1

GOD PRAKSIS

Pædagogers formidling af naturen for børn

En ny bog om formidling af naturen for børnehavebørn.

se www.groennespirer.dk/godpraksis

Støttet med midler fra Friluftsrådet.

Udarbejdet af Niels Ejbye-Ernst.

2

Pædagoger er meget i naturen sammen med børn

Danske pædagoger har inspireret pædagoger i mange andre lande, når det drejer sig om børn og

natur. De har været pionerer inden for naturformidling for børn, og forskere og pædagoger fra hele

verden har besøgt danske naturinstitutioner for at hente inspiration. Pædagoger i Danmark er går

ofte i skoven, til stranden eller andre steder i naturen med børn. Det gælder både i dagplejen,

vuggestuer, børnehaver (dagtilbud) og i det fritids-pædagogiske arbejde.

Der findes ikke andre lande i Europa, hvor der har været så lang en praksis med fx naturbørnehaver,

og børn er mere i grønne områder sammen med pædagoger end med alle andre professionelle i

deres liv.

Bogen God praksis undersøger, hvad vi ved om betydningen af, at pædagoger tager børn ud i

naturen. Det undersøges specielt, hvordan pædagoger taler med børn om naturen, hvordan

pædagoger formidler naturen, og hvad god formidling i pædagogisk arbejde kan være. Arbejdet

med bogen bygger bl.a. på en ph.d. afhandling, der blev færdiggjort i 2012 og et forskningsprojekt

udført i samarbejde med pædagoger fra Institutioner fra Grønne Spirer og science institutioner i

2012/13.

Hvad kan der konkluderes på baggrund af arbejdet?

Først skal det fremhæves, at det er vigtigt, at børn kommer ud i grønne områder med pædagoger.

Pædagoger er meget vigtige personer for børnenes første forståelse af og begrebsdannelse om

naturen.

I bogen vises gennem eksempler på nyeste forskning, at naturen er et godt rum for pædagogisk

arbejde med børn i alderen 0 -10 år. Særligt fremhæves følgende:

1. Pædagogisk arbejde i naturen har betydning for børns styrke, smidighed, koordination og

udholdenhed

2. Pædagogisk arbejde indvirker positivt på børns almene sundhedsstilstand, på deres vægt, på

allergi og på sygedage

3

3. Naturen er et stressreducerende rum, hvor børn leger lange og koncentrerede lege. Børn

leger på andre måder i naturen, og fx piger og drenge leger oftere sammen i naturområder

end hjemme i institutionen.

4. Naturen er et godt rum for udfordrende lege (risky play), som understøtter lystfuld

bevægelse, og som på sigt kan forhindre uheld og fobier.

5. Gennem casestudier bliver det desuden påvist, at naturen er et godt rum for at understøtte

opmærksomhed, selvstændighed og fantasi.

4

Det pædagogiske personales formidling af naturen

I bogen vises, at pædagoger kan formidle naturen perspektivrigt gennem samtaler og aktiviteter med

børn. Der er mange konkrete eksempler på god praksis, og disse eksempler diskuteres gennem

inddragelse af pædagogisk teori.

En forudsætning for perspektivrig formidling er, at samtalerne med børn sigter ud over de konkrete

situationer, uden at de konkrete situationer bliver overtaget af pædagogernes perspektiv alene. I

bogen er der mange eksempler på pædagoger, der både kan fascinere og engagere børn, og

samtidigt arbejde med langsigtede pejlemærker som fx det eksperimenterende barn, det

undersøgende barn eller formidling af naturfaglige forhold gennem sigte på mimisk/æstetiske

processer.

Et pejlemærke rummer visioner og idealer om, hvad der er vigtigt for børns liv både nu og i

fremtiden i et moderne samfund, der er under stadig forandring.

Fire perspektiver på pædagogisk i naturen arbejde med små børn.

Personalet kan sigte mod at støtte børn efter følgende fire pejlemærker:

At eksperimentere og udforske

At få øje på detaljer og undersøge omverdenen

At konstruere og bruge kroppen

At tilbyde børn et rigt sprogligt miljø når de er sammen med børn i skoven.

Der argumenteres i bogen for, at disse fire perspektiver på lang sigt kan understøtte børns

nysgerrighed, selvstændighed og interesse for problemstillinger, der vedrører natur og

naturfænomener.

