NR. 3 · 2014

Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut .........................3

Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq ...........4

Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat ........................7

Nioqqutissaq assartorneqassagaangat ..........................10

Siumungaaq pilersaarusiorneq ........................................12

Nioqqutissanik piniarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut apeqqutit sisamat .........14

KNI – aamma illoqarfiit pingaarnersaanni ......................16

Umiarsuaq toqqarniassagaanni .......................................20

Pilersuineq unammilligassartalik .....................................24

Nammineersinnaassuseq .................................................26

Sisimiuni pisiniarfiup pisortaa ..........................................28

Immikkoortortami aqutsisoq tankersuarmiluunniit pisortaq .............................................................................30

Pisortaanermut apeqqutit akissutaallu ...........................32

Naqitaq Paartoq KNI A/S-imit saqqummersinneqartarpoq. Bladet Paartoq udgives af KNI A/S.

Akeqanngitsumik pisartagaqarusukkuit info@kni.gl –imut allaannassaatit. Gratis abonnement kan bestilles på info@kni.gl

Akisuss. aaqqissuisoq/Ansvarsh. red.: Sofia Geisler, sge@kni.gl Aqqis. naammassivoq/Red. afsluttet: November 2014

Ilusilersuisoq/Layout: iCICERO, Grafisk produktion Nuuk

Naqiterisoq/Tryk: Sisimiut Offset

Naqiterneqartut amerlassussaat/Oplag: 1.000 ekspl.

KNI A/S – Postboks 319 – 3911 Sisimiut Tel. 86 24 44 – Email: info@kni.gl – www.kni.gl

PAARTOQ:Tidligere, i handelstiden, hvor postbesørgelse kun foregik via “qajaq-post” mellem kolonierne langs Grønlands vidtstrakte kyst, spillede qajaq-roeren (paartoq) en vigtig rolle i al kom-munikation under Grønlands Handel. Brochuren her er skabt netop med henblik på at skabe kommunikation, og Paartoq vil derfor få stor betydning i den interne og eksterne kommunika-tion hos og fra KNI. Logo tegnet af: Thue Christiansen, 2014.

PAARTOQ:Paartoq qanga nunatsinni handelip piunerata nalaani atuussi-mavoq, tassa qaannat inoqarfimmiit inoqarfimmut allakkisartin-neqartarsimallutik. Paartoq taamaalilluni Nunatta sineriassuani isorartuumi attaveqaqatigiinnermut pingaaruteqarluinnarsima-voq. Attaveqaqatigiinnerlu siunertaralugu naqitaq una pilersin-neqarpoq, tassa suliffeqarfissuup KNI A/S-ip iluani avatangiisit-sinnilu suliffeqarfissuatsinnut susassaqartut attaveqaqatigillua-rumallugit. Ilisarnaammik titartaasoq: Thue Christiansen, 2014.

Vi må tage afsæt i de reelle forhold ..................................3

Når vinterforsyningen skal sikres .......................................5

Fra ordre til leverance ........................................................9

Når varen skal fragtes .......................................................11

Langtidsplanlægning .......................................................13

Fire spørgsmål til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen ....................................................................15

KNI – også i hovedstaden ................................................18

Når skibet skal findes .......................................................22

Forsyning med udfordringer............................................25

Selvstændighed ................................................................27

Butikschefen fra Sisimiut ..................................................29

Disponent eller tankforvalter ...........................................31

Spørgsmål til og svar fra den administrerende direktør .................................................32

Imai Indhold

3

Pissutsit piviusut aallaavigisariaqarpagut

Vi må tage afsæt i de reelle forhold

Sumut iluaqutaassava pisiniarfitsinni ili­siviit tinguaraqartuaannarnissaat spege­pølseqartuaannarnissaallu nukivut ta­makkerlugit qulakkeerniartuassagutsi­gu, pisiniarfitsinni ilisiviit aalisarnermut atortunik nassaarfiusinnaanngippata?

Pingaartumik nunaqarfiit eqqarsaatigalu-git inuussutissarsiortut aalisarnermut pini-arnermullu atortunik pisiniarfimmi pisiassa-qanngikkunik aningaasarsiorsinnaanngil-lat, tamannalu pisiniarfitsinni tunisaqaru-sun nerunitsinnut naapertuutinngilaq.

Ukiuni qaangiuttuni Pilersuisup pisiniarfii-ni nioqqutissanik tuniuminaatsinneqartar-tunik uninngasuuteqarpallaalersoortarneq qaangerniarlugu nioqqutissat aalajanger-simasut, ilaatigut aalisarnermut atortut, ati sat angerlarsimaffimmilu atortut pin-ngit soorneqarsinnaanngitsut, soorlu error-siviit, qerititsiviit taamaaqataallu, pisiniar-finni uninngasuutigineqartarneri annikilli-sarneqarsimapput. Tamanna oqaatigine-

qareersutut pissuteqarpoq, nioqqutissa-nik nioqqutigineqarasuarsinnaanngitsunik uninngasuuteqarpallaalersarsimanermit. Immaqali sukaterineq sakkortuallaarsima-voq, imaluunniit sukaterinermi Nunatsinni pissutsit piviusut isiginiarneqarpallaarsi-ma natik.

Amerlanerpaat paasisinnaavaat nunaqar-finni inukittunnguani Pilersuisup pisiniar-fiini nioqqutissat illoqarfinni inuppassua-linnisulli amerlatigisut pigineqarsinnaan-ngimmata; taamaattumik tamanna illua-tungilerniarlugu internet aqqutigalugu pi-siniarfik Pisisa pilersissimavarput, nunaqar-fimmiut inuuniarnermi atorfissaqartita-minnik ajornanngitsumik pisiassaqartuar-nissaat qulakkeerniarlugu. Periarfissallu tamatuma atorluarneqarnissaa innersuuk-kusunnaqaaq.

KNI-mi pisisartugut qitiutippagut isumaal-lu tusarusullugit. Inuussutissanik pisaria-qar tunik niuertarfitta nioqqutissaqartuar-

nissaasa saniatigut aalisarnermut atortu-nik nioqquteqariaaserput nutaamik nali-lersussavarput, pisisartut pisariaqartitaat najoqqutaralugit.

Peter Grønvold Samuelsen Pisortaaneq - Adm. direktør

Hvad hjælper det, at vi bruger alle vo­res ressourcer på at sikre, at der er le­verpostej og spegepølse i vores butik­ker, når vi ikke engang har det mest ba­sale fiskegrej på hylderne?

Hvis fiskerne i de mindre bygder ikke kan opdrive fiskerigrej i deres butik, kan de jo ikke fiske og dermed tjene penge, som de kan bruge i vores butikker, og det harmo-nerer jo ikke med vores ønske om større omsætning.

På grund af ophobning af ukurante va-rer i Pilersuisoqs butikker i de forgangne år har man i de senere år reduceret lager-føringen af bestemte varekategorier, her-

under fiskegrej, tøj, hårde hvidevarer og lign. Øvelsen har især ramt de langsomt omsættelige varer, altså de varer, som gi-ver en unødig lagerbinding og dermed belaster butiksøkonomien skævt. Måske har øvelsen været for stram, eller også har man ikke baseret prioriteringerne på den virkelighed, vi har her i landet.

De fleste kan forstå, at Pilersuisoqs butik-ker i bygder med ganske få indbyggere ik-ke kan have samme varesortiment på hyl-derne som de store butikker i byer med mange tusinde indbyggere. Det er net-op baggrunden for, at KNI har åbnet sin webshop Pisisa, som giver bygdebefolk-ningen fortsat nem adgang til f.eks. hårde

hvidevarer, møbler og lign. Det er en mu-lighed, som vi kun kan anbefale, at flere benytter sig af.

I KNI sætter vi kunden i centrum, og vi vil gerne høre kundens mening. Udover at sikre, at der er basale livsnødvendigheder i butikkerne, vil vi også revurdere vores sortiment og lagerføring af fiskegrej sam-men med erhvervet.

4

Ukiussamut pilersuinissaq isumannaarneqassaaq

Pisiniat nioqqutissanik ukiussamut pisiassaqarnissaasa qulakkeerniar­nerani pilersaarusiornermi arlalitsigut unammilligassartaqarpoq

Qalipaatit qorsuit aappaluttullu. Excelli-mik naatsorsuiffiit kisitsitalerneqarsima-sut. Kisitsisit. Qulakkeerinniarneq, sulilu misissueqqinneq. Programmini iluarsi-sas sat. Emailerpassuit suliffeqarfiup ilua-ni nassiussat, telefonikkut oqaloqateqar-nerit, iluarsiinerit, naleqqussaanerillu. Su liamik ukkatarinninneq. Maannalu naammassinnguatsiartuusaavippoq. Su-miiffinni amerlanerni pisiniarfinnut inger-latitat novemberip aallartisimalernera-ni nassiunneqarsimalerput. Ukiuunerani nioqqutissat siulliit aggustimi sumiiffiit ilaannut apuussimallutik. Tamarmik ne-riuutigaat naatsorsuutigisatut sikujaarti-ginnginnissaa – siornatulli. RAL-ip pajut-taatai piffissaliussaq malillugu ingerlaas-sasut. Naggaatigut minnerunngitsumilli: ukiussamut nioqqutissat eqqortut naam-mattullu piniarneqarsimassasut, pisiniar-figisallu piffissaq eqqorlugu nassiussi-massagai.

Aage Hans Olsen, Moses Willumsen Ni-ko laj Svendsenilu, nioqqutissanik piniar-nermik isumagisallit, 2014/15-ip ukiuune-rani Pilersuisup pisiniarfiini nioqqutissat suut pisiarineqarsinnaassanersut pillugu pilersaarusiorlutik qaammaterpassuit ma-tuma siorna aallartipput. Ukiut siuliini uki-uunerani qanoq tunisaqarsimatiginer mik kisitsisit aallaavissat pigineqaraluartut, aammalu KNI A/S aamma Namminer sor -lu tik Oqartussat kiffartussinissamik isu ma-qatigiissutaanni nioqqutissat suut Pi ler-sui sup niuertarfiiniissanersut nalu naar sor-si ma ga luartoq taamaattoq taakku pinga-suullutik pilersaarusiornerminni eqqar saa-tigisassaat unammillernartut arlaliupput.

Unammilligassat Sumiiffinni Pilersuisup niuertarfeqarfiinit 66-iusunit 43-t qaammatini pingasuniit sivisunerusumik sikuusartumiipput. Eq-qo riarneqarsinnaanngilaq qaqugukkut sikussanersoq, qaqugulu sikuissanersoq. Sumiiffinnit 66-iusunit 37-ni Pilersuisoq kisimiilluni niuertarfeqarpoq. Sumiiffin-nit 66-iusunit qulingiluaannarni peqqin-nissaqarfik nakorsaqarpoq. Nioqqutissa-nik piniartussat aamma ilisimasinnaann-

gilaat qerisunik tikisitanik qanoq pi saria qar tit-si so qartiginissaa, tamatumun-nga mi apeq-qutaas-sam mat qilaluk ka-nik, puisinik il.il. qanoq pisaqarto-qar tigi nis saa. Nioq qu tis sa-nik piniartus-sat ilisi ma sin -naan ngi laat-taaq Pilersui-soqarfinniit inunnik qanoq nutsertoqarti-giumaarnera, tamannalu aningaasatigut qanoq sun-niu teqarumaartoq. Tamakku unammilli-gassat ilagiinnarpaat ukiussa mut nioq-qu tissat qulakkeerniarlugit pilersaaru-sior nermi eqqarsaatigisaria qartut.

Tamaattumik ukiussamut nioqqutissat su-miffimmut eqqortunut piffissarlu eqqor-toq malillugu anngunnissaasa pilersaaru-siorneranni Aage Hans Olsenip, Nikolaj Svendsenip Moses Willumsenillu Piler-suisoqarfinni niuertut tuniniaanermilu pisortat attaveqarfigilluartarpaat. Ukioq kaajallallugu, pingaartumilli ukiussamut nioqqutissat qulakkeerniarneranni. Illo-qarfinni nunaqarfinnilu innuttaasut At-tup eqqaani Ikerasaarsummiit avannaani Sio rapalummut, Tunumiittut, Narsarsuup eqqaani Tunulliarfimmi najugallit, Igaliku-mi Qassiarsummilu, kiisalu Sarfanngua-niittut upernaamut umiarsuaqaqqinnis-samik tungaanut nioqqutissanik naam-mattunik pilersorneqartussaapput.

Sulisut pingasut uku naapippagut Kitaani ulluunerani suli qaamasartoq, sivitsun-ngit sorli qaangiuppat nunap annersaani, pingaartumik avannarpasinnerusortaani, kaperlalersimassaaq sikusimasinnaasi-mallunilu.

- Ilaasut allakkallu assartornissaat Air Green landimut salliupput, ingerlatse-qatigiiffiullu pisussaaffiginngilaa illoqar-finnut nunaqarfinnullu nioqqutissanik assartuinissani. Taamaattumik sumiiffiit sikusartumiittut nioqqutissanik sikutin-nagu pilersortussaavagut. Ukiussamut nioqqutissanik oqaraangatta pineqar-toq tassaavoq umiarsuup kingulliup ti-kinneraniit upernaakkut umiarsuup siul-liup tikinnissaata tungaanut piffissaq. Nioqqutissat sivikinnerusumik piusin-naassusillit umiarsuarmut kingullermut ilaasussaapput, nioqqutissallu sivisuneru-sumik piusinnaasut umiarsuarnut siusin-nerusukkut tikittunut ilaatinneqartussaal-lutik. Taamaattumik nioqqutissat qaqugu piniartariaqarnerinut piusinnaassusiat apeqqutaalluinnarpoq, eqqaamassagat-sigumi nioqqutissap piniarfitsinni ullormi suliarineqarfianiit annguffissaanut ullut

Nioqqutissanik piniartarnermut suleqataasoq / Varekontroller Moses Willumsen

Nioqqutissanik piniar-tarnermut suleqataa-soq / Varekontroller Nikolaj Svendsen

Nioqqutissanik piniartanermut suleqataa-soq / Varekontroller Aage Hans Olsen

5

ikinnerpaamik 50-it pallillugit ingerlasar-mata.

- Unammilligassat taariikkatta saniatigut aamma piareersimaffigissavarput nioq-qutissaq pisiarisarsimasarput nioq qutissiarineqarunnaarsimasinnaammat allamil-lu taarserneqarluni allamik meqqilimmik. Siumuttaaq ilisimareersinnaanngisatta ilagaat nioqqutissanik Kiffartuussinissa-mik Isumaqatigiissummi allassimasuun-ngitsunik pisiniartartut piumasaqarsinna-anerat, pingaartumik sikoreernerani.

Kiffartuussinissamik IsumaqatigiissutMisilittakkat takutippaat nioqqutissa-qar tarmat sivikitsumik piusinnaasunik, sikuertinnagulu nunguttartunik.

KNI A/S-ip nalilersortarpaa nioqqutis-saq taanna Namminersorlutik Oqartus-sanik Kiffartuussinissamik Isumaqatigiis-summi allassimanersoq. Nioqqutissaq Isumaqatigiissut malillugu niuertarfimmi najukkami pigineqartussat ilagippassuk KNI-p isumagisussaavaa nioqqutissap anngunnissaa, pisisartumut saniatigut aningaasartuutaanngitsumik.

Tassunga tunngatillugu erseqqissaatigi-neqassaaq nioqqutissat sivikinnerusu-mik ullulerneqarsimasut eqqarsaatigalu-git KNI taamaallaat pisussaaffiligaammat nioq qutissat pineqartut umiarsuarmik tikiunneqarnerminni ullussaat killigalugu piginissaannut. Imaluunniit immikkut akue risaasumik ullussaanik sivitsuinermut

ulluliunneqarsimasoq tassani pineqarpat. Taanna eqquutsinneqarpat KNI pisus-saaf filigaanngilaq timmisartukkut tikisit-sinissamut.

Nioqqutissaq Kiffartuussinissamik Isuma-qa tigiissummi allassimanngippat naliler-sorneqassaaq nioqqutissap anngunnis-saa pingaaruteqarnersoq. Taamaassi-map pat assartorneranut aningaasartuutit niuertarfimmi tunineqarnermini akianut ilanngunneqartarput.

En række udfordringer skal indtænkes i planlægningen, når kunderne skal sikres varer til den kom­mende vintersæson

Der var grønne og røde farver. Der var tal. Excel-regneark. Statistikker. Kontrol og endnu et eftertjek. Programmer, der skulle tilrettes. Mange e-mails sendt på tværs af organisationen, telefonsamta-ler foretaget, korrektioner og tilpasnin-ger. Dyb koncentration. Men nu skulle det være ganske vist. I begyndelsen af november var de sidste leveringer på vej ud til modtagerne. De første steder hav-de allerede modtaget deres vinterforsy-ning i august. Alle krydser fingre for, at isen nogle steder – som sidste år – ik-ke lægger sig tidligere end forventet. At RAL’s forsyningsskibe følger tidsplanen. Og sidst, men ikke mindst, at de rette varer i rette mængder er bestilt til den kommende vinterperiode, og at leveran-døren leverer til tiden.

Mange måneder er gået, siden trioen Aage Hans Olsen, Moses Willumsen og Nikolaj Svendsen fra indkøbsafdelingen

for alvor begyndte planlægningen af, hvilke varer der skal bestilles til Pilersui-soq-butikkerne til salg i vinterperioden 2014/2015. Godt nok er der tal, der for-tæller, hvad der er solgt de foregående vintre, og godt nok har KNI A/S en servi-cekontrakt med Namminersorlutik Oqar-tussat, der definerer, hvad der skal være af varer på hylderne i Pilersuisoq-butik-kerne. Men der er en række udfordrin-ger, som trioen i deres planlægning også skal have i tankerne.

UdfordringerI 43 ud af de 66 steder, hvor Pilersuisoq har sine butikker, er havet frosset til i mere end tre måneder, men det kan ik-ke forudsiges, hvornår isen lægger sig, og hvor længe det vil vare. På 37 ud af de 66 steder er Pilersuisoq-butikken det eneste sted, hvor indbyggerne kan handle. I kun ni af de 66 steder er der en læge tilknyttet sundhedsvæsenet. Indkø-

berne kan heller ikke vide, hvor stort be-hovet vil være for importerede frysevarer, for det kan afhænge af, hvor meget der vil blive fanget af nar- og hvidhvaler, sæ-ler etc. Indkøberne kan heller ikke vide, hvor og i hvor stort omfang der vil ske en yderligere fraflytning fra Pilersuisoq-om-råderne, og hvordan det vil påvirke kø-bekraften. Disse er blot nogle af de ud-fordringer, der skal indtænkes i planlæg-ningen af arbejdet med at sikre forsynin-ger til den kommende vinter.

