillage Network (GEN) i Ghana. Det er én i rækken af afrikanske lande, der nyder en voksende sammenslutning af mennesker og organisationer, der interesser sig for at udbrede tanker, politikker og praksis, omkring bæredygtighed.

GEN Ghana er et nyt netværk, der har behov for konsolidering og kapacitetsopbygning. Formålet med partnerskabsprojektet er derfor at styrke GEN Ghana som en ny og hastigt voksende netværksorganisation, der har brug for at slå sig fast som aktør i Ghana. Den organisatoriske kapacitet skal opbygges, bl.a. gennem afholdelse af et fire-ugers Ecovillage Design Education kursus, Gaia Educations FN-anerkendte uddannel-

se i bæredygtig social, spirituel, økologisk og økonomisk opbygning af økosamfund. Hvad er kriterierne for et økosamfund i Gha-na? Hvordan kan man udbrede bæredygtig praksis i overgangen fra traditionelle sam-fund til moderne samfund? Der er mange spændende udfordringer i Ghana.

Ecovillage Design Education skal konsolidere GEN Ghana

Under EDE’en samles en række forskellige organisationer, NGO’er og lokalsamfunds-organisationer indenfor økosamfund og bæredygtighed i Ghana gennem en kon-kret aktivitet. På den måde konsolideres GEN Ghana gennem en praktisk, interna-tionalt anerkendt aktivitet med bæredyg-tighed som sigte. KITA har, som den største aktør i GEN Ghana, kapacitet til at være inkubator for GEN Ghana’s konsolidering som netværk og LØS er med i samarbejdet for både at lære og bidrage. Projektet knyt-

ter an til den internationale økobevægelse gennem LØS’ engagement I GEN Europe og KITA’s tilsvarende i GEN Africa.

KITA trækker i arbejdstøjet

Projektet løber fra nu og til 1. april 2016, altså over et år. Hovedparten af aktivite-terne i projektet ligger hos KITA, som skal registrere, rekruttere og etablere kontakt til potentielle partnere indenfor økosamfund og bæredygtighed, promovere GEN Ghana nationalt, etablere tre lokale afdelinger, samle medlemmer, udvikle hjemmeside og etablere en model for GEN Ghanas sekretari-at. Sidst men ikke mindst : udvikle undervis-ningsmaterialer til EDE’en og afholde den.

Vil du være med til noget?

Med LØS som partner i projektet er der en række muligheder for medlemmer, idet LØS har det overordnede ansvar for moni-torering af projektet, herunder sikring af

Af Pernille Rydahl

LØS har netop fået godkendt en ansøgning om et partnerskabsprojekt med den ghanesiske organisation og økologiske landbrugsskole Kumasi Institute of Tropical Agriculture (KITA). Projektet har som formål at opbygge netværket Global Ecovillage Network (GEN) i Ghana, og der skal

blandt andet afholdes et ghanesisk Ecovillage Design Education (EDE) kursus sammen med LØS

Samarbejde mellem Danmark og Ghana – nu også omkring økosamfund

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Hvid zone Boliger fri for kemi og trådløs teknologi

H vid zone er startet som et initiativ sidste sommer af en gruppe mennesker, der gerne ville have en anden

type omgivelser at leve i. Mere jordnære, naturlige omgivelser og sunde rammer. Vi vil gerne lave et sted ud fra Bio Bau prin-cipper, hvor førsteprioritet er sundheden i husene. Der skal bygges med naturlige res-sourcer og med luft imellem husene. – Og selvfølgelig masser af træer imellem. Vi vil leve i naturlige, fredelige omgivelser, der ikke er forurenet af kemi og trådløs teknologi. Vi vil gerne holde husene i en rimelig størrelse og til gengæld flytte funktioner som vask, depoter og gæsterum til et fælleshus. Så vidt det i praksis kan lade sig gøre i forhold til størrelsen på vores grund og omgivelserne, vil vi være del-vist selvforsynende med grønt og lidt dyrehold, regnvand, varme og strøm. Vi vil lave et smukt og harmonisk byg-geri med fællestræk og plads til indi-viduel udfoldelse. Kan vi finde en god

løsning på det, vil vi gerne lave byggeri med blandede ejerformer, så det bli-ver mulighed for flere aldersgrupper. For os er en af de helt store udfordrin-ger at finde et egnet sted. Vi vil gerne bo naturnært, op ad en lille landsby, men vi vil have „rene” omgivelser, det skal altså være et sted uden sendemast, helst meget gerne uden radiofrekven-te målere og staldelektronik og gylle. Vi lever i en verden, der er forurenet på mange måder. Den forurening man hverken kan se eller lugte fra trådløst udstyr, går igennem mure og menne-sker og den er efterhånden rigtig svær at flygte fra. Vi vil gerne være fri for den belastning i vores private hjem. Det mest grundlæggende for os er, at vi vil have lov til at være i fred for andres kemi og trådløse teknologi, vi vil lave og plante et område, der er rart og sundt at leve i, og hvor rammerne lægger op til, at der er fællesskab og privatliv efter behov.