I bogen belyses disse fire perspektiver med praksisberetninger og pædagogisk teori. Det er ikke

ligegyldigt, hvordan man arbejder med perspektiverne, og pædagogernes holdning til børns

spørgsmål og initiativer er af stor betydning.

5

Når pædagoger er i skoven, på legepladsen eller ved stranden, er der mange situationer, der kan

inspirere til at kommunikere med børn med pejlemærkerne for øje.

Når fx børn finder dyr i skovbunden, fisker i bækken eller finder muslingeskaller langs stranden,

kan pædagogerne støtte børn i at udforske, få øje på detaljer og undersøge spørgsmål som:

Hvad er det for en?

Hvad kan man kende den på?

Hvor finder man den?

Hvad kan man bruge den til?

Hvad kan den?

Hvordan får den unger?

Hvad spiser den?

Hvor mange af dem er der?

Alle børn har en række spørgsmål til omverdenen. Disse spørgsmål har været nødvendige at stille i

hele ”homo sapiens” udviklingshistorie, og de er stadig de spørgsmål, som mindre børn vil

interessere sig mest for. Det er hv-spørgsmål, som kan give indsigt i omverdenen, spørgsmål, der

gennem tiderne har været vigtige for at klare sig godt.

6

Det er spørgsmål som både børn, biologer og forskere har stillet sig. Biologer vil sige, det handler

om taksonomi, kategorisering, kendetegn, adfærd, nicher, biotoper mv, mens børn stiller

spørgsmålet på baggrund af lyst til at mestre omverdenen gennem nysgerrighed, handlekraft og

videbegær.

Samtalerne, der opstår, når børnene finder dyr eller planter, er væsentlige, idet børn iagttager

naturen og naturfænomener med de begreber, pædagogerne tilbyder i samværet med børnene.

De fire pejlemærker belyses gennem eksempler og pædagogisk teori.

At eksperimentere og udforske belyses fx gennem fortællingen om pædagogen, der i en periode

”forsker” i naturen sammen med 4-5 årige børn. De undersøger sammen, om foråret kommer, ved at

finde dyr og planter, tage planter med hjem og se, om der er dyr i en kold klump skovbund, der i

marts måned ser ud til at være uden liv. Når skovbunden bliver lagt i et opvarmet akvarium, spirer

anemoner og vorterod, og de nedkølede dyreliv vågner op. Børnene oplever, at de kan finde svar på

det, de undersøger.

Du kan se et lille filmklip fra denne tur ved at indscanne QR

koden.:

Når børn bruger sproget, og pædagoger er optaget af at præsentere børnene for passende begreber,

sker der en masse med nysgerrigheden.

Det kan man se i en lille film, hvor pædagogen er dygtig til at få små børn til at iagttage og sætte

begreber på deres iagttagelser af nogle få dyr. Det er ikke mange dyr, børnene kikker på, men

Figur 1. Hvis du skal se filmene, skal du skaffe dig en QR scanner til din telefon. Det kan du finde som en gratis applikation til både android og IOS (iphone) telefoner.

7

alligevel fortsatte de, støttet af pædagogen, i mere end en

time med at få øje på detaljer på edderkopper, bænkebidere

og biller.

Du kan se filmen ved at indscanne QR koden:

Der er også eksempler i materialet på pædagoger, der

bevidst sigter efter at arbejde med forskellige former for viden, eller med at understøtte børnenes

hukommelse gennem en alsidig formidling af naturfaglige forhold.

Det kan fx være pædagogen, der er på tur ved fjorden med en gruppe børn. Han er god til at

håndtere krabber i eksemplet, og til at sætte begreber på det, børnene finder, uden at virke

belærende. Han formår også at fastholde, hvad de går til fjorden efter, selv om der pludseligt er

massevis af krabber i strandkanten. I eksemplet husker

børnene mange navne for muslinger, fordi begreberne er

brugt i sammenhængen, og fordi pædagogen ofte har fundet

på begreber og vendinger, der taler til fantasien. Pædagogen

tager fx to tøffelsnegle på fingrene, og ’går’ med fingrene,

som om det virkelig var tøfler.

Du kan se en lille film, der viser samtalerne, ved at indscanne

QR koden:

Hvad menes med god formidling?

Bogen konkluderer, at god formidling skal være alsidig og bygge på forskellige former for viden,

således at barnet klogt udfordres kognitivt, sanseligt, sprogligt og kropsligt.