Under arbejdet med planlægningen af at få vinterforsyningen frem til rette sted og tid har Aage Hans Olsen, Nikolaj Svend-sen og Moses Willumsen derfor tæt kon-takt med købmænd og salgschefer i Pi-lersuisoq-kæden. Hele året, men især i perioden op til sikringen af vinterforsy-ningen. Indbyggerne i byer og bygder fra Ikerasaarsuk ved Attu til Siorapaluk i nord, i Østgrønland, i Tunulliarfik-fjorden

Når vinterforsyningen skal sikres

6

med Narsarsuaq, Igaliku og Qassiarsuk og endelig Sarfannguaq skal sikres varer, til skibet igen kan anløbe stederne en gang til foråret.

Trioen mødte vi denne dag, mens det stadig var lyst i dagtimerne her på Vest-kysten, men hvor det ikke varer længe, før mørketiden indtræffer i det meste af landet, især i den nordligste del af lan-det, og havet fryser til.

- For Air Greenland kommer passagerer og post i første række, og selskabet har ikke pligt til at bringe forsyninger frem til byer og bygder. Derfor skal vi have va-rerne frem til stederne med islæg, inden havet fryser til. Når vi taler om vinterfor-syningen, betyder det derfor forsyning fra sidste skib, til det første skib kommer i foråret. Varer med kortest holdbarhed skal med det sidste skib, og varer med længst holdbarhed skal med de tidligere

skibe. Holdbarhed er derfor afgørende for, hvornår vi skal bestille varerne, for vi skal også huske på, at varen er undervejs fra produktionsdato hos leverandøren til bestemmelsesstedet i mindst op til ca. 50 dage.

- Udover de allerede nævnte udfordrin-ger skal vi også være forberedt på, at varen kan være udgået og erstattet med en anden under et andet mærke. En an-den ting, vi heller ikke kan vide på for-hånd, er, om forbrugerne vil efterspørge andre varer, end hvad der står i service-kontrakten, især efter at isen har lagt sig.

ServicekontraktHistorikken viser, at der vil være varer, der har en kortere holdbarhed, og som vil udgå i løbet af perioden, inden isen forsvinder.

KNI A/S vurderer, om varen står på listen i servicekontrakten med Selvstyret. Står varen som en af de varer, der i henhold til servicekontakten skal være i butikken på bestemmelsesstedet, skal KNI sørge for, at varen kommer frem uden ekstra omkostninger for kunden.

I den forbindelse skal det understreges, at KNI kun er forpligtiget til at have da-tofølsomme varer frem til det tidspunkt, hvor de ville datoudløbe, hvis de blev fremført med sidste skib. Eller den dato hvor evt. en datodispensation udløber. KNI er ikke forpligtiget til at fremføre med fly, hvis ovennævnte er overholdt.

Står varen ikke på listen i servicekon-trakten, vurderes det, om det er vigtigt at bringe varen frem til bestemmelses-stedet. Er det tilfældet, bliver de ekstra fragtomkostninger pålagt varen ved salg i butikken.

7

Piniagaq tunniunneqartussanngoraangat

Nioqqutissamik piniarneq (ordre) ataaseq sisamanik pisiniarninngoraangat, aammalu qajuusat, sukkut qaqorteqqasullu avammut nioqqutiginissaat akuersissuteqartariaqaraangat

Herningimi, illoqarfiup kippasissuani, Super Grosimi. Ataasinngornikkut ullaa-ralaavoq. Sapaatip akunnera suliffissaq nutaaq aatsaat aallartippoq. Avammut nioqquteqarnermi ikiortit Bodil Strøm Østergårdip, Carsten Ellemann Jensenip, Martin Vestergaard Kristensenip Aase-mette Dürr Jensenillu qarasaasiatik ikeq-qammerpaat. E-mailit tigusimasaat im-mik koortiterneqassapput inissiffis saan-nullu inissiortorneqarlutik. KNI-p Sisi-miuni qullersaqarfiani nioqqutissanik pi-niarnermik immikkoortortaqarfik pisiassa-minik pisarnertut SuperGrosimut ippas-saammat nassitsisimavoq. Pisiari niakkat allattorsimaffiat pisiariniakkat allat tigu-neqarsimasut assigalugit avammut nioq-quteqarnermi ikiortit isumagissavaat pi-siortortarfimminnullu nassiullugit. Kalaal-lit Nunaat eqqarsaatigalugu Royal Arctic Linep umiarsuaataani Aalborgimi inis-saannik inniminniisoqassaaq, nioqqutis-sanut aalajangersimasunut akuersissum-mik piniartoqassaaq, soorluttaaq assar-torneqarnissaat isumagineqassasoq nioq qutissallu anninneqarnissaannut up-pernarsaatit immersorneqassallutik, Pi-lersuisup sinerissami pisiniarfiini 66-iusu-ni pisisartunit pisiarisinnaalertinnagit.

1990-ikkut aallartinneranniilli SuperGros tassaasimavoq inuussutissanik, qeritita-nik nillataartitanillu, kiisalu paarnanik naatitanillu KNI-mut pilersuisoq. Kalaal-lit Nunaat Danmarkilu naalagaaffeqa-

tigiipput, tamatumali nioqqutissanik Kalaallit Nunaannukaassiniarneq piumi-narnerulersinngilaa. Kalaallit Nunaat EU-mut ilaasortaanngimmat allaffissornikkut immikkut piumasaqaatitaqarpoq, nioq-

qutissallu Danmarkimiit nassiunneqarnis-saat qulakkeerniarlugu pappialarsorneq pisariaqarluni, suliassarlu tamanna Su-per Grosimit isumagineqarpoq.

EU akuersissutilluNunalerinermit tunisassiat ilaat akile raa-ru titallit il.il., niuernermik nunat ilaannik isumaqatigiissutit malillugit avammut nioqqutigineqarnerini EU-mit aqunne-qartut, ilaatigut annissinissamut akuer-sissuteqarnissamik piumasaqaatitaqar-put.

Kalaallit Nunaat eqqarsaatigalugu ta ma-tu ma kinguneraa KNI qajuusanik, suk-ku nik qaqorteqqasunillu pisiniaraan-gat akuersissuteqarnissamik Natur- & Er hverv styrelsen-ip qinnuigineqartar-nera. Akuersissut tunngaviuvoq KNI-p qajuusanik, sukkunik qaqorteqqasunillu

SuperGrosip avammut nioqquteqarnermut immikkoortuani ikiortit Bodil Strøm Østergårdip, Carsten Ellemann Jensenip, Martin Vestergaard Kristensenip Aasemette Dürr Jensenillu qulakker-tarpaat pisiffigisat piffissaq eqqorlugu eqqortumillu annertussusilimmik tunniussinissaat, nassiunnis-saannut allagartat immersorsimanissaat, uppernarsaatit pisariaqartut suliarineqarsimanissaat, um-iarsuarmullu Kalaallit Nunaaliartussamut RAL-imi inissamik inniminniisimanissaq. Ukiumut sapaatit akunneri 52-iusut tamarluinnaasa.

I SuperGros’ eksportafdeling sikrer eksportassistenterne Bodil Strøm Østergård, Carsten Ellemann Jensen, Martin Vestergaard Kristensen og Aasemette Dürr Jensen, at underleverandørerne lever-er til rette tid og i rette mængder, at fragtbrevet er lavet, at den nødvendige dokumentation er på plads, og at RAL har afsat den fornødne plads på skibet til Grønland. Hver eneste af årets 52 uger.

PIVIUSOQNioqqutissanik Kalaallit Nunaanukartussanik, Islandimukartussanik Savalimmiunu-kartussanillu isumaginninnermi saniatigut SuperGrosip pilersugaraattaaq Damar-kimi pisisartut/niuertarfiutillit arlalinnik niuertarfillit; EUROSPAR, SPAR, Min Køb-mand, SuperBest, KIWI, Letkøb, ABC Lavpris, Magasin, Liva og en del frie køb-mænd samt Shell, BFI, Nærkøb kiosker, allallu. SuperGros Vejlimi qullersaqarfe-qarpoq, aammalu Vejlemi, Herningimi Ringstedimilu quersuaqarluni.

FAKTAUdover at levere dagligvarer til Grønland, Island og Færøerne leverer SuperGros også til kunder/kæder i Danmark: EUROSPAR, SPAR, Min Købmand, SuperBest, KIWI, Letkøb, ABC Lavpris, Magasin, Liva og en del frie købmænd samt Shell, BFI, Nærkøb-kiosker med flere. SuperGros har hovedkontor i Vejle og lagre i Vejle, Herning og Ringsted.

8

pisisinnaaneranut kingornalu niuertarfim-mini tunisisinnaaneranut.

Qajuusanik, sukkunik qaqorteqqasunil-lu pisiniarluni allagaq tigugaangamiuk SuperGros akuersissummik Natur- & Er-hvervstyrelsen-imut qinnuteqartarpoq. Sukkut qaqorteqqasullu eqqarsaatigalu-git akuersissut amerlanertigut ullup ilaa tiguneqartarpoq, qajuusalli eqqarsaati-galugit akuersissut ullut tallimat tikillugit utaqqineqarsinnaasarpoq. Akuersissutit takkukkaangamik SuperGrosip allattu-gaa taaniilersarput.

Taakku saniatigut qajuusanut qaqorteq-qasunullu atatillugu annertussusiisoqar-tarpoq qaammatit tallimat ingerlaneri-ni atugassamik – sukkunullu atatillugu qaammatini sisamani. Taakku atorneqar-simanngippata SuperGros, KNI sinner-lugu qajuusanik, qaqorteqqasunik suk-kunillu pisiniartartoq, akiliisinneqarsin-naavoq.

Annissuinissamut uppernarsaatitKalaallit Nunaata EU-mut ilaasortaan-nginnerata aamma kinguneraa KNI-p pisiariniagai malillugit nassiussassat ta-

marmik annissuinissamut uppernarsaate-qarnissaat.

Sisimiuni KNI-miit pisiniarluni allagartaq ataaseq allagartanik sisamanik kingune-qartarpoq. AG nassiussanut nalinginnar-nut, TG nassiussanut aalajangersima su-mik kissassusilimmiittussanut, FG nas -sius sanut ulorianartortalinnut kiisalu J nioqqutissanut inuulluarniutitalinnut soor lu sukkunut, qajuusanut qaqorteq-qasunullu. Nioqqutissat immikkoortut kingulliit pingasut eqqarsaatigalugit an-nissinissamut immikkut uppernarsaatit suliarineqassapput, MRN-YM, taamat-taarlu pisiariniakkanut allanut, nillataar-titanut qerititanullu, paarnanut naatita-nullu inuussutissanullu allanut, KNI-p pi-siaroniagaanut, taamalu Danmarkimiit eqqunniagaanut, uppernarsaatit.

Nioqqutissat piniarneqartut nunatsin-nut nassiutsinnagit annissinnaanerannut tunngasut pappiliat tamarmik allattor-neqassapput, nioqqutissamik tunniussi-sumit assartorneqarlutik qanga aallartin-neqarsimanersut qaqugu Aalborgimut apuunneqarnissaannut tunngasut paasis-sutissat ilanngullugit.

Akuersissutinik qinnuteqarneq annissi-sinnaanermullu uppernarsaatissanik su-liaq SuperGrosip KNI sinnerlugu isuma-gisaraa. SuperGrosip qulakkiigassaraa nioqqutissanik assigiinngitsunik pisiniar-figineqartut piffissaq eqqorlugu eqqor-tumillu annertussusilerlugit tunniussinis-saat, isumagissalluguttaaq Aalborgimi RAL-imut umiarsuarmut tullermut inissa-mik inniminniinissaq. SuperGorsittaaq suliassaraa nassiussat Kalaallit Nunaanni illoqarfinnut nunaqarfinnullu assigiinngit-sunukartut allagartalersornissaat, Taa-maa lilluni Aalborgimi RAL-ip containeri-nut, Atlantikukkoorutassanut, eqqortunut inissinniassammagit.

Taamattaaq SuperGrosip akisussaaffigaa nioqqutissat akileraaruteqarsinnaasut Namminersorlutik Oqartussat Aalborgi-mi ilanngaaserisoqarfiannut nalunaaruti-ginissaat, nioqqutissat umiarsuarmut is-soraanneqannginnerini.

Sukkut, qajuusat qaqorteqqasullu Kalaallit Nunaaliaatassat immikkut akuersissuteqartussaapput, Nunarput EU-mut ilaasortaanngimmat.

Der skal en særlig tilladelse til at indføre sukker, mel og ris til Grønland, da landet ikke er medlem af EU.

PIVIUSOQSuperGrosip isumagisarpaa biilit usisaatit sapaatit akunneri tamaasa Aalborgimi Grønlandshavnimukaassisarnissaat, nioqqutissat KNI-p pisiariniarsimasai tunniuk-kiartorlugit. Soorlu sapaatit akunneri tamaasa biili usisaat ataaseq nillataartitanik assartuisarpoq, pingasut qerisunik, pingasut paarnanik naatitanillu kiisalu ataa-seq-marluk naatsiianik (biilimi ataatsimi palliit 33-t). KNI ukiup qaammataani qulini SuperGros aqqutigalugu nioqqutissanik 100 mio. kruunikkaanik arlalinnik nalilinnik pisiniarsimavoq.

FAKTASuperGros sørger for, at der hver uge kører lastbiler til Grønlandshavnen i Aalborg med de varer, som KNI har afgivet ordre på. Hver uge kører der således 1 lastbil med kølevarer, tre lastbiler med frosne varer, tre lastbiler med frugt og grønt samt 1-2 lastbiler med kartofler (33 paller pr. lastbil). KNI har i årets 10 første måneder sendt ordrer via SuperGros til en værdi af et trecifret millionbeløb.

9

Fra ordre til leverance

Når én ordre bliver til fire ordrer, og der skal licens til at eksportere mel, sukker og ris

I Herning, i den vestlige del af byen, hos SuperGros. Det er tidligt mandag morgen. En ny arbejdsuge er netop be-gyndt. Eksportassistenterne Bodil Strøm Østergård, Carsten Ellemann Jensen, Martin Vestergaard Kristensen og Aase-mette Dürr Jensen har netop tændt for deres computere. De indkomne e-mails skal nu sorteres og sættes i system. Som det er sædvane, havde indkøbsafdelin-gen i KNI’s hovedkontor i Sisimiut dagen før afsendt en række ordrer til Super-Gros. Ordrerne indgår i de øvrige mod-tagne ordrer, som eksportassistenterne skal håndtere og sende til videre ekspe-dition hos underleverandørerne. For Grøn lands vedkommende skal der reser-veres plads på Royal Arctic Lines skibe i Aalborg, der skal søges om licens til spe-cifikke varer, ligesom logistikken skal på plads og udførselsdokumenter udfyldes, inden kunderne kan købe varen i en af Pilersuisoqs 66 butikker på kysten.

Siden begyndelsen af 1990’erne har Su-perGros været leverandør til KNI af ko-lonial-, frost- og kølevarer samt frugt og grønt. Grønland og Danmark er i rigs-fællesskab, men dette gør ikke arbejdet med at skaffe og sende varer til Grøn-land nemmere. Da Grønland ikke er medlem af EU, kræver det ekstra admini-strativt arbejde og dermed papirarbejde at sikre, at varerne bliver sendt fra Dan-mark, og dette arbejde foregår hos Su-perGros.

EU og licensEksport af visse landbrugsvarer til lande udenfor EU på toldkontingenter mv., der administreres af EU efter indgåede mul-ti- og bilaterale handelsaftaler mv., kræ-ver i visse tilfælde en eksportlicens. For Grønlands vedkommende betyder det, at når KNI sender en ordre på mel, sukker og ris, skal der søges om licens hos Natur- & Erhvervsstyrelsen. Licensen er en forudsætning for, at KNI kan købe og siden sælge mel, sukker og ris i sine butikker.

Når ordren på mel, sukker og ris er mod-

taget, sender SuperGros en ansøgning om en licens til Natur- & Erhvervsstyrel-sen. Vedr. sukker og ris kommer licensen som regel samme dag, mens der kan gå op til fem dage, inden licensen for mel modtages. Når licenserne modtages, indføres de i SuperGros’ system.

Derudover er der til mel og ris knyttet en kvote, der skal bruges indenfor fem må-neder – og mht. sukker indenfor fire må-neder. Hvis den ikke bliver opbrugt, risi-kerer SuperGros, der på vegne af KNI skal skaffe mel, ris og sukker til butikker-ne i Grønland, en bøde.

UdførselsdokumenterAt Grønland ikke er medlem af EU, bety-der samtidig, at der skal laves udførsels-dokumenter på alle de forsendelser, som KNI har sendt ordrer på.

En ordre fra KNI i Sisimiut genererer fire ordrer, nemlig AG for almindelig gods, TG for temperaturreguleret gods, FG for farligt gods og endelig J for restitutions-varer, som er sukker, mel og ris. For de tre sidstnævnte varetyper skal der ud-færdiges særlige udførselsdokumenter, MRN-YM, såvel som udførselsdokumen-ter for de øvrige ordrer, der vedrører kø-le- og frostvarer, frugt og grønt samt ko-lonialvarer, som KNI ønsker at købe og dermed importere fra Danmark.

Ved alle forsendelser skal udførselsdoku-menterne, MRN, registreres med oplys-ninger om tidspunkt for hvornår forsen-delsen kører fra leverandør, og tidspunkt for forventet ankomst i Aalborg.

Ansøgning om licens samt arbejdet med udførselsdokumenter varetages af Su-perGros på vegne af KNI. SuperGros, der skal sikre, at underleverandørerne af de forskellige varer leverer i rette tid og i rette mængder, skal også sørge for, at der bliver reserveret plads hos RAL i Aal-borg til den kommende skibsforbindel-se. Det er også SuperGros’ opgave at sætte labels på de forsendelser, der skal til de forskellige byer og bygder i Grøn-

land, således at RAL i Aalborg placerer dem det rette sted i containeren, der sendes over Atlanten.

Det er samtidig SuperGros’ ansvar, at eventuelle afgiftspligtige varer bliver an-meldt til Selvstyrets toldfunktion i Aal-borg inden udskibningen af varerne.

Pisiat Kalaallit Nunaanni Pilersuisup niuertarfii-nukartussat SuperGrosip Herningimi quersuani katersorneqartarput. Nassiutassaq peqqissaarul-lugu plastikkimut issusuumut poortuunneqartar-poq. Taava allagartalerneqassaaq, taamalu Aal-borgiliaanneqarnissaminut, umiarsuarmillu assar-torneqarnissaminut, piareerluni. Nioqqutissat nu-taajutillugit nassiussassat qeerisullu SuperGrosip Vejlemi lagerianiit ingerlatinneqartarput.

