Operation Udkantsdanmark

AFGANGSOPGAVEJANUAR 2011

Institut for By og LandskabArkitekskolen Aarhus

Afgngere:Anne Mller Larsen og

Elisabeth Jeppesen

Vejledere:Morten Daugaard og

Christina Kvisthj

Bedmmere:Vejleder: Morten DaugaardIntern censor: Tom Nielsen

Ekstern censor: Jens Christian PasgaardEkstern censor: Torben Schnherr

Tak til Dennis Lund ogThomas Delman for

supplerende kommentarer

Tryk: Discountprint

INDHOLD

INTRO 9Resum 11Udkantsdanmark 13Projektets optik 15Projektets relevans 17Projektets intention 19Projektets forudstning 21

TILGANG 25Kontekst 27Proces 29Landsbyens historie 31Landsbysyn 33Fysisk netvrk 35Sociale relationer 37Landskab 39Dette er en landsby 41

MAPPING 45Metode 47Fysisk netvrk 49Sociale relationer 51Landskab 53Sprgeundersgelse 55Fund 59Fortlling 61Gttrup Udvalgte fund og relationsmodel 63Boddum Udvalgte fund og relationsmodel 67Srvad Udvalgte fund og relationsmodel 71

Strellev Udvalgte fund og relationsmodel 73Frifelt Udvalgte fund og relationsmodel 77Sd Udvalgte fund og relationsmodel 81

UDVIKLING 87Situationsmodel 89Modelvejledning 91Seks landsbysituationer 93Transformation 95Operation Gttrup 97Operation Boddum 109Operation Srvad 121Operation Strellev 133Operation Frifelt 145Operation Sd 157

OUTRO 171Konklusion 173Refleksion 181

FORMALIA 185Kontakt og kandidat cv 186Litteraturliste 189

Foto fra Road Trip II: Litorinaskrnt i Gttrup

9INTROResum

UdkantsdanmarkProjektets optik

Projektets relevansProjektets intention

Projektets forudstning

10

Foto fra Road Trip I: Tomt hus til salg i Gttrup

11

ResumProjektet bygger p en tese om, at landsbyer i dag ikke kan ses som sm enklaver, men m opfattes som sammenhngende omrder, funktionelt sammensat af bde landsbyer og strre byer. Vi peger p tre parametre som vi opfatter, som de vigtigste for forstelsen af landsbyernes sammenhng i dag: Det fysiske netvrk, de sociale relationer og landskabet.

Intentionen med projektet er at bidrage til en debat om landsbyudvikling i udkants-danmark, med fokus p at udvikle p baggrund af andre prmisser end udelukken-de konomiske, som vi mener, er de prmisser, der i dag primrt arbejdes stter dagsordenen, nr der arbejdes med landsbyudvikling.

Vores ml er sledes at finde andre vrdier, som vi definerer i en bred forstand. Disse vrdier betegner vi i projektet som fund. Det kan f.eks. vre et konkret fysisk sted, en situation, et objekt, en begivenhed eller en person. udpegningen af de kon-krete fund sker p baggrund af en nrmere defineret kvalitativ udvlgelse.

Projektets kontekst er seks landsbyer langs Hovedvej A11 i Vestjylland. Vi unders-ger situationerne i landsbyerne ud fra de tre valgte parametre; det fysiske netvrk, sociale relationer og landskabet. Til at hjlpe os med at forst det srlige i de seks landsbyer, bruger vi fundene i en aktiveringsproces.

Herefter vurderer vi landsbyens udfordringer og potentialer. udfordringerne og po-tentialerne sttes i spil med udvalgte fund, og p den baggrund foresls en transfor-mationsstrategi for hver enkelt landsby.

De seks strategier er i praksis lige s forskellige som landsbyerne. Alligevel mener vi, at der med projektet kan etableres en mere generel optik p landsbyudvikling, ba-seret p metoden. De enkelte projekter og tiltag kan sledes inddeles i overordnede typer. I realiseringen af den enkelte strategi vil en afvejning af den valgte projekttype i relation til den mulige finansiering, aktrer, og tilgang derfor kunne bringes p en form, der kan diskuteres p et generelt plan.

Samlet giver projektets metode til identificering af potentialer, en mulighed for at ud-vikle en unik, lokal forankret strategi, som kan realiseres med velkendte metoder og derfor er anvendelig i et strategisk mere omfattende projekt omkring landsbyudvik-ling.

Projektet bestr af tre dele. For det frste en redegrelse, der beskriver processen, og i princippet alle dele af projektet. For det andet plancherne, der er tnkt som et let spiseligt materiale, der giver et samlet billede af udviklingen af vores seks landsbyer. For det tredje en hjemmeside, www.operationudkantsdanmark.dk, der er tnkt som en guide til, hvordan vi forestiller os metoden anvendt i landsbyudvikling generelt.

12

1. Den Rdne Banan - Et begreb, der ofte bruges om det samlede Udkants-danmark.Kilde: dr.dk

2. Yderomrder iflg. EUs struktur-fonde. Omrderne har lav erhverv-sindkomst og svag eller negativ befolkningsudvikling

3. Yderkommuner og landkommuner. Kilde: Dagbladet Brsen.31-05-2010

4. P den grnne gren og de margi-naliserede. Om vandringen fra land til Kbenhavn og rhus. Kilde: www.kommunikationsforum.dk

5. Befolkningstilvkst i kommunerne. 2007-2030. Kort og Matrikelstyrelsen.Kilde: www.dr.dk

1

Yderomrder

YDEROMRDER

Overgangsomrder

2

4

Jan K. Staunstrup, Aalborg Universitet

P den grnne grenDe marginaliserede 5

Under -5 pct -4,9 - 0 pct 0 - 4,9 pct 5 - 9,9 pct 10 pct og derover

Kilde: Fdevareministeriet

3Landkommuner

Yderkommuner

13

UDKANTSDANMARKBegreBet eller stedet UdKANtsdANMArKBegrebet Udkantsdanmark er blevet folkeeje i 2010. Af samme grund vil det ogs hjst sandsynligt, iflge Dansk Sprognvn, indg i den danske ordbog fra 2011.

Men p vores ture i det vestjyske har vores oplevelse vret, at der er langt imellem de dele af Danmark, som ligefrem br betegnes som udkantsomrder.

Hans Edward Nrregrd-Nielsen introducerer ganske kort, men rammende, definitio-nen p begrebet Udkantsdanmark.

Et lidt forsmt omrde, der falder bagud i forhold til andre steder. Et sted, hvor husene ikke lngere er til salg, men forladte 1.

Vi bruger begrebet Udkantsdanmark i vores projekt, fordi det dels var det begreb, der vakte vores interesse for tematikken i vores projekt, og dels fordi det er et alment kendt begreb, som de fleste har en holdning til.

I den optik indsnvres det omrde, som det giver mening at kalde Udkantsdanmark. Den udkant, Hans Edvard Nrregrd-Nielsen beskriver, kan ses mange steder, men slet ikke i s sammenhngende form som det hidtil er blevet betragtet. Der er ikke nogen samlet rdden banan, men brune pletter spredt ud over hele Danmark.

1) Formanden for Ny Carlsbergfondet, Hans Edvard Nrregrd-Nielsen, Berlingske Tidende d. 8. december 2010.

14

En landsby fr 1960 kan betragtes som en enklave, der indeholdt alle basale funktioner.

I dag kan en landsby betragtes som et netvrk af flere landsbyer og byer, hvor funktionerne er spredte og hver byenklave spiller en srlig rolle i netvrket.

Politiken d. 11. september 2010

Fr 1960 2010

SOCIALE RELATIONER

FYSISK NETVRK

LANDSKABFYSISK NETVRKSOCIALE RELATIONERLANDSKAB

15

PROJEKTETS OPTIK

dette er eN lANdsBYProjektets optik er, at en landsby i dag ikke kan betragtes som en enklave mellem to byskilte. Den hnger sammen med bde andre landsbyer og byer i et funktionelt net-vrk. Arbejdspladser, handelsmuligheder, uddannelse, rekreation, fritidsaktiviteter, forlystelser osv. er vigtige dele af ethvert moderne menneskes liv. Uanset om man bor i storbyen eller p landet.

I alt er der i Danmark, iflge Nudansk Ordbog, 7000 af det man kalder en lille by p landet2. 950 af dem er egentlige landsbyer med mellem 200 og 1000 indbyggere3.

I dette projekt eksemplificeres problematikken med undersgelser og forslag baseret p seks landsbyer langs A11.

UdVIKlINg/AFVIKlINgVinklerne og temaerne i debatten om Udkantsdanmark er mange, og vi har derfor valgt at fokusere p udviklings- og afviklingsproblematikken i landsbyer.

Jrgen Mller, lektor p Aalborg Universitet og forsker i by- og landsbyplanlgning, foreslr i artiklen, Riv de dende landsbyer ned; at rive forfaldne landsbyer ned og satse p frre, men mere velfungerende landsbyer. Skal vi vre s radikale eller er landsbyerne en unik kulturarv, som vi br vrne om, bevare eller ligefrem frede?

Det lyder dramatisk at udrydde hele landsbyer, men mske er afvikling en ndven-dighed for at imdekomme de ndrede forhold i Udkantsdanmark. Afvikling br kunne ses som noget positivt og medvirke til at generere udvikling. Afvikling af en eksisterende usund form kan i den optik give plads til nye og bedre situationer.

2 Nudansk ordbog 20103 Danmarks statistik 2010

16

Kilde: Velfrdsministeriet, rapport: udvikling af landsbyer 2009

kilde: SBI rapport 2010:52, tilflyttere til yderomrderne: forandring, integration og strategier.

Weekendavisen nr. 38 d. 24. september 2010

Politiken d. 06. september 2010

Kommunen har mulighed for at meddele tilladelse til,at en helrsbolig i landzone kan overg til fritidsstatus efter lov om planlgning 36, stk. 10

Ca. 1200 flere fraflyttere (husstande) end tilflyttere til yderomrderne, svarende til et flytteunderskud p 2,3%

Blger. De gamle fiskere s med angst og refrygt p havet. I dag er det en legeplads. Et rev har vendt op og ned p Klitmller, hevet byen ud af taberstati-stikken og ndret dens fremtidsudsigter.

17

PROJEKTETS RELEVANSsAMFUNdsdeBAtteNI Danmark er der gennem de sidste rtier sket store forandringer i landdistrikterne, eller de omrder, som mange i dag betegner som Udkantsdanmark1.

I klvandet herp ses en tendens til, at udkanterne udfordres p en rkke omrder. Frst og fremmest p de sociale og kulturelle omrder. Tydeligst ses det i udvandring fra landdistrikterne til byerne, skolelukninger, butiksdd, forringelser i den offentlige transport, et fald i engagementet i foreningslivet, get tilflytning af skaldte ressour-cesvage indbyggere, faldende huspriser, tvangsauktioner, tomme huse og et gene-relt forfald og tab af vrdier p mange niveauer.

Eftersprgslen efter andre mder at hndtere de nye udfordringer p er derfor bde en ndvendighed og en realitet.

I vores research af emnet er vi stdt p et utal af tematikker og problematikker, som forskellige folk og instanser argumenterer for, at Udkantsdanmark str overfor. Det handler frst og fremmest om at tiltrkke og bibeholde nye beboere. Dernst er der hele diskussionen om, hvorvidt Udkantsdanmark skal vre Turistdanmark, som lever bedst om sommeren, men str de hen i vintermnederne. Srligt str mange vestjyske kystbyer allerede i den situation, og nogle forudser eller frygter, at den ten-dens vil sprede sig til andre dele af de trngte omrder. Med til den diskussion hrer ogs diskussionen om det bne land, som i sig selv er s stor, at vi ikke kan komme helt omkring den her, men hvor t af hovedpunkterne f.eks. er de konflikter, der op-str mellem landmnd og naturentusiaster, samt hvordan landskabet i fremtiden kan og skal integreres i de bebyggede omrder.

