23
Kurser forår 2021 Oplevelser for livet Tag på højskole!

Oplevelser for livet Tag på højskole!

  • Upload
    others

  • View
    5

  • Download
    0

Embed Size (px)

Citation preview

Page 1: Oplevelser for livet Tag på højskole!

Kurser forår 2021

Oplevelser for livet Tag på højskole!

Page 2: Oplevelser for livet Tag på højskole!

3

Velkommen til en perlerække af spændende ugekurser Askov højskole har med sin helt særlige historie været højskolernes flagskib igennem mange år. Når du besøger skolen, som i dag også rummer en efter skole, mærker du tydeligt historiens vingesus. Det gør sammen med den hyggelige atmosfære højskoleopholdet til noget ganske særligt. Der er et unikt fælles skab på Askov Højskole, fordi generationer mødes på tværs – høj skolens elever/kursister og efterskolens elever. Et fællesskab, som du kan tage del i. På mange kurser udnytter vi det naturskønne område, vi befinder os i, på fx de velbesøgte fugle- og vandrekurser, og vi bruger skolens historiske rammer på en lang række kulturelle kurser med foredrag og koncerter, som giver oplevelser for livet. For det er det, højskole gør: Giver oplevelser for livet. Højskoleånden beriger, uanset om du kommer alene eller sammen med en ven eller familie og om du kommer for at lære nyt, holde ferie med indhold eller møde andre. Askov Højskole har dybe historiske rødder – vi har skabt fællesskaber og givet mening i menneskers liv siden 1865. Vi vil gerne invitere dig med i 2021. Venlig hilsen

Rikke HolmForstander

IndholdAskov Højskole ................................................ 4

KURSUSKALENDER 1. halvår 2021/2. halvår 2021 ...................... 6

KURSERSyng for livet .................................................... 8Revy, viser og historie .................................... 10Fugle i naturen ............................................... 12Solosang ........................................................ 14Skriv din livshistorie ....................................... 16Kunst-Litteratur-Historie ................................ 18På sporet af verdensarven............................. 20Bridge på Askov .............................................. 22Fugle i naturen ............................................... 24Sommerjazz, blues og rytmisk kor ................. 26Vandring langs Hærvejen ............................... 28Midsommer i Askov ........................................ 30Kor og kammer .............................................. 32Familiehøjskole .............................................. 34Video - video .................................................. 36Lange kurser ................................................. 38

Askov Højskole har det økologiske spisemærke i bronze ..................................... 40Praktisk info .................................................. 42

Page 3: Oplevelser for livet Tag på højskole!

54

Hvert år deltager mere end 1000 mennesker på højskolekurser på Askov Højskole og fortsætter den højskoletradition, som har varet mere end 150 år. Askov Højskole blev til som en videre-førelse fra verdens første folke-højskole, som blev skabt i Rødding i 1844. Efter krigen i 1864 opstod et ønske om, at højskolen skulle have et liv på den danske side af grænsen ved Kongeåen. I 1865 grundlagde en gruppe lærere højskolen i Askov med Ludvig Schrøder i spidsen som skolens første for stander. På skolen blev der undervist i både praktiske og åndelige emner. Schrøder var fortaler for, at højskolen skulle stå for folkelig oplys-

ning om hele menneskelivet. Højskolen skulle være en skole for hele folket, ikke kun bondestanden, sådan som det hele var startet. Hurtigt blev Askov Højskole til noget særligt, og i en lang årrække anså danskerne Askov som Danmarks andet kulturcentrum – næst efter København. Hvad der især skulle give Askov Højskole dens særpræg var ind-førelsen af den ” udvidede ” højskole i 1878, som var en slags overbygning

Askov Højskole

til den fem måneder lange vinterskole. Elever, som kom på vinterskolen tre år i træk, fik mulighed for at undervise på fx friskoler, og derfor tiltrak den ud-videde højskole elever fra hele landet og alle samfundslag. Askov Højskole står i dag på de samme grundpiller, som da det hele startede: Faglighed og fællesskab. Vi vil bidrage til livsoplysning og dannelse til gavn for den enkelte og det sam-fund, vi er en del af. At være en del af et fællesskab styrker dig som menne-ske. Du er velkommen til at være en del af vores.

fun factsDet første foredrag på Askov Højskole blev holdt den 30. november 1865. Det handlede om nordisk mytologi – og spat hos heste.

I skolens første tid gik pigerne på højskole om sommeren, hvor karlene var i marken. Karlene fik undervisning om vinteren.

Tårnet på Askov Højskole er ikonisk for Askov by. Der er klokkespil i tårnet hver dag kl. 8.05, 12.00 og 21.00. På playlisten er sange fra højskolesangbogen.

Askov Højskole har én af Danmarks største private bogsamlinger. Den indeholder mindst 50.000 bøger.

Samfundsdebattør Niels Højlund har undervist på Askov Højskole. Han underviste bl.a. Kim Larsen i politik og samfundsforhold.

