7
OpenOffice.org nyhedsbrev nyhedsbrev da.openoffice.org @ 1.316 tilmeldte læsere Denne gang kan du læse om OpenOffice.org på skolerne i Furesø Kommune ........................................... 2 OpenOffice.org 3.2.1 .......................... 2 De der skifter, skifter til OpenOffice.org ................................... 2 Skabeloner .......................................... 2 OpenOffice.org annoncerer sommerens praktikophold .................. 2 Tips ..................................................... 3 Nyt Clipart galleri med illustrationer fra openclipart.org .... 3 Sådan gør du: ............................ 3 Serif or sans serif? ......................... 4 E-bøger .......................................... 5 ODFToEPub ............................. 5 EPUB Generator ....................... 5 Calibre ..................................... 5 Vurdering .................................. 5 Slåskamp om udvidelser .................... 6 Internationalt ...................................... 6 Spanien .......................................... 6 Malta .............................................. 6 Finland ........................................... 6 EU .................................................. 6 Referencer .......................................... 7 DA Juni

OpenOffice Nyhedsbrev Juni 2010

Embed Size (px)

DESCRIPTION

OpenOffice Nyhedsbrev Juni 2010

Citation preview

OpenOffice.org nyhedsbrev nyhedsbrev da.openoffice.org@

1.316 tilmeldte læsere

Denne gang kan du læse omOpenOffice.org på skolerne i Furesø Kommune ........................................... 2 OpenOffice.org 3.2.1 .......................... 2 De der skifter, skifter til OpenOffice.org ................................... 2 Skabeloner .......................................... 2 OpenOffice.org annoncerer sommerens praktikophold .................. 2 Tips ..................................................... 3

Nyt Clipart galleri med illustrationer fra openclipart.org .... 3

Sådan gør du: ............................ 3

Serif or sans serif? ......................... 4 E-bøger .......................................... 5

ODFToEPub ............................. 5 EPUB Generator ....................... 5 Calibre ..................................... 5 Vurdering .................................. 5

Slåskamp om udvidelser .................... 6 Internationalt ...................................... 6

Spanien .......................................... 6 Malta .............................................. 6 Finland ........................................... 6 EU .................................................. 6

Referencer .......................................... 7

DA

Juni

Side 2

Dato: 2. juni 2010

Redaktør: Leif Lodahl [email protected]

Tilmelding Send en mail til: [email protected]

Afmelding: Send en mail til: [email protected]

Rettigheder: Dette nyhedsbrev må gerne videresendes eller distribueres i sin helhed på anden, måde. Kopiering af dele af nyhedsbrevet er tilladt med kildeangivelse.

Kontakt: Undlad at svare tilbage til adressen [email protected]. Jeg mod-tager ikke disse mails. Skriv i stedet til min e-mail adresse eller brug vores postlister.

OpenOffice.org på skolerne i Furesø KommuneUnder overskriften "Furesø dropper Bill Gates" skrev Furesø Avis 7. maj nyheden om, at OpenOffice.org i løbet af året skal erstatte Microsoft Office som standard kontorpakke på pc'er i folkeskolen i Furesø Kommune.

OpenOffice.org skal så installeres på 1.700 computere på kommunens skoler. Dermed spares 360.000 Furesø-kroner om året.

Senere viste det sig, at der fra politisk side faktisk er interesse for også at skifte kontorpakke i forvaltningen, hvilket dog ikke kan lade sig gøre. Kommunen er fedtet så meget ind i KMD, at det ikke er muligt.

KMD svarede igen, og siger nu at det slet ikke er tilfældet, og at kommunen bare skal gå i gang. KMD tilbyder nu ligefrem at hjælpe kommunen med det.

Det bliver spændende at høre om det er sandt, for då tror jeg kommunerne får travlt de kommende måneder.

Furesø Avis: Furesø dropper Bill Gates

http://furesoe.lokalavisen.dk/furesoe-dropper-bill-gates-/20100507/artikler/705119874/1027

Furesø: KMD-software forhindrer os i at droppe Microsoft Office

http://www.version2.dk/artikel/15065

Enhedslisten: Giv Bill Gates "kniven" helt, Furesø

http://furesoe.lokalavisen.dk/enhedslisten-giv-bill-gates-kniven-helt-furesoe-/20100601/artikler/706019768/1027

KMD vil hjælpe Furesø Kommune med at indføre Openoffice

http://www.version2.dk/artikel/15069

OpenOffice.org 3.2.1Version 3.2.1 bliver frigivet på fredag d. 4. juni lidt efter kl. 12:00. Download den fra hjemmesiden.