Bostning, turisme og diskussioner om det bne land er sledes noget af det, vi i vores projekt vil sge at finde svar p, eller i det mindste komme med indspark til debatten om.

Ud over disse diskussioner findes der en mngde andre diskussioner, der f.eks.handler om arbejdspladser, offentlige transportmuligheder, infrastruktur mm. I afsnit-tet om projektets forudstning tager vi i hjere grad fat i disse problematikker.

18

Foto fra Road Trip II: Langs A11 i Thisted Kommune

19

24 timer, 4. november 2010

PROJEKTETS INTENTIONVrdIerSom vi ser det, er der i bestrbelserne p at redde Udkantsdanmark i dag en en-sidig fokusering p at ge de konomiske vrdier i form af f.eks. arbejdspladser og turistattraktioner i Udkantsdanmark. Dermed etableres en konkurrence om get ko-nomisk vkst mellem udkantsomrderne og de store vkstcentre. En konkurrence som udkantsomrderne ikke har mange muligheder for at vinde.

Dette projekt etablerer et anderledes blik p hvilke vrdier, der kan vre med til at understtte og forbedre udkantsomrdernes chancer for at skabe udvikling og der-med overleve p lngere sigt.

Debatten om Udkantsdanmarks fremtid og beslutningerne for, hvordan der kan ska-bes udvikling, skal bygge p lokale vrdier og situationer, samt p baggrund af et bredere defineret vrdispektrum end et konomisk alene.

De vrdier og potentialer, som skal ligge til grund for udvikling af Udkantsdanmark, kan vre andre og langt mere varierede end udelukkende konomiske. Vrdierne kan have vidt forskellig karakter og vre knyttet til f.eks. natur og landskab, livskva-litet og sociale forhold, sundhed, kultur, mm.

Vrdier skal sledes i vores projekt forsts som mere og andet end konomisk vr-di. F.eks. kan en velfungerende lokal forening eller mske en engageret skolelrer vre en enorm vrdi for et lokalsamfund, uden egentlig at tilfre direkte konomisk vkst til et lokalomrde.

Vores projekt skal derfor ses som et supplement til de eksisterende udviklingsprak-sisser

INteNtIONIntentionen med projektet er at undersge og diskutere udviklingspotentialer i Ud-kantsdanmark med henblik p at skabe en metode til vrdiforgelse, som eventuelt kan overfres til andre sammenhnge, hvor der diskuteres landsbyudvikling.

20

Foto fra Road Trip II: Langs A11

21

PROJEKTETS FORUDSTNINGFra begyndelsen har det vret intentionen at skabe udvikling af landsbyer i Udkants-danmark fokuseret p andre vrdier end de konomiske alene. Vi mener dog, at konomisk vkst stadig er en vsentlig faktor i landsbyernes udvikling. Det er der-for en forudstning for vores udvikling af projektet, at der ogs skabes konomisk vkst, bevares og oprettes nye arbejdspladser, handel og servicetilbud i landsbyer-nes fysiske netvrk. Men da konomisk vkst i disse former ofte tildeles de strre byer i landsbyernes netvrk og vores interesse er de konkrete forskellige landsby-ers udvikling, har vi koncentreret os om arbejdet med at undersge landsbyernes potentialer for udvikling p baggrund af et bredt spektrum af vrdier, da vi tror p, at mange landsbyer med denne tilgang kan opleve en eksistensberettigelse ogs i fremtiden.

Foto fra Road Trip II: Landsbyen Abild p A11

25

TILGANG Kontekst

ProcesLandsbyens historie

LandsbysynFysisk netvrk

Sociale relationerLandskab

Dette er en landsby

26

Kontekst

Udvikling i indbyggertal

Sd

Tnder Kommune

Snderjylland

Tnder 6km.

Bredebro 17km.

Bylderup-Bov

Sderlgum

Gttrup SkerpingKorsholm

Aggersundbro

Aabybro

Aalborg 55km.

Fjerritslev 6km.

Jammerbug

t Kommune

Lgstr 14km.

Hurup Thy

Ydby DoveroddeBoddum

Thisted 36km.

Struer 35km.

Thisted Kommune

Srvad

Herning K

ommune

Herning 30km.

Vildbjerg 10km.

Aulum 10km.

Holstebro 12km.

Vind

Tarm 16km.

Skjern 21km.

lgod 6km.

Varde 21km.

Varde KommuneLyne

Frifelt

Ribe 14km

Skrbk 8km.

Tnder 33km.

Brns

Vodder

GnsagerBirkelev

Strellev

1976 1990 2000 2007 SD

1976 1990 2000 2009 STRELLEV

1976 1990 2000 2009 GTTUP

212

180

1085

340

270

180

1976 1990 2000 2009 BODDUM (sogn)

1976 1990 2000 2010 FRIFELT

1976 1990 2000 2009 SRVAD

27

KONTEKST Udkantsdanmark defineres ofte som en stor sammenhngende form, der arealms-sigt svarer til en tredjedel af Danmark. t af de mere velkendte billeder p Udkants-danmark er Den Rdne Banan. Den strkker sig over store dele af Nordjylland, det vestlige Midtjylland og Snderjylland, videre ned over Sydfyn og erne, over Falster og hele vejen til Bornholm.

Ogs i andre beskrivelser peges der p Vestjylland som en del af Udkantsdanmark. Projektets kontekst er afgrnset sledes til Vestjylland.

Det fysiske afst for vores opgave er A11. Hovedvejen er Danmarks lngste, p 350 km. Den strkker sig fra Grnseovergangen ved Sd i syd, til Nrresundby i nord.

Udvlgelsen af de seks landsbyer langs hovedvejen er i udgangspunktet foreget tilfldigt. Frste afgrnsning foregik med dartpilekast p et landkort. Indenfor en radius af femten kilometer fra dartpilene valgte vi derefter seks mindre landsbyer med mellem 150 og 400 indbyggere. Vi har valgt to landsbyer i henholdsvis Region Syddanmark, Region Midtjylland og Region Nordjylland. Landsbyerne er, fra syd: Sd, Frifelt, Strellev, Srvad, Boddum og Gttrup.

srVAd sKIller sIg UdSrvad skiller sig ud fra de vrige landsbyer, idet byens indbyggertal er hjere end de andre landsbyers. Faktisk er landsbyen med sine 1030 indbyggere, ikke en lands-by i traditionel forstand, da skillelinjen gr ved 950 indbyggere. Alligevel tager vi Srvad med, fordi byen i sin egenskab af nsten by demonstrerer den overgang, en landsby kan befinde sig i, nr voksevrket gr, at byen er i fare for at miste sin identitet og sine srprg som landsby.

Langs A11

Regioner 3Kommuner 10Byer direkte p A11 27

Reklamer 121Rastepladser 80Rundkrsler 27Lyskryds 15Tankstationer 19Busstop 13

Frste udvlgelsesmetode

29

PROCESI projektet undersger vi seks landsbyers tilstande, udfordringer og potentialer med afst i en definition af den moderne landsby, DETTE ER EN LANDSBY, ud fra tre pa-rametre: Det FYSISKE NETVRK, de SOCIALE RELATIONER og LANDSKABET.

Alle tre parametre ses i relation til tre niveauer: Et DAGLIGT NIVEAU, et FRITIDSNI-VEAU og et FLELSESNIVEAU.

Vi skildrer landsbyen som et srligt sted, igennem en rkke FUND OG FORTL-LINGER for hver landsby.

Vi indstter efterflgende fund og fortllinger i en SITUATIONSMODEL, hvor vi aflser den unikke situation for hver landsby.

P baggrund heraf, skaber vi en VISION og en STRATEGI for hver enkelt landsby, som tager udgangspunkt i de srlige forhold, der gr sig gldende for hver landsby, samt i vurderingen af landsbyens situation.

30

Landsbymnster. De danske lands-byer ligger spredt ud i landskabet i et nsten fast gentaget mnster. 2-3 kilometer er der imellem hver.

LANDSBY MARKERMARKER

MA

RK

ER

MA

RK

ER


MA

RK

ER

MA

RK

ER


MA

RK

ER

MA

RK

ER

0 m.1500 15003000 3000

31

LANDSBYENS HISTORIE

Landsbyerne er i dag ganske anderledes end for 50 r siden. De danske landsbyer har en lang og kompliceret historie, som for nogles vedkommende strkker sig helt tilbage til jernalderen. Da s man de frste samlede bostninger. Mange af lands-byerne var skaldte vandrelandsbyer, der ind imellem flyttede sig et par hundrede meter fra den oprindelige placering. Ved overgangen til middelalderen bliver byerne imidlertid stationre, mens der selvflgelig dannes nye byer og udflytterbyer. De ldste landsbyer er opstet fr 1000-tallet, og forskning har vist, at de danske lands-bynavne fordeler sig i tre tidsmssige hovedkategorier. De ldste navne (p byer fra fr 1000-tallet) ender ofte p heim, inge, lse, sted og lev. Den midterste periode (ca. 1050-1300), som kobler sig til vikingetiden, har bynavne der ender p by, tofte, torp/-rup, og blle. Yngre navne (efter 1300-tallet) har ofte forbindelse til noget kristent og endelser som rd, rud, tved, skov, holt, have, lkke. Landsbyerne har traditionelt bestet af en kirke, en rkke grde og husmandssteder samt mske en herregrd.4

Landsbyerne ligger spredt ud over landet i et fint gentaget mnster. En landsby havde tidligere marker i en omkreds af halvanden kilometer fra landsbyen. Det var den afstand, der var overkommelig at dyrke ved hjlp af hestetrukne redskaber. Det betyder, at alle landsbyer i dag ligger med ca. 2-3 kilometer imellem sig, spredt ud over hele landet.

Skove, vdomrder, er og andre karakteristiske landskabstrk som bakkedrag, dalstrg osv. havde stor betydning for hvordan landsbyen blev udformet. I vde marskomrder skabte man forhjninger som fundament til landsbyens huse, mens man p heden traditionelt havde meget store omrder til dyrkning, som flge af den ringe dyrkningsmulighed i de sandede jorder.

4 Erland Porsmose og Gyldendals Boghandel, Danske landsbyer, Nordisk Forlag A/S, Kbenhavn. Side 35-48

De frste fortllinger stammer fra 1682, hvor Gttrup menes at vre Danmarks lngste landsby. P dav-rende tidspunkt bestr den af 33 grde og 9 huse. Landsbyen er opstet for foden af en stor skrnt, Litorinaskrn-ten, der stammer helt tilbage fra dannelsen af landet. Skrnten er nord-sydgende, og et af de strkeste landskabstrk i Gttrup.

Kilde: Frits Hastrup, Danske lands-bytyper, geografisk Institut, Aarhus Universitet, 1964, side 222Foto: www.lokalhistorie-hanherred.dk

32

Landsbyudvikling

1900

1950

2000

2050 ??

MA

RK

ER

MA

RK

ER

MARKERMARKER LANDSBY

MARKERMARKER LANDSBY

FABRIK

BY


33

LANDSBYSYNNdrede VIlKr P lANdetHvad enten man har boet p en grd eller i et mindre hus uden jord, har man i lands-byerne, indtil for ca. 60 r siden, hovedsageligt vret beskftiget indenfor erhver-vene landbrug, skovdrift eller fiskeri.

Flere rsager har vret medvirkende til at forholdene p landet i dag er forandrede. Automatisering af arbejdsgange og -redskaber og dermed overfldiggrelsen af bde arbejdsmnd og -heste samt overgangen til industrisamfund var i begyndelsen de strste rsager til forandring i landdistrikterne5.