I SuperGros’ lager i Herning samles ordrerne til de enkelte steder i Grønland, hvor Pilersuisoq har sine butikker. Forsendelsen bliver pakket godt og grundigt ind i tykt plastik. Herefter sættes labels på, og ordren er hermed klar til at blive fragtet til Aalborg til videre forsendelse med skib. Super-Gros´ lager i Vejle leverer friskevarer og frostvarer.

10

Nioqqutissaq assartorneqassagaangat

Assartuinermut immikkoortortaqarfiup qilakkeertussaavaa niuertarfiit nioqqutissanik nunguutseria­taar nissaasa pinngitsoortinniartarnissaa

Aalborgimi Grønlandshavnimi, Blue Wa-ter Shippingimit KNI-p attartorsimasaa-ni, assartuinermut immikkoortortaq allaf-feqarpoq. Tassaniipput assartuinermut pisortaq Lars Steen Petersen aamma quer suaqarnermut siunnersorti Søren Bjerregaard Jensen. Marluullutik nakku-tigeqqisaagaraat pisiariniakkat tunniun-neqartullu naapertuunnersut; taa ma lu qanimut attaveqarfigaat illuatungaa ni tuniniaanermut pisortat niuertullu, il lua-tungaanilu inuussutissaanngitsut eq qar-saatigalugit Blue Water Shipping aam-ma Royal Arctic Line, inuussutissallu eq-qarsaatigalugit SuperGros, kiisalu nas-sius sat timmisartuukkoortitassat eq qar-saa tigalugit Air Greenland.

Blue Water Shipping pingaarutileru jus-suuvoq Pilersuisup niuertarfiini nioq qu-tissat nerisassaanngitsut assartornerinut. Tassami pisiortornermut immikkoortor-taq Sisimiuniittoq inuussutissaanngitsu-nik pisiniarsimappat Blue Water Ship-pingip suliassarilersarpaa nioqqutissat nioqquteqartoq aqqutigalugu Aalborgi-mut ingerlannissaat, RAL-illu Atlantikuk-koorutaani assartuisussani inissaqarnis-saat qulakkeerlugu.

Qanimut suleqatigiinneqSoorlu inuussutissat pissarsiarinissaan-nut Kalaallit Nunaannukaannissaannullu pappialat pisariaqartut immersornissaan-nut SuperGros akisussaasuusoq, taamat-taaq Blue Waterip akisussaaffigaa soorlu atisat, tv-t, nalaasaarfiit il.il. pisiffigisa miit

Aalborgiliaannissaat, pisiffigisap assar-tuisussaq alla qinersimanngippagu, RAL-ip Atlantikukkoorutaani inissaannik innu-minniinissaq aammalu Kalaallit Nunaata EU-mut ilaasortaannginnera pissutigalu-gu pappialat annissinissamut pisariaqar-tut immersornissaat, pisiffigisap tamanna nammineq isumaginianngippagu saper-paguluunniit. Taakku saniatigut akitsuu-sigassat Namminersorlutik Oqartussanut nalunaarutigineqassapput. Taamattaaq Blue Water Shippingip nassiussat qaavi-nut ikkutassanik allagartaliussaaq pisif-figisap tigusassaanik, nassiussallu qaan-nut ikkutassaanik. Tassani takuneqarsin-naassapput umiarsualivik nassitsivissaq eqqortoq, sumiiffik tigusisussarlu.

Tamanna pereerpat Blue Water Ship-ping ip imarpikkoortitassanut nalunaaru-siani Aalborgimi Assartuinermut Immik-koortortamut niuertumullu nassiutissa-vaa, tassani takuneqarsinnaallutik suut nassiunneqarnersut sumullu. Imarpik-koortitassanut nalunaarusiaq KNI-p pi-siortornermut immikkoortortaata pisia-riniarlugit allattugaanut sanilliunneqas-sapput.

Taakku saniatigut KNI-p assartuinermut immikkoortortaqarfia umiarsuup Aal-borg imiit aallarnerata aqaguani Royal Arctic Linemit usinik nalunaarsuummik pissaaq. Usinik nalunaarsuut pisiariniak-kanut aamma sanilliunneqassaaq, nioq-qutissallu sumut nassiunneqarnerat mi-sissorneqarluni.

Kukkusoqartillugu Pilersuisup niuertarfiinut 66-iusunut pif-fissap ilaani, ukiorlu kaajallallugu, nassi-ussat amerlasaqaat. Taamaattumik kuk-kusoqarsinnaavoq, nassiussaq kukkusu-mik tunniunneqarluni. Tamatumunnga pissutaasinnaavoq pisiffigisap nassius-sani siusinaarluni kingusinaarluniluunniit tunniussimagaa nioqqutissat inuussutis-saanngitsut inussutissallu nassiunneri eqqarsaatigalugit. Taama pisoqarsimap-pat tuniniaanermut pisortaq niuertorlu nalunaarusiussapput suut kukkusumut nassiunneqarsimanersut. Ajornanngip-pallu assartuinermut immikkoortortaqar-fiup Blue Water imaluunniit Royal Arctic Line isumaqatigiissuteqarfigalugit apuuf-fissavianut ingerlatissavaa, nassiussat ti-gusisussavimmut anngussinnaaqqullugit.Tassa assartuinermut immikkoortortap suliassaraa pisiariniakkat nassiunneqar-tullu nakkutiginissaat, kukkusumillu tun-niussisoqarsimappat aaqqiinissaq. Inuus-sutissat Royal Arctic Linemut tunniunne-qarfiisa ulluat misissorneqassaaq, nioq-qutissallu allat inuussutissaanngitsut aamma misissorneqassallutik.

Assartuinermut pisortaq Lars Steen Pe-dersen:- Namminersorlutik Oqartussanik Kiffar-tussinissamik Isumaqatigiissutip KNI pi-sussaaffilerpaa nioqqutissat assigiinngit-sut 200-t nunaqarfinnut ingerlatinneqas-sasut allallallu assigiinngitsut 300-t illo-qarfinnut. Taakku saniatigut nassiunne-qassapputtaaq naatitat, paarnat, nilla-taartitat il.il. Taamaalilluni assartuiner-mut immikkoortortap akisussaaffigaa nioqqutissat pisiortortarfiup Pilersuisup niuertarfiinut 66-inut pisiariniagaasa ta-marmik anngunnissaat, taamaalilluni niu-ertarfiit ataasiakkaat nioqqutissat ilaannik nunguutsisooqqunagit.

- Taamaattumik assartuinermut immik-koor tortap ajornartorsiutit maluginiarta-riaqarpai, ingerlaannarlu iliuuseqarfigalu-git, tassanilu qanimut suleqatigineqartar-put pisiortortarfik pisiffigisartakkallu.

PIVIUSUTInuussutissat Aalborgimi Royal Arctic Linemut tunniunneqareersimassapput umiar-suup aallarfissaa ullunik arfineq marlunnik sioqqullugu. Qerititat tunniunneqarsi-mas sapput aallarfissaq ullunik arfinilinnik sioqqullugu. Paarnat, naatitat nillataar-titallu tunniunneqarsimassapput umiarsuup aarfissaa ullormik ataatsimik sioqqul-lugu.

FAKTAKolonialvarer skal afleveres hos Royal Arctic Line i Aalborg syv dage før skibets af-gang. Frysevarer skal afleveres seks dage, før skibet sejler. Frugt, grønt og køleva-rer skal afleveres 1 dag, før skibet sejler.

11

Når varen skal fragtes

Logistikafdelingen skal sikre, at butikkerne ikke kommer ud for unødig varemangel

I Grønlandshavnen i Aalborg, i et kontor, som KNI har lejet hos Blue Water Ship-ping, finder vi KNI’s logistikafdeling. Her sidder logistikchef Lars Steen Petersen samt lagerkonsulent Søren Bjerregaard Jensen. Begge følger nøje op på ordrer og leverancer og har derfor tæt kon-takt med salgschefer og købmænd på den ene side og på den anden side med Blue Water Shipping og Royal Arctic Li-ne for ikke-fødevarer og SuperGros for føde varegruppen samt med Air Green-land for gods, som skal sendes med fly. Netop Blue Water Shipping spiller en væsentlig rolle, når det handler om transport og fragt af ikke-fødevarepro-dukter til Pilersuisoq-butikkerne. Når ind-købsafdelingen i Sisimiut har sendt en ordre, der vedrører ikke-fødevarer, er det nemlig Blue Water Shipping, der har til opgave blandt andet at transportere va-rerne via en leverandør, få dem fragtet til Aalborg og få reserveret plads i RAL’s Atlantskibe.

Tæt samarbejdeLigesom SuperGros har ansvaret for at fremskaffe fødevarer og udfærdige de nødvendige papirer for eksport til Grøn-land, har Blue Water ansvaret for at trans portere varen fra en leverandør af eksempelvis tøj, tv’er, sofaer etc. til Aal-borg, hvis ikke leverandøren vælger an-den transportør. Det er også Blue Waters ansvar at reservere plads i RAL’s Atlant-

skibe og udarbejde de nødvendige ud-førselsdokumenter, fordi Grønland ikke er medlem af EU, såfremt leverandøren ikke selv ønsker eller magter denne op-gave. Derudover skal der laves en af-giftsanmeldelse til Selvstyret. Det er lige-ledes Blue Water Shipping, der udfærdi-ger labels, som leverandøren skal have, og sætter dem på leverancen. Heraf skal fremgå den rigtige havn, sted og modta-ger af leverancen.

Blue Water Shipping sender herefter en søadvisering, en liste over, hvad der sen-des til et givet sted, til logistikafdelingen i Aalborg og til købmanden. Søadviserin-

gen sammenholdes med ordren fra KNI’s indkøbsafdeling.

Derudover modtager KNI’s logistikafde-ling i Aalborg et manifest (ladeliste) fra Royal Arctic Line, dagen efter at skibet er sejlet fra Aalborg. Også ladelisten bliver sammenholdt med ordrer samt kontrol over, hvor varen er sendt hen.

Ved fejlMange leverancer sker over en perio-de, og hele året rundt, til Pilersuisoqs 66 butikker. Det kan ske, at der sker fejl, en fejllevering. Det kan være, fordi leveran-døren har afleveret for sent eller for tid-

Nioqqutissat niuertarfinnut ataasiakkaanut ingerlatitassat, inuussutissaanngitsut, Grøn-landshavnimi Blue Water Shippingip quer-suani uani immikkoortiterneqartarput. Søren Bjerregaard Jensenip Lars Steen Pedersenil-lu tamanna aamma suliassaraat.

Fordelingsvarer, der ikke er fødevarer, til de enkelte butikker bliver fordelt her i Blue Wa-ter Shippings store lager i Grønlandshavnen. Søren Bjerregaard Jensen og Lars Steen Pedersen står for denne opgave.

KNI-p assartuinermut immikkoortortaa Aalborg-imi Grønlandshavnenimi Blue Water Shippi ngi miip-poq, Royal Arctic Linep allaffiisa ungasinngisaanni.

KNI Logistik holder til her hos Blue Water Shipping i Grønlandshavnen i Aalborg ikke særlig langt fra Royal Arctic Lines kontorer.

12

ligt i forhold til gruppen af ikke-fødeva-rer og fødevarer. Sker det, skal salgsche-fen og købmanden have en liste over, hvad der er indleveret med en forkert destination. Såfremt det er muligt, sør-ger logistikafdelingen for, at godset bli-ver omdestineret efter aftale med enten Blue Water eller Royal Arctic Line, såle-des at godset ender hos den korrekte modtager.

Det er således logistikafdelingens rolle

at følge op på ordrer og leverancer og rette fejlen, såfremt der konstateres fejl-levering. Der skal kontrolleres dato på fødevarer indleveret hos Royal Arctic Li-ne, og pakningen af øvrige ikke-fødeva-reprodukter skal også kontrolleres.

Logistikchef Lars Steen Pedersen:- Servicekontrakten med Selvstyret for-pligter KNI til at levere 200 varenumre til bygderne og andre 300 varenumre til by-erne. Derudover skal der leveres grønt-

sager, frugt, kølevarer etc. Det er således logistikafdelingens ansvar, at de varer, indkøbsafdelingen har bestilt til de 66 Pi-lersuisoq-butikker, kommer frem, således at de enkelte butikker ikke mærker eller oplever et problem, der kan forårsage varemangel. - Logistik skal derfor fange eventuelle problemer og handle straks derefter, og det sker i tæt samarbejde med indkøb samt leverandørerne.

Aappaagumut piusinnaassuseqassapput

Sikussanersoq naluarput, aamma qaqu-gukkut sikujumaarnersoq, sikugunilu qa-qugu sikuissanersoq aamma naluarput. Aamma siumut oqaatigineqarsinnaan-ngi laq kitaata sikua ajornartorsior titsis-sa nersoq umiarsuit upernaakkut apuun-niarnerat akornuserlugu. Taamaattoq ataaseq nalunngilarput: Ilulissani taas-su malu avannaatungaani nunaqarfinni pingasuni innuttaasut ukiuunera tamaat imeruersaatinik, immiaqqanik, viinninik, imigassanik tupamillu pisisinnaajuartus-saapput, sikuunera apeqqutaatinna gu. Tamanna niuertarfinnut neriniartarfinnullu aamma atuuppoq.

Ilulissani, Nunatsinni illoqarfiit anner-saasa pingajuanni, umiarsualivimmiip-pugut, illorsuarmi portusuumi tungujor-tumi KNI-p quersuani, Royal Arctic Linep saniani. Silataaniipput containerit sani-leriiaarlutik qaleriiaarlutillu ilioqqakkat. Truckit ingerlaqattaaginnavipput. Ullu-mikkut oktoberip naalernerani ulapput-tunnguaqarpoq. Sila issilereerpoq, taa-maattumik nioqqutissat tikiunneqarnia-riarlutillu quersuarmut, kialaartumut, eq-qus suunneqartariaqarput, issimit ajo qu-serneqannginniassammata. Nioqqutis-sammi sivisungaatsiartorsuarmut piusin-naasussaapput maani Issittup Killeqarfia-

nit 350 km-inik avannarpasinnerusumiit-tumi.

Qaammatinut arlalinnut pilersaarusiorneqNioqqutissat piusinnaassusiat qitiulluin-narpoq. Immikkoortortami pisortap, Le-on Pedersenip, suleqataasalu Inunnguaq Guldagerip Lars Clasenillu, nioqqutissat piniarneqarsimasut tikiunneqarniariaraa-ngata quersuarmut eqqussuullugit ilio-rar tarpaat. Nioqqutissallu taakkua sapin-ngisamik sivisunerpaamik piuinnarsin-naassuseqartussaapput.

Immiaaqqat sodavandininngarnit sivisu-nerusumik piusinnaapput. Tamatuma kingunerisaanik immiaaqqat umiarsuak-kut siusinnerusukkut tikisinneqartarput inaalinneqarlutillu. Taamaattumik soda-vandit, ukiup affaanik piusinnaassuseqar-tut, ilimagisatut sikunissaa sioqqullugu umiarsuit kingulliit ilaannut ilaatinneqar-tarput.

Leon Pedersen:- “Qanga” decemberimiit majimut si kuu-sarpugut. Kisianni ullumikkut ukiuu nerani arlaleriarluta umiarsuaqarsinnaasarpu-gut, naallu maani sikunngikkaluaraangat-

Siumungaaq pilersaarusiorneq

Lars Clasen, Leon Peder sen aamma Inunnguaq Guld ager, Ilulissani quersuarmi suli suu-sut / An satte på lageret i Ilu-lissat.

13

Holdbarhed indtil næste sommer

Det er uvist, om isen lægger sig, og hvor når det i givet fald sker, og hvis det gør, hvornår den så forsvinder. Det kan heller ikke forudsiges, om vestisen vil volde problemer og eventuelt hindre skibssejlads senere på foråret. Men ét er sikkert: Indbyggerne i Ilulissat og de tre nordlige bygder skal kunne købe vand, øl, saft, vin, spiritus og tobak i vintersæ-sonen, islæg eller ej. Det samme gælder butikkerne og restauranterne.

Vi er i Ilulissat, den tredjestørste by i lan-det, nede ved havnen, i den høje, blå bygning, hvor KNI holder til side om si-de med Royal Arctic Line. Udenfor står der containere ved siden af hinanden og i flere lag. Trucks kører forbi, frem og til-bage. Der er travlhed denne dag i slut-ningen af oktober. Der er allerede minus-grader udenfor, og det betyder, at varer-ne allerede ved ankomsten skal ind i det store lager, ind i varmen, for de må ikke tage skade af kulden. Varerne skal kunne holde et godt stykke frem i tiden her 350 km nord for Polarcirklen.

Planlægning flere måneder fremHoldbarhed er kodeordet, når Leon Pe-dersen, sektionsleder, og kollegerne Inun nguaq Guldager og Lars Clasen be-stiller varer og efterfølgende anbringer dem på de store lagre. Holdbarheden skal være så lang som muligt.

Øl har længere holdbarhed end soda-vand. Det betyder, at det bestilte øl kommer med skibet på et tidligere tids-punkt og efterfølgende kan stilles på la-ger. Sodavand, der har en holdbarhed på et halvt år, skal derimod komme med et af de sidste skibe, inden isen forven-tes at lægge sig.

Leon Pedersen:- I “gamle dage” havde vi is på havet fra december til maj. I dag sker det, at der er skibsankomst flere gange i løbet af vinteren, men selvom isen ikke lægger sig til heromkring som tidligere, ved vi aldrig, hvordan det ser ud lidt længere sydpå, hvor vestisen kan volde proble-mer om foråret. Derfor har vi lageret her, og vi forsøger at lave et lager, der ræk-ker til maj måned.

Data fra forrige vinter danner grundlag for et kvalificeret gæt på, hvor meget der kan forventes at blive solgt og derfor skal bestilles hjem, inden vinteren kom-mer for alvor.

Leon Pedersen:- Vi holder nøje øje med holdbarhedsda-toen. Varen skal sælges inden datoud-løb, og når vi bestiller varer hjem, skal vi naturligvis også tænke på højtider som jul og påske såvel som de kommende konfirmationer inden sommeren og det første skib. Det betyder, at vi skal skaf-fe de rigtige varer i rette mængder, og-så mange måneder før, det bliver aktuelt med salg.

Langtidsplanlægning

taluunniit ilisimasinnaanngilarput kujasin-nerusumi kitaata sikua upernaakkut ajor-nartorsiortitsissanersoq. Taamaattumik maani toqqortaateqartarpugut, toqqor-tavullu majip tungaanut naammanniar-tussaapput.