Download Http://da.openoffice.org

Furesø Kommune dropper Microsoft: Sparer 360.000 kroner med Open Office

http://www.version2.dk/artikel/14890

De der skifter, skifter til OpenOffice.orgJeg har tidligere skrevet om bl.a. Berlingske, som har valgt at skifte til Google Docs. En undersøgelse u dført af Info-Tech Research Groupviser dog, at de

fleste som overvejer at skifte kontorpakken ud, vælger at skifte til OpenOffice.org

Our research shows that no other alternative suite stands up to the features, reliability and familiar feel of OpenOffice making it the best option for organizations making a full switch or planning a limited deployment of an alternative suite," said Tim Hickernell, Lead Research Analyst for Info-Tech Research Group. "Google Docs does have the collaboration aspect going for them, but when it comes to spreadsheets, presentations and word processing, OpenOffice is far superior to other alternatives.

Organizations Switching from Microsoft Office Choose OpenOffice Over Google Docs: New Survey by Info-Tech Research Group

http://www.prnewswire.com/news-releases/organizations-switching-from-microsoft-office-choose-openoffice-over-google-docs-new-survey-by-info-tech-research-group-94129964.html

SkabelonerEn bruger på www.oooforum.dk efterspørger flere danske skabeloner. Der findes en række skabeloner allerede, men vi kan godt bruge flere.

Hvis du har lavet en skabelon, som kan komme andre til nytte, må du meget gerne stille den til rådighed for os.

Hvis du mangler en bestemt skabelon, er du velkommen til at lave en beskrivelse på www.oooforum.dk. Måske er der andre, som allerede har lavet netop den skabelon.

Indlæg på oooforum http://www.oooforum.dk/viewtopic.php?t=4709

[email protected]

Side 3

Template hjemmesiden http://templates.services.openoffice.org/da/

OpenOffice.org annoncerer sommerens praktikopholdFællesskabet bag OpenOffice.org har annonceret starten på sommerens praktikprogram (Summer Internship Programme). Studerende fra hele verden er inviteret til at tage de første skridt ind i OpenOffice.org udviklingen. Der er kontant afregning med 3.500 EUR for hver forbedring eller fejlrettelse. Deltagerne vil få nytte af ordningen, ved at lære fra erfarne mentorer fra det verdensomspændende fællesskab. Derudover er der naturligvis mulighed for at se sit bidrag blive brugt af mange millioner brugere verden over.

Mathias Bauer, en af de ledende udviklere af OpenOffice.org udtaler: "Vi synes, at det at arbejde med OpenOffice.org er rigtig sjovt. På den anden side ved vi godst, at det er svært for nye unge udviklere at komme i gang, men dygtige studerende, som har gennemført et praktikophold, vil have gode muligheder for at komme til at arbejde med interessante projekter fremover".

Cor Nouws, medlem af OpenOffice.org Community Council tilføjer: "OpenVores erfaringer viser, at interesserede studerende kan lære mange ting. At implementere en ny funktion for millioner brugere verden over, er en perfekt reference til CV'et."

Praktikopholdet følger det tidligere bug-bounty program, som fællesskabet tidligere har gennemført med succes. Ordningen løber fra 31. maj til 31. oktober og vi optager studerende, som vil arbejde fuld tid på et projekt over en tre måneders periode.

Der er begrænset antal pladser, så ansøgere opfordres til at søge straks.

Mentorerne vil guide den studerende gennem OpenOffice.org udviklingen.

Afregning med op til 3.500 EUR for hver forbedring eller fejlrettelse.

OpenOffice.org Summer Internship Programme

http://wiki.services.openoffice.org/wiki/OpenOffice.org_Internship

TipsNyt Clipart galleri med illustrationer fra openclipart.orgJeg har før skrevet om SVG (scalable vector graphics) og de gratis billeder, der er at OpenClipart. Billederne på OpenClipart.org ligger i et format, som understøttes af OpenOffice.org, men det er lidt besværligt at bruge dem, fordi du skal have dem igennem Draw, for at kunne bruge dem i f.eks. et tekstdokument.