Skolens anden forstander, Jacob Appel,var gift med den første forstanders datter, Ingeborg. Hun blev Askovs første kvindelige forstander, mens hendes mand i 7 år var i folketinget.

Tidligere elev Julie Schuster Lapp var så vild med sangen ”Noget om helte”, at hun fik tatoveret højskolesangbogen med tallet ”187” på armen.

Page 4: Oplevelser for livet Tag på højskole!

6 7

KursuskalenderenForår 2021 Efterår 2021

JANUARUge 3 17.01.21 – 23.01.21 Syng for livetUge 5 31.01.21 – 06.02.21 Revy, viser og historie

FEBRUARUge 6 07.02.21 – 13.02.21 Fugle i naturenUge 6 07.02.21 – 13.02.21 Sangkursus: SolosangUge 8 21.02.21 – 27.02.21 Skriv din livshistorie

APRILUge 15 10.04.21 – 16.04.21 Kunst-Litteratur-HistorieUge 16 18.04.21 – 24.04.21 På sporet af verdensarven

MAJUge 18 02.05.21 – 08.05.21 Bridge på AskovUge 18 02.05.21 – 08.05.21 Fugle i naturenUge 22 30.05.21 – 05.06.21 Sommerjazz og bluesUge 22 30.05.21 – 05.06.21 Vandring langs Hærvejen

JUNIUge 24 14.06.21 – 18.06.21 Midsommer i AskovUge 26 27.06.21 – 03.07.21 Kor og kammer

JULIUge 27 04.07.21 – 10.07.21 FamiliehøjskoleUge 27 04.07.21 – 10.07.21 Video - video

AUGUSTUge 33 15.08.21 – 21.08.21 Bridge på AskovUge 34 22.08.21 – 28.08.21 Vandrekursus

SEPTEMBERUge 36 05.09.21 – 11.09.21 Dans-dans-dansUge 38 19.09.21 – 25.09.21 Fugle i naturen Uge 38 19.09.21 – 25.09.21 Kunst i naturen

OKTOBERUge 41 10.10.21 – 16.10.21 Kunst-Litteratur-Historie Uge 42 17.10.21 – 23.10.21 Familiehøjskole Uge 43 29.10.21 – 31.10.21 Efterårsmøde Uge 44 31.10.21 – 06.11.21 Humor og livsglæde

NOVEMBERUge 45 07.11.21 – 13.11.21 Kreativ på AskovUge 46 14.11.21 – 20.11.21 Skriv din livshistorieUge 47 21.11.21 – 27.11.21 Musik på tværs

Tilmeld dig på askov-hojskole.dk

Page 5: Oplevelser for livet Tag på højskole!

8 98 9

DATO 17. - 23. januar

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDER Lillian Hjorth-WesthFhv. højskoleforstander og fortæller.

Kristian la CourKomponist, visesanger, underviser i musik og højskolelærer.

Syng for livet

Spændende forfattere og musikere, der har arbejdet med den danske sang- og salmeskat, underholder. Mød bl.a. Tom Nagel Rasmussen, Henrik Engelbrecht, Rasmus Skov Borring, Iben Krogsdal, Den Danske Salmeduo, Margrethe Grarup og Michael Sunding. Vi skal nyde fine koncerter og foredrag på højskolen og opleve den store glæde ved fælles sang.

Lillian Hjorth-Westh fortæller om Edith Piaf – spurven med den store stemme. Edith Piaf blev bare 48 år, men nåede de store scener overalt i verden. Hun gemmer på en dramatisk livshistorie, som Lillian formidler og krydrer med hendes dejlige sange.

I 2020 fejrede vi 100-året for Sønder-jyllands genforening med Danmark.

Når det under 56 år preussisk styre lykkedes at bevare dansk mentalitet og håbet om en genforening, skyldtes det ikke mindst sangens kraft. Fælles-sangen udviklede sig til et særligt kampmiddel i Sønderjylland. Sangene satte ord og melodi på det, man var var blevet adskilt fra, og som man længtes efter: modersmålet, naturen, historien – alt det, som hører med

til det særlige danske. Mads Rykind Eriksen fortæller om sangens kraft – Genforeningens sange.

Vi tager på tur til Odense og nyder en eventyrmenu på ”Den Grimme Ælling”, inden vi drager mod Carl Nielsen Salen for at høre en fantastisk koncert med Odense Symfoniorkester. På programmet er Stravinskij: Pulcinella Suite, Ravels Klaverkoncert i G-dur og Musorgskij.

Page 6: Oplevelser for livet Tag på højskole!

10 1110 11

DATO 31. januar - 6. februar

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDERELillian Hjorth-WesthFhv. højskoleforstander og fortæller.

Kristian la CourKomponist, visesanger, underviser i musik og højskolelærer.

Revy, viser og historie

Spændende skuespillere og musikere, der har arbejdet med den danske revy, samt danske og nordiske viser og historier, fortæller og spiller. Mød bl.a. Anne Marie Helger, Henrik Krogsgaard, Carl Erik Sørensen, Morten Wedendahl, Susanne Breuning og Mathias Grove Madsen. Vi skal nyde fine foredrag og koncerter på højskolen.