målene i ansøgningen og overholdelse af budgettet. Man kan komme på kurser hos CISU gennem LØS for at lære mere om vores rolle. Derudover skal LØS medlemmer bidrage til kapacitetsopbygning af GEN Ghana gennem fælles facilitering af EDE’en i Ghana samt bidrage til den organisatoriske og administrative udvikling.Der er mulighed for at tage med til Gha-na, hvis man har kompetencer indenfor facilitering af hele eller dele af EDE’er eller lignende undervisningserfaring, opbygning af NGO-netværk, international projektmo-nitorering og lignende. Hvis man bare har lyst til at tage med som deltager, uden de store facilitatorroller, påtænker vi at lave en ’Ghana øko-tour’ også, så flere kan snuse til projektet og rejse til Ghana, med mening og gennem et netværk.

Vi vil nu samle en gruppe i LØS, som har lyst til at følge projektet, eventuelt komme med til Ghana og på sigt være med til at udvikle flere internationale projekter i LØS. Mulig-hederne er mange, da dette er LØS’ første projekt i Ghana, og det bestemt er tanken, at partnerskabsprojektet senere skal danne basis for et egentligt udviklingsprojekt. Det er en ny måde at engagere sig på i LØS. I GEN Europe er Danmark gennem dette projekt banebrydende for egentlige part-nerskaber mellem europæiske og afrikan-ske partnere. Vi håber, at flere andre lande følger med! I LØS ligger projektet i det internationale udvalg, hvor der skabes en undergruppe, der står for Ghana projektet. I øjeblikket er Camilla fra Hallingelille og Pernille fra Munksøgård med i gruppen.

Vi glæder os til at arbejde med projektet og til din deltagelse!

Vil du være med?

Du kan kontakte :Pernille Rydahl fra Internationalt Udvalg på pernille.rydahl@munk-soegaard.dk eller tlf. 28117822.

Du kan læse mere på : www.cisu.dk – hvor LØS har fået pengene. www.kitaghana.org – hvor man kan læse mere om KITA

Af Tanja Holm

23

Nyt levefællesskab i Nordjylland

F orestil dig et Levefællesskab hvor bæredygtighed, socialt fælles-skab, natur, nærvær, levende huse og personlig udvikling er

grundværdierne. Det lyder som en drøm og det er en drøm – men den er ved at blive til virkelighed i Nordjylland.

Nye rødder er ved at blive sat i mulden med det formål at skabe det første Levefælles-skab i Nordjylland med stor støtte og inspi-ration fra Hertha Levefællesskab.Vi er en gruppe på 12-14 engagerede perso-ner, der i cirka et år har mødtes for at fastsæt-te de værdier, der skal være bærende i det nye Levefællesskab. På et møde i december 2014 fastlagde vi følgende grundtemaer :

Det økologiske – med fokus på biodyna-misk landbrug og permakultur

Det inkluderende – et aktivt ja til at leve i tæt naboskab med mennesker der har særlige behov.

Det kulturelle/spirituelle – der lægges vægt på, at den enkelte vedkender sig ansvaret for : Eget liv, personlig udvikling, at bidrage til medmennesker og fællesskabets trivsel.

Vi har i fællesskab formuleret, hvordan dis-se værdier kan folde sig ud og blive den skabende platform for det, der i løbet af de næste år skal manifestere sig som en bebyggelse for 100-140 mennesker. Det inkluderende aspekt betyder, at en del af beboerne skal være mennesker med særlige behov. Disse skal bo i bosteder og være aktive i værksteder i hverdagen. På den måde bliver det disse beboere, der udgør kernen af hverdagens aktiviteter, og os andre som kommer og går.

Foreningen til fremme af Levefællesskab i Nordjylland er netop blevet dannet, og vi vil i foråret og sommeren 2015 dele det glade bud-skab om, at der er mulighed for at være med til at skabe strukturen i det kommende Leve-fællesskab. Der vil blive lavet hjemmeside og folder, foredrag i samarbejde med oplysnings-forbund, artikler i dagspressen og indslag i TV. Målet er at påvirke den offentlige debat ved at vise, at der findes alternativer, og at vi kommer til at vokse i antallet af aktive deltagere i udviklingen af Levefællesskabet.

Vi er i løbende dialog med Rebild kommune, og de ser gerne, at en bosætning som vores skal finde en placering i et attraktivt lokalsam-

fund inden for Rebild kommune. Nærheden til statsskov er et af vores lokaliseringsønsker, så Rold skov er tiltrækkende. Derudover er der andre kommuner i Nordjylland, der også har vist interesse for projektet.