I stedet kan du overføre dine favorit-cliparts til et galleri og måske ligefrem dele dem med dine venner og kollegaer. Hvis du ønsker at offentliggøre dit

galleri, skal du sikre dig, at den oprindelige kunstner tillader det.

Sådan gør du:Først skal du finde favorit svg-cliparts på OpenClipart (eller andre steder) og gemme dem på din computer. Hvis der er mange, så er det en fordel at sortere dem i foldere, allerede når du downloader dem. Ellers kan du godt miste overblikket.

Åbn billederne enkeltvis med OpenOffice.org Draw. Det kan du gøre, ved at starte OpenOffice.org og

derfra vælge Filer - Åbn. Vælg nu svg-filerne. Du kan markere alle filerne på en gang, så åbner du hvertbillede i sit eget vindue.

Åbn nu 'Galleriet' i OpenOffice.org. Klik på Nyt tema og giv temaet et navn (hvis du ønsker at dine cliparts skal kategoriseres, skal du oprette et tema til hver kategori). Notér dig filnavnet for hvert galleri-tema, f.eks. sg2329.sdg.

Klik OK for at lukke dialogboksen.

Med dit nye galleri-tema markeret og åbent, skal du nu markere dine billeder enkeltvis, og trække dem ind i galleriets indholdsvindue.

Vær opmærksom på, at du skal markere hele billedet når du trækker, så du ikke risikerer, kun at trække en del af et billede ind i galleriet.

Det er vigtigt at du færdiggør arbejdet med det enkelte galleri, for du kan ikke senere tilføje nye billeder til et galleri.

Luk Draw og åbn derefter OpenOffice.org Writer og kontroller, at dit nye galleri fungerer.

Download den tomme udvidelse til clipart gallerier, som der er link til herunder. Åbn udvidelsen med et

[email protected]

Side 4

zip-program, f.eks. 7-zip eller Winzip. OXT-filen er en simpel zipfil med lidt grundlæggende indhold. I filen er en folder som hedder gallery.

Du skal nu finde din OpenOffice.org brugerprofil på computeren. På windows xp er det noget i retningen af C:\Documents and settings\[dit brugernavn]\Application data\OpenOffice.org\3\user\gallery\... og på Linux er det

f.eks. /home/[dit brugernavn]/.openoffice.org/3/gallery.

Det er de tre filer, som svarer til filnavnet, du noterede dig, da du oprettede galleriet. Filerne hedder noget med .sdg, .sdv og .thm. Det er vigtigt at du får alle tre filer med.

Du skal nu flytte de tre filer fra dit brugergalleri og ind i udvidelsens folder, som hedder gallery.

Luk OpenOffice.org og installer udvidelsen.

Start OpenOffice.org og se at dit nye galleri fungerer. OXT-filen kan du gemme til senere, eller du kan sende den til andre, som let kan installere dit galleri.

Om Scalable Vector Graphics http://en.wikipedia.org/wiki/Svg

OpenClipart.org www.openclipart.org

Tom udvidelse til cliparts gallerier

http://framework.openoffice.org/files/documents/25/3711/GalleryPackage.oxt

Serif or sans serif?that’s the question!

Ofte, når jeg sammen med kunder skal omlægge skabeloner, opstår diskussionen om skrifttyper i breve. Egentlig er det ikke mit ‘bord’, men jeg mener at have oplevet nogle grundlæggende ting.

Jeg har gennem de seneste ti år oplevet, at flere og flere virksomheder er begyndt at benytte sans-serif skrifttyper i breve. Når jeg spørger ind til årsagen, er svaret i virkeligheden en konklusion af to ting:

1. Vores grafiske rådgiver (!) har designet en brochure, som benytter skrifttypen x sans serif.

2. Vi skal vise kvalitet ved at benytte konsistent layout

Derfor skal vores breve benytte samme skrifttype, som vores brochurer og dermed basta!

Ideen er god nok, men konsistens behøver ikke at betyde samme skrifttype. Det kan sagtens være en tilsvarende skrifttype, men serif-versionen.