Vilkrene for at drive landbrug har i de sidste 60 r ndret sig radikalt. En af rsa-gerne er bl.a. den store fdevaremangel der fandt sted efter 2. Verdenskrig. Den betd, at der i efterkrigstiden i Europa var meget fokus p landbrugsproduktion. I praksis betd det en aftale om at sikre prisniveauet p fdevarer. Dermed opstod et nyt problem, overskudsproduktion. Med indtrdelsen i EF i 1973 og de medflgende landbrugssttteordninger blev landbruget for alvor holdt kunstigt i live6. Mange af de medflgende problemer er senere forsgt og bliver fortsat forsgt lst p mange mder. Sammenlgningen af mindre landbrug til storbrug har vret og er stadig en metode til at imdekomme de forandrede forhold i landbruget. Det har betydet, at der i 2007 var 20.000 landbrug tilbage ca. 200.000 (i storhedstiden i begyndelsen af rhundredet), landbrug tilbage. Og det forudses, at der i 2015 vil vre blot 7.000 heltidsbrug.

IdeNtItetTidligere havde alle i landsbyen et forhold til det omkringliggende landskab. Alle vid-ste hvem der ejede alle marker, hvad der var set hvor og hvem der hstede hvornr. Man hjalp hinanden med at f hsten i hus og var bundet sammen af det flles arbejde i landbrugene. Arbejdsfllesskabet i markerne skabte en platform for socialt sammenhold. Sammenholdet har vret det meget karakteristiske trk ved landsby-erne, set i forhold til storbyens mere fragmenterede sociale liv.

I dag har livet og arbejdsvilkrene p landet ndret sig markant. Landsbyernes re-sterende storlandbrug har kun f arbejdspladser at tilbyde lokalsamfundet, og langt de fleste landsbyboere pendler derfor til byerne for at arbejde.

Ofte har n landmand kbt markerne til de landbrug, der er nedlagt. Som beboere i landsbyerne forholder man sig ikke p samme mde som tidligere til de omkringlig-gende marker som et landskab man har interesse i. Markerne er smukke landskaber man krer igennem, men ikke landskaber man bekymrer sig om og har en aktiv deltagelse i driften af.

5Erland Porsmose, Danske landsbyer, s. 207-212

6Folketingets EU-oplysning, EU-BAGGRUND, nr. 7, oktober 2003, s. 1-2

34

INDKB

AFHNGIGLandsbyen og dens beboere er afhngige af omkringliggende

byer, der har de funktioner som de eftersprger

SELVSTNDIGLandsbyen har selv funktioner, som beboerne eftersrprger, og selvstndigheden styrkes

INDKB

SKOLEINSTITUTIONERIDRTSFACILITETER

OFFENTLIG TRANSPORT

SKOLEINSTITUTIONERIDRTSFACILITETER

INDKB

UDDANNELSESHOPPING

OFFENTLIG TRANSPORT

SVMMEHALRESTAURANTER

ARBEJDSPLADSERINDKBSHOPPING

BORGERSERVICE

OFFENTLIG TRANSPORT

BIBLIOTEK

RESTAURANTER

IDRTSFACILITETERFRITIDSAKTIVITETER

INDKBOFFENTLIG TRANSPORT

35

FYSISK NETVRK Vi har igennem vores undersgelser fet en forstelse af, i hvor hj grad dagliglivet i de landsbyer, vi har besgt, er koblet tt sammen i et fysisk, mere eller mindre fintmasket netvrk. Mange forhold spiller ind i dannelsen og forstelsen af landsby-ernes fysiske netvrk.

selVe lANdsBYeNFor det frste har landsbyens strrelse samt antal, variation og vigtighed af dens interne funktioner betydning for hvordan man som beboer, nabo eller gst i byen, opfatter landsbyen. Det er afgrende for, hvor selvstndig landsbyen er, og dermed ogs for i hvor hj grad den er i stand til at tiltrkke og fastholde borgere af forskellig type. Er der f.eks. en god skole, vil det vre nemmere at tiltrkke og fastholde br-nefamilier, mens man med et plejehjem og en god lokal kbmand kan have nemmere ved at tiltrkke og fastholde f.eks. ldre borgere.

NABOlANdsBYerFor det andet spiller nabolandsbyerne en vigtig rolle. Mske fordi de har en kb-mand, en skole, et fritidscenter eller andet, man ikke selv har i ens egen landsby.

strre BYerFor det tredje er de strre byer vigtige, da de f.eks. kan have mange arbejdspladser, gode indkbsmuligheder og lignende. Det betyder, at det vil vre nemt at pendle mellem sin egen landsby og den strre by. Her foretager man mske ogs sine indkb, gr p caf og shopper, benytter sig af kulturelle tilbud som museum, biograf eller koncert, og ens teenagebrn tager mske deres uddannelse her. En strre, velfungerende by i det fysiske netvrk betyder derfor meget.

Det betyder sledes meget for en landsby, om den selv indeholder vigtige daglige funktioner, om den ligger logistisk godt placeret imellem andre velfungerende byer og landsbyer, samt hvor langt der er til stabile arbejdspladser, gode naturoplevelser og andre fritidsaktiviteter.

36

EKSTERN RELATION Relationer med aktrer andre steder

F.eks. foreningsarbejde i andre landsbyer, samarbejde mellem foreninger

INTERN RELATION Styrker den interne sociale sammenhngskraftF.eks. lokalt foreningsarbejde, lokale arrangementer

37

SOCIALE RELATIONER AKtrer Og AKtIVIteterVores besg i seks landsbyer afslrer, at det stadig er det sociale sammenhold, der er det brende fllestrk. I dag kobles det ikke frst og fremmest til beboernes primre dagligliv i form af arbejde. Men i stedet i hj grad til deres fritidsliv. Lokale foreninger, fllesspisninger, byfester, krmmermarkeder og andre aktiviteter som landsbyens beboere stabler p benene i fllesskab er rammen om det sociale sam-menhold.

I alle landsbyer er det sledes det sociale sammenhold og fllesskab, der nvnes som den strste styrke. Men det er et skrbeligt fnomen, som det krver hrdt ar-bejde at opretholde. I landsbyerne er der da ogs bevidsthed, hos de beboere vi har talt med, om den udfordring det er at pleje og sikre et godt sammenhold i fremtiden.

Et centralt element i forstelsen af den nutidige landsby er sledes dens befolk-ningsmssige struktur og de menneskelige ressourcer. Kendskab til landsbyens aktrer er vsentligt for at kunne vurdere hvilke potentialer landsbyen skal udvikles p baggrund af. Landsbyens menneskelige ressourcer er med til at opretholde lokale foreninger og lignende institutioner af social og kollektiv karakter.

38

INVOLVERENDELandskabet er tilgngeligt for landsbyens beboere,og de har et forhold til det, fysisk og/eller mentalt

FREMMEDGJORTLandskabet er, for de fleste af landsbyens beboere, utilgngeligt,

fysisk og/eller mentalt

+

39

LANDSKABOPtIK P lANdsKABetLandsbyerne forbindes ofte med landskab, da de placerer sig i og har vret en del af det bne land, det mange opfatter som det egentlige landskab, naturligt eller dyrket. Mange mennesker nvner stadig lys, luft, natur og hjt til himlen som rsagerne til at de bor p landet. Det bne land, som landsbyerne ligger i, er markant og kendeteg-nende for landsbyerne, og spiller en rolle for undersgelsen af landsbyerne.

lANdsBYeNs HVerdAgslANdsKABKarakteren af landskabet omkring landsbyerne er meget varieret. Det omfatter pri-vate haver, torve og pladser, forpladser til offentlige bygninger som forsamlingshus, skole, butik osv. Brugen af landskabet knytter sig til bde erhvervsmssige og fri-tidsmssige daglige funktioner, som at kre til og fra arbejde, at handle hos kb-manden, at opholde sig og arbejde i sin have, at g tur med sin hund osv. For de flestes vedkommende er landskaberne i landsbyen involverende. Man bruger, for den strste dels vedkommende, landskaberne i landsbyen frit, og tilgngeligheden af bde private, semiprivate og offentlige arealer er stor.

lANdsBYeNs FrItIdslANdsKABOmrderne har ofte karakter af at vre landskaber. De kobler sig primrt til be-boernes fritidsliv, s som lbeture, gture, picnics, fllesarrangementer som f.eks. Sankt Hans eller lignende. Ofte er de planlagte rekreative landskaber offentligt til-gngelige, og bruges i vid udstrkning af landsbyens egne beboere. Det daglige vedligehold er ofte et flles anliggende, som varetages af en gruppe i landsbyen, og dermed er landskabet involverende for de lokale beboere.

PrOdUKtIONslANdsKABetProduktionslandskabet er ofte store, langstrakte marker, hvis udtryk varierer efter rstiden. De opdeles af lhegn, som dog er blevet frre og frre, i takt med at markerne er blevet slet sammen. Ganske f bruger i dag markerne dagligt. For langt de fleste mennesker er produktionslandskaberne fremmede, om end de stadig er en vigtig stetisk del af identiteten p landet.

NAtUrlANdsKABetKarakteren af naturlandskabet er den, der kommer tttest p vild og uberrt. I dag findes der ikke rigtigt steder, som er helt uberrte, og begrebet dkker derfor over skove, heder, marsklandskaber, vandlb, strande osv. De er offentligt tilgngelige og bruges primrt p fritidsniveau af bde lokale og folk fra regionen, men ogs af turister fra ind- og udland. Vedligeholdelsen varetages af offentlige myndigheder, og involveringen er derfor lille i det enkelte landskab. Tilgngeligheden og herligheds-vrdien er derimod stor for den enkelte beboer.

41

DETTE ER EN LANDSBY

tre PArAMetre set I sAMMeNHNgTidligere var landsbyen omdrejningspunkt for bde et dagligt niveau, et fritidsniveau og et flelsesniveau i det enkelte menneskes liv. I dag skal landsbyen konkurrere med andre steder, som f.eks. nabobyer med arbejdspladser og fritidstilbud, om be-boernes tid, engagement og tilknytning. Primre funktioner som arbejdspladser, ser-viceudbud og indkbsmuligheder er placeret i strre byer. Det sociale sammenhold er truet af splittelser og fraflytninger. Landskabet er fremmedgjort, fordi man ikke lngere har nogen kontakt til eller aktiv deltagelse i landbrugsdriften.

Det betyder at landsbyen frst og fremmest skal forsge at tilkmpe sig pladsen for fritidsniveauet og i nogen grad flelsesniveauet i den enkeltes liv. Vi mener, at landsbyerne skal vokse sig socialt strke, og ikke mindst skal landskabets herlig-hedsvrdier og potentialer for alternativ brug udvikles.

Foto fra Road Trip II: Boddum

45

MAPPING Metode

Fysisk netvrkSociale relationer

LandskabSprgeundersgelse

Fund Fortlling

Gttrup fund og relationsmodelBoddum fund og relationsmodelSrvad fund og relationsmodelStrellev fund og relationsmodelStrellev fund og relationsmodel

Sd fund og relationsmodel

GTTRUP

BODDUM

SRVAD

STRELLEV

FRIFELT

SD

11

11

11

11

46

rOAd trIP IPlanlagte interviewsSpontane interviewsFotoregistreringUddeling af sprgeskemaer med frankerede svarkuverter

rOAd trIP IIPlanlagte interviewsFotoregistrering

47

METODE En rkke undersgelser etablerer en forstelse af de seks landsbyer.

P to Road Trips langs A11 har vi besgt de seks landsbyer og gennemfrt en rkke undersgelser.