Vil du være med, eller sidder du med talen-ter, du gerne vil bruge aktivt sammen med os, så hører vi gerne fra dig. Vi vil rigtig ger-ne have kontakt til arkitekter og ingeniører, der på græsrodsplan har lyst til at udvikle ideer til udformning af landskab og huse. Er du en facilitator, der har passion for at være medskaber af et nyt levefællesskab på vej, så er det nu, du skal kontakte os.

Det næste foredrag, hvor du kan høre om værdierne og perspektiverne i et Leve-fællesskab, bliver onsdag d. 12. maj, kl. 19-21.30 i Byens Rum, Hørfrøgade 4, 9000 Aalborg. Pris 80 kr. Tilmelding til Lars på nedenstående kontakt oplysninger.

Visionsdokumenter kan rekvireres ved at skrive mail til : larsovervad@gmail.com

Kontakt oplysninger : Lars Overvad Nielsen, Tostrupvej 19B, Godthaab, 9230 Svenstrup J, Telefon 29616896

Af Lars Overvad

Frikøbing – nyt økosamfund ved Hvalsø

Grundlaget

Frikøbing er en forening, der har som mål at etablere en økologisk og bæredygtig bosæt-ning med 20-25 husstande. Frikøbing favner et bredt sæt af værdier, der vedrører såvel mil-jømæssige som økonomiske og sociale inten-tioner. Det er foreningens overbevisning, at mange drømme bedst realiseres gennem fælles fokus og indsats, alt imens der udøves en stor respekt for forskellighed og for fami-liernes privatliv. Hertil tror vi på, at gode og trygge rammer er et vigtigt udgangspunkt for børnene, der prioriteres højt.

Placering og tidplan

Frikøbing står til at købe ca. 4,4 ha. jord i den vestlige ende af matriklen Åsen 5 i Kirke Hvalsø – ca. 1,5 km fra Hvalsø station, med udsigt over marker og skov. De nordlige 2 ha. vil ligge i byzonen, og vil blive inddelt i 20 parceller samt fællesarealer – det er her vores boliger og fælleshus m.m. skal ligge. De sydlige 2,4 ha. vil ligge i landzone og her vil der være god plads til både landbrug og rekreation. Den 23. februar godkend-te byrådet i Lejre kommune lokalplanen for området, hvilket betyder, at vi nu kan komme i gang med at udstykke jorden og byggemodne arealet. Selve boligbyggeriet forventes at kunne starte til sommer.

De fælles faciliteter

Samlingspunktet for fællesskabet bliver det

store fælleshus, som placeres mellem bolig-området og dyrkningsområdet. Fælleshu-set vil rumme en stor sal, der kan bruges til daglig fællesspisning såvel som fest og ballade, og dertil storkøkken, fødevarela-ger, legerum, toiletter osv.

Ved indkørslen til området fra Åsen i nord vil der være parkeringspladser, skure og affaldssortering, og der er reserveret et projektareal som på sigt kan udvikles til værksteder, kontorlokaler, småerhverv mm.

Midt i boligområdet etableres en badesø, der samler regnvand fra tagene fra de nærliggen-de huse, samt en legeplads for små børn.

På det store areal mod syd planlægger vi både dyrkningshaver, frugtlund, pilerens-ningsanlæg m.m.

Vær med

Der er stadig nogle få ledige grunde, så hvis ovenstående lyder tiltalende, er du meget velkommen til at kontakte os og høre nærmere. Vi hører også meget gerne fra mere etab-lerede bofællesskaber, der gerne vil dele ud af deres erfaringer ift. de udfordringer vi står overfor, herunder byggemodning (valg af materialer, entreprenører osv.), design og etablering af fælleshus, badesø, dyrkningshaver mm.

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

Konceptet har været under udvik-ling siden 2007.

Foreningen består i dag af ca. 50-60 personer i alderen 0-62 år fordelt på 19 husstande.

Lejre kommune har netop ved-taget en lokalplan for området omkring Hyllegården, som gør at foreningen kan komme i gang med byggemodning af arealet.

Arealer bliver udstykket i 20 par-celler med varierende størrelser fra 310-900 m2, hvorpå hver grund-ejer kan opføre eget fritstående hus (evt. dobbelthus).

Fællesarealerne bliver udviklet i fællesskab og vil indeholde sti-system, fælleshus, badesø, par-keringspladser ved indkørsel til området (ingen bilkørsel på sti-erne), affaldssortering, pilerens-ningsanlæg m.m.

I tilknytning til boligområdet køber foreningen også ca. 2,4 ha landbrugsjord til fælles dyrkning af grøntsager mm.