Ukiut siuliini ukiuunerani tunisaasartut pillugit paasissutissaatit tunngaviupput qanoq tunisaqartigisinnaanissamik eqqo-

riaanermut, taakkulu ukiortinnagu piniar-neqareersimasussaapput.

Leon Pedersen:- Qaqugu kingullermik tunineqarsinnaa-nerisa ullulerneri nakkutigeqqissaartar-pavut. Nioqqutissaq ullussaminik qaa-ngiitinnagu tunineqartariaqarpoq, nioq-qutissanillu pisiniaraangatta soorunami aamma nalliuttorsuit soorlu juulli påskilu

eqqarsaatigisussaavagut, soorunalumi aamma umiarsuaq siulleq tikitsinnagu apersortitsinissat. Tamatuma kingune-raa nioqqutissat eqqortut naammattumik amerlassusilerlugit piniartariaqarnerat, naak tunineqarnissaat qaammaterpaalus-suit qaangiuppata aatsaat pisussaaga-luartoq.

Sodavanit mikisunik puullit pingaartumik nal-liut tuni immikkullu nalliuttorsiornerni, soorlu apersortittoqarnerani, piumaneqarnerusarput. Sodavandit angisuunik pullit, soorlu Colat Kon-dillu, Ilulissani tunineqarnerpaapput.De små sodavandsflasker er især efterspurgte til højtider og til særlige begivenheder som konfirmation. De store sodavandsflasker som Cola og Kondi er det mest solgte i Ilulissat.

Ilulissani KNI illorsuarmi tu-ngu jortumik taartumik qali-paatilimmiippoq. KNI i Ilulissat i bygningen med den mørkeblå facade.

14

Nioqqutissanik piniarnermut nittarsaassinermullu pisortamut Kurt Lauritsenimut apeqqutit sisamat

1. Paarnat naatitallu suut Pilersuisup niuer tarfiini tuniniarneqassappat?Kiffartuussinissamik Isumaqatigiissut ma-lillugu pisussaaffiginngilarput paarnanik naatitanillu nutaanik nioqquteqarnissar-put, kisiannili ulluinnarni inuussutissanut nalinginnaasumik ilaasutut pisisartutta-lu pisiarerusutaattut isigalugit periarfissa-qar tilluta pilersuiniartarpugut, angallatit tim misartullu sumiiffinnut ataasiakkaanut ingerlaarneri malillugit.

Taamaattoq Namminersorlutik Oqartus-sanik kiffartuussinissamik isumaqatigiissut malillugu ilaatigut uku nioqqutigissallugit pisussaaffigaarput:• Naatitat qillertuusaniittut• Naatitat qerititat• Paarnat qerititat

Amerlaqisut isumaat saneqqullugu pissu-siviusut tassaapput paarnat naatitallu qe-rititat paarnanit naatitanillu nutaanit vita-mineqarnerullutillu peqqinnarnerummata.Naatitat paarnallu, niuertarfinni nutaanik taallugit piarisartakkatta ilarpassui, taane-qartariaqaraluarput ”nutaanngilisut”. Tas-sami amerlaqisutigut sivisuumik angallan-neqartarput, toqqorsivinniitinneqarlutik, niuertarfinniillutik aammalu igaffinniillutil-lu nillataartitsivinniitinneqartarlutik, puu-guttani sassaalliutigitinnagit.

Pissutsit assigiinngitsut isigalugit naatitat qerititat vitamineqassutsimikkut peqqin-nassutsimikkullu taama pitsaatiginerannut bromatologip (bromatolog tassa inuus-sutissalerinermik ilinniagartooq) inussutis-sanullu immikkut ilisimasallip Gitte Gros-sip (DTU-p ataani Inussutissaleriffimmi immikkoortortami pisortap) oqaasii ma-lillugit ilaatigut pissutaavoq naatitat qeri-titat katersorneqarnermik kinguninngua suliarineqartarnerat. Errortorneqartarput, aggorneqartarput qeritinneqartinnatillu kissatsilaarneqartarlutik. Taama sukkasuu-mik suliarineqarnerisa kingunerisarpaat vitamininik, mineralinik mamassutsiminnil-lu annaasaqanngingajalluinnarnerat.

2. Paarnat naatitallu suut Pilersuisup niuertarfiini tuniniarneqassanersut kia aalajangertarpaa? Pisisarfitta ukiup ingerlanerani pigisaat pi-siarineqarsinnaasut malillugit pisisartut-sinnit pisiariumaneqartut, Nunatsinnul-lu umiarsuakkut timmisartukkulluunniit inger lanneqarsinnaasorisatut nalilikkavut, pisiarisarpavut.

Ukiup qanoq ilinera apeqqutaatittarpar-put, nalunnginnatsigumi nioqqutissat ukiuu nerani umiarsuarniit timmisartumiil-luunniit usingiarneqarnerminni qerillatsi-arnermikkut aserorneqarsinnaasut, illua-tungaanilu aasaanerani kiak unammilli-gassaasinnaavoq.

Suut nioqqutigineqassanersut pisiortor-nermut immikkoortortamit aalajangerne-qartarput mianerisassat qulaani taane-qartut tunngavigalugit, pisisartuttalu piu-masaat tunngavigalugit.

3. Naatitat paarnallu pisiariniarneqar­neriniit niuertarfinni pisiassaalernerinut piffissaq qanoq sivisutigisoq ingerlasar­pa?Umiarsuakkoortitat eqqarsaatigalugit pi-sia riniarneqarneriniit niuertarfimmiinne-rinut sapaatip akunneri pingasut-sisamat ingerlasarput, toqqorsivimmi sorlermiin-nissaat apeqqutaalluni.

Timmisartuukkortitat eqqarsaatigalugit pisiariniarneqarneriniit niuertarfimmiinne-rinut sapaatip akunnera immaqalu affaq ingerlasarput, toqqorsivimmi sorlermiin-nissaat aamma apeqqutaalluni.

4. Paarnat naatitallu piusinnaanerat ajortunngortinnagu qanoq angallanne­qartarpat?Timmisartukkoortitat eqqarsaatigissagut-sigit nassiussat poortorneqartarput ukiup qanoq ilinera najoqqutaralugu, ukiuune-rani aasaaneraninngarnit poortorluarne-qarnerusarput qerinaveersimatinniarlugit – aammali “anersaartorsinnaatillugit”.

14

15

Isseruluttumi nioqqutissat sivisunngitsu-mik nillataartinneqanngikkunik aserortar-put, soorunalumi tassani apeqqutaasar-poq angallassisut pissusissamissut nioq-qutissanik angallassinersut angallannerini uninngatinnerinilu nillataartillugit.

Aasaanerani akerlianik kiak mianersuutis-saraarput, tassami paarnat naatitallu sivi-

suallaamik seqinermiikkunik/kiammiikku-nik aamma aserortarmata, taamaattumillu aamma tassani pingaaruteqarpoq angal-lanneqarnerminni uninngatinneqarner-minnilu nillataartinnissaat.

Nillataartinnerisa unittoorsimannginnerat qulakkeerniarlugut ilaanneeriarluni kissas-sutsimut uuttuutit ilanngullugit nassiussa-

niitinneqartarput, taamaalilluni takuneqar-sinnaalluni nioqqutissat angallanneqar-nerminni tamarmi qanoq kissassuseqarsi-manersut.

Bananit Atlantikukkoorunneqartarput im-mikkut ittumiitillugit, “babacontainerini”, inerivinnissaat arriillisinniarlugu aalaja-nger simalluinnartumik kissassusilikkani.

1. Hvilke typer frugt og grønt skal sæl­ges i Pilersuisoq­butikkerne?Iflg. servicekontrakten med Selvstyret er vi ikke forpligtiget til at føre frisk frugt og grønt i butikkerne, men da vi ser det som en naturlig del af den daglige kost, og vores kunder efterspørger det, gør vi det i det omfang, det er muligt at få forsynin-ger igennem i forhold til besejling og beflyvning af de enkelte lokationer.

Iflg. servicekontrakten med Selvstyret er vi dog forpligtiget til bl.a. at føre:• grøntkonserves• frosne grøntsager• frosne bær.

Rent faktisk og i modsætning til, hvad mange tror, indeholder frossen frugt/grønt flere vitaminer og er sundere end f.eks. frisk frugt og grønt.

Mange af de frugter og grøntsager, som vi køber i butikkerne, og som vi kalder friske, burde kaldes ”gamle”, for de har ofte været lang tid undervejs med man-ge transporter, ophold på lagre, i butik-ker og i køkkener og køleskabe, inden de når frem til tallerknerne.

Når de frosne grøntsager klarer sig så godt i forskellige sammenligninger om sundhed og vitaminindhold, skyldes det ifølge bromatolog (en bromatolog er en person, der er uddannet inden for føde-varevidenskab) og fødevareekspert Gitte Gross (afdelingschef på Fødevareinstitut-tet på DTU) blandt andet, at grøntsager,

som fryses ned, bliver forarbejdet kort tid efter, at de er høstet. De vaskes, snit-tes og opvarmes et kort øjeblik, inden de fryses. Og den hurtige proces bety-der, at grøntsagerne næsten ikke drænes for vitaminer, mineraler og smag.

2. Hvem beslutter, hvilke typer frugt og grønt der skal sælges i Pilersui soq­butikkerne?Ud fra det tilgængelige sortiment, der er hos vores leverandører på de forskellige årstider, udvælges det sortiment, der er efterspørgsel på, og som vi vurderer, kan klare turen til Grønland med enten skib eller fly.

Der tages hensyn til årstiderne, da vi ved, at varerne om vinteren vil blive øde-lagt, bare de får lidt frost under omlad-ning mellem skibe og/eller fly, mens det om sommeren modsat er varmen, der kan være en udfordring.

Sortimentet fastlægges af indkøbsafde-lingen ud fra ovennævnte kriterier og ud fra, hvad der efterspørges af kunderne.

3. Hvor lang tid går der, fra frugt og grønt er bestilt, til det er på hylderne i butikken?Taler vi om skibsleverancer, går der mel-lem 3 og 4 uger, fra man har bestilt varer-ne, til de ligger i butikken, afhængig af hvilket lagersted det er.

Med flyleverancer går der mellem 1 og 1½ uge fra bestilling, til varerne er frem-

me, igen afhængigt af hvilket lagersted det er.

4. Hvordan transporteres frugt og grønt, så holdbarheden ikke forrin­ges?Hvis vi snakker om flyforsendelser, em-balleres kasserne, der bliver brugt her-til, efter årstiden. Om vinteren bliver de bedre emballeret end om sommeren for at holde frosten ude – men på en måde, så indholdet stadig kan “ånde”.

I hård frost skal varerne ikke stå længe uden for køl, før de tager skade, så vi er selvfølgelig her afhængige af, at trans-portørerne behandler varerne, som de skal, og sætter dem på køl under trans-port, og når de står i transit.

Om sommeren er det modsat varmen, vi skal være opmærksomme på, da frugt/grønt også bliver ødelagt, hvis det står for længe i alt for meget sol/varme, så her er det også vigtigt, at det kommer på køl under transport, og når det står i transit.

For at sikre, at “kølekæden” ikke bliver brudt, sendes der nogle gange tempera-turmålere med i forsendelserne, så man kan se, hvilken temperatur varen har haft under hele transporten.

Bananer bliver transporteret i specielle “babacontainere” over Atlanten, hvor de holdes ved en bestemt temperatur, så modningen stoppes.

Fire spørgsmål til indkøbs- og marketingschef Kurt Lauritsen

16

KNI – aamma illoqarfiit pingaarnersaanni

Ingerlateqqitassanut KNI­p quersua, Nunarput tamakkiusavillugu siammartiterisoq

Illoqarfiit annersaata umiarsualiviani, il-lorsuup aappaluttup kangiatungaani, pingasunik quleriilimmi, init ilaanni KNI ippoq. Inerujussuarni. Tassaavoq KNI-p nioqqutissanik ingerlateqqitassanik qu-ersuaa. Tassanngaanniit immiaaqqat, imeruersaatit, viinnit, sodavandit, neri-sas sat, imigassat kimittuut, tupat nioq-qutissallumi ulorianartut Nuummi niuer-tunut nunallu sinneranut ingerlateqqitas-sat nassiussuunneqartarput. Pilersuga-rinngituarai Qaanaaq Tunulu, Danmark-imit pilersorneqartut.

Nuummi KNI ukiut tallimat matuma sior-na nioqqutissanik ingerlateqqitassanut quersuarmik ingerlatsilerpoq. Nioqqutis-sat sapinngisamik amerlanerpaat ataatsi-moortinnerisigut quersuarmiititsineq si-vikinnerutinneqarsinnaavoq, Royal Arctic Linellu Nuummiit aallaveqarluni Nunat-sinnik pilersuineranut pitsaaqutaalluni.

Nioqqutissanut qerisunut nillataartunullu ingerlateqqitassanut Nuummi quersuaq naatsorsuunneqanngilaq.

Nuuk ImeqKNI A/S Nuuk Imeq-mut arlalinnik isuma-qatigiissuteqarpoq. Tamatuma ilaatigut kinguneraa KNI tassaammat Kitaani illo-qar finni Kangerlussuarmilu Nuuk Imeq-up sinniisaa. Nioqqusiat Nuuk Imeq-meer sut KNI-p tigusarpai puuiarlugil-lu, nioqqutissallu taakku Nuuk Imeq-mit toqqaannartumik piniartartunit piniarne-qarsimappata pisiniarsimasunut apuun-nissai KNI-p isumagisarpaa. Nuuk Imeq-mik isumaqatigiissutip kinguneraattaaq KNI pisussaammat puiaasaaqqat puukui-sa utertinnissaannut, containerinut poor-tuunnissaannut Nuuk Imeq-mullu nassi-unnissaannut. Nuuk Imeq-mik isumaqati-giissutip kinguneraattaaq KNI pisus-saam mat Kitaani illoqarfinni Kangerlus-

suarmilu nioqqutigeqqitassanik peqar-nissaminut, KNI-miit piserusuttunut nioq-qutissaminik.

Suliassaq taanna Qaqortumi Maniitsumi-lu Royal Arctic Linemit isumagineqarpoq.

NalunaarsuineqNioqqutissanik ingerlateqqitassanik Nuummi quersuup koruunit 100 milliuu-nilikkat ukiumut qaaviiaartittarpai. Sulisut quliusut qulakkeertarpaat nioqqutissat sinerissamut Nuummullu siammartitas-sat ataavartumik ingerlatinnissaat. Nioq-qutissat sinerissamukartut ataasinngor-nik kut nassiunneqartarput, Nuummilu niu ertut sapaatip akunnerata qiteqqun-nerani nioqqutissanik pajuttorneqartar-lutik. Immikkoortortat, quersuarmi pinga-sunik quleriilimmiittut, akornanni ataqa-tigiissaarisoqartarpoq. Nalunaarsuineq ingerlanneqartarpoq, pappiaqqat im-

Nuummi KNI, umiarsuali vim-mi illorsuarmi aappaluttu-miit toq. KNI i Nuuk i den store røde bygning på havnen.

17

mersorneqartarput, ukioraluttualerattalu ukiuunerani nioqqutissat siusinaarluni nassiuttariaqarput.

Pilersuisup niuertarfii, Brugsenit tamar-mik, Kamik-up niuertarfii sinerissamilu namminersorlutik niuertarfiutillit, KNI aqqutigalugu pisinissaminnik isumaqa-tigiissuteqarsimasut, nioqqutissaminnik pissarsinissaat qulakkeerneqassaaq.

Immikkoortortat Quleriiaat qullersaanni isertarfiup saa-mia tungaaniippoq Karl Pavia Berthel-sen. Taassuma akisussaaffigaa Nuup, Maniitsup Sisimiullu eqqaanni nunaqar-fiit nerisassanik pilersorneqarnissaat, aki-sussaaffigaluguttaaq taakku ilaasa ka-nger lunniittut sikuernissaasa tungaannut qaammatinut arlalinnut peqqumaatis-saqarnissaat. Qulakkeertussaavaattaaq nioqqutissat ulorianarsinnaasut, soorlu qummoroortaatit il.il., nalunaarsornerisa immersorneqarnissaat.

Taassuma akianiippoq nioqqutissanut inuussutissaanngitsunut immikkoortor-taqarfik. Tassani Karoline Lennert-Klee-mannip akisussaaffigaa soorlu TV-t, ma-skiinat igaffimmi atugassiat, poortuutis-sat, arfanniarnermi aqerlussat il.il. piffis-saq eqqorlugu nassiunneqarnissaat.Quersuarmi appasinnerusumi Bjarne

Madsenip Nuka Lukassenillu isumagisa-raat imigassaat kimittuut, viinnit nakor-saatillu tikittut nassiutassallu. Sinerissa-miit pisiariniakkat allagartaat tiguneqar-tarput, nioqqutissat katersorneqarlutik, poortorneqarlutik nassiunneqarlutillu. Nioqqutissat ullussaminnik qaangiisima-sut, nioqqutissalluunniit aserorsimasut, nalunaarsorneqartarput, nioqqutissallu akileraarutikkaat soorlu immiaaqqat, viin-nit, imigassat kimittuut sikaratsillu Nuum-mi kasiilerneqartarput ilanngaaserisinit

nakkutigineqartumik, akitsuutaannik KNI utertitsitinnagu.

Quersuup naqqani Sammi Flyp sulisuisa-lu illoqarfimmi kiffartuutat immiaaqqanik imeruersaatinillu isumagisarpaat.Im mik koortortaq taanna, siullermik Nuup, Maniitsup Sisimiullu nunaqarfiinik pilersuivissatut eqqarsaataasimagaluaq, maanna ulapaarfinngorsimavoq Nunar-put tamakkingajallugu siammartiterivin-ngorluni.

Nuuk Imeq-rup nioqqutissiai KNI-p tigusarpai puuiarlugillu, nioqqutissallu Nuuk Imeq-mit toqqaannartumik pisiat pisiniartuinut tunniussuullugit.KNI modtager og udpakker Nuuk Imeqs produkter og udleverer de varer, som kunderne køber direkte hos Nuuk Imeq.

PIVIUSUTKommunalbestyrelsip aalajangiinera tunngavigalugu Pilersuisoq Upernaviup nu-na qarfiini immiaaraarniaranilu imigassaarnianngilaq. Nunaqarfimmiut Upernavim-mi Pilersuisumut toqqaannartumik namminneerlutik tamakkuninnga piniartarput.Qaanaami sodavandit immiaaqqallu qillertuusaniittut, Danmarkimiillu toqqaannar-tumik tikisitat, nioqqutaapput. Qaanaaq viinninik Nuummi quersuarmiit pilersor-neqarpoq. Qaanaami imigassanik kimittuunik nioqquteqanngilaq.Tunumi sodavandit immiaaqqallu qillertuusaniittut, Danmarkimiillu toqqaannartu-mik tikisitat, nioqqutaapput. Tunumi imigassanik kimittuunik nioqquteqanngilaq.