Kontakten til beboerne i landsbyerne har vret vigtig. Vi har foretaget 22 kvalitative interviews samt fet svar p 60 sprgeskemaer, dels uddelt i landsbyerne og dels besvaret p vores blog p internettet.

I de kvalitative interviews har vi fet baggrundsviden og personlige beretninger om landsbyerne. Vores indgang til at kontakte folk, gik via de lokale foreninger. Der er derfor en overvgt af skaldte aktive beboere. De to Road Trips var en mulighed for ogs at komme i kontakt med passive beboere, der ikke ndvendigvis er enga-geret i lokalsamfundet.

Antallet af sprgeskemabesvarelser varierer fra landsby til landsby. Men fordi vi an-vender svarene p bde sprgeskemaer og interviews som baggrundsviden og hele tiden anvender dem som supplement til, og i sammenhng med de vrige unders-gelser, mener vi, at de er med til at give projektet substans.

Derudover har vi tilegnet os viden igennem statistikker, aviser og magasiner og lo-kale medier som sogneblade, lokalaviser osv.

P den baggrund kan vi udpege en rkke vrdier og potentialer. De vil senere blive aktiveret og fre til transformationer.

Undersgelserne er baggrund for at forst hvordan de enkelte landsbyer forholder sig til de tre parametre, det fysiske netvrk, de sociale relationer og landskabet, samt de tre niveauer, det daglige niveau, fritidsniveauet og flelsesniveauet.

seKs FOrsKellIge lANdsBYerVi har valgt at sammenstille undersgelserne i forhold til type og ikke for hver enkel landsby. P den mde bliver forskellene i de fysiske netvrk, sociale relationer og landskabet tydelige. Forskellene er med til at give hver enkel landsby sit eget unikke srprg og bidrager til diskussionen om behovet for f.eks. udvikling eller afvikling. I det hele taget bnes en diskussion om, hvorvidt udfordringer og potentialer i en landsby kan sende stedet i en positiv eller negativ transformationsproces.

Fordeling af interviews:Gttrup: 3Boddum: 3Srvad: 4Strellev: 4Frifelt: 5Sd: 3

48

Strellev: Har ikke meget at byde p selv, men ligger tt ved lgod, byen med flere arbejdspladser end bebo-ere. I vrigt tt ved bde Tarm og Skjern.

Frifelt: Er ikke benlyst placeret ved noget strre vkstcenter. Man arbejder i flere sm omkringliggende landsbyer og byer. Skr-bk er en middelstor by, der tiltrkker en del.

Sd: Strste aktiv er tthe-den til Tnder og ikke mindst grnsen, hvor der bde er jobs og indkbsmuligheder. Et decideret vkstcenter er dog ikke i nrheden, til gen-gld er Tnder en vigtig by i snderjydernes hjerter.

Strre byer i Snderjylland 10-50km.KULTUR

INDKB

Sd lokalt

Sderlgum

Tnder

INDKB

INDKB

SERVICE

KULTUR

INDKB

SERVICE

KULTUR

SERVICE

1 km.

10 km.

15 km.

5km.

1:125.000

Esbjerg 40km. KULTUR

INDKB

Kolding 60km.KULTUR

INDKB

Grnsen 40km. INDKB

Frifelt/Vodder

KULTUR

INDKB

SERVICE

Ribe INDKB

SERVICE

SkrbkINDKB

KULTUR

SERVICE

Strellev

Lynelgod

Tarm/Skjern

KULTUR

INDKB

SERVICE

KULTUR

INDKB

SERVICE

KULTUR

INDKB

SERVICE

KULTUR

SERVICE

Varde 20km. INDKB

Det kunne vre rart, hvis de unge kunne tage en bus til de nrliggende byer oftere.(Det er meget svrt for de unge f.eks.at tage et arbejde efter skole uden at vre afhngige af deres forldres krsel.)

Gid der var en tanksta-tion og pengeautomat/bank., og en dagligvare-butik udover Daglig Brugsen for konkurrencens skyld.

Vi ville gerne vre sikre p at beholde vores skole samt opretholde de daglige busforbindelser.

49

Srvad: Fritidsaktiviteter, indkbsmulighed og gode naturvrdier. Er i vrigt placeret tt ved Holstebro, hvorfor vkstpotentialet i landsbyen er stort.

Boddum: Den landsby der er lngst fra et vkstcen-ter. Hurup Thy er kun en lille by, og der er langt til andre strre byer. Natur- og her-lighedsvrdien er stor p selve Boddum.

Gttrup: Langt fra vkst-center, men Fjerritslev har det meste. Stor mobilitet er ndvendig idet byen ingen funktioner har selv. Fine na-turkvaliteter tt ved.

Herning 25km.

KULTUR

SrvadKULTUR

INDKB

SERVICE

Holstebro

INDKB

SERVICE

SERVICE

INDKB

SERVICE

SERVICE

Vildbjerg

Aulum

BoddumYdby

KULTUR

SERVICE

Hurup

Bedsted

INDKB

SERVICE

KULTUR

INDKB

SERVICE

SERVICEINDKB

SERVICE

Struer 25km.

SERVICEThisted 40km.

Aalborg 50km.KULTUR

INDKB

Gttrup/lokalt

Lgstr

Fjerritslev

INDKB

SERVICE

KULTUR

INDKB

SERVICE

KULTUR

SERVICE

FYSISK NETVRKI vores undersgelser af de seks landsbyer viser sig ogs karakteristika for hver enkelt by, som er med til at definere, ikke bare landsbyens rolle i forhold til andre landsbyer, men i hj grad ogs en identitet. Og p den mde ogs det potentiale der findes for at tiltrkke nye beboere, samt at skabe nye vigtige funktioner, som kan bidrage positivt til et strre omrde end landsbyens fysiske afgrnsning.

50

En legeplads og den rlige byfest er rammen om de sociale relationer. Desuden et skolefllesskab mellem Kettrup, Husby, Skerping, Korsholm og Gttrup.

F foreninger, men flere grupper, der mdes privat

Mange foreninger, en stor hal. Byens strrelse gr, at de sociale bnd er svre at samle.

Flere mindre foreninger samt det rlige marked holder sammen p landsbyen.

To store foreninger samler landsbyen.

F, private fllesskaber. Har mest karakter af naboskab.

Tage til borgerspis-ning, eller en tur ind til kbmanden :-) Den butik er altid hyggelig at besge.Beboer, Frifelt

51

SOCIALE RELATIONERStrke sociale bnd og alle kender alle som fnomen har p mange mder vret det, der har adskilt landsbyerne fra de store byer, hvor alt for mange mennesker p t sted har gjort det umuligt at kende alle.

Flles for landsbyerne er, at de alle p den ene eller anden mde er afhngige af deres interne sociale relationer.

I alle seks landsbyer er der blevet lagt vgt p vigtigheden af de sociale relationer, mens der samtidig er megen bevidsthed om, at netop de sociale bnd er skrbelige og dem, der er svrest at opretholde og sikre i fremtiden. Alle steder nsker man sig derfor, at nye ildsjle vil st klar til at overtage, og man hber at de tiltag man har i sin landsby vil vre nok til at tiltrkke dem.

Antallet af sociale relationer, styrken af dem og ikke mindst typerne af sociale relatio-ner varierer meget fra landsby til landsby. I undersgelsen af dem, er det derfor vig-tigt at f kortlagt de mnstre der findes hvert sted. Er der mange sm foreninger? En enkelt stor? Bygger fllesskabet p private initiativer, og sm grupper der arbejder ad hoc med forskellige opgaver og arrangementer? Er det mske en srlig begiven-hed eller en form for aktivitetshus, der binder folk sammen? Og ikke mindst, i hvor hj grad rkker de sociale relationer ud af landsbyen og involverer andre steder?

Vr ben for lokal-samfundet, meld jer til diverse ting, evt. noget bestyrelsesarbejde. Det har gjort at vi har lrt mange at kende og fet gode venskaber.Beboer, Frifelt

Stille sig til rdighed for alt frivilligt der foregr og vre forberedt p, at det tager lidt lang tid at blive lukket ind.Beboer, Frifelt

52

Gttrup har i sit nromrde store na-turvrdier. Landskabet har en markant skrnt p stsiden af byen. Mod vest er markerne flade, ud mod Vejlerne, som er et stort fugle- og naturreservat.

Boddum er omgivet af naturlandskab. Der er stort set ingen anlagte fritids-landskaber. Som flge af landsbyens spredte bebyggelsesstruktur, er hverdagslandskaberne meget spredte ud over halven.

Srvads hverdagslandskaber er i kraft af landsbyens forstadskarakter meget samlede omrder. Naturlandskaberne dels omgiver Srvad, dels trnger helt ind i centrum af landsbyen. Specielt pga. skolen og kultur- og idrtscentret er der en del rekreative fritidslandska-ber i Srvad.

Naturlandskab Hverdagslandskab

Fritidslandskab

Produktionslandskab

S sent som i gr var jeg ude og se p fugle. Jeg bruger naturen hele tiden.

Naturen er jo ikke bare tt p, den er der s snart jeg bner dren. Det forstr byboere ikke.

Det ville vre dejligt, hvis der fra kommunal side blev ydet mere tid/midler til vedligeholdelse af infrastrukturen og offentlige omrder.

Drlige huse burde blive saneret s det blev mere attraktivt at bo i byen.

53

LANDSKAB

Strellevs landskab er kendetegnet ved en overvgt af produktionslandskab. Selve landsbyens hverdagslandskab er ikke arealmssigt stort, men de mange, overvejende nedlagte, landbrug omkring spreder hverdags-landskaberne ud omkring Strellev. Egentligt naturlandskab er der ikke meget af. Umiddelbart sydvest for Strellev ligger Brinkerne, et anlagt rekreativt fritidslandskab, der betyder meget for Strelleverne.

Frifelts landskaber er kendetegnet ved at vre meget langstrakte, flade produktionslandskaber. Omkring selve landsbyen er der kun f naturlandska-ber, men til gengld er der ikke langt til Vestkysten og Vadehavet.

Sds flade marsklandskaber, drningssystemer og produktionsland-skaber er de karakteristika der trder tydeligst frem omkring landsbyen.

Naturlandskab Hverdagslandskab

Fritidslandskab

Produktionslandskab

54

FRITIDHesteMine brn,venner, mine heste, og en god bogSpinning/fodbold/volleyballStrellevRotary, politik, geocaching, foreningsarbejdeHund, hundetrning, venner og andre arrangementer

FRDIGGR FLGENDE STNING: MIN LANDSBY VILLE VRE ENDNU BEDRE HVIS...

muligheden for brug af offentlig transport var strre

Der blev ryddet op hvad angr faldefrdige

skolen fik 10 elever mere og kbmanden bnede igen.

Vis vi kunne beholde vores brnehave

Der flyttede nogle flere unge mennesker til, evt. med sm brn

Vi kunne beholde vores brnehave

SVAR P FLGENDE SPRGSML: HVIS ELISABETH OG ANNE FLYTTER TIL DIN LANDSBY I MORGEN, HVAD ER DET BEDSTE DE KAN GRE FOR AT FALDE TIL?

Komme til de flles aktiviteter, som feks. stidag, marked, vinterfest, sankthans osv.

Deltage i vores arrangementer! Det vre sig sti-dag (hvor vi vedligeholder bla sen) og det snartkommende legilde!

Kontakte mig ;-) Jeg er formand for strellev sogneforening....

vre aktiv i lokale greml.

G aktivt in i foreningsarbejde, deltage i lokale arrangementer

Tage med til de sociale arrangementer der er, fx Strellev marked, vinterfest, sankt hans i brinkerne osv.