Af Katrine Ikast

25

H ertha’s organisation er en unik kombination af : En erhvervsdrivende fond (Landsbyfonden, som ejer

den ikke-private jord, værkstedsbygning-erne og en række udlejningsejendomme),En almennyttig selvejende institution (Hertha Bofællesskaber & Værksteder, som 1/1-2013 har selvstændiggjort sig fra Skan-derborg Kommune og nu er en registreret socialøkonomisk virksomhed/selvejende institution med 30 medarbejdere).En grundejerforening (halvt lejere og halvt ejere) med udvidede beføjelser – Fæl-lesledelsen – som forestår de mere princi-pielle og overordnede linjer i Hertha ud fra Landsbymødets (”generalforsamlingens”) tilkendegivelser. Fællesledelsens opgave er at værne om, pleje og styrke Hertha Leve-fællesskab som en landsby, hvor familieliv, arbejdsliv og kulturliv tilstræbes at har-moner mellem almindelige mennesker og voksne udviklingshæmmede.

Samspillet og balancen mellem disse tre juridisk selvstændige og ansvarsbærende organer er noget af det, som gør Hertha unik

og noget, som vi bestandigt har fokus på. De tre organisatoriske elementer kan opfat-tes som en skaléring af de tre sektorer som samfundet består af (civilsamfundet/det kulturelle/frihedsområdet ; erhvervslivet/det økonomiske ; og det statslige/politi-ske/regulerende/retsmæssige) og dermed et ”miniaturebillede” af samfundet – men (forhåbentlig) med en bedre balance mel-

lem de tre ”væsenheder”, end vi ser i det ”store” samfund. Og vi bruger en del tid på at forfine samspillet. Bl.a. har vi ind imellem såkaldte Periskopmøder, hvor bestyrelser-ne for de tre organer mødes for at afstem-me og informationsudveksle, således at vi i alle organer bevarer nogenlunde det sam-me billede af helheden. Mødet har ingen beslutningskompetence men understreger den gensidige afhængighed.

De seneste par år er gået med den større proces omkring bofællesskabernes selv-stændiggørelse. I den forbindelse er der startet en omfattende rokering af vore udviklingshæmmede, som en start på fær-diggørelsen af Herthas oprindelige vision med 150 mennesker, hvoraf de 30 er men-nesker, med særlige behov. Herunder er der bygget et hus, som rummer 2 permanente boliger samt et midlertidigt lille bofælles-skab for 4 udviklingshæmmede. Desuden har det 18 år gamle oprindelige bofælles-skab behov for en renovering, så boligerne bliver bragt op til dagens standard. Hertil arbejdes der på fundraising, således at vi kan oprette to nye bofællesskaber – et til 7

og en lidt mere skærmet enhed til 4. I det-te ligger også udarbejdelse af opdaterede brochurer og beskrivelser, således at vi står rustede, når vi får kontakt til den eller de fonde, som vil støtte disse vigtige projekter.I 2014 udgav vi efter godt et års arbejde bogen ”Inklusion – et socialpolitisk ind-spark”, som har fået fine anmeldelser. Heri beskrives bl.a. 16 inklusionsprojekter

(herunder selvfølgelig Hertha) rundt om i landet, hvor marginaliserede grupper inkluderes i sociale netværk, så de får en meningsfuld hverdag og et personligt stå-sted i det danske samfund. Professor Steen Hildebrandt skriver om bogen bl.a. : ”Inklu-sion burde være en selvfølge. Men det er det ikke. Og derfor må nogen gøre en aktiv indsats for sikre, at eksempler levendegøres og informationer og argumenter formule-res og formidles. Det gøres med denne fremragende bog. Det er et referenceværk, hvis mage ikke findes.“

Samtidig går livet sin gang i Levefællesska-bet med de små ting, som lyser op i hverda-gen : fællesspisning hver 10 dag, foredrag (i foråret 4 omkring organisationers udvikling og faser), årstidsfester (f.eks. julespillet, som i år blev vist 3 gange for i alt omkring 400 mennesker, og fastelavnsfest, studiekredse, små koncerter, opførelse af Mozarts Trylle-fløjten (gennem årene 3 akter), og ganske almindelige gøremål i det fælles og det private.Hertha besøges årligt af omkring 5000 personer til rundvisninger, høstmarked, maj-marked, de 6 åbne cafélørdage, fore-drag, koncerter m.m.

Aktuelt er der mulighed for at besøge Hertha til lørdagscafé d. 9. maj – hvor der arrangeres rundvisning og kan købes kaffe og kage, og hvor der også er lop-pemarked og åbne værksteder. Efter sommerperioden er der høstmarked d. 5. september, hvor der plejer at komme omkring 800 for at se på dyrene, købe ind i boderne med værkstedsvarer og alt muligt andet, og nyde underholdningen og stemningen. Følg med på www.hertha.dk under ”kalender”.