FAKTAPå baggrund af en beslutning i kommunalbestyrelsen sælger Pilersuisoq i bygder-ne ved Upernavik ikke øl og spiritus. Indbyggerne bestiller derfor disse varer di-rekte hos Pilersuisoq i Upernavik.I Qaanaaq sælges sodavand og øl i dåser importeret direkte fra Danmark. Qaa-naaq bliver forsynet med vin fra lageret i Nuuk. Der bliver ikke solgt spiritus i Qaa-naaq.På østkysten sælges sodavand og øl i dåser importeret direkte fra Danmark, lige-som vin sendes direkte fra Danmark. Der bliver ikke solgt spiritus på østkysten.

18

KNI – også i hovedstaden

KNI’s distributionslager, der for­syner stort set hele Grønland

På Atlantkajen i landets største by, i den østlige del af den store røde bygning, fordelt over tre etager, har KNI sine lo-kaler. Store lokaler. Det er her, vi finder KNI’s distributionslager. Der er herfra, distribution af øl, vand, vin, sodavand, kolonialvarer, spiritus og tobak såvel som farligt gods sker til handlende i bå-de Nuuk og resten af landet bortset fra Qaa naaq og Østgrønland, der forsynes fra Danmark.

KNI i Nuuk blev omdannet til distribu-tionslager for cirka fem år siden. At have så mange varer som muligt ét sted be-tyder mindre lagerbinding, og det er en fordel for den logistiske løsning, idet Ro-yal Arctic Line servicerer landet med ud-gangspunkt i Nuuk. Distributionslageret i Nuuk omfatter ikke fryse- og kølevarer.

Nuuk ImeqKNI A/S har en række aftaler med Nuuk Imeq. Det betyder blandt andet, at KNI er Nuuk Imeqs agent i byerne på Vest-kysten og Kangerlussuaq. KNI modtager og udpakker Nuuk Imeqs produkter, og er der varer, som kunderne køber direk-te hos Nuuk Imeq, sørger KNI i Nuuk for, at de bliver udleveret. Aftalen med Nuuk Imeq betyder også, at KNI har forpligtet sig til at modtage tomme returflasker fra alle kunder, pakke dem i containere og sende dem til Nuuk Imeq. Aftalen med Nuuk Imeq betyder samtidig, at KNI er forpligtet til at yde engroshandel til de kunder i byerne på Vestkysten og Ka-ngerlussuaq, der ønsker at købe en gros hos KNI.

I Qaqortoq og Maniitsoq udføres opga-ven af Royal Arctic Line.

RegistreringDistributionslageret i Nuuk omsætter for et trecifret millionbeløb om året. I alt 11 medarbejdere sikrer, at forsynin-gen til kysten og til Nuuk sker løbende.

Mandag sendes varerne til kysten, mens handlende i Nuuk får deres varer midt på ugen. Der koordineres på kryds og tværs imellem afdelingerne, der holder til på tre forskellige etager. Alt registreres, pa-pirer udfyldes, og da vi er tæt på vinter-sæsonens start, skal vinterforsyningen også afsendes i god tid.

Pilersuisoq-kæden, alle Brugsen-butik-ker, Kamik-kæden samt enkelte private butikker i hele landet skal sikres de varer, de har aftalt at købe gennem KNI som engroskunder.

PIVIUSUTTupanik tunisat ukiumut 5 procentip missaanik ikileriartarput. Illuatungaani suno-orsit tunisat amerliartorput.

FAKTASalget af tobak falder med cirka fem procent om året. I modsætning dertil er salg af snus stigende.

Nioqqutissanik ingerlateqqitassanik Nuummi quersuarmi Karoline Lennert-Kleemannip akisus-saaffigaa nerisassaanngitsunut immikkoortortaqarfik, Karl Pavia Berthelsenillu akisussaaffigalu-gu Nuup, Maniitsup Sisimiullu nunaqarfiisa nerisassanik pilersorneqarnissaat.

Med base på distributionslaget i Nuuk har Karoline Lennert-Kleemann ansvaret for non-food-afdelingen, mens Karl Pavia Berthelsen er ansvarlig for forsyninger af kolonialvarer til bygderne ved Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut.

19

AfdelingernePå øverste etage til venstre for indgan-gen holder Karl Pavia Berthelsen til. Han har ansvaret for, at bygderne omkring Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut bliver for-synet med kolonialvarer, heriblandt og-så, at de får de varer, der skal række flere måneder, til isen forsvinder fra de steder, vi finder inde i fjordene. Han skal også sikre, at deklarationen af evt. farligt gods som fyrværkeri etc. er udfyldt.

På den modsatte side af etagen holder non-food-afdelingen til. Her har Karoline Kleemann ansvar for, at varer som TV-ap-parater, køkkenmaskiner, emballage, pa-troner til hvalfangst etc. sendes til rette sted på rette tidspunkt.

Længere nede i bygningen har Bjarne Madsen og Nuka Lukassen styr på, hvad der kommer ind og ud af varer som spi-ritus, vin og apotekervarer. Bestillings-sedler modtages fra kysten, varerne sam-les, pakkes og sendes ud. Datoudløbne varer og varer, der er gået i stykker, re-gistreres, og afgiftstunge varer som øl, vin, spiritus og cigaretter bliver kasseret i Nuuk under kontrol af toldvæsenet, før KNI kan få afgiften retur.

Nederst i bygningen sørger Sammi Fly og hans folk for, at kunder i byen forsy-nes med øl og vand.

Dette sted, der i første omgang var til-

tænkt rollen som fordelingslager for byg-derne ved Nuuk, Maniitsoq og Sisimiut, er i dag blevet til en travl arbejdsplads, der forsyner stort set hele Grønland.

Sammi Fly, Carsten Høegh Olsen aamma Daniel Mikkelsen Immiaaqqanut Imeruersaatinullu immikkoortortaqarfimmeersut.

Sammi Fly, Carsten Høegh Olsen og Daniel Mikkelsen fra afdelingen for øl og vand.

Nioqqutissanik ingerlateqqitassanik Nuum-mi quersuarmi sulisut ilaat, oktoberimi ullut arlaanni assilineqarsimasut, saamiatungaa-niit: Taarti Kunuuti Lennert Kleemann, Bja-rne Madsen, Paalu Holm Kleist, Olennguaq Fly, Karoline Lennert-Kleemann, Lars Amajut Nielsen, Ludvig Kreutzmann, Nuka Lukassen, kiisalu Nioqqutigeqqitassanut pisortaq Bent AF Møller, ulloq taanna pulaartoq. Assilise-qataanngilaq nioqqutissanik ingerlatitseq-qiivimmi pisortaq Steen M Jensen.

En del af de ansatte på KNI Nuuks distri-butionslager en dag i oktober. Fra venstre: afløser Kunuuti Lennert Kleemann, Bjarne Madsen, Paalu Holm Kleist, Olennguaq Fly, Karoline Lennert-Kleemann, Lars Amajut Nielsen, Ludvig Kreutzmann, Nuka Lukassen og engroschef Bent A. F. Møller, der var på besøg denne dag. Med på billedet er ikke distributionschef Steen M. Jensen.

20

Umiarsuaq toqqarniassagaanni

­ ikummatissamik imerpalasumik Kalaallit Nunaaliaassisussaq

Talittarfimmi qiterlermi illugiinnut imaa-voq maani Københavnip kangiatungaani Langeliniep ungasinngisaani. Maani illor-suarpassuit ilaanni init quleriit pingajuan-ni sisamaannilu qitiutillugit isiginiarne-qar poq umiarsuit assartuutit. Maani Maersk Brokerip allaffeqarfiiniit KNI Polar oili, taamalu Kalaallit Nunaat, ukiuni 40-ngajanni qanimut attavigineqarsima-voq. Attavigiinneq erligineqarluarpoq, Maersk Brokerimmi ingerlatiinnarusup-paa Kalaallit Nunaanni pissutsinik ilisi-ma likkami atorluarnissaat, taamaalilluni qulakkeerinneqataajumalluni innuttaasut ikummatissamik imerpalasumik sukkul-luunniit pissaqarnissaannut.

Uulia, Kalaallit Nunaanni Polaroilimit pi-sisartut iluaqutissaat, nunarsuup ilaanit Sverige aqqusaarlugu tikiunneqartarpoq, tassaniittoq sukuiaavik Preem Polaroilip pisiffigisarmagu. Ikummatissat imerpala-sut suliarineqartarput Polaroilip qanoq ittuunissaannik piumasaqaatai malillugit. Taamaattumik uuliamik tunisassiat Kalaal-lit Nunaannukartussat nunarsuup sinne-ranut tunisassiat allat assigineq ajorpaat. Maanimi issittumi pissutsit immikkuulla-rissuupput, tunisassianit nalinginnaasunit allaanerusunik piumasaqaatitallit.

Sverigimi Göteborgimi PREEM-imit

uulia akuiarneqarluni suliarineqareeraa-ngat Kalaallit Nunaannukaanneqassaaq. Nioq qutissiat piareertut Preemip na lu-naarutigigaangagu Göteborgimi umiar-sualivimmi Polaroilimut tunniunneqarsin-naalersarput. Polaroilip qulakkeertus saa-vaa, uuliap pisiarinerata sa nia tigut, nam-mineq akilikkaminik Kalaallit Nunaaliaan-neqarnissaa. Umiarsuaq uulia mik assar-tui sussaq naleqquttumik angissuseqar-tussaavoq, Göteborgimi umiarsualivim-mut pulasinnaassalluni Kalaallit Nunaan-nilu umiarsualivinnut, ikummatissamik imerpalasumik usi ngiaaf fissamut, aam-ma pulasinnaassalluni.

Tassani Maersk Broker akuliuttarpoq.

Umiarsuaq eqqortoqPolaroil sinnerlugu Maersk Broker umiar-suarnik assartuutissanik pissarsiniartar-tuuvoq siunnersuisartuullunilu assartu-gassanut eqqortunut umiarsuarmik eq-qortumik nassaarniarnermi. Pingaarner-tut Atlantiku ikaarlugu Nuummi, Sisi-miuni, Kangerluarsorutsimi imaluunniit Kangerlussuarmi mittarfeqarfimmi ikum-matissamik imerpalasumik tikiussiffissa-nut. Tassalu Maersk Brokerip suliassa-rivaa nassaarissallugu umiarsuaatilik umiarsuup pitsaassusissaanik, isuman-naatsuunissaanik, kiffartuussilluarnissaa-

nik, aningaasaateqarneranik issittumilu pissutsinik ilisimasaqarneranik Polar-oilip piumasaqaataanik naammassinnis-sinnaasoq – unammillerluarsinnaasumik naammaginartumillu akeqartitsilluni. As-sartuisussaq suliassaminut soqutiginnit-toq nassaarineqaraangat Maersk Broke-r ip Polaroilip umiarsuaatillillu assartui-sussap akornanni isumaqatigiin niarneq ingerlattarpaa, assartuinissamillu isu-ma qatigiissummi inatsisilerineq tassani ilaavoq, taamaalilluni pilersuinissaq qu-lak keerluarneqarsinnaaqqullugu illuatu-ngeriillu kiffartuussineq suleqatigiinnerlu pillugit erseqqissunik malitassaqaqqullu-git. Ukiuni makkunani imarpikkut assar-tuineq isumagineqarpoq Maersk Tanker-simit A.P. Møllerimeersumit, umiarsuaq Maersk Edgar atorlugu.

Assartuinissamik isumaqatigiissut atsior-neqareeraangat Maersk Brokerip isuma-gisarpaa umiarsuup eqqortup piffissar-lu eqqorlugu assartuisussap nassaarinis-saa. Nakkutilliisoqassaaq, ataqatigiissaa-risoqarlunilu umiarsuup sumiiffimmut pif fissamillu tikinnissamik isumaqatigiis-sut malillugu tikinneranik, isumaqatigis-sullu saneqqunneqarsimappat Polaroilip soqutigisai Maersk Brokerimit isumagi-neqartarput.

Pisortat Lars Falkenberg Clausen (saamerleq) aamma Niels Kjeldsen, Maersk Broker, Polaroilimik ukiorpas-suarni suleqateqarsimapput. Direktør Lars Falkenberg Clausen (tv) og direktør Niels Kjeld sen, Maersk Broker, har et mangeårigt samarbej-de med Polar oil.

21

Niels Kjeldsen aamma Lars Falkenberg Clausen, Maersk Brokerimeersut: - Nalunngilarput Kalaallit Nunaannut apeqqutaalluinnartoq suliassatta eqqor-tumik naammassinissaa, ikummatissa-nillu imerpalasunik pilersuinerup qulak-keernissaa qitiutittuaannarparput. Su-liassarput pimoorullugu naammassiniar-tarparput, akisussaaffillu tigusimasarput ilisimaaralutigu. Polaroil kiffartuuttakkat-sinnit allanit allaalluni suliffeqarfiuvoq Kalaallit Nunaanni inoqarfinnut tama-nut – inuiaqatigiinnut – pilersuisussaallu-ni pisussaaffeqartoq. Taamaattumik tas-sani suliassaqarpugut suliffeqarfimmut ataatsimut attaveqaatitsinnit nalingin-naasumit annertunerusumik. Suliassavut maniguuffigaavut, aammali tanngassi-maarutigalugu inuiaqatigiit kalaallit, issit-tumi angal lavigiuminaatsumilu najugal-lit, ukiorpassuarni kiffartuussinnaasima-gatsigit.

Assartoqqinnissaasa qulakkeerneratIkummatissanik imerpalasunik Kalaallit Nunaannut assartuussisarnerup qulak-keerniartarnera Maersk Brokerimi tama-tigut inuit marluk akisussaaffigaat. Tas-saapput Niels Kjeldsen aama Lars Fal-kenberg Clausen, tamarmik immikkut akisussaaffeqarlutik pisortaanerusut. Polaroilimut/Kalaallit Nunaannut niuer-nikkut attuumassuteqarnermi saniatigut Niels Kjeldsen Maersk Brokerip ataani Chemical & Speciel Tankersimi – immik-koortortaq attartortitsinermik, pisinermik tunisinermillu kiisalu uuliamik assartuuti-nik minnerusunik immikkullu pisatsersuk-kanik sanaartornermik sulialimmi – pi-sor taaneruvoq, Lars Falkenberg Clause-nilu Maersk Brokersip nunarsuaq tamak-kerlugu suliaanut pisortaalluni. Taanna kingulleq Polaroilimut assartuisumullu ulluinnarni attaveqaataavoq.

- Uuliamik tunisassiat Kalaallit Nunaannu-kartut immikkuullarissuupput, piffissarlu eqqorlugu naammattumillu annertussusi-lerlugit atorfissaqartitsisunut anngunne-qartussaallutik. Polaroililu suleqatigiilluta isumagisussaavarput umiarsuup assartui-sup tunisassiat taakku ukiumut arfinileri-arluni apriilimiit decemberimut Kalaallit Nunaannut assartortassagai. Naak assar-

tuinissamik isumaqatigiissut ukiunik arla-linnik sivisussuseqaraluartoq assartuine-rit tamaasa qulakkeertussaavarput assar-tuutip piffissaq eqqorlugu Göteborgimiit aallarnissaa, tamannalu nakkutigisaria-qar poq, umiarsuarmi Kalaallit Nunaannut assartuinermi akornini uuliaatileqatigiin-nit allanit assartuussitinneqartarpoq.

Ikummatissat imerpalasut Kalaallit Nu-naan ni apuunneqarfissaannut Nuummiit-tumut, Sisimiuniittumut Kangerluarsorut-simiittumulluunniit anngutereeraanga-mik nunap sinneranut agguaanneqartar-put. Suliassaq taanna umiarsuaatileqati-giinnit M.H. Simonsen ApS-imit, Ora-tank-imik Orasila-millu piginnittunit, isu magineqartarpoq. Maersk Brokerip umiarsuaatileqatigiiffik assartuisussatut nassaaraa, aammalu Polaroilip M.H. Si-monsen ApS-illu isumaqatigiinniarnerat isumagalugu. Taamalu Maersk Broker pingaarutilimmik inissisimavoq qulak-keer tussaallugulu illuatungeriit ulluinnar-ni suleqatigiilluarnissaat. Umiarsuaatile-qatigiiffik M.H. Simonsen ApS toqqar-neqarpoq umiarsuarnik eqqortunik pe-qarmat, suliassamut ilisimasaqareerlunilu piginnaasaqarmat, kiisalu Kalaallit Nu-naan ni issittumilu pissutsit malillugit su-linissaminut piumassuseqarmat. Tassami

ilisimannereerlunilu piumassuseqartaria-qarpoq uuliamik tunisassiat malussaja-sut sumiiffinnut mikinerusunut uuliamillu assartuutinut tikikkuminaassinnaasunut assartorniaraanni. Umiarsuaatileqatigiit-taaq umiarsuarnik piareersimasuuteqar-put Orasila Oratankilu taarsertariaqalis-sagaluarpata.

Kalaallit Nunaannut attaveqarneqMaersk Brokerimi pisortat ilaannik oqa-loqateqarnermi malunnarluarpoq Polar-oilimut, taamalu Kalaallit Nunaannut, ukiorpassuarni attaveqarsimanerat.

Niels Kjeldsen aamma Lars Falkenberg Clausen:- Unammilligassat immikkuullarissut Kalaallit Nunaannut atasut, soorlu imaa sikorpassualik Europamillu ungasin ne ru-jussuaq, eqqarsaatigiinnarlugit Kalaallit Nunaannut tiguartinnanngitsoorfiun ngi-laq. Kalaallit Nunaannut ikummatissanik imerpalasunik assartuinermi assartuisus-sanik eqqortunik nassaarniartarnermi ilisimalersimasatta saniatigut Polaroilip sulisuinik ukiorpassuarni attaveqarsima-nitsigut attaveqaqatigiinneq pissarsiffi-ulluartartoq aamma pigilersimavarput. Siu nissamissaaq peqataaginnarnissarput qilanaaraarput.

Kalaallit Nunaanni Nuuk kisimi naammattumik talittarfeqarpoq, assartuutip Maersk Edgarip taliffigisin naasaanik ikummatissamillu imerpalasumik usingiaa vigisinnaasaanik.Nuuk er det eneste sted i Grønland, der har en stan dardhavn, og hvor et importskib som Maersk Edgar kan lægge til og losse flydende brændstoffer.