Strellev - 7 svar STRELLEV - 6 svar Falsk Overvejende falsk Overvejende sandt Sandt Ved ikke Vores skole/plejehjem/brnehave ell. lign. er i fare for at lukke 2 2 2

Vores befolkningstal er faldende 3 1 1 1

Vi kan ikke tiltrkke nye beboere 1 1 4

Der er ikke nok oentlig transport 1 1 4

Vi har ingen eller kun f butikker 6

Der er ingen arbejdspladser i byen 1 1 4

Arbejdspladserne i byen er i fare 2 2 2

Vi kan ikke holde p de unge mennesker 1 4 1

Vores huspriser falder 3 1 2

Der er mange tomme huse 2 3 1

Vi har ingen ildsjle 5 1

Vi har ingen muligheder for fritidsaktiviteter 2 3 1

Kommunen vil ikke satse p at udvikle vores by yderligere 1 1 2 2

Vi har gode virksomheder

Vi har et godt socialt klima i byen Vi er geografisk godt placeret i regionen Mange, der arbejder i nrliggende byer vlger at bostte sig her Vi har en god skole Vi har skn natur tt p, som folk gerne flytter hertil for Vi har mange fritidsaktiviteter her Vi har gode muligheder for unge Vi er en by i vkst og den vil fortstte Vi har gode forhold for ldre Vi har mange ildsjle Vi har et godt sammenhold Kommunen har sagt, at de vil satse p at udvikle vores by

100%42%

42%

28%

56%

56%84%

14%

FRITIDRider Islandsk hest


der var et andet samlingssted end den lokale kbmand.

SVAR P FLGENDE SPRGSML: HVIS ELISABETH OG ANNE FLYTTER TIL DIN LANDSBY I MORGEN, HVAD ER DET

BEDSTE DE KAN GRE FOR AT FALDE TIL?

sende deres brn ud at lege og handle hos kbmanden..

Sd - 5 svar SD - 1 svar Falsk Overvejende falsk Overvejende sandt Sandt Ved ikke Vores skole/plejehjem/brnehave ell. lign. er i fare for at lukke 1

Vores befolkningstal er faldende 1

Vi kan ikke tiltrkke nye beboere 1

Der er ikke nok oentlig transport 1


Der er ingen arbejdspladser i byen 1

Arbejdspladserne i byen er i fare 1

Vi kan ikke holde p de unge mennesker 1

Vores huspriser falder 1

Der er mange tomme huse 1

Vi har ingen ildsjle 1

Vi har ingen muligheder for fritidsaktiviteter 1

Kommunen vil ikke satse p at udvikle vores by yderligere 1



20%

20%

20%

20%

20%

20%

60%

60%

60%

60%

40%

FRITIDSAKTIVITETER I FRIFELTFamilien, sang, bestyrelsesarbejde - Hundekennel - Gymnastik, udeliv, studieHave, fr, hns, hest, gymnastik og musik - Hus brn - Fodbold-badminton Kirke - Politik, bestyrelsesarbejde, sport, familieaktiviteterSvmning - Fitness og Hndbold - Veteranbiler - Bestyrelsearbejde,naturenLsning, heste - Sport, have, familie - Farmilien, camping - Fitness, Kasserer i vores lokale brnehave - Have, familie/venner, motion - Motorsport - jagt - fiskeri - mm. Musik, Uddandelse og ulandshjlp - Veteranbiler - fiskeri - gamle huseGymnastik, naturm musik, kunst m.m. - Ridning, dans, natur, sundkost og politikSvmning,vandairobic,zumba,cykler, sommerhus,familie.


man stod sammen om at bruge og videreudvikle de tilbud der er en fremtid i

Hvis alle der bor her, var lidt mere bne for at modtage nye mennesker. Som ny er det rigtigt svrt at blive lukket ind. med mindre man selv er meget anmasende

vi fr lov til at beholde vores skole

Bedre busforbindelse, skole

Tnder kommune eller staten ville vre bedre til at f arbejdskraft til landsdelen, derved ville folk ogs f jnene op for at bo p landet s vi ikke skal leve af turister.Byg evt en motorvej fra Tnder og til esbjerg. P landet er der billige huse - man fr flere m2 i forhold til de strre byer - derfor har desvrre mange drligt stillede rd til eget hus - dvs flere som kommunen skal betale ydelse til. Der er mange gamle og mange bnder i omrdet - begge dele betaler ikke skat. Selv en by som Ribe er ved at d. Alt lukker og flyttes til Esbjerg for at spare siger de. Men at bygge nyt kan umulig gre at man spare. Man skal gre det mere muligt at lave flere nye virksomheder i landsdelen. Desuden er Tnder den kommune i landet med det strste antal milijansgninger til udvielse af en produktion - det skal ikke vre a svrt for kommunen at f styr p sdanne regler at udvielse er en hindring. F flere i arbejde i landsdelen og resten flger med.

vi kunne f lov til at bevare vores skole, dermed vores fantastiske sportsforening og lokal liv.

Vi m beholde vores skole

infrastrukturen var optimal. (det tager 2 timer at tage med off. transport til Tnder og man kan ikke komme hjem samme dag med off. transport, hvis man skal vre i Tnder i mere end 2 timer).

ildsjlene kunne inddrage flere i beslutninger omkring landsbyudviklingen

Vi fik lov til at beholde vores skole s vi kunne tiltrkke flere i den fdedygtige alder, og vi kunne f nogle flere byggegrunde, da der ikke er nogen huse til salg i byen, da det er et total godt sted at bo i frifelt med kbmand, hal , brnecenter, tja og en skole lidt endnu.

Vi kunne beholde skolen lidt endnu.

Vi kan bevare: brnehave, skole og dagligvareforretning

vi kunne beholde vores skole, og f bedre offentlig transport.

vi kan bevare fokus p udvikling i stedet for nedlggelser og afvikling og bevare optimismen.

Hvis de unge kunne tage en bus til de nrliggende byer oftere.(Det er meget svrt for de unge f.eks.at tage et arbejde efter skole uden at vre afhngige af deres forldres krsel. )Jeg synes sdan set byen er ok som den er, blot vi kan holde vores skole/hal.

alle i byen ville komme til skolens arr.

vi stadig havde en skole

kommunen ville arbejde for at finde en lsning for at Vodder Skole kan bibeholdes og ikke mindst at satse mere p at udbygge i omrdet i stedet for at centralisere det hele til byerne ssom Skrbk, Toftlund, Lgumkloster og Tnder.

SVAR P FLGENDE SPRGSML: HVIS ELISABETH OG ANNE FLYTTER TIL DIN LANDSBY I MORGEN, HVAD ER DET

BEDSTE DE KAN GRE FOR AT FALDE TIL?

Deltage i foreningslivet

Stille sig til rdighed for alt frivilligt der foregr og vre forberedt p, at det tager lang tid at blive "lukket ind"

deltage i de deltag ildsjlene har ivrkst

Tage til borger spisning eller en tur ind til kbmanden :) Den butik er altid hyggelig at besge

mde op i idrthallen og handle v kbmanden

Begynde at handle lokalt, og dyrke en fritidsaktivitet, eller have brn i skole el. brnehave.

Sammenhold og god velkomst

deltage i sociale aktiviteter og evt. forpligte sig i lokale bestyrelsesarbejder.

Deltage i de arrangementer der tilbydes

Vre ben for lokal samfundet meld jer til div. ting evt. noget bestyrelsearbejde det gjorde at vi har lrt mange af kende og fet gode vendskabner

Deltage i de forskellige arrangementer i byen: Fllesspisning, halloween, julefest, og diverse fritidsaktiviteter

blive aktiv sportsudver, benytter vores brnehave, skole og handle v. vores lokale kbmand

Deltage.

Ved at byde dem velkommen med en buket blomster og invitere dem med til vores flles spisning, og inddrage dem i vores flles aktiviteter, s de fr mulighed for, at lre beboerne at kende.

Vre bne og aktive.

Forhbentlig kommer de nrmeste naboer med en blomst eller lign. for at byde velkommen, da byd dem indenfor til en kop kaffe.

Hvis ikke de gr, s byd de nrmeste 4-5 par naboer til en gang brunch eller lign. , det er en god mde at signalere at vi vil gerne med i fllesskabet.

Og s ellers md op nr der er fllesarrangementer i byen/skolen/hallen. ( feks. sankt-hans, sportsfest , gadefest eller lign.)

Sankke med alle og lrer dem at kende

Deltage i de arrangementer der er

Kontakte lokalsamfundets paraplyorgnisation, Vodder Sogns Lokalrd, som srger for at tage imod nye borgere ved at invitere dem med til fllesspisning og orientere dem om hvad der foregr - svel i Vodder Sogn som i omegnen.

Frifelt - 26 svar FRIFELT - 22 svar Falsk Overvejende falsk Overvejende sandt Sandt Ved ikke Vores skole/plejehjem/brnehave ell. lign. er i fare for at lukke 6 15 1

Vores befolkningstal er faldende 1 2 7 8 4

Vi kan ikke tiltrkke nye beboere 5 10 4 3


Vi har ingen eller kun f butikker 3 1 10 8

Der er ingen arbejdspladser i byen 10 7 2 2 1

Arbejdspladserne i byen er i fare 6 6 2 4 4

Vi kan ikke holde p de unge mennesker 2 11 6 3

Vores huspriser falder 3 6 6 7

Der er mange tomme huse 6 11 2 1 2

Vi har ingen ildsjle 13 5 1 1 2

Vi har ingen muligheder for fritidsaktiviteter 16 6

Kommunen vil ikke satse p at udvikle vores by yderligere 2 1 8 6 5



44%

44%

40%36%

84%

88%80%

76%

76%

28%

28%

24%

55

SPRGEUNDERSGELSEOpsamling p surveys udfrt i alle landsbyer. Prikkerne angiver, hvor mange der erklrer sig enige med udsagnet.

Undersgelsesgrundlag:

22 kvalitative interviews60 sprgeskemasvar

Undersgelser er gennemfrt dels i landsbyerne, dels p projektets blog www.operationudkantsdanmark.blogspot.com

Srvad - 13 svar SRVAD - 12 svar Falsk Overvejende falsk Overvejende sandt Sandt Ved ikke Vores skole/plejehjem/brnehave ell. lign. er i fare for at lukke 5 4 1 1 1

Vores befolkningstal er faldende 10 2



Vi har ingen eller kun f butikker 1 5 5

Der er ingen arbejdspladser i byen 2 5 2 1

Arbejdspladserne i byen er i fare 3 5 3 1

Vi kan ikke holde p de unge mennesker 1 6 4 1

Vores huspriser falder 3 3 2 1 4

Der er mange tomme huse 8 3 1


Vi har ingen muligheder for fritidsaktiviteter 9 2




80%

80%

80%40%

56%

48%

48%

72%64%

88%96%

32%

FRITIDGymnastik, Badminton, lb er hovedomrderamatrteater,hus,havemotionCykle, mine brns fritidsinteresser, strikkegymnastik, motionscenter, kniplinghndarbejde - lb - foreningsarbejdeHndarbejde, haveamatrteater / tekstforfatterIndoorcyckling, brnenes sport (hndbold og fodbold) Camping, golf, havearbejdeNaturenDans og Fitness FRDIGGR FLGENDE STNING:

MIN LANDSBY VILLE VRE ENDNU BEDRE HVIS...

vi ikke hele tiden skal kmpe for at bevare vore ting. Skole/friluftbad/plejehjem o.s.v.

der var en tankstation og pengeautomat/bank

udviklingen fortstter

Herning kommune ville psknne alt det frivillige arbejde, istedet for at forhindre det

vi havde bedre transportmuligheder og der var sikkerhed for skole - plejehjem og andre fritidsfaciliteter ikke hele tiden skulle vre i fare for at miste tilskud fra kommunen og dermed lukke

vi fik flere arbejdspladser her, s ville man ogs gre mere handel lokalt.