Hertha Levefællesskab – en levende organisme

Af Allan Elm

‘‘ Samspillet og balancen mellem disse tre juridisk selvstændige og ansvarsbærende organer er noget af det, som gør Hertha unik og noget, som vi bestandigt har fokus på

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

V ed et besøg i det nu 9 år gamle landsbyprojekt Åbak-kehuse i Mern i Sydsjælland, med 17 voksne og 9 børn,

vil nogle måske umiddelbart overveje om Åbakkehuse kan kaldes et økosamfund. Husene er en blanding af økologiske og mere traditionelle huse, og det er da også først og fremmest arbejdet omkring men-neskets egen indre økologi, vi har været mest optaget af. Hvordan vi som menne-sker kan fi nde nye, grønne, fremtidsorien-terede og medmenneskelige måder at leve og arbejde sammen på. Mange af beboerne har et kreativt virke inden for billedkunst, forfattervirksomhed, musik og design, og der er også lærere, it-folk, pædagoger, hånd-værkere og healing-klinikken wellnow©.

Facilitering af beslutningsprocesser, kon-flikt-håndtering, individets frihed i det kollektive, en anklagefri zone, åbenhed for ny indsigt og kreativ tænkning er nogle af de kerneområder, vi arbejder med i vores projekt. Vi arbejder på at udvikle nye forstå-elser og metoder indenfor disse områder, og selvom vi også føler os udfordrede har vores læring ledt til en række samarbejder udenfor vores lokale miljø. Åbakkehuse har gennem årene udviklet

sig til at være en alternativ lærings-landsby med et stort internationalt netværk, som har dannet ramme for mange spændende seminarer, workshops, youthcamps og akti-viteter, både lokalt og internationalt, med særlig fokus på læring og uddannelse for mennesker i alle aldre. For eksempel har vi 3 gange modtaget EU støtte som værter for det internationale fredsskabende ungdoms-netværk Y-TOP (Young Template of Pea-ce), hvor unge i alderen 14 til 25 år fra hele verden (15 lande, bl.a. Israel og Libanon) har været samlet omkring fredsskabende processer med fokus på fremtidsorienteret læring og verdensborgerskab.

Åbakkehuse har også adskillige gange været værter for Feminenza, en interna-tional velgørenhedsorganisation, som i samarbejde med bl.a. FN arbejder for at bedre kvinders forhold og vilkår i verden og skabe en opdateret forståelse og respekt mellem de to køn. Vi har for eksempel huset seminarer med temaer som Tilgivelse og Kvindeligt Lederskab, og i maj og juli vil to kurser omkring Forståelse og Håndtering af Angst, åbne for off entligheden, fi nde sted. Derudover har vi afholdt kurser og works-hops omkring økologi, dans og bevægel-se, personlig udvikling, lydhealing og en

række malerkurser. Vi er også aktive lokalt med bl.a. fredskoncerter i både Mern og Præstø – og sidst men ikke mindst arbejder vi med forholdet til den jord vi bor på. Vi

har erkendt, at vores passion og styrke lig-ger i vores udadvendte arbejde, og selvom vi fra begyndelsen havde en vision om at gro til omkring 45 familier, har foreningens vækst grundet den internationale fi nanskri-se været en hel del langsommere end for-ventet. Derfor har vi besluttet at sælge et af vores jordlodder på 36.239 m2 byzonejord – forhåbentlig til et andet alternativt bofæl-lesskab. Jordstykket ligger på en bakke lige ud til det fredede ådal område. Vi ønsker succes til alle de småsamfund i Danmark, der arbejder på at etablere grønne, frem-tidsorienterede og bæredygtige måder at leve på, og inviterer alle interesserede til at komme og besøge os. Besøg venligst vores hjemmeside http ://www.aabakkehuse.dk for mere information – også om jordsalg samt fremtidige kurser og seminarer.

Af Mark Stolk og Ole Hansen

Åbakkehuse – en lærings-landsby

‘‘ Vær den forandring du ønsker at se i verden – Mahatma Gandhi

27

I n many shamanic societies, if you came to a medicine person com-plaining of being disheartened, dispirited, or depressed, they would

ask one of four questions : When did you stop dancing? When did you stop singing? When did you stop being enchanted by stories? When did you stop finding comfort in the sweet territory of silence?” – Gabrielle Roth

Hvordan lever vi vores drøm ud?