Multikunstner Troels Trier fortæller anekdoter om sine 50 år som scene-kunstner og krydrer med sange fra sin lange karriere fra Røde Mor til Trier & Brüels bodegashow.

Museumsdirektør på Alhambra, Rikke Rottensten, fortæller om tiden på Stig Lommers ABC Teater. Lommer var i mere end 30 år Danmarks ubestridte revy- og morskabskonge. Helt fra sine

første år som revydirektør i Hornbæk kunne han samle de bedste og største navne i succesforestillinger. Men han var også den, der for alvor løftede unge talenter til at blive stjerner. Som da han satte Dirch Passer og Kjeld Petersen sammen i den legendariske duo Kellerdirk Bros.

Heldagstur til Alsion i Sønderborg med koncertmenu på Cafe Alsion. Derefter

skal vi opleve en skøn koncert med Sønderjyllands Symfoniorkester, der spiller Beethovens Coriolan- ouverture, Mozarts klaverkoncert nr. 24 og Schumanns “Forårssymfoni”.

Page 7: Oplevelser for livet Tag på højskole!

12 1312 13

DATO 7. - 13. februar

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

MEDBRINGPraktisk tøj, gummistøvler, kikkert/teleskop, drikkedunk, termokop/drikkebæger og pas.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDERE Hanne Pedersen Mangeårig kursusleder på Askov Højskole.

Mona ØsterlundHøjskolelærer, journalist og forfatter.

UNDERVISERKlaus MelbyeLeder af Vadehavscenteret.

Kurset udbydes i samarbejdemed Vadehavscenteret.

Fugle i naturen

Mærk vingesuset fra nogle af naturens mest fascinerende skabninger på udflugter ud i betagende og storslået natur. Fugle i vinterdragt – fuglene er altid fantastiske at betragte, og hver årstid byder på særlige oplevelser.

Kurset tilrettelægges i samarbejde med de dygtige fagfolk på Vadehavs-centret, hvorfra leder Klaus Melbye og biolog Emil Vesterager er vores guider på ture i Vadehavs området – og uanset, hvor turen går til, har vi lokal-kendte eksperter som kyndige guider. Derfor kan du være med, uanset om du er rutineret fugleentusiast eller nybegynder.

I løbet af ugen når vi både til Sprogø i øst, Blåvand i vest og som altid til Vadehavet både nord og syd for grænsen.

På højskolen er der også tid til fore-drag, fællessang, fællesskab og alt, hvad der hører højskole til.

Page 8: Oplevelser for livet Tag på højskole!

14 1514 15

DATO 7. - 13. februar

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 5.550 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDER Kristian la CourKomponist, visesanger, underviser i musik og højskolelærer.

UNDERVISERE Tina KibergSopran, Kongelig Kammersanger og sangpædagog.

Sten ByrielBas.

Julia TabakovaSolopianist, akkompagnatør og operarepetitør.

Ian RyanPianist og akkompagnatør.

Sangkursus: Solosang

Er du glad for sang, har du nu en enestående mulighed for at få trænet din stemme og blive endnu bedre til at synge. Vi har inviteret nogle af Danmarks dygtigste sangere og akkompagnatører til et kursus, hvor du har mulighed for at få individuel feedback fra professionelle sangere på højt niveau.

Hver dag starter med morgen samling og om eftermiddagen er der 25 minutters individuel undervisning med de fire instruktører: Bas Sten Byriel, Sopran Tina Kiberg, solopianist Julia Tabakova og pianist Ian Ryan.

Du overværer dine medkursisters solo- undervisning og lærer af den feedback, de får.

Om aftenen holder vi minikoncerter, hvor vi optræder for hinanden. I løbet af ugen er der lærerkoncert, og en aften med visekoncert og fællessang. Vi afslutter kurset med en offentlig koncert for dem, der har lyst til det.

Kurset henvender sig til alle (uanset niveau), der har lyst til at synge og gerne vil blive endnu bedre til det. Før

kurset skal du kunne synge 2-4 sange udenad (vise, lied, arie) og medbringe noder i 3 eksemplarer (til sanger, underviser og pianist).

Page 9: Oplevelser for livet Tag på højskole!

16 1716 17

DATO 21.- 27. februar

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

MEDBRINGNoget at skrive på, som f.eks. computer, tablet – eller blok og kuglepen.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDERE Mona Østerlund Freelancejournalist, forfatter og højskolelærer.

Ole H.B. Andreesen Journalist og linjefagsleder på Askov Højskole.

Skriv din livshistorie

Få inspiration, tips og gode råd til, hvordan du kan få din historie fra tanke til papir – og måske i bogform. Alle har brug for at forstå, hvad de kommer af, hvad der har formet dem og hvorfor, og alles liv er værd at fortælle om. Når du sætter ord på dine erindringer, får du selv perspek-tiv og sammenhæng på dit levede liv indtil nu. Fortællingen om dit liv er samtidig en gave for dine børn og børnebørn.