• Hvad er problemet?

• Hvorfor snakke serif versus sans serif?

Seriffer er de detaljer i bogstaverne, som giver skrifttypen karakter, som min gamle dansklærer sagde. Der er bare en enkelt detalje, som min lærer (vi er tilbage i slutningen af 70′erne) ikke tog højde for, nemlig at skrift på papir og skrift på en skærm har helt forskellige karakteristika. Jeg skynde mig at sige, at jeg ikke er ekspert på området, men jeg tror der er noget om snakken.

Når du læser tekst, som er mørk skrift på hvidt (lyst) papir, reflekteres lyset mod papiret. Når du læser skrift på en computerskærm, f.eks. teksten på en hjemmeside, ligger lyskilden bag skærmen. Der opstår altså ikke refleksion af lyset, men gennemlysning. Det er netop årsagen til, at vi skal betragte tekst på papir (eller et

andet fysisk medie) og en computerskærm helt forskelligt.

Serifskrifter har den egenskab – og det gælder altså kun trykt skrift – at serifferne danner usynlige vand-rette læselinjer, som fastholder øjets fokus på den linje, du er i gang med at læse. Skrifttyper uden seriffer har ikke denne egenskab, og du vil opleve, at linjen begynder at bevæge sig, hvilket naturligvis er et synsbedrag. Men resultatet er, at du kan læse hurtigere og i længere tid, hvis skriften er serif.

Det er vigtigt at skelne mellem typografiske seriffer og dekorative seriffer. Nogle skrifttyper har seriffer, men med det formål, at skrifttypen skal udstråle en bestemt stemning. Tænk f.eks. på Coca Colas logo-skrift. Ikke just læsbar. Her er endnu et eksempel på en serif skrifttype, som ikke egner sig til brødtekst. Men den er ganske nydelig at kigge på.

Denne teori har mange gange været til diskussion, men jeg synes altså, at der er noget om

snakken. Du kan jo selv prøve!

Trenden med at benytte sans serif i brochurer opstod i begyndelsen af

halvfemserne, hvor de fleste firmaer og grafiske bureauer var meget forkuserede på internettet.

[email protected]

Har du husket at skrivedin virksomhed påreferencelisten?

Side 5

Det er måske årsagen til, at sans serif blev meget udbredt.

Mine generelle råd om trykt tekst er:

• Overskrifter skal generelt være sans serif og fed skrift.

• Brødtekst skal generelt være serif skrift. Fed, kursiv og understregning benyttes til at fremhæve enkelte ord eller små dele af teksten.

• Små tekststumper i salgsmateriale kan skrives med sans serif. Længere tekster bør altid være serif. Overskrifter kan være dekorative skrifttyper – serif eller sans serif.

• I egentlige salgsbreve kan du benytte sans serif.

Which Are More Legible: Serif or Sans Serif Typefaces?

http://www.alexpoole.info/academic/literaturereview.html

Brugen af serif skrift (Wikipedia på engelsk)

http://en.wikipedia.org/wiki/Serif#Usage

E-bøgerJeg har eksperimenteret lidt med at lave e-bøger med OpenOffice.org. I den konkrete sammenhæng er der tale om epub-format, men egentligt er det ligegyldigt. De forskellige formater har forskellige egenskaber, fordele og ulemper.

Epub er velegnet til bøger, som primært består af tekst. Billeder kan godt bruges i ePub formatet, men hvis illustrationerne er vigtige for sammenhængen, er epub måske ikke lige det rette valg. F.eks. er mange tekniske lærerbøger spækket

med skærmbilleder, og lige det virker ikke optimalt med epub.

Retfærdigvis skal det siges, at det i høj grad også handler om konverteringsprogrammets formåen. Men formatet er altså ikke super godt til billedfremvisning.

Jeg foretrækker ePub, fordi de fleste devices (læsere) understøtter formatet. Kald det laveste fællesnævner, det er ok, hvis formatet understøtter dit behov. Derudover er formatet åbent (altså rigtig åbent – som i ….åben!)

Jeg har forsøgt med (en prøve-version af) udvidelsen ODFToEPub . Bemærk at denne udvidelse ikke er gratis. Jeg har også forsøgt med en anden udvidelse, nemlig EPUB Generator som er Freeware.