Hvad skal der til for at leve fra et åbent hjerte i fællesskab med andre? Med respekt for det individuelle. Hvordan kan vi gå bevidst ind i en fælles læreproces, og lade det at bo sam-men og dele dagligdagens udfordringer være rammen? I en forening af det jordiske og åndelige. Disse spørgsmål er vi i gang med at undersøge samt udleve i praksis.Et smukt landskab har åbnet sig for os på det sydlige Samsø. Her er vi gået i gang med de første skridt til at forme et levefæl-lesskab med fokus på at dele glæden ved naturen omkring og inden i os, at leve fra det åbne hjerte og udleve vores drøm om at lære at leve mere kærligt og bæredygtigt gennem læring fra relationer og fællesskab. Ejendommen ligger for enden af en grus-vej med udsigt over havet mod vest. Der er granplantage, en sø, en gammel have med frugttræer samt en kæmpemæssig gravhøj, som rejser sig og giver mulighed for en helt

storslået udsigt over sydøen.Vi ønsker at udleve drømmen om et mere nydelsesfyldt liv – og vi ser hele processen som en under-søgelses- og læringsrejse med det formål selv at mindske stress samt skabe et sted, som kan inspirere til netop dette.Ideen er, at levefællesskabet skal danne ramme for, at en slags kernegruppe af men-nesker kan bo permanent på stedet og at fællesskabet er åbent i perioder for andre, som ønsker inspiration til at afprøve nogen af de praksisser vi arbejder med på stedet. Visionen er at skabe et læringssted med udgangspunkt i et dagligt levet liv.

På Samsø er der ikke rigtig nogen bofæl-lesskaber eller kollektiver. Mærkeligt nok. Men måske beror det på, at ø-samfundet i sin grundstruktur allerede er en form for fællesskab, hvor man er gensidigt afhæn-gig af at få ting til at fungere sammen. At være få mennesker om at holde et mindre samfund igang. Og det er en realitet, at man oplever konkret afregning i forhold til, hvis man har vanskeligheder hinanden imellem, fordi man er NØDT til at samarbejde, idet man møder de samme mennesker i utrolig mange sammenhænge. Vi tror det vil være oplagt for flere mennesker at bo på en ø, hvis man kan bo i en form for fællesskab.

Desuden giver den fælles boform mening i forhold til Samsøs erfaringer som vedvaren-

de energi-ø, den fornyede fokus på økologi samt de bæredygtige strømninger i tiden.

Bæredygtighed

I dag er der rigtig meget fokus på det bære-dygtige liv og vedvarende energi. Vi ønsker at bidrage ved at rette opmærksomheden på vores “indre energi” – og hvordan vi holder den vedvarende, hvordan vi bliver mindre udbrændte, men netop generer overskud og liv i et liv, hvor forandring og bevægelse er det eneste konstante.  Vi tror det at leve tættere på naturen har positiv indvirkning på dette. Vi tror, at vi bliver bed-re til at mærke os selv, det naturlige i os og skærper sanserne, når vi mærker naturen omkring os. Det er afgørende i en verden, hvor flere og flere mennesker rammes af stress og depression, som er tilstande, hvor man mister kontakten til sig selv og sine sanser. Vores moderne livsstil med højt tempo og mange tilfælde af ensomhed er med til at udløse disse lidelser, som skøn-nes af WHO at være den fjerdestørste byrde for verdenssamfundet. Og da det ikke ser ud til at mindskes, må vi gøre noget ved at skabe fornyelse i den måde vi indretter vores liv på. Vi må være den forandring vi ønsker at se i verden.

Vi er optagede af bæredygtighed i alle livets facetter – forstået både i forhold til at dyrke jorden, så vi kan forsyne os med

Levefællesskabet på Strandbakkevej, Samsø    

Af Joan Birk

“

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

afgrøder derfra – få noget brugbart ud af det, der allerede er – leve så rent som muligt uden at forgifte jorden – men også forstået som at leve bæredygtige liv. Altså leve på en måde, så vi ikke slider os selv op i arbejdslivet og de relationelle kampe. Men bringer lys, luft, kærlighed og rummelighed også ind i SAMVÆRET og den måde vi rela-terer til hinanden på. At vi holder energien høj. At vi skaber plads til nydelse og leg. Side om side med det mere umiddelbart “nødvendige” arbejde.

Hvem er vi?

Marius Kragh ejer jordstykket og huset. Han har boet på Samsø i en årrække og er flyttet til Århus i efteråret. Han stiller området og ejendommen til rådighed for os til opbyg-ningen af fællesskabet. Så selv ejer vi intet af det, men lejer os ind.Jens Bo Jacobsen har indtaget et stykke af skoven, fældet træer og flyttet sin fine cirkusvogn hertil fra Jylland. Cirkusvognen har han selv bygget om til bolig på 20 m2. Det er Jens som udfører det meste ombyg-ningsarbejde på ejendommen.Joan Birk bor sammen med sine to børn, Vic-toria på 12 og Sofus på 10 år, i en lille taglej-lighed (ca 35 m2) som blev bygget i sommer.For tiden er byggeriet af lejlighed nr. 2 i gang. Inden for den næste måned flytter Marianne Søgaard ind sammen med sin søn, Peter, som går på efterskole.