På kurset får du hjælp til at komme i gang med at skrive din livshistorie. Du får redskaber til at kalde erindringer frem, som du troede, du for længst havde glemt og teknikker til at skrive dem ned på en måde, så andre kan have fornøjelse af at læse dem – også selv om du måske aldrig har skrevet før.

På programmet er der også inspireren-de foredrag om livshistorie samt andre aktiviteter, der kan være med til at kalde erindringerne frem.

Det er ikke et kursus i slægts-forskning, men har du lavet slægts-forskning, kan du bruge kursets inspiration og metoder til at fortælle

historien om slægten. Kurset giver dig værktøjer og mulighed for at få styr på dine erindringer.

Page 10: Oplevelser for livet Tag på højskole!

18 1918 19

DATO 10.-16. april

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDERE Lillian Hjorth-WesthFhv. højskoleforstander og fortæller.

Kristian la CourKomponist, visesanger, underviser i musik og højskolelærer.

Kunst-Litteratur-Historie

Få indblik i tidens tendenser inden for kunst, litteratur og historie i en spændende uge fuld af foredrag. Mød bl.a. forfatter Dy Plambeck. Hun fortæller om sin seneste roman ”Til min søster” om søstrene Aya og Andrea. Dy er vinder af Politikens Litteraturpris 2020 for ”Til min søster”.

Forfatter Birgithe Kosović fortæller sin personlige historie i foredraget ”det du ikke vil vide”.

Birgithe vokser op i en almindelig familie på Vestegnen med dansk mor og jugoslavisk far. Men familien har en hemmelighed, som hun en dag afslører. Det får hendes far til at bryde med hende. Hun har altid fornemmet, at det kunne ske. Nu sætter hun sig for at undersøge hans vrede og forstå:

Hvordan kunne de blive som døde for hinanden?

Fortæller Lillian Hjorth-Westh holder foredrag om Thit Jensen. Det er over 100 år siden kvinderne fik stemme-ret. Grundlovsændringen i juni 1915 ændrede historien i Danmark, og Thit Jensen var en af kvinderne der banede vejen.

Desuden byder vi på en heldagstur og en halvdagstur, morgensamlinger og sangaften med Kristian la Cour samt en koncert med den fremragende ukrainske pianist Julia Tabakova, der bl.a. spiller musik af Rachmaninov.

Page 11: Oplevelser for livet Tag på højskole!

20 2120 21

DATO 18. - 24. april

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDERE Rikke HolmForstander og teolog.

Mona ØsterlundHøjskolelærer, journalist og forfatter.

På sporet af verdensarven

Tag med ud til nogle af de ypperligste steder i Danmark, når vi drager på sporet af verdensarven for at opleve unik natur, stringent arkitektur og vores fælles historie.

Askov Højskole ligger lige midt mellem tre af de områder i Danmark, der har opnået den fornemme udpegning som UNESCO verdensarv: Vadehavet, Jelling-monumenterne og Christians-feld. De steder skal vi naturligvis besøge, når vi skal på sporet af ver-densarven.

Gennem besøg på Vadehavscentret og udflugter til Fanø og marskområdet får vi indblik i Vadehavets betydning på globalt plan. Vi hører om vikinger-

nes historie og ser det imponerende anlæg omkring Jelling-stenene. Vi skal også på kulturhistorisk byrundtur i den gennemrestaurerede herrnhuterby Christiansfeld. Vi besøger det tyske mindretal i Haderslev for at blive klogere på immateriel verdensarv.

På alle turene bliver vi guidet af fagfolk og lokale eksperter. Ugen byder også på både musik, fælles-sang og flere foredrag på højskolen. Blandt andet skal vi høre om, hvor-

for der overhovedet findes UNESCO verdensarv.

Page 12: Oplevelser for livet Tag på højskole!

22 2322 23

DATO 2.-8. maj

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 5.050 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/ dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDER Kristian la CourKomponist, visesanger, underviser i musik og højskolelærer.

UNDERVISERE H.C. NielsenProfessionel bridgeinstruktør, landsholdspiller og divisionsspiller gennem 30 år. Flere gange dansk mester. Har

spillet ca. 140 landskampe og vandt OL bronze i 2016 og VM i 2019.

Jacob RønFlere gange dansk mester, landsholdsspiller og tidligere verdensmester for juniorer. Jacob har

været med til at udvikle det nye nordiske undervisningsprojekt og er forfatter af bøger og programmer til undervisningsbrug.

Knut BlaksetStartede Blaksets Bridgecenter i Livjægergade sammen med sin bror, Lars Blakset, i 1998. Elite- og landsholdsspillerspiller

siden teenageårene. Spillede senest på landsholdet ved EM i 2016.

Bridge på Askov

Er du vild med Bridge? Fordyb dig i spillet sammen med andre bridge-interesserede og bliv en endnu bedre bridgespiller, når nogle af landets dygtigste instruktører underviser på kurset ”Bridge på Askov”. På programmet er både undervisning, spil og kulturelle højskoleaktiviteter.