Desuden forsøgte jeg mig med et decideret konverteringsprogram, Calibre som findes til Windows, Mac og Linux. Programmet kan danne flere forskellige e-bogsformater fra en lang række dokumentformate, herunder ODF og PDF.

ODFToEPubDenne udvidelse fungerer som et eksportfilter, hvilket betyder, at dokumenter kan eksporteres direkte med Filer – Eksporter – Epub. Der er ingen mulighed for at justere indstillingerne for eksporten.

EPUB GeneratorDenne udvidelse implementeres som en eksportfunktion, og man skal selv indtaste en række metainformationer, så som forfatter, titel og beskrivelse. Det virker lidt tungt, idet disse oplysninger allerede er tilgængelige i dokumentets egenskaber. Det

er ikke muligt at lave overskrifter til indholdsfortegnelse i epub-filen.

Calibre Programmet er en division eller to over de nævnte udvidelser. Der er rig mulighed for at tilpasse sin eksport. Bl.a. er det muligt at lave sin helt egen forside.

VurderingUmiddelbart er Calibre den løsning, som giver det bedste og mest præcise gengivelse. Dog er det ikke muligt at vise skalerbare billeder (SVG eller ODG). Det mest irriterende er, at tabelceller justerer teksten midtstillet.

ODF2Epub http://extensions.services.openoffice.org/en/project/odftoepub

EPUB Generator http://extensions.services.openoffice.org/en/project/epubGenerator

Calibre http://calibre-ebook.com/

Kommune prøver e-bøger på skolebiblioteket

http://www.business.dk/tech-mobil/kommune-proever-e-boeger-paa-skolebiblioteket

Slåskamp om udvidelserOrganisationen Free Software Foundation (FSF) har

lavet en alternativ hjemmeside med udvidelser til OpenOffice.org.

Historien startede for omkring et halvt år siden, hvor FSF foreslog, at de skulle bestemme hvilke udvidelser der er

kvalificeret. Årsagen er, at enkelte udvidelser på

hjemmesiden ikke er open source, hvilket er tilladt. Nogle

[email protected]

Du kan få supportpå:

http://www.oooforum.dk

Side 6

udvidelser er såkaldt freeware og enkelte er betalingssoftware. FSF mener ikke at OpenOffice.org skal udstille kommerciel software. OpenOffice.org er open source, men respekterer 'closed source':

OpenOffice.org Community Counsil har svaret:

The OpenOffice.org Community Council has been asked by the FSF to give the FSF an effective veto over which extensions should be permitted to appear in this repository.

The Community Council has felt unable to do this. We believe passionately that FOSS delivers better software – including extensions, but that users must be free to make the comparison and reach their own conclusion.

Listen fra Free Software Foundation

http://groups.fsf.org/wiki/Group:OpenOfficeExtensions/List

Svar fra Community Council v/Charles-H Schulz.

http://www.openoffice.org/servlets/ReadMsg?list=announce&msgNo=417

InternationaltSpanienSpanske myndigheder, som ejer rettigheder til egne programmer, som kan deles med andre, skal fremover tillade fri brug og genbrug af software.

Hvis det er muligt skal sådanne projekter offentliggøres med Europæiske Unions Public Licence (EUPL), i henhold til landets nationale interoperabilitetsramme.

Decree says government's http://www.osor.eu/news/es-

reusable IT projects should be shared

decree-says-governments-reusable-it-projects-be-shared

MaltaMaltas regering har startet Government of Malta Open Source End User Group (Moseug). Det er meningen at gruppen skal blive en hovedaktør bag ope source initiativer i landet.

Government starts open source user group

http://www.osor.eu/news/mt-government-starts-open-source-user-group

FinlandFlere og flere skoler i Danmark og verden over er begyndt at indse, at open source software giver god mening. I Finland er mere end 100 skoler begyndt at vælge open source på computerne.

Ifølge denne analyse, kan de årlige vedligeholdelses-omkostninger komme helt ned på 282 Euro ved at skifte fuldstændigt til open source.