I stueetagen er der fælles køkken-alrum og der er ombygninger i gang til endnu en bo-afdeling, hvor Christopher Jones flytter ind til 1. maj. 

Principper og praksis

Hvordan nærer vi fællesskabet samtidig med, at vi folder os selv ud i al vores kraft? Og hvordan støtter vi hinanden i de indi-viduelle processer, samtidig med at fæl-lesskabet skal fungere? Vi er inspirerede af indiansk og gammel nordisk visdom og bruger cirklens principper som ramme for at skabe nærværende rum for samtale og det at dele med hinanden. Vi har et meget bevidst fokus på at skabe en praksis, struktu-rer og ritualer, som støtter fællesskabet med respekt for individet. Når vi mødes i cirklen, så handler det fx om, “at lytte uden at døm-me” og “at tale med en hensigt”.  Og at lade være stille, når der er brug for det. Derfor har vi også en daglig fælles meditationspraksis. Vi synger sammen og eksperimenterer med, hvordan vi kan bruge praksisser som arbej-de med lyd, toning, dans, musik og rytmer. Det er med til at knytte os tættere sammen og skabe et trygt rum at dele både det mør-ke og det lyse i livet. Vi vil “dele det, der er”. Ligesom vi bygger af de materialer, som alle-rede er til stede og finder muligheder med det, vi har til rådighed. Lederskabet er delt og hver især tager ansvar for den rolle, man bærer i fællesskabet.

Man kan sige, at det er en måde at holde fokus på, at det at VÆRE sammen er lige så nødvendigt og vigtig en værdi som det at GØRE noget sammen. Vi mærker, at vores fælles praksis er med til at styrke vores evne til at gennemgå de relationelle udfordringer, som et fællesskab automatisk vil byde på.

Initiativet til at skabe et levefællesskab opstod i samarbejdet og partnerskabet mellem Jens og Joan, som arbejder bl.a. med lydterapi, healing og udviklingspro-cesser. Deres møde med Marius, naturom-rådet ved Strandbakkevej samt levefæl-lesskabsgruppen under Økologisk Samsø i starten af 2014 satte skub i udfoldelsen af de visioner, som havde spiret hos dem i mange år. De gik med det samme i gang med at føre det ud i praksis med de for-håndenværende materialer og muligheder. Jens flyttede til Samsø i maj, 2014. Joan har boet på øen i 13 år.

Kontakt info :

Jens mob : 30823898mail : jens@openheartcircus.dk  

Joan mob : 26143763mail : joan@openheartcircus.dk

www.openheartcircus.dk

29

Linda løftede LØS – Tak for det

Af Ditlev Nissen

Ved årsskiftet stoppede Linda som sekre-tariat for LØS. Linda har opdateret forenin-gens hjemmeside, medlemsadministration, bogholderi, produktion af bladet m.m., såle-des at LØS i dag er en administrativt veldre-vet forening med mange gode systemer.

Som formand og kasserer har det været en fornøjelse at samarbejde med Linda. Ud over de gode systemer overleverede Linda en ”Værd-at-vide” LØS. En manual med koder, guidelines og rammer for for-eningens administrative og kommunikati-ve opgaver. Det er FLOT arbejde.

Har I brug for en foreningssekretær, kan vi varmt anbefale Linda Kristiansen, der står bag www.sekretariatet.org.

Sekretariatet forankres i to økosamfund

Fremover vil opgaverne i sekretariatet blive delt af to personer, nemlig Camilla Nielsen-Englyst og Pia Duus Jensen, der bor i henholdsvis Økosamfundet Hallin-

gelille på Sjælland og Den Selvforsynen-de Landsby på Fyn. Vi glæder os begge til arbejdet med at understøtte, koordinere og udvikle aktiviteterne i LØS, så det fort-sat er en forening, der samler og styrker økosamfundene og samtidig er aktiv og synlig i den offentlige debat.

Økosamfundsbevægelsen har meget at byde på, ikke kun for os, der har valgt net-op den livsstil, men også uden for økosam-fundenes rammer – som inspiration til og tydeliggørelse af en alternativ, grøn levevis. Her kan LØS byde ind med erfaringer og viden, som er guld værd for andre.

Samtidig har LØS en opgave med at sætte rammerne for udvikling af og erfaringsud-veksling mellem eksisterende og fremtidi-ge økosamfund. Vores ønske er at kunne bidrage positivt til denne dobbelte rolle og styrke sammenhængskraften, kommunika-tionen og udviklingsmulighederne i LØS.