Du får fx undervisning i:• det naturlige grundsystem. Er mel-

dingen krav, eller må jeg sige pas?• indmeldinger og oplysnings-

doblinger.• når modparten blander sig.• modspil.• spilføring i sans og farve.

Bridge læres bedst med kortene i hånden – men du får også en teore-tisk gennemgang af emnerne. Vi øver

os med lagte spil inden for de enkelte emner. Undervisningen tager hensyn til dine erfaringer og faktiske færdighe-der. Det er en fordel, hvis du har gået til undervisning eller spillet i klub, så du kender grundreglerne.

Selvom du nørder i bridgespil, skal du ikke snydes for højskoleoplevelsen. I løbet af ugen er der fællessang, fore-drag og ture i området, så du får også masser af kulturelle oplevelser.

Du får undervisning af nogle af landets bedste bridgeeksperter:landsholdsspiller og tidligere lands-træner Jacob Røn, som også er forfatter til flere bøger om Bridge, Elite- og landsholdsspiller Knut Blakset, som senest har deltaget i EM i 2016 og den professionelle bridgeinstruktør og landsholdsspiller H.C. Nielsen, som vandt OL bronze i 2016 og VM i 2019.

Page 13: Oplevelser for livet Tag på højskole!

24 2524 25

DATO 2.- 8. maj

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/ dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

MEDBRINGKikkert/teleskop, drikkedunk, termokop/drikkebæger og pas.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDERE Hanne Pedersen Mangeårig kursusleder på Askov Højskole.

Mona ØsterlundHøjskolelærer, journalist og forfatter.

UNDERVISERKlaus MelbyeLeder af Vadehavscenteret.

Kurset udbydes i samarbejdemed Vadehavscenteret.

Fugle i naturen

Mærk vingesuset fra nogle af naturens mest fascinerende skabninger på udflugter ud i betagende og storslået natur. Fugle i foråret i fuldt flor – fuglene er altid fantastiske at betragte, og hver årstid byder på særlige oplevelser.

Kurset tilrettelægges i samarbejde med de dygtige fagfolk på Vadehavs-centret, hvorfra leder Klaus Melbye og biolog Emil Vesterager er vores guider på ture i Vadehavs området – og uanset, hvor turen går til, har vi lokal-kendte eksperter som kyndige guider. Derfor kan du være med, uanset om du er rutineret fugleentusiast eller nybegynder.

I løbet af ugen skal vi blandt andet til Skjern Enge på udkig efter pomerans-fugle, til Skallingen og til Vadehavet. Tirsdag tager vi turen til den tyske Hallig Langeness for at se på det rige fugleliv.

På højskolen er der også tid til fore-drag, fællessang, fællesskab og alt, hvad der hører højskole til.

Page 14: Oplevelser for livet Tag på højskole!

26 2726 27

DATO 30. maj - 5. juni

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/ dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDER Kristian la CourKomponist, visesanger, underviser i musik og højskolelærer.

UNDERVISERFilt KristensenSaxofonist og organist.

Finn PoulsenMundharpespiller.

Åbn saxofonkassen, børst støvet af bassen, få rørt tangenterne, dyrk din sangglæde og find trommestikkerne frem! På dette kursus spiller vi en god gang jazzmusik og dyrker glæden ved det. Du kan vælge mellem to sammenspilshold, hvor vi spiller jazz og blues. Bluesy jazz og jazzy blues På dette hold arbejder vi med at spille jazz med bluesfeeling og blues med jazzelementer. Numre af fx Ellington, Horace Silver, T-Bone Walker, Muddy Waters og Eric Clapton. Vi arbejder med at swinge heftigt eller blidt, spille soli med feeling og intensitet – og med selv at komponere og arrangere. Besætning: 1-4 blæsere, 1-2 sangere, 1-2 guitarer, keyboard, bas, trommer og percussion.

Basic basie jazzMed udgangspunkt i jazznumre fra “the Great American Songbook”, arrangeret specifikt til dette hold, arbejder vi med puls, artikulation, rytmisk frasering og dynamik. Ud over sammenspil arbejder vi med improvi-sation og den teori, der knytter sig til stilarterne. Elementært kendskab til noder er en forudsætning. Besætning: 10 – 15 blæsere samt 1 guitar, 1 bas, 1 klaver trommeslager og percussion.

Vi improviserer, arrangerer og øver frasering. Vi arbejder med rytmer og grooves.

Du får en melodisamling, som vi både bruger til jamsessions og på hvert hold. Du er en del af højskolens traditionelle liv med morgensamling, foredrag, udflugter og fællessang under hele dit ophold. Glæd dig til en uge med masser af energi og jazz – og tid til at fordybe dig og lytte. Jazzkur-set er for alle uanset niveau.

Sommerjazz og blues

Page 15: Oplevelser for livet Tag på højskole!

28 2928 29

DATO 30. maj - 5. juni

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/ dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

MEDBRINGPraktisk tøj, gode vandresko eller -støvler, dagtursrygsæk samt drikkedunk.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDERE Lene KerstingHøjskolelærer og keramisk designer.

Mona ØsterlundHøjskolelærer, journalist og forfatter.