Der kom nogle arbejdspladser til byen

Flere arbejdspladser, en dagligvarebutik udover Daglig Brugsen for konkurrencens skyld, En renovering af "Torvet", s der kan blive hyggeligere i centrum af byen.

kommunen holder fast i at ville sttte landsbyomrderne, s der fortsat vil vre tilbud til brn, unge, voksne og ldre i byen.


Melde sig ind en den lokale idrtsforening og give en frivillig hjlpende hnd.

mde op til div arrangementer i byen,

komme til tilbuddene i foreningerne og insttutionerne

Mde op til forskellige arrangementer

dyrke idrt og komme i centret

Tage godt imod dem - hilse p dem i byen - god ide hvis borgerforeningen sendte et velkomstbrev til nytilflyttere med oplysning om hvad man kan foretage sig i vores by. Kommunen m hvis ikke oplyse hvornr der kommer nye borgere - s det er nok svrt , for det skal jo vre alle og ikke bare det man fr kendskab til

Deltage i de arrangementer som holdes. Deltage i en sportsaktivitet.

melde sig til n eller anden fritidsaktivitet

Deltage i byens aktiviteter. Der er altid brug for frivillige ildsjle.

at melde sig ind i de foreninger, og evt. at komme i bestyrelser i de foreninger de har interesse for. G til hold sport.

snakke med folk om hvilke interesserer de har og kom og deltag i arrangementer s de lrer nogen at kende

Deltage i de mange tilbud der er i de forskellige foreninger

FRITIDFamilien, husdyrene, drivhuset - roser, haven, male, lse, frivilligt arbejde, bestyrelsesarbejde, gymnastik, badminton


Der fra kommunal side blev ydet mere tid/midler til vedligeholdelse af infrastrukturen og offentlige omrder.


Jeg ville anbefale at de engagerer sig i foreningslivet, det vre sig f.eks. kulturelt, idrt, frivilligt arbejde. Her er mange ildsjle, s derfor ogs mange meninger. Derfor er det godt at have sin egen mening med plads til de andres forskelligheder uden at vre selvfed.

Boddum - 3 svar BODDUM - 1 svar Falsk Overvejende falsk Overvejende sandt Sandt Ved ikke Vores skole/plejehjem/brnehave ell. lign. er i fare for at lukke 1

Vores befolkningstal er faldende 1

Vi kan ikke tiltrkke nye beboere 1

Der er ikke nok oentlig transport 1


Der er ingen arbejdspladser i byen 1

Arbejdspladserne i byen er i fare 1

Vi kan ikke holde p de unge mennesker 1

Vores huspriser falder 1

Der er mange tomme huse 1

Vi har ingen ildsjle 1

Vi har ingen muligheder for fritidsaktiviteter 1

Kommunen vil ikke satse p at udvikle vores by yderligere 1



66,6%

66,6%

66,6%66,6%

99,9%

99,9%

99,9%

33,3%

33,3%

33,3%

33,3%

33,3%

Gttrup - 6 svar GTTRUP - 5 svar Falsk Overvejende falsk Overvejende sandt Sandt Ved ikke Vores skole/plejehjem/brnehave ell. lign. er i fare for at lukke 4 1

Vores befolkningstal er faldende 2 1 1 1



Vi har ingen eller kun f butikker 1 4

Der er ingen arbejdspladser i byen 1 1 3

Arbejdspladserne i byen er i fare 2 2 1

Vi kan ikke holde p de unge mennesker 4 1

Vores huspriser falder 1 3 1

Der er mange tomme huse 1 4


Vi har ingen muligheder for fritidsaktiviteter 2 2 1




83%

83%

83%

17%

17%

17%

68%

51%

100%

FRITIDkor, musik, lb, haven, drmmetydning, menighedsrdsarbejde/ kirken, hndarbejde, familienbrnebrn, arbejde i Kirkens Korshrs genbrugsbutik i Fjerritslevnatur, lokalsamfund, jagt, fiskeri og fotoNatur og familieNatur, fotografering, jagt, udforskning af vores omrde.


vi kan f flere til at udvise interesse ogs for det kirkelige liv i omrdet udover nr voksne er engagerede via deres brn

vi kan vre sikre p at beholde vores skole, opretholde de daglige busforbindelser,

de ldre kan blive boende i deres bolig, unge familier fortsat flytter til byen, landsbymiljet er trygt for alle beboere

der var en nrbutik som kunne vre et samlingspumkt

hastighedsnedsttende foranstaltninger blev foretaget. (Jammerbugt kommune har ikke penge)

drlige hus blev saneret og det blev mere attraktivt at bor i byen


prsentere sig hos naboerne og vre interesseret/ aktiv deltager i arrangementer/ det sociale liv. Parat til at yde en frivillig indsats i/ for omrdet.

g ind og snak med naboerne og deltag i de f lokale arrangementer

tage del i foreningslivet, skolefllesskab, kirkefllessakb

Deltage i de forskellige arrangementer, der er i byen i lbet af ret. Deltage i div. frivilligt arbejde.

tage kontakt til skole og boldklub

Foto fra Road Trip I: Mindesten for Jens Se p Boddum

58

Eksempler p fund man kunne gre i en landsby.

Lokale kunstnereVigtig forbindelse

Gammelt teglvrk

KbmandKro

Dagpleje

LokalrdLokal ildsjl

SkoleIdrtshal Kirke

Vigtig nabolandsby

Udsigt over markerne

59

FUNDFor at forst den nutidige landsby til fulde, er det vsentligt ikke kun at fokusere p dens situation lige nu og her, men ogs p at landsbyerne er et produkt af skiftende historisk betingede vilkr.

For at karakterisere og identificere hver landsby, anvender vi begrebet fund, forstet som de srlige elementer eller fnomener i de enkelte landsbyer, der har vrdier og potentialer for udvikling og/eller afvikling. Hvert fund kan desuden ses i relation til andre fund i landsbyen, og i sammenhng er de sledes beskrivende for den specifikke landsby.

Fund kan have forskellig karakter. Det kan vre et konkret fysisk sted eller en situa-tion, en genstand, et objekt, et fnomen, en begivenhed, en handling eller personer. Flles for dem er, at de i en eller anden udstrkning reprsenterer en vrdi eller et potentiale, og p den mde er med til at definere landsbyens identitet, historie og mulige fremtid.

Metoden til at gre fund er, igennem en ben og bred sgning, personligt at vurdere, hvilke elementer og fnomener i en landsby der har vrdi. Det kan vre vrdi for beboerne, der fortller om deres landsby, eller en fysisk vrdi som man opdager og registrerer i landsbyens landskab. Det kan ogs vre en genstand, en bygning eller andet der mske har haft en historisk betydning for landsbyen. I vores undersgelse er det os, der har udpeget fund. De fund der gres, afhnger af, hvem der gr fun-dene og hvordan man sger.

Listen over fund er ikke definitiv eller udtmmende, men i princippet uendelig. Jo flere fund man gr, og jo mere varierede fundene er, jo flere transformationspoten-tialer vil landsbyen have.

Fund: Det at finde noget (tilfldigt el. efter at have ledt), ofte af en vis vrdi el. interesse. Kilde: sproget.dk

60

Opstillingen af alle fund i en liste, der udelukkende viser hvor fundene har vigtige begivenheder, historisk set. Det tidligste rstal p linien er ofte udtryk for de frste oplysninger om landsbyens oprindelse, som vi har kunnet finde.

Opstillling af hvert fund med titel samt tidsangivelse af, hvor lang tid fundets fortlling strkker sig over. Hvert tidsvindue er udtryk for en vigtig begivenhed eller oplysning om fundet. Samlet giver de et billede af fundets identitet.

Fundenes relation til hinanden giver et billede af landsbyens samlede identitet og gr stedet unikt.

Spredt bebyggelse 1960 - 2010

1960Fordi vandet ligger som en skarp grnse, har Boddums 85 grde samt huse, kunne sprede sig ud over hele en, de har ikke haft behov for at samle sig, som man har i andre landsbyer.

2010Kun 4 heltidslandbrug er tilbage i dag, heraf n svineavler. Mange huse er i dag sommerhuse, da der ikke er boplspligt p Boddum Halv.

1 dag i nov 2010Landskabets store kvalitet i dag, er udsigten ud over vandet p nsten alle sider af Boddum.

2010Kun langs vejene, husene og kysten kan man frdes. Det resterende landskab er marker, som virker fremmedgjorte, idet kun f landmnd dyrker dem.

SKYTTE- OG FRITIDSCENTERNATURBRNEHAVEN BODDUMHUSGADEKRSPEJDERHUSDILLETANTFORENINGLITTERATURKREDSVINAVLERBEBOERFORENINGBODDUMHULEUDSIGTBODDUM BISGAARDSPREDT BEBYGGELSEYDBY FRISKOLEPUMPEHUSBODDUM MUSIKGRD

1100 1800 1900 1930 1950 1990 2000 2010

BEBOERFORENING

BODDUMHULEUDSIGT

DILLETANTFORENINGNYT FUND: LIMFJORDEN

LITTERATURKREDS

VINAVLER

BODDUM BISGAARDSPREDT BEBBYGGELSE

SPEJDERHUS

YDBY FRISKOLE

GADEKR

PUMPEHUS

NATURBRNEHAVEN BODDUMHUS

BODDUM MUSIKGRD

SKYTTE- OG FRITIDSCENTER

61

FORTLLINGFor at forst et fund og dets betydning for den givne landsby, er det vigtigt at forst den fortlling, som skaber og definerer fundet.

Fundene har hver en fortlling. Hver fortlling er unik, men i relation til hinanden skaber fortllingerne landsbyens samlede fortlling. Idet fundenes samlede fortl-linger beskriver hvert enkelt sted i et strre perspektiv, er det vigtigt for forstelsen af den enkelte landsby at f belyst fortllingerne bag fundene.

Fortllingen er den transformation, fundet har vret igennem. Den stter fundet i relation til dets historie, hvornr det opstod og hvordan det er udviklet over tid. Hvert fund beskrives derfor i op til fire tidsvinduer. Hvert vindue er udtryk for en vigtig oplys-ning, begivenhed, eller periode, som har vret vigtig for fundets udvikling.

Ved at sammenholde fortllingerne i den enkelte landsby i et lngere tidsperspektiv, hvor vi bde ser p fortid og nutid, vil vi undersge, hvordan fundene har skabt det scenarie, vi ser i dag.

P de flgende sider gennemgr vi en rkke udvalgte fund og deres fortllinger. Fundene er valgt fordi de kommer til at spille en vigtig rolle i udviklingen af vores strategier.

Fortlling: Noget som fortlles mundtligt, skriftligt el. i en anden kunstnerisk form, og som fremstiller et bestemt handlingsforlb; syn historie, beretning. Kilde: sproget.dk

62

I tidernes morgenLitorinaskrnten blev formet af Litorinahavet, da det trak sig tilbage fra landet.

Flere perioderSkrnten er langsomt blevet nedbrudt som flge af menne-skelige behov.

1682Gttrup havde 33 grde og 9 huse for foden af skrnten, og var Danmarks lng-ste landsby.

lItOrINAsKrNteN tidernes morgen - 2010

2010I dag er skrnten kun synlig i en del af landsbyen.

2010I alt 13 huse er enten til salg eller tomme.

tOMMe HUse 2010

3 sekunder, 2010ForbikrselEt enkelt hus ejes stadig af Konkurs-boet efter Lsby Svendsen.

3 sekunder, 2010Forbikrsel.