Bestyrelsen har valgt at ansætte os begge, da vores kompetencer matcher og sup-plerer hinanden godt. Der er i skrivende stund stadig nogle detaljer, der skal falde på plads, men oplægget er, at Camilla især skal arbejde med projektkoordination og fundraising, mens Pia især skal arbejde med kommunikation og medlemskontakt.

Camilla er uddannet i pædagogik og kom-munikation og er en erfaren fundraiser og projektkoordinator. Hun har siden 2005 boet i Hallingelille, hvor hun bor i kollektiv med 8 andre voksne. Pia er uddannet jour-nalist og en erfaren kommunikatør. Hun har boet i Den Selvforsynende Landsby siden 2007 med sin mand og tre børn. Vi er begge aktive i LØS i andre sammenhænge, så organisationen er ikke helt ny for os – men der er fortsat meget at lære.

Vi glæder os til den nye rejse og samar-bejdet med bestyrelsen og andre frivillige i denne dejlige og vigtige forening. Det skal blive godt at komme i gang.

Mange hilsner fra Camilla og Pia

Formanden omstiller

Efter fem år som formand for LØS genop-stiller jeg ikke. Tak for en lærerig rejse med gode venskaber, spændende udfordringer og dejlige oplevelser! Jeg glæder mig til at bygge videre på de skønne værdier og relationer, som findes så righoldigt i vores blomstrende bevægelse.

Mange hilsner, Ditlev Nissen

Farvel & goddag

Ditlev NissenLinda Kristensen Camilla Nielsen-Englyst Pia Duus Jensen

Øko

sam

fun

d i

Da

nm

ark

WUH -Workcamp Under Himlen

Fire fine dage for hele familienTorsdag den 30. juli – Søndag den 2. augusti Økosamfundet Fri og Fro, Under Himlen, 4500 Nykøbing Sjælland

WUH er en god blanding af arbejde, fæl-lesskab og fornøjelse. Vi skal lave mad, passe børn og bygge på Fri og Fros fæl-leshus – og så dukker der inspirerende indlæg op undervejs.

DeltagereAlle interesserede er velkomne. Vi gætter på, at der i år vil være en del Fri og

Fro’ere, unge mennesker fra hele verden (WOOF’ere) og så venner af fælleshuset og øko-interesserede.

PrisPrisen er helt i bund i år. 0,– kr. for både børn og voksne. Fri og Fro betaler for mad, aktiviteter og bustur, og glæder sig over, at der sker noget med vores fælleshus.

Overnatning sørger man i udgangspunktet selv for – men man er velkommen til at slå sit telt op og bruge bad og toilet i foreningen.

TilmeldingSenest d. 1. juni til Giske pågiske.harrig@gmail.com

Programmet kan findes her :http ://okosamfund.dk/kom-til-work-camp-i-fri-og-fro/

* Annonce

31

Modtager :

Kalender 2014/2015– se detaljer på www.okosamfund.dk/kalender

Maj 2015

8.-10. maj – Weekendkursus : Lær i Økosamfund – Alt er forbundet Økosamfundet Dyssekilde.

22.–24. maj – Hjortshøjfestival. Andelssamfundet i Hjortshøj.

24. maj – 20. juni – Ecovillage Design Course. Ananda Gaorii Ashram.

Juni 2015

26.-28. juni – Weekendkursus : Lær i Økosamfund – Bære-dygtig hverdag. Den Selvforsynende Landsby.

Juli 2015

6.-11. juli – GEN+20 Summet Living the New Story.

24.-26. juli – Himmelstorm Festival 2015 i Dyssekilde.

30. juli – 2. august – Workcamp Under Himlen. Fri og Fro.

August 2015

14.-16. august – Weekendkursus : Lær i Økosamfund. At leve i fællesskab. Økosamfundet Hallingelille

September 2015

18.-20. september – Weekendkursus : Lær i Økosamfund. Levende lokal og social økonomi. Ananda Gaorii Ashram.

24.-26. september – Kultur-Fristeder/Free Cultural Spaces (FCS). Christiania.

April 2016

22.-24. April – Fælles årsmøde. Lejre

Vores kalender opdateres ofte med nye og spændende arrangementer, så hold dig opdateret på vores hjemmesi-de : http ://okosamfund.dk/kalender.Og har du et arrangement som du gerne vil have i kalen-deren så send information til sekretariatet via dette link : http ://okosamfund.dk/opslag-til-hjemmesiden/

Mere om LØS’ arbejde : LØS strategi 2015-2019.En bæredygtig omstilling af Danmark. Se den vores hjemmeside : okosamfund.dk

Afsender : Sekretariatet Landsforeningen for ØkosamfundDen Selvforsynende Landsby Højgårdsvej 275762 Vester Skerninge