Vandring langs Hærvejen

Gå med på eventyr på den gamle danske pilgrimsrute Hærvejen og glæd dig til både at få rørt benene, hjertet og hjernen.

Hærvejen er fuld af flot natur og spæn-dende historie, og på kurset får vi det hele. Askov Højskole har Hærvejen lige uden for døren. Med højskolen som base drager vi hver dag ud på eventyr i smukke landskaber og interessan-te steder på og i nærheden af den årtusind gamle vej på den jyske højde-ryg, hvor pilgrimme og studedrivere har gået før os.

Undervejs bliver vi klogere på naturen, kulturen og historien. Hver dag har vi dygtige og engagerede fagfolk som

guider. De fortæller os om, hvad vi møder på fodrejsen og giver os indblik i alt fra spiselige urter til fortidsminder og fra gamle røverhistorier til nutidige miljøforhold. Hjemme på højskolen får vi selvfølgelig også alt, hvad der hører højskolen til af fællessang, foredrag og festlige timer i godt selskab.

Vi går cirka 15 kilometer hver dag.

Page 16: Oplevelser for livet Tag på højskole!

30 3130 31

DATO 14.-18. juni

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 3.800 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/ dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDER Kristian la CourKomponist, visesanger, underviser i musik og højskolelærer.

Lillian Hjorth WesthFhv. højskoleforstander og fortæller.

Midsommer i Askov

Få indblik i brydninger i historie, kunst, litteratur og musik gennem foredrag og studiekredse. Ugen er fuld af studiekredse med debat med journalist og underviser Ole H.B. Andreesen og freelancejournalist og forfatter Mona Østerlund og du kan boltre dig i det kreative værksted med keramiker Lene Kersting. Kan du lide at synge, kan du også synge kor med Kristian la Cour.

I løbet af ugen tager vi en heldagstur til ”hollænderbyen” Friedrichstadt, hvor vi skal sejle på kanalerne og besøge Menonitterkirken. Turen går videre til det historiske Roter Haubarg – den smukke bondegård fra 17. århundrede, som ligger på halvøen Eiderstedt.

Underholdningen står duoen Jane og Shane for. Han er fra Irland og hun er fra England. Jane & Shane blev lands-kendte, da de optrådte med Niels Hausgaard. Glæd dig til en forførende og original koncertoplevelse med irsk/britisk folkemusik.

Hele ugen er pakket ind i den ægte højskoleoplevelse med morgensang, foredrag, lækker økologisk mad fra højskolekøkkenet og sangaften med Kristian la Cour.

Page 17: Oplevelser for livet Tag på højskole!

32 3332 33

Kor og kammer DATO 27. juni - 3. juli

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 5.550 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/ dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDER Kristian la CourKomponist, visesanger, underviser i musik og højskolelærer.

En uge for alle der elsker klassisk musik. Vi skal spille og synge sammen. Selvom vi er delt op i sangere og musikere, er det givende for alle: Det at være fælles om at repræsentere forskellige tidsepoker er det, som er en af den klassiske musiks forcer. Kurset Kor og kammer gør den klassiske musik levende og nærværende for alle.

Vi arbejder med musikken på forskel-lige måder, men der er så store interessesammenfald, at ugen opleves som et samlet hele. Vi mødes også på tværs til de fælles aftenarrangementer og måltider.

Kurset henvender sig til musikere, korentusiaster og sangere med nogen korerfaring, men også sangere med mindre rutine og færdigheder kan

let være med. Repertoiret er bevidst alsidigt, at vi tilgodeser mange interesser. Årets repertoire kommer til at spænde bredt fra spændende kompositioner af nogle af de bedste unge komponister i verden i dag, via klassiske superstjerner som Brahms til operakor.

Page 18: Oplevelser for livet Tag på højskole!

34 3534 35

DATO 4.-10. juli

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr., børn 2.600 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, ture, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/ dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDERE Morten LykHøjskolelærer.

Lene KerstingHøjskolelærer og keramisk designer.

Simon KöslichHøjskolelærer

Familiehøjskole

Vil du gerne give dit barn nogle gode oplevelser i sommerferien? Tag familien med på sommerhøjskole! Hiv en uge ud af kalenderen og nyd en aktiv ferie sammen. Ugen er spækket med spændende aktiviteter, som hele familien kan være med på – fra barn til bedsteforældre.

Vi kommer ud i naturen, ser, rører, lytter, synger, leger og har det sjovt og prøver grænser af. I løbet af ugen tager vi ud af huset og får nogle gode oplevelser, men vi skal også hygge med workshops, foredrag og lege på skolen, som udfordrer os til at arbejde sammen som familie.