Over a hundred schools using open source

http://www.osor.eu/news/fi-over-a-hundred-schools-using-open-source

EUEU-landenes regeringer bør bruge åbne standarder og interoperable systemer til at levere offentlige elektroniske tjenester. EU-ministrene og Europa-kommissionen blev enige tidligere på måneden om denne formulering. De har også erklæret, at de vil fremme genbrug af offentlig information.

open standards and interoperable systems for

http://www.osor.eu/news/eu-open-standards-and-interoperable-

e-government systems-for-e-government

[email protected]

Side 7

Referencer

Tandlæge Reipurth - Vidarskolen - Wied Webdesign - A. B. Jensen Maskinfabrik A/S - A/S Poul Larsen - aagaard-software - Aalborg Universitet København - Aalestrup Naturefterskole - Aarhus Marketing ApS - adena IT - AHA - AirmanagerNordic A/S - Albers Data - Albertslund lilleskole - Alle 3 folkeskoler i Bogense Kommune - Allinge Lægehus - AMU Nordjylland - Ans Skole - As Friskole - ATKI ApS - AVIC - AVISEN - BAK-ELteknik - Bangsbo Elevator Service - Bedsted Skole - BELIKA - BEM Automatik - Beta IT-sikkerhed - Bilhuset Haldrup - bjarne - BLAnet - Blåvand Brugskunst A/S - Blåvandshuk Skole - BNS vinduespolering - BoLa-Arq - bonest - Bramsholm Teknik - Branderup skole - Bredebro Skole - Breum Data Aps - Brother - Brunhøjskolen - BSD Consult - CarSoft ApS - caseOne - CEAR - Christof Lehmann Psy.D. - Klinisk Psykolog - Cimber Air Data - CMShouse Vejle - Cocotten ApS - ComCo - Computopic - Croup DK - Danish Property Development A/S - DANOSOFT ApS - Danotek A/S - Dansk Fantom Service - Dansk Prognose Information - Dasta - DELTACOM electronics - Kongens-hus Efterskole - Deres Auto - Det danske Sprog og Litteraturselskab - Det Rullende Guitarværksted - Digi-Source - Dikana ApS - Din Elmand ApS - DJEEO Aps. - DOF Them Aftenskole - Donovan Comics - Duca Miljø Aps. - EC Automation - eCo Solutions - EDB- & Service Center - Effektiv Management - Egå Produktionshøjskole - Elektronik Bureauet - Elektronik Lavpris ApS - Elektronik Syd - Epikur - Eurochannels - Ex Tuto Publishing (Ex Tuto ApS) - Eye Marketing - Fab:IT - Faxehus Efterskole - Femmøller Bageri, Femmøller Strand, 8400 Ebeltoft - Filskov Fiskesø - Filskov-IT - Finn Levinsen ApS - Frederik Barfods Skole - Frederikshavn Gymnasium og HF-kursus - Frijsendal Friskole - Friskolen i Bramming - Friskolen i Jordløse - Friskolen Klippen - Frølund Økologi - FTZ Autodele - Fuglebjergskole - Fønix Musik - Gastromania - Genner Skole - Geopartner Land-