22

Når skibet skal findes

­ til transport af flydende brænd­stoffer til Grønland

Der er vand til begge sider her på Mid-termolen, ikke langt fra Langelinie i det østlige København. På tredje og fjerde etage i en af de mange bygninger i om-rådet er det skibe og transport til søs, der er i fokus. Herfra, hvor Maersk Bro-ker har sine kontorer, har de i næsten 40 år haft tæt forbindelse til KNI og Polar-oil og dermed til Grønland. En relation, der værnes godt om, da Maersk Broker gerne vil fortsætte med at dele firmaets mangeårige søfartserfaringer i forhold til Grønland og derved være med til at sik-re, at befolkningen dér til enhver tid har adgang til flydende brændstoffer.

Olien, der i sidste ende kommer til Polar-oils kunder i Grønland, kommer fra et sted ude i den store verden via Sverige, hvor Polaroil køber det af olieselskabet Preem. Olien bliver produceret efter de specifikationer, Polaroil definerer og be-stiller. Produkterne, der siden kommer til Grønland, er derfor ikke lig de produkter, der leveres til den øvrige verden. Der er nemlig specielle forhold her i den arkti-ske del af verden, der fordrer en anden type produkt end det gængse.

Når olien har været gennem raffinaderi-et PREEM i Göteborg i Sverige, skal den transporteres til Grønland. Da Preem le-verer olien til Polaroil ved havnekajen i Göteborg, skal et tankskib være klar til at afhente den, når Preem har meddelt, at den er klar til afhentning. Udover at kø-be olie skal Polaroil derfor også sikre sig, at de kan transportere olien til Grønland for egen regning. Skibet, der skal trans-portere produkterne, skal have den rette størrelse for at kunne komme ind til hav-nen i Göteborg og til havnene i de byer i Grønland, hvor de flydende brændstof-fer skal losses.

Her kommer Maersk Broker ind i bille-det.

Det rette skibMaersk Broker er skibsmægler og råd-giver for Polaroil i forhold til at finde de

rette skibe til de rette transporter. I første omgang over Atlanten til importhavnene Nuuk, Sisimiut, Kangerluarsoruseq eller til lufthavnen i Kangerlussuaq. Maersk Brokers primære opgave er at finde det rederi, der opfylder Polaroils krav til skibs kvalitet, sikkerhed, service, finansiel styrke og indsigt i arktiske forhold – alt dette til en konkurrencedygtig og rime-lig pris. Når den rette transportør med interesse for opgaven så er fundet, va-

retager Maersk Broker kontraktforhand-lingerne mellem Polaroil og det valgte tankskibsrederi, hvor juraen sættes op i transportkontrakten, så den fremtidige forsyningssikkerhed er bedst mulig, og parterne har klare retningslinjer at følge i service og samarbejde. I disse år udfører Maersk Tankers fra A.P. Møller – Mærsk oceantransporterne for Polaroil med ski-bet Maersk Edgar.

Maersk Broker Københavnimi. Suliffeqarfik nunarsuaq tamakkerlugu 300-nik sulisoqarpoq, Ka-ngiani qulinik allaffeqarluni, Kangiani Qiterlermi marlunnik Danmarkimilu tallimanik. Sulif fe qarf-iup isumagisarai containerinik, karrinik akuutissanillu assartuineq uuliamillu assartuussi neq. Su-liffeqarfik pillugu uani paasisarsinnaaneruvutit: www.maerskbroker.com

Maersk Broker i København. Selskabet beskæftiger 300 medarbejdere over hele verden, for-delt på 10 kontorer i Fjernøsten, to i Mellemøsten og fem i Danmark. Selskabet arbejder med fragt af containere, korn og kemikalier og med tankskibe. For yderligere info om selskabet se: www.maerskbroker.com

23

Efter at transportkontrakten er på plads, sørger Maersk Broker for, at det rette skib på rette tid efterfølgende står for transporterne. Det skal overvåges og koordineres, at skibet ankommer til det aftalte sted på det aftalte tidspunkt, li-gesom Maersk Broker i øvrigt varetager Polar oils interesser ved eventuelle afvi-gelser i forhold til det aftalte.

Niels Kjeldsen og Lars Falkenberg Clau-sen, Maersk Broker: - Vi ved, at Grønland er afhængig af, at vi udfører vores opgaver korrekt, og at vi konstant har fokus på forsyningssikkerhe-den i leveringen af de flydende brænd-stoffer. Vi tager opgaven meget alvor-ligt og er bevidste om det ansvar, vi har påtaget os. Polaroil er til forskel fra vore øvrige kunder en virksomhed, der har en forsyningsforpligtelse overfor alle bebo-ede steder i Grønland – overfor et helt samfund. Vi har derfor en opgave her, der rækker længere end relationen til en enkelt virksomhed. Vi er ydmyge overfor opgaverne, men samtidig meget stolte over, at vi i så mange år har fået lov til at servicere det grønlandske samfund, som lever med de vanskelige transportfor-hold, der er i den arktiske verden.

Sikring af videre transportHos Maersk Broker er der altid to per-soner involveret i arbejdet med at sik-re, at transportøren bringer de flydende brændstoffer til Grønland. De to er Niels Kjeldsen og Lars Falkenberg Clausen, begge direktør med hvert sit ansvarsom-råde. Udover ansvaret for de kommer-cielle relationer til Polaroil/Grønland er Niels Kjeldsen direktør for Chemical & Speciel Tankers under Maersk Broker – en afdeling, der arbejder med chartring, køb og salg samt nybygningsprojekter af mindre og særligt udstyrede tankskibe – mens Lars Falkenberg Clausen er di-rektør for Maersk Brokers globale opera-tionelle aktiviteter. Sidstnævnte har den daglige kontakt til Polaroil og transpor-tøren. - Olieprodukterne til Grønland er spe-cielle, og de skal leveres til tiden og i rette mængder dertil, hvor behovet er. Vi skal sammen med Polaroil sørge for,

at importskibet transporterer disse pro-dukter til Grønland seks gange om året fra april til december. Selvom kontrakten med transportøren normalt bliver indgå-et med flere års dækning, skal vi for hver afskibning sikre, at transportskibet afsej-ler fra Göteborg til rette tid, og det kræ-ver styring, for skibet løser også trans-portopgaver for andre olieselskaber ind imellem transporterne til Grønland.

Når de flydende brændstoffer er kom-met til Grønland, til importhavnen i Nuuk, Sisimiut eller Kangerluarsoruseq, skal de fordeles i Grønland. Denne op-gave løses af Rederiet M.H. Simonsen ApS, der har skibene Oratank og Ora-si la. Maersk Broker har også her stå-et for at finde dette rederi til løsningen af opgaven og varetaget kontraktfor-handlinger mellem Polaroil og Rederi-et M.H. Simonsen ApS. Maersk Broker har en vigtig rolle og opgave i at sik-re et godt samarbejde i den daglige operation mellem parterne. Rede-riet M.H. Simonsen ApS blev i sin tid valgt, da de kunne stille med de rette skibe og havde den rette erfaring og dygtighed samt indstil-ling til opgaverne i de grønlandske og arktiske forhold. Der skal erfa-ring og villighed til, når der skal di-stribueres sensitive olieprodukter til de mindre og svært tilgængelige ste-der, hvor det ofte er vanskeligt for et olietankskib at anløbe. Endvidere har rederiet reserveskibe klar i tilfælde af, at det skulle være nødvendigt at afløse Ora sila og Oratank.

Tilknytning til GrønlandDet gennemgående i samtalen med Maersk Broker-direktørerne er den man-geårige tilknytning til Polaroil og der-med Grønland.

Niels Kjeldsen og Lars Falken-berg Clausen:- De særlige udfordringer knyttet til Grønland, f.eks. de isfyldte farvande og den lan-ge afstand fra Europa til Grønland, gør, at man bli-ver fanget af Grønland.

De mangeårige menneskelige relationer, vi har haft med Polaroils medarbejdere, betyder, at vi udover at have oparbej-det den fornødne erfaring i samarbej-det med Polaroil til at håndtere opga-verne og til at finde den rette transpor-tør af flyd ende brændstoffer til Grønland også har fået sociale relationer, der er meget givende. Vi glæder os til at væ-re med i fremti-den også.

23

24

Pilersuineq

unammilligassartalikNajuuttuarnissamik pisussaaffeqarneq – inuiaqatigiinni allanngortoqaraluarpalluunniit

Nunatsinni illoqarfiit annersaasa pingaju-at, Ilulissat, Issittup Killeqarfianit 350 km-inik avannarpasinnerusoq, illoqarfiup avannaatungaani Paakitsumi erngup nu-kinganik nukissiorfimmit innaallagissa-mik pilersorneqarpoq. Erngup nukinga atorlugu 2012-imi innaallagissiorfeqaler-neratigut Polaroilip Ilulissani pisisartumi annersaat, Nukissiorfiit, annaavaa, innaal-lagissamik sarfaliornissaminnut ikumma-tissaq imerpalasoq pisariaarummagu. Taamaattoq upalungaarsimasoqartus-saavoq. Tamatuma kinguneraa erngup nukinganik sarfaliorfik unittuussagaluar-pat aqqutaaluunniit kipisuussagaluarpat Polaroilip Nukissiorfiit innaallagissiorfian-nut ikummatissamik imerpalasumik piler-suinissaminut piareersimanissaa. Taman-na, illoqarfiullu issittumi sikusartumiinne-ra pissutigalugu, Polaroil ikummatissamik imerpalasumik qaammatinut sisamanut naammattumik sillimmateqartariaqar-poq, erngup nukinga atorlugu innallagis-siorfik unittuussagaluarpat ukiuunerani sikuunera pissutigalugu uuliamik tikisit si-soqarsinnaanngimmat.

Ilulissani Polaroil illoqarfiup avatikanniani umiarsualivimmut pulammagiaani arfineq pingasunik tankiuteqarpoq. Taakkuna-niipput benzina, MGO (uulia aasaanerani atugassiaq), AGO (uulia issittumut naleq-qussagaq) kiisalu Jet A-1 timmi sar tunut orsussaq. Inatsisit malinneqarnissaat su-

lisunit sisamanit ulluinnarni isumagine-qarpoq, tankit atortullu aserfallatsaalillu-git pisiniallu kiffartuullugit. Uuliaarniaq, Mittarfeqarfiit allallu namminersortut tas-sanngaanniit ikummatissamik imerpala-sumik pilersorneqarput, eqqortumik an-nertussusilimmik, sumiffimmi eqqortumi piffissarlu eqqorlugu. Tamatuma kingu-neraa illoqarfimmiut tamarmik ullut ta-mar luinnaasa ikummatissaqarnissaat, timmisartut ullut tamaasa timmisinnaane-rat, namminersortut maskiinaminnik atui-sinnaanerat kiisalu angal lataatillit piumal-lerlutillu aallarsinnaanerat il.il.

Unammilligassat Tankeqarfimmi pisortamut Flemming K. Lassenimut, 56, ukiut kingulliit 30-t allan-ngorarfiusimapput. Allanngorarnerit ma-lugineqarsinnaalluartut, tamatigullu Ilu-lissani Polaroilimut pitsaasunik kingune-qartarsimanngitsut.- Polaroil pilersuinissaminut pisussaaf-fe qarpoq. Taamaattumik qulakkeertus-saa varput ikummatissat imerpalasut as-sigiinngitsut naammattut piffissami eq-qortumi pigiuaannarnissaat, pitsaassut-simikkullu issittumi atorsinnaanissaat, ukiummi ilarujussuani maani issittarmat. Tamakku maani Ilulissani neqerooruti-giuartariaqarpagut, naak erngup nukinga atorlugu innaallagissiorfeqaleraluarluta, Nukissiorfiillu ikummatissamik imerpala-sumik siornatigutut pisiortorunnaaraluar-tut, illut erngup kissartup igitassartaanit kiassarneqaleraluartut, Dash-8 Dash-7-imit orsussamik atuinikinnerugaluartoq, raajarniallu Aasiannut tulaassuileersima-galuartut.

- Tamakku ullut tamaasa unammilligassa-raagut, soorunalumi taamaattut ulluin-nar ni sulinitsinni maluginngitsoorsin-naan ngilagut. Kisianni tankeqarfik aser-fallatsaalineqartussaavoq, tamannalu akeqarpoq kaaviiaartitat ikinnerulersi-

magaluarpataluunniit. Polaroilimi pisus-saavoq piareersimassalluni, ullumikkul-lu innaallagissiorfiusoq unittuussagalu-arpat ikummatissamik imerpalasumik piler suisinnaassalluni. Polaroil piareer-simasussaavoq timmisartut orsussaqar-tinnissaannut, Polaroililu sukkulluunniit pia reer simasussaavoq pisiniat inuiaqa-tigiinnik ingerlatseqataasut ikummatis-samik imerpalasumik pilersussallugit. Sukkulluunniit piareersimasussaavugut inuiaqatigiit ikummatissamik imerpala-sumik pilersornissaannut. Suliat, taamalu kaaviiaartitat, annikinneruleraluarpata-luunniit.

Suliassat allanngornerat Ilulissani Polaroilimi suliat allanngorne-ri sa kinguneraat Flemming K. Lasse-nip piginnaasaasa Polaroilip iluani allani iluaqutigineqarsinnaalernerat. Ilulissani tankini pisortaaginnarani aamma Aasian-ni, Qasigiannguani Qeqertarsuarmilu tankeqarfinnut regionsforvalteriuvoq. Taa matut atorfeqarnermigut tankeqarfiit taakku ukiumut ataasiarluni ornittartus-saavai. Flemming K. Lassenip suliassaasa pingajoraat Polaroilip ingerlatsineranut siunnersuisuussalluni. Taamaalilluni qul-lersani sinnerlugit tankeqarfiit qanoq in-nerinik nalunaarsuusiortussaavoq, taa-maaliornermigullu siunissamut pilersaa-rusiornermut aningaasatigullu missinger-suusiornermut tunngavileeqataasarluni. Flemming K. Lassen nunap immikkoor-tortaani pisortatut ingerlatsinermi ima-luunniit siunnersortitut sulileraangat Ilu-lissani suliassat formandimit Stig Filskov-imit nakkutigineqalersarput.

Flemming K. Lassen:- Pissutsit allanngorput. Tassani piuma sa-qaataavoq uagut sulisutut naleqqussar-nissarput suliassaalersut najoqqutaralugit sulinissatsinnut. Tamanna unammillernar-sinnaavoq, kisianni ullumikkut suliassakka eqqarsaatigalugit takorloorsinnaanngi-lara allami sulinissara. Illoqarfimmi maani suliassanut naleqqussarpugut, nioqqutit-ta pitsaassusiat pisinianillu kiffartuussi-nerput ajornerulersinnagu.

Polaroilip tankersui Ilulissat umiarsualiviata pulammagiaaniipput.Polaroils tankanlæg ved indsejlingen til hav-nen i Ilulissat.

25

Forsyning med udfordringer

Pligten til at være til stede – uanset forandringer i samfundet

Grønlands tredjestørste by, Ilulissat, 350 km nord for Polarcirklen, bliver forsynet med el fra vandkraftværket, der ligger i Paakitsoq, nord for byen. Da vandkraft-værket blev taget i brug i 2012, miste-de Polaroil sin største lokale kunde, Nu-kissiorfiit, der ikke længere har brug for flydende brændstof for at holde elfor-syningen i gang. Men der skal være et beredskab. Det betyder, at i tilfælde af nedbrud på vandkraftværket eller trans-missionslinjen skal Polaroil være klar til at levere flydende brændstof til Nukissior-fiits elværk. På grund af byens placering i den arktiske del af verden med mulig is-læg om vinteren betyder det, at Polaroil skal have et sikkerhedslager, der dækker et nedbrud i de fire måneder, hvor islæg-get umuliggør forsyning.

Hos Polaroil i Ilulissat, tæt ved vandet ved indsejlingen til havnen i udkanten af byen, er der placeret 8 tanke. I dem fin-der vi benzin, MGO (sommerolie), AGO (olie tilpasset til lave kuldegrader) samt Jet A-1 til brug i fly. Fire ansatte har til daglig styr på, at lovgivningen overhol-des, at tankene og udstyret vedligehol-des, og at kunderne serviceres. Herfra forsynes olieforhandleren, Mittarfeqarfiit og andre private med flydende brænd-stoffer og med de rigtige varer i de rig-tige mængder på det rigtige sted og på det rette tidspunkt. Det betyder, at alle i byen har brændstof hver eneste dag, at flyene kan komme i luften hver dag, at entreprenørerne kan holde deres maski-ner i gang, samt at bådejerne kan sejle, når de vil osv.

UdfordringerFor tankforvalter Flemming K. Lassen, 56, har de seneste snart 30 år budt på forandringer. Forandringer, der er til at føle på, og som ikke har særlig positive følger for Polaroil i Ilulissat.- Polaroil har forsyningspligt. Vi skal der-for sikre, at de forskellige olieprodukter altid findes i tilstrækkelige mængder på rette tidspunkt og i en kvalitet, der kan tåle de meget lave kuldegrader, som en

stor del af året er almindelige her. Det skal vi kunne tilbyde også her i Ilulissat, selvom vandkraftværket er taget i brug, og Nukissiorfiit ikke længere aftager den samme mængde flydende brændstoffer som tidligere, og selvom husene bliver opvarmet med spildvarme, Dash-8 bru-ger mindre brændstof end Dash-7, og rejefiskeflåden er flyttet til Aasiaat.

- Vi står overfor disse udfordringer hver dag, og vi kan i sagens natur ikke und-gå at mærke til det i den daglige opga-veløsning. Men tankanlægget skal ved-ligeholdes, og det koster uanset fald i omsætningen. For Polaroil har pligt til at være til stede og stå klar til at træde til, såfremt den eksisterende elforsyning skulle bryde ned. Polaroil skal være klar til at levere brændstof til fly, og Polar-oil skal til enhver tid være klar til at leve-re flydende brændstof til øvrige kunder, der holder hjulene i gang i samfundet. Vi skal altid være klar til at forsyne sam-fundet, uanset om aktiviteter og dermed omsætningen falder.

Ændrede opgaverÆndringer i aktiviteternes omfang i Polar oil i Ilulissat har medført, at Flem-

ming K. Lassens kompetencer kan be-nyttes til fordel for den øvrige energidi-vision. Udover at være tankforvalter for Ilulissat er han regionstankforvalter for Aasiaat, Qasigiannguit og Qeqertarsuaq. Som regionstankforvalter skal Flemming K. Lassen besøge disse steder én gang om året. En tredje funktion, Flemming K. Lassen har, er at være driftskonsulent for Polaroil. Han er derfor den øverste ledel-ses forlængede arm i forhold til udarbej-delse af tilstandsrapporter af tankanlæg-gene, som er med til at danne grundlag for en fremtidig planlægning og bud-getlægning. Når Flemming K. Lassen løser sine opgaver som regionsforvalter eller driftskonsulent, tager formand Stig Filskov over i Ilulissat.