Vi har tidligere prøvet kræfter med aktiviteter som:

• Animationsworkshop• Bueskydning• Tur til Vadehavscenteret• Østershøst• Modellering i ler• Fantasy-workshop• Robotworkshop Alle aktiviteter og foredrag er tilrette-lagt så både børn og voksne kan være med. Når børn og legesyge voksne trænger til at brænde krudt af, er der

masser af plads til sport og leg på vores store græsplæne eller i gymna-stiksalen. Om aftenen har de voksne tid til at netværke og nyde et glas vin. For selvom I er sammen som familie, er der rig mulighed for at lære andre familier at kende og få nye venner – for både børn og voksne. Giv dig og dit barn eller barnebarn nogle sjove og lærerige dage sammen i sommer-ferien.

Page 19: Oplevelser for livet Tag på højskole!

36 3736 37

DATO 4.-10. juli

STED Askov Højskole

PRIS Pris fra 4.950 kr.Prisen er inkl. ophold, evt. foredrag, sengetøj, linned og håndklæder. Mulighed for enkelt-/ dobbeltværelse med eget bad/toilet mod tillæg.

MEDBRINGKamera eller kameratelefon, eventuelt stativ. Bærbar computer du kan klippe på (ikke iPad, tablet eller en meget gammel computer). Medbring udstyr du kender – husk opladere.

Du kan medbringe videomateriale filmet på forhånd (valgfrit).

PROGRAM Detaljeret program for kurset finder du på askov-hojskole.dk.

KURSUSLEDERE Ditte SvaneManuskriptforfatter og filmlærer på Askov Højskole.

Joshua SheridanFilmfotograf og klipper, uddannet fra Københavns Film- og Fotoskole.

Video – video

Praktisk filmkursus, hvor du lærer at lave korte og interessante film. Bliv skarpere på, hvad det kræver at lave en god fortælling i en helt kort video. Lær betydningen af idéudvikling, manuskript, planlægning, billed-komposition, lyd og redigering. De første dage er der oplæg og konkrete, praktiske øvelser. Derefter står den på selvstændigt arbejde med et selvvalgt projekt og individuel vejledning. På programmet er også inspire-rende foredrag om film og fortælling gennem levende billeder.

Når ugen er slut, har du lavet en lille video på 1-2 minutter. Enten har du allerede en idé, du selv kan realisere på kurset, eller også finder du på noget undervejs. Vi hjælper dig hele vejen fra idé til færdigt produkt.

Kurset er relevant for dig, der vil lave (bedre) videoer til en forening, en

youtube-kanal, din personlige hjemme-side eller sociale medier, til privat eller kommerciel brug.

Bemærk: Dette er ikke et ugekursus i at klippe video, men et kursus i historiefortælling med levende billeder. Der er en enkelt dags klippe workshop. Hvis du er begynder, arbejder vi

med iMovie (Mac) eller Luma Fusion (Windows). Har du erfaring med at klippe i andre programmer eller med Adobes programmer generelt, lærer du at klippe i Adobe Premiere Pro.

Page 20: Oplevelser for livet Tag på højskole!

38 39

Foredrag og koncerterFOREDRAG: Mads Rykind Eriksen: Sangens kraft – Genforeningens sange

Onsdag 20. januar kl. 09.30I 2020 fejrede vi 100-året for Sønderjyllands genforening med Danmark. Mads fortæller om sangens særlige betydning i Sønderjylland. Undervejs synger vi nogle af sangene. Entré: 75 kr.

KONCERT: Within the spiritOnsdag 20. januar kl. 20.00Margrete Grarup og Michael Sunding går direkte til kernen af musikken. Med dybe rødder i gamle spirituals, gospel og blues er der lagt op til en sprudlende koncert.Entré: 100 kr.

MUSIKFOREDRAG: Troels Trier – Fra Røde Mor til Grøn Far – koncert og storytelling

Tirsdag 2. februar kl. 15.00Troels Trier debuterede som sangskriver i 1969, og kan derfor fejre sit 50-års jubilæum som scenekunstner. Multikunstneren fortæller anekdoter om sine 50 år som scenekunstner og krydrer med sange fra Røde Mor til Trier & Brüels bodegashow. Entré: 125 kr.

FÆLLESSANG: Syng i Den Blå Tirsdag 19. januar kl. 19.30Torsdag 18. februar kl. 19.30Torsdag 4. marts kl. 19.30Torsdag 22. april kl. 19.30Fællessang og kaffebord med Kristian la Cour. Vi synger nogle af alle favoritterne og lærer nye højskolesange. Entré: 60 kr.

FOREDRAG: Birgithe Kosović fortæller sin personlige historie: ”det du ikke vil vide”

Tirsdag 13. april kl. 15.00I dokumentarromanen ’Det du ikke vil vide’ fortæller Birgithe Kosović om at vokse op i en dansk-jugoslavisk familie på Vestegnen i 1980’erne og opsporer de kendte og skjulte fortællinger fra sin danske og jugoslaviske familie, som kommer igennem deres samfunds rædsler på hver deres måde. Entré: 75 kr.

KONCERT: Julia Tabakova, klaverTirsdag 13. april kl. 19.30På programmet er bl.a. Rachmaninovs Corelli-variationer. Julia er uddannet som solo pianist, akkompagnatør og opera-repetitør i 2004 fra Det Nationale Tjajkovski Musik akademi i Kiev. I 2008 debuterede Julia fra solist klassen på Det Jyske Musik-konservatorium. Entré: 75 kr.