inspektørgården a/s - Gert Pedersen - Gideonskolen - Gl. Bedsted industri AS - Glarmester Per Drejer - Grafisk Trykcenter AS - Gramsoft Dataware - Grej.dk - Grenaa Hydraulik A/S - Gribskov Kommune - Grindsted Gymnasium - H. V. Consulting - Hammer - Gruppen - Hareskov Elektric - HCH Gruppen - Herfølge Skole - Himmel & Hav! - Hitradio.dk - Hiway Data ApS - Hjallerup Skole - Hjørring Gymnasium - HK HANDEL - Hoyvíkar Skúli - Husum vænge centret - Hvalsø Skole - Højby skole - Hømarkskolen, Svendborg - Høng Gymnasium og HF - ib nielsen - IDzone ApS - IMCC København (Velgørende org.) - Incentive Solution Scandinavia - Index Data - Indutek/Danish Tool Systems - Inloco Regnskab - IP Thinking - IRS Denmark ApS - IT-konsulent - iZone Development - JB Import - Jels Skole - Juul's - Jysk Center for Konfliktløsning - Jysp Plast Industri - Katsuki - Kattegatcentret - KEN A/S - KK-Lager Hotel Aps. - KKB-LYD - KLF, Kirke & Medier - Knud Erik Møllers Tegnestue - kodefabrikken.dk - Kollegianer-foreningen Rasmus Raskkollegiet - Kompas IT - Kongenshus Efterskole - Kongeådalens Efterskole - Konsulent-net - KT-data - Københavns Produktionsskole Amager - Lars Henriksen Byg ApS - Lars Høj Informatik A/S - lasercad:dk - Liga LinDist ApS - Liink ApS - Lintoo I/S - Livsstilshuse Aps - Louis Poulsen El-teknik A/S - Lundorf handsker og tørklæder - LYMO ApS - Lyngbjerg-gaardskolen - Lystfiskeren - Læge Jørgen Simony - Læge-praksis Kristian Jepsen - Lægerne Holm og Haagemann - Løkken Centralskole - M-Oil Danmark - Madsen Consult - Magenta ApS - Malerleon - malerleon.dk - Markisesmeden - mbaek.dk - Metro Cash & Carry Danmark ApS - MGH-KultuNaut aps - MicCo WebDesign - Middelfart Friskole - Midtfyns Computer Center - MIJUSO Consult & Import - Moeslund glas - Multimedieværkstedet - Fritidshjemmet Fristedet - Murerfirmaet Morten Lund - Musik & Menneske - N Kochs Skole - Nellemann & Bjørnkjær - Netformidling.dk - Nethuset - Nextvet A/S - nhouse - Nina Jensen - Niro IT - Nordfyns Kano og Kajak - NORDISC Music & Text - NoTanShop - NOWACO A/S - nunc

bibendum - Nykøbing Falster Realskole - Nørhaven Book A/S - Open Source Academy - Otterup Skole - Ove Witt Kort - PC-HOME-SERVICE - Pederstrup Efterskole - PH Data System - Priebe's Maskinfabrik A/S - privat - Propelcom - Psykiatrien, Region Midtjylland - Psykiatrisk speciallægepraksis, Rosted Christensen - Q-PRO ApS - Qaqqannguup atuarfia - Region Hovedstaden, Botilbuddet Tornehøjgård - Ri 354 - Inger Lene - RM Teknik A/S - Rosborg Amtsgymnasium - RSP Systems ApS - Rynkeby Dyreklinik - Rødovre Kommune - SAFT Computer ApS - SAL TRYK A/S - Samson Electronic ApS - Schmiedmann - Schou-Skovsen, Ingeniør og designfirma - Sejs Dyner ApS - SigmaVision ApS - Sigrid Undset Skolen - Sjælsøskolen - Skel og Mål - Skiltefabrikken.dk - Skovboskolen - Slukefter Vinduespolering - Smed Ejendomme A/S - Små-kagehuset - Snesere Kirke - SnofruTech ApS - Soundfields - Spang Media - SPF - Sprogkontoret - Standard Revision - Start-Team - Steuerhaus - Story Globe - STRAY Kommunikation - Strellev Friskole - Struer Friskole - Struer Østre Skole - Støttekredsen for flygtninge i fare - Sulsted skole - Svane Electronic ApS - Svindinge Læge-praksis - Syddansk Universitet - Syddjurs Elteknik - Symfoni Software - Søborg Privatskole - Søby skole - Sønderbroskolen - Søndre skole - TaForm - Teglgaard Web-Design - Telit ApS - Tingluti Aftenskole - Tinning Revision - TinX/dk - Top of Mind - Tophygiejne - Torben D. Christensen ApS - Torolex - Totalbyg A/S - Translucent technologies - TrendyCom - Tårnborg skole - Tønder kommunes skolevæsen - U-5 - unikaHaver.dk - UniMate Software ApS. - Uniscrap A/S - Vadum Skole - Valby Lyntryk - Vestbjerg Skole - Vester Skerninge Friskole - VIA Coaching & Consulting - Villadsen - Visby skole - Vistech - VLdesign - VN Service - VVV Transport - Webfighter - WelcroSoft v/Preben Wetke - Wikimedia.Dk - Xcompetence A/S - XMagic - ZiteLab - Århus kommune lokalcenter Trøjboeg - Ølgod Byskole – Østerby Auto 6 traktorservice - Østre Borgerdyd Gymnasium

[email protected]