Flemming K. Lassen:- Tingene ændrer sig. Det kræver, at vi som ansatte skal være indstillet på at føl-ge opgaverne der, hvor de er. Det kan være en udfordring, men med de opga-ver, jeg har i dag, kan jeg ikke se mig selv andre steder. Vi tilpasser os aktivite-terne her i byen, men uden at det går ud over kvaliteten af produkterne og servi-cen overfor kunderne.

Ulrik Mølgaard, Flemming K Lassen, Emanuel Jørgensen aamma Stig Filskov Ilulissani Polar-oilimi sulisuupput. Ulrik Mølgaard, Flemming K. Lassen, Emanuel Jørgensen og Stig Filskov udgør mandskabet hos Polaroil i Ilulissat.

26

Nammineersinnaassuseq

­ Tassa taannaavoq atorfinnut soqutiginartunut arlalinnut aqqutissiuussisimasoq, siullermik KGH­mi kingornalu Mittarfeqarfinni Air Greenlandimilu

Ulloq una, Qallunaat Nunaanni sila su-li juullisunneqajanngitsoq, novemberiu-galuartoq suli kialaartoq, orpiillu pilutaa-sa ataqqartut anori katatsitsisussaq soor lu kisiat utaqqileraat, Dragørimut apuuppunga. Angerlarsimaffimmut iser-punga, iserfigisannilu inuit najugaqartut nunatsinnut sorlaqarluarnerat ingerlaan-naq malugineqarsinnaavoq. Inuk naapi-tara una, ingerlaannaq tusaasinnaavara Saqqamiit aggerfeqartoq, oqaatsiminik atuinissaminut nuannarinnittuusoq aam-malu KGH-jusimasumi sulisimanerminut atatillugu oqaluttuassaaleqinngitsoq.

Ukiorpaalunngortuni Dragørimi illumi uani uinilu Steen Mortensen najugaqarsi-mapput. Karen Fencker, 62, kaffisoqatigi-vara oqaluttuai tusarnaarlugit. Ukiut 42-t sulininera KGH-mi aallartittoq Air Green-landimi naggaserneqarpoq. Inuuneq, Saqqami aallartissimasoq, maannalu mit-tarfiup ungasinngisaani illoqarluni inger-lataa oqaloqatigiinnitsinni qitiuvoq. Tim-misartorsuit tikittut aallartulluunniit ni-paat ungasiaaniit tusarsaasarpoq, soor-lulu aamma oqaloqatigisama inuunerata annersaani ilaasunik assartuineq ilaasi-masoq.

AallajaarpoqOqaloqatigiissutigisassarput isumaqa-tigiissutaasoq tassaavoq juulli, taamani KGH-p nalaani suliffimmi qanoq nalliussi-neqartarnersoq. Avaqqukkuminaapporli inuk una Karen suminngaaneernersoq ta-mannalu kingorna inersimasunngornera-nut qanoq sunniuteqarsimanersoq paasi-niassallugu.

- Ataataga Hannibal qallunaajuvoq, Saq-qami niuertorusiulluni, anaanagalu Illor-suarneerluni. Angajoqqaannut pingaaru-teqarsimaqaaq ilinniagaqarnissarput. Ilaqutariinni imaassimavoq qatannguti-giinni tallimaasuni angajulliit arfineq mar-lunnik ukioqarlutik Danmarkimut atua-riartortarnerat. Nukarlernut marlunnut, uanga nukarliullunga, ukiineq Sisimiuni Skolehjemmimi pivoq. Arfineq-pingasu-nik ukioqarlunga Sisimiuliarpunga, taa-

manimi ilinniarsimasumik Saqqami ilin-niartitsisoqanngilaq, tamannalu patsi saa-voq Sisimiunut ukiiartornernut. - Sisimiuni Skolehjemmimiinnera kingor-nalu Aasianni Nuummilu kollegianiinnera pissutigalugit siusissukkut nammineer-sinnaanngorpunga. Namminersorsinna-anera annertooq pigilerpara, qularutigin-ngi laralu tamanna pissutaaqataammat suliassanik assigiinngiiaartunik kingorna tigusisinnaanngorsimaninnut. Aamma suliffinni.

Strandgademiit KangerlussuarmutRealskole naammassigamiuk sumut inger laqqinnissani eqqarsaatigissallugu taamani 18-anik ukiulik Karen Danmark-imi ukiivoq. Ukioq 1970-voq. Ullut ilaan-ni KGH-p Strandgademi qullersaqarfia-nukarpoq ilinniartumik atorfissaqartitsi-nersut tusarniarlugu. Ilinniartitaanermut pisortaq Bent Wiinberg naapereerlugu anivoq ilinniartut aallartissinnaanngor-luni. Bygning E-mi, nioqqutissiornermut immikkoortortami sulileqqaarpoq, tas-salu Strandgademi Nordatlantisk Bryg-gep eqqannguani. Piffissami tamatumani suna tamarmi ataatsimut aqunneqarpoq. Umiarsuakkut assartuineq, nioqqutissior-neq, umiarsuakkut angallanneq, timmi-sartukkut angallanneq, nioqqutissanik pilersuisoq il.il.. Taamani ilaasartaa tit Kunuunnguaq Diskolu allafeqarfiup eq-qaanut talittarput umiarsuullu tikinnerati-gut avanngarsuaq tusagassanut tusarnis-samut periarfissaalluartarpoq.

Karen Fenckerip ilinniarnini 1973-mi naammassivaa, Strandgademi KGH-mi immikkoortortat tamaasa aqqusaareer-lugit. Aqqusaagaa kingulleq tassaavoq ilaasunik assartuinermut immikkoortor-taq, suliassaqarfik kingorna Karenip su-lineranut attuumassuteqartoq. Kalaallit billetsisiniarlutik aggertut tamarmik qal-lunaatut pikkorissorsuuneq ajorput, taa-maanneranilu Karenip oqaatsitigut pisin-naasai atorluarneqartarput.

Strandgademiit tullinnguupoq Ilulissat ukiuni tallimani billetsileriffimmi suliffi-

gisaa. Kingorna Nuummiillatsiariarluni Kangerlussuarmi assartuinermut pisortaq taarsertussanngortoq 1979-mi paarlakki-artorpaa. Taamalu ukiut 30-ngajaat tassa-niippoq, ukiuni suliffigisamini ukiut amer-lanersaat tassaniilluni.

Soorunami sapinngilara - Kangerlussuarmiinninni piffissaq uan-nut pingaaruteqartorujussuuvoq. Inissi-simanerata tassanilu suliassat pissutaal-lutik avaqqunneqarsinnaanngilaq qanoq iliuuseqarsinnaassuseqarnissaq. Pinngit-soorsinnaanngilarput nammineersinnaas-suseqarnissaq, ingerlaqqinnissamut taan na aalajangiisuusarmat. Naleqqus-sarsinnaassuseqartariaqarpugut, pisaria-qarfiatigullu ikiuussinnaasariaqarluta. Ta-mannalu ilisimasaqarnerulermik kingune-qartarpoq.

- Qularutiginngilara peroriartorninni aqqusaakkakka iluaqutigalugit suliassa-nut nutaanik tigusisinnaassuseqarnera aalajangiisinnaassuseqarneralu pigiler-simallugit. Neqeroorfigineqaraangama soorunami eqqarsaqqaartarpunga, taa-maattorli “soorunami sapinngilara”-mik eqqarsartarneq ajugaajuaannarpoq. Ta-matuma kingunerisimagunarpaa atorfiit allat aamma aqqusaarsimagakkit, tassalu Kangerlussuarmi sakkutooqarfiup avataa-ni quersuarmut pisortatut aammalu Air Greenlandimi billetsileritutut sulineq.

Soorunami Kangerlussuarmi juullip nalaa Karen Fenckerimut allanullu sulisunut pingaaruteqarpoq. Sumiiffimmi tassani, ilaasunik assartuinermi suli qitiulluinnar-tumi, taamani pisortaasut sulisuminnut juullisiortitsillaqqissuupput. Kantiina tikit-tullu isertarfiat nereqatigiinnermut, orpili-arnermut, tassani sulisunut amerikarmiul-lu sinniisaannut qitiulluartarpoq – soorlu aamma taamaattartoq ukioq naalersoq ataatsimoorluni nalliussineqaraangat.

- Sulisunik pingaartitsineq. Piffissaq taan-na taama eqqaamasaqarfigaara.

27

Selvstændighed

­ Det var drivkraften hos mig, der bragte mig igennem flere spæn­dende jobs og en god tid i daværende KGH og siden i Mittarfeqar­fiit og Air Greenland

Denne dag, hvor julestemningen end-nu ikke var kommet over det danske vejr, hvor det var ganske lunt, hvor de sidste blade endnu hang på træerne og blot ventede på, at en efterårsstorm kom for at fjerne den sidste tråd til træet, da kom jeg til Dragør. Ind kom jeg til et hjem, hvor det ikke var til at tage fejl af, at her bor én med stærke rødder til Grønland. En person med en stemme, der under-streger tilknytningen til Saqqaq. En per-son, der er glad for at bruge sit sprog, og som er glad for at fortælle om sin tid i KGH, og hvad den betød for hende.

Vi er hos Karen Fencker, 62, der i en år-række har boet i Dragør sammen med sin mand, Steen Mortensen. Karen, hvis arbejdsliv gennem 42 år begyndte i KGH og sluttede i Air Greenland. Her i Dra-gør, hvor vi sad i udestuen, snakkede vi om et liv, der begyndte i Saqqaq, nord for Ilulissat, og som nu nydes i byen i nærheden af en lufthavn. Tæt på et tra-fikknudepunkt, ligesom trafikområdet har fyldt meget i hendes arbejdsliv.

Kom tidligt hjemmefraEgentlig havde vi aftalt at snakke om ju-len, den måde, som den blev fejret på dengang i KGH-tiden. Men det var gan-ske svært at komme udenom personen Karen, for hvor kom hun fra, og hvad be-tød det for hendes senere voksenliv?

- Min far, Hannibal, var dansk, han var udstedsbestyrer i Saqqaq, og min mor, der var grønlandsk, kom fra Illorsuit. Det vigtigste for mine forældre var, at vi fik en uddannelse. I vores familie var det sådan, at de ældste af os fem søsken-de kom til Danmark som syvårige på et års skoleophold. For de to yngste, og jeg var den alleryngste, betød det, at vi kom til Sisimiut på skolehjemmet. Jeg var otte år, da jeg kom dertil. På det tids-punkt var der ingen uddannet skolelærer i Saqqaq, og det var grunden til, at jeg kom til Sisimiut dengang.

- At jeg tog til Sisimiut på skolehjemmet og siden på kollegier i Aasiaat og Nuuk betød, at jeg hurtigt blev vant til at kla-re mig selv. Jeg fik udviklet en stor selv-stændighed, og jeg er ret sikker på, at det er en af de vigtigste grunde til, at jeg siden blev god til at sætte mig ind i fle-re forskellige arbejdsopgaver. Også i mit arbejdsliv.

Fra Strandgade til KangerlussuaqEfter overstået realskole havde den den-gang 18-årige Karen besluttet at til-bringe et år i Danmark for at finde ud af, hvad hun egentlig gerne ville. Året var 1970. En dag gik hun ind til KGH i Strandgade for at høre, om de havde brug for en elev. Efter mødet med ud-dannelseslederen Bent Wiinberg stod en elevplads klar i Pakhus E, i produkti-onsafdelingen, i nærheden af nuværen-de Nordatlantisk Brygge. Det var i den tid, hvor alt var samlet under samme tag; skibstransport, produktion, skibstra-fik, lufttrafik, vareforsyning etc. Dengang kystpassagerskibene Kunuunnguaq og Disko lagde til ved havnen lige ved siden af, og hvor en skibsankomst var en kær-kommen anledning til at høre nyt hjem-mefra.

Karen Fencker var færdig med sin ud-dannelse i 1973 og havde da været igen-nem alle afdelingerne hos KGH i Strand-gade. Den sidste afdeling var passager-kontoret, et område, som kom til at fylde meget i Karens arbejde sidenhen. Ikke alle grønlændere, der kom for at bestille billet, var lige gode til det danske sprog, og her kom Karens sproglige kundskaber arbejdspladsen til gode.

Fra Strandgade gik turen nu til Ilulissat, til passagerkontoret dér, og fem år se-nere ventede passagerkontoret i Nuuk. I 1979 skulle der findes en afløser for sektionschefen i Kangerlussuaq, stedet, hvor hun siden tilbragte knap 30 år. En stor del af hendes arbejdsliv.

Selvfølgelig kan jeg det - Tiden i Kangerlussuaq betød meget for mig. Placeringen og den funktion, der var knyttet til stedet, betød, at vi lærte at gøre tingene på en måde, som førte til løsninger. Det kunne ikke undgås, at vi skulle handle selvstændigt, for det er ofte det, der skal til for at komme vide-re. Det kræver fleksibilitet og evnen til at træde til dér, hvor der er behov for det, og det giver indsigt.

- Jeg er ret sikker på, at min opvækst har været med til at forberede mig på nye arbejdsopgaver, som kræver evnen til at træffe beslutninger. For selvom jeg først overvejer tilbud om nye jobs, så er det altid tanken “selvfølgelig kan jeg det”, der vinder. Det bragte mig sidenhen til en stilling som lagerchef på den civile si-de og til Air Greenland, hvor jeg stod for billetudstedelse.

Det er ganske vist, at juletiden i Kanger-lussuaq betød meget for Karen Fencker og de øvrige ansatte. Lederne på ste-det, der den dag i dag er et vigtigt tra-fikknudepunkt for passagertrafik, var go-de til at skabe en hyggelig julestemning for deres ansatte. Kantinen og ankomst-hallen dannede rammen om fælles spis-ning, for juletræsdansen, for samvær mellem de lokale og de ansatte på den daværende amerikanske base og for en fælles afslutning på året, der nu var ved at rinde ud.

- God personalepleje, det er, hvad jeg husker den tid for.

Karen Fencker Dragøerimi angerlarsimaffimminni. Karen Fencker i hjemmet i Dragør.

28

Sisimiuni

pisiniarfiup pisortaaUkiarnerani naapinneq piffissamullu kingumut qivialaarneq

Karlslundemiippugut. Københavnip ku-jataani, illut affarleriiaat ilaanni. Iserfigi-satta aatsaannguaq tikilluaqquaatigut, tikilluaqqusineq nuannersoq, qularutis-saanngilarlu pulaarneqartoq naapinnis-satsinnut qilanaarsimammat. Ulloqeqqar-siutissat ilaat Læsømeersut nerrivimmi piareersimapput, taakalu sofat eqqaan-ni nerriveeraq kaffisorfissaleriigaq. Sila-titsinni kialaarsuaq, naallu novemberi-ulereeraluartoq naasut suli sikkerarput. Illup iluani iikkami nivingasut ilagaat qa-lipakkat nunatsinneersut pinnersaatillu ilaasa aamma takutippaat uani illumiittut nunatsinnut attaveqarluartuusimasut sul-ilumi tamanna inuunerannut ilaasoq.

Harbo Olsen, 77, Læsømi inunngorsi-masoq pulaarparput. Harbo Olsen 1963-mi KGH-mi atorfinippoq, tassani sulil-luni 1995-p tungaanut. Harbo Olsenip inuunermini ukiut suliffiusut amerlaner-saat Sisimiuni pisiniarfimmut pisortaallu-ni atorpai, taamani “KGH illit pillutit ata-voq” suliffeqarfimmut ilisarnaataanerata nalaani.

Ingerlalluartoqarnerata nalaaniHarbo Olsen:- Siunnersortitut Strandgademi atorfinip-

punga. Tamatuma malitsigisaanik uki-umut marloriarlunga qaammatini pinga-suni sivisutigisumi Kalaallit Nunaannut ti-kittartussaallunga. Angalanikkali taakku-nannga amerlaneroqaat. 1967-mi Maniit-sumi pisiniarfimmut pisortanngorpunga, ukiullu marluk tassaneereerlunga qaam-matit aqqanillit Ilulissanut taartaajartor-punga. 1970-mi Sisimiunut nuuppugut tassaniippugullu ukiut 15-t, piffissarlu ta-anna aalisarneq ingerlalluarpoq.

“Pisiniarfissuaq” Sømandshjemip eqqa-aniittoq taamani naleqqukkunnaarsi-mavoq, nuna qeriuaannartoq nikissima-voq toqqavillu allanngortillugu. Allatut aaqqiisoqartariaqalerpoq, pisiniarfillu nutaaq sananeqarpoq, taannalu maanna Pisiffiup pisiniarfigaa.

- Sisimiuni suli atorfininnanga pisiniar-fissap isikkussaanut sunniuteqarpunga. Titartaasartoq naapippara eqqartue-qatigalugu isumaqarlunga inini allerni igalaarsuit saqqummersitsiviuinnaratik al-latut aamma atorneqarsinnaasariaqartut.

Piffissami eqqartukkatsinni atortussaarni-arneq niuertup illorsuata kangiatungaani “pisiniarfimmi” pisarpoq, tamannali al-

lanngorpoq amutsiviup akiani pisiniarfik Skibsforsyningen sananeqarmat atortus-saarniarnerlu tassunga nuunneqarluni.

- Aalisarnerup ingerlalluarnerata ma-litsigisaanik pisiniarfinni kaaviiaarti-tat taamaaqataanik qaffasipput. Juul-lip nalaani pisinianik pajuttuinermi bii-lit tallimat atorlugit pisarpoq, taakku ilaat marluk KGH-p nammineq biileralu-git. Eqqaamalluarparalu ukiut ilaanni, 1980-kkut aallartisimalerneranni, decem-berip 23-anni isertitatta 1 millioner kronit sinnermatigit.

AqutsillaqqissoqMaani Karlslundemi illuaniilluta Harbo Olsenip KGH-mi suleqatigisimasaa Al-berth Jakobsen pulaakkatta akiani issi-avoq. Maluginngitsoorneqarsinnaann-gilaq uku imminnut ilisarisimalluarmata. Imminnut qinngasaarutikujuttarput, mar-luullutillu isertunngilaat kammagiinner-tik imaasiinnarluni tammartinneqarsinna-anngimmat.