5 sekunder, 2010ForbikrselDet gamle Ml-lehus er i dag forfaldent og tomt.

63

GTTRUPUDVALGTE FUND OG RELATIONSMODEL

FlAde MArKer MOd Vest 1866 - 2010

1965 - 1990Omrderne nedenfor Gttrups Litorinaskrnt er flade og vde. Isr i 1900-tallet blev der drnet marker i omrdet.

1866 - 1904Man forsgte at afvande de den-gang lavvandede dele af Limfjorden, men efter mange rs kamp inds man, at det var en umulig op-gave. Det skabte Vejlerne, som i dag er beskyttet naturreservat.

2010Markerne er lang-strakte og flade. Visse steder kan man stadig se de gamle markskel og lblter.

2010Fra Gttrup mod vest, hvor Vejlerne ligger, er der helt fladt land.

Aktuelt vises: GttrupSg stednavne Om stednavne

4 poster fundet

Stednavn:

Det er muligt anvende * (wildcards) i starteneller slutningen af ordet.

[-]Begrns til omrde/type

Gttrup, ByGttrup sogn, Jammerbugt kommune

Gttrup, SognJammerbugt kommune

Gttrup, Spredt bebyggelseTirslund sogn, Tnder kommune

Gttrup, Spredt bebyggelseFars sogn, Vesthimmerlands kommune

Vis alle fundne stednavne i kortetUdskriv liste

Kortmaterialet tilhrer Kort- og MatrikelstyrelsenLs om anvendte kort-komponentent 'VisKort', der kan downloades fra Softwarebrsen

1000 m

AUTORISEREDE STEDNAVNE http://www.stednavne.info/VisKort/Popupmap.aspx

1 af 1 28-11-2010 12:10

64

grUsgrAVeNe 1988 - 2010

1988Undergrunden i og omkring Gttrup er rigt p sten, sand og grus. Man har gravet mange steder i Gttrup, i 1980erne afslut-tede man omrdet hvor Fiskesen ligger i dag.

2010I dag graves der i bde den syd-lige og nordlige ende af byen. Der er krav om efterbehandling af omrderne.

65

GTTRUP RELATIONSMODEL

TOMME HUSEFISKES + FORENING

LANDSBYEN

LEGEPLADS

GTTRUP

NYT FUND: BYFESTNYT FUND: LOKALT LANDBRUG

NYT FUND: DIVERSE SOCIALE SAMMENHNGENYT FUND: TURISTER OG BEBOERE I OMKRINGLIGGENDE BYER

LITORINASKRNTENBUTIKKER

Overskuddet fra byfesten, der afholdes en gang om ret, gr til vedlige-holdelse af legepladsen.

Genbrugsplad-sen er et stort aktiv, der gr at mange i omr-det ofte krer til Gttrup.

Det lokale landbrug er underlagt re-glerne for rstofind-vinding, hvilket betyder at det kan flyttes al efter om der skal graves p omrdet eller ej.

Sammenhngen mellem den be-skyttende skrnt og de flade marker mod vest betd at Gttrup opstod hvor den gjorde.

Der var tidligere mange butikker. Det er bl.a. en del af dem, der i dag str som tomme huse.

I relationerne mellem mange eksisterende fund, opstr nye sociale relationer i og udenfor Gttrup, der resulterer i nye tiltag og aktiviteter. Mange fund hnger naturligt sammen i en

lngere kde, der er Gttrups egentlige his-torie, fra landbrugsby til andelsby og i til den lidt forfaldne landsby som Gttrup er i dag.

Reetableringen af graveom-rderne har bl.a. betydet at Gttrup har fet en stor fiskes.

REBRO SKOLEP3 STEN

FIRMAGADESALG

GENBRUGSPLADSFORSAMLINGSHUS

GL. FRYSEHUSGRUSGRAVENE

FLADE MARKER MOD VEST

Landbruget har flere gange vret medvirkende rsag til at skrnten er blevet fragmene-teret.

66

1993Karsten og hans hustru begyndte at dyrke vin p de sydvendte skrninger.

VINAVler 1993 - 2010

2010Grdbutik med rstidens frugt, samt salg til Stor-kb og kbman-den i Ydby.

1984Foreningen blev grundlagt.

1 dag - 1 aften. Div. arrangemen-ter folkedans, fastelavn mm.

BeBOerFOreNINg 1984 - 2010

2010Program over ef-terrets aktiviteter.

67

BODDUMUDVALGTE FUND OG RELATIONSMODEL

1100Boddum var en .

1874Boddum fik en dmning og blev til en halv med to faste forbindelser til hovedlandet.

BOddUM 1100 - 2010

1 dag i nov 2010Fjordudsigt over markerne.

2010Marklandskaber ned mod Fjorden.

68

1960Fordi vandet ligger som en skarp grnse, har Bod-dums 85 grde samt huse, kunne sprede sig ud over hele en, de har ikke haft behov for at samle sig, som man har i andre landsbyer.

2010Kun 4 heltidsland-brug er tilbage i dag, heraf n svineavler. Mange huse er i dag som-merhuse, da der ikke er boplspligt p Boddum Halv.

sPredt BeBYggelse 1100 - 2010

1 dag i nov 2010Landskabets store kvalitet i dag, er udsigten ud over vandet p nsten alle sider af Bod-dum.

2010Kun langs vejene, husene og kysten kan man frdes. Det resterende landskab er mar-ker, som virker fremmedgjorte, idet kun f land-mnd dyrker dem.

69

BODDUM RELATIONSMODEL

BEBOERFORENING

BODDUMHULEUDSIGT

DILLETANTFORENING

BODDUMNYT FUND: LIMFJORDEN

LITTERATURKREDS

VINAVLER

BODDUM BISGAARDSPREDT BEBBYGGELSE

SPEJDERHUS

YDBY FRISKOLE

GADEKR

PUMPEHUS

NATURBRNEHAVEN BODDUMHUS

BODDUM MUSIKGRD

SKYTTE- OG FRITIDSCENTER

Halvens under-grund og bakkede terrn er rsagen til at det er muligt at dyrke vin og ogs at udsigten fra mange steder i landsbyen er utrolig smuk.

Skytte- og Fritids-centret blev bygget ved hjlp af lokale krfter.

Gadekret er ofte rammen om strre sociale arrangementer som Sankt Hans.

Der er en del mindre foreninger i Boddum.

Bebyggelsen p halven er spredt og ofte placeret hvor udsigten er bedst.

En del sociale relationer har et finkulturelt strejf.

Limfjorden dan-ner rammen om halven og kan ses fra nsten hele landsbyen

70

Siden 1920/1930Storm, man gen-plantede skoven, som i dag bruges som lokalt fritids-omrde.

2000Prstbjerg natur-center blev grund-lagt som privat initiativ, overtaget af Herning Kom-mune. Regionalt, rekreativt omrde med 100.000 be-sgende rligt.

Siden 2000dal, lokalt rekrea-tivt fritidslandskab.

Siden 1965Nedlagt jernba-neterrn, i dag sti - motionsrute. Forbinder Srvad med f.eks. den lille landsby Vind, vest for Hovedvej 11.

NAtUr 1920 - 2000

BOrgerFOreNINg 1970 - 2010

2 timer - 1 dagDiverse arrange-manter.

1970Borgerforening blev stiftet.

2010Hjemmeside, der sger at samle alle foreninger og aktiviteter i Srvad.

2010Srvad har, igennem Lands-bykontaktudvalget i Herning Kom-mune fet lavet en udviklingsplan for byen. Planen er skabt af borgere, foreninger og eks-terne konsulenter.

UDVIKLINGSPLAN FOR SRVADoktober 2010

fllesskab natur aktiviteter sport trafik sammenhold

torvet sikkerhed udvikling nye tilflyttere

71

SRVADUDVALGTE FUND OG RELATIONSMODEL

DAL

NEDLAGT ERHVERVLUKKET STIFORLB

SKOLE

SRVADNYT FUND: VILLAER

KULTUR- OG IDRTSCENTER

UDENDRS SVMMEBAD

DAGLI BRUGSEN

VINDING BORGERFORENING

LANGGADE

NATURPLEJEHJEMLANDSBYEN

Srvad er en villa-by med kun f spor efter den gamle landsbystruktur, det lukkede stifor-lb bekrfter fors-tadsfornemmelsen

De mange tilbud, bde daglige servicetilbud og fritidstilbud gr Srvad til en selvstndig landsby.

Den gamle hovedgade er et af de bedst bevarede spor efter den gamle landsby.

Mange naturtyper omgiver Srvad, hvilket er med til at gre Srvad til noget srligt.

Som mange andre landsbyer er ogs Srvad truet af tilbagegang for bl.a. sm virksomheder.

Landsbyens store strrelse gr, at den i realiteten er en lille by. Det kniber derfor med tilslutningen til mange sociale arrangementer, da bebeoerne ikke, ligesom i mindre landsbyer, deltager i alt.

72

dIVerse FOreNINger ???? - 2010

Fr 1889Foredragsforenin-gen, der styrer driften af forsam-lingshuset bliver til. Den er stadig aktiv og str for bl.a. loppemar-keder, flles-spisning, foredrag mm.

2010Sogneforeningen varetager mange opgaver i sognet. Sognebladet, sti-dage i Brinkerne, bowlingture og andre ad hoc op-gaver, som f.eks. kb og nedrivning af Lynevej 34, der en overgang skmmede byen.

2009En aktionsgruppe nedsttes med det forml at tnke over, Strellevs fremtid. I 2009 afholdtes ben Landsby for at tiltrkke huskbere og vise hvad Styrellev er for et sted.

BrINKerNe tidernes morgen - 2010

rhundrederI lbet af hele Strellevs historie har omrdet vret landbrugsland.

2000 +Omrdet blev omdannet til et rekreativt fritids-landskab, med s, stier, legefaciliteter og opholdssteder.

To dage om ret siden 2000Stidag - flles vedligeholdelse af omrdet.

1 time, vilkrligt tidspunktGtur, vkker fek.s. minder om tidligere aktivitet i omrdet.Sognebladet, 2005.

73

STRELLEVUDVALGTE FUND OG RELATIONSMODEL

AKtIONsgrUPPe 2008 - 2010

2008Alle foreninger i Strellev holder to gange om ret Fllesmde i forsamlingshuset. En aktionsgruppe nedsttes med det forml at tnke over, Strel-levs fremtid.

2009Arrangementet ben Landsby afholdtes for at tiltrkke nye huskbere og vise hvad Strellev er for et sted.

74

sOgNeFOreNINgeN 1977 - 2010

2010Sogneforeningen varetager mange opgaver i sognet. Sognebladet, stidage i Brin-kerne, bowlingture mm. F.eks. kb og nedrivning af Lynevej 34, samt opbygning af Mllehj-pladsen.

1979Sognebladet udkommer frste gang. Siden 2003 er de blevet lagt p nettet. Lst i sammenhng kan bladene ses som et vidnesbyrd om landsbyens historie.

1977Sogneforeningen opstod som initia-tiv fra en gruppe beboere, der nskede at samle krfterne for at fremme flles aktiviteter i sognet.

75

STRELLEV RELATIONSMODEL

DIV. FORENINGER

LET-KBLYNEVEJ

KIRKE

STRELLEV

NYT FUND: LOKAL AKTIONSGRUPPENYT FUND: KAMPGEJST

NYT FUND: MLLEHJNYT FUND: FORFALD

NYT FUND: TRAFIK

STRELLEV KJRGRD

LYNEVEJ 34

JAGTFORENINGENSKOLE

STRELLEV-LYNE G.U.BRNEHAVE

HESTE- OG KRMMERMARKEDFORSAMLINGSHUS

FOREDRAGSFORENINGBRINKERNE

SOGNEFORENING

Foredrags-foreningen str for den daglige drift af forsam-lingshuset.