Se mange flere arrange-menter og køb din billet på askov-hojskole.dk

Page 21: Oplevelser for livet Tag på højskole!

40 41

Lækker økologisk og bæredygtig højskolemadNår du spiser på Askov Højskole, kan du være sikker på, at vi satser på økologi. 30-60% af de føde- og drikke-varer, vi bruger, er økologiske – og vi arbejder hele tiden på at omlægge endnu mere fra konven tionelle til økologiske råvarer for at øge procent-delen af økologi.

Vi er stolte af, at vi har det økologi-ske spisemærke i bronze. Det har vi opnået, fordi vi har nogle engagerede medarbejderne i køkkenet, som med fokus på madspild, lokale og sæson-bestemte råvarer laver bæredygtig og velsmagende højskolemad.

Som verdensmålsskole vil vi gerne tage medansvar for miljøet og bidrage til bl.a. bedre dyrevelfærd og færre sprøjtemidler og tilsætningsstoffer i maden.

VELSMAGENDE MAD SÆSONENS FRISKE RÅVARER ØKOLOGI HJEMMEBAG VEGETAR- OG ALLERGIKOST

Tag et semester på højskole

Bliv en del af et stærkt fællesskab med plads til alle. Vi har mindre hold og lærer hinanden godt at kende hurtigt. I løbet af dit højskoleophold tager vi på højskoletur. På forårs-semesteret går turen til Baltikum, på efterårsholdet tager vi til Færøerne. Askov Højskole er UNESCO Verdensmåls skole og har fokus på FN’s 17 verdensmål i undervisningen, samværet og hverdagen.

Holdstart 3. januar, 28. februar, 15. august og 12. september

Game Design

Journalistik

Filmproduktion

Demokrati og aktivisme

Dansk sprog og kultur

Robotteknologi

Litteratur

Page 22: Oplevelser for livet Tag på højskole!

42 43

TilmeldingDu kan tilmelde dig på askov-hojskole.dk/korte-kurser eller udskrive tilmeldings-blanketten fra hjemmesiden, udfylde den og sende den med post til: Askov Højskole, Maltvej 1, 6600 Vejen.

Når vi modtager din tilmelding, ser vi, om der er plads på kurset. Er der det, får du en bekræftelse og en opkrævning på et indmeldelsesgebyr på 500 kr., som er en del af kursusprisen. Indmeldelsesgebyret er et administrationsgebyr og det tilbagebetales ikke ved afbud. Kursets restbeløb betales senest 3 uger før kursusstart.

AfbestillingMelder du fra mindre end 3 uger før kursusstart, refunderer vi ikke din betaling. Vi anbefaler, at du tegner en afbestillingsforsikring. Er du ikke dækket af en afbestillingsforsikring gennem dit forsikringsselskab, tilbyder vi en afbestillings-forsikring gennem Europæiske Rejseforsikring. Forsikringen koster 6% af kursets pris, og du kan bestille den, når du tilmelder dig.

PriserPriser er inkl. ophold, kost, foredrag samt ture – med mindre andet er angivet i FAKTA-boksen på kursussiden. Sengetøj, linned og håndklæder er inkluderet i prisen.

• Enkeltværelse med håndvask (standard) 4.950 kr.• Enkeltværelse med bad/toilet 5.450 kr.• Dobbeltværelse med bad og toilet 5.450 kr.

Enkelte kurser kan have andre priser. Se prisen under det enkelte kursus. Vælg værelsesstype, når du tilmelder dig. Vi kan ikke garantere, at dit ønske bliver opfyldt.

KursusprogramVi sender et detaljeret kursusprogram med tidsangivelser til dig kort tid før kursusstart.

UdstyrTjek ”MEDBRING” i FAKTA-boksen på kursussiden. Husk altid at medbringe praktisk tøj efter årstiden.

Ankomst med togAlle intercitytog standser i Vejen, hvorfra der er tre km til højskolen. Der er mulighed for at blive hentet på Vejen Station. Bestil afhentning, når du tilmelder dig. Har du brug for en taxa fra stationen, kan du vælge det, når du tilmelder dig eller kontakte Taxi 4x27 direkte på tlf. 2727 2760.

Hjemtransport med togBus og taxa afgår fra højskolen til Vejen Station og du kan bestille, når du tilmelder dig.

På kontoret møder du

Praktisk info

Bente PedersenKursus- og udlejningskoordinator

Bodil BaagøAdministration

Marianne Møller PetersenAdministration

Anne Sophie Koed GabelgaardKontorelev

Page 23: Oplevelser for livet Tag på højskole!

Tlf. 76 96 18 00 - [email protected]

xxxxx

xxxxx

xxxxxxTryksag

1234 5678

SVANEMÆRKET

Vi vil gerne sætte aftryk i verden – bare ikke på klimaetAskov Højskole er Verdensmålsskole. Vi har en ambition om at gå mod mere bæredygtige alternativer. Derfor trykker vi på miljømærket papir.