Figur 2. Hvis du skal se filmene, skal du skaffe dig en QR scanner til din telefon. Det kan du finde som en gratis applikation til både android og IOS (iphone) telefoner.

Figur 3. Hvis du skal se filmene, skal du skaffe dig en QR scanner til din telefon. Det kan du finde som en gratis applikation til både android og IOS (iphone) telefoner.

8

Formidlingen må bygge på børns erfaringer og samtidig sigte mod at forstå omverdenen på

baggrund af det, vi kulturelt ved om fx naturen (videnskabelig viden). Vi ved en masse om naturen i

Danmark, viden som små børn på sigt skal møde gennem at handle med kroppen i naturen, tale om

naturen, finde begreber om naturen og blive udfordret af naturfaglig tænkning, som ofte er

kompleks, og ikke så lige til at forstå. Tænk bare på processer som planters vækst, forrådnelse eller

dyrerigets udvikling. Pædagogerne skal ikke lære børnene om disse meget komplekse

problemstillinger, men forstå hvordan børnene opfatter fx planters vækst og passende udfordre

børns opfattelser, som ofte er præget af, at de tror, at dyr og planter er ligesom dem selv.

Pædagogisk arbejde i naturen må som andet pædagogisk arbejde foregå afbalanceret med

individuelle hensyn til det enkelte barns interesser og erfaringer. Pædagoger bør tale med børn om

naturen på baggrund af viden om, hvordan små børn tænker om naturen, og samtidigt anerkende det

enkelte barns erfaringer, viden og forståelse. I det gode pædagogiske arbejde må pædagogen tage

såvel det enkelte barns erfaringer og forståelse som dagtilbudslovens sigte i betragtning, og støtte

barnets livsduelighed og forståelse på baggrund af dette.

Det er væsentligt, at børn lærer at tænke selv, både i nuet og i fremtiden, og det er væsentligt, at

børn lærer at se sig selv som deltagere i børnehaven og i skolen.

Et klassisk pædagogisk paradoks består i, at pædagoger skal opdrage til selvstændighed. Hvordan

kan man opdrage børn til kritisk og selvstændigt at tage stilling? Hvis sigtet er ”et nysgerrigt,

undersøgende, reflekteret og intentionelt barn, der forfølger sine interesser” som det blev

konkluderet i et forskningsprojekt, skal barnet være i centrum. Men pædagogen er samtidig en

vigtig person, der kan støtte og udfordre barnets læring, uden at give de endelige svar.

Det ser vi ikke hos en pædagog, der overhører børn i ”korrekt viden”, der belærer børn om den rette

sammenhæng eller hos en, der alene arbejder ud fra barnets perspektiv.

Barnet skal støttes i at forstå og udvikle sin viden om omverdenen gennem udfordrende pædagogisk

arbejde, der støtter barnets egen forståelse gennem kropslige, sociale, sanselige og intellektuelle

processer iscenesat af refleksive pædagoger.

Bogen konkluderer, at pædagoger skal udvikle et fagsprog inden for et område, som mange

pædagoger finder vigtigt – at indføre børn i naturen gennem ture til grønne områder. Med et

fagsprog er det muligt, at samtaler med børn om natur ikke baseres alene på ”jeg synes” eller på

9

fornemmelser, idet et fagsprog kan iagttage det pædagogiske arbejde med inddragelse af teorier og

empirisk forskning. Et fagsprog gør det muligt kritisk at diskutere praksis, uden at diskussionen kun

bliver personlig.

En anden væsentlig konklusion er, at der findes mange forskellige former for god praksis, og det

ikke er muligt at lave en ”opskrift”, der beskriver god praksis. Det ville også være ærgerligt, for så

var det ikke nødvendigt at tænke selv, at tænke sig om eller at lade sig udfordre af kollegaer og

børns handlinger og refleksioner.

Bogen tilbyder gennem eksempler, analyser og begreber et fagsprog om bogens tema, et fagsprog,

der i fremtiden kan tilskynde til refleksioner, diskussioner og lokale fortolkninger.

Figur 4. Børn, der undersøger, hvad der sker hvis………, for en sikkerheds skyld har de taget briller på.

Er du blevet nysgerrig efter at læse mere?

Find bogen på www.groennespirer.dk/godpraksis

10

Niels Ejbye-Ernst, Ph.d. og forsker indenfor området børn og natur, udeskole og miljø.