Der er en stor vilje til at f ting til at lykkes i Strellev, hele ret kmper en stor gruppe lokale for at f Krmmer-markedet p benene.

Hver dag krer 1400 biler gen-nem Strellev. Mange af dem er lastbiler. Beboerne ville nske de kunne f noget ud af dem.

Sogneforenin-gen kbte det forfaldne hus og sammen med andre frivillige rev de huset ned og skabte en ny lokal plads, Mllehj, i landsbyen.

Den lukkede butik str tom og lidt forfal-den. lynevej 34 gjorde det samme inden den blev revet ned. Et par an-dre huse i Strel-lev er ligeledes forfaldne i dag

Forsamlingshuset er det lokale sam-lingssted. Stort set alle foreninger afholder deres mder her.

Brnehaven og Friskolen deler bygnin-ger. I oktober lukkede brnehaven, og Friskolen har dalende elevtal.

Et halvrligt flles-mde mellem alle aforeninger result-erede i dannelsen af en ny gruppe, der forsger at udvikle Strellev og tiltrkke nye beboere.

Sogneforeningen tog initiativ til at etablere Brink-erne, et rekreativt omrde med s, bnke osv., som bl.a. bruges til Sankt Hans, julearrangementer osv.

76

2010Skolen har 90 elever. Lukning varslet sommer 2011. Modstand og eftertnksomhed i form af borger-mder.

VOdder sKOle 1959 - 2011

1959Skolen blev grund-lagt.

2011Skolen lukker.

1970erneStorhedstiden, hvor der var flest elever.

KrO 1922 - 2010

1922Kroen blev bygget.

2007Kroen lukkede og blev sat til salg. (Foto: loppe-marked med det gamle inventar, da kroen atter bnede)Tursimepotentialet falder.

2010Keld Stenger, lokal forenings-mand kber kroen og begynder at istandstte den.

77

FRIFELTUDVALGTE FUND OG RELATIONSMODEL

BIrKeleV NAtUrKUNst 1997 - 2010

1997Birkelev Na-turkunst blev grundlagt, da Jan og Jane kbte ejendommen af tidligere venner.

2006Indvielse af 150 m2 vinterhave.

Psken, hvert r siden 2003ben Pilehave. Op til 200 besgende hvert r.

Under planlg-ningAnlggelse af ny Eventyrhave, et rekreativt fritids-landskab.

78

VOdder sOgNs lOKAlrd 1997 - 2010

1997Vodder Sogns Lokalrd blev dan-net under navnet Vodder Sognefor-ening.

1 time - 1 dagDiv. aktiviteter, der planlgges af VSL er Gyserafte-ner, Find Juleman-den, fllesspis-ning osv. Alle nye beboere inviteres gratis til den frste fllesspisning.

2010VSL udgiver det lokale magasin, vle Bvle, der fortller om stort og smt i lokalomrdet. De har desuden en hjemmeside.

79

FRIFELT RELATIONSMODEL

De lokale kunstnere er med i en re-gional kunstnersam-menslutning.

Frifelt er en aktiv by med mange forenin-ger og ikke mindst ildsle.

Formanden for sportsforeningen, en lokal ildsjl har kbt kroen og stter den i stand. Han hber at kunne etablere udendrs sportsaktiviteter bag ved kroen.

Kroen og Spar udgr et af de to centre, hvor mange folk i Frifelt kommer hver dag. Skolen og sport-shallen er det andet center.

Sportshallen blev i 2000 bygget p initiativ fra Sportsfore-ningen.

SPORTSFORENING

VODDER SOGNS LOKALRD

BIRKELEV NATURKUNST

VODDER SKOLE

FRIFELTNYT FUND: VADEHAVSKUNSTNERSAMMENSLUTNING

FRIFELT KRO

SPAR

LANDSBYEN

VAKS

FRIFELT HUSHOLDNINGSFORENING

TO CENTERPUNKTER

SPORTSHAL

80

1871Landevejskro blev bygget.

FerIeHUse 1871 - 2010

2010Der er foretaget en gennemgri-bende renovering. Udlejning af vrelser til over-natning.

13 mdr., 2002 - 2003Byggeri af nyt halmhus, der ogs udlejes til feriefor-ml.

1920Mange var beskftigede i landbruget. Og ogs p landsby-ens indre marker.

1940Bymarkerne blev i mange r brugt som grntsags-areal. Sdkar-tofler blev anset for de fineste i landsdelen.

BYMArKer 1920 - 2010

2010Bymarker med heste inde i lands-byen.

81

SDUDVALGTE FUND OG RELATIONSMODEL

2010Hje afgifter gr handel svr i DK. Fra butikken i Sd, importerer de tre brdre grnt fra Hamburg og slger det videre til restau-ranter i omegnen.

1964 Familien Petersen overtog butikken i Sd.

1987Fire indfdte brdre arvede/kbte mindst tre huse i Sd.

>2000Den ene bror faldt bort. De sidste tre brdre krte butik-ken videre.

sPArBrdreNe 1964 - 2010

82

1237Landsbyen nv-nes frste gang. Da hedder den Sthe.

17-1800-talletDe fleste huse i Sd blev bygget i denne periode.

lANdsBYeN 1237 - 2010

1 gang om ugen, sommerperiode, indtil 1. verdens-krigBetydeligt have-brug - vogne blev sendt til Flensborg med haveproduk-ter hver uge.

2007 - 2010 + Landsbyens ind-byggertal er under 200 (181).

83

SD RELATIONSMODEL

SPARBRDRESORT SOL

GRNSEBY

MINDESTEN

SD

NYT FUND: DIGERNENYT FUND: DIVERSE SOCIALE SAMMENHNGE

LOKALT ERHVERVBYMARKER

CYKELSTI - TUNNELLANDSBYEN

SKOLEFORSAMLINGSHUS

SPLITTET IDENTITET

NYT FUND: LRKELY, INSTITUTION

Sparbrdrene samt de resterende lokale erhverv er med til at gre Sd mindre afhngigt af andre byer og landsbyer i dens fysiske netvrk.

Tidligere var bymark-erne rsagen til at det lokale grntsagserh-verv blev holdt i live. I dag anvendes de mest som hestefolde.

Digerne er et vigtigt landskabstrk, som bl.a. er med til at sikre et af omrdets helt store trkplastre - Sort sol, nr strene om efterret trkker mod syd.

Engang var der bde tysk og dansk skole. Den splittede identitet har vret medvirkende rsag til at ingen af de to skoler kunne overleve.

Sort sol er et af de lokale erhverv, der ulseligt hnger sammen med plac-eringen regionalt.

Institutionen Lr-kely er vigtig for de sociale relationer i Sd, idet de str for at afholde Sankt Hans og Julear-rangementer mm.

Grnselandsplacer-ingen er til stadighed en vigtig faktor for identitetsflelsen i Sd. Mange fnomener i lands-byen har med den placering at gre.

Foto fra Road Trip II: Mllehuset i forfald i Gttrup

87

UDVIKLINGSituationsmodelModelvejledning

Seks landsbysituationerTransformation

Operation GttrupOperation BoddumOperation SrvadOperation Strellev

Operation FrifeltOperation Sd

88

Parametre

Niveauer

Aktionsomrde

Skala

Tid

FLELSES-NIVEAU

FRITIDS-NIVEAU

DAGLIGT NIVEAU

LANDSKAB

AFH

NGIG

INTE

RN R

ELAT

ION

SELV

ST

NDIG

NEUT

RAL

NEUT

RAL

NEUT

RAL

FREM

MEDG

JORT

INVO

LVER

ENDE

EKST

ERN

RELA

TION

FYSISK NETVRK SOCIALE RELATIONER

FORTID NUTID

89

SITUATIONSMODEL MOdel tIl AFlsNINg AF eN lANdsBYs AKtUelle sItUAtIONFund og fortllinger fremstiller landsbyernes situationer. En skematisk registrerings-model er det redskab, der skal pege p en landsbys konkrete situation.

Fundene og deres fortllinger indsttes i modellen, hvorved landsbyernes udfor-dringer og potentialer registreres og aflses. Modellen giver mulighed for at forst landsbyen ud fra de tre parametre og de tre niveauer.

tre PArAMetreFysisk Netvrk henviser til steder, forbindelser og mobilitet. Skalaen fra Afhngig til neutral og selvstndig hjlper til at forst den betydning, som et givet fund har for landsbyens fysiske netvrk. (En skole vil f.eks. gre landsbyen mere selvstndig, mens lukningen af en butik vil gre den afhngig af andre byer. En rkke forhold vil ikke ndre ved landsbyens afhngighedsstatus. De placeres sledes i det neutrale felt.)

Sociale relationer henviser til aktrer og aktiviteter. Skalaen giver et indtryk af, om de sociale relationer i landsbyen er interne eller eksterne. I nsten ingen, eller ganske f tilflde vil de vre neutrale.

Landskab henviser til landskabelige elementer fysisk og mentalt til stede. Skalaen angiver, om de landskabelige trk og elementer er fremmedgrende eller involve-rende for landsbyens beboere. I nogle tilflde kan landskabet vre neutralt, som f.eks. en faktuel oplysning om at ...Strebestanden er faldet med 50 % i de sidste 40 r. (Denne oplysning har ingen betydning for landsbyens beboere, men kun en betydning for selve fundet.)

tre NIVeAUerDet daglige niveau henviser til de basale forhold i menneskers liv. Forsrgelse, of-fentlige serviceudbud, indkbsmuligheder.

Fritidsniveauet henviser til de valgfrie forhold i menneskers liv. Fritidsbeskftigelser, fllesskaber, foreningsliv, kulturelle tilbud.

Flelsesniveauet henviser til de vigtige udefinerbare forhold i menneskers liv. Familie og venner, srlige steder med en helt srlig betydning. Disse forhold vil ofte vre meget svre at finde, fr man er i tt kontakt med landsbyens beboere.

Model: Skematisk beskrivelse el. anskuelig-grelse af en abstrakt, kompliceret strrelse el. sammenhng.Kilde: sproget.dk

90

Trin I RegistreringI den udvalgte landsby gres en mangfoldighed af fund.

Trin II UndersgelseFundene i form af fortllinger isoleres og sttes ind i situationsmodellen.

Trin III UdviklingFundenes nutidsfortllinger isoleres i en forenklet situationsmodel, hvoraf en landsbys situation aflses og kondenseres i et situationsikon.

FLELSES-NIVEAU

FRITIDS-NIVEAU

DAGLIGT NIVEAU

LANDSKAB

AFH

NGIG

INTE

RN R

ELAT

ION

SELV

ST

NDIG

NEUT

RAL

NEUT

RAL

NEUT

RAL

FREM

MEDG

JORT

INVO

LVER

ENDE

EKST

ERN

RELA

TION

FYSISK NETVRK SOCIALE RELATIONER

FORTID NUTID

FLELSES-NIVEAU

FRITIDS-NIVEAU

DAGLIGT NIVEAU

LANDSKABFYSISK NETVRK SOCIALE RELATIONER

FLELSES-NIVEAU

FRITIDS-NIVEAU

DAGLIGT NIVEAU

LANDSKABFYSISK NETVRK SOCIALE RELATIONER

Fund 1

Fortllinger

Fund 1

Fund 2

Fund 2

Fund 3

Fund 3

Fund 4

Fund 4

Fund 5

Fund 5

Fund 6

Fund 6

Fund 7

Fund 7

Fund 8

Fund 8

Fund 9

Fund 9

Fund 10

Fund 10

Fund 11

Fund 11

Documents

Operation Udkantsdanmark