Alberth Jakobsen:- Harbo Olsen ilisimaneqarluarpoq su-lisuminut aqutsillaqqissutut ilitsersuil-laqqissutullu. Taassuma saniatigut ni-oqqutissat suut piniarneqartarnerannut ilisimasaqarluartuuvoq. KGH-mi suleqa-taasoq alla Kristian Dorph, Karé, peqati-galugu Københavnimi KGH-miit atorlu-arneqartarput, tassa Harbo Olsen pisini-arfiit eqqarsaatigalugit Kristian Dorphilu quersuit eqqarsaatigalugit ilisimasaat atorluarneqartarmata.

Inuulluaqqusinissamut piffissanngorpoq. Uunga inummut suli oqaluttuassaqa-raluaqisumut. Oqaluttuassat KGH-mut tunngaannaratik aammali nunamut inut-tut annertuumik attuumassuteqarfigisi-masaanut sulilu misigissuseqarfigisaanut tunngasut. Hummerit assagiarsuillu Læ-sømeersut usserpagut, kaffe kagelerlugu naggasiutigalugu. Tamanna pissusissa-misoorpoq Læsømeersumut pulaaraanni. Oqaloqatigiinnikkut paasisanut qujanis-saq naggasiutigivarput kissaapparpullu peqqissuuginnarnissaanik.

Harbo Olsen (saamerleq) sulisunilu pisiniarfimmi assingat. Harbo Olsen (tv) med ansatte i den daværende KGH-butik.

29

Butikschefen fra Sisimiut

Et efterårsmøde og tiden set i bakspejlet

Vi befinder os i Karlslunde, syd for Kø-benhavn, i et rækkehus. Kort forinden har værten budt velkommen. En varm velkomst. Der er ingen tvivl om, at vær-ten har glædet sig til mødet. Frokostbor-det er dækket med specialiteter fra Læ-sø, ligesom kaffekopperne står klar på sofabordet. Udenfor skinner solen denne lune novemberdag, hvor havens planter stadig blomstrer. Indenfor hænger fle-re billeder med grønlandske motiver på væggene, ligesom pyntegenstande sig-nalerer, at Grønland har haft og stadig har en stor plads i beboernes liv.

Vi er hjemme hos Harbo Olsen, 77, der oprindelig kommer fra Læsø. Harbo Ol-sen, der blev ansat i KGH i 1963, og som først forlod arbejdspladseni 1995. Har-bo Olsen, som tilbragte størsteparten af sit arbejdsliv i Sisimiut som chef for KGH-butikken, dengang mottoet var: “KGH er til for dig”.

Gode tiderHarbo Olsen:- Jeg blev ansat som konsulent i Strand-gade. Det indebar, at jeg skulle til Grøn-land to gange tre måneder om året. Det blev dog til langt flere ture, indtil jeg blev ansat som butikschef i Maniitsoq i 1967. Efter to år i Maniitsoq og dernæst 11 måneder i Ilulissat som afløser kom vi til Sisimiut i 1970. Her boede vi i 15 år, og her var jeg leder for en butik i en tid, hvor fiskeriet gik godt.

“Den store butik” ved Sømandshjem-met var ikke længere tidssvarende. Per-mafrosten under butikken var i bevægel-se, og det gjorde konstruktionen usikker. En ny butik så derfor dagens lys der, hvor Pisiffik i dag har sin butik.

- Jeg fik indflydelse på indretningen, in-den jeg blev ansat i Sisimiut. Forinden havde jeg mødt arkitekten, , og jeg fik talt med vedkommende om, at de ne-derste vinduer bør bruges til som bu-tiksareal, og ikke blot til udstilling.

Det var også i den periode, at materiale-salget, der hidtil havde foregået fra det røde hus øst for handelschefens hus, blev flyttet til den nye Skibsforsyning overfor værftet.

- Den høje aktivitet indenfor fiskeriet gjorde, at omsætningen i butikken og de dengang tilhørende underafdelinger også var tilsvarende høj. Op til jul kør-te fem biler ud med varer, hvoraf de to var KGH’s egne. Et af årene, i starten af 1980’erne, den 23. december, passerede vi en omsætning på 1 million kroner for alle afdelinger.

God til at lede og fordeleHer i Karlslunde, i stuen, overfor Harbo Olsen, sidder hans kollega helt tilbage fra, da han begyndte sin tid i KGH. Al-berth Jakobsen. Det er ikke til at tage fejl af, at de to kender hinanden godt. Der er plads til gode drillerier, og ingen af dem lægger skjul på, at der imellem dem er et venskab med dybe rødder.

Alberth Jakobsen:- Harbo Olsen var kendt for at være god til at lede og instruere sine medarbej-dere. Han havde samtidig et stort kend-skab til, hvilke varer der var behov for. Sammen med Kristian Dorph (Karé) hav-de han så stor kompetence på området, at KGH i København trak på deres viden i forhold til butikkerne (Harbo Olsen) og lagerne (Kristian Dorph).

Tiden var inde til at sige farvel. Til man-den, der stadig havde så meget at for-tælle. Om sin tilknytning til KGH, men også til et land, som han personligt hav-de og stadig har store følelser overfor. Vi fik smagt Læsø-hummere og krabber og fik en god kop kaffe med kage til. Som man bør, når man er på besøg hos en fra Læsø. Tilbage er at sige tak for den ind-sigt, samtalen gav, og et ønske om et fortsat godt helbred.

Sisimiuni KGH-p pisiniarfia 1970-miit 1985-mut Harbo Olsenip pisortaaffigisaa. KGH-butikken, hvor Harbo Olsen var chef i årene 1970-1985.

Ikinngutigiit Harbo Olsen aamma Alberth Jakobsen Karlslundimi Harbo Olsenip illuata silataani.Vennerne Harbo Olsen og Alberth Jakobsen udenfor Harbo Olsens rækkehus i Karlslunde.

30

Immikkoortortami aqutsisoq tankersuarmiluunniit pisortaq

Taakku suliassaat assigiippoq; tassalu pisisartut tamarmik assigiimmik pineqarnissaat

Ukioq 1985-iuvoq. Jannuaariuvoq, issip-poq. Akunnerit taartut qaamasuninngar-nit suli amerlanerupput. Imaq decembe-rip aallartinneraniilli sikusimavoq, aat-saal lu upernaakkut sikuerumaarluni. Akis sarsiat nalunaaqquttap akunneranut 40 kruunit sinneqalaartut allakkat puus-saaannut qasertumut ikillugit tunniunne-qartarput, aningaasanngorlugit. Tanke-qarfimmut matu inuusuttumit, Flemming K. Lassenimit, taamani 26-nik ukiulimmik, ammarneqarpoq, taamanerniillu tassa-niilerpoq.

Nassataraa pisiniarfimmi immikkoortor-tami pisortatut, disponentitut, ilinniarsi-maneq, tassani niuerneq kiffartuussinerlu ataatsimik siunertaqarput; tassalu pisini-ap qitiutinnissaa. KGH-p nalaa, pisortaa-sup tamatigut aalajangiisarfia maanna KNI-Polaroilimit taarserneqarsimalerpoq sulisullu ikinnerulersimapput. Taamaat-toq suliassat taakkuujuarput; pisiniap qi-tiutinnera, pisiniat akimanersiornagit as-sigiimmik pinissaat. Aammalu nioqqutis-

saq eqqortoq piffissaliunneqartumut, annertussusissa eqqortoq, pitsaassusia eqqortoq tunniussinnaassallugu.

Ikastimiit Kalaallit NunaannutFlemming K. Lassen Ikastimiuuvoq. Illo-qarfik kalaallit inuusuttut ilarpassuisa uki-ut ingerlanerini najugaqarfigisarsimasaat ilisimalersimasaalluunniit Ikast Handels-skole aqqutigalugu.- Alliartorpunga kalaallit inuusuttut ilin-niariarlutik illoqarfimmiittut amerlaqisut ikinngutigalugit. Kisianni ilinniartitaaneq Kalaallit Nunaannut nuunneqarpoq ua-ngalu malippara 19-inillu ukioqarlunga, siullermillu Nuummut 1977-imi nuup-punga.

Ukiut arfineq marluk qaangiummata, 1984-imi, Flemming K. Lassen Ilulissanut nuuppoq. Tassani Frank Brøndum tanke-qarfimmi pisortaavoq, taassumalu sapii-serlunilu niuertoq Ikastimioq atorfinitsip-paa. Ullumikkut Polaroilip tankeqarfiani sulisuussunit sisamaninngarnit taamani

sulisut amerlanerupput, taakkununngalu Flemming K. Lassen 1. Januar 1988-imi pisortanngorpoq.- Tankeqarfimmi ingerlatsisuussagaanni teknikkikkut piginnaaneqartariaqarpoq, taamaanngikkaannimi ajornartorsiorto-qarsinnavoq. Tankersuit, nunaqarfinniit-tut ilanngullugit, ataavartumik aserfallat-saalinissaat pisinnaasaqarfigisariaqar-poq, taamaanngippammi pisiniap pisiari-niakkani pisiarinngitsoorsinnaavaa.- Nammineq allaffimmiutut ilinniagaqar-punga. Tankeqarfimmi sulinermut pisin-naasakka naqqaniit ilinniarpakka, aam-malu Frank Brøndum ilinniartitsisutsia-laavoq. Kisianni tankeqarfimmi ingerlat-sisoq ullumikkut aamma allaffissorner-mik piginnaasaqartariaqarpoq sulisunillu aqutsinissamut akisussaassuseqartaria-qarluni. Suliaq piffissap ingerlanera-ni oqinnerulersimanngilaq, imanngilar-li Polar oilimi sulineq pissangananngin-nerulersimasoq.

Flemming K. Lassenip Aasianni, Qeqertarsuarmi Qasigiannguanilu tankeqarfiit eqqarsaatigalugit regionsforvalteritut nunatsinnilu tan ke-qarfiit eqqarsaatigalugit siunnersortitut suliassani isumagileraangagit formandip Stig Filskovip Ilulissani tankeqarfik akisussaaffigilertarpaa.Når Flemming K. Lassen varetager sine opgaver som regionstankfor-valter for Aasiaat, Qeqertarsuaq og Qasigiannguit og som driftschef for hele landet, overtager formand Stig Filskov ansvaret for Polaroil i Ilulissat.

31

Disponent eller tankforvalter

Opgaven går ud på det samme: at behandle alle kunder ens

Det var i 1985, i januar, det var koldt, og de mørke timer stadig flere end de lyse. Hvor havet frøs til is allerede i starten af december og først forsvandt engang i foråret. Hvor lønnen var godt 40 kroner i timen og blev udleveret i kontanter i grå kuverter. Døren til tankanlægget blev åb-net af den dengang 26 årige unge dis-ponent Flemming K. Lassen, som har haft sin gang på stedet lige siden.

Med i bagagen havde han uddannelsen som disponent, hvor købmandskab og service er to sider af samme sag, nem-lig at have kunden i centrum. KGH-tiden, en tid, hvor chefen altid havde det sid-ste ord, er i mellemtiden blevet erstattet af KNI – Polaroil, og der er blevet færre medarbejdere. Opgaven er dog fortsat den samme: kunden i centrum, at be-handle kunder ens uanset status. Det ret-te produkt til rette tid, i rette mængder og i rette kvalitet.

Fra Ikast til GrønlandFlemming K. Lassen stammer fra Ikast. En by, som en stor del af den grønland-ske ungdom igennem tiderne har boet i eller fået kendskab til på grund af Ikast Handelsskole.- Jeg er vokset op med mange venner blandt de grønlændere, der kom til by-en i forbindelse med uddannelsen. Men uddannelsen blev senere flyttet til Grøn-

land, og jeg tog så den samme vej og flyttede i første omgang til Nuuk i 1977 som 19-årig.

Syv år senere, i 1984, kom Flemming K. Lassen til Ilulissat. Frank Brøndum var da tankforvalter på stedet og tog chan-cen ved at ansætte en kludekræmmer

fra Ikast. Der var flere ansatte på stedet, en del flere end de fire, der nu arbejder ved Polaroils tankanlæg, hvor Flemming K. Lassen overtog chefrollen den 1. janu-ar 1988.- At være tankforvalter kræver teknisk snilde, for hvis ikke man har det, så har man lidt af et problem. Man skal kunne finde ud af løbende vedligehold på hele anlægget, herunder også i bygderne, for ellers kan man risikere, at kunden ikke kan få varen udleveret.- Jeg er kontoruddannet, og jeg lær-te det på den hårde måde, men Frank Brøndum var også en god lærer. Men nutidens tankforvalter skal også have ad-ministrative kompetencer og påtage sig personaleledelsesansvar, så det er ikke, fordi det er blevet nemmere med tiden, men det er heller ikke blevet mindre spændende at arbejde for Polaroil.

Flemming K. Lassen nannunik ujaasisoq, ungataanilu Uummannaq. Sulinngiffeqarnermi ilaanni takornariat umiarsuaannut Albatrosimut ilaalluni ulluni tallimani angalavoq, takornariallu siner-issami tikitaminni nunamut ikaartinnagit nanoqarnersoq misissortarlugu nakkutigalugulu. Flem-ming K. Lassenip sakkugai aallaat qasilitsunillu isinut seqqitsaat, nannumilli takunngitsoorpoq.

Flemming K. Lassen som isbjørnespotter med Thulefjeldet i baggrunden. Under en ferie var han med turistskibet Albatros i 5 dage, hvor han løbende skulle tjekke og patruljere kysten for isbjørne, inden turisterne gik i land. Flemming K. Lassen havde både gevær og peberspray m.v. med som våben, men så ingen isbjørne på turen.

Polaroilimi tankersuarni pisortat ukiumoortumik ataatsimiinnerannit, ukiormanna Middelfar-timi pisumit. Flemming K. Lassen talerperleq tunorleq. Fra årets tankforvaltermøde, der blev afviklet i Middelfart. Bagerst yderligt til højre Flem-ming K. Lassen.

Pisortaanermut apeqqutit akissutaallu

Spørgsmål til og svar fra den administrerende direktør

Kristian Stach Olsen, Polaroil NarsaqPiffissap ingerlanerani tusagassiuutitsigut eqqartorneqartartoq tassalu KNI A/S-ip iluani Polaroil avissaartinniarneqartumik nipilimmik oqariartortoqartarnera pillugu KNI A/S-ip pisortaaneranut apeqqutit.

1. Piviusorsiortuuaa Polaroil-i KNI A/S-imiit avissaartinneqassappat ?

2. Polaroil-i, KNI A/S-imiit avissaartin-neqassagaluarpat inuiaqatigiinnut aammalumi KNI A/S-imi immikkoortor-tani, ilanngullugu Polaroil, sulisunut su-na iluaqutissatut akornutissatulluunniit isigineqarsinnaava?

Peter Grønvold Samuelsen:”1996-imili Nunatsinnut ikummatissa-mik imerpalasumik DGO-p isumaginnit-tarnini unitsimmagu, Nunatsinnut ikum-matissamik imerpalasumik pilersuineq Namminersornerullutik Oqartussanit taa manikkut tiguneqarpoq. Suliassarlu Namminersornerullutik Oqartussat su-liffeqarfiutimi ilaannut KNI A/S-imut, ul-luinarni ikummatissamik imerpalasumik nioqquteqareersumut, suliassanngortip-paa. Tamanna suliassanngortitsineq kif-fartuussisussaatitaaneq pillugu isumaqa-tigiissuteqarnikkut taamanerniilli KNI A/S-imut pisussaaffiulersimavoq, akisus-saassuseqarluartumik pikkoriffigineqarlu-arlunilu KNI-mit isumagineqartoq.

Inatsisartut 2014-imi upernaakkut ataat-simiinneranni siunnersuutigineqarpoq KNI A/S ikummatissamik imerpalasumik pilersuisuujunnaartinneqassasoq, allatut oqaatigalugu Polaroil KNI A/S-imit avis-saartinneqassasoq. Tamatumalu malitsi-gisussaagaluarpaa Inatsisartut 2015-imi upernaakkut ataatsimiinneranni Naalak-kersuisut siunnersuummut tamatumun-nga nassuiaateqarnissaat. Inatsisartunili suleriaaseq imaammat, siunnersuutit su-liarineqartut unitsinneqartarlutik, Inatsi-sartunut nutaamik qinersisoqartussan-ngoraagat. Taamaattumik suliap matu-ma qaqugu Inatsisartuni Naalakkersuisu-nilu nutaani qaqeqqinneqarsinnaanera nalunarpoq.

Suliamut tamatumunnga atatillugu KNI A/S-imiit piginnittunut Namminersorlutik Oqartussanut qulaajaanermik kisitsisinil-lu eqqortunik tunngaveqartumik nas-suiaammik suliaqarsimatinnata, piareer-simasorinngilanga apeqqutip aappaata akinissaanut.”

Kristian Stach Olsen, Polaroil NarsaqMuligheden for at adskille Polaroil fra KNI A/S er blevet omtalt i pressen, og i den forbindelse ønsker jeg at stille spørgsmål til administrerende direktør.

1. Er det realistisk at adskille Polaroil fra KNI A/S?

2. Hvilke fordele og ulemper vil der være ved at adskille Polaroil fra KNI A/S, både i forhold til samfundet og i forhold til de ansatte?

Peter Grønvold Samuelsen:”Siden DGO indstillede sine aktivite-ter i Grønland i 1996, blev opgaven med at importere flydende brændstof-fer til Grønland overdraget til Grønlands Hjem mestyre. Opgaven blev herefter overdraget til en af Hjemmestyrets eg-ne virksomheder, KNI, som jo allerede forhandlede flydende brændstoffer. Op-gaven blev defineret i en servicekon-trakt, som giver KNI pligt til at forsyne det grønlandske samfund med flyden-de brændstoffer året rundt. Denne pligt er sidenhen blevet løftet ansvarsfuldt og upåklageligt af KNI.

Det blev i forbindelse med Inatsisartuts forårssamling 2014 foreslået, at KNI’s forsyningspligt udskilles – med andre ord, at Polaroil udskilles fra resten af KNI A/S. På baggrund af dette forslag skulle Naalakkersuisut komme med en redegø-relse til Inatsisartuts forårssamling i 2015. Arbejdsproceduren i Inatsisartut kan dog betyde, at sådanne sager bortfalder, når der er udskrevet valg til Inatsisartut. Det er derfor uvist, hvorvidt forslaget er bort-faldet, hvad der eventuelt kan dukke op af lignende spørgsmål, og hvad der be-sluttes i Inatsisartut.

Så længe KNI A/S overfor Grønlands Selvstyre ikke er fremkommet med en dybdegående analyse af mulige konse-kvenser af et sådant forslag, føler jeg ik-ke, at jeg er parat til at besvare det sid-ste spørgsmål.”